Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2021 om målrettet EU-regulering samt nærheds- og proportionalitetsprincippet – rapport om bedre lovgivning for 2017, 2018 og 2019 (2020/2262(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,
– der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning og til den nyeste udgave, den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning,
– der henviser til de praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget den 22. juli 2011 mellem de kompetente tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende gennemførelsen af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med aftaler ved førstebehandling,
– der henviser til Kommissionens årsrapport 2017 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2018)0490), til Kommissionens årsrapport 2018 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2019)0333) og til Kommissionens årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2020)0272),
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces" (COM(2018)0703) og bilaget hertil,
– der henviser til taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt", som fremlagde sine konklusioner den 10. juli 2018,
– der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelser og resolutioner, nemlig resolutionen af 1. februar 2018 om ændring af forordningen om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for strukturreformer(1), udtalelsen af 9. oktober 2018 om "Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union (CDR 1230/2018) og resolutionen af 10. december 2020 om Kommissionens arbejdsprogram for 2021(2) og til Regionsudvalgets prioriteter for 2020-2025 "Landsbyer, byer og regioner bringer Europa tættere på borgerne" fra dets plenarmøde af 30. juni til den 2. juli 2020,
– der henviser til den 9. konference om nærhedsprincippet – Aktiv nærhed: at skabe merværdi for EU i fællesskab, der blev afholdt i Rom den 22. november 2019 af Regionsudvalget og konferencen af formænd for italienske regionale parlamenter,
– der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014,
– der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(3), hvori det glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre, at alle EU-foranstaltninger bør hjælpe EU med at opnå en bæredygtig fremtid og en retfærdig omstilling, og om at opdatere retningslinjerne for bedre regulering i overensstemmelse hermed, hvilket bl.a. vil kræve, at der integreres et princip om "bæredygtighed først" i EU's og dets medlemsstaters dagsordener for bedre lovgivning,
– der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(4),
– der henviser til forretningsordenens artikel 54,
– der henviser til udtalelserne fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0191/2021),
A. der henviser til, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet bestemmer udøvelsen af EU's kompetencer; der henviser til, at på områder, hvor EU ikke har enekompetence, er formålet med nærhedsprincippet at beskytte medlemsstaternes muligheder for at træffe beslutninger og foranstaltninger og at legitimere Unionens indgriben, når målene for en handling ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men bedre vil kunne nås på EU-niveau "på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger"; der henviser til, at formålet med at medtage princippet i de europæiske traktater således er at bringe udøvelsen af beføjelser så tæt på borgerne som muligt i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union;
B. der henviser til, at Kommissionen i juli 2017 vedtog et revideret sæt retningslinjer for bedre regulering og en ledsagende værktøjskasse; der henviser til, at den udvidede sin portal for bedre regulering for at gøre det lettere for borgerne at orientere sig på den online; der henviser til, at den påtog sig at placere principperne om nærhed og proportionalitet i hjertet af den europæiske demokratiske proces og gennem hele lovgivningsprocessen ved at oprette en taskforce om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt", som forelagde sin rapport den 10. juli 2018;
C. der henviser til, at taskforcen fremsatte henstillinger om på den ene side at forbedre den fælles forståelse af anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og deres praktiske anvendelse i EU-institutionernes arbejde og på den anden side at give lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter, en mere fremtrædende rolle med henblik på at opnå "aktiv nærhed", for at fremme en større accept og forståelse af EU's politikker; der henviser til, at den svarede på spørgsmål om, hvordan man bedre kan anvende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i EU-institutionerne og hvordan man bedre kan inddrage lokale og regionale myndigheder og nationale parlamenter i EU's politiske beslutningsproces og gennemførelse;
D. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 23. oktober 2018 med titlen "Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces" (COM(2018)0703) endnu en gang fremhævede nærhedsprincippets og proportionalitetsprincippets afgørende rolle i at opnå en bedre lovgivning og beskrev de foranstaltninger, der skulle træffes som reaktion på taskforcens rapport, der omfattede fokusering på de lokale og regionale myndigheders synspunkter, fremme af en fælles forståelse af nærhed og proportionalitet inden for EU, idet der blev set nærmere på den eksisterende lovgivning set ud fra en nærheds- og proportionalitetssynsvinkel, og på at hjælpe de nationale parlamenter med at udfylde deres rolle mere effektivt;
E. der henviser til, at Kommissionen fortsatte med at anvende sin styrkede dagsorden for bedre regulering og indarbejde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i alle faser af den politiske beslutningsproces;
F. der henviser til, at Kommissionen den 3. juli 2020 lancerede en ny udgave af webportalen "Deltag i debatten" for at gøre dette lettere at bidrage online til EU-retten og den politiske beslutningstagning; der henviser til, at den nye version af portalen bør forbedre Kommissionens høring og kommunikation med offentligheden yderligere og øge gennemsigtigheden; der henviser til, at formålet med portalen som led i dagsordenen for bedre lovgivning er at sikre kvalitet i EU's politiske beslutningstagning;
G. der henviser til, at webportalen "Deltag i debatten" har vist sig at være et nyttigt adgangspunkt for borgere og interesserede parter, der ønsker at deltage i forberedelsen af Kommissionens politik; der henviser til, at Revisionsretten imidlertid har offentliggjort en særberetning i 2019 med en række anbefalinger for at forbedre denne portal, navnlig med hensyn til brugen af oversættelse;
H. der henviser til, at Kommissionen i 2018 indledte sin praksis med at sammenlægge rapporter om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i udarbejdelsen af EU-lovgivning med rapporter om forbindelserne med de nationale parlamenter, idet de nationale parlamenters synspunkter således blev bragt mere i forgrunden, og man undgik overlapninger mellem de to årlige rapporter;
I. der henviser til, at Kommissionen i 2017 modtog 52 begrundede udtalelser fra nationale parlamenter om nærhedsprincippet, 37 i 2018 og ingen i 2019;
J. der henviser til, at fraværet i 2019 af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter ikke skyldtes en bedre gennemførelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, men at det skyldtes, at 2019 var et overgangsår mellem to af Kommissionens mandatperioder, med et afgående Europa-Parlament og afholdelse af nyvalg hertil og derfor færre lovgivningsinitiativer og -forslag end i de foregående år,
K. der henviser til, at det anerkender behovet for større inddragelse af de nationale parlamenter sammen med Europa-Parlamentet i den demokratiske kontrol med forstærket samarbejde i forbindelse med politikområder med delt kompetence;
L. der henviser til, at Regionsudvalget for nylig i marts 2021 indførte regionale knudepunkter 2.0; der henviser til, at udvalget iværksatte dette projekt for at overvåge, hvordan EU-politikkerne fungerer i praksis;
M. der henviser til, at mandatet for Udvalget for Forskriftskontrol omfatter kontrol af kvaliteten af konsekvensanalyser;
N. der henviser til, at Kommissionen har givet tilsagn om at anvende "én ind - én ud-princippet", hvorved alle lovgivningsforslag, som indebærer nye forpligtelser, bør fritage borgere og virksomheder for en tilsvarende, eksisterende byrde på EU-plan inden for det samme politikområde, men at Kommissionen indtil til nu ikke har anvendt princippet med succes;
O. der henviser til, at den nuværende krise har afsløret behovet for at lette unødvendige reguleringsmæssige byrder for at sikre, at EU-lovgivningen giver de fordele, de er tænkt til at give, idet man reducerer unødvendige omkostninger og inden for rimelige tidsfrister, navnlig for at fremskynde støtteforanstaltninger for forbrugere, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder; der henviser til, at lovgivningen til gavn for forbrugere, arbejdstagere, SMV'er og borgere som helhed bør være afbalanceret, klar, omfattende, inklusiv og, hvor det er relevant, baseret på den nødvendige videnskabelige dokumentation; understreger, at mikrovirksomheder og SMV'er kun bør stilles over for forpligtelser, der står mål med deres særlige karakter og sektorspecifikke karakteristika, og tilskynder Kommissionen til at træffe kraftige håndhævelsesforanstaltninger for at begrænse markedsfragmentering, fjerne uberettigede markedshindringer og sikre lige vilkår; der henviser til, at "bedre regulering" imidlertid bør være for alle og tjene det europæiske samfunds interesser;
P. der henviser til, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet som lovgivende organer bør overholde principperne om kompetencetildeling, nærhed og proportionalitet;
1. minder om vigtigheden af Kommissionens årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
2. glæder sig over, at der løbende tages hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er grundlæggende ledende principper for Den Europæiske Union; minder om vigtigheden af at fremme en fælles forståelse af nærhed og proportionalitet på EU-niveau samt de bekymringer, der blev rejst i tidligere rapporter, om den noget overfladiske karakter af Kommissionens årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som ofte ikke i detaljer fokuserer på, hvordan disse principper følges i forbindelse med EU's politiske beslutningsproces; konstaterer, at Kommissionens årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet mere omfattende;
3. minder om betydningen af, at nærhedsprincippet, der er forankret i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, ifølge hvilken beslutningerne skal træffes så tæt som muligt på borgerne og virksomhederne, konstant respekteres, og at foranstaltninger truffet på EU-plan er berettigede i lyset af de muligheder, der findes på nationalt, regionalt eller lokalt plan, samtidig med at følgende tre grundlæggende processer respekteres: retrospektiv vurdering, konsekvensanalyse og høring af interessenter; opfordrer endvidere Kommissionen til at bringe EU tættere på borgerne; påpeger, at de lokale og regionale myndigheder implementerer og bruger omkring 70 % af EU-lovgivningen; mener, at et tæt samråd med borgernes valgte repræsentanter i EU-anliggender er en meget effektiv måde at bringe EU tættere på borgerne på; opfordrer til, at medlemsstaternes myndigheder på nationalt plan og de relevante interessenter i højere grad involveres på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen med nærhedsprincippet og proportionalitetskontroller og vurderinger af de administrative byrder af EU-lovgivningen for at sikre, at EU ikke træffer foranstaltninger, undtagen på de områder, der falder inden for dets enekompetence, og med mindre dette er mere effektivt, end hvis der træffes foranstaltninger på nationalt, regionalt eller lokalt plan; erindrer endvidere om, at proportionalitetsprincippet kræver, at en hvilken som helst foranstaltning, der træffes af EU, ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktaternes målsætninger; opfordrer Kommissionen til at evaluere nærhedsprincippets effektivitet med henblik på at udpege dets svagheder og afhjælpe dem;
4. understreger, at den nuværende struktur af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet medfører, at de nationale parlamenters udvalg bruger enorme mængder af tid på tekniske og juridiske vurderinger med korte frister, hvilket gør det vanskeligere at have en grundigere politisk drøftelse om EU-politikkerne;
5. opfordrer til en revision af TEUF og indførelse af en direkte ret til lovgivningsinitiativ for Europa-Parlamentet, eftersom Europa-Parlamentet repræsenterer EU-borgerne direkte;
6. understreger vigtigheden af en tilstrækkelig forklaring af behovet for lovgivningsinitiativer og deres konsekvenser for alle vigtige sektorer (økonomiske, miljømæssige og sociale) med det formål at respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
7. mener, at det er vigtigt at fremme Den Europæiske Union gennem bedre regulering for at sikre stabilitet og retssikkerhed for EU-borgere og virksomheder og dermed skabe vækst, beskæftigelse og velstand;
8. mener, at anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er udgangspunktet for enhver politikudformning og en vigtig del af politikkens livscyklus;
9. noterer sig konklusionerne fra Kommissionens taskforce om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt"; henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at Parlamentet mente, at deltagelse i den af Kommissionen oprettede taskforce ville tilsidesætte Parlamentets institutionelle rolle som den eneste direkte valgte institution for Den Europæiske Union, som repræsenterer borgere og virksomheder på EU-plan og udøver politisk kontrol med Kommissionen, og at det derfor besluttede at afslå indbydelsen til at deltage ved at udpege medlemmer til taskforcen; glæder sig over resultaterne og anbefalingerne i rapporten fra taskforcen om, at der er EU-merværdi i alle eksisterende aktivitetsområder, og at taskforcen derfor ikke fandt nogen kompetencer eller politikområder i henhold til traktaten, som helt eller delvist burde omdelegeres definitivt til medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre disse konklusioner og navnlig til bedre at inddrage de lokale og regionale myndigheder fuldt ud i sine høringsprocesser og integrere "modelnettet" for at vurdere anvendelsen af begge principper i hele beslutningsprocessen; bemærker, at dette vil kræve et stærkt engagement, herunder fra EU-medlovgiverne; foreslår også at evaluere og videreudvikle de eksisterende rammer for interparlamentarisk samarbejde;
10. mener, at alle Kommissionens forslag bør have en positiv indvirkning på borgernes liv med forholdsmæssige og tålelige dermed forbundne omkostninger;
11. understreger, at de nationale parlamenter bør involveres i lovgivningsprocessen så tidligt som muligt, helst umiddelbart efter offentliggørelsen af køreplanen og under høringsfasen; mener, at der i højere grad bør tages hensyn til nærhedsprincippet inden fremsættelsen af en ny retsakt, og at navnlig høringsfasen bør anvendes til proaktivt at indsamle synspunkter fra de nationale parlamenter og notere sig deres bekymringer, da dette potentielt vil kunne forhindre anvendelsen af det "gule kort", og at der opstår problemer i forhandlingsfasen;
12. glæder sig over foranstaltningen med at hjælpe de nationale parlamenter med at udøve deres funktion mere effektivt ved at udelukke perioden fra 20. december til 10. januar fra den periode på otte uger, hvorunder de nationale parlamenter kan indgive begrundede udtalelser;
13. understreger betydningen af de nationale parlamenters deltagelse i lovgivningsprocessen på EU-plan; bemærker, at selv om antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter fortsatte med at falde mellem 2017 og 2019, med ingen indsendte begrundede udtalelser i 2019, er antallet af udtalelser, der forelægges Kommissionen, og bidragene til Europa-Parlamentet, herunder om ikkelovgivningsmæssige initiativer, fortsat højt, hvilket vidner om de nationale parlamenters positive og fremadrettede engagement i EU's politikcyklus; bemærker, at flere af disse indlæg fokuserede på vigtige institutionelle spørgsmål såsom fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og aktiveringen af passerellebestemmelserne; bemærker, at ingen forslag modtog mere end fire begrundede udtalelser; minder om, at traktaterne fastsætter en rolle for interparlamentarisk samarbejde og giver de nationale parlamenter ansvar for at kontrollere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer; glæder sig over de nationale parlamenters aktive deltagelse i den lovgivningsmæssige dialog med EU-institutionerne gennem andre midler end mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet; minder om, at proceduren med et "orange kort" aldrig er blevet aktiveret, og det "gule kort" kun har været aktiveret tre gange ud af i alt 439 begrundede udtalelser og 5 513 udtalelser i perioden 2007-2019; bemærker, at gennemførelsen af retten for de nationale parlamenter til at føre kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, på grundlag af det såkaldte system for tidlig varsling (varslingssystemet), delvis har forbedret forbindelserne mellem EU-institutionerne og de nationale parlamenter; fremhæver Kommissionens tilsagn om i fremtiden at give samlede svar, når mindst fire parlamenter har afgivet begrundede udtalelser, og om at udvise fleksibilitet med hensyn til den traktatbaserede frist på otte uger, inden for hvilken de nationale parlamenter skal afgive deres begrundede udtalelser, ved at tage hensyn til fælles ferieperioder; mener, at konferencen om Europas fremtid vil være en glimrende mulighed for, at borgerne kan kommunikere om de reelle virkninger af lovgivningen på nationalt plan og komme med forslag til, hvordan man opnår målene om bedre lovgivning, herunder til at revurdere processen for nærhedsprincippet; minder om, at gennemsigtighed og aktindsigt er afgørende for lovgivningsprocessen og også berettiger inddragelsen af nationale og regionale parlamenter, samtidig med at de giver større legitimitet og tillid til Den Europæiske Unions demokratiske lovgivningsproces; glæder sig i denne forbindelse over de fremskridt, som Parlamentet har gjort med hensyn til at offentliggøre dokumenterne i flere kolonner som følge af De Capitani-dommen;
14. bemærker, at 26 ud af 41 nationale parlamenter i 2016 afgav begrundede udtalelser, hvis antal faldt til 19 i 2017 og 14 i 2018; understreger, at dette fald går hånd i hånd med det generelle fald i begrundede udtalelser;
15. understreger, at tendensen i antallet af udtalelser og begrundede udtalelser i perioden 2007-2019 viser, at de nationale parlamenter i stigende grad ønsker mere politisk dialog og en større inddragelse i drøftelserne om EU-politikker, og derfor bruger mindre tid på analyser af EU-lovforslag;
16. anerkender, at 2019 var det første år efter indførelsen af mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, hvor de nationale parlamenter ikke afgav begrundede udtalelser, hvilket var et resultat af et drastisk fald i Kommissionens lovgivningsaktiviteter i overgangsåret mellem to Kommissioner;
17. minder om, at Kommissionen er forpligtet til så bredt som muligt at høre interessenter forud for ethvert lovforslag under hensyntagen til den regionale og lokale dimension af den påtænkte foranstaltning;
18. minder om, at anvendelsen af "tænk småt først"-princippet, som indgår i "Small Business Act", er et væsentligt element i proportionalitetstesten forud for ethvert lovforslag og bør sigte mod at sikre, at SMV'erne høres, og at deres interesser indarbejdes så tidligt som muligt for at skabe et gunstigt erhvervsklima for udvikling af SMV'er, som er rygraden i vores europæiske økonomi;
19. beklager den praksis, hvor "effektiviteten af institutionens beslutningsproces" rutinemæssigt påberåbes for at nægte adgang til lovgivningsmæssige forberedende dokumenter, hvorved det risikeres, at undtagelser til aktindsigt bliver reglen;
20. glæder sig over indgåelsen af den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister for EU-institutionerne, herunder Rådet;
21. fremhæver, at forudgående konsekvensanalyser sammen med høring af interessenter er vigtige redskaber til at træffe velinformerede beslutninger og er et vigtigt redskab til at sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes, og til at fremme ansvarlighed og effektivitet; understreger behovet for at fremme og tilskynde til regelmæssig dialog og behørig og gennemsigtig høring af alle relevante interessenter; glæder sig over anvendelsen af værktøjer til bedre lovgivning og samarbejdet med forskellige relevante eksperter på EU-plan i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyser; understreger behovet for at forenkle disse værktøjer og gøre dem lettere at forstå og anvende for interessenterne; understreger, at der er et presserende behov for at forbedre konsekvensanalyserne generelt, når det gælder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger, at der i forbindelse med alle konsekvensanalyser, evalueringer og kvalitetskontroller bør indeholde en analyse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; glæder sig over anvendelsen af instrumenter såsom programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og Udvalget for Forskriftskontrol, som siden 2017 har forsøgt at identificere muligheder for forenkling og reduktion af unødvendige omkostninger, inden Kommissionen foreslår en revision af eksisterende lovgivning; glæder sig endvidere over medtagelsen af initiativer, som følger af dette arbejde i Kommissionens årlige arbejdsprogrammer, og over, at de overvåges i Refit-resultattavlen; bemærker i den forbindelse, at Kommissionens arbejdsprogram for 2020 omfatter 44 initiativer under Refit; fremhæver, at disse processer bør tage hensyn til økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger på integreret og afbalanceret vis og gøre brug af såvel kvalitative som kvantitative analyser, samt at de bør tage fat på omkostningerne ved manglende harmonisering på EU-plan; påpeger, at kontrolinstrumenterne kan støttes og styrkes yderligere af andre værktøjer såsom Fit for Future-platformen (F4F) eller andre tilsvarende særlige platforme; mener, at Refitplatformen bør udvides for at udvide dens fokus fra lovgivningsmæssige byrder til spørgsmål vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder om, at regulering, der er "egnet for fremtiden", blandt andet skal sikre dens økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed; glæder sig over, at de to principper er en del af den kvalitetsgennemgang, som Udvalget for Forskriftskontrol foretager; understreger imidlertid, at dette udvalgs uafhængighed yderligere kunne styrkes;
22. understreger, at en systematisk gennemgang af lovgivningen spiller en stadig vigtigere rolle for at opnå bedre regulering; understreger i den forbindelse betydningen af, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen engagerer sig i et mere struktureret samarbejde med henblik på at vurdere anvendelsen og effektiviteten af EU-retten med henblik på at forbedre den; påpeger behovet for en hurtig, rettidig og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne med henblik på en korrekt vurdering af behovet for yderligere lovgivning;
23. understreger, at strategisk fremsynethed kunne være afgørende for at fremtidssikre EU's politikudformning ved at sikre, at kortsigtede initiativer iværksættes ud fra et mere langsigtet perspektiv; anerkender, at fremtidsforskning ("foresight elements") fuldt ud vil blive integreret i Kommissionens dagsorden for bedre regulering, i konsekvensanalyser og -evalueringer; bemærker endvidere, at strategisk fremsynethed vil understøtte Refitprogrammet, som identificerer muligheder for at reducere reguleringsmæssige byrder og sikre, at eksisterende EU-lovgivning fortsat er "egnet til fremtiden";
24. bemærker, at Udvalget for Forskriftskontrol i 2017 gennemgik i alt 53 konsekvensanalyser og 17 særskilte evalueringer; bemærker, at 43 % af disse konsekvensanalyser og 41 % af de evalueringer, som Udvalget for Forskriftskontrol undersøgte, indledningsvist modtog negative udtalelser, og at tjenesterne skulle forbedre rapporterne for næsten alle konsekvensanalysernes vedkommende for at opfylde udvalgets kvalitetsstandarder; konkluderer, at kvaliteten af de oprindelige konsekvensanalyser og evalueringer skal forbedres betydeligt; beklager, at udvalget i 2019 kun gennemgik en konsekvensanalyse;
25. støtter Kommissionens tilsagn om "forhåndsevaluering", inden der overvejes retsakter; mener, at Kommissionen og de nationale myndigheder fortsat bør arbejde tæt sammen for at evaluere de reelle virkninger af EU-lovgivningen for borgerne, virksomhederne og miljøet; glæder sig også over de nationale parlamenters input til forhåndsevalueringer via uformel politisk dialog, herunder fælles initiativudtalelser; opfordrer desuden medlemsstaterne til at sikre en hurtig og konsekvent omsætning, gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen og til at undgå praksis, som fører til overdrevne og uberettigede administrative krav, der kan underminere det indre markeds funktion;
26. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at evaluere en bred og omfattende vifte af potentiel lovgivning om det indre marked ved hjælp af konsekvensanalyser; understreger, at uafhængige og upartiske konsekvensanalyser er et vigtigt og værdifuldt redskab til at bidrage til at nå frem til velinformerede politiske beslutninger gennem den lovgivningsmæssige beslutningsproces (samtidig med, at fællesskabsmetoden opretholdes), hvilket er nødvendigt for hurtigt at kunne reagere på presserende udfordringer såsom den digitale og bæredygtige omstilling; mener, at indholdet af konsekvensanalyser skal forbedres og anvendelsen af dem udvides ved at tage hensyn til yderligere elementer for at gøre deres bidrag mere rettidigt og værdifuldt og for at de bedre kan tages i betragtning med henblik på beslutningstagning på politisk plan; minder endvidere om det begrænsede antal konsekvensanalyser, som Parlamentet og Rådet har foretaget af deres indholdsmæssige ændringer;
27. understreger, at Parlamentet om nødvendigt bør gennemføre interne konsekvensanalyser vedrørende væsentlige ændringer og deres potentielle konsekvenser for Kommissionens forslag, inden det vedtager dem, hvis de ikke allerede er blevet analyseret af Kommissionen og dens tjenestegrene;
28. fremhæver den rolle, som Europa-Parlamentets Forskningstjeneste spiller, idet den tilvejebringer forudgående konsekvensvurderinger og analyser af europæisk merværdi i forslag samt gennemførelsesvurderinger; mener, at samarbejdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentets Forskningstjeneste kan forbedres for at opnå en strømlinet, hurtig og grundig analyse af lovgivning og væsentlige ændringer deraf, alternative løsninger, deres potentielle omkostninger og fordele, den forventede administrative byrde, bureaukrati for SMV'er og "omkostningerne ved manglende EU-tiltag";
29. hilser etableringen af "Deltag i debatten"-webportalen og forbedringerne hertil velkommen og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sådanne værktøjer, da dette giver borgerne og interessenterne direkte adgang til og engagement i EU-politikudformningen;
30. foreslår, at Kommissionen tager behørigt hensyn til anbefalingerne fra Revisionsretten om "Deltag i debatten"-portalen, navnlig ved at øge den sproglige tilgængelighed af høringer, så borgere og interessenter kan beslutte, hvad de mener er af "bred offentlig interesse";
31. støtter Kommissionens forpligtelse til at gennemgå politikker og opfordrer til større brug af efterfølgende vurderinger for at sikre, at der drages erfaringer om lovgivningens effektivitet og fordele, som til gengæld kan hjælpe med at præge den fremtidige politikudvikling og forbedre reguleringsmæssige tiltag;
32. understreger, at efterfølgende evalueringer også er et vigtigt redskab til at vurdere konsekvenserne af lovgivningen for borgere og virksomheder, idet opmærksomheden særligt bør rettes mod indvirkningen på SMV'er;
33. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre endnu større brug af omarbejdnings- og kodificeringsprocedurer med henblik på at strømline sekundær lovgivning;
34. går ind for en konsolidering af reaktionerne, hvis syv eller flere nationale parlamenter afgiver begrundede udtalelser om et af Kommissionens lovgivningsmæssige forslag, selvom tærsklen for indledning af proceduren med "gult kort" ikke er nået; mener, at dette giver de nationale parlamenters synspunkter mere synlighed;
35. noterer sig "én ind - én ud-princippet" baseret på inddragelse af interessenter, hvorved Kommissionen ønsker at kompensere for nyligt indførte byrder, navnlig for mikrovirksomheder og SMV'er ved at lette mennesker og virksomheder for tilsvarende byrder på EU-plan inden for det samme politikområde; understreger, at gennemførelsen af denne tilgang ikke bør være i modstrid med målet om bedre regulering, og understreger, at den ikke bør føre til automatiske beslutninger om ophævelse af lovgivning eller sænke standarderne, og at dens mål bør være at modernisere og reformere EU-lovgivningen, for at den kan modstå nye samfundsmæssige udfordringer; understreger, at selv om man bør undgå yderligere unødvendige administrative byrder i forbindelse med udformning, omsætning og gennemførelse af EU-retsakter, bør dette hverken give sig udslag i deregulering eller "nulregulering" og bør heller ikke forhindre medlemsstaternes parlamenter i at opretholde eller træffe mere ambitiøse foranstaltninger og indføre højere standarder på det sociale område, miljøområdet og for forbrugerbeskyttelse i tilfælde, hvor der kun er fastlagt minimumsstandarder i EU-lovgivningen;
36. understreger, at en åben, effektiv, gennemsigtig og uafhængig administrativ og lovgivningsmæssig beslutningsproces er en forudsætning for politikker og regulering af høj kvalitet; understreger, at indførelsen af harmoniserede administrative procedurer vil bidrage positivt til god forvaltning og reguleringspraksis i EU og styrke forbindelsen mellem ekspertbeslutninger og demokratisk legitimitet;
37. glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har oprettet Fit for Future-platformen i 2020, der er baseret på erfaringerne med Refitplatformen, en ekspertgruppe på højt plan med deltagelse af forskellige interessenter, eksperter fra medlemsstaterne og repræsentanter for Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der rådgiver Kommissionen om, hvordan den kan gøre EU-lovgivningen mere effektiv ved at identificere eksisterende potentielt unødvendigt besværlige eksisterende foranstaltninger, og hvordan den vil kunne forenkle og modernisere disse, herunder gennem digitalisering for at sikre, at EU-lovgivningen hjælper, og ikke udgør en hindring for EU-borgere og virksomheder;
38. tilskynder de nationale parlamenter til at inddrage de regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser i EU's lovgivningsinitiativer og støtter den systematiske høring af disse om større initiativer, navnlig når der er en forbindelse til regionale beføjelser; minder om, at sådanne parlamenter er repræsenteret i Regionsudvalget, og at de i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 til TEUF kan høres af de nationale parlamenter;
39. minder om, at digital innovation udvikler sig hurtigt, og at iværksættere fungerer som en drivkraft for den digitale dagsorden; mener derfor, at det er af afgørende betydning, at der med forbehold af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet fastsættes fremtidssikrede regler, der holder trit med den digitale innovation; bemærker, at en stor del af EU's vigtigste lovgivningsmæssige prioriteter for 2017-2019 var initiativer, der lå inden for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelses (IMCO's) ansvarsområde, der primært er rettet mod gennemførelsen af strategien for det indre marked og strategien for et digitalt indre marked, og samtidig fokuserer på bestemmelser, der skal fjerne uberettigede og uforholdsmæssige barrierer og udnytte nye muligheder til gavn for borgere og virksomheder;
40. minder om, at EU-lovgivningen generelt erstatter 27 forskellige regler, hvilket bidrager til at reducere fragmenteringen af det indre marked; opfordrer Kommissionen til, når den vurderer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, at sikre, at initiativer, der sigter mod at opnå et dybere og mere retfærdigt indre marked, fortsat er en central søjle i den fremtidige årlige programmering, samtidig med at der opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;
41. understreger, at målene for bedre lovgivning regelmæssigt skal revideres og evalueres i forhold til kriterierne i dagsordenen for bedre lovgivning, herunder overvågning og rapportering; understreger, at målene skal være velafbalancerede og evalueres med hensyn til deres effektivitet under hensyntagen til de ressourcer, der anvendes til aktiviteter vedrørende bedre regulering og til eksterne bidrag; minder om betydningen af sammenlignelige data for hele EU med henblik på denne evaluering og opfordrer Kommissionen til at undersøge, om anvendelsen af værktøjer til bedre regulering har bidraget til at nå mål såsom bedre politiske resultater.
42. opfordrer Kommissionen til at tage denne beslutning i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af dens bebudede meddelelse om bedre regulering;
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.