Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/0300(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0203/2021

Indgivne tekster :

A9-0203/2021

Forhandlinger :

PV 07/07/2021 - 16
CRE 07/07/2021 - 16
PV 09/03/2022 - 11
CRE 09/03/2022 - 11

Afstemninger :

PV 08/07/2021 - 4
PV 08/07/2021 - 11
CRE 08/07/2021 - 4
PV 10/03/2022 - 2
CRE 10/03/2022 - 2

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0352
P9_TA(2022)0067

Vedtagne tekster
PDF 270kWORD 105k
Torsdag den 8. juli 2021 - Strasbourg
Generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 ***I
P9_TA(2021)0352A9-0203/2021

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 8. juli 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (COM(2020)0652 – C9-0329/2020 – 2020/0300(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og politisk integration ikke var tilstrækkelige.
(3)  Kommissionens evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram24 konkluderede, at visionen for 2050 og de prioriterede mål stadig er gældende; at programmet har bidraget til at sikre en mere forudsigelig, hurtigere og bedre koordineret indsats inden for miljøpolitikken; og at dets struktur og gunstige rammer har bidraget til at skabe synergier og dermed gøre miljøpolitikken mere virkningsfuld og effektiv. I evalueringen blev det endvidere konkluderet, at det 7. miljøhandlingsprogram foregreb FN's 2030-dagsorden ved at insistere på, at økonomisk vækst og social velfærd afhænger af et sundt naturressourcegrundlag, og at målene for bæredygtig udvikling fremmes. Det gjorde det også muligt for Unionen at tale med én stemme om klima- og miljøspørgsmål på den globale scene. I sin evaluering af det 7. miljøhandlingsprogram konkluderede Kommissionen også, at fremskridt vedrørende naturbeskyttelse, sundhed og integration af miljøhensyn i andre politikområder ikke var tilstrækkelige. Den fandt endvidere, at der i det 7. miljøhandlingsprogram kunne have været taget større hensyn til sociale spørgsmål ved at bygge på de eksisterende bånd mellem miljø- og socialpolitik, eksempelvis for så vidt angår indvirkningen på sårbare grupper, arbejdspladser, social inklusion og ulighed. Desuden bemærkede Kommissionen i sin evaluering, at investeringerne i miljøbeskyttelse trods stadigt mere ambitiøse miljømål inden for mange politikområder gennem mange år fortsat har været lave i Europa (omkring 2 % af BNP), og at den manglende gennemførelse af miljølovgivningen hvert år koster Unionens økonomi omkring 55 mia. EUR i sundhedsudgifter og direkte omkostninger for miljøet. I evalueringen blev det bemærket, at en stærkere overvågningsmekanisme kunne have styrket gennemførelsen af det 7. miljøhandlingsprogram.
__________________
__________________
24 COM(2019)0233.
24 COM(2019)0233.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 24
(4)  Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment — state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") udgør 2020 en enestående mulighed for, at Unionen kan udvise lederskab med hensyn til bæredygtighed og imødegå de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, der kræver systemiske løsninger. Som anført i SOER 2020 er ændringerne i det globale klima og de globale økosystemer, der er observeret siden 1950'erne, uden fortilfælde i årtier eller årtusinder. Den globale befolkning er tredoblet siden 1950, mens befolkningen i byerne er firedoblet. Med den nuværende vækstmodel forventes miljøbelastningerne at stige yderligere, hvilket medfører direkte og indirekte skadelige virkninger for menneskers sundhed og trivsel. Dette gælder især for de sektorer, der har den største miljøpåvirkning — fødevarer, mobilitet, energi samt infrastruktur og bygninger.
(4)  Ifølge EEA's rapport om tilstanden af og fremtidsudsigterne for Europas miljø "The European environment – state and outlook 2020, Knowledge for transition to a sustainable Europe" ("SOER 2020") er der en enestående mulighed for, at Unionen i det næste årti kan udvise globalt lederskab med hensyn til bæredygtighed ved at tackle de presserende udfordringer for så vidt angår bæredygtighed, som er uden fortilfælde, og som kun kan imødegås ved at sikre systemisk forandring. Systemisk forandring betyder en grundlæggende, transformativ og tværgående form for forandring, der indebærer store omstillinger og nyorientering af såvel systemmål, incitamenter, teknologier, sociale praksis og normer som videnssystemer og forvaltningsmæssige tilgange. Som anført i SOER 2020 er en af de vigtigste faktorer, som ligger til grund for Europas vedvarende miljømæssige og bæredygtighedsmæssige udfordringer, at de er uløseligt forbundet med økonomiske aktiviteter og livsstile, navnlig de samfundsmæssige systemer, der forsyner europæerne med fornødenheder såsom varer, energi og mobilitet. Sikring af politisk sammenhæng med og fuld gennemførelse af eksisterende miljøpolitikker ville føre Europa et langt stykke i den rigtige retning med hensyn til at nå dets miljømål frem til 2030. Der er imidlertid også brug for systemiske langsigtede rammer med bindende mål i forhold til klima- og miljømål. Det konkluderes i SOER 2020, at Europa ikke vil kunne nå sin bæredygtighedsvision om "et godt liv inden for planetens grænser" blot ved at fremme økonomisk vækst og prøve at håndtere skadelige bivirkninger med miljø- og socialpolitiske værktøjer. I stedet er det nødvendigt at gøre bæredygtighed til det ledende princip for ambitiøse og sammenhængende politikker og foranstaltninger i hele samfundet.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Europa-Kommissionen reagerede på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, ved at vedtage den europæiske grønne pagt25: en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet inden 2050 fastsat.
(5)  Europa-Kommissionens reaktion på de udfordringer, der blev identificeret i SOER 2020, er skitseret i den europæiske grønne pagt25 som en ny vækststrategi for den grønne og den digitale omstilling, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en konkurrencedygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi og at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital, samtidig med at den nuværende og fremtidige generationers livskvalitet forbedres. Det bør være en prioritet hurtigt at opnå klima- og miljømål, samtidig med at borgernes sundhed og velfærd beskyttes mod miljømæssige risici og påvirkninger, og der sikres en retfærdig og inklusiv omstilling. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)26 blev Unionens målsætning om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 fastsat.
__________________
__________________
25 COM(2019)0640.
25 COM(2019)0640.
26 COM(2020)0080.
26 COM(2020)0080.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Den 28. november 2019 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om en klima- og miljøkrise i Europa og globalt og opfordrede indtrængende den nye Kommission til at træffe hurtige og vigtige foranstaltninger, herunder ved at rette op på inkonsekvenserne i de nuværende EU-politikker med hensyn til klima- og miljøkrisen, navnlig gennem en vidtrækkende reform af investeringspolitikkerne inden for landbrug, handel, transport, energi og infrastruktur og ved at sikre, at alle relevante fremtidige lovgivnings- og budgetmæssige forslag er fuldt ud i overensstemmelse med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C, samt at de ikke bidrager til tab af biodiversitet.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  Både i Unionen og globalt forringes jord og jordbund fortsat af en lang række menneskelige aktiviteter såsom dårlig arealforvaltning, ændringer i arealanvendelsen, ikkebæredygtige landbrugsmetoder, udtagning af landbrugsarealer, forurening, ikkebæredygtige skovbrugsmetoder og arealbefæstelse, tab af biodiversitet og klimaændringer, ofte kombineret med andre faktorer, hvorved deres evne til at levere økosystemtjenester og -funktioner mindskes. På trods heraf er Unionen og medlemsstaterne i øjeblikket ikke på ret kurs i forhold til at opfylde deres internationale og europæiske forpligtelser med hensyn til jordbund og jord, herunder forpligtelserne i henhold til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse til at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet jord og jordbund og opnå en jordforringelsesneutral verden inden 2030. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse er der behov for en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, som fuldt ud overholder nærhedsprincippet, og som imødegår alle større trusler mod jordbunden. Denne ramme bør bl.a. omfatte en fælles definition af jordbunden og dens funktioner og kriterier for opnåelse af en god jordbundstilstand og bæredygtig anvendelse samt mellemliggende og endelige mål ledsaget af harmoniserede indikatorer og en metode til overvågning og rapportering.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 c (ny)
(5c)  Covid-19-pandemien, som har medført en økonomisk og sundhedsmæssig krise uden fortilfælde, har endnu en gang understreget vigtigheden af, at der ved udformningen af politikker anvendes den multisektorielle "One Health"-model, som anerkender, at menneskers sundhed hænger sammen med dyresundhed og med miljøet, og at foranstaltninger til imødegåelse af sundhedstrusler skal tage hensyn til alle tre dimensioner. Med henblik på bl.a. at opdage, reagere på og forebygge udbrud af zoonotiske sygdomme og trusler mod fødevaresikkerheden på effektiv vis, bør der udveksles oplysninger og data på tværs af sektorer, og samarbejdet på nationalt og subnationalt plan bør øges for at gennemføre effektive og fælles indsatser. Det 8. miljøhandlingsprogram bør bidrage til fuld integration af "One Health"-modellen på alle trin i den politiske beslutningsproces.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 d (ny)
(5d)  Ifølge rapporten fra 2020 om biodiversitet og pandemier fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) er de underliggende årsager til pandemier de samme globale miljøændringer, som forårsager tab af biodiversitet og klimaændringer, herunder ændringer i arealanvendelsen, et ekspanderende og stadigt mere intensivt landbrug samt handel med og forbrug af vilde dyr og andre drivkræfter. Klimaændringer har spillet en rolle for fremkomsten af sygdomme og vil sandsynligvis bevirke en betydelig risiko for fremtidige pandemier, mens tab af biodiversitet også hænger sammen med omdannelsen af landskabet og i nogle tilfælde kan føre til en øget risiko for fremkomst af nye sygdomme. Ifølge rapporten er omkostningerne ved passivitet langt større end omkostningerne ved at gennemføre globale strategier til forebyggelse af pandemier ved at mindske handelen med vilde dyr og ændringer af arealanvendelsen og øge One Health-overvågningen.
__________________
1a IPBES Workshop on Diversity and Pandemics - Executive_Summary, 2020.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 e (ny)
(5e)  Miljøforringelser og negative virkninger af klimaændringer forventes at tage yderligere til i de kommende år, hvilket vil ramme udviklingslande og sårbare befolkningsgrupper hårdest. For at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed og støtte tredjelande i deres bestræbelser på at afbøde og tilpasse sig klimaændringer samt beskytte biodiversiteten bør økonomisk bistand fra Unionen og medlemsstaterne til tredjelande fremme FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer1a ("Parisaftalen") og den globale ramme for tiden efter 2020 i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og være i overensstemmelse med de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Unionen og medlemsstaterne bør ydermere sikre, at Parisaftalen og andre internationale klima- og miljøaftaler gennemføres på måder, der afspejler principperne om lighed og fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter, således som det også er fastsat i artikel 2, stk. 2, i Parisaftalen.
_______________
1a EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021--2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere den europæiske grønne pagts løfte om ikke at gøre skade.
(6)  Den europæiske grønne pagt ligger til grund for EU's genopretningsplan Next Generation EU, som fremmer investeringer i centrale grønne og digitale sektorer, der er nødvendige for at opbygge modstandsdygtighed og skabe vækst og beskæftigelse i et retfærdigt og inklusivt samfund. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal drive Unionens økonomiske genopretning efter coronaviruskrisen sammen med Unionens budget for 2021-2027, er også baseret på de prioriterede mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt. Desuden bør alle initiativer under genopretningsplanen Next Generation EU respektere princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ("klassificeringsforordningen")1a. Genopretningsplanen er en vigtig chance for at fremskynde hastigheden af omstillingen til klimaneutralitet og beskyttelsen af miljøet.
______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløber den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skal Kommissionen, hvis det er relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I forbindelse med den europæiske grønne pagt blev der bebudet et nyt miljøhandlingsprogram.
(7)  Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen og koordineringen af EU's miljøpolitik siden begyndelsen af 1970'erne. Det syvende miljøhandlingsprogram udløb den 31. december 2020, og i henhold til artikel 4, stk. 3, skulle Kommissionen, hvis det var relevant, forelægge et forslag til det ottende miljøhandlingsprogram i god tid med henblik på at undgå et mellemrum mellem det 7. og det 8. miljøhandlingsprogram. I Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt blev det bebudet, at der i det 8. miljøhandlingsprogram ville indgå en ny overvågningsmekanisme til sikring af, at Unionen forbliver på ret kurs med hensyn til at opfylde sine miljømål. I meddelelsen forpligtede Kommissionen sig desuden til at lancere en resultattavle til overvågning af fremskridt med hensyn til alle målene i den europæiske grønne pagt.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)  Det 8. miljøhandlingsprogram bør støtte miljø- og klimamålsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" inden 2050, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør bidrage til at nå FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling.
(8)  Det 8. miljøhandlingsprogram bør som Unionens overordnede miljøhandlingsprogram bygge på og fremme gennemførelsen af målsætningerne i den europæiske grønne pagt i overensstemmelse med det langsigtede mål om at "leve et godt liv inden for planetens grænser" senest i 2050 i tråd med det, som allerede er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram. Programmet bør desuden være i fuld overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og FN's mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), som er integrerede og udelelige, og fremme gennemførelsen og opfyldelsen af disse, samt være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og andre relevante internationale aftaler. Det 8. miljøhandlingsprogram bør muliggøre en EU-økonomi, som sikrer velfærd inden for planetens grænser, hvor vækst er regenerativ, og det bør desuden sikre, at miljø- og klimaomstillingen sker på en retfærdig og inklusiv måde og samtidig bidrage til at mindske uligheder.
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  De prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram udstikker en kurs for Unionens politiske beslutningstagning, der bygger på, men ikke er begrænset til, forpligtelserne i den europæiske grønne pagts strategier og initiativer.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 b (ny)
(8b)  Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i FN's 2030-dagsorden og i dets verdensmål. Ifølge en model, der er udviklet af Stockholm Resilience Centre, understøtter opfyldelsen af verdensmålene for miljø og klima de sociale og økonomiske verdensmål, fordi vore samfund og økonomier er afhængige af en sund biosfære, og fordi bæredygtig udvikling kun kan finde sted inden for det sikre sted at operere, som en stabil og modstandsdygtig planet udgør. Unionens opfyldelse af FN's verdensmål og dets støtte til tredjelandes opfyldelse af disse vil være af afgørende betydning for Unionens globale lederrolle med hensyn til at gennemføre en bæredygtig omstilling.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)  Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ økonomi, der giver mere tilbage til planeten, end den tager. En regenerativ vækstmodel anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, der giver vores økonomier et sikkert sted at operere. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en sådan måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer og miljøforringelser, minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af den naturlige kapital og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat innovation, tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative økonomi modstandsdygtigheden og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd.
(9)  Det 8. miljøhandlingsprogram bør fremskynde overgangen til en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end den tager, inden for rammerne af en bæredygtig velfærdsøkonomi, som muliggør systemisk forandring, anerkender, at vores samfunds trivsel og velstand afhænger af et stabilt klima, et sundt miljø og velfungerende økosystemer, og giver et sikkert sted at operere inden for planetens grænser. Da den globale befolkning og efterspørgslen efter naturressourcer fortsætter med at vokse, bør den økonomiske aktivitet udvikle sig på en så bæredygtig måde, at den ikke skader, men derimod vender udviklingen inden for klimaændringer, beskytter og genopretter økosystemer og biodiversitet, idet tabet heraf bremses og vendes, forebygger miljøforringelser, beskytter sundhed og velfærd mod negative miljøpåvirkninger, forebygger og minimerer forureningen og sikrer bevarelse og berigelse af naturressourcerne og biodiversiteten og dermed en stor forekomst af vedvarende og ikkevedvarende ressourcer. Gennem fortsat forskning og innovation, omlægning af produktions- og forbrugsmønstre og tilpasning til nye udfordringer og medskabelse styrker den regenerative og bæredygtige velfærdsøkonomi modstandsdygtigheden, forbedrer naturens tilstand og beskytter nuværende og fremtidige generationers velfærd og deres ret til et sundt miljø.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Ifølge OECD er argumenterne for måling af økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "hinsides BNP" velfunderede, og anvendelsen af BNP som eneste målestok giver ikke de politiske beslutningstagere et tilstrækkeligt nøjagtigt billede af, hvordan økonomien præsterer for borgerne, eller af vækstens langsigtede indvirkning på bæredygtighed1a. For at Unionen kan udvikle en mere helhedsorienteret tilgang til udformningen af den økonomiske politik i overensstemmelse med verdensmålene, Parisaftalen og FN's konvention om biologisk mangfoldighed, stilles der – som forlangt i det 7. miljøhandlingsprogram – i det 8. miljøhandlingsprogram krav om udvikling af et omfattende sæt af indikatorer "hinsides BNP" med henblik på at måle fremskridtene hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi og styre og danne grundlag for den fremtidige politikudformning.
__________________
1a Arbejdsdokument nr. 102 fra SDD af 18. september 2019: "The Economy of Well-being – Creating opportunities for people's well-being and economic growth".
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 b (ny)
(9b)  Gennemførelsen af en effektiv global biodiversitetsramme for perioden efter 2020 vil afhænge af en reduktion af de finansieringsstrømme, der skader biodiversiteten, men ifølge en rapport fra OECD er regeringernes årlige udgifter til tiltag, der potentielt skader biodiversiteten, ikke desto mindre fem til seks gange større end de årlige globale investeringer i biodiversitet1a. I Aichibiodiversitetsmålene blev der fastsat en forpligtelse til senest i 2020 at eliminere, udfase eller reformere subsidier, som er skadelige for biodiversiteten, ligesom omgående udfasning af miljøskadelige subsidier på EU- og medlemsstatsplan var en forpligtelse i henhold til det 7. miljøhandlingsprogram. For at Unionen kan nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, herunder klimaneutralitet senest i 2050, vil det være nødvendigt at udfase alle miljøskadelige subsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer. Alle direkte og indirekte subsidier, herunder subsidier i form af skattefritagelser, bør medtages. Der bør også udvikles en mekanisme, der gør det muligt for medlemsstaterne at rapportere om udfasningen af andre miljøskadelige subsidier end subsidier til fossile brændstoffer. Udfasningen af alle miljøskadelige subsidier bør følge princippet om en retfærdig omstilling og ledsages af foranstaltninger til at forebygge eller afbøde eventuelle negative socioøkonomiske virkninger på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan, og samtidig sikre, at ingen lades i stikken.
__________________
1a Endelig rapport fra OECD, april 2020: "A Comprehensive Overview of Global Biodiversity Finance".
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 c (ny)
(9c)  En af prioriteterne i den europæiske strategi for miljøregnskaber 2019-2023 er at udvide listen over områder, der er omfattet af europæiske miljøregnskaber, hvor et af de områder, der er under udvikling, er "subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være skadelige for miljøet". Gennem sit arbejde med en forberedende foranstaltning vil Kommissionen stille en værktøjskasse til rådighed for interessenterne for at hjælpe dem med at kortlægge miljøskadelige subsidier og derefter på et evidensbaseret grundlag afgøre, om de skal reformeres eller fjernes, ved at identificere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af en udfasning af dem.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 d (ny)
(9d)  Hav- og kystøkosystemer, såsom mangroveskove, koralrev, saltmarsker og havgræsenge, forringes og påvirkes negativt gennem processer som eutrofiering og forsuring, der påvirker den biodiversitet, de danner grundlag for, og de økosystemtjenester og funktioner, de leverer, samt deres evne til at fungere som kulstofdræn. Der er behov for en hurtig indsats for at beskytte og genoprette disse hav- kystøkosystemer, herunder havbunden, og anerkendelse af havet som et globalt fællesgode kunne gøre det lettere at øge bevidstheden, forbedre kendskabet til havene og tilskynde til handling og vedtagelse af effektive foranstaltninger fra alle samfundsniveauer og -aktører.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
(10)  I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for klimaneutralitet, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed, cirkulær økonomi, ambitionen om nulforurening og mindskning af miljøbelastningen fra produktion og forbrug. Endvidere bør de nødvendige forudsætninger for at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål identificeres for alle involverede aktører.
(10)  I det 8. miljøhandlingsprogram bør der opstilles tematiske prioriterede mål for modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, beskyttelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed på land og i havet, en giftfri cirkulær økonomi, et miljø uden forurening og minimering af miljøbelastningen fra produktion og forbrug inden for alle økonomiske sektorer. Disse tematiske prioriterede mål, der tager fat på både årsagerne til og virkningerne af miljøskader, hænger uløseligt sammen, og der må derfor anlægges en systemisk tilgang for at nå dem. Endvidere bør det 8. miljøhandlingsprogram identificere de nødvendige forudsætninger for på sammenhængende vis at nå de langsigtede mål og de tematiske prioriterede mål for alle involverede aktører og koordinere de nødvendige foranstaltninger for at opnå disse forudsætninger.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  I FN's konvention om den biologiske mangfoldighed betegner begrebet "økosystembaseret tilgang" en strategi for integreret forvaltning af jord, vand og levende ressourcer, som fremmer bevaring og bæredygtig udnyttelse på en retfærdig måde med det formål at bidrage til at opnå en balance mellem bevaring, bæredygtig udnyttelse og deling af fordelene ved biologisk biodiversitet, konventionens tre målsætninger.
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Ifølge EEA er naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer og katastroferisikoreduktion foranstaltninger, som arbejder sammen med og styrker naturen for at genoprette og beskytte økosystemer og hjælpe samfundet med at tilpasse sig klimaændringernes virkninger og bremse yderligere opvarmning, og som samtidig tilvejebringer en række andre fordele1a. Selv om naturbaserede løsninger kan give økonomiske fordele, bør det erkendes, at disse muligvis først vil vise sig på længere sigt. Naturbaserede løsninger bør overholde visse kriterier for at sikre, at gennemførelse af dem er i tråd med og ikke underminerer de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Såfremt naturbaserede løsninger finansieres gennem mekanismer til biodiversitetsudligning, bør disse mekanismer desuden nøje overholde et afbødningshierarki, hvor det bl.a. sikres, at udligning kun kan anvendes som en sidste udvej.
__________________
1a Rapport fra Det Europæiske Miljøagentur nr. 1/2021: "Nature-based solutions in Europe: Policy, knowledge and practice for climate change adaptation and disaster risk reduction".
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
(11)  Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål, samtidig med at der lægges særlig vægt på potentielle afvejninger og sårbare gruppers behov. Desuden er et gennemsigtigt samarbejde med ikkestatslige aktører vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets prioriterede mål.
(11)  Miljøpolitikken er stærkt decentraliseret, og der bør gøres en indsats for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram på forskellige forvaltningsniveauer, dvs. på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, med en samarbejdsbaseret tilgang til forvaltning på flere myndighedsniveauer. Effektiv overvågning, gennemførelse, håndhævelse og ansvarlighed er af afgørende betydning, og effektiv forvaltning er påkrævet for at sikre sammenhæng mellem politikker. Den integrerede tilgang til politikudvikling og -gennemførelse bør styrkes med henblik på at maksimere synergierne mellem økonomiske, miljømæssige, sociale og økonomiske mål gennem en systematisk vurdering af de potentielle afvejninger mellem dem og en systematisk vurdering af sårbare og marginaliserede gruppers behov. Denne integrerede tilgang bør opfylde alle regioners specifikke behov, herunder by- og landområder og regioner i den yderste periferi. Desuden er adgang til miljøoplysning, offentlighedens deltagelse i beslutningstagningen på miljøområdet og adgang til domstolsprøvelse – i overensstemmelse med Århuskonventionen – samt et gennemsigtigt samarbejde med og mellem offentlige myndigheder på alle trin i beslutningsprocessen, ikkestatslige aktører og den bredere offentlighed vigtigt for at sikre en vellykket gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram og opnåelse af programmets prioriterede mål.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  Konsekvensanalyser, der foretages inden for rammerne af det 8. miljøhandlingsprogram, bør tage hensyn til hele spektret af umiddelbare og langsigtede konsekvenser for miljøet og klimaet, herunder de kumulative virkninger, samt omkostningerne ved handling og passivitet, og det er nødvendigt at udvikle værktøjer med henblik herpå. Disse konsekvensanalyser bør baseres på brede og åbne høringer, og Kommissionen bør inden for otte uger efter afslutningen af en offentlig høring systematisk fremlægge detaljerede tilbagemeldinger om høringssvar fra interessenter, idet der skelnes mellem bidrag fra forskellige typer af interessenter. Konsekvensanalyser bør desuden offentliggøres umiddelbart efter deres afslutning for at give interessenterne mulighed for kontrol i medfør af Domstolens dom af 4. september 2018 i sag C-57/16 P1a, være tilstrækkeligt detaljerede og indeholde alle de oplysninger, der er anvendt som grundlag for deres konklusioner, herunder socioøkonomiske konsekvenser.
__________________
1a Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, ECLI:EU:C:2018:660.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Indsatsen for at nå Unionens miljø- og klimamål skal gennemføres i sammenhæng med og være forenelig med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Betragtning 11 c (ny)
(11c)  De Forenede Nationers Miljøprogram og OECD's globale miljøforum har fremhævet, at miljøforandringer har kønsspecifikke virkninger. Kønsdifferentierede roller fører endvidere til forskelle i kvinders og mænds sårbarhed over for klimaændringernes virkninger, og klimaændringernes virkninger forstærker kønsskævheder. Der er derfor behov for et kønsperspektiv på de foranstaltninger og målsætninger, som knytter sig til opnåelsen af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, herunder en kønsspecifik konsekvensanalyse af planlagte foranstaltninger og et fokus på integrering af kønsaspektet og kønsorienterede foranstaltninger, for at sikre, at kønsskævheder ikke fastholdes. I det 8. miljøhandlingsprogram anerkendes det, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for bæredygtig udvikling og for at opnå de bedst mulige resultater, når der sættes ind over for klima- og miljømæssige udfordringer.
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
(12)  Øget samarbejde med partnerlande, god global miljøforvaltning samt synergier mellem interne og eksterne EU-politikker er afgørende for at nå Unionens miljø- og klimamål.
(12)  Øget samarbejde med og grønt diplomati over for tredjelande, herunder udviklingslande, og støtte til god global miljøforvaltning, herunder fremme af adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet er afgørende for at nå såvel verdensmålene som Unionens miljø- og klimamål. Sikring af synergier og sammenhæng mellem alle interne og eksterne EU-politikker, herunder handelspolitikker og -aftaler, og overholdelse af politikkohærens for bæredygtig udvikling er også af stor vigtighed.
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Betragtning 13
(13)  Kommissionen bør vurdere, hvilke fremskridt Unionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram i forbindelse med overgangen til større bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed. Dette er i overensstemmelse med opfordringerne fra Rådet27 og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg28 til at måle økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "ud over BNP" og bevæge sig i retning af at bruge velfærd som ledetråd for politikken, hvilket også understøttes af OECD29.
(13)  Kommissionen bør vurdere, hvilke fremskridt Unionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram i forbindelse med den retfærdige og inklusive overgang til bæredygtighed, velfærd og modstandsdygtighed inden for planetens grænser. Dette er i overensstemmelse med opfordringerne fra Rådet27 og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg28 til at måle økonomiske resultater og samfundsmæssige fremskridt "ud over BNP" og bevæge sig i retning af at bruge velfærd som ledetråd for politikken, hvilket også understøttes af OECD29.
__________________
__________________
27 Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf
27 Se f.eks. https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10414-2019-INIT/da/pdf
28 https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-towards-sustainable-europe-2030.
28 https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/reflection-paper-towards-sustainable-europe-2030.
29 Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth, Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative.
29 Se f.eks. OECD's Well-being Framework, OECD's Framework for Policy Action on Inclusive Growth, Better Life Initiative og New Approaches to Economic Challenges Initiative.
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Betragtning 14
(14)  Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1999/201830, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljøpolitikker. Sammen med andre redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, vil den være en del af et sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer.
(14)  Vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer og bør baseres på en "afstand til målet"-metode, som er robust, omfattende og gennemsigtig. Den bør være i overensstemmelse med og med forbehold for overvågnings- og forvaltningsværktøjer, der dækker mere specifikke aspekter af miljø og klimapolitikken, såsom navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/199930, revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne eller overvågningsredskaber vedrørende en giftfri cirkulær økonomi, nulforurening, biodiversitet, luft, vand, jord, affald eller andre miljø- og industripolitikker. Sammen med redskaber, der anvendes i det europæiske semester, Eurostats overvågning af målene for bæredygtig udvikling og Kommissionens rapport om strategisk fremsyn31, bør vurderingen af fremskridtene hen imod de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram udgøre en del af et større, sammenhængende og sammenkoblet sæt overvågnings- og forvaltningsværktøjer, som ikke blot dækker miljømæssige, men også sociale og økonomiske faktorer.
__________________
__________________
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
31 COM(2020)0493.
31 COM(2020)0493.
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  I lyset af det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, navnlig dets langsigtede prioriterede mål, er det vigtigt at udvikle den videnskabelige vidensbase om klodens begrænsninger og miljøaftryk, herunder i forhold til relevante indikatorsæt.
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Betragtning 15
(15)  Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til og videreanvende data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet.
(15)  Der er behov for robuste og meningsfulde indikatorer for at overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen og EEA og andre relevante agenturer bør have adgang til, videreanvende og bygge på data og indikatorer fra medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-retsakter. Derudover bør der anvendes andre datakilder, såsom satellitdata og behandlede oplysninger fra Den Europæiske Unions jordovervågningsprogram (Copernicus), Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande, biodiversitetsinformationssystemet, markidentifikationssystemet og det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem, eller dataplatforme såsom det europæiske havobservations- og datanetværk eller informationsplatformen for kemikalieovervågning. Anvendelsen af moderne digitale værktøjer og kunstig intelligens gør det muligt at forvalte og analysere dataene på en effektiv måde og derved mindske den administrative byrde, samtidig med at de bliver mere rettidige og af højere kvalitet.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Betragtning 17
(17)  For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet.
(17)  For at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram bør EEA og ECHA udstyres med tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at sikre et solidt, tilgængeligt og gennemsigtigt videns- og evidensgrundlag til støtte for gennemførelsen af de strategiske prioriteter i den europæiske miljøaftale og vurderingen af fremskridt under programmet. Hvor det er relevant, bør andre organer og agenturer også inddrages og bidrage til gennemførelsen af disse strategiske prioriteter og til vurderingen af fremskridtene med hensyn til det 8. miljøhandlingsprogram.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Senest den 31. marts 2024 bør Kommissionen foretage en midtvejsevaluering af det 8. miljøhandlingsprogram for at vurdere fremskridtene med det 8. miljøhandlingsprogram og som grundlag for den tiltrædende Kommissions prioriteter. På baggrund af de fremskridt, som beskrives i midtvejsevalueringen, bør den Kommission, der tiltræder efter valget til Europa-Parlamentet i 2024, inden for de første 100 dage af sin mandatperiode fremlægge en rapport, hvori den beskriver de miljø- og klimaprioriteter, med hensyn til hvilke den planlægger at træffe foranstaltninger i løbet af sit mandat, og hvordan disse foranstaltninger skal sikre, at de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram opfyldes fuldt ud.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Betragtning 18
(18)  For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029.
(18)  For at tage hensyn til de politiske mål, der er under udvikling, og de fremskridt, der er gjort, bør det 8. miljøhandlingsprogram evalueres af Kommissionen i 2029. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultaterne af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag til det næste miljøhandlingsprogram. Et sådant lovgivningsmæssigt forslag bør fremlægges i god tid med henblik på at undgå et hul mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Betragtning 18 a (ny)
(18a)  I henhold til artikel 191 i TEUF er formålet med Unionens miljøpolitik at sikre et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de divergerende forhold i Unionens forskellige regioner, og den skal baseres på forsigtighedsprincippet og principperne om, at der bør træffes forebyggende foranstaltninger, at miljøskader fortrinsvis bør udbedres ved kilden, og at forureneren betaler.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1
1.  Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og fastlægger en ramme for måling af, hvorvidt Unionen og dens medlemsstater er på rette spor med hensyn til at opfylde disse prioriterede mål.
1.  Med denne afgørelse fastlægges et generelt handlingsprogram på miljøområdet for perioden indtil den 31. december 2030 (herefter "det 8. miljøhandlingsprogram"). Den fastlægger de prioriterede mål, udpeger betingelserne for deres opfyldelse og de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelse af disse betingelser. Den fastlægger en overvågningsramme for måling og vurdering af Unionens og dens medlemsstaters fremskridt med hensyn til at opnå de prioriterede mål. Den opretter desuden en styringsmekanisme med henblik på at sikre fuld opnåelse af de prioriterede mål.
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 2
2.  Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi på en retfærdig og inklusiv måde og tilslutter sig de miljø- og klimamæssige målsætninger og initiativerne i den europæiske grønne pagt.
2.  Det 8. miljøhandlingsprogram tager sigte på at fremskynde omstillingen til en klimaneutral, bæredygtig, giftfri, ressourceeffektiv, modstands- og konkurrencedygtig cirkulær økonomi, der er baseret på vedvarende energi, på en retfærdig, lige og inklusiv måde og på at beskytte, genoprette og forbedre miljøkvaliteten, herunder luft-, vand- og jordkvaliteten, samt beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer. Det bygger på og fremmer opnåelsen af målsætningerne og initiativerne i den europæiske grønne pagt.
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 3
3.  Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, og rammen for overvågningen heraf udgør miljø- og klimaelementerne i EU's indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed.
3.  Det 8. miljøhandlingsprogram udgør grundlaget for opfyldelsen af de miljø- og klimamålsætninger, der er fastlagt i De Forenede Nationers 2030-dagsorden og dens mål for bæredygtig udvikling, samt de målsætninger, der tilstræbes i relevante multilaterale miljø- og klimaaftaler, og rammen for overvågningen heraf bidrager til miljø- og klimaelementerne i Unionens indsats for at måle fremskridt hen imod større bæredygtighed, herunder klimaneutralitet og ressourceeffektivitet, trivsel og modstandsdygtighed.
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1
1.  Det 8. miljøhandlingsprogram har det langsigtede prioriterede mål for 2050, at borgerne lever et godt liv inden for planetens grænser i en regenerativ økonomi, hvor der ikke produceres spild eller nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbrug og miljøforringelse. Et sundt miljø understøtter borgernes velfærd, biodiversiteten trives, og naturkapitalen beskyttes, genoprettes og værdsættes på måder, der øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan.
1.  Det 8. miljøhandlingsprogram skal have det langsigtede prioriterede mål, at borgerne så snart som muligt og senest inden 2050 lever et godt liv i en bæredygtig velfærdsøkonomi, hvor vækst er regenerativ, hvor der er opnået klimaneutralitet, og hvor uligheder er blevet minimeret. Et sundt miljø understøtter alle menneskers velfærd og sundhed, biodiversiteten og økosystemerne trives, og naturen beskyttes og genoprettes, hvilket øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, naturkatastrofer og andre miljørisici. EU sætter tempoet for at sikre de nuværende og kommende generationers velstand på verdensplan i overensstemmelse med ansvaret mellem generationer.
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – indledning
2.  Det 8. miljøhandlingsprogram har følgende seks tematiske prioriterede mål:
2.  Det 8. miljøhandlingsprogram skal have følgende seks indbyrdes forbundne tematiske prioriterede mål, som skal nås senest i 2030:
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  en uigenkaldelig og gradvis reduktion af drivhusgasemissionerne og forøgelse af optag gennem naturlige og andre dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) .../...32
a)  hurtig og forudsigelig reduktion af drivhusgasemissionerne og samtidig hermed forøgelse af optag gennem naturlige dræn i Unionen med henblik på at nå 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner som fastsat i forordning (EU) 2021/...32, på linje med dets klima- og miljømålsætninger, idet der sikres en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken
__________________
__________________
32 COM(2020)0080.
32 COM(2020)0080.
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  fortsat fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer
b)  fortsat fremskridt med hensyn til at øge og integrere tilpasningsevnen, herunder på grundlag af økosystemtilgange, styrke modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen og mindske miljøets og samfundets samt alle økonomiske sektorers sårbarhed over for klimaændringer, samtidig med at forebyggelse af og beredskab i forbindelse med naturkatastrofer forbedres
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  fremskridt hen imod en regenerativ vækstmodel, der giver mere tilbage til planeten, end der tages, afkobling af den økonomiske vækst fra ressourceanvendelse og miljøforringelse og fremskyndelse af overgangen til en cirkulær økonomi
c)  fremskridt hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi, der giver mere tilbage til planeten, og sikring af overgangen til en giftfri cirkulær økonomi, hvor vækst er regenerativ, og hvor ressourcer anvendes effektivt i overensstemmelse med affaldshierarkiet
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
d)  tilstræbelse af en nulforureningsambition for et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord, og beskyttelse af borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger
d)  tilstræbelse af nulforurening med henblik på at opnå et giftfrit miljø, herunder for luft, vand og jord samt med hensyn til lys- og støjforurening, og beskyttelse af menneskers, dyrs og økosystemers sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og påvirkninger, herunder ved at fremme "One Health"-modellen
Ændring 44
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
e)  beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet og styrkelse af naturkapitalen, navnlig luft, vand, jord og skove, ferskvand, vådområder og marine økosystemer
e)  beskyttelse, bevarelse og genetablering af biodiversitet, herunder ved at bremse og vende tabet heraf både inden for og uden for beskyttede områder og forbedre miljøets sundhed, navnlig luft, vand og jord, samt bekæmpe forringelsen af marine og terrestriske økosystemer, navnlig gennem gennemførelse af såvel de mål, som beskrives i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som dem, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning
Ændring 45
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
f)  fremme af miljømæssig bæredygtighed og mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med produktion og forbrug, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet og fødevaresystemet.
f)  sikring af miljømæssig bæredygtighed og væsentlig mindskelse af de vigtigste miljø- og klimabelastninger i forbindelse med Unionens produktions- og forbrugsfodaftryk, herunder global skovrydning drevet af Unionen, navnlig på områderne energi, industriel udvikling, bygninger og infrastruktur, mobilitet, turisme, international handel og fødevarekæder, herunder landbrug, fiskeri og akvakultur, idet miljømæssige eksternaliteter internaliseres.
Ændring 46
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
2a.  De tematiske prioriterede mål i stk. 2 skal forstås sådan, at de omfatter de målsætninger, mål og foranstaltninger, der er fastsat i strategierne og initiativerne i den europæiske grønne pagt, samt de mål i EU-lovgivningen, som bidrager til at nå disse mål. Disse målsætninger, mål og foranstaltninger skal tages i betragtning ved udviklingen af overvågningsrammen for vurdering af fremskridtene i det 8. miljøhandlingsprogram.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – overskrift
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål
Betingelserne for at nå programmets prioriterede mål og de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre disse betingelser
Ændring 48
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  sikring af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for passende administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne, samt intensivering af indsatsen mod miljøkriminalitet
a)  sikring af en effektiv, hurtig og fuldstændig gennemførelse af EU-lovgivningen om miljø og klima samt tilstræbelse af topkvalitet i miljøindsatsen på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder ved at sørge for yderligere og tilstrækkelig administrativ kapacitet og sikring af overholdelse af lovgivningen, som fastsat i den regelmæssige evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne
Ændring 49
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  forbedring af retningslinjer og henstillinger, og sikring af effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner, herunder bøder, for at mindske risikoen for manglende overholdelse af miljølovgivningen, herunder i forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter, affaldskriminalitet og illegal skovhugst, samt intensivering af indsatsen med hensyn til miljøansvar og løsninger på manglende overholdelse samt styrkelse af samarbejdet mellem anklagemyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder på området for, og retsforfølgelse af, miljøkriminalitet som fastsat i den relevante EU-lovgivning, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF1a, samt i de bestemmelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
Ændring 50
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra a b (nyt)
ab)  prioriteret håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvor gennemførelsen er mangelfuld, med en hurtig og systematisk opfølgning på traktatbrudssøgsmål, herunder ved at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer både på EU- og medlemsstatsplan til dette formål
Ændring 51
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 1
—  at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan, så de og gennemførelsen af dem ikke skader nogen af de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2
—  at integrere de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, samt verdensmålene i alle relevante strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer og projekter på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i relevante internationale aftaler indgået af Unionen, det sikres, at disse strategier, lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, programmer, investeringer, projekter og aftaler og gennemførelsen af dem bidrager, hvor det er relevant, til de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, og ikke gør skade, herunder i overensstemmelse med artikel 17 i klassificeringsforordningen
Ændring 52
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3
—  at lægge stor vægt på synergier og potentielle afvejninger mellem økonomiske, miljømæssige og sociale mål for at sikre, at borgernes behov for ernæring, boliger og mobilitet opfyldes på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken
—  at systematisk og udførligt evaluere synergier og potentielle afvejninger mellem miljømæssige, sociale og økonomiske mål for alle initiativer for at sikre, at menneskers trivsel og navnlig borgernes ret til, og behov for, et sundt miljø og vand, mad, boliger, energi, sundhedspleje og mobilitet, som er prismæssigt overkommelig, af høj kvalitet og tilgængelig, sikres på en bæredygtig måde, der ikke lader nogen i stikken
Ændring 53
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3 a (nyt)
—  at anlægge en "tænk bæredygtighed først"-tilgang i retningslinjerne for bedre regulering og den tilhørende værktøjskasse, bl.a. ved at integrere og operationalisere princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i klassificeringsforordningen
Ændring 54
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 3 b (nyt)
—  at sikre, at Unionens foranstaltninger og politikker, herunder sektorspecifik lovgivning, Unionens optræden udadtil og Unionens budget samt de nationale eller regionale planer vedrørende gennemførelsen af EU-lovgivningen, som medlemsstaterne indgiver til Kommissionen, er forenelige med de prioriterede mål i artikel 2, stk. 1 og 2
Ændring 55
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra b – led 4
—  regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager behørigt hensyn til den forventede indvirkningmiljø og klima
—  regelmæssigt at evaluere eksisterende politikker og udarbejde omfattende konsekvensanalyser for nye initiativer, der bygger på omfattende og gennemsigtige høringer, som følger procedurer, der er ansvarlige, inklusive, informerede og enkle at gennemføre, og som tager hensyn til hele spektret af umiddelbare og langsigtede indvirkningermiljøet og klimaet, herunder deres kumulative virkninger, samt omkostningerne ved handling og manglende handling
Ændring 56
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
c)  effektiv integration af miljømæssig og klimamæssig bæredygtighed i det europæiske semester for økonomisk styring, herunder i de nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner
c)  effektiv integration af verdensmålene samt klimamæssige, miljømæssige, herunder biodiversitetsrelaterede, og sociale mål i det europæiske semester for økonomisk styring, uden at dette berører dets oprindelige formål, herunder i de landespecifikke henstillinger, nationale reformprogrammer og nationale genopretnings- og resiliensplaner , med henblik på at stille analyser og yderligere indikatorer til rådighed for medlemsstaterne
Ændring 57
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  etablering af en overordnet EU-ramme til at måle og skabe fremskridt hen imod en bæredygtig velfærdsøkonomi, som er i overensstemmelse med verdensmålene, Parisaftalen og FN's konvention om biologisk mangfoldighed, uden at dette berører det europæiske semester, og som bidrager til at styre udviklingen og koordineringen af nye og eksisterende politikker og initiativer, samtidig med at man integrerer omstillingen til en bæredygtig velfærdsøkonomi med regenerativ vækst i Unionens politiske prioriteter og årlige programmering samt i retningslinjerne for bedre regulering og den tilhørende værktøjskasse
Ændring 58
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra d
d)  mobilisering af bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan
d)  mobilisering og sikring af tilstrækkelige bæredygtige investeringer fra offentlige og private kilder, herunder af midler og instrumenter, der er til rådighed i EU-budgettet, via Den Europæiske Investeringsbank og på nationalt plan, i overensstemmelse med Unionens strategi for bæredygtig finansiering, herunder foranstaltninger, der er fastsat i klassificeringsforordningen og dens princip om "ikke at gøre væsentlig skade", i betragtning af disse foranstaltningers potentiale til at skabe jobs, sikre Unionens langsigtede konkurrenceevne og øge modstandsdygtigheden i Unionens økonomi og samfund
Ændring 59
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e
e)  udfasning af miljøskadelige subsidier på EU-plan og nationalt plan, der gør bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetredskaber, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter til udvikling af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital
e)  udfasning af alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan hurtigst muligt og senest i 2025
Ændring 60
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)  udfasning af alle direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, bortset fra subsidier til fossile brændstoffer, på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan hurtigst muligt og senest i 2027
Ændring 61
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e b (nyt)
eb)  bedst mulig brug af miljøbeskatningsinstrumenter og markedsbaserede instrumenter samt grønne budgetterings- og finansieringsværktøjer og miljømæssigt positive incitamenter, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og støtte til virksomheder og andre interessenter i forbindelse med anvendelsen af standardiseret regnskabspraksis for naturkapital, forudsat at dette ikke erstatter mål og foranstaltninger for at mindske drivhusgasemissioner eller for at beskytte biodiversiteten
Ændring 62
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e c (nyt)
ec)  investering i beskyttelse og genopretning af biodiversitet i overensstemmelse med de årlige minimumsudgiftsmål, der er aftalt i FFR for 2021-2027 (7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og 2027), med det formål gradvist at øge disse mål inden for rammerne af den efterfølgende FFR og i overensstemmelse med finansieringsmålene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, der bør spores ved hjælp af en robust, gennemsigtig og omfattende metode, som tager hensyn til Unionens klassificeringskriterier
Ændring 63
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e d (nyt)
ed)  sikring af en effektiv mainstreaming af klima og biodiversitet samt dokumentation af Unionens budget og de nationale budgetter samt sammenhængen mellem klima- og biodiversitetsfinansiering
Ændring 64
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e e (nyt)
ee)  sikring af, at de foranstaltninger, der træffes for at nå de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram, gennemføres på en socialt retfærdig og inklusiv måde, som bidrager til den europæiske søjle for sociale rettigheder og effektivt tackler og mindsker sociale uligheder, herunder ulighed mellem kønnene, som potentielt skyldes klima- og miljørelaterede virkninger og politikker
Ændring 65
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra e f (nyt)
ef)  integration af kønsaspektet i hele det 8. miljøhandlingsprogram, herunder ved at foretage kønsspecifikke konsekvensanalyser og træffe foranstaltninger, der tager hensyn til kønsaspektet
Ændring 66
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f
f)  sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og styrker den miljømæssige vidensbase og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer
f)  sikring af, at miljøpolitikker og -foranstaltninger på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige viden og teknologi og styrker den miljømæssige vidensbase, herunder viden fra den oprindelige og lokale befolkning, og udbredelsen heraf, herunder gennem forskning, innovation, fremme af grønne færdigheder, uddannelse og omskoling og yderligere opbygning af regnskabspraksis for miljø og økosystemer
Ændring 67
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  opbygning af det videnskabelige videngrundlag om forskellige økosystemers evne til at fungere som dræn og lagre for drivhusgasser
Ændring 68
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f b (nyt)
fb)  opbygning af videngrundlaget om kravene til systemiske ændringer, herunder om, hvordan man identificerer, måler og vurderer virkningerne af bl.a. tippepunkter, feedbacksløjfer, fastlåsninger, indbyrdes afhængighedsforhold og hindringer for grundlæggende ændringer i miljømæssige og socioøkonomiske systemer, hvordan man kan skifte fra et silo- og sektorbaseret politisk fokus til en systemisk tilgang til politikkohærens samt om, hvordan man kan forebygge eller afbøde eventuelle negative sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger
Ændring 69
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f c (nyt)
fc)  lukning af huller i, og optimering af, relevante indikatorsæt vedrørende bl.a. systemiske ændringer, klodens begrænsninger, Unionens miljøaftryk, herunder i forbindelse med produktions- og forbrugssystemer, forvaltning, bæredygtig finansiering og uligheder, og sikring af, at disse indikatorsæt er sammenlignelige på alle niveauer af den politiske beslutningstagning
Ændring 70
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f d (nyt)
fd)  sikring af fuld deltagelse af, og samarbejde med, regionale og lokale myndigheder på tværs af alle dimensioner i den miljøpolitiske beslutningstagning ved hjælp af en samarbejdsbaseret tilgang på flere niveauer og sikring af, at lokale og regionale samfund har tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse i praksis
Ændring 71
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f e (nyt)
fe)  styrkelse af samarbejdet mellem alle EU-institutioner om klima- og miljøpolitik, herunder mellem Kommissionen og Regionsudvalget inden for rammerne af den tekniske platform for samarbejde om miljøet, og undersøgelse af, hvordan dialog og informationsindsamling kan forbedres
Ændring 72
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f f (nyt)
ff)  fuld overholdelse og sikring af anvendelsen af forsigtighedsprincippet samt princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler, i henhold til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Ændring 73
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f g (nyt)
fg)  håndtering af jordforringelse og etablering af en EU-dækkende retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, som omfatter harmoniserede indikatorer og en overvågnings- og rapporteringsmetode
Ændring 74
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f h (nyt)
fh)  omdannelse af fødevaresystemet, herunder via den fælles landbrugspolitik, for at bringe det i overensstemmelse med det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, således at det bl.a. bidrager til at beskytte og genoprette biodiversiteten i og uden for Unionen, minimerer kemiske og antibiotiske input og input, der er baseret på fossile brændstoffer, og sikrer et højt dyrevelfærdsniveau og samtidig en retfærdig omstilling for de berørte interessenter
Ændring 75
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f i (nyt)
fi)  fremme af den globale udfasning af pesticider, der ikke er godkendt i Unionen, og en forpligtelse til at sikre, at pesticider, der ikke er godkendt til anvendelse i Unionen, ikke eksporteres uden for Unionen med henblik på at sikre lige vilkår og sammenhæng mellem Unionens interne og eksterne politikker
Ændring 76
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra f j (nyt)
fj)  hurtig erstatning af særligt problematiske stoffer og andre farlige kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, meget persistente kemikalier, neurotoksiske stoffer og immunotoksiske stoffer, samt håndtering af kombinationsvirkningerne af kemikalier, nanoformer af stoffer og eksponering for farlige kemikalier fra produkter, vurdering af deres indvirkning på sundhed og miljø, herunder klima, og biodiversitet, samtidig med at man fremmer øget anvendelse af sikre alternativer til en overkommelig pris og øger og samordner indsatsen for at fremme udviklingen og valideringen af alternativer til dyreforsøg
Ændring 77
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g
g)  udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken og samtidig minimere deres miljøfodaftryk
g)  udnyttelse af potentialet i digitale teknologier og datateknologier til at støtte miljøpolitikken, herunder ved at levere data og oplysninger i realtid om økosystemernes tilstand, samtidig med at indsatsen for at minimere disse teknologiers miljøfodaftryk øges, samt sikring af gennemsigtighed og offentlig adgang til data og information
Ændring 78
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g a (nyt)
ga)  holistisk anerkendelse af sammenhængene mellem menneskers sundhed, dyresundhed og miljøet ved fuldt ud at integrere "One Health"-tilgangen i den politiske beslutningstagning
Ændring 79
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra g b (nyt)
gb)  anerkendelse af retten til et sundt miljø i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og fremme af en tilsvarende ret på internationalt plan
Ændring 80
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h
h)  fuld udnyttelse af naturbaserede løsninger og social innovation
h)  fuld udnyttelse af økosystembaserede tilgange og grøn infrastruktur, herunder naturbaserede løsninger, samtidig med at:
Ændring 81
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 1 (nyt)
—  konnektiviteten mellem økosystemerne og fordelene ved genopretning maksimeres, og der bygges videre på synergier mellem bevarelse af biodiversitet og modvirkning af og tilpasning til klimaændringer
Ændring 82
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 2 (nyt)
—  det sikres, at gennemførelsen heraf forbedrer økosystemtjenester og -funktioner, ikke bringer biodiversiteten og økosystemets integritet i fare, ikke erstatter eller underminerer foranstaltninger, der træffes for at beskytte biodiversiteten eller hurtigt reducere drivhusgasemissionerne i Unionen, respekterer forsigtighedsprincippet, har klare samfundsmæssige sidegevinster og sikrer fuld deltagelse af, og samtykke fra, berørte oprindelige folk og lokalsamfund
Ændring 83
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 3 (nyt)
—  der videreudvikles overvågningsmetoder, evalueringsværktøjer og målbare indikatorer for naturbaserede løsninger, og der udarbejdes en liste over udelukkede aktiviteter
Ændring 84
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 4 (nyt)
—  det sikres, at når naturbaserede løsninger finansieres af mekanismer til udligning af biodiversitet, gennemføres, overvåges, evalueres og håndhæves disse mekanismer på passende vis, og der tages fuldt hensyn til direkte, indirekte og kumulative virkninger, geografisk og over tid, samtidig med at de nøje overholder et afbødningshierarki, der bl.a. sikrer, at biodiversitetsudligninger kun kan anvendes som en sidste udvej
Ændring 85
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 5 (nyt)
—  det sikres, at oplysninger om disse mekanismer gøres offentligt tilgængelige online, når der anvendes mekanismer til udligning af biodiversitet til at finansiere naturbaserede løsninger
Ændring 86
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra h – led 6 (nyt)
—  der gøres fuld brug af social innovation og lokalsamfundsstyrede foranstaltninger for at sætte enkeltpersoner, lokalsamfund og SMV'er i stand til at træffe foranstaltninger med henblik på at nå det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål
Ændring 87
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra i
i)  effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)35
i)  effektiv anvendelse af høje standarder for gennemsigtighed, offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)35 både på EU-plan og medlemsstatsplan
__________________
__________________
35 https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf.
35 https://www.unece.org/fileadmin/DAM/env/pp/documents/cep43e.pdf.
Ændring 88
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j a (nyt)
ja)  fremme af kommunikationsaktiviteter på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan med det formål at øge bevidstheden om betydningen af det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål og skabe mulighed for debat på alle forvaltnings- og samfundsniveauer
Ændring 89
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra j b (nyt)
jb)  væsentlig reduktion af Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk, således at de hurtigst muligt bringes inden for klodens grænser, herunder ved at indføre bindende EU-mål for væsentligt at mindske Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk samt bindende mellem- og langsigtede mål for at mindske anvendelsen af primære råstoffer
Ændring 90
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1
—  samarbejde med partnerlandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser
—  samarbejde med tredjelandene om klima- og miljøforanstaltninger, idet de tilskyndes til og støttes i at vedtage og gennemføre regler på disse områder, der er mindst lige så ambitiøse som Unionens, og sikring af, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet eller eksporteres fra Unionen, fuldt ud overholder de relevante EU-krav i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser
Ændring 91
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 1 a (nyt)
—  fremme af bæredygtig virksomhedsledelse og fastsættelse af obligatoriske krav om rettidig omhu på EU-plan og hensyntagen til disse krav i forbindelse med gennemførelsen af Unionens handelspolitik, herunder i forbindelse med ratificering af handels- og investeringsaftaler
Ændring 92
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 2
—  styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde i G7 og G20
—  styrkelse af samarbejdet med regeringer, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i tredjelande og internationale organisationer med henblik på at danne partnerskaber og alliancer vedrørende miljøbeskyttelse og fremme miljøsamarbejde
Ændring 93
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 3
—  styrkelse af Unionens og dens partneres gennemførelse af Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler
—  udvisning af lederskab i internationale fora, bl.a. gennem Unionens opfyldelse af verdensmålene samt de mål, der er fastsat i Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og andre multilaterale miljøaftaler, og støtte til tredjelande, så de også kan opfylde dem, herunder ved at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår de fremskridt, der gøres med hensyn til de forpligtelser, der er indgået i henhold til disse aftaler
Ændring 94
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 – litra k – led 5
—  sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden.
—  sikring af, at EU og medlemsstaternes finansielle bistand til tredjelande fremmer FN's 2030-dagsorden, Parisaftalen og den globale ramme for perioden efter 2020 i FN's konvention om biologisk mangfoldighed og er i overensstemmelse med de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram.
Ændring 95
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Med henblik på at opfylde de i stk. 1 fastsatte grundforudsætninger træffer Kommissionen følgende foranstaltninger:
a)  senest den 30. juni 2022 forbedre og udbygge sin eksisterende offentlige database over afgørelser om overtrædelser, og efterfølgende holde den opdateret, således at de skridt, der tages af medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med alle traktatbrudssøgsmål på miljø- og klimaområdet, kan spores på en klar, forståelig og tilgængelig måde
b)  regelmæssigt vurdere sammenhængen mellem Unionens foranstaltninger og politikker og de prioriterede mål i artikel 2, stk. 1 og 2, og foretage sådanne vurderinger af foreslåede og eksisterende EU-foranstaltninger og -politikker; hvis der konstateres uoverensstemmelser, bringes den foreslåede foranstaltning eller politik i overensstemmelse med disse prioriterede mål inden offentliggørelsen eller, for så vidt angår eksisterende EU-foranstaltninger og -politikker, de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, der foreslås
c)  udvikle værktøjer til at vurdere de langsigtede virkninger på miljøet og klimaet, herunder kumulative virkninger, af foreslåede og eksisterende foranstaltninger og politikker samt deres mulige virkninger på sociale uligheder, herunder ulighed mellem kønnene, og omkostningerne ved ikke at handle
d)  inden for otte uger efter afslutningen af en offentlig høring systematisk fremlægge detaljerede tilbagemeldinger om høringssvar fra interessenter, idet der skelnes mellem bidrag fra forskellige typer af interessenter
e)  offentliggøre konsekvensanalyser umiddelbart efter deres afslutning, herunder alle de oplysninger, der er lagt til grund for deres konklusion
f)  udvikle en indikator til at vurdere forskellen mellem strukturen i medlemsstaternes budgetter og det scenarie, der er tilpasset Parisaftalen, for hvert af deres nationale budgetter og derved gøre det muligt at rette henstillinger til medlemsstaterne om de klimainvesteringer, der er nødvendige for, at de kan opfylde og forblive i det nødvendige forløb for at sikre, at Parisaftalen og de tilknyttede prioriterede mål for det 8. miljøhandlingsprogram opfyldes
g)  senest den 30. juni 2022 fremlægge en rapport, hvori den afdækker indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige indikatorsæt, overvågningsrammer og processer, som er i brug på EU-plan, og som måler sociale, økonomiske og miljømæssige fremskridt, og som fremhæver, hvordan disse kan strømlines; på grundlag heraf udvikler Kommissionen inden den 30. juni 2023 i samråd med Europa-Parlamentet og Rådet en omfattende platform for indikatorer "ud over BNP", der kan vejlede og præge den fremtidige politik, uden at dette berører det europæiske semester
Ændring 96
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 1 b (nyt)
1b.  For at opfylde de i stk. 1, litra ea), grundforudsætninger vurderer Kommissionen senest i december 2022, og på grundlag af det igangværende arbejde, hvilke subsidier der er skadelige for miljøet, og udarbejder vejledningsmateriale til at identificere sådanne subsidier på EU-plan og regionalt og lokalt plan og kortlægger mulige veje til at udfase dem. Medlemsstaterne indsamler hvert år oplysninger om forekomsten af subsidier på nationalt, regionalt og lokalt plan samt om de foranstaltninger, de træffer for at udfase dem. Medlemsstaterne videresender hvert år disse oplysninger til Kommissionen. Kommissionen samler oplysningerne i en rapport opdelt efter medlemsstat, der skal offentliggøres senest seks måneder efter udgangen af referenceåret, og det første referenceår er 2023. Kommissionen forelægger på årsbasis rapporten for Europa-Parlamentet.
Ændring 97
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2
2.  Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder.
2.  Offentlige myndigheder på alle niveauer samarbejder med virksomheder, navnlig SMV'er, og arbejdsmarkedets parter, civilsamfund, borgere og andre interessenter om gennemførelse af det 8. miljøhandlingsprogram. Det vil kræve bred støtte at inddrage borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter og tilskynde til samarbejde om udvikling og gennemførelse af strategier, politikker eller lovgivning vedrørende det 8. miljøhandlingsprogram blandt nationale, regionale og lokale myndigheder i by- og landområder og regioner i den yderste periferi.
Ændring 98
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  De relevante EU-institutioner og medlemsstaterne er ansvarlige for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå de prioriterede mål, der er opstillet i artikel 2, stk. 1 og 2. Foranstaltningerne gennemføres under behørig hensyntagen til princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
Ændring 99
Forslag til afgørelse
Artikel 4 — titel
Overvågningsramme
Indikatorer, overvågningsramme og forvaltning
Ændring 100
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1
1.  Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger, der er fastsat i artikel 3.
1.  Kommissionen skal, med støtte fra Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur, uden at dette berører deres uafhængighed, årligt overvåge, vurdere og rapportere om Unionens og medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, under hensyntagen til de grundforudsætninger og foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, og det overordnede mål om at opnå systemiske ændringer. Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der stammer fra den pågældende overvågning, vurdering og rapportering, er offentligt og let tilgængelige og dermed sikrer en effektiv overvågning af de fremskridt, der gøres.
Ændring 101
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2021 og efter en høringsproces med alle relevante interessenter en strømlinet ramme i form af en fælles resultattavle, inklusive overordnede indikatorer, til at overvåge og følge fremgangen med hensyn til at nå de i artikel 2, stk. 1 og 2, prioriterede mål på grundlag af de eksisterende overvågningsrammer og -processer.
Ændring 102
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Den i stk. 1 omhandlede vurdering skal indeholde oplysninger om:
–  de fremskridt, der er gjort i retning af de systemiske ændringer, som er nødvendige for at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, så snart overvågningsrammen giver mulighed for dette
–  afstanden til de mål, der er fastsat med sigte på at nå de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2
–  den finansiering, som bidrager til opfyldelsen af de prioriterede mål, som er fastsat i artikel 2, stk. 1 og 2, og som overvåges ved hjælp af en robust, gennemsigtig og omfattende metode
–  de midler til gennemførelse, som er blevet anvendt på EU-plan og medlemsstatsniveau for at sikre, at de prioriterede mål nås, og hvorvidt disse er tilstrækkelige, og
–  henstillinger og retningslinjer med henblik på at afhjælpe potentielle uoverensstemmelser.
Ændring 103
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 2
2.  Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system. Denne vurdering berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken.
2.  Den vurdering, der fremgår af stk. 1, skal afspejle den seneste udvikling med hensyn til tilgængeligheden og relevansen af data og indikatorer, der bygger på data, som er tilgængelige i medlemsstaterne, herunder på regionalt og lokalt plan, og på EU-plan, og navnlig dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og det europæiske statistiske system, med henblik på at minimere den administrative byrde. Denne vurdering bygger videre på, er i overensstemmelse med og berører ikke eksisterende overvågnings-, rapporterings- og forvaltningsrammer og øvelser, der dækker miljø- og klimapolitikken, og er baseret på en robust metode, der gør det muligt at måle fremskridtene.
Ændring 104
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udveksler årligt synspunkter om den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, og kortlægger som en del af Unionens årlige programmering yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger og tiltag, når fremskridtene med hensyn til at nå de prioriterede mål anses for at være utilstrækkelige, eller for at overvinde de hindringer, som identificeres.
Ændring 105
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – indledning
3.  Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data og viden, navnlig ved at:
3.  Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Kemikalieagentur støtter Kommissionen i at forbedre tilgængeligheden og relevansen af data, indikatorer og viden, navnlig ved at:
Ændring 106
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra a
a)  indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer
a)  indsamle, behandle og rapportere dokumentation og data ved hjælp af moderne digitale værktøjer og samtidig forbedre metoder til dataindsamling og -behandling og til udvikling af harmoniserede indikatorer
Ændring 107
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra a a (nyt)
aa)  styrke og yde støtte til grundforskning, kortlægning og overvågning
Ændring 108
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra b
b)  arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene
b)  vurdere de krævede ressourcer, arbejde hen imod at lukke de relevante mangler i overvågningsdataene, herunder i forbindelse med måling af systemiske ændringer
Ændring 109
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c
c)  levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrag til gennemførelse af politiske mål på EU-plan og nationalt plan
c)  levere politikrelevante og systemiske analyser og bidrage til gennemførelsen af politiske mål på EU-plan og nationalt plan, herunder ved at foreslå henstillinger for at forbedre fremskridtene med hensyn til at nå målene
Ændring 110
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra c a (nyt)
ca)  udarbejde værktøjer såsom prognoseværktøjer, som også kan give oplysninger om "afstand til mål"
Ændring 111
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d
d)  integrere data om miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus
d)  integrere data om miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske virkninger og fuldt ud udnytte andre tilgængelige data, såsom data leveret af Copernicus
Ændring 112
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d a (nyt)
da)  lukke kritiske huller i viden om økologiske tippepunkter
Ændring 113
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra d b (nyt)
db)  udvikle modeller til vurdering og forudsigelse af de forventede virkninger af miljø- og klimapolitikkerne for kommende generationer
Ændring 114
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra e
e)  yderligere forbedre adgangen til data gennem EU-programmer
e)  yderligere forbedre datas tilgængelighed og interoperabilitet samt adgangen til data gennem EU-programmer
Ændring 115
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra g
g)  hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder, borgerne, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig dem og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag.
g)  hjælpe civilsamfundet, de offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, enkeltpersoner og lokalsamfund, arbejdsmarkedets parter og den private sektor med at identificere klima- og miljørisici, vurdere deres virkninger og træffe foranstaltninger til at forebygge, afbøde og tilpasse sig sådanne risici og fremme deres engagement i at lukke hullerne i vores vidensgrundlag.
Ændring 116
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 3 – litra g a (nyt)
ga)  tilskynde borgerne til at observere og rapportere miljøproblemer og manglende overholdelse, herunder ved hjælp af onlinemekanismer og mobilapps for at fremme rapportering
Ændring 117
Forslag til afgørelse
Artikel 4 – stk. 4
4.  Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagenturs kapacitet til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3.
4.  Kommissionen skal regelmæssigt undersøge behovet for data og viden på EU-plan og nationalt plan, herunder kapaciteten hos Det Europæiske Miljøagenturs og Det Europæiske Kemikalieagentur samt andre EU-organer og -agenturer, hvor det er relevant, til at udføre de opgaver, der fremgår af stk. 3, og rapportere om resultaterne af denne undersøgelse, herunder forslag til at imødekomme eventuelle behov for menneskelige og økonomiske ressourcer eller til at afhjælpe andre mangler.
Ændring 118
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. -1 (nyt)
-1.  Senest den 31. marts 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af det 8. miljøhandlingsprogram og forelægger det for Europa-Parlamentet og Rådet. Midtvejsevalueringen skitserer de fremskridt, der er gjort hen imod de tematiske prioriterede mål, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, herunder målene i den europæiske grønne pagt, status for de grundforudsætninger og foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, og de fremskridt, der er gjort i forbindelse med overvågningen og vurderingen af systemiske ændringer, og den baseres på den seneste vurdering, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, samt resultatet af en offentlig høring. Midtvejsevalueringen skitserer de henstillinger og korrektioner, der er nødvendige for at nå det 8. miljøhandlingsprograms prioriterede mål, indtil de er gennemført.
Ændring 119
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. -1 a (nyt)
-1a.  I lyset af de fremskridt, der er skitseret i midtvejsevalueringen som omhandlet i stk. -1, med hensyn til andre relevante politikudviklinger og Det Europæiske Miljøagenturs rapport "The European Environment: State and Outlook 2020" ("Europas miljø: tilstand og fremtidsudsigter"), skal den kommende Kommission efter valget til Europa-Parlamentet i 2024 inden for de første 100 dage af sit mandat forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en liste og tidsplan over de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, den planlægger at træffe i løbet af sit mandat for at sikre fuld opfyldelse, senest i henholdsvis 2030 og 2050, af de prioriterede mål i det 8. miljøhandlingsprogram.
Ændring 120
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 1
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med de vigtigste resultater af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram.
Senest den 31. marts 2029 skal Kommissionen foretage en evaluering af det 8. miljøhandlingsprogram. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultaterne af denne evaluering, eventuelt ledsaget af et forslag til retsakt om det næste miljøhandlingsprogram i tilstrækkelig god tid, således at det 9. miljøhandlingsprogram er på plads senest den 1. januar 2031 for dermed at undgå et hul mellem det 8. og det 9. miljøhandlingsprogram.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0203/2021).

Seneste opdatering: 11. november 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik