Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. september 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forlængelse af EF-sortsbeskyttelse for arterne asparges og artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske (COM(2021)0036 – C9-0010/2021 – 2021/0019(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0036),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 118, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0010/2021),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 24. marts 2021(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juli 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9‑0171/2021),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. september 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om forlængelse af perioden for EF-sortsbeskyttelsen for sorter af arten Asparagus officinalis L. og af artsgrupperne blomsterløg, buske med små frugter og prydbuske