Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174, 225 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2020 med titlen "En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet – Handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0: En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde" (COM(2020)0329),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forende Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen)(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(2),

–  der henviser til den første handlingsplan for Atlanterhavsområdet af 13. maj 2013 (COM(2013)0279) og midtvejsevalueringen heraf af 23. februar 2018 (SWD(2018)0049),

–  der henviser til EU's strategier af 10. juni 2009 for Østersøområdet (COM(2009)0248), af 8. december 2010 for Donauområdet (COM(2010)0715), af 28. juli 2015 for Alperegionen (COM(2015)0366) og af 17. juni 2014 for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357) og sine beslutninger om disse strategier(3),

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr (habitatdirektivet)(5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visapolitik(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(10),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 12. juni 2018 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (COM(2018)0390),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(11),

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 19. marts 2021 om Kommissionens meddelelse "En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet – Handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0: En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde",

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om udarbejdelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme(12),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionens Mission Board for Healthy Oceans, Seas, and Coastal and Inland Waters (missionsudvalg for sunde have, kystfarvande og indre farvande) af 21. september 2020 med titlen "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters by 2030" (mission søstjerne 2030: genopret vores have og farvande senest i 2030),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2019 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om EU’s samhørighedspolitiske strategi for Atlanterhavsområdet(14),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2014 om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020 (COM(2011)0017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. maj 2021 om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU – Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæredygtig fremtid (COM(2021)0240),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(17),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet(18),

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik) af 15. januar 2015 med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation" (En ny rolle for makroregioner i det europæiske territoriale samarbejde),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Fiskeriudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0243/2021),

A.  der henviser til, at Atlanterhavsområdet er alvorligt berørt af de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19 og de negative følgevirkninger af brexit;

B.  der henviser til, at Atlanterhavsområdet er det største havområde i Den Europæiske Union;

C.  der henviser til, at kyst- og havturisme er en vigtig kilde til beskæftigelse i Atlanterhavsregionerne og er blevet særlig hårdt ramt af den socioøkonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien;

D.  der henviser til, at klimakrisen og den stigende vandstand i havene har alvorlige konsekvenser for alle kystlinjer og øer i Atlanterhavsområdet, hvis land- og havmiljø er skrøbeligt og unikt;

E.  der henviser til, at EU's Atlanterhavsområde omfatter Madeira, Azorerne, De Kanariske Øer, Fransk Guyana, Martinique, Guadeloupe og Saint Martin som regioner i den yderste periferi, og at den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet bør målrettes mod alle disse regioner og samtidig fremme et tæt samarbejde med oversøiske lande og territorier i Atlanterhavsområdet og ikke-EU-lande i Atlanterhavsområdet og deres regioner;

F.  der henviser til, at Atlanterhavsområdets samlede BNP i 2015 lå på 2 175 mia. EUR, hvilket svarer til 15 % af EU's BNP(19);

G.  der henviser til, at strategien for Atlanterhavsområdet bør omfatte materielle og immaterielle udvekslingsstrømme med de oversøiske lande og territorier og ikke-EU-lande i Atlanterhavsområdet med udgangspunkt i EU's regioner i Atlanterhavsområdet, herunder regionerne i den yderste periferi;

H.  der henviser til, at EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030, gennemgangen af direktivet om vedvarende energi(20) og den blå økonomi er centrale elementer i omstillingen til en økonomi, der er meget energieffektiv og fuldt ud baseret på vedvarende energi, herunder styrkede bæredygtighedskriterier;

I.  der henviser til, at havene spiller en afgørende rolle i tilpasningen til klimaændringerne;

J.  der henviser til, at sunde have og bevarelse og genopretning af deres økosystemer er afgørende for menneskeheden som klimaregulatorer, producenter af iltforsyning i jordens atmosfære, værter for biodiversitet, kilder til global fødevaresikkerhed og menneskers sundhed samt til økonomiske aktiviteter såsom fiskeri, transport, skibsbygning, handel, turisme, gastronomi, vedvarende energi, forskning og sundhedsprodukter;

K.  der henviser til, at fra jord til bord-strategien sigter mod at opnå et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem;

L.  der henviser til, at havne og transport som helhed spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling og overgangen til en kulstoffri økonomi baseret på vedvarende energi;

M.  der henviser til, at EU's maritime sektor også bør bidrage til at håndtere biodiversitetstab og miljøforringelse og til at opfylde målene i EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030;

N.  der henviser til, at den reviderede handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0 skal frigøre potentialet i den blå økonomi i Atlanterhavsområdet og samtidig bevare de marine økosystemer og bidrage til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer;

O.  der henviser til, at uddannelse i blå færdigheder, fælles forskningsprojekter og øget offentlig bevidsthed om havets potentiale og skrøbelighed som naturligt miljø vil bidrage til at gøre strategien vellykket;

P.  der henviser til, at handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 ikke indeholder nogen henvisning til de regioner i den yderste periferi i Atlanterhavsområdet, som styrker EU's maritime og atlantiske dimension;

Virkninger af strategien for Atlanterhavsområdet siden 2013

1.  påpeger det arbejde, der udføres af alle lokale, regionale, nationale og europæiske interessenter, navnlig arbejdet i Atlanterhavsstrategiudvalget;

2.  bemærker med bekymring konsekvenserne af brexit og covid-19-pandemien på hav- og kystområderne i Atlanterhavsområdet; bemærker, at den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i disse områder som følge heraf kan blive bragt i fare, og at der er stor risiko for, at affolkningstendenserne fremskyndes;

3.  mener, at handlingsplanen for Atlanterhavsområdet fra 2013 bidrog til at skabe et mere samlet billede af, hvad der foregår i hele området, men at bidraget som følge af sit brede anvendelsesområde var begrænset med hensyn til at påvirke prioriteter og understøtte udviklingen af relevante projekter;

4.  fremhæver bestræbelserne på at fremme den internationale dimension i strategien for Atlanterhavsområdet, navnlig gennem den vellykkede Galwayerklæring om et Atlanterhavssamarbejde af 24. maj 2013 og Belémerklæringen om samarbejde om atlantisk forskning og innovation af 14. juli 2017; minder om, at den internationale dimension af handlingsplanen for Atlanterhavsområdet fra 2013 og støtten til dens gennemførelse hjælper med at forstå de igangværende forandringer i Atlanterhavet samt deres indvirkning på de forskellige kystsamfund;

5.  bemærker med beklagelse, at resultaterne generelt har været milevidt fra handlingsplanens potentiale, og beklager den manglende budgettildeling til handlingsplanen og kompleksiteten af dens forvaltningssystem;

6.  påpeger, at de 1 200 nye maritime projekter og næsten 6 mia. EUR i investeringer, som Kommissionen har markeret(21), ikke fuldt ud er et resultat af handlingsplanen for Atlanterhavsområdet fra 2013, men glæder sig over, at strategien for Atlanterhavsområdet tiltrak eller inspirerede visse af disse investeringer og projekter; beklager endvidere, at kun ca. 30 % af de markerede projekter var tværnationale(22), og at midtvejsevalueringen ikke giver et reelt overblik over de projekter, der er gennemført gennem strategien; mener, at Atlanterhavsregionerne ikke i tilstrækkelig grad har været inddraget i forvaltningen af strategien;

7.  beklager det faktum, at de bæredygtige fiskeri- og akvakultursektorer stort set ikke indgik i Kommissionens midtvejsevaluering i 2017, selv om de er omfattet af strategien for Atlanterhavsområdet fra 2013;

DEN NYE HANDLINGSPLAN 2.0: HENSTILLINGER TIL FORBEDRINGER

Generelle bemærkninger

8.  glæder sig over gennemgangen af handlingsplanen og anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til dens forvaltning; beklager imidlertid, at der fortsat er forskellige mangler;

9.  glæder sig over den nye handlingsplans mere præcist definerede prioriteter i forhold til handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2013-2020 og opfordrer til, at der træffes praktiske foranstaltninger, som følger direkte af strategien; foreslår, at der medtages specifikke køreplaner eller milepæle for hvert mål med henblik på at gøre de fastlagte foranstaltninger mere konkrete og nemmere at evaluere;

10.  beklager, at der ikke er afsat midler i EU-budgettet til handlingsplanen for Atlanterhavsområdet; anbefaler, at de eksisterende programmer og finansieringsmuligheder under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, såsom Interreg, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Connecting Europe-faciliteten og Horisont Europa, fremmer indkaldelser af forslag til projekter til håndtering af de flerdimensionelle udfordringer og muligheder i Atlanterhavsregionerne;

11.  understreger, at der er behov for større synergi mellem de forskellige EU-fonde, -strategier og -programmer, navnlig direkte forvaltede programmer og nationale og regionale programmer, for at støtte en bæredygtig, robust og konkurrencedygtig blå økonomi i Atlanterhavsregionerne; opfordrer Kommissionen til at overveje at mærke projekter, der opfylder de forskellige prioriteter og mål i den nye strategi, så det gøres lettere at finansiere dem under de relevante EU's programmer og fonde; opfordrer de involverede medlemsstater og regioner til at nævne strategien i de samhørighedspolitiske programmer og fonde, der er relevante for disse regioner;

12.  mener, at strategien kan tilskynde til fælles planlægning og udvikling af sektorer i den blå økonomi i Atlanterhavsområdet ved at følge bedste praksis inden for samarbejdsorienteret, inklusiv og tværsektoriel maritim fysisk planlægning og ved at sætte miljø-, biodiversitets- og klimahensyn i centrum og dermed bidrage til at nå EU's klima- og energimål og fremme teknologier for vedvarende offshore-energiproduktion såsom tidevands-, bølge-, sol- og vindenergi;

13.  understreger betydningen af at gøre EU's finansieringsprogrammer bredt kendt af potentielle støttemodtagere og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar og forenklet vejledning om alle disse muligheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at mærke projekter for at gøre den europæiske dimension synlig for offentligheden;

Regioner i den yderste periferi og øer

14.  beklager den kendsgerning, at der i den nye strategi for Atlanterhavsområdet kun er en kort henvisning til medlemsstaternes øer i Atlanterhavet, navnlig regionerne i den yderste periferi, selv om disse områder er stærkt afhængige af den blå økonomi for deres socioøkonomiske bæredygtighed og er hjemsted for en betydelig del af biodiversiteten i EU;

15.  minder om, at regionerne i den yderste periferi giver EU en reel atlantisk dimension, og at deres fuldstændige integration i denne strategi er afgørende for dens succes og derfor bør styrkes; minder om, at der i overensstemmelse med artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør tages højde for deres status som øsamfund, fjerne beliggenhed og lille areal for at fremme reel social, økonomisk og territorial integration, men også for at fremhæve deres unikke potentiale og særlige aktiver, såsom deres geostrategiske position;

16.  understreger betydningen af at udvikle strategier til bekæmpelse af de begrænsninger i Atlanterhavsregionerne, der skyldes fjern beliggenhed eller lav befolkningstæthed, navnlig på medlemsstaternes øer og i regionerne i den yderste periferi, ved at fremme mere bæredygtige transportforbindelser, fjerne energiafhængigheden ved at bruge vedvarende energikilder såsom sol-, tidevands- og vindenergi og udvikle koordinerede informationsnet;

Industri og beskæftigelse

17.  anbefaler, at der udvikles en industristrategi på atlantisk niveau med en stærk bæredygtig miljømæssig og socioøkonomisk komponent i den blå økonomi, og foreslår, at handlingsplanen bør fokusere på udviklingen af flagskibsindustrier samt på relevante sektorspecifikke politikker, der er specifikke for Atlanterhavsområdet eller områder, hvor yderligere bestræbelser på at styrke samarbejdet på havområdeplan har det største potentiale;

18.  opfordrer til, at der i strategien sættes kraftigt fokus på skabelse af kvalitativ beskæftigelse; mener, at principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder ikke i tilstrækkelig grad er sikret i den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet, og mener derfor, at det er nødvendigt at medtage en stærkere social dimension i strategien; opfordrer til en ambitiøs social komponent til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og til fremme af kvalitativ jobskabelse og navnlig uddannelse og adgang til maritime erhverv for unge inden for områder som skibsbygning og -reparation, akvakultur og fiskeri;

Bæredygtigt fiskeri

19.  beklager, at strategien ikke nævner bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur, selv om disse industrier spiller en afgørende socioøkonomisk og miljømæssig rolle langs Atlanterhavskysten og i regionerne i den yderste periferi; opfordrer til, at denne centrale sektor i den blå økonomi medtages i den nye strategi i tråd med Kommissionens meddelelse af 17. maj 2021 om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU; mener, at henvisninger til disse sektorer altid bør hentyde til gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang til maritim forvaltning;

20.  advarer mod de skadelige virkninger af overfiskning og understreger behovet for, at medlemsstaterne og regionerne i Atlanterhavsområdet samarbejder effektivt mod urapporteret ulovligt fiskeri;

21.  understreger betydningen af samarbejde mellem Kommissionen, kyststaterne ud til Atlanterhavet og agenturerne om at beskytte fiskebestande, opnå maksimalt bæredygtigt udbytte og sætte en stopper for overfiskeri;

22.  understreger, at den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0 bør fremme synergierne med fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien for 2030 med henblik på at understøtte en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig, robust og konkurrencedygtig blå økonomi i Atlanterhavsområdet;

23.  bemærker, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen måske vil ændre vores aktiviteter i Atlanterhavet og den historiske dynamik i regionen;

Bæredygtig turisme

24.  understreger behovet for at udvikle intelligent og bæredygtig turisme af høj kvalitet, da dette er en afgørende sektor i den blå økonomi, og forventer, at Parlamentet og Kommissionen iværksætter pilotprojekter på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 er i overensstemmelse med strategien for kyst- og havturisme, og opfordrer til, at der foretages en øjeblikkelig revurdering af sidstnævnte; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye former for bæredygtig hav- og kystturisme, der øger værdien af disse områder ved at diversificere de udbudte aktiviteter, samtidig med at de bevares ved at bekæmpe masseturismens skadelige virkninger på kystlinjer, miljø og kulturarv; fremhæver betydningen af den cirkulære økonomi i turistsektoren for udviklingen af mere bæredygtige praksisser, der gavner den lokale udvikling og den lokale beskæftigelse i løbet af året; bemærker det betydelige potentiale, der ligger i gastronomisk turisme, navnlig med tilknytning til fiskeri- og akvakulturprodukter;

25.  understreger betydningen af REACT-EU, som kan give Atlanterhavsregionerne et nyt afsæt gennem bæredygtig kystturisme, innovation og havneinfrastruktur; minder om, at det er nødvendigt at skabe, tilpasse og modernisere specifikke eksisterende maritime infrastrukturer såsom navigations- og fritidsstøttefaciliteter;

Søjle I – Havne som forbindelsesled og knudepunkter for den blå økonomi

26.  fremhæver betydningen af at styrke den rolle, havne langs Atlanterhavskysten spiller, og behovet for investeringer i intelligent infrastruktur samt betydningen af udvikling og bæredygtig forvaltning af havne, herunder grønne havne; understreger den grundlæggende og strategiske rolle, som havne spiller som forbindelsesled til EU, logistikplatforme, vigtige områder for turisme, energiproduktionskilder samt knudepunkter for oplagring og industri; bemærker, at det er nødvendigt hurtigt at vedtage foranstaltninger, der giver havnene mulighed for at beskytte sig selv mod følgerne af klimaændringerne, navnlig stigningen i vandstanden i havene;

27.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de enkelte regioner til at fremme innovative miljømæssigt og socioøkonomisk bæredygtige projekter i Atlanterhavssektorerne, i og omkring havnene, langs alle kystlinjerne og i de maritime områder, som f.eks. opbygning af en "grøn" maritim lastningsinfrastruktur;

28.  opfordrer Kommissionen til i den nye handlingsplan for Atlanterhavsområdet at medtage flere foranstaltninger til fremme af forbindelser mellem havne og lufthavne, hvor det er relevant, ved at styrke deres bæredygtighed og udviklingen af maritime baglandsområder gennem multimodale forbindelser; beklager de vedvarende problemer med hensyn til jernbanetransportens interoperabilitet i Atlanterhavskorridoren;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at færdiggøre prioriterede projekter inden for rammerne af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for Atlanterhavskorridoren, navnlig i grænseoverskridende områder og i forbindelse med de fremtidige TEN-T-retningslinjer og Connecting Europe-faciliteten (2021-2027), og til at fremme og investere i den fulde udvikling af TEN‑T-motorveje til søs, der forbinder øer med fastlandet;

30.  opfordrer Kommissionen og Atlanterhavsregionerne til at udvikle strategier til at fjerne flaskehalsproblemer på jernbanenettet, fortsætte udviklingen af højhastighedsnet og den sideløbende opgradering af konventionelle linjer, så der skabes kontinuitet på tværs af grænserne, udarbejde planer for en multimodal overgang til bæredygtige transportformer, støtte udviklingen af den atlantiske jernbanemotorvej, forbedre forbindelserne mellem jernbaner og havne og forbinde dem med andre større TEN-T-korridorer, navnlig korridorerne Middelhavet, Nordsøen–Middelhavet og Rhinen-Alperne, samt de øvrige linjer i Atlanterhavskorridoren under hensyntagen til EU's biodiversitetsstrategi for 2030; noterer sig med tilfredshed den planlagte tilpasning af søfartskorridorerne mellem det europæiske fastland og Irland efter brexit, og navnlig integrationen af Irland i Atlanterhavskorridoren;

31.  bifalder det arbejde, som nationale og regionale interessenter udfører for at opretholde og forbedre sikkerhedsniveauet i infrastrukturen ved at gennemføre hensigtsmæssig lovgivning, samarbejde og udveksle bedste praksis;

32.  opfordrer Kommissionen til at fremme dekarboniseringen af søtransport som et middel til at fremme investeringer, der forbedrer bæredygtighed; opfordrer Kommissionen og søtransportindustrien til at evaluere fordelene ved at etablere et europæisk partnerskab for søtransport, fremme innovation inden for sektoren, bidrage til dekarbonisering, skabe infrastruktur til lastning, oplagring og levering af alternative brændstoffer i havne og godsterminaler samt til at udvikle affaldshåndteringsplaner for havne langs Atlanterhavskysten;

Søjle II – Fremtidens blå færdigheder og viden om havene

33.  understreger behovet for at etablere netværk mellem universiteter og andre undervisningsinstitutioner på området for forskning og uddannelse i blå emner og bemærker med interesse de muligheder, der tilbydes af Erasmus+-programmet 2021-2027 i kraft af de nye initiativer med alliancer mellem europæiske universiteter og erhvervsekspertisecentre; tilskynder til, at initiativet European Blue Schools (europæiske blå skoler) videreudvikles; understreger, at specifik uddannelse i den blå økonomi, herunder gennem Den Europæiske Socialfond Plus, vil bidrage til at øge bevidstheden om marine økosystemer og om behovet for at beskytte disse ved at tackle problemet med havaffald;

34.  understreger betydningen af at bekæmpe skolefrafald og af formel og ikkeformel uddannelse med henblik på at forbedre de maritime befolkningers færdigheder og opfordrer til, at der gøres en indsats for at samordne de forskellige relevante sektorers skridt til at fremme inklusiv og konkurrencedygtig blå vækst;

35.  understreger betydningen af at iværksætte pilotprojekter i Atlanterhavsregionen inden for havforvaltning og -viden – i regionerne i den yderste periferi og andre steder – med inddragelse af universiteter, forskningscentre og søfartsskoler;

36.  glæder sig over den øgede udvikling inden for forskning i nye marine bioteknologier som følge af deres potentiale til brug i industrielle og medicinske applikationer; minder om, at innovationsprojekter og -initiativer kan bidrage til udvikling af forskningskapacitet, netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis;

Søjle III – Vedvarende havenergi

37.  glæder sig over initiativer, der sigter på at fremskynde tilpasningen til klimaændringer og på at nå målet om at blive et kulstofneutralt kontinent senest i 2050, såsom All Atlantic Skills Alliance og skabelsen af incitamenter til at fremme opbygningen af vedvarende energianlæg, både til havs og til lands; understreger betydningen af samarbejde blandt kyststaterne ud til Atlanterhavet om forskning og udvikling inden for nye vedvarende energikilder såsom sol-, bølge-, tidevands- og vindenergi; beklager, at vedvarende offshore-energi fortsat er underudviklet i Atlanterhavsregionen;

38.  påpeger, at en moderniseret blå økonomi i Atlanterhavsområdet kan bidrage til omstillingen til ren energi ved at udnytte det voksende potentiale i vedvarende havenergi og den bæredygtige forvaltning af det maritime rum i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, hvori den afgørende rolle, som produktion af vedvarende offshore-energi spiller for omstillingen til en klimaneutral økonomi, fremhæves;

Søjle IV – Sunde have og modstandsdygtige kyster

39.  beklager, at handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 og dens søjler ikke nævner gennemførelsen af den økosystembaserede tilgang til havforvaltning som krævet i havstrategirammedirektivet(23), og understreger, at denne tilgang bør finde anvendelse på alle aktiviteter, der indgår i den blå økonomi;

40.  støtter havforskning og opfordrer Kommissionen og Atlanterhavsregionerne til i henhold til søjle IV i handlingsplanen at fremme et større fælles projekt til fjernelse af forurening i Atlanterhavet og dets havbund, at støtte oceanografisk forskning og observation på havbunden og at fremme bæredygtige foranstaltninger til forebyggelse af forurening; opfordrer i denne forbindelse til, at der udvikles foranstaltninger, der kan bidrage til beskyttelse og dekarbonisering af maritime kilder, såsom det kulstof, der produceres af fartøjer;

41.  er af den opfattelse, at den cirkulære økonomi bør udvides gennem indsamling af havaffald og genindførelse heraf i økonomien; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte opførelsen af centre til indsamling og behandling af plast og andet affald fra havet, navnlig i de atlantiske regioner i den yderste periferi, som er stærkt påvirket af affald, der transporteres af havstrømme; foreslår, at der oprettes et center for forebyggelse og bekæmpelse af havforurening i en af de atlantiske regioner i den yderste periferi;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne og deres regioner til forbedret risikoforebyggelses- og risikostyringskapacitet i tilfælde af hav- og landulykker og naturkatastrofer; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at støtte medlemsstaterne i at afbøde skibsfartsrelaterede miljørisici og forbedre den maritime sektors overordnede bæredygtighed og sikkerhed;

43.  glæder sig over henvisningen i handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0 til kortlægning og bevarelse af vådområder ved kysterne som led i mål 6 om at opnå mere modstandsdygtige kyster; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse områder har effektive forvaltningsplaner;

44.  understreger betydningen af særlige programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling/Interreg, der især er rettet mod afbødning af og tilpasning til klimaændringer og mod vurdering og forebyggelse af hydrogeologiske risici i kyst- og vådområder;

45.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation at udarbejde ambitiøse initiativer og en køreplan for dekarbonisering af skibe baseret på en tilbundsgående konsekvensanalyse;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege store beskyttede havområder og understreger betydningen af at beskytte alle marine arter; understreger den kendsgerning, at beskyttede havområder ikke kun beskytter marine økosystemer, men også spiller en rolle, når det kommer til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, og at de bidrager til sunde og modstandsdygtige have; gentager den opfordring, som Kommissionen fremsatte i sin biodiversitetsstrategi for 2030, til, at mindst 30 % af havområdet i EU skal beskyttes, herunder gennem områder til genopretning af fiskebestande, som fastsat i den fælles fiskeripolitik, og til, at mindst 10 % af EU's farvande klassificeres som strengt beskyttede områder(24);

47.  understreger betydningen af at tilpasse Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre havenes sundhed og forvaltning og af at fremme en bæredygtig forvaltning af deres ressourcer som skitseret i Galway- og Belémerklæringerne;

48.  understreger betydningen af rapporten om handlingsplanen for Atlanterhavsområdet med titlen "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters" (mission søstjerne 2030: genopret vores have og farvande) og opfordrer til, at der træffes støtteforanstaltninger og koordineres med medlemsstaterne og deres regioner i forbindelse med gennemførelsen af politikker med henblik på at nå de fem generelle mål: viden, regenerering, nulforurening, dekarbonisering og forvaltning;

Forvaltning

49.  glæder sig over den kendsgerning, at Atlanterhavsregionerne nu i højere grad inddrages i forvaltningen af strategien for Atlanterhavsområdet, at de nationale delegationer frit kan indbyde repræsentanter for deres regioner til at deltage i arbejdet i det strategiske udvalg for Atlanterhavsregionen, og at Konferencen af Perifere Kystregioner er blevet bedt om at påtage sig en rådgivende rolle; påpeger i den forbindelse, at områder, landsbyer, byer og kommuner ved kysten i høj grad kan bidrage til gennemførelsen af denne handlingsplan;

50.  opfordrer til, at repræsentanter for alle de berørte regioner inddrages i de nationale delegationer, og at de oversøiske lande og territorier og ikke-EU-lande i Atlanterhavsområdet indbydes til at deltage i strategien;

51.  minder om den vellykkede model for Alperegionsstrategien med hensyn til dens forvaltningsstruktur;

52.  foreslår, at der årligt eller i hvert fald hyppigere afholdes møder mellem medlemsstaterne, de regioner, der er involveret i strategien, Kommissionen, Parlamentet og alle interessenter med det formål at fremme en bedre koordinering og hyppig overvågning af de foranstaltninger, der iværksættes af hver region; mener, at den nye forvaltningsstruktur og fremtidige møder bør gøres mere synlige;

53.  anbefaler, at parterne i strategien for Atlanterhavsområdet og medlemmerne af overvågningsudvalget for Interreg-programmet for Atlanterhavsområdet fastlægger fælles mål og beslutningsprocedurer for bedre gennemførelse af løsninger med henblik på at tackle regionale udfordringer inden for innovation, ressourceeffektivitet, miljø og kultur og dermed støtte regional udvikling og bæredygtig vækst; understreger, at Interreg-programmet for Atlanterhavsområdet ikke har den administrative og finansielle kapacitet til at være den eneste finansieringskilde for projekter, der er omfattet af strategien for Atlanterhavsområdet;

54.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de specifikke mål for strategien for Atlanterhavsområdet at fokusere på de mindst udviklede regioner i Atlanterhavsområdet; mener, at det er af afgørende betydning at øge antallet af specifikke indkaldelser af forslag til projekter i Atlanterhavsregionerne, herunder for små, mellemstore og store transatlantiske projekter, vedrørende de mindre udviklede socioøkonomiske prioriteter i strategien for Atlanterhavsområdet; minder i denne forbindelse om betydningen af fuldt ud at gennemføre partnerskabsprincippet, idet socioøkonomiske partnere og andre interessenter inddrages i udarbejdelsen af samhørighedspolitikkens programmer i Atlanterhavsregionerne, også for at sikre en bedre planlægning og gennemførelse af projekterne på stedet;

55.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder samt andre interessenter at øge deres engagement og gennemføre fælles strategiske projekter; understreger betydningen af de strategiske sektorer, der er omfattet af denne handlingsplan, såsom transport, energi, bæredygtig turisme, miljøbeskyttelse og bæredygtig ressourceanvendelse, forskning og uddannelse;

56.  mener, at ikkestatslige miljøorganisationer, hvis aktiviteter er direkte knyttet til havet, bør inddrages mere aktivt i oprettelsen, promoveringen og gennemførelsen af nye projekter inden for uddannelse og andre sektorer, såsom beskyttelse af Atlanterhavets økosystemer og biodiversitet;

57.  opfordrer parterne i strategien for Atlanterhavsområdet til med støtte fra Kommissionen at udvikle en særlig informationsplatform for udveksling af erfaringer og bedste praksis af relevans for handlingsplanen for Atlanterhavsområdet 2.0;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemgå den nuværende strategi i betragtning af de alvorlige mangler, der er konstateret;

På vej mod en makroregion i Atlanterhavsområdet

59.  minder om, at Rådet i sine konklusioner af 5. juni 2019 om gennemførelsen af EU's makroregionale strategier fortsat er åbent over for at etablere nye makroregioner; opfordrer Det Europæiske Råd til at give Kommissionen mandat til at etablere en model for en makroregion i Atlanterhavsområdet, som styrker inddragelsen af regionale myndigheder og den rolle, som de atlantiske regioner i den yderste periferi spiller i forbindelse med forvaltningen af strategien for Atlanterhavsområdet, og som fremmer ambitiøse projekter for Atlanterhavsområdet, koordinerer anvendelsen af EU-midler bedre i regionerne og arbejder på en integreret måde med fokus på synergierne mellem den maritime dimension og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

60.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af de fordele, som etableringen af en makroregion i Atlanterhavsområdet kan få for medlemsstaterne og deres regioner, idet en sådan vil kunne bidrage til at imødegå de fælles udfordringer, som disse regioner står over for; opfordrer Kommissionen til i handlingsplanen og i sin analyse af etableringen af en makroregion i Atlanterhavsområdet at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og understreger behovet for at tage behørigt hensyn til deres særlige karakteristika ved at udvikle specifikke strategier for hvert havområde – Caribien, Amazonbækkenet og Makaronesien – med fokus på de særlige udfordringer i regionerne i den yderste periferi, så det sikres, at ingen regioner lades i stikken;

o
o   o

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale parlamenter i Frankrig, Irland, Portugal og Spanien, der er involveret i strategien, samt til Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4. (2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2. (3) Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Donauområdet (EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 30); Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om en EU-strategi for Alperegionen (EUT C 204 af 13.6.2018, s. 57); og Europa-Parlamentets beslutning af 28. oktober 2015 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUT C 355 af 20.10.2017, s. 23). (4) EUT L 75 af 19.3.2015, s. 4. (5) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (6) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7. (7) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 94. (8) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159. (9) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94. (10) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22. (11) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0109. (13) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 95. (14) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 122. (15) EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1. (16) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19. (17) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27. (18) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30. (19) Kommissionens undersøgelse fra december 2017 med titlen "Study feeding into the mid-term review of the implementation of the Atlantic Action Plan" (undersøgelse, der indgår i midtvejsevalueringen af gennemførelsen af handlingsplanen for Atlanterhavsområdet). (20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). (21) Europa-Kommissionen, "The Atlantic Strategy and the 2013-2020 Action Plan" (Strategien for Atlanterhavsområdet og handlingsplanen for 2013-2020), tilgået den 20. juli 2021, tilgængelig på: https://atlanticstrategy.eu/en/atlantic-strategy-glance/atlantic-strategy (22) Kommissionens undersøgelse fra december 2017 med titlen "Study feeding into the mid-term review of the implementation of the Atlantic Action Plan" (undersøgelse, der indgår i midtvejsevalueringen af gennemførelsen af handlingsplanen for Atlanterhavsområdet). (23) I direktivets artikel 1 er det fastsat, at den økosystembaserede tilgang skal anvendes på en måde, som sikrer, at "det samlede pres fra sådanne aktiviteter holdes inden for niveauer, der er forenelige med opnåelsen af en god miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer ikke bringes i fare, samtidig med at en bæredygtig udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres". (24) EU's biodiversitetsstrategi for 2030 fastsætter mål om juridisk beskyttelse af mindst 30 % af EU's landområder og 30 % af dets havområder og integration af økologiske korridorer (hvilket svarer til yderligere 4 % af landområderne og 19 % af havområderne sammenlignet med i dag). Endvidere kræves det, at 10 % af EU's landområder og 10 % af EU's havområder bør være en del af strengt beskyttede områder (i dag er kun 3 % af landområderne og mindre end 1 % af havområderne under streng beskyttelse).