Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med hensyn til behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen – GDPR)(4),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 24. oktober 2019 med titlen "Fremtidens arbejde: Den Europæiske Union støtter ILO's 100-årserklæring"(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. juni 2019 med titlen "Et arbejdsmarked i forandring: Refleksioner over nye former for arbejde og følgerne for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed"(7),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020)0825),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder)(COM(2020)0842),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 med titlen "Hvidbog om kunstig intelligens – En europæisk tilgang til ekspertise og tillid" (COM(2020)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. januar 2020 med titlen "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling" (COM(2020)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens høringsdokument af 24. februar 2021 med titlen "First phase consultation of social partners under Article 154 TFEU on possible action addressing the challenges related to working conditions in platform work" (C(2021)1127),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen om retten til at være offline(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling(9),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 om beskæftigelses- og socialpolitik i euroområdet 2020(10),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier(11),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde(12),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(13),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2019 om beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet(14),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(15),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 2017 om onlineplatforme og det digitale indre marked(17),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse(18),

–  der henviser til opgavebeskrivelsen for kommissær Nicolas Schmit af 10. september 2019 og til Kommissionens arbejdsprogram for 2021,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2020 med titlen "Rimeligt arbejde i platformsøkonomien",

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 5. december 2019 med titlen "En europæisk ramme for lovgivningsmæssige tiltag vedrørende den kollaborative økonomi",

–  der henviser til de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering fra juni 2020(19),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) henstilling nr. 198 om beskæftigelsesforhold,

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse af 13. marts 2020 med titlen "Study to gather evidence on the working conditions of platforms workers" (undersøgelse til indsamling af dokumentation om arbejdsvilkårene for platformsarbejdere),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) med titlen "The changing nature of work and skills in the digital age" (vores arbejde og færdigheder ændrer karakter i den digitale tidsalder),

–  der henviser til JRC's rapport med titlen "Platform Workers in Europe" (Platformsarbejdere i Europa),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The platform economy and precarious work" (platformsøkonomien og usikre ansættelsesforhold), som blev offentliggjort den 11. september 2020 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(20),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The Social Protection of Workers in the Platform Economy" (den sociale beskyttelse af arbejdstagere i platformsøkonomien), som blev offentliggjort den 7. december 2017 af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker(21),

–  der henviser til Cedefops rapport af 24. september 2020 med titlen "Developing and matching skills in the online platforms economy" (udvikling og matchning af færdigheder i onlineplatformsøkonomien),

–  der henviser til Cedefops briefingnotat af 30. juli 2020 med titlen "Online working and learning in the coronavirus era" (onlinearbejde og -læring i coronavirussets tidsalder),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse af 24. september 2018 med titlen "Employment and working conditions of selected types of platform work" (beskæftigelses- og arbejdsvilkår for udvalgte typer af platformsarbejde),

–  der henviser til Eurofounds politiske notat af 23. september 2019 med titlen "Platform work: Maximising the potential while safeguarding standards? (platformsarbejde: kan man maksimere potentialet og samtidig fastholde standarder?),

–  der henviser til Eurofounds forskningsrapport af 21. september 2020 med titlen "Back to the future: Policy pointers from platform work scenarios" (tilbage til fremtiden: politiske anbefalinger for scenarier vedrørende platformsarbejde),

–  der henviser til Eurofounds "webregister om platformsøkonomien"(22),

–  der henviser til Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs (EU-OSHA's) undersøgelse af 7. november 2017 med titlen "Protecting Workers in the Online Platform Economy: An overview of regulatory and policy developments in the EU" (beskyttelse af arbejdstagere i onlineplatformsøkonomien: en oversigt over den lovgivningsmæssige og politiske udvikling i EU),

–  der henviser til ILO's rapport af 23. februar 2021 med titlen "World employment and social outlook 2021: "The role of digital labour platforms in transforming the world of work",

–  der henviser til ILO's rapport af 20. september 2018 med titlen "Digital labour platforms and the future of work: Towards decent work in the online world" (digitale arbejdsplatforme og fremtidens arbejde: sikring af anstændigt arbejde i onlineverdenen),

–  der henviser til ILO's 100-årserklæring af 21. juni 2019 om fremtidens arbejde,

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2020 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: "Digitalisation and the future of work",

–  der henviser til Data & Societys rapporter fra februar 2019 med titlerne "Workplace Monitoring & Surveillance" og "Algorithmic Management in the Workplace",

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Data subjects, digital surveillance, AI and the future of work", som blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning den 23. december 2020(23),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0257/2021),

A.  der henviser til, at der ved "platformsarbejdere" forstås personer, som udfører arbejde eller leverer tjenesteydelser, med større eller mindre grad af kontrol, via en digital arbejdsplatform; der henviser til, at betegnelsen følgelig kan omfatte både arbejdstagere og egentlige selvstændige erhvervsdrivende;

B.  der henviser til, at der ved "digital arbejdsplatform" forstås en virksomhed, som, med større eller mindre grad af kontrol, formidler eller tilbyder on-demand-tjenester, der efterspørges af privat- eller erhvervskunder og leveres direkte eller indirekte af enkeltpersoner, uanset om sådanne tjenester udføres ”on location” (på et konkret sted) eller online;

C.  der henviser til, at der ved "platformsarbejde" forstås det arbejde og de tjenesteydelser, som platformsarbejdere leverer på bestilling og mod betaling, uanset deres beskæftigelseskategori, uanset typen af digital arbejdsplatform (on location eller online) og uanset det krævede kvalifikationsniveau;

D.  der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelige og ajourførte data om platformsarbejde i hele Europa, og at dataindsamlingsmetoderne varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket gør det vanskeligt at bestemme omfanget af platformsarbejde og antallet af platformsarbejdere; der henviser til, at yderligere vækst i platformsarbejde på arbejdsmarkedet anses for at være yderst sandsynlig;

E.  der henviser til, at platformsarbejde kan skabe beskæftigelse, øge valgmulighederne, skabe yderligere indkomst og gøre det lettere at komme ind på arbejdsmarkedet; der henviser til, at platformsarbejde kan fremme fleksibilitet og optimering af ressourcer og skabe muligheder for såvel de personer, der arbejder på eller via digitale arbejdsplatforme, som for kunderne, samt gøre det lettere at matche udbud og efterspørgsel inden for tjenesteydelser; der henviser til, at innovation inden for digitale værktøjer er en forudsætning for platformsarbejde og kan bidrage til vækst i krise- og genoprettelsestider; der henviser til, at platformsarbejde kan rumme fordele for studerende og andre, som ønsker at kombinere studier og arbejde, og skabe adgang til beskæftigelse for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og personer med lavere kvalifikationsniveauer;

F.  der henviser til, at platformsarbejde på ingen måde er begrænset til persontransport eller madlevering, men omfatter også fagligt kvalificerede opgaver, husholdningsopgaver og mikroopgaver;

G.  der henviser til, at platformsarbejde letter adgangen til arbejdsmarkedet via nye beskæftigelsesformer og fremmer udviklingen af teknologier, der kan gøre det lettere at anvende platforme og bringe dem tættere på både virksomheder og forbrugere;

H.  der henviser til, at platformsarbejde også har givet anledning til bekymring over usikre ansættelsesforhold og dårlige arbejdsvilkår, manglende eller vanskelig adgang til tilstrækkelig social beskyttelse, unfair konkurrence, sort arbejde, fragmenterede og uforudsigelige indtægter og arbejdstider, mangel på tvistbilæggelsesmekanismer, kvalifikationstab og mangel på karriereudvikling, mangel på sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen, navnlig for lavtuddannede platformsarbejdere, der udfører on location-arbejde, og personer, der udfører mikroopgaver, hvilket endnu engang er blevet understreget under covid-19-krisen; der henviser til, at den fejlagtige klassificering af arbejdstagere som selvstændige bidrager til at fastholde denne situation;

I.  der henviser til, at covid-19-krisen har tjent til at fremhæve den rolle, som platformsarbejdere spiller med hensyn til at sikre forretningskontinuitet for tusindvis af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i hele EU ved at udgøre en meget nødvendig grænseflade mellem nøglesektorer såsom fødevare- og transportsektoren på den ene side og forbrugerne på den anden, ligesom platformsmodellen har gjort det muligt for visse platformsarbejdere at opretholde en indtægt; der henviser til, at mere end 60 % af EU-borgerne har givet udtryk for, at de også efter covid-19-krisen agter at benytte sig af onlinetjenester, herunder f.eks. muligheden for at bestille mad online(24); der henviser til, at arbejdstagere i atypisk beskæftigelse er udsat for højere sundhedsrisici end arbejdstagere i almindelige ansættelsesforhold(25), og at især platformsarbejdere ofte udsættes for sundheds- og sikkerhedsrisici på grund af de særlige karakteristika ved det arbejde, de udfører, f.eks. cykelbude, som er sårbare trafikanter og ofte arbejder under ugunstige og vanskelige vejrforhold og under pres i forhold til tempo og effektivitet; der henviser til, at platformsarbejde ikke bør medføre prekarisering, manglende beskyttelse eller sundheds- og sikkerhedsrisici; der henviser til, at platformsarbejdere, der mistede indkomst som følge af pandemien, ofte ikke var berettigede til understøttelse, hvilket fremhæver deres manglede adgang til social beskyttelse; der henviser til, at platformsarbejdere, der arbejder on location, har en øget risiko for at blive smittet med covid-19;

J.  der henviser til, at ovennævnte risici kan bringe hele den europæiske model for social markedsøkonomi og målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder i fare, hvis de ikke tackles på behørig vis; der påpeger muligheden for, at teknologiske fremskridt også give løsninger med hensyn til at tilpasse den europæiske sociale model til det 21. århundredes virkelighed;

K.  der henviser til, at digitale arbejdsplatforme i 2019 genererede indtægter på mindst 52 mia. USD på verdensplan; der henviser til, at omkring 70 % af de genererede indtægter var koncentreret i blot to lande, nemlig USA (49 %) og Kina (22 %), mens andelen var meget lavere i Europa (11 %) og andre regioner (18 %)(26);

L.  der henviser til, at platformsarbejde dækker forskellige situationer og er kendetegnet ved en høj grad af variation i de aktiviteter, der udføres; der henviser til, at der er forskellige kategorier af platformsarbejde, såsom online- eller on location-arbejde, som kræver forskellige kvalifikationsniveauer – høje som lave –, betales pr. opgave eller pr. time eller udføres som hoved- eller bibeskæftigelse, og at profilerne for platformsarbejdere og typer af platforme varierer meget; der henviser til, at on location-arbejde inden for fagligt kvalificerede tjenesteydelser, leveringstjenester, passagertransport samt husholdningsarbejde ifølge Eurofound(27) i 2017 var de mest almindelige former for platformsarbejde i udvalgte medlemsstater;

M.  der henviser til, at de fleste platformsarbejdere samtidig har et andet job eller en anden indtægtskilde; der henviser til, at platformsarbejdere typisk får en lav betaling, omend nogle få har en forholdsvis god indkomst; der henviser til, at arbejdstagere inden for platformsøkonomien typisk er yngre og mere veluddannede end befolkningen generelt(28);

N.  der henviser til, at platformsarbejdere almindeligvis klassificeres som formelt selvstændige, uanset deres faktiske beskæftigelsessituation og selv om de ofte ikke har det niveau af erhvervsmæssig uafhængighed, der kendetegner selvstændige erhvervsdrivende; der henviser til, at mange platformsarbejdere derfor ikke har adgang til den sociale beskyttelse, de arbejdstagerrettigheder og de sundheds- og sikkerhedsmæssige bestemmelser, der er knyttet til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold i deres respektive medlemsstater; der henviser til, at digitale arbejdsplatforme i sådanne tilfælde ikke betaler socialsikringsbidrag; der henviser til, at kun en lille del af platformsarbejderne har status af ansat; der henviser til, at et stort antal domstolsafgørelser og administrative afgørelser, herunder fra de nationale højesteretsinstanser og Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), vedrørende on location-platformsarbejde, navnlig inden for transport- og madleveringssektoren i en række medlemsstater, har bekræftet, at der er tale om et ansættelsesforhold mellem platforme og platformsarbejdere baseret på deres aktiviteter og tilknytning til deres platform med heraf følgende rettigheder; der henviser til, at arbejdstagere bør have en direkte adgang til at få fastlagt og bekræftet deres beskæftigelseskategori uden at være tvunget til at gå rettens vej for at gøre deres rettigheder gældende;

O.  der henviser til, at den fejlagtige klassificering af visse platformsarbejdere som selvstændige skaber usikkerhed og fratager de pågældende deres arbejdstagerrettigheder, sociale beskyttelse og ydelser samt deres mulighed for at gøre de relevante regler gældende; der henviser til, at stadig flere sektorer, herunder budtjenester, transport, menneskelige ressourcer, sundhed, børnepasning, personlige og husholdningsrelaterede tjenesteydelser samt turisme, sandsynligvis vil blive berørt af platformsarbejde eller lignende beskæftigelsesmønstre og digitalisering i fremtiden; der henviser til, at udviklingen af digitale teknologier i mange sektorer, navnlig onlinebaseret handel og tjenesteydelser, indebærer såvel muligheder som risici for virksomheder og arbejdstagere;

P.  der henviser til, at nye former for arbejde bør være bæredygtige og retfærdige, og at platformsarbejde bør være styret af Unionens værdier, etik og en menneskecentreret tilgang, hvor digital teknologi spiller en vigtig rolle; der henviser til, at det i denne henseende er afgørende at sikre alle EU-borgere de fornødne digitale færdigheder i forbindelse med den digitale omstilling;

Q.  der henviser til, at en høj grad af fleksibilitet må fremhæves som en af de største fordele ved platformsarbejde;

R.  der henviser til, at medlemsstaterne har udviklet forskellige tilgange, hvilket har ført til fragmenterede regler og foranstaltninger og dermed skabt en usikkerhed, der har indvirket negativt på arbejdstagere, virksomheder, herunder platforme, og forbrugere; der henviser til, at der er behov for, at der udarbejdes et lovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan for at overvinde den deraf følgende retsusikkerhed, sikre og forbedre platformsarbejderes rettigheder, arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse, fremme det potentiale for innovation, som bæredygtige platformsarbejdsmodeller rummer, og sikre lige konkurrencevilkår med "traditionelle" økonomiske aktører; der henviser til, at de fleste platforme er aktive i forskellige EU-lande og ofte ikke er baseret i det land, hvor deres arbejdstagere udfører aktiviteterne;

S.  der henviser til, at der ikke findes en definition af "arbejdstager" på europæisk plan, men at der i EU-Domstolens praksis er fastsat kriterier for fastlæggelse af status som arbejdstager eller som selvstændig erhvervsdrivende; der henviser til, at de kendetegn ved en bestemt form for beskæftigelse, som sikrer anerkendelse af, at der er tale om et ansættelsesforhold, varierer meget blandt medlemsstaterne og henhører under national kompetence; der henviser til, at en særlig "tredje kategori" for platformsarbejdere ville forvride konkurrencen mellem digitale arbejdsplatforme og virksomheder i den traditionelle økonomi yderligere, navnlig SMV'er, og ikke ville være forenelig med de nationale klassifikationer af arbejdstagere og reelt selvstændige i medlemsstaterne, hvilket ville få uforudsigelige retlige, administrative og juridiske konsekvenser og indebære en risiko for segmentering af arbejdsmarkedet; der henviser til, at platformsarbejdere enten bør klassificeres som arbejdstagere eller som egentlige selvstændige afhængigt af deres faktiske situation, og at de bør nyde godt af de respektive rettigheder og arbejdsvilkår, der følger heraf; der henviser til, at en afkræftelig formodning om et ansættelsesforhold ville lette den korrekte klassificering af platformsarbejdere i kombination med omvendt bevisbyrde, hvilket betyder, at det i tilfælde, hvor arbejdstagere anfægter den beskæftigelseskategori, de er klassificeret i, ved retlige eller administrative procedurer, skal påhvile den part, der hævdes at være arbejdsgiver, at bevise, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold i overensstemmelse med de definitioner, som er fastsat i lovgivningen eller i kollektive overenskomster i den pågældende medlemsstat; der henviser til, at den afkræftelige formodning om et ansættelsesforhold ikke må føre til en automatisk klassificering af alle platformsarbejdere som arbejdstagere;

T.  der henviser til, at anvendelsen af eksisterende bestemmelser bør sikres, navnlig bestemmelserne i direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og i forordningen om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for virksomheder, som benytter onlineformidlingstjenester;

U.  der henviser til, at SMV'er er rygraden i EU's økonomi og udgør 99 % af alle virksomheder i Unionen;

V.  der henviser til, at platformsarbejde genspejler de uligheder mellem kønnene, som hersker på arbejdsmarkedet generelt såsom den kønsbestemte lønforskel og kønsopdelingen i erhverv eller sektorer(29); der henviser til, at platformsarbejde kan være en mulighed for at øge kvinders deltagelse i arbejdsstyrken; der imidlertid henviser til, at repræsentationen af kvinder og mænd varierer på tværs af de forskellige former for tjenester og platforme, hvor mænd i højere grad er repræsenteret i platformsarbejde og har større selvstændighed på arbejdspladsen, mens kvinder er mere tilbøjelige til at udføre platformsarbejde under mere usikre ansættelsesvilkår og med begrænset selvstændighed; der henviser til, at mennesker med et særligt pleje- og familieansvar derfor er ugunstigt stillet, og at dette sandsynligvis vil have negative konsekvenser, navnlig for kvinder(30); der henviser til, at kvindelige platformsarbejdere, navnlig chauffører og kvinder, som leverer rengørings- og plejetjenester i private hjem, har øget risiko for at blive ofre for seksuel chikane og vold(31) og nogle gange afholder sig fra at indberette dette på grund af mangel på indberetningsværktøjer, manglende kontakt med en leder, af frygt for at få dårlige ratings eller for at gå glip af fremtidigt arbejde;

W.  der henviser til, at platformsarbejde har været et voksende fænomen siden dets fremkomst, og at det er blevet faciliteret som følge af de senere års teknologiske fremskridt, der giver arbejdstagere, kunder og virksomheder nye valgmuligheder for så vidt angår geografisk og tidsmæssig fleksibilitet, og med hensyn til hvor hyppigt de interagerer, bl.a. i forbindelse med arbejde og levering af tjenesteydelser; der henviser til, at platformsarbejde på digitale arbejdsplatforme ifølge ILO's globale rapport er hovedindtægtskilde for størstedelen af dem, der arbejder on location, og for en tredjedel af onlinearbejderne, mens andelene er større i udviklingslande og blandt kvinder(32); der henviser til, at platformsarbejde dog stadig kun udgør en lille del af EU's samlede arbejdsmarked, idet det anslås, at omkring 11 % af EU's arbejdsstyrke mindst én gang har leveret on location- eller onlinetjenesteydelser via platforme, og at blot 1,4 % af dem har haft det som hovedbeskæftigelse siden 2019(33); der understreger vigtigheden af, at digitaliseringen kommer både platformene, platformsarbejderne, kunderne og samfundet som helhed til gode i samme omfang; der henviser til, at effektive beskyttelsesforanstaltninger er nødvendige for at sikre, at platformsarbejde udføres under anstændige arbejdsvilkår, samt for at undgå segmentering af arbejdsmarkedet;

X.  der understreger, at platforme, der fungerer som arbejdsgivere, skal overholde alle deres forpligtelser som arbejdsgivere og opfylde deres sektorspecifikke ansvar;

Y.  der henviser til, at digitale arbejdsplatforme som en del af deres forretningsmodel bruger applikationer, algoritmer og kunstig intelligens til at matche udbud og efterspørgsel og til i forskelligt omfang at forvalte deres arbejdsstyrke; der henviser til, at algoritmisk styring skaber nye udfordringer for fremtidens arbejde og kan forårsage magtubalancer og uklarhed med hensyn til beslutningstagning samt teknologibaseret kontrol og overvågning, hvilket kan forværre diskriminerende praksisser og indebære risici for privatlivets fred, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og den menneskelige værdighed(34); der understreger, at algoritmisk styring skal være fuldstændig gennemsigtig og under menneskeligt tilsyn for at gøre det muligt for arbejdstagerne at anfægte afgørelser ved hjælp af effektive procedurer, hvor det er nødvendigt, og ikke må være baseret på datasæt, der indeholder bias i forhold til køn, etnisk baggrund eller seksuel orientering, for at undgå enhver risiko for forskelsbehandling i forbindelse med resultaterne; der henviser til, at mere sårbare grupper såsom kvinder, mindretal og personer med handicap i højere grad er udsat for bias i forbindelse med ratings(35);

Z.  der henviser til, at spørgsmålet om ulønnet arbejde er særlig følsomt i sektoren for platformsarbejde;

AA.  der henviser til, at oprettelse af kooperativer ville kunne udgøre et vigtigt instrument til bottom-up-baseret tilrettelæggelse af platformsarbejde og fremme konkurrencen mellem platforme;

AB.  der henviser til, at der er et stort behov for integrerede transportløsninger, der er baseret på en bred vifte af tjenester med fokus på systemet frem for på dets komponenter, og at platforme kan spille en rolle med hensyn til at fremme mobilitet som en tjeneste (MaaS), logistik som en tjeneste (LaaS) og kollaborativ mobilitet; der henviser til, at en sådan digitalisering kan skabe store muligheder for at skabe en bæredygtig, innovativ og multimodal transportsektor, herunder gennem innovation inden for offentlig transport; der henviser til, at en fremsynet ramme for platformsvirksomheder også skal tage højde for potentielle miljø- og sundhedsproblemer og maksimere mobilitetseffektiviteten, og at der derfor bør foretages en tilbundsgående vurdering af platformes indvirkning på miljøet inden for transport og turisme, eftersom der ikke er tilstrækkelig viden om deres positive og negative virkninger;

AC.  der henviser til, at stigningen i antallet af digitale formidlingstjenester og kollaborative platforme medfører en grundlæggende ændring af transporten af personer og varer, særligt gennem nye tjenester til virksomheder og enkeltpersoner, udviklingen i den multimodale transport, forbedringen af konnektiviteten i isolerede yderområder, styrkelsen af mobiliteten i byerne samt en bedre trafikstyring;

AD.  der henviser til, at trådløse og faste højhastighedsforbindelser er afgørende for den videre udvikling af digitaliserede transporttjenester; der henviser til, at EU er ved at fastsætte reguleringsmæssige standarder for brugen af digitale tjenester og produkter, som det gjorde med GDPR og den europæiske digitale strategi, men halter bagefter med hensyn til at skabe konkurrencedygtige betingelser for, at nye digitale virksomheder og platforme kan udvikle sig og vokse i EU;

Den europæiske retlige ramme

1.  konstaterer, at den nuværende europæiske ramme er utilfredsstillende, og beklager, at EU's retlige instrumenter ofte ikke finder anvendelse på mange platformsarbejdere, fordi de er fejlklassificeret, og ikke tager tilstrækkelig højde for den nye virkelighed på arbejdsmarkedet; understreger nødvendigheden af at forbedre arbejdsvilkårene for alle, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, herunder ægte selvstændige; er bekymret for, at denne fragmentering eventuelt kan stille nogle platformsarbejdere i en retlig usikker situation og resultere i, at nogle af dem får færre eller mere begrænsede rettigheder end dem, som alle arbejdstagere bør have krav; mener, at utilstrækkelig regulering kan føre til forskellige fortolkninger og dermed forårsage uforudsigelighed og deraf følgende negative konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere;

2.  bemærker, at betydningen af begreberne "arbejdstager" og "selvstændig" ikke er defineret ensartet i alle medlemsstater; bemærker endvidere, at grænsen mellem disse to begreber sommetider er uklar for nye former for arbejde, og at nogle selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdstagere således risikerer at blive fejlklassificeret og ikke nyde godt at de rettigheder, som deres kategori berettiger til; er derfor af den opfattelse, at arbejdstagere på digitale arbejdsplatforme bør have de samme rettigheder og den samme adgang til social beskyttelse som ikke-platformsarbejdere i samme kategori med fuld respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodellers mangfoldighed, arbejdsmarkedsparternes autonomi og nationale kompetencer;

3.  understreger desuden, at platformsarbejdere, der arbejder i forskellige medlemsstater eller kombinerer et fast job med platformsarbejde i forskellige medlemsstater, kan være underlagt helt forskellig regulering for det samme arbejde;

4.  mener, at denne retsusikkerhed hurtigst muligt skal adresseres til gavn for arbejdstagere, virksomheder, herunder platforme, og forbrugere; mener, at ethvert forslag skal anerkende platformes og platformsarbejderes forskelligartethed og de forskellige medlemsstaters nationale arbejdsmarkedslovgivninger, sociale sikringsordninger og sundhedssystemer og behovet for bæredygtige digitale arbejdsplatformsmodeller samt anerkende de ægte selvstændige platformsarbejdere som sådanne; mener, at der bør være en europæisk ramme baseret på en omfattende konsekvensanalyse og høring af de relevante aktører, som beskytter platformsarbejde, der tilbyder anstændige arbejdsvilkår, samtidig med at usikre former for platformsarbejde imødegås, og som kan suppleres af national lovgivning eller kollektive overenskomster; understreger, at ethvert EU-lovgivningsinitiativ bør fremme innovation, skabelse af nye forretningsmodeller, kooperativer, startups og SMV'er samt anstændige job; understreger, at de muligheder og fleksible arbejdsordninger, som de digitale arbejdsplatforme tilbyder, fortsat bør være mulige, såfremt de ikke skader den sociale beskyttelse og arbejdstagernes rettigheder;

5.  bemærker, at fejlklassificering forekommer hyppigst på digitale arbejdsplatforme med en høj grad af – direkte eller algoritmebaseret – styring af vilkårene for og aflønningen af platformsarbejde; opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme den korrekte klassificering af platformsarbejdere i sit kommende forslag at indføre en ”afkræftelig formodning” om et ansættelsesforhold for platformsarbejdere i overensstemmelse med de nationale definitioner, der er fastsat i medlemsstaternes respektive lovgivninger eller kollektive overenskomster, kombineret med omvendt bevisbyrde og eventuelt yderligere foranstaltninger; understreger derfor, at det, når platformsarbejdere anfægter den beskæftigelseskategori, de er anbragt i, i procedurer ved en domstol eller et administrativt organ i henhold til national lovgivning og praksis, skal påhvile den part, der hævdes at være arbejdsgiver, at bevise, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold; understreger, at den afkræftelige formodning om et ansættelsesforhold ikke må føre til, at alle platformsarbejdere automatisk klassificeres som arbejdstagere; mener, at klassificeringen af arbejdstagere bør baseres på fakta vedrørende den faktiske udførelse af arbejdet og kriterier i overensstemmelse med national lovgivning og ikke på parternes beskrivelse af forholdet; understreger, at en sådan afkræftelig formodning vil sikre, at platformsarbejdere, der er ægte selvstændige, kan forblive på arbejdsmarkedet og fortsat få adgang til arbejde via platforme; opfordrer endvidere Kommissionen til at præcisere, at indførelse af en ny såkaldt "tredje kategori” mellem arbejdstagere og selvstændige ikke kan komme på tale, da det ikke vil bidrage til at løse de nuværende problemer, men derimod indebære en risiko for, at i forvejen uklare begreber bliver endnu mere udvandede, samt til at sikre, at platformsarbejdere enten klassificeres som arbejdstagere eller som selvstændige i overensstemmelse med national lovgivning;

6.  understreger, at lovgivningen i medlemsstaterne og på europæisk plan langt fra matcher den fart, hvormed den digitale omstilling udvikler sig, hvilket medfører mangel på regulering med hensyn til nye beskæftigelsesmuligheder og har en direkte indvirkning på arbejdstagernes rettigheder og onlineplatformenes virkemåde;

7.  understreger, at enhver form for regulering vedrørende onlineplatforme skal respektere nærhedsprincippet og medlemsstaternes forskellige tilgange i betragtning af forskellene på platformene – lige fra antallet af arbejdstagere til omfanget af, hvorledes disse arbejdstageres rettigheder sikres – og at denne regulering skal være langtidsholdbar og harmonere med den digitale omstilling;

8.  glæder sig over Kommissionens intention om senest inden udgangen af 2021 og efter en totrinshøring af arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til et lovgivningsinitiativ til forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejdere som bebudet i den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til, hvis arbejdsmarkedets parter ikke udtrykker ønske om at indlede den proces, der er omhandlet i artikel 155 i TEUF, og på grundlag af konklusionerne fra de offentlige høringer, at fremsætte et forslag til direktiv om platformsarbejdere for at sikre rettigheder for alle platformsarbejdere og adressere de særlige forhold ved platformsarbejde med henblik på at sikre retfærdige og gennemsigtige arbejdsvilkår, sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og give adgang til passende og gennemsigtig social beskyttelse samt med henblik på at sikre deres ret til at organisere, etablere, frit at tilslutte sig og lade sig repræsentere af bl.a. fagforeninger og til at forhandle kollektive aftaler, sikre adgang til videre- og efteruddannelse og databeskyttelse i overensstemmelse med GDPR samt gennemsigtig, etisk og ikkediskriminerende algoritmisk styring, idet der samtidig sikres lige konkurrencevilkår i alle medlemsstater og skabelse af et forudsigeligt og stabilt erhvervsmiljø, der fremmer investering og innovation;

9.  opfordrer Kommissionen til at anerkende digitale arbejdsplatformes status som enten arbejdsgiver, vikarbureauer eller formidlere med tilknytning til deres aktivitetssektor for at sikre, at alle de forpligtelser, som en bestemt status indebærer, bl.a. med hensyn til socialsikringsbidrag, ansvar for sundhed og sikkerhed, ansvar for betaling af indkomstskat, due diligence og virksomhedernes sociale ansvar, opfyldes, og at lige konkurrencevilkår med andre virksomheder, der er aktive i sektoren, kan opretholdes;

10.  understreger behovet for bedre at bekæmpe proformaselvstændighed ved hjælp af et direktiv, der omfatter platformsarbejdere, som opfylder betingelserne for et ansættelsesforhold baseret på den faktiske udførelse af arbejdet og ikke på parternes beskrivelse af forholdet;

11.  understreger, at onlineplatformenes største effekt ikke begrænser sig til de fordele, som forbrugerne tilbydes, men i stedet består af en mere overordnet indvirkning, der påvirker hele forsyningskæden, herunder leverandører, producenter, distributører og forbrugere, og som derfor skal tages i betragtning under drøftelser om lovgivning;

Fair og gennemsigtige arbejdsvilkår

12.  opfordrer Kommissionen til, når den undersøger mulighederne for at forbedre arbejdsvilkårene, at:

13.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning de nuværende EU-regler finder anvendelse på det digitale platformsarbejdsmarked, og til at sikre passende gennemførelse og håndhævelse; opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, på en proaktiv måde og ud fra en forebyggelseslogik, at vurdere behovet for at modernisere eksisterende lovgivning , herunder socialsikringssystemer, for således at være på omdrejningshøjde med den teknologiske udvikling, samtidig med at beskyttelsen af arbejdstagerne sikres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere socialsikringssystemerne med henblik på at sikre mulighed for at overføre ydelser og sammenlægge perioder i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes lovgivning;

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø

14.  understreger, at platformsarbejdere kan være udsat for øgede sundheds- og sikkerhedsrisici, uanset om de arbejder on location (i form af f.eks. trafikulykker eller fysisk legemsbeskadigelse forårsaget af maskiner eller kemikalier) eller online (f.eks. risici i tilknytning til ergonomi ved computerarbejdsstationer), som ikke begrænser sig til det fysiske helbred, men også berører den psykosociale sundhed som følge af uforudsigelige arbejdstider, arbejdsintensitet, konkurrenceprægede miljøer (ratingsystemer, arbejdsincitamenter baseret på bonusser), informationsoverbelastning og isolation som nye risikofaktorer; understreger, at Kommissionens forslag skal adressere platformsarbejderes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med den europæiske retlige ramme for sundhed og sikkerhed og sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder, herunder retten til at logge af uden at blive stillet dårligere af den grund, i overensstemmelse med de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om digitalisering; understreger, at det er nødvendigt at udstyre on location-platformsarbejdere med tilstrækkelige personlige værnemidler og sikre, at personer, der leverer transport- og budtjenester, er dækket af en ulykkesforsikring; understreger, at digitale arbejdsplatforme skal træffe sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte platformsarbejdere mod vold og chikane , herunder kønsbaseret vold, og etablere effektive rapporteringsmekanismer;

15.  mener, at alle platformsarbejdere bør have ret til at modtage erstatning i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og at de skal sikres social beskyttelse, herunder syge- og invalideforsikring; glæder sig i denne forbindelse over visse digitale arbejdsplatformes initiativer til som et første skridt at tegne forsikring og indføre sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen, indtil der er fastlagt lovgivningsmæssige rammer, og fremhæver den vigtige rolle, som kollektive overenskomster kan spille i denne sammenhæng;

Tilstrækkelig og gennemsigtig social beskyttelse

16.  er af den faste overbevisning, at principperne om de sociale beskyttelsessystemers formelle og reelle dækning, tilstrækkelighed og gennemsigtighed bør gælde for alle, der arbejder, herunder selvstændige; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og omgående at gennemføre Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige og til at træffe foranstaltninger for at sikre social beskyttelse af platformsarbejdere; opfordrer Kommissionen til at granske medlemsstaternes fremskridt i denne henseende inden for rammerne af det europæiske semesters landespecifikke henstillinger;

17.  minder om, at social beskyttelse er et solidaritetsbaseret sikkerhedsnet, som gavner ikke blot den enkelte, men også samfundet som helhed; understreger, at platformsarbejdere står over for meget store udfordringer med hensyn til at opnå ret til socialsikringsydelser, hvilket igen påvirker deres fremtidsudsigter samt den finansielle levedygtighed og solidariteten i de sociale sikringsordninger; mener, at platformsarbejdere bør have adgang til alle former for socialsikring i henhold til deres kategori; minder navnlig om betydningen af, at medlemsstaterne sikrer og, når det er nødvendigt, udvider adgangen til social beskyttelse til selvstændige platformsarbejdere, herunder personer, der skifter fra én kategori til en anden, eller som befinder sig i begge kategorier, med henblik på at sikre overførslen af akkumulerede sociale rettigheder, samt til ordninger, der dækker barselsydelser og tilsvarende forældreydelser, samt arbejdsløsheds-, sygdoms-, sundheds- og alderdomsydelser og ydelser i forbindelse med ulykke, langtidspleje eller invaliditet;

Ret til repræsentation og til at føre kollektive overenskomstforhandlinger

18.  minder om, at foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er grundlæggende rettigheder for alle arbejdstagere, og mener, at et direktiv om platformsarbejdere bør sikre, at disse rettigheder er effektive, anvendes fuldt ud og håndhæves; er bekymret over, at der er et ubalanceret og asymmetrisk forhold mellem digitale arbejdsplatforme og arbejdstagere, som ofte ikke har den individuelle forhandlingsposition til at forhandle rimelige vilkår og betingelser; bemærker endvidere, at der også er praktiske problemer såsom manglen på fælles kommunikationsmidler og muligheder for at mødes online eller fysisk, hvilket kan forhindre kollektiv repræsentation i praksis; bemærker også potentialet for innovative tilgange til at åbne nye muligheder for social dialog og organisation via digitale løsninger; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om sådanne hindringer i sit forslag; understreger behovet for, at platformsarbejdere og platforme er behørigt organiseret og repræsenteret for at lette den sociale dialog og de kollektive forhandlinger;

19.  understreger, at kooperative former for virksomheder kan være et vigtigt værktøj til den bottom-up-baserede tilrettelæggelse af platformsarbejde, som desuden kan have en positiv indvirkning med hensyn til internt demokrati og styrkelse af arbejdstageres stilling;

20.  beklager de juridiske vanskeligheder, som platformsarbejdere står over for med hensyn til kollektiv repræsentation, og er klar over, at soloselvstændige generelt betragtes som "virksomheder" og som sådanne er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler; anerkender i denne forbindelse den indledende konsekvensanalyse, som Kommissionen(37) har offentliggjort, og det planlagte initiativ til at adressere dette problem i tillæg til det lovgivningsmæssige initiativ til forbedring af platformsarbejdernes arbejdsvilkår, samtidig med, at de eksisterende kollektive overenskomstforhandlingssystemer overholdes; er overbevist om, at EU's konkurrencelovgivning ikke må være til hinder for forbedringen af arbejdsvilkårene (herunder lønfastsættelsen) og den sociale beskyttelse af soloselvstændige platformsarbejdere gennem kollektive forhandlinger, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at præcisere, at kollektive overenskomster ikke er omfattet af konkurrencelovgivningens anvendelsesområde for at sikre, at de kan melde sig ind i en fagforening og forhandle kollektivt, samt til at sikre bedre afbalancerede forhandlingspositioner og et mere retfærdigt indre marked;

Faglig uddannelse og færdigheder

21.  fremhæver vigtigheden af faglig uddannelse og særligt nødvendigheden af, at digitale arbejdsplatforme tilbyder platformsarbejdere uddannelse i brugen af deres websted eller applikationen samt de udførte opgaver og i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger endvidere, at platformene bør give platformsarbejdere, navnlig de mindre kvalificerede arbejdstagere, adgang til videreuddannelse, der gør det muligt at tilegne sig færdigheder og omskoling for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og karriereforløb; opfordrer til fremme af anerkendelse, validering og overførsel af resultater inden for ikkeformel og uformel læring, men også af de færdigheder, der opnås under platformsarbejde; mener i denne forbindelse, at der til platformsarbejdere, som har deltaget i en sådan uddannelse, bør udstedes et "erfaringsbevis", som kan uploades til individuelle læringskonti; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at adressere platformsarbejderes almene og faglige uddannelse i det kommende forslag om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser og individuelle læringskonti; fremhæver en række strategiske partnerskaber, som platforme har indgået for at sikre platformsarbejdere adgang til faglig uddannelse (såsom sprogkurser, personlig coaching og videocoaching), som gør det muligt for dem at tage de næste skridt i deres karrierer; mener, at sådanne former for bedste praksis bør indarbejdes på tværs af alle platforme inden for alle sektorer;

22.  understreger, at digitale kompetencer er af allerstørste betydning; mener, at investeringer i erhvervsuddannelse og livslang læring er nødvendige for at sikre, at arbejdstagerne har de rette kompetencer til at begå sig i den digitale tidsalder; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres almene og faglige uddannelsessystemer til det digitale arbejdsmarked med henblik på at fremme digitale færdigheder og kompetencer samt for at fremme iværksætteri; fremhæver, at arbejdsplatformøkonomien hidtil primært har udviklet sig i byområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe den digitale kløft og til at sikre adgang til digitale tjenester for alle; understreger i denne forbindelse betydningen af at udbrede 5G-bredbånd i landdistrikterne;

23.  understreger behovet for at sikre platformsarbejdere den samme adgang til livslang læring, som arbejdstagere i den traditionelle økonomi har, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, samtidig med, at man opmuntrer til innovation og fremme af konkurrencepræget og inklusiv vækst samt sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder;

Algoritmer og datastyring

24.  mener, at brugen af algoritmer i arbejdssammenhæng bør være gennemsigtig, ikkediskriminerende, pålidelig og etisk for alle arbejdstagere; understreger, at gennemsigtighed i algoritmerne og forbuddet mod forskelsbehandling bør finde anvendelse på opgavetildeling og -fordeling, prisfastsættelse, reklamer, ratings og interaktioner; påpeger endvidere, at algoritmiske styringsfunktioner, navnlig fordeling af opgaver, ratings, deaktiveringsprocedurer og prissætning samt eventuelle ændringer heraf, bør være forklarlig og formidles på en klar og ajourført måde og bør indgå i den sociale dialog, samtidig med at forretningshemmeligheder respekteres i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/943, navnlig betragtning 13 og 18, samt artikel 3 og 5; understreger, at alle algoritmiske afgørelser skal være etiske, ansvarlige, anfægtelige og, hvor det er relevant, reversible, og fremhæver betydningen af regelmæssig kontrol fra de relevante myndigheders side i denne henseende i overensstemmelse med national lovgivning for at forhindre et fejlbehæftet AI-output; gentager, at enhver afgørelse truffet ved brug af algoritmer skal respektere retten til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, således som det er fastsat i artikel 22, stk. 1, i GDPR, hvilket betyder, at der skal være menneskeligt tilsyn; understreger, at incitamenter i form af f.eks. ekstraordinære bonusser eller afstraffende praksisser såsom ratings, der påvirker arbejdstiden og fører til tildeling af mindre arbejde, ikke må føre til risikobetonet adfærd eller sundheds- og sikkerhedsrisici, herunder for den mentale sundhed; er overbevist om, at ikkediskriminerende algoritmer er algoritmer, der undgår køns- eller racebias og andre former for social bias i forbindelse med udvælgelse og behandling af forskellige grupper, og som ikke forstærker uligheder og stereotyper;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig beskyttelse af platformsarbejdernes rettigheder og velfærd, bl.a. gennem ikkediskrimination, beskyttelse af privatlivets fred, autonomi og menneskelig værdighed i forbindelse med brugen af kunstig intelligens og algoritmisk styring, herunder forudsigelses- og flaggingværktøjer til at forudse adfærd, realtidsovervågning af fremskridt, præstations- og tidssporingssoftware, automatiseret adfærdsmæssig nudging og indgribende overvågningspraksisser; understreger, at arbejdstagere altid bør informeres og høres forud for anvendelsen af sådanne applikationer og praksisser; mener, at uddannelse af algoritmeudviklere i etik, åbenhed og bekæmpelse af forskelsbehandling bør fremmes;

26.  er bekymret over den ringe respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder for selvstændige platformsarbejdere, der udvikler kreative produkter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle dette problem og sikre behørig håndhævelse af gældende lovgivning;

27.  mener, at arbejdstagere bør informeres om kundebedømmelser; understreger, at arbejdstagere bør have ret til at gøre indsigelse mod manglende betaling og til at få deres indsigelse gennemgået af en platformsmedarbejder;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at vente- og rådighedstid betragtes som arbejdstid for platformsarbejdere i et ansættelsesforhold;

29.  minder om, at alle onlineplatforme skal sikre fuld overholdelse af EU's lovgivning, herunder lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling og lovgivningen om databeskyttelse; understreger, at platformsarbejdere og – med deres samtykke – deres repræsentanter bør have ubegrænset adgang til alle oplysninger om deres egne aktiviteter, informeres forståeligt om, hvordan deres personoplysninger behandles, informeres om enhver klassificering eller evaluering af dem fra platformens side, som kan have indflydelse på deres ansættelses- og arbejdsvilkår, samt have ret til at eksportere deres ratings; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at platformsarbejdere har en reel ret til dataportabilitet som nedfældet i artikel 20 og artikel 88 i GDPR; mener, at muligheden for at indføre et bærbart ratingcertifikat, som indeholder oplysninger om kundefeedback, kompetencer og omdømme, og som anerkendes ensartede platforme imellem, bør undersøges;

30.  bemærker, at platformsarbejdets karakter og fraværet af en fast arbejdsplads kan føre til fremleje af arbejdstageres konti og til sort arbejde; mener, at der bør sikres pålidelige procedurer til kontrol af platformsbrugernes identitet, uden at dette indebærer obligatorisk behandling af biometriske data;

31.  understreger, at de potentielle effektivitetsmæssige fordele ved onlinearbejdsplatforme i forhold til det traditionelle arbejdsmarked bør være baseret på fair konkurrence; understreger med sigte på at sikre lige konkurrencevilkår mellem arbejdsplatforme og traditionelle virksomheder, især SMV'er, at platformsøkonomien ligesom enhver anden økonomi skal betale skat og socialsikringsbidrag og overholde beskæftigelses- og sociallovgivningen; fremhæver behovet for at tilpasse de dertil knyttede politikker i overensstemmelse hermed, hvor det er nødvendigt;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at platformsarbejdere og personer, der har en lignende beskæftigelse, som muliggøres af teknologisk innovation, omfattes af forslagene om oprettelse af et europæisk socialsikringsnummer, og at der anvendes retfærdige bestemmelser om mobilitet på platformsarbejde på en ikkediskriminerende måde;

33.  anerkender, at arbejdsplatformøkonomien kan anvendes til sociale formål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme socialøkonomiske modeller inden for arbejdsplatformøkonomien og til at udveksle bedste praksis i denne henseende, da sociale virksomheder har vist sig at være modstandsdygtige under covid-19-krisen;

Yderligere henstillinger

34.  minder om, at et betydeligt antal platforme arbejder på at gennemføre intern regulering og programmer for at skabe et mere sikkert miljø for deres arbejdstagere, og mener, at EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger bør tilskynde til sådanne praksisser på området; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre et europæisk kvalitetsmærke efter en grundig konsekvensanalyse, som skal tildeles platforme, der implementerer god praksis for platformsarbejdere, således at brugere, arbejdstagere og forbrugere kan træffe informerede beslutninger, og som skal fremhæve platforme med gode arbejdsvilkår baseret på kollektive overenskomster og en høj grad af gennemsigtighed;

35.  bemærker, at der stadig kun findes fragmenterede data om antallet af platformsarbejdere og disses fordeling på forskellige sektorer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at indsamle pålidelige og sammenlignelige data om platformsarbejdere for at få et mere præcist billede af omfanget af aktiviteterne på de digitale arbejdsplatforme og for at uddybe den eksisterende viden om platformsarbejderes arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder socialsikringsdækning og indkomstspænd;

36.  opfordrer medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger og Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) til at kommunikere bedre om de muligheder, som arbejdsplatformene rummer;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til innovative former for platformsarbejde i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens kommende retlige ramme afspejler arbejdsvilkår af høj kvalitet og bevarer fleksibilitet, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder sikres;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at platformsarbejdere har mulighed for at afslå en arbejdsopgave, hvis den ligger uden for referencetimerne og -dagene, eller hvis de ikke er blevet informeret om arbejdsopgaven i overensstemmelse med minimumsvarslingsperioden, uden at dette afslag får negative konsekvenser for dem;

39.  opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje innovative, effektive og socialt gavnlige grænseoverskridende løsninger, der sikrer social dækning og beskyttelse;

40.  understreger, at et helt afgørende element i en bæredygtig turismepolitik består i at sikre respekt for arbejdstagernes rettigheder; understreger den stadig vigtigere rolle, som digitale platforme og dataindsamling spiller i forbindelse med turismeaktiviteter; fremhæver derfor den grundlæggende rolle, som indsamling af data om platformsarbejdere vil have for at opnå reelt bæredygtige turismeprojekter, der sikrer, at investeringer og beskæftigelse i turismeerhvervet gavner lokalsamfund og arbejdstagere og samtidig fremmer en retfærdig fordeling af overskuddet;

41.  minder om, at kvinder kun udgør 22 % af arbejdstagerne i transportindustrien og også udgør et mindretal af platformsarbejdere inden for transport og turisme, og om, at der er visse tegn på, at kvindelige platformsarbejdere i transportindustrien har dårligere ansættelses- og arbejdsvilkår end deres mandlige modparter;

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57. (2) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105. (3) EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1. (4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (5) EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1. (6) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13436-2019-INIT/en/pdfhttps://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13436-2019-INIT/da/pdf (7) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9686-2019-INIT/da/pdf (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0021. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0284. (11) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0275. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0272. (13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0194. (14) EUT C 202 af 28.5.2021, s. 35. (15) EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24. (16) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 125. (17) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 135. (18) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 88. (19) https://www.etuc.org/system/files/document/file2020-06/Final%2022%2006%2020_Agreement%20on%20Digitalisation%202020.pdf (20) Undersøgelse – "The platform economy and precarious working", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 11. september 2020. (21) Undersøgelse – "The Social Protection of Workers in the Platform Economy", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 7. december 2017. (22) https://www.eurofound.europa.eu/data/platform-economy (23) Undersøgelse – "Data subjects, digital surveillance, AI and the future of work", Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Enheden for Videnskabeligt Fremsyn, 23. december 2020, (24) https://www.dw.com/pl/ue-chce-lepiej-chroni%C4%87-pracuj%C4%85cych-za-po%C5%9Brednictwem-platform-cyfrowych/a-56676431 (25) Howard, J., Nonstandard work arrangements and worker health and safety, American Journal of Industrial Medicine, bind 60, 1. udgave, s. 1-10. (26) ILO, World Employment and Social Outlook 2021, "The role of digital labour platforms in transforming the world of work", s. 20. (27) https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef18001en.pdf (28) Undersøgelse "The Social Protection of Workers in the Platform Economy", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 7. december 2017, s. 34, https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/614184/IPOL_STU(2017)614184_EN.pdf (29) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Gender Equality Index 2020: Digitalisation and the future of work, p. 14. (30) EIGE, Gender Equality Index 2020: Digitalisation and the future of work, s. 98-99. (31) EIGE, Gender Equality Index 2020: Digitalisation and the future of work, s. 114. (32) ILO's rapport med titlen "World employment and social outlook 2021: The role of digital labour platforms in transforming the world of work", s. 22. (33) Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, "Platform workers in Europe: Evidence from the COLLEEM survey" (2018) og "New evidence on platform workers in Europe: Results from the second COLLEEM survey" (2020). (34) Workplace Monitoring & Surveillance, Data & Society, Mateescu, A., Nguyen, A., Explainer, februar 2019. (35) Gender Equality Index Report 2020, Digitalisation and the future of work, s. 99. (36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1). (37) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=PI_COM%3AAres%282021%29102652