Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba, navnlig beslutning af 10. juni 2021 om menneskerettighedssituationen i Cuba(1), af 28. november 2019 om Cuba, sagen José Daniel Ferrer(2) og af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde (PDCA) mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side(3),

–  der henviser til den aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og Cuba, der blev undertegnet den 12. december 2016, og som har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. november 2017(4),

–  der henviser til den formelle menneskerettighedsdialog mellem EU og Cuba, der blev afholdt inden for rammerne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba, navnlig den tredje dialog af 26. februar 2021,

–  der henviser til erklæringen af 29. juli 2021 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union om de seneste begivenheder i Cuba,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, som Cuba har undertegnet,

–  der henviser til skrivelse fra FN's Komité for Tvungne Forsvindinger (CED), der krævede hasteforanstaltninger og indtrængende opfordrede de cubanske myndigheder til at reagere på de 187 personers forsvinden,

–  der henviser til erklæring af 16. juli 2021 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hvori Cuba blev opfordret til at løslade de tilbageholdte demonstranter,

–  der henviser til erklæring fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) og dens særlige rapportaflæggelser af 15. juli 2021,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU-retningslinjerne vedrørende ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(5), navnlig artikel 12 om forsamlings- og foreningsfrihed,

–  der henviser til klagerne af 8. september 2021 fra Cubas Observatorium for Menneskerettigheder (OCDH) til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Eamon Gilmore, om undertrykkelsen af demonstranter,

–  der henviser til den cubanske forfatning og landets straffelov,

–  der henviser til lovdekret nr. 35 om telekommunikation, informations- og kommunikationsteknologier og brugen af radiofrekvensspektret og til Republikken Cubas resolution 105 fra 2021 om regulering af den nationale interventionsmodel til imødegåelse af cybersikkerhedshændelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at tusindvis af cubanere den 11. juli 2021 gik på gaden i over 40 byer for fredeligt at protestere mod den kroniske mangel på medicin og andre vigtige varer samt den generelle fejlhåndtering af covid-19-pandemien og de cubanske myndigheders systematiske begrænsninger af menneskerettighederne, navnlig ytrings- og forsamlingsfriheden; der henviser til, at disse protester var de største i Cuba siden "Maleconazo"-protesten i 1994;

B.  der henviser til, at de cubanske myndigheder reagerede med ekstrem vold og undertrykkelse af demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at præsident Diaz-Canel udtrykkeligt opfordrede alle regeringstilhængere, herunder enheder af specialstyrker såsom "Black Berets" - en eliteenhed under de revolutionære væbnede styrker - til at bekæmpe fredelige demonstranter, forværre volden, hvorved hundredvis af civile blev såret, og som resulterede i politiransagninger, anholdelser i demonstranternes hjem og politivold;

C.  der henviser til, at de cubanske myndigheder har taget nye undertrykkelsesmetoder i brug, såsom suspension, overvågning, censurering og kontrol med telekommunikationstjenester, som indebærer krænkelse af de internationale menneskerettighedsbestemmelser, for at kontrollere og dække over de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som de begik; der henviser til, at de cubanske myndigheder skal protestere og sikre menneskerettighederne, såsom forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, uden forskelsbehandling på grundlag af politiske synspunkter samt overholde de internationale menneskerettighedsstandarder med respekt for principperne om lovlighed, undtagelse, ansvarlighed og nødvendighed;

D.  der henviser til, at lovdekret nr. 35 opdaterer den cubanske retsramme om procedurerne og betingelserne for at opnå de påkrævede tilladelser til brug af det nationale radiofrekvensspektrum og pålægger telekommunikationsoperatører forpligtelser til at suspendere, overvåge, opfange, kontrollere og udlevere brugerinformation til de cubanske myndigheder; der henviser til, at dekretet internationalt anerkendes som ulovligt; der henviser til, at Resolution 105 fastlægger reglerne for cybersikkerhedshændelser på en bred måde, idet den leverer de retlige rammer for retsforfølgning af enkeltpersoner på grundlag af en bred vifte af anklager, for hvilke der kan pålægges sanktioner, beslaglægges mobiltelefoner og computere samt foretages husransagninger, og de giver endda regeringen mulighed for at indlede strafferetssager for forbrydelser, der i øjeblikket er omfattet af strafferetten, hvis definitioner internationalt er anerkendt som illegale; der henviser til, at lovdekret nr. 370, der også blev udstedt efter vedtagelsen af den nye forfatning fra 2019, indskrænker ytringsfriheden på de sociale netværker;

E.  der henviser til, at styret afbrød internettet i adskillige dage, så borgerne var afskåret fra offentligt at rapportere om de tilfælde af undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser, som de blev udsat for; der henviser til, at Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez betegnede USA's forsøg på at genetablere internetsignalet til øen som en "aggressiv handling";

F.  der henviser til, at IACHR og FN's højkommissær for menneskerettigheder har fordømt den cubanske stats undertrykkelse og magtanvendelse som reaktion på fredelige protester, også har opfordret til øjeblikkelig løsladelse af alle dem, der er blevet tilbageholdt, og indtrængende har opfordret den cubanske regering til at tage fat på de underliggende sociale spørgsmål gennem dialog;

G.  der henviser til, at OCDH har rapporteret, at 1 306 personer, herunder 27 mindreårige, pr. 5. september 2021 var forsvundet eller tilbageholdt efter protesterne den 11. juli 2021; der henviser til, at andre beretninger fra ikke-statslige organisationer såsom Prisoners Defenders oplyser, at mere end 5 000 personer blev tilbageholdt i denne periode, idet der var påstande om vilkårlige tilbageholdelser, tilbageholdelse "incommunicado", tvungne forsvindinger, brug af kriminelle personligheder som en metode til at kriminalisere deltagelse i protester, tortur og mishandling, overvågning og husrarrest og brug af vold mod demonstranter; der henviser til, at FN's Komité for Tvungne Forsvindinger indledte hasteforanstaltninger i Cuba i 187 tilfælde i henhold til artikel 30 i konventionen om tvungne forsvindinger den 15. juli 2021 (officielle hasteforanstaltninger AU nr. 1200 til 1386/2021); der henviser til, at Cuba har det sjettestørste antal hasteforanstaltninger i forbindelse med tvungne forsvindinger, som det har været nødvendigt at træffe i verden siden 2017, til trods for at aftalen om politisk dialog og samarbejde nu er trådt i kraft fuldt ud;

H.  der henviser til, at der blandt de tilbageholdte var et betydeligt antal aktivister, journalister, ledere af politiske oppositionsbevægelser såsom José Daniel Ferrer, leder af Unión Patriótica de Cuba (Cubas Patriotiske Union), hvis opholdssted stadig er ukendt, såvel som lærere, studerende og kunstnere såsom Luis Manuel Otero Alcántara fra San Isidoro-bevægelsen; der henviser til, at Diubis Laurencio Tejeda blev bekræftet død af politiet efter at være blevet skudt bagfra i Havana under demonstrationen;

I.  der henviser til, at Sakharovprisvindere fortsat lider under systematiske undertrykkende foranstaltninger, herunder vilkårlige tilbageholdelser, angreb og belejring af deres boliger, aggressive udfald og vilkårlige bøder, hvilket er dokumenteret af både Det Cubanske Observatorium for Menneskerettigheder og Det Cubanske Center for Menneskerettigheder; der henviser til, at Kvinder i Hvidt er blevet udsat for mindst 318 af de nævnte undertrykkende foranstaltninger i løbet af de sidste tre måneder, 60 i juni, 142 i juli og 116 i august; der henviser til, at sakharovprisvinder Guillermo Fariñas Hernández har udtalt, at han i overensstemmelse med de ovennævnte oplysninger fra menneskerettighedsorganisationer også er blevet udsat for systematisk undertrykkelse hver måned i årevis, og at hans telefonsamtaler aflyttes, og at han, når han forlader sit hjem, systematisk anholdes blot et par hundrede meter væk, og at han alene i september er blevet vilkårligt tilbageholdt ved tre lejligheder, senest den 8. september 2021;

J.  der henviser til, at mange blev underkastet summariske retssager og dømt for forskellige slags forbrydelser, herunder terrorisme, forstyrrelse af den offentlige orden, foragt, ansporing til at begå kriminelle handlinger og spredning af en epidemi uden minimumsgarantier for en retfærdig retssag; der henviser til, at adskillige af de arresterede anses for at være samvittighedsfanger;

K.  der henviser til, at mere end 8 000 mennesker holdes fængslet, uden at det kan tilskrives nogen form for kriminalitet, og yderligere 2 500 er blevet dømt til tvangsarbejde på samme baggrund, idet der i begge tilfælde er tale om sigtelse for "social prækriminel farlighed", en anklage, der alene begrundes ved, at de pågældendes "observerede opførsel var i modstrid med de socialistiske moralske normer" (artikel 72-84 i den cubanske strafferet);

L.  der henviser til, at Parlamentet den 5. juli 2017 godkendte aftalen om politisk dialog og samarbejde på betingelse af, at der foretages klare forbedringer i Cuba med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har fordømt menneskerettighedskrænkelser i Cuba ved at fremhæve overtrædelse af artikel 1, stk. 5, artikel 2, litra c), artikel 5, artikel 22 og artikel 43 i aftalen om politisk dialog og samarbejde; der henviser til, at der ikke har været konkrete fremskridt i Cuba med hensyn til aftalens generelle principper og mål om at forbedre menneskerettighedssituationen, og der henviser til, at det cubanske styre har intensiveret sin undertrykkelse og krænkelser af arbejds- og menneskerettighederne, herunder stigningen i antallet af politiske fanger; der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde ikke har opfyldt sit centrale mål om at forbedre de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba;

M.  der henviser til, at den cubanske stat fortsætter med systematisk at begå krænkelser af arbejdstager- og menneskerettighederne mod sit sundhedspersonale, der er udstationeret til at arbejde i udlandet på lægemissioner, hvilket svarer til moderne slaveri ifølge FN;

N.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 10. juni 2021 minder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om, at civilsamfundets deltagelse i politiske dialoger og aftalens samarbejdsprojekter er en væsentlig del af aftalen om politisk dialog og samarbejde, og at der øjeblikkeligt bør rettes op på udelukkelsen af civilsamfundet fra samarbejdsmidler og/eller deltagelse i aftalen, mens deltagelse og adgang til disse midler udelukkende er tilladt for de virksomheder, som staten deltager i eller kontrollerer, som det har været tilfældet siden undertegnelsen af aftalen;

O.  der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholdt en såkaldt "menneskerettighedsklausul", som er et vigtigt standardelement i EU's internationale aftaler, der giver mulighed for at suspendere aftalen om politisk dialog og samarbejde i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder krænkes;

P.  der henviser til, at det cubanske observatorium for menneskerettigheder (OCDH) formelt har anmodet om "anvendelse af EU's nye sanktionsordning for de fysiske personer eller statslige institutioner, der er involveret" i de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Cuba;

1.  fordømmer på det kraftigste den cubanske regerings ekstreme vold og undertrykkelse af demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige journalister, kunstnere, dissidenter og politiske oppositionsledere i kølvandet på protesterne den 11. juli 2021; beklager tabet af menneskeliv og udtrykker sin medfølelse med de pårørende;

2.  opfordrer de cubanske myndigheder til at standse undertrykkelsen, løslade alle politiske fanger, samvittighedsfanger og dem, der vilkårligt tilbageholdes udelukkende med den begrundelse, at de på fredelig vis har udøvet deres ytrings- og forsamlingsfrihed, og til at sikre en retfærdig rettergang; fordømmer, at regeringens reaktion på disse protester omfattede indsættelse af de Sorte Beretter, og civile grupper, der reagerede på præsident Miguel Díaz-Canels opfordring til at "forsvare revolutionen";

3.  beklager dybt, at de cubanske myndigheder har benyttet bølgen af tilbageholdelser i kølvandet på protesterne den 11. juli 2021 til at kriminalisere befolkningens legitime og fredelige demokratiske krav, tilbageføre kontrollen, genetablere en kultur med frygt blandt befolkningen og bringe nogle af landets mest karismatiske modstandere til tavshed;

4.  opfordrer til respekt for Sakharovprismodtagernes menneskerettigheder, som lider under konstant undertrykkelse, og fordømmer den vilkårlige anholdelse i mere end to måneder af José Daniel Ferrer, som har været isoleret fra sin familie, og det er uvist, hvor han opholder sig;

5.  understreger, at det er absolut nødvendigt, at de cubanske myndigheder lytter til og reagerer på kravene om borgerlige og politiske rettigheder, frihed og demokrati og deltager i en inklusiv national dialog om en modernisering og demokratisering af landet med henblik på at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre hårdt tiltrængte interne økonomiske reformer, samtidig med at det sikres, at befolkningens politiske, borgerlige, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder overholdes, og at der sikres en effektiv reaktion på covid-19-pandemien;

6.  er dybt bekymret over resultaterne fra FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse vedrørende vilkårlig frihedsberøvelse i Cuba, som viser, at der er et systematisk problem med vilkårlige tilbageholdelser, som bekræftet i arbejdsgruppens rapporter 12/2017, 55/2017, 64/2017, 59/2018, 66/2018, 63/2019 og 4/2020;

7.  fordømmer de cubanske myndigheders manglende respekt for menneskerettighederne og frihedsrettighederne, der er nedfældet i de universelle menneskerettighedskonventioner, navnlig forsamlings-, presse- og ytringsfriheden, både online og offline, samt deres undertrykkelse af enhver form for demokratisk ytringsfrihed og manglen på plads til pluralistisk politisk deltagelse; opfordrer EU til offentligt at fordømme dem; beklager dybt det nyligt vedtagne lovdekret nr. 35 og resolution 105, som giver brede retlige muligheder for at kriminalisere enkeltpersoner, der deltager i legitime fredelige protester, ved at udøve kontrol over telekommunikationsmidler, hvilket baner vejen for nye undertrykkelsesmetoder; opfordrer de cubanske myndigheder til at ajourføre den retlige ramme i overensstemmelse med folkeretten og til at ophæve lovdekret nr. 35 og enhver anden lovgivning, der begrænser borgernes grundlæggende frihedsrettigheder;

8.  er bekymret over den beklagelige tilbageholdelsessituation og den fortsatte mangel på betingelser, der giver garantier for retsvæsenets uafhængighed; kræver, at de tilbageholdte har adgang til en retfærdig rettergang, får mulighed for at få foretaget uafhængige lægeundersøgelser, får tilstrækkelig mad og vand, får lov til at foretage telefonopkald og får lov til at få regelmæssige besøg fra familie, venner, journalister og diplomater; opfordrer til effektive strafferetlige og administrative efterforskninger med henblik på at identificere, retsforfølge og straffe de ansvarlige for tortur og mishandling;

9.  opfordrer de cubanske myndigheder til at efterleve henstillingerne fra IACHR og FN's højkommissær for menneskerettigheder om at indgå i en konstruktiv dialog med et ægte civilsamfund; opfordrer Cuba til straks at give FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige menneskerettighedsorganisationer adgang til landet for at dokumentere menneskerettighedssituationen og overvåge og observere de kommende retssager mod hundredvis af aktivister og almindelige cubanere, som fortsat tilbageholdes; opfordrer EU til at observere retssagerne og besøge de politiske fanger i fængslet;

10.  beklager, at situationen for demokrati, på trods af aftalen om politisk dialog og samarbejde, ikke er blevet bedre, og at forværringen af menneskerettighedssituationen i Cuba kun er blevet værre; understreger, at Cuba systematisk har overtrådt de grundlæggende bestemmelser i denne aftale, siden den trådte i kraft; beklager dybt det cubanske regimes manglende engagement og vilje til at bestræbe sig på at gøre fremskridt hen imod selv minimale fremskridt med hensyn til forandring eller åbne kanaler, der kan bane vej for en reform af regimet;

11.  understreger, at cubanske og uafhængige europæiske civilsamfundsorganisationer i modsætning til aftalen om politisk dialog systematisk er blevet forhindret i at deltage i menneskerettighedsdialogerne mellem Cuba og Den Europæiske Union inden for den bredere ramme af menneskerettighedsdialogen i aftalen om politisk dialog og samarbejde såsom den, der fandt sted den 26. februar 2021; minder i denne forbindelse om, at enhver dialog mellem Den Europæiske Union og det cubanske civilsamfund og finansieringsmuligheder skal omfatte alle civilsamfundsorganisationer uden begrænsninger;

12.  minder om sin stærke støtte til alle menneskerettighedsforkæmpere i Cuba og deres arbejde; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer i landet til i alvorlig grad at øge deres støtte til et ægte og uafhængigt civilsamfund i deres samarbejde med de cubanske myndigheder og til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at styrke menneskerettighedsforkæmperes arbejde;

13.  mener, at de cubanske myndigheders seneste undertrykkelse af borgerne bidrager til de vedvarende og systematiske foranstaltninger, som alle udgør yderligere overtrædelser af aftalen om politisk dialog og samarbejde, mod samvittighedsfanger, menneskerettighedsforkæmpere, systemkritikere, oppositionsaktivister og civilsamfundsaktivister, kunstnere og journalister;

14.  minder om, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en såkaldt menneskerettighedsklausul – som er et vigtigt standardelement i EU's internationale aftaler – der giver mulighed for at suspendere aftalen i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder krænkes; opfordrer Den Europæiske Union til at udløse artikel 85, stk. 3b, for at indkalde til et øjeblikkeligt møde i det fælles udvalg i lyset af den cubanske regerings brud på aftalen, som udgør et "særligt hastende tilfælde";

15.  opfordrer Rådet til at anvende bestemmelserne i EU's Magnitskij-lov(6) og vedtage sanktioner så hurtigt som muligt mod dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne i Cuba;

16.  beklager dybt, at de cubanske myndigheders afvisning nægter at give Parlamentets delegationer tilladelse til at besøge Cuba, selv om Parlamentet har godkendt aftalen om politisk dialog og samarbejde; opfordrer myndighederne til straks at tillade, at delegationerne får adgang til landet;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Cubas regering og nationalforsamling, næstformanden for Kommissionen / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til regeringerne i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0292. (2) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 17. (3) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 235. (4) EUT L 337 I af 13.12.2016, s. 3. (5) EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391. (6) Rådets forordning (EU) 2020/1998 af 7. december 2020 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne (EUT L 410 I af 7.12.2020, s. 1).