Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes (2020/2046(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 4 og 14 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF(1) (DAC),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF(2),
– der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet(3),
– der henviser til Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet(4),
– der henviser til Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet(5),
– der henviser til Rådets direktiv (EU) 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen(6),
– der henviser til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger(7),
– der henviser til Kommissionens forslag af 15. juli 2020 til Rådets direktiv til ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (COM(2020)0314),
– der henviser til Rådets konklusioner af 2. juni 2020 om fremtiden for det administrative samarbejde på beskatningsområdet i EU,
– der henviser til sin holdning af 10. marts 2021 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet(8),
– der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af 23. november 2020 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af eksisterende regler og udvidelse af rammen for udveksling af oplysninger på beskatningsområdet til at omfatte kryptoaktiver og elektroniske penge,
– der henviser til Kommissionens rapport af 18. december 2017 om anvendelse af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (COM(2017)0781),
– der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2018 med en oversigt over og en vurdering af statistikker og oplysninger om automatiske udvekslinger i forbindelse med direkte beskatning (COM(2018)0844),
– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 12. september 2019 om evaluering af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (SWD(2019)0327),
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 03/2021 med titlen "Udveksling af skatteoplysninger i EU: et solidt grundlag, men huller i gennemførelsen",
– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(9),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C(2020)2800),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen "En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien" (COM(2020)0312),
– der henviser til studiet med titlen "Implementation of the EU requirements for tax Information Exchange", som er offentliggjort af Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning(10),
– der henviser til OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) af 19. juli 2013,
– der henviser til OECD's rapport af 9. december 2020 med titlen "Peer Review of the Automatic Exchange of Financial Account Information 2020",
– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. september 2020 om effektive og koordinerede EU-foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse, hvidvask af penge og skattely(11),
– der henviser til forretningsordenens artikel 54 og artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0193/2021),
A. der henviser til, at EU står over for urimelige eller aggressive skattepraksis, og EU's medlemsstater mister for eksempel mellem 160 og 190 mia. EUR om året(12) som følge af multinationale selskabers skatteunddragelse og overførsel af overskud; der henviser til, at tabet er af betydeligt omfang i lyset af den sundhedsmæssige, sociale og økonomiske krise, som Unionen står i og kæmper med i øjeblikket; der henviser til, at EU's skatteydere havde 1,5 billioner EUR i offshorecentre i 2016, hvilket resulterede i et gennemsnitligt tab af skatteindtægter på 46 mia. EUR i EU som følge af privatpersoners skatteunddragelse(13); der henviser til, at disse beløb kun er en del af det generelle problem med privatpersoners og virksomheders skatteundgåelse, og at dette beløb uretmæssigt fratrækkes de nationale budgetter og derfor udgør en yderligere byrde for de skatteydere, der overholder reglerne;
B. der henviser til, at samarbejdet mellem skattemyndighederne er blevet væsentligt bedre på EU-plan såvel som på globalt plan i de seneste år med det formål at undgå skatteunddragelse, skatteundgåelse og skattesvig, navnlig som følge af G20/OECD's fælles indberetningsstandard, som blev godkendt i 2014;
C. der henviser til, at gentagne afsløringer fra undersøgende journalister, såsom LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne, Cum-Ex/Cum-Cum-skandalerne og senest OpenLux, har bidraget til en øget bevidsthed og presset EU til at videreudvikle sine værktøjer til bekæmpelse af skatteundgåelse, skatteunddragelse og skattesvig; der henviser til, at OpenLux-afsløringerne har vist, at det er nødvendigt, at udvekslingen af skattemæssige oplysninger bliver mere kvalitativ og leverer resultater;
D. der henviser til, at direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC), som trådte i kraft i januar 2013 og erstattede Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, fastlægger regler og procedurer for samarbejde mellem medlemsstaterne om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder, navnlig automatisk udveksling af oplysninger om indkomst og aktiver;
E. der henviser til, at DAC senere blev ændret fem gange for gradvist at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger til også at omfatte oplysninger om finansielle konti og beslægtet indkomst (DAC2), grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger (DAC3) og landeopdelt rapportering (CbCR) indsendt af multinationale selskaber (DAC4) for at give skattemyndighederne adgang til oplysninger om reelt ejerskab, som indsamles i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge (DAC5), og endelig for at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger til også at omfatte grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger og indføre bindende regler for oplysningspligt for formidlere (DAC6);
F. der henviser til, at bestemmelserne om automatisk udveksling af oplysninger i henhold til DAC1 til DAC4 trådte i kraft mellem januar 2015 og juni 2017, og at de første virkninger kan vurderes, mens det er for tidligt at vurdere virkningen af bestemmelserne i DAC5 og DAC6, som først trådte i kraft i henholdsvis januar 2018 og juli 2020;
G. der henviser til, at Kommissionen i juli 2020 foreslog en yderligere ændring for at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger til bl.a. indkomst optjent via digitale platforme (DAC7) og bebudede en yderligere ændring for at give adgang til oplysninger om kryptoaktiver (DAC8); der henviser til, at en sådan revision kan være en mulighed for at forbedre rammerne for informationsudveksling som helhed;
H. der henviser til, at Rådet har afsluttet sine forhandlinger om flere DAC-revisioner, herunder det nylige forslag til DAC7, uden at tage højde for Europa-Parlamentets udtalelse, hvilket er i strid med princippet om loyalt samarbejde og Europa-Parlamentets rolle i en høringsproces som anført i artikel 115 i TEUF;
I. der henviser til, at vanskelighederne i Rådet med at nå til enighed om de forbedringer, som Kommissionen har foreslået, ikke giver tilstrækkelige svar på globale skattespørgsmål;
J. der henviser til, at der fortsat er visse uoverensstemmelser mellem de internationale og europæiske standarder, navnlig med hensyn til fristen for meddelelse af skatteoplysninger; der henviser til, at et flertal af medlemsstaterne offentliggør aggregerede CbCR-oplysninger i henhold til aktion 13 i handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS);
K. der henviser til, at Unionen har underskrevet aftaler med tredjelande, herunder Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz, for at sikre, at oplysninger svarende til DAC2-oplysninger deles med medlemsstaterne; der henviser til, at senere udgaver af DAC ikke har været genstand for lignende aftaler;
L. der henviser til, at der kun er meget få offentligt tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af DAC1 til DAC4 og næsten ingen kvantitative oplysninger om udveksling af oplysninger vedrørende landeopdelt rapportering under DAC4, og at kvantitative oplysninger om gennemførelsen af DAC på medlemsstatsniveau er sjældne;
M. der henviser til, at Parlamentet fuldt ud respekterer princippet om national suverænitet på skatteområdet;
N. der henviser til, at tilgængelige oplysninger viser, at udvekslingen af oplysninger i henhold til bestemmelserne i DAC1 og DAC2 om automatisk udveksling af oplysninger er øget betydeligt siden ikrafttrædelsen, og at medlemsstaterne udvekslede omkring 11 000 meddelelser med henvisning til næsten 16 mio. skatteydere og til indkomst og/eller aktiver til en værdi af over 120 mia. EUR i henhold til bestemmelserne i DAC1 mellem 2015 og medio 2017 og omkring 4 000 meddelelser om ca. 8,3 mio. konti med en samlet værdi på næsten 2,9 bio. EUR i henhold til DAC2 pr. 2018;
O. der henviser til, at bestemmelserne om automatisk udveksling af oplysninger i henhold til DAC3 har ført til en betydelig stigning i indberettede grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger sammenlignet med den foregående periode, hvor de kun blev delt spontant og ved sjældne lejligheder trods et retligt bindende krav om at dele mange grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger siden 1977, idet der i 2017 blev indberettet 17 652 grænseoverskridende forhåndstilsagn/forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger sammenlignet med kun 2 529 i 2016, 113 i 2015 og 11 i 2014; der henviser til, at succes ikke udelukkende kan måles ved en samlet stigning i indberettede grænseoverskridende forhåndstilsagn/forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, hvilket fremgår af LuxLetters-afsløringerne;
P. der henviser til, at det er Parlamentets ansvar – sammen med Rådet – at udøve politisk kontrol med Kommissionen som fastsat i traktaterne (artikel 14 i TEU), herunder dens håndhævelses- og gennemførelsespolitik, og at dette kræver tilstrækkelig adgang til relevante oplysninger; der henviser til, at Kommissionen er ansvarlig over for Europa-Parlamentet i henhold til artikel 17, stk. 8, i TEU;
Q. der henviser til, at Kommissionen har indledt i alt 73 traktatbrudsprocedurer, primært vedrørende forsinkelser i gennemførelsen af DAC i medlemsstaterne, og to traktatbrudsprocedurer verserede stadig pr. januar 2021; der henviser til, at forsinket eller mangelfuld gennemførelse af DAC i medlemsstaterne har udgjort grundlaget for adskillige traktatbrudsprocedurer, og at dette scenarie gør, at Europa-Parlamentet står fast på, at Kommissionen skal føre streng kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivningen om skattespørgsmål og navnlig DAC-bestemmelserne;
R. der henviser til, at OECD har skabt en global standard for automatisk udveksling af oplysninger med sin fælles indberetningsstandard (CRS) i 2014, og over 100 jurisdiktioner i hele verden har forpligtet sig til automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti fra 2021;
S. der henviser til, at Europa-Parlamentet anerkender, at det ikke har nogen lovgivende magt på området direkte beskatning og kun har begrænset lovgivende magt på området indirekte beskatning;
T. der henviser til, at DAC-rammen bør ledsages af lige stor opmærksomhed med hensyn til skattemyndigheders kapacitet og deres vilje til at lette overholdelsen og tjene skatteydernes interesse;
U. der henviser til, at direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet skal være et instrument til at forbedre de nationale skattemyndigheders koordinerede arbejde, men skal tage højde for størrelser som: i) styrkelse af skattemyndighedernes ressourcer (inden for menneskelige, finansielle og infrastrukturmæssige områder — hovedsagelig digital infrastruktur), ii) beskyttelse af skatteydernes rettigheder, såsom databeskyttelse, iii) beskyttelse af erhvervsmæssige og industrielle hemmeligheder med høje standarder for cybersikkerhed i forbindelse med udvekslingen af oplysninger, iv) reduktion af den administrative og bureaukratiske byrde for skatteydere og selskaber, v) fremme af højere performancestandarder for skattemyndighederne med strammere tidsfrister for at overholde de europæiske regler, og vi) beskyttelse af vores selskabers konkurrenceevne med enklere og hurtigere måder til at sikre overholdelse af administrative krav;
V. der henviser til, at den økonomiske krise, som blev udløst af covid-19-pandemien, har krævet en enorm finanspolitisk og budgetmæssig indsats fra regeringernes side, herunder i form af støtte til selskaber; der henviser til, at modtagere af en sådan støtte skal opfylde deres sociale ansvar såsom at samarbejde tilstrækkeligt med skattemyndighederne for at garantere en omfattende udveksling af skatteoplysninger;
W. der henviser til, at effektiviteten af udvekslingen af skatteoplysninger afhænger mindre af mængden af data, der udveksles, end af deres kvalitet; der henviser til, at dataenes kvalitet og fuldstændighed derfor er afgørende for at høste de største fordele af DAC-rammen; der henviser til, at manglende offentligt tilgængelige oplysninger om kvantitative data vedrørende udvekslingen af oplysninger under DAC1 til DAC4 gør de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets demokratiske kontrol væsentligt mere vanskelig;
X. der henviser til, at den stadig mere digitaliserede og globaliserede økonomi har komplekse og udfordrende dimensioner såsom digitale aktiver og kryptoaktiver, og at det derfor er vigtigt at øge samarbejdet mellem de nationale skattemyndigheder på dette område; der henviser til, at en klar definition af kryptoaktiver, i tråd med det igangværende arbejde i OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), vil være vigtig for at fremme bekæmpelsen af skatteunddragelse og fremme fair beskatning; der henviser til, at udbredelsen af kryptovalutaer er en aktuel problemstilling, som der bør tages højde for i forbindelse med enhver indsats for at øge det administrative samarbejde på grundlag af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;
Y. der henviser til, at skattepolitikker er kernen i den nationale suverænitet på skatteområdet og repræsenterer nationale kompetencer; der henviser til, at enhver større beslutning på europæisk plan skal være baseret på streng respekt for den mellemstatslige logik, der styrer dette område af europæisk integration; der henviser til, at vigtige beslutninger om yderligere integration på dette område altid skal træffes med respekt for traktaterne, nationale kompetencer og national suverænitet på skatteområdet; der henviser til, at Parlamentet tilslutter sig ambitionen om at finde innovative løsninger på skatteområdet under hensyntagen til den institutionelle ramme, som vi ønsker at bevare;
Z. der henviser til, at det administrative samarbejde på skatteområdet skal være et instrument til at forbedre bekæmpelsen af privatpersoners og virksomheders skattesvig og skatteunddragelse gennem bedre kommunikationskanaler og effektive praksis for udveksling af oplysninger;
AA. der henviser til, at de på hinanden følgende revisioner af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet viser, at dette er et område, der til stadighed er af interesse for medlemsstaterne og de europæiske politikere, at de europæiske instrumenter gradvist og progressivt udvikler sig i henhold til en logik med tættere samarbejde, og at borgerne er klar over de europæiske løsningers merværdi med hensyn til at løse problemer i relation til beskatning, primært med hensyn til bekæmpelse af skatteundgåelse, skatteunddragelse og skattesvig;
AB. der henviser til, at udveksling af oplysninger om indkomst og kapitalgevinster fra enkeltpersoner, navnlig om fast ejendom, undermineres af brugen af skuffeselskaber;
AC. der henviser til, at der ikke automatisk udveksles oplysninger om reelle ejere af aktier i selskaber i henhold til den nuværende ramme;
AD. der henviser til, at familieforetagender ofte besidder store grænseoverskridende aktiver gennem direkte ejerskab af selskaber eller gennem tæt ejede investeringsenheder(14); der henviser til, at sådanne finansielle institutioner kan være berørt af interessekonflikter, hvilket bidrager til upålidelig indberetning af skatteoplysninger; der henviser til, at urealiserede kursgevinster for personer i lavt beskattede selskaber i udlandet nærmest ikke er omfattet af de nationale skattesystemer, der henviser til, at dette giver privatpersoner med stor nettoformue mulighed for at akkumulere rigdom baseret på lavt beskattet indkomst, mens middelklassen kun kan akkumulere rigdom baseret på fuldt beskattet indkomst;
AE. der henviser til, at en velfungerende og effektiv ramme for udveksling af oplysninger kan lette det budgetmæssige pres i alle medlemsstater;
Anvendelsesområde og indberetningskrav
1. glæder sig over, at EU-institutionerne løbende har forbedret og udvidet anvendelsesområdet for udveksling af oplysninger for at dæmme op for skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, herunder det nylige forslag til DAC7 samt planerne for DAC8; bemærker imidlertid, at mens anvendelsesområdet for DAC-rammen er blevet støt forøget, har der været for ringe fokus på tilsvarende at forbedre datakvaliteten og -fuldstændigheden;
2. fremhæver, at udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndighederne er forbedret betydeligt på både globalt plan og EU-plan; minder om, at DAC2, DAC3, DAC4, DAC6 og DAC7 er direkte forbundet til det arbejde, der foregår på OECD-plan; mener, at de foranstaltninger, der er aftalt på den globale scene, udgør en minimumsstandard for EU;
3. bemærker, at det er nødvendigt, at skattemyndighedernes gennemfører og anvender reglerne bedre for at minimere risikoen for manglende angivelse af indkomst, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en bedre håndhævelse af reglerne; bemærker imidlertid, at visse typer indkomst og aktiver stadig er udelukket fra anvendelsesområdet, hvilket indebærer en risiko for omgåelse af skatteforpligtelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for og den mest hensigtsmæssige måde til at medtage følgende oplysninger om ejerskab, indtægter og ikkefinansielle aktiver i den automatiske udveksling af oplysninger og til at fremsætte konkrete forslag herom: a) de reelle ejere af fast ejendom og selskaber, b) kapitalgevinster i forbindelse med fast ejendom og kapitalgevinster i relation til finansielle aktiver, herunder valutahandel, navnlig for at finde måder, hvorpå skattemyndigheder kan blive bedre informeret med henblik på at identificere realiserede kapitalgevinster, c) udbytteindtægter, der ikke er knyttet til et depot, d) ikkefinansielle aktiver såsom kontanter, kunst, guld eller andre værdigenstande, der opbevares i free ports, toldoplag eller bankbokse, e) ejerskab af yachter og private jetfly, og f) konti til større peer-to-peer-långivning, crowdfunding og lignende platforme;
4. bemærker, at effektiviteten af DAC1 er alvorligt hæmmet af, at medlemsstaterne kun skal indberette mindst to kategorier af indkomst; bemærker den seneste ændring, hvorved medlemsstaterne forpligtes til at udveksle alle de oplysninger, der er til rådighed, om mindst fire kategorier af indkomst for så vidt angår beskatningsperioder fra og med 2024; opfordrer Kommissionen til efter en konsekvensanalyse at gøre det obligatorisk at indberette alle kategorier af indkomst og aktiver inden for anvendelsesområdet; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle effektive og tilgængelige registre med henblik på udveksling af oplysninger; bemærker, at en sådan indsats også vil gavne den nationale inddrivelse af skatter;
5. bemærker udfordringen med at indsamle oplysninger om e-penge og/eller kryptoaktiver og problemerne med at inddrage dem i den automatiske udveksling af oplysninger på grund af deres uafhængighed af mellemmænd; opfordrer til, at der etableres en samlet ramme for indsamling af oplysninger om e-penge og kryptoaktiver;
6. bemærker, at definitionen af indberettende finansielle institutioner og typer af konti, der skal indberettes i DAC2, indebærer en risiko for omgåelse og øget bureaukrati; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af og, hvis det er relevant, fremsætte et forslag om at udvide indberetningsforpligtelserne til andre relevante typer finansielle institutioner uden at øge bureaukratiet, men at genoverveje tæt styrede investeringsenheders kvalifikation som finansielle institutioner, revidere definitionen af udelukkede konti og fjerne de tærskler, der gælder for allerede eksisterende enhedskonti; minder om, at med tilstrækkelige IT-systemer kan en praksis uden fritagelser og uden tærskler bidrage til mindre bureaukrati; opfordrer Kommissionen til at vurdere forpligtelsen for finansielle institutioner til at indgive nulindberetninger, hvor der ikke er nogen oplysninger, som skal indberettes, med henblik på at mindske bureaukratiet;
7. bemærker, at DAC3 indeholder visse blinde vinkler og kan have utilsigtede negative virkninger såsom at skattemyndighederne ikke udveksler grænseoverskridende forhåndstilsagn, hvis disse er for gunstige, eller at skattemyndighederne benytter sig af uformelle ordninger for at undgå udveksling, som er blevet afsløret ved at gøre brug af uformelle forhåndstilsagn via informationsbreve i Luxembourg; beklager fortrinsbehandlingen af privatpersoner med en høj nettoformue; opfordrer derfor til, at anvendelsesområdet for udveksling af oplysninger under DAC3 udvides til at omfatte uformelle ordninger, grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der ikke er givet "på forhånd" (f.eks. aftaler efter transaktionen eller efter at have indsendt oplysningerne), fysiske personer og afgørelser, som stadig er gyldige, men som blev udstedt, ændret eller fornyet før 2012; beklager, at tidligere opfordringer fra Europa-Parlamentet i denne henseende indtil videre er blevet ignoreret; beklager, at kvaliteten af dataregistreringerne under DAC3 er mangelfuld, og at de endnu ikke anvendes eller udnyttes i stor udstrækning af medlemsstaternes skattemyndigheder; tilråder, at der sendes en særlig meddelelse til skattemyndighederne, hvor et selskab, der nyder godt af en skatteafgørelse inden for anvendelsesområdet for DAC3, har en skattepligtig tilstedeværelse;
8. beklager, at bilaterale og multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger ikke er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til DAC3, hvis en beslægtet international skatteaftale ikke giver mulighed for, at de videregives; opfordrer medlemsstaterne til at genforhandle eksisterende og ikke godkende fremtidige internationale skatteaftaler, som ikke tillader videregivelse af forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger;
9. beklager, at de sammenfattende oplysninger i det centrale register for grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger ofte er for korte til at blive anvendt uden at skulle anmode om yderligere oplysninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer om, hvad skattemyndighederne bør anføre i sammenfatningen, som bør indeholde alle relevante direkte og indirekte skattemæssige konsekvenser, herunder de effektive skattesatser;
10. beklager praksissen med uformelle forhåndstilsagn i Luxembourg, hvilket fremgår af LuxLetters-afsløringerne, og som fører til, at uformelle ordninger ikke indberettes som krævet i henhold til DAC3; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at vurdere Luxembourgs og andre medlemsstaters mulige overtrædelse af DAC3-kravene med lignende praksis og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer;
11. glæder sig over, at en lang række lande, herunder mange medlemsstater, frigiver anonymiserede og samlede oplysninger fra den landeopdelte rapportering som krævet i henhold til DAC4 eller aktion 13 i BEPS-handlingsplanen; beklager, at et mindretal af medlemsstaterne ikke offentliggør disse oplysninger i internationale databaser; opfordrer til en harmoniseret tilgang i denne henseende og insisterer på, at Kommissionen integrerer dette krav i den fremtidige revision af DAC;
12. anbefaler, at omfanget af oplysninger fra multinationale virksomheder, der ejer flere enheder inden for samme jurisdiktion, tages op til revision for at forbedre kvaliteten af oplysningerne og samtidig undgå uforholdsmæssigt høje overholdelsesomkostninger;
13. bemærker, at konsekvensen i den obligatoriske udveksling af oplysninger i henhold til DAC6 påvirkes negativt af de forskellige medlemsstaters tvetydige fortolkning af kendetegn; opfordrer derfor til større klarhed i formuleringen af kriteriet om det primære formål for kendetegn i kategori A og B;
14. minder om, at DAC-bestemmelserne finder anvendelse på alle virksomheder, som er underlagt indberetningspligten; minder imidlertid om, at der er betydelige forskelle mellem multinationale selskaber og SMV'er med hensyn til overholdelsespolitikker, og at der skal tages højde for dette i fremtidige DAC-revisioner; har derfor forståelse for, at SMV'ers overholdelsesomkostninger og administrative byrde skal reduceres;
15. minder om, at de europæiske regler om administrativt samarbejde ikke erstatter de nationale regler, men i stedet udgør minimumsstandarder for udveksling af oplysninger og samarbejde;
16. anerkender, at for at forbedre målene for DAC skal vægten lægges på at lukke de eksisterende huller i gennemførelsen og overvågningen i stedet for at fokusere på nye lovgivningsmæssige regler;
Due diligence-forpligtelser og reelt ejerskab
17. bemærker, at omfanget af de udvekslede oplysninger er stort, men at kvaliteten er begrænset; glæder sig over anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret; bemærker, at fælles regnskaber skaber visse vanskeligheder for finansielle institutioner; er bekymret for, at unøjagtige eller forældede oplysninger om skattemæssigt hjemsted hos finansielle institutioner og misbrug gennem flere hjemsteder kan føre til manglende udveksling af oplysninger, hvor disse er påkrævet; beklager brugen af gyldne visa og pas til at omgå udveksling af oplysninger og gentager sin opfordring til at udfase alle disse eksisterende ordninger; opfordrer Kommissionen til at udvide sin traktatbrudsprocedure til alle medlemsstater, som tilbyder gyldne visa; opfordrer til stærkere håndhævelsesprocedurer i medlemsstaterne og til oprettelse af nationale sanktionssystemer med en effektiv afskrækkende virkning i tilfælde af ukorrekt eller ufuldstændig rapportering; opfordrer Kommissionen til at inkludere besøg på stedet i medlemsstaterne og vurdere effektiviteten af deres overvågningsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et system til kvalitets- og fuldstændighedskontrol af DAC-data, løbende feedback om de modtagne oplysninger og rapporter om brugbarheden af indgreb til Kommissionen for at forbedre den fremtidige beslutningstagning samt procedurer for revision af indberetningspligtige enheder med hensyn til kvaliteten og fuldstændigheden af de fremsendte data; anerkender, at de oplysninger, som udveksles mellem medlemsstaterne via DAC og de underliggende systemer, er fortrolige;
18. påpeger, at der ikke findes nogen foreskrevne sanktioner for finansielle institutioner, som enten ikke indberetter eller indberetter oplysninger forkert eller ukorrekt, og at foranstaltningerne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; minder om, at medlemsstaterne i henhold til artikel 25a i DAC2 skal pålægge sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning for de rapporterende enheder; beklager, at Kommissionen ikke vurderer omfanget eller den afskrækkende virkning af sanktionerne i de enkelte medlemsstater, og at Kommissionen ikke har givet nogen benchmarks til sammenligning eller vejledning i den forbindelse; opfordrer til mere harmoniserede og effektive sanktioner med afskrækkende virkning ved manglende overholdelse;
19. anbefaler, at der indføjes en markør til angivelse af forskellige kontohavers fælles ejerskab for at undgå dobbelt indberetning og for at lette nøjagtig identifikation af saldi; foreslår desuden, at enheder kan registrere ejerandelen for hver kontohaver og markere, når en konto indehaves af ejere fra forskellige jurisdiktioner;
20. bemærker, at DAC5 gav skattemyndighederne adgang til oplysninger om reelt ejerskab som indsamlet i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge (AML); bemærker, at det femte hvidvaskdirektiv (AMLD5) udvidede mulighederne for et samspil mellem AML og DAC, og at AMLD5 skulle være gennemført af medlemsstaterne senest den 10. januar 2020; bemærker endvidere, at effektiviteten af DAC derfor i høj grad afhænger af de eksisterende AML-direktiver i medlemsstaterne; bemærker, at effektiviteten af DAC undergraves af den ukorrekte gennemførelse af disse direktiver, manglen på effektiv håndhævelse og de tilbageværende svagheder i ALM-rammen såsom i) det forhold, at reelt ejerskab ikke er bestemt for individuelle konti, der føres gennem aktive ikke-finansielle enheder, ii) manglen på oplysninger om reelt ejerskab af fast ejendom og livsforsikringskontrakter, iii) manglen på indbyrdes forbundne nationale registre, navnlig fast ejendom med registre over reelt ejerskab, og iv) manglen på fælles definitioner for reelt ejerskab, due dilligence og skattekriminalitet;
21. beklager den aktuelle situation med hensyn til gennemførelsen af AMLD4 i medlemsstaterne(15) med Kommissionens indledning af traktatbrudsprocedurer mod otte medlemsstater i december 2020 samt tre medlemsstater i februar 2021(16); bemærker, at gennemførelsesfristen for disse bestemmelser var den 27. juni 2017; beklager endvidere, at der for AMLD5(17), hvor gennemførelsesfristen var den 10. januar 2020, er indledt traktatbrudsprocedurer mod 16 medlemsstater(18);
22. bemærker med bekymring, at i FATF's seneste vurdering af landenes AML-foranstaltninger klarede de 18 medlemsstater, der var medtaget i vurderingen(19), sig ikke godt med hensyn til nøgleindikatorerne for effektivitet; f.eks. blev de fleste medtagne medlemsstater i vurderingen af en tilstrækkelig anvendelse af AML-foranstaltninger vurderet som havende et "moderat" eller "lavt" effektivitetsniveau, og kun Spanien blev vurderet som havende et "væsentligt" effektivitetsniveau, mens ingen medlemsstater blev vurderet at have et højt effektivitetsniveau(20);
23. bemærker, at der anvendes stadig mere komplekse strukturer til at skjule de endelige reelle ejere og dermed hindre en effektiv gennemførelse af AML-reglerne; bemærker endvidere de svagheder, der kom frem ved OpenLux-afsløringerne; mener, at der ikke bør være nogen tærskel for indberetning af de reelle ejere; minder om, at reelt ejerskab af trustfonde bør have samme grad af gennemsigtighed som virksomheder under AMLD5, samtidig med at der sikres passende garantier;
24. opfordrer Kommissionen til rettidigt at fremlægge en evaluering af samspillet mellem AML og DAC;
Retlige og praktiske udfordringer
25. bemærker, at Kommissionen overvåger gennemførelsen af DAC-lovgivningen i medlemsstaterne; påpeger imidlertid, at den indtil videre hverken har truffet direkte og effektive foranstaltninger for at afhjælpe den manglende kvalitet af de data, der sendes mellem medlemsstaterne, eller aflagt besøg i medlemsstaterne, og at den heller ikke har sikret effektiviteten af de sanktioner, som medlemsstaterne pålægger for overtrædelser af DAC-bestemmelserne om indberetning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sine aktiviteter i denne henseende og til at træffe direkte og effektive foranstaltninger for at afhjælpe den manglende kvalitet af de data, som medlemsstaterne fremsender, videreudvikle sin vejledning til medlemsstaterne om DAC-lovgivningens gennemførelse, foretage en risikoanalyse og anvende de modtagne skatteoplysninger samt iværksætte traktatbrudsprocedurer bl.a. ved brug af Det Globale Forums(21) og Den Finansielle Aktionsgruppes revisioner; opfordrer Kommissionen til at prioritere spørgsmålet om at forbedre datakvaliteten i de kommende revisioner af DAC-rammen;
26. bemærker med bekymring, at det i Kommissionens evaluering fra 2019 blev fremhævet, at medlemsstaterne ofte ikke går videre end minimumskravene i DAC med hensyn til udveksling af oplysninger, og at dette var medvirkende til Cum-Ex- og Cum-Cum-skandalen vedrørende skattesvig; bemærker navnlig, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad samarbejdede ved hjælp af passende mekanismer såsom en spontan udveksling for at advare andre relevante medlemsstater om sådanne ordninger; bemærker endvidere, at der kun for et lille mindretal af medlemsstater foreligger fuldstændige oplysninger om alle seks indkomst- og kapitalkategorier under DAC1; understreger nødvendigheden af mere effektive, fuldstændige og hyppige udvekslinger;
27. bemærker med bekymring, at Det Globale Forum for nylig har vurderet den retlige gennemførelse af den fælles indberetningsstandard (CRS)(22), der i EU omtales som DAC2, og bemærker, at ikke alle medlemsstater ikke overholder reglerne fuldt ud i henhold til Det Globale Forums peerevaluering; opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaterne nøje og indlede traktatbrudsprocedurer, indtil alle medlemsstater overholder reglerne fuldt ud; ser frem til Det Globale Forums peerevaluering af den praktiske håndhævelse af CRS, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede sig omhyggeligt på denne proces;
28. beklager, at medlemsstaterne sjældent knytter de oplysninger, de fremsender, til et TIN-nummer udstedt af skatteyderens bopælsland; bemærker, at det tilsyneladende kun er Litauen og Irland, der medtager et TIN-nummer, som er anerkendt af modtagerlandet(23); bemærker endvidere, at deling af gyldige skatteregistreringsnumre (TIN-numre) er afgørende for effektive processer for udveksling af oplysninger; bemærker, at selskabers TIN-numre ligeledes bør indberettes for at gøre det lettere at matche skattemæssigt relevante oplysninger; minder om, at enhver foranstaltning til at lette identifikation af skatteyderne skal være i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;
29. bifalder kravet i DAC7 om at medtage bopælsmedlemsstatens TIN-nummer for DAC1 og DAC2 med henblik på at forbedre matchningen og identifikationen af data på tværs af medlemsstaterne, eftersom en korrekt identifikation af skatteyderne er afgørende for en effektiv udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne; er bekymret over, at store mængder oplysninger ikke matches med de relevante skatteydere og underudnyttes, hvilket fører til fejl i beskatningen;
30. opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et valideringsværktøj til TIN-numre; bemærker, at et sådant valideringsværktøj ville øge de finansielle institutioners indberetningseffektivitet betydeligt og dermed mindske overholdelsesomkostningerne for disse institutioner; opfordrer Kommissionen til efter en grundig analyse og konsekvensanalyse at tage indførelsen af et europæisk TIN-nummer op til fornyet overvejelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en mere systematisk analyse af ikkematchede DAC1- og DAC2-data og til at indføre procedurer for systematisk risikoanalyse af modtagne oplysninger;
31. noterer sig, at oplysninger, der udveksles efter anmodning, ofte er blevet anset for at være ufuldstændige og krævede yderligere præciseringer; beklager, at myndighederne i forbindelse med oplysninger, der udveksles efter anmodning, ofte er op til seks måneder eller længere om at udlevere oplysninger regnet fra anmodningens modtagelsesdato; bemærker med beklagelse, at der ikke er nogen tidsfrister for opfølgende udvekslinger, hvilket kan medføre yderligere forsinkelser; opfordrer Kommissionen til at revidere denne bestemmelse, også for opfølgende anmodningers vedkommende, og fastsætte en tidsfrist på højst tre måneder; foreslår, at Kommissionen får mandat til systematisk at vurdere tredjelandes grad af samarbejde; opfordrer Kommissionen til at vurdere tegn på, at udvekslingen af oplysninger efter anmodning med flere tredjelande, herunder Schweiz, er utilfredsstillende;
32. beklager, at én medlemsstat, Malta, har fået en samlet score som "delvist overensstemmende" i peerevalueringen fra Det Globale Forum for så vidt angår udveksling af oplysninger efter anmodning, hvilket betyder, at standarden for udveksling af oplysninger efter anmodning kun er delvist gennemført, med betydelige praktiske konsekvenser til følge(24); bemærker, at 19 medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "ejerskab og identitetsoplysninger"(25); bemærker, at seks medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "regnskabsoplysninger"(26); bemærker, at fem medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "bankoplysninger"(27); bemærker, at syv medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "aktindsigt"(28); bemærker, at tre medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "rettigheder og garantier"(29); bemærker, at fem medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "mekanismer til udveksling af oplysninger"(30); bemærker, at tre medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "fortrolighed"(31); bemærker, at tre medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "rettigheder og garantier"(32); bemærker, at ni medlemsstater ikke fuldt ud overholder reglerne om "svarenes kvalitet og rettidighed"(33); bemærker til opsummering, at der kun i otte medlemsstater ikke blev konstateret væsentlige mangler(34); beklager, at der er konstateret væsentlige mangler i 18 medlemsstater(35); beklager dybt, at visse medlemsstater opnår en lav score med hensyn til visse aspekter såsom ejerskab og identitetsoplysninger; opfordrer medlemsstaterne til at opnå en score som overensstemmende ved den næste peerevaluering; bemærker, at medlemsstaternes utilstrækkelige performance alvorligt underminerer EU's troværdighed med hensyn til den internationale bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse; forventer, at Kommissionen uden yderligere forsinkelse anvender alle retlige og ikkeretlige værktøjer for at sikre, at lovgivningen gennemføres korrekt; opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer, indtil alle medlemsstater overholder reglerne fuldt ud; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til DAC-målene og gennemførelsen af bedste praksis for udveksling af oplysninger;
33. bifalder Kommissionens forslag i DAC7 om at præcisere den standard for "forventet relevans", der skal opfyldes i forbindelse med udveksling af oplysninger efter anmodning, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for at sikre en standardiseret tilgang og en mere effektiv anvendelse af bestemmelserne om udveksling af oplysninger efter anmodning;
34. glæder sig over, at Kommissionen har stillet forskellige værktøjer til rådighed for medlemsstaterne til at udvikle udvekslingen af oplysninger og bedste praksis samt IT-støtte, hovedsagelig gennem Fiscalis 2020-programmet; understreger nødvendigheden af yderligere at fremme udvekslingen af bedste praksis og sørge for vejledning om brugen af oplysningerne, navnlig hvad angår DAC3 og DAC4;
35. bemærker, at anvendelsen af oplysninger i henhold til DAC i ikke-skattemæssige anliggender kræver forudgående tilladelse fra den medlemsstat, der sender oplysningerne, hvilket ikke altid gives, selv om disse oplysninger kunne være nyttige for at øge effektiviteten af strafferetlige og andre efterforskninger, og anmodningen normalt er berettiget; insisterer på, at anvendelsen af oplysninger, der udveksles i henhold til DAC, altid bør tillades til andre formål end skattespørgsmål, hvis dette er tilladt i henhold til lovgivningen i den modtagende medlemsstat til retshåndhævelse; opfordrer i den forbindelse indtrængende medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til at overholde høje standarder, når det gælder respekten for borgernes grundlæggende rettigheder som skatteydere;
36. beklager, at Rådet har svækket Kommissionens foreslåede ændringer af DAC7, navnlig med hensyn til fælles revisioner og gruppeanmodninger; opfordrer Rådet til at tage sin nuværende holdning op til revision og vedtage Kommissionens foreslåede ændringer, som de foreligger; bemærker, at antallet af gruppeanmodninger er meget begrænset, da kun fem medlemsstater sendte en eller flere gruppeanmodninger i 2017; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en standardformular for gruppeanmodninger og medtage den i den relevante gennemførelsesforordning(36); minder om, at der er behov for grundlæggende uddannelse af skattemyndighedernes ansatte i udenlandsk skattelovgivning, sprog, specialisering og interpersonelle færdigheder, for at dette såvel som de samtidige kontroller kan levere resultater;
37. anerkender merværdien af at dele bedste praksis og den permanente støtte fra Kommissionen, når det gælder om at styrke de nationale skattemyndigheder; understreger den særlige rolle, som Fiscalis 2020-programmet spiller i den forbindelse; minder imidlertid om, at de nationale skattemyndigheder har brug for en betydelig styrkelse af deres menneskelige, finansielle og infrastrukturelle ressourcer; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forpligte sig til tilstrækkelige investeringer i de nationale skattemyndigheder; ser frem til den nye Fiscalis-projektgruppes resultater med hensyn til brugen af avancerede analyser til at måle datakvaliteten inden for en fælles ramme;
38. noterer sig Revisionsrettens konstatering(37) af, at der kan gøres en større indsats med hensyn til overvågning, sikring af datakvalitet og brug af de modtagne oplysninger for at gøre udvekslingen af skatteoplysninger mere effektiv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for Revisionsrettens konstatering i det kommende arbejde med DAC-rammen;
Adgang til data og overvågning
39. bemærker med stor bekymring, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at vurdere kvaliteten af indberetninger under DAC1- og DAC2-bestemmelserne, hvilket skyldes, at kun få medlemsstater systematisk foretager kvalitetskontrol af de data, der udveksles under DAC1 og DAC2; bemærker med stor bekymring, at oplysningerne er underrapporteret, og at det, der indberettes, er underudnyttet; bemærker endvidere, at der kun foretages begrænset overvågning af systemets effektivitet; beklager, at dataene om udveksling af oplysninger i henhold til DAC's bestemmelser, som er offentligt tilgængelige, ikke er tilstrækkelige til at foretage en passende vurdering af udviklingen i og effektiviteten af udvekslingen af oplysninger;
40. bemærker, at der ikke er en fælles EU-ramme for overvågning af systemets performance og resultater, hvilket øger risikoen for, at de indberettede data er ufuldstændige eller unøjagtige; bemærker endvidere, at kun få medlemsstater har indført og anvender procedurer for at revidere de oplysninger, der er indsendt af finansielle institutioner i henhold til DAC2;
41. beklager, at Kommissionen efter Revisionsrettens opfattelse ikke proaktivt overvåger gennemførelsen af denne lovgivning, ikke yder tilstrækkelig vejledning og ikke måler systemets resultater og virkning; er dybt bekymret over, at kun én af de fem medlemsstater, der var genstand for Revisionsrettens undersøgelse, foretog kontrol af datakvaliteten, at der udelukkende var tale om manuel kontrol af en begrænset stikprøve af data, og at den ikke blev gennemført som en systematisk procedure;
42. påpeger, at matchingraterne viser, at store mængder oplysninger ikke anvendes, eftersom de ikke matches med de relevante skatteydere, og at medlemsstaterne ikke foretager yderligere kontroller af ikkematchede data; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en fælles ramme for måling af DAC's virkninger og omkostningsfordele samt til at gøre DAC-udvekslingerne fuldt ud kontrollerbare og sporbare fra dataenes oprindelse til deres brug ved at medtage en oprindelsesidentifikator i hvert datasæt; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et årligt sammendrag af de oplysninger, som den har modtaget fra medlemsstaterne, idet der tages hensyn til skatteydernes rettigheder og fortrolighed; påpeger imidlertid, at denne rapport skal indeholde aggregerede og detaljerede data for at muliggøre en ordentlig demokratisk kontrol fra Parlamentets side; bemærker, at de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen, ikke bør betragtes som strengt fortrolige, hvis de ikke kan henføres til enkelte skatteydere; gentager, at Kommissionen bør have ret til at udarbejde og offentliggøre rapporter og dokumenter og i den forbindelse benytte de udvekslede oplysninger i anonymiseret form, således, at der tages hensyn til skatteydernes ret til fortrolighed og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001(38) om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter;
43. opfordrer Kommissionen til hvert år at offentliggøre anonymiserede og aggregerede statistiske oplysninger fra land for land-rapporterne for alle medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at fremsende de modtagne land for land-rapporter til Kommissionens kompetente tjenestegrene;
44. understreger, at den evaluering, som Kommissionen foretog i 2019, viste behovet for en konsekvent overvågning af DAC-rammens effektivitet; opfordrer medlemsstaterne til at meddele statistikker, øgede skatteindtægter og alle andre relevante oplysninger med henblik på at foretage en korrekt vurdering af effektiviteten af alle udvekslinger til Kommissionen på årsbasis; anmoder i forbindelse med udveksling af oplysninger efter anmodning om, at de afgivne oplysninger opdeles på landebasis, samtidig med at databeskyttelsesreglerne overholdes; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med en korrekt overvågning og evaluering af effektiviteten af udveksling af oplysninger, og anmoder derfor om en ny omfattende evaluering senest i januar 2023;
45. understreger, at skattemyndighederne fuldt ud bør omfavne den digitale omstilling og dens potentiale til at sikre en mere effektiv allokering af oplysningerne og mindske overholdelsesomkostninger og unødigt bureaukrati; understreger, at dette bør ledsages af en passende forøgelse af skattemyndighedernes finansielle og menneskelige ressourcer samt IT-ressourcer;
Overensstemmelse med andre bestemmelser
46. anerkender, at DAC-bestemmelserne i vid udstrækning er i tråd med OECD's CRS, og at de i væsentlig grad overlapper USA's lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (FATCA), samtidig med at der også er vigtige forskelle i forhold til den;
47. beklager den manglende gensidighed under FATCA; bemærker, at som det er nu, muliggør USA i høj grad skattemæssig uigennemsigtighed for ikkeamerikanske borgere; bemærker, at der er to vigtige smuthuller: kun oplysninger om amerikanske aktiver deles, og der deles ingen oplysninger om reelt ejerskab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede nye forhandlinger med USA inden for rammerne af OECD med henblik på at opnå fuld gensidighed i en fælles fastlagt og styrket CRS-ramme; understreger, at dette ville føre til betydelige fremskridt, lavere overholdelsesomkostninger for de finansielle institutioner og en betydeligt mindre bureaukratisk byrde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede forhandlinger om en FN-beskatningsoverenskomst;
48. beklager de bivirkninger, som FATCA stadig har på såkaldte utilsigtede amerikanere; beklager, at der hidtil ikke er fundet nogen varig løsning på europæisk plan;
49. gør opmærksom på de mulige gnidninger mellem DAC-rammen, forordning (EU) 2016/679(39) og forordning (EU) 2018/1725(40); understreger, at den databehandling, der er fastsat i DAC-bestemmelserne, udelukkende har til formål at tjene offentlighedens interesse på beskatningsområdet i medlemsstaterne, navnlig ved at begrænse skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse, beskytte skatteindtægterne og fremme fair beskatning;
50. støtter Rådets opfordring til Kommissionen om at analysere, i hvilken udstrækning det ville være muligt at skabe yderligere overensstemmelse mellem anvendelsesområdet for de værktøjer, som er til skattemyndighedernes rådighed i henhold til Rådets direktiv 2011/16/EU, og de specifikke bestemmelser i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010(41);
51. glæder sig over aftaler svarende til direktiv 2014/107/EU om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti med tredjelande som Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz; opfordrer til en evaluering af gennemførelsen af en sådan aftale og opfordrer derfor til evaluering i lyset af den eksisterende CRS-aftale; opfordrer desuden til lignende aftaler for DAC3, 5, 6 og 7;
Konklusioner
52. opfordrer indtrængende Kommissionen om snarest muligt at fremlægge en omfattende revision af DAC-rammen på baggrund af Parlamentets forslag og en bred offentlig høring; opfordrer kraftigt Kommissionen og Rådet til at drøfte dette spørgsmål med Europa-Parlamentet; beklager, at Rådet gentagne gange har vedtaget afgørelser, som svækker Kommissionens forslag om at styrke DAC-rammen;
53. beklager dybt, at alle medlemsstater – med undtagelse af Finland og Sverige – har nægtet at give Parlamentet adgang til de relevante data til vurdering af gennemførelsen af DAC-bestemmelserne; beklager, at Kommissionen ikke gav Parlamentet adgang til de relevante data, den er i besiddelse af; mener, at Parlamentet derved i praksis forhindres i at udøve sin politiske kontrolfunktion over for Kommissionen i henhold til både artikel 14 og artikel 17, stk. 8, i TEU; bemærker, at denne gennemførelsesbetænkning derfor har betydelige mangler; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at ophøre med at afvise at dele de relevante dokumenter i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, som finder direkte anvendelse, og at respektere princippet om loyalt samarbejde i artikel 13, stk. 2, i TEU; opfordrer Parlamentet til at anvende alle de retsmidler, det har til rådighed, for at sikre, at det modtager alle de dokumenter, der er nødvendige for en fuldstændig vurdering af gennemførelsen af DAC;
54. er bevidst om, at DAC, fordi det omhandler skattespørgsmål, er en mellemstatslig dimension af den europæiske integration; minder dog om, at skattepolitikker er vigtige i forbindelse med opfyldelsen af strategiske EU-mål, navnlig når det gælder AML, finansiering af terrorisme, bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse osv.; beklager Rådets holdning i forbindelse med de på hinanden følgende DAC-revisioner, da den er baseret på en konstant udvanding af Kommissionens forslag og manglende hensyntagen til Parlamentets holdninger; opfordrer Rådet til at genoverveje sin indstilling over for Parlamentet i skattespørgsmål, navnlig med hensyn til DAC-revisioner; opfordrer indtrængende Rådet til at give adgang til relevante oplysninger om DAC-gennemførelsen for at sikre effektiv demokratisk kontrol fra Parlamentets side;
55. er bevidst om, at DAC har en dobbelt funktion: nemlig at afsløre svig ved hjælp af udveksling af oplysninger og at virke afskrækkende ved at gøre det lettere at identificere svindlere og ikke lade dem slippe ustraffet; anerkender, at det er vanskeligere at kvantificere en sådan afskrækkende virkning, men opfordrer Kommissionen til at overveje dette aspekt af DAC yderligere i sine kommende evalueringer;
o o o
56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Studie – "Implementation of the EU requirements for tax Information Exchange", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, Direktoratet for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi, Enheden for Efterfølgende Evaluering, 4. februar 2021.
Dover, R. et al: ‘Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union, Part I: Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning’, European Parliament, Directorate-General for Parliamentary Research Services, European Added Value Unit, september 2015.
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, "Taxations Papers", arbejdsdokument nr. 76, "Estimating International Tax Evasion by Individuals", september 2019, https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/2019-taxation-papers-76.pdf
Endelig rapport, Ecorys, "Monitoring the amount of wealth hidden by individuals in international financial centres and impact of recent internationally agreed standards on tax transparency on the fight against tax evasion".
Pr. 25. november 2020. Se Europa-Kommissionens websted om gennemførelsesstatus for det fjerde hvidvaskdirektiv (AMLD IV): https://ec.europa.eu/info/publications/anti-money-laundering-directive-4-transpositi%20onstatus_da
Oplysninger pr. 22. december 2020: Tjekkiet, Danmark, Estland, Irland, Italien, Luxembourg, Rumænien og Slovakiet (se Europa-Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/atwork/applying-eu-law/infringementsproceedings/infringement_decisions/index.cfm?lang_code=EN&typeOfSearch=false∾tive_only=1&noncom=0&r_dossier=&decision_date_from=&decision_date_to=&title=Directive+2015%2F849⊂mit=Search). I februar 2021 blev der indledt yderligere tre traktatbrudsprocedurer mod Tyskland, Portugal og Rumænien https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/inf_21_441
Pr. 25. november 2020. Se Europa-Kommissionens websted om gennemførelsesstatus for det femte hvidvaskdirektiv (AMLD V): https://ec.europa.eu/info/publications/anti-money-laundering-directive-5-transpositi%20onstatus_da
Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Italien, Spanien, Østrig, Tjekkiet, Danmark, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet, Slovenien, Finland, Sverige, Portugal og Ungarn.
Den Finansielle Aktionsgruppe, vurderinger fra fjerde runde, november 2020, Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Finland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 af 15. december 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 (EUT L 332 af 18.12.2015, s. 19).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).