Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1368 (2001), 1373 (2006), 2210 (2015), 2344 (2017), 2513 (2020) og 2593(2021),

–  der henviser til aftalen "Joint Way Forward" mellem EU og Afghanistan om migrationsspørgsmål af 2. oktober 2016,

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 18. februar 2017 om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side(1),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 24. juli 2017 med titlen "Elementer i en EU-strategi for Afghanistan" (JOIN(2017)0031),

–  der henviser til erklæring om Afghanistan af 17. august 2021 fra den højtstående repræsentant på vegne af Den Europæiske Union,

–  der henviser til den tale, som FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, holdt på hastemødet i FN's Menneskerettighedsråd den 24. august 2021,

–  der henviser til G7-ledernes erklæring af 24. august 2021 om Afghanistan,

–  der henviser til erklæringen af 31. august 2021 fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender om situationen i Afghanistan,

–  der henviser til resultaterne af det fælles møde mellem EU, NATO og G7 om Afghanistan,

–  der henviser til Talebans meddelelse af 7. september 2021 om dannelsen af en overgangsregering i Afghanistan,

–  der henviser til FN's internationale donorkonference om Afghanistan den 13.-14. september 2021 i Genève,

–  der henviser til erklæringen af 3. september 2021 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, på pressekonferencen efter udenrigsministrenes uformelle møde (Gymnich),

–  der henviser til afslutningen af de amerikanske væbnede styrkers tilbagetrækning fra Afghanistan den 30. august 2021,

–  der henviser til EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, om børn i væbnede konflikter og om menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til konventionen om flygtninges status, som blev undertegnet i Genève den 28. juli 1951, og den tilhørende protokol fra 1967,

–  der henviser til FN's flygtningekonvention fra 1951,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og til FN's globale aftale om flygtninge, som efterfulgte New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget enstemmigt af FN's Generalforsamling den 19. september 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Afghanistan under Talebanstyret i 1990'erne var det vigtigste sikre område og operative hovedkvarter for internationale terrororganisationer, navnlig al‑Qaeda, der er ansvarlig for talrige barbariske terrorangreb mod civile i Asien, Afrika, Australien, Europa og Amerika, med det mest dødbringende angreb i menneskehedens historie den 11. september 2001 i USA, hvor næsten 3 000 mennesker af mere end 90 nationaliteter blev dræbt;

B.  der henviser til, at det barbariske angreb på USA for 20 år siden udløste FN's Sikkerhedsråds resolution 1368 og førte til den amerikansk ledede intervention i Afghanistan i 2001, som førte til, at Taleban blev styrtet, samtidig med at al‑Qaeda og andre globale jihadistorganisationer var under opløsning og forfald – en proces, der nu er alvorligt truet;

C.  der henviser til, at NATO efter angrebene den 11. september 2001 påberåbte sig artikel 5 i sin oprettelsestraktat, hvilket er den eneste gang, NATO nogensinde har påberåbt sig sit kollektive forsvar, idet mere end 40 lande bidrog til landets sikkerhed, og snesevis af andre stater og organisationer, herunder EU, deltog i stabiliseringen af landet i overensstemmelse med efterfølgende FN-resolutioner;

D.  der henviser til, at NATO og dets allierede har været til stede i Afghanistan siden Talebanstyrets fald i 2001; der henviser til, at USA i april 2021 efter tre års forhandlinger med Taleban bebudede en tilbagetrækning af tropper, der skulle være afsluttet senest den 11. september 2021; der henviser til, at tilbagetrækningen af NATO's og dets allieredes tropper blev afsluttet i august 2021;

E.  der henviser til, at Taleban derefter hurtigt rykkede frem i de områder, der var kontrolleret af regeringen; der henviser til, at den afghanske hær og de afghanske sikkerhedsstyrker ikke var i stand til at mobilisere et effektivt forsvar, og at præsident Ashraf Ghani flygtede ud af landet; der henviser til, at Taleban etablerede fuld kontrol over landet og genoprettede Det Islamiske Emirat Afghanistan;

F.  der henviser til, at en amerikanskledet evakuering af over 110 000 personer fra Afghanistan fandt sted i august 2021 uden koordinering fra det internationale samfund; der henviser til, at det inden for en periode på to uger i august 2021 lykkedes USA og det internationale samfund at flyve over 120 000 udsatte afghanere, lokalt ansatte på diplomatiske repræsentationer og militære kontingenter samt udenlandske statsborgere ud af landet; der henviser til, at det anslås, at 150‑170 000 afghanere, der har arbejdet sammen med det internationale samfund i løbet af de sidste to årtier, er blevet ladt i stikken, og at deres liv er i fare;

G.  der henviser til, at Taleban den 7. september 2021 har bekendtgjort dannelsen af en overgangsregering under ledelse af Muhammad Hassan Akhund, formand for Talebans ledelsesråd, hvortil ingen kvinder eller personer, der ikke er medlem af Taleban, er blevet indbudt; der henviser til, at Talebans forretningsregering omfatter personer, der er ansvarlige for terrorhandlinger, herunder tidligere tilbageholdte, personer, der er omfattet af FN-sanktioner, og en person på FBI's liste over de mest eftersøgte; der henviser til, at mange medlemmer af Talebans forretningsregering er indehavere af pas udstedt af Pakistan; der henviser til, at denne regering i voldsom grad diskriminerer landets etniske og religiøse mindretal;

H.  der henviser til, at Talebans forretningsregering blev dannet uden at holde Talebans løfter om en inklusiv regering; der henviser til, at kvindeministeriet er blevet nedlagt; der henviser til, at Taleban ikke har tænkt sig at tillade fortsat deltagelse af kvinder i ledende stillinger i Afghanistan, at de forfølger kvindelige ledere, embedsmænd og aktivister, og at de gør brug af dødbringende magtanvendelse for at opløse protester for kvinders rettigheder; der henviser til, at der er en velbegrundet frygt for, at loven om afskaffelse af vold mod kvinder, som pålægger strafferetlige sanktioner for børneægteskaber og tvangsægteskaber, vold i hjemmet og talrige andre overgreb mod kvinder, vil blive ophævet;

I.  der henviser til, at Talebans forretningsregering har udstedt et landsdækkende forbud mod protester og indledt en undertrykkelse af de frie medier, herunder tilbageholdelse af og angreb på journalister samt indførelse af nye restriktioner på mediearbejde; der henviser til, at Taleban bruger propaganda til at sprede had mod Vesten og EU;

J.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen hastigt forværres; der henviser til, at listen over sårbare og udsatte personer omfatter størstedelen af befolkningen, herunder kvinder, piger, LGBTI-samfundet, etniske og religiøse mindretal, navnlig shiamuslimske hazaraer, medlemmer af civilsamfundet, akademikere, journalister, advokater, dommere, kunstnere samt politikere og embedsmænd fra den tidligere afghanske regering; der henviser til, at kvinder under væbnede konflikter historisk set er blevet udsat for kønsbaseret vold og seksuel vold som krigsvåben;

K.  der henviser til, at Taleban angiveligt begår chikane, vold og gengældelsesdrab mod enkeltpersoner; der henviser til, at de fleste kvinder er blevet forhindret i at vende tilbage til arbejdspladser, universiteter og skoler; der henviser til, at der er udbrudt protester i landet, især mod den udelukkende mandlige regering og dennes planer om at indskrænke kvinders rettigheder og udelukke dem fra det offentlige liv, herunder sportsaktiviteter; der henviser til, at Taleban med vold har undertrykt demonstrationerne og den lokale modstand, navnlig i Panjshirdalen;

L.  der henviser til, at landet står over for en omsiggribende humanitær katastrofe; der henviser til, at der er alvorlig mangel på mad, vand og medicin; der henviser til, at 18,4 millioner afghanere har behov for humanitær støtte, herunder 14 millioner, som allerede i forvejen var ramt af fødevareusikkerhed; der henviser til, at Kommissionen har bebudet en stigning i den humanitære bistand på over 200 mio. EUR til de indbyggere, der befinder sig i landet, og dem, der flygter;

M.  der henviser til, at krisen i Afghanistan først og fremmest er en tragedie for det afghanske folk, men at den også bringer EU's egen sikkerhed i fare; der henviser til, at EU bør drage de nødvendige konklusioner af denne kollektive fiasko og forberede sig på konsekvenserne heraf for vores sikkerhed, herunder en mulig øget terrortrussel; der henviser til, at Talebans magtovertagelse har opildnet jihadister verden over;

N.  der henviser til, at afghanere har flygtet fra deres land i årevis og primært har søgt tilflugt i nabolandene, men også i Europa; der henviser til, at der muligvis vil ske en stigning i antallet af afghanere, der migrerer til Europa;

O.  der henviser til, at Kommissionen hverken har koordineret indsatsen for at evakuere europæiske statsborgere og afghanske borgere, der arbejder for EU og dets medlemsstater, eller været i stand til at oprette en ægte europæisk luftbro; der henviser til, at evakueringen af EU-borgere og afghanere, der er i fare, og som ønsker at flygte, ikke er overstået, og at den kræver enhed mellem EU og dets medlemsstater, herunder en kommunikationskanal med Taleban;

P.  der henviser til, at kommunikationen med Taleban på ingen måde bør føre til, at de eksisterende sanktioner over for dets medlemmer fjernes;

Q.  der henviser til, at Kabuls lufthavn er delvist i drift igen, men at Afghanistans landgrænser er under skarp bevogtning af Talebans kontrolposter; der henviser til, at der fortsat er millioner af afghanere i landet, som de ikke er i stand til at forlade;

R.  der henviser til, at landet fortsat er ekstremt usikkert; der henviser til, at Islamisk Stats regionale gruppe ISIS-K har påtaget sig ansvaret for et lufthavnsbombeangreb den 26. august 2021, som kostede omkring 170 mennesker livet;

S.  der henviser til, at Taleban kæmper med interne splittelser og modstand fra andre ekstremistiske og kompromisløse grupper i Afghanistan; der henviser til, at regimet nu også har adgang til militært udstyr, som afghanske og allierede styrker har forladt; der henviser til, at disse våben let kan havne hos andre internationalt anerkendte terrorgrupper såsom Islamisk Stat, al-Qaeda og organisationer, der er knyttet til disse;

T.  der henviser til, at Afghanistan er et af de mest bistandsafhængige lande i verden, idet omkring 18 millioner mennesker, halvdelen af befolkningen, har brug for permanent bistand, og en tredjedel af befolkningen lever i fødevareusikkerhed; der henviser til, at omkring 600 000 afghanere er blevet internt fordrevet alene i 2021, hvoraf 80 % er kvinder og børn; der henviser til, at det anslås, at i alt fem millioner afghanere er blevet internt fordrevet i Afghanistan, og at det anslås, at 2,2 millioner afghanske flygtninge allerede bor i nabolandene; der henviser til, at udbetalingen af humanitær bistand i alvorlig grad hæmmes af Talebans kontrol;

U.  der henviser til, at indtil 2021 er 760 000 afghanere vendt tilbage fra Iran og Pakistan, hvilket har belastet de eksisterende tjenesters kapacitet og givet anledning til bekymring over deres reintegration og levevilkår; der henviser til, at Kommissionen har bebudet en stigning i den humanitære bistand på over 200 mio. EUR til de indbyggere, der befinder sig i landet, og dem, der flygter;

V.  der henviser til, at der siden 2001 er sket påviselige fremskridt med hensyn til kvinders og pigers rettigheder i Afghanistan, herunder deres adgang til uddannelse, sundhedspleje og deltagelse i det civile og politiske liv; der henviser til, at disse forbedringer kan hævdes at være de mest vellykkede resultater i landets nyere udvikling; der henviser til, at disse delvise fremskridt nu er alvorligt truet på grund af Talebans magtovertagelse i Afghanistan;

W.  der henviser til, at Taleban søger international anerkendelse, legitimitet og støtte og offentligt har erklæret, at de vil give kvinder frihed inden for islamisk ret, hvilket modsiges af et stigende antal rapporter om restriktiv praksis, der indføres rundt omkring i Afghanistan, og angreb på kvinder, akademikere, menneskerettighedsforkæmpere, mediefolk og embedsmænd; der henviser til, at der er rapporter om, at Taleban opsporer personer, der har arbejdet for de foregående myndigheder, og begår hævndrab på disse;

X.  der henviser til, at mere end 75 % af den afghanske stats budget og mere end 95 % af dens militære budget kom fra det internationale samfund;

Y.  der henviser til, at den seneste stigning i covid-19-pandemien i landet, manglen på vacciner og lægemidler, tørken og den kommende vinter er omstændigheder, der sandsynligvis vil forværre den nuværende socioøkonomiske og humanitære krise yderligere; der henviser til, at den logistiske og sikkerhedsmæssige situation yderligere vanskeliggøres af covid-19-pandemien;

1.  beklager Talebans voldelige magtovertagelse i Afghanistan og nægter at anerkende deres nuværende regering; udtrykker sin stærke bekymring over Afghanistans fremtid, nu hvor Taleban har overtaget landet og er i gang med at indføre en radikal sharialovgivning, der fratager det afghanske folk de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som de har nydt godt af i løbet af de seneste 20 år; udtrykker sin dybeste medfølelse og støtte til ofrene for igangværende krænkelser og terrorangreb og til deres familier;

2.  udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne og vennerne til de medlemmer af tjenesten og civile, der har mistet livet i Afghanistan i løbet af de seneste 20 år;

3.  udtrykker sin dybe og oprigtige solidaritet med de afghanere, der er flygtet ud af landet, og dem, der er blevet tilbage; gentager, at der først og fremmest er tale om en humanitær krise og menneskerettighedskrise, hvor afghanernes sikkerhed og rettigheder til enhver tid skal gives forrang;

4.  er dybt bekymret over den fortsatte humanitære og økonomiske krise samt flygtningekrise i Afghanistan; mener, at en sikker, fredelig og demokratisk fremtid for Afghanistan kræver en inklusiv politisk løsning opnået gennem forhandling; understreger sit fortsatte engagement i en afghanskledet og afghanskejet fredsproces og postkonfliktgenopbygning som den eneste troværdige vej til inklusiv og langsigtet fred, sikkerhed og udvikling;

5.  beklager, at den politiske proces og den militære planlægning, der førte op til tilbagetrækningen af de amerikanske tropper fra Afghanistan, blev gennemført unilateralt og uden tilstrækkelig koordinering med de øvrige NATO-allierede; beklager, at der under redningsoperationen i Kabul ikke fandt noget samarbejde eller koordinering sted mellem EU's medlemsstater, navnlig med hensyn til kommunikationen med USA, som førte til, at de fleste ambassader stod fuldstændigt uforberedt på Talebans overtagelse af Kabul; mener, at mere koordinering ville have bidraget til at undgå det kaos og den desperation, der fulgte, og ville have medført mere effektive procedurer, som ville have gjort det muligt for dem, der havde ret til at blive reddet, at nå frem til lufthavnen på en mere velordnet og forudsigelig måde;

6.  beklager den manglende kommunikation mellem USA og de europæiske lande og opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til kritisk at evaluere processen og forelægge denne evaluering for Europa-Parlamentet inden årets udgang;

7.  udtrykker sin taknemmelighed til alle militærfolk, mænd og kvinder i uniform, humanitært hjælpe- og udviklingspersonale, diplomater og lokalt ansatte, der arbejdede og til dels stadig arbejder i Afghanistan; roser det betydelige offer for et mere fredeligt og sikkert Afghanistan i de seneste to årtier;

8.  udtrykker stærk skuffelse over det hurtige sammenbrud af Afghanistans statsstruktur, som ikke var i stand til eller villig til at modstå Talebans offensiv, som tog ti dage fra det tidspunkt, hvor de overtog den første provinshovedstad, til de trængte ind i Kabul; udtrykker sin skuffelse over præsident Ashraf Ghanis mislykkede ledelse og hans beslutning om at flygte fra Afghanistan; opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af påstandene om præsident Ghanis og andre medlemmer af den politiske elites mulige misbrug af midler fra det afghanske budget;

Opfordring til at bringe volden til ophør

9.  er forfærdet over de rapporterede krænkelser, herunder henrettelser af civile og medlemmer af de afghanske nationale sikkerhedsstyrker, rekruttering af børnesoldater, undertrykkelse af fredelige protester og tilkendegivelser af uenighed samt begrænsninger af menneskerettighederne, navnlig rettet mod kvinder og piger, menneskerettighedsforkæmpere, LGBTI+-personer, religiøse og etniske mindretal, journalister, forfattere, akademikere og kunstnere; opfordrer indtrængende Taleban til øjeblikkeligt at bringe denne praksis til ophør og navnligt beskytte afghanske kvinders ret til uddannelse, arbejde, sport, fri bevægelighed, forsamlings- og foreningsfrihed;

10.  fremhæver behovet for dokumentation, gennemsigtig og hurtig efterforskning af rapporter om alle krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og for at drage de ansvarlige til ansvar; støtter anvendelsen af EU's globale sanktionsordning for menneskerettigheder (EU's Magnitskij-lov) i denne henseende; forventer, at medlemsstaterne sikrer vedtagelsen af en resolution for at oprette en undersøgelsesmission til Afghanistan som en prioritet på den kommende 48. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd;

11.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre vedtagelsen af en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om fornyelse af FN's mission til Afghanistan (UNAMA), som udløber den 17. september 2021;

Øget koordinering af evakueringsindsatsen

12.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde sammen om at lette yderligere evakuering af EU-borgere og afghanere, der er i fare, navnlig gennem anvendelse af tilgængelige sikre korridorer; minder om, at EU forventer, at Taleban letter denne proces; gentager i denne forbindelse behovet for at fokusere på grupper af kvinder, der er særligt udsatte, herunder alle kvinder og piger, menneskerettighedsforkæmpere, LGBTI+- personer, religiøse og etniske mindretal, journalister, forfattere, akademikere, lokalt ansatte og kunstnere;

13.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde og gennemføre eksisterende og fremtidige beskyttelsesordninger i samarbejde med medlemsstaterne og fastlægge de påtænkte beskyttelsesforanstaltninger i lyset af eventuelle fremtidige nødsituationer, der nødvendiggør disse foranstaltninger; mener, at kategorien lokalt ansatte bør omfatte alt personale, der har arbejdet for EU eller EU-finansierede projekter;

Fortsat støtte til afghanske kvinder og piger

14.  udtrykker solidaritet med de kvinder og menneskerettighedsforkæmpere, der protesterer rundt om i Afghanistan mod Talebans overtagelse af landet, og som ønsker at leve i et frit, stabilt, fredeligt og mangfoldigt samfund;

15.  beklager dybt, at 20 års fremskridt med hensyn til kvinders og pigers rettigheder og ligestilling mellem kønnene nu er alvorligt truet; gentager sit standpunkt om, at disse fremskridt skal sikres og overvåges nøje; understreger, at retten til uddannelse og beskæftigelse, frihed for kønsbaseret vold, beskyttelse af grundlæggende rettigheder, adgang til sundhedspleje og fuld deltagelse i beslutningstagningen i det lokale og nationale politiske, offentlige og civile liv skal være centrale krav fra det internationale samfund i dialogen med Taleban;

16.  understreger behovet for at sikre, at kvinder og unge, der har forladt Afghanistan, kan fortsætte deres uddannelse i andre lande; tilskynder til udvikling af innovative metoder til fortsat at styrke afghanske kvinder og unge, navnlig ved at tilbyde stipendier til studier på europæiske skoler og universiteter;

Dyb bekymring over Talebans de facto-regering

17.  udtrykker dyb bekymring over udnævnelserne til den midlertidige regering, der udelukkende består af mænd, der omfatter 33 mullaher, hvoraf mange er underlagt sanktioner fra USA's og FN's side og er efterlyst for terroraktiviteter; bemærker med stor bekymring udnævnelsen af Sirajuddin Haqqani til indenrigsminister, da hans forbindelser til terroraktiviteter er blevet udførligt dokumenteret, samt at flere personer, der er omfattet af FN's sanktioner, deltager i Talebans de facto-regering;

18.  opfordrer til, at der oprettes en repræsentativ og valgt regering, hvor kvinder og mindretalsgrupper kan deltage meningsfuldt; understreger, at den langsigtede udvikling af Afghanistan vil afhænge af ansvarlighed, god regeringsførelse, bæredygtig tilvejebringelse af menneskelig sikkerhed, herunder reduktion af fattigdom og skabelse af jobmuligheder, adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser, uddannelse og beskyttelse af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder;

19.  understreger sin langsigtede støtte til troværdige, frie, retfærdige og gennemsigtige valg i overensstemmelse med internationale standarder og udtrykker sin støtte til valgobservation i landet;

Operativt engagement er nødvendigt, men ingen officiel anerkendelse af de facto-regeringen

20.  anerkender, at der er behov for operationelt samarbejde med Talebans nye de facto-regering i logistiske, operationelle og humanitære spørgsmål for at yde humanitær bistand til civile i nød og sikker passage for udenlandske statsborgere og afghanere, der ønsker at forlade landet; påpeger, at disse kontakter bør være strengt begrænset til de relevante formål på nuværende tidspunkt; understreger, at betingelserne ikke er opfyldt for politisk anerkendelse af Talebanlederne, som de facto styrer landet, og som har overtaget magten med militære midler og er i færd med at ødelægge de sidste 20 års fremskridt;

21.  minder om, at en kritisk lakmusprøve på enhver form for forbindelse med Taleban for EU vil være at bevare de resultater, der er opnået i de sidste 20 år, navnlig for så vidt angår kvinders rettigheder og pigers uddannelse, og sikre, at Afghanistan ikke bliver et tilholdssted for jihadister og andre terrorgrupper, der iværksætter eller udtænker terrorangreb fra dets territorium; minder om, at Taleban vil blive bedømt af det internationale samfund på grundlag af deres handlinger på stedet og ikke på grundlag af offentlige erklæringer;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i GSP-forordningen(2) med henblik på at suspendere de handelspræferencer, som Afghanistan har under "alt undtagen våben"-ordningen;

23.  bemærker betydningen af at genoptage EU's tilstedeværelse på stedet, når de sikkerhedsmæssige og politiske forhold tillader det;

24.  opfordrer til, at EU-institutionerne tilrettelægger en missionsrejse til Kabul, når omstændighederne tillader det, således at deltagerne kan gøre sig bekendt med den humanitære situation, migrationssituationen, den økonomiske og sikkerhedsmæssige situation og situationen for kvinders og mindretals rettigheder i Afghanistan;

Sikring af, at Afghanistan ikke bliver en ny højborg for terrororganisationer

25.  fordømmer på det kraftigste det dødbringende terrorangreb den 26. august 2021 begået af ISIS-K i Khorasanprovinsen ved Abbey Gate i Kabuls internationale lufthavn og Baron Hotel, som kostede mere end 170 mennesker livet, herunder 13 amerikanere fra det tjenstgørende personel, og sårede mere end 200;

26.  insisterer på, at Taleban og Den Islamiske Republiks regering skal opfylde deres forpligtelser med hensyn til terrorbekæmpelse, herunder at forhindre al-Qaeda, Daesh og andre terrorgrupper og enkeltpersoner i at bruge afghansk jord til at true eller krænke sikkerheden i et andet land, som ikke huser medlemmer af disse grupper, og forhindre dem i at rekruttere, træne og rejse midler; advarer om, at manglende bekæmpelse af disse grupper vil føre til internationale sanktioner og isolering af Taleban;

27.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bevare og dele alle efterretninger, der er indhentet gennem deres militære og retshåndhævende tilstedeværelse i Afghanistan, med særlig vægt på de biometriske data, der er afgørende for at bistå medlemsstaterne og tredjelande med at identificere eventuelle hjemvendte udenlandske krigere; understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er vigtigt for at skabe forhold, der fremmer sikkerheden i Afghanistan; opfordrer indtrængende alle relevante partnere til at øge deres bestræbelser på at afvikle alle terrorfinansieringsnetværk; understreger, at den overhængende terrortrussel i Afghanistan som følge af Talebanovertagelsen skal behandles på en fremtrædende plads i EU's strategiske kompas, som vil skitsere de militære trusler, som EU står over for, og dets ambitioner i de kommende år; opfordrer indtrængende de europæiske efterretningstjenester til at øge udvekslingen af regelmæssigt ajourførte trusselsanalyser med henblik på at styrke udvekslingen af efterretninger og det institutionelle samarbejde;

28.  minder om, at produktion af og handel med opium er en væsentlig indtægtskilde for Taleban, hvis virkninger rækker langt ud over Afghanistans grænser; udtrykker bekymring over den overhængende risiko for, at ustabiliteten i landet vil øge den ulovlige narkotikahandel samt strømmen af våben, hvidvaskningen af penge og finansieringen af terrorisme;

29.  opfordrer til grundig registrering og sikkerhedskontrol af dem, der evakueres fra regionen, og til øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, USA og Europol for at forebygge eventuelle sikkerhedstrusler, der stammer fra terrorisme og organiseret kriminalitet;

30.  fordømmer de uoprettelige skader på de kultursteder, som Taleban og deres tilknyttede medlemmer har forvoldt, og er fortsat skeptisk med hensyn til, hvorvidt ustabiliteten vil føre til en stigning i international smuglervirksomhed og tyveri af kulturarv, der kan anvendes til at finansiere terrororganisationers øgede aktiviteter i regionen; opfordrer indtrængende til, at der foretages en digitalisering af afghanske kulturgenstande i Europa for at støtte afsløringen af smuglergods, og opfordrer indtrængende til, at der indføres et midlertidigt omfattende forbud mod import af kulturgenstande fra Afghanistan for at fratage Taleban og deres tilknyttede enheder muligheden for at drage fordel af smugling af kulturgods;

Yderligere forøgelse af den humanitære bistand

31.  roser det arbejde, der udføres af internationale organisationer samt lokale og internationale ikkestatslige organisationer (NGO'er), der leverer tjenesteydelser, bistand og nødhjælp til det afghanske folk på trods af sikkerhedsrisiciene; opfordrer Taleban til at garantere sikkerheden for lokale og internationale civilsamfundsorganisationer, NGO'er og humanitære organisationer, herunder deres kvindelige personale, som er afgørende for at kunne yde kritiske tjenesteydelser til afghanske kvinder og piger; understreger, at disse kvindelige humanitære hjælpearbejdere skal kunne arbejde frit og uden frygt for gengældelse;

32.  opfordrer til yderligere at intensivere den humanitære bistand og koordinere den med FN-agenturer og NGO'er, herunder gennem oprettelse af humanitære korridorer til levering af fødevarehjælp, vand, sanitet og medicin; glæder sig over Kommissionens beslutning om at øge den humanitære bistand til Afghanistan fra over 50 mio. EUR til mere end 200 mio. EUR; glæder sig over det internationale samfunds nylige tilsagn om 1 mia. EUR til det afghanske folkog opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for fortalerindsatsen for at sikre, at behovet for humanitær bistand opfyldes fuldt ud;

33.  gentager, at de umiddelbare behov hos afghanske kvinder og piger, navnlig dem, der er fordrevet, skal prioriteres i forbindelse med humanitær bistand; fremhæver, at det er afgørende at mindske sårbarheden over for kønsbaseret vold og sikre adgang til sundhedspleje og basale hygiejneartikler;

34.  insisterer på fortsat direkte EU-støtte til afghanske politikere og civilsamfundsaktivister, der er engageret i menneskerettigheder og grundlæggende værdier, og som i mange tilfælde nu er i eksil, så de fortsat kan arbejde på at bevare fremskridtene fra de sidste 20 år og fortsætte reformerne i Afghanistan;

35.  understreger, at EU's finansielle støtte via myndighederne er betinget af at bevare og bygge videre på de resultater, der er opnået i de seneste 20 år, navnlig kvinders og pigers rettigheder; insisterer på, at Taleban skal udvise respekt for og engagement i at sikre disse resultater, hvilket de endnu ikke har gjort; understreger, at EU bør sikre, at humanitær bistand til afghanske civile i nød kanaliseres gennem de relevante internationale organisationer og NGO'er, og bør insistere på, at Taleban skal garantere sikker og uhindret adgang til lokale og internationale NGO'er; understreger, at Taleban ikke må hindre levering og uddeling af humanitær bistand til alle, der har behov for det;

36.  opfordrer Kommissionen til at undersøge alle igangværende udviklingsprojekter i landet for at forsøge at vurdere, hvilke af dem der stadig kan fortsætte med lokale partnere eller NGO'er og internationale organisationer uden indblanding fra Talebanstyret, med deltagelse af kvinder, sikkerhedsgarantier for bistandsarbejdere og effektive sikkerhedsforanstaltninger mod korruption som betingelser;

EU er nødt til at udvikle en reaktion på en potentiel migrations- og flygtningekrise

37.  understreger afghanernes grundlæggende ret til at søge sikkerhed; opfordrer indtrængende til at tage alle fornødne skridt til at genoptage koordinerede evakueringer fra landet under ledelse af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), navnlig gennem etablering af sikre korridorer og permanent genåbning af Kabuls internationale lufthavn og Afghanistans landegrænser; opfordrer til specifik støtte til kvinder, piger og personer i fare, der ønsker at forlade landet, for at garantere sikre ruter;

38.  understreger, at den største andel af de afghanske flygtninge først og fremmest vil søge beskyttelse i nabolandene, og at EU derfor bør planlægge at yde yderligere støtte til Afghanistans nabolande, der huser flygtninge, helst via FN og dets agenturer samt internationale organisationer på stedet;

39.  minder om, at finansiel, logistisk og kapacitetsopbyggende støtte til modtagelse af afghanske flygtninge og migranter i nabolandene ikke er et alternativ til en fuldt udbygget europæisk asyl- og migrationspolitik; mener, at EU hurtigst muligt skal indgå og gennemføre sin nye pagt om asyl og migration for at kunne håndtere migrationsstrømmene på en mere effektiv og human måde;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en koordineret europæisk indsats for at føre en human asylpolitik, hvor EU bærer sit moralske ansvar for modtagelse og integration i fuld overensstemmelse med Genèvekonventionen fra 1951; glæder sig over det planlagte genbosættelsesforum i september; understreger, at EU's politik som en prioritet bør omfatte en udvidelse af genbosætningen for dem, der er mest udsatte og mest sårbare, samt yderligere supplerende veje såsom humanitære visa og et særligt visumprogram for afghanske kvinder, der søger beskyttelse fra Talebanstyret; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i lyset af den seneste udvikling at tage nuværende og nylige asylansøgninger, herunder afviste ansøgninger, op til fornyet vurdering; understreger, at der under ingen omstændigheder må foretages tvungne tilbagesendelser til Afghanistan;

41.  opfordrer Rådet til at anvende forhåndenværende værktøjer såsom direktivet om midlertidig beskyttelse(3) og civilbeskyttelsesmekanismen til at maksimere indsatsen i hele EU for at sikre bedre samordning mellem medlemsstaterne og øjeblikkelig adgang til beskyttelse; gentager sin opfordring til Kommissionen om at offentliggøre et lovgivningsforslag om humanitære visa og opfordrer til en ligelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne;

42.  opfordrer til øget samarbejde og støtte til tredjelande for at hjælpe dem med at bekæmpe kriminelle netværk, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel; opfordrer Europol til at fremlægge en risikoanalyse af kriminalitet og styrke samarbejdet med tredjelande i den bredere sammenhæng med udviklingen i Afghanistan;

43.  opfordrer Kommissionen til at afspejle denne beslutning i programmeringen af NDICI-instrumentet for et globalt Europa og udarbejdelsen af de relevante flerårige vejledende programmer;

Der er behov for mere samarbejde med landene i regionen omkring Afghanistan, samtidig med at de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincippet opretholdes

44.  anerkender, at den nuværende situation i Afghanistan ikke er befordrende for regional stabilitet; understreger, at Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan har skabt et tomrum, der fører til øget ustabilitet; understreger, at en større del af ansvaret for situationen i Afghanistan nu ligger hos nabolandene og de regionale magter, som er nødt til at forhindre enhver spredning af ustabilitet ud over landets grænser; bekræfter på ny behovet for, at EU styrker samarbejdet med de centralasiatiske lande i denne henseende, navnlig Usbekistan, som EU i øjeblikket forhandler om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med, samt Tadsjikistan; understreger, at dette samarbejde ikke bør undergrave EU's forsvar af grundlæggende værdier og retsstatsprincippet;

45.  udtrykker bekymring over sikkerheden for særligt udsatte afghanere og dem, der krydser landegrænser til nabolande, navnlig Pakistan; beklager det internationale samfunds manglende koordinering i denne henseende og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte alle mulige diplomatiske virkemidler og redskaber til at sikre adgang til landegrænser, sikker passage og adgang til diplomatiske faciliteter; understreger den afgørende koordinerende rolle, som EU-delegationerne i nabolandene spiller med hensyn til at yde praktisk støtte i denne henseende;

46.  minder om, at Pakistan i mange år har sørget for sikre tilflugtssteder for Talebanmedlemmer samt ydet bistand til deres væbnede styrker; pålægger EU-Udenrigstjenesten at meddele Pakistans ledelse, at den bærer ansvaret for sikkerhed og stabilitet i Afghanistan, og at den skal bruge sin indflydelse på Taleban til at nå disse mål, samt at overveje, om der er grund til straks at tage Pakistans berettigelse til GSP+-status og de fordele, der følger heraf, op til fornyet overvejelse i lyset af de aktuelle begivenheder;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde øjeblikkelig støtte til opbygning af asylkapacitet til Afghanistan og dets nabolande med bistand fra Den Europæiske Asylstøtteorganisation og humanitær bistand til de mest sårbare for at stabilisere regionen og forhindre en ny migrationskrise;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at øge støtten til Afghanistans nabolande, der huser et stort antal migranter og flygtninge, for at sikre, at mennesker med behov for beskyttelse får sikker modtagelse og tålelige levevilkår;

En advarsel til Den Europæiske Union – nødvendige reformer

49.  er klar over, at tilbagetrækningen af amerikanske og internationale styrker fra Afghanistan er et udtryk for en kollektiv fiasko for Vestens udenrigs- og sikkerhedspolitik og strategi med mulige langsigtede skadelige konsekvenser; mener, at det på kort sigt vil skade Vestens troværdighed, skabe en tillidskrise og kræve, at der drages seriøse erfaringer for fremtiden, navnlig når det drejer sig om at træffe afgørelse om arten af og mandatet for militære interventioner;

50.  udtrykker sin dybe frustration og bekymring over den manglende effektivitet, som USA, NATO, EU-Udenrigstjenesten og Den Europæiske Unions institutioner som helhed har fremvist over en periode på 20 år med hensyn til at opretholde og finansiere Ghani-regeringen, der i virkeligheden var korrupt og fremmed for befolkningen, samt væbnede styrker, der har vist sig at være ineffektive; udtrykker sin bekymring over, at vores kollektive fiasko i Afghanistan medfører en strategisk fordel for ikke-vestlige magter og nabolande, navnlig Pakistan såvel som Kina og i mindre grad Rusland – uden at de har ydet støtte af betydning til og været involveret i udviklingen af Afghanistan; minder om, at de afghanske myndigheder var involveret i politiske stridigheder og systemisk korruption og ikke var i stand til at overvinde svag regeringsførelse;

51.  understreger betydningen af god regeringsførelse, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption, som der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med i Afghanistan i forbindelse med terrorkrigen i landet; mener, at EU for at opnå en vellykket nationsopbygning og EU's internationale menneskerettighedsdagsorden er nødt til at følge en integreret tilgang til udenrigspolitik, humanitære politikker, udviklings-, menneskerettigheds-, sikkerheds-, ligestillings- og handelspolitik; opfordrer indtrængende Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til snarest muligt at udarbejde og forelægge Parlamentet en omfattende erfaringsbaseret strategi med hensyn til Afghanistan og de omkringliggende lande i regionen;

52.  mener, at denne krise viser, at der er behov for, at EU i væsentlig grad styrker sin kapacitet til at handle selvstændigt og dermed styrke EU's forsvarssamarbejde ved at opbygge en ægte europæisk forsvarsunion, som bør gå hånd i hånd med styrkelsen af NATO's europæiske søjle; mener, at EU skal investere i militær bevidsthed, overvågning og rekognoscering, efterretning og strategisk lufttransport; minder om, at de europæiske styrkers manglende evne til at sikre en international lufthavn som lufthavnen i Kabul uden amerikansk støtte er et slående eksempel på omfanget af den investering, der vil være behov for; glæder sig over de seneste overvejelser fra den højtstående repræsentant i denne henseende og gentager sin støtte til en grundlæggende og omfattende dialog mellem EU-institutionerne, EU's medlemsstater, de nationale parlamenter, europæiske partnere og civilsamfundet om vejen frem;

53.  mener, at EU's udenrigspolitiske spørgsmål bør afgøres ved en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal i henhold til EU-traktaterne;

54.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU's diplomatiske repræsentation i Centralasien, navnlig i Tadsjikistan, for at kunne modtage førstehåndsoplysninger om udviklingen på stedet; insisterer på, at situationen i Afghanistan, navnlig med hensyn til kvinder og piger, etniske, religiøse og andre sårbare grupper, fortsat vurderes og evalueres i de kommende uger og måneder;

55.  anerkender betydningen af et tæt samarbejde med USA med fokus på at tackle adskillige udfordringer og yde humanitær støtte til det afghanske folk, samtidig med at der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i Afghanistan; udtrykker sin påskønnelse af det amerikanske militær for deres støtte til evakueringen af Kabuls internationale lufthavn og udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til de soldater, der mistede livet i denne forbindelse;

56.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser i fuld overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder for bedre at kunne forberede sig på migrationsbevægelser fra regionen og uautoriseret indrejse i EU;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige udsending til Afghanistan, medlemsstaternes parlamenter og den amerikanske kongres.

(1) EUT L 67 af 14.3.2017, s. 3. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1). (3) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).