Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2133(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0260/2021

Indgivne tekster :

A9-0260/2021

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 16/09/2021 - 2
PV 16/09/2021 - 8
PV 16/09/2021 - 15
CRE 16/09/2021 - 2

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0396

Vedtagne tekster
PDF 175kWORD 59k
Torsdag den 16. september 2021 - Strasbourg
Styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU
P9_TA(2021)0396A9-0260/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU (2020/2133(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024, som blev fremlagt den 10. september 2019,

–  der henviser til opgavebeskrivelsen af 1. december 2019 fra Kommissionens formand til Věra Jourová, indstillet næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet(2),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 9, 10, 13, 14, 15, 16 og 17,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 223, stk. 2, artikel 245 og artikel 295,

–  der henviser til akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ("valgakten"), der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse af 20. september 1976, som ændret,

–  der henviser til udkastet til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2019 om EU-institutionernes etiske rammer,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 13/2019,

–  der henviser til sin afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2005/684/EF, Euratom)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forretningsorden, særlig artikel 2, 10 og 11, artikel 176, stk. 1, bilag I, artikel 1-3, artikel 4, stk. 6, artikel 5 og 6 samt bilag II,

–  der henviser til de årlige rapporter fra det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd,

–  der henviser til de årlige rapporter om anvendelsen af adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen, herunder udtalelser fra Det Uafhængige Etiske Udvalg,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands anbefalinger i den fælles undersøgelse af klagesagerne 194/2017/EA, 334/2017/EA og 543/2017/EA vedrørende Europa-Kommissionens håndtering af tidligere kommissærers og en tidligere kommissionsformands beskæftigelse efter udløbet af deres mandat og vedrørende Kommissionens "Etiske Udvalgs" rolle,

–  der henviser til henstillingerne fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) og forskellige NGO'er,

–  der henviser til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, særlig artikel 11, 11a, 12, 12a, 12b, 13, 15, 16, 17, 19, 21a, 22a, 22c, 24, 27 og 40,

–  der henviser til sagsområderne for Europa-Parlamentets Retsudvalg, jf. bilag VI til forretningsordenen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Retsudvalget, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0260/2021),

A.  der henviser til, at det i TEU fastslås, at "Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side"; der henviser til, at dette indebærer, at offentlige beslutninger træffes af hensyn til almenvellet;

B.  der henviser til, at traktaterne har fastlagt et system med kompetencefordeling mellem Unionens institutioner, som tildeler hver enkelt institution sin egen rolle i EU's institutionelle struktur og i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som institutionen har fået tildelt;

C.  der henviser til, at selv om hver EU-institution har ret til organisatorisk suverænitet, skal alle EU-institutioner opfylde de højeste standarder for uafhængighed og upartiskhed;

D.  der henviser til, at TEU og TEUF fastsætter en europæisk forvaltningsramme, som er baseret på delingen af beføjelser, og fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser for hver institution;

E.  der henviser til, at uafhængighed, gennemsigtighed og ansvarlighed blandt offentlige institutioner, deres folkevalgte repræsentanter, kommissærer og tjenestemænd har afgørende betydning for at øge den tillid blandt borgerne, der er nødvendig for at sikre de demokratiske institutioners legitime funktion;

F.  der henviser til, at de etiske standarder, der gælder for EU-institutionerne, i mange henseender er mere udviklede end dem, der gælder i de nationale institutioner, men at de ikke er blevet håndhævet på tilfredsstillende vis;

G.  der henviser til, at håndhævelsen af den etiske ramme kan forbedres;

H.  der henviser til, at borgernes tillid til offentlige institutioner og beslutningsprocesser er en grundpille i enhver demokratisk regeringsførelse og kræver forbilledlig adfærd, integritet, gennemsigtighed, ansvarlighed og de højeste standarder for etisk adfærd;

I.  der henviser til, at det for at sikre, at de demokratiske processer ikke udnyttes til varetagelse af private interesser, og at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, er afgørende, at der ikke er utilbørlig indflydelse fra interesserepræsentanter, f.eks. ved at der stilles betalte aktiviteter til rådighed for medlemmer af Europa-Parlamentet, ydes gaver eller rejseinvitationer, skabes forventninger om fremtidig beskæftigelse, når medlemmets mandatperiode er slut, eller en tjenestemand er udtrådt af tjenesten, og utilbørlig anvendelse af oplysninger eller kontakter;

J.  der henviser til, at manglerne i EU's nuværende etiske ramme i vid udstrækning skyldes, at den er baseret på en selvregulerende tilgang, manglende EU-strafferet og utilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at kontrollere oplysningerne; der henviser til, at enhver udvikling af EU's etiske ramme skal ske på et tydeligt retsgrundlag, samtidig med at den i traktaterne fastsatte magtfordeling respekteres; der henviser til, at oprettelsen af et uafhængigt etisk organ kan bidrage til at styrke tilliden til EU-institutionerne og deres demokratiske legitimitet;

K.  der henviser til, at der som følge heraf er forekommet tilfælde af problematisk adfærd; der henviser til, at alle tilfælde af uetisk adfærd og utilstrækkelig håndtering heraf fra EU-institutionernes side skader de europæiske borgeres tillid til EU-institutionerne og i alvorlig grad har bidraget til at skade Den Europæiske Unions omdømme;

L.  der henviser til, at navnlig det såkaldte svingdørsfænomen forekommer i stadig stigende grad; der henviser til, at mange kommissærer og en tredjedel af dem, som var medlemmer af Europa-Parlamentet i valgperioden 2014-2019, er blevet rekrutteret af organisationer, der er optaget i det europæiske åbenhedsregister; der henviser til, at dette medfører risiko for interessekonflikt med medlemsstaternes og EU-institutionernes legitime kompetenceområder, risiko for videregivelse eller misbrug af fortrolige oplysninger og risiko for, at tidligere ansatte eventuelt udnytter nære personlige kontakter og venskabsbånd til tidligere kolleger til at udøve lobbyvirksomhed;

M.  der henviser til, at de nuværende rammer for etiske standarder på EU-plan er skræddersyet til de enkelte EU-institutioners særlige karakteristika, hvilket fører til forskellige processer og håndhævelsesniveauer for den samme EU-personalevedtægt i de forskellige EU-institutioner, -agenturer og -organer, hvilket således skaber et komplekst system, som er vanskeligt at forstå for både EU-borgere og for dem, der skal overholde reglerne;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 13/2019 påpegede, at der er mange områder, hvor der er god grund til at have harmoniserede tilgange til håndtering af etiske spørgsmål i EU-institutionerne; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Revisionsret gentagne gange har advaret om væsentlige mangler i EU-institutionernes politikker for forebyggelse af interessekonflikter; der henviser til, at både Ombudsmanden og Revisionsretten specifikt gav udtryk for bekymring med hensyn til manglen på en fælles etisk EU-ramme med klare procedurer og indberetningskanaler; der henviser til, at dette problem navnlig vedrører det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet, som skal håndtere interessekonflikter på højt niveau, svingdørssituationer og gennemsigtighedsregler; der henviser til, at EU's etiske regler ikke er tilpasset OECD's retningslinjer for håndtering af interessekonflikter i den offentlige forvaltning;

O.  der henviser til, at eksemplet med "Haute Autorité pour la Transparence de la Vie Publique" i Frankrig viser, at et fælles og uafhængigt organ med ansvar for overvågningen, håndhævelsen og sanktioneringen af etiske regler, der finder anvendelse for offentlige organer, er et effektivt og virkningsfuldt redskab til at opnå en langsigtet reduktion af tilfælde med uetisk adfærd;

P.  der henviser til, at fordelingen af kompetencer mellem institutionerne er en grundlæggende garanti, som traktaten yder EU-borgere;

Q.  der henviser til, at Meroni-doktrinen, der er udviklet af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), giver mulighed for delegation af EU-institutionernes beføjelser til eksterne organer, herunder beføjelser, som endnu ikke udøves; der henviser til, at ifølge EU-Domstolen skal enhver uddelegering af beføjelser begrænses og kan alene omfatte klart definerede beføjelser, hvis anvendelse i sin helhed skal være genstand for de delegerende institutioners tilsyn, og kan ikke omfatte skønsbeføjelser i tilknytning til eventuelle politiske afgørelser med henblik på ikke at bringe fordelingen af kompetencerne mellem institutionerne i fare;

R.  der henviser til, at institutionerne som følge af princippet om kompetencetildeling ikke ved en interinstitutionel aftale kan delegere beføjelser, som de ikke selv er i besiddelse af, f.eks. når de pågældende beføjelser ved traktaterne er tildelt Revisionsretten eller er forblevet hos medlemsstaterne;

S.  der henviser til, at medlemmerne af Retsudvalget i forbindelse med undersøgelsen af potentielle interessekonflikter hos de indstillede kommissærer i 2019 fremhævede betydelige begrænsninger i den nuværende procedure; der henviser til, at disse begrænsninger omfatter, at der kun er adgang til et begrænset udvalg af oplysninger, manglende tid til at gennemføre undersøgelsen, manglende undersøgelsesbeføjelser og manglende ekspertbistand; der henviser til, at artikel 17, stk. 3, i TEU fastslår, at Kommissionens medlemmer skal vælges "blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig";

T.  der henviser til, at det er nødvendigt at videreudvikle de eksisterende strenge etiske rammer for kommissærer for at lukke de eksisterende huller i lovgivningen, såsom at der ikke findes en statut for kommissærer; understreger, at denne proces er tæt forbundet med parlamentarisk kontrol og tilsyn, og er af den opfattelse, at en statut for kommissærer skal udarbejdes i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag;

U.  der henviser til, at alle spidskandidater ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 gav deres støtte til oprettelsen af et uafhængigt etisk organ, der er fælles for alle EU-institutioner; der henviser til, at Kommissionens formand støttede det i sine politiske retningslinjer;

V.  der henviser til, at parlamentsmedlemmernes mandatfrihed er til gavn for de borgere, som de repræsenterer;

W.  der henviser til, at en af Parlamentets primære funktioner i henhold til TEU er at udøve politisk kontrol;

X.  der henviser til, at ansatte i institutionerne er omfattet af EU's vedtægt for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union;

1.  mener, at et enkelt uafhængigt etisk organ i EU bedre vil kunne sikre en konsekvent og fuldstændig gennemførelse af etiske standarder på tværs af EU-institutionerne, således at det garanteres, at offentlige beslutninger træffes af hensyn til almenvellet, og at borgerne har tillid til EU-institutionerne; foreslår, at der indgås en interinstitutionel aftale (IIA) på basis af artikel 295 i TEUF om oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU for Parlamentet og Kommissionen, som er åbent for deltagelse af alle EU-institutioner, -agenturer og -organer, og at dette organ også stiller uddannelse og aktiv vejledning til rådighed for de deltagende institutioner, agenturer og organer;

Principper

2.  mener, at bestemmelserne i denne IIA skal overholde følgende bestemmelser og principper:

   a) princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som sikrer den produktive og effektive forvaltning af Unionens ressourcer
   b) principperne om kompetencetildeling og deling af beføjelser
   c) erhvervsfriheden og retten til at arbejde, jf. artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
   d) retsstatsprincippet og grundlæggende europæiske principper såsom uskyldsformodningen, retten til at blive hørt, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet
   e) statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og navnlig mandatfriheden, der er fastsat i artikel 2 heri
   f) ingen overlapning eller indblanding i arbejdet i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Revisionsret eller EU-Domstolen
   g) Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse som fastsat i artikel 226 i TEUF;

3.  mener, at organet inden for rammerne af sine opgaver, herunder med hensyn til overvågning og efterforskning, bør basere sig på institutionernes eksisterende beføjelser til at anmode deres medlemmer om oplysninger eller på de nationale myndigheders samtykke til at udveksle oplysninger; understreger, at Parlamentets formand, Kommissionens kollegium eller en deltagende institutions respektive myndighed fortsat vil have den endelige beslutningsbeføjelse indtil en eventuel revision af reglerne;

4.  mener, at den procedure, der følges af det uafhængige etiske organ i EU, bør sikre et passende niveau af gennemsigtighed og samtidig beskytte de proceduremæssige garantier som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at IIA'en bør omfatte procedureregler og en passende databeskyttelsesprotokol, der henviser til gældende EU-ret for principper i de eksisterende etiske organer i EU samt til EU's fælles værdier (artikel 2 i TEU), den berørte persons ret til at blive hørt og til at anke, forpligtelsen til at samarbejde og offentliggørelseskrav;

Anvendelsesområde og mandat

5.  mener, at det nye etiske organ i EU bør delegeres en liste over aftalte opgaver med henblik på at foreslå og rådgive om etiske regler for kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet og ansatte i de deltagende institutioner før, under og i nogle tilfælde efter deres mandatperiode eller tjeneste i overensstemmelse med de gældende regler, herunder:

   a) statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (artikel 2 og 3)
   b) Parlamentets forretningsorden (artikel 2, artikel 10, stk. 5, 6 og 7, artikel 11, artikel 176, stk. 1, bilag I, artikel 1-8, og bilag II)
   c) Kommissionens forretningsorden (artikel 9), Kommissionens adfærdskodeks (artikel 2 til 13 samt bilag II) og dens afgørelse af 25. november 2014 om offentliggørelse af oplysninger om møder mellem medlemmer af Kommissionen og organisationer eller selvstændige og den tilsvarende afgørelse vedrørende generaldirektører i Kommissionen
   d) personalevedtægtens artikel 11, 11a, 12, 12a, 12b, 13, 15, 16, 17, 19, 21a, 22, 22a, 22c, 24, 26, 27, 40, 43, 86, 90, 91a og bilag IX, som finder tilsvarende anvendelse for alle ansatte, der arbejder i agenturerne, såfremt de har underskrevet IIA'en
   e) den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister;

6.  mener, at medlemmerne og de ansatte i de deltagende institutioner bør være omfattet af aftalen før, under og efter mandat- eller tjenesteperioden i overensstemmelse med de gældende regler; mener, at dette bør gælde for medlemmer af Europa-Parlamentet, kommissærer og alle EU-ansatte, der er omfattet af personalevedtægten;

7.  minder om, at når det drejer sig om enkeltpersoner, der er omfattet af personalevedtægten, kan kompetencen delegeres til det uafhængige etiske organ i EU ved at anvende bemyndigelsesklausulerne i artikel 2, stk. 2, og/eller artikel 9, stk. 1, og vil i så fald omfatte overvågningen og håndhævelsen af de etiske forpligtelser, samtidig med at andre professionelle forpligtelser fortsat vil blive håndhævet af ansættelsesmyndighederne;

8.  insisterer på, at IIA'en bør være åben for deltagelse af alle EU-institutioner og -organer; og påpeger, at medlovgiverne kan beslutte at forpligte agenturerne gennem deres oprettelsesforordninger; mener, at IIA'en bør give det etiske organ mulighed for at udveksle oplysninger med nationale myndigheder, hvor det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver, og samtidig behandle sådanne oplysninger med samme fortrolighed som den myndighed, de kommer fra, f.eks. skatteoplysninger, tingbøger og data, som de nationale etiske organer ligger inde med, og for at udforske bedste praksis og peerevalueringer; mener, at det uafhængige etiske organ, uden at dette berører de generelle principper i stk. 2, og hvor det er relevant for udførelsen af organets opgaver, bør have mulighed for at indgå i samarbejde og informationsudveksling med relevante EU-organer såsom OLAF, EPPO, Ombudsmanden og Den Europæiske Revisionsret inden for deres respektive mandater;

Kompetencer og beføjelser

9.  mener, uden at det berører den balance mellem institutionerne, der er fastsat i traktaterne, at alle deltagende institutioner inden for rammerne af deres respektive processuelle autonomi bør tildele det etiske organ i EU dels en forebyggende rolle via bevidstgørelse og etisk vejledning dels en overholdelses- og rådgivningsrolle med mulighed for at fremsætte henstillinger om etiske spørgsmål, herunder interessekonflikter; mener, at beslutningsbeføjelserne bør forblive inden for den pågældende institution, indtil det etiske organ i EU tildeles beslutningsbeføjelser på et passende retsgrundlag; minder om, at opgaverne for det etiske organ i EU vil være begrænset til den aftalte liste over opgaver, som de deltagende institutioner har uddelegeret, og derfor ikke vil berøre og vil være i fuld overensstemmelse med OLAF's, EPPO's og de nationale jurisdiktioners beføjelser i relation til enhver overtrædelse af love, der henhører under deres kompetencer; understreger, at Parlamentet med henblik på at overvåge integriteten regelmæssigt bør bestille undersøgelser, der definerer integritet med et sæt veldefinerede mål og resultatindikatorer, og rapportere om de fremskridt, der er gjort;

10.  mener, at denne overvågningskapacitet blandt andre aspekter bør omfatte muligheden for at kontrollere rigtigheden af den erklæring om økonomiske interesser, som bør forelægges af omfattede personer direkte til det etiske organ i EU, og tillige til Parlamentet, når der er tale om indstillede kommissærer, for at sikre, at de når frem på den hurtigst mulige måde til alle, der er ansvarlige for demokratisk og/eller offentlig kontrol som fastsat i de gældende regler, håndtering af interessekonflikter, regler vedrørende lobbyvirksomhed, kontrol af gennemsigtighedsforpligtelser, herunder i den lovgivningsmæssige procedure, og efterprøvelse af overholdelsen af reglerne vedrørende svingdørssituationer og mere generelt efterprøvelse af overholdelsen af alle bestemmelser i adfærdskodekser og gældende regler om gennemsigtighed, etik og integritet;

11.  bemærker, at forskellige lovgivningsmæssige og andre bestemmelser i EU-institutionerne til forebyggelse af interessekonflikter indeholder forskellige definitioner af begrebet "interessekonflikt"; bemærker, at en definition er af kontekstafhængig og skiftende karakter, og at fuld gennemsigtighed ikke nødvendigvis giver nogen garanti for, at der ikke er nogen interessekonflikter, eller for at offentlighedens tillid vil blive vundet eller øget; bemærker, at håndhævelsen af etiske regler og offentlig ansvarlighed for interessekonflikter er en forudsætning for borgernes tillid til offentlige institutioner;

12.  minder om, at det er vigtigt at sondre mellem en interessekonflikt, som opstår under udøvelsen af en funktion, og en interessekonflikt, som opstår efter, og mellem handlinger, der er tilladte, såfremt de erklæres, og handlinger, som under ingen omstændigheder er tilladte;

13.  påpeger, at Europa-Parlamentet har nedsat det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd som det organ, der har til ansvar at vejlede medlemmerne med hensyn til fortolkningen og gennemførelsen af adfærdskodeksen; bemærker desuden, at det rådgivende udvalg også vurderer påståede overtrædelser af adfærdskodeksen og rådgiver formanden om de mulige foranstaltninger, der bør træffes; mener, at Europa-Parlamentet bør foregå med et godt eksempel for så vidt angår etiske regler og håndhævelsen af disse;

14.  er af den opfattelse, at det etiske organ i EU også kan tillægges beføjelser vedrørende forpligtelserne i henhold til åbenhedsregistret og bør sikre en bedre beskyttelse af whistleblowere og bedre forvaltning af interessekonflikter i sager vedrørende korruption og svig;

15.  mener, at det etiske organ i EU bør få til opgave at udvikle en offentlig EU-portal med relevante oplysninger om etiske regler, rapporter om bedste praksis, undersøgelser og statistikker samt en database, som indeholder erklæringerne om økonomisk interesse fra alle de deltagende institutioner;

16.  insisterer på, at det uafhængige etiske organ i EU bør have ret til at indlede en undersøgelse på eget initiativ og gennemføre undersøgelser ved gennemgang af bilag og ved kontrol på stedet på grundlag af de oplysninger, det har indsamlet, eller som det har modtaget fra tredjeparter, f.eks. journalister, NGO'er, whistleblowere, civilsamfundet eller Den Europæiske Ombudsmand; insisterer på, at enhver tredjemand, som i god tro forelægger en sag for det uafhængige etiske organ, skal beskyttes, og vedkommendes identitet skal forblive anonym; mener, at når organet indleder en undersøgelse på eget initiativ, skal det ved en fortrolig meddelelse underrette den pågældende person og den myndighed, der er ansvarlig for at anvende sanktioner i de respektive institutioner; mener, at den ansvarlige myndighed i denne institution, dette agentur eller organ i et sådant tilfælde kan kræve, at organet giver en forklaring;

17.  understreger, at en anmodning om skattedokumenter og bankoplysninger er et indgreb i privatretten, hvorfor den skal være baseret på alvorlige anklager, som falder ind under OLAF's kompetence;

18.  understreger behovet for et organ til beskyttelse af whistleblowere, herunder særligt EU-tjenestemænd, således at de kan give udtryk for deres bekymringer vedrørende eventuelle overtrædelser af gældende regler uden at skulle frygte repressalier; foreslår i denne sammenhæng, at organet bør overvåge de interne og fortrolige klagemekanismer under vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte; minder om, at kun et sikkert og beskyttet arbejdsmiljø vil gøre det muligt for tjenestemænd at give udtryk for deres bekymringer og dermed bidrage til, at det uafhængige etiske organ kan udføre sit arbejde effektivt;

19.  mener, at organet for at opnå fuld effektivitet bør sammenlægge funktionerne for de eksisterende organer med ansvar for etik; mener, at organet bør rådgive medlemmer af Europa-Parlamentet eller kommissærer, når de anmoder om vejledning om etiske spørgsmål; mener, at organet bør udstede anbefalinger om sanktioner til ansættelsesmyndigheden i forbindelse med håndteringen af de ansattes etiske forpligtelser, og at organet i forhold til medlemmer af Europa-Parlamentet eller kommissærer bør udstede anbefalinger til de ansvarlige myndigheder i de respektive deltagende institutioner; anbefaler, at det etiske organ udsteder anbefalinger, der kan tjene som præcedens i identiske eller lignende sager; mener, at dette vil sikre effektivitet, konsekvens og forudsigelig og væsentligt reducere arbejdsbyrden, navnlig for så vidt angår personalespørgsmål i tilfælde af mange lignende sager;

20.  mener, at det etiske organ i EU bør fremme integritet og tildeles rådgivningsopgaver med henblik på at yde pålidelig og troværdig rådgivning til enhver person og/eller institution, der er omfattet af dets anvendelsesområde, og som ønsker at anmode om en fortolkning af en etisk standard i relation til passende adfærd i en konkret sag; mener, at rådgivning bør være bindende for det uafhængige etiske organ i EU i dets holdning til samme emne med henblik på at sikre konsekvent anvendelse af de etiske standarder og forudsigelighed;

21.  minder om, at Retsudvalgets bekræftelse af, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter, er en væsentlig forudsætning for udnævnelsen af indstillede kommissærer, og at Retsudvalget har klare beføjelser til at afvise indstillede kommissærer, hvis der er konstateret en interessekonflikt;

22.  minder om, at Europa-Parlamentet kan udtrykke mistillid til et medlem af Kommissionen, hvorefter Kommissionens formand enten skal kræve, at det pågældende medlem træder tilbage, eller under den følgende mødeperiode give Parlamentet sin begrundelse for at nægte dette i overensstemmelse med punkt 5 i den interinstitutionelle aftale af 20. november 2010;

23.  er af den opfattelse, at undersøgelsen af de indstillede kommissærers erklæringer med henblik på at konkludere, om der foreligger en interessekonflikt, er af grundlæggende institutionel og demokratisk betydning og bør foretages med den størst mulige grad af opmærksomhed, engagement og ansvarsfølelse på grundlag af en fuldkommen objektiv, demokratisk og uafhængig fortolkning; mener, at reglerne for undersøgelse af potentielle interessekonflikter også bør finde anvendelse på erklæringen fra den valgte formand for Kommissionen;

24.  understreger, at afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en interessekonflikt hos indstillede kommissærer, forud for høringerne fortsat vil være en demokratisk og institutionel kompetence for Parlamentets Retsudvalg; understreger i denne forbindelse, at det fremtidige uafhængige etiske organ i EU bør tildeles passende undersøgelsesbeføjelser samt beføjelse til at anmode om og få adgang til administrative dokumenter, således at det kan foretage velbegrundede og veldokumenterede vurderinger; understreger nødvendigheden af at sikre fuld overholdelse af reglerne om fortrolighed, beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, når konsekvenserne af en interessekonflikt undersøges; mener, at Retsudvalget skal have mere tid til rådighed, og at Retsudvalget, idet det fuldt ud bevarer sin kompetence på området, bør træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en interessekonflikt med hensyn til en indstillet kommissær, efter at have modtaget ikke-bindende, præcise og motiverede anbefalinger fra det uafhængige etiske organ i EU, hvilket ville styrke dets indsats; mener, at Retsudvalget i sidste instans bør afholde en drøftelse om anbefalingerne fra det uafhængige etiske organ i EU; mener, at anbefalingerne bør offentliggøres sammen med de indstillede kommissærers erklæringer om økonomiske interesser; mener, at undersøgelsen af interessekonflikter – ud over den granskning af de indstillede kommissærers erklæringer, som Retsudvalget foretager – generelt bør foretages før, under og efter varetagelsen af et offentligt embede eller en offentlig ansættelse, hvilket bør gælde for alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer; mener endvidere, at det bør udstyres med tilstrækkelige ressourcer, redskaber og færdigheder til at krydstjekke og lokalisere de nødvendige oplysninger og til at anmode om supplerende oplysninger, hvis det er nødvendigt;

Sammensætning

25.  mener, at det etiske organ bør bestå af ni medlemmer, tre udvalgt af Kommissionen, tre valgt af Parlamentet og tre udpeget ifølge på forhånd fastlagte regler blandt tidligere dommere ved EU-Domstolen, Revisionsretten og tidligere europæiske ombudsmænd; mener, at der i forbindelse med personalespørgsmål bør medtages personalerepræsentanter fra den pågældende persons institution; påpeger, at bilag II til personalevedtægten bør ændres i overensstemmelse hermed;

26.  mener, at dets medlemmer skal være uafhængige, udvælges på grundlag af deres kompetence, erfaring og faglige kvaliteter samt deres personlige integritet, kunne dokumentere en ulastelig etisk adfærd og fremlægge en erklæring om, at der ikke foreligger interessekonflikter; er af den opfattelse, at sammensætningen af organet bør have en jævn kønsfordeling; understreger, at alle medlemmer skal være uafhængige ved udførelsen af deres opgaver; mener, at medlemmerne bør vælges for en seksårig periode, og at en tredjedel af medlemmerne skal fornyes hvert andet år;

27.  opfordrer til, at en etikansvarlig påtager sig efterprøvelsen af kandidaternes erklæringer; er af den opfattelse, at medlemmerne bør arbejde i en ånd præget af samarbejde og konsekvens i forbindelse med udarbejdelsen af deres analyser og anbefalinger; opfordrer til, at der sikres balance mellem kønnene i sammensætningen af organet;

28.  mener, at sammensætningen af det etiske organ bør ledsages af en ramme for udøvelsen af mandatet samt en procedure for at bringe mandatet til ophør;

29.  foreslår med henblik på at sikre bred støtte, at Parlamentet vælger medlemmerne af organet med støtte fra et stort flertal, eventuelt svarende til proceduren for medlemmer af Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde eller afgørelser vedrørende Sakharovprisen;

30.  foreslår, at hver institution vælger disse medlemmer navnlig blandt tidligere dommere ved EU-Domstolen, tidligere formænd for OLAF og Revisionsretten, tidligere eller nuværende medlemmer af medlemsstaternes øverste domstole, tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, tidligere ansatte i de deltagende institutioner og organer, tidligere europæiske ombudsmænd og medlemmer af de etiske myndigheder i medlemsstaterne; foreslår endvidere, at organet vælger en formand og to næstformænd blandt sine medlemmer; understreger, at dette ikke berører personalets ret til selv at organisere deres repræsentanter, når der er tale om personalespørgsmål;

31.  understreger behovet for at sikre mangfoldighed i medlemmernes baggrund og uafhængig ekspertise; foreslår at begrænse deltagelsen af tidligere parlamentsmedlemmer og kommissærer til en tredjedel af organets sammensætning;

32.  anbefaler, at kollegiet bistås af et sekretariat med menneskelige, materielle og finansielle ressourcer, der står i et rimeligt forhold til dets mandat og opgaver, herunder en etikansvarlig, der er ansvarlig for uddannelse i etik og tilbyder rådgivning i det uafhængige etiske organ i EU; mener, at samlingen af de budgetter og ansatte, der på nuværende tidspunkt er allokeret til de forskellige etiske organer i EU, i forbindelse med sammenlægningen heraf, vil forbedre effektiviteten af ressourceanvendelsen og muligvis vil reducere omkostningerne;

Procedurer

33.  mener, at oprettelsen af et etisk organ i EU bør bidrage til at opbygge en institutionel kultur, der grundlæggende er baseret på forebyggelse, støtte og gennemsigtighed; foreslår med henblik herpå en totrinstilgang, hvor det etiske organ i EU, i tilfælde af at det bliver opmærksom på en overtrædelse eller en mulig overtrædelse af etiske regler, først anbefaler foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør inden for en tidsfrist; mener, at dette første forebyggende skridt bør sikre fortrolighed og hemmeligholdelse og den enkeltes ret til at blive hørt og til at afvise beskyldningerne; foreslår, at det etiske organ i EU, hvis den pågældende person nægter at træffe passende foranstaltninger, og overtrædelsen fortsætter, bør fremsætte en begrundet anbefaling om sanktionsforanstaltninger og sende alle relevante oplysninger om sagen til den kompetente myndighed, som beslutter, hvordan anbefalingen skal følges op inden for 20 arbejdsdage;

34.  mener, at den begrundede anbefaling fra det uafhængige etiske organ ved udløbet af denne periode, uden at dette berører den generelle forordning om databeskyttelse og personlige rettigheder, bør offentliggøres sammen med afgørelsen fra den kompetente myndighed, som bør give en forklaring, hvis anbefalingerne ikke følges fuldt ud; mener som en første foranstaltning, at offentliggørelse eller videregivelse af anbefalinger og afgørelser i sig selv kan udgøre en sanktion; fremhæver, at et sådant organ ikke kan træde i stedet for EU-Domstolen; foreslår, at den kompetente myndighed i særlige tilfælde, hvor den behørigt begrunder, at der er behov for mere tid til at undersøge sagen, kan anmode det etiske organ om at forlænge sin frist til at træffe en afgørelse med op til 20 arbejdsdage; mener, at denne totrinstilgang bør finde anvendelse, når den pågældende person havde rimelig grund til at antage, at oplysningerne var korrekte, på det tidspunkt hvor de blev afgivet, og anbefaler, at forsætlige overtrædelser, grov uagtsomhed, hemmeligholdelse af beviser, manglende overholdelse eller manglende samarbejde bør betragtes som skærpende omstændigheder med hensyn til anbefalinger af sanktioner, selv når selve overtrædelsen er ophørt;

35.  opfordrer til tydelige bestemmelser, som giver den pågældende person ret til at klage over enhver af de afgørelser, som formanden træffer, med fuld respekt for de grundlæggende retsstatsprincipper;

36.  mener, at det etiske organ i EU som hovedregel bør træffe afgørelse ved simpelt flertal blandt sine medlemmer;

37.  insisterer på, at de i traktaterne fastlagte procedurer skal finde anvendelse såsom Revisionsrettens overdragelse af undersøgelser til OLAF og til EU-Domstolen;

Almindelige bestemmelser

38.  mener, at det etiske organ i EU bør gennemføre undersøgelser og udarbejde årlige statistikker om erklæringer om økonomiske interesser, svingdørssituationer og andre relevante oplysninger og bør offentliggøre en årlig rapport med oplysninger om udførelsen af dets opgaver og, hvor det er relevant, anbefalinger til forbedring af etiske standarder, som skal forelægges Parlamentet; anbefaler, at den årlige rapport omfatter antallet af undersøgte sager, hvilke institutioner de enkelte personer kom fra, typen af de pågældende overtrædelser, procedurernes varighed, tidsangivelse for overtrædelsens ophør, forholdsmæssigheden af de trufne sanktioner samt de fremsatte anbefalinger;

39.  er af den opfattelse, at IIA'en bør inkludere en revisionsklausul, der sikrer, at de deltagende institutioner senest to år efter indførelsen heraf kan vedtage en vurdering af dens aktiviteter, herunder en analyse af reglernes og procedurernes funktionsmåde samt de erfaringer, der er erhvervet i forbindelse med anvendelse heraf; understreger navnlig, at denne revisionsklausul bør fokusere på vurderingen af effektiviteten af gennemførelsen af mandatet for det etiske organ i EU, og at Parlamentets vurdering bør tage hensyn til input fra det etiske organ selv;

40.  mener, at det nye etiske organ i EU bør have kompetence til at bidrage i form af forslag til udviklingen og den regelmæssige ajourføring af en fælles etisk ramme for EU-institutionerne, herunder fælles regler og en fælles model for erklæringer om økonomiske interesser i et maskinlæsbart format, samt et forslag til at ændre organets kompetencer og til at fremlægge det for Europa-Parlamentet; mener, at alle institutioners, agenturers og organers etiske standarder bør harmoniseres så hurtigt som muligt; mener, at der skal udarbejdes en statut for kommissærer efter den almindelige lovgivningsprocedure;

41.  foreslår, at det uafhængige etiske organ udarbejder en fælles definition af begrebet interessekonflikt for EU-institutionerne baseret på de højeste standarder; understreger, at mange medlemsstater har strenge regler; noterer sig OECD's definition af interessekonflikt: en situation, hvor en person eller et selskab (enten privat eller offentligt) på en eller anden måde kan udnytte sin egen stilling eller sit officielle mandat til sin egen eller selskabets fordel;

42.  opfordrer til fuld gennemsigtighed med hensyn til alle møder med private aktører og deres repræsentanter, som det etiske organ afholder og er involveret i, herunder både for udbyttegivende organisationer og nonprofitorganisationer;

43.  insisterer på, at anbefalingerne fra det etiske organ i EU, uden at dette berører Parlamentets kompetencer, jf. punkt 24, bør være behørigt begrundede, veldokumenterede og tilgængelige for det pågældende medlem eller den pågældende ansatte og den pågældende institution; mener, at de deltagende institutioner bør forpligte sig til at samarbejde fuldt ud i alle de procedurer, som henhører under anvendelsesområdet for den indgåede IIA, og navnlig til at give det uafhængige etiske organ i EU alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne udføre passende kontrol af de etiske regler; påpeger, at det etiske organs aktiviteter vil kunne være genstand for eventuelle klager til EU's Ombudsmand, og at de deltagende institutioners afgørelser baseret på anbefalingerne fortsat vil kunne prøves ved EU-Domstolen;

44.  mener, at forbedringen af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed samt de højeste standarder for etisk adfærd i EU-institutionerne og EU's beslutningsprocesser bør være blandt de emner, der drøftes inden for rammen af konferencen om Europas fremtid; understreger, at dette giver EU-borgerne mulighed for at drøfte en revision af traktaterne, og at dette vil sikre et klart retsgrundlag for at indføre et sådant uafhængigt etisk organ i EU for alle institutioner gennem den almindelige lovgivningsprocedure;

45.  opfordrer det uafhængige etiske organ til at gå foran med et godt eksempel, for så vidt angår gennemsigtighed, ved at offentliggøre alle anbefalinger, årsrapporter, afgørelser og udgifter i et maskinlæsbart åbent dataformat, der er tilgængeligt for alle borgere, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler; anbefaler på det kraftigste, at al software, der udvikles med henblik på at opretholde de etiske standarder i EU's offentlige forvaltning, bør stilles til rådighed under en gratis open source-softwarelicens og bør deles med enhver institution i Europa, der ønsker at anvende den; opfordrer til et tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i denne henseende;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at straffesager vedrørende brud på integritetsreglerne, navnlig dem, der involverer medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale politikere, der spiller en rolle i EU's politikudformning, behandles effektivt og uden unødig forsinkelse;

47.  beklager med bekymring, at man ikke har gjort sig overvejelser med hensyn til forebyggelses- og håndhævelsesforanstaltninger med henblik på at undgå interessekonflikter i Kommissionens procedure for offentlige udbud;

48.  bemærker, at anvendelsen af de eksisterende regler på kommissærer, medlemmer af Europa-Parlamentet og EU-tjenestemænd har vist for mange svagheder; minder om, at det fremgår af en rapport fra Transparency International EU, at over 50 % af de tidligere kommissærer og 30 % af de tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, som havde forladt politik, i begyndelsen af 2017 arbejdede for organisationer, der var registreret i EU's åbenhedsregister; understreger navnlig, for så vidt angår valgte medlemmer, nødvendigheden af gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med personlige og finansielle forpligtelser; understreger, at gennemsigtigheds- og integritetsspørgsmål på EU-plan og på nationalt plan i høj grad er indbyrdes forbundne; støtter derfor det arbejde, der udføres af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco), og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre dens henstillinger, navnlig dem, der vedrører opstilling af en streng adfærdskodeks for nationale politikere og indførelse af regler for beskæftigelse efter udtræden af offentlig tjeneste;

49.  opfordrer til en styrkelse af de eksisterende lovgivnings- og håndhævelsesrammer for interessekonflikter både før ansættelse i og efter udtræden af offentlig tjeneste med henblik på at fastlægge passende, klare, bindende og forholdsmæssige grænser mellem den offentlige sektor og den private sektor og nonprofitsektoren og dermed gøre EU's beslutningsproces mere troværdig i den brede offentligheds øjne;

50.  fremhæver, at interessekonfliktsituationer, der vedrører perioden efter udtræden af offentlig tjeneste eller "svingdørssager", er et tilbagevendende problem af systematisk art, som er fælles for institutioner, organer, kontorer og agenturer i hele EU; anbefaler, at alle EU-institutioner vedtager harmoniserede og tilstrækkeligt lange karensperioder, og til skærpet håndhævelse af disse; mener, at interessekonfliktsituationer kan bringe EU-institutionernes og -agenturernes integritet i fare og derved skade borgernes tillid til dem; understreger behovet for at harmonisere og styrke den relevante EU-lovgivning og de relevante adfærdskodekser, bl.a. med henblik på at kræve fuld gennemsigtighed omkring stillinger eller projekter, som højtstående EU-tjenestemænd bestrider eller deltager i efter deres udtræden af offentlig tjeneste, og omkring enhver bibeskæftigelse, som medlemmer af Europa-Parlamentet har; er af den opfattelse, at reglerne om forebyggelse af interessekonflikter efter at have beklædt et offentligt embede eller været offentligt ansat bør finde anvendelse inden for en rimelig tidsramme, samtidig med at reglerne om passende kompensation overholdes; understreger behovet for at lære af bedste praksis i medlemsstater, hvor der allerede findes nationale etiske myndigheder med relevant ekspertise; understreger, at der findes forskellige nationale praksis med hensyn til håndhævelsen af etiske standarder; bemærker, at valgte repræsentanter i nogle medlemsstater er forpligtet til at afstå fra at stemme i sager, hvor de har en personlig interesse, og anmoder derfor MEP'erne om at afstå fra at være ordførere i lignende tilfælde; minder i denne forbindelse om bestemmelserne i artikel 2 og 3 i adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter;

51.  understreger, at Den Europæiske Ombudsmand har behandlet klager vedrørende interessekonflikter i mangel af en særlig mekanisme til denne opgave ud over sine andre opgaver og uden at have de nødvendige midler og beføjelser til at håndhæve sine afgørelser;

52.  understreger, at et uafhængigt etisk organ i EU ikke i sig selv vil være tilstrækkeligt til at adressere situationer med interessekonflikter i EU-institutionerne og -agenturerne på effektiv vis; mener, at gennemgangen af EU's regler om etik og integritet kunne omfatte foranstaltninger såsom en forlængelse af indberetnings- og karensperioderne for højtstående tjenestemænd på et forholdsmæssigt grundlag og efter en konkret og individuel vurdering, samtidig med at der sikres ligebehandling i overensstemmelse med artikel 15 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, en styrkelse af direktiv 2014/24/EU(4) om offentlige udbud, obligatorisk afhændelse af interesser i virksomheder, der er underlagt myndigheden i den institution, som en tjenestemand er nyudnævnt i, eller som har forbindelser til denne institution, et obligatorisk forbud mod deltagelse i behandling af spørgsmål, der vedrører en tidligere arbejdsgiver i den private sektor, eller forbud mod, at kommissærer og højtstående tjenestemænd i EU-institutionerne og -agenturerne ejer individuelle aktier i embedsperioden; gentager sin opfordring til Kommissionen om at overveje at foreslå en gennemgang af den relevante retlige ramme;

53.  er af den opfattelse, at længere karensperioder for højtstående tjenestemænd, der forlader et agentur eller en institution, er berettigede retlige foranstaltninger med henblik på at beskytte offentlighedens interesser og offentlige organers integritet, hvis de er baseret på en objektiv procedure med klare kriterier;

54.  udtrykker bekymring over udnævnelsesprocedurerne for højtstående EU-tjenestemænd, håndteringen af interessekonflikter blandt kommissærer og brud på adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Parlamentet og over kontrollen med gennemsigtighedsforpligtigelser og efterprøvelsen af overholdelsen af svingdørsreglerne;

55.  mener, at EU-institutionerne bør anvende de højest mulige etiske standarder for at forhindre tilfælde af svingdørssituationer og interessekonflikter, bl.a. med hensyn til udnævnelser til ledende stillinger i EU's institutioner og agenturer;

56.  mener, at procedurerne for udvælgelse af kandidater til ledende stillinger bør ske på grundlag af fuldstændigt objektive kriterier og være fuldstændigt gennemsigtige for offentligheden; fremhæver, at der bør fastlægges en ramme for spørgsmål og indsigelser sammen med åbne opfølgningsprocedurer og beføjelse til at omstøde afgørelser, som har vist sig at være utilstrækkelige, hvad angår gennemsigtighed og integritet; understreger, at procedurerne regelmæssigt bør evalueres med henblik på at overvåge, hvor effektive de er, og foretage forbedringer, hvor det er nødvendigt;

57.  understreger, at Parlamentet skal spille en central rolle i processen med at forbedre EU's nuværende tilsynssystem på det etiske område, der gælder i alle EU-institutioner, -agenturer og -organer, med henblik på at øge borgernes tillid til EU's beslutningsprocesser;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0327.
(3) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

Seneste opdatering: 12. januar 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik