Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om anmodning om ophævelse af Filip De Mans immunitet (2020/2271(IMM))

P9_TA(2021)0116 A9-0134/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 30. oktober 2020 om ophævelse af Filip De Mans immunitet, som er fremsendt ved skrivelse af den offentlige anklager ved appeldomstolen i Bruxelles i forbindelse med en straffesag, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. december 2020,

–  der henviser til, at Filip De Man har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 59 i Kongeriget Belgiens forfatning,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0134/2021),

A.  der henviser til, at den offentlige anklager ved appeldomstolen i Bruxelles fremsendte en anmodning om ophævelse af den parlamentariske immunitet for Filip De Man, et medlem af Europa-Parlamentet valgt for Kongeriget Belgien, i forbindelse med en trafikulykke med materiel skade og skærpende omstændigheder på grund af flugt fra en ulykke, som han angiveligt havde forårsaget den 1. maj 2019;

B.  der henviser til, at Filip De Man er anklaget for at have påkørt en færdselshelle den 1. maj 2019 i Vilvoorde, hvorefter han ikke standsede, men kørte videre til sit hjem; der henviser til, at politiet fandt, at rester af medlemmets køretøj var spredt ud over kørebanen, og at der var synlige spor på vejen fra ulykkesstedet til medlemmets hjem; der henviser til, at Filip De Man efter adskillige stævninger endelig er blevet afhørt af kriminalpolitiet, og at han ved denne lejlighed erklærede, at han faktisk havde væltet betonstolpen, og at han ikke havde været i stand til at standse på grund af det opløb, der havde samlet sig på gaden;

C.  der henviser til, at den påståede lovovertrædelse er omfattet af artikel 33 i den belgiske færdselslov af 16. marts 1968 og straffes med mellem femten dages og seks måneders fængsel og en bøde på mellem 200 og 2 000 EUR;

D.  der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"(2);

E.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9, stk. 1, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning;

F.  der henviser til, at det i artikel 59, stk. 1, i Kongeriget Belgiens forfatning fastslås, at "intet medlem af parlamentets kamre under mødeperioden kan stilles for retten eller afhøres direkte af en domstol eller anholdes i forbindelse med en straffesag uden samtykke fra det kammer, vedkommende er medlem af, medmindre medlemmet bliver grebet på fersk gerning";

G.  der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om immuniteten skal ophæves eller ej i en given sag; der henviser til, at Parlamentet med rimelighed kan tage hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej(3);

H.  der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Filip De Mans udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at den heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

I.  der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Filip De Mans immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til den kompetente myndighed i Kongeriget Belgien og Filip De Man.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115. (2) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266. (3) Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440, præmis 28.

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om anmodning om ophævelse af Zdzisław Krasnodębskis immunitet (2020/2224(IMM))

P9_TA(2021)0117 A9-0132/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 9. september 2020 om ophævelse af Zdzisław Krasnodębskis immunitet, som er fremsendt af formanden for retten for Warszawa-Śródmieście i Warszawa, afdeling X for straffesager, i forbindelse med en straffesag anlagt mod ham ved et privat anklageskrift, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 22. oktober 2020,

–  der har hørt Zdzisław Krasnodębski, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til artikel 105, stk. 2 og 5, i Republikken Polens forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0132/2021),

A.  der henviser til, at formanden for afdeling X for straffesager ved retten for Warszawa-Śródmieście, Polen, den 23. januar 2020 fremsendte en anmodning om ophævelse af Zdzisław Krasnodębskis parlamentariske immunitet indgivet af en privat part på grundlag af visse udtalelser fra Zdzisław Krasnodębski under et radiointerview den 1. februar 2019; der henviser til, at afdeling X for straffesager ved retten for Warszawa-Śródmieście den 19. februar 2020 blev underrettet om, at der var rejst et spørgsmål om myndighedens kompetence, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1 og 12, hvilket havde betydning for, om anmodningen kunne tages under behandling; der henviser til, at retten den 18. maj 2020 anmodede rigsadvokaturen om nogle præciseringer, og at rigsadvokaturen den 8. september 2020 gav udtryk for den holdning, at "når der anlægges et privat søgsmål uden deltagelse af en offentlig anklager, er det retten, der er den myndighed, som er kompetent til at fremsende en anmodning fra den private anklager om ophævelse af immuniteten, jf. artikel 9, stk. 1 og 12, i Europa-Parlamentets forretningsorden", og at begrebet "kompetent myndighed" skal fortolkes i lyset af forretningsordenens artikel 9, stk. 12; der henviser til, at anmodningen om ophævelse af den parlamentariske immunitet blev fremsendt af de dømmende myndigheder i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 9, stk. 12, og at enhver anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 1, skal indgives af "en kompetent myndighed i en medlemsstat", hvorved de to begreber ikke er identiske;

B.  der henviser til, at den private straffesag mod Zdzisław Krasnodębski oprindeligt blev anlagt ved retten for Kraków-Krowodrza den 6. maj 2019; der henviser til, at den pågældende ret den 18. oktober 2019 – efter at have fastslået, at optagelsen af det interviewprogram, som Zdzisław Krasnodębski deltog i, fandt sted i radiostudiet i Warszawa og ikke i Kraków – ex officio besluttede, at den ikke havde kompetence til at påkende sagen, og henviste den til retten for Warszawa-Śródmieście i Warszawa;

C.  der henviser til, at Zdzisław Krasnodębski under et morgeninterviewprogram på en radiostation den 1. februar 2019 omtalte den private anklager som en "ukendt advokat" og en "gangster" og hævdede, at han "kastede om sig med beskyldninger mod venstre, højre og midten";

D.  der henviser til, at Zdzisław Krasnodębski hævdes ved fremsættelsen af disse bemærkninger offentligt at have bagvasket den private anklager, hvorved han angiveligt påførte ham et tab af den tillid, der er nødvendig for, at han kan udøve sin erhvervsmæssige virksomhed, og nedgjorde ham over for offentligheden, hvilket er en strafbar handling undergivet privat påtale i henhold til den polske straffelovs artikel 212, stk. 2;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

G.  der henviser til, at det fastslås i artikel 105, stk. 2, og 5, i den polske forfatning, at et parlamentsmedlem fra datoen for meddelelsen af valgresultatet indtil datoen for udløbet af sit mandat ikke kan strafforfølges uden samtykke fra Sejm (parlamentets underhus), og at medlemmet hverken må tilbageholdes eller anholdes uden samtykke fra Sejm, medmindre det er pågrebet på fersk gerning, og en tilbageholdelse er nødvendig for at sikre en korrekt behandling af sagen;

H.  der henviser til, at de påståede handlinger ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Zdzisław Krasnodębski under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

I.  der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at undergrave medlemmets politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet;

J.  der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"(2);

K.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

1.  vedtager at ophæve Zdzisław Krasnodębskis immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Polens kompetente myndighed og Zdzisław Krasnodębski.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115. (2) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om anmodning om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet (2020/2240(IMM))

P9_TA(2021)0118 A9-0136/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 23. oktober 2020 om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet, som er fremsendt af anklageren ved Den Hellenske Republiks højesteret i forbindelse med fuldbyrdelsen mod ham af dom nr. 2425, 2473, 2506 og 2644/2020 fra appelretten i Athen (1. afdeling for straffesager bestående af tre dommere), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 11. november 2020,

–  der har hørt Ioannis Lagos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0136/2021),

A.  der henviser til, at den anklager, der er kompetent for denne sag, har anmodet om ophævelse af immuniteten for Ioannis Lagos, medlem af Europa-Parlamentet, med henblik på at kunne fuldbyrde den dom, hvorved han blev idømt en samlet fængselsstraf på 13 år og otte måneder og en samlet bøde på 1 300 EUR for en overtrædelse af straffeloven og to andre lovovertrædelser;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at Ioannis Lagos blev valgt til Europa-Parlamentet den 2. juli 2019, og at anmodningen om ophævelse af immuniteten vedrører nogle forhold og en tiltale, der ligger forud for erhvervelsen af statussen som medlem af Europa-Parlamentet og dermed af immuniteten som medlem af Europa-Parlamentet;

D.  der henviser til, at et parlamentsmedlem ifølge artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning under sit mandat ikke kan retsforfølges, anholdes, fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;

E.  der henviser til, at Ioannis Lagos blev kendt skyldig i a) medlemsskab og ledelse af en kriminel organisation (straffelovens artikel 187, stk. 1 og 3) i Athen i perioden fra 2008 til dags dato, b) simpel ulovlig våbenbesiddelse (lov nr. 2168/1993), efter en tilladt ændring af dette punkt i sigtelsen, som oprindeligt var kvalificeret ulovlig våbenbesiddelse, begået i Perama (Attika) den 30. september 2013, og c) overtrædelse af lov nr. 456/1976 om nødblus og fyrværkeri, begået i Perama (Attika) den 29. september 2013;

F.  der henviser til, at dommen fra appelretten i Athen kan fuldbyrdes straks, idet retten fastslog, at en appel af dommen ikke har opsættende virkning;

G.  der henviser til, at Retsudvalget noterede sig de dokumenter, som Ioannis Lagos forelagde dets medlemmer i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 6, og som han anså for relevante for proceduren;

H.  der henviser til, at fuldbyrdelsen af dommen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser fra Ioannis Lagos under udøvelsen af hans hverv, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

I.  der henviser til, at Retsudvalget i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 8, under ingen omstændigheder udtaler sig om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen;

J.  der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at stille spørgsmålstegn ved de forudsætninger, de nationale retssystemer hviler på;

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke har nogen kompetence til at vurdere eller undersøge kompetencen for de nationale retslige myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende straffesag;

L.  der henviser til, at Ioannis Lagos er en af flere personer, der befinder sig i en lignende situation, nemlig at være idømt flere års fængsel for de omhandlede lovovertrædelser af appelretten i Athen, idet den eneste forskel er, at han i øjeblikket nyder immunitet som medlem af Europa-Parlamentet;

M.  der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

N.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

O.  der henviser til, at de forhold, som sagen vedrører, ikke har nogen klar eller direkte tilknytning til Ioannis Lagos' udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

P.  der henviser til, at de pågældende forhold fandt sted forud for hans valg til Europa-Parlamentet; der henviser til, at det derfor ikke kan hævdes, at retssagen, der allerede blev påbegyndt i 2014, blev indledt med det formål at skade Ioannis Lagos' fremtidige politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet, når hans status som medlem af Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt stadig var hypotetisk og fremtidig;

Q.  der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at den pågældende retssag er blevet indledt med det formål at skade medlemmets og dermed Europa-Parlamentets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Ioannis Lagos' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til anklageren ved Den Hellenske Republiks højesteret og Ioannis Lagos.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om anmodning om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet (2020/2219(IMM))

P9_TA(2021)0119 A9-0135/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 2. oktober 2020 om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet, som er fremsendt af anklageren ved Grækenlands højesteret i forbindelse med en eventuel tiltalerejsning foretaget af anklageren ved retten i Athen (sag ABM PB2020/65), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 19. oktober 2020,

–  der har hørt Ioannis Lagos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0135/2021),

A.  der henviser til, at anklageren ved Grækenlands højesteret har indgivet en anmodning om ophævelse af Ioannis Lagos' parlamentariske immunitet på grund af visse handlinger begået af Ioannis Lagos under en tale til Europa-Parlamentet den 29. januar 2020;

B.  der henviser til, at Ioannis Lagos er blevet beskyldt for den påståede krænkelse af Tyrkiets nationalsymbol, der blev begået under debatten på plenarmødet den 29. januar 2020 om migrationssituationen ved den græsk-tyrkiske grænse og EU's fælles reaktion herpå;

C.  der henviser til, at krænkelse af et nationalsymbol udgør en strafbar handling i henhold til 1) artikel 1, stk. 1, i lov nr. 927/1979, som gennemført ved lov nr. 4285/2014, og 2) den græske straffelovs artikel 155, sammenholdt med artikel 1, 12, 14, 26, 27, 51, 53, 57 og 79;

D.  der henviser til, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

E.  der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"(2);

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter "hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv";

G.  der henviser til, at Ioannis Lagos udførte sine handlinger under et plenarmøde i Europa-Parlamentet inden for de områder, hvor selve plenarmødet blev afholdt, under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

H.  der henviser til, at Ioannis Lagos' handlinger derfor blev foretaget i forbindelse med hans hverv som medlem af og hans arbejde i Europa-Parlamentet;

1.  vedtager ikke at ophæve Ioannis Lagos’ immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Hellenske Republiks kompetente myndigheder og Ioannis Lagos.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115. (2) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (10643/20 – C9-0424/2020 – 2020/0230(NLE))

P9_TA(2021)0120 A9-0035/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10643/20),

–  der henviser til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (10644/20),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0424/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0035/2021),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Honduras om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (12543/2020 – C9-0084/2021 – 2020/0157(NLE))

P9_TA(2021)0121 A9-0053/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12543/2020),

–  der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Honduras om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (10365/2020),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 3, første afsnit, artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), samt artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0084/2021),

–  der henviser til sin ikkelovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9-0053/2021),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Honduras' regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2021)0129.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2021 om gennemførelsesrapporten om færdselssikkerhedsaspekterne af køretøjssikkerhedspakken (2019/2205(INI))

P9_TA(2021)0122 A9-0028/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til køretøjssikkerhedspakken, der omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil(1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer(2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU(4),

–   der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 med henstillinger til Kommissionen om manipulation af kilometertæller i motorkøretøjer: revision af EU's retlige rammer(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2010 med titlen "På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020"(COM(2010)0389),

–   der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: "EU Road Safety Policy Framework 2021-2030 – Next steps towards "Vision Zero"" (SWD(2019)0283),

–  der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3.6 om at halvere antallet af dødsfald og tilskadekomne på verdensplan som følge af trafikulykker senest i 2020, og mål 11.2 om at skabe adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris for alle senest i 2030 og forbedre trafiksikkerheden, bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik under særlig hensyntagen til behovene hos personer i sårbare situationer, kvinder, børn, personer med handicap og ældre,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789),

–   der henviser til sin beslutning om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer(6) med en opfordring til Kommissionen om hurtigt at fremsætte et lovforslag om adgang til bestemte oplysninger og ressourcer fra køretøjmonteret udstyr,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2020 om en europæisk strategi for data (COM(2020)0066), hvori der omtales en ajourføring af den nuværende lovgivning om adgang til køretøjsdata for at sikre fair adgang til visse bildata,

–  der henviser til den af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste bestilte og i september 2020 offentliggjorte vurdering af gennemførelsen på europæisk plan af køretøjssikkerhedspakken,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 4. november 2020 om gennemførelse af direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (COM(2020)0699),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. november 2020 om gennemførelsen af direktiv 2014/47/EU om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område (COM(2020)0676),

–  der henviser til det af Kommissionens Generaldirektorat for Mobilitet og Transport (GD MOVE) bestilte og i februar 2019 offentliggjorte studie om udvidelse af periodiske syn til lette påhængsvogne og to- og trehjulede køretøjer,

–  der henviser til det af GD MOVE bestilte og i februar 2019 offentliggjorte studie om indførelse af eCall i periodiske syn af motorkøretøjer,

–  der henviser til det af GD MOVE bestilte og i april 2015 offentliggjorte gennemførlighedsstudie om køretøjsinformationsplatformen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til udarbejdelse af initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0028/2021),

A.  der henviser til, at EU i 2010 vedtog en trafiksikkerhedspolitik, hvis mål var at nedbringe antallet af trafikdræbte med 50 % inden 2020; der henviser til, at EU i 2011 opstillede "vision nul"-målet, hvis sigte er at nedbringe antallet af dødsulykker i vejtrafikken til nul inden 2050; der henviser til, at omkring 22 800 mennesker mistede livet og ca. 135 000 blev alvorligt kvæstet på vejene i Europa i 2019; der henviser til, at det er nødvendigt at træffe mere effektive og samordnede foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan, hvis vision nul-målet skal nås;

B.  der henviser til, at der igennem de seneste år har kunnet noteres betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe antallet af trafikdræbte, men at udviklingen er gået for langsomt trods bestræbelser på at forbedre trafiksikkerheden i EU; der henviser til, at tekniske fejl ved køretøjer anses for at være årsag til omkring 5 % af de ulykker, der involverer køretøjer til godstransport; der henviser til, at dårlig vedligeholdelse af køretøjer anses for at være årsag til 4 % af de ulykker, der involverer trafikanter;

C.  der henviser til, at foreløbige tal for 2019 viser, at der var færre trafikdræbte på vejene i EU i forhold til året før, men at fremskridtene stadig er for langsomme; der henviser til, at det er sikkert, at EU's mål om at halvere antallet af trafikdræbte mellem 2010 og udgangen af 2020 kun vil blive cirka halvt opfyldt, da der hidtil kun er registreret et fald på 23 %; der henviser til, at hyppige og omhyggelige periodiske syn af køretøjer, som foretages af velkvalificerede inspektører, og syn ved vejsiden er af afgørende betydning for at øge trafiksikkerheden;

D.  der henviser til, at den kæmpemæssige forskel i antallet af trafikdræbte medlemsstaterne imellem – i det land, hvor tallet er højest, er der fire gange flere trafikdræbte end i det, hvor det er lavest – understreger behovet for særlig overvågning, partnerskab og bistand til de medlemsstater, som klarer sig dårligst;

E.  der henviser til, at der fortsat er store forskelle i trafiksikkerheden mellem de østeuropæiske og de vesteuropæiske medlemsstater; der henviser til, at de førstnævnte ofte er bestemmelsessted for brugte biler fra de sidstnævnte, hvilket kan indebære risici for både menneskers sikkerhed og miljøet, som der er behov for at tage op til overvejelse på EU-plan;

F.  der henviser til, at køretøjssikkerhed ud over hensynet til klima og miljø også er et spørgsmål om folkesundhed, både i forhold til at øge trafiksikkerheden og i forhold til at begrænse emissionernes påvirkning af luftkvaliteten; der henviser til, at de seneste emissionsskandaler har illustreret behovet for uafhængige syn gennem et køretøjs samlede levetid, hvor der tages hensyn til dets faktiske emissioner;

G.  der henviser til, at en analyse af medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af køretøjssikkerhedspakken viser, at der er behov for at styrke harmoniseringsprocedurerne på EU-plan;

H.  der henviser til, at brugtbilsmarkedet i EU er to til tre gange så stort som markedet for nye biler, og at svig med kilometertallet i brugte biler i alvorlig grad går ud over trafiksikkerheden; der henviser til, at andelen af køretøjer, som er manipuleret, ifølge studier anslås at ligge på mellem 5 og 12 % af alle brugte biler, der handles på nationalt plan, og mellem 30 og 50 % af dem, som handles på tværs af grænserne; der henviser til, at manipulation af kilometertællere kun betragtes som en strafbar handling i seks medlemsstater; der henviser til, at manglen på en fælles europæisk database også hindrer retsforfølgelsen af denne svigagtige praksis;

I.  der henviser til, at den øgede brug af automatiserede kørselsfunktioner kræver en ajourføring af køretøjssikkerhedspakken, så den omfatter syn af og uddannelse i de nye avancerede køreassistentsystemer, som skal indføres fra 2022;

J.  der henviser til, at nogle medlemsstater allerede har indført instrumenter for at mindske omfanget af manipulation af kilometertællere, såsom Car-Pass i Belgien og Nationale AutoPas (NAP) i Nederlandene; der henviser til, at begge medlemsstater anvender en database, hvori kilometertallet registreres ved hver vedligeholdelse, service, reparation og hvert periodisk syn af køretøjet, uden at der indsamles personoplysninger, og til, at begge lande inden for kort tid næsten har udryddet svig med kilometertallet på deres område;

K.  der henviser til, at vejinfrastrukturens kvalitet er af afgørende betydning for trafiksikkerheden; der henviser til, at konnektivitet og digital infrastruktur allerede har og i stigende grad vil få afgørende betydning for trafiksikkerheden, i takt med at antallet af opkoblede og selvkørende køretøjer stiger;

Anbefalinger

Gennemførelse og anvendelse af køretøjssikkerhedspakken – EU-sikkerhedsmål

1.  glæder sig over, at gennemførelsen af køretøjssikkerhedspakken og anvendelsen af visse af dens bestemmelser har vist en forbedret harmonisering af de nationale procedurer, navnlig for så vidt angår hyppigheden og indholdet af syn af køretøjer og den metode, som anvendes;

2.  glæder sig over, at gennemførelsen af køretøjssikkerhedspakken har bidraget til at forbedre kvaliteten af de periodiske syn, inspektørernes kvalifikationsniveau og medlemsstaternes koordinering af og standarder for syn ved vejsiden med henblik på at øge trafiksikkerheden;

3.  beklager, at køretøjssikkerhedspakken – trods den forbedrede kvalitet af de periodiske syn og de positive følger, som dette har for trafiksikkerheden – indeholder nogle ikke-obligatoriske bestemmelser, som ikke er blevet gennemført tilstrækkeligt konsekvent, eller som ganske enkelt slet ikke er blevet gennemført; understreger behovet for gradvist at bevæge os væk fra frivillige bestemmelser og udforme et system af obligatoriske krav for at øge harmoniseringen på EU-plan af aspekter som f.eks. fastgørelse af last, informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne, og minder om, at disse foranstaltninger er særligt vigtige for grænseregioner;

4.  beklager, at adskillige medlemsstater ikke har gennemført køretøjssikkerhedspakken rettidigt, og at Kommissionen har måttet indlede traktatbrudsprocedurer over for én medlemsstat; opfordrer indtrængende de pågældende medlemsstater til hurtigt at gennemføre de manglende bestemmelser i køretøjssikkerhedspakken i deres nationale lovgivning og til fuldt ud at opfylde alle deres forpligtelser til at tilvejebringe fuldstændige tekniske oplysninger, eftersom trafiksikkerhed for Europas borgere er en prioritet for EU;

5.  beklager, at utilstrækkelig finansiering af synsaktiviteter, herunder personale, udstyr og uddannelse, fortsat hæmmer opnåelsen af målene for køretøjssikkerhed; understreger, at medlemsstaterne bør stille tilstrækkelig økonomisk og administrativ støtte til rådighed for deres nationale trafiksikkerhedsmyndigheder, så de kan gennemføre køretøjssikkerhedspakken og den fremtidige reviderede udgave af den effektivt;

Hyppigheden og indholdet af syn

6.  glæder sig over, at 90 % af alle syn af køretøjer efter køretøjssikkerhedspakkens ikrafttræden er sket med samme intervaller som eller endnu hyppigere end foreskrevet i pakken, hvilket i høj grad bidrager til at reducere antallet af usikre køretøjer på vejene i EU; beklager imidlertid, at nogle medlemsstater stadig anvender længere intervaller end foreskrevet i pakken, hvilket mindsker sikkerheden under kørsel; opfordrer de pågældende medlemsstater til straks at overholde de intervaller, der er foreskrevet i pakken, da det handler om EU-borgernes sikkerhed og liv;

7.  opfordrer Kommissionen til at overveje at skærpe synsordningen og indføre pligt til supplerende kontroller ved et nærmere præciseret kilometertal for køretøjer i kategori M1, der anvendes som taxa eller ambulance, og køretøjer i kategori N1, som bruges af pakkeleveringstjenester, og til at overveje at udvide denne forpligtelse til også at gælde for andre køretøjer i disse kategorier, som anvendes til andre erhvervsmæssige formål;

8.  noterer sig stigningen i anvendelsen af individuelle køretøjer og delemobilitet til offentlig transport og/eller logistiske formål; anmoder Kommissionen om at vurdere, om hyppigheden, hvormed disse køretøjer inspiceres, bør øges tilsvarende ved at indføre en mulighed for et årligt obligatorisk syn eller ved f.eks. at afspejle intensiteten af deres kørsel med hensyn til antal tilbagelagte kilometer og den dermed forbundne forældelse af komponenter samt antallet af transporterede passagerer;

9.   bemærker, at der ikke er forudsat gensidig anerkendelse af periodiske syn af brugte biler, der er importeret fra andre medlemsstater, i tilfælde, hvor medlemsstaterne opererer med forskellig synshyppighed, og at pakken i denne henseende således kun giver begrænset gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at indarbejde en EU-attestering af brugte biler ved den næste revision af køretøjssikkerhedspakken;

10.  bemærker, at motorcyklister betragtes som bløde trafikanter, og at dødeligheden blandt motorcyklister er den, som er langsomst faldende blandt alle trafikanter i EU; bemærker, at navnlig manipulation og tuning af knallerter øger risikoen for ulykker hos unge og unge voksne; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at udvide forpligtelsen til at foretage syn ved vejsiden til to- og trehjulede køretøjer, herunder et årligt minimumsmål for syn på 5 %, da disse køretøjer i øjeblikket slet ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/47/EU;

11.  opfordrer Kommissionen til at overveje at ophæve undtagelser fra forpligtelsen til at foretage periodiske syn af to- og trehjulede køretøjer, sådan som direktiv 2014/45/EU aktuelt giver mulighed for; opfordrer Kommissionen til i sin kommende evaluering at vurdere muligheden for også at medtage kategorier af to- og trehjulede køretøjer med et slagvolumen på under 125 cm³ samt lette påhængsvogne i den obligatoriske ordning for periodiske syn på grundlag af de relevante data om trafikuheld og cost-benefit-faktorer såsom afstanden til synssteder i fjerntliggende områder, administrative byrder og økonomiske omkostninger for EU-borgerne; anmoder Kommissionen om at basere sin vurdering på en sammenligning af resultaterne mellem lande, hvor der allerede foretages periodiske syn af alle køretøjer i disse kategorier, og lande, hvor sådanne kontroller ikke foretages, og virkningerne for trafiksikkerheden; opfordrer til at indføre en supplerende kontrolplan på grundlag af kilometertal for motorcykler, der anvendes til udbringning af pakker eller mad eller til anden erhvervsmæssig befordring af varer eller personer;

12.  bemærker, at toleranceniveauet for så vidt angår overskridelser af gyldighedsdatoen for periodiske syn varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat, nemlig fra op til fire måneder til nultolerance; opfordrer Kommissionen til at harmonisere toleranceniveauet ved at indføre et maksimalt tidsrum af kort varighed, som ikke går ud over den rettidige gennemførelse af periodiske syn, og ved at hæve straffen for manglende overholdelse;

13.  minder om, at køretøjer, der er tilpasset til at blive ført af personer med handicap, har særlige funktioner og konfigurationer; påpeger, at køretøjer, der anvendes til befordring af passagerer med handicap, skal leve op til specifikke tekniske krav såsom fastgjorte seler samt have tilpassede pladser med henblik på at garantere passagerernes sikkerhed; understreger behovet for at sikre, at alle disse grundlæggende funktioner indarbejdes behørigt i hvert syn;

14.  beklager, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelser om sanktioner for svig med kilometertallet indtil nu kun har indført generelle foranstaltninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til dette klare krav i køretøjssikkerhedspakken, gennemføre mere målrettede foranstaltninger i deres nationale lovgivning uden yderligere forsinkelse og afsætte de fornødne menneskelige og økonomiske ressourcer til at håndhæve det; beklager, at den nuværende bestemmelse om sanktioner for svig med kilometertallet fortsat er svag, idet den blot kræver, at de skal være "effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og ikke må medføre forskelsbehandling", mens fastsættelsen af de konkrete bødebeløb og tilsvarende afskrækkende foranstaltninger stort set overlades til medlemsstaternes skøn; mener, at der ved næste revision bør fastsættes mere harmoniserede og konkrete sanktioner for svig med kilometertallet samt yderligere robuste foranstaltninger til bekæmpelse af manipulation, herunder passende cybersikkerhedsmekanismer og krypteringsteknologier, der kan lægge hindringer i vejen for elektronisk manipulation og gøre den lettere at opdage; opfordrer Kommissionen til at foreskrive, at visse køretøjsspecifikke data, funktioner og softwareoplysninger skal være tilgængelige for kontrolorganer; opfordrer til, at det pålægges medlemsstaterne at skabe juridiske, tekniske og operationelle hindringer, der gør det umuligt at manipulere kilometertallet; understreger, at den omstændighed, at der ikke findes en sammenhængende database med kilometerstandsdata for brugte biler, som er gensidigt anerkendt, og som udveksles mellem medlemsstaterne, er en væsentlig hindring for afsløring af svig med kilometertallet;

15.  opfordrer Kommissionen til med den næste revision af pakken at indføre obligatoriske bestemmelser, som gør det muligt for medlemsstaterne at registrere obligatoriske kilometertal i forbindelse med hvert syn og serviceeftersyn og hver vedligeholdelsesoperation og større reparation, som udføres, fra og med køretøjets første registrering;

16.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de nye emissionstest under faktiske kørselsforhold, der er fastsat i Euro 6-forordningen og eventuelle fremtidige revisioner; opfordrer Kommissionen til at medtage målinger, der afspejler sådanne test, i de periodiske syn, og til at medtage eventuelle andre mulige udviklinger i den næste revision af køretøjssikkerhedspakken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere både teknologierne til måling af emissioner ved periodiske syn og de højeste tilladte niveauer for at sikre, at alle køretøjer på de europæiske veje overholder emissionsstandarderne;

Det anvendte udstyr og uddannelse af inspektører

17.   glæder sig over, at testudstyret i alle medlemsstater efter køretøjssikkerhedspakkens ikrafttræden er blevet harmoniseret og opfylder visse minimumskrav, hvilket forbedrer ensartetheden af de periodiske syn i hele EU;

18.  bemærker, at selv om alle medlemsstater har indført krav om minimumskvalifikationer for inspektører, som udfører periodiske syn, er det ikke alle, der følger kravene i bilag IV til direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol; opfordrer de pågældende medlemsstater til at bringe deres krav i overensstemmelse hermed; anmoder Kommissionen om at fremme en udveksling af god praksis og høstede erfaringer blandt medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af bilag IV i direktiv 2014/45/EU samt vurdere behovet for regelmæssige genopfriskningskurser og behørige prøver; opfordrer Kommissionen til at fremme regelmæssige opdateringer og harmonisering af kursusindholdet blandt medlemsstaterne for at tilpasse inspektørernes viden og færdigheder til udviklingen inden for automatisering og digitalisering i bilindustrien, navnlig for så vidt angår avanceret køreassistance, førerløse systemer og brugen af elektroniske informationsudvekslingssystemer blandt nationale myndigheder med ansvar for trafiksikkerhed, herunder vedrørende sikker datadeling, cybersikkerhed og beskyttelse af trafikanternes personoplysninger; understreger, at manipulation af og svig med elektroniske sikkerhedsfunktioner såsom avancerede køreassistentsystemer er forbundet med en høj sikkerhedsrisiko og derfor skal opdages af inspektørerne; understreger, at inspektørerne bør modtage særlig uddannelse i kontrol af softwarens integritet;

19.  gentager, at der bør tages skridt til at sikre inspektørers og kontrolorganers uafhængighed af branchen for handel med og vedligeholdelse og reparation af køretøjer for at undgå eventuelle økonomiske interessekonflikter, herunder i forbindelse med kontrol af emissioner, og samtidig tilvejebringes stærkere garantier med hensyn til civilretligt ansvar for alle parter;

Syn ved vejsiden og fastgørelse af last

20.  bemærker, at antallet af syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer ifølge Kommissionens rapporter har været faldende gennem de seneste seks år; beklager denne tendens og minder om, at medlemsstaterne i medfør af køretøjssikkerhedspakken siden 2018 har været forpligtet til at sikre, at der foretages et minimumsantal af syn ved vejsiden, som står i forhold til antallet af registrerede køretøjer på deres område (5 %); opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at nå minimumsmålet på 5 % og minder om, at den første rapport om opfyldelsen af dette mål er den, som skal foreligge den 31. marts 2021 for årene 2019-2020; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med syn ved vejsiden at medtage køretøjer i klasse N1(8), der anvendes til erhvervsmæssig kørsel, i betragtning af væksten i antallet af sådanne køretøjer og det store antal kilometer, de tilbagelægger;

21.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om yderligere at forbedre kvaliteten og den ikkediskriminerende karakter af disse syn ved vejkanten i overensstemmelse med reglerne på det indre marked ved eksempelvis at fastsætte og indsamle data om centrale præstationsindikatorer og tilskynde til anvendelse af systemer til vurdering af risikoprofil med henblik på en bedre målretning af syn og sanktioner, navnlig for "vaneovertrædere", samtidig med at EU's ramme for databeskyttelse overholdes fuldt ud;

22.  beklager, at nedskæringer i nationale budgetudgifter til håndhævelse af trafiksikkerhedslovgivning og vedligeholdelse af veje synes at have medvirket til at mindske hyppigheden af syn ved vejsiden i de seneste år; opfordrer i denne henseende nationale myndigheder til at garantere øget finansiering til synsaktiviteter, navnlig i lyset af den mulige indførelse af obligatoriske syn af nye køretøjstyper;

23.  beklager, at bestemmelserne i køretøjssikkerhedspakken med hensyn til kontrol af fastgøring af last ikke er obligatoriske, og at de relevante sikkerhedsforanstaltninger derfor kun er blevet gennemført af et fåtal af medlemsstater; konkluderer derfor, at harmoniseringen langt fra er gennemført for så vidt dette angår; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en styrkelse af disse bestemmelser i forbindelse med den næste revision, herunder om harmoniserede minimumskrav til fastgørelse af last, obligatorisk udstyr til fastgørelse af last for hvert køretøj og om et minimumsniveau af kompetencer, uddannelse og viden hos både det personale, der foretager fastgørelsen af last, og inspektørerne;

Informationsregistre og dataudveksling mellem medlemsstaterne

24.  beklager, at kun få medlemsstater fører en national elektronisk database over de betydelige og farlige mangler, der er konstateret i forbindelse med syn ved vejsiden, og at medlemsstaterne sjældent indberetter resultaterne af disse syn til det nationale kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret; beklager, at der i køretøjssikkerhedspakken ikke fastsættes nogen foranstaltninger, som registreringsmedlemsstaten bør træffe, når den er blevet underrettet om sådanne betydelige og farlige mangler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skærpe disse bestemmelser ved den næste revision, herunder ved at fastsætte en samlet pakke af foranstaltninger, som den registrerende medlemsstat bør iværksætte efter at have modtaget en sådan underretning;

25.  opfordrer i lyset af den elektroniske registrering af køretøjsdata i henhold til køretøjssikkerhedspakken Kommissionen til at overveje at ændre direktiv 2014/46/EU om registreringsdokumenter for motorkøretøjer for at fjerne forpligtelsen til at fremlægge fysiske dokumenter og førerens forpligtelse til at fremlægge trykte registreringsattester; bemærker, at der bør fastsættes betingelser, der gør det muligt for inspektører at gøre brug af de elektroniske registreringer i fuldt omfang;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at lette systematisk udveksling af data om periodiske syn og kilometerstand mellem deres respektive kompetente myndigheder for syn, registrering og godkendelse af køretøjer, fabrikanter af testudstyr og køretøjsfabrikanter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens gennemførlighedsstudie om køretøjsinformationsplatformen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for at sikre, at der oprettes en køretøjsinformationsplatform som led i den næste revision med henblik på at fremskynde og lette dataudvekslingen og sikre en mere effektiv samordning mellem medlemsstaterne; understreger, at denne køretøjsinformationsplatform bør muliggøre en helt papirløs syns- og dataudvekslingsproces under fuld hensyntagen til cybersikkerhed og databeskyttelse over for tredjeparter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens ibrugtagning af EU MOVEHUB-platformen og dens nyligt udviklede ODOCAR-modul, der tilvejebringer en IT-infrastruktur til udveksling af kilometertal i hele Unionen på grundlag af en databaseløsning, herunder muligheden for at udveksle oplysninger med Eucaris-netværket; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det ved en fremtidig revision bør gøres obligatorisk for medlemsstaterne at anvende EU MOVEHUB;

27.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den næste revision at vurdere muligheden for – som en del af en obligatorisk udveksling af data om køretøjshistorik mellem registreringsmyndigheder – ikke blot at medtage kilometertal, men også oplysninger om ulykker og hyppigheden af væsentlige funktionsmæssige fejl, da dette vil sikre, at EU-borgerne beskyttes mod svindel og informeres bedre om deres køretøjers historie og stand og om tidligere, skjulte reparationer; mener, at trafikulykker bør medføre yderligere syn, hvilket vil bidrage til at sikre, at køretøjerne bliver repareret behørigt, og øge trafiksikkerheden;

En fremtidssikret ramme

28.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de tekniske fremskridt inden for køretøjssikkerhedsfunktioner i forbindelse med den næste revision; bemærker, at nye køretøjer i henhold til forordning (EU) 2019/2144 skal være udstyret med nye avancerede sikkerheds- og førerassistentsystemer fra 2022; opfordrer Kommissionen til at lade sådanne nye systemer indgå i de periodiske syn samt i bilinspektørernes færdigheder og viden og til at mindske risikoen for ulovlige indgreb og manipulation af sådanne systemer; anmoder Kommissionen om også at medtage eCall samt software og "trådløse" opdateringer i periodiske syn(9) og udarbejde retningslinjer og standarder for regelmæssige sikkerhedstjek og syn af selvkørende og opkoblede køretøjer; opfordrer Kommissionen til at undersøge en yderligere anvendelse af sensorer, der er integreret i køretøjer, i forbindelse med syn ved vejsiden, og til at være særligt opmærksom på de særlige krav ved selvdiagnosticeringssystemer i køretøjer og det overordnede princip om folkesundhed; opfordrer i denne forbindelse bilproducenter og myndigheder til at samarbejde om ibrugtagningen af nye køreassistentteknologier med henblik på at sikre permanent overholdelse af standarder og hjælpe med at forudse fremtidige tendenser;

29.  bemærker fremkomsten af nye transportmidler på offentlige veje, bl.a. e-scootere, onewheels og hoverboards; anmoder Kommissionen om at vurdere, om disse nye transportmidler bør indgå i den kommende revision med det formål at forbedre trafiksikkerheden;

30.  opfordrer Kommissionen til at afholde et europæisk år for trafiksikkerhed i løbet af de kommende år som forberedelse til 2030 som mellemsigtet måldato for opnåelse af "vision nul";

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til vejinfrastrukturens kvalitet, navnlig vedligeholdelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at styrke sin tilgang til vedligeholdelse ved at træffe passende foranstaltninger til forbedring af medlemsstaternes langsigtede vedligeholdelsesplanlægning; bemærker, at konnektivitet og digital sikkerhed vil få afgørende betydning for den kommende stigning i antallet af opkoblede og selvkørende køretøjer;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51. (2) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 129. (3) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134. (4) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 2. (5) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 151. (6) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 2. (7) EUT L 325 af 16.12.2019, s. 1. (8) Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på mindre end 3,5 ton (dvs. pickupper og varevogne). (9) Se Bilag I og III til direktiv 2014/45/EU.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2021 om kemiske rester i Østersøen på grundlag af andragende nr. 1328/2019 og 0406/2020 (2021/2567(RSP))

P9_TA(2021)0123 B9-0224/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til andragende nr. 1328/2019 og 0406/2020,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 4 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 35 og 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 18. september 1997 om de økologiske problemer i Østersøen(1), målet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske(2) foranstaltninger til nedbringelse af forurening og farlige stoffer og medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge kemisk undervandsammunition i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(3),

–  der henviser til tilsagnene om at "redde havet" og gøre Østersøområdet førende på verdensplan inden for maritim sikkerhed i henhold til EU-strategien for Østersøområdet og til EU-medlemsstaternes tilsagn om at fjerne dumpet kemisk ammunition og ueksploderet ammunition i henhold til handlingsplanen for EU-strategien for maritim sikkerhed,

–  der henviser til Kommissionens ambition om nulforurening for et giftfrit miljø som fastsat i kapitel 2.1.8 i dens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og EU's tilsagn om at standse tabet af biodiversitet og blive førende på verdensplan med hensyn til at tackle den globale biodiversitetskrise i overensstemmelse med dens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og biodiversitetsstrategien for 2030,

–  der henviser til de forpligtelser, som deltagerstaterne har påtaget sig i henhold til artikel 2 i FN's Økonomiske Kommission for Europas konvention fra 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer og artikel 4 i protokollen hertil om vand og sundhed fra 1999,

–  der henviser til Kommissionens kommende Interregprogram for Østersøområdet 2021-2027,

–  der henviser til Helsingforskonventionen fra 1992 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, handlingsplanen for Østersøen og konklusionerne fra komitéen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (HELCOM) om kemisk ammunition, der dumpes i havet,

–  der henviser til staternes forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, særlig mål 3.9 om at nedbringe antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier og forurening, mål 6.3 om at forbedre vandkvaliteten ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer og mål 14.1 og 14.2 om at forebygge havforurening og beskytte hav- og kystnære økosystemer,

–  der henviser til resolution 1612(2008) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om kemisk ammunition, der er begravet i Østersøen, og til den ledsagende betænkning af 28. april 2008,

–  der henviser til drøftelserne om andragende nr. 1328/2019 og 0406/2020 på mødet i Udvalget for Andragender den 3. december 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at mindst 50 000 tons konventionelle og kemiske våben, der indeholder farlige stoffer (såsom sennepsgas og tåregas samt nerve- og kvælningskemikalier) er blevet dumpet i Østersøen siden afslutningen af Anden Verdenskrig;

B.  der henviser til, at denne ammunition nedbrydes langsomt og lækker giftige stoffer i vandet, hvilket udgør en fare for menneskers sundhed ved at forurene fødevarer og forårsage alvorlige forbrændinger og forgiftninger ved direkte kontakt, skader marine økosystemer og biodiversitet og bringer lokale økonomiske aktiviteter såsom fiskeri, udvinding af naturressourcer og produktion af vedvarende energi i fare;

C.  der henviser til, at Østersøen på grund af sin geografiske situation er et delvis lukket hav med en langsom udskiftning af vand og meget lav selvrensningskapacitet; der henviser til, at det betragtes som et af de mest forurenede have i verden med et fald i iltniveauet i dybderne, hvilket allerede truer al liv i dette hav;

D.  der henviser til, at der er udført værdifuld forskning af HELCOM-ad hoc-arbejdsgruppen om dumpet kemisk ammunition (CHEMU), det EU-finansierede projekt "Modelling of Ecological Risks related to Sea-Dumped Chemical Weapons" (MERCW) og ad hoc-HELCOM-ekspertgrupperne til ajourføring og revision af de eksisterende oplysninger om dumpet kemisk ammunition i Østersøen (MUNI) og om miljømæssige risici for farlige objekter i havet (SUBMERGED);

E.  der henviser til, at der blev givet udtryk for behov for øget samarbejde under kollokviet om udfordringerne ved ueksploderet ammuniton i havet, der blev afholdt i Bruxelles den 20. februar 2019;

F.  der henviser til, at det internationale samfund mangler pålidelige oplysninger om mængden, arten og placeringen af den bortskaffede ammunition på grund af dårlig dokumentation for disse aktiviteter og utilstrækkelig forskning i havbunden i Østersøen;

G.  der henviser til, at der ikke er opnået enighed om den aktuelle tilstand af ammunitionen, den nøjagtige fare, den udgør, og de mulige løsninger på dette problem;

H.  der henviser til, at Interregprogrammet for Østersøområdet ydede finansiering til programmet CHEMSEA (Chemical Munitions Search and Assessment) 2011-2014, DAIMON (Decision Aid for Marine Munitions ) 2016-2019 og DAIMON 2 2019-2021 for i alt 10,13 mio. EUR (heraf 7,8 mio. EUR – 77 % – fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling); der henviser til, at disse projekter undersøgte de steder, hvor der er dumpet ammunition, indholdet og tilstanden af ammunitionen, og hvordan den reagerer på forholdene i Østersøen, og gav myndighederne beslutningsredskaber og uddannelse i de teknologier, der anvendes til risikoanalyse, oprydningsmetoder og miljøkonsekvensvurdering;

I.  der henviser til, at spørgsmålet om konventionel og kemisk ammunition, der dumpes i havet, behandles af NATO, som har tilstrækkelige værktøjer, instrumenter og erfaringer til at løse dette problem med succes;

J.  der henviser til, at CHEMSEA-projektet, som sluttede i 2014, konkluderede, at selv om stederne, hvor der er dumpet kemisk ammunition ikke udgør en umiddelbar trussel, vil de fortsat være et problem for Østersøen;

K.  der henviser til, at den høje transporttæthed og den store økonomiske aktivitet i Østersøområdet ikke blot gør dette til et miljøproblem, men også et problem med betydelige økonomiske konsekvenser, herunder for fiskeindustrien;

1.  understreger, at de miljø- og sundhedsmæssige farer ved ammunition, der er bortskaffet i Østersøen efter Anden Verdenskrig, ikke blot er et regionalt, europæisk spørgsmål, men et alvorligt globalt problem med uforudsigelige kort- og langsigtede grænseoverskridende virkninger;

2.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til helhjertet at gå ind for samarbejde og ægte solidaritet for at optrappe overvågningen af dumpet ammunition med henblik på at minimere de mulige risici for havmiljøet og de marine aktiviteter; opfordrer indtrængende alle parter, der ligger inde med klassificerede oplysninger om dumpingaktiviteterne og deres nøjagtige placering til at afklassificere disse oplysninger og give de berørte lande, Kommissionen og Europa-Parlamentet hurtigst muligt adgang til dem;

3.  opfordrer Kommissionen og det fælles programmeringsudvalg for Interreg Østersøområdet til at sikre tilstrækkelig finansiering af forskning og foranstaltninger, der er nødvendige for at imødekomme de farer, som den dumpede ammunition i Østersøen udgør; glæder sig over den særlige indsats, der er gjort, og den konstruktive forskning, der er udført af HELCOM og inden for rammerne af CHEMSEA-, DAIMON- og DAIMON 2-projekterne, der finansieres af Interregprogrammet for Østersøområdet;

4.  opfordrer alle involverede parter til at overholde international miljølovgivning og yde yderligere finansielle bidrag til Interregprogrammet for Østersøområdet for 2021-2027; glæder sig over det tværnationale Interregprogram for Østersøområdet 2021-2027, som vil finansiere foranstaltninger til reduktion af forureningen af Østersøen;

5.  understreger behovet for regelmæssig overvågning af ammunitionens korrosionstilstand og en ajourført miljørisikovurdering af virkningerne af de forurenende stoffer, der udledes, på menneskers sundhed, de marine økosystemer og regionens biodiversitet;

6.  glæder sig over den indsats, der er gjort på nationalt plan, såsom kortlægning af placeringen af dumpet ammunition og overvågning og fjernelse af farlige materialer;

7.  understreger i denne forbindelse betydningen af mellemstatslige og interregionale samarbejdsmekanismer, fri adgang til offentlig information og effektiv udveksling af videnskabelig viden og forskning;

8.  opfordrer Kommissionen til med henblik på dens ambition om nulforurening for et giftfrit miljø at nedsætte en ekspertgruppe med de berørte medlemsstater og andre interessenter og organisationer, der har til opgave at: i) undersøge og kortlægge nøjagtigt placeringen af de forurenede områder, ii) komme med forslag til passende miljøvenlige og omkostningseffektive løsninger til overvågning og rensning af forureningen med det endelige mål at fjerne eller helt neutralisere farlige materialer, når borttagningen af den er umulig, iii) udvikle pålidelige værktøjer til støtte for beslutningstagningen, iv) gennemføre en oplysningskampagne for at informere de berørte grupper (såsom fiskere, lokale beboere, turister og investorer) om de potentielle sundhedsmæssige og økonomiske risici, og v) udarbejde retningslinjer for katastrofeberedskab i forbindelse med miljøkatastrofer;

9.  beklager, at ingen af de 8,8 mio. EUR, der er tildelt under det europæiske naboskabsinstrument, blev anvendt til DAIMON- eller DAIMON 2-projekter under Interregprogrammet for Østersøområdet;

10.  opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante EU-agenturer og -institutioner, herunder Det Europæiske Forsvarsagentur, for at udnytte alle tilgængelige ressourcer og sikre, at problemet vil blive afspejlet i alle relevante EU-politikker og programmeringsprocesser, herunder havstrategirammedirektivet og handlingsplanen for maritim sikkerhedsstrategi;

11.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at spørgsmålet om ammunition, der er dumpet i europæiske farvande, er omfattet af de horisontale programmer for at muliggøre indsendelse af projekter, der dækker regioner, der er berørt af samme problem (Adriaterhavet og Det Joniske Hav, Nordsøen og Østersøen), og lette udvekslingen af erfaringer og bedste praksis;

12.  anmoder Kommissionen om at gøre en samordnet indsats for at bekæmpe forureningen i Østersøen og fremme alle former for regionalt, nationalt og internationalt samarbejde med henblik herpå, herunder gennem sit partnerskab med NATO;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes og andre berørte staters regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 304 af 6.10.1997, s. 147. (2) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. (3) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (07064/2/2020 – C9-0111/2021 – 2018/0224(COD))

P9_TA(2021)0124 A9-0122/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (07064/2/2020 – C9‑0111/2021),

–  der henviser til udtalelser af 17. oktober 2018(1) og af 16. juli 2020(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018(3) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(4) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0435),

–  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (COM(2020)0459),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0122/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

4.  tager Rådets og Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

5.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

6.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

7.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

8.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

Fælles politisk erklæring om genanvendelse af frigjorte midler i Horisont Europa

I den fælles erklæring om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet(5) var Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, af hensyn til forskningsprogrammet, i perioden 2021-2027 at genopføre forpligtelsesbevillinger for et beløb på op til 0,5 mia. EUR (i 2018-priser) svarende til frigørelser, der følger af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter, der henhører under "Horisont Europa"-rammeprogrammet eller dets forgænger, "Horisont 2020", som fastsat i finansforordningens artikel 15, stk. 3. Uden at dette berører budgetmyndighedens beføjelser eller Kommissionens beføjelser til at gennemføre budgettet, er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om, at den vejledende fordeling af dette beløb er som følger:

—  300 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen "Det digitale område, industri og rummet", især til kvanteforskning

—  100 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen "Klima, energi og mobilitet" og

—  100 000 000 EUR i faste 2018-priser til klyngen "Kultur, kreativitet og inkluderende samfund".

Parlamentets erklæring om associeringsaftaler

I henhold til artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), i TEUF skal Europa-Parlamentet godkende associeringsaftaler som omhandlet i artikel 217 i TEUF. Betingelserne for et tredjelands associering med Horisont Europa indgår endvidere ofte i sådanne associeringsaftaler. For at kunne give sin godkendelse skal Europa-Parlamentet straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF. For at sikre behørig parlamentarisk kontrol er det desuden nødvendigt, at disse aftaler omfatter alle relevante aspekter af Unionens forbindelser med et givet tredjeland vedrørende Horisont Europa.

Når Rådet vedtager en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, der indebærer et tredjelands associering med Horisont Europa, forventer Europa-Parlamentet derfor, at disse holdninger ikke fører til en omgåelse af kravet om Europa-Parlamentets godkendelse ved at overlade fastlæggelsen af afgørende aspekter af et tredjelands deltagelse i Horisont Europa til dette organ.

Europa-Parlamentet mener følgelig, at sådanne rådsafgørelser i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF bør holdes på et absolut minimum, når de vedrører dele af associeringsaftaler om et tredjelands associering med Horisont Europa. Hvis Unionens forhandler eller Rådet eller dets særlige udvalg overvejer at vedtage en sådan rådsafgørelse, når det udsteder direktiver til forhandleren, forventer Europa-Parlamentet desuden, at det straks og fuldt ud underrettes i alle faser af proceduren, herunder ved at modtage en begrundet udtalelse om, hvorfor det er nødvendigt at vedtage en holdning på Unionens vegne af et organ nedsat ved en aftale for at nå Unionens mål som fastsat i [Horisont Europa-forordningen] og [Rådets afgørelse om oprettelse af særprogrammet].

Erklæring fra Kommissionen om betragtning 47

Kommissionen har til hensigt at gennemføre EIC's Accelerator-budget på en sådan måde, at det sikres, at den støtte, der gives udelukkende i form af tilskud til SMV'er, herunder nystartede virksomheder, svarer til den støtte, der ydes fra SMV-instrumentets budget under Horisont 2020-programmet, i overensstemmelse med betingelserne i artikel 48, stk. 1, og betragtning 47 i Horisont Europa-forordningen.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 6

Kommissionen agter efter anmodning at udveksle synspunkter med det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om: i) listen over potentielle partnerskabskandidater på grundlag af artikel 185 og 187 i TEUF, som vil være omfattet af (indledende) konsekvensanalyser, ii) listen over de foreløbige missioner, der er fastlagt af missionsudvalgene, iii) resultaterne af strategiplanen, inden den formelt vedtages, og iv) sin hensigt om at fremlægge og dele dokumenter vedrørende arbejdsprogrammer.

Erklæring fra Kommissionen om etik og stamcelleforskning i forbindelse med artikel 19

Under Horisont Europa-rammeprogrammet agter Kommissionen at følge samme etiske retningslinjer for bevillingen af EU-støtte til forskning i embryonale menneskelige stamceller som under Horisont 2020-rammeprogrammet.

Europa-Kommissionen agter fortsat at følge disse etiske retningslinjer, fordi den ud fra sine erfaringer har udviklet en ansvarlig tilgang til et meget lovende videnskabeligt område, der har vist sig at fungere tilfredsstillende som led i et forskningsprogram med deltagelse af forskere fra mange lande med meget forskellige retsregler.

1.  Forordningen om Horisont Europa-rammeprogrammet udelukker udtrykkeligt tre forskningsfelter fra EU-finansiering:

—  forskning i reproduktiv kloning af mennesker

—  forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige

—  forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller mod at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

2.  Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, som er forbudt i alle medlemsstater. Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

3.  Forordningen om Horisont Europa og bestemmelserne om de etiske rammer for EU-finansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller indebærer på ingen måde nogen værdidom over de retsregler eller etiske regler, der gælder for denne forskning i medlemsstaterne.

4.  Ved indkaldelse af forslag opfordrer Europa-Kommissionen ikke udtrykkeligt til at bruge embryonale menneskelige stamceller. Eventuel brug af menneskelige stamceller, hvad enten de er embryonale eller voksne, afhænger af forskernes vurdering i forhold til de mål, de ønsker at nå. I praksis går langt den største del af de midler, som Unionen afsætter til stamcelleforskning, til brug af voksne stamceller. Der er ingen grund til, at dette skulle ændre sig væsentligt under Horisont Europa.

5.  Alle projekter, der kan indebære brug af embryonale menneskelige stamceller, skal gennemgå en videnskabelig evaluering, hvorunder nødvendigheden af at bruge sådanne stamceller for at nå de videnskabelige mål bedømmes af uafhængige videnskabelige eksperter.

6.  Forslag, der gennemgår den videnskabelige evaluering med et positivt resultat, underkastes derpå en streng etisk bedømmelse, der organiseres af Europa-Kommissionen. Under denne etiske bedømmelse tages der hensyn til principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder og relevante internationale konventioner såsom Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, der blev undertegnet i Oviedo den 4. april 1997, og dens tillægsprotokoller samt den universelle erklæring om det humane genom og menneskerettighederne, som er vedtaget i UNESCO-regi. Under den etiske bedømmelse kontrolleres det også, om forslagene overholder reglerne i de lande, hvor forskningen skal foregå.

7.  I særlige tilfælde kan der foretages en etisk bedømmelse i løbet af projektets varighed.

8.  Alle projekter, der foreslår brug af embryonale menneskelige stamceller, skal godkendes af de relevante nationale eller lokale etiske råd, før de relevante aktiviteter sættes i værk. Alle nationale regler og procedurer skal overholdes, f.eks. vedrørende samtykke fra forældre og fravær af økonomiske incitamenter. Det vil blive kontrolleret, om projektet indeholder henvisninger til foranstaltninger vedrørende tilladelse og kontrol, der skal træffes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forskningen skal udføres.

9.  Et forslag, der gennemgår den videnskabelige bedømmelse, de nationale eller lokale etiske bedømmelser og den europæiske etiske bedømmelse med et positivt resultat, vil i hvert enkelt tilfælde blive forelagt med henblik på godkendelse for medlemsstaterne, der træder sammen i et udvalg i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren. Projekter, der indebærer brug af embryonale menneskelige stamceller, får ikke støtte uden medlemsstaternes godkendelse.

10.  Europa-Kommissionen vil fortsat arbejde for at gøre resultaterne af EU-finansieret stamcelleforskning bredt tilgængelige for alle forskere, hvilket i sidste ende vil gavne patienter i alle lande.

11.  Europa-Kommissionen vil støtte foranstaltninger og initiativer, der bidrager til samordning og rationalisering af forskning i embryonale menneskelige stamceller på en etisk forsvarlig måde. Navnlig vil Kommissionen fortsat støtte et europæisk register over embryonale menneskelige stamcellelinjer. Støtte til et sådant register vil gøre det muligt at overvåge eksisterende embryonale menneskelige stamceller i Europa, vil bidrage til at maksimere forskernes udnyttelse af dem og kan måske være med til at undgå unødvendig afledning af nye stamcellelinjer.

12.  Europa-Kommissionen vil fortsætte sin nuværende praksis med ikke at forelægge det udvalg, der træder sammen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, projektforslag, som indebærer forskningsaktiviteter, der destruerer menneskelige embryoner, f.eks. for at skaffe stamceller. Udelukkelse af muligheden for at finansiere dette trin i forskningen vil ikke hindre EU-finansiering af efterfølgende trin, der involverer embryonale menneskelige stamceller.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 5

Kommissionen noterer sig Parlamentets og Rådets kompromis om ordlyden af artikel 5. Efter Kommissionens opfattelse er det særprogram om forsvarsforskning, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra c), udelukkende begrænset til forskningsaktiviteter under den fremtidige europæiske forsvarsfond, mens udviklingsaktiviteter ikke anses for at være omfattet af denne forordning.

Erklæring fra Kommissionen om menneskerettighederne i forbindelse med artikel 16, stk. 1, litra d)

Kommissionen tilslutter sig fuldt ud respekten for menneskerettighederne som fastsat i artikel 21, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, "Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper." Kommissionen beklager imidlertid, at "overholdelse af menneskerettighederne" er inkluderet i det sæt af kriterier, som tredjelande skal opfylde for at være berettiget til at blive associeret med programmet i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d). Der er ingen andre EU-programmer under den nye flerårige finansielle ramme, hvor man fandt behov for en sådan udtrykkelig henvisning. Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at EU forsøger at følge en konsekvent tilgang i sine eksterne forbindelser med tredjelande for så vidt angår beskyttelse af menneskerettighederne på tværs af alle sine instrumenter og politikområder, hvilket bør vejlede Kommissionen i gennemførelsen af denne bestemmelse.

Erklæring fra Rådet

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre størst mulig inddragelse af Rådet i forbindelse med forhandlingerne af aftaler om tredjelandes associering med EU-programmer, inklusive EU-rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa, jf. artikel 218 i TEUF. Med henblik herpå kan Rådet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 4, i TEUF udpege et særligt udvalg, som der føres samråd med under forhandlingerne, herunder for så vidt angår udformning og indhold af sådanne aftaler.

Rådet minder i den forbindelse om princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne, som er fastsat i artikel 13, stk. 2, andet punktum, i TEU, og om EU-Domstolens relevante retspraksis vedrørende artikel 218, stk. 4, i TEUF, i henhold til hvilken Kommissionen i god tid før forhandlingsmøderne skal give det særlige udvalg alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at følge forhandlingernes forløb, herunder navnlig de annoncerede retningslinjer og de positioner, som de andre parter har fremsat under hele forhandlingsforløbet, med henblik på at give mulighed for at udarbejde udtalelser og vejledninger om forhandlingerne(6).

Hvis aftaler om tredjelandes associering med EU-programmer allerede findes og omfatter en stående bemyndigelse til Kommissionen til at fastsætte de specifikke betingelser og vilkår, der gælder for hvert land i forbindelse med deltagelsen i et givent program, og hvis Kommissionen bistås med denne opgave af et særligt udvalg, minder Rådet om, at Kommissionen skal agere i samråd med det pågældende særlige udvalg på en systematisk måde under forhandlingsprocessen, f.eks. ved at dele udkast til tekster forud for møder med de relevante tredjelande og ved at stå for regelmæssige briefinger og debriefinger.

Hvis aftaler om tredjelandes associering med EU-programmer allerede findes, men der ikke er tilknyttet noget særligt udvalg, finder Rådet, at Kommissionen ligeledes bør samarbejde med Rådet og dets forberedende organer på en systematisk måde under forhandlingsprocessen, når den fastsætter de specifikke betingelser og vilkår for associeringen med Horisont Europa.

Erklæring fra Kommissionen om internationalt samarbejde

Kommissionen noterer sig Rådets ensidige erklæring, som den i overensstemmelse med traktaten, Domstolens retspraksis og princippet om institutionel ligevægt vil tage behørigt hensyn til, når den hører det særlige udvalg i henhold til artikel 218, stk. 4, i TEUF.

Erklæring fra Rådet om artikel 5

Rådet minder om, at det følger af artikel 179, stk. 3, i TEUF sammenholdt med artikel 182, stk. 1, i TEUF, at Unionen kun kan vedtage ét flerårigt rammeprogram, som omfatter samtlige Unionens aktioner vedrørende forskning og teknologisk udvikling. Rådet er derfor af den opfattelse, at Den Europæiske Forsvarsfond, som er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra c), i forordningen om oprettelse af Unionens forskningsrammeprogram – Horisont Europa, som dækker både aktiviteterne inden for forskning og teknologisk udvikling under denne fond, er et specifikt program til gennemførelse af rammeprogrammet, jf. artikel 182, stk. 3, i TEUF, og er omfattet af anvendelsesområdet for forordningen om oprettelse af rammeprogrammet.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 33. (2) EUT C 364 af 28.10.2020, s. 124. (3) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 79. (4) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0395. (5) EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 3. (6) Jf. dom af 16. juli 2015, Kommissionen mod Rådet, C-425/13, ECLI:EU:C:2015:483, præmis 66.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om udkast til Rådets afgørelse om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (08550/2019 – C9-0167/2020 – 2018/0225(CNS))

P9_TA(2021)0125 A9-0118/2021

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (08550/2019),

–  der henviser til den yderligere anmodning om høring, som Rådet forelagde med skrivelse af 18. juni 2020 i forlængelse af Kommissionens ændrede forslag (COM(2020)0459), og som supplerede den oprindelige anmodning om høring,

–  der henviser til den reviderede udgave af Rådets udkast (06199/2021), som afspejler det endelige resultat af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet,

–  der henviser til artikel 182, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0167/2020),

–  der henviser til den drøftelse, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen afholdt den 9. april 2019 i henhold til punkt 25 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(1),

—  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0436),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82 og 40,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0118/2021),

1.  godkender Rådets nedenstående udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2021 med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse (EU) 2021/... om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets afgørelse (EU) 2021/764.)

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (2) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0396.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning) (COM(2019)0331 – C9-0042/2019 – 2019/0151(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0331),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0042/2019),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 30. oktober 2019(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 10. januar 2020 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 3,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. februar 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 59,

–  der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0120/2020),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/819.)

(1) EUT C 47 af 11.2.2020, s. 69. (2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet (COM(2019)0330 – C9-0043/2019 – 2019/0152(COD))

P9_TA(2021)0127 A9-0121/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2019)0330),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0043/2019),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 30. oktober 2019(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente organ har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. februar 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 40,

–  der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0121/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  foreslår, at der henvises til retsakten som følger: ”Afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) 2021-2027: Styrke Europas innovationstalent og -kapacitet”:

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/... om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for 2021-2027: Styrkelse af Europas innovationstalent og -kapacitet og om ophævelse af afgørelse nr. 1312/2013/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/820.)

(1) EUT C 47 af 11.2.2020, s. 69.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (COM(2020)0220 – C9-0160/2020 – 2020/0097(COD))

P9_TA(2021)0128 A9-0148/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0220),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 196, stk. 2, og artikel 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0160/2020),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 28. september 2020(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelse af 29. oktober 2020(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 14. oktober 2020(3) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 17. februar 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 40,

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0148/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. april 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/836.)

(1) EUT C 385 af 13.11.2020, s. 1. (2) EUT C 10 af 11.1.2021, s. 66. (3) EUT C 440 af 18.12.2020, s. 150. (4) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. september 2020 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0218).

Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Honduras om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (12543/2020 – C9-0084/2021 – 2020/0157M(NLE))

P9_TA(2021)0129 A9-0054/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Honduras om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (12543/2020),

–  der henviser til udkast til den frivillige partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Honduras om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træprodukter til Den Europæiske Union (10365/2020),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. de første afsnit i artikel 207, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0084/2021),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab(1) (FLEGT-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning(2) (EU-træforordningen),

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer,

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og til sin beslutning af 15. januar 2020 herom(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere(6),

–  der henviser til den igangværende kvalitetskontrol af de EU-regler, der finder anvendelse på ulovlig skovhugst, særlig EU-træforordningen og FLEGT-forordningen,

–  der henviser til EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) fra 2003 og arbejdsplanen for dens gennemførelse 2018-2022,

–  der henviser til aftale om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side(7),

–  der henviser til den årlige politiske dialog på højt plan mellem Honduras og EU i skovbrugssektoren,

–  der henviser til erklæring af 6. december 2019 fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om forlængelsen af mandatet for missionen til støtte for kampen mod korruption og straffrihed i Honduras (MACCIH),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021(8) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0054/2021),

A.  der henviser til, at næsten halvdelen af arealet i Honduras er dækket af skov, hvoraf halvdelen er tropisk regnskov; der henviser til, at der stadig er en meget stor mængde uklassificerede træer og arter; der henviser til, at Honduras har mistet ca. 12,5 % af sit skovareal siden 2015, hvilket først og fremmest skyldes skadedyrsangreb, der sandsynligvis er forårsaget af klimaændringer, men også til dels brande, skovrydning og ulovlig skovhugst;

B.  der henviser til, at Honduras vedtog sin lov om klimaændringer i 2014 og året efter blev den første stat, der offentliggjorde sit første nationalt bestemte bidrag (NDC) inden for rammerne af Parisaftalen, hvor der bl.a. er givet tilsagn om at genoprette en million hektar skov;

C.  der henviser til, at skovsektorens andel af Honduras' økonomi er faldet i årenes løb og har udgjort omkring 3,6 % af bruttonationalindkomsten (BNI) i de seneste 16 år på grund af strengere krav til lovligheden af tømmer på Honduras' eksportmarkeder og på grund af skovødelæggelse; der henviser til, at processen vedrørende den frivillige partnerskabsaftale, som lægger vægt på lovlighed og god regeringsførelse, hjælper skovbrugssektoren med at øge sin andel, skabe anstændige arbejdspladser i landdistrikterne og skabe indtægter for honduranere;

D.  der henviser til, at den mængde tømmer, der handles mellem Honduras og EU, i øjeblikket er af en beskeden størrelsesorden og udgør mindre end 2 % af Honduras' tømmereksport, idet USA er den største handelspartner, og der er stigende eksport til nabolandene El Salvador og Nicaragua; der henviser til, at den frivillige partnerskabsaftale kunne give Honduras flere muligheder for at eksportere til EU og nye markeder;

E.  der henviser til, at Honduras ifølge Verdensbankens klassifikation er et mellemindkomstland i den nederste halvdel; der henviser til, at landet er det næstfattigste i Latinamerika og det tredjefattigste på den vestlige halvkugle; der henviser til, at Honduras er nødt til at overvinde mange udfordringer for at bekæmpe fattigdom, ulighed, korruption, vold og straffrihed, som fortsat vækker vedholdende bekymring, og forbedre borgernes velfærd samt situationen for kvinders rettigheder, ikke mindst i betragtning af det seneste tilbageslag i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

F.  bemærker, at regeringen i Honduras har givet positive tilsagn og taget initiativ til lovgivning til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; beklager krænkelser, vold, vilkårlige tilbageholdelser, trusler og drab på menneskerettighedsforkæmpere, forkæmpere for oprindelige folks rettigheder og jordrettigheder samt miljøaktivister; der henviser til, at Honduras ikke har underskrevet den regionale Escazú-aftale om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet i Latinamerika og Vestindien, som er den første miljøaftale nogensinde, der indeholder særlige bestemmelser om miljøforkæmpere og menneskerettighedsforkæmpere;

G.  der henviser til, at mandatet for missionen til støtte for kampen mod korruption og straffrihed i Honduras (MACCIH) udløb i januar 2020 og ikke er blevet fornyet; der henviser til, at EU og dets medlemsstater havde opfordret Honduras' regering til at forny dette mandat for at styrke retsstatsprincippet i landet;

H.  der henviser til, at associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika blev indgået i 2012, og at den søjle, der omhandler samhandel, er blevet midlertidigt anvendt siden den 1. august 2013;

I.  der henviser til, at Honduras i 2013 blev det første latinamerikanske land, der indledte forhandlinger med EU om en frivillig FLEGT-partnerskabsaftale, hvilket førte til paraferingen af et udkast til aftale i 2018;

J.  der henviser til, at formålet med den frivillige partnerskabsaftale er at sikre, at alle forsendelser af træ og træprodukter fra Honduras, der er bestemt til EU-markedet, er i overensstemmelse med et honduransk system til kontrol af lovligheden af træ og dermed er berettiget til FLEGT-licens; der henviser til, at indenlandsk træ og træ, som er bestemt til andre eksportmarkeder, også skal opfylde forskrifterne i kontrolsystemet og vil være underlagt udstedelse af et såkaldt H-Legal Certificate;

K.  der henviser til, at kontrolsystemet er baseret på en lovlighedsdefinition, forsyningskædekontrol, kontrol med overholdelsen, FLEGT-licenser og en uafhængig revision;

L.  der henviser til, at aftalen dækker de fem obligatoriske træprodukter i henhold til FLEGT-forordningen – tømmerstokke, savet træ, jernbanesveller, krydsfinér og finér – og en række andre træprodukter;

M.  der henviser til, at formålet med og de forventede fordele ved frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler rækker ud over at lette handelen med lovligt træ, eftersom de også har til formål at skabe systemiske ændringer inden for skovforvaltning, retshåndhævelse, herunder på det arbejdsretlige område og hvad angår indfødte folks rettigheder, gennemsigtighed i inddragelsen af forskellige interessenter i den politiske beslutningsproces, navnlig civilsamfundsorganisationer (CSO'er) og oprindelige befolkningsgrupper, samt støtte til økonomisk integration og respekt for internationale mål for bæredygtig udvikling; der henviser til, at de forhandlinger, der førte frem til indgåelsen af denne partnerskabsaftale, har skabt et samarbejdsmiljø, hvor forskellige interessenter kan drøfte spørgsmål vedrørende miljø og menneskerettigheder samt sociale og økonomiske anliggender; der henviser til, at Honduras skal sørge for, at gennemførelsen og overvågningen af den frivillige partnerskabsaftale omfatter de relevante berørte parter, uanset deres køn, alder, placering, religion eller tro, etnisk oprindelse, race, sprog eller handicap, samt deltagelse fra den private sektor, civilsamfundet, lokalsamfund, oprindelige folk og afroamerikanere i Honduras og andre, der er afhængige af skovene(9);

N.  der henviser til, at den frivillige partnerskabsaftale indeholder bestemmelser om et fælles gennemførelsesudvalg, der har ansvaret for gennemførelse og overvågning af aftalen;

O.  der henviser til, at EU ydede støtte til forhandlingsprocessen gennem tre bilaterale programmer inden for rammerne af sin udviklingsbistand;

P.  der henviser til, at der vil blive afholdt valg i Honduras inden udgangen af 2021;

Q.  der henviser til, at Honduras har ratificeret konvention nr. 169 fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om oprindelige folk og stammefolk, men ikke har gennemført den fuldt ud og heller ikke i sin lovgivning har indført det centrale princip om frit, forudgående og informeret samtykke, som stammer fra FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder;

1.  glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Honduras, som vil sikre, at kun lovligt fældet træ importeres til EU fra Honduras, fremme bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig handel med lovligt produceret træ og forbedre skovforvaltningen, retshåndhævelsen (herunder arbejdsretlige samt arbejdsmiljørelaterede sundheds- og sikkerhedsmæssige forpligtelser), menneskerettigheder, gennemsigtighed, ansvarlighed og institutionel modstandsdygtighed i Honduras under hensyntagen til, at skovene er vigtige for Honduras' økonomi, og at problemet med skovrydning i landet bør løses mere effektivt; opfordrer begge parter til hurtigt at ratificere den frivillige partnerskabsaftale, således at aftalen kan træde i kraft i 2021 og bane vejen for de efterfølgende vigtige skridt med hensyn til gennemførelsen, herunder indførelsen af et system til udstedelse af licenser;

2.  giver udtryk for sin solidaritet med Honduras, der for nylig har været udsat for to orkaner, som har haft alvorlige konsekvenser, ud over covid-19-pandemien, som også har ramt landet meget hårdt; understreger behovet for hurtigst muligt på globalt plan at afhjælpe de grundlæggende årsager til sådanne ekstreme vejrfænomener og zoonoser, som hænger sammen med klimaændringer, skovrydning og tab af biodiversitet;

3.  værdsætter i høj grad, at Honduras har formået at sikre inddragelsen af landets statslige institutioner, civilsamfundet, den private sektor, oprindelige folk og afroamerikanere, den akademiske verden og lokalsamfund i udarbejdelsen af den frivillige partnerskabsaftale, og at de har accepteret dette tilbud og ydet deres bidrag; glæder sig over, at alle disse samfundssektorer har indvilget i at sætte sig omkring det samme forhandlingsbord og således har sikret, at processen har været præget af rummelighed og muligheden for at bidrage;

4.  erkender, at en fuldstændig gennemførelse af den frivillige partnerskabsaftale bliver en langsigtet proces, som vil kræve vedtagelse af en hel lovgivningspakke og tilstrækkelig administrativ kapacitet samt ekspertise til gennemførelse og håndhævelse af denne lovgivning; minder om, at udfærdigelse af FLEGT-licenser først kan påbegyndes, når Honduras har påvist, at landets system til kontrol af lovligheden af træ er funktionsdygtigt;

5.  understreger, at gennemførelsesfasen kræver reelle og vedvarende høringer og en håndgribelig inddragelse af mange interessenter, herunder en meningsfuld inddragelse af CSO'er samt lokale og oprindelige samfund, i beslutningstagningen for at sikre princippet om et frit, forudgående og informeret samtykke; minder om behovet for at øge gennemsigtigheden og sikre effektiv offentliggørelse af oplysninger og rettidig udveksling af dokumenter med lokale og oprindelige folk; opfordrer Kommissionen, EU's delegation i Honduras og medlemsstaterne til at sikre og tilvejebringe væsentlig støtte til kapacitetsopbygning og væsentlig logistisk og teknisk støtte inden for rammerne af nuværende og fremtidige instrumenter til udviklingssamarbejde for at sætte Honduras i stand til at opfylde sine forpligtelser hvad angår gennemførelse af lovlighedskontrolsystemet for træ og dertil knyttede foranstaltninger;

6.  glæder sig over, at Honduras for nylig har vedtaget en handlingsplan for gennemførelse af den frivillige partnerskabsaftale, og opfordrer Honduras' regering til at følge en konkret, tidsbestemt og målbar strategi;

7.  er foruroliget over, at mere end 20 forkæmpere for miljøbeskyttelse og oprindelige folks rettigheder er blevet dræbt siden paraferingen af den frivillige partnerskabsaftale i juli 2018; mener, at den frivillige partnerskabsaftales succes i høj grad vil afhænge af, at der skabes et sikkert og gunstigt miljø for beskyttelse af miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere, som sikrer effektive retsmidler i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og bekæmper straffrihed; understreger i denne forbindelse, at en ratificering af Escazú-aftalen ville være et vigtigt skridt i den rigtige retning; opfordrer indtrængende Honduras' regering til at tage skridt i denne retning;

8.  mener, at korruption skal bekæmpes konstant; glæder sig over, at gennemsigtighed har vist sig at være et nyttigt element i processen frem mod indgåelsen af denne frivillige partnerskabsaftale og bør sikres fuldt ud i forbindelse med den kommende gennemførelsesproces; understreger, at en vellykket gennemførelse af FLEGT-konceptet også afhænger af, om det lykkes at bekæmpe svig og korruption i hele træforsyningskæden; opfordrer med henblik herpå EU til at styrke anvendelsesområdet for og håndhævelsen af EU's tømmerforordning for at tackle korruptionsrisici i EU's træforsyningskæde, bl.a. gennem mere regelmæssige og systematiske kontroller og undersøgelser i EU's havne; noterer sig den indsats, som Honduras hidtil har gjort for at fremme større gennemsigtighed, og opfordrer indtrængende Honduras' regering til at skabe incitamenter inden for de forskellige led i den skovbaserede værdikæde med henblik på at opnå større gennemsigtighed og styrke inddragelsen af de mest sårbare operatører som f.eks. unge mennesker og kvinder fra de oprindelige befolkningsgrupper, folk af afrikansk herkomst samt mindre landbrugere; opfordrer desuden indtrængende Honduras' regering til at gøre en indsats for at udrydde udbredt korruption og tackle andre faktorer, der giver næring til ulovlig skovhugst og skovforringelse, navnlig i forhold til toldmyndighederne, Honduras' skovforvaltningsmyndighed og ministerierne med ansvar for skove og jordrettigheder samt andre myndigheder, der skal spille en central rolle ved gennemførelsen og håndhævelsen af den frivillige partnerskabsaftale; understreger, at det er nødvendigt at sætte en stopper for straffriheden i skovbrugssektoren ved at sikre, at overtrædelser retsforfølges;

9.  opfordrer indtrængende Honduras' regering til at forny mandatet for missionen til støtte for bekæmpelsen af korruption og straffrihed i Honduras (MACCIH), som udløb i januar 2020;

10.  glæder sig over, at Honduras er det første land med en frivillig partnerskabsaftale, der havde oprindelige folk med som en særskilt interessegruppe ved forhandlingsbordet, og at grupper af oprindelige folk har haft modet til at deltage med deres særlige indsigt og bidrag; efterlyser en hurtig indførelse af frit, forudgående og informeret samtykke i lovlighedsdefinitionen og vedtagelse af den relevante lovgivning i Honduras;

11.  fastslår, at forhandlingerne om en frivillig partnerskabsaftale kan gøre det muligt for de forskellige sektorer at identificere fælles mål og prioriteter i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig skovforvaltning og give samfundene en vigtig anledning til at satse på en deltagelsesbaseret forvaltning af deres skove på lokalt og regionalt plan og endda op til nationalt eller føderalt niveau;

12.  er klar over, at det er nødvendigt at præcisere de vigtige jordbesiddelsesrettigheder og oprindelige befolkningsgruppers rettigheder i Honduras, og at der er behov for konkrete sikkerhedsforanstaltninger vedrørende ejendomsretten til jord for lokale og oprindelige befolkningsgrupper; minder om, at adgang til, anvendelse af og kontrol over jordbesiddelser har været en væsentlig kilde til sociale konflikter, vold og menneskerettighedskrænkelser i Honduras; minder navnlig om, at ejendomsretten til omkring 80 % af den privatkontrollerede jord i Honduras ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder enten ikke registreret eller forkert registreret, mens det kan tage flere år at bilægge tvister om ejendomsret på grund af retssystemets svaghed; opfordrer indtrængende Honduras' regering til at afsætte flere ressourcer til og styrke koordineringen af de involverede offentlige institutioner;

13.  understreger, at arealanvendelse spiller en vigtig rolle i skovforvaltningen, og at der er behov for en strategisk vision for skovforvaltning i forbindelse med klimaændringsspørgsmål; opfordrer Honduras' regering til at sikre tæt koordinering mellem de eksisterende forskellige initiativer i skovbrugssektoren, såsom reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse i udviklingslandene (REDD +), den frivillige FLEGT-partnerskabsaftale og de nationalt bestemte bidrag;

14.  opfordrer Honduras' regering til at styrke overvågningen og beskyttelseszonerne mod skovbrande på privatejede arealer; opfordrer til, at der indføres forsyningskædestyring inden for husdyrhold-, kaffe- og palmeoliesektorerne, da dette er af afgørende betydning for at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning;

15.  mener, at de vellykkede forhandlinger om denne frivillige partnerskabsaftale viser, at EU's delegationer til tredjelande spiller en vigtig rolle;

16.  opfordrer til, at kønsspecifikke analyser integreres i alle aktiviteter og projekter, der står i forbindelse med gennemførelsen af den frivillige FLEGT-partnerskabsaftale; efterlyser kvantitative og kvalitative kønsopdelte analyser af jordbesiddelsen, ejerskabet til aktiver og den finansielle inklusion i sektorer, der bliver påvirket af handel; opfordrer Kommissionen til at støtte disse bestræbelser med tekniske og menneskelige ressourcer;

17.  udtrykker sin dybe bekymring over ændringen af abortlovgivningen i Honduras og visse EU-medlemsstater;

18.  understreger, hvor vigtige arbejdspladserne i skovbrugssektoren og i landdistrikterne er for Honduras' økonomi, og fastslår, at der bør tages hensyn til dette faktum ved gennemførelsen af aftalen; betragter den frivillige partnerskabsaftale som et middel til at fremme anstændigt arbejde; opfordrer Kommissionen og de honduranske myndigheder til at foretage en grundig konsekvensanalyse af den frivillige partnerskabsaftale i forhold til arbejdstagerne og de små producenter i sektoren, som kan blive berørt af den øgede kontrol med skovhugsten; opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte programmer for de berørte arbejdstagere og producenter for at sætte dem i stand til at forblive konkurrencedygtige i sektoren;

19.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af aftalen, herunder om arbejdet i det fælles gennemførelsesudvalg, og tilskynder Kommissionen til at indgå i et aktivt samspil med Parlamentet, navnlig ved at opfordre Parlamentet til at sende en delegation, som kan deltage i udvalgets arbejde;

20.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at overholde, gennemføre og håndhæve EU-træforordningen; opfordrer Kommissionen til at overveje at forbedre FLEGT-forordningen hvad angår FLEGT-licenser i forbindelse med den næste revision, således at den sættes i stand til at reagere hurtigt på tilfælde af betydelige overtrædelser af forpligtelserne under den frivillige partnerskabsaftale;

21.  understreger, at lande over hele verden, som enten har eller sigter mod at få regulerede importmarkeder for lovligt træ, kan have gavn af at samarbejde og, hvor det er muligt, godkende hinandens regler og systemer såsom EU's FLEGT-koncept og de frivillige partnerskabsaftaler; understreger, at internationale standarder ville være mere effektive og fremme langsigtet retssikkerhed for virksomheder og forbrugere;

22.  understreger, at de frivillige partnerskabsaftaler tilvejebringer en vigtig retlig ramme for både EU og dets partnerlande, hvilket er muligt som følge af det gode samarbejde med de pågældende lande og disses engagement; støtter Kommissionens bestræbelser for at finde flere potentielle samarbejdspartnere til kommende frivillige partnerskabsaftaler under FLEGT;

23.  mener, at EU spiller en meget vigtig og ansvarsfuld rolle for og har en forpligtelse til at skabe forbedringer med hensyn til både udbuddet af og efterspørgslen efter træ for at afvise ulovligt produceret træ og støtte de eksporterende lande i deres bestræbelser på at bekæmpe ulovlig skovhugst og korruption, som medfører tilintetgørelse af deres skove, klimaændringer og menneskerettighedskrænkelser; understreger nødvendigheden af at supplere dette arbejde med en kommende særskilt EU-forordning om due diligence og råvarer, som indebærer en risiko for skovene; bemærker, at Honduras har stor betydning som kaffeproducent på verdensplan;

24.  understreger, at frivillige partnerskabsaftaler er en integreret del af EU's indsats for at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden, navnlig verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at integrere FLEGT-dagsordenen i den nye strategiske ramme for den europæiske grønne pagt ved at tilskynde til fremme heraf på globalt og regionalt plan og yderligere styrke det internationale samarbejde mellem producerende og importerende lande;

25.  opfordrer EU til at sikre en konsekvent politik til fremme af bæredygtig udvikling inden for rammerne af den frivillige partnerskabsaftale og alle EU-politikker, herunder handel, udvikling, landbrug og miljø, samtidig med at det sikres, at der er komplementaritet mellem den frivillige partnerskabsaftale og EU's forpligtelser med hensyn til miljø- og klimabeskyttelse;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Honduras' regering og parlament.

(1) EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1. (2) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0212. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0285. (6) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 155. (7) EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3. (8) Vedtagne tekster af denne dato, P9_TA(2021)0121. (9) Jf. artikel 16 i den frivillige partnerskabsaftale.

Europa-Parlamentets afgørelse af 27. april 2021 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (2020/2272(ACI))

P9_TA(2021)0130 A9-0123/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 9. december 2020 om godkendelse af udkastet til en interinstitutionel aftale om oprettelse af et obligatorisk åbenhedsregister,

–  der henviser til udkastet til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister ("aftalen"),

–  der henviser til artikel 11, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til udkast til en politisk erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen i anledning af vedtagelsen af den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister ("den politiske erklæring"),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. april 2014 mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker ("2014-aftalen")(1),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 28. september 2016 til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister (COM(2016)0627),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forhandlingsmandat vedrørende Kommissionens forslag af 28. september 2016 til en interinstitutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, der blev vedtaget af Formandskonferencen den 15. juni 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(2),

–  der henviser til den nye pakke med åbenhedsværktøjer til medlemmerne, som blev godkendt af Formandskonferencen den 27. juli 2018,

–  der henviser til sin afgørelse af 31. januar 2019 om ændringer til Europa-Parlamentets forretningsorden, der vedrører kapitel 1 og 4 under afsnit I; kapitel 3 under afsnit V; kapitel 4 og 5 under afsnit VII; kapitel 1 under afsnit VIII; afsnit XII; afsnit XIV og bilag II(3), særlig artikel 11 og 35;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 148, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0123/2021),

A.  der henviser til, at artikel 11, stk. 2, i TEU lyder som følger: "Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet";

B.  der henviser til, at den sundhedsmæssige nødsituation i forbindelse med covid-19-pandemien har ført til nye former for samspil mellem interesserepræsentanter og beslutningstagere;

C.  der henviser til, at Unionen i forskellige former vil udbetale hidtil usete mængder finansiel støtte til medlemsstaterne for at bekæmpe konsekvenserne af pandemien, og at enhver afgørelse i forbindelse hermed skal træffes med fuld gennemsigtighed for at sikre helt klare ansvarsforhold for Unionens beslutningstagere;

D.  der henviser til, at borgerne bør have størst mulig tillid til Unionens institutioner: der henviser til, at denne tillid for at kunne eksistere skal understøttes af en opfattelse af, at interesserepræsentation er forbundet med høje etiske standarder, og at deres valgte repræsentanter på EU-plan, kommissærerne og Unionens tjenestemænd er uafhængige, gennemsigtige og ansvarlige; der henviser til, at et uafhængigt organ, der er fælles for EU-institutionerne, i fremtiden kan bidrage til etableringen af en fælles etisk ramme for EU-tjenestemænd, der styrer deres samspil med interesserepræsentanter; der henviser til, at ansøgeres og registreredes overholdelse af Unionens værdier og generelle etiske standarder, hvor det er relevant, bør tages i betragtning i forbindelse med åbenhedsregistrets funktion;

E.  der henviser til, at de enkelte institutionelle foranstaltninger til gennemførelse af aftalen skal træffes af Parlamentet på forskellige niveauer og spænder fra vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser i Præsidiet til ændring af forretningsordenen;

F.  der henviser til, at hver af de tre underskrivende institutioner i aftalen erklærer sig rede til at vedtage individuelle afgørelser, der bemyndiger registrets bestyrelse ("bestyrelsen") og registrets sekretariat ("sekretariatet") til at træffe afgørelser på deres vegne i overensstemmelse med aftalens artikel 9 og artikel 15, stk. 2;

Formål og anvendelsesområde

1.  glæder sig over aftalen som et fremskridt i retning af at forbedre standarderne for etisk interesserepræsentation; minder ikke desto mindre om, at institutionerne i henhold til artikel 295 i TEUF kun kan aftale formerne for deres samarbejde og derfor skal benytte sig af deres selvreguleringsbeføjelser for at skabe de facto-forpligtelser, der indebærer, at tredjeparter skal søge optagelse i registret; gentager sin langvarige præference for at oprette åbenhedsregistret ved hjælp af en retsakt, fordi dette er den eneste fremgangsmåde, der kan skabe retlige forpligtelser for tredjeparter;

2.  kræver, at institutionerne i overensstemmelse med den politiske erklæring forpligter sig til en koordineret tilgang til styrkelse af den fælles åbenhedskultur med henblik på at forbedre og yderligere styrke den etiske interesserepræsentation; fremhæver deres forpligtelse i henhold til aftalen samt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU til at samarbejde loyalt med hinanden ved udformningen af den fælles ramme, og fremhæver, at institutionerne derfor bør sigte mod det størst mulige engagement; påpeger, at de foranstaltninger, der er omhandlet i aftalen, udgør et minimum og kan udvides yderligere med forbehold af politisk støtte og under hensyntagen til de eksisterende konstitutionelle og retlige begrænsninger i en interinstitutionel aftale;

3.  bekræfter, at der er behov for at fortsætte den interinstitutionelle dialog med henblik på at oprette åbenhedsregistret på grundlag af en juridisk bindende retsakt i den afledte EU-ret;

4.  foreslår, at konferencen om Europas fremtid drøfter muligheden for at etablere et selvstændigt retsgrundlag, der vil gøre det muligt for medlovgiverne at vedtage EU-retsakter i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at indføre bindende etiske regler for interesserepræsentanter i deres interaktion med Unionens institutioner;

5.  glæder sig over, at Rådet for Den Europæiske Union har ændret status fra observatør til formel part i aftalen; konstaterer ikke desto mindre, at dets deltagelse er begrænset til møder med de mest højtstående embedsmænd og, kun i henhold til frivillige ordninger, møder mellem de faste repræsentanter og de stedfortrædende faste repræsentanter under deres formandskab og seks måneder før; understreger, at alle faste repræsentationer af hensyn til den fælles rammes troværdighed bør deltage aktivt i denne ramme via deres frivillige ordninger, fortsætte med at anvende dem efter afslutningen af deres formandskab og så vidt muligt udvide dem til at omfatte andre embedsmænd;

6.  påpeger, at Kommissionen under forhandlingsprocessen ikke har påtaget sig yderligere væsentlige forpligtelser i forhold til den fælles ramme; beklager navnlig, at rammen, for så vidt angår den omfattede personkreds, kun omfatter de overordnede medarbejdere i institutionerne; understreger, at enhver revision af konditionalitetsordningerne med hensyn til alle tre institutioner bør omfatte møder med andre medarbejdere i institutionerne, på kontorchefniveau og derover;

7.  glæder sig over de tilsagn, som Parlamentet har givet i løbet af forhandlingsprocessen, om konditionalitet og supplerende åbenhedsforanstaltninger; mener, at ændringen af forretningsordenens artikel 11 og 35 har givet et stærkt tilsagn i så henseende; glæder sig over, at aftalen bevarer medlemmernes konstitutionelle ret til frit at udøve deres mandat;

8.  glæder sig over, at det bliver muligt at inddrage EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på frivilligt grundlag; mener, at de underskrivende institutioner bør tilskynde til en sådan inddragelse i overensstemmelse med deres forpligtelse til at fremme anvendelsen af registret og gøre brug af registret i videst muligt omfang; understreger, at en sådan deltagelse vil kræve, at de underskrivende institutioner stiller yderligere ressourcer til rådighed for registret;

Aktiviteter, der er omfattet

9.  fremhæver, at aftalen bygger på en aktivitetsbaseret tilgang, der omfatter indirekte lobbyvirksomhed; understreger, at det er vigtigt, at sådanne aktiviteter er omfattet, navnlig i forbindelse med fremkomsten af nye former for samspil mellem interesserepræsentanter og EU's beslutningstagere på baggrund af pandemien;

10.  glæder sig over præciseringerne med hensyn til, hvilke aktiviteter der er omfattet, og hvilke aktiviteter der ikke er omfattet, herunder udelukkelsen af spontane møder og dækning af mellemmænd fra tredjelande uden diplomatisk status;

11.  mener, at det er vigtigt at definere, hvilke møder med interesserepræsentanter der bør offentliggøres som møder, der er planlagt på forhånd; glæder sig over Kommissionens praksis med også at offentliggøre de møder, der finder sted i et andet format end personlige møder, f.eks. via videokonference; understreger, at et planlagt telefonopkald også bør betragtes som et møde;

Konditionalitet, årsrapport og revision

12.  mener, at gennemførelsen af konditionalitetsforanstaltningerne og andre supplerende åbenhedsforanstaltninger ved hjælp af individuelle afgørelser er et middel til at respektere de tre underskrivende institutioners respektive interne organisatoriske beføjelser; glæder sig i denne forbindelse over, at årsrapporten er blevet udvidet til at omfatte gennemførelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget af de underskrivende institutioner;

13.  foreslår, at årsrapporten skal indeholde oplysninger om registrerede, der er blevet efterforsket og endeligt slettet fra registret på grund af manglende overholdelse af adfærdskodeksen;

14.  glæder sig over den rettidige og regelmæssige gennemgang af de gennemførelsesforanstaltninger, der er truffet i henhold til aftalens artikel 5, med henblik på at fremsætte henstillinger om forbedring og styrkelse af disse foranstaltninger;

15.  opfordrer de underskrivende institutioner til at foretage en analyse af de virkninger, som de nye regler om åbenhed har på beslutningsprocedurerne, herunder konditionalitet og supplerende åbenhedsforanstaltninger vedtaget af institutionerne inden for den fælles ramme, og den indvirkning, som disse regler har på borgernes opfattelse af EU-institutionerne forud for den næste revision af registret;

16.  fremhæver, at en klar og rettidig offentliggørelse af konditionalitetsforanstaltningerne og de supplerende åbenhedsforanstaltninger er afgørende for at sikre åbenhed for interesserepræsentanter og borgere, hvilket understøtter deres tillid til, at den fælles ramme fungerer godt;

Europa-Parlamentets rolle

17.  glæder sig over de tilsagn, som Parlamentet har givet under forhandlingerne, navnlig i forbindelse med forslaget om at lukke smuthullerne, altså Parlamentets forslag om konditionalitet ("Closing the loopholes – Parliament's proposals on conditionality"), og understreger, at der er behov for fuldt ud at gennemføre og offentliggøre dem i overensstemmelse med aftalens artikel 5, stk. 3, uden unødig forsinkelse;

18.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der i Parlamentet er en høj grad af politisk ejerskab til gennemførelses- og revisionsprocessen; foreslår, at den revisionsproces, der er omhandlet i aftalens artikel 14, bliver belyst og udformet i nært samarbejde med Europa-Parlamentets næstformand med ansvar for åbenhedsregistret;

19.  opfordrer særlig Præsidiet og andre relevante organer til hurtigt at gennemføre følgende foranstaltninger:

20.  opfordrer særlig Udvalgsformandskonferencen til

21.  opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til i forbindelse med revisionen af Parlamentets forretningsorden at overveje, hvilke yderligere åbenhedsforanstaltninger der bør gennemføres for at styrke Parlamentets engagement i den fælles ramme; understreger betydningen af de formelle krav, der gælder for enhver revision af forretningsordenen;

Berettigelse til optagelse, adfærdskodeks, oplysninger fra de registrerede

22.  bemærker, at overholdelse af adfærdskodeksen, jf. bilag I til aftalen, er en del af udvælgelseskriterierne, og at de registrerede skal tage hensyn til fortrolighedskrav og de regler, der gælder for tidligere medlemmer og ansatte i institutionerne, og som altså gælder for disse medlemmer og ansatte efter tjenesteperiodens ophør;

23.  glæder sig over, at det er blevet præciseret, at de registrerede ikke fritages for forpligtelsen til at sikre overholdelse af de samme etiske standarder, når de delvis outsourcer deres aktiviteter til andre;

24.  glæder sig over, at de registrerede er forpligtet til at offentliggøre økonomiske oplysninger om både klienter og mellemmænd, og at der også kræves økonomiske oplysninger fra registrerede, som ikke repræsenterer kommercielle interesser; glæder sig over, at de registrerede ikke blot er forpligtet til at offentliggøre økonomiske oplysninger én gang om året, men også til at holde disse oplysninger ajour, navnlig når der sker en væsentlig ændring angående oplysninger, der er omfattet af gennemførelsesafgørelser;

25.  fremhæver, at de registrerede nu er forpligtet til at give oplysninger om de lovgivningsforslag, politikker eller initiativer, som de har interesseret sig for; mener, at dette vil bidrage til at skabe større åbenhed omkring de interesser, de repræsenterer;

Sekretariat og bestyrelse

26.  glæder sig over tilsagnet om at øge ressourcerne til vedligeholdelse, udvikling og fremme af registret samt Rådets formelle bidrag til sekretariatet; mener, at sådanne forpligtelser i forhold til den fælles ramme bør øge sekretariatets mulighed for at yde rettidig vejledning til de registrerede og støtte dem ved registreringen og ajourføringen af de nødvendige data; påpeger navnlig, at de menneskelige ressourcer er meget begrænsede i forhold til antallet af registrerede sammenlignet med tilsvarende nationale ordninger, og at denne begrænsning virker undergravende på registrets effektive drift; opfordrer institutionerne til at sikre, at der stilles de nødvendige ressourcer og ansatte til rådighed for at garantere, at sekretariatet og bestyrelsen fungerer korrekt;

27.  mener, at lige vilkår for alle tre institutioner ved driften af sekretariatet og bestyrelsen bør sikre konsensus, udvikle fælles ejerskab til rammen og fremme en fælles åbenhedskultur;

28.  glæder sig over nedsættelsen af bestyrelsen og dens opgave med at føre tilsyn med den overordnede administrative gennemførelse af aftalen og fungere som kontrolorgan i forhold til de foranstaltninger, der træffes af sekretariatet; glæder sig over, at aftalen indeholder en solid administrativ procedure, der sikrer de registreredes proceduremæssige rettigheder;

Proceduremæssige bestemmelser

29.  godkender indgåelsen af aftalen i bilag A til denne afgørelse;

30.  godkender den politiske erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen i bilag B til denne afgørelse, som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med aftalen;

31.  træffer afgørelse om, at bestyrelsen og sekretariatet i overensstemmelse med aftalens artikel 9 og artikel 15, stk. 2, fra aftalens ikrafttræden skal have beføjelse til på Europa-Parlamentets vegne at vedtage individuelle afgørelser vedrørende ansøgere og registrerede i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister(4);

32.  pålægger sin formand at underskrive aftalen sammen med formanden for Rådet og formanden for Kommissionen og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

33.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med bilag til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter til orientering.

BILAG A

INTERINSTITUTIONEL AFTALE MELLEM EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN OM ET OBLIGATORISK ÅBENHEDSREGISTER

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den interinstitutionelle aftale som offentliggjort i EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1).

BILAG B

POLITISK ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG EUROPA-KOMMISSIONEN I FORBINDELSE MED VEDTAGELSEN AF DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE OM ET OBLIGATORISK ÅBENHEDSREGISTER

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen anerkender betydningen af konditionalitetsprincippet som en hjørnesten i den koordinerede tilgang, som de tre institutioner har valgt med henblik på at styrke en fælles gennemsigtighedskultur og samtidig fastsætte høje standarder for en gennemsigtig og etisk interesserepræsentation på EU-plan.

Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen anerkender, at eksisterende konditionalitet og supplerende gennemsigtighedsforanstaltninger vedrørende følgende områder er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister, styrker målet om deres koordinerede tilgang og udgør et solidt grundlag for fortsat at opbygge og forbedre denne tilgang og yderligere styrke en etisk interesserepræsentation på EU-plan:

—  møder mellem beslutningstagere med registrerede interesserepræsentanter, hvor det er relevant(5)

—  offentliggørelse af møder med interesserepræsentanter, hvor det er relevant(6)

—  ansattes møder, navnlig på højt plan, med registrerede interesserepræsentanter(7)

—  mundtlige indlæg under offentlige høringer i Europa-Parlamentet(8)

—  medlemskab af Kommissionens ekspertgrupper og deltagelse i visse arrangementer, fora eller briefingmøder(9)

—  adgang til institutionernes bygninger(10)

—  protektion for arrangementer for registrerede interesserepræsentanter, hvor det er relevant

—  medlemsstaternes politiske erklæring om i overensstemmelse med national lovgivning og kompetence frivilligt at anvende konditionalitetsprincippet på møder mellem deres faste repræsentant og deres stedfortrædende faste repræsentant med interesserepræsentanter under deres formandskab for Rådet og i de seks måneder, der går forud for denne periode, og eventuelle yderligere frivillige foranstaltninger truffet af de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med national lovgivning og kompetencer, som begge ligeledes noteres.

(1) EUT L 277 af 19.9.2014, s. 11. (2) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0046. (4) EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1. (5) Artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 7 i Kommissionens afgørelse af 31. januar 2018 om en adfærdskodeks for medlemmer af Europa-Kommissionen (C(2018)0700) (EUT C 65 af 21.2.2018, s. 7); punkt V i Europa-Kommissionens arbejdsmetoder. (6) Artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets forretningsorden, Kommissionens afgørelse 2014/838/EU, Euratom af 25. november 2014 om offentliggørelse af oplysninger om møder mellem Kommissionens generaldirektører og organisationer eller selvstændige (EUT L 343 af 28.11.2014, s. 19), Kommissionens afgørelse 2014/839/EU, Euratom af 25. november 2014 om offentliggørelse af oplysninger om møder mellem medlemmer af Kommissionen og organisationer eller selvstændige (EUT L 343 af 28.11.2014, s. 22). (7) Artikel 3 i Rådets afgørelse om regulering af samarbejdet mellem tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet og interesserepræsentanter, punkt V i Europa-Kommissionens arbejdsmetoder. (8) Artikel 7 i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 18. juni 2003 om regler for offentlige høringer. (9) Artikel 35 i Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 8 i Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016 om horisontale regler for oprettelse af Kommissionens ekspertgrupper og deres funktion (C(2016)3301); artikel 4 og 5 i Rådets afgørelse om regulering af kontakter mellem Generalsekretariatet for Rådet og interesserepræsentanter. (10) Artikel 123 i Europa-Parlamentets forretningsorden sammenholdt med generalsekretærens afgørelse af 13. december 2013 om bestemmelserne om adgangskort og -tilladelser til Parlamentets lokaler; artikel 6 i Rådets afgørelse om regulering af kontakter mellem Generalsekretariatet for Rådet og interesserepræsentanter.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2021 om tekniske og operationelle foranstaltninger til fordel for en mere effektiv og renere søtransport (2019/2193(INI))

P9_TA(2021)0131 A9-0029/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandlingen den 16. september 2020, om det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug(2),

–  der henviser til Den Internationale Søfartsorganisations tredje undersøgelse af drivhusgasemissioner(3),

–  der henviser til den endelige rapport om Den Internationale Søfartsorganisations fjerde undersøgelse af drivhusgasemissioner(4),

–  der henviser til den ministererklæring, der blev vedtaget i december 2019 af de kontraherende parter i konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (Barcelonakonventionen),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport for 2019 om CO2-emissioner fra søtransport,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0029/2021),

A.  der henviser til, at søtransport og havne spiller en central rolle i Unionens økonomi, idet næsten 90 % af al EU's eksterne gods ankommer ad søvejen(6), og at søtransport og havne også spiller en vigtig rolle for turismen; der henviser til, at de er afgørende for at sikre uafbrudte forsyningskæder, som det er blevet påvist under covid-19-pandemien; der henviser til, at EU's søfartssektor økonomisk i alt bidrog med 149 mia. EUR til EU's BNP i 2018 og støtter mere end 2 millioner job(7); der henviser til, at dens direkte økonomiske virkning i 2018 var på 685 000 hav- og landbaserede job i EU; der henviser til, at 40 % af verdens flåde målt i bruttotonnage kontrolleres af EU;

B.  der henviser til, at søtransport af gods og passagerer er en nøglefaktor i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU, navnlig for så vidt angår konnektivitet og tilgængelighed for randområder, ø-regioner og fjerntliggende regioner; der henviser til, at EU i denne forbindelse bør investere i søfartssektorens konkurrenceevne og dens kapacitet til at gennemføre en bæredygtig omstilling;

C.  der henviser til, at EU's søfartssektor også bør bidrage til at håndtere biodiversitetstab og miljøforringelse og bidrage til opfyldelse af målene i den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien for 2030;

D.  der henviser til, at sunde have og beskyttelse og genopretning af deres økosystemer er af afgørende betydning for menneskeheden som klimaregulatorer, da de producerer mindst halvdelen af ilten i jordens atmosfære, er værter for biodiversitet, er en kilde til global fødevaresikkerhed og menneskers sundhed og en kilde til økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, transport, handel, turisme, vedvarende energi og sundhedsprodukter, som bør være baseret på bæredygtighedsprincippet;

E.  der henviser til, at søfartssektoren er en sektor, der reguleres på både EU-plan og internationalt plan, og som stadig er meget afhængig af fossile brændstoffer; der henviser til, at et system til overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport, som i øjeblikket er under revision, har til formål at reducere drivhusgasemissioner fra skibsfarten i EU-farvande;

F.  der henviser til, at sektoren har udfoldet konstante bestræbelser for at opfylde målene for en reduktion af drivhusgasserne ved at overholde den gældende lovramme og gennemføre de teknologiske fremskridt, der er gjort til dato;

G.  der henviser til, at en tilstrækkelig finansiering derfor er vigtig for at kunne gennemføre denne nødvendige omstilling; der henviser til, at yderligere forskning og innovation er afgørende for at kunne gøre søtransporten CO2-neutral;

H.  der henviser til, at international søtransport udleder omkring 940 mio. ton CO2 om året og tegner sig for ca. 2,5 % af de globale drivhusgasemissioner(8); der henviser til, at søtransport også påvirker miljøet ved at medvirke til klimaforandringer og gennem forskellige kilder til forurening, navnlig afgasning, motorer, der kører i havne, udtømning af ballastvand, kulbrinter, tungmetaller og kemikalier og containere mistet på havet, hvilket igen påvirker biodiversiteten og økosystemerne; der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) regler om reduktion af SOx-emissioner fra skibe første gang trådte i kraft i 2005 under den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen), og til at SOx-emissionsgrænserne siden er blevet strammet progressivt med et maksimalt tilladt svovlindhold, der i øjeblikket ligger på 0,5 % og i emissionskontrolområder på 0,1 %; der henviser til, at denne beslutning bør bidrage til at reducere emissionerne; der henviser til, at IMO har til hensigt at nå til enighed om en global regulering vedrørende reduktion af "sodpartikelemissioner" i 2021; der henviser til, at søtransport er den mest energieffektive transportform baseret på mængden af den transporterede fragt og de respektive emissioner pr. ton transporteret gods og pr. tilbagelagt kilometer;

I.  der henviser til, at, hvis der ikke hurtigt træffes afbødende foranstaltninger, kan emissionerne fra international søtransport stige fra ca. 90 % af 2008-emissionerne i 2018 til 90-130 % af 2008-emissionerne inden 2050(9), og derved ikke bidrage tilstrækkeligt til at opfylde målene i Parisaftalen;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at begrænse og imødegå alle emissioner fra søfartssektoren, som er skadelige for luftkvaliteten og borgernes sundhed, efter en konsekvensanalyse af den relevante lovgivning;

K.  der henviser til, at EU bør gå i brechen for et højt ambitionsniveau for emissionsreduktioner i søfartssektoren både på internationalt plan og EU-plan;

L.  der henviser til, at rene teknologier og løsninger bør tilpasses forskellige typer af fartøjs- og flådesegmenter; der henviser til, at forskning og investeringer og tilstrækkelig støtte er afgørende for at sikre innovative løsninger og en bæredygtig omstilling af søfartssektoren;

M.  der henviser til, at offentlige og private investeringer i forbindelse med dekarbonisering af søfartssektoren skal følge Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(10) og de centrale principper om retfærdig omstilling, såsom skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet, omskolings- og omplaceringsgarantier og strukturelle sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger for alle arbejdstagere med særligt fokus på muligheder for kvinder og unge arbejdstagere med henblik på at diversificere arbejdsstyrken i søfartssektoren; der henviser til, at tilstrækkelig uddannelse og anstændige arbejdsforhold i søfartssektoren er altafgørende for bl.a. at forebygge uheld, herunder miljøhændelser;

N.  der henviser til, at Kommissionen i øjeblikket arbejder på en konsekvensanalyse om inddragelsen af søtransport i EU's emissionshandelssystem (ETS);

O.  der henviser til, at et en klimaneutral omstilling af søtransportsektoren inden 2050 er nødvendig for at nå målene i den grønne pagt;

Incitamentsordninger for ren energi

1.  beklager fordrejningen af konkurrencen på det europæiske marked mellem de fossile brændstoffer, som behandles mere gunstigt i skattemæssig henseende, og de rene alternative brændstoffer fra vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe dette med forslag om at genskabe retfærdige konkurrenceregler ved at anvende princippet om, at forureneren betaler inden for søtransport, og ved at fremme og yderligere tilskynde, f.eks. gennem afgiftsfritagelser, til anvendelsen af alternativer til svære brændselsolier, der i væsentlig grad reducerer indvirkningen på klimaet og miljøet, i søfartssektoren;

2.  noterer sig virkningen af brugen af svær brændselsolie; understreger behovet for effektivt at tackle skibes brændstofemissioner og gradvist udfase anvendelsen af svær brændselsolie i skibsfarten, ikke kun som brændstof i sig selv, men også som blandingsstof for skibsbrændstoffer; bemærker behovet for teknologineutralitet, så længe det er i overensstemmelse med EU's miljømål; bemærker, at søtransport er påvirket af manglen på passende kriterier for affaldsfasens ophør, der er harmoniseret på EU-plan; fremhæver behovet for at forebygge kulstoflækage og bevare konkurrenceevnen i den europæiske søtransportsektor;

3.  minder om, at søfartssektoren bør bidrage til Unionens bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og samtidig sikre sektorens konkurrenceevne; understreger behovet for at gøre brug af og investere i alle de muligheder, der er klar til at blive udrullet, og som kan reducere emissioner fra skibsfart, herunder omstillingsteknologier som alternativer til svær brændselsolie, sideløbende med at der findes og finansieres langsigtede nulemissionsalternativer; anerkender betydningen af omstillingsteknologier såsom LNG- og LNG-infrastruktur for en gradvis omstilling til nulemissionsalternativer i den maritime sektor;

4.  minder om EU's tilsagn om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen; understreger i denne forbindelse EU's førende rolle og behovet for at forhandle om reduktionen af drivhusgasemissioner fra søtransportsektoren, også på internationalt plan inden for rammerne af IMO på grund af søtransportsektorens internationale og konkurrencemæssige dimension; gentager Parlamentets tidligere holdninger vedrørende inddragelsen af søtransport i EU's emissionshandelssystem (EU ETS)(11), herunder vedrørende ajourføringen af konsekvensanalysen(12);

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til under hensyntagen til IMO's oprindelige strategi for reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe, der blev vedtaget i 2018, og den kommende revision heraf at gøre brug af deres indflydelse i IMO til at sikre, at IMO vedtager konkrete foranstaltninger med henblik på at udstikke en ambitiøs og realistisk kurs hen imod nulemissionsskibsfart, som er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, og derved bidrage til lige konkurrencevilkår på internationalt plan;

6.  opfordrer Kommissionen til under initiativet FuelEU Maritime ikke kun at adressere brændstoffernes kulstofintensitet, men også de tekniske og operationelle foranstaltninger, som vil øge effektiviteten af fartøjerne og deres drift; minder om, at Parlamentet i forbindelse med revisionen af forordning (EU) 2015/757(13) opfordrede redere til at reducere emissionerne med 40 % senest i 2030 som et gennemsnit for alle de skibe, de er ansvarlige for, sammenlignet med den gennemsnitlige ydeevne pr. kategori af skibe af samme størrelse og type; tilføjer, at initiativet også bør omfatte en livscyklustilgang, der integrerer alle drivhusgasemissioner; understreger, at alternative brændstoffer, som ikke opfylder 70 %-tærsklen under REDII på livscyklusbasis, ikke bør være tilladt i henhold til forskrifterne;

Havne og gods

7.  minder om behovet for at fremme samarbejdet mellem alle interessenter og at udveksle bedste praksis mellem havne, søfartssektoren og brændstof- og energileverandører med henblik på at udvikle en overordnet politikramme for dekarbonisering af havne og kystområder; opfordrer indtrængende havnemyndighederne til at etablere bæredygtige forvaltningsmetoder og certificere disse ved hjælp af metoder, der indarbejder en livscyklusvurdering af havnetjenesterne såsom den, der tilbydes i miljøvaredeklarationen;

8.  fremhæver, at oversøiske territorier, herunder regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier og de havne, der er beliggende der, er af afgørende betydning for europæisk suverænitet og for europæisk og international søhandel på grund af deres strategiske placering; understreger, at drivkræfterne bag investering i disse havne er meget forskellige og spænder fra støtte til deres klassiske rolle som modtagere af skibe (lastning, losning, lagring og transport af varer) til sikring af multimodale forbindelser, etablering af energirelaterede infrastrukturer, opbygning af modstandsdygtighed over for klimaændringer og støtte til den samlede grønne omstilling samt digitalisering af fartøjer; opfordrer til yderligere investeringer i havne, der ligger i oversøiske territorier, for at forvandle dem til strategiske klynger for multimodal transport, energiproduktion, lagring og distribution samt turisme;

9.  bemærker søhavnes grænseoverskridende dimension; understreger havnes rolle som klynger for alle former for transport, energi, industri og den blå økonomi; anerkender den tiltagende udvikling inden for havnesamarbejde og klyngedannelse;

10.  bemærker den positive rolle, som den europæiske maritime klynge spiller, og den positive udvikling internationalt med hensyn til at støtte innovation og reducere skibsfartens emissioner, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer, der bidrager til denne positive udvikling;

11.  opfordrer Kommissionen til gennem lovgivning at støtte målet om nulforurening (drivhusgasemissioner og luftforurenende stoffer) ved anløbspladsen og fremme udviklingen og udbredelsen af rene, multimodale løsninger i havne, der understøttes ved hjælp af en korridortilgang; opfordrer navnlig Kommissionen til hurtigt at træffe foranstaltninger til at regulere adgangen til EU's havne for de mest forurenende skibe på grundlag af rammen for direktivet om havnestatskontrol(14) og til at tilskynde til og støtte brugen af strømforsyning fra land ved hjælp af ren elektricitet eller andre energibesparende teknologier, der har en betydelig indvirkning på reduktionen af drivhusgasemissioner og luftforurenende stoffer; beklager, at revisionen af direktiv 2014/94/EU er blevet udskudt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af direktiv 2014/94/EU så hurtigt som muligt med henblik på at inkludere incitamenter for både medlemsstater og havne for at opskalere etableringen af den nødvendige infrastruktur; opfordrer Kommissionen til også at foreslå en revision af Rådets direktiv 2003/96/EF(15);

12.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for nulemissionshavne og støtte bottom-up-initiativer, herunder tiltag, der fremmer udviklingen af havneindustrier med speciale i cirkulær økonomi, hvilket især vil medføre en bedre udnyttelse af indsamlet og behandlet affald fra skibe i havnene;

13.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den grønne pagt at fremme trafikoverflytning til nærskibsfart på lige fod med jernbanetransport og transport ad indre vandveje som et bæredygtigt alternativ til vej- og lufttransport af gods og passagerer; understreger den vigtige rolle, som nærskibsfart spiller for opnåelse af mål for trafikoverflytning, med henblik på at reducere transportrelateret trængsel og emissioner, og som et springbræt til en nulemissionstransportform; fremhæver betydningen af med henblik herpå at iværksætte en strategi for EU-flådefornyelse- og modernisering for at fremme den grønne og digitale omstilling og fremme konkurrenceevnen i den europæiske maritime teknologisektor; minder i den forbindelse om behovet for et infrastrukturnet, der kan støtte denne intermodale kapacitet, hvilket vil kræve, at de investeringstilsagn, der er givet vedrørende TEN-T-nettet under Connecting Europe-faciliteten (CEF), overholdes;

14.  understreger, at fremme af gnidningsløse multimodale transportforbindelser mellem havne og TEN-T-net samt forbedring af interoperabiliteten mellem de forskellige transportformer vil fjerne flaskehalse og mindske trafikbelastningen; understreger betydningen af søhavne og indlandshavne som strategiske og multimodale knudepunkter for TEN-T-nettet;

15.  opfordrer også til at udvikle en klar strategi for, hvordan mere søtransport af gods kan foregå ved hjælp af roll-on/roll-off (ro-ro), hvilket ville resultere i færre tunge køretøjer på vejene; opfordrer Kommissionen til at tage mere konkrete skridt til at kombinere sin havpolitik med henblik på at undgå langvarig og miljøskadelig vejtransport på tværs af kontinentet ved at tilskynde til levering tættere på slutdestinationsmarkederne via mindre havne;

16.  opfordrer Kommissionen til at omdefinere begrebet motorveje til søs som en integreret del af TEN-T-nettet, da det er afgørende for at fremme nærskibsfartsforbindelser og -tjenester som bæredygtige alternativer til landtransport og fremme samarbejdet mellem søhavne og forbindelserne til deres bagland, ved at forenkle adgangskriterierne, navnlig for forbindelser mellem havne uden for hovednettet, ved at yde betydelig økonomisk støtte til søtransportforbindelser som alternativ til landtransport og ved at sikre deres forbindelse til jernbanenet;

17.  mener, at en bæredygtig europæisk søfartssektor og en fremtidssikret infrastruktur, herunder TEN-T-nettet og den fremtidige udvidelse heraf, er afgørende for at opnå en klimaneutral økonomi; understreger, at der for at nå den procentvise stigning i godstransport ad vandveje, der tages sigte på i den europæiske grønne pagt, er behov for en konkret EU-investeringsplan og konkrete foranstaltninger på EU-plan;

Emissionskontrolområder og IMO

18.  understreger det presserende sundheds- og miljøbehov for at etablere et SOx-emissionskontrolområde (SECA), der dækker alle landene i Middelhavet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte fremlæggelsen af et sådant område for IMO inden 2022; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at støtte princippet om en hurtig vedtagelse af et NOx-emissionskontrolområde (NECA) med det formål at nedbringe kvælstofemissionerne i Middelhavet;

19.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse emissionskontrolområder udvides til alle Unionens have for at reducere det tilladte niveau af NOx- og SOx-emissioner fra fartøjer på en ensartet måde; understreger, at den kumulerede reduktion af emissioner af svovloxid og nitrogenoxid har en direkte indvirkning på reduktionen af fine partikler (PM10 og PM2,5);

20.  understreger, at EU bør gå foran med et godt eksempel ved at indføre ambitiøse lovgivningsmæssige krav til ren søtransport og samtidig støtte og presse på for foranstaltninger, der er mindst lige så ambitiøse som i internationale fora såsom IMO, hvilket vil sætte søtransporten i stand til at udfase sin udledning af drivhusgasemissioner globalt og i overensstemmelse med Parisaftalen;

Fartøjer og fremdrift

21.  opfordrer Kommissionen, rederierne og operatørerne på skibene til at sikre gennemførelsen af alle de operationelle og tekniske foranstaltninger, der er til rådighed, for at opnå energieffektivitet, navnlig hastighedsoptimering, herunder nedsat fart, hvis det er relevant, innovationer inden for hydrodynamik, optimering af sejlbare veje, indførelse af nye fremdriftsmetoder såsom teknologier til vindassisteret fremdrift, optimering af fartøjer og bedre optimering af den maritime logistikkæde;

22.  bemærker, at i søfartssektoren er skibsrederen og den person eller enhed, som står for den kommercielle drift af skibet, ikke altid den samme; mener derfor, at princippet om, at forureneren betaler, bør gælde for og lægge ansvaret på den enhed, der er ansvarlig for kommercielle drift af skibet, dvs. den kommercielle enhed, der betaler for det brændstof, som skibet forbruger, såsom skibsrederen, forvalteren, tidsbefragteren eller bareboatbefragteren;

23.  bemærker, at digitaliseringen og automatiseringen af søfartssektoren, havne og skibe har et betydeligt potentiale til at bidrage til en reduktion af sektorens emissioner og spiller en central rolle i dekarboniseringen af sektoren i overensstemmelse med ambitionerne i den grønne pagt, navnlig gennem øget udveksling af ajourførte og verificerede data, der kan anvendes til at gennemføre tekniske opgaver og vedligeholdelse, f.eks. til at forudse den mest brændstoføkonomiske måde at sejle et skib ad en bestemt rute, og til optimering af havneanløb, hvilket bidrager til at reducere ventetiderne for fartøjer i havnene og dermed emissionerne; understreger behovet for at anvende digitalisering som et middel til at styrke samarbejdet mellem interessenter i sektoren og dermed gøre skibene mere energieffektive for at sætte dem i stand til at opfylde emissionskontrolstandarder og lette forvaltningen af miljørisici; opfordrer til handling og investering i digitalisering, forskning og innovation, navnlig til udvikling og harmonisering af anvendelsen på tværs af grænserne af trafikovervågnings- og trafikinformationssystemer for skibsfarten (VTMIS); bemærker, at udbredelsen af digitalisering og automatisering i søfartsindustrien vil afstedkomme en ændring i de individuelle jobspecifikationer og kvalifikationer, der kræves; påpeger, at disse forskellige kvalifikationer og vidensområder, især med hensyn til informationsteknologi, vil være påkrævet hos søfarende for at sikre skibenes sikkerhed og operationelle effektivitet;

24.  glæder sig over den nye grænse for brændstoffers svovlindhold på 0,5 %, der blev indført af IMO den 1. januar 2020, og understreger, at den ikke bør føre til, at forureningen flyttes fra luft til vand; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/883(16) at arbejde inden for rammerne af IMO for på sammenhængende vis at tage hensyn til de miljømæssige virkninger af udledning af spildevand fra åbne scrubbersystemer og andre lastrester fra skibe og til at sikre, at de indsamles og behandles korrekt i modtagefaciliteter i havne; opfordrer i denne forbindelse kraftigt medlemsstaterne til at indføre forbud mod udledning af spildevand fra åbne scrubbersystemer og visse lastrester i deres territorialfarvande i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF(17); understreger, at bæredygtige løsninger bør have forrang fra starten, baseret på livscyklusvurderinger; bemærker, at formålet med åbne scrubbersystemer er at begrænse luftforureningen, og at der er foretaget investeringer i disse; påpeger, at brugen af åbne scrubbersystemer har en indvirkning på miljøet, og glæder sig over, at IMO er ved at undersøge deres effekt på lang sigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til på grundlag af en konsekvensanalyse at gennemføre en gradvis udfasning af anvendelsen af åbne scrubbersystemer med henblik på at overholde emissionsgrænserne i overensstemmelse med IMO-rammen og MARPOL-konventionen;

25.  opfordrer Kommissionen til at integrere alternative fremdriftssystemer, herunder vind og sol, i det kommende initiativ FuelEU Maritime; opfordrer den til at evaluere de nuværende initiativer og projekter vedrørende brug af sejlskibe til godstransport og til at sikre, at fremdriftssystemer til transport er berettigede til EU-finansiering;

26.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger, der ledsages af den nødvendige finansiering, for at gøre det muligt for europæiske skibsværfter at foretage yderligere investeringer i bæredygtig, social og digitaliseret skibsbygning og i skibsreparationssektoren, hvilket er af strategisk betydning med henblik på at generere arbejdspladser og derved støtte overgangen til en model med cirkulær økonomi, der tager hensyn til fartøjernes samlede livscyklus; understreger betydningen af at støtte og udvikle bæredygtige løsninger til bygning og ophugning af fartøjer i EU i overensstemmelse med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi; understreger i dette lys, at skibsværfter bør udvise rettidig omhu i deres værdikæder i og uden for EU i overensstemmelse med OECD- og FN-standarder, så skadelige miljøindvirkninger undgås, når fartøjer ophugges;

EU-finansiering

27.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af EU's finansieringsprogrammer, navnlig Horisont Europa og InvestEU, at støtte forskning i og udbredelse af rene teknologier og brændstoffer; fremhæver potentialet i elektricitet fra yderligere vedvarende energikilder, herunder grøn brint, ammoniak og vindkraft; understreger i denne sammenhæng de økonomiske følger af omstillingen til rene alternative brændstoffer, både for søfartsindustrien, den landbaserede brændstofforsyningskæde og havne; mener, at havne er naturlige knudepunkter for produktion, lagring, distribution og transport af rene, alternative brændstoffer; opfordrer til under Horisont Europa at videreføre indkaldelserne vedrørende projekter under den grønne pagt, som blev lanceret af Kommissionen under Horisont 2020, især for at gøre søfartssektoren grønnere og understøtte forskning og innovation samt udbredelsen af alternativer til svær brændselsolie, der i væsentlig grad reducerer indvirkningen på klimaet og miljøet, i søfartssektoren;

28.  opfordrer Kommissionen til at gøre projekter, der sigter mod dekarbonisering af søtransport og reduktion af forurenende emissioner, herunder de nødvendige havneinfrastrukturer og -faciliteter, støtteberettigede under samhørighedspolitikken og gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde, CEF og den grønne pagt, og til at stille midler og incitamenter til rådighed til at støtte søfartssektoren i omstillingen til en kulstoffri økonomi under hensyntagen til den sociale dimension af omstillingen; understreger betydningen af at skabe synergier og komplementaritet mellem forskellige EU-finansieringsløsninger uden at skabe unødige administrative byrder, der ville lægge en dæmper på private investeringer og derfor bremse de teknologiske fremskridt og dermed forbedringen af omkostningseffektiviteten; opfordrer Kommissionen til at fremme og investere i en grøn europæisk søfartsindustri på EU's territorium som led i sin europæiske industrielle genopretningsplan og indtage føringen med hensyn til udviklingen af nye skibe med miljøvenligt design, renovering og modernisering af eksisterende fartøjer samt ophugning;

29.  mener, at enhver realistisk omstillingsproces til målet om nulemission bør være baseret på involvering og deltagelse af sektorens aktører og EU-støtte i form af et passende budget sammen med dialog, fleksibilitet og omhu med henblik på at fremme de nødvendige lovreformer; mener, at disse betingelser er afgørende for at fremme et strategisk samarbejde med fokus på bæredygtighed ved hjælp af instrumenter som partnerskabet med fælles programlægning om "nul emissioner for søfartssektoren";

30.  minder om, at målene for dekarbonisering og trafikoverflytning bør støttes af CEF, som bør drage fordel af øgede budgetmidler;

31.  beklager i denne forbindelse Rådets beslutning om at reducere budgetbevillingerne til fremtidsorienterede programmer som CEF, InvestEU og Horisont Europa; bemærker, at EU's ambitiøse dekarboniseringsdagsorden skal bakkes op af tilhørende finansiering og finansieringsinstrumenter;

32.  minder om, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) yder støtte til attraktive kapitallån; mener imidlertid, at tærsklen for finansiering af mindre projekter bør sænkes; påpeger i denne sammenhæng, at programmet Green Shipping Guarantee, der tager sigte på at fremskynde europæiske rederiers gennemførelse af investeringer i grønne teknologier, også bør yde støtte til mindre transaktioner, herunder mere fleksible lånebetingelser; mener desuden, at EIB bør yde finansiering til skibsværfter både før og efter levering, hvilket i betydelig grad ville forbedre projekternes gennemførelse og levedygtighed;

33.  fremhæver, at et skift i retning af dekarbonisering og incitamentsordninger for ren energi inden for søtransportsektoren ville skabe et behov for omskoling og uddannelse af arbejdstagerne; minder om, at EU og medlemsstaterne bør afsætte midler til dette formål; opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-netværk for udveksling af god praksis med hensyn til tilpasning af arbejdsstyrken til sektorens nye behov;

34.  støtter Kommissionens revision af retningslinjerne for statsstøtte i alle relevante sektorer, herunder transport og navnlig søtransport, med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt ved at anvende princippet om en retfærdig omstilling og ved at give de nationale regeringer mulighed for direkte at støtte investeringer i dekarbonisering og ren energi; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de nuværende skattefritagelser tillader urimelige konkurrencebetingelser på tværs af sektorer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe klarhed om statsstøtte til bæredygtige søtransportprojekter;

35.  påpeger de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien for sektoren for vandvejstransport, navnlig den kollektive passagertransport; opfordrer medlemsstaterne til at gøre sektoren for vandvejstransport til en prioritet i deres nationale genopretningsplaner, således at den kan få omfattende adgang til de ressourcer, som afsættes under genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer desuden Kommissionen til at udarbejde intelligente investeringsinitiativer til en bæredygtig og resilient genopretning i sektoren;

Kontrol og gennemførelse

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger om fartøjers miljømæssige indvirkning og energimæssige ydeevne og evaluere indførelsen af en europæisk mærkningsordning i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af IMO, med det formål effektivt at reducere emissioner og yde støtte til sektoren ved at forbedre adgangen til finansiering, lån og garantier på basis af dens emissionspræstation og forbedre emissionsovervågningen, skabe fordele ved at tilskynde havnemyndighederne til at differentiere havneinfrastrukturafgifterne og gøre sektoren mere attraktiv; understreger endvidere behovet for yderligere at fremme, udvikle og gennemføre ordningen for "grønne skibe", som bør tage hensyn til emissionsreduktion, affaldsbehandling og miljømæssig indvirkning navnlig gennem udveksling af erfaringer og ekspertise;

37.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet om havnestatskontrol senest inden udgangen af 2021 som fastsat i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 for at muliggøre en mere effektiv og omfattende kontrol af skibe og forenklede procedurer, herunder incitamenter til overholdelse af de miljømæssige, sociale, folkesundhedsmæssige og arbejdsretlige standarder, sikkerhed om bord på fartøjer, som anløber havne i EU, både for sømænd og for havnearbejderne, samt muligheder for effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, hvor der tages hensyn til miljø-, folkesundheds-, skatte- og sociallovgivningen;

38.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ILO at styrke kapacitetsopbygningen for tredjelande i forbindelse med inspektioner og håndhævelse og til at iværksætte kampagner sammen med arbejdsmarkedets parter for at skabe opmærksomhed om rettigheder og forpligtelser i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold; opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at ILO opretter en database over inspektionsrapporter og klager fra sømænd, så sømænd og rederier kan gøre brug af de bedste rekrutterings- og formidlingstjenester, som er forenelige med konventionen om søfarendes arbejdsforhold;

39.  fremhæver det potentiale, som Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) med satellitsystemet Safe Sea Net har med hensyn til at overvåge olieforurening og ulovlig udtømning af brændstofrester til søs og gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757; understreger, at regionalt samarbejde, herunder med tredjelande, er vigtigt på dette område, især i Middelhavet; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem landene;

40.  understreger, at det påtænkte partnerskab i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bør sikre passende lige konkurrencevilkår på miljømæssige og sociale områder uden at afstedkomme forstyrrelser i transporthandelsforbindelserne, herunder effektiv toldkontrol, som ikke bør svække EU-flådens konkurrencedygtighed og bør sikre gnidningsfri eksport og import mellem havnene i Det Forenede Kongerige og Unionen;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0219. (3) https://gmn.imo.org/wp-content/uploads/2017/05/GHG3-Executive-Summary-and-Report_web.pdf (4) https://safety4sea.com/wp-content/uploads/2020/08/MEPC-75-7-15-Fourth-IMO-GHG-Study-2020-Final-report-Secretariat.pdf (5) EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1. (6) https://ec.europa.eu/transport/modes/maritime_en (7) Oxford Economics (2020): The Economic Value of the EU Shipping Industry. (8) IMO's tredje undersøgelse af drivhusgasser. (9) IMO's fjerde undersøgelse af drivhusgasser. (10) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13. (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0219. (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55). (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57). (15) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116). (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2021 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af aclonifen, acrinathrin, Bacillus pumilus QST 2808, chlorantraniliprol, ethirimol, lufenuron, penthiopyrad, picloram og Pseudomonas sp. stamme DSMZ 13134 i eller på visse produkter (D070113/03 – 2021/2590(RPS))

P9_TA(2021)0132 B9-0223/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af aclonifen, acrinathrin, Bacillus pumilus QST 2808, chlorantraniliprol, ethirimol, lufenuron, penthiopyrad, picloram og Pseudomonas sp. stamme DSMZ 13134 i eller på visse produkter (D070113/03),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a),

–  der henviser til udtalelse af 4. december 2020 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(2),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 15. juli 2020 og offentliggjort den 18. august 2020(3),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der blev vedtaget af EFSA den 18. november 2016 og offentliggjort den 5. januar 2017(4),

–  der henviser til den videnskabelige rapport, der blev vedtaget af EFSA den 30. september 2008 og offentliggjort den 22. juni 2009(5),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at lufenuron er et benzoylureapesticid, der hæmmer produktionen af chitin i insekter og anvendes som pesticid og fungicid; der henviser til, at EU-godkendelsen af lufenuron udløb den 31. december 2019, og at der ikke blev indgivet nogen ansøgning om fornyelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(7); der henviser til, at lufenuron ikke længere er godkendt til anvendelse i Unionen, men eksporteres som et landbrugsfødevarepesticid; der henviser til, at lufenuron ifølge en undersøgelse foretaget af det tyske miljøagentur(8) opfylder kriterierne for stoffer, der er persistente, bioakkumulerende og toksiske, som er fastsat i bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(9);

B.  der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

C.  der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";

D.  der henviser til, at direktiv 2009/128/EF har til formål at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i Unionen ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers og dyrs sundhed og miljøet ved at fremme alternative metoder;

E.  der henviser til, at De Forenede Nationers Stockholm-konvention om persistente organiske miljøgifte, og at mødet i Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte i 2012(10) identificerede lufenurons store potentiale for at opfylde alle kriterier for persistente organiske miljøgifte;

F.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem"(11) fremmer en "global omstilling til bæredygtige landbrugsfødevaresystemer", ikke kun inden for EU's grænser, men også uden for EU, og sigter mod at "tage hensyn til miljømæssige aspekter, når den vurderer anmodninger om importtolerancer for pesticider, der ikke længere er godkendt i EU, samtidig med at WTO-standarderne og -forpligtelserne overholdes";

G.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning er blevet foreslået som følge af en ansøgning om importtolerancer for lufenuron, der anvendes i Brasilien på grapefrugter og sukkerrør, hvori det hedder, at højere maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL'er) er nødvendige for at undgå ikketoldmæssige handelshindringer for import af disse afgrøder;

H.  der henviser til, at udkastet til Kommissionens forordning giver anledning til bekymring med hensyn til sikkerheden ved lufenuron på grundlag af forsigtighedsprincippet som følge af de manglende data vedrørende lufenurons indvirkning på folkesundheden og miljøet;

I.  der henviser til, at EFSA fastslår i sin udtalelse af 15. juli 2020, at Syngenta Crop Protection AG i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 396/2005 indgav en ansøgning til den kompetente nationale myndighed i Portugal (vurderende medlemsstat) om fastsættelse af importtolerancer for aktivstoffet lufenuron i forskellige afgrøder og animalske produkter på grundlag af godkendte anvendelser af lufenuron i Brasilien, Chile og Marokko. Den vurderende medlemsstat udarbejdede en evalueringsrapport i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005, som blev forelagt Europa-Kommissionen og sendt til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 24. maj 2019; der henviser til, at den vurderende medlemsstat foreslog at hæve MRL'er for lufenuron i grapefrugter (x30) og sukkerrør (x2) fra Brasilien og at hæve MRL'er for lufenuron i animalske produkter;

J.  der henviser til, at EFSA's konklusioner i dens udtalelse af 15. juli 2020 kun begrunder forhøjelsen af MRL'er for lufenuron på grundlag af behovet for at overholde normative værdier i Brasilien, og at der ikke tages hensyn til lufenurons langsigtede kumulative virkning på reproduktionstoksicitet, udviklingsneurotoksicitet og dets immunotoksiske potentiale efter langvarig indtagelse;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EF) nr. 396/2005;

3.  mener, at Kommissionens udkast til forordning går videre end de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 396/2005; bemærker, at det i betragtning 5 i nævnte forordning hedder, at MRL'er bør fastsættes på det lavest mulige niveau med henblik på at beskytte sårbare grupper såsom børn og ufødte børn;

4.  bemærker, at de gældende MRL'er for lufenuron i henhold til udkastet til Kommissionens forordning vil stige fra 0,01 mg/kg til 0,30 mg/kg for grapefrugter og fra 0,01 mg/kg til 0,02 mg/kg for sukkerrør;

5.  bemærker, at en nylig videnskabelig rapport konkluderede, at lufenuron kan fremkalde teratogene virkninger og histopatologiske ændringer i leveren og nyren hos rotter, hvilket tyder på, at gravide kvinder og deres ufødte børn kan være i fare(12);

6.  bemærker, at eksponering for insekticider medfører biokemiske forandringer, herunder oxidativ stress, og at moderens miljøeksponering for kemiske forurenende stoffer for nylig blev klassificeret som den næstvigtigste årsag til børnedødelighed i udviklingslandene(13);

7.  gentager, at virkningerne af eksponering for pesticider på tværs af generationer ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og at virkningerne af eksponering af pesticider hos mennesker under graviditeten sjældent undersøges; understreger, at der er stadig flere beviser for den rolle, som gentagne eksponeringer spiller i den første levetid;

8.  foreslår, at MRL'erne for lufenuron forbliver på det laveste fastsatte niveau;

9.  mener, at beslutningen om at forhøje MRL'erne for lufenuron ikke kan begrundes, da der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at risikoen for gravide kvinder og deres ufødte børn og for fødevaresikkerheden er acceptabel;

10.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt forslag, der respekterer forsigtighedsprincippet;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1. (2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71. (3) EFSA's begrundede udtalelse om fastsættelse af importtolerancer for lufenuron i forskellige vegetabilske og animalske produkter, EFSA Journal 2020;18(8):6228, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2020.6228. (4) EFSA's begrundede udtalelse om gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005", EFSA Journal 2017;15(1):4652, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2016.4652. (5) EFSA's videnskabelige rapport om konklusioner vedrørende fagfællebedømmelsen af vurderingen af pesticidrisikoen for aktivstoffet lufenuron, EFSA Journal 2009;7(6):189, https://doi.org/10.2903/j.efsa.2009.189r. (6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EFT L 309 af 24.11.2009, s. 1). (8) Altenburger, R., Gündel, U., Rotter, S., Vogs, C., Faust, M., Backhaus, T.: "Establishment of a concept for comparative risk assessment of plant protection products with special focus on the risks to the environment", tekst nr. 472017, rapport nr. (UBA-FB) 002256/ENG, https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1410/publikationen/2017-06-07_texte_47-2017_umweltrisiken-pflanzenschutzmittel.pdf. (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1). (10) UNEP/POPS/POPRC.8/INF/29. (11) COM(2020)0381. (12) Basal, W.T., Rahman T. Ahmed, A., Mahmoud, A.A., Omar, A.R.: "Lufenuron induces reproductive toxicity and genotoxic effects in pregnant albino rats and their fetuses", Scientific reports, 2020: 10:19544, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7658361/. (13) Cremonese, C., Freire, C., Machado De Camargo, A., Silva De Lima, J., Koifman, S., Meyer, A.: "Pesticide consumption, central nervous system and cardiovascular congenital malformations in the South and Southeast region of Brazil", International Journal of Occupational Medicine and Environmental Health, 2014; 27(3), s. 474-86, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24847732/.

Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2021 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af acequinocyl, acibenzolar-S-methyl, Bacillus subtilis stamme IAB/BS03, emamectin, flonicamid, flutolanil, fosetyl, imazamox og oxathiapiprolin i eller på visse produkter (D063854/04 – 2021/2608(RPS))

P9_TA(2021)0133 B9-0222/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af acequinocyl, acibenzolar-S-methyl, Bacillus subtilis stamme IAB/BS03, emamectin, flonicamid, flutolanil, fosetyl, imazamox og oxathiapiprolin i eller på visse produkter (D063854/04),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, litra a),

–  der henviser til udtalelse af 18. februar 2020 fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(2),

–  der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 27. maj 2019 og offentliggjort den 2. august 2019(3),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der blev vedtaget af EFSA den 17. august 2018 og offentliggjort den 25. september 2018(4),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, der blev vedtaget af EFSA den 29. august 2018 og offentliggjort den 18. september 2018(5),

–  der henviser til den konklusion, der blev vedtaget af EFSA den 18. december 2009 og offentliggjort den 7. maj 2010(6),

–  der henviser til udtalelse af 5. juni 2013(7) fra Udvalget for Risikovurdering under Det Europæiske Kemikalieagentur,

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), og artikel 5a, stk. 5, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, og artikel 112, stk. 4, litra c),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem"(9) fremmer en "global omstilling til bæredygtige landbrugsfødevaresystemer i overensstemmelse med målene i denne strategi og med verdensmålene for bæredygtig udvikling";

B.  der henviser til, at flonicamid er en selektivt, systemisk insekticid, der virker ved at afbryde insektfodring, bevægelser og anden adfærd, der resulterer i sult og dehydrering efterfulgt af død(10);

C.  der henviser til, at godkendelsesperioden for flonicamid som et aktivstof er blevet forlænget ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2069(11);

D.  der henviser til, at Det Europæiske Kemikalieagenturs Udvalg for Risikovurdering i sin udtalelse af 5. juni 2013(12) rapporterer om resultaterne af rotteforsøg, der fører til øget moderkagevægt, forsinket vaginal åbning, reduceret vægt af livmoder og æggestokke, lavere estradiol og øgede LH-niveauer, men finder dem ikke relaterede eller ikke relevante; der henviser til, at den kompetente myndighed i medlemsstaten Danmark konkluderer "tydelige effekter på viscerale misdannelser, som forekommer ved ikkematernelle toksiske niveauer i kaninen"(13); ;

E.  der henviser til, at den foreløbige registreringskontrolafgørelse (sag nr. 7436) af 14. december 2020 fra De Forenede Staters miljøstyrelse (EPA) om flonicamid fastslår, at "der ikke kan foretages en mere fuldstændig vurdering af risikoen for bier uden højere pollinatordata", at "en foreliggende niveau I-undersøgelse for akut oral toksicitet ikke var tilstrækkelig til kvantitativ anvendelse, og at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger test for niveau II og niveau III for flonicamid", og at "kravene om akut oral toksiticetstest for voksne honningbier og honningbidata for niveau II og niveau III ( (undersøgelser på semifeltbetingelser og på feltbetingelser) stadig ikke er opfyldt"(14).

F.  der henviser til, at Attorney General of Californien, Xavier Becerra, i sine bemærkninger af 2. november 2020(15) til den foreslåede afgørelse om fornyet gennemgang af den foreløbige registrering kritiserer EPA for at mangle tilstrækkelige oplysninger til at karakterisere flonicamids risici for bestøvere;

G.  der henviser til, at denne Attorney General under henvisning til EPA's miljørisikovurdering yderligere forklarer, at en ny kronisk undersøgelse af voksne honningbier omfattede en forlænget observationsperiode, der havde til formål at opfange flonicamids forsinkede toksicitet, eftersom virkningerne ofte først observeres mange dage senere, efter at insekterne har sultet; der henviser til, at den nye undersøgelse viste, at flonicamid er ekstremt giftig for voksne bier; der henviser til, at EPA på grundlag af disse resultater fastslog, at de registrerede anvendelser af flonicamid ville udsætte bier for 17-51 gange den mængde flonicamid, der ville forårsage betydelig skade; der henviser til, at dødeligheden fortsatte i den forlængede observationsperiode med at stige ved alle testkoncentrationer på en dosisafhængig måde; der henviser til, at dødeligheden ikke stabiliserede sig ved udgangen af den forlængede observationsperiode i undersøgelsens flonicamiddele;

H.  der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

I.  der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";

J.  der henviser til, at direktiv 2009/128/EF har til formål at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i Unionen ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers og dyrs sundhed og miljøet og ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker såsom ikkekemiske alternativer til pesticider;

K.  der henviser til, at der ved fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL'er) skal tages hensyn til kumulative og synergistiske virkninger, og at det er yderst vigtigt, at der hurtigst muligt udvikles passende metoder til at foretage denne vurdering;

L.  der henviser til, at maksimalgrænseværdierne for flonicamid i henhold til udkastet til Kommissionens forordning vil stige fra 0,03 mg/kg, hvilket svarer til den nuværende detektionsgrænse, til 0,7 mg/kg for jordbær, til 1 mg/kg for brombær og hindbær, til 0,7 mg/kg for hyben, morbær, Azarolhvidtjørn/middelhavsmispel, hyldebær og andre små frugter og bær, til 0,8 mg/kg for blåbær, tranebær, ribs og stikkelsbær, til 0,3 mg/kg for andre rod- og knoldgrøntsager generelt, men til 0,6 mg/kg for radiser, til 0,07 mg/kg for hovedsalat og salatplanter og til 0,8 mg/kg for bælgfrugter;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet og indholdet i forordning (EF) nr. 396/2005;

3.  anerkender, at EFSA arbejder på at udvikle metoder til at vurdere kumulative risici, men bemærker også, at problemet med at vurdere kumulative virkninger af pesticider og restkoncentrationer har været kendt i årtier; anmoder derfor EFSA og Kommissionen om hurtigst muligt at tage hånd om problemet;

4.  foreslår, at MRL-værdien for flonicamid forbliver på 0,03 mg/kg;

5.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge udvalget et nyt;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1. (2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71. (3) EFSA's begrundede udtalelse med titlen "Modification of the existing maximum residue levels for flonicamid in strawberries and other berries", EFSA Journal 2019, 17(7):5745, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5745 (4) EFSA's begrundede udtalelse med titlen "Modification of the existing maximum residue levels for flonicamid in various crops", EFSA Journal 2018, 16(9):5410, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5410 (5) EFSA's begrundede udtalelse med titlen "Modification of the existing maximum residue levels for flonicamid in various root crops", EFSA Journal 2018, 16(9):5414, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5414 (6) EFSA's konklusion med titlen "Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance flonicamid", EFSA Journal 2010, 8(5):1445, https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/1445 (7) Udtalelse af 5. juni 2013 fra Udvalget for Risikovurdering med forslag om harmoniseret klassificering og mærkning af flonicamid på EU-plan, https://echa.europa.eu/documents/10162/0916c5b3-fa52-9cdf-4603-2cc40356ed95 (8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (9) COM(2020)0381. (10) https://www.regulations.gov/document/EPA-HQ-OPP-2014-0777-0041 (11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2069 af 13. november 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne flonicamid (IKI-220), metalaxyl, penoxsulam og proquinazid (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 51). (12) Udtalelse af 5. juni 2013 fra Udvalget for Risikovurdering med forslag om harmoniseret klassificering og mærkning af flonicamid på EU-plan, https://echa.europa.eu/documents/10162/0916c5b3-fa52-9cdf-4603-2cc40356ed95 (13) Bilag 2 til udtalelse af 5. juni 2013 fra Udvalget for Risikovurdering med forslag om harmoniseret klassificering og mærkning af flonicamid på EU-plan, https://echa.europa.eu/documents/10162/1e59e8be-0905-5fc1-8e76-a35628fa5833 (14) Docket Number EPA-HQ-OPP-2014-0777, https://www.regulations.gov/document/EPA-HQ-OPP-2014-0777-0041https://www.regulations.gov/document/EPA-HQ-OPP-2014-0777-0041, s. 13 og s. 18. (15) https://oag.ca.gov/sites/default/files/FINAL%20Flonicamid%20PID%20Comment%‌20Letter.pdf

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 24. marts 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (C(2021)01603 – 2021/2616(DEA))

P9_TA(2021)0134 B9-0226/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning af 24. marts 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (C(2021)01603),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 9. marts 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 16. april 2021 fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(1), særlig artikel 23b og artikel 121a, stk. 6,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(2), særlig artikel 16a, stk. 3, og artikel 87b, stk. 6,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 27. april 2021,

A.  der henviser til, at der i Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008(3) fastlægges bestemmelser om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler;

B.  der henviser til, at Kommissionen på grundlag af Det Europæiske Lægemiddelagenturs videnskabelige vurdering har godkendt en række covid-19-vacciner;

C.  der henviser til, at det for at sikre godkendte covid-19-vacciners fortsatte effektivitet kan være nødvendigt at ændre dem på måder, der indebærer en ændring af deres sammensætning med henblik på at beskytte mod nye eller flere variantstammer i forbindelse med pandemien eller i øvrigt;

D.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 17. februar 2021 med titlen "HERA Incubator: Fælles foregribelse af truslen fra covid-19-varianter"(4) bebudede en række foranstaltninger, der vil blive iværksat for effektivt at tage højde for en situation, hvor nye varianter af covid-19-virusset potentielt kan påvirke bekæmpelsen af den nuværende pandemi; der henviser til, at de bebudede foranstaltninger omfattede en ændring af den nuværende forskriftsprocedure for at muliggøre en fremskyndet godkendelse af covid-19-vacciner, der er tilpasset de nye varianter;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 24. marts 2021 fremsendte den delegerede forordning til Parlamentet, hvilket åbnede en kontrolperiode på tre måneder for Parlamentet til at gøre indsigelse mod denne delegerede forordning;

F.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til Kommissionens delegerede forordning under særlige betingelser, og såfremt der mangler visse farmaceutiske, ikke-kliniske eller kliniske data, undtagelsesvis og midlertidigt kan godkende en ændring af betingelserne i en tilladelse til markedsføring af en influenzavaccine eller en coronavirusvaccine til human brug; der henviser til, at indehaveren, såfremt en sådan ændring godkendes, dog skal forelægge de manglende farmaceutiske, ikke-kliniske og kliniske data inden for en frist, der er fastsat af den relevante myndighed;

G.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning vil gøre det muligt at analysere en ansøgning om ændring fra indehaveren af markedsføringstilladelsen på grundlag af et foreløbigt datasæt, som efter godkendelsen vil blive suppleret med yderligere data af indehaveren af markedsføringstilladelsen, og dermed forenkle og lette lovgivningsprocessen både for reguleringsmyndigheder og vaccineudviklere;

H.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning bør træde i kraft senest den 26. april 2021 for at sikre, at vaccineudviklere, der er ved at begynde at udvikle deres covid-19-vacciner til varianter, samt lovgivere i fuldt omfang kan anvende det tilpassede system;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67. (2) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1. (3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 7). (4) COM(2021)0078.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (14281/1/2020 – C9-0133/2021 – 2018/0231(COD))

P9_TA(2021)0135 A9-0142/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14281/1/2020 – C9-0133/2021),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0441),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9‑0142/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 40. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 259. (3) Vedtagne tekster af 12.2.2019, P8_TA(2019)0073.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (05532/1/2021 – C9-0139/2021 – 2018/0202(COD))

P9_TA(2021)0136 A9-0140/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05532/1/2021 – C9-0139/2021),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2021)0196),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0380),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0140/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 82. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 239. (3) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 300.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (06833/1/2020 – C9-0144/2021 – 2018/0207(COD))

P9_TA(2021)0137 A9-0144/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06833/1/2020 – C9-0144/2021),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 10. oktober 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0383),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0144/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, som er vedføjet denne beslutning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den tilhørende fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring om finansiering af indsatsområdet EU's værdier i 2021

Med forbehold af budgetmyndighedens beføjelser er medlovgiverne enige om, at indsatsområdet EU's værdier i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier bør tildeles betydelige midler fra den 1. januar 2021.

Medlovgiverne opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger for at opfylde dette mål, navnlig for at vurdere anvendelsen af fleksibilitetsinstrumenter inden for de retlige rammer for det årlige EU-budget for 2021 i overensstemmelse med de kriterier for aktivering, der er fastsat i FFR-forordningen.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 178. (2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 196. (3) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0407.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1382/2013 (06834/1/2020 – C9-0138/2021 – 2018/0208(COD))

P9_TA(2021)0138 A9-0146/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06834/1/2020 – C9-0138/2021),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0384),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0146/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 178. (2) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0097.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (14312/1/2020 – C9-0140/2021 – 2018/0236(COD))

P9_TA(2021)0139 A9-0141/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14312/1/2020 – C9‑0140/2021),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0447),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0141/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 51. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 365. (3) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0402.