Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 29. april 2021 - Bruxelles
Digitalt grønt certifikat - unionsborgere ***I
 Digitalt grønt certifikat - tredjelandsstatsborgere
 Digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat
 Mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatsprincippet i Malta
 EU-programmet for bekæmpelse af svig 2021-2027 ***II
 Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser***II
 Den Europæiske Forsvarsfond ***II
 Programmet for et digitalt Europa ***II
 Program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) 2021-2027 ***II
 Administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet: indholdet af elektroniske registre *
 Covid-19-pandemisituationen i Latinamerika
 Bolivia og anholdelsen af den tidligere præsident Jeanine Áñez og andre embedsmænd
 Blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel
 Parlamentets overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2022
 Rusland, sagen om Aleksej Navalnyj, militær opbygning langs Ukraines grænse og russiske angreb i Tjekkiet
 5-året for fredsaftalen i Colombia
 Europæisk børnegaranti
 Adgang til covid-testning til overkommelige priser
 Forbindelserne mellem EU og Indien
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Europa-Parlamentet
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Rådet og Det Europæiske Råd
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Den Europæiske Unions Domstol
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Revisionsretten
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Det Europæiske Regionsudvalg
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget - Den Europæiske Ombudsmand
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Decharge 2019: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse
 Decharge 2019: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
 Decharge 2019: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
 Decharge 2019: Det Europæiske Miljøagentur
 Decharge 2019: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
 Decharge 2019: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer
 Decharge 2019: Det Europæiske Lægemiddelagentur
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
 Decharge 2019: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut
 Decharge 2019: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
 Decharge 2019: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur
 Decharge 2019: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
 Decharge 2019: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Jernbaneagentur
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)
 Decharge 2019: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
 Decharge 2019: Det Europæiske GNSS-Agentur
 Decharge 2019: Det Europæiske Fiskerikontrolagentur
 Decharge 2019: Det Europæiske Kemikalieagentur
 Decharge 2019: Euratoms Forsyningsagentur
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol)
 Decharge 2019: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder
 Decharge 2019: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
 Decharge 2019: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
 Decharge 2019: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
 Decharge 2019: Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret)
 Decharge 2019: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
 Decharge 2019: Det Europæiske Asylstøttekontor
 Decharge 2019: Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)
 Decharge 2019: Det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling
 Decharge 2019: SESAR-fællesforetagendet
 Decharge 2019: Fællesforetagendet Clean Sky 2
 Decharge 2019: Fællesforetagendet for biobaserede industrier
 Decharge 2019: Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2
 Decharge 20109: Fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2
 Decharge 2019: Fællesforetagendet Shift2Rail
 Decharge 2019: Fællesforetagendet ECSEL
 Decharge 2019: Unionens almindelige budget - 8., 9., 10. og 11. EUF
 Betænkning om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2019: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

Digitalt grønt certifikat - unionsborgere ***I
PDF 246kWORD 77k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat) (COM(2021)0130 – C9-0104/2021 – 2021/0068(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 25, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER(2)
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/...
om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien (EU-covid-19-certifikat)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF(3) fastsættes der nærmere regler for udøvelsen af denne ret.

(1a)  Fremme af den frie bevægelighed er en af de vigtigste forudsætninger for at starte et økonomisk opsving.

(2)  Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)  For at begrænse spredningen af virusset har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion for personer, der rejser på tværs af grænserne. Sådanne restriktioner har skadelige virkninger for borgere og virksomheder, navnlig grænsearbejdere og pendlere eller sæsonarbejdere.

(4)  Den 13. oktober 2020 vedtog Rådet henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien(4). I denne henstilling fastlægges der en koordineret tilgang til følgende centrale punkter: anvendelse af fælles kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner for den frie bevægelighed, kortlægning af risikoen for smitte med covid-19 baseret på en fælles farvekode og en koordineret tilgang med hensyn til (eventuelle) foranstaltninger, der kan indføres over for personer, der færdes mellem områder, og som bygger på smitterisikoen i de pågældende områder. I henstillingen understreges det også, at personer, der foretager væsentlige rejser som omhandlet i henstillingens punkt 19, og grænsependlere, der er særlig berørt af disse restriktioner, navnlig personer, der udøver kritiske funktioner eller er væsentlige for kritisk infrastruktur, på grund af deres særlige situation ▌bør fritages for de rejserestriktioner, der er pålagt som følge af covid-19.

(5)  Ved hjælp af de kriterier og tærskler, der er fastsat i henstilling (EU) 2020/1475, har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ("ECDC") en gang om ugen offentliggjort et kort over medlemsstaterne inddelt i regioner for at bistå medlemsstaterne i deres beslutningstagning(5).

(6)  Som fremhævet i henstilling (EU) 2020/1475 bør alle restriktioner for den frie bevægelighed over for personer i Unionen, som indføres for at inddæmme spredningen af covid-19, være baseret på specifikke og begrænsede samfundsinteresser, nemlig beskyttelse af folkesundheden. Sådanne begrænsninger skal leve op til EU-rettens almindelige principper, særligt proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling. Enhver truffen foranstaltning bør derfor være strengt begrænset i omfang og tid i overensstemmelse med bestræbelserne på at genoprette et fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser og bør ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Den skal derudover være forenelig med tiltag, som Unionen har truffet for at sikre uhindret fri bevægelighed for varer og vigtige tjenesteydelser i hele det indre marked, herunder for medicinsk udstyr og læge- og sundhedspersonale gennem de såkaldte "grønne baner" ved grænseovergangsstederne som omhandlet i Kommissionens meddelelse om indførelse af grønne baner i henhold til retningslinjerne for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser(6).

(7)  Personer, der er vaccineret, har en negativ NAAT-test, som er under [72 timer] gammel, eller har en negativ hurtig antigentest, som er under [24 timer] gammel, og personer, der er testet positive for specifikke antistoffer mod spikeproteinet inden for de sidste [seks måneder], har en betydelig reduceret risiko for at smitte mennesker med sars-CoV-2 ifølge den aktuelle medicinske viden. Den frie bevægelighed for personer, der baseret på solid videnskabelig dokumentation ikke udgør en betydelig risiko for folkesundheden, for eksempel fordi de er immune over for og ikke kan overføre sars-CoV-2, bør ikke begrænses, idet det ikke vil være nødvendigt med sådanne restriktioner for at opnå det tilstræbte mål.

(7a)  For at sikre en harmoniseret anvendelse af certifikaterne bør deres respektive gyldighedsperiode fastsættes i denne forordning. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt stadig uklart, om vaccinerne forhindrer overførsel af covid-19. Tilsvarende er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvor længe man er effektivt beskyttet mod covid-19 efter at være kommet sig over en tidligere infektion. Det bør derfor være muligt at justere gyldighedsperioden på grundlag af den tekniske og videnskabelige udvikling.

(8)  Mange medlemsstater har iværksat eller agter at iværksætte initiativer med henblik på udstedelse af vaccinationscertifikater. For at sådanne vaccinationscertifikater i praksis kan anvendes i en grænseoverskridende sammenhæng, når borgerne udøver deres ret til fri bevægelighed, skal de imidlertid være fuldt interoperable, kompatible, sikre og verificerbare. Det er nødvendigt med en fælles tilgang blandt medlemsstaterne til indholdet og formatet af samt principperne og de tekniske standarder for sådanne certifikater og deres beskyttelsesniveau.

(9)  Ensidige foranstaltninger på området kan potentielt skabe alvorlige forstyrrelser i udøvelsen af ▌fri bevægelighed og forhindre det indre marked i at fungere korrekt, herunder i turistsektoren, eftersom de nationale myndigheder og tjenester inden for passagertransport såsom fly, tog, busser og færger, skal forholde sig til et utal af divergerende dokumentformater, ikke kun for så vidt angår en persons vaccinationsstatus, men også test og mulig restitution efter covid-19. [Ændring 8]

(9a)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 3. marts 2021 om udarbejdelse af en EU-strategi for bæredygtig turisme til en harmoniseret tilgang til turisme i hele EU, der både gennemfører fælles kriterier for sikker rejsetrafik, med en EU-sundhedssikkerhedsprotokol for udførelsen af test og karantænekrav, og efterlyser en fælles vaccinationsattest, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at vaccinerede personer ikke overfører virusset, eller gensidig anerkendelse af vaccinationsprocedurer.

(10)  Uden at det berører de fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser som fastsat i Schengenreglerne, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399(7), og med henblik på at lette udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig ▌på medlemsstaternes område bør der etableres en fælles ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 under betegnelsen et "EU-covid-19-certifikat", som bør være bindende og gælde umiddelbart i alle medlemsstater. Alle EU-transportknudepunkter såsom lufthavne, havne, jernbane- og busstationer, hvor certifikatet kontrolleres, bør anvende standardiserede og fælles kriterier og procedurer for kontrollen af EU-covid-19-certifikatet på grundlag af retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen.

(10a)  Medlemsstaterne bør ved anvendelsen af denne forordning acceptere alle typer certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning. De interoperable certifikater bør have samme værdi i deres gyldighedsperiode.

(11)  Denne forordning har til formål at lette anvendelsen af proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling med hensyn til eventuelle restriktioner for den frie bevægelighed og andre grundlæggende rettigheder som følge af covid-19-pandemien, samtidig med at der tilstræbes et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau, og skal ikke fortolkes således, at den letter eller tilskynder til vedtagelsen af restriktioner for den frie bevægelighed eller andre grundlæggende rettigheder som reaktion på pandemien. ▌Undtagelserne fra restriktionerne for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien som omhandlet i henstilling (EU) 2020/1475 bør fortsat finde anvendelse. Et eventuelt behov for at kontrollere de certifikater, der indføres ved denne forordning, bør ikke i sig selv kunne begrunde en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Kontrol ved de indre grænser bør fortsat være en sidste udvej, der er underlagt særlige regler fastlagt i forordning (EU) 2016/399.

(12)  Grundlaget for en fælles tilgang til udstedelse, kontrol og godkendelse af disse interoperable certifikater hviler på tillid. Falske covid-19-certifikater kan udgøre en betydelig risiko for folkesundheden. Myndighederne i en medlemsstat skal kunne have tillid til, at oplysningerne i et certifikat udstedt i en anden medlemsstat er pålidelige, ikke er forfalskede, og at de tilhører den person, der fremlægger certifikatet, og at enhver, der kontrollerer disse oplysninger, kun har adgang til det absolut nødvendige antal oplysninger.

(13)  Falske covid-19-certifikater udgør en reel risiko. Den 1. februar 2021 udstedte Europol et tidligt varsel om det ulovlige salg af falske certifikater med angivelse af en negativ covid-19-test(8). I betragtning af de lettilgængelige teknologiske midler, der findes, såsom printere med høj opløsning samt forskellige typer grafikredigeringssoftware er svindlere i stand til at fremstille falske certifikater. Der er blevet indberettet tilfælde af ulovligt salg af falske testcertifikater, hvor flere organiserede forfalskningsringe og enkelte opportunistiske svindlere har solgt falske certifikater både offline og online.

(14)  For at sikre interoperabilitet og lige adgang, herunder for sårbare personer såsom personer med handicap og for personer med begrænset adgang til digitale teknologier, bør medlemsstaterne udstede de certifikater, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, digitalt eller på papir efter indehaverens valg. Det bør gøre det muligt for den potentielle indehaver at anmode om og modtage en papirkopi af certifikatet og/eller at gemme og fremvise certifikatet på en bærbar enhed. Certifikaterne bør indeholde en interoperabel, digitalt læsbar stregkode, der kun indeholder de relevante oplysninger, som er knyttet til certifikaterne. Medlemsstaterne bør garantere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet ved hjælp af elektroniske segl ▌. Oplysningerne på certifikatet bør også angives i et menneskeligt læsbart format, enten trykt eller som almindelig tekst. Certifikaternes udformning bør være letforståelig, enkel og brugervenlig. Oplysningerne og layoutet bør præsenteres på en tilgængelig måde for personer med handicap i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav for oplysninger, herunder digitale oplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882(9). For at undgå hindringer for den frie bevægelighed bør certifikaterne udstedes gratis, og personer bør have ret til at få dem udstedt. Medlemsstaterne bør udstede de certifikater, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, automatisk eller – kun for så vidt angår restitutionscertifikatet – efter anmodning, idet de sikrer, at det er let og hurtigt at anmode om et certifikat, og yder den nødvendige bistand, hvor det er relevant, for at sikre lige adgang for alle personer. Eventuelle udgifter til yderligere teknisk og digital infrastruktur og transportinfrastruktur, der er nødvendige for at indføre vaccinationscertifikaterne, bør være støtteberettigede under Unionens fonde og programmer. [Ændring 17]

(14a)  Vaccinerne bør betragtes som globale offentlige goder, der er tilgængelige for befolkningen i almindelighed, og medlemsstaterne bør derfor sikre retfærdig og gratis adgang for alle borgere. Medlemsstaterne bør også sikre universel, tilgængelig, rettidig og gratis adgang til covid-19-testmuligheder, bl.a. ved at stille sådanne til rådighed på alle transportknudepunkter. Udstedelse af certifikater i henhold til artikel 3, stk. 1, bør ikke føre til differentieret behandling og forskelsbehandling på grundlag af vaccinationsstatus eller besiddelse af et specifikt certifikat, som er omhandlet i artikel 5, 6 og 7.

(15)  Sikkerheden, ægtheden, integriteten og gyldigheden af de certifikater, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, og deres overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning er afgørende for, at de kan blive godkendt i alle medlemsstater. Derfor er det nødvendigt at etablere en tillidsramme, der fastlægger reglerne og infrastrukturen for en pålidelig og sikker udstedelse og kontrol af certifikaterne. Infrastrukturen bør udvikles med en stærk præference for anvendelse af EU-teknologi, så den kan fungere på alle elektroniske apparater, samtidig med at det sikres, at infrastrukturen er beskyttet mod cybersikkerhedstrusler. Tillidsrammen bør sikre, at kontrollen af et certifikat kan finde sted offline og uden at underrette udstederen om kontrollen, og bør derfor sikre, at ingen udstedere af certifikater eller andre tredjeparter bliver underrettet, når en indehaver fremviser et certifikat. Beskrivelsen af sundhedscertifikaters interoperabilitet(10), der blev vedtaget den 12. marts 2021 af det e-sundhedsnetværk, der er oprettet i henhold til artikel 14 i direktiv 2011/24/EU(11), bør danne grundlag for tillidsrammen. Tillidsrammen bør derfor baseres på en offentlig nøglestruktur med en tillidskæde fra medlemsstaternes sundhedsmyndigheder til de enkelte enheder, der udsteder certifikaterne. Tillidsrammen bør gøre det muligt at afsløre svig, navnlig forfalskning. Der bør udstedes et særskilt uafhængigt certifikat for hver vaccination, test eller restitution, og certifikatet bør ikke indeholde oplysninger om indehaverens tidligere certifikater.

(16)  I henhold til denne forordning bør alle de certifikater, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, udstedes til ▌personer som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2004/38/EF, dvs. unionsborgere og deres familiemedlemmer, herunder borgere fra oversøiske lande og territorier som omhandlet i artikel 355, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), uanset nationalitet, af den medlemsstat, hvor personen vaccineres eller testes eller befinder sig efter at være kommet sig over covid-19. Certifikaterne bør, hvor det er relevant eller hensigtsmæssigt, udstedes til en anden person på vegne af den person, der er blevet vaccineret eller testet eller er kommet sig over covid-19, f.eks. til værgen på vegne af juridisk umyndiggjorte personer eller til forældre på vegne af deres børn. Certifikaterne bør ikke medføre krav om legalisering eller nogen andre tilsvarende formaliteter.

(16a)  Restriktioner i forbindelse med grænseoverskridende rejser er særligt forstyrrende for personer, der krydser grænserne dagligt eller ofte for at tage på arbejde eller i skole, besøge nære slægtninge, søge lægebehandling eller tage sig af deres nærmeste. EU-covid-19-certifikatet bør lette den frie bevægelighed for indbyggere i grænseområder, sæsongrænsearbejdere, midlertidige grænsearbejdere og transportarbejdere.

(16b)  Medlemsstaterne bør på baggrund af betragtning 14a i denne forordning og punkt 6 og 19 i henstilling (EU) 2020/1475 være særlig opmærksomme på de særlige karakteristika ved grænseregioner, regioner i den yderste periferi, eksklaver og geografisk isolerede områder og nødvendigheden af at samarbejde på lokalt og regionalt plan samt på personer, der betragtes som grænsegængere, grænsearbejdere og indbyggere i grænseområder, og som har bopæl i en anden medlemsstat, som de som hovedregel vender tilbage til hver dag eller mindst én gang om ugen. [Ændring 18]

(17)  De certifikater, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, kan også udstedes til personer, der er statsborgere eller bosiddende i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten/Den Hellige Stol ▌.

(18)  ▌Aftaler om fri bevægelighed for personer, som er indgået af Unionen og dens medlemsstater på den ene side og visse tredjelande på den anden side, rummer mulighed for at begrænse den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden. I de tilfælde, hvor en sådan aftale ikke indeholder en mekanisme for indarbejdelse af EU-retsakter, bør certifikater udstedt til personer, der er omfattet af sådanne aftaler, godkendes på de i denne forordning fastsatte betingelser. Dette bør være betinget af, at Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter, at et sådant tredjeland skal udstede certifikater i overensstemmelse med denne forordning og formelt skal forsikre, at det vil godkende certifikater udstedt af medlemsstaterne.

(19)  Forordning (EU) 2021/XXXX finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, og som bor eller opholder sig lovligt i en stat, på hvilken denne forordning finder anvendelse, og som har ret til at rejse til andre stater i overensstemmelse med EU-retten.

(20)  Formålet med den ramme, der skal etableres i henhold til denne forordning, bør være at sikre sammenhæng med globale initiativer eller lignende initiativer med tredjelande, som Den Europæiske Union har tætte partnerskaber med, ▌ved at inddrage WHO og Organisationen for International Civil Luftfart. Dette bør, hvor det er muligt, omfatte interoperabilitet mellem teknologiske systemer på verdensplan og systemer, der indføres i henhold til denne forordning for at lette den frie bevægelighed inden for Unionen, herunder via deltagelse i en offentlig nøgleinfrastruktur eller via bilateral udveksling af offentlige nøgler. For at lette retten til fri bevægelighed for unionsborgere, der er blevet vaccineret eller testet af tredjelande eller af oversøiske lande eller territorier, som er omhandlet i artikel 355, stk. 2, i TEUF, eller opført på listen i bilag II hertil, eller Færøerne, bør denne forordning indeholde bestemmelser om godkendelse af certifikater udstedt af tredjelande eller af oversøiske lande eller territorier eller Færøerne til unionsborgere og deres familiemedlemmer, hvis Kommissionen finder, at disse certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der fastsættes i denne forordning.

(21)  Med henblik på at lette den frie bevægelighed og sikre, at de restriktioner for den frie bevægelighed, der på nuværende tidspunkt er indført under covid-19-pandemien, kan ophæves på en koordineret måde på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation og retningslinjerne fra Udvalget for Sundhedssikkerhed, ECDC og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), bør der indføres et interoperabelt vaccinationscertifikat. Dette vaccinationscertifikat bør tjene som bekræftelse på, at indehaveren har fået en covid-19-vaccine i en medlemsstat, og bør give mulighed for at fravige rejserestriktioner. Certifikatet bør kun indeholde de oplysninger, der er nødvendige for tydeligt at kunne identificere indehaveren, samt covid-19-vaccinen og dens nummer og dato og sted for vaccinationen. Medlemsstaterne bør udstede vaccinationscertifikater for personer, der får vacciner, for hvilke der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004(12) ▌.

(22)  Personer, der er blevet vaccineret inden datoen for denne forordnings anvendelse, herunder som led i et klinisk forsøg, bør også have ret til at få et certifikat for covid-19-vaccination i overensstemmelse med denne forordning. Samtidig bør medlemsstaterne fortsat frit kunne udstede beviser på vaccination i andre formater til andre formål, navnlig til medicinske formål.

(23)  I overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling bør medlemsstaterne også udstede sådanne vaccinationscertifikater til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som er blevet vaccineret med en covid-19-vaccine, for hvilken der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, i et tredjeland, og som forelægger troværdig dokumentation herfor. Medlemsstaterne bør også kunne udstede vaccinecertifikater til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som er blevet vaccineret med en vaccine, der er godkendt af WHO til anvendelse i nødsituationer, hvis de forelægger troværdig dokumentation herfor.

(24)  Den 27. januar 2021 vedtog e-sundhedsnetværket retningslinjer vedrørende dokumentation for vaccination til medicinske formål, som blev ajourført den 12. marts 2021(13). Disse retningslinjer, navnlig de foretrukne kodestandarder, bør danne grundlag for de tekniske specifikationer, der vedtages med henblik på denne forordning.

(25)  I flere medlemsstater fritages vaccinerede personer allerede på nuværende tidspunkt for visse restriktioner for den frie bevægelighed inden for Unionen. ▌Medlemsstaterne bør godkende vaccinationsdokumentation med det sigte at fravige de restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført for at inddæmme spredningen af covid-19, såsom krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion, og de bør være forpligtet til på de samme betingelser at godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning. Godkendelsen bør foretages på de samme betingelser, dvs. at hvis en medlemsstat f.eks. anser det for tilstrækkeligt at give en enkelt dosis af en vaccine, bør den også anse det for at være tilstrækkeligt for indehavere af et vaccinationscertifikat, hvori der anføres en enkelt dosis af samme vaccine. Af hensyn til folkesundheden bør denne forpligtelse være begrænset til de personer, der har fået covid-19-vacciner, for hvilke der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, ▌eller vacciner, der er godkendt af WHO til anvendelse i nødsituationer.

(26)  Det er nødvendigt at forebygge enhver form for forskelsbehandling (direkte eller indirekte) af personer, der f.eks. af medicinske årsager ikke er vaccinerede, fordi de ikke er i den målgruppe, som vaccinen i øjeblikket gives til, eller fordi de endnu ikke har haft mulighed for eller har valgt ikke at blive vaccineret, eller hvis der endnu ikke findes nogen vaccine for visse aldersgrupper, som f.eks. børn. Besiddelse af et vaccinationscertifikat eller besiddelse af et vaccinationscertifikat, som angiver, at der er anvendt et særligt lægemiddel til vaccinen, bør derfor ikke være en forudsætning for udøvelse af retten til fri bevægelighed ▌og kan ikke være en forudsætning for fri bevægelighed inden for Unionen og for benyttelse af grænseoverskridende passagertransport såsom fly, tog, bus, færge eller andre transportformer.

(26a)  Covid-19-vacciner skal fremstilles i stor skala, være prismæssigt overkommelige, fordeles globalt, så de er tilgængelige dér, hvor der er behov for dem, og anvendes bredt i lokalsamfundene. [Ændring 21/rev]

(26b)  Bekæmpelse af covid-19-pandemien er en forudsætning for en social og økonomisk genopretning og for effektiviteten af genopretningsindsatsen. Udviklingen af covid-19-vacciner er af afgørende betydning. Problemerne med alvorlige tilfælde af manglende overholdelse af produktions- og leveringsplanerne er meget bekymrende. [Ændring 22/rev]

(27)  Mange medlemsstater har krævet, at personer, der rejser ind på deres område, underkastes en test for sars-CoV-2-infektion før eller efter ankomsten. Til diagnosticering af covid-19 anvendte medlemsstaterne i begyndelsen af covid-19-pandemien typisk en RT-PCR-test (revers transkriptase-polymerasekædereaktionstest), som er en nukleinsyre-amplifikationstest (NAAT), og som af WHO og ECDC anses for at være normen, dvs. den mest pålidelige metode til testning af smittetilfælde og kontakter(14). Efterhånden som pandemien har udviklet sig, er en ny generation af hurtigere og billigere test blevet tilgængelig på det europæiske marked, de såkaldte hurtige antigentest, som påviser tilstedeværelsen af virusproteiner (antigener) med det formål at påvise en aktiv infektion. Den 18. november 2020 vedtog Kommissionen henstilling (EU) 2020/1743 om anvendelse af hurtige antigentest til diagnosticering af sars-CoV-2-infektion(15).

(28)  Den 22. januar 2021 vedtog Rådet henstilling 2021/C 24/01 om en fælles ramme for anvendelse og validering af hurtige antigentest og gensidig anerkendelse af covid-19-testresultater i EU(16), som indeholder bestemmelser om udarbejdelsen af en fælles liste over hurtige covid-19-antigentest. På den baggrund nåede Udvalget for Sundhedssikkerhed den 18. februar 2021 til enighed om en fælles liste over hurtige covid-19-antigentest, et udvalg af hurtige covid-19-antigentest, som medlemsstaterne gensidigt vil anerkende resultaterne af, og et fælles standardiseret datasæt, der skal indgå i certifikater for covid-19-testresultater(17).

(29)  På trods af denne fælles indsats oplever personer, som udøver deres ret til fri bevægelighed, fortsat problemer, når de forsøger at benytte et testresultat fra en medlemsstat i en anden medlemsstat. Problemerne er ofte knyttet til det sprog, på hvilket testresultatet er udstedt, ▌manglende tillid til ægtheden af det viste dokument og udgifterne til test.

(30)  Med henblik på at fremme godkendelsen af resultater af test udført i en anden medlemsstat, når sådanne resultater fremlægges med henblik på udøvelse af retten til fri bevægelighed, bør der indføres et interoperabelt testcertifikat med de oplysninger, der er strengt nødvendige for tydeligt at kunne identificere indehaveren, samt angivelse af type, dato og resultat for den test, der er taget til påvisning af sars-CoV-2-infektion. For at sikre testresultatets troværdighed bør kun resultaterne af de NAAT-test og hurtige antigentest, der er opført på listen i Rådets henstilling 2021/C 24/01, kunne anvendes til et testcertifikat udstedt på grundlag af denne forordning. Det fælles standardiserede datasæt, der skal indgå i certifikaterne for covid-19-testresultater som vedtaget af Udvalget for Sundhedssikkerhed på grundlag af Rådets henstilling 2021/C 24/01, navnlig de foretrukne kodestandarder, bør danne grundlag for de tekniske specifikationer, der vedtages med henblik på denne forordning.

(31)  Testcertifikater udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning bør godkendes af medlemsstater, der kræver dokumentation for en test til påvisning af sars-CoV-2-infektion med henblik på at fravige restriktioner for den frie bevægelighed, som er indført for at inddæmme spredningen af covid-19.

(31a)  Antistoffer mod sars-CoV-2 produceres både efter en naturlig infektion – med eller uden en klinisk sygdom – og efter vaccination. Mens vi endnu ikke har endelige data om de pågældende antistoffers persistens efter vaccination, er der rigelig dokumentation for, at naturligt inducerede antistoffer kan påvises flere måneder efter infektionen. Test for antistoffer gør det derfor muligt at identificere personer, der tidligere har været smittet, og som kan have udviklet immunrespons og derfor har meget lav sandsynlighed for at blive smittet igen eller smitte andre.

(32)  Ifølge den eksisterende dokumentation kan personer, der er kommet sig over covid-19, fortsat teste positive for sars-CoV-2 i en vis periode efter symptomernes indtræden(18). Hvis sådanne personer underkastes en test, når de forsøger at udøve deres ret til fri bevægelighed, kan de således reelt forhindres i at rejse, selv om de ikke længere udgør en smitterisiko. Med henblik på at lette den frie bevægelighed og sikre, at de restriktioner for den frie bevægelighed, der på nuværende tidspunkt er indført under covid-19-pandemien, kan ophæves på en koordineret måde på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation, bør der indføres et interoperabelt restitutionscertifikat med de oplysninger, der er nødvendige for tydeligt at kunne identificere den pågældende person, samt angivelse af dato for en tidligere positiv test for sars-CoV-2-infektion. ▌Ifølge ECDC viser den seneste dokumentation, at selv om der udskilles levedygtig sars-CoV-2-virus mellem ti og tyve dage fra symptomernes indtræden, har overbevisende epidemiologiske undersøgelser ikke påvist yderligere overførsel af sygdom efter dag ti. Forsigtighedsprincippet bør dog stadig finde anvendelse. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at ændre gyldighedsperioden, både begyndelses- og udløbstidspunktet, på grundlag af retningslinjer fra Udvalget for Sundhedssikkerhed eller ECDC, der nøje undersøger evidensgrundlaget for varigheden af den opnåede immunitet efter restitution. Derudover bør enkeltpersoner have mulighed for at gennemgå en meget specifik test for spikeantigenet, hvis de er asymptomatiske.

(33)  I flere medlemsstater fritages restituerede personer allerede på nuværende tidspunkt for visse restriktioner for den frie bevægelighed inden for Unionen. ▌Medlemsstaterne bør godkende vaccinationsdokumentation med det sigte at fravige de restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført for at inddæmme spredningen af sars-CoV-2, såsom krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion, og de bør være forpligtet til på de samme betingelser at godkende gyldige restitutionscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning. Derudover er e-sundhedsnetværket ved i samarbejde med Udvalget for Sundhedssikkerhed at udarbejde retningslinjer for restitutionscertifikater og de respektive datasæt.

(34)  For hurtigt at kunne fastlægge en fælles holdning bør Kommissionen kunne bede Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er nedsat ved artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU(19), om at udstede retningslinjer om den tilgængelige videnskabelige dokumentation for så vidt angår virkningerne af de medicinske hændelser, der dokumenteres i de certifikater, der indføres i henhold til denne forordning, herunder effektiviteten og varigheden af den immunitet, der opnås ved covid-19-vacciner, og om, hvorvidt vaccinerne forebygger asymptomatisk infektion og overførsel af virusset, hvad situationen er for personer, der er kommet sig over virusset, og hvordan de nye sars-CoV-2-varianter påvirker personer, der er blevet vaccineret eller allerede har været smittet. Sådanne oplysninger kan også danne grundlag for henstillinger fra Rådet med henblik på at muliggøre en koordineret tilgang til ophævelse af restriktionerne for den frie bevægelighed for indehavere af certifikater.

(35)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de certifikater, der inden for tillidsrammen indføres ved denne forordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(20).

(36)  Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, når det er påkrævet i behørigt begrundede tilfælde vedrørende de tekniske specifikationer, der er nødvendige for at indføre de interoperable certifikater, eller i særligt hastende tilfælde, eller når der foreligger ny videnskabelig dokumentation.

(37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(21) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. Denne forordning danner retsgrundlag for den behandling af personoplysninger, jf. artikel 6, stk. 1, litra c), og artikel 9, stk. 2, litra g), i forordning (EU) 2016/679, som er nødvendig for udstedelsen og kontrollen af de interoperable certifikater, der omhandles i denne forordning. Den regulerer ▌ikke den behandling af personoplysninger, der er forbundet med dokumentation for vaccination, test eller restitution til andre formål såsom lægemiddelovervågning eller ajourføring af privatpersoners helbredsjournaler. Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger til andre formål skal fastsættes i national ret under overholdelse af EU's databeskyttelseslovgivning.

(38)  I overensstemmelse med princippet om dataminimering bør certifikaterne kun indeholde de personoplysninger, der er strengt nødvendige med henblik på at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed inden for Unionen under covid-19-pandemien. De enkelte kategorier af personoplysninger og datafelter, der skal indgå i certifikaterne, bør fastsættes i denne forordning.

(39)  Med henblik på denne forordning er det ikke nødvendigt, at personoplysninger overføres/udveksles på tværs af grænserne ▌. I overensstemmelse med tilgangen med en offentlig nøgleinfrastruktur er det kun udstedernes offentlige nøgler, der skal overføres eller tilgås på tværs af grænserne, hvilket vil blive sikret ved hjælp af en interoperabilitetsgateway, der oprettes og vedligeholdes af Kommissionen. Tilstedeværelsen af certifikatet kombineret med udstederens offentlige nøgle bør navnlig gøre det muligt at kontrollere certifikatets ægthed og integritet og at afsløre svig. Der bør i overensstemmelse med princippet om databeskyttelse gennem indstillinger anvendes kontrolteknikker, der ikke kræver overførsel af personoplysninger.

(40)  Denne forordning forbyder, at personoplysninger, som er indhentet ved hjælp af certifikatet, ▌lagres af bestemmelsesmedlemsstaten eller operatører af grænseoverskridende passagertransport ▌. Denne forordning danner ikke retsgrundlag for oprettelse af nogen registre eller databaser på medlemsstats- eller EU-plan eller gennem den digitale tillidsrammeinfrastruktur.

(41a)  Klar, omfattende og rettidig kommunikation til offentligheden om udstedelse, anvendelse og accept af hver type certifikat, der indgår i EU-covid-19-certifikatet, er afgørende for at sikre forudsigelighed om rejser og retssikkerhed. Kommissionen bør støtte medlemsstaternes indsats i denne henseende, f.eks. ved at gøre oplysningerne fra medlemsstaterne tilgængelige på webplatformen "Re-open EU".

(42)  I overensstemmelse med henstilling (EU) 2020/1475 bør alle restriktioner for den frie bevægelighed over for personer i Unionen, som indføres for at inddæmme spredningen af sars-CoV-2, ophæves, så snart den epidemiologiske situation tilsiger det. Dette gælder også for forpligtelser til at fremvise dokumenter ud over dem, der kræves i henhold til EU-retten, navnlig direktiv 2004/38/EF, såsom de certifikater, der er omfattet af denne forordning. ▌

(43)  Denne forordning bør finde anvendelse i 12 måneder fra datoen for dens ikrafttræden. Fire måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og senest tre måneder inden udløbet af dens anvendelse bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, herunder om dens indvirkning på den frie bevægelighed, de grundlæggende rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt en vurdering af de nyeste vaccine- og testteknologier og medlemsstaternes anvendelse af EU-covid-19-certifikatet til formål, der er baseret på national ret, og som ikke er fastsat i denne forordning.

(44)  For at kunne tage højde for den epidemiologiske situation og fremskridtene med hensyn til inddæmning af covid-19-pandemien og for at sikre interoperabilitet med de internationale standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges Kommissionen for så vidt angår anvendelsen af visse af denne forordnings artikler ▌. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(45)  Eftersom målene for denne forordning, nemlig at lette den frie bevægelighed inden for Unionen under covid-19-pandemien ved at indføre interoperable certifikater med oplysninger om indehaverens vaccinations-, test- og restitutionsstatus, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig anerkendes i chartret om grundlæggende rettigheder ("chartret"), herunder retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til lighed for loven og til ikkeforskelsbehandling, retten til fri bevægelighed og retten til adgang til effektive retsmidler. Medlemsstaterne bør overholde chartret ved gennemførelsen af denne forordning.

(46a)  I det omfang medlemsstaterne beslutter at kræve nationale digitale certifikater til andre formål end fri bevægelighed på nationalt plan, bør disse være interoperable med EU-covid-19-certifikatet og respektere dets garantier som defineret i denne forordning, navnlig for at sikre ikkeforskelsbehandling mellem forskellige nationaliteter, ikkeforskelsbehandling mellem forskellige certifikater og høje standarder for databeskyttelse og for at undgå fragmentering.

(46b)  Medlemsstaterne bør ikke indføre restriktioner for adgangen til offentlige tjenester for personer, der ikke har de certifikater, der er omfattet af denne forordning.

(46c)  En liste over alle enheder, der forventes at fungere som dataansvarlige, databehandlere og modtagere af oplysningerne i den pågældende medlemsstat, offentliggøres senest en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden for at gøre det muligt for EU-borgere, der benytter EU-covid-19-certifikatet, at kende identiteten på den enhed, som de kan henvende sig til med henblik på udøvelsen af deres databeskyttelsesrettigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679, herunder navnlig retten til at modtage gennemsigtige oplysninger om måderne, hvorpå registreredes rettigheder kan udøves med hensyn til behandling af personoplysninger.

(47)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725(23)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 med det formål at gøre det lettere for indehavere at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien ("EU-covid-19-certifikat").

Den udgør retsgrundlaget for behandling af personoplysninger, der er nødvendige for udstedelse af sådanne certifikater, og for behandling af de oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte og kontrollere ægtheden og gyldigheden af sådanne certifikater, i fuld overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

Den kan ikke fortolkes således, at den indfører en direkte eller indirekte ret eller pligt til at blive vaccineret. [Ændring 9]

Denne forordning hverken indfører eller fastsætter yderligere formaliteter eller krav vedrørende udøvelsen af retten til fri bevægelighed eller retten til indrejse på medlemsstaternes område i henhold til direktiv 2004/38/EF og forordning (EU) 2016/399.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "indehaver": en person eller dennes familiemedlemmer, til hvem der i overensstemmelse med denne forordning er udstedt et interoperabelt certifikat med oplysninger om vedkommendes status for så vidt angår vaccination, test og/eller restitution

2)  "EU-covid-19-certificat": interoperable certifikater, der indeholder oplysninger om indehaverens status for så vidt angår vaccination, test og/eller restitution, og som udstedes i forbindelse med covid-19-pandemien

3)  "covid-19-vaccine": et immunologisk lægemiddel bestemt til aktiv immunisering mod severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), det virus, der forårsager covid-19

4)  "NAAT-test": en molekylær nukleinsyre-amplifikationstest (NAAT), f.eks. teknikker baseret på revers transkriptase-polymerasekædereaktion (RT-PCR), loop-medieret isotermisk amplifikation (LAMP) og transskriptionsmedieret amplifikation (TMA), der anvendes til at påvise tilstedeværelse af sars-CoV-2-ribonukleinsyre (RNA)

5)  "hurtig antigentest": en testmetode, der ved hjælp af immunassay baseret på lateral strømning anvendes til at påvise tilstedeværelse af virusproteiner (antigener), og som giver resultater på under 30 minutter, udført af en uddannet sundhedsperson eller en anden uddannet operatør

5a)  "serologisk test eller antistoftest": en laboratoriebaseret test udført på blodprøver (serum, plasma eller fuldblod) med det formål at undersøge, om en person har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2, som indikation for at indehaveren har været eksponeret for SARS-CoV-2 og har udviklet antistoffer, uanset om vedkommende har haft symptomer eller ej

6)  "interoperabilitet": kapaciteten til at kontrollere systemer i en medlemsstat med henblik på anvendelse af data, der er indkodet af en anden medlemsstat

7)  "stregkode": en metode til lagring og gengivelse af data i et visuelt, maskinlæsbart format

8)  "elektronisk segl": "avanceret elektronisk segl" som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014(24), der er vedhæftet og logisk tilknyttet andre data i elektronisk form, og som giver sikkerhed for disse tilknyttede datas oprindelse og integritet

10)  "tillidsramme": regler, politikker, specifikationer, protokoller, dataformater og digital infrastruktur, der regulerer og muliggør pålidelig og sikker udstedelse og kontrol af certifikater med henblik på at garantere certifikaternes pålidelighed ved at bekræfte deres ægthed, gyldighed og integritet, ▌ ved ▌ brug af elektroniske segl.

Artikel 3

EU-covid-19-certifikat

1.  Det interoperable EU-covid-19-certifikat muliggør med forbehold af artikel 22 i forordning (EU) 2016/399 udstedelse og grænseoverskridende verifikation og accept af følgende certifikater:

a)  et certifikat, der bekræfter, at indehaveren har modtaget en covid-19-vaccine i den medlemsstat, der har udstedt certifikatet ("vaccinationscertifikat")

b)  et certifikat, der for indehaveren angiver resultatet og typen af og datoen for en NAAT-test eller en hurtig antigentest, der er opført på den fælles og ajourførte liste over hurtige covid-19-antigentest, der er udarbejdet på grundlag af Rådets henstilling 2021/C 24/01(25) ("testcertifikat")

c)  et certifikat, der bekræfter, at indehaveren er kommet sig over en sars-CoV-2-infektion efter en positiv NAAT-test eller er bekræftet immun over for sars-CoV-2 ved hjælp af en serologisk test eller antistoftest, herunder datoen for den første positive NAAT-test eller datoen for serologisk testning for antistoffer mod sars-CoV-2 ("restitutionscertifikat").

Kommissionen offentliggør listen over hurtige covid-19-antigentest udarbejdet på grundlag af Rådets henstilling 2021/C 24/01, herunder eventuelle ajourføringer.

2.  Medlemsstaterne udsteder de i stk. 1 omhandlede certifikater i et digitalt og et papirbaseret format ▌. De potentielle indehavere har ret til at modtage certifikaterne i et format efter eget valg. De certifikater, der udstedes af medlemsstaterne, skal være brugervenlige og indeholde en interoperabel stregkode, der gør det muligt at kontrollere certifikatets ægthed, gyldighed og integritet. Stregkoden skal overholde de tekniske specifikationer, der er fastsat i artikel 8. Oplysningerne i certifikaterne skal desuden vises i et for mennesker læsbart format, være tilgængeligt for personer med handicap og som minimum være affattet på den udstedende medlemsstats officielle sprog og på engelsk. [Ændring 15]

3.  De i stk. 1 omhandlede certifikater udstedes gratis. Indehaveren har ret til at anmode om at få udstedt et ny certifikat, hvis personoplysningerne i certifikatet ikke er eller ikke længere er korrekte eller ajourførte, herunder med hensyn til indehaverens status for så vidt angår vaccination, test og/eller restitution, eller hvis certifikatet ikke længere er tilgængeligt for indehaveren.

3a.  Certifikatet skal være forsynet med følgende tekst: "Dette certifikat er ikke et rejsedokument. Den videnskabelige viden om vaccination mod, testning for og restitution efter covid-19 udvikler sig fortsat, også med hensyn til nye varianter af virusset, der giver anledning til bekymring. Undersøg venligst inden afrejsen, hvilke folkesundhedsmæssige foranstaltninger og dertil knyttede restriktioner der gælder på bestemmelsesstedet."

Medlemsstaten skal give indehaveren klare, fyldestgørende og rettidige oplysninger om anvendelsen af vaccinationscertifikatet, testcertifikatet og/eller restitutionscertifikatet med henblik på denne forordning.

3b.  Besiddelse af et EU-covid-19-certifikat er ikke en forudsætning for at udøve retten til fri bevægelighed.

3c.  Udstedelse af certifikater i henhold til stk. 1 må ikke føre til differentieret behandling og forskelsbehandling på grundlag af vaccinationsstatus eller besiddelse af et specifikt certifikat, som er omhandlet i artikel 5, 6 og 7. Medlemsstaterne sikrer universelle, tilgængelige, rettidige og gratis testmuligheder for at garantere retten til fri bevægelighed inden for Unionen uden forskelsbehandling på grund af økonomiske eller finansielle muligheder.

4.  Udstedelsen af de i stk. 1 omhandlede certifikater berører ikke gyldigheden af anden dokumentation for vaccination, test eller restitution, der er udstedt før ikrafttrædelsen af denne forordning eller til andre formål, navnlig til medicinske formål.

4a.  EU-transportknudepunkter, såsom lufthavne, havne, jernbane- og busstationer, hvor de i stk. 1 omhandlede certifikater kontrolleres, bør anvende standardiserede og fælles kriterier og procedurer for kontrollen af certifikaterne på grundlag af retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen.

5.  Hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til andet afsnit, skal certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning af et tredjeland, med hvilket Den Europæiske Union og dens medlemsstater har indgået en aftale om fri bevægelighed for personer, som giver de kontraherende parter mulighed for at begrænse en sådan fri bevægelighed af hensyn til folkesundheden på en ikkediskriminerende måde, og som ikke indeholder en mekanisme for indarbejdelse af EU-retsakter, godkendes på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5.

Kommissionen vurderer, hvorvidt et sådant tredjeland udsteder certifikater i overensstemmelse med denne forordning og har givet formel sikkerhed for, at det vil godkende certifikater udstedt af medlemsstaterne. I så fald vedtager den en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

6.  Kommissionen anmoder Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er oprettet ved artikel 17 i afgørelse 1082/2013/EU, ECDC og EMA om at udarbejde vejledning om den tilgængelige videnskabelige dokumentation vedrørende de virkninger af medicinske hændelser, der er dokumenteret i de i stk. 1 omhandlede certifikater.

6a.  Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed til gennemførelsen af denne forordning, herunder til at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge svig og ulovlig praksis i forbindelse med udstedelsen og anvendelsen af EU-covid-19-certifikatet.

Artikel 4

Tillidsramme for EU-covid-19-certifikatet

1.  Kommissionen og medlemsstaterne opretter og vedligeholder en digital tillidsrammeinfrastruktur, der muliggør sikker udstedelse og kontrol af de i artikel 3 omhandlede certifikater.

2.  Tillidsrammen skal så vidt muligt sikre interoperabilitet med teknologiske systemer, der er oprettet på internationalt plan.

3.  Hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til andet afsnit, skal certifikater, der er udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer samt personer, der er statsborgere eller bosiddende i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanet/Den Hellige Stol, i henhold til en international standard og et teknologisk system, der er interoperabel(t) med den på grundlag af denne forordning fastsatte tillidsramme, og som gør det muligt at kontrollere certifikatets ægthed, gyldighed og integritet, og som indeholder de i bilaget anførte oplysninger, behandles som certifikater udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning, således at indehaverne lettere kan udøve deres ret til fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union. Med henblik på dette afsnit godkender medlemsstaterne vaccinationscertifikater, der er udstedt af tredjelande, på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5.

Kommissionen vurderer, hvorvidt certifikater udstedt af et tredjeland opfylder betingelserne i dette stykke. I så fald vedtager den en gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2. Kommissionen fører også et offentligt tilgængeligt register over de tredjelande, der opfylder betingelserne for udstedelse af certifikater i henhold til denne forordning.

Artikel 5

Vaccinationscertifikat

1.  Hver medlemsstat udsteder automatisk vaccinationscertifikater som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), til en person, der har modtaget en covid-19-vaccine ▌.

2.  Vaccinationscertifikatet skal omfatte følgende kategorier af personoplysninger:

a)  identifikation af indehaveren

b)  oplysninger om den anvendte vaccine og om antallet af doser og datoer

c)  certifikatmetadata som f.eks. udstederen af certifikatet ▌.

Personoplysningerne medtages i vaccinationscertifikatet i overensstemmelse med de særlige datafelter, der er fastsat i bilagets punkt 1.

Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 11 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilagets punkt 1 ved at ændre eller fjerne datafelter eller tilføje datafelter, der hører under de kategorier af personoplysninger, der er nævnt i litra b) og c) til dette stykke.

3.  Vaccinationscertifikatet udstedes i et sikkert og interoperabelt format, jf. artikel 3, stk. 2, og det skal klart fremgå, hvorvidt vaccinationsforløbet for den specifikke vaccine er afsluttet eller ej.

4.  Hvis det i tilfælde af ny videnskabelig dokumentation eller for at sikre interoperabilitet med internationale standarder og teknologiske systemer er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 12 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

5.  ▌En medlemsstat skal godkende dokumentation for vaccination med henblik på at fravige restriktioner for den frie bevægelighed, der er indført i overensstemmelse med EU-retten for at begrænse spredningen af covid-19, og ligeledes på samme betingelser godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med nærværende forordning for en covid-19-vaccine, for hvilken der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004.

Medlemsstaterne kan til samme formål ligeledes godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning for ▌en covid-19-vaccine, der er godkendt af WHO til anvendelse i nødsituationer.

6.  Hvis en unionsborger eller et familiemedlem til en unionsborger eller en person, der er statsborger eller bosiddende i Andorra, Monaco, San Marino eller Vatikanstaten/Den Hellige Stol, er blevet vaccineret i et tredjeland med en af de typer covid-19-vacciner, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, og hvis myndighederne i en medlemsstat har modtaget alle de nødvendige oplysninger, herunder pålidelig dokumentation for vaccination, udsteder de et vaccinationscertifikat som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), til den pågældende person.

Artikel 6

Testcertifikat

1.  Hver medlemsstat udsteder automatisk testcertifikater som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), til personer, der er testet for covid-19 ▌.

2.  Testcertifikatet skal omfatte følgende kategorier af personoplysninger:

a)  identifikation af indehaveren

b)  oplysninger om den udførte test

c)  certifikatmetadata som f.eks. udstederen af certifikatet ▌.

Personoplysningerne medtages i testcertifikatet i overensstemmelse med de særlige datafelter, der er fastsat i bilagets punkt 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 11 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilagets punkt 2 ved at ændre eller fjerne datafelter eller tilføje datafelter, der hører under de kategorier af personoplysninger, der er nævnt i litra b) og c) til dette stykke.

3.  Testcertifikatet udstedes i et sikkert og interoperabelt format, jf. artikel 3, stk. 2.

4.  Hvis det i tilfælde af ny videnskabelig dokumentation eller for at sikre interoperabilitet med internationale standarder og teknologiske systemer er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 12 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

5.  ▌En medlemsstat godkender dokumentation for en negativ test for sars-CoV-2-infektion med henblik på at fravige restriktioner for den frie bevægelighed, der er indført i overensstemmelse med EU-retten for at begrænse spredningen af covid-19, og godkender ligeledes gyldige testcertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 7

Restitutionscertifikat

1.  Hver medlemsstat udsteder efter anmodning restitutionscertifikater som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), tidligst den 11. dag efter at en person har modtaget sin første positive test for sars-CoV-2-infektion eller efter fremlæggelse af en efterfølgende negativ NAAT-test. Det skal også være muligt at udstede et restitutionscertifikat gennem påvisning af antistoffer ved en serologisk test.

Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 11 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre det antal dage, fra hvilke der kan udstedes et restitutionscertifikat, på grundlag af vejledning fra Udvalget for Sundhedssikkerhed, jf. artikel 3, stk. 6, eller på grundlag af videnskabelig dokumentation, som ECDC har gennemgået.

Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 11 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastlægge og ændre de typer af serologiske test for antistoffer mod sars-CoV-2, for hvilke der kan udstedes et restitutionscertifikat, på grundlag af videnskabelig dokumentation, som ECDC har gennemgået.

2.  Restitutionscertifikatet skal omfatte følgende kategorier af personoplysninger:

a)  identifikation af indehaveren

b)  oplysninger om tidligere sars-CoV-2-infektion dokumenteret ved en positiv NAAT-test eller et positivt resultat af en serologisk test

c)  certifikatmetadata som f.eks. udstederen af certifikatet ▌.

Personoplysningerne medtages i restitutionscertifikatet i overensstemmelse med de særlige datafelter, der er fastsat i bilagets punkt 3.

Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 11 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilagets punkt 3 ved at ændre eller fjerne datafelter, herunder indtil hvornår et certifikat er gyldigt, eller tilføje datafelter, der hører under de kategorier af personoplysninger, som er nævnt i litra b) og c) til dette stykke.

3.  Restitutionscertifikatet udstedes i et sikkert og interoperabelt format, jf. artikel 3, stk. 2.

4.  Hvis det i tilfælde af ny videnskabelig dokumentation eller for at sikre interoperabilitet med internationale standarder og teknologiske systemer er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 12 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

5.  ▌En medlemsstat godkender dokumentation for restitution efter en sars-CoV-2-infektion som grundlag for at fravige restriktioner for den frie bevægelighed, der er indført i overensstemmelse med EU-retten for at begrænse spredningen af covid-19, og godkender på samme betingelser gyldige restitutionscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 8

Tekniske specifikationer

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af den tillidsramme, der oprettes ved denne forordning, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der omfatter tekniske specifikationer og regler for:

a)  sikker udstedelse og kontrol af de i artikel 3 omhandlede certifikater

b)  beskyttelse af personoplysninger under hensyntagen til oplysningernes art

c)  udfyldelse af de i artikel 3 omhandlede certifikater, herunder kodesystemet og eventuelle andre relevante elementer

e)  udstedelse af en gyldig, sikker og interoperabel stregkode

f)  sikring af interoperabilitet med internationale standarder og/eller teknologiske systemer

g)  fordeling af ansvar mellem dataansvarlige og for så vidt angår databehandlere i overensstemmelse med kapitel IV i forordning (EU) 2016/679

ga)  fastlæggelse af procedurer for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de vedtagne databeskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger

gb)  sikring af tilgængeligheden for personer med handicap til de menneskeligt læsbare oplysninger i det digitale certifikat og i det papirbaserede certifikat i overensstemmelse med de harmoniserede EU-tilgængelighedskrav. [Ændring 16]

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2. Når den påtænkte gennemførelsesretsakt vedrører behandling af personoplysninger, hører Kommissionen EDPS og kan, hvis det er relevant, høre EDPB.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, navnlig for at sikre rettidig gennemførelse af tillidsrammen, vedtager Kommissionen umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 13, stk. 3.

Tillidsrammen skal bygge på en offentlig nøgleinfrastruktur til kontrol af integriteten af EU-covid-19-certifikaterne og ægtheden af de elektroniske segl. Tillidsrammen skal muliggøre afsløring af svig, navnlig forfalskning, og sikre, at udstederen ikke gennem kontrol af EU-covid-19-certifikater og elektroniske segl oplyses om kontrollen.

Artikel 8a

Nationale digitale certifikater og interoperabilitet med tillidsrammen for EU-covid-19-certifikatet

Hvis en medlemsstat har vedtaget eller vedtager et nationalt digitalt certifikat til rent indenlandske formål, sikrer den, at det er fuldt ud interoperabelt med tillidsrammen for EU-covid-19-certifikatet. De samme garantier som i denne forordning finder anvendelse.

Artikel 8b

Yderligere anvendelse af rammen for EU-covid-19-certifikatet

Hvis en medlemsstat ønsker at indføre EU-covid-19-certifikatet til andre mulige anvendelser end det tiltænkte formål om at lette den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne, skaber den pågældende medlemsstat et retsgrundlag i henhold til national ret under overholdelse af principperne om effektivitet, nødvendighed og proportionalitet, herunder specifikke bestemmelser, der klart fastlægger anvendelsesområdet og omfanget af behandlingen, det specifikke formål, de kategorier af enheder, der kan kontrollere certifikatet, og de relevante garantier med henblik på at forhindre forskelsbehandling og misbrug, under hensyntagen til risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Der må ikke lagres oplysninger i forbindelse med kontrolprocessen. [Ændring 12]

Artikel 9

Databeskyttelse

1.   Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning. Personoplysningerne i de certifikater, der udstedes i overensstemmelse med denne forordning, behandles udelukkende med det formål at ▌kontrollere de oplysninger, der er medtaget i certifikatet, som fastsat i denne forordning og indtil den ikke længere finder anvendelse.

2.  De personoplysninger, der medtages i de i artikel 3 omhandlede certifikater, behandles af de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten eller af operatører af grænseoverskridende passagertransport, der i henhold til national lovgivning er forpligtet til at gennemføre visse folkesundhedsmæssige foranstaltninger under covid-19-pandemien, udelukkende med det formål at bekræfte og kontrollere indehaverens status for så vidt angår vaccination, test eller restitution. Med henblik herpå begrænses personoplysningerne til, hvad der er strengt nødvendigt. Personoplysninger, hvortil der gives adgang i henhold til dette stykke, opbevares eller behandles ikke af kontrolenheden til andre formål. Der udstedes et særskilt uafhængigt certifikat for hver vaccination, test eller restitution, og certifikatet må ikke indeholde oplysninger om indehaverens tidligere certifikater.

3.  Personoplysninger, der behandles med henblik på udstedelse af de i artikel 3 omhandlede certifikater, herunder udstedelse af et nyt certifikat, må ikke opbevares længere af udstederen, end hvad der er strengt nødvendigt af hensyn til formålet, og under ingen omstændigheder længere end den periode, inden for hvilken certifikaterne kan anvendes til at udøve retten til fri bevægelighed, hvorefter de personlige oplysninger omgående og uigenkaldeligt slettes. Personoplysningerne i certifikatet må ikke gøres til genstand for centraliseret behandling eller opbevaring på medlemsstats- eller EU-plan.

4.  Myndigheder eller andre udpegede organer med ansvar for udstedelsen af de i artikel 3 omhandlede certifikater betragtes som dataansvarlige, jf. artikel 4, stk. 7, i forordning (EU) 2016/679. Senest den ... [en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør medlemsstaterne de enheder, der forventes at fungere som dataansvarlige, databehandlere og modtagere af oplysningerne, og meddeler Kommissionen disse oplysninger og eventuelle ændringer heraf regelmæssigt efter denne dato. Senest den ... [to måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør Kommissionen de indsamlede oplysninger på en offentligt tilgængelig liste og ajourfører denne.

5.  De dataansvarlige og databehandlerne træffer tilstrækkelige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre et sikkerhedsniveau, der er passende i forhold til risikoen ved behandlingen.

6.  Gør en dataansvarlig som omhandlet i stk. 4 brug af en databehandler, må databehandleren i henhold til artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 ikke videregive personoplysninger til et tredjeland.

Artikel 10

EU-covid-19-certifikatet og rejserestriktioner

Efter indførelsen af EU-covid-19-certifikatet indfører og gennemfører medlemsstaterne ingen yderligere rejserestriktioner såsom karantæne, selvisolation eller en test for sars-CoV-2-infektion eller diskriminerende foranstaltninger for indehavere af certifikater, jf. artikel 3.

Artikel 11

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1 og 2, ▌tillægges Kommissionen for en periode på 12 måneder fra [datoen for ikrafttrædelsen].

3.  Den i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1 og 2, ▌omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. Når en sådan delegeret retsakt vedrører behandling af personoplysninger, hører Kommissionen EDPS og kan, hvis det er relevant, høre EDPB.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 1 og 2, ▌træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 11, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

Artikel 14

Rapportering

1.  Senest den ... [fire måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

2.  Rapporten skal omfatte en vurdering af denne forordnings indvirkning på den frie bevægelighed, herunder på rejseaktivitet og turisme, på grundlæggende rettigheder og navnlig ikke-forskelsbehandling og beskyttelsen af personoplysninger, og indeholde oplysninger om den nyeste vaccine- og testteknologi, bl.a. baseret på oplysninger fra ECDC. Rapporten skal også indeholde en vurdering af medlemsstaternes anvendelser af EU-covid-19-certifikatet til formål baseret på national lovgivning, som ikke er fastsat i denne forordning.

3.  Senest tre måneder før anvendelsen af denne forordning ophører, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal indeholde en vurdering i overensstemmelse med stk. 2. Den kan ledsages af lovgivningsforslag, navnlig om forlængelse af datoen for anvendelse af denne forordning, under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation og på grundlag af principperne om nødvendighed, proportionalitet og effektivitet.

Artikel 15

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på og finde anvendelse fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Forordningen ophører med at finde anvendelse 12 måneder efter ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Datasæt til certifikater

1.  Datafelter, der skal medtages i vaccinationscertifikatet:

a)  navn: efternavn(e) og fornavn(e) i nævnte rækkefølge

b)  fødselsdato

c)  målsygdom eller -agens – covid-19 eller sars-CoV-2 eller en variant heraf

d)  vaccine/profylakse

e)  vaccinelægemiddel

f)  indehaver af markedsføringstilladelsen for vaccinen eller vaccineproducent

g)  nummer i en række af vaccinationer/doser

h)  dato for vaccination, med angivelse af datoen for hver dosis, der er modtaget, og for den senest modtagne dosis

i)  medlemsstat, hvor vaccinen er givet

j)  udsteder af certifikat

k)  ▌certifikat gyldigt indtil (højst [ét år] efter datoen for vaccination).

2.  Datafelter, der skal medtages i testcertifikatet:

a)  navn: efternavn(e) og fornavn(e) i nævnte rækkefølge

b)  fødselsdato

c)  målsygdom eller -agens – covid-19 eller sars-CoV-2 eller en variant heraf

d)  testtype

e)  type af prøveudtagning (f.eks. rhinopharyngeal, oropharyngeal)

f)  testnavn (valgfrit i forbindelse med NAAT-test)

g)  testproducent (valgfrit i forbindelse med NAAT-test)

h)  dato og klokkeslæt for prøveudtagning

i)  dato og klokkeslæt for testresultat (valgfrit i forbindelse med hurtig antigentest)

j)  testresultat

k)  testcenter eller -facilitet

l)  medlemsstat, hvor testen er taget

m)  udsteder af certifikat

n)  certifikat gyldigt indtil (højst [72 timer] fra prøveudtagningen til NAAT-test og [24 timer] fra prøveudtagningen til hurtige antigentest).

3.  Datafelter, der skal medtages i restitutionscertifikatet:

a)  navn: efternavn(e) og fornavn(e) i nævnte rækkefølge

b)  fødselsdato

c)  sygdom eller agens – covid-19 eller sars-CoV-2 eller en variant heraf, som borgeren er kommet sig over

d)   sygdom eller agens, som borgeren er kommet sig over

e)   dato for første positive NAAT-testresultat

f)   dato for serologisk test eller antistoftest

g)   medlemsstat, hvor testen er taget

h)   udsteder af certifikat

i)   certifikat gyldigt fra

j)   certifikat gyldigt indtil (højst [90 dage] efter datoen for det første positive testresultat).

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit.
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(4)EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3.
(5)Findes på: https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/situation-updates/weekly-maps-coordinated-restriction-free-movement
(6)EUT C 96I af 24.3.2020, s. 1.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(8)https://www.europol.europa.eu/early-warning-notification-illicit-sales-of-false-negative-covid-19-test-certificates
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(10)Findes på: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/trust-framework_interoperability_certificates_en.pdf
(11)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).
(13)Findes på: https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/ehealth/docs/vaccination-proof_interoperability-guidelines_en.pdf
(14)https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/TestingStrategy_Objective-Sept-2020.pdf
(15)EUT L 392 af 23.11.2020, s. 63.
(16)EUT C 24 af 22.1.2021, s. 1.
(17)https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/preparedness_response/docs/covid-19_rat_common-list_en.pdf
(18)https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/Guidance-for-discharge-and-ending-of-isolation-of-people-with-COVID-19.pdf
(19)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).
(20)EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(22)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
(25)Rådets henstilling om en fælles ramme for anvendelse og validering af hurtige antigentest og gensidig anerkendelse af covid-19-testresultater i EU (2021/C 24/01) (EUT C 24 af 22.1.2021, s. 1).


Digitalt grønt certifikat - tredjelandsstatsborgere
PDF 169kWORD 51k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. april 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på medlemsstaternes område, under covid-19-pandemien (digitalt grønt certificat) (COM(2021)0140 – C9‑0100/2021 – 2021/0071(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, med mindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER(2)
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/...
om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på medlemsstaternes område, under covid-19-pandemien (EU-covid-19-certifikat)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I henhold til Schengenreglerne kan tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Unionen, og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt i en medlemsstat, i en periode på 90 dage inden for 180 dage færdes frit på alle andre medlemsstaters område.

(2)  Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (sars-CoV-2), som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)  For at begrænse virussets spredning har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på rejser til og inden for medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om karantæne for personer, der rejser på tværs af grænserne. Sådanne restriktioner har skadelige virkninger for borgere og virksomheder, navnlig grænsearbejdere og pendlere eller sæsonarbejdere.

(4)  Rådet vedtog den 13. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1475 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien(3).

(5)  Rådet vedtog den 30. oktober 2020 Rådets henstilling (EU) 2020/1632(4) om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet, hvori det henstillede til de medlemsstater, der er bundet af Schengenreglerne, at anvende de principper, de fælles tærskelværdier, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i Rådets henstilling (EU) 2020/1475.

(6)  Mange medlemsstater har iværksat eller agter at iværksætte initiativer med henblik på udstedelse af vaccinationscertifikater. For at sådanne vaccinationscertifikater i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser inden for Unionen, skal de imidlertid være fuldt interoperable, kompatible, sikre og kontrollerbare. Det er nødvendigt med en fælles tilgang blandt medlemsstaterne til indholdet og formatet af, samt principperne og de tekniske standarder for sådanne certifikater og deres beskyttelsesniveau.

(7)  I flere medlemsstater fritages vaccinerede personer allerede på nuværende tidspunkt for ▌restriktioner for den frie bevægelighed inden for Unionen. ▌Medlemsstaterne bør godkende vaccinationsdokumentation med det sigte at fravige ▌ restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført for at inddæmme spredningen af covid-19, såsom krav om at gå i karantæne/selvisolation eller blive testet for sars-CoV-2-infektion, og de bør være forpligtet til på de samme betingelser at godkende gyldige vaccinationscertifikater udstedt af andre medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning ▌. Godkendelsen bør foretages på de samme betingelser, dvs. at hvis en medlemsstat f.eks. anser det for tilstrækkeligt at give en enkelt dosis af en vaccine, bør den også anse det for at være tilstrækkeligt for indehavere af et vaccinationscertifikat, hvori der anføres en enkelt dosis af samme vaccine. Af hensyn til folkesundheden bør denne forpligtelse være begrænset til de personer, der har fået covid-19-vacciner, for hvilke der er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, eller vacciner opført på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer. ▌I forordning (EU) 2021/xxxx af xx 2021 fastlægges der en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19 med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien. Den finder anvendelse på unionsborgere og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere.

(8)  I overensstemmelse med artikel 19, 20 og 21 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen kan tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af disse bestemmelser, rejse frit inden for de andre medlemsstaters område.

(9)  Uden at det berører de fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser som fastsat i Schengenreglerne, navnlig forordning (EU) 2016/399, og for at gøre rejser inden for medlemsstaternes område lettere for tredjelandsstatsborgere, der har ret til at foretage sådanne rejser, bør rammen for udstedelse, kontrol og godkendelse af de interoperable certifikater for vaccination, test og restitution i forbindelse med covid-19, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxxx, også finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af nævnte forordning, forudsat at de lovligt bor eller opholder sig på en medlemsstats område, og at de i overensstemmelse med EU-retten har ret til at rejse til andre medlemsstater.

(10)  For at certifikaterne i praksis kan anvendes i forbindelse med grænseoverskridende rejser, skal de være fuldt interoperable. Alle EU-transportknudepunkter såsom lufthavne, havne, jernbane- og busstationer, hvor certifikatet kontrolleres, bør anvende standardiserede og fælles kriterier og procedurer for kontrollen af EU-covid-19-certifikatet på grundlag af retningslinjer, der er udarbejdet af Kommissionen.

(11)  Denne forordning har til formål at lette anvendelsen af proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling med hensyn til eventuelle restriktioner for den frie bevægelighed og andre grundlæggende rettigheder som følge af pandemien, samtidig med at der tilstræbes et højt folkesundhedsbeskyttelsesniveau, og skal ikke fortolkes således, at den letter eller tilskynder til vedtagelsen af restriktioner for den frie bevægelighed eller andre grundlæggende rettigheder som reaktion på pandemien. Desuden kan et eventuelt behov for at kontrollere de certifikater, der indføres ved forordning (EU) 2021/xxx, ikke i sig selv begrunde en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Kontrol ved de indre grænser bør fortsat være en sidste udvej, der er underlagt særlige regler fastlagt i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen)(5).

(12)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i nævnte protokol træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen senest seks måneder efter Rådets vedtagelse heraf.

(13)  Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF(6); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. Selv om Irland ikke er omfattet af denne forordning, kan Irland for at gøre det lettere at rejse inden for Unionen også udstede certifikater, der opfylder de samme krav, som gælder for EU-covid-19-certifikater, til tredjelandsstatsborgere, der lovligt bor eller opholder sig på dets område, og medlemsstaterne vil kunne godkende sådanne certifikater. Irland kan også godkende certifikater, som andre medlemsstater har udstedt til tredjelandsstatsborgere med lovlig bopæl eller lovligt ophold på deres område.

(14)  For så vidt angår Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien udgør denne forordning en udvikling af Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(15)  For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(7).

(16)  For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(8).

(17)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(9).

(18)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Det Europæiske Databeskyttelsesråd er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725(10) og afgav udtalelse den […] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne anvender de regler, der er fastlagt i forordning (EU) 2021/XXXX [forordning om et EU-covid-19-certifikat], på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, men som lovligt bor eller opholder sig på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit.
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3)EUT L 337 af 14.10.2020, s. 3.
(4)Rådets henstilling (EU) 2020/1632 af 30. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien i Schengenområdet (EUT L 366 af 4.11.2020, s. 25).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(6)Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(7)Rådets afgørelse af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(8)Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(9)Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


Digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat
PDF 171kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om digital beskatning: OECD-forhandlinger, digitale virksomheders skattemæssige hjemsted og en eventuel europæisk digital skat (2021/2010(INI))
P9_TA(2021)0147A9-0103/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 1.-2. oktober 2020(1) og den 21. juli 2020(2),

–  der henviser til Økofinrådets konklusioner af 27. november 2020(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag, der endnu ikke er vedtaget, navnlig om det fælles selskabsskattegrundlag (FSSG), det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)(4) og pakken om digital beskatning(5) samt Parlamentets holdninger til disse forslag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik" (COM(2019)0008),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen "En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien" (COM(2020)0312),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(6), foreslået af Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE-udvalget),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(7), foreslået af dets andet Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE2-udvalget),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse foretaget af dets undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-udvalget)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(9), foreslået af det særlige udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (TAX3),

–  der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger(10),

–  der henviser til sin undersøgelse af digitaliseringens indvirkning på internationale skattespørgsmål(11),

–  der henviser til G20/OECD's inklusive ramme om handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) fra oktober 2015, særlig tiltag 1 vedrørende de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen,

–  der henviser til G20/OECD's inklusive rammes foreløbige rapport om skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen, der blev vedtaget i 2018, og dens arbejdsprogram for udvikling af en konsensusløsning på de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, som blev vedtaget i maj 2019,

–  der henviser til følgeerklæringen og rapporterne om planerne for søjle 1 og søjle 2, der blev vedtaget inden for rammerne af G20/OECD's inklusive ramme i oktober 2020, samt resultaterne af en økonomisk analyse og konsekvensanalyse foretaget af OECD's sekretariat, der er vedhæftet den,

–  der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål,

–  der henviser til det igangværende arbejde i De Forenede Nationers ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde om beskatningsmæssige udfordringer vedrørende digitaliseringen af økonomien,

–  der henviser til Kommissionens indledende konsekvensanalyse af en digital afgift af 14. januar 2021 (Ares(2021)312667),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retfærdig beskatning i en digitaliseret og globaliseret økonomi: BEPS 2.0(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0103/2021),

A.  der henviser til, at de nuværende internationale selskabsskatteregler er baseret på principper, der blev udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede og ikke længere egner sig til en stadig mere globaliseret og digitaliseret økonomi og dermed giver mulighed for flere former for skadelig skattepraksis, der undergraver de offentlige finanser og fair konkurrence;

B.  der henviser til, at proportionaliteten og gennemførligheden af disse internationale skatteregler nu er genstand for en revision i forbindelse med OECD-forhandlingerne med henblik på at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret og digitaliseret økonomi;

C.  der henviser til, at den digitale økonomi har forværret de eksisterende problemer som følge af multinationale selskabers overdrevne afhængighed af immaterielle aktiver såsom intellektuel ejendomsret;

D.  der henviser til, at G20-landene efter finanskrisen i 2008-2009 og en række afsløringer af skatteunddragelsespraksisser, aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge blev enige om at tage disse spørgsmål op på globalt plan på OECD-plan gennem projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), hvilket førte til BEPS-handlingsplanen;

E.  der henviser til, at det med BEPS-handlingsplanen lykkedes at skabe en global konsensus om mange aspekter med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse; der henviser til, at man imidlertid ikke nåede til enighed om håndteringen af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, hvilket førte til vedtagelsen af en særskilt endelig rapport om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 – 2015 Final Report);

F.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en reform af det internationale selskabsskattesystem med henblik på at tackle skatteunddragelse, skatteundgåelse og udfordringerne i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi;

G.  der henviser til, at Kommissionen fremsatte to forslag om beskatning af den digitale økonomi i 2018, herunder en midlertidig kortsigtet løsning, der indfører en skat på digitale tjenester, og en langsigtet løsning, der definerer en væsentlig digital tilstedeværelse som kobling til selskabsbeskatning, og som bør erstatte skatten på digitale tjenester; der henviser til, at Kommissionen den 25. oktober 2016 fremsatte et forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683); der henviser til, at Parlamentet støttede alle disse forslag, men at de ikke blev vedtaget i Rådet, hvilket tvang nogle medlemsstater til ensidigt at indføre en skat på digitale tjenester;

H.  der henviser til, at ikkekoordineret og forskellig beskatning af digitale tjenester, som medlemsstaterne indfører, med forskellige beskatningsregler og -kriterier, øger fragmenteringen inden for EU's indre marked, skaber øget usikkerhed på skatteområdet og er mindre effektiv sammenlignet med en fælles løsning på europæisk plan;

I.  der henviser til, at foranstaltninger, som medlemsstaterne indfører ensidigt, sandsynligvis vil føre til flere internationale handelstvister, hvilket kan påvirke både digitale og ikkedigitale virksomheder i det indre marked;

J.  der henviser til, at OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS gennem sin Taskforce vedrørende den Digitale Økonomi i overensstemmelse med et mandat fra G20-finansministrene i marts 2017 og efter vedtagelsen af et arbejdsprogram i maj 2019 har arbejdet på en konsensusbaseret global løsning baseret på to søjler: Søjle 1 om fordelingen af beskatningsrettigheder gennem nye regler om overskudsfordeling og tilknytning og søjle 2 om håndtering af de resterende BEPS-spørgsmål og med indførelse af en minimumsskattesats;

K.  der henviser til, at G20/OECD's inklusive ramme den 12. oktober 2020 offentliggjorde en pakke bestående af en erklæring og rapporter om planerne for søjle 1 og søjle 2, som afspejler sammenfaldende synspunkter om en række politiske træk, principper og parametre i begge søjler og samtidig udpeger de resterende politiske og tekniske spørgsmål, der skal tages op;

L.  der henviser til, at fortjenesten for førende multinationale selskaber på det digitale område er steget betydeligt i de seneste år; der henviser til, at nedlukningerne som reaktion på covid-19-pandemien har fremskyndet overgangen til en økonomi baseret på digitale tjenester yderligere, hvilket har stillet fysiske virksomheder, og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), endnu dårligere; der henviser til, at der er et presserende behov for at handle hurtigt under hensyntagen til G20/OECD's inklusive rammes mål om at afslutte forhandlingerne i juli 2021 som et godt første skridt mod at sikre en mere ligelig fordeling af skattebyrden;

M.  der henviser til, at passende international skattelovgivning er nøglen til at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse og til at udforme et retfærdigt og effektivt beskatningssystem, der tackler ulighed og sikrer sikkerhed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrenceevne samt for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, navnlig for SMV'er;

N.  der henviser til, at digitaliseringen af økonomien har givet mindre virksomheder overalt og fra forskellige sektorer mulighed for at blive mere konkurrencedygtige og nå ud til nye kunder; der henviser til, at mindre nystartede virksomheder og opskalerede virksomheder fortsat ikke bør bebyrdes med EU-foranstaltninger vedrørende digital beskatning;

O.  der henviser til, at digitale virksomheder i høj grad af baseret på immaterielle aktiver til at skabe indhold, navnlig udnyttelse og monetisering af brugerdata, og denne værdiskabelse indfanges ikke af de nuværende skattesystemer; der henviser til, at dette fænomen fører til manglende overensstemmelse mellem stedet for værdiskabelsen og beskatningsstedet;

P.  der henviser til, at manglen på en international aftale eller en EU-forordning om digital beskatning er en forhindring for et mere konkurrencedygtigt og vækstvenligt erhvervsmiljø i det digitale indre marked;

Q.  der henviser til, at den alvorlige økonomiske krise, som Den Europæiske Union står i, kræver moderne skattepolitikker, der giver medlemsstaterne mulighed for mere effektivt og virkningsfuldt at opkræve skatter for aktiviteter, der udføres i det indre marked;

R.  der henviser til, at medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen og indtage en fælles, stærk og ambitiøs holdning i internationale skatteforhandlinger;

S.  der henviser til, at det i Rådets konklusioner af 27. november 2020 hedder, at Det Europæiske Råd vil "vurdere situationen med hensyn til arbejdet med det vigtige spørgsmål om digital beskatning" i marts 2021;

T.  der henviser til, at G20's finansministre mødtes den 7.-8. april 2021 og vil mødes den 9.-10. juli 2021 og gøre status over forhandlingerne om den inklusive ramme for begge søjler i de internationale forhandlinger;

Håndtering af udfordringer som følge af digitaliseringen af økonomien

1.  bemærker, at de nuværende internationale skatteregler stammer tilbage fra begyndelsen af det 20. århundrede, og at beskatningsretten hovedsagelig er baseret på virksomhedernes fysiske tilstedeværelse; påpeger, at digitalisering og stærk afhængighed af immaterielle aktiver betragteligt har øget virksomheders evne til at udøve betydelige forretningsaktiviteter i en jurisdiktion uden fysisk tilstedeværelse, og at skatter, der betales i én jurisdiktion, derfor ikke længere afspejler den værdi og det overskud, der skabes dér, hvilket kan føre til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

2.  opfordrer til en ny og mere retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder for stærkt digitaliserede multinationale selskaber og en revision af det traditionelle begreb fast driftssted, da det ikke omfatter den digitale økonomi; minder om Parlamentets holdning til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (F(K)SSG) med henblik på at skabe et virtuelt fast driftssted under hensyntagen til, hvor værdien registreres, og på grundlag af værdi og fortjeneste, der genereres af brugerne; understreger, at brugere af onlineplatforme og forbrugere af digitale tjenester i dag er centrale elementer i stærkt digitaliserede virksomheders værdiskabelse og ikke kan flyttes uden for en jurisdiktion på samme måde som kapital og arbejdskraft, og at de derfor bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af definitionen af en ny skattemæssig tilknytning for at tilvejebringe effektive retsmidler mod aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse;

3.  deler frygten for, at en snæver definition af de pågældende problemer vil resultere i, at der kun udarbejdes målrettede regler for visse virksomheder; understreger, at afregningspriser, definitionen af faste driftssteder og huller i beskatningen, der skyldes forskellige og uforholdsmæssigt komplekse skattesystemer, må revideres, navnlig i forbindelse med dobbeltbeskatningsaftaler;

4.  understreger, at nye løsninger til beskatning af den digitale økonomi helst bør beskatte overskud, ikke indtægter;

5.  noterer sig den betydelige udvikling i vores økonomier, som er forårsaget af digitalisering og globalisering; noterer sig digitaliseringens positive virkninger for vores samfund og vores økonomier samt dens store potentiale for skatteforvaltningen, der fungerer som et redskab til at levere bedre service til borgerne, øge offentlighedens tillid til skattemyndighederne og forbedre konkurrenceevnen; beklager manglerne i det internationale skattesystem, som ikke altid er egnet til at tackle udfordringerne i forbindelse med globaliseringen og digitaliseringen på passende vis; opfordrer til indgåelse af en aftale, der sigter mod et retfærdigt og effektivt skattesystem, hvor den nationale suverænitet på beskatningsområdet respekteres;

6.  opfordrer til en reform af skattesystemet for at bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse; understreger, at Unionen og dens medlemsstater bør gå i spidsen for at afhjælpe disse mangler;

7.  fremhæver behovet for at beskatte multinationale selskaber på grundlag af en retfærdig og effektiv metode til fordeling af beskatningsrettigheder mellem landene; minder om Kommissionens forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG);

8.  fremhæver behovet for at tackle underbeskatningen af den digitaliserede økonomi; understreger behovet for at tage hensyn til stærkt digitaliserede multinationale selskabers iboende mobilitet, navnlig med henblik på værdiskabelse, og sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder mellem alle lande, hvor de udøver økonomisk aktivitet og værdiskabelse, herunder F&U; bemærker, at nogle eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler kan forhindre en retfærdig fordeling af beskatningsretten, og opfordrer til, at de ajourføres; fremhæver den særlige situation i små perifere medlemsstater;

9.  mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af den overordnede skattebyrde for forskellige forretningsmodeller; beklager, at skatteundgåelse ikke kun er til skade for opkrævningen af offentlige indtægter, hvilket hæmmer offentlige tjenesteydelser og flytter skattebyrden over på den gennemsnitlige borger og dermed skaber mere ulighed, men også har markedsforvridende virkninger ved at stille virksomheder, navnlig SMV'er, ringere, samtidig med at der skabes hindringer for nye lokale aktører; understreger behovet for at tage højde for potentielle SMV-adgangsbarrierer med henblik på at undgå at skabe en digital sektor med kun få store aktører;

10.  minder om, at virksomheder i øjeblikket gennemsnitligt kun pålægges en effektiv skattesats på 9,5 % i modsætning til 23,2 % for traditionelle virksomhedsmodeller;

11.  understreger, at behovet for digitaliserede tjenesteydelser i mellemtiden er eksploderet som følge af forpligtelsen til at udføre mange opgaver på afstand i forbindelse med covid-19; bemærker derfor, at udbydere af sådanne digitaliserede tjenester er blevet stillet gunstigere end traditionelle virksomheder, navnlig SMV'er;

12.  fremhæver, at det i den endelige rapport fra OECD/G20 om tiltag 1 i BEPS-handlingsplanen (BEPS Action 1 – 2015 Final Report) konkluderes, at den digitale økonomi i stigende grad bliver til selve økonomien; anerkender den hurtige digitalisering af de fleste økonomiske sektorer og behovet for et fremtidssikkert skattesystem, der ikke afgrænser den digitale økonomi, men sikrer en retfærdig fordeling af indtægter på tværs af de forskellige lande, hvor værdien skabes;

13.  bemærker betydningen af at skelne mellem beskatningens og reguleringens rolle og at fremtidens digitale skattepolitikker ikke bør formuleres med henblik på at udbedre mangler i den digitale økonomi såsom leje fra monopolmagt over information, hvor reguleringsmæssige foranstaltninger i stedet ville være mere passende;

En global multilateral aftale: den foretrukne, men ikke den eneste vej frem

14.  opfordrer til en international aftale, der sigter mod et retfærdigt og effektivt skattesystem; glæder sig over bestræbelserne inden for G20/OECD's inklusive ramme på at nå frem til en global konsensus om en multilateral reform af det internationale skattesystem for at tackle udfordringerne med fortsat overførsel af overskud og den digitaliserede økonomi; beklager imidlertid, at fristen for en aftale, der var fastsat til udgangen af 2020, blev overskredet; anerkender fremskridtene i drøftelserne om forslagene på teknisk plan på trods af de forsinkelser, covid-19-pandemien har forårsaget, og opfordrer til en hurtig aftale inden midten af 2021 i en inklusiv forhandlingsproces; opfordrer medlemsstaterne til også aktivt at engagere sig i skattespørgsmål i andre internationale fora såsom FN;

15.  bemærker, at den tosøjle-tilgang, der foreslås i G20/OECD's inklusive ramme, ikke afgrænser den digitaliserede økonomi, men søger en samlet løsning på de nye udfordringer, som den udgør; noterer sig de divergerende opfattelser blandt medlemmerne af den inklusive ramme; mener imidlertid, at begge søjler bør betragtes som komplementære og bør vedtages inden midten af 2021;

16.  understreger, at søjle 2 sigter efter at tackle de resterende BEPS-udfordringer, navnlig ved at sikre, at store multinationale selskaber, herunder de digitaliserede, betaler en minimumsselskabsskat, uanset hvor de befinder sig; glæder sig over det nye momentum i forhandlingerne om G20/OECD's inklusive ramme, der blev skabt af den amerikanske regerings nylige forslag om et "stærkt incitament for nationer til at tilslutte sig en global aftale, der gennemfører minimumsskatteregler på verdensplan"; bemærker, at sådanne forslag omfatter en forhøjelse af minimumsskatten på "Global Intangible Low-Taxed Income (GILTI)" til 21 % og en SHIELD-sats (Stopping Harmful Inversion and Ending Low-tax Developments), som ville svare til GILTI-satsen, hvis der ikke indgås en global aftale om søjle II(13); mener, at et effektivt minimumsniveau bør fastsættes på et rimeligt og tilstrækkeligt niveau med henblik på at modvirke overførsel af overskud og forhindre skadelig skattekonkurrence;

17.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at de fremtidige kompromiser i forbindelse med forhandlingerne om G20/OECD's inklusive ramme tager hensyn til EU's interesser og undgår at tilføje mere kompleksitet og yderligere bureaukrati for SMV'er og borgere;

18.  glæder sig over indsatsen fra OECD's sekretariat for at finde en løsning på spørgsmålet om tilpasning af vores nuværende internationale skatteregler til en globaliseret og digitaliseret økonomi; glæder sig over forslaget under søjle 1 om en ny skattemæssig tilknytning og nye beskatningsrettigheder, som vil skabe mulighed for at beskatte multinationale selskaber i markedsjurisdiktioner, selv når de ikke har nogen fysisk tilstedeværelse, baseret på deres økonomiske aktivitet; understreger, at interaktionen med brugere og forbrugere bidrager væsentligt til værdiskabelse i stærkt digitaliserede forretningsmodeller og derfor bør tages i betragtning ved tildelingen af beskatningsrettigheder; bemærker, at nogle politiske valgmuligheder fortsat skal afgøres på globalt niveau;

19.  anerkender, at det såkaldte "beløb A" vil skabe en ny beskatningsret for jurisdiktioner på markedet; understreger, at anvendelsesområdet for disse nye beskatningsrettigheder bør omfatte alle store multinationale selskaber, som kan deltage i BEPS-praksisser, og som minimum dækker automatiserede digitale tjenester og forbrugerorienterede virksomheder, uden at det skaber yderligere og unødvendige byrder for SMV'er eller øger brugernes omkostningerne ved tjenesterne;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte en aftale for at sikre, at tilstrækkelige mængder af overskud omfordeles til markedsjurisdiktioner, og som skal gå ud over skelnen mellem rutinemæssigt og ikkerutinemæssigt overskud, hvilket kan føre til en rent kunstig skelnen;

21.  er bekymret for, at et alt for komplekst system faktisk kunne skabe muligheder for at omgå de for nylig vedtagne regler, og opfordrer OECD og de forhandlende medlemsstater til at arbejde hen mod en enkel og brugbar løsning; opfordrer til, at der tages hensyn til resultaterne vedrørende de administrative konsekvenser af OECD's og G20's BEPS-handlingsplan;

22.  anbefaler, at de politiske valgmuligheder, som medlemsstaterne forsvarer under forhandlingerne, bør mindske kompleksiteten; støtter derfor forenklede administrative processer for multinationale selskaber, der er underlagt de nye beskatningsrettigheder, også med henblik på lettelse af gennemførelsesbyrden for medlemsstaterne, under hensyntagen til medlemsstater, der ikke er involveret i beskatningsordninger, som forvrider konkurrencen, f.eks. såkaldte "sweetheart deals"; mener, at en reform af armslængdeprincippet ville være hensigtsmæssigt;

23.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at intensivere dialogen med den nye amerikanske regering om digital skattepolitik med henblik på at finde frem til en fælles tilgang inden for rammerne af forhandlingerne i G20/OECD's inklusive ramme inden juni 2021; glæder sig over den nylige erklæring fra den nye amerikanske regering, om at den igen vil deltage aktivt i OECD-forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale og gå bort fra "safe harbour"-konceptet; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere konsekvenserne af de nye foreslåede tilpasninger, som USA har foretaget i søjle I; opfordrer medlemsstaterne til at modsætte sig den "safe harbour"-klausul, som risikerer at underminere reformbestræbelserne i alvorlig grad; opfordrer Kommissionen til at forfølge et af sine egne forslag om håndtering af udfordringerne ved en digitaliseret økonomi, hvis en "safe harbour"-klausul inkluderes i reformens søjle 1; minder i den henseende om Kommissionens langsigtede forslag til en væsentlig digital tilstedeværelse;

24.  bemærker forslaget om en mekanisme til forebyggelse og bilæggelse af tvister med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og øge accepten af de nye regler; fremhæver den vigtige rolle, som sidstnævnte mekanisme spiller, navnlig i overgangsperioden, indtil den nye internationale skatteordning er på plads; understreger imidlertid, at skattesikkerhed bedst opnås ved at fastsætte enkle, klare og harmoniserede regler, der forhindrer tvister i det hele taget; fremhæver, at ingen mekanisme til forebyggelse og bilæggelse af tvister bør sætte udviklingslande i en ufordelagtig position;

25.  forstår, at skadelige handelstvister og repressalier, der har potentielt negative virkninger for andre økonomiske sektorer, bør undgås med en international aftale;

26.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre sin egen konsekvensanalyse af søjle 1 og 2's indvirkning på opkrævningen af indtægter for medlemsstaterne og informere Rådet og Parlamentet om undersøgelsens resultater; opfordrer Kommissionen til på grundlag af denne konsekvensanalyse at rådgive og vejlede medlemsstaterne i at indtage positioner i forhandlingerne, som forsvarer EU's interesser;

27.  opfordrer hver medlemsstat og Kommissionen til at koordinere deres holdninger med henblik på at tale med én stemme;

En opfordring til omgående handling fra EU's side

28.  beklager, at den manglende evne til at finde en løsning inden for rammerne af G20/OECD's inklusive ramme i oktober 2020 har forlænget underbeskatningen af den digitaliserede økonomi; understreger, at covid-19-pandemien i vid udstrækning har gavnet digitaliserede virksomheder, hovedsagelig dem, der var i stand til at opskalere deres aktiviteter, mens mange andre virksomheder, navnlig SMV'er, har lidt skade, og at den har fremskyndet overgangen til en digitaliseret økonomi, hvilket yderligere understreger behovet for at finde multilaterale løsninger til reform af det nuværende skattesystem for at sikre, at den digitaliserede økonomi yder et rimeligt bidrag;

29.  fremhæver, at regeringer er nødt til at opkræve hidtil usete midler med henblik på genopretning efter covid-19-krisen, og at mobiliseringen af indtægter fra underbeskattede sektorer kan bidrage til at finansiere genopretningen;

30.  mener, at skattemæssige udfordringer som følge af den digitaliserede økonomi er et globalt spørgsmål, og at der er et presserende behov for en aftale på G20/OECD-niveau for at muliggøre international koordinering; mener, at en ambitiøs og harmoniseret international løsning er at foretrække i forhold til et kludetæppe af nationale eller regionale digitale skatter, der indebærer potentielle risici, og har langt større chance for at opnå enstemmig støtte i Rådet;

31.  insisterer derfor på, at EU, uanset hvordan forhandlingerne i G20/OECD's inklusive ramme skrider frem, bør have en subsidiær holdning og være rede til at indføre sine egne løsninger til beskatning af den digitale økonomi inden udgangen af 2021, navnlig fordi OECD's forslag kun omfatter en snæver gruppe af selskaber og kan vise sig at være utilstrækkelige; opfordrer Kommissionen til at overholde den interinstitutionelle aftale om budgetspørgsmål af 16. december 2020 ved at fremlægge sine forslag til en digital afgift senest i juni 2021 og samtidig foregribe deres forenelighed med reformen af G20/OECD's inklusive ramme, hvis der opnås enighed om den; anbefaler Kommissionen at fremlægge en køreplan, som tager hensyn til forskellige scenarier, navnlig med og uden aftale på OECD-niveau i midten af 2021;

32.  opfordrer Kommissionen til navnlig at overveje at indføre en midlertidig EU-skat på digitale tjenester som et nødvendigt første skridt; understreger, at hvis der indgås en international aftale inden for G20/OECD's inklusive ramme, bør disse europæiske løsninger tilpasses i overensstemmelse hermed; minder om, at en EU-skat på digitale tjenester kun kan overvejes som et midlertidigt første skridt;

33.  opfordrer EU til at gennemføre det kommende resultat af de internationale forhandlinger på en harmoniseret måde og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til dette formål;

34.  peger på, at hvis OECD-forhandlingerne ikke lykkes, vil det føre til yderligere opsplitning med hensyn til digitale skatter, som også kan være skadelig for europæiske virksomheder, der sigter mod at udvide deres forretningsmodeller til andre markeder; minder om vigtigheden af at nå en aftale på OECD-niveau for at undgå potentielle handelskrige; fremhæver, at der på trods af, at beskatning henhører under medlemsstaternes kompetence, er behov for en stærk koordinering;

35.  understreger, at digitale virksomheder i EU, der har hovedsæde i en EU-medlemsstat og er underlagt EU-selskabsskat, er dårligere stillet end udenlandske virksomheder, der ikke har nogen "fysisk tilstedeværelse" i nogen medlemsstat og derfor kan undgå at betale selskabsskat i EU, selv om de opererer med europæiske brugere; understreger, at der er behov for at skabe lige vilkår for udbydere af traditionelle tjenester og automatiserede digitaliserede tjenester og forbrugerorienterede virksomheder i EU ved at sikre, at sidstnævnte beskattes, hvor de genererer overskud, og med en passende sats;

36.  understreger, at en EU-skat på digitale tjenester skal undgå at generere unødvendige stigninger i efterlevelsesomkostningerne, levere klare definitioner og gennemsigtige bestemmelser, som er lette at overholde og håndhæve, og fremme retssikkerheden;

37.  opfordrer til vedtagelse af forholdsmæssige regler for at undgå at undergrave SMV'er, opstartsvirksomheder og virksomheder, som er i gang med processen med at digitalisere deres virksomheder; understreger, at skattepolitik kan være et af redskaberne til at støtte det indre markeds konkurrenceevne i denne henseende; understreger, at det er nødvendigt med en vækstvenlig skattepolitik, som sigter mod at styrke det indre markeds internationale konkurrenceevne;

38.  understreger behovet for at revidere de eksisterende regler om dobbeltbeskatning for at sikre, at alt overskud, der forlader EU, beskattes;

39.  bemærker, at nogle medlemsstater anser beskatning af store stærkt digitaliserede virksomheder for at være et presserende problem og derfor har indført afgifter på digitale tjenester på nationalt plan; bemærker, at disse nationale digitale afgifter har en indvirkning på international handel og internationale forhandlinger; understreger imidlertid, at indførelse af nationale løsninger kan skabe en risiko for fragmentering og skattemæssig usikkerhed inden for det indre marked; understreger, at stigningen i nationale foranstaltninger gør det endnu mere presserende at indføre en koordineret europæisk løsning; minder om, at disse nationale foranstaltninger bør udfases, hvis der findes en multilateral løsning;

40.  minder om, at selv om beskatning primært henhører under medlemsstaternes kompetence, skal den i videst muligt omfang udøves af regeringerne på en måde, der er i overensstemmelse med de fælles principper i EU-retten for at sikre sammenhæng mellem de nationale rammer og dermed muliggøre fair konkurrence og undgå en negativ indvirkning på den overordnede sammenhæng i EU's skatteprincipper;

41.  bemærker, at Rådet ikke nåede til enighed om nogen af Kommissionens relaterede forslag, dvs. skatten på digitale tjenester, den betydelige digitale tilstedeværelse eller FSSG og FKSSG; opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje deres holdninger til disse forslag i tilfælde af, at OECD-forhandlingerne slår fejl, navnlig i lyset af de hidtil usete omstændigheder som følge af covid-19-krisen, eller overveje at integrere dem i en potentiel kommende gennemførelse af OECD-forhandlingerne og til at overveje alle de muligheder, der er fastsat i traktaterne, hvis der ikke kan opnås enstemmighed;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at relancere en politisk dialog på højt niveau i Rådet for at bane vejen for en beslutning med hensyn til digital beskatning inden for det indre marked, uanset resultatet af internationale forhandlinger; opfordrer Rådet til at gøre fremskridt med lovgivningssager, der allerede er vedtaget af Parlamentet, for at overholde princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne;

43.  glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse af en digital afgift af 14. januar 2021; bemærker, at digitalisering kan øge produktiviteten og forbrugernes velfærd, men at det også er af afgørende betydning at sikre, at store, stærkt digitaliserede virksomheder bidrager med deres rimelige andel til samfundet; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere, hvordan omfanget, definitionen og segmenteringen af digitale aktiviteter, transaktioner, tjenester eller virksomheder vil være i overensstemmelse med de internationale bestræbelser på at finde en global løsning;

44.  anerkender de tre skattepolitiske løsningsmodeller, der er nævnt i den indledende konsekvensanalyse, herunder:

   a) et tillæg til selskabsskatten, der er forenelig med internationale forhandlinger og bilaterale skatteaftaler
   b) en skat baseret på indtægter i mangel af en effektiv internationalt aftalt løsning, men påpeger imidlertid, at en digital skat helst bør beskatte overskud
   c) en skat på digitale transaktioner mellem virksomheder i EU, der risikerer at flytte skattebyrden fra store digitaliserede virksomheder til mindre virksomheder, som er afhængige af disse tjenester;

45.  anmoder om en detaljeret vurdering af de virkninger, som hver løsningsmodel vil have på både EU's digitale dagsorden og det indre marked, samt eventuelle handelstvister og gengældelsesforanstaltninger fra andre økonomiske aktører og mulige afsmittende virkninger på andre økonomiske sektorer;

46.  opfordrer til, at Parlamentet får en større rolle i lovgivningsprocedurerne på skatteområdet; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de muligheder, traktaterne tilbyder; noterer sig i denne forbindelse Kommissionens forslag til køreplan for beslutningstagning med kvalificeret flertal i dens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik";

En digital afgift som en ny egen indtægt for EU

47.  glæder sig over den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(14), i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse, og minder om Kommissionens retligt bindende tilsagn om at forelægge et lovgivningsforslag om en digital EU-afgift som en egen indtægt inden juni 2021; understreger det juridisk bindende tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om straks at følge de skridt, der er fastsat i køreplanen, med henblik på at indføre den senest den 1. januar 2023;

48.  minder om, at Parlamentet har gentaget sit tilsagn om at indføre en digital EU-afgift som en egen indtægt med et stort flertal i en række betænkninger og beslutninger(15);

49.  understreger, at IIA, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, forpligter Rådet, Parlamentet og Kommissionen til uigenkaldeligt at gå videre med en digital EU-afgift, der vil indgå i det langsigtede EU-budget som en egen indtægt og en langsigtet stabil indtægt; understreger, at uanset om de grundlæggende regler fastlægges på OECD-niveau eller EU-niveau, kan og vil indtægter fra digital beskatning i medlemsstaterne blive en egen indtægt; mener, at samme tilgang også bør følges for alle andre indtægter, der skabes af enhver aftale på OECD-niveau;

50.  mener, at indtægterne fra en digital EU-afgift ville være uløseligt forbundet med det indre markeds åbne grænser og den "digitale Union" og derfor vil udgøre et yderst egnet og reelt grundlag for en egen indtægt for EU; understreger, at hvis denne nye strøm af offentlige indtægter afsættes til EU-budgettet, vil det bidrage til at løse en række problematiske spørgsmål i forbindelse med finanspolitisk ækvivalens og finanspolitisk sammenhæng;

51.  opfordrer til en skatteudformning og -gennemførelsesregler, der har til formål at minimere risikoen for, at de økonomiske byrder i forbindelse hermed pålægges EU-borgere og -forbrugere; er overbevist om, at hvis indtægterne fra den digitale skat omdannes til en egen indtægt for EU-budgettet, vil det bidrage til at sprede og omfordele sådanne omkostninger på en retfærdig måde på tværs af medlemsstaterne;

52.  minder om, at egne indtægter baseret på EU's digitale afgift og/eller OECD-reglerne ikke formelt skal øremærkes til udgifter under et bestemt program eller en bestemt fond i overensstemmelse med princippet om bruttoopgørelse; minder om, at de vil udgøre en generel indtægt sammen med andre nye egne indtægter, hvis samlede beløb bør være tilstrækkeligt til som minimum at dække omkostningerne ved tilbagebetalinger fra genopretningsinstrumentet Next Generation EU; minder om, at enhver indtægt fra nye egne indtægter, der overstiger det faktiske behov for tilbagebetalinger, fortsat vil tjene EU-budgettet som almindelig indtægt;

53.  minder om, at institutionerne som anført i punkt G i bilag II til IIA anerkender, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter bør støtte en passende finansiering af Unionens udgifter i FFR;

54.  fastholder, at indtægten fra EU's digitale afgift vil være en del af en kurv af nye egne indtægter, som i det mindste vil være tilstrækkelige til gennem det langsigtede EU-budget at dække tilbagebetalingsomkostningerne for tilskudsdelen under EU-genopretningsinstrumentet (hovedstol og renter), som forventes at ligge på omkring 15 mia. EUR om året i gennemsnit og maksimalt 29,25 mia. EUR om året fra 2028 til 2058, samtidig med at man undgår en reduktion af udgifterne til EU-programmer; bemærker, at indtægtsskønnene spænder fra flere milliarder euro til flere tocifrede milliarder euro afhængigt af en række faktorer, herunder den nøjagtige definition af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige enhed, beskatningsstedet, beregningen og skattesatsen samt økonomiske vækstrater i de berørte sektorer;

55.  understreger, at indførelsen af en kurv af nye egne indtægter som fastsat i køreplanen for IIA, herunder EU's digitale afgift, vil øge EU's finansielle autonomi og evne til at opfylde EU-borgernes forventninger til EU's strategiske politiske mål såsom et fair og stærkt europæisk indre marked, den europæiske grønne pagt baseret på en retfærdig omstilling, den europæiske søjle for sociale rettigheder og den digitale omstilling samt skabe EU-merværdi med store effektivitetsgevinster sammenlignet med nationale udgifter;

56.  minder om, at indtægterne fra EU's digitale afgift skal bidrage til tilbagebetalingen af genopretningsinstrumentet og til finansieringen af udgifter til EU-programmer og -fonde; bekræfter i denne forbindelse, at enhver andel af indtægterne fra digitale afgifter, som tilbageholdes af medlemsstaterne, bør stå i et rimeligt forhold til de opkrævningsomkostninger, de afholder, og ikke bør være til urimelig ulempe for EU-budgettet;

57.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indarbejde Parlamentets holdning, når den udarbejder lovgivningsforslaget om en digital EU-afgift som en egen indtægt og den reviderede afgørelse om egne indtægter, og opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget i overensstemmelse med køreplanen; opfordrer institutionerne til hurtigt og konstruktivt at engagere sig i den "regelmæssige dialog", der er omhandlet i den aftalte køreplan for egne indtægter; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at påtage sig en resolut ledende rolle for EU i de verdensomspændende bestræbelser på at opnå en mere retfærdig beskatning ved at tage hurtige og beslutsomme skridt hen imod indførelse af en digital afgift som en egen indtægt i løbet af 2021; glæder sig i denne forbindelse over erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 25. marts 2021, hvori de understreger deres engagement i disse bestræbelser;

o
o   o

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13-2020-INIT/da/pdf
(2) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10-2020-INIT/da/pdf
(3) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13350-2020-INIT/da/pdf
(4) Forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) (COM(2016)0685) og af 25. oktober 2016 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016)0683).
(5) Pakken består af Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 med titlen "Nødvendigheden af at fastsætte en moderne, retfærdig og effektiv beskatningsstandard for den digitale økonomi" (COM(2018)0146), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018)0147), forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester (COM(2018)0148) og Kommissionens henstilling af 21. marts 2018 om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse (C(2018)1650).
(6) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51.
(7) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.
(8) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 123.
(9) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.
(10) Den fælles opfølgning af 16. marts 2016 om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik og beslutningerne fra TAXE, opfølgningen af 16. november 2016 på beslutningen fra TAXE2, opfølgningen på PANA-henstillingen af april 2018 og opfølgningen af 27. august 2019 på beslutningen fra TAX3.
(11) Hadzhieva, E., "Impact of Digitalisation on International Tax Matters: Challenges and Remedies", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling A – Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, februar 2019.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0102.
(13) The Made In America Tax Plan, 2021, US Department of the Treasury, s. 12.
(14) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(15) Navnlig sine beslutninger af 14. marts 2018 om reformen af Den Europæiske Unions ordning for egne indtægter (EUT C 162 af 10.5.2019, s. 71), af 14. november 2018 med titlen "Midtvejsrapport om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 — Parlamentets holdning med henblik på en aftale" (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 179), af 10. oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og egne indtægter: tiden er inde til at opfylde borgernes forventninger (vedtagne tekster, P9_TA(2019)0032), af 15. maj 2020 om den nye flerårige finansielle ramme, egne indtægter og genopretningsplanen (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0124) og af 23. juli 2020 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 17.-21. juli 2020 (vedtagne tekster P9_TA(2020)0206) og sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. september 2020 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (vedtagne tekster, P9_TA(2020)0220).


Mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatsprincippet i Malta
PDF 133kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta (2021/2611(RSP))
P9_TA(2021)0148B9-0219/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 7, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”),

–  der henviser til sine beslutninger af 15. november 2017(1), 28. marts 2019(2) og 16. december 2019(3) om retsstatssituationen i Malta,

–  der henviser til de høringer, drøftelser og delegationsbesøg, som overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har foretaget siden den 15. november 2017,

–  der henviser til brevvekslingerne mellem overvågningsgruppens formand og Maltas premierminister, hvoraf den seneste fandt sted i april 2021,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2293 (2019) af 26. juni 2019 med titlen "Daphne Caruana Galizia’s assassination and the rule of law in Malta and beyond: ensuring that the whole truth emerges",

–  der henviser til rapporten om opfølgningen på resolution 2293 (2019) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, godkendt af Den Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder den 8. december 2020,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 8. oktober 2020 om ti love og lovforslag til gennemførelse af lovgivningsforslag, der var genstand for kommissionens udtalelse CDL-AD(2020)006,

–  der henviser til Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 20. april 2021 i sag C-896/19, Repubblika mod Il-Prim Ministru(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at disse værdier er universelle og fælles for alle medlemsstater;

B.  der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater, og som skal overholdes; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2, artikel 3, stk. 1, og artikel 7 i TEU har mulighed for at tage skridt til at værne om de fælles værdier, som den bygger på;

C.  der henviser til, at chartret udgør en del af EU's primære ret; der henviser til, at principperne om ytringsfrihed, mediefrihed og mediepluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK);

D.  der henviser til, at princippet om retsvæsenets uafhængighed er nedfældet i artikel 19, stk. 1, i TEU, i artikel 47 i chartret og i EMRK's artikel 6 og ligeledes er et centralt krav i det demokratiske princip om magtens tredeling;

E.  der påpeger, at en medlemsstats systematiske afvisning af at overholde de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union og de traktater, som den frivilligt har tiltrådt, berører EU som helhed;

F.  der henviser til, at den maltesiske undersøgende journalist og blogger Daphne Caruana Galizia, der kæmpede mod korruption, den 16. oktober 2017 blev myrdet i et bilbombeangreb; der henviser til, at hun havde været udsat for omfattende chikane og intimidering i form af truende telefonopkald, breve og tekstbeskeder, ligesom hendes hus havde været genstand for et brandattentat, og hendes hund var blevet slået ihjel; der henviser til, at den selverklærede lejemorder i retten den 16. marts 2021 erklærede, at der allerede to år før Daphne Caruana Galizias mord havde eksisteret et separat komplot om at myrde hende med en AK-47-riffel;

G.  der henviser til, at den mordefterforskning, der er foretaget under ledelse af de maltesiske myndigheder og med bistand af Europol, har ført til, at der er foretaget arrestation, rejst tiltale og indledt retssager mod flere mistænkte, herunder den potentielle hovedmand, som er ejer af det Dubai-baserede selskab 17 Black Ltd. og tidligere bestyrelsesmedlem i ElectroGas Malta Ltd; der henviser til, at det amerikanske forbundspoliti (FBI) også har været involveret i efterforskningen;

H.  der henviser til, at en af de påståede medskyldige samt visse optagelser, der er fremlagt under retssagen, har impliceret den tidligere stabschef for Maltas premierminister i planlægningen, finansieringen og/eller forsøget på at dække over mordet;

I.  der henviser til, at den tidligere stabschef trådte tilbage den 26. november 2019 efter at være blevet forhørt af politiet om mordet på Daphne Caruana Galizia; der henviser til, at han den 20. marts 2021 blev arresteret og anklaget for hvidvask af penge, svig, korruption og forfalskning i en særskilt sag, som havde været genstand for Daphne Caruana Galizias arbejde, sammen med flere af sine forretningspartnere; der henviser til, at han blev løsladt fra varetægtsfængsling mod kaution den 5. april 2021;

J.  der henviser til, at Maltas daværende minister for turisme og tidligere energiminister trådte tilbage den 26. november 2019; der henviser til, at et konsortium af undersøgende journalister har offentliggjort en detaljeret rapport om forretningsforbindelserne mellem en kinesisk familie og den tidligere energiminister samt den tidligere premierministers stabschef(5); der henviser til, at den kinesiske familie angiveligt spillede en central rolle i forhandlingerne om en investering på 380 mio. EUR fra Kinas statsejede Shanghai Electric Power i Maltas statslige elselskab Enemalta og ejer virksomhederne Dow's Media Company og Macbridge, hvoraf sidstnævnte planlagde at betale op til 2 mio. USD til firmaer i Panama, der var kontrolleret af den tidligere energiminister og den tidligere premierministers stabschef; der henviser til, at Daphne Caruana Galizia var i fuld gang med at efterforske disse forretningstransaktioner, da hun blev myrdet;

K.  der henviser til, at en uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia blev indledt i slutningen af 2019 og stadig er i gang;

L.  der henviser til, at en af de mistænkte i den verserende retssag om mordet på Daphne Caruana Galizia, der er blevet benådet af præsidenten for sin deltagelse i en separat sag, har afgivet vidneforklaring under ed; der henviser til, at han antydede, at den tidligere økonomiminister var involveret i en sammensværgelse om at dræbe en journalist, og at en siddende regeringsminister var involveret i en alvorlig forbrydelse, hvilket gav anledning til spekulationer omkring et røveriforsøg mod HSBC-bankens hovedkvarter i Qormi i 2010, som førte til en skudveksling med politiet;

M.  der henviser til, at den tidligere statssekretær for borgerlige rettigheder og reformer i det maltesiske ministerium for retlige anliggender, ligestilling og regeringsførelse skal have taget imod kontanter fra den person, der er tiltalt for at bestille mordet på Daphne Caruana Galizia, som hun hævdede at have fået for at optræde som mægler i forbindelse med et planlagt ejendomssalg i 2019; der henviser til, at dette ejendomssalg aldrig fandt sted;

N.  der henviser til, at der fortsat er alvorlige bekymringer med hensyn til bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i Malta som anført i Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020; der henviser til, at de eksisterende standarder for forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning er klart utilstrækkelige; der henviser til, at dette truer med at undergrave borgernes tillid til offentlige institutioner og skaber farlige forbindelser mellem kriminelle grupper og offentlige myndigheder; der henviser til, at organiseret kriminalitet primært muliggøres af korruption; der henviser til, at der er iværksat et strukturreformprojekt for at afhjælpe manglerne og styrke den institutionelle ramme for korruptionsbekæmpelse, herunder retshåndhævelse og retsforfølgelse;

O.  der henviser til, at journalister, herunder bl.a. undersøgende journalister, i stigende grad udsættes for såkaldte "strategiske sagsanlæg for at hindre offentlig deltagelse" (SLAPP), som udelukkende har til formål at lægge hindringer i vejen for deres arbejde, undgå offentlig indsigt og forhindre, at myndighederne drages til ansvar, hvilket lægger en dæmper på mediefriheden; der henviser til, at Daphne Caruana Galizias bankkonti på tidspunktet for mordet var blevet indefrosset ved retskendelser udstedt i forbindelse med fire injuriesager anlagt af Maltas tidligere økonomiminister og hans assistent; der henviser til, at disse sager var blandt de 42 injuriesager, der var anlagt mod hende på tidspunktet for hendes død, herunder en sag anlagt af den daværende premierminister, to af den daværende minister for turisme og to af den daværende premierministers stabschef;

1.  er dybt bekymret over de seneste afsløringer i efterforskningen af mordet på Daphne Caruana Galizia, navnlig om den mulige medvirken af regeringsministre og politisk udpegede embedsmænd; anerkender de fremskridt, der er gjort i efterforskningen af mordet; fastholder imidlertid, at de seneste afsløringer rejser nye spørgsmål om sagen og hertil knyttede undersøgelser;

2.  opfordrer indtrængende den maltesiske regering til at anvende alle de nødvendige ressourcer til at retsforfølge ikke blot enhver, der har været involveret i mordet på Daphne Caruana Galizia, men også dem, der er impliceret i alle de øvrige sager, der i øjeblikket er under efterforskning eller er anmeldt, og som hun havde afdækket, inden hun blev myrdet; mener, at Daphne Caruana Galizias arbejde har været afgørende for at afsløre korruptionen i Malta, og at den seneste udvikling i relaterede efterforskninger bekræfter den altafgørende rolle, som uafhængige medier og et aktivt civilsamfund spiller som grundlæggende hjørnesten i et demokratisk retssamfund;

3.  gentager sin opfordring til, at Europol inddrages fuldt ud og løbende i alle aspekter af efterforskningen af mordet og alle tilknyttede efterforskninger; opfordrer til, at inddragelsen af Europol styrkes, da den giver resultater;

4.  konstaterer med tilfredshed, at den offentlige uafhængige undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia fortsætter; opfordrer Maltas regering og kompetente myndigheder til fuldt ud at gennemføre alle henstillinger fra undersøgelsen;

5.  udtrykker bekymring over, at muligheden for at blive benådet af præsidenten flere gange er blevet tilbudt og anvendt i forbindelse med mordsagen; understreger, at vidneudsagn omkring andre forbrydelser bør vurderes meget nøje og ikke bør anvendes til at slippe for fuld straf for mord; bemærker dog, at tilbud om at blive benådet af præsidenten og opnå strafnedsættelse mod tilståelse af visse forhold var to af de elementer, der i november 2019 førte til anholdelsen af en person, der er mistænkt for at bestille mordet;

6.  anerkender de fremskridt, der er gjort, om end med stor forsinkelse, i nogle af efterforskningerne i de relaterede sager om hvidvask af penge og korruption, navnlig med hensyn til premierministerens tidligere stabschef; understreger imidlertid, at de seneste vidneudsagn og afsløringer har bragt nye mistænkelige og potentielt strafbare forhold frem i lyset, og opfordrer derfor de maltesiske myndigheder til hurtigst muligt også at indlede og fremskynde efterforskningen af disse sager, herunder spørgsmålet om, hvorvidt offentlige embedsmænd har forsøgt at skjule bevismateriale og lægge hindringer i vejen for efterforskning og retsforfølgning;

7.  mener, at alle påstande om korruption og svig, navnlig på højt politisk plan, bør efterforskes og retsforfølges med den fornødne grundighed og på det rette niveau, herunder med hensyn til den mulige medvirken af udenlandske aktører; sætter spørgsmålstegn ved det betimelige i, at beskyldningerne mod den tidligere statssekretær for borgerlige rettigheder og reformer kun undersøges af en ombudsmand (Commissioner for Standards in Public Life);

8.  fastholder, at den maltesiske regering bør betragte bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og intimidering af journalister som en topprioritet;

9.  anerkender, at EU-Domstolen i sin dom af 20. april 2021 fastslog, at de bestemmelser, der blev indført ved den maltesiske forfatningsreform i 2016 for så vidt angik udnævnelse af dommere, styrkede domstolenes uafhængighed og derfor var i overensstemmelse med EU-retten;

10.  beklager dybt, at udviklingen i Malta i årenes løb har ført til alvorlige og vedvarende trusler mod retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder, herunder spørgsmål om mediefrihed, de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets uafhængighed af politisk indblanding og retten til at deltage i fredelige forsamlinger; mener, at de forfatningsmæssige garantier med hensyn til magtens tredeling bør styrkes yderligere; bemærker, at den maltesiske regering efter gennemførelsen af nogle af henstillingerne fra Kommissionen, Europarådet og Venedigkommissionen har gjort fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet; tilskynder Maltas regering til at fortsætte sine bestræbelser på at styrke sine institutioner;

11.  er dybt bekymret over nogle af Kommissionens konklusioner i dens retsstatsrapport 2020 vedrørende Malta, navnlig om "dybe korruptionsmønstre"; glæder sig ikke desto mindre over iværksættelsen af strukturreformsprojektet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at anvende alle til rådighed stående redskaber og procedurer til at sikre fuld overholdelse af EU-retten med hensyn til retssystemernes effektive funktionsdygtighed, bekæmpelse af hvidvask af penge, banktilsyn, offentlige indkøb samt byplanlægning og -udvikling;

12.  gentager sin opfordring til de maltesiske myndigheder om fuldt ud at gennemføre alle udestående henstillinger fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Venedigkommissionen, Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og Ekspertkomitéen for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme (Moneyval); mener, at henstillingerne vedrørende det nationale parlament og dets medlemmer og virkningen af forfatningsdomstolens og specialretternes domme bør efterkommes på behørig vis; opfordrer de maltesiske myndigheder til at anmode Venedigkommissionen om en udtalelse om overholdelsen af dens henstillinger; forbeholder sig ret til selv at fremsætte en sådan anmodning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i statutten for Venedigkommissionen og punkt 28 i aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union;

13.  anerkender, at mordet på Daphne Caruana Galizia udløste reformer med henblik på at forbedre beskyttelsen af journalister og forsvare mediefriheden; understreger imidlertid, at de maltesiske myndigheder bør tage yderligere konkrete skridt ved at fastsætte langsigtede lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger, der kan gøre det muligt at bedrive kritisk, uafhængig journalistik i Malta og stille politikere og embedsmænd til ansvar, navnlig hvad angår forebyggelse og sanktionering af trusler, chikane, mobning og dehumanisering af journalister, det være sig offentligt eller online; opfordrer den maltesiske regering til at adressere de eksisterende bekymringer vedrørende mediefrihed og medietilsynsmyndigheders samt offentlige og private mediers uafhængighed af politisk indblanding og den stigende brug af hadefuld tale på sociale medier;

14.  er dybt bekymret over de skadelige virkninger, som statsborgerskabs- og opholdsretsordninger har på unionsborgerskabets integritet; minder om de seneste afsløringer vedrørende den lempelige fortolkning af bopælskrav med henblik på naturalisering samt den rolle, som mellemmænd og offentligt embedsmænd spiller; gentager sin opfordring til de maltesiske myndigheder om at sikre gennemsigtighed og bringe sine ordninger for statsborgerskab og opholdsret til investorer til ophør frem for blot at ændre dem; opfordrer Kommissionen til at afgive sin begrundede udtalelse i den relevante traktatbrudssag så hurtigt som muligt;

15.  påpeger, at beskyttelsen af undersøgende journalister og whistleblowere er af vital interesse for samfundet; bemærker den centrale rolle, som internationale og maltesiske civilsamfundsorganisationer og journalister spiller i videreførelsen af Daphne Caruana Galizias undersøgelser; opfordrer de maltesiske myndigheder til at sikre, at journalisters og whistlebloweres personlige sikkerhed og levebrød og dermed deres uafhængighed beskyttes for enhver pris og til enhver tid; opfordrer de maltesiske myndigheder til hurtigt at gennemføre direktiv (EU) 2019/1937(6);

16.  opfordrer Kommissionen til at foreslå EU-lovgivning til bekæmpelse af SLAPP for at beskytte journalister mod chikanerende sagsanlæg; opfordrer de maltesiske myndigheder til i mellemtiden at vedtage national lovgivning om SLAPP; understreger, at undersøgende journalistik i forbindelse med bekæmpelse af korruption og misforvaltning bør modtage særlig opmærksomhed og økonomisk eller skattemæssig støtte som et redskab, der tjener den almene interesse; understreger nødvendigheden af hurtige reaktionsmekanismer over for krænkelser af presse- og mediefriheden samt af fonden for grænseoverskridende undersøgende journalistik;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Republikken Maltas præsident.

(1) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 29.
(2) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 107.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0103.
(4) Dom af 20. april 2021, Repubblika mod Il-Prim Ministru, C-896/19, ECLI:EU:C:2021:311.
(5) "Special Report: Money trail from Daphne murder probe stretches to China", Reuters, 29. marts 2021.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).


EU-programmet for bekæmpelse af svig 2021-2027 ***II
PDF 118kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig og om ophævelse af forordning (EU) nr. 250/2014 (05330/1/2021 – C9-0108/2021 – 2018/0211(COD))
P9_TA(2021)0149A9-0126/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05330/1/2021 – C9-0108/2021),

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2021)0149),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0386),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Budgetkontroludvalget (A9‑0126/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster af 12.2.2019, P8_TA(2019)0068.


Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser***II
PDF 118kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (12262/1/2020 – C9-0011/2021 – 2017/0237(COD))
P9_TA(2021)0150A9-0045/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (12262/1/2020 – C9‑0011/2021),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2018(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0548),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0045/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 197 af 8.6.2018, s. 66.
(2) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 296.


Den Europæiske Forsvarsfond ***II
PDF 119kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (06748/1/2020 – C9-0112/2021 – 2018/0254(COD))
P9_TA(2021)0151A9-0120/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06748/1/2020 – C9‑0112/2021),

–  der henviser til udtalelse af 12. december 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0476),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0120/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 110 af 22.3.2019, s. 75.
(2) Vedtagne tekster af 18.4.2019, P8_TA(2019)0430.


Programmet for et digitalt Europa ***II
PDF 119kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (06789/1/2020 – C9-0109/2021 – 2018/0227(COD))
P9_TA(2021)0152A9-0119/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06789/1/2020 – C9‑0109/2021),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 5. december 2018(2) fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0434),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0119/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 292.
(2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 272.
(3) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0403.


Program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) 2021-2027 ***II
PDF 120kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (06077/1/2020 – C9-0110/2021 – 2018/0209(COD))
P9_TA(2021)0153A9-0130/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06077/1/2020 – C9-0110/2021),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 9. oktober 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0385),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0130/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 226.
(2) EUT C 461 af 21.12.2018, s. 156.
(3) Vedtagne tekster af 17.4.2019, P8_TA(2019)0405.


Administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet: indholdet af elektroniske registre *
PDF 114kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. april 2021 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 389/2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet for så vidt angår indholdet af elektroniske registre (COM(2021)0028 – C9-0016/2021 – 2021/0015(CNS))
P9_TA(2021)0154A9-0121/2021

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0028),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0016/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0121/2021),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Covid-19-pandemisituationen i Latinamerika
PDF 157kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om covid-19-pandemien i Latinamerika (2021/2645(RSP))
P9_TA(2021)0155RC-B9-0239/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til erklæringen af 11. marts 2020 fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om at erklære covid-19 for en pandemi,

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) erklæring af 30. januar 2020, der fastslår, at covid-19-udbruddet udgør en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning,

–  der henviser til dets beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet(1),

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks beretning med titlen "EIB's aktiviteter i 2020 – Latinamerika og Caribien",

–  der henviser til de rapporter, der er offentliggjort af Pan American Health Organisation,

–  der henviser til rapport af november 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen "COVID-19 in Latin America and the Caribbean: An overview of government responses to the crisis”,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. april 2020 om EU's globale svar på covid-19-krisen (JOIN(2020)0011),

–  der henviser til talen om Unionens tilstand, som formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen, holdt den 16. september 2020,

–  der henviser til erklæring af 5. maj 2020 fra den højtstående repræsentant, Josep Borrell, på vegne af Den Europæiske Union om menneskerettigheder i forbindelse med coronaviruspandemien,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2020 om Team Europes globale svar på covid-19-krisen,

–  Der henviser til Det Europæiske Råd konklusioner af 17.-21. juli 2020 om genopretningsplanen og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. juli 2020 om EU's prioriteter i FN og FN's 75. generalforsamling med temaet "Forsvar for multilateralisme og et stærkt og effektivt FN, der leverer til alle",

–  der henviser til dets beslutning af 25. november 2020 om de udenrigspolitiske konsekvenser af covid-19-udbruddet(2),

–  der henviser til erklæringen af 5. november 2020 fra medformændene for Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) om en omfattende og biregional EU-LAC-strategi til afbødning af virkningerne af covid-19-pandemien,

–  der henviser til EuroLats medformænds erklæring af 30. marts 2020 om covid-19-pandemien,

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(3),

–  der henviser til det fælles kommuniké fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af 14. december 2020 fra det uformelle ministermøde mellem EU og Latinamerika og Caribien,

–  der henviser til rapporten fra Den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC) med titlen "Social Panorama of Latin America 2020", som blev offentliggjort i 2021,

–  der henviser til det 27. iberoamerikanske topmøde mellem stats- og regeringschefer den 21. april 2021 i Andorra og erklæringen herfra,

–  der henviser til årsberetningerne fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0204/2020),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder fra 2007 og FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra 1998,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk som vedtaget den 27. juni 1989,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's generalsekretær António Guterres og FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, fra marts 2020 om ophævelse af sanktionerne mod lande, der kæmper mod pandemier,

–  der henviser til fremlæggelsen af 15. april 2021 i Fiocruz af FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien er af strategisk og afgørende interesse; der henviser til, at Latinamerika er en af de regioner, der er hårdest ramt af covid-19; der henviser til, at Latinamerika huser 8,4 % af verdens befolkning, men på nuværende tidspunkt akkumulerer mere end en femtedel af verdens dødsfald som følge af coronavirus;

B.  der henviser til, at reaktionen på covid-19-pandemien har varieret globalt, herunder i hele Latinamerika; der henviser til, at alle lande har erklæret en generel undtagelsestilstand;

C.  der henviser til, at det nu skal prioriteres at genopbygge tilliden til, at multilaterale institutioner er i stand til at levere globale svar, ved at gå videre med drøftelserne om WTO's handels- og sundhedsinitiativ for covid-19 og relaterede medicinske sundhedsprodukter;

D.  der henviser til, at de ødelæggende virkninger af covid-19-pandemien på begge sider af Atlanten kræver et tæt samarbejde mellem WTO, WHO, FN's institutioner og Verdensbanken, hvilket er afgørende for at tackle krisen og skabe solidaritet; der henviser til, at der er behov for en global og koordineret indsats for at imødegå de store udfordringer med bæredygtige, grønne og digitale genopretninger, der også er inklusive, retfærdige og robuste;

E.  der henviser til , at virkningerne af pandemien og de politikker, der er gennemført som reaktion herpå, har øget landenes likviditetsbehov for at imødegå nødfasen; der henviser til, at disse faktorer har ført til stigende gældsniveauer, og at regeringerne står over for øgede offentlige udgifter med risiko for misligholdelse; der henviser til, at øget adgang til likviditet og gældsreduktion skal hænge sammen med mellem- og langsigtede udviklingsmål og dermed med initiativer til bedre udvikling;

F.  Der henviser til, at COVAX-initiativet, der koordineres af Verdensalliancen for Vacciner og Immunisering (GAVI), koalitionen til fremme af innovation med henblik på epidemisk beredskab (CEPI) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hidtil har administreret omkring 38 millioner doser; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke produktions- og distributionskapaciteten inden for COVAX-initiativet;

G.  der henviser til, at den første runde af COVAX-tildelinger af vacciner omfatter 31 lande i Latinamerika og Caribien, som i de kommende måneder burde modtage mere end 27 mio. doser vacciner;

H.  der henviser til, at formålet med COVAX-initiativet er at fremme og sikre global adgang til sikre og effektive vacciner af høj kvalitet til overkommelige priser; påpeger, at COVAX i 2021 kun har sikret vacciner til 20 % af verdens befolkning, og at det derfor er nødvendigt at øge produktionen og distributionen af vacciner i både Europa og Latinamerika;

I.  der henviser til, at Latinamerika indledte 2020 som verdens mest ulige region, og at dette kun er blevet forværret under pandemien; der henviser til, at fattigdomsraten steg til 209 millioner ved udgangen af 2020, hvilket svarer til yderligere 22 millioner mennesker, der er ramt af fattigdom, mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, steg med 8 millioner ud af i alt 78 millioner; der henviser til, at indeksene for ulighed i regionen forværredes sammen med beskæftigelsesfrekvensen, først og fremmest beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder, som følge af covid-19-pandemien og til trods for de hasteforanstaltninger til social beskyttelse, som landene har truffet for at standse dette fænomen;

J.  der henviser til, at covid-19 i uforholdsmæssig grad påvirker lav- og mellemindkomstlande og udviklingslande og grupper, der befinder sig i sårbare situationer, herunder kvinder og piger, ældre, mindretal og oprindelige samfund, hvilket undergraver sundheds- og udviklingsgevinsterne og dermed hæmmer opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling;

K.  der henviser til, at krisen som følge af covid-19-pandemien har forværret ulighederne mellem kønnene; der henviser til, at Latinamerika har en af de højeste niveauer af kønsbaseret vold i verden, og at disse tal er steget under pandemien med nedlukningsforanstaltninger, der har ført til en markant stigning i vold i hjemmet, voldtægt og kvindedrab; der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed ikke blev prioriteret under pandemien, hvilket udgør en alvorlig hindring for retten til sundhed og bringer kvinders og pigers liv i fare i regionen;

L.  der henviser til, at oprindelige folk blev hårdt ramt af covid-19 på grund af utilstrækkelig adgang til rent vand, sanitet, sundhedsydelser, sociale ydelser og mangel på kulturelt passende mekanismer til at beskytte deres ret til sundhed og levebrød;

M.  der henviser til, at covid-19-pandemien i visse latinamerikanske lande, ligesom i mange dele af verden, også er blevet brugt som påskud for undertrykkelse, uforholdsmæssigt begrænset politisk opposition og forsamlinger og aktiviteter i civilsamfundet; der henviser til, at regeringsforanstaltninger ofte har undergravet alle grundlæggende menneskerettigheder, herunder borgerlige politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder for dem, der befinder sig i de mest usikre situationer; der henviser til, at covid-19-restriktioner også har påvirket ytringsfriheden;

N.  der henviser til, at journalisters arbejde i regionen er blevet vanskeligere som følge af foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien i form af begrænset fysisk adgang og begrænset kontakt med myndighederne, navnlig hvad angår deres rolle i bekæmpelsen af stadig mere udbredt desinformation; der henviser til, at desinformation på internettet, falske nyheder og pseudovidenskab har været en stor drivkraft bag pandemien i Latinamerika som en del af "infodemien" som defineret af Verdenssundhedsorganisationen; der henviser til, at konkrete eksempler på dette spænder fra "covid-19-fup- og mirakelkure" til politiske angreb og hadkampagner mod visse lokalsamfund og mindretal; der henviser til, at sociale medier har spillet en vigtig rolle i udbredelsen af desinformation og pseudovidenskab;

O.  der henviser til, at nogle regeringer er blevet særligt kritiseret for at have fulgt farlige politiske veje vedrørende covid-19-pandemien og har øvet modstand mod regionale og lokale sundhedsinitiativer, herunder trusler om at sende hæren ind for at dæmme op for lokal nedlukning og restriktioner, og er blevet anklaget for at ignorere WHO's centrale direktiver, bedste praksis for pandemiforvaltning og videnskabsbaserede retningslinjer for folkesundhed;

1.  gentager sin dybe bekymring over den ødelæggende indvirkning, som covid-19-pandemien har på både de europæiske og de latinamerikanske kontinenter, og udtrykker sin solidaritet med alle ofrene og deres familier samt alle dem, der er berørt af den sundhedsmæssige, økonomiske og sociale krise;

2.  udtrykker sin dybe taknemmelighed over for sundhedspersonalet i regionen, der er under stort pres og i risiko i forbindelse med coronavirustruslen;

3.  opfordrer regeringerne i begge regioner, EU-institutionerne og de latinamerikanske integrationsorganer til at intensivere det biregionale samarbejde og forbedre beredskabs- og indsatskapaciteten, beskyttelsesindkomsten og adgangen til grundlæggende sundhedspleje og en effektiv forvaltning af omfattende vaccinationsplaner;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med myndighederne i de latinamerikanske lande, der har behov for det, og anvende EU's civilbeskyttelsesmekanisme og andre solidaritetsmidler i henhold til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at bekæmpe pandemien; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af Horisont Europa og andre EU-programmer og -fonde med henblik på at fremme videnskabeligt samarbejde mellem latinamerikanske lande og EU, navnlig inden for sundhed og innovation; glæder sig over nye initiativer til regionalt sundhedssamarbejde såsom oprettelse af et tværnationalt institut for smitsomme sygdomme;

5.  opfordre alle lande og regeringer til at sikre fri adgang til vacciner for hele befolkningen uden unødig forsinkelse, sikre tilstrækkelige vaccineforsyninger, fremme lige adgang til dem og gøre fremskridt så hurtigt som muligt med vaccinationskampagner, som nu er i gang; foreslår med henblik herpå at styrke de regionale og/eller subregionale koordineringsmekanismer med henblik på at strømline indkøb og effektiv distribution af vacciner og intensivere forskning til støtte for deres udvikling og produktion;

6.  opfordrer det internationale samfund til at øge indsatsen for at styrke COVAX-initiativets distributionskapacitet og til at støtte den fulde finansiering af COVAX Advance Market Commitment;

7.  anerkender den ledende rolle, som EU og dets medlemsstater spiller i bestræbelserne på at sikre retfærdig og lige adgang til sikre og effektive vacciner i lav- og mellemindkomstlande gennem COVAX-mekanismen, herunder den nylige meddelelse om et yderligere bidrag på 500 mio. EUR, hvilket bringer EU's finansielle bidrag til COVAX op på i alt 1 mia. EUR i direkte tilskud og garantier; bemærker, at eftersom Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og EU-medlemsstaterne har givet tilsagn om mere end 2,2 mia. EUR til COVAX-faciliteten, er EU en af dens største bidragydere;

8.  opfordrer indtrængende de latinamerikanske lande til at stille vacciner til rådighed for alle uanset migrationsstatus, til omgående at træffe foranstaltninger til at styrke vaccinedistributionen til irregulære migranter og flygtninge samt personer, der arbejder i den uformelle sektor og bor i uformelle bosættelser, og til at give dem, der ikke har et nationalt identitetsdokument, mulighed for at registrere sig til vaccination uden administrative forsinkelser; roser i denne forbindelse tiltag såsom statutten for midlertidig beskyttelse af venezuelanske migranter i Colombia eller den igangværende flytteoperation "Operação Acolhida" i Brasilien;

9.  noterer sig, at flere lande i regionen ifølge WHO har potentiel covid-19-vaccineproduktionskapacitet, som kan øges under forudsætning af teknologioverførsel;

10.  opfordrer indtrængende regeringerne til at opretholde den højeste grad af respekt for menneskerettighederne i forbindelse med anvendelsen af inddæmningsforanstaltninger som reaktion på covid-19's spredning; anmoder om, at det sikres, at de foranstaltninger, der træffes for at reagere på sundhedskrisen, er forholdsmæssige, nødvendige og ikkediskriminerende; fordømmer de repressive foranstaltninger, der er truffet under pandemien, grove menneskerettighedskrænkelser og overgreb mod befolkningerne, herunder statens og sikkerhedsstyrkernes overdrevne magtanvendelse;

11.  opfordrer alle interessenter til at intensivere kampen mod desinformation på internettet, falske nyheder og pseudovidenskab; opfordrer regeringerne i begge regioner og internationale organisationer til at samarbejde med onlineplatforme for at finde effektive løsninger på problemet med "infodemien"; glæder sig over oprettelsen af PortalCheck.org, et nyt onlineressourcecenter for faktatjekkere i Latinamerika og Caribien til bekæmpelse af desinformation om covid-19, som støttes af Den Europæiske Union; bemærker imidlertid, at regeringerne bør afholde sig fra at bruge kampen mod desinformation til at undertrykke politiske udtalelser og begrænse borgernes grundlæggende frihedsrettigheder;

12.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sørge for et specifikt engagement i vidensoverførsel og kriseindsats og -planlægning, der bygger på aktuelle EU-lovgivningsforslag såsom forordningen om grænseoverskridende sundhedstrusler, for at hjælpe de latinamerikanske lande med at blive bedre forberedt i tilfælde af fremtidige pandemier;

13.  beklager, at covid-19-pandemien er blevet stærkt politiseret, herunder negativ retorik eller nedtoning af den alvorlige situation fra stats- og regeringschefer, og opfordrer de politiske ledere til at handle ansvarligt for at forhindre yderligere eskaleringer; mener, at desinformationskampagner i forbindelse med pandemien er bekymrede, og opfordrer myndighederne til at identificere og retsforfølge de enheder, der gennemfører sådanne tiltag;

14.  opfordrer EU og dets medlemsstater og alle latinamerikanske stater til at støtte en massiv udstedelse af Den Internationale Valutafonds særlige trækningsrettigheder for at øge likviditeten i landene i regionen på den billigste måde og støtte udvidelsen af anvendelsesområdet for G20-landenes gældssuspensionsinitiativ til mellemindkomstlande;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen /Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og til myndighederne og parlamenterne i de latinamerikanske lande.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0307.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0322.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054,


Bolivia og anholdelsen af den tidligere præsident Jeanine Áñez og andre embedsmænd
PDF 126kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om Bolivia og anholdelsen af den tidligere præsident Jeanine Áñez og andre embedsmænd (2021/2646(RSP))
P9_TA(2021)0156RC-B9-0244/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om situationen i Bolivia(1),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union af 23. oktober 2020 om parlamentsvalget i Bolivia og til erklæringen fra hans talsmand af 14. marts 2021 om den seneste udvikling i Bolivia,

–  der henviser til pressemeddelelsen fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) af 16. marts 2021 om overholdelse af de interamerikanske standarder for retfærdig rettergang og adgang til domstolsprøvelse i Bolivia,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for De Forenede Nationers generalsekretær om Bolivia af 13. marts 2021,

–  der henviser til erklæringerne fra Organisationen af Amerikanske Staters (OAS's) generalsekretariat af 15. og 17. marts 2021 om situationen i Bolivia,

–  der henviser til Bolivias politiske forfatning,

–  der henviser til den amerikanske menneskerettighedskonvention (San José-pagten),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at den politiske og sociale situation i Bolivia siden præsidentvalget den 20. oktober 2019 fortsat giver anledning til alvorlig bekymring; der henviser til, at mindst 35 mennesker er omkommet, og at 833 mennesker er blevet såret i forbindelse med de udbredte og voldelige protester, samt at mange andre i strid med reglerne om retfærdig rettergang er blevet tilbageholdt, og der henviser til, at der samtidig rapporteres om udbredte menneskerettighedskrænkelser og overgreb; der henviser til, at præsident Evo Morales er trådt tilbage som præsident og har forladt landet; der henviser til, at flere fratrædelser førte til et magttomrum, og at anden næstformand for senatet, Jeanine Áñez, overtog posten som midlertidig præsident i overensstemmelse med forfatningen; der henviser til, at Bolivias forfatningsdomstol (TCP) godkendte Jeanine Áñez som midlertidig præsident;

B.  der henviser til, at Jeanine Áñez og de midlertidige myndigheder, efter at det forfatningsmæssige mandat var blevet givet, tog de nødvendige skridt til at organisere et nyt demokratisk, inklusivt, gennemsigtigt og retfærdigt valg, som fandt sted i oktober 2020 på trods af udfordringerne forårsaget af covid-19; der henviser til, at Luis Arce fra MAS-partiet vandt præsidentvalget og blev anerkendt som sådan af Jeanine Áñez samt af det internationale samfund, herunder Den Europæiske Union, og således sikrede en gennemsigtig og fredelig magtoverdragelse;

C.  der henviser til, at aflysning eller afvisning af flere retssager mod MAS-tilhængere er blevet bekræftet i de seneste måneder, samtidig med at truslerne om retlig forfølgelse af politikere, der er imod MAS-regeringen, er steget; der henviser til, at den flernationale forsamling den 18. februar 2021 godkendte det vage overordnede dekret nr. 4461, som gav generel amnesti og benådning til tilhængere af præsident Arces regering, der blev retsforfulgt under Áñez-regeringen for forbrydelser i forbindelse med den "politiske krise", som begyndte i oktober 2019;

D.  der henviser til, at Jeanine Áñez, to af hendes ministre, tidligere energiminister Rodrigo Guzmán og tidligere justitsminister Álvaro Coimbra samt andre personer, der udgjorde den midlertidige regering fra 2019 til 2020, den 13. marts 2021 blev tilbageholdt på grundlag af anklager om "terrorisme, oprør og sammensværgelse" og af anklagere anklages for at have deltaget i et kup i 2019; der henviser til, at deres varetægtsfængsling er blevet forlænget til seks måneder, og at tidligere præsident Áñez står over for 24 års fængsel, hvis hun bliver dømt; der henviser til, at tre andre tidligere ministre afventer en arrestordre; der henviser til, at tidligere præsident Jeanine Áñez oprindeligt blev nægtet lægehjælp, mens hun blev tilbageholdt;

E.  der henviser til, at anklagere rejste tiltale på grundlag af en klage fra et tidligere MAS-medlem af kongressen med en påstand om, at de førnævnte personer "fremmede, styrede, var medlemmer af og støttede" organisationer, hvis mål var at ødelægge Bolivias "forfatningsmæssige orden"; der henviser til, at anklagere anklagede Jeanine Áñez i hendes egenskab af midlertidig præsident, men ikke som civilperson eller i egenskab af nogen anden offentlig rolle; der henviser til, at artikel 159, stk. 11, artikel 160, stk. 6, artikel 161, stk. 7, og artikel 184, stk. 4, i forfatningen fra 2009 og loven af 8. oktober 2010 fastsætter en særlig procedure for domfældelse af præsidenten, vicepræsidenten og de højtstående myndigheder ved forskellige domstole; der henviser til, at den retlige procedure mod præsident Áñez, som anklagemyndigheden følger, ikke overholder den bolivianske forfatningsret; der henviser til, at beviserne i den ledsagende dokumentation synes uklare;

F.  der henviser til, at de personer, som er anklaget for disse strafbare handlinger, hævder, at de bliver forfulgt; der henviser til, at de, der indtil videre er blevet anholdt, hævder, at de ikke blev behørigt underrettet om anklagerne, selv om statsadvokaturen understregede, at arrestordrer blev udstedt i overensstemmelse med loven og uden at krænke de tilbageholdtes rettigheder; der henviser til, at ombudsmandsinstitutionen besluttede at overvåge Bolivias politis og anklagemyndigheds handlinger for at sikre, at de anholdte personers ret til retfærdig rettergang og til et forsvar blev respekteret;

G.  der henviser til, at artikel 3 i det interamerikanske demokratiske charter definerer magtens adskillelse og uafhængighed som et væsentligt element i det repræsentative demokrati; der henviser til, at artikel 8 i San José-pagten understreger retsgarantier og retfærdig rettergang; der henviser til, at flere internationale organisationer har udtrykt bekymring over misbruget af retslige mekanismer i Bolivia og over den omstændighed, at de i stigende grad anvendes som undertrykkende instrumenter af det regerende parti; der henviser til, at den nyvalgte præsident Arce lovede, at der under hans regering ikke ville blive lagt politisk pres på anklagere og dommere;

H.  der henviser til, at troværdigheden af det bolivianske retssystem påvirkes af fortsatte rapporter om manglende uafhængighed, udbredt politisk indblanding og korruption;

I.  der henviser til, at IACHR har understreget, at visse bolivianske antiterrorlove krænker legalitetsprincippet, fordi de bl.a. indeholder en udtømmende definition af terrorisme, der uundgåeligt er for bred eller for vag; der henviser til, at stater bør respektere legalitetsprincippet i forbindelse med definering af forbrydelser; der henviser til, at klager indgivet til TCP med krav om, at artikel 123 i straffeloven om oprør, og artikel 133 heri om terrorisme erklæres forfatningsstridige for angiveligt at krænke den amerikanske menneskerettighedskonvention og den bolivianske forfatning, i øjeblikket verserer ved TCP;

J.  der henviser til, at EU er mangeårig partner med Bolivia og fortsat bør støtte landets demokratiske institutioner, styrkelsen af retsstaten, menneskerettighederne og dets økonomiske og sociale udvikling; der henviser til, at EU har spillet en vigtig rolle som mægler i forbindelse med genoprettelse af freden i landet i 2019 og 2020 og i forbindelse med at yde støtte til valget;

1.  tager afstand fra og fordømmer den vilkårlige og ulovlige tilbageholdelse af tidligere midlertidige præsident Áñez, to af hendes ministre og andre politiske fanger; opfordrer de bolivianske myndigheder til straks at løslade dem og frafalde de politisk motiverede anklager mod dem; opfordrer til, at der indføres en ramme for gennemsigtig og upartisk retspleje uden politisk pres, og opfordrer indtrængende myndighederne til at yde al den nødvendige lægehjælp for at sikre deres trivsel;

2.  understreger, at tidligere præsident Áñez fuldt ud overholdt sine forpligtelser i henhold til den bolivianske forfatning som anden næstformand for senatet, da hun udfyldte det præsidentielle vakuum, som skyldtes tidligere præsident Evo Morales' tilbagetrædelse efter de voldelige uroligheder, der blev udløst som følge af forsøget på valgsvindel; fremhæver, at Bolivias forfatningsdomstol godkendte magtoverdragelsen til Jeanine Áñez; bemærker, at valget den 18. oktober 2020 blev afholdt uden hændelser og med fuld garanti for den demokratiske sikkerhed;

3.  udtrykker sin bekymring over den manglende uafhængighed og upartiskhed i det bolivianske retssystem og over udbredelsen af strukturelle problemer; bemærker, at denne mangel på uafhængighed påvirker adgangen til domstolsprøvelse og mere generelt mindsker borgernes tillid til det nationale retssystem; fordømmer det politiske pres på retsvæsenet for at forfølge politiske modstandere og understreger vigtigheden af at opretholde garantier for retfærdig rettergang og sikre, at retsvæsenet er fri for enhver form for politisk pres; understreger, at ofrene fortjener reel og upartisk retfærdighed, og at alle de ansvarlige bør drages til ansvar, uden at der gives amnesti eller benådning på grund af deres politiske holdninger; opfordrer til at sikre fuld respekt for uafhængigheden i magttjenestegrene og til at sikre fuld gennemsigtighed i alle retssager;

4.  understreger, at alle retssager skal gennemføres under fuld overholdelse af princippet om retfærdig rettergang, der er nedfældet i folkeretten; understreger, at de bør give retlige garantier, der sikrer retsbeskyttelse og adgang til domstolsprøvelse som led i et uafhængigt og upartisk retssystem, som er fri for indblanding fra andre statslige institutioner;

5.  opfordrer indtrængende Bolivia til straks at gennemføre strukturelle ændringer og reformer af retssystemet, navnlig dets sammensætning, med henblik på at garantere retfærdige og troværdige retssager samt upartiskhed og retfærdig rettergang; opfordrer den bolivianske regering til at adressere det udbredte problem med korruption i landet; opfordrer den bolivianske regering til at ændre straffelovens artikler om oprør og terrorisme, som omfatter alt for brede definitioner af terrorisme, og som således giver anledning til mulige overtrædelser af legalitetsprincippet og proportionalitetsprincippet;

6.  opfordrer den bolivianske anklagemyndighed til at genoptage efterforskningen i forbindelse med Morales-regeringens påståede kanalisering af 1,6 mio. USD i offentlige midler gennem uretmæssige betalinger til konsulentfirmaet Neurona;

7.  minder om nødvendigheden af styrkede og effektive dialogkanaler inden for rammerne af de bolivianske institutioner med henblik på at fremme demokratiske værdier, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne; opfordrer de bolivianske myndigheder til at stå i spidsen for en forsoningsproces med henblik på at mindske de spændinger og fjendtligheder, der ligger latent i det bolivianske samfund;

8.  udtrykker bekymring over den frygtelige sociale og politiske situation, der har udviklet sig og gradvist er blevet forværret i Bolivia siden 2019, og beklager dybt den tragedie, der har ramt alle ofre for urolighederne i Bolivia fra alle sider; understreger den afgørende nødvendighed af at opretholde statens fuldt ud lovlige multietniske og flersprogede karakter; opfordrer Bolivia til at gennemføre strukturelle ændringer og reformer, herunder udnævnelse af en uafhængig og upartisk ombudsmand, for at tackle de grundlæggende årsager til de kriser, der blussede op i landet;

9.  mener, at EU og Bolivia bør fortsætte og styrke deres engagement og dialog i forbindelse med GSP+-forhandlingerne, da Bolivia er det eneste land i Det Andinske Fællesskab, som ikke har en aftale med EU; mener, at EU fortsat bør stå Bolivia bi og være parat til at engagere sig yderligere, forudsat at der tages klare skridt til at forbedre situationen, og forudsat, at demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne respekteres;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Bolivias regering, Bolivias forfatningsdomstol, Organisationen af Amerikanske Stater, Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, det andinske parlament og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, FN's generalsekretær og FN's højkommissær for menneskerettigheder.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0077.


Blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel
PDF 134kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om blasfemilove i Pakistan, navnlig sagen om Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel (2021/2647(RSP))
P9_TA(2021)0157RC-B9-0254/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan, navnlig beslutning af 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan(1), af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran)(2), af 17. april 2014 om Pakistan: nylige tilfælde af forfølgelse(3), af 27. november 2014 om Pakistan: blasfemilove(4) og af 15. juni 2017 om Pakistan, navnlig situationen med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere og dødsstraf(5),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, særlig artikel 6, 18 og 19,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til bemærkningerne fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder, Rupert Colville, navnlig hans pressebriefingsnotater om Pakistan af 8. september 2020,

–  der henviser til erklæringerne om Pakistan fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til den strategiske engagementsplan mellem EU og Pakistan fra 2019, som fastlægger et aftalt grundlag for gensidigt samarbejde om prioriteter såsom demokrati, retsstatsforhold, god regeringsførelse og menneskerettigheder,

–  der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til den fælles rapport fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. februar 2020 om det generelle toldpræferencearrangement for perioden 2018-2019 (JOIN(2020)0003) og navnlig til den tilsvarende vurdering af Pakistan inden for rammerne af EU's særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) (SWD(2020)0022),

–  der henviser til EU's retningslinjer fra 2013 om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf fra 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Pakistans kontroversielle blasfemilove har været gældende i deres nuværende form siden 1986 og straffer blasfemi mod profeten Muhammad med døden eller livsvarigt fængsel;

B.  der henviser til, at Pakistans blasfemilove, på trods af at de aldrig har ført til officielle henrettelser, tilskynder til chikane, vold og mord mod dem, der anklages; der henviser til, at de personer, der anklages for blasfemi, er nødt til at frygte for deres liv, uanset udfaldet af retssagerne; der henviser til, at det er almindeligt kendt, at Pakistans blasfemilove ofte misbruges, ved at der fremsættes falske anklager, som tjener anklagerens personlige interesser;

C.  der henviser til, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter; der henviser til, at de i stedet for at beskytte religiøse lokalsamfund har lagt et tæppe af frygt over det pakistanske samfund; der henviser til, at ethvert forsøg på at reformere lovene eller deres anvendelse er blevet kvalt gennem trusler og attentater; der henviser til, at forsøg på at drøfte disse emner i medierne, online eller offline, ofte mødes med trusler og chikane, herunder fra regeringens side;

D.  der påpeger, at snesevis af mennesker, herunder muslimer, hinduer, kristne og andre, i øjeblikket sidder i fængsel på grund af anklager om blasfemi; der henviser til, at adskillige personer, som er blevet anklaget, er blevet dræbt som følge af pøbelvold; der henviser til, at der er et enormt pres på det pakistanske domstolssystem; der henviser til, at retssager ofte tager mange år og har en ødelæggende virkning på uskyldige pakistanske statsborgere og deres familier og lokalsamfund;

E.  der henviser til, at der har været en alarmerende stigning i antallet af anklager om "blasfemi" online og offline i Pakistan i løbet af det seneste år; der henviser til, at mange af disse anklager er rettet mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister, kunstnere og de mest marginaliserede personer i samfundet; der henviser til, at Pakistans blasfemilove i stigende grad anvendes til personlig eller politisk vinding i strid med retten til religions‑ og trosfrihed og til menings- og ytringsfrihed;

F.  der henviser til, at de retlige procedurer i forbindelse med blasfemisager i Pakistan er yderst mangelfulde; der henviser til, at der kræves lave standarder for bevismateriale for domfældelse, og de retslige myndigheder accepterer ofte påstande på ukritisk vis; der henviser til, at de anklagede ofte anses for skyldige og skal bevise deres uskyld og ikke omvendt;

G.  der henviser til, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ikke blot gælder for tilhængere af religioner, men også for ateister, agnostikere og ikke-troende;

H.  der henviser til, at Pakistan er part i relevante internationale menneskerettighedsaftaler, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som indeholder bestemmelser om retten til livet, retten til en retfærdig rettergang, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling;

I.  der henviser til, at udsættelse af retssager har været en almindelig faktor i flere sager om personer, der anklages for "blasfemi", hvor dommere ofte mistænkes for at anvende disse taktikker på grund af modvilje mod at afsige domme, der frifinder den anklagede; der henviser til, at de personer, der arbejder i Pakistans strafferetssystem, herunder advokater, politi, anklagere og dommere, ofte forhindres i at udføre deres arbejde effektivt, upartisk og uden frygt; der henviser til, at vidner og ofrenes familier har måttet gå under jorden af frygt for gengældelseshandlinger;

J.  der henviser til, at situationen i Pakistan fortsat er blevet forværret i 2020, idet regeringen systematisk håndhævede blasfemilovene og undlod at beskytte religiøse mindretal mod ikkestatslige aktørers overgreb, med en kraftig stigning i antallet af målrettede drab, blasfemisager, tvangskonverteringer og hadefulde ytringer mod religiøse mindretal, herunder ahmadimuslimer, shiamuslimer, hinduer, kristne og sikher; der henviser til, at bortførelser, tvangskonverteringer til islam, voldtægter og tvangsægteskaber fortsat er en overhængende trussel for kvinder og børn i 2020, navnlig dem fra hinduistiske og kristne trossamfund;

K.  der henviser til, at det den 2. marts 2021 var ti år siden, at den tidligere pakistanske minister for mindretal, Shahbaz Bhatti, blev myrdet efter at være blevet udsat trusler for offentligt at have protesteret mod blasfemilovene;

L.  der henviser til, at det pakistanske par Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel blev dømt til døden på grund af anklager om blasfemi i 2014; der henviser til, at disse anklager var baseret på påstande om at have sendt tekstbeskeder, der fornærmede profeten Muhammad, fra et telefonnummer, der var registreret i Shagufta Kausars navn, til den person, der anklagede parret for blasfemi;

M.  der henviser til, at de beviser, på grundlag af hvilke ægteparret blev dømt, kan anses for at være stærkt mangelfulde; der henviser til, at deres analfabetisme afliver antagelsen om, at de kunne have sendt tekstbeskederne; der henviser til, at den telefon, som angiveligt blev brugt til at sende beskederne, ikke er blevet fundet med henblik på efterforskning; der henviser til, at parret angiveligt havde haft en skænderi med anklageren, kort forinden anklagerne blev fremsat; der henviser til, at der er grund til at tro, at parret blev tortureret;

N.  der henviser til, at parret er blevet tilbageholdt i fængsel, indtil en domstol træffer afgørelse om appellen mod deres dødsstraf; der henviser til, at deres appel efter planen skulle behandles i april 2020, seks år efter at de blev dømt, men er blevet udsat flere gange, senest den 15. februar 2021;

O.  der henviser til, at parret er blevet adskilt fra deres fire børn, siden de blev dømt;

P.  der henviser til, at Shafqat Emmanuel lider af en rygmarvsskade efter en ulykke i 2004 og tilbydes ikke passende lægehjælp i fængslet; der henviser til, at Shagufta Kausar er isoleret i et kvindefængsel og lider af en depression som følge af hendes situation;

Q.  der henviser til, at High Court i Lahore har udsat sagen flere gange, og der henviser til, at parrets advokat, Saiful Malook, har arbejdet meget hårdt på at sikre, at Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel endelig kan få prøvet deres sag ved en domstol, og at deres ret til en fair og retfærdig rettergang endelig respekteres;

R.  der henviser til, at mindst 1 855 personer ifølge Pakistans Center for Social Justice er blevet anklaget i henhold til blasfemilovene mellem 1987 og februar 2021, hvor 2020 var året med det højeste antal anklager;

S.  der henviser til, at Mashal Khan, en muslimsk studerende, blev dræbt af en vred folkemængde i april 2017 på grund af påstande om, at han skulle have lagt blasfemisk indhold ud på internettet, hvilket der ikke blev fundet bevis for; der henviser til, at Junaid Hafeez, universitetslærer ved Bahauddin Zakariya University i Multan, blev anholdt i marts 2013 for angiveligt at have fremsat blasfemiske bemærkninger, og han blev holdt isolationsfængslet i de fem år, hans retssag varede, blev kendt skyldig i blasfemi og dømt til døden af de pakistanske domstole i december 2019; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter fordømte dommen som en "parodi på retfærdighed", der er i strid med folkeretten;

T.  der henviser til, at der er et stigende antal angreb online og offline på journalister og civilsamfundsorganisationer, navnlig mod kvinder og de mest marginaliserede i samfundet, herunder medlemmer af religiøse mindretal, fattige mennesker og personer med handicap; der henviser til, at sådanne angreb ofte omfatter falske anklager om blasfemi, som kan føre til fysiske angreb, drab, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser;

U.  der henviser til, at Pakistan har draget fordel af handelspræferencer under GSP+-programmet siden 2014; der henviser til, at de økonomiske fordele ved denne ensidige handelsaftale er betydelige for landet; der henviser til, at GSP+-status er tilknyttet en forpligtelse om at ratificere og gennemføre 27 internationale konventioner, herunder forpligtelser til at sikre menneskerettighederne og religionsfriheden;

V.  der henviser til, at Kommissionen i sin seneste GSP+-vurdering af Pakistan af 10. februar 2020 gav udtryk for en række alvorlige bekymringer over menneskerettighedssituationen i landet, navnlig manglen på fremskridt med hensyn til at begrænse anvendelsesområdet for og gennemførelsen af dødsstraf;

W.  der henviser til, at den fortsatte anvendelse af blasfemilove i Pakistan finder sted på baggrund af en global stigning i begrænsninger af religions- og ytringsfriheden med hensyn til religion og tro; der henviser til, at FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed i marts 2019 nævnte sagen om Asia Bibi som et af eksemplerne på en genoplivning af love mod blasfemi og apostasi og anvendelsen af love om offentlig orden for at begrænse ytringsfriheden for udtalelser, der anses for at være krænkende for religiøse samfund;

X.  der henviser til, at radikale pakistanske gruppers gentagne og bedrageriske angreb på de franske myndigheder og de seneste erklæringer fra Pakistans regering på grund af blasfemi er tiltaget siden de franske myndigheders reaktion på terrorangrebet på en fransk skolelærer, som forsvarede ytringsfriheden, hvilket har fået de franske myndigheder til den 15. april 2021 at anbefale, at deres statsborgere midlertidigt forlader Pakistan; der henviser til, at et medlem af regeringspartiet den 20. april 2021 fremsatte en resolution i Pakistans Nationalforsamling med krav om en debat om udvisning af den franske ambassadør;

1.  udtrykker sin bekymring over Shagufta Kausars og Shafqat Emmanuels sundhed og trivsel og opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at sikre, at der omgående ydes passende lægebehandling; opfordrer de pakistanske myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade Shafqat Emmanuel og Shagufta Kausar og til at omstøde deres dødsdom;

2.  beklager, at appellen fra Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel fortsat udsættes; opfordrer High Court i Lahore til at afsige sin dom så hurtigt som muligt og til at give en rimelig forklaring på enhver yderligere udsættelse;

3.  bemærker, at Shafqat Emmanuel tilbageholdes på et fængelshospital på grund af hans alvorlige tilstand, og at han to gange er blevet behandlet uden for Faisalabad-fængslet; beklager, at parret har været holdt i fangenskab i syv år, isoleret fra hinanden og deres familier; opfordrer derfor Pakistans regering til at sikre, at landets fængsler tilbyder anstændige og humane forhold;

4.  er bekymret over det fortsatte misbrug af blasfemilovene i Pakistan, hvilket forværrer eksisterende religiøse skel og dermed fremmer et klima af religiøs intolerance, vold og forskelsbehandling; understreger, at Pakistans blasfemilove er uforenelige med de internationale menneskerettighedslove og i stigende grad anvendes til at angribe sårbare minoritetsgrupper i landet, herunder shiamuslimer, ahmadimuslimer, hinduer og kristne; opfordrer derfor Pakistans regering til at gennemgå og i sidste ende afskaffe disse love og anvendelsen heraf; opfordrer til, at dommere, forsvarsadvokater og forsvarsvidner beskyttes i alle såkaldte blasfemisager;

5.  opfordrer indtrængende Pakistan til at ophæve afsnit 295-B og C i den nationale straffelov og til at respektere og opretholde retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og ytringsfrihed i hele landet og på effektiv vis forbyde anvendelsen af blasfemilove; opfordrer endvidere den pakistanske regering til at ændre antiterrorloven fra 1997 for at sikre, at blasfemisager ikke prøves ved antiterrordomstole, og til at give mulighed for yde kaution i påståede blasfemisager;

6.  understreger, at religions- og trosfrihed, ytringsfrihed samt mindretalsrettigheder er menneskerettigheder, der er nedfældet i Pakistans forfatning;

7.  opfordrer den pakistanske regering til utvetydigt at fordømme tilskyndelse til vold og forskelsbehandling af religiøse mindretal i landet; opfordrer den pakistanske regering til at indføre effektive, proceduremæssige og institutionelle beskyttelsesforanstaltninger på efterforsknings-, retsforfølgelses- og domstolsniveau for at forhindre misbrug af blasfemilovene, indtil de afskaffes; beklager den fortsatte forskelsbehandling af og vold mod religiøse mindretal i Pakistan, herunder kristne, ahmadimuslimer, shiamuslimer og hinduer; minder om angrebet i 2014 på ahmadisamfundet i Gujranwala efter anklager om blasfemi mod dets medlem Aqib Saleem, som blev frikendt ved domstolen, og hvor tre medlemmer af ahmadisamfundet, herunder to børn, døde under angrebet; bemærker, at det er blevet gjort til et krav, at ingen politibetjent under en politikommissærs niveau må efterforske anklager, inden en sag er blevet registreret;

8.  er bekymret over, at blasfemilove i Pakistan ofte misbruges til at fremsætte falske anklager, der tjener forskellige incitamenter, herunder bilæggelse af personlige tvister eller med økonomisk vinding for øje; opfordrer derfor Pakistans regering til at tage behørigt hensyn til dette og til at ophæve blasfemilovene i overensstemmelse hermed; afviser på det kraftigste den rapporterede udtalelse fra Pakistans statssekretær for parlamentariske anliggender, Ali Khan, som opfordrer til, at personer, der begår blasfemi, skal halshugges;

9.  opfordrer indtrængende alt diplomatisk personale fra EU og europæiske lande til at gøre alt, hvad de kan for at beskytte og støtte Shagufta Kausar og Shafqat Emmanuel, herunder ved at overvære retssager, anmode om fængselsbesøg og løbende og resolut kontakte de myndigheder, der er involveret i denne sag;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at lette udstedelsen af nødvisa og tilbyde international beskyttelse til Shagufta Kausar, Shafqat Emmanuel, deres advokat Saiful Malook og andre, der anklages for fredeligt at have udøvet deres rettigheder, herunder menneskerettighedsforkæmpere, hvis de bliver nødt til at forlade Pakistan;

11.  er yderst bekymret over de stigende angreb online og offline på journalister, akademikere og civilsamfundsorganisationer, navnlig mod kvinder og mindretal; opfordrer indtrængende den pakistanske regering til omgående at tage skridt til at garantere journalisters, menneskerettighedsforkæmperes og trosbaserede organisationers sikkerhed og til at foretage hurtige og effektive efterforskninger for at opretholde retsstatsprincippet og retsforfølge gerningsmændene;

12.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til straks at revidere Pakistans berettigelse til GSP+-status i lyset af de aktuelle begivenheder, og om der er tilstrækkelig grund til at indlede en procedure for midlertidig ophævelse af denne status og de fordele, der følger heraf, og til så hurtigt som muligt at aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet;

13.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at bruge alle de værktøjer, de har til rådighed, herunder dem, som nævnes i EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, for at hjælpe religiøse samfund og lægge pres på den pakistanske regering for at få den til at gøre mere for at beskytte religiøse mindretal;

14.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fortsat at støtte Pakistan med en reform af retsvæsenet og kapacitetsopbygning for at sikre, at de lavere domstole er i stand til omgående at føre retssager for dem, der tilbageholdes, og til at afvise blasfemisager, der ikke underbygges af tilstrækkeligt pålidelige beviser;

15.  glæder sig over de interreligiøse dialoger, der finder sted i Pakistan, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen til fortsat at støtte Pakistans nationale fredsråd for interreligiøs harmoni i at organisere sådanne regelmæssige initiativer med religiøse ledere, herunder religiøse mindretal, og med støtte af trosbaserede organisationer, civilsamfundsorganisationer, fagfolk på menneskerettighedsområdet og retlige aktører og akademikere; opfordrer endvidere EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer til fortsat at støtte NGO'er i Pakistan, der beskæftiger sig med overvågning af menneskerettighederne og med at yde støtte til ofrene for religiøs og kønsbaseret vold;

16.  opfordrer indtrængende Pakistan til at intensivere sit samarbejde med internationale menneskerettighedsorganer, herunder FN's Menneskerettighedskomité, med henblik på at gennemføre alle relevante henstillinger og forbedre overvågningen og rapporteringen om fremskridt hen imod at opnå internationale benchmarks;

17.  finder de voldelige demonstrationer og angreb mod Frankrig uacceptable; er dybt bekymret over den antifranske stemning i Pakistan, som har fået franske statsborgere og virksomheder til midlertidigt at forlade landet;

18.  glæder sig over den dom, som Pakistans højesteret for nylig afsagde, om at forbyde henrettelse af fanger med psykiske sundhedsproblemer; gentager Den Europæiske Unions stærke modstand mod dødsstraf, uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; opfordrer til universel afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer de pakistanske myndigheder til at omstøde dommene for alle de personer, der risikerer dødsstraf, for at sikre, at deres ret til en retfærdig rettergang, som er internationalt anerkendt og sikret i forfatningen, respekteres;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Pakistans regering og parlament.

(1) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 147.
(2) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 82.
(3) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 75.
(4) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 40.
(5) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 109.


Parlamentets overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2022
PDF 173kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2022 (2020/2264(BUI))
P9_TA(2021)0158A9-0145/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 39,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(2) og til de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i denne forbindelse(3), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. maj 2020 om overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2021(7),

–  der henviser til sin beslutning af 12. november 2020 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021(8)

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2020 om Rådets holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021(9),

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU(10),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen, i det offentlige rum og i det politiske liv i EU(11),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2019 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet(12),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640), navnlig punkt 2.1.4 om "Opførelse og renovering af bygninger på en energi- og ressourceeffektiv måde",

–  der henviser til EMAS-midtvejsstrategien for 2024, der blev vedtaget af Styringskomitéen for Miljøforvaltning i Bruxelles den 15. december 2020,

–  der henviser til undersøgelsen: The European Parliament's carbon footprint – Towards carbon neutrality(13),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2014: Hvordan beregner, reducerer og udligner EU's institutioner og organer deres drivhusgasemissioner(14)?

–  der henviser til additionalitetskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (direktivet om fremme af vedvarende energi), navnlig betragtning 90 og artikel 27,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om maksimering af potentialet for energieffektivitet i EU's bygningsmasse(15),

–  der henviser til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne(16) og direktivet om energieffektivitet(17),

–  der henviser til erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om deres bygninger som forbillede i forbindelse med energieffektivitetsdirektivet(18),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020)0789), navnlig punkt 9 om kollektiv trafik,

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2022,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag opstillet af Præsidiet den 8. marts 2021, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 102, stk. 1,

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 102, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 102,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0145/2021),

A.  der henviser til, at den fortsatte forøgelse af Parlamentets betydning som medlovgiver og som budgetmyndighedens ene part med kontrolbeføjelser samt dets betydning for at fremme det europæiske demokrati, herunder i forbindelse med den europæiske reaktion på covid-19-pandemien og i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetkontrol med nye forslag på grundlag af artikel 122 i TEUF med potentielle betydelige virkninger for Unionens budget(19), har fremhævet det fortsatte behov for at udstyre Parlamentet med passende lovgivningsmæssig knowhow og finansielle ressourcer for at sikre kvaliteten af lovgivnings- og tilsynsarbejdet samt med henblik på formidling af dets resultater; der henviser til, at Parlamentets og dets medlemmers troværdighed i de europæiske borgeres øjne afhænger af Parlamentets egen evne til at planlægge og gennemføre sine udgifter på en forsigtig, effektiv og berettiget måde for at sikre, at de afspejler de fremherskende økonomiske realiteter;

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin vinterprognose vurderer, at BNP faldt med 6,9 % i 2020 og forudser at det ikke vil vende tilbage til 2019-niveau før i 2023; der henviser til, at de overslag, som Parlamentet har vedtaget, udgjorde en stigning på 2,68 % for 2020 og en stigning på 2,54 % for 2021;

C.  der henviser til, at det budget, som generalsekretæren har foreslået til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for 2022, indeholder en stigning på 3,31 %, hvilket er et godt stykke over inflationsraten;

D.  der henviser til, at Parlamentet oplevede en samlet nedskæring på 6 % i sit personale i den periode, der var omfattet af den foregående FFR, hvilket primært blev støttet af dets administration, samtidig med at Parlamentet siden vedtagelsen af Lissabontraktaten behandler et stigende antal lovgivningssager som medlovgiver og oplever en stigning i aktiviteterne i forbindelse med Next Generation EU; der henviser til, at det er dybt bekymret over den uholdbare arbejdsbyrde for mange specialiserede udvalgssekretariater og politiske grupper;

E.  der henviser til, at den europæiske grønne pagt sigter mod at nå sine ambitiøse klimamål uden kompensation (modregning) for drivhusgasemissioner gennem internationale kreditter;

F.  der henviser til, at det forventes, at der højst sandsynligt vil blive truffet afgørelse om Paul-Henri SPAAK-Bygningens fremtid i 2021 på basis af resultatet af en konkurrence organiseret af Præsidiet, hvilket vil medføre en markant udgiftsstigning midt i en krisesituation; der henviser til, at SPAAK-bygningen bør opfylde de højeste miljø- og sikkerhedsstandarder;

G.  der henviser til, at den frivillige pensionsfond blev oprettet i 1990 ved Præsidiets regulativ om den supplerende (frivillige) pensionsordning(20); der henviser til, at Præsidiet på sit møde den 10. december 2018 besluttede at ændre de regler, der gælder for pensionsfonden, ved at hæve pensionsalderen fra 63 til 65 år og ved at indføre en afgift på 5 % på alle pensionsudbetalinger til fremtidige pensionister med henblik på at forbedre disse udbetalingers bæredygtighed; der henviser til, at det anslås, at disse ændringer af reglerne reducerede det aktuarmæssige underskud med 13,3 mio. EUR;

Generelle rammer

1.  minder om, at størstedelen af Parlamentets budget er fastsat af vedtægtsmæssige eller kontraktmæssige forpligtelser; bemærker, at 55 % af budgettet er underlagt lønindeksregulering i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten og statutten for Europa-Parlamentets medlemmer; minder om, at den lønindeksregulering, som Kommissionen for øjeblikket forventer for juli 2021 og 2022, beløber sig til henholdsvis 2,9 % og 2,5 %, hvilket svarer til en stigning i 2022 på 31,9 mio. EUR;

2.  støtter den aftale, der blev indgået i budgetforliget mellem Præsidiet og Budgetudvalget den 14. april 2021, om at fastsætte forhøjelsen af 2021-budgettet til 2,4 %, hvilket svarer til et samlet niveau for overslagene for 2022 på 2 112 904 198 EUR, om at nedbringe omfanget af udgifter i det foreløbige udkast til budgetoverslag, som Præsidiet havde godkendt den 8. marts 2021, med 18,85 mio. EUR, og om tilsvarende at reducere bevillingerne under følgende budgetposter:

1004 01 — Ordinære rejseudgifter: mødeperioder, udvalg eller disses delegationer, politiske grupper og diverse; 1405 01 — Udgifter til tolkning: ekstern tolkning; 2007 01 — Opførelse af bygninger og indretning af lokaler; 2022 — Vedligeholdelse, reparation, drift og rengøring af bygninger, 2024 Energiforbrug; 2120 01: Inventar: køb, leje, vedligeholdelse og reparation af inventar; 2140: Teknisk materiel og tekniske anlæg; 3000 — Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder; 3040 — Diverse udgifter til interne møder; 3042 — Møder, kongresser, konferencer og delegationer; 3210 09: Udgifter til Europa-Parlamentets forskningstjenester, herunder biblioteket og de historiske arkiver og vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter (STOA) og til det europæiske videnskabelige mediecentrum: udgifter til det europæiske videnskabelige mediecentrum; 3243 01: Europa-Parlamentets besøgscentre: Parlamentarium og Europa experience-centre; 3244 01: Tilrettelæggelse af og modtagelse i forbindelse med gruppebesøg, Euroscola-programmet og indbydelse af opinionsdannende personer fra tredjelande: udgifter til modtagelse og tilskud til besøgsgrupper; 4220 02: Udgifter til parlamentarisk assistance: vederlag og godtgørelser til akkrediterede assistenter — statut for medlemmer; 4220 04: Udgifter til parlamentarisk assistance: udgifter til tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder og ekstern uddannelse af akkrediterede assistenter — Statut for medlemmerne;

3.  støtter kraftigt en forhøjelse på 76 stillinger til de politiske grupper og 66 stillinger til udvalgssekretariaterne med henblik på at tage forholdsmæssig højde for den øgede arbejdsbyrde og for at gennemføre Unionens politikker; opfordrer samtidig Præsidiet til at gøre brug af mulige synergier med henblik på at øge effektiviteten i administrationen og til at analysere, hvordan digitalisering og nye arbejdsmetoder bidrager til at strømline direktoraterne og til at muliggøre overførsel af stillinger til udvalgssekretariaterne; opfordrer Præsidiet til også at undersøge tilstrækkeligheden af medlemmernes godtgørelser til parlamentarisk assistance i lyset af medlemmernes og deres medarbejderes stigende arbejdsbyrde;

4.  understreger, at Parlamentets budget for 2022 skal være realistisk og nøjagtigt med henblik på at undgå overbudgettering; noterer sig den nuværende praksis med at bruge opsamlingsoverførsler ved årets udgang som bidrag til byggeprojekter; understreger, at en sådan opsamlingsoverførsel finder systematisk sted i de samme kapitler, afsnit og ofte også på de samme budgetposter; mener, at en sådan praksis risikerer at blive opfattet som programmeret overbudgettering; anmoder om, at der forud for den næste opsamlingsoverførsel indledes overvejelser om finansiering af centrale investeringer baseret på gennemsigtighed;

Et grønnere Parlament

5.  understreger, at Parlamentet skal være i front med hensyn til at indføre mere digitale, fleksible og energieffektive arbejdsmetoder og mødepraksisser, lære af erfaringerne fra covid-19-pandemien og udnytte de investeringer i teknologi, der allerede er gennemført; opfordrer i denne forbindelse til en omfattende og ambitiøs gennemgang af, hvordan medlemmer, ansatte og tjenestemænd udfører deres parlamentariske arbejde; mener, at en sådan gennemgang primært bør fokusere på, at institutionen fungerer effektivt og godt, og også bør vurdere virkningen af fjern- og hybridmiljøer på mødekvaliteten, samtidig med at man undgår at almindeliggøre foranstaltninger, der har til formål at håndtere ekstraordinære omstændigheder, i overdreven grad;

6.  glæder sig over Parlamentets miljøledelsessystemmål (EMAS) for 2024; minder om, at EMAS-midtvejsstrategien for 2024 indeholder en revisionsklausul med henblik på at øge miljøambitionerne på grundlag af den observerede performance; opfordrer Parlamentet til at revurdere sine EMAS-mål i lyset af covid-19-pandemien i 2022 og til at revurdere de mål, der blev vedtaget i 2019 for de centrale resultatindikatorer, i opadgående retning; gentager sin opfordring til at ændre den nuværende CO2-reduktionsplan med henblik på at opnå kulstofneutralitet inden 2030 ved hjælp af en intern pris på CO2;

7.  anerkender, at næsten to tredjedele af Parlamentets CO2-aftryk stammer fra personbefordring; opfordrer til at sikre en fornuftig nedskæring af antallet af rejser i forbindelse med møder, der kan gennemføres effektivt på afstand eller i hybridform, og til at fremme et skift til lavemissionsalternativer for alle resterende rejser, forudsat at dette ikke påvirker kvaliteten af det lovgivningsmæssige og politiske arbejde;

8.  opfordrer til, at frivilligt telearbejde udvides til flere dage og flere funktioner; opfordrer til, at der gives fortrinsret til hybridmøder eller fjernmøder, når de ikke involverer politisk beslutningstagning, såsom høringer og drøftelser eller interne og forberedende møder, samtidig med at det anerkendes, at fysisk tilstedeværelse er mere effektiv i politiske forhandlinger, herunder hvad angår tolkning og fjerntolkning, når det er nødvendigt; opfordrer generalsekretæren til på baggrund af de foranstaltninger, som er blevet indført af hensyn til driftskontinuiteten under covid-19, at etablere en ny fleksibel ramme for levering af fjerntolkning i tiden efter covid-19; bemærker, at overdreven brug af digitale værktøjer kan have en negativ indvirkning på visse personers trivsel; opfordrer til, at der foretages en revision af missionsreglerne inden udgangen af 2022 for at sikre en korrekt behovsbaseret godkendelse, en specifik begrundelse for godkendelse af alle missioner og krav til lavemissionstransportformer, uden at medlemmerne hindres i at opfylde deres mandat, samt til at udelukke de mest skadelige transportformer med undtagelse af ekstreme tilfælde, hvor alternative transportformer til lange transporter eller til områder, der er vanskelige at få adgang til, ville forstyrre balancen mellem miljømålet og effektiviteten af det parlamentariske arbejde; forventer som en betingelse for godkendelse, at forberedende møder og efterfølgende briefinger i forbindelse med alle officielle delegationsbesøg afholdes som fjernmøder, og at godkendelse af delegationer fra 2022 begrænses til kun at omfatte de personer, der som sådan er berettigede til at deltage i sådanne delegationer; opfordrer Præsidiet til at sikre, at ekstraordinære udvalgsmøder i Strasbourg begrænses til ekstraordinære omstændigheder, og til at sikre, at de i hvert enkelt tilfælde er behørigt begrundede, før de godkendes;

9.  opfordrer medlemmerne til at anvende alternative transportmuligheder med lave CO2-udledninger; gentager sin opfordring til at revidere gennemførelsesbestemmelserne til medlemmernes statut, således at medlemmerne får godtgjort, hvad der svarer til fleksible economy-flybilletter, når de rejser inden for Unionen, med undtagelse af flyrejser til og fra regionerne i den yderste periferi, flyvninger med én eller flere mellemlandinger eller flyvinger på over fire timer; noterer sig, at nogle medlemmer har langt fra deres valgkredse til Parlamentets arbejdssteder, som kræver rejse med fly;

10.  opfordrer til at forbedre cykel-, ladcykel-, e-cykel- og e-scooterinfrastrukturen i Parlamentets bygninger, navnlig ved at installere letanvendelige og sikre parkerings- og cykelreparationsstandpladser; opfordrer Parlamentet til at arbejde tæt sammen med de relevante lokale myndigheder og navnlig Bruxelles-regionen i sine bestræbelser på at gå forrest inden for bæredygtig bytrafik ved at påtage sig en proaktiv rolle i gennemførelsen af GoodMove-planen; opfordrer til en udvidelse af cykelordningen i Parlamentet; opfordrer til, at der indføres specifikke foranstaltninger til fremme af aktiv mobilitet blandt Parlamentets personale, herunder specifikke uddannelsesaktiviteter vedrørende sikker pendling, vedligeholdelse og reparation; opfordrer til, at der gennemføres en pilotundersøgelse vedrørende anvendelse af ladcykler i forbindelse med visse logistiske processer i Parlamentet og mellem EU-institutionernes bygninger;

11.  tilskynder Parlamentets personale til at benytte offentlig transport og opfordrer til, at der senest i 2022 indføres et system med subsidierede kort til offentlig transport for personalet, som indebærer, at retten til endnu en parkeringsvignet bortfalder; forventer, at tjenestevogne anvendes til transport af medlemmer og personale og akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) med tjenesterejseordrer mellem Bruxelles og Strasbourg; opfordrer til at sikre en passende forøgelse af antallet af parkeringspladser, der udelukkende er forbeholdt elektriske køretøjer, og til at udarbejde en oversigt over det samlede antal parkeringspladser i overensstemmelse med gældende lovgivning på de tre arbejdssteder;

12.  forventer, at Parlamentets tjenestegrene informerer alle besøgsgrupper om de miljømæssige konsekvenser af deres transport, og at der i 2022 etableres et tilskyndelsessystem, hvor godtgørelse af rejseudgifter baseres på miljøindvirkningerne; anmoder Præsidiet om at indlede revisionen af reglerne for besøgsgrupper i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden (COM(2020)0789), navnlig punkt 9 i denne meddelelse, om kollektive rejser, og om at tilpasse rejseudgifterne for besøgsgrupper til ændringer i markedspriserne og tillade ændringer for at undgå markedsudsving i forbindelse med rejseudgifterne, der skaber indirekte geografisk forskelsbehandling;

13.  opfordrer administrationen til at overvåge de forventede fortsatte energiomkostningsstigninger for 2022 og til at undersøge omkostningsbesparelser og forbrugseffektivitet; opfordrer til, at der sættes en stopper for opgraderingen af anlæg til opvarmning af fossile brændstoffer, til at der udarbejdes en køreplan for udfasning af fossile brændstoffer med specifikke delmål, der skal vedtages i 2022, med henblik på at undgå strandede aktiver, og til at der foretages en analyse af effektiviteten af anvendelse af varmepumpesystemer og andre relevante teknologier i overensstemmelse med EMAS-målene; opfordrer Parlamentet til at øge andelen af vedvarende energi i sit energimiks og navnlig i sin energiproduktion og forventer yderligere, at der senest i 2023 installeres avancerede tagsolcellepaneler i Bruxelles, som udnytter det maksimale potentiale af sådanne paneler; opfordrer samtidig til, at indkøb af oprindelsesgarantier gradvist erstattes med lokale vedvarende energikilder;

14.  forventer, at Parlamentets tjenestegrene fortsætter med at reducere papirforbruget ved at gå over til et papirløst, kollektivt og online miljø for alle møder samt ved yderligere at gennemføre e-signaturmetoder; gentager sin anmodning om, at der foretages en analyse af alternativer til transportkasser i overensstemmelse med EMAS-målet om at opnå et "papirløst" Parlament så hurtigt som muligt;

15.  forventer, at principperne om energieffektivitet først og den cirkulære økonomi anvendes på alle investeringer, herunder digitale investeringer og forvaltningsmæssige beslutninger; opfordrer til at sikre fuldstændig gennemførelse af Parlamentets affaldshåndteringsstrategi i overensstemmelse med principperne om affaldshierarki, navnlig hvad angår den bæredygtige og cirkulære tilgang til håndtering af bygge- og anlægsaffald; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af foranstaltninger, der skal sikre opnåelsen af et engangsplastfrit Parlament;

16.  minder om, at langt størstedelen af Parlamentets medlemmer støtter ét enkelt hjemsted for at sikre en effektiv anvendelse af EU-skatteydernes penge og med henblik på at sikre, at Parlamentet påtager sig sit institutionelle ansvar for at reducere sit CO2-aftryk; minder om behovet for at finde løsninger med henblik på at optimere det parlamentariske institutionelle arbejde, de finansielle omkostninger og CO2-aftrykket; mener, at de indhøstede erfaringer og investeringer i forbindelse med telearbejde og fjernmøder kan tjene som grundlag for at tilpasse behovet for personaletjenesterejser; minder om, at Europa-Parlamentet i henhold til traktaten om Den Europæiske Union skal have sit hjemsted i Strasbourg; bemærker, at permanente ændringer ville kræve en traktatændring, hvilket kræver enstemmighed;

17.  minder om, at udbudsbetingelser bør være mere vidtgående end princippet om den bedste pris og også omfatte miljømæssige, sociale og kønsrelaterede kriterier med detaljerede indikatorer; glæder sig over, at helpdesken for grønne offentlige indkøb har fået udvidet sit mandat til også at omfatte sociale og kønsrelaterede elementer og opfordrer til, at der indføres en forpligtelse til at konsultere helpdesken for grønne offentlige indkøb i forbindelse med udbud på over 15 000 EUR; forventer, at Præsidiet vedtager et rapporteringssystem for bæredygtighed såsom "Global Reporting Initiative" og dets udvidelse til at omfatte kønsspecifik rapportering om bæredygtighed (Embedding Gender in Sustainability Reporting) senest i 2022;

Gennemsigtighed og ansvarlighed

18.  beklager, at Præsidiet nægter at efterkomme plenarforsamlingens ønske, som det har givet udtryk for ved flere lejligheder, om en reform af godtgørelsen af generelle udgifter og derved aktivt forhindrer, at anvendelsen af EU-skatteydernes penge bliver mere gennemsigtig og ansvarlig; kræver, at Præsidiet indfører ændringer af reglerne for godtgørelsen for generelle udgifter senest ved udgangen af 2021;

19.  beklager, at Præsidiet nægter at gennemføre det ønske, som plenarforsamlingen har givet udtryk for ved flere lejligheder vedrørende de centrale reformskridt for Parlamentet, som oprindeligt blev nævnt i dets ovennævnte beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU, herunder blandt andet indførelsen af obligatoriske kurser i bekæmpelse af chikane for alle ansatte og medlemmer; kræver, at Præsidiet omgående gennemfører plenarforsamlingens beslutninger fuldt ud;

20.  beklager, at Præsidiet nægter at efterkomme plenarforsamlingens ønske, som den har givet udtryk for adskillige gange, om at yde et niveau af beskyttelse af APA'er, der agerer som whistleblowere, jf. direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af whistleblowere(21), som svarer til det beskyttelsesniveau, som ydes til APA'er, der udsættes for chikane; opfordrer Præsidiet til at fastlægge klare og juridisk bestemte standarder for, i hvilke tilfælde der kan ydes beskyttelse af whistleblowere, herunder af APA'er, og til at offentliggøre disse standarder;

21.  beklager, at Præsidiet nægter at gennemføre plenarforsamlingens ønske, som det har givet udtryk for ved talrige lejligheder, om at træffe foranstaltninger til fuld tilpasning af godtgørelsessatserne for tjenestemænd, øvrige tjenestemænd og APA'er for så vidt angår tjenstlige rejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; opfordrer Præsidiet til at adressere dette spørgsmål uden yderligere forsinkelse og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe denne ulighed fra og med genoptagelsen af plenarmøderne i Strasbourg;

22.  opfordrer endnu en gang Formandskonferencen til at revidere gennemførelsesbestemmelserne for delegationers virksomhed og rejser uden for Den Europæiske Union; understreger, at en sådan revision bør overveje muligheden for, at APA'er på visse betingelser ledsager medlemmerne på Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser;

23.  beklager, at Præsidiet ved flere lejligheder har forsinket gennemførelsen af plenarforsamlingens ønske om at arbejde på en teknisk løsning, der gør det muligt for medlemmerne at udøve deres stemmeret under barselsorlov eller fædreorlov, under langvarig sygdom eller i tilfælde af force majeure, og til at præcisere de juridiske, finansielle og tekniske begrænsninger, som en sådan løsning ville medføre; mener, at ethvert skridt i denne henseende ville have gjort det muligt at fremme etableringen af de ordninger for telearbejde og afstemninger i Parlamentet, som blev indført, da pandemien opstod; forventer, at Præsidiet, eftersom den tekniske mulighed nu er blevet bekræftet, vil overtage arbejdet med at ophæve de juridiske og finansielle grænser, der måtte være tilbage;

24.  minder på baggrund af de seneste års årlige rapporter om åbenhedsregistret om, at ca. halvdelen af alle indføringer i registret er ukorrekte; frygter, at registret ikke kan opfylde sit formål om større gennemsigtighed for interesserepræsentanternes aktiviteter, hvis halvdelen af indførelserne heri giver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger; opfordrer Parlamentet til at træffe foranstaltninger til at øge registrets nøjagtighed;

25.  gentager sit krav om, at Parlamentet skal udarbejde en detaljeret årlig rapport over de interesserepræsentanter og andre organisationer, der fik adgang til Parlamentets bygninger, og sit krav om offentliggørelse heraf, samtidig med at databeskyttelsesforordningen overholdes;

26.  forventer, at Præsidiet i fremtiden proaktivt vil orientere medlemmerne om gennemførelsen af relevante plenarbeslutninger;

Ligestilling

27.  opfordrer til, at der foretages en kønsbudgetteringsanalyse til understøttelse af fremtidige foreløbige forslag til budgetoverslag i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at foretage kønsbudgettering; opfordrer til, at der indføres et specifikt kønsopdelt regnskabssystem med udgifter for medlemmer, personale og eksperter i kønsopdelt form;

28.  opfordrer til, at der vedtages kriterier for evaluering og overvågning af kønsspecifikke udbud baseret på fremme af lige muligheder i alle Parlamentets udbudsbetingelser;

Digital infrastruktur

29.  støtter investeringer i digital infrastruktur, herunder cybersikkerhed; understreger, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal bygge på sikre softwareløsninger, dvs. open source-softwareløsninger, der sikrer fuld kontrol over softwaren og over Parlamentets dataforvaltning samt frihed i udviklingen af applikationer og teknologiindkøb, der specifikt undgår afhængighed eller teknologisk fastlåsning til store teknologiske platforme, navnlig med hensyn til cloud-udbydere;

30.  understreger, at Parlamentet skal indarbejde miljøspørgsmålet i den digitale dagsorden; understreger, at digital innovation skal bidrage positivt til den grønne omstilling; efterlyser en reduktion af miljøaftrykket af digital teknologi (grøn IT), navnlig gennem tilpasning af interne politikker; opfordrer Parlamentet til at integrere miljøvenligt design af digitale tjenester i sin forvaltning af IKT og til at vælge muligheder, der respekterer den cirkulære økonomi og fremmer ressourceeffektivitet;

31.  minder om de iboende risici for informationssikkerheden og privatlivets fred ved at anvende tredjepartsafhængige løsninger til deling af følsomme data og de positive virkninger af open source-software for digital autonomi og dens fordele med hensyn til sikkerhed; insisterer på, at brugerne bør have mulighed for at anvende open source-software på Parlamentets udstyr, og understreger at der er behov for decentraliserede open source-løsninger til virtuelle møder og instant messaging; fremhæver behovet for at uddanne brugerne ordentligt med særligt fokus på cybersikkerhed; understreger behovet for automatisk sprogtransskriptions- og oversættelsessoftware for at støtte en ligelig udbredelse af oplysninger på alle officielle sprog;

32.  opfordrer kraftigt til, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at Parlamentets indkøb af software og digital infrastruktur, herunder cloud-løsninger, undgår leverandørfastlåsning gennem krav om portabilitet og fuld interoperabilitet, anvender open source-software og øremærker indkøb som er rettet mod SMV'er og nystartede virksomheder;

33.  understreger, at softwaredata og -værktøjer, der genereres af den offentlige sektor og/eller offentligt finansierede softwaredata og -værktøjer, bør kunne genanvendes, være åbent tilgængelige og i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, og at de, hvis de er beregnet til kritisk brug, skal en sikkerhedscertificering eller en sikkerhedsrevision; mener desuden, at AI, der anvendes af Parlamentet, bør lanceres som open source-software under den offentlige udbudsprocedure med tilgængelig softwaredokumentation og algoritmer, som giver mulighed for at efterprøve, hvordan AI-systemet nåede til en bestemt konklusion; understreger, at der i enhver forudgående overensstemmelsesvurdering bør indgå en revision af indvirkningen på de grundlæggende rettigheder;

34.  bemærker, at der er indført systemer til fjernafstemning for at sikre kontinuiteten i Parlamentets arbejde under pandemien; anmoder om, at disse afstemningssystemer harmoniseres;

35.  opfordrer til hurtigere og sikrere trådløse netværk på alle tre arbejdssteder;

Dialogen med borgerne

36.  understreger, at Parlamentet er den eneste EU-institution, der er underlagt almindelige valg; mener, at det er vigtigt at give borgerne en bedre forståelse af Parlamentets aktiviteter samt at øge den politiske bevidsthed og fremme Unionens værdier; opfordrer til, at der tildeles øgede digitale midler til direkte kontakt med borgerne;

37.  støtter oprettelsen af Europa Experiences senest i 2024 i alle medlemsstater; noterer sig bekræftelsen af, at forsinkelser forårsaget af covid-19-pandemien ikke vil bringe vigtige milepæle i fare; støtter administrationen i dens politik, der sigter mod at maksimere synergierne; forventer, at de langsigtede budgetmæssige virkninger af Europe Experiences for så vidt angår driftsomkostninger vil blive fremlagt for Budgetudvalget inden vedtagelsen af budgettet for 2022; minder om, at Europa Experiences bør gøre det muligt for alle borgere at få en bedre forståelse af, hvordan de europæiske institutioner fungerer;

38.  mener, at Europa-Parlamentets forbindelseskontorer (EPLO'er) bør udvide deres netværk og engagere sig mere med borgerne; opfordrer Parlamentet til at udvikle møder og arrangementer såsom Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE) mellem medlemmer og unge på lokalt plan gennem sine forbindelseskontorer;

39.  anerkender betydningen af besøgsgrupper; bemærker, at ingen besøgsgrupper har kunnet besøge Parlamentets bygninger under covid-19-pandemien; minder om, at i overensstemmelse med Præsidiets afgørelse af 5. oktober 2020 er 40 % af den uudnyttede kvote for 2020 blevet omfordelt til 2022; glæder sig over, at Parlamentet investerer en betydelig indsats i de tjenester, det tilbyder besøgende, især unge, som fortsat er en central målgruppe; opfordrer til, at der ikke foretages yderligere forhøjelser af godtgørelser til besøgende i den resterende del af mandatperioden, end hvad der er praktisk muligt;

40.  konstaterer, at omkring 50 millioner mennesker tilhører forskellige sproglige mindretal, regioner og lokalsamfund i Unionen; minder om, at Parlamentet tilskynder til borgernes engagement og deltagelse, herunder de nationale, regionale og sproglige mindretal, i Unionen; minder om, at Parlamentet kraftigt støtter flersprogethed og fremmer nationale, regionale og sproglige mindretals rettigheder; mener, at Parlamentet kan bidrage aktivt til bekæmpelsen af desinformation ved også at tilvejebringe oplysninger på de sprog, der tales af sproglige mindretal, regioner og lokalsamfund, hvor det er relevant; anmoder Præsidiet om at analysere gennemførligheden og anslå de finansielle omkostninger ved at levere kommunikationsmateriale, f.eks. til Europa Experience-centrene og konferencen om Europas fremtid på sprogene for sproglige mindretal, regioner og lokalsamfund i de forskellige medlemsstater;

41.  opfordrer Præsidiet til at udarbejde en oversættelse af vigtige udenrigspolitiske beslutninger vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 54 (initiativbetænkninger) til De Forenede Nationers officielle sprog, der ikke er EU-sprog, (dvs. arabisk, kinesisk og russisk), af landespecifikke beslutninger vedtaget i henhold til artikel 132 (beslutning, der ledsager redegørelser fra Kommissionen og NF/HR) samt af beslutninger vedtaget i henhold til artikel 144 (uopsættelige beslutninger) til det pågældende lands officielle sprog med henblik på at øge virkningen og rækkevidden af Parlamentets udenrigspolitiske aktiviteter, og opfordrer budgetmyndigheden til at sikre, at der stilles tilstrækkelige bevillinger til rådighed til dette formål;

42.  opfordrer generalsekretæren til at se på muligheden for at indføre international tegnsprogstolkning for alle plenarforhandlinger i overensstemmelse med de anmodninger, der er vedtaget af plenarforsamlingen, og til at implementere denne afgørelse i overensstemmelse med princippet om lige adgang for alle borgere;

43.  anser det for altafgørende, at hver EU-institution, der er involveret i oprettelsen og forvaltningen af den kommende konference om Europas fremtid, herunder Parlamentet, bør råde over tilstrækkelige administrative budgetter til at gøre konferencen til en succes allerede fra meddelelsen af overslaget over indtægter og udgifter;

44.  opfordrer til at give borgere og bosiddende i medlemsstaterne og partnerlandene mulighed for at få virtuelle rundvisninger i Parlamentet, således at der opnås en bedre forståelse af institutionens arbejde og værdier blandt den brede offentlighed;

45.  opfordrer til, at der oprettes en særlig besøgstjeneste for ældre besøgende, som fremhæver EU-programmer og -politikker, der fremmer aktiv aldring;

Byggeprojekter

46.  forventer en mere gennemsigtig og detaljeret planlægning og beslutningstagning i forbindelse med Parlamentets bygningspolitik, herunder tilvejebringelse af tidlig information, under behørig hensyntagen til finansforordningens artikel 266; opfordrer til en debat om Parlamentets funktionsmåde og til en revision af Parlamentets rumbehov i lyset af pandemiens virkninger og den forventede stigning i telearbejde og, hvis det er relevant, til en tilpasning af den langsigtede bygningsstrategi; understreger, at en omhyggelig planlægning bør give mulighed for betydelige besparelser;

47.  anmoder Præsidiet om at offentliggøre sin afgørelse om Paul-Henri Spaak-Bygningen, herunder en detaljeret oversigt over udgifter og bilag; noterer sig, at Spaak-Bygningen ikke vil være til rådighed under renoveringsarbejdet, og opfordrer til at optimere de allerede tilgængelige lokaler i overensstemmelse med Parlamentets behov; minder i den forbindelse om Parlamentets tilsagn om at foretage den nødvendige tilpasning og renovering af sine bygninger med henblik på at skabe et miljø, der er tilgængeligt for alle brugere i overensstemmelse med Unionens standarder; henstiller, at der tages behørigt hensyn til diversitets- og inklusionskriterier i planlægningen og omstruktureringen af Parlamentets bygninger;

48.  glæder sig over Præsidiets afgørelse om at vedtage bygningspas for livscyklusforvaltningen af Parlamentets bygningsportefølje; forventer, at det nye værktøj anvendes til at bidrage til en effektiv gennemførelse af foranstaltninger til at opnå klimaneutrale eller passive bygninger så hurtigt som muligt og senest i 2050; forventer også, at passet kommer til at omfatte forbedring af indendørs luftkvalitet og sunde bygninger;

49.  bemærker, at der i det af generalsekretæren foreslåede budget for 2022 er afsat 4,358 mio. EUR til byggeri ved indgangen til WEISS-Bygningen, og bemærker endvidere, at der allerede var afsat 8 mio. EUR i budgettet for 2021 til et sådant byggeri; anmoder om ajourførte oplysninger om dette projekts samlede omkostninger;

Andre spørgsmål

50.  gentager sin anmodning til Præsidiet om at sikre fuld fleksibilitet med hensyn til medlemmernes tilstedeværelse i de grønne uger for at lette deres arbejdsordninger;

51.  minder om, at artikel 27, stk. 1 og stk. 2, i statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet(22) fastsætter, at "Europa-Parlamentets frivillige pensionsfond videreføres efter denne statuts ikrafttræden for de medlemmer eller tidligere medlemmer, der allerede har erhvervet rettigheder i denne fond", og at "erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang"; opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til fuldt ud at respektere statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og til at oprette en pensionsfond med en klar plan for, hvordan Parlamentet kan overtage og påtage sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning;

52.  bemærker, at tjenesteudbydere er blevet hårdt ramt af pandemien; glæder sig over Parlamentets bestræbelser, såsom levering af solidaritetsmåltider, på at bidrage til at mindske indvirkningen på underleverandører og deres ansatte; fremhæver, at anvendelse af underleverandører for rengørings- og cateringtjenester stiller mennesker, hovedsageligt kvinder, i en ekstremt sårbar situation; er dybt bekymret over det massive antal afskedigelser af medarbejdere i cateringvirksomheden Compass Group; opfordrer de relevante myndigheder i Parlamentet til i samarbejde med underleverandører at undersøge alle mulige alternative løsninger, der kan sikre beskæftigelsen inden for rammerne af den sociale dialog, og til at indkøbe yderligere tjenesteydelser, der kan begrundes med anvendelsen af Parlamentets budget; opfordrer Parlamentet til at træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at de højeste arbejdsretlige standarder for rengøringspersonale, som hovedsagelig består af kvinder, og cateringpersonale, overholdes af de eksterne kontrahenter, navnlig hvad angår psykisk pres og arbejdsvilkår; opfordrer Præsidiet til at genoverveje Parlamentets eksternaliseringspolitik;

53.  opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering i hele Parlamentets administration og en effektiv ledelsestilgang med henblik på at øge effektiviteten og den miljømæssige bæredygtighed, reducere den administrative byrde og mindske bureaukratiet i institutionens interne arbejde; understreger, at den effektive ledelsestilgang har vist sig at føre til løbende forbedringer af arbejdsproceduren takket være forenklingen og det administrative personales erfaring;

54.  fremhæver behovet for at gennemgå Parlamentets HR-politik for at gøre det muligt for institutionen at gøre brug af den ekspertise, som alle Parlamentets ansatte har erhvervet; mener, at det derfor er nødvendigt at ændre reglerne for at gøre det muligt for alle personalekategorier, herunder APA'er, at deltage i interne udvælgelsesprøver og indføre HR-udviklingsordninger, som vil gøre det muligt for Parlamentet at bevare den ekspertise, som erhverves af disse kategorier i institutionens tjeneste;

55.  opfordrer generalsekretæren til at vurdere de risici, der er forbundet med at ansætte et stigende antal kontraktansatte, herunder faren for at skabe en tostrenget personalestruktur i Parlamentet; insisterer på, at de vigtigste faste stillinger og opgaver skal varetages af fastansat personale;

56.  opfordrer til mere fleksibilitet og mindre bureaukrati i medlemmernes kontorforvaltning og kontrakter under hensyntagen til onlineplatformenes gentagne fejl og vanskelighederne ved at arbejde på afstand under covid-19-pandemien; anmoder Parlamentets Generalsekretariat og finanstjenester om at indføre et særligt sæt fleksible regler;

57.  bemærker, at Parlamentet modtager ca. 250 praktikanter i Bruxelles hvert halve år; mener, at alle praktikanter i Parlamentet bør tilbydes samme rabatter på transport som de øvrige ansatte; mener, at disse tiltag ikke ville medføre en væsentlig byrde på Parlamentets budget og ville medføre en betydelig reduktion af udgifterne for praktikanter i Bruxelles;

58.  minder om, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til finansiering af kulturelle og kunstneriske aktiviteter i og uden for Parlamentets bygninger for at understrege dets støtte til den kulturelle og kreative sektor;

59.  minder om Parlamentets politiske engagement med hensyn til dets eksterne forbindelseskontorer og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at sikre de nødvendige betingelser, såsom fælles forvaltning af bygninger, hvor der er behov for det, og sikre, at værtsstaternes myndigheder giver Parlamentets personale diplomatisk status;

60.  opfordrer til, at Myndigheden for Politiske Partier og Fonde forelægger rettidige og gennemsigtige årsberetninger;

61.  mener, at covid-19-pandemien har negative konsekvenser for Parlamentets livlighed; understreger vigtigheden af at sikre et dynamisk og livligt Parlament, når covid-19-krisen er overstået; anmoder derfor Præsidiet om at foretage en analyse med henblik på at finde frem til nye praksisser, som kan gøre Parlamentet mere livligt, efterfulgt af henstillinger, der om nødvendigt kan gennemføres gennem en revision af forretningsordenen;

o
o   o

62.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2022;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(3) EUT C 444 I af 22.12.2020.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357, bilag II.
(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(6) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0123.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0302.
(9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0385.
(10) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 19.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0331.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0010.
(13) https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2020/652735/IPOL_STU(2020)652735_EN.pdf
(14) EUT C 364 af 15.10.2014, s. 3.
(15) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0227.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0306.
(19) EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 5.
(20) Tekster vedtaget af Præsidiet, PE 113.116/BUR./rev. XXVI/01-04-2009.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(22) Europa-Parlamentets afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2005/684/EF, Euratom) (EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1).


Rusland, sagen om Aleksej Navalnyj, militær opbygning langs Ukraines grænse og russiske angreb i Tjekkiet
PDF 144kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om Rusland, sagen om Aleksej Navalnyj, militær opbygning langs Ukraines grænse og russiske angreb i Tjekkiet (2021/2642(RSP))
P9_TA(2021)0159RC-B9-0236/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine,

–  der henviser til FN-pagten, FN's havretskonvention, verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne, der blev vedtaget og underskrevet i Minsk den 12. februar 2015 og godkendt i deres helhed med FN's Sikkerhedsråds resolution 2202 (2015) af 17. februar 2015,

–  der henviser til erklæringen af 18. marts 2021 fra G7-udenrigsministrene om Ukraine og til den fælles erklæring mellem disse og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. april 2021 om samme emne,

–  der henviser til mødet mellem Frankrigs præsident, Ukraines præsident og Tysklands forbundskansler den 16. april 2021 om spørgsmålet vedrørende den russiske militære opbygning,

–  der henviser til erklæringerne af 18. april 2021 fra EU fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af EU om Aleksej Navalnyjs forværrede helbred,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet og til FN's Generalforsamlings resolution 71/205 af 19. december 2016, 72/190 af 19. december 2017, 73/263 af 22. december 2018, 74/168 af 18. december 2019 og 75/192 af 16. december 2020 om menneskerettighedssituationen i Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol (Ukraine), og til FN's Generalforsamlings resolution 74/17 af 9. december 2019 og 75/29 af 7. december 2020 om problemet med militariseringen af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol (Ukraine) samt dele af Sortehavet og Det Asovske Hav,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed(1),

–  der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side, særlig afsnit II om politisk dialog og konvergens på området udenrigsanliggender og sikkerhed(2),

–  der henviser til Budapestmemorandummet om sikkerhedsgarantier af 5. december 1994 vedrørende Belarus', Kasakhstans og Ukraines tiltrædelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben,

–  der henviser til Ukraines forslag af 29. marts 2021 om at vende tilbage til en fuldstændig våbenhvile i det østlige Ukraine og udkastet til den fælles handlingsplan for gennemførelsen af Minskaftalerne,

–  der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 19. april 2021 om udvisningen af tjekkiske diplomater og erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på EU's vegne af 21. april 2021 i solidaritet med Den Tjekkiske Republik om kriminelle aktiviteter på dens område,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation i de seneste uger har styrket sin militære tilstedeværelse betydeligt på den østlige og nordlige grænse til Ukraine og på det besatte Krim, idet den i alt har samlet over 100 000 tropper samt kampvogne, artilleri og pansrede køretøjer og andet tungt udstyr; der henviser til, at den seneste tids opbygning er den største koncentration af russiske tropper siden 2014, og at dens omfang og angrebskapacitet tyder på offensive hensigter;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation har meddelt, at retten til fredelig passage for andre landes krigsskibe og handelsskibe gennem Sortehavet i retning af Kertjstrædet suspenderes indtil den 31. oktober 2021, hvilket krænker den frie sejlads, som er garanteret ved FN's havretskonvention, som Rusland er part i; der henviser til, at de pågældende områder ligger inden for Ukraines territorialfarvand omkring de midlertidigt besatte områder af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol;

C.  der henviser til, at der er gået seks år siden vedtagelsen af Minskaftalerne og syv år siden Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krimhalvøen og begyndelsen af krigen i Ukraine;

D.  der henviser til, at Den Russiske Føderation ifølge ukrainske kilder har ca. 3 000 officerer og militære instruktører i de væbnede styrker i de to såkaldte folkerepublikker;

E.  der henviser til, at Den Russiske Føderations destabilisering af det østlige Ukraine via sine stedfortræderstyrker i de såkaldte folkerepublikker Donetsk og Luhansk har været i gang siden 2014; der henviser til, at konflikten har kostet mere end 14 000 mennesker livet og resulteret i, at næsten to millioner personer er blevet internt fordrevet;

F.  der henviser til, at Ukraine har anmodet om, at punkt 16.3 i kapitel III i Wien-dokument 2011 om tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger tages i anvendelse med anmodning om en redegørelse for Den Russiske Føderations usædvanlige militære aktiviteter i nærheden af Ukraines grænse og på det besatte Krim, der henviser til, at Wien-dokumentet blev vedtaget af alle 57 medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i 2011 med henblik på at fungere som en varig kilde til samarbejde og militær gennemsigtighed; der henviser til, at Den Russiske Føderation har besluttet ikke at deltage i dette møde;

G.  der henviser til, at de deltagende OSCE-stater skal give hinanden oplysninger om bl.a. deployeringsplaner, skal underrette hinanden på forhånd om betydelige militære aktiviteter såsom øvelser og konsultere og samarbejde indbyrdes i tilfælde af usædvanlige militære aktiviteter eller stigende spændinger;

H.  Der henviser til, at det russiske forsvarsministerium fredag den 23. april 2021 erklærede, at samlede styrker ville vende tilbage til deres permanente baser inden 1. maj 2021;

I.  der henviser til, at retten til tanke- og ytringsfrihed, retten til foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger er nedfældet i Den Russiske Føderations forfatning; der henviser til, at situationen med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsprincippet fortsat forværres i Rusland, og at myndighederne til stadighed krænker disse rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at Den Russiske Føderation har undertegnet verdenserklæringen om menneskerettigheder og EMRK og er medlem af Europarådet;

J.  der henviser til, at de russiske myndigheder den 9. april 2021 kortvarigt tilbageholdt og afhørte Roman Anin, en af Ruslands førende undersøgende journalister tilknyttet det organiserede kriminalitets- og korruptionsrapporteringsprojekt (OCCRP), og beslaglagde hans telefoner og dokumenter; der henviser til, at disse foranstaltninger også har bragt hans OCCRP-journalistkolleger, der arbejder med spørgsmål om gennemsigtighed og korruption, i fare på grund af de oplysninger, som den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) nu har fuld adgang til;

K.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj, Ruslands bedst kendte antikorruptionsaktivist og oppositionspolitiker, blev tilbageholdt den 17. januar 2021 og idømt tre et halvt års fængsel den 2. februar 2021 for den påståede overtrædelse af vilkårene for hans prøvetid, mens han var i Tyskland for at komme sig efter et attentatforsøg ved forgiftning med en forbudt militær kemisk agens begået af agenter fra de russiske sikkerhedstjenester i Den Russiske Føderation; der henviser til, at Aleksej Navalnyj den 12. marts 2021 blev overført til en straffekoloni i Pokrov, hvor han gentagne gange er blevet udsat for tortur og umenneskelig behandling og efterfølgende påbegyndte en sultestrejke for mere end tre uger siden;

L.  der henviser til, at denne udvikling gennem de sidste få uger har bekræftet den værste frygt for hans personlige sikkerhed og liv blandt hans familie, venner og tilhængere og i det internationale samfund og ført til, at han er blevet overført til et fængselshospital i nærheden af Moskva, hvor hans liv fortsat er i fare;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 16. februar 2021 i henhold til artikel 39 i domstolens procesreglement besluttede at opfordre den russiske regering til at løslade Aleksej Navalnyj; der henviser til, at denne foranstaltning bør finde anvendelse med øjeblikkelig virkning; der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen tog hensyn til arten og omfanget af risikoen for Aleksej Navalnyjs liv, som blev umiddelbart påvist med henblik på anvendelse af den midlertidige foranstaltning, og set i lyset af de generelle omstændigheder omkring Aleksej Navalnyjs nuværende tilbageholdelse;

N.  der henviser til, at Aleksej Navalnyj den 23. april 2021 meddelte, at han efter råd fra læger, som ikke var tilknyttet fængslet, gradvist ville indstille sin sultestrejke, som blev påbegyndt den 31. marts 2021; der henviser til, at ifølge lægerådgivningen til Aleksej Navalnyj ville en fortsættelse af sultestrejken være livstruende; der henviser til, at selv hvis Aleksej Navalnyj fik den nødvendige pleje nu, er der ikke nogen garanti for, at han ikke vil blive udsat for yderligere umenneskelig eller livstruende behandling eller drabsforsøg;

O.  der henviser til, at Rusland i 2020 rangerede som nr. 129 ud af 180 lande i Transparency Internationals korruptionsindeks og dermed var det lavest rangerende land i Europa; der henviser til, at antikorruptionsaktivister som f.eks. den afdøde Sergej Magnitskij og antikorruptionsfonden, der ledes af Aleksej Navalnyj, delvist har afsløret kleptokratiske forbindelser mellem oligarker, sikkerhedsfolk og embedsmænd med tilknytning til Kreml, som involverer de højst placerede magthavere, herunder Vladimir Putin, i forbindelse med undersøgelser af den uforklarlige rigdom, som de i årenes løb har samlet sig; der henviser til, at anklagemyndigheden i Moskva søger at mærke antikorruptionsfonden og to andre organisationer, der er tilknyttet Navalnyj, nemlig borgerrettighedsbeskyttelsesfonden og Navalnyjs regionale hovedkvarter, som værende "ekstremistiske", hvilket ville betyde, at deres ansatte risikerer anholdelse og fængsel i seks til ti år;

P.  der henviser til, at forgiftningen af Navalnyj passer ind i et mønster af foranstaltninger truffet imod Putins modstandere, som har påvirket Viktor Jusjtjenko, Sergej Skripal og Vladimir Kara-Murza og ført til flere ledende oppositionslederes, journalisters, aktivisters og udenlandske lederes død, herunder, men ikke begrænset til Boris Nemtsov, Anna Politkovskaja, Sergei Protasanov, Natalia Estemirova og Alexander Litvinenko;

Q.  der henviser til, at Den Russiske Føderation ikke blot udgør en ekstern trussel mod den europæiske sikkerhed, men også fører en intern krig mod sit eget folk i form af systematisk undertrykkelse af oppositionen og anholdelser på gaden; der henviser til, at antallet af anholdelser af fredelige demonstranter alene den 21. april 2021 nåede op på mere end 1 788, hvilket medfører et samlet antal på mere end 15 000 uskyldige russiske borgere, der er blevet tilbageholdt siden januar 2021;

R.  der henviser til, at Parlamentet i sine to tidligere beslutninger om Rusland opfordrede til en revision af EU's politik over for Rusland og dens fem vejledende principper og anmodede Rådet om straks at påbegynde forberedelserne og vedtage en EU-strategi for de fremtidige forbindelser med et demokratisk Rusland, som ville omfatte en bred vifte af incitamenter og betingelser for at styrke den indenlandske udvikling i retning af frihed og demokrati i Rusland;

S.  der henviser til, at Tjekkiet den 17. april 2021 udviste 18 personer fra det russiske ambassadepersonale, heriblandt medlemmer af de russiske efterretningstjenester, på grund af de velbegrundede konklusioner fra Tjekkiets sikkerhedsinformationstjeneste om, at russiske efterretningsfolk i tjeneste var involveret i sprængningen af et ammunitionslager i 2014, som kostede to tjekkiske statsborgere livet og forårsagede omfattende materiel skade; der henviser til, at tusinder af menneskers liv og ejendom hensynsløst blev bragt i fare i de omkringliggende kommuner; der henviser til, at disse ulovlige handlinger på Den Tjekkiske Republiks territorium udgør en alvorlig krænkelse af en EU-medlemsstats suverænitet begået af en udenlandsk magt; der henviser til, at Den Russiske Føderation som reaktion på Den Tjekkiske Republiks udvisning af 18 medlemmer af dens ambassadepersonale udviste 20 tjekkiske diplomater, som blev beordret til at forlade landet den 19. april 2021; der henviser til, at Den Tjekkiske Republik besluttede at stille antallet af ansatte på den russiske ambassade i Den Tjekkiske Republik lige med antallet af ansatte på den tjekkiske ambassade i Rusland den 22. april 2021, efter at Rusland havde nægtet at lade de udviste tjekkiske diplomater vende tilbage til landet, og i henhold til artikel 11 i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, hvilket gav den russiske ambassade en frist indtil udgangen af maj til at overholde bestemmelserne;

T.  der henviser til, at de samme GRU-agenter, der var involveret i eksplosionen af ammunitionslagret i Den Tjekkiske Republik, også var ansvarlige for drabsforsøget på Sergej og Julia Skripal i Det Forenede Kongerige i 2018 under anvendelse af en nervegift i militærklasse, Novitjok, som også førte til en britisk statsborgers død; der henviser til, at GRU-agenter også blev anklaget for drabsforsøget på Emilian Gebrev, ejeren af en våbenfabrik, og to andre personer i Bulgarien i 2015; der henviser til, at Rusland ikke er samarbejdsvilligt i efterforskningen af disse forbrydelser begået på Den Europæiske Unions område, benægter GRU's involvering i forgiftningen af Sergej og Julia Skripal og giver ly til de hovedmistænkte;

1.  støtter Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; gentager sin kraftige støtte til EU's politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol; glæder sig over alle de restriktive foranstaltninger, som EU har truffet som følge af den ulovlige annektering; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle ulovligt tilbageholdte og fængslede ukrainske statsborgere på Krimhalvøen og i Rusland og beklager de fortsatte menneskerettighedskrænkelser, der begås på Krim og i de besatte områder i det østlige Ukraine, samt den omfattende tildeling af russisk statsborgerskab (udstedelse af pas) til borgere i disse områder; understreger, at russiske embedsmænd, hvis handlinger eller passivitet har muliggjort eller resulteret i krigsforbrydelser i Ukraine, skal retsforfølges inden for den internationale strafferetspleje;

2.  beklager den tilstand, som forbindelserne mellem EU og Rusland befinder sig i for nuværende, som skyldes Ruslands aggression og fortsatte destabilisering af Ukraine, fjendtlige adfærd over for og direkte angreb på EU's medlemsstater og samfund, som bl.a. kommer til udtryk gennem indblanding i valgprocesser, brug af desinformation, deep fakes, ondsindede cyberangreb, sabotage og kemiske våben, samt den betydelige forværring af menneskerettighedssituationen og respekten for retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed i Rusland; fordømmer på det kraftigste Ruslands fjendtlige adfærd i Europa og opfordrer landets regering til at sætte en stopper for disse aktiviteter, som krænker internationale principper og normer og truer stabiliteten i Europa, og som hindrer ethvert forsøg på at sætte en positiv bilateral dagsorden med denne vigtige nabo;

3.  er stærkt bekymret over den store russiske militære opbygning ved grænsen til Ukraine og i den ulovligt besatte Autonome Republik Krim, som det russiske forsvarsministerium har erklæret for at være afsluttet; fordømmer disse truende og destabiliserende handlinger under ledelse af Den Russiske Føderation og anerkender med tilfredshed Ukraines forholdsmæssige reaktion;

4.  mener, at EU skal drage konklusioner af denne dybt foruroligende russiske militære opbygning langs den ukrainske grænse, som har været afbrudt siden fredag den 23. april 2021; insisterer på, at de russiske troppers tilbagevenden fra grænsen til Ukraine tilbage til deres permanente baser skal ske fuldt ud og uden forsinkelse; kræver, at Rusland omgående sætter en stopper for sin praksis med uberettigede militære opbygninger for at true sine naboer, standser alle igangværende provokationer og afstår fra fremtidige provokationer og nedtrapper situationen ved at trække sine styrker tilbage til deres permanente baser i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser såsom OSCE's principper og forpligtelser om gennemsigtighed i militære bevægelser og Wien-dokumentet; gentager, at den russiske militære opbygning også udgør en trussel mod den europæiske stabilitet, sikkerhed og fred, hvorfor en EU-sikkerhedsdialog med Ukraine bør være ambitiøs og bidrage til en konvergerende vurdering af sikkerhedsudfordringerne på stedet; understreger, at venligtsindede lande bør øge deres militære støtte til Ukraine og deres levering af forsvarsvåben, hvilket er i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten, der tillader individuelt og kollektivt selvforsvar; opfordrer Rusland til at fjerne sine tropper fra de såkaldte folkerepublikker Luhansk and Donetsk og give kontrollen over Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol tilbage til Ukraine;

5.  opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at sikre, at Rådet fortsat følger den militære udvikling på trods af den bebudede flytning af russiske tropper og fortsat er rede til at nå til enighed om yderligere fælles tiltag;

6.  opfordrer indtrængende Rusland til at overholde sin forpligtelse i henhold til FN's havretskonvention og til at sikre fri sejlads og transitpassage gennem de internationale stræder til havnene i Det Asovske Hav; opfordrer EU til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og andre internationale partnere at etablere permanent overvågning af alle gennemsejlingen for alle fartøjer, der kommer gennem Kertjstrædet;

7.  opfordrer indtrængende Rusland og de russiskstøttede separatister til at tilslutte sig våbenhvileaftalen; opfordrer Rusland til at gennemføre bestemmelserne i Minskaftalerne og til at engagere sig konstruktivt i Normandietprocessen og den trilaterale kontaktgruppe; understreger behovet for en politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine og en stærkere rolle for EU i fredelig konfliktløsning;

8.  understreger, at hvis en sådan militær opbygning i fremtiden skulle udvikle sig til, at Den Russiske Føderation indleder en invasion af Ukraine, skal EU gøre det klart, at prisen for en sådan overtrædelse af folkeretten og internationale normer vil være meget høj; insisterer derfor på, at import af olie og gas fra Rusland til EU under sådanne omstændigheder straks standses, samtidig med at Rusland bør udelukkes fra betalingssystemet SWIFT, og alle aktiver i EU tilhørende oligarker, som er tæt på de russiske myndigheder og deres familier i EU, skal indefryses og deres visa annulleres;

9.  kræver, at EU bør reducere sin afhængighed af russisk energi og opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne og alle medlemsstaterne til at standse færdiggørelsen af Nord Stream 2-rørledningen og kræve et stop for opførelsen af kontroversielle atomkraftværker, der er opført af Rosatom;

10.  gentager sin støtte til den internationale undersøgelse af omstændighederne omkring den tragiske nedskydning af Malaysia Airlines' fly MH17, som muligvis kan udgøre en krigsforbrydelse, og gentager sin opfordring til at retsforfølge de ansvarlige;

11.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Det Forenede Kongeriges lovgivningsforslag om en global forordning om korruptionsbekæmpelse og andre lignende ordninger og til at vedtage en EU-sanktionsordning for bekæmpelse af korruption med henblik på at supplere EU's nuværende globale ordning for menneskerettighedssanktioner; understreger, at EU's medlemsstater ikke længere bør byde russiske formuer og investeringer af uklar oprindelse velkommen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge indsatsen for at bremse Kremls strategiske investeringer i EU med henblik på statsfjendtlig virksomhed, undergravning af demokratiske processer og institutioner og udbredelse af korruption; insisterer fortsat på, at medlemsstater såsom Bulgarien og Malta opgiver deres ordninger med "gyldne pas";

12.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Aleksej Navalnyj, hvis domfældelse er politisk motiveret og i strid med Ruslands internationale menneskerettighedsforpligtelser, og af alle personer, der er blevet tilbageholdt under protester til støtte for hans løsladelse eller hans antikorruptionskampagne; forventer, at Rusland overholder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols midlertidige foranstaltning med hensyn til arten og omfanget af risikoen for Aleksej Navalnyjs liv; holder Rusland ansvarlig for Aleksej Navalnyjs helbredstilstand og opfordrer indtrængende Rusland til at efterforske mordforsøget på Aleksej Navalnyj i fuldt samarbejde med Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben; opfordrer de russiske myndigheder til at forbedre forholdene i fængsler og tilbageholdelsesfaciliteter med henblik på at opfylde internationale standarder; kræver, at der sættes en stopper for anholdelserne af fredelige demonstranter og de systematiske angreb på oppositionen i forbindelse med kravene om at løslade Aleksej Navalnyj; understreger, at alle personer, der er involveret i retsforfølgelse, domfældelse og mishandling af Aleksej Navalnyj, bør pålægges sanktioner i henhold til EU's globale sanktionsordning for menneskerettigheder;

13.  minder de russiske myndigheder og præsident Putin personligt som statsoverhoved for den russiske stat om, at de har det fulde ansvar for at drage omsorg for Aleksej Navalnyjs liv og fysiske integritet og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte hans fysiske og mentale sundhed og trivsel; opfordrer fortsat indtrængende præsident Putin og de russiske myndigheder til at efterforske, retsforfølge og stille de ansvarlige for drabsforsøget på Aleksej Navalnyj til regnskab;

14.  beklager de russiske myndigheders hensigt om at erklære antikorruptionsfonden under ledelse af Alexej Navalnyj for en ekstremistisk organisation, der er grundløs og diskriminerende; understreger kampen mod korruption, og at ønsket om deltagelse i en fri og pluralistisk offentlig debat og valgproces er en umistelig ret for enhver individuel og demokratisk politisk organisation og intet har at gøre med ekstremistiske synspunkter;

15.  udtrykker sin dybe solidaritet med de demokratiske kræfter i Rusland, som kæmper for et åbent og frit samfund, samt sin støtte til alle enkeltpersoner og organisationer, som er blevet mål for angreb og undertrykkelse; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at standse al chikane, al intimidering og alle angreb på oppositionen, civilsamfundet, medierne, menneskerettigheds- og kvinderettighedsforkæmpere og andre aktivister i landet, især forud for parlamentsvalget i efteråret 2021; opfordrer EU til at vedblive med at opfordre Rusland til at ophæve eller ændre al lovgivning, der er uforenelig med internationale standarder; minder om sin stærke støtte til alle menneskerettighedsforkæmpere i Rusland og deres arbejde; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer i landet til at styrke deres støtte til civilsamfundet og til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at øge deres støtte til menneskerettighedsforkæmperes arbejde og, hvor det er relevant, til at lette udstedelsen af nødvisa og stille midlertidig indkvartering til rådighed i EU's medlemsstater;

16.  opfordrer de russiske myndigheder til at respektere mediefriheden og til at ophøre med enhver form for chikane mod og pres på uafhængige medier som f.eks. mod undersøgende journalist Roman Anin;

17.  gentager sin opfordring til EU-institutionerne og medlemsstaterne om fortsat nøje at overvåge menneskerettighedssituationen i Den Russiske Føderation og fortsat at overvåge retssager, der involverer civilsamfundsorganisationer, journalister, oppositionspolitikere og aktivister, herunder sagen om Aleksej Navalnyj;

18.  beklager dybt, at gerningsmændene fra de russiske efterretningstjenester forårsagede sprængningen af våbenlageret i Vrbětice i Tjekkiet, hvilket udgjorde en krænkelse af Tjekkiets suverænitet og en uacceptabel fjendtlig handling; fordømmer kraftigt aktiviteter, der har til formål at destabilisere og true EU-medlemsstater og opfordrer Rusland til at indstille enhver aktivitet af denne art, til at stille de ansvarlige til regnskab og til at yde erstatning til familierne til de borgere, der omkom under angrebet i 2014; understreger, at Den Europæiske Union står ved Den Tjekkiske Republiks side, og opfordrer NF/HR og Rådet til at træffe passende modforanstaltninger, herunder udvide de målrettede sanktioner; udtrykker sin dybe solidaritet med befolkningen og myndighederne i Den Tjekkiske Republik efter det russiske angreb på EU's territorium og den ubegrundede og uforholdsmæssige udvisning af 20 tjekkiske diplomater fra Rusland; udtrykker sin støtte til de tjekkiske myndigheders beslutning om at lade Ruslands ambassade i Tjekkiet have lige så mange medarbejdere som Tjekkiets ambassade i Rusland, fordømmer Den Russiske Føderations efterfølgende trusler mod Tjekkiet og påskønner alle de støtte- og solidaritetshandlinger, der er udført af forskellige regeringer i EU's medlemsstater, og alle de diplomatiske tjenester, der allerede er blevet tilbudt; opfordrer EU's medlemsstater til i tråd med eksemplet fra Skripal-sagen at gennemføre en koordineret udvisning af russiske diplomater;

19.  fordømmer Kremls støtte til udemokratiske undertrykkende regimer i hele verden, såsom regimer i Iran, Nordkorea, Venezuela, Syrien og Belarus; er dybt bekymret over det stigende antal anholdelser, bortførelser og deportationer af belarusere, der bor i Rusland, herunder sagen om formanden for oppositionsbevægelsen den belarusiske folkefront og almindelige mennesker, som har støttet de fredelige protester i Belarus; er især bekymret over den russiskstøttede kampagne rettet mod EU's nationale mindretalsorganisationer i Belarus, herunder den største, sammenslutningen af polakker i Belarus;

20.  fordømmer propaganda og desinformation i den russiske presse og dens ondsindede spredning til EU samt det arbejde, der udføres af russiske "troldefarme", navnlig dem, der i øjeblikket bagvasker Tjekkiet ved at hævde, at det er en satellit af amerikanske interesser og ikke et suverænt land med uafhængige informationstjenester; fordømmer cyberangrebene på den tjekkiske strategiske statslige forvaltningsinstitution i forbindelse med den russiske militære spionage;

21.  gentager, at sammenhold mellem EU's medlemsstater er den bedste politik til at afskrække Rusland fra at gennemføre destabiliserende og undergravende handlinger i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres holdninger og tiltag over for Rusland og til at tale med én samlet stemme; kræver, at medlemsstaterne taler med én stemme i Europarådets Ministerkomité om Ruslands fortsatte tilsidesættelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser; mener, at EU bør tilstræbe mere samarbejde med ligesindede partnere, navnlig NATO og USA, for at benytte alle de midler, der er til rådighed på internationalt plan, til effektivt at imødegå Ruslands fortsatte indblanding, stadig mere aggressive desinformationskampagner og grove krænkelser af folkeretten, der truer sikkerheden og stabiliteten i Europa;

22.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at handle rettidigt og resolut imod russiske efterretningstjenesters forstyrrende handlinger på EU's territorium og til nøje at koordinere sin forholdsmæssige reaktion med de transatlantiske partnere; anbefaler, at medlemsstaterne styrker samarbejdet om kontraspionage og informationsudveksling;

23.  opfordrer NF/HR og Rådet til at udarbejde en ny strategisk tilgang til EU's forbindelser med Rusland, som i højere grad skal støtte civilsamfundet, styrke de mellemfolkelige kontakter med borgerne i Rusland, udstikke klare retningslinjer for samarbejdet med russiske statslige aktører, anvende teknologiske standarder og det åbne internet til at støtte frie rum og begrænse undertrykkende teknologier og udvise solidaritet med EU's østlige partnere, herunder om sikkerhedsspørgsmål og fredelig konfliktløsning; understreger, at enhver dialog med Rusland skal baseres på respekt for folkeretten og menneskerettighederne;

24.  er yderst bekymret over, at de russiske myndigheder fortsat begrænser uafhængige medieplatformes samt individuelle journalisters og andre medieaktørers arbejde; fordømmer i denne forbindelse kraftigt beslutningen om at mærke den uafhængige medieudbyder Meduza som "udenlandsk agent";

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og Statsduma.

(1) EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16.
(2) EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3.


5-året for fredsaftalen i Colombia
PDF 147kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om 5-året for fredsaftalen i Colombia (2021/2643(RSP))
P9_TA(2021)0160RC-B9-0227/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 20. januar 2016 om støtte til fredsprocessen i Colombia(1),

–  der henviser til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side(2), som blev undertegnet i Bruxelles den 26. juli 2012, samt aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Colombia om visumfritagelse for kortvarige ophold(3), der blev undertegnet den 2. december 2015;

–  der henviser til erklæringen af 1. oktober 2015 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om udnævnelsen af Eamon Gilmore til EU's særlige udsending for fredsprocessen i Colombia,

–  der henviser til den endelige aftale om afslutning af den væbnede konflikt og opbygning af en stabil og varig fred mellem Colombias nationale regering og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker - Folkets Hær (FARC-EP), der blev undertegnet den 24. november 2016,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapporter om FN's undersøgelsesmission i Colombia og navnlig rapporten af 26. marts 2021,

–  der henviser til årsberetningen af 10. februar 2021 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Colombia,

–  der henviser til den fælles erklæring af 9. februar 2021 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, og kommissær Janez Lenarčič om Colombias beslutning om at give venezuelanske migranter midlertidig beskyttelsesstatus og erklæringen fra talsmanden for NF/HR af 26. februar 2021 om vold mod menneskerettighedsforkæmpere i Colombia,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Colombia i november 2021 markerer 5-året for undertegnelsen af den endelige aftale om afslutning af den væbnede konflikt og opbygning af en stabil og varig fred mellem Colombias regering under ledelse af præsident Juan Manuel Santos og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker - Folkets Hær (FARC-EP), som satte en stopper for en konflikt, der havde varet mere end 50 år, og som udgør et vigtigt skridt i opbygningen af en stabil og varig fred i landet; der henviser til, at Colombia har bevaret sin demokratiske integritet trods lange perioder med ekstrem vold;

B.  der henviser til, at Colombias forfatningsdomstol har anslået, at det vil tage mindst 15 år at opfylde vilkårene i den endelige aftale, den 10-årige planlægning af den fælles køreplan og den nuværende fireårige flerårige investeringsplan for fred med ressourcer på næsten 11,5 mia. USD;

C.  der henviser til, at Colombias præsident, Iván Duque, og formanden for partiet Comunes (tidligere partiet FARC), Rodrigo Londoño, mødtes den 10. marts 2021 for at drøfte status for gennemførelsen af den endelige aftale; der henviser til, at begge parter under den dialog, der blev formidlet af FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Colombia og chef for FN's undersøgelsesmission i Colombia, gentog deres tilslutning til den endelige aftale og indvilligede i at arbejde sammen om at udarbejde en køreplan for den resterende del af den planlagte tidsramme for dens omfattende gennemførelse samt for at forstærke deres bestræbelser på at styrke reintegration af og sikkerhedsgarantier for tidligere kombattanter;

D.  der henviser til, at tidligere guerillakrigere også gør fremskridt i processen for at blive reintegreret i det civile liv, og at rets- og forfatningssystemet i Colombia er i gang med at vedtage præcise reformer for at sikre, at forpligtelserne i aftalen bliver gennemført, og at landets fremtid kan baseres på dem;

E.  der henviser til, at parterne i den endelige aftale blev enige om at indføre en særlig domstolsmyndighed for fred, herunder bl.a. gennemførelse af et omfattende system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse samt aftaler om erstatning til ofre, som anerkendt i beretningen af 10. februar 2021 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet; der henviser til, at Colombia står over for komplekse udfordringer i forbindelse med den omfattende gennemførelse af den endelige aftale, som forværres af covid-19-situationen og ankomsten og modtagelsen af venezuelanske migranter;

F.  der henviser til, at Colombias særlige domstolsmyndighed for fred den 26. januar 2021 bekendtgjorde sin første store afgørelse og beskyldte otte topledere af det tidligere FARC-EP for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, hvilket har været det tydeligste resultat hidtil for retsopgøret i landet; der henviser til, at den også har bekræftet, at der er sket fremskridt i efterforskningen af de såkaldte "falske positive"; der henviser til, at den særlige domstolsmyndighed for fred har truffet foranstaltninger for at gøre fremskridt hen imod etablering af en permanent og gnidningsfri dialog med de oprindelige folks myndigheder;

G.  der henviser til, at der fortsat er vigtige fremskridt, der viser et eksempel på forandringspotentialet i fredsaftalen, som for første gang nogensinde omfatter et specifikt kønsaspekt; der henviser til, at der bør gøres flere fremskridt i det omfattende program for beskyttelsesforanstaltninger for kvindelige ledere, menneskerettighedsforkæmpere og programmer til støtte for kvinder og piger, der er ofre for vold, herunder voldtægt og kidnapning; der henviser til, at det i betragtning af den indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige kapitler i aftalen er yderst vigtigt aktivt at integrere kønsaspektet på alle områder;

H.  der henviser til, at fredsforhandlingerne har ført til et betydeligt fald i antallet af dødsfald og i volden i Colombia, men at sammenbruddet i sikkerheden i forskellige regioner i Colombia generelt anses for at være en hindring for fredsprocessen med en foruroligende stigning i volden, tvungne forsvindinger, kidnapninger og drab på sociale ledere og ledere fra oprindelige samfund, tidligere FARC-kombattanter og menneskerettighedsforkæmpere, som rapporteret af FN; der henviser til, at sikkerhedsstyrker også udsættes for angreb og vold;

I.  der henviser til, at FN's undersøgelsesmission bekræftede drabet på 73 tidligere kombattanter i 2020, hvilket bragte antallet af tidligere kombattanter, der er blevet dræbt siden undertegnelsen af fredsaftalen i 2016, op på 248; der henviser til, at FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har modtaget oplysninger om drabene på 120 menneskerettighedsforkæmpere i det seneste år, hvoraf 53 tilfælde var blevet verificeret; der henviser til, at det desuden registrerede 69 hændelser med et stort antal civile ofre i 2020, der tegnede sig for 269 civile dødsfald, herunder 24 børn og 19 kvinder; der henviser til, at FN har rapporteret, at der er behov for en større indsats for at gennemføre fredsaftalen;

J.  der henviser til, at bekæmpelsen af den vedvarende vold mod tidligere kombattanter, konfliktramte samfund, sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere, behovet for at forbedre reintegrationsprocessens bæredygtighed, konsolideringen af en integreret statslig tilstedeværelse i konfliktramte områder, styrkelsen af den konstruktive dialog mellem parterne som et middel til at fremme gennemførelsen af fredsaftalen og behovet for at styrke betingelserne for forsoning mellem parterne er blevet fastsat som prioriteter af FN's generalsekretær;

K.  der henviser til, at den colombianske regering i 2017 indledte formelle fredsforhandlinger med Den Nationale Befrielseshær (ELN); der henviser til, at præsident Iván Duques regering i januar 2019 afsluttede fredsforhandlingerne kort tid efter, at ELN havde sprængt en bilbombe på et politiakademi i Bogotá, der dræbte 22 mennesker; der henviser til, at konfliktdynamikken, der omfatter ELN, herunder sammenstød med andre ulovlige væbnede aktører og med de offentlige sikkerhedsstyrker, fortsætter i visse departementer; der henviser til, at regeringen insisterer på, at muligheden for at genoptage forhandlingerne er betinget af, at ELN ophører med sine voldelige handlinger, herunder kidnapning, rekruttering af børn og udlægning af miner, mens ELN fastholder sin holdning om, at enhver sådan anmodning fra regeringen skal behandles ved forhandlingsbordet;

L.  der henviser til den vigtige beslutning, som Colombias præsident, Iván Duque Márquez, har truffet om at udvise solidaritet ved give midlertidig beskyttelsesstatus til og lovliggøre omkring 1 800 000 venezuelanske migranter, der er bosiddende i landet, gennem midlertidige migrationstilladelser, vil sætte dem i stand til at registrere sig og styrke deres adgang til statslige tjenester, såsom sundhed og uddannelse, og deres socioøkonomiske integration, hvorved deres sårbarhed mindskes; der henviser til, at grænsen mellem Colombia og Venezuela er mere end 2 000 km lang og let at krydse; der henviser til, at grænsen mellem Colombia og Venezuela hovedsagelig består af tæt skov og vanskeligt terræn, hvilket gør den udsat for ulovlige aktiviteter og organiseret kriminalitet;

M.  der henviser til, at EU's trustfond for Colombia har mobiliseret 128 mio. EUR fra EU-budgettet, 21 medlemsstater, Chile og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at dens femte strategiske udvalg fastlagde sine fremtidige strategiske retningslinjer den 22. januar 2021;

N.  der henviser, at civilsamfundet spiller en central rolle i fredsprocessen, idet det samler menneskerettighedsorganisationer, kvindeorganisationer, lokalsamfund i landdistrikterne, afrocolombianske samfund og oprindelige folk, som har udviklet mange initiativer og forslag på lokalt, regionalt og nationalt plan;

O.  der henviser til, at EU og Colombia har et tæt politisk, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, som blev etableret med aftalememorandummet fra november 2009 og med handelsaftalen mellem Colombia og Peru på den ene side og EU og dets medlemsstater på den anden side, hvis endelige mål ikke alene er at styrke de økonomiske forbindelser mellem parterne, men også at styrke fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne, en bæredygtig udvikling og borgernes velfærd; der henviser til, at Colombia er en strategisk partner og er afgørende for regional stabilitet; der henviser til, at EU og Republikken Colombia har fastlagt en ramme for Republikken Colombias deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer, som trådte i kraft den 1. marts 2020;

P.  der henviser til, at disse tætte forbindelser også omfatter internationalt samarbejde om multilaterale anliggender af fælles interesse såsom kampen for fred og bekæmpelsen af terrorisme og narkotikahandel;

1.  gentager sin støtte til fredsaftalen i Colombia og glæder sig over den nylige dialog, der fandt sted mellem parterne, samtidig med at deres politiske indsats, realisme og vedholdenhed anerkendes; gentager, at det er rede til fortsat at yde al mulig politisk og finansiel bistand til støtte for en omfattende gennemførelse af fredsaftalen, til at ledsage fasen efter konflikten, hvor lokalsamfundenes og civilsamfundsorganisationernes deltagelse fortsat er afgørende, og til at tage behørigt hensyn til de prioriteter, som ofrene har givet udtryk for med hensyn til sandhed, retfærdighed, erstatning og garantier for ikkegentagelse; gentager sin solidaritet med alle ofrene;

2.  fremhæver, at den colombianske fredsaftale ofte nævnes som en model rundt om i verden, fordi man er fast besluttet på at adressere de problemer, der forårsagede konflikten, og på grund af aftalens centrale fokus på ofrenes rettigheder og værdighed; minder om, at alle dele af en så kompleks, innovativ aftale skal gennemføres, da de er uløseligt forbundet med hinanden i håndteringen af de grundlæggende årsager til konflikten; opfordrer den colombianske regering til fortsat at gøre fremskridt med gennemførelsen af alle aspekter af fredsaftalen;

3.  glæder sig over de fremskridt, som Colombia har gjort på områder som integreret reform af landdistrikterne, programmerne for udvikling af landdistrikterne (PDET), beskyttelse af ofrenes rettigheder, løsning af problemet med ulovlig narkotika, erstatning af ulovlige afgrøder, tilbagegivelse af jord og reintegration af tidligere kombattanter, og opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at gennemføre alle aspekter af fredsaftalen, navnlig på de socioøkonomiske områder, hvor der er gjort færre fremskridt; understreger, hvor vigtigt det er, at fredsprocessen ledsages af en beslutsom indsats for at bekæmpe ulighed og fattigdom, herunder ved at finde retfærdige løsninger for mennesker og samfund, der tvinges væk fra deres jord; mener, at der bør gives en særlig støtte til grupper, der har lidt uforholdsmæssig meget under konflikten, såsom de afrocolombianske og oprindelige samfund; anerkender det arbejde, der udføres af de territoriale råd for fred, forsoning og sameksistens;

4.  understreger den grundlæggende og historiske rolle, som spilles af udviklingsplanerne med en territorial tilgang (PDET), som er formuleret af lokalsamfundene i de 170 kommuner, der er mest berørt af affolkning, fattigdom og vold;

5.  glæder sig over alle de foranstaltninger, som den særlige domstolsmyndighed for fred allerede har truffet for at skabe en fremtid med fredsopbygning og mangel på straffrihed i centrum, og opfordrer den særlige domstolsmyndighed for fred til at fortsætte sine betydelige bestræbelser på trods af de mange udfordringer, herunder forsinkelser i gennemførelsen af lovgivningen; opfordrer de colombianske myndigheder til at bevare autonomien og uafhængigheden i det integrerede system for sandhed, retfærdighed, erstatning og ikkegentagelse og til at beskytte det som et væsentligt bidrag til en bæredygtig og varig fred;

6.  fordømmer drabene på og volden mod menneskerettighedsforkæmpere, tidligere FARC-kombattanter og sociale ledere og ledere fra oprindelige samfund; understreger, at bekæmpelse af den vedvarende vold mod dem er en af de største udfordringer i Colombia; bemærker, at konflikten er eskaleret i landets landdistrikter, og beklager den vold, der primært forvoldes i disse områder af ulovlige væbnede grupper og organiseret kriminalitet i forbindelse med narkotikahandel og ulovlig minedrift; bemærker, at der er rapporteret om adskillige tilfælde af tvangsfordrivelse, tvangsrekruttering, seksuel vold mod børn og kvinder, massakrer, tortur og andre grusomheder og angreb på etniske samfund og myndigheder samt påvirkning af de offentlige myndigheder; opfordrer til hurtige og grundige undersøgelser og til, at de ansvarlige drages til ansvar; opfordrer indtrængende den colombianske stat til at øge og garantere beskyttelsen og sikkerheden for sociale og politiske ledere, sociale aktivister og forkæmpere for miljøet og landdistrikterne; ser med særlig bekymring på den problematiske situation i Cauca-departementet som nævnt i FN's erklæring;

7.  anerkender bestræbelserne på at bekæmpe kriminalitet begået af organiserede væbnede grupper og andre organisationer; understreger behovet for, at der træffes hasteforanstaltninger for at øge beskyttelsen af dem, og opfordrer derfor til en stærkere integreret statslig tilstedeværelse på territorierne og til, at den nationale kommission for sikkerhedsgarantier vedtager en offentlig politik med henblik på at optrevle kriminelle organisationer; glæder sig i denne forbindelse over den strategiske sikkerheds- og beskyttelsesplan for personer, der reintegrerer sig;

8.  glæder sig over forlængelsen af loven om ofre indtil 2031 og forhøjelsen af dens budget til fordel for over ni millioner mennesker, der er registreret i det fælles register over ofre, og FARC's effektive politiske deltagelse, nu Comunes-partiet, og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at genintegrere næsten 14 000 tidligere kombattanter; glæder sig over regeringens køb af jord fra syv af de 24 tidligere territoriale områder for uddannelse og reintegration (TATR) og fremhæver sikkerhedsindsatsen heri ud, over de sociale beskyttelsesforanstaltninger, der omfatter mere end 13 000 tidligere kombattanter;

9.  anerkender de colombianske institutioners bestræbelser og tilskynder dem til at gøre flere fremskridt med hensyn til at sikre, at menneskerettighederne opretholdes fuldt ud og permanent i overensstemmelse med deres forpligtelse til at garantere borgernes sikkerhed; fremhæver faldet i antallet af drab, der faldt fra 25 til 23,7 pr. 100 000 indbyggere mellem 2019 og 2020, hvilket anerkendes i rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder; anerkender regeringens engagement i beskyttelsen af samfundsledere, menneskerettighedsforkæmpere og tidligere kombattanter og fjerntliggende samfund;

10.  udtrykker bekymring over, at de tidligere guerillaer til trods for deres forpligtelse til at give oplysninger om de narkotikasmuglerruter og finansieringskilder, der støtter de kriminelle grupper, som angriber forkæmpere, ledere og tidligere kombattanter, hidtil ikke har leveret dem; bemærker ligeledes sin bekymring over, at fristen for levering af aktiver fra det tidligere FARC-EP med henblik på at yde erstatning til ofrene udløb den 31. december 2020, og at kun 4 % af det aftalte beløb er blevet leveret;

11.  opfordrer regeringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger i den nuværende økonomiske situation for at fremme strukturelle ændringer, som anbefalet af FN, der kan bidrage til at forbedre den generelle situation og maksimere fredsaftalens potentiale for en positiv ændring af menneskerettighedssituationen i Colombia; opfordrer civilsamfundsorganisationerne til at samarbejde med henblik på at opnå forsoning og fredelig sameksistens i Colombia;

12.  gentager, at vold ikke er en legitim metode til politisk kamp, og opfordrer de personer, der har været i den tro, til at gå ind for demokratiet med alle dets konsekvenser og krav, idet det først og fremmest handler om at nedlægge våbnene én gang for alle og at kæmpe for deres ideer og forhåbninger ved hjælp af demokratiets regler og retsstaten; opfordrer i denne forbindelse ELN, der er opført på EU's liste over terrororganisationer, og dissidentgrupper i FARC-EP til at bringe volden og terrorangrebene mod befolkningen i Colombia til ophør og til uden yderligere forsinkelse at forpligte sig fast og beslutsomt til fred i Colombia;

13.  fremhæver de fremskridt, der er gjort med hensyn til at rydde 129 kommuner for personelminer og forlænge fristen for deres afskaffelse indtil 2025.

14.  roser Colombias bemærkelsesværdige og hidtil usete skridt til at give midlertidig beskyttelsesstatus til ca. 1 800 000 venezuelanske migranter, der er bosiddende i landet, hvilket vil bidrage til at sikre udøvelse og beskyttelse af deres menneskerettigheder og mindske de menneskelige lidelser for de venezuelanske migranter i Colombia, og samtidig skabe muligheder for bedre bistand, herunder vaccination mod covid-19, beskyttelse og social integration; håber, at EU's initiativ til at bistå de regionale bestræbelser på at håndtere migrationskrisen vil bane vejen for øget støtte i overensstemmelse med Colombias enestående solidaritet, og opfordrer andre medlemmer af det internationale samfund til at mødes for at støtte Colombia i denne proces; opfordrer til at styrke indsatsen for at finde en politisk og demokratisk løsning på krisen i Venezuela;

15.  anmoder Kommissionen og Det Europæiske Råd om at øge den politiske og finansielle støtte til Colombia inden for rammerne af de nye samarbejdsinstrumenter i den nye budgetperiode;

16.  fremhæver bidraget fra EU, navnlig gennem Den Europæiske Fond for Fred i Colombia, som fokuserer sine ressourcer på integreret reform og reintegration af landdistrikterne med vægt på PDET-programmer og formalisering af ejendomsretten til jord;

17.  fremhæver den private sektors deltagelse i støtten til ofrene, reintegrationen, erstatningen af ulovlige afgrøder og de 170 PDET-kommuner; anmoder Kommissionen om at uddybe synergien mellem handelsaftalen og de nye samarbejdsinstrumenter, der har til formål at sikre adgang til det europæiske marked, udveksling og investeringer med henblik på at sikre bæredygtige produktionsprojekter, indtægter for modtagerbefolkningen og mindske deres sårbarhed over for kriminalitet og ulovlige økonomier;

18.  mener, at en vellykket gennemførelse af fredsaftalen fra 2016 som et bidrag til global fred og stabilitet fortsat vil være en nøgleprioritet for styrkede bilaterale forbindelser gennem det aftalememorandum, som Rådet godkendte i januar; opfordrer i samme retning til yderligere samarbejde mellem EU og Colombia med henblik på at forbedre eksistensgrundlaget for både colombianske borgere og EU-borgere ved at øge synergierne mellem handelspartnerskabet mellem EU og Colombia og fredsaftalen; støtter forlængelsen af mandatet for den særlige udsending for fred i Colombia;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU's roterende formandskab, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling samt til regeringen og kongressen i Colombia.

(1) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 79.
(2) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3.
(3) EUT L 333 af 19.12.2015, s. 3.


Europæisk børnegaranti
PDF 157kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti (2021/2605(RSP))
P9_TA(2021)0161B9-0220/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til de mål, som er fastlagt i artikel 3 i TEU, navnlig om at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling, fremme social retfærdighed, økonomisk, social og territorial samhørighed og beskyttelse af børns rettigheder,

–  der henviser til den horisontale sociale klausul i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til social- og arbejdsmarkedspolitikkens målsætninger, jf. artikel 151 og 153 i TEUF,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som der henvises til i artikel 6 i TEU,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 3, 4, 11, 14, 16, 17, 19, 20, og dens overordnede mål for 2030,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om EU-strategien for børns rettigheder (COM(2021)0142),

–  der henviser til forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti (COM(2021)0137),

–  der henviser til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 1, 2, 3, 4 og 10,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner og henstillinger,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Kommissionens formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer,

–  der henviser til Kommissionens justerede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020)0440),

–  der henviser til EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2011)0173),

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris(1),

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(2)

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU)(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse om børnegarantien,

–  der henviser til skriftlig erklæring 0042/2015, jf. forretningsordenens artikel 136 om investering i børn, vedtaget i marts 2016,

–  der henviser til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet,

–  der henviser til dets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om mindsteindkomstpolitik som et redskab til bekæmpelse af fattigdom(5),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(6),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt og socialt Europa for retfærdig omstilling(8),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

–  der henviser til de generelle bemærkninger fremsat af FN's konvention om barnets rettigheder(9),

–  der henviser til FN's retningslinjer om alternativ børneforsorg som nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution nr. A/RES/64/142 af 24. februar 2010,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring af 1. februar 2012 om voksende romafjendtlighed og øget racistisk vold mod romaer i Europa,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser vedtaget med det formål at skabe en Union med lighed i overensstemmelse med "De politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024", navnlig dets meddelelser af 24. november 2020 med titlen "Handlingsplan for integration og integration 2021-2027" (COM(2020)0758), af 18. september 2020 med titlen "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025" (COM(2020)0565), af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152) og af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2019 om behovet for en styrket strategisk EU-ramme for de nationale strategier for romaernes inklusion for perioden efter 2020 og for at intensivere bekæmpelsen af romafjendtlighed(11),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen "Gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa"(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En Union med lige muligheder: Strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

–  der henviser til den fælles erklæring fra EPSCO-ministrene med titlen "Overcoming poverty and social exclusion – mitigating the impact of COVID-19 on families – working together to develop prospects for strong children" (Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse – begrænsning af covid-19's indvirkning på familier – samarbejde om at skabe udsigter for stærke børn),

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om den europæiske handicapstrategi efter‑2020(13),

–  der henviser til Kommissionens henstilling med titlen "Investing in children: breaking the cycle of disadvantage" (Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte) (2013/112/EU)(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU,

–  der henviser til FN's politiske oplæg af 15. april 2020 med titlen "The impact of COVID-19 on children" (indvirkningen af covid-19 på børn),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EF),

–  der henviser til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet,

–  der henviser til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse,

–  der henviser til den nye dagsorden for færdigheder,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om børnegarantien (O-000025/2021 – B9‑0012/2021 and O-000026/2021 – B9‑0013/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti skal supplere EU-strategien for børns rettigheder, der begge blev vedtaget den 24. marts 2021; der henviser til, at EU's strategi for børns rettigheder samler alle eksisterende og fremtidige initiativer vedrørende børns rettigheder under én sammenhængende politikramme og fremsætter anbefalinger til både interne og eksterne EU-tiltag;

B.  der henviser til, at internationale organisationer såsom Europarådet og NGO'er samt UNICEF anser børnefattigdom for både at være en potentiel årsag til krænkelser af børns rettigheder, et potentielt resultat af sådanne krænkelser på grund af den indvirkning, den har på børns udøvelse af rettighederne, og et resultat af den manglende sikring af førnævnte rettigheder;

C.  der henviser til, at børn, der vokser op med ressourcemangel og usikre familiesituationer, er mere tilbøjelige til at opleve fattigdom og social udstødelse, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling og senere voksenliv, og til at mangle adgang til passende færdigheder samt have begrænsede beskæftigelsesmuligheder, hvilket giver næring til en ond cirkel af fattigdom på tværs af generationerne;

D.  der henviser til, at de seks kategorier, der er identificeret i forslaget om en børnegaranti, omfatter dem, der er mest udsatte, og som har behov for umiddelbar bekymring og omsorg; der henviser til, at målene med garantien bør forstås således, at de så vidt muligt finder anvendelse på alle børn i Unionen;

E.  der henviser til, at problemet med børnefattigdom og social udstødelse er udbredte problemer, der findes i alle samfund, og som bedst løses ved hjælp af omfattende og brede politikker – med en smal anvendelse og et bredt omfang – som er rettet mod børnene, men også deres familier og samfundene, ved at prioritere investeringer i skabelsen af nye muligheder og løsninger; der henviser til, at alle sektorer i samfundet skal inddrages i løsningen af disse problemer, lige fra lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheder til civilsamfundet og den private sektor;

F.  der henviser til, at forskning viser, at investeringer i børn, f.eks. i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, kan give et investeringsafkast til samfundet, som er mindst fire gange højere end de oprindelige omkostninger ved investeringerne, uden at medregne de bredere fordele for virksomhederne i form af kvalificerede medarbejdere eller for velfærdssystemerne, som fritages for yderligere udgifter for børn, der har adgang til sociale inklusionsforanstaltninger(15); der henviser til, at man i budgetprocedurerne bør anerkende investeringer i børn som en særskilt investeringskategori, som er adskilt fra de almindelige sociale udgifter;

G.  der henviser til, at 22,2 % af børnene i EU– næsten 18 mio. børn – var i fare for fattigdom eller social udstødelse i 2019; der henviser til, at børn fra lavindkomstfamilier, hjemløse børn, børn med handicap, børn med indvandrerbaggrund, børn med en etnisk minoritetsbaggrund, navnlig romabørn, børn i institutionsregi, børn i usikre familiesituationer, familier med én forælder, LGBTIQ ± familier og familier, hvor forældre er væk for at arbejde i udlandet, står over for alvorlige vanskeligheder såsom alvorlig boligmangel eller overbelægning, hindringer for adgang til grundlæggende og grundlæggende tjenesteydelser, såsom passende ernæring og anstændige boliger, som er afgørende for deres trivsel og udvikling af sociale, kognitive og følelsesmæssige færdigheder; der henviser til, at ordentligt opvarmede boliger med rent drikkevand og sanitet og boliger i al almindelighed er centralt for børns sundhed, trivsel, vækst og udvikling; der henviser til, at en ordentlig bolig også er befordrende for børns læring og studier;

H.  der henviser til, at antallet af børn med handicap er ukendt på grund af manglende statistikker, men at det kan udgøre omkring 15 % af det samlede antal børn i Unionen; der henviser til, at børn med handicap fuldt ud bør nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn, herunder retten til at vokse op i et familiemiljø i overensstemmelse med deres tarv som fastsat i konventionen om barnets rettigheder; der henviser til, at familiemedlemmer ofte er nødt til at indskrænke eller helt indstille deres erhvervsaktivitet og tage sig af deres handicappede pårørende; der henviser til, at det i en gennemførlighedsundersøgelse af en børnegaranti fra Kommissionen fremhæves, at de største hindringer, der er konstateret for børn med handicap, er problemer med fysisk adgang, manglende tilpasning af tjenester og faciliteter til børns behov og i mange tilfælde simpelthen manglende tilgængelighed til disse; der henviser til, at i den samme undersøgelse nævner mange af de adspurgte problemer med forskelsbehandling, navnlig problemer i forbindelse med uddannelse og boliger til en overkommelig pris;

I.  der henviser til, at børns rettigheder ikke kan opretholdes uden en vellykket gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og omvendt;

J.  der henviser til, at alle børn har ret til beskyttelse mod fattigdom, hvilket tydeligt betyder, at der er behov for forebyggende politikker; der henviser til, at Parlamentet og det europæiske civilsamfund opfordrede til indførelsen af en børnegaranti for at sikre, at alle børn, som lever i fattigdom, har reel og fri adgang til gratis sundhedspleje af høj kvalitet, uddannelse, førskoleundervisning og børnepasning samt en anstændig bolig og passende ernæring; der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har påpeget, at bekæmpelsen af børnefattigdom også er et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og retlige forpligtelser(16);

K.  der henviser til, at udryddelse af børnefattigdom nødvendigvis kræver, at børnenes forældre/omsorgspersoner har adgang til arbejde med rettigheder, anstændige lønninger og sikre og stabile arbejdsordninger;

L.  der henviser til, at dette forslag giver medlemsstaterne konkrete retningslinjer for at sikre effektiv og fri adgang til uddannelse og skolebaserede aktiviteter, førskoleundervisning og børnepasning, sundhedspleje, sport, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter for alle børn og navnlig for dem, der har behov for det; der henviser til, at medlemsstaterne bør fremme politikker til sikring af tilgængelige og økonomisk overkommelige boliger til børn i nød og sund ernæring for at bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder for alle børn på nationalt, regionalt og lokalt plan; der henviser til, at alle børn har ret til at lege;

M.  der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret situationen for børn, som er i fare for fattigdom og social udstødelse, og bragt millioner af børn og familier i en endnu mere usikker socioøkonomisk situation; der henviser til, at det som følge af pandemien anslås, at antallet af børn, som lever under deres respektive nationale fattigdomsgrænser, kunne stige med hele 117 mio., og at yderligere ca. 150 mio. børn i hele verden lever i flerdimensionel fattigdom; der henviser til, at lav- og mellemindkomstpersoner og -familier har større risiko for fattigdom, når arbejdsløsheden stiger; der henviser til, at de også har større risiko for alvorlig boligmangel, boligusikkerhed, overdreven gældsætning, udsættelse og hjemløshed; der henviser til, at disse tal forventes at stige eksponentielt som følge af covid-19-pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser, som vil berøre millioner af børn i Europa i hele deres levetid; der henviser til, at covid-19-krisen har forværret situationen for marginaliserede børn, som bor i en overbefolket husstand og under umenneskelige forhold med begrænset adgang til sundhedspleje, drikkevand, sanitet og mad, hvilket bringer dem i større risiko for at blive smittet med virusset;

N.  der henviser til, at overgangen til fjernundervisning, der blev fremskyndet i 2020 som følge af covid-19-pandemien og dermed den manglende adgang til en internetforbindelse, digitale værktøjer og infrastruktur har særligt udelukket meget små børn med særlige behov, dem, der lever i fattigdom, i marginaliserede lokalsamfund og i fjerntliggende og landlige områder, herunder udkantsområder og territorier; der henviser til, at der er en alarmerende stigning i antallet af børn, hvis forældre har mistet deres bolig eller arbejde, og i antallet af børn, som er blevet frataget deres mest nærende daglige måltid såvel som adgangen til aktiviteter efter skoletid såsom sport, fritidsaktiviteter, kunstneriske og kulturelle aktiviteter, der fremmer deres udvikling og trivsel; der henviser til, at den manglende adgang til digitale løsninger og muligheder for digital uddannelse i alvorlig grad kan begrænse unges adgang til uddannelse og beskæftigelse senere i livet, hvilket fratager dem bedre muligheder på arbejdsmarkedet og også fratager de europæiske virksomheder potentielle arbejdstagere; der henviser til, at der derfor er behov for at investere i digitale uddannelsesløsninger; der henviser til, at digitale løsninger og andre hjælpeteknologier for børn med handicap kan muliggøre og fremskynde processen med social inklusion og adgang til flere muligheder senere i livet; der henviser til, at lige adgang således er afgørende i den forbindelse;

O.  der henviser til, at børn med handicap i EU har en uforholdsmæssigt større sandsynlighed for at blive sat i institutionspleje end børn uden handicap og synes langt mindre tilbøjelige til at drage fordel af bestræbelserne på at muliggøre en overgang fra institutionspleje til familiepleje; der henviser til, at børn med handicap stadig har en segregeret uddannelse på grund af anbringelsen i specialskoler og står over for fysiske og andre barrierer, der forhindrer dem i at nyde godt af inklusiv uddannelse; der henviser til, at covid-19-pandemien har efterladt mange børn med intellektuelle handicap uden mulighed for at fortsætte deres uddannelse, idet onlineuddannelse ofte ikke er velegnet til deres særlige behov;

P.  der henviser til, at Unionen kan spille en central rolle i den overordnede bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse af alle børn, herunder de seks nøglekategorier, som Kommissionen har udpeget;

Q.  der henviser til, at børn af mobile EU-borgere ofte falder ned mellem hullerne i den nationale lovgivning; der henviser til, at selv om arbejdskraftmigration reducerer fattigdom på kort sigt, fører den til, at børn lades i stikken, hvilket kan forværre deres sociale underudvikling og føre til social usikkerhed, idet børn af migrantforældre, som stadig bor i deres hjemland, har større risiko for at blive marginaliseret, mishandlet og misbrugt, hvilket er særlig relevant for arbejdskraftmobiliteten inden for EU(17);

R.  der henviser til, at børnegarantien er et af de socialpolitiske flagskibsinitiativer, der er med i Kommissionens politiske retningslinjer og i dens arbejdsprogram for 2021, og den bør styrkes yderligere i fremtiden med ambitiøse politikker og målsætninger; der henviser til, at spørgsmålet bør sættes på dagsordenen for konferencen om Europas fremtid; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder og Kommissionens henstilling fra 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" stadig er ledende principper for mindskelsen af fattigdom blandt børn, øge børns velfærd og sikre dem en stabil fremtid samtidig med, at tidligt skolefrafald mindskes; der henviser til, at Kommissionen i sin handlingsplan om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder har fastlagt det mål at reducere antallet af mennesker i EU med risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 15 mio. inden 2030, herunder mindst 5 mio. børn; der henviser til, at negative kønsstereotyper og sociale betingelser, der fører til forskel i drømme eller i rettigheder og manglende repræsentation af kvinder i ledende stillinger, betinger pigers karriere- og uddannelsesvalg fra en tidlig alder og bidrager derfor til øget ulighed og kønsopdeling mellem mænd og kvinder i visse sektorer af arbejdsmarkedet, navnlig for karrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

S.  der henviser til, at de lokale og regionale myndigheder er førende kræfter i indsatsen mod børnefattigdom og -udnyttelse og derfor har et centralt ansvar for forebyggelse af marginalisering og social udstødelse; de nationale myndigheder bør, når det er hensigtsmæssigt, give dem tilstrækkelige midler til at nå disse mål;

1.  glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en børnegaranti, der har til formål at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre fri og effektiv adgang for børn i nød til vigtige tjenester såsom førskoleundervisning og børnepasning, uddannelses- og skolebaserede aktiviteter, sundhedspleje og mindst ét sundt måltid pr. skoledag og effektiv adgang for alle børn i nød til sund ernæring og passende boliger; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at være ambitiøse og sikre fuldstændig og hurtig vedtagelse og gennemførelse af henstillingen; forventer, at der tages hensyn til inputtene i denne beslutning med henblik på vedtagelsen af Rådets henstilling; understreger, at børnegarantien har til formål at yde offentlig støtte til forebyggelse og bekæmpelse af social udstødelse ved at garantere børn i nød adgang til en række vigtige tjenester, hvilket indebærer, at medlemsstaterne enten bør tilrettelægge og tilvejebringe disse tjenester eller sikre tilstrækkelige sociale ydelser, så disse børns forældre eller værger kan betale for udgifterne til disse tjenester;

2.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU-strategien om barnets rettigheder og støtter dens mål om at tage et fælles ansvar for at respektere og beskytte alle børns rettigheder sideløbende med et fælles projekt i retning af sundere, stærkere og mere retfærdige samfund for alle; mener, at Kommissionens forslag til Rådets henstilling om oprettelsen af en europæisk børnegaranti skal supplere denne strategi og fokuserer på børn i nød ved at fastlægge rammer på EU-plan for at forsvare børns rettigheder og give dem en central placering på EU's dagsorden; bakker op om det overordnede mål om at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse og fremme lige muligheder og sundhed; støtter kraftigt den konkrete vejledning til kompetente nationale og lokale myndigheder om at give børn i nød effektiv og gratis adgang til en række vigtige tjenester, såsom gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, uddannelses- og skolebaserede aktiviteter og sundhedspleje samt effektiv adgang til passende boliger og sund ernæring på lige fod med deres jævnaldrende;

3.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe de strukturelle problemer, der forårsager børnefattigdom og social udstødelse ved at fremme høj beskæftigelse og social integration, navnlig blandt ugunstigt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en effektiv oprettelse af den europæiske børnegaranti i hele Unionen ved at integrere garantien på tværs af alle politikområder og opfordrer dem indtrængende til at gøre brug af eksisterende EU-politikker og -midler til at træffe konkrete foranstaltninger, der bidrager til at udrydde børnefattigdom og social udstødelse; understreger betydningen af kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre effektiv og lige adgang til gratis førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet med særligt fokus på familier med børn med handicap, uddannelsesmæssige, skolebaserede og lokalsamfundsbaserede aktiviteter sammen med sport, fritidsaktiviteter og kulturelle aktiviteter, sundhedspleje samt effektiv adgang til sund ernæring og passende boliger for alle børn i nød; understreger desuden, at de kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan bør informeres, uddannes og understøttes i deres bestræbelser på at sikre EU-finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at sikre børns ret til en ordentlig bolig ved at yde relateret støtte til forældre, som har vanskeligt ved at beholde eller få adgang til en bolig, så de kan blive sammen med deres børn, og rette særligt fokus på unge voksne, som forlader børnevelfærdsinstitutioner;

4.  mener, at det er afgørende at foretage betydelige investeringer i børn for at udrydde fattigdom blandt børn og gøre det muligt for dem at vokse op og udøve deres rettigheder i EU i fuld udstrækning; understreger, at dette forudsætter en helhedsorienteret tilgang til udviklingen i den tidlige barndom med udgangspunkt i de første 1 000 dage, som bør sikre mødres sundhed, herunder mental sundhed, sikkerhed, tryghed og omhyggelig omsorg; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en strategisk og helhedsorienteret tilgang til gennemførelsen af børnegarantien ved hjælp af passende politikker og ressourcer, herunder gennem arbejdsmarkedsintegration, foranstaltninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og værger samt indkomststøtte til familier og husstande, således at finansielle hindringer ikke forhindrer børn i at få adgang til tjenester, der er af høj kvalitet og inkluderende; opfordrer til en overordnet europæisk strategi til bekæmpelse af fattigdom med ambitiøse mål for nedbringelse af fattigdom og hjemløshed og afskaffelse af ekstrem fattigdom i Europa inden 2030, navnlig blandt børn, i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's mål for bæredygtig udvikling og med udgangspunkt i de overordnede mål, der er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder;

5.  glæder sig over, at der er taget hensyn til mere end 10 000 børns synspunkter og forslag ved udformningen af EU-strategien for børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at børns og deres repræsentative organisationers stemmer høres i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af børnegarantien på nationalt, regionalt og lokalt plan ved at give dem mulighed for at deltage fuldt ud i meningsfuld og inklusiv offentlig dialog og høring og få deres indflydelse på spørgsmål, der vedrører dem på EU-plan, som det var tilfældet i 2020-forummet om børns rettigheder; opfordrer i denne forbindelse alle medlemsstater til specifikt at pålægge en offentlig myndighed, f.eks. en børnekommissær eller en ombudsmand, at måle virkningerne på børn af national og regional lovgivning og af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af børnegarantien samt generelt at fremme børns rettigheder i den offentlige politik, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en europæisk myndighed for børn, der skal støtte og overvåge medlemsstaternes gennemførelse af henstillingen, koordinere det nationale arbejde, sikre udveksling af god praksis og innovative løsninger og strømline rapportering og henstillinger;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere finansieringen af børns rettigheder i overensstemmelse med de behov, der er identificeret på nationalt og regionalt plan, og opfordrer dem kraftigt til at gå videre end de foruddefinerede tildelinger i EU's finansieringsordninger; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse, uddanne og støtte lokale og regionale myndigheder i at sikre EU-finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en koordineret tilgang til programmeringen og gennemførelsen af EU-fonde og til at fremskynde gennemførelsen og tilegne alle mulige, nationale ressourcer, komplementeret med EU-midler såsom Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), InvestEU, Erasmus+ og Asyl- og Migrationsfonden (AMF) og EU4Health til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse; minder om, at medlemsstaterne skal medtage særlige foranstaltninger, der investerer i børn og unge, i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at få adgang til fonden i henhold til Next Generation-søjlen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om de muligheder, som Next Generation EU giver for også at yde finansiel støtte til organisationer, f.eks. NGO'er og velgørende organisationer, og social hjælp til familier i nød; opfordrer i denne henseende alle medlemsstater, og ikke blot dem, der er mest ramt af børnefattigdom, til at tildele mindst 5 % af ESF+-midlerne under delt forvaltning til støtteaktiviteter i forbindelse med den europæiske børnegaranti;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for den specifikke situation for børn i en udsat situation og børn i nød i forbindelse med gennemførelse af børnegarantien; understreger, at børnegarantien bør bidrage til at nå målet i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap om at skifte fra institutionel pleje til pleje i familien eller i lokalsamfundet; opfordrer medlemsstaterne til at integrere en kønsmæssig og tværsektoriel tilgang i forbindelse med deres gennemførelse af børnegarantien;

8.  mener, at børnegarantien bør blive et permanent instrument til at forhindre og tackle fattigdom blandt børn på en strukturel måde i EU; fremhæver den åbenlyse forbindelse mellem "Next Generation EU" og børnegarantien som EU-instrumenter, der investerer i de kommende generationer, og opfordrer derfor til at styrke synergierne mellem de to EU-programmer, også med hensyn til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU-strategien for børns rettigheder fuldt ud og på en meningsfuld måde;

9.  fremhæver, at medlemsstaterne både bør fastlægge flerårige nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse som også defineret i grundforudsætning 4.3 i den kommende forordning om fælles bestemmelser til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse og sikre konkrete resultater i form af nationale handlingsplaner for børnegarantien;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at udrydde alle former for forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til gratis børnepasning, uddannelse, sundhedspleje samt ordentlige boligforhold og tilstrækkelig sund ernæring samt fritidsaktiviteter for at sikre fuld overholdelse af gældende EU-lovgivning og national lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer til hurtigt at genoptage forhandlingerne af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling som et centralt redskab i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige ressourcer for at afskaffe segregation i skoleklasser og fremme inklusion for at give børn samme start i livet for at bryde fattigdomscyklussen så tidligt som muligt;

11.  der minder om, at adgangen til rindende vand og sanitet varierer betydeligt i Unionen, hvor der i gennemsnit er 80 % til 90 %, som er tilsluttet kloaksystemet i Nord-, Syd- og Centraleuropa, og en meget lavere gennemsnitlig tilslutning til kloak- og spildevandssystemet i Østeuropa, nemlig 64 %(18); understreger, at manglende adgang til sociale boliger er en hindring for indkomstfattige børn; udtrykker bekymring over, at basale vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter stadig er uopnåelige for alt for mange børn, og at den manglende adgang til basale sanitetstjenester er særlig akut blandt de mest udsatte og marginaliserede børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn har adgang til rindende vand, sanitet og faciliteter til personlig hygiejne, både hjemme og i skolen;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere tilvejebringelsen af permanente boliger til hjemløse børn og deres familier og at medtage boligløsninger til børn, der oplever hjemløshed og alvorlig udelukkelse fra boligmarkedet, i deres nationale handlingsplaner for børnegarantien;

13.  påpeger de byspecifikke udfordringer med børnefattigdom, navnlig med hensyn til at tackle den alvorlige situation i de socialt dårligst stillede byområder, som risikerer at blive overset, fordi der mangler mangesidige indikatorer af høj kvalitet, som er i stand til at afspejle realiteterne på stedet; understreger behovet for at dedikere specifikke foranstaltninger og ressourcer inden for dette område med henblik på at oprette tilgængelige og inkluderende tjenesteydelser af høj kvalitet for børn i nød og deres familier i byområder; understreger, at der er behov for at involvere lokale og regionale myndigheder og kommuner samt civilsamfundets aktører i alle faser af gennemførelsen af børnegarantien;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod at indfri de mål, som er fastsat for det europæiske uddannelsesområde (COM(2020)0625), og fortsætte med fuldt ud at gennemføre alle de relevante tiltag, der anbefales i handlingsplanen for integration og inklusion 2021-2027 (COM(2020)0758) inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at udpege kompetente nationale koordinatorer med tilstrækkelige ressourcer og et stærkt mandat og med kompetence på tværs af tjenestegrenene; opfordrer disse koordinatorer til hvert andet år at aflægge behørig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle aspekter af børnegarantien, og til regelmæssigt at udveksle bedste praksis med deres nationale modparter; opfordrer Kommissionen til at sikre styrket institutionel koordinering;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen og styrkelsen af universel offentlig børnepasning, uddannelse og sundhedsnetværk med standarder af høj kvalitet;

16.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder at fremsætte et forslag til revision af Barcelonamålene og kvalitetsrammen for førskoleundervisning og børnepasning med henblik på at støtte yderligere opadgående konvergens mellem medlemsstaterne inden for førskoleundervisning og børnepasning; understreger behovet for EU-initiativer til støtte for online- og fjernundervisning med henblik på en mere fleksibel og inklusiv grundskoleuddannelse og undervisning på sekundærtrinnet, samtidig med at man bevarer personlig læring som den primære undervisningsmetode med garanteret adgang for alle børn, navnlig børn med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at bygge bro over den digitale kløft og samtidig opskalere og prioritere internetforbindelsen i fjerntliggende områder og landdistrikter, eftersom 10 % af husstandene i EU stadig mangler internetadgang; opfordrer til et offentlig-privat partnerskab i hele Europa for at investere i at mindske den digitale kløft og styrke børn via digitale færdigheder og iværksætterkvalifikationer; understreger vigtigheden af lige adgang til digital infrastruktur og digitale færdigheder for børn, lærere og forældre både i by- og landområder for at undgå en digital kløft og for børn i afsides beliggende og perifere områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til områder med behov for teknologisk opgradering og omfattende digital uddannelse til både lærere og studerende for at sætte dem i stand til at tilpasse sig nye teknologier;

17.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at tackle afbrydelser i læring og uddannelsesmæssige uligheder som følge af covid-19-krisen, både for at sætte børn i stand til at lære gennem fjernundervisning så hurtigt som muligt og til at foreslå langsigtede løsninger på strukturelle uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, gennemføre og overvåge adgangen til uddannelse, navnlig for børn, der kommer fra sårbare grupper og baggrunde, og sikre samme kvalitetsuddannelse under pandemien samt fremme digitale færdigheder og pædagogiske redskaber, der er tilpasset fjernundervisning; er bekymret for, at det i forbindelse med genopretningen efter krisen og den mulige forlængelse af selvsamme i stigende grad bliver nødvendigt at tackle fattigdom blandt børn, og at fattigdom i stadig stigende grad vil påvirke børn som den mest udsatte gruppe blandt de dårligst stillede; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og prioritere immuniseringsløsninger mod covid-19 for de kategorier af børn, der er udpeget ved hjælp af garantien, når de bliver bredt tilgængelige for børn;

18.  minder om den centrale rolle, som virksomheder i den sociale økonomi og iværksætteraktivitet med sociale virkninger kan spille med henblik på at hjælpe med at opfylde børnegarantien, og behovet for at investere i kapacitetsopbygning, adgang til finansiering og iværksætteruddannelse på dette område; understreger behovet for synergier mellem børnegarantien og EU's kommende handlingsplan for den sociale økonomi;

19.  mener, at strategiske investeringer med en social indvirkning er afgørende for at sikre, at konsekvenserne af krisen for børn, navnlig dem, der allerede oplever eller risikerer at havne i fattigdom og social udstødelse og hører under de områdespecifikke ulemper, der er udpeget i henstillingen, ikke bliver rodfæstet; understreger vigtigheden af at mobilisere både offentlige og private investeringer med henblik på at nå målene i garantien og fremhæver i den forbindelse InvestEU-programmet og -fonden, navnlig gennem sociale investeringer og færdigheder og bæredygtige infrastrukturpolitikområder;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge deres nuværende budgetprocedurer vedrørende sociale udgifter for at fremhæve de særlige karakteristika, som investeringer i børn kan have over de normale sociale udgifter, når det gælder afkast, multiplikatorer og alternative omkostninger;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forhindre, at børn skades og til at beskytte dem mod alle former for vold ved at udvikle strategier til at identificere og prioritere udsatte børn med henblik på forebyggelses- og indsatsforanstaltninger i samarbejde med forældre, lærere og sundheds- og lokalsamfundsarbejdere; opfordrer medlemsstaterne til at forebygge kønsbaseret vold og at beskytte alle børn, idet der rettes særlig opmærksomhed mod piger og unge kvinder, ved at skabe eller styrke overvågnings- og rapporteringsmekanismer og specifikke tjenester med henblik på at imødegå tilfælde af kønsbaseret vold;

22.  minder om, at social beskyttelse og støtte til familier er afgørende og opfordrer de kompetente nationale myndigheder til at sikre passende og tilgængelige sociale beskyttelsessystemer og integrerede børnebeskyttelsesordninger, herunder effektiv forebyggelse, tidlig indgriben og støtte til familier, for at sørge for sikkerheden for børn, der er uden forældreomsorg eller risikerer at miste forældreomsorgen ,samt foranstaltninger til støtte for overgangen fra institutionel pleje til familie- og lokalsamfundsbaseret pleje; opfordrer medlemsstaterne til at opskalere investeringer i børnebeskyttelsesordninger og sociale velfærdsydelser som en vigtig del af gennemførelsen af børnegarantien; understreger, at mentale og fysiske sundhedsproblemer er udbredte på grund af den nuværende situation med nedlukning, isolation og uddannelsesmiljøet og opfordrer medlemsstaterne til at investere i beskyttelse af børns mentale og fysiske sundhed som en prioritet;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at levere sociale ydelser, herunder ydelser i forbindelse med beskyttelsen af mindreårige, med tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde specifikke strategier for at beskytte børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse på internettet, eftersom børn i isolation bruger mere tid på internettet, hvilket øger risikoen for, at børnene udsættes for onlinemisbrug, herunder børnepornografi og onlinemobning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre oplysningskampagner for både forældre og børn om de farer, som børn udsættes for i onlinemiljøet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med aktører i den private sektor om at finansiere udviklingen af nye teknologier til at spore og fjerne materiale, der indeholder børnepornografi og seksuelt misbrug af børn;

25.  minder om, at det er vigtigt med en samlet tilgang for at frigøre børn fra fattigdom, som skal omfatte individualiseret støtte til deres forældre; opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i bæredygtige job og social støtte til forældre, herunder under barsels- og forældreorlov, og til at gennemføre målrettede beskæftigelsespolitikker, der sikrer en anstændig levestandard, rimelige arbejdsvilkår, en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, et rummeligt arbejdsmarked og højere beskæftigelsesegnethed med fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse samt opkvalificering og omskoling; opfordrer medlemsstaterne til at medtage sådanne foranstaltninger i deres nationale handlingsplaner for børnegarantien; understreger, at der bør indføres gratis tidlig børnepasning for at opnå forældres problemfri genoptagelse af arbejde; opfordrer alle medlemsstater til at anerkende perioder med pasning af børn, over for hvem der består forsørgerpligt, i pensionsordninger og til at sikre både økonomisk og faglig støtte til personer, der tager sig af familiemedlemmer med handicap, som bor i samme hjem; understreger, at pasning af deres slægtninge ofte kan have en negativ indvirkning på deres familie- og arbejdsliv og kan føre til eksklusion og forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for at beskytte trivslen for "børn alene hjemme", dvs. børn, der efterlades af migrantforældre;

26.  minder om, at forslaget om passende mindstelønninger sigter på at forbedre arbejdende menneskers indkomstsituation, herunder forældres og navnlig kvinders; minder om, at anstændige arbejdsvilkår og rimelige lønninger skal være et supplement til foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, herunder garantien, samtidig med at særlige nationale forhold sikres, og at nærhedsprincippet respekteres; mener, at en sådan tilgang således vil forbedre børns trivsel og reducere uligheder fra en tidlig alder og derved bryde fattigdomscyklussen; minder medlemsstaterne om, at Kommissionens henstilling om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse (EASE) (C(2021)1372) indeholder retningslinjer for gradvis overgang fra nødforanstaltninger, der er truffet for at bevare arbejdspladser under pandemien, og nye foranstaltninger, som er nødvendige for et jobrigt og vækstorienteret opsving; glæder sig over forslaget til et direktiv om løngennemsigtighed, der har til formål at mindske den kønsbestemte lønforskel og derved forbedre kvinders finansielle stabilitet og økonomiske uafhængighed generelt samt gøre det muligt for de berørte kvinder at undslippe fattigdom og situationer med vold i hjemmet;

27.  tilskynder medlemsstaterne til at tackle problemet med for tidligt skolefrafald; understreger, at det i den styrkede ungdomsgaranti(19) fastsættes, at alle unge fra 15 år bør modtage et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gennemføre den styrkede ungdomsgaranti, sikre tilbud af høj kvalitet, herunder en rimelig løn, og fremme inddragelsen af unge i ungdomsgarantiens tjenester; understreger vigtigheden af at sikre dens komplementaritet med børnegarantien og den europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap for at imødekomme behovene hos børn med handicap og give bedre adgang til almindelige tjenester og sikre uafhængighed;

28.  glæder sig over indførelsen af forvaltnings-, overvågnings-, indberetnings- og evalueringsmekanismer; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge fremskridtene i det europæiske semester via særlige indikatorer til det formål i den sociale resultattavle og at udstede landespecifikke henstillinger, hvis det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at inddrage Europa-Parlamentet i den fælles overvågningsramme og i arbejdet i Udvalget for Social Beskyttelse; fremhæver Regionsudvalgets og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs vigtige rolle, når det kommer til at fremme dialogen med lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet; minder om vigtigheden af at indføre børns rettigheder og trivsel som parametre og indikatorer for de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester og i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til at tilpasse indikatorerne på den sociale resultattavle, herunder opdelte data, til at tage hensyn til alle kategorier af børn i nød, som Kommissionen har identificeret, til at udvikle benchmarking til evaluering og overvågning af virkningen af den europæiske børnegaranti yderligere og til at udforme den institutionelle struktur for at integrere dens gennemførelse;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle både flerårige nationale strategier til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse og nationale handlingsplaner under den europæiske børnegaranti på grundlag af de specifikke grupper af børn i nød, målsætninger og de nødvendige midler, der skal tildeles for at gøre den befordrende politiske ramme til en realitet; understreger behovet for at definere stærke, målbare mål; minder om betydningen af at inddrage alle ansvarlige regionale og lokale myndigheder og relevante interessenter, herunder den sociale økonomi, uddannelsesinstitutioner, den private sektor, NGO'er og civilsamfundsorganisationer samt børn og forældre selv; opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt til Europa-Parlamentet om status for gennemførelsen af garantien; gentager, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af opdelte data af høj kvalitet på både medlemsstats- og EU-plan for at bidrage til at overvåge og vurdere fremskridtene i retning af at sætte en stopper for børnefattigdom og social udstødelse og informere om overvågning og politikudformning; glæder sig i denne forbindelse over medtagelsen af nationale rammer til dataindsamling i de nationale handlingsplaner for at gennemføre børnegarantien; fremhæver behovet for, at alle medlemsstater udvikler bedre kvalitetsindikatorer på alle børnegarantiens indsatsområder for at få styr på de flerdimensionale udfordringer vedrørende børnefattigdom og social udstødelse inden for uddannelse og børnepleje, sundhedspleje, boligforhold og adgang til passende ernæring og med henblik på at styrke dens inddragelse af de dårligst stillede børn; gentager vigtigheden af at gøre medlemsstaterne i stand til at udveksle bedste praksis;

30.  opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage forslaget til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti;

31.  opfordrer Rådet til at ophæve blokeringen af direktivet om kvinder i bestyrelser; understreger, at kvinders repræsentation på lederposter påvirker pigers og unge kvinders skole- og karrierevalg og bidrager til at sætte en stopper for uligheder i visse sektorer på arbejdsmarkedet, hvor kvinder er mindre repræsenterede, og forbedre arbejdsvilkårene i kvindedominerede sektorer;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0020.
(2) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(3) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 30.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0090.
(5) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 156.
(6) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19.
(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0371.
(9) Navnlig generelle bemærkninger nr. 5 om generelle foranstaltninger til gennemførelse af konventionen om barnets rettigheder, nr. 6 om behandling af uledsagede børn og børn, der er blevet adskilt fra deres familie uden for deres oprindelsesland, nr. 10 om børns rettigheder inden for strafferetsplejen, nr. 12 om barnets ret til at blive hørt, nr. 13 om barnets ret til et liv uden vold, nr. 14 om barnets ret til at hans eller hendes tarv kommer i første række, nr. 15 om barnets ret til den højest mulige levestandard og nr. 16 om staters forpligtelser i forhold til virksomheders påvirkning af børns rettigheder,
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0066.
(11) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 2.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0229.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0156.
(14) EUT L 59 af 2.3.2013.
(15) Undersøgelse foretaget af University of Pennsylvania om et højt investeringsafkast (ROI): https://www.impact.upenn.edu/early-childhood-toolkit/why-invest/what-is-the-return-on-investment/
(16) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, "Bekæmpelse af børnefattigdom: et spørgsmål om grundlæggende rettigheder, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018.
(17) UNICEF's undersøgelse om indvirkningen af forældrenes manglende tilstedeværelse på børn af migranter fra Moldova, https://www.unicef.org/socialpolicy/files/The_Impact_of_Parental_Deprivation_on_the_Development_of_Children(4).pdf.
(18) https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/urban-waste-water-treatment/urban-waste-water-treatment-assessment-5
(19) EUT C 372 af 4.11.2020, s. 1.


Adgang til covid-testning til overkommelige priser
PDF 130kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 om adgang til covid-testning til overkommelige priser (2021/2654(RSP))
P9_TA(2021)0162B9-0234/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 4, 6, 9, 114, 153, 168, 169 og 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. marts 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af interoperable certifikater for vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien (digitalt grønt certifikat) (COM(2021)0130),

–  der henviser til det gældende internationale sundhedsregulativ,

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2020/1595 af 28. oktober 2020 om covid-19-teststrategier, herunder anvendelse af hurtige antigentest(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 21. januar 2021 om en fælles ramme for anvendelse og validering af hurtige antigentest og gensidig anerkendelse af covid-19-testresultater i EU(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil(4);

B.  der henviser til, at effektiv testning betragtes som et afgørende redskab til at begrænse spredningen af SARS-CoV-2 og varianter af den, der giver anledning til bekymring, påvise infektioner og begrænse isolations- og karantæneforanstaltninger, og at effektiv testning fortsat vil spille en central rolle med hensyn til at lette den frie bevægelighed for personer og sikre grænseoverskridende transport og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser under pandemien;

C.  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at have tilstrækkelige test- og sekventeringskapaciteter for at overvåge den epidemiologiske situation og hurtigt opdage fremkomsten af flere SARS-CoV-2-varianter;

D.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået en lovgivningspakke for en europæisk sundhedsunion;

E.  der henviser til, at adgangen til disse test til overkommelige priser varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, navnlig hvad angår adgangen til gratis test for frontlinjemedarbejdere, herunder arbejdstagere i sundhedssektoren, på skoler, universiteter og i børnepasningsfaciliteter;

F.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået en ramme for udstedelse, kontrol og godkendelse af et interoperabelt certifikat for vaccination, test og restitution med henblik på at fremme den frie bevægelighed under covid-19-pandemien, der kaldes EU-covid-19-certifikatet;

G.  der henviser til, at EU-covid-19-certifikatet vil lette den frie bevægelighed for EU-borgere og -indbyggere; der henviser til at mange medlemsstater stadigvæk kræver, at personer, der rejser ind på deres område, underkastes en test for covid-19-infektion før eller efter ankomsten;

H.  der henviser til, at ikke alle EU-borgere og -indbyggere vil være blevet vaccineret på det tidspunkt, hvor forordningen om EU-covid-19-certifikatet træder i kraft, enten fordi de endnu ikke er blevet tilbudt vaccinen, eller fordi de ikke kan eller ikke ønsker at blive vaccineret, og at de derfor vil være nødt til at forlade sig på certifikater baseret på testning eller restitution for at lette den frie bevægelighed;

I.  der henviser til, at de nukleinsyre-amplificeringstest (NAAT-test), der er opført på listen, der er udarbejdet på grundlag af Rådets henstilling af 21. januar 2021, udgør en integrerende del af de planlagte EU-covid-19-certifikater;

J.  der henviser til, at omkostningerne til test, usikre arbejdsvilkår og begrænset adgang til retlig beskyttelse betyder, at sæsonarbejdere har særlige udfordringer i forbindelse med testning og selvisolering til gavn for folkesundheden;

K.  der henviser til, at covid-19 i uforholdsmæssig høj grad har påvirket sårbare befolkningsgrupper, etniske mindretal, beboere på plejehjem, hjemmehjælp til ældre og personer med handicap og hjemløse; der henviser til, at sårbare befolkningsgrupper har en øget risiko for at blive udsat for økonomisk forskelsbehandling, når de ikke har mulighed for at modtage gratis test;

L.  der henviser til, at effektiv testning også er et centralt element i strategien, der har til formål at sætte skub i den økonomiske genopretning og gøre det muligt at gennemføre uddannelsesmæssige og sociale aktiviteter som normalt i medlemsstaterne, således at de grundlæggende frihedsrettigheder kan udøves til fulde;

M.  der henviser til, at alle medlemsstater tilbyder gratis covid-19-vacciner til deres borgere og indbyggere, men at kun nogle medlemsstater tilbyder gratis testning; der henviser til, at borgere og indbyggere i de andre medlemsstater ofte skal betale høje priser for covid-19-test, hvilket gør denne mulighed uopnåelig for nogle og indebærer en risiko for forskelsbehandling på grund af socioøkonomisk status;

N.  der henviser til, at for at undgå ulighed og forskelsbehandling af vaccinerede og ikkevaccinerede EU-borgere og -indbyggere bør både testning og vaccination være gratis;

O.  der henviser til, at testcertifikater udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-covid-19-certifikatet bør accepteres af medlemsstater, der kræver dokumentation for en test til påvisning af covid-19-infektion i forbindelse med de restriktioner for den frie bevægelighed, som er indført for at inddæmme spredningen af covid-19;

P.  der henviser til, at klare og brugervenlige oplysninger om adgangen til covid-19-testning i alle medlemsstater og om priser, hvor der ikke tilbydes gratis testning, bør være tilgængelige på ét sted;

Q.  der henviser til, at manglende testkapacitet og spørgsmålet om prisoverkommelighed for covid-19-testning er udfordringer for så vidt angår effektiv håndtering af pandemien og udgør en væsentlig hindring for den frie bevægelighed inden for EU, hvad enten dens formål er arbejde, fritidsaktivitet eller familiesammenføring eller noget andet;

R.  der henviser til, at 17 millioner EU-borgere arbejder eller bor uden for deres egen medlemsstat, og at mange millioner bor i perifere områder og grænseområder og er nødt til at krydse grænsen regelmæssigt, endda dagligt; der henviser til, at disse borgere også er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af vanskelighederne og omkostningerne ved at blive testet; der henviser til, at test- eller karantænekrav fortsat skaber forsinkelser i og øger omkostningerne ved grænseoverskridende transport af varer og levering af grænseoverskridende fysiske tjenesteydelser;

S.  der henviser til, at andre rejsende også kan stå over for flere hindringer, herunder finansielle hindringer og komplicerede krav som følge af krav om covid-19-test;

T.  der henviser til, at der under den nuværende pandemi er truffet en lang række foranstaltninger, endda ekstraordinære foranstaltninger, for at støtte den brede offentlighed og økonomien i EU;

U.  der henviser til, at fri bevægelighed i princippet er en ret, som alle EU-borgere har, og at der i krisetider skal træffes alle foranstaltninger for at sikre, at alle europæere kan nyde godt af denne ret på lige fod;

V.  der henviser til, at Kommissionen i fællesskab har indkøbt covid-19-vacciner på vegne af alle medlemsstater, hvilket sikrer tilgængelighed og sænker priserne for alle;

W.  der henviser til, at Kommissionen den 18. december 2020 undertegnede en rammekontrakt med Abbott og Roche om indkøb af over 20 mio. hurtige antigentest og dermed gjorde test tilgængelige for alle medlemsstater;

X.  der henviser til, at (midlertidig) markedsintervention i undtagelsestilfælde er nødvendig og berettiget for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed i det indre marked, sikre fair konkurrence og sikre levering af vigtige varer og tjenesteydelser;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre universel, tilgængelig, rettidig og gratis testning for at sikre retten til fri bevægelighed inden for EU uden forskelsbehandling på grund af økonomiske eller finansielle midler i forbindelse med EU's covid-19-certifikat i overensstemmelse med artikel 3 i Parlamentets mandat til forhandlinger om forslaget om et digitalt grønt certifikat(5); fremhæver den trussel om økonomisk forskelsbehandling, som ikkeimmuniserede EU-borgere og -indbyggere ellers ville blive udsat for, når EU-covid-19-certifikatet er implementeret;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gratis testning, navnlig for frontlinjemedarbejdere, herunder sundhedspersonale og deres patienter, og for medarbejdere på skoler, universiteter og i børnepasningsfaciliteter;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre et midlertidigt prisloft for covid-19-test, der ikke tages for at opnå et EU-covid-19-certifikat eller ikke tages inden for rammerne af det, der er beskrevet i punkt 2;

4.  understreger, at EU-covid-19-certifikater baseret på en NAAT-test ikke bør skabe yderligere uligheder og sociale skel; understreger, at retfærdig og lige adgang til testning er en bydende nødvendighed;

5.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i mellemtiden at gennemføre Kommissionens henstilling (EU) 2020/1595 yderligere for at sikre en fælles tilgang og mere effektive teststrategier i hele EU samt til fuldt ud at gennemføre forordningen om EU-covid-19-certifikatet, når den er vedtaget;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering og til at styrke deres indsats inden for rammerne af den europæiske Myndighed for Kriseberedskab og ‑indsats på Sundhedsområdet (HERA Incubator) for at udvikle innovative ikkeinvasive test til børn og sårbare grupper, herunder for varianter;

7.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør udvise et stærkere engagement i at beskytte deres borgere og indbyggere, hvis ret til fri bevægelighed ikke bør afhænge af deres socioøkonomiske status;

8.  opfordrer Kommissionen til at mobilisere sine ressourcer for at fremme en økonomisk retfærdig og antidiskriminerende gennemførelse af det interoperable EU-covid-19-certifikat;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at indkøbe diagnosetestkit og indgå fælles kontrakter med leverandører af laboratorietjenester inden for medicinske analyser med henblik på at øge covid-19-testkapaciteten på EU-plan; understreger, at der er nødvendigt at sikre en høj grad af gennemsigtighed og kontrol i forbindelse med offentlige indkøb på sundhedsområdet; understreger, at det er af afgørende betydning at sikre, at Kommissionen reserverer et tilstrækkeligt budget til at erhverve det udstyr, der er omhandlet i dette punkt, således at den kan træffe hurtige og overbevisende foranstaltninger;

10.  glæder sig over, at Kommissionen har sikret fleksibilitet til at fremskynde toldformaliteterne og give afkald på moms på covid-19-testkit;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det muligt for sundhedspersonale og uddannede operatører at indsamle testdata og indberette dem til de relevante myndigheder; understreger betydningen af at tilpasse testkapaciteten til de seneste epidemiologiske data og understreger, at alle testresultater bør indberettes, selv om de udføres i ikkeakkrediterede testcentre eller -miljøer;

12.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved at aktivere nødhjælpsinstrumentet til at dække omkostningerne ved covid-19-testning, anmode om frivillige bidrag fra medlemsstaterne, sikre yderligere finansiering af forhåndskøbsaftaler og sikre, at vacciner stilles gratis til rådighed; forventer, at denne fælles indsats anvendes som inspiration til at øge adgangen til gratis test for EU-borgere og -indbyggere;

13.  opfordrer Kommissionen til at medtage klare oplysninger om adgang til testning for covid-19 og om testcentre i alle medlemsstater på webstedet Re-open EU og til hurtigt at stille en app til rådighed, der hjælper brugere med at finde deres nærmeste covid-19-testcenter; opfordrer Kommissionen til at gøre sådanne oplysninger let tilgængelige via en applikationsprogrammeringsgrænseflade, således at rejsearrangører let kan dele disse oplysninger med deres kunder;

14.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge testkapaciteten i hele EU, både for NAAT-test og hurtige antigentest, navnlig i de vigtigste transportknudepunkter og på de vigtigste turistmål, herunder i fjerntliggende regioner, øregioner og grænseregioner, ved at gøre brug af mobile testenheder og deles om laboratoriefaciliteter;

15.  opfordrer Kommissionen til at støtte de nationale myndigheder i forbindelse med oprettelsen af testcentre med henblik på at sikre sådanne i nærområderne;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 360 af 30.10.2020, s. 43.
(2) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(3) EUT C 24 af 22.1.2021, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0145.


Forbindelserne mellem EU og Indien
PDF 162kWORD 60k
Europa-Parlamentets henstilling af 29. april 2021 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbindelserne mellem EU og Indien (2021/2023(INI))
P9_TA(2021)0163A9-0124/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det kommende møde mellem EU's og Indiens ledere, der er berammet til at finde sted den 8. maj 2021 i Porto i Portugal,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Indien, som blev indledt i 2004,

–  der henviser til samarbejdsaftalen fra 1994 mellem EU og Indien,

–  der henviser til den fælles erklæring og det strategiske partnerskab mellem EU og Indien: en køreplan frem til 2025(1), der blev vedtaget på det virtuelle topmøde mellem EU og Indien den 15. juli 2020, samt til de andre fælles erklæringer, der blev undertegnet for nylig, bl.a. inden for terrorbekæmpelse, klima og energi, urbanisering, migration og mobilitet og vandpartnerskabet,

–  der henviser til fælles meddelelse af 20. november 2018 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) med titlen "Elementer i en EU-strategi for Indien" (JOIN(2018)0028) og til de dertil hørende Rådets konklusioner af 10. december 2018 om EU-strategien for Indien (14634/18),

–  der henviser til fælles meddelelse af 19. september 2018 fra NF/HR og Kommissionen med titlen "Styrkede forbindelser mellem Europa og Asien – byggesten til en EU-strategi" (JOIN(2018)0031) og de dertil hørende Rådets konklusioner af 15. oktober 2018 (13097/18),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. maj 2018 om et styrket EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien (9265/1/18 REV 1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. september 2001 med titlen "Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber" (COM(2001)0469),

–  der henviser til den kommende forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 2021-2027 (2018/0243(COD)),

–  der henviser til sine beslutninger af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning 2020(2), af 21. januar 2021 om konnektivitet og forbindelserne mellem EU og Asien(3) og af 13. september 2017 om EU's politiske forbindelser med Indien(4) samt til sine øvrige tidligere beslutninger om Indien, herunder beslutninger om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin henstilling af 28. oktober 2004 til Rådet om forbindelserne mellem EU og Indien(5),

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om forslag til et strategisk partnerskab mellem EU og Indien(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(7),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om piratvirksomhed til søs(8),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(9),

–  der henviser til det 10. møde i det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP10), der blev afholdt i Bruxelles den 27.-28. september 2018, og til den her vedtagne erklæring, og til det 11. parlamentariske partnerskabsmøde mellem Asien og Europa (ASEP11), der vil blive afholdt i Phnom Penh i Cambodja den 26.-27. maj 2021,

–  der henviser til den dialog på højt plan mellem EU og Indien om handel og investeringer, hvis første møde blev afholdt den 5. februar 2021,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets besøg i Indien den 21.-22. februar 2017,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. februar 2021 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2020,

–  der henviser til EU's tematiske retningslinjer for menneskerettigheder, bl.a. for menneskerettighedsforkæmpere og for beskyttelse og fremme af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til skrivelsen fra Udvalget om International Handel, og til udvalgets beføjelser i henhold til forretningsordenens bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0124/2021),

A.  der henviser til, at EU og Indien skal samles til et møde mellem lederne den 8. maj 2021 i Porto i Portugal efter deres tilsagn om regelmæssigt at mødes på højeste plan og styrke det strategiske partnerskab, der blev etableret i 2004, med henblik på at forbedre det økonomiske og politiske samarbejde;

B.  der henviser til, at det strategiske partnerskab mellem EU og Indien er blevet mere dynamisk i de senere år, hvilket afspejler fornyet politisk vilje til at styrke dets strategiske dimension og, efter at have udviklet sig fra et økonomisk partnerskab til forbindelser, der spænder over en række sektorer, afspejler Indiens voksende geopolitiske magt og fælles demokratiske værdier;

C.  der henviser til, at EU og Indien som verdens to største demokratier deler stærke politiske, økonomiske, sociale og kulturelle bånd; der henviser til, at de bilaterale forbindelser imidlertid endnu ikke har nået deres fulde potentiale og kræver øget politisk engagement; der henviser til, at EU's og Indiens ledere bekræftede deres vilje til at bevare og fremme effektiv multilateralisme og en regelbaseret multilateral orden med FN og Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum;

D.  der henviser til, at Indiens regionale og globale betydning vokser, og at landet i stigende grad har styrket sin stilling som donor såvel som en økonomisk og militær magt; der henviser til, at Indiens G20-formandskab i 2023 og dets medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2021-2022 og af FN's Menneskerettighedsråd i 2019-2021 har øget behovet for at styrke koordineringen af global styring og yderligere fremme en fælles vision om regelbaseret multilateralisme;

E.  der henviser til, at EU's strategiske ramme i dets globale strategi, dets strategi for Indien, dets strategi for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes, og den nye strategi for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet har fremhævet den afgørende betydning af at samarbejde med Indien om EU's globale dagsorden; der henviser til, at bilateralt og multilateralt samarbejde i den nuværende situation med øgede globale risici og voksende konkurrence mellem stormagter bør omfatte styrkelse af den internationale sikkerhed, styrkelse af beredskabet og indsatsen i forbindelse med globale sundhedskriser, såsom den nuværende covid-19-pandemi, styrkelse af global økonomisk stabilitet og inklusiv vækst og gennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

F.  der henviser til, at Indien har en stærk og voksende økonomi; der henviser til, at EU er Indiens største handelspartner, mens Indien er EU's 9. største handelspartner; der henviser til, at Det Indiske Ocean er et område af strategisk betydning for den globale handel og af afgørende økonomisk og strategisk interesse for både EU og Indien; der henviser til, at EU og Indien har stærke gensidige interesser i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet med fokus på at opretholde det som et område med fair konkurrence, uforstyrrede kommunikationslinjer til søs (SLOC), stabilitet og sikkerhed;

G.  der henviser til, at konnektivitet bør udgøre et vigtigt element i en fælles strategisk dagsorden for EU og Indien i overensstemmelse med strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes; der henviser til, at der på det seneste topmøde mellem EU og Indien blev opnået enighed om principperne for bæredygtig konnektivitet og om at undersøge mulighederne for at forbedre forbindelserne mellem EU og Indien og dermed forbindelserne med tredjelande, herunder i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet; der henviser til, at forbindelsernes omfang ikke kun er begrænset til fysisk infrastruktur såsom veje og jernbaner, men også søfartsruter, digital infrastruktur og miljøaspekter, med særlig vægt på EU's grønne pagt; der henviser til, at konnektivitet spiller en geopolitisk og transformativ rolle og ligeledes fungerer som et bæredygtigt middel til vækst og beskæftigelse;

H.  der henviser til, at EU's og Indiens lederskab er nødvendigt for at fremme et effektivt klimadiplomati, et globalt engagement i gennemførelsen af Parisaftalen og global beskyttelse af klimaet og miljøet;

I.  der henviser til, at lokale og internationale menneskerettighedsobservatører rapporterer, at menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Indien mangler et sikkert arbejdsmiljø; der henviser til, at Michelle Bachelet, FN's højkommissær for menneskerettigheder, i oktober 2020 appellerede til den indiske regering om at beskytte menneskerettighedsforkæmperes og NGO'ers rettigheder og gav udtryk for bekymring over indskrænkningen af spillerummet for civilsamfundsorganisationer, tilbageholdelsen af menneskerettighedsforkæmpere og anklagerne mod personer for blot at have udøvet deres ret til ytringsfrihed og til frit at deltage i fredelige forsamlinger og over anvendelsen af love til at undertrykke meningsforskelle såsom loven om udenlandske bidrag og loven om bekæmpelse af ulovlige aktiviteter;

J.  der henviser til, at Amnesty International var tvunget til at lukke sine kontorer i Indien, efter at organisationens bankkonti var blevet indefrosset som følge af en påstået overtrædelse af loven om udenlandske bidrag, og at tre af FN's særlige rapportører har opfordret til, at loven ændres i overensstemmelse med Indiens rettighedsforpligtelser i henhold til folkeretten;

K.  der henviser til, at civilsamfundsgrupper rapporterer om, at kvinder i Indien står over for en række alvorlige udfordringer og krænkelser af deres rettigheder, herunder i forbindelse med kulturelle, stammebaserede og traditionelle praksisser, seksuel vold og chikane og menneskehandel; der henviser til, at kvinder med en religiøs minoritetsbaggrund er udsat for dobbelt sårbarhed, hvilket forværres yderligere for kvinder fra lavere kaster;

L.  der henviser til, at kastebaseret forskelsbehandling på trods af forbuddet herimod fortsat er et systemisk problem i Indien, herunder i det strafferetlige forvaltningssystem, der forhindrer dalitter i at få adgang til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje og budgetbevillinger til dalit-udvikling;

M.  der henviser til, at Indien er et af de lande, der er hårdest ramt af den nye covid-19-pandemi med over 11 millioner bekræftede tilfælde og over 150 000 dødsfald, og til, at den indiske regering har taget initiativ til at donere millioner af vacciner til dets umiddelbare nabolande og vigtige partnerlande i Det Indiske Ocean;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

  

Generelle forbindelser mellem EU og Indien

   a) at fortsætte forbedringen og uddybningen af forbindelserne mellem EU og Indien som strategiske partnere og opretholde tilsagnet om at afholde regelmæssige dialoger på flere niveauer, herunder topmøder
   b) at konsolidere de fremskridt i det strategiske partnerskab, der er opnået siden sidste års topmøde, og gøre håndgribelige fremskridt med hensyn til prioriterede spørgsmål, navnlig modstandsdygtig global sundhed, klimaændringer og grøn vækst, digitalisering og nye teknologier, konnektivitet, handel og investeringer, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og menneskerettigheder
   c) at forblive engageret i og gennemføre EU-strategien for Indien fra 2018 og EU-Indien-køreplanen frem til 2025 i deres fulde udstrækning i samordning med medlemsstaternes eget engagement med Indien; at fastsætte klare og offentlige kriterier for måling af fremskridtene med køreplanen; at tilsikre parlamentarisk kontrol med EU's Indien-politik gennem regelmæssige udvekslinger med Udenrigsudvalget
   d) at frigøre det fulde potentiale af det bilaterale forhold mellem verdens to største demokratier; at gentage, at der er behov for et dybere partnerskab baseret på de fælles værdier frihed, demokrati, pluralisme, retsstatsprincippet, lighed, respekt for menneskerettighederne, en forpligtelse til at fremme en inklusiv, sammenhængende og regelbaseret verdensorden, reel multilateralisme og bæredygtig udvikling, bekæmpe klimaændringer og fremme fred og stabilitet i verden
   e) at fremhæve Indiens betydning som partner i den globale kamp mod klimaændringer og forringelse af biodiversiteten og i en grøn omstilling til vedvarende energi og klimaneutralitet; at konsolidere fælles planer for fuld gennemførelse af Parisaftalen og dennes nationalt fastsatte bidrag og planer for fælles klimadiplomati
   f) at forny Rådets anmodning fra 2018 om at modernisere den institutionelle arkitektur i samarbejdsaftalen fra 1994 mellem EU og Indien i overensstemmelse med nye fælles ambitioner og globale udfordringer; at puste nyt liv i idéen om at forhandle en strategisk partnerskabsaftale med en stærk parlamentarisk dimension, der fremmer kontakter og samarbejde på statsniveau, hvor det er relevant
   g) at fremme en struktureret interparlamentarisk dialog, bl.a. ved at tilskynde den indiske side til at etablere en permanent modpart i Lok Sabha og Rajya Sabha til Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Republikken Indien og ved at fremme kontakter mellem udvalg
   h) at sikre en aktiv og regelmæssig høring og inddragelse af civilsamfundet i EU og Indien, herunder fagforeninger, trosbaserede organisationer, kvindeorganisationer og LGBTQI-organisationer, miljøorganisationer, handelskamre og andre interessenter, i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af forbindelserne mellem EU og Indien; at søge at etablere en civilsamfundsplatform mellem EU og Indien til dette formål og et ungdomstopmøde mellem EU og Indien som et sidearrangement i forbindelse med fremtidige topmøder mellem EU og Indien med henblik på at styrke forbindelserne mellem de yngre generationer
   i) at konsolidere EU's indsats inden for offentligt diplomati for at forbedre den gensidige forståelse mellem EU, dets medlemsstater og Indien og for at bidrage til at øge kendskabet på begge sider med inddragelse af den akademiske verden, tænketanke og repræsentanter fra hele EU og Indien
  

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde

   j) at fremme større synergi i udenrigs- og sikkerhedspolitikken gennem de eksisterende relevante dialogmekanismer og inden for de fora, der er oprettet under EU-Indien-køreplanen frem til 2025 og i lyset af EU's nylige strategiske fokus på øget sikkerhedssamarbejde i og med Asien, hvor Indien spiller en stadig mere væsentlig og strategisk rolle
   k) at understrege, at et større engagement mellem EU og Indien på sikkerheds- og forsvarsområdet ikke bør opfattes som et bidrag til polarisering i Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, men snarere som fremme af fælles sikkerhed, stabilitet og fredelig udvikling
   l) at understrege behovet for en tættere tematisk koordinering af de internationale sikkerhedspolitikker og for en indsats på områder som nuklear sikkerhed og ikkespredning af og kontrol med masseødelæggelsesvåben, modvirkning af kemiske, biologiske og radiologiske våben, fremme af regional konfliktforebyggelse og fredsopbygning, bekæmpelse af pirateri, maritim sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme (herunder bekæmpelse af radikalisering, af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme), voldelig ekstremisme, desinformationskampagner samt cybersikkerhed, hybride trusler og det ydre rum; at understrege betydningen af dialogen om terrorbekæmpelse mellem EU og Indien; at styrke de militære forbindelser og udvekslinger for at styrke det strategiske partnerskab mellem EU og Indien
   m) at påpege, at EU og Indien er to af de største bidragydere til FN's fredsbevarelse og engagerede fortalere for varig fred; at tilskynde til drøftelser og initiativer med henblik på at udvide samarbejdet om fredsbevarelse
   n) at se positivt på de seks regelmæssige konsultationer mellem EU og Indien om nedrustning og ikkespredning, der har fundet sted, og opfordre Indien til at styrke det regionale samarbejde og tage konkrete skridt i denne henseende; at anerkende, at Indien har tilsluttet sig tre større spredningsrelaterede multilaterale eksportkontrolordninger, og tilskynde til et tættere partnerskab mellem EU og Indien inden for disse fora
   o) at koordinere holdninger og initiativer i multilaterale fora, navnlig FN, WTO og G20, ved at presse på for fælles mål i overensstemmelse med fælles internationale værdier og standarder, øge dialogen og effektivt tilpasse holdningerne til multilateralisme og en regelbaseret verdensorden; at indlede drøftelser om en reform af FN's Sikkerhedsråd og arbejdsmetoder og støtte Indiens ønske om permanent medlemskab af et reformeret FN's Sikkerhedsråd
   p) at fremme konfliktforebyggelse og økonomisk samarbejde ved at støtte regionale integrationsinitiativer i Sydasien, herunder inden for Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC)
   q) at trække på Indiens omfattende regionale erfaringer og EU-medlemsstaternes eksisterende tilgange til Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet med henblik på at udvikle en proaktiv, omfattende og realistisk europæisk strategi for dette område baseret på fælles principper, værdier og interesser, bl.a. økonomiske, og folkeretten; at søge at koordinere EU's og Indiens politikker for Det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, hvor det er relevant, og udvide samarbejdet til at omfatte alle områder af fælles interesse; at tage behørigt hensyn til de suveræne politiske valg i andre lande i området og EU's bilaterale forbindelser med dem
   r) at fremme en ambitiøs fælles indsats med specifikke foranstaltninger for at koordinere udvikling og humanitær bistand, herunder i Mellemøsten og Afrika, og for at styrke demokratiske processer og bekæmpe autoritære tendenser og alle former for ekstremisme, herunder nationalistisk og religiøs ekstremisme
   s) at fremme en fælles indsats for at koordinere fødevaresikkerhed og katastrofehjælp i overensstemmelse med de humanitære principper, der er nedfældet i den humanitære folkeret, herunder upartiskhed, neutralitet og ikkediskrimination i forbindelse med levering af bistand
   t) at notere sig, at EU nøje følger situationen i Kashmir; at gentage sin støtte til stabilitet og deeskalering mellem Indien og Pakistan, som begge er kernevåbenstater, og forblive engageret i at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; at fremme gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner og UNHCR's rapporter om Kashmir; at anmode Indien og Pakistan om at overveje de enorme menneskelige, økonomiske og politiske fordele ved at løse denne konflikt
   u) at forny EU's indsats med henblik på tilnærmelse og genopretning af gode naboskabsforbindelser mellem Indien og Pakistan på grundlag af folkerettens principper gennem en omfattende dialog og en trinvis tilgang, der tager udgangspunkt i tillidsskabende foranstaltninger; på denne baggrund at glæde sig over den fælles erklæring af 25. februar 2021 fra Indien og Pakistan om våbenstilstand som et vigtigt skridt med henblik på at skabe regional fred og stabilitet; at understrege betydningen af den bilaterale dimension i arbejdet hen imod oprettelse af varig fred og samarbejde mellem Indien og Pakistan, hvilket vil kunne bidrage positivt til den sikkerhedsmæssige og økonomiske udvikling i regionen; at understrege det ansvar for fred, der påhviler begge stater som atommagter
   v) at anerkende Indiens langvarige støtte til Afghanistan og engagement i menneskecentrerede og lokalt ledede fredsopbygningsbestræbelser; at samarbejde med Indien og andre regionale stater om at fremme stabilisering, sikkerhed, fredelig konfliktløsning og demokratiske værdier, herunder kvinders rettigheder, i landet; at gentage, at et fredeligt og velstående Afghanistan ville være til gavn for regionen som helhed
   w) at understrege, at bevarelse af fred, stabilitet og retten til fri sejlads i Asien-Stillehavsområdet fortsat er af afgørende betydning for EU's og dets medlemsstaters interesser; at øge de gensidige bestræbelser for at sikre, at handelen i Indo-Stillehavsområdet ikke hindres; at tilskynde til yderligere fælles tolkning af FN's havretskonvention, herunder med hensyn til retten til fri sejlads, og at intensivere samarbejdet om maritim sikkerhed og fælles uddannelsesmissioner i Indo-Stillehavsområdet for at bevare sikkerheden og den frie sejlads langs kommunikationslinjerne til søs; at minde om, at samarbejdet med landene i Indo-Stillehavsområdet, navnlig i en situation med voksende regional magtrivalisering, bør følge principper om åbenhed, velstand, inklusivitet, bæredygtighed, gennemsigtighed, gensidighed og levedygtighed; at indlede en dialog på højt plan mellem EU og Indien om maritimt samarbejde med henblik på at udvide rækkevidden af de igangværende konsultationer om bekæmpelse af piratvirksomhed og øge interoperabiliteten og koordineringen mellem EUNAVFOR Atalanta-operationen, Indiens informationsfusionscenter for Det Indiske Ocean (IFC-IOR) og den indiske flåde inden for søovervågning, katastrofehjælp og fælles uddannelse og øvelser
   x) i fællesskab at tilskynde til yderligere dialog med henblik på hurtig fastlæggelse af en adfærdskodeks i Det Sydkinesiske Hav, som ikke skader nogen nations legitime rettigheder i overensstemmelse med folkeretten
   y) med bekymring at notere sig det forværrede forhold mellem Indien og Folkerepublikken Kina, herunder på grund af Kinas ekspansive politik og betydelige militære opbygning; at støtte en fredelig bilæggelse af tvister, en konstruktiv og omfattende dialog og opretholdelse af folkeretten ved den indisk-kinesiske grænse
   z) at anerkende Indiens engagement i dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS) gennem sit bidrag til fredsbevarende missioner; at styrke deres gensidige engagement i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, herunder udvikling af nationale handlingsplaner med hensigtsmæssige budgetbevillinger til at udvirke virkningsfuld gennemførelse
   aa) at tilskynde til fælles engagement med hensyn til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 2250, 2419 og 2535 om unge, fred og sikkerhed, herunder gennem udvikling af nationale strategier og handlingsplaner for unge, fred og sikkerhed med passende budgetbevillinger og fokus på konfliktforebyggelse; at tilskynde Indien og EU's medlemsstater til at investere i unges kapaciteter og til at indgå partnerskaber med ungdomsorganisationer om at fremme dialog og ansvarlighed; at afsøge nye måder, hvorpå unge kan inddrages i opbygningen af positiv fred og sikkerhed
  

Fremme af retsstatsprincippet, menneskerettigheder og god regeringsførelse

   ab) at sætte menneskerettigheder og demokratiske værdier i centrum for EU's engagement med Indien og dermed muliggøre en resultatorienteret og konstruktiv dialog og dybere gensidig forståelse; i samarbejde med Indien at udvikle en strategi til håndtering af menneskerettighedsspørgsmål, navnlig vedrørende kvinder, børn, etniske og religiøse mindretal og religions- og trosfrihed, håndtere retsstatsspørgsmål såsom korruptionsbekæmpelse samt et frit og sikkert miljø for uafhængige journalister og civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere, og integrere menneskerettighedshensyn i det bredere partnerskab mellem EU og Indien
   ac) at udtrykke dyb bekymring over Indiens lov om ændring af statsborgerskab, som ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder er grundlæggende diskriminerende over for muslimer og splittende i faretruende grad; at tilskynde Indien til at garantere retten til frit at praktisere og udbrede en religion efter eget valg, som er nedfældet i artikel 25 i landets forfatning; at arbejde på at eliminere og afskrække fra hadefuld tale, der ansporer til forskelsbehandling eller vold og fører til et giftigt miljø, hvor intolerance og vold mod religiøse mindretal kan ske straffrit; at udveksle bedste praksis for undervisning af politistyrker i tolerance og internationale menneskerettighedsstandarder; at anerkende forbindelsen mellem anti-omvendelseslove og vold mod religiøse mindretal, navnlig kristne og muslimske trossamfund
   ad) at tilskynde Indien til som medlem af FN's Menneskerettighedsråd at reagere på alle henstillingerne i dets universelle regelmæssige gennemgang, acceptere og lette besøg af og arbejde tæt sammen med FN's særlige rapportører, herunder FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, om at overvåge udviklingen i det civile rum og i de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som led i dets tilsagn om at fremme civilsamfundets reelle deltagelse og effektive inddragelse i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne
   ae) at vende menneskerettighedssituationen og de udfordringer, som civilsamfundet står over for, navnlig bekymringer, som tages op af FN's Højkommissær for Menneskerettigheder og særlige rapportører, i sin dialog med de indiske myndigheder, herunder på topmødeplan; at tilskynde Indien til som verdens største demokrati at vise sit engagement med hensyn til at respektere, beskytte og fuldt ud håndhæve de forfatningsmæssigt garanterede rettigheder til ytringsfrihed for alle, herunder på internettet, retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder i forbindelse med de seneste store landbrugerdemonstrationer, samt religions- og trosfrihed; at opfordre Indien til at sikre menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, journalister og andre civilsamfundsaktører et arbejdsmiljø, som er sikkert og uden politisk eller økonomisk pres, beskytte og garantere deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og ophøre med at henvise til love mod oprør og terrorisme som et middel til at begrænse deres legitime aktiviteter, herunder i Jammu og Kashmir, standse generelle begrænsninger af adgangen til internettet, revidere love for at undgå, at de potentielt misbruges til at stoppe kritik, ændre love, der fremkalder forskelsbehandling, lette adgangen til domstolsprøvelse og sikre ansvarliggørelse for krænkelser af menneskerettighederne; at gøre noget ved de skadelige virkninger, som loven om udenlandske bidrag har på civilsamfundsorganisationer
   af) at opfordre Indien til at tage yderligere skridt til at efterforske og forebygge kønsbaseret vold og forskelsbehandling og fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; at gøre noget ved problemet med stigende vold mod kvinder og piger i Indien ved at tilskynde til grundige efterforskninger af voldsforbrydelser mod kvinder og piger samt uddanne betjente i traumeinformeret politiarbejde og efterforskning, opretholde en effektiv overvågningsmekanisme til at føre tilsyn med gennemførelsen af love, der bekæmper seksuel vold mod kvinder og piger, fremskynde retsforfølgelsen og forbedre beskyttelsen af ofre
   ag) at gøre noget ved problemet med udbredt forskelsbehandling på grundlag af kaster og det vigtige spørgsmål om tildeling af rettigheder til adivasisamfund i henhold til loven om brugsretten til skove
   ah) at minde om EU's principielle og mangeårige afvisning af dødsstraf og gentage sin appel til Indien om et moratorium for dødsstraf med henblik på en permanent afskaffelse af henrettelser
   ai) at anerkende processen i Indien med at udvikle en national handlingsplan for erhvervslivet og menneskerettigheder med henblik på fuld gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder under henvisning til alle virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne i deres værdikæder, og at tilskynde både EU og Indien til at deltage aktivt i de igangværende forhandlinger om en bindende FN-traktat om virksomheders menneskerettighedsansvar
   aj) indtrængende at opfordre Indien til at ratificere FN-konventionen mod tortur og den valgfrie protokol hertil samt den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding
   ak) at tilskynde Indien til yderligere at støtte internationale retlige bestræbelser ved at undertegne Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC)
   al) at tilskynde Indien til at fortsætte sin tradition for at yde beskyttelse til personer, der flygter fra vold og forfølgelse, indtil betingelserne for sikker, værdig og frivillig tilbagevenden er til stede, og til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at fjerne risikoen for statsløshed for samfund i Indien
   am) at gentage vigtigheden af hurtigst muligt at indlede en regelmæssig dialog mellem EU og Indien om menneskerettigheder i overensstemmelse med tilsagnet i køreplanen for EU og Indien og i overensstemmelse med den fælles hensigt om at genoptage møderne efter otte år, idet sådanne møder ikke har fundet sted, som en vigtig anledning for begge parter til at drøfte og løse udestående menneskerettighedsspørgsmål; at opgradere dialogen til en dialog på hovedkvartersniveau og søge at give den reelt indhold gennem deltagelse på højt plan, fastsætte konkrete tilsagn, kriterier og benchmarks for fremskridt, behandle individuelle sager og fremme dialog mellem civilsamfundene i EU og Indien forud for den mellemstatslige dialog; at anmode EU-Udenrigstjenesten om regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om de opnåede resultater
  

Handel for bæredygtighed og velstand

   an) at minde om, at handelen mellem EU og Indien steg med over 70 % mellem 2009 og 2019, og at det er i fælles interesse at skabe tættere økonomiske bånd; at anerkende, at Indien er et solidt alternativ for et EU, der ønsker at diversificere sine forsyningskæder, og at EU er Indiens største handelspartner i landbrugsfødevaresektoren
   ao) at udnytte den lejlighed, som det EU-indiske ledermøde udgør, til åbent at tage hånd om værdibaseret samarbejde på højeste niveau i spørgsmål vedrørende handel og investeringer; at gentage, at EU er parat til at overveje at indlede forhandlinger om en enkeltstående aftale om investeringsbeskyttelse, hvilket vil øge retssikkerheden for investorer på begge sider og yderligere styrke de bilaterale handelsforbindelser; at arbejde hen imod opfyldelsen af fælles og gensidigt fordelagtige mål på disse områder, som kan bidrage til økonomisk vækst og innovation, og som lever op og bidrager til respekten for universelle menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, fremme kampen mod klimaændringer og bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling i dagsordenen for 2030
   ap) at gøre bedst mulig brug af Indiens engagement i multilateralisme og en international regelbaseret handelsorden; at fremme Indiens afgørende rolle i de igangværende bestræbelser på at reformere Verdenshandelsorganisationen
   aq) at evaluere, i hvilket omfang Kommissionens forhandlingsmandat skal ajourføres, hvis målet er at indgå en handels- og samarbejdsaftale, der skal omfatte ambitiøse bestemmelser om et kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling, og som er tilpasset Parisaftalen, samt hensigtsmæssige bestemmelser vedrørende investorers rettigheder og pligter og menneskerettighederne; at sikre konstruktive forhandlinger og samtidig være opmærksom på de forskellige ambitionsniveauer hos de to parter; i denne forbindelse at henlede opmærksomheden på den opmuntrende udvikling i de indiske myndigheders holdning med hensyn til villigheden til at medtage bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling i en fremtidig aftale
  

Modstandsdygtighed gennem sektorpartnerskaber

   ar) at afslutte forhandlingerne om et konnektivitetspartnerskab med Indien; at støtte dette partnerskab, navnlig gennem långivning og garantier til bæredygtige investeringer i bi- og multilaterale digitale og grønne infrastrukturprojekter i Indien fra offentlige og private enheder i EU, såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og det nye eksterne finansieringsinstrument, i overensstemmelse med det potentiale, der er skitseret i konnektivitetsstrategien mellem EU og Asien; at undersøge synergier mellem samarbejdet mellem EU og Indien og samarbejdet med landene i Sydasien og koordineringen af forskellige konnektivitetsstrategier
   as) at sikre, at konnektivitetsinitiativer baseres på sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder og værdierne bæredygtighed, gennemsigtighed, inklusion, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og gensidighed og er i fuld overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og de dertil knyttede retlige instrumenter, herunder Parisaftalen
   at) at anerkende Indiens ekspertise inden for håndtering af naturkatastrofer; at intensivere samarbejdet med Indien om at styrke regionens beredskab over for naturkatastrofer, herunder gennem partnerskabet inden for rammerne af Koalitionen for Katastrofebestandig Infrastruktur, en multilateral indsats for at øge forskning og videndeling inden for risikostyring i forbindelse med infrastruktur
   au) at styrke samarbejdet om bæredygtig mobilitet gennem konkrete foranstaltninger såsom yderligere udvikling af elektriske transportinfrastrukturer og investeringer i jernbaneprojekter; at fremhæve jernbanernes afgørende betydning for at afhjælpe trængsel og forurening i store byområder, nå klimamålene og sikre de vitale forsyningskæders modstandsdygtighed, herunder under kriser
   av) at støtte yderligere samarbejde om udfordringer i forbindelse med hurtig urbanisering, herunder gennem udveksling af viden og bedste praksis via fælles platforme og samarbejde mellem byer, samarbejde om teknologier for intelligente byer og fortsat finansiel støtte til projekter inden for bytransport i Indien via EIB
   aw) at minde om Indiens rolle som en vigtig producent af lægemidler, generiske lægemidler og vacciner, navnlig i forbindelse med den igangværende globale sundhedskrise; at tilskynde til fællesforetagender til at sikre universel adgang til covid-19-vacciner; at tilstræbe EU-indisk lederskab i indsatsen for at fremme sundhed som et globalt offentligt gode, navnlig ved at støtte multilaterale initiativer, herunder COVAX, og bidrage til at sikre universel adgang til vacciner, navnlig blandt lavindkomstlande, især gennem samarbejde i de relevante internationale fora
   ax) at hæve ambitionsniveauet for det bilaterale og multilaterale samarbejde mellem EU og Indien om klimaændringer, navnlig ved at sætte fart i grøn vækst og en retfærdig og sikker omstilling til ren energi, opnå klimaneutralitet og styrke ambitionen om nationalt bestemte bidrag; at fortsætte det fælles globale lederskab til støtte for Parisaftalen og fokusere på at gennemføre dagsordenen for ren og vedvarende energi og dagsordenen for cirkulær økonomi
   ay) som to store globale udledere af drivhusgasser at bekræfte et fælles tilsagn om en mere koordineret indsats for at afbøde virkningerne af klimaændringerne; at notere sig Indiens lederskab inden for vedvarende energi og de fremskridt, der er gjort gennem partnerskabet mellem EU og Indien om ren energi og klima; at tilskynde til investeringer i og samarbejde om yderligere at fremme elektrisk mobilitet, bæredygtig køling, næste generation af batteriteknologi, distribueret elproduktion og retfærdig omstilling i Indien; at indlede en drøftelse af og evaluere det strategiske samarbejde om sjældne jordarter; at intensivere gennemførelsen af partnerskabet om bæredygtig vandforvaltning
   az) at fremme en ambitiøs fælles dagsorden og en global indsats for biodiversitet, herunder forud for partskonferencen under konventionen om biologisk mangfoldighed (COP 15) i maj 2021
   ba) at stræbe efter fælles lederskab i forbindelse med fastsættelse og fremme af internationale standarder i den digitale økonomi baseret på bæredygtig og ansvarlig digitalisering og et retsstats- og menneskerettighedsbaseret IKT-miljø, samtidig med at cybersikkerhedstrusler tackles, og grundlæggende rettigheder og friheder, herunder personoplysninger, beskyttes
   bb) at opskrive EU's ambitioner om digital konnektivitet med Indien inden for rammerne af EU's strategi for digital omstilling; at samarbejde med Indien om udvikling og anvendelse af kritiske teknologier under hensyntagen til de store strategiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, som sådanne nye teknologier indebærer; at investere i et partnerskab for digitale tjenester og udvikling af ansvarlig og menneskerettighedsbaseret kunstig intelligens; at hilse Indiens bestræbelser på et GDPR-lignende højt niveau for beskyttelse af databeskyttelse velkommen og fortsætte med at støtte databeskyttelsesreformer i Indien; at fremhæve de gensidige fordele ved et intensiveret samarbejde på dette felt; at tilskynde til øget konvergens mellem lovrammerne for at sikre et højt niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, herunder gennem eventuelle afgørelser om datatilstrækkelighed, med henblik på at lette sikre datastrømme på tværs af grænserne og muliggøre et tættere samarbejde, navnlig inden for IKT-sektoren og sektoren for digitale tjenester; at notere sig, at en tilnærmelse af den indiske og europæiske datalovgivning ville betyde en væsentlig lettelse for gensidigt samarbejde og handel og sikker overførsel af oplysninger og ekspertise; at arbejde hen imod en gentagelse af EU's internationale roamingaftaler med Indien
   bc) at minde om, at udvikling af det digitale område er af altafgørende sikkerhedsmæssig betydning og skal omfatte diversificering af udstyrsfabrikanternes forsyningskæde gennem fremme af åbne og interoperable netværksarkitekturer og digitaliseringspartnerskaber med tredjelande og regioner, som deler EU's værdier og anvender teknologi i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder
   bd) at tage effektive skridt til at lette mobiliteten mellem EU og Indien, herunder for migranter, studerende, højtkvalificerede arbejdstagere og kunstnere, under hensyntagen til tilgængeligheden af færdigheder og til arbejdsmarkedets behov i EU og Indien; at anerkende den betydelige talentmasse inden for digitalisering og kunstig intelligens i både Indien og EU og den fælles interesse i at udvikle ekspertise og samarbejde på højt niveau på dette felt
   be) at betragte mellemfolkelige udvekslinger som en af de vigtigste dimensioner af det strategiske partnerskab; at opfordre til et mere indgående partnerskab inden for offentlig uddannelse, forskning og innovation og kulturel udveksling; at opfordre EU's medlemsstater og Indien til især at investere i unges kapaciteter og lederskab og til at sikre, at de på meningsfuld vis inddrages i det politiske og økonomiske liv; at fremme indisk deltagelse, navnlig deltagelse af indiske studerende og unge fagfolk, i EU-programmer såsom Horisont Europa, Det Europæiske Forskningsråd, Marie Skłodowska-Curie-stipendiet og mellemfolkelige udvekslinger på uddannelses- og kulturområdet; at fremme Erasmus+-programmet med hensyn hertil og sikre lige inddragelse af kvindelige studerende, videnskabsfolk, forskere og fagfolk i disse programmer; at fortsætte det tætte samarbejde inden for forskning og innovation, herunder inden for menneskecentrerede og etiske digitale teknologier, og samtidig tilskynde til styrkede digitale færdigheder
   bf) yderligere at undersøge mulighederne for et omfattende samarbejde inden for G20-rammen om beskæftigelses- og socialpolitikker, såsom social beskyttelse, mindsteløn, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, skabelse af anstændige job samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; at samarbejde om udryddelse af børnearbejde ved at støtte anvendelsen og overvågningen af overholdelsen af ILO-konvention nr. 138 (konventionen om mindstealder) og 182 (konventionen om den værste form for børnearbejde), som blev ratificeret af Indien i juni 2017;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/07/15/joint-statement-15th-eu-india-summit-15-july-2020/
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0012.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0016.
(4) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 48.
(5) EUT C 174 E af 14.7.2005, s. 179.
(6) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 589.
(7) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 109.
(8) EUT C 261 E af 10.9.2013, s. 34.
(9) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 202.


Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne
PDF 455kWORD 191k
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2020/2140(DEC))
P9_TA(2021)0164A9-0117/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2019 (COM(2020)0265),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar(3), til Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater – status ved udgangen af 2019, med institutionernes svar(4), og til Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur) for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(7),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(8),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2019(9),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(10),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(11) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(13), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(14), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(15),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (nu Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er) for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(17),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(18),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2019(19),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(20),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(21) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(22), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(23), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(24), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(25),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

4. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(27),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(28),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2019(29),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(30),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(31) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(32), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(33), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(34), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(35),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(36),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(37),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af organets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

5. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(38),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(39),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2019(40),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(41),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(42) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(43), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(44), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(45), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(46),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(47),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for Det Europæiske Forskningsråd for gennemførelsen af organets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

6. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning) for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(48),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(49),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2019(50),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(51),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(52) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(53), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(54), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(55), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(56),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(57),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

7. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (nu Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø) for regnskabsåret 2019 (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(58),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(59),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2019(60),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2019, med agenturernes svar(61),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(62) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(63), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(64), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(65), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(66),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU(67),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

8. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(68),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0220/2020)(69),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2018 (COM(2020)0311) og til de supplerende detaljerede svar,

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2019 (COM(2020)0265),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2019 (COM(2020)0268), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2020)0117),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar(70), til Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater – status ved udgangen af 2019, med institutionernes svar(71), og til Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(72) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 1. marts 2021 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2019 (05792/2021 – C9-0037/2021),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(73), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(74), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

9. Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2020/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion III – Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2021),

A.  der henviser til, at Unionens budget er et vigtigt instrument til at nå fælles politiske mål og i gennemsnit udgør 1,0 % af EU's bruttonationalprodukt eller 2,1 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og de samlede offentlige udgifter i Unionen;

B.  der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer og evaluerer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet nået, efter interne og eksterne revisioner, og derved bekræfter den formelle rigtighed og resultaterne af Kommissionens udgifter med hensyn til valuta for pengene;

C.  der henviser til, at dechargeproceduren for 2019 dækker et år præget af en politisk og institutionel overgang med valg til Europa-Parlamentet og en ny valgperiode, som begyndte den 2. juli 2019, og udnævnelsen af en ny Kommission, som tiltrådte den 1. december 2019, og som fastsatte nye politiske prioriteter såsom den europæiske grønne pagt, et øget fokus på digitalisering af Unionen samt beskyttelsen af Unionens værdier og EU-skatteydernes penge;

D.  der henviser til, at udbruddet af det nye coronavirus (covid-19) ikke krævede nogen justeringer af de indberettede tal i Unionens årsregnskab for 2019; der imidlertid henviser til, at covid-19-udbruddet i 2020 og i de kommende år vil have betydelig global indvirkning og få store konsekvenser for Unionens budget, og til, at vi i denne forbindelse er nødt til meget nøje at fastslå, om Kommissionen har anvendt Unionens budget på effektiv og gennemsigtig vis, fordi gennemførelsen af Unionens umiddelbare responsinitiativer fra og med 2020 vil få indflydelse på anerkendelsen, målingen eller omklassificeringen af en række aktiver og passiver i Unionens regnskaber;

E.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget som en direkte konsekvens af udbruddet af det nye coronavirus (covid-19) ikke kunne tilrettelægge eller fuldt ud gennemføre alle sine planlagte aktiviteter i forbindelse med de sædvanlige kontroller af EU-institutionernes udgifter, dvs. dets undersøgelsesmissioner, offentlige høringer eller workshops, og derfor i endnu højere grad måtte forlade sig på Revisionsrettens arbejde;

Politiske prioriteter

1.  fremhæver med hensyn til gennemførelsen af Unionens budget vigtigheden af at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og vigtigheden af at opfylde programprioriteter og ‑mål, som bidrager til at styrke europæisk integration og skabe en endnu tættere Union;

2.  er bekymret over retsstatssituationen i visse medlemsstater og det økonomiske tab som følge af sådanne mangler; forventer, at Kommissionen anvender alle de instrumenter, den har til rådighed, til at suspendere, reducere og begrænse adgangen til EU-finansiering i sådanne tilfælde, herunder anvendelsen af forordningen om retsstatsprincippet; understreger, at respekt for retsstatsprincippet er en forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder en effektiv tildeling og forvaltning af EU-midler; ser i denne forbindelse med stor tilfredshed på vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget; glæder sig over, at Kommissionen har påbegyndt sit arbejde med retningslinjer; understreger, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) allerede i sin dom utvetydigt har fastslået, at erklæringer, der indgår i Det Europæiske Råds konklusioner, ikke kan have forrang for eller ændre forordningens tekst;

3.  minder om, at det kun er EU-Domstolen, der har mulighed for at ophæve forordningen eller dele heraf; opfordrer indtrængende Kommissionen til som "traktaternes vogter" at anvende forordningen fra den dato, hvor den trådte i kraft, og til at iværksætte retsstatsmekanismerne, når det er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i alle deres dimensioner; understreger, at forordningen trådte i kraft den 1. januar 2021; minder om, at Parlamentet kan holde Kommissionen ansvarlig for dens anvendelse af forordningen, herunder eventuelle uberettigede forsinkelser, gennem et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i TEUF; minder om, at denne forordning, der har til formål at beskytte Unionens midler, skal anvendes på alle forpligtelser og betalinger, samtidig med at den yder sikkerhed til de endelige modtagere og støttemodtagerne;

4.  beklager, at gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i EU's medlemsstater i alt omfatter 292 rapporteringssystemer, hvilket gør dataene fragmenterede og usammenlignelige og forhindrer en effektiv anvendelse af kunstig intelligens og big data til at kontrollere midlerne; beklager, at mangler i validiteten og sammenligneligheden af data og indberetningsteknologier med forskellige grader af digitalisering fortsat i alvorlig grad vanskeliggør et samlet overblik over fordelingen af EU-midler og en effektiv kontrol med dem; beklager, at opdagelsen af misbrug, svig og underslæb i forbindelse med EU-midler som oftest er begrænset til tilfældige opdagelser, som Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten") gør i forbindelse med deres stikprøvebaserede revisioner eller OLAF's undersøgelser;

5.  beklager, at ingen af rapporteringssystemerne for den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken indeholder oplysninger om de endelige støttemodtagere, at offentliggørelse af disse oplysninger ikke er retligt påkrævet, og at ikke alle oplysninger om selskabernes reelle ejere er tilgængelige i de nationale centrale registre i alle medlemsstater; understreger, at et interoperabelt IT-system ikke blot vil muliggøre en tidligere og mere effektiv afsløring af misbrug, svig, uretmæssig tilegnelse af bevillinger, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre systemiske problemer, men også vil give mulighed for et samlet overblik over den reelle fordeling af EU-midler og potentielt utilsigtede koncentrationer i hænderne på nogle få oligarkiske eller endda kriminelle endelige modtagere; understreger, at manglen på oplysninger om ejerskabsstrukturer og reelle ejere af virksomheder og koncerner i væsentlig grad bidrager til uigennemsigtigheden i den nuværende fordeling af midlerne; understreger endnu en gang den afgørende betydning af omfattende, pålidelige og sammenlignelige data for en effektiv, virkningsfuld og rettidig kontrol med de europæiske udgifter og beskyttelsen af de europæiske skatteyderes penge;

6.  minder om Parlamentets opfordring til Kommissionen om at foreslå en forordning om oprettelse af et sådant interoperabelt IT-system, der giver mulighed for rettidig, ensartet og standardiseret rapportering fra medlemsstaternes myndigheder om delt forvaltning, navnlig for så vidt angår den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene, med henblik på en tidligere afsløring af systemiske fejl og misbrug, som udtrykt i betænkningen om decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2018; understreger, at et sådant system bør ajourføres automatisk med sammenlignelige og rettidige data for at sætte systemet i stand til at overvåge og kontrollere ved brug af kunstig intelligens og big data; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gøre offentliggørelsen af alle oplysninger om reelle ejere til et retligt krav som en forudsætning for anvendelsen af EU-midler;

7.  fremhæver fordelene ved et sådant interoperabelt og digitalt system for medlemsstaternes myndigheder med hensyn til kontrol og overblik over de nationale parlamenter og regeringer for så vidt angår tildelingen, forvaltningen og fordelingen af de nationale skatteyderes penge i form af EU-midler; understreger, at digitaliseringen af Unionens rapportering, overvågning og revision burde have været foretaget for længst og er uundværlig i betragtning af den grænseoverskridende karakter af misbrug af midler, svig, uretmæssig tilegnelse af bevillinger, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre systemiske problemer; anerkender de forslag, som Parlamentet og Kommissionen fremsatte under forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR), genopretnings- og resiliensfaciliteten, forordningen om fælles bestemmelser og den fælles landbrugspolitik;

8.  beklager, at Rådet kun modvilligt deltog i forhandlinger om mulige kompromiser; beklager, at der blev vedtaget forskellige regler og rapporteringskrav i de forskellige retsakter; opfordrer indtrængende Kommissionen til uden unødig forsinkelse at foreslå en passende bestemmelse til indføjelse i finansforordningen;

9.  minder om, at betænkningen om decharge for 2018 opfordrede Kommissionen til at forelægge dechargemyndigheden en liste over de samlede betalinger til alle selskaber, der er en del af Agrofert-koncernen, på tværs af alle medlemsstater og en liste over de 50 største individuelle modtagere (fysiske personer som reelle ejere af et selskab eller flere selskaber) pr. medlemsstat samt en liste over de 50 største modtagere (fysiske personer og juridiske personer samt fysiske personer som ejere af virksomheder) af EU-tilskud aggregeret på tværs af alle medlemsstater; anerkender Kommissionens gentagne forsøg på at udarbejde en sådan liste ved at anmode medlemsstaterne om oplysninger; beklager dybt, at Kommissionen frem til datoen for denne beslutning ikke har været i stand til at forelægge den ønskede liste, fordi medlemsstaterne ikke har leveret fuldstændige, pålidelige og sammenlignelige data; understreger, at dette illustrerer og understreger det presserende behov for et digitalt, interoperabelt rapporterings- og overvågningssystem for midler under delt forvaltning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge listen over de 50 største individuelle endelige modtagere samt en omfattende liste over alle de tilskud, som alle selskaber i Agrofert-koncernen har modtaget under delt forvaltning i alle medlemsstater fra 2014-2020, således som der er blevet anmodet om, uden yderligere unødig forsinkelse, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen ved at tilvejebringe de data, der er nødvendige for analysen og for udarbejdelsen disse lister;

10.  gentager sin opfordring til Kommissionen om:

   at fjerne alle tekniske og juridiske hindringer for indsamlingen af data om virksomhedsstrukturer og reelt ejerskab og træffe foranstaltninger til at sikre en digital og interoperabel, standardiseret indsamling af oplysninger om modtagere af EU-midler, herunder om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte drager fordel af EU-midlerne, og deres reelle ejere
   at indføre de nødvendige digitale systemer og instrumenter, som alle medlemsstater obligatorisk skal anvende, herunder, men ikke begrænset til, et fælles værktøj til datamining og risikoscore, som gør det muligt for Kommissionen, OLAF og, hvor det er relevant, EPPO at få adgang til og analysere sådanne oplysninger om modtagere af EU-midler (herunder deres reelle ejere) med henblik på kontrol og revision for at forbedre beskyttelsen af Unionens budget og EU-genopretningsinstrumentet, Next Generation EU, mod uregelmæssigheder, svig og interessekonflikter
   fortsat at lægge den største vægt på en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, navnlig ved at indføre flerårige kontrolstrategier udformet med henblik på at forebygge, opdage og korrigere fejl, samt fortsat nøje at overvåge gennemførelsen af Unionens budget og straks tage skridt til at korrigere fejlene og inddrive de midler, som medlemsstater, finansielle formidlere eller endelige støttemodtagere har anvendt forkert;

11.  minder om, at Kommissionen oprettede systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) på grundlag af finansforordningens artikel 135 for at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og sikre, at virksomheder og reelle ejere, der er blevet dømt for svig, korruption eller andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, eller mod hvem i det mindste OLAF har udstedt retlige henstillinger til medlemsstaternes strafferetlige myndigheder pr. 1. januar 2016, ikke kan drage fordel af EU-midler; er af den opfattelse, at dette værktøj kan hjælpe EU-institutionerne og de nationale organer til bedre at kunne bekæmpe og forebygge korruption og svig i medlemsstaterne; beklager, at databasen kun indeholder nogle få økonomiske aktører (fem pr. februar 2021); betragter dette som et tegn på, at EDES ikke er gennemført korrekt;

12.  anmoder Kommissionen om at overveje at udvide anvendelsen af EDES til at indbefatte midler under delt forvaltning, der omfatter støttemodtagere med delt forvaltning, organer, der gennemfører finansielle instrumenter, og endelige modtagere, når den foreslår en revision af de finansielle regler, der gælder for Unionens almindelige budget (finansforordningen), under overholdelse af principperne om proportionalitet og hensigtsmæssighed; bemærker, at lovgivningsmæssige ændringer med henblik på udelukkelse fra alle EU-midler på tværs af forskellige udgiftsformer for støttemodtagere, der også er registreret inden for rammen af delt forvaltning, desuden skal indebære, at medlemsstaterne kan få direkte adgang til Kommissionens eget system og indsætte oplysninger om støttemodtagere på deres eget ansvar; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre øget interoperabilitet mellem de eksisterende, europæiske og nationale databaser og datamineringsværktøjer; konstaterer, at EDPS ikke ser nogen generelle databeskyttelsesproblemer i forbindelse med etableringen af en sådan interoperabilitet, men at det er nødvendigt med et klart retsgrundlag;

13.  opfordrer Kommissionen til:

   at aflægge rapport til dechargemyndigheden om årsagerne til, at EDES kun indeholder meget begrænsede oplysninger
   at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre EDES' virkemåde, gennemførelse og funktionsevne for at sikre, at alle økonomiske aktører, der opfylder kriterierne i finansforordningens artikel 136, stk. 1, litra c) -h), opføres på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere kriterierne med henblik på at mindske deres kompleksitet og øge deres anvendelighed i praksis
   at forbedre sin anvendelse af dette værktøj med henblik på at forbinde den sorte liste med OLAF og EPPO og de nationale databaser og oprette et automatiseret system, der ajourfører denne database med pålidelige og rettidige oplysninger;

14.  mener, i tråd med Kommissionens bestræbelser, at det er af største vigtighed at ramme den rette balance mellem et lavt fejlniveau, hurtige betalinger, rimelige kontrolomkostninger og merværdien af Unionens budget;

15.  understreger den afgørende rolle, som Unionens politikker og instrumenter spiller for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne og regionerne inden for områderne samhørighed, landbrug og udvikling af landdistrikter, forskning og innovation, indre anliggender og eksterne forbindelser, for fremme af økonomisk vækst og beskæftigelse, for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt for opretholdelse og fremme af Unionens værdier, sikkerhed og retfærdighed for dens borgere både i Unionen og i resten af verden;

16.  glæder sig over, at Kommissionen som forvalter af Unionens budget på passende vis tilpasser sin fælles metode til de særlige forhold, der kendetegner risiko-, kontrol- og forvaltningsmiljøet inden for de forskellige udgiftsområder, med henblik på effektivt at opfylde sine rapporteringsforpligtelser og beskytte Unionens budget;

17.  påpeger, at artikel 61 i finansforordningen siden august 2018 har indeholdt en udvidet definition af interessekonflikter; understreger Kommissionens ansvar for at sikre, at disse bestemmelser gennemføres med behørig omhu i hele Unionen, og at alle former for interessekonflikter håndteres effektivt og virkningsfuldt under hele gennemførelsen af Unionens budget; understreger vigtigheden af tilgængelige offentlige oplysninger om de endelige modtagere af alle Unionens finansielle overførsler for at forebygge interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre en korrekt evaluering af de forebyggende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at undgå interessekonflikter; glæder sig i denne forbindelse over retningslinjerne fra Kommissionen "Guidance on avoidance of conflicts of interest under the Financial Regulation" (Vejledning om undgåelse af interessekonflikter inden for rammerne af finansforordningen), som blev omdelt til medlemsstaterne i august 2020, og som har til formål at fremme en ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne om interessekonflikter og at øge bevidstheden om anvendelsen af disse regler, bl.a. i forbindelse med delt forvaltning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre disse retningslinjer og også dele oplysningerne om de revisioner, der er foretaget på disse områder, og eksempler på god praksis med både medlemsstaternes myndigheder og Budgetkontroludvalget;

19.  er bekymret over den mulige snævre fortolkning af artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fra det tjekkiske betalingsorgan (den statslige fond for landbrugsintervention), som mener, at den ikke finder anvendelse på medlemmerne af regeringen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afgive udtalelse om fortolkningen af nævnte artikel vedrørende nationale betalingsorganer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 overholdes og gennemføres i Den Tjekkiske Republik, og at den anvendes på alle betalinger fra Unionens budget, herunder direkte betalinger under den 1. søjle i den fælles landbrugspolitik, samt til at overvåge betalingsorganernes uafhængige funktion i denne henseende;

20.  minder om, at en række skandaler om fordeling og misbrug af EU-midler i lande som Bulgarien, Tjekkiet eller Slovakiet og Rumænien har udløst massive offentlige protester i de seneste måneder og år, og at EU-borgerne forventer af EU's institutioner, navnlig Kommissionen, at det sikres, at der sættes en stopper for denne dårlige forvaltning af offentlige midler;

21.  glæder sig over den nye organisationsstrategi for bekæmpelse af svig, som Kommissionen på OLAF's initiativ vedtog i april 2019 med det formål at øge Kommissionens viden om svig og dens analytiske kapacitet til at styre bekæmpelsen af svig, sikre samarbejde mellem afdelinger og forvaltningsorganer om bekæmpelse af svig og styrke det overordnede tilsyn med bekæmpelsen af svig; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opfølgningsrapport om effektiviteten af dens gennemførelse og de første resultater, der er opnået, og til at rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

22.  understreger, at Unionens finansielle ressourcer i lyset af FFR og genopretnings- og resiliensfaciliteten bør understøtte Unionens øgede prioriteter og ansvar; mener, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er af allerstørste betydning, og at der er behov for den stærkeste indsats på alle niveauer for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og misbrug af Unionens midler; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for Revisionsretten, OLAF og EPPO, og til fortsat at yde disse ressourcer sammen med stærk politisk støtte, så de kan udføre deres revisions-, undersøgelses- og retsforfølgningsaktiviteter til beskyttelse af Unionens finansielle interesser;

23.  bemærker samtidig, at den øgede anvendelse af finansielle mekanismer til at gennemføre Unionens politikker i tredjelande ved siden af Unionens budget risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger og udgifter; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at ydelsen af ekstern bistand sker på betingelse af overholdelse af retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig, at det er nødvendigt at sikre, at lande og tredjeparter og/eller fysiske personer, der tildeles eller har forbindelse til EU-midler, overholder centrale demokratiske værdier, overholder internationale menneskerettighedsstandarder og tilslutter sig principperne om ikkevold;

24.  minder om, at udviklings- og samarbejdspolitikken har til formål at udrydde fattigdom og mindske ulighed, og at midlerne udelukkende bør nå frem til de tilsigtede modtagere;

25.  understreger, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) markerer en principiel udvikling i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; minder Kommissionen om den centrale rolle, som EPPO spiller med hensyn til at beskytte EU's genopretningsplan i de kommende år; opfordrer alle EU-medlemsstater til at tilslutte sig EPPO og udpege deres anklagere på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier;

26.  fremhæver underfinansieringen og underbemandingen af EPPO i dens opbygningsfase, men glæder sig over den store stigning i EPPO's budget og personale i forhold til det oprindelige forslag; gentager Parlamentets modstand mod personalenedskæringen i OLAF på grund af de stillinger, der overføres til EPPO, som for OLAF vil føre til en kumulativ nedskæring på 45 stillinger i 2023; opfordrer Kommissionen til at øge kapaciteten ved at se på personalesituationen for både EPPO og OLAF samt Eurojust igen; opfordrer Kommissionen og budgetmyndighedens to parter til at sikre, at OLAF's, EPPO's og Eurojusts budgetter forhøjes, således at de kan udføre deres opgaver fuldt ud;

27.  bemærker med bekymring, at der i perioden mellem januar 2015 og december 2019 ikke blev truffet nogen afgørelse af judicielle myndigheder efter OLAF's henstilling i 199 sager, og at der kun blev truffet afgørelse i 178 sager(75); opfordrer medlemsstaterne til at følge behørigt op på alle henstillinger fra OLAF;

28.  tilslutter sig anbefalingerne fra Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2019 og Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater og opfordrer kraftigt Kommissionen og andre relevante parter til at gennemføre dem så hurtigt som muligt og fremhæver samtidig nogle af de vigtigste og mest presserende anbefalinger nedenfor;

29.  er især bekymret over Revisionsrettens gentagne konklusioner om, at visse nationale revisionsmyndigheders eller attesterende organers arbejde anses for at være for fejlbehæftet og dermed upålideligt, hvilket bringer pålideligheden af data i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport i fare; beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af de underliggende årsager til disse vedvarende svagheder i sit arbejde;

30.  beklager, at Kommissionen ikke kunne bidrage med meningsfuld indsigt i årsagerne eller de landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes myndigheder; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse nationale revisionsmyndigheder er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder, som Revisionsretten har påpeget; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis og på grundlag af denne analyse at rette klare, praktiske og umiddelbart gennemførlige horisontale og landespecifikke henstillinger til de nationale myndigheder som beskrevet mere detaljeret i de specifikke kapitler i denne beslutning;

31.  opfordrer Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod og afsætte øget personale og budget i Kommissionen til medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige eller upålidelige, hvor der er øget risiko for svig og korruption i relation til midler, navnlig de medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO);

32.  opfordrer til, at anvendelsen af Arachne gøres til en forudsætning for medlemsstaternes anvendelse af EU-midler;

33.  understreger, at den fejlprocent, som Revisionsretten har beregnet, er en statistisk oversigt, der giver en praktisk enkelt indikator for lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens udgifter, men den giver ikke et differentieret billede af den forskellige karakter og alvor af de fejl, der indgår i den; anerkender, at Revisionsrettens metode er baseret på internationale revisionsstandarder, der omfatter efterprøvning af en tilfældig stikprøve af transaktioner, og at en repræsentativ stikprøve ikke udelukkende kan være risikobaseret; glæder sig over, at Revisionsretten opdeler sine stikprøver i højrisiko- og lavrisikotransaktioner; påskønner, at Revisionsretten allerede medtager specifikke eksempler på de konstaterede fejl; anmoder Revisionsretten om at medtage endnu mere detaljerede oplysninger med henblik på navnlig at give mere geografisk indsigt i landespecifikke problemer;

34.  beklager, at størstedelen af de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik er koncentreret i hænderne på nogle få modtagere i nogle medlemsstater, også hvor der skabes oligarkstrukturer, hvilket navnlig underminerer små landbrugere og landbosamfundene;

35.  minder om behovet for en mere retfærdig fordeling af midlerne under den fælles landbrugspolitik, som sikrer, at de fordeles på en sådan måde, at betalingerne pr. hektar mindskes, jo større bedriften/gården er;

36.  er bekymret over de rapporterede tilfælde af land grabbing i nogle medlemsstater og gentager sin opfordring til Kommissionen om at indføre et effektivt kontrolsystem, der kan sikre, at de eneste støttemodtagere, der har ret til midler under den fælles landbrugspolitik, er dem, der dyrker jorden, og at de ikke når frem til nogen støttemodtagere, der har erhvervet jorden ulovligt eller svigagtigt; gentager i denne forbindelse sin anmodning om en særlig klagemekanisme på EU-plan til støtte for landbrugere eller støttemodtagere, der f.eks. oplever uregelmæssigheder i forbindelse med land grabbing, forseelser begået af nationale myndigheder, pres fra kriminelle strukturer eller organiseret kriminalitet, eller personer, der udsættes for tvangsarbejde eller slavearbejde, således at de får mulighed for hurtigt at indgive en klage til Kommissionen, som Kommissionen bør undersøge hurtigst muligt(76);

37.  gentager sin bekymring over, at de uindfriede forpligtelser er fortsat med at vokse og nåede et rekordhøjt niveau på 298,0 mia. EUR ved udgangen af 2019 (i forhold til 281,2 mia. EUR i 2018); bemærker, at niveauet for betalingsbevillinger i de årlige budgetter har været bemærkelsesværdigt lavere end FFR-loftet i de seneste år, hvilket kan føre til højere betalingsbehov i fremtiden; glæder sig over, at Kommissionen medtog de anslåede fremtidige betalinger i forbindelse med de forhøjelser, der blev foreslået i 2020 som led i Unionens reaktion på coronaepidemien, i sit forslag til forordningen om FFR; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse i tilfælde af underudnyttelse og lave absorptionsgrader; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at indføre n+2-reglen for alle udgiftsområder og understreger behovet for, at andre perspektivinstrumenter erstatter n+3-reglen; anmoder igen Kommissionen om at øge den tekniske støtte til nationale, regionale eller lokale myndigheder, herunder civilsamfundsorganisationer og borgere, for at opnå bedre absorptionsgrader(77);

38.  minder om den voksende kløft mellem forpligtelser og betalinger og stigningen i størrelsen af Unionens budget (Revisionsrettens kortfattede sagsgennemgang "Uindfriede forpligtelser i EU-budgettet - en nærmere undersøgelse"), som også udgør en alvorlig udfordring for dechargemyndigheden; bemærker, at det langsigtede EU-budget steg fra 1,083 til 1,800 mia. EUR for 2021-2027, inklusive EU's genopretningsplan, Next Generation EU; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner med jævne mellemrum for at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og rapportere til dechargemyndigheden; understreger, at manglende imødekommelse af denne anmodning kan føre til afslag på decharge i proceduren for 2020;

39.  påpeger, at niveauet af betalingsbevillingerne i de årlige budgetter i de senere år har været bemærkelsesværdigt under FFR-loftet, hvilket kan føre til højere betalingsbehov i fremtiden og risikere at sætte budgettet under pres;

40.  beklager, at muligheden for at anvende de uudnyttede forpligtelsesbevillinger og frigjorte bevillinger under FFR til at tilbagebetale den gæld, der er opstået for at finansiere genopretningsplanen, ikke blev udnyttet;

41.  henleder opmærksomheden på, at de største finansielle risici, som EU-budgettet var eksponeret for i 2019, var forbundet med finansielle transaktioner i form af lån, der var dækket direkte af EU-budgettet (53,7%), og finansielle transaktioner, der var dækket af en EU-garantifond (46,3%); bemærker, at den samlede risiko dækket af EU-budgettet, når de mulige fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) også medtages, nåede op på 90,5 mia. EUR ved udgangen af 2019; opfordrer Kommissionen til at forelægge et samlet billede af den risiko, som EU-budgettet er eksponeret for, i sin årlige "beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget", herunder den risiko, der skabes af EFSI-garantien og af alle fremtidige finansielle transaktioner;

42.  påpeger, at Unionen i stigende grad har gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen; minder om, at de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over Unionens budget, men som tjener samme EU-mål, på nuværende tidspunkt ikke hører under Revisionsrettens revisionsmandat;

43.  bemærker, at Revisionsretten ønsker at bevæge sig i retning af attestationstilgangen; opfordrer Revisionsretten til at fortsætte sin egen stikprøvekontrol med henblik på at overvåge individuelle transaktioner;

44.  er bekymret over, at den nuværende personalesituation er utilstrækkelig til at håndtere det voksende EU-budget; understreger, at en forøgelse af den administrative kapacitet i Revisionsretten og i de relevante sekretariater i Europa-Parlamentet er absolut nødvendig; understreger, at hvis disse krav ikke opfyldes, kan det føre til afslag på decharge for 2020;

45.  opfordrer Revisionsretten til fortsat at analysere resultaterne af Unionens budget; bemærker, at en passende vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens indsats for at forbedre ansvarligheden er grundlaget for forsvarlig økonomisk forvaltning; fremhæver, at indikatorerne bør evaluere bestemte aktiviteters succes på en beskrivende og objektiv måde uden at udtrykke nogen politiske præferencer; fremhæver Revisionsrettens anbefaling om, at indikatorerne skal videreudvikles og afbalanceres bedre mellem input- og output- og resultat- og effektindikatorer; opfordrer Kommissionen til at reducere antallet af mål og indikatorer til et nærmere beskrevet sæt relevante og hensigtsmæssige resultat- og effektindikatorer, der bedst måler de opnåede resultater med hensyn til effektivitet og EU-merværdi af Unionens udgifter;

46.  godkender de forbehold, som generaldirektørerne for GD BUDG, GD RTD, GD AGRI, GD REGIO, GD EMPL, GD MARE, GD CLIMA, GD HOME, GD JUST, GD NEAR og GD REFORM har fremsat i deres årlige aktivitetsrapport; mener, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og medlemsstaterne, kun kan give de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed på de tilsvarende politikområder, hvis alle nødvendige korrektionsprocedurer gennemføres med succes;

Revisionsrettens revisionserklæring

47.  glæder sig over, at Revisionsretten har konstateret, at Unionens regnskab for 2019 var rigtigt, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2019;

48.  er bekymret over, at Revisionsretten for første gang i fire år har afgivet en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for regnskabet;

49.  bemærker imidlertid, at Revisionsretten medgiver, at den samlede fejlforekomst har ligget forholdsvis stabilt på 2,7 % i 2019 sammenlignet med 2,6 % i 2018, og understreger de positive elementer i Unionens udgifter, som Revisionsretten har skitseret, såsom udviklingen i naturressourcer og vedvarende resultater i forvaltningen;

50.  noterer sig, at de begrundelser, der gives for den afkræftende erklæring, er følgende: For så vidt angår Unionens udgifter er det Revisionsrettens konklusion, at fejlforekomsten hovedsagelig i godtgørelsesbaserede betalinger er gennemgribende, og at høje risikoudgifter i 2019 på grund af måden, hvorpå Unionens budget er sammensat og udvikler sig over tid, udgør mere end halvdelen af de reviderede udgifter (53,1 %), hvor den væsentlige fejl fortsat er til stede med en anslået fejlfrekvens på 4,9 % (sammenlignet med 4,5 % i 2018 og 3,7 % i 2017);

51.  bemærker, at Revisionsretten reviderede transaktioner til en samlet værdi af 126,1 mia. EUR (ud af 159,1 mia. EUR af Unionens samlede udgifter), og at "Naturressourcer" udgjorde den største andel (47,2 %) af Revisionsrettens samlede revisionspopulation, efterfulgt af "Samhørighed" (22,5 %) og "Konkurrenceevne" (13,2 %); gentager sit forslag om, at Revisionsretten både tager andelen af de samlede EU-udgifter og den fejlrelaterede risiko i betragtning, når den træffer afgørelse om fordelingen af den næste revisionsandel af populationen;

52.  noterer sig, at Revisionsretten i 2019 fremlagde specifikke fejlprocenter for tre FFR-udgiftsområder: "Konkurrenceevne" (4,0 %), "Samhørighed" (4,4 %), "Naturressourcer" (1,9 %), mens Revisionsretten for så vidt angår "Administration" anslår fejlforekomsten til at ligge under væsentlighedstærsklen; påpeger, at Revisionsretten konstaterede den højeste anslåede fejlforekomst i udgifterne under "Økonomisk, social og territorial samhørighed" (4,4 %), og at udgifterne til "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" nåede op på en foruroligende fejlfrekvens på 4 % (i forhold til 2 % i 2018);

53.  anerkender, at den økonomiske forvaltning af Unionens budget er blevet forbedret med tiden, og at fejlforekomsterne i de seneste år er faldet til et interval, der ligger tættere på væsentlighedstærsklen på 2 %, undtagen på visse specifikke politikområder, f.eks. konkurrenceevne, som hovedsagelig forvaltes direkte af Kommissionen, hvor den anslåede fejlforekomst er fordoblet fra 2 % i 2018 til 4 % i 2019;

54.  noterer sig, at Revisionsretten ikke vurderede fejlforekomsten for udgiftsområder under FFR-udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab" og 4 "Et globalt Europa"; påpeger, at tilvejebringelsen af fejlprocenter ville gøre det muligt at sammenligne forskellige regnskabsår; beklager i denne forbindelse, at stikprøven for kapitel 7 og 8 er reduceret yderligere i forhold til de seneste år (fra 11 % i 2017 til 9,1 % i 2018 til 8,9 % i 2019 af de udgifter, der er omfattet af revisionen);

55.  opfordrer Revisionsretten til at fremlægge data om en fejlprocent for betalinger for hvert udgiftsområde i sin næste årsberetning; anmoder Revisionsretten om at udvide sit kapitel om "Administration" for at få en mere dybdegående analyse af alle institutioner; anmoder Revisionsretten om hurtigst muligt at efterkomme Parlamentets anmodning om en særlig uafhængig årsberetning om EU-institutionerne; glæder sig over Revisionsrettens overvejelser i denne henseende og håber, at de vil blive afspejlet i Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025;

56.  beklager, at Revisionsretten ikke kvalificerer de korrigerende foranstaltningers indvirkning på den samlede fejlforekomst, men kun på specifikke udgiftsområder; påpeger, at specifikke oplysninger om alle udgiftsområder i FFR ville være yderst værdifulde oplysninger for dechargemyndigheden; anmoder Revisionsretten om at kvalificere de korrigerende foranstaltningers indvirkning på den samlede fejlforekomst;

57.  henleder opmærksomheden på, at det generelle skøn over fejlforekomsten i Unionens budget, som det fremgår af Revisionsrettens revisionserklæring, hverken er et mål for svig, ineffektivitet eller spild, men at det er et skøn over de penge, der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler og forordninger; bemærker, at Revisionsretten i 2019 rapporterede ni tilfælde af mistanke om svig, der blev konstateret under dens revisioner (også ni i 2018) til OLAF, hvoraf OLAF har indledt fem undersøgelser og besluttet ikke at indlede en undersøgelse i fire tilfælde;

58.  påpeger, at støtteberettigelsesfejl (dvs. ikkestøtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser og ikkestøtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere) ligesom i tidligere år i godtgørelsesbaserede betalinger, hvor udgifterne ofte er underlagt komplekse regler, igen var de vigtigste bidragydere til den anslåede fejlforekomst i 2019 for udgifter med høj risiko på 74 % (i forhold til 68 % i 2018);

59.  glæder sig over Revisionsrettens beslutning om i sin stikprøve at øge andelen af udgifter med høj risiko, som er væsentligt påvirket af en stadig stigende fejlprocent (4,9 % i 2019 mod 4,5 % i 2018 og 3,7 % i 2017); beklager, at fejlprocenten ikke er klart kvantificeret for så vidt angår betalingsrettighederne;

60.  beklager, at de oplysninger og indberetninger, som Kommissionen modtager fra medlemsstaternes myndigheder, ofte mangler data om konkrete resultater eller indeholder for optimistiske vurderinger; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens anslåede fejlforekomst påvirkes af dens særlige rolle som afspejlet i dens metode og af svagheder i den efterfølgende kontrol, som er en kritisk del af kontrolsystemet;

61.  er meget bekymret over, at de konstaterede fejl er tegn på mangler for så vidt angår den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har indberettet;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

62.  bemærker, at de disponible forpligtelsesbevillinger i det endelige budget i 2019 næsten blev udnyttet fuldt ud (med en procentsats på 99,4 %), mens udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var en smule lavere (98,5 %);

63.  bemærker vedtagelsen af tre ændringsbudgetter i 2019, som tilføjede 0,4 mia. EUR til forpligtelsesbevillingerne og 0,3 mia. EUR til betalingsbevillingerne, som vedrører følgende:

   i) ændringsbudget (ÆB) nr. 1/2019 opførte overskuddet på 1 802 988 329 EUR, der fulgte af gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2018, som indtægter på 2019-budgettet; dette beløb har reduceret medlemsstaternes årlige BNI-bidrag
   ii) ændringsbudget (ÆB) nr. 2/2019 gav yderligere 100 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Horisont 2020 og Erasmus+ som besluttet af Europa-Parlamentet og Rådet i deres aftale om budgettet for 2019
   iii) ændringsbudget (ÆB) nr. 3/2019 opførte de nødvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger til anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) på 293 551 794 EUR med henblik på at yde bistand til Rumænien, Italien og Østrig som følge af naturkatastrofer, der fandt sted i disse medlemsstater i løbet af 2018;

64.  anerkender, at Kommissionen i betragtning af den flerårige karakter af dens udgifter og kontrolstrategier kan foretage korrektioner frem til afslutningen af finansieringsprogrammet; bemærker endvidere, at selv om fejl måtte blive opdaget i et givet år, korrigeres de i det pågældende eller efterfølgende år, efter at betalingen er foretaget, frem til afslutningen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vedblive med at udøve deres korrigerende beføjelser og Kommissionen til at anvende de tilsynsværktøjer, den har til rådighed, i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til de forskellige sektorspecifikke retsgrundlag, for i sidste ende at bringe den reelle risiko ved afslutningen et godt stykke under 2 % og tættere på 0 %;

65.  bemærker, at de korrigerende foranstaltninger, som Kommissionen bekræftede, i 2019 beløb sig til 1,5 mia. EUR (25 % mere end i 2018) og hovedsagelig vedrørte fejl i tidligere års betalinger;

66.  er dybt bekymret over, at de uindfriede forpligtelser er fortsat med at vokse og nåede op på 298,0 mia. EUR ved udgangen af 2019 (i forhold til 281,2 mia. EUR i 2018); bemærker, at Revisionsretten har identificeret årsagerne til den fortsatte stigning, som f.eks. den samlede stigning i Unionens budget over tid; bemærker, at niveauet af betalingsbevillinger i de årlige budgetter har været markant lavere end FFR-loftet i de seneste år, hvilket kan føre til en højere efterspørgsel efter betalinger i 2022 og 2023 og udgøre en alvorlig risiko for EU-budgettets likviditet; noterer sig Kommissionens tilsagn om i forbindelse med den overordnede overførselsmanøvre at foretage en grundig analyse af, hvilke betalingsbevillinger der er behov for frem til årets udgang, med henblik på at forelægge et forslag for budgetmyndigheden, hvis der er behov for forstærkninger; opfordrer Kommissionen til at nedbringe de nuværende og forhindre yderligere uindfriede forpligtelser, til yderligere at forbedre sine finansielle prognoser og, hvor det er nødvendigt, at bistå landene med at finde frem til støtteberettigede projekter, navnlig dem med en klar europæisk merværdi, for at øge tempoet i absorptionsraten;

67.  bemærker med bekymring, at den samlede absorptionsrate for ESI-fondene (de europæiske struktur- og investeringsfonde) ifølge Revisionsretten var lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR, idet kun 40 % af de samlede ESI-tildelinger til den nuværende FFR (465 mia. EUR) var blevet udbetalt til medlemsstaterne ved udgangen af 2019 (i forhold til 46 % ved udgangen af 2012); noterer sig Kommissionens forklaring om, at den langsommere udnyttelsesgrad til dels skyldes den sene vedtagelse af forordningen om fælles bestemmelser, den tid myndighederne har brug for til at etablere et effektivt gennemførelsesprogram og overholdelsessystemer, og de ændringer, der er indført i forordningerne i programmeringsperioden 2014-2020, såsom det høje årlige forfinansieringsniveau og den nye regel for automatiske frigørelser (n+3); bemærker, at den samlede absorptionshastighed i 2019 var næsten præcis den samme som i 2018; er bekymret over absorptionsraternes lave niveau;

68.  minder om, at absorptionsraten udtrykker, i hvilket omfang de EU-midler, medlemsstaterne har fået tildelt, er blevet brugt på støtteberettigede projekter, hvilket er en af forudsætningerne for og indikationerne på en effektiv absorption i fremtiden; understreger i denne forbindelse, at projektudvælgelsesraten siden slutningen af 2018 stadig ligger foran den samme referenceperiode i 2007-2013; understreger endvidere, at næsten alle (99,2 %) af de samlede omkostninger på 350 mia. EUR var afsat til næsten 515 000 projekter ved udgangen af juni 2020;

69.  beklager, at der ikke tilvejebringes øget teknisk bistand for at forøge absorptionsraten i mange stater og også gøre det muligt at reducere efterslæbet af uindfriede forpligtelser (UF);

70.  bemærker, at det ved begyndelsen af 2019, efter at den igangværende FFR havde været gældende i fem år, kun var ca. 17 % af de samlede ESI-midler, som var forpligtet gennem de finansielle instrumenter under delt forvaltning, der var nået ud til de endelige modtagere; bemærker imidlertid, at 42 % af de beløb, der var bevilget til finansielle instrumenter, var stillet til rådighed til investeringer medio september 2020, og at 59 % af den kapital, der var til rådighed for finansielle instrumenter under delt forvaltning, var nået ud til de endelige modtagere; minder her om, at Parlamentet gentagne gange har udtrykt skepsis over for Kommissionens stærke opbakning til de finansielle instrumenter;

71.  beklager, at årsrapporten for 2019 om de finansielle instrumenter under delt forvaltning blev offentliggjort efter den frist, der er fastsat i den relevante forordning(78); er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens rapportering om de finansielle instrumenter under delt forvaltning kun har begrænset relevans, fordi den årlige rapport bliver offentliggjort for sent;

72.  er bekymret over, at store uudnyttede årlige forfinansieringsbeløb fra ESI-fondene i lighed med tidligere år blev tilbageført til Unionens budget (7,7 mia. EUR i 2019) som formålsbestemte indtægter, hovedsagelig som følge af forsinkelser i gennemførelsen; påpeger, at 5,0 mia. EUR af dette beløb blev anvendt til at foretage betalinger af fordringer fra medlemsstaterne ud over det godkendte budget for året under de relevante budgetposter for ESI-fondene, hvilket har forhindret, at de kunne annulleres;

73.  anerkender, at delt forvaltning er afgørende for gennemførelsen af ESI-fondene, hvilket igen afhænger af et effektivt administrativt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne; understreger Revisionsrettens bemærkning om, at risikoen for fejl er høj for udgifter, der er underlagt komplekse regler; glæder sig over de betydelige forbedringer i denne henseende i de seneste ti år, bl.a. på grund af Kommissionens indsats, Revisionsrettens anbefalinger og Parlamentets henstillinger; tilskynder Kommissionen til at bevæge sig i retning af forenkling og en performanceorienteret tilgang;

74.  understreger, at de største finansielle risici, som Unionens budget var eksponeret for i 2019, var forbundet med finansielle transaktioner i form af lån, der var dækket direkte af Unionens budget (53,7 %), og finansielle transaktioner, der var dækket af en EU-garantifond (46,3 %); bemærker med beklagelse, at den samlede risiko, der rapporteres af Kommissionen, ikke omfatter EFSI-relaterede transaktioner, og at den derfor ikke afspejler EU-budgettets reelle finansielle eksponering; fremhæver, at når de eventuelle fremtidige betalinger i forbindelse med EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) lægges til, nåede den samlede risiko båret af Unionens budget op på 90,5 mia. EUR ved udgangen af 2019;

75.  påpeger, at Unionen i stigende grad har gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen; minder om, at de af EIB-Gruppens operationer, som ikke finansieres over Unionens budget, men som tjener samme EU-mål, på nuværende tidspunkt ikke hører under Revisionsrettens revisionsmandat; påpeger, at dette betyder, at Revisionsretten ikke er i stand til at give et fuldstændigt overblik over forbindelserne mellem EIB-Gruppens operationer og Unionens budget; anmoder om, at der indgås et aftalememorandum mellem EIB og Parlamentet for at forbedre Parlamentets adgang til EIB's dokumenter og data vedrørende strategiske retningslinjer og finansieringspolitikker med henblik på at styrke EIB's ansvarlighed;

76.  minder om, at artikel 287, stk. 3, i TEUF definerer Revisionsrettens revisionsbeføjelser i forhold til EIB; minder om, at Revisionsretten har beføjelse til at revidere EIB's aktiviteter i forbindelse med forvaltning af Unionens udgifter og indtægter; minder om, at revisionsudvalget har beføjelse til at revidere EIB's aktiekapital i henhold til artikel 12 i protokol nr. 5 (EIB's vedtægter); minder om, at artikel 308, stk. 3, i TEUF giver Rådet mulighed for at ændre protokollen om vedtægterne for EIB ved simpel afgørelse uden en fuldstændig revision af traktaten; fremhæver den øgede betydning under den nye FFR af EU-garantier og andre finansielle instrumenter, der forvaltes af EIB; opfordrer derfor Rådet til at ændre artikel 12 i protokol nr. 5 for at give Revisionsretten en rolle i revisionen af EIB's aktiekapital; bemærker, at den nuværende trepartsaftale mellem Kommissionen, EIB og Revisionsretten om revision af transaktioner, der finansieres eller støttes via Unionens budget, udløb i 2020; opfordrer på det kraftigste Kommissionen, Revisionsretten og EIB til at styrke Revisionsrettens rolle og yderligere styrke dens revisionsbeføjelser i forbindelse med EIB's aktiviteter ved fornyelsen af trepartsaftalen om reglerne for magtanvendelse; støtter Revisionsrettens anmodning om at revidere EIB's operationer uden for EU-budgettet; opfordrer endvidere Revisionsretten til at udarbejde anbefalinger om resultaterne af EIB's eksterne långivningsaktiviteter;

77.  bemærker, at pengepolitikken medførte et fald i den lange rente, der anvendes til at værdiansætte forpligtelser vedrørende personaleydelser (diskonteringssatsen), som for første gang blev negativ, hvilket førte til en betydelig stigning på 17,2 mia. EUR i forpligtelserne i Unionens budget ved årets udgang; forventer, at denne tendens fortsætter, efterhånden som ECB forfølger sin lempelige pengepolitik, og anmoder om, at der træffes passende forsigtighedsforanstaltninger;

78.  understreger vigtigheden af strengt at overvåge den eventuelle risiko for korruption og svig i forbindelse med store infrastrukturprojekter; opfordrer til, at der finansieres grundige og uafhængige forudgående og efterfølgende vurderinger af projekter;

79.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at forbedre både kvaliteten og antallet af kontroller og til at udveksle bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af svig;

Henstillinger

80.  opfordrer Kommissionen til:

   at følge nøje med i betalingsbehovene, udarbejde mulige scenarier med konkrete løsninger med det i mente, at Unionen ikke har lov til at køre med budgetunderskud, og træffe foranstaltninger inden for sine institutionelle beføjelser for at sikre, at der er betalingsbevillinger til rådighed, under hensyntagen til risikoen for utilstrækkelige betalingsbevillinger og de ekstraordinære behov, der opstår som følge af covid-19-pandemien
   under den næste FFR fortsat at udarbejde en årlig rapport om de finansielle instrumenter under delt forvaltning, også om de enkelte instrumenter
   at give et komplet billede af den risiko, som Unionens budget er eksponeret for, i sin årlige beretning om garantier, der er dækket af det almindelige budget, herunder den risiko, der skabes af EFSI-garantien og af alle relaterede fremtidige finansielle transaktioner
   i lyset af covid-19-krisen at revurdere, om de eksisterende mekanismer til at mindske EU-budgettets eksponering for risiko er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og gennemgå måltilførselssatserne for de garantifonde, der dækker garantierne fra Unionens budget
   at fremlægge årlige rapporter om, hvordan vedvarende lave, ultralave og negative rentesatser kan påvirke Unionens budget;

81.  anmoder Rådet om sammen med Europa-Parlamentet at:

   opfordre EIB til at sætte Revisionsretten i stand årligt til at revidere den formelle rigtighed og de aspekter vedrørende performance i forbindelse med finansieringsaktivitet, som ikke er omfattet af et specifikt EU-mandat; mener, at dette kunne sikres parallelt med fornyelsen af trepartsaftalen;

EU-budgettets resultater

82.  glæder sig over Revisionsrettens første særskilte og fuldstændige beretning om EU-budgettets resultater – status ved udgangen af 2019 og opfordrer Revisionsretten til fortsat at udarbejde og videreudvikle denne beretning i de kommende år; gentager sit standpunkt om, at der er behov for et stærkere fokus på performance, uden at det nuværende niveau af kontrol med overholdelse og overensstemmelse reduceres; understreger, at performanceresultater ikke bør føre til generaliseringer, men snarere til landespecifikke henstillinger; bemærker, at passende risikoanalyser og henstillinger om handling til Unionens politiske beslutningstagere er et vigtigt grundlag for den politiske beslutningstagning; mener, at indikatorerne bør evaluere bestemte aktiviteters succes på en beskrivende og objektiv måde uden at udtrykke nogen politiske præferencer; opfordrer Revisionsretten til at fokusere resultatvurderingerne på at opnå europæisk merværdi og en effektiv anvendelse af Unionens skattepenge;

83.  understreger, at formålet med oplysninger om resultater er at give en indikation af, om Unionens politikker, projekter og programmer når deres mål effektivt og produktivt; foreslår, at resultatoplysningerne, hvis der er behov for forbedringer, anvendes til at præge processen med at udforme nødvendige korrigerende foranstaltninger, og at deres gennemførelse overvåges løbende; understreger, at resultaterne af Unionens midler og politikker er meget vanskelige at måle og kræver forskellige definitioner og målrettede indikatorer for de forskellige udgiftsområder og fonde; er af den opfattelse, at centrale resultatindikatorer på en omfattende måde bør måle resultaterne af programmer ved hjælp af en analytisk metode uden at tilkendegive politiske præferencer; er enig i Revisionsrettens konklusion om, at indikatorerne generelt skal forbedres, og at der skal findes en bedre balance mellem input- og output- og resultat- og effektindikatorer; anmoder Kommissionen om at strømline rapporteringen om resultater ved at reducere antallet af mål og indikatorer til et mindre sæt relevante og hensigtsmæssige resultat- og effektindikatorer, der bedst måler de opnåede resultater med hensyn til effektivitet, sparsommelighed og produktivitet og EU-merværdi af Unionens udgifter;

84.  understreger, at Revisionsretten mener, at Kommissionen har tilfredsstillende procedurer for udarbejdelse af sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programgennemførelsesoversigt; er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør fortsætte med at rapportere om programmernes resultater efter udløbet af en FFR-periode, i det mindste så længe der foretages betydelige betalinger i forbindelse med en given FFR-periode;

85.  glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen er begyndt at foretage systemiske resultatvurderinger og -analyser, der fører til konklusioner om opfyldelsen af programmålene; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten betragter dette som et væsentligt positivt skridt hen imod en klarere og mere gennemsigtig og omfattende årlig rapportering om programperformance;

86.  tilskynder kraftigt Kommissionen til fortsat at forbedre pålideligheden og tilgængeligheden af resultatoplysninger som et vigtigt redskab til at vurdere programmernes succes; mener, at dette bør omfatte formidling af indhøstede erfaringer fra Udvalget for Forskriftskontrol, navnlig erfaringer vedrørende udformning og metodologi;

87.  er bekymret over Revisionsrettens vurdering af, at overvågningsdataene fra medlemsstaterne, som Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne er baseret på, ikke er fuldt pålidelige;

88.  støtter kraftigt anbefalingen om, at Kommissionen bør forbedre forklaringerne vedrørende fastlæggelsen af mål og understøttende data; mener, at målene bør være specifikke og ambitiøse, men realistiske og samtidig målbare på grundlag af pålidelige data; understreger samtidig, at resultat- og effektindikatorer er bedre egnede til resultatmåling og giver mulighed for en bredere effektmåling end input- og outputindikatorer;

89.  glæder sig over, at Kommissionen i de årlige programerklæringer dokumenterer indikatordata og indikatorbasislinjer, delmål og mål, der måler fremskridt med hensyn til programmernes generelle og specifikke målsætninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse indikatorbasislinjer, delmål og mål, som ikke kunne være blevet opfyldt uden EU-finansiering, og som repræsenterer EU-merværdi, koncentreres om opnåelsen af en sådan EU-merværdi;

90.  opfordrer Kommissionen til i sine performancerapporter at medtage en mere omfattende analyse af programmernes effektivitet og sparsommelighed (omkostningseffektivitet), når der foreligger oplysninger, og en mere systematisk analyse af de væsentlige eksterne faktorer, der påvirker programmernes performance, klare vurderinger af alle de performanceindikatorer, der rapporteres om, for at angive, om de er på rette vej til at nå deres mål, samt klare og afbalancerede performancevurderinger, der dækker alle programmålene tilstrækkeligt detaljeret; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe disse foranstaltninger i forbindelse med den næste dechargeprocedure for 2020 på grund af alle de programmer, der er blevet vedtaget i forbindelse med covid-19-krisen;

91.  understreger, at forsvarlig økonomisk forvaltning i henhold til finansforordningen indebærer effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, og at Kommissionen bør sikre, at der fokuseres på alle tre elementer; bemærker endvidere, at de internationale revisionsretningslinjer for performance nu også omfatter elementer såsom ligestilling, miljø og etik, og opfordrer Kommissionen til at udvide sine vurderinger ved også at se på disse områder;

92.  noterer sig, at Revisionsretten vurderede, om programmerne på alle de vigtigste områder af EU-budgettet var "på rette vej" med hensyn til at nå deres mål:

93.  Konkurrenceevne: glæder sig over, at der for så vidt angår EU's forskningsprogram, Horisont 2020, ikke er nogen tegn på mangelfuld performance, og at eksemplerne på vellykkede projekter er talrige; glæder sig over, at programmet ifølge Revisionsretten giver EU-merværdi i kraft af dets unikke og paneuropæiske karakter;

94.  Samhørighed: beklager, at kun lidt over en tredjedel af indikatorerne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden viser rettidige fremskridt, selv om Kommissionen og medlemsstaterne allerede havde revideret de oprindelige mål for 2014-2020. Inden covid-19-krisen brød ud, var det sandsynligt, at de fleste beskæftigelses- og uddannelsesmål ville være blevet opfyldt i 2020, men fremskridtene med hensyn til FoU, fattigdom og social inklusion haltede bagefter; beklager, at Kommissionens egne data om resultater på dette politikområde viser, at programmerne ikke lever op til de oprindelige forventninger;

95.  Naturressourcer: beklager, at en væsentlig svaghed er, at resultatindikatorerne for perioden 2014-2020 ikke er baseret på en detaljeret interventionslogik for ydelse af finansiel støtte under den fælles landbrugspolitik. For eksempel har direkte betalinger til landbrugere reduceret svingningerne i landbrugernes indkomster, men de er ikke rettet mod at hjælpe landbrugerne med at opnå en rimelig levestandard; beklager, at foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik anses for at have en utilstrækkelig indvirkning på klimaforandringerne;

96.  Sikkerhed og medborgerskab: bemærker, at det ikke fremgår af Kommissionens rapportering, om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden gør gode fremskridt hen imod dens mål, men at de tilgængelige oplysninger peger på dens relevans og EU-merværdi; bemærker, at indikatorerne for integration og lovlig migration viser dens resultater i et positivt lys, også fordi langsigtede effekter (såsom forskelle mellem indvandreres og EU-borgeres jobudsigter) endnu ikke kan vurderes;

97.  Et globalt Europa: bemærker, at Kommissionen ikke giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en solid resultatvurdering af to finansieringsinstrumenter, nemlig et til samarbejde med udviklingslandene og et andet til forbindelserne med EU's sydlige og østlige nabolande; glæder sig over, at indikatorerne ikke desto mindre viser en positiv tendens med hensyn til fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, ligestilling mellem kønnene og menneskelig udvikling, og giver udtryk for bekymring over den forværrede tendens med hensyn til konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet;

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport

98.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger, der blev gennemført i 2019, ifølge Kommissionen beløb sig til 161 mia. EUR: med 81 mia. EUR afsat til udgiftsområde 1, fordelt på udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" (14 % af det samlede budget) og udgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed" (35 % af det samlede budget), 59 mia. EUR til udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer" (37 % af det samlede budget), 4 mia. EUR til udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab", 12 mia. EUR til udgiftsområde 4 "Et globalt Europa" og 6 mia. EUR til Kommissionens "Administrationsomkostninger" under udgiftsområde 5;

99.  bemærker, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2019 rapporterede om en risiko ved betaling på 2,1 %, hvilket ligger inden for Revisionsrettens anslåede fejlforekomst; bemærker, at hvad angår de tre vigtigste udgiftsområder (FFR-udgiftsområde 1a: Konkurrenceevne, 1b: Økonomi, social og territorial samhørighed og udgiftsområde 2: Naturressourcer) ligger Kommissionens egne anslåede fejlforekomster inden for Revisionsrettens intervaller;

100.  bemærker, at udgifterne fra Unionens budget i 2019 beløb sig til 147 mia. EUR, fordelt på mere end 240 000 betalinger; påpeger, at 71 % af budgettet blev gennemført ved delt forvaltning, og at resten blev brugt enten direkte af Kommissionen (22 %) eller indirekte i samarbejde med bemyndigede enheder (7 %);

101.  bemærker, at Kommissionen anslår, at klimarelaterede udgifter i 2019 beløb sig til 35 mia. EUR, dvs. 21 % af Unionens budget, og at Unionens budget kumulativt i perioden 2014-2020 vil have bidraget med 211 mia. EUR, dvs. 19,8 % af de samlede udgifter, til klimamålene, hvilket ligger en anelse under det oprindelige mål på 20 % på grund af lavere bidrag i periodens første år; opfordrer Kommissionen til at gøre sit bedste for at øge de klimarelaterede udgifter for perioden 2014-2020 med henblik på at nå langt mere ambitiøse mål for perioden 2021-2028;

102.  bemærker, at 11 af Kommissionens 50 generaldirektører afgav en erklæring med forbehold i deres årlige aktivitetsrapporter for 2019 med i alt 18 forbehold (i forhold til 40 forbehold fra 20 afdelinger i 2018); påpeger, at Kommissionen for så vidt angår 17 forbehold anvendte en ny de minimis-regel, og at Kommissionen ikke længere anså disse forbehold for at være meningsfulde;

103.  bemærker, at de bekræftede korrigerende foranstaltninger ifølge Kommissionen beløb sig til 1,5 mia. EUR i 2019 (25 % højere end i 2018); påpeger, at nogle medlemsstater har set langt mere betydelige korrektionsbeløb end andre; opfordrer Kommissionen til at tilpasse sin revisionsstikprøve med henblik på at medtage disse lande hyppigere i sin regelmæssige kontrol;

104.  bemærker, at Kommissionens skøn for 2019 over den samlede risiko ved afslutningen var på 0,7 % af de relevante udgifter (i forhold til 0,8 % i 2018); bemærker, at Kommissionen på grund af den større risiko ved betaling i forbindelse med samhørighedsudgifter vurderede, at den samlede risiko ved betaling var højere end i de foregående år, nemlig 2,1 % for 2019 (i forhold til 1,7 % i 2018), men da de anslåede fremtidige korrektioner også var højere (1,4 % i forhold til 0,9 % i 2018), nåede Kommissionen frem til en stabil risiko ved afslutningen, og med et skøn over risikoen ved afslutningen på under 2 % vurderede Kommissionen, at dens flerårige kontrolsystemer sikrede en effektiv beskyttelse af Unionens budget; påpeger endvidere, at udgifterne med risiko ved betaling over væsentlighedstærsklen ifølge Kommissionens eget skøn var meget høje, nemlig 67 mia. EUR;

105.  bemærker, at Kommissionen mente, at dens flerårige kontrolsystemer sikrede en effektiv beskyttelse af Unionens budget; noterer sig, at Kommissionen opdeler sin portefølje for 2019 i lag med lavere risiko og højere risiko ved anvendelse af kriterier, som også er anerkendt af Revisionsretten, og som er relateret til finansieringens art, navnlig forskellen mellem forholdsvis komplekse, godtgørelsesbaserede ordninger (udgifter med højere risiko med en risiko ved betaling på over 2 %) og rettighedsbaserede betalinger med mindre fejlrisiko (udgifter med lavere risiko med en risiko ved betaling på under 2 %); påpeger endvidere, at Kommissionen anslår, at udgifterne med højere risiko beløber sig til 67 mia. EUR (46 %), hvilket påvirker en mindre del af budgettet end udgifterne med lavere risiko, som beløber sig til 80 mia. EUR (54 %); opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en ambitiøs handlingsplan med foranstaltninger, der gør det muligt at reducere disse risici betydeligt;

106.  anmoder om, at Kommissionen sikrer, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er fuldstændigt pålidelig og ikke er baseret på fremskrivninger;

107.  beklager navnlig, at Revisionsretten igen var nødt til at rapportere om bekymringer med hensyn til pålideligheden af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport på samhørighedsområdet på grund af mangler i revisionsmyndighedernes arbejde og de konstaterede problemer vedrørende de restfejlforekomster, der blev indberettet i GD EMPL og GD REGIO's årlige aktivitetsrapporter;

108.  er uenig i den måde, Kommissionens evaluerer sin metode til beregning af fejlprocenten; selv om det erkendes, at de risici ved betalinger, som Kommissionen anvender i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, er tættest på Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten, skal det bemærkes, at vigtige elementer betyder, at Revisionsrettens og Kommissionens fejlforekomst varierer betydeligt; gentager derfor sin anmodning til Kommissionen om at tilpasse dens metode til den, der anvendes af Revisionsretten, og til kun at forelægge budgetkontrolmyndigheden én fejlforekomst, der svarer til risikoen ved betaling (fejlforekomst ved betaling); opfordrer Kommissionen til særskilt at offentliggøre et skøn over de fremtidige korrektioner (restfejlfrekvens); opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende en sammenhængende terminologi i alle GD'er, når den aflægger rapport om disse to overslag;

109.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremskaffe pålidelige data fra medlemsstaterne vedrørende fejlforekomsten ved betaling; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foretage passende justeringer, hvis der konstateres mangler i medlemsstaternes kontrol;

110.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten for så vidt angår Kommissionens eget skøn over risikoen ved betaling har fremhævet visse spørgsmål i teksten nedenfor vedrørende specifikke FFR-udgiftsområder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at reagere på disse undersøgelsesresultater med konkrete foranstaltninger:

   "Konkurrenceevne": De efterfølgende revisioner omfattede ikke primært betalinger eller afregninger foretaget i det år, der er omfattet af revisionserklæringen, og det blev konstateret, at de ikke altid var pålidelige
   "Naturressourcer": Den kontrol, som er afspejlet i medlemsstaternes statistikker, registrerede ikke alle fejl, og Kommissionen var derfor nødt til at foretage justeringer, selv om Kommissionens justeringer generelt var baseret på faste satser, og der var begrænsninger med hensyn til pålideligheden af godkendelsesorganernes arbejde
   "Samhørighed": Revisionsmyndighedernes kontrol var ikke altid pålidelig
   "Et globalt Europa": Der var et utilstrækkeligt antal kontroller på stedet i de lande, hvor projekterne gennemføres, utilstrækkelig dækning af relevante aspekter af udbudsprocedurerne, en bred mulighed for at vurdere virkningen af individuelle fejl og mangel på substanstest af transaktioner, der allerede er kontrolleret af andre; opfordrer Revisionsretten til at øge antallet af stikprøvekontroller med en risikobaseret tilgang, således at der i dens beretninger om fejlforekomster lægges større vægt på de områder, hvor der er størst sandsynlighed for, at der opstår problemer;

111.  noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionens resultatrapportering bliver mere afbalanceret, og at både den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne supplerer dens rapportering om programresultater, herunder oplysninger om tilbagestående områder og vedvarende udfordringer for programmerne;

112.  tilskynder Kommissionen og Revisionsretten til at fremskynde dechargeproceduren til n+1;

113.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme en bedre kønsbalance og en tilgang baseret på kønsbudgettering i de tildelte midler;

Indtægter

114.  noterer sig, at de samlede indtægter for 2019 beløb sig til 163,9 mia. EUR;

115.  minder om, at de fleste indtægter (88 %) kommer fra de tre kategorier af egne indtægter:

   Egne indtægter, der er baseret på bruttonationalindkomsten (BNI), tegner sig for 64 % af Unionens indtægter, som skaber ligevægt i Unionens budget, efter at indtægterne fra alle andre kilder er blevet beregnet (hver medlemsstat bidrager forholdsmæssigt i henhold til sin BNI)
   Traditionelle egne indtægter tegner sig for 13 % af Unionens indtægter, herunder importtold opkrævet af medlemsstaterne (Unionens budget modtager 80 % af det samlede beløb, medlemsstaterne tilbageholder de resterende 20 % til dækning af opkrævningsomkostninger)
   De momsbaserede egne indtægter tegner sig for 11 % af Unionens indtægter (bidragene under denne egen indtægt beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på medlemsstaternes harmoniserede momsberegningsgrundlag);

116.  glæder sig over, at Kommissionens arbejde med Unionens finansielle programmering og budget, som blev indledt før og i løbet af 2019, førte til indførelsen af en retligt bindende tidsplan for nye EU-dækkende indtægtsstrømme eller "egne indtægter", der har til formål at tilbagebetale fælles europæisk låntagning; minder om, at bruttonationalindkomstbidrag (BNI-bidrag) er dominerende i EU-budgettet; understreger, at nye egne indtægter medfører en reduktion af andelen af nationale BNI-baserede bidrag til finansieringen af Unionens årlige budget og derfor ikke bidrager til en samlet forhøjelse af EU-budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en diversificering af budgettets indtægtskilder for at sikre, at Unionen reelt bliver uafhængigt af medlemsstaternes bidrag, samtidig med at budgettet til Unionens programmer øges betydeligt;

117.  bemærker, at indtægterne også omfatter beløb modtaget fra andre kilder (den væsentligste er bidrag og tilbagebetalinger forbundet med EU-aftaler og -programmer (8 % af Unionens indtægter) såsom indtægter fra regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL og tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer);

118.  ser med tilfredshed på Domstolens beslutning om i forbindelse med undersøgelsen af de interne kontrolsystemer at vurdere de EU-foranstaltninger, der er truffet for at mindske toldgabet, som kan påvirke de afgiftsbeløb, som medlemsstaterne har fastsat, og afbøde risikoen for, at de traditionelle egne indtægter ikke er fuldstændige;

119.  er bekymret over de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i medlemsstaternes opkrævning af traditionelle egne indtægter, navnlig i forvaltningen af de fastlagte toldafgifter, som de nationale myndigheder endnu ikke har opkrævet; bemærker, at der i de medlemsstater, som Revisionsretten har besøgt, navnlig blev konstateret forsinkelser med hensyn til anmeldelse af toldskyld, sen håndhævelse af inddrivelsen heraf og utilstrækkelig dokumentation til bekræftelse af, at de toldafgifter, der blev indført i regnskaberne, var korrekte;

120.  noterer sig manglerne i medlemsstaternes forvaltning af endnu ikke opkrævede toldafgifter, således som det blev rapporteret i 15 af de 27 inspektionsrapporter om traditionelle egne indtægter, som Kommissionen udsendte i 2019; er af den opfattelse, at inspektionsresultaterne i 10 af disse 15 rapporter, der blev klassificeret som systematiske, bør stilles til rådighed for medlemmerne af Parlamentets relevante udvalg;

121.  bemærker med bekymring, at Kommissionens inspektioner af traditionelle egne indtægter og Revisionsrettens arbejde kastede lys over to primære svagheder i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet; peger på det betydelige tab af indtægter for Unionen og opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at tage fat på disse problemer meget hurtigt:

   manglen på en EU-dækkende harmonisering af udførelsen af toldkontrol til mindskelse af risikoen for for lavt ansatte indførsler i hele toldunionen og
   medlemsstater, der ikke er i stand til at udpege de mest risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner;

122.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin undersøgelse af de interne kontrolsystemer både i Kommissionen og i medlemsstaterne konstaterede mangler i de enkelte kategorier af egne indtægter; er bekymret over, at 24 af de 28 medlemsstater ifølge Kommissionens vurdering havde delvis tilfredsstillende eller utilfredsstillende kontrolstrategier rettet mod risiciene for undervurdering, hvilket fik Revisionsretten til at udpege væsentlige svagheder i medlemsstaternes kontrol med henblik på at mindske toldgabet;

123.  påpeger med stor bekymring, at der i hele toldunionen kun er begrænsede foranstaltninger med henblik på at identificere og udvælge de mest risikofyldte importører til efterfølgende revisioner, fordi der ikke findes en tilgængelig EU-dækkende database, der omfatter alle de indførsler, som de økonomiske aktører foretager;

124.  anerkender imidlertid, at Kommissionen har taget vigtige skridt, der gør det nemmere at identificere de mest risikofyldte økonomiske aktører på EU-plan til efterfølgende revisioner, ved at markere transaktioner, der anses for at udgøre en finansiel risiko i henhold til afgørelsen om kriterier for finansielle risici, og opdatere vejledningen om toldrevision;

125.  glæder sig over, at Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne om at finde løsninger til identifikation af importører, der opererer i andre medlemsstater end den, hvor de har deres hovedsæde; opfordrer den til at gøre yderligere fremskridt, når en EU-dækkende database, der omfatter al import, er fuldt tilgængelig;

126.  bemærker, at ud af de samlede momsforbehold, der havde haft en udestående beregning af momsgrundlaget i en periode på ti år eller mere, og de samlede antal punkter vedrørende traditionelle egne indtægter, der havde været udestående i mere end fem år fra tidspunktet for Kommissionens inspektion, var kun 15 % af momsforbeholdene og 34 % de udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter længerevarende;

127.  påpeger, at ud af otte længerevarende udestående momsforbehold, som Kommissionen havde fremsat, og som Revisionsretten havde undersøgt, vedrørte fem af dem traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater på grund af en mulig manglende overholdelse af momsdirektivet;

128.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen forbedrer sin risikovurdering i forbindelse med planlægningen af inspektionerne og bestræber sig fortsat på at afslutte længerevarende udestående punkter hurtigt, hvilket også afhænger af medlemsstaternes samarbejde;

129.  bemærker med bekymring, at det i forbindelse med Revisionsrettens kontrol af 54 af 122 længerevarende udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter kom frem, at Kommissionens opfølgning på og afslutning af disse punkter tog for lang tid, hvilket er udtryk for svagheder i opfølgningen på de konstaterede mangler vedrørende traditionelle egne indtægter i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere et opfølgningssystem, hvormed udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter prioriteres alt efter vigtighed (enten med hensyn til finansiel indvirkning eller, i tilfælde af ikkefinansielle mangler, systemisk betydning), og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

130.  minder om, at Kommissionen som led i den flerårige BNI-kontrolcyklus undersøger, hvorvidt de procedurer, medlemsstaterne anvender til at udarbejde deres nationalregnskaber, er i overensstemmelse med ENS 2010, og hvorvidt BNI-dataene er sammenlignelige, pålidelige og fuldstændige; noterer sig, at afslutningen af kontrolcyklussen gav anledning til nye, mere specifikke forbehold, såsom et forbehold, der gør det muligt at revidere medlemsstaternes BNI-data, så der kan indarbejdes et mere præcist skøn over de multinationale selskabers forsknings- og udviklingsaktiver, et skøn, der vanskeliggøres af globaliseringen og af, at sådanne aktiver nemt kan flyttes over grænserne (Kommissionen vil frem til september 2022 sammen med medlemsstaterne fortsætte med at vurdere, om de multinationale selskabers forsknings- og udviklingsaktiver er korrekt værdiansat i medlemsstaternes nationalregnskaber);

131.  er dybt bekymret over det ikkekvantificerbare forbehold, som GD BUDG bibeholdt for 2019, og hvori det anføres, at svig som følge af undervurdering delvist flyttede til andre medlemsstater, hvilket i et vist omfang påvirkede opkrævningen af traditionelle egne indtægter i afventning af den endelig kvantificering; bemærker, at Kommissionen har foretaget inspektioner af undervurdering i alle medlemsstater og kontrolleret, hvordan medlemsstaterne har organiseret sig med henblik på at løse problemer med undervurdering, navnlig i forbindelse med tekstiler og sko fra Kina; bemærker, at medlemsstaternes finansielle ansvar for tab af traditionelle egne indtægter udtrykkeligt er blevet adresseret under disse inspektioner og i de tilhørende rapporter; bemærker, at Kommissionen vil følge op på og holde medlemsstaterne finansielt ansvarlige for eventuelle tab af traditionelle egne indtægter; er bekymret over, at de foreløbige beregninger tyder på, at tabet af traditionelle egne indtægter i 2019 vil nå op på 1 % af de traditionelle egne indtægter for 2019, hvilket berettiger et forbehold i den årlige aktivitetsrapport for 2019; anmoder Kommissionen om straks at underrette dechargemyndigheden om resultaterne og konsekvenserne af dens inspektioner og kvantificeringsberegninger, når de er afsluttet;

132.  bemærker, at Generaldirektoratet for Budget (GD BUDG) for fjerde år i træk har fremsat et forbehold med hensyn til værdien af de traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige har opkrævet, idet landet ikke har stillet de unddragne toldafgifter vedrørende tekstil- og fodtøjsimport til rådighed for Unionens budget, mens omfanget af svig som følge af undervurdering er blevet udvidet til også at omfatte EU-medlemsstater, hvilket medfører yderligere potentielle tab af traditionelle egne indtægter;

133.  bemærker, at Det Forenede Kongerige ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2019 fra GD BUDG pr. 12. oktober 2017 begyndte at gennemføre de foranstaltninger, som Kommissionen havde anbefalet, hvilket førte til en drastisk reduktion af tabet af traditionelle egne indtægter i 2018 (fejlfrekvens på under 1 %);

134.  beklager, at Det Forenede Kongerige stadig nægter at stille de traditionelle egne indtægter, som er gået tabt i perioden 2011-2017, og som beløber sig til 2 679 mia. EUR (brutto), til rådighed for EU-budgettet; bemærker, at de britiske myndigheder sendte Kommissionen et formelt svar, som den modtog den 11. februar 2019; bemærker, at Kommissionen efter at have analyseret Det Forenede Kongeriges svar indbragte sagen for EU-Domstolen den 7. marts 2019; bemærker, at Det Forenede Kongerige indgav sit svarskrift den 24. juni 2019, efterfulgt af Kommissionens svar den 29. august 2019 og en duplik fra Det Forenede Kongerige den 20. december 2019; bemærker på baggrund af Kommissionens skriftlige svar i forbindelse med høringen i CONT den 11. januar 2021, at den mundtlige høring fandt sted den 8. december 2020, og at datoen for den endelige dom til fulde er underlagt Domstolens skøn, men at Kommissionen ikke forventer en afgørelse før sommeren 2021; bemærker med tilfredshed, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ikke har nogen negativ indvirkning på inddrivelsen af de opkrævede beløb, da de vedrører import inden overgangsperiodens udløb;

135.  bemærker, at de BNI-baserede indtægter ifølge Kommissionen voksede med 3 mia. EUR i 2019 som følge af justeringer for tidligere beløb (hovedsageligt for 2012-2017), da BNI-grundlagene blev ajourført med reelle data;

Henstillinger

136.  opfordrer Kommissionen til:

   at yde medlemsstaterne regelmæssig støtte med hensyn til at udvælge de mest risikofyldte importører til efterfølgende revisioner ved:
   a. at indsamle og analysere relevante importdata på EU-plan og udveksle resultaterne af sin analyse med medlemsstaterne
   b. efter idriftsættelsen af "Surveillance III" at yde vejledning i, hvordan der foretages dataanalyse inden for dette nye system
   at revidere sine procedurer ved:
   a. på grundlag af kvantitative og kvalitative kriterier at etablere et system for overvågning af udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter, hvori de konstaterede mangler i medlemsstaterne opstilles i prioriteret rækkefølge
   b. at fastsætte frister for medlemsstaternes afhjælpning af disse mangler og for opfølgende foranstaltninger, herunder beregning af morarenter og inddrivelse af beløb, der skal stilles til rådighed for Unionens budget
   c. at forenkle proceduren, herunder den dokumentation, der er påkrævet for adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne om revision og overvågning;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

137.  bemærker, at betalingerne til underudgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" beløb sig til 21,7 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

   "Forskning": op til 55,2 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 11,9 mia. EUR
   "Uddannelse, ungdom og idræt": op til 13,2 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,8 mia. EUR
   "Transport og energi": op til 11,3 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,5 mia. EUR
   "Rummet": op til 7,6 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 1,7 mia. EUR
   "Andre aktioner og programmer": op til 12,7 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 2,8 mia. EUR;

138.  bemærker, at Kommissionens vigtigste programmer er Horisont 2020 og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7)(79) for forskning og innovation, Erasmus+ for uddannelse, ungdom og idræt, Galileo, EGNOS, ITER og CEF som store infrastrukturprojekter, EFSI som garantifond;

139.  tager højde for, at de fleste af udgifterne til disse programmer forvaltes direkte af Kommissionen, herunder via forvaltningsorganer, og udbetales i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltager i projekter; noterer sig, at Erasmus+-udgifterne primært forvaltes af nationale agenturer på vegne af Kommissionen (som beløber sig til 80 % af tilskuddene);

140.  påpeger, at det er vanskeligt at vurdere forsknings- og innovationspolitikkens performance, da der er en betydelig tidsforskydning mellem finansieringen af projekter og de resultater og virkninger, der endnu mangler at vise sig; bemærker endvidere, at rapporteringen på dette område hovedsagelig fokuserer på positive resultater i stedet for på en kritisk vurdering af resultater og virkninger, hvilket måske ikke giver et realistisk billede af resultaterne som helhed; bemærker, at forskning som disciplin indebærer risici med hensyn til resultater, og at et vellykket resultat ikke altid kan garanteres;

141.  er bekymret over, at en høj procentdel (i nogle medlemsstater op til 25 %) af midlerne fra de operationelle programmer til støtte for SMV'er inden for iværksætteri og innovation i stedet udbetales til store virksomheder; anmoder Kommissionen om at udvikle stærkere kontrolmekanismer vedrørende erklæringerne fra ansøgere om EU-finansiering, da det øverste revisionsorgan konstaterede, at myndighederne i perioden 2014-2020 udelukkende baserede sig på lovpligtige egenerklæringer om virksomhedernes ejerskab, størrelse og gældsætning;

142.  bemærker, at der i 2019 var 4 973 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 725 mio. EUR i betalingsbevillinger til rådighed for mobilitets- og transportpolitikker, hvoraf 4 422 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 058 mio. EUR i betalingsbevillinger til den europæiske transportpolitik (06 02) og Horisont 2020 – Forskning og innovation inden for transport (06 03) blev forvaltet af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA);

143.  gentager sin støtte til tilføjelsen af en søjle for militær mobilitet til TEN-T-politikken i overensstemmelse med vedtagelsen af handlingsplanen i marts 2018 med henblik på at øge vores kapacitet til at reagere på nødsituationer; beklager, at Kommissionens og Parlamentets forslag om at medtage en ny bevillingsramme til militære mobilitetsbehov på 6,5 mia. EUR under CEF-budgettet for 2021-2027 er blevet reduceret drastisk;

144.  påskønner lanceringen af 2019-indkaldelsen af forslag til det flerårige program for transport under CEF med et budget på 1,4 mia. EUR og et fokus på færdiggørelsen af de ni hovednetkorridorer inden 2030;

145.  påskønner lanceringen i 2019 af projektet "Greening the blue", der har til formål at reducere emissioner og producere mere effektive fremdriftssystemer baseret på en løsning med foldbare vindsejl; bemærker, at det blev finansieret af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

146.  minder om, at det samlede disponible budget i forpligtelsesbevillinger til EU-programmer og -foranstaltninger under politikporteføljen for Generaldirektoratet for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur (GD EAC) i 2019 beløb sig til ca. 5,66 mia. EUR (en forøgelse på 20 % i forhold til 2018), og mener, at resultaterne af vurderingen af GD EAC's økonomiske forvaltning for 2019 overordnet set er tilfredsstillende; bemærker, at GD EAC's samlede risiko ved betaling for 2019 er på 24,88 mio. EUR ud af samlede udgifter på 2 147,18 mio. EUR;

147.  anerkender, at gennemførelsen af Erasmus+-programmet i 2019 i vid udstrækning var vellykket, og at de fleste resultatindikatorer, såsom antallet af mobilitetsbaserede praktikophold, oversteg Kommissionens respektive mål for det pågældende år; bemærker, at der på grund af den forsinkede lancering, lav udnyttelse blandt finansielle institutioner og manglende bevidsthed blandt studerende kun kunne fuldføres én enkelt transaktion under garantiordningen for studielån i 2019, og glæder sig over beslutningen om ikke at medtage ordningen i det program, der følger efter Erasmus+-programmet for perioden efter den 31. december 2020; glæder sig over stigningen på 20 % i elevmobilitet og opfordrer indtrængende til, at fysisk mobilitet forbliver hovedelementet i Erasmus+-programmet i stedet for virtuel mobilitet; understreger betydningen af fortsat at støtte erhvervsuddannelse og arbejdsbaseret læring som et middel til at fremme social inklusion;

148.  er bekymret over, at der er indberettet tilfælde, hvor potentielle modtagere af EU-midler under Erasmus+-programmet var nødt til at følge nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med Unionens principper; understreger, at Kommissionen bør overvåge situationen nøje og om nødvendigt træffe passende foranstaltninger;

149.  påpeger, at mange unge i 2019 tilmeldte sig Det Europæiske Solidaritetskorps og blev udsendt, hvilket viser deres store interesse i at blive involveret i solidaritetsarbejde i hele Europa; er bekymret over forskellen mellem antallet af ansøgninger (191 000) og antallet af faktiske ophold (34 500); beklager, at udnyttelsen af praktikophold og job under programmet Det Europæiske Solidaritetskorps har været meget lav med kun 72 udsendelser mellem 2018 og 2020, hvilket svarer til mindre end 1 % af de samlede udsendelser; understreger, at der er behov for at indføre en mere afbalanceret udsendelsesrate for at sikre, at Det Europæiske Solidaritetskorps reelt kan tilbyde et væld af muligheder for unge;

150.  opfordrer Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til at mindske den bureaukratiske byrde ved at forenkle og tilpasse ansøgningsprocedurerne til målgrupperne med henblik på at forbedre adgangen til de programmer, de forvalter; understreger, at der er behov for bedre synergier og samarbejde med GD EAC for at opnå en strømlinet ansøgnings-, evaluerings- og forvaltningsproces, som vil forbedre kvaliteten og mangfoldigheden af ansøgninger;

Revisionsrettens konklusioner

151.  finder det bekymrende, at 51 (39 %) ud af de 130 transaktioner, der blev undersøgt, var behæftet med fejl;

152.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten på grundlag af de 28 fejl, den har kvantificeret, anslog fejlforekomsten for 2019 til 4,0 %, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2018, hvor den anslåede fejlforekomst var på 2 %; minder om, at dette tal ligger tæt på de fejlforekomster, Revisionsretten konstaterede i 2015, 2016 og 2017;

153.  understreger, at udgifterne til RP7 og Horisont 2020 fortsat udgør en højere risiko og er den vigtigste kilde til fejl, mens Revisionsretten konstaterede kvantificerbare fejl vedrørende ikkestøtteberettigede omkostninger i 24 af de 80 forsknings- og innovationstransaktioner i stikprøven (3 ud af 10 under RP7 og 21 ud af 70 under Horisont 2020, hvilket udgør 78 % af Revisionsrettens anslåede fejlforekomst for dette underudgiftsområde i 2019);

154.  påpeger med stor bekymring, at 60 % af fejlene vedrørte "ikkestøtteberettigede direkte personaleomkostninger"; understreger, at selv om der er gjort en indsats for at forenkle reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020, er beregningen heraf stadig en væsentlig kilde til fejl i omkostningsanmeldelserne; støtter Revisionsrettens udtalelse om, at metoden til beregning af personaleomkostninger i visse aspekter er blevet mere kompleks under Horisont 2020, og at dette har øget risikoen for fejl (ud af de 24 transaktioner, der er behæftet med kvantificerbare fejl, var metoden til beregning af personaleomkostninger anvendt forkert i 23);

155.  beklager, at komplekse ansøgningsregler og langvarige procedurer er store forhindringer, navnlig for SMV'er, nystartede virksomheder og førstegangsansøgere, som mangler betydelige ressourcer og betydelig erfaring med disse ansøgningsprocedurer;

156.  bemærker med bekymring, at "ulovlige/diskriminerende udvælgelses-/tildelingskriterier" tegnede sig for 16 % af fejlene, og at "ikkestøtteberettigede andre direkte omkostninger (moms, rejser, udstyr)" tegnede sig for 15 % af fejlene;

157.  tager højde for, at Revisionsretten i forbindelse med andre programmer og aktiviteter konstaterede kvantificerbare fejl i 4 af de 50 transaktioner i stikprøven (fejlene vedrørte projekter under Erasmus+ og CEF-programmerne);

158.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten i nogle af de gennemgåede sager konstaterede svagheder i Kommissionens dokumentation vedrørende det udførte revisionsarbejde, i stikprøveudtagningens ensartethed og i rapporteringen samt i kvaliteten af revisionsprocedurerne; påpeger, at Revisionsretten bl.a. fandt ikkestøtteberettigede beløb, som revisorerne ikke havde opdaget på grund af utilstrækkelige test i deres revision (navnlig vedrørende personaleomkostninger), fejlagtig fortolkning af reglen om dobbelt loft og fejl i den underliggende beregning af personaleomkostninger, som ikke var blevet opdaget; støtter i den forbindelse Revisionsrettens anbefalinger til forbedring af situationen;

159.  henleder opmærksomheden på, at 22 af de forskningsprojekter, som Revisionsretten reviderede, var blevet gennemført i andre valutaer end euro, mens den valutakurs, der blev anvendt i ti af disse projekter, ikke var den, der var fastsat i reglerne (den finansielle effekt af sådanne fejl er ikke i sig selv væsentlig, men deres hyppighed vidner om et manglende kendskab til reglerne); opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at lægge større vægt på dette spørgsmål;

160.  understreger, at hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette underudgiftsområde have været 1,1 procentpoint lavere;

161.  bemærker med bekymring, at SMV'er er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere, eftersom mere end halvdelen af de konstaterede kvantificerbare fejl (17 ud af 28) vedrørte finansiering til private støttemodtagere, selv om disse transaktioner kun udgjorde 42 (32 %) af stikprøvens 130 transaktioner (SMV'er udgjorde 12 % af stikprøven, men tegnede sig for 21 % af de kvantificerbare fejl); understreger, at dette afspejler deres mangel på ressourcer og kendskab til de komplekse støtteberettigelsesregler;

162.  bemærker, at refusion af forskningsudgifter er baseret på anmeldelser af omkostninger, som støttemodtagerne har afholdt; bemærker, at disse omkostningsanmeldelser ofte er underlagt komplekse regler og kan føre til fejl, sådan som det fremgår af de sager, Revisionsretten henviser til;

163.  mener derfor, at en reduktion af fejlforekomsten afhænger af en løbende forenklingsindsats; ser med tilfredshed på Revisionsrettens anerkendelse af Kommissionens bestræbelser på at forenkle de administrative og finansielle krav i Horisont 2020;

164.  anerkender med henblik herpå, at Kommissionen i de sidste faser af gennemførelsen af Horisont 2020 gør mere udstrakt brug af forenklede omkostningsmuligheder såsom finansiering med faste beløb, hvilket styrker dens kommunikation med støttemodtagerne og løbende forbedrer dens kontrolmekanismer; glæder sig over, at Horisont Europa-programmet vil gå et skridt videre med disse foranstaltninger på grundlag af de erfaringer, der er indhøstet inden for rammerne af Horisont 2020;

165.  noterer sig Kommissionens indførelse af et sundt system af forudgående kontroller, som omfatter detaljerede automatiserede tjeklister, skriftlige vejledninger og løbende uddannelse, med det formål at mindske den administrative byrde, således at støttemodtagerne kan fokusere på at nå deres mål;

166.  beklager manglen på konkrete data om udbredelsen af projekter, som er blevet tildelt kvalitetsmærket Seals of Excellence af EFRU-programmer; bemærker, at Kommissionen kun har delvise oplysninger, som baserer sig på frivillig rapportering fra forvaltningsmyndighederne, og at sådanne ordninger fortsat er overladt til de enkelte landes skøn; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne under den nye FFR for at forbedre programmernes overvågningssystemer og for bedre at indsamle denne form for information;

167.  noterer sig Kommissionens vurdering af, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) udgør en lav fejlrisiko; anmoder imidlertid Kommissionen om sammen med Revisionsretten og OLAF nøje at overvåge Unionens transportprojekter med henblik på at forebygge svig, da offentlige infrastrukturinvesteringer er særligt sårbare i denne henseende; mener, at dette også er afgørende for at sikre de højeste sikkerhedsstandarder for brugerne;

168.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 5/2017 ("Ungdomsarbejdsløshed – Har EU's politikker gjort en forskel?") konstaterede, at selv om der var gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien, og selv om der var opnået visse resultater, så levede situationen ikke op til de oprindelige forventninger, der blev fremsat i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien;

169.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 22/2018 ("Mobilitet under Erasmus+") konstaterede, at erhvervsuddannelsesdelen i Erasmus+-programmet kunne forbedres yderligere, da indlemmelsen af erhvervsuddannelserne bringer programmet tættere på flere forskellige borgere;

170.  noterer sig særberetning nr. 14/2016 ("EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne"), ifølge hvilken der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år med hensyn til integration af romaerne, men at der stadig er en række hindringer på lokalt plan; beklager i denne forbindelse, at kriterierne for "bedste praksis", der skulle bidrage til en vellykket integration af romaerne, ikke altid blev anvendt, og at det var vanskeligt at overvåge performance; minder om, at manglen på solide og omfattende data om romaerne er et problem i forhold til evidensbaseret politikudformning på EU-plan og nationalt plan; beklager dybt, at denne situation muligvis ikke vil ændre sig, medmindre der handles hurtigt;

Henstillinger

171.  opfordrer Kommissionen til:

   yderligere at forenkle regler og procedurer, give praktisk og pragmatisk vejledning, herunder oplysnings- og uddannelseskurser, navnlig for nye ansøgere, og forbedre sin bistand til SMV'er, nystartede virksomheder og andre førstegangsansøgere for at skabe lige vilkår for ansøgere med forskellig erfaring og forskellige ressourcer
   at styrke sin oplysningskampagne vedrørende finansieringsreglerne under Horisont 2020 om beregning og anmeldelse af personaleomkostninger, idet der lægges særlig vægt på de væsentligste fejltyper efterfulgt af målrettede kontroller af, om de er i overensstemmelse med reglerne
   at minde alle støttemodtagere under Horisont 2020 om reglerne for beregning og anmeldelse af personaleomkostninger, idet der lægges særlig vægt på de væsentligste fejltyper
   yderligere at forenkle reglerne for personaleomkostninger under det næste forskningsrammeprogram (Horisont Europa)
   i forbindelse med Horisont 2020 at behandle de bemærkninger, der blev fremsat efter Revisionsrettens gennemgang af de efterfølgende revisioner med hensyn til dokumentationen, stikprøvetagningens ensartethed og kvaliteten af revisionshandlingerne, samt i forbindelse med tredje runde outsourcing af revisioner at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at revisorerne er fuldt ud bekendt med Horisont 2020-reglerne, og kontrollere kvaliteten af deres arbejde
   at håndtere det akutte problem med geografisk uligevægt (koncentration) af størstedelen af Horisont 2020-midlerne, der tildeles støttemodtagere i nogle af de mest udviklede medlemsstater, ved at tackle kilden til problemet i mindre udviklede lande, dvs. ved at støtte forskning, samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet, universiteternes samarbejde med regeringer om offentlig politikudformning, etablering af nye universitetsprogrammer, akademisk ekspertise osv.;

Performance: Horisont 2020

172.  påpeger, at programerklæringen i forbindelse med det specifikke mål 5 "Europas industrielle lederskab gennem forskning, teknologisk udvikling, demonstration og innovation inden for en række støtteteknologier og industrielle teknologier" viser, at programmet ikke er på rette vej til at nå sit mål med hensyn til patentansøgninger, mens programerklæringen også indeholder oplysninger om tildelte patenter, hvilket er en bedre målestok for performance, men at der ikke er fastsat nogen mål eller delmål;

173.  understreger, at programerklæringen i forbindelse med indikatoren for det specifikke mål 5 "Andelen af deltagende virksomheder, der indfører innovationer, som er nye for virksomheden eller markedet" hverken nævner delmål eller et mål for denne indikator; den kan derfor ikke bruges til at vurdere, om programmet er på rette spor; opfordrer Kommissionen til at ajourføre programerklæringen, således at den kommer til at omfatte specifikke og målbare mål, der kan gøre det muligt at foretage en vurdering af produktiviteten og effektiviteten;

174.  påpeger, at i forbindelse med det specifikke mål 8 "Forbedring af livslang sundhed og trivsel for alle" er målværdien angivet under overskriften for år 2020, men skal faktisk forstås som opnået "[...] når de sidste aktioner, der finansieres under Horisont 2020, er afsluttet", mens det i programerklæringen nævnes, at målene er fastsat for hele søjlen om samfundsmæssige udfordringer (specifikke målsætninger: 8-14) og ikke for hver enkelt specifik målsætning, hvilket gør sammenligningen mellem den faktiske værdi og målværdien meningsløs;

175.  noterer sig Revisionsrettens konklusioner om Horisont 2020's performance, navnlig:

   De foreliggende oplysninger er for begrænsede til fuldt ud at kunne vurdere Horisont 2020's performance ved udgangen af 2019. Der er imidlertid ingen tegn på mangelfuld performance, og eksemplerne på vellykkede projekter er talrige.
   I modsætning til effektivitet foreligger der omfattende oplysninger om programmets relevans, sammenhæng og EU-merværdi. Meget taler for, at Horisont 2020 er relevant, da det adresserer de behov, det forventes at adressere.
   Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport omhandler kun performance vedrørende udgiftsområde 1a meget generelt;

176.  beklager forskellen i investeringer i forskning og innovation på tværs af medlemsstaterne og beklager, at dette betyder, at forskere drager fordel af Horisont 2020 i forskelligt omfang på tværs af medlemsstaterne; minder om, at dette afspejler forskellene i de nationale udgifter til forskning og udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre forvaltningen af deres nationale forsknings- og innovationssystemer for at tilskynde til og støtte deres nationale forskningsorganisationers deltagelse i internationalt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at bidrage til udbredelsen af topkvalitet ved at tilskynde til samarbejde mellem nationale forskningsorganisationer og førende europæiske forskningsorganisationer, yde teknisk støtte og oprette yderligere programmer, der har til formål at fremme topkvalitet;

177.  opfordrer Kommissionen til:

   at kommunikere bedre med ansøgere og støttemodtagere (indføre bedre procedurer og kontroller med hensyn til helpdeskfunktioners præstationer, navnlig spørgetjenesten, og øge kendskabet til de redskaber, som støttemodtagerne kan bruge til at indberette inkonsekvent behandling under ansøgningsprocessen eller under gennemførelsen af deres projekter; at løse de resterende tekniske spørgsmål omkring deltagerportalen, forbedre dens design og lette navigationen og søgefunktionen)
   at intensivere afprøvningen af faste beløb (analysere og rapportere om resultatet af indkaldelser, som allerede er iværksat under Horisont 2020, så snart de første resultater foreligger; at iværksætte nye pilotinitiativer i en større målestok for at identificere de mest egnede projekttyper, vurdere eventuelle ulemper og udforme passende afhjælpende foranstaltninger)
   at undersøge muligheden for at gøre større brug af forslagsevalueringer i to faser (for at indkredse et større antal emner, hvor anvendelsen af forslagsevalueringer i to faser kunne mindske den administrative byrde for ansøgere, som får afslag, og samtidig opretholde det kortest mulige tidsrum frem til bevilling af støtten, hvis hurtighed med hensyn til at nå markedet er afgørende)
   at evaluere, om de projekter, der er udformet af Kommissionen og (med)finansieret over EU-budgettet i forbindelse med den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, har opfyldt kravene i den tilsvarende FN-konvention (UNCRPD) vedrørende personer med handicap, med særligt fokus på projekter under Horisont 2020-programmet
   at sikre, at de ekstra afholdte udgifter for personer med handicap i projekternes udformnings- og gennemførelsesfaser dækkes fuldt ud af tilskuddene, og at garantere, at der er iværksat passende overvågningsordninger, og at opfyldelsen af disse sikres
   på ny at gennemgå vederlagsbetingelserne for evalueringseksperter (for at opdatere den daglige vederlagstakst og genvurdere den tid, som eksperter skal bruge til at udføre pålidelige evalueringer af projektforslag)
   at sikre stabilitet i regler og vejledning for deltagere (for at opretholde kontinuiteten i reglerne om deltagelse mellem rammeprogrammerne, hvor det er muligt; at minimere justeringer af vejledningen under gennemførelsen af rammeprogrammet; at forenkle timesedler for at undgå unødvendig indberetning af indsats pr. arbejdsmodul; at undersøge muligheden for i større omfang at acceptere den sædvanlige omkostningsregnskabspraksis, navnlig for så vidt personaleomkostninger)
   at forbedre kvaliteten af outsourcede efterfølgende revisioner (forbedre sine mekanismer for at kontrollere kvaliteten af outsourcede efterfølgende revisioner og fremskynde sådanne revisioner)
   at forenkle redskaber, administration og vejledning for SMV'er yderligere (på en sådan måde, at de udgør en minimal byrde for SMV'er, navnlig for opstartsvirksomheder, som ikke har det fornødne personale til at håndtere deres kompleksitet);

Performance: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)

178.  minder om, at det generelle mål med EFSI er "at støtte vækststimulerende investeringer i overensstemmelse med Unionens prioriteter", mens det specifikke mål er "at øge omfanget af EIB-Gruppens finansierings- og investeringsforanstaltninger på prioriterede områder";

179.  bemærker, at EFSI ifølge Revisionsretten er på rette vej til at nå sine mål og navnlig det primære mål om at mobilisere 500 mia. EUR i investeringer;

180.  er bekymret over, at de foreliggende performanceoplysninger indeholder oplysninger om mobiliserede investeringer til godkendte foranstaltninger, antallet af godkendte projekter, multiplikatoreffekter og medlemsstaternes dækning, men ingen af de fem indikatorer følger op på risikoniveauet eller udbredelsen af de centrale områder, der er skitseret i det generelle mål;

181.  påpeger, at indikatorerne ikke måler, hvor langt man er nået med det specifikke mål som sådan, nemlig at øge EIB's finansiering, især hvad angår mere risikable foranstaltninger;

182.  minder om, at EFSI havde været effektiv med hensyn til at tilvejebringe finansiering til støtte for betydelige yderligere investeringer, men at det i nogle tilfælde var blevet overvurderet, i hvilken grad EFSI-støtten faktisk havde genereret yderligere investering i realøkonomien (i evalueringen af EFSI og Revisionsrettens særberetning(80) er det også fremhævet, at ikke hele finansieringsmængden kan tilskrives EFSI);

183.  beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en behørig vurdering af risikoen for en "dødvægt" af finansiering i tilfælde, hvor de nødvendige investeringer kunne være blevet finansieret via andre kilder uden inddragelse af EFSI-midler;

184.  bemærker, at de rapporterede skøn vedrørende de mobiliserede investeringer ikke tager hensyn til, at visse EFSI-foranstaltninger erstattede andre EIB-foranstaltninger og Unionens finansielle instrumenter, eller til, at en del af EFSI-støtten gik til projekter, som kunne være blevet finansieret via andre kilder, om end på andre vilkår;

185.  understreger, at hovedparten af EFSI-transaktionerne ifølge EIB's EFSI-rapport for 2019 er såkaldte "særlige aktiviteter", som pr. definition indebærer en større risiko end normale EIB-transaktioner (omfanget af de nye aktiviteter, der blev undertegnet i 2019, udgjorde 15 mia. EUR, ca. 25 % af EIB's samlede långivning samme år, mens niveauet før EFSI var under 10 %);

186.  understreger, at det i Kommissionens uafhængige evaluering bemærkedes, at der var blevet indført en række nye, mere risikable produkter siden EFSI's lancering, f.eks. egenkapitalinstrumenter og instrumenter til risikodeling med finansielle formidlere inden for infrastruktur- og innovationsvinduet;

187.  bemærker, at Kommissionen og EIB har forspildt muligheden for at anvende EFSI-midlerne til yderligere at fremme en overgang fra investeringer i storstilede infrastrukturprojekter til mindre, moderne, mere bæredygtige projekter, samtidig med at de hovedsagelig forsøger at modernisere Unionens økonomiske vækst under begrænset hensyntagen til disse investeringers fremtidige potentiale; fremhæver nogle gode eksempler på sådanne investeringer i mindre projekter, som EIB har støttet uden for Unionen;

188.  noterer sig Revisionsrettens evaluering af, at EFSI styrkede visse EU-programmer, men at den midlertidigt overlappede med andre;

189.  er bekymret over den geografiske fordeling (ved udgangen af 2019 tegnede EU-15 sig for 80 % af de undertegnede transaktioner, som overstiger deres økonomiske vægt i Unionen målt i BNP og faste bruttoinvesteringer, mens EU-13 kun modtog 10 %, og resten gik til kategorien "andet", navnlig til flerlandeprojekter);

190.  minder om, at det er nødvendigt, at EIB fremlægger klare og tilgængelige oplysninger om de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af og den merværdi, der opnås gennem EFSI-finansierede projekter; understreger, at additionalitetsvurderingen af alle EFSI-støttede projekter bør dokumenteres behørigt;

191.  opfordrer Kommissionen og EIB til:

   at revidere anvendelsen af mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI (for så vidt angår EFSI-foranstaltninger med nationale erhvervsfremmende banker og institutter bør EIB undersøge, om det er muligt at øge brugen af et bredere udvalg af efterstillet gældsfinansiering, hvor dette er behørigt begrundet; dette vil bidrage til at sikre, at EFSI-finansieringen supplerer den finansiering, der ydes af de nationale erhvervsfremmende banker og institutter; EIB bør også fremme brugen af passende risikodelingsprodukter til alle nationale erhvervsfremmende banker og institutter, især dem, der på nuværende tidspunkt er underrepræsenteret i EFSI-foranstaltningerne); at bestille en undersøgelse af risiciene i forbindelse med den mellemlang- og langsigtede risikoprofil for mere risikofyldte EIB-produkter under EFSI
   kraftigt at tilskynde til komplementaritet mellem Unionens finansielle instrumenter og Unionens budgetgarantier (i forbindelse med de nye FFR-programmer bør Kommissionen foreslå, at Unionens finansielle instrumenter skal være sammenhængende og komplementære med hensyn til de respektive politiske mål, der skal nås, så der undgås konkurrence mellem instrumenterne)
   at forbedre vurderingen af, om potentielle EFSI-projekter kunne være blevet finansieret via andre kilder, f.eks. i tilfældet med det såkaldte tab som følge af "dødvægtseffekten" (EIB bør i projektets vurderingsfase vurdere, om EFSI-finansieringen erstatter andre finansieringskilder. EIB bør anvende disse oplysninger til at vurdere, om EFSI-foranstaltninger er støtteberettigede.)
   at anslå bedre skøn over den mobiliserede investering (for så vidt angår de metoder til beregning af EFSI-multiplikatorerne, som udvikles af Kommissionen og EIB i fællesskab, bør der træffes forholdsmæssige foranstaltninger, således at de tilfælde, hvor EIB støtter investeringer både direkte og indirekte gennem forskellige EFSI-foranstaltninger, klarlægges og korrigeres rettidigt, så dobbelttælling undgås)
   at forbedre den geografiske spredning af de EFSI-støttede investeringer (Kommissionen og EIB bør gennem EFSI's styringsråd vurdere de grundlæggende årsager til den observerede geografiske spredning og fremsætte henstillinger til, hvilke foranstaltninger der bør træffes i den resterende EFSI-gennemførelsesperiode. EFSI's styringsråd bør vurdere effekten af de trufne foranstaltninger);

Økonomisk, social og territorial samhørighed

192.  bemærker, at betalingerne til underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed" beløb sig til 53,8 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

   "EFRU og andre regionale foranstaltninger": op til 54,9 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 29,6 mia. EUR
   "Samhørighedsfonden": op til 16,4 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 8,8 mia. EUR
   "Den Europæiske Socialfond": op til 25,9 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 13,9 mia. EUR
   "Andre programmer": op til 2,8 % af budgettet for underudgiftsområdet eller 1,5 mia. EUR;

193.  minder om den vigtige rolle med hensyn til udgifterne under FFR-udgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed", der har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem de forskellige medlemsstater og regioner i Unionen og styrke alle regioners konkurrenceevne;

194.  minder om, at medlemsstaterne under underudgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" generelt forelægger flerårige operationelle programmer (OP'er) for hele FFR'ens varighed i begyndelsen af hver programmeringsperiode; efter at Kommissionen har godkendt et OP, deles ansvaret for at gennemføre det mellem Kommissionen (Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL)) og medlemsstaterne;

195.  bemærker, at de forebyggende foranstaltninger, som GD REGIO iværksatte i 2019, gav positive resultater, og at det ikke var nødvendigt at suspendere betalinger fra EFRU og Samhørighedsfonden i 2019, eftersom programmyndighederne anvendte de nødvendige afhjælpende handlingsplaner rettidigt, og man fraveg at afbryde 16 betalinger, der beløb sig til 1,1 mia. EUR (ud af 20, der beløb sig til 1,2 mia. EUR); bemærker endvidere, at GD REGIO var i stand til at afslutte 12 ud af 19 advarselsskrivelser om korrigerende foranstaltninger i forbindelse med tilfælde af systemmangler, som skyldtes gennemførelsen af de nødvendige afslutningspunkter;

196.  glæder sig over den positive opfølgning, som Kommissionen har foretaget for at gennemføre Revisionsrettens anbefaling fra årsberetningen for 2018, og over påbegyndelsen af udarbejdelsen af afslutningsretningslinjerne, der har til formål at sikre, at der vil være passende afslutningsordninger for perioden 2014-2020 til rådighed i rette tid og under alle omstændigheder i god tid inden afslutningen i 2025;

197.  bemærker med tilfredshed, at GD EMPL efter vedtagelsen af Kommissionens nye strategi til bekæmpelse af svig den 29. april 2019 foretog en analyse af risikoen for svig og sammen med GD REGIO og GD MARE gennemgik og ajourførte den fælles strategi for bekæmpelse af svig samt dets strategi til bekæmpelse af svig i forbindelse med direkte forvaltning; noterer sig, at GD EMPL er fortsat med at bidrage til udviklingen af risikoberegningsværktøjet Arachne, der bl.a. hjælper de nationale myndigheder med at identificere risikoen for svig;

198.  bemærker, at det samlede antal igangværende OLAF-undersøgelser vedrørende EMPL's aktivitetsområder og alle programmeringsperioder taget under ét ved udgangen af 2019 var på 20 sager vedrørende ESF, 1 sag vedrørende FEAD og 2 sager vedrørende direkte udgifter, hvoraf de vigtigste områder af (potentielt) svig i disse tilfælde er manglende overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, fastsættelse af overpriser og manglende overholdelse af udbudsregler og -procedurer;

199.  glæder sig over, at opfølgningen på 10 OLAF-rapporter blev afsluttet i 2019, hvorved Unionens budget med forskellige midler og gennem forskellige former blev beskyttet med inddrivelsen af næsten 55,3 mio. EUR;

Overvågnings- og kontrolsystemer: lagring og registrering af data og digitalisering af rapportering

200.  minder om den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om at øge beskyttelsen af Unionens budget og Next Generation EU mod uregelmæssigheder, herunder svig; opfordrer til, at der indføres standardiserede foranstaltninger til indsamling, sammenligning og aggregering af oplysninger og tal om de endelige modtagere af EU-midler med henblik på kontrol og revision;

201.  noterer sig, at indsamling af data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte modtager EU-midler ved delt forvaltning og i forbindelse med projekter og reformer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder data om de reelle ejere af modtagerne af midlerne, er nødvendig for at sikre effektiv kontrol og revision. Reglerne for indsamling og behandling af sådanne data skal overholde de gældende databeskyttelsesregler;

202.  noterer sig, at Revisionsretten i en igangværende revision er i færd med at analysere relevansen, pålideligheden og konsekvensen af det årlige udgiftsniveau under "Økonomisk, social og territorial samhørighed", som Kommissionen beregner på grundlag af sine revisioner, og afventer konklusionerne af denne revision;

Revisionsrettens konklusioner

203.  finder det dybt bekymrende, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten til at være 4,4 % på grundlag af de 236 undersøgte transaktioner, hvor 29 fejl ikke var blevet opdaget af revisionsmyndighederne, og revisionsmyndighederne allerede havde fundet 64 fejl, og programmyndighederne havde foretaget korrektioner (som beløb sig til en samlet værdi af 334 mio. EUR for begge programmeringsperioder tilsammen);

204.  er skuffet over, at det ikke har vist sig muligt at reducere fejlforekomsten til det niveau på 3 %, der blev registreret i 2017, på trods af de forenklingsforanstaltninger, der er fastsat i omnibusforordningen; er af den overbevisning, at der bør gøres en indsats i denne henseende i den næste programmeringsperiode;

205.  bemærker, at risikoen ved afslutning blev anslået til 1,1 % (1,3 % i 2018), og risikoen ved betaling steg fra 1,7 % i 2018 til et interval på 2,2-3,1 % i 2019 for dette udgiftsområde ifølge Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og i de berørte generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter, hvilket ligger inden for det fejlinterval, som Revisionsretten har beregnet;

206.  bemærker, at risikoen ved betaling for EFRU steg fra 2 % i 2018 til mellem 2,7-3,8 % i 2019, og for ESF blev risikoen ved betaling anslået til at ligge i intervallet 1,7-2,4 %; påpeger, at Kommissionen konstaterede, at ikkestøtteberettigede udgifter, uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud og revisionsspor er de største kilder til revisionsresultater og uregelmæssigheder, som konstateres på dette politikområde;

207.  noterer sig, at GD EMPL i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 rapporterede en central resultatindikator (samlet restfejlfrekvens 1,7 %) under væsentlighedstærsklen på 2 %, og at det desuden rapporterede en "maksimumsfrekvens" (op til 2,4 %), som ville gøre det muligt at tage højde for eventuelle yderligere fejl i udgifterne til operationer, der ikke var omfattet af Kommissionens revisioner; noterer sig endvidere, at Revisionsretten betragter denne "maksimumsfrekvens" som mere passende, eftersom den tager højde for den potentielle effekt af igangværende revisionsarbejde;

208.  bemærker, at revisionsmyndighederne havde rapporteret 64 kvantificerbare fejl i kontrol-/afslutningspakkerne for de 236 transaktioner, som Revisionsretten udtog til stikprøven, og disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger (39), offentlige udbud (24) og manglende væsentlig dokumentation (én fejl);

209.  bemærker med bekymring, at størstedelene af fejlene vedrører de tre hovedkategorier:

   55 % af fejlene vedrørte "ikkestøtteberettigede projekter": der var fem EFRU-projekter fra programmeringsperioden 2014-2020, hvor der var ydet støtte til støttemodtagere eller operationer, som ikke opfyldte støtteberettigelseskriterierne i den gældende forordning og OP'erne
   24 % af fejlene vedrørte "overtrædelser af reglerne for det indre marked" (f.eks. overtrædelser af statsstøttereglerne – 9 % og alvorlig overtrædelse af reglerne for offentlige udbud – 15 %)
   12 % af fejlene vedrørte "ikkestøtteberettigede udgifter";

210.  noterer sig, at Revisionsretten fortsat konstaterede et højt antal fejl i forbindelse med offentlige udbud, statsstøtteregler og procedurerne for tildeling af tilskud, hovedsagelig under "Samhørighed" og "Naturressourcer"; bemærker, at disse fejl bidrog med 20 % til Revisionsrettens anslåede fejlforekomst i udgifterne med høj risiko (2018: 16 %), hvorfor Kommissionen bør finde ud af, hvordan man kan reducere antallet af fejl;

211.  understreger, at komplekse regler bidrager til en højere fejlrisiko; anerkender Kommissionens bestræbelser på løbende at arbejde på at forenkle reglerne og øge brugen af enklere gennemførelsesmekanismer såsom forenklede omkostningsmuligheder;

212.  er af den opfattelse, at den fejlforekomst, som Revisionsretten anslår for 2019-udgifterne på dette område, bør vurderes i lyset af programmernes flerårige karakter, i hvilket tilfælde der bør foretages yderligere korrektioner på et senere tidspunkt, hvilket kan føre til en betydelig reduktion af risikoen ved programafslutningen; anmoder Revisionsretten om at udarbejde en beretning med en anslået fejlforekomst efter afslutningen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2007-2013;

213.  konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for offentlige indkøb, som er blevet ajourført flere gange siden 2014;

214.  bemærker med bekymring, at manglende væsentlig dokumentation er den fejl, der hyppigst påvirker ESF-udgifterne; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 2019 identificerede ét ESF-projekt, hvor Unionens statsstøtteregler ikke var overholdt;

215.   bemærker med bekymring Revisionsrettens beretning for regnskabsåret 2019, idet det påpeges, at de fleste fejl i udgifterne til programmer under delt forvaltning skyldes fejl i de nationale revisionsmyndigheders revisioner; glæder sig derfor over, at Kommissionen har oprettet programmer for teknisk bistand med henblik på samarbejde med forvaltningsorganer, uddannelsesprogrammer og uddybning af tallene for programmerne for nationale eksperter som et redskab til at øge kendskabet til instrumenterne og undgå førnævnte fejl; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig og at støtte og bistå medlemsstaterne med gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig, herunder analysen af uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har indberettet under ESI-fondene, da enhver form for svig i forbindelse med EU-midler bør fjernes for at styrke borgernes tillid til Unionens udgifter og Unionens institutioner;

216.  noterer sig med bekymring, at der, til trods for at de nationale revisionsmyndigheder allerede har indberettet mange uregelmæssigheder vedrørende de projekter, Revisionsretten undersøger, fortsat er mange fejl, som ikke er blevet opdaget eller korrigeret ved nogen interne kontroller på et tidligere tidspunkt; henstiller på grundlag af Revisionsrettens revisionsresultater og konklusioner for 2019, at Kommissionen analyserer de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikler de nødvendige foranstaltninger til at øge pålideligheden af de rapporterede restfejlfrekvenser;

217.  er bekymret over de svagheder, der er konstateret i forbindelse med vurderingen af 18 ud af 116 revisionsmyndigheders arbejde i medlemsstaterne, der indgår i Revisionsrettens stikprøve, hvilket på nuværende tidspunkt begrænser den tillid, der kan fæstes til dette arbejde (den genberegnede sats lå over væsentlighedstærsklen på 2 % i ni ud af 20 kontrolpakker for perioden 2014-2020; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen nåede frem til lignende resultater for otte af disse pakker og justerede restfejlfrekvensen til et tal på over 2 %); beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af årsagerne til disse vedvarende svagheder i sit arbejde; beklager, at Kommissionen ikke kunne bidrage med meningsfuld indsigt i årsagerne eller de landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes myndigheder; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse nationale revisionsmyndigheder er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer;

218.  bemærker, at Revisionsretten for 120 af stikprøvens transaktioner (55 %) var i stand til at drage konklusioner på grundlag af sin gennemgang af revisionsmyndighedernes arbejde; er dybt bekymret over, at Revisionsretten i 100 transaktioner (45 %) identificerede mangler med hensyn til omfanget, kvaliteten og/eller dokumentationen af dette arbejde, som betød, at Revisionsretten måtte udføre de relevante revisionshandlinger endnu en gang;

219.  understreger, at Kommissionen i 2019 gennemførte 26 juridisk-kritiske revisioner (14 udført af GD REGIO og 12 udført af GD EMPL) i 11 medlemsstater og konkluderede i sine foreløbige rapporter om alle disse juridisk-kritiske revisioner, at de restfejlfrekvenser, der var rapporteret i revisionsmyndighedernes årlige kontrolrapporter for regnskabsåret 2017/2018, var sat for lavt (Kommissionen forhøjede derfor disse frekvenser);

220.  bemærker, at 13 af de juridisk-kritiske revisioner (fem udført af GD REGIO og otte udført af GD EMPL) var afsluttet i maj 2020, men at restfejlfrekvenserne for halvdelen af disse revisioner således endnu ikke var endelige;

221.  glæder sig over, at Kommissionen fra 2020 har til hensigt i den strukturerede drøftelse med de berørte revisionsmyndigheder at medtage en detaljeret analyse af de yderligere fejl, der konstateres ved EU-revisioner, med registrerede foranstaltninger fra revisionsmyndighedernes side for at afhjælpe den manglende opdagelse af disse fejl;

222.  deler Revisionsrettens tilfredshed med Kommissionens og revisionsmyndighedernes fælles initiativ og koordinerede bestræbelser på at forbedre dokumentationen af revisionsmyndighedernes arbejde og udarbejdelsen af et "oplæg om revisionsdokumentation" i december 2019, som, selv om det ikke er obligatorisk, udgør et første skridt i retning af at forbedre måden, hvorpå revisionsmyndighederne udfører og dokumenterer deres arbejde;

223.  glæder sig over bestræbelserne på at forenkle kravene til projektledere og forvaltningsmyndigheder i medlemsstaterne under programmeringsperioden 2021-2027 i forordningen om fælles bestemmelser og i forbindelse med de FFR-relaterede midler; understreger, at nøglen til at løse dette problem er enklere nationale støtteberettigelsesregler, som kan bidrage til at mindske den administrative byrde og sandsynligheden for fejl og dermed sikre en høj grad af gennemsigtighed; opfordrer indtrængende til en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder, hvilket Revisionsretten også anser for at være en stor hjælp for ansøgere, og som gør kontrollen lettere; deler Revisionsrettens konklusioner om, at ændringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) bør fremskynde gennemførelsesprocessen yderligere; påpeger, at der er behov for en forbedring af revisionsmetoderne på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til i en struktureret dialog med medlemsstaterne at analysere administrativ praksis og administrative procedurer for at fjerne ineffektivitet og formidle eksempler på effektiv administrativ praksis og procedurer til alle kompetente myndigheder;

224.  bemærker i GD EMPL's årlige aktivitetsrapport for 2019, at GD EMPL havde rimelig sikkerhed og konkluderede, at de operationelle programmers forvaltnings- og kontrolsystemer fungerede efter hensigten i 2019 med undtagelse af 29 programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og et program under FEAD, hvor der blev konstateret væsentlige mangler i visse centrale elementer i systemerne;

225.  bemærker med tilfredshed i GD EMPL's årlige aktivitetsrapport for 2019, at GD EMPL har truffet de nødvendige opfølgende foranstaltninger i forbindelse med alle de anbefalinger, Revisionsretten havde fremsat i revisionserklæringerne for 2015-2018, og at der ved udgangen af marts 2020 ikke var nogen udestående anbefalinger fra Revisionsretten;

226.  påpeger, at de fleste af forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter for 2019 i praksis hovedsagelig var baseret på fejlfrekvenserne for regnskabet for 2018/2019, som endnu ikke var blevet godkendt, og at begge GD'er derfor rapporterede, at fejlfrekvenserne for 2018/2019 tidligst ville blive bekræftet i forbindelse med de årlige aktivitetsrapporter for 2020;

227.  mener, at Unionens finansielle interesser og penge fra alle dets skatteydere er mål for organiseret kriminalitet, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger over for kriminelle netværk, der får fat i EU-finansiering;

228.  gentager sin utilfredshed med Revisionsrettens og Kommissionens forskellige anvendelse af metoder, når de udarbejder deres respektive udtalelser om de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

229.  beklager, at Kommissionen ikke overholder de frister, der er fastsat i den relevante forordning(81), for så vidt angår offentliggørelsen af årsberetningen om "Finansielle instrumenter under ESI-fondene"; gentager Parlamentets anmodning om at offentliggøre beretningen senest i oktober med henblik på at medtage dens konklusioner i dechargeproceduren; forventer, at Kommissionen reagerer positivt på denne specifikke anmodning med sigte på at øge gennemsigtigheden;

Revisionsrettens analyse 04/2020 – EU's indsats for at håndtere problemet med plastaffald

230.  bemærker, at selv om der ikke var udarbejdet en revisionsrapport, indeholdt denne analyse en undersøgelse af Unionens tilgang til problemet med landbaseret plastaffald som fastsat i plaststrategien fra 2018;

231.  er bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om, at Unionens retlige ramme for bekæmpelse af affaldskriminalitet er præget af mangler, der består af mangel på data vedrørende forurenede lokaliteter og sanktioner og retsforfølgning, vanskeligheder med at fastslå, hvilken adfærd der kan betegnes som miljøkriminalitet, på grund af retsusikkerhed såsom definitionen af affald kontra affaldsfasens ophør, EU-retsakternes manglende evne til at sætte ind over for de organiserede kriminelle gruppers stadig større deltagelse i miljøkriminalitet, som igen er forbundet med anden kriminalitet, som f.eks. hvidvask af penge, manglen på harmoniserede EU-regler om blandingen af sanktioner (administrative/strafferetlige/civilretlige), manglen på specialiserede politistyrker, anklagere og dommere, der kan sætte ind over for miljøkriminalitet;

232.  bemærker, at kemisk genanvendelse kan omfatte mange forskellige teknologier, som endnu ikke er en teknologisk eller økonomisk gennemførlig affaldshåndteringsmulighed, mens deponering ventes at blive reduceret markant; er af den opfattelse, at genanvendelseskapaciteterne skal øges drastisk for at forbedre den teknologiske og økonomiske gennemførlighed af genanvendelse; er overbevist om, at en forøgelse af kapaciteten til lovlig bortskaffelse af plasticaffald for producenter af plastemballage for at opfylde deres forpligtelser i henhold til ordningerne for udvidet producentansvar vil have en positiv indvirkning på problemet med ulovlig handel med affald og andre former for affaldskriminalitet;

233.  glæder sig over de egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald som et godt instrument til at tilskynde medlemsstaterne til at forbedre genanvendelsen; fremhæver i denne forbindelse behovet for korrekt rapportering;

Alvorlige uregelmæssigheder og misbrug af midler i medlemsstaterne

234.  beklager, at sammenhængen mellem EGF-omkostninger pr. assisteret arbejdstager og reintegreringsprocenten er meget svag eller ikkeeksisterende. I Spanien er omkostningerne pr. arbejdstager f.eks. 2 422,74 EUR, og reintegreringsprocenten er på 48 %, mens omkostningerne i Finland er på 2 289,81 pr. person, og reintegreringsprocenten er på 83 %. Integreringsprocenterne og omkostningerne varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, men det er umuligt at konkludere, at de højere udgifter pr. indbygger vil resultere i højere reintegreringsprocenter; anmoder Kommissionen om nøje at analysere og rette op på denne uoverensstemmelse;

235.  mener, at Unionens ungdomsgaranti ikke lever op til forventningerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at programmer, der har til formål at hjælpe unge, ikke skaber forventninger, som ikke kan opfyldes; insisterer på, at Kommissionen bør styre forventningerne ved at fastsætte realistiske og opnåelige målsætninger og mål;

236.  bemærker, at GD EMPL i 2019 udsendte 16 advarselsskrivelser, hvori der blev konstateret væsentlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet. Der er truffet 12 afgørelser om at afbryde betalingsfrister (fire for Italien, tre for Ungarn, to for Det Forenede Kongerige og Frankrig og én for Spanien), og der er truffet én afgørelse om at suspendere betalinger (Det Forenede Kongerige-Skotland);

237.  bemærker, at der blev fremsat betydelige forbehold for Italien (15 forbehold, der beløb sig til 50,26 mio. EUR) og Frankrig (ni forbehold, der beløb sig til 47,95 mio. EUR). I Italiens tilfælde skyldtes dette hovedsagelig en systemisk mangel i forbindelse med offentlige udbud som følge af en ukorrekt gennemførelse af direktivet om offentlige udbud i den nationale lovgivning, mens de regionale kontrolorganer i Frankrig for fem programmers vedkommende ikke havde tilstrækkelig tid til at afslutte deres revisioner af transaktioner inden for fristen;

238.  bemærker, at den samlede størrelse af de finansielle korrektioner, som medlemsstaterne gennemførte for regnskabsåret 2018-2019, var på 3,41 mia. EUR, hvoraf 912 mio. berørte Ungarn, 578 mio. berørte Spanien, 368 mio. berørte Slovakiet, og 236 mio. berørte Polen. For så vidt angår finansielle korrektioner, der er blevet kumulativt indberettet af medlemsstaterne siden begyndelsen af perioden 2014-2019, var det samlede beløb på 6,10 mia. EUR, hvoraf 2,15 mio. berørte Ungarn, 668 mio. berørte Spanien, 647 mio. berørte Polen, og 459 mio. berørte Slovakiet;

239.  bemærker med bekymring, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 måtte fremsætte to forbehold vedrørende 67 programmer under EFRU/Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2014-2020 og ni programmer under EFRU/Samhørighedsfonden og et IPA-CBC-program i programmeringsperioden 2007-2013; påpeger, at alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne førte til en risiko for udgifter, der blev anslået til over 10 % for den flerårige ramme 2014-2020; glæder sig over, at den ajourførte finansforordning har præciseret begrebet interessekonflikter under delt forvaltning yderligere;

240.  er bekymret over, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse (GD EMPL) i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 har måttet fremsætte et forbehold med hensyn til ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) (30 programmer under ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og FEAD) for perioden 2014-2020; bemærker, at eftersom de to GD'er i deres årlige aktivitetsrapporter anførte, at der ikke tages forbehold, når den bekræftede restfejlfrekvens for det foregående regnskabsår ligger over 2 %, da der vil blive anvendt yderligere finansielle korrektioner i fremtiden, er Kommissionens forbehold hovedsagelig baseret på foreløbige fejlfrekvenser og dækker ikke nødvendigvis alle væsentlige risici;

241.  er især bekymret over rapporter om, at Kommissionen har afsluttet en revisionsprocedure, som har bekræftet en alvorlig overtrædelse af lovgivningen om interessekonflikter i Tjekkiet;

242.  bemærker med bekymring rapporter om, at GD REGIO's revisionsrapport identificerede tre tilskud under EFRU, som var i strid med tjekkisk lovgivning og Unionens forordning om fælles bestemmelser for EFRU; er bekymret over, at der blev konstateret en interessekonflikt i forbindelse med forvaltningen af udbetalingen af midler fra de europæiske strukturfonde;

243.  forventer, at Kommissionen underretter Parlamentet og Budgetkontroludvalget om den tjekkiske regerings reaktion på anbefalingerne i revisionsrapporten; er rystet over, at situationen omkring den påståede interessekonflikt hos den tjekkiske premierminister Andrej Babiš fortsat er uafklaret mere end to år efter, at Kommissionens revisioner blev påbegyndt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at afslutte proceduren grundigt og hurtigt, offentliggøre revisionsrapporten snarest muligt, rapportere tilbage til Parlamentet om sine konklusioner og om nødvendigt suspendere og/eller inddrive misbrugt finansiering; minder om Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om den tjekkiske premierministers interessekonflikt, hvori det anføres, at hvis Babiš' interessekonflikt bekræftes, bør den enten afhjælpes, eller han bør træde tilbage fra det offentlige hverv(82);

Henstillinger

244.  opfordrer Kommissionen til:

   at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og potentielle strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder, som Revisionsretten konstaterer i sine revisioner hvert år, og til at lægge særlig vægt på eventuelle potentielle landespecifikke forskelle; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis hos nationale myndigheder med lave fejlforekomster, og hvis arbejde Revisionsretten anser for pålideligt; anmoder Kommissionen om at foretage denne analyse i tæt samarbejde med Revisionsretten og aktivt inddrage de nationale myndigheder både med hensyn til problembeskrivelsen og mulige løsninger;
   at dele resultaterne af denne analyse med Revisionsretten, dechargemyndigheden og medlemsstaterne
   på grundlag af denne analyse at rette klare, praktiske og umiddelbart gennemførlige horisontale og landespecifikke henstillinger til de nationale myndigheder; anmoder Kommissionen om at etablere en struktureret dialog med de nationale myndigheder og Revisionsretten om løbende at arbejde på kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis for at forbedre pålideligheden af de nationale revisionsmyndigheders arbejde; at holde dechargemyndigheden underrettet om udviklingen i denne dialog
   omgående at præcisere støtteberettigelsesbetingelserne (herunder ved at definere, hvad der forstås ved "fysisk afsluttede" og/eller "fuldt ud gennemførte" operationer for at hjælpe medlemsstaterne med at kontrollere, at operationerne er i overensstemmelse med artikel 65, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser, og undgå, at ikkestøtteberettigede operationer ikke opdages)
   at træffe foranstaltninger til at øge pålideligheden af de restfejlfrekvenser, som revisionsmyndighederne rapporterer (analysere de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikle de nødvendige foranstaltninger til at gøre de rapporterede restfejlfrekvenser mere pålidelige)
   at forelægge Parlamentet en årsrapport om, hvordan hver enkelt budgetpost bidrager til målet om klimamainstreaming og til biodiversitetsudgifter, for at lette overvågningen heraf
   hurtigst muligt at påbegynde arbejdet med at finde en effektiv metode til, hvor det er relevant og i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, at overvåge klimaudgifter og resultaterne heraf med henblik på at nå et overordnet mål på mindst 30 % af det samlede udgiftsbeløb til støtte for klimamål i Unionens budget for 2021-2027 og i NextGeneration EU (NGEU)
   sammen med medlemsstaterne at anvende et enkelt integreret, interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj til at tilgå og analysere relevante data og øge pålideligheden af kontrollen, således at det anvendes generelt, herunder med hjælp fra det tekniske støtteinstrument
   at indføre en EU-dækkende klagemekanisme for støttemodtagere, der udsættes for embedsmisbrug fra de nationale myndigheders side eller pres fra kriminelle netværk eller organisationer, f.eks. ved at give dem mulighed for at indbringe klager for Kommissionen
   fortsat at samarbejde konsekvent og i vid udstrækning med revisionsmyndighederne for at sikre en solid kontrolramme, forbedre kvaliteten af kontrolarbejdet, når det er nødvendigt, og sikre den nødvendige påvisning og korrigerende kapacitet
   at kræve, at forvaltningsmyndighederne træffer foranstaltninger til at tackle de hyppigste fejl og afbøde potentielle risici for fremtidige udgifter for, hvor det er nødvendigt, at forbedre påvisningskapaciteten for både forvaltningskontroller og revisioner
   at angive en fejlforekomst ved betaling og ikke en restfejlfrekvens med henblik på at forbedre evalueringen af den udførte kontrol
   at fortsætte sit samarbejde med Revisionsretten med henblik på yderligere at tilpasse revisionsmetoderne og fortolkningen af retsakter
   at lægge større vægt på og tildele øget teknisk støtte til medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige, eller upålidelige, hvor der er øget risiko for svig og korruption i forbindelse med fonde
   at lægge særlig vægt på rammeaftaler, der tildeles gennem offentlige udbudsprocedurer, da svig og korruption i forbindelse med disse udgør en øget risiko for Unionens finansielle interesser
   hurtigst muligt at reducere efterslæbet af forpligtelser
   at præcisere i de årlige aktivitetsrapporter, hvordan de beløb, der er berørt af efterfølgende finansielle korrektioner, som er pålagt af medlemsstaterne og Kommissionen, blev genanvendt, navnlig i de tilfælde, hvor der var tale om svig, korruption eller anden kriminel aktivitet
   at offentliggøre årsberetningen for 2020 om de finansielle instrumenter under ESI-fondene hurtigst muligt og senest i oktober 2021 for at gøre det muligt at medtage dens resultater i dechargeproceduren
   at udarbejde en stærk strategi mod interessekonflikter hos højtstående politikere; sammen med medlemsstaterne at udvikle effektive retlige instrumenter for at undgå at fremme oligarkstrukturer, der trækker på Unionens samhørighedsfonde
   at underrette Parlamentet om enhver yderligere udvikling i den sag om interessekonflikter, der er indberettet i GD REGIO's revisionsrapport om Tjekkiet
   at trække på Revisionsrettens bemærkninger om plastaffald i forbindelse med revisionen af direktiv 2008/99/EF, navnlig med hensyn til minimumsstandarder og klare definitioner af forskellig affaldskriminalitet
   at løse problemet med manglende kapacitet til genanvendelse og forbrænding som et middel til at mindske affaldskriminalitet, såsom ulovlig handel med affald, ved at øge kapaciteten til lovlig bortskaffelse af plastaffald og dets økonomiske tiltrækningskraft for producenter af plastaffald
   at forbedre definitionen af genanvendelse og kravene til rapportering om genanvendelse, navnlig for egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald; anmoder Kommissionen om at vurdere muligheden for at digitalisere rapporteringen og overvågningen af affaldsstrømme mellem operatører for at øge kapaciteten til at opdage uregelmæssigheder og tegn på ulovlig handel med affald
   i tæt samarbejde med de ansvarlige nationale myndigheder at analysere årsagerne til den lave absorption af de midler, der er til rådighed til infrastruktur for affaldshåndtering, og underrette dechargemyndigheden om resultaterne; at informere dechargemyndigheden om, hvordan Kommissionen bistår medlemsstaterne med at øge absorptionsgraden, og undersøge mulighederne for yderligere bistand
   at underrette dechargemyndigheden om enhver omfordeling af samhørighedsmidler fra fonde, der har til formål at støtte genanvendelse og affaldshåndtering, til andre områder som følge af covid-19-pandemien
   hurtigst muligt at prioritere revisionen af væsentlige krav til emballage med henblik på at fremskynde tilpasningen af plastemballagedesign og -fremstilling til fordel for genanvendelighed og bæredygtighed, således at der er tid til at støtte virkeliggørelsen af 2025-målet for genanvendelse af plastemballage;

245.  opfordrer mere generelt Kommissionen til snarest muligt at gennemføre alle Revisionsrettens udestående anbefalinger, at fremlægge specifikke gennemførelsesrapporter og på længere sigt at tage Revisionsrettens anbefalinger i betragtning, når Kommissionen fra 2021 gennemfører tiltag under den nye ESF+;

246.  er forbløffet over, at der ikke blev indledt procedurer med sigte på at reducere programbevillingerne gennem nettokorrektioner i 2019, således som det blev rapporteret i GD REGIO's årlige aktivitetsrapport for 2019; opfordrer Kommissionen til systematisk at foretage finansielle nettokorrektioner, når betingelserne i artikel 145, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser er opfyldt;

247.  opfordrer Kommissionen til fortsat at yde vejledning og støtte samt til at kortlægge og udveksle bedste praksis med medlemsstaterne;

Performance: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden

248.  minder om, at EFRU og Samhørighedsfonden støtter EU's politik for økonomisk, social og territorial samhørighed (EU's samhørighedspolitik), der har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer;

249.  minder om, at EFRU dækker samtlige medlemsstater og fokuserer på adskillige prioriterede områder såsom innovation og forskning, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) samt lavemissionsøkonomien; bemærker, at Kommissionen i 2019 tildelte 31,1 mia. EUR til EFRU's budget; minder om, at Samhørighedsfonden yder støtte til medlemsstater med en bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger på under 90 % af EU-gennemsnittet, og at fonden hovedsagelig finansierer projekter vedrørende transeuropæiske transportnet og miljø, og at dets budgetbevilling for 2019 var 11,5 mia. EUR;

250.  bemærker med bekymring, at flere år efter påbegyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020 var kun lidt over en tredjedel af de 72 programindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden på rette vej, selv om en del af målene var blevet nedjusteret; minder om anbefalingen om yderligere at forbedre de centrale resultatindikatorer; bemærker imidlertid, at begrænsninger i data forhindrer revisorerne i at foretage en omfattende vurdering af performance på dette politikområde, da det er vanskeligt at vurdere, om midlerne har opfyldt, eller sandsynligvis vil opfylde, de generelle og specifikke mål, der er fastsat, selv om de enkelte indikatorers fremskridt kan vurderes i forhold til de fastsatte delmål og mål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en sammenhængende vurderingsramme, der kan vurdere, om delmålene og målene for EFRU og Samhørighedsfonden er blevet opfyldt;

251.  er bekymret over de problemer, som Revisionsretten har rejst vedrørende manglen på intern kontrol i medlemsstaterne eller manglen på pålidelige data;

252.  understreger på grundlag af det forhold, at størstedelen af alle konstaterede fejl vedrørte "ikkestøtteberettigede projekter", sin alvorlige bekymring over troværdigheden og pålideligheden af Kommissionens rapportering om de opnåede resultater, eftersom alle disse og sådanne (endnu ikke opdagede) projekter på ingen måde bør "bidrage" til den samlede vurdering af de bredere resultater, der er opnået ved hjælp af Unionens politik for økonomisk, social og territorial samhørighed; henstiller, at Kommissionen revurderer sin proces for rapportering om de reelle resultater, der er opnået;

253.  anerkender betydningen af digitale værktøjer såsom Arachne i forbindelse med bekæmpelsen af korruption og misbrug af EU-midler; opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre sådanne værktøjer uden yderligere unødige forsinkelser; beklager, at ikke alle medlemsstater anvender Arachne-datamineringsværktøjet til at forbedre afsløringen af svig; minder for så vidt angår svig om, at både Kommissionen og medlemsstaterne er ansvarlige for at bekæmpe svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik; understreger, at de er nødt til at intensivere deres bestræbelser på at forebygge og afsløre svig, i samarbejde med EPPO og OLAF, og understreger, at big data og andre IT-værktøjer ud over Arachne-værktøjet bør tages med i Kommissionens seriøse overvejelser, ikke alene med henblik på undersøgelse, men også med henblik på overvågning af ændringer i tendenser og forebyggelse af andre måder at misbruge EU-midler på;

254.  bemærker, at begge fonde er underlagt delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne og gennemføres gennem operationelle programmer (OP'er), der udarbejdes af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen;

255.  glæder sig over, at Revisionsretten i sin første årsberetning om performance ved udgangen af 2019 giver en oversigt over EFRU-programmets performance som et positivt eksempel på klart formulerede konklusioner om det generelle mål; opfordrer GD REGIO til fortsat at fremlægge klare konklusioner i afsnittene om performance både vedrørende generelle og specifikke mål og opfordrer andre GD'er til at følge dette gode eksempel og forbedre deres konklusioner ved at gøre dem mere informative og klarere;

256.  påpeger, at oplysningerne fra output- og resultatindikatorer suppleres med oplysningerne fra en række evalueringer og undersøgelser af resultaterne fra perioden 2007-2013 og de tidlige stadier af programmeringen og gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020; tilslutter sig Revisionsrettens bemærkning om, at den forsinkede timing af disse evalueringer, således som de er udformet i lovgivningen, betyder, at de indhøstede erfaringer kommer for sent til at have en indvirkning på både den nuværende og den efterfølgende programmeringsperiode (resultaterne af de efterfølgende evalueringer for 2014-2020 forventes f.eks. at foreligge ved udgangen af 2025 som krævet i forordningen om fælles bestemmelser, men programmeringsperioden 2021-2027 vil på det tidspunkt være i sit femte år, og Kommissionen vil sandsynligvis være godt i gang med at udarbejde sine lovforslag for perioden efter 2027);

257.  bemærker med bekymring, at absorptionsgraden for EFRU og Samhørighedsfonden ved udgangen af det sjette gennemførelsesår er 6,6 % lavere end i samme fase i den foregående programmeringsperiode; understreger, at dette til dels skyldes forsinkelserne i begyndelsen af programmeringsperioden; bemærker imidlertid, at absorptionsgraden for ESI-fondene i 2019 var højere end i noget andet år af FFR for perioden 2014-2020; henleder desuden opmærksomheden på risikoen for, at medlemsstaterne, efterhånden som støtteberettigelsesperioden nærmer sig sin afslutning, og i betragtning af omstændighederne omkring covid-19-krisen, prioriterer absorptionsgrader højere end samhørighedsmål, performance og formel rigtighed; understreger, at det forhold, at fokus flyttes fra performance til overholdelse, står i vejen for samhørighedsmålene og skaber unødvendige udgifter, og opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til forenkling af procedurerne, som under ovennævnte omstændigheder ville bidrage til en ansvarlig og hensigtsmæssig anvendelse af midlerne og dermed til genopretningen i medlemsstaterne, idet der tages hensyn til, at medlemsstaternes mål for programmeringsperioden 2021-2027 vil være meget mere ambitiøse som følge af de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-krisen med henblik på at beskytte borgerne, bevare arbejdspladser og styrke investeringsklimaet med inddragelse af alle forvaltningsniveauer i udviklingen og gennemførelsen af genopretningsplanerne;

258.   opfordrer Kommissionen til at identificere de regioner, der har en lav udnyttelsesgrad, og til at hjælpe dem med at forbedre den ved at identificere de regler, der kan forbedre Samhørighedsfondens effektivitet og produktivitet;

259.  understreger, at eftersom samhørighedspolitikken er karakteriseret ved store infrastrukturprojekter, kan der være betydelige tidsintervaller mellem programstart, dens gennemførelse og leveringen af output og resultater; finder det bekymrende, at fremskridtene sandsynligvis også kan påvirkes af, at gennemførelsesniveauerne for så vidt angår samhørighedspolitikken er forholdsvis lave sammenlignet med resten af Unionens budget; bemærker, at disse faktorer og det forhold, at de seneste tilgængelige data (i en gennemførelsesperiode, der varer indtil udgangen af 2023) omhandler udgangen af 2018, gør det vanskeligere for Revisionsretten, ifølge dens bemærkninger, at drage konklusioner om opfyldelsen af målene på nuværende tidspunkt; opfordrer Kommissionen til at reducere tidsintervallet mellem programmets start, dets gennemførelse og leveringen af output og resultater; bemærker, at tilsynet med færdiggørelsen af nettet skal styrkes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal bistå medlemsstaterne med at styre sådanne store projekter;

260.  er meget bekymret over medierapporterne om en medlemsstat vedrørende EFRU-medfinansierede investeringer i infrastruktur beregnet til erhvervsuddannelse, hvor bygningerne blev taget i brug til andre formål efter den krævede minimumsperiode på tre år; beklager påstandene om svig og personlig berigelse som følge af denne ibrugtagning til andre formål; beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at fremlægge yderligere oplysninger for at fjerne al resterende tvivl; glæder sig over, at Kommissionen agter at følge ordentligt op på disse påstande; anser begrebet varighed for at være en vigtig garanti for en effektiv og virkningsfuld anvendelse af Unionens midler under samhørighedspolitikken;

261.  mener, at det lovbestemte minimumskrav om en varighed på tre til fem år er for kort i betragtning af det betydelige beløb, der investeres, og sådanne projekters levetid; beklager, at medlovgiverne ikke besluttede at indføre krav om længere varighed i forbindelse med revisionen af [forordningen om fælles bestemmelser]; bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de nationale regler om varigheden af infrastrukturinvesteringer og for tidlig ibrugtagning til andre formål;

262.  er bekymret over manglen på kontrol og opfølgningen på finansiering til iværksættere; opfordrer Kommissionen til at udvikle en detaljeret strategi for kontrol med finansieringen; opfordrer Kommissionen til at vurdere resultaterne af de projekter, der finansieres af denne finansieringsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre resultaterne af sin evaluering;

263.  noterer sig andre faktorer af relevans for Revisionsrettens performanceanalyse, som forklarer, at samhørighedspolitikkens mål, såsom målene vedrørende beskæftigelsesfrekvens, økonomisk udvikling samt klima og energi, er stærkt påvirket af en bred vifte af nationale og eksterne faktorer i Europa og resten af verden, og at finansiering af samhørighedspolitikken i mange medlemsstater typisk udgør en lille del af de midler, der afsættes til disse formål, og derfor uden særligt skræddersyede nationale politikker og programmer til at gå hånd i hånd med samhørighedspolitikkens mål kun kan have en meget begrænset effekt på disse medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af disse mål;

264.  noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning vedrørende yderligere faktorer, som f.eks. at Unionen råder over en række politiske redskaber til opfyldelse af sine overordnede mål for samhørighedspolitikken, herunder EFRU og Samhørighedsfonden, at andre fonde og lovgivningsinitiativer også har til formål at bidrage til opfyldelsen af disse mål, hvilket ofte ikke gør det muligt at skelne mellem de forskellige politiske værktøjers bidrag til fremskridtene hen imod opfyldelsen af målene;

265.  understreger med bekymring, at Revisionsrettens analyse, som er baseret på begrænsede tilgængelige data pr. udgangen af 2018, viser, at kun en tredjedel af indikatorerne ud af i alt 72 indikatorer er på vej til at nå deres mål, og at ca. halvdelen af indikatorerne ikke er på rette vej, og at det for de resterende indikatorer ikke var muligt for Revisionsretten at drage konklusioner; beklager, at kun to ud af de ni indikatorer vedrørende de generelle mål er på rette vej, men bemærker dog, at Revisionsretten ud af omkring en tredjedel af indikatorerne med et delmål på mellemlang sigt, der var fastsat for 2018, konkluderer, at 70 % enten var blevet nået eller forventes snart at blive nået;

266.  understreger med bekymring, selv om midler under EFRU og Samhørighedsfonden stadig kan udbetales indtil 2023, at i alt 40 % af outputindikatorerne er på rette vej, og at denne procentdel for resultat- og effektindikatorer kun er 10 %;

267.  minder om, at Europa 2020 er Unionens overordnede strategi for perioden fra 2010 til 2020; bemærker, at Kommissionen for perioden 2014-2020 har fastlagt ni indikatorer til måling af fremskridtene hen imod opfyldelsen af strategiens mål inden for beskæftigelse, FoU, klimaændringer og energi, uddannelse samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; bemærker, at Kommissionen på grundlag af data fra 2018 vurderer, at målene for beskæftigelse og uddannelse sandsynligvis vil blive nået, mens fremskridtene hen imod målene for FoU samt bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse halter bagefter, og at disse mål derfor sandsynligvis ikke vil blive nået;

268.  understreger med stor bekymring, at ud af alle ti indikatorer fra de programerklæringer, der vedrører målet om at støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer, er kun én – "Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering" – på rette vej; kræver, at Kommissionen, også i lyset af målene i den grønne pagt, gør forbedringer knyttet til dette mål til en absolut prioritet;

269.  fremhæver, at Unionen som reaktion på covid-udbruddet har indført foranstaltninger, der øger medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til at anvende midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (eksempelvis blev kravet om at afsætte en fast andel af ESI-midlerne til centrale temaer fraveget, men den fleksibilitet, der gives i forslaget, kan påvirke Unionens evne til at nå de mål, der oprindeligt blev fastsat i de operationelle programmer);

270.  anerkender, at covid-19-krisen har skabt en ny og uventet udfordring, som Unionen og dets medlemsstater er nødt til at reagere beslutsomt på og afhjælpe på EU-plan og på nationalt plan;

271.  glæder sig over den øgede finansielle fleksibilitet i samhørighedsudgifterne, som gør det muligt for medlemsstaterne at anvende midlerne til at finansiere kriserelaterede projekter; understreger nødvendigheden af at fremme kontinuiteten og et tættere samarbejde mellem alle interessenter, der er relevante for samhørighedspolitikken, navnlig SMV'er, kommuner og regioner, som vil kæmpe med arbejdsløshed og sundhedspleje i de kommende måneder;

272.  fremhæver de udfordringer, som patienter i Unionen står over for med hensyn til at drage fordel af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, som påpeget i Revisionsrettens særberetning nr. 7/2019, navnlig med hensyn til potentielle patienters kendskab til deres rettigheder, problemer og forsinkelser i elektronisk udveksling af patientsundhedsoplysninger mellem medlemsstaterne og adgang til sundhedsydelser for patienter med sjældne sygdomme;

273.  er bekymret over Revisionsrettens udtalelse om, at der er stærke tegn på, at Unionen ikke vil nå klima- og energimålene for 2030; bemærker, at der ifølge Kommissionen kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at reducere de negative påvirkninger af miljøet, der stammer fra anvendelsen af naturressourcerne; fremhæver Revisionsrettens bemærkning om, at der var risiko for, at halvdelen af Unionens medlemsstater ikke producerer nok elektricitet fra vedvarende energikilder til at nå deres 2020-mål; bemærker, at Revisionsretten i sin horisontale analyse af Unionens energi- og klimaindsats rapporterede, at medlemsstaternes forventede reduktion af drivhusgasemissionerne ikke er tilstrækkelig til at nå målet på 40 % i 2030; opfordrer Kommissionen til at reevaluere resultaterne på grund af virkningerne af covid-19-pandemien og pakken om den grønne pagt;

274.  er bekymret over, at kun halvdelen af de 16 indikatorer, der er knyttet til målet om at fremme bæredygtig transport og fjerne flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer, er på rette vej til at nå deres mål; beklager, at medlemsstaterne har reduceret de fleste mål for 2023 i den seneste rapport, som Kommissionen har godkendt, i nogle tilfælde med betydelige beløb (for eksempel blev EFRU's og Samhørighedsfondens kombinerede målværdi for indikatoren "Samlet længde af nye banestrækninger" reduceret fra 947 km til 579 km (39 %), og EFRU's og Samhørighedsfondens kombinerede målværdi for indikatoren "Samlet længde af nye eller forbedrede sporvogns- og metrolinjer" blev reduceret fra 680 km til 441 km (35 %));

275.  gentager Parlamentets anmodning om oprettelse af en ny budgetpost for turisme for at støtte denne sektor, der er hårdt ramt af covid-19-krisen; glæder sig over, at Revisionsretten har iværksat en revision for at vurdere turismeprojekter, der er blevet medfinansieret med 6,4 mia. EUR i perioden 2007-2013 og indtil videre med 4 mia. EUR i midler fra EFRU og Samhørighedsfonden i perioden 2014-2020, hvilket vil bidrage til at forbedre Unionens turismepolitikker;

276.  bemærker, at der i det sjette år i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020 kun var afholdt betalinger for ca. 31 % af de oprindeligt tildelte midler ved udgangen af januar 2020, hvilket satte spørgsmålstegn ved den fulde gennemførelse af CEF; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde investeringerne betydeligt og Kommissionen til at intensivere sin overvågning i lyset af det presserende behov for infrastrukturinvesteringer med henblik på en hurtig genopretning efter den økonomiske afmatning i kølvandet på covid-19-krisen;

277.  understreger endnu en gang, at alle indikatorer på dette politikområde måler output (de tilvejebringer hovedsagelig data om programmets gennemførelse i form af anlagt infrastruktur) i stedet for udfald af gennemførte projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge politikken, således at den gør det muligt at foretage en korrekt løbende evaluering og midtvejsevalueringer af de opnåede resultater og bredere virkninger;

278.  minder om, at Revisionsretten i sin revision i 2019 navnlig påpegede underudnyttelsen af Samhørighedsfonden til finansiering af nye jernbanelinjer; understreger den store betydning af at investere i bæredygtige transportnet og opfordrer de underpræsterende medlemsstater til at øge deres indsats i denne henseende;

279.  understreger, at Revisionsretten i sin nylige revision af flagskibstransportinfrastrukturer (FTI'er)(83) anførte, at det er usandsynligt, at Unionens transporthovednet vil nå sin fulde kapacitet inden 2030; understreger desuden, at Revisionsretten i den horisontale analyse anførte, at det er nødvendigt at fokusere på prioriteter med den største EU-merværdi, eftersom omfanget af Unionens finansiering er begrænset i forhold til de samlede behov;

280.  opfordrer Kommissionen til at videreudvikle sin mekanisme og sine redskaber med det formål at bevidstgøre og informere borgere og interessenter om de turisme- og transportprojekter, den finansierer under EFRU og Samhørighedsfonden;

281.  er af den opfattelse, at trafikprognoserne skal forbedres og koordineres bedre, således som det fremgår af Rettens revision om flagskibstransportinfrastrukturer; påpeger, at trafikprognoserne bør tage solide økonomiske vurderinger samt cost-benefit-analyser i betragtning og bør revideres regelmæssigt for at tage hensyn til mulige forsinkelser; understreger, at dårlig planlægning bør undgås, navnlig på klimaområdet, og at der er behov for forbedringer i Kommissionens planlægningsproces, i særdeleshed med hensyn til gennemførelsen af krav vedrørende miljøbeskyttelse og anvendelse af ressourcer;

282.  beklager, at Kommissionen i sit lovgivningsforslag vedrørende ESI-fondene for perioden 2021-2027 fjerner alle de bedømmelseskrav, der gælder specifikt for store projekter, herunder kravet om cost-benefit-analyse. Selv om det anerkendes, at det vil indebære en reduktion af den generelle administrative byrde, overstiges dette af den øgede risiko for, at de medfinansierede investeringer ikke vil give mest valuta for pengene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revurdere sit forslag;

283.  glæder sig over, at den europæiske retsakt om tilgængelighed (EAA) endelig blev vedtaget i 2019, fremhæver dens betydning som den første lovgivning på dette område i Unionen og anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes fremskridt med hensyn til vedtagelse og offentliggørelse af alle de love, forordninger og administrative processer, der er nødvendige for at overholde EAA senest den 28. juni 2022;

284.  mener, at den omstændighed, at kun tre ud af ni indikatorer (33 %) fra programerklæringerne, der er knyttet til EFRU's specifikke mål – "Styrkelse af SMV'ernes konkurrenceevne", er på rette vej til at opfylde deres mål, udgør en utilfredsstillende performance; fremhæver, at disse tre indikatorer er outputrelaterede og måler antallet af virksomheder, der støttes af EFRU, mens andre indikatorer, såsom dem, der måler, om de private investeringer matcher den offentlige støtte til virksomheder, ligesom den øgede beskæftigelse i virksomheder, som modtager støtte, ikke er på rette vej; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge politikken, således at den muliggør en korrekt løbende evaluering og midtvejsevalueringer af de opnåede resultater og bredere virkninger, herunder vurdering af virkningen af politikker til bekæmpelse af langtidsarbejdsløshed;

285.  bemærker, at EFRU-midlerne blev brugt samtidig med nationale kilder til SMV-støtte, så de enten supplerede eksisterende nationale foranstaltninger eller udfyldte huller i støtteordningerne, men det(84) blev dog konstateret, at synergierne mellem EFRU-støtte og ESF-støtte generelt var beskedne, trods betydningen af at bevare arbejdspladser;

286.  tager i betragtning, at der i forbindelse med Revisionsrettens revision af revisionserklæringen for 2019 kun var gennemført 11 ud af 121 projekter, der var medfinansieret af EFRU og Samhørighedsfonden under ledelse af 12 medlemsstater; bemærker, at syv projekter havde opfyldt deres mål fuldt ud, og to projekter havde opfyldt deres mål delvist, mens de to andre projekter ikke opfyldte dem;

287.  bemærker med bekymring manglen på klare oplysninger om de endelige modtagere af midler fra Samhørighedsfonden og opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle nødvendige oplysninger om finansieringen heraf indsamles, og at dette ikke bør begrænses til de finansielle formidlere, men især bør fokusere på de endelige modtagere;

288.  understreger det store potentiale i offentlige registre over endelige reelle ejere, der blev indført med det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge, i forbindelse med bekæmpelse af korruption, misbrug af EU-midler og interessekonflikter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at data om reelt ejerskab af virksomheder udarbejdes og stilles til rådighed for offentligheden;

289.  glæder sig over, at GD EMPL inden for rammerne af de forebyggende foranstaltninger, som Kommissionen anvender, fortsat fører en streng politik med afbrydelse og suspension af betalinger for at beskytte Unionens finansielle interesser; bemærker i denne forbindelse, at der for ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blev vedtaget 12 afgørelser om afbrydelse og en afgørelse om suspension i 2019, og at der desuden blev sendt 16 advarselsskrivelser og fem præsuspensionsskrivelser til de berørte medlemsstater;

290.  er dybt bekymret over de diskriminerende foranstaltninger, der siden 2019 er blevet truffet af forskellige lokale myndigheder i Polen, som vedtog beslutninger om "LGBTI-fri områder" eller "regionale chartre for familierettigheder", der navnlig diskriminerer mod familier med enlige forsørgere og LGBTI-familier; bemærker, at disse myndigheder modtager og har indflydelse på forvaltningen af ESI-midler; insisterer på, at anvendelsen af EU-midler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1303/2013 skal overholde princippet om ikkeforskelsbehandling; mener, at der er en alvorlig risiko for overtrædelse af disse bestemmelser i ovennævnte kommuner og regioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samhørighedsmidlerne udbetales i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt forordningen om fælles bestemmelser for ESI-fondene; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af ESI-fondenes overholdelse af EU-retten i disse regioner, navnlig bestemmelserne om bekæmpelse af forskelsbehandling, til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af denne undersøgelse og til at gøre brug af alle de redskaber, den har til rådighed, herunder finansielle korrektioner, hvis den finder klare beviser på misbrug af midler på dette grundlag;

Performance: Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

291.  noterer sig Kommissionens konklusion om, at de fleste programmer for så vidt angår EU-budgettets performance nærmer sig de mål, der blev fastsat i begyndelsen af programmeringsperioden, og at fremskridtene nu sker hurtigere trods forsinkelserne i opstarten af samhørighedsprogrammerne for 2014-2020; bemærker imidlertid, at Kommissionen kun kan fastlægge endelige konklusioner om performance på grundlag af detaljerede evalueringer efter afslutningen af de nuværende programmer;

292.  minder om betydningen af Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativets afgørende rolle med hensyn til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, skabelse af kvalitetsjob, uddannelse og erhvervsuddannelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; fremhæver behovet for at yde ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat finansiel og politisk støtte fra Unionens, de nationale og regionale institutioners side til opfyldelsen af deres mål i de kommende år; noterer sig, at den største iboende risiko for ESF, der tegner sig for 94,7 % af GD EMPL's budget for 2019, vedrører kompleksiteten af de finansierede operationer og aktiviteter, typen og mangfoldigheden af modtagere og det store antal årlige interventioner;

293.  bemærker, at Revisionsretten ikke har valgt, at ESF og FEAD skal omfattes af dens første årsberetning om EU-budgettets performance ved udgangen af 2019;

294.  glæder sig over resultaterne i Kommissionens evaluering (februar 2021) af ESF-støtten for 2014-2018 til beskæftigelse og arbejdskraftsmobilitet, social inklusion og uddannelse og erhvervsuddannelse; bemærker med tilfredshed, at ca. 23 millioner personer i perioden 2014-2018 deltog i ESF-aktioner, og at 52 % af deltagerne var kvinder; bemærker endvidere, at næsten 3,2 millioner af deltagerne allerede har fundet beskæftigelse, og at 3,9 millioner har fået en uddannelse;

295.  bemærker, at der i 2018 var blevet brugt 10,4 mia. EUR – fra både ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, at 3,8 millioner mennesker under 30 år deltog i projekter til støtte for ungdomsbeskæftigelse, og at 1,4 millioner mennesker kom i beskæftigelse umiddelbart efter deres deltagelse;

296.  bemærker endvidere, at der ved udgangen af 2018 var blevet investeret 33,8 mia. EUR fra ESF i social inklusion, og at næsten 6,2 millioner personer havde deltaget i foranstaltninger til social inklusion, og at næsten 700 000 personer havde fundet beskæftigelse, og at næsten 400 000 personer havde fået en uddannelse;

297.  udtrykker tilfredshed med, at indførelsen af forenklede omkostningsmuligheder under ESF har mindsket den administrative byrde og lettet gennemførelsen for både programmyndigheder og støttemodtagere;

298.  bemærker, at EaSI finansierede 44 projekter gennem fem indkaldelser af forslag til en værdi af 29,3 mio. EUR under dets arbejdsprogram for 2019; noterer sig, at GD EMPL i oktober 2019 undertegnede den første aktietegning i det EaSI-finansierede instrument, som er en lånefond på 200 mio. EUR til støtte for udlån til mikrovirksomheder og sociale virksomheder;

299.  understreger, at der er behov for yderligere at øge ressourcerne i Den Europæiske Socialfond Plus (EFS+) for at lette inklusion på arbejdsmarkedet og tilpasset uddannelse, da covid-19-krisen har påvirket kvinders beskæftigelse uforholdsmæssigt hårdt, navnlig kvinder, der arbejder i den uformelle økonomi og under usikre arbejdsvilkår og i nogle hårdt ramte og yderst kvindedominerede sektorer.

300.  bemærker, at i gennemsnit mere end én ud af fem personer og ét ud af fire børn fortsat er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i Unionen; minder om Unionens tilsagn om at yde støtte til de socialt dårligst stillede gennem FEAD for at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen såsom fødevaremangel, hjemløshed og børnefattigdom; bemærker, at omkring 13 millioner mennesker, herunder ca. 4 millioner børn under 15 år, støttes af FEAD hvert år;

Henstillinger

301.  opfordrer Kommissionen til:

   at følge op på påstanden om påstået svig i forbindelse med ibrugtagningen af erhvervsuddannelsescentre til andre formål; at undersøge, om der findes lignende problemer i andre medlemsstater med hensyn til omlægningen af EU-medfinansierede infrastrukturprojekter til andre formål
   straks at underrette dechargemyndigheden om sine resultater og eventuelle yderligere foranstaltninger som følge af denne undersøgelse
   at foretage en grundig undersøgelse af de forskellige nationale regler om holdbarheden af infrastrukturinvesteringer og for tidlig ibrugtagning til andre formål og dele denne undersøgelse med dechargemyndigheden
   at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde national lovgivning om passende holdbarhedsperioder, der strækker sig ud over de minimumskrav, som allerede findes i mange medlemsstater
   at sikre, at investeringernes bæredygtighed garanteres i en længere periode;

Naturressourcer

302.  bemærker, at betalingerne til "Naturressourcer" beløb sig til 59,5 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer og politikker:

   Direkte betalinger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL): op til 69,5 % eller 41,4 mia. EUR
   Markedsrelaterede udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL): op til 4,0 % eller 2,4 mia. EUR
   Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL): op til 23,9 % eller 14,2 mia. EUR
   Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF): op til 1,4 % eller 0,8 mia. EUR
   "Andre programmer": op til 1,2 % eller 0,7 mia. EUR;

303.  tager hensyn til, at der findes to væsentlige sæt indikatorer, som har til formål at overvåge den fælles landbrugspolitiks performance, og som begge hovedsagelig er baseret på medlemsstaternes rapportering og data indsamlet af Eurostat:

   Den "fælles overvågnings- og evalueringsramme" indeholder 210 indikatorer: 45 kontekstindikatorer, 84 outputindikatorer, 41 resultatindikatorer, 24 målindikatorer og 16 effektindikatorer.
   Programerklæringerne om den fælles landbrugspolitik indeholder 63 indikatorer, hvoraf de fleste er hentet fra den fælles overvågnings- og evalueringsramme: Seks af dem har til formål at måle effekterne vedrørende de tre generelle målsætninger, mens resten er output-/input-, resultat- og effektindikatorer vedrørende de specifikke målsætninger;

304.  glæder sig over Revisionsrettens konstatering af, at EGFL's direkte betalinger, der tegner sig for 70 % af udgifterne under naturressourcer, fortsat er uden væsentlig fejlforekomst, og at den anslåede fejlforekomst for alle kapitler ligger under væsentlighedstærsklen, hvilket viser effektiviteten af de afhjælpende handlingsplaner, som medlemsstaterne har gennemført i de foregående år;

305.  bemærker, at det fortsatte fald i fejlforekomsterne for begge fonde under den fælles landbrugspolitik skyldes de effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, som anvendes, navnlig det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS);

306.  finder det tilfredsstillende, at udgiftsniveauet for direkte betalinger sammenlignet med de nettolofter, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, er nået op på 99 % siden 2017; bemærker, at gennemførelsen for så vidt angår ELFUL var nået op på et tilfredsstillende niveau på gennemsnitlig 50 % af den samlede bevillingsramme ved udgangen af 2019; anmoder Kommissionen om at offentliggøre udgifterne for direkte betalinger og omfanget af midler, der stammer fra ELFUL pr. medlemsstat;

307.  understreger, at fejlagtig fordeling af midler under den fælles landbrugspolitik, navnlig direkte betalinger, fører til uønskede fordelingsmæssige virkninger, såsom koncentration af tilskud i hænderne på nogle få, kapitalisering af prisen på landbrugsjord og profitsøgende adfærd fra finansielle "grønne investorers" side, der opfatter direkte betalinger som et attraktivt udbytte på landbrugsjord og dermed øger prisen på jord til skade for små og mellemstore aktive landbrugere; beklager, at de nuværende regler for den fælles landbrugspolitik tillader sådanne lovlige, men uønskede fordelinger, og understreger det presserende behov for effektive lofter, der kan håndhæves, og som er fastsat for fysiske personer, med henblik på at begrænse disse uønskede virkninger for den fælles landbrugspolitik 2021-2027; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de respektive forslag fra Parlamentet;

308.  understreger behovet for – navnlig inden for rammerne af den næste FFR – at fjerne unødige administrative byrder, der står i vejen for gennemførelsen af investeringer gennem den fælles landbrugspolitik, og behovet for så vidt muligt at forenkle de forpligtelser, der følger af den nye grønne arkitektur;

309.  understreger, at det nuværende system til kontrol og revision af den fælles landbrugspolitik har vist sig at være meget effektivt med hensyn til at sikre beskyttelse af Unionens finansielle interesser, lovgivningsmæssig stabilitet og ligebehandling af landbrugere og andre støttemodtagere; fremhæver, at en korrekt gennemførelse af interventionerne under den fælles landbrugspolitik er tæt forbundet med støttemodtagernes overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat på EU-plan;

310.  er bekymret over, at den øgede fleksibilitet, der foreslås under den nye gennemførelsesmodel, og som medlemsstaterne vil få i forbindelse med udformningen af deres egne nationale kontrolsystemer og regler, kan føre til divergerende national praksis og øget misbrug og fejlagtig anvendelse af EU-midler, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at undgå renationalisering af den fælles landbrugspolitik; er endvidere meget bekymret over, at denne nye leveringsmodel hverken bidrager til den fælles landbrugspolitiks forenkling eller performance, og at den kan bringe ligebehandlingen af landbrugere og medlemsstater i fare; mener derimod, at den kan føre til yderligere kompleksitet og øgede nedskæringer i betalinger som følge af utilstrækkelig budgetplanlægning samt til yderligere administrative byrder og således bringe den finansielle troværdighed af den fælles landbrugspolitik i fare; er derfor af den opfattelse, at der bør indføres tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den fælles landbrugspolitiks gennemførelsesmodel er robust med hensyn til finansiel forvaltning;

311.  er samtidig bekymret over, at de nye krav til bæredygtigt landbrug, navnlig med hensyn til klima- og miljømålene for 2030, sammen med reduktionen af det samlede budget for den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 kan hæmme gennemførelsen af budgettet under ELFUL, navnlig i den tidlige gennemførelsesperiode af denne, og risikerer at skade rentabiliteten navnlig for små bedrifter; understreger, at indførelsen af nye krav i forbindelse med den fælles landbrugspolitik skal følges op af tilstrækkelig finansiering på EU-plan;

312.  påpeger, at landbrugssektoren blev særlig hårdt ramt af covid-19-udbruddet sidste år, hvilket øger risikoen for ustabilitet i landbrugernes basisindkomst; mener derfor, at der i forbindelse med den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik i de kommende år bør lægges særlig vægt på at sikre, at betalingerne til de endelige modtagere under den fælles landbrugspolitik er formelt rigtige;

313.  advarer om, at de offentlige udgifter til den fælles landbrugspolitik risikerer at blive fejlopfattet af de europæiske skatteydere, hvis de samme miljø- og fødevaresikkerhedslove, der gælder i Unionen, ikke finder anvendelse på produkter, der importeres fra tredjelande; opfordrer Kommissionen til at tage anvendelsen af beskyttelsesklausuler i handelsaftaler op til revision for at lette og udvide deres anvendelse ud over midlertidige markedssituationer;

314.  opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge eksisterende og fremtidige handelsaftaler med tredjelande med hensyn til standarder for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der indgår et utvetydigt kapitel om bæredygtighed i alle handelsaftaler, og at handelspartnerne overholder kravene i dette kapitel fuldt ud; bemærker, at der er behov for lige konkurrencevilkår, også hvad angår miljøstandarder og dyrevelfærd, og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle lovgivning om due diligence i forsyningskæden for at sikre, at standarderne i Unionens landbrug ikke undergraves eller kompromitteres.

315.  gentager, at det er stærkt bekymret over, at det forbehold, som var fremsat på baggrund af omdømmemæssige, retlige, finansielle og institutionelle forhold, og som vedrørte de alvorlige sikkerhedsrisici, der blev påpeget omkring vedligeholdelsen og driften af det EU-registersystem, der anvendes i forbindelse med Unionens emissionshandelssystem, og som er blevet påpeget i de årlige aktivitetsrapporter siden 2010 og bekræftet i den seneste risikovurdering, gentages i GD Klimaindsats' aktivitetsrapport for 2019; beklager den helt usædvanlige varighed af dette forbehold; opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på denne situation;

316.  understreger, at GD Klimaindsats og GD Budget overvåger målet om 20 % klimamainstreaming i FFR, og at GD Klimaindsats støtter andre generaldirektorater med hensyn til at integrere klimaet i deres aktiviteter; glæder sig over, at 20,9 % af Unionens budget for 2019 blev brugt på klimarelaterede aktiviteter, men beklager, at det stadig blev anslået, at det med den nuværende tendens kun vil blive til 19,7 % i den nuværende FFR-periode;

317.  bemærker, at GD for Sundhed og Fødevaresikkerheds budget i 2019 nåede op på 502,85 mio. EUR, og at det havde 772 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger lå på henholdsvis 95,85 % og 94,63 %;

Revisionsrettens konklusioner

318.  minder om, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne til "naturressourcer"; bemærker, at fejlforekomsten ligger under væsentlighedstærsklen for "naturressourcer" under hensyntagen til Revisionsrettens anslåede fejlforekomst (1,9 %); bemærker, at de direkte betalinger, der udgør 70 % af udgifterne til "naturressourcer", lå betydeligt under væsentlighedstærsklen;

319.  bemærker den positive udvikling for politikområdet "naturressourcer", som fortsætter sin nedadgående tendens med et yderligere fald i den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten har konstateret, til en anslået fejlforekomst på 1,9 %, under væsentlighedstærsklen; glæder sig over, at den fejlforekomst, som Revisionsretten har konstateret, svarer meget nøje til den samlede fejlforekomst for den fælles landbrugspolitik i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2019;

320.  bemærker, at 44 (18 %) ud af de 251 transaktioner, der blev undersøgt af Revisionsretten, var behæftet med fejl, mens 207 (82 %) var uden fejl; bemærker, at som i de foregående år vedrørte 70 % af fejlene "Ikkestøtteberettiget modtager/aktivitet/projekt/udgift";

321.  bemærker, at 114 af de 136 transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter ikke var behæftet med fejl, fem tilfælde havde fejl med en effekt på over 20 %, og 15 transaktioner indeholdt fejl under 20 % af det undersøgte beløb, og to betalinger havde overholdelsesproblemer uden nogen finansiel indvirkning;

322.  bemærker, at ni ud af 68 betalinger til investeringsprojekter, såsom modernisering af bedrifter, støtte til basale tjenester og landsbyfornyelse i landdistrikter, investeringer i skovforvaltning og støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet, var behæftet med fejl, herunder to tilfælde, hvor støttemodtageren og/eller projektet ikke havde opfyldt støtteberettigelsesbetingelserne;

323.  bemærker, at otte ud af 68 betalinger til udvikling af landdistrikterne, som var baseret på landbrugernes angivelser af areal eller antal dyr og på krav vedrørende overholdelse af miljømæssige og klimarelaterede kriterier, var transaktioner behæftet med små fejl på under 5 % af det undersøgte beløb, ét tilfælde af fejl på mellem 5 % og 20 % af det undersøgte beløb, og i to andre tilfælde opfyldte støttemodtagerne ikke de miljø- og klimarelaterede støtteberettigelsesbetingelser, hvilket førte til fejl, der oversteg 20 % af det undersøgte beløb i begge tilfælde;

324.  bemærker, at højrisikoudgifter hovedsagelig vedrørte godtgørelsesbaserede betalinger, f.eks. inden for samhørighed og udvikling af landdistrikter, hvor Unionens udgifter forvaltes af medlemsstaterne; forstår, at højrisikoudgifter ofte er underlagt komplekse regler og støtteberettigelseskriterier;

325.  bemærker med stor bekymring, at ud af 14 transaktioner vedrørende markedsforanstaltninger havde betalingsorganerne i fem tilfælde (36 %) godtgjort ikkestøtteberettigede omkostninger, herunder tre tilfælde af manglende overholdelse af støtteberettigelsesbestemmelserne, hvilket førte til fejl, der oversteg 20 % af det undersøgte beløb;

326.  bemærker med stor bekymring, at der ud af seks transaktioner vedrørende fiskeri, miljø og klimaindsats blev fundet ikkestøtteberettigede elementer i de omkostninger, der var godtgjort for to projekter (33 %);

327.  mener, at gennemsigtighed er et afgørende element for at bevare eller vinde borgernes/skatteydernes tillid og for den fælles landbrugspolitiks omdømme; noterer sig de bekymrende konklusioner fra Revisionsretten, Ombudsmanden og de talrige opfordringer til, at dechargemyndigheden foretager forbedringer vedrørende korruption og manglende gennemsigtighed; bemærker de begrænsede fremskridt, som Kommissionen har gjort; understreger, at Arachne-dataminingværktøjet til en vis grad, men ikke fuldstændigt, løser disse problemer, og at det bør udvikles yderligere ved at tilføje andre digitale værktøjer for at hjælpe Kommissionen med at gennemføre effektive kontroller; støtter Revisionsrettens anbefaling om at udveksle bedste praksis om brugen af Arachne for yderligere at tilskynde betalingsorganerne til at anvende det; beklager dybt, at Arachne-systemet ikke anvendes af alle medlemsstater, og håber, at der vil blive taget initiativer i denne retning; understreger, at Kommissionen bør anvende Arachne som en fælles database, og at den kraftigt bør fremme brugen heraf i alle medlemsstater;

328.  glæder sig over Revisionsrettens konstatering i særberetning nr. 18/2019(85) om, at rapporteringen af data om drivhusgasemissioner i Unionen er i overensstemmelse med internationale krav, og at emissionsoversigterne er blevet forbedret med tiden; understreger, at der er behov for bedre indsigt i sektorer som landbrug og skovbrug; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de foreslåede yderligere forbedringer i rapporteringen om, hvordan Unionens og de nationale modvirkningspolitikker bidrager til at opfylde emissionsreduktionsmålene;

329.  bemærker, at GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 fremlagde en gennemsnitlig restfejlforekomst på 0,4 %, hvilket er betydeligt under væsentlighedstærsklen på 2 %;

330.  bemærker, at andelen af betalinger vedrørende forvaltning af tilskud, der blev foretaget rettidigt af GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed, steg til 92 % i 2019 (83 % i 2018), selv om den fortsat ligger under målet på 95 %;

331.  påpeger de udfordringer, som atter blev identificeret i den årlige aktivitetsrapport for GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af den fælles finansielle ramme på fødevarekædeområdet; bemærker, at manglen på en krisereserve betyder, at det i krisesituationer er nødvendigt med omfordeling af midler fra andre vigtige aktiviteter, mens der ikke findes nogen veletableret værdiansættelsesmetode for dyr, planter og produkter, der skal slagtes eller destrueres i forbindelse med foranstaltninger til inddæmning af sygdomme;

Den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik

332.  noterer sig, at der er Revisionsrettens opfattelse, at det var en positiv udvikling, at godkendelsesorganernes rolle i 2015 blev udvidet til omfatte afgivelse af udtalelse om udgifternes formelle rigtighed, og at Revisionsretten erkendte, at den identificerede nogle områder, hvor der er plads til yderligere forbedringer, i lighed med dem, som Kommissionen har identificeret; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overvinde begrænsningerne i pålideligheden af resultaterne af godkendelsesorganernes arbejde på grund af svagheder, som Kommissionen og Revisionsretten identificerede i nogle af godkendelsesorganernes kontrol- og stikprøvemetoder;

333.  beklager, at Revisionsretten ikke kan medtage en analyse af årsagerne til disse vedvarende svagheder, som den identificerede i medlemsstaterne, i sit arbejde; glæder sig over, at Kommissionen besøgte alle certificeringsorganer for at gennemgå deres arbejde med lovlighed og uregelmæssighed og bistå dem med at forbedre deres arbejde inden udgangen af 2019, men beklager, at Kommissionen hverken kunne bidrage med nyttig viden om årsagerne eller eventuelle landespecifikke forskelle mellem medlemsstaternes certificeringsorganer; beklager, at denne mangel på oplysninger om de underliggende årsager til disse vedvarende systemiske svagheder i visse certificeringsorganer er til hinder for en effektiv håndtering og løsning af disse problemer; opfordrer Kommissionen til at analysere de primære kilder til uopdagede fejl og sammen med revisionsmyndighederne udvikle de nødvendige foranstaltninger for at forbedre pålideligheden af de rapporterede restfejlfrekvenser, navnlig i lyset af den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik, hvor certificeringsorganerne vil spille en mere fremtrædende rolle, og opfordrer Kommissionen til at fokusere mere på pålideligheden af de resultater, de leverer;

334.  påpeger, at GD AGRI anslog risikoen ved betaling til ca. 1,9 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed i 2019, idet risikoen ved betaling er ca. 1,6 % for direkte betalinger, 2,7 % for udvikling af landdistrikterne og 2,8 % for markedsforanstaltninger;

335.  bemærker, at GD Miljøs budget i 2019 nåede op på 505,58 mio. EUR, og at det havde 476 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger begge lå over 99 % ved årets udgang;

336.  glæder sig over den reducerede andel af betalinger, som blev gennemført af GD Miljø, og som overskred de lovbestemte frister i 2019 (3,23 % sammenlignet med 8,20 % i 2018);

337.  bemærker, at GD Miljø i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 fremlagde en gennemsnitlig restfejlforekomst på 0,80 %, hvilket er under væsentlighedstærsklen på 2 %;

338.  fremhæver, at GD Klimaindsats i 2019 forvaltede 140,3 mio. EUR under overskriften "Klimaindsats" i Unionens budget, og at det havde 225 ansatte; påpeger, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger lå på henholdsvis 99,98 % og 96,41 %;

339.  bemærker, at 1,59 % af alle GD Klimaindsats' betalinger i 2019 blev foretaget på et senere tidspunkt end de lovbestemte frister;

Politikker og procedurer til bekæmpelse af svig i den fælles landbrugspolitik

340.  understreger, at svig er en handling eller undladelse begået med et ønske om at vildlede, hvilket fører til uberettigede betalinger;

341.  noterer sig Revisionsrettens metode til at kontrollere, om de reviderede transaktioner er uden væsentlige uregelmæssigheder, hvad enten det skyldes svig eller utilsigtede fejl, og minder om, at den hvert år identificerer sager om mistanke om svig i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik, idet der er risiko for, at svig har en væsentlig indvirkning, er større for betalingerne til markedsstøtte, investeringer i udvikling af landdistrikter og andre betalinger, som generelt er genstand for godtgørelsesbaseret medfinansiering;

342.  minder om, at eftersom den fælles landbrugspolitik er under delt forvaltning, er både Kommissionen og medlemsstaterne ansvarlige for at løse problemer med svig; noterer sig på Kommissionens side, at GD AGRI tilbyder kurser i og vejledning om risici for svig til medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolorganer, mens OLAF undersøger sager om mistanke om svig i samarbejde med nationale undersøgelsesorganer;

343.  noterer sig, at GD AGRI vedtog sin ajourførte strategi til bekæmpelse af svig den 20. oktober 2020;

En retfærdig fordeling af den fælles landbrugspolitik

344.  fastholder, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte for at stabilisere landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i krisetider med svingende indtjening, da de kan drage fordel af potentielle stordriftsfordele, der med sandsynlighed vil være robuste; mener, at Kommissionen bør træffe foranstaltninger for at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles på en måde, der vægtes, således at betalingerne pr. hektar mindskes i forhold til bedriftens/gårdens størrelse(86);

345.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den fælles landbrugspolitik fordeles retfærdigt til aktive landbrugere og ikke fører til jordhandler, der er til fordel for en udvalgt gruppe af politiske insidere, ofte kaldet oligarker; opfordrer Kommissionen til at gøre status over overtrædelser, omgåelser og utilsigtede konsekvenser af den fælles landbrugspolitiks nuværende tildelingsregler; bemærker vigtigheden af et gennemsigtigt og stærkt forvaltningssystem og opfordrer endvidere Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig(87);

Interessekonflikter, land grabbing og koncentrationer af jord

346.  noterer sig med bekymring Kommissionens data om fordelingen af direkte betalinger efter betalingsklasse i 2019, der viser, at den største andel af rammebeløbet til direkte betalinger (58 %) går til 15 % af alle støttemodtagere, mens de fleste støttemodtagere (75 %) tegner sig for en endnu mindre andel af de direkte betalinger (15 %) end de 0,5 % af alle støttemodtagere, der modtager mere end 100 000 EUR, hvilket svarer til 16,3 % af det samlede rammebeløb til direkte betalinger;

347.  er dybt bekymret over, at støtte under den fælles landbrugspolitik tilskynder landbrugsbedrifter, investorer, hedgefonde, fonde og meget rige privatpersoner til at akkumulere jord, hvilket fører til en yderligere stigning i koncentrationen af ejendomsforhold i forbindelse med jord; bemærker med stor bekymring, at dette øger prisen på landbrugsjord, hvilket gør det stadig vanskeligere for små og mellemstore landbrugere at erhverve jord; gentager eftertrykkeligt, at landbrugsstøtte ikke er tænkt som et sikkert afkast på grønne investeringer;

348.  gentager sin opfordring til, at der indføres maksimumsbeløb for betalinger, som en fysisk person kan modtage fra den første og anden søjle i den fælles landbrugspolitik; er af den opfattelse, at de maksimumsbeløb, der er fastsat for fysiske personer, er meget sværere at omgå end lofter for juridiske personer; minder om, at støttemodtagere kunstigt kan opdele deres virksomheder eller oprette yderligere virksomheder, som alle kan modtage det maksimale finansieringsbeløb, hvorved et loft, der er fastsat pr. juridisk person, omgås; glæder sig over hensigten med forslaget om at medregne alle virksomheder, der tilhører samme koncern, som én støttemodtager, men mener, at dette er utilstrækkeligt: uigennemsigtige og yderst komplekse virksomhedsstrukturer, der ofte involverer enheder i flere medlemsstater og/eller tredjelande, gør det meget vanskeligt at sikre, at alle virksomheder, der tilhører samme koncern, identificeres som sådanne og rent faktisk behandles som én støttemodtager;

349.  gentager sin bekymring over, at støtte under den fælles landbrugspolitik fortsat tilskynder kriminelle og oligarkiske strukturer til land grabbing; gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at oprette en klagemekanisme, hvor landbrugere og SMV'er, der udsættes for land grabbing, alvorlige fejl begået af nationale myndigheder, ulovlig eller partisk behandling i forbindelse med udbud eller fordeling af midler, pres eller intimidering fra kriminelle strukturer, organiseret kriminalitet eller oligarkstrukturer, personer, der udsættes for tvangs- eller slavearbejde eller en anden alvorlig krænkelse af deres grundlæggende rettigheder, kan indgive en klage direkte til Kommissionen; glæder sig over, at en sådan klagemekanisme er blevet foreslået i forbindelse med den nye forordning om den fælles landbrugspolitik;

350.  bemærker, at GD AGRI's revisioner i 2017 og 2019 afslørede svagheder i funktionen af markidentifikationssystemet, den geospatiale støtteansøgning, kvaliteten af kontrollerne på stedet samt uforholdsmæssigt store forsinkelser i behandlingen af betalinger, navnlig ved overlappende anmodninger; glæder sig over, at Kommissionen har afbrudt betalingerne og sat betalingsorganet under tilsyn; bemærker, at manglerne i betalingsorganets forvaltnings- og kontrolsystemer behandles i en handlingsplan, som GD AGRI har anmodet om, og som blev forbedret i 2019; bemærker, at risikobeløbet er på 3 271 mio. EUR for direkte betalinger og 21 596 mio. EUR for udvikling af landdistrikter, og at proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning er i gang;

351.  er dybt bekymret over den nylige rapport fra Slovakiets øverste kontrolkontor om arbejdet i det slovakiske landbrugsbetalingsorgan, som konkluderede, at forvaltningen af de direkte tilskud og den systematiske kontrol med ansøgere og modtagere af midler ikke var gennemsigtig(88); er bekymret over begrænsningerne i pålideligheden af resultaterne af godkendelsesorganernes arbejde på grund af svagheder, som Revisionsretten identificerede i nogle af godkendelsesorganernes kontrol- og stikprøvemetoder;

352.  bemærker, at OLAF i 2020 afsluttede tre administrative undersøgelser af et muligt misbrug af EU-midler til landbrug i Slovakiet vedrørende ansøgninger om direkte betalinger, der blev indgivet mellem 2013 og 2019; beklager, at det blev konstateret, at en virksomhed bevidst anmodede om EU-udbetalinger for ikkestøtteberettigede arealer, som hovedsagelig blev anvendt til ikkelandbrugsaktiviteter; finder det foruroligende, at OLAF også konstaterede, at visse områder, som nogle virksomheder havde fremsat anmodninger om i årevis, faktisk ikke var omfattet af retligt gyldige lejekontrakter;

353.  bemærker endvidere, at OLAF's undersøgelser afslørede adskillige svagheder i kontrol- og forvaltningssystemet for direkte betalinger i Slovakiet; beklager, at der kun er meget begrænset kontrol af, om ansøgeres bortskaffelse af jord er lovlig, og at verificeringskontrollen er begrænset til overlappende anmodninger; noterer sig OLAF's konstatering af, at de interne kontrolprocedurer, der er vedtaget af den slovakiske nationale myndighed med ansvar for forvaltning af landbrugsjord, som er statens ejendom, eller jord uden en kendt privat ejer, bør forbedres for så vidt angår gennemsigtighed og retssikkerhed; bemærker, at OLAF som følge af manglerne i kontrolprocessen mener, at overbetalinger kan beløbe sig til mere end en million euro;

354.  er fortsat dybt bekymret over rapporter om landbrugsmidler, der ender i lommerne på autokratiske ledere og deres venner; gentager, at dette er en dybt uretfærdig situation for Unionens skatteydere og navnlig for små landbrugere og landdistrikter; understreger, at udryddelse af korruption og svig bør være en integreret del af den fælles landbrugspolitik;

355.  understreger, at det i betragtning af de udbredte problemer med interessekonflikter i forbindelse med fordelingen af EU-landbrugsmidler er uhensigtsmæssigt, at medlemmer af Det Europæiske Råd, landbrugsministre, embedsmænd eller deres familie træffer afgørelse om indkomststøtte;

356.  er overrasket over Kommissionens vurdering af, at den tjekkiske landbrugsminister ikke befinder sig i en interessekonflikt, selv om denne modtager betydelige støttebeløb under den fælles landbrugspolitik, samtidig med at han er ansvarlig for programmeringen af landbrugsprogrammerne under den fælles landbrugspolitik; kritiserer de tilsyneladende forskellige fortolkninger og anvendelser af finansforordningens artikel 61; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende rapport, hvori det fastslås, om der er igangværende revisioner af eventuelle regeringsmedlemmer i nogen af medlemsstaterne, og til at give et overblik over, hvilke regeringsmedlemmer i alle medlemsstater der modtager støtte fra den fælles landbrugspolitik og/eller samhørighedsfondene;

357.  henviser til en nylig undersøgelse, som dechargemyndigheden har fået forelagt, om identificeringen af de direkte og endelige modtagere af udgifter under den fælles landbrugspolitik(89); gentager undersøgelsens konklusion om, at det fortsat er umuligt at tilvejebringe en omfattende og tilgængelig oversigt over disse støttemodtagere; anmoder derfor Kommissionen om i samarbejde med de nationale agenturer at udarbejde et standardiseret og offentligt tilgængeligt format til offentliggørelse af de endelige støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik;

358.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at tilpasse de betingelser, som de nationale myndigheder har fastsat for at modtage midler til større projekter, da størstedelen af finansieringen under den fælles landbrugspolitik i øjeblikket kommer store virksomheder til gode; opfordrer Kommissionen til at fremsætte anbefalinger og tilpasse disse betingelser, således at de er bedre harmoniseret i hele Unionen, samtidig med at nationale særtræk respekteres;

359.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om resultaterne af GD AGRI's revisionsprocedure vedrørende sagen om interessekonflikter i Tjekkiet; anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod betalinger, der foretages til virksomheder, som direkte og indirekte ejes af den tjekkiske premierminister eller andre medlemmer af den tjekkiske regering;

360.  bemærker, at seks betalingsorganer for så vidt angår markedsforanstaltninger er klassificeret som "begrænset sikkerhed med høj risiko": Bulgarien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Italien (for to støtteordninger) og Portugal. Den højeste justerede fejlforekomst blev konstateret i Bulgarien (11,52 %) efterfulgt af Polen (7,15 %) og Italien (6,12 %). GD AGRI har fremsat syv forbehold på foranstaltningsniveau: Frugt og grøntsager: Operationelle programmer for producentorganisationer (Det Forenede Kongerige, Italien og Portugal), olivenolie (Grækenland), vinsektoren (Bulgarien, Italien), Unionens skoleordning (Spanien); er især bekymret over vinsektoren, hvor de justerede fejlforekomster i Bulgarien (15,7 %) og Italien (9,6 %) er meget høje med risikobehæftede beløb på over 30 mio. EUR i Italien og 2,3 mio. EUR i Bulgarien;

361.  bemærker, at 18 betalingsorganer for så vidt angår direkte betalinger havde en fejlforekomst på mellem 2 % og 5 % og en fejlforekomst på over 5 % (5,2 i Østrig). GD AGRI har fremsat 17 forbehold på betalingsorgansniveau for Østrig, Cypern, Danmark, Spanien (tre betalingsorganer), Grækenland, Italien (syv betalingsorganer), Portugal, Rumænien og Sverige;

362.  Forbeholdene kan inddeles i følgende kategorier: som følge af svagheder i forbindelse med betalingsrettigheder (AT, DK, IT, PT, SE), som følge af svagheder i dyrebaserede frivillige støtteforanstaltninger (AT, GR, RO), som følge af en høj rapporteret fejlforekomst (CY), baseret på certificeringsorganets vurdering (ES06), som følge af svagheder i kvaliteten af kontroller på stedet (ES09, ES15, GR, PT, SE), svagheder i markidentifikationssystemet (IT) og som følge af svagheder i definitionen af jordtype (RO, SE);

363.  noterer sig, at nedsættelserne i 2019 vedrørte 17 medlemsstater og et samlet beløb på 67 764 269,48 mio. EUR, hvoraf 36 mio. EUR berørte Italien, 15 mio. EUR berørte Det Forenede Kongerige, og 8 mio. EUR berørte Spanien;

364.  bemærker for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, at 30 ud af 71 betalingsorganer har en justeret fejlforekomst på over 2 % (hvoraf otte var over 5 %: Cypern, Tyskland (ét betalingsorgan), Estland, Spanien (ét betalingsorgan), Frankrig (ét betalingsorgan), Det Forenede Kongerige (ét betalingsorgan), Portugal, Slovakiet. DG AGRI har fremsat 21 forbehold på betalingsorgansniveau: Østrig, Cypern, Tyskland (ét betalingsorgan), Danmark, Estland, Spanien (to betalingsorganer), Finland, Frankrig (to betalingsorganer), Det Forenede Kongerige (ét betalingsorgan), Kroatien, Ungarn, Irland, Italien (to betalingsorganer), Litauen, Portugal, Rumænien, Sverige og Slovakiet. De højeste justerede fejlforekomster blev konstateret i Slovakiet (10,31 %) efterfulgt af Cypern (7,63 %) og Polen (5,94 %);

365.  Forbeholdene kan inddeles i følgende kategorier: som følge af mangler i foranstaltningen vedrørende økologisk landbrug (AT, HU); under skovrejsning (ES02, PT); for foranstaltninger vedrørende Leader og private investeringer, der ikke er omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (ikke-IFKS) (DE19), som følge af mangler i kontrollen på stedet (CY, DK, FR18, FR19, IT10, SK); omkostningernes rimelighed (ES09, FR19); ved krydskontrol (ES09, SK); manglende støtteberettigelse (ES09, CY, RO, SK) og aktiv landbruger (GB07), som følge af svagheder i tilsynsprocedurerne for visse foranstaltninger (IT10); ved registrering af det maksimale støtteberettigede areal (MEA) i markidentifikationssystemet (LPIS) for foranstaltninger under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) (IT10, IT26), som følge af mangler i investeringsforanstaltningen (HR) private investeringer (LT); skovbrug, forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, oprettelse af producentsammenslutninger og risikostyringsforanstaltninger (HU); som følge af mangler i procedurerne for offentlige udbud (HU, RO, SK), på grund af høje indberettede fejlforekomster (CY, DK, EE, ES02, ES09, FR18, FR19 HR, IE, LT, PT), baseret på certificeringsorganets vurdering (FI, GB07, HR, IT26, SE);

Henstillinger

366.  opfordrer Kommissionen til:

   at foretage en grundig analyse af de underliggende årsager og potentielle strukturelle problemer, der forårsager de vedvarende systemiske svagheder i pålideligheden og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde, som Revisionsretten konstaterer i sine revisioner hvert år, og til at lægge særlig vægt på eventuelle potentielle landespecifikke forskelle; anmoder Kommissionen om også at medtage bemærkninger om bedste praksis hos nationale myndigheder med lave fejlforekomster, og hvis arbejde Revisionsretten anser for pålideligt; anmoder Kommissionen om at foretage denne analyse i tæt samarbejde med Revisionsretten og aktivt inddrage de nationale myndigheder både med hensyn til problembeskrivelsen og mulige løsninger
   at dele resultaterne af denne analyse med Revisionsretten, dechargemyndigheden og medlemsstaterne
   på grundlag af denne analyse at rette klare, praktiske og umiddelbart gennemførlige horisontale og landespecifikke henstillinger til de nationale myndigheder; anmoder Kommissionen om at etablere en struktureret dialog med de nationale myndigheder og Revisionsretten om løbende at arbejde på kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis for at forbedre pålideligheden af de nationale revisionsmyndigheders arbejde; at holde dechargemyndigheden underrettet om udviklingen i denne dialog
   yderligere at forbedre kvaliteten og udvide omfanget af revision og kontrol af den formelle rigtighed og opnåede resultater af Unionens landbrugspolitik både på nationalt og europæisk plan som en central forudsætning for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

Den fælles landbrugspolitiks performance

367.  mener, at det i betragtning af manglen på specifikke instrumenter under den fælles landbrugspolitik til at skabe balance i fødevareforsyningskædens funktion er en presserende prioritet at fortsætte med at lovgive, således at landbrugerne ikke længere er det svageste led i kæden;

368.  understreger, at investeringer, der bidrager til en modstandsdygtig, bæredygtig og digital økonomisk genopretning i overensstemmelse med de miljø- og klimamål vedrørende landbrug, der forfølges under den europæiske grønne pagt, er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling af landdistrikterne;

369.  understreger den rolle, som grundlæggende indkomststøtte spiller i den fælles landbrugspolitik, og dens bidrag til opretholdelsen af landbrugs- og husdyraktiviteter, begrænsning af afvandringen fra landdistrikterne og fremme af et levende og dynamisk miljø i landdistrikterne;

370.  fremhæver, at den fælles landbrugspolitiks støtte til unge landbrugere har vist sig at være et vigtigt redskab, som bør styrkes yderligere; mener, at digitalisering, innovation og investeringer i relation til udviklingen af korte forsyningskæder og direkte salg til forbrugerne kan være afgørende instrumenter til at puste nyt liv i landdistrikterne og gøre dem mere attraktive for unge landbrugere; mener, at tilstrækkelig og tilgængelig støtte til samt forenkling for de endelige støttemodtagere, navnlig for unge, nye og små landbrugere, bør være en prioritet for medlemsstaterne, når de gennemfører deres strategiske planlægning; understreger behovet for at indføre procedurer i gennemførelsesfasen for de nationale strategiske planer, som er skræddersyet til specifikke behov;

371.  understreger, hvor godt frivillig koblet støtte generelt fungerer til at støtte sektorer, der er i alvorlig risiko for at blive nedlagt;

372.  påpeger, at midler til salgsfremme er afgørende for at åbne og konsolidere nye markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den økologiske model fremmes på samme måde som andre lige så bæredygtige modeller såsom integreret produktion eller præcisionslandbrug;

373.  bemærker, at en grønnere fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt ikke blot vil støtte Unionen i at nå sine mål, men også øge effektiviteten i anvendelsen af offentlige midler ved at begrænse de negative eksternaliteter, der er forbundet med landbrugspraksis, og flytte fokus til forebyggelse snarere end afhjælpning;

374.  minder om, at udgifter, der bidrager til at standse og vende nedgangen i biodiversiteten, bør beregnes på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der fastlægges af Kommissionen i samarbejde med Parlamentet og Rådet; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en årlig rapport med en detaljeret redegørelse for de enkelte budgetposters bidrag til målet om at integrere biodiversitet ved at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål fra 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål fra 2026 med henblik på at lette overvågningen heraf;

375.  finder det bekymrende, at Revisionsretten har konstateret svagheder i sættet af resultatindikatorer for den fælles landbrugspolitik:

   flere indikatorer vedrører input eller output og viser derfor absorptionsniveauet snarere end politikkens resultater eller virkninger;
   indikatorerne i programerklæringerne indeholder primært oplysninger om output, som er lettere at måle og mindre påvirket af eksterne faktorer end resultater og virkninger;
   14 indikatorer har ikke et specifikt, kvantificeret mål, og de viser derfor kun tendenser;
   en vurdering af, hvor meget støtte der går til støttemodtagere uden for målgruppen, vil kunne forbedre politikkens udformning og øge den fælles landbrugspolitiks produktivitet. Dette ville kræve, at man identificerer de midler under den fælles landbrugspolitik, der udbetales til støttemodtagere, hvis økonomiske hovedaktivitet ikke er landbrug. Sådanne data vil også kunne bidrage til at identificere betalingsanmodninger vedrørende betydelige koncentrationer af jord (og dermed potentielt "land grabbing"). Desuden har de direkte betalinger bidraget til højere forpagtningsafgifter i nogle medlemsstater, navnlig for arealer med lav produktivitet. Evaluatorer har anbefalet, at Kommissionen undersøger de direkte betalingers indvirkning på de højere forpagtningsafgifter samt hensigtsmæssige modforanstaltninger;
   syv indikatorer vedrører ikke den fælles landbrugspolitiks performance, men har relation til sikkerheden med hensyn til udgifternes formelle rigtighed, offentlig oplysning om den fælles landbrugspolitik og informationsstøtte inden for GD AGRI;

376.  beklager det lave niveau for økologisk landbrug i Europa, som kun er på 7,5 %, i betragtning af de investerede ressourcer; opfordrer Kommissionen til at indføre en performancebaseret model i den fælles landbrugspolitik, som bør fungere på grundlag af de samme indikatorer og give kvantificerede værdier til at identificere milepæle; insisterer på behovet for at tilvejebringe væsentlige supplerende oplysninger om performance med henblik på at nå politikmålene for biodiversitet og klimaforanstaltninger; understreger, at der er behov for bedre indsigt i sektorer som landbrug og skovbrug; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de foreslåede yderligere forbedringer i rapporteringen om, hvordan Unionens og de nationale modvirkningspolitikker bidrager til at opfylde emissionsreduktionsmålene; foreslår, at arealovervågningssystemet (AMS) bliver obligatorisk inden for rammerne af IFKS (det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem) i medlemsstaterne;

377.  er bekymret over den begrænsede tilgængelighed af og offentlige adgang til data om landbrugsstøtte og de endelige modtagere; er af den opfattelse, at sådanne oplysninger bør offentliggøres, men i nøje overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og EU-Domstolens stående kompetence i dette spørgsmål; opfordrer Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at indsamle sådanne data og gøre dem tilgængelige på ovennævnte betingelser på en gennemsigtig og brugervenlig måde (herunder det maskinlæsbare format) for at muliggøre gennemsigtighed med hensyn til de endelige modtagere og offentlig kontrol med anvendelsen af EU-midler generelt, men i særdeleshed for de relevante organer og myndigheder;

378.  bemærker med bekymring, at data i henhold til de nuværende regler om gennemsigtighed kun er tilgængelige for en toårig periode i forbindelse med finansiering af den fælles landbrugspolitik; opfordrer til, at der anvendes en længere periode i forbindelse med finansiering af den fælles landbrugspolitik, som det er tilfældet med strukturfondene;

379.  bemærker, at Kommissionen i 2019 præciserede den retlige ramme, der gælder for direkte monitorering ved hjælp af billedteknologier(90); glæder sig over Revisionsrettens bemærkninger(91) om, at billedteknologier indebærer ekstraordinære fordele såsom en reduktion af antallet af besøg på stedet og dermed af de administrative omkostninger, en interaktiv tilgang til monitorering, der forhindrer manglende overholdelse, og generering af nyttige data til intelligent landbrug; fremhæver navnlig, at billedteknologier ville gøre det muligt at monitorere hele populationen af støttemodtagere, hvilket kunne være banebrydende med hensyn til budgetkontrol; opfordrer Kommissionen til at gennemgå miljø- og klimaresultatindikatorer med henblik på at gøre dem kompatible med kontrol i form af monitorering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fjerne hindringerne for en bredere anvendelse af billedteknologier og til at give incitamenter og støtte til nationale betalingsorganer til at anvende kontrol i form af monitorering;

380.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at oplysningerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport er i overensstemmelse med de underliggende data i programerklæringerne, men at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport giver et overoptimistisk billede af præstationerne, og at den ikke behandler udgifternes produktivitet; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet for at overvinde de betydelige udfordringer, den har konstateret med hensyn til at nå politikmålene for perioden 2014-2020;

381.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at de direkte betalinger mindsker indkomstudsving (med ca. 30 % som foreslået i en evalueringsundersøgelse baseret på data for 2010-2015), men at de stort set ikke er målrettede; anmoder Kommissionen om at sikre en bedre sammenhæng mellem de mål, der er omfattet af indikatorerne, og politikmålene om at øge den individuelle indtjening for personer, der arbejder i landbruget, og samtidig begrænse behovet for direkte støtte;

382.  glæder sig over revisionen af indikatorerne og målene i Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2020, som er baseret på de svagheder, som dens Interne Revisionstjeneste og Revisionsretten har konstateret med hensyn til indikatorerne i den fælles overvågnings- og evalueringsramme, samt anerkendelsen af behovet for at videreudvikle indikatorerne;

383.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den fælles landbrugspolitik rummer potentiale til at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, men at der ikke er data nok til at kunne vurdere effektiviteten; noterer sig endvidere, at den konstaterede, at forgrønnelsesordningen kun har haft begrænset målbar effekt på landbrugsmetoderne og miljøet, og at den dybest set fortsat var en indkomststøtteordning;

384.  noterer sig den begrænsning, som Revisionsretten har identificeret med hensyn til et vellykket bidrag fra foranstaltningerne vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug til biodiversitet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at øge ordningernes dækning til en væsentlig del af landbrugslandskabet og af specifikke risici;

385.  noterer sig det beskedne resultat af skovforanstaltningerne under ELFUL - i 2018 var 60 % af det mål for mere effektive vandingssystemer, der er fastsat for 2023, opfyldt - og behovet for yderligere reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget, og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at forbedre resultaterne af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik på disse områder;

386.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder oplysninger om job og bredbåndsadgang, men ikke indeholder relevante performanceoplysninger vedrørende målsætningen om afbalanceret territorial udvikling; beklager dybt, at 40 % af husstandene i landdistrikterne stadig ikke har højhastighedsinternetadgang. Digitaliseringen fremskyndes ikke i landdistrikterne med henblik på at udvikle beskæftigelsen dér og støtte udviklingen af landbruget i dagligdagen;

387.  glæder sig over stigningen i beskæftigelsesgraden i landdistrikterne fra 63,4 % i 2012 til 68,1 % i 2018;

388.  noterer sig de tal, som Revisionsretten fremsatte bemærkninger til, vedrørende LEADER pr. udgangen af 2018 (13 337 job registreret svarende til 30 % af 2023-målet), samt det forhold, at Kommissionen ikke har pålidelige data om job, der er skabt under LEADER; anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at forbedre tilgængeligheden af pålidelige data for gennemførelsen af LEADER;

389.  er bekymret over de mange medierapporter om krænkelser af arbejdstagerrettighederne for grænsearbejdere og sæsonarbejdere i landbruget i mange medlemsstater i Unionen; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at afvise støtte til bedrifter, der ikke respekterer sæsonarbejderes arbejdstagerrettigheder;

Henstillinger

390.  opfordrer Kommissionen til:

   at sikre en mere retfærdig fordeling af de direkte betalinger
   at gøre sit yderste i forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik for at sikre, at en klagemekanisme for landbrugere og SMV'er bliver en del af den nye forordning om den fælles landbrugspolitik
   at gøre sit yderste i forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik for at sikre, at maksimumsbeløbene for betalinger fra første og anden søjle i den fælles landbrugspolitik fastsættes pr. fysisk person
   at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig og hyppigt ajourføre sin analyse af risikoen for svig i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og prioritere at foretage en analyse af medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger
   at sikre, at det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge gennemføres fuldt ud og korrekt i alle medlemsstater, navnlig med hensyn til gennemførelsen af offentlige registre over reelle ejere og registre over reelle ejere af truster; bemærker, at loftet også bør gælde for moderselskabet, hvor der findes et, og ikke for den enkelte støttemodtager eller for datterselskaber, så det undgås, at bedrifter opsplittes, for at undgå lofter
   at efterkomme Parlamentets anmodninger, herunder oprettelse af konkrete instrumenter til evaluering af koncentrationen af jord i alle medlemsstater og identificering af de endelige reelle ejere af EU-midler, også via en entydig forretningsidentifikator på EU-plan som foreslået i de foreløbige resultater af undersøgelsen om de 50 største støttemodtagere i hver EU-medlemsstat under den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfonden ("The largest 50 beneficiaries in each EU Member State of CAP and cohesion funds")15a
   at foretage en bedre analyse af medlemsstaternes lovgivning og politikker til forebyggelse af land grabbing og at udarbejde retningslinjer for bedste praksis; tilskynder medlemsstaterne til at anvende bedste lovgivningspraksis med henblik på at begrænse land grabbing; opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at forebygge og afsløre svig; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udvikle et passende retligt instrument på EU-plan til at forebygge land grabbing
   at holde dechargemyndigheden underrettet om enhver ny udvikling vedrørende det slovakiske betalingsorgan på landbrugsområdet, herunder specifikke oplysninger om finansielle korrektioner
   på grundlag af de uregelmæssigheder, der er konstateret i Slovakiet, at gennemgå situationen for betalingsorganerne på landbrugsområdet i medlemsstaterne og sikre både deres uafhængighed og overensstemmelsen af deres transaktioner med EU-reglerne
   fuldt ud at håndhæve Unionens finansforordning, særlig artikel 61, og sikre, at finansforordningen anvendes på alle EU-fondes betalinger, herunder direkte landbrugsbetalinger
   at forelægge Parlamentet en årsrapport om, hvordan hver enkelt budgetpost bidrager til målet om klimamainstreaming og til biodiversitetsudgifter, for at lette overvågningen heraf;
   hurtigst muligt at påbegynde arbejdet med at finde en effektiv metode til, hvor det er relevant og i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, at overvåge klimaudgifter og resultaterne heraf med henblik på at nå et overordnet mål på mindst 30 % af det samlede udgiftsbeløb til støtte for klimamål i Unionens budget for 2021-2027 og i NextGenerationEU (NGEU)
   at tilvejebringe de nødvendige finansielle ressourcer til vandforvaltning, herunder støtte vandressourcernes kvalitet og kvantitet i landbrugsarealer, skovbrug og vådområder;

Sikkerhed og medborgerskab

391.  bemærker, at betalingerne til "Sikkerhed og medborgerskab" beløb sig til 3,3 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende programmer, politikker og agenturer:

   "Migration og sikkerhed": op til 45,3 % af budgettet for udgiftsområdet eller 1,6 mia. EUR;
   14 Decentrale agenturer (sundhed: ECDC, EFSA, EMA, ECHA; indre anliggender: Frontex, EASO, Europol, Cepol, eu-LISA, EMCDDA; retfærdighed: Eurojust, FRA, EIGE, EPPO) op til 29,1 % af budgettet for udgiftsområdet eller 1 mia. EUR;
   "Fødevarer og foder": op til 7,6 % af budgettet for udgiftsområdet eller 0,2 mia. EUR;
   "Et Kreativt Europa": op til 7,3 % af budgettet for udgiftsområdet eller 0,2 mia. EUR;
   "Andet" (forbrugere, retfærdighed, rettigheder, lighed og medborgerskab): op til 10,7 % eller 0,3 mia. EUR;

392.  bemærker med tilfredshed, at der under programmet Et Kreativt Europa blev undertegnet 1 370 tilskudsaftaler i 2019, hvilket oversteg Kommissionens mål og gjorde, at de disponible budgetbevillinger blev anvendt fuldt ud; minder i denne forbindelse om, at en retfærdig geografisk fordeling af tilskud er nøglen til at udnytte den europæiske kulturs fulde rigdom; glæder sig over udviklingen med hensyn til gennemførelsen af pilotprojektet om mobilitetsordningen for kunstnere og kulturarbejdere og kreative fagfolk samt de forberedende foranstaltninger vedrørende "Europa for festivaler, festivaler for Europa" og "Musik sætter Europa i bevægelse" ("Music Moves Europe"); benytter lejligheden til at minde om betydningen af at øge budgettet til dette program for yderligere at forbedre dets succesrate;

393.  er fortsat bekymret over den åbenlyse mangel på gennemsigtighed og ansvarlighed i ordningerne for Kommissionens ydelse af finansiel støtte til Euronews; understreger, at Revisionsretten ikke påpeger mangler vedrørende Euronews, men i meget højere grad fokuserer på Kommissionens overvågnings- og evalueringsmekanismer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at øge gennemsigtigheden med hensyn til budgettet til multimedieaktiviteter og til at øge ansvarligheden for udgifterne; noterer sig, at Euronews har været genstand for to forvaltningsrevisioner i de seneste fire år; anerkender, at en uafhængig forvaltningsrevision af foranstaltninger finansieret over budgetposten Multimedieaktiviteter, som blev offentliggjort den 23. juni 2020, fastslår, at Euronews har veletablerede procedurer til støtte for redaktionel kvalitet, balance, uafhængighed og upartiskhed, og at disse synes at fungere effektivt; minder om behovet for at fortsætte en upartisk evaluering for at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed; anmoder Kommissionen om at tage Europa-Parlamentets bekymringer i betragtning i forbindelse med udformningen af den næste partnerskabsrammeaftale i 2021; anmoder Kommissionen om at diversificere de kommunikationskanaler, der finansieres under budgetposten Multimedieaktiviteter;

394.  fremhæver, at modtagere under programmer for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under EU-budgettet skal overholde de højeste standarder for retsstatsprincippet, uafhængige medier og ytringsfrihed; beklager, at den østrigske politolog, Farid Hafez, gentagne gange har modtaget midler fra EU-budgettet til trods for hans tætte tilknytning til Det Muslimske Broderskab og den tyrkiske regering, som forsøger at bringe uafhængige journalister og mediefrihed til tavshed under dække af islamofobi; opfordrer Kommissionen til at ændre kriterierne for støtteberettigelse under programmer for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under EU-budgettet for at forhindre enkeltpersoner og organisationer med sådanne forstyrrende synspunkter i at modtage EU-midler;

395.   glæder sig over resultaterne på centrale indsatsområder inden for ligestilling mellem kønnene, f.eks. kønsbaseret vold, gennem særlige programmer samt over udfaldet og afslutningen af FFR-forhandlingerne om programmet for unionsborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier;

396.  opfordrer til en undersøgelse af synergier mellem Unionens interne og eksterne programmer for at sikre en sammenhængende og kontinuerlig tilgang til politikker både inden for og uden for Unionen, navnlig med hensyn til spørgsmål vedrørende vold mod kvinder eller bekæmpelse af menneskehandel;

397.  gentager udtrykkeligt sit krav om at øge de ressourcer, der er øremærket til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold under programmet for unionsborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier, navnlig efter optrapningen af vold mod kvinder under covid-19-krisen; gentager sin anmodning om en uafhængig budgetpost for alle foranstaltninger, der specifikt er rettet mod ligestilling mellem kønnene, herunder kønsbaseret vold, hvilket vil være et første skridt med hensyn til at øge gennemsigtigheden, lette sporing af kønsrelaterede udgifter og have en åben beslutningsproces om de midler, der afsættes til ligestilling mellem kønnene, hvor Parlamentet bør spille en afgørende rolle i sin egenskab af budgetmyndighed;

398.  er bekymret over, at Revisionsretten i sin interne udgiftsanalyse af de nuværende EU-programmer konstaterede, at ligestilling mellem kønnene ikke var blevet integreret i EU-budgettet på samme måde som klimaændringer eller biodiversitet, og at specifikke programmer, hovedsageligt dem, der beskæftiger sig med beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål, i stedet var blevet anvendt til at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn; beklager, at der ikke findes nogen metode til at spore de udgifter, der er afsat til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over Revisionsrettens beslutning om at undersøge spørgsmålet om integration af kønsaspektet i EU-budgettet og om at offentliggøre revisionsberetningen i første kvartal af 2021(92);

399.  understreger, at kvinders rettigheder og et ligestillingsperspektiv bør integreres i og sikres på alle relevante politikområder, navnlig i lyset af de mange kønsspecifikke konsekvenser af covid-19-pandemien for kvinders rettigheder; gentager derfor sin opfordring til integration af kønsaspektet i alle faser af budgetproceduren, herunder gennemførelse af kønsbudgettering og vurderingen af gennemførelsen heraf; gentager sit krav om at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af EU-budgettet;

400.  glæder sig over, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet er blevet indført som et af de horisontale principper for EU-midler i den nye FFR, idet det fastsættes, at ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet nu vil blive prioriteret i FFR; beklager, at integration af kønsaspektet, selv om det allerede indgik i en fælles erklæring, der var knyttet som bilag til FFR for 2014-2020, ikke er blevet gennemført fuldt ud i FRR i denne periode; forventer, at Kommissionen fremover tager sine forpligtelser alvorligt ved nøje at overvåge gennemførelsen af disse horisontale principper på alle Unionens politikområder og udarbejde grundige kønsspecifikke konsekvensanalyser af alle sine politikker og programmer og sikre overvågning heraf;

401.  glæder sig over tilsagnet om at udvikle en metode til at spore udgifterne til ligestilling mellem kønnene og anmoder Kommissionen om at sikre, at metoden bliver udviklet inden udgangen af 2021, så den kan fungere hurtigst muligt;

402.  udtrykker sin bekymring over det indbyrdes forhold mellem angrebene på retsstatsprincippet og tilbageslaget for så vidt angår ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder; opfordrer til, at dette spørgsmål behandles i henhold til artikel 7-proceduren mod de berørte medlemsstater;

Revisionsrettens konklusioner: Medlemsstaternes årsregnskaber for AMIF/ISF

403.  bemærker, at det vigtigste udgiftsområde under denne overskrift er migration og sikkerhed, og at de fleste udgifter kommer fra to fonde – Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF);

404.  beklager, at Revisionsretten ikke vurderede fejlforekomsten for dette FFR-udgiftsområde, men undersøgte en stikprøve på 19 transaktioner, der skulle bidrage til dens samlede revisionserklæring, snarere end at være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at stikprøven omfattede 8 transaktioner under delt forvaltning, 8 transaktioner under direkte forvaltning og 1 under indirekte forvaltning, og er bekymret over, at Revisionsretten identificerede syv transaktioner (37 %), som var behæftet med fejl; minder om, at den offentlige og politiske interesse for dette område er langt højere end dets økonomiske andel; gentager sin anmodning til Revisionsretten om klart at anslå fejlforekomsten for kapitlet Sikkerhed og medborgerskab;

405.  bemærker, at Revisionsretten ikke har fremlagt oplysninger om den finansielle indvirkning af de tre kvantificerbare fejl, som den konstaterede, på de beløb, der blev afholdt over Unionens budget;

406.  noterer sig fire tilfælde af manglende overholdelse af retlige bestemmelser vedrørende udvælgelse af projekter og udbudsregler, som ikke havde en finansiel indvirkning på Unionens budget;

407.  bemærker, at Revisionsretten reviderede det arbejde, der var udført af otte myndigheder med ansvar for at revidere deres respektive medlemsstaters årsregnskaber for AMIF/ISF og for at forelægge Kommissionen en årlig kontrolrapport.

408.  bemærker med tilfredshed, at de revisionsmyndigheder i medlemsstaterne17, som Revisionsretten havde udvalgt til kontrol, havde udviklet og gennemført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne aflægge rapport som krævet i henhold til reglerne og havde detaljerede revisionsprogrammer og tjeklister til at understøtte deres konklusioner;

409.  tager hensyn til visse mangler i de årlige kontrolrapporter fra revisionsmyndighederne, hvis indvirkning på regnskaberne ikke var af en sådan væsentlighed, at de satte spørgsmålstegn ved revisionsmyndighedernes konklusioner, men skabte en potentiel risiko for manglende pålidelighed af de indberettede data og for begrænset sikkerhed:

   problemer ved stikprøvetagningen (anvendelse af en risikobaseret metode frem for en metode til tilfældig stikprøvetagning; upræcise værdier anvendt til at fastlægge stikprøvestørrelse) i Slovenien;
   et forkert sæt regnskaber (forelæggelse af udkastet til regnskab for revisionsmyndigheden, inden den ansvarlige myndighed havde afsluttet sin egen kontrol på stedet) i Italien og Slovenien
   unøjagtigheder i beregninger og i præsentationen af de samlede fejlforekomster og/eller restfejlprocenterne i Tyskland og Italien
   udelukkelse af teknisk bistand fra revisionspopulationen og manglende rapportering herom i den årlige kontrolrapport i Slovenien
   delvis udelukkelse af forudbetalinger fra revisionspopulationen og manglende rapportering herom i den årlige kontrolrapport i Tyskland
   tildeling af projekter i to undergrupper (forskud og afholdte udgifter) af stikprøvemæssige årsager i Cypern;

410.  bemærker, at revisionsmyndighederne i de medlemsstater(93), som Revisionsretten havde udvalgt til kontrol, havde detaljerede revisionsprogrammer og tjeklister til at understøtte deres konklusioner;

411.  påpeger visse mangler i revisionsmyndighedernes arbejde, som skaber potentielle risici i tilfælde af manglende påvisning af ikkestøtteberettigede udgifter, upålidelige revisionskonklusioner og begrænset sikkerhed, som f.eks. nedenstående eksempler, og anmoder Kommissionen og Revisionsretten om at samarbejde med de nationale revisionsmyndigheder om at afhjælpe disse mangler:

   ureglementeret kontrol af projektudvælgelses- og/eller tildelingskriterier foretaget af revisorer i Italien og Cypern
   utilstrækkeligt revisionsspor eller dårlig dokumentation af revisionsarbejdet i Grækenland, Cypern, Litauen og Det Forenede Kongerige
   ureglementeret kontrol af al relevant tilgængelig dokumentation til at bekræfte målgruppernes og de anmeldte udgifters støtteberettigelse eller omkostningernes rimelighed i Italien og Cypern;

412.  påpeger de mangler, der fremgår af Kommissionens vurderinger af årlige kontrolrapporter(94), såsom:

   en anden definition af "mellemliggende betaling", som skaber risiko for, at de indberettede datas værdi og fuldstændighed kompromitteres
   manglende retningslinjer fra Kommissionen om, hvordan den minimale revisionsdækning på 10 % beregnes, når der anvendes delstikprøvetagning, hvilket skaber risici vedrørende pålideligheden og usikkerhed i forbindelse med revisionskonklusionerne;

413.  glæder sig over det tætte samarbejde mellem OLAF og Revisionsretten om at bekæmpe svig i forbindelse med budgettet; noterer sig, at Revisionsretten i 2019, ligesom i 2018, indberettede ni tilfælde af svig til OLAF, i hvilken forbindelse OLAF har indledt fem undersøgelser; bemærker, at de vigtigste former for svig, som Revisionsretten opdager, er falske udgiftsanmeldelser, uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud og kunstigt skabte betingelser for at modtage EU-finansiering;

414.  glæder sig over Revisionsrettens særberetninger, navnlig om asyl, omfordeling og tilbagesendelse af migranter(95), om EU-informationssystemer til støtte for grænsekontrol(96) og om bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter(97), hvori det nævnes, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed spiller en positiv rolle i denne henseende;

415.  minder om sin skrivelse af 13. februar 2020 til Kommissionen om gennemførelsen af de to delegerede retsakter om tilføjelse af instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik til delegeret forordning (EU) 2020/446 om ISF(98) og om tilføjelse af en ny specifik foranstaltning til delegeret forordning (EU) 2020/445 om AMIF(99); bemærker, at den delegerede retsakt om AMIF ikke er blevet anvendt; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge detaljerede oplysninger om de forskellige projekter, der finansieres i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/446;

416.  anmoder Kommissionen og medlemsstaternes revisionsmyndigheder om at afhjælpe de mangler, som Revisionsretten har konstateret med hensyn til revisionsdækning, stikprøveudtagning og revisionsspor i relation til medlemsstaternes revisionsmyndigheder, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden;

Performance: AMIF

417.  påpeger, at der er fire generelle effektindikatorer (faktiske tilbagesendelser i forhold til antal afgørelser om tilbagesendelse, procentsats for frivillig tilbagevenden, forskel i beskæftigelsesgrad mellem EU-borgere og tredjelandsstatsborgere og konvergens mellem medlemsstaternes anerkendelsesprocenter for asylansøgere), som ikke er direkte relateret til AMIF's performance, selv om udgifterne fra fonden kan bidrage til at opfylde de tilsvarende mål;

418.  glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens midtvejsevaluering viser, at AMIF er relevant, og at fonden finansierede interventioner, der svarede til medlemsstaternes behov.

419.  bemærker imidlertid visse begrænsninger i AMIF's resultatindikatorer, som Revisionsretten har identificeret, såsom at to tredjedele af indikatorerne er outputindikatorer, og at 5 af de 24 indikatordelmål for 2020 allerede er blevet nået i de foregående år, og at målene ikke er blevet opjusteret i overensstemmelse med praksis for god økonomisk forvaltning, og de afspejler derfor ikke den politiske vilje og potentialet for at opnå endnu mere;

420.  bemærker, at nogle AMIF-indikatorer ikke er på rette vej med hensyn til at nå deres mål, at Kommissionen ikke har udviklet en performanceovervågningsramme for EMAS-finansierede projekter, og at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne kun giver få oplysninger om de fremskridt, der er opnået under vigtige indikatorer; bemærker med bekymring, at Revisionsretten har konstateret en betydelig forsinkelse med hensyn til opfyldelsen af det mål, som AMIF havde sat for integration og lovlig migration;

421.  bemærker, at det er vanskeligt at evaluere outputindikatorer på dette politikområde; er bekymret over, at EU-finansieringen hverken har forbedret den humanitære situation i flygtningelejre eller effektivt beskyttet de ydre grænser; anmoder Kommissionen om en detaljeret redegørelse, navnlig for så vidt angår indrejseprocedurer ved de ydre grænser; opfordrer Kommissionen til at undersøge, præcis hvor EU-midlerne er blevet investeret i AMIF-programmerne, og hvilke specifikke forbedringer de har medført; anmoder om en tilsvarende rapport fra Kommissionen for hver af de berørte medlemsstater;

422.  bemærker, at manglerne hovedsagelig skyldes asylprocedurernes varighed, træg integration og utilstrækkelige tilbagesendelsesprocenter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at gøre lovgivningsmæssige fremskridt;

423.  anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at afhjælpe de mangler, som Revisionsretten har påpeget, og om at forbedre oplysningerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne, hvilket vil give mulighed for bedre overvågning af de fremskridt, som fonden har opnået;

424.  er dybt bekymret over, at der kun foreligger begrænsede, aggregerede performanceoplysninger om de samlede EMAS(100)-relaterede udgifter (den oprindelige bevilling på 100 mio. EUR blev forhøjet til 2,2 mia. EUR for perioden frem til 2020, hvilket svarer til 30 % af fonden, men Kommissionen har ikke udviklet en performanceovervågningsramme for EMAS-finansierede projekter);

425.  er dybt bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne kun indeholder få oplysninger om sparsommelighed og produktivitet i forbindelse med gennemførelsen af fonden og om omkostningseffektiviteten i AMIF's aktioner;

426.  er dybt bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og programerklæringerne ikke rapporterer om foranstaltninger, der sigter mod at tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere til Unionen gennem ordninger for lovlig migration, og at indikatorerne ikke egner sig til at rapportere om sådanne foranstaltninger;

427.  bemærker, at der findes to parallelle EU-finansierede ordninger, der støtter den samme type tilbagesendelsesaktiviteter (nationale AMIF-programmer og Frontex' tilbagesendelsesstøtte), og at koordineringen primært henhører under medlemsstaterne; opfordrer dem derfor til at sikre bedre koordinering mellem de to ordninger;

428.  bemærker med bekymring, at medlemsstaterne hverken for AMIF eller ISF har anvendt alle de tilgængelige budgetmidler; mener, at dette er særlig problematisk i lyset af den stigende anvendelse af krisebistand til finansiering af medlemsstaternes politikker på disse områder; minder om, at udfordringerne i forbindelse med sikkerhed og migrationsstyring er en prioritet for Unionen; anerkender Kommissionens indsats i denne henseende og kræver øget samarbejde fra alle medlemsstaters side;

Henstillinger

429.  opfordrer Kommissionen til:

   at udsende retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, hvordan revisionens dækning beregnes i tilfælde af delstikprøvetagning, for at sikre, at stikprøvetagningen er tilstrækkelig og hensigtsmæssig med hensyn til at udgøre et rimeligt grundlag for, at revisoren kan drage konklusioner om den samlede revisionspopulation
   at minde medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, at de bør følge Kommissionens instrukser om stikprøvetagning og beregning af fejlforekomsten og sikre, at stikprøvetagningen sker tilfældigt, at hver stikprøveenhed i populationen har en chance for at blive udtaget og, hvor det er relevant, at alle fejl ekstrapoleres til den relevante population
   at udsende retningslinjer til medlemsstaternes revisionsmyndigheder for AMIF og ISF om, hvordan de på en tilstrækkelig og hensigtsmæssig måde kan dokumentere arten, den tidsmæssige placering og omfanget af deres revisionshandlinger, deres resultater og det indsamlede revisionsbevis;

430.  anmoder Kommissionen om:

   at opstille kriterier for fordeling af nødhjælpsmidlerne under delt forvaltning med medlemsstaterne i den næste finansielle ramme
   at styrke performanceovervågningsrammen ved a) at sikre, at AMIF's nødhjælpsprojekter omfatter output- og resultatindikatorer med klare mål og basislinjer, hvis det er relevant, og give en begrundelse for, når det ikke er tilfældet, b) at overvåge og rapportere om resultaterne af nødhjælpsfinansierede projekter, c) for den nye FFR for 2021-2027 at udarbejde indikatorer for AMIF's fælles overvågnings- og evalueringsramme og for IMBF, herunder basislinjer og mål, inden projekterne for 2021-2027 går i gang
   at gennemføre foranstaltninger til at sikre komplementaritet og bedre koordinering mellem AMIF og EASO/Frontex (f.eks. på området for tvangsmæssig tilbagesendelse eller støtte til asylmyndigheder)
   at anvende udviklingsbistand som et redskab til at fremme et bedre samarbejde med migranternes oprindelseslande(101);

431.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at overholde den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(102) med henblik på overholdelse af Unionens retlige bestemmelser og princippet om god forvaltningsskik.

GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2019

432.  bemærker, at GD for Migration og Indre Anliggender har opretholdt to forbehold med hensyn til delt forvaltning (et for AMIF og ISF og et for SOLID-fondene for perioden 2007-2013, som hver især er omfattet af forbehold for så vidt angår flere medlemsstater) og et forbehold i forbindelse med tilskud under direkte forvaltning på grund af en væsentlig fejlforekomst, der fører til en restfejlfrekvens på 4,11 % og en anslået virkning på 7,21 mio. EUR; bemærker, at den gennemsnitlige restfejlfrekvens for AMIF og ISF ifølge Kommissionens årlige aktivitetsrapport 2019 er på 1,57 %, hvilket er et godt stykke under væsentlighedstærsklen på 2 %; udtrykker sin bekymring over gennemførelsen af katastrofebistandsprojektet "Styrkelse af grænsekontrolaktiviteter ved Kroatiens ydre grænser som følge af et øget migrationspres", der løb fra september 2018 til udgangen af 2019, og noterer sig Den Europæiske Ombudsmands åbning af sag 1598/2020/MMO om, hvordan Kommissionen overvåger og sikrer, at de kroatiske myndigheder respekterer de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseforvaltningsoperationer; bemærker, at Kommissionen har lagt vægt på oprettelsen af en uafhængig overvågningsmekanisme, således som det er fastsat i tilskudsaftalen; bemærker endvidere, at Kommissionen arbejder tæt sammen med Kroatien, som har meddelt, at det agter at gennemføre denne uafhængige overvågningsmekanisme; minder om, at Unionens finansieringsinstrumenter for grænseforvaltning kræver, at alle foranstaltninger, der finansieres, respekterer og overholder chartret om grundlæggende rettigheder; insisterer derfor på, at enhver fremtidig krisebistand i forbindelse med grænseforvaltning, som bevilges til Kroatien, først bør bevilges, efter at overvågningsmekanismen er gennemført; anmoder Ombudsmanden om at forelægge Parlamentet regelmæssige opdateringer om sag 1598/2020/MMO;

433.  glæder sig over anbefalingerne fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste til GD HOME for 2019 såsom:

   etablering og planlægning af GD HOME's revisionsaktivitet (definere og formidle revisionsfunktionens opgavebeskrivelse og mandat, tilpasse roller og ansvarsområder, rapporteringsveje og delmål for regnskabsafslutningen; ajourføre revisionsstrategierne; analysere ressourcebehovet for revisionsaktiviteten);
   gennemførelse af revisionsplanen (planlægge og iværksætte revisioner så hurtigt som muligt i året efter vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram og gennemgangen af de årlige kontrolrapporter og revisionserklæringer; harmonisere delmål for revisionsprocessens trin; sikre, at de endelige revisionsberetninger sendes til støttemodtagerne uden forsinkelse, og at den øverste ledelse fører tilsyn med dette);
   regnskabsafslutning (sikre, at afgørelserne om regnskabsafslutning træffes rettidigt; præcisere proceduren for regnskaber, der forelægges inden årets udgang); tilpasning af regnskabsafslutningsproceduren til en ny organisationsstruktur og forbedring af kommunikationen mellem finansielle enheder og revisionssektoren (oprette og planlægge revisionsaktiviteterne; gennemføre revisionsplanen; regnskabsafslutning);

GD JUST's årlige aktivitetsrapport for 2019

434.  understreger, at GD for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST) har opretholdt sit forbehold med hensyn til en væsentlig fejlforekomst i tilskud under direkte forvaltning, som fører til en restfejlfrekvens på 2,65 %; noterer sig Kommissionens tilsagn om at tilpasse sin metode til beregning af fejlforekomsten for tilskuddene inden for rammerne af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retfærdighed i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger, begyndende med gennemførelsen af den efterfølgende revision for 2020;

435.  glæder sig over GD JUST's igangværende gennemførelse af de anbefalinger, Kommissionens Interne Revisionstjeneste har fremsat for GD JUST vedrørende konsekvensanalyseprocessen og gennemførelsen af retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering;

Et globalt Europa

436.  bemærker, at betalingerne til "Et globalt Europa" i 2019 beløb sig til 10,1 mia. EUR og blev udbetalt gennem følgende særlige instrumenter:

   "Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde": op til 26 % af budgettet for "Et globalt Europa" eller 2,6 mia. EUR
   "Det europæiske naboskabsinstrument (ENI)": op til 20,6 % af budgettet for "Et globalt Europa" eller 2,1 mia. EUR
   "Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA)": op til 15,7 % af budgettet for "Et globalt Europa" eller 1,6 mia. EUR
   "Humanitær bistand": op til 20,4 % af budgettet for "Et globalt Europa" eller 2,1 mia. EUR
   "Andre aktioner og programmer": op til 17,3 % af budgettet for "Et globalt Europa" eller 1,7 mia. EUR;

437.  minder om, at de vigtigste politikmål under udgiftsområde 4 i 2019-budgettet bl.a. er fremme af Unionens værdier i udlandet, såsom demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og minder om nødvendigheden af, at alle EU-finansierede foranstaltninger overholder disse grundlæggende principper; glæder sig over Revisionsrettens konstatering af en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet og antallet af aftaler med nabolande, men udtrykker dog bekymring over tendensen til forværring hvad angår konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet; roser på det kraftigste civilsamfundets indsats på verdensplan for at fremme og forsvare menneskerettighederne, navnlig i en tid med indskrænkning af civilsamfundets råderum og tvivl om menneskerettighedernes universalitet, og understreger samtidig principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler til civilsamfundet; understreger vigtigheden af at forhindre overdrevent bureaukrati og af at give næring til ubegrundet mistanke;

438.  tager hensyn til, at budgettet for Unionens foranstaltninger udadtil gennemføres af generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO), generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR), generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger (GD ECHO), generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) og Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI);

439.  bemærker, at udgifterne under dette område blev udbetalt i mere end 150 lande verden over ved hjælp af en række forskellige instrumenter og støtteordninger såsom kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder/vareindkøb/tjenesteydelser, tilskud, speciallån, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre specifikke former for budgettilskud;

440.  bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 68 transaktioner: 22 fra GD NEAR, 25 fra GD DEVCO, 10 fra GD ECHO og 11 andre transaktioner samt syv transaktioner fra GD NEAR's og GD DEVCO's undersøgelser i 2019 af restfejlfrekvensen, som blev justeret for at kompensere for deres metodologiske begrænsninger;

441.  bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at EU-bistanden bidrog til at genoprette og opretholde adgangen til sikker uddannelse af høj kvalitet under humanitære kriser; glæder sig over projekternes relevans med hensyn til de identificerede problemer; bemærker, at projekterne var i stand til at nå de fleste af deres mål; støtter Revisionsrettens anbefaling og opfordrer Kommissionen til at finjustere sin støtte til uddannelse i nødsituationer med henblik på at opnå en høj grad af effektivitet og relevans;

442.  minder om, at udviklings- og samarbejdspolitikken har til formål at udrydde fattigdom og mindske ulighed, og at midlerne udelukkende bør nå frem til de tilsigtede modtagere;

443.  insisterer på betydningen af Europa-Parlamentets aktive deltagelse i udviklingen af partnerskabs- og samarbejdsaftaler med tredjelande; understreger, at fremtidige partnerskabsaftaler bør være underlagt parlamentarisk kontrol og være baseret på principperne om solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret(103);

444.  er bekymret over den hadefulde tale og vold, der formidles i palæstinensiske skolebøger og anvendes i skoler af UNRWA; er bekymret over effektiviteten af UNRWA's mekanismer til overholdelse af FN's værdier i det undervisningsmateriale, som UNRWA's personale underviser i og anvender i sine skoler, og som indeholder hadefuld tale og tilskyndelse til vold; insisterer på, at UNRWA skal handle i fuld åbenhed og på en open source-platform offentliggøre alt sit undervisningsmateriale for lærere og studerende samt den måde, hvorpå den gennemgår anvendte lærebøger fra værtslandet, så det sikres, at indholdet overholder FN's værdier og ikke tilskynder til had; anmoder om, at alt skolemateriale, som ikke er i overensstemmelse med disse standarder, straks fjernes; insisterer på, at øremærkning af EU-midler, såsom PEGASE til lønninger, der udbetales til lærere og offentligt ansatte i uddannelsessektoren, skal gøres betinget af, at undervisningsmateriale og kursusindhold er i overensstemmelse med UNESCO's standarder for fred, tolerance, sameksistens og ikkevold, således som det blev besluttet af Unionens undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015;

445.  gentager sin holdning om, at ekstern bistand fuldt ud bør finansieres over Unionens budget, og understreger, at foranstaltninger under trustfondene (EUTF) kun er foreløbige løsninger, indtil de kan erstattes fuldt ud af de fremtidige EFI'er, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III); beklager, at humanitære mål, såsom bevarelse af værdigheden og menneskerettighederne for migranter og andre sårbare grupper, såsom børn og kvinder, i flere tilfælde ikke er blevet opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger under trustfonde såsom Madadtrustfonden og EU's trustfond for Afrika; understreger, at beskyttelsen af menneskerettighederne kræver en beslutsom indsats; minder endvidere om, at respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme af retsstatsprincippet, demokratiske principper, religions- og trosfrihed, gennemsigtighed, god regeringsførelse og fred og stabilitet er væsentlige elementer i EU's trustfond for Colombia; opfordrer Kommissionen til at øge kontrollen med gennemførelsespartnernes foranstaltninger i denne henseende;

446.  minder om, at fattigdomsbekæmpelse er det primære mål i Unionens udviklingspolitik, og at den officielle udviklingsbistand (ODA) bør have som hovedformål at fremme udviklingslandenes økonomiske udvikling og velfærd i henhold til OECD's ODA-definition; understreger, at ODA bør støtte forfølgelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), overholde principperne i FN's 2030-dagsorden, herunder princippet om, at ingen må lades i stikken, respektere principperne om udviklingseffektivitet og bidrage til at mindske uligheder, uden undtagelse for migrationsrelateret ODA, eller når der anvendes en bestemt bistandsmetode; opfordrer til en mere effektiv og gennemsigtig tildeling af ODA-lån, således at det sikres, at ODA'en ender, hvor der er størst behov for den, og hvor den har den største udviklingseffekt;

447.  understreger behovet for at knytte gældslettelsesforanstaltninger sammen med yderligere mobilisering af ODA; mener ligeledes, at gældslettelsesindsatsen bør suppleres med øgede ressourcer fra de multilaterale kreditinstitutter, herunder ved at øge IMF's særlige trækningsrettigheder;

448.  bemærker, at behovene for ODA påvirkes af landenes mobilisering af indenlandske ressourcer, som undermineres af multinationale selskabers udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS); minder om, at udviklingslandenes større afhængighed af selskabsskat betyder, at de lider under BEPS i uforholdsmæssig hård grad; opfordrer til en mere aktiv EU-indsats mod dette i overensstemmelse med Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering, der indgår i 2030-dagsordenen; understreger behovet for konkrete foranstaltninger til støtte for øget mobilisering af indenlandske ressourcer såsom støtte til bekæmpelse af korruption og udvikling af progressive skattesystemer samt bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse;

449.  minder om, at Unionens landbrugs-, fiskeri-, handels-, økonomi-, uddannelses-, migrations-, miljø-, klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre EU-politikker påvirker effektiviteten af Unionens udviklingspolitik; bemærker, at udviklingsvenlig politikkohærens, jf. artikel 208 i TEUF, derfor også er et spørgsmål om forsvarlig økonomisk forvaltning; minder om, at bistandseffektivitet afhænger af en korrekt gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens; understreger, at det stadig er nødvendigt at gøre en større indsats for at overholde principperne om udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig på ovennævnte områder, for at nå målene om bistandseffektivitet; opfordrer Kommissionen til at reagere på anbefalingerne i den eksterne evalueringsrapport om udviklingsvenlig politikkohærens fra 2018(104) og udvise engagement og stille tilstrækkeligt personale til rådighed til opgaver vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens med henblik på at sikre en resultatorienteret strategi og fremskridt inden for udviklingsvenlig politikkohærens;

450.  understreger, at det for at gøre udviklingsbistanden mere effektiv, levere varige resultater og imødekomme lokale behov, navnlig i langvarige krise- og efterkrisesituationer, er bydende nødvendigt at forbedre koordineringen af humanitær bistand og udviklingsbistand og styrke sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand; opfordrer Unionen til at videreudvikle en sådan tilgang;

451.  glæder sig over Revisionsrettens gennemgang af "EU's reaktion på Kinas statsdrevne investeringsstrategi" fra september 2020; understreger, at Revisionsretten konstaterede mangler i forbindelse med overvågningen, rapporteringen og evalueringen af foranstaltninger inden for rammerne af den nuværende EU-Kina-strategi, herunder hvad angår EU-finansiering af projekter under den kinesiske investeringsstrategi, som ikke er i overensstemmelse med principperne i EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes; opfordrer til, at der tilvejebringes yderligere nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til gennemførelsen af EU-strategien for, hvordan forbindelserne mellem Europa og Asien styrkes;

452.  bemærker med bekymring den komplicerede situation i Belarus; understreger vigtigheden af at gennemgå Unionens finansiering og af at sikre, at den ikke ledes i retning af Lukasjenkoregimet, men derimod i retning af civilsamfundet i Belarus;

453.  ser frem til topmødet mellem Unionen og Den Afrikanske Union i 2021; mener, at der er behov for at bevæge sig væk fra en traditionel bistandscentreret relation i retning af et mere strategisk og integreret partnerskab mellem ligeværdige partnere;

Revisionsrettens konklusioner: GD NEAR

454.  glæder sig over, at transaktioner vedrørende budgetstøtte og projekter, der gennemføres af internationale organisationer under den "teoretiske tilgang", var mindre udsat for fejl, og at Revisionsretten i 2019 ikke konstaterede nogen fejl på disse områder; noterer sig, at udgiftsområdet budgetstøtte til tredjelande med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed er mindre udsat for fejl; bemærker ikke desto mindre, at Revisionsrettens revision på grund af de retlige bestemmelser, der giver Kommissionen vide fortolkningsmuligheder med hensyn til opfyldelse af generelle betingelser, "ikke [kan] omfatte forhold, der indtræffer senere end det tidspunkt, hvor Kommissionen udbetaler støtten til modtagerlandet, eftersom disse midler da vil falde sammen med landets egne budgetmidler"; bemærker, at dette risikerer at undergrave graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger og udgifter; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at ydelsen af ekstern bistand er underlagt retsstatsprincippet og overholdelsen af menneskerettighederne i modtagerlandene; understreger navnlig, at det er nødvendigt at sikre, at lande og tredjeparter og/eller fysiske personer, der tildeles eller har forbindelse til EU-midler, overholder centrale demokratiske værdier og internationale menneskerettighedsstandarder og tilslutter sig principperne om ikkevold;

455.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at indføre konditionalitetsprincippet og regelmæssig forudgående og efterfølgende kontrol af den formelle rigtighed og performance for så vidt angår Unionens midler til støtte til tredjelande og sikre en retlig ramme, der giver mulighed for fuld inddrivelse af midler i tilfælde af opdagede uregelmæssigheder i forbindelse med disse støtteinstrumenter(105);

456.  noterer sig med bekymring, at Revisionsretten for så vidt angår GD NEAR's undersøgelse af restfejlfrekvensen bemærker, at:

   GD NEAR's metode til og håndbog i undersøgelse af restfejlfrekvensen indeholder begrænsninger, der kan bidrage til en undervurdering af restfejlfrekvensen, såsom utilstrækkelig dækning af visse aspekter af udbudsprocedurer (årsager til afvisning af ansøgere, det valgte buds overholdelse af alle udvælgelses- og tildelingskriterier, fuldstændig kontrol af forslagsindkaldelser, begrundelse for direkte tildeling)(106)
   "fejlfrekvensen for tilskud" for tilskud under direkte forvaltning beregnes på grundlag af et sikkerhedsniveau på 80 %, mens fejlprocenter normalt beregnes på grundlag af et sikkerhedsniveau på 95 %
   GD NEAR's metode til at anslå restfejlfrekvensen giver kontrahenten brede fortolkningsmuligheder ved vurderingen af individuelle fejl (navnlig i tilfælde, hvor der ikke foreligger dokumentation for en transaktion);
   i 2018 og 2019 forlod man sig i forbindelse med halvdelen af transaktionerne i stikprøven på tidligere kontrolarbejde, mens Revisionsretten minder om, at en sådan tilgang ikke til fulde måler restfejlfrekvensen(107);

457.  er bekymret over, at Revisionsretten fortsat har forbehold med hensyn til pålideligheden af undersøgelsens resultater;

458.  bemærker med bekymring, at GD NEAR i sin årlige aktivitetsrapport for 2019 var nødt til at fremsætte et forbehold med hensyn til vanskelighederne med at foretage en tilstrækkelig overvågning af alle projekter i Libyen og Syrien (ikkekvantificeret forbehold) og et forbehold vedrørende fejl i udgifterne til tilskud under direkte forvaltning (kvantificeret forbehold);

459.  bemærker, at Revisionsretten ikke har beregnet et skøn over fejlforekomsten for udgifter under udgiftsområde 4 for 2019, således som det også var tilfældet i 2018; understreger, at Revisionsretten har identificeret begrænsninger, som kan føre til en undervurdering af restfejlfrekvensen; støtter fuldt ud Revisionsrettens anbefalinger, navnlig behovet for at oplyse om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's fremtidige årlige aktivitetsrapporter og styrke GD NEAR's kontroller af de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) ved at pege på og forebygge tilbagevendende fejl;

460.  noterer sig Revisionsrettens opfølgning på de anbefalinger, som den fremsatte i sin årsberetning for 2016, og som enten krævede øjeblikkelig handling eller skulle gennemføres senest i 2019, og glæder sig over, at Kommissionen har gennemført tre af disse anbefalinger fuldt ud og én anbefaling delvist;

461.  beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets opfordring til Kommissionen i sin beslutning af 13. marts 2019 om at anvende de midler, der i øjeblikket er tildelt under IPA II, til - gennem en særlig bevillingsramme, der forvaltes direkte af Unionen - at støtte Tyrkiets civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere og journalister og til at øge mulighederne for mellemfolkelige kontakter, den akademiske dialog og medieplatforme for journalister besluttede at gennemføre foranstaltning IPA 2019/42258 om samfinansiering af købet af fire tyrkiske kystpatruljefartøjer; insisterer endvidere på nødvendigheden af nøje at overvåge anvendelsen af midler fra faciliteten for flygtninge i Tyrkiet for at sikre, at disse midler nøje målrettes flygtningeprojekter, og at de ikke anvendes til andre formål;

Revisionsrettens særberetning nr. 9/2019: EU's støtte til Marokko har indtil videre givet begrænsede resultater

462.  bemærker, at Unionens budgetstøtte i Marokko udgjorde ca. 0,37 % i perioden 2014-2018 af landets samlede budgetudgifter, hvor kontrakterne beløb sig til 562 mio. EUR og betalingerne til 206 mio. EUR; minder om, at Marokko modtager mere EU-udviklingsstøtte end noget andet nordafrikansk land, bortset fra Tunesien, og er en af de største modtagere af international udviklingsbistand;

463.  minder om, at ENI er det vigtigste finansielle instrument, som Kommissionen anvender i sit samarbejde med Marokko, og at det beløber sig til 1 399 mio. EUR i forpligtelser for perioden 2014-2020;

464.  påpeger, at Marokko efter Den Europæiske Unions Rets dom i december 2015 om Vestsahara suspenderede den politiske dialog om alle Unionens eksterne politikker såsom udviklingspolitik, handelspolitik, udenrigs- og sikkerhedspolitik fra december 2015 til januar 2019; noterer sig Kommissionens bemærkninger til særberetning nr. 9/2019 om, at da "politikdialogen aldrig blev afbrudt i perioden med vanskelige politiske forbindelser mellem EU og Marokko, mener Kommissionen ikke, at der var grundlag for at udvikle en alternativ strategi";

465.  understreger, at Marokko længe har været en strategisk partner og nabo til Unionen med et frugtbart samarbejde, der fører til positive resultater;

466.  bemærker, at Revisionsretten konstaterede en række udfordringer med hensyn til budgetstøttens effektivitet:

   støttens suboptimale fokus og udformning (dvs. at finansieringen dækkede for mange områder, Kommissionen ikke havde udviklet en klar strategi for de fremtidige forbindelser med Marokko i den periode, hvor den politiske dialog var suspenderet, uensartet donorkoordination og budgetstøtteprogrammer, der ikke var udformet til at maksimere virkningen)
   vanskeligheder med at gennemføre støtten (dvs. forsinkelser, mangelfuld resultatvurdering fra Kommissionens side)
   ingen væsentlig indvirkning på budgetstøtteprogrammer (dvs. mindre end halvdelen af målene for budgetstøtten var opfyldt inden for sundhed, social beskyttelse, retfærdighed osv.);

467.  opfordrer Kommissionen til:

   at sætte øget fokus på Unionens budgetstøtte i Marokko, nemlig ved at anvende en mere gennemsigtig og bedre dokumenteret metode til at tildele beløb til sektorspecifikke budgetstøtteprogrammer og fortsætte med at overvåge performance;
   at forbedre udformningen af mål og performanceresultater
   at forbedre strategien for politikdialogen, navnlig med henblik på at vurdere resultaterne af strategien for politikdialogen og anvende en klar og hensigtsmæssig definition af målene og de forventede resultater af dialogen
   at forbedre kontrolprocedurerne i forbindelse med udbetalinger, navnlig ved at anvende hensigtsmæssige beregningsmetoder og kun udbetale midler, når der foreligger pålideligt bevis for, at målet faktisk er nået
   at forbedre overvågningsprocedurerne såsom at styrke vurderingerne af de sektorspecifikke strategier og overvåge deres gennemførelse ved hjælp af deres indikatorer;
   nøje at kontrollere tredjeparters, deres tilknyttede enheders og/eller fysiske personers brug af EU-midler for at sikre, at der ikke tildeles eller knyttes nogen midler til nogen form for terrorisme og/eller religiøs og politisk radikalisering, og at sikre, at disse EU-midler inddrives proaktivt, og at de involverede modtagere udelukkes fra fremtidig EU-finansiering;

468.  minder om vigtigheden af at fremme Unionens værdier i udlandet, f.eks. demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende førtiltrædelsesfonden til at støtte demokratisk omstilling og sikre en korrekt gennemførelse af offentlige politikker og reformer af retsvæsenet på Vestbalkan;

469.  noterer sig Kommissionens svar på særberetning nr. 9/2019, navnlig at Kommissionen konkluderer, at EU-samarbejdet har bidraget til gennemførelsen af reformer i Marokko, hvilket har haft en positiv indvirkning på landets socioøkonomiske udvikling;

Revisionsrettens konklusioner: GD DEVCO

470.  bemærker, at GD DEVCO gennemfører de fleste af de instrumenter for ekstern bistand, der finansieres over det almindelige EU-budget og EUF'erne; noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning om 8., 9., 10. og 11. EUF's aktiviteter for regnskabsåret 2019 fremlagde sine bemærkninger om systemerne, om pålideligheden af den årlige aktivitetsrapport og om generaldirektørens erklæring for 2019, som vedrører hele GD DEVCO's ansvarsområde:

   de udgifter, der blev registreret i 2019 under 8., 9., 10. og 11. EDF er væsentligt fejlbehæftede; ifølge Revisionsretten er den anslåede fejlforekomst på 3,5 %;
   43,6% af den anslåede fejlforekomst stammer fra udgifter, der ikke var afholdt (dvs. forpligtelser angivet som udgifter eller anmeldte udgifter, som er beregnet forkert)
   22,1% af den anslåede fejlforekomst skyldtes alvorligt brud på reglerne for offentlige udbud (dvs. en uberettiget beslutning truffet af evalueringsudvalget)
   12,7 % af den anslåede fejlforekomst stammede fra ikke-støtteberettigede udgifter (dvs. en betydelig stigning i lokalansattes lønninger efter kontraktens indgåelse);

471.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen og dens gennemførelsespartnere begik flere fejl i transaktioner i relation til programoverslag, tilskud, bidragsaftaler med internationale organisationer og delegationsaftaler med EU-medlemsstaternes samarbejdsorganer end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser); 25 (38 %) af de 65 reviderede transaktioner af denne type var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 71,7 % af den anslåede fejlforekomst;noterer sig, at GD DEVCO's undersøgelse af restfejlfrekvensen ifølge Revisionsretten ikke er en erklæringsopgave eller en revision; bemærker, at den er baseret på GD DEVCO's metode for og håndbog i undersøgelse af restfejlfrekvensen;bemærker, at Revisionsretten anfører fire væsentlige forhold, der indvirker på den restfejlfrekvens, som GD DEVCO anvender, såsom begrænsninger i kontrollen af offentlige udbud, et meget lavt antal kontroller på stedet i projektgennemførelseslandet, selve GD DEVCO's metode til at anslå restfejlfrekvensen og det forhold, at resultaterne fuldt ud eller delvist bygger på tidligere kontrolarbejde;noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at generaldirektørens erklæring i den årlige aktivitetsrapport for 2019 ikke indeholder forbehold, da de to forbehold fra 2018 er blevet ophævet, og der ikke er fremsat nye forbehold; inden GD DEVCO ophævede disse forbehold i 2019, havde det betydeligt reduceret deres omfang (dvs. den andel af udgifterne, som de dækkede) i 2017 og 2018, hvilket derfor ikke giver et retvisende billede af risiciene i GD DEVCO's overordnede ansvarsområde;

472.  glæder sig over Revisionsrettens konstatering af en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet og antallet af aftaler med nabolande, men udtrykker dog bekymring over tendensen til forværring hvad angår konsolidering af demokrati, retsstatsforhold og politisk stabilitet;

473.  gentager sin bekymring over, at den øgede anvendelse af finansielle instrumenter til at gennemføre EU-politikker i tredjelande undergraver graden af ansvarlighed og gennemsigtighed i Unionens foranstaltninger; insisterer på, at Kommissionen skal sikre, at ydelsen af ekstern bistand underlægges retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i modtagerlandene(108);

474.  udtrykker sin dybe bekymring over misbruget af udviklingsmidler til foranstaltninger, der fører til krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med grænseforvaltning; beklager rapporterne om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med Unionens Nødtrustfond for Afrika (EUTF) i Libyen, Etiopien, Eritrea og Niger; opfordrer til, at der oprettes stærke mekanismer til overvågning af EUTF's indvirkning på menneskerettighederne samt et ansvarlighedssystem til forebyggelse og håndtering af overtrædelser af folkeretten; gentager, at der er behov for en grundig undersøgelse af de påståede menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelserne ved Unionens grænser; beklager, at Kommissionens rapport om forlængelsen af EUTF ikke forudså nogen forbedring på dette område, og anmoder om, at der stilles garantier for overholdelsen af de grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med forlængelsen af EUTF(109);

Resultaterne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI)

475.  minder om, at ENI's budget for FFR 2014-2020 er på omkring 17 mia. EUR; ved udgangen af 2019 havde Kommissionen i alt indgået forpligtelser for 85 % af denne tildeling og brugt 42 %;

476.  minder om, at DCI's budget for FFR 2014-2020 er på omkring 20 mia. EUR; ved udgangen af 2019 havde Kommissionen i alt indgået forpligtelser for 84 % af denne tildeling og brugt 40 %;

477.  bemærker, at Revisionsretten ifølge resultatgennemgangen af fem DCI-projekter og tre ENI-projekter konstaterede, at tre af DCI-projekterne havde haft performanceproblemer: i to af dem var gennemførelsen forsinket, og de vil derfor ikke kunne levere alle de planlagte output og resultater inden den relevante frist, mens der for ét ikke var fastsat et performancemål, men ingen af ENI-projekterne havde haft performanceproblemer;

478.  noterer sig, at indikatorerne i Kommissionens overordnede performancerapporter afdækkede en generelt positiv tendens hvad angår fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet, antallet af aftaler med nabolande samt menneskelig udvikling; beklager, at indikatorerne viste en tendens til forværring med hensyn til konsolidering af demokrati, retsstatsprincippet og politisk stabilitet;

479.  påpeger, at disse indikatorer dog ikke gav nogen oplysninger om selve programmernes performance, men snarere om den kontekst, hvori de opererede; understreger, at den anvendte blanding af indikatorer ikke illustrerede klart, i hvilket omfang programmerne leverede de forventede output og resultater, og hvordan disse bidrog til at opnå programmernes forventede virkninger;

Henstillinger

480.  opfordrer Kommissionen til:

   at oplyse om begrænsningerne ved undersøgelsen af restfejlfrekvensen i GD NEAR's årlige aktivitetsrapport for 2020 og dets fremtidige årlige aktivitetsrapporter;
   hurtigt at udarbejde retningslinjer og stærke kriterier for at identificere NGO'er i sit regnskabssystem og verificere de selvoplyste data, som ansøgerne har indsendt;
   at foreslå en harmoniseret definition af NGO'er og en specifik kontrol med fondene; opfordrer Kommissionen til hvert år at modtage listen over de 50 største støttemodtagere
   inden udgangen af 2021 at øge det sikkerhedsniveau, som GD NEAR anvender i sin metode til beregning af fejlfrekvensen for tilskud, til det samme niveau, som anvendes på resten af den population, der er omfattet af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så det mere nøjagtigt afspejler den højere risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning
   inden udgangen af 2021 at styrke GD NEAR's, GD DEVCO's, GD ECHO's, GD CLIMA's og FPI's kontroller ved at pege på og forebygge tilbagevendende fejl (f.eks. manglende tidsregistreringssystemer og opkrævning af ikke-støtteberettiget moms fra EU-finansierede projekter)
   inden udgangen af 2021 yderligere at forbedre den metode og håndbog, der anvendes til undersøgelsen af restfejlfrekvensen, for at adressere de forhold, Revisionsretten har identificeret i sin beretning, med henblik på at gøre den fejlfrekvens, der rapporteres i undersøgelsen, mere pålidelig
   igen at fremsætte forbehold for alle områder, der vurderes at have et højt risikoniveau, uanset deres andel af de samlede udgifter og deres finansielle effekt;
   nøje at kontrollere tredjeparters, deres tilknyttede enheders og/eller fysiske personers brug af EU-midler for at sikre, at der ikke tildeles eller knyttes nogen midler til nogen form for terrorisme og/eller religiøs og politisk radikalisering, og at sikre, at disse EU-midler inddrives proaktivt, og at de involverede modtagere udelukkes fra fremtidig EU-finansiering;
   at sikre, at der ikke ydes EU-midler til børnetvangsarbejde;
   at sikre, at EU-midler ikke anvendes til andre formål end de områder, som midlerne er afsat til;
   at udvise tilbageholdenhed i forbindelse med deres samarbejde med tredjelande eller foretage en revision heraf, herunder suspendere specifik finansiering og specifikke projekter, som bringer de berørte parters menneskerettigheder i fare, herunder i tilfælde, hvor tredjelande ikke fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder, der følger af FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og den europæiske menneskerettighedskonvention, ikke har ratificeret disse konventioner eller ikke har overholdt SOLAS- og SAR‑konventionerne;
   at sikre øget parlamentarisk kontrol i forbindelse med udarbejdelsen af nye partnerskabsaftaler med tredjelande, som altid bør være baseret på principperne om solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret;
   at give detaljerede oplysninger om de beslutninger, der træffes i de operationelle udvalg, og sikre, at Parlamentet er repræsenteret på deres møder;

481.  gentager sin anmodning til Kommissionen om fuldt ud og uden yderligere forsinkelse at gennemføre Domstolens dom (31/1/2019) vedrørende Den Internationale Styringsgruppe (IMG); opfordrer indtrængende Kommissionen til igen at overveje IMG som en egnet kontrahent i forbindelse med projekter i lande, der befinder sig i en krisesituation, hvor denne organisation har bevist sin effektivitet med hensyn til at forvalte genopbygnings- og bistandsprogrammer, der finansieres af europæiske enheder og medlemsstater, i mere end 20 år;

482.  fremhæver vigtigheden af at øge synligheden, gennemsigtigheden, effektiviteten, komplementariteten og ansvarligheden af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter i lyset af deres nuværende omstrukturering; påpeger, at ENI's performance har været mere vellykket i Unionens østlige nabolande, og opfordrer i lyset heraf til, at der rettes en øget indsats mod Unionens sydlige nabolande med henblik på at tackle de udfordringer, de står over for;

483.  opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyser af udviklingseffektiviteten for så vidt angår subsidiering og nedbringelse af risikoen ved private investeringer i betragtning af de rapporterede mangler ved blandings- og garantimekanismerne, navnlig i Revisionsrettens nylige udtalelse nr. 7/2020 vedrørende Kommissionens rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), hvori det konkluderes, at det er umuligt at vurdere EFSD's bidrag til målene for bæredygtig udvikling eller Parisaftalen om klimaændringer og påvise, at relevante investeringer ikke ville have fundet sted uden Unionens bidrag, med andre ord: at der ikke kan påvises finansiel additionalitet i forbindelse med EFSD; minder om, at Unionen uden at påvise finansiel additionalitet er i strid med WTO-bestemmelserne om subsidiering af den private sektor og potentielt spilder skatteydernes ressourcer; understreger, at valget af bistandsformer bør baseres på mulighederne for effektivitet med hensyn til relevante politikmål i overensstemmelse med princippet om politik først; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre dette; mener, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør prioritere sektorer, der har potentiale til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, skabe arbejdspladser og øge eksporten, samt foranstaltninger til støtte for god regeringsførelse, strukturreformer, økonomisk diversificering og bekæmpelse af korruption; understreger nødvendigheden af, at donorer prioriterer tilskudsbaseret finansiering som standardløsning, navnlig til de mindst udviklede lande, og nødvendigheden af ikke at favorisere lån, der kan øge gældsbyrden, frem for tilskud; understreger, at gældslettelse kan have en afgørende indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen; understreger, at bistandsprogrammer bør kombineres med en analyse af gældsbæredygtigheden; opfordrer til, at Unionen arbejder på et specifikt initiativ om gældslettelse for stærkt gældstyngede fattige lande; gentager, at udviklingsbistand i form af samarbejde med den private sektor skal overholde FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, relevante ILO-standarder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; understreger, at der skal sikres god regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse og velstandsskabelse gennem bæredygtige investeringer samt reduktion af uligheder, fremme af menneskerettigheder og miljøstandarder og styrkelse af lokale økonomier;

484.  opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge de gennemførte reformer og opnåede resultater, som viser, at Unionens budgetstøtte reelt har bidraget til, at landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet har egen udviklingsdagsorden og har styrket deres demokratiske ejerskab;

485.  opfordrer til, at der sikres øget ansvarlighed og effektivitet i Unionens udviklingsudgifter, eftersom udviklingsresultater ikke blot defineres, men også granskes og overvåges med hensyn til de konkrete resultater og udviklingseffekter heraf;

486.  opfordrer til mere uafhængige og offentligt tilgængelige vurderinger af Unionens civile og militære sikkerhedsforanstaltninger og militære foranstaltninger, navnlig Unionens militære uddannelsesmissioner, kapacitetsopbygning hos militære aktører i tredjelande (CBSD gennem IcSP) og grænse- og migrationsstyringsforanstaltninger, og beklager den manglende fleksibilitet i de administrative og budgetmæssige/finansielle procedurer vedrørende civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); gentager sin holdning om, at Kommissionen bør indføre specifikke udbudsregler for krisestyringsforanstaltninger under FSFP for at fremme en hurtig og fleksibel gennemførelse af missioner;

487.  opfordrer Kommissionen til at vurdere lovligheden af at fratage Parlamentet dets budgetfunktion ved hjælp af Rådets afgørelser om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og PESCO; minder om, at de relevante artikler 45, stk. 2, og 46, stk. 2, i TEU fastsætter, at afgørelserne skal vedtages med kvalificeret flertal uden vetoret; minder om, at det i henhold til artikel 42 i TEU kun er muligt at fratage Europa-Parlamentet dets budgetfunktion for så vidt angår de operationelle udgifter, og at dette kræver, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed;

488.  gentager – i betragtning af, at EIB er en vigtig aktør i gennemførelsen af Unionens eksterne politikker med 10 % af sine lån uden for Unionen – Parlamentets mangeårige krav om, at Revisionsretten skal tillægges beføjelse til at revidere alle EIB's transaktioner, og at disse revisioner skal gennemføres;

Administration

489.  bemærker, at betalingerne til "Administration" beløb sig til 10,4 mia. EUR i 2019 (6,5 % af FFR), hvoraf Kommissionens budget udgør 57,9 % eller 6,1 mia. EUR;

490.  bemærker, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, som tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og som Revisionsretten anser for at være udgifter med lav risiko;

491.  bemærker, at der med hensyn til Kommissionen blev konstateret adskillige fejl vedrørende personaleomkostninger og PMO's forvaltning af familietillæg;

492.  bemærker, at Revisionsretten også undersøger, om oplysningerne i de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionen, herunder fra dens generaldirektorater og kontorer med hovedansvar for administrationsudgifter, er formelt rigtige; glæder sig over, at der i de årlige aktivitetsrapporter, der blev gennemgået, ikke blev identificeret væsentlige fejlforekomster;

493.  opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til at gennemføre alle Revisionsrettens anbefalinger og til at aflægge rapport til Parlamentet om udviklingen;

Europaskolerne

494.  bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten nævner, at kvaliteten af regnskaberne er blevet forbedret i forhold til tidligere år; bemærker med bekymring, at Revisionsretten ikke er i stand til at bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2019 var i overensstemmelse med Europaskolernes finansforordning og personalevedtægten på grund af svagheder i det centrale kontors og de to udvalgte skolers interne kontrolsystemer; opfordrer indtrængende Europaskolerne til hurtigt at følge op på Revisionsrettens anbefalinger vedrørende de specifikke svagheder, der er blev konstateret i forbindelse med regnskabsføring, indkøb og ansættelse;

495.  understreger med hensyn til Europaskolerne betydningen af at overholde princippet om etårighed og reglerne for opgørelse af den faktiske beholdning i forbindelse med årsafslutningen og af at overholde betalingsfrister, udbudsregler og gennemsigtighed i ansættelsesprocedurerne;

Henstillinger

496.  opfordrer Kommissionen til:

   at harmonisere sin støtte til kategori I-elever, dvs. børn af tjenestemænd, som vælger at indskrive sig på en akkrediteret Europaskole (i øjeblikket modtager visse tjenestemandsfamilier, afhængigt af hvilken by eller hvilket land de bor i, ikke støtte til at indskrive deres børn i akkrediterede skoler, som dog giver adgang til den samme studentereksamen);
   at løse problemet med ulige finansiering mellem kategori I-elever indskrevet i de akkrediterede skoler, hvilket skyldes den situation, at de nogle gange erstattes af type I-Europaskoler og undertiden placeres i ulige og uberettiget konkurrence afhængigt af det skolemarked, de opererer på;
   at gribe ind for at løse de vigtige problemer, der i øjeblikket opstår i forbindelse med den såkaldte "Cost Neutrality"-politik (jf. dokument 2018-10-D-63-en-5), hvori det fastsættes, at akkrediterede skoler ikke bør belaste det traditionelle europaskolesystem økonomisk, men tværtimod bør bidrage til de omkostninger, som det eksisterende system medfører(110);

Menneskelige ressourcer

497.  anerkender Revisionsrettens bemærkning om, at vedtagelsen af den ændrede personalevedtægt i 2014 blev ledsaget af en forpligtelse for institutionerne og organerne til før 2018 gradvis at reducere antallet af stillinger (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) i deres stillingsfortegnelser med 5 % sammenlignet med situationen i 2012;

498.  noterer sig, at 2014-reformen af personalevedtægten medførte besparelser på 4,2 mia. EUR i FFR for 2014-2020, hvilket udgør 0,4 % af den samlede FFR; minder om, at 2014-reformen har haft ubestridelige negative virkninger for personalet, hvilket blev bekræftet af Revisionsretten(111) i 2019, og beklager, at det er næsten umuligt at få et overblik over de finansielle omkostninger med henblik på at få et realistisk billede af besparelserne; noterer sig de mange politikker og foranstaltninger, som Kommissionen har udformet med henblik på at afbøde de negative virkninger, og forventer, at de indhøstede erfaringer vil blive afspejlet i Kommissionens nye HR-strategi, der skal vedtages i 2021; gentager de alvorlige konsekvenser, som enhver budgetnedskæring i administrationen eller enhver personalenedskæring kan få for den europæiske offentlige tjenestes fremtid og for gennemførelsen af Unionens politikker;

499.  noterer sig, at Kommissionen investerer i datamining i forbindelse med sit IT-sundhedssystem for at afhjælpe manglen på data om sager vedrørende udbrændthed; opfordrer kraftigt Kommissionen til at forebygge, identificere og håndtere sager vedrørende udbrændthed i en større sammenhæng med personale, arbejdsbyrde og personalets trivsel i sin strategi for menneskelige ressourcer (HR);

500.  er bekymret over, at Kommissionen ikke har udarbejdet midlertidige foranstaltninger for at afhjælpe det voksende problem med forskellen i købekraft, som EU-tjenestemænd i Luxembourg, er berørt af; påpeger som et relevant eksempel, at 16 ud af 200 egnede kandidater udvalgt af EPPO har afvist jobtilbuddet, fordi lønnen ikke er høj nok til at leve i Luxembourg; understreger, at det forventer konkrete forslag i den rapport om lønmetoden, der skal foreligge senest den 31. marts 2022;

501.  støtter Kommissionens hensigt om at ajourføre den tilgang, der er beskrevet i dens meddelelse fra 2019 om fremtidens arbejdsplads i Europa-Kommissionen ("The Workplace of the Future in the European Commission"), i lyset af covid-19-krisen; forventer, at Kommissionen på lige fod tager hensyn til effektiv udnyttelse af kontorlokaler og personalets sundhed og trivsel; gentager, at personalerepræsentanter altid skal inddrages i væsentlige ændringer i arbejdsordninger og arbejdsområder;

502.  glæder sig over, at Kommissionen vedtog en handlingsplan for ligestilling og mangfoldighed i 2018, og over gennemførelsen heraf i 2019; glæder sig over, at der blev tilføjet specifikke foranstaltninger som reaktion på personaleundersøgelsen; opfordrer Kommissionen til at følge samme fremgangsmåde med mere specifikke foranstaltninger for de personer, der får tildelt praktikophold i Kommissionen;

503.  er enig i Kommissionens bemærkning om, at mænds og kvinders kulturelle, sociale og erhvervsmæssige forventninger fortsat er forskellige med hensyn til balancen mellem lønnet arbejde og ulønnet (pleje)arbejde; noterer sig med tilfredshed Kommissionens bestræbelser på at øge kendskabet til de foranstaltninger, der findes for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, såsom kurser for forældre og offentliggørelse af positive eksempler på Kommissionens intranet;

504.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen (2014-2019) opfyldte målet om 40 % kvinder i ledende stillinger ved udgangen af sit mandat i 2019; minder Kommissionen (2019-2024) om, at dens formand i 2019 gav tilsagn om at opnå ligestilling mellem kønnene på alle forvaltningsniveauer inden udgangen af den nuværende mandatperiode, og gentog dette tilsagn i sin opgavebeskrivelse til kommissæren for budget og administration;

505.  noterer sig de nye retningslinjer for gennemførelse af støtte til personer med handicap, der blev udarbejdet i 2019, med henblik på at yde økonomisk bistand til ansatte og deres ydelsesberettigede pårørende til andre udgifter end lægeudgifter i tilknytning til deres uafhængighed, sociale integration og fysiske, mentale, sociale og erhvervsmæssige evner; bemærker, at retningslinjerne trådte i kraft i maj 2020;

506.  bemærker, at antallet af sager om socialøkonomisk støtte i 2019 steg med 28 % i forhold til 2018; bemærker med tilfredshed, at de anvendte handicapmidler steg med 50 % i forhold til 2018 (fra ca. 2 til 3 mio. EUR);

507.  noterer sig Revisionsrettens bemærkninger og anbefalinger vedrørende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor(112); glæder sig over, at udvælgelsesprocessen generelt er effektiv i forbindelse med store udvælgelsesprøver, men udtrykker bekymring over, at udvælgelsesprocessen ikke er tilpasset mindre, målrettede udvælgelsesprøver, som er dem, der passer bedst til EU-institutionernes aktuelle ansættelsesbehov; opfordrer Kommissionen til rettidigt at aflægge rapport om EPSO's gennemførelse af disse anbefalinger;

508.  bemærker, at institutionerne og organerne, med undtagelse af Den Europæiske Ombudsmand og EDPS, i perioden fra 2012 til 2018 havde reduceret deres stillingsfortegnelser med 1 409 stillinger (3 %) og samtidig gradvis havde øget anvendelsen af kontraktansatte; bemærker i denne forbindelse, at andelen af kontraktansatte i prognoserne vedrørende den samlede arbejdsstyrke steg fra 17 % til 22 %; udtrykker sin bekymring med hensyn til de mulige negative virkninger af at erstatte tjenestemænd med kontraktansatte, såsom den nødvendige videnoverførsel samt tabet heraf, når deres kontrakter udløber, og de kontraktansattes perspektiv og jobsikkerhed;

509.  påpeger, at stigningen i antallet af kontraktansatte afspejler, at nye opgaver forbundet med prioriteter i hurtig udvikling har en effekt på personaleantallet, såsom Kommissionens uddelegering af gennemførelsen af nye programmer til forvaltningsorganerne, som var neutral med hensyn til budget og overførsel af kommissionsansatte; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at stigningen i antallet af kontraktansatte også var en reaktion på særlige eller presserende situationer;

510.  beklager, at antallet af FG I-ansatte steg i nogle institutioner som følge af, at stillinger til sekretærer og kontorpersonale blev omdannet fra tjenestemandsstillinger og midlertidige stillinger til stillinger for kontraktansatte;

511.  bemærker, at institutionerne, organerne og forvaltningsorganerne ved udgangen af 2018 havde 11 962 kontraktansatte (hvilket svarer til en stigning på 37 % siden 2012); bemærker, at de fleste var ansat af Kommissionen;

512.  insisterer på, at Kommissionen indfører en mere gennemsigtig udnævnelsesprocedure for alle stillinger, navnlig ledelsesrelaterede stillinger; opfordrer Kommissionen til at præcisere den tidligere udnævnelsesprocedure, som mangler gennemsigtighed og ansvarlighed;

513.  beklager de vedvarende geografiske ubalancer i sammensætningen af Kommissionen personale, navnlig på mellemleder- og toplederniveau; opfordrer Kommissionen til at etablere en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres som anført i artikel 27 i tjenestemandsvedtægten;

514.  understreger, at udskiftningen af personalet i EU-agenturerne har betydelige konsekvenser, og opfordrer Kommissionen til, at der gennemføres menneskelige og sociale politikker for at afhjælpe dette;

515.  påpeger, at der er behov for en kompleks tilgang for at gøre EU-institutionernes hjemmesider tilgængelige for personer med alle slags handicap som fastsat i direktiv (EU) 2016/2102, herunder adgang til de nationale tegnsprog; foreslår, at organisationer, der repræsenterer personer med handicap, inddrages i denne proces;

516.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere mangfoldig og inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for personer med handicap; anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for yderligere at styrke og integrere principperne om lige muligheder i forbindelse med ansættelse, uddannelse, karriereudvikling og arbejdsvilkår samt at øge personalets bevidsthed om disse aspekter og om eventuelle rimelige forbedringer og ændringer af institutionernes bygninger (adgang, passende kontorudstyr) for personer med nedsat mobilitet eller andre handicap;

517.  glæder sig over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors resultater og den løbende forbedring af dets praksis med hensyn til rimelige tilpasninger til ansøgere med handicap og/eller specifikke krav. I 2019 udarbejdede EPSO en folder, en folder på blindeskrift og en animeret video for at forklare de tilpasninger af udvælgelsesprocedurerne, som tilbydes ansøgere med særlige behov under udvælgelsesprocedurerne, hvilket gjorde det muligt for 438 ansøgere med særlige behov at deltage i udvælgelsesprocedurer og -prøver;

518.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre Kommissionens særlige rådgiveres status mere gennemsigtig med en klar definition af deres opgaver og missioner;

519.  noterer sig med hensyn til kommissærkollegiets afgørelse af 30. oktober 2019 om at gøre det muligt for tidligere formænd for Kommissionen at varetage repræsentationsfunktioner efter udløbet af deres mandat udnævnelsen af den tidligere formand Jean-Claude Juncker til særlig rådgiver, og beklager, at denne funktion, selv om den er ulønnet, vil medføre omkostninger, navnlig i forbindelse med tjenesterejser, som er vanskelige at forstå for offentligheden; anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om de finansielle konsekvenser af sin afgørelse, således at Parlamentet kan tage hensyn til dette i forbindelse med fremtidige dechargeprocedurer;

520.  opfordrer Kommissionen til at være meget opmærksom på sine forbindelser med tidligere kommissærer og til nøje at vurdere de potentielle risici i den forbindelse;

521.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at håndhæve de eksisterende juridisk bindende regler i adfærdskodeksen for svingdørssituationer både for Kommissionen og dens agenturer;

522.  støtter kraftigt Revisionsrettens anbefaling om, at alle institutioner arbejder sammen om at harmonisere deres etiske rammer og intensivere deres bestræbelser på at udveksle god praksis;

523.  opfordrer Kommissionen til at forbedre de ansattes bevidsthed om og opfattelse af de etiske rammer og den etiske kultur; opfordrer Kommissionen til navnlig at sikre, at undervisningen i etik indeholder praktisk vejledning, der er baseret på konkrete eksempler, og at forbedre kommunikationen om etik med de ansatte; fremhæver behovet for at sikre, at de ansatte ved, hvordan de skal indberette problemer vedrørende uetisk adfærd, samt for at øge deres følelse af tryghed;

Generelle bemærkninger

524.  anerkender, at 2019 var et overgangsår for Kommissionen, da den var nødt til at sikre overgangen fra Juncker-Kommissionen og forberedelsen af von der Leyen-Kommissionens tiltræden samt lancere sine nye prioriteter;

525.  udtrykker bekymring over Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt vedrørende gennemførelse af en undersøgelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål; henviser til Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af muligheden for en interessekonflikt(113); opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre sine retningslinjer for offentlige udbudsprocedurer;

526.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre bæredygtighedsrapportering, herunder sociale og miljømæssige aspekter af offentlige indkøb; mener, at Kommissionen ved at indarbejde ansvarlige forretningsstandarder i sine udbuds- og indkøbspolitikker kan beskytte den offentlige interesse og sikre ansvarlighed i forbindelse med offentlige udgifter;

527.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at bygge på principperne for sin open source-strategi(114) og ISA2-programmet(115) for at forhindre leverandørfastlåsning, bevare kontrollen over egen teknisk infrastruktur, bidrage til stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden; anmoder Kommissionen om at give forrang til open source-løsninger i forbindelse med indkøb og udvikling med henblik på at fremme deling og genbrug af softwareløsninger, gøre indkøb mere bæredygtige og langvarige og overholde princippet om, at offentligt finansieret software, bør være offentligt tilgængeligt ("public money, public code");

528.  glæder sig over det interinstitutionelle cybersamarbejde, hvor Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg modtager bistand fra IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer; bemærker, at mange af digitaliseringsprojekterne vedrører digitaliseringen af menneskelige ressourcer og finansielle processer, hvor udvalgene anvender Sysper- og ABAC-systemerne, som stilles til rådighed af Kommissionen; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at forhandle bedre betingelser for at forbedre applikationsdelingen og gøre den økonomisk attraktiv;

529.  understreger betydningen af GD for Tolknings bestræbelser på at lette tolkningen til de 24 officielle EU-sprog og endda det internationale tegnsprog i Kommissionen og andre EU-institutioner og -organer og opfordrer Kommissionen til at hjælpe GD SCIC med yderligere at øge tilgængeligheden af og adgangen til det internationale tegnsprog for at sikre adgang til information for personer med handicap;

530.  er meget bekymret over Kommissionens beslutning om at afbryde kontrakten med restaurationstjenesteudbyderen, som førte til afskedigelse af 400 arbejdstagere; anmoder indtrængende Kommissionen om at tage sin beslutning op til revision og undersøge enhver holdbar løsning til at beskytte arbejdstagerne og undgå afskedigelse, herunder internalisering af cateringpersonalet;

531.  bemærker, at mange meddelelser og dokumenter kun er tilgængelige på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; anmoder om, at Kommissionen overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Kommissionen til at stille de nødvendige menneskelige ressourcer til rådighed for at sikre, at flersprogethed respekteres, ved at øge antallet af ansatte med ansvar for oversættelse og tolkning;

Etiske rammer

532.  noterer sig Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dens særberetning om "EU-institutionernes etiske rammer: mulighed for forbedring"; gentager Revisionsrettens konklusion om, at "enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte i og medlemmer af Den Europæiske Unions (EU's) institutioner og organer er uacceptabel", og at "uetisk adfærd - eller blot påstande herom - tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til EU"; uetisk adfærd er også knyttet til risikoen for korruption og svig; beklager, at der stadig er plads til forbedringer med hensyn til håndhævelse af de etiske rammer; beklager navnlig, at der blev konstateret svagheder på forskellige områder, nemlig:

   procedurerne for kontrol af erklæringer og vejledningen til de ansatte er ikke tilstrækkeligt formaliseret til at undgå interessekonflikter; der skal stilles klare og omfattende retningslinjer vedrørende etiske krav til rådighed; det samme gælder for vejledning om interessekonflikter, der opstår som følge af de ansattes finansielle interesser, deres aktiviteter efter fratrædelse eller deres ægtefælles eller partners erhvervsaktivitet;
   begrænset kontrol af medlemmernes erklæringer; for så vidt angår Kommissionens medlemmer beklager Revisionsretten manglen på skriftlige standardprocedurer for kontrol af nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der indgives i deres erklæringer, hvilket skaber en risiko for, at forpligtelser fortolkes forskelligt, og betyder, at institutionen har mindre chance for at identificere unøjagtigheder og andre problemer, inden de får offentlig opmærksomhed og potentielt svækker borgernes tillid;
   ufuldstændige og uklare politikker for gaver og forplejning, og der findes i Kommissionen ingen definition af gaver og gæstfrihed for medlemmerne;

533.  glæder sig over, at de institutioner, der er blevet revideret, i vid udstrækning har etableret passende etiske rammer for ansatte og medlemmer, som dog kan blive bedre; støtter kraftigt Revisionsrettens anbefalinger såsom harmonisering af de etiske rammer og øget bevidstgørelse af personalet;

534.  noterer sig den anden revision af Kommissionens interne retningslinjer vedrørende bestemmelserne om whistleblowing i personalevedtægten; noterer sig med tilfredshed de 6 anbefalinger i 2019-revisionen og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen til budgetmyndigheden; glæder sig over opdateringen af whistleblowingsiden på MyIntracomm i maj 2019 og tilføjelsen af et direkte link til OLAF's whistleblowerprocedure;

535.  anmoder om, at der udvikles en mere proaktiv tilgang med hensyn til beskyttelse af whistleblowere; anser det for at være særligt relevant at styrke samarbejdet mellem OLAF og den ansættelsesmyndighed, der i givet fald er ansvarlig for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger i disse tilfælde; anser også anbefalingerne om at samarbejde med EPPO for at sikre et effektivt samarbejde og udveksle bedste praksis inden for indberetning af formodede ulovlige aktiviteter for at være særligt vigtige;

536.  mener, for så vidt angår beskyttelse af whistleblowere, at en mere ensartet regulering blandt alle institutioner baseret på bedste praksis og højere standarder vil være en hårdt tiltrængt forbedring;

537.  understreger betydningen af at styrke åbenhedsregistret og forbedre kvaliteten af dets data, navnlig i forbindelse med den interinstitutionelle aftale, der blev indgået i december 2020; noterer sig de kvalitetskontroller, som Kommissionen har foretaget, og åbenhedsregistersekretariatets indsats i forlængelse af modtagne varslinger; opfordrer Kommissionen til at forbedre IT-løsningen med henblik på at foretage strengere kvalitetskontrol;

538.  fremhæver betydningen af et effektivt og gyldigt åbenhedsregister; gentager sin opfordring til Kommissionen om at lægge mere vægt på validering og stikprøvekontrol af enheder i åbenhedsregistret; bemærker med bekymring, at der for langt størstedelen af Kommissionens beslutningstagere ikke stilles krav om, at de skal offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter; udtrykker også bekymring over, at det er muligt for Kommissionens beslutningstagere at mødes med lobbyister, der ikke er registreret i åbenhedsregistret; opfordrer til fuld gennemsigtighed i forbindelse med alle møder, som Kommissionen afholder med private aktører eller deres repræsentanter, såsom konsulentvirksomheder;

539.  noterer sig Den Europæiske Ombudsmands konklusioner og tekniske forslag til forbedringer i dennes afgørelse af 28. februar 2019 om, hvordan Kommissionen håndterer "svingdørssituationer" for sine ansatte; opfordrer Kommissionen til at følge op på både Ombudsmandens afgørelse og Revisionsrettens relevante anbefalinger i dens særberetning om EU-institutionernes etiske rammer.

(1) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(2) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(3) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13.
(4) EUT C 381 af 12.11.2020, s. 4.
(5) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(6) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(7) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(8) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(9) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 10.
(10) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(11) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(12) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(13) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(14) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(15) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.
(16) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(17) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(18) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(19) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 12.
(20) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(21) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(22) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(23) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(24) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(25) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.
(26) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(27) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(28) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(29) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 7.
(30) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(31) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(32) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(33) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(34) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(35) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.
(36) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.
(37) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(38) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(39) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(40) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 30.
(41) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(42) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(43) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(44) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(45) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(46) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.
(47) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(48) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(49) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(50) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 47.
(51) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(52) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(53) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(54) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(55) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(56) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.
(57) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(58) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(59) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 1.
(60) EUT C 370 af 3.11.2020, s. 46.
(61) EUT C 351 af 21.10.2020, s. 7.
(62) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(63) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(64) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(65) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(66) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.
(67) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.
(68) EUT L 67 af 7.3.2019, s. 1.
(69) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(70) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13.
(71) EUT C 381 af 12.11.2020, s. 4.
(72) EUT C 384 af 13.11.2020, s. 180.
(73) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(74) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(75) https://ec.europa.eu/anti-fraud/sites/antifraud/files/olaf_report_2019_en.pdf.
(76) Punkt 23 i dechargebeslutningen for 2018.
(77) Punkt 17 i dechargebeslutningen for 2018.
(78) Artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(79) For årene 2007-2013.
(80) Revisionsrettens særberetning nr. 3/2019 "Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer: En indsats er nødvendig for at gøre EFSI til en fuldstændig succes", punkt 81.
(81) Artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(82) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0164_DA.html
(83) Revisionsretten, særberetning nr. 10/2020 "Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt".
(84) Europa-Kommissionen: "Ex-post evaluation of 2007-2014, Support to SMEs – Increasing Research and Innovation in SMEs and SME Development", februar 2016.
(85) Revisionsrettens særberetning nr. 18/2019 "Drivhusgasemissioner i EU: Rapporteringen er god, men der er behov for mere viden om fremtidige reduktioner" (EUT C 400 af 26.11.2019, s. 16).
(86) Punkt 258 i dechargebeslutningen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne.
(87) Punkt 260 i dechargebeslutningen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne.
(88) https://www.nku.gov.sk/web/sao/news/-/asset_publisher/FaxZbYV7Oqlp/content/direct-aid-in-agriculture-without-targeted-control-with-holes-in-legislation.
(89) https://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/plmrep/COMMITTEES/CONT/DV/2021/01-25/Study_Largest50Beneficiaries_EN.pdf
(90) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1804 af 28. oktober 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår ændringer af støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, kontroller i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem og kontrolsystemet i forbindelse med krydsoverensstemmelse.
(91) Revisionsrettens særberetning nr. 4/2020 "Anvendelse af nye billedteknologier til monitorering under den fælles landbrugspolitik: Der er generelt gjort konstante fremskridt, som dog har været langsommere inden for klima- og miljøovervågning.
(92) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/INAP20_03/INAP_Gender_equality_DA.pdf
(93) Tyskland, Grækenland, Italien, Cypern, Litauen, Polen, Det Forenede Kongerige og Slovenien.
(94) Fra Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovakiet, Estland, Spanien, Island, Malta og Finland.
(95) Revisionsrettens særberetning nr. 24/2019 "Asyl, omfordeling og tilbagesendelse af migranter: Tiden er inde til at lukke hullet mellem mål og resultater".
(96) Revisionsrettens særberetning nr. 20/2019 "EU's informationssystemer til understøttelse af grænsekontrollen – et stærkt redskab, men der er brug for større fokus på rettidige og fyldestgørende data".
(97) Revisionsrettens særberetning nr. 1/2019 "Bekæmpelse af svig i forbindelse med EU's udgifter: Der er behov for handling".
(98) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/446 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (EUT L 94 af 27.3.2020, s. 3).
(99) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/445 af 15. oktober 2019 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden (EUT L 94 af 27.3.2020, s. 1).
(100) Nødhjælp under AMIF.
(101) Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2020 om øget udviklings- og bistandseffektivitet (2019/2184(INI)).
(102) Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1), erstattet pr. 16. december 2020 af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28).
(103) DEVE-udtalelse om "beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik", punkt 17.
(104) https://ec.europa.eu/international-partnerships/external-evaluation-eus-policy-coherence-development-2009-2016_en
(105) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 211 i beretningen.
(106) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 213 i beretningen.
(107) EUT C 377 af 9.11.2020, s. 13, s. 214 i beretningen.
(108) Punkt 32 i Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2019/2055(DEC)).
(109) DEVE-udtalelse om "beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik", punkt 13.
(110) Denne bestemmelse medfører problemer på flere niveauer. For det første er det centrale kontor og hele det budget, som Kommissionen har afsat til Europaskolerne, en offentlig tjeneste, som medlemsstaterne og skatteyderne allerede har betalt gennem dem. For det andet synes påstanden om, at de akkrediterede skoler udgør en ekstra omkostning, som de bør stå til ansvar for, at være ulogisk, da de generelt er selvfinansierende og ikke er genstand for indgriben fra Kommissionens side. Gennem disse skoler åbnes systemet for den europæiske studentereksamen, og man muliggør skolegang for børn af europæiske tjenestemænd til en langt lavere pris end type I-Europaskolerne, og derfor bør deres udvikling i stedet integreres i Kommissionens budget og under ingen omstændigheder beskattes, hvilket vil hæmme deres udvikling og de betydelige besparelser, de medfører til gavn for Unionen.
(111) Revisionsrettens særberetning nr. 15/2019: Gennemførelsen i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 – Der er opnået store besparelser, men ikke uden konsekvenser for personalet.
(112) Revisionsrettens særberetning nr. 13/2020 "Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor: Det er på tide at tilpasse udvælgelsesprocessen til udviklingen i rekrutteringsbehovene".
(113) https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/57060
(114) https://ec.europa.eu/info/departments/informatics/open-source-software-strategy_en
(115) https://ec.europa.eu/isa2/isa2_en


Decharge 2019: Unionens almindelige budget – Europa-Parlamentet
PDF 348kWORD 123k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet (2020/2141(DEC))
P9_TA(2021)0165A9-0044/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2019 (COM(2020)0288 – C9-0221/2020)(2),

–  der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet(3),

–  der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2019,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019, med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2019 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 260, 261 og 262,

–  der henviser til Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget, særlig artikel 34,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0044/2021),

A.  der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2019 den 24. juni 2020;

B.  der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 17. juni 2020 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.  der henviser til, at Revisionsretten i sin vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter i 2019 har fastslået, at den ingen væsentlige svagheder konstaterede i de undersøgte institutioners og organers årlige aktivitetsrapporter, som kræves i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046;

D.  der henviser til artikel 262, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

1.  meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2019;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2021 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet (2020/2141(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2019, Sektion I – Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0044/2021),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentets ("Parlamentet") regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, resultaterne af dets transaktioner og dets pengestrømme;

B.  der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 192 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Parlamentets Budgetkontroludvalg under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren, direktøren for Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde ("myndigheden") og den interne revisor;

C.  der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, og at kontrol er nødvendig for at sikre, at det politiske lederskab og Parlamentets administration holdes ansvarlig over for Unionens borgere;

Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

1.  bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2019 beløb sig til i alt 1 996 978 262 EUR, hvilket svarer til 18,5 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme(7), der i 2019 blev afsat til administrative udgifter for EU-institutionerne og i alt repræsenterer en stigning på 2,4 % i forhold til 2018-budgettet (1 950 687 373 EUR);

2.  bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2019 beløb sig til i alt 207 521 070 EUR (sammenlignet med 193 998 910 EUR i 2018), heraf 36 566 236 EUR i formålsbestemte indtægter (sammenlignet med 30 783 590 EUR i 2018);

3.  understreger, at fire kapitler tegnede sig for 67,8 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance), hvilket viser, at der for størstedelen af Parlamentets udgifter næsten ikke er nogen fleksibilitet;

4.  noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2019, nemlig:

a)  Disponible bevillinger (EUR)

bevillinger for 2019:

1 996 978 262

ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2018:

---

automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2018:

299 095 028

bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2019:

36 566 236

fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2018:

49 010 988

I alt:

2 381 650 514

b)  Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2019 (EUR)

forpligtelser:

2 332 411 812

gennemførte betalinger:

2 035 068 314

automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

306 712 540

ikkeautomatiske fremførsler:

---

bortfaldne bevillinger:

38 744 124

c)  Budgetindtægter (EUR)

modtaget i 2019:

207 521 070

d)  Samlet balance pr. 31. december 2019 (EUR)

1 685 376 397

5.  påpeger, at 98,8 % ud af de samlede bevillinger på 1 973 232 524 EUR i Parlamentets budget var forpligtede, og at andelen af bortfaldne bevillinger lå på 1,2 %; noterer sig med tilfredshed, at der ligesom i de foregående år er opnået en meget høj budgetgennemførelse; bemærker, at betalingerne beløb sig til i alt 1 698 971 864 EUR svarende til en gennemførelsesgrad for betalingsbevillingerne på 86,1 %;

6.  understreger, at de bortfaldne bevillinger for 2019 til et beløb af 23 745 738 EUR først og fremmest vedrørte udgifter i forbindelse med bygninger samt vederlag og andre rettigheder;

7.  noterer sig, at der i regnskabsåret 2019 var 18 overførsler, som blev godkendt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31 og 49, og som beløb sig til 76 028 316 EUR eller 3,8 % af de endelige bevillinger; bemærker, at 45,3 % af de overførte midler vedrørte Parlamentets bygningspolitik og især bidrog til at finansiere de årlige betalinger til Adenauer-byggeprojektet; bemærker, at overførsler i tilknytning til udsættelserne i relation til Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union udgjorde 25 %;

Revisionsrettens udtalelse om 2019-regnskabernes rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

8.  minder om, at Revisionsretten foretager en særlig vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutioner som en samlet gruppe af politikområder; påpeger, at administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, tillæg og pensioner), som tegner sig for 60 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi;

9.  bemærker, at det generelle revisionsbevis viser, at udgifterne til administration ikke er behæftet med en væsentlig fejlforekomst; bemærker endvidere under henvisning til de tre kvantificerede fejl, at den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme inden for administration ligger under væsentlighedstærsklen;

10.  noterer sig de specifikke resultater vedrørende Parlamentet, som er indeholdt i Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2019 ("Revisionsrettens beretning"); bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt fejl i én betaling til et af de europæiske politiske partier, som vedrørte manglende overholdelse af støtteberettigelsesreglerne for udgifter, og i særdeleshed, at der manglede skriftlige kontraktdokumenter og dokumentation for faktisk afholdte udgifter; beklager, at Revisionsretten tidligere har rapporteret lignende mangler i transaktioner i relation til politiske grupper og til et europæisk politisk parti i sine årsberetninger for 2014, 2015 og 2016; anmoder om større gennemsigtighed i informationsudvekslingen for at undgå en gentagelse af disse mangler i fremtiden; bemærker imidlertid, at der – selv om der altid er plads til forbedringer – er sket en stor positiv udvikling i de seneste år;

11.  noterer sig svaret fra Parlamentet i den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten, som på ny undersøgte og behandlede de individuelle sager, der blev fremhævet som følge af Revisionsrettens konklusioner; minder om, at selv om Parlamentets administration ganske vist er den anvisningsberettigede tjeneste for udbetaling af tilskuddet til de europæiske politiske partier, så er den ikke ansvarlig for deres faktiske udgifter, og om, at de europæiske politiske partier selv er ansvarlige for lovligheden og den formelle rigtighed af deres transaktioner; bemærker, at Parlamentet har givet de europæiske politiske partier omfattende oplysninger og vejledning om de områder, hvor der er konstateret problemer; opfordrer Revisionsretten til regelmæssigt at kontrollere de europæiske politiske partiers udgifter;

Den interne revisors årsberetning

12.  bemærker, at den interne revisor forelagde sin årsberetning på mødet mellem det kompetente udvalg og den interne revisor den 16. november 2020, hvor han beskrev de revisioner, som han havde udført og rapporteret om i 2019, og som omfattede følgende emner:

   revision af udbuds- og kontraktgennemførelse på cateringområdet (Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO))
   revision af besøgsgrupper (Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM))
   revision af godtgørelsen til parlamentarisk assistance for lokale assistenter (Generaldirektoratet for Finans (GD FINS))
   første rapport om revision af informationssystemer: identitets- og adgangsstyring
   revision af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (GD FINS)
   foreløbig gennemgang af Parlamentets databeskyttelsesramme
   opfølgning på uafsluttede aktioner fra interne revisionsberetninger – fase 1 og 2 i 2019;

13.  bifalder og støtter følgende foranstaltninger, som den interne revisor har aftalt eller er ved at blive enig om med de ansvarlige generaldirektorater som følge af revisionsopgaverne:

   for så vidt angår revisionen af udbuds- og kontraktgennemførelse på cateringområdet (GD INLO) at nå de interne kontrolmål, navnlig ved at tillade længere frister for indkøb, der står i et rimeligt forhold til udbudsbetingelsernes kompleksitet; at sikre klarere, mere relevante og præcise udbudsbetingelser; at sikre en gennemsigtig evaluering af tilbud, der er baseret på offentliggjorte kriterier, og som er behørigt dokumenteret; at lade Den Juridisk Tjeneste foretage en validering af ad hoc-kontrakter om koncessioner; at være opmærksom på den afgørende betydning af at forvalte ændringer af koncessionskontrakter i overensstemmelse med reglerne; at sikre forbedret forvaltning, overvågning og rapportering (Parlamentet minder om, at førnævnte foranstaltninger er væsentlige for at sikre, at procedurer for offentlige udbud tiltrækker flere tilbud og således sikrer bedre konkurrence og forbedrede tjenesteydelser over en vis tidsperiode, og understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kriterier for miljømæssig bæredygtighed og sociale faktorer)
   for så vidt angår revisionen af besøgsgrupper at øge sikkerheden for den formelle rigtighed af betalinger og for, at reglerne om finansielle bidrag gennemføres effektivt, herunder bedre definitioner af støtteberettigede omkostninger og støtteberettigelsesperioden; at forbedre tilstrækkeligheden og effektiviteten af den forudgående og efterfølgende kontrol af godtgørelser; at sikre fuld overholdelse af de gældende regler i forbindelse med godtgørelse af besøgsgrupper; at indføre foranstaltninger til at sikre fuld gennemførelse af programmet for besøgsgrupper
   for så vidt angår den første rapport om revision af informationssystemer: identitets- og adgangsstyring, der reducerer de såkaldte superbrugeres privilegerede adgangsrettigheder til UNIX/LINUX-infrastrukturer til et absolut minimum; styrkelse af adgangskontrollen på centralt plan over udvalgte kritiske applikationer; indførelse af sikkerhedsprocedurer for privilegerede konti med henblik på at fastlægge regler for adgangskontrol
   for så vidt angår revisionen af godtgørelsen til parlamentarisk assistance (GD FINS) fokus på overholdelse af lovgivningen og forsvarlig økonomisk forvaltning af procedurerne for godtgørelse af udgifter til lokal parlamentarisk assistance, navnlig indsatsmulighederne på området for betalingsagenters faglige og kontraktmæssige forpligtelser og den årlige regularisering af deres regnskaber
   for så vidt angår første fase af revisionen af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (GD FINS) fokus på processen for registrering af europæiske politiske partier og fonde og overvågningen af deres støtteberettigelse, på det funktionelle samarbejde mellem myndigheden og Parlamentets anvisningsberettigede og på de praktiske aspekter af implementeringen af den vigtigste lovgivning
   for så vidt angår den foreløbige gennemgang af Parlamentets databeskyttelsesramme, som vil blive vedtaget under arbejdsprogrammet for den interne revision for 2020, fokus på at sikre, at Parlamentets databeskyttelsesramme er i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725(8) på at sikre, at der er en bæredygtig forvaltningsstruktur på plads, der kan sikre overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med forvaltning af personoplysninger sideløbende med foranstaltninger til sikring af disse data, samt på pålidelig og konsekvent rapportering om institutionens forvaltning af personoplysninger;

14.  bemærker, at opfølgningsprocessen i 2019 resulterede i afslutningen af 36 af de 93 uafsluttede aktioner; bemærker med bekymring, at der ud over disse godkendte aktioner var i alt 124 uafsluttede aktioner fra revisionsberetninger, herunder aktioner, hvor fristen for gennemførelse endnu ikke var overskredet, og at 62 af dette samlede antal aktioner vedrørte betydelige risici; forventer, at de forskellige generaldirektorater gør en indsats for at sikre, at de forsinkede aktioner afsluttes, og at de aftalte foranstaltninger gennemføres inden for de fastsatte frister; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om afslutningen af de resterende aktioner under sine høringer i Parlamentets Budgetkontroludvalg i oktober og november 2021;

Opfølgning på dechargebeslutningen for 2018

15.  noterer sig de skriftlige svar på dechargebeslutningen for 2018, som Parlamentets Budgetkontroludvalg modtog den 21. september 2020, og noterer sig generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger, som blev rejst i Parlamentets dechargebeslutning for 2018, samt den efterfølgende drøftelse med medlemmer;

16.  beklager, at ikke alle nødvendige foranstaltninger er blevet truffet som reaktion på visse af henstillingerne i Parlamentets dechargebeslutning for 2018, og at det opfølgende dokument vedrørende dechargebeslutningen ikke giver nogen begrundelse for dette; anmoder generalsekretæren om at fremsende alle anmodninger om foranstaltninger, der er indeholdt i de årlige dechargebeslutninger, til Præsidiet, med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for behandling af og opfølgning på henstillingerne og med henblik på at medtage resultaterne i de årlige aktivitetsrapporter; understreger, at generalsekretæren og næstformanden med ansvar for budgettet bør føre regelmæssige drøftelser med Parlamentets Budgetkontroludvalg om spørgsmål vedrørende Parlamentets budget og dets gennemførelse; mener, at disse drøftelser bør finde sted i løbet af hele året og ikke kun i forbindelse med dechargeproceduren; gentager sin opfordring til Præsidiet om at forbedre gennemsigtigheden i sin beslutningsprocedure, navnlig med hensyn til den rettidige offentliggørelse af relevante dokumenter og relevant information på dets websted;

17.   anerkender de skridt, der er taget til at lette overgangen til den nye leverandør af tjenesteydelser til Parlamentets vuggestue; opfordrer de relevante tjenester til fortsat at overvåge det nye teams resultater og derigennem garantere, at serviceniveauet forbliver tilfredsstillende, og bl.a. sikre en tilstrækkelig normering af omsorgspersonale i forhold til antallet af børn;

18.  beklager, at der ikke er taget yderligere skridt med hensyn til den frivillige pensionsfond, som følge af at en række medlemmer af pensionsfonden har anfægtet Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 ved EU-Domstolen ("Domstolen"); opfordrer generalsekretæren til straks at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om Domstolens afgørelse;

19.  glæder sig over, at anvendelsen af kontantbetalinger er faldet betydeligt, og at medlemmerne har udnyttet den mulighed, som de reviderede regler giver for at overdrage det økonomiske ansvar for sponsorerede besøg til fagfolk, dvs. betalingsagenter eller rejsebureauer i stedet for til akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er); bemærker imidlertid med bekymring, at generalsekretæren endnu ikke har offentliggjort en evaluering af de nye regler, og opfordrer til, at der udarbejdes en sådan evaluering; understreger, at den interne revisor bør høres om eksisterende procedurer, når en sådan evaluering udarbejdes;

20.  beklager den manglende kønsbalance blandt ledelsen i Parlamentets administration; vedgår imidlertid den positive udvikling i denne forbindelse og anerkender de nye mål; anerkender behovet for løbende overvågning af emnet;

21.   minder om dechargebeslutningen for 2018, hvori Præsidiet opfordredes til at øge antallet af personer med handicap i Parlamentets administration;

22.  gentager sin opfordring til generalsekretæren om at insistere på nødvendigheden af en reel geografisk balance med hensyn til at sikre, at alle medlemsstater repræsenteres på en forholdsmæssig måde på alle personaleniveauer, herunder i den øverste ledelse; bemærker de vanskeligheder, Parlamentet oplevede i forbindelse med at rekruttere nye ansatte inden for visse nationaliteter; understreger betydningen af at gøre Parlamentet mere attraktivt som arbejdsgiver i alle medlemsstater;

23.   glæder sig over generalsekretærens notat om handicapforvaltning i Europa-Parlamentets administration og fremhæver, at de ti tilsagn i notatet stadig skal forfølges i indeværende valgperiode på områderne digital og fysisk tilgængelighed, samt anmoder om, at dechargemyndigheden holdes underrettet om de fremskridt, der gøres;

24.  minder om, at der i forretningsordenens artikel 11 er indført en forpligtelse for ordførere, skyggeordførere og udvalgsformænd til for hver enkelt betænkning at offentliggøre oplysninger om alle møder med interesserepræsentanter; bemærker med tilfredshed, at Parlamentets websted siden starten af den nye valgperiode råder over den nødvendige infrastruktur til, at medlemmerne kan offentliggøre planlagte møder med interesserepræsentanter med henblik på at forbedre gennemsigtigheden; noterer sig, at 324 ud af 705 af de nuværende medlemmer pr. 1. december 2020 på Parlamentets websted havde offentliggjort mindst ét møde med en interesserepræsentant; tilskynder imidlertid til, at der foretages yderligere forbedringer af tilgængeligheden og anvendeligheden af værktøjet, herunder ved at gøre ordførere, skyggeordførere og udvalgsformænd opmærksomme på forpligtelsen til at offentliggøre sådanne oplysninger, med henblik på at sikre, at Parlamentet gøres mere åbent, gennemsigtigt og ansvarligt over for borgerne;

25.  gentager, at Parlamentets formand har pålagt Parlamentets tjenestegrene at gennemføre en række ændringer af værktøjet for at forbedre dets brugervenlighed, først og fremmest ved at knytte det til åbenhedsregistret og Lovgivningsobservatoriet; opfordrer Parlamentet til at iværksætte disse ændringer uden yderligere forsinkelser;

Generel baggrund

26.  noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 16. november 2020 i forbindelse med decharge 2019 for Parlamentet mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og medlemmer af Parlamentets Budgetkontroludvalg under tilstedeværelse af den interne revisor og myndighedens direktør;

27.  påpeger, at valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 resulterede i en opdeling i to halve år for Parlamentet i 2019, hvor det første halvår fokuserede på vedtagelse af lovgivning og det andet på indledningen af en ny valgperiode;

28.  bemærker, at Parlamentet i sin 9. valgperiode blev sammensat af 61 % nye medlemmer, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til tidligere valgperioder og i forhold til de forventede 50 %, som Parlamentets budget for 2019 var baseret på;

29.  minder om, at udsættelsen af datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ved tre lejligheder i løbet af 2019 havde en betydelig indvirkning på Parlamentets budget for 2019; påpeger, at vederlag og godtgørelser til britiske medlemmer og deres assistenter blev udbetalt for en længere periode end oprindeligt planlagt, hvilket førte til et betydeligt højere antal af og et højere samlet beløb for de nødvendige budgetoverførsler inden for Parlamentets budget; glæder sig over fleksibiliteten i forvaltningen af ansættelseskontrakterne for britiske medlemmers APA'er i Generaldirektoratet for Personale (GD PERS);

30.  noterer sig med tilfredshed konsolideringen af APA'ernes front office som en kvikskranke til forvaltning af end-to-end-ansættelser af APA'er samt den rolle, som GD PERS spillede med hensyn til at lette indsættelsen og integrationen af nye medlemmer og APA'er efter valget og den vellykkede forvaltning af overgangen til en ny valgperiode gennem GD PERS særlige taskforce for valget i 2019, som sikrede, at der blev indgået ansættelseskontrakter for 1 292 APA'er inden den første mødeperiode i den 9. valgperiode (hvilket svarer til for 93 % af medlemmerne), og at der inden udgangen af året var indgået 2 017 ansættelseskontrakter;

31.  beklager de vanskeligheder, som medlemmerne oplevede i forbindelse med hurtigt at kunne ansætte deres assistenter i begyndelsen af valgperioden, hvilket skyldtes GD PERS' øgede aktivitet; opfordrer til, at de administrationsteams i Parlamentet, som er ansvarlige for at ansætte APA'er, ved begyndelsen af hvert nyt mandat styrkes i det tidsrum, som er nødvendigt, for at medlemmerne kan ansætte deres assistenter og give dem den fornødne omfattende uddannelse, og indtil den høje arbejdsbyrde er afsluttet;

32.  bekræfter på ny, at det er nødvendigt at gennemføre personalevedtægtens bestemmelser vedrørende fristen for at ansøge om bosættelsespenge på lige vilkår for alle medarbejderkategorier; opfordrer GD PERS til navnlig at undersøge de tilfælde, hvor den lovbestemte frist for tidligere akkrediterede parlamentariske assistenter ikke blev anvendt korrekt ved udgangen af valgperioden i juli 2019;

33.  roser overtagelsen af de nye opgaver vedrørende forvaltning af menneskelige ressourcer for medlemmernes praktikanter efter Præsidiets afgørelse om at styrke rammerne for deres ansættelse den 2. juli 2019;

34.  glæder sig over den vellykkede færdiggørelse i 2019 af nye arbejdsmiljøer for medlemmerne i Bruxelles og Strasbourg; roser, at renoveringen af alle medlemmernes kontorer i Bruxelles (1 personligt kontor pr. medlem + 2 assistentkontorer) og i Strasbourg (1 personligt kontorer + 1 assistentkontor) blev gennemført på rekordtid og forud for tidsplanen og overholdt det budget, der var afsat til det, og at det nye inventar, herunder integrerede IT-løsninger, blev installeret til en lavere pris end oprindeligt forudset; bemærker, at den reviderede plan for fordeling af kontorer for medlemmer og politiske grupper var baseret på den mest effektive udnyttelse af de disponible kontorlokaler; beklager, at dette princip har ført til, at nogle politiske grupper har deres medlemmer spredt over forskellige bygninger og etager uden nogen logisk forbindelse, hvorved enheden af de politiske grupper brydes; beklager endvidere, at fordelingen af kontorer til politiske grupper har medført, at nogle er flyttet til eksterne bygninger, som ikke længere er forbundet med Parlamentets centrale aktiviteter, hvorved personalet er blevet strukturelt separeret fra deres medlemmer; noterer sig, at serviceniveauet i Trèves I-Bygningen er mangelfuldt, og at det bør prioriteres at finde løsninger for at forbinde den til hovedbygningerne;

35.  bemærker, at muligheden for telearbejde og for at gennemføre videokonferencer og fjernafstemninger nu er en del af Parlamentets arbejdsformer for medlemmerne; opfordrer Præsidiet til at undersøge, på hvilken måde disse ordninger kan lettes yderligere for alle medlemmer, såfremt de ønsker at gøre brug af dem, og til at undersøge de eventuelle omkostninger i forbindelse hermed, samt til at undersøge muligheden for også at anvende ordningerne i fremtiden på en måde, som gør det muligt for medlemmerne at afholde møder i såvel deres valgkredse som med deres kolleger i Bruxelles i uger, som eventuelt kunne kaldes hybride uger; bemærker imidlertid, at den fysiske tilstedeværelse i Parlamentets bygninger ikke kan erstattes fuldt ud af telearbejde;

36.  beklager, at der ikke findes noget system til at sikre, at medlemmer, der er midlertidigt fraværende af berettigede årsager, såsom barselsorlov, forældreorlov, langvarig sygeorlov eller plejeorlov, fortsat kan varetage deres kerneopgaver, som først og fremmest består i at tale i debatter og deltage i afstemninger; mener, at dette er i strid med Unionens kerneværdier, fordi det indebærer, at valget af en kvindelig kandidat kan føre til, at man ikke er repræsenteret i en periode; opfordrer Præsidiet til at undersøge mulighederne for at fremme fortsat fjerndeltagelse og for at erstatte et medlem – uanset om der er tale om en kvinde eller en mand – på forældreorlov og i de ovennævnte tilfælde; opfordrer til at ændre artikel 6 i Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne af Europa-Parlamentet (den europæiske valglov) for at rette op på situationen vedrørende forældreorlov; opfordrer Præsidiet til at ændre reglerne i overensstemmelse hermed;

37.  bemærker, at der bør udstedes passérsedler til medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionen i henhold til de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1417/2013(9); minder om, at forretningsordenens artikel 5, stk. 3, giver alle medlemmer ret til at anmode om en EU-passérseddel, "som sikrer medlemmet fri bevægelighed i medlemsstaterne og i andre lande, som anerkender disse passersedler som gyldigt rejsedokument", eftersom passérsedlen skal anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder; beklager rapporter fra nogle medlemmer om, at passérsedlen ikke fuldt ud anerkendes som et rejsedokument i nogle medlemsstater; anmoder Parlamentet om at undersøge dette forhold og om at samarbejde med de relevante myndigheder med henblik på at sikre, at medlemmerne ikke hæmmes og begrænses i deres fri bevægelighed, når de er på vej til eller vender tilbage fra Parlamentets møder;

38.  anerkender, at aftalen mellem Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har medført finansielle og administrative fordele, som bidrager til en forsvarlig økonomisk forvaltning af de berørte institutioner; gentager imidlertid, at denne aftale efter udvalgenes opfattelse er uafbalanceret og ikke er blevet overholdt af Parlamentet i sin helhed; mener, at en forlængelse eller revision af den nuværende aftale skal løse alle udestående spørgsmål; anmoder de berørte institutioner om i fællesskab at underrette Parlamentets Budgetkontroludvalg om denne aftale og om den igangværende revision heraf;

Kommunikation og valg

39.  udtrykker sin støtte til den måde, hvorpå Parlamentet har øget synligheden af valget til Europa-Parlamentet ved at opbygge, levendegøre og samarbejde med et bredt netværk af medier, partnere og frivillige, der fungerede som opinionsdannere inden for deres egne netværk; bemærker dog med bekymring, at valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 fortsat var for lav i visse lande; mener, at der bør føres en permanent kampagne for at sikre synlighed af valget til Europa-Parlamentet og af Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen, og at der bør rettes et særligt fokus mod disse lande;

40.  glæder sig over, at mere end 50 % af de stemmeberettigede EU-borgere deltog i valget, og bemærker med tilfredshed, at det er første gang siden det første direkte valg i 1979, at valgdeltagelsen er steget; beklager dog, at spitzenkandidatproceduren for udnævnelsen af formanden for Europa-Kommissionen ikke blev fulgt, således som den gjorde efter valget i 2014; konstaterer, at systemet øger Kommissionens gennemsigtighed og ansvarlighed over for Parlamentet; bemærker, at Kommissionens formand anerkender behovet for forbedring på dette område i de politiske retningslinjer; understreger, at der – som det nævnes i de politiske retningslinjer – er behov for en gennemgang af den måde, som lederne af institutionerne udnævnes og vælges på;

41.  fremhæver behovet for at gøre processen for valget til Europa-Parlamentet lettere tilgængelig for personer med handicap;

42.  bemærker, at det også var nødvendigt at afholde valg til Europa-Parlamentet i Det Forenede Kongerige, og at Parlamentet udvidede sin kommunikationskampagne til også at omfatte Det Forenede Kongerige;

43.  minder om, at GD COMM i 2019 havde 813 ansatte og forvaltede 5,3 % af Parlamentets samlede budget;

44.  mener, at det er vigtigere nu end nogensinde før at formidle Parlamentets politiske struktur og det arbejde, der udføres af dets medlemmer, til EU-borgerne; tilskynder Parlamentet og dets GD COMM til at sætte alt ind på at øge bevidstheden om Parlamentet, dets beføjelser, dets afgørelser og dets aktiviteter blandt medierne, interessenter og offentligheden; anmoder GD COMM om at fortsætte sine bestræbelser på at gøre Parlamentets websted mere tilgængeligt, intuitivt, sammenhængende og brugervenligt, eftersom dette er afgørende betydning for at bringe institutionen tættere på borgerne;

45.  bemærker, at Præsidiet tildelte GD COMM opgaven med at øge bevidstheden blandt borgere i hele Unionen om det forestående valg med henblik på at øge den demokratiske deltagelse; glæder sig over, at Parlamentets valg- og informationskampagne i 2019 bidrog til den højst registrerede valgdeltagelse i tyve år; udtrykker sin støtte til Parlamentets innovative institutionelle kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019, der havde til formål at øge offentlighedens kendskab til valget og tilskynde folk til at stemme; bemærker, at strategien var baseret på en styrkelse af forbindelserne med medierne og udvikling af et solidt netværk af partnere; finder det af stor betydning, at Parlamentet er i løbende kontakt med EU-borgerne gennem forskellige kommunikationskanaler, ikke blot i valgåret, men gennem hele valgperioden; understreger betydningen af at etablere synergier med eksisterende kanaler og styrke samarbejdet med Europa-Parlamentets forbindelseskontorer for at undgå dobbeltarbejde og sikre effektiv anvendelse af skatteydernes penge;

46.  er dybt bekymret over webstedet EP Today og dets vildledende brug af Parlamentets navn og Unionens symboler; bemærker med stor bekymring, at EUvsDesinfo fandt ud af, at 99 % af de artikler, som figurerede på EP Today, reelt var syndikeret af andre websteder som Voice of America eller Russia Today; er alarmeret over, at den opfølgende undersøgelse fra EU DisinfoLab har afsløret, at der gennem 15 år er foregået et massivt påvirkningsarbejde, der med succes har været målrettet Unionen, med over 750 falske lokale medier og over ti "zombie-NGO'er"; er bekymret over, at denne aktion havde held til at nå ud til og involvere medlemmer, inden den blev identificeret og efterforsket; opfordrer Parlamentets GD COMM til at koordinere med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen med henblik på at træffe foranstaltninger i dette spørgsmål;

47.  bemærker, at alle relevante interessenter i Parlamentet forud for og under valget blev holdt opdateret om desinformation og trusler mod Parlamentet fra enheder og aktører, der søgte at undergrave sammenholdet og det europæiske demokrati; opfordrer indtrængende Parlamentet til at træffe solide foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation ved hjælp af regelmæssig oplysning og udsendelse af advarsler og til at tilrettelægge passende uddannelses- og bevidstgørelsesaktiviteter for medlemmerne, personalet og besøgende; opfordrer Parlamentet til at styrke den eksterne kommunikation om sine aktiviteter yderligere;

48.  minder i forbindelse med den decentraliserede valgkampagne om Europa-Parlamentets forbindelseskontorers rolle, som har styrket kontakten med borgere og medier gennem øgede pressehold og partnerskaber med interessenter og opinionsdannere for at nå ud til nye målgrupper, navnlig den unge generation; opfordrer til, at forbindelseskontorernes aktive rolle i medlemsstaterne videreføres i hele valgperioden;

49.  udtrykker bekymring over Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS') undersøgelse af Parlamentets brug af en amerikanskbaseret politisk kampagnevirksomhed til at behandle personoplysninger som led i dets aktiviteter i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019; bemærker, at undersøgelsen af Parlamentets brug af NationBuilder førte til den første reprimande fra EDPS udstedt til en EU-institution nogensinde på grund af en overtrædelse af artikel 29 i forordning (EU) 2018/1725, der involverede udvælgelsen og godkendelsen af underleverandører anvendt af NationBuilder; bemærker endvidere, at der efterfølgende blev udstedt endnu en reprimande fra EDPS, efter at Parlamentet undlod at offentliggøre en privatlivspolitik for webstedet "thistimeimvoting", der levede op til gældende regler, inden for den frist, som EDPS havde fastsat; bemærker med tilfredshed, at Parlamentet i begge tilfælde handlede i overensstemmelse med EDPS' henstillinger; tilslutter sig EDPS' udtalelser om den trussel, som onlinemanipulation udgør, og om, at stærke databeskyttelsesregler er afgørende for demokratiet, særligt i den digitale tidsalder;

50.  noterer sig de forskellige udgiftsposter for 2019, der fordeler sig som følger:

Udgiftens art

Udgift 2019

Personaleomkostninger

24 293 036 EUR

Byggeomkostninger

11 051 311 EUR

Sikkerhedsomkostninger

1 586 598 EUR

Kommunikationsomkostninger

11 906 438 EUR

I alt

49 137 382 EUR

51.  bemærker, at Præsidiet på sit møde den 11. februar 2019 bekræftede fortsættelsen af Parlamentets kontor i London; bemærker, at Præsidiet den 5. oktober 2020 anerkendte lukningen af antennekontoret i Edinburgh ved udgangen af 2020; anerkender, at Parlamentets forbindelseskontor i Det Forenede Kongerige samt Den Europæiske Unions delegation til Det Forenede Kongerige fortsat vil spille en afgørende rolle for Parlamentet i forbindelse med levering af tjenesteydelser til medlemmer af delegationer til Det Forenede Kongerige og med yderligere dialog med borgerne, civilsamfundet, regeringen, det parlamentariske miljø og medierne i landet; bemærker i denne forbindelse, at forbindelseskontoret i Det Forenede Kongerige samarbejder med Den Europæiske Unions delegation i overensstemmelse med Parlamentets og Tjenesten for EU's Optræden Udadtils respektive beføjelser; minder om, at status og autonomi for Parlamentets personale i Det Forenede Kongerige bør sikres i overensstemmelse med den etablerede model for kontoret i Washington, som fungerer tilfredsstillende; beklager derfor, at Det Forenede Kongeriges regering afviser at anerkende den fulde diplomatstatus for Den Europæiske Unions ambassadører til Det Forenede Kongerige; opfordrer Præsidiet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at finde en praktisk løsning med de britiske myndigheder for at tildele diplomatstatus til Parlamentets personale, der arbejder i forbindelseskontoret i London;

52.  minder om den allerede sidste år fremsatte bekymring over Præsidiets afgørelse af 11. februar 2019 om parlamentarisk støtte til Den Europæiske Unions mission til ASEAN i Jakarta, Den Europæiske Unions delegation ved Den Afrikanske Union i Addis Abeba og Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer i New York; understreger, at enhver ny afgørelse skal være baseret på en grundig cost-benefit-analyse, og gentager, at Parlamentets Budgetkontroludvalg i betragtning af den særlige karakter af denne parlamentariske støtte bør forsynes med relevante detaljerede oplysninger; beklager, at der endnu ikke er udarbejdet målbare indikatorer til at vurdere den årlige performance inden for rammerne af Parlamentets cyklus for strategisk planlægning, overvågning og rapportering; anmoder generalsekretæren om hurtigst muligt at foretage denne vurdering og forelægge den for både Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalget, så snart den er tilgængelig;

53.  understreger nødvendigheden af at genoplive debatkulturen i Parlamentet; glæder sig over beslutningen om at kræve, at medlemmerne holder taler fra den talerstol, der vender ud mod plenarmødesalen; mener, at debatkulturen også kan forbedres ved at give tilstrækkelig tid til udveksling af argumenter og modargumenter, f.eks. ved at udvide "blåt kort"-proceduren;

Sponsorerede besøgsgrupper

54.  glæder sig over, at Parlamentet gør en betydelig indsats for at udvide og forbedre de tjenester, det tilbyder besøgende; glæder sig over det imponerende tal på over 1,5 millioner besøgende, der blev modtaget i 2019 på tværs af alle Parlamentets bygninger, med en stigning på 26 % af unge sammenlignet med 2018;

55.  bemærker med tilfredshed, at der efter ikrafttrædelsen i januar 2017 af de nye bestemmelser fra Præsidiet om modtagelse af besøgsgrupper i løbet af 2019 blev gennemført en revision af besøgsgrupper, og at der i december 2019 blev foreslået handlingsplaner til GD COMM med henblik på at forbedre forvaltnings- og kontrolrammen og de lovgivningsmæssige rammer for godtgørelser til besøgsgrupper; understreger imidlertid, at formålet med besøgsgrupperne ikke bør tilsidesættes, nemlig at bringe borgerne tættere på Parlamentet, dets opgaver og dets samspil med de andre EU-institutioner, Unionens funktionsmåde og dens omgivelser, hvilket omfatter værtsbyerne;

56.  bemærker, at de reviderede regler for betaling af tilskud til sponsorerede besøgsgrupper trådte i kraft den 1. januar 2017; minder om, at gruppeledere i overensstemmelse med princippet om nonprofit, der er nedfældet i disse regler, er forpligtet til at tilbagebetale eventuelle uudnyttede finansielle bidrag, efter at Parlamentets tjenestegrene har kontrolleret den finansielle erklæring; ønsker større sikkerhed for, at forvaltningen af sponsorerede besøgsgrupper foregår i nøje overensstemmelse med de gældende regler, herunder processen for godtgørelse af udgifter forbundet med besøgende med handicap; gentager sin opfordring til at fjerne muligheden for at udnævne APA'er som gruppeledere med henblik på at det økonomiske ansvar for sponsorerede besøgsgrupper udelukkende pålægges et medlem af gruppen eller erhvervsdrivende, f.eks. betalingsagenter eller rejsebureauer;

57.  minder om, at Parlamentets interne revisor i 2019 indledte en revision af gennemførelsen af de nye regler, og at den interne revisor i sine konklusioner, der blev afsluttet i 2020, fremhævede, at de finansielle bidrag til besøgsgrupperne yderligere bør tilpasses de reelle omkostninger, som grupperne har afholdt, at den forudgående kontrol bør styrkes, når det første bidrag udbetales, og at det eksisterende system med efterfølgende kontrol bør styrkes; gentager, at der bør tages hensyn til den interne revisors konklusioner i forbindelse med evalueringen af eksisterende procedurer og udviklingen af strengere forudgående kontroller for at fjerne muligheden for at akkumulere penge, der ikke kan kontrolleres; kræver en yderligere vurdering af det nuværende niveau af efterfølgende kontroller;

58.  påpeger, at modtagelsen af sponsorerede besøgsgrupper af personer med handicap kan føre til en stigning i udgifterne og kræve højere finansielle bidrag, og henstiller derfor til Præsidiet at undersøge muligheden for at øge bevillingerne med henblik på at dække alle støtteberettigede udgifter til sådanne grupper;

59.  støtter aktiviteterne i Parlamentarium i Bruxelles, der i 2019 havde 307 105 besøgende, hvilket var en betydelig stigning i forhold til 2018, og i Huset for Europæisk Historie, som i 2019 bød 199 256 besøgende velkommen, hvilket var en stigning på 21 % i forhold til 2018; roser Europa Experience-centrenes succes i Berlin, Ljubljana, Strasbourg, Helsinki, København og Tallinn; bemærker, at Parlamentets tjenestegrene har fastlagt et fælles arbejdsprogram, der tager sigte på at fuldføre gennemførelsen af Europa Experience i alle medlemsstater senest i 2024;

Bygninger

60.  minder om, at GD INLO i 2019 havde 609 ansatte og forvaltede 12,6 % af Parlamentets samlede budget;

61.  er bevidst om, at Præsidiet den 11. marts 2019 godkendte en ny tilgang til fremtidige ejendomsmarkedsforslag for Europa-Parlamentets forbindelseskontorer og Europa Experience-områder i flere medlemsstater;

62.  er klar over vigtigheden af bygningspolitikken, navnlig færdiggørelsen af de endelige arbejder i Montoyer 63-Bygningen i Bruxelles, som blev taget i brug i 2019, og Adenauer-projektet i Luxembourg, som forventes afsluttet ved udgangen af juni 2023; er klar over, at Parlamentets Budgetudvalg i 2019 godkendte en opsamlingsoverførsel på 31 mio. EUR til forfinansiering af dette projekt, hvilket ikke omfatter omkostninger til projektstyring, finansielle omkostninger, udgifter til certificerede organer osv.; beklager de øgede omkostninger som følge af forsinkelser med byggeriet og bemærker, at transaktioner med entreprenørvirksomheder (i forbindelse med forsinkelsen med projektet) har været nødvendige for at undgå yderligere forsinkelser og omkostninger (mellem 5 % og 15 % af kontraktbeløbet);

63.  bemærker, at en ny bygningsstrategi for tiden efter 2019, som Præsidiet vedtog i april 2018, fokuserede på behov, der endnu ikke var adresseret i tilstrækkelig grad, herunder tilpasning af faciliteterne til udviklingen i mønstret for møder (indretning af mødelokaler, der specifikt er tilpasset lovgivningsmæssige trepartsmøder), behovet for at gå lokalt og komme tættere på borgerne gennem mainstreaming af "Europa Experience" i Europa-Parlamentets forbindelseskontorer, fortsættelse af forbedringen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og renovering heraf samt afbødning af manglerne i forbindelserne mellem Parlamentets centrale bygninger ved at fremme køb af bygninger frem for leje;

64.  udtrykker bekymring over forsinkelserne i de foranstaltninger, der blev aftalt med den interne revisor i 2018, som vedrører betydelige resterende risici i forbindelse med vedligeholdelse, renovering og drift af bygninger; opfordrer Præsidiet til at vedtage en omfattende vedligeholdelsespolitik og rapportere tilbage til dechargemyndigheden; glæder sig over den gradvise udfasning af kontrakter vedrørende eksternaliserede forvaltningsfunktioner og de besparelser, som dette medfører;

65.  bemærker, at Parlamentets største byggeprojekt – udvidelsen af Adenauer-Bygningen i Luxembourg – snart vil have afsluttet den første fase, nemlig østfløjen; understreger, at tårnet har været beboet af Parlamentets personale siden efteråret 2019, og at den resterende del af østfløjen forventes at blive gradvist beboet fra november 2020; bemærker, at opførelsen af bygningens vestlige fløj forventes påbegyndt ved udgangen af 2020 og afsluttet i 2023;

66.  noterer sig Parlamentets betydelige infrastruktur, der kan opdeles som følger:

Bygninger i Bruxelles

Bygninger i Luxembourg

Bygninger i Strasbourg

11 ejet

2 ejet

5 ejet

4 lejet

3 lejet

 

659 092 m2

343 879 m2

344 283 m2

EP's forbindelses- og antennekontorer

 

I alt

37

Ejet

12

Lejet

25

Areal

28 383 m2

67.  minder om, at Parlamentet i 2020 lancerede en international arkitektkonkurrence med to muligheder, nemlig en omfattende miljørenovering eller genopførelse af Spaak-Bygningen; understreger, at renoveringen/genopbygningen bør tage hensyn til omkostningseffektivitet og energieffektivitet som ledende kriterier; forventer, at der hurtigst muligt udarbejdes en detaljeret og offentlig evaluering af omkostnings- og energieffektiviteten af det udvalgte forslag, i betragtning af at resuméet af forprojektet, som skal udarbejdes af den vindende arkitekt i løbet af 2021, skal præsenteres for Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg; kræver, at renoveringen/genopførelsen tager hensyn til Parlamentets aktuelle behov som beskrevet i den opdaterede bygningsstrategi for tiden efter 2019; understreger, at renoveringen/genopførelsen også bør tage hensyn til medlemmernes og personalets aktuelle behov i forbindelse med de nylige restriktioner og de seneste tilpasninger, der skyldes de nye sundheds- og sikkerhedskrav;

68.  noterer sig Præsidiets beslutning af 25. november 2019 om at oprette Europa Experience-besøgsfaciliteter i alle medlemsstater inden udgangen af den indeværende valgperiode (2024) og den aktuelle gennemførelsesgrad af denne beslutning; opfordrer generalsekretæren til regelmæssigt at underrette Parlamentets Budgetudvalg og Budgetkontroludvalg om status for gennemførelsen;

69.  glæder sig over, at Parlamentet har forpligtet sig til at foretage den nødvendige tilpasning og renovering af sine bygninger for at skabe et miljø, der er tilgængeligt for alle brugere i overensstemmelse med EU-standarder og nationale retlige rammer; understreger, at arbejdet med at forbedre tilgængeligheden for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet allerede er påbegyndt i Strasbourg, og at projekterne vil fortsætte i både Bruxelles og Strasbourg, men også i seks af Europa-Parlamentets forbindelseskontorer; insisterer på, at sådanne renoveringer fortsættes i alle Parlamentets øvrige bygninger ved, at Parlamentet forpligter sig til at overholde de funktionelle tilgængelighedskrav for bebyggede omgivelser, der er fastsat i bilag III til direktiv (EU) 2019/882(10), og ved at henvise til relevante internationale og europæiske standarder i relation til opfyldelsen af disse krav i udbudsprocedurer, således at medlemmer, personale og besøgende med handicap og personer med nedsat mobilitet kan få adgang til bygningerne og gøre brug af deres faciliteter på lige fod med andre i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; understreger, at der bør stilles midler til rådighed til effektiv dækning af disse foranstaltninger/udgifter;

70.  udtrykker bekymring over, at der siden 2017 har været lukket for varmtvandsforsyningen i medlemmernes kontorer både i Bruxelles og Strasbourg, og at dette stadig er tilfældet; bemærker, at beslutningen om at afbryde forsyningen af varmt vand i medlemmernes kontorer i Bruxelles og Strasbourg blev truffet af kvæstorerne den 24. oktober 2017 i forbindelse med en sundhedsrisiko forbundet med tilstedeværelsen af skadelige legionellabakterier i bygningernes aldrende og forringede hydrauliske systemer; bemærker, at den største udfordring med at genoprette varmtvandsforsyningen i Parlamentets bygninger består i, at en grundig renholdelse af alle de forældede rørledninger, der omfatter adskillige rør uden gennemstrømning, vil kræve en fuldstændig nedlukning, og at et projekt af så betydeligt et omfang kræv