Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2021/0037M(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0235/2021

Indgivne tekster :

A9-0235/2021

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/10/2021 - 9

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0400

Vedtagne tekster
PDF 145kWORD 49k
Tirsdag den 5. oktober 2021 - Strasbourg
Partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU/Grønland og Danmark (beslutning)
P9_TA(2021)0400A9-0235/2021

Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og gennemførelsesprotokollen dertil (06566/2021 – C9-0154/2021 – 2021/0037M(NLE))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06566/2021),

–  der henviser til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og gennemførelsesprotokollen dertil (06380/2021),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0073/2020),

–  der henviser til afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder(2),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 5. oktober 2021(3) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til artikel 62 i FN's havretskonvention,

–  der henviser til konventionen fra Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC),

–  der henviser til konventionen fra Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Osparkonventionen),

–  der henviser til aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav,

–  der henviser til protokol (nr. 34) om den særlige ordning for Grønland,

–  der henviser til Ottawa-erklæringen om oprettelse af Arktisk Råd,

–  der henviser til sin holdning af 31. januar 2019 om forslag til Rådets afgørelse om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side ("associeringsafgørelsen")(4),

–  der henviser til rapport af 9. august 2019 med titlen "Ex ante and ex post evaluation study of the Fisheries Partnership Agreement between the European Union and Greenland" (forudgående og efterfølgende evaluering af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Grønland),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0235/2021),

A.  der henviser til, at EU har fastlagt bæredygtighedsmål som led i den europæiske grønne pagt og dets biodiversitetsstrategi for 2030 og "jord til bord-"strategi og indgået internationale forpligtelser, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 om beskyttelse af ressourcer og havmiljøet;

B.  der henviser til klimaændringernes indvirkning på de marine økosystemer og ressourcer;

C.  der henviser til, at det i artikel 62 i FN's havretskonvention fastsættes, at en kyststat ved aftale eller andre arrangementer skal bemyndige andre stater til at udnytte overskydende tilladte fangstmængder,

D.  der henviser til, at aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav forbyder erhvervsfiskeri i en periode på 16 år;

E.  der henviser til, at EU og Grønland via Danmark er en del af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) NEAFC og NAFO;

F.  der henviser til, at EU opretholder tætte forbindelser med Grønland; der henviser til, at Grønland er en del af de oversøiske lande og territorier, som er associeret med EU, og at der siden 1984 har eksisteret fiskeripartnerskaber mellem EU og Grønland;

G.  der henviser til, at protokol (nr. 34) om en særlig ordning for Grønland forbinder præferencetoldsatser på det europæiske marked for fiskerivarer fra Grønland med europæiske fartøjers adgang til grønlandske fiskerizoner;

H.  der henviser til, at den særlige karakter af denne partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri betyder, at fiskerimulighederne forhandles årligt, og at den giver mulighed for kvoteoverførsler med Norge og Færøerne;

I.  der henviser til, at den efterfølgende evaluering af den foregående protokol og den forudgående evaluering førte til forhandlinger om en ny aftale og ny protokol, som har en bedre sammenhæng mellem fiskerimuligheder og videnskabelig rådgivning, giver større fleksibilitet for fangster og har en reduceret kvote for bifangster, og til forhandlinger om en seksårig gyldighedsperiode for protokollen;

J.  der henviser til, at en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri med Grønland er vigtig for de EU-fartøjer, der fisker i grønlandske farvande, og for medlemsstaternes flåder, der direkte eller indirekte drager fordel af aftalen og kvoteoverførslerne;

K.  der henviser til, at den nye aftale og nye protokol giver tolv EU-fartøjer mulighed for at fiske i de grønlandske farvande efter otte arter (torsk, pelagisk rødfisk, demersal rødfisk, hellefisk, dybvandsreje, skolæst, lodde og makrel) i en periode på fire år, der kan forlænges med to år, til gengæld for en årlig finansiel modydelse fra EU på 16 521 754 EUR, hvoraf 2 931 000 EUR er øremærket til støtte og udvikling af Grønlands fiskerisektor;

Den foregående aftale og protokol

1.  noterer sig, at begge parters fiskerisektor opnåede socioøkonomiske fordele ved den foregående aftale i form af både direkte og indirekte arbejdspladser og den bruttoværditilvækst, som EU-flådens aktiviteter i de grønlandske farvande genererede;

2.  er bekymret over, at de samlede tilladte fangstmængder, som Grønland fastsatte for flere af de bestande, der er opført i den foregående protokol, oversteg de videnskabelige henstillinger; understreger, at EU's andel af disse fiskerimuligheder kun udgør en relativt lille andel;

3.  glæder sig over, at det finansielle sektorbidrag til Grønlands fiskerisektor anvendes af de grønlandske myndigheder til både administration, kontrol og videnskabelig forskning;

4.  er imidlertid bekymret over manglen på videnskabelige data, der er nødvendige for at udarbejde nøjagtige skøn over bestandenes størrelse;

Den nye aftale og protokol

5.  bemærker den komplekse karakter af forhandlingerne og deres kontekst, der var præget af de sideløbende forhandlinger om aftalen med Det Forenede Kongerige og den deraf følgende usikkerhed samt grønlandske interne politiske spørgsmål; minder om, at Grønlands udgangsposition i disse forhandlinger var at reducere kvoterne for EU-fartøjerne med 30 %; bemærker, at dette forslag om en reduktion af fiskerimulighederne var begrundet i Grønlands ønske om at videreudvikle sin fiskerisektor;

6.  noterer sig den gennemsnitlige kvotenedskæring på 5 % i forhold til den foregående protokol;

7.  beklager, at EU-erhvervsdrivende ikke kunne fiske i grønlandske farvande i næsten fire måneder op til den midlertidige anvendelse af aftalen, som først blev undertegnet den 22. april 2021 på grund af valg i Grønland og efterfølgende afventning af regeringsdannelsen;

8.  noterer sig, at mulighederne for at fiske efter makrel forudsætter, at kyststaterne undertegner kyststaternes aftale om forvaltning af makrel, og at mulighederne for at fiske efter rødfisk skal være i overensstemmelse med forvaltningsaftalen og de beslutninger, der træffes i NEAFC;

9.  bemærker, at der er angivet bifangster på 600 tons i protokollen, hvilket er et betydeligt fald i forhold til den foregående protokol; fremhæver, at alle fangster, herunder bifangster og udsmid, skal registreres og rapporteres for hver art i overensstemmelse med gældende grønlandsk ret;

10.  glæder sig over aftalens bæredygtighedsmål og parternes samarbejde om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

11.  er bekymret over ordningen "4+2 år" vedrørende aftalens varighed og usikkerheden omkring fornyelsen af protokollen efter de første fire år, hvilket kan give EU-fartøjerne manglende klarhed;

12.  bemærker, at EU's finansielle modydelse er højere end i den foregående protokol, mens den andel, der afsættes til sektorstøtte, forbliver den samme, og at referencepriserne for rederiernes fiskeritilladelser er højere;

Grønland som strategisk aktør i Nordatlanten og Arktis

13.  bemærker, at brexit har destabiliseret forbindelserne mellem landene i Nordatlanten;

14.   erklærer, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og de deraf følgende konsekvenser for fiskeriet i Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav ikke bør misbruges til at manipulere fordelingen af kvoter i de nordlige aftaler, men i stedet bør respektere den historisk fastlagte fordeling af fiskerimuligheder, som altid bør baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data og den bedste tilgængelige rådgivning;

15.  minder om Grønlands geostrategiske situation i den arktiske region; understreger betydningen af forbindelserne med Grønland inden for rammerne af en EU-strategi for Arktis og med henblik på at forhindre ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav;

Henstillinger og opfordringer til Kommissionen

16.  henstiller til og opfordrer Kommissionen til:

   a) at underrette Europa-Parlamentet om gennemførelsen af aftalen og protokollen
   b) at sikre, at gennemførelsen af aftalen og protokollen dertil bidrager til at afbøde den globale opvarmning og tilpasse til dens voksende konsekvenser, bevare og genoprette biodiversiteten og opfylde den grønne pagts bæredygtighedsmål og er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål
   c) at sikre, at forsigtighedstilgangen anvendes på bestande, der udnyttes på nuværende tidspunkt, og på målbestande såsom torsk, rødfisk og hellefisk
   d) at forbedre dataindsamlingen og -analysen og moderniseringen af kontrollen med anvendelsen af EU's finansielle bidrag til sektorstøtte for at sikre en bæredygtig forvaltning af de bestande, der befiskes af Unionen, og for at sikre, at de kvoter, som er tildelt EU-fartøjerne, reelt gælder overskydende tilladte fangstmængder
   e) at sikre forbedringer af de tilgængelige data om flådestørrelse og fiskeriindsats for grønlandsk subsistensfiskeri og grønlandske ikkeindustrielle fiskeflåder
   f) at sikre, at protokollen om fire år fornyes med to år, og at bestræbe sig på at sikre, at de europæiske fartøjer kan fortsætte med at fiske i de grønlandske farvande på permanent basis
   g) at gøre alt for at forhindre en begrænsning af de fiskerimuligheder, som fastsættes i protokollen hvert år, medmindre den videnskabelige rådgivning viser, at en begrænsning er nødvendig
   h) at overføre alle eller en del af de kvoter, som ikke blev udnyttet som følge af den forsinkede midlertidige anvendelse af aftalen, til 2022 i overensstemmelse med den bedste videnskabelige rådgivning
   i) at tilskynde Grønland til at undertegne kyststaternes aftale om forvaltning af makrel
   j) at rette særlig opmærksomhed mod tabte fiskenet, indsamling af havaffald, marine økosystemer og sårbare arter, registrering af levesteder og bifangst af fugle, navnlig inden for rammerne af sektorstøtte
   k) at forbedre forbindelsen mellem partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Grønland og associeringsafgørelsen
   l) at forbedre synligheden og gennemsigtigheden mellem de forskellige internationale instrumenter til forvaltning af fiskebestande i regionen, såsom RFFO'er og kyststaternes aftaler om forvaltning af visse bestande, og i denne forbindelse fremhæve betydningen af at følge videnskabelige henstillinger, der også omfatter virkningerne af klimaændringer, og forbedre beslutningsprocesserne i RFFO'er, herunder fangstregler
   m) at iværksætte langsigtede overvejelser med henblik på at formalisere forbindelserne med vores partnere i regionen og mindske den ustabilitet, der er opstået som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, navnlig på fiskeriområdet
   n) at iværksætte langsigtede overvejelser om forbindelsen mellem partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med Grønland og fiskeriaftalerne med Norge, herunder afhængighedsforholdet mellem de to
   o) at tage fuldt hensyn til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri i forbindelse med fastlæggelsen af EU's geostrategiske position i Det Nordlige Ishav;

o
o   o

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til Grønlands og Danmarks regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0399.
(4) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 698.

Seneste opdatering: 16. december 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik