Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 2. december 2020 med titlen "En ny dagsorden for EU og USA om globale forandringer" (JOIN(2020)0022) (herefter "den transatlantiske dagsorden"),

–  der henviser til den fælles erklæring af juni 2010 fra Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere af 24. august 2020 om forbindelserne mellem EU og USA,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2020 om forbindelserne mellem EU og USA,

–   der henviser til den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens udsagn over for det amerikanske senats udenrigsudvalg den 19. januar 2021,

–  der henviser til erklæringen af 26. februar 2021 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om sikkerhed og forsvar,

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 24. marts 2021 fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og USA's udenrigsminister, Antony Blinken,

–  der henviser til den fælles erklæring af 24. marts 2021 fra USA's udenrigsminister og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/,

–  der henviser til erklæringen af 26. april 2021 fra USA's udenrigsministerium med titlen "US Commitment to the Western Balkans",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. november 2016 om den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa",

–  der henviser til den fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO, som blev undertegnet i Warszawa den 8. juli 2016 af formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og NATO’s generalsekretær,

–  der henviser til drøftelserne med NATO's generalsekretær på det fælles møde mellem Udenrigsudvalget, Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og Delegationen for Forbindelserne med NATO's Parlamentariske Forsamling, som fandt sted den 15. marts 2021,

–  der henviser til NF/HR's deltagelse i mødet mellem NATO's forsvarsministre den 17.-18. februar 2021 og i mødet mellem NATO's udenrigsministre den 23.-24. marts 2021,

–  der henviser til det kommuniké, som blev udsendt af stats- og regeringscheferne, der deltog i mødet i Det Nordatlantiske Råd i Bruxelles den 14. juni 2021,

–  der henviser til erklæringen af 15. juni 2021 fra topmødet mellem EU og USA med titlen "Towards a Renewed Transatlantic Partnership",

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om de transatlantiske forbindelser, navnlig beslutning af 26. marts 2009 om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA(2), beslutning af 13. juni 2013 om EU's rolle i forbindelse med fremme af et bredere transatlantisk partnerskab(3) og beslutning af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og USA(4),

–  der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning 2020(5),

–  der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årsberetning 2020(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om Domstolens dom af 16. juli 2020 – Data Protection Commissioner mod Facebook Ireland Limited og Maximillian Schrems ("Schrems II") – Sag C-311/18(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0250/2021),

A.  der henviser til, at det transatlantiske partnerskab i 75 år har stået for frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstat, for handel og økonomisk samarbejde og for sikkerhed; der henviser til, at USA stadig er EU's tætteste og vigtigste strategiske partner; der henviser til, at dette partnerskab er baseret på stærke politiske, kulturelle, økonomiske og historiske bånd og fælles værdier, såsom frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstat, og har et stort potentiale for dialog, samarbejde og resultater inden for emner, mål og prioriteter, som er af fælles interesse eller giver anledning til fælles bekymring på tværs af det politiske spektrum;

B.  der henviser til, at EU og USA deler fælles værdier og en grundlæggende fælles interesse i at skabe et regelbaseret internationalt miljø, der styrker multilateralisme og demokratiske værdier, forsvarer menneskerettighederne, opretholder folkeretten og fremmer en regelbaseret verdensorden og ligeledes fremmer fredelig konfliktløsning og bæredygtig udvikling i hele verden;

C.  der henviser til, at valget af Joe Biden som USA's præsident og Kamala Harris som vicepræsident har skabt nye muligheder for at gå endnu videre med og puste nyt liv i dette meget vigtige transatlantiske partnerskab, for at genoptage arbejdet og innovationen på alle niveauer af dette mangeårige samarbejde og for at samarbejde bedre om multilaterale spørgsmål såsom klimaforandringer, digital og grøn omstilling, demokrati og international sikkerhed; der henviser til, at både EU og USA fremover bør benytte denne fornyede mulighed for tæt dialog og samarbejde til at opfylde deres stående forpligtelser over for de internationale organisationer, som de begge er medlemmer af, og til at sikre øget koordinering og byrdefordeling på tværs af et bredt spektrum af geopolitiske spørgsmål; der henviser til, at samarbejde med USA er en fast målsætning for EU, uanset den siddende administration;

D.  der henviser til, at Biden-administrationen har erklæret, at den agter at styrke forbindelserne med EU og andre demokratiske allierede; der henviser til, at præsident Bidens første oversøiske besøg var til Europa, hvorunder han deltog i NATO-topmødet og topmødet mellem EU og USA i Bruxelles den 14.-15. juni 2021; der henviser til, at dette bekræfter USA's dybe engagement i at styrke dets forbindelser med Den Europæiske Union og dens medlemsstater samt i en fremtid med fælles sikkerhed og forsvar inden for den nordatlantiske alliance og med Den Europæiske Union; der henviser til, at præsident Biden har foreslået at arrangere et topmøde for demokrati, som skal tilstræbe at opnå fælles tilsagn med EU og andre demokratier om at styrke vores demokratier og fremme et øget samarbejde mellem demokratiske stater, samtidig med at autoritære regimer og krænkelser af menneskerettighederne i hele verden bekæmpes;

E.  der henviser til, at der er behov for en konstant, konstruktiv og afbalanceret dialog baseret på fælles mål for at opbygge en stærk og ambitiøs transatlantisk dagsorden og for at tage fat på alle områder, hvor der er transatlantiske forskelle, gennem et tættere samarbejde, herunder på områder som forbindelserne med Kina og Rusland, forsvarsforpligtelser og -kapaciteter, konflikterne i Mellemøsten og andre sikkerheds- og stabilitetsspørgsmål, og for at finde frem til fælles tilgange, hvor det er muligt; der henviser til, at det er klart, at den transatlantiske alliance ikke kan tages for givet, og at den skal gives fornyet kraft og løbende styrkes;

F.  der henviser til, at EU i forbindelse med fortsættelsen og uddybningen af det transatlantiske samarbejde bør tilstræbe "partnerskab i lederskab" med USA med fokus på at forfølge fælles interesser; der henviser til, at EU også bør fremme sin strategiske autonomi inden for forsvar og økonomiske forbindelser som et middel til at forfølge sine egne legitime diplomatiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser og samtidig styrke det transatlantiske bånd og øge EU's og USA's fælles indflydelse på den globale scene, men også med henblik på at øge sin evne til at påtage sig et større ansvar for at tackle centrale globale og regionale udfordringer og om nødvendigt træffe beslutninger og handle selvstændigt i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsspørgsmål;

G.  der henviser til, at EU og USA har de mest omfattende bilaterale handels- og investeringsforbindelser og nyder godt af de mest integrerede økonomiske forbindelser i verden;

H.  der henviser til, at både EU og USA deler en række nye fælles udfordringer, f.eks. autoritære regimers ondsindede indflydelse, som underminerer multilaterale institutioner; pandemiens socioøkonomiske konsekvenser; fremme af global sundhed; klimaforandringer og behovet for at gøre fremskridt med foranstaltninger til afbødning af klimaforandringer; modforanstaltninger mod en global bølge af autoritære regimer; bekæmpelse af globale kriminelle netværk og terrorisme; virkeliggørelse af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling; imødegåelse af den stigende opsplitning mellem storbyområder og landdistrikter og fortsættelse af den digitale og grønne omstilling som et middel til bæredygtig modernisering; fremme af teknologi såsom kunstig intelligens og cybersikkerhed; skatteundgåelse samt de mere overordnede udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien;

I.  der henviser til, at en fornyet fremdrift i de transatlantiske forbindelser vil skabe en gunstig politisk kontekst til at tackle de fælles udfordringer på en konstruktiv måde og håndtere de spørgsmål, hvor vores holdninger er forskellige;

J.  der henviser til, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i december 2020 fremlagde en ny EU-strategi for cybersikkerhed, som sigter mod, at EU skal "gå foran inden for internationale normer og standarder i cyberspace og styrke samarbejdet med partnere rundt om i verden for at fremme et globalt, åbent, stabilt og sikkert cyberspace baseret på retsstatsprincippet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske værdier"(8);

K.  der henviser til, at der er stærk støtte fra begge politiske fløje i USA til at arbejde sammen med demokratiske allierede om at øge det transatlantiske fællesskabs evne til at modstå hybride trusler fra autoritære regimer;

L.  der henviser til, at den regelbaserede internationale orden og de demokratiske værdier udfordres af stigningen i antallet af assertive autoritære regimer og demokratiets tilbagegang i tredjelande såvel som internt i EU og USA gennem fremkomsten af antidemokratiske populistiske og højreekstremistiske bevægelser;

M.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU kan føre til en yderligere fragmentering af det strategiske landskab, ikke kun hvad angår forbindelserne mellem EU og USA, men også i FN's Sikkerhedsråd, G7, G20 og andre multilaterale sammensætninger;

N.  der henviser til, at Latinamerika er en region, der deler mange centrale værdier, interesser, historiske forbindelser og økonomiske og menneskelige bånd med EU og USA;

1.  glæder sig over vedtagelsen i december 2020 af det nye forslag fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om en transatlantisk dagsorden som en overordnet plan for et fornyet og styrket transatlantisk partnerskab;

2.  bekræfter på ny sin støtte til det stærke transatlantiske samarbejde, partnerskab og venskab mellem EU og USA, som igennem de seneste 70 år har bidraget til Europas udvikling, velstand og succesfulde integration og udgør grundlaget for dets stabilitet og sikkerhed siden afslutningen af Anden Verdenskrig; understreger, at EU's forbindelser med USA bygger på fælles værdier; minder om, at både USA's og EU's politiske systemer bygger på demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder; er overbevist om, at vi gennem transatlantisk samarbejde bedst kan bidrage til en fredelig, holdbar og konstruktiv løsning på de eksisterende globale og regionale udfordringer, bl.a. ved at fokusere på en bæredygtig og miljøvenlig genopbygning af økonomien, herunder kulstofneutralitet senest i 2050, og få bugt med regional, social, racemæssig og kønsbestemt uretfærdighed; insisterer på, at det fornyede transatlantiske partnerskab bør baseres på lighed mellem partnerne; understreger samtidig, at EU ikke kan stræbe efter strategisk autonomi uden en kvalitativ forbedring af gennemførelsen af EU's udenrigs- og forsvarspolitiske prioriteter og principper og EU's evne til at handle selvstændigt, når det er nødvendigt, for at forfølge sine egne legitime interesser, herunder et ambitiøst partnerskab og samarbejde med Unionens tætteste allierede, som f.eks. USA;

3.  opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til på ny at forsvare den fortsatte relevans af de strategiske transatlantiske forbindelser for genopbygningen og genoplivningen af den multilaterale regelbaserede verdensorden, med FN-systemet og folkeretten i centrum, den globale styrkelse af demokratiet og de demokratiske værdier og fremme af menneskerettighederne med henblik på at imødegå autoritære regimers ondsindede indflydelse og desinformation og på at udvikle reglerne for den digitale og teknologiske fremtid i henhold til fælles værdier, bæredygtig økonomisk udvikling og inkluderende vækst og arbejdspladser i hele verden, en samordnet holdning over for Rusland og Kina og et fælles tilbud om at investere i globale infrastrukturinitiativer i overensstemmelse med EU's konnektivitetsstrategi; understreger relevansen af EU's konnektivitetsstrategi og opfordrer til øget samarbejde mellem EU og USA på det centrale område konnektivitet; støtter de transatlantiske bestræbelser på at undgå energiafhængighed ved at fremme energidiversificering, og mere generelt konnektivitet, gennem alle mulige mekanismer, hvilket også er afspejlet i G7-kommunikéet med titlen "Our shared agenda for global action to build back better";

4.  noterer sig og støtter også den nye transatlantiske beslutning om støtte til demokrati overalt i verden, navnlig gennem forsvar af mediefriheden, støtte til civilsamfundet og beskyttelse og forsvar af journalister; glæder sig over USA's klare tilsagn om at styrke og yderligere udvide omfanget af de transatlantiske forbindelser gennem den amerikanske præsidents beslutning om at rejse til Europa under sin første oversøiske rejse og deltage i topmødet mellem EU og USA i juni 2021; støtter topmødets operationelle konklusioner som beskrevet i erklæringen fra topmødet mellem EU og USA "Towards a Renewed Transatlantic Partnership" (På vej mod et nyt transatlantisk partnerskab), som blev udsendt den 15. juni 2021, og som bekræfter begge parters stærke tilsagn om at tilstræbe synergier og uddybe den transatlantiske dialog og det transatlantiske samarbejde; bemærker navnlig den transatlantiske beslutsomhed med hensyn til at imødekomme humanitære behov og forsvare den humanitære folkeret og udvide ressourcegrundlaget for den humanitære indsats; bemærker endvidere og støtter hensigten om at styrke det transatlantiske samarbejde om anvendelse af sanktioner til at forfølge fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål;

5.  efterlyser en ny transatlantisk dagsorden, der forfølger fælles interesser og udnytter den kollektive styrke og fremmer multilateralt samarbejde med henblik på en mere retfærdig og sundere verden, bekæmpelse af klimaforandringer og fredelig og holdbar konfliktløsning, herunder af regionale konflikter, baseret på principperne i folkeretten, våbenkontrol, ikkespredning af atomvåben og nedrustning; understreger, at denne dagsorden bør sætte vores fælles strategiske mål i centrum, såsom at styrke vores forsyningskæde for lægemidler og reformere WHO, sikre tilstrækkelig adgang til vacciner for sårbare lande, mindske vores afhængighed af eksterne energireserver, øge investeringerne i avancerede teknologier, bekæmpe uligheder, fremme økologisk omstilling og samarbejde med hinanden og med relevante tredjelande med fokus på sikkerhed og stabilitet i EU's østlige og sydlige nabolande, Vestbalkan og det afrikanske kontinent;

6.  understreger behovet for at uddybe det lovgivningsmæssige samarbejde og etablere stærkere strukturer hertil og for en inkluderende transatlantisk dialog baseret på både EU's og USA's lovgivende myndigheder, som f.eks. en transatlantisk parlamentarisk forsamling; bemærker, at det vil genoprette tilliden til og holdbarheden og effektiviteten af det transatlantiske samarbejde, hvis der skabes øget bevidsthed om strukturer såsom Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere og afholdes mere regelmæssige møder og besøg mellem Parlamentets Udenrigsudvalg og dets amerikanske pendant, f.eks. i forbindelse med regelmæssige årlige besøg i de respektive udvalg; opfordrer indtrængende den amerikansk kongres til at styrke Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere ved at give den bemyndigelse som et formelt organ med fast medlemskab, der er rettet mod at fremme forbindelserne mellem USA og Den Europæiske Union, og som det naturlige modstykke til Europa-Parlamentets interparlamentariske delegation for forbindelserne med den amerikanske kongres; glæder sig over relanceringen af "the European Union Caucus" i den amerikanske kongres og understreger vigtigheden af et tæt samarbejde og en tæt tilknytning til aktiviteterne i Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere; bekræfter på ny betydningen af styregruppen for Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere med hensyn til at sikre koordinering af alle aktiviteter i forbindelse med det transatlantiske samarbejde om lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet med henblik på at styrke den parlamentariske kontrol;

7.  glæder sig over den omfattende transatlantiske dialog på civilsamfundsniveau og opfordrer EU og USA til yderligere at valorisere denne dialog og til at inddrage alle sociale og økonomiske aktører i debatten om fremtiden for de transatlantiske forbindelser; er af den opfattelse, at der med henblik herpå kunne etableres en regelmæssig transatlantisk dialog mellem civilsamfundene; understreger, at kontakter mellem borgere i EU og USA bidrager til udviklingen af fælles værdier, tillid og gensidig forståelse mellem de transatlantiske partnere; opfordrer derfor til øget støtte til fremme og facilitering af mobilitets- og udvekslingsprogrammer såsom Erasmus+ og praktikudvekslinger mellem kongressen og Europa-Parlamentet; understreger betydningen af at styrke de mellemfolkelige kontakter inden for videnskab, forskning og uddannelse;

8.  opfordrer til et styrket interparlamentarisk samarbejde mellem medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmer af kongressen, medlemmer af EU-medlemsstaternes nationale parlamenter og medlemmer af de forskellige lovgivende forsamlinger i de 50 amerikanske delstater inden for forskellige tematiske områder, der kan muliggøre udveksling af bedste praksis, herunder subnationale dialoger som f.eks. "Under2 Coalition", og øget koordinering af globale, men også fælles hjemlige udfordringer, såsom imødegåelse af økonomisk og social ulighed, beskyttelse af menneskerettighederne og de demokratiske standarder over for voksende antidemokratiske trusler, både internt og eksternt, forsvar af folkeretten og beskyttelse af retligt bindende aftaler, fremme af fælles strategiske interesser, universel sygesikring, lovgivningsmæssig konvergens for så vidt angår menneskecentreret kunstig intelligens i alle dens former, støtte til samarbejde mellem amerikanske virksomheder og EU-virksomheder, innovation og andre spydspidsteknologier såsom 5G og 6G og bioteknologier, forskning, udvikling og innovation, beskatning af teknologivirksomheder, onlineplatformes ansvar og ansvarliggørelse af dem, bl.a. gennem tilvejebringelse af det nødvendige tilsyn til at sikre, at onlineplatformes politikker er i overensstemmelse med centrale demokratiske værdier, bekæmpelse af klimaforandringer, herunder som en sikkerhedstrussel og målet om en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, beskyttelse af et frit og uafhængigt medielandskab og beskyttelse af vore demokratiske valg mod fremmed indblanding; gør på ny opmærksom på betydningen af rumsamarbejdet mellem EU og USA og rumdialogen mellem EU og USA; glæder sig over det bebudede tilsagn om at styrke det transatlantiske rumsamarbejde ved at bygge videre på Galileo-GPS-aftalen; mener, at rumsamarbejdet mellem EU og USA kan bidrage til at fremme sikkerhedsstandarder og bedste praksis for rummet i hele det internationale samfund;

9.  opfordrer indtrængende EU og USA til at arbejde sammen om globale skattemæssige udfordringer med udgangspunkt i OECD's arbejde, såsom en reform af det internationale selskabsskattesystem, med henblik på at fjerne erhvervsdrivendes mulighed for at anvende strategier for udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) for at undgå at betale selskabsskat; støtter i denne forbindelse OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS; understreger, at reformbestræbelserne skal omfatte udryddelse af skattely; fremhæver, at sådanne tiltag kan bidrage til at mindske de økonomiske uligheder; bekræfter EU's engagement i retfærdig beskatning i den digitale økonomi, som der opfordres til i den nye transatlantiske dagsorden;

10.  understreger betydningen af visumgensidighed mellem EU og USA og tilskynder begge parter til gennem en aktiv diplomatisk dialog at finde en gensidigt acceptabel løsning, der vil muliggøre en visumfri ordning for alle EU's medlemsstater; glæder sig over indlemmelsen af Polen i USA's visumfritagelsesprogram og over bekræftelsen af, at Kroatien også opfylder alle kravene til indlemmelse; opfordrer USA til at fremskynde processen med Bulgariens, Cyperns og Rumæniens indlemmelse i visumfritagelsesprogrammet;

Genoprettelse af multilateralisme

11.  glæder sig over, at USA på ny har forpligtet sig til regelbaseret multilateralisme og alliancerne med sine partnere, og understreger, at dette giver en vigtig mulighed for at genoptage dialogen med USA om at genopbygge, konsolidere og yderligere udvide de transatlantiske forbindelser, herunder på områder som multilateralisme og menneskerettigheder, og i fællesskab som ligeværdige partnere at styrke den globale regelbaserede orden i tråd med vores fælles liberale demokratiske værdier; understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med USA og andre ligesindede stater om modernisering af multilaterale organisationer med henblik på at gøre dem formålstjenlige og forbedre fremme af global fred og sikkerhed, grundlæggende rettigheder, universelle værdier og folkeretten; understreger endvidere, at det er nødvendigt at inddrage lande fra det globale syd i disse bestræbelser; fremhæver behovet for at arbejde tæt sammen og koordinere inden for FN-systemet, dets kontorer, organisationer og missioner, herunder med hensyn til bemanding af ledende stillinger;

12.  gentager sit engagement i internationalt samarbejde inden for FN som et uundværligt forum for multilaterale løsninger på globale udfordringer og for politisk outreach, politisk dialog og konsensusskabelse på tværs af hele det internationale samfund;

13.  opfordrer EU og USA til i fællesskab at øge finansieringen af banebrydende projekter baseret på grænseteknologier, øgede fælles investeringer i forskning og udvikling, øget mellemfolkelig akademisk udveksling inden for STEM-området og øget fælles støtte til nystartede teknologivirksomheder og SMV'er;

14.  glæder sig over Biden-administrationens beslutning om at tiltræde Parisaftalen igen og over udnævnelsen af den amerikanske præsidents særlige udsending for klima, John Kerry; glæder sig over meddelelsen om, at der oprettes en EU-USA-klimaaktionsgruppe på højt plan; opfordrer indtrængende EU og USA til at gå videre med konkrete forslag om imødegåelse af klimaforandringer og forgrønnelse af handelen og til at fremme operationaliseringen af grøn teknologi, herunder brint, bæredygtig finansiering og biodiversitet;

15.  fremhæver betydningen af globalt samarbejde om de tværnationale udfordringer med at fremme uddannelse, videnskab, ungdommen samt kulturel mangfoldighed og dialog; opfordrer USA til igen at tiltræde FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO);

16.  glæder sig over USA's beslutning om at genindtræde i Verdenssundhedsorganisationen; opfordrer til transatlantisk lederskab inden for sundhedsdiplomati med henblik på at koordinere tilgangen til at få standset covid-19 på globalt plan såvel som eventuelle fremtidige sundhedskriser og til at styrke den globale sundhedsmæssige sikkerhed, navnlig reformen af Verdenssundhedsorganisationen og den fælles transatlantiske indsats for at sikre lige global adgang til og distribution af covid-19-vacciner, -test og ‑behandlinger, specielt i lavindkomstlande; insisterer på at fremme samarbejdet om at etablere bedre beredskabsprocedurer med henblik på fremtidige pandemier, herunder gennem en sammenhængende og konsekvent klinisk og lovgivningsmæssig tilgang, der supplerer globale forsyningskæder for at sikre fleksibilitet og modstandsdygtighed; opfordrer til en uvildig og uafhængig undersøgelse af kilden til og spredningen af covid-19-pandemien samt WHO's håndtering af denne, da den brød ud;

17.  understreger behovet for et styrket offentligt vaccinediplomati, som EU og USA kan spille en ledende rolle i, da global vaccination er den eneste måde, hvorpå pandemien kan bringes til ophør; glæder sig over EU's og USA's finansielle bidrag til COVAX-faciliteten og fremme af internationalt samarbejde for at forbedre adgangen til vacciner i hele verden ved at anlægge en koordineret tilgang under behandlingen af forslaget om at lempe reglerne for beskyttelse af intellektuel ejendomsret for vacciner; opfordrer i denne forbindelse indtrængende de transatlantiske partnere til at samarbejde om at muliggøre hurtig produktion og levering af vacciner alle steder, hvor behovet opstår; tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem USA og EU om udrulningen af vacciner for at sikre bedre beredskab og modstandsdygtighed i fremtiden;

18.  opfordrer til en samordnet tilgang mellem EU og USA i FN, herunder om FN-reformen for at styrke FN's effektivitet som en multilateral organisation, gøre institutionen mere gennemsigtig og øge dens troværdighed; opfordrer til en koordineret indsats for at opnå ambitiøse tilsagn på FN's topmøder om klimaforandringer og biodiversitet i 2021 (COPS 26); opfordrer EU og USA til at spille en ledende rolle inden for FN's rammekonvention om klimaændringer og i andre fora såsom Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Søfartsorganisation; understreger i denne forbindelse, at samarbejde inden for ren energi og forskning, udvikling og innovation samt inden for lavemissionsteknologier og -produkter er helt afgørende, såvel som samarbejde om andre presserende spørgsmål såsom ikkespredning, konfliktløsning og bekæmpelse af voldelig radikalisering og terrorisme; udtrykker bekymring over, at Kina i løbet af de seneste tre årtier har tredoblet sine CO2-emissioner og nu udleder 27 % af verdens drivhusgasser, hvilket i høj grad gør EU's og USA's bestræbelser på at tackle drivhusgasemissionerne utilstrækkelige uden en klar forpligtelse og implementering fra Kinas side;

19.  opfordrer til, at den internationale havret forsvares, og gentager i denne forbindelse sin anmodning til USA om at ratificere FN's havretskonvention; opfordrer USA til at tilslutte sig EU's bestræbelser på at fremme vedtagelsen af en international traktat om havaffald og plastforurening i havet på FN's næste miljøforsamling; opfordrer indtrængende USA og EU til at styrke deres samarbejde om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i hele verden;

20.  bemærker, at præsident Biden har bebudet et nyt dekarboniseringsmål på mellem 50 % og 52 % senest i 2030 i forhold til 2005-niveauerne; bemærker også, at præsident Biden har afholdt et virtuelt ledertopmøde om klima for at styrke de store økonomiers klimaindsats;

21.  anerkender den betydelige forbedring af luftkvaliteten i USA i løbet af de seneste årtier, som hovedsagelig er drevet af teknologiske fremskridt og innovation i energisektoren;

22.  mener, at EU sammen med USA på ny bør bekræfte den centrale betydning af verdensmålene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling som en ramme for effektivt multilateralt samarbejde, og også inddrage Kina, når det er muligt, forudsat at Kina reelt forpligter sig til at fortsætte dialogen og samarbejdet på frivillig basis og med en dagsorden, der styrker de centrale strukturer i og mål for 2030-dagsordenen;

23.  opfordrer til en øget samordning af anvendelsen af restriktive foranstaltninger, herunder menneskerettighedssanktioner, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage en korruptionskomponent som led i den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner; opfordrer EU og USA til at samordne deres sanktionspolitikker, når det er muligt og nyttigt;

24.  glæder sig over Biden-administrationens bebudede tilsagn om at genoptage dialogen med FN's Menneskerettighedsråd, hvilket signalerer USA's fornyede hensigt om at fremme menneskerettighederne globalt i håbet om at styrke indsatsen for at opretholde menneskerettighederne på verdensplan og forhindre en autoritær omdefinering af menneskerettighederne som et koncept, der sætter staten i centrum; opfordrer EU og USA til sammen med ligesindede allierede at arbejde på at reformere Menneskerettighedsrådet og navnlig opstille klare kriterier for medlemskab af det;

25.  opfordrer til en styrkelse af EU's og USA's engagement i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne på verdensplan og bekæmpelse af stigningen i antallet af autoritære og illiberale regimer; tilskynder til, at der etableres en omfattende fælles EU-USA-værktøjskasse til bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser; opfordrer EU-institutionerne til at arbejde tæt sammen med ligesindede demokratier for at forsvare og fremme grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske værdier på internationalt plan gennem et styrket tæt samarbejde med internationale organisationer såsom Europarådet og OSCE; er af den opfattelse, at Parlamentet og kongressen kunne samarbejde om sager, hvor menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for civilsamfundet retsforfølges og fængsles uden grund eller med henblik på at undertrykke deres handlinger;

26.  glæder sig over, at Biden-administrationen har ophævet USA's sanktioner mod højtstående embedsmænd ved Den Internationale Straffedomstol (ICC); tilskynder USA til at tilslutte sig Romstatutten om oprettelse af ICC og til at indgå i en konstruktiv dialog med domstolen i dens igangværende undersøgelser og retssager;

27.  gentager sin opfordring til USA om at afskaffe dødsstraffen og reformere sit strafferetlige system;

28.  opfordrer indtrængende til dialog og udveksling af bedste praksis mellem EU og USA om fremme af racelighed og ligestilling mellem kønnene; opfordrer EU og USA til at tage resolutte skridt til at tackle systemisk racisme som afspejlet i politiets vold, der i uforholdsmæssigt høj grad er rettet mod etniske og racemæssige mindretal, og dybt forankrede uligheder, der giver næring til legitime fredelige protester;

29.  er af den opfattelse, at EU og USA sammen kan fremme ligestilling og respekt for menneskerettighederne og sikre, at disse værdier afspejles og støttes behørigt i beslutningstagningen i multilaterale fora; foreslår derfor at undersøge mulighederne for en permanent platform for dialog mellem EU og USA med henblik på at tage konkrete skridt til at bekæmpe racisme, hadefuld tale og diskrimination, herunder diskrimination af LGTBQI-personer, og opfordrer til et tættere multilateralt samarbejde i denne henseende med internationale organisationer såsom OSCE, FN, Den Afrikanske Union, OAS og Europarådet; opfordrer EU og USA til sammen at organisere et globalt antiracismetopmøde om bekæmpelse af racisme og diskrimination i hele verden;

30.  er dybt bekymret over, at Texas' lovgivende forsamling har vedtaget "Texas Heartbeat Act", som de facto forbyder abort, hvilket er et alvorligt angreb på kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder; beklager, at USA's højesteret uden enstemmighed har afvist at træffe afgørelse om vedtagelsen af denne hidtil usete lov;

31.  fastholder, at der er behov for en øget indsats for at forbedre ligestillingen mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder med hensyn til kønsbaseret vold og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

32.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde med USA om fremme af religions- og trosfrihed i hele verden; opfordrer EU og USA til gensidigt at beskytte og bevare Europas og USA's kulturelle og historiske arv i USA og i EU;

33.  tilskynder Biden-administrationen til hurtigt at gennemføre sine bebudede planer om at lukke detentionsfaciliteten i Guantánamo; beklager, at 40 fanger stadig tilbageholdes næsten 20 år efter facilitetens oprettelse, herunder fem, der blev godkendt til løsladelse under Obama-administrationen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilbyde deres hjælp med at fremme processen;

34.  opfordrer USA til at sikre retfærdig og åben adgang til grundlæggende tjenester såsom sundhedssystemet og sociale beskyttelsesordninger for en større del af befolkningen; tilskynder den nyudnævnte Biden-administration til at træffe konkrete foranstaltninger til at regulere besiddelsen af våben blandt amerikanske borgere;

35.  fremhæver, at det transatlantiske fællesskab står over for en bred vifte af hidtil usete fælles udfordringer, som spænder lige fra terrorbekæmpelse til hybride trusler, klimaforandringer, desinformation, cyberangreb, nye og disruptive teknologier og en global magtbalance under forandring og de deraf følgende udfordringer for den internationale regelbaserede orden;

Øget samarbejde om international handel og internationale investeringer

36.  understreger, at det er nødvendigt at arbejde sammen med USA og bygge på det positive momentum for at styrke det multilaterale handelssystem og reformere Verdenshandelsorganisationen; ser med tilfredshed på resultatet af topmødet mellem EU og USA den 15. juni 2021 "Towards a Renewed Transatlantic Partnership" som et tegn på en genoplivet og konstruktiv dialog; glæder sig over aftalen om en samarbejdsramme for store civile luftfartøjer; noterer sig anerkendelsen i erklæringen fra topmødet mellem EU og USA af, at USA's anvendelse af told på import fra EU under "US Section 232" har ført til spændinger i de transatlantiske forbindelser, og glæder sig over det udtrykkelige tilsagn i samme erklæring om at løse de eksisterende uoverensstemmelser om overkapacitet af stål og aluminium inden årets udgang; mener, at oprettelsen af flere platforme for permanente drøftelser, såsom Rådet for Handel og Teknologi og den fælles dialog om teknologikonkurrencepolitik mellem EU og USA, er af afgørende betydning, da de i endnu højere grad vil muliggøre transatlantisk handel, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at etablere en effektiv og inkluderende struktur på EU's side for Rådet for Handel og Teknologi; glæder sig over oprettelsen af en fælles covidrelateret produktions- og forsyningskædetaskforce mellem EU og USA;

37.  understreger, at Rådet for Handel og Teknologi er et led i den positive transatlantiske handelsdagsorden, idet dets endelige mål er at forankre demokratiske værdier og etik i nye teknologier med henblik på at blive en gennemsigtig institutionel struktur og lede den globale digitale omstilling; glæder sig i denne forbindelse over, at det konstituerende møde har fundet sted som planlagt på trods af spændinger, som skal drøftes på en åben og ærlig måde; påpeger, at det vil være muligt at opnå nogle hurtige gevinster, som vil øge den bilaterale handel, og opfordrer derfor indtrængende begge parter til at fokusere på konkrete, håndgribelige resultater; glæder sig i denne forbindelse over resultaterne af det første møde i Rådet for Handel & Teknologi, som blev afholdt den 29. september i Pittsburgh, og hvor der blev valgt konkrete emner for hver af de 10 arbejdsgrupper; støtter blandt tilsagnene tilsagnet om at samarbejde om at undgå nye og unødvendige hindringer for handel med nye og fremspirende teknologier, om screening af investeringer og eksport af varer med dobbelt anvendelse samt tilsagnet om at forbedre effektiviteten af politikker, der adresserer ikkemarkedsbaserede og handelsforvridende politikker og praksis; glæder sig over, at der er indkredset specifikke temaer, såsom håndtering af udfordringerne i forbindelse med ikkemarkedsbaserede økonomier og samarbejde om arbejdstagerrettigheder og handelsrelaterede klimapolitikker, i arbejdsgruppen om globale handelsudfordringer; fremhæver betydningen af samarbejde om fastsættelse af internationale standarder for teknologi; opfordrer til, at der nedsættes et underudvalg om handel og teknologi inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem lovgivere for at supplere den udøvende magts rolle i Rådet for Handel og Teknologi og udøve demokratisk kontrol med dette råd; understreger, at Rådet for Handel og Teknologi ikke er et forum for forhandling af en handelsaftale mellem EU og USA, med forbehold af fremtidige initiativer til at gøre dette;

38.  understreger, at Den Europæiske Union og USA har de mest integrerede økonomiske forbindelser i verden, som også repræsenterer de mest omfattende og dybdegående bilaterale handels- og investeringsforbindelser, idet handel med varer og tjenesteydelser tegner sig for mere end 1 billion EUR om året; minder om, at EU's og USA's økonomier tilsammen tegner sig for mere end 40 % af verdens samlede BNP og for næsten en tredjedel af verdens handelsstrømme;

39.  fremhæver, at det er vigtigt at puste nyt liv i vores transatlantiske handelsforbindelser som historiske allierede og handelspartnere, ikke mindst i betragtning af den nuværende covid-19-krise, med henblik på at fremme multilateralisme og et åbent regelbaseret handelssystem og finde fælles løsninger på presserende globale udfordringer, herunder global sundhed;

40.  noterer sig de oplysninger, som amerikanske modparter og USA's handelsrepræsentant Katherine Tai allerede har fremlagt under høringen om Biden-administrationens handelsdagsorden for 2021;

41.  gentager i denne forbindelse sin støtte til EU's nye handelsstrategi, der også gennem EU's transatlantiske dagsorden sigter mod synergier mellem interne og eksterne politiske mål i overensstemmelse med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

42.  udpeger handelspolitikken som et strategisk geopolitisk redskab for den transatlantiske dagsorden; understreger, at USA er en helt afgørende handelspartner, og glæder sig derfor over de positive signaler fra Biden-administrationen om dens planer om at styrke de bilaterale forbindelser med EU og opfordrer til et fornyet samarbejde, der bør føre til varige og konkrete resultater i de kommende år, idet der tages hensyn til, at vores økonomiske forbindelser også påvirkes af sikkerhedsinteresser i forbindelse med en åben strategisk autonomi;

43.  fremhæver behovet for at identificere fælles tiltag baseret på fælles interesser og værdier samt fælles risici og trusler med henblik på at bidrage til en global bæredygtig og inkluderende økonomisk genopretning efter covid-19-epidemien;

44.  understreger, at det er nødvendigt at reformere det globale handelssystem, således at de globale fælles spilleregler sikres, og at samarbejde om at udvikle nye regler, navnlig med hensyn til urimelige handelspraksisser, eftersom illoyal konkurrence har en kraftig indflydelse på vores virksomheder og arbejdstagere;

45.  støtter tilgangen med partnerskab i lederskab med USA, herunder en samordnet holdning over for Rusland og Kina, med fokus på at forfølge fælles interesser i den grønne og digitale omstilling af vores økonomier samt fælles initiativer med hensyn til levering af globale offentlige goder; understreger, at "arbejdstagere og lønninger" og mere modstandsdygtige, bæredygtige og ansvarlige forsyningskæder indgår i denne dagsorden; opfordrer i denne forbindelse begge parter til at koordinere deres tilgang til tvangsarbejde og arbejdsvilkår præget af udnyttelse, og til at samarbejde om at forbedre respekten for arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder i handelsaftaler, også ved at bygge på hinandens erfaringer, for at håndhæve disse bestemmelser mere effektivt;

46.  understreger, at det er nødvendigt at vise, at forbedrede handelsforbindelser mellem EU og USA vil gavne borgerne, navnlig dem, der er blevet ladt i stikken ved globaliseringen, og virksomheder på begge sider af Atlanten; opfordrer i denne forbindelse EU og USA til at arbejde sammen og tilpasse deres strategier indbyrdes for at skabe investeringssynergier, navnlig for at opnå en bæredygtig og inkluderende, digital og grøn omstilling i deres respektive økonomier;

47.  noterer sig, at de fælles udfordringer for EU og USA i stigende grad er af ikkemilitær karakter og findes inden for vores økonomiske partnerskab; opfordrer derfor til en fortsat og styrket transatlantisk parlamentarisk dialog om handel mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres gennem udvalgssamarbejde mellem Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel på EU-siden og Ways & Means Committee, dettes underudvalg om handel og Senatets Finansudvalg på den amerikanske side samt inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem lovgivere;

48.  glæder sig meget over USA's støtte til den nye generaldirektør for WTO, Ngozi Okonjo-Iweala, og USA's tilbagevenden til Parisaftalen; glæder sig over den midlertidige suspension i fire måneder af Airbus-Boeing- toldsatserne, som har haft en uforholdsmæssigt negativ indvirkning på EU's landbrugsfødevarer, som et positivt skridt i retning af at finde en varig løsning for støtte til civile fly; bemærker, at suspensionen af disse toldsatser ophører i juli 2021, og opfordrer indtrængende til, at der findes en løsning, der fører til en permanent ophævelse af disse toldsatser;

49.  glæder sig over USA's vilje til at indlede drøftelser om den globale overkapacitet af stål og aluminium; noterer sig Kommissionens beslutning om at suspendere forhøjelsen af toldsatser på importvarer fra USA til udligning af de amerikanske foranstaltninger;

50.  glæder sig også over den hurtige indgåelse af WTO-aftalen om toldkontingenter, som blev den første aftale med USA under den nye Biden-administration, og som viser, at denne nye administration er villig til at indgå aftaler med EU inden for rammerne af WTO;

51.  erkender samtidig, at der fortsat er visse divergerende interesser; opfordrer i denne forbindelse indtrængende begge parter til at løse bilaterale tvister; opfordrer indtrængende USA til at fjerne ensidige handelsforanstaltninger og opgive trusler om yderligere foranstaltninger over for beskatning af digitale tjenester og til at afstå fra at træffe yderligere foranstaltninger for i stedet at fokusere på, hvad der forener os; tillægger topmødet mellem EU og USA i juni 2021 stor betydning som et springbræt til at fortsætte med at udbedre vores handelsforbindelser og drøfte uudnyttede områder for øget samarbejde;

52.  opfordrer indtrængende USA til trods de igangværende drøftelser ufortøvet at fjerne afsnit 232-toldsatser på stål og aluminium, idet europæiske virksomheder ikke kan betragtes som en trussel mod USA's nationale sikkerhed, og understreger nødvendigheden af at tage fat på de problemer, der er forbundet med overkapaciteten af stål og aluminium fra tredjelande; gentager bl.a., at det er EU's ambition at afskaffe toldsatser på industrivarer i samhandelen mellem EU og USA;

53.  beklager konklusionen på grundlag af de 301 undersøgelser af digitale afgifter og glæder sig over suspensionen af de seks måneder lange handelspolitiske gengældelsesforanstaltninger over for økonomiske sektorer som f.eks. skotøjsbranchen i medlemsstater, der har indført en skat på digitale tjenester, mens der foregår forhandlinger inden for rammerne af OECD; udtrykker bekymring over, at den amerikanske handelsrepræsentant har udarbejdet en liste over foreløbige gengældelsesforanstaltninger på grundlag af 301 undersøgelser af EU's forskellige afgifter på digitale tjenester, og at denne liste omfatter særligt følsomme fremstillingssektorer som f.eks. skotøjs- og læderindustrien, der potentielt kan ende med at blive udelukket fra det amerikanske marked, hvis der vedtages yderligere toldsatser; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde og snarest muligt afslutte forhandlingerne inden for rammerne af OECD's forslag om digital beskatning og til at forfølge alle muligheder for at undgå yderligere økonomiske skadevirkninger for EU's virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, særlig i forbindelse med covid-19-genopretningsstrategierne; mener, at en fælles EU-strategi er at foretrække frem for individuelle nationale strategier, når det tages i betragtning, at EU har enekompetence med hensyn til den fælles handelspolitik, og at USA har truet med repressalier over for lovgivning om digital beskatning – navnlig for at undgå en yderligere gensidig optrapning af transatlantiske toldtakster;

54.  erkender, at der fortsat er uudnyttede muligheder for at fjerne et betydeligt bureaukrati og styrke det transatlantiske økonomiske partnerskab; understreger i forbindelse med det igangværende teknologiske kapløb, at det er vigtigt at have et tæt transatlantisk reguleringsområde til vores virksomheder, navnlig i forhold til nye digitale, energi- og klimarelaterede teknologier; forventer, at begge parter under en dialog adresserer EU's betænkeligheder vedrørende den amerikanske "Buy American Act" og den amerikanske "Jones Act", som omfatter offentlige udbud og adgang til markederne for tjenesteydelser;

55.  slår til lyd for en fælles tilgang til håndtering af covid-19-krisen, bl.a. ved at gøre vacciner mere tilgængelige og økonomisk overkommelige; opfordrer EU og USA til at samarbejde og føre an i bestræbelserne på at løse problemet med vaccinemangel for at sikre, at der leveres vacciner i hele verden og til det størst mulige antal mennesker så hurtigt som muligt; glæder sig over meddelelsen om, at partnerskabet mellem EU og USA vil fremme den globale covid-19-vaccinationsindsats ved at vaccinere 70 % af verden inden næste års generalforsamling i FN; minder om, at verden står midt i en global knaphed på vacciner; opfordrer derfor med henblik på at opnå lighed på vaccineområdet EU og USA til at samarbejde med producenterne om at øge den globale produktionskapacitet for vacciner og deres komponenter; opfordrer begge parter til at afstå fra enhver form for eksportrestriktioner, sikre velfungerende forsyningskæder, sikre de nødvendige teknologioverførsler og forbedre beredskabet over for fremtidige globale sundhedskriser; opfordrer begge parter til at øge det lovgivningsmæssige samarbejde for at lette den altafgørende adgang til lægemidler;

56.  opfordrer Kommissionen og Biden-administrationen til aktivt at støtte initiativerne fra WTO's nye generaldirektør, navnlig vedrørende sundhed; henviser i denne forbindelse til Parlamentets holdning til en eventuel fritagelse fra aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), som det gav udtryk for i sin beslutning af 10. juni 2021(9);

57.  mener, at det er vigtigt at beskytte europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder for at bevare virksomhedernes innovationskapacitet, men anser det for relevant at undersøge alle anvendelige former for fleksibilitet inden for TRIPS-aftalen med det formål at øge den globale kapacitet til fremstilling af vacciner og vaccinekomponenter; understreger, at bestræbelserne på at finde løsninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder kun kan udgøre én del af den fælles globale indsats;

58.  understreger, at WTO fortsat er hovedhjørnestenen i et regelbaseret, multilateralt handelssystem; opfordrer til øget samarbejde om reformen af WTO, herunder en reform af de tre centrale WTO-funktioner, hvilket indebærer en reform og genoprettelse hurtigst muligt af Appelinstansen samt en styrket overvågnings- og forhandlingsfunktion i WTO, bl.a. ved at fremme åbne plurilaterale aftaler;

59.  opfordrer indtrængende begge parter til at samarbejde om regulering af handel med sundhedsprodukter, udvikling af regler for digital handel og fastlæggelse af en ambitiøs klima- og miljødagsorden blandt andre aktiviteter ved at genoptage forhandlingerne om aftalen om miljøvarer og til at arbejde på fælles forslag, bl.a. om bestemmelser om subsidier og udfasning af subsidier til fossile brændstoffer;

60.  forventer, at begge parter når til enighed om konkrete resultater for WTO's 12. ministerkonference (MC12) for at gøre WTO klar til den grønne og digitale omstilling, herunder en fiskeriaftale, en erklæring om handel og sundhed, et arbejdsprogram for reform af tvistbilæggelsesordningen, et arbejdsprogram om industristøtte og statsejede virksomheder samt væsentlige fremskridt i forhandlingerne om e-handel;

61.  opfordrer begge parter til at arbejde sammen om at ajourføre WTO's regler om statsejede virksomheder, industrisubsidier, overkapacitet og teknologioverførsel med henblik på effektivt at gøre organisationen egnet til det 21. århundredes udfordringer; støtter i denne forbindelse også en udvidelse af det trilaterale initiativ med Japan og opfordrer EU og USA til at føre an i en koalition af ligesindede lande i WTO med henblik på at nå til enighed om nye regler og samtidig udvikle et selvstændigt instrument mod illoyale udenlandske subsidier; forventer, at begge parter fremmer og efterstræber multilaterale aftaler; opfordrer USA til at forny sit engagement i WTO's aftale om offentlige udbud;

62.  noterer sig resultatet af det første møde på højt plan i dialogen mellem EU og USA om Kina, hvor de to parter gentog, at deres handelsforbindelser med Kina er mangesidede og omfatter elementer af samarbejde, konkurrence og systemisk rivalisering; slår til lyd for, hvor det er muligt, en fælles strategisk tilgang til Kina og samarbejde inden for multilaterale rammer om fælles udfordringer såsom klimaforandringer, illoyal handelspraksis, der fører til markedsforvridninger og mangel på lige konkurrencevilkår;

63.  henleder opmærksomheden på betydningen af at have en koordineret holdning til at tackle forvridende industrisubsidier – navnlig med hensyn til statsejede virksomheder og overkapacitet i kritiske sektorer – tvungne teknologioverførsler, tyveri af intellektuel ejendom, obligatoriske joint ventures, markedshindringer og forbud mod tvangsarbejde ved at medtage en drøftelse om USA's første fase af aftalen med Kina og EU's omfattende investeringsaftale;

64.  bemærker, at sådanne spørgsmål ikke kan løses ensidigt eller bilateralt og kræver en koalition af ligesindede partnere på internationalt plan inden for rammerne af WTO;

65.  understreger vigtigheden af at medtage respekt for menneskerettighederne i den fælles strategi mellem EU og USA og i WTO, herunder i driften af internationale virksomheder; påpeger i denne forbindelse behovet for bindende due diligence-lovgivning og opfordrer USA til at tilslutte sig og støtte denne tilgang hele vejen igennem forsyningskæden;

66.  mener, at EU og USA bør styrke det transatlantiske samarbejde om regelbaserede og bæredygtige forbindelser som svar på Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ, og håber på et fremtidigt samarbejde med særligt henblik på at opretholde høje kvalitetsstandarder;

67.  opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den fremmer dialog og fælles handling, aktivt at fremme EU's interesser og åbne strategiske autonomi og reagere på USA's uberettigede toldsatser, dets eksterritoriale anvendelse af sanktioner, som er i strid med folkeretten, og markedshindringer; understreger, at det er nødvendigt at styrke EU's autonome handelsforanstaltninger;

68.  anmoder navnlig USA om at sikre, at procedurerne for offentlige udbud er gennemsigtige, åbne og forudsigelige og baseret på princippet om ligebehandling;

69.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde sit forslag om et instrument til at afskrække og modvirke tredjelandes tvangsindgreb og lovgivning med henblik på at støtte europæiske virksomheder, som er omfattet af disse sanktioner, og som opererer i overensstemmelse med folkeretten;

70.  opfordrer begge parter til at indgå i en ambitiøs dialog og finde en ramme for fælles handling og gå efter selektive handels- og investeringsaftaler via en relancering af en strategisk dialog på højt plan;

71.  opfordrer til et stærkere reguleringsmæssigt, grønt, bæredygtigt og digitalt partnerskab gennem Rådet for Handel og Teknologi; opfordrer til en aftale om overensstemmelsesvurdering, som især vil gavne SMV'er, en koordineret tilgang til fastsættelse af internationale standarder for kritiske og fremspirende teknologier, såsom kunstig intelligens, og reguleringssamarbejde for store teknologivirksomheder samt digitale og globale skatter; opfordrer EU og USA til at udveksle oplysninger og samarbejde om screeningen af udenlandske investeringer i strategiske sektorer, herunder om potentielle fjendtlige overtagelser;

72.  opfordrer begge parter til at udveksle bedste praksis på lovgivningsområdet; opfordrer indtrængende EU og USA til at fortsætte forhandlingerne om overensstemmelsesvurdering for at fjerne økonomisk byrdefulde ikketoldmæssige hindringer; understreger, at det er vigtigt, at begge parter samler og leder en koalition af ligesindede partnere for at styrke internationale standardiseringsorganisationers anvendelse af transatlantiske standarder;

73.  opfordrer begge parter til at anvende handel som et middel til at bekæmpe klimaforandringer og opnå opadgående konvergens; opfordrer i denne forbindelse indtrængende begge parter til at samarbejde om prissætning af kulstof og navnlig om at koordinere udviklingen af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme og om effektive foranstaltninger mod ulovlig våbenhandel og øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med våbenhandel, herunder USA's og EU-medlemsstaternes våbeneksport;

74.  opfordrer USA og EU til at arbejde sammen om en global selskabsskat inden for rammerne af OECD, og hilser navnlig G7-landenes aftale om globale skattereformer velkommen og fremhæver aftalen om en global selskabsskattesats på mindst 15 %, samt til at samarbejde om at bekæmpe svigagtig og skadelig handelspraksis;

75.  understreger, at stærkere handelspartnere og økonomiske partnere skaber stærkere alliancer; glæder sig over begge parters bestræbelser på at gøre deres forsyningskæder mere modstandsdygtige, navnlig hvad angår kritiske råstoffer;

76.  opfordrer til øget samarbejde mellem EU og USA i Arktis, eftersom der åbnes op for nye sejlruter og en mulig adgang til naturressourcer på grund af klimaforandringerne, og eftersom andre lande, heriblandt Kina, udviser stigende økonomisk interesse for Arktis; opfordrer Kommissionen til også at tage disse muligheder og udfordringer op i sin kommende arktiske strategi;

77.  opfordrer indtrængende Kommissionen til som almindelig praksis at være gennemsigtig i sit samarbejde med USA, bl.a. ved at offentliggøre alle forslag, der sendes til USA, og ved at sikre inddragelse af Parlamentet og civilsamfundet i udarbejdelsen af disse forslag for at øge forbrugernes og borgernes tillid;

Fælles håndtering af sikkerheds- og forsvarsmæssige udfordringer

78.  understreger, at den transatlantiske alliance fortsat er af afgørende betydning for sikkerheden og stabiliteten på det europæiske kontinent, eftersom NATO er grundlaget for Europas kollektive forsvar og er en central søjle i den europæiske sikkerhed; bekræfter desuden på ny, at de NATO-allierede og NATO's partnere såvel som Den Europæiske Union kollektivt skal gøre mere for at opfylde rimelige forventninger som troværdige og ligeværdige transatlantiske partnere, der er i stand til og villige til at forsvare sig og håndtere kriser i deres egne nærområder, idet de går i spidsen, når det er nødvendigt, men i tæt samarbejde med USA; bakker op om, at der på ny skal skabes ligevægt mellem ansvarsområderne i de transatlantiske sikkerhedsforbindelser ved at skabe større selvhjulpenhed for EU's medlemsstater på forsvarsområdet som et middel til at mindske byrden for USA og på en måde, som vil skabe synergier mellem NATO-medlemsskab og EU's forsvarskapaciteter; understreger, at samarbejdet mellem EU og NATO er baseret på 74 fælles aftalte tiltag inden for specifikke områder; minder om, at begge organisationer har forskellige opgaver og prioriteter, idet NATO har ansvaret for fælles territorialt forsvar af sine medlemmer, og EU tager sigte på militær krisestyring i udlandet, med et potentiale for yderligere dialog og samarbejde om sikkerhedsudfordringer og et strategisk partnerskab, som bygger på fælles støtte til kerneværdierne demokrati, frihed og fremme af fred; understreger, at et mere dybdegående samarbejde, sammenlægning og deling og en effektiv og gennemsigtig europæisk forsvarssektor også styrker de kapaciteter, der er til rådighed for NATO; understreger, at skabelsen af et stærkt industrigrundlag i EU og stærkere militære kapaciteter på EU-plan og investering i militær mobilitet og interoperabilitet ikke blot vil styrke EU, men samtidig vil styrke den transatlantiske alliance og være i synergi med EU's og dets medlemsstaters rolle og relevans i NATO; giver derfor udtryk for sit fulde engagement i de europæiske forsvarsinitiativer, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond, PESCO og den europæiske fredsfacilitet blandt andre; understreger, at det transatlantiske partnerskab kun kan lykkes, hvis alle medlemsstater opfylder deres forpligtelser, herunder i form af tilsagn om forsvarsrelaterede investeringer, samt engagerer sig i gensidig støtte og tilstræber en mere afbalanceret byrdefordeling; understreger, at det er nødvendigt, at alle NATO-allierede investerer økonomisk i udvikling, erhvervelse og vedligeholdelse af den kapacitet, som NATO har brug for for at kunne forsvare sine borgere; henviser også til den igangværende proces med udarbejdelse af EU's strategiske kompas, som vil være en milepæl for et stærkere europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde, og understreger, at det strategiske kompas bør være tæt forbundet med udarbejdelsen af NATO's strategiske koncept, og giver udtryk for sin overbevisning om, at disse parallelle processer udgør en enestående mulighed for i betydelig grad at fremme og opdatere det transatlantiske politiske og sikkerhedsmæssige partnerskab og gøre det egnet til at tackle de aktuelle globale udfordringer, som både EU og USA står over for; understreger, at ambitionen om europæisk strategisk autonomi på ingen måde undergraver NATO, men er et supplement til NATO; opfordrer til, at der indgås en administrativ aftale mellem Det Europæiske Forsvarsagentur og USA, og glæder sig over EU's og USA's tilsagn om at indlede drøftelser så hurtigt som muligt, som det fremgår af den erklæring, der blev offentliggjort ved afslutningen af topmødet mellem EU og USA den 15. juni 2021; støtter aktivt etableringen af udenrigspolitiske og sikkerheds- og forsvarspolitiske samordningsprocesser mellem USA, EU og Det Forenede Kongerige;

79.  påskønner den positive beslutning, som Rådet traf den 6. maj 2021 om at give koordinatoren for det militære mobilitetsprojekt, Nederlandene, tilladelse til at imødekomme USA's, Canadas og Norges respektive anmodninger om at deltage i PESCO-projektet om militær mobilitet; understreger, at denne deltagelse vil øge sammenhængen mellem EU's og NATO's kapaciteter og de transatlantiske styrkers interoperabilitet, beredskab og modstandsdygtighed;

80.  opfordrer til øget samarbejde mellem EU, USA og NATO og vores østlige naboer, navnlig Georgien, Ukraine og Moldova, om sikkerheds- og forsvarsrelaterede anliggender, bl.a. gennem støtte til disse landes territoriale integritet og til at styrke deres modstandsdygtighed over for cyber-, informations- og spionagerelaterede og andre trusler rettet mod dem;

81.  glæder sig over USA's beslutning om at omstøde tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra EU og øge sin militære tilstedeværelse i EU's medlemsstater som et tegn på engagement i det transatlantiske sikkerhedssamarbejde; udtrykker sin taknemmelighed over for de mange amerikanere fra det tjenstgørende personel, der har bidraget til at beskytte Europas og dets borgeres sikkerhed i de forgangne årtier;

82.  opfordrer indtrængende EU og USA til at fremme et tæt samarbejde ikke bare om traditionelle sikkerhedstrusler, men også om nye trusler såsom fjendtlig udenlandsk teknologisk dominans, hybride trusler, desinformationskampagner og ondsindet indblanding i valgprocesser; opfordrer indtrængende EU og USA til at udvikle et tæt samarbejde på cybersikkerhedsområdet; opfordrer indtrængende EU til at udvikle mere effektive cyberkapaciteter for at styrke sin evne til at forsvare sig mod cybertrusler; glæder sig over Kommissionens nye strategi for cybersikkerhed som et udgangspunkt for fastsættelsen af internationale normer og standarder i cyberspace; opfordrer til, at de nødvendige kapaciteter udvikles, erhverves og vedligeholdes, også inden for NATO, herunder hvad angår udveksling af efterretninger, og til en stærkere koordinering mellem EU-agenturer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og deres amerikanske pendanter; erkender, at cyberforsvar til en vis grad er mere effektivt, hvis det også omfatter nogle offensive midler og foranstaltninger, forudsat at anvendelsen af dem er i overensstemmelse med folkeretten; fremhæver behovet for en fælles tilgang vedrørende forbud mod dødbringende autonome våben uden meningsfuld menneskelig kontrol, regulering af våbensystemers autonomi på globalt plan og begrænsning af eksporten og spredningen af cyberværktøjer og masseovervågningsteknologi; understreger, at den globale våbenkontrol skal ajourføres for at kunne imødegå cyber- og AI-relaterede udfordringer; opfordrer de transatlantiske partnere til at støtte og aktivt bidrage til FN's generalsekretærs opfordring til en global våbenhvile;

83.  er af den opfattelse, at beskyttelsen af demokratiske processer og valgprocesser er et spørgsmål om global sikkerhed; foreslår i denne forbindelse, at der i fællesskab udvikles en struktureret ramme for reaktioner på indblanding i valgprocesser baseret på en transatlantisk sædvanekodeks for frie og modstandsdygtige demokratiske processer, som tilstræber strukturelle og omfattende foranstaltninger som reaktion på indblandingens hybride karakter, i tæt samarbejde med internationale organisationer såsom OSCE; opfordrer EU og USA til at fremme et tættere og mere ambitiøst internationalt samarbejde om valgobservation sammen med alle relevante partnere, navnlig med de organisationer, der støtter erklæringen om principperne for international valgobservation, med henblik på at imødegå de voksende trusler mod valgprocesserne for så vidt angår den offentlige sikkerhed; fremhæver behovet for i fællesskab at imødegå det voksende fænomen med falsk indenlandsk valgobservation, som undergraver offentlighedens tillid til valgobservation generelt, og for at foretage en dybtgående vurdering af de muligheder, udfordringer og risici, der er forbundet med den stigende brug af nye informations- og kommunikationsteknologier i forbindelse med valg; insisterer på behovet for at styrke det nødvendige samarbejde med relevante nationale valgobservationsorganisationer på alle niveauer samt beskyttelsen af dem inden for rammerne af deres aktiviteter;

84.  understreger vigtigheden af at opnå færdigheder inden for kvanteinformatik og fremhæver behovet for at intensivere samarbejdet mellem EU og USA på dette område for at sikre, at kvanteinformatik først udvikles mellem partnere med tætte forbindelser, der har samme understøttende mål;

85.  understreger den strategiske betydning af de undersøiske telekommunikationskabler i Nordatlanten, som leverer over 95 % af den internationale telekommunikation; gør på ny opmærksom på betydningen af et styrket transatlantisk samarbejde om at beskytte og sikre respekten for de internationale instrumenter, der styrer undersøiske kabler, herunder havretskonventionen (UNCLOS);

86.  støtter oprettelsen af en sikkerheds- og forsvarsdialog mellem EU og USA og opfordrer NF/HR til at iværksætte den snarest muligt; påpeger vigtigheden af også at inddrage repræsentanter for NATO i denne dialog for at fremme synergier med det igangværende samarbejde inden for EU-NATO-rammen og undgå, at de politiske reaktioner overlapper; understreger, at sikkerheds- og forsvarsdialogen mellem EU og USA bør omfatte samarbejde om sikkerheds- og forsvarsinitiativer, krisestyring, militære operationer og bilaterale sikkerhedsspørgsmål som anført i den transatlantiske dagsorden; fremhæver, at informationsudveksling vil udgøre en vigtig del af denne dialog;

87.  fremhæver det fælles behov for, at vores samfund engagerer sig i en introspektiv proces vedrørende vores fælles demokratiske værdier og respekt for andre og for mangfoldigheden af meninger med henblik på at puste nyt liv i og forsvare det globale demokrati mod den stigende autoritarianisme, som fremmes af både Rusland og Kina, men også inden for det transatlantiske samfund, bl.a. ved at styrke vore demokratiske systemers ansvarlighed og modstandsdygtighed, ved at bekæmpe ekstremistiske synspunkter og racisme, som skaber grobund for, at antidemokratiske bevægelser kan få fremgang, ved med én fælles stemme at gå imod autoritære aktørers ondsindede geopolitiske indflydelse og ved at engagere sig i transatlantisk dialog og fremme inkluderende sociale og økonomiske politikker, der gør noget ved ulighedernes grundlæggende årsager; fremhæver værdien af transatlantisk dialog og samarbejde om politikker til støtte for demokrati, menneskerettigheder og retsstat og bekæmpelse af desinformation og udenlandsk indblanding; understreger, at begge parter er nødt til at gøre noget ved drivkræfterne bag den faldende offentlige tillid til politik og institutioner; understreger, at bestræbelserne i denne retning bør omfatte opbygning af tillid til videnskab og fakta, udbygning af et sikkerhedsnet af politikker for ikkeforskelsbehandling samt afvisning og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race og religion;

88.  opfordrer endvidere EU og USA til i fællesskab at yde økonomisk, politisk og operationel støtte til eksisterende regionale organisationer i Afrika, såsom Den Afrikanske Union, G5 Sahels fælles styrke og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS);

89.  understreger, at EU og USA er nødt til at skabe synergi mellem deres indsatser for at bekæmpe terrorisme og radikalisering og sikre, at de indsatser, der gøres, er understøttet af de nødvendige ressourcer og står i et rimeligt forhold til de trusler, der forekommer; er af den opfattelse, at begge parter bør stræbe efter at forbedre den nuværende praksis for udveksling af efterretninger mellem medlemsstaterne, med særlig vægt på at opnå en bedre fælles situationsbevidsthed på centrale områder, herunder nye "safe havens", terroristers brug af nye og disruptive teknologier og hybride taktikker;

90.  tilskynder til et stærkt samarbejde mellem EU og USA om afradikaliserings- og terrorbekæmpelsesindsatsen, herunder etablering af fælles uddannelsesaktiviteter, fælles kurser om terrorbekæmpelse, udvekslingsprogrammer for officerer, taktiske øvelser og uddannelsesinitiativer;

91.  understreger den grundlæggende betydning af demokratiske principper, som er grundlaget for vores sociale og økonomiske fremskridt og vores frie samfund; støtter præsident Bidens forslag om at afholde et topmøde om demokrati for at fremme universelle værdier; opfordrer USA til at trække på erfaringerne fra EU's konference om Europas fremtid og opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte initiativet om topmødet både politisk og praktisk; er af den opfattelse, at det foreslåede topmøde om demokrati bør sigte mod at fremme værdibaseret multilateralisme og solidaritet mellem demokratier, når de er under pres, styrke demokratiet internt og på globalt plan, navnlig øge borgernes deltagelse i demokratisk regeringsførelse, at give udtryk for bekymringer og søge fredelige løsninger på igangværende undertrykkende foranstaltninger mod demokratiske bevægelser og beskytte menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøforkæmpere, i hele verden samt at sætte ind over for autoritære regimers voksende indflydelse; understreger i denne forbindelse, at en sådan indsats muligvis kan bidrage til at udstikke en klar kurs for imødegåelse af populisme og autoritære regimer og beskytte grundlæggende demokratiske værdier og menneskerettigheder; foreslår, at EU sammen med USA etablerer en transatlantisk alliance med henblik på at beskytte demokrati i hele verden, og udvikler en værktøjskasse til forsvar for demokratiet, som bør omfatte fælles tiltag i forbindelse med sanktioner, politikker om bekæmpelse af hvidvask, regler om betingelserne for økonomisk og finansiel bistand, internationale efterforskninger samt støtte til menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere; opfordrer til bedre kommunikation med og mellem borgerne på begge sider om den vedvarende betydning af det transatlantiske bånd og dets relevans i dag; bekræfter i denne forbindelse endnu en gang værdien af udvekslinger mellem lovgivere, virksomheder og civilsamfund;

Tættere udenrigspolitisk koordinering

92.  mener, at EU bør optrappe dialogen med USA og forny det strategiske partnerskab i relation til landene i Det Østlige Partnerskab og på Vestbalkan med henblik på at opbygge modstandsdygtige, velstående, demokratiske, multietniske samfund dér, som er i stand til at modstå både lokale og eksterne autoritære magters forstyrrende indflydelse; minder om, at stabiliteten på Vestbalkan og i landene i Det Østlige Partnerskab er et spørgsmål om fred og sikkerhed for regionen og for EU; glæder sig over USA's stærkt øgede koordinering med EU med hensyn til at støtte landene på Vestbalkan på deres vej mod europæisk integration og EU-medlemskab; er af den opfattelse, at en regelmæssig, institutionaliseret koordinering mellem Udenrigsrådet og USA's udenrigsminister om dette og andre udenrigspolitiske anliggender vil styrke den transatlantiske dialog og samarbejdet om udenrigspolitiske anliggender af fælles interesse og fremme yderligere konvergens mellem de politiske holdninger på transatlantisk plan; minder om sit forslag om at oprette et transatlantisk politisk råd (TPC), der skal fungere som et organ for systematisk konsultation og koordination vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og USA's udenrigsminister og understøttes af regelmæssige kontakter mellem politiske direktører; opfordrer til stærkt EU-lederskab og en effektiv koordinering med USA for at gå imod initiativer, der sigter mod at ændre grænser, og tilsvarende subnationale initiativer til at forstærke etniske skillelinjer og etnisk udskilning, samt i spørgsmålet om kinesiske investeringer og finansiering i hele regionen og indvirkningen heraf på den demokratiske regeringsførelse og miljøet; fremhæver betydningen af tæt samarbejde og koordinering mellem EU og USA om bekæmpelse af state capture, korruption, organiseret kriminalitet, udenlandsk indblanding og angreb på mediefriheden og om fremme af retsstatsprincippet, dybtgående reformer, gode naboskabsforbindelser og forsoning samt målet om euro-atlantisk integration; fremhæver EU's førende rolle i processen med normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo;

93.  understreger den fælles interesse i at støtte langsigtet, holdbar fred, stabilitet, sikkerhed, modstandsdygtighed, demokrati og respekt for menneskerettighederne i Sydkaukasus; glæder sig over USA's engagement i regionen i samarbejde med EU, bl.a. gennem mekanismer såsom OSCE's Minskgruppe;

94.  opfordrer EU og USA til i fælleskab at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarv, herunder smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder; opfordrer indtrængende til, at de påbegynder en strategi, der omfatter solide offentlige oplysningskampagner, universel fordømmelse af ulovlig handel med antikviteter uden oprindelsesoplysninger, indførelse af en fælles adfærdskodeks for beskyttelse af steder af kulturel interesse, fremme af øget samarbejde mellem forskellige retshåndhævende myndigheder, som indbefatter øjeblikkelig udveksling af oplysninger mellem nationale efterretningstjenester, og øget samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og kunst- og arkæologiverdenen;

95.  bemærker, at Kinas økonomiske indflydelse, geopolitiske magt og forskellige former for kinesisk magtprojektion samt militære styrke har bragt landets autoritære styreform i konflikt med vestlige styreformer, som er baseret på liberale demokratiske værdier; minder om Kinas øgede tilstedeværelse på den internationale scene og i Europa gennem dets "ét bælte, én vej"-initiativ og dets aktiviteter i cyberspace, i de arktiske regioner og i Afrika; understreger i denne forbindelse, at Kina er blevet en systemisk rival og konkurrent, men at det også bør være en vigtig partner i håndteringen af mange globale problemer; er overbevist om, at en fælles transatlantisk tilgang til dialog med Kina er den bedste måde at sikre fredelige, bæredygtige og gensidigt fordelagtige langsigtede forbindelser med Kina på; glæder sig i denne forbindelse over den nylige relancering af en omfattende strategisk dialog på højt plan mellem EU og USA om Kina og mener, at denne bør tilvejebringe en central mekanisme til fremme af vores interesser og håndtering af vores forskelle og undersøge mulighederne for et samarbejde mellem EU og USA med Folkerepublikken Kina inden for multilaterale rammer om fælles og globale udfordringer såsom klimaforandringer, sundhedsrelaterede risici, respekt for menneskerettighederne, cyberspace, våbenkontrol, ikkespredning og nye disruptive teknologier; understreger, at der er behov for en stærk parlamentarisk dimension i denne dialog; opfordrer til, at der udvikles en bred vifte af politikinstrumenter, og at der, hvor det er muligt, stræbes efter transatlantiske synergier med hensyn til håndteringen af Kina; understreger i denne forbindelse, at EU og USA deler meget alvorlige bekymringer over systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Kina, navnlig for så vidt angår uygurbefolkningen; er af den faste overbevisning, at forbindelserne med Folkerepublikken Kina, både bilaterale og andre, altid skal omfatte beskyttelse og fremme af fælles demokratiske værdier, og at enhver multilateral dagsorden skal have princippet om fuld overholdelse af folkeretten og beskyttelse af menneskerettighederne i centrum;

96.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge områder med konvergens, muligt samarbejde og bedre koordinering og konsultation mellem USA og EU om Kina for at undgå transatlantiske spændinger, som dem der fulgte i kølvandet på vedtagelsen af den trilaterale sikkerhedsaftale mellem USA, Det Forenede Kongerige og Australien, kendt som AUKUS, uden at de allierede i EU blev hørt, navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og nedtrapning af spændingerne i Det Syd- og Østkinesiske Hav, Hongkong og på tværs af Taiwanstrædet; understreger relevansen af UNCLOS som retsgrundlag for konfliktløsning; gentager sin opbakning til fælles konnektivitetsinitiativer, også inden for rammerne af EU's nyligt bebudede "Global Gateway"-strategi;

97.  glæder sig over de nylige fremskridt med EU's strategi for Indo-Stillehavs-regionen; opfordrer til en hurtig og omfattende gennemførelse heraf, da det er i EU's interesse og vil fremme dets værdier, og fremhæver relevansen af denne geostrategiske region, som er hjemsted for fælles transatlantiske demokratiske venner og partnere som Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand og for Taiwan, og opfordrer til et styrket partnerskab mellem EU og USA og koordinering vedrørende Indo-Stillehavsområdet; minder om betydningen af at fremme strategiske forbindelser med ASEAN-medlemmerne og med Stillehavsøernes Forum (PIF);

98.  fremhæver, at ikkedemokratiske regimer som Kina i stigende grad anvender teknologi til at kontrollere og undertrykke deres borgere, hvilket begrænser udøvelsen af grundlæggende, sociale og politiske rettigheder; opfordrer til øget samarbejde mellem EU og USA om udvikling af menneskecentreret teknologi, der respekterer privatlivets fred og mindsker systematiske fejl og forskelsbehandling;

99.  erkender, at Kinas erhvervelse af intellektuel ejendom og teknologiske fremskridt foretaget af førende forskningscentre ofte anvendes til at fremme landets militære mål, og understreger derfor, at EU bør arbejde på at udvikle en langsigtet strategi for at imødegå Kinas strategi for militær og civil fusion i Europa;

100.  erkender, at EU og USA bør foretage en koordinering angående problemstillinger, hvor Kinas handlinger er i modstrid med de euro-atlantiske sikkerhedsinteresser; understreger, at udfordringer på cyber-, hybrid-, EDT-, rumfarts-, våbenkontrol- og ikkespredningsområdet bør prioriteres;

101.  er bekymret over Kinas økonomiske tvangsforanstaltninger over for medlemsstater og tredjelande; støtter idéen om kollektivt økonomisk forsvar gennem samarbejde med ligesindede demokratier mod Kinas økonomiske tvangsforanstaltninger;

102.  er bekymret over de tætte bånd mellem det kinesiske kommunistparti og erhvervslivet i Kina, navnlig sikkerhedsselskaber; anbefaler, at medlemsstaterne foretager en intern revision af udbudspraksis for at sikre, at produkter, der er integreret i deres nationale netværk og forsvarsinstitutioner, er fri for teknologier fra virksomheder i Kina;

103.  opfordrer til et tæt samarbejde med henblik på at arbejde hen imod en fælles plan for engagement med Den Russiske Føderation og parallelt hermed på i fællesskab at imødegå den række af trusler, der udgår fra Den Russiske Føderation, såsom den fortsatte destabilisering af Ukraine, Georgien og Republikken Moldova, støtte til Lukasjenkos illegitime styre i Belarus, Ruslands rolle og indflydelse på Vestbalkan og i Sortehavet, den yderst beklagelige indblanding i de demokratiske processer i EU og USA, herunder i valg, finansieringen af ekstremistiske politiske partier og revisionistiske politikker, hybride trusler og desinformationskampagner, og samtidig gennemføre selektivt samarbejde på områder af fælles transatlantisk interesse, navnlig inden for området våbenkontrolstruktur, herunder traktaten om mellemdistancekernevåben, samt klimadiplomati, genoplivning af den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) og stabilisering af Afghanistan; glæder sig over den beslutning, som den nuværende amerikanske regering har truffet om at forlænge den nye START-traktat om våbenkontrol; fremhæver behovet for at puste nyt liv i forhandlingerne om våbenkontrol mellem de vigtigste globale aktører, såsom USA og Rusland, hvilket har en direkte indvirkning på den europæiske sikkerhed, samt for at inddrage Kina i fremtidige våbenkontrolforhandlinger; understreger, at der er behov for en hurtig genopbygning af strukturen for kontrol med konventionelle våben for at begrænse muligheden for våbenkapløb og uforudsete hændelser; glæder sig over Biden-administrationens vilje til at genetablere dialogen og forhandlingerne med Rusland og støtter EU's og USA's plan om at etablere en dialog på højt plan mellem EU og USA om Rusland; er af den opfattelse, at EU og dets medlemsstater aktivt bør støtte bestræbelserne på at finde måder at fremme dialogen på og bør bidrage til genopbygningen af gensidig tillid; understreger sideløbende hermed betydningen af dialog med civilsamfundet og støtte til civilsamfundsorganisationer i Rusland, der søger at fremme dialogen om politisk pluralisme, medvirken og det russiske folks legitime demokratiske forhåbninger;

104.  mener, at EU og USA skal koordinere deres tosporede tilgang over for Rusland med afskrækkelse og dialog inden for de parametre, der blev aftalt på topmøderne i Wales og Warszawa;

105.  opfordrer EU og USA til at gribe rettidigt og beslutsomt ind over for russiske efterretningstjenesters forstyrrende handlinger på EU's territorium; henstiller, at medlemsstaterne styrker samarbejdet og informationsudvekslingen mellem efterretningstjenesterne;

106.  opfordrer NF/HR og Rådet til at udarbejde en ny strategisk tilgang til EU's forbindelser med Rusland, som i højere grad skal støtte civilsamfundet, styrke de mellemfolkelige kontakter med borgerne i Rusland, udstikke klare retningslinjer for samarbejdet med russiske statslige aktører, anvende teknologiske standarder og det åbne internet til at støtte frie rum og begrænse undertrykkende teknologier og udvise solidaritet med EU's østlige partnere, herunder om sikkerhedsspørgsmål og fredelig konfliktløsning; understreger, at enhver dialog, som EU og USA har med Rusland, skal være baseret på respekt for folkeretten og menneskerettighederne;

107.  understreger vigtigheden af og opfordrer til samarbejde og koordinering mellem USA og EU i forhold til det afrikanske kontinent, dets forskellige regioner og lande med henblik på at sikre bæredygtig udvikling og fremme sikkerhed, stabilitet og velstand; understreger, at der er presserende behov for et stærkt og retfærdigt partnerskab mellem USA, EU og Afrika under hensyntagen til udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne og deres demografiske konsekvenser, biodiversitetens sammenbrud, Kinas udnyttelse af Afrikas naturressourcer, uddannelse i bæredygtig socioøkonomisk udvikling, digitalisering, retsstatsprincippet, fremme af demokrati og styrkelse af menneskerettighederne, civilsamfundet og ligestilling mellem kønnene; mener, at enhver form for bistand på sikkerhedsområdet bør være baseret på den menneskelige sikkerhedstilgang og lokalbefolkningernes behov, overholde folkeretten fuldt ud og omfatte stærk ansvarlighed og demokratiske og parlamentariske kontrolmekanismer; glæder sig over Biden-administrationens tilsagn om at styrke samarbejdet med den internationale koalition for Sahel; opfordrer indtrængende USA og EU til at samarbejde om at imødegå stigningen i voldelig ekstremisme, terrorisme begået af ISIS og al-Qaeda og de humanitære, økonomiske og forvaltningsmæssige udfordringer i Sahel og i MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) generelt; opfordrer til øget dialog og koordinering vedrørende de transatlantiske partneres stillingtagen til de udfordringer, som lande som Irak, Libanon, Syrien, Iran og Libyen står over for;

108.  opfordrer til et bedre samarbejde i Arktis under hensyntagen til den stigende interesse for Arktis fra andre landes, såsom Kina og Ruslands, side og Ruslands aktiviteter og militære opbygning i Arktis; glæder sig over EU's og USA's beslutning, som fremgår af den erklæring, der blev offentliggjort efter topmødet mellem EU og USA den 15. juni 2021, om at arbejde sammen om at bevare Arktis som en region med fred og stabilitet og at samarbejde gennem Arktisk Råd;

109.  fremhæver behovet for at opretholde og, hvor det er relevant, uddybe de strukturelle strategiske forbindelser mellem EU, USA og Det Forenede Kongerige ved at udnytte vores fælles værdier, interesser og udfordringer, herunder med hensyn til sikkerhedsspørgsmål, samtidig med at EU's beslutningsmæssige autonomi sikres;

110.  beklager dybt Talebans voldelige overtagelse af Afghanistan efter tilbagetrækningen af de amerikanske og europæiske styrker og de deraf følgende omfattende krænkelser af menneskerettighederne, navnlig af piger, kvinder og etniske og religiøse mindretal, samt den humanitære krise, der udfolder sig i landet; gentager sin holdning om, at det transatlantiske samfund skal optrappe sine bestræbelser på at arbejde for langsigtet fred, stabilitet og fremskridt i Afghanistan ved at støtte det afghanske civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere, navnlig kvinderettighedsforkæmpere, politiske aktivister, journalister, akademikere, kunstnere og andre udsatte grupper og personer; opfordrer til solid transatlantisk koordinering og konsultation med henblik på at indhente, beskytte og dele efterretninger om terrortruslen fra Afghanistan, navnlig fra ISIS, Al-Qaeda og grupper, der udspringer heraf; opfordrer til en samordnet transatlantisk tilgang, der kombinerer behovet for et operationelt engagement med Taleban med henblik på humanitære formål og terrorbekæmpelsesformål med klare betingelser for samarbejde med den Taleban-ledede regering i fremtiden, som bør omfatte en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne og bekæmpe terrorisme; opfordrer til dybe refleksioner på begge sider af Atlanten over erfaringerne fra missionen i Afghanistan for at drage de nødvendige konklusioner med henblik på den fremtidige indsats for at fremme stabilitet, sikkerhed og god regeringsførelse i verden; opfordrer desuden de transatlantiske partnere til at gå i dialog med alle Afghanistans nabolande i betragtning af den vanskelige situation, som de afghanere, der har søgt tilflugt dér, befinder sig i, og behovet for at hjælpe dem;

111.  glæder sig over USA's fornyede engagement i det østlige Middelhavsområde, navnlig med loven om det østlige Middelhavsområde fra 2019, som tillader ny sikkerhedsmæssig bistand til Cypern og Grækenland og styrker energisamarbejdet mellem regionale aktører; glæder sig over EU's og USA's beslutning, som fremgår af den erklæring, der blev offentliggjort efter topmødet mellem EU og USA den 15. juni 2021, om at arbejde sammen om en holdbar nedtrapning i det østlige Middelhavsområde, hvor uoverensstemmelserne bør løses gennem dialog i god tro og i overensstemmelse med folkeretten; støtter EU's og USA's erklæring om, at det er deres hensigt at stræbe efter samarbejdsorienterede og gensidigt fordelagtige forbindelser med et demokratisk Tyrkiet;

112.  støtter et tættere samarbejde med USA og de latinamerikanske lande om fremme af multilateralisme, demokratiske værdier, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og folkeretlige standarder, økonomisk vækst, bekæmpelse af ulighed, bekæmpelse af narkotikasmugling og organiseret kriminalitet, bevarelse af biodiversitet og bekæmpelse af klimaforandringer; understreger, at EU og USA er nødt til at engagere sig mere aktivt i Latinamerika og Caribien som vitale allierede i internationale fora og som strategiske partnere i forsvaret af multilateralisme; opfordrer til en "atlantisk trekantsalliance" mellem EU, USA og Latinamerika, som giver begge regioner mulighed for sammen at gøre yderligere fremskridt på områder som demokrati, sikkerhed og narkotikasmugling, bekæmpelse af uligheder samt udviklingssamarbejde; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at sikre, at dette samarbejde med USA og de latinamerikanske lande afspejles i en fælles indsats for at støtte regeringsmodstandere og systemkritikere, der udsættes for gengældelsesforanstaltninger i forskellige lande, fordi de forsvarer værdier som demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne; opfordrer i denne forbindelse USA og EU til at samarbejde indbyrdes og med andre lande om at genindføre menneskerettighederne og demokratiet i Venezuela gennem valg, der reelt er frie, troværdige, inkluderende, gennemsigtige og fuldt ud demokratiske, og gennem støtte til de legitime politiske kræfter, som Europa-Parlamentet har anerkendt; gentager endvidere sit tilsagn om at fremme demokratiet og menneskerettighederne i alle latinamerikanske lande; opfordrer til øget koordinering mellem EU og USA om sanktioner; gentager sig forslag om, at EU og USA bør indgå i regelmæssige drøftelser om deres respektive topmøder med latinamerikanske lande, dvs. EU-CELAC-topmøderne og det interamerikanske topmøde, som afholdes af Organisationen af Amerikanske Stater;

113.  gør opmærksom på MENA-regionens betydning for den europæiske og dermed også den transatlantiske sikkerhed og stabilitet; opfordrer derfor til øget dialog og koordinering vedrørende de transatlantiske partneres positionering over for MENA-regionen, herunder ved at gribe ind over for de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten, der har fundet sted i regionen; opfordrer indtrængende USA til igen at tiltræde den fælles omfattende handlingsplan som en hjørnesten i en global ikkespredningsordning og et grundlag for deeskalering i Mellemøsten og Den Persiske Golf; støtter USA's opfordring til en "længere og stærkere" atomaftale med Iran og opfordrer indtrængende til transatlantisk samarbejde på dette område som det næste skridt; glæder sig over USA's beslutning om at genoptage sin finansiering af UNRWA; opfordrer til en fornyet transatlantisk indsats for på meningsfuld vis at få genoplivet fredsprocessen i Mellemøsten og få den afsluttet på en vellykket måde, der fører til en holdbar tostatsløsning; glæder sig over undertegnelsen og gennemførelsen af Abraham-aftalerne og tilskynder til transatlantisk samarbejde om en uddybning af disse bånd;

o
o   o

114.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til USA's udenrigsministerium og den amerikanske kongres.

(1) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 49. (2) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 198. (3) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 120. (4) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 89. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0012. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0013. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0256. (8) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_20_2391 (9) Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om imødegåelse af den globale covid-19-udfordring: virkningerne af en fritagelse af covid-19-vacciner, -behandlinger og -udstyr fra WTO's TRIPS-aftale og forøgelse af fremstillingskapaciteten i udviklingslande (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0283).