Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de modtagne andragender om handicaprelaterede emner som angivet i denne beslutnings titel og til Udvalget for Andragenders tidligere drøftelser om disse andragender,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 19 og 48, artikel 67, stk. 4, artikel 153, 165, 168 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), særlig artikel 3, 21, 24, 26, 34, 35, 41 og 47,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 3, 10 og 17,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention) og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap(1),

–  der henviser til de generelle bemærkninger til FN's handicapkonvention som den autoritative vejledning om dens gennemførelse,

–  der henviser til adfærdskodeksen mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(2),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap (FN’s Handicapkomité) af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at personer med handicap kan tilgå dens websteder,

–  der henviser til Rådets foranstaltning til oprettelse af den reviderede EU-ramme, der kræves i artikel 33.2 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger EU-midler, som anvendes til at fremme personer med handicaps og ældres ret til et selvstændigt liv,

–  der henviser til 2020-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11.12.2019 med titlen "Shaping the EU agenda for disability rights 2020-2030" (udformning af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2020 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426, "ligebehandlingsdirektivet") og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009(9),

–  der henviser til Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap(10),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti(11),

–  der henviser til arbejdsdokument af 27. november 2020 fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af Den Europæiske Unions handicapstrategi 2010-2020 (SWD(2020)0291),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(12),

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om europæisk handicapstrategi efter 2020(13),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2020 om rettigheder for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og deres familier under covid-19-krisen(14),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti(15),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention (UNCRPD)(16),

–  der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om situationen for kvinder med handicap(17),

–  der henviser til sin undersøgelse af 3. november 2016 med titlen "European Structural and Investment Funds and People with Disabilities in the European Union" (De europæiske struktur- og investeringsfonde og personer med handicap i Den Europæiske Union),

–  der henviser til sin undersøgelse af 15. september 2017 med titlen "Inclusive education for learners with disabilities" (Inklusiv undervisning for elever med handicap),

–  der henviser til sin undersøgelse af 9. oktober 2015 med titlen "The protection role of the Committee on Petitions in the context of the implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities" (Udvalget for Andragenders beskyttende rolle i forbindelse med gennemførelsen af FN's handicapkonvention) og til ajourføringerne heraf fra 2016, 2017 og 2018,

–  der henviser til sin indgående analyse af 15. august 2016 med titlen "The European Accessibility Act" (Den europæiske retsakt om tilgængelighed),

–  der henviser til sin undersøgelse af 8. maj 2018 med titlen "Transport and tourism for persons with disabilities and persons with reduced mobility" (Transport og turisme for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet),

–  der henviser til sin undersøgelse af 15. juli 2020 med titlen "The Post-2020 European disability strategy" (Europæisk handicapstrategi efter 2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og artikel 227, stk. 3,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A9-0261/2021),

A.  der henviser til, at ca. 1 % af alle de andragender, som Udvalget for Andragender modtager hvert år, omhandler forskellige handicaprelaterede emner;

B.  der henviser til, at der skønnes at være 87 mio. mennesker med handicap i EU(18);

C.  der henviser til, at 37 % af befolkningen i EU i alderen 15 år og derover har (moderate eller alvorlige) fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder(19);

D.  der henviser til, at andragender om handicaprelaterede emner afslører de vanskeligheder, som personer med handicap møder, og den kendsgerning, at de oplever forskelsbehandling og forhindringer i det daglige liv, og at de ikke nyder de grundlæggende friheder og rettigheder, der er fastlagt i FN's handicapkonvention, herunder adgang til offentlig transport og bebyggede miljøer, anvendelse af tegnsprog, finansiering og lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse;

E.  der henviser til, at det er almindeligt kendt, at personer med handicap fortsat står over for mange hindringer og forskelsbehandling i hverdagen, som forhindrer dem i at nyde godt af de grundlæggende frihedsrettigheder og øvrige rettigheder, der er fastsat i EU's og FN's relevante lovgivningsmæssige rammer; der henviser til, at disse omfatter gensidig anerkendelse af handicapstatus i de forskellige medlemsstater – manglen herpå hindrer den frie bevægelighed inden for EU for personer med handicap – adgang til offentlig transport, fysisk, sensorisk og kognitiv adgang til bebyggede omgivelser, varer, tjenesteydelser og programmer, brug af tegnsprog og alle andre midler til og typer af tilgængelig kommunikation og information, finansiering af og lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, adgang til arbejdsmarkedet, adgang til personlig assistance og inklusion i samfundet samt lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

F.  der henviser til, at alle personer med handicap har lige rettigheder på lige fod med andre på alle livsområder og har ret til umistelig værdighed, ligebehandling, et selvstændigt liv, autonomi og fuld deltagelse i samfundet og til at forvente, at deres bidrag til EU's sociale, politiske og økonomiske fremskridt bliver respekteret og værdsat;

G.  der henviser til, at oplysninger, som stammer fra andragender, der er indsendt til Europa-Parlamentet af personer med handicap eller vedrører handicaprelaterede emner, kan tjene som en kilde til oplysning om huller i gennemførelsen af FN's handicapkonvention på nationalt plan såvel som på EU-plan og kan bidrage til at sætte rammer for lovgivningen på alle politikområder;

H.  der henviser til, at Udvalget for Andragender spiller en "beskyttende rolle" med henblik på at sikre, at EU opfylder FN's handicapkonvention inden for politiske og lovgivningsmæssige aktiviteter på EU-plan; der henviser til, at Udvalget for Andragender er blevet bedt om at udarbejde en EU-ramme sammen med Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Handicapforum, som vedtaget af Rådet på dets 3513. møde, der blev afholdt den 16. januar 2017;

I.  der henviser til, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender – i lyset af Europa-Parlamentets rolle og ansvarsområder som fastsat i EU-rammen for overvågning af gennemførelsen af FN's handicapkonvention – har understreget betydningen af andragender, der vedrører rettigheder for personer med handicap;

J.  der henviser til, at Udvalget for Andragender i kraft af denne rolle har en særlig forpligtelse til at beskytte rettighederne for personer med handicap i EU, idet udøvelsen af deres grundlæggende frihedsrettigheder og øvrige rettigheder garanteres af EU-retten og FN's handicapkonvention; der henviser til, at de tilgængelige oplysninger om disse rettigheder er utilstrækkelige og ikke tilstrækkeligt tilgængelige;

K.  der henviser til, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i høj grad værdsætter den meget vigtige rolle, som Udvalget for Andragender spiller som bindeled mellem borgere i EU, Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner og som et vigtigt instrument til at inddrage borgerne i deltagelsesdemokratiet; der henviser til, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet er en af de grundlæggende rettigheder for alle personer og organisationer i EU og en uundværlig direkte kilde til faktuelle oplysninger;

L.  der henviser til, at retten til at indgive andragender og proceduren for andragender bør være mere synlig og tilgængelig for alle personer og organisationer i EU, herunder for personer med handicap; der henviser til, at Udvalget for Andragender bør sikre større synlighed for og tilstrækkelig oplysning om emnet gennem målrettede informations- og oplysningskampagner med særligt fokus på sårbare grupper, herunder personer med handicap; der henviser til, at Europa-Parlamentet endnu ikke har udarbejdet et effektivitetsindeks for sit system til andragender og heller ikke har indsamlet statistiske data om behandlingen af andragender;

M.  der henviser til, at FN's handicapkonvention er den første internationale menneskerettighedstraktat, der skal ratificeres af EU og alle dets medlemsstater;

N.  der henviser til, at den valgfrie protokol til FN's handicapkonvention ikke er ratificeret af EU og fem medlemsstater;

O.  der henviser til, at en Union med lige muligheder for alle, i alle betydninger heraf, er et prioriteret område i den nuværende Kommissions politiske retningslinjer;

P.  der henviser til, at begrænsningerne i forbindelse med adgang til uddannelse for personer med handicap, der fører til lavere deltagelse i uddannelsesaktiviteter end befolkningsgennemsnittet og som følge heraf til risiko for social og økonomisk udelukkelse, igen og igen er blevet fremhævet i andragender; der henviser til, at én person med handicap ud af fire forlader uddannelsessystemet før tid(20);

Q.  der henviser til, at oprettelsen af rollen som kommissær for ligestilling spillede en vigtig rolle for etableringen af den nye strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (EU's handicapstrategi 2021-2030);

R.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sine beslutninger gentagne gange indtrængende har opfordret medlemsstaterne til at gennemføre passende politikker for at sikre, at personer med handicap kan udøve deres sociale, politiske og økonomiske rettigheder til fulde;

S.  der henviser til, at det er medlemsstaternes ansvar at sikre, at alle i EU har ret til adgang til effektive retsmidler ved en uafhængig og upartisk domstol, som forudgående er oprettet ved lov, og at alle har ret til rådgivning, forsvar og repræsentation;

T.  der henviser til, at 24 medlemsstater har rapporteret udførligt om deres fremskridt med gennemførelsen af FN's handicapkonvention, med tilgængelighed som et af konventionens centrale principper, efter at Udvalget for Andragender havde sendt forespørgsler til alle medlemsstaternes faste repræsentationer vedrørende andragende nr. 0535/2017;

U.  der henviser til, at det foreslåede ligebehandlingsdirektiv, som skal sørge for bedre beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling gennem en horisontal tilgang, fortsat er blokeret i Rådet, og til, at det har været blokeret i over ti år;

V.  der henviser til, at tilgængelighed er en forudsætning for at udøve alle de øvrige rettigheder, der er nedfældet i FN's handicapkonvention, på lige fod med andre; der henviser til, at Kommissionen har foreslået flere tiltag for at overvåge gennemførelsen af den eksisterende lovgivning om tilgængelighed samt nye tiltag for at skabe et EU uden barrierer;

W.  der henviser til, at initiativer som Access City-prisen tilskynder til tilpasning af offentlige områder til ældres og personer med handicaps behov; der henviser til, at denne konkurrence har belønnet byer, der på politisk beslutningstagningsniveau forpligter sig til at være inkluderende over for personer med handicap og respektere deres rettigheder, er lydhøre over for personer med handicaps behov og fører en social dialog med organisationer for personer med handicap og de ældre; der henviser til, at tilpasningen af offentlige områder ikke kun vil være med til at bekæmpe social udelukkelse, men også vil bidrage til økonomisk vækst;

X.  der henviser til, at en række andragender illustrerer de problemer, som personer med handicap har med hensyn til adgang til bebyggede miljøer, transport, informations- og kommunikationsteknologier og -systemer (IKT) og andre faciliteter og tjenester, som stilles til rådighed for offentligheden, såvel som behovet for at forbedre denne adgang;

Y.  der henviser til, at de europæiske institutioner bliver nødt til at sikre, at deres hjemmesider har de tekniske specifikationer, der er nødvendige for, at de kan tilgås af personer med handicap, så personer med handicap kan modtage korrekte og direkte oplysninger om alle emner, der vedrører dem som borgere, med det formål at øge tilgængeligheden af dokumenter, videoer og hjemmesider og fremme alternative kommunikationsformer;

Z.  der henviser til, at der er nedsat en tværtjenstlig arbejdsgruppe om tegnsprog i Europa-Parlamentet med henblik på at gennemføre tiltag til at opfylde anmodningen i andragende nr. 1056/2016 om at tillade indsendelse af andragender på de nationale tegnsprog, som anvendes i EU;

AA.  der henviser til, at foranstaltninger, der træffes af regeringer i den exceptionelt alvorlige sundhedskrise, der er forårsaget af covid-19-pandemien, altid skal respektere de grundlæggende rettigheder og det enkelte menneskes rettigheder og ikke må forskelsbehandle borgere med handicap;

AB.  der henviser til, at en række andragender dokumenterer, at covid-19-pandemien har forværret situationen for personer med handicap, herunder i form af tilsidesættelse af personer med handicaps mest grundlæggende menneskerettigheder såsom adgang til sundhedspleje, til beskyttelsesforanstaltninger mod udbredelse af sygdommen og til uddannelse;

AC.  der henviser til, at Europa-Parlamentet skal garantere, at tiltagene i forbindelse med covid-19 er i overensstemmelse med chartret og FN's handicapkonvention;

AD.   der henviser til, at institutioner for personer med handicap og ældre såsom dagcentre eller skoler undertiden har været midlertidigt lukket som følge af den vanskelige situation under covid-19-krisen; der henviser til, at pleje af personer med udviklingshandicap i denne nødsituation har hvilet på deres familiemedlemmer; der henviser til, at personer med handicap, der lever i institutioner, som er forblevet åbne, er blevet hårdt ramt under pandemien på grund af deres afhængighed af fysisk kontakt med omsorgspersoner og støttepersonale, mangel på personale, mangel på personlige værnemidler og desinfektionsmidler og, som følge heraf, høje sygdomsrater og øget antal dødsfald;

AE.  der henviser til, at karantænetiltag har en udpræget negativ indvirkning på personer med handicap;

AF.  der henviser til, at andragender gentagne gange har fremhævet, at beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap er begrænsede; der henviser til, at den gennemsnitlige forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med og uden handicap i EU er 25 %(21);

AG.  der henviser til de lave ansættelses‑ og beskæftigelsesniveauer for personer med handicap, der udgør 50,6 % mod 74,8 % for personer uden handicap; der endvidere henviser til, at pandemien og den sociale og økonomiske krise har øget ulighederne mellem personer med handicap og personer uden handicap;

AH.  der henviser til, at arbejde i adskilte institutioner ikke giver mulighed for integration af personer med handicap på det åbne arbejdsmarked;

AI.  der henviser til, at næsten hver fjerde adspurgte EU-borger har berettet om en vis grad af funktionsmæssige begrænsninger, der skyldes helbredsproblemer(22);

AJ.  der henviser til, at social beskyttelse og arbejdstagerrettigheder, anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde i overensstemmelse med EU-retten og FN's handicapkonvention samt andre spørgsmål, der henhører under Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders kompetenceområde, er blandt de bekymringer vedrørende ligestilling af personer med handicap, der hyppigst gives udtryk for i de andragender, som Europa-Parlamentet har modtaget;

AK.  der henviser til, at Udvalget for Andragender modtager et stort antal andragender vedrørende Rådets direktiv 2000/78/EF, som omhandler manglende gennemførelse af princippet om ligebehandling med hensyn til adgang til inklusiv uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse samt arbejdsvilkår for personer med handicap; der henviser til, at medlemsstaterne og EU har ratificeret FN's handicapkonvention, og at det i konventionens artikel 24 fastslås, at parterne til konventionen skal sikre, at personer med handicap har adgang til livslang læring, voksenuddannelse, erhvervsuddannelse, generel videregående uddannelse og uddannelse på gymnasieniveau samt gratis og obligatorisk grundskoleuddannelse;

AL.  der henviser til, at adgang til kvalitetsjob, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhedspleje, social beskyttelse, herunder på tværs af grænserne, en passende bolig, støtte til en selvstændig tilværelse og lige muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter og i samfundslivet er afgørende for livskvaliteten hos personer med handicap;

AM.  der henviser til, at den nyligt fremlagte europæiske strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 er et velkomment skridt i retning af at tage fat på de problemer, som personer med handicap står over for, men at disse personer stadig oplever hindringer og forskelsbehandling; der henviser til, at 28,4 % af den del af EU-befolkningen, der har et handicap (i aldersgruppen fra 16 år og opefter), i 2019 var i risiko for at opleve social udstødelse eller ende i fattigdom(23); der henviser til, at den europæiske handicapstrategi 2021-2030 er nødt til at gøre noget ved denne situation;

AN.  der henviser til, at princip nr. 17 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastslår, at personer med handicap har ret til indkomststøtte, der sikrer et værdigt liv, tjenester, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet, og et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov;

AO.  der henviser til, at beskyttede workshops bør have til formål at sikre inklusion, rehabilitering og overgang til det almindelige arbejdsmarked, men ofte er adskilte miljøer, hvor arbejdstagere med handicap ikke har status som arbejdstagere eller nyder godt af arbejdstagerrettigheder, hvilket klart udgør en overtrædelse af FN's handicapkonvention; der henviser til, at inkluderende modeller for støttet beskæftigelse, hvis de er rettighedsbaserede og anerkendes som beskæftigelse, kan respektere rettighederne for personer med handicap og fremme inklusion på og overgang til det almindelige arbejdsmarked;

AP.  der henviser til, at den økonomiske krise forårsaget af covid-19-pandemien udgør en alvorlig trussel for de europæiske økonomier og bevarelsen af arbejdspladser; der henviser til, at personer fra ugunstigt stillede grupper, navnlig personer med handicap, er blevet særlig hårdt ramt af pandemien; der henviser til, at foranstaltninger til forebyggelse af covid-19 har skabt både muligheder og udfordringer for personer med handicap med hensyn til adgang til og inklusion på arbejdsmarkedet;

AQ.  der henviser til, at EU, gennem det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU, skal støtte en indsats over for og genopretning efter covid-19, som inkluderer personer med handicap; der henviser til, at civilsamfundet og frivillige organisationer, der arbejder i handicapsektoren, endnu en gang har vist deres altafgørende betydning og modstandsdygtighed under covid-19-krisen;

AR.  der henviser til, at foranstaltninger til forebyggelse af covid-19 har skabt nye hindringer for personer med handicap og har forværret den eksisterende udelukkelse inden for alle områder af arbejdsmarkedet; der henviser til, at personer med handicap har større sandsynlighed for at miste deres arbejde og har vanskeligt ved at finde beskæftigelse igen; der henviser til, at covid-19 har haft en negativ indvirkning på tilgængeligheden og inklusionen i forbindelse med arbejdets organisering og arbejdsordninger samt beskæftigelse og arbejdsvilkår for personer med handicap og har udsat mange personer med handicap for de negative virkninger af telearbejde;

AS.  der henviser til, at næsten 18 mio. børn i EU (22,2 % af alle børn i EU) i 2019 boede i husstande, som var truet af fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at børn med handicap oplever specifikke ulemper, som gør dem særligt sårbare; der henviser til, at dette understreger betydningen af at sikre børn i nød gratis og effektiv adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, uddannelse og skolebaserede aktiviteter, mindst ét sundt måltid hver skoledag og sundhedspleje samt effektiv adgang til sund ernæring og en passende bolig som fastsat i Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti;

AT.  der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder, hvorved konventionen er bindende for dem, og til, at artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter EU's mål om at sikre beskyttelse af børns rettigheder; der henviser til, at chartret er en garanti for, at barnets rettigheder beskyttes af EU-institutionerne og af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten; der henviser til, at Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om den europæiske børnegaranti med et stort flertal og deri krævede, at der sikres adgang til inklusiv uddannelse fra den tidlige barndom til teenagealderen for alle børn, herunder romabørn, børn med handicap, statsløse børn og migrantbørn samt børn, der lever i humanitære nødsituationer;

AU.  der henviser til, at arbejdsrelateret forskelsbehandling af personer med handicap hænger sammen med manglen på inkluderende uddannelse og erhvervsuddannelse samt med den opdeling og forskelsbehandling, der foregår på boligmarkedet og i sundhedsvæsenet, såvel som det, at transport og andre tjenesteydelser og produkter ikke er tilgængelige;

AV.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af FN's handicapkonvention afslørede manglerne i Rådets direktiv 2000/78/EF;

AW.  der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 kræver, at medlemsstaterne vurderer, hvorvidt betingelserne for adgang til og de præcise ordninger for forældreorlov, omsorgsorlov og arbejdstageres orlov bør tilpasses til de specifikke behov hos forældre i særligt ugunstige situationer, f.eks. forældre med handicap, adoptivforældre, enlige eller separerede forældre til børn med handicap eller med en langvarig sygdom eller forældre i vanskelige situationer;

AX.  der henviser til, at personer med handicap møder adskillige hindringer i deres hverdag, bl.a. når de forsøger at opnå personlig assistance, at blive inkluderet i samfundet, finde en passende og økonomisk overkommelig bolig med gode adgangsforhold og få sundhedspleje til en overkommelig pris samt personcentreret social- og sundhedspleje;

AY.  der henviser til, at arbejdsløshed og mangel på bæredygtige kvalitetsjob for personer med handicap er de vigtigste faktorer, der medfører høj risiko for fattigdom, social udstødelse og hjemløshed blandt personer med handicap;

AZ.  der henviser til, at hver tredje voksen med handicap i EU i 2017 boede i en husstand, hvis finansielle ressourcer ikke var tilstrækkelige til at dække de almindelige nødvendige udgifter; der henviser til, at næsten to tredjedele af de EU-borgere, der har en aktivitetsbegrænsning, i 2019 ville have været truet af fattigdom, hvis ikke de modtog sociale ydelser, tilskud eller pension(24);

BA.  der henviser til, at personer med handicap er en mangfoldig gruppe og ofte udsættes for intersektionel forskelsbehandling, hvis kumulerede virkninger har konkrete konsekvenser for beskæftigelsen;

BB.  der henviser til, at det er forskelligt, hvor langt man er kommet med hensyn til afinstitutionaliseringen i medlemsstaterne, og at en million mennesker stadig bor på institution på trods af, at der er indført relevante politikker på området, og at der er afsat betydelige midler hertil i EU; der henviser til, at der er indgivet adskillige andragender om misbrug af EU-midler til afinstitutionalisering af personer med handicap; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i februar 2021 på eget initiativ indledte en undersøgelse af Kommissionens rolle med hensyn til at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-midler til at fremme en selvstændig tilværelse for personer med handicap og ældre og til at fremme en omstilling væk fra døgninstitutioner; der henviser til, at medlemsstaterne skal fremskynde afinstitutionaliseringsprocessen, og at Kommissionen skal overvåge deres fremskridt omhyggeligt;

BC.  der henviser til, at dataindsamlingen til EU's befolkningsstatistik hverken tager højde for typen af handicap eller antallet af personer med handicap, der bor på døgninstitution, hvilket hæmmer overholdelsen af artikel 31 i FN's handicapkonvention;

BD.  der henviser til, at de tilskud og rettigheder, der følger af en handicapstatus, varierer fra den ene medlemsstat til den anden, ligesom det er tilfældet med de enheder, der definerer og anerkender de pågældende rettigheder;

BE.  der henviser til, at antallet af personer med handicap og personer med behov for pleje og langtidspleje forventes at stige drastisk i EU som følge af bl.a. demografiske udfordringer og en stigning i antallet af kroniske helbredsproblemer; der henviser til, at størsteparten af langtidsplejen for øjeblikket ydes af uformelle, som regel ulønnede og overvejende kvindelige omsorgspersoner; der henviser til, at politikker til at tackle de demografiske udfordringer og imødegå det stigende behov for pleje og langtidspleje bør udformes på en sådan måde, at de ikke fører til øget pres på frivillige plejere;

BF.  der henviser til, at handicap ofte er et resultat af en arbejdsskade eller er erhvervet gennem en kronisk lidelse knyttet til en arbejdsbetinget sygdom og eksponering for sundhedsrisici;

BG.  der henviser til, at forpligtelsen til større inklusion og beskyttelse af rettigheder for personer med handicap bør afspejles i alle politikområder, herunder i processen med det europæiske semester;

BH.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør vedtage alle passende foranstaltninger til gennemførelse af de rettigheder, der anerkendes i FN's handicapkonvention, og ændre eller afskaffe eksisterende foranstaltninger, der udgør forskelsbehandling af personer med handicap; der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder for personer med handicap i alle politikker og programmer;

BI.  der henviser til, at 46 millioner kvinder og piger i EU lever med handicap(25);

BJ.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap oplever flere forskellige typer forskelsbehandling og tværsektionel forskelsbehandling samt udfordringer, der har oprindelse i krydsfeltet mellem køn og handicap med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, oprindelsesland, klasse, migrationsstatus, alder eller racemæssig eller etnisk oprindelse; der henviser til, at de kvinder med handicap, der har minoritetsbaggrund, er mere tilbøjelige til at blive udsat for tredobbelt forskelsbehandling på grund af deres sårbare situation; der henviser til, at forskelsbehandling skaber hindringer for deres deltagelse i alle livets områder, herunder socioøkonomiske ulemper, social isolation, kønsbaseret vold, tvangssterilisation og abort, manglende adgang til samfundstjenester, kultur, sport og fritid, boliger af lav kvalitet, institutionalisering og utilstrækkelig sundhedspleje; der henviser til, at disse hindringer mindsker sandsynligheden for, at de fuldt ud kan deltage i og aktivt gå ind i og bidrage til samfundet, herunder inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet;

BK.  der henviser til, at kun 20,6 % af kvinder med handicap i Den Europæiske Union er fuldtidsbeskæftigede sammenlignet med 28,5 % af mænd med handicap(26); der henviser til, at tal viser, at gennemsnitligt 29,5 % af kvinder med handicap i EU er i risiko for at blive ofre for fattigdom og social udstødelse sammenlignet med 27,5 % af mænd med handicap(27);

BL.  der henviser til, at det i FN's handicapkonvention bemærkes, at kvinder og piger med handicap har større risiko for vold både i og uden for hjemmet; der henviser til, at nogle medlemsstater endnu ikke har ratificeret konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen"); der henviser til, at udvidelsen af kriminalitetsområderne til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF vil give bedre beskyttelse af kvinder og piger med handicap;

Governance og gennemførelse

1.  understreger behovet for at øge bevidstheden på alle planer om personer med handicaps rettigheder, som er nedfældet i FN's handicapkonvention, med henblik på at beskytte deres rettigheder og værdighed, og behovet for at fremme et frugtbart samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne; understreger behovet for almindeligt accepterede definitioner af handicap, afinstitutionalisering, en tilværelse i samfundet, en selvstændig tilværelse og inklusiv uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at styrke koordineringsmekanismerne;

2.  understreger, at medlemsstaterne bør øge indsatsen for at yde støtte til personer med handicap på følgende prioriterede områder: sundhed, uddannelse, tilgængelighed, beskæftigelse og arbejdsvilkår, uafhængig tilværelse, koordinering, levevilkår, social beskyttelse og bevidstgørelsestiltag;

3.  opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret den valgfrie protokol til FN's handicapkonvention, til at gøre dette uden yderligere forsinkelse, og opfordrer EU til at ratificere protokollen fuldt ud; opfordrer Rådet til at tage de nødvendige skridt til at sikre EU's tiltrædelse af den valgfrie protokol;

4.  anser den valgfrie protokol for at være en uadskillelig del af FN's handicapkonvention; påpeger, at den valgfrie protokol giver borgerne et forum, hvor de kan indberette påståede overtrædelser af konventionens bestemmelser fra en deltagerstats side, og giver FN's Handicapkomité mulighed for at indlede fortrolige undersøgelser, når den modtager oplysninger, som tyder på en alvorlig eller systematisk overtrædelse fra en deltagerstats side;

5.  opfordrer Kommissionen til at foretage en samlet og tværgående gennemgang af EU-lovgivningen og EU's finansieringsprogrammer med henblik på fuldt ud at overholde FN's handicapkonvention ved på konstruktiv vis at inddrage handicaporganisationer og medlemmer af EU-rammen for overvågning af gennemførelsen af FN's handicapkonvention;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til mangfoldigheden og forskelligartetheden af personer med handicap, når de udformer og gennemfører politikker og foranstaltninger;

7.  bemærker medlemsstaternes fremskridt med hensyn til effektiv gennemførelse og overvågning af FN's handicapkonvention og med hensyn til at tilpasse tilgængelighedsforanstaltninger, så de opfylder konventionens standarder; opfordrer medlemsstaterne til straks at udpege kompetente myndigheder, der kan fungere som kontaktpunkter, og til at etablere koordineringsmekanismer på alle administrative niveauer i overensstemmelse med konventionens artikel 33 med henblik på gennemførelse og overvågning heraf; understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at et betydeligt antal personer med handicap involveres i disse myndigheders arbejde;

8.  støtter Kommissionens forslag om at etablere en handicapplatform med henblik på at styrke forvaltningen af samarbejdet på EU-niveau på dette område og af gennemførelsen af EU's handicapstrategi 2021-2030 og de nationale handicapstrategier;

9.  påpeger, at EU's nye handicapplatform bør være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre nationale handicapoplysningskampagner til fremme af FN's handicapkonvention og EU's handicapstrategi 2021-2030, som er tilgængelige for alle og inddrager personer med handicap og de familiemedlemmer og organisationer, der repræsenterer dem; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse tidsplaner for gennemførelsen af strategien; opfordrer Kommissionen til at udvikle et sæt detaljerede indikatorer i den kommende delegerede retsakt om den reviderede sociale resultattavle for at måle de fremskridt, der gøres hen imod strategiens mål og målsætninger, og for at sikre, at alle involverede parter overholder de forpligtelser, der er skitseret i disse dokumenter;

11.  anerkender Kommissionens opfordring til alle EU-institutioner, -organer, -agenturer og -delegationer om at udpege "handicapkoordinatorer"; gentager sin opfordring til, at der oprettes kontaktcentre i alle EU-institutioner og -agenturer, herunder i Europa-Parlamentet og i Rådet, med det centrale kontaktpunkt i Kommissionens generalsekretariat og støttet af en passende interinstitutionel mekanisme; opfordrer EU-institutionerne til at prioritere udnævnelse af personer med handicap til handicapkoordinatorer;

12.  bifalder Kommissionens planer om at undersøge, hvordan EU's ramme for overvågning af gennemførelsen af FN's handicapkonvention i 2022 fungerer, og på det grundlag foreslå foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at styrke EU-rammen og dens uafhængighed – frem for alt ved at sikre større inddragelse og deltagelse af eksperter, NGO'er, arbejdsmarkedets parter og navnlig personer med handicap, uden forskelsbehandling med hensyn til typen af handicap eller nogen anden personlig omstændighed; understreger, at det er nødvendigt, at EU-rammen er baseret på detaljerede, ajourførte opdelte data af høj kvalitet baseret på funktionsnedsættelsens art, med udgangspunkt i det arbejde, som Washington Group on Disability Statistics har gjort;

13.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til på ny at bekræfte deres tilsagn om at skabe inkluderende ligestilling af personer med handicap og til fuldt ud at gennemføre FN's handicapkonvention, herunder dens artikel 27 om arbejde og beskæftigelse;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte klare mål for forbedring af leve- og arbejdsforholdene for personer med handicap, under overholdelse af principperne om tilgængelighed og ikkeforskelsbehandling, og til at investere i lige muligheder og deltagelse for personer med handicap på alle livsområder;

15.  minder om, at Udvalget for Andragender spiller en særlig beskyttende rolle med hensyn til at sikre, at EU overholder FN's handicapkonvention i forbindelse med udformning af politikker og lovgivningstiltag; bemærker, at udvalget inden for rammerne af dette ansvar behandler andragender om spørgsmål vedrørende handicap, afholder debatter, temaworkshops og offentlige høringer om emnet, udarbejder beslutninger og betænkninger og gennemfører feltbesøg;

16.  understreger, at personer med handicap – for at få effektiv adgang til retssystemet gennem andragender til Europa-Parlamentet – bør have adgang til den støtte og hjælp, de har brug for til at udarbejde og indgive andragender, som opfylder kriterierne for antagelse; opfordrer til, at systemet med andragender gøres mere synligt gennem oplysningskampagner, og til, at personer med handicap eller deres repræsentanter inddrages og deltager i behandlingen af andragender;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner, der tager fat på manglerne i adgangen til offentlige sikkerhedsrelaterede oplysninger, fjern- og onlinelæring, personlig assistance samt pleje- og støttetjenester til mennesker med handicap;

18.  opfordrer Udvalget for Andragender til at indsamle og levere statistiske data om behandlingen af andragender og understreger behovet for, at udvalget sikrer, at det kan yde tolkning på tegnsprog, hvilket alle Europa-Parlamentets udvalg bør gøre, med henblik på at sikre adgang til oplysninger og deltagelse;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at anerkende betydningen af tilgængelige tjenester og systemer af høj kvalitet til støtte for en uafhængig tilværelse; fremhæver behovet for at fremme strategier og standarder for individuel støtte af høj kvalitet til afhængige personer med handicap og deres omsorgspersoner, herunder forbedret social beskyttelse og forskellige former for støtte til frivillige omsorgspersoner; opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategisk EU-dagsorden for omsorg som et yderligere skridt i retning af en kvalitativ styrkelse af sundhedssektoren i EU, herunder personer, der udbyder personlige tjenesteydelser og tjenesteydelser i hjemmet; gentager, at dagsordenen for omsorg også skal afspejle situationen for de 100 mio. frivillige plejere i EU, som leverer 80 % af langtidsplejen, men hvis arbejde typisk ikke anerkendes;

20.  anbefaler, at Udvalget for Andragender udarbejder en årlig rapport om problemer, der gøres opmærksom på i andragender vedrørende personer med handicap, og at det fremsætter sine anbefalinger;

21.  opfordrer Kommissionen til strukturelt at integrere EU's handicapstrategi 2021-2030 i processen med det europæiske semester, idet det europæiske semester bør anvendes som inspiration for medlemsstaternes politikker og tilgange og til at styrke samfundets inklusivitet og støtte beskæftigelse og social beskyttelse af personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig gennemgang af integration af handicapsynsvinklen i processen med det europæiske semester;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere definitionen af handicap i overensstemmelse med FN's Handicapkomités konkluderende bemærkninger vedrørende Den Europæiske Unions indledende rapport, som blev vedtaget i 2015, og til at sikre gensidig anerkendelse af handicapstatus i alle medlemsstaterne for at sikre fri bevægelighed for personer med handicap og for at sikre, at disse borgere på behørig vis kan udøve deres unionsborgerskabsrettigheder og få dem anerkendt;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU og medlemsstaterne fuldt ud overholder alle relevante EU- og FN-forpligtelser vedrørende rettighederne for personer med handicap, navnlig FN's handicapkonvention og FN's Handicapkomités generelle bemærkninger til konventionen, såvel som de relevante EU-foranstaltninger og ‑finansieringsregler, og til at yde støtte til dem og deres familier og plejere og muliggøre udveksling af bedste praksis på dette område;

24.  understreger, at der er behov for flere og regelmæssige bevidstgørelseskurser for ansatte i retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder om kriseintervention/krisestyring og konfliktnedtrapning, når de interagerer med personer med særlige handicap;

Databeskyttelse

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse, GDPR)(28) på korrekt vis, og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte personer med handicaps følsomme oplysninger;

26.  understreger, at enhver behandling af personoplysninger skal være i fuld overensstemmelse med GDPR; understreger, at behandling af genetiske eller biometriske data med henblik på entydig identifikation af en fysisk person og af helbredsoplysninger (følsomme personoplysninger) er forbudt i henhold til GDPR, medmindre det udtrykkeligt er tilladt i henhold til GDPR;

Deltagelse

27.  understreger behovet for at høre og aktivt inddrage organisationer for personer med handicap i alle stadier af planlægning, vedtagelse, gennemførelse og overvågning af alle former for foranstaltninger, således at disse foranstaltninger sikrer fremme af deres grundlæggende rettigheder; glæder sig over Kommissionens løfte om i tilstrækkelig grad at inddrage organisationer for personer med handicap på alle trin af gennemførelsen af EU's handicapstrategi 2021-2030;

28.  gentager vigtigheden af at høre og inddrage personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem, i forbindelse med vedtagelse af foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien, herunder genopretnings- og vaccinationsplaner, og eventuelle fremtidige kriser;

29.  fremhæver, at fuld og effektiv deltagelse af personer med handicap på alle områder af livet og i samfundet er afgørende for udøvelsen af deres grundlæggende rettigheder;

30.  minder om, at mange personer med handicap stadig lever adskilt fra samfundet og ikke har kontrol over deres hverdag, navnlig dem, der bor på døgntilbud, idet covid-19-pandemien har fremhævet og forstærket de udfordringer, som sidstnævnte personer står over for; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at integrere hjælpetjenester med henblik på at sikre, at personer med handicap har lige ret til at leve en selvstændig tilværelse og til at blive inkluderet i samfundet;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap inddrages i den politiske beslutningstagningsproces uden nogen restriktioner; bemærker, at FN's handicapkonvention kræver fuld politisk deltagelse, hvilket vil sige, at personer med handicap skal kunne deltage i valg og beslutningstagningsprocesser på lige fod med andre; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne leverer forenklet naturalisering eller visse fritagelser fra naturaliseringsprøver for personer med handicap med henblik på at garantere deres adgang til statsborgerskab;

32.  minder om det store antal europæiske borgere, der er frataget deres ret til at deltage i valg, herunder valg til Europa-Parlamentet, på grund af deres handicap eller mentale sundhedsproblemer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre personer med handicaps reelle ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet;

Fri bevægelighed

33.  glæder sig over Kommissionens plan om inden udgangen af 2023 at forelægge et forslag om indførelse af et EU-handicapkort, der skal anerkendes i alle medlemsstater, med henblik på at opskalere pilotprojekterne for EU's handicapkort og EU's parkeringskort for personer med handicap; er af den opfattelse, at et EU-handicapkort, som bør være obligatorisk i alle medlemsstater, vil være et vigtigt instrument til at hjælpe personer med handicap med at udøve deres ret til fri bevægelighed i et EU uden barrierer;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være ambitiøse, når det kommer til omfanget af de rettigheder, som kortet vil give dets brugere, og til at sikre behørig gennemførelse i alle medlemsstater, om nødvendigt gennem bindende EU-lovgivning;

35.  bemærker, at der i nogle medlemsstater, hvor der allerede er blevet indført et handicapkort, har været meldinger om misbrug, der nogle gange har ført til negative konsekvenser for personer, der reelt er berettigede til kortet; understreger derfor behovet for at øge bevidstheden på alle niveauer om og træffe foranstaltninger til at forhindre misbrug af det nye EU-handicapkort;

36.  opfordrer Kommissionen til at fritage personer med handicap og deres familier og hjælpere fra et betale vejafgifter i hele Europa for at støtte deres bevægelighed, især når de har behov for at foretage mange rejser for at modtage lægebehandling og dække deres velfærdsmæssige behov;

37.  opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke den lovgivningsmæssige ramme for, at personer med handicap deltager i turisme; bemærker, at 25 % af EU's vælgere har en vis grad af funktionsnedsættelse eller handicap(29), og at tilgængelig turisme for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i 2012 bidrog med ca. 786 mia. EUR til EU's samlede bruttoomsætning(30);

38.  hilser vedtagelsen af stærkere jernbanepassagerrettigheder for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet varmt velkommen, navnlig udfasningen af de nuværende undtagelser for medlemsstater og afkortningen af det varsel, som skal gives af personer med handicap eller nedsat mobilitet, der har behov for assistance; opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at indføre kortere varslingsperioder for personer med handicap, som har behov for assistance i forbindelse med rejser, med henblik på at give personer med handicap og personer med nedsat mobilitet bedre mulighed for at udøve deres ret til fri bevægelighed, samt til at definere tidsrammer for tilgængelighed; opfordrer til en hurtig gennemførelse af reglerne i den omarbejdede forordning (EF) nr. 1371/2007 i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde et forslag vedrørende passagerer med handicaps rettigheder i forbindelse med transport i byer og på landet, for at lukke de huller, som fortsat eksisterer; opfordrer til, at der vedtages en lige så effektiv søtransportpakke;

39.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at sikre de nødvendige betingelser på lokalt, regionalt og nationalt plan for, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder til fri bevægelighed, selvbestemmelse og personlige valg på lige fod med andre, til at leve et selvstændigt liv og til at blive inkluderet i samfundet, som fastsat i artikel 19 i FN's handicapkonvention; opfordrer medlemsstaterne til ved hjælp af åbne og tilgængelige formater at forbedre adgangen til information fra den offentlige administration;

Tilgængelighed

40.  bemærker Kommissionens forslag om oprettelse af et ressourcecenter for et tilgængeligt EU ("AccessibleEU") senest i 2022; opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-agentur for tilgængelighed ("EU Access Board"), som skal stå for at udvikle tekniske specifikationer for tilgængelighed til støtte for specifikke EU-politikker og ‑bestemmelser, gennemføre dialoger med rettighedsindehavere, interessenter og ikkestatslige organisationer, hjælpe medlemsstaterne og EU-institutionerne med at gennemføre tilgængelighed på en harmoniseret måde til gavn for det indre marked og øge bevidstheden om vigtigheden af tilgængelighed i et lige samfund;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kognitiv, sensorisk og fysisk adgang til EU-initiativer om digitalisering på arbejdsmarkedet;

42.  beklager, at adgang til bebyggede miljøer og fysisk tilgængelighed ikke blev medtaget i anvendelsesområdet for den europæiske lov om tilgængelighed; opfordrer Kommissionen til at bruge den europæiske lov om tilgængelighed som et grundlag for at vedtage en stærk EU-ramme for et tilgængeligt og inklusivt miljø med fuldt tilgængelige offentlige rum og tjenester, herunder offentlig transport, kommunikation, administrative og finansielle tjenesteydelser og det bebyggede miljø; glæder sig over Kommissionens initiativ "Access City-Prisen";

43.  glæder sig over resultaterne af den europæiske "Access City"-konkurrence; opfordrer medlemsstaterne til at indføre lignende konkurrencer på nationalt plan;

44.  minder om, at de hyppigste bekymringer blandt andragere, hvad angår ligestilling af personer med handicap, vedrører tilgængelighed og social beskyttelse samt retten til arbejde og retten til et selvstændigt liv i samfundet; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og fortsat overvåge al tilgængelighedsrelateret lovgivning, herunder direktiv (EU) 2019/882 (den europæiske retsakt om tilgængelighed), for effektivt og endegyldigt at fjerne og forebygge hindringer for arbejdstagere med handicap og for at forbedre og sikre adgangen til tilgængelige tjenesteydelser og hensigtsmæssigheden af de betingelser, der gælder for leveringen af disse tjenesteydelser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske lov om tilgængelighed i national lovgivning at overveje sammenkoblingen mellem tjenesters tilgængelighed og det bebyggede miljøs tilgængelighed;

45.  understreger, at der skal sikres fuld tilgængelighed på alle offentlige steder i Europa; beklager, at den europæiske handicapstrategi 2021-2030 i dag på mange punkter ignoreres, og at der navnlig er alt for mange offentlige bygninger med arkitektoniske barrierer, som udgør en modbydelig form for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at inkorporere tilgængelighed i alle politikområder og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af gældende lovgivning;

46.  beklager, at utilgængelige alarmnumre i nogle medlemsstater har betydet, at visse personer med handicap ikke har været i stand til at kommunikere med væsentlige hjælpe- og beredskabstjenester; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til omhyggeligt at gennemføre direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre hurtig og effektiv gennemførelse på alle niveauer af direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer med henblik på at sikre, at personer med handicap har mulighed for at tilgå alle de oplysninger, de har brug for, i et tilgængeligt format, herunder på nationale tegnsprog; glæder sig over Kommissionens initiativ til en handlingsplan for webtilgængelighed for alle EU-institutioner, -organer og -agenturer med henblik på at sikre, at EU's websteder og de dokumenter, der offentliggøres på disse websteder og onlineplatforme, opfylder de europæiske standarder for tilgængelighed, der er nødt til at blive udvidet; opfordrer indtrængende alle EU-institutioner, -organer og -agenturer til at opfylde de europæiske standarder for tilgængelighed senest i 2022;

48.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre det meget forsinkede direktiv om audiovisuelle medietjenester i den nationale lovgivning og til i overensstemmelse med direktivets artikel 7 at levere tilgængelige audiovisuelle medietjenester til personer med handicap;

49.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at forbedre niveauet og kvaliteten af tilgængeligheden i alle deres bygninger og til at fjerne eksisterende barrierer for så vidt angår deres websteder, debatter og dokumentation, dvs. til at gøre oplysninger tilgængelige ved f.eks. at tilbyde oversættelse til de forskellige medlemslandes tegnsprog, udarbejdelse af dokumenter i brailleskrift og i et letforståeligt sprog;

50.  fremhæver betydningen af, at der hurtigt tages fat på tilgængelighedsaspekter i alle relevante politikker og instrumenter, herunder i spørgsmål om reglerne for offentlige udbud og adgangen til indgivelse af andragender til Europa-Parlamentet;

51.  opfordrer indtrængende Europa-Parlamentets relevante tjenestegrene til at fortsætte deres indsats og afslutte projektet med den tværtjenstlige arbejdsgruppe om tegnsprog så hurtigt som muligt for at imødekomme anmodningerne i andragende nr. 1056/2016 om at gøre det muligt at indsende andragender på internationale og nationale tegnsprog, som anvendes i EU, og dermed gøre den grundlæggende ret til at indsende andragender mere tilgængelig for tegnsprogsbrugere;

52.   understreger behovet for at tilvejebringe tegnsprogstolketjenester og oversættelser i et letlæseligt sprog til udvalgsmøder, plenarforsamlinger og alle Europa-Parlamentets andre møder, for at gøre dem tilgængelige for personer med handicap;

Bekæmpelse af forskelsbehandling

53.  bemærker, at der ikke er gensidig anerkendelse af handicapstatus medlemsstater imellem; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde i en ånd af gensidig tillid om at anerkende den status, der er tildelt i en anden medlemsstat; fremhæver Kommissionens målsætning om at samarbejde med medlemsstaterne om at udvide anvendelsesområdet for gensidig anerkendelse af handicapstatus på områder som arbejdskraftens mobilitet og de goder, der er knyttet til betingelserne for levering af tjenesteydelser; fremhæver behovet for at udvide fordelene ved EU-handicapkortet, så adgang til gensidigt anerkendte sundhedsydelser også inkluderes; understreger i denne forbindelse betydningen af en hurtig indsats i forbindelse med gennemførelse af EU-handicapkortet; gentager behovet for en fælles forståelse af afinstitutionalisering, gennemførelsen heraf og en selvstændig tilværelse i samfundet med henblik på at bringe medlemsstaternes strategier og EU-midler bedre i tråd med FN's handicapkonvention;

54.  noterer sig de talrige områder, hvor et europæisk handicapkort kunne blive anvendt, hvad angår både adgang til en lang række tjenester uden at blive forskelsbehandlet og sikkerhed i tilfælde af fare og krise; påpeger, at et sådant kort også vil sikre, at en person med handicap øjeblikkeligt ville blive anerkendt af det involverede politi;

55.  beklager, at børn og voksne med handicap i henhold til WHO har en større risiko for at blive udsat for vold end deres ligestillede uden handicap; understreger, at for mindreårige især "er der 3,7 gange større sandsynlighed end for børn uden handicap for at blive ofre for en form for vold, 3,6 gange større sandsynlighed for at blive ofre for fysisk vold og 2,9 gange større sandsynlighed for at blive ofre for seksuel vold"; understreger, at "børn med mentale eller intellektuelle funktionsnedsættelser forekommer at være de mest sårbare, idet deres risiko for seksuel vold er 4,6 gange større end deres jævnaldrendes, der ikke har et handicap"; opfordrer derfor indtrængende til oprettelse af en europæisk ramme til beskyttelse af personer med handicap mod enhver form for vold;

56.  understreger, at der er et påtrængende behov for EU-lovgivning, som sigter mod at beskytte borgerne mod alle former for forskelsbehandling i EU, og anser dette for at være en grundlæggende forudsætning for en korrekt gennemførelse af politikker baseret på FN's handicapkonvention; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage det horisontale EU-direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som blev fremsat af Kommissionen i 2008; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en alternativ løsning for at komme videre med bekæmpelsen af forskelsbehandling overalt i EU og på alle livets områder så hurtigt som muligt;

57.  fordømmer på det kraftigste enhver form for medicinsk forskelsbehandling af personer med handicap; minder om, at relevante foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne skal være i overensstemmelse med FN's handicapkonvention og sikre lige adgang til sundhedspleje og sociale tjenester uden forskelsbehandling; understreger, at reaktionen på fremtidige sundhedskriser (fra beredskab til behandling) skal sikre, at personer med handicap ikke lades i stikken; opfordrer i denne henseende indtrængende de relevante myndigheder til at tilbyde personer med handicap den samme medicinske behandling som enhver anden person, herunder intensiv medicinsk behandling; minder om betydningen af, at offentlige sundhedsydelser altid spiller en primær rolle i beskyttelsen af personer med handicap;

58.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at samarbejde med Den Europæiske Unions Domstol om kommunikations- og tilgængelighedsstrategier med henblik på at sikre, at personer med handicap har mulighed for at få adgang til EU's retssystem uden at møde nogen form for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte programmer til styrkelse af personer med handicaps position for at sætte dem i stand til at genkende og rapportere om tilfælde af forskelsbehandling;

59.  fordømmer enhver form for forskelsbehandling af personer med handicap på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte politikker til forebyggelse af mobning på grund af handicap; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsgiverne at iværksætte politikker til forebyggelse af cybermobning af personer med handicap på arbejdspladsen;

60.  understreger, at fængsling af personer, der har et handicap, som er uforenelig med tilbageholdelse, skal forhindres, og at der bør findes alternativer til fængselsstraffe; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de grundlæggende principper om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, rimelig tilpasning og tilgængelighed overholdes for tilbageholdte personer med handicap;

61.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger og god praksis, især om overgangen fra institutionel pleje til selvstændig livsførelse, tilvejebringelse af boliger til overkommelige priser og med gode adgangsforhold for personer med handicap samt inklusion i samfundet;

62.  fremhæver, at tilpasninger i rimeligt omfang, tilgængelighed og universelt design er afgørende for at bekæmpe forskelsbehandling af personer med handicap; understreger betydningen af effektiv og ikkediskriminerende adgang, hvilket indebærer identificering og fjernelse af hindringer og barrierer, der hæmmer adgangen for personer med handicap til de varer, tjenesteydelser og faciliteter, der er tilgængelige for den brede offentlighed; understreger, at der bør gives effektiv, ikkediskriminerende adgang for personer med handicap, hvor det er muligt, på samme vilkår og betingelser som for personer uden handicap, og at det bør gøres lettere for personer med handicap at anvende hjælpemidler, hvor det er nødvendigt, herunder hjælpemidler til mobilitet og adgang, såsom anerkendte førerhunde og andre ledsagehunde(31); minder om, at standarder for tilgængelighed bør vedtages i samråd med personer med handicap og deres repræsentative organisationer, eftersom deres ekspertise er afgørende for at udpege hindringer for tilgængelighed; fremhæver, at tilpasninger i rimeligt omfang, tilgængelighed og universelt design er afgørende for at bekæmpe forskelsbehandling af personer med handicap;

63.  understreger den vitale rolle, som familiemedlemmer udfylder, der tager sig af personer med handicap, og der ofte dækker disses behov for pleje og bistand; understreger derfor behovet for, at EU og de enkelte lande gennem deres politikker og strategier kraftigt støtter familiemedlemmer og omsorgspersoner; anser det for helt afgørende at indrømme disse en europæisk gensidig anerkendelse i deres rolle som ydere af sundhedstjenesteydelser;

64.  fremhæver betydningen af, at personer med handicap har ret til at udøve deres grundlæggende rettigheder på lige fod med andre; understreger behovet for at anerkende, at personer med handicap har rets- og handleevne på lige fod med andre i alle livets aspekter i overensstemmelse med artikel 12 i FN's handicapkonvention; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende og rettidige foranstaltninger til at sikre effektiv, retfærdig og inklusiv adgang til retssystemet og retshåndhævelse for personer med alle former for handicap i alle faser af processen; understreger, at faciliteter og tjenester skal være tilgængelige for at sikre lige adgang uden forskelsbehandling til domstolsprøvelse og hele den juridiske proces;

65.  fremhæver behovet for økonomisk støtte, så personer med handicap kan ansætte hjælpere eller støtte familiemedlemmer økonomisk, eftersom deres plejetjenester har en pris i form af både tid og penge, og eftersom dette er absolut nødvendigt for at støtte personer med handicap og for deres familiehjælpere;

66.  understreger, at personer med handicap er socialt marginaliserede og udelukket fra beskæftigelse og det økonomiske og sociale liv; beklager, at personer med handicap, særlig de personer, der har et stort behov for hjælp, ofte er meget udsatte for at blive institutionaliserede, samtidig med at den nuværende økonomiske støtte fra medlemsstaterne ikke er tilstrækkelig, særlig i forbindelse med individuel pleje i nærmiljøet, der ville beskytte personer med handicaps rettigheder(32);

67.  understreger, at artikel 19 i FN's handicapkonvention omhandler retten til en selvstændig tilværelse og til at blive inkluderet i samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en proces, der sikrer et skift i levevilkårene for handicappede personer fra institutionelle systemer til et system, der giver mulighed for social deltagelse, og hvor tjenesteydelser leveres i nærmiljøet i overensstemmelse med den enkeltes vilje og præference; opfordrer medlemsstaterne til at medtage specifikke mål med klare frister i deres afinstitutionaliseringsstrategier og til at finansiere gennemførelsen af disse strategier i tilstrækkelig grad;

68.  beklager, at personer med handicap og deres støttenetværk blev udelukket fra de prioriterede grupper i EU's vaccinationsstrategi; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilbyde personer med handicap og deres støttenetværk prioriteret adgang til vaccination; insisterer i den henseende på, at vaccination mod covid-19 baseres på et frit og informeret samtykke fra personer med handicap, og at selvstændigheden og rets- og handleevnen hos alle personer med handicap, herunder personer med mentale handicap, personer med psykosociale handicap og personer med autisme, ikke undermineres af foranstaltninger, der anses for at være til gavn for offentligheden eller for bedst at tjene den pågældendes tarv;

69.  opfordrer til, at der foretages undersøgelser på EU-niveau og nationalt niveau af de uforholdsmæssigt store covid-19-smitte- og -dødstal på plejehjem, i hjemmeplejen for ældre og personer med handicap og andre sociale tjenester med henblik på at forstå årsagerne, indkredse de ansvarlige og træffe de nødvendige foranstaltninger til at forebygge sådanne tilfælde i fremtiden;

70.  opfordrer til, at vaccinationssteder er fysisk tilgængelige, og at der er personale på stedet til at yde vejledning og bistand til dem, der måtte have brug for det; efterlyser gratis eller billige målrettede programmer for tilgængelig transport, hvor der er behov for det.

Beskæftigelse og sociale anliggender

71.  er bekymret over den høje ledighedsprocent for personer med handicap, særlig blandt kvinder med handicap, sammenlignet med andre grupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og sikre en lovgivningsmæssig og politisk ramme for, at personer med handicap og især kvinder med handicap deltager på arbejdsmarkedet, herunder dem med skjulte handicap, kroniske sygdomme eller indlæringsvanskeligheder;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en tværsektoriel tilgang, navnlig i deres politikker og foranstaltninger, med henblik på at skabe inkluderende beskæftigelse; beklager, at forekomsten af multipel og tværsektoriel forskelsbehandling ikke behandles tilstrækkeligt i EU's handicapstrategi 2021-2030; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af strategien at lægge særlig vægt på intersektionalitet og til at fastsætte klare, målbare og ambitiøse mål for mangfoldighed på arbejdspladsen, som afspejler forskelligheden hos personer med handicap, for at håndtere multipel og tværsektoriel forskelsbehandling; fremhæver betydningen af at overvåge strategiens effektivitet under inddragelse af personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer dem;

73.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte sociale virksomheder, der fokuserer på beskæftigelse af personer med handicap, da de er et middel til at stimulere skabelsen af anstændige job;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at give personer med betydelige og alvorlige handicap tidlig adgang til offentlige pensionsordninger for at bekæmpe risikoen for fattigdom og social udstødelse i alderdommen;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved underudviklingen og underfinansieringen af offentlige arbejdsformidlinger med henblik på at få flere personer med handicap i arbejde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem offentlige arbejdsformidlinger og rekrutteringsbureauer;

76.  understreger den positive rolle, som beskyttede arbejdspladser, der er i overensstemmelse med FN's handicapkonvention, spiller for overgangen til det almindelige arbejdsmarked for personer med handicap;

77.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte rettighedsbaserede, inkluderende og anstændige modeller for individuel arbejdsformidling og individuel støtte ("støttet beskæftigelse") som et middel til, hvor det er muligt, at få personer med handicap ud på det almindelige arbejdsmarked;

78.  opfordrer Kommissionen til at påbegynde revisionen af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet snarest muligt med henblik på fuldt ud at harmonisere det med bestemmelserne i FN's handicapkonvention og gennemføre en deltagelsesbaseret proces, som har til formål at sikre direkte og fuld inddragelse af de organisationer, der repræsenterer personer med handicap;

79.  understreger, at ansættelsesstøttesystemer, navnlig gennem offentlig medfinansiering, ikke bør sænke lønningerne til personer med handicap; påpeger, at ansættelse af personer med handicap skal være baseret på de ansættelsesrammer, som gælder for andre arbejdstagere for så vidt angår løn og tilrettelæggelse af arbejdstiden, idet disse rammer tilpasses til deres behov; er af den opfattelse, at personer med handicap ikke kan inkluderes på det almindelige arbejdsmarked uden en generel ramme for ansættelsesregler og fremme af såvel lønforhandlinger som kollektive forhandlinger;

80.  fremhæver behovet for økonomisk bistand, så personer med handicap kan ansætte specialuddannede hjælpere;

81.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en passende samordning af den sociale sikring for personer med handicap, bl.a. ved at sikre, at de fortsat modtager handicapstøtte til dækning af ekstraomkostninger forbundet med deres handicap, også når de kommer ind på arbejdsmarkedet, eller når de overskrider en bestemt indkomsttærskel, med henblik på at støtte deres integration på arbejdsmarkedet og bidrage til at sikre deres værdighed og ligestilling; mener, at dette bør ske gennem ændringer af forordning (EF) nr. 883/2004 og ved at høre organisationer, der repræsenterer personer med handicap;

82.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger og god praksis, især om overgangen fra institutionel pleje til selvstændig livsførelse, tilvejebringelse af boliger til overkommelige priser og med gode adgangsforhold for personer med handicap samt inklusion i samfundet;

83.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at tackle de vedvarende forskelle i beskæftigelsesfrekvensen hos personer med og uden handicap og fremme adgangen til bæredygtige kvalitetsjob for personer med handicap; bifalder i den forbindelse Kommissionens forslag i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder om at medtage beskæftigelseskløften mellem personer med og uden handicap i den reviderede sociale resultattavle;

84.  opfordrer til, at medlemsstaterne gennemfører Rådets direktiv 2000/78/EF til fulde; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap gennem forbedring af deres gennemførelse af nævnte direktiv, navnlig artikel 5 om tilpasninger i rimeligt omfang, og gennem investering af EU-midler og midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i erhvervsuddannelse og jobskabelse for personer med handicap;

85.  fremhæver, at jobmatchning, erhvervsfaglig profilering, sideløbende beskæftigelse og erhvervsuddannelse, støtte ved indføring og oplæring og muligheder for karriereudvikling spiller en vigtig rolle ved at hjælpe personer med handicap til at sikre og beholde lønnet beskæftigelse;

86.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdsmarkederne og arbejdsmiljøet er åbne, inklusive og tilgængelige for personer med handicap, til at støtte arbejdsformidlinger, skabe øget bevidsthed om inkluderende ansættelsespraksisser, indføre hensigtsmæssige incitamenter og støtteforanstaltninger for virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der ansætter og uddanner personer med handicap, og til at sikre, at generelle ordninger for selvstændig virksomhed er tilgængelige for og støtter personer med handicap;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til tilpasninger på arbejdspladsen og træffe foranstaltninger for at forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på arbejdstagere med handicap i EU's kommende strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til at fastsætte ambitiøse mål i denne henseende;

88.  opfordrer indtrængende EU's institutioner og medlemsstater til at indføre kvoter på arbejdspladserne for personer med handicap med henblik på at fremme en inklusiv arbejdsplads;

Offentlige udbud og EU-midler

89.  minder om, at offentlige udbudsprocedurer i medlemsstaterne skal gennemføres og udføres på en måde, som fuldt ud respekterer modtagernes grundlæggende rettigheder, herunder personer med handicap; påpeger, at medlemsstaterne skal overholde FN's handicapkonvention ved gennemførelsen af lovgivning om offentlige udbud, navnlig i forbindelse med valget af kommunikationsmiddel, tekniske specifikationer, tildelingskriterier og betingelserne for udførelse af kontrakten;

90.  minder om, at en god struktur for offentlige tjenester, særlig inden for sundhed og uddannelse, er afgørende for at sikre ligebehandling af personer med handicap, uanset deres økonomiske forhold; opfordrer medlemsstaterne til at benytte EU-midlerne til at forbedre deres tjenester og relaterede infrastrukturer i overensstemmelse med ånden i initiativerne REACT-EU og NextGenerationEU;

91.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i det endelige indhold af partnerskabsaftaler om de europæiske struktur- og investeringsfonde og i disse fondes programmer at medtage de målsætninger og tilgange, der forbedrer leveforholdene for personer med handicap, samtidig med at principperne om tilgængelighed og ligebehandling bliver overholdt, og at der investeres i lige muligheder for og deltagelse af personer med handicap på alle livsområder, herunder ved at støtte overgangen fra et liv i institutioner til et liv i lokalsamfundet; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, at EU-midler anvendes i overensstemmelse med FN's handicapkonvention; understreger behovet for en gradvis konvergens af definitionerne på tilgængelighed, deltagelse og lokalsamfundsbaseret tilværelse som midler til at fremme sammenhørighed mellem medlemsstaterne;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte de muligheder, som relevante EU-midler giver med hensyn til jobskabelse og efteruddannelse af personer med handicap, til at garantere og støtte fuld adgang til offentlige rum og infrastruktur og til at sikre, at EU-finansierede foranstaltninger når ud til personer med handicap; beklager, at EU-midlerne i en række medlemsstater fortsat anvendes til at opbygge nye adskilte miljøer for personer med handicap;

93.  understreger behovet for, at der ydes tilstrækkelig finansiering af det udstyr, som personer med handicap har behov for, med henblik på at sikre, at de kan benytte den bedste tilgængelige teknologi og det bedste tilgængelige udstyr i deres hverdag og i forbindelse med deres beskæftigelse og deltagelse i det sociale liv;

94.  understreger, at EU-midler aldrig bør finansiere utilgængelige produkter, tjenester og infrastrukturer;

95.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at programmer og strategier for udvikling af landdistrikter omfatter specifikke opsøgende foranstaltninger for personer med handicap i landdistrikter og inddrager dem i udformningen og gennemførelsen af de pågældende programmer og strategier;

Digitalisering

96.  opfordrer medlemsstaterne til at udforske de muligheder og det potentiale, som digitaliseringen og digitale løsninger giver, og til at anerkende værdien af hjælpemiddelteknologi og teknologi, der kan tilpasses personer med handicap, under behørig hensyntagen til beskyttelsen af personoplysninger og etiske betænkeligheder; minder om, at potentialet for anvendelse af digitale værktøjer og hjælpemiddelteknologier afhænger af de muligheder, som personer med handicap har for at udvikle deres digitale færdigheder; understreger, at udvikling af de nødvendige digitale færdigheder og AI-kundskaber kan give sårbare grupper såsom personer med handicap fodfæste på arbejdsmarkedet;

97.  fremhæver, at covid-19-pandemien har vist, at hele befolkningen bør kunne drage fordel af den digitale omstilling uden forskelsbehandling eller udelukkelse; understreger betydningen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er) for mobilitet, kommunikation og adgang til offentlige tjenester; opfordrer derfor medlemsstaterne til aktivt at fremme deltagelse af personer med handicap ved at tilbyde relevante midler, der sikrer deres adgang til offentlige tjenester;

98.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre de højeste tilgængelighedsstandarder inden for deres infrastrukturer, tjenester og digitale tjenester og til at gøre alt for at udbrede deres dokumenter vedrørende lovgivningsproceduren på en brugervenlig og tilgængelig måde og til at sikre, at personer med handicap kan få korrekt og fuld adgang til deres websteder og kontaktformularer; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle programmer, der sigter mod at inkludere personer med handicap i samfundet gennem sport, kunst, kultur og fritidsaktiviteter, og som fremmer deres deltagelse i den politiske proces uden begrænsninger;

Forskning

99.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre yderligere forskning vedrørende nye teknologiers virkning og helbredsmæssige indvirkning på personer med handicap, f.eks. LED-lys' indvirkning på fotosensitive personer;

100.   minder om, at der for at udvikle passende og effektive politikker og finde løsninger, der er skræddersyede til behovene hos alle personer med handicap i EU, er behov for sammenlignelige og pålidelige EU-data; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for en fælles ramme for europæiske statistikker om enkeltpersoner og husholdninger med det formål at indsamle pålidelige data om personer med handicaps deltagelse på forskellige niveauer og i forskellige typer af uddannelse og arbejde og deltagelse i det sociale liv;

101.  understreger behovet for at investere i innovation og forskning vedrørende beskæftigelse og iværksætteri blandt personer med handicap med henblik på at støtte deres økonomiske overlevelse og deres deltagelse i det økonomiske og det sociale liv;

102.  understreger behovet for at intensivere forskning og innovation inden for tilgængelig teknologi med henblik på at styrke arbejdsmarkedets rummelighed for personer med handicap; understreger betydningen af IKT'er for mobilitet, kommunikation og adgang til offentlige tjenester for personer med handicap;

Uddannelse

103.   glæder sig over, at medlemsstaterne er villige til at gennemføre inklusive uddannelsespolitikker; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at øge deres uddannelsessystemers evne til at levere tilgængelig uddannelse af høj kvalitet for alle elever og studerende ved at fremme specifikke tiltag og personlig støtte såsom tilgængelige og skræddersyede læseplaner og undervisningsmaterialer, tilgængelige IKT'er samt relevant digital uddannelse, og opfordrer Kommissionen til at styrke børnegarantiens rolle, og i den forbindelse at overveje at indføre en pris til tilgængelige skoler, med henblik på at sikre lige behandling af børn med handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i uddannelse af professionelle i, hvilke behov personer med handicap har; gentager, at gennemførelsen og tildelingen af relevante EU-støtteprogrammer bør bidrage til omstillingen til inklusiv uddannelse; understreger, at personer med handicap bør garanteres adgang til uddannelse, også under kriser såsom covid-19-pandemien, og at medlemsstaterne bør tackle alle former for forskelsbehandling og udelukkelse på dette område; understreger behovet for at øge deltagelsen af unge med handicap i uddannelse under samtidig hensyntagen til deres behov, hvilket vil give dem bedre adgang til arbejdsmarkedet; bemærker fordelene for børn fra sproglige mindretal med særlige undervisningsbehov ved at lære på deres modersmål i de tidlige år af uddannelsen i tilfælde, hvor det er svært for dem at bruge sprog og kommunikere; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til uddannelse på mindretalssprog for børn med særlige undervisningsbehov;

104.  fremhæver, at inkluderende uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer er to af de vigtigste forudsætninger for et mere inkluderende arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende EU-tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed er tilgængelig og inklusiv og afspejler, hvordan retten til arbejde for personer med handicap bedre kan realiseres; opfordrer medlemsstaterne til at drage fordel af de muligheder, som den forbedrede ungdomsgaranti giver for beskæftigelse, uddannelse, praktikophold eller lærlingeuddannelse for unge med handicap, til at sikre lige adgang for personer med handicap og indføre skræddersyede politikker;

105.  fremhæver betydningen af tidlig, individualiseret og omfattende støtte til børn med handicap, deres forældre og plejere; opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på børn med handicap og særlige undervisningsbehov;

106.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af at gribe ind i den tidlige barndom og på, at børn med handicap skal deltage og inddrages i samfundet fra de meget tidlige stadier af deres liv; påpeger behovet for at øge finansieringsmulighederne for inklusiv uddannelse, når og hvor det er muligt og tilrådeligt, både med henblik på at fremme inklusiv uddannelses indvirkning på børn med eller uden handicap og med henblik på at finansiere forskning inden for inklusiv uddannelse; mener, at det er nødvendigt at tilskynde til anvendelse af nye teknologier, herunder IKT, mobilitetshjælpemidler, støtteanordninger og -teknologier, der er egnede for personer med handicap; understreger, at uddannelse er af central betydning for den enkeltes udvikling, og at tilgængelige læringsmiljøer for personer med handicap giver dem mulighed for at bidrage fuldt ud til alle aspekter af samfundet;

107.  understreger, at personer med handicap skal integreres fuldt ud på arbejdsmarkedet gennem fremme af inklusiv undervisning og fleksible former for beskæftigelse, der kan imødekomme disse personers behov (såsom hjemmearbejde eller smart working), og gennem fuld inddragelse af handicapforeningerne i udarbejdelsen af inklusive strategier;

108.  påpeger, at personer med handicap ofte har et højt niveau af færdigheder og kvalifikationer, som er undervurderede; bemærker, at dette hindrer dem i at realisere deres potentiale og berøver samfundet den sociale og økonomiske værdi af, at de bliver inkluderet;

109.  er stærkt overbevist om, at medlemsstaterne bør yde passende støtte til børn med handicap, så den offentlige uddannelse kan blive rygraden i det individualiserede pædagogiske paradigme;

110.  anerkender værdien af skole og sport som afgørende faktorer for vækst og udvikling hos børn med handicap, specielt børn med autisme; beklager, at fjernundervisning under pandemien har berøvet dem disse meget vigtige aktiviteter; udtrykker ønske om, at uddannelse af børn med handicap bliver prioriteret i medlemslandenes genåbningspolitikker;

111.  foreslår, at der oprettes projekter til at øge bevidstheden om behovet hos personer med handicap ved at gøre positiv brug af den magt, der ligger i kulturelle redskaber, f.eks. gennem fremme af kulturelle arrangementer, som en del af en bredere uddannelsesmæssig strategi til at fremme og beskytte personer med handicaps rettigheder;

112.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde de retningslinjer, der er udsendt af Kommissionen i dens meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025, for så vidt angår regeringernes forpligtelse til at fremme inklusiv uddannelse på tværs af alle uddannelsessektorer i overensstemmelse med FN-forpligtelserne i FN's handicapkonvention; tilskynder til, at der i de nationale, europæiske og regionale uddannelsespolitikker indføres et system med inkluderende tiltag med det formål at fremme, at elever med handicap integreres i den almindelige undervisning, for at forhindre enhver form for forskelsbehandling;

Beskyttelse af rettigheder for kvinder med handicap

113.  glæder sig over den europæiske handicapstrategi 2021-2030 og dens henvisninger til de specifikke udfordringer, som kvinder og piger med handicap står over for; opfordrer til, at krydsfeltet mellem køn og handicap integreres i alle EU-politikker, ‑programmer og ‑initiativer og i medlemsstaternes nationale handlingsplaner; opfordrer til at optimere anvendelsen af eksisterende og fremtidige EU-finansieringsinstrumenter til at fremme tilgængelighed og ikkeforskelsbehandling;

114.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld udvikling, fremme og styrkelse af kvinder med handicap og fremme deres deltagelse i den offentlige beslutningstagning; påpeger, at der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at der tages fuldt hensyn til deres perspektiver, og at deltagelsen af organisationer, der repræsenterer kvinder med handicap, sammen med handicapspecifikke rådgivende organer fremmes;

115.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at tackle den kønsbestemte vold, som kvinder og piger med handicap i uforholdsmæssig høj grad udsættes for, via Istanbulkonventionen og ved at udvide kriminalitetsområderne til at omfatte specifikke former for kønsbaseret vold i overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i TEUF; opfordrer Kommissionen til at anvende dette som retsgrundlag til at foreslå bindende foranstaltninger og et holistisk EU-rammedirektiv til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at sikre, at behovene hos kvinder med handicap medtages i initiativer, der yder støtte til ofre gennem strategien for ligestilling mellem kønnene og strategien for ofres rettigheder, og til at sikre, at støtten til ofre udformes i overensstemmelse med tilgængelighedsprincippet;

116.  beklager den kønsbaserede forskelsbehandling, som kvinder og piger med både fysiske og kognitive handicap oplever inden for sundhedssektoren; mener, at kvinder og piger med handicap skal have fuld og lige adgang til medicinske behandlinger, der opfylder deres særlige behov, via handicapspecifikke sundhedsydelser og almindelige tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at sikre yderligere uddannelse af sundhedspersonale i de særlige behov hos kvinder og piger med handicap og til at sikre, at kvinder og piger med handicap modtager alle relevante oplysninger, der sætter dem i stand til frit at træffe beslutninger om deres helbred;

117.  opfordrer til universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; beklager den tilbagegang, der har været for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i visse lande, hvilket er særligt skadelig for kvinder og piger med handicap, der støder på yderligere hindringer, hvad angår adgang til sundhedspleje; understreger betydningen af, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe tvangssterilisation; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre offentlige investeringer for at sikre fuld adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder og piger med handicap; beklager, at seksualundervisning ofte nægtes piger med handicap; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre omfattende og inklusiv undervisning i seksualitet og relationer;

118.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre et tilgængeligt og ikkestereotypt uddannelsessystem med inklusive uddannelsesforanstaltninger, der ruster kvinder og piger med handicap til arbejdsmarkedet, med særligt fokus på digital kapacitet og livslang læring, og til at sikre, at kvinder og piger med handicap kan vælge deres studieområder, så de får mulighed for at opnå de job, de ønsker, og hvor de kan gøre brug af deres fulde potentiale, og hvor de ikke begrænses af manglende tilgængelighed, fordomme eller stereotyper; anerkender forbindelsen mellem uddannelse og efterfølgende beskæftigelse; understreger behovet for fuld adgang til uddannelse for at bekæmpe beskæftigelseskløften;

119.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om den forskel i beskæftigelsesfrekvensen, som kvinder med handicap oplever, navnlig ved at bekæmpe kønsstereotyper, styrke deres deltagelse i den digitale økonomi, øge deres repræsentation inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse inden for STEM-fag og -erhverv og modvirke det, der afskrækker dem fra at arbejde, såsom sexchikane; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at kvinder med handicap deltager i beslutningstagningen og modtager lige løn for lige arbejde gennem bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger, til at bekæmpe deres høje risiko for fattigdom blandt personer i arbejde og til at tilpasse arbejdsmarkedslovgivningen, f.eks. regler om fleksible arbejdsordninger og forældreorlov, til deres specifikke behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte sociale og økonomiske forretningsmodeller og initiativer, der har til formål at forbedre social og arbejdsmarkedsmæssig inklusion af kvinder med handicap gennem handlingsplanen for den sociale økonomi;

120.  bemærker, at det er afgørende at have flere data og oplysninger til rådighed for at forstå den situation, som kvinder og piger med handicap befinder sig i; efterlyser relevante, nøjagtige og opdelte kønssensitive og handicapfølsomme data for at gøre rede for de udfordringer, som kvinder med handicap står over for, navnlig på arbejdsmarkedet;

o
o   o

121.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og De Forenede Nationer.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35. (2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11. (3) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14. (4) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70. (5) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1. (6) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36. (7) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79. (8) EFT L 303 af 2.12.2016, s. 16. (9) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68. (10) EFT L 167 af 12.6.1998, s. 25. (11) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14. (12) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2. (13) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8. (14) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 6. (15) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0161. (16) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0075. (17) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164. (18) Indledende bemærkninger af 3. marts 2021 ved kommissær Dalli om strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. (19) Eurostat: "Functional and activity liminations statistics", dataudtræk i september 2020. (20) Eurostat, "Archive: Disability statistics – access to education and training" (Arkiv: Handicapstatistikker – adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse), tilgået den 29. juli 2021. (21) Bilag af 17. december 2019 til forslag til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen, der er ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020 (COM(2019)0653), s. 89. (22) Eurostat: "Functional and activity limitations statistics" (statistikker over funktions- og aktivitetsmæssige begrænsninger), tilgået den 6. juli 2021. (23) Eurostat, "Disability: higher risk of poverty or social exclusion", (Handicap: større risiko for fattigdom eller social udstødelse), tilgået den 6. juli 2021. (24) Eurostat: "European Union Statistics on Income and Living Conditions", (EU-statistik om indkomst og leveforhold), tilgået den 2. juli 2021. (25) Europa-Parlamentets beslutning om handicappede kvinders situation. (26) Indeks for ligestilling mellem kønnene 2020. (27) Europa-Parlamentets beslutning om EU's handicapstrategi efter 2020. (28) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (29) Europa-Parlamentets undersøgelse af 1. oktober 2018 med titlen "2018 Update of the Study on the protection role of the Committee on Petitions in the context of the implementation of the UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities (Ajourføring i 2018 af undersøgelsen af Udvalget for Andragenders beskyttende rolle i forbindelse med gennemførelsen af FN's handicapkonvention). (30) Kommissionens redegørelse af 10. januar 2014 med titlen "Economic impact and travel patterns of accessible tourism in Europe: Presentation of the key study findings" (Økonomiske virkninger af og rejsemønstre for tilgængelig turisme i Europa: Fremlæggelse af de vigtigste undersøgelsesresultater). (31) Andragende nr. 1140/2015, 0857/2016, 0535/2017 og 1140/2015 samt 0988/2020. (32) https://www.edf-feph.org/independent-living-and-de-institutionalisation-policy/