Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den erklæring, som OECD/G20’s inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) udsendte den 8. oktober 2021 om en tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien,

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 med titlen "Beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(2) (TAXE-beslutningen),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(3) (TAX2-beslutningen),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvask af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA-henstillingen)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse(5) (TAX3-beslutningen),

–  der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C(2020)2800),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme – Kommissionens handlingsplan og den seneste udvikling(7),

–  der henviser til rapporterne om søjle I- og søjle 2-planerne, der blev vedtaget af OECD/G20’s inklusive ramme den 14. oktober 2020, samt til resultaterne af OECD’s økonomiske analyse og konsekvensanalyse vedrørende forslagene,

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely(8),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 03/2021 af 26. januar 2021 med titlen "Udveksling af skatteoplysninger i EU: et solidt grundlag, men huller i gennemførelsen",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2021 af 28. juni 2021 med titlen "EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen "Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede" (COM(2021)0251),

–  der henviser til den lovgivningspakke, som Kommissionen fremlagde den 20. juli 2021 med henblik på at styrke EU's regler om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme,

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes(9),

–  der henviser til Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om reform af EU's politik om skadelig skattepraksis (herunder reformen af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen)(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Pandora-papirerne er en massiv lækage af data af et hidtil uset omfang, som dokumenterer, hvem der er de reelle ejere af selskaber etableret i skattely; der henviser til, at Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ) begyndte at offentliggøre Pandora-papirerne den 3. oktober 2021;

B.  der henviser til, at 2.94 terabytes data er blevet lækket til ICIJ og delt med mediepartnere rundt om i verden; der henviser til, at nogle af dossiererne går tilbage til 1970'erne, men at de fleste af dem, ICIJ har gennemgået, blev oprettet mellem 1996 og 2020; der henviser til, at den nye lækage angiveligt vedrører mere end 330 politikere og embedsmænd fra næsten 100 lande, herunder 35 nuværende eller tidligere stats- og regeringschefer;

C.  der henviser til, at Pandora-papirerne afslører, hvordan personer med stor nettoformue, herunder politikere, kriminelle, embedsmænd og berømtheder, bistås af mellemmænd såsom banker, revisorer og advokatfirmaer med at udforme komplekse selskabsstrukturer, der registreres i skattely i tæt samarbejde med offshore-tjenesteudbydere med henblik på at beskytte indtægter og aktiver mod en rimelig beskatning og kontrol;

D.  der henviser til, at Pandora-papirerne er den seneste i en række af store datalækager, der afslører, hvor den finansielle offshore-verden fungerer, efter Lux Leaks i 2014, Swiss Leaks i 2015, Panama-papirerne i 2016, Paradise-papirerne i 2017, Mauritius Leaks i 2019, Luanda Leaks og FinCEN Files i 2020 samt Lux Letters i 2021;

E.  der henviser til, at Pandora-papirerne fremhæver den grundlæggende rolle, som information om reelt ejerskab spiller for bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, og det presserende behov for offentlig indsigt og mere nøjagtig information;

F.  der henviser til, at de aktiviteter, der er beskrevet i Pandora-papirerne, omfatter oprettelse af skuffeselskaber, fonde og truster til følgende formål: anonymt køb af ejendomme, yachter, jetfly og livsforsikringer, investeringer og flytning af penge mellem bankkonti, skatteundgåelse og økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask;

G.  der henviser til, at selv om de aktiviteter, der omtales i Pandora-papirerne, ikke alle i sig selv er ulovlige, udgør de ofte skatteundgåelse og misbrug af princippet om forretningshemmelighed;

H.  der henviser til, at skattemyndighederne angiveligt har inddrevet over en milliard euro i forlængelse af afsløringerne i Panama-papirerne(11);

I.  der henviser til, at EU ud fra den mest konservative fordelingsformel globalt har de største tab som følge af overførsel af overskud til skattely og anslås at gå glip af ca. 20 % af sine selskabsskatteindtægter årligt;

J.  der henviser til, at G20-landene efter finanskrisen i 2008-2009 og en række afsløringer af skatteunddragelsespraksisser, aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge blev enige om at tage disse spørgsmål op på globalt plan på OECD-plan gennem projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), hvilket førte til BEPS-handlingsplanen;

K.  der henviser til, at passende international skattelovgivning er nøglen til at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse og til at udforme et retfærdigt og effektivt beskatningssystem, der tackler ulighed og sikrer sikkerhed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrencedygtighed samt for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

L.  der henviser til, at den samlede økonomiske formue placeret i skattely ifølge EU-skatteobservatoriet i 2017 beløb sig til 7 900 mia. EUR; der henviser til, at dette beløb svarer til 8 % af verdens bruttonationalprodukt (BNP); der henviser til, at resultatet er et tab af skatteindtægter på omkring 155 mia. EUR om året på verdensplan;

M.  der henviser til, at skønnene over størrelsen af de skatteindtægter, der mistes alene på grund af selskabers skatteundgåelse i EU, spænder fra 50 til 70 mia. EUR om året, og at tallet når op på næsten 190 mia. EUR, hvis andre faktorer såsom særlige skattearrangementer og manglende effektivitet i skatteopkrævningen medregnes; der henviser til, at omkring 11 % af EU's samlede nettoformue, eller 2 300 mia. EUR, ifølge EU-Skatteobservatoriet er placeret offshore;

N.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sine TAXE-, TAX2-, PANA- og TAX3-beslutninger og -henstillinger samt i sine nylige beslutninger vedtaget på grundlag af beretninger fra Underudvalget om Skatteanliggender (FISC) igen og igen har opfordret til en reform af det internationale selskabsskattesystem med henblik på at tackle skatteunddragelse og skatteundgåelse;

O.  der henviser til, at 0,7-1,2 % af EU's årlige BNP ifølge Europol optræder i forbindelse med mistænkelige finansielle aktiviteter, der kan dække over f.eks. hvidvask i forbindelse med korruption, våbenhandel, menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og -svig, terrorfinansiering eller andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU's borgere i dagligdagen; der henviser til, at kun 10 % af de 1,1 millioner tilfælde af mistænkelige aktiviteter, der blev indberettet i 2019, ifølge tal fra Europol er blevet undersøgt nærmere af de offentlige myndigheder (med store forskelle landene imellem);

P.  der henviser til, at selv om det er vanskeligt at bestemme hvidvaskens omfang, fordi aktiviteten i sagens natur går upåagtet hen, medmindre den afsløres, er den klart i stigning på verdensplan;

Q.  der henviser til, at der ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse hvert år bliver hvidvasket et samlet beløb svarende til 2,7 % af verdens årlige BNP;

R.  der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført det fjerde og femte hvidvaskdirektiv(12) korrekt i national ret;

S.  der henviser til, at Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme lider under mangler med hensyn til håndhævelse kombineret med et ineffektivt tilsyn; der henviser til, at man med flere på hinanden følgende lovgivningsreformer har forsøgt at styrke rammen i de seneste år for at imødegå de nye risici og mangler;

T.  der henviser til, at EU i det seneste årti har vedtaget en række lovgivningsmæssige reformer for at bekæmpe skatteundgåelse og økonomisk kriminalitet; der henviser til, at disse reformer har haft positive virkninger for det indre markeds funktion og for beskyttelsen af medlemsstaternes skattegrundlag og -indtægter, som er forudsætninger for jobskabelse, vækst og navnlig for genopretningen af EU’s økonomi efter covid-19-pandemien; der henviser til, at der imidlertid er et stadigt større behov for et bedre samarbejde mellem de administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder i EU;

U.  der henviser til, at Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Europol, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og nationale finansielle efterretningsenheder udfører et uvurderligt arbejde med at afsløre og bekæmpe grænseoverskridende svig, hvidvask og skatteunddragelse; der henviser til, at disse organer og agenturer er kronisk underbemandede og mangler finansielle ressourcer som følge af Rådets uvilje til som budgetmyndighed at tildele dem tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer under den årlige budgetprocedure; der henviser til, at Rådet, især i lyset af Pandora-papirerne, derfor er nødt til at revidere og ændre sin holdning til den årlige budgetprocedure for 2022 og fremtidige budgetter med henblik på at styrke de nævnte institutioners menneskelige og finansielle ressourcer;

Generelle betragtninger

1.  noterer sig offentliggørelsen af de såkaldte Pandora-papirer den 3. oktober 2021 fra Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalisters (ICIJ; påskønner det uvurderlige bidrag, ICIJ gennem sit undersøgende arbejde har ydet til at afsløre hemmelig offshore-praksis og øge offentlighedens bevidsthed om spørgsmål, der har en klar offentlig interesse;

2.  fremhæver den rolle, som international undersøgende journalistik og whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre uregelmæssigheder, korruption, organiseret kriminalitet, hvidvask og misbrug, navnlig fra politisk eksponerede personers side; understreger det afgørende bidrag, som undersøgende journalistik yder til at opretholde demokratiet og retsstatsprincippet;

3.  anser det for nødvendigt at beskytte fortroligheden af den undersøgende journalistiks kilder, herunder whistleblowere, og bekræfter betydningen af i offentlighedens interesse at beskytte kilder, der står over for sagsanlæg eller retsforfølgelse for at have offentliggjort oplysninger i offentlighedens klare interesse; understreger betydningen af at forsvare journalisters frihed til at modtage fortrolige eller hemmelige dokumenter, datasæt og andre former for materiale, uanset deres oprindelse, og til at rapportere om de pågældende spørgsmål af offentlig interesse uden at risikere dyre sagsanlæg eller strafferetlig forfølgelse, hvis den undersøgende journalistiks rolle som vagthund i det demokratiske samfund skal sikres;

4.  gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at beskytte den undersøgende journalistik mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPPs) samt personlig chikane, intimidering og trusler på livet; mener, at bindende EU-regler, der giver solid og konsekvent beskyttelse af uafhængige medier og journalister mod chikanerende sagsanlæg, der har til formål at bringe dem til tavshed eller intimidere dem i EU, er stærkt påkrævede for at hjælpe med at sætte en stopper for denne urimelige praksis; fremhæver sit igangværende arbejde med en initiativbetænkning om SLAPPs; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen arbejder på et initiativ mod misbrug af retssager rettet mod journalister og rettighedsforkæmpere;

5.  påpeger, at EU's direktiv om whistleblowere(13) blev vedtaget i 2019, og det skal være gennemført i medlemsstaternes nationale ret inden udgangen af 2021;

6.  beklager, at Pandora-papirerne på trods af ti års skatteskandaler og lovgivningsmæssige reformer i EU viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt på globalt plan til at tage hånd om selskabers hemmeligholdelse og offshore-skatteunddragelse og -undgåelse; påpeger, at hemmeligholdelse af selskabers ejerforhold anvendes til at skjule personlige økonomiske interesser;

7.  påpeger, at Pandora-papirerne viser, hvordan skattely har tilpasset skadelig praksis til nye standarder for at forblive attraktive med henblik på skatteundgåelse; er af den opfattelse, at denne tilpasning fører til et kapløb mod bunden og den konstante fremkomst af nye skattely med stadig mere attraktive ordninger til skade for andre, som bliver mindre attraktive;

8.  beklager, at borgere og beslutningstagere stadig er afhængige af datalækager for at få adgang til oplysninger om hemmelige offshore-praksisser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til at gøre information om reelt ejerskab tilgængelig for offentligheden og al anden relevant information tilgængelig for parlamenter og kompetente myndigheder, herunder skattemyndigheder, hvor det er relevant;

9.  påpeger, at det skjulte system, der blev afsløret i Pandora-papirerne, skæmmer de legitime virksomheders omdømme, øger de økonomiske og sociale uligheder, skader den effektive levering af offentlige tjenesteydelser og bistand til de mest udsatte, underminerer den økonomiske udvikling, hvor der er tab af indtægter, og i høj grad undergraver borgernes tillid til retsstatsprincippet og vores økonomiske og demokratiske system;

10.  opfordrer indtrængende medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder skattemyndighederne, til at analysere ICIJ's datasæt og til at iværksætte grundige undersøgelser af enhver uregelmæssighed, der afsløres i Pandora-papirerne, og som involverer deres jurisdiktioner, herunder af af alle personer, der nævnes i Pandora-papirerne;

11.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå de data, der er fremlagt i Pandora-papirerne, og analysere, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, samt om der er behov for håndhævelsestiltag for så vidt angår den eksisterende lovgivning, og til at rapportere tilbage til Parlamentet;

12.  opfordrer Den Europæiske Anklagemyndighed til at vurdere, om de data, der er afsløret i Pandora-papirerne, giver den anledning til at foretage specifikke efterforskninger inden for rammerne af sit mandat;

13.  beklager, at en række politikere, herunder beslutningstagere på højt plan i EU, også har været nævnt i Pandora-papirerne, og opfordrer myndighederne i de involverede medlemsstater til at foretage passende undersøgelser af eventuelle forseelser; beklager navnlig, at politikere som Tjekkiets premierminister, Andrej Babiš, og Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, som begge sidder i Det Europæiske Råd, samt Nederlandenes finansminister, Wopke Hoekstra, Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, den forhenværende britiske premierminister Tony Blair, Montenegros præsident, Milo Đukanović, den forhenværende minister i Maltas regering og forhenværende EU-kommissær John Dalli alle har været involveret i offshore-transaktioner ifølge Pandora-papirerne;

14.  fremhæver betydningen af at sikre høje standarder for integritet, ærlighed og ansvarlighed blandt personer med offentlige hverv i EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de har foranstaltninger og systemer på plads, der kræver, at personer med offentlige hverv anmelder deres eksterne aktiviteter, beskæftigelse, investeringer, aktiver og betydelige gaver eller fordele, som en interessekonflikt kan medføre med hensyn til deres funktioner som personer med offentlige hverv, som anbefalet i FN's konvention mod korruption; erindrer om, at medlemmer af Europa-Parlamentet i forvejen oplyser om deres økonomiske interesser; opfordrer navnlig politikere til frivilligt at oplyse om enhver formue placeret i skuffeselskaber uden obligatoriske foranstaltninger; fastholder, at sådanne erklæringer er af forebyggende karakter og har til formål at fremme gennemsigtighed og integritet i det offentlige rum og ikke bør fortolkes som forsøg på at hænge politikere ud som deltagere i kriminelle aktiviteter;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og verdens ledere til i regi af det mellemstatslige G20-forum, den inklusive ramme og De Forenede Nationer at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå skattely og deres driftsmodel ved effektivt at forbyde skuffeselskaber (selskaber uden økonomisk substans, hvis eneste formål er at undgå skatter eller anden lovgivning) gennem indførelse af specifikke obligatoriske gennemsigtigheds- og virksomhedskriterier, der forhindrer brugen heraf og forbyder andre former for økonomisk hemmeligholdelse, og til hurtigt at nå til enighed om en effektiv minimumssats for selskabsbeskatning og samtidig udvide og forbedre den globale udveksling af oplysninger;

16.  konstaterer med tilfredshed, at 136 jurisdiktioner, der deltager i OECD/G20's inklusive ramme for BEPS, har underskrevet erklæringen om tosøjleløsningen med henblik på at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, og dermed har tilsluttet sig en grundlæggende reform af de internationale skatteregler;

17.  påpeger, at denne aftale, når den er gennemført, vil sikre en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene med hensyn til de største og mest overskudsgivende multinationale selskaber, ligesom der vil blive indført en global effektiv minimumsselskabsskattesats på 15 % for virksomheder med en årlig indtjening på over 750 mio. EUR;

18.  understreger på ny betydningen af en multilateral indsats og international koordinering i kampen mod skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning;

19.  opfordrer G20-lederne til på deres møde i Rom den 30.-31. oktober 2021 at give OECD mandat til at iværksætte et nyt globalt initiativ med henblik på at revidere den automatiske udveksling af oplysninger og styrke den globale styring af håndhævelsen af standarder for bekæmpelse af hvidvask;

20.  erindrer om de universelle principper om retfærdighed, gennemsigtighed og samarbejde på skatteområdet; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at forenkle deres skattesystemer for at sikre en mere retfærdig beskatning, skattesikkerhed og investeringer i realøkonomien og lette presset på skattemyndighederne, der skal bruge mange ressourcer på deres kamp mod skatteunddragelse og skatteundgåelse;

Status over håndhævelsen af bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i EU, gennemsigtighed i virksomhederne og udveksling af oplysninger

21.  bemærker, at EU allerede har nogle af de højeste lovgivningsmæssige standarder for virksomhedsgennemsigtighed i verden; understreger imidlertid, at disse standarder stadig er utilstrækkelige i betragtning af den stigende mobilitet for kapital, personer og aktiver, den hurtige udvikling af digital finansiering og de stadig mere avancerede midler til at skjule ejerskabet af aktiver;

22.  understreger, at det femte hvidvaskdirektiv navnlig kræver, at medlemsstaterne opretter registre over de reelle ejere af alle juridiske enheder, der er etableret i EU, herunder truster, og giver offentlig adgang til oplysninger om det reelle ejerskab i de fleste selskabsstrukturer;

23.  noterer sig, at EU i sin kamp for bekæmpelse af hvidvask, grænseoverskridende skattesvig, -unddragelse og -undgåelse løbende har revideret de gældende regler, hvilket har positive virkninger for det indre markeds funktion og for beskyttelsen af medlemsstaternes skattegrundlag og -indtægter, som er forudsætninger for jobskabelse, vækst og navnlig for genopretningen af EU's økonomi efter covid-19-pandemien;

24.  understreger, at medlemsstaterne i henhold til EU-retten skal kræve, at oplysningerne i registrene er tilstrækkelige, nøjagtige og aktuelle, og desuden skal indføre kontrolmekanismer med henblik herpå, herunder en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at indberette uoverensstemmelser; understreger behovet for at sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har tilstrækkelige ressourcer til at kontrollere oplysninger om reelt ejerskab i registrene, og at der anvendes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner i tilfælde, hvor juridiske enheder, truster og andre typer af juridiske arrangementer ikke giver tilstrækkelige, nøjagtige og aktuelle oplysninger om reelt ejerskab;

25.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at afhjælpe manglen på tilstrækkelige og nøjagtige data i nationale registre, der kan anvendes til at identificere reelle ejere, navnlig i situationer, hvor der anvendes et netværk af skuffeselskaber;

26.  påpeger, at Pandora-papirerne fremhæver behovet for og den store fordel ved sammenkoblede og offentligt tilgængelige registre over reelle ejere for truster og lignende ordninger såsom selskaber med henblik på at give journalister og civilsamfundet mulighed for at foretage grundige undersøgelser og foretage en bedre krydskontrol af oplysninger; understreger betydningen af sådanne registre, der indeholder harmoniserede og maskinlæsbare data og er søgbare;

27.  er bekymret over, at ni lande, som dokumenteret af civilsamfundet(14), et år efter gennemførelsesfristen for det femte hvidvaskdirektiv, ikke havde oprettet offentlige registre, mens andre havde indført geografiske adgangsbegrænsninger i strid med EU-reglerne; beklager desuden, at de fleste EU-lande ser ud til at have indført barrierer som f.eks. betalingsmure og registreringskrav, som, selv om de tilsyneladende er i overensstemmelse med EU-retten, gør det vanskeligt at konsultere registrene; støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre fuld gennemførelse og håndhævelse af det femte hvidvaskdirektiv gennem iværksættelse af traktatbrudsprocedurer;

28.  beklager forsinkelsen i oprettelsen af systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS) som følge af tekniske vanskeligheder; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at dette er et lovkrav i henhold til det femte hvidvaskdirektiv, og at det er absolut nødvendigt, at oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelige for finansielle efterretningsenheder (FIU'er), retshåndhævende myndigheder, forpligtede enheder og den brede offentlighed; beklager, at nogle medlemsstater undergraver effektiviteten af BORIS, allerede inden den er trådt i kraft, ved at forsinke oprettelsen og funktionsdygtigheden af deres nationale registre over reelt ejerskab, og opfordrer alle aktører til hurtigst muligt at adressere denne forsinkelse;

29.  bemærker, at OpenLux-afsløringerne allerede havde blotlagt grænserne for gennemsigtighedsforanstaltninger og den nuværende grad af implementering af offentlige registre over reelle ejere i medlemsstaterne; bemærker endvidere, at Pandora-papirerne indeholder eksempler på enkeltpersoner, der omgår kravet om gennemsigtighed vedrørende reelt ejerskab i medlemsstaterne;

30.  gentager, at de reelle ejere, der optræder i registret, skal være dem, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en juridisk enhed gennem direkte eller indirekte ejerskab;

31.  fremhæver kompleksiteten i omsættelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering til national ret, fordi denne hidtil har været baseret på minimumsharmonisering; beklager den manglende politiske vilje i nogle medlemsstater til at gennemføre lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering korrekt; beklager, at fristen for gennemførelse af det femte hvidvaskdirektiv (10. januar 2020) og fristerne for henholdsvis registre over reelt ejerskab for selskaber og andre juridiske enheder (10. januar 2020) og truster og lignende juridiske arrangementer (10. marts 2020) ikke blev overholdt af en række medlemsstater;

32.  glæder sig i denne forbindelse over den nye pakke om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som Kommissionen foreslog i juli 2021, herunder et fælles regelsæt om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og navnlig de nye regler om gennemsigtighed omkring reelt ejerskab; ser frem til at arbejde på Kommissionens forslag og er fortsat fast besluttet på yderligere at forbedre standarderne for virksomheders gennemsigtighed i EU og sikre en effektiv ramme for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering;

33.  glæder sig navnlig over, at Kommissionen i overensstemmelse med Parlamentets tidligere opfordringer herom har indført en forpligtelse for juridiske enheder uden for EU, der enten indgår i et forretningsforhold med en forpligtet enhed fra EU eller erhverver fast ejendom i Unionen, til at registrere deres reelle ejer i EU's registre over reelt ejerskab med henblik på at lukke et betydeligt smuthul i systemet;

34.  fremhæver Kommissionens forslag om at anmode medlemsstaterne om at give de kompetente myndigheder adgang til eksisterende registre over fast ejendom for at sikre rettidig identifikation af enhver fysisk eller juridisk person, der ejer fast ejendom; påskønner dette forslag og forpligter sig til i de kommende lovgivningsprocedurer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering at arbejde for yderligere at fremme gennemsigtigheden omkring ejerskab af fast ejendom i EU, som fortsat er attraktivt for personer med stor nettoformue, der ønsker at skjule aktivernes værdi, og for kriminelle, der ønsker at hvidvaske udbyttet af deres ulovlige aktiviteter;

35.  glæder sig endvidere over Kommissionens forslag om at indføre en EU-dækkende sammenkobling af centraliserede automatiske mekanismer, der indeholder betalings- og bankkontooplysninger, gennem et fælles adgangspunkt, med henblik på at give retshåndhævende myndigheder og FIU'er hurtigere adgang til finansielle oplysninger i forskellige faser af efterforskningen og lette det grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne;

36.  påskønner Kommissionens forslag om at oprette en ny europæisk myndighed for bekæmpelse af hvidvask som en fælles tilsynsmyndighed for udvalgte forpligtede enheder i den finansielle sektor og som en fælles koordinerings- og støttemekanisme for FIU'er i EU; understreger, at den nye myndighed bør tildeles en større budgetbevilling og være udstyret med tilstrækkelige ressourcer til at kunne udøve tilsynsbeføjelser over for finansielle enheder og føre effektivt tilsyn med ikkefinansielle forpligtede enheder;

37.  noterer sig, at den nye myndighed vil få mandat til at oprette og forvalte en koordineringsmekanisme mellem FIU'er; hilser denne udvikling velkommen og håber, at den nye myndighed vil spille en vigtig rolle med hensyn til at forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem FIU'erne;

38.  glæder sig over Kommissionens forslag om på EU-plan at indføre et mere harmoniseret sæt af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering;

39.  ser desuden frem til en hurtig offentliggørelse af Kommissionens forslag om bekæmpelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at begrænse sig til de substanskrav, der i øjeblikket anvendes på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner (EU-listen), men til at udvikle solide og progressive krav om reel økonomisk substans; fremhæver, at disse enheder ofte anvendes til at overføre penge til lavskattejurisdiktioner gennem ubeskattet udbytte, royalty eller rentebetalinger;

40.  beklager, at der til trods for den positive udvikling og de kommende reformer fortsat findes juridiske smuthuller samt divergenser og uoverensstemmelser mellem gennemførelsespraksisser i medlemsstaterne; fremhæver endvidere, at begrænsningerne i den europæiske ramme for udveksling af oplysninger til dels skyldes mangel på ressourcer i skatteforvaltninger og FIU'er; gentager, at der er behov for et bedre samarbejde mellem de administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder i EU;

41.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at behandle og udveksle oplysninger via FIU'er og den samlede retshåndhævelsesramme; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om FIU'erne har tilstrækkelige ressourcer til effektivt at tackle risikoen for hvidvask og terrorfinansiering;

42.  mener, at der bør tages yderligere hensyn til initiativer, der kan håndhæve foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på EU-plan og nationalt plan, såsom udvidelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at retsforfølge forbrydelser, der ikke er knyttet til EU-budgettet, øgede beføjelser til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og styrkelse af eksisterende agenturer såsom Europol og Eurojust;

43.  opfordrer Europol til at intensivere sit samarbejde med medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskning af skattekriminalitet;

44.  fremhæver konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 13/2021, hvoraf det fremgår, at "EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig"; beklager, at Revisionsretten fandt institutionel fragmentering og dårlig koordinering på EU-plan med hensyn til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og tage affære, når der blev identificeret risici;

45.  bemærker med bekymring, at Kommissionen var længe om at vurdere medlemsstaternes gennemførelse af direktiverne, fordi informationen fra visse medlemsstater var af ringe kvalitet, og Kommissionen rådede over begrænsede ressourcer;

46.  glæder sig over, at medarbejdere i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har foretaget grundige undersøgelser af potentielle overtrædelser af EU-retten, men beklager de uforholdsmæssigt store forsinkelser i denne proces; beklager, at EBA ikke har iværksat flere undersøgelser på eget initiativ; beklager, at Kommissionen ikke har nogen intern vejledning om, hvad der skal give anledning til en anmodning til EBA om at foretage en undersøgelse;

47.  er stærkt bekymret over de beviser, som Revisionsretten har fundet, på forsøg på at påvirke Tilsynsrådet, som var med i den rådgivende proces i forbindelse med en undersøgelse af en overtrædelse af EU-retten; opfordrer EBA til at forhindre yderligere forsøg på at påvirke medlemmer af undersøgelsespaneler, mens de drøfter sagerne;

48.  opfordrer Kommissionen, EBA og Den Europæiske Centralbank til at gøre noget ved de problemer, der er rejst, og tage fat på Revisionsrettens anbefalinger inden for den tidsramme, som Revisionsretten har fastsat;

49.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at alle eksisterende ordninger for statsborgerskab eller opholdsret gennem investeringer er gennemsigtige og baseret på klare regler; er bekymret for, at disse ordninger kan have øget risikoen for hvidvask og skatteunddragelse, samtidig med at de undergraver den gensidige tillid og integriteten af Schengenområdet og euroområdet og indebærer andre politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici for Unionen og dens medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til regulering af ordningerne for statsborgerskab og opholdsret gennem investeringer så hurtigt som muligt, efter at Parlamentet har fremsat sine henstillinger;

50.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til oplysningerne fra Pandora-papirerne i forbindelse med udarbejdelsen af EU's liste over højrisikotredjelande, navnlig jurisdiktioner, der fungerer som virksomhedsoprettelsescentre og letter økonomisk kriminalitet; gentager, at tredjelande, der ikke samarbejder med medlemsstaterne om højt profilerede europæiske undersøgelser af bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, bør være kandidater til optagelse på listen; understreger betydningen af den selvstændige vurdering af tredjelande i EU, som bør være fri for uvedkommende geopolitiske hensyn, og den vægt, der bør lægges på gennemsigtighed omkring reelt ejerskab som kriterium for vurdering af tredjelande;

51.  bemærker med bekymring, at forpligtelsen til øget due diligence i forbindelse med politisk eksponerede personer, deres familiemedlemmer og nære medarbejdere ifølge afsløringerne måske ikke altid opfyldes af forpligtede enheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang udpegningen af politisk eksponerede personer og anvendelsen af øget due diligence rent faktisk finder sted, og de hindringer, som forpligtede enheder står over for i denne henseende; fremhæver, at det er vigtigt at indsamle data om, i hvor høj grad forpligtede enheder overholder dette;

52.  noterer sig Europarådets igangværende undersøgelse af vurderingen af den konkrete gennemførelse og reelle anvendelse i medlemsstaterne af det fjerde hvidvaskdirektiv, som Kommissionen har anmodet om; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre Europarådets evalueringsrapporter om medlemsstaterne og sikre, at civilsamfundsorganisationer inddrages i vurderingsprocessen;

Nødvendige tiltag på den globale scene

53.  finder det forkasteligt, at nogle amerikanske stater såsom South Dakota, Alaska, Wyoming, Delaware og Nevada som afsløret i Pandora-papirerne er blevet knudepunkter for hemmeligholdelse af økonomiske og selskabsmæssige forhold ud over de kendte skattely, som tidligere er blevet eksponeret; opfordrer USA's føderale regering og delstatsregeringer til at tage yderligere skridt til at sikre større virksomhedsgennemsigtighed og tilslutte sig den fælles indberetningsstandard (CRS) og dermed forpligte sig til fuld udveksling af information med andre lande; minder om, at EU-listen omfatter en vurdering af, om en jurisdiktion som minimum har status af "largely compliant" med CRS i henhold til Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet; opfordrer Rådet til at foretage en nyvurdering af USA inden for rammerne af EU-listen, navnlig med hensyn til kriterierne for gennemsigtighed på skatteområdet;

54.  bemærker, at USA i øjeblikket ikke deltager i CRS, en informationsstandard for automatisk udveksling af information mellem skattemyndighederne om finansielle konti på globalt plan, som OECD udviklede i 2014; konstaterer følgelig, at USA er langt bagud i forhold til resten af verden med hensyn til fælles standarder for udveksling af information; anerkender, at USA spillede en ledende rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed gennem vedtagelsen af loven om overholdelse af beskatning af udenlandske konti (Foreign Account Tax Compliance Act); beklager imidlertid dybt lovens begrænsninger med hensyn til gensidighed og dens bivirkninger for såkaldte "accidental Americans" (personer med utilsigtet status af amerikanske statsborgere); beklager, at der endnu ikke er fundet en varig løsning på europæisk plan; minder om, at CRS til sammenligning kræver fuldstændig gensidighed i udvekslingen af oplysninger om finansielle konti mellem de jurisdiktioner, der deltager i CRS-aftalen; bemærker derfor, at USA er ved at blive en vigtig kanal for hemmeligholdelse af økonomiske oplysninger for ikke-amerikanske borgere gennem to hovedsmuthuller: kun oplysninger om amerikanske aktiver deles, og der udveksles ingen oplysninger om reelt ejerskab;

55.  påskønner den nyligt vedtagne amerikanske lov om virksomhedsgennemsigtighed (Corporate Transparency Act), som pålægger visse virksomheder og selskaber med begrænset ansvar at oplyse om reelt ejerskab til retshåndhævende myndigheder og andre med lovfæstet ansvar for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering; bemærker imidlertid, at den nye lovgivning ikke sikrer fuld virksomhedsgennemsigtighed i lighed med den nuværende standard i EU og navnlig ikke omfatter truster og lignende ordninger som dem, der er afsløret i Pandora-papirerne;

56.  glæder sig endvidere over den foreslåede amerikanske "formidlerlov" ("Establishing New Authorities for Business Laundering and Enabling Risks to Security (Enablers) Act"), der er udarbejdet i kølvandet på Pandora-papirerne, og som vil kræve, at det amerikanske finansministerium indfører nye due diligence-regler for amerikanske formidlere, som letter strømmen af udenlandske aktiver til USA;

57.  bemærker, at USA vil være vært for topmødet om demokrati den 9.-10. december 2021, som vil omfatte en søjle dedikeret til bekæmpelse af korruption; opfordrer den amerikanske regering til at benytte lejligheden til at bebude yderligere kommende reformer for at sikre, at USA ikke længere anvendes til at hvidvaske ulovlige midler og muliggøre skatteundgåelse;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede fornyede forhandlinger med USA inden for rammerne af OECD med henblik på at opnå fuld gensidighed i en fælles fastlagt og styrket CRS-ramme; understreger, at dette vil føre til betydelige fremskridt og lavere overholdelsesomkostninger for de finansielle institutioner og i væsentlig grad vil mindske de bureaukratiske byrder;

59.  fremhæver endvidere, at alle medlemsstaterne har tilsluttet sig CRS; bemærker, at det andet direktiv om administrativt samarbejde (DAC2) har haft til formål at gennemføre CRS med henblik på udveksling af oplysninger i EU siden 2016; gentager i denne forbindelse henstillingerne i sin beslutning af 16. september 2021 om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes; beklager dybt, at alle medlemsstater – med undtagelse af Finland og Sverige – har nægtet at give Parlamentet adgang til de relevante data til vurdering af gennemførelsen af DAC-bestemmelserne; beklager, at Kommissionen ikke gav Parlamentet adgang til de relevante data, den er i besiddelse af; bemærker, at dette afslag ikke harmonerer med opfordringerne til større gennemsigtighed og samarbejde på skatteområdet;

60.  er af den opfattelse, at Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) peerevalueringsproces er et vidtspændende instrument til at vurdere, i hvilket omfang FATF's anbefalinger er blevet gennemført, og et lands generelle resultater inden for bekæmpelse af hvidvask;

61.  opfordrer FATF til at gøre offentligt tilgængelige registre over reelt ejerskab til et krav for at overholde standarden i den igangværende revision af anbefaling 24 om gennemsigtighed og reelt ejerskab af juridiske personer og til at forbedre definitionen af reelt ejerskab med henblik på at udrydde eventuelle smuthuller, forbyde ihændehaveraktier, skærpe kravene til nominelle aktionærer og endelig tvinge jurisdiktioner, der overholder reglerne, til at kræve, at udenlandske selskaber med tilknytning til landet følger de samme regler om offentliggørelse af reelt ejerskab, som gælder for selskaber inden for landets grænser;

62.  opfordrer EU's medlemsstater i FATF og Kommissionen til at sikre, at EU taler med én stemme på globalt plan inden for rammerne af bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, og til at presse på for at opnå ovennævnte reformer med henblik på at skabe lige vilkår på globalt plan og effektivt forbyde hemmeligholdelse af virksomheders ejerskab og samtidig fremme en mere ansvarlig og gennemsigtig international forvaltningsramme på området for bekæmpelse af hvidvask;

63.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater i FATF til også snarest muligt at vurdere lande, der er hjemsted for virksomhedsoprettelsescentre, og som internationale organer har konstateret, har et betydeligt antal mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men som endnu ikke er blevet bedømt af FATF, fordi de ikke opfyldte prioritetskriterierne fra FATF's internationale samarbejdsgruppe (ICRG);

64.  bemærker, at over 1 500 britiske ejendomme med en anslået værdi på over 4 mia. GBP er blevet købt af hemmelige ejere via offshore-selskaber; anerkender, at den britiske regering har givet tilsagn om at vedtage et lovforslag fra 2018 med henblik på at indføre et offentligt register over udenlandske enheder, der ejer fast ejendom i Det Forenede Kongerige;

65.  understreger, at Pandora-papirerne har blotlagt, hvordan Det Forenede Kongerige gennem sine kronbesiddelser og oversøiske territorier stadig anvendes som knudepunkt for skatteundgåelse og hemmelige offshore-transaktioner; opfordrer Kommissionen til at identificere mulige måder og modforanstaltninger til at sikre samarbejde og harmonisering af standarder inden for beskatning og bekæmpelse af hvidvask, herunder ved at knytte ækvivalensafgørelser inden for finansielle tjenesteydelser sammen med vedtagelsen af standarder for skattemæssig gennemsigtighed og bekæmpelse af hvidvask svarende til dem, der gælder i EU;

Regulering af formidlere

66.  beklager, at Pandora-papirerne i forlængelse af tidligere afsløringer har vist, at 14 professionelle offshore-udbydere af virksomhedstjenester, herunder advokatfirmaer, skatterådgivere og formueforvaltere, bistår privatpersoner med stor nettoformue med at etablere selskabsstrukturer for at skjule deres aktiver, samtidig med at det sikres, at disse aktiviteter holder sig inden for lovens rammer;

67.  fremhæver, at den ikke-finansielle sektor i henhold til de internationale standarder for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal overholde kundelegitimationskravene og indberette mistænkelige aktiviteter til myndighederne;

68.  beklager dybt, at mange jurisdiktioner, herunder i EU, i mange år ikke har overholdt de grundlæggende FATF-krav om at pålægge den formidlende ikke-finansielle sektor forpligtelser vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at imødegå dens oprettelse af hemmelige strukturer;

69.  påpeger, at selvregulering og tilsyn med disse erhverv ikke har været effektivt med hensyn til at sikre overholdelse og sanktionering af overtrædelser af loven; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at give den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask beføjelse til at koordinere tilsynet med den ikke-finansielle sektor, koordinere peerevalueringer af tilsynsstandarder og -praksis og anmode ikke-finansielle tilsynsmyndigheder om at undersøge mulige overtrædelser af kravene vedrørende bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering;

70.  opfordrer FATF til hurtigst muligt at foretage en horisontal gennemgang af landenes gennemførelse af FATF's standarder vedrørende ikke-finansielle virksomheder og erhverv og til at anvende en målrettet opfølgningsproces, som det gjorde med succes med undersøgelsesinitiativet vedrørende finansiering af terrorisme, med henblik på hurtigt at øge den globale overholdelse af FATF's krav i den ikke-finansielle sektor;

71.  gentager sin bekymring over, at disse aktører ofte kombinerer juridisk rådgivning, skatterådgivning og revisionstjenester, når de rådgiver både erhvervskunder og offentlige myndigheder; er derfor bekymret over, at økonomiske incitamenter, der letter skatteundgåelsesstrukturer, giver næring til en servicesektor, der også kan mobiliseres til at hvidvaske udbyttet fra kriminelle aktiviteter; gentager sine anmodninger fra tidligere beslutninger og henstillinger(15) om dette problem og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at evaluere de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for disse aktører, med henblik på at forhindre markedsadgang for dem, der formidler skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask; forventer forbedringer af den retlige ramme gennem Kommissionens revision af direktivet om lovpligtig revision;

72.  minder om forpligtelsen i henhold til DAC6 til, at formidlere skal indberette ordninger til skattemyndighederne baseret på karakteristika, der er en stærk indikation på skatteundgåelse, navnlig i lyset af strukturelle smuthuller i skattelovgivningen;

73.  opfordrer Kommissionen til udvide DAC6-indberetningskravene til også at omfatte grænseoverskridende ordninger for kapitalforvaltning for kunder, der er fysiske personer;

74.  opfordrer Kommissionen til i sit kommende forslag om DAC 8 – blandt andre tidligere henstillinger relateret til DAC3, der er anført i Parlamentets beslutning om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger – at medtage udveksling af oplysninger om skattearrangementer vedrørende fysiske personer, som ofte udarbejdes af formidlere, for at sikre, at oplysninger om arrangementer mellem en medlemsstats skattemyndigheder og personer med store nettoformuer deles med alle medlemsstater;

75.  understreger, at princippet om beskyttelse af fortroligheden i korrespondancen mellem advokater og klienter ikke må anvendes til at dække over ulovlig praksis; noterer sig, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en konkret sag(16) har konkluderet, at fortroligheden mellem advokat og klient ikke tilsidesætter forpligtelsen til at indberette mistanker, der forfølges med det legitime mål at forebygge kriminel aktivitet, og at sådanne indberetninger er nødvendige for at nå dette mål;

76.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udstede retningslinjer for fortolkning og anvendelse af princippet om retten til fortrolighed for fagfolk og fastlægge en klar skillelinje mellem traditionel juridisk rådgivning og advokater, der fungerer som finansielle aktører, i overensstemmelse med de europæiske domstoles retspraksis;

Reform af EU's liste og skattepolitik

77.  gør på ny opmærksom på de negative konsekvenser af aggressiv skatteplanlægning, eftersom det fører til udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag og flytter en uforholdsmæssigt stor skattebyrde over på de borgere og virksomheder – navnlig SMV'er – der overholder skattelovgivningen;

78.  understreger, at skatteundgåelse og skatteunddragelse sammen med ordninger for overførsel af overskud har frataget stater og mennesker ressourcer, som er afgørende for at fremme udvikling og social retfærdighed og for at sikre staten de indtægter, den har brug for for at kunne fungere korrekt;

79.  insisterer på, at Kommissionen med henblik på at gennemføre de fremtidige lovgivningsmæssige reformer af skattepolitikken, der er nødvendige for effektivt at tackle de spørgsmål, der fremhæves i Pandora-papirerne, bør undersøge alle de muligheder, som traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder artikel 116, giver for at gøre beslutningstagningen mere effektiv;

80.  beklager, at EU-listen, der også omtales som EU's sorte liste over skattely, fortsat er et lidet effektivt instrument på trods af nye skatteskandaler og foruroligende rapporter fra journalister og NGO'er; beklager, at medlemsstaternes finansministre endnu ikke har påtaget sig deres individuelle og fælles ansvar i kampen mod skattely, offshoreselskaber og truster, men tværtimod har bestræbt sig på at udvande den nuværende sorte liste;

81.  beklager navnlig, at Økofinrådet på sit møde den 5. oktober 2021 efter afsløringerne i Pandora-papirerne besluttede at afkorte EU's liste over skattely og fjerne de caribiske øer Anguilla og Dominica samt Seychellerne, som indgik i afsløringerne og stadig kun delvist overholder den internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger efter anmodning, til trods for, at der for nylig blev bevilget en anden evalueringsrunde af Det Globale Forum;

82.  bemærker, at to tredjedele af skuffeselskaberne i Pandora-papirerne er placeret på De Britiske Jomfruøer, som aldrig har været opført på EU's sorte liste (bilag I til de relevante rådskonklusioner) og blev fjernet fra den grå liste (bilag II) i februar 2020;

83.  gentager konklusionerne og henstillingerne fra sin beslutning af 21. januar 2021 om reformering af EU-listen over skattely; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til de kriterier, der gælder for opførelse på listen; mener, at denne reform bør gennemføres inden udgangen af 2021 for at beskytte EU mod yderligere indtægtstab i genopretningsperioden efter covid-19;

84.  beklager dybt Rådets manglende vilje til at nå til enighed om det kommende kriterium for gennemsigtighed omkring reelt ejerskab; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at nå til enighed om dette kriterium i overensstemmelse med bestemmelserne i DAC5;

85.  gentager sin opfordring til at styrke kriterierne og sikre en bedre gennemførelse af forpligtelserne vedrørende EU-listen, navnlig kriterierne om fair beskatning, dvs. "jurisdiktionen bør ikke fremme offshorekonstruktioner eller ‑ordninger, der skal tiltrække overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i jurisdiktionen"; minder om sit krav om også at vurdere og overvåge skatteordninger i EU og dermed, ud fra de samme kriterier som EU-listen, reformere EU's politik om skadelig skattepraksis og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, som bør gøres bindende; opfordrer navnlig til, at der indføres et minimumsniveau af økonomisk substans som et kriterium for, hvad et skattely er, at der indføres passende sanktioner og effektiv mindstebeskatning i overensstemmelse med den internationalt aftalte effektive minimumsskattesats inden for rammerne af søjle II i den inklusive ramme, samt at anvendelsesområdet for adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning udvides til også at omfatte personlige indkomstskattebegunstigelsesordninger og særlige statsborgerskabsordninger, som er udformet med henblik på at tiltrække meget mobile velhavende personer og digitale nomader, hvilket kan medføre væsentlige forvridninger på det indre marked;

86.  bemærker, at opførelsen af tredjelande på EU's liste kun har få umiddelbare og bindende konsekvenser; mener, at opførelse på EU's liste bør ledsages af sanktioner, der har en effektiv afskrækkende virkning, og at en revideret liste bør kædes sammen med en sanktionsordning;

87.  minder om, at Kommissionen under semesterprocessen kritiserede nogle medlemsstater for mangler i deres skattesystemer, som fremmer aggressiv skatteplanlægning;

88.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en reformeret adfærdskodeks for erhvervsbeskatning inspireret af de nylige forslag, der er beskrevet i Parlamentets beslutning af 7. oktober 2021 om reform af EU's politik for skadelig skattepraksis (herunder reformen af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen);

89.  glæder sig over, at Kommissionen agter at foreslå et direktiv om et fælles EU-dækkende system for kildeskat af udbytte- eller rentebetalinger; understreger, at medlemsstaterne, indtil der er indført et fælles system, kan træffe legitime modforanstaltninger for at beskytte deres skattegrundlag;

o
o   o

90.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Den Finansielle Aktionsgruppe.

(1) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 111. (2) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 51. (3) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79. (4) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132. (5) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8. (6) EUT C 255 af 29.6.2021, s. 22. (7) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 92. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0022. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0392. (10) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0416. (11) International Consortium of Investigative Journalists, ”Panama Papers revenue recovery reaches $1.36 billion as investigations continue”, 6. april 2021. (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). (14) Transparency International, ”Access denied? Availability and accessibility of beneficial ownership data in the European Union”, 26. maj 2021. (15) Se f.eks. Kommissionens henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af hvidvask, skatteundgåelse og skatteunddragelse, punkt 143 (EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132). (16) Se dens dom af 6. december 2012 i sagen Michaud mod Frankrig.