Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der fastslår, at Unionens indre marked skal arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa, til artikel 9 og 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt til artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori der opfordres til at integrere miljø- og sundhedsbeskyttelse i fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens politikker,

–  der henviser til udkast til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2021 med titlen "Guidelines on State aid for climate, environmental protection and energy 2022",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2021 med titlen "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte" (COM(2021)0660),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 – Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" (COM(2020)0562),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (COM(2020)0662),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Parisaftalen fra den 21. partskonference (COP21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som blev holdt i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen "'Fit for 55': realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet" (COM(2021)0550),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 med titlen "Energieffektivitet først: fra principper til praksis" og til de dertil knyttede retningslinjer(1),

–  der henviser til Kommissionens evaluering af EU's regler for statsstøtte,

–  der henviser til den offentlige høring om de reviderede retningslinjer for statsstøtte til klima, energi og miljø (CEEAG),

–  der henviser til den offentlige høring om den målrettede revision af den generelle gruppefritagelsesforordning (statsstøtte): reviderede regler for statsstøtte til fremme af den grønne og den digitale omstilling,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(2) (direktivet om vedvarende energi),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet(5),

–  der henviser til forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088(7) (klassificeringsforordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(8) (Århusforordningen),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om en europæisk strategi for energisystemintegration(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(10),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 7. juli 2021 om konkurrencepolitikken 2020 (COM(2021)0373),

–  der henviser til konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at reglerne om statsstøtte til klima-, energi- og miljøprojekter bør være egnede til den bæredygtige omstilling og bør være i overensstemmelse med Unionens klima-, energi-, cirkularitets-, nulforurenings- og biodiversitetsmål og -ambitioner;

B.  der henviser til, at de nuværende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EEAG) udløber den 31. december 2021;

C.  der henviser til, at der er behov for en omfattende og dybtgående gennemgang af EEAG for at sikre fuld overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, Parisaftalen og EU's klimamål for 2030 og 2050;

D.  der henviser til, at det er nødvendigt med solide og gennemsigtige statsstøtteregler for at bevare konkurrencedygtige markeder og undgå uforholdsmæssige og uberettigede markedsforvridninger;

E.  der henviser til, at EEAG fastsætter betingelserne for, hvornår statsstøtte til energi og miljøbeskyttelse kan betragtes som forenelig med det indre marked;

F.  der henviser til, at EU's ambitiøse energi- og klimamål udgør en hidtil uset udfordring, som vil kræve enorme offentlige og private investeringer; der henviser til, at manglende handling på dette område ville være mere bekostelig, da manglende eller forsinkede investeringer i forbindelse med at realisere den økologiske omstilling kunne koste EU op til 5,6 % af dets BNP i 2050;

G.  der henviser til, at meddelelsen om den europæiske grønne pagt specifikt fastsætter, at statsstøttereglerne bør revideres for at afspejle den europæiske grønne pagts mål, støtte en omkostningseffektiv omstilling til klimaneutralitet senest i 2050 og lette udfasningen af fossile brændstoffer, navnlig dem, der er mest forurenende, og dermed sikre lige vilkår på det indre marked;

H.  der henviser til, at listen over energiintensive sektorer, der er berettiget til statsstøtte, er blevet reduceret i Kommissionens udkast til CEEAG;

I.  der henviser til, at CEEAG på nuværende tidspunkt udelukker en differentieret tilgang baseret på særlige regionale forhold og distribution, hvilket bremser den nødvendige udbredelse af vedvarende energi på landet i medlemsstater med heterogene naturlige forhold;

J.  der henviser til, at Kommissionen den 7. juni 2021 iværksatte en målrettet offentlig høring og offentliggjorde udkastet til CEEAG; der henviser til, at høringsperioden sluttede den 2. august 2021,

K.  der henviser til, at Kommissionen har anført, at de to vigtigste drivkræfter bag revisionen af EEAG er en udvidelse af retningslinjernes anvendelsesområde til nye områder og alle teknologier, der kan føre den europæiske grønne pagt ud i livet, samt større fleksibilitet i anvendelsen af reglerne om kompatibilitet; der henviser til, at tilpasning og sammenhæng med hele EU's relevante miljø- og energilovgivning og gældende EU-ret generelt er af afgørende betydning;

L.  der henviser til, at EU med henblik på at bringe Unionen ind på en ansvarlig kurs hen imod klimaneutralitet inden 2050 har besluttet at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030, og at Kommissionen har foreslået at tilpasse alle relevante klima- og energilovgivninger i overensstemmelse hermed, herunder ved at foreslå nye EU-mål for 2030, for at øge andelen af vedvarende energikilder med mindst 40 % og energieffektiviteten med mindst 36 % som et led i "Fit for 55-pakken";

M.  der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at disse klima- og energimål alene vil kræve yderligere årlige investeringer på 350 mia. EUR;

N.  der henviser til, at statsstøttereglerne, navnlig reglerne for klima-, energi- og miljøbeskyttelse, bør lette udfasningen af fossile brændstoffer i overensstemmelse med den europæiske klimalov og ikke bør forårsage eller bidrage til fastlåsningsvirkninger af drivhusgasemissioner eller skabelse af strandede aktiver;

O.  der henviser til, at statsstøttereglerne bør tjene gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet" først, som medlemsstaterne er forpligtet til at anvende i deres energiplanlægning, -politik og -investeringsbeslutninger i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen;

P.  der henviser til, at de moderniserede statsstøtteregler bør være fremtidssikrede og derfor bør være underlagt regelmæssig overvågning og revision;

Q.  der henviser til, at revisionen af CEEAG-statsstøttereglerne bør bidrage til en retfærdig omstilling og således tage hensyn til de sociale aspekter i sine mål, herunder i retningslinjerne om udbudsmekanismer, med henblik på at imødegå uforholdsmæssige og utilsigtede sociale konsekvenser og uligheder, i betragtning af at 30 millioner mennesker eller 6,9 % af EU's befolkning lever i energifattigdom med markante forskelle medlemsstaterne imellem;

R.  der henviser til, at en solid ramme for statsstøtte er nødvendig for at opretholde konkurrencedygtige markeder og også kan spille en rolle som en befordrende ramme for at støtte EU's industri i omstillingen til en klimaneutral økonomi;

1.  glæder sig over Kommissionens udkast til meddelelse om CEEAG og dens bestræbelser på at styrke EEAG og sigte mod et højere miljøbeskyttelsesniveau, hvilket omfatter dekarbonisering af energisektoren; glæder sig over det øgede fokus på bekæmpelsen af klimaændringer og reduktionen af drivhusgasemissioner i udkastet til CEEAG og understreger, at det bør gå hånd i hånd med miljø- og sundhedsbeskyttelse;

2.  bemærker, at det er nødvendigt, at statsstøttereglerne i lyset af den teknologiske udvikling som følge af omstillingen hen imod en mindre kulstofintensiv model omfatter en vis grad af fleksibilitet;

3.  minder om Unionens klimamål om at reducere emissionerne med mindst 55 % inden 2030 som fastsat i den europæiske klimalov og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050; anerkender, at mange klima- og energilove i øjeblikket er under revision for at bringe dem i overensstemmelse med disse mål, idet de foreslåede 2030-mål for vedvarende energi nu er "mindst 40 %" og for energieffektivitet "mindst 36 %"; påpeger, at omstillingen i retning af en klimaneutral økonomisk model kræver betydelige offentlige investeringer fra både den private og den offentlige sektor; understreger, at omkostningerne ved ikke at handle er klart højere end omkostningerne ved at opfylde EU’s klima- og energimål;

4.  fastholder, at miljømæssigt bæredygtig statsstøtte er afgørende for at opfylde EU’s klima- og energi- og miljøbeskyttelsesmål; mener, at Kommissionen bør sende et klart signal om, at enhver støtte bør være forenelig med Parisaftalen og EU's grønne omstilling og sociale mål;

5.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse de forskellige støttekategorier til den europæiske klimalov og derved støtte en omkostningseffektiv og retfærdig omstilling til klimaneutralitet og lette udfasningen af fossile brændstoffer; understreger, at denne gradvise udfasning bør ledsages af støttemuligheder til nye mindre kulstofintensive teknologier i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i klassificeringsforordningen og en sammenhængende kurs hen imod klimaneutralitet inden udgangen af 2050;

6.  bemærker, at retningslinjerne for statsstøtte har til formål at lette udfasningen af fossile brændstoffer; understreger imidlertid, at enhver udestående støtte til projekter for fossil gas bør bidrage til betydelige reduktioner af de samlede emissioner og undgå fastlåsning af fossile brændstoffer på lang sigt ved at have en fremtidssikret udformning, f.eks. gasprojekter, der har en bindende tidsramme for at blive særlige brintaktiver i overensstemmelse med lovgivningen om energiinfrastruktur; understreger behovet for tilsvarende planer for investeringer i vedvarende energi, hvilket kræver så tæt overvågning og så strenge kriterier som muligt;

7.  understreger, at statsstøtte på området klima, miljøbeskyttelse og energi er et centralt redskab på mellemlang sigt til at imødegå pludseligt stigende energipriser, især ved at støtte energieffektivitetsforanstaltninger og bæredygtige vedvarende energikilder; mener, at energieffektivitetspolitikker og -foranstaltninger, navnlig for bygninger, er vigtige for sårbare personer; er bekymret over, at støttekategorien "forbedring af bygningers energimæssige og miljømæssige ydeevne" i udkastet til CEEAG mangler ambitioner, da den kun omfatter mindre renoveringer; opfordrer Kommissionen til at øge det grundlæggende krav om at reducere efterspørgslen efter primærenergi i bygninger med mindst 40 %, hvilket er det minimumsniveau, der er nødvendigt for at opnå klimaneutralitet inden 2050 i byggesektoren; opfordrer Kommissionen til at udvide muligheden for at lempe retningslinjerne for statsstøtte til miljøforanstaltninger inden for socialt boligbyggeri i hele Unionen;

8.  opfordrer Kommissionen til at foretage sektorkategoriseringen med tilstrækkelig detaljeringsgrad for at undgå, at ellers berettigede virksomheder udelukkes fra statsstøtte på grund af en ugunstig sektorkategorisering;

9.  understreger, at flere snarere end færre sektorer i lyset af ambitionen i "Fit for 55"-pakken kan have behov for offentlig støtte i form af statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at medtage flere sektorer som berettigede til statsstøtte i "Guidelines on State aid for climate, environmental protection and energy 2022", navnlig støtte i form af nedsættelser af elafgifter til energiintensive brugere;

10.  fremhæver behovet for at integrere EU’s klima-, miljø-, nulforurenings-, biodiversitets- og energilovgivning og -politikker i den nye statsstøtteramme, samtidig med at det sikres, at den holdes opdateret og er i overensstemmelse med den ajourførte klima- og energiramme, der i øjeblikket er under revision;

11.  fremhæver, at manglende fastsættelse af solide statsstøtteregler i overensstemmelse med "Fit for 55"-pakken og den grønne pagt kan have negative konsekvenser for EU's industris konkurrenceevne og bæredygtighed, bringe jobskabelsen og EU's økonomiske genopretning i fare og i sidste ende underminere effektiviteten af Unionens klimadagsorden;

12.  understreger, at ambitionen for "Fit for 55"-pakken vil kræve, at visse energiintensive sektorer modtager en vis grad af offentlig støtte for at håndtere omstillingen; opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere listen over sektorer, der er berettigede til kompensation for energipriser;

13.  opfordrer Kommissionen til at foretage sektorkategorisering med tilstrækkelig detaljeringsgrad for at undgå, at ellers berettigede virksomheder udelukkes fra statsstøtte på grund af en ugunstig sektorkategorisering;

14.  glæder sig over de generelle mål om at udvide anvendelsesområdet for EEAG til at omfatte nye områder såsom ren mobilitet, øget fleksibilitet og strømlining af de eksisterende regler; bemærker imidlertid, at der er behov for større ambitioner med hensyn til statsstøtte til projekter for klima, miljøbeskyttelse, vedvarende energi og energieffektivitet, og at der er behov for klare definitioner og vurderingsmetoder for nye koncepter, der indføres med CEEAG;

15.  understreger, at CEEAG i tilstrækkelig grad bør støtte den økologiske omstilling af EU-virksomheder i overgangen til en kulstofneutral økonomi, samtidig med at genopretningen efter covid-19-krisen, jobskabelse i EU og konkurrenceevnen sikres;

16.  understreger, at CEEAG har til formål at skabe klarhed om, hvordan medlemsstaterne kan tilskynde til tidlig lukning af kul-, tørve- og olieskiferaktiviteter; mener imidlertid, at denne støttekategori bør forbedres væsentligt, f.eks. ved at:

17.  understreger, at der for at blive klimaneutral senest i 2050 er behov for øjeblikkelig og massiv anvendelse af energieffektivitetsforanstaltninger og bæredygtige vedvarende energiteknologier; understreger, at offentlige investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi på lang sigt ikke blot vil reducere emissionerne, men også nedbringe og stabilisere energipriserne og derved frigøre mere disponibel indkomst og i sidste ende styrke EU's velstand og energisikkerhed; bemærker med bekymring, at udkastet til CEEAG fjerner den støttekategori, der er afsat til at støtte vedvarende energi, samtidig med at den sætter dem i konkurrence om statsstøtte med andre kulstoffattige og dermed fossile løsninger; opfordrer derfor til, at den endelige CEEAG kommer til at indeholde et særligt kapitel om støtte til vedvarende energi, og at den kommer til at understrege, at teknologispecifikke støtteordninger bør være reglen og ikke undtagelsen og give mulighed for regionalt differentierede støtteniveauer for at muliggøre diversificering og omkostningseffektiv systemintegration af vedvarende energi på regionalt plan; opfordrer i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi til, at der indføres et særligt kapitel med særlige bestemmelser til støtte for VE-fællesskaber af alle størrelser og mindre aktører, herunder en undtagelse fra obligatorisk auktionering og/eller en væsentlig forhøjelse af tærsklerne for deres fritagelse fra auktionering eller, hvis dette ikke er muligt, i det mindste at holde dem på EEAG-niveauet;

18.  understreger, at opfyldelsen af målet om 15 % effektiv sammenkobling af elektricitet på tværs af grænserne, fjernelse af nationale flaskehalse, forøgelse af lagringskapaciteten for vedvarende energi og mere intelligente transmissions- og distributionsnet er en anden vigtig måde at udvide den grænseoverskridende sammenkobling af energi på, hvilket er nødvendigt for at øge energiforsyningssikkerheden, mindske volatiliteten og fremme EU's energiuafhængighed;

19.  insisterer på, at statsstøttereglerne bør være tilstrækkeligt fleksible til at lette integrationen af nye nulemissionsløsninger, cirkulære og bæredygtige løsninger i alle sektorer, navnlig i sektorer, hvor der er vanskeligt at nedbringe emissioner;

20.  anmoder om, at principperne om energihierarki integreres i CEEAG, i henhold til hvilke energibesparelser og energieffektivitet prioriteres, efterfulgt af direkte elektrificering baseret på vedvarende energi og øget anvendelse af vedvarende varme og endelig anvendelse af andre bæredygtige ressourcer baseret på vedvarende energi udelukkende til formål, hvor der ikke findes andre alternativer til deres omstilling; anmoder Kommissionen om også at revidere støtten i form af nedsættelser af elafgifter til energiintensive brugere i lyset af disse principper ved at sikre, at en sådan støtte er knyttet til reelle investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi til deres processer;

21.  opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at integrere princippet om "energieffektivitet først" i CEEAG, navnlig ved at:

22.  understreger, at EU's statsstøtteregler bør sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne, da ikke alle medlemsstater vil være i stand til at yde den samme støtte til deres virksomheder, hvilket skaber risiko for markedsforvridninger, fragmentering og større forskelle mellem landene, hvilket igen vil skabe yderligere sociale forskelle på det indre marked;

23.  opfordrer Kommissionen til meget nøje at undersøge, om de foreslåede ændringer vil have en konkurrence- og innovationsfremmende virkning, eller om der er større sandsynlighed for, at de skaber nye hindringer for konkurrencen, navnlig for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de langsigtede konsekvenser for en eventuel indsnævring af omstillingsveje;

24.  bemærker, at investeringer i energieffektive og vedvarende teknologier kræver økonomisk forudsigelighed for at minimere investeringsrisiciene; opfordrer Kommissionen til at godkende støtteordninger for en tilstrækkelig lang periode, der tager hensyn til tidsplanerne for planlægningen og udviklingen af de relevante projekter i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt i den relevante lovgivning;

25.  opfordrer Kommissionen til at sikre retssikkerhed for støtteordninger, der allerede er blevet godkendt under den gamle statsstøtteordning; opfordrer Kommissionen til at medtage en revisionsmekanisme i CEEAG for at sikre overensstemmelse og sammenhæng med de endelige retsakter og gennemførelsesretsakter i "Fit for 55"-pakken;

26.  opfordrer Kommissionen til at undgå overdreven bevisbyrde og begrundelse i de nye retningslinjer for at undgå bureaukrati og usikkerhed, der ville hæmme de politiske målsætninger i den grønne pagt og opfyldelsen af reduktionsmålene for 2030;

27.  understreger den centrale betydning af at bevare og skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet i forbindelse med den bæredygtige omstilling;

28.  opfordrer Kommissionen til at give mulighed for ekstraordinær statsstøtte i tilfælde, hvor andre dele af retningslinjerne ikke omfatter en sådan støtte, men hvor den innovation, der støttes, vil have en positiv indvirkning på EU's samfund eller EU's økonomi i overensstemmelse med Unionens politikmål;

29.  udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed omkring udvekslingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende anmeldelse og godkendelse af nationale statsstøtteforanstaltninger samt med hensyn til de kriterier, der anvendes til at vurdere, om nationale statsstøtteforanstaltninger er i overensstemmelse med EU's miljø-, biodiversitets- og klimabeskyttelsesmål og -lovgivning; opfordrer Kommissionen til at tage fat på dette problem ved bl.a. at offentliggøre tidspunktet for de proceduremæssige skridt i statsstøtteregistret, offentliggøre afgørelsen om forudgående anmeldelse og skrivelserne til medlemsstaterne, når deres foreslåede foranstaltninger ikke kan betragtes som statsstøtte, forbedre de modeller, der anvendes af medlemsstaterne til anmeldelse af statsstøtte, og forbedre Kommissionens overensstemmelsesvurderinger;

30.  minder om, at komitéen til overvågning af overholdelse af Århuskonventionen (ACCC) i sine konklusioner vedrørende sag ACCC/C/2015/128, der blev vedtaget den 17. marts 2021, fandt, at EU ikke havde overholdt artikel 9, stk. 3 og stk. 4, i Århuskonventionen, fordi det i øjeblikket ikke er muligt for civilsamfundet at anfægte afgørelser om statsstøtte truffet af Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, hvilket kan være i strid med EU-retten på miljøområdet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvise fuldt engagement i EU's internationale forpligtelser vedrørende miljømæssig retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at opfylde det tilsagn, der blev givet i den erklæring, der er knyttet som bilag til den reviderede Århusforordning, om at vurdere de muligheder, der er til rådighed for at imødekomme ACCC's resultater inden udgangen af 2022, og til at fremlægge foranstaltninger, hvis det er relevant, inden udgangen af 2023;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 350 af 4.10.2021, s. 9. (2) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82. (3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210. (4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125. (5) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54. (6) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1. (7) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13. (8) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0240. (10) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.