Europa-Parlamentets afgørelse af 18. maj 2021 om forslag om udnævnelse af den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (N9-0005/2021 – C9-0114/2021 – 2021/0900(NLE))

P9_TA(2021)0217 A9-0137/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag af 12. marts 2021 fra tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (C9-0114/2021),

–  der henviser til artikel 51, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0137/2021),

A.  der henviser til, at embedsperioden for den nuværende administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed udløber den 29. maj 2021;

B.  der henviser til, at tilsynsrådet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 12. marts 2021, efter en åben udvælgelsesprocedure, foreslog at udnævne Natasha Cazenave til administrerende direktør for en periode på fem år i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010;

C.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 22. april 2021 afholdt en høring med Natasha Cazenave, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Natasha Cazenave til administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84. (2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. maj 2021 om forslag om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (N9-0022/2021 – C9-0163/2021 – 2021/0901(NLE))

P9_TA(2021)0218 A9-0162/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den endelige liste over egnede kandidater til stillingen som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger af 22. marts 2021, der blev udarbejdet af dens tilsynsråd,

–  der henviser til Rådets skrivelse af 6. maj 2021, hvori Petra Hielkema foreslås som formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (C9-0163/2021),

–  der henviser til artikel 48, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0162/2021),

A.  der henviser til, at embedsperioden for formanden for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger udløb den 28. februar 2021;

B.  der henviser til, at Rådet den 6. maj 2021 foreslog at udnævne Petra Hielkema til formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for en periode på fem år i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, og 3 i forordning (EU) nr. 1094/2010;

C.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 10. maj 2021 afholdt en høring med Petra Hielkema, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Petra Hielkema til formand for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48. (2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (COM(2020)0022 – C9-0007/2020 – 2020/0006(COD))

P9_TA(2021)0219 A9-0135/2020

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2020)0022) og det ændrede forslag (COM(2020)0460),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 175, tredje afsnit, og artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0007/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Deputeretkammer, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 20. juli 2020(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelser af 10. juni 2020 og 18. september 2020(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 2. juli 2020 fra Regionsudvalget(3),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 3. marts 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0135/2020),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. maj 2021 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/... om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2021/1056.)

(1) EUT C 290 af 1.9.2020, s. 1. (2) EUT C 311 af 18.9.2020, s. 55 og EUT C 429 af 11.12.2020, s. 240. (3) EUT C 324 af 1.10.2020, s. 74. (4) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 17. september 2020 (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0223).

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2021 om revisionen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2020/2087(INI)

P9_TA(2021)0220 A9-0052/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 og 175, artikel 212, stk. 2, og artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF forordningen) og dens efterfølgende ændringer af 15. maj 2014 og 20. marts 2020(1),

–  der henviser til alle rapporterne udgivet af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), navnlig panelets rapport af 31. marts 2014 om effekten af klimaforandringer 2014: klimatilpasning og sårbarhed,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev undertegnet den 22. april 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, gennemførelse og anvendelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2016 om Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: en vurdering(3),

–  der henviser til arbejdsdokument af 15. maj 2019 fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 2002-2017 (SWD(2019)0186),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og til lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(5),

–  der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs holdningsdokument af 25. marts 2020 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise (COM(2020)0114),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0052/2021),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), der blev oprettet ved EUSF forordningen efter de store oversvømmelser, der ramte Centraleuropa i 2002, yder finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse, og som er ramt af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser; der henviser til at EUSF repræsenterer en reel europæisk merværdi og er materialiseringen af en vilje til at udvise solidaritet over for befolkningerne i EU-regioner, der er ramt af sådanne katastrofer;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser påpegede, at solidaritet mellem medlemsstater ikke er en valgmulighed, men en forpligtelse i medfør af artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union, og at det er en søjle i vores europæiske værdier, som beskrevet i artikel 3 i nævnte traktat; der henviser til, at Europa-Parlamentet i samme beslutning indtrængende opfordrer Kommissionen til at styrke alle komponenter af sin krisehåndtering og sit katastrofeberedskab;

C.  der med interesse konstaterer, at det fremgår af en nylig undersøgelse, at to tredjedele af EU-borgerne mener, at Den Europæiske Union bør have flere beføjelser til at håndtere kriser som covid-19-krisen, og at mere end halvdelen mener, at EU bør have flere finansielle midler til at håndtere disse kriser(6); der henviser til, at den nuværende sundhedskrise har en meget betydelig menneskelig dimension, og at Unionen og medlemsstaterne derfor bør handle i en ånd af solidaritet;

D.  der henviser til, at bistanden fra EUSF indtil videre har vedrørt henved hundrede naturkatastrofer i 23 medlemsstater og ét tiltrædelsesland og beløber sig til et samlet beløb på ca. 6,6 mia. EUR(7);

E.  der henviser til, at oversvømmelseskatastrofer i 2017 og 2018 udgør ca. to tredjedele af alle ansøgninger til EUSF, men at rapporteringsperioden også var præget af voldsomme storme, skovbrande og jordskælv;

F.  der noterer sig nytteværdien af EUSF som fremhævet i Kommissionens evaluering, navnlig hvad angår at afhjælpe den byrde, som bæres af alle nationale, regionale og lokale myndigheder i forbindelse med at støtte genopretningsindsatsen umiddelbart efter større nationale eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser, jf. EUSF forordningen (med ændringer);

G.  der minder om, at EUSF's lovgivningsmæssige ramme blev revideret i 2014 ved ændringsforordning (EU) nr. 661/2014(8), først og fremmest med henblik på at forenkle procedurerne, forkorte svarfristerne efter indsendelse af ansøgninger, tydeliggøre kriterierne for støtteberettigelse for ansøgninger om bistand i tilfælde af regionale naturkatastrofer, at forlænge gennemførelsesperioden og indføre forskudsudbetalinger, hvilket Parlamentet ved flere lejligheder har anmodet om; der henviser til, at der er gjort yderligere fremskridt gennem ændringen af forordningen i marts 2020, navnlig med hensyn til forhøjelsen af omfanget af forskudsbetalinger og forenklingen af EUSF's tildelingsproces;

H.  der konstaterer, at godkendelsesprocenten for ansøgninger om bistand i forbindelse med større katastrofer er på 100 %, mens procentdelen for anmodninger om bistand i forbindelse med regionale katastrofer, den hyppigste kategori, steg fra 32 % til 85 % som følge af ændringen af EUSF-forordningen i 2014;

I.  der henviser til, at reformen af forordningen i 2014 ganske vist bidrog til at forlænge tidsrammen for udarbejdelse og indgivelse af en ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF fra 10 til 12 uger, men at det stadig er nødvendigt at ajourføre en betydelig del af sagerne, hvilket medfører forsinkelser i adgangen til tilskuddene; der henviser til, at Kommissionen derfor bør give en forenklet vejledning om ansøgningskravene og dermed mindske den administrative byrde;

J.  der henviser til, at den tid, det tager at få det fulde tilskud igennem, kan reduceres yderligere for at opfylde det presserende behov for solidaritet fra EU's side;

K.  der henviser til, at bistand fra EUSF kun omfatter genoprettelse til de oprindelige forhold for infrastruktur inden for energi, vand og spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse, og ikke de ekstra omkostninger til at genopbygge mere katastrofemodstandsdygtige og klimarobuste infrastrukturer, som anbefalet i den europæiske grønne pagt, som må finansieres af modtagerlandet af dets egne midler og af andre EU-midler som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden;

L.  der med interesse bemærker, at der, som covid-19-krisen har vist, er behov for en højere grad af synergier mellem samhørighedspolitikken og EUSF; der anerkender, at EUSF blev oprettet for at hjælpe ved naturkatastrofer på kort og mellemlang sigt, mens samhørighedspolitikken (EFRU og Samhørighedsfonden) er gearet til mere langsigtet planlægning af og investeringer i civilbeskyttelse, beskyttende infrastrukturer, risikohåndtering, foranstaltninger, der styrker infrastrukturer og modstandsdygtighed og dermed bidrager til målene i den europæiske grønne pagt;

M.  der glæder sig over Kommissionens forslag om at udvide EUSF's anvendelsesområde til at omfatte større folkesundhedskriser og den efterfølgende ikrafttræden af forordning (EU) 2020/461;

N.  der henviser til, at naturkatastrofer sandsynligvis vil blive forstærket og mangedoblet på grund af klimaændringer, og derfor understreger det nyttige ved den budgetmekanisme med dynamisk tildeling, der blev indført i 2014, og som bl.a. har gjort det muligt for EUSF at tildele et rekordstort bidrag på 1,2 mia. EUR i forbindelse med jordskælvene i Italien i 2016 og 2017;

O.  der henviser til, at operationer, der finansieres af fonden, som fastsat i artikel 7 i EUSF-forordningen, bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de instrumenter, der vedtages i henhold til den, og med EU's politikker og foranstaltninger, navnlig inden for miljøbeskyttelse, forebyggelse og håndtering af naturkatastroferisici og klimatilpasning, herunder, hvor det er relevant, økosystembaserede tilgange;

P.  der henviser til, at den nye flerårige finansielle ramme (FFR) opererer med en ny budgetpakke med betegnelsen "solidaritets- og nødhjælpsreserven", som kombinerer EUSF og nødhjælpsreserven, og som skal kunne imødekomme på den ene side krisesituationer som følge af større katastrofer i medlemsstater eller lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, (EUSF) og på den anden side specifikke akutte behov i EU eller i tredjelande, særligt i tilfælde af humanitære kriser (nødhjælpsreserven);

Q.  der henviser til, at den vanskelige klimasituation, som anerkendt i artikel 349 i TEUF, er en af de vedvarende faktorer, der i alvorlig grad hæmmer udviklingen af regioner i den yderste periferi; der henviser til, at der derfor bør vedtages særlige foranstaltninger med hensyn til at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne, herunder fælles politikker;

R.  der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod regioner i Unionens yderste periferi, mod øer samt mod bjergrige regioner, tyndt befolkede regioner og alle landområder, der er særligt udsatte for naturkatastrofer;

S.  der beklager, at EUSF-forordningen i øjeblikket ikke tillader indgivelse af støtteansøgninger på tværs af grænserne, selv om visse områder, der er særligt sårbare over for naturkatastrofer såsom bjergområder, ofte går på tværs af grænserne;

1.  udtrykker bekymring over, at de ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer kun vil vokser i antal og i omfang i takt med klimaforandringerne; mener, at det er yderst vigtigt at investere i forebyggelse og modvirkning af klimaforandringer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; understreger, at der er behov for, at medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at investere i foranstaltninger til afbødning af klimapåvirkninger i betragtning af, at mange naturkatastrofer er en direkte følge af menneskelige aktiviteter, og at oversvømmelser, jordskælv, skovbrande, tørker og andre naturkatastrofer kan komme ude af kontrol, hvilket kræver vedtagelse af tilstrækkelige foranstaltninger;

2.  bemærker, at EUSF er et af de mest konkrete udtryk for EU's solidaritet, og at alle EU-borgere forventer, at der udvises denne solidaritet, når der opstår katastrofer eller alvorlige folkesundhedskriser;

3.  påpeger med bekymring, at folk i EU i de seneste år har været udsat for mange katastrofer, som har kostet menneskeliv og forårsaget ødelæggelser af materiel karakter, af miljøet og af vores kulturarv;

4.  henleder opmærksomheden på, at der nu jævnligt opstår større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, og at et nyligt eksempel er covid-19-pandemien – som har en alvorlig indvirkning på alle europæeres liv og hele den europæiske økonomi – skovbrande, som er opstået på hele kontinentet, også usædvanlige steder som Arktis, og en række voldsomme jordskælv i Europa, navnlig i Italien i 2016 og 2017, som har forårsaget hundredvis af dødsfald og for omkring 22 mia. EUR i skader, og i Kroatien i marts 2020 og december 2020; minder endvidere om, at uvejr, ekstreme skybrud og oversvømmelser har medført betydelige skader i mange byer og dalområder, og at stadig voldsommere orkaner har hærget i regionerne i de yderste periferier, som f.eks. orkanen Irma i 2017 på Saint Martin og orkanen Lorenzo i 2019 på Azorerne, som var særligt ødelæggende; minder i denne forbindelse om, at sårbare territorier såsom øer og bjergområder, tyndtbefolkede områder og områder i den yderste periferi ofte er hårdest ramt af påvirkningerne af klimaforandringer;

5.  minder om, at det er altafgørende så hurtigt, let og fleksibelt som muligt at få dirigeret hjælpen og fondsmidlerne ud til de berørte regioner, og understreger, at synergier mellem EUSF og Unionens civilbeskyttelsesmekanisme, afsnittet om tilpasning til klimaforandringerne under EFRU og territoriale samarbejdsprogrammer er vitale for udviklingen af en omfattende reaktions- og resilienspakke; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med vejledningen om en forenklet anvendelse af EUSF med henblik på at lette nationale, regionale og lokale myndigheders indsatser; insisterer på, at synergier mellem EUSF og bl.a. ovennævnte EU-finansieringsinstrumenter bør anvendes fleksibelt og i videst muligt omfang; minder om, at gennemførelsesrapporten fra det enkelte modtagerland bør indeholde en detaljeret beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger – herunder anvendelsen af EU's strukturfonde – der er truffet eller foreslået for at begrænse fremtidige skader og så vidt muligt undgå en gentagelse af lignende naturkatastrofer;

6.  påpeger, at der ifølge De Forenede Nationers Sekretariat for Katastrofeforebyggelse i løbet af de sidste 20 år (2000-2019) har været 7 348 større naturkatastrofer, som har krævet 1,23 mio. liv, berørt 4,2 mia. mennesker og resulteret i globale økonomiske tab på 2,97 mia. USD;

7.  påpeger, at klimarelaterede ekstreme vejrfænomener ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) forårsagede økonomiske tab for i alt ca. 446 mia. EUR i EEA's medlemslande mellem 1980 og 2019;

8.  har den holdning, at større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser har dybere økonomiske og sociale indvirkninger på de mindst udviklede og mest sårbare territorier såsom øer, bjergområder og tyndtbefolkede områder, og at der derfor bør træffes mere passende foranstaltninger i disse områder i forbindelse med EUSF;

Katastrofehåndtering, skadesvurdering og forenkling af procedurer

9.  noterer sig de forskellige former for katastroferisici, som EU står over for, og fremhæver, at visse naturkatastrofers alvor ikke udelukkende bestemmes af klimaændringer, men i nogle tilfælde påvirkes af menneskeskabte faktorer, herunder uforsigtig fysisk planlægning; anser det for afgørende at investere i forebyggelse og håndtering af katastroferisici i Europa ved at opbygge beskyttende infrastruktur; anbefaler i denne sammenhæng, at medlemsstaterne sammen med Kommissionen udarbejder katastrofeforebyggelses- og -håndteringsplaner, der kan give et præcist og hurtigt overblik over skaderne; understreger, at EUSF er tænkt som et enkelt og umiddelbart anvendeligt instrument, som EU kan stille til rådighed for nationale, regionale og lokale myndigheder;

10.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig reform af EUSF at fortsætte sit arbejde med at forenkle og fremskynde ansøgningsproceduren for medlemsstaterne, f.eks. ved at lægge særlig vægt på at forenkle ansøgninger om aktivering af EUSF på tværs af flere regioner i forbindelse med katastrofer på tværs af grænserne med henblik på at sikre en hurtigere reaktion på intensiveringen af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser;

11.  har den holdning, at klimaforandringer og intensiveringen af naturkatastrofer vil gøre territorier og regioner mere og mere sårbare; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje en revision af EUSF med henblik på bedre at kunne håndtere katastrofer med regionalt omfang; understreger endvidere den rolle, som EFRU-programmer spiller i synergi med programmer for udvikling af landdistrikter i forebyggelsen og reduktionen af risici som f.eks. tektoniske og hydrogeologiske risici; anerkender endvidere, at tørker blev inkluderet i EUSF-forordningens anvendelsesområde i forbindelse med revisionen i 2014, men bemærker, at de udgør et tilbagevendende træk ved EU's klimaudvikling, og at deres økonomiske konsekvenser er vanskelige at vurdere; opfordrer Kommissionen til at vurdere de specifikke konsekvenser af tørker og til at håndtere dem hensigtsmæssigt i forbindelse med en fremtidig reform af EUSF;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forsknings- og uddannelsesindsatsen med henblik på at få skabt et system, der sikrer et bedre beredskab, således at man kan forebygge og håndtere katastrofer og minimere konsekvenserne af sådanne katastrofer;

13.  opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem forsknings- og udviklingsinstitutionerne i medlemsstaterne, navnlig mellem medlemsstater, der kæmper med ensartede risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne samt etablering og styrkelse af forbindelserne mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

14.  foreslår, at medlemsstaterne udpeger investeringer, projekter og værktøjer i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner med henblik på at forebygge og begrænse skader som følge af naturkatastrofer og sundhedskatastrofer;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre anvendelse af god praksis med hensyn til forvaltning og anvendelsen af institutionelle koordineringsstrukturer i katastrofesituationer;

16.  minder om, hvor vanskeligt det kan være for modtagerlandene på meget kort tid at skulle vurdere omfanget af skaderne, og foreslår Kommissionen at overveje at udarbejde vejledning om forenklede metoder til at beregne de tilskudsbeløb, der gives via EUSF, også for at minimere risikoen for fejl og yderligere forsinkelser;

17.  fremhæver, at anvendelsen af EUSF har fremmet en læringsproces hos nationale og lokale myndigheder, som har ansporet dem til at foretage en vurdering af deres mere generelle katastroferisikohåndteringspolitikker; understreger nødvendigheden af at reducere den bureaukratiske byrde og øge kapacitetsopbygningen gennem teknisk og administrativ støtte til modtagerlandene for at hjælpe dem med at udvikle forvaltningsstrategier og langsigtede strategier, der tager sigte på at mindske virkningerne af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kommunikationen med lokale og regionale myndigheder i de efterfølgende faser af vurderingen, forberedelsen af ansøgninger og projektgennemførelsen med henblik på at fremskynde de administrative procedurer;

18.  opfordrer Kommissionen til ved en kommende revision af EUSF så vidt muligt at fokusere på de regioner, der er mest udsatte for større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser, navnlig regionerne i den yderste periferi, øerne, de bjergrige regioner og regioner med kraftig seismisk eller vulkansk aktivitet, eller fremtidige folkesundhedskriser;

19.  mener, at der skal gøres status over de tidligere orkaner, der har ramt oversøiske lande og territorier (OLT'er); er af den opfattelse, at nødhjælpsreserven og andre eksterne bistandsinstrumenter bør anvendes fuldt ud til at afhjælpe de påførte skader; er endvidere overbevist om, at der skal afsættes tilstrækkelige finansielle midler til disse eksterne bistandsinstrumenter for at hjælpe OLT'erne;

Fondens midler og hurtig tildeling af bevillinger

20.  påpeger, at Kommissionen i sit reviderede forslag af 27. maj 2020 vedrørende FFR 2021-2027, havde afsat et årligt maksimumbeløb til EUSF på 1 mia. EUR (i 2018-priser), men bemærker, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i den nye FFR-aftale er blevet lagt sammen med nødhjælpsreserven i den nye budgetpakke "solidaritets- og nødhjælpsreserven" med et samlet årligt budgetbeløb på 1,2 mia. EUR;

21.  mener, at oprettelsen af solidaritets- og nødhjælpsreserven kan have den fordel, at den giver øget fleksibilitet; påpeger imidlertid, at det i den nuværende form forbliver usikkert, hvor stor EUSF's andel bliver, eftersom den afhænger af det beløb, der bliver anvendt under nødhjælpsreserven; anser det for nødvendigt fremover nøje at følge styringen af solidaritets- og nødhjælpsreserven for at se, om finansieringsbeløbet og fordelingsnøglen for dette nye finansielle instrument opfylder EUSF's behov set i lyset af udvidelsen af dens anvendelsesområde og det stigende antal og omfang af krisesituationer bl.a. som følge af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser;

22.  glæder sig over, at den ændrede EUSF, der blev vedtaget i marts 2020, har forøget andelen af forskudsbetalinger fra 10 % til 25 % af det forventede støttebeløb og øget maksimumbeløbet fra 30 mio. EUR til 100 mio. EUR; påpeger i denne forbindelse betydningen af forskudsbetalinger med hensyn til at øge effektiviteten af bistandsprogrammer, navnlig i regioner og lokalsamfund med begrænsede alternative finansieringskilder; anmoder Kommissionen om at overveje yderligere måder at fremme denne mulighed på og opfordrer til, at der gøres en øget operationel indsats for at reducere den gennemsnitlige tid, der går før frigivelsen af forskudsbetalinger, samtidig med at det sikres, at EU-budgettet beskyttes;

23.  påpeger, at de fleste større bygninger i regionerne i den yderste periferi (såsom havne, lufthavne og hospitaler) er offentlige bygninger, og at de, selv om de er af afgørende betydning for disse små områders funktion, er meget udsatte for miljøkatastrofer; mener derfor, at den finansielle støtte fra EUSF til regionerne i den yderste periferi bør være højere end 2,5 % af det beløb, de har modtaget til at afhjælpe tidligere katastrofer, således de hurtigt kan vende tilbage til og forbedre den oprindelige situation;

24.  konstaterer, at den tid, der er nødvendig for udbetaling af forskud, gennemsnitligt er fem måneder, og anmoder Kommissionen om at se på mulighederne for hurtigere løsninger;

25.  konstaterer endvidere, at det gennemsnitligt tager et år, før det fulde støttebeløb fra EUSF er nået frem til støttemodtageren; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan anvendelsen af fonden kan forenkles mest muligt og tildelingen af midlerne gøres så fleksibel som muligt, i forbindelse med en fremtidig reform for at sikre en hurtig intervention og hurtig nødhjælp til de berørte regioner og/eller lande;

26.  mener i betragtning af ovenstående og udvidelsen af fondens anvendelsesområde, at det kan være nødvendigt at foretage en vurdering af EUSF's budget i fremtiden, og at den om nødvendigt kan følges op af en tilsvarende justering af finansieringen med henblik på at tilvejebringe det, der kræves af et reelt redskab for EU-solidaritet, og sikre, at der er et tilstrækkeligt stort budget til effektivt at håndtere større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, ikke blot for at afhjælpe skader, men også for at opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer;

27.  understreger, at tildelingen, forvaltningen og gennemførelsen af tilskuddene fra EUSF bør være så gennemsigtig som mulig, og at tilskuddene skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

Risikoforebyggelse og kvalitet i genopbygningen

28.  anmoder om, at udvælgelseskriterierne for, hvilke projekter, der skal være berettiget til bistand fra fonden, i højere grad skal inddrage de nyeste principper for risikoforebyggelse, og anmoder om, at princippet om bedre genopbygning ("Build Back Better") integreres fuldt ud i artikel 3 i EUSF-forordningen ved en fremtidig revision med henblik på at bidrage til at forbedre kvaliteten af disse regioners infrastruktur under genopbygningen og for bedre at forberede dem på at undgå fremtidige katastrofer ved at bygge beskyttende infrastruktur;

29.  vurderer, at instrumenter som "rammelån" gennem Den Europæiske Investeringsbank også kan bruges til at finansiere genopbygningen af mere modstandsdygtige, mere sikre og mere miljørigtige infrastrukturer;

30.  anmoder Kommissionen om at styrke og forenkle synergierne mellem EUSF og samhørighedspolitikkens fonde samt synergien med EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at sikre en effektiv og struktureret risikohåndtering i forbindelse med genopbygningsprojekter på kort, mellemlangt og langt sigt, ikke blot gennem opbygningen af varige energi- og ressourcebesparende infrastrukturer, men også gennem anvendelsen af forebyggende foranstaltninger; opfordrer også Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af nationale eller regionale programmer, når det gælder håndtering af større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser; gentager i denne forbindelse, at finansiel bistand fra EUSF bør fokusere på større modstandsdygtighed og bæredygtige investeringer i de berørte områder;

Sundhedskriser

31.  glæder sig over, at typen af tiltag, der efter revisionen af EUSF-forordningen foreslået af Kommissionen den 13. marts 2020 kan dækkes af fonden, nu er blevet udvidet til også at omfatte større sundhedskriser, og at det ikke blot er lægehjælp, der dækkes, men også foranstaltninger til at forebygge, overvåge eller kontrollere udbredelsen af sygdomme;

32.  fremhæver, at udvidelsen af fondens anvendelsesområde med henblik på at bekæmpe virkningerne af covid-19-pandemien har vist os, at EUSF har kapaciteten til at være mere fleksibel, både med hensyn til omfang og støtteberettigelse, idet den er i stand til at yde bistand, ikke kun i tilfælde af større naturkatastrofer, men også bistand til andre former for større katastrofer såsom pandemier;

33.  har den holdning, at denne udvidelse af EUSF's anvendelsesområde kræver et større budget;

34.  foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne indgår et tættere samarbejde med de relevante afdelinger af Verdenssundhedsorganisationens nødberedskab med henblik på at udarbejde effektive beredskabsplaner for sundhedskriser;

Synligheden af fondens finansielle bistand

35.  gentager, at det er vigtigt at informere offentligheden om de håndgribelige fordele, som EUSF giver mulighed for, med henblik på yderlige at øge borgernes tillid til EU-værktøjer og -programmer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge synligheden af Fondens hjælpearbejde gennem en løbende målrettet kommunikationsindsats, sideløbende med at det prioriteres at sikre en hurtig indsats og hurtig levering af bistand, særligt for at fremhæve EU's merværdi i forbindelse med større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser, som er et konkret udtryk for EU's solidaritet og Unionens evne til at yde en reel gensidig hjælp ved at stille betydelige budgetmidler til rådighed; anmoder også Kommissionen om som led i den kommende revision af forordningen at forpligte modtagerlandene til at informere deres borgere om EU's finansielle støtte til de gennemførte operationer;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 13. (3) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 140. (4) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054, (6) https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20201113IPR91602/eu-survey-confirms-citizens-call-for-eu-to-have-more-powers-to-tackle-pandemic (7) https://cohesiondata.ec.europa.eu/stories/s/An-overview-of-the-EU-Solidarity-Fund-2002-2019/qpif-qzyn (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om udkast til Rådets forordning om udvidelse af anvendelsen af forordning (EU) 2021/... om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (”Pericles IV-programmet”) i perioden 2021-2027 til også at omfatte de medlemsstater, der ikke deltager i euroen, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 331/2014 (13255/2020 – C9-0017/2021 – 2018/0219(APP))

P9_TA(2021)0221 A9-0165/2021

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets forordning (13255/2020),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0017/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0165/2021),

1.  godkender udkastet til Rådets forordning;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Cuba i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (10637/2020 – C9-0097/2021 – 2020/0233(NLE))

P9_TA(2021)0222 A9-0129/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10637/2020),

–  der henviser til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Republikken Cuba i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (10638/20),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0097/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0129/2021),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Cubas regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (COM(2018)0603 – C9-0302/2020 – 2018/0310(NLE))

P9_TA(2021)0223 A9-0150/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12294/2018),

–  der henviser til udkast til protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12295/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0302/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A9‑0150/2021),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tunesiske Republiks regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af protokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06048/2020 – C9-0383/2020 – 2020/0024(NLE))

P9_TA(2021)0224 A9-0148/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06048/2020),

–  der henviser til udkast til protokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (06049/2020),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0383/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A9‑0148/2021),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Mellemamerikas regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen vedrørende tidsbegrænsning af aftaler om at stille luftfartøjer med besætning til rådighed mellem Den Europæiske Union, Amerikas Forenede Stater, Island og Kongeriget Norge (11645/2020 – C9-0392/2020 – 2019/0126(NLE))

P9_TA(2021)0225 A9-0125/2021

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11645/2020),

–  der henviser til udkast til aftale vedrørende tidsbegrænsning af aftaler om at stille luftfartøjer med besætning til rådighed mellem Den Europæiske Union, Amerikas Forenede Stater, Island og Kongeriget Norge (10584/19),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0392/2020),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9‑0125/2021),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters, Islands og Kongeriget Norges regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om forslag til Rådets afgørelse om særafgiften "octroi de mer" i de franske regioner i den yderste periferi og om ændring af afgørelse nr. 940/2014/EU (COM(2021)0095 – C9-0105/2021 – 2021/0051(CNS))

P9_TA(2021)0226 A9-0138/2021

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0095),

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0105/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9‑0138/2021),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2021 om gennemførelse af målene for landingsforpligtelsen, jf. artikel 15 i den fælles fiskeripolitik (2019/2177(INI))

P9_TA(2021)0227 A9-0147/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2019 om status over den fælles fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for 2020 (COM(2019)0274),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juni 2020 med titlen "Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU: status og retningslinjer for 2021" (COM(2020)0248),

–   der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger(2),

–  der henviser til EU-Fiskerikontrolagenturets (EFCA's) rapporter om evaluering af overholdelsen af landingsforpligtelsen for Nordsøen (2016-2017), De Nordvestlige Farvande (2016-2017) og makrel i Nordsøen og De Nordvestlige Farvande (2015-2017),

–  der henviser til plenarrapporterne fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (PLEN 20-01, 19-01, 18-01 og 17-01) og dens rapporter "Evaluation of Member States' Annual Reports on the Landing Obligation (for 2019)" (Adhoc-20-02), "Monitoring the performance of the Common Fisheries Policy" (Adhoc-20-01) og "Evaluation of Joint Recommendations on the Landing Obligation and on the Technical Measures Regulation" (STECF-20-04),

–   der henviser til Rådets direktiv (EU) 2017/159 af 19. december 2016 om iværksættelse af aftalen vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren(3),

–  der henviser til den artikel med titlen "The unintended impact of the European discard ban", som blev offentliggjort af ICES Journal of Marine Science(4),

–   der henviser til den undersøgelse med titlen "Implementation of the EU fisheries control system by Member States (2014-19)", som blev bestilt af Fiskeriudvalget,

–  der henviser til de undersøgelser, som Fiskeriudvalget bestilte vedrørende landingsforpligtelsen og choke species i blandet fiskeri i Nordsøen(5), de nordvestlige farvande(6) og de sydvestlige farvande(7), og undersøgelserne af forbuddet mod udsmid, landingsforpligtelsen og det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) i det vestlige Middelhav(8),(9),

–   der henviser til den bog med titlen "The European Landing Obligation, Reducing discards in complex, multi-species and multi-jurisdictional fisheries"(10), der blev offentliggjort i 2019,

–   der henviser til den rapport med titlen "A third assessment of global marine fisheries discards", som Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) offentliggjorde i 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0147/2021),

A.  der henviser til, at delmål 14.4 i verdensmål 14 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling opfordrer det internationale samfund til at regulere fiskeri effektivt og til at sætte en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder og til at gennemføre videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestandene så hurtigt som praktisk muligt og som minimum til det niveau, som kan give MSY på grundlag af bestandenes biologiske karakteristika;

B.  der henviser til, at omfanget af det årlige udsmid i det globale havfiskeri anslås til at udgøre 9,1 mio. tons, hvilket udgør 10,8 % af den årlige gennemsnitlige fangst i 2010-2014; der henviser til, at fiskeri efter tun og andre pelagiske arter havde de laveste udsmidsrater, mens fiskeri af krebsdyr havde de højeste udsmidsrater; der henviser til, at fiskeri efter bundfisk har medført de største mængder udsmid, og fiskeri efter bløddyr (undtagen blæksprutter) har medført de laveste mængder; der henviser til, at det årlige globale udsmid toppede på omkring 18,8 mio. tons i 1989 og gradvist faldt til mindre end 10 mio. tons i 2014(11);

C.  der henviser til, at udsmid er en almindelig praksis inden for fiskeriet, der består i at smide uønskede fangster – enten døde eller levende – tilbage i havet, fordi der er tale om beskadigede fisk, undermålsfisk (minimumsstørrelsesbegrænsninger) eller om årsager vedrørende salgbarhed, manglende kvoter eller regler om fangstsammensætning; der henviser til, at det før indførelsen af landingsforpligtelsen ikke var tilladt at have undermålsfisk om bord eller at lande dem;

D.  der henviser til, at uønskede fangster og udsmid er et stort spild af naturressourcer til konsum og kan have og ofte har en negativ indvirkning på en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, de marine økosystemer og fiskeriets finansielle levedygtighed; der henviser til, at en vis grad af uønsket bifangst og udsmid er uundgåelig, navnlig i blandet fiskeri;

E.  der henviser til, at det historisk høje udsmid inden for visse former for fiskeri i EU har udgjort et alvorligt problem for EU-fiskeriets bæredygtighed på lang sigt og sætter spørgsmålstegn ved EU-fiskeripolitikkens troværdighed;

F.  der henviser til, at det forbud mod highgrading (udsmid af salgbare fisk), som blev indført i EU i 2010, er blevet gennemført på utilstrækkelig vis;

G.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik, som blev reformeret i 2013, skal sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og indførte følgende mål: a) "gradvis eliminere udsmid efter en konkret og individuel vurdering og på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning ved at undgå og i videst muligt omfang reducere uønskede fangster og ved gradvis at sikre, at fangster af regulerede kommercielle arter landes" og b) "når det er nødvendigt, gøre bedst mulig brug af uønskede fangster uden at skabe et marked for de uønskede fangster, der er under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse";

H.  der henviser til, at der ikke foreligger pålidelige data om udsmid eller videnskabeligt belæg for at antage, at gennemførelsen af landingsforpligtelsen har ført til en betydelig reduktion af uønskede fangster; der henviser til, at dårlig gennemførelse kan have ført til, at fangsterne er blevet mindre synlige inden for visse former for fiskeri, og at den videnskabelige rådgivning og datakvaliteten er blevet forringet;

I.   der henviser til, at fiskerisektoren har gjort fremskridt med hensyn til at nå MSY-målet; der henviser til, at 99 % af de landinger i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet i 2020, som udelukkende blev forvaltet af EU, og for hvilke der foreligger videnskabelige vurderinger, stammer fra bæredygtigt forvaltet fiskeri; der henviser til, at biomassen for fuldt vurderede bestande i det nordøstlige Atlanterhav var 48 % højere i 2018 end i 2003; der henviser til , at der fortsat er betydelige udfordringer, navnlig i Middelhavet og Sortehavet, hvor omkring 75 % af de bestande, der er videnskabeligt vurderet, overfiskes;

J.  der henviser til, at det i henhold til landingsforpligtelsen, der blev indfaset over en periode på fire år (2015-2019), er obligatorisk at lande alle fangster af regulerede arter, som er underlagt fangstbegrænsninger, og som i Middelhavet er omfattet af mindstemål i EU-farvande, eller i visse tilfælde EU-fartøjers fangster i internationale farvande og at fratrække dem fra gældende kvoter, og at det er forbudt at anvende undermålsfisk til direkte konsum;

K.  der henviser til, at der ifølge STECF(12) ikke er fremlagt oplysninger om gennemførelsen af landingsforpligtelsen for fjernfiskerflåder, der opererer uden for EU's farvande; der henviser til, at Det Rådgivende Råd for Højsøflåden understregede, at landingsforpligtelsen ikke gælder i praksis for EU-fartøjer, der fisker uden for EU's farvande;

L.  der henviser til, at landede fisk under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fortsat anvendes til fiskemel, dyrefoder eller som madding til tejnefiskeri med et lavt økonomisk udbytte; der henviser til, at disse alternative anvendelser er økonomisk gennemførlige, når der er en produktionsfacilitet i nærheden af landingshavnen, men at gennemførligheden falder (eller forsvinder), når der er behov for logistik og infrastruktur til langtransport eller investeringer i nye produktionsfaciliteter(13);

M.  der henviser til, at adskillige medlemsstater foreslår, at lovgivningen bør ændres, således at fisk under de relevante bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er omfattet af en landingsforpligtelse, anvendes til velgørende formål;

N.  der henviser til, at landingsforpligtelsen ikke er et fuldstændigt forbud mod udsmid, eftersom den kun gælder for regulerede arter (samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og fiskeri med reguleret fiskeriindsats, for hvilket der er fastsat en minimumsstørrelse), og den omfatter undtagelser for fisk, der viser tegn på skader fra rovdyr, og undtagelser begrundet i høje overlevelsesrater og en de minimis-undtagelse på op til 5 % i tilfælde, hvor det er vanskeligt at opnå forbedret selektivitet, eller hvor håndtering af uønskede fangster medfører uforholdsmæssigt store omkostninger; der henviser til, at gennemførelsen af landingsforpligtelsen også afhænger af en omfattende anvendelse af midlertidige undtagelser, som kræver revision på grundlag af videnskabelig vurdering, hvilket tager tid og kræfter fra beslutningstagerne og fiskeriindustrien;

O.   der henviser til, at omfanget af udsmid varierer væsentligt fra region til region og art til art, og at udsmid er minimalt eller ikkeeksisterende i fiskeri, hvor hele eller størstedelen af fangsten har markedsværdi og udnyttes, hvilket er tilfældet hos de mindre eller traditionelle fiskere eller ved fiskeri, hvis produktion er bestemt til direkte konsum;

P.  der henviser til, at småfiskeri beskæftiger flere personer og anvender mere selektive redskaber, hvilket forvolder færre miljøskader og har en central social og økonomisk rolle som understreget i 2018-rapporten med titlen State of Mediterranean and Black Sea Fisheries (SoMFi) fra Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM);

Q.  der henviser til, at udsmid kan tjene som føde til en række ådselæderarter, lige fra fuglearter til mesopelagiske og bentiske arter, som er af betydning i den trofiske økologikæde; der henviser til, at videnskabelig litteratur konkluderer, at begrænsningen af udsmid som følge af landingsforpligtelsen kan påvirke bestande af nogle få arter i visse områder, men at det generelt er usandsynligt, at dette vil være tilfældet;

R.  der henviser til, at "choke species" er de fiskearter eller -bestande, som en bestemt medlemsstat, en bestemt flåde eller et bestemt fartøj har færre muligheder for at fange (kvote) i forhold til andre arter; der henviser til, at en fuldstændig og streng overholdelse af landingsforpligtelsen, navnlig inden for blandet fiskeri, vil indebære en lukning af det relevante fiskeri ("choke"), når den (begrænsede) kvote af en art er blevet opbrugt, for at undgå yderligere fangster af den pågældende art; der henviser til, at choke-risikoen i blandet fiskeri fortsat er et alvorligt problem og kan have bidraget til den lave gennemførelse af landingsforpligtelsen og indskrænket udvekslingen af kvoter mellem medlemsstaterne, hvorved underudnyttelsen af fiskerimulighederne er blevet forværret;

S.  der henviser til, at selektivitet ikke fuldt ud vil løse problemerne inden for disse former for fiskerier, eftersom det kan være teknisk vanskeligt at reducere fangster af de relevante choke-bestande uden at forårsage store tab af andre salgbare fangster, hvilket vil skabe alvorlige økonomiske vanskeligheder for de pågældende fiskeriflåder; der henviser til, at der for nylig er blevet vedtaget kvotepuljer for bifangst for at imødegå situationen med hensyn til choke species, og effektiviteten heraf er endnu ikke blevet vurderet;

T.  der henviser til, at mængden af uønskede fisk, der fanges i nettet og trækkes om bord, i første omgang kan reduceres betydeligt gennem rumlig og tidsbestemt undgåelse og tekniske selektivitetsforanstaltninger, hvorved håndteringstiden, brændstofforbruget og lagerbehovet reduceres;

U.  der henviser til, at STECF understreger, at relativt få foranstaltninger, der har til formål at øge selektiviteten, var indeholdt i de fælles henstillinger fra medlemsstaternes regionale sammenslutninger om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i 2021; der henviser til, at antallet af pilotprojekter til afprøvning af mere selektive redskaber eller undgåelsesstrategier i overensstemmelse med artikel 14 i den fælles fiskeripolitik har været faldende;

V.  der henviser til, at Rådet i de seneste år har fjernet flere arter fra listen over TAC'er, hvorved de ligeledes er blevet fjernet fra landingsforpligtelsen;

W.  der henviser til, at landingsforpligtelsen er et instrument til at nå den fælles fiskeripolitiks mål om selektivitet og ikke et mål i sig selv;

X.  der henviser til, at der for nylig er blevet vedtaget kvotepuljer for bifangst for at imødegå situationen med hensyn til choke species;

Y.  der henviser til, at udsmid af uønskede fangster er et fænomen, der findes inden for fiskeri i hele verden, og ikke udelukkende er et problem i Europa; der henviser til, at EU's farvande er kendetegnet ved deres store forekomst af blandet fiskeri; der henviser til, at adskillige tredjelande og selvstyrende områder har indført forbud mod udsmid i forskelligt omfang, herunder Canada, Færøerne, Norge, Island, Chile og New Zealand; der henviser til, at andre tredjelande, f.eks. USA, ikke har forbudt udsmid, men derimod har anvendt andre strategier i deres lovgivning på fiskeriområdet for at reducere uønskede fangster; der henviser til, at forbuddet mod udsmid i Norge og Island er blevet ændret hen over 30 år som reaktion på specifikke problemer; der henviser til, at indvirkningen af forbuddet mod udsmid i Chile endnu ikke kendes fuldt ud, fordi det først er ved at blive gennemført nu; der henviser til, at udsmid fortsat er et stort problem i forvaltningen af fiskeriet i New Zealand;

Z.  der henviser til, at det princip om relativ stabilitet, der først blev indført i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik i 1983 og gennemført af forordningen om TAC'er og kvoter fra samme år, fastsætter en fordelingsnøgle for TAC'er pr. medlemsstat, som er baseret på tildelingsprincipperne om historiske fangster (1973-1978), afhængighed som angivet i Haagpræferencerne fra 1976 og jurisdiktionsbetingede tab (1973-1976);

AA.  der henviser til, at der er offentliggjort næsten 4 000 videnskabelige artikler om udsmid, hvoraf over 3 700 vedrører industrielt fiskeri, mens færre end 200 artikler fokuserer på kystfiskeri af mindre omfang;

AB.  der henviser til, at mange marine arter på tværs af forskellige grupper siden omkring 1950 har undergået forandringer i geografisk udbredelse og sæsonaktivitet som følge af havopvarmning og biogeokemiske ændringer, såsom ilttab, af deres levesteder, hvilket har resulteret i ændringer i arternes sammensætning, bestandstæthed og biomasseproduktion i økosystemerne, lige fra ækvator til polerne; der henviser til, at ændringen i fordelingen af fiskebestandene har indvirkning på den fremtidige fiskeriforvaltning og dermed også på gennemførelsen af landingsforpligtelsen;

AC.  der henviser til, at Kommissionen gennemførte en socioøkonomisk konsekvensanalyse af politikker til begrænsning af udsmid forud for sit forslag til en ny grundforordning for den fælles fiskeripolitik i juli 2011, men at den indtil videre ikke har foretaget en grundig analyse af dens socioøkonomiske indvirkning på sikkerheden om bord eller givet svar på de betænkeligheder vedrørende gennemførelsen, som de rådgivende råd og medlemsstaterne har givet udtryk for;

AD.  der henviser til, at det stadig er ukendt, i hvilket omfang udsmid er blevet reduceret; der henviser til, at op til fem medlemsstater ikke har besvaret Kommissionens spørgeskema om gennemførelsen af landingsforpligtelsen for 2019, og at to af disse medlemsstater ikke har svaret de seneste tre år;

AE.  der henviser til, at forskelle i kontrollen og håndhævelsen af landingsforpligtelsen kan føre til ulige konkurrencevilkår i og mellem medlemsstaterne; der henviser til, at EFCA i sine rapporter om evaluering af overholdelsen af landingsforpligtelsen konstaterede, at medlemsstaternes gennemførelse var utilstrækkelig, og fremsatte henstillinger med henblik på at forbedre kontrollen;

AF.  der henviser til, at Kommissionen skal fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, herunder landingsforpligtelsen, inden den 31. december 2022;

1.  bekræfter EU's overordnede mål om at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene og beskyttelse af de marine økosystemer; fremhæver, at begrænsning af udsmid og minimering af uønskede fangster er en offentlig politisk prioritet, der er blevet udformet som reaktion på bekymringer over ansvarlighed, bevarelse og spild af naturressourcer samt det videnskabelige behov for fuldt ud at tage højde for alle kilder til fiskeridødelighed;

2.  beklager, at Kommissionens årlige rapporter om status over den fælles fiskeripolitik indeholder meget få oplysninger om gennemførelsen af landingsforpligtelsen, og at de hidtil ikke har indeholdt oplysninger om, i hvilket omfang udsmid er blevet begrænset i henhold til forpligtelsen, og ikke har analyseret forpligtelsens socioøkonomiske indvirkning eller indvirkningen af dens gennemførelse på sikkerheden om bord på fiskerfartøjer;

3.  anerkender, at indførelsen af landingsforpligtelsen udgør et paradigmeskift i EU's fiskeriforvaltning og en af de største udfordringer i EU's fiskeriforvaltnings historie – fra registrering af landinger, og i visse tilfælde endda obligatorisk udsmid, til et system, der registrerer hele fangsten – som sammen med indførelsen af MSY-politikken uundgåeligt har haft en række kort- og langsigtede miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser af vidtrækkende betydning; understreger behovet for en vurdering af landingsforpligtelsens socioøkonomiske konsekvenser;

4.  noterer sig, at MSY-politikken ikke indebærer, at der ikke bliver udsmid, og at udsmid ikke betyder, at MSY ikke kan opnås – der kan findes dokumentation for begge påstande inden for mange bestande, herunder bifangstarter;

5.  fremhæver de fremskridt, der er gjort med hensyn til at samarbejde med interessenter, og de skridt, der er taget for at forbedre selektiviteten; bemærker imidlertid, at gennemførelsen af landingsforpligtelsen i henhold til Kommissionen og STECF fortsat er lav samlet set, og at udsmid sker i et omfang, der nogenlunde svarer til omfanget i årene før indførelsen af landingsforpligtelsen;

6.  anerkender, at der siden 2010 har været en forpligtelse til at registrere udsmid i logbogen i henhold til fiskerikontrolforordningen; beklager, at der trods indførelsen af landingsforpligtelsen stadig er begrænsede pålidelige data og begrænset pålidelig viden om omfanget af udsmid, at antallet af præventive TAC'er er steget, hvorimod antallet af analytiske TAC'er er faldet, og at tilgængeligheden af videnskabelige oplysninger om bestandenes tilstand ikke er blevet væsentligt forbedret;

7.  bemærker, at landingsforpligtelsen fortsat giver anledning til bekymring i fiskerisektoren og i det videnskabelige samfund på grund af hindringer af forskellig art; påpeger, at fiskerisektorens kilder til bekymring er manglen på passende infrastruktur i havnene, stigende driftsomkostninger, manglende incitamenter til overholdelse fra myndighedernes side og vanskeligheder med at opnå større selektivitet inden for visse former for fiskeri uden at bringe fiskeriets økonomiske levedygtighed i fare, navnlig i blandet fiskeri, der er udsat for en høj risiko for choke-situationer, hvilket fører til underudnyttelse af de disponible kvoter og potentiel tidlig lukning af fiskeriet og skaber alvorlige økonomiske vanskeligheder for de berørte flåder; bemærker, at der indtil videre kun er indberettet to tilfælde: søtunge (Belgien) og storøjet tun (Frankrig);

8.  beklager, at vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen af forbuddet mod udsmid har ført til et negativt billede af fiskerne og fiskerisektorens indsats på trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå MSY-målet;

9.  noterer sig de nylige foranstaltninger, der er truffet indtil nu – kvoteudvekslinger og kvotepuljer for bifangstarter – selv om disse foranstaltninger overvejende er ikkepermanente og genstand for forhandlinger mellem medlemsstaterne, og at effektiviteten heraf stadig skal vurderes grundigt; fremhæver behovet for at fjerne administrative hindringer for en effektiv gennemførelse af landingsforpligtelsen og for at fremme udviklingen og udbredelsen af nye selektive redskaber og videreudvikle effektive planer for reduktion af bifangster med henblik på at genopbygge sårbare bestande;

10.  fremhæver den mulige og nødvendige anvendelse af de undtagelser (høj overlevelsesrate og de minimis), der er fastsat i forordningen med henblik på at lette gennemførelsen og modvirke mulige choke-situationer; minder om, at der skal fremlægges pålidelig og præcis dokumentation og pålidelige og præcise data, og anbefaler, at proceduren for indrømmelse af undtagelser strømlines, herunder at der foretages en bedre indsamling af videnskabelige data;

11.  understreger, at STECF har anerkendt, at kvaliteten af indsendte dokumenter til understøttelse af undtagelserne generelt er forbedret, siden de første fælles henstillinger blev indsendt i 2014; erkender, at det kan være udfordrende at tilvejebringe data og oplysninger til støtte for undtagelserne som følge af karakteren af de krævede data; bemærker imidlertid med bekymring, at STECF har fremført, at der er mange tilfælde, hvor de fremlagte oplysninger og data ikke er specifikke med hensyn til arter og/eller fiskeri, og at de samme undersøgelser og antagelser anvendes til at understøtte mange undtagelser; understreger, at fraværet af arts- og fiskerispecifikke data og oplysninger gør det vanskeligt at vurdere den sandsynlige indvirkning af en foreslået undtagelse, eller hvorvidt undtagelsen opfylder betingelserne for undtagelserne vedrørende de minimis eller høj overlevelsesrate;

12.  udtrykker bekymring over, at en gradvis reduktion af visse fleksible ordninger, f.eks. de minimis-undtagelsen, kan medføre eller forværre choke-effekten og føre til lukning af fiskeriet; understreger behovet for fortsat at udvikle effektive planer for reduktion af bifangster inden for mindre selektivt fiskeri som f.eks. pelagisk trawling;

13.  minder om, at landingsforpligtelsen ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at fremme forbedringer inden for fiskeri og operationel adfærd, tilskynde til udvikling og anvendelse af mere selektive redskaber, der minimerer uønskede fangster, og forbedre fangstdokumentationen med henblik på at opnå en bedre forståelse og videnskabelig vurdering af fiskebestandene; noterer sig, at mange fiskere ikke er enige i forbindelsen mellem målene for gennemførelsen af landingsforpligtelsen og gennemførelsen heraf, hvilket har en tendens til at vanskeliggøre overholdelsen; erkender, at det kræver tid og tilstrækkelig viden at opfylde dette endelige mål, men at der også er behov for en større indsats for at fremme en fælles forståelse heraf og omsætte resultaterne af de undersøgelser, som forskere og fiskere har foretaget for at forbedre selektiviteten og reducere uønskede fangster, til praksis; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte planer for at forbedre selektiviteten, herunder ved i givet fald at bruge incitamenter til anvendelse af mere selektivt udstyr;

14.  understreger de specifikke forhold i regionerne i den yderste periferi, navnlig med hensyn til fartøjer, aldrende flåder og havne med reduceret opbevarings- og forarbejdningskapacitet, som kan gøre landingsforpligtelsen upraktisk;

15.  bemærker, at omfanget af udsmid varierer meget mellem de forskellige former for fiskeri og havområder, hvilket fører til den opfattelse, at en universalløsning måske ikke er den optimale strategi til at tilskynde fiskerne til at blive mere selektive; opfordrer Kommissionen til at udpege de vigtigste mangler og foreslå tilpassede og skræddersyede løsninger til de specifikke former for fiskeri i hvert havområde, idet opmærksomheden især rettes mod småfiskeri, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

16.  minder om, at den nuværende retlige ramme udgør medlemsstaternes retsgrundlag for aktivt at samarbejde om at definere selektive fiskeriregler på en mere fleksibel måde og anvende videnskabeligt dokumenterede modvirkningsværktøjer; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde gennem en regional tilgang, herunder inddragelse af relevante interessenter og rådgivende råd, og til at gøre fuld brug af de tilskud, der er til rådighed for dem til dette formål; gentager behovet for at sikre lige vilkår i gennemførelsen af landingsforpligtelsen;

17.  glæder sig over resultaterne af de seneste videnskabelige undersøgelser (f.eks. DiscardLess, MINOUW og Life iSEAS) om innovative selektive redskaber, undgåelsesstrategier og ændringer af fartøjer med henblik på håndtering af uønskede fangster om bord; finder det nødvendigt at fortsætte forskningsindsatsen for at forbedre de selektive redskaber, undgåelsesstrategierne og håndteringen af uønskede fangster; glæder sig over forslaget "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters" og mener, at en mission inden for sunde oceaner, have, kystfarvande og indre farvande vil fremme udviklingen af løsninger, som der er et presserende behov for, og som har direkte indvirkning på fiskerisektoren og den bæredygtige anvendelse og forvaltning af oceanernes ressourcer;

18.  understreger, at effektive fiskeriforvaltningssystemer, herunder at alle elementer kan anvendes med henblik på at gennemføre landingsforpligtelsen korrekt og opfylde den fælles fiskeripolitiks mål, skal understøttes af nøjagtig og pålidelig fangstdokumentation og videnskabelige data; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på fuldt ud at gennemføre gældende EU-lovgivning, hvis der er behov herfor, og til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre fuld dokumentation og dataindsamling på en måde, der står i et rimeligt forhold til fangstkapaciteten hos den ikkeindustrielle kystfiskerflåde;

19.  er bekymret over manglen på ordentlig kontrol med og overholdelse af landingsforpligtelsen og understreger den negative indvirkning af sådanne mangler på bæredygtigheden, også som følge af fastsættelsen af TAC'er baseret på den samlede fangst, herunder såkaldte "supplementer" til at dække fisk, der tidligere blev smidt ud;

20.  fremhæver, at de mange regler, undtagelser og fritagelser, der er vedtaget i løbet af de seneste år, komplicerer gennemførelsen af landingsforpligtelsen og EFCA's evaluering af overholdelsen, hvilket gør det vanskeligere at nå målene om at beskytte og forbedre fiskeriets bæredygtighed; understreger, at anvendelsen af undtagelserne i den fælles fiskeripolitik er af allerstørste betydning for gennemførelsen af landingsforpligtelsen;

21.  opfordrer til en bedre anvendelse af nye teknologier og digitale løsninger, som udvikles i et samarbejde mellem fiskerisektoren og medlemsstaternes myndigheder, med henblik på at forbedre overvågningen, kontrollen og tilsynet under fuld overholdelse af retten til privatlivets fred og forretningshemmeligheder;

22.  understreger den afgørende rolle, som fiskere og andre interessenter spiller med hensyn til at gennemføre politikker og dermed fremme en kultur med overholdelse og gradvise ændringer, der kan tilpasses, af reglerne for landingsforpligtelser over tid; fremhæver de yderligere fordele ved frivillige og incitamentsbaserede ordninger for at forbedre fiskernes inddragelse;

23.  understreger, at en forbedring af selektiviteten fortsat skal prioriteres højt, men at gennemførelsen af landingsforpligtelsen kræver en tværsektoriel tilgang og skabelse af klare incitamenter for at tilskynde til bedste praksis inden for modvirkning; anbefaler følgende ledsageforanstaltninger og forvaltningsværktøjer:

24.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den evalueringsrapport vedrørende gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, der skal forelægges i 2022, især:

25.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af denne evaluering og, hvis det er relevant, at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på bedre at nå målene om at reducere udsmid og forbedre bestandene;

26.  fremhæver den bekymring, at bestande, der deles med tredjelande, ikke altid er underkastet de samme bestemmelser om udsmid; understreger behovet for gradvis konvergens med hensyn til fiskeriforvaltningens hovedformål for at sikre de højeste standarder for opnåelse af en god miljømæssig status i det delte marine økosystem, fiskeriaktiviteternes bæredygtighed og opretholdelse af lige konkurrencevilkår med tredjelande, navnlig Det Forende Kongerige;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22. (2) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105. (3) EUT L 25 af 31.1.2017, s. 12. (4) Borges, L., The unintended impact of the European discard ban, ICES Journal of Marine Science, bind 78, udgave 1, januar-februar 2021, s. 134-141, https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa200 (5) Landing Obligation and Choke Species in Multispecies and Mixed Fisheries - The North Sea. (6) Landing Obligation and Choke Species in Multispecies and Mixed Fisheries - The North Western Waters. (7) Landing Obligation and Choke Species in Multispecies and Mixed Fisheries - The South Western Waters. (8) Discard ban, landing obligation and MSY in the Western Mediterranean Sea - the Spanish case. (9) Discard ban, landing obligation and MSY in the Western Mediterranean Sea - the Italian case. (10) Uhlmann, Sven & Ulrich, Clara & Kennelly, Steven. (2019). The European Landing Obligation Reducing Discards in Complex, Multi-Species and Multi-Jurisdictional Fisheries: Reducing Discards in Complex, Multi-Species and Multi-Jurisdictional Fisheries. (11) A third assessment of global marine fisheries discards, FAO, 2019. (12) Evaluation of Member States' Annual Reports on the Landing Obligation (for 2019) (STECF-Adhoc-20-02). (13) Market outlets for unwanted catches. EUMOFA. 2020.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelser ved indførsel og visse leveringer i tilknytning til EU-foranstaltninger af almen interesse (COM(2021)0181 – C9-0132/2021 – 2021/0097(CNS))

P9_TA(2021)0228 A9-0155/2021

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0181),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0132/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0155/2021),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Estland – EGF/2020/002 EE/Estonia Tourism (COM(2021)0151 – C9-0127/2021 – 2021/0076(BUD))

P9_TA(2021)0229 A9-0158/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0151 – C9-0127/2021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(2), særlig artikel 8,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(3) (IIA af 16. december 2020) særlig artikel 9,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0158/2021),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; der henviser til, at denne bistand ydes gennem økonomisk støtte til arbejdstagere og de virksomheder, som de har arbejdet for;

B.  der henviser til, at Estland indgav ansøgning EGF/2020/002 EE/Estonia Tourism om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) som følge af 10 080 afskedigelser(4) i de økonomiske sektorer, der er klassificeret under NACE revision 2, hovedgruppe 45 (Handel med biler og motorcykler og reparation heraf), 49 (Landtransport og rørtransport), 50 (Skibsfart), 51 (Luftfart), 52 (Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport) 55 (Overnatningsfaciliteter), 56 (Restaurationsvirksomhed), 74 (Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser), 77 (Udlejning og leasing), 79 (Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed), 90 (Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser), 91 (Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed), 92 (Lotteri- og anden spillevirksomhed), 93 (Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter), i NUTS 2-regionen Eesti (EE00) i Estland(5) for en referenceperiode for ansøgningen, der løber fra den 13. marts 2020 til den 11. november 2020;

C.  der henviser til, at ansøgningen vedrører 1 715 selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, og 8 365 arbejdstagere, der er blevet afskediget i turismesektoren i Estland;

D.  der henviser til, at ansøgningen er indgivet i medfør af interventionskriteriet i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen, som giver mulighed for, at en ansøgning i særlige tilfælde, navnlig i forbindelse med kollektive ansøgninger, der involverer SMV'er, kan antages til behandling, selv om kriterierne i artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning ikke er opfyldt fuldt ud, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale, regionale eller nationale økonomi;

E.  der henviser til, at de begivenheder, der gav anledning til disse afskedigelser og til aktivitetsophør, fandt uventet sted i begyndelsen af 2020 på grund af covid-19-pandemiens globale udbredelse og den dermed forbundne økonomiske krise, som ramte turistindustrien særlig hårdt med pludselige begrænsninger af bevægelsesfriheden på internationalt plan, som forårsagede et kraftigt og uforudset fald i international rejseaktivitet og turisme;

F.  der henviser til, at covid-19-pandemien og den efterfølgende globale økonomiske krise har betydet et enormt chok for den estiske økonomi, navnlig turismeindustrien, hvor 90 % af turismeudgifterne i Estland før krisen blev genereret af international turisme, mens gennemsnittet for OECD-landene lå på ca. 25 %;

G.  der henviser til, at Estlands turismeindtægter i 2019 nåede op på en ny rekord på 2,1 mia., og at turisme blev anset for at være en vigtig sektor for Estlands konkurrenceevne, og at der blev foretaget betydelige investeringer for at udvikle den yderligere;

H.  der henviser til, at turismesektoren domineres af SMV'er, der har en svagere krisemodstandsdygtighed sammenlignet med større virksomheder, og at SMV'er tegner sig for 79,2 % af den samlede arbejdsstyrke i Estland;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gennem den støtte, den yder arbejdstagerne, kan bidrage til overgangen til en mere bæredygtig turisme og dermed sætte Europa i stand til at beskytte og fremme sin natur- og kulturarv og sine ressourcer og samtidig skabe nye muligheder for beskæftigelse og for oprettelse af innovative virksomheder;

J.  der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at covid-19-sundhedskrisen har ført til en økonomisk krise, og at den har fremlagt en genopretningsplan for økonomien og understreget EGF's rolle som et kriseredskab(6), der skal hjælpe personer, som har mistet deres arbejde på grund af den globale økonomiske krise;

K.  der henviser til, at både national og europæisk støtte til opretholdelse af beskæftigelse via ordninger med nedsat arbejdstid og SURE-instrumentet blev anvendt i Estland til at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien og den relaterede krise på arbejdsmarkedet;

L.  der henviser til, at dette er den første mobilisering af EGF som følge af covid-19-krisen efter, at det i Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2020/000 TA 2020 - teknisk bistand på Kommissionens initiativ)(7) blev anført, at EGF kan mobiliseres for at støtte permanent afskedigede arbejdstagere og selvstændige i forbindelse med den globale krise forårsaget af covid-19 uden ændring af forordning (EU) nr. 1309/2013;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Estland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 4 474 480 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 7 457 468 EUR, og omfatter udgifterne til individualiserede tilbud på 7 452 468 EUR samt udgifter til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporteringsaktiviteter på 5 000 EUR;

2.  bemærker, at de estiske myndigheder indgav ansøgningen den 12. november 2020, og at Kommissionen, efter at Estland havde forelagt yderligere oplysninger, den 31. marts 2021 afsluttede sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet den samme dag;

3.  noterer sig, at ansøgningen vedrører i alt 10 080 arbejdstagere, 1 715 selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, og 8 365 arbejdstagere, der er blevet afskediget i Estlands turismesektor; beklager, at Estland forventer, at kun 5 060 ud af de samlede støtteberettigede modtagere vil deltage i foranstaltningerne (tiltænkte støttemodtagere);

4.  minder om, at de sociale indvirkninger af afskedigelserne forventes at være betydelige, idet arbejdstagerne i turismesektoren omfatter en stor andel af lavtuddannede arbejdstagere, arbejdstagere uden faglige kvalifikationer, unge og sæson- og deltidsansatte;

5.  påpeger, at mere end 60 % af de støtteberettigede er kvinder, og at aldersgruppen fra 30 til 64 år er hårdest ramt;

6.  noterer sig, at Estland fra den 1. januar 2021 har sørget for individualiserede tilbud til tiltænkte støttemodtagerne, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den 1. januar 2021 til den 1. januar 2023 med undtagelse af formel uddannelse eller uddannelseskurser, herunder erhvervsuddannelse, hvis varighed er på to år eller derover, og som vil være berettiget til finansiel støtte indtil den 1. juli 2023;

7.  minder om, at de individualiserede tilbud til arbejdstagere og selvstændige omfatter følgende foranstaltninger: arbejdsmarkedsuddannelse, støtte til virksomhedsetablering og opfølgende støtte, lærlingeuddannelser, støtte til formelle studier og uddannelsesstøtte, herunder støtte til erhvervsfaglig uddannelse;

8.  noterer sig, at Estland begyndte at afholde administrative udgifter til at gennemføre EGF den 1. januar 2021, og at udgifterne til forberedelse, forvaltning, oplysning og offentlig omtale samt kontrol og rapportering derfor vil være berettiget til økonomisk støtte fra EGF fra den 1. januar 2021 til den 1. juli 2023;

9.  bemærker, at kilden til den nationale forfinansiering eller medfinansiering er Foundation of Labour Market Services and Benefits, hvorfra den estiske arbejdsløshedsforsikringsfond (EUIF) i sin egenskab af offentlig arbejdsformidling leverer aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger i Estland; bemærker, at fonden er oprettet på grundlag af aktiverne i trustfonden for arbejdsløshedsunderstøttelse - trustfonden for ydelser ved arbejdsgivers afskedigelse og insolvens - og de midler, der er tildelt over statsbudgettet gennem socialministeriet;

10.  glæder sig over, at Estland har udarbejdet den samordnede pakke af individualiserede tilbud i samråd med de relevante myndigheder og repræsentanter for erhvervssammenslutninger, og at fremskridtene vil blive drøftet i EUIF's tilsynsråd, som omfatter arbejdsmarkedets parter - to medlemmer fra den estiske arbejdsgiverforening, et fra sammenslutningen af estiske fagforbund og et fra den estiske lønmodtagersammenslutning; glæder sig over, at der vil blive gennemført yderligere høringer af repræsentanter for turistsektoren, når der er foretaget en analyse af de afskedigede arbejdstageres profil;

11.  bemærker, at der vil blive gennemført yderligere høringer af repræsentanter for turistindustrien, når der er foretaget en analyse af de afskedigede arbejdstageres profil, og at den mest hensigtsmæssige form for støtte vil blive identificeret under hensyntagen til støttemodtagernes aldersstruktur, uddannelsesprofil og andre karakteristika; bemærker, at der desuden er planlagt et eventuelt bidrag fra den estiske hotel- og restaurationsforening til udformningen af nogle af de sektorrelaterede uddannelsesforanstaltninger;

12.  understreger, at de estiske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter;

13.  minder om, at EGF-støtte ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster;

14.  opfordrer Kommissionen til at minimere den tid, det tager at vurdere anmodninger om EGF-støtte og mobilisere EGF, med henblik på at mindske presset på de nationale sociale sikringsordninger i forbindelse med covid-19-krisen;

15.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

16.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Estland – EGF/2020/002 EE/Estonia Tourism

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/886.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. (2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (4) I henhold til artikel 3 i EGF-forordningen. (5) Republikken Estland er ikke opdelt i NUTS-2 regioner. (6) COM(2020)0442. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0141.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2021 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise (COM(2021)0201 – C9-0117/2021 – 2021/0077(BUD))

P9_TA(2021)0230 A9-0157/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0201 – C9-0117/2021),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 med henblik på at yde finansiel bistand til medlemsstater og lande, der forhandler om tiltrædelse af Unionen, og som er alvorligt berørt af en større folkesundhedskrise(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3), særlig artikel 9,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(4), særlig artikel 10,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0157/2021),

1.  glæder sig over afgørelsen som et konkret, reelt og synligt tegn på Unionens solidaritet med Unionens borgere og regioner, der er ramt af naturkatastrofer og den større folkesundhedskrise, der blev udløst af covid-19-pandemien i 2020;

2.  bifalder udvidelsen af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 2012/2002 fra marts 2020 til at omfatte større folkesundhedskriser, såsom den igangværende covid-19-pandemi;

3.  udtrykker empati og solidaritet med alle ofrene for katastrofale naturkatastrofer og covid-19-pandemien;

4.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") og betydningen af at sikre, at den i tilstrækkelig grad når ud til regionerne og modtagerne i de berørte lande;

5.  beklager den betydelige tid, det tager at vurdere de ansøgninger om finansiel bistand som følge af covid-19-pandemien i 2020, der blev indgivet inden den officielle endelige frist den 24. juni 2020, og som førte til, at Kommissionen først forelagde sit forslag om anvendelse af fonden ved udgangen af marts 2021; understreger betydningen af en hurtig mobilisering af fonden i fremtiden for at yde hårdt tiltrængt nødhjælp efter større naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser;

6.  påpeger, at naturkatastrofer som følge af klimaændringerne vil blive stadig mere voldelige og tilbagevendende; understreger, at visse regioner såsom øer og kystområder på grund af klimaændringer er særligt udsatte for at blive ramt af naturkatastrofer; understreger, at fonden kun er et helbredende instrument, og at klimaændringer først og fremmest kræver en forebyggende politik for at afværge de fremtidige konsekvenser af klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen og den europæiske grønne pagt; gentager betydningen af at investere i modvirkning af og tilpasning til klimaændringer for særligt sårbare regioner og af at sikre effektive synergier mellem fonden og relevante EU-finansieringsprogrammer;

7.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

8.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2021/885.)

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2021 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2021 for regnskabsåret 2021 – finansiering af covid-19-indsatsen og inkludering af tilpasninger og ajourføringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af den flerårige finansielle ramme (08145/2021 – C9-0155/2021 – 2021/0078(BUD))

P9_TA(2021)0231 A9-0160/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, endeligt vedtaget den 18. december 2020(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2021, vedtaget af Kommissionen den 24. marts 2021 (COM(2021)0200),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2021, vedtaget af Rådet den 23. april 2021 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 26. april 2021 (08145/2021 – C9-0155/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0160/2021),

A.  der henviser til, at Kommissionens forslag primært har to formål: på den ene side at stille yderligere midler til rådighed til forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med covid-19-pandemien, til en sikker og varig genåbning og til potentielle virkninger af yderligere europæiske initiativer i forbindelse med covid-19-indsatsen; på den anden side at indføre tekniske ændringer, der følger af de politiske aftaler om sektorspecifikke retsgrundlag efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) i december 2020, samt justeringer i forbindelse med hensættelser til garantien for foranstaltninger udadtil; det foreslås desuden, at beløbet på 47 981 598 EUR overføres fra den uudnyttede bevilling for 2020 fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) direkte til EUSF's driftsbudgetpost, og at der foretages andre tilpasninger og tekniske ajourføringer;

B.  der henviser til, at forslagets nettovirkning på udgifterne i 2021-budgettet beløber sig til 260 681 598 EUR i forpligtelsesbevillinger og 252 581 598 EUR i betalingsbevillinger;

C.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har været af den opfattelse, at et forslag til ændringsbudget kun bør have ét formål;

1.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 2/2021 som forelagt af Kommissionen;

2.  understreger, at det fuldt ud støtter en robust EU-reaktion på covid-19-pandemien; gentager sit synspunkt om, at alt bør gøres, herunder gennem alle tilgængelige muligheder inden for rammerne af Unionens budget og finansforordningen, for at bekæmpe pandemien og bane vejen for en sikker og vedvarende genopretning i Europa;

3.  beklager, at Kommissionen på trods af Parlamentets insisteren besluttede at fremlægge dele vedrørende covid-19-pandemien sammen med den del, der vedrører tilpasningen til FFR-programmernes retsgrundlag, som kunne og burde have været behandlet separat; gentager, at Kommissionen for bedre at respektere budgetmyndighedens beføjelser bør forelægge et forslag til ændringsbudget udelukkende med ét formål og afholde sig fra at kombinere flere formål i ét forslag til ændringsbudget;

4.  insisterer på, at vedtagelsen af forslaget til ændringsbudget nr. 2/2021, der navnlig giver mulighed for at indlede det forberedende arbejde med at etablere en fælles ramme for et digitalt grønt certifikat, på ingen måde foregriber resultatet af forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet om forordningen om et grønt digitalt certifikat;

5.  mener, at Kommissionen ikke har fulgt korrekt op på resultatet af forhandlingerne om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, når det gælder budgetkontoplanen for geografiske programmer i Asien; anmoder Kommissionen om at forelægge et nyt forslag til ændringsbudget, der afspejler de aftalte tekster for de sektorspecifikke retsgrundlag; fastholder i overensstemmelse med sine retningslinjer for budgettet for 2022, at en sådan harmonisering kan og bør foretages forud for budgetproceduren for 2022;

6.   anmoder Kommissionen om at give budgetmyndighedens to parter omfattende oplysninger om de planlagte uafhængige overførsler i overensstemmelse med artikel 30 i finansforordningen med henblik på at tilpasse budgettet for 2021 i relation til de politiske aftaler om FFR'ens sektorspecifikke retsgrundlag ud over forslaget til ændringsbudget nr. 2/2021, herunder om beløbene, når de foreligger;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2021;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2021 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 24. marts 2021om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1003/2013 og (EU) 2019/360 for så vidt angår de årlige tilsynsgebyrer, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger transaktionsregistre for 2021 (C(2021)01874 – 2021/2617(DEA))

P9_TA(2021)0232 B9-0265/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)01874),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 25. marts 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 11. maj 2021 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 72, stk. 3, og artikel 82, stk. 6,

–  under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012(2), særlig artikel 11, stk. 2, og artikel 30, stk. 5,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, fastsatte frist, som udløb den 18. maj 2021,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) meddeler tilladelser til transaktionsregistre og fører tilsyn med, at de overholder de relevante reguleringsmæssige krav; der henviser til, at transaktionsregistre erlægger et engangsregistreringsgebyr og et årligt tilsynsgebyr til ESMA; der henviser til, at situationen for Unionens transaktionsregistre siden 1. januar 2021 har ændret sig betydeligt, fordi kun to ud af de fire transaktionsregistre, der var baseret i Det Forenede Kongerige før denne dato, har overført deres virksomhed til Unionen for fortsat at levere tjenesteydelser i Unionen ved her at oprette nye enheder, hvilket har gjort den eksisterende metode til beregning af gebyrerne uforenelig med de gældende principper for beregning af gebyrer;

B.  der henviser til, at der med det formål at sikre, at alle EU-transaktionsregistre svarer tilsynsgebyrer, som står i forhold til deres faktiske omsætning i Unionen i 2021, indføjes en ny artikel i hver af de to delegerede forordninger, hvormed fastsættes en specifik referenceperiode for beregning af den omsætning, der skal ligge til grund for beregningen af de årlige gebyrer, som transaktionsregistrene skal erlægge til ESMA i 2021, hvad der har til hensigt bedre at afspejle de ændringer, som finder sted på området for EU-baserede transaktionsregistre;

C.  der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt for at give EU-baserede transaktionsregistre et pålideligt retsgrundlag for deres transaktioner, den nødvendige klarhed for deres budgetplanlægning og for så vidt muligt at minimere enhver potentiel indvirkning på deres aktiviteter som følge af den anderledes beregning sammenlignet med 2020;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 25. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter kriterier til at definere ledelsesmæssigt ansvar, kontrolfunktioner, væsentlige forretningsenheder og væsentlig indflydelse på en væsentlig forretningsenheds risikoprofil, og kriterier til identifikation af medarbejdere eller medarbejderkategorier, hvis arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er lige så væsentlig som de medarbejderes eller medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet i artikel 92, stk. 3, i nævnte direktiv (C(2021)01906 – 2021/2618(DEA))

P9_TA(2021)0233 B9-0266/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)01906),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 26. marts 2021, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 10. maj 2021 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF(1), særlig artikel 94, stk. 2, og artikel 148, stk. 5,

–  der henviser til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) forelagde den 18. juni 2020 i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, fastsatte frist, som udløb den 18. maj 2021,

A.  der henviser til, at EBA i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet skulle forelægge et udkast til den delegerede forordning senest den 28. december 2019; der henviser til, at EBA offentliggjorde udkastet den 18. juni 2020; der henviser til, at Kommissionen i sit udkast til delegeret forordning foretog visse redaktionelle ændringer i forhold til det udkast, som EBA havde forelagt, og at EBA den 16. december 2020 bekræftede, at disse redaktionelle ændringer ikke udgjorde en ændring af det politiske eller juridiske indhold af udkastet som godkendt af EBA's tilsynsråd, og at det derfor ikke ville gøre indsigelse mod, at Kommissionen gik videre med vedtagelsen af udkastet, herunder disse ændringer, uden at anmode om en formel EBA-udtalelse;

B.  der henviser til, at den delegerede forordning blev påvirket af forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 om ændring af direktiv 2014/65/EU for så vidt angår oplysningskrav, produktstyring og positionslofter og om direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/878 for så vidt angår deres anvendelse på investeringsselskaber med henblik på at bidrage til genopretningen efter covid-19-krisen(3), som blev offentliggjort den 26. februar 2021 og reviderer de beføjelser, der tillægges EBA til at sikre, at investeringsselskaber, der for nuværende er omfattet af kapitalkravsdirektivet og som vil falde ind under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU(4), senest den 26. juni 2021 ikke længere behøver at efterleve den delegerede forordning, idet der for disse investeringsselskabers vedkommende vil blive vedtaget en særskilt delegeret forordning under direktiv (EU) 2019/2034; der henviser til, at kontrolperioden for den delegerede forordning vil udløbe den 25. juni 2021;

C.  der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft uden opsættelse for at skabe den juridiske klarhed og sikkerhed, som de kompetente myndigheder og kreditinstitutterne har brug for med henblik på at blive i stand til at identificere væsentlige risikotagere korrekt på grundlag af den ramme for kapitalkravsdirektivet, der trådte i kraft den 28. december 2020;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338. (2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12. (3) EUT L 68 af 26.2.2021, s. 14. (4) EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (14153/1/2020 – C9-0143/2021 – 2018/0230(COD))

P9_TA(2021)0234 A9-0156/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14153/1/2020 – C9-0143/2021),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. december 2018(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0440),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9‑0156/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Kommissionen om antallet af lokale aktører, der anvender den viden, de principper og de metoder, som de har lært gennem de humanitære aktiviteter, som de frivillige og eksperterne har deltaget i

Europa-Kommissionen noterer sig Europa-Parlamentets forslag om at tage hensyn til "antallet af lokale aktører, der anvender den viden, de principper og de metoder, som de har lært gennem de humanitære aktiviteter, som de frivillige og eksperterne har deltaget i", når forordningen suppleres med bestemmelser om etableringen af et overvågnings- og evalueringsprogram.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 201. (2) EUT C 86 af 7.3.2019, s. 282. (3) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 218.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. maj 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (14148/1/2020 – C9-0135/2021 – 2018/0191(COD))

P9_TA(2021)0235 A9-0159/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14148/1/2020 – C9-0135/2021),

–  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 6. februar 2019(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0367),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9‑0159/2021),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, til efterretning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Kommissionen om de specifikke bevillinger til erhvervsekspertisecentrenes platforme

Uden at det berører lovgivningsmyndighedens og budgetmyndighedens beføjelser, forpligter Kommissionen sig til at afsætte et vejledende beløb på 400 mio. EUR i løbende priser til støtte for erhvervsekspertisecentrenes platforme i løbet af hele programmets løbetid, forudsat at midtvejsevalueringen af programmet bekræfter en positiv vurdering af tiltagets resultater.

(1) EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194. (2) EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49. (3) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 965.