Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 24. november 2021 - Strasbourg
Budgetproceduren 2022: fælles tekst
 Forslag til ændringsbudget nr. 5/2021: Humanitær bistand til flygtninge i Tyrkiet
 Ændringsbudget nr. 6/2021: Yderligere vaccinedoser til lav- og lavmellemindkomstlande, styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt andre tilpasninger af udgifter og indtægter
 En europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning
 Revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027
 Lægemiddelstrategi for Europa

Budgetproceduren 2022: fælles tekst
PDF 237kWORD 92k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2021 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022 som led i budgetproceduren (13911/2021 – C9-0428/2021 – 2021/0227(BUD))
P9_TA(2021)0465A9-0326/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæringer hertil (13911/2021 – C9‑0428/2021),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, vedtaget af Kommissionen den 9. juli 2021 (COM(2021)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, vedtaget af Rådet den 6. september 2021 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 10. september 2021 (11352/2021 – C9‑0353/2021),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2022 til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, forelagt af Kommissionen den 12. oktober 2021 (COM(2021)0642),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022(1) og de vedtagne budgetændringer,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 95 og 96,

–  der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A9-0326/2021),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  bekræfter de fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022 er endeligt vedtaget, og at drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

ENDELIGT

Budget 2022 – Bestanddelene i de fælles konklusioner

Disse fælles konklusioner omfatter følgende dele:

1.  Budgettet for 2022

2.  Budgettet for 2021 – Ændringsbudget nr. 5/2021 og nr. 6/2021

3.  Erklæringer

Oversigt

A.  Budgettet for 2022

Bestanddelene i de fælles konklusioner:

—  Det samlede niveau af forpligtelsesbevillinger i 2022-budgettet er fastsat til 169 515,8 mio. EUR. Dette giver overordnet set en margen under FFR-lofterne for 2022 på i alt 1 167,8 mio. EUR i FB

—  Det samlede niveau af betalingsbevillinger i 2022-budgettet er fastsat til 170 603,3 mio. EUR. Dette giver overordnet set en margen under FFR-lofterne for 2022 på 1 695,8 mio. EUR i betalingsbevillinger.

—  Fleksibilitetsinstrumentet for 2022 anvendes for et beløb på 368,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 6 Naboområder og verden.

Kommissionen anslår, at betalingsbevillingerne for 2022 i forbindelse med anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet i 2019, 2020, 2021 og 2022 beløber sig til 467,2 mio. EUR. Den forventede betalingsplan for de relevante udestående beløb for disse år fremgår af nedenstående tabel:

Fleksibilitetsinstrumentet – betalingsprofil (i mio. EUR)

År for anvendelsen

2022

2023

2024

2025

I alt

2019

140,9

82,2

0,0

0,0

223,2

2020

66,2

39,9

0,0

0,0

106,1

2021

40,9

10,3

7,6

0,0

58,9

2022

219,2

62,7

49,8

36,7

368,4

I alt

467,2

195,2

57,4

36,7

756,6

B.  Budgettet for 2021

Forslag til ændringsbudget nr. 5/2021 godkendes som foreslået af Kommissionen.

Forslag til ændringsbudget nr. 6/2021 godkendes som foreslået af Kommissionen.

1.  Budgettet for 2022

1.1.  "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter som foreslået af Kommissionen i budgetforslaget for 2022 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022.

Desuden bekræftes alle budgetposter, der er ændret af Rådet og godkendt af Parlamentet under behandlingen, som ændret af Rådet.

Forligsudvalget er for de øvrige budgetposter blevet enige om de konklusioner, der fremgår af afsnit 1.2 til 1.7 nedenfor.

1.2.  Horisontale spørgsmål

Decentrale agenturer

EU's bidrag (i forpligtelses- og i betalingsbevillinger og antallet af stillinger) til alle decentrale organer er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2022 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022 med undtagelse af:

—  Underudgiftsområde 2b

—  Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust, budgetartikel 07 10 07), til hvilket der tildeles 5 yderligere stillinger og for hvilket forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 380 000 EUR, idet der tages hensyn til, at ansættelserne i gennemsnit vil finde sted midt på året.

—  Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO, budgetartikel 07 10 08), for hvilken forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 3 750 000 EUR i betragtning af, at ansættelsen af det yderligere personale, som Kommissionen foreslog i budgetforslaget for 2022 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, i gennemsnit vil finde sted ved udgangen af første kvartal i stedet for midt i året.

—  Under udgiftsområde 4:

—  Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO, budgetartikel 10 10 01), til hvilket der tildeles 5 yderligere stillinger og for hvilket forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 380 000 EUR, idet der tages hensyn til, at ansættelserne i gennemsnit vil finde sted midt på året.

—  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex, budgetartikel 11 10 01), for hvilket forpligtelses- og betalingsbevillingerne nedskæres med 65 000 000 EUR.

Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelses- og betalingsbevillinger og antallet af stillinger) til forvaltningsorganerne er fastsat på det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022.

Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en omfattende pakke af 56 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger til et samlet beløb på 89,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger som foreslået af Parlamentet.

Dette omfatter de planlagte foranstaltninger "hen imod oprettelsen af et europæisk diplomatisk akademi", som vil blive gennemført af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

Denne pakke overholder de lofter for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der er fastsat i finansforordningen.

1.3.  Udgiftsområder i den finansielle ramme – forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, organer og pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Forligsudvalget nået til enighed om følgende:

Udgiftsområde 1 — Det indre marked, innovation og det digitale område

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

1.0.11

Horisont Europa

12 179 157 276

12 239 157 276

60 000 000

01 02 02 10

Klyngen "Sundhed"

571 730 809

606 730 809

35 000 000

01 02 02 40

Klyngen "Det digitale område, industri og rummet"

1 264 161 905

1 272 161 905

8 000 000

01 02 02 50

Klyngen "Klima, energi og mobilitet"

1 281 577 680

1 290 577 680

9 000 000

01 02 02 60

Klyngen "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø"

1 003 750 348

1 011 750 348

8 000 000

1.0.31

Programmet for det indre marked

583 544 000

613 544 000

30 000 000

03 02 02

Forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, og støtte til deres adgang til markeder

121 450 000

151 450 000

30 000 000

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

 

 

40 937 500

 

I alt

 

 

130 937 500

Fra forhøjelsen på 30,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til programmet for det indre marked (Forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig SMV'er, og støtte til deres adgang til markeder, budgetartikel 03 02 02) skal der afsættes 10,0 mio. EUR til at yde forskellige former for støtte til turistsektoren.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for forpligtelsesbevillinger fastsættes til 21 775,1 mio. EUR, hvilket giver en margen på 102,9 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 1.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3(6), indvilliger Forligsudvalget i at genopføre forpligtelsesbevillingerne under budgetposterne for forskning med i alt 117,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, dvs. en forhøjelse på 40,0 mio. EUR i forhold til det niveau, som Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022. Følgende budgetpost styrkes, og budgetanmærkningerne revideres i overensstemmelse hermed:

 

 

(i EUR)

Budgetpost

Betegnelse

Forpligtelsesbevillinger

01 02 02 10

Klyngen "Sundhed"

40 000 000

I alt

 

40 000 000

Disse bevillinger udgør en del af det samlede beløb på op til 0,5 mia. EUR (i 2018-priser) for perioden 2021-2027 som aftalt inden for rammerne af FFR-aftalen. Det giver et rådighedsbeløb på op til 372,8 mio. EUR i 2018-priser for perioden 2023-2027.

Underudgiftsområde 2a – Økonomisk, social og territorial samhørighed

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

2 681 000

 

I alt

 

 

2 681 000

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for forpligtelsesbevillinger fastsættes til 49 708,8 mio. EUR, hvilket giver en margen på 30,2 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområdet.

Underudgiftsområde 2b – Resiliens og værdier

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

I lyset af det nuværende rentemiljø og de seneste NGEU-finansieringstransaktioner kan bevillingerne til budgetpost 06 04 01 nedskæres med 244,7 mio. EUR, samtidig med at kapaciteten til at finansiere den del af NGEU, der ikke skal tilbagebetales, bevares fuldt ud i 2022. Sammenlignet med budgetforslaget vil yderligere 20 mio. EUR blive udskudt til 2027 for at udligne en tilsvarende fremrykning til EU4Health.

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

2.2.13

Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund

33 276 000

34 276 000

1 000 000

05 04 01

Økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund

31 402 525

32 402 525

1 000 000

2.2.23

Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet (EURI)

389 706 000

145 000 000

-244 706 000

06 04 01

EU-genopretningsinstrumentet (EURI) – betaling af periodisk kuponrente og indløsning på forfaldsdatoen

384 706 000

140 000 000

-244 706 000

2.2.24

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU)

95 254 030

101 254 030

6 000 000

06 05 01

EU-civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

95 254 030

101 254 030

6 000 000

2.2.25

EU4Health

788 672 701

839 672 701

51 000 000

06 06 01

EU4Health-programmet

764 213 775

815 213 775

51 000 000

2.2.312

Beskæftigelse og social innovation

104 482 000

106 482 000

2 000 000

07 02 04

ESF+ – indsatsområdet beskæftigelse og social innovation

102 482 000

104 482 000

2 000 000

2.2.32

Erasmus+

3 366 740 438

3 401 740 438

35 000 000

07 03 01 01

Fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet – indirekte forvaltning

2 331 521 972

2 361 274 626

29 752 654

07 03 02

Fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

346 973 114

351 400 945

4 427 831

07 03 03

Fremme læringsmobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet

64 216 157

65 035 672

819 515

2.2.33

Det europæiske solidaritetskorps (ESC)

138 427 764

141 427 764

3 000 000

07 04 01

Det europæiske solidaritetskorps

131 710 226

134 710 226

3 000 000

2.2.34

Et Kreativt Europa

401 027 982

406 527 982

5 500 000

07 05 01

Kultur

125 597 589

131 097 589

5 500 000

2.2.352

Borgere, ligestilling, rettigheder og værdier

209 402 193

214 902 193

5 500 000

07 06 02

Fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv

39 671 295

40 671 295

1 000 000

07 06 03

Daphne

29 581 401

33 581 401

4 000 000

07 06 04

Beskyttelse og fremme af Unionens værdier

91 787 552

92 287 552

500 000

2.2.3DAG

Decentrale agenturer

242 132 181

246 262 181

4 130 000

07 10 07

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

45 423 578

45 803 578

380 000

07 10 08

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

53 351 846

57 101 846

3 750 000

2.2.3SPEC

Prærogativer

180 389 773

182 889 773

2 500 000

07 20 04 06

Særlige kompetencer inden for det socialpolitiske område, herunder den sociale dialog

23 020 900

25 520 900

2 500 000

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

35 303 000

 

I alt

 

 

-93 773 000

Forhøjelsen på 3,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Det Europæiske Solidaritetskorps (Det Europæiske Solidaritetskorps, budgetartikel 07 04 01) og 5,0 mio. EUR fra forhøjelsen på 35 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Erasmus+ – med en samlet effekt på 8 mio. EUR – skal afsættes til forberedelse og gennemførelse af aktiviteter i overensstemmelse med det europæiske ungdomsår 2022.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for forpligtelsesbevillinger fastsættes til 6 330,2 mio. EUR, hvilket giver en margen på 130,8 mio. EUR under udgiftsloftet for underudgiftsområdet 2b.

Udgiftsområde 3 – Naturressourcer og miljø

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

3.2.21

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)

708 045 484

755 545 484

47 500 000

09 02 01

Natur og biodiversitet

265 601 888

284 032 563

18 430 675

09 02 02

Cirkulær økonomi og livskvalitet

169 866 127

181 653 495

11 787 368

09 02 03

Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

120 050 994

128 381 585

8 330 591

09 02 04

Omstilling til ren energi

128 996 883

137 948 249

8 951 366

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

 

 

9 611 500

 

I alt

 

 

57 111 500

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 56 235,4 mio. EUR, hvilket giver en margen på 283,6 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 3, heraf 270,1 mio. EUR under undermargenen for "markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger".

Udgiftsområde 4 – Migration og grænseforvaltning

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

4.0.11

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

1 099 455 000

1 119 455 000

20 000 000

10 02 01

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

1 096 455 000

1 116 455 000

20 000 000

4.0.1DAG

Decentrale agenturer

153 281 205

153 661 205

380 000

10 10 01

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

153 281 205

153 661 205

380 000

4.0.211

Fonden for Integreret Grænseforvaltning – instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)

646 117 589

671 117 589

25 000 000

11 02 01

Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa

644 117 589

669 117 589

25 000 000

4.0.2DAG

Decentrale agenturer

1 073 823 593

1 008 823 593

-65 000 000

11 10 01

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

757 793 708

692 793 708

-65 000 000

 

I alt

 

 

-19 620 000

Forhøjelsen på 20 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, budgetartikel 10 02 01) skal afsættes til finansiering af genbosættelse af afghanske flygtninge.

Forhøjelsen på 25 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IBMF) – instrumentet til grænseforvaltning og visa (IGFV) (instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa, budgetartikel 11 02 01) skal afsættes til håndtering af migrationskrisen ved grænsen til Belarus.

Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for forpligtelsesbevillinger fastsættes til 3 091,2 mio. EUR, hvilket giver en margen på 99,8 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 4.

Udgiftsområde 5 – Sikkerhed og forsvar

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget, som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022. Som følge heraf er der opnået enighed om, at niveauet for forpligtelsesbevillinger fastsættes til 1 785,3 mio. EUR, hvilket giver en margen på 82,7 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5.

Udgiftsområde 6 – Naboområder og verden

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, men med de justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget, og som fremgår af nedenstående tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

6.0.111

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI – Et globalt Europa)

12 526 647 047

12 716 647 047

190 000 000

14 02 01 10

De sydlige nabolande

1 604 861 026

1 629 861 026

25 000 000

14 02 01 11

De østlige nabolande

699 703 445

709 703 445

10 000 000

14 02 01 30

Mellemøsten og Centralasien

384 765 942

414 765 942

30 000 000

14 02 02 40

Mennesker – globale udfordringer

137 191 715

187 191 715

50 000 000

14 02 04

Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

1 463 311 470

1 538 311 470

75 000 000

6.0.12

Humanitær bistand (HUMA)

1 595 059 463

1 806 059 463

211 000 000

14 03 01

Humanitær bistand

1 506 901 913

1 717 901 913

211 000 000

 

I alt

 

 

401 000 000

Hvad angår instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – Et globalt Europa, skal forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne på 75 mio. EUR (stødpude til nye udfordringer og prioriteter, budgetartikel 14 02 04) og 50 mio. EUR (Mennesker – Globale udfordringer, budgetpost 14 02 02 40) afsættes til foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien, herunder vacciner.

Som følge heraf er det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger fastsat til 17 170,4 mio. EUR, således at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsloftet for udgiftsområde 6, og Fleksibilitetsinstrumentet anvendes for 368,4 mio. EUR.

Udgiftsområde 7 – Europæisk offentlig forvaltning

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelser og de bevillinger, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022 godkendes af Forligsudvalget med følgende undtagelser:

—  Sektionen vedrørende Europa-Parlamentet, for hvilken behandlingen er godkendt;

—  Sektionen for Rådet, for hvilken behandlingen er godkendt.

—  Sektionen for Den Europæiske Unions Domstol, til hvilken der tildeles 9 stillinger til stillingsfortegnelsen og for hvilken forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 684 000 EUR, idet der tages hensyn til, at ansættelserne i gennemsnit vil finde sted midt på året.

—  Sektionen for Den Europæiske Revisionsret, til hvilken der i relation til NGEU og frem til 2027 tildeles 13 stillinger til stillingsfortegnelsen og for hvilken forpligtelses- og betalingsbevillingerne forhøjes med 988 000 EUR, idet der tages hensyn til, at ansættelserne i gennemsnit vil finde sted midt på året.

—  Sektionen for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), for hvilken i) personaleressourcerne forhøjes med 7 stillinger i stillingsfortegnelsen og 3 kontraktansatte, og niveauet for forpligtelses- og betalingsbevillinger forhøjes med 655 000 EUR, idet der tages hensyn til, at ansættelserne i gennemsnit vil finde sted midt på året, ii) niveauet for forpligtelses- og betalingsbevillinger forhøjes med 990 500 EUR til gennemførelse af de planlagte foranstaltninger "hen imod oprettelsen af et europæisk diplomatisk akademi" som foreslået af Europa-Parlamentet under behandlingen, samt iii) niveauet for forpligtelses- og betalingsbevillinger forhøjes med 1,0 mio. EUR til budgetpost 2 2 1 4 "Kapaciteten for Strategisk Kommunikation".

Tilpasningerne, som resulterer i en forhøjelse på 0,8 mio. EUR under udgiftsområde 7, beskrives nærmere i følgende tabeller:

Sektion 2 – Det Europæiske Råd og Rådet

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

1 1 0 0

Grundløn

265 982 044

265 970 746

-11 298

1 1 0 2

Vedtægtsbestemte rettigheder knyttet til den ansattes personlige forhold

66 765 000

66 778 000

13 000

1 1 0 3

Social sikring

10 946 000

10 947 000

1 000

2 0 1 0

Rengøring og vedligeholdelse

18 635 000

18 335 000

-300 000

2 1 0 0

Indkøb af EDB-hardware og -software

14 385 716

12 285 716

-2 100 000

2 1 0 1

Eksterne tjenesteydelser med henblik på anvendelse og etablering af EDB-systemer

27 839 685

27 509 685

-330 000

2 2 0 4

Diverse udgifter til interne møder

5 235 000

4 635 000

-600 000

2 2 1 3

Information og offentlige arrangementer

5 358 250

5 158 250

-200 000

 

I alt

 

 

-3 527 298

Sektion 4 – Den Europæiske Unions Domstol

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

1 2 0 0

Lønninger og godtgørelser

287 078 950

287 762 950

684 000

 

I alt

 

 

684 000

Sektion 5 – Revisionsretten

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

1 2 0 0

Lønninger og godtgørelser

118 344 775

119 332 775

988 000

 

I alt

 

 

988 000

Sektion 10 – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af forpligtelsesbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

1 1 0 0

Grundløn

116 638 000

117 170 000

532 000

1 2 0 0

Kontraktansatte

18 671 800

18 794 800

123 000

2 2 1 4

Kapaciteten for Strategisk Kommunikation

4 000 000

5 000 000

1 000 000

2 2 5 0

Pilotprojekt – Frem imod oprettelsen af et europæisk diplomatakademi

990 500

990 500

 

I alt

 

 

2 645 500

Som følge heraf fastsættes det aftalte niveau for forpligtelsesbevillinger til 10 620,1 mio. EUR, hvilket giver en margen på 437,9 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 7, heraf 240,1 mio. EUR under undermargenen for "institutionernes administrative udgifter".

Tematiske særlige instrumenter EGF, solidaritets- og nødhjælpsreserven og brexittilpasningsreserven

Forpligtelsesbevillingerne under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), Solidaritets- og nødhjælpsreserven samt brexittilpasningsreserven er fastsat til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022.

1.4.  Betalingsbevillinger

Det overordnede niveau for betalingsbevillinger i 2022-budgettet fastsættes til det niveau, Kommissionen foreslog i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022 med følgende justeringer, der blev opnået enighed om i Forligsudvalget:

1.  Der tages hensyn til det niveau, der er opnået enighed om for forpligtelsesbevillinger til ikke-opdelte udgifter (udgiftsområde 1 til 6), for hvilke niveauet for betalingsbevillinger svarer til niveauet for forpligtelsesbevillinger. Dette finder anvendelse på nedskæringen af finansieringsomkostningerne for EU-genopretningsinstrumentet (NGEU) med -244,7 mio. EUR. I betragtning af tilpasningen af Unionens bidrag til decentraliserede agenturer er den kombinerede effekt en nedskæring på -305,2 mio. EUR;

2.  Tilpasningen under udgiftsområde 7 resulterer i en samlet forhøjelse på 0,8 mio. EUR.

3.  Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er foreslået af Parlamentet, er fastsat til 25 % af de hertil svarende forpligtelsesbevillinger eller på det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis dette er lavere. I tilfælde af forlængelse af eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalingsbevillinger det, der er fastsat i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, plus 25 % af de tilsvarende nye forpligtelsesbevillinger eller det af Parlamentet foreslåede niveau, hvis det er lavere. Den samlede effekt er en forhøjelse på 22,1 mio. EUR.

4.  Tilpasningerne af ikke-opdelte udgiftsposter, for hvilke den kombinerede effekt er en forhøjelse på 262,0 mio. EUR;

Tilpasningerne, som resulterer i en nedskæring på 20,3 mio. EUR, beskrives nærmere i følgende tabel:

Budgetpost/program

Betegnelse

Ændring af betalingsbevillinger (i EUR)

BF 2022 (inkl. ÆS 1)

Budgettet for 2022

Forskel

Udgiftsområde 1

1.0.23

Programmet for et digitalt Europa

898 530 703

848 530 703

-50 000 000

02 04 01 11

Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed

33 192 982

17 192 982

-16 000 000

02 04 03

Kunstig intelligens

245 811 860

214 811 860

-31 000 000

02 04 04

Færdigheder

52 000 000

49 000 000

-3 000 000

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

10 234 375

 

Udgiftsområde 1 i alt

 

 

-39 765 625

Underudgiftsområde 2a

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

670 250

 

Underudgiftsområde 2a i alt

 

 

670 250

Underudgiftsområde 2b

2.2.23

Finansieringsomkostninger til EU-genopretningsinstrumentet

389 706 000

145 000 000

-244 706 000

06 04 01

EU-genopretningsinstrumentet – betaling af periodisk kuponrente og indløsning på forfaldsdatoen

384 706 000

140 000 000

-244 706 000

2.2.24

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (rescEU)

180 866 480

186 866 480

6 000 000

06 05 01

EU-civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU)

94 547 220

100 547 220

6 000 000

2.2.32

Erasmus+

3 273 756 286

3 300 756 286

27 000 000

07 03 01 01

Fremme læringsmobilitet for enkeltpersoner, samarbejde, inklusion, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet – indirekte forvaltning

2 220 525 000

2 243 477 048

22 952 048

07 03 02

Fremme ikke-formel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

310 000 000

313 415 755

3 415 755

07 03 03

Fremme læringsmobilitet for idrætsledere og personale i idrætsorganisationer samt samarbejde, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på idrætsområdet

55 000 000

55 632 197

632 197

2.2.3DAG

Decentrale agenturer

233 643 002

237 773 002

4 130 000

07 10 07

Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)

45 226 899

45 606 899

380 000

07 10 08

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

53 351 846

57 101 846

3 750 000

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

8 825 750

 

Underudgiftsområde 2a i alt

 

 

-198 750 250

Udgiftsområde 3

PPFF

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

2 402 875

 

Udgiftsområde 3 i alt

 

 

2 402 875

Udgiftsområde 4

4.0.11

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

1 276 766 000

1 291 766 000

15 000 000

10 02 01

Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

661 766 000

676 766 000

15 000 000

4.0.1DAG

Decentrale agenturer

153 281 205

153 661 205

380 000

10 10 01

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

153 281 205

153 661 205

380 000

4.0.211

Fonden for Integreret Grænseforvaltning – instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)

490 891 340

510 891 340

20 000 000

11 02 01

Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visa

191 891 340

211 891 340

20 000 000

4.0.2DAG

Decentrale agenturer

1 050 691 460

985 691 460

-65 000 000

11 10 01

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

757 793 708

692 793 708

-65 000 000

 

Udgiftsområde 4 i alt

 

 

-29 620 000

Udgiftsområde 5

Udgiftsområde 6

6.0.111

Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI – Et globalt Europa)

7 858 721 595

7 891 721 595

33 000 000

14 02 04

Stødpude til nye udfordringer og prioriteter

1 000 000 000

1 033 000 000

33 000 000

6.0.12

Humanitær bistand (HUMA)

1 880 645 990

2 091 645 990

211 000 000

14 03 01

Humanitær bistand

1 797 851 440

2 008 851 440

211 000 000

 

Udgiftsområde 6 i alt

 

 

244 000 000

Udgiftsområde 7

7.2.2

Det Europæiske Råd og Rådet

615 000 854

611 473 556

-3 527 298

7.2.4

Den Europæiske Unions Domstol

464 090 000

464 774 000

684 000

7.2.5

Den Europæiske Revisionsret

161 153 175

162 141 175

988 000

7.2.X

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

775 069 920

777 715 420

2 645 500

Udgiftsområde 7 i alt

 

 

790 202

I ALT

 

 

-20 272 548

Dette giver overordnet set et niveau for betalingsbevillinger på 170 603,3 mio. EUR, hvilket svarer til en nedskæring på 20,3 mio. EUR i forhold til budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022.

1.5.  Reserver

Der er ingen reserver ud over dem i budgetforslaget som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022.

1.6.  Budgetanmærkninger

Budgetanmærkningernes ordlyd svarer til ordlyden i budgetforslaget, som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, med følgende justeringer, der er blevet opnået enighed om i Forligsudvalget:

—  Budgetposter, for hvilke Europa-Parlamentet i sin egen sektion har foretaget ændringer, godkendes uden ændringer:

—  Budgetposter, for hvilke de ændringer, som Europa-Parlamentet foretog, godkendes uden ændringer:

Konto 07 10 01 Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

Teksten ændres som følger:

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) leverer og udbreder vigtig viden om arbejdsrelaterede og sociale emner for at bidrage til fornuftige og evidensbaserede politikker på disse områder. Dets kerneaktivitet vedrører forskning i beskæftigelsesområder, arbejdsvilkår, forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og livskvalitet. Aktiviteter under Eurofound bidrager til følgende prioriteter: at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og bekæmpe arbejdsløshed ved at skabe arbejdspladser, forbedre arbejdsmarkedets funktionsmåde og fremme integration og ligestilling mellem kønnene; at forbedre arbejdsforholdene og gøre arbejde bæredygtigt gennem hele livet, udvikle arbejdsmarkedsrelationer for at sikre rimelige og produktive løsninger i en ændret politisk kontekst, forbedre levestandarderne og fremme den sociale samhørighed trods de økonomiske og sociale uligheder såsom den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen og den kønsbestemte lønforskel.

—  Budgetposter, for hvilke de i budgetforslaget foreslåede relevante budgetanmærkninger, som ændret ved ændringsskrivelsen, godkendes med følgende ændringer:

—  Konto 01 02 02 53 – Klyngen "Klima, energi og mobilitet" – fællesforetagendet for Europas jernbaner

Afsnittet ændres som følger:

Fællesforetagendet for Europas jernbaner skal bidrage til gennemførelsen af Horisont Europa, navnlig i forbindelse med klyngen "Klima, energi og mobilitet". Det vil fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative teknologier (især digitale teknologier og automatisering), som kan tilvejebringe et mere attraktivt, brugervenligt, konkurrencedygtigt, økonomisk overkommeligt, vedligeholdelsesvenligt og effektivt europæisk jernbanesystem og opfylde målsætningerne i den europæiske grønne pagt ved f.eks. at flytte en væsentlig del af indlandsgodstransporten, hvoraf 75 % i dag sker ad vej, til jernbanetransport og transport ad indre vandveje.

—  Konto 07 20 04 06 – Særlige kompetencer inden for det socialpolitiske område, herunder den sociale dialog

Afsnittet ændres som følger:

–  aktioner med henblik på forudgående konsultationsmøder mellem europæiske fagforeningsrepræsentanter, navnlig for at dække omkostninger for at lette deres meningsdannelse og harmonisere deres stillingtagen til udviklingen af Unionens politikker, navnlig efter covid-19-krisen.

—  Konto 1 3 0 1, Sektion 10 Tjenesten for EU's Optræden Udadtil – Uddannelse

Følgende tekst tilføjes:

Uddannelsesbudgettet bør klart vise og støtte betydningen af at fremme ligestilling mellem kønnene, kønssensitivitet og bekæmpelse af kønsskævheder, herunder en politik for bekæmpelse af chikane, på tværs af vores egne institutioner (herunder EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, EU-delegationer og FSFP-missioner og -operationer), også i forbindelse med udvælgelsesprocedurerne. Dette bør omfatte obligatoriske kurser og initiativer med særlig vægt på mellemlederes og toplederes ansvar på disse områder i overensstemmelse med bestemmelserne i ligestillingshandlingsplan III og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

—  I overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, er Forligsudvalget nået til enighed om at genopføre forpligtelsesbevillingerne på budgetpost 01 02 02 10. Budgetanmærkningerne vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed:

Budgetpost

Betegnelse

01 02 02 10

Følgende tekst tilføjes:

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, stk. 3, stilles der et beløb på 40 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed for denne budgetpost efter de frigørelser, der blev foretaget i 2020 som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af forskningsprojekter.

Dette er under forudsætning af, at de af Europa-Parlamentet eller Rådet foretagne ændringer ikke kan ændre eller udvide anvendelsesområdet for et eksisterende retsgrundlag eller indskrænke institutionernes administrative autonomi, og at foranstaltningen kan dækkes af de disponible midler.

1.7.  Kontoplan

Der er opnået enighed om den budgetkontoplan, som Kommissionen har foreslået i budgetforslaget, som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2022, idet der medtages nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger med undtagelse af det nye pilotprojekt "Monitoring the SDGs in the EU regions – Filling the data gaps", som vil blive gennemført under FFR-udgiftsområde 1, budgetartikel PP 01 22 06, i stedet for under FFR-underudgiftsområde 2b).

2.  Budgettet for 2021

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5/2021 godkendes som foreslået af Kommissionen.

Forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 6/2021 godkendes som foreslået af Kommissionen.

3.  Erklæringer

3.1.  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om betalingsbevillinger

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat nøje og aktivt i løbet af året 2022 at overvåge gennemførelsen af programmerne inden for den nuværende og den foregående FFR (navnlig i underudgiftsområde 2a og udvikling af landdistrikter). Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer således Kommissionen til rettidigt at forelægge ajourførte taloplysninger om situationen og overslag over betalingsbevillinger for 2022 (under hensyntagen til medlemsstaternes forbedrede prognosenøjagtighed, hvor det er relevant). Hvis tallene viser, at de bevillinger, der er opført i budgettet for 2022, er utilstrækkelige til at dække behovene, vil Europa-Parlamentet og Rådet opfordre Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en passende løsning, bl.a. et forslag til ændringsbudget, således at Europa-Parlamentet og Rådet hurtigst muligt uden unødig forsinkelse kan træffe eventuelt nødvendige beslutninger om berettigede behov. Europa-Parlamentet og Rådet vil, hvis det er relevant, tage hensyn til, hvor hastende sagen er, og afkorte fristen på otte uger for en afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt. Det samme gælder tilsvarende, hvis tallene viser, at de bevillinger, der er opført i budgettet for 2022, er højere end nødvendigt.

3.2.  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om EU-genopretningsinstrumentets (EURI's) finansieringsomkostninger i 2022

Takket være de nuværende gunstige renteforhold og under hensyntagen til de hidtidige udstedelsesomkostninger i forbindelse med NGEU-finansieringstransaktioner i år kan de bevillinger, der er planlagt til finansieringsomkostninger i forbindelse med EU-genopretningsinstrumentet [budgetpost 06 04 01], reduceres, samtidig med at kapaciteten til at finansiere den ikketilbagebetalingspligtige komponent i NGEU bevares fuldt ud i 2022.

I artikel 5, stk. 2, i afgørelsen om egne indtægter fastsættes det, at "tilbagebetalinger af hovedstolen af midlerne indledes inden udgangen af FFR for perioden 2021-2027 med et mindstebeløb, for så vidt uudnyttede beløb til rentebetalinger, som forfalder i forbindelse med den i denne artikels stk. 1 omhandlede låntagning, tillader det, under behørig hensyntagen til proceduren i artikel 314 i TEUF."

Desuden hedder det i betragtning 20 i afgørelsen om egne indtægter, at "beløb, som ikke er anvendt til rentebetalinger som planlagt, vil blive anvendt til førtidige tilbagebetalinger inden udgangen af FFR for 2021-2027 med et mindstebeløb og kan forhøjes over dette niveau, forudsat at der efter 2021 er indført nye egne indtægter efter proceduren i artikel 311, stk. 3, i TEUF."

Da det ikke vil være muligt at tilbagebetale hovedstolen i 2022:

—  Et beløb på 90 mio. EUR, hvoraf 70 mio. EUR allerede er medtaget i budgetforslaget, vil blive udskudt til 2027, hvor det kan anvendes til enten rentebetalinger eller førtidige tilbagebetalinger. Denne udskydelse opvejes af en tilsvarende fremrykning af EU4Health-programmet.

—  Uden at det berører budgetmyndighedens beføjelser, er Europa-Parlamentet og Rådet enige om at forhøje de beløb, der er til rådighed på budgetpost 06 04 01, med 224,7 mio. EUR i perioden 2024-2027 på grundlag af et forslag fra Kommissionen og efter en vurdering af behovene og mulighederne for førtidige tilbagebetalinger ved at anvende disponible margener og ved at anvende det fælles margeninstrument under overholdelse af den finansielle programmering for programmerne under udgiftsområde 2b.

Denne mekanisme sikrer, at det samlede beløb for EURI-posten i den oprindelige finansielle programmering for 2022 vil blive anvendt til rentebetalinger eller førtidige tilbagebetalinger under FFR for 2021-2027.

3.3.  Ensidig erklæring fra Kommissionen om budgetmæssig forsigtighed med hensyn til EURI-renteposten

Kommissionen minder om, at EURI-renteposten ([budgetpost 06 04 01]) tjener til betaling af finansierings- og likviditetsomkostninger i forbindelse med NGEU-lån, i det omfang de tilskrives EU-budgettet. Beløb, der ikke anvendes til rentebetalinger, skal anvendes til førtidige tilbagebetalinger af gælden i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, og betragtning 20 i afgørelsen om egne indtægter.

Stigningen i inflationen kræver øget budgetmæssig forsigtighed med hensyn til forvaltningen af EURI-renteposten i betragtning af muligheden for, at de nominelle rentesatser vil være højere end antaget i programmeringen af denne budgetpost.

Kommissionen vil derfor ved varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 314, stk. 2, 5 og 8, i TEUF foreslå budgetforanstaltninger, der, hvis de vedtages, vil sikre, at det samlede beløb, der oprindeligt var planlagt til EURI-posten i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 [14 976 mio. EUR i løbende priser], anvendes fuldt ud til betaling af renteudgifter eller førtidige tilbagebetalinger.

Kommissionen vil hvert år i forbindelse med forelæggelsen af budgetforslaget rapportere om den kumulerede gennemførelse af EURI-budgetposten, udskudte beløb på EURI-posten og det beløb, der er afsat under det fælles margeninstrument til at nå dette mål.

3.4.  Ensidig erklæring fra Europa-Kommissionen om bekæmpelse af børnefattigdom inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond Plus

Bekæmpelse af børnefattigdom vil blive endnu vigtigere, navnlig i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen, og der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer hertil. Med henblik herpå pålægger forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) medlemsstaterne at afsætte et passende beløb af deres delte ESF+-forvaltningsmidler til gennemførelsen af børnegarantien gennem målrettede foranstaltninger og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom. Der er fastsat en eksplicit minimumstildeling på 5 % for alle medlemsstater, der havde en gennemsnitssats, der lå over EU-gennemsnittet for børn under 18 år, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, i perioden mellem 2017 og 2019.

Forhandlingerne om programmerne for 2021-27 mellem Kommissionen og medlemsstaterne er stadig i gang, og de nøjagtige beløb, der skal programmeres til støtte for børnegarantien i alle medlemsstaterne, vil blive kendt, når denne proces er afsluttet.

I overensstemmelse med Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti {SWD (2021) 62 final} og på grundlag af rapporter fra medlemsstaternes børnegarantikoordinatorer og Udvalget for Social Beskyttelse vil Kommissionen regelmæssigt aflægge rapport om gennemførelsen af henstillingen om oprettelse af børnegarantien. Kommissionen vil også nøje overvåge gennemførelsen af denne henstilling i forbindelse med det europæiske semester. Kommissionen vil gerne understrege, at medlemsstaterne kan programmere finansiering til gennemførelse af børnegarantien ud over de minimumskrav, der er fastsat i ESF+-forordningen. De kan også anvende andre EU-ressourcer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten og deres egne nationale finansiering.

3.5.  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om hensigten om at stille flest mulige ressourcer til rådighed for naturkatastrofer under EUSF-delen af SEAR i 2022

De tre institutioner erkender, at det ekstraordinære omfang af naturkatastrofer, der indtraf i 2021, lægger pres på de disponible midler under Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF). EUSF finansieres udelukkende over solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR) uden mulighed for at anvende andre finansieringskilder.

Forligsudvalget er nået til enighed om at øge den humanitære bistand under udgiftsområde 6 med 211 mio. EUR på 2022-budgettet. Det er derfor muligt at begrænse anvendelsen af SEAR-rammen til eksterne nødsituationer i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2022 og dermed frigøre yderligere midler til EUSF den 1. september 2022 svarende til det beløb, der udgør styrkelsen af den humanitære bistand under udgiftsområde 6. Dette vil gøre det muligt at udvise størst mulig solidaritet med de medlemsstater, der er berørt af naturkatastrofer, samtidig med at EU-budgettets kapacitet til hurtigt at reagere på eksterne nødsituationer øges.

3.6.  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af Revisionsrettens stillingsfortegnelse

Europa-Parlamentet og Rådet anerkender, at NGEU vil føre til en ekstra arbejdsbyrde for Revisionsretten, som ikke fuldt ud kan opvejes af omfordelinger inden for det eksisterende budget. De er derfor enige om en forhøjelse af Revisionsrettens stillingsfortegnelse med 20 stillinger i 2022.

Europa-Parlamentet og Rådet understreger den betydning, de tillægger Revisionsrettens arbejde, navnlig med hensyn til de finansielle revisioner og overensstemmelsesrevisioner, som Revisionsretten udfører med henblik på at varetage sin primære opgave, som er at efterprøve indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, hvilket er uløseligt forbundet med forvaltningsrevisioner med henblik på at undersøge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen af EU-budgettet som to sider af samme sag. En forsvarlig økonomisk forvaltning af budgettet er en hjørnesten i Unionens legitimitet.

I denne forbindelse er det efter Europa-Parlamentets og Rådets opfattelse afgørende, at Revisionsretten afsætter tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af disse kerneaktiviteter.

Europa-Parlamentet og Rådet anerkender også generelt betydningen af de anbefalinger, som Revisionsretten fremsætter på grundlag af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i TEUF, men bemærker samtidig, at Domstolen har præciseret, at denne bestemmelse, "hvorved beretningerne oversendes til institutionerne og besvares af disse, nemlig [skal] bidrage til at forbedre Unionens finansielle forvaltning".

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer Revisionsretten til i arbejdsdokumenterne for fremtidige budgetår at medtage en oversigt over tildelingen af personale i det foregående år til aktiviteter i forbindelse med finansielle revisioner, overensstemmelsesrevisioner og forvaltningsrevisioner med henblik på det arbejde, der er baseret på artikel 287, stk. 4, i TEUF, og støttetjenester.

3.7.  Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om vurdering af udviklingen i pandemien i 2022

De tre institutioner forpligter sig til at vurdere udviklingen i pandemiindsatsen inden udgangen af juni 2022, navnlig med hensyn til internationale vaccinationer, og vil på dette grundlag overveje eventuelle nødvendige foranstaltninger som foreslået af Kommissionen.

3.8.  Ensidig erklæring fra Kommissionen om migration

I betragtning af de vedvarende behov, der forventes i de kommende år, bekræfter Kommissionen sin plan om at sikre, at den gennemsnitlige årlige finansiering til migration til de sydlige naboskabslande fra NDICI-GE's naboskabstildeling og om nødvendigt fra andre instrumenter forbliver på mindst det niveau, der er planlagt for 2022.

3.9.  Ensidig erklæring fra Kommissionen om udgiftsområde 7

Kommissionen minder om, at den finansielle programmering af udgiftsområde 7 er baseret på den antagelse, at institutionernes personale forbliver stabilt. Den bemærker, at 2022-budgettet ikke følger denne antagelse, og understreger, at fremtidige personaleforøgelser på baggrund af den stigende inflation vil kunne føre til et pres på udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0432.
(2) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


Forslag til ændringsbudget nr. 5/2021: Humanitær bistand til flygtninge i Tyrkiet
PDF 125kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2021 for regnskabsåret 2021 – Humanitær bistand til flygtninge i Tyrkiet (12444/2021 – C9-0380/2021 – 2021/0226(BUD))
P9_TA(2021)0466A9-0327/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, endeligt vedtaget den 18. december 2020(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2021, som Kommissionen vedtog den 9. juli 2021 (COM(2021)0460),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2021, vedtaget af Rådet den 5. oktober 2021 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 14. oktober 2021 (12444/2021 – C9‑0380/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0327/2021),

A.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 5/2021 er fortsat at yde bistand til de mest sårbare mennesker, der som følge af krisen i Syrien opholder sig som flygtninge i Tyrkiet, og at dette ændringsbudget udgør den første komponent i Kommissionens formelle forslag om fortsat finansiering til syriske flygtninge og værtssamfundene i Tyrkiet, Jordan, Libanon og andre dele af regionen;

B.  der henviser til, at Kommissionen anslår, at der er behov for 325 mio. EUR for at udvide dækningen af det sociale krisesikkerhedsnet (ESSN-flagskibsprogrammet) – inden for hvilket der ydes månedlige kontantoverførsler til over 1,8 millioner flygtninge – fra marts 2022 til begyndelsen af 2023, hvor programmet skal overgå fra humanitær bistand til udviklingsbistand; der henviser til, at Kommissionen foreslår at dække dette beløb ved at anvende den resterende margen under udgiftsområde 6 i 2021, idet det resterende beløb skal finansieres over bevillingsrammen for humanitær bistand i 2021 og 2022;

C.  der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 5/2021 derfor tager sigte på at mobilisere 149,6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, og at der ikke anmodes om yderligere betalingsbevillinger i 2021;

1.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 5/2021 som forelagt af Kommissionen;

2.  påpeger, at loftet for udgiftsområde 6 synes at være for lavt til at kunne reagere på større kriser i Unionens nabolande og i verden lige fra det allerførste år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; er bekymret over, at den fortsatte støtte til flygtninge i Tyrkiet ikke indgik i forhandlingerne om den nuværende FFR eller NDICI-instrumentet for et globalt Europa; understreger, at Unionens budget under de nuværende omstændigheder ikke kan være den eneste kilde til finansiering af den fortsatte støtte til flygtninge;

3.  mener, at der inden for rammerne af forligsproceduren om Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2022 bør opnås enighed om en omfattende aftale, der dækker Unionens finansiering af den fortsatte støtte til flygtninge i Tyrkiet og i regionen som helhed i 2021 og de efterfølgende år;

4.  godkender Rådets holdning om forslag til ændringsbudget nr. 5/2021;

5.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 5/2021 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 93 af 17.3.2021.
(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.


Ændringsbudget nr. 6/2021: Yderligere vaccinedoser til lav- og lavmellemindkomstlande, styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt andre tilpasninger af udgifter og indtægter
PDF 130kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2021 til det almindelige budget for 2021 – Yderligere vaccinedoser til lav- og lavmellemindkomstlande, styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen samt andre tilpasninger af udgifter og indtægter (14038/2021 – C9-0425/2021 – 2021/0326(BUD))
P9_TA(2021)0467A9-0329/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, endeligt vedtaget den 18. december 2020(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2021, vedtaget af Kommissionen den 8. oktober 2021 (COM(2021)0955),

–  der henviser til Forligsudvalgets erklæring om en fælles forståelse af indholdet af det almindelige budget for regnskabsåret 2022, som også omfatter vedtagelsen af forslag til ændringsbudget nr. 6/2021,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2021, vedtaget af Rådet den 23. november 2021 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (14038/2021 – C9-0425/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0329/2021),

A.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 6/2021 er at tilvejebringe yderligere bevillinger til at fremskynde vaccinationskampagnerne på verdensplan, dække aktiveringer under EU-civilbeskyttelsesmekanismen og udgifter i forbindelse med eksterne fiskeriaftaler samt visse tilpasninger af udgifter og indtægter;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2021 navnlig omfatter følgende elementer:

   styrkelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa med et beløb på 450 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger i forbindelse med den globale sundhedsmæssige indsats mod covid-19 med henblik på at donere 200 millioner covid-19-vaccinedoser til lav- og lavmellemindkomstlande inden midten af næste år
   styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen (EU-civilbeskyttelsesmekanismen/rescEU) med et beløb på 57,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for at tilvejebringe yderligere midler til dækning af nye nødsituationer, herunder hjemtransportflyvninger fra Afghanistan, hjælp til Haiti efter det nylige jordskælv og igangværende operationer, herunder skovbrande, hvis omkostninger overstiger de disponible midler indtil årets udgang
   forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne til budgetposten for partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri med et beløb på 3,5 mio. EUR under hensyntagen til de ajourførte budgetbehov efter afslutningen af forhandlingerne om de nye protokoller med Cookøerne og Mauretanien
   tilpasning af budgetkontoplanen efter specifikke anmodninger fra medlemsstaterne om overførsel af midler i henhold til artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060 (forordning om fælles bestemmelser)(6)
   ajourføring af budgettets indtægtsside for at tage hensyn til de reviderede overslag over egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald;

C.  der henviser til, at nettovirkningen af forslag til ændringsbudget nr. 6/2021 på udgifterne samlet set beløber sig til en stigning på 473,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger; der henviser til, at Kommissionen ikke anmoder om yderligere betalingsbevillinger;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 6/2021 som forelagt af Kommissionen;

2.  glæder sig over forslaget om at sikre, at de supplerende 200 millioner covid-19-vaccinedoser, som Kommissionens formand gav tilsagn om i sin tale om Unionens tilstand, finansieres og hurtigst muligt leveres til lav- og mellemindkomstlande; bemærker, at fremskyndelsen af den globale vaccinationskampagne har været en kraftig anmodning fra Parlamentets side, ikke mindst i forbindelse med dets behandling af Unionens budget for regnskabsåret 2022;

3.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2021;

4.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2021 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 93 af 17.3.2021, s. 1.
(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).


En europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning
PDF 190kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om en europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning (2021/2011(INI))
P9_TA(2021)0468A9-0280/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 152, 153, stk. 1 og 2, artikel 173, der vedrører EU's industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne, og artikel 208, hvori det fastslås, at EU skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3, der henviser til det indre marked, bæredygtig udvikling og social markedsøkonomi, og artikel 5, stk. 3, der henviser til nærhedsprincippet,

–  der henviser til protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer(1) (taksonomiforordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald(2) (nedenfor benævnt "affaldsoverførselsforordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(3) (forordningen om mineraler fra konfliktramte områder),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(4) (EU's antisubsidieforordning),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald(6) (affaldsrammedirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF(7) (mineaffaldsdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner(8) (industriemissionsdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet(9) (direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(10) (fugledirektivet),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(11) (habitatdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(12) (direktivet om ikkefinansiel rapportering),

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til målene for bæredygtig udvikling, herunder mål nr. 12 "Ansvarligt forbrug og produktion" og mål nr. 15 "Livet på land",

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til OECD's vejledning om due diligence for ansvarlig forretningsadfærd,

–  der henviser til FN's miljøprogram, nemlig 2009-retningslinjerne for virksomheders vurdering af produkters livscyklus,

–  der henviser til Det Internationale Energiagenturs (IEA) særrapport fra maj 2021 med titlen "The Role of Critical Minerals in Clean Energy Transitions",

–  der henviser til IEA's særberetning fra maj 2021 med titlen "Net zero in 2050: A Roadmap for the Global Energy Sector”,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs briefing af 13. januar 2021 med titlen "Growth without economic growth",

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 30. august 2021 med titlen "Improving the climate impact of raw sourcing",

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. marts 2021 med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed",

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport fra september 2020 med titlen "Study on the EU's list of Critical Raw Materials (2020)" og de ledsagende faktablade om råstoffer af kritisk betydning,

–  der henviser til Kommissionens fremadskuende studie fra 3. september 2020 med titlen "Critical Raw Materials for Strategic Technologies and Sectors in the EU – A Foresight Study",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 5. november 2018 med titlen "Report on Critical raw materials and the circular economy",

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2021 med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar(13),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2020 om en ny strategi for europæiske SMV'er(14),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om en ny industristrategi for Europa(15),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi(16),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(17),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(18),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi – et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling(19),

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om gennemførelse af direktivet om mineaffald(20):

–  der henviser til Kommissionens forslag af 10. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (COM(2020)0798),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. september 2020 med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: en kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed" COM(2020)0474),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020 – opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021)0350),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2020 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2021 – En Union med ny vitalitet i en skrøbelig verden" (COM(2020)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" (COM(2020)0456),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi: For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098) og Kommissionens arbejdsdokument af 11. marts 2020 med titlen: "Leading the way to a global circular economy: state of play and outlook” (SWD(2020)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" COM(2021)0066),

–  der henviser til OECD's publikation af 12. februar 2019 med titlen "Global material Resources Outlook to 2060: Economic Drivers and Environmental Consequences”,

–  der henviser til Verdensbankens publikation fra 2020 med titlen "Minerals for Climate Action: The Mineral Intensity of the Clean Energy Transition",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. december 2020 om en cirkulær og grøn genopretning,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2020 med titlen "En genopretning, der fremmer omstillingen til en mere dynamisk, modstandsdygtig og konkurrencedygtig europæisk industri",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2019 om "Cirkulær økonomi i byggesektoren",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. oktober 2019 med titlen "Mere cirkularitet — omstilling til et bæredygtigt samfund",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0280/2021),

A.  der henviser til, at råstoffer af kritisk betydning er kilder til industriel værdiskabelse og derfor har en væsentlig indvirkning på downstream-sektorerne; der henviser til den strategiske vigtighed af, at EU reducerer sin afhængighed, beskytter sine strømme samt værdi- og forsyningskæder og støtter, fremmer og digitaliserer økosystemerne, eftersom dette er den nye kernekapacitet i den internationale (industrielle) konkurrence; der henviser til, at en omfattende strategi for råstoffer af kritisk betydning bør omfatte høje miljømæssige og samfundsmæssige standarder;

B.  der henviser til, at den voksende befolkning og overgangen til digitale, yderst energieffektive og klimaneutrale økonomier i alle scenarier fører til en betydelig større efterspørgsel efter råstoffer af kritisk betydning(21);

C.  der henviser til, at teknologier, som kræver råstoffer af kritisk betydning, vil være afgørende for at sikre, at EU og verden som helhed kan nå deres mål i henhold til Parisaftalen;

D.  der henviser til, at en omfattende EU-strategi for råstoffer af kritisk betydning bør være baseret på høje miljømæssige, sociale og menneskerettighedsmæssige standarder, også under hensyntagen til den naturlige knaphed på mineraler;

E.  der henviser til, at EU i øjeblikket kun leverer 1 % af råstofferne til vindenergi, mindre end 1 % af lithiumbatterierne, mindre end 1 % af brændselscellerne, kun 2 % af de råstoffer, der er relevante for robotteknologi, og kun 1 % af de siliciumbaserede solcelleanlæg(22);

F.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om ajourføring af den nye industristrategi for Europa identificerer 137 produkter og råstoffer (svarende til 6 % af den samlede værdi af de varer, der importeres i EU), der bruges i følsomme økosystemer, som EU er stærkt afhængigt af – hovedsagelig i de energiintensive industrier og økosystemer på sundhedsområdet – samt andre produkter, der er relevante for den grønne og digitale omstilling; der henviser til, at 52 % af disse produkter importeres fra Folkerepublikken Kina;

G.  der henviser til, at covid-19 har indvirket negativt på de globale forsyningskæder og har ført til mangel på råstoffer af kritisk betydning i Europa;

H.  der henviser til, at en af de store udfordringer i forbindelse med råstoffer af kritisk betydning i Europa er genanvendelse; der henviser til, at sektoren for genanvendelse af råstoffer af kritisk betydning har et betydeligt jobskabelsespotentiale; der henviser til, at det anslås, at alene sektoren for genanvendelse af traktionsbatterier vil skabe ca. 10 500 arbejdspladser i EU inden 2035;

I.  der henviser til, at genanvendelse, substitution og ændrede adfærds- og forbrugsmønstre har potentiale til at dæmpe efterspørgslen efter kritiske råvarer;

J.  der henviser til, at FN-Universitetet i 2016 vurderede den samlede værdi af sekundære råstoffer i WEEE (affald af elektrisk og elektronisk udstyr) til ca. 55 mia. EUR(23); der henviser til, at i henhold til samme undersøgelse er op til 90 % af verdens e-affald blevet handlet ulovligt eller deponeret;

K.  der henviser til, at der – også med hensyn til de planlagte nye due diligence-forpligtelser – er et indlysende behov for ny bæredygtig sourcing, og at potentialet for en sourcing af råvarer, der lever op til høje bæredygtighedsstandarder, i EU og dets nabolande bør udnyttes, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til mulighederne for en cirkulær økonomi såsom genanvendelse, produktdesign, erstatning og reduceret brug af materialer;

L.  der henviser til, at EØSU i sin udtalelse af 25. marts 2021 understreger, at "det er vigtigt med en bredere definition og opfattelse af råstoffer af kritisk betydning", og at "traditionelt er råstoffer af kritisk betydning blevet forstået som materialer, der hovedsagelig kommer fra minesektoren", men at "dette er for snævert og hæmmer den grønne energis vækst"; der endvidere henviser til, at EØSU mener, at træbaserede materialer i dag kan "anvendes effektivt langt flere steder end tidligere", at "fra tekstiler til nye lettere og mere miljøvenlige batteriteknologier er dette et område, som er i rivende udvikling", og at "bioøkonomien rummer enestående muligheder for at øge modstandsdygtigheden i EU's økonomi og den geopolitiske stabilitet på vores kontinent", idet anvendelsen af vedvarende materialer samtidig bidrager til "at modvirke klimaændringerne, da emissionerne fra fossile brændstoffer bliver i jorden, og der dermed skabes grøn modstandsdygtighed over for fossile sektorer";

M.  der henviser til, at der, som det påpeges i udtalelsen, er "ekstremt få eksempler på eksport af råstoffer fra udviklingslande, som har sat gang i en bæredygtig økonomisk og social udvikling, der er kommet store dele af befolkningen til gode”, og at der i stedet ofte er "tale om social udnyttelse og miljøforurening, som i reglen kun er til gevinst for nogle få på vindersiden";

N.  der henviser til, at forsyningen med mange råstoffer af kritisk betydning er stærkt koncentreret uden for EU, eftersom Kina leverer 98 % af EU's forsyninger af sjældne jordarter (REE), Tyrkiet leverer 98 % af EU's forsyninger af borat, og Sydafrika leverer 71 % af EU's platin, 80 % af dets rhodium og 93 % af dets ruthenium(24);

O.  der henviser til, at fremtidige scenarier viser, at til energilagring og batterier til elektriske køretøjer vil EU få behov for op til 18 gange mere lithium og fem gange mere kobolt i 2030 og næsten 60 gange mere lithium og 15 gange mere kobolt i 2050 sammenlignet med den nuværende forsyning til hele EU's økonomi(25);

P.  der henviser til, at fire bæredygtige lithiumminedriftsprojekter til et samlet beløb af 2 mia. EUR er i gang i EU og skulle være i drift mellem 2022 og 2024; der henviser til, at de forventes at dække op til 80 % af EU's lithiumbehov i batterisektoren senest i 2025 og dermed bidrage direkte til vores strategiske autonomi;

Q.  der henviser til, at manglen på kritiske råvarer fører til stigende industri- og sikkerhedsproblemer, navnlig på grund af den forventede eksponentielle stigning i produktionen, navnlig produktionen af batterier, som er afgørende for overgangen til produktion af energi fra vedvarende energikilder;

R.  der henviser til, at EU bør forbedre sin strategiske selvstændighed på centrale områder såsom forsyningen med råstoffer af kritisk betydning, hvilket også er vigtigt for at øge dets kapacitet på forsvars- og rumområdet;

S.  der henviser til, at i betragtning af at EU fortsat vil være afhængig af de internationale forsyningskæder for at få dækket sine behov for råstoffer af kritisk betydning, vil foranstaltninger for at gøre de globale handelsmarkeder mere gennemsigtige, effektive og forudsigelige også spille en vigtig rolle;

T.  der henviser til, at råstofsektoren tegner sig for omkring 350 000 arbejdspladser i EU og mere end 30 mio. arbejdspladser i downstream-fremstillingsindustrier, der er afhængige af den(26); der henviser til, at overgangen til en mere cirkulær økonomi kan medføre en nettostigning på 700 000 arbejdspladser i EU inden 2030(27);

U.  der henviser til, at mineaktiviteter potentielt udsætter arbejdstagere for skadelige og farlige forhold; der henviser til, at der rundt om på kloden og i de forskellige miner er store forskelle i arbejdstagernes rettigheder og i beskyttelsen af arbejdstagerne;

V.  der henviser til, at råstoffer af kritisk betydning ikke optræder separat, men er blandet i malmen med grundmetaller, og at forarbejdningen af dem kræver en betydelig mængde energi; der henviser til, at produktionens konkurrenceevne og rentabilitet derfor afhænger af, at der er adgang til stabil og økonomisk overkommelig energi, samt at der fastlægges og udvikles relevante metoder, procedurer og teknologier;

W.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur i sin rapport med titlen "Growth without economic growth" anfører, at økonomisk vækst er tæt forbundet med øget produktion, forbrug og brug af ressourcer med negative indvirkninger på naturen, klimaet og menneskers sundhed, og at den nuværende forskning tyder på, at det er usandsynligt, at den økonomiske vækst kan adskilles fuldstændigt fra de miljøpåvirkninger, den forårsager;

Udfordringer og muligheder

1.  anser en integreret tilgang gennem hele værdikæden lige fra affaldsindsamling og produktdesign med henblik på materialegenvinding for at være en væsentlig strategi med hensyn til at øge forsyningen af råstoffer af kritisk betydning; bemærker dog, at affaldsindsamling og produktdesign har et lavt teknologisk modenhedsniveau; understreger, at det ikke vil være tilstrækkeligt blot at fokusere på genanvendelse for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter råstoffer af kritisk betydning; bemærker, at selv om erstatning af råstoffer af kritisk betydning medfører begrænset produkteffektivitet, er dette selvsagt et mål for de berørte industrier og forskningsprojekter på grund af høje priser og afhængighed og kan være en hjælp til at klare udfordringerne med at sikre tilstrækkelig forsyning af kritiske råvarer; understreger nødvendigheden af en fortsat indsats og støtte til forskning og innovation, når det gælder genanvendelse og substitution af råstoffer af kritisk betydning og produktdesign;

2.  understreger, at forsyningen med råstoffer af kritisk betydning er knyttet til geografisk placering, som hidtil i høj grad har afhængt af tilgængeligheden af fossil energi, også er forbundet med en risiko for indirekte og direkte kulstoflækage og eksponering for illoyal konkurrence; bemærker, at forsyning med råstoffer af kritisk betydning ofte er forbundet med potentielt betydelige miljøvirkninger såsom tab af biodiversitet eller forurening af luft, jord og vand og potentielle konflikter med lokalsamfund; understreger behovet for en overgang til vedvarende energi i mine- og raffineringssektorerne; bemærker derfor, at der er behov for en aktiv industripolitik til støtte for sektoren i dens omstilling med adgang til prisoverkommelige rene energikilder; bemærker endvidere, at der er gunstige forhold for lavemissions- og bæredygtig minedrift i EU og opfordrer til en yderligere undersøgelse af sourcingmulighederne i medlemsstater, der er rige på råstoffer af kritisk betydning;

3.  advarer om, at EU i forbindelse med omstillingen til klimaneutralitet ikke bør erstatte sin afhængighed af fossile brændstoffer med afhængighed af råstoffer af kritisk betydning; understreger, at omstillingen burde mindske EU's afhængighed af importerede råstoffer af kritisk betydning; understreger endvidere den rolle, som innovation, nye teknologier, minimering af ressourceforbrug og vedligeholdelse og genbrug af værdifulde råstoffer i EU kan spille med hensyn til at mindske afhængigheden af råstoffer af kritisk betydning;

4.  bemærker, at udvikling og fremtidig ibrugtagning af teknologier i stor målestok, herunder nye digitale applikationer, produktion af vedvarende energi samt batterier til elektriske køretøjer og lette transportmidler, vil fremme efterspørgslen efter visse råstoffer af kritisk betydning og andre råstoffer; opfordrer til, at der tages hensyn til, at landenes stigende klimaambitioner og digitale ambitioner øger konkurrencen på de globale markeder og lægger yderligere pres på forsyningssikkerheden i Europa;

5.  opfordrer Kommissionen til nøje at gennemgå metodologien for kritikalitetsvurdering inden 2023 forud for offentliggørelsen af den næste liste over råstoffer af kritisk betydning med henblik på at vurdere, om listen skal udvides under hensyntagen til udviklingen i den internationale situation med hensyn til råstoffer af kritisk betydning, scenarier for fremtidig efterspørgsel efter kritiske og andre råstoffer og sociale og miljømæssige kriterier baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og målene for bæredygtig udvikling for at få et bredere billede af udvindingsforholdene i hele verden; opfordrer endvidere Kommissionen til i sin analyse af forsyningsrisici at tage behørigt hensyn til alle miljømæssige eksternaliteter i forbindelse med udvinding og forarbejdning; opfordrer også til en omfattende debat, hvor alle interessenter inddrages;

6.  opfordrer Kommissionen til ikke blot at være opmærksom på råstoffer af kritisk betydning, men også på den potentielle kritikalitet af andre råstoffer, der er nødvendige for stærke forsyningskæder, fastholdelse af produktionen og den dobbelte omstilling, samt hvorvidt de er til rådighed fra EU-kilder, idet der også tages hensyn til knapheden på mineraler; understreger, at foruden særlige mineraler er "almindeligt producerede" råstoffer såsom kobber, helium og nikkel også ved at blive kritiske, da efterspørgslen efter dem stiger i et kulstofneutralt samfund;

7.  anmoder Kommissionen om at anlægge en holistisk tilgang i forbindelse med vurderingen af implikationerne af en række lavemissionsteknologier og digitale teknologier, der konkurrerer om de samme råstoffer af kritisk betydning, og om også at undersøge kritiske forsyningskæder i relation til behovene i de enkelte sektorer; understreger betydningen af at sikre, at princippet om energieffektivitet først, nul emissioner og ressourceeffektive løsninger er fremherskende;

8.  anmoder Kommissionen om at sikre, at de nationale resiliens- og genopretningsplaner under "NextGenerationEU" tager højde for de udfordringer, der er forbundet med en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig forsyning af råstoffer af kritisk betydning; opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i genanvendelse af råstoffer af kritisk betydning og til at medtage krav vedrørende råstoffer af kritisk betydning, forsyningskilder og omkostninger i deres strategiske genopretningsplaner;

9.  opfordrer til, at der investeres i uddannelse og omskoling af arbejdstagere, herunder via mekanismen for retfærdig omstilling, da færdigheder inden for minedrift kan overføres til udnyttelse, forarbejdning og genanvendelse af metal og mineraler, helst i de samme regioner; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den pågældende finansiering også er rettet mod de sociale, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige virkninger af omstillingen i tidligere mineområder;

10.  opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at oprette et "vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse" vedrørende råstoffer af kritisk betydning, hvori der indgår en strategisk og bæredygtig planlægning med henblik på vores behov i forbindelse med den dobbelte omstilling, herunder krav, forsyningskilder og (sociale, miljømæssige og økonomiske) omkostninger; understreger, at det vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse bør dække alle relevante emner med henblik på at mindske kritikaliteten og afhængigheden, såsom genanvendelse, genbrug, substitution, reduktion af materialeanvendelse og minedrift; understreger, at disse projekter bør frigøre det uudnyttede potentiale i EU-lande, der er rige på råstoffer af kritisk betydning, og som har store uudnyttede kilder;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremme forskning og udvikling samt færdigheder og kompetencer i forbindelse med kritiske råvarer for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som en vækststrategi for EU’s højteknologiske teknologier såsom lithium-ion batterier, brændstofceller, vindenergi, elektriske traktionsmotorer, solcelleteknologi, robotteknologi, droner, tredimensionelle print og en lang række digitale teknologier og medicinske apparater;

12.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omfattende, videnskabelig og evidensbaseret konsekvensanalyse for at fastlægge de minimumsmængder af kritiske råvarer af strategisk betydning, der er nødvendige for den dobbelte omstilling;

13.  bemærker, at EU's pålidelige og fuldt funktionsdygtige værdikæder, herunder prospektering og genanvendelse, spiller en nøglerolle og er en forudsætning for at nå målene i den grønne pagt, EU’s industristrategi, den dobbelte omstilling og for at sikre EU's fremtidige industrielle konkurrenceevne og innovationskapacitet;

14.  mener, at finansieringsmuligheder for bæredygtig produktion, forarbejdning eller genanvendelse af alle råstoffer af kritisk betydning, der er opført i Kommissionens meddelelse om råstoffer af kritisk betydning, er uundværlige;

15.  opfordrer Kommissionen til at foreslå videnskabeligt baserede bæredygtighedskriterier for definitionen af, hvad der udgør en bæredygtig investering i minesektoren i henhold til klassificeringsforordningen; understreger behovet for at sætte EU's mineindustri i stand til at bidrage til den dobbelte grønne og digitale omstilling;

16.  opfordrer til EU-støtte og -finansiering til den teknologiske udvikling af råstoffer af kritisk betydning for at forbedre effektivitets-, substitutions- og genanvendelsesprocesser samt lukkede materialekredsløb; understreger navnlig behovet for specifikke finansielle instrumenter og målrettede midler til forskning og innovation (FoI) til genanvendelsesprocesser og glæder sig over forslaget om i 2021 at fremme forskning og innovation vedrørende råstoffer af kritisk betydning inden for affaldsbehandling, avancerede materialer og substitution under Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og nationale FoI-programmer; understreger endvidere vigtigheden af FoI med hensyn til at øge gennemførligheden af raffineringsprocesserne, navnlig i forbindelse med slaggebjerge med affald fra minedrift og i mindre miner; opfordrer Kommissionen til at indføre støtteordninger, som er rettet mod innovation inden for nye minedriftsteknikker og nye minedriftsprojekter i lille målestok; opfordrer til udvikling af nye og innovative teknologier på området for bæredygtig udvinding af råstoffer af kritisk betydning i EU;

17.  opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige EU-institutioner til i samarbejde med internationale partnere at yde teknisk og strategisk finansiel støtte til langsigtede strategiske investeringsprojekter vedrørende råstoffer af kritisk betydning, herunder til at finde nye redskaber til risikodeling i minesektoren, og til at fremme og støtte investeringer i forskning i bæredygtig forsyning med og forarbejdning af råstoffer af kritisk betydning og på raffineringssteder for at bringe dem i overensstemmelse med EU's regler og høje sociale og miljømæssige standarder og dermed sikre lige vilkår;

Strategisk autonomi og modstandsdygtighed

18.  glæder sig over oprettelsen af den europæiske råstofalliance (European Raw Materials Alliance – ERMA) og – i lyset af den geopolitiske situation på verdensplan og de potentielle handelsspændinger med rige ikke-EU-producerende lande – dens nuværende fokus på de mest kritiske af de råstoffer af kritisk betydning, nemlig sjældne jordartsmetaller og magneter, og på kvantitative mål for forsyning fra såvel EU-kilder som eksterne kilder med henblik på at støtte langsigtede forsyningsforbindelser for en lang række små og store producenter i EU og mindske den nuværende afhængighed af nogle få tredjelande; understreger den europæiske råstofalliance ERMA’s rolle som "investeringspipeline" og tilskynder ERMA til at foretage yderligere forundersøgelser for at frigive offentlige og private investeringer til projekter vedrørende råstoffer af kritisk betydning, for hvilke der er foretaget en miljørisikovurdering;

19.  mener, at det er vigtigt at udvikle den europæiske råstofalliance yderligere, primært for så vidt angår de materialer, som har størst betydning for den dobbelte omstilling såsom råstoffer af kritisk betydning, der er nødvendige i forbindelse med energilagring og omdannelse;

20.  glæder sig over Kommissionens intention om via det kommende Observatorium for Kritiske Teknologier at lancere et overvågningssystem for aktuelle afhængigheder og risici ved fremtidige teknologiske afhængigheder og opfordrer til tæt samarbejde mellem observatoriet og dem, der arbejder med at overvåge efterspørgslen efter råstoffer af kritisk betydning;

21.  beklager, at etableringen af strategisk oplagring endnu ikke er en del af handlingsplanen, og opfordrer Kommissionen til også at fokusere på at sikre forsyningerne af råstoffer af kritisk betydning i EU ved at tilskynde medlemsstaterne til at foretage strategisk oplagring som led i en koordineret tilgang, hvor det ved analyse konstateres, at det er hensigtsmæssigt; mener, at strategisk oplagring i kombination med andre strategiske foranstaltninger bidrager til at mindske afhængigheden af råstoffer af kritisk betydning; understreger, at øget tilgængelighed bør gå hånd i hånd med et fald i efterspørgslen, hvilket kan opnås ved at betragte hele værdikæden, herunder udformning, drift og udtjente produkter;

22.  mener, at kendskabet til potentielle mangelproblematikker vedrørende råstoffer af kritisk betydning er for ringe og bør forbedres; opfordrer Kommissionen til at udvide den europæiske råstofalliance med henblik på at øge samarbejdet mellem industrielle aktører i hele værdikæden, medlemsstater, regioner og lande uden for EU, fagforeninger, civilsamfundet, forsknings- og teknologiorganisationer, investorer og ikke-statslige organisationer inden for de sektorer i EU's økonomi, der er hårdest ramt af flaskehalse i udbuddet af råstoffer af kritisk betydning, enten gennem de rammer, den europæiske råstofalliance giver, eller ved at danne sektorspecifikke branche- og interessentalliancer; understreger beskæftigelsespotentialet i projekter inden for EU og opfordrer derfor til at fremme en omfattende social dialog; understreger i denne henseende den påtrængende nødvendighed af tættere partnerskaber mellem aktører inden for råstoffer af kritisk betydning, især i mineregioner, og downstream-brugere, navnlig andre industrialliancer, og en fælles bevidsthed om og en forpligtelse til at sikre, at værdikæderne er bæredygtige og cirkulære;

23.  mener, at mere koordinering og en fælles indsats er nødvendig for at udvikle modstandsdygtige forsyningskæder, som kan opfylde efterspørgslen efter nuværende og fremtidige råstoffer af kritisk betydning til EU's industrielle behov for at undgå forstyrrelser i forsyningskæderne, mindske afhængigheden samt opretholde høje sociale og miljømæssige standarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at vurderingen af import og eksport samt det globale udbud af og efterspørgslen efter kritiske råvarer i EU, koordineringen af lagringen og overvågningen af forsyningen med kritiske råvarer gennemføres på en sammenhængende og konsekvent måde, f.eks. ved at oprette en taskforce for råstoffer af kritisk betydning;

24.  anmoder Kommissionen om at diversificere forsyningskæderne for både primære og sekundære kilder og opfordrer til bedre gennemsigtighed, hvad angår oplysninger om forsyningskæder;

25.  bemærker, at de voksende spændinger mellem stormagterne har afsløret strategiske sårbarheder for EU, navnlig med hensyn til at sikre centrale ressourcer, herunder råstoffer af kritisk betydning og forarbejdet materiale; bemærker endvidere, at overvågning af råvareafhængighed og sikring af adgang til råstoffer af kritisk betydning kan sikre større modstandsdygtighed i bæredygtige forsyningskæder; bemærker, at der i omstillingen til en cirkulær økonomi bør være særlig fokus på vigtige forsyningskæder, hvor EU's afhængighed af råstoffer af kritisk betydning er særligt stor;

26.  gentager det potentiale i den cirkulære økonomi, der ligger i optimeret anvendelse af produkter og tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte nye bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller i det nye initiativ for bæredygtige produkter, herunder produkter som en tjenesteydelse, forudsat at de sparer ressourcer, mindsker de miljømæssige virkninger og sikrer forbrugerbeskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme disse tilgange ved at indføre gunstige reguleringsmæssige rammer;

27.  anser det for vigtigt at støtte en tilgang med cirkulær økonomi i hele værdikæden, lige fra udformning til materialenyttiggørelse, for de centrale teknologier i energiomstillingen, den digitale omstilling og mobilitetsomstillingen såsom vindmølleparker, solkraftværker, batterifremstilling, elektrisk mobilitet og intelligente net; opfordrer Kommissionen til at gøre omstillingen til en cirkulær økonomi til en prioritet ved at mindske EU's importafhængighed, forbedre ressourceeffektiviteten, optimere ressourceforbruget og bevare og genbruge værdifulde råstoffer i EU; minder om sit krav i sin beslutning om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi om på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse at overveje at foreslå en klar og letforståelig harmoniseret mærkning af holdbarhed, som kunne have form af et indeks, og reparationsmuligheder, som kunne have form af et ensartet pointsystem for reparerbarhed;

28.  opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med lande uden for EU om bæredygtig tilvejebringelse af råstoffer af kritisk betydning, navnlig ligesindede partnere, samt i sit engagement i Verdenshandelsorganisationen (WTO);

Lukning af materialekredsløb

29.  understreger behovet for at opbygge velfungerende markeder for sekundære råstoffer af kritisk betydning for at sikre konstante strømme af sekundære råstoffer af kritisk betydning, styrke EU's industrielle økosystemer og bevare arbejdspladser i fremstillingsindustrien; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at undersøge balancen mellem import og eksport af sekundære råstoffer af kritisk betydning i EU og til hurtigt at oprette et markedsobservatorium for sekundære materialer, herunder råstoffer af kritisk betydning; understreger, at behandling af råstoffer af kritisk betydning i tredjelande skal overholde EU's standarder; påpeger, at der ikke findes nogen one-size-fits-all-tilgang; understreger, at opnåelsen af rene og sikre materialekredsløb er en forudsætning for skabelsen af et troværdigt marked for sekundære råstoffer i EU;

30.  påskønner forslaget om at kortlægge den potentielle forsyning med sekundære råstoffer af kritisk betydning fra EU-lagre og-affald samt forarbejdningen af biprodukter; opfordrer Kommissionen til at gøre denne kortlægning til en prioritet og gennemføre den tidligere end planlagt; opfordrer Kommissionen til desuden at udvide denne kortlægning til aktuelt tilgængelige teknologier, der anvendes til at mindske efterspørgslen efter råstoffer af kritisk betydning og øge genanvendelsen af råstoffer af kritisk betydning i forsyningskæden; understreger behovet for at fremme og indføre samarbejdsinstrumenter for markedet for råstoffer af kritisk betydning, såsom den europæiske platform for råvarer, som også bør omfatte cirkulerende produktstrømme og deres tendenser med henblik på at evaluere, hvilke sekundære materialer der kan genanvendes;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte potentialet i projekter vedrørende sekundær forarbejdning via specifikke initiativer, herunder hurtige licensordninger, og til at skabe incitamenter til genindvinding af råstoffer af kritisk betydning med henblik på at sikre pålidelig, sikker og bæredygtig adgang hertil;

32.  bemærker vigtigheden af genanvendelse af affald i lyset af den betydelige forekomst af råstoffer af kritisk betydning i elektrisk og elektronisk udstyr; bemærker, at stigningen i genanvendte mængder måske ikke er tilstrækkelig til at reducere minedrift på lang sigt; bemærker endvidere, at der ved at bevæge sig i retning af en mere cirkulær økonomi kan skabes 700 000 arbejdspladser(28), navnlig yderligere job i genbrugsanlæg og reparationstjenester; bemærker, at demontering og genanvendelse er en vigtig mulighed for at bringe industriarbejdspladser tilbage til EU; fremhæver endvidere, at udviklingen af genanvendelse kan anvendes til at reagere på fremtidige behov for råstoffer;

33.  bemærker, at andelen af indsamlede genanvendelige lithium-ion-traktionsbatterier forventes at stige markant inden midten af 2030'erne og derved skabe en væsentlig sekundær forsyningskilde;

34.  bemærker, at det, for at industrielle processer for genanvendelse af råstoffer af kritisk betydning kan blive vellykkede, stadig kræver massive private og offentlige investeringer i sorterings-, præforarbejdnings- og genanvendelsesinfrastrukturen, i innovation og opskalering af teknologier og i færdigheder, som vil give jobmuligheder, som anslås til at ville stige kraftigt over de kommende årtier; opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter til genanvendelsen og genvindingen af råstoffer af kritisk betydning fra minedrift, forarbejdning og kommercielle affaldsstrømme for at sikre pålidelig, sikker og bæredygtig adgang hertil;

35.  opfordrer Kommissionen til at foreslå minimumsmål for genanvendt indhold af råstoffer af kritisk betydning og specifikke mål for genanvendelse af råstoffer af kritisk betydning ledsaget af en solid overvågningsramme, der bygger på forslaget til forordning om batterier og udtjente batterier og er baseret på en omfattende, videnskabelig og evidensbaseret konsekvensanalyse, der vurderer de mindstemængder af råstoffer af kritisk betydning, der kræves for produkter, som vil lette den dobbelte omstilling, procentdelen af denne efterspørgsel, der vil kunne dækkes via genanvendelse i overensstemmelse med eksisterende vurderinger, og tilgængeligheden af den nødvendige teknologi; bemærker, at ingen reduktionsmål for primære råstoffer bør føre til, at det samlede udbytte af primære råstoffer falder til under disse minimumsmængder;

36.  anerkender, at brownfieldområder (industrideponeringsanlæg og mineaffaldsdæmninger) ofte indeholder kasserede råstoffer af kritisk betydning, sjældne jordartsmetaller og andre mineraler og metaller, der anvendes i teknologiprodukter; opfordrer derfor til dokumentation, evaluering og udvinding af de indeholdte værdifulde materialer, når det er muligt og praktisk; understreger behovet for, at forbedrede raffineringsteknologier er omfattet af de relevante mekanismer for finansiering af forskning, udvikling og innovation for at udnytte dette potentiale;

37.  understreger, at der er behov for strengere kontrol med EU's eksport af centrale affaldsprodukter fra kritiske råvarer, og at der skal skabes lige vilkår for genanvendelsesoperatører, der opfylder de nødvendige standarder for sikker og effektiv nyttiggørelse; opfordrer Kommissionen til, når den reviderer forordningen om overførsel af affald, at forebygge ulovlig eksport af affaldsprodukter, der indeholder råstoffer af kritisk betydning; opfordrer til, at der fastsættes krav, der kun tillader, at affaldsprodukter, der indeholder råstoffer af kritisk betydning, eksporteres med garanti for, at de vil blive forarbejdet i bestemmelseslandet på betingelser, der svarer til EU's sociale og miljømæssige standarder;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for hensigtsmæssig indsamling og genanvendelse af udtjente produkter indeholdende råstoffer af kritisk betydning i stedet for, at disse opbevares i husholdninger eller i deponeringsanlæg eller forbrændes;

39.  anmoder Kommissionen om at foreslå produktdesignforanstaltninger, der er skræddersyet til forskellige produktkategorier, med henblik på let at identificere og fjerne dele eller komponenter, der indeholder råstoffer af kritisk betydning, navnlig med hensyn til forbrugsaffald, ud over krav til miljøvenligt design for i væsentlig grad at forbedre levetid, holdbarhed, reparationsmuligheder, modularitet, genbrugelighed og genanvendelighed af udtjente produkter, der fremstilles eller sælges i EU; understreger, at disse foranstaltninger bør skabe konkurrencemæssige fordele for EU's virksomheder, ikke bør pålægge dem en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde og bør udløse innovation;

40.  mener, at substitution kan være nyttigt, når et kritisk råstof kan erstattes af et stof, som der er rigeligt af, men kun er til ringe gavn, hvis erstatningsstoffet i sig selv ikke er bæredygtigt, ikke tager hensyn til ressourcernes begrænsede karakter, er kritisk eller kan blive det som følge af substitutionen; anerkender betydningen af at bevare produkternes kvalitet og økonomiske levedygtighed; opfordrer Kommissionen til at fremme og øge forskningen og innovationen vedrørende stoffer, som kan erstatte råstoffer af kritisk betydning til forskellige anvendelsesformål;

Sourcing fra EU

41.  bemærker, at selv om intelligent produktdesign, genbrug af materialer, substitution med genanvendte materialer og fremme reduktionen af materialer og forbrugsaftryk i væsentlig grad kan reducere den primære efterspørgsel – og potentialet heraf bør udnyttes fuldt ud – er der behov for ansvarlig og bæredygtig sourcing af råstoffer af kritisk betydning med forudgående vurdering for at afbøde de potentielle sociale og miljømæssige virkninger, når efterspørgslen efter råstoffer af kritisk betydning ikke kan holdes på et økonomisk forsvarligt niveau ved hjælp af de anførte foranstaltninger, eller når disse ville resultere i produkter af ringere kvalitet;

42.  fremhæver, at primær og sekundær sourcing fra EU er underlagt de højeste miljømæssige og sociale standarder på verdensplan, som skal håndhæves på behørig vis, giver tusindvis af højt kvalificerede job og er afgørende for den grønne og digitale omstilling; opfordrer derfor alle aktører til at fremme ansvarlige og bæredygtige projekter for sourcing af råstoffer af kritisk betydning i EU for at understøtte den lokale produktion og øge bevidstheden om det miljømæssige fodaftryk fra importen af råstoffer af kritisk betydning fra lande uden for EU; mener, at dette skal tilrettelægges igennem en åben, gennemsigtig og videnskabsbaseret proces under inddragelsen af relevante interessenter og lokalsamfund;

43.  er af den stærke overbevisning, at en ansvarlig sourcing i EU kun kan ske på grundlag af en effektiv social dialog, som fremmer arbejdstageres sundhed og sikkerhed, sikrer anstændige arbejdspladser og arbejdsvilkår og beskytter arbejdstageres rettigheder ved at fremme ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagere i denne sektor beskyttes med passende personlige værnemidler;

44.  bemærker muligheden for at udvikle en ansvarlig og bæredygtig batteriværdikæde gennem sourcing af kritiske råvarer såsom grafit, kobolt og lithium fra nye anlæg i EU;

45.  bemærker Kommissionens plan om at udrulle jordobservationsprogrammer og telemåling til ressourceefterforskning, operationer og miljøforvaltning efter nedlukning; påpeger, at myndighedstilsyn under drift kan øges ved at anvende telemålingsmetoder;

46.  bemærker, at omlægningen til den cirkulære økonomi i mange af EU's industrier og tjenesteydelser kræver specifikke færdigheder og kompetencer for at sikre gode miljøpræstationer og høje standarder for arbejdstagernes sikkerhed, og understreger den særlige rolle, som first movers, SMV'er og nystartede virksomheder spiller i denne henseende; bemærker endvidere, at minesektoren i stigende grad automatiseres, mens genanvendelse og genfremstilling stadig er mere arbejdskraftintensiv; understreger betydningen af at bevare, udvikle og opbygge den relevante ekspertise og kvalifikationer inden for minedrifts- og forarbejdningsteknologier samt genanvendelse og andre relevante teknologier i EU i relation til både råstoffer af kritisk betydning og deres biprodukter, da nogle af dem kan anvendes i produktionen af yderst avancerede kemiske produkter; bemærker med beklagelse, at råstoffer, der i øjeblikket udvindes i EU, ofte skal eksporteres til Asien med henblik på raffinering, da den relevante knowhow og teknologi er gået tabt i EU, hvilket udgør endnu en afhængighed;

47.  opfordrer Kommissionen til at anmode om, at industrielle sidestrømme, der indeholder kritiske råvarer, anvendes effektivt; understreger, at der især inden for minedrift er et stort potentiale for genvindingen og adskillelsen af sjældne jordarter;

48.  bemærker medlemsstaternes vigtige rolle med hensyn til at øge det bæredygtige nationale udbud af råstoffer af kritisk betydning fra primære og sekundære kilder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre godkendelsesprocesserne for sourcingprojekter mere rettidige, forudsigelige og gennemsigtige, uden at slække på miljømæssige og sociale standarder;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at bæredygtig sourcing af råstoffer af kritisk betydning baseres på en tilgang, der i lige høj grad tilgodeser såvel EU’s voksende behov for bæredygtigt tilvejebragte råstoffer af kritisk betydning som behovet for at beskytte natur og biodiversitet;

50.  fremhæver, at en forbedret og mere fleksibel forudsigelighed og effektivitet samt prioritering af centrale forudsætninger såsom en konkurrencedygtig vedvarende og kulstoffattig energiforsyning i en overgangsperiode vil bidrage til at frigøre de nødvendige investeringer;

51.  forventer, at Kommissionen fremlægger yderligere oplysninger om operationaliseringen af projekter i forbindelse med råstoffer af kritisk betydning som en alternativ forretningsmodel og en kilde til regional beskæftigelse inden for kulminedrift og andre overgangsregioner;

Diversificering

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme forbindelserne med samtlige EU-lande, der leverer råstoffer af kritisk betydning, til systematisk og strategisk at opbygge nye partnerskaber for råstoffer af kritisk betydning i samarbejde med vores allierede, hvor dette er muligt, under hensyntagen til tredjelandes suverænitet over deres ressourcer samt at sikre, at råstoffer af kritisk betydning bliver en kilde til velfærd for udviklingslande, fremme deltagelsen SMV’er og gøre dette til en tværgående målsætning i sine eksterne og interne politikker og til at fremlægge resultaterne i 2021; glæder sig over Kommissionens planer om at indgå stærke og støttende internationale partnerskaber ved at tilslutte sig en global dagsorden for råstoffer med fokus på strategiske EU-partnerskaber, som sikrer både forsyningssikkerhed og udviklingsmæssige fordele;

53.  understreger, at hvis den europæiske grønne pagt blot flytter EU’s drivhusgasemissioner til handelspartnerne, vil den ikke have nogen som helst indvirkning på klimaforandringerne; opfordrer derfor indtrængende EU til at presse på for multilaterale aftaler, som kan håndhæves, om at begrænse den globale opvarmning og at eksportere sine miljøstandarder, herunder inden for tilvejebringelse og forarbejdning; er af den opfattelse, at EU bliver nødt til at udvikle nye handels- og investeringsaftaler, nye modeller for finansiel og teknisk bistand og mere generelt en ny tilgang til internationalt diplomati, som sigter mod at sikre lige konkurrencevilkår;

54.  glæder sig over EU's tilsagn om ansvarlig og bæredygtig tilvejebringelse og opfordrer Kommissionen til at tage udgangspunkt i den standard for ansvarlig minedrift, der er udviklet af initiativet for ansvarlig minesikkerhed, under hensyntagen til SMV'ernes behov; understreger behovet for at understøtte dette engagement med konkret teknisk støtte, overførsel af viden, opbygning af kvalifikationer, institutioner og retlige rammer, institutionsopbygning og politisk dialog med partnerlande; understreger behovet for homogene politikker i forbindelse med etiske standarder for tilvejebringelse af råstoffer af kritisk betydning; understreger behovet for at få flere statslige og private aktører til også at tilslutte sig og gennemføre bæredygtighedsstandarder;

55.  glæder sig over Kommissionens offentlige forpligtelse til at fremsætte et lovgivningsforslag om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar i 2021 og insisterer på, at denne lovgivning bidrager til at hindre overtrædelser af menneskerettigheder og opretholde sociale og miljømæssige standarder i værdikæder; minder om sin beslutning med henstillinger til Kommissionen om virksomheders due diligence og virksomhedsansvar;

56.  mener, at internationale aftaler bør bane vej for mere ansvarlig og bæredygtig sourcing på verdensplan; opfordrer til øget samarbejde med henblik på at udvikle internationale aftaler med henblik på bedre overvågning, notifikation og gennemførelse af eksportrestriktioner for råstoffer af kritisk betydning med henblik på at fremme ansvarlig sourcing og øge cirkulariteten i denne sektor;

57.  gentager den opfordring, den fremsatte i sin beslutning om en ny EU-Afrika-strategi – et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling, om retfærdig og bæredygtig udnyttelse af råstoffer af kritisk betydning i Afrika; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at indgå nye partnerskaber for råstoffer af kritisk betydning med afrikanske lande og støtte værdikæden i Afrika i at være etisk, miljømæssigt og teknologisk mere bæredygtig og åbne mulighed for EU-støtte til kapacitetsopbygning;

58.  opfordrer Kommissionen til at styrke standardiseringsaktiviteterne med hensyn til kvalitetskomponenter relateret til råstoffer af kritisk betydning i relevante internationale fora, eftersom dette er vigtigt for EU's virksomheder, navnlig SMV'er;

59.  opfordrer til en opskalering af bæredygtige landbrugsmetoder, der er til gavn for en bæredygtig fosforforvaltning; fremhæver synergierne mellem sådanne praksisser og mindre klima- og biodiversitetsfodaftryk;

60.  anmoder Kommissionen om at foreslå effektive indsamlingsordninger for hele EU for at øge indsamlingsprocenten for affaldsprodukter, der indeholder råstoffer af kritisk betydning; opfordrer Kommissionen til blandt andre muligheder for udvidet producentansvar at vurdere indførelsen af pantordninger i EU's affaldslovgivning, navnlig i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, under hensyntagen til de forskellige produkters karakteristika og samtidig sikre, at ordningerne er kompatible på tværs af medlemsstaterne, med henblik på at tilskynde forbrugerne til at bringe deres udtjente elektriske og elektroniske udstyr – navnlig små artikler – til dedikerede indsamlings- og genanvendelsesanlæg, idet der bygges videre på positive erfaringer fra pantordninger for glas og plast i mange medlemsstater;

61.  beklager, at den lave grad af genanvendelse i forbindelse med nogle anvendelser(29) og eksport af aluminiumsaffald og -skrot(30) har ført til en lavere inputsats for genanvendelse, efter at produktet er udtjent (EOL-RIR), end hvad der ellers kan opnås; understreger, at EU bør have en målsætning om at indføre foranstaltninger med henblik på at opnå en 100 % EOL-RIR for aluminium;

62.  opfordrer Kommissionen til at prioritere udvinding af råstoffer af kritisk betydning fra eksisterende indenlandske miner, dvs. fra slaggebjerge med affald fra minedrift, gråbjerge, deponeringsanlæg og gennem mere effektiv urban minedrift, frem for fra nye miner, hvis dette er bæredygtigt, dvs. hvis de miljømæssige virkninger, herunder af energi- og kemikalieforbruget, er mindre; understreger, at denne udvinding og efterfølgende rehabilitering skal gennemføres ved hjælp af de bedste tilgængelige teknikker, der sikrer de bedste økologiske resultater og økonomisk levedygtighed;

63.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på fasen efter udvinding i mineprojekter og på bortskaffelsesfasen for råstoffer af kritisk betydning i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i rammedirektivet om affald, navnlig hvis råstoffer af kritisk betydning også er farlige stoffer;

64.  mener, at minedriftstilladelser og -koncessioner bør omfatte krav om sikker, effektiv og bæredygtig genvinding og forarbejdning af alle råstoffer af kritisk betydning, der økonomisk og teknisk kan genvindes; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at efterkomme de krav, Parlamentet opstillede i sin beslutning om gennemførelse af direktivet om mineaffald; gentager, at det spørgeskema, der i øjeblikket benyttes som indberetning i henhold til artikel 18 i direktivet, ikke er egnet til formålet, og anmoder Kommissionen om at oprette et harmoniseret, digitaliseret og gennemsigtigt EU-registreringssystem, som er baseret på harmoniserede definitioner af og behandlingskriterier for mineaffald, og som omfatter alle relevante data om indvirkningen på miljøet, herunder indholdskoncentrationer i affaldsdepoter;

65.  opfordrer Kommissionen til at stramme håndhævelsen og sikre fuld gennemførelse af EU's nuværende miljølovgivning og til at foreslå ændringer af lovgivningen, hvor det er nødvendigt;

66.  opfordrer til en omfattende vurdering af minesektorens medtagelse i anvendelsesområdet for direktivet om industrielle emissioner på baggrund af mineaktiviteters voldsomme miljøvirkninger, den ofte betydelige størrelse af mineprojekter, variationerne i de standarder for forureningsbekæmpelse, der anvendes på mineområder forskellige steder i EU, og den potentielle udvidelse af minedrift efter råstoffer af kritisk betydning i EU; foreslår, at de bedste tilgængelige teknologier for rehabilitering af mineområder, navnlig i forbindelse med jord og vand, identificeres;

67.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om vurdering af virkninger på miljøet for at sikre, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering af mineprojekter af enhver størrelse, og at disse vurderinger foretages af en uafhængig tredjepart;

68.  mener, at emissioner i tilknytning til minedrift og import af råstoffer af kritisk betydning bør være omfattet af den fremtidige CO2-grænsetilpasningsmekanisme;

69.  bemærker de udfordringer og risici, der er forbundet med minedrift i beskyttede områder, dvs. Natura 2000-områder, og mener, at minedrift i disse områder fortsat bør begrænses kraftigt; understreger, at minedrift i beskyttede områder er underlagt de betingelser, der er fastsat i fugle- og habitatdirektiverne, og understreger, at ethvert nyt mine- eller udvindingsprojekt skal underkastes en grundig miljøkonsekvensvurdering for at minimere dets indvirkning på miljøet; opfordrer medlemsstaterne og minesektoren til i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, at træffe passende bevaringsforanstaltninger for at opretholde og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som lokaliteten er udpeget for; fremhæver i denne forbindelse Kommissionens vejledning om udvinding af ikkeenergimineraler i forbindelse med Natura 2000(31) samt dens respektive casestudier og bedste praksis;

70.  minder om Kommissionens tilsagn om at sikre, at marine mineraler i internationale havbundsområder ikke må udvindes eller bruges, før dybhavsudvindingens virkninger på havmiljøet, biodiversiteten og menneskelige aktiviteter er blevet tilstrækkeligt undersøgt, før man har fået overblik over risiciene, og før det er bevist, at de anvendte teknologier og den operationelle praksis ikke forårsager alvorlig skade på miljøet, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, og opfordrer Parlamentet og Rådet til at give det samme tilsagn; tilskynder Kommissionen til at omsætte dette tilsagn til konkrete handlinger for at beskytte disse yderst sårbare økosystemer;

71.  opfordrer Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige muligheder i overensstemmelse med Espoo- og Århuskonventionen for at sikre, at lokale myndigheder vedtager og håndhæver lokalsamfundenes ret til effektiv og inklusiv deltagelse i godkendelsesprocedurer for nye prospekterings- og udvindingsprojekter i alle faser af mineprojekter, og når der indgives anmodninger om udvidelse af eksisterende miner, og til at sikre, at lokalsamfundene har adgang til effektive klagemekanismer, der forvaltes af uafhængige domstole og tilsynsorganer uden nogen interessekonflikter.

72.  glæder sig over, at der lægges så stor vægt på råstoffer af kritisk betydning i Kommissionens meddelelse om evaluering af handelspolitikken; opfordrer til en stærk handelspolitik, der har fokus på forsyningskædernes diversificering og robusthed og prioriterer forbedringen af globale mekanismer og EU-mekanismer med henblik på at skabe et gunstigt handelsklima for EU’s industri;

73.  understreger, at EU's industri står over for hård international konkurrence om adgang til råstoffer og er sårbar over for tredjelandes eksportrestriktioner; anerkender, at en stigning i den globale efterspørgsel sandsynligvis vil føre til en prisstigning, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af dette forhold;

74.  opfordrer Kommissionen til at diversificere forsyningskilderne for råstoffer af kritisk betydning mest muligt, øge ressourceeffektiviteten og mindske den nuværende afhængighed af nogle få tredjelande ved at støtte investeringer, der inddrager partnere fra EU og globale partnere og SMV'er som led i en langsigtet international sourcingstrategi; understreger, at dette mål bør opnås ved at styrke eksisterende partnerskaber og handelsaftaler og indgå nye strategiske aftaler eller EU joint ventures med ressourcerige lande eller andre forsyningslande med tilsvarende indstilling i overensstemmelse med klart definerede prioriteter; glæder sig i den forbindelse over den igangværende dialog med Canada, Australien og Chile med det formål at styrke handelsforbindelserne inden for råstoffer af kritisk betydning; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke samarbejdet inden for rammerne af konferencen mellem EU, USA og Japan om kritiske materialer; understreger behovet for et tættere samarbejde med vigtige internationale leverandører på Vestbalkan, Østeuropa, Latinamerika og Afrika samt med Kina og andre udviklingslande i det globale syd;

75.  understreger, at EU's fremtidige frihandels- og partnerskabsaftaler ikke blot kan skabe større forsyningssikkerhed, men også en pålidelig politisk og økonomisk ramme, og at de bør indeholde specifikke bestemmelser om råstoffer af kritisk betydning som bebudet af Kommissionen i dens strategi "Handel for alle" med henblik på at fremme samarbejde, sikre overholdelse af internationale forpligtelser, fjerne og undgå eksportrestriktioner og overholde de nuværende regler for udenlandske direkte investeringer før og efter etablering; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke overvågningen og håndhævelsen af frihandelsaftaler, herunder kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, for at sikre, at forpligtelser og bestemmelser om ansvarlig tilvejebringelse af råstoffer af kritisk betydning defineres og opfyldes af handelspartnere, og at der tages hensyn til eventuelle bekymringer i samfund, der er berørt af udvindingsaktiviteter; understreger, at dette bør være en af de prioriterede opgaver for den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler (Chief Trade Enforcement Officer);

76.  opfordrer Kommissionen til at starte en debat i WTO om de begrænsninger, der er fastsat for opskaleringen af den cirkulære økonomi gennem foranstaltningerne med hensyn til krav om lokalt indhold, opbygge et stærkere partnerskab med forskellige regioner af verden, navnlig Afrika, og sikre, at frihandelsaftalerne afspejler den cirkulære økonomis forbedrede målsætninger;

77.  opfordrer til, at oprindelsesregler anvendes på en strengere måde for at sikre råstofproduktionen og forhindre omgåelse af reglerne i regioner, hvor operatører er underlagt mindre strenge krav vedrørende bæredygtighed og industrisubsidier; understreger, at alle udvindingsaktiviteter, der udøves af selskaber, der driver virksomhed på EU-markedet, skal være i overensstemmelse med forordningen om konfliktmineraler, reglerne om ansvarlig tilvejebringelse som beskrevet i direktivet om ikke-finansiel rapportering og de internationale standarder for ansvarlig råvaretilvejebringelse; opfordrer til et forbud mod import af råstoffer af kritisk betydning, der er forbundet med grove krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettighederne, f.eks. tvangsarbejde eller børnearbejde;

78.  understreger, at et fuldt fungerende regelbaseret multilateralt handelssystem er afgørende for at sikre åbne og bæredygtige handelsstrømme af råstoffer af kritisk betydning; udtrykker bekymring over visse WTO-medlemmers, herunder Kinas, brug af eksportrestriktioner på råstoffer af kritisk betydning og opfordrer indtrængende alle medlemmer til at afholde sig fra at forfølge sådanne politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende internationale fora til at begrænse sådanne forvridende eksportrestriktioner for råstoffer af kritisk betydning; gentager sin opfordring til Kommissionen om i denne forbindelse at fordoble sine bestræbelser på en ambitiøs reform af WTO med henblik på at bekæmpe forvridninger i den internationale handel og uretfærdig handelspraksis og sikre effektiv konkurrence på verdensplan;

79.  glæder sig over den fælles udtalelse fra trepartsmødet mellem de japanske handelsministre, USA og Kommissionen og støtter den foreslåede definition på industrisubsidier; glæder sig over, at en sådan definition rækker ud over dem, der er indeholdt i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger og EU's antisubsidieforordning, og dermed giver en bredere definition af subsidier; mener, at sådanne foranstaltninger er afgørende for at sikre ensartede internationale spilleregler inden for råstoffer af kritisk betydning, da industrisubsidier navnlig i Kina udgør en alvorlig trussel for EU's industri og arbejdstagere, eftersom de forvrider den internationale konkurrence;

80.  glæder sig over det fælles initiativ mellem EU og USA om at tackle den globale overskudskapacitet på stål- og aluminiumsområdet og efterlyser omfattende og hurtige foranstaltninger for at kunne stille lande såsom Kina, der støtter handelsforvridende politikker, til regnskab; minder dog Kommissionen om, at de amerikanske paragraf 232-toldsatser i dag stadig er gældende, og at dette forhold må afhjælpes med det samme;

81.  er enig i Kommissionens vurdering om, at et skift af EU's betalinger for import af råstoffer af kritisk betydning fra andre internationale valutaer til euroen ville være forbundet med en række fordele ved f.eks. at mindske prisudsving og bidrage til at gøre EU-importører og ikke-EU-eksportører mindre afhængige af finansieringsmarkederne for USD.

o
o   o

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.
(2) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
(3) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(4) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(5) EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38.
(6) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
(7) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.
(8) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.
(9) EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1.
(10) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(11) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(12) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0073.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0359.
(15) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0321.
(16) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0040.
(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(19) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0108.
(20) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 132.
(21) Verdensbanken, Minerals for Climate Action: The Mineral Intensity of the Clean Energy Transition; Kommissionens "foresight study". OECD, Global Material Resources Outlook to 2060: Economic Drivers and Environmental Consequences.
(22) Kommissionens "foresight study".
(23) Baldé, C.P., Forti V., Gray, V., Kuehr, R., Stegmann,P. The Global E-waste Monitor – 2017, United Nations University, International Telecommunication Union & International Solid Waste Association, Bonn/Geneva/WIen, 2017.
(24) Kommissionens meddelelse med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: en kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed".
(25) Kommissionens meddelelse med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed".
(26) EØSU's udtalelse af 25. marts 2021.
(27) Kommissionens meddelelse fra 2020 med titlen: "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed".
(28) Kommissionens meddelelse med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: en kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed".
(29) EOL-RIR i Europa for aluminium anvendt inden for transport og byggeri var over 90 %, mens kun 60 % af det aluminium, der anvendes i emballage, blev genanvendt i 2013.
(30) ”Hvis EU havde sikret en indenlandsk forarbejdning af den strøm af aluminiumsaffald og -skrot, der blev eksporteret i 2015, ville EOL-RIR være steget til 16 % (Passarini et al., 2018)", citat fra Kommissionens undersøgelse af EU's liste over råstoffer af kritisk betydning.
(31) Generaldirektoratet for Miljø, ”Guidance document on non-energy mineral extraction and Natura 2000: A summary ", Europa-Kommissionen, Bruxelles, 2019.


Revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027
PDF 168kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om revisionen af finansforordningen med henblik på ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (2021/2162(INI))
P9_TA(2021)0469A9-0295/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1) (finansforordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(5) (forordningen om konditionalitet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(6),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter ("IIA'en)(7),

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordningens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning(8) ("den fælles erklæring"),

–  der henviser til køreplanen for en målrettet revision af finansforordningen, som Kommissionen offentliggjorde den 19. marts 2021,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet(10),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet(11),

–  der henviser til sit forslag til beslutning af 27. maj 2021 om revision af finansforordningen og Kommissionens retningslinjer vedrørende offentlige indkøb for politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2021 med titlen: "Vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen"(12),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 om en "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021)0350),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2021 med titlen "'Bedre regulering: sammen om bedre lovgivning" (COM(2021)0219),

–  der henviser til den undersøgelse, som blev bestilt af Budgetkontroludvalget og udarbejdet af Temaafdelingen for Budgetanliggender under Generaldirektoratet for Interne Politikker i maj 2021, om de 50 største støttemodtagere i hver EU-medlemsstat under den fælles landbrugspolitik og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget, jf. forretningsordenens artikel 58,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A9-0295/2021),

A.  der henviser til, at Kommissionen efter ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 offentliggjorde en køreplan og iværksatte en offentlig høring med henblik på, hvor det er relevant, at tilpasse finansforordningen til de bestemmelser, som den lovgivende myndighed har vedtaget som led i FFR-pakken for 2021-2027, og at foreslå begrænsede og målrettede forbedringer, der er nødvendige som følge af den ændrede situation, f.eks. efter covid-19-krisen eller inden for rammerne af de voksende digitaliseringsmuligheder;

B.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen på baggrund af NextGenerationEU (NGEU) i den fælles erklæring blev enige om, at bestemmelserne om eksterne formålsbestemte indtægter, navnlig som omhandlet i finansforordningens artikel 21, stk. 5, og bestemmelserne om indberetning af lånoptagelses- og långivningstransaktioner skulle vurderes og om nødvendigt revideres inden for rammerne af den næste revision af finansforordningen; der henviser til, at de tre institutioner anerkendte, at de eksisterende regler om revisioner og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter;

C.  der henviser til, at udnyttelsesgraden under FFR 2014-2020 var for lav og skal forbedres, navnlig set fra små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) perspektiv, ved at forbedre og styrke beslutnings- og tildelingsprocesserne og de principper og procedurer, der styrer fastlæggelsen, gennemførelsen og kontrollen af EU-budgettet;

D.  der henviser til, at revisionen af finansforordningen bør tage hensyn til Unionens sikkerhedsinteresser, herunder vigtige infrastruktur- og telekommunikationsprojekter, med fokus på de kriterier for støtteberettigelse, der kræves opfyldt for at ansøge om og modtage EU-finansiering;

E.  der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er en væsentlig forudsætning for overholdelse af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

F.  der henviser til, at der ikke blev foretaget en konsekvensanalyse, selv om en sådan, som påpeget af Den Europæiske Revisionsret, kunne have givet klare oplysninger om tilgængeligheden af EU-midler for borgerne med henblik på revisionen af finansforordningen;

1.  bemærker, at den kommende revision af finansforordningen er nødvendig som følge af ikrafttrædelsen af FFR-pakken for 2021-2027, herunder NGEU, som ikke blot ajourfører de retlige bestemmelser, men også indeholder væsentlige nyskabelser inden for budgetsystemet, og for at sikre en korrekt gennemførelse af IIA'en;

2.  mener, at revisionen bør søge at modernisere de regler, der gælder for EU-budgettet, i overensstemmelse med den seneste udvikling og i overensstemmelse med budgetprincipperne og under overholdelse af Unionens værdier, og at øge den parlamentariske kontrol, den demokratiske ansvarlighed, gennemsigtigheden, borgernes deltagelse og evnen til at imødekomme borgernes behov hurtigt og effektivt, navnlig i krisetider;

3.  mener, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en samlet revision af de regler, der gælder for budgettet, at finansforordningen skal gøres til genstand for målrettede forbedringer og forenklinger, navnlig når de øger gennemsigtigheden, ansvarligheden og den demokratiske kontrol og forbedrer gennemførelsen af EU-budgettet;

4.  mener, at de vigtigste mål med revisionen af EU's finansielle regler bør være at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, sikre tilpasning til betingelserne vedrørende retsstatsprincippet, styrke reglerne for offentlige indkøb for at undgå potentielle interessekonflikter og øge gennemsigtigheden, mindske den administrative byrde for støttemodtagerne, styrke effektiviteten af udgifterne med henblik på at opnå større europæisk merværdi og øge adgangen til EU-finansiering for borgere, SMV'er og lokale og regionale myndigheder;

5.  mener, at der principielt bør sikres samme beskyttelsesniveau for hele EU-budgettet, uanset om det er under direkte, indirekte eller delt forvaltning;

Demokratisk ansvarlighed for et moderne budget

6.  bemærker, at antallet og omfanget af instrumenter uden for budgettet er vokset betydeligt i det seneste årti, og at NGEU har taget denne praksis til næste niveau ved kraftigt, omend midlertidigt, at øge størrelsen af EU-budgettet i form af eksterne formålsbestemte indtægter for at gøre det muligt for Unionen at løfte en af de største udfordringer i dens eksistens og ved at skabe forpligtelser frem til 2058 gennem lånoptagelse med henblik på långivning og lånoptagelse til direkte EU-udgifter; advarer om, at denne udvikling bringer centrale budgetprincipper såsom enhed og et realistisk budget, ligevægt og bruttoopgørelse i fare;

7.  bemærker, at EU har reageret hurtigt og beslutsomt som reaktion på covid-19-krisen for at støtte de berørte medlemsstater og begrænse pandemiens socioøkonomiske konsekvenser; bemærker, at krisestyring kræver hurtig handling; minder imidlertid om, at dette aldrig må være en undskyldning for at omgå Parlamentet og undergrave den demokratiske ansvarlighed; bemærker med bekymring den stigende anvendelse af artikel 122 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at oprette nye mekanismer og organer med budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, i henhold til hvilken Parlamentets rolle er begrænset til blot retten til information; insisterer på, at Parlamentet skal spille en passende rolle i budgetkontrollen med sådanne initiativer; understreger desuden betydningen af at sikre en meningsfuld rolle i beslutningstagningen for og kontrollen med alle EU-programmer, der bygger på nationale gennemførelsesplaner;

8.  understreger, at den koordinerede opkrævning af nationale bidrag baseret på bruttonationalindkomsten i form af eksterne formålsbestemte indtægter og uden for budgetproceduren ikke udelukkende vedrører NGEU, men er den løsning, som er blevet valgt for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, kontrakterne om covid-19-vacciner og måske i fremtiden Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet; minder om, at låntagning på kapitalmarkederne længe har været en faktor i forbindelse med Unionens budgettransaktioner, for så vidt som både Kommissionen og Parlamentet opfordrede til, at det blev medtaget i budgettet i 1970'erne og 1980'erne, længe før oprettelsen af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, den midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation eller NGEU;

9.  er bekymret over, at de hidtil usete beløb, der stilles til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor medlemsstaterne kun skal aflægge rapport til Kommissionen i store træk om fremskridt med hensyn til milepæle, vil gøre det yderst udfordrende for Den Europæiske Revisionsret at give sikkerhed for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed;

10.  er bekymret over, at mekanismer uden for budgettet og anvendelsen af eksterne formålsbestemte indtægter i særdeleshed udgør en alvorlig udfordring for Parlamentets evne til at varetage sine beslutnings-, kontrol- og dechargefunktioner og mere generelt for den brede offentligheds og offentlige eller private institutioners evne til at forstå Unionens budget og drage Kommissionen til ansvar; minder om den fælles erklæring og bekræfter sin forventning om, at EU's finansielle regler ajourføres for så vidt angår budgetmyndighedens rolle og budgetstrukturen i relation til disse mekanismer for at bringe dem tættere på de principper og ansvarsområder, der er fastsat i traktaterne; mener, at dette princip om demokratisk ansvarlighed og kontrol i beslutningstagningen skal afspejles i finansforordningen;

11.  mener, at Parlamentet som en af budgetmyndighedens parter bør være i stand til at kontrollere og om nødvendigt godkende Kommissionens anvendelse og forvaltning af eksterne formålsbestemte indtægter og af dens lånoptagelses- og långivningstransaktioner; foreslår, at de relevante artikler i finansforordningen, herunder artikel 7, 46 og 56, revideres og suppleres for at præcisere, at eksterne formålsbestemte indtægter, aktiver og passiver knyttet til lånoptagelses- og långivningstransaktioner medtages i EU-budgettet, således at de er underlagt Den Europæiske Revisionsrets kontrol og rapportering, og således at budgetmyndigheden og dechargemyndigheden kan informeres behørigt om påstande om misbrug, korruption, svig eller brud på retsstatsprincippet, herunder når medlemsstaterne ikke har tilstrækkelige systemer til bekæmpelse af svig, navnlig, men ikke udelukkende, for så vidt angår instrumenter uden for budgettet;

12.  mener, at eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21 og aktiver og passiver hidrørende fra transaktioner uden for budgettet, herunder lånoptagelse på kapitalmarkederne, bør allokeres til de relevante budgetposter, klassificeres i overensstemmelse med budgetkontoplanen og konsolideres i Del II og III i Unionens budget; foreslår, at de skal indgå som en integreret del af EU-budgettet og vedtages af budgetmyndigheden som en del af dette budget;

13.  opfordrer til en revision af kravene til rapportering om Kommissionens gældsforvaltningsstrategi, herunder løbetid, forfaldsplan for betalinger og de nye egne indtægters rolle i forbindelse med tilbagebetalingen af gælden for at tilpasse dem til den øgede kompleksitet og risiko, som lånoptagelses- og långivningstransaktioner indebærer for Unionens budget;

14.  opfordrer Kommissionen til yderligere at forenkle årsregnskaber og andre forpligtelser vedrørende regnskabsaflæggelse, der gælder for Unionens almindelige budget inden for rammerne af finansforordningen, med henblik på at tilskynde SMV'er til at deltage i relevante programmer, der indgår i FFR-pakken for 2021-2027, herunder NGEU;

15.  mener, at finansforordningen i betragtning af de budgetmæssige konsekvenser bør fastlægge en procedure for afgørelser om placeringen af decentrale agenturer; understreger, at en sådan procedure bør være baseret på objektive kriterier, sikre Parlamentets beføjelser som medlovgiver og undgå vilkårlig beslutningstagning à la plat og krone;

Retsstatsprincippet

16.  fremhæver, at der er en klar forbindelse mellem overholdelse af retsstatsprincippet og en effektiv gennemførelse af Unionens budget, herunder NGEU, i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet som fastsat i finansforordningen; understreger, at forsvarlig økonomisk forvaltning er baseret på en effektiv forfølgelse af tilfælde af svig, herunder skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter, samt domstolsprøvelse af de offentlige myndigheders afgørelser ved uafhængige domstole; fremhæver med hensyn til sparsommelighed og produktivitet, at svigagtig og korrupt praksis pr. definition er i strid med forsvarlig økonomisk forvaltning som defineret i finansforordningens artikel 33, stk. 1, eftersom en sådan praksis er i direkte modstrid med sikring af den bedste kvantitet og kvalitet til den bedste pris og med opnåelse af det optimale forhold mellem anvendelse af ressourcer og opnåelse af mål; minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter vedtagelsen af forordningen om konditionalitet blev enige om at overveje at medtage indholdet af forordningen om konditionalitet i finansforordningen i forbindelse med den næste revision; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte dette forslag; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere at forbedre tilpasningen af alle EU-instrumenter, der har til formål at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder Kommissionens årlige retsstatsrapport; mener, at Kommissionen bør være særlig opmærksom på forebyggende forudgående foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne anvender finansforordningens artikel 63, stk. 2;

17.  mener, at Kommissionen bør sikre, at Unionens budget anvendes på projekter eller organisationer, der overholder Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at udvikle præcise indikatorer, der skal medtages i finansforordningen, og som bør anvendes gennem en risikobaseret tilgang og anvendes til målrettede forudgående og efterfølgende kontroller for at afsløre potentiel manglende overholdelse af Unionens værdier i forbindelse med anvendelsen af EU-midler;

18.  glæder sig over Kommissionens vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen, som har til formål at øge bevidstheden om og fremme en ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne om interessekonflikter; beklager imidlertid, at der fortsat er problemer med interessekonflikter på højeste niveau i nogle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de relevante bestemmelser i finansforordningen er tilstrækkeligt effektive til at forebygge og håndtere interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af og kontrollen med EU-budgettet;

Digitale værktøjer

19.  understreger, at det er vigtigt at vide, hvordan EU-midlerne anvendes, og hvem der reelt nyder godt af dem, for at beskytte EU's finansielle interesser og navnlig for at afsløre svig, korruption og interessekonflikter; bemærker, at den undersøgelse, som Budgetkontroludvalget bestilte om de 50 største modtagere af EU-midler, viste, at data til identifikation af økonomiske aktører og deres reelle ejere slet ikke er let tilgængelige; mener, at den obligatoriske centralisering af oplysninger inden for et fælles interoperabelt rapporterings- og overvågningssystem og i en brugervenlig offentlig EU-database med oplysninger om direkte og endelige modtagere og tilgængelige data i et maskinlæsbart format vil afhjælpe den fragmentering og mangel på gennemsigtighed, som undersøgelsen fremhæver, og øge den offentlige kontrol af og tillid til EU's offentlige udgifter; bemærker, at dette sammen med en omfattende definition af "interessekonflikt" på EU-plan vil øge den effektive beskyttelse af EU's finansielle interesser; understreger, at det haster med at skabe gennemsigtighed med hensyn til reelle ejere i lyset af Pandora-papirerne; fremhæver den rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed spiller, og vigtigheden af samarbejdet mellem den og EU-institutionerne, medlemsstaterne og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

20.  understreger, at finansforordningen bør indeholde bestemmelser, der kræver, at de ansvarlige aktører indsamler og fører ensartede registre over økonomiske aktører og reelle ejere for at muliggøre identifikation heraf på tværs af EU-programmer, uanset hvem der gennemfører disse programmer, og hvilken forvaltningsmetode der anvendes (direkte, indirekte eller delt); opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at dette sker gennem digital, interoperabel og standardiseret indsamling af oplysninger om modtagere af EU-midler, herunder dem, der i sidste ende - direkte eller indirekte - nyder godt af EU-finansieringen, og deres reelle ejere; mener, at disse krav bør afspejle alle relevante oplysninger for at forbedre Kommissionens evne og kapacitet til at afsløre svig; understreger behovet for at fjerne eventuelle tekniske og juridiske hindringer for indsamling af data om selskabsstrukturer og reelt ejerskab;

21.  understreger, at data som et generelt princip bør offentliggøres, dog under overholdelse af databeskyttelseskravene og Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis; anerkender, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ikke ser nogen generelle databeskyttelsesproblemer i forbindelse med etableringen af en sådan interoperabilitet, men understreger behovet for et klart retsgrundlag; mener, at obligatoriske oplysninger, der indsamles med henblik på revision og kontrol, som minimum skal omfatte registreringsnummeret for juridiske enheder, det nationale identifikationsnummer for fysiske personer, den relevante kode eller en kode, der entydigt identificerer det specifikke EU-finansieringsprogram, en angivelse af typen af støttemodtager, underkontrahenter, reelle ejere, en angivelse af, om støttemodtageren også modtager statsstøtte, samt kontaktoplysninger; understreger, at databasen ikke udelukkende bør være selvreguleret, men snarere, at datasættene bør oprettes af Kommissionen eller en ekstern myndighed for at sikre sammenhængende data af høj kvalitet; anmoder om, at oplysninger om modtagere af EU-midler forbliver offentligt tilgængelige i mindst fem år;

22.  understreger, at systemet skal lette aggregeringen af individuelle beløb vedrørende den samme direkte eller endelige støttemodtager eller reelle ejer og være tilgængeligt på alle EU-sprog; mener, at offentligt tilgængelige systemer bør lette både individuelle søgninger gennem et web-baseret værktøj og systematisk analyse gennem massedownloads i et maskinlæsbart og interoperabelt format; understreger, at standardiserede, åbne data i hele udbudscyklussen, herunder de reelle ejere af de kontraherede virksomheder, vil give civilsamfundet og ikkestatslige aktører den værktøjskasse og de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge integriteten, retfærdigheden og effektiviteten af markederne for offentlige udbud; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre øget interoperabilitet mellem eksisterende EU-databaser og nationale databaser og dataminingværktøjer for at lette risikoanalyser og afsløring af svig;

23.  bemærker, at ARACHNE anvendes i forbindelse med delt forvaltning; understreger, at ARACHNE beriger data fra forvaltningsmyndighederne med offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på at afdække, hvilke projekter, støttemodtagere, kontrakter og kontrahenter, der kan være udsat for ikke alene risikoen for svig, men også for interessekonflikter; mener, at finansforordningens artikel 63 bør ændres til at medtage ARACHNE som et obligatorisk risikoberegningsværktøj til almindelig anvendelse, uanset forvaltningsmetoden, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne og bemyndigede enheder, som bør være forpligtede til at indlæse oplysninger i det; mener, at finansforordningen bør angive indikatorer, som ARACHNE kan anvende til at bestemme de økonomiske aktørers risikoscore; understreger behovet for at harmonisere sådanne grundlæggende indikatorer med udelukkelsesgrundene for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og med igangværende undersøgelser foretaget af Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig for at sikre, at udelukkede økonomiske aktører også er synlige i ARACHNE; opfordrer til størst mulig interoperabilitet mellem ARACHNE og anden software for at mindske behovet for at indlæse oplysninger i forskellige IT-systemer flere gange og den deraf følgende administrative byrde; mener, at ARACHNE bør gøres enklere og mere brugervenlig, herunder med hensyn til standardisering af risikoindikatorer, f.eks. gennem visualiseringer; understreger betydningen af fuldt ejerskab af og operationelle rettigheder til ARACHNE og opfordrer Kommissionen til at overveje at varetage forvaltningen af værktøjet internt, hvor det er relevant;

24.  minder om, at der i 2018 blev oprettet et panel på højt plan til at vurdere sager i databasen, der er indgivet med henblik på tidlig opdagelse eller udelukkelse; opfordrer til, at udtalelsen fra EDES-panelet i lyset af dets erfaringer med systemet tages i betragtning i forbindelse med revisionen af finansforordningen og deles med Parlamentet samtidig med Kommissionen; bemærker, at EDES i øjeblikket kun anvendes under direkte og indirekte forvaltning; mener, at økonomiske aktører, der betragtes som en risiko for EU's finansielle interesser ved direkte og indirekte forvaltning, også bør betragtes som en risiko under delt forvaltning og omvendt; opfordrer derfor til, at anvendelsen af EDES gøres obligatorisk under delt forvaltning; bemærker endvidere, at EDES ikke sondrer mellem datterselskaber af større selskaber; opfordrer Kommissionen til at foretage denne sondring og til i reglerne for tidlig opdagelse og udelukkelse at præcisere, hvilken enhed i et multinationalt selskab eller et selskab bestående af flere virksomheder, der er registreret med henblik på tidlig opdagelse eller udelukkelse; opfordrer til, at der indføres en forpligtelse til at ajourføre EDES, når der er konstateret svig eller andre relevante forhold af aktører, der er involveret i gennemførelsen; mener, at udelukkede juridiske enheder eller fysiske personer (reelle ejere) i den periode, hvor de er udelukket, ikke længere bør have mulighed for at være endelige modtagere eller støttemodtagere, som der kan foretages betalinger til fra EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at disse enheder eller fysiske personer også udelukkes fra bidrag fra de nationale budgetter i udelukkelsesperioden; beklager, at databasen indeholder relativt få økonomiske aktører; betragter dette som et tegn på, at EDES ikke er gennemført korrekt; fremhæver, at EDES-panelet behandlede 20 sager i 2020, og at 28 sager var under forberedelse; understreger betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til panelet i overensstemmelse med enhver udvidelse af ansvaret; opfordrer endvidere Kommissionen til at revidere kriterierne for at mindske kompleksiteten og øge anvendelsen af EDES i praksis;

25.  understreger, at selv om det er yderst vigtigt at vide, hvem de endelige modtagere af EU-midler er for at sikre, at de anvendes korrekt, spiller adgangen til og enkeltheden af digitale udbudsplatforme for EU-midler også en vigtig rolle; minder om, at Kommissionen har vedtaget konceptet "digital by design" og "tænk småt først"-princippet for at sikre tilstrækkelig deltagelse af SMV'er; opfordrer i denne henseende Kommissionen til også at tage hensyn til disse principper i forbindelse med revisionen af finansforordningen inden for rammerne af gennemførelsen af FFR-pakken for 2021-2027;

Kønsbudgettering

26.  beklager, at kun 21,7 % af EU's programmer havde kønsrelaterede indikatorer under den foregående FFR; insisterer på, at integration af kønsaspektet skal afspejles bedre i udarbejdelsen og gennemførelsen af budgettet, herunder gennem målrettede incitamenter; opfordrer til systematisk og omfattende indsamling af kønsopdelte data inden for rammerne af alle EU-politikker og -programmer med henblik på at måle konsekvenserne for ligestillingen mellem kønnene; forventer, at Kommissionen udvikler en metode til måling af de relevante udgifter på programniveau i FFR 2021-2027 i overensstemmelse med IIA'en; opfordrer Kommissionen til at integrere kønsmainstreaming og kønsbudgettering i de relevante bestemmelser i finansforordningen;

Mainstreaming af klima og biodiversitet

27.  gentager Unionens tilsagn om at bruge mindst 30 % af de midler, der er til rådighed under FFR 2021-2027 og NGEU, på at tackle klimaudfordringen som fastsat i IIA; forventer, at Kommissionen udvikler en robust og klar metode til sporing af klimaudgifter og resultaterne heraf og konsekvent anvender den på alle politikområder; understreger, at reglerne for budgetgennemførelse skal afspejle denne metode for at muliggøre en effektiv og produktiv sporing af de midler, der anvendes til bekæmpelse af klimaændringer, både på områderne modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at integrere passende henvisninger til klimamainstreaming og -sporing i de relevante bestemmelser i finansforordningen i overensstemmelse med IIA'en for at sikre, at Unionens budget er klimasikret;

28.  understreger, at det er vigtigt præcist at overvåge de udgifter, der bidrager til at standse og vende tabet af biodiversitet, på grundlag af en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, der fastlægges af Kommissionen i samarbejde med Parlamentet og Rådet; understreger, at reglerne om budgetgennemførelsen i finansforordningen også skal afspejle denne metode;

29.  mener, at finansforordningen bør afspejle gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i overensstemmelse med den vejledning, der er offentliggjort under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

30.  mener, at finansforordningen bør muliggøre en passende gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder; mener, at det bør sikres, at støttemodtagerne overholder grundlæggende standarder for arbejdsvilkår for arbejdstagere og for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, inden der foretages udbetalinger fra EU-budgettet;

Frigørelser

31.  foreslår, at genanvendelse af frigjorte bevillinger som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af projekter i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, bør udvides ud over forskning og innovation til at omfatte alle bevillinger; mener, at frigjorte bevillinger bør stilles til rådighed i deres helhed i året efter frigørelsen;

EU-trustfonde

32.  insisterer på, at finansforordningen revideres for at sikre, at Parlamentet spiller en passende rolle i oprettelsen af og tilsynet og kontrollen med trustfonde, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af oprettelsesaftalen og mobiliseringen af Unionens bidrag, gennemførelsen, fortsættelsen og en eventuel afvikling; gentager, at Parlamentet som minimum bør inddrages som observatør og bør være i stand til at overvåge aktiviteterne i en given trustfonds styrende organer; understreger, at fuldstændige, detaljerede og rettidige kvantitative og kvalitative oplysninger om gennemførelsen af enhver trustfond er afgørende for, at Parlamentet kan udøve sin demokratiske tilsyns- og kontrolrolle effektivt; minder om, at den omfattende anvendelse af trustfonde undergraver EU-budgettets enhedsprincip;

33.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-trustfonde skaber en klar synlighed for Unionen, og opfordrer den til at øge bevidstheden om trustfondes resultater og bedrifter ved at styrke bestemmelserne om effektiv kommunikation med borgerne og stærkere forbindelser mellem kommunikationsaktiviteter, som det er tilfældet med de europæiske struktur- og investeringsfonde;

Offentlige udbud

34.  bemærker, at Kommissionens vademecum om offentlige indkøb sidst blev ajourført i januar 2020, men ikke er blevet offentliggjort eller delt med Parlamentet med henblik på udtalelse; anmoder om, at Parlamentet regelmæssigt høres om fremtidige revisioner og informeres om anvendelsen heraf;

35.  bemærker, at den nuværende definition af "modstridende erhvervsmæssig interesse" er begrænset til en interessekonflikter, der påvirker en økonomisk aktørs evne til at udføre en kontrakt; opfordrer Kommissionen til at fastsætte en mere eksplicit definition og sikre, at dens gennemførelsesbestemmelser om offentlige indkøb ikke gør det muligt at tildele politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter til virksomheder, der er under økonomisk kontrol af et moderselskab eller en koncern, der har andele i aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med EU's miljømæssige, sociale og grønne pagts mål;

36.  anmoder Kommissionen om at ændre finansforordningens artikel 167, stk. 1, litra c), således at den kommer til at omfatte en definition af "modstridende erhvervsmæssig interesse" for at sikre, at EU-institutionerne kan træffe afbødende foranstaltninger i tilfælde af tilbudsgivere med en økonomisk interesse i en politikrelateret tjenesteydelseskontrakt, idet der tages hensyn til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i den fælles undersøgelse 853/2020/KR om Kommissionens beslutning om at tildele BlackRock Investment Management en kontrakt med henblik på at gennemføre en undersøgelse om integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige mål i EU's bankregler; gentager, at de generelle betingelser i Kommissionens offentlige tjenesteydelseskontrakter indeholder standardbestemmelser om modstridende erhvervsmæssige interesser med krav om, at kontrahenter proaktivt skal oplyse om enhver situation, der kan udgøre en interessekonflikt; opfordrer Kommissionen til at ajourføre og styrke finansforordningen for at tage højde for modstridende erhvervsmæssige interesser og yderligere øge nøjagtigheden og fuldstændigheden af den frivillige underretning herom fra ansøgere, der afgiver tilbud, såsom udvikling af passende sanktioner i tilfælde af, at bestemmelserne om frivillig underretning ikke overholdes, herunder et midlertidigt forbud mod offentlige udbud i tilfælde af alvorlige overtrædelser;

37.  mener, at alle EU-institutioner, der beskæftiger sig med offentlige indkøb, bør offentliggøre klare regler på deres websteder vedrørende indkøb, udgifter og overvågning og bør offentliggøre alle tildelte kontrakter med størst mulig gennemsigtighed; noterer sig Kommissionens vejledning om anvendelse af rammen for offentlige udbud i forbindelse med covid-19-krisesituationen; opfordrer Kommissionen til at indsamle og evaluere ordregivende myndigheders erfaringer med rammen for offentlige udbud i denne henseende, navnlig dens indvirkning på SMV'er, og til at afspejle erfaringerne i finansforordningen ved at fastsætte kriterier for fastlæggelse af ekstraordinære/usædvanlige omstændigheder, hvor der kan anvendes midlertidig/begrænset/nødvendig fleksibilitet i gennemførelsen af reglerne om offentlige udbud;

38.  bemærker, at den kommende revision af finansforordningen bør tage hensyn til EU's autonome strategiske interesser, herunder fair konkurrence, og behovet for at stimulere jobskabelsen i EU i en række industrier, som er afgørende for at nå Unionens fremtidige politiske mål, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår med henblik på fair konkurrence; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der fastsættes ambitiøse tildelingskriterier, navnlig under hensyntagen til projekternes EU-merværdi og princippet om "det økonomisk mest fordelagtige tilbud"; opfordrer til, at der medtages sikkerhedsforanstaltninger i reglerne for offentlige udbud med henblik på at evaluere virksomhedsaktiviteter, der er i modstrid med Unionens sociale og miljømæssige mål, i tildelingsbeslutningen;

39.  bemærker, at Kommissionens forslag til en forordning om udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, adresserer potentielle forvridende virkninger af udenlandske subsidier på det indre marked og er afgørende for at opnå resultater med hensyn til EU's opdaterede industristrategi; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til industristrategien i forbindelse med den kommende revision af finansforordningen med henblik på at sikre fair og konkurrencedygtige vilkår på det indre marked;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger

40.  bemærker, at der er stor interesse blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet for at foreslå pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og at Kommissionen er nødt til at anvende en streng udvælgelsesprocedure på forslagene for at matche de begrænsede finansielle ressourcer, der er til rådighed, med projekterne og foranstaltningerne; mener, at de tilgængelige finansielle ressourcer og godkendelsen af forslag kan drage fordel af større fleksibilitet mellem de tre rammebeløb til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger (første år) og forberedende foranstaltninger (andet og tredje år);

Revision, kontrol og decharge

41.  bemærker, at sammenhængen mellem programmer og budgetkapitler i den nye budgetkontoplan, der blev vedtaget sammen med FFR 2021-2027, er blevet gjort mere præcis, og at Kommissionen som følge heraf har større råderum med hensyn til autonome overførsler inden for programområderne; mener, at der bør sikres en passende kontrol af overførsler fra budgetmyndighedens side;

42.  kritiserer varigheden af revisions- og kontrolprocedurerne i forbindelse med delt forvaltning, herunder varigheden af de deraf følgende kontradiktoriske procedurer, som er fastsat i sektorlovgivningen; understreger, at langvarige procedurer øger risikoen for lækage af fortrolige dokumenter; finder det uacceptabelt, at Kommissionen insisterer på, at Parlamentet underlægges fortrolighedskrav med hensyn til revision og kontradiktorisk procedure, selv i tilfælde af legitime offentlige interesser, der involverer offentlige personer; forventer, at Kommissionen styrker og afkorter varigheden af revisions- og kontrolprocedurerne i forbindelse med delt forvaltning i overensstemmelse med den tidsplan, der gælder i henhold til forordningen om konditionalitet;

43.  minder om, at de tre institutioner anerkender, at de eksisterende regler om revision og dechargeproceduren finder anvendelse på formålsbestemte indtægter, og opfordrer til, at dette afspejles korrekt i finansforordningen;

44.  finder det beklageligt, at revisionsprocedurer og kontradiktoriske procedurer og procedurer for anvendelsen af finansielle korrektioner i øjeblikket varer flere år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere reglerne for revisionsprocedurer og procedurer for finansielle korrektioner for at muliggøre mere rettidige konklusioner og en hurtigere inddrivelse af uretmæssigt udbetalte EU-midler;

45.  bemærker, at artikel 59 i finansforordningen omhandler tildelingen til de andre EU-institutioner af de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem; glæder sig over, at dette princip understreger de andre institutioners autonomi med hensyn til forvaltningen af deres midler; bemærker imidlertid, at Kommissionen gentagne gange og konsekvent har indtaget det standpunkt, at den ikke er i stand til at udøve kontrol over de gennemførelsesaktiviteter, der udføres af andre institutioner; foreslår at løse dette problem ved at ændre finansforordningens artikel 260, således at Parlamentet udtrykkeligt får ansvaret for at kontrollere de øvrige institutioners budgetgennemførelse i forbindelse med dechargeproceduren;

46.  mener, at det er nødvendigt at ændre finansforordningens artikel 2, stk. 67, og medtage Den Europæiske Anklagemyndighed som en "EU-institution";

47.  bemærker, at det i finansforordningens artikel 262 kræves, at de EU-institutioner og EU-organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71, aflægger beretning om, hvilke foranstaltninger der er truffet på baggrund af afgørelsen om decharge; mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der fastsættes en rimelig frist for rapportering om de trufne foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at medtage den 30. september i året efter det år, der er under revision, i dechargeproceduren som frist i finansforordningens artikel 262;

48.  bemærker, at medlemsstaternes myndigheders forvaltnings- og kontrolsystemer regelmæssigt vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler; mener, at mangler, der konstateres i én medlemsstat, ikke automatisk findes i andre medlemsstater, og at korrigerende foranstaltninger, enten i forbindelse med tilpasninger af lovkravene eller gennemførelsesretningslinjerne, bør stå i et rimeligt forhold til og være skræddersyet til den medlemsstat, hvor disse resultater er konstateret;

49.  mener, at EU's vurderinger nøje bør overholde EU's standarder; mener, såfremt der findes strengere nationale standarder, at anvendelsen af disse ikke må være til skade for støttemodtageren; mener, at finansforordningens artikel 126 om gensidig tillid til vurderinger bør ændres for at afspejle dette princip;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne for forenklede omkostningsmuligheder fuldt ud; mener, at kontrollerne bør fokusere på forudgående kontrol af beregningerne af de forenklede omkostningsmuligheder, mens efterfølgende kontroller bør anvendes til at forbedre beregningssystemet, undtagen i tilfælde af mistanke om svig;

51.  mener, at forpligtelsen i finansforordningens artikel 93 med hensyn til en ansats handling eller undladelse er for generisk og snarere bør fokusere på grov uagtsomhed;

Landbrug

52.  mener, at det fortsat bør være muligt at fravige reglen om, at udgifter fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget skal opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende år; opfordrer Kommissionen til at overveje at tilpasse finansforordningen for at sikre, at de finansielle regler for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne fortsat finder anvendelse, når de nødvendige ændringer er foretaget, selv om fonden ikke længere er fuldt ud omfattet af forordningen om fælles bestemmelser(13);

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(3) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23.
(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1.
(6) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(7) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(8) EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 6.
(9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 15.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0103.
(11) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0287.
(12) EUT C 121 af 9.4.2021, s. 1.
(13) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.


Lægemiddelstrategi for Europa
PDF 215kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om en lægemiddelstrategi for Europa (2021/2013(INI))
P9_TA(2021)0470A9-0317/2021

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 101 og 102 i TEUF om konkurrenceregler,

–  der henviser til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) om retten til sundhedsbeskyttelse for alle europæiske borgere,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om EU's muligheder for forbedring af adgangen til lægemidler(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(3),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19(4), hvori der efterlyses en EU-handlingsplan for sjældne og oversete sygdomme,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen "Manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem"(5),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet(6),

–  der henviser til Dohaerklæringen om aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og folkesundhed (TRIPS-aftalen) og til Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationens (WHO) afgørelse af 30. august 2003 om gennemførelsen af punkt 6 i Dohaerklæringen,

–  der henviser til resolutionen fra den 72. Verdenssundhedsforsamling i maj 2019 om øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/933 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 469/2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021 (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed ("EU4Health-programmet") for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021, der opretter Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2020 med titlen "Opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for grænseoverskridende sundhedstrusler" (COM(2020)0724) og ledsagende lovgivningsforslag(16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2020 om en lægemiddelstrategi for Europa (COM(2020)0761),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2020 om en EU-strategi for covid-19-vacciner (COM(2020)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2021 om den europæiske kræfthandlingsplan (COM(2021)0044),

–  der henviser til Kommissionens SAMIRA-handlingsplan om en strategisk dagsorden for medicinske anvendelser af ioniserende stråling af 5. februar 2021 til støtte for den europæiske kræfthandlingsplan,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021)0350),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2021 om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien (COM(2021)0380),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. september 2021 om oprettelse af HERA, Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet, det næste skridt hen imod fuldførelsen af Den Europæiske Sundhedsunion (COM(2021)0576),

–  der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af den 31. januar 2018 om medicinsk teknologivurdering (COM(2018)0051) og arbejdet i forbindelse med EUnetHTA's fælles aktioner,

–  der henviser til den fælles evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (SWD(2020)0163),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2014 om innovation til gavn for patienter,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. december 2020 om erfaringerne fra covid-19 på sundhedsområdet(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0317/2021),

A.  der henviser til, at sundhed er afgørende for europæernes trivsel, og at lige adgang til sundhedspleje er en hjørnesten i EU-medlemsstaternes nationale sundhedspolitikker; der henviser til, at chartret anerkender borgernes grundlæggende ret til sundhedsydelser, en høj livskvalitet og lægehjælp; der henviser til, at offentlige sundhedssystemer er afgørende for at sikre lige adgang til sundhedspleje og sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler; der henviser til, at sikring af patienters adgang til lægemidler er et af hovedmålene for EU og Verdenssundhedsorganisationen og for FN's tredje verdensmål for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at det i et af de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som understøttes af Portoerklæringen, fastslås, at alle har ret til adgang til en rettidig sundhedspleje, der er af god kvalitet, økonomisk overkommelig, forebyggende og helbredende;

C.  der henviser til, at patienter bør stå i centrum for alle sundhedspolitikker og inddrages i hele det lovgivningsmæssige forløb vedrørende lægemidler; der henviser til, at der ikke er lige adgang blandt og i de enkelte medlemsstater, og at der skal rettes særlig opmærksomhed mod mennesker i en sårbar situation med specifikke sundhedsrisici, herunder kvinder, med en særlig fokus på gravide kvinder, børn, ældre, personer med handicap, patienter med kroniske lidelser og følgesygdomme, patienter i intensiv behandling og personer i langvarig medicinering;

D.  der henviser til, at den voksende byrde af kroniske sygdomme og sundhedsrelaterede behov hos den aldrende befolkning sammen med høje og stigende priser på lægemidler og en forøgelse af de samfundsmæssige omkostninger til levering af pleje udgør begrænsninger med hensyn til budgetter og prisoverkommelighed og alvorlige trusler mod de europæiske sundhedssystemers bæredygtighed; der henviser til, at indførelsen af integrerede modeller for behandling af kroniske og andre langvarige lidelser, som understøttes af en personorienteret og tværfaglig tilgang til sundhedspleje, er afgørende for at levere sundhedstjenester af høj kvalitet;

E.  der henviser til, at en konkurrencedygtig, tillidsskabende, innovativ og modstandsdygtig europæisk forskningsbaseret lægemiddelindustri er mere lydhør over for patienternes behov og strategiske interesser i folkesundhed, økonomisk vækst, arbejdspladser, handel samt videnskabelige og teknologiske fremskridt;

F.  der henviser til, at den nye europæiske lægemiddelstrategi bør ses som en ny mulighed;

G.  der henviser til, at lægemiddelproducenter i EU i 2019 ydede et betydeligt bidrag til investeringerne i forskning i 2019, idet de bidrog med mere end 37 mia. EUR; der henviser til, at denne sektor tegner sig for 800 000 direkte arbejdspladser og et handelsoverskud på 109,4 mia. EUR; der henviser til, at sektoren genererer ca. tre gange så mange indirekte arbejdspladser – i såvel leverandør- som i aftagerleddet – som direkte arbejdspladser; beklager, at der ikke foreligger aggregerede data om den samlede offentlige finansiering til lægemiddelsektoren i EU;

H.  der henviser til, at der er forskelle i sundhedssystemerne, national lovgivning, gennemførelsen af EU-lovgivning, prissætning og godkendelsesprocesser i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at disse forskelle bunder i medlemsstaternes kompetencer på sundhedsområdet; der henviser til, at forskellene kan føre til fragmentering og uforudsigelige omstændigheder for aktører i lægemiddelsektoren, som opererer uden for deres eget land; der henviser til, at det er vigtigt at anerkende, at der er behov for samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at kunne opstille ambitiøse dagsordener for gennemførelse med klare tidsplaner og den langsigtede finansiering, som er nødvendig for at iværksætte konkrete tiltag som opfølgning på lægemiddelstrategien for Europa;

I.  der henviser til, at det samlede forbrug af lægemidler fortsat stiger både på verdensplan og i EU; der henviser til, at en del lægemidler fortsat ikke ordineres, udleveres, sælges eller anvendes efter hensigten; der henviser til, at dette misbrug af lægemidler fører til et spild af værdifulde ressourcer og kan indebære en sundheds- og miljømæssig fare;

J.  der henviser til, at 40 % af de færdige lægemidler, der markedsføres i EU, stammer fra ikke-EU-lande, mens 60-80 % af de aktive stoffer til fremstilling af lægemidler produceres i Kina og Indien; der henviser til, at denne udflytning af en del af produktionen af væsentlige elementer i vores lægemidler, vacciner og medicinske udstyr har direkte konsekvenser for opfølgningen på behandlingen af patienter;

K.  der henviser til, at overførsel af produktion til tredjelande ofte er motiveret af et forsøg på at mindske produktionsomkostningerne; der henviser til, at disse besparelser primært er en følge af mindre strenge miljø-, sikkerheds- og arbejdsmarkedsstandarder;

L.  der henviser til, at det i strategien anerkendes, at generiske og biosimilære lægemidler spiller en central rolle, idet de i meget stort omfang fremmer lige adgang for patienterne og gør sundhedssystemerne mere bæredygtige, og at markedsføring af dem efter et præparatpatents udløb ikke bør forsinkes;

M.  der henviser til, at biosimilære lægemidler ikke blot letter adgangen til lægemidler, såsom at dele fordelene i de forskellige grene af sundhedsplejen og dermed give patienterne bedre sundhedspleje og tjenester;

N.  der henviser til, at mange innovationer inden for lægemiddelindustrien ikke rigtig medfører banebrydende forbedringer for patienterne, men enten er såkaldte efterligningslægemidler, som blot indeholder et andet stof til det samme behandlingsmæssige formål, men er uden afgørende fordele, eller kun fører til mindre forbedringer til væsentlig højere omkostninger; der henviser til, at det ville gavne patienterne, hvis rammerne for lægemiddelindustrien i Europa i højere grad tilskyndede til virkelig banebrydende innovationer;

O.  der henviser til, at der er overbevisende evidens for, at lægemidler lækker til miljøet, navnlig til jord og vand; der henviser til, at deres tilstedeværelse kan have negative indvirkninger på dyr som fisk, fugle og insekter og dermed bredere indvirkning på individuelle økosystemers stabilitet; der henviser til, at disse lægemidler også forekommer i drikkevand i lavere koncentrationer; der henviser til, at den europæiske grønne pagt skal fremme udviklingen af en levende, dynamisk og bæredygtig lægemiddelindustri i EU;

P.  der henviser til, at det i hele lægemiddelcyklussen er nødvendigt at gøre en indsats for at mindske ressourceforbruget, emissionerne og mængden af lægemiddelaffald og reststoffer i miljøet;

Q.  der henviser til, at covid-19 har haft en enorm indvirkning på menneskers fysiske og mentale sundhed og økonomien; der henviser til, at den har fremhævet både EU's styrker og svagheder; der henviser til, at der er behov for mere europæisk integration og øget deling af epidemiologiske data og sundhedsdata på EU-plan for at styrke vores nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed over for grænseoverskridende trusler; der henviser til, at en europæisk sundhedsunion bør bidrage til og fremme tættere samarbejde, samordning og videndeling på sundhedsområdet blandt medlemsstaterne og relevante interessenter og øge EU's kapacitet til at bekæmpe trusler mod sundheden på tværs af grænserne;

R.  der henviser til, at de afbrydelser af den globale forsyningskæde, der er fulgt med covid-19-pandemien, har fremhævet EU's afhængighed af tredjelande i sundhedssektoren; der henviser til, at det er afgørende at forstå de grundlæggende årsager til manglen på lægemidler for at opbygge et passende europæisk modtræk mod denne mangeårige udfordring; der henviser til, at EU's åbne strategiske autonomi og forsyningssikkerhed bør sikres ved at diversificere forsyningskæderne for essentielle lægemidler og medicinske produkter, herunder europæiske produktionsanlæg, og anvende regler for offentlige indkøb, hvor prisen ikke er det eneste kriterium;

S.  der henviser til, at ukoordinerede tiltag på nationalt plan under covid-19-pandemien, såsom hamstring og ekstrem lageropbygning, har undermineret ligelige forsyninger på alle markeder; der henviser til, at der bør drages konklusioner af denne erfaring for at forhindre, at den gentager sig i en fremtidig krisesituation;

T.  der henviser til, at covid-19-pandemien også har vist den europæiske lægemiddelindustris og producenterne af lægemidlers robusthed, og at de har haft beredskabsplaner på plads for at undgået større afbrydelser i leverancerne af kritiske produkter; der henviser til, at dette også var muligt takket være den bilaterale dialog og tovejskommunikation, der blev etableret, synligheden med hensyn til behovet og det tætte samarbejde mellem regeringer/lovgivere og aktører – en praksis, som bør opretholdes og gentages regelmæssigt;

U.  der henviser til, at lægemiddelstrategien for at opnå fuld effekt skal integrere erfaringerne fra covid-19-krisen og tage hensyn til den robusthed, som den del af industrien, der beskæftiger sig med ikkepatenterede lægemidler, har udvist under covid-19-udbruddet, med henblik på at bygge videre på den nuværende europæiske produktionskapacitet;

V.  der henviser til, at pandemien har fremhævet en række allerede eksisterende problemer i den globale produktion og forsyning af lægemidler, såsom begrænset kapacitet i de mindst udviklede lande og mellemindkomstlande til at fremstille vacciner, manglen på væsentlige lægemidler og en uensartet fungerende forsyningskæde; der henviser til, at EU's vaccinestrategi har vist sig at være vellykket med hensyn til at levere vacciner til alle borgere i EU; der henviser til, at EU har stået i spidsen for den globale vaccinelevering ved fortsat at eksportere vacciner og ved at oprette og finansiere COVAX; understreger, at der skal gøres mere for at vaccinere fuldt ud i lav- og mellemindkomstlande;

W.  der henviser til, at innovative FoU-projekter såsom VACCELERATE har bevist deres værd under pandemien og bør gøres bæredygtige på lang sigt;

X.  der henviser til, at gen- og celleterapier, skræddersyet medicin, nanoteknologi, næste generation af vacciner, e-sundhed og initiativet "1+ Million Genomes" kan medføre fordele i forbindelse med forebyggelse, diagnose og behandling af alle sygdomme, forudsat at de er effektive, sikre, økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle patienter, som har behov for dem;

Y.  der henviser til, at lægemiddelstrategien i tråd med "One Health"-tilgangen dækker hele livscyklussen for lægemidler og medicinsk udstyr, herunder indsamling og produktion af udgangsmateriale, forskning, afprøvning, fremstilling, godkendelse, lægemiddelovervågning, forbrug og bortskaffelse før og efter markedsføring, og bidrager til at opfylde målene i den europæiske grønne pagt, Europas kræfthandlingsplan, den digitale omstilling, den cirkulære økonomi og den industrielle strategi samt klimaneutralitet;

Z.  der henviser til, at strategien for at sikre Unionens førende position inden for lægemiddeludvikling skal fokusere på at styrke det innovative potentiale i europæisk lægemiddelforskning, opfylde patienternes behov og anerkende og styrke forbindelsen til EU's industristrategi, strategien for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og det europæiske sundhedsdataområde;

Sætte patienter i centrum for alle sundhedspolitikker

1.  minder om, at sundhedspleje er en menneskerettighed, som er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder; beklager forskellene i adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet, herunder adgang til lægemidler, mellem medlemsstaterne og også mellem de forskellige regioner i medlemsstaterne; opfordrer til nationale foranstaltninger og EU-foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor det er relevant, til at afhjælpe disse forskelle og sikre patienternes ret til universel, prismæssigt overkommelig, effektiv, sikker og rettidig adgang til livsvigtige og innovative lægemidler;

2.  påpeger, at Unionen, i betragtning af at den er ansvarlig for lægemiddellovgivningen og supplerer folkesundhedspolitikkerne, bør tilstræbe at koordinere nationale foranstaltninger for at sikre adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet til en overkommelig pris for alle EU-borgere og -indbyggere;

3.  understreger den geostrategiske nødvendighed for Unionen af at genvinde sin uafhængighed med hensyn til sundhedspleje og behovet for en diversificeret forsyningskæde for at sikre sin forsyning af lægemidler, medicinsk udstyr, medicinsk udstyr, aktive stoffer, diagnoseværktøjer og vacciner hurtigt til overkommelige priser og på en effektiv måde for at forebygge mangel heraf og således prioritere patienternes interesser og sikkerhed;

4.  understreger, at covid-19 har medført usete udfordringer for sundhedssystemerne og deres bæredygtighed, men også har haft dramatiske konsekvenser for andre patienter end covid-patienter, heriblandt personer, der lider af kroniske lidelser, og deres muligheder for at få behandling og pleje; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere og håndtere pandemiens samlede indvirkning på patienter og sundhedssystemernes modstandsdygtighed og til at samarbejde om at sikre, at ingen patient lades i stikken, og at kontinuiteten i behandlingen sikres, også i krisesituationer;

5.  understreger, at offentlige investeringer i forskning bør sigte mod at styrke folkesundheden og imødekomme uopfyldte medicinske behov, navnlig på områder, der ikke er dækket af den private sektor, udpeget med inddragelse af lovgivere, den akademiske verden, sundhedspersonale, patienter og betalere i de tidlige faser af FoU for at sikre, at forskningsprioriteterne svarer til samfundets behov; påpeger, at integration af meningsfuld patientinddragelse og dialog gennem lægemidlers hele livscyklus og andre behandlinger er en ufravigelig forudsætning for at opnå innovation af høj værdi og en overordnet succes for lægemiddelstrategien, hvilket også kræver passende høring af forbruger- og patientrepræsentanter under hele strategiens gennemførelse;

6.  opfordrer Kommissionen til at indlede processen med at definere uopfyldte medicinske behov under koordinering af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) med henblik på at fastlægge en almindeligt accepteret definition, der vil bidrage til en bedre målretning af forskningsbehovene og forhindre brugen af forskellige definitioner for uopfyldte medicinske behov, som på et tidligt tidspunkt fører til eksorbitante priser i forbindelse med markedsføring af lægemidler;

7.  opfordrer Kommissionen til at udnytte og koordinere lægemiddelstrategier, industrielle, digitale strategier, EU's fornyede handelspolitik og andre relevante politikker for at fremme den europæiske konkurrenceevne og sikre, at EU er i stand til at konkurrere med udfordrende regioner;

8.  understreger, at offentlige og private investeringer i forskning i og udvikling af innovativ diagnostik samt adgang til sikre, økonomisk overkommelige og effektive lægemidler og behandlinger af høj kvalitet er afgørende for at gøre fremskridt med hensyn til forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme og patienters livskvalitet;

9.  minder om, at offentlige og private investeringer bør tilpasses de nødvendige regulerings- og lovgivningsmæssige foranstaltninger for at opfylde de terapeutiske og diagnosemæssige behov hos patienter, herunder for sjældne og kroniske sygdomme, sjældne kræftformer hos voksne, pædiatriske kræftformer og neurodegenerative sygdomme eller til at håndtere antimikrobiel resistens;

10.  glæder sig over, at Kommissionen agter at vurdere og revidere de nuværende rammer for incitamenter; opfordrer Kommissionen til at fremme konkurrencen ved at tilpasse dens lovgivningsramme og stimulere investeringer i lægemidler til sjældne sygdomme og pædiatriske lægemidler, der ikke længere er patentbeskyttet, bl.a. på området for onkologi, pædiatriske kræftformer og neurologiske sygdomme;

Lægemidler og antimikrobiel resistens

11.  understreger den alvorlige og støt stigende risiko, som antimikrobiel resistens udgør for folkesundheden, miljøet, fødevareproduktionen og den økonomiske vækst; anerkender den værdi, der ligger i folkesundhedskampagner, som har til formål at forebygge infektioner gennem vacciner;

12.  mener, at antimikrobiel resistens udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere projekter, der har til formål at forbedre diagnosticeringen og udvikle nye antibiotika samt udvikle en protokol for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika og en oplysningskampagne for sundhedspersonale for at tilskynde til mere målrettet behandling baseret på patienternes faktiske behov;

13.  opfordrer til, at initiativet om innovative lægemidler og Den Europæiske Investeringsbank spiller en mere aktiv rolle i finansieringen af innovative initiativer inden for antimikrobiel resistens; understreger betydningen af at gennemføre den fælles handlingsplan om antimikrobiel resistens og sundhedsinfektioner; bemærker behovet for at lette adgangen til nye antibiotika, samtidig med at adgangen til gamle antibiotika opretholdes;

14.  anser det for absolut nødvendigt, at der indføres en fælles EU-behandlingsvejledning for antimikrobielle stoffer, hvori der fastsættes mål for nedbringelse af forbruget af antimikrobielle stoffer på EU-plan, og at kommunikationskampagner om antimikrobiel resistens koordineres gennem en fælles tidsplan på Eu-plan for at skabe mere bevidsthed om antimikrobiel resistens, resistente varianter og konsekvenserne heraf;

15.  understreger, at "One Health"-tilgangen bør anvendes som rettesnor i forbindelse med nedbringelse og optimering af brugen af antimikrobielle stoffer og udvikling af nye lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere den eksisterende lovgivningsmæssige ramme vedrørende antimikrobiel resistens og, hvor det er relevant, fremsætte et forslag til revision heraf;

Forskning i lægemidler

16.  opfordrer Kommissionen til at vurdere og, om nødvendigt, revidere systemet med incitamenter til at fremme forskning i og udvikling af nye lægemidler til dækning af uopfyldte diagnostiske og terapeutiske behov ved prioritering af offentlige interesser og patientsikkerhed, når den vurderer projekter, der fremmes af medicinalindustrien med henblik på at bekæmpe kræft, herunder pædiatriske kræftformer, navnlig for at tilskynde til nye pædiatriske lægemidler til bekæmpelse af kræft, sjældne sygdomme, neurodegenerative samt mentale sygdomme og antimikrobiel resistens med henblik på at finde flere behandlingsmuligheder og opfylde patienters og sundhedssystemers behov;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af en EU-ramme, der kan vejlede og regelmæssigt evaluere gennemførelsen af nationale planer til bekæmpelse af disse sygdomme og opfordrer medlemsstaterne til at støtte FoU, der fokuserer på uopfyldte medicinske behov; understreger, at et system, der udelukkende er baseret på incitamenter til forskning, ikke vil opfylde de nødvendige målsætninger i kampen mod sjældne sygdomme;

18.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe offentlige forskningsmidler med henblik på at undersøge anvendelsen af produkter med tilpasset anvendelsesområde, off-label-produkter og ikkepatenterede produkter, som kan anvendes forsvarligt og effektivt i patienter; understreger, at lægemidler, der er resultatet af offentligt finansieret forskning, skal være lige tilgængelige i hele Unionen til en rimelig pris, og at indehaveren af markedsføringstilladelsen, hvor det er relevant, kan overveje frivillig, ikkeeksklusiv licensudstedelse for disse produkter; understreger, at EU-støtten bør styres i retning af projekter, hvor behovet for forskning er størst;

19.  understreger betydningen af fortsat innovation, herunder i segmentet for ikkepatenterede lægemidler, for at opfylde patienternes uopfyldte behov; opfordrer Kommissionen til at opstille formålstjenlige lovgivningsrammer, der gør det muligt at udvikle lægemidler med merværdi, og til at anerkende denne kategori af økonomisk overkommelig innovation gennem passende incitamenter og øge dens værdi for sundhedssystemerne;

20.  glæder sig over initiativet til et pilotprojekt, der har til formål at afprøve rammebestemmelserne vedrørende nye indikationer for ikkepatenterede lægemidler og grundlaget for eventuelle lovgivningsmæssige foranstaltninger; understreger i denne forbindelse nødvendigheden og betydningen af, at industrien og den akademiske verden bidrager og inddrages;

21.  opfordrer Kommissionen til i dialog med medlemsstaterne at arbejde på en ramme for lægemiddellovgivning og et godtgørelsessystem, der fremmer meningsfuld innovation for patienter og tilskynder til færre "efterligningslægemidler", som ikke har nogen merværdi eller er meget dyre lægemidler, som kun giver mindre forbedringer for patienterne;

22.  opfordrer Kommissionen til at revidere forordning (EF) nr. 141/2000 og forordning (EF) nr. 1901/2006; opfordrer til en vurdering af effektiviteten af finansieringen og af offentlig-private partnerskabsprojekter, navnlig med henblik på at forbedre forholdet mellem lokale sundhedsmyndigheder, universiteter og erhvervslivet; anerkender, at der er behov for yderligere forbedringer for at imødekomme patienternes behov, som disse forordninger har til formål at dække, og opfordrer Kommissionen til at tillade foranstaltninger rettet mod vigtige underforsynede områder med henblik på at strømline, forenkle og tilpasse reguleringsprocedurerne;

23.  fremhæver, at videnskabeligt anerkendt integrerende medicin, der er godkendt af de offentlige sundhedsmyndigheder, kan medføre fordele for patienterne i forbindelse med de parallelle virkninger af flere sygdomme, såsom kræft, og deres behandling; understreger betydningen af at udvikle en holistisk, integrerende og patientcentreret tilgang og, hvor det er relevant, tilskynde til supplerende anvendelse af disse behandlinger under tilsyn af sundhedspersonale;

24.  opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i underrepræsenterede befolkningsgrupper, såsom ældre, børn, kvinder og patienter med comorbiditet, herunder også overvægt som en primær sygelighed, hvor den udgør en kronisk lidelse, der medfører andre ikkeoverførbare sygdomme; understreger behovet for at tage hensyn til køn inden for forskning, diagnosticering, behandling og virkning af lægemidler og behandlinger, da kvinder i deres levetid fortsat er underrepræsenteret i biomedicinsk og sundhedsmæssig forskning og data; understreger, at dokumentationsgrundlaget derfor er dårligere for kvinders vedkommende samt for ældre, hvilket resulterer i, at mange lidelser, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, underdiagnosticeres hos kvinder;

25.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på det arbejde, der udføres med hensyn til den europæiske kræfthandlingsplan, og sikre, at EU bliver et ekspertisecenter på verdensplan inden for FoU i nye, innovative lægemidler; understreger, at de mest avancerede teknologier, såsom nanomedicin, forhåbentlig kan give os løsninger på vores behandlingsmæssige udfordringer på områder såsom kræft og hjerte-kar-sygdomme; understreger, at disse innovative medicinske områder bør godkendes af den centraliserede ramme for godkendelse af nanomedicin;

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-finansiering af biomedicinsk forskning og udvikling gøres betinget af fuld gennemsigtighed og sporbarhed af investeringer, sikring af forsyningen i alle medlemsstater og fremme af det bedste resultat for patienterne, herunder med hensyn til tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af fremstillede lægemidler;

27.  understreger, at forskning, produktion og anvendelse af lægemidler skal styres af etiske principper, der sikrer respekten for menneskers liv, værdighed og integritet;

28.  opfordrer Kommissionen til at fremme forskningsudviklingen inden for lægemidler til smerteterapi;

29.  glæder sig over Kommissionens offentliggørelse den 5. februar 2021 af SAMIRA-handlingsplanen; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af lægemiddellovgivningen at fastlægge en retlig ramme for udrulning af radiologisk og nuklear teknologi til behandlingsmæssige og ikke kun diagnostiske formål;

30.  opfordrer til, at der i lægemiddelsektoren lanceres et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse for på forhånd at identificere bestemte sygdomme eller teknologier;

31.  minder om, at flere europæiske programmer kan mobiliseres til finansiering af forskningsprojekter på lægemiddelområdet såsom Horisont Europa, InvestEU, EU4Health, samhørighedspolitikken samt programmet for det digitale Europa, hvad angår projekter med fokus på udrulning af kunstig intelligens;

32.  opfordrer til, at EU's lægemiddelstrategi har en mere dybdegående og større fokus på alle aspekter af kønsspecifik medicin; understreger behovet for, at samfundets mangfoldighed og kønsspecifikke spørgsmål inden for fysiologien skal afspejles i forskning i lægemidler for at understrege forskning og udvikling inden for kønsspecifikke lægemidler og sikre, at disse spørgsmål tages i betragtning ved udstedelse af markedsføringstilladelser;

Prisfastsættelse og udgifter til lægemidler

33.  opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen med medlemsstaterne og alle relevante interessenter for at fremme "Made in Europe"-lægemidler ved at styrke fremstillings- og forsyningsmodstandsdygtigheden og ved at vurdere yderligere kriterier for national prisfastsættelse uden yderligere omkostninger for patienterne og med forbehold af sundhedssystemets bæredygtighed; understreger, at disse kriterier bør omfatte høje miljømæssige produktionsstandarder, solid styring af forsyningskæden og investeringer i innovation og forskning;

34.  anbefaler endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at prisfastsættelsen også afspejler, hvorvidt der er blevet anvendt nogen form for offentlig finansiering til at støtte innovation, fremstilling og forskning, værdien af den terapeutiske fordel ved lægemidlet, uanset om det pågældende lægemiddel er generisk eller biosimilært, og befolkningens primære og bredere behov;

35.  understreger, at en sådan dialog yderligere bør tilskynde til samarbejde om prisforhandlinger og, hvor det er relevant, fælles indkøb; minder om, at den nationale prisfastsættelse bør baseres på gennemsigtighed for bl.a. offentlig og privat forskning, udviklingsomkostninger og behandlingsmæssig merværdi; opfordrer Kommissionen til at fremme informationsudveksling mellem medlemsstaterne om nettopriser for lægemidler gennem samarbejdet i den europæiske integrerede prisinformationsdatabase (EURIPID);

36.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for på visse betingelser at oprette en EU-fond, der medfinansieres af medlemsstaterne, til forhandling og indkøb af lægemidler til sjældne sygdomme og andre nye, personlige lægemidler med henblik på at sikre lige adgang for patienter fra forskellige medlemsstater til effektive terapeutiske lægemidler og behandling og forhindre, at individuelle sundhedsenheder skal bære uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med behandling af sjældne sygdomme;

37.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at indføre foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden inden for forskning i og udvikling og fremstilling af lægemidler; kræver større prisgennemsigtighed og opfordrer medlemsstaterne til fortsat at udveksle bedste praksis for prisfastsættelse på frivillig basis; understreger, at prisfastsættelsen fortsat bør være en national kompetence under hensyntagen til forskelligheden i EU;

38.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere og revidere incitamentsordningen, øge prisgennemsigtigheden og fremhæve de faktorer, der begrænser prisoverkommeligheden og patienternes adgang til lægemidler; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage fat på de grundlæggende årsager til manglen på lægemidler og foreslå bæredygtige løsninger, der også fremmer konkurrence inden for patenterede lægemidler og ikkepatenterede lægemidler samt rettidig adgang til markedet for generiske og biosimilære lægemidler;

39.  understreger betydningen af at finde den rette balance mellem på den ene side at skabe incitamenter til udvikling af lægemidler, navnlig hvor der ikke findes behandlingsalternativer, og på den anden side at beskytte offentlighedens interesser ved at forhindre konkurrenceforvridning og utilsigtede virkninger og sikre overkommelige priser og tilgængelighed af lægemidler;

40.  opfordrer endvidere Kommissionen, navnlig dens Generaldirektorat for Konkurrence, og de nationale kompetente myndigheder til at være opmærksomme på konkurrencebegrænsende adfærd og undersøge konkurrencebegrænsende praksis i medicinalindustrien;

41.  kræver maksimal gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler til forskning og udvikling og opfordrer til let offentlig adgang til patent- og licensbetingelser, oplysninger om kliniske forsøg og offentlige/private bidrag;

42.  fastholder, at der er behov for at sikre lige adgang til økonomisk overkommelige lægemidler i EU; støtter kollektiv forhandling om priserne på lægemidler med medicinalbrancher såsom Beneluxa-initiativet og Valletta-erklæringen; mener, at medicinalbrancherne skal overholde konditionaliteter om økonomisk overkommelige priser på lægemidler inden for rammeværket for offentligt støttet forskning;

Generiske og biosimilære lægemidlers rolle

43.  påpeger, at generiske og biosimilære lægemidler øger patienternes adgang til effektive og sikre behandlingsmuligheder, øger konkurrencen, tilbyder tilgængelige og økonomisk overkommelige behandlinger og i høj grad bidrager til sundhedssystemernes budgetmæssige bæredygtighed og skaber omkostningsbesparelser, samtidig med at sundhedsydelsernes høje kvalitet opretholdes;

44.  fremhæver vigtigheden af generiske og biosimilære lægemidler samt lægemidler med behandlingsgevinster til konsekvent at forbedre rimelig adgang for patienter og gøre sundhedssystemer bæredygtige i en Europæisk Union, hvor der stadig er ulige adgang; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre en sund konkurrence ved udløbet af eneret til intellektuel ejendomsret ved at sikre adgang til biosimilære lægemidler fra dag ét og ved at fjerne alle hindringer for adgang til konkurrence, f.eks. gennem patentkobling, ved at forbyde praksisser med "evergreeening" inden for intellektuel ejendomsret, der unødigt forsinker adgangen til lægemidler, og ved at tillade en fælles global udvikling;

45.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til støtte for en større tilstedeværelse på markedet af disse lægemidler og til på EU-plan at harmonisere fortolkningen af Bolar-bestemmelsen om mulige undtagelser fra den retlige ramme for enhedspatentordningen for producenter af generiske lægemidler;

46.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte tiltag, der fremmer forskning, udvikling og produktion af generiske og biosimilære lægemidler i EU, og til at foreslå EU-protokoller for indbyrdes udskiftelighed mellem biosimilære lægemidler som defineret af EMA med respekt for individuelle patienters behov og klinikeres frihed til at ordinere den bedste behandling for hver patient, samtidig med at patienten altid holdes orienteret og står i centrum for al beslutningstagning;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at evaluere foranstaltninger til fremme af anvendelsen af økonomiske besparelser i det nationale sundhedssystem fra anvendelsen af biosimilære lægemidler og geninvestere dem på en gennemsigtig og håndgribelig måde for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at støtte praksisser med åbenhed i forhold til omkostningsbesparelser ved anvendelse af biosimilære lægemidler; opfordrer Kommissionen til at muliggøre ordninger såsom gainsharing-programmer;

48.  understreger behovet for, at Kommissionen fortsætter med at forhindre konkurrencebegrænsende praksis for at sikre et konkurrencedygtigt marked for generiske og biosimilære lægemidler;

49.  understreger vigtigheden af at forbedre oplysning om biosimilære lægemidler; opfordrer Kommissionen til at fremme relevant oplysnings- og kommunikationsaktiviteter blandt sundhedsfaglige ved at oprette et online ressourcecenter specifikt til dette formål for hele EU;

Forsinket ankomst af lægemidler på markedet

50.  glæder sig over, at Kommissionen vil iværksætte et pilotprojekt for bedre at forstå de grundlæggende årsager til den forsinkede ankomst af lægemidler på markedet; opfordrer Kommissionen til at se på de enorme forskelle i EU med hensyn til det gennemsnitlige antal dage mellem godkendelsen af et lægemiddel og det tidspunkt, hvor det bliver tilgængeligt for patienterne, og til at foreslå nye metoder til at forbedre lovgivningsprocessen og dens gennemførelse og gennemføre innovative løsninger for at mindske forsinkelser i lægemidlers adgang til markedet;

51.  understreger, at revisioner af forskriftsprocedurerne og tilgange til vurderingen af videnskabelig dokumentation skal foretages påpasseligt for at tage aspekter af fordele for patienter og sikkerhed i betragtning;

52.  understreger behovet for at reducere fristerne for godkendelse af lægemidler og, hvor det er relevant, fastsætte en tidsfrist for markedsadgang og tilpasse dem til EMA's beslutningstagningsfrister for at sikre hurtig og lige adgang til lægemidler for alle i EU og forhindre forskelsbehandling mellem EU-borgere; minder om, at indehavere af markedsføringstilladelser og distributører også kan spille en central rolle i tilgængeligheden af lægemidler i hele EU ved at sørge for at undgå, at produkter ophører med at eksistere, og at adgangen til markedet forsinkes alene på grund af kommercielle faktorer;

Offentlig-private partnerskaber og innovation

53.  fremhæver fordelene ved offentlig-private partnerskaber for nationale sundhedssystemer i forbindelse med finansiering af forskning i og produktion af innovative lægemidler og forskning i nye anvendelser af lægemidler, og at samarbejde mellem akademikere og apoteker er afgørende for udveksling af viden og information til gavn for alle patienter i hele Unionen;

54.  understreger, at sådant samarbejde skal garantere, at forskningsprioriteter baseres på patienters og folkesundhedsmæssige behov, og at der investeres offentlige midler på en gennemsigtig måde for at sikre tilgængelige og økonomisk overkommelige lægemidler som et resultat af disse partnerskaber og offentlige midler;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at det europæiske partnerskab om innovativ sundhed baseres på hensynet til offentlighedens interesse; opfordrer Kommissionen til at vedtage og gennemføre en generel politik for sådanne betingelser i henhold til Horisont Europa;

Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA)

56.  glæder sig over lanceringen den 17. februar 2021 af HERA-væksthuset, der har fokus på at håndtere bekæmpelsen af covid-19-virusvarianter;

57.  noterer sig Kommissionens forslag om oprettelse af HERA; mener, at myndigheden bør afdække sundhedstrusler, indlede og støtte innovationsudviklingen, oprette en EU-liste over lægemidler, der har stor behandlingsmæssig interesse, fremme produktionen i EU, fremme fælles indkøb og opbygge strategiske lagerbeholdninger af sådanne lægemidler;

58.  opfordrer til, at den får tildelt tilstrækkelige ressourcer og beføjelsesmæssig autonomi til, at den kan tage hånd om alle de grænseoverskridende trusler mod folkesundheden, som EU måtte blive udsat for på mellemlang sigt og efter covid-19-pandemien, herunder ressourcer til udvikling af nye behandlingsformer til bekæmpelse af virale og bakterielle patogener;

59.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at HERA baseres på hensyntagen til offentlighedens interesse og bidrager effektivt til udvikling, tilgængelighed og økonomisk overkommelighed af sikre og effektive medicinske modforanstaltninger;

60.  gentager sin holdning om, at Kommissionen også bør overveje at oprette en europæisk version af det amerikanske agentur for biomedicinsk avanceret forskning og udvikling (US Biomedical Advanced Research and Development Authority); glæder sig over, at Kommissionen har fremsat et forslag til en europæisk HERA, men udtrykker sin skuffelse over, at Parlamentet ikke har været involveret i dets egentlige rolle som medlovgiver;

Udbudspraksis

61.  understreger betydningen af nye fælles EU-kontrakter om offentlige indkøb fra Kommissionens og medlemsstaternes side, navnlig for så vidt angår, men ikke begrænset til, lægemidler til nødsituationer og uopfyldte terapeutiske behov for at forbedre deres prisoverkommelighed og adgangen til dem på EU-plan; opfordrer til, at der udforskes en sådan praksis på områder som sjældne sygdomme og kræft gennem klart skitserede milepæle, mål og forpligtelser, som alle involverede parter er nået til enighed om; fremhæver behovet for at sikre en høj grad af åbenhed i disse initiativer og at anvende erfaringerne fra det fælles udbud for covid-19-lægemidler; understreger, at fælles udbud ikke må medføre en risiko for at påvirke forsyningsstrømme negativt ved at øge risikoen for mangel i EU;

62.  understreger, at fælles indkøb bør være baseret på delte forpligtelser og en retfærdig tilgang med rettigheder og forpligtelser for alle involverede parter; fremhæver, at der bør gives klare tilsagn, som skal overholdes, over for producenter, der leverer de aftalte produktionsniveauer, og de myndigheder, der køber de aftalte reserverede mængder;

63.  understreger endvidere, at tildelingsprocessen, hvis der anvendes fælles indkøb, bør tage hensyn til kvalitative kriterier såsom fabrikantens evne til at garantere forsyningssikkerheden under en sundhedskrise;

64.  understreger, at fælles offentlige indkøb bør have et klart defineret anvendelsesområde i betragtning af potentialet for nye innovative antibiotika, vacciner, helbredende lægemidler og lægemidler til sjældne sygdomme, idet der tages hensyn til behovet for mere afbalancerede offentlig-private investeringer, et klart ansvar for producenterne og tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne i overensstemmelse med de særlige nationale forhold, samtidig med at de indgåede forpligtelser opfyldes;

65.  bifalder strategiens henvisning til, at tiltag inden for offentlige udbud kan fremme konkurrencen og forbedre adgangen til lægemidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af direktiv 2014/24/EU(18) hurtigt at foreslå retningslinjer for medlemsstaterne, navnlig om, hvordan de bedst implementerer kriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor der ikke kun fokuseres på kriteriet om laveste pris; understreger, at forsyningssikkerhed er af afgørende betydning og skal betragtes som et kvalitetskriterium i kontrakter for offentligt tilgængelige apoteker og udbud vedrørende forsyning af lægemidler; understreger vigtigheden af diversificerede forsyninger og bæredygtige indkøbspraksisser for lægemidler; foreslår, at investeringer i produktion af aktive stoffer og færdige lægemidler i Unionen også bør komme i betragtning som et afgørende kriterium ligesom produktionsstedernes antal og placering, forsyningernes pålidelighed, geninvesteringen af overskud i FoU og overholdelsen af sociale, miljømæssige, etiske og kvalitetsmæssige standarder;

66.  mener, at i krisetider bør en del af det fælles udbud i EU forhåndstildeles lav- og mellemindkomsttredjelande, når det er relevant og efter anmodning, i en solidarisk ånd;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at indføre indkøbsprocedurer, i henhold til hvilke kontrakter kan tildeles en række udbudsvindere, herunder fælles tilbudsgivere;

Adgang til lægemidler i EU

68.  er bekymret over, at adgangen til og prisoverkommeligheden af lægemidler fortsat er en udfordring for de nationale sundhedssystemer, og at innovative lægemidler er dyre eller i visse medlemsstater slet ikke bragt på markedet af kommercielle årsager;

69.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på politiske alternativer til at hjælpe med at sikre, at centralt godkendte lægemidler markedsføres i alle EU-medlemsstater og ikke bare i de medlemsstater, som er kommercielt interessante; understreger behovet for at sikre, at enhver form for incitament på EU-plan fører til en retfærdig og prisoverkommelig prisfastsættelse af lægemidler, navnlig innovative lægemidler, i alle medlemsstater;

70.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at revidere lægemiddellovgivningen for at fremme en solid og fair konkurrence, støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at stabilisere og afbalancere nationale lægemiddelprissystemer, fremme retfærdige nationale prissætningssystemer for lægemidler og sikre lige adgang til lægemidler og lægemidler på tværs af medlemsstaterne; fremhæver, at beslutninger om prissætningen af lægemidler og godtgørelse af lægemidler er medlemsstaternes ansvarsområde;

71.  understreger, at handelsmæssige tilbagetrækninger kan have alvorlige konsekvenser for leveringsmuligheden af lægemidler og derved hæmmer patienters adgang til rettidig og rimelig adgang til behandling af høj kvalitet; understreger, at kommerciel tilbagetrækning af livsvigtige lægemidler bør finde sted i situationer, hvor der findes substitutionsbehandlinger og tilsvarende behandlinger for patienter, og bør være underlagt udvidede tidlige anmeldelsesforpligtelser for indehavere af markedsføringstilladelser og distributører for at sikre, at medlemsstaternes myndigheder er i stand til at håndtere markedsføringstilladelsesindehaveres og distributørers situation i patienternes interesse;

72.  opfordrer Kommissionen til at overveje nye processer til fremme af nye anvendelser af lægemidler; opfordrer Kommissionen til at fremme en bredere ikkeforeskreven anvendelse af lægemidler, herunder billigere lægemidler og lægemidler, der anvendes til sjældne kræftformer, når der foreligger solid videnskabelig dokumentation for effektivitet og sikkerhed for patienter; fremhæver desuden muligheden for en ny ramme til støtte for markedsføringen og brug af lægemidler med nye godkendte indikationer med henblik på at gøre det mere attraktivt at finde nye anvendelsesformål af lægemidler i EU;

73.  opfordrer Kommissionen til at udforme sundhedsstrategier på europæisk plan med udgangspunkt i et fælles lager af lægemidler til behandling af kræft, infektionssygdomme, sjældne sygdomme og inden for andre områder, som er særlig berørt af mangler; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for fælles kriterier for prisfastsættelse med henblik på at gøre sådanne lægemidler økonomisk overkommelige; mener, at fremme af hurtigere adgang, uden at skade sikkerheden, navnlig vil gavne patienter med alvorlige kroniske sygdomme; foreslår følgelig at lade patienter tage del i beslutninger om risici/fordele ved tidlig adgang til nye og innovative lægemidler og behandlinger;

74.  tilskynder til inddragelse af sygdomsbaserede grupper i EMA's videnskabelige rådgivningsprocesser for sjældne kræftformer og sygdomme, således at de kan bibringe reguleringsmyndighederne deres ekspertise i den pågældende sygdom og indregne sygdommens sjældenhed og uopfyldte behov;

Støtte til en åben, konkurrencedygtig og innovativ lægemiddelindustri i EU til at imødekomme folkesundhedsmæssige behov

75.  insisterer på, at en konkurrencedygtig, selvforsynende og bæredygtig lægemiddelindustri i EU har strategisk betydning for Unionen, eftersom den fremmer innovation, forskning og beskæftigelse af høj kvalitet og er mere lydhør over for patienternes behov; påpeger, at industrien har brug for stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, men som ligeledes begrænser den administrative byrde og beskytter princippet om forebyggelse og tilgængeligheden af sikre og effektive lægemidler af høj kvalitet på EU-markedet; understreger, at markedsføringstilladelsessystemet bør bygge på den eksisterende lovgivningsmæssige ramme og forhindre overlapning og enhver yderligere administrativ byrde;

76.  glæder sig over det stærke fokus og adskillige initiativer i lægemiddelstrategien på behovet for at optimere og modernisere den eksisterende lovgivningsmæssige ramme, f.eks. gennem revision af lovgivningen om ændringer, mere digitaliserede og effektive reguleringsprocesser, gennemførelse af elektronisk produktinformation, strømlinet vurdering af aktiv lægemiddelbestanddel og bedre fremstillingsprocesser/produktionsstyring og ressourcer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre hurtige fremskridt på dette område ved at gøre bedst mulig brug af eksisterende digitale instrumenter på EU-plan (datakommunikation);

77.  anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre økonomiske incitamenter, hvor det er relevant, for at bevare og udvikle Unionens medicinalindustrigrundlag fra produktion af aktive bestanddele til fremstilling, emballage og distribution af lægemidler; minder om denne industris strategiske betydning og vigtigheden af at investere i europæiske virksomheder med henblik på at diversificere ressourcerne og tilskynde til udvikling af innovative produktionsteknologier, der kan øge hele produktionslinjens modtagelighed; minder om, at al offentlig finansiering bør fremme de bedste resultater for patienterne, herunder med hensyn til tilgængeligheden af fremstillede lægemidler, ved at overholde betingelserne om gennemsigtighed, sporbarhed og leveringsforpligtelser;

78.  minder om Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning", der analyserer EU's strategiske afhængighed, herunder produktionen af aktive bestanddele til lægemidler og andre sundhedsrelaterede produkter, som kan gøre EU sårbar og påvirke EU's centrale interesser, og som anbefaler, at lægemiddelstrategien er et middel til at finde løsninger på disse spørgsmål;

79.  minder om, at der er et kritisk behov for den globale sundhed og for de globale forsyningskæder for, at der udvikles lokal produktions- og distributionskapacitet i EU og i udviklingslandene, navnlig med hensyn til lægemiddelforskning, -udvikling og -produktion og altid i overensstemmelse med sociale standarder og due diligence-praksis i industrien; opfordrer Kommissionen til at anvende strategierne for industrien, intellektuel ejendomsret og lægemidler til at afhjælpe den vedvarende kløft inden for forskning og produktion af lægemidler gennem produktudviklingspartnerskaber og oprettelse af åbne centre for forskning og produktion;

80.  mener, at produktionsanlæg til lægemidler er en del af Europas kritiske sundhedsinfrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge direkte udenlandske investeringer i sektoren; foreslår, at et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur anvendes på sundhedssektorens infrastruktur;

81.  påpeger, at udvikling af nye aftaler om gensidig anerkendelse af certifikater for god fremstillingspraksis og udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende aftaler (vigtigst af alt om inspektioner og batchprøvning) med flere lande, der har høje produktionsstandarder, kunne gøre det lettere at medtage anlæg i lande uden for EU i en produktionskæde uden at opgive europæiske standarder, hvilket ville give mulighed for større produktionskapacitet i krisetider;

82.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå, at der medtages miljøstandarder, navnlig for affalds- og spildevandshåndtering, i retningslinjerne om god fremstillingspraksis på internationalt plan;

83.  fremhæver behovet for opkvalificering, omskoling og kvalificering med henblik afskedigelse af arbejdstagere til sundhedskarrierer for at være bedre forberedt på potentielle nødsituationer og krisesituationer; opfordrer til, at der tages hensyn til efter- og videreuddannelse samt omskoling for alle lønmodtagere langs hele værdikæden samt for et øget uddannelsesudbud for specialister inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

84.  understreger den seneste udvikling i de farmaceutiske produkter, som går i retning af sygdoms- og patientspecifik behandling, hvilket indebærer nøje fastlagte fremstillingstrin og hensyntagen til den høje følsomhed over for miljø- og transportbetingelser og gør logistikken i forsyningskæden mere kompliceret; opfordrer Kommissionen til at maksimere synergier mellem europæiske fonde og andre EU-instrumenter og -politikker for at støtte udformningen af robuste fremstillingsprocesser og distributionsnet og driften heraf og sikre fleksibel, reaktiv og reproducerbar fremstilling;

85.  opfordrer Kommissionen til at udvide EMA's rolle i forbindelse med vurderingen af kombinationsprodukter bestående af lægemiddel/diagnostik med henblik på at forenkle den fragmenterede tilsynsramme; mener, at større reguleringsmæssig fleksibilitet og effektivitet kan opnås ved at vedtage en mere ekspertisedrevet videnskabelig vurdering vedrørende markedsføringstilladelser inden for EMA;

86.  mener, at fremme af og udbygning af et attraktivt europæisk industrielt økosystem for lægemiddelsektoren er en af de vigtigste forudsætninger for fortsat at fremme udflytning af produktionsanlæg tilbage til EU; mener endvidere, at en sådan udflytning kan bidrage til at gøre de europæiske sundhedssystemer mere uafhængige af tredjelande og mere modstandsdygtige over for forstyrrelser, eftersom forstyrrelser i udbuddet bringer patienterne i fare, når de ikke er i stand til at opnå anbefalede alternative behandlinger;

87.  opfordrer Kommissionen til i EU's statistikker om indkomst og levevilkår (EU-SILC) at medtage data om selvrapporteret manglende adgang til lægemidler, for så vidt som adgangen til lægemidler ikke måles i EU-SILC;

88.  støtter tilpasningen af eksisterende rammer for accept i forbindelse med beslutningstagning og indførelse af teknologier for kunstig intelligens for at sørge for en tilgang, gennem hvilken kunstig intelligens kan udvikles, indføres og implementeres i sundhedssystemer ved brug af inklusion, kapacitetsopbygning og tillid; gentager, at menneskelig kontrol altid skal garanteres ved brug af alle teknologier, der er baseret på kunstig intelligens; mener, at lovgivningen ikke bør sakke agterud i forhold til innovation; opfordrer Kommissionen til at indføre en vis fleksibilitet i reglerne for at kunne reagere hurtigere og mere effektivt på nye behov og produkter, samtidig med at de sikkerhedsmæssige og etiske kriterier overholdes;

89.  opfordrer Kommissionen til at lette vurderingsprocesserne, der muliggør tidlig og gentagende dialog om data og evidens, når de genereres; opfordrer EMA og de nationale lægemiddelagenturer til at prioritere indsendelse af data fra randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, der sammenligner forsøgslægemidler i henhold til EMA's definition med standardbehandlingen;

90.  bemærker, at beslutninger, der træffes med hensyn til EU's lovgivningsmæssige rammer for lægemidler, vil have konsekvenser ud over EU’s grænser, eftersom adskillige tredjelande anerkender og har tillid til EU's krav, navnlig når det drejer sig om at lettelse af eksporter og fritagelser fra krav om at kontrollere disse i tredjelande, når de kommer fra EU; fremhæver derfor vigtigheden af at opretholde sådanne aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande, hvor det er muligt, samt sikre, at disse fortsat er aktualiseret;

91.  understreger, at EU skal fokusere på at udvikle tilstrækkelig kapacitet til at producere aktive stoffer, råmaterialer og lægemidler på en bæredygtig måde, der reducerer afhængigheden af eksterne kilder; går ind for større retssikkerhed for udviklere af lægemidler;

Supplerende beskyttelsescertifikater

92.  opfordrer Kommissionen til at vurdere merværdien af mekanismen med supplerende beskyttelsescertifikater for at undgå forsinkelser i adgangen til generiske lægemidler og forbedre sundhedssystemernes økonomiske bæredygtighed;

93.  henleder opmærksomheden på forskelle i gyldigheden af patenter og supplerende beskyttelsescertifikater i de forskellige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at revidere anvendelsen af supplerende beskyttelsescertifikater baseret på teknologiske og videnskabelige fremskridt for at muliggøre, at generiske og biosimilære lægemidler bliver mere konkurrencedygtige inden for og uden for EU;

94.  opfordrer Kommissionen til at evaluere den indvirkning, som et forslag til et fælles supplerende beskyttelsescertifikat vil have på generiske og biosimilære lægemidlers adgang til markedet og på rimelig adgang for patienter til behandlinger, og på grundlag af en sådan evaluering foreslå et enkelt supplerende beskyttelsescertifikat, hvor det er relevant;

95.  understreger, at anvendelsen af supplerende beskyttelsescertifikater kun bør tillades i ekstraordinære og begrundede tilfælde;

Innovative og nye lægemidler

96.  understreger, at FoU er nøglen til udvikling af innovative lægemidler, behandlinger og diagnoser;

97.  fremhæver, at gen- og celleterapier, skræddersyet medicin, radionuklid terapi, nanoteknologi, næste generation af vacciner, herunder tmRNA-derivater, e-sundhed og initiativet "1+ Million Genomes" kan medføre enorme fordele i forbindelse med forebyggelse, diagnosticering, behandling og efterbehandling af alle sygdomme, hvis de dokumenterer deres merværdi i forhold til eksisterende sundhedsteknologier; understreger disse nye terapiers og teknologiers forandringsskabende potentiale for patienter samt for samfundet overordnet set, eksempelvis ved at muliggøre overgangen fra kronisk styring og behandling til éngangsbehandling og dermed bidrage til reduktion af sundhedssystemers omkostninger samt styrke deres effektivitet, bære- og modstandsdygtighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme tilstrækkelig ekspertise, udvikle passende lovgivningsmæssige rammer, styre nye forretningsmodeller, konsekvent sikre høje standarder for sikre produkter og gennemføre oplysningskampagner for at øge bevidstheden om og øge anvendelse af disse innovationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå passende ressourcer for EMA med henblik på effektiv opfyldelse af disse mål;

98.  anerkender, at lægemidler til avanceret terapi er grundlæggende forskellige fra traditionelle lægemidler, eftersom de behandler sygdommes årsager, og at deres grundlæggende holdbarhed og potentiel behandlende karakter kan gøre dem til lægemidlers fremtid; anerkender, at reguleringsorganer såsom EMA skal gennemgå og godkende en del lægemidler til avanceret terapi i løbet af de næste år, hvilket understreger behovet for, at Kommissionen ud over sin handlingsplan for lægemidler til avanceret terapi skaber robuste lovgivningsmæssige rammer, der letter adgangen for alle kvalificerede europæiske patienter, og fortsætter med at bygge videre på Europas position som en vigtig aktør inden for lægemidler til avanceret terapi med henblik på at sørge for, at Europa fortsætter med at være konkurrencedygtigt inden for udvikling af lægemidler til avanceret terapi på globalt plan;

99.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende koordineringsorganer vil lette grænseoverskridende behandlinger baseret på lægemidler til avanceret terapi, og at patienter i hele Europa har lige adgang til innovative behandlinger;

100.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med EMA om at oprette et enkelt kontaktpunkt for udviklere af lægemidler til avanceret terapi, der kan give vejledning og være et kommunikationsforum i forhold til deres anvendelser;

101.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EMA til at tage alle innovative lægemidlers og terapiers komplette livscyklus med i betragtning, herunder gen- og celleterapier, skræddersyet medicin, nanoteknologi og næste generation af vacciner, samt sikre en formålstjenlig ramme for ikkepatenteret konkurrence på tidspunktet for tabet af eneret; opfordrer Kommissionen til at oprette en lovgivningsmæssig ramme for nanomedicin og nanosimilære lægemidler og opfordrer til, at disse produkter godkendes gennem en obligatorisk centraliseret procedure;

102.  fremhæver, at anvendelsen af nye og innovative behandlinger samt vellykket ydelse af behandlinger til patienter afhænger af den viden, det beredskab og det tekniske grundlag, som er til rådighed for lægepersonale; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere samarbejde ved at udveksle viden og bedste praksis med hensyn til nye innovative lægemidler og behandlinger for at forberede deres sundhedsfaglige bedre;

Kliniske forsøg

103.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre forordningen om kliniske forsøg(19) for at fremme lanceringen af store kliniske forsøg, der udføres på harmoniseret og koordineret vis på EU-niveau; understreger, at patientforeninger bør være mere involveret i at fastlægge forskningsstrategier til offentlige og private kliniske forsøg for at sikre, at de opfylder ikkeopfyldte behov hos europæiske patienter; glæder sig over revisionen af lægemiddellovgivningen for at reducere bureaukratiet og tilpasse den til banebrydende produkter, videnskabelige fremskridt og teknologiske forandringer; støtter kliniske forsøg, der er mere patientorienterede, samt en ny ramme for udformningen af innovative forsøg og pilotprojektet for at vedtage en ramme for genanvendelse af ikkepatenterede lægemidler; glæder sig over lanceringen af en vaccineplatform til overvågning af vacciners effektivitet og sikkerhed understøttet af et EU-dækkende netværk for kliniske forsøg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed i resultaterne af kliniske forsøg, hvor lægemiddelvirksomheder rettidigt deler data på deltagerniveau, både positive og negative resultater, protokoller og andre forsøgsdokumenter;

104.  opfordrer Kommissionen til at sikre en løbende dialog mellem Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, EMA og vaccineudviklere om oprettelsen og driften af vaccinationsplatformen til overvågning af vacciners effektivitet og sikkerhed;

105.  opfordrer til fuld gennemførelse af reglerne for kliniske forsøg med henblik på at konsolidere klare og forholdsmæssige regler, der garanterer retssikkerheden for aktørerne; opfordrer Kommissionen til at forbedre offentlige forskeres deltagelse i kliniske forsøg og tillade, at der gennemføres kliniske forsøg i flere medlemsstater på samme tid med henblik på langsigtet forskning;

106.  understreger, at FoU-kliniske forsøg med lægemidler sjældent bliver vellykket afsluttet, og at FoU derfor ikke fører til endelig lægemiddelgodkendelse;

Medicinsk teknologivurdering

107.  glæder sig over den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om den kommende forordning om medicinsk teknologivurdering, og opfordrer til en hurtig vedtagelse og grundig gennemførelse heraf for at fremme større konvergens mellem medlemsstaterne med hensyn til evaluering af sundhedsteknologier og lette hurtig adgang til innovative behandlinger for patienter;

108.  påpeger, at nye sundhedsteknologier skal påvise deres kliniske merværdi og omkostningseffektivitet sammenlignet med, hvad der allerede findes på markedet; understreger, at sundhedsteknologivurdering er et redskab til at støtte denne analyse, men at det på nuværende tidspunkt er stærkt fragmenteret i Unionen, selv om det kan muliggøre samarbejde om kliniske dokumentationskrav og udformning af kliniske forsøg og derfor støtter medlemsstaternes rettidige og dokumentationsbaserede beslutningstagning om patientadgang til nye lægemidler; gentager, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører forordningen hurtigt i overensstemmelse med den aftalte tidsramme;

Nuværende rammeværk for godkendelse

109.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på grundlag af erfaringerne med godkendelse af covid-19-vacciner at samarbejde med EMA om at overveje at udvide anvendelsen af løbende vurderinger til andre lægemidler i nødsituationer og vurdere, om yderligere lovgivningsmæssig fleksibilitet kan bidrage til et mere effektivt godkendelsessystem, samtidig med at der sikres et højt niveau af sikkerhed, kvalitet og effektivitet;

110.  glæder sig over, at det med strategien anerkendes, at en bedre anvendelse af elektronisk produktinformation vil støtte en bedre levering af informationer til patienter og en bredere tilgængelighed af lægemidler, navnlig i kritiske situationer;

111.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EMA og EU's reguleringsnetværk, herunder industrien og alle relevante interessenter, om at udvikle og gennemføre anvendelsen af elektronisk produktinformation for alle lægemidler i EU på alle sprogene i de medlemsstater, hvor lægemidlerne markedsføres;

112.  opfordrer Kommissionen til at revurdere den ordning, der omdanner markedsføringstilladelse på særlige vilkår til en standardmarkedsføringstilladelse eller til en ekstraordinær fornyelse af markedsføringstilladelsen, med udgangspunkt i robuste kliniske data; opfordrer EMA til grundigt at foretage den endelige evaluering og sikre, at producenterne nøje overholder alle kravene for hvert lægemiddel, der er omfattet af en markedsføringstilladelse på særlige vilkår, for at sikre virkningen og sikkerheden af sådanne lægemidler; anmoder om, at tiden inden den endelige evaluering reduceres fra fem til tre år, hvis sådanne foranstaltninger understøttes af tilstrækkelige kliniske data;

113.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EMA at overveje, hvordan de allerede oprettede redskaber såsom fremskyndet godkendelse, tidlig dialog, Prime-ordningen og udvidet vejledning kan bruges til hurtigere at stille lægemidler til rådighed for patienter, navnlig lægemidler, der potentielt kan bruges til at håndtere en presserende trussel mod folkesundheden eller et uopfyldt lægeligt behov; opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af EMA's Prime-ordning for livsvigtige lægemidler og til at medtage en Prime-betegnelse i den lovgivningsmæssige ramme uden at påvirke patienternes sikkerhed; minder om, at fremskyndede ordninger ikke bør misbruges, hvis der mangler tilstrækkelig dokumentation for almindelig markedsføringstilladelse;

114.  opfordrer Kommissionen, EMA og de kompetente myndigheder til at bygge videre på hele den pragmatiske indsats, der er gjort under covid-19-krisen, navnlig med hensyn til lovgivningsmæssig fleksibilitet, med henblik på at håndtere lægemiddelmangler effektivt, herunder i nødsituationer;

115.  kræver en langsigtet overvågning af de markedsførte lægemidler for at afdække eventuelle skadelige bivirkninger og vurdere omkostningseffektiviteten ved behandlingen;

SMV'er og lægemidler

116.  opfordrer Kommissionen til at skabe et innovationsøkosystem, der letter udvekslingen af erfaringer og adgang for SMV'er og bidrager til, at EU bliver et knudepunkt for global medicinsk innovation; konstaterer, at Kommissionen bør finde nye rådgivningskoncepter for at lette adgangen til innovationsfonde for mindre virksomheder; påpeger, at bureaukratiske hindringer og kompleksiteten gør det vanskeligt for SMV'er og offentlige forskningscentre fuldt ud at udnytte de europæiske innovationsprogrammer; understreger behovet for at fremme adgangen til budgetposter til støtte for nystartede virksomheders og SMV'ers arbejde, samtidig med at de fastlagte betingelser og kriterier respekteres;

117.  støtter Kommissionens handlingsplan for intellektuel ejendomsret om at opgradere en række eksisterende værktøjer og gøre dem egnede til den digitale tidsalder;

118.  opfordrer til, at ordningen for intellektuel ejendomsret gøres mere effektiv for SMV'er gennem foranstaltninger til forenkling af procedurerne for registrering af intellektuelle ejendomsrettigheder, forbedring af adgangen til strategisk rådgivning om intellektuel ejendomsret og fremme af brugen af intellektuel ejendomsret som løftestang for adgang til finansiering, f.eks. gennem helpdesken for intellektuelle ejendomsrettigheder for SMV'er; fremhæver behovet for at afsætte flere ressourcer på EU-plan til bekæmpelse af illoyal og urimelig praksis på lægemiddelmarkedet;

119.  påpeger, at SMV'er spiller en afgørende rolle i værdikæden for lægemidler, ofte som pionerer og drivkræfter for innovation;

Øge modstandsdygtigheden: forebyggelse af mangel på lægemidler, sikre forsyningskæder, bæredygtige lægemidler, kriseberedskab og reaktionsmekanismer

120.  minder om, at EU's åbne strategiske autonomi er knyttet til den konstante og tilstrækkelige tilgængelighed af lægemidler i alle medlemsstater; gentager i denne forbindelse henstillingerne i sin beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EMA til at udvikle et system for tidlig varsling af mangel på lægemidler, der er baseret på en europæisk innovativ, brugervenlig, gennemsigtig og centraliseret digital platform til udveksling af oplysninger og data om mangler og med fokus på forsyningsproblemer; mener, at et sådant system bør være i stand til at bestemme mængden af eksisterende lægemidler og efterspørgsel og tilvejebringe data, der kan påvise, forudsige og forebygge mangel på lægemidler; opfordrer endvidere Kommissionen til at øge samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor og til at overvåge forpligtelsen for alle relevante aktører i udbuddet til at fremlægge tidlige og gennemsigtige oplysninger om tilgængeligheden af lægemidler, efterspørgslen efter lægemidler, parallelhandel, eksportforbud og markedsforvridninger uden unødige reguleringsmæssige og administrative byrder;

121.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en mekanisme til at sikre gennemsigtighed i produktions- og forsyningskæder i nødsituationer og derudover; understreger i den forbindelse vigtigheden af overvåge og bekæmpe forfalskede lægemidler;

122.  understreger, at lægemiddelsektoren forbliver en vigtig industriel søjle samt en drivkraft med hensyn til jobskabelse; understreger betydningen af at skabe job af høj kvalitet i EU i hele lægemiddelværdikæden og på sundhedsområdet, herunder for arbejdsstyrken af sundhedsfaglige, med støtte fra Next Generation EU-instrumentet; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen og kapacitetsopbygning i lægemiddel- og sundhedssektorene i alle medlemsstaterne ved at fremme geografisk balance, fastholdelse af talenter samt beskæftigelsesmuligheder på tværs af hele EU;

123.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle innovative og koordinerede strategier og til at styrke udvekslingen af god praksis for så vidt angår forvaltning af lagre; mener, at EMA er det organ, der er bedst egnet til at blive udpeget som reguleringsmyndighed til at forebygge lægemiddelmangel i EU både i krisesituationer og under normale forhold;

124.  opfordrer Kommissionen til yderligere at udvide EMA's mandat for at gøre det muligt for EMA at overvåge mangler på lægemidler, også uafhængigt af sundhedskriser, samt at sikre, at det har de nødvendige ressourcer;

125.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at indehavere af markedsføringstilladelser og grossister overholder kravene i direktiv 2001/83/EF med henblik på at sikre passende og fortsatte forsyninger af lægemidler samt overholdelse af underretningspligten i tilfælde af midlertidig eller permanent forsyningsafbrydelse og til yderligere at præcisere disse forpligtelser for at sikre, at indehavere af markedsføringstilladelser indberetter mangel på lægemidler inden for de fastsatte frister; understreger behovet for at anvende afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af disse retlige forpligtelser i overensstemmelse med de eksisterende lovgivningsmæssige rammer;

126.  insisterer på, at forpligtelsen til offentlig tjeneste, som fastsat i artikel 81 i direktiv 2001/83/EF, ikke er tilstrækkelig til at sikre, at EU som helhed er passende forsynet; opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne fra Den Højtstående EU-Styringsgruppe vedrørende Mangel på Lægemidler som følge af Større Hændelser med henblik på at forebygge og afbøde forsyningsafbrydelser under og uden for pandemien;

127.  minder om, at de grundlæggende årsager til mangel på lægemidler bør håndteres og tackles hurtigst muligt under hensyntagen til forbindelserne mellem forsyningskæden og produktionsudfordringerne;

128.  opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at revisionen af den overordnede lovgivning om lægemidler bygger på en god forståelse af årsagerne til lægemiddelmangler; understreger behovet for, at Unionens medicinalindustri har en diversificeret forsyningskæde og en plan for afbødning af risikoen for mangel på lægemidler, så den kan håndtere eventuelle sårbarheder og risici vedrørende forsyningskæden; understreger imidlertid, at der skal indføres bæredygtige systemiske politikker, inden der gøres brug af uforholdsmæssige reguleringsmæssige krav, en forpligtelse til at levere, bøder eller dårligt udtænkt opbygning af lagre, der fragmenterer det indre marked eller truer produkternes økonomiske bæredygtighed, hvilket kan føre til yderligere mangler;

129.  finder det vigtigt, at det indre marked for lægemidler beskyttes, og at uberettigede import- og eksportrestriktioner, der kan skade det indre marked og føre til øgede priser, undgås, og at de, hvis de forekommer, bør håndteres af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, og hvor det er nødvendigt, håndtere de negative virkninger af parallelhandel med hensyn til mangler på lægemidler i medlemsstaterne og til at tackle problemerne på passende vis ved at iværksætte de nødvendige tiltag til at sikre, at lægemidler når rettidigt ud til alle patienter i EU;

130.  opfordrer Kommissionen til at anvende alle dens til rådighed stående midler til at forhindre forfalskede produkter i at komme ind på markedet, eftersom sådanne produkter ofte er af lav kvalitet, er sundhedsfarlige og har store økonomiske konsekvenser;

131.  bemærker, at teknisk bistand til medlemsstaterne er nødvendig for en korrekt gennemførelse af det europæiske system for lægemiddelkontrol (European Medicines Verification System);

132.  glæder sig over, at Kommissionen fortsat vil overvåge fusioner mellem medicinalvirksomheder for at forhindre konkurrenceforvridning;

133.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en europæisk reserve til uforudsete udgifter til kritiske lægemidler, hvor der er stor risiko for mangel, i lighed med rescEU-mekanismen med henblik på at afhjælpe tilbagevendende mangler;

134.  minder om, at mangel på lægemidler har en direkte indvirkning på patienternes sundhed og sikkerhed og videreførelsen af deres behandling, navnlig for sårbare befolkningsgrupper såsom børn, ældre, gravide kvinder, personer med handicap, patienter med kroniske sygdomme eller kræft og personer på en intensivafdeling;

135.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en harmoniseret definition af "mangler" og standardisere rapporteringskravene for alle medlemsstaterne med henblik på at bane vej for et tættere samarbejde og øget dataudveksling i hele Europa;

Det europæiske sundhedsdataområde, sundhedsdata og GDPR

136.  glæder sig over initiativet om at opbygge en interoperabel digital infrastruktur for det europæiske sundhedsdataområde, som vil samle data fra den virkelige verden, udnytte det fulde potentiale af data fra den virkelige verden og adgangen til sjældne behandlinger og sikre retfærdig, gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til data i hele Europa; understreger, at en sammenhængende fortolkning af databeskyttelsesforordningen(20) (GDPR) i alle EU-medlemsstater er fundamentet for sådanne initiativer;

137.  anmoder Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre en fuldstændig og harmoniseret anvendelse af GDPR med hensyn til udførelse af kliniske forsøg på tværs af EU;

138.  fremhæver behovet for at fremme anvendelsen af sundhedsdata i fuld overensstemmelse med GDPR; mener desuden, at det er af allerstørste betydning at muliggøre og fremme tilliden og datainnovationen inden for digital sundhed, hvilket vil være muligt gennem uddannelse og kapacitetsopbygning for tilsynsmyndigheder, industri og patienter;

139.  fremhæver behovet for både at fremme primær og sekundær anvendelse af aggregerede sundhedsdata samt i forbindelse med dette behovet for en mere præcis definition af anvendelse af sekundære data i forhold til indsamling af primære data;

140.  understreger, at på grund af sundhedsoplysningers følsomme karakter bør Kommissionen og alle relevante agenturer beskytte og garantere, at deres behandlingsaktiviteter overholder databeskyttelsesprincipperne for lovlighed, rimelighed, åbenhed, formålsbegrænsning, dataminimering, nøjagtighed, opbevaringsbegrænsning, ægthed og fortrolighed; understreger endvidere, at medlemsstaterne og EU-organerne nøje bør overholde principperne om databeskyttelse som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2018/1725(21) og samtidig fastlægge passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 33 i nævnte forordning;

141.  minder om den afgørende rolle, som nye teknologier, digitalisering og kunstig intelligens kan spille med hensyn til at sætte forskere fra europæiske laboratorier i stand til at arbejde i et netværk og dele deres mål og resultater, samtidig med at den europæiske databeskyttelsesramme respekteres fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at støtte foranstaltninger, der fremmer åben videnskab, med henblik på at fremskynde udvekslingen af data og forskningsresultater inden for de videnskabelige kredse i og uden for Europa;

142.  understreger behovet for at udvikle samlede europæiske datanetværk for at bidrage til optimal forskning og udvikling og optimale sundhedsydelser; understreger betydningen af dataudveksling og datatilgængelighed i udnyttelsen af det fulde potentiale af kunstig intelligens inden for sundhedsydelser samtidig med, at der indføres solide etiske krav og klare regler om ansvar; afviser kommercialiseringen af sådanne data og bemærker det presserende behov for at gribe ind over for salg af disse data, bl.a. inden for lægemiddelindustrien, sygeforsikringsudbydere, teknologiselskaber og arbejdsgivere;

143.  er af den opfattelse, at sammenkoblingen og interoperabiliteten mellem infrastrukturer til højtydende databehandling og det europæiske sundhedsdataområde vil sikre, at der er omfattende sundhedsdatasæt af høj kvalitet til rådighed, hvilket er særdeles vigtigt for forskning i og behandling af patologier, navnlig sjældne sygdomme og pædiatriske tilstande;

144.  støtter tilpasningen af eksisterende rammer for accept i forbindelse med beslutningstagning og indførelse af teknologier for kunstig intelligens for at sørge for en tilgang, gennem hvilken kunstig intelligens kan udvikles, indføres og implementeres i sundhedssystemer ved brug af inklusion, kapacitet og tillid;

En struktureret dialog med interessenterne

145.  anerkender de adskillige årsager til mangler og dermed vigtigheden af at sikre producenters og andre interessenter i forsyningskædens involvering med henblik på at forebygge og håndtere mangel på lægemidler;

146.  støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at føre en struktureret dialog med relevante aktører i lægemiddelværdikæden, offentlige myndigheder, ikkestatslige patient- og sundhedsorganisationer, sundhedspersonale, herunder apotekere, og forskersamfundet som et af redskaberne til at tackle de grundlæggende årsager til mangel på lægemidler og svaghederne i den globale fremstillings- og forsyningskæde for kritiske lægemidler, farmaceutiske råvarer, mellemprodukter og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler samt identificere innovationsmuligheder; opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret repræsentation af interessenter;

147.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne til hurtigst muligt og på baggrund af denne strukturerede dialog at fastlægge en klar og ambitiøs politisk køreplan for at sikre og modernisere Europas eksisterende fremstillingskapacitet for lægemidler, teknologi og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler;

148.  mener, at der ud over den strukturerede dialog om fremstillings- og forsyningskæden også er behov for et bredere politisk lægemiddelforum på højt plan, der samler politiske beslutningstagere, lovgivere, betalere, patientorganisationer, repræsentanter for industrien og andre relevante interessenter i forsyningskæden for sundhedspleje med henblik på at dele erfaringerne fra covid-19-nødsituationen og etablere en effektiv politisk ramme til forebyggelse af mangler på lang sigt, muliggøre adgang til lægemidler for patienter, mindske forsinkelser og sikre konkurrenceevne og innovation;

149.  understreger de lokale apotekers værdifulde rolle og anerkender deres værdifulde bidrag under pandemien ved løbende at yde en væsentlig kvalitetsservice; understreger, at farmaceuterne er en uafhængig, pålidelig og kompetent informationskilde; foreslår en mere aktiv rolle for farmaceuter inden for aktiviteter relateret til lægemiddelovervågning for at vurdere og overvåge lægemidlers effektivitet og opfordrer medlemsstaterne til at inddrage dem i deres sundheds-, pleje- og forskningsprogrammer; opfordrer til større anerkendelse af apoteker i landdistrikterne, der muliggør, at sådanne områder kan fastholde befolkningen og sikre borgernes velfærd;

Bæredygtige og miljøvenlige lægemidler

150.  understreger behovet for, at lægemiddelindustrien er miljøvenlig og klimaneutral igennem lægemidlers fulde livscyklus, samtidig med at patienter sikres adgang til sikker og effektiv medicinsk behandling; opfordrer Kommissionen til at styrke inspektion og revision i hele produktionskæden, særligt uden for EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre standarder for miljømæssig bæredygtighed af høj kvalitet for aktive lægemiddelingredienser, der importeres fra lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om problemet med medicinsk affald i husholdningerne ved hjælp af foranstaltninger til at reducere emballagen og beholdernes størrelse for at sikre, at de ikke er større end nødvendigt, samtidig med at det sikres, at de er praktiske og sikre at håndtere for patienter og forbrugere med begrænset mobilitet, og til at bringe recepter i overensstemmelse med reelle terapeutiske behov; opfordrer Kommissionen til at overveje e-indlægssedlernes potentiale som et supplement til de nuværende papirinformationsværktøjer for at mindske brugen af papir i emballage, samtidig med at der opretholdes lige adgang til vigtige oplysninger; anerkender de skridt, der allerede er taget af lægemiddelindustrien, såsom f.eks. Eco-Pharmaco-Stewardship-initiativet;

151.  mener, at den europæiske grønne pagt indebærer en reel mulighed for at tilskynde lægemiddelproducenter til at deltage i den grønne genoprettelsesplan ved at producere i overensstemmelse med miljømæssige og økologiske standarder;

152.  understreger, at lægemiddelaffald skal håndteres i overensstemmelse med den cirkulære økonomis målsætninger; mener, at der skal være de samme krav til lægemiddelindustrien, hvad angår emballage og affaldshåndtering, som gælder for andre sektorer; opfordrer Kommissionen til at skabe en ensartet ramme for emballage, der tager højde for brugervenlighed og forholdene i branchen;

153.  opfordrer Kommissionen til at udforme klare retningslinjer for indkøbspolitikkens rolle i arbejdet for grønnere lægemidler;

154.  opfordrer Kommissionen til at imødekomme de krav, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 17. september 2020 om en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet(22), navnlig om, at den reviderer lægemiddellovgivningen for at styrke kravene til miljørisikovurdering og betingelserne for godkendelse og anvendelse af lægemidler, forudsat at markedsføringstilladelser ikke forsinkes eller afvises udelukkende på grund af negative miljøvirkninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremskynde proceduren for at indhente miljørisikovurderinger af humanmedicinske lægemidler, der er godkendt før 2006, hvor de ikke er tilgængelige;

155.  minder om, at information såsom lægemidlers indvirkning på vand, miljøadfærd og nedbrydelighed spiller en central rolle for risikostyringen, og at denne type information bør være gennemsigtig og stilles til rådighed for alle relevante interessenter; glæder sig over Kommissionens indsats for at gøre noget ved problemet med lægemidler i miljøet; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte og intensivere denne indsats, navnlig med hensyn til investeringer i teknologier, som giver mere effektive løsninger til at fjerne lægemidler fra spildevand, vurdere veterinærlægemidlers indvirkning på miljøet, udvikle løbende overvågning og datadeling vedrørende væsentlige mulige kilder til denne form for forurening;

156.  insisterer på, at Europas lægemiddelstrategi bør tage hensyn til målsætningerne i handlingsplanen for nulforurening for vand, luft og jord;

157.  støtter implementeringen af princippet om, at forureneren betaler for at øge lægemiddelindustriens ansvarlighed for den forurening, den måtte generere;

158.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte forskning, udvikling og innovation inden for lægemidler, der er lige så effektive for patienterne og i sig selv mindre skadelige for miljøet;

159.  understreger betydningen af investeringer i at finde nye alternative metoder, der ikke er baseret på dyr, til udvikling af lægemidler, uden at sænke beskyttelsesniveauet for menneskers sundhed og uden at skade innovationen på lægemiddelområdet;

EU er førende i verden inden for sundhedspleje

160.  opfordrer Kommissionen til yderligere at lette adgangen til globale markeder for EU's lægemiddelindustri, herunder SMV'er, gennem lige vilkår og solide og tydelige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer de højeste internationale standarder for kvalitet og sikkerhed på et internationalt niveau og letter handelsaftaler, som belønner innovationsbaseret konkurrenceevne, med henblik på at gøre lægemiddelsektoren til en strategisk søjle i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler bidrager til forbedret adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler i EU og i tredjelande; fremhæver vigtigheden af at fjerne handelsbarrierer og ikketoldmæssige hindringer i tredjelande og sikre virksomheder, der er etableret i EU, lige adgang til internationale markeder;

161.  opfordrer Kommissionen til at fremme aftaler mellem EMA og reguleringsorganer uden for EU om forebyggelse af nødsituationer og koordinering af håndteringen af dem i fuld overholdelse af de højeste EU-standarder for beskyttelse af personlige data; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Verdenshandelsorganisationens medlemmer om at lette handelen med sundhedsprodukter, øge modstandsdygtigheden i de globale forsyningskæder gennem stabil adgang til råstoffer og bidrage til en effektiv reaktion i tilfælde af en sundhedskrise;

162.  gentager sit tilsagn om at fortsætte samarbejdet med Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen om at standardisere sikre, effektive og bæredygtige lovgivningsmæssige rammer for lægemidler og forbedre adgangen til og prisoverkommeligheden af lægemidler globalt;

Patenter og TRIPS-aftalen

163.  bemærker, at patentbeskyttelse udgør et afgørende incitament for virksomheder til at investere i innovation og fremstille nye lægemidler; bemærker samtidig, at patenters udelukkende virkning kan føre til en begrænsning af udbuddet på markedet og reduceret adgang til lægemidler og farmaceutiske produkter; understreger, at der bør findes en balance mellem at tilskynde til innovation gennem den udelukkende virkning af patenter og at sikre adgang til lægemidler og beskytte folkesundheden; minder om, at en virksomhed, der markedsfører et lægemiddel, kan have eneret til data i en periode på otte år fra den første markedsføringstilladelse i henhold til artikel 14, stk. 11, i forordning (EF) nr. 726/2004; opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af denne forordning for at gøre det muligt at give midlertidig tilladelse til at udstede tvangslicenser i tilfælde af en sundhedskrise for at tillade produktion af generiske udgaver af livsvigtige lægemidler; minder om, at dette er en af de folkesundhedsrelaterede fleksibilitetsordninger på området for patentbeskyttelse, der allerede er omfattet af WTO's TRIPS-aftale, som det yderligere er bekræftet i Doha-erklæringen fra 2001; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af EU's frihandelsaftaler ikke berører muligheden for at gøre brug af fleksibiliteten i TRIPS-aftalen, og til at yde medlemsstaterne vejledning for at tilskynde til frivillige licenser frem for øjeblikkelige tvangslicenser; understreger, at der i frihandelsaftaler ikke udelukkende bør fokuseres på håndhævelse af standarder for intellektuel ejendomsret i tredjelande, men at der bør tages hensyn til indvirkningen på generiske og biosimilære lægemidler i EU og i tredjelande, samt at koordineringen af reguleringsmæssige standarder sikres;

o
o   o

164.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 4.
(2) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 153.
(3) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0205.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0228.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0226.
(7) EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1.
(8) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.
(9) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(10) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1.
(11) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.
(12) EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1.
(13) EUT L 153 af 11.6.2019, s. 1.
(14) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1.
(15) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1.
(16) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. november 2020 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (COM(2020)0725), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. november 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (COM(2020)0726), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. november 2020 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (COM(2020)0727).
(17) EUT C 450 af 28.12.2020, s. 1.
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(22) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 59.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik