Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine,

–  der henviser til erklæringerne af 16. og 24. februar 2022 om Ukraine fra Europa-Parlamentets ledere,

–  der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 24. februar 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen af 24. februar 2022 om Ruslands uhørte og uprovokerede militære aggression mod Ukraine,

–  der henviser til de seneste erklæringer fra Ukraines præsident og formanden for Kommissionen om situationen i Ukraine,

–  der henviser til erklæringen af 24. februar 2022 fra G7,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. februar 2022,

–  der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine(1),

–  der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne for Det Europæiske Råd af 10. marts 2022 om den russiske militære aggression mod Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra G7-landbrugsministermødet af 11. marts 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

–  der henviser til Versailles-erklæringen fra EU's stats- og regeringschefer på det uformelle møde den 10.-11. marts 2022,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2021 om "Beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider" (COM(2021)0689),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at alle stater ifølge FN-pagten og folkerettens principper har samme suverænitet og i deres mellemfolkelige forhold skal afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation den 24. februar 2022 iværksatte en uprovokeret og uberettiget invasion af Ukraine;

C.  der henviser til, at fødevareproduktion og adgang til fødevarer ikke bør anvendes som et geopolitisk våben;

D.  der henviser til, at Rådet har vedtaget en indledende række af sanktioner mod Rusland, herunder målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, økonomiske og finansielle sanktioner og handelsrestriktioner, og fortsætter med at forberede yderligere sanktioner i tæt samarbejde med transatlantiske allierede og andre ligesindede internationale partnere;

E.  der henviser til, at denne situation og de legitime sanktioner, der er pålagt Rusland, vil føre til en betydelig kumulativ forstyrrelse af de globale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkeder oven i covid-19-krisen og de seneste betydelige stigninger i inputomkostningerne, navnlig i forbindelse med markederne for korn og vegetabilsk olie, idet Ukraine og Rusland tegner sig for ca. 30 % af verdenshandelen med hvede, 32 % af verdenshandelen med byg, 17 % af verdenshandelen med majs samt over 50 % af verdenshandelen med solsikkeolie og 20 % af verdenshandelen med solsikkefrø, og for så vidt angår adgang til gødning og de nødvendige input til gødningsproduktion;

F.  der henviser til, at havnene i Sortehavet er blandt de civile infrastrukturer, der er blevet beskadiget, hvilket har ført til en fuldstændig blokering af handelen ad søvejen, hvilket forhindrer eksport af vigtige landbrugsprodukter til forskellige regioner, herunder til EU;

G.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne efter Ruslands annektering af Krim og de efterfølgende sanktioner traf flere foranstaltninger for at imødegå de negative virkninger for EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkeder;

H.  der henviser til, at landkrigen i Ukraine forhindrer den interne bevægelighed for varer, navnlig fødevarer, foder og andre landbrugsprodukter, og den har også ført til suspendering af formalingen af oliefrø og til indførelse af krav om eksporttilladelser for visse afgrøder, hvilket har resulteret i alvorlig fødevareknaphed i Ukraine, mangel på lagerbeholdninger til forsendelse til andre lande og den deraf følgende overhængende risiko for geopolitisk ustabilitet;

I.  der henviser til, at konflikten har omfattet angreb på kritisk landbrugsinfrastruktur, herunder til transport og oplagring, hvilket har betydelige regionale konsekvenser; der henviser til, at bombardementer, granatbeskydning og klyngebomber i krigssituationer beskadiger landbrugsjorden og lemlæster dem, der har til hensigt at vende tilbage og dyrke denne jord, og gør den ubrugelig i årevis, mens minerydning finder sted, og ueksploderet ammunition spores, afmonteres eller destrueres;

J.  der henviser til, at der i 2022 ikke kan finde nogen høst sted i Ukraine, eftersom landbrugere og landbrugsarbejdere enten er flygtet for at redde livet eller forsvarer deres land, og landbrugsbedrifterne er for alvorligt beskadigede, til at dette års produktion kan finde sted som normalt;

K.  der henviser til, at Ukraine tegner sig for følgende andele af verdensmarkedet: 11 % for hvede, 16 % for byg, 15 % for majs, 16 % for raps, 50 % for solsikkeolie, 9 % af handelen med solsikkefrø og 61 % for solsikkekage; der henviser til, at tallene for Rusland er 20 % (hvede), 16 % (byg), 2 % (majs), 3 % (raps) og 20 % (solsikkekage);

L.  der henviser til, at Ukraine er blevet en vigtig leverandør til EU, idet Ukraine er den primære leverandør af majs (i gennemsnit 9,2 megaton – 57 % af leverancerne), raps (2 megaton – 42 % af den europæiske import efter mængde), solsikkefrø (0,1 megaton – 15 %) og solsikkekage (1,3 megaton – 47 % af importen) og i mindre omfang hvede (1 megaton – 30 % af importen); der henviser til, at Rusland også er en vigtig leverandør af hvede til EU, omend i mindre omfang (0,5 megaton – 11 %), men hovedsagelig er en vigtig leverandør af rapskage (0,2 megaton – 50 %), solsikkekage (0,9 megaton – 34 %) og solsikkefrø (0,3 megaton – 35 %);

M.  der henviser til, at de globale landbrugsmarkeder selv før den russiske invasion af Ukraine oplevede en stigning i priserne, til dels på grund af klimapåvirkninger og indvirkningen af covid-19-pandemien; der henviser til, at stigende energipriser i Europa har en betydelig indvirkning på landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren med stigende priser på gødning og højere energiomkostninger for landbrugerne;

N.  der henviser til, at der siden konfliktens begyndelse har været en kraftig stigning i verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter (mellem + 5 % og + 10 % afhængigt af produktet), hvilket bringer dem tæt på priserne i produktionsåret 2007‑2008;

O.  der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at den globale forsyningskløft, der følger af en pludselig og kraftig reduktion i de to landes eksport af korn og solsikkefrø, kan presse de internationale fødevare- og foderpriser et godt stykke over deres allerede høje niveauer;

P.  der henviser til, at EU ikke kun importerer hvede, men også eksporterer den, navnlig til landene i Mellemøsten og Nordafrika, hvortil der eksporteres ca. 6 mio. ton hvede om året; der henviser til, at disse lande først og fremmest er afhængige af Rusland og Ukraine og dernæst af EU;

Q.  der henviser til, at målene for den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik bl.a. omfatter at forsyne EU-markedet med fødevarer af høj næringsværdi, mindske EU-markedets afhængighed af fødevareimport og sikre, at fødevarerne kommer ud til forbrugerne til rimelige priser; der henviser til, at covid-19-pandemien og nu den russiske invasion af Ukraine har gjort det endnu tydeligere, at EU er nødt til at styrke sin fødevaresikkerhed og mindske sin afhængighed af input importeret fra enkelte eller for få leverandører fra lande uden for EU;

R.  der henviser til, at Kommissionen den 9. marts 2022 afholdt det første møde under den nyoprettede europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed for at drøfte fødevaresikkerhed, virkningerne af de stigende energi- og inputpriser og virkningerne af krigen i Ukraine; der henviser til, at denne mekanisme har til formål at øge kriseberedskabet ved at forbedre koordineringen og udveksle bedste praksis;

S.  der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af russiske fossile brændstoffer; der henviser til, at omkring 90 % af den gas, der anvendes i EU, importeres, og at Rusland tegnede sig for 45 % af denne import på forskellige niveauer til EU's medlemsstater i 2021; der henviser til, at Rusland også var Europas største leverandør af olie med 27 %, mere end tre gange så meget som den næststørste (Norge); der henviser til, at denne eksterne afhængighed af energi direkte påvirker landbrugsproduktionen;

T.  der henviser til, at energi-, input- og fødevarepriserne alle stiger som følge af konflikten, hvilket betyder, at flere og flere mennesker vil være i risiko for fattigdom (ud over de 97 millioner, der i øjeblikket er i risiko); der henviser til, at der derfor er behov for sociale foranstaltninger for at hjælpe producenterne og forbrugerne med at håndtere disse virkninger;

U.  der henviser til, at fødevaresikkerhed ikke kun indebærer tilgængelighed af fødevarer, men ifølge FAO også indebærer retten til fødevarer og tilgængelighed af sund ernæring for alle,

V.  der henviser til, at den uprovokerede og uberettigede russiske angrebskrigs indvirkning på fødevaresikkerheden har forværret den allerede alvorlige situation forårsaget af covid-19, den ekstraordinære tørke i det sydlige EU, klimaændringerne og tabet af biodiversitet; der henviser til, at denne krise har både direkte og indirekte konsekvenser for sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer;

W.  der henviser til, at EU ikke kun skal blive mere uafhængigt på strategiske områder såsom forsvar og energiforsyning, men også til enhver tid skal være i stand til at sikre fødevaresikkerheden ved at øge modstandsdygtigheden i sektorer, hvor EU er stærkt afhængigt af import; der henviser til, at Ukrainekrisen endnu en gang viser, at fødevaresikkerhed ikke kan tages for givet; der henviser til, at den europæiske fødevareproduktion bør betragtes som en strategisk sektor;

X.  der henviser til, at EU bygger på solidaritetsprincippet, og at det er de mest sårbare, der vil lide mest under konsekvenserne heraf, hvis EU ikke handler nu;

Y.  der henviser til, at denne krise har både direkte og indirekte virkninger for sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, hvor de direkte virkninger hænger sammen med afbrydelsen af samhandelen med Rusland og Ukraine, og de indirekte virkninger hænger sammen med prisudsving og produktionsomkostninger;

Z.  der henviser til, at de stigende priser på energi, drivmidler, gødning, råstoffer og landbrugsprodukter har stor indvirkning på sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer og forårsager en alvorlig stigning i produktionsomkostningerne, hvilket bringer produktionskontinuiteten i fare og kan føre til forstyrrelser i forsyningskæden;

AA.  der henviser til, at Rusland er Europas sjettestørste handelspartner hvad angår værdien af EU's eksport af landbrugsfødevarer(2); der henviser til, at handelsforstyrrelserne og de pålagte sanktioner vil kræve afbødende foranstaltninger, herunder etablering af alternative markeder for EU's landbrugsprodukter;

AB.  der henviser til, at fødevarekriser kan fremkaldes af spekulation i fødevarer;

AC.  der henviser til, at Rusland er en førende eksportør af syntetisk kvælstofgødning og komponenter heraf, og at Belarus er en betydelig eksportør af kaliumholdige gødningsstoffer; der henviser til, at priserne på kvælstofgødning er stærkt afhængige af naturgaspriserne, som er et produkt, for hvilket Rusland har en stærk markedsposition; der henviser til, at Rusland den 4. marts 2022 bebudede en suspension af eksporten af kunstgødning som følge af landets invasion af Ukraine;

AD.  der henviser til, at ud over EU's store afhængighed af import af gødning fra Rusland vil EU's afhængighed af import af fossilbaseret energi til produktion af gødning og potaske fra Belarus føre til en betydelig forsyningsafbrydelse på et tidspunkt, hvor priserne på gødning er steget med 142 % i løbet af det seneste år, og energi og gødning tegner sig for 20 % af landbrugernes produktionsomkostninger(3); der henviser til, at gas tegner sig for mellem 60 % og 80 % af produktionsomkostningerne for vigtig kvælstofgødning(4); der henviser til, at høje gaspriser allerede har ført til midlertidig lukning af visse gødningsindustrianlæg; der henviser til, at der allerede er tilfælde, hvor gødningsvirksomheder har afvist ordrer fra landbrugere på grund af mangel på råvarer;

AE.  der henviser til, at der findes mange gødningsprodukter, der stammer fra organiske næringsstoffer, og at disse produkter i øjeblikket ikke anvendes som erstatning for kunstgødning; der henviser til, at en øget anvendelse heraf kan være en løsning til at mindske EU's afhængighed af kunstgødning i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; der henviser til, at anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, biotrækul og frass, især kan reducere gødningsomkostningerne for landbrugerne;

AF.  der henviser til, at prisen på brændstof er steget betydeligt i EU og har nået et historisk højt niveau i mange medlemsstater; der henviser til, at en fortsættelse af denne kurve vil føre til en uholdbar økonomisk situation for landbrugere og fiskere, idet det f.eks. vil være umuligt for fiskerfartøjer at sejle til havs og tjene mere end omkostningerne ved fiskeriet;

AG.  der henviser til, at EU's fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorer leverer fiskevarer af høj kvalitet og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre den globale fødevaresikkerhed; der henviser til, at fiskerisektoren længe har været med til at give de europæiske forbrugere produkter af høj kvalitet, som lever op til høje ernæringsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige standarder, og nu er blandt verdens førende med hensyn til bæredygtighed;

AH.  der henviser til, at et velfungerende europæisk indre marked er en forudsætning for at sikre fødevaresikkerheden; der henviser til, at den ungarske regering for nylig har besluttet at forbyde al korneksport som følge af den russiske invasion af Ukraine, hvilket er i strid med både landets traktatmæssige forpligtelser og EU-solidariteten;

AI.  der henviser til, at indvirkningen på forbrugerfødevarepriserne skal ses i sammenhæng med virkningerne af covid-19-pandemien, som allerede har bidraget til prisstigninger inden krigens begyndelse; der henviser til, at fødevarepriserne i EU var 4,7 % højere i januar 2022 end i samme måned året før(5); der henviser til, at mange medlemsstater, navnlig de central- og østeuropæiske lande, oplever endnu højere stigninger i fødevarepriserne;

AJ.  der henviser til, at det, at dyrefoderlagre bliver opbrugt, vil få alvorlige konsekvenser for mange avlsbedrifter; der henviser til, at flere medlemsstater har tilkendegivet, at de med det nuværende tempo risikerer at have opbrugt lagrene af dyrefoder inden påske;

AK.  der henviser til, at der er vigtige synergier, der skal opnås og opretholdes efter den nuværende krise, såsom bæredygtige landbrugsmetoder, der forbedrer jordbundskvaliteten og dermed forbedrer produktiviteten og andre økosystemfunktioner og -ydelser, herunder kulstofbinding og regulering af vandkvalitet; der henviser til, at den måde, hvorpå EU producerer og forbruger fødevarer, drikkevarer og andre landbrugsprodukter, bør være i overensstemmelse med EU's politikker og forpligtelser, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, for at sikre en solid balance mellem de tre søjler for bæredygtighed;

AL.  der henviser til, at det er afgørende på kort sigt at løse problemet med madspild i alle led i forsyningskæden for at mindske presset på fødevareforsyningen i Europa, navnlig da 88 mio. ton fødevarer hvert år går til spilde i EU, og at de dermed forbundne omkostninger anslås til 143 mia. EUR; der henviser til, at bekæmpelse af madspild gennem foranstaltninger til at nå EU's mål om reduktion af madspild på 30 % senest i 2025 og 50 % senest i 2030 i forhold til referenceåret 2014, samt gennem foranstaltninger til fjernelse af unødige lovgivningsmæssige hindringer for forarbejdning af affald til organisk gødning ville have en umiddelbar positiv indvirkning på fødevaresikkerheden i EU;

1.  fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede militære aggression mod og invasion af Ukraine såvel som Belarus' medvirken til denne aggression; kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt standser alle militære aktiviteter i Ukraine, betingelsesløst trækker alle militære og paramilitære styrker og militært materiel ud af hele Ukraines internationalt anerkendte territorium, ophører med at blokere de humanitære korridorer og fuldt ud respekterer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed inden for dets internationalt anerkendte grænser med henblik på at genoprette freden og derved sikre, at genopbygningen af livsvigtige økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og fødevaremæssige systemer kan påbegyndes i sikkerhed;

2.  udtrykker sin udelte solidaritet med det ukrainske folk og sin utrøstelige sorg over de tragiske tab af menneskeliv og de menneskelige lidelser, der er forårsaget af den russiske aggression, og understreger, at angreb på civile og civil infrastruktur samt vilkårlige angreb er forbudt i henhold til den humanitære folkeret;

3.  glæder sig over Rådets hurtige vedtagelse af sanktioner med det formål at overbevise Den Russiske Føderation om at indstille sine angreb på Ukraine; insisterer imidlertid i lyset af de seneste angreb, herunder angrebene på beboelsesområder og civil infrastruktur, på behovet for at vedtage yderligere strenge sanktioner;

4.  kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt holder op med at bombe hospitaler, børnehaver, skoler, teatre, alderdomshjem og anden civil infrastruktur; fordømmer sådanne handlinger på det kraftigste og understreger, at det kun er gennem et stop for sådanne vilkårlige angreb, at det er muligt at genopbygge et normalt liv og genoptage fødevareproduktionen i hele Ukraine og dets landbrugs- og fiskeriområder, og at den normale strøm af fødevarer, produkter og input, der er afgørende for landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og fødevareproduktion på tværs af grænserne, kan vende tilbage og derved overvinde transportudfordringerne i forbindelse med fødevareeksport og råvareproduktion;

5.  understreger vigtigheden af at genoprette stabiliteten i Ukraine, så dets landbrugssektor kan blive genoprettet, og landets fødevaresikkerhed kan sikres; opfordrer EU til, når det er muligt, at gøre sit yderste for at støtte Ukraines landbrugsproduktion gennem levering af frø, drivmidler og gødning, som der er knaphed på;

6.  opfordrer til, at der gøres alt for at sikre den kommende sånings- og produktionssæson i Ukraine på enhver tænkelig måde; understreger, at humanitær bistand er nødvendig for at tackle umiddelbare livstruende situationer som dem, Ukraine nu står over for;

7.  minder om, at flere ukrainske havne ved Sortehavet er blevet lukket, hvilket forstyrrer den internationale handel med fødevarer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe mulighed for sikker transport og sikre fødevarekorridorer til og fra Ukraine gennem alternative havne og gennem jernbane- og vejtransport;

8.  understreger, at landene i nærheden af konfliktområdet, lande med skrøbelige udviklingsøkonomier og de lande, der modtager størstedelen af de ukrainske flygtninge, vil blive hårdest ramt af krigen i Ukraine; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte disse lande og sikre, at der er tilstrækkelige fødevareforsyninger til rådighed;

9.  udtrykker dyb bekymring over den indvirkning, som den nuværende forstyrrelse af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprocesserne vil få på den ukrainske befolknings fødevaresikkerhed, og opfordrer indtrængende Kommissionen og det internationale samfund til at koordinere og etablere et robust langsigtet humanitært fødevarehjælpeprogram for alle berørte regioner og byer gennem alle mulige fora, som f.eks. Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed, for at afhjælpe manglen på ukrainsk fødevareproduktion og forstyrrelsen af fødevarekæden;

10.  opfordrer til en øjeblikkelig og koordineret reaktion og anvendelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at maksimere støtten til Ukraine, navnlig i form af humanitær bistand og fødevarehjælp, samt ved at tilvejebringe sikre humanitære EU-korridorer og tilbyde fødevarer og husly til alle, der flygter fra landet; fremhæver, at selv om EU's finansielle humanitære bistand indtil videre er blevet anslået til at beløbe sig til ca. 500 mio. EUR, er der behov for yderligere støtte; understreger navnlig, at EU bør yde humanitær bistand til det ukrainske folk for at sikre fødevaresikkerheden på kort sigt i Ukraine og til alle flygtninge i EU gennem samhørighedspolitikken for flygtninge i Europa og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa samt ved at bidrage til FAO's hurtige beredskabsplan for Ukraine og samtidig øge dets finansielle bistand; fremhæver, at der skal findes yderligere finansiering, da midler under samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en harmoniseret udvikling af EU's medlemsstater; opfordrer EU til at koordinere med FN's agenturer og alle partnere på stedet for at yde akut fødevare- og indkomststøtte til mennesker, der er berørt af krigen i Ukraine;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bidrag til FN’s Fødevareprogram ved at anvende den solidaritets- og nødhjælpsreserve, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at Kommissionen og medlemsstaterne bidrager med henholdsvis 465 mio. EUR om året og 1,47 mia. EUR om året til FN’s Fødevareprogram; bemærker endvidere, at solidaritets- og nødhjælpsreserven tegner sig for 1,2 mia. EUR, hvoraf op til 35 % (420 mio. EUR) kan anvendes til tredjelande; understreger, at det beløb, der er til rådighed under solidaritets- og nødhjælpsreserven, muligvis ikke er tilstrækkeligt, og at der kan være behov for yderligere budgetmæssig fleksibilitet;

12.  understreger, at den nuværende konflikt i Ukraine sætter fokus på sårbarhederne i det globale fødevaresystem; opfordrer derfor indtrængende EU til at sikre udviklingslandenes ret til fødevaresikkerhed som et middel til at opnå ernæringssikkerhed, fattigdomsbekæmpelse og inklusive, bæredygtige og retfærdige globale forsyningskæder og lokale og regionale markeder, idet der lægges særlig vægt på familielandbrug med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer;

13.  mener, at EU sammen med andre internationale organer ikke skal tolerere kunstigt oppustede priser og skal træffe foranstaltninger til at forhindre spekulativ adfærd, der truer fødevaresikkerheden eller adgangen til fødevarer for sårbare lande og befolkninger, ved at overvåge markeder, der påvirker fødevaresystemet, herunder futuresmarkederne, med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og ved at udveksle pålidelige data og oplysninger om udviklingen på det globale fødevaremarked;

14.  opfordrer Kommissionen til at udpege og fremme midler til at imødegå de økonomiske og sociale konsekvenser af den russiske invasion, ikke mindst på landbrugs- og fiskeriområdet og inden for akvakulturproduktion, med henblik på at garantere fødevaresikkerhed ved at tage de nødvendige skridt til at beskytte EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturvirksomheder med støtteforanstaltninger for at skabe både sikkerhed og flere garantier for, at de europæiske landbrugeres og fiskeres fødevareproduktion opretholdes og om nødvendigt øges;

15.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gå i dialog med EU's partnere i Mellemøsten og Nordafrika for at behandle spørgsmålet om fødevaresikkerhed; mener, at EU bør være rede til at yde bistand til disse partnere i forbindelse med tilrettelæggelsen af en konference om fødevaresikkerheden i denne nødsituation, som skal ledes af dem, for at imødegå manglen på fødevarer på kort sigt og spørgsmålet om landbrugets modstandsdygtighed i regionen på mellemlang sigt;

16.  bemærker, at disse angreb sammen med afbrydelsen af handelen på grund af krigen forhindrer vigtige ressourcer – lige fra energi og gødningsstoffer til vigtige kemikalier og landbrugsprodukter – i at nå frem til EU; understreger, at EU-borgere, ‑fødevareproducenter og ‑forbrugere derfor er rede til at dele krigens byrde i solidaritet med det heltemodige ukrainske folk;

17.  bemærker, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer; påpeger, at EU med henblik på at øge den langsigtede modstandsdygtighed i EU's systemer for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer bør træffe foranstaltninger til at begrænse sin afhængighed af import af energi, råvarer, kemikalier og kemiske produkter fra tredjelande og støtte teknologier og praksisser, der er mindre afhængig af disse input; understreger, at løsninger på kort og mellemlang sigt til at sikre fødevaresikkerhed omfatter diversificering af forsyninger fra tredjelande, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulige forsyningskilder, der opfylder EU's internationale standarder for bæredygtighed, og enten indgå nye bilaterale aftaler eller styrke eksisterende aftaler;

18.  opfordrer Kommissionen til at foregribe potentielle russiske modsanktioner, der vil kunne påvirke sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, såsom dem, der blev indført i 2014, og til at udpege og åbne nye markeder for at omdirigere eksporten af fødevarer;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge markederne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer og i den forbindelse være særlig opmærksom på prisspekulation, samtidig med at det indre markeds integritet sikres; opfordrer specifikt til, at der foretages månedlige markedsanalyser af situationen på landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkederne opdelt efter sektor og med analyser af priser, kvantitet og forsyningskæder; glæder sig over Kommissionens anvendelse af den nyligt oprettede permanente europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed, der samler eksperter, både offentlige og private, i disse sektorer; opfordrer imidlertid Kommissionen til at underrette Parlamentet om indholdet af disse drøftelser, således at det har adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at håndtere krisen;

20.  gentager sine tidligere opfordringer til i væsentlig grad at reducere energiafhængigheden, navnlig af russisk gas, olie og kul, ved bl.a. at diversificere energikilderne og forøge energieffektiviteten og hastigheden af omstillingen til ren energi; understreger, at sanktionerne kan have en specifik indvirkning på de europæiske husholdninger med hensyn til fødevarepriser og energiomkostninger, og at de ikke bør forventes at betale prisen for denne krise uden støtte; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde planer herfor og støtte husholdningerne med henblik på at tage hånd om krisen med stigende leveomkostninger;

21.  minder om, at den dramatiske stigning i gødningspriserne, som har stor indvirkning på landbrugsfødevaresektoren som helhed, skete forud for den russiske invasion af Ukraine; understreger, at disse priser vil fortsætte med at stige, da de hænger sammen med priserne på naturgas; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at begynde at fjerne antidumpingtolden på gødning produceret i tredjelande; beklager endvidere, at Kommissionen ikke specifikt nævnte gødning i sin meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser"(6);

22.  kræver, at EU grundigt genovervejer sine strategier med henblik på at sikre fuld uafhængighed af russiske forsyninger for så vidt angår dets kritiske råstoffer, og understreger, at der ikke kan ske en tilbagevenden til "business as usual"; opfordrer til, at forsyningskæderne genopbygges, og at handelen videreføres på en måde, der sikrer uafhængighed af russiske forsyninger;

23.  opfordrer til at fremme og forenkle adgangen til energieffektivitetsforanstaltninger for at mindske landbrugernes og fiskernes omkostningsbyrde i form af direkte energiinput; bemærker, at selv om der er et enormt potentiale for produktion af vedvarende vind- og solenergi på landbrugsbedrifter, er der stadig betydelige hindringer og udfordringer for produktion af vedvarende energi i lille målestok; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at fjerne de største hindringer, som landbrugerne har påpeget for produktion af vedvarende energi, nemlig komplekse tilladelses- og tilskudsprocedurer, høje investeringsomkostninger, lange tilbagebetalingstider og begrænset adgang til kredit;

24.  understreger, at en integreret del af EU's handlingsplan for at sikre EU's fødevaresikkerhed skal være en strategi for at øge EU's uafhængighed af russiske energiforsyninger, herunder fuldstændig opgivelse af Nord Stream- og Nord Stream 2-projekterne, samtidig med at EU's energisikkerhed opretholdes;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden og gennemførligheden af at mobilisere yderligere finansiel støtte til de hårdest ramte sektorer og til at træffe målrettede og midlertidige hasteforanstaltninger for at hjælpe landbrugerne med at afbøde virkningerne af den voldsomme stigning i gødningspriserne;

26.  bemærker, at alternative organiske kilder til næringsstoffer og cirkulation af næringsstoffer bør udnyttes fuldt ud og så hurtigt som muligt med henblik på at mindske afhængigheden af kunstgødning; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de lovgivningsmæssige og praktiske hindringer for gennemførelsen af denne løsning med henblik på at mindske afhængigheden af import af gødning, først gennem et skift til organisk gødning og dernæst gennem yderligere støtte til forskning og nye innovationer på EU-plan; opfordrer navnlig Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, til at øge brugen af organiske gødningsprodukter fra spildevandsslam, forarbejdet husdyrgødning, biotrækul og frass med henblik på at erstatte kunstgødning i overensstemmelse med målene i jord til bord-strategien;

27.  understreger de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtighed og øget cirkularitet i landbruget på den ene side og overgangen fra afhængighed af fossile brændstoffer, importeret energi og kunstgødning til grønnere, vedvarende alternativer på den anden side;

28.  opfordrer Kommissionen til at hæve grænserne for anvendelse af kvælstof fra husdyrgødning, f.eks. genvundet kvælstof fra gødning eller RENURE, som et alternativ til brugen af kunstgødning, i overensstemmelse med gødningsgrænserne; opfordrer Kommissionen til både at overveje en midlertidig undtagelse med det formål hurtigt at reducere omkostningerne til gødning og at arbejde hen imod en langsigtet ramme med henblik på at øge cirkulariteten på bedrifterne og mindske afhængigheden af ressourcer fra tredjelande;

29.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne fleksibilitet til midlertidigt at tillade landbrugere at have landbrugsproduktion på økologiske fokusområder og i den forbindelse at gøre brug af plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer, hvis det er nødvendigt;

30.  anerkender i lyset af de ekstraordinære omstændigheder det presserende behov for midlertidige og reversible foranstaltninger til at øge EU's produktion i høstsæsonen 2022 for at bidrage til EU's fødevaresikkerhed; opfordrer Kommissionen til i lyset af behovet for at afhjælpe den umiddelbare mangel på proteinafgrøder at fremskynde de administrative procedurer for at gøre det muligt i dette overgangsår for den fælles landbrugspolitik at anvende brakmarker til produktion af sådanne afgrøder til konsum eller foder og uden at øge afhængigheden af input; opfordrer i denne forbindelse til, at man prioriterer proteinafgrøder; opfordrer Kommissionen til at genoverveje situationen i god tid og foreslå passende foranstaltninger for 2023, hvis det er nødvendigt;

31.  mener, at det bør overvejes at foretage ændringer i beplantningsordningerne med det formål at tilvejebringe flere indenlandske fødevarer og foderprodukter i EU i vækstsæsonen 2022, og disse ordninger bør videreudvikles for at forbedre produktionssystemerne og gøre det muligt at sikre en planlagt udvikling i retning af mere autonomi på mellemlang og lang sigt;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugsjord primært anvendes til produktion af fødevarer og foder, for at sikre fødevaresikkerheden ikke kun for EU-borgere, men også for millioner af flygtninge i EU;

33.  understreger, at en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen; understreger, at landbruget har stor værdi for EU og dets politiske og økonomiske udvikling og har en enorm indvirkning på samfundet gennem fødevareproduktion og sit bidrag til beskæftigelsen, den økonomiske vitalitet, livskvaliteten og den mere generelle udvikling i landdistrikterne;

34.  opfordrer til, at de foranstaltninger mod markedsforstyrrelser, der er fastsat i artikel 219 i forordningen om den fælles markedsordning(7), straks gennemføres med henblik på at støtte de mest berørte sektorer, og opfordrer til, at krisereserven mobiliseres parallelt hermed til dette formål; opfordrer desuden Kommissionen til at være forberedt på at træffe yderligere ekstraordinære markedsforanstaltninger i henhold til nævnte forordning, f.eks. aktivering af artikel 222;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe fuld klarhed for medlemsstaterne med hensyn til force majeure-klausulen i den fælles landbrugspolitik og i anden lovgivning;

36.  mener, at det nu er en endnu mere presserende prioritet at øge fødevaresikkerheden, men at de nationale strategiske planer bør vurderes med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger til de nye omstændigheder, herunder anvendelse af relevant fleksibilitet med henblik på at øge produktionsarealerne;

37.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, navnlig med hensyn til statsstøtte, for gøre det muligt at yde den nødvendige støtte til de sektorer, der er hårdest ramt af krisen;

38.  opfordrer Kommissionen til at overveje at ændre de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der blev vedtaget i marts 2020, for at give medlemsstaterne mulighed for at udnytte den fulde fleksibilitet under statsstøttereglerne til at støtte økonomien;

39.  understreger, at de ekstraordinære covid-19-foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør udvides for at afhjælpe de aktuelle likviditetsproblemer, der bringer landbrugsaktiviteternes levedygtighed i fare og truer de små virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning, markedsføring eller udvikling af landbrugsprodukter;

40.  mener, at der bør vedtages foranstaltninger til at sikre større fleksibilitet i forbindelse med import af vigtige råvarer (navnlig korn, sojabønner og gødningsstoffer) fra lande uden for EU uden at undergrave EU's standarder;

41.  gentager sine tilsagn om bæredygtighed og fødevaresikkerhed og understreger, at alle importerede fødevarer og foderstoffer skal leve op til EU's standarder for bæredygtighed og fødevaresikkerhed, herunder maksimalgrænseværdier for pesticidrester og antimikrobielle stoffer; fordømmer alle forslag om at misbruge de nuværende kriser til at svække disse krav og forpligtelser;

42.  opfordrer især Kommissionen til at støtte sektororganisationer for at sikre nye importmarkeder, der garanterer fødevareforsyning og landbrugsinput, navnlig til husdyr, og dermed undgå at bringe fødevaresikkerheden i Europa i fare;

43.  opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at frigive krisereserven på 479 mio. EUR for at hjælpe landbrugssektoren med at klare de aktuelle markedsudfordringer; bemærker dog, at denne krisereserve, når den er opbrugt, ikke kan blive opbygget igen med midler fra den fælles landbrugspolitik; opfordrer derfor til øjeblikkelig frigivelse af yderligere midler, der er klar til at blive mobiliseret i tilfælde af, at krisereserven bliver opbrugt;

44.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af manglen på proteinafgrøder at foreslå en omfattende europæisk proteinstrategi med henblik på at øge den europæiske proteinproduktion og mindske EU's afhængighed af tredjelande i denne henseende;

45.  understreger, at der på produktionsniveau vil være behov for styrkede foranstaltninger og incitamenter til at opbygge modstandsdygtighed, f.eks. ved at øge cirkulariteten og selvforsyningen med hensyn til input, uden at det undergraver produktionskapaciteten og konkurrenceevnen i EU's landbrug, fiskeri og akvakultur, samt ved at sikre overgang til præcisionslandbrug og udvikle og skabe hurtig adgang til markeder for alternative proteiner, organisk gødning, mikrobiel beskyttelse af afgrøder og agroøkologi i overensstemmelse med målene i den grønne pagt, og i løbet af dette overgangsår for den fælles landbrugspolitik tillade midlertidig og kortsigtet fleksibilitet, hvor man må overveje betingelser og undtagelser og fremskynder de administrative procedurer for at opnå denne fleksibilitet, navnlig i betragtning af manglende investeringer, mindre likviditet og markedsusikkerhed på grund af de aktuelle omstændigheder;

46.  opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til forskudsbetalinger til producenter og bemærker behovet for at sikre landbrugernes pengestrømme og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at øge niveauet for forskud på direkte betalinger samt areal- og dyrerelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne fra 50 til 70 % for indkomststøttebetalinger og fra 75 % til 85 % for visse betalinger til udvikling af landdistrikterne;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og bruge de tilgængelige værktøjer til at styrke deres fødevareforsyningskæder; insisterer på, at de foranstaltninger, der træffes, ikke må kompromittere det indre markeds integritet eller undergrave foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden i fødevareforsyningskæden i hele EU eller øge energiafhængigheden af russiske ressourcer;

48.  opfordrer Kommissionen til at anvende ekstraordinære foranstaltninger, herunder støtte til privat oplagring, for landbrugsprodukter, der står over for markedsproblemer; noterer sig, at den agter at stille denne støtte til rådighed for svinekødssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en mekanisme, der gør det muligt for NGO'er og andre organer at få adgang til produkter fra privat oplagring med henblik på at hjælpe med at sikre fødevaresikkerheden i Ukraine; mener, at denne mekanisme også kan anvendes gennem Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i de medlemsstater, der huser flygtninge, med henblik på at imødekomme det presserende behov for at levere yderligere fødevarer; mener desuden, at fonden kan sikre, at sårbare mennesker ikke kommer til at lide uforholdsmæssigt under krisen;

49.  understreger, at der bør vedtages foranstaltninger til at undgå hindringer for den frie bevægelighed for varer, navnlig med hensyn til den frie bevægelighed for vigtige råvarer såsom korn; insisterer på, at der skal sikres et velfungerende indre marked for landbrugsprodukter, og at forbud mod eksport til andre medlemsstater skal undgås; opfordrer Kommissionen til at være særlig årvågen i denne henseende og til straks at gribe ind over for Ungarns indførelse af et eksportforbud for korn;

50.  henleder opmærksomheden på behovet for at overvåge og håndhæve fair konkurrencevilkår på det indre marked med hensyn til uberettigede prisstigninger på visse fødevarer; understreger behovet for at intensivere overvågningen af mulige situationer, hvor nogle virksomheder kan skabe et monopol på det indre marked i sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, og understreger behovet for straks at træffe foranstaltninger til at modvirke enhver udvikling af denne art;

51.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en detaljeret handlingsplan for at sikre, at EU's fødevareforsyningskæder fungerer korrekt, og sikre fødevaresikkerheden i EU på lang sigt under hensyntagen til erfaringerne fra virkningerne af krigen i Ukraine og andre mulige forstyrrelser og, hvor det er relevant, bygge videre på erfaringerne fra den beredskabsplan, der blev fremlagt i november 2021; opfordrer Kommissionen til at imødegå de svagheder, som en overdreven afhængighed af import af energi, foder og gødning fra enkelte eller for få leverandører og manglende diversificering af forsyningskæderne har afsløret;

52.  bemærker, at denne handlingsplan udgør en mulighed for at fremskynde opfyldelsen af målene i den grønne pagt, hvilket vil gøre EU's fødevareforsyningskæder mere robuste inden for rammerne af en grøn cirkulær økonomi og give landbrugere, fiskere og interessenter i fødevareforsyningskæden incitamenter til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige, effektive og selvforsynende produktionsmetoder og -værktøjer gennem øget anvendelse af innovative værktøjer, dyrkningsteknologier og bæredygtige processer og praksisser, hvilket alt sammen vil bidrage til at mindske EU's afhængighed af importerede input, herunder ved at anvende kortfristede investeringer til at opskalere udbredelsen af teknologier og praksisser, der har til formål at opfylde målene i jord til bord-strategien;

53.  gentager, at den europæiske strategiske uafhængighed inden for fødevare-, foder- og landbrugssektoren generelt skal styrkes, i overensstemmelse med målene i den grønne pagt, som er udformet til at beskytte EU's miljø og dets landbrugs-, fiskeri- og akvakulturarealer;

54.  fastholder, at målene i fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien skal analyseres på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse af den europæiske fødevaresikkerhed og af situationen i nabolandene, og insisterer på, at Kommissionen tager hensyn til disse konsekvensanalyser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til de konsekvensanalyser, der allerede er offentliggjort af internationalt anerkendte forskningsinstitutter i denne forbindelse;

55.  insisterer også på, at der som en første prioritet skal gøres alt for at sikre, at der ikke opstår fødevaremangel, navnlig i sårbare regioner, for at undgå udbredt geopolitisk ustabilitet, og mener, at det at bidrage til den globale fødevaresikkerhed på nuværende tidspunkt er en moralsk forpligtelse og ikke må betragtes som en trussel mod de langsigtede formål og mål med jord til bord-strategien og den bredere grønne pagt i de umiddelbare tiltag for at øge modstandsdygtigheden og opbygge selvforsyning med hensyn til input; fremhæver, at foranstaltninger til at øge effektiviteten af brugen af input og tilgængeligheden af mere bæredygtige alternativer og praksisser og foranstaltninger til håndtering af madspild som fastsat i jord til bord-strategien og den grønne pagt og dermed mindske afhængigheden af input såsom skadelige plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning udgør byggestenene til en robust landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor og fødevareforsyningskæde i EU på mellemlang til lang sigt;

56.  minder desuden om, at lovforslag, der tager udgangspunkt i målsætningerne og målene i jord til bord-strategien, først skal underkastes en omfattende konsekvensanalyse, som også tager hensyn til de potentielle følger af den russiske invasion af Ukraine for den europæiske og globale fødevaresikkerhed, og at de to lovgiveres ansvar i forbindelse med gennemførelsen af de køreplaner, der skal føre til målene i jord til bord-strategien, vil være at fastsætte betingelser, som sørger for, at man undgår enhver nedgang i landbrugs-, fiskeri- og akvakulturproduktionen i Europa eller udflytning af emissioner; fremhæver, at det i lyset af den igangværende krig i Ukraine og det yderligere pres på EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturfødevarekæder haster endnu mere med at undersøge alle disse virkninger, at de potentielle følger for fødevaresikkerheden skal vurderes nøje, og at der også bør bestilles en omfattende undersøgelse af EU's fødevaresystems afhængighed af input og kilderne hertil;

57.  mener i lyset af de nuværende markedsforhold, at ambitionen om en begrænsning på 10 % af produktionsarealerne ikke kan gennemføres;

58.  anerkender, at forstyrrelsen af de handelsmønstre, der eksisterede før invasionen, viser, at EU hurtigst muligt skal overveje, hvordan det kan udvikle et mere uafhængigt landbrugs-, fiskeri- og akvakultursystem, der producerer fødevarer og foder på lang sigt, mindsker EU's afhængighed af import og øger den indenlandske produktion; understreger at dette er særlig presserende for de produkter, der er mest udsat for knaphed på grund af suspensionen af den ukrainske eksport, såsom korn, oliefrø, proteinafgrøder og gødningsstoffer;

59.  udtrykker alvorlig bekymring over den kraftige stigning i driftsomkostningerne, som fiskerisektoren må leve med; påpeger, at mange fartøjer overalt i EU i øjeblikket ligger i havn, da fiskepriserne ved første salg ikke dækker de øgede produktionsomkostninger;

60.  mener, at den europæiske fiskerisektor er af afgørende betydning for den europæiske fødevaresikkerhed, og beklager, at dens situation under krisen er blevet væsentligt forværret på grund af de hastigt stigende globale priser på vigtige råvarer for sektoren og navnlig de svingende brændstofpriser, hvilket har medført, at fiskeriaktiviteter ikke længere er økonomisk rentabelt; mener, at denne situation kræver hurtig bistand, herunder direkte støtte; påpeger, at denne bistand skal sikre fortsat drift for EU's fiskerflåder og således en videreførelse af aktiviteterne i senere led i forsyningskæden for fiskevarer og akvakulturprodukter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende de vanskeligheder, som fiskerisektoren står over for, og til at tage behørigt hånd om dem i kommende tiltag; bemærker, at det for at håndtere stigningen i brændstofpriserne er vigtigt på lang sigt at stimulere udviklingen og anvendelsen af energieffektive innovationer;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den nye Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond bliver operationel så hurtigt som muligt, og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte et forslag, der også gør det muligt at yde nødhjælp under fonden i krisesituationer såsom krigen i Ukraine; opfordrer indtrængende til mobilisering af eventuelle resterende midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og opfordrer særlig indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af brexittilpasningsreserven for at sikre, at støtten hurtigere når frem til områder, der er berørt af brexit;

62.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå nødforanstaltninger til støtte for fiskeri, akvakultur og hele værdikæden (forarbejdning, detailhandel osv.) i EU; anmoder i denne forbindelse om, at nødforanstaltningerne kommer til at omfatte: kompensation til de erhvervsdrivende for deres indkomsttab og ekstraomkostninger, støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter og støtte til producentorganisationer og hele værdikæden for fisk og skaldyr med henblik på midlertidig oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, en forhøjelse af kvotefleksibiliteten fra år til år fra 10 % til 25 %, en forhøjelse af statsstøttegrænsen til op til 500 000 EUR pr. fartøj i henhold til de minimis-rammebestemmelserne og inddragelse af fiskeri og akvakultur i de midlertidige rammebestemmelser for kriseforanstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle den fælles fiskeripolitiks tilgængelige instrumenter i brug for at stabilisere markederne;

63.  bemærker, at der bør overvejes foranstaltninger i hele fødevareforsyningskæden for at sikre, at alle interessenter spiller en rolle med hensyn til at styrke modstandsdygtigheden i sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, og at disse foranstaltninger skal bidrage til målene og målsætningerne for EU's omstilling til klimaneutralitet senest i 2050; mener, at der i overensstemmelse med den hurtige gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis(8) særligt bør fokuseres på landbrugets, fiskeriets og akvakulturens levedygtighed og på detailhandlernes vigtige rolle i forbindelse med fastsættelsen af rimelige afkast for producenterne, navnlig i lyset af presset fra de øgede inputomkostninger, men i lige så høj grad deres ansvar for at sikre, at fødevarer forbliver økonomisk overkommelige og tilgængelige for forbrugerne;

64.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om statsstøtte til landbrug, fiskeri og akvakultur, herunder de minimis-bestemmelserne, giver medlemsstaterne mulighed for at yde hurtig og fleksibel støtte til aktører for at kompensere for de øgede omkostninger som følge af krigen i Ukraine; fremhæver i denne forbindelse, at medlemsstaterne inden for deres nationale rammer også bør overveje bistand såsom nedsættelse af socialsikringsbidrag, suspension eller nedsættelse af bestemte skatter og afgifter og forlængelse af covid-19-lån; opfordrer Kommissionen til at sikre, at statsstøtte ikke fører til konkurrenceforvridning, og at der er garanteret lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

65.  opfordrer til en styrket indsats på internationalt plan, der sikrer, at fødevaresikkerhed står i centrum for den politiske beslutningstagning, for at undgå knaphed og sikre ernæringssikkerhed i de mest sårbare lande, idet det prioriteres at anvende landbrugsprodukter som fødevarer og forebygge hindringer i den internationale handel med fødevarer;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at foreslå et møde i FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, som bør være det foretrukne koordineringsforum på området, da det sikrer en inklusiv repræsentation af alle stater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig i dette forum for at sikre international koordinering, navnlig med hensyn til lagre, biobrændstoffer og finansiel støtte til importlande;

67.  mener, at der også kan være behov for betydelige ændringer i markeds- og eksportmodeller samt seriøs beredskabsplanlægning, såsom en uafhængig foderproduktion i EU, alternative afsætningsmuligheder for eksportvarer, øget reaktiv kapacitet, strategiske lagre af basale fødevarer, foder og andre landbrugsprodukter, uafhængighed med hensyn til gødningsstoffer og erstatningsprodukter og klare oplysninger om globale transportmønstre for landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter;

68.  opfordrer til, at tiltag til reduktion af madspild fremskyndes og styrkes med henblik på at maksimere fødevaretilgængeligheden og anvendelsen af ressourcerne i EU som et middel til at forbedre fødevareuafhængigheden; understreger behovet for at undgå madspild under oplagring og i alle forsyningskædens led, at lette donation af fødevarer gennem en sammenhængende gennemførelse af ansvarslovgivningen, at tilskynde til nyttiggørelse af madaffald og at udvikle alternative muligheder for detailhandlere, herunder salg til udsalgspriser og samarbejde med lokalsamfundsprojekter med henblik på imødegåelse af lokal fødevarefattigdom og -usikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at etablere og gennemføre programmer til forebyggelse af madspild og til at overveje at lovgive om praksisser, der skaber madspild, ud over dem, der allerede er omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis; opfordrer til, at initiativerne vedrørende handelsnormer prioriterer reduktion af madspild; opfordrer til bedre overvågning af madspild på alle niveauer i EU; minder om, at korte fødevareforsyningskæder mindsker risikoen for at generere madspild;

69.  fremhæver vigtigheden af at tage fat på problemet med madspild i alle led i kæden på kort sigt for at mindske presset på fødevareforsyningen i Europa ved hjælp af foranstaltninger til at nå målsætningen om nedbringelse af madspild i EU med 30 % inden 2025 og 50 % inden 2030 i forhold til 2014-referencesceneariet(9);

70.  opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre programmer til forebyggelse af madspild, og understreger i den forbindelse, at det haster med at reducere madspild, og fremhæver, at fokus bør være på forebyggelse af madspild og fødevaretab, da forhindring af fødevaretab i en situation med mangel på fødevarer kan bidrage til at konsolidere fødevaresikkerheden;

71.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe den fattigdom, der er forårsaget af de hastigt stigende energipriser og konfliktens indvirkning på fødevarepriserne, og mener, at sociale foranstaltninger skal være en del af de nødvendige tiltag;

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052. (2) European Commission, ‘Agri-Food Trade Statistical Factsheet: European Union - Russia’, 2021. (3) Eurostats prisindeks for landbrugsproduktionsmidler (3. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021). (4) Fertilizers Europe, ‘Policy Priorities– Industry competitiveness – Energy cost’, Fertilizers Europe, tilgået den 16. marts 2022. (5) Eurostat, Food price monitoring tool, 2022. (6) COM(2022)0108. (7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671. (8) EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0425.