– der henviser til Formandskonferencens forslag til afgørelse,
– der henviser til sin afgørelse af 15. januar 2014 om de stående udvalgs sagsområder(1) og til sin afgørelse af 18. juni 2020 om nedsættelse af et underudvalg om skatteanliggender(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 206,
1. vedtager, at de stående udvalg og underudvalgene skal have medlemstal som følger:
I.
Udenrigsudvalget: 79 medlemmer
II.
Udviklingsudvalget: 26 medlemmer
III.
Udvalget om International Handel: 43 medlemmer
IV.
Budgetudvalget: 41 medlemmer
V.
Budgetkontroludvalget: 30 medlemmer;
VI.
Økonomi- og Valutaudvalget: 61 medlemmer
VII.
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: 55 medlemmer
VIII.
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed: 88 medlemmer
IX.
Udvalget om Industri, Forskning og Energi: 78 medlemmer
X.
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse: 45 medlemmer
XI.
Transport- og Turismeudvalget: 49 medlemmer
XII.
Regionaludviklingsudvalget: 43 medlemmer
XIII.
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: 48 medlemmer
XIV.
Fiskeriudvalget: 28 medlemmer
XV.
Kultur- og Uddannelsesudvalget: 31 medlemmer
XVI.
Retsudvalget: 25 medlemmer
XVII.
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender: 69 medlemmer
XVIII.
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender: 28 medlemmer
XIX.
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling: 37 medlemmer
XX.
Udvalget for Andragender: 35 medlemmer
Underudvalget om Menneskerettigheder: 30 medlemmer
Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar: 30 medlemmer
Underudvalget om Skatteanliggender 30 medlemmer.
2. vedtager under henvisning til Formandskonferencens afgørelse af 30. juni 2019 og 9. januar 2020 om udvalgsformandskabernes sammensætning, at et udvalgs formandskab kan udgøres af op til fire næstformænd;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Jan Gregor
110k
42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. januar 2022 om den foreslåede udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten (C9-0405/2021 – 2021/0802(NLE))
– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0405/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 129,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0002/2022),
A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. november 2021 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten;
B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
C. der henviser til, at udvalget den 10. januar 2022 afholdt en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Marek Opioła
113k
42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. januar 2022 om den foreslåede udnævnelse af Marek Opiola til medlem af Revisionsretten (C9-0406/2021 – 2021/0803(NLE))
– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0406/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 129,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0004/2022),
A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. november 2021 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Marek Opiola til medlem af Revisionsretten;
B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
C. der henviser til, at udvalget efterfølgende, den 10. januar 2022, afholdt en høring af den indstillede kandidat, hvorunder denne efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;
1. afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Marek Opiola til medlem af Revisionsretten, og anmoder Rådet om at trække sit forslag tilbage og fremsætte et nyt forslag om udnævnelse over for Parlamentet;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Mihails Kozlovs
112k
42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. januar 2022 om den foreslåede udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten (C9-0407/2021 – 2021/0804(NLE))
– der henviser til artikel 286, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Europa-Parlamentet (C9‑0407/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 129,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0003/2022),
A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. november 2021 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten;
B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
C. der henviser til, at udvalget den 10. januar 2022 afholdt en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Jorg Kristijan Petrovič
114k
42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 20. januar 2022 om den foreslåede udnævnelse af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten (C9-0408/2021 – 2021/0805(NLE))
– der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0408/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 129,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0005/2022),
A. der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 5. november 2021 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten;
B. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
C. der henviser til, at udvalget den 10. januar 2022 afholdt en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;
1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jorg Kristijan Petrovič til medlem af Revisionsretten;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. januar 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (COM(2020)0725 – C9-0365/2020 – 2020/0321(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0725),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0365/2020),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse af 27. april 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til udtalelse af 7. maj 2021 fra Regionsudvalget(2),
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. november 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0216/2021),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. januar 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. juli 2021 (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0351).
Indsigelse mod en delegeret retsakt: Bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger i henhold til forordning (EU) 2019/817 kan betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter
117k
44k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2022 om Kommissionens delegerede forordning af 29. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 for så vidt angår bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter (C(2021)05056 – 2021/2913(DEA))
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)05056),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA(1), særlig artikel 28, stk. 5, og artikel 73, stk. 6,
– der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 3,
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,
A. der henviser til, at det i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning bestemmes, at de tilfælde, hvor identitetsoplysninger kan betragtes som værende ensartede, er anført i bilag II;
B. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning bestemmes, at "eu-LISA [skal] anvende en algoritme til beregning af ensartetheden mellem identitetsoplysninger på tværs af forskellige datafelter fra de forskellige EU-informationssystemer";
C. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning endvidere bestemmes, at "algoritmen baseres på tidligere fastsatte tærskler for ensartethed";
D. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning desuden bestemmes, at "for at fastlægge denne algoritme bistås og rådgives eu-LISA af eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og de EU-agenturer, der anvender EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne";
E. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817 skal vedtage delegerede retsakter for at fastsætte procedurerne til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende de samme eller ensartede;
F. der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning klart ikke fastsætter procedurerne til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende ensartede, men videredelegerer denne beføjelse til eu-LISA og til eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og de EU-agenturer, der anvender EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne;
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Indsigelse mod en delegeret retsakt: Bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/818
116k
44k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2022 om Kommissionens delegerede forordning af 29. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 for så vidt angår bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende de samme eller ensartede med henblik på påvisning af flere identiteter (C(2021)05057 – 2021/2912(DEA))
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)05057),
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816(1), særlig artikel 28, stk. 5,
– der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 3,
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,
A. der henviser til, at det i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning bestemmes, at de tilfælde, hvor identitetsoplysninger kan betragtes som værende ensartede, er anført i bilag II til forordningen;
B. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning bestemmes, at "eu-LISA [skal] anvende en algoritme til beregning af ensartetheden mellem identitetsoplysninger på tværs af forskellige datafelter fra de forskellige EU-informationssystemer";
C. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning endvidere bestemmes, at "algoritmen baseres på tidligere fastsatte tærskler for ensartethed";
D. der henviser til, at det i bilag II, punkt 2, i Kommissionens delegerede forordning desuden bestemmes, at "for at fastlægge denne algoritme bistås og rådgives eu-LISA af eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og de EU-agenturer, der anvender EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne";
E. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818 skal vedtage delegerede retsakter for at fastsætte procedurerne til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende de samme eller ensartede;
F. der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning klart ikke fastsætter procedurerne til bestemmelse af, i hvilke tilfælde identitetsoplysninger kan betragtes som værende ensartede, men videredelegerer denne beføjelse til eu-LISA og til eksperter fra Kommissionen, medlemsstaterne og de EU-agenturer, der anvender EU-informationssystemerne og interoperabilitetskomponenterne;
1. gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;
3. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: yderligere krav til medlemsstaterne i deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 samt regler om GLM-norm 1
119k
45k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 7. december 2021 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 med yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om i deres strategiske planer for perioden 2023-2027 i henhold til nævnte forordning, samt regler om andelen af permanente græsarealer med henblik på normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm 1) (C(2021)09115 – 2021/3008(DEA))
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)09115),
– der henviser til Kommissionens skrivelse af 7. december 2021, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,
– der henviser til skrivelse af 11. januar 2022 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115(1), særlig artikel 4, stk. 8, artikel 13, stk. 3, artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 5, artikel 39, stk. 3, og artikel 45, litra a) -i), artikel 56, litra a), b) og c), og artikel 84, litra a) og b),
– der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,
– der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
– der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 20. januar 2022,
A. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 skal forelægge nationale strategiske planer ("strategiske planer under den fælles landbrugspolitik") til Kommissionens godkendelse;
B. der henviser til, at Kommissionen ved forordning (EU) 2021/2115 tillægges beføjelser til at vedtage yderligere krav til udformningen af de interventioner, der skal fastsættes i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik på området direkte betalinger i visse landbrugssektorer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(2) og på området udvikling af landdistrikter samt fælles regler for disse områder for så vidt angår forholdet mellem god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) standard 1;
C. der henviser til, at alle disse yderligere krav skal tages i betragtning af medlemsstaterne, når de udformer deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som skal fremsendes eller bekræftes til Kommissionen så hurtigt som muligt;
D. der henviser til, at den delegerede forordning fastsætter yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om i deres strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027 i henhold til nævnte forordning, samt regler for så vidt angår forholdet mellem god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) standard 1; der henviser til, at disse yderligere krav bør betragtes som helt nødvendige og presserende nu;
1. erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (strategiske planer under den fælles landbrugspolitik) og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen
115k
44k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 7. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (C(2021)09119 – 2021/3009(DEA))
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2021)09119),
– der henviser til Kommissionens skrivelse af 7. december 2021, hvori Parlamentet anmodes om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,
– der henviser til skrivelse af 11. januar 2022 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,
– der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,
– der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,
– der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 20. januar 2022,
A. der henviser til, at forordning (EU) 2021/2116 fastsætter regler om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen;
B. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115(2) skal forelægge nationale strategiske planer ("strategiske planer under den fælles landbrugspolitik") til Kommissionens godkendelse;
C. der henviser til, at der i udkastet til delegeret forordning, regler om betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og anvendelse af euroen er en væsentlig forbindelse og en indbyrdes forbindelse mellem dem i den daglige forvaltning af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, og at det derfor er hensigtsmæssigt at fastsætte disse regler i samme delegerede forordning;
D. der henviser til, at der i udkastet til delegeret forordning fastsættes bestemmelser om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og anvendelse af euroen med henblik på den daglige forvaltning af den nye fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne skal omsætte til deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, og at det derfor er hensigtsmæssigt at betragte disse regler som presserende;
1. erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik (strategiske planer under den fælles landbrugspolitik) og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
Krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder i Hongkong
141k
53k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2022 om krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder i Hongkong (2022/2503(RSP))
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Hongkong, navnlig beslutningerne af 8. juli 2021 om Hongkong, navnlig sagen om Apple Daily(1), af 21. januar 2021 om undertrykkelsen af den demokratiske opposition i Hongkong(2), af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi(3), af 18. juli 2019 om situationen i Hongkong(4) og af 24. november 2016 om sagen om Gui Minha, den fængslede forlægger i Kina(5),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina, navnlig beslutningerne af 16. september 2021 om en ny EU-Kina-strategi(6), af 20. maj 2021 om kinesiske modsanktioner over for EU-enheder, MEP'er og nationale parlamentsmedlemmer(7), af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og Kina(8) og af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(9),
– der henviser til udtalelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, af 20. december 2021 om valget til Lovgivningsrådet, der blev afholdt den 19. december 2021, og af 9. juni 2021 om ændringer af Hongkongs valgsystem, til hans erklæring på vegne af EU af 11. marts 2021 om Hongkongs valgsystem og til alle hans andre udtalelser og erklæringer om situationen i Hongkong,
– der henviser til erklæringen fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) talsperson af 23. juni 2021 om lukningen af Apple Daily's aktiviteter i Hongkong,
– der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsperson af 21. oktober 2021 om udvisningen af de demokratisk valgte distriktsrådsmedlemmer og indskrænkningen af råderummet for civilsamfundet,
– der henviser til den 11. strategiske dialog mellem EU og Kina, som fandt sted den 28. september 2021 mellem NF/HR Josep Borrell og statsrådsmedlem/udenrigsminister Wang Yi,
– der henviser til de bemærkninger, som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, fremsatte efter mødet mellem EU's og Kinas ledere den 14. september 2020,
– der henviser til den fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, og Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om forsvar for EU's interesser og værdier i et komplekst og vigtigt partnerskab efter det 22. topmøde mellem EU og Kina, der fandt sted den 22. juni 2020,
– der henviser til forfatningen for Det Særlige Administrative Område (SAR) Hongkong, som blev vedtaget den 4. april 1990 og trådte i kraft den 1. juli 1997,
– der henviser til den fælles erklæring fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering og Folkerepublikken Kinas regering af 19. december 1984 om spørgsmålet vedrørende Hongkong, også kaldet den kinesisk-britiske fælleserklæring, som den kinesiske og britiske regering lod registrere i De Forenede Nationer den 12. juni 1985,
– der henviser til Rådets konklusioner af 28. juli 2020 om Hongkong,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966 og de bekymringer, som FN's Menneskerettighedskomité gav udtryk for den 26. august 2020 i sin liste over problemområder i forbindelse med den fjerde regelmæssige rapport om Hongkong, Kina,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,
– der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,
A. der henviser til, at fremme af og respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet fortsat bør indtage en central plads i de langvarige forbindelser mellem EU og Kina i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at værne om disse værdier i sin optræden udadtil og med den interesse, som Kina har udtrykt i at overholde dem i sit eget udviklingssamarbejde og internationale samarbejde;
B. der henviser til, at Hongkong er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og har en retlig forpligtelse til at respektere retten til informations-, ytrings- og foreningsfrihed samt til at sikre en retfærdig rettergang; der henviser til, at det snart vil blive vurderet, om Hongkong opfylder sine forpligtelser i henhold til konventionen;
C. der henviser til, at Hongkongs politi mellem den 1. juli 2020 og udgangen af 2021 arresterede eller udstedte arrestordrer på mindst 139 personer i henhold til den nationale sikkerhedslov; der henviser til, at der ved udgangen af 2021 var rejst formel tiltale mod 94 personer, hvoraf 60 var varetægtsfængslet; der henviser til, at muligheden for fredeligt at give udtryk for politiske holdninger er blevet uforholdsmæssigt begrænset og endog kriminaliseret i den nationale sikkerhedslov; der henviser til, at fremtrædende aktivister som Chow Hang-tung er blevet tiltalt for at opfordre borgere til at tænde lys til minde om ofrene fra Den Himmelske Freds Plads, og til, at Hongkongalliancen til støtte for patriotiske og demokratiske bevægelser i Kina blev opløst, efter at myndighederne anvendte den årlige mindestund for ofrene fra Den Himmelske Freds Plads, som gruppen havde afholdt i 30 år, som bevis på, at den "truede den nationale sikkerhed"; der henviser til, at den nationale sikkerhedslov åbenlyst overtræder princippet om "et land, to systemer" og den kinesisk-britiske erklæring;
D. der henviser til, at den politiske opposition i Hongkong reelt blev udraderet den 6. og 7. januar 2021 efter anholdelsen – i henhold til den nationale sikkerhedslov – af 55 personer, hvoraf de fleste var prodemokratiske parlamentsmedlemmer og aktivister;
E. der henviser til, at 500 politibetjente den 17. juni 2021 ransagede Apple Daily's lokaler og beslaglagde computere og dokumenter, herunder med journalistisk materiale, og anholdte fem ledende medarbejdere; der henviser til, at alle fem blev tiltalt i henhold til den nationale sikkerhedslov for "at have samarbejdet hemmeligt med en fremmed magt eller med eksterne elementer med henblik på at bringe den nationale sikkerhed i fare"; der henviser til, at Apple Daily den 23. juni 2021 meddelte, at den efter 26 år ville lukke ned; der henviser til, at tiltalen mod den prodemokratiske aktivist og tidligere ejer af Apple Daily, Jimmy Lai, og seks tidligere journalister på Apple Daily for "sammensværgelse med henblik på at distribuere materiale, som tilskynder til oprør", udgør endnu et angreb på pressefriheden i Hongkong;
F. der henviser til, at 200 politibetjente den 29. december 2021 ransagede Stand News' kontor og beslaglagde computere og dokumenter og anholdt syv personer, som alle var ledende eller tidligere ledende medarbejdere i virksomheden, med anklage om en sammensværgelse med henblik på offentliggørelse af materiale, som tilskynder til oprør; der henviser til, at Stand News omgående blev lukket ned; der henviser til, at onlinemediet DB Channel har indstillet sine aktiviteter i Hongkong, da den varetægtsfængslede medstifter Frankie Fung afventer en retssag i henhold til den nationale sikkerhedslov; der henviser til, at Citizen News, et andet prodemokratisk onlinemedie, for nylig har meddelt, at det lukker på grund af et "forringet medielandskab";
G. der henviser til, at Amnesty International i slutningen af 2021 lukkede sine to kontorer i Hongkong på grund af den nationale sikkerhedslov, som gjorde det umuligt for menneskerettighedsorganisationer at arbejde frit og uden frygt for alvorlige repressalier fra regeringens side; der henviser til, at mere end 60 civilsamfundsorganisationer mellem den 1. januar 2021 og den 4. januar 2022 lukkede på grund af repressalier, herunder 12 fagforeninger, otte medieorganisationer, otte naboforeninger, syv brancheforeninger, fem studenterorganisationer og fire religiøse grupper;
H. der henviser til, at snesevis af prodemokratiske aktivister i Hongkong er blevet fængslet for at opfordre til løsrivelse og statsfjendtlig virksomhed i henhold til den nationale sikkerhedslov, f.eks. Ma Chun-man, Tony Chung Hon-lam og Chow Hang-tung;
I. der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat har dybe bekymringer med hensyn til Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong; der henviser til, at dette er et følsomt emne med vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og dets befolkning, for EU-borgere og udenlandske borgere, for EU's og internationale civilsamfundsorganisationer samt for erhvervslivets tillid til Hongkong; der henviser til, at ikrafttrædelsen af den nationale sikkerhedslov har øget risiciene for EU-borgere i Hongkong;
J. der henviser til, at Den Europæiske Union har en stærk interesse i den fortsatte stabilitet og velstand i Hongkong inden for rammerne af princippet om "ét land, to systemer" og lægger stor vægt på opretholdelsen af Hongkongs høje grad af autonomi i overensstemmelse med forfatningen og internationale forpligtelser; der henviser til, at disse principper under de nuværende omstændigheder er på randen af at blive uigenkaldeligt undergravet;
K. der henviser til, at der den 19. december 2021 blev afholdt valg til Lovgivningsrådet "udelukkende for patrioter" i henhold til nye regler indført af styret i Beijing, som reelt forhindrede prodemokratiske partier i at stille op, og i den forbindelse blev opfordringer til vælgerne til at boykotte valget eller stemme blankt kriminaliseret, Hongkong SAR truede internationale medieforetagender, som ville dække valget, og hongkongere med bopæl på det kinesiske fastland fik mulighed for at stemme, men kun 30 % af de registrerede vælgere afgav deres stemme; der henviser til, de nylige ændringer af valgsystemet er i modstrid med de forpligtelser til større demokratisk repræsentation, der er nedfældet i forfatningen; der henviser til, at Hongkong nu står uden nogen prodemokratisk opposition, da dets repræsentanter enten er afskåret fra at deltage i valg eller er blevet fængslet;
L. der henviser til, at 21 prodemokratiske kandidater i juli 2021 blev forhindret i at stille op til parlamentsvalget i Macao; der henviser til, at valget til Macaos syvende lovgivende forsamling den 12. september 2021 blev afholdt uden en reel politisk opposition, hvilket kan føre til social ustabilitet på lang sigt, og at det resulterede i en rekordlav valgdeltagelse på 42,38 %; der henviser til, at journalisterne på Macaos offentlige radio- og TV-station er blevet beordret til at fremme "patriotisme, respekt og kærlighed" over for Kina, og at mindst seks journalister er trådt tilbage efter indførelsen af nye redaktionelle regler, hvilket viser, at bekymringer over den nationale sikkerhedslov også påvirker andre regioner; der henviser til, at Macaos forfatning også beskytter pressefriheden og vil være i kraft indtil 2049;
M. der henviser til, at presset på Hongkongs civilsamfund er blevet intensiveret, hvilket afspejles i opløsningen af Hongkongs fagforbund, Hongkongalliancen til støtte for patriotiske og demokratiske bevægelser i Kina, Gruppen af menneskerettighedsadvokater i Kina, Hongkongs lærerforbund og Den civile menneskerettighedsfront samt lukningen af Amnesty Internationals kontor;
N. der henviser til, at Hongkongs øverste politisk-administrative leder, Carrie Lam, har angivet, at Hongkong SAR vil indføre artikel 23 i den nationale sikkerhedslov, som vil kriminalisere udenlandske politiske organisationer og afskrække dem fra at gennemføre aktiviteter i Hongkong;
O. der henviser til, at retsvæsenets uafhængighed skal sikres, da det spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Hongkong;
P. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juli 2021 opfordrede "Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at afvise indbydelser til regeringsrepræsentanter og diplomater til at deltage i de olympiske vinterlege i Beijing i 2022, medmindre den kinesiske regering påviser en mærkbar forbedring af menneskerettighedssituationen i Hongkong";
Q. der henviser til, at Kina har ført en aggressiv retorik over for Litauen og har indført et ubegrundet og uanmeldt de facto-importforbud, som forhindrer produkter, der er fremstillet i Litauen, i at komme ind på det kinesiske marked; der henviser til, at sådanne handlinger uden lovhjemmel ikke alene krænker alle internationale handelsregler og Verdenshandelsorganisationens regler, men også direkte påvirker de grundlæggende principper for EU's indre marked;
1. fordømmer på det kraftigste, at ytrings-, forenings- og pressefriheden er lige så stærkt begrænset i Hongkong som i Kina, og gentager sin solidaritet med Hongkongs befolkning i dens kamp for frihed og demokrati; beklager dybt den politiske forfølgelse, som mange journalister, som nu er i eksil eller i fængsel, er blevet udsat for; opfordrer Kina til at sikre, at alle journalister frit kan udføre deres arbejde uden hindringer eller frygt for repressalier; understreger, at presse- og mediefriheden bør sikres;
2. opfordrer Hongkongs regering til at løslade alle politiske fanger i Hongkong; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse og frafald af alle anklager mod alle fredelige demonstranter i Hongkong, der er blevet anholdt i de seneste år, og som blot har udøvet deres ret til ytringsfrihed eller andre menneskerettigheder, såsom Joshua Wong, Koo Sze-yiu, Martin Lee, Albert Ho, Margaret Ng og Kok Tsz-lun, der er både kinesisk og portugisisk statsborger og derfor en EU-borger, som i Shenzhen i 2020 blev idømt syv måneders fængsel for angiveligt at have forsøgt at flygte fra Hongkong med båd og i øjeblikket afventer en retssag i varetægtsarrest i Hongkong; fordømmer de igangværende sager, herunder sagerne mod menneskerettighedsforkæmpere Chow Hang-tung, Lee Cheuk-yan og Albert Ho; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af den svenske boghandler Gui Minhai, der er fængslet i Folkerepublikken Kina;
3. understreger, at den nationale sikkerhedslov forhindrer et tillidsforhold mellem Kina og EU, hvilket undergraver det fremtidige samarbejde og fører til en yderligere udhuling af Beijings troværdighed på den internationale scene og samtidig i betydelig grad skader Hongkongs og Macaos internationale status og omdømme; opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at ophæve den nationale sikkerhedslov, som er i strid med Folkerepublikken Kinas tilsagn og forpligtelser i henhold til folkeretten, nemlig henholdsvis den kinesisk-britiske fælleserklæring og den kinesisk-portugisiske fælleserklæring, og opfordrer indtrængende myndighederne i Hongkong og Macao til fuldt ud at respektere retsstatsprincippet, menneskerettighederne, de demokratiske principper og den høje grad af autonomi i henhold til princippet om "ét land, to systemer" som nedfældet i Hongkongs og Macaos forfatning og i overensstemmelse med deres nationale og internationale forpligtelser; bemærker med bekymring, at den kinesiske regering i stigende grad forsøger at legitimere sit autoritære system internt og eksternt ved at indlemme ("co-opting"), omdefinere og forvride en række politiske ideer, herunder demokratiets principper, gennem begreber som "demokrati med Hongkongs karakteristika" eller "folkedemokrati i hele processen", og betragter sådanne forsøg som en politisk farce;
4. beklager dybt de seneste ændringer af Hongkongs valglov og anholdelserne og chikanen af repræsentanterne for den prodemokratiske opposition, hvilket retligt og faktisk forhindrer frie og retfærdige valg på alle niveauer og har ført til afskaffelse af alle former for politisk opposition; understreger, at dette er i strid med forpligtelserne til større demokratisk repræsentation, der er nedfældet i Hongkongs forfatning;
5. beklager Hongkongs myndigheders afgørelse om i de seneste to år at forbyde den årlige mindestund for ofrene fra Den Himmelske Freds Plads den 4. juni og den årlige march den 1. juli samt Macaos øverste appeldomstols afgørelse om at forbyde byens årlige mindestund for ofrene fra Den Himmelske Freds Plads; beklager dybt, at Hongkongs universitet har fjernet et monument for ofrene fra Den Himmelske Freds Plads, den såkaldte skamstøtte, fra sine lokaler, og ser dette som en del af et vedvarende angreb på den akademiske frihed i Hongkong og et forsøg på at slette historien og den kollektive erindring;
6. opfordrer Hongkongs øverste politisk-administrative leder til at trække planerne om at indføre artikel 23 i den nationale sikkerhedslov tilbage og til på ny at forpligte sig til at overholde forfatningen, som garanterer foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og religions- og trosfrihed;
7. understreger, at retsvæsenets uafhængighed skal sikres, og at politisering af domstolene skal undgås som en central prioritet; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en detaljeret offentlig rapport om retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed ud over årsberetningen om Hongkong; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage drøftelser om forværringen af retsstatssituationen i Hongkong og EU-borgeres sikkerhed i de årlige strukturerede dialogmøder mellem Hongkong SAR's regering og EU;
8. udtrykker bekymring over udnævnelsen af stabschefen for den væbnede politistyrke i Xinjiang, Peng Jingtang, til garnisonschef i folkets befrielseshær i Hongkong, og over bemærkningerne om, at han vil fokusere på påståede terroraktiviteter i Hongkong;
9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle håndhævelsen af den nationale sikkerhedslov som en topprioritet på dagsordenen for alle møder mellem EU og Kina, herunder i forbindelse med diplomatiske konsultationer som forberedelse til disse møder; minder om, at det er vigtigt, at EU fortsætter med at rejse spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Kina, navnlig sagerne om mindretal i Xinjiang og Tibet, ved hver eneste politiske og menneskerettighedsrelaterede dialog med de kinesiske myndigheder, og i overensstemmelse med EU's tilsagn om en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til Kina; minder om, at Kina har undertegnet en lang række internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, og fremhæver derfor betydningen af at fortsætte dialogen med Kina for at sikre, at landet lever op til sit tilsagn om at overholde de internationale menneskerettighedsrammer;
10. er yderst bekymret over de kinesiske myndigheders forsøg på at ramme Hongkongs diasporasamfund, herunder menneskerettighedsforkæmpere, i EU's medlemsstater; gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at suspendere aktive udleveringsaftaler med Folkerepublikken Kina og Hongkong;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Hongkong, Kina, om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål(10) og EU's støtte til Hongkongs sæde i Verdenshandelsorganisationen op til revision i lyset af ødelæggelsen af den autonomi, som området havde under den tidligere etablerede model "ét land, to systemer";
12. gentager sin alvorlige bekymring over de forskellige menneskerettighedskrænkelser i Kina og minder om, at det er afgørende, at de universelle værdier respekteres fuldt ud;
13. opfordrer Rådet til at indføre målrettede sanktioner under den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner (EU's Magnitsky-lignende sanktioner) over for embedsmænd fra Hongkong og Kina, der er ansvarlige for de igangværende krænkelser på menneskerettighedsområdet, herunder Carrie Lam, Teresa Cheng Yeuk-wah, Xia Baolong, Zhang Xiaoming, Luo Huining, Zheng Yanxiong, Chris Tang Ping-keung og John Lee Ka-chiu; opfordrer Rådet og Kommissionen til at nå til enighed om at opstille en liste over virksomheder, der bør være omfattet af sanktioner og investeringsforbud som følge af deres medvirken til de igangværende krænkelser på menneskerettighedsområdet i Hongkong;
14. gentager sin tidligere holdning om, at enhver ratificering af den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina skal tage hensyn til den aktuelle menneskerettighedssituation i Hongkong og Kinas engagement i den kinesisk-britiske fælleserklæring og omfatte en klar og bindende forpligtelse med hensyn til arbejdstagernes rettigheder med henblik på at ratificere og gennemføre Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 29 om tvangsarbejde, nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde, nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og nr. 98 om retten til at organisere sig og til at føre kollektive forhandlinger;
15. udtrykker bekymring over, at lukningen af Stand News og Citizen News vil føre til øget pres fra de kinesiske myndigheder på de resterende lokale nyhedspublikationer;
16. støtter fuldt ud forslag om at afholde en ekstraordinær samling i FN's Menneskerettighedsråd eller en hastedebat om den forværrede menneskerettighedssituation i Kina, herunder med hensyn til gennemførelsen af den nationale sikkerhedslov i Hongkong og Macao, og vedtagelsen af en resolution om oprettelse af en overvågnings- og rapporteringsmekanisme i overensstemmelse med en global opfordring fra hundredvis af civilsamfundsorganisationer fra alle regioner og en opfordring til handling fra et hidtil uset antal særlige FN-procedurer;
17. opfordrer NF/HR til at arbejde tæt sammen med ligesindede lande og partnere for at standse udhulingen af Hongkongs frihedsrettigheder; glæder sig over den nyligt etablerede bilaterale dialog mellem EU og USA om Kina og insisterer på, at en stærkere koordinering af menneskerettighederne, herunder med fokus på situationen i Hongkong, bør være et centralt mål;
18. gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at gennemføre Rådets konklusioner af 28. juli 2020 og indføre redningsbådordninger for Hongkongs prodemokratiske aktivister og journalister, der fortsat risikerer fængsling under de igangværende krænkelser af menneskerettighederne; gentager behovet for at fastsætte en klar tidsplan for gennemførelsen af pakken af foranstaltninger fra juli 2020 og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at holde gennemførelsen heraf på dagsordenen og udarbejde konkrete svar på de mulige ekstraterritoriale virkninger af den nationale sikkerhedslov;
19. fordømmer Kinas pression mod og intimidering af Litauen; glæder sig over de seneste erklæringer om solidaritet med Litauen med det formål at modstå Kinas tvangsforanstaltninger; opfordrer indtrængende EU til at forsvare det indre markeds grundlæggende principper mod den kinesiske intimidering;
20. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at afvise indbydelser til regeringsrepræsentanter og diplomater til at deltage i de olympiske vinterlege i Beijing i 2022, eftersom den kinesiske regering ikke har påvist en verificerbar forbedring af menneskerettighedssituationen i Hongkong, Macao, Xinjiang Uyghur-regionen, Tibet og andre steder i Kina;
21. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge status for fremtrædende demokratiforkæmpere i Hongkong, som ikke i øjeblikket er fængslet, men som ikke er i stand til at forlade området, fordi myndighederne fortsætter med at konfiskere deres rejsedokumenter og pålægger dem rejseforbud; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fuldt ud at anvende EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at anmode om fængselsbesøg, overvåge retssager, offentliggøre offentlige udtalelser og rejse sager over for myndigheder på alle niveauer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre tilstrækkelige ressourcer til Den Europæiske Unions kontor i Hongkong og Macao, således at det kan fortsætte med og på passende vis optrappe overvågningen af retssager og overvågningen af menneskerettighederne;
22. fremhæver navnlig betydningen af at optrappe støtten til den akademiske verden ved at udvide stipendier og andre former for støtteinstrumenter til akademikere og studerende fra Hongkong, så de kan deltage i udvekslingsprogrammer og samarbejde med universiteter i EU; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udvikle og koordinere foranstaltninger til beskyttelse af Hongkongs studerendes og videnskabsfolks akademiske frihed ved EU-universiteter mod pres fra de kinesiske myndigheder;
23. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at intensivere anvendelsen og arbejdet med passende eksportkontrolmekanismer for at nægte Kina og Hongkong adgang til teknologier, der anvendes til at krænke menneskerettighederne; tilskynder Kommissionen til at færdiggøre udarbejdelsen af en effektiv due diligence-lovgivning for virksomheder i EU, der pålægger EU-virksomheder og virksomheder, der opererer på EU's indre marked, due diligence-forpligtelser;
24. opfordrer EU og medlemsstaterne til at bidrage til at bevare Hongkongs demokratiske erindring ved at bistå med arkivering, offentliggørelse og dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og til at modvirke Kinas handlinger ved at gøre bøger, der er forbudt i Hongkong, bredt tilgængelige online; udtrykker sin støtte til bestræbelser fra internationale TV-kanaler som Deutsche Welle og France 24 på regelmæssigt at rapportere om udviklingen i Hongkong;
25. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at samarbejde med internationale partnere for at bidrage til at sikre demokratiet i Taiwan, navnlig i lyset af den seneste udvikling i forbindelserne mellem Litauen og Taiwan, som er orkestreret af den kinesiske regering, og udhulingen af Hongkongs frihedsrettigheder under Kinas politik, der bevæger sig væk fra princippet om "ét land, to systemer";
26. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Folkerepublikken Kinas regering og parlament samt Det Særlige Administrative Område Hongkongs øverste politisk-administrative leder og lovgivende forsamling.
– der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan(1) og til sine tidligere beslutninger om Kasakhstan, herunder beslutning af 14. marts 2019(2), af 18. april 2013(3), af 15. marts 2012(4) og af 17. september 2009(5),
– der henviser til den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side, som blev undertegnet i Astana den 21. december 2015, og som trådte i kraft den 1. marts 2020, efter at den var blevet ratificeret af alle medlemsstater,
– der henviser til det 18. møde i Samarbejdsrådet EU-Kasakhstan den 10. maj 2021, til det 13. møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kasakhstan, som blev afholdt den 2. og 3. december 2021, og til det 18. møde i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, som blev afholdt den 11. oktober 2021,
– der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 21, 24, 29 og 31 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 10 og 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som forpligter EU og dets medlemsstater til i forbindelserne med den øvrige verden at værne om og fremme de universelle menneskerettigheder og beskyttelsen af fysiske personer og til at vedtage restriktive foranstaltninger i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,
– der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 vedrørende den nye EU-strategi for Centralasien,
– der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) af 8. januar 2022 og til erklæringen af 5. januar 2022 fra EU-Udenrigstjenestens (EEAS') talsmand om den seneste udvikling i Kasakhstan,
– der henviser til erklæringen af 6. januar 2022 fra FN's Menneskerettighedskommission,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur,
– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Kasakhstan fra den 12. marts 2020,
– der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,
A. der henviser til, at tusindvis af mennesker den 2. januar 2022 begyndte at demonstrere fredeligt i byen Zhanaozen og modsatte sig regeringens beslutning om at ophæve prisloftet for flydende gas, hvilket førte til en kraftig stigning i priserne; der henviser til, at demonstrationerne hurtigt spredte sig til over 60 byer og lokalsamfund med krav om reelle politiske forandringer, retfærdige valg og effektive foranstaltninger til at bekæmpe udbredt korruption;
B. der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Kasakhstan er forværret og har udviklet sig i en farlig retning under de seneste demonstrationer, hvor demonstranter henviser til, at årsagerne til deres utilfredshed skyldes den manglende demokratiske repræsentation i regeringens beslutningsprocesser, hvilket forværrer korruptionen og krænkelserne af menneskerettighederne og den politiske frihed;
C. der henviser til, at det er almindeligt kendt, at en lignende demonstration fandt sted i 2011 i byen Zhanaozen, hvor en gruppe bestående af yderst velorganiserede personer tyede til vold, hvilket myndighederne senere brugte til at retfærdiggøre en voldelig undertrykkelse af fredelige demonstranter ved hjælp af dødbringende våben; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder til trods for opfordringer fra Europa-Parlamentet undlod at undersøge begivenhederne i forbindelse med massakren i Zhanaozen i 2011; der henviser til, at retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder ikke har efterforsket disse begivenheder, hvilket rejser tvivl om sandsynligheden for, at de ansvarlige for de nuværende blodsudgydelser bliver stillet for en domstol og straffet;
D. der henviser til, at den 4. og 5. januar 2022 markererede et vendepunkt i begivenhederne med en optrapning af volden, navnlig i Almaty, som er den største by i landet, og med rapporterne om nye aktører i demonstrationerne, såsom kriminelle bander, marginaliserede grupper og væbnede grupper, der udnyttede situationen til at udføre voldelige handlinger såsom razziaer, ildspåsættelser og plyndringer, herunder af politistationer og militære faciliteter; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder reagerede på demonstrationerne, herunder på de demonstrationer, som var legitime og fredelige, med uforholdsmæssig vold; der henviser til, at sikkerhedsstyrkernes reaktion på de fredelige demonstrationer har været meget barsk med anvendelse af overdreven, unødvendig og vilkårlig magt, herunder dødbringende magt, såsom omfattende anvendelse af tåregas, knipler, chokgranater og vandkanoner; der henviser til, at mindst 206 tilfælde af politisk forfølgelse fandt sted den 3. og 4. januar 2022 med henblik på at forhindre folk i at deltage i de fredelige demonstrationer på trods af myndighedernes påstande om, at de respekterer retten til at deltage i fredelige forsamlinger; der henviser til, at grupper af voldelige demonstranter den 5. januar 2022 indtog lufthavnen og stormede officielle bygninger såsom Almaty City Hall;
E. der henviser til, at næsten 10 000 mennesker siden begyndelsen af demonstrationerne er blevet tilbageholdt i hele landet, og at mindst 225 mennesker er blevet dræbt, herunder børn og personer, der ikke har taget del i demonstrationer, samt 19 retshåndhævelsesmedarbejdere; der henviser til, at de reelle tal sandsynligvis er højere og vanskelige at kontrollere på grund af upålidelige officielle oplysninger, internetafbrydelser og forstyrrelser af mobiltelefontjenester; der henviser til de vedvarende rapporter om, at anholdelser, intimidering og tortur af civile aktivister og almindelige mennesker, som begyndte i forbindelse med demonstrationerne i januar 2022, fortsætter; der henviser til, at aktivisterne Nuraliya Aitkulova, Aitbay Aliyev og mindst 12 andre personer angiveligt blev skudt og dræbt af retshåndhævelsespersonale under demonstrationer; der henviser til, at de fredelige civile Nurbolat Seitkulov, Altynai Yetayeva og deres 15-årige datter blev skudt og dræbt af militæret i Taldykorgan den 8. januar 2022;
F. der henviser til, at de kasakhiske myndigheder den 4. januar 2022 indførte restriktioner på mobile internettjenester og sociale netværk; der henviser til, at præsident Kassym-Jomart Tokayev den 5. januar 2022 erklærede en landsdækkende undtagelsestilstand, som omfatter udgangsforbud, midlertidige begrænsninger af bevægelsesfriheden og et forbud mod forsamlinger af store menneskemængder; der henviser til indberetninger om en fem dage lang blokering af internettet, der havde til formål at forstyrre kommunikationen mellem demonstranterne;
G. der henviser til, at styrker fra Collective Security Treaty Organization (CSTO) den 6. januar 2022 blev indsat i Kasakhstan efter en formel anmodning om at bistå den kasakhiske regering mod demonstranter, hvilket markerede den første gang, den russisk-ledede militære alliance er blevet opfordret til at gribe ind over for et medlemsland;
H. der henviser til, at præsident Tokayev den 11. januar 2022 meddelte, at CSTO-styrkerne ville trække sig fuldstændig tilbage fra landet senest den 23. januar 2022; der henviser til, at den russiske regering under henvisning til spredningen af en virussygdom blandt husdyr indførte et forbud mod import af kød og mejeriprodukter fra Kasakhstan én dag efter præsident Tokayevs meddelelse den 11. januar;
I. der henviser til, at de kasakhiske myndigheder den 4. januar 2022 indledte en omfattende desinformationskampagne og blokering af internettet og medierne for at skjule statens indblanding i volden mod sin egen befolkning og for at miskreditere de fredelige demonstrationer og det kasakhiske folks ægte vilje til at søge retfærdighed, værdighed og respekt for deres rettigheder;
J. der henviser til, at præsident Tokayev den 7. januar 2022 udstedte en ordre om at dræbe demonstranterne, som han beskrev som internationale terrorister; der henviser til, at en sådan ordre krænker Kasakhstans internationale retlige forpligtelser til at respektere og beskytte retten til livet; der henviser til, at de kasakhiske myndigheder har anvendt vage og alt for bredt fortolkede love og foranstaltninger om bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme til på vilkårlig vis at begrænse ytringsfriheden og råderummet til at udtrykke fredelig uenighed; der henviser til, at FN-eksperter den 11. januar 2022 fordømte den alt for brede anvendelse af ordet "terrorisme" over for demonstranter, civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politiske partier;
K. der henviser til, at de kasakhiske myndigheder forfølger de modstandere, der er blevet tvunget til at bo i udlandet, politisk;
L. der henviser til, at nationale og internationale journalister og medieforetagender er blevet kritiseret og angrebet af den kasakhiske regering og statslige styrker, og til, at udenlandske korrespondenter nægtes indrejse i landet; der henviser til, at retshåndhævelsespersonale, der ikke viste deres identitet, affyrede skud mod en journalist fra TV Rain, Vasilyi Polonskyi, og mod en fotograf, Vasilyi Krestiyaninov, mens de udførte deres arbejde i nærheden af lighuset i Almaty; der henviser til, at en række journalister er blevet tilbageholdt eller chikaneret af retshåndhævelsespersonale i forbindelse med deres dækning af demonstrationer, herunder bl.a. Saniya Toiken, Makhambet Abzhan, Lukpan Akhmediyarov, Kassym Amanzhol, Darkhan Omirbek m.fl.;
M. der henviser til, at de kasakhiske myndigheder i lang tid har begrænset de grundlæggende rettigheder, herunder retten til fredelig protest, foreningsfrihed og ytringsfrihed; der henviser til, at Kasakhstan er placeret på plads 155 ud af 180 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2021; der henviser til, at 13 aktivister med tilknytning til Koshe Partiyasy og til Democratic Choice of Kazakhstan (DCK), som begge er fredelige oppositionsbevægelser, er blevet dømt, herunder de politiske fanger Kairat Klyshev, Noyan Rakhimzhanov Askhat Zheksebayev og Abai Begimbetov, som blev idømt fem års fængsel umiddelbart efter EU's særlige repræsentants og EU's særlige repræsentant for Centralasiens besøg i Kasakhstan; der henviser til, at deres politiske retssager blev afholdt online, og at der ikke blev fremlagt nogen retsafgørelser om forbud mod DCK og Koshe Partiyasy til støtte for beskyldningerne;
N. der henviser til, at præsident Tokayev beskyldte aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og de frie medier for at tilskynde til uro; der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Kasakhstan i de seneste år er blevet stærkt forværret; der henviser til, at flere fremtrædende menneskerettigheds-NGO'er, medier og valgobservationsorganisationer i Kasakhstan har været udsat for stigende pres og juridisk chikane fra de statslige myndigheders side; der henviser til, at dette er en del af en mere omfattende undertrykkelse af civilsamfundet, fagforeninger og de grundlæggende demokratiske rettigheder, navnlig ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, politisk pluralisme, retten til deltagelse i offentlige anliggender og retsstatsprincippet;
O. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Raigul Sadyrbayeva, der er ved dårligt helbred, er blevet varetægtsfængslet under efterforskningen af en politisk motiveret straffesag for overvågning af demonstrationer i Semey og risikerer en langvarig fængselsstraf; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Aliya Isenova blev skudt i armen af politiet, mens hun fulgte en demonstration i Semey, og nu angiveligt risikerer en langvarig fængselsdom i en politisk motiveret straffesag;
P. der henviser til, at der på trods af erklæringer fra Kasakhstans indenrigsministerium til direktøren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om, at forholdene i detentionsfaciliteterne og respekten for menneskerettighederne ville blive forbedret, ikke er sket nogen konkrete fremskridt; der henviser til, at der fortsat sker systematisk tortur og mishandling i detentionsfaciliteter på trods af et memorandum undertegnet af Kasakhstans fængselsvæsen og menneskerettighedsforkæmperen Elena Semenova, ligesom der fortsat er straffrihed for disse forbrydelser, fordi myndighederne ikke på troværdig vis efterforsker påstande om tortur;
Q. der henviser til, at myndighederne regelmæssigt forsøger at hacke civile aktivisters, menneskerettighedsforkæmperes og oppositionsmedlemmers konti på sociale medier; der henviser til, at Kasakhstan forsøger at censurere oppositions- og menneskerettighedsrelateret indhold på de sociale medier;
R. der henviser til, at Den Europæiske Union og Kasakhstan har været partnere, siden landet opnåede uafhængighed i 1991; der henviser til, at Den Europæiske Union og Kasakhstan har undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale, den første af sin art med en centralasiatisk partner, som har bragt forbindelserne mellem EU og Kasakhstan op på et nyt niveau og udgør en vigtig milepæl i mere end 25 års forbindelser mellem EU og Kasakhstan; der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, der er ratificeret af alle EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet, trådte i kraft den 1. marts 2020;
1. beklager dybt tabet af menneskeliv og fordømmer på det kraftigste de udbredte voldshandlinger, der brød ud efter fredelige demonstrationer i Kasakhstan; udtrykker sin medfølelse med ofrene og deres familier;
2. står sammen med det kasakhiske folk, som bør have fuld ret til at arrangere en fredelig demonstration i protest mod manglen på reformer og til forsvar for en blomstrende fremtid for Kasakhstan; fordømmer på det kraftigste den dramatiske og konstant forværrede menneskerettighedssituation i Kasakhstan, herunder for ytringsfriheden, arbejdstagerrettighederne og de sociale rettigheder; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at overholde deres internationale forpligtelser og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;
3. opfordrer Kasakhstans regering til at frafalde politisk motiverede anklager og sætte en stopper for alle former for vilkårlig frihedsberøvelse, repressalier og chikane mod menneskerettighedsaktivister, religiøse organisationer, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, journalister og politiske oppositionsbevægelser og til at give folk mulighed for frit at udtrykke deres politiske, religiøse og andre synspunkter;
4. opfordrer indtrængende Kasakhstans regering til øjeblikkeligt at løslade vilkårligt frihedsberøvede demonstranter og aktivister; opfordrer indtrængende Kasakhstans myndigheder til omgående at løslade og fuldt ud rehabilitere alle politiske fanger, herunder Bekizhan Mendygaziyev, Erulan Amirov, Igor Chuprina, Ruslan Ginatullin, Yerzhan Yelshibayev, Saltanat Kusmankyzy, Baurzhan Jussupov, Nataliya Dauletiyarova, Rinat Batkayev, Yerbol Yeskhozin, Askar Kayyrbek, Ulasbek Akhmetov, Askhat Zheksebayev, Kairat Klyshev, Noyan Rakhimzhanov, Abai Begimbetov og Raigul Sadyrbayeva; anmoder myndighederne om at ophæve de foranstaltninger, der giver mandat til varetægtsfængsling, husarrest og andre begrænsninger af civilsamfundsaktivisters frihed;
5. fordømmer de krænkelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, som de kasakhiske myndigheder har begået mod demonstranter, mediefolk og aktivister, herunder sikkerhedsstyrkernes vilkårlige brug af dødbringende kraft; fordømmer præsident Tokayevs opflammende retorik, herunder hans generelle fremstilling af demonstranterne som "terrorister", hans udokumenterede og oppustede påstande om deres antal (angiveligt omkring 20 000) og hans trusler om at dræbe dem; opfordrer ham indtrængende til offentligt at tilbagekalde enhver ordre om at skyde for at dræbe;
6. opfordrer myndighederne til at offentliggøre oplysninger om anholdelser og tilskadekomne som følge af demonstrationerne og til at sikre, at alle, der retsforfølges, har adgang til advokatbistand og sikres en retfærdig rettergang i overensstemmelse med folkeretten;
7. opfordrer Kasakhstans myndigheder til at revidere loven om offentlige forsamlinger for at sikre retten til fredelige demonstrationer i overensstemmelse med internationale standarder og give folk i Kasakhstan mulighed for at deltage i fredelige demonstrationer uden frygt for anholdelse, chikane og indblanding fra politiets side og sikre, at uafhængige medier, civilsamfundsgrupper, politiske oppositionsgrupper, aktivister, fagforeningsfolk og menneskerettighedsforkæmpere kan udføre deres aktiviteter uden urimelig indblanding fra statens side eller frygt for chikane eller politisk motiveret retsforfølgelse; opfordrer i den forbindelse til en gennemgribende reform af retssystemet og, som anbefalet af FN og OSCE, ophævelse af de artikler i straffeloven, der bruges til politisk motiveret forfølgelse; opfordrer Kasakhstans myndigheder til at omstøde domstolsafgørelserne om de fredelige oppositionsbevægelser Koshe Partiyasy og DCK;
8. opfordrer de kasakhiske myndigheder til at standse den politiske forfølgelse af menneskerettighedsgrupper såsom Bostandyq Kz, Qaharman, Femina Virtute, Veritas, 405, Elimay og Artikel 14;
9. opfordrer EU og det internationale samfund til straks at indlede en egentlig international undersøgelse af de forbrydelser, der er begået mod Kasakhstans befolkning i løbet af de to uger med demonstrationer i Kasakhstan, og blandt andet undersøge forsvindingerne samt rapporterne om tortur, vilkårlig frihedsberøvelse og snigskytter, der har dræbt eller såret fredelige demonstranter, herunder mindreårige, i Almaty og andre byer i Kasakhstan;
10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at anvende multilaterale fora til at overvåge menneskerettighedssituationen i Kasakhstan, herunder FN's Menneskerettighedsråd eller OSCE;
11. opfordrer EU's medlemsstater til at tage initiativ til at anvende OSCE's Moskva-mekanisme til at undersøge fakta og omstændigheder omkring demonstranters og politifolks død i Almaty i januar 2022 og andre påstande om menneskerettighedskrænkelser siden begyndelsen af de fredelige demonstrationer i hele Kasakhstan;
12. opfordrer de kasakhiske myndigheder til at indbyde FN's menneskerettighedseksperter (særlige procedurer) og OSCE's eksperter til at foretage besøg på stedet og til at samarbejde fuldt ud med dem og til at overveje at nedsætte en permanent arbejdsgruppe under OSCE's auspicier for at vurdere, om urolighederne var et resultat af udenlandsk indblanding eller interne magtkampe, og adressere de grundlæggende årsager hertil;
13. udtrykker bekymring over de uacceptable forhold for mediefriheden i landet; opfordrer Kasakhstans regering til at give uafhængige journalister et frit og sikkert miljø; fordømmer på det kraftigste brugen af nedlukninger af internettet til at undertrykke afvigende holdninger og krænke ytrings- og forsamlingsfriheden i strid med internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at genindføre ubegrænset internetadgang, deblokere alle andre former for kommunikation og ophøre med at anvende repressalier mod dem, der deler nyheder uafhængigt; opfordrer præsident Tokayev til offentligt at anerkende og fuldt ud respektere de frie mediers betydning og rolle i Kasakhstan;
14. fordømmer praksis med tortur og mishandling i detentionsfaciliteter og opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at sikre borgernes ret til frihed for tortur og mishandling, til at sikre, at forholdene under frihedsberøvelse er i fuld overensstemmelse med internationale standarder, til grundigt at efterforske tilfælde af tortur og til at bringe straffriheden til ophør; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at give repræsentanter for den nationale forebyggelsesmekanisme og ombudsmanden øjeblikkelig og uhindret adgang til alle frihedsberøvede;
15. opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at afstå fra anklage folk for "terrorisme" ud fra en overdrevent bred fortolkning af begrebet og til at skelne mellem fredelige demonstranter og dem, der har anvendt vold og begået forbrydelser i henhold til internationale normer; gentager sin opfordring om at revidere definitionen af "ekstremisme" for at bringe den i overensstemmelse med Kasakhstans internationale forpligtelser; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at ophøre med at anvende artikel 405 i den kasakhiske straffelov mod folk, der opfattes som eller faktisk er medlemmer af forbudte "ekstremistiske" grupper, og prøve at opnå en revision af det vilkårlige, retsligt indførte forbud mod fredelige politiske bevægelser; bestille en uafhængig gennemgang af alle domme afsagt på grundlag af anklager om organisering af eller deltagelse i en forbudt "ekstremistisk" organisation og opfordre domstolene til at frafalde alle domme, der er afsagt alene på grundlag af påstået medlemskab af eller støtte til en fredelig politisk opposition eller fortalergruppe;
16. kræver, at menneskerettighederne gøres til en prioritet for EU's engagement med Kasakhstan; understreger, at nærmere politiske og økonomiske forbindelser med EU som fastlagt i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale skal være baseret på fælles værdier og udmøntes i Kasakhstans aktive og konkrete tilsagn om demokratiske reformer, der udspringer af dets internationale forpligtelser og tilsagn; opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til løbende at anmode Kasakhstan om at ophæve eller ændre alle love, der er uforenelige med internationale standarder, og til at rejse menneskerettighedsspørgsmål på alle relevante bilaterale møder;
17. opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentationer i Kasakhstan til nøje at overvåge situationen, besøge og yde støtte til frihedsberøvede demonstranter og politiske fanger, aktivt samarbejde med lokale medlemmer af civilsamfundet ved at arrangere regelmæssige møder uden forskelsbehandling og spille en rolle med hensyn til at fremme en dialog mellem regeringen og civilsamfundet; opfordrer dem desuden indtrængende til aktivt at overvåge og reagere hurtigt på igangværende menneskerettighedskrænkelser og tage offentligt stilling til sådanne krænkelser ved at yde bistand til ofre for politisk retsforfølgelse og fængslede aktivister samt ved at overvære retssager mod regeringskritikere og menneskerettighedsforkæmpere og besøge detentionssteder; opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at udvikle et omfattende program til støtte for civilsamfundet og de demokratiske kræfter i Kasakhstan;
18. opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader i Kasakhstan til at handle hurtigt og koordineret for at sikre udstedelse af visa til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare og har behov for midlertidig ophold uden for Kasakhstan; opfordrer EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader i Kasakhstan til at kontakte de kasakhiske myndigheder og opfordre dem til øjeblikkeligt at løslade de hundredvis af politiske fanger og frihedsberøvede i Kasakhstan, ophæve de frihedsbegrænsninger, der er pålagt civilsamfundsaktivister og oppositionsaktivister, samt bringe tortur og mishandling i fængsler til ophør;
19. påskønner NF/HR's tilbud om "bistand til en fredelig løsning på krisen" i hans erklæring af 8. januar 2022, men beklager manglen på et diplomatisk initiativ; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at investere i kapacitetsopbygning og til at udnytte det eksisterende potentiale for mægling, fredelig kriseløsning og andre værktøjer såsom penduldiplomati, herunder fra NF/HR eller EU's særlige repræsentant for Centralasien;
20. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremme behandling af situationen i Kasakhstan på den næste samling i FN's Menneskerettighedsråd med efterfølgende vedtagelse af en resolution om situationen;
21. opfordrer Kasakhstans myndigheder til at overholde de internationale standarder med hensyn til de retlige rammer for afholdelse af valg og til at følge henstillingerne fra ODIHR's begrænsede valgobservationsmission vedrørende forfatningssikrede grundlæggende frihedsrettigheder, civilsamfundets deltagelse, politisk pluralisme, valgforvaltningens upartiskhed, valgret og valgbarhed, vælgerregistrering, medier og offentliggørelse af valgresultater;
22. opfordrer Kasakhstan til hurtigst muligt at gennemføre reformer, der har til formål at bekæmpe korruptionen og den voksende ulighed; opfordrer EU-institutionerne til at fremskynde lovgivningen om bekæmpelse af korruption for at ramme korrupte embedsmænd og deres støtter i Kasakhstan, der gør sig skyldige i menneskerettighedskrænkelser og hvidvask af penge;
23. minder om EU's nyligt vedtagne globale ordning for menneskerettighedssanktioner, som sætter EU i stand til at sætte ind over for gerningsmænd til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden, og som i Kasakhstans tilfælde vil gøre det muligt at ramme enkeltpersoner, enheder og organer, der er involveret i eller har tilknytning til udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Rådet til at indføre målrettede sanktioner mod højtstående kasakhiske embedsmænd, der er ansvarlige for de alvorlige krænkelser, der blev begået under demonstrationerne i januar 2022;
24. noterer sig præsident Tokayevs bebudelse af socioøkonomiske og politiske reformer og forventer, at regeringen og myndighederne følger op med gennemførelsen heraf med henblik på at forbedre borgernes levestandard og tackle deres utilfredshed, og opfordrer præsidenten til hurtigst muligt at skabe yderligere klarhed om de politiske reformer og strukturen i den nye fond "For det Kasakhiske Folk"; opfordrer den kasakhiske regering til at søge samarbejde med EU, OSCE og Europarådet i denne reformproces og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at være parat til at yde enhver relevant støtte i denne proces;
25. opfordrer Kasakhstans naboer til at afstå fra enhver indblanding, der kan have en negativ indvirkning på landets indre anliggender;
26. opfordrer de europæiske institutioner og agenturer, herunder EU-Udenrigstjenesten og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, og Verdensbanken til at indstille finansieringsprogrammerne i Kasakhstan, indtil regeringen gør en betydelig og konkret indsats for at forbedre sine status på menneskerettighedsområdet, herunder ved at implementere alle henstillinger fra Europa-Parlamentet, FN og OSCE, uden at dette kommer til at berøre den direkte støtte til uafhængige civilsamfund, aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og medier;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Kasakhstans præsident, regering og parlament.
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,
– der henviser til drøftelserne om Sudan i FN's sikkerhedsråd den 12. januar 2022,
– der henviser til erklæringen af 4. januar 2022 fra EU, Det Forenede Kongerige, Norge og USA efter den sudanesiske premierministers tilbagetræden,
– der henviser til erklæringen af 8. januar 2022 fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Sudan om tilkendegivelsen vedrørende forhandlinger om den politiske overgang i Sudan,
– der henviser til erklæringen af 21. november 2021 fra formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union om den politiske aftale, der blev indgået i Sudan,
– der henviser til erklæringen af 18. januar 2022 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om den seneste situation i Sudan,
– der henviser til erklæringen af 18. november 2021 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, som fordømte drabene på fredelige demonstranter i Sudan,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2524 (2020), som oprettede UN Integrated Transition Assistance Mission in Sudan (UNITAMS),
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Sudan er part i,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til FN's adfærdskodeks for retshåndhævelsespersonale,
– der henviser til Sudans forfatningsmæssige erklæring fra august 2019,
– der henviser til Juba-aftalen om fred i Sudan fra oktober 2020,
– der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi,
— der henviser til beslutning af 11. marts 2021 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling for Gruppen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og EU om demokrati og respekt for forfatninger i EU- og ACS-landene,
– der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,
A. der henviser til, at sudanesiske militære og civile ledere inden kuppet den 25. oktober 2021 havde delt magten siden august 2019, efter at den autoritære leder, Omar al-Bashir, blev afsat som følge af demonstrationer, der krævede civilt styre; der henviser til, at magtdelingsaftalen mellem de militære og civile aktører førte til, at suverænitetsrådet som landets kollektive statschef blev oprettet;
B. der henviser til, at suverænitetsrådet oprindeligt bestod af fem civile, der var udvalgt af styrkerne for frihed og forandring (FFC), fem militære repræsentanter, der var udvalgt af det militære overgangsråd (TMC), og en civil, der var udvalgt efter aftale mellem FFC og TMC; der henviser til, at formanden for suverænitetsrådet i overensstemmelse med Sudans forfatningsmæssige erklæring fra 2019 skulle vælges af de fem militære medlemmer af rådet for de første 21 måneder af den 39 måneder lange overgangsperiode og af de fem civile medlemmer af rådet, der var udvalgt af FFC, for de resterende 18 måneder; der henviser til, at overgangen fra den nuværende formand, general Abdel Fattah al-Burhan, til et civilt styre skulle have fundet sted den 9. december 2021; der henviser til, at der i overensstemmelse med det forfatningsmæssige dokument, der regulerer overgangsperioden, skal afholdes parlamentsvalg i Sudan senest i juli 2023;
C. der henviser til, at magtdelingsaftalen fra 2019 blev ødelagt den 25. oktober 2021, da den militære leder, general Abdel Fattah Al-Burhan, gennemførte et kup, erklærede undtagelsestilstand, opløste det magtdelte suverænitetsråd, afskedigede den civile regering og midlertidigt tilbageholdt premierminister Abdalla Hamdok og hans ministerhold samt andre aktivister og politikere, hvilket udløste international fordømmelse og udbredte protester i Sudan; der henviser til, at dette kup bragte overgangen til et civilt ledet suverænitetsråd til ophør;
D. der henviser til, at Hamdok den 21. november 2021 undertegnede en aftale med general al-Burhan, der gjorde, at han blev løsladt fra sin husarrest, og gav ham mulighed for at fortsætte som premierminister; der henviser til, at Hamdok indvilligede i at genoptage sin post for at fortsætte de demokratiske reformer og lede et nyt teknokratisk kabinet, indtil der kunne afholdes valg; der henviser til, at mange prodemokratiske aktivister, civilsamfundsgrupper og civile ledere forkastede denne aftale; der henviser til, at premierminister Hamdok trådte tilbage den 2. januar 2022 efter landsdækkende prodemokratiske protester og henviste til militærgeneralernes modstand mod et øget civilt styre;
E. der henviser til, at general al-Burhan udnævnte personer med tilknytning til al-Bashir-regimet til nøgleposter, herunder i statsejede medier og centralbanken, og afskedigede statsadvokaten og lederne af et udvalg, der undersøgte ulovlige økonomiske gevinster, der var opnået i løbet af al-Bashirs styre i tre årtier; der henviser til, at al-Burhan den 24. december 2021 gav efterretningstjenesterne, RSF-styrkerne (Rapid Support Forces) og hæren beføjelser til at ransage, tilbageholde, afhøre og konfiskere ejendom – en beføjelse, som tidligere kun var forbeholdt politiet og anklagerne; der henviser til, at medlemmer af disse styrker også blev indrømmet immunitet mod retsforfølgelse, som kun kan ophæves af lederne af suverænitetsrådet;
F. der henviser til, at borgerne efter militærkuppet den 25. oktober 2021 fortsat arrangerer fredelige massedemonstrationer mod militæret, som fortsat har reageret med vold og ekstrem magt, herunder brug af skarp ammunition, tåregas og chokgranater, hvilket har ført til, at mindst 70 demonstranter er døde og flere hundrede sårede og fængslede;
G. der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne angiveligt har anvendt seksuel vold, og at FN i øjeblikket undersøger rapporter fra 13 kvinder og piger, som angiveligt var ofre for voldtægt eller gruppevoldtægt, mens andre kvinder blev udsat for seksuel chikane af sikkerhedsstyrkerne under demonstrationer i Khartoum den 19. december 2021; der henviser til, at der har været omfattende nedlukninger af internettet og kommunikationsafbrydelser ud over rapporter om, at journalister er blevet forfulgt og vilkårligt arresteret og angrebet;
H. der henviser til, at sudanesiske kvinder og unge spillede en central rolle i landets overgang til demokrati; der henviser til, at kvinder, navnlig i de tidligere dage af demokratibevægelsen, gentagne gange er blevet ofre for vold, herunder seksuel vold, og at gerningsmændene til disse umenneskelige forbrydelser stadig ikke er blevet straffet;
I. der henviser til, at der har været alarmerende rapporter om, at sikkerhedsstyrker trænger ind på hospitaler for at arrestere demonstranter, forhindre sårede i at modtage behandling og true og intimidere sundhedspersonale; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen siden november 2021 har rapporteret om 15 angreb på sundhedspersonale og sundhedsfaciliteter;
J. der henviser til, at reaktionen på protesterne krænker retten til forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed, retten til personlig frihed og forbuddet mod tortur og mishandling, blandt andre grundlæggende rettigheder, som er garanteret i regionale og internationale traktater, som Sudan er part i;
K. der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Sudan fortsat forværres, og at sudanesiske civilsamfundsaktivister i stigende grad er blevet udsat for angreb i de seneste måneder; der henviser til, at flere aktivister angiveligt er forsvundet, og at deres rester senere er blevet fundet med klare tegn på tortur; der henviser til, at civile, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister og politiske ledere er blevet vilkårligt arresteret og tilbageholdt i isolation;
L. der henviser til, at UNITAMS den 8. januar 2022 indledte høringer for at genoprette den demokratiske overgang med henblik på at indbyde militæret, oprørsgrupper, politiske partier, protestbevægelser, civilsamfundet og kvindegrupper til at deltage i processen; der henviser til, at selv om dette generelt er blevet hilst velkommen både i Sudan og internationalt, er visse dele af samfundet fortsat stærkt imod enhver magtdelingsordning med militærfolk;
M. der henviser til, at sudanesiske borgere fortsat oplever en stigende inflation, og at FN's Verdensfødevareprogram (WFP) rapporterer om en årlig stigning på mere end 300 % og ekstreme stigninger i prisen på brændstof og basale råvarer, kombineret med en mangel på grundlæggende tjenesteydelser, hvilket gør mange ude af stand til at opfylde deres grundlæggende behov og forsørge sig selv, hvilket øger følelsen af frustration blandt demonstranterne; der henviser til, at premierminister Hamdok spillede en central rolle i forhandlingerne om gældssanering og overbeviste USA om at fjerne Sudan fra sin liste over lande, der anses for at støtte terrorisme; der henviser til, at adskillige militære ledere angiveligt kontrollerer omkring 250 virksomheder inden for vigtige dele af den sudanesiske økonomi såsom guld-, gummi- og kødeksporten;
N. der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) i 2021 ydede Sudan et lån på 2,5 mia. USD og sammen med Verdensbanken godkendte Sudans anmodning om gældssanering inden for rammerne af initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande, som krævede vedtagelse af omfattende økonomiske reformer, herunder afskaffelse af visse subsidier; der henviser til, at dette risikerer at blive undergravet af kuppet;
O. der henviser til, at Den Afrikanske Union efter kuppet suspenderede Sudan fra alle sine aktiviteter; der henviser til, at flere stater og multilaterale organisationer, herunder IMF, har afbrudt udenlandsk bistand og standset udbetalingerne; der henviser til, at EU har meddelt, at dets støtte til Sudan vil blive bragt i fare, hvis den forfatningsmæssige orden ikke genoprettes; der henviser til, at mange lande uden for EU er aktivt involveret i Sudan, herunder gennem våbenforsyninger, politisk støtte og finansielle strømme i forbindelse med råstoffer og guld; der henviser til, at disse lande spiller en rolle for regionens stabilitet og repræsenterer forskellige mål og langsigtede strategier; der henviser til, at deres modstridende interesser er en udfordring for den videre udvikling af Sudan og regionen og forværrer allerede store spændinger på Afrikas Horn, hvilket ikke vil bidrage til at fremme en politisk løsning på situationen i Etiopien;
P. der henviser til, at sikkerhedssituationen i hele Sudan fortsat forværres, navnlig i det østlige Darfur, hvor hundredvis af civile er blevet dræbt og tusindvis fordrevet, foruden de omfattende fordrivelser og drab i Sydkordofan; der henviser til, at 6,2 millioner civile ifølge FN vil have behov for humanitær bistand i 2022, og at 2,7 millioner mennesker ifølge WFP lider under akut fødevareusikkerhed; der henviser til, at den humanitære situation er blevet forværret af covid-19-krisen og af tilstrømningen af flygtninge fra konflikten i Etiopien;
Q. der henviser til, at Sudans kabinet den 4. august 2021 enstemmigt besluttede at blive part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC), indtil suverænitetsrådets godkendelse foreligger, og ville i den forbindelse være forpligtet til at overgive alle mistænkte, der er anklaget af ICC for forbrydelser begået i Darfur fra 2003 til 2004, herunder tidligere præsident Omar al-Bashir; der henviser til, at der desværre ikke er sket fremskridt med hensyn til oprettelsen af en særlig straffedomstol i Darfur som fastsat i Juba-aftalen;
R. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 3. juni 2021 forlængede UNITAMS’ mandat, som havde til opgave at bistå de sudanesiske myndigheder under overgangen til demokrati indtil juni 2022;
S. der henviser til, at EU siden september 2019, hovedsagelig gennem EU's Nødtrustfond for Afrika, har ydet mere end 88 mio. EUR i udviklingsbistand til støtte for politiske og økonomiske reformer for at bidrage til fred og stabilitet i Sudan;
T. der henviser til, a FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, den 12. november 2021 udpegede Adama Dieng som ekspert i menneskerettigheder i Sudan; der henviser til, at Dieng har til opgave at udarbejde en skriftlig rapport, som højkommissæren vil forelægge for FN's Menneskerettighedsråd på dets 50. samling i juni 2022;
1. beklager drabet på snesevis af sudanesiske demonstranter og de kvæstelser, der er blevet påført flere hundrede, herunder brugen af seksuel vold, begået af sikkerhedstjenester og andre væbnede grupper siden militærkuppet den 25. oktober 2021; understreger det sudanesiske folks ret til at forsamles og udøve deres grundlæggende rettigheder til demokrati og til at få deres grundlæggende behov opfyldt; opfordrer alle sudanesiske interessenter til at respektere retsstatsprincippet som fastsat i forfatningserklæringen fra 2019;
2. fordømmer militærkuppet den 25. oktober 2021 og minder om det presserende behov for, at Sudans militære ledelse på ny forpligter sig til landets demokratiske overgang og opfylder det sudanesiske folks krav om frihed, fred og retfærdighed; kræver, at Sudans militære ledelse fastlægger klare tidsfrister og processer for en tilbagevenden til den tidligere aftalte overgang, herunder ved at oprette den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, skabe ansvarlighedsmekanismer og lægge grunden til valg;
3. fordømmer alle voldshandlinger mod fredelige demonstranter, aktivister, journalister og alle andre, der fredeligt udøver deres ret til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de personer, der i øjeblikket tilbageholdes uden sigtelse eller retssag, til, at de anklagede får fuld adgang til advokatbistand, og til, at undtagelsestilstanden omgående ophæves; opfordrer de sudanesiske myndigheder til øjeblikkeligt at standse alle ulovlige tilbageholdelser og tvungne forsvindinger; minder om, at Sudans væbnede styrker ikke har nogen retlig beføjelse til at tilbageholde civile eller udføre retshåndhævelsesfunktioner, eftersom beføjelserne til at anholde og tilbageholde civile har været begrænset til politiet og anklagerne siden den 21. januar 2021; fordømmer den fortsatte lukning af internettjenester;
4. fordømmer på det kraftigste sikkerhedsstyrkernes rapporterede angreb på medicinske faciliteter; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at give alle sårede mulighed for at modtage behandling; minder om, at målrettede angreb på sundhedspersonale, patienter og faciliteter er en åbenlys overtrædelse af den humanitære folkeret;
5. opfordrer til uafhængige undersøgelser af dødsfaldene og den dermed forbundne vold og til, at gerningsmændene drages til ansvar; støtter opfordringerne til en uafhængig international undersøgelsesmission for at undersøge rapporter om vold mod demonstranter siden militærkuppet i oktober 2021; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med regionale og internationale organer for at lette dette og nøje overvåge begivenhederne i landet og sikre, at alle menneskerettighedskrænkelser efterforskes, således at gerningsmændene kan retsforfølges; understreger, at lignende efterforskninger af forbrydelser begået under både Omar al-Bashirs styre og overgangsperioden 2019 skal fortsætte;
6. støtter kraftigt UNITAMS’ bestræbelser på at lette drøftelserne med henblik på at løse den politiske krise; opfordrer alle sudanesiske politiske aktører til at deltage i denne dialog for at genoprette overgangen til civilt styre i overensstemmelse med forfatningserklæringen fra 2019 og til at forfølge sudanesiske borgeres ønske om større frihed, demokrati, fred, retfærdighed og velstand; er af den faste overbevisning, at udnævnelsen af den nye civile premierminister og det nye civile kabinet bør ske i lyset af en sådan intern dialog i Sudan med henblik på at sikre deres troværdighed og accept blandt det sudanske civilsamfund, som har gjort det klart, at det afviser enhver form for autoritær regering og ønsker en reel og permanent overgang til demokrati; opfordrer alle regionale aktører til at handle i god tro, støtte en civil regering og afstå fra at støtte de hurtige støttestyrker, hvis medlemmer straks skal fjernes fra politiarbejdet og retshåndhævelsen af hensyn til den offentlige sikkerhed i Sudan;
7. understreger, at reformprocessen i overensstemmelse med forfatningserklæringen fra 2019 skal være inklusiv og ledet af Sudan og fastlægge klare tidsfrister og processer for etablering af det lovgivende og uafhængige retsvæsen, skabe ansvarlighedsmekanismer og gennemføre inklusive, retfærdige og gennemsigtige valg så hurtigt som muligt; understreger, at dialogen skal være fuldt ud inklusiv og repræsentativ for tidligere marginaliserede grupper, herunder kvinder, unge og mindretal; opfordrer EU og dens medlemsstater til at understøtte denne proces;
8. fordømmer og udtrykker dyb bekymring over den alarmerende stigning i volden i Darfur og Sydkordofan; opfordrer internationale observatører til at rette deres opmærksomhed mod Darfur og Sydkordofan for at beskytte lokalbefolkningen mod vold, skader og massefordrivelser;
9. kræver, at sikkerhedstjenesterne og andre væbnede grupper øjeblikkeligt holder op med at bruge vold mod civile og hjælpearbejdere i hele landet, navnlig i Darfur; fordømmer lokale væbnede gruppers plyndring den 29. december 2021 af FN's Verdensfødevareprograms fødevarelager i El Fasher i Norddarfur, som indeholder fødevarer, der er beregnet til hundredtusinder af mennesker, der lever med fødevareusikkerhed i dette område, og understreger kraftigt, at humanitær bistand aldrig bør være et mål i nogen konflikt;
10. gentager opfordringen til, at den tidligere præsident Omar al-Bashir holdes ansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser, der er begået mod sudanesiske civile under hans autoritære styre, herunder folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; støtter udleveringen af ham og den tidligere forsvarsminister Abdelrahim Mohamed Hussein og tidligere viceminister for humanitære anliggender Ahmed Haroun til ICC for deres medvirken i krigen i Darfur;
11. gentager sin opfordring til, at Sudan ratificerer Romstatutten for ICC, samarbejder fuldt ud med ICC og gennemfører udestående arrestordrer; opfordrer Sudan til at afskedige embedsmænd og sikkerhedsstyrker, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser; opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at prioritere oprettelsen af Darfurs særlige straffedomstol som fastsat i Jubaerklæringen fra 2006 om enhed og integration mellem Det Sudanesiske Folks Befrielseshær og Sydsudans forsvarsstyrker;
12. opfordrer Sudan til at fordømme det sudanesiske militærs bestræbelser på at bevare ejerskabet til og kontrollen med strategiske industrier og virksomheder og dermed vende reformprocessen; opfordrer Kommissionen til at indføre grundige due diligence-mekanismer i forhold til sådanne sektorer og til at gøre fuld brug af bestemmelserne i EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner mod enkeltpersoner, hvor det er relevant;
13. fordømmer militærets forsøg på at undergrave Sudans institutioner ved at fjerne embedsmænd, der blev udnævnt i overgangsperioden, og erstatte dem med andre, der har forbindelse til det tidligere al-Bashir-regime; understreger, at tjenestemænd, der er blevet afskediget af styret, skal genindsættes;
14. støtter erklæringen fra NF/HR af 18. november 2021 om, at hvis den forfatningsmæssige orden ikke genoprettes fuldt ud, vil det få alvorlige konsekvenser for EU's finansielle støtte; understreger imidlertid behovet for fortsat EU-støtte til levering af grundlæggende tjenesteydelser såsom sundhed og uddannelse; glæder sig derfor over bidraget på 10 mio. EUR til livreddende fødevarebistand til Verdensfødevareprogrammet i Sudan i december 2021 gennem Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger ud over det bidrag på 13 mio. EUR, der blev modtaget i begyndelsen af 2021;
15. er bekymret over, at EU's samarbejde med Sudan om migration anvendes af militærregimet som en undskyldning for at styrke dets evne til at kontrollere og undertrykke folk, f.eks. ved at styrke overvågningskapaciteten, herunder ved grænserne, og ved at levere udstyr; opfordrer derfor EU til at sikre fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til projekter, der involverer Sudan på sikkerhedsområdet, herunder alle planlagte aktiviteter og modtagere af EU-midler og national finansiering; understreger behovet for løbende at undersøge EU's tilgang til migration, bæredygtig udvikling, humanitær bistand og god regeringsførelse og samtidig styrke civilsamfundet og tilskynde til demokratiske reformer med henblik på inklusiv politisk udvikling i Sudan;
16. gentager sin opfordring til et EU-dækkende forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, der anvendes eller kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder teknologi til internetovervågning, til stater med beklagelige menneskerettighedsforhold såsom Sudan; kræver indtrængende, at andre lande i regionen følger trop;
17. opfordrer det internationale samfund til at tilslutte sig EU for at støtte civilsamfundet og demokratiske aktører og minder tredjelande, navnlig regionale aktører med en stærk tilstedeværelse og indflydelse i Sudan, om deres internationale ansvar og om det vigtige bidrag, de kan yde til et frit, fredeligt og demokratisk Sudan, hvilket vil være i alle ovennævnte interessenters interesse på lang sigt;
18. opfordrer EU's delegation i Sudan og medlemsstaternes repræsentation i Sudan til fuldt ud at anvende EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved at anmode om fængselsbesøg, observere retssager, offentliggøre offentlige erklæringer, rejse sager over for myndigheder på alle niveauer og udstede nødvisa, hvor det er relevant;
19. opfordrer til en aktiv drøftelse af situationen i Sudan på det næste møde i Rådet for Udenrigsanliggender den 24. januar 2022;
20. anerkender og glæder sig over den indsats, som Annette Weber, EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, Volker Perthes, FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Sudan og leder af UNITAMS, i sin rolle som mægler, og Adama Dieng, FN's menneskerettighedsekspert for Sudan, har gjort og gentager sin fulde støtte til deres vigtige arbejde; udtrykker taknemmelighed for det betydelige arbejde, der udføres af personalet i EU's delegation i Sudan samt af FN-kontorer og andre internationale organisationer;
21. udtrykker taknemmelighed over for Sudan for dets bestræbelser på at give husly til de ca. 70 000 flygtninge fra Etiopien, som i øjeblikket opholder sig i Sudan;
22. opfordrer Den Afrikanske Union og andre regionale organisationer såsom Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling og Fællesmarkedet for det Østlige og Sydlige Afrika til aktivt at samarbejde med Sudan og støtte bestræbelserne på at sikre en fredelig og varig overgang til demokrati;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, de sudanesiske myndigheder, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, Fællesmarkedet for Det Østlige og Sydlige Afrika, Egyptens regering og parlament, Golfstaternes Samarbejdsråd, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 20. januar 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020)0825 – C9-0418/2020 – 2020/0361(COD))(1)
(1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. 20 år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF25, har nye og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og markedspladser på internettet givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye måder. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere og for samfundet som helhed.
(1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes dagligdag. 20 år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF25, har nye og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og markedspladser på internettet givet erhvervsbrugere og forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye og innovative måder, der ændrer deres kommunikations-, forbrugs- og forretningsvaner. Et flertal af EU-borgerne bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye risici og udfordringer, både for de enkelte brugere, virksomheder og for samfundet som helhed.
__________________
__________________
25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
25 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 2
(2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nationale love på de områder, der er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu. Disse divergerende nationale love har en negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til traktatens artikel 26 indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes til at levere disse tjenesteydelser, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for levering af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder.
(2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre nationale love på de områder, der er omfattet af denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu, hvilket fører til en fragmentering af det indre marked. Disse divergerende nationale love har en negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til traktatens artikel 26 indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som normalt anvendes til at levere disse tjenesteydelser, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for levering af formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder uden fastlåsningseffekter, og den administrative byrde for formidlingstjenester, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, reduceres.
Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 3
(3) Udbydere af formidlingstjenester bør udvise ansvarlig og påpasselig adfærd, hvilket er afgørende for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), navnlig ytrings- og informationsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed og retten til ikkeforskelsbehandling.
(3) Udbydere af formidlingstjenester bør udvise ansvarlig og påpasselig adfærd, hvilket er afgørende for et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder og friheder garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"), navnlig retten til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, respekt for den menneskelige værdighed, privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfriheden, mediefrihed og ‑pluralisme og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikkeforskelsbehandling. Børn har særlige rettigheder som fastsat i chartrets artikel 24 og FN's konvention om barnets rettigheder. Følgelig bør barnets tarv komme i første række i alle anliggender, der vedrører dem. FN's konvention om barnets rettigheder fastsætter i sin generelle bemærkning nr. 25 om børns rettigheder i forbindelse med det digitale miljø formelt, hvordan disse rettigheder finder anvendelse på den digitale verden.
Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 4
(4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fastsættes et sæt målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked. Der skal ske en indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere og fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret.
(4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der fastsættes et sæt målrettede ensartede, effektive og forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye innovative digitale tjenester i det indre marked. Der skal ske en indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere, beskytte forbrugere og fremme interoperabilitet. Ved at stille teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres.
Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 4 a (ny)
(4a) I betragtning af betydningen af digitale tjenester er det afgørende, at denne forordning sikrer en lovgivningsmæssig ramme, der sikrer fuld, lige og ubegrænset adgang til formidlingstjenester for alle tjenestemodtagere, herunder personer med handicap. Det er derfor vigtigt, at tilgængelighedskravene til formidlingstjenester, herunder deres brugergrænseflader, er i overensstemmelse med gældende EU-ret såsom det europæiske direktiv om tilgængelighed og direktivet om webtilgængelighed, og at EU-retten videreudvikles, således at ingen lades i stikken som følge af digital innovation.
Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 6
(6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester og transport-, indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlingstjeneste som fastsat i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis, f.eks. IT-fjerntjenester, transport af personer og varer samt indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke er en formidlingstjeneste som fastsat i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 8
(8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201227. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.
(8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis dette ikke er tilfældet, hvis udbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester eller bruge et nationalt topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på det sprog, der anvendes i den pågældende medlemsstat, eller håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på det sprog, der normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201227. På den anden side kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.
__________________
__________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 9
(9) Denne forordning bør supplere, men ikke berøre anvendelsen af reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer visse aspekter af leveringen af formidlingstjenester, navnlig direktiv 2000/31/EF, med undtagelse af de ændringer, der indføres ved denne forordning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU som ændret28 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../...29 — forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold. Denne forordning berører derfor ikke disse andre retsakter, der skal betragtes som lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning finder imidlertid anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger på nationalt plan.
(9) Denne forordning bør supplere, men ikke berøre anvendelsen af reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer visse aspekter af leveringen af formidlingstjenester, navnlig direktiv 2000/31/EF, med undtagelse af de ændringer, der indføres ved denne forordning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU som ændret28 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/78429. Denne forordning berører derfor ikke disse andre retsakter, der skal betragtes som lex specialis i forhold til den generelle ramme, der er fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning bør imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger. For at bistå medlemsstaterne og tjenesteudbyderne bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan samspillet og komplementariteten mellem forskellige EU-retsakter og denne forordning skal fortolkes, og hvordan overlapning mellem bestemmelser om udbydere eller potentielle konflikter i fortolkningen af lignende krav forhindres.Retningslinjerne bør navnlig præcisere eventuelle konflikter mellem de betingelser og forpligtelser, der er fastsat i de retsakter, der er omhandlet i denne forordning, og forklare, hvilken retsakt der bør have forrang.
__________________
__________________
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EØS-relevant tekst) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... — forslag til forordning om terrorrelateret onlineindhold.
29 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 79).
Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny)
(9a) I overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør der tages hensyn til kulturelle aspekter, navnlig med henblik på at respektere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det er afgørende, at denne forordning bidrager til at beskytte ytrings- og informationsfriheden, mediefriheden og til at fremme mediepluralisme samt kulturel og sproglig mangfoldighed.
Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 10
(10) Af klarhedshensyn bør det også præciseres, at denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/114830 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115031, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF32 og forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF33 samt EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF34, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 93/13/EØF36 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/216137, og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67938. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning berører heller ikke EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår.
(10) Af klarhedshensyn bør det også præciseres, at denne forordning ikke berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/114830 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115031, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF32 og forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF33, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197233a samt EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF34, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 93/13/EØF36 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/216137, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/239437a og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67938. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning berører heller ikke EU-rettens eller den nationale lovgivnings bestemmelser om arbejdsvilkår.
__________________
__________________
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 1).
30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, om ændring af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 1).
31 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
31 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
33 Forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF.
33 Forordning [.../...] om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i direktiv 2002/58/EF.
33a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
36 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
36 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
37 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).
37 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7).
37a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).
38 Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
38 Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 11
(11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.
(11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790, som fastsætter specifikke regler og procedurer, som ikke bør berøres.
Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 12
(12) For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet "ulovligt indhold" med henblik på denne forordning defineres bredt og også omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.
(12) For at nå målet om at sikre et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet "ulovligt indhold" med henblik på denne forordning understøtte det generelle princip om, at det, der er ulovligt offline, også bør være ulovligt online. Begrebet "ulovligt indhold" bør defineres på hensigtsmæssig vis og bør dække information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende EU- eller national ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt diskriminerende indhold, eller som ikke er i overensstemmelse med EU-retten, da det vedrører ulovlige aktiviteter, f.eks. deling af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter, ulovlig handel med dyr, planter eller stoffer, ulovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale eller aktiviteter, der involverer overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen, samt levering af ulovlige tjenester, navnlig indkvarteringstjenester på platforme for korttidsudlejning, der er i strid med EU-retten eller national ret. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret, og lovgivningens art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.
Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 13
(13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar.
(13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse specifikke forpligtelser er det nødvendigt at skelne mellem den bredere kategori af udbydere af hostingtjenester som defineret i denne forordning og underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlinemarkedspladser bør defineres som udbydere af hostingtjenester, der ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også formidler denne information til offentligheden, igen på deres anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør udbydere af hostingtjenester imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis formidlingen til offentligheden blot udgør en mindre eller rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden service eller funktion under den primære tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den primære tjeneste, og hvis integration i den primære tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I forbindelse med denne forordning bør en cloud computing-tjeneste ikke anses for at være en onlineplatform i de tilfælde, hvor det at give mulighed for udbredelse af specifikt indhold udgør en mindre og accessorisk funktion. Desuden bør cloud computing-tjenester, når de fungerer som infrastruktur, f.eks. som understøttende infrastrukturelle lager- og cloud computing-tjenester for en internetbaseret applikation eller onlineplatform, ikke i sig selv anses for at udbrede information til offentligheden, der lagres eller behandles på anmodning af en modtager af en applikation eller onlineplatform, som de er vært for.
Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 14
(14) Begrebet "formidling til offentligheden" i denne forordning bør forstås således, at information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for brugerne generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Muligheden for at oprette grupper af brugere af en given tjeneste bør ikke i sig selv forstås således, at den information, der formidles på denne måde, ikke formidles til offentligheden. Begrebet bør dog udelukke formidling af information inden for lukkede grupper bestående af et afgrænset antal på forhånd udvalgte personer. Interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197239, f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, falder uden for denne forordnings anvendelsesområde. Information bør kun anses for at blive formidlet til offentligheden i henhold til denne forordning, hvis dette sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer informationen.
(14) Begrebet "formidling til offentligheden" i denne forordning bør forstås således, at information stilles til rådighed for et potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for brugerne generelt, uden at den tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den pågældende information. Hvor adgang til oplysninger kræver registrering eller adgang til en gruppe af brugere, bør denne information således kun betragtes som værende formidlet til offentligheden, når brugere, der ønsker adgang til denne information, automatisk registreres eller gives adgang, uden at et menneske træffer beslutning om, hvem der skal tildeles adgang.Information, der udveksles gennem interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/197239, f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, anses ikke for at være formidlet til offentligheden. Information bør kun anses for at blive formidlet til offentligheden i henhold til denne forordning, hvis dette sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer informationen.
__________________
__________________
39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 16
(16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteyderes betingede fritagelse for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteudbyderes betingede fritagelse for formidleransvar fastsat i direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og af hensyn til klarheden, overensstemmelsen, forudsigeligheden, tilgængeligheden og sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis samt teknologiske og markedsmæssige udviklinger.
Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 18
(18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at levere tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af formidlingstjenester selv, herunder når informationen er blevet udviklet under denne udbyders redaktionelle ansvar.
(18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i stedet for at begrænse sig til at levere tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information, der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne information. Rangordning eller visning i en ordre alene eller brug af et anbefalingssystem bør dog ikke anses som at have kontrol over en information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men af udbyderen af formidlingstjenester selv, herunder når informationen er blevet udviklet under denne udbyders redaktionelle ansvar.
Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 20
(20) En udbyder af formidlingstjenester, der bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, leverer ikke sin tjeneste neutralt og bør derfor ikke kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning.
(20) Hvis en udbyder af formidlingstjenester bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, bør tjenesten anses for ikke at være blevet leveret neutralt og udbyderen bør derfor ikke kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 21
(21) En tjenesteyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling ("mere conduit") og for cachingtjenester, hvis tjenesteyderen på ingen måde er involveret i de informationer, der transmitteres. Dette kræver bl.a., at tjenesteyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmitterer. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af transmissionen, da disse manipulationer ikke ændrer de transmitterede informationers integritet.
(21) En tjenesteudbyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling ("mere conduit") og for cachingtjenester, hvis tjenesteudbyderen på ingen måde er involveret i indholdet af de informationer, der transmitteres. Dette kræver bl.a., at tjenesteudbyderen ikke ændrer de informationer, den pågældende transmitterer. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af transmissionen, da disse manipulationer ikke ændrer de transmitterede informationers integritet.
Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 22
(22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteyderen, når denne har fået konkret kendskab til ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindringen af adgangen hertil bør ske under overholdelse af ytringsfriheden. Tjenesteyderen kan navnlig få dette konkrete kendskab gennem undersøgelser på eget initiativ eller anmeldelser indgivet til tjenesteyderen af enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og underbyggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold.
(22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteudbyderen, efter at være blevet bekendt med indholdets ulovlige karakter og således fået konkret kendskab hertil, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil. Fjernelse af informationen eller hindringen af adgangen hertil bør ske under overholdelse af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfriheden retten til at modtage og meddele oplysninger og tanker uden indblanding fra offentlige myndigheders side. Tjenesteudbyderen kan navnlig få konkret kendskab til indholdets ulovlige karakter gennem undersøgelser på eget initiativ eller anmeldelser indgivet til tjenesteudbyderen af enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og underbyggede til, at en påpasselig udbyder af hostingtjenester med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for det påståede ulovlige indhold. Så længe udbyderne følger op på den faktiske viden, de har opnået, bør de være omfattet af de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i denne forordning.
Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 23
(23) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på internettet, bør visse udbydere af hostingtjenester, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for udbydere af hostingtjenester, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af tjenestemodtagere, der handler under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt bestemmes, om præsentationen kunne få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro dette.
(23) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på internettet, bør visse udbydere af hostingtjenester, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for udbydere af hostingtjenester, der er fastsat i denne forordning, for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af tjenestemodtagere, der handler under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante omstændigheder objektivt bestemmes, om visningen kunne få en forbruger til at tro dette. En sådan formodning kan f.eks. opstå, hvis den onlineplatform, der giver mulighed for fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, ikke klart viser den erhvervsdrivendes identitet i henhold til denne forordning eller markedsfører produktet eller tjenesteydelsen i eget navn i stedet for at anvende navnet på den erhvervsdrivende, der vil levere det, eller hvis udbyderen fastsætter den endelige pris for de varer eller tjenesteydelser, som den erhvervsdrivende tilbyder.
Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 25
(25) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af formidlingstjenester kan udføre på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og omhyggeligt. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af disse ansvarsfritagelser. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en given udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen leverer sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse.
(25) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og bekæmpe ulovligt indhold, som udbydere af formidlingstjenester kan udføre på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, udelukkende fordi de foretager frivillige undersøgelser på eget initiativ, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og omhyggeligt og ledsages af supplerende beskyttelsesforanstaltninger mod at fjerne for meget lovligt indhold. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre deres bedste for at sikre, at teknologien, når automatiserede værktøjer anvendes til indholdsmoderation, er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocenten, når oplysninger fejlagtigt betragtes som ulovligt indhold. Det bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af disse ansvarsfritagelser. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en given udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen leverer sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse.
Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 26
(26) Selv om der i reglerne i kapitel II i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan sprede gennem formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-regler og nationale regler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at undgå spredningen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den aktør, der har den tekniske og operationelle kapacitet til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold.
(26) Selv om der i reglerne i kapitel II i denne forordning er fokus på ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester. Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan sprede gennem formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-regler og nationale regler på dette område. Andre aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede og åbne onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at undgå spredningen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan inddragelse desuden som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle kapacitet til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold. Derfor bør udbyderne handle der, hvor de er bedst placeret til at gøre det.
Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 27
(27) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til overførsel og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteydere, der etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne trådløse lokalnet, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, eller netværk til levering af indhold, der muliggør eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betragtes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester.
(27) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden, kapaciteten og sikkerheden af systemer til overførsel og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteudbydere, der etablerer og fremmer internettets underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne bl.a. trådløse lokalnet, DNS-tjenester, topdomæneadministratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, virtuelle private netværk, cloud-infrastrukturtjenester eller netværk til levering af indhold, der muliggør eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der anvendes til kommunikationsformål, og de tekniske midler til leveringen heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betragtes som ren videreformidling ("mere conduit") eller caching- eller hostingtjenester.
Ændring 24 Forslag til forordning Betragtning 27 a (ny)
(27a) En enkelt webside eller et enkelt websted kan indeholde elementer, der kan betegnes forskelligt med "ren videreformidling", "cachingtjeneste" eller hostingtjeneste, og reglerne for ansvarsfritagelse skal gælde for hver enkelt i henhold dertil. En søgemaskine kunne f.eks. udelukkende fungere som en cachingtjeneste med hensyn til information, der medtages i resultaterne fra en forespørgsel. Elementer, der vises sammen med disse resultater, f.eks. onlinereklamer, vil dog stadig blive betragtet som en hostingtjeneste.
Ændring 25 + 517/rev Forslag til forordning Betragtning 28
(28) Udbydere af formidlingstjenester bør ikke være underlagt generelle overvågningsforpligtelser. Dette vedrører ikke overvågningsforpligtelser i et konkret tilfælde og berører navnlig ikke de nationale myndigheders påbud i henhold til national ret i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne forordning. Intet i denne forordning bør fortolkes som generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.
(28) Udbydere af formidlingstjenester bør ikke være underlagt generelle overvågningsforpligtelser, hverken de jure eller de facto. Dette vedrører ikke specifikke og korrekt fastslåede overvågningsforpligtelser i et konkret tilfælde, hvor det er fastsat i EU-retsakter, og berører navnlig ikke de nationale myndigheders påbud i henhold til national ret, der gennemfører EU-retsakter, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne forordning og anden EU-ret, der betragtes som lex specialis. Intet i denne forordning bør fortolkes som generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold. Medlemsstaterne bør heller ikke forhindre udbydere af formidlingstjenester i at udbyde end-to-end-krypterede tjenester. Anvendelse af effektiv end-to-end-kryptering af data er afgørende for tilliden til og sikkerheden på internettet og forhindrer effektivt uautoriseret tredjepartsadgang. For at sikre effektiv digital beskyttelse af privatlivets fred bør medlemsstaterne desuden ikke pålægge udbydere af formidlingstjenester en generel forpligtelse til at begrænse anonym anvendelse af deres tjenester. I overensstemmelse med princippet om dataminimering og for at forhindre uautoriseret offentliggørelse, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger bør modtagere have ret til at bruge og betale for tjenester anonymt, når det med en rimelig indsats kan gøres muligt. Dette bør ikke berøre forpligtelserne i EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. Udbydere kan muliggøre anonym brug af deres tjenester ved at undlade at indsamle personoplysninger om modtagerne og deres onlineaktiviteter og ved ikke at forhindre modtagerne i at bruge anonymiserede netværk til at få adgang til tjenesten. Anonym betaling kan f.eks. foretages ved hjælp af kontanter, værdikuponer betalt kontant eller forudbetalte betalingsmidler.
Ændring 26 Forslag til forordning Betragtning 29
(29) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige eller administrative myndigheder pålægge udbydere af formidlingstjenester at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på de nationale love, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer. For at sikre, at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende behandlingen af disse påbud.
(29) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige eller administrative myndigheder pålægge udbydere af formidlingstjenester at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på de nationale love i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende situationer. For at sikre, at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde uden at krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal opfylde, og visse supplerende krav vedrørende den effektive behandling af disse påbud.
Ændring 27 Forslag til forordning Betragtning 30
(30) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger bør udstedes i overensstemmelse med EU-retten, navnlig forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU) .../… [forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold] eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om datalagring i gældende national ret i overensstemmelse med EU-retten og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt.
(30) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger bør udstedes i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret og navnlig forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om datalagring i gældende national ret i overensstemmelse med EU-retten og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt.
Ændring 28 Forslag til forordning Betragtning 31
(31) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Hvis påbuddet vedrørende den specifikke information kan have virkninger uden for den berørte myndigheds medlemsstats område, bør myndigheden desuden vurdere, om det er sandsynligt, at den pågældende information vil udgøre ulovligt indhold i andre berørte medlemsstater, og, hvor det er relevant, tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten eller folkeretten og til venskabelig international sameksistens.
(31) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på grundlag af gældende EU-ret eller national ret i overensstemmelse med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF og chartret, om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Hvis påbuddet vedrørende den specifikke information kan have virkninger uden for den berørte myndigheds medlemsstats område, bør myndigheden undtagelsesvis vurdere, om det er sandsynligt, at den pågældende information vil udgøre ulovligt indhold i andre berørte medlemsstater, og, hvor det er relevant, tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten eller folkeretten og til venskabelig international sameksistens.
Ændring 29 Forslag til forordning Betragtning 32
(32) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Påbud om oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, bør derfor ikke berøres af bestemmelserne i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger.
(32) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om tjenestemodtagerne overholder gældende EU-regler eller nationale regler. Påbud om oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, bør derfor ikke berøres af bestemmelserne i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger. Medlemsstaterne bør sikre fuld gennemførelse af Unionens retlige ramme om kommunikationshemmelighed og privatlivets fred online samt om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/680. Medlemsstaterne bør navnlig respektere enkeltpersoners og journalisters rettigheder og afholde sig fra at søge oplysninger, der kan skade mediefriheden eller ytringsfriheden.
Ændring 30 Forslag til forordning Betragtning 33
(33) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information, begrænser disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden medlemsstat, i princippet ikke disse udbyderes frihed til at levere deres tjenester på tværs af grænserne. Derfor finder bestemmelserne i artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde foranstaltninger, der fraviger kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, med henvisning til visse specifikke grunde, og om meddelelse af sådanne foranstaltninger, ikke anvendelse på disse påbud.
(33) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteudbyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information som defineret i enten EU-retten eller national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, bør disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester, som er etableret i en anden medlemsstat, i princippet ikke begrænse disse udbyderes frihed til at levere deres tjenester på tværs af grænserne. Den kompetente myndighed bør fremsende påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger direkte til den relevante modtager ved hjælp af enhver form for elektronisk middel, som kan efterlade et skriftligt spor, og som giver tjenesteudbyderen mulighed for at fastslå ægtheden, herunder nøjagtigheden af datoen og tidspunktet for afsendelse og modtagelse af påbuddet, f.eks. sikker e-mail og platforme eller andre sikre kanaler, herunder dem, der stilles til rådighed af tjenesteudbyderen, i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger. Dette krav bør navnlig opfyldes ved brug af kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014. Denne forordning bør ikke berøre reglerne om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, navnlig for så vidt angår retten til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse af et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, navnlig når en sådan kendelse er i strid med grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor der anmodes om anerkendelse eller fuldbyrdelse.
Ændring 31 Forslag til forordning Betragtning 33 a (ny)
(33a) Denne forordning bør ikke forhindre de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret i overensstemmelse med EU-retten i at udstede et påbud om at genetablere indhold, hvis et sådant indhold har været i overensstemmelse med formidlerens vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet betragtet som ulovligt af tjenesteudbyderen og er blevet fjernet.
Ændring 32 Forslag til forordning Betragtning 33 b (ny)
(33b) For at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning bør påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og levere oplysninger være i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret. Kommissionen bør give et effektivt svar på overtrædelser af EU-retten gennem overtrædelsesprocedurer.
Ændring 33 Forslag til forordning Betragtning 34
(34) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart og afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige offentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed og tillid blandt tjenestemodtagerne, herunder mindreårige og sårbare brugere, at beskytte de relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, at sikre, at tjenesteudbyderne er reelt ansvarlige, og at styrke tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn.
(34) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et sikkert og gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart, effektivt, forudsigeligt og afbalanceret sæt harmoniserede due diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige offentlige politiske mål såsom et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, sikkerhed og tillid blandt tjenestemodtagerne, herunder mindreårige og sårbare brugere, beskyttelse af de relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, sikring af, at tjenesteudbyderne er reelt ansvarlige, og styrkelse af tjenestemodtagerne og andre berørte parter, samtidig med at de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn lettes.
Ændring 34 Forslag til forordning Betragtning 35
(35) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen og arten af den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for udbydere af hostingtjenester og mere specifikt onlineplatforme og meget store onlineplatforme. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under disse forskellige kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikke-vilkårlige, er nødvendige for at nå de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af grundlæggende rettigheder online.
(35) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen, arten og størrelsen af den pågældende formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og yderligere forpligtelser for udbydere af hostingtjenester og mere specifikt onlineplatforme og meget store onlineplatforme. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under disse forskellige kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne forordning med relation til disse tjenester. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og ikke-vilkårlige, er nødvendige for at nå de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af grundlæggende rettigheder online.
Ændring 35 Forslag til forordning Betragtning 36
(36) For at fremme en gnidningsløs og effektiv kommunikation vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at oprette et fælles kontaktpunkt og offentliggøre relevante oplysninger om deres kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation. Kontaktpunktet kan også anvendes af pålidelige indberettere og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. I modsætning til den retlige repræsentant bør kontaktpunktet tjene operationelle formål og bør ikke nødvendigvis være fysisk placeret et bestemt sted.
(36) For at fremme en gnidningsløs og effektiv kommunikation vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges at udpege et fælles kontaktpunkt og offentliggøre relevante og opdaterede oplysninger om deres kontaktpunkt, herunder om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation. De pågældende oplysninger bør sendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten. Kontaktpunktet kan også anvendes af pålidelige indberettere og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester.Dette kontaktpunkt bør kunne være det samme kontaktpunkt, som kræves ifølge andre EU-retsakter. I modsætning til den retlige repræsentant bør kontaktpunktet tjene operationelle formål og bør ikke nødvendigvis være fysisk placeret et bestemt sted.
Ændring 36 Forslag til forordning Betragtning 36 a (ny)
(36a) Udbydere af formidlingstjenester bør desuden pålægges at udpege et fælles kontaktpunkt for tjenestemodtagere, som muliggør hurtig, direkte og effektiv kommunikation, navnlig ved brug af lettilgængelige midler såsom telefonnumre, e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbot-grænseflader eller instant messaging. Det bør udtrykkeligt angives, når en bruger kommunikerer med chatbots. For at lette hurtig, direkte og effektiv kommunikation bør tjenestemodtagere ikke præsenteres for langvarige telefonmenuer eller skjulte kontaktoplysninger. Navnlig bør telefonmenuer altid omfatte muligheden for at tale med et menneske. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre det muligt for tjenestemodtagerne at vælge metoder til direkte og effektiv kommunikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer. Dette krav bør ikke berøre den interne organisation af udbydere af formidlingstjenester, herunder muligheden for at anvende tredjepartstjenester til at levere dette kommunikationssystem, såsom eksterne tjenesteudbydere og callcentre.
Ændring 37 Forslag til forordning Betragtning 37
(37) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter for at muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.
(37) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter for at muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt. Det bør være muligt, at en retlig repræsentant er bemyndiget af mere end én udbyder af formidlingstjenester i overensstemmelse med national ret, forudsat at sådanne udbydere betragtes som mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.
Ændring 38 Forslag til forordning Betragtning 38
(38) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå urimelige eller vilkårlige resultater.
(38) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden, gennemsigtigheden og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå diskriminerende, urimelige eller vilkårlige resultater. Navnlig er det vigtigt at sikre, at vilkårene og betingelserne er formuleret på et klart og utvetydigt sprog i overensstemmelse med gældende EU- og national ret. Vilkårene og betingelserne bør omfatte oplysninger om eventuelle politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes til indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning, menneskelig gennemgang og retten til at bringe anvendelsen af tjenesten til ophør. Udbydere af formidlingstjenester bør desuden præsentere tjenestemodtagerne for et kortfattet og letlæseligt sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne, herunder de tilgængelige retsmidler, i givet fald ved brug af grafiske elementer såsom ikoner.
Ændring 39 Forslag til forordning Betragtning 39
(39) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne forordning hvert år rapportere om deres indholdsmoderation, herunder om de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF40.
(39) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med de harmoniserede krav i denne forordning udarbejde en årlig rapport om deres indholdsmoderation i et standardiseret og maskinlæsbart format, herunder om de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF40, og som ikke kan betegnes som meget store onlineplatforme.
__________________
__________________
40 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
40 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
Ændring 40 Forslag til forordning Betragtning 39 a (ny)
(39a) Modtagere af en tjenesteydelse bør kunne træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg, når de benytter en tjeneste, og udbydere af formidlingstjenester må ikke anvende nogen midler, herunder via deres grænseflade, til at forvride eller svække denne beslutningstagning. Navnlig bør tjenestemodtagere tillægges beføjelser til at foretage sådanne afgørelser, bl.a. med hensyn til accepten og ændringen af vilkår og betingelser, praksis for reklamer, indstillinger for privatlivets fred og andre indstillinger, anbefalingssystemer ved interaktion med formidlingstjenester. Visse praksisser udnytter dog typisk kognitive skævheder og tilskynder tjenestemodtagere til at købe varer og tjenester, som de ikke ønsker, eller til at afsløre personlige oplysninger, som de ikke ønsker at videregive. Derfor bør udbydere af formidlingstjenester forbydes at vildlede eller tilskynde tjenestemodtagere og at undergrave eller fordreje tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller valg via strukturen, udformningen eller funktionen af en onlinegrænseflade eller en del deraf ("skjulte mønstre"). Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til, udnyttende designvalg for at lede modtageren til handlinger, som er til fordel for udbyderen af formidlingstjenester, men som ikke er i modtagerens interesse, præsentation af valg på en ikkeneutral måde såsom at lade en af samtykkemulighederne fremgå tydeligere visuelt, gentagne anmodninger eller pres på modtageren for at træffe en beslutning såsom at gøre det mere besværligt at melde sig ud af en tjeneste end at melde sig ind i den. Regler, der forhindrer skjulte mønstre, bør imidlertid ikke forstås således, at de forhindrer udbyderne i at interagere direkte med brugerne og tilbyde dem nye eller supplerende tjenester. Det bør navnlig være muligt at kontakte en bruger igen inden for en rimelig frist, selv om brugeren har nægtet samtykke til specifikke databehandlingsformål, jf. forordning (EU) 2016/679. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at definere praksisser, der kan betragtes som skjulte mønstre.
Ændring 512 Forslag til forordning Betragtning 39 b (ny)
(39b) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af forpligtelsen vedrørende erhvervsbrugeres sporbarhed, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede udbydere af formidlingstjenester foretage due diligence-kontroller for at verificere pålideligheden af de oplysninger, som den pågældende erhvervsbruger fremlægger, før de anvender deres tjenester, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre eller ved at anmode den pågældende erhvervsbruger om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse.
Ændring 41 Forslag til forordning Betragtning 40
(40) Udbydere af hostingtjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle udbydere af hostingtjenester, uanset deres størrelse, indfører brugervenlige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der gør det lettere at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte udbyder af hostingtjenester (anmeldelse), som derefter afgør, om vedkommende er enig i denne vurdering og vil fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse. Forpligtelsen til at indføre anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er udbydere af hostingtjenester og omfattet af denne forordning.
(40) Udbydere af hostingtjenester spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i stor skala. Det er vigtigt, at alle udbydere af hostingtjenester, uanset deres størrelse, indfører lettilgængelige, vidtspændende og brugervenlige anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der gør det lettere at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være ulovligt indhold, til den berørte udbyder af hostingtjenester (anmeldelse), som derefter kan fastslå, at det pågældende indhold er åbenbart ulovligt, uden at der foretages en yderligere retlig eller faktuel undersøgelse af de oplysninger, der er angivet i meddelelsen, og vil fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). En sådan mekanisme bør omfatte en klart identificerbar rapporteringsmekanisme, der er placeret tæt på det pågældende indhold, og som gør det muligt hurtigt og nemt at anmelde oplysninger, der betragtes som ulovligt indhold i henhold til EU-retten eller national ret. Forudsat at kravene til anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler på påstået ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre en effektiv funktion af anmeldelses- og fjernelsesmekanismerne. Fysiske personer bør altid kunne indgive anmeldelser anonymt, men sådanne meddelelser bør ikke give anledning til faktisk viden, medmindre der er tale om oplysninger, der anses for at omfatte en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i direktiv 2011/93/EU. Forpligtelsen til at indføre anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og pastebins, hvis de er udbydere af hostingtjenester og omfattet af denne forordning.
Ændring 42 Forslag til forordning Betragtning 40 a (ny)
(40a) Anmeldelser bør ikke desto mindre stiles til den aktør, der har den tekniske og praktiske kapacitet til at gribe ind og den tætteste forbindelse til den tjenestemodtager, som har tilvejebragt oplysningerne eller indholdet. Sådanne udbydere af hostingtjenester bør videresende sådanne anmeldelser til den specifikke onlineplatform og oplyse koordinatoren for digitale tjenester herom.
Ændring 43 Forslag til forordning Betragtning 40 b (ny)
(40b) Desuden bør hostingudbydere bestræbe sig på kun at gribe ind over for netop den information, der anmeldes. Hvis fjernelse eller deaktivering af adgang til enkelte informationselementer er teknisk eller driftsmæssigt umulig af juridiske eller teknologiske årsager, som f.eks. ved filer, datalagring og delingstjenester, der er krypteret, bør hostingudbyderne oplyse modtageren af tjenesten om anmeldelsen og forsøge at gribe ind.
Ændring 44 Forslag til forordning Betragtning 41
(41) Reglerne om disse anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig og objektiv behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til effektive retsmidler for tjenestemodtagerne, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed, for tjenesteudbyderne, såvel som retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling for parter, der er berørt af ulovligt indhold.
(41) Reglerne om disse anmeldelses- og fjernelsesmekanismer bør harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig, objektiv, ikkevilkårlig og ikkediskriminerende behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De grundlæggende rettigheder omfatter, alt efter omstændighederne, retten til ytrings- og informationsfrihed, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og retten til effektive retsmidler for tjenestemodtagerne, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed, for tjenesteudbyderne, såvel som retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder, retten til beskyttelse af ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling for parter, der er berørt af ulovligt indhold.
Ændring 45 Forslag til forordning Betragtning 41 a (ny)
(41a) Udbydere af hostingtjenester bør følge op på anmeldelser uden unødig forsinkelse under hensyntagen til arten af det ulovlige indhold, der anmeldes, og behovet for hurtigt at gribe ind. Udbyderen af hostingtjenester bør informere den enkeltperson eller enhed, som har anmeldt det specifikke indhold, om sin beslutning uden unødig forsinkelse efter at have truffet beslutningen om at følge op på anmeldelsen eller ej.
Ændring 46 Forslag til forordning Betragtning 42
(42) Hvis en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne eller hindre adgangen til information fra en tjenestemodtager, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på eget initiativ, herunder ved anvendelse af automatiserede metoder, bør denne udbyder underrette modtageren om sin afgørelse og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over afgørelsen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have for modtageren, herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for afgørelsen, navnlig uanset om der er truffet foranstaltninger, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Tilgængelige retsmidler til anfægtelse af hostingtjenesteyderens afgørelse bør altid omfatte domstolsprøvelse.
(42) Hvis en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne, hindre adgangen til, nedtrappe eller indføre andre foranstaltninger med hensyn til information fra en tjenestemodtager, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller på eget initiativ, herunder ved anvendelse af automatiserede metoder, som er dokumenteret effektive, forholdsmæssige og nøjagtige, bør denne udbyder på en klar og brugervenlig måde underrette modtageren om sin afgørelse og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over afgørelsen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne afgørelser kan have for modtageren, herunder for så vidt angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for afgørelsen, navnlig uanset om der er truffet foranstaltninger, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende vilkår og betingelser. Tilgængelige retsmidler til anfægtelse af hostingtjenesteudbyderens afgørelse bør altid omfatte domstolsprøvelse. Forpligtelsen bør dog ikke finde anvendelse i en række situationer, nemlig når indholdet er vildledende eller en del af et stort kommercielt indhold, eller når en judiciel eller retshåndhævende myndighed har anmodet modtageren om ikke at underrette modtageren som følge af en igangværende strafferetlig efterforskning, før den strafferetlige efterforskning er afsluttet. Hvis en udbyder af hostingtjenester ikke har de nødvendige informationer til at underrette modtageren via et holdbart medie, bør vedkommende ikke være forpligtet hertil.
Ændring 47 Forslag til forordning Betragtning 42 a (ny)
(42a) En udbyder af hostingtjenester kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som onlineplatformen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at modtageren kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en alvorlig strafbar handling, der indebærer en overhængende trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU1. I sådanne tilfælde bør udbyderen af hostingtjenester straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke og efter deres anmodning give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og en begrundelse for sin mistanke. Medmindre onlineplatformen får andre anvisninger, bør den desuden fjerne eller hindre adgangen til indholdet. De oplysninger, som udbyderen af hostingtjenester har anmeldt, bør ikke anvendes til andre formål end dem, der er direkte relateret til den enkelte, alvorlige strafbare handling, som er anmeldt. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering af tjenestemodtagere med henblik på en eventuel afdækning af strafbare handlinger af udbydere af hostingtjenester på onlineplatforme. Udbydere af hostingtjenester bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder. For at lette anmeldelsen af mistanke om strafbare handlinger bør medlemsstaterne meddele Kommissionen listen over de kompetente retshåndhævende eller retslige myndigheder.
__________________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).
Ændring 48 Forslag til forordning Betragtning 43 a (ny)
(43a) For at sikre, at forpligtelserne kun finder anvendelse på de udbydere af formidlingstjenester, hvor fordelen opvejer udbyderens byrde, bør Kommissionen ligeledes have beføjelser til helt eller delvist at indrømme fritagelse fra kravene i kapitel III, afdeling 3, til de udbydere af formidlingstjenester, der er almennyttige eller er mellemstore virksomheder, men ikke udgør nogen systemisk risiko relateret til ulovligt indhold og har begrænset eksponering for ulovligt indhold. Udbyderne bør fremlægge rimelige begrundelser for, hvorfor de bør indrømmes fritagelse, og sende deres ansøgning først til deres koordinatorer for digitale tjenester med henblik på en foreløbig vurdering. Kommissionen bør behandle en sådan ansøgning under hensyntagen til en foreløbig vurdering foretaget af koordinatorerne for digitale tjenester. Den foreløbige vurdering bør sendes sammen med ansøgningen til Kommissionen. Kommissionen bør overvåge anvendelsen af fritagelsen og være bemyndiget til når som helst at tilbagekalde en fritagelse. Kommissionen bør føre en offentlig liste over alle udstedte fritagelser og deres betingelser.
Ændring 49 Forslag til forordning Betragtning 44
(44) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse afgørelser truffet af onlineplatforme, som påvirker dem negativt. Derfor bør onlineplatforme forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige og retfærdige resultater. Desuden bør der være mulighed for udenretslig bilæggelse af tvister, herunder af tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde. Disse nye muligheder for at anfægte afgørelser truffet af onlineplatforme bør dog kun supplere og på ingen måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
(44) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse afgørelser truffet af onlineplatforme, som påvirker dem negativt. Dette bør omfatte afgørelser truffet af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivendemed henblik på at suspendere leveringen af deres tjenester til erhvervsdrivende. Derfor bør onlineplatforme forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige, ikkediskriminerende, ikkevilkårlige og retfærdige resultater inden for ti arbejdsdage fra og med den dato, hvor platformene har modtaget klagen. Desuden bør der være mulighed for i god tro at indlede en udenretslig bilæggelse af tvister, herunder af tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde og inden for en rimelig frist. Disse nye muligheder for at anfægte afgørelser truffet af onlineplatforme bør dog kun supplere og på ingen måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
Ændring 50 Forslag til forordning Betragtning 46
(46) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere gennem de anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer rettidigt, omhyggeligt og objektivt. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, at de repræsenterer kollektive interesser, og at de arbejder omhyggeligt og objektivt. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol"), eller de kan være ikkestatslige organisationer og halvoffentlige organer såsom de organisationer, der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For intellektuelle ejendomsrettigheder kan brancheorganisationer og rettighedshavere få tildelt status som pålidelige indberettere, hvis de har godtgjort, at de opfylder de gældende betingelser. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de forhindrer onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/79443.
(46) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis onlineplatforme træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere inden for deres respektive udpegede ekspertiseområde gennem de anmeldelses- og fjernelsesmekanismer, der foreskrives i denne forordning, prioriteres, og at der træffes en hurtig afgørelse under hensyntagen til en retfærdig procedure, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer på en objektiv måde. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun for en periode på to år tildeles enheder og ikke enkeltpersoner, der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, at de repræsenterer kollektive interesser, og at de arbejder omhyggeligt og objektivt og har en gennemsigtig finansieringsstruktur. Koordinatoren for digitale tjenester bør have mulighed for at forny statussen, hvis den pågældende pålidelige indberetter fortsat opfylder kravene i denne forordning. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde ("Europol"), eller de kan være ikkestatslige organisationer, forbrugerorganisationer og halvoffentlige organer såsom de organisationer, der indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. Pålidelige indberettere bør offentliggøre let forståelige og detaljerede rapporter om anmeldelser, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 14. Disse rapporter bør angive oplysninger såsom anmeldelser, der er kategoriseret efter hostingtjenesteudbyderens enhed, typen af anmeldt indhold, de retlige bestemmelser, der påstås at være overtrådt af de pågældende indhold, og udbyderens trufne foranstaltninger. Rapporterne bør også omfatte oplysninger om alle potentielle interessekonflikter og kilder til finansiering samt den procedure, der er indført af den pålidelige indberetter for at bevare sin uafhængighed. For intellektuelle ejendomsrettigheder kan brancheorganisationer og rettighedshavere få tildelt status som pålidelige indberettere, hvis de har godtgjort, at de opfylder de gældende betingelser og udviser respekt for undtagelser og begrænsninger med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de forhindrer onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder på anden vis i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/79443. Med henblik på at undgå misbrug af den pålidelige indberetters status bør det være muligt at suspendere dennes status, når en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet har indledt en undersøgelse af legitime grunde. Suspensionen bør ikke vare længere end den tid, der er påkrævet for at foretage undersøgelsen, og bør fastholdes, hvis koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har fastslået, at den pågældende enhed fortsat kan betragtes som en pålidelig indberetter.
__________________
__________________
43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
43 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
Ændring 51 Forslag til forordning Betragtning 46 a (ny)
(46a) Den konsekvente anvendelse af universelt design på alle nye teknologier og tjenester bør sikre fuld, lige og ubegrænset adgang for alle potentielle forbrugere, herunder personer med handicap, på en måde, der i fuldt omfang tager hensyn til deres naturlige værdighed og mangfoldighed. Det er væsentligt at sikre, at udbydere af onlineplatforme, der tilbyder tjenester i Unionen, udvikler og leverer disse tjenester i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/882. Udbydere af onlineplatforme bør navnlig sikre, at indsendte oplysninger, indsendte formularer og gældende procedurer gøres tilgængelige på en måde, så de er lette at finde, let forståelige og tilgængelige for personer med handicap.
Ændring 52 Forslag til forordning Betragtning 47
(47) Misbrug af onlineplatformes tjenester ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre passende og forholdsmæssige forholdsregler mod et sådant misbrug. Information bør betragtes som åbenbart ulovligt indhold, og anmeldelser eller klager bør betragtes som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at indholdet er ulovligt, eller at anmeldelserne eller klagerne er grundløse. Under visse omstændigheder bør onlineplatforme midlertidigt suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke onlineplatformes frihed til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af åbenbart ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de afgørelser, der træffes af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters tilsyn. Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre onlineplatforme i at træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af deres tjenester i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.
(47) Misbrug af onlineplatformes tjenester ved hyppigt at levere ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne forordning underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre passende, forholdsmæssige ogeffektive forholdsregler mod et sådant misbrug. Misbrug af onlineplatformes tjenester kan fastslås med hensyn til hyppigt leveret ulovligt indhold, hvis det er indlysende, at indholdet er ulovligt, uden at foretage en detaljeret retlig eller faktuel analyse. Anmeldelser eller klager bør betragtes som åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, at indholdet er ulovligt, eller at anmeldelserne eller klagerne er grundløse. Under visse omstændigheder bør onlineplatforme have ret til midlertidigt eller i en begrænset række situationer permanent at suspendere de pågældende aktiviteter relateret til den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke onlineplatformes frihed til at fastsætte deres vilkår og betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig detaljeret i onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de afgørelser, der træffes af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters tilsyn. Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre onlineplatforme i at træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af deres tjenester i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.
Ændring 53 Forslag til forordning Betragtning 48
(48) En onlineplatform kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som onlineplatformen er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at modtageren kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU. I sådanne tilfælde bør onlineplatformen straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke og give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og en begrundelse for sin mistanke. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering af modtagere af tjenesteydelser med henblik på onlineplatformes mulige identifikation af strafbare handlinger. Onlineplatforme bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder.
udgår
___________
1Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).
Ændring 54 Forslag til forordning Betragtning 49
(49) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikre, at sådanne erhvervsdrivendeer sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor forpligtes til at give visse væsentlige oplysninger til onlineplatformen, herunder med henblik på at fremme budskaber om eller udbyde produkter. Dette krav bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse onlineplatforme bør lagre alle oplysninger på en sikker måde i en rimelig periode, der ikke er længere end nødvendig, således at offentlige myndigheder og private parter med en legitim interesse kan få adgang hertil i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne forordning.
(49) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte parter såsom konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der gør det muligt for forbrugerne at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, indhente supplerende oplysninger om den erhvervsdrivende og de produkter og tjenester, som de agter at tilbyde på platformen. Onlineplatformen bør derfor forpligtes til atindhente oplysninger om den erhvervsdrivendes navn, telefonnummer og e-mail og om den type produkt eller tjeneste, som den erhvervsdrivendehar til hensigt at tilbyde på onlineplatformen. Før onlineplatformsoperatøren tilbyder den erhvervsdrivende sine tjenester, bør vedkommende gøre sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, som den erhvervsdrivende har fremlagt, er pålidelige. Derudover bør platformen træffe passende foranstaltninger, såsom, hvor det er relevant, stikprøvekontroller, for at udpege ulovligt indhold og forhindre, at det vises på dens grænseflade. Opfyldelse af forpligtelserne vedrørende erhvervsdrivendes, produkters og tjenesters sporbarhed bør gøre det lettere for platforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler, at opfylde den forpligtelse til at informere forbrugerne om deres kontraherende parts identitet, som er fastsat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU, og forpligtelserne i henhold til forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til den medlemsstat, hvor forbrugerne kan gøre deres forbrugerrettigheder gældende. Forpligtelsen til at give væsentlige oplysninger bør også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af underliggende aftaler. Disse onlineplatforme bør lagre alle oplysninger på en sikker måde i en rimelig periode, der ikke er længere end nødvendig og ikke længere end seks måneder efter afslutningen af et forhold til den erhvervsdrivende, således at offentlige myndigheder og private parter med en direkte legitim interesse kan få adgang hertil i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne forordning.
Ændring 55 Forslag til forordning Betragtning 50
(50) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet45, eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort en rimelig indsats som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU46, artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF47 og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF48.
(50) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder, bør de omfattede onlineplatforme, inden den muliggør visning af produktet eller tjenesten på sin onlinegrænseflade, gøre en rimelig indsats for at kontrollere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og momsinformationsudvekslingssystemet45, eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede kontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De omfattede onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge onlineundersøgelser eller kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at onlineplatforme, der har gjort deres bedste som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre interesserede parter. Sådanne onlineplatforme bør også udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en brugervenlig måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU46, artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF47 og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF48.
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
47 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
47 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
48 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
Ændring 56 Forslag til forordning Betragtning 50 a (ny)
(50a) Onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, bør gøre deres bedste for at forebygge erhvervsdrivendes formidling af ulovlige produkter og tjenester i overensstemmelse med princippet om ingen generel overvågning. Onlineplatforme bør underrette modtagere, når den tjeneste eller det produkt, som modtagerne har erhvervet via deres tjenester, er ulovligt.
Ændring 57 + 498 Forslag til forordning Betragtning 52
(52) Onlinereklamer spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med levering af onlineplatformes tjenester. Onlinereklamer kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller diskriminerende visning af reklamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises. Desuden bør tjenestemodtagerne have oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme, at specifikke reklamer skal vises til dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri, herunder når den er baseret på profilering. Kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr.
(52) Onlinereklamer spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med levering af onlineplatformes tjenester. Onlinereklamer kan imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller diskriminerende visning af reklamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Nye reklamemodeller har medført ændringer i måden, hvorpå oplysninger præsenteres, og har skabt nye mønstre for indsamling af personoplysninger og nye forretningsmodeller, som kan påvirke privatliv, personlig autonomi, demokrati og rapportering af kvalitative nyheder samt fremme manipulation og forskelsbehandling. Som følge heraf skal der være større gennemsigtighed på markeder for onlinereklamer, og der skal udføres uafhængig forskning for at vurdere effektiviteten af adfærdsbetingede reklamer. Ud over kravene i artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises, samt den fysiske eller juridiske person, der finansierer reklamen. Desuden bør tjenestemodtagerne have let adgang til oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme, at specifikke reklamer skal vises til dem, med en meningsfuld forklaring af logikken heri, herunder når den er baseret på profilering. Kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2016/679, navnlig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med henblik på målrettet reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr. Ud over disse oplysningsforpligtelser bør onlineplatforme sikre, at tjenestemodtagere kan afvise eller tilbagetrække deres samtykke til målrettet reklame i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 på en måde, der ikke er vanskeligere eller tager længere tid end at give deres samtykke. Onlineplatforme bør heller ikke anvende personoplysninger til kommercielle formål i forbindelse med direkte markedsføring, profilering og adfærdsbaseret reklame rettet mod mindreårige. Onlineplatformen bør ikke være forpligtet til at bevare, indhente eller behandle yderligere oplysninger med henblik på at vurdere tjenestemodtagerens alder. Nægtelse af samtykke til behandling af personoplysninger med henblik på reklame bør ikke føre til, at adgangen til platformens funktioner deaktiveres. Alternative adgangsmuligheder bør være retfærdige og rimelige for både regelmæssige brugere og engangsbrugere, f.eks. muligheder baseret på sporingsfri annoncering. Målretning mod personer på grundlag af særlige kategorier af oplysninger, der muliggør målretning mod sårbare grupper, bør ikke være tilladt.
Ændring 58 Forslag til forordning Betragtning 52 a (ny)
(52a) En central del af en onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør onlineplatformene sikre, at modtagerne kan forstå, hvordan anbefalingssystemerne påvirker den måde, hvorpå oplysninger vises, og kan have en indvirkning på, hvordan oplysningerne præsenteres for dem. De bør anføre parametrene for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem.
Ændring 59 Forslag til forordning Betragtning 53
(53) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og formidlingen af oplysninger, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. Disse yderligere forpligtelser for meget store onlineplatforme er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme resultat.
(53) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og formidlingen af oplysninger, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. Disse yderligere forpligtelser for meget store onlineplatforme er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes forholdsmæssige alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme resultat.
Ændring 60 Forslag til forordning Betragtning 54
(54) Meget store onlineplatforme kan indebære samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra risiciene forbundet med mindre platforme. Når antallet af modtagere på en platform når op på en betydelig del af EU's befolkning, har de systemiske risici forbundet med platformen en uforholdsmæssig negativ indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis antallet af modtagere overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Den operationelle tærskel bør ajourføres gennem ændringer, der i givet fald vedtages ved delegerede retsakter. Sådanne meget store onlineplatforme bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning og midler.
(54) Meget store onlineplatforme kan indebære samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra risiciene forbundet med mindre platforme. Når antallet af modtagere på en platform når op på en betydelig del af Unionens befolkning, har de systemiske risici forbundet med platformen en uforholdsmæssig negativ indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis antallet af modtagere overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Den operationelle tærskel bør ajourføres gennem ændringer, der i givet fald vedtages ved delegerede retsakter. Sådanne meget store onlineplatforme bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning og midler. Derfor bør antallet af månedlige tjenestemodtagere i gennemsnit afspejle det antal modtagere, som tjenesten i realiteten når ud til, enten fordi de udsættes for eller leverer indhold, som formidles på platformenes grænseflade i det pågældende tidsrum.
Ændring 61 Forslag til forordning Betragtning 56
(56) Meget store onlineplatforme anvendes på en måde, der i høj grad påvirker onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige betænkeligheder. Uden en effektiv regulering og håndhævelse kan de fastsætte spillereglerne uden at afdække og afbøde risiciene og deres potentielle samfundsmæssige og økonomiske skade effektivt. Meget store onlineplatforme bør derfor vurdere de systemiske risici, der er forbundet med deres tjenester og brugen heraf, herunder tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og træffe passende afbødende foranstaltninger i henhold til denne forordning.
(56) Meget store onlineplatforme anvendes på en måde, der i høj grad påvirker onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige betænkeligheder. Uden en effektiv regulering og håndhævelse kan de fastsætte spillereglerne uden at afdække og afbøde risiciene og deres potentielle samfundsmæssige og økonomiske skade effektivt. Meget store onlineplatforme bør derfor vurdere de systemiske risici, der er forbundet med deres tjenester og brugen heraf, herunder tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og træffe passende afbødende foranstaltninger i henhold til denne forordning, når afbødning er mulig, uden at det påvirker de grundlæggende rettigheder negativt.
Ændring 62 Forslag til forordning Betragtning 57
(57) Tre kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med misbrug af platformenes tjenester gennem udbredelse af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder forfalskede produkter. Uden at det berører det personlige ansvar, som tjenestemodtageren på meget store onlineplatforme har for, at vedkommendes aktivitet i henhold til gældende ret kan være ulovlig, kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter f.eks. udgøre en betydelig systematisk risiko, hvis adgangen til sådant indhold kan øges gennem konti med særlig stor rækkevidde. Den anden kategori vedrører tjenestens indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, retten til privatlivets fred, retten til ikkeforskelsbehandling og børns rettigheder. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den meget store onlineplatform, eller misbrug af deres tjenester ved indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Den tredje kategori af risici er bevidst og ofte koordineret manipulation af platformstjenester med en forventet indvirkning på sundheden, samfundsdebatten, valgprocesser, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af mindreårige, da det er nødvendigt at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse oprettelse af falske konti, brug af botter og anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms vilkår og betingelser.
(57) Fire kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med misbrug af platformenes tjenester gennem udbredelse og forstærkning af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder farlige og forfalskede produkter og ulovligt handlede dyr. Uden at det berører det personlige ansvar, som tjenestemodtageren på meget store onlineplatforme har for, at vedkommendes aktivitet i henhold til gældende ret kan være ulovlig, kan en sådan udbredelse eller sådanne aktiviteter f.eks. udgøre en betydelig systematisk risiko, hvis adgangen til sådant indhold kan øges gennem konti med særlig stor rækkevidde. Den anden kategori vedrører tjenestens reelle og forventede indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, som er beskyttet af chartret om grundlæggende rettigheder, herunder ytrings- og informationsfriheden, pressefriheden, menneskelig værdighed, retten til privatlivets fred, retten tilligestilling mellem kønnene, retten til ikkeforskelsbehandling og børns rettigheder. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer, der anvendes af den meget store onlineplatform, eller misbrug af deres tjenester ved indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Den tredje kategori af risici er bevidst og ofte koordineret manipulation af platformstjenester med en forventet indvirkning på samfundsdebatten, valgprocesser, den offentlige sikkerhed og beskyttelsen af mindreårige, da det er nødvendigt at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse oprettelse af falske konti, brug af botter og anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms vilkår og betingelser. En fjerde kategori af risici vedrører reelle og forventede negative virkninger på beskyttelsen af folkesundheden, herunder adfærdsmæssig afhængighed på grund af overdreven brug af en tjeneste eller andre alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske, psykiske, sociale og finansielle velfærd.
Ændring 63 Forslag til forordning Betragtning 58
(58) Meget store onlineplatforme bør anvende de nødvendige midler til at afbøde de systemiske risici, der er identificeret i risikovurderingen, omhyggeligt. Meget store onlineplatforme bør som led i disse afbødende foranstaltninger f.eks. overveje at forbedre eller på anden måde tilpasse udformningen og funktionen af deres indholdsmoderation, algoritmiske anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, således at de modvirker og begrænser udbredelsen af ulovligt indhold, og at tilpasse deres beslutningsprocesser og vilkår og betingelser. Foranstaltningerne kan også omfatte korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikt indhold eller andre foranstaltninger såsom at øge synligheden af autoritative informationskilder. Meget store onlineplatforme kan styrke deres interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici. De kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere, tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberettere og samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og være effektive og egnede til at afbøde de identificerede specifikke risici med henblik på at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis og bør stå i et rimeligt forhold til de meget store onlineplatformes økonomiske kapacitet og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i brugen af deres tjenester under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder.
(58) Meget store onlineplatforme bør anvende de nødvendige midler til at afbøde de systemiske risici, der er identificeret i risikovurderingen, omhyggeligt, når afbødning er mulig, uden at det påvirker de grundlæggende rettigheder negativt. Meget store onlineplatforme bør som led i disse afbødende foranstaltninger f.eks. overveje at forbedre eller på anden måde tilpasse udformningen og funktionen af deres indholdsmoderation, algoritmiske anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, således at de modvirker og begrænser udbredelsen af ulovligt indhold og indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser. De bør også overveje afbødende foranstaltninger i tilfælde af funktionsfejl eller bevidst manipulation og udnyttelse af deres tjeneste eller i tilfælde af risici, der er forbundet med den tilsigtede drift af tjenesten, herunder forstærkning af ulovligt indhold, af indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser, eller andet indhold med negative virkninger, ved at tilpasse deres beslutningsprocesser og vilkår og betingelser og politikker for indholdsmoderation, og hvordan disse politikker håndhæves, på en måde, som gør dem fuldt gennemsigtige for tjenestemodtagerne. Foranstaltningerne kan også omfatte korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikt indhold eller andre foranstaltninger såsom at øge synligheden af autoritative informationskilder. Meget store onlineplatforme kan styrke deres interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici. De kan også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere, tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af pålidelige indberettere og samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. Valget af foranstaltninger bør forblive den meget store onlineplatforms afgørelse. De trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og være effektive og egnede til at afbøde de identificerede specifikke risici med henblik på at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og vildledende handelspraksis og bør stå i et rimeligt forhold til de meget store onlineplatformes økonomiske kapacitet og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i brugen af deres tjenester under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder. Kommissionen bør evaluere gennemførelsen og effektiviteten af de afbødende foranstaltninger og fremsætte anbefalinger, når de gennemførte foranstaltninger skønnes uhensigtsmæssige eller ineffektive til at modvirke den relevante systemiske risiko
Ændring 64 Forslag til forordning Betragtning 59
(59) Meget store onlineplatforme bør i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer.
(59) Meget store onlineplatforme bør i givet fald gennemføre deres risikovurderinger og udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer.
Ændring 65 Forslag til forordning Betragtning 60
(60) I betragtning af behovet for at sikre, at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør meget store onlineplatforme gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet fald for supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. De bør give revisoren adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre revisionen korrekt. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Revisorerne bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af deres opgaver, og have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. Revisorerne bør være uafhængige, således at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. Hvis deres uafhængighed ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.
(60) I betragtning af behovet for at sikre, at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør meget store onlineplatforme gennem ekstern uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Revisioner bør navnlig vurdere tjenestevilkårenes klarhed, sammenhæng og forudsigelige håndhævelse, fuldstændigheden, metoden og konsekvensen hvad angår rapporteringsforpligtelserne vedrørende gennemsigtighed, nøjagtigheden, forudsigeligheden og klarheden af udbyderens opfølgning for tjenestemodtagere og anmeldere på anmeldelser af ulovligt indhold og overtrædelser af tjenestevilkårene, korrektheden af klassificering af fjernede oplysninger, den interne klagebehandlingsmekanisme, interaktionen med pålidelige indberettere og vurdering af deres nøjagtighed, omhu med hensyn til verifikation af erhvervsdrivendes sporbarhed, tilstrækkeligheden og korrektheden af risikovurderingen, tilstrækkeligheden og effektiviteten af de risikobegrænsende foranstaltninger og i givet fald supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og kriseprotokoller. De bør give den kontrolunderlagte revisor adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre revisionen korrekt. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere. Kontrolunderlagte revisorer bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen af deres opgaver, og have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at revidere algoritmer. Denne garanti bør ikke bruges som et middel til at omgå de revisionsforpligtelser i denne forordning, der gælder for meget store onlineplatforme. Revisorerne bør være juridisk og økonomisk uafhængige og bør ikke have interessekonflikter, der involverer den berørte meget store onlineplatform og andre meget store onlineplatforme, således at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. Endvidere bør kontrolunderlagte revisorer og deres ansatte ikke have leveret tjenester til den meget store onlineplatform, der bliver revideret, i 12 måneder forud for revisionen. De bør også forpligte sig til ikke at arbejde for den meget store onlineplatform, der bliver revideret, eller for en faglig organisation eller erhvervssammenslutning, som platformen er medlem af, i 12 måneder efter at deres stilling i revisionsorganisationen er ophørt. Hvis deres uafhængighed ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.
Ændring 66 Forslag til forordning Betragtning 61
(61) Revisionsrapporten bør underbygges med henblik på at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som den meget store onlineplatform har truffet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning. Rapporten bør straks fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til rådet for digitale tjenester sammen med risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger og platformens plan for at følge op på revisionsanbefalingerne. Rapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en positiv udtalelse, hvis al dokumentation viser, at den meget store onlineplatform opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol, navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og tjenester. En positiv udtalelse bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en negativ udtalelse, hvis revisoren mener, at den meget store onlineplatform ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn.
(61) Revisionsrapporten bør underbygges med henblik på at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner, der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som den meget store onlineplatform har truffet for at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning. Rapporten bør straks fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til rådet for digitale tjenester sammen med risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger og platformens plan for at følge op på revisionsanbefalingerne. Rapporten bør, når det er relevant, indeholde en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne revideres, og en redegørelse for, hvorfor de ikke kunne revideres. Rapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en positiv udtalelse, hvis al dokumentation viser, at den meget store onlineplatform opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol, navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og tjenester. En positiv udtalelse bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig indflydelse på resultatet af revisionen. Der bør afgives en negativ udtalelse, hvis revisoren mener, at den meget store onlineplatform ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn. Hvis der i revisionserklæringen ikke kunne drages en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af revisionen, bør revisionserklæringen indeholde en begrundelse for, hvorfor der ikke kunne drages en sådan konklusion.
Ændring 67 Forslag til forordning Betragtning 62
(62) En central del af en meget stor onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør meget store onlineplatforme sikre, at modtagerne informeres på passende vis, og at de har indflydelse på, hvilken information de får vist. De bør anføre de vigtigste parametre for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem. De bør også sikre, at modtagerne har alternative muligheder for de vigtigste parametre, herunder muligheder, der ikke er baseret på profilering af modtageren.
(62) En central del af en meget stor onlineplatforms virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes muligheder for at hente og interagere med oplysninger på internettet. Ofte gør de det lettere for tjenestemodtagerne at søge efter relevant indhold, ligesom de bidrager til at forbedre brugeroplevelsen. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale spredning af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør meget store onlineplatforme lade modtagerne selv beslutte, om de vil udsættes for anbefalingssystemer baseret på profilering, og sikre, at der er en mulighed som ikke er baseret på profilering. Desuden bør onlineplatforme sikre, at modtagerne informeres på passende vis om brugen af anbefalingssystemer, og at modtagerne har indflydelse på, hvilken information de får vist, ved at træffe aktive valg. De bør anføre de vigtigste parametre for sådanne anbefalingssystemer på en klar og let forståelig og brugervenlig måde for at sikre, at modtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem, årsagen hertil, og hvordan de kan ændre de parametre, der er anvendt til at kuratere det indhold, som de præsenteres for. Meget store platforme bør gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at deres anbefalingssystemer er udformet på en forbrugervenlig måde og ikke påvirker slutbrugernes adfærd ved brug af skjulte mønstre.
Ændring 68 Forslag til forordning Betragtning 63
(63) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens onlinegrænseflade. Meget store onlineplatforme bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer og relaterede oplysninger om annoncøren og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet reklame.
(63) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme, er forbundet med særlige risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens onlinegrænseflade. Meget store onlineplatforme bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet, f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne bør omfatte indholdet af reklamer, herunder produktets, tjenesteydelsens eller varemærkets navn og genstanden for reklamen, og relaterede oplysninger om annoncøren og, hvis forskellig herfra, den fysiske eller juridiske person, der betalte for reklamen, og leveringen af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet reklame. Desuden bør meget store onlineplatforme mærke alle videoer, lydfiler og andre filer, som man ved er deepfakes.
Ændring 69 Forslag til forordning Betragtning 64
(64) For at kunne føre passende tilsyn med, at meget store onlineplatforme overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke oplysninger. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med platformens systemer, oplysninger om nøjagtigheden, funktionen og testningen af algoritmiske systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne forordning. Forskernes undersøgelser af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er især vigtige for at afbøde informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere onlineplatforme, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden. Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver kontrolunderlagte forskere bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme. Alle krav om adgang til oplysninger inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte platformens og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.
(64) For at kunne føre passende tilsyn med, at meget store onlineplatforme overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kræve adgang til eller rapportering af specifikke oplysninger og algoritmer. Et sådant krav kan f.eks. omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med platformens systemer, oplysninger om nøjagtigheden, funktionen og testningen af algoritmiske systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne forordning. Undersøgelser foretaget af kontrolunderlagte forskere, kontrolunderlagte nonprofitorganer, -organisationer eller -foreninger, af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er især vigtige for at afbøde informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere onlineplatforme, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder, Kommissionen og offentligheden. Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver kontrolunderlagte forskere, nonprofitorganer, -organisationer eller -foreninger bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme. Alle krav om adgang til oplysninger inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte platformens og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder personoplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kontrolunderlagte forskere, nonprofitorganer, -organisationer, eller -foreninger bør garantere fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, som de indhenter, når de udfører deres opgaver, såsom forretningshemmeligheder.
Ændring 70 Forslag til forordning Betragtning 66
(66) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige industristandarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder til overholdelse af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller interoperable reklamedatabaser. Sådanne standarder kan navnlig være nyttige for relativt små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester.
(66) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser, der kan kræve gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige standarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder til overholdelse af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller interoperable reklamedatabaser, eller om vilkår og betingelser. Sådanne standarder kan navnlig være nyttige for relativt små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester. Hvis der ikke er vedtaget relevante standarder inden for [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden], bør Kommissionen kunne fastsætte tekniske specifikationer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, indtil der er opnået enighed om en frivillig standard.
Ændring 71 Forslag til forordning Betragtning 67
(67) Kommissionen og rådet for digitale tjenester bør tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser, der skal bidrage til anvendelsen af denne forordning. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådet for digitale tjenesters retningslinjer ved at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.
(67) Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser samt overholdelse af disse kodeksers bestemmelser med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning. Kommissionen og rådet bør tilstræbe, at adfærdskodekserne klart definerer arten af de mål af almen interesse, der forfølges, at de indeholder mekanismer til uafhængig evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de kompetente myndigheders rolle er klart defineret. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.
Ændring 72 Forslag til forordning Betragtning 68
(68) Forordningen bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og misbrugende aktiviteter. Dette omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af botter eller falske konti til at frembringe falske eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom børn. På disse områder kan en meget stor onlineplatforms tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis en onlineplatform nægter at følge Kommissionens opfordring til at deltage i anvendelsen af en sådan adfærdskodeks uden behørig forklaring, kan der i påkommende tilfælde tages hensyn hertil ved vurderingen af, om onlineplatformen har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.
(68) Forordningen bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for samfundet og demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og misbrugende aktiviteter. Dette omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af botter eller falske konti til at frembringe forsætligt ukorrekte eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom børn. På disse områder kan en meget stor onlineplatforms tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes som en passende risikobegrænsende foranstaltning.
Ændring 73 Forslag til forordning Betragtning 69
(69) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"), aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet"), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal hate speech online") og adfærdskodeksen om desinformation ("EU Code of Practice on Disinformation"). Navnlig for sidstnævnte vil Kommissionen udstede retningslinjer til styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati.
(69) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed ("Product Safety Pledge"), aftalememorandummet om salg af forfalskede varer på internettet ("Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet"), adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet ("Code of Conduct on countering illegal hate speech online") og adfærdskodeksen om desinformation ("EU Code of Practice on Disinformation"). Kommissionen bør også tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodeksertil at lette overholdelsen af forpligtelser på områder såsom beskyttelse af mindreårige eller korttidsudlejning. Andre områder, der bør overvejes, kunne være at fremme mangfoldigheden af oplysninger gennem støtte til kvalitetsjournalistik og at fremme oplysningernes troværdighed, samtidig med at journalistiske kilders fortrolighed respekteres. Desuden er det vigtigt at sikre overensstemmelse med allerede eksisterende håndhævelsesmekanismer, f.eks. inden for elektronisk kommunikation eller elektroniske medier, og med uafhængige reguleringsmæssige strukturer på disse områder som defineret i EU-retten og national ret.
Ændring 74 Forslag til forordning Betragtning 70
(70) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder annonceudgivere og annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for onlineplatforme og meget store onlineplatforme, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål.
(70) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder annonceudgivere og annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for onlineplatforme og meget store onlineplatforme, der er fastsat i denne forordning, for at tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Inddragelsen af en bred vifte af interessenter bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål. Adfærdskodeksernes effektivitet bør regelmæssigt vurderes. I modsætning til lovgivning er adfærdskodekser ikke underlagt demokratisk kontrol, og deres overholdelse af grundlæggende rettigheder er ikke underlagt domstolskontrol. Med henblik på at skabe større ansvarlighed, deltagelse og gennemsigtighed er der behov for proceduremæssige garantier i forbindelse med udarbejdelse af adfærdskodekser. Inden Kommissionen tager initiativ til eller fremmer udarbejdelsen eller revisionen af adfærdskodekser, kan den, hvis det er relevant, opfordre Agenturet for Grundlæggende Rettigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse til at afgive en udtalelse.
Ændring 75 Forslag til forordning Betragtning 71
(71) Under ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Ekstraordinære omstændigheder kan være uforudseelige begivenheder såsom jordskælv, orkaner, pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden, krig og terrorhandlinger, hvor f.eks. onlineplatforme kan misbruges til hurtig spredning af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der er behov for hurtig formidling af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de deltagende meget store onlineplatforme til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt indhold.
(71) Under ekstraordinære omstændigheder, der påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, kan Kommissionen tage initiativ til udarbejdelsen af frivillige kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i onlinemiljøet. Ekstraordinære omstændigheder kan være uforudseelige begivenheder såsom jordskælv, orkaner, pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden, krig og terrorhandlinger, hvor f.eks. onlineplatforme kan misbruges til hurtig spredning af ulovligt indhold eller desinformation, eller hvor der er behov for hurtig formidling af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som meget store onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør sådanne platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en generel forpligtelse for de deltagende meget store onlineplatforme til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligt indhold.
Ændring 76 Forslag til forordning Betragtning 72
(72) Opgaven med at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør i princippet overdrages til medlemsstaterne. Med henblik herpå bør de udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at anvende og håndhæve denne forordning. Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 77 Forslag til forordning Betragtning 73
(73) I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter og den horisontale karakter af de forpligtelser, der indføres med denne forordning, bør den myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med anvendelsen af forordningen og om nødvendigt til at håndhæve forordningen, også udpeges som koordinator for digitale tjenester i hver medlemsstat. Hvis mere end én kompetent myndighed udpeges til at anvende og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én myndighed i den pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør fungere som fælles kontaktpunkt i alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning for Kommissionen, rådet for digitale tjenester, koordinatorerne for digitale tjenester i andre medlemsstater og for andre kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. Koordinatoren for digitale tjenester bør navnlig, hvis flere kompetente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til denne forordning i en bestemt medlemsstat, koordinere og samarbejde med disse myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der fastsætter deres respektive opgaver, og bør sikre en effektiv inddragelse af alle relevante myndigheder i tilsynet og håndhævelsen på EU-plan.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 78 Forslag til forordning Betragtning 74
(74) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse myndigheder handler helt uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke kan underkastes kontrol- eller tilsynsmekanismer, hvad angår deres finansielle udgifter, eller domstolskontrol, eller at de ikke bør have mulighed for at rådføre sig med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder eller krisestyringsmyndigheder, hvis det er relevant, i overensstemmelse med deres nationale forfatning og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare.
(74) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de pågældende myndigheder har de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Det er også nødvendigt at sikre, at disse myndigheder handler helt uafhængigt af private og offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke kan underkastes kontrol- eller tilsynsmekanismer, hvad angår deres finansielle udgifter, eller domstolskontrol, eller at de ikke bør have mulighed for at rådføre sig med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende myndigheder eller krisestyringsmyndigheder, hvis det er relevant, i overensstemmelse med deres nationale forfatning og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare.
Ændring 79 Forslag til forordning Betragtning 75
(75) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at anvende og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a. indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.
(75) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester eller med specifikke opgaver til at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan bl.a. indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.
Ændring 80 Forslag til forordning Betragtning 76
(76) Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i kapitel III og IV. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion.
(76) Da der ikke er et generelt krav om, at udbydere af formidlingstjenester skal sikre en fysisk tilstedeværelse på en af medlemsstaternes område, er der behov for at sikre klarhed over, under hvilken medlemsstats jurisdiktion disse tjenesteydere henhører, således at de nationale kompetente myndigheder kan håndhæve reglerne i denne forordning. En tjenesteyder bør være underlagt jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dens hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår tjenesteydere, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse tjenesteydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i henhold til denne forordning. Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater dog have jurisdiktion, for så vidt angår tjenesteydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant, forudsat at ne bis in idem-princippet overholdes. Med henblik herpå bør hver medlemsstat, der udøver jurisdiktion over sådanne tjenesteydere, uden unødig forsinkelse underrette alle andre medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet under udøvelsen af denne jurisdiktion.
Ændring 81 Forslag til forordning Betragtning 77
(77) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse. Koordinatorer for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en tjenesteyder, der er underlagt en anden medlemsstats jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde.
(77) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse. Koordinatorer for digitale tjenester bør navnlig kunne vedtage forholdsmæssige foreløbige forholdsregler i tilfælde af risiko for alvorlig skade samt søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område, herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende en tjenesteyder, der er underlagt en anden medlemsstats jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde.
Ændring 82 Forslag til forordning Betragtning 78
(78) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning i national ret.
(78) Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders udøvelse af deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning i national ret. Med henblik på at sikre konsekvent og ensartet anvendelse af denne forordning bør Kommissionen vedtage retningslinjer om regler og procedurer vedrørende koordinatorer for digitale tjenesters beføjelser.
Ændring 83 Forslag til forordning Betragtning 79
(79) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende nationale regler vedrørende procedurer og spørgsmål såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør i princippet tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
(79) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende nationale regler vedrørende procedurer og spørgsmål såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne forordning, være et passende referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og med forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har forvoldt. De kompetente myndigheder bør tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
Ændring 84 Forslag til forordning Betragtning 80
(80) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater.
(80) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen til, om den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og i givet fald antallet af berørte modtagere, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt og om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater. Kommissionen bør udstede retningslinjer til medlemsstaterne om kriterier og betingelser for at pålægge sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.
Ændring 85 Forslag til forordning Betragtning 81
(81) For at sikre en effektiv håndhævelse af denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning. Klager bør give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt formidlers overholdelse af sine forpligtelser, og de kunne også anvendes af koordinatoren for digitale tjenester i forbindelse med mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde.
(81) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning. Klager bør give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt formidlers overholdelse af sine forpligtelser, og de kunne også anvendes af koordinatoren for digitale tjenester i forbindelse med mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet bør vurdere klagen rettidigt og informere koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret, om, hvordan klagen er blevet behandlet.
Ændring 86 Forslag til forordning Betragtning 82
(82) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket især kan være tilfældet, når adgangen til onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstaltningerne pålægges af en kompetent retslig myndighed efter anmodning fra koordinatorerne for digitale tjenester og omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.
(82) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er effektive til at håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser af denne forordning. Når disse foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket især kan være tilfældet, når adgangen til onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstaltningerne pålægges af en kompetent retslig myndighed efter anmodning fra koordinatorerne for digitale tjenester og omfattes af yderligere garantier. Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte forbrugernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.
Ændring 87 Forslag til forordning Betragtning 83 a (ny)
(83a) Med forbehold af de bestemmelser om ansvarsfritagelse, som denne forordning giver mulighed for for så vidt angår oplysninger, der overføres eller opbevares på anmodning af en tjenestemodtager, bør udbydere af formidlingstjenester være ansvarlige for overtrædelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Tjenestemodtagere og organisationer, der repræsenterer disse, bør have ret til adgang til forholdsmæssige og effektive retsmidler. De bør navnlig have ret til i overensstemmelse med national ret eller EU-retten at søge erstatning fra disse udbydere af formidlingstjenester for direkte skade eller tab som følge af, at udbydere af formidlingstjenester har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 88 Forslag til forordning Betragtning 84
(84) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem det fælles informationsudvekslingssystem, bør koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens medlemsstat.
(84) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt offentliggøre en rapport om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne forordning i et standardiseret og maskinlæsbart format. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem det fælles informationsudvekslingssystem, der er baseret på informationssystemet for det indre marked, bør koordinatoren for digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens medlemsstat.
Ændring 89 Forslag til forordning Betragtning 86
(86) For at lette grænseoverskridende tilsyn og undersøgelser, der involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester på permanent eller midlertidig basis have mulighed for deltage i fælles tilsyns- og undersøgelsesaktiviteter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning. Disse aktiviteter kan omfatte andre kompetente myndigheder og en lang række forskellige spørgsmål, lige fra koordinerede dataindsamlinger til anmodninger om oplysninger eller inspektioner af lokaler inden for rammerne af de enkelte deltagende myndigheders beføjelser. Rådet for digitale tjenester kan anmodes om at yde rådgivning i forbindelse med disse aktiviteter, f.eks. ved at foreslå køreplaner og tidsplaner for aktiviteter eller ad hoc-taskforcer med deltagelse af de involverede myndigheder.
(86) For at lette grænseoverskridende tilsyn og undersøgelser, der involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester på permanent eller midlertidig basis have mulighed for deltage i fælles tilsyns- og undersøgelsesaktiviteter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning på basis af en aftale mellem de berørte medlemsstater, og i fravær af en aftale, under koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstatens myndighed. Disse aktiviteter kan omfatte andre kompetente myndigheder og en lang række forskellige spørgsmål, lige fra koordinerede dataindsamlinger til anmodninger om oplysninger eller inspektioner af lokaler inden for rammerne af de enkelte deltagende myndigheders beføjelser. Rådet for digitale tjenester kan anmodes om at yde rådgivning i forbindelse med disse aktiviteter, f.eks. ved at foreslå køreplaner og tidsplaner for aktiviteter eller ad hoc-taskforcer med deltagelse af de involverede myndigheder.
Ændring 90 Forslag til forordning Betragtning 88
(88) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.
(88) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de foranstaltninger, der træffes af koordinatorerne for digitale tjenester. Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som dog bør have mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat. Rådets forretningsorden bør sikre, at oplysningerne behandles fortroligt.
Ændring 91 Forslag til forordning Betragtning 90
(90) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning.
(90) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat overholder denne forordning. Rådet udarbejder en årlig rapport om sit arbejde.
Ændring 92 Forslag til forordning Betragtning 91
(91) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af spørgsmål forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som lighed, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, og ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet eller forbrugerbeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.
(91) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre kompetente myndigheder sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af spørgsmål forelagt rådet med en fuldt ud europæisk dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør rådet have mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som lighed, herunder ligestilling mellem kvinder og mænd, og ikkeforskelsbehandling, kønsligestilling og ikkeforskelsbehandling, udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger og anden kønsbaseret vold, databeskyttelse, respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenester, markedsovervågning, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet eller forbrugerbeskyttelse, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.
Ændring 93 Forslag til forordning Betragtning 96
(96) Hvis overtrædelsen af den bestemmelse, der udelukkende finder anvendelse på meget store onlineplatforme, ikke afhjælpes effektivt af den berørte platform i henhold til handlingsplanen, er det kun Kommissionen, der på eget initiativ eller efter henstilling fra rådet kan beslutte at foretage en nærmere undersøgelse af den pågældende overtrædelse og de foranstaltninger, som platformen efterfølgende har truffet, uden inddragelse af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Efter gennemførelsen af de nødvendige undersøgelser bør Kommissionen kunne udstede afgørelser, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og pålægges sanktioner over for meget store onlineplatforme, hvor dette er berettiget. Kommissionen bør også have mulighed for at gribe ind i grænseoverskridende situationer, hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet foranstaltninger på trods af Kommissionens anmodning, eller i situationer, hvor koordinatoren selv har anmodet Kommissionen om at gribe ind — over for en overtrædelse af enhver anden bestemmelse i denne forordning begået af en meget stor onlineplatform.
(96) Hvis overtrædelsen af den bestemmelse, der udelukkende finder anvendelse på meget store onlineplatforme, ikke afhjælpes effektivt af den berørte platform i henhold til handlingsplanen, er det kun Kommissionen, der på eget initiativ eller efter henstilling fra rådet bør indlede en nærmere undersøgelse af den pågældende overtrædelse og de foranstaltninger, som platformen efterfølgende har truffet, uden inddragelse af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Efter gennemførelsen af de nødvendige undersøgelser bør Kommissionen kunne udstede afgørelser, hvori det fastslås, at der er begået en overtrædelse, og pålægges sanktioner over for meget store onlineplatforme, hvor dette er berettiget. Kommissionen bør også gribe ind i grænseoverskridende situationer, hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet foranstaltninger på trods af Kommissionens anmodning, eller i situationer, hvor koordinatoren selv har anmodet Kommissionen om at gribe ind — over for en overtrædelse af enhver anden bestemmelse i denne forordning begået af en meget stor onlineplatform. Kommissionen bør indlede procedurer med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser vedrørende en meget stor onlineplatforms relevante adfærd, f.eks. hvis platformen mistænkes for at have overtrådt denne forordning, herunder hvis det har vist sig, at platformen ikke har gennemført de operationelle anbefalinger fra den uafhængige revision, som er blevet godkendt af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, og hvor koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har truffet nogen undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger.
Ændring 94 Forslag til forordning Betragtning 97
(97) Kommissionen bør fortsat frit kunne beslutte, om den ønsker at gribe ind i de situationer, hvor den har beføjelse hertil i henhold til denne forordning. Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den berørte meget store onlineplatforms relevante adfærd for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in idem-princippet. Af effektivitetshensyn bør disse koordinatorer for digitale tjenester dog ikke forhindres i at udøve deres beføjelser til enten at bistå Kommissionen på dennes anmodning i udførelsen af dens tilsynsopgaver eller i forbindelse med anden adfærd, herunder adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som formodes at være en ny overtrædelse. Disse koordinatorer for digitale tjenester samt i givet fald rådet og andre koordinatorer for digitale tjenester bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt, og Kommissionen bør omvendt holde dem underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, hvor det er relevant. I denne forbindelse bør Kommissionen i givet fald tage hensyn til relevante vurderinger foretaget af rådet eller de berørte digitale tjenestekoordinatorer og til alt relevant bevismateriale og alle relevante data, som de har indsamlet, uden at dette berører Kommissionens beføjelser til og ansvar for at foretage yderligere undersøgelser efter behov.
(97) Når Kommissionen har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den berørte meget store onlineplatforms relevante adfærd for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in idem-princippet. Af effektivitetshensyn bør disse koordinatorer for digitale tjenester dog ikke forhindres i at udøve deres beføjelser til enten at bistå Kommissionen på dennes anmodning i udførelsen af dens tilsynsopgaver eller i forbindelse med anden adfærd, herunder adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som formodes at være en ny overtrædelse. Disse koordinatorer for digitale tjenester samt i givet fald rådet og andre koordinatorer for digitale tjenester bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre sine opgaver effektivt, og Kommissionen bør omvendt holde dem underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, hvor det er relevant. I denne forbindelse bør Kommissionen i givet fald tage hensyn til relevante vurderinger foretaget af rådet eller de berørte digitale tjenestekoordinatorer og til alt relevant bevismateriale og alle relevante data, som de har indsamlet, uden at dette berører Kommissionens beføjelser til og ansvar for at foretage yderligere undersøgelser efter behov.
Ændring 95 Forslag til forordning Betragtning 97 a (ny)
(97a) Kommissionen bør sikre, at den er uafhængig og upartisk i sin beslutningstagning, både hvad angår koordinatorer for digitale tjenester og tjenesteudbydere under denne forordning.
Ændring 96 Forslag til forordning Betragtning 99
(99) Kommissionen bør navnlig have adgang til alle relevante dokumenter, data og oplysninger, der er nødvendige for at indlede og gennemføre undersøgelser og for at overvåge overholdelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset deres form eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er lagret. Kommissionen bør direkte kunne kræve, at den berørte meget store onlineplatform eller berørte tredjeparter eller enkeltpersoner, tilvejebringer alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger. Desuden bør Kommissionen kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i medlemsstaten eller fra alle fysiske eller juridiske personer med henblik på denne forordning. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at kræve adgang til og forklaringer vedrørende relevante personers databaser og algoritmer og til med deres samtykke at indhente udtalelse fra enhver person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons udtalelse. Kommissionen bør også have beføjelse til at foretage de inspektioner, der er nødvendige for at håndhæve de relevante bestemmelser i denne forordning. Disse undersøgelsesbeføjelser skal supplere Kommissionens mulighed for at anmode koordinatorerne for digitale tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om bistand, f.eks. ved at levere oplysninger eller i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 97 Forslag til forordning Betragtning 100
(100) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister.
(100) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister. Kommissionen bør navnlig sikre, at sanktionerne er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten af de aktiviteter, der udføres, antallet af berørte modtagere, overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter samt den krænkende parts økonomiske formåen.
Ændring 98 Forslag til forordning Betragtning 102
(102) For at sikre, at forordningen er virkningsfuld og effektiv, bør Kommissionen ud over den generelle evaluering af forordningen, der skal foretages senest fem år efter dens ikrafttræden, efter den indledende opstartsfase og på grundlag af denne forordnings første tre anvendelsesår, også foretage en evaluering af rådet for digitale tjenesters aktiviteter og struktur.
(102) Kommissionen bør foretage en generel evaluering af denne forordning og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne rapport bør navnlig omhandle definitionen af meget store onlineplatforme og antallet af aktive modtagere af tjenesten i gennemsnit pr. måned. Denne rapport bør også omhandle gennemførelsen af adfærdskodekser samt forpligtelsen til at udpege en repræsentant, der er etableret i Unionen, og vurdere virkningen af lignende forpligtelser, som tredjelande pålægger europæiske tjenesteudbydere, der opererer i udlandet. Navnlig bør Kommissionen vurdere alle konsekvenser for europæiske tjenesteyderes omkostninger af eventuelle lignende krav, herunder krav om at udpege en retlig repræsentant, som måtte være blevet indført af tredjelande, og eventuelle nye hindringer for adgang til markeder uden for Unionen efter vedtagelsen af denne forordning. Kommissionen bør også vurdere konsekvenserne for europæiske virksomheders og forbrugeres evne til at tilgå og købe produkter og tjenester fra områder uden for Unionen. For at sikre, at forordningen er virkningsfuld og effektiv, bør Kommissionen ud over den generelle evaluering af forordningen, der skal foretages senest tre år efter dens ikrafttræden, efter den indledende opstartsfase og på grundlag af denne forordnings første tre anvendelsesår, også foretage en evaluering af rådet for digitale tjenesters aktiviteter og struktur.
Ændring 99 Forslag til forordning Artikel 1 – overskrift
Genstand og anvendelsesområde
Genstand
Ændring 100 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1 – litra c
c) regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndigheder.
c) regler om gennemførelse og håndhævelse af kravene i denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente myndigheder.
Ændring 101 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 – litra b
b) at fastsætte ensartede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er effektivt beskyttet.
b) at fastsætte harmoniserede regler for et sikkert, tilgængeligt, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er effektivt beskyttet
Ændring 102 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) fremme et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bidrage til at øge forbrugernes valgmuligheder og samtidig lette innovation, støtte den digitale omstilling og tilskynde til økonomisk vækst på det indre marked.
Ændring 103 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 3
3. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der leveres til tjenestemodtagere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse tjenester er etableret.
udgår
Ændring 104 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 4
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om tjenesterne leveres via en formidlingstjeneste.
udgår
Ændring 105 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 5
5. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af reglerne fastsat i følgende lovgivning:
udgår
a) direktiv 2000/31/EF
b) direktiv 2010/13/EF
c) EU-ret om ophavsret og beslægtede rettigheder
d) forordning (EU) .../... om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold
e) forordning (EU) .../... om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og direktiv (EU) .../... om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager
f) forordning (EU) 2019/1148
g) forordning (EU) 2019/1150
h) EU-ret om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394
i) EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
Ændring 106 Forslag til forordning Artikel 1 a (ny)
Artikel 1a
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der leveres til tjenestemodtagere, som er etableret eller har bopæl i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse tjenester er etableret.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester, uanset om tjenesterne leveres via en formidlingstjeneste.
3. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af reglerne fastsat i følgende lovgivning:
a) direktiv 2000/31/EF
b) direktiv 2010/13/EF
c) EU-ret om ophavsret og beslægtede rettigheder, navnlig direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked
d) forordning (EU) 2021/784 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online
e) forordning (EU) .../... om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og direktiv (EU) .../... om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager [elektronisk bevismateriale, når den er vedtaget]
f) forordning (EU) 2019/1148
g) forordning (EU) 2019/1150
h) EU-ret om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394, forordning (EU) 2019/1020 og forordning 2001/95/EC om produktsikkerhed i almindelighed
i) EU-ret om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF
j) direktiv (EU) 2019/882
k) direktiv (EU) 2018/1972
l) Direktiv 2013/11/EU.
4. Senest [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør Kommissionen retningslinjer med hensyn til forholdet mellem denne forordning og de retsakter, der er anført i artikel 1a, stk. 3.
Ændring 107 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra a
a) "informationssamfundstjenester": tjenester som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
a) "informationssamfundstjenester": tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
Ændring 108 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b) "tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som anvender den pågældende formidlingstjeneste
b) "tjenestemodtager": enhver fysisk eller juridisk person, som anvender den pågældende formidlingstjeneste med henblik på at søge oplysninger eller gøre dem tilgængelige
Ændring 109 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c) "forbruger": en fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed
c) "forbruger": en fysisk person, der ikke handler som led i sin handelsmæssige, håndværksmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed
Ændring 110 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d – indledning
d) "at udbyde tjenester i Unionen": at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af informationssamfundstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen. En sådan væsentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis udbyderen er etableret i Unionen. Hvis udbyderen ikke er etableret i Unionen, baseres vurderingen af den væsentlige tilknytning på specifikke faktuelle kriterier såsom:
d) "at udbyde tjenester i Unionen": at gøre det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere medlemsstater at anvende tjenester fra en udbyder af informationssamfundstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen.
Ændring 111 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d – led 1
— et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater eller
udgår
Ændring 112 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d – led 2
— målretning af virksomheden mod en eller flere medlemsstater
udgår
Ændring 113 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da) "væsentlig tilknytning til Unionen": en udbyders tilknytning til en eller flere medlemsstater, i kraft af at udbyderen er etableret i Unionen, eller i mangel af en sådan etablering, i kraft af at udbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater
Ændring 114 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra e
e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler som led i sin handel, sin industri, sit håndværk eller sit liberale erhverv, herunder via en anden person, der optræder i vedkommendes navn eller på vedkommendes vegne
e) "erhvervsdrivende": enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler direkte som led i sin handel, sin industri, sit håndværk eller sit liberale erhverv, herunder via en anden person, der optræder i vedkommendes navn eller på vedkommendes vegne
Ændring 115 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra f – led 1
— "ren videreformidling" ("mere conduit"), der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet
— "ren videreformidling" ("mere conduit"), der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet, herunder tekniske, funktionelle hjælpetjenester
Ændring 116 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra f – led 2
— "caching", der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses anmodning mere effektiv.
— "caching", der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information og udføres alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses anmodning mere effektiv.
Ændring 117 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra g
g) "ulovligt indhold": enhver form for information, som i sig selv eller i kraft af sin henvisning til en aktivitet, herunder salg af produkter eller levering af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand
g) "ulovligt indhold": enhver form for information eller aktivitet, herunder salg af produkter eller levering af tjenester, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand
Ændring 118 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra h
h) "onlineplatform": en udbyder af en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og formidler information til offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste ikke er et middel til at omgå anvendelsen af denne forordning.
h) "onlineplatform": en udbyder af en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og formidler information til offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre eller rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste, eller en funktion, der er knyttet til den primære tjeneste, og som af objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste eller funktion ikke er et middel til at omgå anvendelsen af denne forordning.
Ændring 119 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra k
k) "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer
k) "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer, der gør det muligt for tjenestemodtagere at få adgang til og interagere med den relevante formidlingstjeneste
Ændring 120 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra k a (nyt)
ka) "pålidelig indberetter": en enhed, der har fået tildelt en sådan status af en koordinator for digitale tjenester
Ændring 121 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra n
n) "reklame": information, der har til formål at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for specifikt at fremme denne information
n) "reklame": information, der har til formål og formidles med henblik på at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det sker med kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for specifikt til gengæld for at fremme dette budskab
Ændring 122 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra n a (nyt)
na) "betaling": økonomisk godtgørelse bestående af direkte eller indirekte betaling for en leveret tjeneste, herunder i tilfælde, hvor udbyderen af en formidlingstjeneste ikke godtgøres direkte af tjenestemodtageren, eller hvor tjenestemodtageren leverer oplysninger til tjenesteudbyderen, undtagen hvis disse oplysninger indsamles med det eneste formål at opfylde lovkrav
Ændring 123 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra o
o) "anbefalingssystem": et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at henvise tjenestemodtagerne til specifik information i sin onlinegrænseflade, herunder som følge af en søgning, der er indledt af modtageren, eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af den viste information
o) "anbefalingssystem": et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at prioritere, rangordne eller henvise tjenestemodtagerne til specifik information i sin onlinegrænseflade, herunder som følge af en søgning, der er indledt af modtageren, eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af den viste information
Ændring 124 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra p
p) "indholdsmoderation": aktiviteter, der udføres af udbydere af formidlingstjenester med henblik på at opdage, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende ulovlige information, f.eks. degradering, hindring af adgang til eller fjernelse heraf, eller modtagernes mulighed for at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en tjenestemodtagers konto
p) "indholdsmoderation": aktiviteter, enten automatiserede eller ikke-automatiserede, der udføres af udbydere af formidlingstjenester med henblik på at opdage, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig information leveret af tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende ulovlige information, f.eks. degradering, hindring af adgang til, sletning fra listen, demonetarisering eller fjernelse heraf, eller modtagernes mulighed for at levere den pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en tjenestemodtagers konto
q) "vilkår og betingelser": alle de vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne.
q) "vilkår og betingelser": alle en tjenesteudbyders vilkår og betingelser eller specifikationer, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne.
Ændring 126 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1 – litra q a (nyt)
qa) "personer med handicap": personer med handicap som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/882.
Ændring 127 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 3
3. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
3. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
1. I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv, forudsat at tjenesteyderen:
1. I tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv eller sikker, forudsat at tjenesteyderen:
Ændring 129 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra a
a) ikke ændrer informationen
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 130 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra b
b) overholder betingelserne for adgang til informationen
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 131 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra c
c) overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde, der er almindelig anerkendt og anvendt af branchen
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 132 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra d
d) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål at skaffe sig data om anvendelsen af informationen
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 133 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – litra e
e) straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen har oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen får konkret kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet eller adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den hindret.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 134 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2
2. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
2. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Ændring 135 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 3
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvar i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, hvis en sådan onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvar i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, hvis en sådan onlineplatform præsenterer den specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en forbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.
Ændring 136 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 4
4. Denne artikel berører ikke en domstols eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
4. Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med medlemsstaternes retssystem at kræve, at en tjenesteyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Ændring 137 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1
Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, udelukkende fordi de gennemfører frivillige undersøgelser på eget initiativ eller andre aktiviteter, der har til formål at opdage, identificere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i EU-retten, herunder kravene i denne forordning.
1. Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 3, 4 og 5, udelukkende fordi de gennemfører frivillige undersøgelser på eget initiativ eller træffer foranstaltninger, der har til formål at opdage, identificere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i national ret og EU-retten, herunder charteret og kravene i denne forordning.
Ændring 138 Forslag til forordning Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
1a. Udbydere af formidlingstjenester sikrer, at frivillige undersøgelser, der gennemføres på eget initiativ, og foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, er effektive og specifikke. Sådanne undersøgelser, der gennemføres på eget initiativ, og sådanne foranstaltninger følges op med passende beskyttelsesforanstaltninger såsom menneskeligt tilsyn, dokumentation eller eventuelle supplerende foranstaltninger til at sikre og påvise, at disse undersøgelser og foranstaltninger er nøjagtige, ikke-diskriminatoriske, forholdsmæssige og gennemsigtige, og at de ikke fører til for omfattende fjernelse af indhold. Udbydere af formidlingstjenester skal – når der anvendes automatiserede værktøjer til indholdsmoderation – gøre deres bedste for at sikre, at teknologien er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocenten, når oplysninger fejlagtigt betragtes som ulovligt indhold.
Ændring 139 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1
Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed.
1. Udbydere af formidlingstjenester må, hverken de jure eller de facto, gennem automatiserede eller ikke-automatiserede værktøjer, pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed, eller til at overvåge fysiske personers adfærd.
Ændring 140 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)
1a. Udbydere af formidlingstjenester er ikke forpligtet til at anvende automatiserede værktøjer til indholdsmoderation eller til overvågning af fysiske personers adfærd.
Ændring 141 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 b (nyt)
1b. Medlemsstaterne bør heller ikke forhindre udbydere af formidlingstjenester i at udbyde end-to-end-krypterede tjenester.
Ændring 142 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 c (nyt)
1c. Medlemsstaterne må ikke pålægge udbydere af formidlingstjenester en generel forpligtelse til at begrænse anonym anvendelse af deres tjenester. Medlemsstaterne må ikke forpligte udbydere af formidlingstjenester til generelt og vilkårligt at opbevare personoplysninger om modtagerne af deres tjenester. Enhver målrettet opbevaring af en bestemt modtagers oplysninger skal påbydes af en retslig myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret.
Ændring 520/rev Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 d (nyt)
1d. Med forbehold af forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF gør udbydere en rimelig indsats for at give mulighed for anvendelse af og betaling for den pågældende tjeneste uden at indsamle personoplysninger om modtageren.
Ændring 143 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1
1. Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet herfor.
1. Ved modtagelsen via en sikker kommunikationskanal af et påbud om at gribe ind over for en eller flere specifikke dele af ulovligt indhold, der er modtaget fra og udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets virkninger med nærmere angivelse af de trufne foranstaltninger og tidspunktet for, hvornår foranstaltningerne er truffet.
Ændring 144 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led -1 (nyt)
— en henvisning til retsgrundlaget for påbuddet
Ændring 145 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 1
— en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret, der er overtrådt
— en tilstrækkeligt detaljeret begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til den specifikke bestemmelse i EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten
Ændring 146 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 1 a (nyt)
— identifikation af den udstedende myndighed, herunder dato, tidsstempel og elektronisk underskrift fra myndigheden, som gør det muligt for modtageren at autentificere påbuddet og kontaktoplysningerne på en kontaktperson inden for den pågældende myndighed
Ændring 147 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 2
— information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold
— en klar angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse for den pågældende information såsom den eller de nøjagtige URL'er, hvor dette er muligt, eller hvor den nøjagtige elektroniske adresse ikke kan identificeres præcist information om en eller URL'er (Uniform Resource Locators) og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det pågældende ulovlige indhold
Ændring 148 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 3
— information om klagemuligheder for tjenesteyderen og den tjenestemodtager, der leverede indholdet
— let forståelig information om klagemekanismer for tjenesteyderen og den tjenestemodtager, der leverede indholdet, herunder klagefrister
Ændring 149 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra a – led 3 a (nyt)
— hvor det er nødvendigt og proportionelt, beslutningen om ikke at videregive oplysninger om fjernelsen af eller hindringen af adgang til indholdet af hensyn til den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet, men ikke over seks uger fra den pågældende beslutning
Ændring 150 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra b
b) påbuddets territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret, herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål
b) påbuddets territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret, og i påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, går ikke videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål;påbuddets territoriale anvendelsesområde er begrænset til den medlemsstat, der har udstedt påbuddet, medmindre ulovligheden af indholdet følger direkte af EU-retten, eller de pågældende rettigheder kræver et bredere territorialt anvendelsesområde i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten
Ændring 151 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra c
c) påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel10.
c) påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10 eller på et af de officielle sprog i den medlemsstat, som udsteder påbuddet mod et specifikt ulovligt indhold; i et sådant tilfælde kan tjenesteudbyderens kontaktpunkt anmode den kompetente myndighed om at stille en oversættelse til rådighed til det sprog, som tjenesteyderen har angivet
Ændring 152 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca) i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2000/31/EF
Ændring 153 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 – litra c b (nyt)
cb) hvis mere end én udbyder af formidlingstjenester har ansvaret for hosting af det specifikke ulovlige indhold, udstedes påbuddet til den mest relevante udbyder, som har teknisk og operationel evne til at skride ind over for de specifikke dele.
Ændring 154 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70 efter høring af rådet med henblik på at fastsætte en specifik skabelon og form for sådanne påbud i henhold til stk. 1.
Ændring 155 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 b (nyt)
2b. Udbydere af formidlingstjenester, der har modtaget et påbud, har ret til effektive retsmidler. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten kan vælge at gribe ind på vegne af udbyderen i klager, appelsager eller andre juridiske processer i relation til påbuddet.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten kan anmode den myndighed, der udsteder påbuddet, om at tilbagekalde eller ophæve påbuddet eller tilpasse påbuddets territoriale anvendelsesområde til det strengt nødvendige. Hvis en sådan anmodning afslås, har koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten ret til at anmode de retslige myndigheder i de medlemsstater, der udsteder påbuddet, om annullering, ophør eller tilpasning af dets virkning. En sådan procedure skal gennemføres uden unødig forsinkelse.
Ændring 156 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 c (nyt)
2c. Hvis udbyderen ikke kan efterkomme påbuddet om fjernelse, fordi det indeholder åbenlyse fejl eller ikke indeholder tilstrækkelig information til at blive gennemført, skal denne uden unødig forsinkelse underrette den retslige eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, herom og anmode om den nødvendige afklaring.
Ændring 157 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 2 d (nyt)
2d. Den myndighed, der har udstedt påbuddet fremsender det pågældende påbud og den information, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester om påbuddets virkninger, til koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlemsstat.
Ændring 158 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4
4. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale strafferetlige retsplejeregler, der er i overensstemmelse med EU-retten.
4. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale strafferetlige retsplejeregler og forvaltningsretlige regler, der er i overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret.Når myndigheder træffer foranstaltninger i henhold til sådanne regler, bør de ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde de tilsigtede formål.
Ændring 159 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)
4a. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante myndigheder efter anmodning fra en ansøger, hvis rettigheder krænkes af ulovligt indhold, kan udstede et påbud over for den relevante udbyder af formidlingstjenester i henhold til denne artikel om at fjerne eller hindre adgangen til dette indhold.
Ændring 160 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1
1. Ved modtagelsen af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.
1. Ved modtagelsen via en sikker kommunikationskanal af et påbud om at give en specifik oplysning om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der er modtaget fra og udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, underretter udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med EU-retten uden unødig forsinkelse den myndighed, der har udstedt påbuddet, om dets modtagelse og virkninger.
Ændring 161 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led -1 (nyt)
— identifikationsdetaljerne for den retslige eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, og denne myndigheds autentifikation af påbuddet, herunder dato, tidsstempel og elektronisk signatur fra den myndighed, der har udstedt påbuddet om at give oplysninger
Ændring 162 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led -1 a (nyt)
— en henvisning til retsgrundlaget for påbuddet
Ændring 163 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led -1 b (nyt)
— en utvetydig angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse, et kontonavn eller et unikt id på den modtager, der søges oplysninger om
Ændring 164 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led 1
— en begrundelse for det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og for, hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gældende EU-regler eller nationale regler, medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger
— en tilstrækkelig detaljeret begrundelse for det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og for, hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gældende EU-regler eller nationale regler, medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger
Ændring 165 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led 1 a (nyt)
— hvor de søgte oplysninger udgør personoplysninger i henhold til artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/680, en begrundelse for, at påbuddet er i overensstemmelse med den gældende databeskyttelseslovgivning
Ændring 166 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led 2
— information om klagemuligheder for tjenesteyderen og for modtagerne af den pågældende tjeneste
— information om klagemuligheder for tjenesteyderen og for modtagerne af den pågældende tjeneste, herunder klagefrister
Ændring 167 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra a – led 2 a (nyt)
— en angivelse af, om udbyderen uden unødig forsinkelse bør informere modtageren af den pågældende tjeneste om sagen, herunder informere om, hvilke data der anmodes om. Når der anmodes om oplysninger i forbindelse med straffesager, skal anmodningen om disse oplysninger være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/680, og informeringen af modtageren af den pågældende tjeneste om anmodningen kan udsættes, så længe det er nødvendigt og rimeligt for at undgå at hindre de relevante straffesager, idet der tages hensyn til de mistænktes og tiltaltes rettigheder, og uden at det berører forsvarets rettigheder og effektive retsmidler. En sådan anmodning skal være behørigt begrundet og specificere varigheden af tavshedspligten og skal jævnligt tages op til fornyet overvejelse.
Ændring 168 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 – litra c
c) påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel10.
c) påbuddet affattes på det sprog, som tjenesteyderen har angivet, og sendes til det kontaktpunkt, som tjenesteyderen har udpeget i overensstemmelse med artikel 10 eller på et af de officielle sprog i den medlemsstat, som udsteder påbuddet mod det ulovlige indhold;i et sådant tilfælde kan kontaktpunktet anmode den kompetente myndighed om at stille en oversættelse til rådighed til det sprog, som tjenesteyderen har angivet.
Ændring 169 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70 efter høring af rådet med henblik på at fastsætte en specifik skabelon og form for sådanne påbud i henhold til stk. 1.
Ændring 170 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 b (nyt)
2b. Udbydere af formidlingstjenester, der har modtaget et påbud, har ret til effektive retsmidler. Denne ret omfatter retten til at anfægte påbuddet ved de retslige myndigheder i den udstedende kompetente myndigheds medlemsstat, navnlig hvis et sådant påbud ikke er i strid med artikel 3 i direktiv 2000/31/EF. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten kan vælge at gribe ind på vegne af udbyderen i klager, appelsager eller andre juridiske processer i relation til påbuddet.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten kan anmode den myndighed, der udsteder påbuddet, om at tilbagekalde eller ophæve påbuddet. Hvis en sådan anmodning afslås, har koordinatoren for digitale tjenester i etableringsmedlemsstaten ret til at anmode de retslige myndigheder i de medlemsstater, der udsteder påbuddet, om annullering, ophør eller tilpasning af dets virkning. Sådanne procedurer skal gennemføres uden unødig forsinkelse.
Ændring 171 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 c (nyt)
2c. Hvis udbyderen ikke kan efterkomme påbuddet, fordi det indeholder åbenlyse fejl eller ikke indeholder tilstrækkelig information til at blive gennemført, skal denne uden unødig forsinkelse underrette den retslige eller administrative myndighed, der har udstedt påbuddet, herom og anmode om den nødvendige afklaring.
Ændring 172 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 d (nyt)
2d. Den myndighed, der har udstedt påbuddet om at fremskaffe specifikke oplysninger, fremsender det pågældende påbud og de oplysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester som efterkommelse af påbuddet, til koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlemsstat.
Ændring 173 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 4
4. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale strafferetlige retsplejeregler, der er i overensstemmelse med EU-retten.
4. De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke krav i henhold til nationale strafferetlige retsplejeregler eller forvaltningsretlige regler, der er i overensstemmelse med EU-retten.
Ændring 174 Forslag til forordning Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Effektive retsmidler for tjenestemodtagere
1. Tjenestemodtagere, hvis indhold er blevet fjernet i henhold til artikel 8, eller hvis oplysninger der er anmodet om i henhold til artikel 9, har ret til effektive retsmidler imod sådanne påbud, herunder, hvis det er relevant, genindsættelse af indhold, såfremt dette indhold har været i overensstemmelse med formidlerens vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet betragtet som ulovligt af tjenesteudbyderen, uden at dette berører retsmidler, som er til rådighed i henhold til direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2016/679.
2. Denne adgang til effektive retsmidler udøves ved en domstol i den medlemsstat, hvor påbuddet er udstedt, i overensstemmelse med national ret og omfatter muligheden for at anfægte foranstaltningens lovlighed, herunder dens nødvendighed og proportionalitet.
3. Koordinatorerne for digitale tjenester udvikler nationale værktøjer og vejledninger til tjenestemodtagere for så vidt angår klage- og tvistbilæggelsesmekanismer, der finder anvendelse på deres respektive områder.
Ændring 175 Forslag til forordning Kapitel III – overskrift
Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt og sikkert onlinemiljø
Due diligence-forpligtelser for et gennemsigtigt, tilgængeligt og sikkert onlinemiljø
Ændring 176 Forslag til forordning Artikel 10 – overskrift
Kontaktpunkter
Kontaktpunkter for medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet
Ændring 177 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 1
1. Udbydere af formidlingstjenester opretter et fælles kontaktpunkt, der giver mulighed for direkte elektronisk kommunikation med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og det i artikel47 omhandlede råd for digitale tjenester, med henblik på anvendelsen af denne forordning.
1. Udbydere af formidlingstjenester udpeger et fælles kontaktpunkt, der giver dem mulighed for at kommunikere direkte elektronisk med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og det i artikel 47 omhandlede råd, med henblik på anvendelsen af denne forordning.
Ændring 178 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 2
2. Udbydere af formidlingstjenester offentliggør de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kommunikere med deres fælles kontaktpunkter på en nem måde.
2. Udbydere af formidlingstjenester meddeler medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kommunikere med deres fælles kontaktpunkter på en nem måde, herunder navn, e-mailadresse, fysisk adresse og telefonnummer, og sikrer, at oplysningerne holdes ajour.
Ændring 179 Forslag til forordning Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
2a. Udbydere af formidlingstjenester kan oprette det samme fælles kontaktpunkt for denne forordning og et andet fælles kontaktpunkt som foreskrevet i anden EU-ret. I så fald underretter udbyderen Kommissionen om denne beslutning.
Ændring 180 Forslag til forordning Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Kontaktpunkter for tjenestemodtagere
1. Udbydere af formidlingstjenester opretter et enkelt kontaktpunkt, der gør det muligt for tjenestemodtagere at kommunikere direkte med dem.
2. Udbydere af formidlingstjenester gør det navnlig muligt for tjenestemodtagere at kunne kommunikere med dem ved at stille hurtige, direkte og effektive kommunikationsmidler til rådighed, som f.eks. telefonnumre, e-mailadresser, elektroniske kontaktformularer, chatbots eller instant messaging samt formidlingstjenesteudbyderens forretningssteds fysiske adresse, på en brugervenlig og lettilgængelig måde. Udbydere af formidlingstjenester gør det også muligt for tjenestemodtagerne at vælge de metoder til direkte kommunikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer.
3. Udbydere af formidlingstjenester gør en rimelig indsats for at garantere, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til at sikre, at den i stk. 1 omtalte kommunikation gennemføres rettidigt og effektivt.
Ændring 181 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1
1. Udbydere af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen, udpeger skriftligt en juridisk eller fysisk person som deres retlige repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester.
1. Udbydere af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen, udpeger skriftligt en juridisk eller fysisk person til at handle som deres retlige repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester.
Ændring 182 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 2
2. Udbydere af formidlingstjenester bemyndiger deres retlige repræsentanter til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for udbyderen fra medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet for digitale tjenester i forbindelse med alle spørgsmål, der er nødvendige for modtagelsen, overholdelsen og håndhævelsen af afgørelser, som er udstedt i forbindelse med denne forordning. Udbydere af formidlingstjenester giver deres retlige repræsentant de nødvendige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet for digitale tjenester og efterlever disse afgørelser.
2. Udbydere af formidlingstjenester bemyndiger deres retlige repræsentanter til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for udbyderen fra medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet i forbindelse med alle spørgsmål, der er nødvendige for modtagelsen, overholdelsen og håndhævelsen af afgørelser, som er udstedt i forbindelse med denne forordning. Udbydere af formidlingstjenester giver deres retlige repræsentant de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sikre, at de samarbejder effektivt og rettidigt med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet og efterlever alle disse afgørelser.
Ændring 183 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 4
4. Udbydere af formidlingstjenester meddeler navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på deres retlige repræsentant til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. De påser, at disse oplysninger er ajourførte.
4. Udbydere af formidlingstjenester meddeler navn, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer på deres retlige repræsentant til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. De påser, at disse oplysninger holdes ajour. Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant er bosiddende eller etableret, skal efter modtagelsen af disse oplysninger gøre en rimelig indsats for at vurdere deres gyldighed.
Ændring 477 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 5 a (nyt)
5a. Udbydere af formidlingstjenester, der opfylder kravene til mikrovirksomheder eller små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i henhold til bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som efter at have gjort en rimelig indsats ikke har formået at opnå bistand fra en retlig repræsentant, skal kunne anmode om, at koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor virksomheden påtænker at etablere en retlig repræsentant, fremmer yderligere samarbejde og anbefaler mulige løsninger, herunder muligheder for fælles repræsentation.
Ændring 513 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1
1. Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som de måtte pålægge brugen af deres tjenester med hensyn til information leveret af tjenestemodtagerne, i deres vilkår og betingelser. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og menneskelig gennemgang. De skal affattes i et klart og utvetydigt sprog og være offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt format.
1. Udbydere af formidlingstjenester bruger retfærdige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår og betingelser. Udbydereafformidlingstjenester affatter disse vilkår og betingelser i et klart, almindeligt, brugervenligt og utvetydigt sprog og gør dem offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt ogmaskinlæsbart format på sprogene i den medlemsstat, som tjenesten er rettet mod. Udbydere af formidlingstjenester respekterer i deres vilkår og betingelser ytringsfriheden, mediefriheden og mediernes pluralisme og andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som nedfældet i chartret samt de regler, der gælder for medierne i Unionen.
Ændring 186 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)
1a. I deres vilkår og betingelser medtager udbydere af formidlingstjenester oplysninger om de begrænsninger eller ændringer, som de måtte pålægge brugen af deres tjenester med hensyn til indhold leveret af tjenestemodtagerne. Udbydere af formidlingstjenester medtager også lettilgængelige oplysninger om modtagernes ret til at ophøre med at bruge deres tjeneste. Udbydere af formidlingstjenester medtager også oplysninger om politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes af udbyderen af formidlingstjenesten med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og menneskelig gennemgang.
Ændring 187 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 b (nyt)
1b. Udbydere af formidlingstjenester underretter straks tjenestemodtagerne om alle væsentlige ændringer i vilkårene og betingelserne og redegør herfor.
Ændring 188 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 1 c (nyt)
1c. Hvis en formidlingstjeneste primært er rettet mod mindreårige eller hovedsagelig anvendes af dem, forklarer udbyderen betingelserne for og begrænsningerne i brugen af tjenesten på en måde, som mindreårige kan forstå.
Ændring 189 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2
2. Udbydere af formidlingstjenester handler med omhu og på en objektiv og forholdsmæssigt afpasset måde ved anvendelsen og håndhævelsen af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, under behørig hensyntagen til alle involverede parters rettigheder og legitime interesser, herunder tjenestemodtagernes relevante grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret.
2. Udbydere af formidlingstjenester handler på en rimelig, gennemsigtig, sammenhængende, omhyggelig, rettidig, ikkevilkårlig, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde ved anvendelsen og håndhævelsen af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, under behørig hensyntagen til alle involverede parters rettigheder og legitime interesser, herunder tjenestemodtagernes relevante grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret.
Ændring 190 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)
2a. Udbydere af formidlingstjenester forsyner tjenestemodtagerne med en kortfattet og lettilgængelig sammenfatning af vilkårene og betingelserne i et maskinlæsbart format og i et klart, brugervenligt og utvetydigt sprog. Sammenfatningen indkredser de væsentligste elementer i oplysningskravevne, herunder muligheden for let fravælgelse af frivillige betingelser samt tilgængelige retsmidler og klagemekanismer.
Ændring 191 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 b (nyt)
2b. Udbydere af formidlingstjenester kan anvende grafiske elementer såsom ikoner eller billeder til at illustrere de væsentligste elementer i oplysningskravene.
Ændring 192 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 c (nyt)
2c. Meget store onlineplatforme som defineret i artikel 25 offentliggør deres vilkår og betingelser på de officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de tilbyder deres tjenester.
Ændring 193 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 d (nyt)
2d. Udbydere af formidlingstjenester må ikke forpligte tjenestemodtagere, som ikke er erhvervsdrivende, til at offentliggøre deres juridiske status for at kunne anvende tjenesten.
Ændring 538 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2 e (nyt)
2e. Udbydere af formidlingstjenester skal i deres vilkår og betingelser respektere de fundamentale principper om grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i chartret.
Ændring 539 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 f (nyt)
2f. Vilkår, der ikke stemmer overens med denne artikel, er ikke bindende for modtagerne.
1. Udbydere af formidlingstjenester offentliggør mindst én gang om året klare, let forståelige og detaljerede rapporter om enhver indholdsmoderation, de har foretaget i den pågældende periode. Disse rapporter skal navnlig indeholde oplysninger om følgende, alt efter hvad der er relevant:
1. Udbydere af formidlingstjenester offentliggør i et standardiseret og maskinlæsbart format og på en lettilgængelig måde mindst én gang om året klare, let forståelige og detaljerede rapporter om enhver indholdsmoderation, de har foretaget i den pågældende periode. Disse rapporter skal navnlig indeholde oplysninger om følgende, alt efter hvad der er relevant:
Ændring 195 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra a
a) antal påbud modtaget fra medlemsstaternes myndigheder, kategoriseret efter den pågældende form for ulovligt indhold, herunder påbud udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9, og den gennemsnitlige tid, det tog at træffe de påbudte foranstaltninger
a) antal påbud modtaget fra medlemsstaternes myndigheder, kategoriseret efter den pågældende form for ulovligt indhold, herunder påbud udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9, og den gennemsnitlige tid, det tog at underrette den myndighed, der udstedte påbuddet, om modtagelsen af påbuddet og dets virkninger
Ændring 196 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa) hvis det er relevant, det fulde antal indholdsmoderatorer tildelt hvert officielle sprog for hver medlemsstat og en kvalitativ beskrivelse af, om og hvordan automatiserede værktøjer til indholdsmoderation bruges på hvert officielle sprog
Ændring 197 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra b
b) antal anmeldelser indgivet i overensstemmelse med artikel 14, kategoriseret efter den pågældende form for påstået ulovligt indhold og efter foranstaltninger truffet på baggrund af anmeldelserne, hvor der sondres mellem, om foranstaltningerne blev truffet på grundlag af lovgivningen eller de vilkår og betingelser, der gælder for udbyderen, og den gennemsnitlige tid, det tog at træffe foranstaltningerne
b) antal anmeldelser indgivet i overensstemmelse med artikel 14, kategoriseret efter den pågældende form for påstået ulovligt indhold, antal af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere og foranstaltninger truffet på baggrund af anmeldelserne, hvor der sondres mellem, om foranstaltningerne blev truffet på grundlag af lovgivningen eller de vilkår og betingelser, der gælder for udbyderen, og gennemsnit og median for den tid, det tog at træffe foranstaltningerne; udbydere af formidlingstjenester kan tilføje yderligere oplysninger om årsagerne til den gennemsnitlige tid, det tog at træffe foranstaltningerne
Ændring 198 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra c
c) indholdsmoderation på tjenesteyderens eget initiativ, herunder antallet og typen af trufne foranstaltninger, der påvirker tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til information leveret af tjenestemodtagerne, og tjenestemodtagernes mulighed for at levere information, kategoriseret efter begrundelsen og grundlaget for at træffe disse foranstaltninger
c) relevante og forståelige oplysninger om indholdsmoderation på tjenesteyderens eget initiativ, herunder brug af automatiserede værktøjer, antallet og typen af trufne foranstaltninger, der påvirker tilgængeligheden og synligheden af og adgangen til information leveret af tjenestemodtagerne, og tjenestemodtagernes mulighed for at levere information, kategoriseret efter begrundelsen og grundlaget for at træffe disse foranstaltninger samt, hvis det er relevant, foranstaltninger truffet for at uddanne og yde bistand til medarbejdere, der beskæftiger sig med indholdsmoderation, og sikre, at ikkekrænkende indhold ikke påvirkes
Ændring 199 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 – litra d
d) antal klager modtaget gennem det interne klagebehandlingssystem, der er omhandlet i artikel 17, grundlaget for disse klager, afgørelser truffet vedrørende disse klager, den gennemsnitlige tid, det tog at træffe disse afgørelser, og antal gange, disse afgørelser blev omstødt.
d) antal klager modtaget gennem det interne klagebehandlingssystem, der er omhandlet i artikel 17, grundlaget for disse klager, afgørelser truffet vedrørende disse klager, gennemsnit og median for den tid, det tog at træffe disse afgørelser, og antal gange, disse afgørelser blev omstødt.
Ændring 200 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)
1a. Oplysningerne præsenteres pr. medlemsstat, hvor der tilbydes tjenester, og for Unionen som helhed.
Ændring 201 Forslag til forordning Artikel 13 – stk. 2
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som omhandlet i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
2. Stk.1 finder ikke anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som omhandlet i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som ikke også er meget store onlineplatforme.
Ændring 202 Forslag til forordning Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Udformning og organisation af onlinegrænseflader
1. Udbydere af formidlingstjenester må ikke bruge hele eller en del af deres onlinegrænseflades opbygning, funktion eller virkemåde til at fordreje eller forringe tjenestemodtagernes evne til at træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg. Udbydere af formidlingstjenester afholder sig navnlig fra:
a) at lade en af samtykkemulighederne fremgå tydeligere visuelt, når tjenestemodtageren anmodes om en afgørelse
b) gentagne gange at anmode en tjenestemodtager om samtykke til databehandling, når det er blevet nægtet at give et sådant samtykke, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, uanset omfanget af en sådan behandling, især i form af pop-op-meddelelser, der påvirker brugeroplevelsen
c) at anmode tjenestemodtageren om at ændre en indstilling eller konfiguration af tjenesten, efter at modtageren allerede har truffet et valg
d) at gøre det betydelig mere besværligt at ophøre med at modtage en tjeneste end at tilmelde sig den eller
e) at anmode om samtykke, når tjenestemodtageren udøver sin ret til indsigelse gennem automatiske midler ved brug af tekniske specifikationer i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2016/679.
Dette stykke berører ikke forordning (EU) 2016/679.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ajourføre listen over praksis i stk. 1.
3. Hvis det er relevant, tilpasser udbydere af formidlingstjenester deres udformningsfunktioner for at sikre et højt niveau af databeskyttelse, sikkerhed og indbygget sikkerhed for mindreårige.
2. De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det lettere at indgive tilstrækkelig præcise og underbyggede anmeldelser, på grundlag af hvilke en påpasselig erhvervsdrivende kan identificere det pågældende indholds ulovlighed. Med henblik herpå træffer tjenesteyderne de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre og lette indgivelsen af anmeldelser, der skal indeholde alle følgende elementer:
2. De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det lettere at indgive tilstrækkelig præcise og underbyggede anmeldelser. Med henblik herpå træffer tjenesteyderne de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre og lette indgivelsen af gyldige anmeldelser, der skal indeholde alle følgende elementer:
Ændring 204 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa) hvis det er muligt, beviser, som underbygger påstanden
Ændring 205 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 2 – litra b
b) en klar angivelse af den elektroniske adresse for den pågældende information, navnlig den eller de nøjagtige URL'er, og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold
b) hvis det er relevant, en klar angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse for den pågældende information, f.eks. den eller de nøjagtige URL'er, eller om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold, alt efter hvad der gælder for typen af indhold og den specifikke type af hostingtjeneste
Ændring 206 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 3
3. Anmeldelser, der indeholder de i stk. 2 omhandlede oplysninger, anses for at tilvejebringe konkret kendskab med henblik på artikel 5 til den pågældende specifikke information.
3. Anmeldelser, der indeholder de i stk. 2 omhandlede oplysninger, på hvis grundlag en omhyggelig udbyder af hostingtjenester er i stand til at fastslå det pågældende indholds ulovlighed uden gennemførelse af en juridisk eller materiel undersøgelse, anses for at tilvejebringe konkret kendskab med henblik på artikel 5 til den pågældende specifikke information.
Ændring 207 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)
3a. Indhold, der har været genstand for en anmeldelse, forbliver tilgængeligt, indtil der er truffet en endelig afgørelse om dets lovlighed, uden at det berører retten for udbydere af hostingtjenester til at anvende deres vilkår og betingelser. Udbydere af hostingtjenester kan ikke holdes ansvarlige for manglende fjernelse af anmeldte oplysninger, så længe vurderingen af lovligheden ikke er afsluttet.
Ændring 208 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 4
4. Hvis anmeldelsen indeholder navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der har indgivet den, sender udbyderen af hostingtjenester straks en bekræftelse på modtagelsen af anmeldelsen til den pågældende person eller enhed.
4. Hvis anmeldelsen indeholder navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der har indgivet den, sender udbyderen af hostingtjenester uden unødig forsinkelse en bekræftelse på modtagelsen af anmeldelsen til den pågældende person eller enhed.
Ændring 209 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 5
5. Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed meddelelse om sin afgørelse vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse.
5. Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed meddelelse om sin foranstaltning vedrørende den information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at klage.
Ændring 210 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 5 a (nyt)
5a. Personer, der har indgivet en anmeldelse, sikres anonymitet over for tjenestemodtageren, der leverede indholdet, undtagen i tilfælde af påståede krænkelser af personlighedsrettigheder eller intellektuelle ejendomsrettigheder.
Ændring 211 Forslag til forordning Artikel 14 – stk. 6
6. Udbydere af hostingtjenester behandler alle anmeldelser, som de modtager gennem de i stk. 1 omhandlede mekanismer, og træffer deres afgørelser om den information, som anmeldelserne vedrører, rettidigt, omhyggeligt og objektivt. Hvis de anvender automatiserede metoder til denne behandling eller beslutningstagning, medtager de oplysninger om en sådan anvendelse i den i stk. 4 omhandlede bekræftelse.
6. Udbydere af hostingtjenester behandler alle anmeldelser, som de modtager gennem de i stk. 1 omhandlede mekanismer, og træffer deres afgørelser om den information, som anmeldelserne vedrører, rettidigt, omhyggeligt, uden forskelsbehandling og ikkevilkårligt. Hvis de anvender automatiserede metoder til denne behandling eller beslutningstagning, medtager de oplysninger om en sådan anvendelse i den i stk. 4 omhandlede bekræftelse. Hvis udbyderen ikke har den tekniske, operationelle eller kontraktuelle kapacitet til at gribe ind over for specifikt ulovligt indhold, kan denne overdrage en anmeldelse til udbyderen, der har direkte kontrol over specifikt ulovligt indhold, og samtidig underrette den anmeldende person eller enhed og den relevante koordinator for digitale tjenester.
Ændring 212 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1
1. Når en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne eller hindre adgangen til specifik information leveret af tjenestemodtagerne, underretter udbyderen, uanset hvilke midler der anvendes til at opdage, identificere eller fjerne eller hindre adgangen til denne information, og uanset begrundelsen for afgørelsen, senest på tidspunktet for fjernelsen eller hindringen af adgang modtageren om afgørelsen med en klar og specifik begrundelse for den pågældende afgørelse.
1. Når en udbyder af hostingtjenester beslutter at fjerne, hindre adgangen til, nedtrappe eller indføre andre foranstaltninger med hensyn til specifik information leveret af tjenestemodtagerne, underretter udbyderen, uanset hvilke midler der anvendes til at opdage, identificere eller fjerne eller hindre adgangen til denne information, og uanset begrundelsen for afgørelsen, senest på tidspunktet for fjernelsen eller hindringen af adgang modtageren om afgørelsen med en klar og specifik begrundelse for den pågældende afgørelse.
Denne forpligtelse gælder ikke, hvis indholdet er vildledende kommercielt indhold i store mængder, eller en retslig eller retshåndhævende myndighed har anmodet om ikke at underrette modtageren som følge af en igangværende strafferetlig efterforskning, før den strafferetlige efterforskning er afsluttet.
Ændring 213 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra a
a) oplysninger om, hvorvidt afgørelsen indebærer enten fjernelse eller hindring af adgang til informationen, og i givet fald oplysninger om det territoriale anvendelsesområde for hindringen af adgang
a) oplysninger om, hvorvidt foranstaltningen indebærer enten fjernelse, hindring af adgang, nedtrapning eller indførelse af andre foranstaltninger med hensyn til informationen, og i givet fald oplysninger om det territoriale anvendelsesområde for foranstaltningen og dens varighed, herunder, hvis en foranstaltning blev truffet i henhold til artikel 14, en forklaring om, hvorfor foranstaltningen ikke overskred det, der var strengt nødvendigt for at opfylde formålet
Ændring 214 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra b
b) oplysninger om de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen, herunder i påkommende tilfælde om afgørelsen blev truffet i henhold til en anmeldelse indgivet i overensstemmelse med artikel 14
b) oplysninger om de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for foranstaltningen, herunder i påkommende tilfælde om foranstaltningen blev truffet i henhold til en anmeldelse indgivet i overensstemmelse med artikel 14 eller var baseret på frivillige undersøgelser på eget initiativ eller et påbud udstedt i overensstemmelse med artikel 8, og, hvor det er relevant, anmelderens identitet
Ændring 215 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra c
c) hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af automatiserede metoder til at træffe afgørelsen, herunder om det indhold, der blev truffet afgørelse om, var blevet opdaget eller identificeret ved anvendelse af automatiserede metoder
c) hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af automatiserede metoder til at træffe foranstaltningen, herunder hvis foranstaltningen er truffet vedrørende indhold, der er blevet opdaget eller identificeret ved anvendelse af automatiserede metoder
Ændring 216 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra d
d) hvis afgørelsen vedrører påstået ulovligt indhold, en henvisning til det påberåbte retsgrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være ulovligt indhold
d) hvis foranstaltningen vedrører påstået ulovligt indhold, en henvisning til det påberåbte retsgrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være ulovligt indhold
Ændring 217 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra e
e) hvis afgørelsen er baseret på informationens påståede uforenelighed med udbyderens vilkår og betingelser, en henvisning til det påberåbte aftalegrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være i strid med dette grundlag
e) hvis foranstaltningen er baseret på informationens påståede uforenelighed med udbyderens vilkår og betingelser, en henvisning til det påberåbte aftalegrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være i strid med dette grundlag
Ændring 218 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 – litra f
f) oplysninger om de muligheder, som tjenestemodtageren har for at klage over afgørelsen, navnlig gennem interne klagebehandlingsmekanismer, udenretslig tvistbilæggelse og domstolsprøvelse.
f) klare og brugervenlige oplysninger om de muligheder, som tjenestemodtageren har for at klage over foranstaltningen, navnlig, hvis det er relevant, gennem interne klagebehandlingsmekanismer, udenretslig tvistbilæggelse og domstolsprøvelse.
Ændring 219 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 4
4. Udbydere af hostingtjenester offentliggør de i stk. 1 omhandlede afgørelser og begrundelser i en offentligt tilgængelig database, der forvaltes af Kommissionen. Disse oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
4. Udbydere af hostingtjenester offentliggør mindst én gang om året de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger og begrundelser i en offentligt tilgængelig maskinlæsbar database, der forvaltes og offentliggøres af Kommissionen. Disse oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
Ændring 220 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny)
Artikel 15a
Anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger
1. Hvis en udbyder af hostingtjenester får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at der er begået, bliver begået eller er planer om at begå en alvorlig strafbar handling, der indebærer en overhængende trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, underretter den straks de retshåndhævende eller retslige myndigheder i den eller de berørte medlemsstater om sin mistanke og giver efter deres anmodning alle tilgængelige relevante oplysninger.
2. Hvis udbyderen af hostingtjenester ikke med rimelig sikkerhed kan identificere den berørte medlemsstat, underretter den de retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor platformen er etableret eller har sin retlige repræsentant, og den kan underrette Europol.
Med henblik på anvendelsen af denne artikel er den berørte medlemsstat den medlemsstat, hvori den formodede lovovertrædelse har fundet sted, finder sted eller planlægges at finde sted, eller den medlemsstat, hvori den formodede lovovertræder er bosiddende eller etableret, eller den medlemsstat, hvori offeret for den formodede lovovertrædelse er bosiddende eller etableret. Med henblik på denne artikel tilsender medlemsstaterne Kommissionen listen over deres retshåndhævende eller retslige myndigheder.
3. Udbyderen af hostingtjenester fjerner eller deaktiverer indholdet, medmindre den underrettede myndighed har givet andre instrukser.
4. Oplysninger, der er modtaget af en retshåndhævende eller retslig myndighed i en medlemsstat i henhold til stk. 1, må ikke anvendes til andre formål end dem, der direkte vedrører den enkelte alvorlige strafbare handling, der er anmeldt.
5. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, hvori der er fastlagt en skabelon for anmeldelser i henhold til stk. 1.
Ændring 221 Forslag til forordning Artikel 16
Denne afdeling finder ikke anvendelse på onlineplatforme, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
1. Denne afdeling finder ikke anvendelse på onlineplatforme, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som ikke er meget store onlineplatforme som defineret i artikel 25 i denne forordning.
2. Udbydere af formidlingstjenester kan indgive en ansøgning ledsaget af en begrundelse om fritagelse fra kravene i denne afdeling, forudsat at de:
a) ikke udgør nogen systemisk risiko og har begrænset eksponering for ulovligt indhold og
b) er en almennyttig virksomhed eller en mellemstor virksomhed som defineret i bilaget til henstilling 2003/361/EF.
3. Ansøgningen indgives til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, som foretager en foreløbig vurdering. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet sender ansøgningen og sin vurdering til Kommissionen sammen med en henstilling angående Kommissionens afgørelse, hvis det er relevant. Kommissionen undersøger ansøgningen og kan efter høring af rådet udstede en hel eller delvis fritagelse fra kravene i denne afdeling.
4. Hvis Kommissionen indrømmer en sådan fritagelse, overvåger den formidlingstjenesteudbyderens anvendelse af fritagelsen for at sikre, at betingelserne for anvendelsen af fritagelsen bliver overholdt.
5. Kommissionen kan efter anmodning fra rådet, koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller udbyderen eller på eget initiativ revidere eller tilbagekalde fritagelsen helt eller delvist.
6. Kommissionen fører en liste over alle udstedte fritagelser og deres betingelser og offentliggør listen.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 69 om processen og proceduren for gennemførelsen af fritagelsessystemet i forbindelse med denne artikel.
Ændring 222 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra a
a) afgørelser om at fjerne eller hindre adgangen til information
a) afgørelser om at fjerne, nedgradere, hindre adgangen til eller pålægge andre foranstaltninger, der begrænser informationens synlighed, disponibilitet eller tilgængelighed
Ændring 223 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra b
b) afgørelser om helt eller delvis at suspendere eller ophøre med at levere tjenesten til modtagerne
b) afgørelser om helt eller delvis at suspendere eller ophøre med eller begrænse leveringen af tjenesten til modtagerne
Ændring 224 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca) afgørelser om at begrænse muligheden for at omsætte indhold leveret af modtagerne til penge.
Ændring 225 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
1a. Den i stk. 1 fastsatte periode på mindst seks måneder anses for at begynde den dag, hvor modtageren af tjenesteydelsen bliver underrettet om afgørelsen i overensstemmelse med artikel 15.
Ændring 226 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 2
2. Onlineplatforme sikrer, at deres interne klagebehandlingssystemer er let tilgængelige, brugervenlige og giver mulighed for og letter indgivelsen af tilstrækkelig præcise og underbyggede klager.
2. Onlineplatforme sikrer, at deres interne klagebehandlingssystemer er let tilgængelige, brugervenlige, herunder for personer med handicap og mindreårige, ikkediskriminerende og giver mulighed for og letter indgivelsen af tilstrækkelig præcise og underbyggede klager. Onlineplatforme fastsætter procedurereglerne for deres interne klagebehandlingssystem i deres vilkår og betingelser på en klar, brugervenlig og lettilgængelig måde.
Ændring 227 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 3
3. Onlineplatforme behandler klager indgivet gennem deres interne klagebehandlingssystem rettidigt, omhyggeligt og objektivt. Hvis en klage indeholder tilstrækkelige grunde til, at onlineplatformen kan antage, at den information, klagen vedrører, ikke er ulovlig og ikke er i strid med platformens vilkår og betingelser eller indeholder information, der tyder på, at klagerens adfærd ikke berettiger til suspension eller ophør af tjenesten eller kontoen, ændrer platformen uden unødig forsinkelse sin i stk. 1 omhandlede afgørelse.
3. Onlineplatforme behandler klager indgivet gennem deres interne klagebehandlingssystem rettidigt, uden diskrimination, omhyggeligt og ikkevilkårligt og inden for ti arbejdsdage at regne fra datoen for onlineplatformens modtagelse af klagen. Hvis en klage indeholder tilstrækkelige grunde til, at onlineplatformen kan antage, at den information, klagen vedrører, ikke er ulovlig og ikke er i strid med platformens vilkår og betingelser eller indeholder information, der tyder på, at klagerens adfærd ikke berettiger til suspension eller ophør af tjenesten eller kontoen, ændrer platformen uden unødig forsinkelse sin i stk. 1 omhandlede afgørelse.
Ændring 228 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 5
5. Onlineplatforme påser, at de afgørelser, der er omhandlet i stk. 4, ikke udelukkende træffes på grundlag af automatiserede metoder.
5. Onlineplatforme påser, at tjenestemodtagerne om nødvendigt får mulighed for at kontakte en menneskelig samtalepartner på tidspunktet for indgivelsen af klagen, og at de afgørelser, der er omhandlet i stk.4, ikke udelukkende træffes på grundlag af automatiserede metoder. Onlineplatforme sikrer, at beslutninger træffes af kvalificeret personale.
Ændring 229 Forslag til forordning Artikel 17 – stk. 5 a (nyt)
5a. Tjenestemodtagere skal have mulighed for hurtig domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
1. Tjenestemodtagere, til hvem de i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgørelser er adresseret, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i overensstemmelse med stk. 2, med henblik på at bilægge tvister vedrørende disse afgørelser, herunder klager, som ikke kan løses ved hjælp af det i nævnte artikel omhandlede interne klagebehandlingssystem. Onlineplatforme samarbejder i god tro med det udvalgte organ om bilæggelsen af tvisten og er bundet af den afgørelse, der træffes af organet.
1. Tjenestemodtagere, til hvem de i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgørelser er adresseret, som onlineplatformen har truffet med den begrundelse, at den information, som modtagerne har leveret, er ulovligt indhold eller strider mod dens vilkår og betingelser, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i overensstemmelse med stk.2, med henblik på at bilægge tvister vedrørende disse afgørelser, herunder klager, som ikke kan løses ved hjælp af det i nævnte artikel omhandlede interne klagebehandlingssystem.
Ændring 231 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)
1a. Begge parter samarbejder i god tro med det uafhængige, eksterne certificerede organ, der er udvalgt til bilæggelsen af tvisten, og er bundet af den afgørelse, der træffes af organet. Muligheden for at vælge et hvilket som helst udenretslig organ skal være let tilgængelig på onlineplatformens onlinegrænseflade på en klar og brugervenlig måde.
2. Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige tvistbilæggelsesorgan er etableret, certificerer organet efter anmodning fra det pågældende organ, hvis organet har godtgjort, at det opfylder alle følgende betingelser:
2. Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige tvistbilæggelsesorgan er etableret, certificerer organet efter anmodning fra det pågældende organ for en periode på maksimalt tre år, som kan forlænges, hvis organet og personerne, der er ansvarlige for det udenretslige tvistbilæggelsesorgan, har godtgjort, at det opfylder alle følgende betingelser:
Ændring 233 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 – litra a
a) organet er upartisk og uafhængigt af onlineplatforme og modtagere af den tjeneste, der leveres af onlineplatformene
a) organet er uafhængigt, herunder økonomisk uafhængigt, og upartisk i forhold til onlineplatforme, modtagere af den tjeneste, der leveres af onlineplatformene, og i forhold til personer eller enheder, der har indgivet anmeldelser
Ændring 234 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) organet eller dets repræsentanter aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren
Ændring 235 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 – litra b b (nyt)
bb) de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistbilæggelsen, forpligter sig til ikke at arbejde for onlineplatformen eller for en faglig organisation eller en erhvervsorganisation, som onlineplatformen er medlem af, i tre år efter at deres arbejde i organet er ophørt, og må ikke have arbejdet for en sådan organisation i to år forud for påbegyndelsen af dette hverv
Ændring 236 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 – litra c
c) tvistbilæggelsen er let tilgængelig ved brug af elektronisk kommunikationsteknologi
c) tvistbilæggelsen er let tilgængelig, herunder for personer med handicap, ved brug af elektronisk kommunikationsteknologi og giver mulighed for at indsende klager og den nødvendige dokumentation online
Ændring 237 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 – litra e
e) tvistbilæggelsen finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige procedureregler.
e) tvistbilæggelsen finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige procedureregler, som er tydeligt synlige og let og offentligt tilgængelige
Ændring 238 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 a (nyt)
2a. Koordinatoren for digitale tjenester revurderer på årlig basis, om det udenretslige tvistbilæggelsesorgan fortsat opfylder de kriterier, som er omhandlet i stk. 2. Hvis det ikke er tilfældet, tilbagekalder koordinatoren for digitale tjenester denne status fra det udenretslige tvistbilæggelsesorgan.
Ændring 239 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 b (nyt)
2b. Koordinatoren for digitale tjenester udarbejder hvert andet år en rapport med en liste over antallet af klager, som det udenretlige tvistbilæggelsesorgan har modtaget årligt, resultaterne af de afgørelser, der er truffet, eventuelle systematiske eller sektorielle problemer, der er identificeret, og den gennemsnitlige tid, som er medgået til at løse tvisterne. Rapporten skal især:
a) identificere bedste praksis for udenretslige tvistbilæggelsesorganer
b) i givet fald, understøttet af statistiske data, rapportere om eventuelle mangler, der forhindrer udenretslige tvistbilæggelsesorganer i at fungere i forbindelse med både nationale og grænseoverskridende tvister
c) fremsætte anbefalinger om, hvordan effektiviteten af den måde, hvorpå udenretslige tvistbilæggelsesorganer fungerer, i givet fald kan forbedres.
Ændring 240 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 2 c (nyt)
2c. De certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer afslutter tvistbilæggelsesprocedurer inden for en rimelig tidsperiode og senest 90 kalenderdage efter datoen for det certificerede organs modtagelse af klagen. Proceduren betragtes som afsluttet på dagen for det certificerede organs offentliggørelse af resultatet af den udenretslige tvistbilæggelsesprocedure.
3. Hvis organet træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren, godtgør onlineplatformen modtageren alle gebyrer og andre rimelige udgifter, som modtageren har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis organet afgør tvisten til fordel for onlineplatformen, skal modtageren ikke godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som onlineplatformen har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen.
3. Hvis organet træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren, enkeltpersoner eller enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 68, godtgør onlineplatformen modtageren alle gebyrer og andre rimelige udgifter, som modtageren eller enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelse, har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis organet afgør tvisten til fordel for onlineplatformen, og organet ikke finder, at modtageren handlede i ond tro i forbindelse med tvisten, skal modtageren eller de enkeltpersoner eller enheder, som har indgivet anmeldelse, ikke godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som onlineplatformen har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen.
De gebyrer, som organet opkræver for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og må under ingen omstændigheder overstige omkostningerne herved.
De gebyrer, som organet opkræver for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og må under ingen omstændigheder overstige omkostningerne herved for onlineplatforme.Udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer skal være gratis eller være tilgængelige for tjenestemodtageren til et symbolsk gebyr.
Ændring 243 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 5
5. Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 2, herunder i givet fald om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte stykkes andet afsnit. Kommissionen offentliggør en liste over disse organer, herunder over disse specifikationer, på et særligt websted og holder den ajour.
5. Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 2, herunder i givet fald om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte stykkes andet afsnit, samt udenretslige tvistbilæggelsesorganer, hvis status er blevet tilbagekaldt. Kommissionen offentliggør en liste over disse organer, herunder over disse specifikationer, på et særligt websted og holder den ajour.
Ændring 244 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1
1. Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 14, prioriteres, og at der træffes en hurtig afgørelse.
1. Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere, der handler inden for deres udpegede ekspertiseområde, gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 14, prioriteres, og at der træffes en hurtig afgørelse under hensyntagen til en passende procedure.
Ændring 245 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1 a (nyt)
1a. Onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre, at pålidelige indberettere kan indgive anmeldelser om ukorrekt fjernelse, begrænsning eller hindring af adgang til indhold eller om suspensioner eller lukninger af konti, og at disse anmeldelser med henblik på genoprettelse af information behandles og afgøres med prioritet og uden forsinkelse.
2. Status som pålidelig indberetter i henhold til denne forordning tildeles på grundlag af en ansøgning fra de enkelte enheder af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, hvis ansøgeren har godtgjort at opfylde alle følgende betingelser:
2. Status som pålidelig indberetter i henhold til denne forordning tildeles på grundlag af en ansøgning fra en enhed af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, hvis ansøgeren har godtgjort at opfylde alle følgende betingelser:
Ændring 247 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2 – litra c
c) ansøger udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser på en rettidig, omhyggelig og objektiv måde.
c) ansøger udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser på en præcis og objektiv måde.
Ændring 248 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca) ansøger har en gennemsigtig finansieringsstruktur, herunder med hensyn til offentliggørelse af kilder og samlede indtægter på årsbasis.
Ændring 249 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 2 – litra c b (nyt)
cb) ansøger offentliggør mindst én gang om året klare, let forståelige og detaljerede rapporter om alle anmeldelser, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 14 i løbet af den pågældende periode. I rapporten angives:
– anmeldelser kategoriseret efter udbyderen af hostingtjenesters identitet
– typen af anmeldt indhold
– de specifikke retlige bestemmelser, der påstås at være overtrådt af det anmeldte indhold
– de foranstaltninger, der træffes af udbyderen
– alle potentielle interessekonflikter og kilder til finansiering og en redegørelse for de procedurer, der er indført for at sikre, at den pålidelige indberetter bevarer sin uafhængighed.
De rapporter, der er omhandlet i litra cb), sendes til Kommissionen, som gør dem offentligt tilgængelige.
Ændring 250 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 3
3. Koordinatorerne for digitale tjenester meddeler Kommissionen og rådet for digitale tjenester navne, adresser og e-mailadresser på de enheder, som de har tildelt status som pålidelige indberettere i overensstemmelse med stk. 2.
3. Koordinatorerne for digitale tjenester tildeler status som pålidelig indberetter for en periode på to år, hvorefter statussen kan fornyes, hvis den pågældende pålidelige indberetter fortsat opfylder kravene i denne forordning. Koordinatorerne for digitale tjenester meddeler Kommissionen og rådet navne, adresser og e-mailadresser på de enheder, som de har tildelt status som pålidelige indberettere i overensstemmelse med stk. 2, eller hvis status er blevet tilbagekaldt i overensstemmelse med stk. 6.Koordinatoren for digitale tjenester i platformens etableringsmedlemsstat indgår i en dialog med platforme og interessenter for at opretholde præcisionen og effektiviteten af et system med pålidelige indberettere.
Ændring 251 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 4
4. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, i en offentligt tilgængelig database og ajourfører databasen.
4. Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, i en offentligt tilgængelig database i et lettilgængeligt og maskinlæsbart format og ajourfører databasen.
Ændring 252 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 5
5. Hvis en onlineplatform har oplysninger, der viser, at en pålidelig indberetter har indgivet et betydeligt antal anmeldelser, der ikke er tilstrækkelig præcise eller underbyggede, gennem de i artikel 14 omhandlede mekanismer, herunder oplysninger indsamlet i forbindelse med behandlingen af klager gennem de i artikel 17, stk. 3, omhandlede interne klagebehandlingssystemer, videregiver platformen disse oplysninger til koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte den pågældende enhed status som pålidelig indberetter, med de nødvendige forklaringer og støttedokumenter.
5. Hvis en onlineplatform har oplysninger, der viser, at en pålidelig indberetter har indgivet et betydeligt antal anmeldelser, der ikke er tilstrækkeligt præcise eller underbyggede, eller som er unøjagtige, gennem de i artikel14 omhandlede mekanismer, herunder oplysninger indsamlet i forbindelse med behandlingen af klager gennem de i artikel 17, stk. 3, omhandlede interne klagebehandlingssystemer, videregiver platformen disse oplysninger til koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte den pågældende enhed status som pålidelig indberetter, med de nødvendige forklaringer og støttedokumenter. Hvis koordinatoren for digitale tjenester efter at have modtaget oplysningerne fra onlineplatformene finder, at der er legitime grunde til at indlede en undersøgelse, suspenderes statussen som pålidelig indberetter, mens undersøgelsen pågår.
Ændring 253 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 6
6. Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte enheden status som pålidelig indberetter, tilbagekalder denne status, hvis koordinatoren efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget af tredjeparter, herunder oplysninger fra en onlineplatform i henhold til stk. 5, fastslår, at enheden ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende status giver koordinatoren for digitale tjenester enheden mulighed for at reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde enhedens status som pålidelig indberetter
6. Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte enheden status som pålidelig indberetter, tilbagekalder denne status, hvis koordinatoren efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget fra tredjeparter, herunder oplysninger fra en onlineplatform i henhold til stk. 5, som han foretager uden unødig forsinkelse, fastslår, at enheden ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende status giver koordinatoren for digitale tjenester enheden mulighed for at reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde enhedens status som pålidelig indberetter.
Ændring 254 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 7
7. Kommissionen kan efter høring af rådet for digitale tjenester udstede retningslinjer for at bistå onlineplatforme og koordinatorer af digitale tjenester i anvendelsen af stk. 5 og 6.
7. Kommissionen udsteder efter høring af rådet retningslinjer for at bistå onlineplatforme og koordinatorer af digitale tjenester i anvendelsen af stk. 2, 5 og 6.
Ændring 255 Forslag til forordning Artikel 19 a (ny)
Artikel 19a
Tilgængelighedskrav for onlineplatforme
1. Udbydere af onlineplatforme, der tilbyder tjenester i Unionen, skal sikre, at de udvikler og leverer tjenester i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der fremgår af afdeling III, afdeling IV, afdeling VI og afdeling VII i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.
2. Udbydere af onlineplatforme udarbejder de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag V til direktiv (EU) 2019/882 og forklarer, hvordan tjenesterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Oplysningerne offentliggøres på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap. Udbydere af onlineplatforme opbevarer oplysningerne, så længe tjenesten udbydes.
3. Udbydere af onlineplatforme sikrer, at oplysninger, formularer og foranstaltninger, der leveres i henhold til denne forordning, gøres tilgængelige på en måde, så de er lette at finde, letforståelige og tilgængelige for personer med handicap.
4. Udbydere af onlineplatforme, der leverer tjenester i Unionen, sikrer, at der er fastlagt procedurer, således at leveringen af tjenester forbliver i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Udbyderen af formidlingstjenester tager behørigt hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, der henvises til for at dokumentere tjenestens overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
5. I tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene træffer udbydere af onlineplatforme de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
6. Udbyderne samarbejder med denne myndighed, hvis den anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.
7. Onlineplatforme, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf i medfør af direktiv (EU) 2019/882, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne forordning, såfremt disse standarder eller dele deraf dækker de pågældende krav.
8. Onlineplatforme, som er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer eller dele deraf, der er vedtaget til direktiv (EU) 2019/882, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne forordning, såfremt disse tekniske specifikationer eller dele deraf dækker de pågældende krav.
Ændring 256 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1
1. Onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel leveringen af deres tjenester til tjenestemodtagere, der ofte leverer åbenbart ulovligt indhold.
1. Onlineplatforme har ret til i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel at suspendere leveringen af deres tjenester til tjenestemodtagere, der ofte leverer ulovligt indhold, hvis ulovlighed kan fastslås uden gennemførelse af en juridisk eller materiel undersøgelse, eller for hvilke de har modtaget to eller flere påbud om at gribe ind vedrørende ulovligt indhold i de foregående 12 måneder, medmindre de pågældende påbud senere er blevet omstødt.
Ændring 257 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 2
2. Onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel behandlingen af anmeldelser og klager indgivet gennem de i artikel 14 og 17 omhandlede anmeldelses- og fjernelsesmekanismer og interne klagebehandlingssystemer af enkeltpersoner eller enheder eller af klagere, som ofte indgiver anmeldelser eller klager, der er åbenbart grundløse.
2. Onlineplatforme har ret til i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel at suspendere behandlingen af anmeldelser og klager indgivet gennem de i artikel14 og 17 omhandlede anmeldelses- og fjernelsesmekanismer og interne klagebehandlingssystemer af enkeltpersoner eller enheder eller af klagere, som gentagne gange indgiver anmeldelser eller klager, der er åbenbart grundløse.
3. Onlineplatforme vurderer fra sag til sag rettidigt, omhyggeligt og objektivt, om en modtager, en enkeltperson, en enhed eller en klager er involveret i misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2, under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder, der fremgår tydeligt af de oplysninger, som er tilgængelige for onlineplatformen. Disse omstændigheder skal mindst omfatte:
3. Når udbydere af onlineplatforme træffer afgørelse om suspension vurderer de fra sag til sag rettidigt, omhyggeligt og objektivt, om en modtager, en enkeltperson, en enhed eller en klager er involveret i misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2, under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder, der fremgår tydeligt af de oplysninger, som er tilgængelige for udbyderen af onlineplatformen. Disse omstændigheder skal mindst omfatte:
Ændring 259 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 – litra a
a) det samlede antal eksempler på åbenbart ulovligt indhold eller åbenbart grundløse anmeldelser eller klager indgivet i det forløbne år
a) det samlede antal eksempler på ulovligt indhold eller åbenbart grundløse anmeldelser eller klager indgivet i det forløbne år
Ændring 260 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 – litra d
d) modtagerens, enkeltpersonens, enhedens eller klagerens hensigt.
d) modtagerens, enkeltpersonens, enhedens eller klagerens hensigt, hvis den kan fastslås.
Ændring 261 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 – litra d a (nyt)
da) hvorvidt en individuel bruger eller en enhed eller personer med særlig ekspertise inden for det pågældende indhold har indgivet en anmeldelse, eller efter brug af et system til automatisk indholdsgenkendelse.
Ændring 262 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 3 a (nyt)
3a. Suspensioner i henhold til stk. 1 og 2 kan erklæres for permanente, hvis
a) der er tvingende retslige eller samfundsmæssige hensyn, herunder igangværende strafferetlige efterforskninger
b) den fjernede information udgjorde en del af omfattende kampagner til vildledning af brugere eller manipulation af moderationen af platformsindhold
c) en erhvervsdrivende gentagne gange har tilbudt varer og tjenesteydelser, der ikke opfylder EU-retten eller national ret
d) den fjernede information havde forbindelse til alvorlig kriminalitet.
Ændring 263 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 4
4. Onlineplatforme fastsætter på en klar og detaljeret måde deres politik med hensyn til misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2 i deres vilkår og betingelser, herunder med hensyn til de forhold og omstændigheder, som de tager hensyn til ved vurderingen af, om en bestemt adfærd udgør misbrug, og af suspensionens varighed.
4. Udbydere af onlineplatforme fastsætter på en klar, brugervenlig og detaljeret måde med behørigt hensyn til deres forpligtelser i medfør af artikel 12, stk. 2, deres politik med hensyn til misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2 i deres vilkår og betingelser, herunder eksempler på de forhold og omstændigheder, som de tager hensyn til ved vurderingen af, om en bestemt adfærd udgør misbrug, og af suspensionens varighed.
1. En onlineplatform, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikrer, at de erhvervsdrivende kun kan anvende dens tjenester til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis onlineplatformen forud for anvendelsen af dens tjenester har indhentet følgende oplysninger:
1. Onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, sikrer, at de erhvervsdrivende kun kan anvende deres tjenester til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis de forud for anvendelsen af deres tjenester til de pågældende formål har modtaget følgende oplysninger:
Ændring 265 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1 – litra d
d) navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 13), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/102051 eller enhver relevant EU-retsakt
d) navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 13), og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/102051 eller enhver relevant EU-retsakt, herunder inden for produktsikkerhed
__________________
__________________
51 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
51 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
Ændring 266 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1 – litra f
f) en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten.
f) en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten, og som i givet fald bekræfter, at alle produkter er blevet kontrolleret i tilgængelige databaser, eksempelvis. Unionens hurtige varslingssystem for farlige nonfoodprodukter (Rapex).
Ændring 267 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa) den type produkter eller tjenesteydelser, som den erhvervsdrivende har til hensigt at udbyde på onlineplatformen.
Ændring 268 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 2
2. Efter modtagelsen af disse oplysninger gør onlineplatformen en rimelig indsats for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d) og e), er pålidelige, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger til den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder.
2. Efter modtagelsen af disse oplysninger gør onlineplatformen, som giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, inden den muliggør visning af produktet eller tjenesten på sin onlinegrænseflade og indtil kontraktforholdets ophør, sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk.1, litra a)-fa), er pålidelige og fuldstændige. Onlineplatformen gør sit bedste for at kontrollere de oplysninger, som den erhvervsdrivende har givet, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af en godkendt administrator eller en medlemsstat eller Unionen, eller gennem direkte anmodninger til den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder.
Senest et år efter denne forordnings ikrafttræden offentliggør Kommissionen listen over de onlinedatabaser og onlinegrænseflader, der er nævnt i ovenstående stykke, og ajourfører den. De forpligtelser for onlineplatforme, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse på nye og eksisterende erhvervsdrivende.
Ændring 269 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a. Onlineplatformen skal gøre sit bedste for at opdage og forhindre, at erhvervsdrivende, der benytter deres tjenester, tilbyder produkter eller tjenester, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, ved hjælp af foranstaltninger såsom stikprøvekontrol af de produkter og tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne, ud over de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel.
3. Hvis onlineplatformen får mistanke om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra den pågældende erhvervsdrivende er unøjagtige eller ufuldstændige, anmoder den pågældende platform den erhvervsdrivende om at rette oplysningerne straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at alle oplysninger er nøjagtige og fuldstændige.
3. Hvis onlineplatformen får tilstrækkeligt stærk mistanke om eller har grund til at tro, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra den pågældende erhvervsdrivende er unøjagtige eller ufuldstændige, anmoder den pågældende platform den erhvervsdrivende om at rette oplysningerne straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at alle oplysninger er nøjagtige og fuldstændige.
Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer onlineplatformen leveringen af sin tjeneste til den erhvervsdrivende, indtil anmodningen er efterkommet.
Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer onlineplatformen snarest leveringen af sin tjeneste til den erhvervsdrivende for så vidt angår tilbud om produkter eller tjenester til forbrugere i Unionen, indtil anmodningen er efterkommet fuldt ud.
Ændring 272 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 3 a (nyt)
3a. Hvis en onlinemarkedsplads afviser en anmodning om tjenester eller suspenderer tjenester til en erhvervsdrivende, kan den erhvervsdrivende benytte systemerne i henhold til nærværende forordnings artikel 17 og artikel 43.
Ændring 273 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 3 b (nyt)
3b. Onlineplatforme, som giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler med erhvervsdrivende, sikrer, at identiteten på den erhvervsbruger, som leverer indhold, varer eller tjenester, såsom dens varemærke eller logo, fremgår tydeligt ved siden af det udbudte indhold eller de udbudte varer eller tjenester. Med henblik herpå etablerer onlineplatformen en standardiseret og obligatorisk brugergrænseflade for erhvervsbrugere.
Ændring 274 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 3 c (nyt)
3c. Erhvervsdrivende er eneansvarlige for nøjagtigheden af de leverede oplysninger og underretter uden ophold onlineplatformen om eventuelle ændringer af de leverede oplysninger.
Ændring 275 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 4
4. Onlineplatformen lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1 og 2, på en sikker måde, så længe kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende består. Den sletter efterfølgende oplysningerne.
4. Onlineplatformen lagrer de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk.1 og 2, på en sikker måde, så længe kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende består. Den sletter efterfølgende oplysningerne senest seks måneder efter den endelige indgåelse af en aftale om fjernsalg.
Ændring 276 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 6
6. Onlineplatformen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d), e) og f), til rådighed for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde.
6. Onlineplatformen stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d), e), f) og fa) til rådighed for tjenestemodtagerne på en klar, lettilgængelig og forståelig måde i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.
Ændring 277 Forslag til forordning Artikel 22 a (ny)
Artikel 22a
Forpligtelse til at informere forbrugere og myndigheder om ulovlige produkter og tjenester
1. Bliver en onlineplatform, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, uanset hvilke midler der anvendes hertil, opmærksom på, at et produkt eller en tjenesteydelse, der tilbydes af en erhvervsdrivende på den pågældende platforms grænseflade, er ulovlig i henhold til de gældende krav i EU-retten eller national ret, skal den:
a) hurtigt fjerne det ulovlige produkt eller den ulovlige tjenesteydelse fra grænsefladen og, hvis det er relevant, underrette de relevante myndigheder såsom markedsovervågningsmyndigheden eller toldmyndigheden, om den trufne afgørelse
b) hvis onlineplatformen har kontaktoplysningerne på tjenestemodtagerne, informere de tjenestemodtagere, der har erhvervet det omtalte produkt eller den omtalte tjenesteydelse, om dets ulovlighed, den erhvervsdrivendes identitet og klagemulighederne
c) oprette en database med oplysninger om ulovlige produkter og tjenester, der er fjernet fra dens platform i de seneste tolv måneder, som gøres offentligt tilgængelig via applikationsprogrammeringsgrænseflader, samt oplysninger om den berørte erhvervsdrivende og klagemulighederne.
2. Onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende, skal føre en intern database over ulovlige produkter og tjenester, der er fjernet, og/eller modtagere, der er suspenderet i henhold til artikel 20.
Ændring 278 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa) antal klager, der er modtaget gennem det i artikel 17 omhandlede interne klagebehandlingssystem, grundlaget for disse klager, afgørelser truffet vedrørende disse klager, gennemsnit og median for den tid, det tog at træffe disse afgørelser, og antal gange, disse afgørelser blev omstødt
Ændring 279 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 1 – litra b
b) antal suspensioner i henhold til artikel 20, idet der skelnes mellem suspensioner som følge af levering af åbenbart ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser og indgivelse af åbenbart grundløse klager
b) antal suspensioner i henhold til artikel 20, idet der skelnes mellem suspensioner som følge af levering af ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser og indgivelse af åbenbart grundløse klager
Ændring 280 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca) antallet af reklamer, som onlineplatformen har fjernet, mærket eller hindret adgangen til, og begrundelsen for afgørelserne.
Ændring 281 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 2
2. Onlineplatforme offentliggør mindst én gang hver sjette måned oplysninger om antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i hver medlemsstat beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.
2. Onlineplatforme offentliggør mindst én gang hver tolvte måned oplysninger om antallet af aktive tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i hver medlemsstat beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.
Ændring 282 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)
2a. Medlemsstaterne afholder sig fra at pålægge onlineplatformene yderligere rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed ud over specifikke anmodninger i forbindelse med udøvelsen af deres tilsynsbeføjelser.
Ændring 283 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 4
4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge skabeloner for form og indhold og andre enkeltheder i de rapporter, der udarbejdes i henhold til stk. 1.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte et sæt centrale resultatindikatorer og fastlægge skabeloner for form og indhold og andre enkeltheder i de rapporter, der udarbejdes i henhold til stk.1.
Onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at tjenestemodtagerne for hver specifik reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar og utvetydig måde og i realtid kan identificere:
1. Onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at tjenestemodtagerne for hver specifik reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar, kortfattet og utvetydig måde og i realtid kan identificere:
Ændring 285 Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 1 – litra a
a) at den viste information er en reklame
a) at den viste information på grænsefladen eller dele heraf er en onlinereklame, herunder bl.a. gennem fremtrædende og harmoniseret mærkning
Ændring 286 Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba) den fysiske eller juridiske person, som finansierer reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omtalte fysiske eller juridiske person
Ændring 287 Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 1 – litra c
c) relevante oplysninger om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme den modtager, som reklamen er rettet til.
c) klare, relevante og ensartede oplysninger om de parametre, der anvendes til at bestemme den modtager, som reklamen er rettet til, og, hvis det er relevant, hvordan disse parametre kan ændres.
Ændring 499 Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 1 a (nyt)
1a. Onlineplatforme sikrer, at tjenestemodtagere nemt kan træffe et informeret valg om, hvorvidt de vil give deres samtykke, jf. artikel 4, stk. 11, og artikel 7 i forordning (EU) 2016/679, til behandling af deres personoplysninger med henblik på målrettet reklame, ved at give dem meningsfulde oplysninger, herunder information om, hvordan deres oplysninger vil blive omsat til penge. Onlineplatforme sikrer, at det ikke er vanskeligere eller tager længere tid for modtageren at nægte at give samtykke end at give samtykke. Hvis modtagerne nægter at give samtykke eller har trukket deres samtykke tilbage, skal modtagerne have andre rimelige muligheder for at få adgang til onlineplatformen.
Ændring 500 Forslag til forordning Artikel 24 – stk. 1 b (nyt)
1b. Målretnings- eller forstærkningsteknikker, der behandler, afslører eller udleder mindreåriges personoplysninger eller personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 med henblik på visning af reklamer, er forbudt.
Ændring 290 Forslag til forordning Artikel 24 a (ny)
Artikel 24a
Gennemsigtighed af anbefalingssystemer
1. Når indhold anbefales, fastsætter onlineplatforme i deres vilkår og betingelser og ved hjælp af en særlig onlineressource, som kan tilgås direkte og er nem at finde frem til fra onlineplatformens onlinegrænseflade, på en klar, tilgængelig og letforståelig måde de vigtigste parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt i givet fald tjenestemodtagernes muligheder for at ændre eller påvirke de vigtigste parametre, som de har gjort tilgængelige.
2. De i stk. 1 omhandlede parametre skal som minimum indeholde:
a) de vigtigste kriterier, der anvendes af det relevante system, og som individuelt eller kollektivt er vigtigst med hensyn til fastsættelsen af anbefalinger
b) den relative betydning af disse parametre
c) til hvilke formål det relevante system er blevet optimeret samt
d) en forklaring af den rolle, som tjenestemodtagernes adfærd spiller med hensyn til måden, hvorpå det relevante system producerer sine uddata, såfremt det er relevant.
Kravene i stk. 2 berører ikke reglerne om beskyttelse af erhvervshemmeligheder og intellektuelle ejendomsrettigheder.
3. Hvis der er flere muligheder i henhold til stk. 1, tilvejebringer onlineplatforme en klar og let tilgængelig funktion på deres onlinegrænseflade, som gør det muligt for tjenestemodtageren at vælge og til enhver tid at ændre sin foretrukne mulighed for hvert af de anbefalingssystemer, der bestemmer den relative rækkefølge af den information, de får vist.
Ændring 291 Forslag til forordning Artikel 24 b (ny)
Artikel 24b
Yderligere forpligtelser for platforme, der primært bruges til udbredelse af brugergenereret pornografisk indhold
Når en onlineplatform primært anvendes til udbredelse af brugergenereret pornografisk indhold, skal platformen træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre:
a) at brugere, som udbreder indhold, har verificeret sig selv via en dobbelt registrering med en e-mail, hvor man aktivt træffer et valg, og med mobiltelefon
b) professionel menneskelig indholdsmoderation udført af personer, der er uddannet til at afdække billedbaseret seksuelt misbrug, herunder indhold, som med stor sandsynlighed er ulovligt
c) tilgængeligheden af en kvalificeret procedure for anmeldelse i tillæg til den i artikel 14 omhandlede procedure, hvorigennem enkeltpersoner kan give platformen meddelelse om, at billedmateriale, der viser dem eller foregiver at vise dem, udbredes uden deres samtykke, og forsyne platformen med umiddelbare beviser på deres fysiske identitet; indhold, der anmeldes gennem denne procedure, suspenderes uden unødig forsinkelse.
Ændring 292 Forslag til forordning Artikel 25 – stk. 1
1. Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme, der leverer deres tjenester til et gennemsnitligt antal aktive modtagere af tjenesten i Unionen på 45 mio. EUR eller derover pr. måned beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de i stk. 3 omhandlede delegerede retsakter.
1. Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme, der:
a) i mindst fire på hinanden følgende måneder leverer deres tjenester til et gennemsnitligt antal aktive modtagere af tjenesten i Unionen på 45 mio. EUR eller derover pr. måned beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i de i stk. 3 omhandlede delegerede retsakter. Denne metode tager navnlig hensyn til at:
i) antallet af aktive modtagere skal være baseret på hver af tjenesterne enkeltvis
ii) modtagere, der er tilsluttet på flere forskellige enheder, kun medregnes én gang
iii) indirekte brug af tjenesten via en tredjepart eller via links ikke medregnes
iv) de aktive modtagere, såfremt en onlineplatform hostes af en anden udbyder af formidlingstjenester, kun tilskrives den onlineplatform, der er tættest på modtageren
v) automatiserede interaktioner, konti eller datascanninger, som er udført af ikke-menneskelige anordninger ("botter"), ikke medtages.
Ændring 293 Forslag til forordning Artikel 25 – stk. 3
3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 efter høring af rådet for digitale tjenester med henblik på at fastsætte en specifik metode til beregning af antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned med henblik på stk. 1. Metoden fastsætter navnlig, hvordan befolkningstallet i Unionen skal beregnes, og kriterierne for beregning af antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned under hensyntagen til forskellige tilgængelighedsfunktioner.
3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 69 efter høring af rådet med henblik på at fastsætte en specifik metode til beregning af antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned med henblik på stk.1, litra a). Metoden fastsætter navnlig, hvordan befolkningstallet i Unionen skal beregnes, og kriterierne for beregning af antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned under hensyntagen til forskellige tilgængelighedsfunktioner.
1. Meget store onlineplatforme identificerer, analyserer og vurderer mindst én gang om året fra anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, andet afsnit, eventuelle væsentlige systemiske risici forbundet med deres tjenester og brugen heraf i Unionen. Denne risikovurdering er specifik for deres tjenester og omfatter følgende systemiske risici:
1. Meget store onlineplatforme identificerer, analyserer og vurderer effektivt og omhyggeligt mindst én gang om året fra anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, andet afsnit, og under alle omstændigheder forud for lanceringen af nye tjenester sandsynligheden for og alvorligheden af eventuelle væsentlige systemiske risici forbundet med deres tjenesters udformning, algoritmesystemer, iboende karakteristika, funktion og brugen heraf i Unionen. Risikovurderingen tager hensyn til risici for hver medlemsstat, hvor tjenesterne tilbydes, og for Unionen som helhed, navnlig for et bestemt sprog eller en bestemt region. Denne risikovurdering er specifik for deres tjenester og aktiviteter, herunder teknologisk udformning og valg af forretningsmodel, og omfatter følgende systemiske risici:
Ændring 295 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 1 – litra a
a) udbredelse af ulovligt indhold gennem deres tjenester
a) udbredelse af ulovligt indhold eller indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser, gennem deres tjenester
Ændring 296 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 1 – litra b
b) negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder til respekt for privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed, forbuddet mod forskelsbehandling og børns rettigheder som nedfældet i artikel 7, 11, 21 og 24 i chartret
b) reel og forventet negativ indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder for forbrugerbeskyttelse, til respekt for menneskelig værdighed, privatliv og familieliv, beskyttelsen af personlige oplysninger og ytrings- og informationsfrihed samt mediefrihed og -pluralisme, forbuddet mod forskelsbehandling, retten til ligestilling og børns rettigheder som nedfældet i artikel 1, 7, 8, 11, 21, 23, 24 og 38 i chartret
Ændring 297 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 1 – litra c
c) bevidst manipulation af deres tjeneste, herunder ved ikkeautentisk brug eller automatiseret udnyttelse af tjenesten, med en reel eller forventet negativ indvirkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige, samfundsdebatten eller reelle eller forventede virkninger for valgprocesser og den offentlige sikkerhed.
c) funktionsfejl ved eller bevidst manipulation af deres tjeneste, herunder ved ikkeautentisk brug eller automatiseret udnyttelse af tjenesten, eller risici, der er forbundet med den tilsigtede drift af tjenesten, herunder forstærkning af ulovligt indhold, af indhold, der er i strid med deres vilkår og betingelser, eller andet indhold med en reel eller forventet negativ indvirkning på beskyttelsen af mindreårige og andre sårbare grupper af tjenestemodtagere, på de demokratiske værdier, mediefriheden, ytringsfriheden og samfundsdebatten eller reelle eller forventede virkninger for valgprocesser og den offentlige sikkerhed
Ændring 298 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca) reelle og forventede negative virkninger på beskyttelsen af folkesundheden samt adfærdsmæssig afhængighed eller andre alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske, psykiske, sociale og finansielle velfærd.
Ændring 299 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2
2. Ved risikovurderingen tager meget store onlineplatforme navnlig hensyn til, hvordan deres indholdsmoderationssystemer, anbefalingssystemer og systemer til udvælgelse og visning af reklamer påvirker de i stk. 1 omhandlede systemiske risici, herunder den potentielt hurtige og brede udbredelse af ulovligt indhold og af information, der er i strid med deres vilkår og betingelser.
2. Ved risikovurderingen tager meget store onlineplatforme navnlig hensyn til, hvorvidt og hvordan deres indholdsmoderationssystemer, vilkår og betingelser, fællesskabsstandarder, algoritmesystemer, anbefalingssystemer og systemer til udvælgelse og visning af reklamer samt den underliggende dataindsamling, -behandling og -profilering påvirker de i stk.1 omhandlede systemiske risici, herunder den potentielt hurtige og brede udbredelse af ulovligt indhold og af information, der er i strid med deres vilkår og betingelser.
Ændring 300 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2 a (nyt)
2a. Ved risikovurderingen rådfører meget store onlineplatforme sig om fornødent med repræsentanter for tjenestemodtagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer. Inddragelsen af disse skræddersyes til de specifikke systemiske risici, som de meget store onlineplatforme skal vurdere.
Ændring 301 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2 b (nyt)
2b. Støttedokumenterne vedrørende risikovurderingen fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen.
Ændring 302 Forslag til forordning Artikel 26 – stk. 2 c (nyt)
2c. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser medfører under ingen omstændigheder en generel overvågningsforpligtelse.
1. Meget store onlineplatforme indfører rimelige, forholdsmæssige og effektive afbødende foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke systemiske risici, der er identificeret i henhold til artikel 26. Sådanne foranstaltninger kan, hvor det er relevant, omfatte:
1. Meget store onlineplatforme indfører rimelige, gennemsigtige, forholdsmæssige og effektive afbødende foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke systemiske risici, der er identificeret i henhold til artikel 26. Sådanne foranstaltninger kan, hvor det er relevant, omfatte:
Ændring 304 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 – litra a
a) tilpasning af indholdsmoderations- eller -anbefalingssystemer, deres beslutningsprocesser, deres tjenesters funktionaliteter eller funktion eller deres vilkår og betingelser
a) tilpasning af indholdsmoderations-, algoritme- eller anbefalingssystemer og onlinegrænseflader, deres beslutningsprocesser, udformning, deres tjenesters funktionaliteter eller funktion, deres annonceringsmodel eller deres vilkår og betingelser
Ændring 305 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa) sikring af passende ressourcer til behandling af anmeldelser og interne klager, herunder passende tekniske og operationelle foranstaltninger eller kapaciteter
Ændring 306 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 – litra b
b) målrettede foranstaltninger, der har til formål at begrænse visningen af reklamer i forbindelse med den tjeneste, de leverer
b) målrettede foranstaltninger, der har til formål at begrænse visningen af reklamer i forbindelse med den tjeneste, de leverer, eller den alternative placering og visning af public service-reklamer eller anden relateret faktuel information
Ændring 307 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba) såfremt det er relevant, målrettede foranstaltninger med henblik på at tilpasse onlinegrænseflader og funktioner for at beskytte mindreårige
Ændring 308 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 – litra c
c) styrkelse af de interne processer eller tilsynet med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici
c) styrkelse af de interne processer og ressourcer, testning, dokumentation eller tilsyn med deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici
Ændring 309 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 a (nyt)
1a. Meget store onlineplatforme udformer i givet fald deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for tjenestemodtagerne, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer. Hvis der ikke vil ske en sådan inddragelse, skal dette fremgå tydeligt af den i artikel 33 omhandlede gennemsigtighedsrapport.
Ændring 310 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 b (nyt)
1b. Meget store onlineplatforme forelægger en detaljeret liste over de risikobegrænsende foranstaltninger, der er truffet, og begrundelsen for disse for de uafhængige revisorer med henblik på udarbejdelse af den i artikel 28 omhandlede revisionsrapport.
Ændring 311 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 1 c (nyt)
1c. Kommissionen evaluerer gennemførelsen og effektiviteten af de afbødende foranstaltninger, der iværksættes af de meget store onlineplatforme, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, og kan om nødvendigt fremsætte anbefalinger.
2. rådet for digitale tjenester offentliggør i samarbejde med Kommissionen én gang om året omfattende rapporter, som skal indeholde følgende:
2. rådet offentliggør i samarbejde med Kommissionen én gang om året omfattende rapporter. Rapporterne skal indeholde følgende:
Ændring 313 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 – litra a
a) identifikation og vurdering af de mest fremtrædende og tilbagevendende systemiske risici indberettet af meget store onlineplatforme eller identificeret gennem andre informationskilder, navnlig de kilder, der er omhandlet i artikel 31 og 33
a) identifikation og vurdering af de mest fremtrædende og tilbagevendende systemiske risici indberettet af meget store onlineplatforme eller identificeret gennem andre informationskilder, navnlig de kilder, der er omhandlet i artikel 30, 31 og 33
Ændring 314 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
Rapporterne præsenteres pr. medlemsstat, hvor de systemiske risici optræder, og for Unionen som helhed. Rapporterne offentliggøres på alle EU-medlemsstaters officielle sprog.
Ændring 315 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 3
3. Kommissionen kan i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester udstede generelle retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 i forbindelse med specifikke risici, navnlig med henblik på at præsentere bedste praksis og anbefale mulige foranstaltninger under behørig hensyntagen til de mulige konsekvenser af foranstaltningerne for alle berørte parters grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret. I forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer afholder Kommissionen offentlige høringer.
3. Kommissionen udsteder i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og efter offentlige høringer generelle retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 i forbindelse med specifikke risici, navnlig med henblik på at præsentere bedste praksis og anbefale mulige foranstaltninger under behørig hensyntagen til de mulige konsekvenser af foranstaltningerne for alle berørte parters grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret.
Ændring 316 Forslag til forordning Artikel 27 – stk. 3 a (nyt)
3a. Kravet om indførelse af afbødende foranstaltninger medfører ikke en forpligtelse til at indføre generel overvågning eller aktivt at undersøge forhold.
1. Meget store onlineplatforme underlægges revisioner for egen regning mindst én gang om året med henblik på vurdering af overholdelsen af følgende:
1. Meget store onlineplatforme underlægges uafhængige revisioner for egen regning mindst én gang om året med henblik på vurdering af overholdelsen af følgende:
Ændring 318 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 1 a (nyt)
1a. Meget store onlineplatforme sikrer, at revisorerne har adgang til alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udføre revisionen korrekt.
2. Revisioner, der udføres i henhold til stk. 1, udføres af organisationer, som:
2. Revisioner, der udføres i henhold til stk. 1, udføres af organisationer, som er anerkendt og kontrolleret af Kommissionen, og som:
Ændring 320 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 2 – litra a
a) er uafhængige af den berørte meget store onlineplatform
a) juridisk og finansielt er uafhængige af og ikke har interessekonflikter med den berørte meget store onlineplatform og andre meget store onlineplatforme
Ændring 321 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa) hvis revisorer og ansatte ikke i tolv måneder forud for revisionen har leveret andre tjenester til den meget store onlineplatform, der bliver revideret, og forpligter sig til ikke at arbejde for den meget store onlineplatform, der bliver revideret, eller for en faglig organisation eller erhvervssammenslutning, som platformen er medlem af, i tolv måneder efter at deres stilling i revisionsorganisationen er ophørt
3. De organisationer, der udfører revisionerne, udarbejder en revisionsrapport for hver revision. Rapporten skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende:
3. De organisationer, der udfører revisionerne, udarbejder som omhandlet i stk. 1 en revisionsrapport for hvert revisionsemne. Rapporten skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende:
Ændring 323 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 3 – litra b a (nyt)
ba) en interesseerklæring
Ændring 324 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 3 – litra d
d) en beskrivelse af de vigtigste revisionsresultater
d) en beskrivelse af de vigtigste revisionsresultater og et sammendrag af disse
Ændring 325 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 3 – litra d a (nyt)
da) en beskrivelse af de tredjeparter, der blev hørt som led i revisionen
Ændring 326 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 3 – litra f a (nyt)
fa) en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne revideres, og en redegørelse for, hvorfor de ikke kunne revideres.
Ændring 327 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 3 – litra f b (nyt)
fb) hvis der i revisionserklæringen ikke kunne drages en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af revisionen, en begrundelse for, at det ikke lykkedes at nå frem til en sådan konklusion.
Ændring 328 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 4 a (nyt)
4a. Kommissionen offentliggør en liste over kontrolunderlagte organisationer og ajourfører den jævnligt.
Ændring 329 Forslag til forordning Artikel 28 – stk. 4 b (nyt)
4b. Hvis en meget stor onlineplatform modtager en positiv revisionsrapport, har den ret til at anmode Kommissionen om et kvalitetsstempel.
Ændring 330 Forslag til forordning Artikel 29 – stk. 1
1. Meget store onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer, fastsætter i deres vilkår og betingelser på en klar, tilgængelig og letforståelig måde de vigtigste parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt i givet fald tjenestemodtagernes muligheder for at ændre eller påvirke de vigtigste parametre, som de måtte have gjort tilgængelige, herunder mindst énmulighed, som ikke er baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679.
1. Ud over kravene i artikel 24a tilvejebringer meget store onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer, mindst ét anbefalingssystem, som ikke er baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4, i forordning (EU) 2016/679, samt en let tilgængelig funktionalitet på deres onlinegrænseflade, som gør det muligt for tjenestemodtageren til enhver tid at vælge og ændre sin foretrukne mulighed for de enkelte anbefalingssystemer, der bestemmer den relative rækkefølge af den information, de får vist.
Ændring 331 Forslag til forordning Artikel 29 – stk. 2
2. Hvis der er flere muligheder i henhold til stk. 1, tilvejebringer meget store onlineplatforme en let tilgængelig funktionalitet på deres onlinegrænseflade, som gør det muligt for tjenestemodtageren til enhver tid at vælge og ændre sin foretrukne mulighed for de enkelte anbefalingssystemer, der bestemmer den relative rækkefølge af den information, de får vist.
udgår
Ændring 332 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 1
1. Meget store onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, opretter en database med de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på deres applikationsprogrammeringsgrænseflader i et år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at databasen ikke indeholder personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været vist til.
1. Meget store onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, opretter en database med de i stk.2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig og søgbar ved hjælp af let tilgængelige, effektive og pålidelige værktøjer på deres applikationsprogrammeringsgrænseflader i et år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at forespørgsler med flere kriterier kan udføres for hver annoncør og for alle datapunkter i annoncen, annoncens formål og den målgruppe, annoncøren ønsker at nå. De sikrer, at databasen ikke indeholder personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været vist til, og gør en rimelig indsats for at sikre, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.
Ændring 333 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra a
a) reklamens indhold
a) reklamens indhold, herunder navnet på produktet, tjenesteydelsen eller mærket og genstanden for reklamen
Ændring 334 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) den fysiske eller juridiske person, som betalte reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omhandlede fysiske eller juridiske person
Ændring 335 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra d
d) om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere bestemte grupper af tjenestemodtagere, og i givet fald de vigtigste parametre anvendt til dette formål
d) om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere bestemte grupper af tjenestemodtagere, og i givet fald de vigtigste parametre anvendt til dette formål, herunder eventuelle parametre, som anvendes til at udelukke bestemte grupper
Ændring 336 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da) såfremt det oplyses, en kopi af indholdet af den på de meget store platforme offentliggjorte kommercielle kommunikation, som ikke markedsføres, sælges eller arrangeres af den meget store onlineplatform, og som via passende kanaler er blevet opgivet som sådan til den meget store onlineplatform
Ændring 337 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – litra e a (nyt)
ea) tilfælde, hvor reklamen blev fjernet på grundlag af en anmeldelse indgivet i overensstemmelse med artikel 14 eller et påbud udstedt i henhold til artikel 8.
Ændring 338 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 a (nyt)
2a. Efter at have rådført sig med kontrolunderlagte forskere offentliggør rådet retningslinjer om strukturen og organiseringen af databaser, som er oprettet i henhold til stk. 1.
Ændring 339 Forslag til forordning Artikel 30 a (ny)
Artikel 30a
Deepfakes
Hvis en meget stor onlineplatform bliver opmærksom på, at et indhold er genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder eller begivenheder og hos en person fejlagtigt efterlader indtrykket af at være autentisk eller sandt (deepfake), skal udbyderen mærke indholdet på en måde, som tydeligt oplyser tjenestemodtageren om, at pågældende indhold ikke er autentisk
Ændring 340 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 1
1. Meget store onlineplatforme giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres begrundede anmodning og inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen. Koordinatoren for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de pågældende oplysninger til disse formål.
1. Meget store onlineplatforme giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, efter deres begrundede anmodning inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen og uden forsinkelse. Koordinatoren for digitale tjenester og Kommissionen efterspørger, tilgår og anvender kun de pågældende oplysninger til disse formål.
Ændring 341 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 1 a (nyt)
1a. Den meget store onlineplatform er på anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet forpligtet til at gøre rede for algoritmernes design, logik og funktion.
Ændring 342 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2
2. Efter begrundet anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen giver meget store onlineplatforme inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen kontrolunderlagte forskere, der opfylder kravene i denne artikels stk. 4, adgang til oplysninger alene med henblik på forskning, der bidrager til at identificere og afklare de i artikel 26, stk. 1, nævnte systemiske risici.
2. Efter begrundet anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen giver meget store onlineplatforme inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen kontrolunderlagte forskere, kontrolunderlagte almennyttige organer, organisationer eller sammenslutninger, der opfylder kravene i denne artikels stk.4, adgang til oplysninger alene med henblik på forskning, der bidrager til at identificere, afbøde og afklare de i artikel 26, stk. 1, og artikel 27, stk. 1, nævnte systemiske risici.
Ændring 343 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kontrolunderlagte forskere, kontrolunderlagte almennyttige organer, organisationer eller sammenslutninger skal have adgang til samlede tal for det totale antal visninger og visningsfrekvens for indholdet før en fjernelse på grundlag af ordrer udstedt i henhold til artikel 8 eller indholdsmoderation udført på udbyderens eget initiativ og i henhold til dennes vilkår og betingelser.
Ændring 344 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 3
3. Meget store onlineplatforme giver adgang til oplysninger i henhold til stk. 1 og 2 via onlinedatabaser eller applikationsprogrammeringsgrænseflader, alt efter hvad der er relevant.
3. Meget store onlineplatforme giver adgang til oplysninger i henhold til stk.1 og 2 via onlinedatabaser eller applikationsprogrammeringsgrænseflader, alt efter hvad der er relevant, og med en lettilgængelig og brugervenlig mekanisme til at søge på flere kriterier.
Ændring 345 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 4
4. Kontrolunderlagte forskere skal være tilknyttet akademiske institutioner, være uafhængige af kommercielle interesser, have dokumenteret ekspertise på de områder, der er knyttet til de undersøgte risici eller relaterede forskningsmetoder, og skal forpligte sig og være i stand til at opfylde de specifikke krav til datasikkerhed og fortrolighed, der er knyttet til den enkelte anmodning.
4. For at blive godkendt af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen, skal forskere, almennyttige organer, organisationer eller sammenslutninger:
a) være tilknyttet akademiske institutioner eller civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer den offentlige interesse og opfylder kravene i artikel 68
b) være uafhængige af kommercielle interesser, herunder hidrørende fra meget store onlineplatforme
c) oplyse om finansieringen af forskningen
d) være uafhængige af regeringsorganer, administrative eller andre statslige organer bortset fra den akademiske institution, de er tilknyttet, hvis denne er offentlig
e) have dokumenteret ekspertise på de områder, der er knyttet til de undersøgte risici eller relaterede forskningsmetoder og
f) opfylde de specifikke krav til datasikkerhed og fortrolighed, der er knyttet til den enkelte anmodning.
Ændring 346 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 4 a (nyt)
4a. Hvis en meget stor onlineplatform har begrundet mistanke om, at en forsker, et almennyttigt organ, en organisation eller en sammenslutning handler uden for det i stk. 2 omhandlede formål eller ikke længere overholder de i stk. 4 omhandlede betingelser, underretter den straks koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen, som uden unødig forsinkelse afgør, om adgangen skal inddrages, og hvornår der atter skal gives adgang og på hvilke betingelser.
Ændring 347 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 4 b (nyt)
4b. Har koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen begrundet mistanke om, at en forsker, et almennyttigt organ, en organisation eller en sammenslutning handler uden for formålet i stk. 2 eller ikke længere overholder betingelserne i stk. 4, underretter han straks den meget store onlineplatform. Når den meget store onlineplatform har modtaget informationen, har den ret til at inddrage adgangen til data. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen afgør, om og hvornår adgangen skal genoprettes og på hvilke betingelser.
Ændring 348 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 5
5. Kommissionen vedtager efter høring af rådet for digitale tjenester delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske betingelser for, hvornår meget store onlineplatforme skal dele oplysninger i henhold til stk. 1 og 2, og de formål, hvortil oplysningerne kan anvendes. Disse delegerede retsakter fastsætter de specifikke betingelser, hvorunder en sådan deling af oplysninger med kontrolunderlagte forskere kan finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, under hensyntagen til de berørte meget store onlineplatformes og tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, og opretholdelse af sikkerheden i deres tjeneste.
5. Kommissionen vedtager efter høring af rådet for digitale tjenester og senest et år efter denne lovgivnings ikrafttrædelse delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske betingelser for, hvornår meget store onlineplatforme skal dele oplysninger i henhold til stk.1 og 2, og de formål, hvortil oplysningerne kan anvendes. Disse delegerede retsakter fastsætter de specifikke betingelser, hvorunder en sådan deling af oplysninger med kontrolunderlagte forskere, almennyttige organer, organisationer eller sammenslutninger kan finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, under hensyntagen til de berørte meget store onlineplatformes og tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder beskyttelsen af fortrolige oplysninger, og opretholdelse af sikkerheden i deres tjeneste.
Ændring 349 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 6 – litra b
b) hvis der gives adgang til oplysningerne, vil det medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed eller for beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder.
b) hvis der gives adgang til oplysningerne, vil det medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed eller for beskyttelsen af fortrolige oplysninger
Ændring 350 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 7 a (nyt)
7a. Koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen meddeler én gang årligt følgende oplysninger:
a) antallet af anmodninger, som er blevet indgivet til dem, som omhandlet i stk. 1, 2 og 6
b) antallet af sådanne anmodninger, som er blevet afvist eller trukket tilbage af koordinatoren for digitale tjenester eller Kommissionen, og årsagerne til afvisningerne eller tilbagetrækningerne, herunder efter en anmodning til koordinatoren for digitale tjenester eller Kommissionen fra en meget stor onlineplatform om at ændre en anmodning som omhandlet i stk. 1, 2 og 6.
Ændring 351 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 7 b (nyt)
7b. Efter færdiggørelsen af deres forskning skal de kontrolunderlagte forskere, som har fået adgang til oplysninger, offentliggøre deres resultater uden at videregive fortrolige oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
Ændring 352 Forslag til forordning Artikel 32 – stk. 2
2. Meget store onlineplatforme udpeger kun personer, der har de nødvendige faglige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 3, som overvågningsansvarlige. Overvågningsansvarlige kan enten være ansat på eller udføre disse opgaver på grundlag af en kontrakt med den berørte meget store onlineplatform.
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 353 Forslag til forordning Artikel 32 – stk. 3 – litra a
a) samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen med henblik på denne forordning
a) samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, Kommissionen og rådet for digitale tjenester med henblik på denne forordning
Ændring 354 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 1
1. Meget store onlineplatforme offentliggør de i artikel 13 omhandlede rapporter senest seks måneder efter anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, og derefter hver sjette måned.
1. Meget store onlineplatforme offentliggør de i artikel 13 omhandlede rapporter senest seks måneder efter anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 25, stk. 4, og derefter hver sjette måned i et standardiseret, maskinlæsbart og let tilgængeligt format.
Ændring 355 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 1 a (nyt)
1a. Sådanne rapporter skal indeholde oplysninger om indholdsmoderation, der er opdelt og præsenteret for hver medlemsstat, hvor tjenesterne udbydes, og for Unionen som helhed. Rapporterne offentliggøres på mindst ét af de officielle sprog i de EU-medlemsstater, hvor tjenesterne udbydes.
Ændring 356 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 2 – litra b
b) oplysninger om de relaterede risikobegrænsende foranstaltninger, der er identificeret og gennemført i henhold til artikel 27
b) oplysninger om de specifikke afbødende foranstaltninger, der er identificeret og gennemført i henhold til artikel 27
Ændring 357 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da) om nødvendigt oplysninger om tjenestemodtagernes repræsentanter, uafhængige eksperter og civilsamfundsorganisationer, der er blevet hørt med henblik på risikovurderingen i overensstemmelse med artikel 26.
Ændring 358 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 3
3. Hvis en meget stor onlineplatform mener, at offentliggørelsen af oplysninger i henhold til stk. 2 kan resultere i videregivelse af platformens eller tjenestemodtagernes fortrolige oplysninger, medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed, underminere den offentlige sikkerhed eller skade modtagerne, kan platformen fjerne sådanne oplysninger fra rapporterne. I så fald fremsender platformen de fuldstændige rapporter til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen, ledsaget af en begrundelse for at fjerne oplysningerne fra de offentlige rapporter.
3. Hvis en meget stor onlineplatform mener, at offentliggørelsen af oplysninger i henhold til stk. 2 kan resultere i videregivelse af platformens eller tjenestemodtagernes fortrolige oplysninger, medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed, underminere den offentlige sikkerhed eller skade modtagerne, kan platformen fjerne sådanne oplysninger fra rapporterne. I så fald fremsender platformen de fuldstændige rapporter til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen, ledsaget af en begrundelse for at fjerne oplysningerne fra de offentlige rapporter, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.
1. Kommissionen støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige industristandarder fastsat af relevante europæiske og internationale standardiseringsorganer, herunder som minimum standarder for:
1. Kommissionen støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige standarder fastsat af relevante europæiske og internationale standardiseringsorganer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, herunder som minimum standarder for:
Ændring 360 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa) vilkår og betingelser i henhold til artikel 12, herunder for så vidt angår accept og ændringer af disse vilkår og betingelser
Ændring 361 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – litra a b (nyt)
ab) information om erhvervsdrivendes sporbarhed i henhold til artikel 22
Ændring 362 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – litra a c (nyt)
ac) reklamepraksis i henhold til artikel 24 og anbefalingssystemer i henhold til artikel 24a
Ændring 363 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa) rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed i henhold til artikel 13.
Ændring 364 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 – litra f b (nyt)
fb) tekniske specifikationer til sikring af, at formidlingstjenester gøres tilgængelige for personer med handicap i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2019/882.
Ændring 365 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 1 a (nyt)
1a. Kommissionen støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige standarder fastsat af de relevante europæiske og internationale standardiseringsorganer med henblik på beskyttelse af mindreårige.
Ændring 366 Forslag til forordning Artikel 34 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles specifikationer for de punkter, der er opført i stk. 1, litra a)-fb), hvis Kommissionen har anmodet én eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard, og der ikke er offentliggjort en reference til den pågældende standard i Den Europæiske Unions Tidende senest [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden], eller anmodningen ikke er blevet imødekommet af nogen af de europæiske standardiseringsorganisationer.
Ændring 367 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 1
1. Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser på EU-plan, som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning, navnlig under hensyntagen til de specifikke udfordringer i forbindelse med håndteringen af forskellige former for ulovligt indhold og systemiske risici i overensstemmelse med EU-retten, navnlig om konkurrence og beskyttelse af personoplysninger.
1. Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan, som skal bidrage til en korrekt anvendelse af denne forordning, navnlig under hensyntagen til de specifikke udfordringer i forbindelse med håndteringen af forskellige former for ulovligt indhold og systemiske risici i overensstemmelse med EU-retten, navnlig om konkurrence og beskyttelse af personoplysninger. Der skal lægges særlig vægt på at undgå negative indvirkninger på fair konkurrence, dataadgang og -sikkerhed, det generelle overvågningsforbud og beskyttelsen af privatlivets fred og personlige oplysninger.Kommissionen og rådet for digitale tjenester skal ligeledes tilskynde til og lette regelmæssig revision og tilpasning af adfærdskodekserne med henblik på at sikre, at de er egnet til deres formål.
Ændring 368 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2
2. Hvis der opstår en væsentlig systemisk risiko som omhandlet i artikel 26, stk. 1, der vedrører flere meget store onlineplatforme, kan Kommissionen opfordre de berørte meget store onlineplatforme, andre meget store onlineplatforme, andre onlineplatforme og andre udbydere af formidlingstjenester, alt efter hvad der er relevant, såvel som civilsamfundsorganisationer og andre interesserede parter til at deltage i udarbejdelsen af adfærdskodekser, herunder ved at fastsætte tilsagn om at træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger og en ramme for regelmæssig rapportering om trufne foranstaltninger og resultaterne heraf.
2. Hvis der opstår en væsentlig systemisk risiko som omhandlet i artikel 26, stk. 1, der vedrører flere meget store onlineplatforme, kan Kommissionen anmode de berørte meget store onlineplatforme, andre meget store onlineplatforme, andre onlineplatforme og andre udbydere af formidlingstjenester, alt efter hvad der er relevant, såvel som relevante kompetente myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter om at deltage i udarbejdelsen af adfærdskodekser, herunder ved at fastsætte tilsagn om at træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger og en ramme for regelmæssig rapportering om trufne foranstaltninger og resultaterne heraf.
Ændring 369 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 3
3. Ved gennemførelsen af stk. 1 og 2 tilstræber Kommissionen og rådet for digitale tjenester at sikre, at adfærdskodeksernes formål fastsættes klart heri, og at de indeholder centrale resultatindikatorer til måling af opfyldelsen af disse formål, og at der tages behørigt hensyn til alle interesserede parters, herunder borgernes, behov og interesser på EU-plan. Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilstræber også at sikre, at deltagerne regelmæssigt aflægger rapport til Kommissionen og deres respektive koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet om alle trufne foranstaltninger og deres resultater målt i forhold til de centrale resultatindikatorer, som de indeholder.
3. Ved gennemførelsen af stk. 1 og 2 tilstræber Kommissionen og rådet for digitale tjenester at sikre, at adfærdskodeksernes specifikke formål fastsættes klart heri, at karakteren af det forfulgte offentlige politiske mål og, hvis det er relevant, kompetente myndigheders rolle, defineres, at de indeholder centrale resultatindikatorer til måling af opfyldelsen af disse formål, og at der fuldt ud tages hensyn til alle interesserede parters, og navnlig borgernes, behov og interesser på EU-plan Kommissionen og rådet for digitale tjenester tilstræber også at sikre, at deltagerne regelmæssigt aflægger rapport til Kommissionen og deres respektive koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet om alle trufne foranstaltninger og deres resultater målt i forhold til de centrale resultatindikatorer, som de indeholder. Centrale resultatindikatorer og forpligtelser til at aflægge beretninger bør tage hensyn til forskelle i størrelse og kapacitet mellem de forskellige deltagere.
Ændring 370 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 4
4. Kommissionen og rådet for digitale tjenester vurderer, om adfærdskodekserne opfylder målene i stk. 1 og 3, og overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af formålene. De offentliggør deres konklusioner.
4. Kommissionen og rådet for digitale tjenester vurderer, om adfærdskodekserne opfylder målene i stk. 1 og 3, og overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af formålene. De offentliggør deres konklusioner og anmoder om, at de involverede organisationer ændrer deres adfærdskodeks i overensstemmelse hermed.
Ændring 371 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 5
5. Rådet for digitale tjenester overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af adfærdskodeksernes formål under hensyntagen til de centrale resultatindikatorer, som de måtte indeholde.
5. Kommissionen og Rådet for digitale tjenester overvåger og evaluerer regelmæssigt opfyldelsen af adfærdskodeksernes formål under hensyntagen til de centrale resultatindikatorer, som de måtte indeholde. I tilfælde af systematisk manglende overholdelse af adfærdskodekserne kan Kommissionen og rådet for digitale tjenester som en sidste udvej træffe afgørelse om midlertidigt at suspendere eller definitivt udelukke platforme, der ikke opfylder deres forpligtelser som underskrivere af adfærdskodekserne.
Ændring 372 Forslag til forordning Artikel 36 – stk. 1
1. Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser på EU-plan blandt onlineplatforme og andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af onlinereklameformidlingstjenester eller organisationer, der repræsenterer tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer, eller relevante myndigheder for at bidrage til yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer ud over kravene i artikel 24 og 30.
1. Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan blandt onlineplatforme og andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af onlinereklameformidlingstjenester eller organisationer, der repræsenterer tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer, eller relevante myndigheder for at bidrage til yderligere gennemsigtighed for alle aktører i økosystemet for onlinereklamer ud over kravene i artikel24 og 30.
2. Kommissionen påser, at der i adfærdskodekserne tilstræbes en effektiv videregivelse af oplysninger under fuld overholdelse af alle involverede parters rettigheder og interesser og et konkurrencepræget, gennemsigtigt og retfærdigt miljø for onlinereklamer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, navnlig om konkurrence og beskyttelse af personoplysninger. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter:
2. Kommissionen påser, at der i adfærdskodekserne tilstræbes en effektiv videregivelse af oplysninger under fuld overholdelse af alle involverede parters rettigheder og interesser og et konkurrencepræget, gennemsigtigt og retfærdigt miljø for onlinereklamer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, navnlig om konkurrence og beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter:
Ændring 374 Forslag til forordning Artikel 36 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) de forskellige typer oplysninger, der kan anvendes.
Ændring 375 Forslag til forordning Artikel 36 – stk. 3
3. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest et år efter datoen for anvendelsen af denne forordning og til deres anvendelse senest seks måneder efter denne dato.
3. Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest et år efter datoen for anvendelsen af denne forordning og til deres anvendelse senest seks måneder efter denne dato. Kommissionen evaluerer anvendelsen af disse kodekser tre år efter denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 376 Forslag til forordning Artikel 36 – stk. 3 a (nyt)
3a. Kommissionen tilskynder alle aktører i økosystemet for onlinereklamer, som er omhandlet i stk. 1, til at godkende og opfylde forpligtelserne i adfærdskodekserne.
Ændring 377 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 1
1. Rådet for digitale tjenester kan anbefale, at Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 iværksætter udarbejdelsen af krisemodeller til håndtering af krisesituationer, der er strengt begrænset til ekstraordinære omstændigheder, som påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
1. Rådet for digitale tjenester kan anbefale, at Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 iværksætter udarbejdelsen af frivillige kriseprotokoller til håndtering af krisesituationer, der er strengt begrænset til ekstraordinære omstændigheder, som påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
Ændring 378 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 4 – litra f a (nyt)
fa) foranstaltninger til at sikre adgang for personer med handicap under gennemførelsen af kriseprotokollerne, herunder ved at tilvejebringe en let tilgængelig beskrivelse af protokollerne.
Ændring 379 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 5
5. Hvis Kommissionen finder, at en kriseprotokol ikke effektivt afhjælper krisesituationen eller sikrer udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, jf. stk. 4, litra e), kan den anmode deltagerne om at revidere kriseprotokollen, herunder ved at træffe yderligere foranstaltninger.
5. Hvis Kommissionen finder, at en kriseprotokol ikke effektivt afhjælper krisesituationen eller sikrer udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, jf. stk. 4, litra e), anmoder den deltagerne om at revidere kriseprotokollen, herunder ved at træffe yderligere foranstaltninger.
Ændring 380 Forslag til forordning Artikel 38 – stk. 4 a (nyt)
4a. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder og navnlig deres koordinatorer for digitale tjenester råder over tilstrækkelige tekniske, økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til nærværende forordning.
Ændring 381 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 1
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester udfører deres opgaver i henhold til denne forordning upartisk, gennemsigtigt og rettidigt. Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester har tilstrækkelige tekniske og økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt personale til at udføre deres opgaver.
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester udfører deres opgaver i henhold til denne forordning upartisk, gennemsigtigt og rettidigt.
Ændring 382 Forslag til forordning Artikel 40 – stk. 1
1. Den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenester har sit hovedforretningssted, har jurisdiktion med henblik på kapitel III og IV i denne forordning.
1. Den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenester har sit hovedforretningssted, har jurisdiktion med henblik på de nationale kompetente myndigheders overvågning og håndhævelse i overensstemmelse med dette kapitel af de forpligtelser, som er pålagt formidlere i henhold til denne forordning.
Ændring 383 Forslag til forordning Artikel 40 – stk. 2
2. En udbyder af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder tjenester i Unionen, anses med henblik på kapitel III og IV for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.
2. En udbyder af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder tjenester i Unionen, anses med henblik på dette kapitel for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.
Ændring 384 Forslag til forordning Artikel 40 – stk. 3
3. Hvis en udbyder af formidlingstjenester ikke udpeger en retlig repræsentant i overensstemmelse med artikel 11, har alle medlemsstater jurisdiktion med henblik på kapitel III og IV. Hvis en medlemsstat beslutter at udøve jurisdiktion i henhold til dette stykke, underretter den alle andre medlemsstater og sikrer, at ne bis in idem-princippet overholdes.
3. Hvis en udbyder af formidlingstjenester ikke udpeger en retlig repræsentant i overensstemmelse med artikel 11, har alle medlemsstater jurisdiktion med henblik på dette kapitel. Hvis en medlemsstat beslutter at udøve jurisdiktion i henhold til dette stykke, underretter den alle andre medlemsstater og sikrer, at ne bis in idem-princippet overholdes.
Ændring 385 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 1 – litra a
a) beføjelse til at kræve, at disse tjenesteydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, fremlægger sådanne oplysninger inden for en rimelig frist
a) beføjelse til at kræve, at disse tjenesteydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om en formodet overtrædelse af denne forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, fremlægger sådanne oplysninger uden unødig forsinkelse eller senest inden for tre måneder
Ændring 386 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 2 – litra e
e) beføjelse til at træffe foreløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
e) beføjelse til at træffe forholdsmæssige foreløbige forholdsregler eller anmode den relevante retslige myndighed herom med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
For så vidt angår første afsnit, litra c) og d), har koordinatorer for digitale tjenester også de håndhævelsesbeføjelser, der er fastsat i disse litraer, i forhold til de andre personer, der er omhandlet i stk. 1, i tilfælde af manglende overholdelse af et af de påbud, der er udstedt til dem i henhold til nævnte stykke. De udøver kun disse håndhævelsesbeføjelser efter rettidigt at have givet disse andre personer alle relevante oplysninger vedrørende sådanne påbud, herunder om den gældende tidsperiode, de bøder eller tvangsbøder, der kan pålægges for manglende overholdelse, og klagemuligheder.
3. Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, hvis alle andre beføjelser i henhold til denne artikel til at bringe en overtrædelse til ophør er udtømt, og overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national ret, beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
3. Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, har koordinatorer for digitale tjenester i forhold til udbydere af formidlingstjenester under deres medlemsstaters jurisdiktion, hvis alle andre beføjelser i henhold til denne artikel til at bringe en overtrædelse til ophør er udtømt, og overtrædelsen fortsætter eller gentages løbende og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national ret, beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
Ændring 389 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 3 – litra a
a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør, sikrer, at udbyderen træffer disse foranstaltninger, og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger
a) kræve, at udbyderens ledelsesorgan inden for en rimelig frist, som under ingen omstændigheder må overstige tre måneder, undersøger situationen, vedtager og forelægger en handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør, sikrer, at udbyderen træffer disse foranstaltninger, og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger
Ændring 390 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 3 – litra b
b) hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har opfyldt kravene i første led i tilstrækkelig grad, at overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed — anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted.
b) hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at udbyderen ikke har opfyldt kravene i første led, at overtrædelsen fortsætter eller gentages løbende og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen er en alvorlig strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed – anmode den kompetente retslige myndighed i den pågældende medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for tjenestemodtagere, der er berørt af overtrædelsen, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderens onlinegrænseflade, hvorpå overtrædelsen finder sted.
Ændring 391 Forslag til forordning Artikel 41 – stk. 6 a (nyt)
6a. Kommissionen offentliggør senest [seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] retningslinjer for koordinatorerne for digitale tjenesters beføjelser og procedurer.
Ændring 392 Forslag til forordning Artikel 42 – stk. 2
2. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
2. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen og rådet for digitale tjenester meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
Ændring 393 Forslag til forordning Artikel 42 – stk. 3
3. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for sanktioner, der pålægges for manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, ikke overstiger 6 % af den pågældende formidlers årlige indkomst eller omsætning. Sanktioner for afgivelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, manglende svar eller berigtigelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet må ikke overstige 1 % af den pågældende formidlers årlige indkomst eller omsætning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for sanktioner, der pålægges for manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, ikke overstiger 6% af den pågældende formidlers årlige omsætning på verdensplan. Sanktioner for afgivelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, manglende svar eller berigtigelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger og manglende vilje til at underkaste sig et kontrolbesøg på stedet må ikke overstige 1 % af den pågældende formidlers årlige omsætning på verdensplan.
Ændring 394 Forslag til forordning Artikel 42 – stk. 4
4. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for daglige tvangsbøder ikke overstiger 5 % af den pågældende formidlers gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.
4. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for daglige tvangsbøder ikke overstiger 5 % af den pågældende formidlers gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i den pågældende afgørelse fastsatte tidspunkt.
Ændring 395 Forslag til forordning Artikel 42 – stk. 4 a (nyt)
4a. Medlemsstaterne sørger for, at administrative eller retslige myndigheder, der udsteder påbud i henhold til artikel 8 og 9, kun udsteder sanktioner eller bøder i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 396 Forslag til forordning Artikel 43 – stk. 1
Tjenestemodtagere har ret til at indgive en klage over udbydere af formidlingstjenester med påstand om overtrædelse af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret. Koordinatoren for digitale tjenester vurderer klagen og sender den til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, hvis det er relevant. Hvis klagen henhører under en anden kompetent myndigheds ansvarsområde i koordinatorens medlemsstat, videresender den koordinator for digitale tjenester, der modtog klagen, klagen til den pågældende myndighed.
1. Tjenestemodtagere har ret til at indgive en klage over udbydere af formidlingstjenester med påstand om overtrædelse af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret. Under disse procedurer har begge parter ret til at blive hørt og modtage passende information om status for procedurerne. Koordinatoren for digitale tjenester vurderer uden unødig forsinkelse klagen og sender den til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, hvis det er relevant. Hvis klagen henhører under en anden kompetent myndigheds ansvarsområde i koordinatorens medlemsstat, videresender den koordinator for digitale tjenester, der modtog klagen, klagen til den pågældende myndighed uden unødig forsinkelse.
Ændring 397 Forslag til forordning Artikel 43 – stk. 1 a (nyt)
1a. Efter modtagelsen af den klage, der er fremsendt i henhold til stk. 1, vurderer koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet sagen rettidigt og underretter inden for seks måneder koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller er etableret, om, hvorvidt koordinatoren har til hensigt at foretage en undersøgelse. Hvis der indledes en undersøgelse, gives der en opdatering hver tredje måned. Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor modtageren er bosiddende eller etableret, underretter efterfølgende modtageren.
Ændring 398 Forslag til forordning Artikel 43 a (ny)
Artikel 43a
Kompensation
Med forbehold af artikel 5 har tjenestemodtagere ret til i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret at søge erstatning fra udbydere af formidlingstjenester for enhver direkte skade eller ethvert tab, der påføres som følge af, at udbydere af formidlingstjenester overtræder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 399 Forslag til forordning Artikel 44 – stk. 1
1. Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder en årlig rapport om deres aktiviteter i henhold til denne forordning. De offentliggør de årlige rapporter og fremsender dem til Kommissionen og rådet for digitale tjenester.
1. Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder en årlig rapport om deres aktiviteter i henhold til denne forordning. De offentliggør de årlige rapporter i et standardiseret og maskinlæsbart format og fremsender dem til Kommissionen og rådet for digitale tjenester.
Ændring 400 Forslag til forordning Artikel 44 – stk. 2 – litra a
a) antallet af og genstanden for påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tjenester er beliggende
a) antallet af og genstanden for påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9 af en national retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren for digitale tjenester er beliggende, herunder oplysninger om navnet på den udstedende myndighed, udbyderens navn og den type handling, der er angivet i påbuddet, samt en begrundelse for, at påbuddet er i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2000/31/EF
Ændring 401 Forslag til forordning Artikel 44 – stk. 2 – litra b
b) virkningerne af disse påbud som meddelt koordinatoren for digitale tjenester i henhold til artikel 8 og 9.
b) virkningerne af disse påbud som meddelt koordinatoren for digitale tjenester i henhold til artikel 8 og 9, antallet af klager over disse påbud samt udfaldet af klagerne.
Ændring 402 Forslag til forordning Artikel 44 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen offentliggør en rapport hvert andet år med en analyse af de årlige rapporter, der fremsendes i henhold til stk. 1, og forelægger den for Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis rådet for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer mindst tre medlemsstater, kan den anbefale, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet vurderer sagen og træffer de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
Hvis rådet for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer mindst tre medlemsstater, kan den anmode om, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet vurderer sagen og træffer de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
2. En anmodning eller henstilling i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
2. En anmodning i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Ændring 405 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 2 a (nyt)
2a. En anmodning i henhold til stk. 1 videregives til Kommissionen på samme tidspunkt. Såfremt Kommissionen mener, at anmodningen er uberettiget, eller hvis Kommissionen er i gang med at træffe tiltag for samme spørgsmål, kan Kommissionen bede om, at anmodningen trækkes tilbage.
Ændring 406 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 3
3. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet tager videst muligt hensyn til anmodningen eller henstillingen i henhold til stk. 1. Hvis koordinatoren ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger til at følge op på anmodningen eller henstillingen, og har grund til at mene, at den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester kan give yderligere oplysninger, kan koordinatoren anmode om sådanne oplysninger. Den i stk. 4 fastsatte tidsfrist suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger er blevet forelagt.
3. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet tager videst muligt hensyn til anmodningen i henhold til stk. 1. Hvis koordinatoren ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger til at følge op på anmodningen, og har grund til at mene, at den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester kan give yderligere oplysninger, kan koordinatoren anmode om sådanne oplysninger. Den i stk. 4 fastsatte tidsfrist suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger er blevet forelagt.
Ændring 407 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 4
4. Koordinatoren for digitale tjenester giver uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen eller henstillingen den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester meddelelse om sin vurdering af den formodede overtrædelse eller i påkommende tilfælde om en anden kompetent myndigheds vurdering i henhold til national ret og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i forbindelse hermed for at sikre, at denne forordning overholdes.
4. Koordinatoren for digitale tjenester giver uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester meddelelse om sin vurdering af den formodede overtrædelse eller i påkommende tilfælde om en anden kompetent myndigheds vurdering i henhold til national ret og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i forbindelse hermed for at sikre, at denne forordning overholdes.
Ændring 408 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 5
5. Hvis den anmodende koordinator for digitale tjenester eller i givet fald rådet for digitale tjenester ikke har modtaget et svar inden for den frist, der er fastsat i stk. 4, eller hvis koordinatoren ikke er enig i vurderingen fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, kan koordinatoren henvise sagen til Kommissionen med alle relevante oplysninger. Disse oplysninger skal som minimum omfatte den anmodning eller henstilling, der er fremsendt til koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet, eventuelle yderligere oplysninger i henhold til stk. 3 og den meddelelse, der er omhandlet i stk. 4.
5. Hvis den anmodende koordinator for digitale tjenester eller i givet fald rådet for digitale tjenester ikke har modtaget et svar inden for den frist, der er fastsat i stk. 4, eller hvis koordinatoren ikke er enig i vurderingen fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, kan koordinatoren henvise sagen til Kommissionen med alle relevante oplysninger. Disse oplysninger skal som minimum omfatte den anmodning, der er fremsendt til koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet, eventuelle yderligere oplysninger i henhold til stk. 3 og den meddelelse, der er omhandlet i stk. 4.
Ændring 409 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 7
7. Hvis Kommissionen i henhold til stk. 6 konkluderer, at vurderingen eller de undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i henhold til stk. 4, er i strid med denne forordning, anmoder den koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen nærmere og træffe de nødvendige undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, og underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, senest to måneder efter anmodningen.
7. Hvis Kommissionen i henhold til stk. 6 konkluderer, at vurderingen eller de undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i henhold til stk. 4, er i strid med denne forordning, anmoder den koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen nærmere og træffe de nødvendige undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes, og underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet, senest to måneder efter anmodningen. Koordinatoren for digitale tjenester eller rådet for digitale tjenester, som iværksatte proceduren i henhold til stk. 1, underrettes også herom.
Sådanne fælles undersøgelser berører ikke de deltagende koordinatorer for digitale tjenesters opgaver og beføjelser og de krav til udførelsen af disse opgaver og udøvelsen af disse beføjelser, der er fastsat i denne forordning. De deltagende koordinatorer for digitale tjenester stiller resultaterne af de fælles undersøgelser til rådighed for andre koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester via det system, der er omhandlet i artikel 67, med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning.
udgår
Ændring 411 Forslag til forordning Artikel 46 – stk. 1 a (nyt)
1a. Hvis en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der involverer mindst én anden medlemsstat, kan koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet foreslå, at der indledes en fælles undersøgelse. Den fælles efterforskning baseres på en aftale mellem de berørte medlemsstater.
Ændring 412 Forslag til forordning Artikel 46 – stk. 1 b (nyt)
1b. Efter anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet, som har begrundet mistanke om, at en udbyder af formidlingstjenester har overtrådt denne forordning i sin medlemsstat, kan rådet for digitale tjenester anbefale koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet at indlede en fælles undersøgelse sammen med koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet. Den fælles efterforskning baseres på en aftale mellem de berørte medlemsstater.
Hvis der ikke er opnået enighed inden for en måned, foregår den fælles undersøgelse under tilsyn af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet.
Sådanne fælles undersøgelser berører ikke de deltagende koordinatorer for digitale tjenesters opgaver og beføjelser og de krav til udførelsen af disse opgaver og udøvelsen af disse beføjelser, der er fastsat i denne forordning. De deltagende koordinatorer for digitale tjenester stiller resultaterne af de fælles undersøgelser til rådighed for andre koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen og rådet for digitale tjenester via det system, der er omhandlet i artikel 67, med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning.
Ændring 413 Forslag til forordning Artikel 47 – stk. 2 – litra b
b) koordinere og bidrage til Kommissionens, koordinatorerne for digitale tjenesters og andre kompetente myndigheders retningslinjer om og analyse af nye problemstillinger i hele det indre marked vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning
b) koordinere og forelægge Kommissionen, koordinatorerne for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder retningslinjer om og analyser af nye problemstillinger i hele det indre marked vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning
Ændring 414 Forslag til forordning Artikel 47 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba) bidrage til effektiv anvendelse af artikel 3 i direktiv 2000/31/EF med henblik at forhindre opsplitning af det digitale indre marked
Ændring 415 Forslag til forordning Artikel 47 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca) bidrage til et effektivt samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.
Ændring 416 Forslag til forordning Artikel 48 – stk. 1
1. Rådet sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som repræsenteres af højtstående embedsmænd. Hvis det er foreskrevet i national ret, deltager andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget et specifikt operationelt ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning sammen med koordinatoren for digitale tjenester, i rådet. Andre nationale myndigheder kan indbydes til møderne, hvis de drøftede spørgsmål er relevante for dem.
1. Rådet sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, som repræsenteres af højtstående embedsmænd. Hvis det er foreskrevet i national ret, kan andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget et specifikt operationelt ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning sammen med koordinatoren for digitale tjenester, deltage i rådet. Andre nationale myndigheder kan indbydes til møderne, hvis de drøftede spørgsmål er relevante for dem. Mødet anses for gyldigt, når mindst to tredjedele af medlemmerne er til stede.
Ændring 417 Forslag til forordning Artikel 48 – stk. 1 a (nyt)
1a. Rådets formandskab varetages af Kommissionen. Kommissionen indkalder til møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse med udvalgets opgaver i henhold til denne forordning og dens forretningsorden.
2. Hver medlemsstat har én stemme. Kommissionen har ikke stemmeret.
2. Hver medlemsstat har én stemme, som skal afgives af koordinatoren for digitale tjenester. Kommissionen har ikke stemmeret.
Ændring 419 Forslag til forordning Artikel 48 – stk. 3
3. Rådets formandskab varetages af Kommissionen. Kommissionen indkalder til møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse med rådets opgaver i henhold til denne forordning og dets forretningsorden.
5. Rådet kan indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne og kansamarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper og med eksterne eksperter, hvor dette er relevant. Rådet offentliggør resultaterne af dette samarbejde.
5. Rådet kan indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne og samarbejder med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper og med eksterne eksperter, hvor dette er relevant. Rådet offentliggør resultaterne af dette samarbejde.
Ændring 421 Forslag til forordning Artikel 48 – stk. 5 a (nyt)
5a. Rådet hører, hvis det er relevant, interesserede parter og offentliggør resultaterne af denne høring.
Ændring 422 Forslag til forordning Artikel 48 – stk. 6
6. Rådet vedtager sin forretningsorden med Kommissionens samtykke.
6. Udvalget vedtager sin forretningsorden med et flertal på to tredjedel af medlemmerne med Kommissionens samtykke.
Ændring 423 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca) udstede specifikke henstillinger med henblik på gennemførelsen af artikel 13a
Ændring 424 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 1 – litra d
d) opfordre Kommissionen til at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 51, og på Kommissionens anmodning afgive udtalelser om Kommissionens forslag til foranstaltninger vedrørende meget store onlineplatforme i overensstemmelse med denne forordning
d) opfordre Kommissionen til at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 51, og afgive udtalelser om udkast til Kommissionens foranstaltninger om spørgsmål vedrørende meget store onlineplatforme i overensstemmelse med denne forordning
Ændring 425 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da) overvåge overholdelsen af artikel 3 i direktiv 2000/31/EF af foranstaltninger truffet af en medlemsstat, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser for udbydere af formidlingstjenester fra en anden medlemsstat, og sikre, at disse foranstaltninger er strengt nødvendige og ikke begrænser anvendelsen af denne forordning
Ændring 426 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 1 – litra e
e) støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af europæiske standarder, retningslinjer, rapporter, skabeloner og adfærdskodekser i overensstemmelse med denne forordning og afdækningen af nye problemstillinger vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.
e) støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af europæiske standarder, retningslinjer, rapporter, skabeloner og adfærdskodekser i tæt samarbejde med relevante interessenter i overensstemmelse med denne forordning, herunder ved at afgive udtalelser, fremsætte henstillinger eller yde rådgivning om spørgsmål vedrørende artikel 34, og afdækningen af nye problemstillinger vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.
Ændring 427 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 2
2. Koordinatorer for digitale tjenester og andre nationale kompetente myndigheder, som ikke følger de udtalelser, anmodninger eller henstillinger, som rådet har rettet til dem, skal begrunde dette valg i forbindelse med rapporteringen i henhold til denne forordning eller i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende afgørelser, alt efter hvad der er relevant.
2. Koordinatorer for digitale tjenester og andre nationale kompetente myndigheder, som ikke følger de udtalelser, anmodninger eller henstillinger, som rådet har rettet til dem, skal begrunde dette valg samt give forklaringer vedrørende undersøgelserne og de tiltag og foranstaltninger, som de har implementeret, i forbindelse med rapporteringen i henhold til denne forordning eller i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende afgørelser, alt efter hvad der er relevant.
Ændring 428 Forslag til forordning Artikel 49 a (ny)
Artikel 49a
Rapporter
1. Rådet udarbejder en årlig rapport om sit arbejde. Rapporten offentliggøres og fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på alle de officielle sprog i Unionen.
2. Den årlige rapport omfatter bl.a. en gennemgang af anvendelsen i praksis af udtalelser, retningslinjer, henstillinger og rådgivning samt andre foranstaltninger truffet i henhold til artikel 49, stk. 1.
Kommissionen, der handler på eget initiativ, eller rådet for digitale tjenester, der handler på eget initiativ eller efter anmodning fra mindst tre koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet, kan, hvis de har begrundet mistanke om, at en meget stor onlineplatform har overtrådt en eller flere af disse bestemmelser, opfordre koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet til at undersøge den formodede overtrædelse med henblik på, at den pågældende koordinator for digitale tjenester træffer en sådan afgørelse inden for en rimelig frist.
Kommissionen, der handler på eget initiativ, eller rådet for digitale tjenester, der handler på eget initiativ eller efter anmodning fra mindst tre koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet, skal, hvis de har begrundet mistanke om, at en meget stor onlineplatform har overtrådt en eller flere af bestemmelserne i kapitel III, afdeling 4,anbefale koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at undersøge den formodede overtrædelse med henblik på, at den pågældende koordinator for digitale tjenester træffer en sådan afgørelse inden for en rimelig frist på højst tre måneder.
Ændring 430 Forslag til forordning Artikel 50 – stk. 2
2. I forbindelse med meddelelsen af den i stk. 1, første afsnit, omhandlede afgørelse til den berørte meget store onlineplatform anmoder koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet platformen om at udarbejde en handlingsplan med angivelse af, hvordan platformen agter bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, og fremsende den til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, Kommissionen og rådet for digitale tjenester senest en måned efter den pågældende afgørelse. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan, hvor det er relevant, omfatte deltagelse i en adfærdskodeks som omhandlet i artikel 35.
2. I forbindelse med meddelelsen af den i stk. 1, første afsnit, omhandlede afgørelse til den berørte meget store onlineplatform anmoder koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet platformen om at udarbejde en handlingsplan med angivelse af, hvordan platformen agter bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, og fremsende den til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, Kommissionen og rådet for digitale tjenester senest en måned efter den pågældende afgørelse. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan, hvor det er relevant, anbefale deltagelse i en adfærdskodeks som omhandlet i artikel 35.
Ændring 431 Forslag til forordning Artikel 51 – overskrift
Kommissionens intervention og indledning af procedurer
1. Kommissionen kan, enten efter henstilling fra rådet for digitale tjenester eller på eget initiativ efter høring af rådet, indlede en procedure med henblik på vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 58 og 59 vedrørende den pågældende adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som:
1. Kommissionen skal, enten efter henstilling fra rådet for digitale tjenester eller på eget initiativ efter høring af rådet, indlede en procedure med henblik på vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 58 og 59 vedrørende den pågældende adfærd udvist af den meget store onlineplatform, som:
2. Hvis Kommissionen beslutter at indlede en procedure i henhold til stk. 1, underretter den alle koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og den berørte meget store onlineplatform.
2. Hvis Kommissionen indleder en procedure i henhold til stk. 1, underretter den alle koordinatorerne for digitale tjenester, rådet for digitale tjenester og den berørte meget store onlineplatform.
Ændring 434 Forslag til forordning Artikel 52 – stk. 1
1. For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at de berørte meget store onlineplatforme og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om den formodede overtrædelse eller overtrædelsen, alt efter hvad der er relevant, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, tilvejebringer sådanne oplysninger inden for en rimelig frist.
1. For at kunne løse sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen på begrundet anmodning eller ved afgørelse kræve, at de berørte meget store onlineplatforme, deres juridiske repræsentanter og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger om den formodede overtrædelse eller overtrædelsen, alt efter hvad der er relevant, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 28 og artikel 50, stk. 3, tilvejebringer sådanne oplysninger inden for en rimelig frist.
Ændring 435 Forslag til forordning Artikel 52 – stk. 3 a (nyt)
3a. Formålet med anmodningen skal omfatte en begrundelse for, hvorfor og hvordan oplysningerne er nødvendige og står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål, og hvorfor de ikke kan modtages på anden vis.
Ændring 436 Forslag til forordning Artikel 52 – stk. 4
4. Indehaverne af den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, eller disses repræsentanter, og hvad angår juridiske personer og selskaber, eller hvis de ikke har status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger på vegne af den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, urigtige eller vildledende.
4. Indehaverne af den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, eller disses repræsentanter, og hvad angår juridiske personer og selskaber, eller hvis de ikke har status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger på vegne af den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1.
Ændring 437 Forslag til forordning Artikel 55 – stk. 1
1. I forbindelse med en procedure, der kan føre til vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i henhold til artikel 58, stk. 1, kan Kommissionen i hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på tjenestemodtagerne, træffe afgørelse om at pålægge den berørte meget store onlineplatform foreløbige forholdsregler på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse.
1. I forbindelse med en procedure, der kan føre til vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i henhold til artikel 58, stk. 1, kan Kommissionen i hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på tjenestemodtagerne, træffe afgørelse om at pålægge den berørte meget store onlineplatform forholdsmæssige foreløbige forholdsregler i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse.
2. Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne proceduren:
2. Kommissionen skal genåbne proceduren:
Ændring 439 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 1 – litra b
b) foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 55
b) foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 55 eller
Ændring 440 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 3
3. I afgørelsen vedtaget i henhold til stk. 1 pålægger Kommissionen den meget store onlineplatform at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af afgørelsen i henhold til stk. 1 inden for en rimelig frist og fremlægge oplysninger om de foranstaltninger, som platformen agter at træffe for at efterkomme afgørelsen.
3. I afgørelsen vedtaget i henhold til stk. 1 pålægger Kommissionen den meget store onlineplatform at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af afgørelsen i henhold til stk. 1 inden for en måned og fremlægge oplysninger om de foranstaltninger, som platformen agter at træffe for at efterkomme afgørelsen.
Ændring 441 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 5
5. Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, afslutter den undersøgelsen ved en afgørelse.
5. Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, afslutter den undersøgelsen ved en afgørelse. Afgørelsen finder anvendelse med øjeblikkelig virkning.
1. Ved afgørelse i henhold til artikel 58 kan Kommissionen pålægge den meget store onlineplatform bøder på op til 6 % af dens samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at platformen forsætligt eller uagtsomt:
1. Ved afgørelse i henhold til artikel 58 kan Kommissionen pålægge den meget store onlineplatform bøder på op til 6 % af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at platformen forsætligt eller uagtsomt:
2. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, bøder på op til 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
2. Kommissionen kan ved afgørelse og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet pålægge den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, bøder på op til 1 % af den samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
Ændring 444 Forslag til forordning Artikel 59 – stk. 4
4. Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens art, grovhed, varighed og gentagne karakter og for bøder, der pålægges i henhold til stk. 2, til den forsinkede procedure.
4. Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens art, grovhed, varighed og gentagne karakter, bøder, der er udstedt i henhold til artikel 42 for den samme overtrædelse, og for bøder, der pålægges i henhold til stk. 2, til den forsinkede procedure.
1. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, daglige tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til:
1. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge den berørte meget store onlineplatform eller en anden person som omhandlet i artikel 52, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, daglige tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til:
Ændring 446 Forslag til forordning Artikel 64 – stk. 1
1. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 55, stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel 58, 59 og 60. Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsernes hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner.
1. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 55, stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel 58, 59 og 60. Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsernes hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, samt om muligt og retfærdiggjort ikkefortrolige dokumenter eller andre typer af oplysninger, hvorpå afgørelsen er baseret.
Inden Kommissionen fremsender en sådan anmodning til koordinatoren for digitale tjenester, opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst to uger og redegør i denne forbindelse for de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at anmode om med angivelse af den eller de tiltænkte adressater.
Inden Kommissionen fremsender en sådan anmodning til koordinatoren for digitale tjenester, opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst 14 arbejdsdage med de foranstaltninger, Kommissionen har til hensigt at anmode om med angivelse af den eller de tiltænkte adressater.
Ændring 448 Forslag til forordning Artikel 66 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca) udvikling og genemførelse af standarder som foreskrevet i artikel 34.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/XX/EU52 har modtagere af formidlingstjenester ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning til at udøve de i artikel 17, 18 og 19 omhandlede rettigheder på deres vegne, forudsat at organet, organisationen eller sammenslutningen opfylder alle følgende betingelser:
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/181852 har modtagere af formidlingstjenester ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning til at udøve de i artikel 1 8, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19, 43 og 43a omhandlede rettigheder på deres vegne, forudsat at organet, organisationen eller sammenslutningen opfylder alle følgende betingelser:
__________________
__________________
52 [Henvisning].
52 [Henvisning].
Ændring 450 Forslag til forordning Artikel 69 – stk. 2
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, 25 og 31, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for forordningens forventede vedtagelse].
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13a, 16, 23, 25 og 31, tillægges Kommissionen for en periode på fem år, der løber fra [datoen for forordningens forventede vedtagelse]. Kommissionen udarbejder senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden en rapport om delegationen af beføjelser. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 451 Forslag til forordning Artikel 69 – stk. 3
3. Den i artikel 23, 25 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3. Den i artikel 13a, 16, 23, 25, 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 452 Forslag til forordning Artikel 69 – stk. 5
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, 25 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13a, 16, 23, 25, 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 453 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 1
1. Kommissionen bistås af udvalget for digitale tjenester. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
1. Kommissionen bistås af et udvalg for digitale tjenester. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 454 Forslag til forordning Artikel 73 – stk. 1
1. Senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert femte år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
1. Senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten skal navnlig behandle:
a) anvendelse af artikel 25, herunder med hensyn til det gennemsnitlige antal aktive modtagere af tjenesten pr. måned
b) anvendelse af artikel 11
c) anvendelse af artikel 14
d) anvendelsen af artikel 35 og 36.
Ændring 455 Forslag til forordning Artikel 73 – stk. 1 a (nyt)
1a. I givet fald ledsages rapporten, der er omhandlet i stk. 1, af et forslag til ændring af forordningen.
Ændring 456 Forslag til forordning Artikel 73 – stk. 3
3. I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 1, tager Kommissionen hensyn til holdninger og resultater fremlagt af Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller kilder.
3. I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 1, tager Kommissionen hensyn til holdninger og resultater fremlagt af Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller kilder og er særlig opmærksom på små og mellemstore virksomheder og nye konkurrenters stilling.
Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0356/2021).
Beskyttelse af dyr under transport
190k
61k
Europa-Parlamentets henstilling af 20. januar 2022 til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af påstande om overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelse af dyr under transport i og uden for Unionen (2021/2736(RSP))
– der henviser til artikel 13 og 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),
– der henviser til sin afgørelse (EU) 2020/1089 af 19. juni 2020 om nedsættelse af et Undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår beskyttelsen af dyr under transport i og uden for Unionen, og om fastsættelse af dets ansvarsområder, talmæssige sammensætning og funktionsperiode(2),
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter(3),
– der henviser til Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for akvatiske dyr fra 2015, kapitel 7.2, "Welfare Of Farmed Fish During Transport",
– der henviser til retningslinjerne fra EU-Platformen for Dyrevelfærd af 3. november 2020 om kommerciel transport af katte og hunde over land,
– der henviser til udkast til henstilling fra Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport i og uden for Unionen,
– der henviser til endelig betænkning fra Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport i og uden for Unionen (A9-0350/2021),
– der henviser til forretningsordenens artikel 208, stk. 12,
Generelle resultater
1. understreger, at alle de nødvendige betingelser for at sikre dyrevelfærden under transport til enhver tid skal sikres for alle transporterede dyrs vedkommende uanset dyrenes art, kategori, alder, fysiske tilstand, transportens form og varighed eller bestemmelsesstedet, herunder tredjelande; noterer sig, at landbrugere generelt har særlig interesse i at sikre, at husdyr ankommer til bestemmelsesstedet i den bedst mulige tilstand;
2. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til rapporten og anbefalingerne fra Undersøgelsesudvalget om Beskyttelse af Dyr under Transport ved sin kvalitetskontrol af dyrevelfærdslovgivningen og især forordning (EF) nr. 1/2005;
3. understreger, at Unionen og medlemsstaterne er af den overbevisning, at dyr er følende væsener, hvis særlige behov der skal tages hensyn til i overensstemmelse med artikel 13 i TEUF;
4. bemærker, at millioner af levende dyr hvert år transporteres over lange afstande i medlemsstaterne såvel som til tredjelande med henblik på avl, opfedning og slagtning;
5. understreger, at Unionens borgere i stigende grad giver udtryk for deres ønske om, at dyrevelfærdsstandarderne håndhæves, navnlig i forbindelse med transport af levende dyr;
6. erklærer sig enigt med Den Europæiske Revisionsret i, at EU har verdens højeste dyrevelfærdsstandarder, men at disse ikke håndhæves tilstrækkeligt i alle medlemsstater(4); insisterer på, at disse standarder kun bliver effektive, hvis de håndhæves fuldt ud, gennemføres på en harmoniseret måde og afspejler den nyeste videnskabelige viden; mener, at EU er nødt til at øge sine bestræbelser på at sikre, at dyrevelfærd under transport respekteres fuldt ud i alle medlemsstater, til enhver tid og af alle berørte parter fra oprindelsesstedet og til det endelige bestemmelsessted; understreger, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i hele industrien; anerkender, at transport af levende dyr i øjeblikket spiller en afgørende rolle i den økonomiske og sociale dimension af visse landdistrikter, navnlig dem, der overvejende er landbrugsmæssige, mere afsidesliggende eller affolkede;
7. understreger, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) selv har erkendt, at der kun foreligger videnskabelig litteratur om dyrevelfærd i begrænset omfang(5), og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fremme udarbejdelse af videnskabelige undersøgelser for at opnå større viden og fremme bedre garantier for dyrevelfærd i Europa;
8. understreger, at EU skal arbejde på at skabe de nødvendige betingelser for en retfærdig og tilstrækkelig omstillingsperiode til et mere effektivt, økonomisk og etisk system, der så vidt muligt begunstiger transport af sæd eller embryoer i stedet for avlsdyr, og slagtekroppe og kød frem for dyr, der transporteres til slagtning;
9. bemærker, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1/2005 ikke er i overensstemmelse med jord til bord-strategien, og glæder sig over Kommissionens forslag om kvalitetskontrol af EU-lovgivningen som led i strategien; understreger, at den reviderede forordning (EF) nr. 1/2005 bør bringes i overensstemmelse med fra jord til bord-strategien; understreger, at en overgang til så vidt muligt at erstatte transport af levende dyr med transport af slagtekroppe og kødprodukter og af genetisk materiale ville være i overensstemmelse med strategiens hovedformål om at opbygge mere modstandsdygtige og bæredygtige korte fødevareforsyningskæder, som er mindre afhængige af transport af dyr over lange afstande; mener endvidere, at transport af avlsmateriale, som tager mindre plads, kan reducere miljøpåvirkningen i form af CO2-emissioner og brændstofforbrug; mener endvidere, at fokus på små bedrifter og regionale netværk af slagterier kan bidrage til at reducere dyretransport som led i opfyldelsen af målet om et modstandsdygtigt og bæredygtigt fødevaresystem, der giver landbrugerne en anstændig levestandard; bemærker, at jord til bord-strategien minder om betydningen af at bevæge sig i retning af et mere sundt, plantebaseret, afbalanceret og bæredygtigt fødevareforbrug;
10. opfordrer Kommissionen til hurtigt og senest i 2023 at fremlægge en handlingsplan, der tydeligt identificerer drivkræfterne bag transport af dyr og foreslår konkrete politiske tiltag, herunder reguleringsmæssige tiltag, og fastsætter en fast tidsplan og konkrete milepæle med henblik på at begrænse disse drivkræfter og reducere behovet for at transportere levende dyr, og gør det muligt at erstatte transport af levende dyr med transport af kødprodukter, slagtekroppe og genetisk materiale så meget som muligt; minder om behovet for at minimere de socioøkonomiske virkninger af en sådan ændring ved at afsætte forskellige midler, herunder fra den fælles landbrugspolitik, til dette formål og ved at give de rette incitamenter til at tilskynde og sætte landbrugere og transportvirksomheder i stand til at gennemføre denne omstilling effektivt; insisterer på, at omstillingen kun er mulig, hvis der vedtages tværfaglige foranstaltninger, der går videre end forordning (EF) nr. 1/2005, for at lette og støtte omstillingen, således at den gennemføres gnidningsløst og på en socialt bevidst måde;
11. understreger fordelene ved transport af genetisk materiale (sæd og embryoer) i forbindelse med udbredelsen af genetisk forbedring af nogle arter; minder imidlertid om, at transport af dyr kan bidrage til en bredere genetisk pulje på bedrifter, f.eks. i tredjelande, og bemærker, at i nogle tilfælde forudsætter arternes naturlige parring og/eller de mødrene stammer transport fra avlsstamme, "multiplicerings"-enheder og -landbrug til andre landbrug; minder om, at denne transport stadig er vigtig for små og familiedrevne bedrifters levebrød i EU; påpeger endvidere, at den fælles landbrugspolitik og andre midler skal anvendes til at udvikle og stimulere nye teknologier og innovationer inden for håndtering og transport af genetisk materiale og til at støtte avlere;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til at reducere antallet af transportfaser for husdyr ved at reducere opdelingen i avls-, opdræts- og slagtebedrifter og etablere såkaldte lukkede opdrætssystemer, mindske den geografiske afstand mellem disse bedrifter og gøre husdyravlen mere regional;
13. minder medlemsstaterne om, at de ifølge gældende retspraksis(6) kan indføre strengere nationale regler for beskyttelse af dyr under transport, så længe de er i overensstemmelse med den overordnede målsætning for forordning (EF) nr. 1/2005;
14. mener, at operatører i sektoren og alle parter, der er involveret i transport af levende dyr, herunder landbrugere, skal have et tydeligt sæt regler og definitioner, der skal overholdes forudsigeligt, og tilstrækkelige overgangsperioder til at gennemføre ændringer; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil, når de reviderer forslaget til en ny lovgivning;
15. opfordrer Kommissionen til nøje at revidere definitionerne af afgangssted og bestemmelsessted, så det bliver muligt at afspejle den reelle tid for hele transportprocessen fra oprindelsesbedriften til bestemmelsesbedriften eller slagtestedet, herunder tid brugt på samlesteder, og for at undgå omgåelse af specifikke regler om rejsetider samt om forbud mod transport til bestemte lande ved at omdirigere transporterne via andre medlemsstater eller tredjelande;
16. mener, at et mere tydeligt og eksplicit ansvar for dyrevelfærd i EU-institutionerne vil have stor betydning for at forbedre håndhævelsen af eksisterende lovgivning om dyrevelfærd, identifikation af relevante huller og udarbejdelse af forslag, der er nødvendige for at kunne reagere effektivt;
17. opfordrer Kommissionen til at afsætte midler fra eksisterende programmer, herunder søjle II-midler fra den fælles landbrugspolitik, og til at overveje nye finansieringsinstrumenter i de kommende finansielle instrumenter, der er helliget mere målrettet videnskabelig forskning og dokumentation, og som giver tilstrækkelig uddannelse til alle, der er involveret i dyretransport, herunder embedsmænd og chauffører, til at forbedre dyrevelfærden under transport samt til at opbygge slagtefaciliteter, herunder mobile faciliteter, i regioner med høje koncentrationer af dyr, forbedring af transporttid og -kvalitet og også levebrød i landdistrikter og foranstaltninger til fremme af en overgang til transport af kød, slagtekroppe og genetisk materiale; gentager betydningen af regionale værdikæder for dyrevelfærden;
18. opfordrer til, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik fastholder og styrker forbindelsen mellem forhøjede betalinger under den fælles landbrugspolitik og forbedrede dyrevelfærdsbetingelser, der fuldt ud overholder eller er mere vidtgående end de normer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1/2005;
19. opfordrer Kommissionen til at udvikle kampagner og initiativer med henblik på at informere EU-borgerne ordentligt og øge deres bevidsthed om dyrevelfærd på bedrifter og under transport, om behovet for at forbedre og korrekt håndhæve EU's standarder og støtte dem, der arbejder inden for dyretransportindustrien, for at hjælpe dem med at højne standarderne og om de økonomiske og sociale konsekvenser af transport af levende dyr; mener, at det vigtigste mål er at øge forbrugernes tillid til den store værdi af og høje kvalitet i den europæiske landbrugs- og fødevaresektor ved at kommunikere bedre og mere gennemsigtigt, både direkte fra landbrugerne eller indirekte gennem EU-institutioner;
20. fremhæver, at offentlighedens bevidsthed om og forståelse for dyrevelfærd i fødevareproduktionen forbedres betydeligt gennem bevidstgørelse i skoler og reklamekampagner;
21. advarer om, at ændringer af forordning (EF) nr. 1/2005 har større indflydelse på regioner som f.eks. regionerne i den yderste periferi, bl.a. som følge af deres afsides beliggenhed, økarakter eller ringe størrelse; insisterer på, at de mest fjerntliggende regioners særlige kendetegn og begrænsninger i henhold til artikel 349 i TEUF skal tages i betragtning ved anvendelsen af fælles politikker, herunder forordning (EF) nr. 1/2005;
22. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at yde særlig beskyttelse til personer, der arbejder inden for transportsektoren eller udfører veterinærkontroller, når de bemærker og indberetter overtrædelser af lovgivningen om dyrebeskyttelse under udførelsen af deres arbejde;
23. glæder sig over bestræbelserne på at udvikle et ensartet dyrevelfærdsmærke for Unionen, som også omfatter transportaspektet og skal anvende harmoniserede og fagligt begrundede kriterier;
24. opfordrer til, at dyrevelfærdsmærket skal omfatte oplysninger om produktionsmetoder samt et udvalg af videnskabeligt funderede dyrevelfærdsindikatorer, bl.a. vedrørende produktionssystemer;
25. opfordrer Kommissionen til at udvide listen over miljøovertrædelser for at medtage tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1/2005, der resulterer i grusom behandling af dyrene eller at de kommer alvorligt til skade eller efterlades;
26. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere forordning (EF) nr. 1/2005 for at sikre, at chauffører ikke behøver at vælge mellem at følge reglerne og sikre dyrenes velfærd, navnlig med hensyn til behovet for at stoppe op og hvile, hvilket undertiden kan ske på bekostning af dyrenes velfærd;
27. opfordrer til, at ansvaret for dyrevelfærd udtrykkeligt fremgår i titlen på den relevante EU-kommissær samt i navnet på det relevante generaldirektorat i Kommissionen for at afspejle dette spørgsmåls betydning for europæiske borgere og sikre, at det gives tilstrækkelig politisk opmærksomhed;
28. minder om, at dyrevelfærd er knyttet til fødevaresikkerhed på mellemlang og lang sigt gennem sit bidrag til modstandsdygtighed, ressourceeffektivitet og social ligestilling;
29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at indføre en gennemsigtig og harmoniseret dyrevelfærdsmærkningsordning for animalske produkter og produkter med animalsk oprindelse, som også tager hensyn til forholdene under transport og slagtning;
Håndhævelse af forordning (EF) nr. 1/2005
30. opfordrer indtrængende alle medlemsstater, især dem, hvor håndhævelsen af lovgivningen er særlig mangelfuld, og Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at forbedre gennemførelsen, håndhævelsen og den fuldstændige anvendelse af den nuværende lovramme, herunder gennem en stringent og harmoniseret kontrolprocedure på EU-plan; bemærker, at den eksisterende lovgivning om dyretransport gennemføres forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat; mener, at den vigtigste måde, hvorpå der kan tages hånd om nogle af spørgsmålene vedrørende dyrevelfærd under transport på en harmoniseret måde i hele EU, som bør tage højde for den seneste videnskabelige forskning, viden samt de seneste videnskabelige anbefalinger, er gennem en revision af forordning (EF) nr. 1/2005 med henblik på gennemførlige og håndhævelige bestemmelser for alle dyr, der transporteres;
31. bemærker, at streng kontrol af dyretransporter fra tredjelande vil kunne begrænse illoyal konkurrence, som skader vores producenter, og tilskynde tredjelande til at forbedre deres standarder for dyretransport;
32. opfordrer alle medlemsstater til at træffe strengere nationale foranstaltninger med henblik på at forbedre dyrenes velfærd under transport;
33. anerkender Kommissionens tilsagn om at revidere dyrevelfærdslovgivningen, herunder forordning (EF) nr. 1/2005, med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden og praktiske erfaring og de seneste videnskabelige anbefalinger, udvide anvendelsesområdet for den, gøre det lettere at håndhæve den og i sidste ende sikre et højere dyrevelfærdsniveau; understreger, at dyrevelfærden vil blive forbedret, hvis lovgivningen om transport af levende dyr gennemføres korrekt;
34. understreger, at mange af de nuværende problemer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 skyldes forskelle i fortolkningen, og opfordrer Kommissionen til ved forslag om at revidere forordningen at fastsætte klare, målbare og kvantificerbare standarder for at opnå en harmoniseret håndhævelse i hele EU samt innovative dyrevelfærdsbaserede indikatorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage hensyn til den nyeste videnskabelige viden, herunder den kommende EFSA-vurdering af dyrevelfærd under transport i EU;
35. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lade sin revision af forordning (EF) nr. 1/2005 ledsage af en forudgående konsekvensanalyse baseret på en grundig videnskabelig undersøgelse af transportens indvirkning på dyr af alle arter og i alle aldre og på en tilbundsgående socioøkonomisk, miljømæssig og sundhedsmæssig konsekvensanalyse, der tager hensyn til de forskelligartede geografiske og særlige forhold, herunder øer, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi, og landbrugsmodeller i hele Unionen; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gøre resultaterne af disse vurderinger tilgængelige for offentligheden for at give landbrugerne den sikkerhed og forudsigelighed, de har brug for til at planlægge, og give dem tid til at lære, hvordan de kan tilpasse sig nye bestemmelser, uden at det går ud over dyrevelfærden;
36. opfordrer til et gennemsigtigt overvågnings- og rapporteringssystem i EU, der skal gøre både medlemsstaterne og Kommissionen fuldt ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 og sikre, at overtrædelser håndteres og afhjælpes effektivt;
37. bemærker, at slagtning af dyrene og kødforarbejdning i nærheden af opdrætsstedet bidrager til dyrenes velfærd i kraft af den kortere transporttid såvel som til en reduktion af drivhusgasemissionerne;
38. bemærker, at nedlæggelsen af slagterier i nærområdet er en faktor for forlængelse af transporten og en udfordring, som Unionen og medlemsstaterne skal løfte; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at oprette finansieringsmekanismer med henblik på at sikre, at lokale slagterier er økonomisk bæredygtige, tæt på bedrifterne og ligeligt geografisk fordelt;
39. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme udbredelsen af slagtning på bedriften ved hjælp af mobile slagterier og dermed fjerne behovet for transport af levende dyr, hvor det er muligt;
40. er bekendt med, at der findes meget lidt videnskabelig litteratur om dyrevelfærd under transport, og opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre det nemmere at ajourføre videnskabelig viden om dette emne;
41. opfordrer Kommissionen til at tage højde for dyr, der ikke længere egner sig til transport, ved revision af reglerne og at inddrage eksperter for at finde løsninger til håndtering af dette spørgsmål;
42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde harmoniserede procedurer for godkendelse af transporter og til at træffe de fornødne foranstaltninger for at forebygge spredning af smitsomme dyresygdomme under transport, både i Unionen og fra tredjelande;
43. opfordrer Kommissionen til at udøve stærkere håndhævelsesbeføjelser, navnlig i tilfælde af tilbagevendende og gentagne overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005, og til at indlede overtrædelsesprocedurer og anvende effektive sanktioner over for medlemsstater, som anvender forordningen forkert; mener, at sanktionerne bør have til hovedformål at afhjælpe eksisterende problemer og have en afskrækkende virkning mod fremtidige overtrædelser;
44. opfordrer medlemsstaterne til at give en grundig oplæring og til at ansætte officielle dyrlæger og politibetjente nok med henblik på at sikre effektive og hyppige kontroller under transporten, og at der er en dyrlæge til stede under pålæsningen før hver transport;
45. opfordrer medlemsstaterne og transportvirksomheder til at fremme og fuldt ud anvende EU's "Animal Transport Guides" (retningslinjer for dyretransport), som fremmes af Kommissionen, ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1/2005, og som har til formål at fastlægge bedste praksis med henblik på at støtte industrien i at forbedre dyrevelfærden under transport; opfordrer Kommissionen til at fremme oversættelsen af retningslinjerne til alle EU's officielle sprog, tilskynde til udveksling af erfaringer på området og fremme eksisterende bedste praksis og retningslinjer for at hjælpe de kompetente myndigheder og aktører, der er involveret i transport af levende dyr, med bedre at gennemføre og overholde dyrevelfærdsstandarder;
46. opfordrer Kommissionen til at sikre, at retningslinjerne ajourføres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation og er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1/2005; minder imidlertid om, at retningslinjer, der har til formål at udfylde huller i lovgivningen, ikke er juridisk bindende, og opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser til at sikre passende beskyttelse af arter, der er utilstrækkeligt dækket i lovgivningen, såsom fjerkræ, kaniner og fisk;
47. mener, at passende uddannelse og videreuddannelse af alle autoriserede personer, der arbejder i dyretransportsektoren, er et væsentligt krav for at sikre dyrenes velfærd under transport; insisterer derfor på, at der udvikles et obligatorisk, harmoniseret system for uddannelse af alle personer, der er involveret i dyretransportaktiviteter, som bør være en forudsætning for godkendelse af transporter; opfordrer endvidere til, at denne uddannelse omfatter alle aspekter af transportprocessen, såsom transportmidler, transportens art og karakter, passende håndtering af dyr og beslutningsprocessen vedrørende vurdering af egnethed til transport og krav vedrørende dyrets art, kategori, alder, kropstilstand, adfærd, fysiologi og stresshåndteringsmekanismer;
48. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at uddannelse med henblik på erhvervelse af kompetencebeviset er arts-, kategori- og aldersspecifik og gyldig i højst fem år, og at der fastsættes et obligatorisk genopfriskningskursus for at få det fornyet;
49. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til specifikt at uddanne redningsarbejdere i at redde dyr og til at sikre, at de i tilfælde af ulykker får adgang til de berørte områder, køretøjer og fartøjer for at udføre redningsarbejde;
50. opfordrer Kommissionen til at sikre i forbindelse med vedtagelse af delegerede retsakter i henhold til forordning (EU) 2017/625(7), at de håndhævelsesbestemmelser, der fastsættes i denne forordning og i de delegerede retsakter, er mindst lige så strenge som dem, der skal ophæves;
Godkendelsesprocedurer og godkendelse af transportmidler
51. insisterer på, at bestemmelserne om det tidsmæssige forløb og transportmidler altid skal tage hensyn til dyrets artsspecifikke og fysiologiske status, antallet af dyr, der skal transporteres, samt racevariationer inden for de enkelte arter og dyrenes køn og alder; understreger, at de anvendte transportmetoder altid bør respektere dyrets fysiologiske, adfærdsmæssige og psykiske behov og dets velfærd;
52. opfordrer til, at Den Internationale Luftfartssammenslutnings krav til transport af dyr i og uden for EU, herunder dyr til zoologiske haver, indsættes i EU's forordning (EF) nr. 1/2005;
53. insisterer på, at bestemmelserne om pladsforhold, belægningsgrad og frihøjde skal bringes i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige data og med relevante EU-bestemmelser vedrørende maksimal vægt og højde på lastvogne, og at der skal fastsættes regler i lovgivningen på en præcis måde, som fjerner tvetydighed, ikke efterlader plads til forskellige fortolkninger og ikke tager højde for artsspecifikke behov; opfordrer til, at der gennemføres flere undersøgelser af disse spørgsmål; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at transportkøretøjernes indvendige højde overholder minimumsstandarderne;
54. minder om EFSA's anbefaling om at anvende allometriske ligninger ved fastlæggelsen af pladsforhold for kvæg, får og svin og arealet pr. kg for heste; mener, at anvendelsen af disse mere objektive beregninger vil forbedre dyrevelfærdsstandarderne og fremme en mere konsekvent fortolkning fra transportørernes og kontrolmyndighedernes side;
55. mener, at der er behov for mere videnskabelig dokumentation for at opnå bedre løsninger og forbedre transportmidlernes udformning, herunder laste- og aflæsningsudstyr, der tager hensyn til arts- og kategorispecifikke samt fysiologiske og adfærdsmæssige krav, alderskrav og racevariationer inden for de enkelte arter; mener, at en sådan udformning af transportmidler også bør baseres på områdets geografiske forhold og det, at små bedrifter ofte må udføre transporter af et enkelt dyr eller af flere dyr af forskellige arter på samme tid; understreger, at kvaliteten af miljøet i køretøjer, der transporterer dyr, er meget vigtig for dyrevelfærden;
56. mener, at der – i lyset af den alvorlige trussel i form af antimikrobiel resistens – er brug for en bedre udformning af transportmidlerne og kortere transportafstande for at forhindre sygdomssmitte;
57. opfordrer Kommissionen til at udarbejde og foreslå et sæt harmoniserede kriterier og minimumsstandarder, der udarbejdes sammen med et EU-dækkende ekspertpanel (der omfatter dyrlæger, herunder kvalificerede fagfolk fra relevante ikkestatslige organisationer, tekniske ingeniører, maritime myndigheder, transportvirksomheder, fabrikanter og medlemmer fra de kompetente myndigheder), som kan anvendes af offentlige myndigheder i forbindelse med godkendelse af alle former for dyretransportmidler og transportkasser til dyr;
58. efterlyser oprettelse af et EU-dækkende centralt system til at varetage godkendelsen af fartøjer gennem en ensartet procedure i betragtning af den multidisciplinære karakter af skibscertificeringer, som involverer både ingeniører og dyrlæger; anser det for afgørende, at henstillingerne i netværksdokumentet om godkendelse og inspektion af fartøjer til transport af levende dyr(8) gennemføres i alle medlemsstater; mener, at det haster med at forhindre fartøjer i at operere under et andet navn og dermed anmode om nye licenser, navnlig når de har været involveret i alvorlige overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005;
59. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at skærpe kontrollen med, at fartøjer til transport af dyr overholder standarderne for søfartssikkerhed, og opfordrer særligt medlemsstaterne til at være mere konsekvente i deres certificeringsprocedurer for fartøjer;
60. bemærker, at medlemsstaterne ikke bør tillade anvendelse af køretøjer og fartøjer, der transporterer dyr, som ikke overholder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1/2005; opfordrer medlemsstaterne til at være mere stringente både i forbindelse med certificerings- og godkendelsesprocedurerne for køretøjer og fartøjer og i forbindelse med udstedelsen af kompetencebeviser til chauffører; opfordrer medlemsstaterne til at være mere stringente med hensyn til at afvise certificeringer og godkendelser, hvor standarderne ikke overholdes, og til om nødvendigt at tilbagekalde godkendelser, der allerede er udstedt; opfordrer Kommissionen til at være mere stringent med hensyn til anvendelse af sanktioner over for medlemsstater, der godkender transportmidler, som ikke er i overensstemmelse med dyrevelfærdsbehovene;
61. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der ikke er nogen afstand mellem gulvet og vægge og skillevægge i transportkøretøjerne;
62. opfordrer medlemsstaterne til at skabe de rette betingelser for at sikre, at ingeniører er i stand til på passende vis at støtte dyrlæger eller andre autoriserede personer med certificering i forbindelse med godkendelse af transportmidler i forbindelse med specifikke genstande såsom ventilationssystemer, klimaanlæg og opvarmning, vand- og foderforsyninger, udstyr til overvågning og vedligeholdelse af vandkvaliteten og fartøjernes nødsystemer samt de tilhørende primære energikilder;
63. mener, at det bør være obligatorisk at udstyre transportmidler med et CCTV-system til lange transporter af levende dyr med særligt fokus på pålæsning og aflæsning af hensyn til beskyttelse af dyrevelfærden og for at beskytte de operatører, der overholder reglerne, fra illoyal konkurrence; understreger, at databeskyttelse og retten til privatlivets fred, herunder for personer, som ikke er involveret i dyretransporten, og som kan blive optaget uden at vide det, skal sikres under hele processen af de kompetente myndigheder; mener, at transportører skal opbevare videooptagelserne i en bestemt periode og kunne fremvise dem til de kompetente myndigheder på disses anmodning herom;
64. mener, at de beredskabsplaner, som transportørerne fremlægger, bør omfatte alle typer af hændelser og nødsituationer, der kan opstå under transport, enten naturlige eller som følge af menneskelige handlinger, herunder bl.a. afhjælpning af mekaniske problemer, håndtering af forsinkelser og om nødvendigt fastsættelse af alternative ruter samt de nødvendige forsyninger af foder og vand; mener, at beredskabsplanerne skal tilpasses således, at de afspejler de særlige forhold, der gør sig gældende for hver enkelt transport; anser det for afgørende, at der fastsættes klare regler, som forbyder transporttilladelser, der omfatter urealistiske, ikke plausible eller manglende beredskabsplaner, og opfordrer medlemsstaterne til at afvise enhver logbog, der ikke omfatter en realistisk og fyldestgørende beredskabsplan;
65. opfordrer Kommissionen til at forbyde transporter, hvor aflæsning, opstaldning samt fodring og vanding af dyr ikke er mulig ved grænser, i havne eller ved andre farlige centrale steder;
66. opfordrer medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder til at kontrollere pålæsningerne omhyggeligt som krævet i artikel 20 i forordning (EF) nr. 1/2005;
Kontrol og dataindsamling og -udveksling
67. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at udvikle en central database over autoriserede transportører og kompetencebeviser i EU; opfordrer til offentliggørelse af en årlig rapport om overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005 og de anvendte sanktioner, som også bør tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige forordning; mener, at kompetencebeviserne bør udformes i et ensartet flersproget format, der skal defineres i EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk certificeringsordning for fragtskibe og deres besætninger og dermed sikre, at de første har udstyret i orden, og at de sidste er tilstrækkeligt uddannet til transport af levende dyr; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over operatører, der kan være skyld i alvorlige og hyppige overtrædelser af forordningen, og som bør ajourføres regelmæssigt og deles med de nationale myndigheder;
68. opfordrer medlemsstaterne til at forbedre og sikre en mere effektiv, gennemsigtig og systematisk anvendelse af det integrerede veterinærinformationssystem (Tracessystemet) og udnytte dets nye funktioner for at forbedre målretningen af deres inspektioner og/eller revisioner på grundlag af en risikovurdering, til at støtte udarbejdelsen af risikoanalyser i forbindelse med medlemsstaternes kontrol med transport af levende dyr og til at sikre effektive sandsynlighedskontroller, når de godkender logbøger og foretager efterfølgende kontrol; opfordrer Kommissionen til at sikre let adgang til Tracessystemets platform, således at alle autoriserede brugere får bredere adgang, og systemet bliver lettilgængeligt for kompetente myndigheder, og til at hjælpe med at harmonisere procedurer mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre bedre oplæring af de operatører, der anvender systemet; mener, at Tracessystemet bør anvendes i forbindelse med al transport, der involverer skibsfart;
69. fremhæver behovet for at forenkle logbogsplanlægningsprocesserne; efterlyser en hurtig omstilling fra logbøger i papirformat til digitale logbøger, som – når de er blevet godkendt af en dyrlæge – bør sendes til de kompetente myndigheder og være tilgængelige for de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder kontrollerer, at logbøgerne indeholder realistiske oplysninger og dermed overholder artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2005, og til at sikre, at transportplanlægningen omfatter dokumentation for reservation på et kontrolsted, herunder foder og vand;
70. opfordrer Kommissionen til at fastsætte en fælles minimumsramme for antallet af kontroller med dyretransporter og sikre, at antallet af nationale kontroller og EU-kontroller står i forhold til antallet af dyr, der flyttes fra hver medlemsstat; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå kontrolmuligheder, som ikke indebærer yderligere bureaukratiske hindringer, der kan udgøre en risiko for velfærden for dyr bestemt til transport eller ensartetheden af kontroller i hele Unionen; mener, at medlemsstaterne bør indføre kontrolsystemer, der verificerer eksistensen, kvaliteten og gennemførelsen af risikoanalyser, når de uddelegerer kontroller til andre myndigheder;
71. understreger, at udvidelsen af regionale slagterier bør fremmes, og slagtning på bedrifter bør godkendes med henblik på at undgå langdistancetransport og dermed yderligere forbedre dyrevelfærden;
72. understreger, at de handlingsplaner, som medlemsstaterne skal fremlægge for at afhjælpe de mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1/2005, skal indeholde konkrete initiativer med strenge frister for deres gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig opfølgning af planerne for at sikre, at foranstaltningerne gennemføres, og at målene opfyldes fuldt ud; understreger, at medlemsstaterne har mulighed for at pålægge strenge regler for at sikre levende dyrs velfærd under transport;
73. opfordrer Kommissionen til at foreslå og etablere et harmoniseret og effektivt EU-sanktionssystem med en definition af fælles minimumskriterier for sanktioner for overtrædelser af forordningen for at skabe grundlaget for et effektivt, forholdsmæssigt og afskrækkende system i hele EU og til i sanktionssystemet at tage hensyn til overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed og forekomsten af tidligere overtrædelser;
74. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale politistyrker uddannes i aktivt at identificere enhver overtrædelse af EU-lovgivningen om dyretransport;
75. understreger behovet for en ensartet uddannelse af politistyrker på tværs af medlemsstaterne for at sikre behørig kontrol i alle faser af transporten;
76. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at sikre omfattende og ensartede inspektioner af overholdelsen af transportreglerne for at hindre dumping af dyr i Unionen;
77. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en procedure, der sikrer, at man hurtigt kan tage licenser fra virksomheder, som gentagne gange overtræder forordning (EF) nr. 1/2005 alvorlig grad, hvilket også skaber ulige konkurrencevilkår;
78. opfordrer til dyrebaserede velfærdsindikatorer såsom fysiske, fysiologiske og adfærdsmæssige indekser (dvs. baseret på observationer af dyrene) samt eventuel anvendelse af bærbare monitorer og biokemiske markører: disse skal indarbejdes i forordning (EF) nr. 1/2005 og anvendes af de kompetente myndigheder og Kommissionen til dataindsamling, veterinærinspektører, transportvirksomheder og erhvervsdrivende på kommercielle vilkår mener, at sådanne værktøjer vil være nødvendige for at vurdere dyrenes velfærd før, under og efter transporten; bemærker, at der allerede findes sådanne indikatorer, mens andre udvikles af europæiske referencecentre, men understreger behovet for yderligere forskning og dataindsamling på området;
79. mener, at realtidsadgang til satellitnavigationssystemer og temperaturregistreringer er af afgørende betydning for de kompetente myndigheder og transportørerne på et hvilket som helst tidspunkt under en transport; mener, at transportmidlerne bør udstyres med mere opdaterede kontrolsystemer, som overvåges af de kompetente myndigheder, herunder temperatur- og luftfugtighedsindeksmålinger i og uden for køretøjet, vandforsyningsoplysninger og registrering af på- og aflæsning; minder om, at databeskyttelse og retten til privatlivets fred skal sikres under hele processen af de kompetente myndigheder;
80. insisterer på, at organisatoren eller transportøren skal give de kompetente myndigheder realtidsadgang til originale elektroniske data fra og med afsendelsen af sendingen på afgangsstedet, indtil dyrene er aflæsset på bestemmelsesstedet, for at sikre adgang til data, der ikke kan manipuleres;
81. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre uanmeldte kontroller gennem de kompetente myndigheder i forbindelse med planlægning og gennemførelse af dyretransport;
82. understreger, at sendinger inden for EU også bør inspiceres ved pålæsning; kræver, at de kompetente myndigheder under pålæsningen bør kontrollere, at kravene i forordning (EF) nr. 1/2005 om gulvplads og frihøjde overholdes, at ventilations- og vandingsudstyret fungerer korrekt, at drikkeanordningerne fungerer korrekt og egner sig til de arter, der transporteres, at der ikke pålæsses uegnede dyr, og at der tilbydes tilstrækkeligt med foder og strøelse;
83. opfordrer af hensyn til dyrevelfærden indtrængende medlemsstaterne til at foretage efterfølgende kontroller for at sikre, at dyrene har været aflæsset i hele den hvileperiode, som kræves i EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne klare påbud om at sikre, at de kompetente myndigheder handler på en harmoniseret måde, således at de ikke godkender transporter, hvor der ikke regelmæssigt foretages efterfølgende kontroller;
Transporttider og hvileperioder
84. anbefaler, at der indføres en EU-dækkende artsbaseret procedure for registrering af fodrings- og vandingshyppighed fra den sidste fodring inden pålæsning på oprindelsesbedriften frem til transportens afslutning uden at forårsage yderligere forsinkelser eller yderligere stress, hverken under ophold eller på- og aflæsning; insisterer på, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne på behørig vis sanktionerer overtrædelser, hvis rejsetiden overskrides;
85. opfordrer medlemsstaterne til at inspicere transporter inden for Unionen, hvor dyr læsses på køretøjer, for at kontrollere, om kravene i forordning (EF) nr. 1/2005 overholdes;
86. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes et tilstrækkeligt antal tilgængelige, rene og fungerende drikkefaciliteter, som passer til hver enkelt dyrearts behov, at vandtanken er fyldt, og at der forefindes tilstrækkelig ren strøelse;
87. anbefaler, at transporttiden for husdyr på vej til slagtning i den fremtidige lovgivning i princippet ikke bør overstige otte timer, og at der samtidig tages hensyn til de særlige geografiske karakteristika i visse regioner, såsom øer, regioner i den yderste periferi, fjerntliggende regioner og områder, hvor infrastrukturen er underudviklet; understreger, at den maksimale transporttid skal gælde for alle transportmidler, undtagen søtransport;
88. insisterer på, at bestemmelserne vedrørende transportens maksimale varighed bør tages op til fornyet overvejelse for at integrere dokumentation fra eksisterende og igangværende videnskabelige undersøgelser og under hensyntagen til dyrebaseret dokumentation og arts-, alders- og kategorispecifikke behov;
89. opfordrer til, at der afsættes eksisterende EU-midler for at yde økonomisk støtte til små, lokale og kollektive mobile slagterier og forarbejdningsenheder, så flere dyr kan blive slagtet på bedrifter eller så tæt som muligt på deres opdrætssted; opfordrer på det kraftigste til alternative strategier for langdistancetransport, som f.eks. lokale og økonomisk levedygtige slagtnings- og forarbejdningsanlæg på flere steder, som fremmes og støttes af EU-midler, hvor det er relevant, og lovgivningsinitiativer i medlemsstaterne for at fremme slagtning på bedriften; opfordrer medlemsstaterne til om nødvendigt at åbne mulighed for nødslagtning direkte på avls- og opfedningsbedrifterne, hvis det konstateres, at et dyr ikke er egnet til transport;
90. anbefaler, at medlemsstaterne opretter hurtige baner for dyretransport ved grænserne inden for EU med henblik på at reducere transporttiden;
91. opfordrer til at definere "transporttid" som hele det tidsrum, hvor dyret flyttes, uden at medregne tidsrummet for pålæsning i et transportmiddel og aflæsning fra transportmidlet ved ankomsten til det endelige bestemmelsessted; opfordrer de kompetente myndigheder til at kontrollere, om planlagte pålæsnings-/aflæsningstider er realistiske, står i et rimeligt forhold til det antal dyr, der skal pålæsses eller aflæsses, og om de er korrekt angivet i logbogen; anser det desuden for vigtigt at vedtage foranstaltninger, der skal forhindre "anvendelse af flere samlesteder", som har til formål at omgå transportbegrænsningerne til det endelige bestemmelsessted;
92. anbefaler, at Kommissionen overvejer videnskabeligt underbygget dokumentation for at forbedre kvaliteten af al transport af levende dyr med fokus på de dermed forbundne negative aspekter, som er årsag til velfærdsproblemer, såsom egnethed til transport, fodring og vanding, hvileperioder og det termiske miljø, samtidig med at der skelnes mellem transportmidler, hvor det er relevant;
93. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1/2005 at medtage bestemmelser om udvælgelse af den korteste og mest velegnede rute til det endelige bestemmelsessted;
Temperatur under transporten
94. opfordrer medlemsstaterne til at sikre optimale temperaturer i køretøjer for de dyrearter, der transporteres, under hele transporten, uanset om transportmidlet holder stille eller er i bevægelse og uanset udetemperaturen; opfordrer endvidere medlemsstaterne til nøje at overholde reglerne om minimums- og maksimumstemperatur inde i transportmidlet som fastsat i forordning (EF) nr. 1/2005; mener, at medlemsstaterne kun bør godkende en rejse, logbøger og rejseplaner, når temperaturen forventes at ligge inden for intervallet 5 °C og 30 °C for hele transportens varighed, uanset hvilken type transportmiddel der anvendes, medmindre det anvendte transportmiddel er udstyret med et klimaanlæg, som kan holde temperaturen inden for et passende interval;
95. erkender, at dyrenes kropsvarme kan øge temperaturerne i et transportmiddel, hvilket potentielt kan føre til højere temperaturer indenfor end udenfor;
96. opfordrer medlemsstaterne til at foretage yderligere og tilstrækkelig kontrol under hedebølger og opfordrer til, at der gennemføres undersøgelser for at udfylde hullerne i vores viden om temperaturers indvirkning på dyrevelfærden;
97. opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, at reglen vedrørende køretøjstemperatur gælder på ethvert tidspunkt under transporten til det endelige bestemmelsessted; fastholder, at Kommissionen, bl.a. gennem retlige foranstaltninger, bør sikre, at medlemsstaterne ikke ignorerer denne regel;
98. opfordrer til, at der udvikles et ensartet system for vejrprognoser, der baseres på data fra Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, for at forenkle den sandsynlighedskontrol, der gennemføres af embedsdyrlæger;
99. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at transportkøretøjerne overholder mindstekravene til plads i henhold til kapitel VII i bilag I til forordning (EF) nr. 1/2005, og at dyrene i overensstemmelse hermed får mere plads ved høje temperaturer;
100. mener, at det er af afgørende betydning, at der i fremtiden udarbejdes mere specifikke regler for de optimale temperaturintervaller i transportkøretøjer under hensyntagen til de forskellige behov, der er specifikke for arter, alder og kategori, og også dyrets fysiologiske status, racevariationer inden for de enkelte arter, alder, køn og miljømæssige tilpasninger og dyrenes temperaturregulering; mener, at det godkendte temperaturinterval bør baseres på effektiv temperatur, dvs. kombinationen af temperatur og luftfugtighed; anbefaler endvidere registrering af temperatur, fugtighed og ammoniak ved at kontrollere de anordninger, der anbringes i transportmidlets forskellige rum, uanset om der er tale om sø-, luft- eller vejtransport; understreger, at instrumenterne til overvågning af temperaturen skal inspiceres, kalibreres og certificeres af de kompetente nationale myndigheder;
Egnethed til transport og kategorier af sårbare dyr: dyr, der ikke er fravænnet, drægtige dyr og udtjente dyr
101. mener, at der er behov for mere forskning for at fastsætte passende fodermængder, fodrings- og drøvtygningsintervaller, termoregulering, hvilebehov og den fysiske kapacitet til at håndtere transport uden skader for alle dyrearter og -kategorier, som transporteres; mener, at dyrevelfærd bør være det primære hensyn, og at videnskløften bør afhjælpes gennem øget videnskabelig forskning;
102. mener, at der er behov for at rette mere forskning mod at forbedre kendskabet til de særlige og specifikke transportbehov hos unge dyr og dyr, der ikke er fravænnet, navnlig med hensyn til den optimale transporttid i forhold til det anvendte transportmiddel, optimale pladsforhold, den rette alder, passende drikkeanordninger, hensigtsmæssige mælkeerstatninger, ordentlig foderstyring i indsamlingscentraler, fodringsintervaller under transport og optimale forhold for opdræt af dyrene på oprindelsesbedriften samt vurderingen af dyrenes egnethed til transport, som skal sikres korrekt;
103. opfordrer til at præcisere definitionen af dyr, der ikke er fravænnet, med henblik på at specificere, hvilke dyr der ikke er i stand til uafhængigt at indtage tilstrækkeligt med fast foder og vand, og en klar minimumsalder i uger, alt efter arten og under hensyntagen til den nyeste videnskabelige viden om disse dyrs immunsystemer og foderbehov;
104. opfordrer Kommissionen til med støtte fra fagfællebedømte videnskabelige undersøgelser at indføre transporttidsfrister for dyr, der ikke er fravænnet; mener, at transport af dyr, der ikke er fravænnet, bør undgås og ikke tillades for kalve på under fire uger, medmindre der er tale om transport, der udføres af landbrugere over en afstand på under 50 km; mener, at transportbegrænsningen for disse dyr skal overvejes nøje i den kommende forordning, også under hensyntagen til behovet for foranstaltninger til at sikre, at alle dyr får passende pleje på oprindelsesbedriften;
105. opfordrer medlemsstaterne til at fremme mobile slagterier i afsidesliggende områder, navnlig i bjergegne og øområder; minder om, at sådanne mobile slagterier vil forbedre velfærden for tilskadekomne dyr, der ikke kan transporteres til slagterier, og vil fremme direkte salg;
106. anbefaler, at Kommissionen giver EFSA mandat til at udarbejde fælles obligatoriske EU-retningslinjer for vurdering af, om dyr er egnede til transport, med henblik på at sikre en harmoniseret tilgang i hele EU; mener desuden, at anvendelsen af disse retningslinjer skal kontrollereres og kædes sammen med sanktionssystemer;
107. anerkender, at der er forskel på at transportere dyr ad landevej og ad søvejen; efterlyser yderligere forskning for bedre at kunne forstå de enkelte transportformers indvirkning på dyrevelfærden;
108. mener, at lokalt opdræt og korte forsyningskæder som følge af den særlig vanskelige geografiske placering, som øområderne og regionerne i den yderste periferi har, bør fremmes for at begrænse transporttiden for dyr;
109. opfordrer medlemsstaterne til at fremme mobile slagterier i øområder, især i regionerne i den yderste periferi; noterer sig, at anvendelsen af sådanne mobile slagterier i betydeligt grad reducerer vej- og søtransporten af levende dyr i disse regioner;
110. understreger, at drægtige hunner er sårbare, og at de har yderst specifikke biologiske behov og er særligt sårbare i forbindelse med transport, som kan forårsage aborter eller fødsel under transporten med risiko for, at moderen eller det unge dyr dør; mener, at transport af drægtige dyr bør undgås, og at transport af drægtige dyr i den sidste tredjedel af drægtighedsperioden bør begrænses til højst fire timer, eftersom de har større risiko for ringe velfærd under transporten; opfordrer til, at der foretages yderligere forskning i udvikling af mere nøjagtige metoder til at fastslå gestationsalderen og til at vurdere transportegnetheden under hensyntagen til drægtighedsstadiet; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at være yderst opmærksomme på at sikre, at uegnede dyr ikke transporteres, navnlig drægtige hunner, der er gået over den maksimale drægtighedsperiode, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1/2005;
111. mener, at risikoen for lavere beskyttelsesniveauer for sårbare dyr med mindre økonomisk værdi, navnlig dyr, der er ved afslutningen af deres produktive liv, er yderst reel, og at dette derfor bør tages i betragtning i forbindelse med revisionen af bestemmelserne, og samtidig bør man undgå langdistancetransport af disse dyr på grund af vanskelighederne med at vurdere deres egnethed og deres evne til at håndtere transport; mener, at transport af udtjente dyr kun bør tillades til det nærmeste tilgængelige artsegnede slagteri; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer og investeringer med henblik på at styrke nettet af mobile, lokale og regionale slagterier og dermed sikre, at der i fremtiden kan opnås en maksimal grænse på fire timers transport af udtjente dyr;
112. insisterer på, at chaufføren i tilfælde af, at dyr bliver syge eller kommer til skade under transporten, straks skal kontakte en dyrlæge, og de pågældende dyr skal betragtes som "uegnede" til transport, adskilles fra de andre dyr og modtage førstehjælp;
Arter, der ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af forordning (EF) nr. 1/2005
113. anbefaler, at Kommissionen udarbejder lovgivningsmæssige forslag på grundlag af den seneste videnskabelige viden om fisks og andre akvatiske dyrs behov og om transportmetoder med henblik på at minimere deres lidelser under transport; understreger, at de nye bestemmelser bør indeholde en detaljeret tjekliste for planlægning og forberedelse forud for transporten, specifikke bestemmelser vedrørende vandkvalitetsparametre, tæthed, håndtering under pålæsning og aflæsning og velfærdskontrol efter transport; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de retningslinjer, den offentliggør, ajourføres på grundlag af den seneste videnskabelige dokumentation og er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1/2005, og opfordrer til, at der fastsættes specifikke krav til kommerciel flytning af fisk; understreger endvidere, at der bør tilbydes specifik uddannelse og certificering i forbindelse med transport af fisk;
114. opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser i forordning (EF) nr. 1/2005 med henblik på i behørig grad at beskytte de arter, der ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af lovgivningen; minder om, at retningslinjer for at udfylde huller i lovgivningen, navnlig vedrørende specifikke arter, ikke er juridisk bindende, og opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser til at sikre passende beskyttelse af arter, der er dårligt dækket i lovgivningen, såsom fjerkræ og kaniner; opfordrer endvidere til artsspecifikke bestemmelser i følgende tilfælde, herunder, hvor det er relevant, maksimal transporttid alt efter årsagen til transporten; mener, at der er behov for særlige beholdere til fjerkræ, som gør det muligt for fuglene at stå i deres naturlige stilling og have tilstrækkelig luftcirkulation over hovedet med regler for korrekt håndtering, navnlig når de fanges inden transporten; bemærker, at manglen på bestemmelser i forordningen om kaniner undertiden resulterer i utilstrækkelig anvendelse af fjerkræcontainere til transport af kaniner; mener, at transport af fjerkræ og kaniner kun bør tillades til det nærmeste tilgængelige artsegnede slagteri; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer og investeringer med henblik på at styrke nettet af mobile, lokale og regionale slagterier og sikre, at der i fremtiden kan opnås en maksimal grænse på fire timers transport af disse dyr;
115. fremhæver det presserende behov for at vurdere de seneste videnskabelige oplysninger om selskabsdyrs velfærd under transporten; mener, at der er behov for mere forskning i selskabsdyrs behov i overensstemmelse med bestemmelsen i forordning (EF) nr. 1/2005 om offentliggørelse af EFSA's udtalelser om kattes og hundes behov; opfordrer Kommissionen til at indføre detaljerede bestemmelser om kommerciel flytning af selskabsdyr på grundlag af den aktuelle videnskabelige viden, idet der lægges særlig vægt på adskillelse af dyr og arealkrav, stabling, strøelse, en passende temperatur og luftfugtighedsinterval for at sikre dyrevelfærden samt passende uddannelse af det personale, der er ansvarligt for håndtering og transport af dyrene;
116. fremhæver det presserende behov for at vurdere de seneste videnskabelige oplysninger om hestes behov og velfærd under transporten; forventer, at Kommissionen tager højde for disse arter ved at foreslå artsspecifikke krav i den reviderede forordning (EF) nr. 1/2005;
Særlige bestemmelser for søtransport
117. opfordrer til foranstaltninger, der muliggør en overgang til handel med kød, slagtekroppe og genetisk materiale, hvor det er relevant, som kan erstatte behovet for søtransport; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre og præcisere bestemmelserne om søtransport, navnlig om godkendelsesprocessen, definitionen og identifikationen af organisatorer og transportører og af deres forpligtelser, med henblik på at etablere en tydelig ansvars- og kommunikationskæde og gennemsigtig kommunikation mellem landbrugere, transportører og dyrlæger med de kompetente myndigheder; opfordrer til, at der indføres afskrækkende foranstaltninger, herunder økonomiske sanktioner, for at hindre, at døde dyr smides ud i havet eller på transportruter i overensstemmelse med den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (Marpol-konventionen);
118. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der inden for 30 km fra grænser eller havne findes passende og tilstrækkelige faciliteter med henblik på at aflæsse, fodre og vande dyr og give dem mulighed for at hvile ordentligt, således at dyrenes velfærd sikres, når der opstår forsinkelser; opfordrer medlemsstaterne til ikke at godkende transport, hvis der ikke findes sådanne faciliteter;
119. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over havne med egnede dyreinspektionsfaciliteter, og at listen baseres på oplysninger leveret af medlemsstaterne med passende overvågning fra Kommissionens side;
120. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at disse faciliteter rent faktisk bruges, når aflæsning er nødvendig, inden dyrene læsses på skibe, og at dyrene ikke holdes inde i lastbiler i lange perioder, mens de venter på at blive læsset på et skib;
121. opfordrer desuden medlemsstaterne til at samarbejde bedre om planlægning af transport af husdyr med henblik på at forhindre for mange trafikpropper ved grænsekontrollen;
122. bemærker, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at forbedre kvaliteten af søtransport for avlsdyr med særlig høj sundhedstilstand og give dem mulighed for at hvile i køretøjet, hvis aflæsning af dem kan bringe deres sundhedsstatus i fare;
123. opfordrer grænse- eller havnemedlemsstaterne, som er ansvarlige for kontrollen med vejkøretøjer og skibe, der er på vej mod tredjelande, til at sanktionere enhver overtrædelse af EU-lovgivningen;
124. mener, at en uafhængig dyrlæges obligatoriske tilstedeværelse er af afgørende betydning, i forhold til antallet af dyr, i hvileperioder på de officielle opstaldningsfaciliteter og under på- og aflæsning, navnlig i forbindelse med langdistancetransport; opfordrer medlemsstaterne til at indføre obligatoriske bestemmelser for søtransporter for at sikre tilstedeværelsen af dyrlæger eller, som sidste udvej, en certificeret fagperson med passende kvalifikationer om bord i hele søtransportens varighed med henblik på at kontrollere gennemførelsen af de relevante dyresundheds- og dyrevelfærdsstandarder og yde støtte i realtid til syge eller tilskadekomne dyr på skibe samt tilpasse vanding og fodring af dyrene til deres umiddelbare behov;
125. efterlyser obligatoriske bestemmelser om gennemførelse af inspektioner efter læsning af et skib med henblik på at forebygge ulykker;
126. anser det for afgørende, at der ved pålæsningsstedet og det endelige bestemmelsessted skal være en uafhængig dyrlæge til stede i forbindelse med lange transporter til lande uden for EU; understreger, at en dyrlæges tilstedeværelse vil gøre det muligt at foretage en fornyet vurdering af transportegnetheden og kan bidrage til at sikre overholdelse af EU-lovgivningen og håndhævelse af EU-Domstolens relevante dom;
Transport af levende dyr til tredjelande
127. opfordrer medlemsstaterne til at inspicere alle sendinger ved pålæsningsstedet og ved det endelige bestemmelsessted i forbindelse med lange transporter til lande uden for EU og til med henblik på at udvikle procedurer for inspektionerne nøje at overveje at medtage områder såsom mængden af foder og vand under hele transporten, pladsforhold og frihøjde for dyrene, drikkeanordningernes kvalitet, placering og korrekte funktion alt efter behovene hos de dyr, der transporteres, og strøelsens kvalitet og til at sikre, at der ikke pålæsses dyr, som er uegnede; opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for medlemsstater, der godkender eksport af levende dyr, når håndhævelsen af EU-Domstolens dom i sag C-424/13(9) ikke kan garanteres;
128. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle omfattende data og til i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1/2005 at medtage et krav om, at der udarbejdes rapporter om dyrenes sundhedstilstand og dødelighed ved ankomsten til bestemmelsesstedet;
129. insisterer på oprettelse og gennemførelse af en prioriteret bane ved alle ydre og indre EU-grænser, der specifikt er beregnet til dyretransporter, herunder passende hvilefaciliteter, der stemmer overens med behovene hos de dyr, der transporteres, med henblik på at reducere transportens varighed og fjerne ventetid, så vidt muligt minimere eventuelle forsinkelser, der kan have en negativ indvirkning på dyrenes velfærd, og reducere den samlede transporttid; anbefaler, at dokumenter sendes på forhånd i elektronisk format til de modtagende myndigheder;
130. insisterer på, at sendinger med hensyn til transport af levende dyr til tredjelande kun bør tillades, når den kompetente myndighed har fået garanti for, at den forelagte logbog er fuldstændig udfyldt og realistisk med bevislig dokumentation, og garanti for, at forordning (EF) nr. 1/2005 vil blive gennemført på effektiv vis frem til det endelige bestemmelsessted, herunder i de transportfaser, der finder sted uden for EU, i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-424/13; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de regler, der gælder inden for EU, også gælder for dyretransporter, som forlader Unionen; bemærker, at visse lande/regioner for nylig forsvarede deres beslutning om at begrænse langdistancetransport af dyr, nærmere bestemt ved eksport af levende dyr og transport af specifikke dyrekategorier, især når transporter kræver 24 timers ophold, på grund af manglende kontrolsteder i tredjelande;
131. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over tredjelande, som anvender regler, der som minimum yder samme beskyttelse som reglerne i EU, hvis eksport af levende husdyr kan godkendes direkte på grundlag af en international aftale; opfordrer samtidig Kommissionen til at håndtere problemstillingen om, hvorvidt tredjelande anvender deres certificering til at fungere som transitknudepunkter for transport af dyr til ikkecertificerede tredjelande; opfordrer Kommissionen til i andre tilfælde at etablere et certificeret kontrolsystem, der sikrer overholdelse af EU-lovgivningen på en hvilken som helst del af rejsen i tilfælde af transport til tredjelande; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere eksempler på bedste praksis vedrørende certificerings- og revisionsinstrumenter for at sikre sporbarhed og velfærd under transport af levende dyr til tredjelande;
132. anerkender, at der i øjeblikket ikke findes noget kontrolsystem for transport til tredjelande, hvilket fører til situationer, hvor eksport af dyr til tredjelande ofte ikke overholder forordning (EF) nr. 1/2005 og ofte er i strid med Domstolens dom i sag C-424/13 om dette spørgsmål; opfordrer til, at transport af dyr mellem EU og tredjelande kun tillades, når de europæiske standarder, der er fastsat i Domstolens dom C-424/13, kan sikres;
133. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med bilaterale handelsforhandlinger at tilstræbe ensartede dyrevelfærdsstandarder under transport mellem EU-lande og tredjelande med henblik på at sikre, at EU's landbrugere ikke bliver ofre for ulige konkurrencevilkår;
134. insisterer på behovet for at styrke samarbejdet og kommunikationen med tredjelande, navnlig vedrørende gensidig bistand og hurtig udveksling af oplysninger og iværksættelsen af forskellige initiativer med henblik på at øge bevidstheden og fremme gennemførelsen af EU-standarder i tredjelande, navnlig for så vidt angår kød eller animalske produkter, der importeres til EU;
135. anbefaler, at Kommissionen pålægger sine inspektører, herunder dyrlæger og tekniske ingeniører, at foretage dybtgående inspektioner og vurderinger med henblik på at udvikle en centraliseret, revideret og akkrediteret liste over de hvilefaciliteter, der er til rådighed i tredjelande, i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1/2005; opfordrer medlemsstaterne til fremover ikke at godkende logbøger, medmindre det er blevet bekræftet, at de foreslåede hvilefaciliteter rent faktisk er opført på ovennævnte liste og derfor sikrer de nødvendige betingelser for aflæsning af dyrene; understreger desuden, at reservationsbekræftelser for hver enkelt hvilefacilitet er afgørende for at sikre, at der er tilstrækkelig plads til rådighed til alle de dyr, der er angivet i transportplanen;
136. bemærker, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at forbedre kvaliteten af transport for avlsdyr med særlig høj sundhedstilstand og give dem mulighed for at hvile i køretøjet, hvis aflæsning af dem kan bringe deres sundhedsstatus i fare;
137. mener, at det er afgørende at øge den økonomiske støtte til udenlandsk bistand og internationalt samarbejde, navnlig til gavn for tredjelande, der har behov for investeringer med hensyn til f.eks. køling af slagtekroppe eller håndtering af avlsmateriale;
138. minder om vigtigheden af bindende kapitler om handel og bæredygtig udvikling i alle EU's handelsaftaler som et middel til at sikre, at det øgede reguleringsmæssige ambitionsniveau, der foreslås, er i overensstemmelse med EU's handelspolitik og efterleves af de tredjelande, der har undertegnet handelsaftaler med EU; understreger, at der i kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling også bør tages hensyn til tilsvarende produktionsstandarder, navnlig med hensyn til dyrevelfærd;
139. opfordrer Kommissionen til at bruge EU's handelspolitik som en løftestang til at fremme overholdelsen af forordning (EF) nr. 1/2005 uden for EU og samtidig fastholde målet om økonomisk vækst og jobskabelse i EU og sikre, at omkostningerne til overholdelsen heraf ikke berører EU-virksomheder uforholdsmæssig meget;
140. efterlyser obligatorisk overholdelse af EU-standarderne for dyrebeskyttelse og -velfærd, herunder også ved importer fra tredjelande, for at sikre europæiske producenters konkurrenceevne;
Rapportering
141. kræver, at alle medlemsstater årligt aflægger rapport til Kommissionen om antallet af dyrearter, der transporteres inden for EU og eksporteres til lande uden for EU, om den kontrol, der udføres under disse transporter, med dokumentation herfor, om de overtrædelser, der konstateres under disse transporter, med dokumentation herfor, og om de foranstaltninger, der efterfølgende træffes af medlemsstaterne, og som bør offentliggøres af Kommissionen inden for to måneder efter medlemsstatens indberetning;
142. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om deres foranstaltninger til at forbedre dyrs beskyttelse og velfærd under transport;
o o o
143. pålægger sin formand at sende denne henstilling og undersøgelsesudvalgets endelige beretning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2018 af 14. november 2018 med titlen "Dyrevelfærd i EU: Bedre balance mellem ambitiøse mål og praktisk gennemførelse".
Se Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. oktober 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene, C-113/02, ECLI:EU:C:2004:616, og Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. maj 2008, Danske Svineproducenter mod Justitsministeriet, sag C-491/06, ECLI:EU:C:2008:263.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
Kommissionens Generaldirektorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet, kontor F2: Dyr, netværksdokument fra nationale kontaktpunkter med titlen "Network Document on livestock vessels", 2020.