Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2020/2220(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0083/2022

Indgivne tekster :

A9-0083/2022

Forhandlinger :

PV 02/05/2022 - 13
CRE 02/05/2022 - 13

Afstemninger :

PV 03/05/2022 - 8.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0129

Vedtagne tekster
PDF 225kWORD 91k
Tirsdag den 3. maj 2022 - Strasbourg
Almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet
P9_TA(2022)0129A9-0083/2022
Beslutning
 Bilag
 Bilag
 Bilag
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2022 om forslag til Rådets forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse (2020/2220(INL)2022/0902(APP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til erklæringen af 9. maj 1950, hvori oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev foreslået som den "første etape hen imod den europæiske føderation",

–  der henviser til akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ("valgakten"), knyttet som bilag til Rådets afgørelse 76/787/ECSC, EØF, Euratom, af 20. september 1976 som ændret ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom, af 25. juni og af 23. september 2002(1) om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet og af Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 af 13. juli 2018(2),

–  der henviser til traktaterne og navnlig til artikel 2, 3, 9, 10, 14 og artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 8, 20, 22, 223, stk. 1, og artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til artikel 2 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter,

–  der henviser til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Europa-Parlamentets valgmåde, særlig beslutning af 15. juli 1998 om udarbejdelse af forslag til en valgmåde, hvor der følges fælles principper ved valg af Europa-Parlamentets medlemmer(4), sin beslutning af 22. november 2012 om valg til Europa-Parlamentet i 2014(5), sin beslutning af 4. juli 2013 om forbedring af de praktiske retningslinjer for tilrettelæggelsen af valget til Europa-Parlamentet i 2014(6) og sin beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013(8) og 7. februar 2018(9) om Europa-Parlamentets sammensætning,

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om status over valget til Europa-Parlamentet(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde(11) og særlig til artikel 13, 21 og 31 heri,

–  der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs informationsrapport om personer med handicaps reelle ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 20. marts 2019(12), og udvalgets supplerende udtalelse om behovet for at sikre, at personer med handicap reelt har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, som blev vedtaget den 2. december 2020(13),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), som EU ratificerede i 2010, og som alle medlemsstaterne har ratificeret, samt artikel 29 heri om deltagelse i det politiske og offentlige liv,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) og særlig til artikel 11, 21, 23 og 39 heri,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip 1,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, særlig artikel 25,

–  der henviser til Den Interparlamentariske Unions (IPU) arbejde om ligestilling, særlig handlingsplanen for kønssensitive parlamenter,

–  der henviser til Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand 2021, hvori hun meddelte, at 2022 ville blive det europæiske ungdomsår,

–  der henviser til Kommissionens forslag om det europæiske ungdomsår 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 54,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0083/2022),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet siden 1976, hvor valgakten for første gang banede vejen for almindelige direkte valg af repræsentanterne i EP, løbende har anmodet om en reform af europæisk valglov og om skridt hen imod en mere reel, ensartet og europæisk valgprocedure;

B.  der henviser til, at Lissabontraktaten har givet mulighed for at tage et positivt skridt fremad ved at bekræfte Europa-Parlamentets ret til at tage initiativ til forslag vedrørende valgakten samt sammensætningen heraf;

C.  der henviser til, at andre vigtige ændringer i Lissabontraktaten især omhandlede ordlyden i artikel 14 i TEU, som fastslår, at Europa-Parlamentet skal bestå af repræsentanter for Unionens borgere og ikke af repræsentanter for folkene i medlemsstaterne, samt henvisningen til Europa-Parlamentets rolle i valget af formanden for Kommissionen, som bør vælges under inddragelse af resultaterne af valgene til EP;

D.  der henviser til, at proceduren for valgene i 2014 danner præcedens for Europa-Parlamentets rolle i udvælgelsen af formanden for Kommissionen; der henviser til, at det ikke var muligt for denne procedure at blive en del af en samlet reform af den europæiske valglov, som bidrog til at skabe den politiske baggrund for den uventede manglende anvendelse af princippet om spidskandidater efter valget til Europa-Parlamentet i 2019; der henviser til, at den spidskandidat, hvis europæiske politiske enhed overordnet set har modtaget det højeste antal pladser, først og fremmest vil få til opgave at danne et koalitionsbaseret flertal i det nyvalgte Europa-Parlament for så vidt angår indstillingen af en kandidat til formand for Kommissionen; der henviser til, at opgaven bør tildeles den næste spidskandidat, hvis der ikke kan opnås flertal i koalitionen; der henviser til, at Europa-Parlament forventer, at formanden for Det Europæiske Råd hører de pågældende ledere af de europæiske politiske enheder og parlamentsgrupper med henblik på at oplyse om indstillingsprocessen, og mener, at denne spidskandidatproces kan formaliseres ved hjælp af en politisk aftale mellem de europæiske politiske enheder og en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd;

E.  der henviser til, at visse gældende fælles bestemmelser i den gældende europæiske valgakt viser vejen mod nødvendige forbedringer, herunder forbedringer som giver kandidater mulighed for at blive valgt på baggrund af proportionel repræsentation ved hjælp af opstillingslister eller ved personaliseret forholdstalsvalg, friheden til at oprette valgkredse på nationalt niveau, mulighed for at indføre en maksimal valgtærskel på 5 % i de nationale valgkredse som et middel til at sikre, at Parlamentet er i stand til at fungere, og mulighed for at forbyde medlemmer af Europa-Parlamentet at varetage to mandater samtidigt i både det nationale parlament og Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at valget til Europa-Parlamentet i dag til trods for en vis fremgang med hensyn til fastsættelse af fælles standarder for valgmåder til Europa-Parlamentet primært er underlagt national ret, og at der derfor er behov for flere forbedringer for at skabe en reel ensartet procedure for valg til Europa-Parlamentet;

G.  der henviser til, at den registrerede valgdeltagelse ved valget i 2019 var den højeste for valg til Europa-Parlamentet i de sidste 20 år; der henviser til, at valgdeltagelsesprocenten dækker over store forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at større valgdeltagelse er et positivt signal om, at Unionens borgere, og navnlig de yngste generationer, har en stigende interesse i udviklingen af den europæiske integration, hvilket også fremgår af resultaterne af det specielle Eurobarometer fra den 9. marts 2021; der henviser til, at denne deltagelsesprocent samtidig betyder, at kun halvdelen af EU-borgerne deltog; der henviser til, at den øgede interesse for EU-valgene er et udtryk for, at unionsborgerne kræver hurtig handling fra Unionens side inden for klimaforandringer, økonomisk genopretning, beskyttelse af menneskerettigheder og retsstatsforhold, migration og Den Europæiske Unions rolle i internationale forbindelser; der henviser til, at der i den forbindelse bør træffes informationstiltag for at styrke borgernes interesse for europæiske spørgsmål samt de europæiske politiske partiers og politiske fondes rolle;

H.  der henviser til, at tendensen med højere valgdeltagelse kan forbedres, hvis forbindelsen og ansvarligholdelsen mellem vælgere og kandidater styrkes, og den fælles EU-dimension fremmes;

I.  der henviser til, at et funktionsdygtigt valgsystem bygger på befolkningens tillid og støtte og øger EU-borgernes tillid til deres evne til at ændre samfundet på en demokratisk måde ved at stemme;

J.  der henviser til, at medlemsstaternes godkendelse af Rådets afgørelse 2018/994 af 13. juli 2018 endnu ikke er afsluttet, men at den ikke udelukker de fornødne ændringer i Unionens valgsystemer;

K.  der henviser til, at stigende politisk momentum i hele Europa kan give mulighed for endelig at kunne indføre elementer og bestemmelser, som styrker valgenes europæiske dimension;

L.  der henviser til, at en passende tilgang til at reformere EU's valglov bør være baseret på overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og indførelsen af fælles minimumsstandarder;

M.  der henviser til, at reformen af valgmåden for valg til Europa-Parlamentet bør have til formål at styrke den demokratiske og tværnationale offentlige debat og dimension af EU-valg og den demokratiske legitimitet af EU's beslutningsproces, styrke unionsborgerskabet, forbedre Europa-Parlamentets funktionsmåde og styringen af Unionen, gøre Europa-Parlamentets arbejde mere legitimt og af mere lovgivningsmæssig karakter ved at give det en reel initiativret, styrke principperne om valgmæssig ligestilling og lige muligheder, navnlig mellem kvinder og mænd, øge effektiviteten af systemet for afholdelse af europæiske valg og bringe medlemmer af Europa-Parlamentet tættere på vælgerne og navnlig de yngste vælgere;

N.  der henviser til, at anbefaling 16 fra det europæiske borgerpanel 2 om europæisk demokrati om Værdier og rettigheder, retsstatsprincippet, sikkerhed på konferencen om Europas fremtid opfordrer til en valglov for Europa-Parlamentet, der harmoniserer valgbetingelserne (valgalder, valgdato, krav til valgdistrikter, kandidater, politiske partier og deres finansiering), og til, at europæiske borgere får ret til at stemme på forskellige partier på EU-plan, som hver især består af kandidater fra flere medlemsstater, og at borgerne i en tilstrækkelig overgangsperiode stadig skal kunne stemme på både nationale og tværnationale partier;

O.  der henviser til, at Youth Ideas-rapporten, der blev offentliggjort som resultatet af Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE) fra den 22. til den 23. oktober 2021, foreslår, at der anvendes tværnationale lister, hvor vælgerne får en liste over nationale kandidater, og en supplerende liste med kandidater fra alle medlemsstater; der henviser til, at denne rapport også støtter håndhævelsen af spidskandidatprocessen;

P.  der henviser til, at den tredje foreløbige rapport fra den flersprogede digitale platform for konferencen om Europas fremtid finder, at et af de hyppigere drøftede forslag og en bredt accepteret idé vedrører oprettelsen af tværnationale valglister i hele EU;

Q.  der henviser til, at den politiske aftale "Vores prioriteter for europæerne", der blev godkendt den 17. januar 2022 af lederne af PPE-, S&D- og Renew-grupperne, opfordrede til en "spidskandidatproces kombineret med tværnationale lister med et tilstrækkeligt antal pladser til det næste valg til Europa-Parlamentet";

R.  der henviser til, at proportionalitetsprincippet og princippet om lige muligheder må tages i betragtning, hvad angår minoriteter, som er klart underrepræsenteret i Europa-Parlamentet; der henviser til, at omkring 20 ud af 705 medlemmer af Europa-Parlamentet erklærer, at de tilhører en minoritet (= 2,8 %)(14); der henviser til, at Venedigkommissionen i vid udstrækning anerkender den rolle, som garanterede pladser forbeholdt medlemmer af nationale mindretal, lavere spærregrænser i valgsystemer med forholdstalsvalg for partier, der repræsenterer nationale mindretal, eller udpegelse af valgkredse med det formål at øge mindretallenes deltagelse i beslutningsprocesserne spiller(15);

S.  der henviser til, at muligheden for at udvikle en ensartet valgmåde, som bygger på almindelige direkte valg, har været forankret i traktaterne siden 1957;

T.  der henviser til, at en styrket harmonisering af proceduren for valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstaterne bedre kunne fremme alle unionsborgeres ret til at deltage på lige vis i Unionens demokratiske liv og samtidig styrke den europæiske integrations politiske dimension;

U.  der henviser til, at de europæiske politiske partier bidrager til at skabe europæisk politisk årvågenhed, og at de derfor bør spille en stærkere rolle i valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet med henblik på at øge deres synlighed og præcisere forbindelsen mellem en stemme på et bestemt nationalt parti og indvirkningen heraf på størrelsen af en europæisk politisk gruppe i Europa-Parlamentet og på udnævnelsen af formanden for Kommissionen;

V.  der henviser til, at sammenslutninger af vælgere eller valgenheder, som ikke tilhører et europæisk politisk parti, opfordres til at spille en rolle i kampagnerne for valg til Europa-Parlamentet med henblik på at øge borgernes deltagelse i valgprocessen;

W.  der henviser til, at udvælgelsesproceduren for kandidater til valg til Europa-Parlamentet varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat og fra parti til parti, især hvad angår standarder for gennemsigtighed, demokrati og ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at åbne, gennemsigtige og demokratiske procedurer for udvælgelsen af kandidater, der respekterer ligestilling mellem kønnene, dog er afgørende for opbygningen af tillid til det politiske system;

X.  der henviser til, at fristerne for færdiggørelse af valglisterne forud for EU-valg varierer betragteligt mellem medlemsstaterne og strækker sig fra 17 dage til 83 dage; der henviser til, at dette sætter kandidater og vælgere i hele Unionen i en ulige situation med hensyn til det tidsrum, de har til at føre kampagne eller overveje, hvem de skal stemme på;

Y.  der henviser til, at fristen for at færdiggøre valglisten forud for europæiske valg varierer stærkt mellem medlemsstaterne og kan vanskeliggøre, om ikke umuliggøre, medlemsstaternes indbyrdes udveksling af oplysninger om vælgere (dette med henblik på at undgå dobbelt stemmeafgivelse);

Z.  der henviser til, at oprettelsen af fælles EU-valgkreds, hvor listerne ledes af hver politisk families kandidat til posten som formand for Kommissionen, vil styrke det europæiske demokrati og give yderligere legitimitet til valget af formanden for Kommissionen og hans eller hendes ansvarlighed; der henviser til, at dette kan bidrage til etableringen af et europæisk politisk rum og til at basere valget til Europa-Parlamentet på reelt europæiske emner og ikke på emner af udelukkende national interesse;

AA.  der henviser til, at stats- og regeringscheferne på deres uformelle møde den 23. februar 2018 besluttede at fortsætte deres overvejelser samt det tekniske, juridiske og politiske arbejde i forbindelse med at opstille tværnationale lister i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024;

AB.  der henviser til, at ikke alle medlemsstater giver deres borgere mulighed for at stemme fra udlandet, og blandt de medlemsstater, der giver mulighed herfor, varierer betingelserne for sikring af borgernes stemmeret i betydelig grad; der henviser til, at det vil bidrage til valgmæssig ligestilling, hvis alle unionsborgere, der er bosiddende uden for Unionen, får ret til at deltage i valg; der henviser til, at medlemsstaterne imidlertid er nødt til at koordinere deres administrative systemer på en bedre måde for at forhindre, at vælgere stemmer i to forskellige medlemsstater;

AC.  der henviser til, at mange mennesker med handicap ønsker at afgive stemme på et valgsted; der henviser til, at nationale regler i 12 medlemsstater ikke gør det muligt at ændre et valgsted, som er angivet for en vælger på baggrund af bopælsstedet, til et andet, som i lyset af vælgerens handicap er mere egnet; der desuden henviser til, at artikel 29 i UNCRPD indeholder udtrykkelige bestemmelser om, at statslige parter sørger for at sikre, at personer med handicap effektivt kan deltage fuldt ud i det politiske og offentlige liv på lige fod med andre; der henviser til, at eventuelle hindringer for, at personer med handicap kan udøve deres stemmeret og stille op som kandidat, navnlig juridiske hindringer for umyndiggjorte voksne med handicap, bør fjernes, idet der skal sikres tilgængelighed under hele valgprocessen, herunder ved at sørge for andre systemer for udøvelse af stemmeret, navnlig afgivelse af brevstemme;

AD.  der henviser til, at der bør oprettes en valgmyndighed, der fungerer som et uafhængigt organ og sikrer en korrekt gennemførelse af den europæiske valglov, på EU-niveau som et netværk bestående af myndighedernes centrale kontaktpersoner, da dette vil fremme adgang til oplysninger om reglerne for EU-valg samt rationalisere processen, navnlig den fælles EU-valgkreds, og styrke disse valgs europæiske karakter;

AE.  der henviser til, at brevstemmeafgivning kan give flere mulighed for at stemme og kan gøre afholdelsen af EU-valg mere effektiv og mere tiltrækkende for vælgere, samtidig med at der sikres de højest mulige standarder for databeskyttelse, og stemmeafgivning på valgsteder fastholdes som standarden; der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale traditioner kan stille supplerende afstemningsværktøjer til rådighed for at øge deltagelsen, f.eks. stemmeafgivning ved fuldmagt, elektronisk afstemning eller stemmeafgivning via internettet; der henviser til, at mange nationale organer til beskyttelse af digitale friheder har udtrykt forbehold over for stemmeafgivning via internettet; der henviser til, at stemmeafgivning via internettet rummer øgede vanskeligheder med hensyn til de grundlæggende principper, som omgærder valghandlinger (valghemmeligheden, stemmeafgivningens personlige og fri karakter, ægtheden af valghandlinger, effektiv overvågning af afstemningen og en efterfølgende kontrol udført af valgdommeren); der henviser til, at disse vanskeligheder kan løses ved hjælp af en fælles lovgivningsmæssig ramme og procedure, hvor de højeste standarder for databeskyttelse, valgintegritet, gennemsigtighed, pålidelighed og afstemningshemmelighed garanteres;

AF.  der henviser til, at artikel 7, stk. 1, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet fastsætter, at "hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med hvervet som medlem af Kommissionen";

1.  fremsætter forslag til en reform af dets valgmåde med det formål at forme et europæisk offentligt rum på en konkret måde ved at foreslå fælles minimumsstandarder og lovændringer forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024;

2.  mener, at det er vigtigt at forbedre gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed for Europa-Parlamentet ved at styrke valgenes europæiske dimension, navnlig ved at omdanne EU-valg til ét fælleseuropæisk valg, især gennem etableringen af en fælles EU-valgkreds, i modsætning til en samling af 27 særskilte nationale valg, hvilket hovedsageligt er sådan, EU-valg tilrettelægges i dag;

3.  mener, at europæiske politiske partier, vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder bør spille en mere central rolle i valgprocessen til Europa-Parlamentet, bør være klart synlige for vælgerne og bør have tilstrækkelig støtte og finansiering, der gør det muligt for dem at udfylde deres rolle;

4.  minder om, at forskellige valgkulturer har resulteret i en bred vifte af valgsystemer og uensartede stemmerettigheder rundt om i Unionen; mener, at fælles minimumsstandarder for demokrati i forbindelse med en EU-valglov kan virke befordrende for en ægte offentlig, europæisk debat og kan sikre ligestilling for unionsborgernes stemmer, herunder i relation til: stemmeret og retten til at registrere et parti, en vælgersammenslutning eller andre valgenheder og til valgbarhed, adgang til stemmesedler, udvælgelse af kandidater, herunder ligestilling mellem kønnene, adgang til at stemme for alle borgere, navnlig for personer med handicap, eller hvad der sker på valgdagen;

5.  opfordrer til, at der oprettes en fælles ramme med benchmarks og minimumsstandarder for valgregler i hele Unionen og foreslår, at der fokuseres på en stærk koordinering med nationale foranstaltninger til gennemførelse af kernen i dets forslag;

6.  opfordrer Unionens institutioner til at tage hensyn til de prioriteter, som fastlægges af EU-borgerne inden for rammerne af konferencen om Europas fremtid;

7.  bemærker Kommissionens rolle som en facilitator i de institutionelle drøftelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet om reformen af EU's valglov; mener, at deltagelse i en konstruktiv dialog med Kommissionen, bl.a. med henblik på at evaluere og blive inspireret af resultaterne af det europæiske valgsamarbejdsnetværk, som blev oprettet i 2019, er afgørende;

8.  fremhæver forbindelserne mellem de foreslåede foranstaltninger for gennemgangen af valgakten, Europa-Parlamentets forretningsorden, forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 og Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati fra december 2020, navnlig om elementer såsom:

   den måde, hvorpå valg administreres, nemlig ved hjælp af regler, som alene finder anvendelse inden for en bestemt jurisdiktion, eller som muligvis er formuleret uden hensyntagen til den grænseløse cybersfære
   et samarbejde mellem medlemsstaternes reguleringsmyndigheder, som bør styrkes
   gennemsigtighed i politisk reklame og kommunikation, som også bør afspejles i valglovens bestemmelser;

9.  mener, at kønsligestilling skal være et centralt element for at forbedre repræsentationen i forbindelse med valg; glæder sig over den samlede forbedring, hvad angår ligestillingen mellem kvinder og mænd, der kunne konstateres ved det seneste valg, men understreger, at der forekommer store forskelle mellem medlemsstaterne, og at nogle medlemsstater ikke har valgt en eneste kvinde til Europa-Parlamentet; opfordrer til, at der indføres foranstaltninger, der sikrer lige muligheder for kvinder og mænd uden at krænke ikke-binære personers rettigheder, gennem anvendelse af lukkede lister eller kvoter;

10.  beklager, at de fleste nationale og sproglige mindretal normalt ikke er repræsenteret i Europa-Parlamentet; peger i den henseende på den effektive barriere, som spærregrænser ved valg udgør for partier, der repræsenterer minoritetsgrupper og stiller op i en enkelt national valgkreds eller i store, tæt befolkede valgkredse; mener derfor, at den europæiske valglov bør give mulighed for undtagelser fra de nationalt fastsatte tærskler for enheder, der repræsenterer anerkendte nationale og sproglige mindretal;

11.  mener, at det er afgørende, at både europæiske og nationale politiske partier og vælgersammenslutninger samt andre europæiske valgenheder vedtager demokratiske, underbyggede og gennemsigtige procedurer for valg af kandidater til Europa-Parlamentet, herunder spidskandidater, for derved at sikre den direkte inddragelse af de enkelte borgere, der er medlemmer af partier, herunder, men ikke begrænset til, valget af de delegerede; mener, at en sådan demokratisk udvælgelse bør ledsages af de fornødne oplysninger for så vidt angår de opstillede kandidaters kapaciteter og resultater;

12.  mener, at alle europæiske vælgere bør kunne stemme på deres foretrukne kandidat som formand for Kommissionen, og at spidskandidater bør kunne stille op i alle medlemsstater på fælles EU-lister, ved at blive indstillet af et europæisk politisk parti, en europæisk vælgersammenslutning eller anden europæisk valgenhed, som fremsætter et fælles valgprogram;

13.  opfordrer europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder til at indstille deres kandidater til posten som formand for Kommissionen mindst 12 uger før valgdagen; mener, at bindende demokratiske procedurer og gennemsigtighed i udvælgelsen bør sikres; forventer, at kandidaterne sættes øverst på listen i den tilsvarende liste for den fælles EU-valgkreds;

14.  opfordrer til at øge synligheden af europæiske politiske partier og europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder via mediekampagner og på stemmesedler og alt valgmateriale; bestemmer, at nationale partier og vælgersammenslutninger, hvor det er relevant, skal angive deres tilhørsforhold til de europæiske politiske partier eller andre europæiske valgenheder og til den tilsvarende spidskandidat under valgkampagnen;

15.  bemærker, at en samordnet mediestrategi på europæisk plan til sikring af dækningen af valget og af opfølgningen på dette ville bidrage til at styrke borgernes interesse for EU-valgene;

16.  forventer, at lederne af de europæiske politiske partier og parlamentsgrupperne opnår enighed om en fælles indstilling til Det Europæiske Råd på grundlag af udfaldet af EU-valget samt et flertal i det nyvalgte Europa-Parlament for så vidt angår indstillingen af en kandidat til formand for Kommissionen; forventer, at formanden for Det Europæiske Råd hører de nævnte ledere af de europæiske politiske enheder og parlamentariske grupper med henblik på at informere om udnævnelsesprocessen; mener, at denne spidskandidatproces kan formaliseres ved en politisk aftale mellem de europæiske politiske enheder og ved en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Det Europæiske Råd;

17.  foreslår, at der fastsættes en praksis for interesserede parlamentsgrupper til at indgå en "parlamentarisk aftale" med henblik på at sikre en politisk opfølgning på valgene til Europa-Parlamentet og som en måde at sikre flertal i Europa-Parlamentet forud for Kommissionens udnævnelse;

18.  mener, at indførelsen af en fælles EU-valgkreds, hvorfra 28 medlemmer af Europa-Parlamentet skal vælges, uden at det berører antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver medlemsstat, og hvor hver politiske families kandidat til posten som formand for Kommissionen er angivet øverst på listen, giver mulighed for at øge EU-valgets demokratiske og tværnationale dimension; mener, at målet om at oprette en fælles EU-valgkreds alene kan opnås, hvis der sikres geografisk og kønsmæssig balance, ved at garantere, at mindre medlemsstater ikke bliver konkurrencemæssig forfordelt sammenlignet med de større medlemsstater; foreslår i denne forbindelse, at der indføres en bindende geografisk repræsentation på listerne for den fælles EU-valgkreds, og opfordrer europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder til at udnævne kandidater til de fælles EU-lister fra alle medlemsstater;

19.  understreger, at oprettelsen af en EU-valgkreds, hvorfra medlemmerne vælges på grundlag af tværnationale lister, er forenelig med traktaterne og navnlig med artikel 14, stk. 2, i TEU; mener, at støtten til en ensartet europæisk valglov med fælles EU-lister og et bindende spidskandidatsystem har fået politisk fremdrift;

20.  mener, at fælles EU-lister er en løftestang, som kan anvendes til at fremme repræsentativiteten og oprettelsen af effektive europæiske politiske partier og vælgersammenslutninger;

21.  foreslår at medtage fælles bestemmelser for udgifter forbundet med de europæiske valgkampagner for hver enhed, der optages, med sigte på at fremlægge en liste med kandidater til medlemmer af Europa-Parlamentet i den fælles EU-valgkreds; opfordrer i denne sammenhæng til stærk koordinering med den kommende revision af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014;

22.  mener, at midler, der ydes til europæiske politiske partier og andre europæiske valgenheder via Den Europæiske Unions almindelige budget eller fra andre kilder, kan anvendes til at finansiere de europæiske valgenheders kampagner i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet i den fælles EU-valgkreds, som de eller deres medlemmer deltager i; mener, at finansiering og begrænsning af valgudgifterne i de nationale valgkredse skal være undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter;

23.  minder om, at minimumsalderen for at være berettiget til at stille op som en kandidat i alle 27 medlemsstater varierer fra 18 til 25 år, og at minimumsalderen for at være berettiget til at stemme varierer mellem 16 og 18; opfordrer til indførelsen af en fælles og harmoniseret alderstærskel for henholdsvis passive og aktive stemmerettigheder på tværs af medlemsstater og opfordrer dem til at indføre en minimumsalder for stemmeret på 16, uden at dette berører eksisterende forfatningsmæssige bestemmelser om fastsættelse af en minimumsalder på 18 eller 17 år; er af den opfattelse, at det at give 16-årige stemmeret vil afspejle aktuelle rettigheder og pligter, som europæiske unge allerede har i nogle medlemsstater;

24.  foreslår, at der indføres mulighed for midlertidig afløsning af medlemmer på barsels-, fædre- og forældreorlov og langtidssygemeldte;

25.  mener, at gennemsigtighed i valgprocessen og adgang til pålidelige oplysninger er afgørende elementer for at kunne skabe europæisk politisk bevidsthed og sikre en valgdeltagelse, der er høj nok til at udgøre et mandat fra vælgerne; fremhæver, at borgerne skal underrettes i god tid, nemlig 12 uger før valgene, om de kandidater, der stiller op til EU-valg, og om nationale politiske partiers eller vælgerforeningers tilknytning til et europæisk politisk parti eller en europæisk vælgerforening;

26.  foreslår, at der træffes foranstaltninger, og at der skabes garantier for at undgå indblanding udefra i valgprocessen;

27.  fremhæver, at fristerne for at færdiggøre valglisten forud for EU-valg varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat; foreslår, at der oprettes en europæisk valgliste og fastsættes en fælles standard for udarbejdelse og færdiggørelse af valglisten på otte uger før valgdagen og under alle omstændigheder senest 14 uger før valgdagen med henblik på at gøre oplysningerne om vælgere mere præcise og lette udvekslingen heraf mellem medlemsstater samt for bedre at forebygge dobbelt stemmeafgivning, hvilket vil sikre, at en sådan dobbelt stemmeafgivning, uanset om det skyldes en administrativ fejl eller brud på valgloven, er underlagt sanktioner, der er effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning på nationalt niveau og medfører korrigerende foranstaltninger fra medlemsstaternes side;

28.  foreslår, at der oprettes en EU-valgmyndighed, som skal være ansvarlig for at koordinere oplysninger om EU-valg, overvåge gennemførelsen af og løsning af tvister om de fælles standarder i EU-valgloven, administrere den europæiske valgliste, offentliggøre valgresultaterne og føre tilsyn med udveksling af oplysninger om unionsborgers stemmeafgivelse uden for deres hjemland; mener, at et sådant organ kan fremme en effektiv udveksling af oplysninger og navnlig delingen af bedste praksis blandt nationale organer; foreslår, at en af EU-valgmyndighedens vigtigste opgaver skal være at administrere registret med valglister fra den fælles EU-valgkreds; opfordrer budgetmyndigheden til at sikre, at EU-valgmyndigheden har tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver;

29.  foreslår, at der fastsættes fælles minimumsstandarder for at indføre ensartede krav til oprettelsen af valglister;

30.  mener, at det er afgørende at fremme adgangen til at stemme i EU-valg og sikre, at alle stemmeberettigede, herunder unionsborgere, som ikke bor i deres hjemland, dem uden fast bopæl, dem, der bor i lukkede boliger, personer, der rammes af hjemløshed, og fængselsindsatte, er i stand til at udøve denne ret; opfordrer medlemsstater til at sikre adgang til oplysninger og til at stemme på lige vilkår for alle borgere, herunder for personer med handicap ved f.eks. at gøre det muligt at leje særligt indrettede lokaler, når de offentlige strukturer ikke er egnede;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til at give borgere med handicap størst mulig adgang til valg, herunder i det omfang, det er relevant, oplysninger om stemmeafgivelse og vælgerregistrering, valgsteder, stemmebokse og afstemningsanordninger samt stemmesedler; anbefaler, at der indføres passende foranstaltninger, der er tilpasset deres nationale stemmeprocedurer, for at gøre det lettere at stemme for borgere med handicap, f.eks. mulighed for selv at vælge valgsteder, lukkede valgsteder på vigtige placeringer og brug af støtteteknologier, -formater og -teknikker såsom blindskrift, stor skrift, audiobaseret information, taktile stencils, letlæselig information og kommunikation via tegnsprog; opfordrer medlemsstaterne til at give personer med handicap mulighed for at stemme med hjælp fra en person efter eget valg, når det er nødvendigt og på deres anmodning;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre fælles krav, som gør det mulig for alle unionsborgere, der bor eller arbejder i et tredjeland, at få ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet;

33.  mener, at indførelsen af brevstemmer er nødvendig for vælgere, som ikke kan komme hen til valgstederne på valgdagen, og at dette vil gøre afholdelsen af EU-valg mere effektiv og mere tiltrækkende for vælgere, som befinder sig i særlige eller ekstraordinære omstændigheder; opfordrer medlemsstaterne til at overveje en eventuel indførelse af supplerende forbedrede værktøjer såsom forudgående fysisk stemmeafgivning og stemmeafgivning ved fuldmagt samt elektronisk afstemning og onlineafstemning i overensstemmelse med deres egne nationale traditioner, idet der tages hensyn til Europarådets anbefalinger på disse områder og med passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre pålidelighed, integritet, stemmehemmelighed, tilgængelighed for personer med handicap, gennemsigtighed i udformningen og udbredelsen af elektroniske systemer og internetsystemer, muligheden for manuelle eller elektroniske genoptællinger uden at kompromittere stemmehemmeligheden og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-ret;

34.  mener, at berammelse af en fælles EU-valgdag kan skabe et mere sammenhængende paneuropæisk valg og foreslår derfor, at 9. maj fastsættes som den europæiske valgdag, uanset hvilken ugedag, datoen falder på, med mulighed for at dagen gøres til officiel fridag; mener, at det er vigtigt, at de første officielle prognoser for valgresultaterne offentliggøres på samme tid i alle medlemsstater, nemlig kl. 21.00 CET på valgdagen;

35.  mener, at det er vigtigt at sikre, at der efter hvert valg udarbejdes en gennemførelsesrapport med det formål at evaluere valgets forløb samt fremsætte forslag til forbedringer, såfremt nødvendigt;

36.  foreslår, at reformen af traktaterne gør hvervet som medlem af Kommissionen og hvervet som medlem af Europa-Parlamentet kompatibelt i perioden mellem sammensætningen af Parlamentet og valget af Kommissionen;

37.  opfordrer til en reform af traktaterne og navnlig af artikel 223 i TEUF om de bestemmelser, der er nødvendige for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, og som går fra Rådets enstemmighed og ratificering på nationalt plan til beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet;

38.  vedtager vedlagte forslag og forelægger det for Rådet;

39.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning samt vedlagte forslag til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen samt medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1.
(2) EUT L 178 af 16.7.2018, s. 1.
(3) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.
(4) EFT C 292 af 21.9.1998, s. 66.
(5) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 185.
(6) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 109.
(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 7.
(8) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 56.
(9) EUT C 463 af 21.12.2018, s. 83.
(10) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 98.
(11) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1.
(12) https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/information-reports/real-right-persons-disabilities-vote-european-parliament-elections-information-report.
(13) https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/need-guarantee-real-rights-persons-disabilities-vote-european-parliament-elections-additional-opinion.
(14) Baseret på data fra Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om traditionelle mindretal, nationale fællesskaber og sprog.
(15) Samling af Venedigkommissionens udtalelser og rapporter om valgsystemer og nationale minoriteter, CDL-PI(2019)004, navnlig report on Electoral Law and National Minorities (rapport om valglovgivning og nationale minoriteter), CDL-INF (2000).


BILAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Forslag til

Rådets forordning

om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, om ophævelse af Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til denne afgørelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og særlig artikel 223, stk. 1, heri,

under henvisning til forslag fra Europa-Parlamentet,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet,

efter en særlig lovgivningsprocedure,

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ("valgakten")(1), der er knyttet som bilag til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom(2), trådte i kraft den 1. juli 1978 og blev efterfølgende ændret ved afgørelse 2002/772/EF, Euratom(3) og Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994(4).

(2)  I henhold til artikel 223, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter Rådet med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet på forslag af Europa-Parlamentet de nødvendige bestemmelser for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet.

(3)  Princippet om integrering af ligestillingsaspektet er fastlagt i artikel 8 i TEUF, i henhold til hvilken Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

(4)  Lissabontraktaten har ikke blot givet Europa-Parlamentet initiativret med hensyn til bestemmelserne om valg af dets medlemmer, men har også ændret karakteren af mandatet for medlemmerne af Europa-Parlamentet og gjort dem til direkte repræsentanter for Unionens borgere. Der er tale om grundlæggende ændringer, som bør afspejles i en moderniseret EU-valglov ved at indsætte nye elementer, der har til formål at øge den demokratiske legitimitet og mere præcist afspejle omfanget af Europa-Parlamentets rolle og beføjelser.

(5)  På trods af bestemmelserne i valgakten er valget til Europa-Parlamentet i vid udstrækning tilrettelagt i overensstemmelse med nationale regler, som er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket resulterer i en række forskellige valgsystemer. Valget til Europa-Parlamentet finder sted på forskellige dage, og der afgives stemmer til nationale partier med nationale kandidater på grundlag af nationale programmer. Tilnærmelse af disse forskellige valgsystemer gennem vedtagelse af en mere ensartet EU-valglov på grundlag af klare fælles principper og regler vil sikre lige muligheder for alle Unionens borgere og styrke det europæiske offentlige rum.

(6)  Valgtærskler er del af det politiske system i mange medlemsstater og bidrager til udviklingen af en stabil regerings- og oppositionsdynamik i parlamenterne. For at sikre fair politisk konkurrence bør sådanne tærskler ikke overstige 5 %.

(7)  Spærregrænserne bør ikke forringe anerkendte nationale og sproglige minoriteters mulighed for at deltage i Unionens politiske liv og være repræsenteret i Europa-Parlamentet. Anerkendte nationale eller sproglige mindretal bør være omfattet af undtagelser fra eventuelle tærskler, der er fastsat på nationalt plan. Undtagelser fra nationale tærskler bør også gælde for politiske partier eller vælgersammenslutninger, der deltager i valg til Europa-Parlamentet i en fjerdedel af medlemsstaterne, som på deres stemmesedler anfører navne og logoer på de europæiske enheder, som de er tilknyttet.

(8)  I overensstemmelse med artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal kandidaten til posten som formand for Kommissionen foreslås af Det Europæiske Råd under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og derefter vælges af Europa-Parlamentet. For at give denne ret et passende udtryk bør det europæiske offentlige rum udvikles på en sådan måde, at alle europæiske vælgere har mulighed for at angive deres foretrukne kandidat til posten som formand for Kommissionen. Dette kræver, at spidskandidaterne, der er indstillet af europæisk politiske partier, europæiske valgsammenslutninger eller andre europæiske valgenheder kan stå bag et fælles valgprogram i alle medlemsstater. Med henblik på at sikre et flertal i Parlamentet forud for udnævnelsen af Kommissionen bør interesserede parlamentariske grupper fastlægge en praksis med at indgå "lovgivningsaftaler", der sikrer en politisk opfølgning af valget til Europa-Parlamentet. Gennem en proces, der bør formaliseres på baggrund af en politisk aftale mellem de europæiske politiske enheder, bør den spidskandidat, hvis europæiske politiske enhed overordnet set har modtaget det højeste antal pladser, først og fremmest få til opgave at danne et koalitionsbaseret flertal i det nyvalgte Europa-Parlament for så vidt angår indstillingen af en kandidat til formand for Kommissionen; Hvis der ikke kan opnås flertal i koalitionen, bør opgaven tildeles den næste spidskandidat. Med henblik på at informere om udnævnelsesprocessen bør formanden for Det Europæiske Råd høre de nævnte ledere af de europæiske politiske enheder og parlamentariske grupper. Spidskandidatprocessen kan formaliseres ved en politisk aftale mellem de europæiske politiske enheder og ved en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Det Europæiske Råd.

(9)  Som et supplement til de nationale valgkredse bør der ligeledes oprettes en fælles EU-valgkreds, hvor listerne ledes af hver enkelt politisk families kandidat til posten som formand for Kommissionen, for at styrke den demokratiske og fælleseuropæiske dimension af valget til Europa-Parlamentet. Denne fælles EU-valgkreds bør være underlagt detaljerede og klare regler, der sikrer, at listen over kandidater overholder principperne om ligestilling mellem kønnene og geografisk proportionalitet og repræsentativitet, og navnlig at der tages fuldt hensyn til små og mellemstore medlemsstaters interesser.

(10)  Europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder spiller en central rolle med hensyn til at fremme en sand europæisk politisk debat. I henhold til artikel 10, stk. 4, i TEU bidrager politiske partier på europæisk plan til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje. Europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder bør derfor spille en mere central rolle i valgprocessen til Europa-Parlamentet. De bør derfor have mulighed for at deltage fuldt ud i valgkampagner i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og indgive fælles EU-lister, således at de bliver kendt af og mere synlige for vælgerne, både på stemmesedler, i kampagnemateriale og publikationer.

(11)  Betingelserne for udvælgelse af kandidater og for indgivelse af kandidaturer bør være rimelige, retfærdige, demokratiske, forholdsmæssige og overholde de principper, der er fastsat i adfærdskodeksen for god praksis i valganliggender fra Europarådets Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen). I handlingsplanen for europæisk demokrati(5) har Kommissionen ydermere forpligtet sig til at fremme adgangen til demokratisk deltagelse, hvilket indebærer inklusivitet og lighed i demokratisk deltagelse samt kønsbalance i politik og beslutningstagning. I sin strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025(6) erklærer Kommissionen, at "lige muligheder for deltagelse er afgørende for repræsentativt demokrati på alle niveauer". Ligestilling mellem kønnene samt demokratiske og gennemsigtige procedurer og informerede beslutninger om udvælgelse af kandidater til valg til Europa-Parlamentet, herunder spidskandidaten, er centrale elementer for at sikre lige vilkår for alle europæiske valgenheder og for at styrke repræsentativiteten og demokratiet. Af hensyn til ligestillingen bør disse principper gælde for alle lister over kandidater til valg til Europa-Parlamentet i de nationale valgkredse og i den fælles EU-valgkreds.

(12)  Gennemsigtighed i valgprocessen og adgang til pålidelige og rettidige oplysninger om vælgere og kandidaterne er vigtige for at sikre valgprocessens pålidelighed, øge den europæiske politiske bevidsthed og sikre en solid valgdeltagelse. Det er vigtigt at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om vælgerne for at undgå dobbelt stemmeafgivelse. Desuden bør unionsborgere informeres om de kandidater, der stiller op ved valget til Europa-Parlamentet, og, hvor det er relevant, om nationale politiske partiers tilknytning til et europæisk politisk parti i god tid forud for dette valg. Det er derfor nødvendigt at oprette en europæisk valgliste og obligatoriske tidsfrister for opstilling af valglisten på europæisk og nationalt plan og af kandidatlisterne.

(13)  En EU-valgmyndighed, der udøver et uafhængigt mandat og består af medlemmer med den nødvendige ekspertise og erfaring, er afgørende for at kunne forvalte den EU-dækkende valgkreds. EU-valgmyndighedens hovedopgaver bør omfatte overvågning af gennemførelsen af denne forordning og bilæggelse af tvister vedrørende de fælles standarder i den europæiske valglov, opstilling af den europæiske valgliste, bekendtgørelse af valgresultatet og sikring af en effektiv udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem nationale organer.

(14)  For at sikre, at de europæiske valgenheder har tilstrækkelige midler til at formidle deres budskaber og politiske programmer til EU-borgerne, bør valgkampagnen i den EU-dækkende valgkreds modtage tilstrækkelig finansiering.

(15)  For at tilskynde vælgerne til at deltage i valg til Europa-Parlamentet bør medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om brevstemmeafgivning og kunne også tillade stemmeafgivning ved personligt fremmøde og ved fuldmagt. Under hensyntagen til Rådets henstillinger i denne henseende og for fuldt ud at udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling giver, kan medlemsstaterne også tillade elektronisk afstemning og stemmeafgivning på internettet, samtidig med at adgangen til elektroniske systemer og internetsystemer sikres, resultaternes pålidelighed ved hjælp af en mulighed for gentælling, stemmehemmeligheden, beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-ret og fuld gennemsigtighed i udformningen og udbredelsen af elektroniske systemer og internetsystemer samt at sikre tilgængelighed for personer med handicap og for alle borgere.

(16)  Unionsborgere har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, navnlig ved at stemme eller stille op som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet. Retten til at stemme og stille op som kandidat samt adgang til oplysninger og stemmeafgivning bør også sikres på lige fod for alle borgere, herunder for personer med handicap. Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for alle unionsborgere at udøve deres ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, herunder dem, der bor eller arbejder i lande uden for Unionen, som ikke har fast bopæl, og som oplever hjemløshed, som afsoner en fængselsstraf i Unionen, eller personer, der bor i lukkede boliger såsom hospitaler, psykiatriske institutioner og andre sundhedsmiljøer, alderdomshjem og plejehjem for ældre eller boligmiljøer for personer med handicap. Medlemsstaterne bør navnlig indføre passende foranstaltninger, således at personer, der bor i lukkede boliger, kan udøve deres stemmeret. Der bør tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, når der sikres adgang til oplysninger, afstemningsmateriale og afstemningsfaciliteter.

(17)  Minimumsalderen for udøvelse af retten til at stemme og til at stille op som kandidat varierer mellem 16 og 18 i de 27 medlemsstater. Der bør indføres en fælles harmoniseret alder for at stemme og stille op som kandidat i hele Unionen for at sikre lighed og undgå forskelsbehandling i adgangen til de mest grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder. Med forbehold af eksisterende forfatningsbestemmelser, der fastsætter minimumsalderen for stemmeafgivelse til 18 eller 17 år, bør minimumsalderen for at stemme fastsættes til 16 år. Minimumsalderen for at stille op som kandidat bør fastsættes til 18 år. Uanset deres rets- og handleevne bør alle personer med handicap have politiske rettigheder på lige fod med andre.

(18)  Fristerne for opstilling af lister over kandidater til valg til Europa-Parlamentet og for opstilling af valglister inden valget til Europa-Parlamentet varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat. For at sikre, at kandidater og vælgere i hele Unionen har den samme tid til at føre valgkamp eller til overvejelse, og for at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om vælgere, bør fristerne for opstilling af kandidatlister og for opstilling af valglister være de samme i hele Unionen.

(19)  For at sikre, at europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder er tilstrækkeligt synlige, er der behov for klare og gennemsigtige regler for valgkampagner og for officielt valgmateriale. Sådanne regler bør gøre det muligt for europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder at anvende enhver form for offentligt kommunikations- og valgkampagnemateriale. Sådanne regler bør gøre det muligt for europæiske politiske partier, europæiske vælgersammenslutninger og andre europæiske valgenheder at angive deres tilhørsforhold i enhver form for offentlig kommunikation, valgkampagnemateriale og officielt valgmateriale såsom stemmesedler. Medlemsstaterne bør sikre, at europæiske politiske partier, den europæiske sammenslutning af vælgere og andre europæiske valgenheder får ligebehandling og lige muligheder med hensyn til valgkampagnen i forbindelse med den EU-dækkende valgkreds.

(20)  Ved valgakten af 1976 indførtes en fælles periode til valgets afholdelse, idet medlemsstaterne tillagdes beføjelse til at fastsætte den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt for valghandlingen inden for denne periode. Et ægte fælleseuropæisk valg kræver en fælles europæisk valgdag. Valget til Europa-Parlamentet bør afholdes den 9. maj, på Europadagen, der markerer årsdagen for Schuman-erklæringen af 9. maj 1950. Valgresultaterne bør proklameres af EU-valgmyndigheden og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(21)  Hvis et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt fra de nationale valgkredse, træder tilbage, dør eller får sit mandat trukket tilbage, bør den ledige stilling besættes i overensstemmelse med national lovgivning. Ledige pladser tilhørende medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i den EU-dækkende valgkreds, skal besættes af den næste kandidat på den relevante liste. Det bør også være muligt at erstatte medlemmer af Europa-Parlamentet midlertidigt i tilfælde af barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og alvorlig sygdom.

(22)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de tekniske krav, herunder det format og de data, der skal fremlægges, for oprettelsen af den europæiske valgliste. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(7).

(23)  Eftersom målene for denne forordning, nemlig at fastsætte de nødvendige bestemmelser for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med en ensartet valgprocedure for så vidt angår den EU-dækkende valgkreds og med principper, der er fælles for alle medlemsstater, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes de bestemmelser, der er nødvendige for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med en ensartet valgprocedure for den fælles EU-valgkreds, der er omhandlet i artikel 15, og med principper, der er fælles for alle medlemsstater.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.  "politisk parti": en sammenslutning af borgere, der forfølger politiske mål, og som enten er anerkendt af eller oprettet i overensstemmelse med retsordenen i mindst en medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014(8), herunder dem, der har til hensigt at danne eller tilslutte sig en europæisk koalition af nationale politiske partier og/eller nationale vælgersammenslutninger med henblik på at opstille en liste over kandidater og kampagner i den fælles EU-valgkreds

2.  "sammenslutning af borgere", der forfølger politiske mål, og som i stedet for at være etableret som et politisk parti er registreret som en sammenslutning af borgere i henhold til gældende nationale bestemmelser, og som agter at danne eller tilslutte sig en europæisk koalition af nationale politiske partier og/eller nationale politiske bevægelser med henblik på opstilling af kandidater til og gennemførelse af valgkampagner i den fælles EU-valgkreds;

3.  "europæisk koalition af nationale politiske partier og/eller vælgersammenslutninger": en valgalliance bestående af nationale politiske partier og/eller nationale vælgersammenslutninger, som er registreret i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, om nødvendigt rundet op til nærmeste hele tal, og som opstiller en liste over kandidater og kampagner for den fælles EU-valgkreds;

4.  "europæisk politisk parti": en politisk alliance af nationale politiske partier, der forfølger politiske mål og er registreret hos myndigheden for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 med henblik på opstilling af kandidater til og føre valgkampagner i den fælles EU-valgkreds;

5.  "europæiske foreninger af vælgere": en tværnational sammenslutning af borgere, der er repræsenteret i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, der repræsenterer mindst 0,02 % af de stemmeberettigede i de pågældende medlemsstater, som forfølger politiske mål, men ikke er etableret som et europæisk politisk parti, og som er anerkendt med henblik på opstilling af en liste af kandidater til og til at føre valgkampagner i den fælles EU-valgkreds

6.  "Europæisk valgkoalition": en valgalliance mellem to eller flere europæiske politiske partier og/eller europæiske vælgersammenslutninger, der opstiller en liste over kandidater til og til at føre kampagne i den fælles EU-valgkreds, som nationale politiske partier og/eller nationale vælgersammenslutninger kan tilslutte sig, forudsat at de ikke er tilknyttet et europæisk politisk parti

7.  "politisk alliance": struktureret samarbejde mellem politiske partier og/eller borgere i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014

8.  "Europæisk valgenhed": en europæisk koalition af nationale politiske partier og/eller vælgersammenslutninger, et europæisk politisk parti, en europæisk sammenslutning af vælgere, en europæisk valgkoalition eller en politisk alliance

9.  "Fælles EU-liste": kandidatur/kandidatliste med personer, der er opstillet i den fælles EU-valgkreds af en europæisk valgenhed.

Artikel 3

Nationale forskrifter

Valgproceduren for valg af medlemmer til Europa-Parlamentet er underlagt denne forordning. Spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning, reguleres i hver enkelt medlemsstat af dens nationale bestemmelser.

Disse nationale forskrifter må ikke berøre valgmetodens forholdstalskarakter.

De sikrer under alle omstændigheder overholdelse af demokratiske standarder, der fører til demokratiske og forholdsmæssige krav om registrering af et politisk parti eller en sammenslutning af vælgere og om indgivelse af en kandidatliste til de nationale valgkredse og den fælles EU-valgkreds.

Artikel 4

Stemmeretten er personlig

1.  Enhver unionsborger, der er fyldt 16 år, herunder personer med handicap uanset deres rets- og handleevne, har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, uden at dette berører eksisterende forfatningsmæssige bestemmelser om fastsættelse af en minimumsalder på 18 eller 17 år.

2.  Ingen unionsborger, der har stemmeret, kan stemme mere end én gang ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet i de nationale valgkredse eller i den fælles EU-valgkreds.

3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at dobbelt stemmeafgivning ved valg til Europa-Parlamentet er underlagt sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Artikel 5

Retten til at stille op som kandidat

1.  Alle unionsborgere, der er fyldt 18 år, har ret til at stille op til valg til Europa-Parlamentet enten i en national valgkreds eller i den fælles EU-valgkreds eller i begge.

2.  Ingen unionsborger, der er valgbar, må stille op som kandidat i mere end én national valgkreds eller være opført på mere end én liste i en national valgkreds eller mere end én fælles EU-liste ved valg til Europa-Parlamentet.

Artikel 6

Udøvelse af stemmeretten

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle unionsborgere, herunder dem, der bor eller arbejder i et tredjeland, dem uden fast bopæl, dem, der bor i lukkede boliger, hjemløse eller dem, der afsoner en fængselsstraf i Unionen, kan udøve deres ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet.

2.  For så vidt angår de borgere, der afsoner en fængselsstraf i Unionen, berører stk. 1 ikke national ret eller retsafgørelser, der er truffet i overensstemmelse med national ret.

Artikel 7

Adgangsforhold

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle borgere, herunder personer med handicap, har lige adgang til relevant materiale, til stemmefaciliteter og til valgsteder.

2.  På grundlag af deres nationale valgsystemer indfører medlemsstaterne passende ordninger med henblik på at lette personer med handicaps udøvelse af deres stemmeret på et uafhængigt og hemmeligt grundlag.

3.  Medlemsstaterne sikre personer med handicap, at de, hvor det er nødvendigt og på anmodning, kan bistås ved stemmeafgivelsen af en person efter eget valg.

Artikel 8

Brevstemmeafgivning

1.  Medlemsstaterne drager omsorg for, at der kan afgives brevstemme ved valg til Europa-Parlamentet, herunder af borgere, der bor i et tredjeland, og vedtager foranstaltninger til at sikre tilgængelighed til mulighed for brevstemmeafgivning, navnlig for personer med handicap. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre pålidelighed og fortrolighed ved stemmeafgivningen og beskyttelse af personoplysninger i henhold til gældende EU-ret.

2.  Medlemsstaterne kan give yderligere muligheder for at stemme ved fysisk forhåndsafstemning, stemmeafgivning ved fuldmagt og stemmeafgivning via elektroniske systemer og internetsystemer.

I tilfælde af elektronisk afstemning, stemmeafgivning via internettet og stemmeafgivning ved fuldmagt træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre pålidelighed, integritet, stemmehemmelighed, gennemsigtighed i udformningen og indførelsen af elektroniske systemer og internetsystemer, muligheden for manuel eller elektronisk tælling, uden at det går ud over stemmehemmeligheden, og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-ret.

Artikel 9

Oprettelse af de nationale valglister og de europæiske valglister

1.  Fristen for opstilling af valglisten i hver medlemsstat er senest fjorten uger før valgdagen, jf. artikel 19, stk. 1, for at kunne opdage og undgå dobbelt stemmeafgivelse ved valg til Europa-Parlamentet Fejl på valglisten kan korrigeres indtil valgdagen.

2.  Med henblik på oprettelse af en europæisk valgliste giver de kompetente nationale myndigheder EU-valgmyndigheden alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 18. De kriterier, der skal registreres i den nationale valgliste, reguleres af nationale bestemmelser.

3.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de tekniske krav, herunder formatet og de data, der skal fremlægges i forbindelse med oprettelsen af den europæiske valgliste med henblik på gennemførelsen af denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 29.

Artikel 10

Principperne for udvælgelse af kandidater

1.  Alle politiske partier, vælgersammenslutninger, valgalliancer og europæiske valgenheder, der deltager i valg til Europa-Parlamentet, skal overholde demokratiske procedurer, gennemsigtighed og ligestilling mellem kønnene gennem foranstaltninger, der har til formål at sikre, at alle valgberettigede personer har lige muligheder for at blive valgt, og en sammensætning af Europa-Parlamentet, der afspejler Den Europæiske Unions mangfoldighed, når de udvælger deres kandidater til valg til Europa-Parlamentet. Ligestilling mellem kønnene opnås afhængigt af medlemsstaternes valgsystemer og under alle omstændigheder i den fælles EU-valgkreds ved brug af lukkede lister eller kvoter uden at krænke ikkebinære personers rettigheder.

2.  Et medlem af et politisk parti, en sammenslutning af vælgere eller en europæisk valgenhed kan indgive en begrundet klage over manglende overholdelse af de demokratiske procedurer, gennemsigtigheds- og ligestillingskriterier, der er fastsat i denne artikel, til den ansvarlige nationale myndighed eller EU-valgmyndigheden.

Artikel 11

Indgivelse af kandidatlister

1.  Fristen for indgivelse af kandidatlisterne til valg til Europa-Parlamentet er 12 uger inden valgdagen som omhandlet i artikel 19, stk. 1.

2.  Europæiske valgenheder skal senest 12 uger før valgdagen fremlægge et dokument for EU-valgmyndigheden, af hvilket det fremgår, at alle kandidater bekræfter deres optagelse på den fælles EU-liste. Dette dokument skal indeholde kandidaternes fulde navn og deres identitets- eller pasnummer. Det skal underskrives af kandidaterne og skal angive dato og sted for underskrivelsen.

Artikel 12

Valgsystem

1.  Valgene er almindelige og direkte samt retfærdige, frie og hemmelige. Hver vælger har to stemmer, én til at vælge medlemmerne af Europa-Parlamentet i de nationale valgkredse og én til at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet i den fælles EU-valgkreds.

2.  Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges som repræsentanter for unionsborgerne efter forholdstalsmetoden i de nationale valgkredse og i den fælles EU-valgkreds.

3.  I de nationale valgkredse vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet under anvendelse af det nationale system med forholdstalsrepræsentation, som medlemsstaterne normalt anvender.

4.  I den fælles EU-valgkreds vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet ved listevalg med lukket liste.

Artikel 13

Spærregrænse

1.  Medlemsstaterne kan fastsætte en spærregrænse for tildeling af pladser. På nationalt plan må denne spærregrænse ikke overstige 5 % af de gyldige afgivne stemmer.

2.  For nationale valgkredse, der omfatter mere end 60 pladser, fastsættes en spærregrænse, som ikke må være lavere end 3,5 % af de gyldige stemmer, der afgives i den pågældende valgkreds.

3.  De spærregrænser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, berører ikke undtagelser, der er fastsat i national ret for politiske partier eller vælgersammenslutninger, som repræsenterer anerkendte nationale eller sproglige mindretal.

4.  Politiske partier eller vælgersammenslutninger, der er registreret i en fjerdedel af medlemsstaterne og opnår mindst en million stemmer i hele Unionen, fritages for de nationale tærskler, der er fastsat i stk. 2, og som på deres nationale stemmeseddel anfører det fælles navn og logo for den europæiske valgenhed, som de er tilknyttet, og som i givet fald er tilpasset de pågældende medlemsstaters sprog.

5.  Der er ingen spærregrænse for tildeling af mandater i den i artikel 15 omhandlede fælles EU-valgkreds.

Artikel 14

Nationale valgkredse

Medlemsstaterne kan på grundlag af deres særlige nationale forhold, jf. artikel 15, oprette enkeltvalgkredse med henblik på valg til Europa-Parlamentet eller foretage andre underopdelinger af valgområdet, uden at dette generelt berører valgmetodens forholdstalskarakter.

Medlemsstaterne kan oprette enkeltmandskredse, der repræsenterer sproglige eller etniske mindretal, oversøiske statsborgere, regioner i den yderste periferi eller oversøiske territorier i overensstemmelse med nationale bestemmelser, uden at dette berører stemmesystemets forholdsmæssige karakter.

Artikel 15

Fælles EU-valgkreds

1.  Der oprettes en valgkreds for hele Den Europæiske Unions område, hvorfra 28 medlemmer af Europa-Parlamentet vælges ved det første valg af medlemmer til Europa-Parlamentet efter denne forordnings ikrafttræden.

For så vidt angår valg af medlemmer til Europa-Parlamentet sidenhen fastsættes størrelsen af den fælles EU-valgkreds ved Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning.

2.  Valget i den fælles EU-valgkreds har ikke indvirkning på medlemmerne af Europa-Parlamentet, der vælges i hver medlemsstat.

3.  Alle europæiske valgenheder kan i henhold til artikel 2 forelægge fælles EU-lister for EU-valgmyndigheden.

4.  Ingen europæisk valgenhed kan indgive mere end én fælles EU-liste. Nationale partier og nationale valgsammenslutninger kan kun støtte én fælles EU-liste.

5.  Stemmesedlerne, der omfatter de fælles EU-lister, skal være forsynet med den respektive europæiske valgenheds navn og logo.

6.  For kandidater, der bor i et tredjeland, skal ansøgerens bopæl være den sidste, inden ansøgeren forlod Den Europæiske Union. For kandidater, der er født og bosiddende i et tredjeland, skal bopælsstedet med henblik på udarbejdelse af EU-listen svare til bopælsstedet i den medlemsstat, hvor kandidaten er statsborger.

7.  De fælles EU-lister skal omfatte et antal kandidater svarende til det antal mandater, der er omhandlet i stk. 1.

8.  EU-listerne udarbejdes af de europæiske valgenheder i overensstemmelse med principperne i artikel 10, stk. 1.

9.  For at sikre geografisk balance er de fælles EU-lister opdelt i afsnit, der består af tre dele. Hver af disse tre dele skal udfyldes med en kandidat, der kommer fra hver af de tre grupper af medlemsstater som defineret i bilag I og eksemplificeret i bilag II.

10.  Kandidaternes rækkefølge fra hver medlemsstat i hver af de tre grupper af medlemsstater, der er opstillet i bilag 1, skal variere i hvert listeafsnit på tre dele frem til den del af listen, der svarer til det tal, som udgør resultatet af det totale antal pladser delt med to og om nødvendigt runde op til nærmeste heltal.

11.  Kommissionen (Eurostat) vil beregne størrelsen af medlemsstaternes samlede befolkning på grundlag af de seneste oplysninger fra medlemsstaterne og i henhold til en metode fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013(9).

12.  Fordelingen af pladser på de fælles EU-lister på grundlag af de samlede resultater i den fælles EU-valgkreds foretages i overensstemmelse med D'Hondt-systemet som følger:

a)  antallene af stemmer, som kandidaterne har fået, opstilles i en kolonne, fra højeste til laveste

b)  antallet af stemmer, som hvert kandidatur har fået, divideres med 1,2,3 etc., op til et tal, der svarer til antallet af pladser for valgkredsen, hvilket danner en tabel svarende til tabellen i bilag III. Pladserne tildeles de kandidater, der opnår de højeste andele i tabellen, i faldende orden

c)  når to pladser, der svarer til to forskellige kandidaturer, er sammenfaldende på kvotientlisten, tildeles pladsen til listen med det højeste samlede antal opnåede stemmer. Hvis to kandidater har opnået det samme antal stemmer, afgøres første sådanne tilfælde ved lodtrækning, og de efterfølgende på anden vis.

13.  Europæiske og nationale offentlige radio- og TV-stationer skal afsætte sendetid proportionelt afstemt efter valgresultatet i den fælles EU-valgkreds ved det foregående valg med henblik på at sikre et mindstemål af sendetid til hver fælles EU-liste.

Artikel 16

Finansiering af europæiske valgenheders valgkampagner

Bestemmelserne i kapitel IV og V i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 finder tilsvarende anvendelse på finansieringen af europæiske valgenheders valgkampagner.

Artikel 17

Fælles bestemmelser om valgkampagner

1.  Valgkampagnevirksomhed må tidligst indledes otte uger før valgdagen.

2.  Valgkampagner består i at bede vælgerne om deres stemmer ved et valg til Europa-Parlamentet ved hjælp af trykt eller digitalt materiale og andre former for offentlig kommunikation, mediereklame og offentlige arrangementer. Valgkampagnematerialet skal indeholde logoet og en henvisning til programerklæringen eller programmet fra den europæiske valgenhed, som det nationale parti er tilknyttet.

3.  Valgmateriale skal være tilgængeligt for personer med handicap.

4.  I de nationale valgkredse skal de stemmesedler, der anvendes ved valg til Europa-Parlamentet, være ensartede, synliggøre navne, akronymer, symboler og eventuelle logoer for nationale politiske partier og/eller nationale vælgersammenslutninger og for de europæiske valgenheder, når de er tilknyttet en af dem, og skal indeholde en liste over kandidaternes og i givet fald stedfortrædernes navne i den rækkefølge, hvori de optræder på de relevante valglister.

5.  Regler om tilsendelse af valgmateriale pr. post til vælgere i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet skal være de samme som dem, der gælder for nationale, regionale og lokale valg i den pågældende medlemsstat.

6.  Medlemsstaterne skal sikre europæiske valgenheder den samme behandling og de samme muligheder som nationale politiske partier og nationale sammenslutninger af vælgere for så vidt angår valgkampagner med relation til den fælles EU valgkreds.

7.  Medlemsstaterne indfører en periode på 48 timer før valgdagen, hvor det ikke er tilladt at spørge vælgerne om deres stemmeintentioner.

Artikel 18

Kontaktmyndigheder

1.  Hver medlemsstat udpeger en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for med sine modparter i de øvrige medlemsstater og med EU-valgmyndigheden, der er oprettet i henhold til artikel 28, at udveksle de oplysninger om vælgere, der er nødvendige for at oprette den europæiske valgliste i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og om kandidater.

2.  Den kontaktmyndighed, der er omhandlet i stk. 1, skal i overensstemmelse med gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger senest seks uger før valgdagen videregive de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9 og 10 i Rådets direktiv 93/109/EF(10) om unionsborgere, der er optaget på de nationale valglister og europæiske valglister eller er opstillet som kandidater, til disse modparter og til EU-valgmyndigheden i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

Artikel 19

Valgdag

1.  Valget til Europa-Parlamentet skal afholdes den 9. maj i det sidste år i en valgperiode som omhandlet i artikel 20 ("valgdagen").

2.  I valgstedernes åbningstider og fra en halv time, før valgstederne åbner, er politiske aktiviteter på valgstederne eller i deres nærhed forbudt, uden at dette berører aktiviteter, der afholdes for at fejre Europadagen i medlemsstaterne.

3.  Valget afsluttes kl. 21.00 lokal tid på valgdagen i alle medlemsstaterne. For at tage hensyn til tidsforskellen kan der afholdes valg til Europa-Parlamentet den 8. maj i det sidste år i en valgperiode i Unionens oversøiske lande og territorier.

4.  Medlemsstaterne offentliggør først resultaterne af deres optælling officielt eller midlertidigt efter afstemningens afslutning, jf. stk. 3, i den medlemsstat, hvis vælgere er de sidste, der stemmer.

5.  Medlemsstaterne kan erklære valgdagen en national fridag.

Artikel 20

Fastsættelse og offentliggørelse af valgresultaterne

1.  Valgresultaterne i den fælles EU-valgkreds og i de nationale valgkredse proklameres i denne rækkefølge af EU-valgmyndigheden på grundlag af oplysninger fra kontaktmyndighederne.

2.  Det officielle valgresultat offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Valgperiode og mandat

1.  Den femårige periode, for hvilken medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges, begynder ved åbningen af den første samling efter hvert valg ("valgperioden").

2.  Mandatperioden for hvert medlem af Europa-Parlamentet begynder og udløber i overensstemmelse med valgperioden ("mandatet").

Artikel 22

Indkaldelse af Parlamentet

Europa-Parlamentet træder uden at der behøves indkaldelse, og gældende ud over den forpligtelse der er fastsat i artikel 229 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, sammen den første tirsdag efter udløbet af en periode på en måned regnet fra valgdagen.

Artikel 23

Valgs prøvelse

Europa-Parlamentet foretager prøvelse af Europa-Parlamentets medlemmers mandater.

Med henblik herpå tager Europa-Parlamentet de valgresultater, der officielt er bekendtgjort af medlemsstaterne og EU-valgmyndigheden.

Artikel 24

Uforenelighed

1.  Hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med følgende hverv:

–  medlem af en medlemsstats regering

–  medlem af et nationalt eller regionalt parlament eller en national eller regional forsamling med lovgivningsbeføjelser

–  medlem af Kommissionen

–  dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved Den Europæiske Unions Domstol

–  medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion

–  medlem af Revisionsretten

–  Den Europæiske Ombudsmand

–  medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

–  medlem af Regionsudvalget

–  medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Unionens pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning

–  medlem af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse, direktion eller personale

–  tjenestemand eller anden ansat i aktiv tjeneste i Den Europæiske Unions institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer eller i Den Europæiske Centralbank.

2.   Hver medlemsstat kan vedtage yderligere regler på nationalt plan om uforenelighed med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet.

3.  Medlemmer af Europa-Parlamentet, på hvilke stk. 1 og 2 finder anvendelse i løbet af valgperioden, udskiftes i overensstemmelse med artikel 27.

Artikel 25

Eksterne parlamentariske aktiviteter

Medlemmerne af Europa-Parlamentet skal efter at være blevet valt udpege den kommune og i relevant tilfælde den region i deres bopælsmedlemsstat, hvorfra de vil udøve eksterne parlamentariske aktiviteter.

Artikel 26

Personlig og individuel stemme

1.  Medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer individuelt og personligt. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat.

2.  Europa-Parlamentets medlemmer nyder godt af de privilegier og immuniteter, som gælder for dem i henhold til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab fra det tidspunkt, hvor de officielt erklæres valgt til Europa-Parlamentet.

Artikel 27

Ledige pladser

1.  En plads bliver ledig, når et Europa-Parlamentsmedlems mandat udløber som følge af, at medlemmet fratræder, afgår ved døden eller fortaber sit mandat.

2.  Hvis et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i den fælles EU-valgkreds, afgår ved døden, fratræder eller fratræder sit mandat, underretter formanden for Europa-Parlamentet straks EU-valgmyndigheden.

Den ledige stilling besættes af den næste kandidat på listen over kandidater, hvor det medlem, der er afgået ved døden, er trådt tilbage eller er blevet fravalgt.

3.  Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne forordning fastlægger hver medlemsstat de nærmere procedurer for, at en plads, som måtte blive ledig besættes for resten af denne periode.

4.  Når det i en medlemsstats nationale ret udtrykkeligt fastsættes, at et medlem af Europa-Parlamentet fortaber sit mandat, udløber medlemmets mandat i medfør af denne ret. De kompetente nationale myndigheder underretter Europa-Parlamentet herom.

5.  Når en plads bliver ledig som følge af fratrædelse eller dødsfald, underretter Europa-Parlamentets formand omgående den pågældende medlemsstats EU-valgmyndighed herom.

6.  Erklærer Parlamentet et mandat for et medlem, der er valgt fra EU-valgkredsen, ledigt, underretter formanden EU-valgmyndigheden herom og opfordrer den til straks at besætte mandatet for den resterende del af mandatperioden.

Ledige pladser tilhørende medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i den fælles EU-valgkreds, skal besættes af den næste kandidat på den relevante liste i henhold til rækkefølgen.

7.  Parlamentet kan efter anmodning fra det pågældende medlem og efter aftale med den pågældende medlemsstat eller EU-valgmyndigheden foreslå en midlertidig afløser for det pågældende medlem i tilfælde af barsels-, fædre- eller forældreorlov eller i tilfælde af orlov på grund af alvorlig sygdom.

Når en plads bliver midlertidigt ledig af en af de grunde, der er anført i første afsnit, erstattes det pågældende medlem midlertidigt i en periode på 16 uger af den næste kandidat på den relevante liste, som kan beslutte, om den ledige plads skal besættes eller ej. Et afslag på at besætte den ledige stilling medfører ikke tab af stillingen på den relevante liste for fremtidige ledige stillinger. Perioden på 16 uger kan forlænges.

Artikel 28

EU-valgmyndighed

1.  Der oprettes hermed en EU-valgmyndighed ("myndigheden") med henblik på at:

a)  sikring af korrekt gennemførelse af denne forordning samt gennemførelse og overvågning af valgprocessen i den fælles EU-valgkreds

b)  fastlæggelse af den procedure, der finder anvendelse på klager i henhold til artikel 10, stk. 2, for så vidt angår den fælles EU-valgkreds

c)  myndigheden udfører alle funktioner i forbindelse med afviklingen af valget i den fælles EU-valgkreds og varetager kontakt med de i artikel 18 omtalte myndigheder

d)  kontrollere, at de europæiske valgenheder opfylder betingelserne for at forelægge fælles EU-lister i overensstemmelse med artikel 15

e)  forvaltning af den europæiske valgliste, der er oprettet i henhold til artikel 9

f)  bekendtgøre valgresultatet i overensstemmelse med artikel 20

g)  træffe afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå på grundlag af bestemmelserne i denne forordning, bortset fra tvivlsspørgsmål vedrørende de nationale bestemmelser, som denne forordning henviser til.

EU-valgmyndigheden kan også yde bistand i tilfælde af vanskeligheder med at fortolke listerne, der er indsendt af de nationale myndigheder.

2.  EU-valgmyndigheden er uafhængig og udfører sine funktioner i fuld overensstemmelse med denne forordning.

3.  EU-valgmyndigheden bekendtgør de fælles EU-lister elleve uger før valgdagen.

Den skal oprette og forvalte et register over de forskellige fælles EU-lister, der indsendes af europæiske valgenheder. Oplysningerne indeholdt i registret offentliggøres.

I sin afgørelse tager EU-valgmyndigheden fuldt ud hensyn til den grundlæggende ret til at stemme og stille op som kandidat.

4.  Hver medlemsstat udpeger et medlem af EU-valgmyndigheden, der udvælges blandt professorer i jura eller statskundskab og andre eksperter i valgsystemerne på grundlag af deres faglige kvalifikationer og under hensyntagen til kønsbalancen. EU-valgmyndighedens medlemmer vælger dens formand, næstformand og sekretær med simpelt flertal ved en separat afstemning. EU-valgmyndigheden bestræber sig på at træffe afgørelser ved konsensus. Hvis det ikke er muligt at træffe afgørelse ved konsensus, træffer EU-valgmyndigheden afgørelse med simpelt flertal.

Alle medlemmer af EU-valgmyndigheden udfører deres hverv i uafhængighed. De må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen institution eller regering eller fra noget andet organ, kontor eller agentur. De må ikke være medlemmer eller tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, nationale parlamenter eller nationale regeringer. Desuden må de ikke være valgbare eller være tjenestemænd eller øvrige ansatte i nogen EU-institution, i et europæisk politisk parti eller i en europæisk sammenslutning af vælgere eller i nogen europæisk politisk fond.

EU-valgmyndighedens medlemmer udpeges for en femårig embedsperiode, som ikke kan fornys.

5.  EU-valgmyndigheden repræsenteres af dens formand, som forestår gennemførelsen af alle afgørelser på vegne af EU-valgmyndigheden.

EU-valgmyndighedens formand skal afholde sig fra enhver handling, som er i modstrid med karakteren af vedkommendes hverv.

Hvis et medlem af EU-valgmyndigheden, herunder formanden, ikke længere opfylder betingelserne for at udøve sit hverv, kan vedkommende afskediges ved en afstemning, der støttes af mindst tre femtedele af medlemmerne af EU-valgmyndigheden på grundlag af en rapport med et begrundet forslag om afskedigelse af EU-valgmyndigheden på dennes vegne.

Den femårige embedsperiode hos EU-valgmyndigheden begynder to og et halvt år efter valgperiodens begyndelse. EU-valgmyndighedens første mandat begynder snarest muligt efter denne forordnings ikrafttræden.

En ledig stilling hos EU-valgmyndigheden som følge af fratrædelse, pensionering, afskedigelse eller dødsfald besættes efter samme procedure som den, der gjaldt for den oprindelige udnævnelse.

6.  EU-valgmyndigheden skal have status som juridisk person og skal råde over de kontorer, ansatte, tjenester og administrative støttefaciliteter, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver.

7.  EU-valgmyndigheden forelægger Europa-Parlamentet en rapport om organiseringen af valg til Europa-Parlamentet, om gennemførelsen af denne forordning og om opfyldelsen af målsætningerne i den inden for ni måneder efter valget til Europa-Parlamentet.

8.  Udgifterne til EU-valgmyndigheden, herunder vederlag til dens medlemmer, finansieres over bevillinger fra Unionens almindelige budget.

Budgetbevillingerne skal være tilstrækkelige til at sikre, at EU-valgmyndigheden kan fungere fuldstændigt og uafhængigt. Formanden skal forelægge Europa-Parlamentet et udkast til EU-valgmyndighedens budgetplan, og dette skal offentliggøres. Europa-Parlamentet delegerer opgaverne som anvisningsberettiget, hvad angår disse bevillinger til Eu-valgmyndighedens formand.

Artikel 29

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 30

Ophævelse

1.  Akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet samt Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom om fastlæggelse af denne retsakt ophæves.

2.  Henvisninger til den ophævede retsakt gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 31

Revisionsklausul

Senest et år efter hvert valg til Europa-Parlamentet forelægger Europa-Parlamentet efter samråd med EU-valgmyndigheden en rapport om denne forordnings overordnede funktion, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag til ændring af forordningen.

Artikel 32

Ikrafttræden

1.  Denne forordning får virkning den første dag i den måned, der følger efter medlemsstaternes godkendelse i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige krav.

2.  Medlemsstaterne underretter Rådets Generalsekretariat, når de har afsluttet deres respektive nationale procedurer.

(1) EUT L 278 af 8.10.1976, s. 5.
(2) Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20.9.1976 (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2002/772/EF af 25. juni og 23. september 2002 om ændring af akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, knyttet til afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).
(4) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 af 13. juli 2018 om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EUT L 178 af 16.7.2018, s. 1), ikke i kraft.
(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790).
(6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152).
(7) Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1260/2013 af 20. november 2013 om europæiske demografiske statistikker (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 39).
(10) Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).


BILAG I

TABEL - 27 EU-MEDLEMSSTATER EFTER BEFOLKNINGSKATEGORIER

Kategori

Medlemsstat

Befolkning i alt

Gruppe A (37,9 millioner – 83,1 millioner)

Tyskland

83 166 711

Frankrig

67 320 216

Italien

59 641 488

Spanien

47 332 614

Polen

37 958 138

Gruppe B (6,9 millioner – 19,3 millioner)

Rumænien

19 328 838

Nederlandene

17 407 585

Belgien

11 522 440

Grækenland

10 718 565

Den Tjekkiske Republik

10 693 939

Sverige

10 327 589

Portugal

10 295 909

Ungarn

9 769 526

Østrig

8 901 064

Bulgarien

6 951 482

Gruppe C (0,5 millioner – 5,8 millioner)

Danmark

5 822 763

Finland

5 525 292

Slovakiet

5 457 873

Irland

4 964 440

Kroatien

4 058 165

Litauen

2 794 090

Slovenien

2 095 861

Letland

1 907 675

Estland

1 328 976

Cypern

888 005

Luxembourg

626 108

Malta

514 564

Kilde: https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tps00001/default/table?lang=da


BILAG II

Anskueliggørende eksempel på en fælles EU-liste ved brug af de tre kategorigrupper med 28 pladser.

A1, A2, A3, A4, A5, B1, B2, B3, B4, B5, B7, B8, B9, B10, C1, C2, C3, C4, C5, C6, C7, C8, C9, C10, C11, C12 er eksempler på kandidater fra EU-medlemsstaterne efter befolkningskategori.

Eksempel på fælles EU-liste

Afsnit

Placeringsnummer

Kandidater fra

Afsnit 1

1

A1

2

B7

3

C7

Afsnit 2

4

B10

5

C5

6

A3

Afsnit 3

7

A2

8

C3

9

B7

Afsnit 4

10

B5

11

C3

12

A4

Afsnit 5

13

A5

14

C12

15

B9

Afsnit 6

16

A4

17

A2

18

B2

Afsnit 7

19

B3

20

A1

21

B8

Afsnit 8

22

C1

23

C2

24

B4

Afsnit 9

25

A5

26

C8

27

B1

Afsnit 10

28

B7


BILAG III

Eksempel til anskueliggørelse – D’Hondts metode

Eksempel til anskueliggørelse: 1 000 000 gyldige stemmer afgivet i en valgkreds, der vælger 5 medlemmer.

A (350 000 stemmer), B (300 000 stemmer), C (150 000 stemmer), D (100 000 stemmer), E (70 000 stemmer), F (30 000 stemmer)

Divisor 1 2 3 4 5

A 350 000 175 000 116 666 87 500 70 000

B 300 000 150 000 100 000 75 000 60 000

C 150 000 75 000 50 000 37 500 30 000

D 100 000 50 000 33 333 25 000 20 000

E 70 000 35 000 23 333 17 500 14 000

F 30 000 15 000 10 000 7 500 6 000

Som følge heraf opnår A to pladser, B opnår to pladser, og C opnår én plads.

Seneste opdatering: 26. august 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik