Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2021/2188(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0089/2022

Indgivne tekster :

A9-0089/2022

Forhandlinger :

PV 02/05/2022 - 19
CRE 02/05/2022 - 19

Afstemninger :

PV 03/05/2022 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0135

Vedtagne tekster
PDF 204kWORD 71k
Tirsdag den 3. maj 2022 - Strasbourg
En bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle
P9_TA(2022)0135A9-0089/2022

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle (2021/2188(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. maj 2021 om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU – Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæredygtig fremtid (COM(2021)0240),

–  der henviser til artikel 3, 4, 13, 38, 43 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004(2) (EHFAF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(3),

–  der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram og de koncepter, der er nedfældet deri, såsom planetens grænser og økologiske grænser,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(6),

–  der henviser til den politiske aftale af 11. marts 2021 mellem Parlamentet og Rådet om Connecting Europe-faciliteten 2021-2027,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om denne(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi – for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om denne(8),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "The EU Blue Economy Report 2021"(9),

–  der henviser til Kommissionens rapport af marts 2021: "Bæredygtighedskriterier for den blå økonomi"(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 med titlen "Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030" (COM(2021)0236),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2020 med titlen "En ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet – Handlingsplan for Atlanterhavsområdet 2.0: En ajourført handlingsplan, der skal sikre en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig blå økonomi i Unionens Atlanterhavsområde" (COM(2020)0329),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen "En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje" (COM(2020)0741),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse(11),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030"(12)

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om havaffalds indvirkning på fiskeri(13),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 om en ny tilgang til havstrategien for Atlanterhavsområdet(14),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om havvindmølleparkers og vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren(15),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 med titlen "Et stærkere partnerskab med regionerne i den yderste periferi"(16),

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til de globale retningslinjer og internationale standarder for fiskeri og akvakultur, som er udarbejdet af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) i samarbejde med EU som medlem,

–  der henviser til FAO's rapport med titlen "The State of World Fisheries and Aquaculture 2020: Sustainability in Action",

–  der henviser til initiativet Blue Fishing Ports Network, der blev lanceret i juli 2018 af FAO,

–  der henviser til strategierne for blå vækst fra Vigo havn, 2016-2020 og 2021-2027(17),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse vedrørende Kommissionens meddelelse om en ny strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU – Omstilling af EU's blå økonomi med henblik på en bæredygtig fremtid (COM(2021)0240),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 2. december 2021 om en bæredygtig blå økonomi og akvakultur (NAT-VVI/020),

–  der henviser til Parlamentets Transport- og Turismeudvalgs kompetence med hensyn til maritim programmering og en integreret havpolitik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0089/2022),

A.  der henviser til, at den blå økonomi skaber 4,5 mio. arbejdspladser og omfatter alle industrier og sektorer, der vedrører have, oceaner og kyster, hvad enten de er baseret i det maritime miljø (f.eks. skibsfart, søgående passagertransport, fiskeri, energiproduktion) eller på land (f.eks. havne, skibsværfter, kystturisme, landbaseret akvakultur); der henviser til, at det er et bredt og hurtigt skiftende segment af vores økonomi, som i løbet af det seneste årti har taget betydelige skridt til at modernisere og diversificere sig, og som vil spille en vigtig rolle med hensyn til at forbedre den miljømæssige, sociale og økonomiske udvikling;

B.  der henviser til, at hvis den globale blå økonomi blev sammenlignet med en national økonomi, ville den være den syvende største i verden, og havene ville betragtet som en økonomisk enhed være medlem af G7; der henviser til, at den virker i planetens største økosystem, da havene tegner sig for 80 % af alle livsformer; der henviser til, at havene omgiver os og holder os i live med livsvigtige ressourcer for den menneskelige sundhed for ikke at glemme et net af økonomiske interaktioner;

C.  der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi kan fremme vækst, økonomisk udvikling og jobskabelse betydeligt, især i lande og regioner med kyststrækninger, øsamfund og regionerne i den yderste periferi;

D.  der henviser til, at der ikke er taget nok hensyn til fiskerisektoren, navnlig segmentet småfiskeri, kystfiskeri og ikkeindustrielt fiskeri, i EU's strategi for den blå økonomi;

E.  der henviser til, at den blå økonomi desuden vil skabe nye muligheder og arbejdspladser, nemlig på områder som vedvarende havenergi, blå energi, blå bioøkonomi, bioteknologi og afsaltning;

F.  der henviser til, at de sektorspecifikke prioriteringer for udviklingen af den blå økonomi kan variere fra medlemsstat til medlemsstat afhængigt af, på den ene side, udviklingen af traditionelle og etablerede sektorer og, på den anden side, de disponible ressourcer og udviklingspotentialet for nye vækstsektorer i de enkelte medlemsstater;

G.  der henviser til, at udnyttelsen af den blå økonomis potentiale ikke må tjene som påskud for at underkaste havene forskellige former for ressourceudnyttelse og vækstmodeller, som allerede har vist sig ikke at være bæredygtige; der henviser til, at hav- og havressourcer skal udnyttes nøje i overensstemmelse med behovet for en forsvarlig forvaltning og bevarelse af dem uden at ændre balancen i de marine økosystemer;

H.  der henviser til, at det i direktivet om maritim fysisk planlægning hedder, at medlemsstaterne skal tage hensyn til samspillet mellem aktiviteter og anvendelser såsom akvakultur, fiskeri og anlæg og infrastrukturer til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt undersøiske kabler og fremme sameksistensen af relevante aktiviteter og anvende en økosystembaseret tilgang;

I.  der henviser til, at den blå økonomi, der udvikles inden for hvad miljøet kan bære, og dermed ikke kun fiskeri- og akvakultursektorerne, men alle berørte havsektorer, skal respektere de miljømæssige, sociale og økonomiske søjler over hele linjen for at blive betragtet som bæredygtig;

J.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik har til formål at sikre korrekt bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer, og at fiskeri- og akvakulturaktiviteter er miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes i overensstemmelse med de mål, der tager sigte på at opnå positive økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige resultater og bidrage til en sikker fødevareforsyning;

K.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik bør bidrage til produktivitetsvækst og en anstændig levestandard i fiskerisektoren, herunder den ikkeindustrielle fiskerisektor, samt stabile markeder og bør sikre fødevaresikkerheden;

L.  der henviser til, at det i henhold til verdensmål 14 er bydende nødvendigt at bevare havene og de marine ressourcer og fremme en bæredygtig udnyttelse heraf, samtidig med at det, i henhold til verdensmål 2, er bydende nødvendigt at sikre fødevaresikkerheden; der henviser til, at delmål 14.1 fastsætter målet om at forebygge og i væsentlig grad nedbringe havforurening af enhver art senest i 2025, navnlig fra landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og næringsstofforurening;

M.  der henviser til, at havene er afgørende for livet på jorden, idet de producerer 50 % af ilten i atmosfæren og absorberer 25 % af de menneskeskabte CO2-emissioner og 90 % af den overskydende varme i klimasystemet og regulerer det globale klima;

N.  der henviser til, at genopretning, bevarelse, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet er afgørende for havenes sundhed, som indeholder millioner af arter, for at beskytte planetens sundhed og skabe grundlaget for marine og maritime økonomiske aktiviteter;

O.  der henviser til, at indsamling af data til videnskabelig overvågning og vurdering af bestandene i havene og oceanerne, herunder vurderingen af, om disse bestande ligger inden for sikre biologiske grænser, er afgørende for en bæredygtig forvaltning heraf;

P.  der henviser til, at store dele af oceanerne og havbunden er uudforsket, navnlig i dybhavet, og som henviser til, at der er behov for yderligere forskning for at sikre, at eventuelle aktiviteter under den blå økonomi vil være fuldt bæredygtige;

Q.  der henviser til, at fiskeri og akvakultur er centrale sektorer i den blå økonomi og er en vigtig kilde til protein og mikronæringsstoffer, som er afgørende for fødevaresikkerheden og menneskers sundhed;

R.  der henviser til, at den marine biodiversitet i Europa er under pres, idet en stor del af de vurderede marine arter og habitater har en "ugunstig" eller "ukendt" bevaringsstatus; der henviser til, at tabet af havets biodiversitet har store miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for EU's fiskerisektor og for kyst- og øområder og i regionerne i den yderste periferi og derfor skal vendes; der henviser til, at biodiversiteten skal genoprettes i samarbejde med alle interessenter, navnlig fiskerisektoren og det videnskabelige samfund;

S.  der henviser til, at kyst- og øsamfundene er afgørende interessenter i forbindelse med debatten om den blå økonomis potentiale og om, hvordan det kan styrkes;

T.  der henviser til, at fiskerne og akvakulturbrugerne i EU udfylder en vigtig rolle i hele EU med hensyn til at beskytte territorial identitet, kulturelle traditioner fødevaresikkerhed, beskæftigelse og indkomst;

U.  der henviser til de særlige forhold og behov inden for småfiskeriet;

V.  der henviser til, at sektoren for rekreativt fiskeri kan bidrage til diversificeringen af kystsamfundenes indtægter som en bæredygtig turistaktivitet af høj værdi;

W.  der henviser til, at kvinder spiller en vigtig rolle i fiskeri- og akvakultursektoren; der henviser til behovet for at øge deres synlighed og sikre lige adgang til beskæftigelse i sektoren samt en passende juridisk anerkendelse;

X.  der henviser til, at FN's verdensmål 3, 6, 9 og 12 understreger betydningen af dyrevelfærd, god vandkvalitet, bæredygtig innovation og et bæredygtigt forbrug og en ditto produktion i den blå økonomi;

Y.  der henviser til, at vanddyrs sundhed og trivsel er forbundet med fødevarers kvalitet; der henviser til, at dårlig dyrevelfærd og dårlig husdyravl kan øge risikoen for sygdomme;

Z.  der henviser til, at landbruget påvirker de marine økosystemer og fiskeriet væsentligt, navnlig gennem brugen af kvælstofbaserede gødningsstoffer og eutrofieringen af vandmiljøet;

AA.  der henviser til, at fiskeriet spiller en meget vigtig rolle i indsamlingen af efterladt affald i havet, dels gennem målrettede kampagner, dels gennem utilsigtet indsamling under fiskeri;

AB.  der henviser til, at 2020-målene om at opnå en god miljøtilstand i havmiljøet i de europæiske have og om at sætte en stopper for overfiskeri ikke er nået;

AC.  der henviser til, at EU's fiskerisektor i 2018 tegnede sig for ca. 163 600 arbejdspladser, og flåderne fangede i 2019 omkring 4,1 millioner ton levende fisk; der henviser til, at der i EU-27 blev produceret 1,1 millioner ton akvatiske organismer til en værdi af 3,7 mia. EUR i 2018(18);

AD.  der henviser til, at EU er nettoimportør af fiskevarer og akvakulturprodukter og fortsat er afhængig af import af størstedelen af sit forbrug af akvatiske fødevarer og tegner sig for 34 % af den globale værdi af importen i 2018; der henviser til, at EU's import af fiskeri som minimum skal overholde bæredygtighedsstandarder svarende til dem, der gælder i EU; der henviser til, at EU's import af fiskeri skal være direkte forbundet med bæredygtige job i import-, forarbejdnings- og detailsektoren;

AE.  der henviser til, at EU's fiskeri, akvakultur og kystsamfund allerede er blevet påvirket af virkningerne af klimaforandringer; der henviser til, at klimakrisen har haft en væsentlig indflydelse på de europæiske haves sundhed, hvilket har ødelæggende virkninger på den blå økonomis robusthed, særlig fiskeri- og akvakultursektoren;

AF.  der henviser til, at adskillige sektorer i den blå økonomi er blevet alvorligt berørt af covid-19-pandemien, navnlig kyst- og havturisme; der henviser til, at den blå økonomi kan bidrage til at afhjælpe de økonomiske og sociale skader, der er forårsaget af den nuværende krise;

AG.  der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en mærkbar økonomisk indvirkning på dem, der er beskæftiget i fiskeri- og akvakultursektorerne, på grund af de kombinerede virkninger af faldende efterspørgsel og mangelfulde betingelser for sikkerhed og sundhed om bord på mange fartøjer; der henviser til, at markedsforstyrrelser forårsaget af pandemien har haft en negativ indvirkning på fiskere i hele EU; der henviser til, at det alligevel lykkedes fiskerne at levere fødevarer af høj kvalitet, og at der netop derfor skal lægges særlig vægt på fiskerne på grund af deres betydning for fødevareforsyningssikkerheden i EU;

AH.  der henviser til, at pandemien har vist betydningen af et modstandsdygtigt miljø, der støttes af bæredygtig praksis inden for forvaltningen af dets ressourcer med henblik på at sikre den globale sundhed og de fremtidige fødevaresystemer;

AI.  der henviser til, at kystsamfund har behov for at diversificere deres indtægtskilder for at modstå økonomiske og sociale chok;

AJ.  der henviser til, at kystsamfund og fjerntliggende samfund, når de diversificerer deres indtægtskilder, er nødt til at opbygge modstandsdygtighed over for chok som dem, der skyldes klimaændringer;

AK.  der henviser til, at hav- og kystturisme er en grundpille i den blå økonomi, idet over halvdelen af EU's turistindkvarteringsfaciliteter er beliggende i kystområder, og at 30 % af overnatninger finder sted ved badesteder; der henviser til, at Kommissionens meddelelse om turisme og transport i 2020 og derefter (COM(2020)0550) understreger betydningen af at beskytte og genoprette Europas land- og havnaturkapital;

AL.  der henviser til, at hav- og kystturisme udgør 60 % af beskæftigelsen i den blå økonomi; der henviser til, at en konkurrence- og modstandsdygtig samt social retfærdig blå økonomi har brug for højt kvalificerede og kompetente medarbejdere; der henviser til, at "blå job" kan fremme vækst og karrieremuligheder;

AM.  der henviser til, at lystfiskerturisme som en sektor har potentiale til at blive en ny indtægtskilde for kystsamfundene, samtidig med at fiskebestandenes bæredygtighed og gode status sikres, og der skabes sociale og sundhedsmæssige fordele;

AN.  der henviser til, at rekreativt fiskeri allerede er en bæredygtig turismemulighed af høj værdi og en supplerende aktivitet for mange lokalsamfund i hele Europa; der henviser til, at der har været stigende interesse for rekreativt fiskeri, som har gjort sig gældende i mange lande, navnlig efter covid-19-pandemien;

AO.  der henviser til, at udviklingen af bæredygtig infrastruktur i kystområder vil bidrage til at bevare biodiversiteten, kystøkosystemer og -landskaber, hvilket vil styrke den bæredygtige udvikling af turisme og kystområders økonomi;

AP.  der henviser til, at den blå økonomi er af afgørende betydning for velstanden i regionerne i den yderste periferi, som grundet deres isolation er særligt afhængige af aktiviteter, der er baseret på den blå økonomi, såsom søtransport, skibsfart og turisme;

AQ.  der henviser til, havnene er centrale aktører i forbindelse med opnåelsen af målene for den bæredygtige blå økonomi, og at styrkelsen af havnenes bæredygtighed vil fremme den bæredygtige udvikling i kystsamfundene; der henviser til, at havne er et vigtigt knudepunkt for godstransport og passagertransport i regionerne i den yderste periferi;

AR.  der henviser til, at havne er afgørende for forbindelserne og økonomien i regioner og lande og spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling, der bidrager til at imødegå tabet af biodiversitet, som fastslået i EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030; der henviser til, at havnenes rolle også vil udvikle sig, efterhånden som Europas industrielle landskab ændrer sig (f.eks. med udvidelsen af vedvarende offshoreenergi);

AS.  der henviser til, at EU's skibsværfter kan udnytte de muligheder, der ligger i et hurtigt voksende marked for energieffektive servicefartøjer;

AT.  der henviser til, at forskellige aktiviteter relateret til den blå økonomi i ét område skaber konflikter om konkurrence, forurening og forvaltning af havområder, som primært påvirker fiskeriaktiviteter, navnlig ikkeindustrielt fiskeri og kystsamfund; der henviser til, at maritim fysisk planlægning er afgørende for at undgå øget konkurrence og konflikter om forvaltning af havområder;

AU.  der henviser til, at medlemsstaterne gennem deres fysiske planer for det maritime rum bør bestræbe sig på at bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, af søtransporten og af fiskeri- og akvakultursektoren samt til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaforandringerne; der henviser til, at fiskeri- og akvakulturinteresser i denne forbindelse bør have særlig opmærksomhed og ikke bør marginaliseres, når medlemsstaterne går videre med deres arbejde og efterfølgende revisioner af de nationale fysiske planer for det maritime rum;

AV.  der henviser til, at Parisaftalens mål er at begrænse den globale opvarmning til langt under 2 og helst 1,5 grader Celsius i forhold til det førindustrielle niveau;

AW.  der henviser til, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring dokumenterer fordelene ved at kombinere videnskabelig viden med lokal og oprindelig viden for at forbedre modstandsdygtigheden;

AX.  der henviser til, at EU sigter mod at blive klimaneutralt senest i 2050 i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; der henviser til, at EU har foreslået målet om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030; der henviser til, at havenergi er en af de muligheder, som medlemsstaterne kan vælge, for at nå dette mål; der henviser til, at den bør spille en central rolle i bestræbelserne på at nå disse mål gennem en integreret tilgang, der tager hensyn til de tre søjler for bæredygtighed;

AY.  der henviser til, at der inden for rammerne af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 skal udarbejdes et forslag om retligt bindende naturgenoprettelsesmål i overensstemmelse med målet om at beskytte 30 % af EU's havområde, hvoraf 10 % bør være underlagt strenge bevaringsforanstaltninger;

AZ.  der henviser til, at der er behov for specifikke retningslinjer og fornuftig planlægning for hver af EU's maritime regioner med hensyn til de mål, der skal nås i de beskyttede havområder;

BA.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi er egentlige naturlige laboratorier, rige på biodiversitet og reelle naturlige reservater, der har akut behov for beskyttelse, navnlig på grund af deres hovedsagligt arkipelagiske natur og med betydelige kystområder;

BB.  der henviser til, at forvaltningen af økosystemerne kræver en holistisk tilgang, der tager hensyn til alle årsagerne til tab af biodiversitet såsom klimaforandringer, forsuring af havene, opdukken af invasive arter, kysterosion osv.; der henviser til, at det er nødvendigt at have en global vision, et rammeværk og en økosystemisk tilgang til forvaltning og bevarelse af havets ressourcer;

BC.  der henviser til, at klimaændringer i stigende grad ændrer forskellige fiskearters udbredelses- og migrationsmønstre og påvirker ikkeindustrielt fiskeri i udviklingslande, der er mere sårbare over for virkningerne heraf;

BD.  der henviser til, at ulovligt fiskeri udgør en alvorlig trussel mod de marine ressourcer, udtømmer fiskeressourcerne, ødelægger marine habitater, skaber illoyal konkurrence og bringer kystsamfundenes og øsamfundenes fiskeri i fare;

BE.  der henviser til, at det er afgørende for medlemsstaterne at gennemføre en EU-fiskerikontrolordning, der er enkel, gennemsigtig og effektiv for at sikre, at sektorens bæredygtighedsmål opfyldes;

BF.  der henviser til, at en bedre sporbarhed med adgang til oplysninger om næringsværdier, oprindelse eller produktionssted er afgørende for forbrugernes adfærd, når det drejer sig om at diversificere forbruget;

Global tilgang til EU's blå økonomi

1.  glæder sig over Kommissionens nye strategi for en bæredygtig blå økonomi i EU; beklager imidlertid manglen på specifikke mål for de forskellige sektorer, navnlig fiskeri og akvakultur som vigtige sektorer i den blå økonomi; påpeger, at nye lovforslag og tiltag altid skal baseres på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og på miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvensanalyser;

2.  efterlyser en bred definition of den blå økonomi, som favner alle sektorspecifikke og tværsektorielle aktiviteter vedrørende oceaner, have og kystområder, herunder direkte og indirekte støtteaktiviteter, der tager behørigt hensyn til fiskerisektoren; henleder opmærksomheden på innovationens gennemgående betydning for alle disse aktiviteter, både traditionelle og nye.

3.  henleder opmærksomheden på behovet for at fremme en integreret tilgang til forskellige sektorer i den blå økonomi, anerkende og respektere medlemsstaternes prioriteter og støtte dem i udviklingen af disse prioriteter;

4.  påpeger, at den blå økonomi samlet set spiller en afgørende rolle, navnlig i regionerne i den yderste periferi, og kan bidrage til at mindske klimaændringerne, fremme naturbaserede løsninger og forbedre udnyttelsen af vores maritime og akvatiske ressourcer;

5.  henleder opmærksomheden på de negative tendenser og den klare nedgang, der forekommer i nogle af den blå økonomis mere traditionelle sektorer (såsom fiskeri skibsbygning og skibsreparation), navnlig i regioner, hvor disse fungerer som reelle nøglesektorer, der skaber økonomisk aktivitet såvel opad som nedad i produktionskæden, samt skaber beskæftigelse og fremmer vækst; mener, at en strategi for den blå økonomi bør medtage disse aktiviteter og regioner og bør prioritere innovationspotentialet i at vende udviklingen fra den registrerede nedgang til vækst;

6.  fremhæver, at fremme af den blå økonomi er afgørende for at puste nyt liv i økonomien som helhed og genoprette de økonomiske og sociale aspekter af flere sektorer, f.eks. transport og turisme, der har været hårdt ramt af covid-19-pandemien;

7.  opfordrer til en forbedret og mere koordineret gennemførelse af alle tilgængelige finansielle instrumenter, herunder struktur- og investeringsfonde, for bedre at fremme strategien for den blå økonomi;

8.  opfordrer Kommissionen til, i tæt koordinering med medlemsstaterne, at måle fiskerisektorens specifikke behov med hensyn til finansiering af den blå økonomi (på sektorniveau og på regionalt og nationalt plan samt EU-plan) med henblik på realisering af dens potentiale for vækst og jobskabelse;

9.  understreger, at udviklingen af den blå økonomi kræver øget investering i viden, og at EU og medlemsstaterne – for at forbedre forståelsen af havmiljøet – bør sikre betydelig finansiering, der ydes under ordninger med garanti for kontinuitet og forudsigelighed på lang sigt;

10.  fremhæver behovet for passende finansiel støtte til den blå økonomi for at muliggøre omfattende investeringer i forskning, teknologi og infrastruktur på EU- og medlemsstatsplan; opfordrer derfor Kommissionen og industrien til at evaluere fordelene ved at etablere EU-partnerskaber for søtransport, herunder med den private sektor, på EU-plan og på internationalt plan med henblik på at tackle de aktuelle udfordringer i forbindelse med international handel og forsyningskæder, fremme innovation og konkurrenceevne inden for sektoren, bidrage til dekarbonisering, skabe infrastruktur for strøm på land, lastning og forsyning af alternative brændstoffer i havne og fragtterminaler og udvikle affaldshåndteringsplaner for havne i Atlanterhavet, Middelhavet og Østersøen; glæder sig derfor over oprettelsen af et europæisk partnerskab for en klimaneutral, bæredygtig og produktiv blå økonomi, som har til formål at afstemme nationale, regionale og europæiske forsknings- og innovationsprioriteter;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre nye projekter og nye instrumenter for alle interessenter i den blå økonomi med henblik på at basere deres aktiviteter på ansvarlig og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, dekarbonisering og cirkulær økonomi; understreger, at den bæredygtige blå økonomi skal udvikles inden for de økologiske grænser, være baseret på videnskabelig rådgivning og fremme et sundt havmiljø;

12.  understreger behovet for at indføre en integreret økosystembaseret tilgang til alle sektorer i den blå økonomi;

13.  opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer baseret på gennemførelse af passende konsekvensanalyser af disse initiativer på fiskeri- og akvakultursektoren og sikring af, at den blå økonomi bliver den grundlæggende søjle for opfyldelse af de overordnede mål i den europæiske grønne pagt og dermed forbundne efterfølgende EU-strategier; understreger, at den omstilling, som den blå økonomi skal gennemgå vil være en drivkraft bag innovation og fremme jobskabelse og økonomiske muligheder;

14.  fremhæver, at kystsamfund og øsamfund, der er afhængige af havet, kan bidrage til udviklingen af en bæredygtig sektor for den blå økonomi, der tager hensyn til deres særlige forhold og behov; fremhæver, at de kan lede forskellige pilotprojekter såsom dem, der vedrører teknologier for vedvarende energi offshore, udviklingen af naturbaserede aktiviteter og bidraget fra bæredygtigt fiskeri og bæredygtig akvakultur til sunde, modstandsdygtige og sikre fødevaresystemer;

15.  mener, at kystsamfund og øsamfund, navnlig hvor der foregår fiskeri, bør inddrages fuldt ud i alle den blå økonomis udviklingsfaser, hvilket er en afgørende forudsætning for virkeliggørelse af potentialet for innovation, beskæftigelse, velstand og bæredygtig udvikling;

16.  understreger, at der er behov for en holistisk tilgang til alle sektorer i den blå økonomi, som tager behørigt hensyn til deres samspil, for at sikre, at den ene sektors aktiviteter ikke hæmmer eller skaber konflikter med den andens aktiviteter; bemærker, at dette også er relevant for beskyttelsen af havmiljøet; understreger behovet for samarbejdsbaseret, inkluderende og tværsektoriel maritim fysisk planlægning; understreger i denne forbindelse betydningen af en effektiv økosystembaseret maritim fysisk planlægning for at nå økologiske, sociale og økonomiske mål, bl.a. i forbindelse med omstillingen til et klimaneutralt samfund; er af den opfattelse, at maritim fysisk planlægning vil skabe synergier mellem sektorerne og sikre fiskernes levebrød; beklager, at de fleste medlemsstater har udskudt udarbejdelsen af maritime fysiske planer som krævet i direktiv 2014/89/EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at revisionen af direktivet i 2022 forelægges rettidigt, og til at lade det ledsage af korrigerende initiativer, hvor det er nødvendigt;

17.  understreger, at de initiativer, der vil skabe den nye vision for en bæredygtig blå økonomi i EU, skal tage hensyn til samspillet mellem land og hav;

18.  fremhæver betydningen af at etablere bilaterale partnerskabsaftaler med tredjelande, navnlig aftaler om bæredygtige fiskeripartnerskaber og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri); understreger, at bilaterale partnerskabsaftaler bør tilstræbe at opfylde de højeste miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighedskriterier og være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning;

19.  er bekymret over tilfælde af IUU-fiskeri uden for EU-farvande; minder om, at IUU-fiskeri, som lettes af brugen af et bekvemmelighedsflag, skader fødevaresikkerheden og eksistensgrundlaget for mennesker i kystlande, samtidig med at det skaber grobund for pirateri; opfordrer til et stærkt globalt system med afskrækkende sanktioner og en flerstrenget tilgang til bekæmpelse af IUU-fiskeri; understreger behovet for at begrænse brugen af bekvemmelighedsflag og omflagning og gøre noget ved omladninger til søs, da disse ting er vigtige redskaber til at lukke smuthuller for IUU-fiskeri; opfordrer EU til mere generelt at styrke opbygningen af kapacitet til bekæmpelse af korruption ved at fremme nationalt tværfagligt samarbejde, øge det internationale samarbejde, forbedre tilsynet med fiskeriagenter i udviklingslandene med støtte fra EU og støtte regionale overvågnings-, kontrol- og overvågningscentre og taskforcer;

20.  understreger behovet for løbende, effektivt og globalt at bekæmpe IUU-fiskeri; opfordrer Kommissionen til at redegøre for sin kommunikation med de lande, der har fået en advarsel; understreger vigtigheden af produkternes sporbarhed og af forbuddet mod import at havprodukter, der stammer fra ulovligt fiskeri; opfordrer medlemsstaterne til at være helt kompromisløse i forbindelse med landinger fra mistænkelige tredjelandsfartøjer;

21.  understreger vigtigheden af at styrke dialogen med landene langs Middelhavet, navnlig landene på den sydlige bred, og øge finansieringen af projekter, der tager sigte på internationalt samarbejde i sektorerne i den blå økonomi (Interreg Next Med, Interreg Euromedprogrammet 2021-2027, Switch Med, …);

22.  understreger, at nogle flåder fra lande uden for EU, der fisker i de samme områder og eksporterer fiskevarer til det europæiske marked, har lavere bæredygtighedsstandarder, hvilket har en negativ indvirkning på de europæiske fiskeres konkurrenceevne;

23.  understreger behovet for at skabe lige konkurrencevilkår med varer importeret fra tredjelande, idet det sikres, at alle fiskeri- og akvakulturvarer, der forbruges i EU, produceres af bæredygtige fødevaresystemer og lever op til målene i den grønne pagt; opfordrer Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre et fair konkurrencemiljø inden for WTO's rammer og specifikt i forbindelse med Unionens handelsaftaler;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at styrke rettighederne og arbejdsvilkårene for tredjelandsstatsborgere, der arbejder på EU-fartøjer, samt til at sikre en anstændig løn til alle, der arbejder i fiskeri- og akvakultursektoren og alle andre sektorer i den blå økonomi;

25.  understreger behovet for at styrke samarbejdet og koordinere tiltag med igangværende multilaterale fora såsom FN's rammekonvention om klimaændringer, konventionen om den biologiske mangfoldighed samt 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre relaterede internationale og multilaterale processer for at fremme beskyttelse, bevarelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af biodiversitet i havet og ferskvand og samtidig bidrage til andre mål for bæredygtig udvikling; understreger, at COP15 i Kunming, Kina, er en god lejlighed til at nå til enighed om globale foranstaltninger i denne henseende;

26.  noterer sig målet om at beskytte 30 % af verdens have inden 2030, men advarer om, at det ikke bør være på bekostning af fødevaresikkerhed, fiskere og akvakulturproducenter, indfødte befolkninger og lokalsamfund;

27.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udpege tre store beskyttede havområder i Det Sydlige Ocean; beklager, at Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) endnu en gang ikke nåede til enighed om disse beskyttede områder i 2021;

28.  fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle som ansvarlige for sammen med medlemsstaterne at hjælpe med til at identificere og udpege flere beskyttede havområder:

29.  minder om, at en voksende mængde forskning, navnlig Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers særrapport om havet og kryosfæren i et klima under forandring, viser, at målene for biodiversitet og bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringerne bedre nås, når fiskere og lokalsamfund har direkte kontrol over forvaltningen af de ressourcer, de er afhængige af; understreger, at økosystemer, der forvaltes af kystsamfund, er blandt de rigeste og mest produktive og også bidrager til at tilpasse kystområderne til konsekvenserne af klimaændringerne; fremhæver risikoen for ekspropriation af havområder i forbindelse med maritim fysisk planlægning; understreger derfor behovet for at sikre ikkeindustrielt fiskeri, sikre en ansvarlig forvaltning af ejendomsretten og drage modtagerne af støtte fra EU-virksomheder, der opererer i den blå økonomi, til ansvar, hvis deres aktiviteter krænker menneskerettigheder;

30.  opfordrer EU og partnerlandene til at basere sig på lokal knowhow i deres strategier for modvirkning af klimaændringer og aktivt fremme deltagerorienteret forvaltning, som har vist sig at være effektiv med hensyn til at øge kystsamfundenes modstandsdygtighed;

31.  mener, at der i international havforvaltning bør anlægges en tværsektoriel tilgang til den blå økonomi, der sikrer ligebehandling af alle maritime økonomiske aktiviteter og lige vilkår; støtter, at havene anerkendes som et fælles aktiv for menneskeheden, og opfordrer til, at partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri altid skal være i overensstemmelse med 2030-målene for bæredygtig udvikling. med EU's miljøforpligtelser og -mål og med den fælles fiskeripolitiks forpligtelser og mål;

32.  udtrykker bekymring over, at sektorstøtte fra partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri ofte ikke direkte gavner det lokale fiskeri og kystsamfundene i tredjelande, og opfordrer derfor Kommissionen til at knytte partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri tæt sammen med EU's programmering for bæredygtig udvikling;

33.  understreger, at fiskeripartnerskabsaftaler skal være et redskab til udvikling af lokale blå økonomier; mener, at utilstrækkelige data gør det vanskeligt at evaluere bidragene fra fiskeripartnerskabsaftaler til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i partnerlandene; opfordrer indtrængende EU til at øge gennemsigtigheden, dataindsamlingen (navnlig om fangster, fartøjsregistreringer og arbejdsvilkår) og rapporteringskravene i fiskeripartnerskabsaftaler og oprette en central socioøkonomisk database for alle EU-fartøjer, uanset hvor de opererer;

34.  understreger behovet for at inddrage alle interessenter i forhandlingerne om og i hele gennemførelsesperioden for fiskeripartnerskabsaftaler og for at sikre, at der tages hensyn til behovene i de samfund, der er mest berørt af disse partnerskaber;

35.  beklager den manglende overvågning af gennemførelsen og den korrekte anvendelse af midlerne; er bekymret over, at sektorstøtte under fiskeripartnerskabsaftaler ofte ikke direkte gavner småfiskere; opfordrer Kommissionen til at knytte fiskeripartnerskabsaftaler tæt sammen med EU's udviklingsbistand med henblik på at forbedre merværdien for kystsamfundene; opfordrer endvidere Kommissionen til proaktivt at offentliggøre årlige rapporter om, hvordan sektorstøtten anvendes med henblik på bedre at spore anvendelsen af EU's offentlige midler;

36.  glæder sig over den rolle, som regionale havkonventioner og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) spiller; opfordrer Kommissionen til at fremkomme med ambitiøse mandater for RFFO'er med henblik på at beskytte fiskeressourcerne i udviklingslandene og de internationale farvande, navnlig ved at forbedre bestandsforvaltningen for arter som tropisk tun, reducere udsmidet, anvende forsigtighedstilgangen til beskyttelse af truede arter og sårbare havøkosystemer og ved at forbedre de tilgængelige data, overholdelsen og gennemsigtigheden af beslutningstagningen;

37.  opfordrer mere generelt til forbedring af fiskeriforvaltningspraksis og overvågning samt udvikling af miljømærkning og nye teknologier såsom blockchain med henblik på at forbedre produkternes sporbarhed;

38.  opfordrer EU til at yde teknisk bistand til udviklingslandenes producenter, navnlig små producenter;

39.  minder om, at alle stater, der er involveret i fiskeri i Vestafrika, bør oprette en RFFO – navnlig med henblik på udnyttelse af fælles bestande, såsom små pelagiske fisk – som krævet i henhold til international ret, relevant national lovgivning, panafrikanske og regionale fiskeripolitikker og andre instrumenter; mener, at denne forvaltningsordning bør være i overensstemmelse med en forsigtigheds- og økosystembaseret tilgang, der sikrer, at de samlede tilladte fangstmængder ligger inden for sikre biologiske grænser;

40.  opfordrer indtrængende EU til effektivt at fremme og beskytte ikkeindustrielt fiskeri i Afrika, der er den vigtigste garant for et livsgrundlag på havet, som en hjørnesten i den fremtidige EU-Afrika-taskforce vedrørende den blå økonomi, dvs. ved at finansiere gennemførelsen af FAO's internationale retningslinjer for bæredygtigt ikkeindustrielt fiskeri;

41.  understreger, at produktionen af fiskemel og fiskeolie blandt andre faktorer kan bidrage til overfiskning i udviklingslandene, navnlig i Vestafrika; opfordrer til obligatoriske foranstaltninger til fornøden omhu for at sikre, at hele fiskeindustriens forsyningskæde er retfærdig, kan spores fuldt ud, ikke benytter produkter fra IUU-fiskeri og ikke har forbindelse til menneskerettighedskrænkelser, herunder menneskehandel og slaveri;

42.  glæder sig over den rolle, som regionale havkonventioner og RFFO'er spiller med hensyn til at styrke forvaltningen på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige viden, som bør være let tilgængelig for alle operatører;

43.  opfordrer Kommissionen til at fremkomme med ambitiøse mandater i RFFO'er med henblik på at beskytte fiskeressourcerne i udviklingslandene og de internationale farvande, navnlig i forbindelse med forbedring af bestandsforvaltningen for arter som tropisk tun, reduktion af udsmid, anvendelse af forsigtighedstilgangen til beskyttelse af truede arter, sårbare havøkosystemer samt forbedring af tilgængeligheden af data, overholdelse og gennemsigtig beslutningstagning;

44.  opfordrer Kommissionen til aktivt at tilstræbe og fremme integration af klimatilpasnings- og modvirkningsmål i sine fiskeripartnerskabsaftaler og i RFFO'ernes beslutningstagning;

45.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at forbedre den globale fiskeriforvaltning, navnlig gennem mekanismer såsom initiativet om åbenhed på fiskeriområdet;

46.  minder om, at bæredygtig forvaltning af ressourcer baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og de bedste socioøkonomiske konsekvensanalyser skal være en hovedprioritet for at nå målene på EU's strategiske dagsorden og også skal medtages i bilaterale partnerskabsaftaler;

47.  understreger, at den blå økonomi omfatter flere aktiviteter ud over de traditionelle aktiviteter, at udviklingen af nye aktiviteter altid bør ledsages af konsekvensanalyser, og at der skal anlægges en gennemsigtig videnskabelig tilgang samt gøres brug af effektive høringer med lige deltagelse af alle berørte sektorer for at fremme en bæredygtig tilrettelæggelse af disse aktiviteter inden for den blå økonomi;

48.  fremhæver, at den maritime sektor er et vigtig forbindelsesled for international konnektivitet, det globale handelssystem, EU's økonomi, dens konkurrenceevne og EU's regioner; fremhæver betydningen af at styrke havnenes rolle og behovet for investeringer i intelligente infrastrukturer samt udvikling og forvaltning af havne, hvilket bør øge deres kapacitet til at imødekomme vækst i handlen yderligere;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i havne, der ligger langs EU's kyster, med henblik på at fokusere på manglende forbindelser med baglandet med det overordnede mål at gøre transporten mere modstandsdygtig og omdanne havne til logistiske platforme og strategiske klynger til multimodal transport, generering, oplagring og distribution af energi samt turisme; understreger betydningen af at medtage en markedsbaseret foranstaltning som Den Internationale Søfartsorganisations mål for reduktion af drivhusgasser fra søtransport med henblik på at gennemføre en CO2‑kompensationsordning inden for international skibsfart og sikre en realistisk kurs mod emissionsreduktioner;

50.  fremhæver, at Kommissionens meddelelse om en strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet sigter mod at bringe de første nulemissionsfartøjer på markedet senest i 2030, og at EU allerede har finansieret omfattende forskning i hybridisering og elektrificering af fartøjer gennem Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til yderligere at øge sin støtte til elfartøjer på korte ruter;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at færdiggøre prioriterede projekter inden for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for Atlanterhavsområdet, Middelhavsområdet og Østersøområdet, navnlig i grænseoverskridende områder og som en del af fremtidige TEN-T-retningslinjer og Connecting Europe-faciliteten (2021-2027), med henblik på at fremme og investere tilstrækkelige midler i den fulde udvikling af TEN-T-motorvejene til søs for bedre at integrere nærskibsfart til distribution af varer mere bredt via havne, der forbinder øer og fastlandet, og et omfattende multimodalt transportsystem; understreger, at det er afgørende at skabe gnidningsløse og bæredygtige transportkæder for passagerer og gods inden for alle transportformer, navnlig jernbanetransport, søtransport og transport ad indre vandveje; mener, at der i projekter skal rettes særlig opmærksomhed mod behovene for konnektivitet og tilgængelighed i randområder, på øer og i regioner i den yderste periferi i Atlanterhavsområdet, Middelhavsområdet og Østersøområdet;

52.  fremhæver, at havne kan anvendes til at sætte skub i den blå økonomi, da de spiller en central rolle i denne sektors økonomiske aktiviteter, og sikre dens omstilling til bæredygtig og intelligent mobilitet i overensstemmelse med principperne i den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen til at omfordele flere EU-midler til forbedring af transporteffektiviteten, adgang til TEN-T-centrale havne og nedbringelse af omkostningerne, herunder investeringer i løbende opmudring, uddybning af kanaler og andre kapacitetsopbyggende foranstaltninger i udvalgte havne; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at yderligere investeringer i bæredygtige og intelligente havneinfrastrukturer er nødvendige for, at havne kan blive multimodale mobilitets- og transportknudepunkter samt energiknudepunkter for integrerede elsystemer, brint og andre alternative brændstoffer samt teststeder for genbrug af affald og den cirkulære økonomi;

53.  lykønsker havnen i Vigo med, at den er den første pionerhavn i EU, der har gennemført den europæiske strategi for blå vækst;

54.  glæder sig over FAO's initiativ Blue Fishing Ports Network, som har til formål at udarbejde retningslinjer for den bedste internationale praksis for fiskerihavne, der er i gang med at omstille sig til modeller for den blå økonomi med det formål at forbedre deres bæredygtighed ved at beskytte miljøet og fremme de sociale og økonomiske fordele; støtter FAO's etablering af et permanent kontor på havnen i Vigo med det formål at udvikle og forvalte et globalt netværk af blå havne;

Modstandsdygtighed, konkurrenceevne og beskæftigelse

55.  anerkender, at EU's genopretningsindsats skal fokusere på målene for bæredygtighed, konkurrenceevne og vækst; understreger behovet for bæredygtige finansieringsinstrumenter til at fremme denne omstilling, herunder gennem styrkelse af offentlige og private investeringer;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en bæredygtig udvikling af værdikæder for ikkeindustrielt fiskeri og akvakultur fra fisker til forbruger ved at fremme harmoniseringen af selektive, ikkedestruktive og energieffektive fangst- og akvakulturmetoder, fremme udvekslingen af viden med EU's forskningsverden og fremme bæredygtige metoder for markedsføring af fiskevarer, samtidig med at administrative byrder nedbringes;

57.  understreger behovet for at anerkende den socioøkonomiske værdi af lystfiskeri og dets bidrag til en bæredygtig blå økonomi i EU; fremhæver behovet for flere og bedre data om lystfiskeri, herunder dets bidrag til turismesektoren, dets samspil med ikkeindustrielle fiskere, dets miljømæssige indvirkning og dets socioøkonomiske betydning;

58.  fremhæver betydningen af det ikkeindustrielle kystfiskeri for den blå økonomi og den kulturelle identitet i lokalsamfundene i kystområder og på øer;

59.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre de gennemsigtige og objektive kriterier, der er fastsat i artikel 17 i den fælles fiskeripolitik, når de tildeler fiskerimuligheder;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre indsamlingen af data om lystfiskeri til havs og i indre ferskvands- og brakvandsområder under hensyntagen til denne aktivitets miljømæssige indvirkning og socioøkonomiske værdi med henblik på at sikre en retfærdig og afbalanceret forvaltning af fiskeri- og akvakultursektorerne og fremme større investeringer i udviklingen af kystsamfundenes aktiviteter;

61.  understreger, at inklusiv maritim fysisk planlægning rum er vigtig for at minimere konkurrencen om pladsen på bekostning af andre aktiviteter, herunder fiskeri, når der udvikles nye aktiviteter i tilknytning til den blå økonomi; fremhæver, at fiskeri og akvakultur spiller en central rolle, og at disse sektorer skal synliggøres på passende vis i den blå økonomi, og efterlyser derfor en strategi, der skal fremme samspillet mellem de forskellige aktiviteter i den maritime og terrestriske blå økonomi på en måde, der vil være til gavn for dem alle;

62.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingen af lokalsamfundsstyrede energiproduktionsordninger, som gør det muligt for kystsamfund, herunder fiskere, at deltage fuldt ud i planlægningen og udviklingen af produktionen af vedvarende energi og samtidig geninvestere overskuddet i lokalsamfundet;

63.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med bestemmelserne om maritim fysisk planlægning at udpege specifikke historiske og traditionelle fangstområder for fiskere som områder, der skal være frie for vedvarende havenergi;

64.  understreger, at havvindmølleparker kun bør opføres, hvis det kan garanteres, at der ikke opstår negative miljømæssige og økologiske virkninger eller økonomiske, socioøkonomiske og sociokulturelle konsekvenser for fiskere og akvakulturproducenter i overensstemmelse med målene i den blå økonomi og den europæiske grønne pagt;

65.  glæder sig over initiativer såsom observatoriet for havvindenergi, der er et forum, som Galiciens regionale regering har oprettet til at udpege muligheder og forene de anvendelser af havet, som kan være i indbyrdes konkurrence, ved at samle den industrielle sektor, havfiskerisektoren og tilknyttede enheder og organisationer;

66.  noterer sig, at udvindingsindustrien er en voksende sektor i den blå havøkonomi; understreger staternes pligt til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, herunder at gennemføre omfattende udviklingsprojekter, der kan have en negativ indvirkning på eksistensgrundlaget for ikkeindustrielle fiskere i indlands- og havområder, deres territorier eller adgangsrettigheder, og understreger deres pligt til at foretage forudgående vurderinger af udvindingsindustriprojekter, der drives af private enheder, med henblik på at evaluere deres mulige negative menneskerettighedskonsekvenser for lokale fiskersamfund;

67.  opfordrer til, at der oprettes et EU-forum for dialog, som er gennemsigtigt og sikrer alle interessenters deltagelse og en magtbalance mellem dem, med henblik på at fremme tværsektorielt samarbejde, erfaringsudveksling og konfliktløsning;

68.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for at sætte skub i, lette adgangen til og fuldt ud udnytte de tilgængelige muligheder for investeringer i fiskeri- og akvakulturpraksisser inden for rammerne af den nye Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) sammen med andre EU‑programmer såsom genopretnings- og resiliensmekanismen eller Horisont Europa, både hvad angår bæredygtige fiskeripraksisser og bæredygtige akvakulturaktiviteter, samt for at sikre, at kystsamfund, fjerntliggende samfund og oversøiske samfund kan diversificere deres økonomier;

69.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på EHFAF's bedste praksis med henblik på at udvikle turismeprojekter for lystfiskeri og fortsat finansiere sådanne projekter gennem EHFAF;

70.  understreger behovet for at udarbejde mere omfattende strategier for at tilpasse fiskeri- og akvakultursektorerne samt kystområderne til konsekvenserne af klimaændringerne og deres indvirkning på lokalsamfundene og deres eksistensgrundlag; understreger behovet for, at alle sektorer bidrager til at modvirke klimaændringerne i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og det syvende og ottende miljøhandlingsprogram;

71.  mener, at den fælles fiskeripolitik bør omfatte en social konditionalitet i lighed med den, der er indført i den nye fælles landbrugspolitik, som kan udløse sanktioner over for ejere af fiskerfartøjer, akvakulturproducenter og andre EHFAF‑modtagere, hvis de ikke sikrer passende arbejdsvilkår for alle deres arbejdstagere, sæsonarbejdere og vandrende arbejdstagere; fremhæver, at denne sociale konditionalitet er afgørende for at beskytte fiskeri- og akvakulturarbejdstageres værdighed på arbejdspladsen og deres sociale rettigheder, hvilket bidrager til at opnå social retfærdighed for alle;

72.  mener, at større jobsikkerhed, sikkerhed på arbejdspladsen, sunde have, der giver bedre indtjening, og social sikring i fiskeri- og akvakultursektorerne er afgørende for at tiltrække kvinder og yngre generationer og dermed sikre dens foryngelse og fortsatte overlevelse;

73.  glæder sig over den rolle, som kvinder spiller med hensyn til at sikre bæredygtige værdikæder inden for fiskeri og akvakultur, og opfordrer derfor indtrængende til, at de sikres anstændige arbejdsvilkår, ligeløn, social sikring samt synlighed og repræsentation i beslutningsstrukturer og -processer;

74.  understreger, at fiskeri og akvakultur spiller en central rolle med hensyn til at skabe arbejdspladser og opretholde økonomien i mange dele af EU og tegner sig for over halvdelen af de lokale arbejdspladser i mange kyst- og øsamfund, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

75.  understreger, at det for at forbedre fiskeri- og akvakultursektorernes bæredygtighed, konkurrenceevne og økonomiske resultater er nødvendigt at sikre lige konkurrencevilkår for EU's operatører i en global økonomi og fokusere på erhvervsuddannelse, livslang læring, anerkendelse af denne uddannelse på europæisk plan, rådgivningstjenester og formidling af teknisk og videnskabelig viden og innovativ praksis, idet det bidrag, som brancheforeninger gør i denne henseende, anerkendes;

76.  understreger behovet for at tilføje værdi til fiskerivarer ved første salg, navnlig salg fra ikkeindustrielt fiskeri i lille målestok, for at øge fiskernes indkomst og løn;

77.  opfordrer Kommissionen til at udvikle nye former for bæredygtig hav- og kystturisme, fremme nye former for turismeaktiviteter, tilvejebringe yderligere indtægter og øge helårsbeskæftigelsen for at øge værdien af hav- og kystområder, samtidig med at miljøet og den blå kulturarv beskyttes, og hav- og kysthabitater bevares; understreger den vigtige rolle, som den cirkulære økonomi spiller i turistsektoren med hensyn til at udvikle mere bæredygtige praksisser, som er til gavn for den lokale udvikling; anerkender, at turismesektoren bør samarbejde med kystsamfundene og har brug for støtte til at øge infrastrukturens effektivitet og bæredygtighed og hav- og turistområders konkurrenceevne;

78.  anerkender, at kystturisme kan have en positiv indvirkning på udviklingslandene, men kan være skadelig, når der udvikles strategier for masseturisme, som fører til reduceret fødevareadgang og -forbrug for lokale forbrugere og til ødelæggelse af havmiljøet og den kulturelle identitet; opfordrer EU til at fremme retfærdige modeller for turisme med lav indvirkning.

79.  understreger behovet for at bevare vores naturkapital og naturarv for at tilskynde til bæredygtig turisme (f.eks. økoturisme) og opfordrer medlemsstaterne til at beskytte biodiversiteten ved hurtigst muligt at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet, herunder grænseoverskridende foranstaltninger, for at beskytte, genoprette og fremme hav- og kystøkosystemer, herunder gennem Natura 2000‑havområderne;

80.  opfordrer Kommissionen til at medtage bæredygtig hav-, ø- og kystturisme i relaterede foranstaltninger og programmer, til at støtte initiativer, der tilskynder til diversificering af kyst- og havturisme, og til at bidrage til at gøre turistaktiviteterne og beskæftigelsen mindre sæsonbetinget; fremhæver behovet for at indsamle bedre data om bidraget fra lystfiskerturisme til økonomien i kystområder og på øer;

81.  fremhæver den blå økonomis betydning i regionerne i den yderste periferi, navnlig for deres turistsektorer; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette et transportprogram med muligheder, der specifikt vedrører deres fjerne beliggenhed og status som øsamfund (POSEI Transport), for mere direkte at imødekomme behovene på øerne og i regionerne i den yderste periferi og støtte driften af visse kommercielle ruter til dem;

82.  støtter bæredygtig praksis inden for kyst- og havturisme, da den er afgørende for Atlanterhavsområdets, Middelhavsområdets og Østersøområdets konkurrenceevne og for skabelsen af arbejdspladser af høj værdi inden for blå uddannelse og erhvervsuddannelse; understreger, at specifik uddannelse i den blå økonomis aktiviteter vil bidrage til at øge bevidstheden om marine økosystemer og behovet for at beskytte dem;

83.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en bred høring af regionale og lokale myndigheder og alle relevante interessenter for at finde løsninger, der er skræddersyet til de lokale og regionale samfund;

84.  anmoder Kommissionen om at vurdere mulige løsninger til at fremme turismesektorens modstandsdygtighed over for virkningerne af fremtidige pandemier eller andre stærkt forstyrrende begivenheder, der udgør en risiko for turistaktiviteter, og til at fremsætte passende initiativer til at forbedre arbejds- og beskæftigelsesvilkårene for arbejdstagere i sektoren for at øge dens tiltrækningskraft og bidrage til at realisere den blå økonomis fulde potentiale;

85.  understreger betydningen af lystyachtsejlads og anden form for sejlads for havturismen; understreger den rolle, som lokal kultur og gastronomi spiller for udviklingen af europæisk kystturisme og betydningen af strand- og undervandsturisme, lystfiskerturisme, økoturisme, vandsport og krydstogtindustrien;

86.  understreger betydningen af beskyttede havområder som et instrument til beskyttelse af havene; mener, at disse områder udgør en mulighed for udvikling af videnskabelig turisme;

87.  glæder sig over Kommissionens fokus på bæredygtig og "langsom" turisme og målet om at udvikle støttepakker ("planen for lokale grønne pagter") for at støtte en grøn omstilling for byer og regioner; bemærker muligheden for, at fjerntliggende øer og kystsamfund kan spille en ledende rolle i denne omstilling;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende det bidrag, som havlystfiskeri og den turisme, som havlystfiskeri afstedkommer, yder inden for rammerne af den blå økonomi, og denne sektors potentiale med hensyn til at skabe yderligere økonomiske muligheder i kystsamfundene;

89.  beklager, at der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for den blå økonomi i forbindelse med udarbejdelse og vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som er finansieret af NextGenerationEU;

90.  opfordrer til, at der oprettes en passende finansiel ramme, som skal stimulere udviklingen af den blå økonomi og jobskabelse og integrere og kombinere de forskellige finansielle instrumenter, der er til rådighed, dvs. struktur- og investeringsfondene (EHFAF, EFRU, ESF, Samhørighedsfonden), Horisont Europa 2021-2027 m.fl.; henleder opmærksomheden på behovet for at fremme en bedre matchning af de disse instrumenter til interessenternes behov og en bred formidling af de nuværende muligheder;

91.  opfordrer til, at der i betragtning af de alvorlige socioøkonomiske virkninger af reglerne om måling af fiskerikapacitet gennemføres en dybdegående drøftelse på EU‑plan med sektoren om indvirkningen af disse regler på fiskeriet og fiskernes liv, samtidig med at der opretholdes en streng kontrol med fiskerikapaciteten;

92.  understreger den strategiske betydning af skibsbyggeri og -reparation og deres sammenhæng med andre sektorer, f.eks. sektoren for havturisme; mener, at et tilsagn om teknologisk innovation og en høj specialiseringsgrad, hvilket kan medføre øget merværdi, kan skabe et miljø, der er mindre udsat for international konkurrence og kan bidrage til at vende den tilbagegang, som sektoren har oplevet; fastholder, at der bør ydes specifik støtte for at puste nyt liv i og modernisere skibsbygningsindustrien i medlemsstaterne i dens forskellige former;

93.  bemærker, at EU's flåde inden for ikkeindustrielt fiskeri og fiskeri i lille målestok er meget gammel, navnlig i regionerne i den yderste periferi, at deres fartøjer har en meget høj gennemsnitsalder, og at de ikke er sikre for hverken de personer, der arbejder ombord på dem, eller for selve fangsterne, og peger endnu en gang på behovet for EHFAF-støtte til indkøb af nye både, uden at dette fører til øgede fangster, idet det maksimale bæredygtige udbytte overholdes, og miljøresultaterne således forbedres;

94.  minder om, at fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi i visse tilfælde er i en meget ringe forfatning og udgør en fare for fiskernes sikkerhed og for miljøet; mener, at det i denne henseende er nødvendigt at finde løsninger til at forbedre sikkerheden og arbejdsforholdene for fiskerne, reducere CO2‑emissionerne og forbedre opbevarings- og konserveringsforholdene for fangsterne; fremhæver behovet for at sikre, at der er kontinuitet i tilvejebringelsen af sunde proteiner af høj kvalitet, under forhold, der er fuldstændig sikre, påvirker miljøet mindre og ikke øger fiskerikapaciteten;

95.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at oprette et POSEI-lignende støtteinstrument for fiskeri for at afbøde de virkninger, som afsondret beliggenhed har på regionerne i den yderste periferi;

96.  fremhæver potentialet for bæredygtig anvendelse af EU's maritime dimension i Atlanterhavet, hvilket forudsætter mere afbalancerede investeringer i Unionens øer, regioner i den yderste periferi og havne i kystområder samt udvidelse af mange af havnenes kajpladser og en forøgelse af deres lagerkapacitet og lasthåndteringsudstyr, hvad der er meget vigtigt for fiskevarer og akvakulturprodukter;

Den blå omstilling

97.  opfordrer til, at der udvikles instrumenter til at udnytte de maritime ressourcer på en bæredygtig måde og diversificere havøkonomien, herunder gennem støtte til nye produkter, der er forbundet med og afledt af fiskeriaktiviteter, hvilket kan tilføre merværdi til vores kultur- og naturarv, navnlig ved at tilbyde turistmuligheder af høj kvalitet;

98.  understreger behovet for at opnå en integreret ramme for EU's havpolitik, der sikrer overensstemmelse mellem EU's biodiversitetsstrategi, jord til bord-strategien, klimapolitikken og den fælles fiskeripolitik;

99.  mener, at akvakultursektoren fortsat bør overvåge og forbedre flere parametre baseret på evidensbaserede tiltag, herunder fiskenes velfærd og belægningsgraden for fisk; mener desuden, at miljøkonsekvensundersøgelser bør foretages for at forbedre fiskenes velfærd, herunder, men ikke begrænset til, berige deres miljø, opretholde vandkvaliteten inden for velfærdsrelevante grænser som et middel til at reducere sygdomme og deres spredning, mindske behovet for antibiotika og nedbringe forureningen, opnå bedre klima- og miljøresultater og øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer;

100.  bemærker, at diversificering af fiskearter i EU's akvakultur, herunder lavtrofiske arter og ikkekødædende arter, er nødvendig for at forbedre sektorens bæredygtighed;

101.  fremhæver akvakulturens mulige rolle, navnlig hvad angår jobskabelse og fødevareforsyningssikkerhed, samt med hensyn til at lette omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer; mener, at det er afgørende at mindske presset på havressourcerne gennem udvikling og stigende anvendelse af alternative og bæredygtigt forvaltede foderkilder, som ikke er vildfisk, og således vende tabet af biodiversitet i havene og oceanerne; understreger, at anvendelsen af havområder til akvakulturformål skal reguleres på behørig vis; understreger i denne forbindelse betydningen af en klar og pålidelig retlig ramme, der fremmer adgangen til vand med alle de nødvendige garantier;

102.  bemærker, at den øgede anvendelse af fiskemel og fiskeolie i EU's akvakultur kan true vildfiskebestandenes bæredygtighed i EU's og tredjelandes farvande;

103.  understreger behovet for at gennemføre alle foranstaltninger for at sikre en konkurrencedygtig udvikling af fiskeri og akvakultur som følge af deres betydning for fødevareforsyningssikkerheden;

104.  understreger fiskeri- og akvakultursektorens betydning for proteinforsyningen, som er afgørende for fødevaresikkerheden, samt for lokalsamfundenes socioøkonomiske udvikling og jobskabelsen på verdensplan; minder navnlig om, at næsten en milliard mennesker, hovedsagelig i udviklingslandene, er afhængige af fisk og skaldyr som deres primære kilde til animalsk protein; bemærker, at mere end 90 % af verdens fiskere og fiskeriarbejdere er afhængige af ikkeindustrielt fiskeri; beklager, at covid-19-pandemien har haft en betydelig indvirkning på personer, der er beskæftiget i fiskeri- og akvakultursektorerne;

105.  understreger, at bæredygtige fødevarer fra oceaner, have og ferskvandskilder udelukkende skal produceres gennem ansvarligt fiskeri og bæredygtig akvakultur, og at alle fiske- og akvakulturprodukter, der forbruges i EU, skal stamme fra bæredygtige fødevaresystemer, der fuldt ud respekterer planetens begrænsninger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde bæredygtighedsindikatorer for EU's fiske- og akvakulturvarer baseret på videnskabelig rådgivning og til at kræve lignende bæredygtige standarder for produkter, der importeres til EU-markedet;

106.  fremhæver, at EU er ansvarlig for ca. 1 % af produktionen af alger på verdensplan, og mener følgelig, at produktionen af havalger bør fremmes af medlemsstaterne og EHFAF; understreger, at alger er en af fremtidens løsninger til opfyldelsen af målene i den grønne pagt, f.eks. ved at bruge alger til CO2‑opsamling, som erstatning for andre materialer i forskellige økonomiske sektorer eller ved at anvende dem som et næringsmiddel til konsum, da de kan være en vigtig kilde til protein og mikronæringsstoffer af høj kvalitet;

107.  opfordrer Kommissionen til at overveje alle løsninger, der baner vejen for udvikling af muligheder for produktion og anvendelse af alger, og også overveje mulighederne for finansiering til at sætte skub i produktionen; opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt, så alger kan blive godkendt som en ny fødevare, ved at reducere de dermed forbundne ansøgningsomkostninger og lette markedsadgangen, samtidig med at produktets kvalitet og sikkerhed sikres;

108.  mener, at det er nødvendigt at fremme bæredygtige akvakulturmodeller, der kan bidrage til bevarelsen af økosystemer, som beskytter mod virkningerne af klimaændringer; understreger vigtigheden af at skelne mellem akvakulturer, der producerer, og akvakultur, der forarbejder protein, navnlig når sidstnævnte omfatter praksisser, som lægger pres på havressourcernes bæredygtighed; mener, at foder til brug for fiskeri og akvakultur bør produceres af bæredygtigt landbrug og fiskeri, og at ethvert produkt, der stammer fra IUU-fiskeri eller overfiskning, derfor bør udelukkes;

109.  mener, at produktionen af mikroalger kan begrænse anvendelsen af ikkebæredygtigt fiskemel inden for fiskeri; understreger behovet for yderligere at udvikle og fremme økologisk akvakultur, da det har et stort vækstpotentiale, og fremhæver, at EU's værktøjer og finansiering kan udnyttes i denne henseende; opfordrer til forbedret indsamling, behandling og formidling af statistikker om økologisk akvakulturproduktion;

110.  opfordrer til, at den fælles fiskeripolitik anvendes generelt på alle EU-fiskerflåder for at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne forvaltes på en måde, der kan skabe socioøkonomiske fordele ved at bidrage til tilgængeligheden af fødevarer og minimere indvirkningen deres aktiviteter på habitater og havøkosystemer, samtidig med at bestandene af befiskede arter genoprettes og holdes over de niveauer, der kan producere det maksimalt bæredygtige udbytte; mener, at den skal anvendes under hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige havområder;

111.  fremhæver den rolle, som fiskeri- og akvakultursektorerne og deres ansatte spiller for energiomstillingen og modvirkningen af klimaændringer gennem dekarbonisering og for fremme af aktiviteter såsom indsamling af affald fra havet, som bidrager til en cirkulær økonomi;

112.  advarer om, at dumpning af affald og alle slags forurenende stoffer, navnlig alle former for plastik, i havet er skadeligt for miljøet, medfører alvorlige økonomiske tab for fiskerisektoren og andre aktiviteter og påvirker menneskers sundhed gennem hele fødevarekæden; glæder sig over EHFAF's beslutning om at yde finansiering til fiskere til at genindvinde og indsamle, genbruge og genanvende affald og tabte fiskeredskaber og andet havaffald; beklager imidlertid forsinkelsen med hensyn til at opfylde målene i havstrategirammedirektivet og understreger i den forbindelse, at yderligere oplysningskampagner og uddannelse af fiskere bør fremmes;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde mere aktiv støtte til fiskerisektorens modernisering og bæredygtige udvikling, navnlig ikkeindustrielt fiskeri, og arbejde hen imod at gøre fiskeredskaber mere selektive og mindske fiskeriet indvirkning på miljøet;

114.  fremhæver den rolle, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger(19), der fastsætter bevarelsesforanstaltninger for, hvordan, hvor og hvornår fiskeri kan finde sted, for at beskytte følsomme arter og levesteder på både nationalt og regionalt plan, øge fiskeriudbyttet og samtidig mindske indvirkningen på de marine økosystemer, navnlig gennem øget selektivitet;

115.  mener, at det er vigtigt løbende at indsamle data for bedre at kunne vurdere bæredygtighedskriterierne og forhindre, at der etableres fiskeriområder på steder, som er udpeget som sårbare marine økosystemer;

116.  opfordrer EU til hurtigst muligt at tackle de skadelige virkninger på klimaet, havbundens integritet, fiskebestandene og følsomme arter (såsom bifangst), som visse fangstmetoder har, herunder bundslæbende redskaber, drivgarn, bundtrawl eller anordninger til tiltrækning af fisk, herunder ved at begrænse deres anvendelse;

117.  opfordrer navnlig EU til at forbyde anvendelsen af skadelige teknikker i sine strengt beskyttede havområder på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning; opfordrer til at anvende EHFAF til at yde effektiv støtte til omstillingen til mere selektive og mindre skadelige fangstmetoder for EU's fiskerflåder;

118.  opfordrer EU til at iværksætte og finansiere videnskabelige forskningsprogrammer med henblik på at kortlægge kulstofrige marine habitater i EU's farvande som grundlag for at udpege sådanne områder som strengt beskyttede havområder med henblik på at beskytte og genoprette de marine kulstofdræn i overensstemmelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og for at beskytte og genoprette økosystemer, navnlig økosystemer på havbunden, i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet og beskytte dem mod menneskelige aktiviteter, der kan forstyrre og frigive kulstof i vandsøjlen, herunder bundslæbende fiskeriaktiviteter;

119.  opfordrer EU til at forbyde alle miljøskadelige aktiviteter inden for udvindingsindustrien såsom minedrift og udvinding af fossile brændstoffer i beskyttede havområder;

120.  understreger, at dybhavet er hjemsted for den største mangfoldighed af arter og økosystemer på planeten, leverer afgørende miljørelaterede varer og tjenester, herunder langsigtet kulstofbinding, og er præget af miljøforhold, der gør det yderst sårbart over for menneskeskabte forstyrrelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et internationalt moratorium for dybhavsminedrift;

121.  opfordrer til at anvende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige midler til at gennemføre biodiversitetsstrategien og til at styrke foranstaltningerne til opfyldelse af målene i havstrategirammedirektivet med henblik på bevarelse af havets biodiversitet og genopretning af skadede økosystemer og fremme konkurrenceevnen inden for fiskeri, akvakultur og andre sektorer;

122.  bifalder Kommissionens tilsagn om at revidere havstrategirammedirektivet; opfordrer Kommissionen til, at den i forbindelse med en revision af direktivet tilpasser det til målsætningerne i den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien for 2030 og det ottende miljøhandlingsprogram;

123.  efterlyser hasteforanstaltninger til bekæmpelse af IUU‑fiskeri, som stadig er en af de alvorligste trusler mod økosystemernes sundhed og selve fiskerisektorens økonomiske konkurrenceevne; opfordrer til at skabe bedre sammenhæng mellem EU's handels- og fiskeripolitik for at sikre en effektiv bekæmpelse af IUU‑fiskeri;

Samarbejde, viden og innovation

124.  opfordrer til øget samarbejde mellem den akademiske verden, forsknings- og innovationscentre, offentlige myndigheder og industrien for at fremme anvendelsen af udstyr, metoder, teknikker og praksisser baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige viden, der er i stand til at forbedre effektivitet og sikkerhed på arbejdspladsen, økonomisk vækst og konkurrenceevne samt miljømæssig bæredygtighed; minder om vigtigheden af havkundskab til bevidstgørelse af samfundet og tilskyndelse af alle borgere og interessenter til at indtage oplyste og ansvarlige holdninger til havet og dets ressourcer;

125.  bemærker, at pålidelige og harmoniserede havdata af høj kvalitet er et vigtigt aspekt i den bæredygtige omstilling af den blå økonomi;

126.  fremhæver, at potentialet i en strategi for den blå økonomi kun kan realiseres gennem samarbejde med alle interessenter; noterer sig den stigende brug af data og kunstig intelligens inden for søtransport; opfordrer Kommissionen til at vurdere de socioøkonomiske virkninger af automatisering og digitalisering af sektoren;

127.  opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og udvide videnskabelige videncentre såsom Copernicus‑Havovervågningstjenesten og Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk, som formidler uvurderlig viden om Europas have og oceaner; påpeger, at lystfiskeri øger kendskabet til vandmiljøet og engagementet med hensyn til at beskytte dette miljø;

128.  glæder sig over indføjelsen af havet som et indsatsområde i Horisont 2030-programmet; anmoder om større klarhed og mere information om tidsplanen for udbud i forbindelse med dette indsatsområde;

129.  understreger behovet for at harmonisere indsamlingen af data om socioøkonomisk overvågning og miljøovervågning samt overvågningen af levende økosystemer og fiskebestande; understreger, at de indsamlede data også bør tages i betragtning for at regulere virkningen af andre maritime aktiviteter;

130.  mener, at der er behov for, at maksimumgrænserne for bruttotonnage – som et kriterium for måling af fiskerikapacitet – tilpasses til at afspejle den virkelighed, der er i sektoren, og at det er nødvendigt at anvende mere moderne, mindre forurenende og mere energieffektive motorer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at revidere disse kriterier med det formål at forbedre sikkerheds-, arbejds- og levevilkårene og at muliggøre de ændringer, der er nødvendige for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed, tiltrække flere unge arbejdstagere til sektoren, sikre færre miljøvirkninger og sikre, at fiskerikapaciteten ikke øges;

131.  opfordrer Kommissionen til at indsamle sammenhængende data, der muliggør intelligent styring af kystturismen og undgår pres på økosystemer og lokalsamfund samt konkurrence med de såkaldte traditionelle aktiviteter såsom ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri;

132.  fremhæver vigtigheden af de styrings- og tilpasningsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte kystsamfund, habitater og biodiversitet, og hvor pengene vil være givet godt ud i betragtning af klimaændringernes enorme indvirkninger og deraf følgende omkostninger; opfordrer Kommissionen til at oprette et varslings- og observationssystem for hyppige storme og oversvømmelser og til at sørge for passende miljø- og sundhedsovervågning og til at forske i tidlig varsling; opfordrer Kommissionen til at vurdere forskellige scenarier og foranstaltninger til at håndtere de mulige stigninger i havvandstanden og intensiveringen af alvorlige vejrfænomener;

133.  minder om, at der findes værktøjer såsom det europæiske CleanSeaNet-program, der har til formål at overvåge olieforurening; understreger, at regionalt samarbejde, herunder med lande uden for EU, er vigtigt, især i Middelhavet; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem landene; understreger betydningen af samarbejdsbaseret, inklusiv og tværsektoriel maritim fysisk planlægning, der tager hensyn til socioøkonomiske, miljømæssige og biodiversitetsmæssige forhold; understreger vigtigheden af energiomstillingen, og at sektoren for den blå økonomi i den forbindelse kan fremme teknologier til generering af vedvarende havenergi såsom tidevands-, bølge-, sol- og vindenergi; understreger vigtigheden af at støtte dekarboniseringen af skibsfragt- og søtransportindustrien ved at udvikle bæredygtige teknologier og øge anvendelsen af lavemissionsenergikilder og vedvarende energikilder;

134.  støtter princippet om bæredygtig udvikling inden for den blå økonomi som drivkraft for økonomisk vækst i EU, navnlig i Atlanterhavsområdet, Middelhavsområdet og Østersøområdet, som et middel til at fremme alle sektorspecifikke og tværsektorielle aktiviteter, der vedrører oceaner, have og kystområder, herunder søtransport, skibsbygning, skibsreparation, bioteknologi, bæredygtig turisme, havvind, erhvervs- og lystfiskeri og akvakultur samt bølge- og tidevandsenergi; opfordrer Kommissionen til at fremme forskning, udvikling og innovation, der bidrager til bæredygtig turisme, ressourceeffektivitet og vedvarende energi; understreger navnlig, at vedvarende havenergi har potentiale til at blive en vigtig komponent i Europas energisystem inden 2050; opfordrer til at skabe incitamenter og finansiering til investeringer i havneinfrastrukturen med henblik på at lette leveringen af tjenester til industrien for vedvarende havenergi;

135.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU opnår og bevarer den teknologiske føring, fastholder talenter og producerer energi, samtidigt med at eventuelle konsekvenser for havmiljøet begrænses;

136.  understreger vigtigheden af innovation inden for fiskeriet for at forbedre både de miljømæssige og økonomiske resultater og opfordrer til en ny tilgang til innovation, som ikke indebærer, at innovation og modernisering fører til øget fiskerikapacitet;

137.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at samarbejde om at fremme og støtte lokale initiativer til bevarelse af det eksistensgrundlag og de traditioner og den kulturarv, der er knyttet til fiskeri og akvakultur;

138.  opfordrer Kommissionen til, at den i lyset af den sårbare situation for regionerne i den yderste periferi yder solid støtte til innovation og forskning med det formål at udvikle innovative og miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige praksisser og teknikker inden for fiskeri og akvakultur i disse regioner og dermed give disse regioner en førende rolle inden for havforvaltning;

139.  fremhæver, at havaffald har en stor miljømæssig og socioøkonomisk indvirkning i disse regioner, og opfordrer derfor Kommissionen til at oprette et center for bekæmpelse af plastforurening i havene – helst i en region i den yderste periferi – med ekspertise inden for innovation, udvikling og samarbejde med interessenter og sammenslutninger inden for fiskeri og akvakultur med henblik på vedtagelse af bæredygtighedsstrategier og ‑politikker, som kan kopieres i andre regioner;

140.  mener, at det er vigtigt at skabe en positiv bevidsthed blandt forbrugerne om næringsværdien af fiske- og akvakulturprodukter; påpeger, at det er af afgørende betydning at informere forbrugerne på passende vis for at ændre forbrugermønstre og fremme forbruget af mindre kendte havprodukter fra de europæiske farvande;

141.  fremhæver nødvendigheden af at øge forbrugernes bevidsthed om algebaserede produkter, øge accepten af disse produkter blandt forbrugerne og øge forbrugernes bevidsthed om fødevarespild; gentager, at forbrugeroplysningen bør fremmes gennem effektiv mærkning, herunder bæredygtighedsmærkning;

o
o   o

142.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1.
(3) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(4) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135.
(5) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.
(6) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82.
(7) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0425.
(9) https://blueindicators.ec.europa.eu/sites/default/files/2021_06_BlueEconomy_Report-2021.pdf.
(10) https://cinea.ec.europa.eu/system/files/2021-05/Sustainability%20criteria%20for%20the%20blue%20economy%20.pdf.
(11) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 64.
(12) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9.
(13) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 14.
(14) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 30.
(15) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 88.
(16) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 18.
(17) http://bluegrowthvigo.eu/
(18) https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Fishery_statistics#Fisheries:_the_factors_of_production.
(19) EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105.

Seneste opdatering: 26. august 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik