Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2021/2239(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0126/2022

Indgivne tekster :

A9-0126/2022

Forhandlinger :

PV 02/05/2022 - 15
CRE 02/05/2022 - 15

Afstemninger :

PV 03/05/2022 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0136

Vedtagne tekster
PDF 175kWORD 60k
Tirsdag den 3. maj 2022 - Strasbourg
EU-handlingsplan for økologisk landbrug
P9_TA(2022)0136A9-0126/2022

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om en EU-handlingsplan for økologisk landbrug (2021/2239(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 39, artikel 192, stk. 1, og artikel 349,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Parisaftalen, som blev indgået på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. marts 2021 om en handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion (COM(2021)0141),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007(2),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv(3),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juli 2021 om en handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion,

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om en europæisk strategi til fremme af proteinafgrøder – Fremme af produktionen af proteinafgrøder og bælgplanter i EU's landbrugssektor(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. oktober 2020 om jord til bord-strategien,

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion i EU,

–  der henviser til udtalelse af 2. december 2021 fra Det Europæiske Regionsudvalg om EU's handlingsplan for økologisk landbrug,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A9-0126/2022),

A.  der henviser til, at det i Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion (den økologiske handlingsplan) understreges, at den grønne pagt, som omfatter jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, er afgørende for at håndtere omstillingen til et mere bæredygtigt fødevaresystem og især styrke landbrugeres indsats for at beskytte miljøet, bevare biodiversitet og bekæmpe klimaændringer; der henviser til, at landbruget generelt og navnlig økologisk landbrug spiller en central rolle med henblik på at nå dette mål;

B.  der henviser til, at listen over næsten al den afledte lovgivning, som er nødvendig for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2018/848, efter 12 måneder nu er klar, selv om dette ikke er tilfældet for den delegerede forordning om produktion af økologisk salt;

C.  der henviser til, at den delegerede forordning vil skulle prioritere de naturlige processer – uden tilsætningsstoffer eller kulstofemissioner ved fremstillingen – som kendetegner havsalt, så den kan betegnes som økologisk;

D.  der henviser til, at Europas fødevaresystem skal levere bæredygtigt producerede og nærende fødevarer til overkommelige priser og garantere fødevaresikkerheden på en måde, som sikrer et sundt samfund og en sund planet, bidrager til social og økonomisk velfærd, beskytter både økosystemernes og de europæiske borgeres sundhed og sikrer landbrugsproduktionens rentabilitet og dermed en rimelig levestandard for landbrugerne; der henviser til, at det er afgørende at sikre, at forøgelsen af det areal, der bruges til økologisk landbrug, matcher markedets mulighed for at aftage økologiske produkter;

E.  der henviser til, at forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter forpligter landbrugere til at efterleve en omlægningsperiode, hvor de skal følge alle regler for økologisk produktion;

F.  der henviser til, at denne periode kan vare op til tre år; der henviser til, at landbrugere i denne periode har højere produktionsomkostninger, uden at de kan drage fordel af højere markedspriser for økologiske produkter;

G.  der henviser til, at økologisk landbrug har forskellige miljømæssige fordele, herunder reducerede drivhusgasemissioner, og potentiale til at hjælpe landbrugssektoren med at spille sin rolle i kampen mod klimaændringer, tilpasningen til klimaændringer og håndteringen af vigtige udfordringer, som f.eks. tab af arbejdspladser i landdistrikterne, jordens frugtbarhed og tab af biodiversitet, samt fremme af modstandsdygtighed over for økonomiske udfordringer;

H.  der henviser til, at landbrugsmæssig diversitet og kortere kæder mellem landbrugere og forbrugere er vigtige elementer for et sundt og bæredygtigt fødevaresystem;

I.  der henviser til, at økologisk landbrug kan bidrage til at finde en ambitiøs balance med hensyn til bæredygtighed ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv, der fremmer beskyttelse af jord, vand og biodiversitet og dyrevelfærd, og giver unge mulighed for at træde ind i landbrugserhvervet;

J.  der henviser til, at miljø- og dyrevelfærdsstandarderne i EU er blandt de højeste i verden; der henviser til, at økologisk landbrugsjord har 30 % mere biodiversitet, er til fordel for bestøvere og begrænser brugen af handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler;

K.  der henviser til, at økologisk landbrug også kan bidrage til at puste nyt liv i landdistrikterne, skabe beskæftigelse, sikre små landbrugs bæredygtighed, bringe forbrugere og producenter tættere på hinanden, fremme forbindelserne med den lokale økonomi og stimulere positive økonomiske multiplikatoreffekter; der henviser til, at den nye fælles landbrugspolitik indfører nye ambitiøse foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion, herunder økologisk landbrug;

L.  der henviser til, at det er afgørende at sikre, at forbrugerne, der lægger stadig større vægt på kvaliteten af det, de spiser, og restaurationsbranchen er i stand til at træffe informerede og bevidste valg, når de køber fødevarer;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at forbrugerne informeres korrekt om fordelene ved at indtage økologiske produkter, og at de beskyttes mod bevidst vildledende etiketter, emballager og reklamer;

N.  der henviser til, at EU's samlede landbrugsareal, der dyrkes økologisk, voksede til 13,8 mio. hektar i 2019; der henviser til, at det i øjeblikket tegner sig for 8,5 % af EU's samlede udnyttede landbrugsareal; der henviser til, at værdien af EU's økologiske marked blev mere end fordoblet mellem 2010 og 2019;

O.  der henviser til, at detailsalget af økologiske produkter steg fra 18 mia. EUR til 41 mia. EUR i perioden 2009-2019; der henviser til, at stigningen i den økologiske produktion overhaler udviklingen af det økologiske marked i dele af EU, og at der er betydelige forskelle i det økologiske forbrug på tværs af medlemsstaterne; der henviser til, at produktionen af økologiske produkter er særdeles lav eller ikkeeksisterende i visse dele af EU med store forskelle mellem medlemsstaterne, der varierer mellem 0,5 % og 26,5 % af det tilgængelige areal, der er afsat til sektoren;

P.  der henviser til, at den økologiske handlingsplan indeholder 23 indsatsområder og udgør et solidt grundlag for at udvikle den økologiske sektor på en bæredygtig måde; der henviser til, at der er planlagt en midtvejsevaluering af den økologiske handlingsplan i 2024, og at der er blevet indført en årlig "EU-dag for økologi", som udgør en mulighed for at forbedre synligheden og anerkendelsen af økologisk landbrug og øge bevidstheden om fordelene ved økologisk produktion, eftersom økologiske landbrugere betragtes som "pionerer inden for bæredygtigt landbrug";

Q.  der henviser til, at forordning (EU) 2018/848, som finder anvendelse fra den 1. januar 2022, navnlig har til formål at øge forbrugernes tillid til økologiske produkter gennem strengere kontroller og regler for import;

R.  der henviser til, at de strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030 blev offentliggjort i maj 2021 og vil blive udviklet i de nationale strategiske planer;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for udvikling af økologisk produktion, målet om at øge EU's landbrugsareal med økologisk landbrug inden 2030 gennem udvikling af udbud og efterspørgsel og Kommissionens anerkendelse af økologisk landbrug som et af de vigtigste elementer på EU's vej mod mere bæredygtige fødevaresystemer ved at anvende mere bæredygtige landbrugsmetoder, sikre en mere effektiv anvendelse af vedvarende energikilder, garantere højere standarder for dyrevelfærd og bidrage til at sikre højere indtægter for europæiske landbrugere;

2.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse med hensyn til den andel af EU's landbrugsareal, der dyrkes økologisk; mener, at udviklingen af økologisk landbrug, som medfører mange positive eksterne virkninger og fordele for modvirkning af klimaændringer, biodiversitet og jordbundsbeskyttelse, vil bidrage til at opfylde målene i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien; anerkender samtidig potentialet ved andre bæredygtige produktionsmodeller og landbrugsmetoder såsom integreret produktion og biologisk bekæmpelse med hensyn til at bidrage til målsætningerne i den grønne pagt;

3.  understreger, at der mellem medlemsstaterne er meget store forskelle på, hvor stor en del af landbrugsarealet der dyrkes økologisk; understreger, at dette skal tages i betragtning, når der udvikles politikker og instrumenter, som tager sigte på at forbedre den økologiske produktion, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at være særlig opmærksom på at støtte de medlemsstater, der halter bagefter;

4.  fastholder, at alle foranstaltninger og instrumenter, som foreslås i denne forbindelse, bør være baseret på grundige analyser og konsekvensvurderinger; er af den opfattelse, at lovgivningen og de økologiske handlingsplaner skal give tilstrækkelig plads til fleksibilitet til at tage hensyn til forskellene i arten af og betingelserne for økologisk landbrug i medlemsstaterne;

5.  gør opmærksom på, at Kommissionen med indførelsen af den nye forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion i 2022 skal sikre en velordnet og afpasset omstilling fra EU's gamle økologilovgivning, så den økologiske sektor hurtigt og pålideligt kan gøre sig fortrolig med de nye regler; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af den nye forordning fem år efter dens gennemførelse med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger;

6.  understreger, at den udvikling og vækst i den økologiske sektor og de økologiske områder som fastsat i jord til bord-strategien, der har en central rolle med hensyn til at puste nyt liv i og opretholde dynamiske landdistrikter, skal være markedsdrevet og ledsaget af en holistisk udvikling af forsyningskæden, herunder forarbejdning, og politiske foranstaltninger til at stimulere yderligere udbud af og efterspørgsel efter økologiske fødevarer og sikre forbrugernes tillid;

7.  understreger, at kombinationen af disse tilgange bør muliggøre en afbalanceret udvikling i overensstemmelse med markedets kapacitet til at absorbere økologisk produktion for at sikre den fremtidige rentabilitet af det økologiske marked og det økologiske landbrug i EU;

8.  understreger i denne forbindelse behovet for at fjerne uforholdsmæssigt store administrative byrder; understreger, at de miljømæssige fordele ved økologisk landbrug ikke kun bør understøttes af forbrugere af økologiske produkter, der er villige til at betale mere, men at økologiske landbrugere bør belønnes på passende vis via den fælles landbrugspolitiks budget for de specifikke offentlige goder, de leverer ved at beskytte miljøet og naturressourcer, ved at nedbringe tilførslen af rå- og hjælpestoffer og ved at yde støtte til højere dyrevelfærdsstandarder;

9.  fremhæver, at det bør være en prioritet at fremme EU-fødevaresystemets landbrugsmæssige bæredygtighed og modstandsdygtighed, og at økologisk landbrug er et centralt element for at opfylde miljø- og klimamål; mener, at bæredygtig innovation inden for praksis såsom økologisk landbrug og mere generelt agroøkologi kan føre til større diversitet i driftssystemerne;

10.  understreger, at sameksistensen af forskellige driftssystemer er vigtig, eftersom diversitet er afgørende for fødevaresystemets sikkerhed og modstandsdygtighed og gavner den bæredygtige udvikling; påpeger, at der ikke findes en enkelt landbrugsmodel, som passer til alle lande og regioner, og understreger, at fordelene ved de forskellige bæredygtige landbrugsmodeller bør anerkendes;

11.  fremhæver betydningen af fortsat at øge det økologiske udbytte for at forhindre et øget økologisk fodaftryk fra fødevareproduktion i tredjelande, samtidig med at der sker en større omlægning til den økologiske landbrugsmodel i EU's regioner;

12.  påpeger, at en EU-handlingsplan skal stimulere og mobilisere medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder under hensyntagen til deres særlige forhold og forskellige udgangspunkter, hvis den skal lykkes; mener, at regionale og lokale økologiske handlingsplaner om nødvendigt også bør spille en rolle i udviklingen af den økologiske sektor;

13.  mener derfor, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at fastlægge deres egne nationale strategier for økologisk landbrug og til at udvikle deres egne nationale og/eller regionale økologiske handlingsplaner i samordning med de nationale strategiske planer, som bør have et højt ambitionsniveau for udviklingen af økologisk landbrug med realistiske og konkrete mål, foranstaltninger, tidsrammer og budgetter, herunder incitamenter for landbrugere, der letter valg og støtter bottom-up-initiativer;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse betingelser overholdes fuldt ud, når den godkender de nationale strategiske planer fra medlemsstaterne, og til at sikre, at der stilles tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed sammen med de mest effektive redskaber til at opfylde de relevante mål for udviklingen af sektoren; fremhæver behovet for at udveksle knowhow og bedste praksis, eftersom nogle medlemsstater har større erfaring med at udforme og gennemføre ambitiøse nationale planer;

15.  opfordrer Kommissionen til at medtage en sådan udveksling inden for rammerne af de planlagte offentlige opfølgningsmøder; fremhæver, at de nationale økologiske handlingsplaner bør skabe forudsigelighed og klarhed for landbrugerne og industrien og dermed tilskynde til udviklingen af den økologiske sektor og kommercialiseringen af økologiske produkter;

16.  glæder sig over udvidelsen af anvendelsesområdet for forordningen om økologisk landbrug til at omfatte visse produkter, som er tæt knyttet til landbruget, og som ikke er opført i bilag I til TEUF, f.eks. salt; er dog bekymret over den rapport om økologisk salt, som Ekspertgruppen vedrørende Teknisk Rådgivning om Økologisk Produktion (EGTOP) offentliggjorde den 6. august 2021, eftersom den går ind for at udvide EU's økologimærke til ligeledes at omfatte produktionsmetoder, som ikke er i overensstemmelse med principperne i forordning (EU) 2018/848; opfordrer derfor Kommissionen til ikke at følge EGTOP's rådgivning;

17.  understreger, at medlemsstaterne bør inddrage alle interessenter, især økologiske landbrugere og foreninger, kooperativer, lokale og regionale myndigheder, agrofødevareindustrien i hele værdikæden, agrofødevaregrossister, forbrugerrepræsentanter og repræsentanter for den private sektor og hotel- og restaurationsbranchen, herunder store cateringvirksomheder og foreninger for fødevareinformation, samt borgere i en høringsproces, når de udformer, vedtager, evaluerer og gennemfører deres nationale og/eller regionale økologiske handlingsplaner, for at opnå de bedste mulige synergier og opfylde målet om et større areal med økologisk landbrug som fastsat i deres nationale strategiske planer;

18.  anerkender, at den økologiske produktion tilbyder landbrugerne større økonomisk udbytte, men ofte medfører højere produktionsomkostninger, og derfor kræver, at markedspriserne og den direkte støtte er tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, for at give landbrugerne mulighed for at opnå en fair indtjening;

19.  påpeger, at højere forbrugerpriser kan udgøre en barriere for udvidelse, men at de i øjeblikket er nødvendige for at opretholde den økologiske sektor; minder om, at der i visse tilfælde ikke findes et marked for økologiske landbrugsprodukter, hvilket tvinger landbrugerne til at sælge dem som konventionelle landbrugsprodukter til en lavere pris;

20.  minder om, at økologisk landbrug indebærer meget høje produktionsstandarder; understreger behovet for at tage fat på spørgsmålet om økologiske produkters prisoverkommelighed og dermed tilgængelighed; understreger kraftigt, at producenterne skal støttes i processen med omlægning til økologisk produktion, og at de skal drage fordel af merværdien ved økologisk landbrug; bemærker, at en bedre fordeling af værdien mellem aktørerne i den økologiske fødevarekæde ligesom for konventionelle produkter ville være til gavn for både landbrugere og forbrugere;

21.  anerkender, at udviklingen af den økologiske sektor vil muliggøre stordriftsfordele inden for forarbejdning og logistik, som vil øge effektiviteten og føre til lavere omkostninger; understreger betydningen af direktivet om urimelig handelspraksis for udviklingen af sektoren og for at sikre, at detailhandlere ikke har for høje fortjenstmargener på økologiske produkter; mener også, at økologiske produkter kan indgå i programmerne inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, så længe der er tilstrækkelige forsyninger til rådighed;

22.  glæder sig over, at Kommissionen arbejder på at forbedre den samlede dyrevelfærd, og påpeger, at Eurobarometerundersøgelsen fra 2020 om landbrug og den fælles landbrugspolitik viste, at 80 % af EU-borgerne forbinder økologisk landbrug med større respekt for dyrevelfærd; understreger i denne forbindelse betydningen af at støtte økologisk husdyravl;

23.  understreger, at det er vigtigt at fremskynde udviklingen af økologisk akvakultur og markedet herfor i EU og at styrke forbrugernes efterspørgsel efter og tillid til disse produkter; fremhæver, at hver fjerde fiskevare kommer fra akvakultur; påpeger imidlertid, at størstedelen af forbruget af disse produkter dækkes af import, som tegner sig for 60 % af det samlede udbud, og at der derfor er et enormt vækstpotentiale, som vi må udnytte for at udvikle europæisk akvakultur generelt og økologisk akvakultur i særdeleshed;

24.  understreger behovet for at koordinere foranstaltningerne vedrørende økologisk akvakultur med de nye strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU for perioden 2021-2030 og udviklingen af sektoren i medlemsstaterne og regionerne;

Stimulering af efterspørgslen og sikring af forbrugernes tillid

25.  støtter Kommissionens bestræbelser på yderligere at fremme og udveksle oplysninger om EU's økomærke blandt forbrugerne, herunder gennem skoleordninger, som bør give en større andel til økologiske produkter, når skoleordningerne revideres, og i andre institutioner såsom plejehjem; støtter fremme af de lokale økomærker, der findes i flere medlemsstater, og som giver mindst de samme garantier som EU's økomærke og anvendes sammen med det; bemærker, at skoleordninger bør udgøre grundlaget for en pædagogisk drøftelse om ernæring og bæredygtige fødevarer og ledsages af foranstaltninger, som sigter mod at oplyse og uddanne børn i bedre ernæring;

26.  understreger, at det er af afgørende betydning, at forbrugerundersøgelser af økologiske produkter efterfølges af foranstaltninger til yderligere at øge bevidstheden om fordelene ved økologisk landbrug for sundhed, trivsel og høj livskvalitet, samtidig med at det sikres, at forbrugernes tillid til konventionelle landbrugsmetoders sikkerhed og bæredygtighed i Unionen ikke undermineres; understreger behovet for at give præcise oplysninger for at sikre, at de nye initiativer, der udvikles vedrørende bæredygtig fødevaremærkning, ikke svækker EU's økomærke eller skaber forvirring blandt forbrugerne med hensyn til deres respektive anvendelsesområde og betydning;

27.  udtrykker sin bekymring over vildledende mærkning, emballering og reklame, som gør det vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem konventionelle og økologiske produkter; bemærker, at forordning (EU) 2018/848 og hyppige uafhængige kontroller er grundlaget for forbrugernes tillid til økologiske produkter, og opfordrer medlemsstaterne til at kommunikere tydeligt om EU's økomærke;

28.  understreger den rolle, som supermarkeder og de forskellige fødevareforsyningskæder skal spille med hensyn til at fremme og støtte EU's økomærke; afventer Kommissionens fremtidige initiativer, der skal sikre en bedre vejledning af forbrugerne i deres valg af fødevarer gennem mærkning, salgsfremstød og oplysningskampagner baseret på et solidt, uafhængigt og operationelt videnskabeligt grundlag og fuldstændige og sammenhængende metoder; bemærker, at obligatorisk mærkning af alle EU-fødevarers oprindelse har potentiale til i væsentlig grad at øge gennemsigtigheden og sporbarheden og dermed bekæmpe svig og ulovlige produktionsmetoder samt forbedre forbrugernes tillid;

29.  minder om, at professionelle køkkeners krav adskiller sig fra husholdningernes krav; understreger vigtigheden af at skabe merværdi for forsyningskæden og øge forarbejdningsniveauet for økologiske produkter for at opfylde professionelle køkkeners behov;

30.  mener, at kendskabet til revisionen af grønne offentlige udbud i 2019 bør forbedres i medlemsstaterne med henblik på at øge bevidstheden og fungere som et stærkt incitament til tiltag, der tager sigte på at fremme økologisk produktion og støtte en sundere og mere miljøvenlig kost i institutioner som skoler, hospitaler, plejehjem og fængsler og også kan reducere mængden af affald fra økologiske produkter i medlemsstater med overskud; mener, at EU-institutionerne bør gå foran med et godt eksempel i deres egne faciliteter; mener, at det for at øge anvendelsen af grønne offentlige udbud er nødvendigt at koordinere med sektoren gennem dens repræsentative organisationer for at sikre en gnidningsløs forsyning;

31.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine undersøgelser af de nuværende strukturelle og logistiske hindringer og til at fremme anvendelsen af kriterierne for grønne offentlige udbud i medlemsstaterne og informations-, uddannelses- og promoveringsaktiviteterne for økologiske produkter med henblik på at gøre denne foranstaltning mere effektiv; mener, at der bør træffes afgørelse om stigningen i anvendelsen af grønne offentlige udbud på nationalt niveau i overensstemmelse med den nationale efterspørgsel og målene i de nationale økologiske handlingsplaner; mener, at grønne offentlige udbud skal lægge stor vægt på EU's økologiske produkter, hvilket vil stimulere produktionen og hjælpe EU med at nå sine klimamål;

32.  understreger, at økologisk produktion og forarbejdning skal udvikles på en hensigtsmæssig måde på regionalt og lokalt plan med inddragelse af lokale økologiske landbrugere; støtter udviklingen af regionale bæredygtige fødevaresystemer på grundlag af et samarbejde, som omfatter alle fødevareinteressenter; beklager manglen på verificerede data om udbredelsen af økologiske produkter i offentlige kantiner og restauranter;

33.  påpeger, at lokale, regionale og nationale myndigheder sammen med landbrugssammenslutninger og agrofødevaregrossister spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte struktureringen af den økologiske sektor for så vidt angår produktion, kollektiv forarbejdning, logistik og handel ved at lette adgangen til jord for økologiske landbrugere og lette samarbejdet producenterne imellem, mellem producenter og forbrugere og med fødevaretjenester;

34.  fremhæver endvidere den rolle, som lokale, regionale og nationale myndigheder skal spille med hensyn til at øge offentlighedens bevidsthed om alle former for bæredygtige landbrugsmetoder, levere økologiske produkter i kantiner og udvikle uddannelsesprogrammer for førskoler og skoler;

35.  påpeger i denne forbindelse, at landbrugsmarkederne på lokalt og regionalt plan er et effektivt redskab til at slå bro over kløften mellem producenter og forbrugere og bør fremmes; minder også om, at lokale og regionale myndigheder og landbrugsforeninger yder særdeles værdifuld teknisk bistand til økologiske landbrugere og dem, der er midt i omstillingsprocessen, hvilket er afgørende for gennemførelsen af disse praksisser, og hvilket kræver tilstrækkelig finansiering fra den fælles landbrugspolitik og andre kilder;

36.  fremhæver, at alle myndigheder skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer fortsat muliggør og stimulerer sektorens udvikling, samtidig med at de administrative byrder holdes på et minimum; minder om, at lokale og regionale myndigheder i mange medlemsstater længe har været involveret i at støtte udviklingen af økologisk landbrug, navnlig gennem forvaltning og gennemførelse af programmer for udvikling af landdistrikterne;

37.  understreger, at det i forbindelse med inddragelsen af lokale og regionale myndigheder er nødvendigt med en stedsspecifik tilgang i overensstemmelse med forskrifterne i den territoriale dagsorden 2030 med henblik på at imødekomme de forskellige behov i landområderne, de bynære områder og byområderne i hele Europa;

38.  fremhæver, at en vellykket økologisk handlingsplan afhænger af en stærkere inddragelse af den private sektor med henblik på at stimulere efterspørgslen og sikre landbrugerne en rimelig løn, især i lande med mindre udviklede økologiske markeder og mindre udviklet økologisk produktion; opfordrer Kommissionen til at udpege en række instrumenter, der skal give medlemsstaterne mulighed for tilskynde detailkæderne til aktivt at bidrage til at fremme og levere oplysninger om vigtigheden af økologisk forbrug og til at skabe lokale økologiske landbrugsforsyningskæder; understreger, at en stigning i den økologiske produktion først og fremmest skal have udgangspunkt i en større privat efterspørgsel og ikke udelukkende politiske initiativer;

39.  fremhæver betydningen af at forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden for økologiske fødevarer og forbedre sporbarheden af alle produktions- og distributionsprocesser i overensstemmelse med de europæiske forbrugeres krav om at få flere oplysninger om oprindelsen af og produktionsmetoderne for de fødevarer, de indtager; glæder sig over detailhandlernes frivillige initiativer til at købe omlægningsprodukter til en højere pris og mener, at sådanne initiativer bør fremmes;

40.  noterer sig de vanskeligheder, detailhandlerne står over for i forbindelse med markedsføringen af disse omlægningsprodukter til forbrugerne på grund af manglende harmoniserede markedsføringsregler, og opfordrer Kommissionen til at vurdere foranstaltninger til at lette markedsføringen heraf, f.eks. gennem harmoniseret mærkning;

41.  understreger, at det er afgørende for Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne, at de deltager aktivt i arbejdet med at finde måder, hvorpå den eksisterende certificering og de eksisterende kontrolmekanismer kan gøres mere robuste med henblik på at forebygge svig inden for økologisk produktion og handel;

42.  mener, at certificerings- og kontrolmekanismerne skal være bedre tilpasset virkeligheden i praksis for økologiske landbrugere, og at processen skal forenkles, bl.a. gennem IT-løsninger;

43.  understreger, at der skal lægges særlig vægt på procedurerne for godkendelse af certificeringsorganer; understreger, at certificeringsprocessen i omstillingen til økologisk landbrug fortsat er vanskelig og besværlig at gennemføre og bør gøres lettere, navnlig for små landbrug; mener, at landbrugerne bør modtage støtte til at dække certificeringsomkostningerne;

44.  fremhæver behovet for harmoniserede europæiske ordninger for certificering af input til økologisk landbrug for at undgå udbredelse af private certificeringer med forskellige krav og kontrolsystemer; opfordrer Kommissionen til at fremskynde harmoniseringen på EU-plan gennem den økologiske handlingsplan;

45.  opfordrer Kommissionen til at styrke toldkontrollerne ved hjælp af direkte, fælles kontrolforanstaltninger i samarbejde med medlemsstaterne og i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet med henblik på at forhindre fødevaresvindel, fødevareforfalskninger og import af produkter, der ikke overholder EU's standarder for økologisk produktion, samt for at undgå risikoen for at stille EU økologiske sektor dårligere i konkurrencen som følge af mangel på en global konvergens af standarder og øgede omkostninger for forbrugerne; fremhæver i den forbindelse behovet for større inddragelse af de relevante toldmyndigheder for at garantere økologiske produkters kvalitet og sikkerhed og sikre fair konkurrence mellem producenter i og uden for EU;

46.  beklager, der i den økologiske handlingsplan ikke er nogen henvisninger til de vanskeligheder og store omkostninger, sektoren påføres på grund af nødvendigheden af at fastsætte passende foranstaltninger under dyrkning, høst, transport, opbevaring og behandling for at holde uautoriserede produkter som eksempelvis GMO'er ude af den økologiske produktionskæde;

47.  understreger, at landbrugsprodukter med oprindelse i EU er internationalt anerkendt for deres høje kvalitet; mener, at der er behov for positive og handelsfremmende foranstaltninger for yderligere at promovere økologiske produkter fra EU på internationalt plan; anerkender i den forbindelse den potentielle rolle, som EU's politik for fremme af økologisk produktion kan spille; understreger, at den bør anerkende det store udvalg af bæredygtige produktionsmetoder, praksisser og produkter i EU;

48.  påpeger, at geografiske betegnelser, som støttes af EU's politik for salgsfremstød, i høj grad bidrager til økonomisk vækst i mange landdistrikter og er et flagskib for europæisk landbrug; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om potentialet for udvidelse af det økologiske marked og om at fremskynde de igangværende forhandlinger for at opnå et skift fra ækvivalens med til overholdelse af EU's standarder for importerede økologiske produkter;

49.  støtter den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer; er af den opfattelse, at handling på EU-plan, herunder navnlig i strategien for den europæiske grønne pagt, bør sigte mod at højne miljøbevidstheden globalt; beklager, at frihandelsaftaler undertiden ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til væsentlige forskelle i landbrugsproduktionsstandarder mellem EU og tredjelande med hensyn til miljøbeskyttelse og dyrevelfærd, hvilket fratager EU's landbrugere motivationen til at foretage yderligere miljøinvesteringer, herunder i økologisk produktion;

Stimulering til omlægning og styrkelse af hele værdikæden

50.  mener, at det med henblik på at opfylde ambitionerne i de nationale strategiske planer er afgørende, at der er et passende budget for den fælles landbrugspolitik, samt at der er forenelighed med andre europæiske fonde eller programmer for at give landbrugerne incitamenter til at overgå til og opretholde økologiske landbrugsmetoder gennem velfinansierede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, økonomisk attraktive økoordninger eller en kombination af begge dele;

51.  opfordrer til, at økoordningerne gøres tilgængelige for både konventionelle og økologiske landbrugere og udformes på en måde, der gør dem forenelige med og komplementære i forhold til miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger; minder om vigtigheden af at støtte økologiske landbrugere ud over omlægningsfasen; opfordrer medlemsstaterne til at støtte generationernes fornyelse inden for økologisk landbrug gennem de relevante offentlige politikker, fremme kvindeligt iværksætteri i landbruget og støtte udviklingen af levedygtige små og mellemstore økologiske landbrug;

52.  beklager, at budgettet for den fælles landbrugspolitik er blevet stadig mindre i løbet af de sidste to årtier, samtidig med at kravene til landbrugssektoren er vokset; bemærker, at kun 1,8 % af budgettet under den nuværende fælles landbrugspolitik anvendes til foranstaltninger til støtte for økologisk landbrug, og finder det glædeligt, at den nye fælles landbrugspolitik, navnlig gennem økoordninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, giver medlemsstaterne større råderum til at øge de beløb, der afsættes til den økologiske sektor;

53.  påpeger, at korte, lokale, sæsonbestemte og intelligente fødevareforsyningskæder samt muligheder for direkte markedsføring, herunder landbrugsmarkeder, rummer et potentiale for, at økologiske producenter og landdistriktsøkonomier kan levere miljø- og dyrevelfærdsfordele, samtidig med at der sikres indkomster og bevares og skabes arbejdspladser, ligesom landdistrikternes levedygtighed sikres, og der bygges bro over kløften mellem EU's producenter og forbrugere; påpeger, at markedsudvikling er afgørende for en bæredygtig udvikling af den økologiske sektor;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til investeringer, der letter udviklingen af korte fødevarekæder, f.eks. ved at øge antallet af mobile slagterier eller forarbejdningsfaciliteter på selve bedrifterne; mener, at lokale forsyningskæder bør fremmes i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer; understreger, at fokus på lokal produktion og korte forsyningskæder ikke bør føre til yderligere hindringer på EU's indre marked;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at spille en aktiv rolle med hensyn til at forbedre strukturen af de økologiske forsyningskæder og opbygningen af kapaciteten hos økologiske producentorganisationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende "sektorspecifikke interventioner" og alle tilgængelige foranstaltninger til at forbedre organiseringen af økologiske producenter i alle relevante sektorer og til at bistå dem i tilfælde af midlertidig overproduktion;

56.  påpeger samtidig, at økologiske bedrifter, hvis produktion er mindre i omfang og dermed dyrere, kan stå svagere, når de skal forhandle kontrakter, og derfor kan være særligt sårbare over for urimelig handelspraksis, navnlig i form af forsinket betaling for letfordærvelige varer, annulleringer i sidste øjeblik eller pligt til selv at betale for varer, der ikke er solgt eller er gået til spilde; understreger behovet for klare aftalebetingelser og rimelig anerkendelse af økologiske landbrugsproducenters arbejde og mener, at værktøjer såsom forsyningskædekontrakter bør fremmes;

57.  påskønner Kommissionens støtte til udvikling af biodistrikter, også kaldet økoregioner, i medlemsstaterne, da de er multifunktionelle af karakter, fremmer korte forsyningskæder og skaber synergier mellem bl.a. landbrugere, forbrugere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, hotel- og restaurationsbranchen og kulturelle virksomheder; opfordrer Kommissionen til at informere medlemsstaterne om de instrumenter, de kan anvende til at fremme udviklingen af biodistrikter, med særlig vægt på urbaniserede områder; bemærker, at deres succes afhænger af en stærk regional integration og inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

58.  understreger den afgørende betydning af at udvide den strukturerede udveksling af viden og bedste praksis om økologisk landbrug mellem medlemsstater og landbrugere; fremhæver fordelene ved at intensivere samarbejdet mellem videnskabsfolk, landbrugsvidenskabelige universiteter og den bredere uddannelsessektor, rådgivningstjenester eller konsulenter, landbrugere og deres sammenslutninger og organisationer samt samfundet; fremhæver, at uafhængige bedriftsrådgivningstjenester skal spille en vigtigt rolle i udviklingen af økologisk produktion, og understreger, at medlemsstaterne skal tage disse med i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og afsætte tilstrækkelige finansielle ressourcer til dem;

59.  bemærker, at Det Fælles Forskningscenters rapport med titlen "Modelling environmental and climate ambition in the agricultural sector with the CAPRI model"(8) har vist, at der er behov for øget produktivitet inden for økologisk landbrug og næringsstofforvaltning, hvilket bl.a. kan opnås med præcisionslandbrug, nye digitale teknologier og andre innovative teknikker;

60.  bemærker, at innovative digitale værktøjer har potentiale til i væsentlig grad at øge gennemsigtigheden og sporbarheden og dermed bekæmpe bedrageri og ulovlige produktionsmetoder samt forbedre forbrugernes tillid; opfordrer derfor Kommissionen til, bl.a. gennem de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, at sikre større udbredelse af digitale teknologier såsom præcisionslandbrug og blockchain i økologisk landbrug; understreger imidlertid, at disse teknologier er komplementære i forhold til økologisk landbrugs systemiske bæredygtighedstilgang, og at landbrugernes privatliv, rentabilitet og uafhængighed med hensyn til data skal sikres;

Et større bidrag fra økologi til bæredygtighed

61.  understreger på ny vigtigheden af forskning og innovation for den økologiske landbrugssektors bæredygtighed og for opfyldelsen af samfundets forventninger vedrørende biodiversitet, klimaændringer og klimatilpasning, dyrevelfærd og effektiv ressourceudnyttelse, og konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen agter at øremærke midler fra Horisont Europa til at støtte disse mål; understreger i den forbindelse behovet for, at forskning og innovation tilskynder til omlægning til økologisk landbrug, herunder inden for husdyrproduktion, finder alternativer til visse rå- og hjælpestoffer både i produktions- og forarbejdningsleddet med henblik på at øge udbyttet og sikrer tilgængeligheden af det nødvendige proteinfoder og de nødvendige vitaminer, plantebeskyttelsesmidler, navnlig biokontrolløsninger, gødningsstoffer og genetiske ressourcer til yderligere at udvikle robuste landbrugssystemer og øge tolerancen over for tørke, skadedyr og sygdomme; opfordrer Kommissionen til at stimulere og fremme samarbejde mellem forskersamfund, der arbejder med økologiske og konventionelle fødevarer og landbrugsmetoder, navnlig gennem det europæiske innovationspartnerskab for landbruget (EIP-AGRI);

62.  tilskynder til en videnskabeligt baseret tilgang til jordfrugtbarhed og behovet for at udvikle, acceptere og give incitament til innovation inden for nye plantenæringsstofkilder i økologisk landbrug, herunder øget genanvendelse af næringsstoffer gennem passende forarbejdning og næringsstofadskillelse og, hvor det er hensigtsmæssigt og relevant, gødningsprodukter fremstillet af vedvarende ressourcer såsom biomasseaffald og husdyrgødning for at undgå langsigtet næringsstofunderskud; minder om betydningen af husdyrgødning som organisk gødning og tilskynder til bæredygtig anvendelse heraf i dyrkningscyklussen; opfordrer Kommissionen til at vurdere nye genanvendte materialer, der indeholder væsentlige plantenæringsstoffer (fosfor, kalium og nitrogen), med henblik på fremtidig tilføjelse af disse til listen over inputmaterialer i forordning (EU) 2018/848 i overensstemmelse med principperne om økologisk landbrug og sikring af kvalitet, sikkerhed og forbrugertillid;

63.  opfordrer til mere forskning i og information om de potentielle fordele ved at anvende biostimulanser til planter og biobaserede jordforbedringsmidler i økologiske landbrugssystemer, og hvordan de bidrager til optagelse af næringsstoffer og bedre resultater i denne produktionsmodel med henblik på at muliggøre en større udbredelse heraf og bidrage til at mindske kløften mellem økologiske og konventionelle udbytter; påpeger, at fremme af anvendelsen af en passende bedriftsspecifik kombination af forskellige eksterne næringsstoffer ud over biologisk kvælstofbinding kan imødegå udfordringen med ubalancer i næringsstofbudgetterne i økologiske landbrugssystemer;

64.  fremhæver det presserende behov for at udvikle produktionen af økologiske planteproteiner og stimulere produktionen af økologiske bælgplanter, herunder i fodersystemer, i Den Europæiske Union for at mindske den økologiske sektors afhængighed af importerede produkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en særlig strategisk plan i denne henseende;

65.  påskønner det økologiske landbrugs bidrag til reduktionen af anvendelsen af syntetiske pesticider og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af den nye lovgivning om bæredygtig anvendelse af pesticider at definere biokontrolprodukter og øge tilgængeligheden af biokontrolløsninger og naturlige stoffer, som har mulighed for en langt bredere anvendelse, ved at forbedre og fremskynde evaluerings- og godkendelsesprocessen;

66.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse(9) og understreger behovet for at støtte udviklingen af sikre, effektive og prismæssigt overkommelige alternative plantebeskyttelsesmidler og tilskynde til en bredere anvendelse heraf, navnlig ved at lette både godkendelsesproceduren for basisstoffer og udvidelsen af deres anvendelse som et vigtigt element i udviklingen af økologisk produktion; fremhæver nødvendigheden af at tilvejebringe betingelserne for lige adgang til økologiske plantebeskyttelsesmidler og gødning i medlemsstaterne; understreger, at forekomsten af pesticidrester i miljøet potentielt også kan påvirke økologiske produkter;

67.  påpeger, at økologiske landbrugere, der garanterer høje miljøstandarder i produktionen, ikke må gøres ansvarlige for risici, der ligger uden for deres kontrol, og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme harmoniseringen af håndteringen af pesticidrester;

68.  fremhæver betydningen af en tilstrækkelig tilgængelighed af økologiske frø, heterogent materiale og højtydende plantesorter, hjemmehørende sorter og lokalt tilpassede sorter af høj kvalitet; fremhæver deres potentiale med hensyn til at styrke modstandsdygtigheden mod plantesygdomme og konsekvenserne af klimaændringerne; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats, herunder gennem specifikke tiltag, for at forbedre det økologiske frømarkeds funktionsmåde og mener, at overgangsperioder vil være nyttige med henblik herpå; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til forskning i økologiske frø og dyreavl;

69.  fremhæver betydningen af at støtte programmer til bevarelse og udvælgelse af lokale sorter, som på grund af deres robusthed er særligt velegnede til økologisk landbrug; understreger behovet for at støtte traditionel planteavl med henblik på udvikling af sunde og modstandsdygtige sorter samt behovet for moderne, bæredygtige og innovative metoder i forbindelse med udvikling af nye økologiske frø og landbrugspraksis, idet der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet;

70.  fremhæver i den forbindelse den rolle, som videnskabelige innovationer inden for planteavl kan spille, navnlig med hensyn til at forbedre sorternes resistens, fremme mangfoldigheden af genetiske ressourcer og styrke fødevareproduktionssystemerne, og minder samtidig om, at anvendelse af genetisk modificerede (GMO-) frø ikke er tilladt i økologisk landbrug;

71.  støtter Kommissionens planer om at udvide EU's markedsobservatoriers analyser til økologiske produkter; understreger betydningen af at intensivere indsamlingen og forbedre tilgængeligheden af præcise og rettidige data, herunder på regionalt plan, om den økologiske sektor for bedre at kunne vurdere dens miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger;

72.  mener, at dette bør omfatte data om sektorens bidrag til miljømæssig bæredygtighed samt data om produktion, forarbejdning, forbrug, herunder i hotel- og restaurationsbranchen og i offentlige kantiner, om handel inden for EU og med tredjelande og om producentpriser og detailpriser, forbrugerpræferencer, forsyningskædestrukturer, merværdi og landbrugernes andel af forsyningskæderne; er overbevist om, at disse data er afgørende for at kunne udforme og overvåge EU's politik for økologisk produktion og træffe foranstaltninger til at rette op på uligevægten mellem udbud og efterspørgsel, evaluere forbrugs- og produktionstendenser og øge gennemsigtigheden af og tilliden til sektoren;

73.  anerkender et fælles europæisk landbrugsdataområdes potentiale for at øge forbrugernes viden og tillid samt for at forbedre sporbarheden i den økologiske forsyningskæde; understreger, at det for at stimulere efterspørgslen er vigtigt at kunne identificere forbrugernes behov gennem relevante vurderinger; opfordrer medlemsstaterne til at kommunikere bedre om den økologiske sektors økonomiske resultater; opfordrer Kommissionen til at gennemføre omfattende undersøgelser og analyser af de konsekvenser, som en vækst i det økologiske landbrug ville have for såvel klimaændringerne som fødevaresikkerheden i EU;

o
o   o

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(2) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1.
(3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0425.
(5) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1.
(6) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 262.
(7) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 2.
(8) Barreiro Hurle, J., Bogonos, M., Himics, M., Hristov, J., Perez Dominguez, I., Sahoo, A., Salputra, G., Weiss, F., Baldoni, E. and Elleby, C., Modelling environmental and climate ambition in the agricultural sector with the CAPRI model, Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2021.
(9) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 184.

Seneste opdatering: 5. maj 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik