Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2020 (COM(2021)0381 – C9-0264/2021)(2),

–  der henviser til Regionsudvalgets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2020,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2020, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(5), særlig artikel 59, 118, 260, 261 og 262,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0063/2022),

1.  meddeler Regionsudvalgets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Regionsudvalgets budget for regnskabsåret 2020;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Regionsudvalget, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 57 af 27.2.2020. (2) EUT C 436 af 28.10.2021, s. 1-206. (3) EUT C 430 af 25.10.2021, s. 7. (4) EUT C 436 af 28.10.2021, s. 207-211. (5) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, Sektion VII - Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0063/2022),

A.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af de menneskelige ressourcer;

B.  der henviser til, at Regionsudvalget ("udvalget") repræsenterer og samarbejder med de lokale og regionale myndigheder i Unionens beslutningsproces og forfølger sine mål om bedre lovgivning og styrkelse af demokratiet i Unionen fra bunden og op ved at udveksle meninger om EU-lovgivning, der direkte påvirker regioner og byer;

C.  der henviser til, at de lokale og regionale myndigheder er ansvarlige for en tredjedel af de offentlige udgifter og to tredjedele af de offentlige investeringer, samtidig med at de i mange medlemsstater har kompetencer inden for nøgleområder som uddannelse, økonomisk udvikling og samhørighed, miljøet, social beskyttelse, sundhed og tjenesteydelser af almen interesse;

D.  der henviser til, at hvor det i visse tilfælde er obligatorisk for Kommissionen eller Rådet at høre udvalget, så kan udvalget også vedtage udtalelser på eget initiativ, samtidig med at det har et bredt høringsområde som fastlagt i traktaterne, der gør det muligt for det at bliver hørt af Parlamentet;

E.  der henviser til, at udvalget efter covid-19-pandemiens udbrud og i lyset af situationen i Unionens regioner straks fokuserede på at informere Unionens medlovgivere om de konkrete behov, som nationale og lokale myndigheder oplevede på stedet for at bekæmpe pandemien og dens konsekvenser;

F.  der henviser til, at udvalget udarbejdede en covid-19-handlingsplan og lancerede en covid-19-udvekslingsplatform for at bistå, informere, engagere og repræsentere regioner og byer;

G.  der henviser til, at udvalget i sin resolution af 2. juli 2020 vedtog tre politiske prioriteter for mandatperioden 2020-2025 ledsaget af tre kommunikationskampagner: "Europa skal tættere på borgerne: Demokrati og EU's fremtid", "Forvaltning af grundlæggende samfundsmæssige forandringer: Opbygning af modstandsdygtige regional‑ og lokalsamfund" og "Samhørighed, vores grundlæggende værdi: Stedbaserede EU-politikker";

H.  der henviser til, at udvalget har identificeret ni flagskibsinitiativer, der skal gøre dets indsats mere strategisk og virkningsfuld: 1) Genopretnings- og resiliensfaciliteten, 2) Sundhedsrelateret covid-19-respons, 3) Handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, 4) CoR4Climate Pact, 5) Fremtiden for grænseoverskridende samarbejde, 6) Den nye pagt for migration og integration, 7) Konferencen om Europas fremtid, 8) Langsigtet vision for EU’s landdistrikter og 9) Regionsudvalgets strategiske budget – sikring af en rimelig andel af ressourcerne til Regionsudvalget;

I.  der henviser til, at covid-19-pandemiens udbrud gjorde det nødvendigt for udvalget at gennemgå og tilpasse sine interne arbejdsgange og arbejdsmetoder for fortsat at kunne opfylde sin mission;

1.  bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten for så vidt angår udvalget ikke konstaterede væsentlige svagheder på de reviderede områder inden for menneskelige ressourcer og udbud;

2.  fremhæver, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at udvalgets betalinger af administrationsudgifter for EU-institutionerne for regnskabsåret 2020 som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst; glæder sig over, at Revisionsretten ikke konstaterede nogen specifikke forbehold vedrørende transaktionernes formelle rigtighed;

3.  er bevidst om, at kapitel 9 "Administration" i Revisionsrettens årsberetning fokuserer på udgifter til menneskelige ressourcer, bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og at Revisionsretten anfører, at disse udgifter anses for at være forbundet med lav risiko;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

4.  bemærker, at udvalgets budget for 2020 beløb sig til 101,5 mio. EUR (en stigning på 2,8 % i forhold til 2019-budgettet på 98,75 mio. EUR); bemærker, at udvalgets budget hovedsagelig er af administrativ karakter, hvor størstedelen anvendes til menneskelige ressourcer, bygninger og inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

5.  bemærker, at der ved udgangen af 2020 var indgået forpligtelser for 94,1 mio. EUR (92,7 %) af alle bevillinger, og at der var betalt 83,6 mio. EUR (82,4 %); bemærker, at der ved udgangen af 2020 ikke var indgået forpligtelser for 7,4 mio. EUR, som dermed blev tilbageført til Unionens budget, hvilket er betydeligt mere end i 2019, hvor der ikke var indgået forpligtelser for 0,4 mio. EUR (under 0,5 %); anerkender, at de uudnyttede bevillinger hovedsageligt skyldes covid-19-pandemien, og opfordrer udvalget til at styrke overvågningen og forvaltningen af de disponible bevillinger;

6.  bemærker, at besparelserne i forbindelse med covid-19 i 2020 anslås til mere end 11 mio. EUR, og hovedsageligt var gjort inden for områderne medlemmernes møde- og rejsedagpenge (120 046 EUR fremført til 2021), tolkning, tjenesterejser og i mindre grad bygningernes driftsomkostninger; bemærker, at de ekstra udgifter, der er direkte forårsaget af covid-19-pandemien, var ret begrænsede og hovedsageligt forekom inden for lægetjenester (under 100 000 EUR) og lønninger til personale (mere end 400 000 EUR);

7.  bemærker, at udvalget ikke har én specifik opsamlingsoverførsel ved årets udgang, men foretager regelmæssige revisioner af budgetgennemførelsen i løbet af budgetgennemførelsesåret; bemærker, at udvalget i 2020 forelagde budgetmyndigheden fem bevillingsoverførsler for i alt ca. 6,6 mio. EUR (eller 6,5 % af dets budget), hvoraf kun 4,9 mio. EUR var godkendt af budgetmyndigheden og gennemført af udvalget, hovedsageligt fra områder, hvor der var betydelige besparelser (medlemmernes møder og rejsegodtgørelser, tolkning og tjenesterejser) til de områder, hvor der var behov for en styrkelse (herunder IT, bygninger, kommunikation og ekstern ekspertise);

8.  bemærker en negativ tendens i den samlede gennemførelsesgrad for betalinger (82,4 % i 2020, 88,8 % i 2019 og 91,0 % i 2018); bemærker, at dette i 2020 hovedsageligt skyldtes aflysningen af et stort antal møder og arrangementer på grund af rejserestriktionerne som følge af covid-19-pandemien;

9.  bemærker, at møder fra midten af marts til midten af maj 2020 blev aflyst på grund af covid-19-pandemien og de deraf følgende rejserestriktioner, mens der fra midten af maj blev afholdt fjernmøder og hybridmøder; noterer sig, at udvalgets præsidium besluttede at indføre en fast dagpengesats for videomøder til sine medlemmer på 200 EUR (sammenlignet med den tidligere faste mødedagpengesats på 323 EUR) til dækning af udgifter i forbindelse med forberedelse af og deltagelse i møder, forudsat at medlemmet rent faktisk var forhindret i at deltage fysisk i mødet, og at mødedeltagelsen blev godkendt; bemærker, at Præsidiet den 9. oktober 2020 fastsatte en lignende godtgørelse for deltagelse i videomøder for eksperter og talere;

10.  bemærker, at medlemmerne fra 2020 kan få op til 100 % af deres udgifter til sprogkurser godtgjort (i stedet for 66 % hidtil) inden for et maksimumbeløb på 1 200 EUR om året til støtte for deres deltagelse i fjernmøder, som ikke altid har tolketjenester; bemærker, at der blev overført 27 500 EUR til den relevante budgetpost i 2020 til støtte for denne ændring; opfordrer udvalget til at sikre en rimelig sammenhæng mellem sprogundervisningen og det anmodende medlems behov og pligter;

11.  bemærker, at der på området for offentlige udbud blev afholdt 18 udbud på over 15 000 EUR, hvoraf otte blev tildelt i 2020; bemærker, at tre procedurer blev annulleret på grund af covid-19-pandemien, og at det for de resterende syv procedurer var planlagt at underskrive kontrakter i 2021; bemærker med tilfredshed, at seks procedurer blev tilrettelagt på udvalgets vegne af de fælles tjenestegrene, der var fælles for udvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ("EØSU");

Intern forvaltning, performance, intern kontrol

12.  glæder sig over lanceringen i 2020 af udvalgets reformprogram, "Going for IMPact!", som har til formål at modernisere dets administration, anvende dets ressourcer mere effektivt og øge dets gennemslagskraft og rækkevidde; bemærker, at der blev identificeret fire klynger med henblik på at nå disse mål, og fremhæver klyngen om erfaringerne fra covid-19-pandemien; glæder sig over den inklusive analyse af udvalgets prioriteter (herunder forslag fra personalet) kombineret med en indsats for administrativ forenkling; er klar over, at der som følge heraf blev oprettet ni ikke-hierarkiske tværtjenstlige taskforcer, og at der blev fremlagt en ny organisationsstruktur den 7. december 2020;

13.  glæder sig over det intensive samarbejde mellem udvalget og Kommissionen, da udvalgets input med hensyn til at inddrage de regionale og lokale myndigheders synspunkter er vigtigt for en afbalanceret proces for vurdering af politikkerne, navnlig med hensyn til "Fit for Future"-platformen, Refitplatformen og RegHub-netværket, samt over udvalgets bidrag til handlingsplanen for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og til det sociale topmøde i Porto i 2021; fremhæver, at udvalget har nedsat en kontaktgruppe mellem udvalget og Det Forenede Kongerige for at skabe en ramme for politisk samarbejde;

14.  glæder sig over udvalgets tilsagn om at styrke sin deltagelse i hele Unionens politiske og lovgivningsmæssige cyklus på grundlag af samarbejdet med Parlamentet og Kommissionen; mener, at en større inddragelse af udvalget i alle faser af Unionens lovgivningsproces ville være en fordel med hensyn til at sætte regionale og lokale myndigheder i centrum for udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens politikker, navnlig i kølvandet på covid-19-pandemien;

15.  bemærker, at udvalget i 2020 vedtog 8 resolutioner og 48 udtalelser (sammenlignet med i alt 5 resolutioner og 49 udtalelser i 2019); tager i betragtning, at udvalget på grund af vanskelighederne med at vedtage udtalelser via høringsanmodninger inden for de stramme interinstitutionelle frister i begyndelsen af covid-19-pandemien har benyttet sig af vedtagelsen af initiativudtalelser baseret på Kommissionsdokumenter for effektivt og rettidigt at bidrage til Unionens reaktion på pandemien;

16.  noterer sig udvalgets indsats for at formidle sine udtalelser sammen med andre rapporter og aktiviteter, der også bidrager til at opfylde dets mission; anerkender, at Kommissionens konsekvensanalyse regelmæssigt tager hensyn til udvalgets udtalelser; opfordrer udvalget til at sikre, at alle udtalelser deles med medlemmerne af de relevante udvalg i Parlamentet, og til officielt og systematisk at anmode om taletid ved fremlæggelsen af Parlamentets udkast til betænkninger i overensstemmelse med samarbejdsaftalen mellem Parlamentet og udvalget;

17.  er klar over, at der blev gennemført overensstemmelses- og effektivitetsundersøgelser i 2019 og 2020 med henblik på at vurdere, i hvilket omfang udvalget overholdt de 16 interne kontrolstandarder, og i hvilket omfang gennemførelsen heraf var effektiv; understreger, at taskforcen om "Forenkling af de administrative rammer" udarbejdede en række administrative forenklingsforanstaltninger, hvoraf mange er under gennemførelse; bemærker med tilfredshed, at der blev gennemført en efterfølgende kontrol i 2020, og at der ikke blev identificeret andre væsentlige spørgsmål end behovet for at ajourføre de skriftlige procedurer på grund af de nye papirløse arbejdsmetoder; bemærker, at udvalgets centrale kontroltjeneste behandlede mere end 13 000 sager, og at 318 kontrollerede transaktioner (sammenlignet med 381 i 2019) enten blev korrigeret eller afvist;

18.  er klar over, at udvalget for at overholde finansforordningen tildelte gennemførelsen af en omkostningseffektivitetsanalyse til en ekstern ekspert; bifalder, at udvalget for at mindske risikoen for uhensigtsmæssig anvendelse af budgettet har skabt et centralt overvåget internt kontrolmiljø kombineret med en delvist decentraliseret finansiel model på en måde, der sikrer, at alle finansielle transaktioner kontrolleres af en uafhængig kontrollør; bemærker, at udvalget har iværksat en flerårig handlingsplan for en gradvis revision og forenkling af det eksisterende interne kontrolmiljø; anmoder udvalget om at aflægge rapport om fremskridtene med gennemførelsen af denne plan, der startede i 2021 og vil fortsætte i 2022;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

19.  bemærker, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen er på 491, hvilket udvalget anser for at være utilstrækkeligt; bemærker, at udvalget benytter sig af kontraktansatte som mellem- til langsigtede afløsere og til specifikke projekter, hvilket indebærer en risiko for et betydeligt tab af viden og ekspertise for udvalget, når disse kontrakter udløber; støtter udvalget, da det fortsat forhandler om en forøgelse af dets stillingsfortegnelse; bemærker, at besættelsesgraden i udvalgets stillingsfortegnelse er på 96,3 % og således når målet på mindst 96 %; bemærker, at den samlede arbejdsstyrke ved udgangen af 2020 var på 601 (herunder både vedtægtsmæssigt og ikke-vedtægtsmæssigt personale) sammenlignet med 610 ved udgangen af 2019; opfordrer i denne forbindelse udvalget til at uddybe sit administrative samarbejde med EØSU via de fælles tjenester for at samle personale med henblik på fortsat at udvikle flere synergier;

20.  bemærker, at et stort flertal af udvalgets medarbejdere har adgang til fleksible arbejdsordninger, men at deltidsarbejde og forældreorlov anvendes af et begrænset antal medarbejdere, hvor kvinder udgør henholdsvis 77,5 % og 78,72 %; er klar over, at udvalget afholder oplysningsmøder for personalet om fleksible arbejdsordninger og anbefaler, at udvalget engagerer sig i en mere intensiv kommunikation om gennemførligheden af og fordelene ved disse ordninger, og at det sikrer, at anvendelsen af de fleksible arbejdsordninger ikke på nogen måde straffer de relevante medarbejderes karriereforløb; glæder sig over personaleundersøgelsen om telearbejde og fleksible arbejdsformer, hvorfra ledere og andet personale kan drage erfaringer og opbygge fremtidige fleksible arbejdsordninger;

21.  bemærker, at telearbejde allerede i vid udstrækning blev anvendt før covid-19-pandemien, men at det nødvendige IT-udstyr og den nødvendige erfaring og telearbejdskultur endnu ikke var til stede i hele udvalget; bemærker, at udvalgets IT-tjenester gjorde en betydelig indsats for at gøre det muligt for hele organisationen at operere fuldt ud via fjernarbejde; bemærker, at medarbejderne hurtigt blev uddannet i, hvordan de forskellige onlineplatforme skulle anvendes;

22.  bemærker med tilfredshed udnyttelsesgraden for den almindelige interne udvælgelsesprøve, der blev afsluttet i 2019 ("talentpuljen"), med udnævnelser af samtlige beståede kandidater for AST/SC-gruppen og AST-gruppen og 81 % for AD-gruppen; glæder sig over den forbedrede strategi for talentforvaltning, der er planlagt til 2022, og som søger at implementere en mere dynamisk intern mobilitetsordning;

23.  er bekymret over de 12 mulige tilfælde af udbrændthed, der blev indberettet i 2020, men anerkender udvalgets personlige opfølgning på fravær for at lette reintegration efter et langvarigt fravær; understreger betydningen af, at udvalgets læge og socialrådgiver yder støtte og er i kontakt med personer i vanskeligheder; opfordrer udvalget til at fastholde fokus på primær forebyggelse for at mindske psykosociale risici og udbrændthed samt på de årlige lægebesøg;

24.  bemærker, at kønsfordelingen i udvalgets personale i 2020 var på 55,8 % kvinder sammenlignet med 56 % i 2019; beklager den ulige kønsfordeling i mellemlederstillinger (32,4 % kvinder) og i ledende stillinger (25 % kvinder); understreger, at dette er et tilbagevendende problem, og gentager sin opfordring til udvalget om at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en ligelig kønsfordeling på alle hierarkiske niveauer; bemærker, at målet på 40 % kvinder i ledende stillinger, der er fastsat i handlingsplanen for lige muligheder, i øjeblikket er i sigte (37,5 % i marts 2021); glæder sig navnlig over specifikke tiltag til aktivt at tilskynde kvinder til at ansøge om lederstillinger, såsom den formelle anerkendelse af ledelsesansvar under kontorchefniveau, mentorprogrammet, der blev lanceret i 2019, og lederaspirantkurser; opfordrer udvalget til at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at opfylde sin femårige strategi for lige muligheder, og til at være mere ambitiøs i de årlige handlingsplaner, der skal gennemføre denne strategi; glæder sig over og tilskynder til navnlig foranstaltninger, der bidrager til en afbalanceret kønsfordeling i udvælgelseskomitéer og mere fleksible arbejdsordninger;

25.  bemærker, at udvalget beskæftiger personale fra alle medlemsstater med undtagelse af én; glæder sig over udvalgets initiativer til at øge synligheden af sine ledige stillinger, navnlig ved at anvende personaleambassadører og skabe en positiv "arbejdsgiverbranding"; opfordrer udvalget til fortsat at tage skridt til at opnå en reel afbalanceret geografisk fordeling af sit personale med særlig fokus på ledelsen;

26.  fremhæver det positive i, at der efter udnævnelsen af en ligestillingsmedarbejder i 2019 blev oprettet en taskforce på tværs af tjenestegrenene i 2020 for at integrere lige muligheder i alle HR-politikker og forberede femårsstrategien (2022-2027); bifalder initiativet om at oprette kontaktpunkter for specifikke spørgsmål vedrørende køn, LGBTIQ-samfundet og handicap med henblik på at fremme bottom-up-initiativer og bidrage til at gøre udvalget til en mere inklusiv arbejdsplads;

27.  er bekendt med den chikanesag, som en whistleblower har indberettet til EØSU og fremsendt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i august 2020, og som vedrører en af udvalgets medarbejdere, der arbejder i de fælles tjenestegrene, og som også indeholder påstande om misforvaltning og økonomiske uregelmæssigheder; opfordrer udvalget og EØSU til i fællesskab at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet af OLAF's undersøgelse samt om enhver yderligere intern kontrol eller foranstaltning, der er under behandling;

28.  glæder sig over de intensive drøftelser mellem udvalget, personalerepræsentanterne og alle de relevante interne tjenestegrene og andre medarbejdere, der var involveret i afgørelsen om beskyttelse af personalets værdighed, håndtering af konflikter og bekæmpelse af psykisk og seksuel chikane i udvalget og den ledsagende vejledning, der blev vedtaget i 2021; bifalder tilrettelæggelsen af oplysningskampagner for personalet og udvalgets nultolerancetilgang til chikane samt det særlige onlinekursus; foreslår, at udvalget gør brug af alternative kommunikationsaktiviteter om relevante emner vedrørende lige muligheder, mangfoldighed og inklusion for at forebygge og håndtere konflikter på arbejdspladsen; glæder sig over oprettelsen af et rådgivende udvalg om chikane;

29.  bemærker, at der for at beskytte personoplysninger ikke indsamles data om personale med handicap, men påpeger, at en reel vurdering af situationen og udarbejdelsen af passende politikker på dette område som følge heraf hindres; bemærker, at udvalget ligestillingspolitik ikke desto mindre omfatter en række praktiske skridt og konkrete foranstaltninger, der har til formål at skabe et inklusivt arbejdsmiljø; glæder sig over, at der i udvalgets og EØSU's fælles bygningsstrategi tages fuldt hensyn til handicap;

30.  bemærker, at udvalget i 2020 var vært for 47 praktikanter, som alle fik tildelt et månedligt tilskud og et fast beløb på yderligere 100 EUR til dækning af omkostningerne i forbindelse med telearbejde; beklager, at otte praktikanter fik tilbudt ulønnede studiebesøg ud over tre kortvarige studiebesøg, som startede i 2019 og fortsatte ind i 2020; gentager sin opfordring til udvalget om at sikre, at alle dets praktikanter modtager en anstændig løn;

Etiske rammer og gennemsigtighed

31.  glæder sig over resultatet af første fase af mæglingsprocessen mellem udvalget og McCoy, tidligere finansinspektør og intern revisor, med undertegnelsen i december 2019 af en politisk aftale om principperne for en løsning af McCoys bona fide-whistleblowersag; minder om, at udnævnelsen af et medlem af Parlamentet som mægler fandt sted på grundlag af dechargebeslutningen for 2017, og at alle parter indledte en mæglingsproces med henblik på at bringe tvisten mellem udvalget og McCoy til ophør og nå frem til en mindelig løsning; anerkender, at udvalget fortsatte de planlagte mæglingsmøder med McCoy; er klar over, at anden fase af mæglingen blev afsluttet den 9. juli 2021 med bidrag fra Parlamentets mægler, Parlamentets Budgetkontroludvalg, McCoy og udvalgets formand og generalsekretær og med underskrivelsen af en endelig finansiel afregning; er desuden bekendt med, at udvalget efter budgetmyndighedernes godkendelse af overførslen gennemførte den aftalte betaling til McCoy i november 2021; anerkender det arbejde, der er udført af flere på hinanden følgende ordførere og skyggeordførere for udvalgets decharge over de sidste tyve år, og som sammen med mæglingsprocessen og bistand fra Parlamentets Juridisk Tjeneste bidrog til løsningen af dette langvarige problem; beklager dybt den betydelige skade, som McCoy har lidt, og anfører, at denne sag ikke burde være forblevet uløst i mere end atten år; udtrykker sin oprigtige tilfredshed med afslutningen af denne sag og støtter udvalgets indsats for at sikre, at en sådan situation ikke kan opstå igen;

32.  anerkender, at aftalen af 16. april 2014 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker(1), og den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister(2), selv om de giver mulighed for frivillig inddragelse af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, ikke omfatter aktiviteter, der udføres af regionale og lokale myndigheder og de sammenslutninger, der repræsenterer dem; opponerer imidlertid mod udvalgets synspunkt om, at anvendelsen af det åbenhedsregister, der er oprettet ved disse aftaler, har begrænset relevans, og sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af den praktiske vejledning om samspillet mellem personale og eksterne enheder (fra 2018); minder om betydningen af en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til lobbymøder, der kan påvirke udvalget i dets rådgivende rolle i EU-institutionerne, og gentager derfor sin opfordring til udvalget om at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister;

33.  beklager, at kun 66 medarbejdere deltog i et eller flere af de 13 kurser om etiske spørgsmål, der blev afholdt i 2020; opfordrer udvalget til at finde måder at øge personalets deltagelse i sådanne aktiviteter på; noterer sig med tilfredshed den undersøgelse af medarbejdernes kendskab til etik, der blev iværksat ved udgangen af 2019, og opfølgningen heraf inden for rammerne af den interne revision om samme emne; anmoder udvalget om at fortsætte med at gennemføre de anbefalinger, der blev vedtaget i september 2020, og til at aflægge rapport om resultaterne på et senere tidspunkt;

34.  glæder sig over ikrafttrædelsen af udvalgets adfærdskodeks den 26. januar 2020 og over, at generalsekretariatet ikke er bekendt med nogen overtrædelser; beklager imidlertid, at der i januar 2021 stadig manglede at blive indgivet 146 erklæringer om økonomiske interesser fra medlemmer og suppleanter på trods af forpligtelsen i henhold til adfærdskodeksen til at gøre dette; opfordrer udvalget til at indhente de manglende erklæringer under fuld udnyttelse af de muligheder, som adfærdskodeksen giver;

35.  bemærker med tilfredshed, at udvalgets intranet indeholder sider om de etiske rammer, der gælder for de ansatte; glæder sig også over offentliggørelsen heraf på udvalgets websted sammen med udvalgets adfærdskodeks og listen over manglende erklæringer om økonomiske interesser; anbefaler, at udvalget øger synligheden af disse dokumenter over for offentligheden;

Digitalisering, cybersikkerhed, databeskyttelse

36.  bifalder, at mange arbejdsprocesser er blevet digitaliseret som følge af covid-19-pandemien, og at alle møder siden marts 2020 har været afholdt som fjernmøder eller i hybridform, mens alle medarbejdere har fået de nødvendige IT-værktøjer til at kunne arbejde hjemmefra; lykønsker udvalget med den betydelige forbedring af medlemsportalen, Phoenix og Adonis-redskabet for dokumentarbejdsgange; bemærker de fortsatte fremskridt for så vidt angår e-invoicing, e-tendering og papirløse finansielle arbejdsgange, at der blev nedsat en arbejdsgruppe om elektroniske signaturer, at der blev udrullet nye udgaver af søgemaskinerne for bedre at kunne understøtte onlinemøder for medlemmerne, mens der blev udarbejdet specifikke foranstaltninger, at der blev indført et elektronisk afstemningssystem for udvalgets medlemmer, at allerede eksisterende applikationer blev væsentligt tilpasset for bedre at kunne støtte udvalgets medlemmer og personale, og at implementeringen af computerstøttede oversættelsesværktøjer skred frem;

37.  noterer sig, at covid-19-pandemien har tvunget udvalget til væsentligt at fremskynde gennemførelsen af en række IT- og videokonferenceprojekter i 2020 med en deraf følgende yderligere investering på ca. 2,7 mio. EUR; bemærker, at udvalget har brugt 6 392 372 EUR på IT-projekter og -udstyr i 2020 (sammenlignet med 4 033 320 EUR i 2019); bemærker, at både udvalgets digitale strategi for 2019 og andre projekter blev udviklet med henblik på at digitalisere udvalgets administration og sikre dets effektivitet; gentager udvalgets udsagn om, at dets IT-tjenester i årevis har været strukturelt underfinansierede, og at budgetoverførsler ikke kan erstatte en nødvendig strukturelt forsvarlig finansiering af alle IT-tjenester; bemærker navnlig udvalgets bekymring over omkostningerne og generalomkostningerne for mindre organisationer i forbindelse med en fremtidig forordning om fælles bindende regler om cybersikkerhed for alle Unionens institutioner, organer og agenturer, som der henvises til i Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti(3);

38.  glæder sig over oprettelsen af en stedfortrædende databeskyttelsesrådgiver, der skal sikre forretningskontinuiteten og styrke udvalgets kapacitet på dette specifikke område; opfordrer udvalget til at iværksætte oplysningskampagner og tilrettelægge uddannelseskurser for medarbejdere, der håndterer personoplysninger; bemærker, at udvalget efter anmodning fra EDPS kortlagde overførslerne af personoplysninger til tredjelande og konkluderede, at ingen aktiviteter var berørt; bemærker, at udvalget underskrev aftalen, der knyttede det til en interinstitutionel rammekontrakt med Microsoft, og at det ikke længere har indgået særskilte individuelle licensaftaler med Microsoft; påskønner udvalgets aktive politik for open source-teknologi; opfordrer udvalget til yderligere at prioritere open source-teknologi for at bevare kontrollen over sine egne tekniske systemer, undgå afhængighed og forhindre binding til en leverandør, give stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden;

Bygninger og sikkerhed

39.  er klar over, at udvalget og EØSU er i færd med at gennemføre deres langsigtede bygningsstrategi med fokus på geografisk koncentration og omorganisering af kontortildelinger; bemærker, at den ansvarlige arbejdsgruppe anså det for afgørende at have en ekstra bygning til rådighed med en kapacitet på ca. 200 personer for at kunne skabe gode arbejdsvilkår; bemærker, at denne analyse fik udvalget og EØSU til at forhandle om at leje B100-bygningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, og at udkastet til den administrative aftale blev godkendt af udvalgets og EØSU's præsidier i sidste kvartal af 2020; er bevidst om, at covid-19-pandemien medførte en forsinkelse af processen;

40.  fremhæver, at der efter udskiftningen af udvalgets og EØSU's B68/TRE74-bygninger med Kommissionens VMA-bygning vil være besparelser at hente fra 2023 på grund af de lavere udgifter til leje af hele VMA-bygningen i forhold til udgifterne til leje af B68/TRE74-bygningerne, og at disse besparelser vil være tilstrækkelige til at dække lejen for B100-bygningen;

41.  glæder sig over forbedringerne på nøgleområder inden for bygningsstrategien, nemlig renovering af eksisterende bygninger for at skabe sundere arbejdspladser, der er tilpasset ergonomiske standarder, øge sikkerhedsniveauet, reducere elforbruget og tilpasse sig miljøforpligtelserne;

42.  bemærker, at det forberedende arbejde med henblik på gennemførelsen af det nye eVisitors-forvaltningssystem blev påbegyndt i 2020, og at eVisitors-systemet var fuldt funktionsdygtigt i november 2021, hvilket gav mulighed for en effektiv forvaltning af indbydelser og onlineregistrering af eksterne besøgende; minder udvalget om, at personoplysninger om besøgende kun bør opbevares i det tidsrum, der er nødvendigt for at behandle besøget;

43.  bemærker, at der efter overtagelsen af B100-bygningen i september 2021 løbende foretages test og bliver fjernet asbest; opfordrer udvalget og EØSU til regelmæssigt at overvåge forholdene i denne bygning og til løbende at informere personalet herom; minder om sin beslutning af 20. oktober 2021 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest(4);

Miljø og bæredygtighed

44.  bifalder integrationen i udvalgets og EØSU's bygningsstrategi af standarder for bæredygtighed, miljø og tilgængelighed, herunder standarderne i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS); bemærker, at udvalget og EØSU siden oprettelsen af deres miljøledelsessystem har truffet forskellige foranstaltninger med henblik på at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og reducere deres CO2-aftryk; er klar over, at der pågår en undersøgelse af kulstofneutralitet i udvalget og EØSU i 2030; bifalder udvalgets deltagelse i Parlamentets kompensationsordning for drivhusgasemissioner;

45.  glæder sig over, at udvalget vedtog en politik for en papirløs arbejdsgang i februar 2020, og bemærker, at de fleste arbejdsgange siden da er blevet fuldstændig papirløse; glæder sig over, at mængden af papir, der blev brugt pr. person pr. dag i 2020, faldt med 52 % i forhold til 2019 og med 81 % i forhold til 2015;

46.  bemærker, at udvalget har en politik for bæredygtig mobilitet, som overvåges gennem personaleundersøgelser hvert tredje år; bemærker med tilfredshed, at mobilitetspolitikken omfatter en godtgørelse på 50 % af abonnementskort til offentlig transport, tjenestecykler til lokale ture i forbindelse med arbejdet, 237 cykelstativer, en række parkeringspladser til hybridbiler eller elbiler og afholdelse af en række oplysningsarrangementer hvert år;

47.  bifalder den interinstitutionelle rammekontrakt, der giver udvalget adgang til helpdesken for grønne offentlige indkøb, som fokuserer på bæredygtig udvikling, miljøspørgsmål og sociale aspekter af offentlige indkøb; bemærker, at udvalget anvender sin miljøpolitik i alle relevante udbudsprocedurer, hvilket også screenes som led i EMAS; glæder sig over, at den elektricitet, der forbruges af udvalget, udelukkende leveres af grøn energi fra bæredygtige kilder;

48.  fremhæver kampagnen Den grønne pagt - going local, der har til formål at mobilisere udvalgets medlemmer og de større grupper af lokale og regionale myndigheder til at træffe positive foranstaltninger for bæredygtig udvikling og grøn omstilling (dvs. grønnere byer, energieffektivitet i bygninger, bæredygtig mobilitet osv.), idet der drages fordel af et styrket samarbejde med Parlamentets Direktorat for Kommunikation og med aktiv deltagelse af medlemmer af Parlamentet;

Kommunikation og flersprogethed

49.  minder om vigtigheden af, at udvalget udvikler større synlighed i medierne, på internettet og på sociale medier for at udbrede kendskabet til dets arbejde; glæder sig over den eksterne omfattende evaluering af udvalgets kommunikationsstrategi 2015-2020; forstår, at covid-19-pandemien har fremtvunget en digital acceleration i den offentlige kommunikation; understreger betydningen af at maksimere udvalgets opsøgende arbejde ved at skabe synergier mellem EU-institutionerne og de over en million regionale og lokale folkevalgte politikere, som udvalget repræsenterer; opfordrer udvalget til at udnytte de muligheder, som dets tilstedeværelse på de sociale medier giver, og til samtidig at undersøge muligheden for at anvende alternative open source-platforme;

50.  bifaldet udvalgets deltagelse i konferencen om Europas fremtid, hvor det bidrager til, at denne demokratiske øvelse når ud til de regionale og lokale aktører; opfordrer endvidere udvalget til at bistå sine medlemmer med at deltage i lokale dialoger med borgerne om europæiske anliggender;

51.  understreger de kampagner og aktiviteter, der blev gennemført i 2020 rettet mod interessegrupper, navnlig aftalememoranda og handlingsplaner med europæiske og nationale sammenslutninger, der repræsenterer lokale og regionale interesser, og som indeholder bestemmelser om samarbejde og kommunikation; forstår, at covid-19-pandemien tvang udvalget til midlertidigt at sætte sine borgerdialoger på pause; anbefaler at flytte borgerdialogerne online for at sikre kontinuiteten i denne vigtige aktivitet, der bringer EU-institutionerne tættere på borgerne i Europa;

52.  bifalder de to flagskibsarrangementer, der blev afholdt i 2020 på kommunikationsområdet; bemærker, at udvalget siden 2011 har koordineret den europæiske offentlige kommunikationskonference (EuropPCom), og at dette arrangement i 2020 blev afholdt som fjernarrangement i juni og december med deltagelse af ca. 2 500 kommunikationseksperter; fremhæver den europæiske uge for regioner og byer, som er et anerkendt arrangement med over 10 000 deltagere og 800 partnere, og det nye regionale og lokale barometer, der blev præsenteret i oktober 2020, og anerkender, at begge initiativer bidrager til konferencen om Europas fremtid sammen med projektet "Fra lokal til europæisk", der blev lanceret i slutningen af 2020 og involverer 50 regioner og byer i lokale, grænseoverskridende og tværnationale borgerpaneler;

53.  anmoder udvalget om at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre synligheden af de undersøgelser, det udarbejder; understreger, at der ud over offentliggørelse online er behov for proaktiv fremme af undersøgelser over for alle interessenter; opfordrer udvalget til at nå ud til Parlamentet for at styrke samarbejdet, f.eks. gennem afholdelse af fælles møder og arrangementer;

54.  opfordrer udvalget til at yde støtte til lokale og regionale myndigheder, herunder dem, der ikke er officielt repræsenteret i udvalget, i spørgsmål vedrørende muligheder i Unionen og netværkssamarbejde;

Interinstitutionelt samarbejde

55.  glæder sig over det stadigt stigende og effektive bilaterale samarbejde mellem Parlamentet og udvalget; opfordrer både Parlamentet og udvalget til at fortsætte de regelmæssige møder mellem deres formænd og næstformænd og til at styrke det strukturerede samarbejde mellem de respektive ordførere og både de politiske grupper og de forberedende organer, hvori deres medlemmer er organiseret; bifalder udvalgets præsidiums beslutning i november 2020 om at lancere et "EU-netværk af regionale og lokale EU-formidlere", som vil blive tilpasset Parlamentets pilotprojekt "Opbygning af Europa med lokale enheder” (Building Europe with Local Entities (BELE)); bemærker endvidere det fortsatte samarbejde om centrale politiske spørgsmål med Kommissionen gennem samarbejdsaftaler og med Rådets formandskabstrio via fælles handlingsplaner; mener, at udvalgets politiske samarbejde med Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør være mere systematisk i betragtning af udvalgets betydning som repræsentant for Unionens borgere i regioner og byer;

56.  fremhæver, at de nye globale serviceleveranceaftaler, der blev indgået i 2020 med Kommissionens GD for Budget, DIGIT og lønkontoret (PMO), har reduceret antallet af aftaler betydeligt, banet vejen for forbedringer af rettidigheden af informationsudveksling og udvidet muligheden for at sikre brugen af nye interinstitutionelle IT-applikationer;

57.  fremhæver vedtagelsen af den nye administrative samarbejdsaftale mellem udvalget og EØSU, som trådte i kraft den 1. november 2021, og som styrker forvaltningen af samarbejdet og kontrolmekanismerne for at sikre en effektiv forvaltning af de fælles tjenester; bemærker med tilfredshed, at udvalget mener, at den nye aftale er mere moderne og enklere end den gamle aftale, og at den vil spille en afgørende rolle i skabelsen af yderligere synergier mellem udvalget og EØSU;

58.  gentager den holdning, der blev givet udtryk for i de tidligere dechargehenstillinger, om behovet for fuldt ud at gennemføre samarbejdsaftalen mellem Parlamentet og udvalget og EØSU, hvorfra i alt 60 oversættere, herunder 24 fra udvalget, blev overført til Parlamentet til gengæld for adgang til tjenester fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste; understreger i denne forbindelse udvalgets personalemangel på politiske områder, som har en negativ indvirkning på opfyldelsen af dets mandat;

Covid-19-pandemien

59.  er klar over, at covid-19-pandemien i væsentlig grad har påvirket udvalgets aktiviteter, navnlig fordi dets medlemmer normalt rejser til udvalgets bygninger op til seks gange om året for at drøfte dets udtalelser og resolutioner; anerkender den kollektive indsats, der sikrede uafbrudt støtte til udvalgets politiske aktiviteter;

60.  bemærker, at forretningskontinuitetsplanen, der har været gældende siden 2009, gav mulighed for en indledende reaktion, men at den viste sig ikke at være tilstrækkelig egnet til formålet; glæder sig over den dybtgående revision af forretningskontinuitetsplanen, der blev iværksat i slutningen af 2020 for at tage hensyn til erfaringerne fra håndteringen af covid-19-pandemien; forstår, at pandemien afslørede virkningerne af akkumulerede strukturelle underinvesteringer på visse områder af udvalgets aktiviteter, navnlig med hensyn til IT; mener, at navnlig en del af erfaringerne fra covid-19-krisen fortsat bør være en integreret del af udvalgets fremtidige arbejdsmetoder;

61.  værdsætter tilgangen med at sætte medlemmernes og personalets sundhed og sikkerhed i første række, mens organisationen tilpassede sig en situation i konstant udvikling; understreger, at kommunikationsinitiativer på personaleområdet var en vektor for stabilitet og sikkerhed for personalet under covid-19-pandemien; bemærker, at medarbejderne blev bedt om ikke at registrere deres specifikke arbejdstider for således at give dem den nødvendige fleksibilitet til at kombinere arbejde og personlige forpligtelser; bemærker endvidere, at ansatte med sociale eller helbredsmæssige problemer fik tilladelse til at telearbejde fra udlandet under særlige omstændigheder, og at der også midlertidigt blev anvendt en generel tilladelse, hvilket resulterede i, at 110 medarbejdere undtagelsesvist telearbejdede fra udlandet i 2020; glæder sig over den dialog, der er indledt med personalerepræsentanterne, herunder en undersøgelse om telearbejde;

62.  støtter udvalgets tilgang, der prioriterer resultater frem for at optælle arbejdstimer ved anvendelse af tillidsbaseret forvaltning og ved at sikre retten til at være offline, navnlig ved hjælp af den nye interne e-mailpolitik; glæder sig over yderligere foranstaltninger såsom oprettelse af en gruppe af frivillige medarbejdere, der skal hjælpe kolleger i nedlukningsperioden;

63.  noterer sig bestræbelserne på at formidle oplysninger om psykosociale emner og emner i forbindelse med den fælles sygeforsikringsordning for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; bemærker endvidere antallet af møder i 2020 (246) med den sociale tjeneste, hovedsageligt relateret til stress, konflikter og personlige eller familiemæssige problemer, og de positive resultater af "coaching for coping"-mekanismen;

64.  understreger, at der blev gennemført kerneaktiviteter under covid-19-pandemien, hvilket gjorde det muligt for udvalget at repræsentere de regionale og lokale folkevalgte politikere i Unionens beslutningsproces og derved støtte EU-institutionerne i håndteringen af den aktuelle krisesituation;

65.  opfordrer udvalget til i sin interne forvaltningsstrategi at integrere erfaringerne fra covid-19-pandemien med hensyn til forretningskontinuitet og krisestyring, IT-reaktionsevne, organisationens modstandsdygtighed, omsorgspligt over for sine ansatte, effektiv kommunikation og fleksibilitet i arbejdsprocesserne, med henblik på at udvikle en resultatorienteret ledelsesstil, som kan bidrage til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

(1) EUT L 277 af 19.9.2014, s. 11. (2) EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1. (3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 81. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0427.