Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2022 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2020 (06003/2022 – C9‑0097/2022),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3), særlig artikel 70,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75(4), særlig artikel 16,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(5), særlig artikel 105,

–  der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2022),

1.  meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2020;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020. https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59697. (2) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020. https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59697. (3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74. (5) EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1. (6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2022 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2020 (06003/2022 – C9‑0097/2022),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3), særlig artikel 70,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75(4), særlig artikel 16,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(5), særlig artikel 105,

–  der henviser til artikel 32 og 47 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2022),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2020;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020. https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59697. (2) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020. https://www.eca.europa.eu/da/Pages/DocItem.aspx?did=59697. (3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74. (5) EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1. (6) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene ("instituttet") for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2022),

A.  der henviser til, at det endelige budget for instituttet for regnskabsåret 2020 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter(1) var på 21 395 000 EUR, hvilket svarer til en fald på 0,44 % i forhold til 2019; der henviser til, at instituttets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2020 ("Revisionsrettens beretning") fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.  bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2020 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,91 %, hvilket svarer til et lille fald på 0,07 % i forhold til 2019; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 80,44 %, hvilket er et fald på 0,48 % i forhold til 2019;

2.  glæder sig over, at instituttet er i færd med at gennemføre foranstaltninger som reaktion på Revisionsrettens to bemærkninger fra 2019; bemærker med bekymring ændringerne i andelene af budgetafsnittene, hovedsagelig på grund af de stigende priser i værtslandet, og opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at træffe passende foranstaltninger til at bibeholde andelen af driftsudgifter på instituttets budget;

Performance

3.  bemærker, at instituttet anvender fire centrale resultatindikatorer (KPI'er), som indgår i dets performanceovervågningssystem, der ud over de centrale resultatindikatorer består af "parametre" (andre indikatorer for operationelle processer) samt en kvalitativ vurdering og evaluering, med henblik på at vurdere den merværdi, som dets aktiviteter giver, og på at forbedre dets budgetforvaltning;

4.  anerkender, at 98 % af de output, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2020, blev nået, idet 45 ud af 46 mål blev nået i 2020;

5.  bemærker, at instituttet intensiverede sit samarbejde med centrale interessenter i 2020, og at der blev organiseret mere end ti webinarer med partnere såsom Kommissionen, Parlamentet, Den Internationale Arbejdsorganisation og EU-agenturer; bemærker, at instituttet har et løbende samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA); bemærker, at instituttet og Cedefop i 2020 fortsatte med at samarbejde om den europæiske virksomhedsundersøgelse, der blev gennemført i fællesskab i 2018/2019, og at formidlingen af aktiviteter blev tilrettelagt i samarbejde med Institute of Labour Economics (IZA); bemærker, at instituttet er en vigtig dataleverandør til kønsligestillingsindekset fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, og at der finder en regelmæssig udveksling af oplysninger sted med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur; bemærker endvidere, at instituttet søger at etablere et aftalememorandum med ELA og Det Europæiske Miljøagentur (EEA); glæder sig over instituttets samarbejde og videndeling som et eksempel til efterfølgelse for andre agenturer og organer; bemærker, at dette samarbejde fremmer skabelsen af synergier og bidrager til at undgå overlapninger;

6.  opfordrer instituttet til fortsat at udvikle sine synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

7.  bemærker, at der i løbet af 2020 af en ekstern evalueringspartner blev foretaget en regelmæssig fireårig evaluering af netværket af Eurofoundkorrespondenter med vejledning fra et ad hoc-styringsudvalg med repræsentanter fra alle fire grupper i bestyrelsen, og at der blev fremsat flere anbefalinger, navnlig vedrørende udviklingen af en interventionslogik for netværket af Eurofoundkorrespondenter og udviklingen af en køreplan for netværket af Eurofoundkorrespondenter;

8.  påskønner instituttets kvalitetsprægede arbejde med at fremme og formidle viden og yde evidensbaseret ekspertise til støtte for udviklingen af europæiske politikker vedrørende forbedring af leve- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkeder og arbejdsmarkedsrelationer i Unionen;

9.  understreger instituttets betydning, autonomi og merværdi inden for dets ekspertiseområde;

10.  mener, at instituttet kan spille en afgørende rolle med hensyn til yderligere at analysere stigningen i telearbejde og de dermed forbundne indvirkninger på balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt kvaliteten af arbejdsvilkårene, formidle bedste praksis og vurdere mulige politiske løsninger; ser med tilfredshed på instituttets arbejdsprogram for analyse af politiske muligheder for at forbedre arbejdsvilkår, arbejdsmarkedsrelationer, beskæftigelse og levevilkår;

11.  fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, som gør det muligt for instituttet at fortsætte gennemførelsen af dets arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter, også i lyset af de betydelige udfordringer, blandt andet et arbejdsmarked i forandring og den kommende EU-handlingsplan for pleje;

12.  udtrykker i høj grad sin tilfredshed med instituttets vellykkede tilpasning til de vanskelige forhold, der er skabt af covid-19-pandemien, og den værdifulde viden og analyse, der gives til politiske beslutningstagere og interessenter om de ændringer, som covid-19-pandemien har medført på arbejdsmarkedet og for livskvaliteten mere generelt (dvs. telearbejde, platformsarbejde, stigende ulighed mellem kønnene og forskelle mellem generationerne, mangel på arbejdskraft, langtidspleje, arbejdsmarkedsrelationer osv.); bemærker også covid-19-pandemiens indvirkning på instituttets arbejde, idet det planlagte feltarbejde i forbindelse med den 7. europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene blev ændret betydeligt, hvilket får negativ betydning for muligheden for at lave en tendensanalyse af arbejdsvilkårene over mere end 20 år;

13.  glæder sig over instituttets arbejde med at analysere konsekvenserne af at bo og arbejde i Unionen under covid-19-pandemien ved hjælp af dets e-undersøgelse "Living, working and COVID-19" (liv, arbejde og covid-19) og rapporten om "Impact of COVID-19 on young people in the EU" (konsekvenserne af covid-19 for unge i EU);

14.  glæder sig over instituttets støtte til fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, nationale regeringer og EU-institutioner og dets samarbejde med andre EU-agenturer, der arbejder inden for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion, der henhører under ansvarsområdet for Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL);

15.  glæder sig over instituttets engagement i forskning og analyse inden for digital og grøn omstilling og mener, at det i sine fremtidige arbejdsprogrammer bør vurdere og analysere politiske løsningsmodeller vedrørende de socioøkonomiske og økonomiske konsekvenser af den digitale og grønne omstilling;

16.  påskønner, samtidig med at Parlamentet understreger betydningen af, at instituttet forbliver uafhængigt af de andre EU-agenturer, instituttets tætte samarbejde med GD EMPL og alle de relevante EU-agenturer, f.eks. Cedefop, EIGE, ETF, FRA, EU-OSHA og EEA, som har til formål at styrke synergierne mellem disse agenturer; glæder sig over instituttets aktive deltagelse i EU-agenturernes netværk (EUAN);

Personalepolitik

17.  bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2020 var gennemført med 95 %, med 11 tjenestemænd og 76 midlertidigt ansatte ud af de 91 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 91 godkendte stillinger i 2019); bemærker, at der i 2019 desuden var 11 kontraktansatte og en udstationeret national ekspert, der arbejdede for instituttet;

18.  bemærker kønsbalancen i den øverste ledelse med fire mænd (44,4 %) og fem kvinder (55,56 %), i bestyrelsen med 49 mænd (60,5 %) og 32 kvinder (39,5 %) og i det samlede personale med 41 mænd (41,4 %) og 58 kvinder (58,6 %);

19.  bemærker, at instituttet har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; bemærker, at tre medarbejdere i 2020 modtog uddannelse som fortrolige rådgivere samt som koordinator; noterer sig, at en medarbejder fremsatte en påstand om chikane i 2020, og at sagen blev undersøgt og afsluttet i 2021; bemærker, at en sag om chikane blev indbragt for Domstolen (T-630/19) med dom afsagt den 8. september 2021, og at søgsmålet mod instituttet blev afvist i sin helhed, og at udgifterne hertil skulle betales af sagsøgeren;

20.  tilskynder instituttet til at stræbe efter at udvikle en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer, som adresserer balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling, kønsbalance, telearbejde, geografisk balance og rekruttering og integration af personer med handicap;

Udbud

21.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet i juni 2019 indgik en rammekontrakt på maksimalt 170 000 EUR om levering af elektricitet på grundlag af en udbudsprocedure med forhandling med en enkelt ansøger uden forudgående offentliggørelse af en undtagelse fra udbudsbekendtgørelse; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at kontrahenten er detailleverandør, at leveringen af elektricitet ikke er noteret og er købt på en varebørs, og at undtagelsen for udbud med forhandling, som anvendt af instituttet, derfor ikke finder anvendelse; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at de tilknyttede kontrakter og de tilhørende betalinger på 20 255 EUR er regelstridige; noterer sig på baggrund af instituttets svar, at det accepterer bemærkningen, og at der blev iværksat et nyt udbud i begyndelsen af 2021;

22.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet i oktober 2019 iværksatte et udbud med forhandling med et anslået budget på 140 000 EUR for en rammekontrakt om renovering af dets toiletfaciliteter, og at den eneste tilbudsgiver blev udvalgt med en kontraktværdi på 176 800 EUR (23 % over tærsklen for, hvornår der skal gennemføres offentligt udbud)(2), og at der selvom undtagelsen for udbud med forhandling blev godkendt på passende vis af instituttet, så ændrer det ikke på, at der burde have været anvendt offentligt udbud; bemærker, at instituttet accepterede Revisionsrettens holdning, men konkluderede, at en gentagelse af tilbuddet ved hjælp af offentligt udbud i stedet for udbud med forhandling ikke ville have ført til et mere økonomisk fordelagtigt resultat;

23.  bemærker, at instituttet har indført e-procurement med e-submissionmodulet i drift siden midten af 2019; bemærker, at instituttet i 2020 udarbejdede et sæt retningslinjer med henblik på at opsætte klare og verificerbare miljøkriterier for varer og tjenesteydelser i den offentlige udbudsproces, og at det tilsluttede sig den interinstitutionelle rammekontrakt for Kommissionens helpdesk for grønne offentlige indkøb;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

24.  noterer sig instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at CV'erne og interesseerklæringerne ikke for alle medlemmerne af instituttets bestyrelse er offentliggjort på instituttets websted;

25.  bemærker, at instituttet ajourførte sine regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, som blev vedtaget af bestyrelsen i 2020, og at erklæringerne fra bestyrelsesmedlemmerne vurderes og gennemgås af panelet om interessekonflikter på vegne af bestyrelsen efter en klar liste over kriterier og principper; bemærker, at ingen erklæring om interessekonflikter fra et bestyrelsesmedlem eller en ekstern partner gav anledning til at iværksætte en detaljeret vurdering af de erklærede interesser i 2020;

Intern kontrol

26.  bemærker, at Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS) i 2020 gennemførte en revision af forvaltningen af menneskelige ressourcer og etik efter den tilbundsgående risikovurdering, der blev foretaget i 2019 som led i udarbejdelsen af IAS' strategiske revisionsplan for 2020-2022; bemærker, at instituttet skal udarbejde en handlingsplan som reaktion på IAS' anbefalinger;

27.  bemærker, at instituttet i 2020 har reageret på alle anbefalingerne i den forvaltningsrevision om prioritering af instituttets aktiviteter og tildeling af ressourcer, som IAS gennemførte i 2018;

28.  bemærker, at instituttet gennemførte en vurdering af risikoen for svig i 2020, og at dets vigtigste konklusioner blev indarbejdet i instituttets nye strategi for bekæmpelse af svig, der blev vedtaget i november 2020; bemærker, at den nye strategi til bekæmpelse af svig fokuserer på at opbygge en kultur om bekæmpelse af svig gennem oplysningsaktiviteter og en forbindelse mellem interne kontroller og forebyggelse af svig;

29.  bemærker, at instituttet har foretaget en vurdering af sit interne kontrolsystem og konkluderet, at gennemførelsen af de fem komponenter og de tilknyttede interne kontrolprincipper er tilstrækkeligt integreret i instituttets kultur, processer og kontrolaktiviteter; bemærker, at flere elementer i det interne kontrolsystem ikke desto mindre blev styrket, navnlig at den løbende overvågning blev styrket med en ny undersøgelse af arbejdstagernes arbejdsvilkår og en undersøgelse af bevidstheden om svig, der gjorde det muligt tidligt at opdage potentielle mangler; bifalder instituttets indsats i denne henseende;

30.  bemærker, at Revisionsretten har rapporteret om svagheder i den interne kontrol med hensyn til "følsomme funktioner" og den tilhørende risikobegrænsende kontrol, idet den bemærker, at fortegnelsen over følsomme stillinger ikke er blevet ajourført og ikke længere afspejler instituttets nuværende interne organisation; er imidlertid tilfreds med, at der blev færdiggjort en ny politik for følsomme stillinger den 23. juni 2021 efter Revisionsrettens revision, som blev afspejlet i Revisionsrettens endelige beretning;

Reaktion på covid-19 og forretningskontinuitet

31.  bemærker, at instituttets aktiviteter i 2020 til at begynde med var stærkt påvirket af covid-19-pandemien; bemærker, at instituttet hurtigt tilpassede sig telearbejde og udviklede og iværksatte sin første onlineundersøgelse nogensinde, en ny database og en række ændrede forsknings- og kommunikationsresultater; bemærker, at instituttet udviklede e-undersøgelsen "Liv, arbejde og covid-19" for at få informationer om pandemiens konsekvenser for mennesker i hele Europa og derved som en af de første EU-institutioner, -agenturer og -organer tilvejebragte nye data om pandemien; bemærker, at instituttet også oprettede databasen covid-19 EU PolicyWatch; bemærker, at de arrangementer, der skulle afholdes med personligt fremmøde i 2020, blev omdannet til webinarer, og at omdannelsen fra registreringer til faktisk fremmøde var på mellem 30 % og 50 %, hvilket instituttet rapporterer som værende højere end gennemsnittet i branchen;

Øvrige bemærkninger

32.  bemærker, at instituttet i 2020 oplevede en stigning i cybertrusler og har øget hyppigheden af proaktive systemsikkerhedsopdateringer og risikovurderinger; noterer sig samarbejdet med CERT-EU og Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi om at øge udvekslingen af oplysninger om efterretninger om cybertrusler; bemærker, at instituttet har udvidet sin databeskyttelse ved hjælp af off-site cloud-backup-tjenester, og at der er ved at blive udarbejdet en omfattende cybersikkerhedspolitik; opfordrer instituttet til at holde dechargemyndigheden underrettet om cybersikkerhedspolitikken og konsekvenserne for instituttet;

33.  bemærker, at instituttet i september 2020 tilsluttede sig et initiativ fra Parlamentet om oprettelse af en helpdesk for grønne offentlige indkøb med henblik på bistand i forbindelse med bæredygtige indkøb;

34.  minder om betydningen af at øge digitaliseringen af instituttet for så vidt angår intern drift og forvaltning, men også for at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på for enhver pris at undgå en digital kløft mellem agenturerne; henleder imidlertid opmærksomheden på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden for de behandlede oplysninger;

o
o   o

35.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 4. maj 2022(3) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) EUT C 107 af 31.3.2020, s. 8. (2) Artikel 175, stk. 1, i finansforordningen – forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65), der fastsætter en tærskel på 144 000 EUR for offentlige indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0196.