(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0823),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0040/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0140/2022),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 6 (6)  Det er nødvendigt at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, som medlemsstaterne har vedtaget, på en sådan måde, at den holder sig så tæt som muligt til den globale aftale. Dette direktiv følger nøje de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forhold til indhold og struktur. For at sikre forenelighed med den primære EU-ret og mere præcist med etableringsfriheden bør dette direktivs bestemmelser finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, samt ikkehjemmehørende enheder i et moderselskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette direktiv bør også finde anvendelse på meget store rent nationale koncerner. På denne måde vil de retlige rammer være udformet med henblik på at undgå enhver risiko for forskelsbehandling mellem grænseoverskridende og indenlandske situationer. Alle enheder, herunder moderselskaber der anvender reglen om indkomstintegration, som er hjemmehørende i en medlemsstat, der er lavtbeskattet, vil blive pålagt denne ekstraskat. Ligeledes vil de koncernenheder tilhørende samme moderselskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, der er lavtbeskattet, blive pålagt denne ekstraskat. (6)  Det er nødvendigt at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, som medlemsstaterne har vedtaget, på en sådan måde, at den holder sig så tæt som muligt til den globale aftale. Aftalens succes kommer til at afhænge udelukkende af gennemsigtig og konsekvent gennemførelse i Unionen og på verdensplan. Dette direktiv følger generelt de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forhold til indhold og struktur, men afviger på visse områder, herunder i relation til anvendelsen af visse regler i Unionen. For at sikre forenelighed med den primære EU-ret og mere præcist med etableringsfriheden bør dette direktivs bestemmelser finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, samt ikkehjemmehørende enheder i et moderselskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette direktiv bør også finde anvendelse på meget store rent nationale koncerner. På denne måde vil de retlige rammer være udformet med henblik på at undgå enhver risiko for forskelsbehandling mellem grænseoverskridende og indenlandske situationer. Alle enheder, herunder moderselskaber der anvender reglen om indkomstintegration, som er hjemmehørende i en medlemsstat, der er lavtbeskattet, vil blive pålagt denne ekstraskat. Ligeledes vil de koncernenheder tilhørende samme moderselskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, der er lavtbeskattet, blive pålagt denne ekstraskat. Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 7 (7)  Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres, bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på mindst 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering9. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde. Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også udelukkes fra anvendelsesområdet, når de befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom indkomsten for disse såkaldte gennemstrømsenheder beskattes på ejerniveau. (7)  Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres, bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering9, og bør derfor respekteres af alle medlemsstater. Kommissionen bør overvåge, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaterne anvender de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget på mindre enheder, og træffe passende foranstaltninger, såfremt de anvender dem på en måde, der er i strid med EU-rettens principper eller undergraver det indre markeds integritet. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde. Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også udelukkes fra anvendelsesområdet, når de befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom indkomsten for disse såkaldte gennemstrømsenheder beskattes på ejerniveau. __________________ __________________ 9 Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3. juni 2016, s. 8) [DAC 4]. 9 Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3. juni 2016, s. 8) [DAC 4]. Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 13 (13)  For at gøre det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af de ekstra skatteindtægter, der opkræves for de lavtbeskattede koncernenheder, som er hjemmehørende på deres område, bør medlemsstaterne kunne vælge at anvende et system for indenlandsk ekstraskat. Koncernenheder i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som har valgt at gennemføre regler svarende til reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i sit eget nationale skattesystem, bør betale ekstraskatten til denne medlemsstat. Samtidig med at medlemsstaterne opnår en vis fleksibilitet med hensyn til den tekniske gennemførelse af systemet for indenlandsk ekstraskat, bør et sådant system sikre en effektiv minimumsbeskatning af kvalificeret indkomst eller tab for koncernenhederne på samme eller tilsvarende måde som reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i dette direktiv. (13)  For at gøre det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af de ekstra skatteindtægter, der opkræves for de lavtbeskattede koncernenheder, som er hjemmehørende på deres område, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge at anvende et system for indenlandsk ekstraskat. Koncernenheder i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som har valgt at gennemføre regler svarende til reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i sit eget nationale skattesystem, bør betale ekstraskatten til denne medlemsstat. Samtidig med at medlemsstaterne opnår en vis fleksibilitet med hensyn til den tekniske gennemførelse af systemet for indenlandsk ekstraskat, bør Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) nøje overvåge anvendelsen af denne skat. Kommissionen bør yde bistand i denne henseende. Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 14 (14)  For at sikre en forholdsmæssig tilgang bør denne øvelse tage hensyn til visse specifikke situationer, hvor risiciene ved BEPS mindskes. Derfor bør direktivet omfatte en substansundtagelse baseret på lønomkostninger og værdien af materielle aktiver i en given jurisdiktion. Dette vil i et vist omfang gøre det muligt at håndtere situationer, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern udøver økonomiske aktiviteter, som kræver reel tilstedeværelse i en jurisdiktion med lav skat, da BEPS-praksisser i så fald sandsynligvis ikke vil kunne blomstre. Det specifikke tilfælde i forbindelse med multinationale koncerner, der befinder sig i de første faser af deres internationale aktivitet, bør også overvejes for ikke at modvirke udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter for multinationale koncerner, der nyder godt af lavbeskatning i deres nationale jurisdiktion, hvor de overvejende driver virksomhed. Sådanne koncerners lavtbeskattede indenlandske aktiviteter bør således udelukkes fra anvendelsen af reglerne i en overgangsperiode på fem år, forudsat at den multinationale koncern ikke består af koncernenheder i mere end seks andre jurisdiktioner. For at sikre ligebehandling af store nationale koncerner bør indkomsten fra sådanne koncerners aktiviteter også udelukkes i en overgangsperiode på fem år. (14)  For at sikre en forholdsmæssig tilgang bør denne øvelse tage hensyn til visse specifikke situationer, hvor risiciene ved BEPS mindskes. Derfor bør direktivet omfatte en substansundtagelse baseret på lønomkostninger og værdien af materielle aktiver i en given jurisdiktion. Dette vil i et vist omfang gøre det muligt at håndtere situationer, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern udøver økonomiske aktiviteter, som kræver reel tilstedeværelse i en jurisdiktion med lav skat, da BEPS-praksisser i så fald sandsynligvis ikke vil kunne blomstre. Det specifikke tilfælde i forbindelse med multinationale koncerner, der befinder sig i de første faser af deres internationale aktivitet, bør også overvejes for ikke at modvirke udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter for multinationale koncerner, der nyder godt af lavbeskatning i deres nationale jurisdiktion, hvor de overvejende driver virksomhed. Sådanne koncerners lavtbeskattede indenlandske aktiviteter bør således udelukkes fra anvendelsen af reglerne i en overgangsperiode på tre år, forudsat at den multinationale koncern ikke består af koncernenheder i mere end seks andre jurisdiktioner. For at sikre ligebehandling af store nationale koncerner bør indkomsten fra sådanne koncerners aktiviteter også udelukkes i en overgangsperiode på tre år. Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 16 (16)  For at opnå en balance mellem målene for reformen vedrørende den globale minimumsskattesats og den administrative byrde for skattemyndighederne og skatteyderne bør dette direktiv fastsætte en de minimis-undtagelse for multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der har en gennemsnitlig omsætning på under 10 000 000 EUR og en gennemsnitlig kvalificeret indkomst eller et gennemsnitligt kvalificeret tab på under 1 000 000 EUR i en jurisdiktion. Disse multinationale koncerner eller store nationale koncerner bør ikke betale en ekstraskat, selv om deres effektive skattesats er under minimumsskattesatsen i den pågældende jurisdiktion. (16)  I overensstemmelse med den aftale, som OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS er nået til enighed om, fastsætter dette direktiv en de minimis-undtagelse for multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der har en gennemsnitlig omsætning på under 10 000 000 EUR og en gennemsnitlig kvalificeret indkomst eller et gennemsnitligt kvalificeret tab på under 1 000 000 EUR i en jurisdiktion. Disse multinationale koncerner eller store nationale koncerner bør ikke betale en ekstraskat, selv om deres effektive skattesats er under minimumsskattesatsen i den pågældende jurisdiktion. Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 18 (18)  For at systemet kan anvendes effektivt, er det afgørende, at procedurerne koordineres på koncernniveau. Det vil være nødvendigt at benytte et system, der sikrer en uhindret strøm af oplysninger inden for den multinationale koncern og til de skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er hjemmehørende. Det primære ansvar for indgivelse af selvangivelsen med oplysninger bør ligge hos koncernenheden selv. Et sådant ansvar bør imidlertid fraviges, hvis den multinationale koncern har udpeget en anden enhed til at indgive og udveksle selvangivelsen med oplysninger. Det kan enten være en lokal enhed eller en enhed fra en anden jurisdiktion, som har en gældende aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende. I de første 12 måneder efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen tage det op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med den aftale, der er indgået inden for den inklusive ramme vedrørende indberetningskravene efter gennemførelsesrammen for de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. I betragtning af de overensstemmelsesjusteringer, som dette system kræver, bør koncerner, der bliver omfattet af dette direktivs anvendelsesområde for første gang, indrømmes en frist på 18 måneder til at opfylde oplysningskravene. (18)  For at systemet kan anvendes effektivt, er det afgørende, at procedurerne koordineres på koncernniveau. Det vil være nødvendigt at benytte et system, der sikrer en uhindret strøm af oplysninger inden for den multinationale koncern og til de skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er hjemmehørende. Det primære ansvar for indgivelse af selvangivelsen med oplysninger bør ligge hos koncernenheden selv. Et sådant ansvar bør imidlertid fraviges, hvis den multinationale koncern har udpeget en anden enhed til at indgive og udveksle selvangivelsen med oplysninger. Det kan enten være en lokal enhed eller en enhed fra en anden jurisdiktion, som har en gældende aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende. I de første 12 måneder efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen ved hjælp af relevante delegerede retsakter tage direktivet op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med den aftale, der er indgået inden for den inklusive ramme vedrørende indberetningskravene efter gennemførelsesrammen for de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. I betragtning af de overensstemmelsesjusteringer, som dette system kræver, bør koncerner, der bliver omfattet af dette direktivs anvendelsesområde for første gang, indrømmes en frist på 18 måneder til at opfylde oplysningskravene. Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 19 (19)  I betragtning af fordelene ved gennemsigtighed på skatteområdet er det opmuntrende, at der vil blive indgivet en betydelig mængde oplysninger til skattemyndighederne i alle de deltagende jurisdiktioner. Multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, bør forpligtes til at give omfattende og detaljerede oplysninger om deres overskud og effektive skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har koncernenheder. En sådan omfattende rapportering kan forventes at øge gennemsigtigheden. (19)  I betragtning af fordelene ved gennemsigtighed på skatteområdet er det opmuntrende, at der vil blive indgivet en betydelig mængde oplysninger til skattemyndighederne i alle de deltagende jurisdiktioner. Multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, bør forpligtes til at give omfattende og detaljerede oplysninger om deres overskud og effektive skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har koncernenheder. En sådan omfattende rapportering kan forventes at øge gennemsigtigheden. Større gennemsigtighed for så vidt angår finansielle oplysninger medfører fordele for skatteforvaltningen og større sikkerhed for skatteyderne. I den forbindelse vil Rådets direktiv 2011/16/EU1a spille en rolle med hensyn til at lette gennemførelsen af dette direktiv, og den fremtidige revision af direktiv 2011/16/EU vil blive genstand for en konsekvensanalyse, der skal være gennemført inden den 31. december 2022. ___________ 1a Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1). Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 19 a (ny) (19a)   Potentielt skadelige og forvridende foranstaltninger, der har til formål at kompensere for den potentielle stigning i selskabsskatten, bør overvåges, og Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne bør ajourføres efter behov. Ændring 9 Forslag til direktiv Betragtning 19 b (ny) (19b)   Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) bør løbende overvåge udviklingen af regnskabsstandarderne og deres anvendelse i relation til minimumsbeskatning. Den bør om fornødent fremsætte forslag til justering af reglerne for fastsættelse af overskud. Kommissionen bør yde bistand i denne henseende. Ændring 10 Forslag til direktiv Betragtning 20 (20)  Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse. Det er derfor afgørende, at alle EU's vigtigste handelspartnere anvender enten en kvalificeret regel om indkomstintegration eller et tilsvarende sæt regler om minimumsbeskatning. I den forbindelse og til støtte for retssikkerheden og effektiviteten af de globale minimumsskatteregler er det vigtigt yderligere at afgrænse betingelserne, hvorefter reglerne gennemført i en tredjelandsjurisdiktion, der ikke gennemfører reglerne i den globale aftale, kan ligestilles med en kvalificeret regel om indkomstintegration. Med henblik herpå bør dette direktiv indeholde bestemmelser om Kommissionens vurdering af ækvivalenskriterierne baseret på bestemte parametre sammen med en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste vil blive ændret ved en delegeret retsakt efter en eventuel efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en tredjelandsjurisdiktion har gennemført i sin nationale lovgivning. (20)  Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens hurtige og konsekvente gennemførelse på verdensplan og af medlemsstaterne inden udgangen af 2023. Det er derfor afgørende, at alle Unionens vigtigste handelspartnere anvender enten en kvalificeret regel om indkomstintegration eller et tilsvarende sæt regler om minimumsbeskatning. I den forbindelse og til støtte for retssikkerheden og effektiviteten af de globale minimumsskatteregler er det vigtigt yderligere at afgrænse betingelserne, hvorefter reglerne gennemført i en tredjelandsjurisdiktion, der ikke gennemfører reglerne i den globale aftale, kan ligestilles med en kvalificeret regel om indkomstintegration. Med henblik herpå bør dette direktiv indeholde bestemmelser om Kommissionens første vurdering af ækvivalenskriterierne baseret på bestemte parametre sammen med en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der rettidigt opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste vil blive ændret ved en delegeret retsakt efter en eventuel efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en tredjelandsjurisdiktion har gennemført i sin nationale lovgivning. Gennemførelsen af dette direktiv vil kræve øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstats- og tredjelandsjurisdiktioner. Med henblik herpå bør direktiv 2011/16/EU revideres i overensstemmelse med OECD's fremtidige arbejde om en aftale mellem kompetente myndigheder, som skal udarbejdes inden udgangen af 2022. Ændring 11 Forslag til direktiv Betragtning 21 a (ny) (21a)  De globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget vil sandsynligvis blive ændret, navnlig safe harbour-reglerne, som har til formål at forenkle indberetningskravene for koncernenheder. Dette direktiv bør sikre, at der er indført tilstrækkelige garantier for kontrollen med disse enheder. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at sikre, at nærværende direktiv fortsat er i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser Ændring 12 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny) (23a)  Der indføres en revisionsklausul i dette direktiv for at sikre, at anvendelsen af dette direktiv underkastes en grundig evaluering fem år efter dets ikrafttræden. Denne revision bør vurdere og genoverveje fremgang med den globale gennemførelse af OECD-aftalen/de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget samt visse undtagelser og fritagelser, navnlig med hensyn til skattesystemer for udbytte og substansbaseret indkomstudelukkelse, relevansen af tærsklen for multinationale koncerner og store indenlandske virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, og indvirkningen på udviklingslandes skatteindtægter. Som led i revisionen kan ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget om nødvendigt også integreres i EU-retten. Ændring 13 Forslag til direktiv Betragtning 24 a (ny) (24a)   Inden for rammerne af OECD/G20's inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), i tillæg til to regler, der skal indføres i national indenlandsk skattelovgivning, består den såkaldte søjle 2 af en traktatbaseret regel, nemlig skattepligtsreglen (STTR), som giver kildelande mulighed for at pålægge visse nærtstående parters betalinger, som er underlagt en skat, der er lavere end en minimumssats, en begrænset kildeskat. Kommissionen bør anbefale, at medlemsstaterne ændrer deres bilaterale skatteaftaler med lavindkomstlande med henblik på at inkludere denne regel. Ændring 14 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 En koncernenhed, som ikke er en gennemstrømsenhed, anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes for at være skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af dens driftssted, etableringssted eller lignende kriterier. En koncernenhed, som ikke er en gennemstrømsenhed, anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes for at være skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af dens effektive driftssted, nemlig stedet, hvor de centrale ledelses- og forretningsmæssige beslutninger, der er nødvendige for forretningsdriften, træffes, etableringssted eller lignende kriterier, som afspejler reelle økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dette direktiv og de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 15 Forslag til direktiv Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Omgåelsesregler 1.   Med henblik på beregning af ekstraskatten ser medlemsstater bort fra enhver ordning eller rækker af ordninger, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med dette direktiv, og som således ikke er reel, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. En ordning kan omfatte mere end et trin eller en del. 2.   Med henblik på stk. 1 skal en ordning eller række af ordninger anses for ikke at være reel, hvis den ikke er indført af velbegrundede forretningsmæssige årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. 3.   En ordning eller en række af ordninger, der i henhold til stk. 1 ses bort fra, skal med henblik på at beregne skattegrundlaget behandles ved at henvise til dens økonomiske substans. 4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at fastsætte mere detaljerede regler for skatteundgåelse, navnlig for at tage hensyn til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 16 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 3 3.  Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat, der tages i betragtning ved beregningen af den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, jf. artikel 26, for et regnskabsår, ikke er blevet fuldt indbetalt inden for de tre efterfølgende regnskabsår, lægges den indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 3. 3.  Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat, der tages i betragtning ved beregningen af den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, jf. artikel 26, for et regnskabsår, ikke er blevet fuldt indbetalt inden for det efterfølgende regnskabsår, lægges den indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 3. Ændring 17 Forslag til direktiv Artikel 13 – stk. 8 a (nyt) 8a.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne i denne artikels stk. 5 og 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 18 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 8 b (nyt) 8b.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre formlen i nærværende artikels stk. 5 for at tage hensyn til tilsvarende ændringer i de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 19 Forslag til direktiv Artikel 15 – stk. 11 a (nyt) 11a.   Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for på at ændre en eller flere af definitionerne fastsat i nærværende artikels stk. 1 eller ændre en eller flere af de elementer, der kan tilpasses i medfør af nærværende artikels stk. 2, 3, 6, 7, 10 og 11, navnlig under hensyntagen til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 20 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 3 a (nyt) 3a.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 21 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 7 – afsnit 1 En udskudt skatteforpligtelse, som ikke betales eller tilbageføres inden for de fem efterfølgende regnskabsår, genbeskattes i det omfang, den er medregnet i koncernenhedens samlede udskudte beløb justeret for skat. En udskudt skatteforpligtelse, som ikke betales eller tilbageføres inden for de tre efterfølgende regnskabsår, genbeskattes i det omfang, den er medregnet i koncernenhedens samlede udskudte beløb justeret for skat. Ændring 22 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 7 – afsnit 2 Beløbet for den ansatte genbeskattede udskudte skatteforpligtelse for regnskabsåret, behandles som en nedsættelse af den omfattede skat i det femte forudgående regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår genberegnes, jf. artikel 28, stk. 1. Beløbet for den ansatte genbeskattede udskudte skatteforpligtelse for regnskabsåret, behandles som en nedsættelse af den omfattede skat i det tredje forudgående regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår genberegnes, jf. artikel 28, stk. 1. Ændring 23 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 8 a (nyt) 8a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre et hvilket som helst af de elementer, der er omfattet af en periodiseringsundtagelse i henhold til nærværende artikels stk. 8, navnlig under hensyntagen til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 24 Forslag til direktiv Artikel 27 – stk. 9 a (nyt) 9a.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne, der anvendes i definitionerne i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 25 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 5 a (nyt) 5a.  Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre beløbene i denne artikels stk. 1, navnlig for at tage hensyn til fremtidige ændringer i de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 26 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 4 – indledning 4.  Hvis en og samme multinationale koncern spaltes i to eller flere koncerner (hver en "udskilt koncern"), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af hver af de udskilte koncerner, hvis den rapporterer: 4.  Hvis en og samme multinationale koncern spaltes i to eller flere koncerner (hver en "udskilt koncern"), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af hver af de udskilte koncerner i mindst seks år efter udskillelsen, og hvis den rapporterer: Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 41 – stk. 1 1.  Efter den indberettende koncernenheds valg kan en ejer af en investeringsenheds koncernenhed anvende en skattepligtig fordelingsmetode med hensyn til dens ejerandel i en investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen. 1.  Efter den indberettende koncernenheds valg kan en ejer af en investeringsenheds eller en forsikringsinvesteringsenheds koncernenhed anvende en skattepligtig fordelingsmetode med hensyn til dens ejerandel i en investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen. Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 42 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt) Hvor der ikke er udpeget nogen koncernenhed af andre koncernenheder i den multinationale koncern, skal den udpegede lokale enhed med ansvar for at indberette oplysningerne om ekstraskat være den største enhed i den multinationale koncern, der er beliggende i den samme medlemsstat, for så vidt angår årlig omsætning i de seneste to på hinanden følgende år. Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 42 – stk. 7 a (nyt) 7a.  Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre indberetningsforpligtelserne i henhold til dette direktiv og sikre den nødvendige udveksling af oplysninger. Ændring 30 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 1 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, nedsættes til nul i de første fem år af den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, nedsættes til nul i de første tre år af den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. Ændring 31 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 2 2.  Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 2, til nul i de første fem år af den indledende fase af denne multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. 2.  Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 2, til nul i de første tre år af den indledende fase af denne multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. Ændring 32 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 4 – afsnit 1 Den i stk. 1 og 2 omhandlede periode på fem regnskabsår begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Den i stk. 1 og 2 omhandlede periode på tre regnskabsår begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Ændring 33 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 7 – afsnit 2 For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1 omhandlede femårsperiode at løbe den 1. januar 2023. For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1 omhandlede treårsperiode at løbe den 1. januar 2023. Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 7 – afsnit 3 For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede femårsperiode at løbe den 1. januar 2024. For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede treårsperiode at løbe den 1. januar 2024. Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 50 – stk. 1 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 49, nedsættes til nul i de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret hvor den store nationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 49, nedsættes til nul i de første tre år, fra den første dag i regnskabsåret hvor den store nationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 50 – stk. 2 2.  For store nationale koncerner, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, når det træder i kraft, begynder ovennævnte femårsperiode den 1. januar 2023. udgår Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 2 2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. 2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. Ændring 38 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 3 3.  Den i artikel 51, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Ændring 39 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 5 5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 51, stk. 3, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelser inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ. 5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ. Ændring 40 Forslag til direktiv Artikel 52 a (ny) Artikel 52a Udvalgsprocedure 1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Ændring 41 Forslag til direktiv Artikel 53 – stk. 1 Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af en delegation af beføjelser. Europa-Parlamentet skal i behørig tid underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af en delegation af beføjelser. Ændring 42 Forslag til direktiv Artikel 53 a (ny) Artikel 53a Vurdering Senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen dette direktivs anvendelse og aflægger rapport om dets funktionsmåde for Rådet. Rapporten skal undersøge, om der er behov for at ændre dette direktiv som følge af ændringer og udviklingen på skatteområdet i en international kontekst, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget uden for Unionen og udviklingen af andre unilaterale tilgange til effektiv minimumsbeskatning af multinationale koncerner. Den bør også fokusere på anvendelsen af undtagelser og fritagelser og deres indvirkning på sammenhængen på det indre marked. Rapporten skal vurdere, hvordan den substansbaserede bestemmelse om indkomstintegration, gennemførelsen af den valgfrie kvalificerede indenlandske ekstraskat og behandlingen af beskatningssystemer for udbytte indvirker på effektiviteten af at sikre en effektiv minimumsskattesats. Rapporten skal tage stilling til direktivets indvirkning på de mindst udviklede landes indtægter, medlemsstaternes skatteindtægter, virksomhedernes investeringsbeslutninger samt Unionens konkurrenceevne i den globale økonomi. Den skal vurdere virkningen af en reduktion af tærsklen for multinationale koncerner og store indenlandske virksomheder. Rapporten skal ledsages af et forslag til retsakt, såfremt det er relevant. Ændring 43 Forslag til direktiv Artikel 53 b (ny) Artikel 53b Afgrænsningsbestemmelse 1.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes anvendelse af nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for indenlandske selskabsskattegrundlag, og som vedrører reglen om kontrollerede udenlandske selskaber som omhandlet i artikel 7 i Rådets direktiv (EU) 2016/11641a, navnlig hvor den strengere regel om kontrollerede udenlandske selskaber følger anbefalingerne i den endelige rapport fra 2015 om aktion 3 i OECD/G20's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. 2.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om alternative former for minimumsbeskatning af nationale koncerner eller selskaber. _________ 1a Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).