Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2021/0211A(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0162/2022

Indgivne tekster :

A9-0162/2022

Forhandlinger :

PV 07/06/2022 - 2
CRE 07/06/2022 - 2
PV 17/04/2023 - 15
CRE 17/04/2023 - 15

Afstemninger :

PV 08/06/2022 - 10.4
CRE 08/06/2022 - 10.4
PV 22/06/2022 - 13.1
CRE 22/06/2022 - 13.1
Stemmeforklaringer
PV 18/04/2023 - 4.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0246
P9_TA(2023)0098

Vedtagne tekster
PDF 527kWORD 204k
Onsdag den 22. juni 2022 - Bruxelles
Revision af EU's emissionshandelssystem ***I
P9_TA(2022)0246A9-0162/2022

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (COM(2021)0551 – C9-0318/2021 – 2021/0211(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 406
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen")3. Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.
 (1)  Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen")3. Parterne er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer. Med vedtagelsen af klimaaftalen i Glasgow anerkendte parterne i Parisaftalen, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer ville reducere risiciene og indvirkningerne af klimaændringer væsentligt, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 for at opfylde ambitionerne i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Dette bør ske på en måde, der er retfærdig og overholder princippet om parternes fælles, men differentierede ansvar og respektive muligheder i lyset af forskellige nationale forhold. Revisionen af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (EU ETS), herunder af dets markedsstabilitetsreserve, er en enestående mulighed.
__________________
 __________________
3 Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
 3 Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
Ændring 407
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Det presserende behov for at holde Parisaftalens mål på 1,5 °C i live er blevet mere markant efter IPCC's konklusioner i rapporten af 7. august 2021 med titlen "Climate Change 2021: The Physical Science Basis". IPCC fastslog, at den globale temperatur vil nå eller overstige 1,5 °C-målet tidligere end hidtil forventet, nemlig inden for de kommende 20 år. Det blev også konstateret, at det ikke længere vil være muligt at begrænse den globale opvarmning til omkring 1,5 °C eller endda 2 °C, medmindre der sker øjeblikkelige og ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne. I sin rapport af 28. februar 2022 med titlen "Climate Change 2022: Impact, Adaptation and Vulnerability" erklærede IPCC desuden med meget stor overbevisning, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed. Enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil betyde, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle.
Ændring 408
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Behovet for en hurtig indsats forstærkes yderligere af den øgede hyppighed og intensitet af ekstreme vejrforhold, der forekommer som en direkte følge af klimaændringerne. Ifølge FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse er antallet af registrerede katastrofer på verdensplan og størrelsen af de globale økonomiske tab næsten blevet fordoblet over de seneste 20 år, og en stor andel heraf skyldes en væsentlig stigning i antallet af klimarelaterede katastrofer.
Ændring 409
Forslag til direktiv
Betragtning 1 c (ny)
(1c)  Unionen bør derfor imødegå dette presserende problem ved at optrappe sin indsats og etablere sig som en international leder i kampen mod klimaændringer, samtidig med at de i artikel 2, stk. 2, i Parisaftalen fastsatte principper om retfærdighed og om fælles, men differentieret ansvar og respektive muligheder afspejles.
Ændring 410
Forslag til direktiv
Betragtning 1 d (ny)
(1d)   I sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen1a opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende Kommissionen til at gøre en øjeblikkelig og ambitiøs indsats for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og for at undgå omfattende tab af biodiversitet, herunder ved at gøre noget ved uoverensstemmelserne i de nuværende EU-politikker vedrørende klima- og miljøkrisen og ved at sikre, at alle relevante fremtidige lovgivnings- og budgetforslag er fuldt ud forenelige med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C, og at de ikke bidrager til tab af biodiversitet.
_________________
1a EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.
Ændring 411
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 20194.
 (2)  Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er derfor centrale elementer i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 20194.
__________________
 __________________
4 COM(2019)0640.
 4 COM(2019)0640.
Ændring 412
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Den europæiske grønne pagt kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, og indeholder en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.
 (3)  Den europæiske grønne pagt tilvejebringer et udgangspunkt for opnåelse af Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/11191a. Den indeholder en ny vækststrategi, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, samtidig med at ingen lades i stikken i en retfærdig omstilling, der også imødegår energifattigdom. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Denne omstilling påvirker arbejdstagere fra forskellige brancher og hvert køn forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede og sårbare grupper såsom ældre, personer med handicap, personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund samt personer og husstande med lav indkomst og lav mellemindkomst. Den indebærer også større udfordringer for visse regioner, navnlig strukturelt dårligt stillede og fjerntliggende regioner samt øer. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
Ændring 413
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   EU ETS er en hjørnesten i Unionens klimapolitik og udgør dens centrale redskab til reduktion af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. I tråd med de tilsagn, der blev givet på COP26 i Glasgow om at revidere de nationalt bestemte bidrag på årlig basis, bør Kommissionen revidere de nationalt bestemte bidrag for at tage højde for alle de sektorer, der er omfattet af EU ETS, i forbindelse med denne revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF1a.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
Ændring 414
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, som har vist, at vores samfund og vores økonomi er nødt til at forbedre deres modstandsdygtighed over for eksterne chok og handle tidligt for at forebygge eller afbøde dem. De europæiske borgere giver fortsat udtryk for stærke synspunkter om, at dette især gælder for klimaændringer5.
 (4)  Nødvendigheden og værdien af en velgennemført europæisk grøn pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, hvilket har vist, at vi er nødt til at forbedre modstandsdygtigheden i vores samfund og vores økonomi over for eksterne chok og skride til handling i god tid for at forebygge eller afbøde dem på en måde, der er retfærdig og medfører, at ingen lades i stikken, heller ikke dem, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom. De europæiske borgere giver fortsat udtryk for stærke synspunkter om, at dette især gælder for klimaændringer5.
__________________
 __________________
5Special Eurobarometer 513 om klimaændringer, 2001 (https://ec.europa.eu/clima/citizens/support_en).
 5Special Eurobarometer 513 om klimaændringer, 2001 (https://ec.europa.eu/clima/citizens/support_en).
Ændring 415
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Gennemførelsen af den europæiske grønne pagt bør sikre, at der skabes job af høj kvalitet og sikres sociale fremskridt for alle. For at den klimaambition, der foreslås i dette direktiv, får samfundets accept, bør den matches af en tilsvarende social ambition i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Dagsordenen for den europæiske grønne pagt bør være en mulighed for at bevare og skabe kvalitetsjob, fremme anstændigt arbejde, hæve arbejdsstandarderne, styrke den sociale dialog og overenskomstforhandlingerne, bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen og fremme ligestilling mellem kønnene. For at nå disse mål bør mekanismerne for en retfærdig omstilling supplere alle de foreslåede foranstaltninger inden for rammerne af den grønne pagt og Fit for 55-pakken.
Ændring 416
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   I betragtning af at omstillingen til en bæredygtig økonomi er nødt til at blive kombineret med opretholdelse af Europas konkurrenceevne og jobskabelse, er det afgørende for at sikre en vellykket gennemførelse af den europæiske grønne pagt, at det indre marked ikke overbebyrdes med ekstra omkostninger for virksomhederne til at tilpasse sig nye lovgivningsmæssige rammer.
Ændring 417
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/11197 har Unionen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.
 (6)  I forordning (EU) 2021/1119 har Unionen i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.
__________________
7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
Ændring 418
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Derfor bør ambitionen for EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF8 om at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde, øges på en måde, der svarer til dette mål for reduktion af nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030.
 (7)  Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Derfor bør ambitionen for EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er fastsat ved direktiv 2003/87/EF, om at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde øges på en måde, der svarer til dette mål for reduktion af nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030, Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119.
__________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 25.10.2003, s. 32)."
Ændring 419
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  EU ETS bør tilskynde til produktion fra anlæg, der helt eller delvist reducerer drivhusgasemissionerne. Beskrivelsen af visse kategorier af aktiviteter i bilag I til direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres for at sikre ligebehandling af anlæg i de pågældende sektorer. Desuden bør gratistildeling til produktion af et produkt være uafhængig af produktionsprocessens art. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen af de produkter, processer og emissioner, der er omfattet for nogle benchmarks, for at sikre lige vilkår for nye og eksisterende teknologier. Det er også nødvendigt at afkoble ajourføringen af benchmarkværdierne for raffinaderier og brint for at afspejle den stigende betydning af produktion af brint uden for raffinaderisektoren.
 (8)  EU ETS bør tilskynde til produktion fra anlæg, der helt eller delvist reducerer drivhusgasemissionerne. Beskrivelsen af visse kategorier af aktiviteter i bilag I til direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres for at sikre ligebehandling af anlæg i de pågældende sektorer. Desuden bør gratistildeling til produktion af et produkt være uafhængig af produktionsprocessens art. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen af de produkter, processer og emissioner, der er omfattet for nogle benchmarks, for at sikre lige vilkår for nye og eksisterende teknologier. Det er også nødvendigt at afkoble ajourføringen af benchmarkværdierne for raffinaderier og brint for at afspejle den stigende betydning af produktion af grøn brint uden for raffinaderisektoren.
Ændring 420
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Når den fastlægger principperne for fastsættelse af forudgående benchmarks i de enkelte sektorer og delsektorer, bør Kommissionen høre de relevante interessenter, herunder i de berørte sektorer og delsektorer, repræsentanter for civilsamfundet og det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119.
Ændring 421
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren, bør betragtes som emissioner under EU ETS, og der bør returneres kvoter for disse emissioner, medmindre de lagres på et lagringsanlæg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF46, eller de er permanent kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer betingelserne for, hvornår drivhusgasser skal anses for at være fast kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug, herunder opnåelse af et certifikat for kulstoffjernelse, hvor det er relevant, i lyset af den lovgivningsmæssige udvikling med hensyn til certificering af kulstoffjernelse.
 (13)  Drivhusgasser, der ikke udledes direkte i atmosfæren, bør betragtes som emissioner under EU ETS, og der bør returneres kvoter for disse emissioner, medmindre de lagres på et lagringsanlæg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF46, eller de er permanent kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der præciserer betingelserne for, hvornår drivhusgasser skal anses for at være fast kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse, herunder opnåelse af et certifikat for kulstoffjernelse, hvor det er relevant, i lyset af den lovgivningsmæssige udvikling med hensyn til certificering af kulstoffjernelse.
__________________
 __________________
46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
 46 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).
Ændring 422
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  EU ETS bør i videst mulige omfang undgå unødige undtagelser og forvridende foranstaltninger. På lang sigt bør alle sektorer spille en rolle og bidrage til at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og alle CO2-emissioner bør være omfattet af de relevante EU-politikinstrumenter. Medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS vil bidrage til den cirkulære økonomi ved at tilskynde til genanvendelse, genbrug og reparation af produkter og vil samtidig bidrage til dekarbonisering i hele økonomien. Eftersom genanvendelses- og regenereringsaktiviteter allerede er omfattet at EU ETS, vil medtagelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstærke incitamenterne til bæredygtig affaldsforvaltning i tråd med affaldshierarkiet. Det vil supplere andre elementer i EU's affaldslovgivning. Medtagelsen af affaldsforbrænding i EU ETS vil desuden skabe lige vilkår for regioner, der har medtaget kommunale affaldsforbrændingsanlæg i anvendelsesområdet, og således mindske risikoen for skattekonkurrence mellem regionerne. For at undgå, at affald fra kommunale affaldsforbrændingsanlæg omdirigeres til deponeringsanlæg i Unionen, hvilket skaber metanemissioner, og eksport af affald til tredjelande med en potentielt farlig miljøpåvirkning til følge, bør medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF fra den 1. januar 2026 dog først gennemføres efter en konsekvensanalyse, der skal foretages senest den 31. december 2024, og som, hvor det er relevant, bør ledsages af et lovgivningsforslag for at forhindre en sådan omdirigering af affald og en sådan eksport.
Ændring 423
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   Alle drivhusgasemissioner, der opsamles og overføres med henblik på anvendelse gennem processer til CO2-opsamling og ‑anvendelse ("CCU"), og som ikke er permanent kemisk bundet i et produkt, så de ved normal brug og bortskaffelse ikke kommer ud i atmosfæren, skal medregnes. Eftersom ikke alle faser i denne proces – navnlig emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg – er omfattet af CO2-prissætningsmekanismer, vil det medføre en for lav optælling af emissioner, hvis man forlader sig på beregning af emissioner på det tidspunkt, hvor de frigives til atmosfæren. For at regulere CO2-opsamling på en måde, der reducerer nettoemissionerne, og for at sikre, at alle emissioner medregnes, og at dobbelttælling undgås, samtidig med at der skabes økonomiske incitamenter, bør Kommissionen vurdere, hvordan der kan tages hensyn til emissioner af drivhusgasser, der anses for at være blevet opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet i et produkt baseret på en livscyklusvurdering af produktet, f.eks. når disse anvendes til fremstilling af et produkt, eller hvor en sådan forholdsmæssig reduktion bidrager til innovative nationale politikker, der er godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, for at sikre og tilskynde til samarbejde mellem sektorer, og bør, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at indføre en gennemsigtig, sammenlignelig og pålidelig metode.
Ændring 424
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)  I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119 bør direkte emissionsreduktioner prioriteres, som vil skulle suppleres med øgede CO2-optag for at opnå klimaneutralitet. På mellemlang sigt kan CO2-optag allerede bidrage til at øge ambitionen ud over EU's klimamål for 2030 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Kommissionen bør derfor undersøge, hvordan negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, f.eks. gennem direkte opsamling fra luften, kan medregnes og fremmes i forbindelse med emissionshandel, herunder ved at foreslå et klart anvendelsesområde og strenge kriterier og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke modvirker nødvendige emissionsreduktioner, men er reelle og permanente.
Ændring 425
Forslag til direktiv
Betragtning 13 d (ny)
(13d)  I henhold til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner, stammer 26 % af Europas metanemissioner fra affald. På verdensplan forventes det, at deponeringsanlæg og lossepladser vil tegne sig for 8-10 % af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner i 2025. Unionen bør sigte mod i væsentlig grad at reducere anvendelsen af deponeringsanlæg i Unionen og bør under alle omstændigheder undgå, at den fremtidige medtagelse af affaldsforbrænding i EU ETS skaber ulige vilkår og fører til øget brug af deponering. Derfor bør Kommissionen også vurdere muligheden for og gennemførligheden af at medtage alle affaldshåndteringsprocesser såsom deponering, fermentering, kompostering og mekanisk-biologisk behandling i EU ETS.
Ændring 426
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  International søtransport, der består i sejladser mellem havne under to forskellige medlemsstaters jurisdiktion eller mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, har været det eneste transportmiddel, der ikke er omfattet af Unionens tidligere forpligtelser til at reducere drivhusgasemissioner. Emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår i én medlemsstat og ankommer til en anden medlemsstat eller et tredjeland, er steget med ca. 36 % siden 1990. Disse emissioner udgør næsten 90 % af alle Unionens navigationsemissioner, da emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår og ankommer til samme medlemsstat, er blevet reduceret med 26 % siden 1990. I et business-as-usual-scenarie forventes emissionerne fra international søtransport at vokse med ca. 14 % mellem 2015 og 2030 og med 34 % mellem 2015 og 2050. Hvis søtransportaktiviteternes indvirkning på klimaændringerne stiger som forventet, vil det i høj grad underminere de reduktioner, som andre sektorer har foretaget for at bekæmpe klimaændringerne.
 (14)  International søtransport, der består i sejladser mellem havne under to forskellige medlemsstaters jurisdiktion eller mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, har været det eneste transportmiddel, der ikke er omfattet af Unionens tidligere forpligtelser til at reducere drivhusgasemissioner. Emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår i én medlemsstat og ankommer til en anden medlemsstat eller et tredjeland, er steget med ca. 36 % siden 1990. Disse emissioner udgør næsten 90 % af alle Unionens navigationsemissioner, da emissionerne fra brændstof solgt i Unionen for rejser, der afgår og ankommer til samme medlemsstat, er blevet reduceret med 26 % siden 1990. I et business-as-usual-scenarie forventes emissionerne fra international søtransport at vokse med ca. 14 % mellem 2015 og 2030 og med 34 % mellem 2015 og 2050. Hvis søtransportaktiviteternes indvirkning på klimaændringerne stiger som forventet, vil det i høj grad underminere de reduktioner, som andre sektorer har foretaget for at bekæmpe klimaændringerne og dermed nå målet for reduktion af nettodrivhusgasemissioner i hele økonomien for 2030, Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalens mål.
Ændring 427
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  International søtransport er den eneste transportform, der ikke er omfattet af Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, selv om Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret alle sektorer i økonomien til at bidrage til den fælles indsats for at færdiggøre omstillingen til drivhusgasneutralitet så hurtigt som mulig og senest i 2050 i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. CO2 er fortsat den dominerende årsag til søtransportens klimapåvirkning, når dens globale opvarmningspotentiale beregnes over en periode på 100 år, hvor den tegner sig for 98 %, eller hvis kønrøg medregnes, 91 % af de samlede internationale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter. Ifølge en rapport med titlen "Fourth IMO Greenhouse Gas Study" fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), som blev offentliggjort i 2020, skete der imidlertid en 87 % stigning i udledningen af metan (CH4) i perioden fra 2012 til 2018. Derfor og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag af 16. september 2020 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 med henblik på at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug, bør både CO2- og CH4-emissioner samt nitrogenoxider (N2O) medregnes ved udvidelsen af EU ETS til søtransportaktiviteter. Derfor bør en administrativ myndighed sikre, at rederier overvåger og rapporterer de aggregerede emissionsdata, herunder udledningen af CO2, CH4 og N2O for at sikre sammenhæng med forordning (EU) .../... [FuelEU Maritime-forordningen]. Endvidere bør Kommissionen senest den 31. december 2024 vurdere og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på det globale klima af andre drivhusgasemissioner end CO2, N2O og CH4 og af partikler med globalt opvarmningspotentiale og, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag om medtagelse af disse emissioner og partikler fra søtransportaktiviteter i anvendelsesområdet for EU ETS.
Ændring 428
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  I 2013 vedtog Kommissionen en strategi for gradvis integration af emissioner fra søfarten i Unionens politik for reduktion af drivhusgasemissioner. Som et første skridt i denne tilgang indførte Unionen et system til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/75714, som skal følges op af fastsættelse af reduktionsmål for den maritime sektor og anvendelse af en markedsbaseret foranstaltning. I overensstemmelse med de forpligtelser, som medlovgiverne har givet udtryk for i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/41015 , bør Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) eller Unionen begynde at handle fra 2023, herunder det forberedende arbejde med vedtagelse og gennemførelse af en foranstaltning, der sikrer, at sektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen, og at alle interessenter tager behørigt hensyn hertil.
 (15)  I 2013 vedtog Kommissionen en strategi for gradvis integration af emissioner fra søfarten i Unionens politik for reduktion af drivhusgasemissioner. Som et første skridt i denne tilgang indførte Unionen et system til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/75714, som skal følges op af fastsættelse af reduktionsmål for den maritime sektor og anvendelse af en markedsbaseret foranstaltning. I overensstemmelse med de forpligtelser, som medlovgiverne har givet udtryk for i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/41015, bør Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) eller Unionen begynde at handle fra 2023, herunder det forberedende arbejde med vedtagelse og gennemførelse af en foranstaltning, der sikrer, at sektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen, og at alle interessenter tager behørigt hensyn hertil. For at øge den miljømæssige effektivitet af EU's foranstaltninger og undgå illoyal konkurrence og tilskynde til omgåelse bør anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/757 ændres til at dække skibe med en bruttotonnage på 400 og derover fra den 1. januar 2024. For at sikre, at der er en forholdsmæssig administrativ byrde for skibe med en bruttotonnage på under 5 000, bør operatørerne kun være forpligtet til at indberette de oplysninger, der er relevante for, at sådanne skibe fra den 1. januar 2027 kan omfattes af anvendelsesområdet for EU ETS, navnlig brændstoftypen, dens CO2-faktor og energitæthed.
__________________
 __________________
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
 14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
 15 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
Ændring 429
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  I henhold til direktiv (EU) 2018/410 bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i IMO hen imod et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og om ledsageforanstaltninger for at sikre, at søtransportsektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen. Indsatsen for at begrænse de globale emissioner til søs gennem IMO er i gang og bør fremmes. Selv om de seneste fremskridt, der er opnået gennem IMO, hilses velkommen, vil disse foranstaltninger imidlertid ikke være tilstrækkelige til at nå målene i Parisaftalen.
 (16)  I henhold til direktiv (EU) 2018/410 bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort i IMO hen imod et ambitiøst emissionsreduktionsmål, og om ledsageforanstaltninger for at sikre, at søtransportsektoren på behørig vis bidrager til den indsats, der er nødvendig for at nå de mål, der er vedtaget i henhold til Parisaftalen. Indsatsen for at begrænse de globale emissioner til søs gennem IMO er i gang og bør fremmes. Den seneste udvikling inden for rammerne af IMO er imidlertid ikke tilstrækkelig til at nå målene i Parisaftalen. I betragtning af søfartens internationale karakter bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne øge den diplomatiske indsats for at opnå fremgang for udviklingen af en global markedsbaseret foranstaltning på IMO-niveau.
Ændring 430
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Undvigende havneanløb i nabolande uden for EU kan bringe effektiviteten af EU ETS for så vidt angår søtransport i alvorlig fare, da de ikke reducerer de samlede emissioner fra skibe. Sådanne undvigende havneanløb kan sågar øge de samlede emissioner, navnlig når sådanne undvigelsesmanøvrer fører til længere sejladser til og fra tredjelande med lavere miljøstandarder. Kommissionen bør derfor overvåge og aflægge rapport hvert andet år fra ... [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] om gennemførelsen af kapitlet om søtransport og mulige tendenser for så vidt angår virksomheder, der forsøger at undgå at blive bundet af kravene i dette direktiv, og bør, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere ethvert tegn på undvigende havneanløb.
Ændring 431
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  I den europæiske grønne pagt erklærede Kommissionen, at den havde til hensigt at træffe yderligere foranstaltninger til håndtering af drivhusgasemissioner fra søtransportsektoren gennem en række foranstaltninger, der skal sætte Unionen i stand til at nå sine emissionsreduktionsmål. I denne forbindelse bør direktiv 2003/87/EF ændres for at medtage søtransportsektoren i EU ETS for at sikre, at denne sektor bidrager til Unionens øgede klimamål samt til målene i Parisaftalen, som kræver, at de udviklede lande går forrest ved at gennemføre emissionsreduktionsmål for hele økonomien, mens udviklingslandene tilskyndes til over tid at bevæge sig i retning af emissionsreduktions- eller emissionsbegrænsningsmål for hele økonomien16. I betragtning af at emissionerne fra international luftfart uden for Europa bør begrænses fra januar 2021 gennem en global markedsbaseret indsats, mens der ikke er truffet foranstaltninger, som fastsætter lofter eller priser for emissioner fra søtransport, er det hensigtsmæssigt, at EU ETS dækker en andel af emissionerne fra sejladser mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion, idet tredjelandet kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger med hensyn til den anden andel af emissionerne. Udvidelsen af EU ETS til søtransportsektoren bør således omfatte halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, emissioner fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og som ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion i en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og emissioner fra skibe, der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion. Denne fremgangsmåde er blevet anset for praktisk til håndtering af spørgsmålet om fælles, men forskellige ansvarsområder og kapaciteter, som længe har været en udfordring i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer. Dækningen af en del af emissionerne fra både indgående og udgående sejladser mellem Unionen og tredjelande sikrer effektiviteten af EU ETS, navnlig ved at øge foranstaltningens miljøvirkning sammenlignet med et geografisk anvendelsesområde, der er begrænset til sejladser inden for EU, samtidig med at risikoen for undvigende havneanløb og risikoen for udflytning af omladningsaktiviteter uden for Unionen begrænses. For at sikre en gnidningsløs inddragelse af sektoren i EU's emissionshandelssystem bør rederiernes returnering af kvoter gradvist øges med hensyn til verificerede emissioner, der rapporteres for perioden 2023-2025. For at beskytte systemets miljømæssige integritet bør et tilsvarende antal kvoter annulleres, i det omfang der returneres færre kvoter for verificerede emissioner til søtransport i de pågældende år, når forskellen mellem verificerede emissioner og returnerede kvoter er blevet fastslået hvert år. Fra 2026 skal rederierne returnere det antal kvoter, der svarer til alle deres verificerede emissioner rapporteret i det foregående år.
 (17)  Drivhusgasemissioner fra søfartssektoren tegner sig for ca. 2,5 % af EU's emissioner. Manglen på resolut handling inden for rammerne af IMO har forsinket innovation og indførelse af de nødvendige tiltag for at reducere emissioner i sektoren. I den europæiske grønne pagt erklærede Kommissionen, at den havde til hensigt at træffe yderligere foranstaltninger til håndtering af drivhusgasemissioner fra søtransportsektoren gennem en række foranstaltninger, der skal sætte Unionen i stand til at nå sine emissionsreduktionsmål. I denne forbindelse bør direktiv 2003/87/EF ændres for at medtage søtransportsektoren i EU ETS for at sikre, at denne sektor bidrager med en rimelig andel til Unionens øgede klimamål samt til målene i Parisaftalen, som kræver, at de udviklede lande går forrest ved at gennemføre emissionsreduktionsmål for hele økonomien, mens udviklingslandene tilskyndes til over tid at bevæge sig i retning af emissionsreduktions- eller emissionsbegrænsningsmål for hele økonomien16. Rederiernes returnering af kvoter bør være fuldstændig gennemført fra 2024, og rederierne bør returnere det antal kvoter, der svarer til alle deres verificerede emissioner rapporteret i det foregående år. I betragtning af at emissionerne fra international luftfart uden for Europa bør begrænses fra januar 2021 gennem en global markedsbaseret indsats, mens der ikke er truffet foranstaltninger, som fastsætter lofter eller priser for emissioner fra søtransport, er det hensigtsmæssigt, at EU ETS dækker sådanne emissioner, samtidig med at der indføres undtagelser på strenge betingelser, hvis tredjelande tager ansvaret for disse emissioner, eller der er indført en markedsbaseret IMO-foranstaltning til at dække en andel af emissionerne fra sejladser mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn under et tredjelands jurisdiktion, idet tredjelandet kan træffe afgørelse om passende foranstaltninger med hensyn til den anden andel af emissionerne. Fra og med 2027 bør udvidelsen af EU ETS til søtransportsektoren således omfatte emissioner fra sejladser til og fra tredjelande, samtidig med at der fastsættes undtagelser for halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler til en havn under en medlemsstats jurisdiktion fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvdelen af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og på strenge betingelser, navnlig hvis et tredjeland har indført en CO2-prisfastsættelsesmekanisme, eller hvis det gennem en bilateral eller multilateral aftale mellem Unionen og et eller flere tredjelande har fastsat en CO2-prisfastsættelsesmekanisme, der er knyttet til EU ETS, i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/87/EF med henblik på at fastsætte et loft for og reducere emissionerne til et niveau, der mindst svarer til EU ETS, dvs. en bindende mekanisme, der fastsætter et loft for, reducerer og fastsætter en pris for drivhusgasemissioner fra søfart, og som medfører en samlet emissionsreduktion, der mindst svarer til en situation, hvor 100 % af disse emissioner ville være underlagt EU ETS, eller hvor et tredjeland er et af de mindst udviklede lande eller en lille udviklingsøstat med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, og medregner sådanne emissioner i sit nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen.
__________________
 __________________
16 Parisaftalen, artikel 4, stk. 4.
 16 Parisaftalen, artikel 4, stk. 4.
Ændring 432
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Klimaændringernes negative konsekvenser påvirker respekten for menneskerettighederne, herunder retten til mad, vand, sanitet, sundhed, anstændige boliger og liv. I Parisaftalen placerede man i den tredje søjle for klimaindsats de skader og tab, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker mennesker, der lever under sårbare forhold, oprindelige folk, kvinder, børn og personer med handicap. Lavindkomstlande, mellemindkomstlande i den nederste halvdel og de mindst udviklede lande er de mest sårbare over for virkningerne af klimaændringer. Selv om deres bidrag til drivhusgasserne i atmosfæren er meget små eller endog ubetydelige, er de ofte mere udsatte for virkningerne af klimaændringer, navnlig i betragtning af deres infrastrukturs tilstand og deres befolkningers levevilkår. Disse lande befinder sig nu i en katastrofal situation på grund af kombinationen af, at verden ikke har formået at begrænse drivhusgasemissionerne, hvilket i stadig stigende grad øger deres tilpasningsbehov og ‑omkostninger, og de offentlige finanskriser, der er forårsaget af covid-19-pandemien og den dermed forbundne "gældspandemi".
Ændring 433
Forslag til direktiv
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet bør samarbejde med tredjelande for at fremme accepten af bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF vedrørende søtransportaktiviteter og for at styrke det internationale samarbejde på dette område. Samtidig bør Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet arbejde på at styrke globale foranstaltninger gennem IMO.
Ændring 434
Forslag til direktiv
Betragtning 17 c (ny)
(17c)  Der er behov for betydelige økonomiske ressourcer for at gennemføre Parisaftalen, og Unionen er fortsat fast besluttet på at bidrage til de udviklede landes mål om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 fra forskellige kilder for at støtte udviklingslandene. Den beslutning, der blev truffet på COP24 om at fastsætte et mere ambitiøst mål fra og med 2025, ud over det nuværende tilsagn, er et skridt i den rigtige retning, men de udviklede landes faktiske tilsagn ligger stadig langt fra det fælles mål, og det herved opståede underskud bør dækkes. Unionen og medlemsstaterne bør øge deres indsats for at mobilisere international klimafinansiering til udviklingslandene og udarbejde en international køreplan, som opridser de enkelte udviklede landes rimelige andel af det økonomiske tilsagn om 100 mia. USD og mekanismerne til at sikre, at løfterne omsættes til handling. Vækstøkonomierne bør fra og med 2025 yde et bidrag til den øgede internationale klimafinansiering i fremtiden.
Ændring 435
Forslag til direktiv
Betragtning 17 d (ny)
(17d)  Kommissionen bør bistå udviklingslandene og øge sin støtte til disse lande, herunder gennem EU ETS, for at styrke deres evne til at tilpasse sig og deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Unionens fælles tilsagn om at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene vil øge dens indflydelse i UNFCCC-forhandlingerne, samtidig med at bidrag gennem Den Grønne Klimafond også vil tilskynde andre lande til at bidrage med en del af indtægterne fra deres egne CO2-prissætningsordninger til denne fond. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger dekarboniseringsbehovene i udviklingslandene ved at vurdere drivhusgasemissionerne i sektorer, der svarer til de sektorer, som er omfattet af EU ETS og CBAM.
Ændring 436
Forslag til direktiv
Betragtning 17 e (ny)
(17e)  Unionen og medlemsstaterne er de største ydere af offentlig klimafinansiering. Finansieringen af klimaindsatsen er afgørende, eftersom mange udviklingslande har betingede nationalt bestemte bidrag, og opnåelsen heraf afhænger af økonomisk støtte. Kommissionen bør støtte udviklingslandene i dekarboniseringen af deres industrier, navnlig i de sektorer, der svarer til de sektorer, som er omfattet af EU ETS og CBAM, for at gøre det lettere for dem at opfylde emissionsreduktionsmålene i hele økonomien i overensstemmelse med Parisaftalen. Det bør især prioriteres at opfylde de mindst udviklede landes behov gennem anvendelsen af EU ETS-kvoter til finansiering af klimaindsatsen, navnlig tilpasning til virkningerne af klimaændringer.
Ændring 437
Forslag til direktiv
Betragtning 17 f (ny)
(17f)  Det vil tage tid og kræve økonomisk støtte at forny flåden af skibe med isklasse og udvikle innovative løsninger, der reducerer emissionerne ved sejllads under vinterforhold. Konstruktionen af skibe med isklasse, der gør det muligt for dem at sejle i isfyldte farvande, indebærer i dag, at de udleder flere emissioner, både når de sejler i åbent farvand og i isfyldte farvande, i sammenligning med skibe af tilsvarende størrelse, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand. I gennemsnit forbruger skibe med isklasse, når de sejler i åbent farvand, omkring 2-5 % mere brændstof end skibe af tilsvarende størrelse, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand. Der bør derfor i henhold til dette direktiv gennemføres en flagneutral metode for at tage hensyn til de isfyldte farvande i de nordlige dele af Unionen, som gør det muligt for rederier at returnere kvoter på grundlag af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande, eller begge dele, indtil den 31. december 2029. Som følge heraf bør rederier fra og med 2030 kunne returnere kvoter svarende til et hundrede procent (100 %) af de verificerede emissioner, der rapporteres for hvert år, uanset deres skibes isklasse og sejlads i isfyldte farvande. Der bør også ydes særlig støtte til innovation med hensyn til dekarbonisering af skibe med isklasse gennem en havfond.
Ændring 438
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF om søtransportaktiviteter bør løbende tages op til revision i lyset af den fremtidige internationale udvikling og de bestræbelser, der gøres for at nå målene i Parisaftalen, herunder den anden globale statusopgørelse i 2028, og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med henblik på at danne grundlag for successive nationalt bestemte bidrag. Kommissionen bør navnlig til enhver tid inden den anden globale statusopgørelse i 2028 — og dermed senest den 30. september 2028 — rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i IMO-forhandlingerne om en global markedsbaseret foranstaltning. Kommissionen bør i sin rapport analysere Den Internationale Søfartsorganisations instrumenter og, hvor det er relevant, vurdere, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af direktiv 2003/87/EF. Kommissionen bør i sin rapport medtage forslag, hvor det er relevant.
 (18)  Bestemmelserne i direktiv 2003/87/EF om søtransportaktiviteter bør løbende tages op til revision i lyset af den fremtidige internationale udvikling og de bestræbelser, der gøres for at nå målene i Parisaftalen, herunder den anden globale statusopgørelse i 2028, og efterfølgende globale statusopgørelser hvert femte år derefter med henblik på at danne grundlag for successive nationalt bestemte bidrag. Kommissionen bør navnlig til enhver tid inden den anden globale statusopgørelse i 2028 — og dermed senest den 30. september 2028 — rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i IMO-forhandlingerne om en global markedsbaseret foranstaltning. Kommissionen bør i sin rapport analysere Den Internationale Søfartsorganisations instrumenter og, hvor det er relevant, vurdere, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af direktiv 2003/87/EF. Hvis der vedtages en global markedsbaseret foranstaltning på IMO-niveau, der medfører reduktioner af drivhusgasemissionerne, som er i overensstemmelse med Parisaftalen, og som minimum er sammenlignelige med dem, som EU's foranstaltninger medfører, bør Kommissionen overveje en tilsvarende begrænsning af anvendelsesområdet for EU's foranstaltninger for at undgå, at der opstår en dobbelt byrde, samtidig med at EU ETS stadig finder anvendelse på mindst halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, idet EU's suverænitet med hensyn til at regulere sin andel af emissionerne fra international søtransport anerkendes i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen. Men hvis der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt på IMO-niveau, eller hvis der er vedtaget globale foranstaltninger på IMO-niveau, der ikke er i overensstemmelse med Parisaftalen, og som minimum er sammenlignelige med dem, som EU's foranstaltninger medfører, bør Kommissionen fastholde, at EU's foranstaltninger skal dække hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, gennem en ændring af direktiv 2003/87/EF.
Ændring 439
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)   Kommissionen bør tage anvendelsen af direktiv 2003/87/EF op til revision for så vidt angår søtransportaktiviteter i lyset af erfaringerne med dets anvendelse, herunder med hensyn til eventuel undvigende praksis, og bør derefter foreslå foranstaltninger for at sikre dets effektivitet.
 (19)  Kommissionen bør revidere, hvordan direktiv 2003/87/EF fungerer for så vidt angår søtransportaktiviteter i lyset af erfaringerne med dets anvendelse, herunder med hensyn til eventuel undvigende praksis, og bør derefter foreslå foranstaltninger for at sikre dets effektivitet i overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og målene i Parisaftalen.
Ændring 440
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Den person eller organisation, der er ansvarlig for overholdelsen af EU ETS, bør være det rederi, der defineres som rederen, eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved at påtage sig dette ansvar har indvilliget i at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening. Denne definition er baseret på definitionen af "virksomhed" i artikel 3, litra d), i forordning (EU) 2015/757 og i overensstemmelse med det globale dataindsamlingssystem, som IMO indførte i 2016. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, kan rederiet ved hjælp af en kontraktmæssig aftale holde den enhed, der er direkte ansvarlig for de beslutninger, der påvirker skibets CO2-emissioner, ansvarlig for overholdelsesomkostningerne i henhold til dette direktiv. Denne enhed vil normalt være den enhed, der er ansvarlig for valg af skibets brændstof, rute og hastighed.
 (20)  Den person eller organisation, der er ansvarlig for overholdelsen af EU ETS, bør være det rederi, der defineres som rederen, eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved at påtage sig dette ansvar har indvilliget i at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening. Denne definition er baseret på definitionen af "virksomhed" i artikel 3, litra d), i forordning (EU) 2015/757 og i overensstemmelse med det globale dataindsamlingssystem, som IMO indførte i 2016. Rederiet er imidlertid ikke altid ansvarligt for at indkøbe brændstof eller træffe driftsmæssige beslutninger, der påvirker skibets emissioner af drivhusgasser. Dette ansvar kan overgå til en anden enhed end rederiet i henhold til en kontraktmæssig aftale. I sådanne tilfælde bør der for at sikre fuld overholdelse af princippet om, at forureneren betaler, og for at tilskynde til indførelsen af effektiviseringsforanstaltninger og renere brændstof medtages en bindende klausul i disse aftaler med henblik på overvæltning af omkostningerne, således at den enhed, der i sidste ende er ansvarlig for de beslutninger, der påvirker skibets drivhusgasemissioner, gøres ansvarlig for at dække overholdelsesomkostningerne, som betales af rederiet i henhold til dette direktiv. Denne enhed vil normalt være den enhed, der er ansvarlig for valg og indkøb af det brændstof, som skibet bruger, eller for skibets drift, f.eks. valget af skibets last eller skibets rute og hastighed.
Ændring 441
Forslag til direktiv
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  En vellykket omstilling til nulemissioner inden for søtransport kræver en integreret tilgang og et passende gunstigt miljø for at stimulere innovation, både om bord på skibe og i havne. Dette gunstige miljø indebærer offentlige og private investeringer i forskning og innovation, teknologiske og operationelle foranstaltninger til forbedring af skibes og havnes energieffektivitet og udbredelse af bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint og ammoniak, der fremstilles af vedvarende energikilder, herunder gennem såkaldte carbon contracts for difference (CCD'er), og af fremdriftsteknologier med nulemission, herunder den nødvendige infrastruktur til opladning og optankning i havne. Der bør oprettes en havfond på grundlag af indtægter, der genereres ved auktionering af kvoter i forbindelse med søtransportaktiviteter under EU ETS, til at forbedre skibes energieffektivitet og støtte investeringer, der har til formål at fremme dekarboniseringen af søtransporten, herunder vedrørende nærsøfart og havne, samt uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Desuden bør indtægterne fra sanktioner indført i henhold til forordning (EU) .../... [FuelEU Maritime-forordningen] tildeles havfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/10461a og artikel 3gab, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. Kommissionen bør sikre, at der tages behørigt hensyn til at støtte innovative projekter, der bidrager til udbredelsen og gennemførelsen af forordning (EU) .../... [FuelEU Maritime-forordningen], samt projekter, der har en positiv indvirkning på biodiversiteten og bidrager til at mindske risikoen for støj-, luft- og havforurening.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 442
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  For at mindske den administrative byrde for rederierne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for hvert rederi. Kommissionen bør offentliggøre en foreløbig liste over rederier, der har udført en søfartsaktivitet, der er omfattet af EU ETS, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. Listen bør ajourføres mindst hvert andet år for at omfordele rederier til en anden administrerende myndighed, hvis det er relevant. For rederier, der er registreret i en medlemsstat, bør den administrerende myndighed være den pågældende medlemsstat. For rederier, der er registreret i et tredjeland, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvor rederiet i de seneste to år har haft det største anslåede antal havneanløb fra sejladser, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. For rederier, der er registreret i et tredjeland, og som ikke har sejlet inden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF inden for de sidste to overvågningsår, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvorfra rederiet påbegyndte sin første sejlads, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde. Kommissionen bør hvert andet år offentliggøre og ajourføre en liste over rederier, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. For at sikre ligebehandling af rederier bør medlemsstaterne følge harmoniserede regler for administration af rederier, som de har ansvaret for, i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastsættes af Kommissionen.
 (21)  For at mindske den administrative byrde for rederierne bør kun én medlemsstat være ansvarlig for hvert rederi. Kommissionen bør offentliggøre en foreløbig liste over rederier, der har udført en søfartsaktivitet, der er omfattet af EU ETS, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. Listen bør ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år for at omfordele rederier til en anden administrerende myndighed, hvis det er relevant. For rederier, der er registreret i en medlemsstat, bør den administrerende myndighed være den pågældende medlemsstat. For rederier, der er registreret i et tredjeland, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvor rederiet i de seneste to år har haft det største anslåede antal havneanløb fra sejladser, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. For rederier, der er registreret i et tredjeland, og som ikke har sejlet inden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF inden for de sidste to overvågningsår, bør den administrerende myndighed være den medlemsstat, hvorfra rederiet påbegyndte sin første sejlads, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde. Kommissionen bør hvert år offentliggøre og ajourføre en liste over rederier, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den administrerende myndighed for hvert rederi. For at sikre ligebehandling af rederier bør medlemsstaterne følge harmoniserede regler for administration af rederier, som de har ansvaret for, i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastsættes af Kommissionen.
Ændring 443
Forslag til direktiv
Betragtning 24
(24)  På grundlag af erfaringerne fra lignende opgaver i forbindelse med miljøbeskyttelse bør Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) eller en anden relevant organisation, hvor det er relevant og i overensstemmelse med dets mandat, bistå Kommissionen og de administrerende myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. På grund af sine erfaringer med gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757 og dets IT-værktøjer kan EMSA bistå de administrerende myndigheder, navnlig med hensyn til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra maritime aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, ved at lette udvekslingen af oplysninger eller udvikle retningslinjer og kriterier.
 (24)  På grundlag af erfaringerne fra lignende opgaver i forbindelse med miljøbeskyttelse bør Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) eller en anden relevant organisation, hvor det er relevant og i overensstemmelse med dets mandat, bistå Kommissionen og de administrerende myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2003/87/EF. På grund af sine erfaringer med gennemførelsen af forordning (EU) 2015/757 og dets IT-værktøjer bør EMSA bistå de administrerende myndigheder, navnlig med hensyn til overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra maritime aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, ved at lette udvekslingen af oplysninger eller udvikle retningslinjer og kriterier.
Ændring 444
Forslag til direktiv
Betragtning 26
(26)  For at nå Unionens emissionsreduktionsmål for 2030 vil det kræve en reduktion af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af EU ETS, på 61 % i forhold til 2005. Den samlede kvotemængde i EU's emissionshandelssystem skal reduceres for at skabe det nødvendige langsigtede CO2-prissignal og fremme denne dekarboniseringsgrad. Med henblik herpå bør den lineære reduktionsfaktor øges, også under hensyntagen til medtagelsen af emissioner fra søtransport. Sidstnævnte bør udledes af emissionerne fra søtransportaktiviteter indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 for 2018 og 2019 i Unionen, justeret fra år 2021 med den lineære reduktionsfaktor.
 (26)  For at nå Unionens emissionsreduktionsmål for 2030 og samtidig forsøge at nå målet i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C vil det kræve en betydelig reduktion af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af EU ETS. Den samlede kvotemængde i EU ETS skal reduceres gradvist for at skabe det nødvendige langsigtede CO2-prissignal og fremme denne dekarboniseringsgrad. Med henblik herpå bør den årlige reduktionsfaktor øges, også under hensyntagen til medtagelsen af emissioner fra søtransport. Sidstnævnte bør udledes af emissionerne fra søtransportaktiviteter indberettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 for 2018 og 2019 i Unionen, justeret fra år 2021 med den lineære reduktionsfaktor.
Ændring 445
Forslag til direktiv
Betragtning 27
(27)  I betragtning af at dette direktiv ændrer direktiv 2003/87/EF for så vidt angår en gennemførelsesperiode, der allerede er påbegyndt den 1. januar 2021, bør den trinvise lineære reduktionsstrategi for EU ETS af hensyn til forudsigelighed, miljømæssig effektivitet og enkelhed være en ret linje fra 2021 til 2030, f.eks. for at opnå emissionsreduktioner i EU ETS på 61 % senest i 2030 som et passende mellemliggende skridt hen imod klimaneutralitet i hele Unionens økonomi i 2050. Da den forhøjede lineære reduktionsfaktor først kan anvendes fra året efter dette direktivs ikrafttræden, bør en engangsreduktion af kvotemængden reducere den samlede kvotemængde, således at den er i overensstemmelse med dette årlige reduktionsniveau fra 2021 og fremefter.
 (27)  I betragtning af at dette direktiv ændrer direktiv 2003/87/EF for så vidt angår en gennemførelsesperiode, der allerede er påbegyndt den 1. januar 2021, bør den trinvise reduktionsstrategi for EU ETS af hensyn til forudsigelighed, miljømæssig effektivitet og enkelhed anvise en klar retning hen imod opnåelse af Parisaftalens mål og målet om klimaneutralitet i hele Unionens økonomi senest i 2050. Da den forhøjede reduktionsfaktor først kan anvendes fra året efter dette direktivs ikrafttræden, bør en engangsreduktion af kvotemængden reducere den samlede kvotemængde, således at den er i overensstemmelse med dette årlige reduktionsniveau fra 2021 og fremefter.
Ændring 446
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige ressourcer fra EU samt de nationale budgetmidler, der afsættes til klimaomstillingen. For at supplere og styrke de betydelige klimarelaterede udgifter i EU-budgettet bør alle auktionsindtægter, der ikke tildeles EU-budgettet, anvendes til klimarelaterede formål. Dette omfatter anvendelse af finansiel støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger ved at reducere forvridende skatter. For at imødegå de fordelingsmæssige og sociale virkninger af overgangen i lavindkomstmedlemsstater bør yderligere 2,5 % af den samlede mængde kvoter i Unionen fra [året for direktivets ikrafttræden] til 2030 desuden anvendes til at finansiere energiomstillingen i medlemsstater med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 65 % af EU-gennemsnittet i 2016-2018 gennem den moderniseringsfond, der er omhandlet i artikel 10d i direktiv 2003/87/EF.
 (28)  Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige og private ressourcer fra EU samt de nationale budgetmidler, der afsættes til klimaomstillingen. For at supplere og styrke de betydelige klimarelaterede udgifter i EU-budgettet bør alle auktionsindtægter, der ikke tildeles EU-budgettet i form af egne indtægter, anvendes til klimarelaterede formål, samtidig med at der sikres en retfærdig omstilling, og at de trufne foranstaltninger har miljømæssig integritet. Dette omfatter anvendelse af finansiel støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger ved at reducere forvridende skatter. For at sikre overholdelse og offentlig kontrol bør medlemsstaterne vedtage forudgående planer for, hvordan de agter at anvende EU ETS-indtægterne i overensstemmelse med deres respektive klima- og energimål, og de bør årligt aflægge rapport om anvendelsen af auktionsindtægterne i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/19991a. For at imødegå de fordelingsmæssige og sociale virkninger af overgangen i de mest berørte områder bør yderligere 2,5 % af den samlede mængde kvoter i Unionen fra [året for direktivets ikrafttræden] til 2030 desuden anvendes til at finansiere energiomstillingen i medlemsstater med et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på under 65 % af EU-gennemsnittet i 2016-2018 gennem den moderniseringsfond, der er omhandlet i artikel 10d i direktiv 2003/87/EF.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Ændring 447
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Siden 2013 har elektricitetsproducenter været forpligtet til at købe alle de kvoter, de har brug for til at producere elektricitet. Nogle medlemsstater har imidlertid bevaret muligheden for at tildele midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren i perioden fra 2013 til 2020 og 2021 til 2030. For perioden fra 2021 til 2030 vil kun tre medlemsstater fortsat udnytte denne mulighed. Men i sin særberetning 18/2020 med titlen "EU's emissionshandelssystem: Tildelingen af gratis kvoter bør målrettes bedre" konstaterede Den Europæiske Revisionsret, at midlertidig gratistildeling ikke bidrog til at reducere kulstofintensiteten inden for energisektoren i de lande, der var berettiget til sådanne gratistildelinger af kvoter i perioden fra 2013 til 2020. I lyset af behovet for en hurtig dekarbonisering, navnlig i energisektoren, og den begrænsede effektivitet af de midlertidige gratis kvoter, synes løsningen med midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren ikke længere at være hensigtsmæssig. Derfor bør denne mulighed ikke længere være tilgængelig, og alle kvoter, der udspringer af udnyttelsen af denne mulighed, og som ikke er blevet tildelt operatører i de pågældende medlemsstater senest den 31. december 2023, bør lægges til den samlede mængde kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager til auktionering, eller bør anvendes til at støtte investeringer inden for rammerne af Moderniseringsfonden.
Ændring 448
Forslag til direktiv
Betragtning 28 b (ny)
(28b)  En veldefineret andel af auktionsindtægterne fra det reformerede og udvidede EU ETS bør anvendes som en egen indtægt til at finansiere Unionens budget som generelle indtægter i overensstemmelse med den juridisk bindende interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter1a, der indeholder en køreplan hen imod indførelse af en vifte af nye egne indtægter, herunder bl.a. egne indtægter baseret på EU ETS og på CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og første søjle i OECD/G20-aftalen. I henhold til denne aftale forventes sådanne nye egne indtægter indført senest den 1. januar 2023. Nye egne indtægter vil forbinde Unionens budget med Unionens politiske prioriteter såsom den europæiske grønne pagt og Unionens bidrag til retfærdig beskatning og dermed tilføre merværdi og bidrage til målene for klimamainstreaming, tilbagebetaling af Next Generation EU-gæld samt styrke EU-budgettets modstandsdygtighed med hensyn til dets funktion som et redskab for investeringer og garantier, der respekterer princippet om ikke at gøre væsentlig skade og de grundlæggende værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.
__________________
1a EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Ændring 449
Forslag til direktiv
Betragtning 28 c (ny)
(28c)  I henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/20531a er Unionen juridisk forpligtet til at tilbagebetale alle forpligtelser, der er indgået som følge af de ekstraordinære og midlertidige beføjelser til at låne midler i henhold til Next Generation EU, senest den 31. december 2058. For at overholde den juridisk bindende interinstitutionelle aftale og dens køreplan for indførelse af en vifte af nye egne indtægter, der skal bruges til at tilbagebetale Unionens gæld, bør en del af EU ETS-indtægterne derfor tilfalde Unionens budget for at bidrage til at dække låneomkostningerne som fastsat i [Rådets afgørelse (EU, Euratom) .../... om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter] og forebygge betydelige nedskæringer, der vil bringe Unionens programmer i fremtidige flerårige finansielle rammer i fare.
_______________
1a Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).
Ændring 450
Forslag til direktiv
Betragtning 28 d (ny)
(28d)  De betydelige indtægter fra det forstærkede EU ETS, som medlemsstaterne – bortset fra den andel, der er tildelt Unionens budget – tilbageholder, bør anvendes til klimaomstillingen. Det bredere anvendelsesområde og den mere forskelligartede vifte af interventioner bør dog ikke ske på bekostning af EU-budgettets enhed, effektivitet og integritet og den demokratiske kontrol heraf.
Ændring 451
Forslag til direktiv
Betragtning 29
(29)  Der bør indføres yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne ved hjælp af omkostningseffektive teknikker. Med henblik herpå bør gratistildelingen af emissionskvoter til stationære anlæg fra 2026 og fremefter være betinget af investeringer i teknikker til at øge energieffektiviteten og reducere emissionerne. Hvis det sikres, at der fokuseres på større energiforbrugere, vil det medføre en betydelig reduktion af byrden for virksomheder med lavere energiforbrug, som kan være ejet af små og mellemstore virksomheder eller mikrovirksomheder. [Henvisningen skal bekræftes med det reviderede energieffektivitetsdirektiv]. De relevante delegerede retsakter bør tilpasses i overensstemmelse hermed.
 (29)  Der bør indføres yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne ved hjælp af omkostningseffektive teknikker. Med henblik herpå bør der indføres en bonus-malus-ordning til fastsættelse af andelen af gratistildeling. For anlæg, hvis drivhusgasemissioner ligger over de relevante benchmarkværdier, bør andelen af gratistildeling af emissionskvoter fra og med 2026 variere i henhold til gennemførelsen af en korrekt udarbejdet plan for dekarbonisering. Omvendt bør anlæg, hvis drivhusgasemissioner ligger under de relevante benchmarkværdier modtage et incitament i form af en yderligere gratistildeling.
Ændringsforslag 676
Forslag til direktiv
Betragtning 30
(30)  CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/..]51 , er et alternativ til gratistildeling for at imødegå risikoen for kulstoflækage. I det omfang sektorer og delsektorer er omfattet af denne foranstaltning, bør de ikke modtage gratistildeling. Der er imidlertid behov for en midlertidig udfasning af gratis kvoter for at give producenter, importører og forhandlere mulighed for at tilpasse sig den nye ordning. Reduktionen af gratistildelingen bør gennemføres ved at anvende en faktor på gratistildeling til CBAM-sektorer, mens CBAM indfases. Denne procentsats (CBAM-faktor) bør være på 100 % i overgangsperioden mellem ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og 2025, 90 % i 2026, og den bør så reduceres med 10 procentpoint hvert år for at nå 0 % og dermed fjerne gratistildelingen i det tiende år. De relevante delegerede retsakter om gratistildeling bør tilpasses i overensstemmelse hermed for de sektorer og delsektorer, der er omfattet af CBAM. Den gratistildeling, der ikke længere gives til CBAM-sektorerne på grundlag af denne beregning (CBAM-efterspørgsel), skal auktioneres, og indtægterne tilfalder innovationsfonden med henblik på at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS), vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer. Der bør lægges særlig vægt på projekter i CBAM-sektorer. For at respektere den andel af gratistildelingen, der er til rådighed for sektorer, der ikke er CBAM-sektorer, bør den endelige mængde, der skal fratrækkes gratistildelingen, og som skal auktioneres, beregnes på grundlag af den andel, som CBAM-efterspørgslen udgør i forhold til behovet for gratistildeling i alle sektorer, der modtager gratistildeling.
 (30)  Hensigten med CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) […/..]51, er gradvist at tilbyde et alternativ til gratistildeling for at imødegå risikoen for kulstoflækage, uden at Unionens konkurrenceevne undergraves. I det omfang sektorer og delsektorer er omfattet af denne foranstaltning, bør de ikke modtage gratistildeling. Der er imidlertid behov for en midlertidig udfasning af gratis kvoter for at give producenter, importører og forhandlere mulighed for at tilpasse sig den nye ordning. Reduktionen af gratistildelingen bør gennemføres ved at anvende en faktor på gratistildeling til CBAM-sektorer, mens CBAM indfases. Denne procentsats (CBAM-faktor) bør være på 100 % i overgangsperioden mellem ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og udgangen af 2026 og bør så, på betingelse af indførelsen af anvendelse af artikel 36, stk. 3, litra d), i forordning (EU) .../... [CBAM-forordningen], reduceres med 7 procentpoint i 2027, 9 procentpoint i 2028, 15 procentpoint i 2029, 19 procentpoint i 2030, 25 procentpoint i 2031 og 25 procentpoint i 2032 og dermed helt have udfaset gratistildelingen i 2032. Fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], skal for at værne om EU-eksportvarers konkurrenceevne fortsat modtage gratis kvoter, forudsat at disse produkter er beregnet til eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS. Kommissionen bør senest … [et år inden udløbet af overgangsperioden som fastsat i forordning [CBAM]] forelægge en rapport med en vurdering af virkningerne af EU ETS og CBAM på produktionen i Unionen af de produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som produceres med henblik på eksport til tredjelande, og på udviklingen i den globale udledning samt en vurdering af WTO-foreneligheden af eksportundtagelsen, idet den navnlig vurderer potentielle eksportjusteringsmekanismer for anlæg, der tilhører de 10 % mest effektive anlæg i lyset af WTO-foreneligheden, eller andre forslag, som Kommissionen finder hensigtsmæssigt, og bør, hvis hensigtsmæssigt, forelægge et forslag til hensigtsmæssig lovgivning, der er i overensstemmelse med WTO, og foranstaltninger, der gør det muligt at udligne CO2-omkostningerne med de forskellige prisfastsættelsesordninger i disse tredjelande. De relevante delegerede retsakter om gratistildeling bør tilpasses i overensstemmelse hermed for de sektorer og delsektorer, der er omfattet af CBAM. Den gratistildeling, der ikke længere gives til CBAM-sektorerne på grundlag af denne beregning (CBAM-efterspørgsel), skal auktioneres, og indtægterne tilfalder klimainvesteringsfonden med henblik på at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CO2-opsamling og -anvendelse (CCU), CO2-opsamling og geologisk lagring (CCS), vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer. Der bør lægges særlig vægt på projekter i CBAM-sektorer. For at respektere den andel af gratistildelingen, der er til rådighed for sektorer, der ikke er CBAM-sektorer, bør den endelige mængde, der skal fratrækkes gratistildelingen, og som skal auktioneres, beregnes på grundlag af den andel, som CBAM-efterspørgslen udgør i forhold til behovet for gratistildeling i alle sektorer, der modtager gratistildeling.
_________________
 _________________
51 [indsæt den fulde EUT-reference]
 51 [indsæt den fulde EUT-reference]
Ændring 454
Forslag til direktiv
Betragtning 30 a (ny)
(30a)  CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er en mekanisme, der håndterer risikoen for kulstoflækage gennem anvendelse af en ensartet pris på emissioner, der er indlejret i varer, som importeres til Unionens toldområde. Derfor er det vigtigt også at overvåge, forhindre og håndtere risikoen for, at varer, der fremstilles i EU, og som er tiltænkt eksport til tredjelande, erstattes med mere kulstofintensive varer på det globale marked. Derfor bør Kommissionen løbende overvåge og vurdere effektiviteten af CBAM i lyset af risikoen for kulstoflækage på eksportmarkeder, herunder udviklingen af EU-eksport i CBAM-sektorer og udviklingen i handelsstrømme og indlejrede emissioner i disse varer på det globale marked. Hvis der konstateres risiko for kulstoflækage, bør Kommissionen, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere risikoen for kulstoflækage på eksportmarkeder på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne. Desuden bør Unionen aktivt søge at etablere en international "CO2-klub" og løbende engagere sig i internationalt samarbejde om indførelse af CO2-prissætningsmekanismer. En vellykket gennemførelse af det europæiske kvotemarked er afgørende set i et globalt perspektiv, da det vil opmuntre flere lande til at indføre markedsstyret CO2-prissætning. Kommissionen bør foretage yderligere analyser af, hvordan der kan etableres forbindelser til andre kvotemarkeder, og samtidig sikre opfyldelsen af Unionens egne klimamål i hele økonomien.
Ændring 455
Forslag til direktiv
Betragtning 31
(31)  For bedre at afspejle de teknologiske fremskridt og tilpasse de tilsvarende benchmarkværdier til den relevante tildelingsperiode, samtidig med at der sikres emissionsreduktionsincitamenter og passende belønning af innovation, bør den maksimale justering af benchmarkværdierne øges fra 1,6 % til 2,5 % om året. For perioden fra 2026 til 2030 bør benchmarkværdierne derfor justeres inden for et interval på 4 % til 50 % sammenlignet med den værdi, der var gældende i perioden fra 2013 til 2020.
 (31)  For bedre at afspejle de teknologiske fremskridt og tilpasse de tilsvarende benchmarkværdier til den relevante tildelingsperiode, samtidig med at der sikres emissionsreduktionsincitamenter og passende belønning af innovation, bør den maksimale justering af benchmarkværdierne øges fra 1,6 % til 2,5 % om året. For perioden fra 2026 til 2030 bør benchmarkværdierne derfor justeres inden for et interval på 8 % til 50 % sammenlignet med den værdi, der var gældende i perioden fra 2013 til 2020. De justerede benchmarkværdier bør offentliggøres, så snart de nødvendige oplysninger foreligger, og senest ... [seks måneder efter ikrafttrædelsen af dette ændringsdirektiv] således at disse justerede benchmarkværdier kan gælde fra 2026.
Ændring 456
Forslag til direktiv
Betragtning 31 a (ny)
(31a)  De betydelige indirekte omkostninger, der opstår som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne, medfører en risiko for kulstoflækage i visse sektorer. For at mindske denne risiko bør medlemsstaterne vedtage finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte omkostninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og bør ikke forårsage urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked.
Ændring 457
Forslag til direktiv
Betragtning 32
(32)  En samlet tilgang til innovation er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt. På EU-plan støttes den nødvendige forsknings- og innovationsindsats bl.a. gennem Horisont Europa, som omfatter betydelig finansiering og nye instrumenter for de sektorer, der er omfattet af ETS. Medlemsstaterne bør sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser ikke hæmmer innovationer og er teknologisk neutrale.
 (32)  En samlet tilgang til innovation er afgørende for at nå målene i den europæiske grønne pagt. På EU-plan støttes den nødvendige forsknings- og innovationsindsats bl.a. gennem Horisont Europa, som omfatter betydelig finansiering og nye instrumenter for de sektorer, der er omfattet af ETS. Klimainvesteringsfonden bør derfor efterstræbe synergier med Horisont Europa og, hvor det er relevant, med andre EU-finansieringsprogrammer. Medlemsstaterne bør sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser ikke hæmmer innovationer, fremmer omsætningen af innovative videnskabelige resultater til praksis og er teknologisk neutrale, mens Kommissionen bør sikre, at den nødvendige tekniske og rådgivende bistand er til rådighed og effektiv.
Ændring 458
Forslag til direktiv
Betragtning 32 a (ny)
(32a)  For at opnå klimaneutralitet senest i 2050, jf. forordning (EU) 2021/1119, er det nødvendigt, at EU dækker det betydelige investeringsunderskud som fastsat i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 med titlen "Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi". For at nå vores dekarboniseringsmål er der behov for banebrydende innovationer, opskalering af allerede eksisterende relevante teknologier og certificeret naturligt CO2-optag. For at støtte en omfattende dekarbonisering i hele Unionens økonomi bør innovationsfonden, der bør omdøbes til klimainvesteringsfonden, tage fat på alle disse tre søjler.
Ændring 459
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  Anvendelsesområdet for den innovationsfond, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, bør udvides til at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer, der vedrører brændstofforbruget i sektorerne for bygninger og vejtransport. Innovationsfonden bør desuden tjene til at støtte investeringer i dekarbonisering af søtransportsektoren, herunder investeringer i bæredygtige alternative brændstoffer såsom hydrogen og ammoniak, der produceres af vedvarende energikilder, samt nulemissionsteknologier såsom vindteknologier. I betragtning af at indtægter fra sanktioner, der er opkrævet i henhold til forordning xxxx/xxxx [FuelEU Maritime]52, tildeles innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5, bør Kommissionen sikre, at der tages behørigt hensyn til støtte til innovative projekter, der tager sigte på at fremskynde udviklingen og udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i den maritime sektor, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning xxxx/xxxx [FuelEU Maritime]. For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til innovation inden for dette udvidede anvendelsesområde, bør innovationsfonden suppleres med 50 mio. kvoter, der dels stammer fra de kvoter, der ellers kunne auktioneres, dels fra de kvoter, der ellers kunne tildeles gratis, i overensstemmelse med den nuværende andel af finansiering fra hver kilde til innovationsfonden.
 (33)  Anvendelsesområdet for den klimainvesteringsfond, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, bør udvides til at støtte indførelse af teknologier, der ikke er banebrydende, i industriprocesser med et stort potentiale for reduktioner af drivhusgasser, men som endnu ikke er klar til at blive bragt i omsætning på markedet, samt innovation inden for lavemissionsteknologier og ‑processer, der vedrører brændstofforbruget i bygge- og vejtransportsektoren, herunder kollektive transportformer. Det bør også være muligt at bruge klimainvesteringsfonden til at støtte banebrydende innovative teknologier inden for affaldssektoren. For at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til innovation inden for dette udvidede anvendelsesområde, bør klimainvesteringsfonden suppleres med 50 mio. kvoter, der dels stammer fra de kvoter, der ellers kunne auktioneres, dels fra de kvoter, der ellers kunne tildeles gratis, i overensstemmelse med den nuværende andel af finansiering fra hver kilde til klimainvesteringsfonden. For at fremme innovation i banebrydende teknologier så hurtigt som muligt bør Kommissionen sikre, at en del af den finansiering, der stilles til rådighed via klimainvesteringsfonden, "fremrykkes" til de første år af dette direktivs gennemførelse.
__________________
52 [indsæt henvisning til FuelEU Maritime-forordningen].
Ændring 460
Forslag til direktiv
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  En fremskyndet udbredelse af indenlandske bæredygtige vedvarende energikilder spiller en vigtig rolle i Unionens plan om at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer i god tid inden 2030. Desuden er det nødvendigt, at der er store mængder bæredygtig vedvarende energi til rådighed for at sikre en reduktion af drivhusgasemissionerne i industriprocesser og i økonomien som helhed. Det er nødvendigt med en betydelig forhøjelse af Unionens mål for vedvarende energi for 2030 og af de dertilhørende nationale bidrag. Mindst 12 % af de kvoter, der stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, bør derfor anvendes til videreudvikling og udbredelse af bæredygtige vedvarende energikilder i Unionen i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først. Der bør gives prioritet til udvikling af lokal egenproduktion, lagring og deling, navnlig gennem VE-fællesskaber.
Ændring 461
Forslag til direktiv
Betragtning 33 b (ny)
(33b)  Ved at støtte projekter gennem offentlig finansiering vil klimainvesteringsfonden give virksomhederne betydelige fordele med hensyn til udvikling af deres produkter og tjenesteydelser. Der bør derfor udveksles viden mellem projekter, som finansieres af klimainvesteringsfonden, og andre relevante projekter og med EU-baserede forskere med en legitim interesse.
Ændring 462
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  CO2-differencekontrakter er et vigtigt element til at udløse emissionsreduktioner i industrien og giver mulighed for at sikre investorer i innovative klimavenlige teknologier en pris, der belønner CO2-emissionsreduktioner ud over dem, der følger af de nuværende prisniveauer i EU ETS. Den vifte af foranstaltninger, som innovationsfonden kan støtte, bør udvides til at yde støtte til projekter gennem prisbaserede udbud, såsom CO2-differencekontrakter. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om de præcise regler for denne type støtte.
 (35)  CO2-differencekontrakter er et vigtigt element til at udløse emissionsreduktioner i industrien gennem opskalering af nye teknologier og giver mulighed for at sikre investorer i innovative klimavenlige teknologier en pris, der belønner CO2-emissionsreduktioner ud over dem, der følger af de nuværende prisniveauer i EU ETS. Den vifte af foranstaltninger, som klimainvesteringsfonden kan støtte, bør udvides til at yde støtte til projekter gennem teknologineutrale, prisbaserede udbud såsom CO2-differencekontrakter og overholde princippet om geografisk balance. CO2-differencekontrakter vil være en vigtig mekanisme til at støtte udviklingen af dekarboniseringsteknologier som f.eks. CCS og CCU og til at optimere brugen af de tilgængelige ressourcer. CO2-differencekontrakter vil også give investorer i teknologier som f.eks. teknologier for CO2-opsamling sikkerhed. Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse med særligt fokus på mulighederne for at yde støtte gennem udbud, herunder på omfanget af den ydede finansiering. På grundlag af resultaterne af denne analyse bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om de præcise regler for denne type støtte.
Ændring 463
Forslag til direktiv
Betragtning 38
(38)  Moderniseringsfondens anvendelsesområde bør tilpasses Unionens seneste klimamål ved at kræve, at investeringer er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og forordning (EU) 2021/1119, og fjerne støtten til investeringer i forbindelse med fossile brændstoffer. Desuden bør procentdelen af moderniseringsfonden, der skal afsættes til prioriterede investeringer, øges til 80 %; Energieffektivitet bør målrettes som et prioriteret område på efterspørgselssiden, og støtte til husholdninger med henblik på at bekæmpe energifattigdom, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, bør være omfattet af de prioriterede investeringers anvendelsesområde.
 (38)  Moderniseringsfondens anvendelsesområde bør tilpasses Unionens seneste klimamål ved at kræve, at investeringer er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og forordning (EU) 2021/1119, og fjerne støtten til investeringer i forbindelse med fossile brændstoffer. Der bør kun ydes støtte fra moderniseringsfonden til medlemsstater, der har vedtaget retligt bindende mål for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 samt foranstaltninger til udfasning af alle fossile brændstoffer inden for en tidsramme, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/1119. For at sikre effektiv brug af Unionens midler bør adgang til Moderniseringsfonden også være betinget af overholdelse af retsstatsprincippet. Desuden bør procentdelen af moderniseringsfonden, der skal afsættes til prioriterede investeringer, øges til 100 %; Energieffektivitet bør målrettes som et prioriteret område på efterspørgselssiden, og støtte til husholdninger med henblik på at bekæmpe energifattigdom, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, bør være omfattet af de prioriterede investeringers anvendelsesområde.
Ændring 464
Forslag til direktiv
Betragtning 38 a (ny)
(38a)  Med stigningen i EU ETS-priserne er indtægterne fra EU ETS til medlemsstaterne og Unionen steget væsentligt. For at anerkende bidraget fra EU ETS-indtægter til omstillingen af EU-industrien samt for at yde støtte til sårbare personer i Unionen for at sætte dem i stand til at skifte til miljøvenlige alternativer bør der indføres et EU ETS-mærke. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at det fremgår klart, at finansiering kommer fra EU ETS-indtægter, ved at vise et passende mærke ved alle projekter og aktiviteter, der støttes på nationalt plan eller gennem EU-fonde.
Ændring 465
Forslag til direktiv
Betragtning 39
(39)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/206654 fastsætter regler om overvågning af emissioner fra biomasse, som er i overensstemmelse med de regler om anvendelse af biomasse, der er fastsat i EU-lovgivningen om vedvarende energi. Efterhånden som lovgivningen bliver mere detaljeret om bæredygtighedskriterierne for biomasse med de seneste regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/200155, bør tildelingen af gennemførelsesbeføjelser i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF udtrykkeligt udvides til at omfatte vedtagelsen af de nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse af bæredygtighedskriterier for biomasse i EU ETS, herunder biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra blandinger af nulsatsbiomasse og biomasse, der ikke stammer fra kilder med nulsats.
 (39)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/206654 fastsætter regler om overvågning af emissioner fra biomasse, som er i overensstemmelse med de regler om anvendelse af biomasse, der er fastsat i EU-lovgivningen om vedvarende energi. Efterhånden som lovgivningen bliver mere detaljeret om bæredygtighedskriterierne for biomasse med de seneste regler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/200155, bør tildelingen af gennemførelsesbeføjelser i artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF udtrykkeligt udvides til at omfatte vedtagelsen af de nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse af bæredygtighedskriterier for biomasse i EU ETS, herunder biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra blandinger af nulsatsbiomasse og biomasse, der ikke stammer fra kilder med nulsats.
__________________
 __________________
54 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).
 54 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).
55 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
 55 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
Ændring 466
Forslag til direktiv
Betragtning 40
(40)  Vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer kan være vigtige for at reducere drivhusgasemissionerne i sektorer, der er svære at dekarbonisere. Hvis genanvendte kulstofbrændstoffer og vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fremstilles af opsamlet kuldioxid under en aktivitet, der er omfattet af dette direktiv, bør emissionerne medregnes under denne aktivitet. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer bidrager til reduktioner af drivhusgasemissionerne, og for at undgå dobbelttælling for brændstoffer, der gør dette, er det hensigtsmæssigt udtrykkeligt at udvide beføjelsen i artikel 14, stk. 1, til at omfatte Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige justeringer for, hvordan der kan tages hensyn til den eventuelle udledning af kuldioxid, og hvordan man undgår dobbelttælling for at sikre passende incitamenter, idet der også tages hensyn til behandlingen af disse brændstoffer i henhold til direktiv (EU) 2018/2001.
 (40)  Vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer kan være vigtige for at reducere drivhusgasemissionerne i sektorer, der er svære at dekarbonisere. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer bidrager til reduktioner af drivhusgasemissionerne, og for at undgå dobbelttælling for brændstoffer, der gør dette, er det hensigtsmæssigt udtrykkeligt at udvide beføjelsen i artikel 14, stk. 1, til at omfatte Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, der fastsætter de nødvendige justeringer for, hvordan der kan tages hensyn til den eventuelle udledning af kuldioxid, på en måde der sikrer, at alle emissioner tælles med, også når sådanne brændstoffer produceres fra opsamlet kuldioxid uden for Unionen og anvendes i en aktivitet, der er omfattet af dette direktiv, samtidig med at man undgår dobbelttælling og sikrer, at der er passende incitamenter til at opsamle emissioner, idet der også tages hensyn til behandlingen af disse brændstoffer i henhold til direktiv (EU) 2018/2001.
Ændring 467
Forslag til direktiv
Betragtning 42
(42)  Udelukkelsen af anlæg, der udelukkende anvender biomasse fra EU ETS, har ført til situationer, hvor anlæg, der forbrænder en stor andel af biomasse, har opnået uventede fortjenester ved at modtage gratis kvoter, der langt overstiger de faktiske emissioner. Der bør derfor indføres en tærskelværdi for biomasseforbrænding med nulsats, over hvilken anlæg er udelukket fra EU ETS. Tærskelværdien på 95 % er i overensstemmelse med usikkerhedsparameteren i artikel 2, stk. 16, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2019/33123.
 udgår
__________________
23 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).
Ændring 468
Forslag til direktiv
Betragtning 42 a (ny)
(42a)  De stigende energipriser giver anledning til stor bekymring hos borgerne, navnlig lavindkomstfamilier, og hos industrien, navnlig små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Hovedårsagen til de stigende energipriser er vores afhængighed af fossile brændstoffer. I Fit for 55-pakken bør man gøre noget ved sådanne afhængigheder og forsøge at mindske dem, også ved at forbedre EU ETS' udformning. En styrkelse af markedets integritet og gennemsigtighed kan også spille en rolle i begrænsningen af EU ETS-markedsprisernes volatilitet.
Ændring 469
Forslag til direktiv
Betragtning 42 b (ny)
(42b)  Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) offentliggjorde sin endelige rapport om emissionskvoter og de tilhørende derivater den 28. marts 2022. Kommissionen bør, hvor det er relevant og hurtigst muligt, fremlægge et lovgivningsforslag som opfølgning på den rapport for at forbedre gennemsigtigheds-, overvågnings- og rapporteringsniveauerne på det europæiske marked for emissionskvoter og tilhørende derivater. Med henblik på løbende at overvåge markedsintegriteten og gennemsigtigheden, undgå misinformation og styre enhver potentiel hurtig indsats bør ESMA dog regelmæssigt offentliggøre en rapport om disse markeders integritet og gennemsigtighed, og, hvor det er relevant, fremsætte yderligere henstillinger om målrettede forbedringer. ESMA bør navnlig undersøge markedernes funktion i lyset af en eventuel volatilitet og prisudvikling, forløbet af auktionerings- og handelsoperationer på markederne, likviditeten og de handlede volumener og kategorierne af markedsdeltagere og deres handelsadfærd. Målrettede forbedringer kunne f.eks. være foranstaltninger, som har til formål at højne kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige for markedsdeltagerne og den brede offentlighed om emissionskvotemarkedernes og de tilhørende derivatmarkeders funktion, at forbedre lovpligtig indberetning og markedsovervågning på emissionskvotemarkederne og de tilhørende derivatmarkeder, herunder ved at gøre individuelle transaktioner offentligt tilgængelige, at kræve af hver enkelt markedsdeltager, at vedkommende offentliggør sine beholdninger og positioner fordelt på motiv og tidshorisont, at fremme forebyggelse og opsporing af markedsmisbrug og at bidrage til at opretholde velordnede markeder for emissionskvoter og de tilhørende derivater, f.eks. via en varierende sanktion baseret på det foregående års gennemsnitlige auktionspris, tilbageholdelse af kvoter, justering af mængden af efterfølgende auktioner eller en kombination heraf. Kommissionen bør vurdere ESMA's henstillinger inden for seks måneder efter offentliggørelsen af ESMA's rapport og bør, hvor det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag, hvormed disse henstillinger adresseres.
Ændring 470
Forslag til direktiv
Betragtning 42 c (ny)
(42c)   Uventet eller pludselig markedsvolatilitet eller store prischok på Unionens CO2-marked, f.eks. som følge af pludselige ændringer i markedsadfærden eller for stor spekulation, påvirker forudsigeligheden på markedet og det stabile investeringsklima, der er afgørende for planlægningen af investeringerne i dekarbonisering og innovation, i negativ retning. Derfor vil de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisudsving, blive styrket på en omhyggelig måde for at forbedre vurderingen af og reaktionen på en uønsket prisudvikling. Sådanne målrettede forbedringer bør sikre en fortsat korrekt funktion af CO2-markederne, herunder mellemmændenes og de finansielle aktørers rolle med hensyn til at stille likviditet til rådighed for markedet og sikre markedsadgang for aktører, der lever op til kravene, navnlig SMV'er, samtidig med at man gør noget ved uventet eller pludselig volatilitet eller prischok, der ikke har noget at gøre med de grundlæggende markedsforhold.
Ændring 471
Forslag til direktiv
Betragtning 43 (ny)
(43a)  For at sikre, at der hersker ensartede regler, og for at lukke eventuelle resterende huller mellem det nuværende EU ETS og det nye emissionshandelssystem bør det nye emissionshandelssystem også dække andre brændstoffer, der frigives til forbrug såsom brændstoffer, der anvendes til procesopvarmning ved aktiviteter, der ikke er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, samtidig med, at dobbelttælling undgås eller afhjælpes. En sådan tilgang vil desuden forenkle gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og verificeringen af det nye emissionshandelssystem for regulerede enheder.
Ændring 472
Forslag til direktiv
Betragtning 44
(44)  For at etablere den nødvendige gennemførelsesramme og skabe en rimelig tidsramme for at nå 2030-målet bør emissionshandelen i de to nye sektorer starte i 2025. I løbet af det første år bør de regulerede enheder forpligtes til at være i besiddelse af en drivhusgasemissionstilladelse og indberette deres emissioner for årene 2024 og 2025. Udstedelsen af kvoter og overholdelsesforpligtelserne for disse enheder bør finde anvendelse fra 2026. Denne sekvensering vil gøre det muligt at starte emissionshandelen i sektorerne på en velordnet og effektiv måde. Det vil også gøre det muligt at indføre EU-finansiering og medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre en socialt retfærdig indførelse af EU's emissionshandel i de to sektorer med henblik på at afbøde CO2-prisens indvirkning på sårbare husholdninger og transportbrugere.
 (44)  For at etablere den nødvendige gennemførelsesramme og skabe en rimelig tidsramme for at nå 2030-målet bør emissionshandelen i de nye sektorer starte i 2025. I løbet af det første år bør de regulerede enheder forpligtes til at være i besiddelse af en drivhusgasemissionstilladelse og indberette deres emissioner for årene 2023 og 2024. Udstedelsen af kvoter og overholdelsesforpligtelserne for disse enheder bør finde anvendelse fra 2025 for så vidt angår brændstoffer, der er frigivet til forbrug i kommercielle anlæg, og andre brændstoffer, f.eks. til procesopvarmning, som ikke er omfattet at det eksisterende EU ETS. Med forbehold af en vurdering inden 1. januar 2026, og hvis betingelserne er de rette, bør Kommissionen sigte mod at udvide dette til at omfatte brændstoffer, der er frigivet til forbrug i privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra 1. januar 2029, og bør, hvor det er relevant, fremlægge en målrettet undersøgelse med henblik herpå. Denne sekvensering vil gøre det muligt at starte emissionshandelen i sektorerne på en velordnet og effektiv måde. Det vil også gøre det muligt at indføre EU-finansiering og medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre en socialt retfærdig indførelse af EU's emissionshandel i de to sektorer med henblik på at afbøde CO2-prisens indvirkning på sårbare husholdninger og transportbrugere.
Ændring 473
Forslag til direktiv
Betragtning 46
(46)  De regulerede enheder i de to nye sektorer og reguleringspunktet bør defineres i overensstemmelse med den punktafgiftsordning, der er indført ved Rådets direktiv (EU) 2020/26225, med de nødvendige tilpasninger, da dette direktiv allerede fastsætter et solidt kontrolsystem for alle mængder brændstof, der overgår til forbrug med henblik på betaling af punktafgifter. Slutbrugere af brændstoffer i disse sektorer bør ikke være underlagt forpligtelser i henhold til direktiv 2003/87/EF.
 (46)  De regulerede enheder i de nye sektorer og reguleringspunktet bør defineres i overensstemmelse med den punktafgiftsordning, der er indført ved Rådets direktiv (EU) 2020/26225, med de nødvendige tilpasninger, da dette direktiv allerede fastsætter et solidt kontrolsystem for alle mængder brændstof, der overgår til forbrug med henblik på betaling af punktafgifter. Slutbrugere af brændstoffer i disse sektorer bør ikke være underlagt forpligtelser i henhold til direktiv 2003/87/EF.
_________________
 _________________
25 Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EFT L 58 27.2.2020, s. 4).
 25 Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4).
Ændring 474
Forslag til direktiv
Betragtning 47
(47)  De regulerede enheder, der er omfattet af emissionshandelen i sektorerne for bygninger og vejtransport, bør være underlagt de samme krav til drivhusgasemissionstilladelser som operatører af stationære anlæg. Det er nødvendigt at fastsætte regler for ansøgninger om tilladelser, betingelser for udstedelse af tilladelser, indhold og revision samt eventuelle ændringer vedrørende den regulerede enhed. For at det nye system kan iværksættes på en velordnet måde, bør medlemsstaterne sikre, at regulerede enheder, der er omfattet af den nye emissionshandel, har en gyldig tilladelse fra systemets start i 2025.
 (47)  De regulerede enheder, der er omfattet af emissionshandelen i de nye sektorer, bør være underlagt de samme krav til drivhusgasemissionstilladelser som operatører af stationære anlæg. Det er nødvendigt at fastsætte regler for ansøgninger om tilladelser, betingelser for udstedelse af tilladelser, indhold og revision samt eventuelle ændringer vedrørende den regulerede enhed. For at det nye system kan iværksættes på en velordnet måde, bør medlemsstaterne sikre, at regulerede enheder, der er omfattet af den nye emissionshandel, har en gyldig tilladelse fra systemets start i 2024.
Ændring 475
Forslag til direktiv
Betragtning 48
(48)  Den samlede mængde kvoter til den nye emissionshandel bør følge et lineært forløb for at nå emissionsreduktionsmålet for 2030, idet der tages hensyn til bygningers og vejtransports omkostningseffektive bidrag på 43 % emissionsreduktioner frem til 2030 i forhold til 2005. Den samlede kvotemængde bør fastsættes første gang i 2026 for at følge et forløb begyndende i 2024 fra værdien af emissionsgrænserne for 2024 (1 109 304 000 CO2t), beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 på grundlag af referenceemissionerne for disse sektorer for perioden 2016-201826. Den lineære reduktionsfaktor bør derfor fastsættes til 5,15 %. Fra 2028 bør den samlede kvotemængde fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige rapporterede emissioner for årene 2024, 2025 og 2026 og bør falde med den samme absolutte årlige reduktion som fastsat fra 2024, hvilket svarer til en lineær reduktionsfaktor på 5,43 % sammenlignet med den sammenlignelige 2025-værdi af ovennævnte forløb. Hvis disse emissioner er betydeligt højere end denne forløbskurve, og hvis denne afvigelse ikke skyldes små forskelle i emissionsmålingsmetoderne, bør den lineære reduktionsfaktor justeres for at nå den krævede emissionsreduktion i 2030.
 (48)  Den samlede mængde kvoter til den nye emissionshandel bør følge et lineært forløb for at nå emissionsreduktionsmålet for 2030, idet der tages hensyn til bygningers og vejtransports omkostningseffektive bidrag på 43 % emissionsreduktioner frem til 2030 i forhold til 2005. Den samlede kvotemængde bør fastsættes første gang i 2025 for at følge et forløb begyndende i 2024 fra værdien af emissionsgrænserne for 2024 (1 109 304 000 CO2t), beregnet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84226 på grundlag af referenceemissionerne for disse sektorer for perioden 2016-2018. Den lineære reduktionsfaktor bør derfor fastsættes til 5,15 %. Fra 2028 bør den samlede kvotemængde fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige rapporterede emissioner for årene 2024, 2025 og 2026 og bør falde med den samme absolutte årlige reduktion som fastsat fra 2024, hvilket svarer til en lineær reduktionsfaktor på 5,43 % sammenlignet med den sammenlignelige 2025-værdi af ovennævnte forløb. Hvis disse emissioner er betydeligt højere end denne forløbskurve, og hvis denne afvigelse ikke skyldes små forskelle i emissionsmålingsmetoderne, bør den lineære reduktionsfaktor justeres for at nå den krævede emissionsreduktion i 2030.
__________________
 __________________
‏26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
 26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
Ændring 476
Forslag til direktiv
Betragtning 50
(50)  For at sikre en gnidningsløs start på emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren og under hensyntagen til de regulerede enheders behov for at sikre eller på forhånd købe kvoter for at mindske deres pris- og likviditetsrisiko bør en større mængde kvoter auktioneres tidligt. I 2026 bør auktionsmængderne derfor være 30 % højere end den samlede kvotemængde for 2026. Dette beløb vil være tilstrækkeligt til at skabe likviditet, både hvis emissionerne falder i overensstemmelse med reduktionsbehovene, og hvis emissionsreduktionerne kun gennemføres gradvist. De nærmere regler for denne forhåndsdistribution af auktionsmængden fastsættes i en delegeret retsakt vedrørende auktionering, der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.
 (50)  For at sikre en gnidningsløs start på emissionshandel i de nye sektorer og under hensyntagen til de regulerede enheders behov for at sikre eller på forhånd købe kvoter for at mindske deres pris- og likviditetsrisiko bør en større mængde kvoter auktioneres tidligt. I 2025 bør auktionsmængderne derfor være 30 % højere end den samlede kvotemængde for 2025. Dette beløb vil være tilstrækkeligt til at skabe likviditet, både hvis emissionerne falder i overensstemmelse med reduktionsbehovene, og hvis emissionsreduktionerne kun gennemføres gradvist. De nærmere regler for denne forhåndsdistribution af auktionsmængden fastsættes i en delegeret retsakt vedrørende auktionering, der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.
Ændring 477
Forslag til direktiv
Betragtning 52
(52)  Indførelsen af CO2-prisen inden for vejtransport og bygninger bør ledsages af en effektiv social kompensation, navnlig i betragtning af de allerede eksisterende niveauer for energifattigdom. Omkring 34 millioner europæere rapporterede, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af EU's befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt i en EU-dækkende undersøgelse fra 201927. For at opnå en effektiv social og fordelingsmæssig kompensation bør medlemsstaterne forpligtes til at anvende auktionsindtægterne til de klima- og energirelaterede formål, der allerede er angivet for den eksisterende emissionshandel, men også til foranstaltninger, der specifikt er tilføjet for at løse relaterede problemer for de nye sektorer inden for vejtransport og bygninger, herunder relaterede politiske foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU28. Auktionsindtægter bør anvendes til at håndtere de sociale aspekter af emissionshandelen for de nye sektorer med særlig vægt på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. I denne ånd vil en ny social klimafond yde målrettet finansiering til medlemsstaterne for at støtte de europæiske borgere, der er mest berørt af eller er i fare for at blive ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom. Denne fond vil fremme retfærdighed og solidaritet mellem og inden for medlemsstaterne og samtidig mindske risikoen for energi- og mobilitetsfattigdom i overgangsperioden. Den vil bygge videre på og supplere de eksisterende solidaritetsmekanismer. Midlerne fra den nye fond vil i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra ny emissionshandel i perioden 2026-2032 og vil blive gennemført på grundlag af de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne bør fremlægge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20.../nn29. Desuden bør hver medlemsstat anvende sine auktionsindtægter til bl.a. at finansiere en del af omkostningerne i forbindelse med deres sociale klimaplaner.
 (52)  Indførelsen af CO2-prisen inden for vejtransport og bygninger bør ledsages af en effektiv social kompensation, navnlig i betragtning af de allerede eksisterende niveauer for energifattigdom. Omkring 34 millioner europæere rapporterede, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af EU's befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt i en EU-dækkende undersøgelse fra 201927. For at opnå en effektiv social og fordelingsmæssig kompensation bør medlemsstaterne forpligtes til at anvende auktionsindtægterne til de klima- og energirelaterede formål, der allerede er angivet for den eksisterende emissionshandel, men også til foranstaltninger, der specifikt er tilføjet for at løse relaterede problemer for de nye sektorer inden for vejtransport og bygninger, herunder relaterede politiske foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU28. Auktionsindtægter bør anvendes til at håndtere de sociale aspekter af emissionshandelen for de nye sektorer med særlig vægt på sårbare husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere. I denne ånd vil en ny social klimafond yde målrettet finansiering til medlemsstaterne for at støtte de europæiske borgere, der er mest berørt af eller er i fare for at blive ramt af energi- eller mobilitetsfattigdom. Den Sociale Klimafond bør være en integreret del af Unionens budget for at bevare budgettets enhed og sammenhængen med Unionens politikker og for at sikre, at budgetmyndigheden, der består af Parlamentet og Rådet, udøver effektiv kontrol. Denne fond vil fremme retfærdighed og solidaritet mellem og inden for medlemsstaterne og samtidig mindske risikoen for energi- og mobilitetsfattigdom i overgangsperioden. Den vil bygge videre på og supplere de eksisterende solidaritetsmekanismer. Midlerne fra den nye fond vil i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra ny emissionshandel i perioden 2026-2032 og vil blive gennemført på grundlag af de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne bør fremlægge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 20.../nn29. Den programmerede basisbevilling i Unionens budget bør øges årligt ved en yderligere forhøjelse i tilfælde af en stigning i CO2-prisen af et højere niveau end oprindeligt antaget, da det ville øge byrden for sårbare husholdninger og trafikanter. For at sikre, at CO2-prisstigningernes indvirkning på de mest sårbare modvirkes på passende og retfærdig vis, bør sådanne årlige forhøjelser medtages i den flerårige finansielle ramme ved hjælp af en automatisk "tilpasning efter udsvingene i CO2-prisen" af loftet i udgiftsområde 3 og af betalingsloftet, idet denne mekanisme skal fastlægges i forordningen om den flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med artikel 312 i TEUF. Desuden bør hver medlemsstat anvende sine auktionsindtægter til bl.a. at finansiere en del af omkostningerne i forbindelse med deres sociale klimaplaner.
__________________
 __________________
27 Data fra 2018. (Eurostat, SILC [ilc_mdes01])
 27 Data fra 2018. (Eurostat, SILC [ilc_mdes01])
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1)."
 28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1)."
29 [Indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af den sociale klimafond].
 29 [Indsæt henvisning til forordningen om oprettelse af den sociale klimafond].
Ændring 478
Forslag til direktiv
Betragtning 52 a (ny)
(52a)  Eftersom transportsektoren i øjeblikket er den eneste sektor, der ikke har skabt nogen reduktioner i drivhusgasemissionerne, er der behov for betydelige investeringer i bæredygtige transportmuligheder for at nå Unionens klimamål og understøtte en ændring af transportmiddelvalget til miljøvenlige transportformer. Derfor skal mindst 10 % af de forventede indtægter fra den øgede handel med emissioner, der ventes at opstå som følge af udvidelsen af EU ETS's anvendelsesområde og indførelsen af et nyt EU ETS til varme, transport og andre brændstoffer i henhold til dette direktiv, herunder 10 % af de nationale indtægter, som medlemsstaterne skal tildele, samt 10 % af indtægterne under Klimainvesteringsfonden tildeles den fortsatte udvikling af offentlig transport, navnlig klimavenlige jernbane- og bussystemer.
Ændring 479
Forslag til direktiv
Betragtning 52 b (ny)
(52b)  For at opnå større sammenhæng og effektivitet i forvaltningen og brugen af Unionens midler og ressourcer bør Kommissionen foretage en vurdering og, hvor det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om at lægge Klimainvesteringsfonden og Moderniseringsfonden ind under Unionens budget, der kunne indgives i forbindelse med forslagene til den næste flerårige finansielle ramme.
Ændring 480
Forslag til direktiv
Betragtning 54
(54)  Innovation og udvikling af nye kulstoffattige teknologier i byggesektoren og vejtransportsektoren er afgørende for at sikre disse sektorers omkostningseffektive bidrag til de forventede emissionsreduktioner. Derfor bør 150 mio. kvoter fra emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren også stilles til rådighed for innovationsfonden for at stimulere omkostningseffektive emissionsreduktioner.
 (54)  150 mio. kvoter fra emissionshandel i bygnings- og vejtransportsektoren bør også stilles til rådighed for Den Sociale Klimafond for at støtte sociale klimaforanstaltninger.
Ændring 481
Forslag til direktiv
Betragtning 55
(55)  Regulerede enheder, der er omfattet af handel med emissioner fra bygninger og vejtransport, bør returnere kvoter for deres verificerede emissioner svarende til de mængder brændstof, de har frigivet til forbrug. De bør første gang returnere kvoter for deres verificerede emissioner i 2026. For at minimere den administrative byrde bør en række regler, der finder anvendelse på det eksisterende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart, finde anvendelse på emissionshandel for bygninger og vejtransport med de nødvendige tilpasninger. Dette omfatter navnlig regler om overdragelse, returnering og annullering af kvoter samt regler om kvoters gyldighed, sanktioner, kompetente myndigheder og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
 (55)  Regulerede enheder, der er omfattet af den nye handel med emissioner, bør returnere kvoter for deres verificerede emissioner svarende til de mængder brændstof, de har frigivet til forbrug. De bør første gang returnere kvoter for deres verificerede emissioner i 2025. For at minimere den administrative byrde bør en række regler, der finder anvendelse på det eksisterende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart, finde anvendelse på den nye emissionshandel, med de nødvendige tilpasninger. Dette omfatter navnlig regler om overdragelse, returnering og annullering af kvoter samt regler om kvoters gyldighed, sanktioner, kompetente myndigheder og medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
Ændring 482
Forslag til direktiv
Betragtning 59 a (ny)
(59a)   For at opnå målene i dette direktiv og anden EU-lovgivning, navnlig dem i forordning (EU) 2021/1119, bør Unionen og dens medlemsstater basere sig på den seneste videnskabelige dokumentation, når de gennemfører politikker. Derfor bør rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer tages i betragtning ved gennemførelsen af dette direktiv. Desuden bør det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer være i stand til på eget initiativ at yde videnskabelig rådgivning vedrørende dette direktiv for at sikre, at den førte politik er i tråd med målene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen.
Ændring 483
Forslag til direktiv
Betragtning 59 b (ny)
(59b)   Med henblik på at fastlægge en langsigtet vision bør Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer udarbejdelse vejledende køreplaner for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til dette direktiv, med det formål at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119. Køreplanerne bør udarbejdes på en gennemsigtig måde og i tæt samarbejde med interessenterne, herunder enkeltpersoner, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, erhvervslivet og de politiske beslutningstagere. Køreplanerne er et vigtigt redskab til at give interessenterne indsigt og stabilitet på lang sigt og til at indkredse fælles interesser, mulige uoverensstemmelser og konflikter i politikudviklingen. Køreplanerne bør ajourføres hvert femte år for at tage den seneste videnskabelige udvikling i betragtning i tæt samarbejde med interessenterne.
Ændring 484
Forslag til direktiv
Betragtning 61
(61)  Et velfungerende, reformeret EU ETS, der omfatter et instrument til at stabilisere markedet, er et vigtigt middel for Unionen til at nå sit aftalte mål for 2030 og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Markedsstabilitetsreserven søger at rette op på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på markedet. I henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2015/1814 skal reserven tages op til revision tre år efter, at den er operationel, idet der lægges særlig vægt på procentsatsen for fastsættelse af antallet af kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven, tærsklen for det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC), som fastsætter kvotetilførslen, og antallet af kvoter, der skal frigives fra reserven.
 (61)  Et velfungerende, reformeret EU ETS, der omfatter et instrument til at stabilisere markedet, er et vigtigt middel for Unionen til at nå sit aftalte mål for 2030, sin målsætning om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og forpligtelserne i henhold til Parisaftalen. Markedsstabilitetsreserven søger at rette op på ubalancen mellem udbud og efterspørgsel af kvoter på markedet. I henhold til artikel 3 i afgørelse (EU) 2015/1814 skal reserven tages op til revision tre år efter, at den er operationel, idet der lægges særlig vægt på procentsatsen for fastsættelse af antallet af kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven, tærsklen for det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC), som fastsætter kvotetilførslen, og antallet af kvoter, der skal frigives fra reserven.
Ændring 485
Forslag til direktiv
Betragtning 62
(62)  I betragtning af behovet for at sende et stærkere investeringssignal for at reducere emissionerne på en omkostningseffektiv måde og med henblik på at styrke EU ETS bør afgørelse (EU) 2015/1814 ændres med henblik på at øge procentsatsen for fastsættelse af det antal kvoter, der hvert år skal overføres til markedsstabilitetsreserven. Desuden bør tilførslen for lavere niveauer i TNAC være lig med forskellen mellem TNAC og den tærskel, der bestemmer tilførslen af kvoter. Dette vil forhindre den betydelige usikkerhed i de auktionsmængder, der resulterer, når TNAC ligger tæt på grænseværdien, og samtidig sikre, at overskuddet når den båndbredde, inden for hvilken kvotemarkedet anses for at fungere på en afbalanceret måde.
 (62)  I betragtning af behovet for at sende et stærkere investeringssignal for at reducere emissionerne på en omkostningseffektiv måde og med henblik på at styrke EU ETS bør afgørelse (EU) 2015/1814 ændres med henblik på at øge procentsatsen for fastsættelse af det antal kvoter, der hvert år skal overføres til markedsstabilitetsreserven. Desuden bør tilførslen for lavere niveauer i TNAC være lig med forskellen mellem TNAC og den tærskel, der bestemmer tilførslen af kvoter. Dette vil forhindre den betydelige usikkerhed i de auktionsmængder, der resulterer, når TNAC ligger tæt på grænseværdien, og samtidig sikre, at overskuddet når den båndbredde, inden for hvilken kvotemarkedet anses for at fungere på en afbalanceret måde. Denne tilpasning bør foretages, uden at det medfører et lavere ambitionsniveau sammenlignet med den nuværende markedsstabilitetsreserve.
Ændring 486
Forslag til direktiv
Betragtning 66 a (ny)
(66a)  Det er af afgørende betydning for at sikre forudsigelighed for operatørerne og for at undgå at svække incitamentet for de bedst ydende og innovationen som følge af yderligere og uforudsete udgifter, at man undgår at anvende den tværsektorielle korrektionsfaktor for frontløbere.
Ændring 487
Forslag til direktiv
Betragtning 67
(67)  Det er nødvendigt at ændre forordning (EU) 2015/757 for at tage hensyn til inddragelsen af søtransportsektoren i EU ETS. Forordning (EU) 2015/757 bør ændres for at forpligte virksomheder til at indberette aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og til at forelægge deres verificerede overvågningsplaner og aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til godkendelse for den ansvarlige administrerende myndighed. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre metoderne til overvågning af CO2-emissioner og reglerne om overvågning samt alle andre relevante oplysninger i forordning (EU) 2015/757 for at sikre, at EU ETS fungerer effektivt på administrativt plan, og supplere forordning (EU) 2015/757 med reglerne for de administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner og ændringer heraf med reglerne for overvågning, rapportering og forelæggelse af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og for udstedelse af aggregerede emissionsdata for virksomheder. De data, der overvåges, rapporteres og verificeres i henhold til forordning (EU) 2015/757, kan også anvendes med henblik på overholdelse af anden EU-lovgivning, der kræver overvågning, rapportering og verifikation af samme skibsoplysninger.
 (67)  Det er nødvendigt at ændre forordning (EU) 2015/757 for at tage hensyn til inddragelsen af søtransportsektoren i EU ETS. Forordning (EU) 2015/757 bør ændres for at forpligte virksomheder til at indberette aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og til at forelægge deres verificerede overvågningsplaner og aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til godkendelse for den ansvarlige administrerende myndighed. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre metoderne til overvågning af CO2-, CH4- og N2O-emissioner og reglerne om overvågning samt alle andre relevante oplysninger i forordning (EU) 2015/757 for at sikre, at EU ETS fungerer effektivt på administrativt plan, og supplere forordning (EU) 2015/757 med reglerne for de administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner og ændringer heraf med reglerne for overvågning, rapportering og forelæggelse af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau og for udstedelse af aggregerede emissionsdata for virksomheder. De data, der overvåges, rapporteres og verificeres i henhold til forordning (EU) 2015/757, kan også anvendes med henblik på overholdelse af anden EU-lovgivning, der kræver overvågning, rapportering og verifikation af samme skibsoplysninger.
Ændring 488
Forslag til direktiv
Betragtning 67 a (ny)
(67a)   Ud over effektiv CO2-prissætning baseret på et velfungerende EU ETS spiller et gennemsigtigt marked en afgørende rolle for at skabe de nødvendige forudsætninger for hurtige og omkostningseffektive emissionsreduktioner i alle økonomiens sektorer. Der bør for at gøre det muligt for forbrugerne og alle andre aktører langs hele forsyningskæden at træffe informerede valg med hensyn til de indlejrede emissioner i produkter, udvikles et europæisk system til pålidelig mærkning af produkters CO2-aftryk.
Ændring 489
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 1 – stk. 2
(-1)   Artikel 1, stk. 2, affattes således:
Dette direktiv fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer.
 "Dette direktiv fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer, opfylde Unionens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119* og opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Parisaftalen og samtidig afspejle principperne om lighed og nationernes fælles, men differentierede ansvarsområder og respektive kompetencer.
_______________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1)."
Ændring 490
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 2 – stk. 1
1.  Dette direktiv finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I og III, og på de drivhusgasser, der er anført i bilag II. Hvis et anlæg, der er omfattet af EU ETS som følge af driften af forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, ændrer sine produktionsprocesser for at reducere sine drivhusgasemissioner og ikke længere opfylder denne tærskel, forbliver det omfattet af EU ETS indtil udløbet af den relevante femårsperiode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, efter ændringen af produktionsprocessen.
 1.  Dette direktiv finder anvendelse på de aktiviteter, der er anført i bilag I og III, og på de drivhusgasser, der er anført i bilag II. Hvis et anlæg, der er omfattet af EU ETS som følge af driften af forbrændingsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, ændrer sine produktionsprocesser for at reducere sine drivhusgasemissioner og ikke længere opfylder denne tærskel eller ikke længere udsender drivhusgasser, kan operatøren af dette anlæg beslutte, at anlægget forbliver omfattet af EU ETS indtil udløbet af den næste femårsperiode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, efter ændringen af produktionsprocessen.
Kommissionen foretager inden den 31. december 2025 en vurdering om medtagelse af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW i EU ETS' anvendelsesområde i den næste periode og forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal, hvis det er relevant, ledsages af et lovforslag om medtagelse af sådanne anlæg.
Ændring 491
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra v a (nyt)
va)  "sejlads": en sejlads som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757*
_______________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
Ændring 492
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra w a (nyt)
wa)   "ikke-EU-omladningshavn": en omladningshavn i et naboland uden for EU, som befinder sig i en afstand af mindre end 300 sømil fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hvor transporten af en type last ved omladning overstiger 60 % af den samlede trafik i den pågældende havn
Ændring 493
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra w b (nyt)
wb)  "omladningsoperation": en operation, hvor last, containere eller varer losses fra et skib til havnen med det ene formål at laste dem på et andet skib
Ændring 494
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra w c (nyt)
wc)   "anløbshavn": en havn, hvor et skib gør ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer. Følgelig gælder, at anløb alene med det formål at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet eller dets udstyr, ophold i havn fordi skibet har brug for assistance eller har været i havsnød, skibsoverførsler uden for havn, ophold i en ikke-EU-omladningshavn og ophold udelukkende for at søge ly i for ugunstige vejrforhold eller nødvendiggjort af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, ikke er omfattet af denne definition
Ændring 495
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra y
y)  "brændsel" med henblik på kapitel IVa: ethvert brændstof, der er anført i tabel A og C i bilag I til direktiv 2003/96/EF, samt ethvert andet produkt, der udbydes til salg som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. artikel 2, stk. 3, i nævnte direktiv
 y)  "brændsel" med henblik på kapitel IVa: ethvert brændstof, der er anført i tabel A og C i bilag I til direktiv 2003/96/EF, samt ethvert andet produkt, der er beregnet til brug, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. artikel 2, stk. 3, i nævnte direktiv
Ændring 496
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel -3 a (ny)
2a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel -3a
Kommissionen vurderer sammen med bestyrelsen for den internationale mekanisme til håndtering af tab og skader i forbindelse med klimaændringer, der blev aftalt i Warszawa, og andre internationale organisationer potentielle kompensationsforanstaltninger, som Unionen som helhed kan gennemføre for sårbare lande og udviklingslande, og aflægger rapport om denne vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2022."
Ændring 497
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3a – stk. 1
Artikel 3b-3f finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de luftfartsaktiviteter, der er anført i bilag I. Artikel 3g-3ge finder anvendelse på de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I.
Artikel 3b-3f finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de luftfartsaktiviteter, der er anført i bilag I. Artikel 3g-3geb finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I, og som udføres af skibe med en bruttotonnage på 5 000 eller derover.
Fra den 1. januar 2027 finder artikel 3g-3geb anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de søtransportaktiviteter, der er anført i bilag I, og som udføres af skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover. Inden den dato foretager Kommissionen en vurdering af, om der er lige vilkår for alle skibe, og hvordan man undgår mulige negative indvirkninger på drivhusgasemmissionerne som følge af, at skibe med en bruttotonnage på 5 000 eller derover muligvis erstattes af flere skibe med en bruttotonnage under denne tærskel, hvis tærsklen ikke sænkes. Kommissionen fremsætter, hvis det er relevant, sammen med vurderingen et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Senest den 31. december 2024 vurderer Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119 og aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen på det globale klima af andre drivhusgasemissioner end CO2, CH4 og N2O og af partikler med globalt opvarmningspotentiale fra skibe, der ankommer til, foretager rejser inden for eller afsejler fra havne under en medlemsstats jurisdiktion. Denne rapport ledsages om nødvendigt af et forslag til retsakt med henblik på at behandle spørgsmålet om, hvordan sådanne emissioner og partikler skal håndteres.

Ændring 498
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3g – stk. 1
1.  Tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport finder anvendelse for halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion.
1.  Tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport finder anvendelse for hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der ligger ved kaj i en havn under en medlemsstats jurisdiktion.
Indtil den 31. december 2026 finder tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport anvendelse for halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.
Fra den 1. januar 2027 og med de undtagelser, der er fastsat i artikel 3gaa, finder tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter i forbindelse med søtransport anvendelse for hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Ændring 499
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ga
Artikel 3ga
 Artikel 3ga
Indfasning af krav til søtransport
 Krav til søtransport
Rederierne skal returnere kvoter efter følgende tidsplan:
 Fra den 1. januar 2024 og hvert år derefter skal rederierne returnere kvoter svarende til hundrede procent (100 %) af de verificerede emissioner, der er rapporteret for hvert år.
a)  20 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2023
b)  45 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2024
c)  70 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2025
d)  100 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2026 og hvert år derefter.
I det omfang der returneres færre kvoter i forhold til de verificerede emissioner fra søtransport i årene 2023, 2024 og 2025, annulleres en tilsvarende mængde kvoter i stedet for at blive auktioneret i henhold til artikel 10, når forskellen mellem verificerede emissioner og returnerede kvoter er blevet fastlagt for hvert år.
Ændring 500
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ga a (ny)
Artikel 3gaa
Fravigelser betinget af, om tredjelande og internationale organisationer træffer foranstaltninger for at imødegå søtransportens klimavirkninger
1.  Kommissionen samarbejder med tredjelande med henblik på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om tiltag og foranstaltninger for at reducere drivhusgasemissionerne fra søtransporten i overensstemmelse med målet om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 % over det præindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i denne henseende.
2.  Kommissionen har beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at indføre en forholdsmæssig reduktion af anvendelsesområdet for EU-foranstaltningerne, idet den samtidig i anvendelsesområdet for EU ETS fastholder mindst halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, og halvtreds procent (50 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion, hvis:
a)  et tredjeland har en CO2-prisfastsættelsesmekanisme til at indføre lofter for og nedbringe emissioner, der mindst svarer til den, der indgår under EU's emissionshandelssystem
b)  der gennem en bilateral eller multilateral aftale mellem Unionen og én eller flere tredjelande er blevet indført en CO2-prisfastsættelsesmekanisme til at indføre lofter for og nedbringe emissioner, der mindst svarer til den, der indgår under EU's emissionshandelssystem, og det er blevet besluttet at knytte den til EU ETS i henhold til artikel 25, eller
c)  et tredjeland er et af de mindst udviklede lande eller en lille østat, der er et udviklingsland, og som har et BNP pr. indbygger, der ikke er på linje med eller overstiger EU-gennemsnittet og omfatter emissioner, der ligger under dets nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen.
Ændring 501
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ga b (ny)
Artikel 3gab
Havfonden
1.  Der vil blive oprettet en fond (havfonden) til at støtte de i stk. 4 omhandlede projekter og investeringer. 75 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter, jf. artikel 3g, anvendes gennem havfonden. Desuden tildeles alle eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) …/… [FuelEU Maritime] havfonden og anvendes i overensstemmelse med stk. 4.
2.  Rederier kan betale et årligt medlemsbidrag til havfonden i overensstemmelse med deres samlede emissioner indberettet for det foregående kalenderår i henhold til forordning (EU) 2015/757 for at begrænse den administrative byrde for rederier, herunder små og mellemstore virksomheder og virksomheder, der ikke ofte er aktive inden for rammerne af dette direktiv. Havfonden returnerer kvoter kollektivt på vegne af rederier, der er medlemmer af havfonden. Medlemsbidraget pr. ton emissioner fastsættes af havfonden senest den 28. februar hvert år, men skal som minimum ligge på et niveau svarende til den højest registrerede fastsatte afviklingspris på primære eller sekundære markeder for kvoter i det foregående år.
3.  Havfonden forvaltes centralt af Kommissionen gennem et EU-organ. Havfondens styringsstruktur skal svare til og sikre synergi med styringsstrukturen for klimainvesteringsfonden, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8, idet den, hvor det er relevant, anvender de regler for styring og støtte, der er fastlagt i nævnte artikel. Havfondens forvaltningsstruktur og beslutningsproces skal være gennemsigtig og inklusiv, navnlig med hensyn til fastsættelsen af prioriterede områder, kriterier og procedurer for tildeling af tilskud. Relevante interesserede parter spiller en passende rådgivende rolle. Alle oplysninger om projekter og investeringer, der støttes af havfonden, og alle andre relevante oplysninger om havfondens funktion offentliggøres.
4.  Den finansiering, der ydes fra havfonden, skal støtte overgangen til en energieffektiv og klimaresilient søfartssektor i EU og bruges til at understøtte projekter og investeringer i forbindelse med følgende:
a)  forbedring af skibes og havnes energieffektivitet
b)  innovative teknologier og infrastruktur for dekarbonisering af søtransportsektoren, herunder vedrørende nærsøfart og havne, herunder forbindelser til elektricitetsnet i havne
c)  indsættelse af bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint, e-brændstoffer og ammoniak, der fremstilles med vedvarende energi, herunder gennem CO2-differencecertifikater for differencer mellem disse nulemissionsbrændstoffer og konventionelle brændstoffer
d)  nulemissionsfremdriftsteknologier, herunder vindteknologier
e)  forskning og udvikling og den første industrielle anvendelse af teknologier og design, der nedbringer drivhusgasemissionerne, herunder innovative teknologier og brændstoffer for skibe med isklasse og vintersejlads i frostområder
f)  projekter, der fremmer innovation i sektoren, såsom teknologier, der ikke alene fører til dekarbonisering, men blandt andet også nedbringer risikoen for støj-, luft- og havforurening, skal prioriteres
g)  havfonden skal bidrage til en retfærdig omstilling i den maritime sektor gennem uddannelse, opkvalificering og omskoling af den eksisterende arbejdsstyrke og forberede den næste generations arbejdsstyrke inden for søfart.
15 % af havfondens indtægter skal anvendes til at bidrage til beskyttelse, genopretning og bedre forvaltning af marine økosystemer, der påvirkes af den globale opvarmning såsom beskyttede havområder og til at fremme en tværgående, bæredygtig blå økonomi såsom vedvarende havenergi.
Alle investeringer, som havfonden støtter, offentliggøres og skal harmonere med målene for dette direktiv.
5.  Al finansiering fra havfonden skal ske i overensstemmelse med:
a)  princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som fastsat i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852*
b)  minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.
6.  Kommissionen samarbejder med tredjelande om at udforske mulighederne for, hvordan de også kan gøre brug af havfonden. En tilsvarende del af havfonden skal stilles til rådighed for de lande uden for Unionen, navnlig de mindst udviklede lande og østater, der er udviklingslande, hvis rejser fra eller til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion er omfattet hundrede procent (100 %) af foranstaltninger, der tager sigte på tilpasning til klimaændringer og nedbringelse af deres emissioner i søfartssektoren.
7.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv, for så vidt angår gennemførelsen af denne artikel. Ved gennemførelsen af havfonden træffer Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092** for at sikre beskyttelsen af midlerne vedrørende foranstaltninger og investeringer, der støttes af havfonden, hvis medlemsstaterne ikke overholder retsstatsprincippet. Med henblik herpå etablerer Kommissionen et effektivt og virkningsfuldt system til intern kontrol og tilbagesøger beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt.
__________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).
Ændring 502
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3gd a (ny)
Artikel 3gda
Kontraktmæssige bestemmelser
Når det endelige ansvar for indkøb af brændstoffet eller skibets drift i henhold til en aftale varetages af en anden enhed end rederiet, er denne enhed i henhold til aftalen ansvarlig for at dække de omkostninger, der opstår som følge af overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.
I forbindelse med denne artikel forstås ved "skibets drift" beslutninger om den last, skibet skal medtage, eller skibets rute og hastighed.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at rederiet har passende og effektive midler til at dække de omkostninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, i overensstemmelse med artikel 16.
Ændring 503
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ge – stk. 1
1.  Kommissionen overvejer eventuelle ændringer i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisations vedtagelse af en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport. I tilfælde af vedtagelse af en sådan foranstaltning og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning. Kommissionen kan i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre dette direktiv i fornødent omfang.
 1.  Kommissionen overvejer eventuelle ændringer i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) vedtagelse af en global markedsbaseret foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport. I tilfælde af vedtagelse af en sådan foranstaltning og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning. Kommissionen kan i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at ændre dette direktiv i fornødent omfang.
Senest 12 måneder efter vedtagelsen af en sådan foranstaltning og inden denne foranstaltning tages i anvendelse og under alle omstændigheder inden den samlede statusopgørelse i 2028 og senest den 30. september 2028 forelægger Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den undersøger en sådan foranstaltning.
I rapporten undersøges ambitionerne og den overordnede miljømæssige integritet af de foranstaltninger, som IMO har vedtaget, herunder deres generelle ambitioner, hvad angår målet i Parisaftalen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 % over det præindustrielle niveau, hvad angår Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 og hvad angår målet om klimaneutralitet som defineret i forordning (EU) 2021/1119, og disse foranstaltningers miljømæssige integritet sammenlignes med den generelle miljømæssige integritet i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS i overensstemmelse med reglerne i dette direktiv.
Rapporten skal tage hensyn til graden af deltagelse i disse globale foranstaltninger, deres håndhævelse, gennemsigtighed, sanktioner for manglende overholdelse, processerne for offentligt input, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre og ansvarlighed.
Kommissionen overvåger negative virkninger for så vidt angår bl.a. eventuelle stigninger i transportomkostningerne, markedsfordrejninger og ændringer i havnetrafikken, såsom havneanløb med henblik på omgåelse og flytning af omladningsknudepunkter, konkurrenceevnen i den maritime sektor i medlemsstaterne og navnlig de negative indvirkninger på de søtransporttjenester, der leverer væsentlige tjenester i forbindelse med territorial sammenhæng.
Hvis der vedtages en sådan global markedsbaseret foranstaltning for at nedbringe drivhusgasemissionerne fra søtransporten i overensstemmelse med Parisaftalen til mindst et niveau, der er sammenligneligt med det, der opnås gennem Unionens foranstaltninger truffet i henhold til direktiv, kan Kommissionen i givet fald følge rapporten op med et lovgivningsforslag med henblik på at ændre dette direktiv og bringe det i overensstemmelse med foranstaltninger, der er truffet på globalt plan, idet den anerkender Unionens suverænitet til at regulere sin andel af emissioner fra internationale søfartsruter i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen.
Ændring 504
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ge – stk. 2
2.  Kommissionen overvåger gennemførelsen af dette kapitel og eventuelle tendenser for så vidt angår selskaber, der ønsker at undgå at være bundet af kravene i dette direktiv. Hvis det er relevant, foreslår Kommissionen foranstaltninger til at forhindre en sådan undgåelse.
 2.  Kommissionen overvåger og aflægger rapport hvert andet år fra ... [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden], om gennemførelse af dette kapitel og eventuelle tendenser for så vidt angår selskaber, der ønsker at undgå at være bundet af kravene i dette direktiv. Kommissionen overvåger negative virkninger for så vidt angår bl.a. eventuelle stigninger i transportomkostningerne, markedsfordrejninger og ændringer i havnetrafikken, såsom havneanløb med henblik på omgåelse og flytning af omladningsknudepunkter, konkurrenceevnen i den maritime sektor i medlemsstaterne og navnlig de negative indvirkninger på de søtransporttjenester, der leverer væsentlige tjenester i forbindelse med territorial sammenhæng. Hvis det er relevant, foreslår Kommissionen foranstaltninger til at forhindre mulige negative virkninger eller omgåelse af kravene i dette direktiv.
Ændring 505
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3ge a (ny)
Artikel 3gea
Uanset artikel 3g, stk. 1, gælder, at hvis afstanden mellem en havn under en medlemsstats jurisdiktion og en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion er mindre end 300 sømil, skal tildelingen af kvoter og anvendelsen af krav om returnering af kvoter for aktiviteter relateret til søtransport finde anvendelse for hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion og ankommer til en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, herunder omladningshavne, og hundrede procent (100 %) af emissionerne fra skibe, der sejler fra en havn uden for en medlemsstats jurisdiktion, herunder omladningshavne, og ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion.
Ændring 506/rev
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 3h
Artikel 3h
 Artikel 3h
Anvendelsesområde
 Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter for aktiviteter, der er opført i bilag I, bortset fra luft- og søtransport.
 1.   Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter for aktiviteter, der er opført i bilag I, bortset fra luft- og søtransport.
1a.  Uanset bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser samt tildeling og udstedelse af kvoter til kommunale affaldsforbrændingsanlæg fra den 1. januar 2026.
1b.  Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2024 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger de mulige virkninger af medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS på bortskaffelse af affald ved deponering i Unionen samt på affaldseksport til tredjelande.
I denne rapport vurderer Kommissionen også muligheden for at medtage andre affaldshåndteringsprocesser, navnlig deponeringsanlæg i Unionen, som forårsager methan- og dinitrogenoxidemissioner, i EU ETS.
Hvis det er relevant, fremsætter Kommissionen sammen med rapporten et lovgivningsforslag (navnlig hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet) for at forhindre de i første afsnit omhandlede virkninger og for at medtage de i andet afsnit omhandlede processer i EU ETS.
Ændringsforslag 677
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 9 – stk. 3
I [året efter denne ændrings ikrafttræden] nedsættes den samlede EU-kvotemængde med [-mio. kvoter (fastsættes afhængigt af ikrafttrædelsesåret)]. Samme år øges den samlede EU-kvotemængde med 79 mio. kvoter til søtransport. Fra [året efter denne ændrings ikrafttræden] er den lineære faktor 4,2 %. Kommissionen offentliggør den samlede EU-kvotemængde senest 3 måneder efter [datoen for ikrafttrædelsen af den ændring, der skal indsættes].
 I [året efter denne ændrings ikrafttræden] nedsættes den samlede EU-kvotemængde med 70 mio. kvoter. I 2026 nedsættes den samlede EU-kvotemængde med 50 mio. kvoter. Fra [året efter denne ændrings ikrafttræden] øges den samlede mængde kvoter i EU med [antallet at kvoter svarende til omfanget af anvendelsen af EU ETS for søtransportaktiviteter som fastsat i artikel 3g] mio. kvoter for søtransport. Fra 2024 og indtil udgangen af 2025 er den lineære faktor 4,4 %. Fra 2026 er den lineære faktor 4,5 %. Fra 2029 er den lineære faktor 4,6 %. Kommissionen offentliggør den samlede EU-kvotemængde senest 3 måneder efter [datoen for ikrafttrædelsen af den ændring, der skal indsættes].
Ændring 508
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)
Fra den 1. januar 2026 øges den samlede kvotemængde i Unionen for at tage højde for medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori den fastsætter størrelsen af forøgelsen af den samlede kvotemængde i Unionen for at tage højde for medtagelsen af kommunale affaldsforbrændingsanlæg i EU ETS. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
Ændring 509
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 3a
Derudover auktioneres 2,5 % af den samlede kvotemængde mellem [året efter direktivets ikrafttræden] og 2030 til Moderniseringsfonden. De medlemsstater, der modtager denne kvotemængde, er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 65 % af EU-gennemsnittet i perioden 2016-2018. Midlerne svarende til denne kvotemængde fordeles i overensstemmelse med del B i bilag IIb.
Derudover auktioneres 2,5 % af den samlede kvotemængde mellem 2024 og 2030 til Moderniseringsfonden. De medlemsstater, der modtager denne kvotemængde, er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 65 % af EU-gennemsnittet i perioden 2016-2018. Midlerne svarende til denne kvotemængde fordeles i overensstemmelse med del B i bilag IIb. Den yderligere kvotemængde, som er omhandlet i dette afsnit, kan i givet fald også anvendes til at finansiere investeringer i grænseoverskridende projekter med de støttemodtagende medlemsstater og de tilstødende lavvækstgrænseregioner.

Derudover auktioneres 0,5 % af den samlede kvotemængde mellem … [året efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] og 2030 stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8.
Ændring 510
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 – indledning
3.  Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter med undtagelse af de indtægter, der anvendes til kompensation for indirekte kulstofomkostninger, jf. artikel 10a, stk. 6, til en eller flere af følgende:
 3.  Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktionering af kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget som en generel indtægt. Indtægten til Unionens budget skal overholde princippet om bruttoopgørelse i overensstemmelse med artikel 7 i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053*. Medlemsstaterne anvender deres indtægter fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter [med undtagelse af de indtægter, der anvendes til kompensation for indirekte kulstofomkostninger, jf. artikel 10a, stk. 6,] til en eller flere af følgende:
_______________
*Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).
Ændring 511
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra b a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 – litra b-f
ba)  Stk. 3, første afsnit, litra b)-f), affattes således:
b)  til at udvikle vedvarende energikilder for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter
 "b) til at udvikle vedvarende energikilder og eltransmissionsnet for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi og Unionens mål om interkonnektivitet samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter, herunder produktion af elektricitet fra selvforbrugere af vedvarende energi og VE-fællesskaber
ba)   til at støtte gennemgribende og gradvis gennemgribende renovering af bygninger i overensstemmelse med artikel 2, nr. (19) og (20) i direktiv (EU).../... [det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne], startende med renovering af bygninger med den dårligste ydeevne
c)  til forebyggelse af skovrydning og fremme af skovrejsning og skovgenplantning i udviklingslande, der har ratificeret den internationale klimaaftale, og til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande
 c)  til forebyggelse af skovrydning og støtte beskyttelse af tørveområder, skove og andre land- eller havbaserede økosystemer og fremme af biodiversitetsvenlig skovrejsning og skovgenplantning i udviklingslande, der har ratificeret den internationale klimaaftale, og til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande
d)  kulstofbinding i skove i Unionen
 d)  kulstofbinding i skove og i jordbunden i Unionen
da)   klimatilpasning i Unionen
e)  til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande
 e)  til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande, og innovative teknologiske metoder til kulstoffjernelse, såsom direkte optag fra luften, og kulstoflagring
f)  til at fremme overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport
 f)  til at investere i og fremskynde overgangen til transportformer, der bidrager væsentligt til dekarbonisering af sektoren, herunder udvikling af klimavenlig passager- og godsjernbanetransport og tustjenester og teknologier, og til at finansiere foranstaltninger til understøttelse af lufthavnes dekarbonisering i overensstemmelse med forordning (EU) .../... [etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer] og forordning (EU) .../... [sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport]"
Ændring 512
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 – litra h
h)  foranstaltninger, der har til formål at forbedre energieffektiviteten, fjernvarmesystemer og isolering eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere forvridende skatter.
 h)  foranstaltninger, der har til formål at forbedre energieffektiviteten, fjernvarmesystemer og isolering, effektive opvarmnings- og kølesystemer baseret på vedvarende energi eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere navnlig skatter og afgifter på elektricitet fra vedvarende kilder.
Ændring 513
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 - stk. 3 - afsnit 1 - litra h a (nyt)
ca)  I stk. 3, første afsnit, indsættes følgende litra:
”ha) til at finansiere nationale klimadividendeordninger med en bevist positiv miljøpåvirkning som dokumenteret i den årlige rapport som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999*
________________
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).”
Ændring 514
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 – litra k
cb)  Stk. 3, første afsnit, litra k), affattes således:
k)  til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig overgang til en kulstoffattig økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten , i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
 "k) til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig overgang til en klimaneutral økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, der potentielt berøres af omstillingen."
Ændring 515
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt) og 1 b (nyt)
cc)  I stk. 3 indsættes følgende afsnit efter første afsnit:
"Uanset første afsnit bruger medlemsstaterne mindst 10 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter på udvikling af offentlig transport, navnlig klimavenlig jernbanetransport af passagerer og gods og klimavenlige bustjenester og -teknologier, jf. første afsnit, litra f).
Uanset første afsnit bruger medlemsstaterne mindst 10 % af indtægterne fra auktioneringen af kvoter på at finansiere yderligere klimatiltag i sårbare tredjelande, jf. første afsnit, litra j)."
Ændring 516
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 – afsnit 2
cd)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til mindst 50 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og om de trufne foranstaltninger, jf. dette stykke, i de rapporter, som de indsender i medfør af beslutning nr. 280/2004/EF.
 "Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til mindst 100 % af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 2 omhandlede kvoter, herunder alle indtægter fra den i stk. 2, litra b) og c), omhandlede auktionering. Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og om de trufne foranstaltninger, jf. dette stykke, i de rapporter, som de indsender i medfør af beslutning nr. 280/2004/EF."
Ændring 517
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra c e (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 3 a (nyt) og 3 b (nyt)
ce)  Følgende stykker indsættes:
“3a. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en plan for anvendelsen af indtægter sammen med hver opdatering af den integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2018/1999. I henhold til artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning aflægger medlemsstaterne årligt rapport til Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 3 i denne artikel. Medlemsstaterne forelægger fuldstændige og konsekvente oplysninger af høj kvalitet. De definerer navnlig i deres rapporter betydningen af "forpligtede" og "udbetalte" beløb og fremlægger nøjagtige finansielle oplysninger. Hvis det er nødvendigt for at sikre, at disse rapporteringsforpligtelser overholdes, øremærker medlemsstaterne indtægterne i deres nationale budgetter.
Medlemsstaterne sikrer, at indtægterne fra EU ETS anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i stk. 3, og opretholder deres sporbarhed samt sikrer, at de lægges oven i de nationale klimaudgifter. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres rapporteringsforpligtelser i henhold til dette stykke.
3b.  Medlemsstaterne anvender de indtægter, der hidrører fra auktionering af kvoter, og som ikke er anvendt som egne indtægter jf. stk. 2 i denne artikel, i overensstemmelse med:
a)  kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852
b)  minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852 og
c)  medlemsstatens integrerede nationale energi- og klimaplan som forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 og, hvis det er relevant, den territoriale plan for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056*.
_____________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1)."
Ændring 518
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 5
da)   Stk. 5 affattes således:
5.  Kommissionen overvåger det europæiske kvotemarkeds funktion. Den forelægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om kvotemarkedets funktion og om andre relevante klima- og energipolitikker, herunder om auktionernes forløb, likviditet og de handlede mængder, og med en sammenfatning af oplysningerne fra medlemsstaterne om de finansielle foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 6. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten.
 "5. Kommissionen overvåger det europæiske kvotemarkeds funktion. Den forelægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om kvotemarkedets funktion og om andre relevante klima- og energipolitikker, herunder om auktionernes forløb, ikke-overholdende operatørers, herunder finansielle investorers, rolle og indvirkning på markedet, likviditet og de handlede mængder, og med en sammenfatning af oplysningerne fra medlemsstaterne om de finansielle foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 6. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at enhver relevant oplysning fremsendes til Kommissionen mindst to måneder før Kommissionens vedtagelse af rapporten."
Ændring 519
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 5 a (nyt)
db)  Følgende stykke tilføjes:
"5a. Efter den endelige rapport af 28. marts 2022 fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om emissionskvoter og de tilhørende derivater forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, senest den ... [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] et lovgivningsforslag som opfølgning på henstillingerne i denne rapport for at forbedre gennemsigtigheds-, overvågnings- og rapporteringsniveauerne på de europæiske emissionskvotemarkeder og de tilhørende derivatmarkeder i lyset af disse markeders EU-dækkende karakter."
Ændring 520
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra d c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 – stk. 5 b (nyt)
dc)  Følgende stykke tilføjes:
“5b. ESMA overvåger regelmæssigt integriteten og gennemsigtigheden på de europæiske emissionskvotemarkeder og de tilhørende derivatmarkeder. Myndigheden offentliggør med regelmæssige mellemrum en rapport om disse markeders integritet og gennemsigtighed og inddrager om nødvendigt EU-registerdata og de data, der er indberettet til eller stillet til rådighed for de kompetente myndigheder. I denne rapport undersøger ESMA navnlig markedernes funktion i lyset af en eventuel markedsvolatilitet og prisudvikling, forløbet af auktionerings- og handelsoperationer på markederne, likviditeten og de handlede volumener og kategorierne af markedsdeltagere og deres handelsadfærd. Denne rapport skal, hvis det er relevant, indeholde henstillinger, der sigter mod at styrke markedets integritet og forbedre gennemsigtigheden på markedet. Disse henstillinger skal navnlig omhandle foranstaltninger, som har til formål at højne kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige for markedsdeltagerne og den brede offentlighed med hensyn til emissionskvotemarkedernes og de tilhørende derivatmarkeders funktion, at forbedre lovpligtig indberetning og markedsovervågning på emissionskvotemarkederne og de tilhørende derivatmarkeder, at fremme forebyggelse og opsporing af markedsmisbrug og at bidrage til at opretholde velordnede markeder for emissionskvoter og de tilhørende derivater.
Kommissionen vurderer de henstillinger, der er omhandlet i det første afsnit i dette stykke, i den næste rapport, der forelægges i henhold til stk. 5 efter offentliggørelsen af ESMA's rapport. Kommissionen supplerer om nødvendigt den nævnte rapport med et lovgivningsforslag, der sigter mod at forbedre gennemsigtighed og integritet på emissionskvotemarkederne samt de tilhørende derivatmarkeder i lyset af disse markeders EU-dækkende karakter."
Ændring 521
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra a – nr. -i (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 1 – afsnit 2
-i)  Andet afsnit affattes således:
De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Unionen for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratiskvoter i forbindelse med nogen form for elproduktion, undtagen i tilfælde, der falder ind under artikel 10c, og til el produceret fra affaldsgasser.
 "De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele Unionen for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der må ikke stilles nogen gratiskvoter til rådighed i forbindelse med nogen form for elproduktion."
Ændring 522
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1 – afsnit 2a
For anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU(*) [Artikelhenvisning opdateres med det reviderede direktiv], tildeles gratistildeling kun fuldt ud, hvis anbefalingerne i synsrapporten gennemføres, i det omfang tilbagebetalingsperioden for de relevante investeringer ikke overstiger fem år, og omkostningerne ved disse investeringer er forholdsmæssige. Ellers nedsættes mængden af gratistildeling med 25 %. Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en operatør påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten. De i første afsnit omhandlede foranstaltninger tilpasses i overensstemmelse hermed.
 For anlæg, der er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et certificeret energiledelsessystem i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU(*) [Artikelhenvisning opdateres med det reviderede direktiv], tildeles gratistildeling kun fuldt ud, hvis anbefalingerne i synsrapporten eller i det certificerede energiledelsessystem gennemføres, i det omfang tilbagebetalingsperioden for de relevante investeringer ikke overstiger otte år, og omkostningerne ved disse investeringer er forholdsmæssige. Ellers nedsættes mængden af gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit i dette stykke. Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en operatør påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten for det pågældende anlæg. De i første afsnit i dette stykke omhandlede foranstaltninger tilpasses i overensstemmelse hermed.
Ud over de krav, der er opstillet i det tredje afsnit i dette stykke, skal operatører i sektorer eller undersektorer, som opfylder kriterierne for gratis tildeling af kvoter i henhold til artikel 10a og 10b, senest den 1. juli 2025 udarbejde en dekarboniseringsplan for hvert af deres anlæg for de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Denne plan skal være i overensstemmelse med klimaneutralitetsmålet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og alle relevante sektorspecifikke køreplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning, og skal fastsætte:
a)  foranstaltninger og tilhørende finansierings- og investeringsplaner for hvert anlæg med henblik på at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med klimaneutralitetsmålet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og alle relevante sektorkøreplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning på anlægsniveau, idet anvendelse af CO2-kompensationskreditter er udelukket
b)  foreløbige mål og milepæle, sådan at man senest den 31. december 2025 og senest den 31. december hvert efterfølgende år frem til 2050 kan måle fremskridtene i retning af klimaneutralitet, jf. litra a)
c)  et skøn over virkningerne af hver af de i litra a) omhandlede foranstaltninger og tilhørende finansierings- og investeringsplaner med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne samt de mål og milepæle, der er omhandlet i litra b)
d)  foranstaltninger til at håndtere følgerne for omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, bl.a. via social dialog, i overensstemmelse med national ret og praksis for at sikre en retfærdig omstilling.
Medlemsstaterne kan yde økonomisk støtte til operatørerne til gennemførelsen af deres i fjerde afsnit omhandlede dekarboniseringsplaner. Denne støtte betragtes ikke som ulovlig statsstøtte.
Opnåelsen af de i fjerde afsnit, litra b), omhandlede mål og milepæle verificeres senest den 31. december 2025 og senest den 31. december hvert efterfølgende år herefter frem til 2050 i overensstemmelse med verifikations- og akkrediteringsprocedurerne i artikel 15.
Hvis der ikke er udarbejdet en dekarboniseringsplan i overensstemmelse med det fjerde afsnit, eller hivs de i planen opstillede milepæle og mål ikke er blevet opnået, nedsættes mængden af gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelser til med bistand fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte minimumsindhold og -format for de dekarboniseringsplaner, der er omhandlet i fjerde afsnit i dette stykke, navnlig hvad angår benchmarks for de mål og milepæle, der er omhandlet i litra b) i det nævnte afsnit. Udarbejdelsen og vedtagelsen af delegerede retsakter kræver inddragelse af alle relevante interessenter.
Når kravene i enten det tredje afsnit eller det fjerde afsnit ikke er opfyldt, skal gratistildelingen reduceres med:
a)  50 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger over gennemsnittet for de 10 % mindst effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks
b)  30 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mindst effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks og over gennemsnittet for de 50 % mest effektive anlæg i den pågældende sektor eller delsektor
c)  25 % for anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger over gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks og under gennemsnittet for de 50 % mest effektive anlæg i den pågældende sektor eller delsektor.
Når kravene i hverken det tredje afsnit eller det fjerde afsnit er opfyldt, fordobles de procentsatser, der er fastsat i det niende afsnit, litra a), b) og c).
Der gives en yderligere gratistildeling på 10 % af den gældende benchmarkværdi til anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante produktbenchmarks, forudsat at der er kvoter til rådighed i overensstemmelse med det tolvte afsnit.
Med henblik på den yderligere gratistildeling, jf. ellevte afsnit, anvendes de kvoter, der ikke er blevet tildelt på grund af en reduceret gratistildeling i overensstemmelse med det niende og tiende afsnit.
__________________
 __________________
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
 * Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 523
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra a – nr. ii
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10 a – stk. 1 – afsnit 3
For at skabe yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten revideres de fastlagte forudgående benchmarks på EU-plan inden perioden 2026-2030 med henblik på eventuelt at ændre definitionerne og systemgrænserne for eksisterende produktbenchmarks.
 For at skabe yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten revideres de fastlagte forudgående benchmarks på EU-plan snarest muligt og ikke senere end ... [seks måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] med henblik på eventuelt at ændre definitionerne og systemgrænserne for eksisterende produktbenchmarks og potentielt medtage nye benchmarks for at sikre, at gratistildeling til produktion af et produkt er uafhængig af råstoffet eller af typen af produktionsproces, for så vidt produktionsprocesserne har samme formål, og tager højde for materialers potentiale for cirkulær anvendelse eller undgår, at anlæg med delvist eller fuldstændigt dekarboniserede processer, som fremstiller produkter med egenskaber, der ligner eller svarer til dem hos konventionelle anlæg, udelukkes fra eller forhindres i at deltage i benchmarkordningen. Benchmarkværdierne, som følger af denne revision, offentliggøres, så snart de nødvendige oplysninger bliver tilgængelige, således at disse benchmarkværdier kan gælde fra 2026.
Ændringsforslag 678
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1a – afsnit 2
Uanset det foregående afsnit skal produktionen af disse produkter i de første år af anvendelsen af forordning [CBAM] tildeles gratis i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af disse produkter (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden under ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen] og udgangen af 2025 og 90 % i 2026, og den reduceres med 10 procentpoint hvert år for at nå 0 % i det tiende år.
 Uanset det første afsnit skal produktionen af produkter opført i bilag I til nævnte forordning i de første år af anvendelsen af forordning [CBAM] tildeles gratis i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af disse produkter (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden mellem ... [datoen for ikrafttrædelsen af [CBAM-forordningen]] og udgangen af 2026 og, betinget af anvendelsen af den operationelle fase af artikel 36, stk. 3, litra d, i forordning (EU) .../... [CBAM-forordningen], med 93% i 2027, 84% i 2028, 69% i 2029, 50% i 2030 og 25% in 2031 for at nå 0 % i 2032.
Ændring 679
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1a – afsnit 2 a (nyt) og 2 b (nyt)
Fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], skal for at sikre lige vilkår og som fravigelse af første og andet afsnit fortsat modtage gratis kvoter, forudsat at sådanne produkter er beregnet til eksport til tredjelande uden CO2-prissætningsmekanismer svarende til EU ETS.
Senest … [ét år inden udløbet af overgangsperioden som fastsat i forordning [CBAM]] forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den giver en detaljeret vurdering af virkningerne af EU ETS og CBAM på fremstillingen i Unionen af produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som er bestemt til eksport til tredjelande, og på udviklingen i de globale emissioner såvel som en vurdering af WTO-foreneligheden af fravigelsen i foregående afsnit, der navnlig skal vurdere potentielle eksportjusteringsmekanismer for anlæg, der er blandt de 10 % mest effektive anlæg som fastsat i denne artikel, i lyset af WTO-forenelighed eller øvrige forslag, som Kommissionen måtte finde hensigtsmæssige. Kommissionen skal i hensigtsmæssigt omfang og senest den … [afslutningen af overgangsperioden som fastsat i forordningen [CBAM]] lade rapporten ledsage af et lovforslag om forebyggelse af risikoen for kulstoflækage, der udligner kulstofprissætning for produktion i Unionen af de produkter, der er opført i bilag I til forordning [CBAM], og som er beregnet til eksport til tredjelande uden kulstofprissætningsmekanismer svarende til EU ETS på en måde, der er forenelig med WTO-reglerne.
Ændring 529
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1a – afsnit 4
Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for at støtte innovation i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8.
 Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8.
Ændring 530
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra b a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 1a a (nyt)
ba)  Følgende stykke indsættes:
"1aa. Hvert år fra 2025 vurderer Kommissionen som en del af dens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10, stk. 5, hvorvidt CBAM effektivt imødegår risikoen for kulstoflækage for varer, der er produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme. Rapporten vurderer især udviklingen af EU's eksport i CBAM-sektorer og udviklingen i handelsstrømme og indlejrede emissioner i disse varer på det globale marked. Hvis rapporten påviser en risiko for kulstoflækage hvad angår produkter, der er fremstillet i Unionen til eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende CO2-prisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at håndtere denne risiko for kulstoflækage på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne og tager højde for dekarboniseringen af anlæg i Unionen."
Ændring 531
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra c – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 2 – afsnit 3 – litra c
c)  For perioden fra 2026 til 2030 fastsættes benchmarkværdierne på samme måde som fastsat i litra a) og d) på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2021 og 2022 og på grundlag af anvendelsen af den årlige reduktionssats for hvert år mellem 2008 og 2028.
 c)  For perioden fra 2026 til 2030 fastsættes benchmarkværdierne på samme måde som fastsat i litra a) og d) på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2021 og 2022, uden ved fastlæggelsen af benchmarkværdierne at tage højde for dataene fra de tre mindst emissionsintensive anlæg, der enten påbegyndte driften efter 2017 eller modtog gratistildeling baseret på et andet benchmark, og på grundlag af anvendelsen af den årlige reduktionssats for hvert år mellem 2008 og 2028.
Ændring 532
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra c – nr. ii
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 2 – afsnit 3 – litra d
d)  Hvis den årlige reduktionssats overstiger 2,5 % eller er under 0,2 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2026 til 2030 de benchmarkværdier, der gælder i perioden 2013-2020, nedsat med den af disse to procentsatser, der er relevant, for hvert år mellem 2008 og 2028.
 d)  Hvis den årlige reduktionssats overstiger 2,5 % eller er under 0,4 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2026 til 2030 de benchmarkværdier, der gælder i perioden 2013-2020, nedsat med den af disse to procentsatser, der er relevant, for hvert år mellem 2008 og 2028.
Ændring 533
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra d a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 5
da)   Stk. 5 affattes således:
5.  For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for hvert år, i hvilket summen af gratistildelinger ikke når op på den maksimale mængde, der svarer til auktioneringsandelen, de resterende kvoter op til denne mængde anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratistildelinger, således at auktioneringsandelen overholdes i senere år. Hvis den maksimale mængde ikke desto mindre er nået, justeres gratistildelingerne i overensstemmelse hermed. Enhver sådan justering skal foretages på en ensartet måde. 
 "5. For at overholde den auktioneringsandel, der er fastsat i artikel 10, skal for hvert år, i hvilket summen af gratistildelinger ikke når op på den maksimale mængde, der svarer til auktioneringsandelen, de resterende kvoter op til denne mængde anvendes til at forhindre eller begrænse reduktionen af gratistildelinger, således at auktioneringsandelen overholdes i senere år. Hvis den maksimale mængde ikke desto mindre er nået, justeres gratistildelingerne i overensstemmelse hermed. Enhver sådan justering skal foretages på en ensartet måde. Anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer ligger under gennemsnittet for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i Unionen for de relevante benchmarks i et år, hvor justeringen finder anvendelse, undtages dog fra denne justering."
Ændring 534
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 1
365 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne tildeles gratis i henhold til denne artikel, og 85 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne auktioneres i henhold til artikel 10, samt de kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger som omhandlet i artikel 10a, stk. 1a, stilles til rådighed for en fond med det formål at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier og -processer og bidrage til nulforureningsmål ("innovationsfonden"). Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører på grund af lukningen af luftfartøjsoperatører, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.
 390 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne tildeles gratis i henhold til denne artikel, og 110 mio. kvoter fra den mængde, der ellers kunne auktioneres i henhold til artikel 10, samt de kvoter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, femte afsnit, stilles til rådighed for en fond (klimainvesteringsfonden). Endvidere stilles kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger som omhandlet i artikel 10a, stk. 1a, også til rådighed for klimainvesteringsfonden. Klimainvesteringsfonden har til formål at støtte innovation inden for teknikker, processer og teknologier, der bidrager væsentligt til dekarbonisering af de sektorer, som er omfattet af dette direktiv, og til nulforurenings- og cirkularitetsformål samt opskalering af teknikker, processer og teknologier, der ikke længere betragtes som innovative, men ikke desto mindre har et væsentligt potentiale med hensyn til at sænke drivhusgasemissionerne og bidrager til energi- og ressourcebesparelser i overensstemmelse med Unionens klima- og energipolitiske mål for 2030. For at fremme innovation i banebrydende teknologier så hurtigt som muligt bør Kommissionen sikre, at en del af den finansiering, der stilles til rådighed via klimainvesteringsfonden, "fremrykkes" i perioden fra … til [de første fem år af gennemførelsen af dette ændringsdirektiv]. Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører på grund af lukningen af luftfartøjsoperatører, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.
Ændring 535
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 2
Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU(*) og anvendes rettidigt til innovationsstøtte, jf. første afsnit. Desuden tildeles de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) [FuelEU Maritime], innovationsfonden og gennemføres i overensstemmelse med dette stykke.
 Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU(*) og anvendes rettidigt til innovations- og dekarboniseringsstøtte, jf. første afsnit. Desuden tildeles de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842**, havfonden, der er oprettet ved artikel 3gab, og gennemføres i overensstemmelse med dette stykke.
___________
 ___________
(*) Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier og foranstaltninger til finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, samt demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende energi inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).
 (*) Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier og foranstaltninger til finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, samt demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende energi inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).
(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
Ændring 536
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 3
Innovationsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og bilag III, herunder miljømæssigt forsvarlig CO2-opsamling og -anvendelse ("CCU"), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, samt produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres i de sektorer, der er opført i bilag I, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring ("CCS") af CO2, samt innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring i geografisk afbalancerede områder. Innovationsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur til dekarbonisering af den maritime sektor og til produktion af kulstoffattige og kulstoffrie brændstoffer inden for luftfart, jernbanetransport og vejtransport. Der skal lægges særlig vægt på projekter i sektorer, der er omfattet af [CBAM-forordningen], for at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CCU, CCS, vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer.
 Klimainvesteringsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og bilag III, såsom innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring, samt produkter og processer, der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres i de sektorer, der er opført i bilag I, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af innovative projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig CO2-opsamling og -anvendelse ("CCU”), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer, miljømæssigt forsvarlig opsamling, transport og permanent geologisk lagring ("CCS") af CO2 i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer og direkte opsamling af CO2 fra atmosfæren med sikker, bæredygtig og permanent lagring ("DACS"). Investeringer i vedvarende brintteknologier kan, hvor det er hensigtsmæssigt, også fremmes. Klimainvesteringsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur til dekarbonisering af jernbane- og vejtransport, herunder kollektive transportformer som f.eks. offentlig transport og lejlighedsvis befordring pr. bus, mens der søges synergier med Horisont Europa, navnlig med europæiske partnerskaber og, hvis det er relevant, med andre EU-programmer. Der skal lægges særlig vægt på projekter, herunder til eksport, i sektorer, der er omfattet af [CBAM-forordningen], for at støtte innovation inden for og gennemførelse af teknikker, processer og teknologier, som bidrager væsentligt til dekarbonisering af de sektorer, der er omfattet af den nævnte forordning, CCU, CCS, CO2-transport, vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer i overensstemmelse med de mål og målsætninger, der er opstillet i forordning (EU) 2021/1119 for 2030 og 2050, og til en retfærdig omstilling, og som leverer selv de mest marginale fordele med hensyn til emissionsreduktioner pr. ydet støtte. Klimainvesteringsfonden må også støtte banebrydende innovative teknologier, der sigter mod at reducere emissioner inden for affaldssektoren.
Ændring 537
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 3 a (nyt)
Mindst 12 % af de kvoter, der stilles til rådighed for klimainvesteringsfonden, skal derfor anvendes til videreudvikling og udbredelse af bæredygtige vedvarende energikilder i Unionen i overensstemmelse med direktiv (EU) .../... [det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi].
Ændring 538
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 3 b (nyt)
Klimainvesteringsfonden kan også støtte CCfD'er med henblik på at støtte dekarboniseringsteknologier, for hvilke CO2-prisen muligvis ikke er et tilstrækkeligt incitament. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2023 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 til supplering af dette direktiv vedrørende reglerne for driften af CCfD'er.
Den finansielle bistand fra Klimainvesteringsfonden skal være proportional med de politiske mål, der fastsættes i denne artikel, og må ikke føre til urimelige fordrejninger af det indre marked. Med henblik på dette tildeles midlerne kun til at dække supplerende omkostninger eller investeringsrisici, som ikke kan bæres af investorerne under normale markedsbetingelser. Følgelig må støtten fra Klimainvesteringsfonden ikke føre til urimelig forskelsbehandling med hensyn til konkurrerende importerede produkter, jf. kravene i WTO-reglerne.
Når EU ETS-prisen er højere end aftaleprisen, der danner grundlag for udvælgelsen af projektet, tilbagebetaler støttemodtageren differencen til klimainvesteringsfonden.
Ændring 539
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 4
Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mindre projekter, er støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative og endnu ikke kommercielt levedygtige i samme omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende løsninger eller være tilstrækkeligt modne til anvendelse i prækommerciel målestok.
 Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mellemstore og mindre projekter, er støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative, have potentiale for reduktion af drivhusgasser i stor skala og endnu ikke være kommercielt levedygtige i tilsvarende omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende eller endnu ikke kommercielt gennemførlige løsninger eller være tilstrækkeligt teknologisk fremskredne til anvendelse i (præ)kommerciel målestok eller bidrage væsentligt til målet om klimaneutralitet, og de må ikke kunne udbredes i stor skala uden støtte.
Ændring 540
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 5
Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til innovationsfonden, auktioneres i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i artikel 10, stk. 4. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige rater.
 Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til klimainvesteringsfonden, auktioneres i overensstemmelse med principperne og bestemmelserne i artikel 10, stk. 4. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5. Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige rater.
Ændring 541
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 6
Projekterne udvælges på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til, i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en kulstoffattig økonomi i de pågældende sektorer. Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2. I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes.
 Projekterne udvælges efter en gennemsigtig udvælgelsesprocedure, på en teknologineutral måde i overensstemmelse med klimainvesteringsfondens mål som fastsat i det første afsnit af dette stykke og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der tages hensyn til, i hvilket omfang projekterne yder et væsentligt bidrag til Unionens klima- og energipolitiske mål og samtidig bidrager til nulforurenings- og cirkularitetsformål i overensstemmelse med det første afsnit i dette stykke, og til behovet for at sikre en retfærdig geografisk distribution af projekter i overensstemmelse med afsnit 6a i dette stykke, og, hvor det er relevant, i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en i økonomi i de pågældende sektorer. Teknologier og processer, der forholder sig til flere forskellige miljøvirkninger, skal prioriteres. Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2. I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes. Projekter, hvis emissionsreduktion gavner dekarboniseringen hos andre aktører i geografiske områder i nærheden, skal have fortrinsbehandling i kriterierne, der anvendes til udvælgelse af projekter.
Projekter, der finansieres af klimainvesteringsfonden, forpligtes til at dele viden med andre relevante projekter samt med EU-baserede forskere med en legitim interesse. Betingelserne for vidensdeling fastlægges af Kommissionen i indkaldelser af forslag.
Indkaldelserne af forslag skal være åbne og gennemsigtige og klart angive, hvilke typer teknologier der kan støttes. Ved udarbejdelsen af indkaldelserne af forslag sikrer Kommissionen, at alle sektorer er behørigt repræsenteret. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at indkaldelserne formidles så bredt som muligt og navnlig til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
Ændring 542
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 6 a (nyt)
Klimainvesteringsfonden skal sigte mod en geografisk afbalanceret støtte, hvad angår støtte, der er ydet i form af CCfD'er, og projekter vedrørende opgradering, idet det samtidig sikres, at projekterne er af den bedste tænkelige kvalitet, og idet udvælgelseskriterierne i det sjette afsnit i dette stykke opretholdes, under hensyntagen til særlige sektorspecifikke omstændigheder og investeringsbehov, navnlig i de sektorer, der er omfattet af kapitel 3g og kapitel IVa.
Ændring 543
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 7
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for innovationsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte.
 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for klimainvesteringsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, deltagelsen af SMV'er og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte. Kommissionen sigter mod en tidsplan, der fremrykker en del af støtten fra klimainvesteringsfonden til periodens begyndelse. Ved gennemførelsen af klimainvesteringsfonden træffer Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2020/2092 for at sikre beskyttelsen af midlerne vedrørende foranstaltninger og investeringer, der støttes af klimainvesteringsfonden, hvis medlemsstaterne ikke overholder retsstatsprincippet. Med henblik herpå etablerer Kommissionen et effektivt og virkningsfuldt system til intern kontrol og tilbagesøger beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt.
For at sikre en fair og retfærdig omstilling skal udvælgelseskriterierne tage miljømæssige og sociale garantier i betragtning. Alle finansielle midler fra klimainvesteringsfonden skal anvendes i overensstemmelse med:
a)  kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852
b)  minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.
I tilfælde af støtte gennem CCfD'er skal de pågældende delegerede retsakter åbne mulighed for teknologineutrale, prisbaserede udbud i overensstemmelse med klimainvesteringsfondens målsætninger som opstillet i første afsnit.
Ændring 544
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – litra g
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10a – stk. 8 – afsnit 7 a (nyt)
Hvert andet år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en beskrivelse af sammenhængen mellem de projekter, der finansieres gennem klimainvesteringsfonden, og målet om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, fremskridtene mod anvendelsen af de investeringer, der beskrives i dekarboniseringsplanerne for industrien, og Kommissionens handlingsplan for den kommende toårsperiode.
Ændring 545
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2003/87/EF
Article 10c
13)  Artikel 10c, stk. 7, affattes således:
 13)  Artikel 10c udgår.
"Medlemsstaterne pålægger elproduktionsanlæg og netoperatører, der er omfattet af ordningen, senest den 28. februar hvert år at aflægge rapport om gennemførelsen af deres udvalgte investeringer, herunder saldoen af gratistildelinger og afholdte investeringsudgifter og de typer af investeringer, der støttes. Medlemsstaterne aflægger rapport herom til Kommissionen, og Kommissionen offentliggør rapporterne."
Ændring 546
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10c a (ny)
13a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 10ca
Midlertidige gratis kvoter til modernisering af energisektoren
Alle kvoter til midlertidig gratistildeling til modernisering af energisektoren, som ikke er blevet tildelt erhvervsdrivende i de pågældende medlemsstater inden den 31. december 2023, føjes til den samlede mængde kvoter, som den pågældende medlemsstat modtager til auktionering, jf. artikel 10, stk. 2, litra a). Medlemsstaterne kan imidlertid bruge disse kvoter eller nogle af disse kvoter i overensstemmelse med artikel 10d til at støtte investeringer inden for rammerne af moderniseringsfonden."
Ændring 547
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt) og 1 b (nyt)
Der ydes kun støtte fra moderniseringsfonden til medlemsstater, der har vedtaget retligt bindende mål for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 samt foranstaltninger til udfasning af alle fossile brændstoffer inden for en tidsramme, der er i overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2021/1119.
Endvidere yder moderniseringsfonden ikke støtte til investeringer, der foreslås af en støttemodtagende medlemsstat, over for hvilken proceduren i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 er iværksat, eller over for hvilken Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse om passende foranstaltninger i henhold til den nævnte artikel.
Ændring 548
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 1 – afsnit 2
De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med målene i dette direktiv samt målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (*) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (**) og de langsigtede mål som udtrykt i Parisaftalen. Der ydes ikke støtte fra moderniseringsfonden til energiproduktionsanlæg, der anvender fossile brændstoffer.
 De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med målene i dette direktiv samt målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (*) og forordning (EU) 2021/1119 og de langsigtede mål som udtrykt i Parisaftalen. Der ydes ikke støtte fra moderniseringsfonden til energirelaterede aktiviteter, der anvender fossile brændstoffer."
_________________
 _________________
(*) COM(2019)0640.
 (*) COM(2019)0640.
(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
Ændring 549
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – indledning
2.  Mindst 80 % af de finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes til at støtte investeringer i følgende:
 2.  100 % af de finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes til at støtte investeringer i følgende:
Ændring 550
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  fremstilling af energi med brintgeneratorer
Ændring 551
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – litra c
c)  forbedring af energieffektiviteten på efterspørgselssiden, herunder inden for transport, bygninger, landbrug og affald
 c)  reduktion af det samlede energiforbrug gennem forvaltning og energieffektivitet på efterspørgselssiden, herunder inden for transport, bygninger, landbrug og affald, under hensyntagen til behovet for elektrificering i forbindelse med klimaomstillingen og den tilknyttede øgede efterspørgsel på elektricitet fra vedvarende energikilder
Ændring 552
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – litra e
e)  støtte til lavindkomsthusstande, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at bekæmpe energifattigdom og modernisere deres opvarmningssystemer og
 e)  støtte til lavindkomsthusstande, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at bekæmpe energifattigdom, modernisere deres opvarmnings- og afkølingssystemer og gøre en indsats for at forbedre energieffektiviteten i både boliger og erhvervsejendomme
Ændring 553
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – litra f
f)  en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner i de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at støtte omplacering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobsøgningsinitiativer og nystartede virksomheder i dialog med arbejdsmarkedets parter.
 f)  en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner i de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at støtte omplacering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobsøgningsinitiativer og nystartede virksomheder i dialog med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med og som et bidrag til de relevante aktioner, som medlemsstaterne har medtaget i deres territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra k),i forordning (EU) 2021/1056, hvor det er relevant, og
Ændring 554
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 – litra f a (nyt)
fa)  investeringer i etablering af en infrastruktur for alternative brændstoffer
Ændring 555
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 2 a (nyt)
ba)  Følgende stykke indsættes:
"2a. Alle finansielle midler fra Moderniseringsfonden skal anvendes i overensstemmelse med:
a)  kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852
b)  minimumsgarantier som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2020/852.”
Ændring 556
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 5 – afsnit 2 a (nyt)
bb)  I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:
”Investeringskomitéen rådfører sig med det europæiske videnskabelige rådgivende udvalg om klimaændringer for at sikre, at investeringsafgørelser er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i denne artikel, og støtter opnåelsen af målene i forordning (EU) 2021/1119.”
Ændring 557
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 6
bc)  Stk. 6 affattes således:
6.   Inden en støttemodtagende medlemsstat beslutter at finansiere en investering fra sin andel i moderniseringsfonden, forelægger den investeringsprojektet for investeringskomitéen og EIB. Hvis EIB bekræfter, at en investering falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, kan medlemsstaten finansiere investeringsprojektet fra sin andel.
 "6. Inden en støttemodtagende medlemsstat beslutter at finansiere en investering fra sin andel i moderniseringsfonden, forelægger den investeringsprojektet for investeringskomitéen og EIB.
Hvis en investering i modernisering af energisystemer, der foreslås finansieret via moderniseringsfonden, ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, vurderer investeringskomitéen denne investerings tekniske og finansielle holdbarhed, herunder de emissionsreduktioner, den medfører, og udsteder en henstilling om finansiering af investeringen fra moderniseringsfonden. Investeringskomitéen sikrer, at enhver investering vedrørende fjernvarme medfører en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og emissionsreduktioner.
 Investeringskomitéen vurderer denne investerings tekniske og finansielle holdbarhed, herunder de emissionsreduktioner, den medfører, og udsteder en henstilling om finansiering af investeringen fra moderniseringsfonden. Investeringskomitéen sikrer, at enhver investering vedrørende fjernvarme medfører en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og emissionsreduktioner.
Denne henstilling kan indeholde forslag om passende finansieringsinstrumenter. Op til 70 % af de relevante omkostninger ved en investering, der ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, kan støttes med ressourcer fra moderniseringsfonden, forudsat at de resterende omkostninger finansieres af private juridiske enheder.
 Denne henstilling kan indeholde forslag om passende finansieringsinstrumenter."
Ændring 558
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra b d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 10d – stk. 11
bd)  Stk. 11 affattes således:
11.   Investeringskomitéen aflægger årligt rapport til Kommissionen om erfaringerne med evaluering af investeringer. Senest den 31. december 2024 reviderer Kommissionen under hensyntagen til investeringskomitéens konklusioner de områder for projekter, der er omhandlet i stk. 2, og det grundlag, hvorpå investeringskomiteen baserer sine henstillinger.
 ”11. Investeringskomitéen aflægger årligt rapport til Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om erfaringerne med evaluering af investeringer. Rapporten offentliggøres. Senest den 31. december 2024 reviderer Kommissionen under hensyntagen til investeringskomitéens konklusioner de områder for projekter, der er omhandlet i stk. 2, og det grundlag, hvorpå investeringskomiteen baserer sine henstillinger.”
Ændring 559
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra -a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 1
-a)  Stk. 1 affattes således:
1.   Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem
 "1. Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem
a)   personer i Unionen
 a)   regulerede enheder i Unionen
b)   personer i Unionen og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.
 b)   regulerede enheder i Unionen og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.
Regulerede enheder kan give en fysisk person eller en juridisk enhed mandat til at drive registerkonti, der tilhører den regulerede enhed, og foretage alle typer transaktioner, som denne konto er berettiget til, på vegne af den regulerede enhed. Den regulerede enhed bærer ansvaret for kvoteoverholdelsen. Den regulerede enhed sikrer i forbindelse med bemyndigelsen af den fysiske person eller den juridiske enhed, at der ikke er nogen interessekonflikt mellem den bemyndigede person eller enhed og de kompetente myndigheder, de nationale administratorer, verifikatorer eller andre organer, der er underlagt dette direktiv."
Ændring 560
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra -a a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 1a a (nyt)
-aa)  Følgende stykke indsættes:
"1aa. Senest den 1. juli 2023 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer, hvordan en begrænsning af adgangen til de europæiske markeder for emissionsrettigheder til kun at omfatte regulerede enheder og finansielle formidlere, der optræder på deres vegne, ville påvirke integritet og effektiv funktion på markederne for emissionsrettigheder samt virkeliggørelsen af Unionens energi- og klimamål for 2030 og 2050. Når resultatet af vurderingen er negativt, forelægger Kommissionen om nødvendigt et lovgivningsforslag til justering af de relevante bestemmelser i artikel 12, stk. 1, og artikel 19, stk. 2."
Ændring 561
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra c
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt) og afsnit 1 b (nyt)
Uanset første afsnit, litra c), kan rederier indtil den 31. december 2029 returnere færre kvoter på grundlag af et skibs isklasse eller det faktum, at deres skibe udfører sejlads i isfyldte farvande, eller begge dele i overensstemmelse med bilag Va.
Uanset første afsnit, litra c), kan rederier indtil den 31. december 2029 returnere 55 % færre kvoter vedrørende emissioner, der finder sted frem til 2030 i forbindelse med sejladser mellem en havn, der er beliggende i en region i den yderste periferi af en medlemsstat, og en havn, der er beliggende i den samme medlemsstat, herunder mellem to forskellige havne i forskellige regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat. Senest den 31. december 2027 foretager Kommissionen en vurdering og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke konsekvenser der vil være forbundet med at ophæve denne undtagelsesbestemmelse for søtransport til og fra regioner i den yderste periferi.
Ændring 562
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b – afsnit 1
Der opstår ikke en forpligtelse til at returnere kvoter for drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug.
 Der opstår ikke en forpligtelse til at returnere kvoter for drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet til et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse.
Ændring 563
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b – afsnit 2
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende kravene om, at drivhusgasser skal anses for at være blevet permanent bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug.
 Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at opstille kravene om, at drivhusgasser skal anses for at være blevet permanent bundet i et produkt, således at de ikke kommer ud i atmosfæren ved normal brug og bortskaffelse som omhandlet i det første afsnit i dette stykke.
Ændring 564
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b – afsnit 3
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
 udgår
Ændring 565
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b a (nyt)
ea)  Følgende stykke indsættes:
"3ba. Senest den 1. januar 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer, hvordan der skal tages højde for negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, og hvordan disse negative emissioner kan dækkes af emissionshandelen, og hvori den foreslår et klart anvendelsesområde og strenge kriterier og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke opvejer nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Rapporten skal om nødvendigt være ledsaget af et lovgivningsforslag om negative emissioner."
Ændring 566
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b b (nyt)
eb)  Følgende stykke indsættes:
"3bb. Senest den 31. december 2029 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger, om der effektivt er taget højde for alle drivhusgasemissioner fra de forskellige aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, på hvilke stadier i processen der er taget højde for disse drivhusgasemissioner, og om det er lykkedes at undgå dobbelttælling, navnlig under hensyntagen til senere faser, herunder bortskaffelse og afbrænding af affald samt eksport, og Kommissionen vurderer ligeledes, hvilke relative klimapolitiske og økonomiske fordele der er forbundet med at tage højde for emissioner fra hver enkelt aktivitet i forskellige faser af processen. Kommissionen kan, hvis det er relevant, sammen med rapporten forelægge et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv for at sikre, at der er taget højde for alle emissioner i den mest effektive fase, og at det er lykkedes at undgå dobbelttælling."
Ændring 567
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 3b c (nyt)
ec)  Følgende stykke indsættes:
"3bc. Senest den 1. januar 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger en gennemsigtig, sammenlignelig og pålidelig metode til at tage højde for emissioner af drivhusgasser, der anses for at være opsamlet og anvendt til at blive kemisk bundet i et produkt på en anden måde end i den i stk. 3b omhandlede under hensyntagen til en livscyklusvurdering af produktet. Metoden til livscyklusvurderingen af produktet skal tage hensyn til drivhusgassernes dobbeltrolle som emissioner og som råvarer, herunder emissioner, der opsamles ved fremstillingen af produktet, emissioner, der fremkommer som led i opsamlings- og anvendelsesprocessen, emissioner, der anvendes ved fremstillingen af produktet, og det antal år, hvor kulstoffet, der opsamles fra drivhusgasemissionerne, er bundet i produktet. Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, sammen med rapporten et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv for at medtage en sådan livscyklusvurderingstilgang."
Ændring 568/rev
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra e d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 12 – stk. 4
ed)  Stk. 4 affattes således:
4.   Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at kvoter når som helst bliver annulleret efter anmodning fra indehaveren I tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område på grund af yderligere nationale foranstaltninger kan medlemsstaterne annullere kvoter fra den i artikel 10, stk. 2, omhandlede samlede kvotemængde, som de skal auktionere, op til et beløb, der svarer til de gennemsnitlige verificerede emissioner for det pågældende anlæg over en periode på fem år forud for nedlukningen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne påtænkte annulleringer i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4.
 "4. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til at sikre, at kvoter når som helst bliver annulleret efter anmodning fra indehaveren. I tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område på grund af yderligere nationale foranstaltninger annullerer medlemsstaterne kvoter fra den i artikel 10, stk. 2, omhandlede samlede kvotemængde, som de skal auktionere, op til et beløb, der svarer til de gennemsnitlige verificerede emissioner for det pågældende anlæg over en periode på fem år forud for nedlukningen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne påtænkte annulleringer i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4."
Ændring 569
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 14 – stk. 1
(16)  I artikel 14, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende punktum:
 (16)  Artikel 14, stk. 1, affattes således:
”1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner for den pågældende gas. Ved disse gennemførelsesretsakter anvendes de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for anvendelse af biomasse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001(*), med de tilpasninger, der er nødvendige for anvendelsen i henhold til dette direktiv, for at denne biomasse kan opnå nulsats. De skal præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og kilder, der ikke er omfattet af en nulsats. De skal også specificere, hvordan emissioner fra fornyelige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer skal medregnes, og sikre, at der tages højde for disse emissioner, og at dobbelttælling undgås.
 ”1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv med hensyn til de nærmere regler for overvågning og rapportering af emissioner og, hvis det er relevant, aktivitetsdata vedrørende de aktiviteter, der er opført i bilag I, for overvågning og rapportering af tonkilometerdata med henblik på en ansøgning i medfør af artikel 3e og 3f, som baseres på de principper for overvågning og rapportering, der er fastsat i bilag IV, og de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2. Disse delegerede retsakter specificerer også det globale opvarmningspotentiale for hver drivhusgas i kravene til overvågning og rapportering af emissioner for den pågældende gas og ledsages af en detaljeret konsekvensanalyse, der tager højde for de seneste tilgængelige forskningsresultater. Ved disse delegerede retsakter anvendes de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for anvendelse af biomasse, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001(*), med de tilpasninger, der er nødvendige for anvendelsen i henhold til dette direktiv, for at denne biomasse kan opnå nulsats. De skal præcisere, hvordan der skal tages hensyn til lagring af emissioner fra en blanding af kilder med nulsats og kilder, der ikke er omfattet af en nulsats. De skal også specificere, hvordan emissioner fra fornyelige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og genanvendte kulstofbrændstoffer skal medregnes, og sikre, at der tages højde for disse emissioner, og at dobbelttælling undgås.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
______________________
 _______________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).”
 (*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).”
Ændring 570
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 19 – stk. 2
2.   Enhver person kan besidde kvoter. Registret skal være tilgængeligt for offentligheden og indeholde særskilte konti til bogføring af de kvoter, som besiddes af hver person, til og fra hvem der er udstedt eller overdraget kvoter.
(19a)  Artikel 19, stk. 2, affattes således:
"2. Uden at det berører artikel 12, stk. 1aa, er det kun regulerede enheder med tidligere, nuværende eller forudsigelige fremtidige forpligtelser til at overholde EU ETS, der ud over de centrale og nationale administrationskonti kan besidde kvoter. Registret skal være tilgængeligt for offentligheden og indeholde særskilte konti til bogføring af de kvoter, som besiddes af hver reguleret enhed, til og fra hvem der er udstedt eller overdraget kvoter."

Ændring 571
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 23 – stk. 2
(19b)   Artikel 23, stk. 2, affattes således:
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, stk. 5, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, stk. 3, artikel 24a, stk. 1, artikel 25a, stk. 1, og artikel 28c, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 8. april 2018.
 "2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3d, stk. 3, artikel 3gaa, stk. 2, artikel 3gab, stk. 7, artikel 3gea, stk. 2, artikel 10, stk. 4, artikel 10a, stk. 1 og 8, artikel 10b, stk. 5, artikel 12, stk. 3b, artikel 14, stk. 1, artikel 19, stk. 3, artikel 22, artikel 24, stk. 3, artikel 24a, stk. 1, artikel 25a, stk. 1, artikel 28c, artikel 30c, stk. 2a, og artikel 30f, stk. 4a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 8. april 2018."
Ændring 572
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 29a
(19c)  Artikel 29a affattes således:
Artikel 29a
 "Artikel 29a
Foranstaltninger i tilfælde af uforholdsmæssige store prisudsving
 Foranstaltninger i tilfælde af uforholdsmæssige store prisudsving
1.   Såfremt kvoteprisen i mere end seks på hinanden følgende måneder er mere end tre gange den gennemsnitlige pris for kvoter i løbet af de to foregående år på EU's kvotemarked, indkalder Kommissionen straks til et møde i det udvalg, der er oprettet ved artikel 9 i beslutning nr. 280/2004/EF.
 1.   Såfremt den gennemsnitlige kvoteprise i mere end seks på hinanden følgende måneder er mere end to gange den gennemsnitlige pris for kvoter i løbet af de to foregående år på EU's kvotemarked, indkalder Kommissionen straks og ikke senere end syv dage efter det pågældende tidspunkt til et møde i det udvalg, der er oprettet ved artikel 9 i beslutning nr. 280/2004/EF for at vurdere, om den i dette stykke omhandlede prisudvikling svarer til ændringer i de grundlæggende markedskræfter.
2.   Hvis den prisudvikling, der henvises til i stk. 1, ikke kan henføres til ændringer i de grundlæggende markedskræfter, kan der under hensyntagen til omfanget af prisudvikling vedtages en af nedenstående foranstaltninger:
 2.   Hvis den prisudvikling, der henvises til i stk. 1, ikke kan henføres til ændringer i de grundlæggende markedskræfter, træffes der hurtigst muligt under hensyntagen til omfanget af prisudvikling en af nedenstående foranstaltninger:
-a)  frigivelse af 100 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, fra markedsstabilitetsreserven i overensstemmelse med artikel 1, stk. 7, i afgørelse (EU) 2015/1814 til ligelig fordeling mellem auktioner over en periode på seks måneder
a)   en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere dele af den mængde, der skal auktioneres, tidligere
 a)   en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere dele af den mængde, der skal auktioneres i et efterfølgende år, tidligere
b)   en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere op til 25 % af de resterende kvoter i reserven for nytilkomne.
 b)   en foranstaltning, der giver medlemsstaterne mulighed for at auktionere op til 25 % af de resterende kvoter i reserven for nytilkomne.
Disse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren i artikel 23, stk. 4.
 Disse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren i artikel 23, stk. 4.
3.   Foranstaltningerne tager videst muligt hensyn til de rapporter, som Kommissionen har fremlagt for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 29, samt til enhver anden relevant oplysning fra medlemsstaterne.
 3.   Foranstaltningerne tager videst muligt hensyn til de rapporter, som Kommissionen har fremlagt for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 29, samt til enhver anden relevant oplysning fra medlemsstaterne.
4.   Reglerne for anvendelsen af disse bestemmelser fastsættes i de retsakter, der henvises til i artikel 10, stk. 4.
 4.  Reglerne for anvendelsen af disse bestemmelser fastsættes i de retsakter, der henvises til i artikel 10, stk. 4. "
Ændring 573
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 29a a (ny)
(19d)   Følgende indsættes som artikel 29aa:
”Artikel 29aa
1.  Adgangen til EU ETS-markedet må kun omfatte enheder, som er anlæg samt luftfarts- og søtransportoperatører med overholdelsesforpligtelser i henhold til EU ETS.
2.  Uanset stk. 1 har finansielle formidlere, der køber kvoter for anlæggets regning og ikke for egen regning, adgang til EU ETS-markedet.
3.  Kommissionen vurderer, om artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1031/20101a er forenelig med bestemmelserne i denne artikel, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af nævnte forordning.
_________________
1a Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).”
Ændring 574
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19 e (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 – stk. 1
(19e)  Artikel 30, stk. 1, affattes således:
1.   Dette direktiv skal tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen.
 "1. Dette direktiv skal tages op til revision i lyset af den internationale udvikling og bestræbelserne på at nå de langsigtede målsætninger i Parisaftalen, herunder den forpligtelse, der blev indgået på den 26. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP26) med det formål at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer."
Ændring 575
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 – stk. 3
(20a)  Artikel 30, stk. 3, affattes således:
3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med hver globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner i Unionen og dens medlemsstater, herunder i forhold til den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. Kommissionen kan, hvor det er relevant, fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre direktivet.
 "3. Kommissionen, der rådfører sig med det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med hver globale statusopgørelse, der er aftalt i henhold til Parisaftalen, navnlig hvad angår behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på nødvendige reduktioner af drivhusgasemissioner i Unionen og dens medlemsstater, herunder i forhold til den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. Kommissionen kan, hvor det er relevant, fremsætte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre direktivet. I sine forslag sikrer Kommissionen overholdelsen af målsætningen om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119, Unionens klimamål som fastsat i artikel 4 i den nævnte forordning og Unionens vejledende drivhusgasbudget for perioden 2030-2050 som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i den nævnte forordning. Forslagene skal afspejle fremskridt over tid og være udtryk for det højest mulige ambitionsniveau i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i Parisaftalen."
Ændring 576
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 – stk. 4 a (nyt)
20b)  I artikel 30 tilføjes følgende stykke:
"4a. Ved revisionen af dette direktiv, jf. stk. 1, 2 og 3 i denne artikel, analyserer Kommissionen, hvordan der kan etableres forbindelser mellem EU ETS og andre kulstofmarkeder uden at undergrave opnåelsen af målsætningen om klimaneutralitet og Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119."
Ændring 577
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Kapitel IVa – overskrift
EMISSIONSHANDELSSYSTEM FOR BYGNINGER OG VEJTRANSPORT
 EMISSIONSHANDELSSYSTEM FOR BYGNINGER, VEJTRANSPORT OG ANDRE BRÆNDSTOFFER
Ændring 578
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30a – stk. 1 a (nyt)
1a.  Bestemmelserne i dette kapitel finder først anvendelse på frigivelse til forbrug af brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, fra den 1. januar 2029, med forbehold af vurderingen i stk. 1b.
Ændring 579
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30a – stk. 1 b (nyt)
1b.  Under de rette betingelser sigter Kommissionen mod at udvide dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029.
Senest den 1. januar 2026 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer udvidelsen af dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029 på en måde, hvor ingen svigtes. Denne rapport skal navnlig omfatte:
a)  en detaljeret vurdering af udviklingen i energi- og mobilitetsfattigdom i Unionen og i hver enkelt medlemsstat som indberettet i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) .../... [forordning om Den Sociale Klimafond]
b)  en detaljeret vurdering af resultaterne af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i medlemsstaternes sociale klimaplaner, navnlig hvad angår det antal mennesker, der er blevet løftet ud af energi- og mobilitetsfattigdom som et resultat af disse foranstaltninger og investeringer, og af andre investeringer fra andre EU-fonde
c)  en detaljeret analyse og kvantificering af den yderligere reduktion af drivhusgasemissioner, der kan opnås gennem denne udvidelse, samt medlemsstaternes fremskridt hen imod opfyldelsen af de mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/842
d)  en vurdering af gennemførligheden af og de nærmere regler for den rapporterings- og begrænsningsmekanisme vedrørende overvæltning af omkostninger, der er omhandlet i artikel 30f, stk. 2a.
På grundlag af resultaterne af den nævnte rapport forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, en målrettet revision af dette direktiv og af forordning (EU) .../... [Forordning om Den Sociale Klimafond] med henblik på at udvide dette kapitel til at omfatte emissioner fra privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger fra den 1. januar 2029.
Ændring 580
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30a – stk. 1 c (nyt)
1c.  En medlemsstat kan beslutte, at undtagelsen for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, jf. stk. 1a, ikke finder anvendelse på medlemsstatens område, forudsat at den pågældende medlemsstat har indført fyldestgørende programmer til at støtte lavindkomsthusholdninger og til at håndtere energi- og mobilitetsfattigdom, og forudsat at dette er godkendt af Kommissionen. Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen, hvis den agter at træffe en sådan beslutning. Kommissionen vurderer, om medlemsstaten har indført fyldestgørende programmer for at tilgodese disse formål, og underretter medlemsstaten om sin afgørelse.
Ændring 581
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30a a (ny)
Artikel 30aa
1.  Når gennemsnitsprisen for brændstoffer til forbrug i de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, i seks på hinanden følgende måneder forud for året for påbegyndelsen af auktionering af kvoter for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, jf. artikel 30a, stk. 1a, ligger over gennemsnitsprisen for sådanne brændstoffer i marts 2022, forlænges fristen for returnering af kvoter for brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger, som omhandlet i artikel 30d, stk. 1, til det tidspunkt, hvor prisen bevæger sig ned under den nævnte tærskel. 
Uanset første afsnit udsættes auktionering af de kvoter, der er omhandlet i dette kapitel, hvis Den Sociale Klimafond, der er oprettet i henhold til forordning (EU) .../... [forordning om Den Sociale Klimafond], ikke er begyndt at fungere eller har fungeret i mindre end tre år, indtil Den Sociale Klimafond har fungeret i mindst tre år.
2.  Hvis det er relevant, offentliggør Kommissionen en meddelelse om, at de vilkår, der er fastsat i stk. 1, er opfyldt, inden der påbegyndes auktionering i henhold til dette kapitel.
Ændring 582
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30b – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at regulerede enheder fra den 1. januar 2025 ikke udøver de aktiviteter, der er omhandlet i bilag III, medmindre den regulerede enhed er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
 1.  Medlemsstaterne sikrer, at regulerede enheder fra den 1. januar 2024 ikke udøver de aktiviteter, der er omhandlet i bilag III, medmindre den regulerede enhed er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
Ændring 583
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30c – stk. 1
1.  Den EU-kvotemængde, der udstedes i henhold til dette kapitel hvert år fra 2026, nedsættes lineært fra og med 2024. 2024-værdien defineres som emissionsgrænserne for 2024 beregnet på grundlag af referenceemissionerne i henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842(*) for de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, og ved anvendelse af det lineære reduktionsforløb for alle emissioner, der er omfattet af nævnte forordning. Mængden nedsættes hvert år efter 2024 med en lineær reduktionsfaktor på 5,15 %. Senest den 1. januar 2024 offentliggør Kommissionen den samlede EU-kvotemængde for 2026.
 1.  Den EU-kvotemængde, der udstedes i henhold til dette kapitel hvert år fra 2025, nedsættes lineært fra og med 2024. 2024-værdien defineres som emissionsgrænserne for 2024 beregnet på grundlag af referenceemissionerne i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for de sektorer, der er omfattet af dette kapitel, og ved anvendelse af det lineære reduktionsforløb for alle emissioner, der er omfattet af nævnte forordning. Mængden nedsættes hvert år efter 2024 med en lineær reduktionsfaktor på 5,15 %. Senest den 1. januar 2024 offentliggør Kommissionen den samlede EU-kvotemængde for 2025.
__________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26). 
Ændring 584
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30c – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at oprette en yderligere mængde af kvoter, der skal udstedes hvert år fra 2025 og frem for at kompensere for kvoter, der returneres i tilfælde, hvor der er sket dobbelttælling af emissioner, uanset reglerne for at undgå en sådan dobbelttælling, jf. artikel 30f, stk. 4. Den supplerende mængde kvoter, som Kommissionen fastsætter, skal svare til den samlede mængde af drivhusgasemissioner, der kompenseres for i det relevante rapporteringsår i henhold til de i artikel 30f, stk. 4a, omhandlede delegerede retsakter.
Ændring 585
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30d – stk. 1
1.  Fra 2026 auktioneres kvoter, der er omfattet af dette kapitel, medmindre de overføres til den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/1814. De kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres særskilt fra de kvoter, der er omfattet af kapitel II, IIa og III.
 1.  Fra 2025 auktioneres kvoter, der er omfattet af dette kapitel, medmindre de overføres til den markedsstabilitetsreserve, der er oprettet ved afgørelse (EU) 2015/1814. De kvoter, der er omfattet af dette kapitel, auktioneres særskilt fra de kvoter, der er omfattet af kapitel II, IIa og III.
Ændring 586
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 2 – afsnit 1
Auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel begynder i 2026 med en mængde svarende til 130 % af auktionsmængderne for 2026 fastsat på grundlag af den samlede EU-kvotemængde for det pågældende år og de respektive auktionskvoter og -mængder i henhold til stk. 3, 5 og 6. De yderligere mængder, der skal auktioneres, må kun anvendes til returnering af kvoter i henhold til artikel 30e, stk. 2, og fratrækkes auktionsmængderne for perioden 2028-2030. Betingelserne for disse tidlige auktioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 7 og artikel 10, stk. 4.
 Auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel begynder i 2025 med en mængde svarende til 130 % af auktionsmængderne for 2025 fastsat på grundlag af den samlede EU-kvotemængde for det pågældende år og de respektive auktionskvoter og -mængder i henhold til stk. 3, 5 og 6. De yderligere mængder, der skal auktioneres, må kun anvendes til returnering af kvoter i henhold til artikel 30e, stk. 2, og fratrækkes auktionsmængderne for perioden 2028-2030. Betingelserne for disse tidlige auktioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 7 og artikel 10, stk. 4.
Ændring 587
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 2 – afsnit 2
I 2026 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.
 I 2025 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.
Ændring 588
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 3
3.  150 mio. kvoter udstedt i henhold til dette kapitel auktioneres, og alle indtægter fra disse auktioner stilles til rådighed for innovationsfonden oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8. Artikel 10a, stk. 8, finder anvendelse på de kvoter, der er omhandlet i dette stykke.
 3.   150 mio. kvoter udstedt i henhold til dette kapitel auktioneres, og alle indtægter fra disse auktioner stilles til rådighed for den sociale klimafond oprettet i henhold til forordning (EU) .../... [forordning om den sociale klimafond] som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046* og anvendes i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på den sociale klimafond.
________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 589
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 3 a (nyt)
3a.  For at sikre, at de bevillinger til den sociale klimafond, der er til rådighed i EU's budget, kan udvikle sig i tæt overensstemmelse med CO2‑prisen og dermed lette byrden for sårbare husholdninger og trafikanter, vil en mekanisme for tilpasning efter udsvingene i CO2‑prisen muliggøre årlige forhøjelser. De nærmere bestemmelser fastsættes i forordningen om den flerårige finansielle ramme, som i henhold til artikel 312 i TEUF sikrer, at de relevante udgiftslofter tilpasses automatisk hvert år i forhold til ændringstakten for CO2‑prisen i henhold til EU ETS for bygninger, vejtransport og andre brændstoffer De budgetmæssige virkninger af den årlige tilpasning opføres på budgettet.
Ændring 590
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30d – stk. 5 – afsnit 1 – indledning
5.  Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 4 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter til en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, eller til en eller flere af følgende:
 5.  Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i stk. 4 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget som en generel indtægt. Medlemsstaterne anvender først deres indtægter til den nationale samfinansiering af deres sociale klimaplaner og, hvad angår resterende indtægter, til sociale klimaforanstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) ... /... [forordning om den sociale klimafond]:
Ændring 591
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 5 – afsnit 1 – litra a
(a)  foranstaltninger, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger, herunder integration af vedvarende energi og relaterede foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 11, og artikel 12 og 20 i direktiv 2012/27/EU [henvisninger skal ajourføres med det reviderede direktiv], samt foranstaltninger til at yde finansiel støtte til lavindkomsthusstande i bygninger med den dårligste ydeevne
 a)   foranstaltninger, der har til formål at bidrage til klimaneutralitet i forbindelse med opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) .../... [forordning om den sociale klimafond]
Ændring 592
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 d – stk. 5 – afsnit 1 – litra b
(b)  foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transportformer og forbedre multimodaliteten eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter vedrørende lav- og mellemindkomsttransportbrugere.
 b)  foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transportformer og forbedre multimodaliteten i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) .../... [forordning om den sociale klimafond].
Ændring 593
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30e – stk. 2
2.  Fra den 1. januar 2027 sørger medlemsstaterne for, at den regulerede enhed senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der er omfattet af dette kapitel, svarende til de samlede emissioner, der svarer til den mængde brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III, i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15 og 30f, og at disse kvoter efterfølgende annulleres.
 2.  Fra den 1. januar 2026 sørger medlemsstaterne for, at den regulerede enhed senest den 30. april hvert år returnerer et antal kvoter, der er omfattet af dette kapitel, svarende til de samlede emissioner, der svarer til den mængde brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III, i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15 og 30f, og at disse kvoter efterfølgende annulleres.
Ændring 594
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 f – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sikrer, at hver reguleret enhed for hvert kalenderår fra 2025 overvåger de emissioner, der svarer til de mængder brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III. De sikrer også, at hver reguleret enhed indberetter disse emissioner til den kompetente myndighed i det følgende år, begyndende i 2026, i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.
 2.  Medlemsstaterne sikrer, at hver reguleret enhed for hvert kalenderår fra 2024 overvåger de emissioner, der svarer til de mængder brændstof, der er overgået til forbrug i henhold til bilag III. De sikrer også, at hver reguleret enhed indberetter disse emissioner til den kompetente myndighed i det følgende år, begyndende i 2025, i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1.
Ændring 595
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30 f – stk. 2 a (nyt)
2a.  Med forbehold af vurderingen i artikel 30a, stk. 1b, andet afsnit, litra d), rapporterer regulerede enheder fra... [et år før datoen for anvendelsen af dette kapitel for så vidt angår brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger] og hver efterfølgende måned til Kommissionen en oversigt over de omkostninger, der inkluderes i detailprisen på de brændstoffer, der frigives til forbrug, jf. bilag III, herunder navnlig den andel af nationale skatter og afgifter og omkostninger, der er forbundet med returneringen af kvoter i detailprisen, samt den procentdel af omkostningerne, der er forbundet med returneringen af kvoter, som overvæltes på den endelige forbruger. Hvis denne procentdel ændrer sig med mere end fem procentpoint sammenlignet med den sidste rapporteringsperiode, skal der gives en forklaring.
Senest den ... [datoen for dette kapitels ikrafttræden] vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de rapporteringskategorier og det format, der skal anvendes i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
Fra ... [datoen for anvendelsen af dette kapitel for så vidt angår brændstoffer, der anvendes til forbrænding inden for privat vejtransport og privat opvarmning og køling af boliger] eller, hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 30a, stk. 1c, har besluttet, at den undtagelse, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 1a, ikke finder anvendelse fra ... [datoen for dette kapitels ikrafttræden], må regulerede enheder ikke overvælte mere end 50 % af de omkostninger, der er forbundet med returneringen af kvoter for brændstoffer, der frigives til forbrug jf. bilag III, på den endelige forbruger.
Hvis Kommissionen finder, at en reguleret enhed har overvæltet en højere andel af omkostninger end 50 %, skal denne enhed betale en bøde i henhold til artikel 16 i dette direktiv. Bøden beregnes på baggrund af det antal kvoter, der svarer til det overskydende gennemløb i henhold til dette stykke, ganget med den højeste registrerede primære eller sekundære markedsafviklingspris for kvoter i henhold til dette kapitel i det foregående år. Hvert år meddeler Kommissionen senest den 28. februar bøden for overskydende gennemløb. Indtægterne fra bøderne i dette afsnit tildeles den sociale klimafond som omhandlet i forordning (EU) ... /... [forordning om den sociale klimafond].
Ændring 596
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30f – stk. 4
4.  Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede enheder er i stand til pålideligt og nøjagtigt at identificere og dokumentere den mængde brændstof, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i bygninger og vejtransportsektoren, jf. bilag III, og den endelige anvendelse af de brændstoffer, der frigives til forbrug af de regulerede enheder. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå enhver risiko for dobbelttælling af emissioner, der er omfattet af dette kapitel, og emissioner i henhold til kapitel II, IIa og III. Der vedtages detaljerede regler for at undgå dobbelttælling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1.
 4.  Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede enheder er i stand til pålideligt og nøjagtigt at identificere og dokumentere den mængde brændstof, der overgår til forbrug i henhold til bilag III, og den endelige anvendelse af de brændstoffer, der frigives til forbrug af de regulerede enheder. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå enhver risiko for dobbelttælling af emissioner, der er omfattet af dette kapitel, og emissioner i henhold til kapitel II, IIa og III. Der vedtages detaljerede og harmoniserede regler for at undgå dobbelttælling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1.
(Denne ændring om "brændstof, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i bygninger og vejtransportsektoren, jf. bilag III", gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten).
Ændring 597
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30f – stk. 4 a (nyt)
4a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv med fuldt harmoniserede bestemmelser for hele Unionen vedrørende kompensation for omkostninger som et resultat af dobbelttælling for operatører af anlæg i henhold til artikel 3e, der opstår som følge af omkostninger, der væltes over på brændstofpriser vedrørende emissioner fra forbrænding af brændstoffer, og under forudsætning af at disse emissioner rapporteres af operatøren i henhold til artikel 14 og den regulerede enhed i henhold til denne artikel, og at dobbelttælling ikke undgås i henhold til denne artikels stk. 4. Beregningen af kompensationsbeløbet baseres på gennemsnitsprisen for kvoter, der auktioneres i henhold til artikel 30d, stk. 4, i det pågældende rapporteringsår i medfør af denne artikel. De indtægter, der genereres ved auktioneringen af kvoter omfattet af dette kapitel, skal i den udstrækning, det er nødvendigt, og op til et niveau svarende til dobbelttællingen i rapporteringsåret i henhold til denne artikel anvendes til kompensationsbeløbet.
Ændring 598
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30h – stk. 2 a (nyt)
2a.  Hver gang den gennemsnitlige pris for kvoter, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, overstiger et prisloft på 50 EUR i perioden indtil den 1. januar 2030, vedtager Kommissionen ved hasteprocedure en afgørelse om at frigive 10 millioner kvoter, der er omfattet af dette kapitel, fra markedsstabilitetsreserven i overensstemmelse med artikel 1a, stk. 7, i afgørelse (EU) 2015/1814.
Hver gang den gennemsnitlige pris for kvoter, som er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, overstiger et prisloft på 45 EUR i perioden indtil den 1. januar 2030, vedtager Kommissionen ved hasteprocedure yderligere foranstaltninger for at reducere CO2-emissioner med henblik på at undgå at ramme det prisloft, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.
I tilfælde af at stk. 1 eller 2 anvendes, annulleres anvendelsen af nærværende stykke i den pågældende periode.
Ændring 599
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30i – stk. 1
Senest den 1. januar 2028 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel for så vidt angår deres effektivitet, forvaltning og praktiske anvendelse, herunder om anvendelsen af reglerne i afgørelse (EU) 2015/1814 og anvendelsen af kvoter i dette kapitel til at opfylde overholdelsesforpligtelserne for de overholdelsesenheder, der er omfattet af kapitel II, IIa og III. Kommissionen lader om nødvendigt denne rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette kapitel. Senest den 31. oktober 2031 bør Kommissionen vurdere muligheden for at integrere de sektorer, der er omfattet af bilag III, i emissionshandelssystemet for de sektorer, der er anført i bilag 1 til direktiv 2003/87/EF.
 Senest den 1. januar 2028 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel for så vidt angår deres effektivitet, forvaltning og praktiske anvendelse, herunder om anvendelsen af reglerne i afgørelse (EU) 2015/1814 og anvendelsen af kvoter i dette kapitel til at opfylde overholdelsesforpligtelserne for de overholdelsesenheder, der er omfattet af kapitel II, IIa og III. Kommissionen lader om nødvendigt denne rapport ledsage af et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette kapitel. Senest den 1. januar 2029 forelægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, i hvilken den vurderer, om det prisloft, der er omhandlet i artikel 30h, stk. 2a, første afsnit, har været effektivt, og hvorvidt det bør fortsættes. Kommissionen fremsætter, hvis hensigtsmæssigt, sammen med rapporten et lovforslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af dette direktiv og om at tilpasse dette prisloft i tilstrækkelig god tid til, at det kan finde anvendelse fra den 1. januar 2030. Senest den 31. oktober 2031 bør Kommissionen vurdere muligheden for at integrere de sektorer, der er omfattet af bilag III, i emissionshandelssystemet for de sektorer, der er anført i bilag 1 til direktiv 2003/87/EF.
Ændring 600
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30i – stk. 1 a (nyt)
Kommissionen overvejer eventuelle ændringer af dette direktiv med henblik på lovgivningsmæssig forenkling. Kommissionen og de kompetente myndigheder tilpasser løbende de administrative procedurer til bedste praksis og træffer alle foranstaltninger for at forenkle håndhævelsen af dette direktiv, således at de administrative byrder holdes på et minimum.
Ændring 601
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30i a (ny)
(21a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 30ia
Sektorspecifikke køreplaner
1.  Senest den 1. januar 2025 offentliggør Kommissionen med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer vejledende køreplaner for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til dette direktiv, med henblik på at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119.
2.  Kommissionen arbejder tæt sammen med interessenter, herunder enkeltpersoner, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden, beslutningstagere og sektorer og undersektorer, der er berørt af dette direktiv, samtidig med at den udarbejder køreplanerne i stk. 1.
3.  Hvert fjerde år efter offentliggørelse af køreplanerne som fastsat i stk. 1 opdaterer Kommissionen disse køreplaner i overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden, samtidig med at den arbejder tæt sammen med interessenter, jf. stk. 2.
4.  Alle data, der anvendes til udarbejdelsen af de sektorspecifikke køreplaner i stk. 1 og til ajourføring af dem i henhold til stk. 3, skal gøres tilgængelige for offentligheden på en lettilgængelig måde."
Ændring 602
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 b (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30i b (ny)
(21b)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 30ib
Videnskabelig rådgivning vedrørende EU ETS-sektorerne
Det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer kan på eget initiativ stille videnskabelig rådgivning til rådighed og udarbejde rapporter om dette direktiv samt dets overensstemmelse med klimamålene i forordning (EU) 2021/1119 og Parisaftalen, navnlig med henblik på en retfærdig omstilling og eventuelle efterfølgende revisioner af dette direktiv. Al rådgivningen, der stilles til rådighed af det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer i henhold til denne artikel, offentliggøres i en lettilgængelig form. Kommissionen tager behørigt hensyn til rådgivningen fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer og begrunder det offentligt, dersom den vælger ikke at følge den."
Ændring 603
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 c (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Kapitel IVa a (nyt) – Artikel 30i c (ny) og 30i d (ny)
(21c)  Følgende kapitel indsættes efter artikel 30ib:
"KAPITEL IVaa
Synlighed af den økonomiske støtte fra EU ETS-indtægterne
Artikel 30ic
Synlighed af den økonomiske støtte fra nationale EU ETS-indtægter
1.  Medlemsstaterne sikrer synligheden af finansiering fra EU ETS-indtægter i forbindelse med alle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, artikel 10a, stk. 6, og artikel 30d, stk. 5.
2.  Medlemsstaterne skal sikre synligheden af den økonomiske støtte til de endelige støttemodtagere og offentligheden ved at:
a)  påsætte en passende mærkat med teksten "Finansieret af Den Europæiske Union (EU's emissionshandelssystem)" samt Unionens symbol og finansieringsbeløbet på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af aktiviteten, der henvender sig til de endelige støttemodtagere eller offentligheden, samt for aktiviteter, der involverer fysisk investering eller udstyr, tydeligt synlige og modstandsdygtige skilte eller tavler
b)  lægge en kort beskrivelse af aktiviteten, herunder mål og resultater, ud på deres officielle websted og sociale medier, hvis de findes, og fremhæve den økonomiske støtte fra ETS-indtægten.
3.  Kommissionen træffer alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at reglerne i stk. 1 og 2 efterleves. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
Artikel 30id
Synlighed af den økonomiske støtte fra EU-ETS-indtægter fra Unionen
1.  Kommissionen sikrer synligheden af finansiering fra EU ETS-indtægter i forbindelse med alle aktiviteter, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8 (klimainvesteringsfonden), artikel 10d (Moderniseringsfonden) og artikel 3gab (havfonden) i dette direktiv og i forordning (EU) .../... [forordningen om den sociale klimafond]
2.  Støttemodtagerne bekræfter modtagelsen af den økonomiske støtte fra de fonde, der er omhandlet i stk. 1, samt disse midlers oprindelse ved at:
a)  påsætte en passende mærkat med teksten "Finansieret af Den Europæiske Union (EU's emissionshandelssystem – [den relevante fond]" samt Unionens symbol og finansieringsbeløbet på dokumenter og kommunikationsmateriale vedrørende gennemførelsen af aktiviteten, der henvender sig til de endelige støttemodtagere eller offentligheden, samt for aktiviteter, der involverer fysisk investering eller udstyr, tydeligt synlige og modstandsdygtige skilte eller tavler
b)  lægge en kort beskrivelse af aktiviteten, herunder mål og resultater, ud på deres officielle websted og sociale medier, hvis sådanne haves, og fremhæve den økonomiske støtte fra den relevante fond og EU-ETS-indtægten.
3.  Kommissionen træffer alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at reglerne i stk. 1 og 2 efterleves. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."
Ændring 604
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 21 d (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Artikel 30i e (ny)
(21d)   Følgende artikel indsættes:
"Artikel 30ie
Rapport om udviklingslandenes dekarboniseringsbehov
Senest den 31. december 2023 forelægger Kommissionen en rapport om udviklingslandenes dekarboniseringsbehov for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport skal indeholde:
a)  en vurdering af udviklingslandenes drivhusgasemissioner pr. land
b)  en angivelse af de vigtigste emissionskilder pr. land, om muligt med oplysninger om den andel af emissioner, der kan henføres til sektorer i og uden for EU ETS
c)  en angivelse af de mulige dekarboniseringsforløb for hvert land
d)  hvert lands nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen."
Ændring 605
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c
Afgørelse (EU) 2015/1814
Artikel 1 – stk. 5 – afsnit 1
Hvis det samlede antal kvoter i omløb i et givet år ligger mellem 833 mio. og 1 096 mio. kvoter, trækkes et antal kvoter svarende til forskellen mellem det samlede antal kvoter i omløb som anført i den seneste offentliggørelse, jf. stk. 4 i denne artikel, og 833 mio. kvoter fra den mængde kvoter, som medlemsstaterne skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Hvis det samlede antal kvoter i omsætning overstiger 1 096 mio. kvoter, svarer det antal kvoter, der skal trækkes fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og som skal overføres til reserven i en periode på 12 måneder, der begynder den 1. september det pågældende år, til 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning. Uanset sidste punktum fordobles procentsatsen indtil den 31. december 2030.
 Hvis det samlede antal kvoter i omløb i et givet år ligger mellem 700 mio. og 921 mio. kvoter, trækkes et antal kvoter svarende til forskellen mellem det samlede antal kvoter i omløb som anført i den seneste offentliggørelse, jf. stk. 4 i denne artikel, og 700 mio. kvoter fra den mængde kvoter, som medlemsstaterne skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Hvis det samlede antal kvoter i omsætning overstiger 921 mio. kvoter, svarer det antal kvoter, der skal trækkes fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og som skal overføres til reserven i en periode på 12 måneder, der begynder den 1. september det pågældende år, til 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning. Uanset sidste punktum fordobles procentsatsen indtil den 31. december 2030. Fra 2025 nedsættes de tærskler, der er omhandlet i dette afsnit, i forhold til reduktionen af den kvotemængde i Unionen, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF, i det samme år.
Ændring 606
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Afgørelse (EU) 2015/1814
Artikel 3 – stk. 1
(2a)  Artikel 3, stk. 1, affattes således:
Kommissionen overvåger reservens funktion i forbindelse med den i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF omhandlede rapport. I denne rapport bør der tages hensyn til relevante konkurrencemæssige virkninger, navnlig i industrisektoren, herunder i forbindelse med indikatorer for BNP, beskæftigelse og investeringer. Kommissionen foretager senest tre år efter starten for anvendelsen af reserven og derefter hvert femte år en evaluering af reserven med udgangspunkt i en analyse af det europæiske kvotemarkeds funktion og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Hver evaluering skal navnlig fokusere på den procentdel, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 5, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning og den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 6 eller 7. I sin evaluering bør Kommissionen også se på reservens indvirkning på vækst, arbejdspladser, EU-industriens konkurrenceevne og på risikoen for kulstoflækage.

 "Kommissionen overvåger med støtte fra det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2021/1119, reservens funktion i forbindelse med den i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF omhandlede rapport. I denne rapport bør der tages hensyn til relevante virkninger på opnåelsen af klimaneutralitetsmålet og Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119 og på efterlevelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Parisaftalen, konkurrenceevnen, navnlig i industrisektoren, herunder i forbindelse med indikatorer for BNP, beskæftigelse, investeringer og målet om en retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken. Kommissionen foretager senest tre år efter starten for anvendelsen af reserven og derefter hvert femte år en evaluering af reserven med udgangspunkt i en analyse af det europæiske kvotemarkeds funktion og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag. Hver evaluering skal navnlig fokusere på den procentdel, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 5, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning, den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven, jf. denne afgørelses artikel 1, stk. 6 eller 7, og andre relevante udviklingsmuligheder for markedsstabilitetsreserven. I sin evaluering bør Kommissionen og det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer også se på reservens indvirkning på vækst, arbejdspladser, EU-industriens konkurrenceevne og på risikoen for kulstoflækage."
Ændring 607
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Titel
(-1)  Titlen affattes således:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF
 "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF"
Ændring 608
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt)
(-1a)  Udtrykket "CO2" erstattes af "drivhusgas" i hele forordningen, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og i bilag I til forordningen, og de fornødne grammatiske ændringer foretages.
Ændring 609
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 b (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 1
(-1b)  Artikel 1 affattes således:
Artikel 1
 ”Artikel 1
Formål
 Formål
Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af kuldioxid (CO2) og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af CO2-emissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.
 Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af sådanne emissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.”
(Denne ændring vedrører hele teksten. Hvis det vedtages, skal der foretages tilsvarende ændringer alle relevante steder i teksten).
Ændring 610
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 c (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 2 – stk. 1
(-1c)  Artikel 2, stk. 1, affattes således:
1.   Denne forordning gælder for skibe på over 5 000 bruttotonnage med hensyn til de CO2-emissioner, der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
 "1. Denne forordning gælder for skibe på 5000 bruttotonnage og derover med hensyn til de drivhusgasemissioner, der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.
1a.  Fra den 1. januar 2024 finder denne forordning anvendelse på skibe på 400 bruttotonnage og herover med hensyn til de drivhusgasemissioner, der udledes, når de sejler fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt mellem anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion. Skibe på 400 bruttotonnage og herover, men på under 5 000 bruttotonnage er kun forpligtet til at indberette de oplysninger, der er relevante for, at sådanne skibe kan omfattes af anvendelsesområdet for EU ETS fra den 1. januar 2027."
Ændring 611
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 d (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 2 – stk. 2
(-1d)  Artikel 2, stk. 2, affattes således:
2.  Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål.
 "2. Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål, eller skibe anvendt til civilbeskyttelsesformål eller redningsoperationer."
Ændring 612
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 e (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
(-1e)  Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:
a)   "CO2-emissioner" : udledning af CO2 i atmosfæren fra skibe
 "a) "drivhusgasemissioner": udledning af kuldioxid (CO2), methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O) i atmosfæren"
Ændring 613
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 f (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 3 – stk. 1 – litra b
(-1f)   Artikel 3, stk. 1, litra b), affattes således:
b)  "anløbshavn" : en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, og dermed er ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof på, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet og/eller dets udstyr, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen og ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, udelukket
 ”b) "anløbshavn" : en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, og dermed er ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet og/eller dets udstyr, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen, ophold i en ikke-EU-omladningshavn og ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter, udelukket fra denne definition”
Ændring 614
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. -1 g (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 3 – stk. 1 – litra c
(-1g)  Artikel 3, stk. 1, litra c), affattes således:
c)  "sejlads": bevægelse af et skib, der udgår fra eller anløber en anløbshavn, og hvis formål det er at transportere passagerer eller fragt til kommercielle formål
 "c) "sejlads": bevægelse af et skib, der udgår fra eller anløber en anløbshavn eller et anlæg beliggende på en medlemsstats kontinentalsokkel, såsom offshoreforsyningstjenester, og hvis formål det er at transportere passagerer, transportere fragt til kommercielle formål eller udføre tjenesteydende aktiviteter for offshoreinstallationer"
Ændring 615
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
(3a)  I artikel 5 tilføjes følgende stykke:
"2a. Senest den 1. juli 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning ved at specificere metoderne til bestemmelse og rapportering af andre drivhusgasemissioner end CO2. Sådanne metoder baseres på de samme principper som metoderne til overvågning at CO2-emissioner som fastsat i bilag I med de nødvendige tilpasninger på grund af arten af de relevante drivhusgasemissioner."
Ændring 616
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4 – litra -a (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 6 – stk. 4
-a)  Stk. 4 affattes således:
4.  Overvågningsplanen kan også indeholde oplysninger om skibets isklasse og/eller procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er medgået til sejlads i is.
 "4. I forbindelse med rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på baggrund af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge, jf. direktiv 2003/87/EF, skal overvågningsplanen også indeholde oplysninger om skibets isklasse og/eller procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er medgået til sejlads i is."
Ændring 617
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 2
5a)  Artikel 9, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
Selskaberne kan også overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant.
 "Selskaberne kan også overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i isfyldte farvande, hvor dette er relevant. I forbindelse med rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på baggrund af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge, jf. direktiv 2003/87/EF, skal overvågning indeholde information om, hvorvidt det drejer sig om sejladser i isfyldte farvande, herunder oplysninger om dato, klokkeslæt og placering ved sejlads i isfyldte farvande, metoden til måling af fuelolieforbrug, brændstofforbrug og brændstoffets emissionsfaktor for hver brændstoftype ved sejlads i isfyldte farvande og tilbagelagt distance ved sejlads i isfyldte farvande. Der gives oplysninger om, hvorvidt sejladsen finder sted mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, afgår fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion eller ankommer til en havn under en medlemsstats jurisdiktion. "
Ændring 618
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 10 – stk. 2
6a)  Artikel 10, stk. 2, affattes således:
Selskaberne kan overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant.
 "Selskaberne kan overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant. For rederier, der ønsker at returnere færre emissionskvoter på grundlag af deres skibes isklasse eller sejlads i isfyldte farvande eller begge dele i henhold til direktiv 2003/87/EF, omfatter overvågning de samlede drivhusgasemissioner fra alle sejladser, der indebar sejlads i isfyldte farvande, og den samlede tilbagelagte distance under sejladser, der indebar sejlads i isfyldte farvande."
Ændring 619
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 14 – litra a
Forordning (EU) 2015/757
Artikel 23 – stk. 2 – afsnit 2
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, for så vidt angår sikring af, at EU ETS fungerer, og artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, og artikel 15, stk. 6, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra ikrafttrædelsen af [den reviderede MRV-forordning].
 Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, for så vidt angår sikring af, at EU ETS fungerer, og artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, og artikel 15, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ikrafttrædelsen af [den reviderede MRV-forordning]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 620
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Som en undtagelse fra stk. 1 sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktivs artikel 1, nr. 15), litra -a), senest den 1. januar 2025. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Ændring 621
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – litra a
Direktiv 2003/87/EF
Bilag I – nr. 1
1.  Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, og anlæg, hvor emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, bidrager til mere end 95 % af de samlede drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv.
 1.  Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, og anlæg, der udelukkende anvender biomasse, er ikke omfattet af dette direktiv.
Ændring 622
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – litra a a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Bilag I – nr. 5
aa)  Nr. 5. affattes således:
5.   Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller husholdningsaffald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.
 ”5. Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen.”
Ændring 623
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – litra b– nr. i (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Bilag – tabel – række 1

Gældende ordlyd

Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller kommunalt affald)

Kuldioxid

Ændring

-i)  Første række affattes således:

”Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald), herunder fra 1. januar 2026 forbrænding af brændsel i anlæg til forbrænding af kommunalt affald

Kuldioxid”

Ændring 624
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – litra c – nr. v
Direktiv 2003/87/EF
Bilag I – punkt 1 – række 24 – kolonne 1
Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag
 Produktion af brint (H2) og syntesegas med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag og produktion af brint (H2) og syntesegas, hvor energiindholdet stammer fra vedvarende energikilder med en produktionskapacitet på over fem ton/dag
Ændring 625
Forslag til direktiv
Bilag I – stk. 1 – litra c – nr. vii
Direktiv 2003/87/EF
Bilag I – tabel – række 30

Kommissionens forslag

"Søtransport

Drivhusgasser, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757"

Søtransportaktiviteter for skibe, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757, og som udfører rejser med det formål at transportere passagerer eller gods i erhvervsmæssigt øjemed.

 

Ændringsforlag

”Søtransport

Kuldioxid (CO2), dinitrogenoxider (N2O) og methan (CH4) i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757"

Søtransportaktiviteter for skibe, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757, og som udfører rejser med det formål at transportere passagerer, gods i erhvervsmæssigt øjemed og, fra 2024, udfører tjenesteaktiviteter for offshoreanlæg.

 

Sådanne aktiviteter omfatter ikke:

 

a)  sejladser, der gennemføres inden for rammerne af en offentlig tjenesteydelseskontrakt, eller som er underlagt en forpligtelse til offentlig tjeneste i henhold til forordning (EØF) nr. 3577/92

 

b)  humanitære sejladser

 

c)  eftersøgnings- og redningssejladser eller dele af normale sejladser, hvor eftersøgnings- og redningsaktiviteter skulle udføres

 

d)  force majeure for hele eller dele af sejladsen.

 

Ændring 626
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 1 – punkt 2
Direktiv 2003/87/EF
Bilag III – tabel

Kommissionens forslag

Aktivitet:

Drivhusgasser

1.   Overgang til forbrug for brændsel, der anvendes til forbrænding i bygnings- og vejtransportsektorerne.

Kuldioxid (CO2)

Denne aktivitet omfatter ikke:

 

a)  overgang til forbrug for brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er anført i bilag I til dette direktiv, undtagen hvis de anvendes til forbrænding i forbindelse med transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring (aktivitetsrække syvogtyve)

 

b)  overgangen til forbrug for brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul.

 

2.  Sektorerne for bygninger og vejtransport skal svare til følgende emissionskilder, der er defineret i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006, med de nødvendige ændringer af disse definitioner som følger:

 

a)  Kombineret kraftvarmeproduktion (kildekategorikode 1A1a ii) og varmeværker (kildekategorikode 1A1a iii), for så vidt de producerer varme til kategorierne under litra c) og d) i dette punkt, enten direkte eller gennem fjernvarmenet

 

b)  Vejtransport (kildekategorikode 1A3b), undtagen brug af landbrugskøretøjer på asfalterede veje

 

c)  Kommerciel/institutionel (kildekategorikode 1A4a)

 

d)  Beboelse (kildekategorikode 1A4b).

 

Ændring

Aktivitet:

Drivhusgasser

Overgang til forbrug for brændsel, der anvendes til forbrænding.

Kuldioxid (CO2)

Denne aktivitet omfatter ikke:

 

a)  overgang til forbrug for brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er anført i bilag I til dette direktiv, undtagen hvis de anvendes til forbrænding i forbindelse med transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring (aktivitetsrække syvogtyve)

 

b)  overgangen til forbrug for brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul.

 

c)  overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes i landbrug

 

d)  overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes i skibe eller aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2015/757

 

e)  overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes til aktiviteten "luftfart" som omhandlet i bilag I

 

f)  overgangen til forbrug for brændstoffer, der anvendes til privat vejtransport og opvarmning og køling af private boliger, indtil den 1. januar 2029, med forbehold af vurderingen i artikel 30a, stk. 1b.

 

Ændring 627
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 3 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/87/EF
Bilag IV – del A – Beregning – afsnit 4
Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til dette direktiv som fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 14, er nul.
 Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til dette direktiv som fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 14, er nul.
Ændring 628
Forslag til direktiv
Bilag I – punkt 4 a (nyt)
Direktiv 2003/87/EF
Bilag V a (nyt)
(4a)  Følgende bilag tilføjes til direktiv 2003/87/EF:
"Bilag Va
Mulighed for at returnere en justeret mængde kvoter for isklasseskibe
Den justerede mængde emissionskvoter, der skal returneres for isklasseskibe, svarer til en justeret mængde emissioner, der beregnes på grundlag af formlen i dette bilag. Den justerede mængde emissioner tager hensyn til de tekniske karakteristika, der øger emissionerne fra skibe i en finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende isklasse under sejlads på et hvilket som helst tidspunkt, og den yderligere stigning i emissionerne som følge af sejlads i isfyldte farvande.
Ved den justerede mængde emissionskvoter, der skal returneres hvert år, forstås den justerede mængde årlige emissioner CO2 R.
De samlede årlige emissioner af CO2 T inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes på grundlag af rapportering i henhold til forordning (EU) 2015/757 som følger:
CO2 T = CO2 T sejladser mellem medlemsstater + CO2 B + 0,5 ×(CO2 sejladser fra medlemsstater +CO2 sejladser til medlemsstater) (1),
hvor CO2 T sejladser mellem medlemsstater betegner de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, CO2 B de emissioner der er udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj, CO2 sejladser fra medlemsstater de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og CO2 sejladser til medlemsstater de samlede CO2-emissioner fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.
På samme måde beregnes de årlige samlede emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande inden for anvendelsesområdet for EU ETS CO2eI i henhold til forordning (EU) 2015/757 som følger:
CO2 eI = CO2 eq I sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(CO2 eq I sejladser fra medlemsstater +CO2 eq I sejladser til medlemsstater) (2),
hvor CO2 eq I sejladser mellem medlemsstater betegner de samlede CO2-emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, CO2 eq I sejladser fra medlemsstater emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og CO2 eq I sejladser til medlemsstater emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.
Den samlede årlige tilbagelagte afstand inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes som følger:
DT = DT sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(DT sejladser fra medlemsstater +DT sejladser til medlemsstater) (3),
hvor DT sejladser mellem medlemsstater betegner den samlede afstand ved alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, DT sejladser fra medlemsstater den samlede afstand fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og DT sejladser til medlemsstater den samlede afstand fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.
Samlet tilbagelagt afstand ved sejlads i isfyldte farvande inden for anvendelsesområdet for EU ETS beregnes som følger:
DI= DI sejladser mellem medlemsstater + 0,5 ×(DI sejladser fra medlemsstater +DI sejladser til medlemsstater) (4),
hvor DI sejladser mellem medlemsstater betegner den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion, DI sejladser fra medlemsstater den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion og DI sejladser til medlemsstater den samlede afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion.
Den justerede mængde årlige emissioner CO2eq R beregnes som følger:
CO2 R = CO2 T - CO2 TF - CO2 NI (5),
hvor CO2 TF betegner stigningen i årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for skibe med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende isklasse og CO2 NI stigningen i de årlige emissioner for et isklasseskib som følge af sejlads i isfyldte farvande.
Stigningen i de årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for skibe med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller tilsvarende CO2 TF beregnes som følger:
CO2 TF = 0,05 ×(CO2 T - CO2 B - CO2 NI ) (6) Stigningen i de årlige emissioner som følge af sejlads i isfyldte farvande beregnes som følger:
CO2 NI = CO2 I - CO2 RI (7)
hvor de justerede årlige emissioner for sejlads i isfyldte farvande CO2 RI er:
CO2 RI = DI × (CO2eq/D)åbent farvand, (8)
hvor (CO2eq/D)ow betegner emissionerne for sejlads pr. tilbagelagt afstand i åbent farvand. Sidstnævnte defineres som følger:
(CO2eq/D)ow = (CO2 T - CO2 B - CO2 I)/(DT - DI) (9)
Symbolforklaring:
CO2 T samlede årlige emissioner inden for det geografiske anvendelsesområde for EU ETS
CO2 T sejladser mellem medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion
CO2 B-emissioner udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj
CO2 eq sejladser fra medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion
CO2 sejladser til medlemsstater samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion
DT samlet årlig tilbagelagt afstand inden for anvendelsesområdet for EU ETS
DT sejladser mellem medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion
DT sejladser fra medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion
DT sejladser til medlemsstater samlet afstand fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion
DI samlet tilbagelagt afstand ved sejlads i isfyldte farvande inden for det geografiske anvendelsesområde for EU ETS
DI sejladser mellem medlemsstater samlet afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion
DI sejladser fra medlemsstater samlet afstand ved sejlads i isfyldte farvande fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion
DI sejladser til medlemsstater samlet afstand i isfyldte farvande fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion
CO2 I årlige emissioner fra et isklasseskib ved sejlads i isfyldte farvande
CO2 NI stigning i årlige emissioner fra et isklasseskib som følge af sejladser i isfyldte farvande
CO2 R justerede årlige emissioner
CO2 RI justerede årlige emissioner for sejladser i isfyldte farvande
CO2 TF årlige emissioner som følge af tekniske karakteristika for et skib med finsk-svensk isklasse IA eller IA Super eller en tilsvarende isklasse i gennemsnit sammenlignet med skibe, der er konstrueret til kun at sejle i åbent farvand
(CO2eq/D)ow årligt gennemsnit af emissioner for tilbagelagt afstand udelukkende i åbent farvand.”

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0162/2022).

Seneste opdatering: 30. november 2022Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik