Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) (COM(2022)0109 – C9-0057/2022 – 2022/0075(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0109),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 175, stk. 3, og artikel 177, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0057/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 23. marts 2022(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. marts 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/562.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 514/2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring og om ændring af forordning (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden og om ændring af forordning (EU) 2021/1147 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (COM(2022)0112 – C9-0056/2022 – 2022/0077(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0112),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 2 og stk. 4, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0056/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. marts 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) nr. 514/2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring, (EU) nr. 516/2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden og (EU) 2021/1147 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/585.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova (07202/2022 – C9‑0120/2022 – 2022/0087(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07202/2022),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om operationelle aktiviteter, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Republikken Moldova (07204/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d), artikel 79, stk. 2, litra c), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0120/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, artikel 114, stk. 7, og artikel 163,

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2022 om anmodning om ophævelse af Włodzimierz Cimoszewicz' immunitet (2021/2256(IMM))

P9_TA(2022)0086 A9-0057/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 14. juli 2021 om ophævelse af Włodzimierz Cimoszewicz' immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Republikken Polen i forbindelse med en straffesag, som anklageren i Białystok ønsker at indlede mod ham, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 24. november 2021,

–  der har hørt Włodzimierz Cimoszewicz, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning og artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, i den polske lov af 9. maj 1996 om udøvelsen af mandatet som medlem af Sejm og Senatet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0057/2022),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Republikken Polen har fremsendt en anmodning fra anklageren i Białystok om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Włodzimierz Cimoszewicz' immunitet med henblik på at opnå tilladelse til at indlede en straffesag mod ham for overtrædelse af den polske straffelovs artikel 177, stk. 1, sammenholdt med artikel 178, stk. 1; der henviser til, at anmodningen om ophævelse af den parlamentariske immunitet er blevet fremsendt af den dømmende myndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 12, i Parlamentets forretningsorden, men gør opmærksom på, at det i artikel 9, stk. 1, i forretningsordenen kræves, at enhver anmodning om ophævelse af immuniteten fremsættes af "en kompetent myndighed i en medlemsstat", idet de to begreber ikke er identiske;

B.  der henviser til, at Włodzimierz Cimoszewicz den 4. maj 2019 kl. 8.50 i Hajnówka (Polen) angiveligt med forenden af sit køretøj ramte en person, der krydsede vejen i et fodgængerfelt; der henviser til, at Włodzimierz Cimoszewicz efter ulykken forsøgte at overtale skadelidte til at lade ham køre hende på hospitalet, men at skadelidte afslog dette og bad ham om at køre hende og hendes cykel til hendes hjem; der henviser til, at Włodzimierz Cimoszewicz derefter med henblik på at køre skadelidte til hendes hjem i Hajnówka forlod stedet for hændelsen uden at have underrettet ambulancetjenesten eller politiet om hændelsen, hvilket angiveligt er i strid med den retlige forpligtelse, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i færdselsloven af 20. juni 1997; der henviser til, at skadelidte først efter at være kommet hjem til sidst indvilligede i at blive transporteret til hospitalet i Hajnówka omkring kl. 9.30; der henviser til, at skadelidte på hospitalet informerede personalet om, at hun havde været involveret i et færdselsuheld, og at hospitalet straks underrettede den retshåndhævende myndighed om ulykken pr. telefon, hvorfra oplysningerne efterfølgende blev videregivet til distriktspolitihovedkvarteret i Hajnówka; der henviser til, at skadelidte, efter at der var foretaget de nødvendige undersøgelser og givet den nødvendige lægehjælp, forlod hospitalet samme dag; der henviser til, at Włodzimierz Cimoszewicz fik foretaget alkometertest, og at der ikke blev påvist alkohol;

C.  der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke har nogen direkte eller indlysende sammenhæng med Włodzimierz Cimoszewicz' udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at den heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

D.  der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

E.  der henviser til, at et medlem i medfør af artikel 105, stk. 2, og artikel 108 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997 og artikel 7, stk. 1, 2 og 4, artikel 7b, stk. 1, og artikel 7c, stk. 1, i lov af 9. maj 1996 om udøvelsen af mandatet som medlem af Sejm og Senatet(2) ikke kan afhøres som mistænkt eller strafforfølges uden Europa-Parlamentets tilladelse;

F.  der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"(3);

G.  der henviser til, at formålet med parlamentarisk immunitet er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

H.  der henviser til, at Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. faktiske omstændigheder, der tyder på, at hensigten bag retssagen kan være at skade et medlems politiske virksomhed og dermed Europa-Parlamentet;

1.  vedtager at ophæve Włodzimierz Cimoszewicz' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Polens kompetente myndighed og Włodzimierz Cimoszewicz.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23; Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115. (2) Lovtidende 2018.1799, kodificeret tekst. (3) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2022 om anmodning om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet (2021/2225(IMM))

P9_TA(2022)0087 A9-0055/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning fra viceanklageren ved retten i Athen om ophævelse af Ioannis Lagos' immunitet, som er fremsendt ved skrivelse af 10. september 2021 af viceanklageren ved den græske højesteret i forbindelse med en eventuel straffesag (ref.: ABM: RB 2020/193-EG: 6-21/50), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 18. oktober 2021,

–  der har hørt Ioannis Lagos, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0055/2022),

A.  der henviser til, at viceanklageren ved retten i Athen har indgivet en anmodning om ophævelse af Ioannis Lagos' parlamentariske immunitet med henblik på at indlede en straffesag mod ham på grund af visse udtalelser, som han fremsatte under en plenardebat i Europa-Parlamentet;

B.  der henviser til, at Ioannis Lagos den 14. september 2020 under en plenardebat i Europa-Parlamentet fremsatte nogle udtalelser, der angiveligt spredte fremmedfjendske og islamofobiske falske nyheder om migranter i Moria;

C.  der henviser til, at Ioannis Lagos med de pågældende udtalelser angiveligt har gjort sig skyldig i offentlig tilskyndelse til vold og had mod personer identificeret på grundlag af race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse på en måde, der bringer den offentlige orden i fare og udgør en trussel mod de ovennævnte personers fysiske integritet, hvilket er en strafbar handling i henhold til artikel 1, stk. 1, i den græske lov 927/1979, som erstattet af artikel 1 i den græske lov 4285/2014;

D.  der henviser til, at parlamentarisk immunitet ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;

E.  der henviser til, at Parlamentet på den ene side ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet på den anden side i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget"(2);

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

G.  der henviser til, at Ioannis Lagos fremsatte de ovennævnte udtalelser under en plenarforsamling i Europa-Parlamentet inden for det område, hvor selve plenarmødet blev afholdt, under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet;

H.  der henviser til, at Ioannis Lagos' udtalelser derfor blev fremsat i forbindelse med hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet og hans arbejde i dette;

1.  vedtager ikke at ophæve Ioannis Lagos' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Hellenske Republiks kompetente myndighed og Ioannis Lagos.

(1) Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23. Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115. (2) Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi (COM(2020)0594 – C9-0305/2020 – 2020/0267(COD))

P9_TA(2022)0088 A9-0240/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0594),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0305/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 28. april 2021(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 24. februar 2021(2) fra Det Europæiske Økonomiske Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. december 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0240/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi og om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/858.)

(1) EUT C 244 af 22.6.2021, s. 4. (2) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 31.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning) (COM(2021)0085 – C9-0085/2021 – 2021/0045(COD))

P9_TA(2022)0089 A9-0286/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0085),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0085/2021),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 7. juli 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 1. oktober 2021 fra Retsudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 3,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. december 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, 59 og 40,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0286/2021),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/612.)

(1) EUT C 374 af 16.9.2021, s. 28. (2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova (COM(2022)0004 – C9-0007/2022 – 2021/0438(COD))

P9_TA(2022)0090 A9-0043/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0004),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0007/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 21. marts 2022 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9‑0043/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/... om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/563.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige sager (e-CODEX), og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (COM(2020)0712 – C9-0389/2020 – 2020/0345(COD))

P9_TA(2022)0091 A9-0288/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0712),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 81, stk. 2, og artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0389/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2021(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. december 2021 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 58,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0288/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. marts 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om et IT-system til grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/850.)

(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 82.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Italiens elektroniske udveksling af DNA-oplysninger (14836/2021 – C9-0002/2022 – 2021/0806(CNS))

P9_TA(2022)0092 A9-0046/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (14836/2021),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0002/2022),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/JHA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0046/2022),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Italiens elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (14837/2021 – C9-0003/2022 – 2021/0807(CNS))

P9_TA(2022)0093 A9-0050/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (14837/2021),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0003/2022),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/JHA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0050/2022),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Italiens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (14838/2021 – C9-0004/2022 – 2021/0808(CNS))

P9_TA(2022)0094 A9-0047/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (14838/2021),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0004/2022),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/JHA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0047/2022),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om Grækenlands elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (14839/2021 – C9-0005/2022 – 2021/0809(CNS))

P9_TA(2022)0095 A9-0049/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (14839/2021),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0005/2022),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/JHA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(1), særlig artikel 33,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0049/2022),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas (13448/2018 – C9-0416/2021 – 2018/0084(NLE))

P9_TA(2022)0096 A9-0029/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13448/2018),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af almindeligt pas (13449/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0416/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0029/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Føderative Republik Brasiliens regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. marts 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas (13445/2018 – C9-0415/2021 – 2018/0086(NLE))

P9_TA(2022)0097 A9-0030/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13445/2018),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om ændring af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien om visumfritagelse for kortvarige ophold for indehavere af diplomatpas, tjenestepas eller officielt pas (13446/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0415/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0030/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Den Føderative Republik Brasiliens regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig – EGF/2021/007 FR/Selecta (COM(2022)0035 – C9-0036/2022 – 2022/0023(BUD))

P9_TA(2022)0098 A9-0048/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0035 – C9‑0036/2022),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013(1) ("EGF-forordningen"),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(2) ("FFR-forordningen"), særlig artikel 8,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter(3), særlig punkt 9,

–  der henviser til skrivelserne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0048/2022),

A.  der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter til at yde supplerende støtte til arbejdstagere, som lider under følgerne af globalisering og af teknologiske og miljømæssige forandringer såsom ændringer i verdenshandelsmønstre, handelstvister, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller sammensætningen af det indre marked og finansielle eller økonomiske kriser samt overgangen til en lavemissionsøkonomi eller som følge af digitalisering eller automatisering;

B.  der henviser til, at Unionen har udvidet anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) med henblik på at yde finansiel støtte i tilfælde af større omstruktureringer og dermed dække de økonomiske virkninger af coronaviruskrisen;

C.  der henviser til, at Frankrig har indgivet ansøgning EGF/2021/007 FR/Selecta om økonomisk støtte fra EGF som følge af 294 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 46 ("Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler") i alle franske NUTS 2-regioner på det franske fastland, bortset fra NUTS 2-regionen Limousin (FRI2), inden for referenceperioden for ansøgningen, der løber fra den 1. juni 2021 til den 1. oktober 2021;

D.  der henviser til, at ansøgningen vedrører 294 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet i virksomheden Selecta er ophørt i løbet af referenceperioden, mens 179 arbejdstagere blev afskediget før eller efter referenceperioden som følge af de samme begivenheder, der udløste de afskedigede arbejdstageres aktivitetsophør i referenceperioden, og som derfor også vil blive betragtet som støtteberettigede modtagere;

E.  der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriterierne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, litra a), som forudsætter aktivitetsophør for mindst 200 afskedigede arbejdstagere i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat;

F.  der henviser til, at automatindustrien er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien i Europa på grund af lukningen af de anlæg, hvor maskinerne var opstillet (virksomheder og offentlige steder såsom lufthavne, jernbanestationer osv.), eller på grund af manglende adgang til de offentligt tilgængelige automater, og der henviser til, at virksomheder i segmentet salgsautomater i regionen Île-de-France mistede 70 % af omsætningen (september 2020 på årsbasis) på grund af telearbejde(4);

G.  der henviser til, at der ifølge Selecta var en tilbagegang i genopfyldningen af maskinerne til trods for opsvinget i sommeren 2020 på 47 % i forhold til februar 2020, som var den sidste måned før pandemien, og at Selecta på trods af genforhandlingen af kontrakter i et forsøg på at begrænse en tabsgivende situation, der forværredes af faste omkostninger og faldende salg, registrerede et driftstab på 60 mio. EUR i 2020 (5)og organiserede afskedigelsen af 473 arbejdstagere;

H.  der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at sundhedskrisen er resulteret i en økonomisk krise, og at den har fastlagt en genopretningsplan for økonomien og understreget EGF's rolle som et nødinstrument(6);

I.  der henviser til, at omsætningen i sektoren i Frankrig ifølge den franske organisation for salgsautomater og salgsautomattjenester (NAVSA) faldt mellem 50 og 90 % i 2020 i forhold til 2019, hvilket bragte ca. 25 000 arbejdspladser i fare;

J.  der henviser til, at økonomisk støtte fra EGF primært bør fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi;

K.  der henviser til, at EGF ikke må overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), som fastlagt i FFR-forordningens artikel 8;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, litra a), er opfyldt, og at Frankrig i henhold til nævnte forordning er berettiget til en økonomisk støtte på 4 074 296 EUR, hvilket svarer til 85 % af de samlede udgifter på 4 793 290 EUR, omfattende udgifter til individualiserede tilbud på 4 766 930 EUR og, i overensstemmelse med EGF-forordningens artikel 7, stk. 5, udgifter til at gennemføre EGF på 26 360 EUR;

2.  bemærker, at de franske myndigheder indgav ansøgningen den 12. oktober 2021, og at Kommissionen afsluttede sin vurdering heraf den 7. februar 2022 og fremsendte den til Parlamentet samme dag;

3.  bemærker, at ansøgningen vedrører i alt 473 afskedigede arbejdstagere, hvis aktivitet er ophørt; glæder sig over, at Frankrig forventer, at alle de støtteberettigede modtagere vil deltage i foranstaltningerne ("tiltænkte støttemodtagere");

4.  minder om, at de sociale virkninger af afskedigelserne forventes at være betydelige for Frankrig, navnlig i regionen Île-de-France og byen Lille, hvor henholdsvis 32 % og 13 % af afskedigelserne fandt sted;

5.  påpeger, at 29,8 % af de tiltænkte støttemodtagere har en uddannelse på grundskoleniveau eller lavere;

6.  bemærker, at Frankrig den 1. april 2021 begyndte at yde individualiserede tilbud til de tiltænkte støttemodtagere, og at perioden for berettigelse til økonomisk støtte fra EGF derfor vil være fra den 1. april 2021 og indtil 24 måneder efter datoen for finansieringsafgørelsens ikrafttræden;

7.  minder om, at de individualiserede tilbud til arbejdstagere omfatter følgende foranstaltninger: rådgivningstjenester og erhvervsvejledning, psykologisk støtte, uddannelse, tilskud til etablering af virksomheder, tilskud til jobsøgning, godtgørelse for hurtig genansættelse, genplaceringsincitamenter og bidrag til flytnings- og etableringsomkostninger;

8.  gentager i denne forbindelse den vigtige rolle, som Unionen bør spille med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige kvalifikationer til den retfærdige omstilling i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; støtter kraftigt, at EGF i perioden 2021 og 2027 fortsat vil udvise solidaritet med påvirkede personer og holde fokus på virkningerne af omstrukturering for arbejdstagere, og opfordrer til, at fremtidige ansøgninger maksimerer sammenhængen i politikkerne;

9.  glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, hvortil der anmodes om EGF-medfinansiering, er blevet udarbejdet af Frankrig i samråd med personale- og fagforeningsrepræsentanter; understreger, at der er behov for gennemsigtighed på alle trin i proceduren og opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i gennemførelsen og evalueringen af pakken af ydelser; noterer sig, at alle de proceduremæssige krav er opfyldt;

10.  mener, at økonomisk støtte fra EGF primært bør fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi;

11.  minder om muligheden for særlige tidsbegrænsede foranstaltninger inden for den samordnede pakke, hvilket bl.a. omfatter udbetaling af børnepasningstilskud som fastsat i EGF-forordningens artikel 7, stk. 2, litra b), for at lette jobsøgendes deltagelse i de foreslåede aktiviteter;

12.  bemærker, at de franske myndigheder har anført, at personale- og fagforeningsrepræsentanter er tæt involveret i de organisatoriske planer for tilpasning til forandringer;

13.  glæder sig over, at Selecta indførte en meget aktiv uddannelsespolitik, der rækker langt ud over virksomhedens retlige forpligtelser;

14.  bemærker, at uddannelsesbudgettet pr. arbejdstager i 2021 var 30 % højere end i 2019 med henblik på at forbedre personalets beskæftigelsesegnethed og mobilitet;

15.  understreger, at de franske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede tiltag ikke modtager støtte fra andre af Unionens fonde eller finansielle instrumenter;

16.  minder om, at EGF-støtte ikke må erstatte tiltag, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national ret eller kollektive overenskomster, eller nogen godtgørelser eller rettigheder for de afskedigede arbejdstagere med henblik på at sikre EGF-bidragets fulde additionalitet;

17.  minder om, at formålet med EGF er at udvise solidaritet med og yde støtte til støttemodtagerne samt til hurtigt at reintegrere dem i anstændig og bæredygtig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor;

18.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

19.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere på baggrund af en ansøgning fra Frankrig - EGF/2021/007 FR/Selecta

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/548.)

(1) EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48. (2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (4) NAVSA. Rapport om situationen i sektoren fra september 2020. (5) https://www.droits-salaries.com/552014201-selecta/55201420101907-/T09321007764-accord-relatif-a-la-mise-en-place-d-un-dispositif-specifique-d-activite-partielle-longue-duree-apld--autres-temps-de-travail.shtml (6) COM(2020)0442.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine (2022/2593(RSP))

P9_TA(2022)0099 RC-B9-0160/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine,

–  der henviser til erklæringerne af 16. og 24. februar 2022 om Ukraine fra Europa-Parlamentets ledere,

–  der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 24. februar 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen af 24. februar 2022 om Ruslands uhørte og uprovokerede militære aggression mod Ukraine,

–  der henviser til de seneste erklæringer fra Ukraines præsident og formanden for Kommissionen om situationen i Ukraine,

–  der henviser til erklæringen af 24. februar 2022 fra G7,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. februar 2022,

–  der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine(1),

–  der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne for Det Europæiske Råd af 10. marts 2022 om den russiske militære aggression mod Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra G7-landbrugsministermødet af 11. marts 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

–  der henviser til Versailles-erklæringen fra EU's stats- og regeringschefer på det uformelle møde den 10.-11. marts 2022,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2021 om "Beredskabsplan til sikring af fødevareforsyningen og fødevaresikkerheden i krisetider" (COM(2021)0689),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at alle stater ifølge FN-pagten og folkerettens principper har samme suverænitet og i deres mellemfolkelige forhold skal afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation den 24. februar 2022 iværksatte en uprovokeret og uberettiget invasion af Ukraine;

C.  der henviser til, at fødevareproduktion og adgang til fødevarer ikke bør anvendes som et geopolitisk våben;

D.  der henviser til, at Rådet har vedtaget en indledende række af sanktioner mod Rusland, herunder målrettede sanktioner mod enkeltpersoner, økonomiske og finansielle sanktioner og handelsrestriktioner, og fortsætter med at forberede yderligere sanktioner i tæt samarbejde med transatlantiske allierede og andre ligesindede internationale partnere;

E.  der henviser til, at denne situation og de legitime sanktioner, der er pålagt Rusland, vil føre til en betydelig kumulativ forstyrrelse af de globale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkeder oven i covid-19-krisen og de seneste betydelige stigninger i inputomkostningerne, navnlig i forbindelse med markederne for korn og vegetabilsk olie, idet Ukraine og Rusland tegner sig for ca. 30 % af verdenshandelen med hvede, 32 % af verdenshandelen med byg, 17 % af verdenshandelen med majs samt over 50 % af verdenshandelen med solsikkeolie og 20 % af verdenshandelen med solsikkefrø, og for så vidt angår adgang til gødning og de nødvendige input til gødningsproduktion;

F.  der henviser til, at havnene i Sortehavet er blandt de civile infrastrukturer, der er blevet beskadiget, hvilket har ført til en fuldstændig blokering af handelen ad søvejen, hvilket forhindrer eksport af vigtige landbrugsprodukter til forskellige regioner, herunder til EU;

G.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne efter Ruslands annektering af Krim og de efterfølgende sanktioner traf flere foranstaltninger for at imødegå de negative virkninger for EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkeder;

H.  der henviser til, at landkrigen i Ukraine forhindrer den interne bevægelighed for varer, navnlig fødevarer, foder og andre landbrugsprodukter, og den har også ført til suspendering af formalingen af oliefrø og til indførelse af krav om eksporttilladelser for visse afgrøder, hvilket har resulteret i alvorlig fødevareknaphed i Ukraine, mangel på lagerbeholdninger til forsendelse til andre lande og den deraf følgende overhængende risiko for geopolitisk ustabilitet;

I.  der henviser til, at konflikten har omfattet angreb på kritisk landbrugsinfrastruktur, herunder til transport og oplagring, hvilket har betydelige regionale konsekvenser; der henviser til, at bombardementer, granatbeskydning og klyngebomber i krigssituationer beskadiger landbrugsjorden og lemlæster dem, der har til hensigt at vende tilbage og dyrke denne jord, og gør den ubrugelig i årevis, mens minerydning finder sted, og ueksploderet ammunition spores, afmonteres eller destrueres;

J.  der henviser til, at der i 2022 ikke kan finde nogen høst sted i Ukraine, eftersom landbrugere og landbrugsarbejdere enten er flygtet for at redde livet eller forsvarer deres land, og landbrugsbedrifterne er for alvorligt beskadigede, til at dette års produktion kan finde sted som normalt;

K.  der henviser til, at Ukraine tegner sig for følgende andele af verdensmarkedet: 11 % for hvede, 16 % for byg, 15 % for majs, 16 % for raps, 50 % for solsikkeolie, 9 % af handelen med solsikkefrø og 61 % for solsikkekage; der henviser til, at tallene for Rusland er 20 % (hvede), 16 % (byg), 2 % (majs), 3 % (raps) og 20 % (solsikkekage);

L.  der henviser til, at Ukraine er blevet en vigtig leverandør til EU, idet Ukraine er den primære leverandør af majs (i gennemsnit 9,2 megaton – 57 % af leverancerne), raps (2 megaton – 42 % af den europæiske import efter mængde), solsikkefrø (0,1 megaton – 15 %) og solsikkekage (1,3 megaton – 47 % af importen) og i mindre omfang hvede (1 megaton – 30 % af importen); der henviser til, at Rusland også er en vigtig leverandør af hvede til EU, omend i mindre omfang (0,5 megaton – 11 %), men hovedsagelig er en vigtig leverandør af rapskage (0,2 megaton – 50 %), solsikkekage (0,9 megaton – 34 %) og solsikkefrø (0,3 megaton – 35 %);

M.  der henviser til, at de globale landbrugsmarkeder selv før den russiske invasion af Ukraine oplevede en stigning i priserne, til dels på grund af klimapåvirkninger og indvirkningen af covid-19-pandemien; der henviser til, at stigende energipriser i Europa har en betydelig indvirkning på landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren med stigende priser på gødning og højere energiomkostninger for landbrugerne;

N.  der henviser til, at der siden konfliktens begyndelse har været en kraftig stigning i verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter (mellem + 5 % og + 10 % afhængigt af produktet), hvilket bringer dem tæt på priserne i produktionsåret 2007‑2008;

O.  der henviser til, at FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at den globale forsyningskløft, der følger af en pludselig og kraftig reduktion i de to landes eksport af korn og solsikkefrø, kan presse de internationale fødevare- og foderpriser et godt stykke over deres allerede høje niveauer;

P.  der henviser til, at EU ikke kun importerer hvede, men også eksporterer den, navnlig til landene i Mellemøsten og Nordafrika, hvortil der eksporteres ca. 6 mio. ton hvede om året; der henviser til, at disse lande først og fremmest er afhængige af Rusland og Ukraine og dernæst af EU;

Q.  der henviser til, at målene for den fælles fiskeripolitik og den fælles landbrugspolitik bl.a. omfatter at forsyne EU-markedet med fødevarer af høj næringsværdi, mindske EU-markedets afhængighed af fødevareimport og sikre, at fødevarerne kommer ud til forbrugerne til rimelige priser; der henviser til, at covid-19-pandemien og nu den russiske invasion af Ukraine har gjort det endnu tydeligere, at EU er nødt til at styrke sin fødevaresikkerhed og mindske sin afhængighed af input importeret fra enkelte eller for få leverandører fra lande uden for EU;

R.  der henviser til, at Kommissionen den 9. marts 2022 afholdt det første møde under den nyoprettede europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed for at drøfte fødevaresikkerhed, virkningerne af de stigende energi- og inputpriser og virkningerne af krigen i Ukraine; der henviser til, at denne mekanisme har til formål at øge kriseberedskabet ved at forbedre koordineringen og udveksle bedste praksis;

S.  der henviser til, at EU er stærkt afhængigt af russiske fossile brændstoffer; der henviser til, at omkring 90 % af den gas, der anvendes i EU, importeres, og at Rusland tegnede sig for 45 % af denne import på forskellige niveauer til EU's medlemsstater i 2021; der henviser til, at Rusland også var Europas største leverandør af olie med 27 %, mere end tre gange så meget som den næststørste (Norge); der henviser til, at denne eksterne afhængighed af energi direkte påvirker landbrugsproduktionen;

T.  der henviser til, at energi-, input- og fødevarepriserne alle stiger som følge af konflikten, hvilket betyder, at flere og flere mennesker vil være i risiko for fattigdom (ud over de 97 millioner, der i øjeblikket er i risiko); der henviser til, at der derfor er behov for sociale foranstaltninger for at hjælpe producenterne og forbrugerne med at håndtere disse virkninger;

U.  der henviser til, at fødevaresikkerhed ikke kun indebærer tilgængelighed af fødevarer, men ifølge FAO også indebærer retten til fødevarer og tilgængelighed af sund ernæring for alle,

V.  der henviser til, at den uprovokerede og uberettigede russiske angrebskrigs indvirkning på fødevaresikkerheden har forværret den allerede alvorlige situation forårsaget af covid-19, den ekstraordinære tørke i det sydlige EU, klimaændringerne og tabet af biodiversitet; der henviser til, at denne krise har både direkte og indirekte konsekvenser for sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer;

W.  der henviser til, at EU ikke kun skal blive mere uafhængigt på strategiske områder såsom forsvar og energiforsyning, men også til enhver tid skal være i stand til at sikre fødevaresikkerheden ved at øge modstandsdygtigheden i sektorer, hvor EU er stærkt afhængigt af import; der henviser til, at Ukrainekrisen endnu en gang viser, at fødevaresikkerhed ikke kan tages for givet; der henviser til, at den europæiske fødevareproduktion bør betragtes som en strategisk sektor;

X.  der henviser til, at EU bygger på solidaritetsprincippet, og at det er de mest sårbare, der vil lide mest under konsekvenserne heraf, hvis EU ikke handler nu;

Y.  der henviser til, at denne krise har både direkte og indirekte virkninger for sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, hvor de direkte virkninger hænger sammen med afbrydelsen af samhandelen med Rusland og Ukraine, og de indirekte virkninger hænger sammen med prisudsving og produktionsomkostninger;

Z.  der henviser til, at de stigende priser på energi, drivmidler, gødning, råstoffer og landbrugsprodukter har stor indvirkning på sektoren for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer og forårsager en alvorlig stigning i produktionsomkostningerne, hvilket bringer produktionskontinuiteten i fare og kan føre til forstyrrelser i forsyningskæden;

AA.  der henviser til, at Rusland er Europas sjettestørste handelspartner hvad angår værdien af EU's eksport af landbrugsfødevarer(2); der henviser til, at handelsforstyrrelserne og de pålagte sanktioner vil kræve afbødende foranstaltninger, herunder etablering af alternative markeder for EU's landbrugsprodukter;

AB.  der henviser til, at fødevarekriser kan fremkaldes af spekulation i fødevarer;

AC.  der henviser til, at Rusland er en førende eksportør af syntetisk kvælstofgødning og komponenter heraf, og at Belarus er en betydelig eksportør af kaliumholdige gødningsstoffer; der henviser til, at priserne på kvælstofgødning er stærkt afhængige af naturgaspriserne, som er et produkt, for hvilket Rusland har en stærk markedsposition; der henviser til, at Rusland den 4. marts 2022 bebudede en suspension af eksporten af kunstgødning som følge af landets invasion af Ukraine;

AD.  der henviser til, at ud over EU's store afhængighed af import af gødning fra Rusland vil EU's afhængighed af import af fossilbaseret energi til produktion af gødning og potaske fra Belarus føre til en betydelig forsyningsafbrydelse på et tidspunkt, hvor priserne på gødning er steget med 142 % i løbet af det seneste år, og energi og gødning tegner sig for 20 % af landbrugernes produktionsomkostninger(3); der henviser til, at gas tegner sig for mellem 60 % og 80 % af produktionsomkostningerne for vigtig kvælstofgødning(4); der henviser til, at høje gaspriser allerede har ført til midlertidig lukning af visse gødningsindustrianlæg; der henviser til, at der allerede er tilfælde, hvor gødningsvirksomheder har afvist ordrer fra landbrugere på grund af mangel på råvarer;

AE.  der henviser til, at der findes mange gødningsprodukter, der stammer fra organiske næringsstoffer, og at disse produkter i øjeblikket ikke anvendes som erstatning for kunstgødning; der henviser til, at en øget anvendelse heraf kan være en løsning til at mindske EU's afhængighed af kunstgødning i overensstemmelse med målene i den grønne pagt; der henviser til, at anvendelse af forarbejdet husdyrgødning, biotrækul og frass, især kan reducere gødningsomkostningerne for landbrugerne;

AF.  der henviser til, at prisen på brændstof er steget betydeligt i EU og har nået et historisk højt niveau i mange medlemsstater; der henviser til, at en fortsættelse af denne kurve vil føre til en uholdbar økonomisk situation for landbrugere og fiskere, idet det f.eks. vil være umuligt for fiskerfartøjer at sejle til havs og tjene mere end omkostningerne ved fiskeriet;

AG.  der henviser til, at EU's fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorer leverer fiskevarer af høj kvalitet og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre den globale fødevaresikkerhed; der henviser til, at fiskerisektoren længe har været med til at give de europæiske forbrugere produkter af høj kvalitet, som lever op til høje ernæringsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige standarder, og nu er blandt verdens førende med hensyn til bæredygtighed;

AH.  der henviser til, at et velfungerende europæisk indre marked er en forudsætning for at sikre fødevaresikkerheden; der henviser til, at den ungarske regering for nylig har besluttet at forbyde al korneksport som følge af den russiske invasion af Ukraine, hvilket er i strid med både landets traktatmæssige forpligtelser og EU-solidariteten;

AI.  der henviser til, at indvirkningen på forbrugerfødevarepriserne skal ses i sammenhæng med virkningerne af covid-19-pandemien, som allerede har bidraget til prisstigninger inden krigens begyndelse; der henviser til, at fødevarepriserne i EU var 4,7 % højere i januar 2022 end i samme måned året før(5); der henviser til, at mange medlemsstater, navnlig de central- og østeuropæiske lande, oplever endnu højere stigninger i fødevarepriserne;

AJ.  der henviser til, at det, at dyrefoderlagre bliver opbrugt, vil få alvorlige konsekvenser for mange avlsbedrifter; der henviser til, at flere medlemsstater har tilkendegivet, at de med det nuværende tempo risikerer at have opbrugt lagrene af dyrefoder inden påske;

AK.  der henviser til, at der er vigtige synergier, der skal opnås og opretholdes efter den nuværende krise, såsom bæredygtige landbrugsmetoder, der forbedrer jordbundskvaliteten og dermed forbedrer produktiviteten og andre økosystemfunktioner og -ydelser, herunder kulstofbinding og regulering af vandkvalitet; der henviser til, at den måde, hvorpå EU producerer og forbruger fødevarer, drikkevarer og andre landbrugsprodukter, bør være i overensstemmelse med EU's politikker og forpligtelser, herunder FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, for at sikre en solid balance mellem de tre søjler for bæredygtighed;

AL.  der henviser til, at det er afgørende på kort sigt at løse problemet med madspild i alle led i forsyningskæden for at mindske presset på fødevareforsyningen i Europa, navnlig da 88 mio. ton fødevarer hvert år går til spilde i EU, og at de dermed forbundne omkostninger anslås til 143 mia. EUR; der henviser til, at bekæmpelse af madspild gennem foranstaltninger til at nå EU's mål om reduktion af madspild på 30 % senest i 2025 og 50 % senest i 2030 i forhold til referenceåret 2014, samt gennem foranstaltninger til fjernelse af unødige lovgivningsmæssige hindringer for forarbejdning af affald til organisk gødning ville have en umiddelbar positiv indvirkning på fødevaresikkerheden i EU;

1.  fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede militære aggression mod og invasion af Ukraine såvel som Belarus' medvirken til denne aggression; kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt standser alle militære aktiviteter i Ukraine, betingelsesløst trækker alle militære og paramilitære styrker og militært materiel ud af hele Ukraines internationalt anerkendte territorium, ophører med at blokere de humanitære korridorer og fuldt ud respekterer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed inden for dets internationalt anerkendte grænser med henblik på at genoprette freden og derved sikre, at genopbygningen af livsvigtige økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og fødevaremæssige systemer kan påbegyndes i sikkerhed;

2.  udtrykker sin udelte solidaritet med det ukrainske folk og sin utrøstelige sorg over de tragiske tab af menneskeliv og de menneskelige lidelser, der er forårsaget af den russiske aggression, og understreger, at angreb på civile og civil infrastruktur samt vilkårlige angreb er forbudt i henhold til den humanitære folkeret;

3.  glæder sig over Rådets hurtige vedtagelse af sanktioner med det formål at overbevise Den Russiske Føderation om at indstille sine angreb på Ukraine; insisterer imidlertid i lyset af de seneste angreb, herunder angrebene på beboelsesområder og civil infrastruktur, på behovet for at vedtage yderligere strenge sanktioner;

4.  kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt holder op med at bombe hospitaler, børnehaver, skoler, teatre, alderdomshjem og anden civil infrastruktur; fordømmer sådanne handlinger på det kraftigste og understreger, at det kun er gennem et stop for sådanne vilkårlige angreb, at det er muligt at genopbygge et normalt liv og genoptage fødevareproduktionen i hele Ukraine og dets landbrugs- og fiskeriområder, og at den normale strøm af fødevarer, produkter og input, der er afgørende for landbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og fødevareproduktion på tværs af grænserne, kan vende tilbage og derved overvinde transportudfordringerne i forbindelse med fødevareeksport og råvareproduktion;

5.  understreger vigtigheden af at genoprette stabiliteten i Ukraine, så dets landbrugssektor kan blive genoprettet, og landets fødevaresikkerhed kan sikres; opfordrer EU til, når det er muligt, at gøre sit yderste for at støtte Ukraines landbrugsproduktion gennem levering af frø, drivmidler og gødning, som der er knaphed på;

6.  opfordrer til, at der gøres alt for at sikre den kommende sånings- og produktionssæson i Ukraine på enhver tænkelig måde; understreger, at humanitær bistand er nødvendig for at tackle umiddelbare livstruende situationer som dem, Ukraine nu står over for;

7.  minder om, at flere ukrainske havne ved Sortehavet er blevet lukket, hvilket forstyrrer den internationale handel med fødevarer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe mulighed for sikker transport og sikre fødevarekorridorer til og fra Ukraine gennem alternative havne og gennem jernbane- og vejtransport;

8.  understreger, at landene i nærheden af konfliktområdet, lande med skrøbelige udviklingsøkonomier og de lande, der modtager størstedelen af de ukrainske flygtninge, vil blive hårdest ramt af krigen i Ukraine; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte disse lande og sikre, at der er tilstrækkelige fødevareforsyninger til rådighed;

9.  udtrykker dyb bekymring over den indvirkning, som den nuværende forstyrrelse af landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprocesserne vil få på den ukrainske befolknings fødevaresikkerhed, og opfordrer indtrængende Kommissionen og det internationale samfund til at koordinere og etablere et robust langsigtet humanitært fødevarehjælpeprogram for alle berørte regioner og byer gennem alle mulige fora, som f.eks. Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed, for at afhjælpe manglen på ukrainsk fødevareproduktion og forstyrrelsen af fødevarekæden;

10.  opfordrer til en øjeblikkelig og koordineret reaktion og anvendelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at maksimere støtten til Ukraine, navnlig i form af humanitær bistand og fødevarehjælp, samt ved at tilvejebringe sikre humanitære EU-korridorer og tilbyde fødevarer og husly til alle, der flygter fra landet; fremhæver, at selv om EU's finansielle humanitære bistand indtil videre er blevet anslået til at beløbe sig til ca. 500 mio. EUR, er der behov for yderligere støtte; understreger navnlig, at EU bør yde humanitær bistand til det ukrainske folk for at sikre fødevaresikkerheden på kort sigt i Ukraine og til alle flygtninge i EU gennem samhørighedspolitikken for flygtninge i Europa og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa samt ved at bidrage til FAO's hurtige beredskabsplan for Ukraine og samtidig øge dets finansielle bistand; fremhæver, at der skal findes yderligere finansiering, da midler under samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en harmoniseret udvikling af EU's medlemsstater; opfordrer EU til at koordinere med FN's agenturer og alle partnere på stedet for at yde akut fødevare- og indkomststøtte til mennesker, der er berørt af krigen i Ukraine;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bidrag til FN’s Fødevareprogram ved at anvende den solidaritets- og nødhjælpsreserve, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at Kommissionen og medlemsstaterne bidrager med henholdsvis 465 mio. EUR om året og 1,47 mia. EUR om året til FN’s Fødevareprogram; bemærker endvidere, at solidaritets- og nødhjælpsreserven tegner sig for 1,2 mia. EUR, hvoraf op til 35 % (420 mio. EUR) kan anvendes til tredjelande; understreger, at det beløb, der er til rådighed under solidaritets- og nødhjælpsreserven, muligvis ikke er tilstrækkeligt, og at der kan være behov for yderligere budgetmæssig fleksibilitet;

12.  understreger, at den nuværende konflikt i Ukraine sætter fokus på sårbarhederne i det globale fødevaresystem; opfordrer derfor indtrængende EU til at sikre udviklingslandenes ret til fødevaresikkerhed som et middel til at opnå ernæringssikkerhed, fattigdomsbekæmpelse og inklusive, bæredygtige og retfærdige globale forsyningskæder og lokale og regionale markeder, idet der lægges særlig vægt på familielandbrug med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer;

13.  mener, at EU sammen med andre internationale organer ikke skal tolerere kunstigt oppustede priser og skal træffe foranstaltninger til at forhindre spekulativ adfærd, der truer fødevaresikkerheden eller adgangen til fødevarer for sårbare lande og befolkninger, ved at overvåge markeder, der påvirker fødevaresystemet, herunder futuresmarkederne, med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og ved at udveksle pålidelige data og oplysninger om udviklingen på det globale fødevaremarked;

14.  opfordrer Kommissionen til at udpege og fremme midler til at imødegå de økonomiske og sociale konsekvenser af den russiske invasion, ikke mindst på landbrugs- og fiskeriområdet og inden for akvakulturproduktion, med henblik på at garantere fødevaresikkerhed ved at tage de nødvendige skridt til at beskytte EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturvirksomheder med støtteforanstaltninger for at skabe både sikkerhed og flere garantier for, at de europæiske landbrugeres og fiskeres fødevareproduktion opretholdes og om nødvendigt øges;

15.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gå i dialog med EU's partnere i Mellemøsten og Nordafrika for at behandle spørgsmålet om fødevaresikkerhed; mener, at EU bør være rede til at yde bistand til disse partnere i forbindelse med tilrettelæggelsen af en konference om fødevaresikkerheden i denne nødsituation, som skal ledes af dem, for at imødegå manglen på fødevarer på kort sigt og spørgsmålet om landbrugets modstandsdygtighed i regionen på mellemlang sigt;

16.  bemærker, at disse angreb sammen med afbrydelsen af handelen på grund af krigen forhindrer vigtige ressourcer – lige fra energi og gødningsstoffer til vigtige kemikalier og landbrugsprodukter – i at nå frem til EU; understreger, at EU-borgere, ‑fødevareproducenter og ‑forbrugere derfor er rede til at dele krigens byrde i solidaritet med det heltemodige ukrainske folk;

17.  bemærker, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer; påpeger, at EU med henblik på at øge den langsigtede modstandsdygtighed i EU's systemer for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer bør træffe foranstaltninger til at begrænse sin afhængighed af import af energi, råvarer, kemikalier og kemiske produkter fra tredjelande og støtte teknologier og praksisser, der er mindre afhængig af disse input; understreger, at løsninger på kort og mellemlang sigt til at sikre fødevaresikkerhed omfatter diversificering af forsyninger fra tredjelande, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulige forsyningskilder, der opfylder EU's internationale standarder for bæredygtighed, og enten indgå nye bilaterale aftaler eller styrke eksisterende aftaler;

18.  opfordrer Kommissionen til at foregribe potentielle russiske modsanktioner, der vil kunne påvirke sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, såsom dem, der blev indført i 2014, og til at udpege og åbne nye markeder for at omdirigere eksporten af fødevarer;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge markederne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer og i den forbindelse være særlig opmærksom på prisspekulation, samtidig med at det indre markeds integritet sikres; opfordrer specifikt til, at der foretages månedlige markedsanalyser af situationen på landbrugs-, fiskeri- og akvakulturmarkederne opdelt efter sektor og med analyser af priser, kvantitet og forsyningskæder; glæder sig over Kommissionens anvendelse af den nyligt oprettede permanente europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed, der samler eksperter, både offentlige og private, i disse sektorer; opfordrer imidlertid Kommissionen til at underrette Parlamentet om indholdet af disse drøftelser, således at det har adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for at håndtere krisen;

20.  gentager sine tidligere opfordringer til i væsentlig grad at reducere energiafhængigheden, navnlig af russisk gas, olie og kul, ved bl.a. at diversificere energikilderne og forøge energieffektiviteten og hastigheden af omstillingen til ren energi; understreger, at sanktionerne kan have en specifik indvirkning på de europæiske husholdninger med hensyn til fødevarepriser og energiomkostninger, og at de ikke bør forventes at betale prisen for denne krise uden støtte; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde planer herfor og støtte husholdningerne med henblik på at tage hånd om krisen med stigende leveomkostninger;

21.  minder om, at den dramatiske stigning i gødningspriserne, som har stor indvirkning på landbrugsfødevaresektoren som helhed, skete forud for den russiske invasion af Ukraine; understreger, at disse priser vil fortsætte med at stige, da de hænger sammen med priserne på naturgas; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at begynde at fjerne antidumpingtolden på gødning produceret i tredjelande; beklager endvidere, at Kommissionen ikke specifikt nævnte gødning i sin meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser"(6);

22.  kræver, at EU grundigt genovervejer sine strategier med henblik på at sikre fuld uafhængighed af russiske forsyninger for så vidt angår dets kritiske råstoffer, og understreger, at der ikke kan ske en tilbagevenden til "business as usual"; opfordrer til, at forsyningskæderne genopbygges, og at handelen videreføres på en måde, der sikrer uafhængighed af russiske forsyninger;

23.  opfordrer til at fremme og forenkle adgangen til energieffektivitetsforanstaltninger for at mindske landbrugernes og fiskernes omkostningsbyrde i form af direkte energiinput; bemærker, at selv om der er et enormt potentiale for produktion af vedvarende vind- og solenergi på landbrugsbedrifter, er der stadig betydelige hindringer og udfordringer for produktion af vedvarende energi i lille målestok; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at fjerne de største hindringer, som landbrugerne har påpeget for produktion af vedvarende energi, nemlig komplekse tilladelses- og tilskudsprocedurer, høje investeringsomkostninger, lange tilbagebetalingstider og begrænset adgang til kredit;

24.  understreger, at en integreret del af EU's handlingsplan for at sikre EU's fødevaresikkerhed skal være en strategi for at øge EU's uafhængighed af russiske energiforsyninger, herunder fuldstændig opgivelse af Nord Stream- og Nord Stream 2-projekterne, samtidig med at EU's energisikkerhed opretholdes;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden og gennemførligheden af at mobilisere yderligere finansiel støtte til de hårdest ramte sektorer og til at træffe målrettede og midlertidige hasteforanstaltninger for at hjælpe landbrugerne med at afbøde virkningerne af den voldsomme stigning i gødningspriserne;

26.  bemærker, at alternative organiske kilder til næringsstoffer og cirkulation af næringsstoffer bør udnyttes fuldt ud og så hurtigt som muligt med henblik på at mindske afhængigheden af kunstgødning; opfordrer Kommissionen til at tage fat på de lovgivningsmæssige og praktiske hindringer for gennemførelsen af denne løsning med henblik på at mindske afhængigheden af import af gødning, først gennem et skift til organisk gødning og dernæst gennem yderligere støtte til forskning og nye innovationer på EU-plan; opfordrer navnlig Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, til at øge brugen af organiske gødningsprodukter fra spildevandsslam, forarbejdet husdyrgødning, biotrækul og frass med henblik på at erstatte kunstgødning i overensstemmelse med målene i jord til bord-strategien;

27.  understreger de indbyrdes forbindelser mellem bæredygtighed og øget cirkularitet i landbruget på den ene side og overgangen fra afhængighed af fossile brændstoffer, importeret energi og kunstgødning til grønnere, vedvarende alternativer på den anden side;

28.  opfordrer Kommissionen til at hæve grænserne for anvendelse af kvælstof fra husdyrgødning, f.eks. genvundet kvælstof fra gødning eller RENURE, som et alternativ til brugen af kunstgødning, i overensstemmelse med gødningsgrænserne; opfordrer Kommissionen til både at overveje en midlertidig undtagelse med det formål hurtigt at reducere omkostningerne til gødning og at arbejde hen imod en langsigtet ramme med henblik på at øge cirkulariteten på bedrifterne og mindske afhængigheden af ressourcer fra tredjelande;

29.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne fleksibilitet til midlertidigt at tillade landbrugere at have landbrugsproduktion på økologiske fokusområder og i den forbindelse at gøre brug af plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer, hvis det er nødvendigt;

30.  anerkender i lyset af de ekstraordinære omstændigheder det presserende behov for midlertidige og reversible foranstaltninger til at øge EU's produktion i høstsæsonen 2022 for at bidrage til EU's fødevaresikkerhed; opfordrer Kommissionen til i lyset af behovet for at afhjælpe den umiddelbare mangel på proteinafgrøder at fremskynde de administrative procedurer for at gøre det muligt i dette overgangsår for den fælles landbrugspolitik at anvende brakmarker til produktion af sådanne afgrøder til konsum eller foder og uden at øge afhængigheden af input; opfordrer i denne forbindelse til, at man prioriterer proteinafgrøder; opfordrer Kommissionen til at genoverveje situationen i god tid og foreslå passende foranstaltninger for 2023, hvis det er nødvendigt;

31.  mener, at det bør overvejes at foretage ændringer i beplantningsordningerne med det formål at tilvejebringe flere indenlandske fødevarer og foderprodukter i EU i vækstsæsonen 2022, og disse ordninger bør videreudvikles for at forbedre produktionssystemerne og gøre det muligt at sikre en planlagt udvikling i retning af mere autonomi på mellemlang og lang sigt;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at landbrugsjord primært anvendes til produktion af fødevarer og foder, for at sikre fødevaresikkerheden ikke kun for EU-borgere, men også for millioner af flygtninge i EU;

33.  understreger, at en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen; understreger, at landbruget har stor værdi for EU og dets politiske og økonomiske udvikling og har en enorm indvirkning på samfundet gennem fødevareproduktion og sit bidrag til beskæftigelsen, den økonomiske vitalitet, livskvaliteten og den mere generelle udvikling i landdistrikterne;

34.  opfordrer til, at de foranstaltninger mod markedsforstyrrelser, der er fastsat i artikel 219 i forordningen om den fælles markedsordning(7), straks gennemføres med henblik på at støtte de mest berørte sektorer, og opfordrer til, at krisereserven mobiliseres parallelt hermed til dette formål; opfordrer desuden Kommissionen til at være forberedt på at træffe yderligere ekstraordinære markedsforanstaltninger i henhold til nævnte forordning, f.eks. aktivering af artikel 222;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe fuld klarhed for medlemsstaterne med hensyn til force majeure-klausulen i den fælles landbrugspolitik og i anden lovgivning;

36.  mener, at det nu er en endnu mere presserende prioritet at øge fødevaresikkerheden, men at de nationale strategiske planer bør vurderes med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger til de nye omstændigheder, herunder anvendelse af relevant fleksibilitet med henblik på at øge produktionsarealerne;

37.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, navnlig med hensyn til statsstøtte, for gøre det muligt at yde den nødvendige støtte til de sektorer, der er hårdest ramt af krisen;

38.  opfordrer Kommissionen til at overveje at ændre de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, der blev vedtaget i marts 2020, for at give medlemsstaterne mulighed for at udnytte den fulde fleksibilitet under statsstøttereglerne til at støtte økonomien;

39.  understreger, at de ekstraordinære covid-19-foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne bør udvides for at afhjælpe de aktuelle likviditetsproblemer, der bringer landbrugsaktiviteternes levedygtighed i fare og truer de små virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning, markedsføring eller udvikling af landbrugsprodukter;

40.  mener, at der bør vedtages foranstaltninger til at sikre større fleksibilitet i forbindelse med import af vigtige råvarer (navnlig korn, sojabønner og gødningsstoffer) fra lande uden for EU uden at undergrave EU's standarder;

41.  gentager sine tilsagn om bæredygtighed og fødevaresikkerhed og understreger, at alle importerede fødevarer og foderstoffer skal leve op til EU's standarder for bæredygtighed og fødevaresikkerhed, herunder maksimalgrænseværdier for pesticidrester og antimikrobielle stoffer; fordømmer alle forslag om at misbruge de nuværende kriser til at svække disse krav og forpligtelser;

42.  opfordrer især Kommissionen til at støtte sektororganisationer for at sikre nye importmarkeder, der garanterer fødevareforsyning og landbrugsinput, navnlig til husdyr, og dermed undgå at bringe fødevaresikkerheden i Europa i fare;

43.  opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at frigive krisereserven på 479 mio. EUR for at hjælpe landbrugssektoren med at klare de aktuelle markedsudfordringer; bemærker dog, at denne krisereserve, når den er opbrugt, ikke kan blive opbygget igen med midler fra den fælles landbrugspolitik; opfordrer derfor til øjeblikkelig frigivelse af yderligere midler, der er klar til at blive mobiliseret i tilfælde af, at krisereserven bliver opbrugt;

44.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af manglen på proteinafgrøder at foreslå en omfattende europæisk proteinstrategi med henblik på at øge den europæiske proteinproduktion og mindske EU's afhængighed af tredjelande i denne henseende;

45.  understreger, at der på produktionsniveau vil være behov for styrkede foranstaltninger og incitamenter til at opbygge modstandsdygtighed, f.eks. ved at øge cirkulariteten og selvforsyningen med hensyn til input, uden at det undergraver produktionskapaciteten og konkurrenceevnen i EU's landbrug, fiskeri og akvakultur, samt ved at sikre overgang til præcisionslandbrug og udvikle og skabe hurtig adgang til markeder for alternative proteiner, organisk gødning, mikrobiel beskyttelse af afgrøder og agroøkologi i overensstemmelse med målene i den grønne pagt, og i løbet af dette overgangsår for den fælles landbrugspolitik tillade midlertidig og kortsigtet fleksibilitet, hvor man må overveje betingelser og undtagelser og fremskynder de administrative procedurer for at opnå denne fleksibilitet, navnlig i betragtning af manglende investeringer, mindre likviditet og markedsusikkerhed på grund af de aktuelle omstændigheder;

46.  opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til forskudsbetalinger til producenter og bemærker behovet for at sikre landbrugernes pengestrømme og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at øge niveauet for forskud på direkte betalinger samt areal- og dyrerelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne fra 50 til 70 % for indkomststøttebetalinger og fra 75 % til 85 % for visse betalinger til udvikling af landdistrikterne;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger og bruge de tilgængelige værktøjer til at styrke deres fødevareforsyningskæder; insisterer på, at de foranstaltninger, der træffes, ikke må kompromittere det indre markeds integritet eller undergrave foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden i fødevareforsyningskæden i hele EU eller øge energiafhængigheden af russiske ressourcer;

48.  opfordrer Kommissionen til at anvende ekstraordinære foranstaltninger, herunder støtte til privat oplagring, for landbrugsprodukter, der står over for markedsproblemer; noterer sig, at den agter at stille denne støtte til rådighed for svinekødssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en mekanisme, der gør det muligt for NGO'er og andre organer at få adgang til produkter fra privat oplagring med henblik på at hjælpe med at sikre fødevaresikkerheden i Ukraine; mener, at denne mekanisme også kan anvendes gennem Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i de medlemsstater, der huser flygtninge, med henblik på at imødekomme det presserende behov for at levere yderligere fødevarer; mener desuden, at fonden kan sikre, at sårbare mennesker ikke kommer til at lide uforholdsmæssigt under krisen;

49.  understreger, at der bør vedtages foranstaltninger til at undgå hindringer for den frie bevægelighed for varer, navnlig med hensyn til den frie bevægelighed for vigtige råvarer såsom korn; insisterer på, at der skal sikres et velfungerende indre marked for landbrugsprodukter, og at forbud mod eksport til andre medlemsstater skal undgås; opfordrer Kommissionen til at være særlig årvågen i denne henseende og til straks at gribe ind over for Ungarns indførelse af et eksportforbud for korn;

50.  henleder opmærksomheden på behovet for at overvåge og håndhæve fair konkurrencevilkår på det indre marked med hensyn til uberettigede prisstigninger på visse fødevarer; understreger behovet for at intensivere overvågningen af mulige situationer, hvor nogle virksomheder kan skabe et monopol på det indre marked i sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, og understreger behovet for straks at træffe foranstaltninger til at modvirke enhver udvikling af denne art;

51.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en detaljeret handlingsplan for at sikre, at EU's fødevareforsyningskæder fungerer korrekt, og sikre fødevaresikkerheden i EU på lang sigt under hensyntagen til erfaringerne fra virkningerne af krigen i Ukraine og andre mulige forstyrrelser og, hvor det er relevant, bygge videre på erfaringerne fra den beredskabsplan, der blev fremlagt i november 2021; opfordrer Kommissionen til at imødegå de svagheder, som en overdreven afhængighed af import af energi, foder og gødning fra enkelte eller for få leverandører og manglende diversificering af forsyningskæderne har afsløret;

52.  bemærker, at denne handlingsplan udgør en mulighed for at fremskynde opfyldelsen af målene i den grønne pagt, hvilket vil gøre EU's fødevareforsyningskæder mere robuste inden for rammerne af en grøn cirkulær økonomi og give landbrugere, fiskere og interessenter i fødevareforsyningskæden incitamenter til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige, effektive og selvforsynende produktionsmetoder og -værktøjer gennem øget anvendelse af innovative værktøjer, dyrkningsteknologier og bæredygtige processer og praksisser, hvilket alt sammen vil bidrage til at mindske EU's afhængighed af importerede input, herunder ved at anvende kortfristede investeringer til at opskalere udbredelsen af teknologier og praksisser, der har til formål at opfylde målene i jord til bord-strategien;

53.  gentager, at den europæiske strategiske uafhængighed inden for fødevare-, foder- og landbrugssektoren generelt skal styrkes, i overensstemmelse med målene i den grønne pagt, som er udformet til at beskytte EU's miljø og dets landbrugs-, fiskeri- og akvakulturarealer;

54.  fastholder, at målene i fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien skal analyseres på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse af den europæiske fødevaresikkerhed og af situationen i nabolandene, og insisterer på, at Kommissionen tager hensyn til disse konsekvensanalyser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til de konsekvensanalyser, der allerede er offentliggjort af internationalt anerkendte forskningsinstitutter i denne forbindelse;

55.  insisterer også på, at der som en første prioritet skal gøres alt for at sikre, at der ikke opstår fødevaremangel, navnlig i sårbare regioner, for at undgå udbredt geopolitisk ustabilitet, og mener, at det at bidrage til den globale fødevaresikkerhed på nuværende tidspunkt er en moralsk forpligtelse og ikke må betragtes som en trussel mod de langsigtede formål og mål med jord til bord-strategien og den bredere grønne pagt i de umiddelbare tiltag for at øge modstandsdygtigheden og opbygge selvforsyning med hensyn til input; fremhæver, at foranstaltninger til at øge effektiviteten af brugen af input og tilgængeligheden af mere bæredygtige alternativer og praksisser og foranstaltninger til håndtering af madspild som fastsat i jord til bord-strategien og den grønne pagt og dermed mindske afhængigheden af input såsom skadelige plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning udgør byggestenene til en robust landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor og fødevareforsyningskæde i EU på mellemlang til lang sigt;

56.  minder desuden om, at lovforslag, der tager udgangspunkt i målsætningerne og målene i jord til bord-strategien, først skal underkastes en omfattende konsekvensanalyse, som også tager hensyn til de potentielle følger af den russiske invasion af Ukraine for den europæiske og globale fødevaresikkerhed, og at de to lovgiveres ansvar i forbindelse med gennemførelsen af de køreplaner, der skal føre til målene i jord til bord-strategien, vil være at fastsætte betingelser, som sørger for, at man undgår enhver nedgang i landbrugs-, fiskeri- og akvakulturproduktionen i Europa eller udflytning af emissioner; fremhæver, at det i lyset af den igangværende krig i Ukraine og det yderligere pres på EU's landbrugs-, fiskeri- og akvakulturfødevarekæder haster endnu mere med at undersøge alle disse virkninger, at de potentielle følger for fødevaresikkerheden skal vurderes nøje, og at der også bør bestilles en omfattende undersøgelse af EU's fødevaresystems afhængighed af input og kilderne hertil;

57.  mener i lyset af de nuværende markedsforhold, at ambitionen om en begrænsning på 10 % af produktionsarealerne ikke kan gennemføres;

58.  anerkender, at forstyrrelsen af de handelsmønstre, der eksisterede før invasionen, viser, at EU hurtigst muligt skal overveje, hvordan det kan udvikle et mere uafhængigt landbrugs-, fiskeri- og akvakultursystem, der producerer fødevarer og foder på lang sigt, mindsker EU's afhængighed af import og øger den indenlandske produktion; understreger at dette er særlig presserende for de produkter, der er mest udsat for knaphed på grund af suspensionen af den ukrainske eksport, såsom korn, oliefrø, proteinafgrøder og gødningsstoffer;

59.  udtrykker alvorlig bekymring over den kraftige stigning i driftsomkostningerne, som fiskerisektoren må leve med; påpeger, at mange fartøjer overalt i EU i øjeblikket ligger i havn, da fiskepriserne ved første salg ikke dækker de øgede produktionsomkostninger;

60.  mener, at den europæiske fiskerisektor er af afgørende betydning for den europæiske fødevaresikkerhed, og beklager, at dens situation under krisen er blevet væsentligt forværret på grund af de hastigt stigende globale priser på vigtige råvarer for sektoren og navnlig de svingende brændstofpriser, hvilket har medført, at fiskeriaktiviteter ikke længere er økonomisk rentabelt; mener, at denne situation kræver hurtig bistand, herunder direkte støtte; påpeger, at denne bistand skal sikre fortsat drift for EU's fiskerflåder og således en videreførelse af aktiviteterne i senere led i forsyningskæden for fiskevarer og akvakulturprodukter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende de vanskeligheder, som fiskerisektoren står over for, og til at tage behørigt hånd om dem i kommende tiltag; bemærker, at det for at håndtere stigningen i brændstofpriserne er vigtigt på lang sigt at stimulere udviklingen og anvendelsen af energieffektive innovationer;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den nye Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond bliver operationel så hurtigt som muligt, og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte et forslag, der også gør det muligt at yde nødhjælp under fonden i krisesituationer såsom krigen i Ukraine; opfordrer indtrængende til mobilisering af eventuelle resterende midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og opfordrer særlig indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af brexittilpasningsreserven for at sikre, at støtten hurtigere når frem til områder, der er berørt af brexit;

62.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå nødforanstaltninger til støtte for fiskeri, akvakultur og hele værdikæden (forarbejdning, detailhandel osv.) i EU; anmoder i denne forbindelse om, at nødforanstaltningerne kommer til at omfatte: kompensation til de erhvervsdrivende for deres indkomsttab og ekstraomkostninger, støtte til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter og støtte til producentorganisationer og hele værdikæden for fisk og skaldyr med henblik på midlertidig oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, en forhøjelse af kvotefleksibiliteten fra år til år fra 10 % til 25 %, en forhøjelse af statsstøttegrænsen til op til 500 000 EUR pr. fartøj i henhold til de minimis-rammebestemmelserne og inddragelse af fiskeri og akvakultur i de midlertidige rammebestemmelser for kriseforanstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle den fælles fiskeripolitiks tilgængelige instrumenter i brug for at stabilisere markederne;

63.  bemærker, at der bør overvejes foranstaltninger i hele fødevareforsyningskæden for at sikre, at alle interessenter spiller en rolle med hensyn til at styrke modstandsdygtigheden i sektorerne for landbrugsfødevarer og akvatiske fødevarer, og at disse foranstaltninger skal bidrage til målene og målsætningerne for EU's omstilling til klimaneutralitet senest i 2050; mener, at der i overensstemmelse med den hurtige gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis(8) særligt bør fokuseres på landbrugets, fiskeriets og akvakulturens levedygtighed og på detailhandlernes vigtige rolle i forbindelse med fastsættelsen af rimelige afkast for producenterne, navnlig i lyset af presset fra de øgede inputomkostninger, men i lige så høj grad deres ansvar for at sikre, at fødevarer forbliver økonomisk overkommelige og tilgængelige for forbrugerne;

64.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bestemmelserne om statsstøtte til landbrug, fiskeri og akvakultur, herunder de minimis-bestemmelserne, giver medlemsstaterne mulighed for at yde hurtig og fleksibel støtte til aktører for at kompensere for de øgede omkostninger som følge af krigen i Ukraine; fremhæver i denne forbindelse, at medlemsstaterne inden for deres nationale rammer også bør overveje bistand såsom nedsættelse af socialsikringsbidrag, suspension eller nedsættelse af bestemte skatter og afgifter og forlængelse af covid-19-lån; opfordrer Kommissionen til at sikre, at statsstøtte ikke fører til konkurrenceforvridning, og at der er garanteret lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

65.  opfordrer til en styrket indsats på internationalt plan, der sikrer, at fødevaresikkerhed står i centrum for den politiske beslutningstagning, for at undgå knaphed og sikre ernæringssikkerhed i de mest sårbare lande, idet det prioriteres at anvende landbrugsprodukter som fødevarer og forebygge hindringer i den internationale handel med fødevarer;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at foreslå et møde i FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, som bør være det foretrukne koordineringsforum på området, da det sikrer en inklusiv repræsentation af alle stater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig i dette forum for at sikre international koordinering, navnlig med hensyn til lagre, biobrændstoffer og finansiel støtte til importlande;

67.  mener, at der også kan være behov for betydelige ændringer i markeds- og eksportmodeller samt seriøs beredskabsplanlægning, såsom en uafhængig foderproduktion i EU, alternative afsætningsmuligheder for eksportvarer, øget reaktiv kapacitet, strategiske lagre af basale fødevarer, foder og andre landbrugsprodukter, uafhængighed med hensyn til gødningsstoffer og erstatningsprodukter og klare oplysninger om globale transportmønstre for landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter;

68.  opfordrer til, at tiltag til reduktion af madspild fremskyndes og styrkes med henblik på at maksimere fødevaretilgængeligheden og anvendelsen af ressourcerne i EU som et middel til at forbedre fødevareuafhængigheden; understreger behovet for at undgå madspild under oplagring og i alle forsyningskædens led, at lette donation af fødevarer gennem en sammenhængende gennemførelse af ansvarslovgivningen, at tilskynde til nyttiggørelse af madaffald og at udvikle alternative muligheder for detailhandlere, herunder salg til udsalgspriser og samarbejde med lokalsamfundsprojekter med henblik på imødegåelse af lokal fødevarefattigdom og -usikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at etablere og gennemføre programmer til forebyggelse af madspild og til at overveje at lovgive om praksisser, der skaber madspild, ud over dem, der allerede er omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis; opfordrer til, at initiativerne vedrørende handelsnormer prioriterer reduktion af madspild; opfordrer til bedre overvågning af madspild på alle niveauer i EU; minder om, at korte fødevareforsyningskæder mindsker risikoen for at generere madspild;

69.  fremhæver vigtigheden af at tage fat på problemet med madspild i alle led i kæden på kort sigt for at mindske presset på fødevareforsyningen i Europa ved hjælp af foranstaltninger til at nå målsætningen om nedbringelse af madspild i EU med 30 % inden 2025 og 50 % inden 2030 i forhold til 2014-referencesceneariet(9);

70.  opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre programmer til forebyggelse af madspild, og understreger i den forbindelse, at det haster med at reducere madspild, og fremhæver, at fokus bør være på forebyggelse af madspild og fødevaretab, da forhindring af fødevaretab i en situation med mangel på fødevarer kan bidrage til at konsolidere fødevaresikkerheden;

71.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe den fattigdom, der er forårsaget af de hastigt stigende energipriser og konfliktens indvirkning på fødevarepriserne, og mener, at sociale foranstaltninger skal være en del af de nødvendige tiltag;

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0052. (2) European Commission, ‘Agri-Food Trade Statistical Factsheet: European Union - Russia’, 2021. (3) Eurostats prisindeks for landbrugsproduktionsmidler (3. kvartal 2020 til 3. kvartal 2021). (4) Fertilizers Europe, ‘Policy Priorities– Industry competitiveness – Energy cost’, Fertilizers Europe, tilgået den 16. marts 2022. (5) Eurostat, Food price monitoring tool, 2022. (6) COM(2022)0108. (7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671. (8) EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0425.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. marts 2022 om FFR 2021-2027: bekæmpelse af oligarkstrukturer, beskyttelse af EU-midler mod svig og interessekonflikter (2020/2126(INI))

P9_TA(2022)0100 A9-0039/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(1) (FFR-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(2) (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(3) (finansforordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(4) (forordningen om konditionalitet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(5) (BFI-direktivet),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)(6) (EPPO-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. september 2021 med titlen "32nd Annual Report on the protection of the European Union’s financial interests – Fight against fraud – 2020 (COM(2021)0578)," (32. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – 2020),

–  der henviser til Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2021 – Retsstatssituationen i EU af 20. juli 2021 (COM(2021)0700),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2021 med titlen "Vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen" (vejledningen vedrørende interessekonflikter) (C(2021)2119),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 06/2019 af 16. maj 2019 med titlen "Håndtering af svig i forbindelse med EU's samhørighedsudgifter: Forvaltningsmyndighederne bør styrke deres afslørings-, reaktions- og koordineringsindsats",

–  der henviser til årsberetningen for 2020 fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027, den interinstitutionelle aftale, EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om retsstatsprincippet(8),

–  der henviser til generaladvokatens forslag til afgørelse af 2. december 2021 i sag C-156/21, Ungarn mod Parlamentet og Rådet og i sag C-157/21, Polen mod Parlamentet og Rådet(9),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. december 2018 om interessekonflikter og beskyttelse af EU's budget i Den Tjekkiske Republik, af 19. juni 2020(10) om genåbning af undersøgelsen af Tjekkiets premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter(11) og af 10. juni 2021 om den tjekkiske premierministers interessekonflikt(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien(13), af 29. april 2021 om mordet på Daphne Caruana Galizia og retsstatssituationen i Malta(14), af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament(15) og af 21. oktober 2021 om retsstatskrisen i Polen og EU-rettens forrang(16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet(17),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet(18),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om Pandora-papirerne: konsekvenser for bestræbelserne på at bekæmpe hvidvask af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse(19),

–  der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om meddelelse af decharge til Kommissionen for årene 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019,

–  der henviser til undersøgelsen af 20. maj 2021, som Parlamentets Budgetkontroludvalg havde anmodet om, med titlen "The Largest 50 Beneficiaries in each EU Member State of CAP and Cohesion Funds" (De 50 største modtagere af midler fra den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i hver EU-medlemsstat),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0039/2022),

A.  der henviser til, at budgetmyndighedens to parter har vedtaget FFR-pakken for 2021-2027, som sammen med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU beløber sig til den hidtil usete sum af 1,8 billioner EUR i samlet finansiering, for at støtte genopretningen efter covid-19-pandemien og EU's langsigtede prioriteter på forskellige politikområder;

B.  der henviser til, at gennemførelsen af disse midler nøje skal overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og retligt er underlagt fuld og ubegrænset kontrol på EU-niveau, herunder fra Parlamentets side; der imidlertid henviser til, at EU-institutionernes reelle kapacitet til at kontrollere EU-midler desværre er ret begrænset uden de nationale myndigheders effektive og meningsfulde samarbejde;

C.  der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser er et centralt element i EU's politiske dagsorden for at styrke gennemsigtighed, demokratisk ansvarlighed og evnen til at imødekomme borgernes behov, øge offentlighedens tillid og sikre, at skatteydernes penge bruges korrekt; der henviser til, at gennemførelsen af budgetpakken FFR 2021-2027 skal være i overensstemmelse med de generelle principper, der er nedfældet i traktaterne, navnlig de europæiske værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i forordningen om konditionalitet samt med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, der er fastsat i artikel 310 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i finansforordningen; der henviser til, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem respekten for disse værdier og principper og en effektiv gennemførelse af EU-budgettet;

D.  der henviser til, at forskellige medieforetagender over hele Europa jævnligt bringer reportager til deres læsere om skandaler, der drejer sig om svig, interessekonflikter, korruption og andre ulovlige aktiviteter, som skader EU's finansielle interesser og involverer højt placerede politiske repræsentanter i EU's medlemsstater, samt sager om toldsvig og forbrydelser af grænseoverskridende eller digital karakter, der sommetider benytter kriminelle organisationers strukturer eller støttes af dem; der henviser til, at disse skandaler underminerer de europæiske borgeres tillid til EU og dets institutioner;

E.  der henviser til, at Pandora-papirerne, der blev offentliggjort den 3. oktober 2021 af International Consortium of Investigative Journalists, udgør den seneste store datalæk, som afslørede over 330 politikere og embedsmænd fra næsten 100 lande, herunder 35 nuværende eller tidligere stats- og regeringschefer, der er involveret i virksomhedshemmeligheder og offshore-skatteunddragelse og -undgåelse; der henviser til, at denne skandale følger i kølvandet på andre lignende sager, men at der ikke har været nogen effektiv indgriben;

F.  der henviser til, at OLAF's årsberetning for 2020 blandt de vigtigste tendenser inden for svigagtig aktivitet pegede på interessekonflikter og hemmelige aftaler mellem støttemodtagere og kontrahenter, navnlig på området offentlige udbud; der henviser til, at OLAF's sager ofte vedrører svig eller korruption i grænseoverskridende offentlige udbudsprocedurer, der involverer EU-finansiering;

G.  der henviser til, at Parlamentet har vedtaget adskillige beslutninger, hvori det har opfordret Kommissionen til at handle hurtigt og afhjælpe det alarmerende misbrug af EU-midler, der udøves af politisk fremtrædende velhavende personer, eliter og store konglomerater;

Oligarkstrukturer

1.  bemærker, at "oligarki" i nutidens samfund henviser til en lille sammenspist klasse eller gruppe, der er i stand til at træffe beslutninger eller befale over andre enten i politiske eller ikkepolitiske sammenhænge eller lede et politisk fællesskab i egen interesse uden respekt for retsstatsprincippet og andre demokratiske regler, og sommetider ved at krænke deres grundlæggende principper; bemærker, at den politiske elite i et oligarki misbruger offentlige midler fra EU's eller de nationale budgetter til at tjene deres private interesser og ofte er afhængige af forretningsfolk, der handler på deres vegne i en struktur, hvor de egentlige støttemodtagere og reelle ejere som regel er skjult; bemærker, at en ekstrem koncentration af politiske og finansielle eliter kan føre til en overtagelse af staten;

2.  tilføjer, at termen "oligarki" i den aktuelle politiske kontekst i EU bruges som et middel til at pege på de rige og magtfuldes indflydelse på politik og regeringsførelse samt indflydelsen fra økonomiske, finansielle og industrielle aktører, der er i stand til at udøve indflydelse, som typisk udnyttes til gavn for de få, på bekostning af de mange; fremhæver, at medlemmer af nationale regeringer og andre indehavere af politiske positioner er en del af oligarkiet i nogle medlemsstater og aktivt har forsøgt at udnytte EU-midler til selv at drage økonomisk fordel af dem;

3.  bemærker med særlig bekymring, at forekomsten af sådanne oligarkiske grupper, der ikke afholder sig fra at gøre brug af regeringsinstrumenter eller kriminel praksis eller fra at støtte kriminelle grupper, har nået et hidtil uset omfang i de seneste mange år; bemærker med ekstrem bekymring, at politisk forbundne oligarknetværk kan erobre nationale mediemarkeder og gribe ind i demokratiske offentlige sfærers funktionsmåde;

4.  er bekymret over, at oligarkiske systemer ofte er forbundet med udbredt korruption, streng kontrol over medierne og et retssystem, der ikke er uafhængigt af oligarkerne; understreger, at oligarkiske grupper for at beskytte sig selv forsøger at opnå kontrol over medierne og retsvæsenet for at undgå medieeksponering af mulige kriminelle aktiviteter og retsforfølgning;

5.  minder om, at Parlamentets holdning til korruption er, at den ikke blot skader Unionens finansielle interesser i alvorlig grad, men også udgør en trussel mod demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet; er bekymret over korruptionens skadelige indvirkning på borgernes tillid til institutionerne;

6.  mener, at stærke og effektive politikker og organer til bekæmpelse af korruption samt kontrolsystemer og et uafhængigt retsvæsen, der sikrer, at retsstatsprincippet fungerer effektivt, fremmer konkurrence, øger gennemsigtigheden og sikrer den funktionelle gennemførelse af reglerne for offentlige udbud og fri markedsadgang, er afgørende for at forhindre oligarkerne i at overtage kontrollen med økonomien og de finansielle markeder, hvilket ville resultere i, at de i endnu højere grad ville styrke sig selv; insisterer på, at EU fremmer gennemsigtighed i anvendelsen af EU-midler og nationale midler ved at foretage en mere effektiv dataindsamling og ved at styrke de dertil knyttede regler, navnlig for så vidt angår de endelige støttemodtagere og reelle ejere, og at EU nøje overvåger og håndhæver den korrekte gennemførelse af disse regler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at intensivere sin indsats og styrke sit samarbejde med medlemsstaterne i denne retning;

Svig og interessekonflikter inden for den nuværende retlige ramme

7.  minder om, at EU-systemets to lovgivende parter for at styrke bekæmpelsen af svig ved hjælp af straffelovgivningen nåede til enighed om en definition af svig (og andre strafbare handlinger såsom forsætlig uretmæssig tilegnelse, korruption og hvidvask af penge), der skader Unionens finansielle interesser, i BFI-direktivet(20);

8.  fremhæver, at der i finansforordningens artikel 61 blev indført en ny definition af interessekonflikt, som forhindrer enhver, der er involveret i budgetgennemførelse, herunder nationale myndigheder på alle niveauer, i at træffe foranstaltninger, der kan bringe deres egne interesser i konflikt med EU's, og at denne definition udtrykkeligt er udvidet til at omfatte gennemførelsen af EU-midler under delt forvaltning og "enhver anden direkte eller indirekte personlig interesse", således at den dækker en langt bredere vifte af sager;

9.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens retningslinjer om interessekonflikter, som har til formål at øge bevidstheden om og fremme en ensartet fortolkning og anvendelse af reglerne om undgåelse af interessekonflikter blandt medlemsstaterne; beklager, at der fortsat er sager om interessekonflikter, der vedrører højtprofilerede politikere, i nogle medlemsstater; tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke bestemmelserne om interessekonflikter i finansforordningens artikel 61 som led i den kommende revision, navnlig med hensyn til udarbejdelsen af budgettet, for at muliggøre en mere præcis identificering af de kategorier af offentligt ansatte, der er i stand til at påvirke finansielle strømme fra EU-budgettet og forhindre, at der opstår sådanne konflikter;

10.  anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at ændre finansforordningens artikel 167, stk. 1, litra c), så den kommer til at omfatte en mere eksplicit definition af "modstridende erhvervsmæssige interesser" for at sikre en ensartet fortolkning i alle medlemsstater og sætte EU-institutionerne i stand til at træffe passende foranstaltninger i tilfælde af, at der er tilbudsgivere med økonomiske interesser i politikrelaterede tjenesteydelseskontrakter;

11.  bemærker, at ud over finansforordningen indeholder direktiverne om offentlige indkøb lignende definitioner af interessekonflikter, og at der også findes henvisninger til forpligtelsen til at undgå interessekonflikter i sektorspecifik lovgivning;

12.  understreger, at det af EU-Domstolens retspraksis fremgår, at "sammenblandingen af interesser objektivt set i sig selv [nemlig udgør] en så alvorlig mangel, at det ikke er nødvendigt ved bedømmelsen heraf at tage hensyn til de impliceredes hensigter og til, om de var i god eller ond tro"(21);

13.  påpeger, at interessekonflikter ikke kun forekommer i forbindelse med korruption, svig og kriminel adfærd, idet de også kan berøre lobbyvirksomhed og svingdørsfænomener; understreger ikke desto mindre, at afsløringen og offentliggørelsen af interessekonflikter er af helt afgørende betydning for at indkredse mulige risici for misbrug, partiskhed, svig og korruption i forbindelse med forvaltningen af midler samt for at forhindre omdømmemæssig skade, mistænksomhed og mistillid blandt EU-borgerne, hvilket bidrager til en følelse af, at der er manglende gennemsigtighed;

14.  gentager, at borgerne i hver eneste medlemsstat skal kunne stole på integriteten af forvaltningen af EU-midler i alle medlemsstater, og at der derfor ikke må anvendes forskellige standarder for beskyttelse mod interessekonflikter og svig;

15.  gentager dog, at selv den bedste retlige ramme ikke kan kompensere for en utilstrækkelig gennemførelsesmekanisme; opfordrer derfor til en forbedring af kapaciteten og de effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, der findes i EU-organerne og i medlemsstaterne, som en afgørende forudsætning for overvågning og efterforskning af sager om interessekonflikter og for at sikre og beskytte den lovlige og reglementerede anvendelse af EU-midlerne;

16.  gentager, at forekomsten af oligarkiske strukturer har nået hidtil usete niveauer i EU i de senere år, og at to medlemsstater i øjeblikket er genstand for procedurer i henhold til artikel 7 i TEU og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, hvor der peges på strukturelle mangler på retsstatsområdet og udbredt korruption; mener på denne baggrund, at der er behov for en bredere debat om fremtiden med hensyn til delt forvaltning, da ikke alle nationale myndigheder stadig kan betragtes som pålidelige partnere i den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-midler;

Vigtigste udfordringer inden for samhørighed og landbrug

17.  understreger i forbindelse med samhørighedspolitikken, som er EU's instrument til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og som tegner sig for en stor del af EU-budgettet, at de hyppigst afslørede typer af svigagtige uregelmæssigheder blandt projekter, der blev finansieret med midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i programmeringsperioden 2014-2020, var overpriser, ukorrekte, manglende og falske eller forfalskede bilag, overtrædelse af kontraktbestemmelser, procedurer for offentlige indkøb med én tilbudsgiver, manglende støtteberettigelse og overtrædelse af reglerne for offentlige udbud samt overtrædelser, der vedrører etik og integritet, herunder interessekonflikter og korruption;

18.  bemærker, at der er etableret fælles praksisser, som giver tegn om muligt misbrug af midler fra den fælles landbrugspolitik, såsom forfalskning af dokumenter og skabelse af kunstige betingelser, f.eks. opsplitning af landbrugsbedrifter for at undgå loftet for EU's landbrugsbetalinger og indgivelse af støtteansøgninger gennem flere tilknyttede virksomheder eller efter ufuldstændig gennemførelse af foranstaltninger;

19.  påpeger, at interessekonflikter og svingdørssituationer udgør alvorlige problemer i flere lande; fremhæver, at der med hensyn til markedsforanstaltninger er blevet registreret flere sager om interessekonflikter af stor økonomisk værdi kombineret med andre overtrædelser knyttet til promovering, og at disse i øjeblikket undersøges af OLAF;

20.  påpeger, at en undersøgelse(22) af gennemførelsen af midler under den fælles landbrugspolitik afdækkede, at udbetalingen af EU's landbrugsmidler er et yderst problematisk anliggende i mindst fem medlemsstater(23), og at der er en klar ulighed mellem tildelingen af midler til store og små landbrugere med systemiske fordele for store bedrifter, hvis reelle ejere har tætte forbindelser til de regerende politiske partier eller selv er medlemmer af disse partier i deres lande; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at intensivere foranstaltningerne mod land grabbing, uregelmæssig afgivelse af tilbud eller andre tildelingsprocedurer og misbrug af EU-midler, navnlig når nationale myndigheder og regeringer er involveret;

21.  noterer sig med stor bekymring rapporter om det strukturelle misbrug af budgetposten for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) til at bygge private villaer forklædt som "gæstehuse" til politiske beslutningstagere, hvilket er sket i flere medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at træffe håndfaste foranstaltninger for at forhindre strukturelt misbrug af denne budgetpost i fremtiden, herunder om nødvendigt ved at ændre betingelserne for udbetaling af ELFUL-midler;

22.  bemærker, at Viktor Orbán i Ungarn ifølge adskillige redegørelser, undersøgelser og undersøgende artikler har centraliseret og omfordelt formuer til sin inderkreds gennem landbrugsstøtte; understreger, at Ungarn i perioden 2015-2019 af alle medlemsstaterne var genstand for det største antal OLAF-undersøgelser, som blev afsluttet med en finansiel henstilling;

23.  beklager den skæve fordeling af EU-midlerne, navnlig midlerne under den fælles landbrugspolitik, hvorigennem 0,5 % af alle støttemodtagerne i 2020 modtog mere end 100 000 EUR svarende til 16,6 % af den samlede finansieringsramme for direkte betalinger, mens 75 % af støttemodtagerne modtog mindre end 5 000 EUR svarende til 15 % af den samlede finansieringsramme for direkte betalinger(24);

24.  påpeger, at selv om EU kræver en vis grad af gennemsigtighed, obstrueres gennemførelsen af gennemsigtighedsforanstaltninger ofte, hvilket betyder, at offentlig adgang til data vedrørende tildelingen af støtte er et yderst problematisk spørgsmål i EU;

25.  påpeger, at forvaltningen af EU-midler i Tjekkiet er blevet taget op som et potentielt problem i de senere år; minder om, at næsten 75 % af landbrugsmidlerne i Tjekkiet i årene 2016-2018 gik til store erhvervsbedrifter; udtrykker bekymring over Kommissionens revision, som bekræftede, at Andrej Babiš som premierminister udøvede indflydelse på tildelingen af EU-støtte til Agrofert – et agrokemisk konglomerat, som han selv havde grundlagt; understreger, at Babiš er Agroferts reelle ejer, og at interessekonflikten derfor er åbenlys;

26.  beklager dybt, at den nuværende situation, hvor én person kan modtage ubegrænsede beløb fra midler under delt forvaltning, giver incitament til dannelsen af oligarkstrukturer, nepotisme og korruption i nogle medlemsstater; gentager sin holdning om, at et loft over det samlede beløb, som én person kan modtage fra EU-midler under delt forvaltning, ville begrænse oligarkstrukturernes styrke;

27.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag til revision af finansforordningen at medtage en ændring af artikel 63, stk. 8, hvori det tilføjes, at Kommissionen skal sikre, at betalinger fra EU-budgettet til en enkelt modtager eller reel ejer i et givet regnskabsår ikke overstiger de grænser, der er fastsat i de gældende sektorspecifikke regler, og under alle omstændigheder ikke overstiger et aggregeret årligt samlet beløb pr. fysisk person; anmoder Kommissionen om at medtage specifikke forslag til dette aggregerede årlige samlede beløb pr. fysisk person; mener, at samlede årlige beløb pr. fysisk person under den fælles landbrugspolitik på 500 000 EUR for betalinger under den første søjle og 1 000 000 EUR for betalinger under anden søjle er tilstrækkelige;

28.  påpeger, at Rumænien ifølge bilag I til årsrapporterne om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (PIF-rapporterne) for 2018 og 2019 ved hjælp af aktiv bedrageribekæmpelse har været i stand til at opdage og indberette langt de fleste svigagtige uregelmæssigheder, der er registreret blandt EU's medlemsstater i de respektive år;

29.  minder om, at 2020 var et år med hidtil usete omstændigheder på grund af covid-19-udbruddet; bemærker, at pandemien med hensyn til beskyttelse af finansielle interesser skabte nye risici på både indtægts- og udgiftssiden;

30.  understreger, at disse risici ikke kun var til stede i 2020, men vil fortsætte i flere år; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at intensivere deres indsats og samarbejde på dette område;

Andre områder, der giver anledning til bekymring

31.  bemærker med stor bekymring, at andelen af kontrakter, der blev tildelt med kun en enkelt tilbudsgiver, ifølge resultattavlen for det indre marked udgjorde ca. 50 % i Tjekkiet og Polen i 2018 og 2019, 40 % i Ungarn og Grækenland i 2019 og 38 % i Portugal; er ligeledes bekymret over andelen af udbudsprocedurer, der blev forhandlet med en virksomhed uden indkaldelse af tilbud, som var på 40 % i Cypern i 2016, med en lille forbedring til 25 % i 2018 og 2019 og 29 % i Bulgarien i 2019; er bekymret over, at andelen af kontrakter, der i 2019 blev tildelt efter et udbud, hvis navn og betingelser var uklare, var 65 % i Det Forenede Kongerige, 59 % i Litauen, 44 % i Rumænien og 41 % i Portugal;

32.  fremhæver den øgede involvering af organiseret kriminalitet, herunder mafialignende grupper, i grænseoverskridende aktiviteter og sektorer, der berører EU's finansielle interesser; beklager, at mange medlemsstater ikke har specifikke love til bekæmpelse af mafialignende organiseret kriminalitet, og opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved disse forskelle mellem medlemsstaterne og overveje nye harmoniseringsforanstaltninger;

33.  understreger, at disse tal viser, at der stadig er alvorlige mangler i forbindelse med offentlige udbud i en række medlemsstater; er bekymret over, at utilstrækkelige udbud kan fremme uigennemsigtige strukturer og nepotisme i forbindelse med tildelingen af kontrakter;

34.  gentager sin bekymring over, at Kommissionens forebyggende systemrevisioner konstaterede alvorlige svagheder hos den ungarske myndighed med ansvar for tilsyn med offentlige indkøbskontrakter, hvilket resulterede i, at Ungarn var nødt til at betale en fast korrektion på 10 % for alle kontrakter vedrørende EU-midler tildelt i perioden 2014-2020(25), som beløb sig til ca. 1,2 mia. EUR, ud over de 1,5 mia. EUR i finansielle korrektioner, der blev pålagt i perioden 2007-2013; understreger, at dette afspejler alvorlige systemiske svagheder i den måde, offentlige indkøb fungerer på i Ungarn;

35.  gentager sin bekymring over OLAF's undersøgelser og Kommissionens revisioner, der har afsløret alvorlige mangler i det slovakiske matrikelregister efter rapporter om land grabbing og svig; fremhæver, at de slovakiske myndigheder kun kontrollerer, om en ansøger har juridisk råderet over den jord, som vedkommende påberåber sig retten til, i tilfælde af at andre påberåber sig samme ret; er af den opfattelse, at sådanne kontroller bør finde sted i digital og automatiseret form i alle medlemsstater og i forbindelse med alle betalingsanmodninger for at afskrække kriminelle og oligarkiske strukturer fra land grabbing;

36.  understreger, at der i Malta og Cypern ses en betydelig koncentration af midler i hænderne på få modtagere; er bekymret over, at Kommissionens revisioner har afdækket betydelige mangler i begge landes forvaltnings- og kontrolsystemer; understreger, at svage forvaltnings- og kontrolsystemer ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af EU-midlerne mod interessekonflikter og misbrug fra oligarkiske strukturers side;

Tilgængelige retsmidler og forebyggelse i den nuværende situation

37.  påskønner OLAF's mangeårige intensive undersøgelsesvirksomhed, som omfatter mange politisk kontroversielle og komplekse sager; beklager, at tiltaleprocenten efter henstillinger til medlemsstaterne fra OLAF faldt fra 53 % i perioden 2007-2014 til 37 % i perioden 2016-2020; bemærker endvidere, at det i de senere år ikke er blevet vurderet, i hvilket omfang de finansielle beløb, som er anbefalet inddrevet, rent faktisk bliver inddrevet, og at den seneste vurdering, der dækker årene 2009-2016, viser en inddrivelsesrate på 21 %; opfordrer OLAF og Kommissionen til at undersøge de underliggende årsager til denne lave rate; gentager sin opfordring til OLAF om at øge dets indsats og årvågenhed, navnlig i visse medlemsstater, hvor disse sager er gængse, og til regelmæssigt at følge op på sine egne henstillinger og de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, og medtage disse oplysninger i sine årlige rapporter; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at gøre deres yderste for at forbedre andelen af tiltaler og til at arbejde tæt sammen med EU's institutioner og organer for at sikre, at midler, der misbruges af organiseret kriminalitet og oligarker, bliver inddrevet;

38.  fremhæver den nyoprettede europæiske anklagemyndigheds (EPPO's) centrale rolle og merværdi i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser; beklager dybt, at der stadig er fem medlemsstater, der ikke deltager i EPPO; tilskynder disse medlemsstater til at tilslutte sig EPPO; påskønner EPPO's indsats for at blive operationel under meget udfordrende omstændigheder; understreger, at en korrekt gennemførelse af BFI-direktivet er nødvendig for at sætte den europæiske anklagemyndighed i stand til at foretage effektiv efterforskning og retsforfølgning; minder om, at det i Kommissionens rapport om gennemførelsen af BFI-direktivet i national ret konkluderes, at selv om alle medlemsstater har gennemført direktivet i national ret, er der behov for yderligere foranstaltninger for at løse udestående spørgsmål om overholdelse, som hovedsagelig vedrører definitioner af strafbare handlinger og juridiske og fysiske personers ansvar og sanktioner mod dem; understreger, at samarbejde mellem EPPO og medlemsstaterne også er afgørende for, at EPPO kan opnå maksimal effektivitet med hensyn til at vurdere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer korrekt med henblik på tilrettelæggelse af revisioner;

39.  bemærker med tilfredshed, at nogle sager, som ovennævnte rapport fra Kommissionen omhandler, for nylig er blevet kategoriseret som hørende under EPPO's kompetenceområde;

40.  roser det uvurderlige arbejde, som OLAF, EPPO og Europol udfører med bekæmpelse af økonomisk kriminalitet såsom korruption, svig, hvidvask og skatteunddragelse, og understreger, at disse institutioner er kronisk underbemandede og mangler finansielle ressourcer på grund af Rådets manglende vilje til som den ene af budgetmyndighedens parter at godkende tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer under den årlige budgetprocedure; glæder sig over forhøjelsen af EPPO's budget med 3,8 mio. EUR i den årlige budgetprocedure for 2022 og minder om, at hver eneste euro, der bruges på overvågning og efterforskning, kommer tilbage til EU-budgettet; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at revidere sin holdning og tillade øget finansiering af menneskelige ressourcer til disse organer og kontorer, så de kan udføre deres vigtige opgaver på en hensigtsmæssig og effektiv måde; opfordrer Kommissionen til løbende at forelægge understøttende budgetforslag for budgetmyndighederne; glæder sig over OLAF's og Europols fælles indsats for at vurdere truslerne og sårbarhederne i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med hinanden og med EU-organerne for at gøre det muligt at gribe ind over for svig, der involverer flere lande;

41.  gentager, at Kommissionen råder over en overvældende mængde af instrumenter til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder forordningen om fælles bestemmelser, finansforordningen og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; understreger, at Kommissionen i fornødent omfang bør gøre fuld og øjeblikkelig brug af alle de instrumenter, der er til rådighed i henhold til EU's finansielle lovgivning og de gældende sektorspecifikke og finansielle regler, til effektivt at beskytte EU-budgettet, herunder afbrydelse af betalingsfrister, suspension af betalinger, finansielle korrektioner eller udelukkelse af udgifter fra EU-finansiering, traktatbrudsprocedurer i henhold til artikel 258 i TEUF, kontroller og revisioner, og håndhæve overholdelsen af artikel 61 i finansforordningen eller, i behørigt begrundede tilfælde, anvendelsen af artikel 7 i TEU om imødegåelse af risici for EU's grundlæggende værdier i medlemsstaterne, som det for nylig er sket over for Polen og Ungarn;

42.  beklager, at IT-værktøjer, som på nuværende tidspunkt er til rådighed, og som i høj grad bidrager til effektiv datamining og afsløring af svig og korruption – Arachne og EDES – kun anvendes af en lille procentdel af medlemsstaterne, og tilskynder til anvendelse af nye teknologier for at forebygge svig og interessekonflikter; opfordrer til, at anvendelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) gøres obligatorisk under delt forvaltning, og til, at der oprettes en gennemsigtig sortliste, som dækker hele EU; bemærker endvidere, at EDES ikke sondrer mellem datterselskaber af større selskaber; opfordrer desuden til, at medlemsstaterne skal gøre obligatorisk brug af datamining- og databerigelsesværktøjet Arachne for at opnå større gennemsigtighed med hensyn til modtagerne af midler fra den fælles landbrugspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde og for effektivt at kunne identificere de problematiske økonomiske aktører og privatpersoner eller fysiske personer, der er knyttet til dem, og bedre forhindre og afsløre svigagtige operationer; anerkender, at de første tilpasninger af Arachne skal gennemføres allerede ved udgangen af andet kvartal af 2022; understreger, at interoperabilitet og harmonisering mellem Arachne, EDES og institutionelle og nationale databaser er helt afgørende for at sikre en effektiv informationsudveksling med henblik på at forebygge og opdage svig mod EU-budgettet; er af den opfattelse, at de europæiske undersøgelsesorganer bør have fuld adgang til Arachne;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte interoperabilitet mellem systemer for jordbesiddelse, markidentifikationssystemet, identifikation af dyr og sammenligneligheden af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) med henblik på at opnå gennemsigtighed om de endelige brugere og om skjulte moderselskaber med datterselskaber i forskellige medlemsstater med henblik på at lette og forbedre kontrolprocessen;

44.  minder om, at data til identifikation af virksomheder og deres reelle ejere ofte ikke er let tilgængelige og undertiden slet ikke tilgængelige, eftersom der findes 292 rapporteringssystemer til offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af midler fra den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, og at de eksisterende oplysninger derfor i øjeblikket er fragmenteret i hundredvis af regionale, nationale og interregionale rapporteringssystemer, der kun giver basale oplysninger om de direkte støttemodtagere; der henviser til, at dette gør det vanskeligt at indsamle, behandle og offentliggøre data om de reelle ejere og de endelige modtagere af midler under delt forvaltning og landbrugsfondene og i sidste ende at få et samlet overblik over dem og de EU-midler, de modtager, samt til at opdage mønstre for svig og korruption og foretage en ordentlig undersøgelse af misbrug af EU-midler;

45.  mener, at det er afgørende at standardisere dataindsamlingen, og understreger, at det er vigtigt at konsolidere og harmonisere de eksisterende rapporteringssystemer i en fælles database på EU-plan; gentager sin indtrængende opfordring til Kommissionen om at etablere et standardiseret EU-dækkende og interoperabelt digitalt rapporterings- og overvågningssystem, der omfatter, men ikke er begrænset til Arachne, samt til at forbedre uddannelsen af tilsynsførende og betalingsagenter på stedet; understreger, at dette system skal indeholde oplysninger om de endelige støttemodtagere og reelle ejere og skal gøre det muligt at aggregere alle de forskellige beløb, som vedrører den samme støttemodtager eller reelle ejer, til en samlet sum af alle subsidier modtaget fra midler under delt forvaltning;

46.  bemærker, at forpligtelsen til at identificere den reelle ejer som minimum bør gælde, når en fysisk eller juridisk person ejer mere end 15 % af den pågældende virksomhed; understreger, at virksomhedsandele, der tilhører familiemedlemmer, bør aggregeres og tælles, som om de tilhører én ejer;

47.  er af den opfattelse, at ingen af de ovennævnte retsmidler udelukker anvendelsen af konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet som defineret i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i tilfælde, hvor Kommissionen mener, at andre instrumenter ikke er tilstrækkeligt effektive til at beskytte EU-budgettet; understreger endvidere, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet – i modsætning til anvendelsesområdet for EPPO-forordningen, som ikke er gældende i fem medlemsstater – finder direkte og ensartet anvendelse på alle medlemsstater;

48.  beklager den omstændighed, at Kommissionen siden den 1. januar 2021 ikke har været i stand til at træffe passende foranstaltninger til at anvende forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, som trådte i kraft den dag; gentager Parlamentets standpunkt om, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet skal anvendes uden undtagelse fra den 1. januar 2021; bemærker, at Kommissionen indledte en dialog med Ungarn og Polen ved at sende skrivelser i midten af november 2021; beklager, at Kommissionen nægter Parlamentet adgang til disse skrivelser og således tvinger det til at forlade sig på medierapporter for at holde sig orienteret om den seneste udvikling; er ikke desto mindre af den opfattelse, at de uformelle breve, der er sendt, er utilstrækkelige med hensyn til at anvende forordningen, og insisterer derfor på, at Kommissionen bør begynde at anvende forordningen straks og uden forskelsbehandling;

49.  glæder sig over det udsagn, som Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik for nylig er kommet med, om at der til næste år vil blive foretaget grundige kontroller på stedet i fem medlemsstater med fokus på kontrolmekanismernes soliditet for at undgå sager om interessekonflikter(26);

50.  fremhæver den vigtige rolle, som undersøgende journalister spiller i bekæmpelsen af korruption, svig og ulovlige aktiviteter, der har en negativ indvirkning på EU-budgettet; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at beskytte den undersøgende journalistik mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) samt mod personlig chikane, intimidering og trusler på livet; understreger betydningen af at fremme whistleblowing og samtidig sikre retlige garantier i henhold til EU-retten;

51.  er i denne sammenhæng dybt bekymret over, at den tidligere tjekkiske premierminister, Andrej Babiš, nævnes i Pandora-papirerne for at benytte offshore-finansiering til at købe fast ejendom i Frankrig, samtidig med at han deltog i beslutningstagningen i Det Europæiske Råd om emner som eksempelvis den flerårige finansielle ramme og lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask;

52.  opfordrer Kommissionen til at insistere på en streng og stringent gennemførelse af de gældende regler, til at benytte alle tilgængelige kilder og anvende effektive forvaltnings- og kontrolsystemer til at imødegå risikoen for korruption, svig og interessekonflikter samt til bedre at overvåge situationen i betalingsorganerne på landbrugsområdet og deres formelle og uformelle uafhængighed; er af den opfattelse, at omfattende revision og kontrol på både nationalt og europæisk plan er afgørende forudsætninger for beskyttelsen af EU's midler; beklager dybt de utilstrækkelige fremskridt med bekæmpelsen af oligarkstrukturer i den nye fælles landbrugspolitik, som f.eks. de begrænsede informations- og gennemsigtighedskrav vedrørende endelige støttemodtagere og fastholdelsen af den frivillige karakter af lofter, som er til hinder for en mere retfærdig fordeling af landbrugsmidlerne; finder det bekymrende, at den nye fælles landbrugspolitik ikke styrker kontrolsystemernes rolle på europæisk plan;

53.  understreger, at koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig (AFCOS) spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af EU's budget mod svig i deres respektive lande; gentager derfor, at medlemsstaterne skal sikre, at forvaltningsmyndighederne og AFCOS har tilstrækkelige ressourcer med de rigtige færdigheder og kompetencer til at udvikle strategier for bekæmpelse af svig og gennemføre effektive foranstaltninger og praksis til bekæmpelse af svig;

54.  påpeger, at medlemsstaterne i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, som udgør en del af FFR-pakken for 2021-2027, skal sikre effektiv forebyggelse, afsløring og korrektion af interessekonflikter, korruption og svig, undgåelse af dobbeltfinansiering og fiktiv registrering af aktiver samt gennemsigtighed i betalingen af midler og styrkelse af deres regler om korrekt identifikation af den endelige modtager af midlerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at budgetmyndighedens to parter informeres om alle situationer, hvor midler fra instrumenter uden for budgettet ikke udbetales på grund af påstande om misbrug, korruption, svig eller overtrædelser af retsstatsprincippet, og når medlemsstaterne ikke har etableret tilstrækkelige og effektive systemer til bekæmpelse af svig; opfordrer Rådet til kun at godkende de genopretnings- og resiliensplaner, der opfylder alle retlige, sociale og politiske betingelser for støtte; understreger, at medlemsstaterne også er forpligtet til at redegøre for de relevante ordninger i deres genopretnings- og resiliensplaner og inkludere en sammenfatning af høringsprocessen på nationalt plan samt en præsentation af de kontrol- og revisionssystemer, der er etableret for at sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes;

55.  minder om, at resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten vil tjene som grundlag for dialogen om genopretning og resiliens, og at den bør ajourføres af Kommissionen mindst to gange om året; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sikre en grundig overvågning af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de planlagte milepæle og mål, i nøje overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten på grundlag af de fastlagte fælles indikatorer og rapporteringsmetoder; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er bundet op på betingelser, der garanterer en gennemsigtig anvendelse af pengene, og at den bør forhindre korruption eller svig, dobbeltfinansiering eller interessekonflikter; mener, at kontrollen bør udvides til også at omfatte udgifter, der rent faktisk afholdes af de endelige støttemodtagere; fremhæver Parlamentets og Kommissionens fælles indsats, som har resulteret i, at medlemsstaterne nu er forpligtet til at give oplysninger om de endelige modtagere;

56.  understreger, at det for at beskytte EU's finansielle interesser, og navnlig for at forhindre og afsløre svig, korruption og interessekonflikter, er vigtigt at vide, hvordan EU-midlerne anvendes, og hvem der reelt drager fordel af EU-midlerne, eftersom de største støttemodtagere ofte skjuler sig bag komplekse ejerskabsstrukturer, herunder dem med base i skattely, hvilket gør identifikationsprocessen endnu mere uigennemsigtig;

57.  gentager sin opfordring – i forlængelse af den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 og som allerede udtrykt i flere beslutninger – til medlemsstaterne om at indføre et fælles, integreret og interoperabelt rapporterings- og overvågningssystem, som er udviklet af Kommissionen, og som omfatter, men ikke er begrænset til ét enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj til at få adgang til, lagre, aggregere og analysere data om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte drager fordel af EU-midler;

58.  mener, at det af hensyn til den størst mulige gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af EU-midler er afgørende, at en sådan database i størst mulig udstrækning udvikles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler og EU-Domstolens relevante retspraksis, og at relevante og ikkefølsomme data gøres tilgængelige for offentligheden på en kortfattet, udtømmende og brugervenlig måde for at øge offentlighedens kontrol med og tillid til EU's offentlige udgifter;

59.  gentager, at forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's midler er af allerstørste betydning; beklager, at databaser over modtagere af EU-midler ikke indeholder oplysninger om de endelige støttemodtagere og deres reelle ejere; beklager, at det ikke er muligt for kontrolmyndighederne at identificere de endelige modtagere af finansieringen; beklager dybt, at ikkestatslige organisationer (NGO'er) er blevet brugt til at tilsløre finansiering af terrororganisationer og ekstremistiske organisationer; understreger sit standpunkt om, at fælles regler om gennemsigtighed med hensyn til støttemodtagere også bør gælde for paraplyorganisationer, der modtager EU-midler og videregiver dem til NGO'er i deres netværk, for at sikre, at Kommissionen og kontrolmyndighederne kan revidere projekternes mål og endelige støttemodtagere; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået en harmoniseret definition af NGO'er, på grundlag af hvilken den kunne overvåge dem, der i sidste ende drager fordel af midlerne; bemærker, at finansforordningen fastsætter regler for udvælgelse og tildeling af midler til disse enheder samt for kontrolmekanismer; opfordrer Kommissionen til at revidere finansforordningen også med henblik på at definere begrebet "NGO" ved at indføre klare kategorier af NGO'er og til at udvide kontrollen til også at omfatte de udgifter, som de endelige støttemodtagere rent faktisk har afholdt;

60.  beklager dybt, at beskyttelse af EU-budgettet, herunder udførlig behandling af oplysninger, let adgang, mulighed for dybtgående revision, grundig kontrol og muligheden for at overvåge, følge op på og evaluere de finansierede foranstaltninger som planlagt i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke er blevet tilstrækkeligt integreret i FFR-pakken som helhed; erkender, at denne mangel i udpræget grad svækker både graden af gennemsigtighed i gennemførelsesforanstaltningerne og effektiviteten af kontrol og overvågning;

61.  konkluderer, at selv om den nye FFR anvender visse redskaber, såsom øgede beløb budgetteret til særlige instrumenter og en budgetmekanisme, til at opretholde retsstatsprincippet, er der stadig plads til yderligere redskaber til at styrke oligarkbekæmpende praksis, som kan tages op inden for rammerne af den kommende revision af finansforordningen;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (2) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17. (3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1. (5) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29. (6) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1. (7) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (8) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 15. (9) Domme af 16. februar 2022, Ungarn mod Parlamentet og Rådet, C-156/21, EU:C:2022:97, og Polen mod Parlamentet og Rådet, C-157/21, EU:C:2022:98. (10) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 157. (11) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 37. (12) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 56. (13) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 63. (14) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 64. (15) EUT C 99 af 13.3.2022, s. 218. (16) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0439. (17) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 61. (18) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 86. (19) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0438. (20) Gennemført i 26 medlemsstater, med undtagelse af Danmark. (21) Dom af 16. juni 1999, Ismeri Europa Srl mod Revisionsretten, sag T-277/97, EU:T:1999:124. (22) Sabeb et al., "Where does the EU money go? An analysis of the implementation of CAP funds in Bulgaria, the Czech Republic, Hungary, Slovakia and Romania", rapport bestilt af Verts/ALE-Gruppen i Europa-Parlamentet, februar 2021. (23) Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. (24) Europa-Kommissionen, Direkte betalinger til landbrugsproducenter – grafer og tal – regnskabsåret 2020. (25) Kommissær Johannes Hahns svar på CONT-udvalgets skriftlige spørgeskema, som blev fremlagt under høringen den 11. november 2019, kan findes på https://emeeting.europarl.europa.eu/emeeting/committee/en/agenda/201911/CONT? meeting=CONT-2019-1111_1&session=11-11-09-00, pp.63-64. (26) Bulgarien, Cypern, Malta, Polen og Rumænien.