Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0902R(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0217/2022

Indgivne tekster :

A9-0217/2022

Forhandlinger :

PV 14/09/2022 - 11
CRE 14/09/2022 - 11

Afstemninger :

PV 15/09/2022 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0324

Vedtagne tekster
PDF 233kWORD 83k
Torsdag den 15. september 2022 - Strasbourg
En klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på
P9_TA(2022)0324A9-0217/2022

Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2022 om forslag til Rådets afgørelse om på grundlag af artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (2018/0902R(NLE))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettigheder,

–  der henviser til tjeklisten for retsstatsprincippet, som blev vedtaget af Venedigkommissionen på dens 106. plenarforsamling i Venedig, den 11.-12. marts 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 med titlen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. januar 2020(2) og 5. maj 2022(3) om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament(4),

–  der henviser til landekapitlerne om forholdene i Ungarn i Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 5,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0217/2022),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i TEU og som afspejlet i chartret og stadfæstet i internationale traktater om menneskerettigheder, og til, at disse værdier, som er fælles for medlemsstaterne, udgør grundlaget for de rettigheder, der gælder for alle, som er bosat i Unionen;

B.  der henviser til – som det fremgår af artikel 49 i TEU, der giver mulighed for, at enhver europæisk stat kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union – at Den Europæiske Union består af stater, som frit og frivilligt har forpligtet sig til at overholde de fælles værdier, jf. artikel 2 i TEU, som respekterer disse værdier, og som påtager sig at fremme dem, idet EU-retten er baseret på den grundlæggende præmis, at hver medlemsstat deler disse værdier med samtlige andre medlemsstater og anerkender, at disse medlemsstater deler dem med den(5);

C.  der henviser til, at denne præmis forudsætter og begrunder, at der foreligger en gensidig tillid mellem medlemsstaterne med hensyn til anerkendelsen af disse værdier og dermed under iagttagelse af EU-retten, der gennemfører disse(6);

D.  der henviser til, at en medlemsstats overholdelse af værdierne i artikel 2 i TEU er en betingelse for udøvelsen af alle de rettigheder, der følger af anvendelsen af traktaterne, for denne medlemsstat; der henviser til, at en medlemsstats regerings overtrædelse af Unionens grundlæggende værdier uvægerligt indebærer et angreb på borgernes personlige frihedsrettigheder, politiske og sociale rettigheder samt deres velstand og velfærd; der henviser til, at Ungarn selv har tilsluttet sig de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU;

E.  der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU pålægger Unionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne, i fuld gensidig respekt, og pålægger medlemsstaterne at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne;

F.  der henviser til, at artikel 19 i TEU konkret udtrykker værdien af retsstatsprincippet, som er bekræftet i artikel 2 i TEU, og lægger ansvaret for at sikre en fuldstændig anvendelse af EU-retten i alle medlemsstater og retsbeskyttelse af fysiske personers rettigheder i henhold til denne på både de nationale domstole og EU-Domstolen(7);

G.  der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor denne fare er til stede, men indvirker på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem dem og på selve Unionens grundsubstans og dens borgeres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten;

H.  der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i TEU ikke er begrænset til forpligtelserne i henhold til traktaterne således som i artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og til, at Unionen kan vurdere, om der foreligger en klar fare for en grov overtrædelse af de fælles værdier på områder, der henhører under medlemsstaternes kompetence;

I.  der henviser til, at der igennem flere år ikke er grebet tilstrækkeligt ind over for situationen i Ungarn, at der fortsat er mange bekymringer, og at der i mellemtiden er opstået mange nye problemer, hvilket har en negativ indvirkning på Unionens image og på dens effektivitet og troværdighed med hensyn til at forsvare grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder og demokrati på verdensplan og afslører behovet for at adressere sådanne spørgsmål gennem en samordnet EU-indsats;

J.  der henviser til, at flertallet af deltagerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders ad hoc-delegationsrejse til Budapest fra den 29. september til den 1. oktober 2021 stadig nærer alvorlig bekymring med hensyn til demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder i landet; der henviser til, at delegationen har konkluderet, at situationen ikke er blevet forbedret siden 2018, men tværtimod er forværret;

K.  der henviser til, at Ungarns regering lader hånt om princippet om EU-rettens forrang, som er nedfældet i EU-Domstolens retspraksis, men selv gør brug af EU-Domstolen, når det drejer sig om at anlægge sager vedrørende gældende EU-retsakter;

L.  der henviser til, at det ungarske parlament den 19. juli 2022 vedtog en beslutning, hvori det opfordrede til, at Europa-Parlamentets beføjelser begrænses, og at medlemmer af Europa-Parlamentet udpeges i stedet for at blive valgt;

M.  der henviser til, at fredelig sameksistens mellem forskellige etniske grupper har en positiv indvirkning på nationens kulturelle rigdom og velstand;

N.  der henviser til, at blokeringen af restriktive foranstaltninger over for Rusland i Rådet undergraver Unionens bestræbelser på at beskytte de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, i og uden for Unionen og udgør et sikkerhedsproblem for Unionen;

Forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde

O.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 anførte, at gennemsigtigheden og kvaliteten af lovgivningsprocessen fortsat giver anledning til bekymring, og den ungarske regering har i vid udstrækning anvendt sine nødbeføjelser, også på områder, der ikke er relateret til covid-19-pandemien, som oprindeligt nævnt; der henviser til, at de statslige organers ineffektive gennemførelse af europæiske og nationale domstoles domme giver anledning til bekymring; der henviser til, at truster af almen interesse, der modtager betydelige offentlige midler og som forvaltes af bestyrelsesmedlemmer med tætte bånd til den nuværende regering, er blevet operationelle;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(8) anså den ungarske regerings afgørelse om at forlænge undtagelsestilstanden på ubestemt tid, at bemyndige sig selv til at styre ved hjælp af dekreter uden nogen tidsbegrænsning og at svække det ungarske parlaments nødtilsyn for at være fuldstændigt uforenelige med europæiske værdier; der henviser til, at Rådet i sin henstilling af 20. juli 2020 om Ungarns nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2020(9) henstillede, at det skulle sikres, at alle kriseforanstaltninger er strengt forholdsmæssige, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder og ikke virker indgribende på forretningsaktiviteter og stabiliteten af de lovgivningsmæssige rammer, samt at arbejdsmarkedets parter og interessenter blev inddraget effektivt i den politiske beslutningsproces;

Q.  der henviser til, at Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) den 25. september 2020 i sin anden foreløbige rapport om overholdelse bifaldt ændringerne af loven om nationalforsamlingen, således at de bestemmelser, der forbyder eller begrænser parlamentsmedlemmers deltagelse i bestemte aktiviteter, blev mere operationelle ved at foreskrive mere tydelige konsekvenser, hvis det pågældende parlamentsmedlem ikke finder en løsning i sådanne sager; der imidlertid henviser til, at det også fremgik af rapporten, at der fortsat var behov for mere målrettede foranstaltninger for at forbedre det ungarske parlaments nuværende integritetsramme, især for at forbedre graden af gennemsigtighed og høring i lovgivningsprocessen (herunder indførelse af regler for interaktion med lobbyister), for at vedtage en adfærdskodeks for parlamentsmedlemmer (der omfatter forskellige, konkrete situationer, som kan føre til en interessekonflikt), for at videreudvikle regler, der pålægger parlamentsmedlemmer på ad hoc-basis at oplyse om potentielle konflikter mellem deres parlamentariske arbejde og deres private interesser, for at sikre et ensartet format for formueerklæringer og for at revurdere parlamentsmedlemmernes vidtgående immunitet samt for at sikre effektivitet i tilsynet med og håndhævelsen af regler for etisk adfærd, interessekonflikter og formueerklæringer;

R.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i en udtalelse udstedt den 20. november 2020 indtrængende opfordrede det ungarske parlament til at udskyde afstemningen om lovforslag, idet hun frygtede, at flere af forslagene i den komplekse lovpakke, som var forelagt uden forudgående høring, og som bl.a. vedrørte domstolenes funktionsmåde, valgloven, nationale menneskerettighedsstrukturer, kontrollen med offentlige midler og LGBTI-personers menneskerettigheder, kunne undergrave demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne i Ungarn; der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 2. juli 2021 om de forfatningsændringer, der var vedtaget af det ungarske parlament i december 2020, med bekymring noterede sig, at forfatningsændringerne blev vedtaget under en undtagelsestilstand uden offentlig høring, og at begrundelsen kun bestod af tre sider; der henviser til, at Venedigkommissionen desuden gjorde opmærksom på, at artikel 6, 9 og 11 i den niende ændring af Ungarns grundlov vedrørende krigserklæringer, kontrol over Ungarns forsvarsstyrker og den "særlige retsorden", der er forbundet med krig, undtagelsestilstand og faretilstand, hovedsagelig overlader præciseringen af de fleste punkter til forfatningslove, hvilket i sidste ende kan rejse alvorlige spørgsmål om omfanget af statens beføjelser under undtagelsestilstande; der henviser til, at Venedigkommissionen med hensyn til afskaffelsen af det nationale forsvarsråd og overladelsen af dets beføjelser til regeringen gjorde opmærksom på, at selv om det ikke som sådan er i modstrid med europæiske standarder, fører det til en koncentration af konstitutionel nødret hos den udøvende magt, hvilket ikke kan betragtes som et opmuntrende tegn, navnlig når der ikke i begrundelsen er nogen præcisering af det forholdsmæssige eller nødvendige ved en sådan ændring;

S.  der henviser til, at Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder den 12. februar 2021 noterede sig en generelt negativ situation med hensyn til lokalt og regionalt selvstyre i Ungarn, eftersom den europæiske konvention om lokalt selvstyre generelt ikke overholdes, og udtrykte bekymring over en klar tendens til recentralisering, mangel på reel høring og betydelig indblanding fra statens side i kommunale funktioner; der henviser til, at Kongressen også fremhævede visse mangler i situationen for så vidt angår lokalt selvstyre i landet, f.eks. en mangel på økonomiske midler, som er til rådighed for lokale myndigheder, og deres manglende evne til at hyre højt kvalificerede medarbejdere;

T.  der henviser til, at ændringer af valgloven, der er foretaget i årenes løb med hensyn til omformning af valgkredse og fordelene for valgets vinder er til ulempe for oppositionspartierne; der henviser til, at Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) den 18. oktober 2021 i deres fælles udtalelse om 2020-ændringerne af valglovgivningen i Ungarn understregede, at hastigheden, hvormed de blev vedtaget, og fraværet af meningsfulde offentlige høringer var særligt bekymrende, når det drejede sig om valglovgivning, der ikke burde betragtes som et politisk instrument; der henviser til, at Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR desuden fremsatte den væsentlige henstilling om at ændre paragraf 3 og 68 i lov CLXVII af 2020 om ændring af bestemte love vedrørende valghandlinger ved markant at reducere antallet af enkeltmandsvalgkredse og antallet af amter, hvor hvert parti skal udpege kandidater samtidigt for at kunne føre valgkamp med en national kandidatliste, samt en række yderligere henstillinger;

U.  der henviser til, at demokratiske valg, der er organiseret på lige vilkår, er yderst vigtige for vore samfunds demokratiske karakter; der henviser til, at OSCE som en reaktion på bekymringer om valgets retfærdighed og appeller fra civilsamfundet besluttede at sende en omfattende international valgobservationsmission til parlamentsvalget og folkeafstemningen, som blev afholdt den 3. april 2022, hvilket er et særsyn i EU-medlemsstater; der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission i sine efterfølgende foreløbige resultater og foreløbige konklusioner efter parlamentsvalget og folkeafstemningen, som blev offentliggjort den 4. april 2022, konstaterede, at parlamentsvalget og folkeafstemningen var godt administreret og professionelt håndteret, men var skæmmet af manglen på lige vilkår; der henviser til, at valgkandidaterne i det store hele frit kunne føre valgkamp, men selv om der var reel valgkamp, foregik den i en meget negativ tone og var karakteriseret ved en stærk overlapning mellem regeringskoalitionen og regeringen, samtidig med at manglen på gennemsigtighed og det utilstrækkelige tilsyn med kampagnefinansieringen var en yderligere fordel for regeringskoalitionen; der henviser til, at måden, hvorpå mange valgtvister blev håndteret af valgkommissioner og domstole, ikke opfyldte kravet om adgang til effektive retsmidler; der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission i sin endelige rapport, der blev offentliggjort den 29. juli 2022, anførte, at mange tidligere henstillinger fra ODIHR stort set ikke er blevet behandlet, herunder om valgrettigheder, forebyggelse af misbrug af administrative ressourcer og udviskning af statslige og partimæssige funktioner, mediefrihed, kampagnefinansiering og observation fra borgere; der henviser til, at ungarsk lovgivning i modsætning til international god praksis giver mulighed for afvigelser på op til 20 % fra det gennemsnitlige antal vælgere pr. valgkreds med ét mandat, og at det ungarske parlament i strid med national lovgivning ikke reviderede grænserne for de valgkredse, der overskred den fastsatte afvigelsesgrænse efter valget i 2018; der henviser til, at den ulige fordeling af vælgerne mellem valgkredsene, med afvigelser fra gennemsnittet på op til 33 %, udfordrer princippet om stemmelighed;

V.  der henviser til, at det ungarske parlament den 24. maj 2022 vedtog den 10. grundlovsændring, som giver regeringen mulighed for at erklære undtagelsestilstand i tilfælde af en væbnet konflikt, krig eller humanitær katastrofe i et naboland; der henviser til, at det også ændrede loven om katastrofehåndtering, så regeringen ved hjælp af nøddekreter har mulighed for at tilsidesætte love vedtaget af parlamentet på et hvilket som helst område under en undtagelsestilstand, som er erklæret på grund af en væbnet konflikt, krig eller humanitær katastrofe i et naboland, og derved vil kunne suspendere eller begrænse udøvelsen af grundlæggende rettigheder ud over det, der er tilladt under normale omstændigheder; der henviser til, at det ungarske parlament den 8. juni 2022 vedtog lov VI af 2022 om udelukkelse af muligheden for følgevirkninger i Ungarn af en væbnet konflikt og humanitær katastrofe i et naboland, som trådte i kraft samme dag; der henviser til, at denne lov bemyndiger regeringen til at forlænge virkningen af regeringens nødretsdekreter, indtil regeringen har bragt undtagelsestilstanden til ophør;

W.  der henviser til, at grundloven er blevet ændret ti gange, siden den blev vedtaget; der henviser til, at forfatningslovene dækker 35 emner og nu udgør mere end 300 retsakter, der er blevet vedtaget siden 2011, ofte uden offentlig høring, selv om de grundlæggende rettigheder er blevet berørt;

X.  der henviser til, at præsidenterne for den ungarske og den rumænske forfatningsdomstol i en fælles erklæring fra 2013 understregede forfatningsdomstolenes særlige ansvar i lande, der er styret af regeringer med to tredjedeles flertal; der henviser til, at den fjerde grundlovsændring fastsatte, at afgørelser, der var truffet af den ungarske forfatningsdomstol før grundlovens ikrafttræden, skulle ophæves; der henviser til, at forfatningsdomstolen i sine afgørelser i stigende grad henholder sig til begrebet "forfatningsmæssig identitet"; der henviser til, at begrebet forfatningsmæssig identitet i retspraksis fastlægges fra sag til sag, samtidig med at det har forrang for grundloven; der henviser til, at den ungarske regering i stigende grad søger at indbringe sager for forfatningsdomstolen for at undgå at skulle fuldbyrde domme afsagt af EU-Domstolen; der henviser til, at forfatningsdomstolen den 18. maj 2022 blokerede for folkeafstemningerne om regeringens planer om at opføre et campus i Budapest for Fudan Universitet og forlænge arbejdsløshedsunderstøttelsen til højst ni måneder fra den nuværende tremånedersperiode;

Y.  der henviser til, at der blandt eksperter er voksende konsensus om, at Ungarn ikke længere er et demokrati; der henviser til, at det fremgår af Göteborg Universitets V-Dem-demokratiindeks for 2019, at Ungarn er blevet den første autoritære medlemsstat i Unionen nogensinde; der henviser til, at Ungarn blev kategoriseret som et "hybridstyre" og således mistede sin status som et "semikonsolideret demokrati" i Freedom House-rapporten fra 2020 "Nations in Transit"; der henviser til, at Ungarn klassificeres som et "mangelfuldt demokrati" og indtager 56. pladsen ud af de 167 lande (én plads ringere end landets rangering i 2020) i Economist Intelligence Units demokratiindeks for 2022; der henviser til, at det fremgår af V-Dem-demokratiindekset for 2022, at Ungarn blandt Unionens medlemsstater er blevet et af verdens mest "autokratiserede" i løbet af det seneste årti;

Domstolenes og andre institutioners uafhængighed og dommeres rettigheder

Z.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 for så vidt angår retsvæsenets uafhængighed anførte, at de betænkeligheder, der blev givet udtryk for i forbindelse med proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, som blev indledt af Europa-Parlamentet, samt i tidligere retsstatsrapporter, ikke er blevet imødekommet, som det var tilfældet med den relevante henstilling, der blev fremsat inden for rammerne af det europæiske semester; der henviser til, at disse bekymringer navnlig vedrører de udfordringer, som det uafhængige nationale domstolsråd står over for med at virke som en modvægt til de beføjelser, som formanden for det nationale kontor for retsvæsenet har, reglerne om valg af præsidenten for højesteret (Kúria) og muligheden for skønsmæssige afgørelser med hensyn til udnævnelse og forfremmelse af dommere, tildeling af sager og bonusser til dommere og domstolsadministratorer der henviser til, at retssystemet med hensyn til effektivitet og kvalitet klarer sig godt med hensyn til sagsbehandlingstiden og generelt har et højt digitaliseringsniveau, og at dommeres og anklageres lønninger fortsat stiger gradvist; der henviser til, at flere civilsamfundsorganisationer den 26. august 2022 anmodede justitsministeren om at tage fat på problemerne i det ungarske retsvæsen efter at have gennemført omfattende høringer af den brede offentlighed og eksperter, herunder uafhængige og repræsentative organer for retsvæsenet og Venedigkommissionen;

AA.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 23. november 2021 i sag C-564/19 IS (Illégalité de l'ordonnance de renvoi) fastslog, at artikel 267 i TEUF skal fortolkes, således, at en medlemsstats højesteret ikke har lov til at erklære, at en anmodning om præjudiciel afgørelse er ulovlig, fordi de spørgsmål, der henvises til, ikke er relevante og nødvendige for at løse tvisten i hovedsagen; der henviser til, at princippet om EU-rettens forrang kræver, at den lavere retsinstans ser bort fra en sådan afgørelse fra den nationale højesteret; der henviser til, at artikel 267 i TEUF skal fortolkes således, at der ikke kan anlægges disciplinærsag mod en national dommer på det grundlag, at han eller hun har henvist en sag til præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen i henhold til denne bestemmelse;

AB.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i en udtalelse, som blev offentliggjort den 14. december 2018, opfordrede Ungarns præsident til at sende lovpakken om forvaltningsdomstole tilbage til det ungarske parlament; der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 19. marts 2019 om loven om forvaltningsdomstole og loven om ikrafttrædelse af loven om forvaltningsdomstole samt bestemte overgangsregler anførte, at den største ulempe ved den organisatoriske og administrative model, der er indført for forvaltningsdomstolene, er, at der er koncentreret meget vidtstrakte beføjelser hos nogle få interessenter, og at der ikke er nogen reel magtdeling til at modvirke disse beføjelser;

AC.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i sin rapport af 21. maj 2019 efter besøget i Ungarn den 4.-8. februar 2019 bemærkede, at en række reformer af domstolene i Ungarn i løbet af 2010'erne havde skabt bekymring med hensyn til deres indvirkning på domstolenes uafhængighed, og at der i det almindelige retssystem var rejst tvivl om effektiviteten af det nationale domstolsråds tilsyn med formanden for det nationale kontor for retsvæsenet på grund af de seneste uregelmæssigheder, der var bemærket i forholdet mellem disse retsinstitutioner med henvisning til udnævnelsesprocedurer; der henviser til, at kommissæren, skønt hun bifaldt de seneste ændringer, der var foretaget i den oprindelige lovgivning om forvaltningsdomstolene som reaktion på Venedigkommissionens udtalelse, ikke var overbevist om, at ændringerne var tilstrækkelige til at imødegå de alvorlige betænkeligheder, som Venedigkommissionen havde påpeget;

AD.  der henviser til, at det ungarske parlament i 2019 besluttede at udskyde ikrafttrædelsen af lovpakken om forvaltningsdomstole, og at regeringen erklærede, at den havde opgivet idéen om at indføre særskilte forvaltningsdomstole; der henviser til, at flere vigtige elementer i pakken blev indført ved en række lovændringer, som blev vedtaget i perioden 2019-2021;

AE.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i en udtalelse, som blev offentliggjort den 28. november 2019, indtrængende opfordrede det ungarske parlament til at ændre et lovforslag, der havde indvirkning på domstolenes uafhængighed; der henviser til, at kommissæren mente, at de bestemmelser, der åbnede mulighed for, at forvaltningsmyndigheder kunne fremlægge klager af forfatningsmæssig karakter efter ugunstige afgørelser truffet af almindelige domstole, gav anledning til bekymring for, om der blev værnet om garantierne for en retfærdig rettergang for den enkelte sagsøger, og at der desuden var risiko for, at bestemmelserne sammenholdt med de foreslåede ændringer vedrørende dommeres kvalifikationer og udnævnelser og ensartetheden i retspraksis ville begrænse de enkelte dommeres uafhængighed i forbindelse med deres kerneopgaver og skabe for store hierarkier i retssystemet;

AF.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 16. oktober 2021 om ændringerne af akten om domstolenes organisering og forvaltning og akten om dommeres retsstilling og aflønning, som det ungarske parlament vedtog i december 2020, gentog henstillingerne fra sin udtalelse fra 2012 vedrørende den rolle, som formanden for det nationale kontor for retsvæsenet har, som ikke var blevet adresseret; der henviser til, at Venedigkommissionen også henstillede, at der blev skabt klare, gennemsigtige og forudsigelige betingelser for udnævnelsen af forflyttede dommere til højere stillinger efter forflyttelsesperioden; der henviser til, at Venedigkommissionen fremsatte adskillige henstillinger vedrørende tildelingen af sager, højesteretspræsidentens beføjelser til at øge antallet af medlemmer i dommerkollegier, afgørelser med henblik på en ensartet fortolkning af retlige bestemmelser og afdelingernes sammensætning i forbindelse med klageproceduren vedrørende ensartethed; der henviser til, at Venedigkommissionen også bemærkede, at ordningen for udnævnelse af højesteretspræsidenten, som blev indført med ændringerne i 2019, kunne indebære alvorlige risici for politisering og få betydelige konsekvenser for domstolenes uafhængighed eller offentlighedens opfattelse heraf – i betragtning af denne stillings afgørende rolle i domstolssystemet;

AG.  der henviser til, at Greco den 25. september 2020 i sin anden foreløbige rapport om overholdelse bemærkede, at der ikke var rapporteret yderligere fremskridt med hensyn til dommere og de tre udestående ikkegennemførte henstillinger herom, og at Grecos egne konklusioner angående de beføjelser, som formanden for det nationale kontor for retsvæsenet havde (både i forbindelse med processen med udpegning eller promovering af kandidater til stillinger i retsvæsenet og processen med forflyttelse af dommere), fortsat var af væsentlig betydning; der henviser til, at Greco med hensyn til anklagere bifaldt ikrafttrædelsen af lovændringer, der gjorde det obligatorisk at inddrage en dommer i forbindelse med disciplinærsager, men ikke kunne bekræfte, hvorvidt dets 17. henstilling (om disciplinærsager over for anklagere) var imødekommet; der henviser til, at der ikke var opnået fremskridt med hensyn til forlængelsen af statsadvokatens mandatperiode, den udbredte immunitet, som anklagere nyder, og udarbejdelsen af kriterier, der kunne ligge til grund for fratagelsen af sager fra anklagere længere nede i hierarkiet;

AH.  der henviser til, at FN's særlige rapportør vedrørende dommeres og advokaters uafhængighed den 15. april 2021 i sin meddelelse til Ungarns regering pegede på, at udnævnelsen af højesteretspræsidenten kunne betragtes som et angreb på domstolenes uafhængighed og et forsøg på at underlægge domstolene den lovgivende magts vilje, hvilket krænker princippet om magtens tredeling; der henviser til, at den særlige rapportør også fremhævede det særligt bekymrende forhold, at højesteretspræsidenten blev valgt på trods af den markante modstand fra det nationale domstolsråd, og påpegede, at beslutningen om at lade hånt om den negative udtalelse fra det nationale domstolsråd kunne tolkes som en politisk udmelding fra det regerende flertal; der henviser til, at den vigtigste virkning af reformerne af domstolssystemet, hvis ikke hovedformålet, ifølge den særlige rapportør havde været at hindre det forfatningsmæssigt beskyttede princip om domstolenes uafhængighed og gøre det muligt for den lovgivende og den udøvende magt at gribe ind i retsplejen;

AI.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sin afgørelse af 2. december 2021 om det forestående skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i sagerne Gazsó-gruppen mod Ungarn mindede om, at den pågældende gruppe af sager vedrørte det strukturelle problem med den uforholdsmæssigt lange varighed af civile, strafferetlige og administrative sager og manglen på effektive nationale retsmidler; der henviser til, at Ministerkomitéen med tilfredshed noterede sig vedtagelsen af lovforslaget om indførelse af erstatning for uforholdsmæssigt lange civile retssager, men kraftigt opfordrede myndighederne til at sikre, at det var i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention; der henviser til Ministerkomitéen i lyset af sagens vigtighed, forslagets tekniske karakter og udløbet af den frist, som Menneskerettighedsdomstolen fastsatte i den første domsafsigelse af 16. oktober 2016, kraftigt opfordrede myndighederne til at undersøge enhver mulighed for at fremskynde deres planlægning;

AJ.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité den 9. marts 2022 i sin foreløbige beslutning om det forestående skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Baka mod Ungarn indtrængende opfordrede myndighederne til at intensivere deres bestræbelser på i tæt samarbejde med Ministerkomitéens sekretariat at finde metoder til at indføre de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en afgørelse fra det ungarske parlament om at føre en rigsretssag mod højesteretspræsidenten ville blive genstand for effektivt tilsyn fra en uafhængig retsinstans i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis; der henviser til, at Ministerkomitéen også igen mindede om myndighedernes tilsagn om at evaluere den nationale lovgivning vedrørende dommeres status og domstolenes forvaltning og indtrængende opfordrede dem til at fremlægge konklusionerne af deres evaluering, herunder af garantierne for og kontrolforanstaltningerne til beskyttelse af dommere mod utilbørlig indblanding, således at Ministerkomitéen kunne foretage en fuldstændig vurdering af, om bekymringerne vedrørende den "afskrækkende virkning" på dommeres ytringsfrihed som følge af krænkelserne i disse sager var bortvejret;

AK.  der henviser til, at Ungarn befinder sig på en 69. plads ud af 139 lande i World Justice Projects indeks for retsstatsprincippet for 2021 (to pladser lavere end året før) og indtager sidstepladsen (nr. 31 ud af 31) i regionen EU, Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) og Nordamerika;

Korruption og interessekonflikter

AL.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 anførte, at gennemførelsen af de fleste foranstaltninger under strategien til bekæmpelse af korruption for 2020-2022 er blevet udsat, og at der ikke er bebudet nogen ny strategi, og at der fortsat er mangler med hensyn til lobbyvirksomhed og svingdørssituationer samt finansiering af politiske partier og kampagner; der henviser til, at uafhængige kontrolmekanismer fortsat er utilstrækkelige til at afsløre korruption, og at der fortsat er bekymring over manglen på systematisk kontrol og utilstrækkeligt tilsyn med erklæringer om aktiver og interesser samt manglen på regler om interessekonflikter for truster af offentlig interesse; der henviser til, at manglen på solide resultater med hensyn til efterforskning af påstande om korruption vedrørende højtstående embedsmænd og deres nærmeste kreds fortsat giver anledning til alvorlig bekymring, selv om der er indledt en række nye korruptionssager på højt niveau; der henviser til, at den manglende gennemgang af afgørelserne om ikke at efterforske og retsforfølge korruption fortsat giver anledning til bekymring, navnlig i et miljø, hvor risikoen for klientelisme, favorisering og nepotisme i den offentlige forvaltning på højt plan fortsat ikke håndteres;

AM.  der henviser til, at Kommissionen i sine svar på skriftlige spørgsmål til kommissær Hahn til høringen den 11. november 2019 om decharge til Kommissionen for 2018 pegede på, at der i perioden 2014-2020 blev accepteret og gennemført finansielle standardkorrektioner i Ungarn efter en horisontal kontrol af offentlige udbud, og at man fandt alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemets funktion i forbindelse med kontrollen af offentlige udbudsprocedurer;

AN.  der henviser til, at Rådet i sin henstilling af 12. juli 2022 med henblik på Rådets henstilling om Ungarns nationale reformprogram for 2022 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2022 henstillede, at Ungarn skulle træffe foranstaltninger til at styrke rammen for bekæmpelse af korruption, herunder ved at forbedre retsforfølgningsindsatsen og adgangen til offentlig information, styrke domstolenes uafhængighed samt forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningsprocessen gennem en reel social dialog, samarbejde med andre interessenter og regelmæssige konsekvensanalyser og forbedre konkurrencen i forbindelse med offentlige udbud;

AO.  der henviser til, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig den 10. juni 2021 i sin aktivitetsrapport for 2020 anførte, at det havde anbefalet Kommissionen at inddrive 2,2 % af betalingerne fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for perioden 2016-2020; der henviser til, at dette er den højeste procentdel af betalinger til inddrivelse blandt alle medlemsstaterne og langt over gennemsnittet på 0,29 %; der henviser til, at der er begået svig mod EU-udviklingsmidler, som Ungarn har fået tildelt; der henviser til, at der sideløbende med et højt korruptionsniveau har været en massiv stigning i social ulighed og fattigdom, hvilket ikke kun fører til stor usikkerhed i befolkningen, men også udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder;

AP.  der henviser til, at Kommissionen i november 2021 sendte en skrivelse til Ungarn om de underliggende problemer med domstolenes uafhængighed, ineffektiv retsforfølgning af korruptionssager og mangler i offentlige udbud, som kan udgøre en risiko for Unionens finansielle interesser; der henviser til, at Kommissionen i sin skrivelse beskrev systematiske problemer og en manglende ansvarliggørelse for korruption og stillede de ungarske myndigheder 16 konkrete spørgsmål om problemstillinger såsom interessekonflikter, modtagerne af EU-midlerne og garantier for domstolskontrol udført af uafhængige domstole; der henviser til, at Kommissionen på trods af disse bekymringer udsatte anvendelsen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet(10) indtil april 2022;

AQ.  der henviser til, at Kommissionens formand den 5. april 2022 meddelte, at kommissæren med ansvar for budget og administration, Johannes Hahn, havde underrettet de ungarske myndigheder om Kommissionens planer om at gå videre til det næste skridt og formelt bringe forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i anvendelse, navnlig med henvisning til bekymringer over korruption; der henviser til, at Kommissionen endelig indledte den formelle procedure mod Ungarn i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet ved at sende en skriftlig meddelelse den 27. april 2022; der henviser til, at den 20. juli 2022 besluttede Kommissionen at underrette Ungarn om, at den havde til hensigt at fremsætte et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse, og give Ungarn lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger;

AR.  der henviser til, at Kommissionen den 6. april 2022 besluttede at sende endnu en formel meddelelse til Ungarn for at sikre en korrekt gennemførelse af direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud(11), direktiv 2014/23/EU om tildeling af koncessionskontrakter(12) og direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester i national ret(13); der henviser til, at ungarsk ret ifølge Kommissionen giver mulighed for en mere omfattende anvendelse af undtagelser for så vidt angår sikkerhedshensyn og for, at kontrakter kan støttes gennem skattefordele, og disse undtagelser fører til en bredere udelukkelse af kontrakter fra de forpligtelser, der følger af EU-retten; der desuden henviser til, at Kommissionen mener, at ændringer i den ungarske minedriftslovgivning, som giver mulighed for at tildele minedriftskoncessioner uden gennemsigtige udbudsprocedurer, strider mod princippet om gennemsigtighed;

AS.  der henviser til, at Kommissionen den 19. maj 2022 besluttede at sende Ungarn en åbningsskrivelse vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktiv (EU) 2017/1371 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(14);

AT.  der henviser til, at Greco i sin anden foreløbige overholdelsesrapport, som blev vedtaget den 25. september 2020, bemærkede, at Ungarn stadig kun havde gennemført eller behandlet fem af de 18 anbefalinger, der var indeholdt i evalueringsrapporten fra fjerde runde, på tilfredsstillende vis, og konkluderede, at det overordnede niveau af efterlevelse af anbefalingerne fortsat var "generelt utilfredsstillende";

AU.  der henviser til, at Ungarn har besluttet ikke at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed eller at deltage i et styrket samarbejde mellem EU-anklagere;

AV.  der henviser til, at UNESCO's Internationale Råd for historiske bygninger og områder i sin tekniske gennemgang af rapporten, der blev udarbejdet i maj 2021, om status for bevarelsen af den ungarske del af den grænseoverskridende verdensarv "kulturlandskabet Fertö/Neusiedlersee" konkluderede, at "Sopron Fertö Lake Resort" i den størrelse og form, der var blevet præsenteret, ville skade den grænseoverskridende verdensarvs autenticitet og integritet;

AW.  der henviser til, at Ungarn ligger på en 73. plads ud af de 180 lande og territorier, der er omfattet af Transparency Internationals korruptionsindeks for 2021 (én plads lavere end året før), og at landets rangering har været konstant faldende siden 2012;

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

AX.  der henviser til, at der i missionsrapporten fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders ad hoc-delegation til Budapest i Ungarn fra den 29. september til den 1. oktober 2021 blev gjort opmærksom på bekymringer over fraværet af beskyttelsesforanstaltninger i den gældende lovgivning med hensyn til overvågning, idet der ikke fandtes nogen egentlige kontrolmekanismer og retsmidler; der henviser til, at der også blev gjort opmærksom på bekymringer vedrørende den påstående anvendelse af NSO-koncernens Pegasus-spyware og statens tiltagende overvågning af aktivister, journalister, advokater og politikere;

AY.  der henviser til, at den undersøgende portal Direkt36 i juli 2021 ved hjælp af oplysninger indhentet fra en lækket database afslørede, at omkring 300 ungarske borgere, herunder uafhængige journalister, medieejere, advokater, politikere og forretningsfolk, der var kritiske over for regeringen, og tidligere statslige embedsmænd, var mål for Pegasus-spyware uden deres vidende i perioden 2018-2021; der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sine foreløbige bemærkninger om moderne spyware, som blev offentliggjort den 15. februar 2022, konkluderede, at den udbredte anvendelse af højt avanceret spyware som Pegasus potentielt kan medføre hidtil usete risici og skader, ikke bare hvad angår grundlæggende rettigheder og friheder, men også demokratiet og retsstatsprincippet, skitserede en række tiltag og foranstaltninger som en garanti mod ulovlig brug af spyware og anførte, at et forbud mod udvikling og udrulning af spyware med samme kapacitet som Pegasus i Unionen ville være den mest effektive måde at beskytte de grundlæggende rettigheder og friheder på; der henviser til, at regeringsvenlige medier i Ungarn stort set aldrig har rapporteret om Pegasus;

AZ.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sin afgørelse af 9. marts 2022 om det forestående skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Szabó og Vissy mod Ungarn mindede om, at den pågældende sag drejede sig om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til respekt for deres privatliv og familieliv og af deres korrespondance på grund af den ungarske lovgivning om nationale sikkerhedsrelaterede foranstaltninger vedrørende hemmelig overvågning, som manglede tilstrækkeligt præcise, effektive og omfattende garantier med hensyn til beordring, fuldbyrdelse og eventuel afhjælpning af disse foranstaltninger; der henviser til, at Ministerkomitéen desuden fremhævede, at hemmelig overvågning bør betragtes som en yderst indgribende handling, der potentielt griber ind i ytringsfriheden og retten til privatlivets fred og truer grundlaget for et demokratisk samfund, og samtidig mindede om, at myndighederne som reaktion på Menneskerettighedsdomstolens dom i 2017 meddelte, at der var behov for en lovgivningsmæssig reform; der henviser til, at Ministerkomitéen med alvorlig bekymring bemærkede, at lovgivningsprocessen stadig var i en indledende fase, og at myndighederne ikke havde fremvist nogen anden relevant udvikling, og derfor kraftigt opfordrede myndighederne til snarest muligt at godkende de foranstaltninger, der var nødvendige for at bringe den nationale lovgivning i fuld overensstemmelse med kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention, fastsætte en tidsplan for lovgivningsprocessen og forelægge komitéen et udkast til lovforslag;

Ytringsfrihed, herunder mediepluralisme

BA.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 anførte, at mediemyndighedens funktionelle uafhængighed og effektivitet skal styrkes, og at den fortsatte kanalisering af betydelige mængder statslig annoncering til regeringsvenlige medier skaber ulige vilkår i medielandskabet; der henviser til, at public service-medier opererer i et komplekst institutionelt system, hvor der er bekymringer over deres redaktionelle og finansielle uafhængighed, og at mediefolk fortsat står over for udfordringer i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, herunder overvågning af undersøgende journalister; der henviser til, at adgangen til offentlig information fortsat hindres under en undtagelsestilstand;

BB.  der henviser til, at Kommissionen den 15. juli 2022 besluttede at indbringe Ungarn for Domstolen for overtrædelse af Unionens telekommunikationsregler med det ungarske medieråds beslutning af meget tvivlsomme grunde om at afvise Klubrádiós ansøgning om anvendelse af radiofrekvenser; der henviser til, at Kommissionen konkluderede, at det ungarske medieråds afvisning af at forny Klubrádiós rettigheder var uforholdsmæssig og ugennemsigtig, og at den ungarske lov om nationale medier var blevet anvendt på en diskriminerende måde i denne konkrete sag i strid med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation(15) og ytringsfrihed;

BC.  der henviser til, at den centraleuropæiske presse- og mediesammenslutning (KESMA) blev stiftet den 11. september 2018; der henviser til, at konsolideringen af mere end 470 medieplatforme under KESMA har haft konsekvenser i form af en indskrænkning af uafhængige mediers og oppositionsmediers råderum, og en begrænsning af de ungarske borgeres adgang til information; der henviser til, at de midler, der bruges på offentlige medier og KESMA, reelt set anvendes til regeringspropaganda og miskreditering af oppositionen og ikkestatslige organisationer (NGO'er); der henviser til, at mediemiljøet kan skævvrides til fordel for regeringen gennem manipulation af medieejerskab, state capture af lovgivere og tidligere uafhængige medier, statslige reklameindtægter og udstedelse af licenser – metoder, der kopieres i andre dele af Europa;

BD.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 8. oktober 2019 i sagen Szurovecz mod Ungarn fastslog, at mediernes manglende adgang til modtagelsesfaciliteter for asylansøgere var en krænkelse af ytringsfriheden; der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af den pågældende dom endnu ikke er afsluttet;

BE.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 3. december 2019 i sagen Scheiring og Szabó mod Ungarn og i sin dom af 2. december 2021 i sagen Szél mod Ungarn konkluderede, at der var sket krænkelser af ytringsfriheden i forbindelse med fremvisning af bannere i det ungarske parlament; der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af de pågældende domme endnu ikke er afsluttet;

BF.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 20. januar 2020 i sagen Magyar Kétfarkú Kutya Párt mod Ungarn fastslog, at ytringsfriheden var blevet krænket i forbindelse med udstedelsen af bøder til et politisk parti for at stille en mobilapplikation, som gjorde det muligt for vælgere at fotografere, anonymt uploade og kommentere på ugyldige stemmeafgivelser, til rådighed i forbindelse med en folkeafstemning om immigration i 2016; der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af den pågældende dom endnu ikke er afsluttet;

BG.  der henviser til, at OSCE's repræsentant for mediefrihed i en udtalelse, som blev offentliggjort den 23. marts 2020, gav udtryk for sine bekymringer over bestemmelser i det ungarske lovforslag om indsatsen mod coronavirus, som kunne få en negativ indvirkning på mediernes arbejde med rapportering om pandemien;

BH.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 26. maj 2020 i sagen Mándli m.fl. mod Ungarn fastslog, at suspensionen af sagsøgernes akkreditering som journalister i det ungarske parlament var en krænkelse af ytringsfriheden; der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af den pågældende dom endnu ikke er afsluttet;

BI.  der henviser til, at afskedigelsen af den ansvarshavende redaktør på Ungarns førende uafhængige nyhedsportal Index.hu den 24. juli 2020 førte til en kollektiv opsigelse fra mere end 70 journalister, som fordømte regeringens tydelige indblanding og pres på deres medieforetagende;

BJ.  der henviser til, at covid-19-krisen ifølge det første Mapping Media Freedom Snapshot, der blev finansieret af Kommissionen og offentliggjort i juli 2020, formentlig havde størst indvirkning på mediefriheden i Ungarn frem for alle andre europæiske lande, idet de eksisterende udfordringer blev forværret, og der opstod nye problemer; der henviser til, at den nye lovgivning, der blev vedtaget under undtagelsestilstanden i Ungarn for at bekæmpe udbredelsen af "falske" eller "forvrængede" oplysninger, medførte usikkerhed og selvcensur blandt medieforetagender og ‑aktører;

BK.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i sit memorandum om ytringsfrihed og mediefrihed i Ungarn, som blev offentliggjort den 30. marts 2021, anførte, at de kombinerede virkninger af en medietilsynsmyndighed, der ikke er fri for politisk kontrol, og af vedvarende og partisk statslig indgriben i mediemarkedet har undergravet betingelserne for mediepluralisme og ytringsfrihed i Ungarn; der henviser til, at kommissæren også konkluderede, at den frie politiske debat og den frie udveksling af forskellige meninger, som er forudsætningerne for, at demokratiske samfund kan trives, er blevet alvorligt indskrænket, især uden for hovedstaden;

BL.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed i en erklæring efter sit besøg i Ungarn den 15.-22. november 2021 anførte, at Ungarns indgreb i mediesektoren i det seneste årti kunne skabe risici for menneskerettighederne ved det kommende valg; der henviser til, at FN's særlige rapportør desuden præciserede, at myndighederne ved at udøve indflydelse på medietilsynsmyndighederne, stille betydelige statslige midler til rådighed til støtte for regeringsvenlige medier, fremme udvidelsen og udviklingen af medier, der følger en regeringsvenlig redaktionel linje, og udelukke medier og journalister, der rapporterer kritisk om regeringen, proaktivt har omformet mediesektoren, og i deres bestræbelser på at skabe "balance" har undergravet mediernes mangfoldighed, pluralisme og uafhængighed;

BM.  der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission den 4. april 2022 i sin erklæring om foreløbige resultater og konklusioner efter parlamentsvalget og folkeafstemningen anførte, at partiskhed og mangel på balance i den overvågede nyhedsdækning og fraværet af debatter mellem de vigtigste kandidater i væsentlig grad begrænsede vælgernes mulighed for at træffe et kvalificeret valg; der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission den 29. juli 2022 i sin endelige rapport fremhævede, at omfattende statslige reklamekampagner og partisk nyhedsdækning i offentlige og mange private medier udgjorde en udbredt kampagneplatform for regeringspartiet;

BN.  der henviser til, at det ungarske nationale valgkontor den 8. april 2022 traf afgørelse om, at den landsdækkende NGO-kampagne, der indtrængende opfordrede folk til at afgive ugyldige stemmer ved folkeafstemningen vedrørende børns adgang til oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitetsspørgsmål, var ulovlig, og gav 16 forskellige ungarske NGO'er, der deltog i folkeafstemningskampagnen, bøder;

BO.  der henviser til, at Ungarn indtager en 85. plads ud af de 180 lande og territorier, der indgår i Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2022, og i analysen af regionen Europa-Centralasien er opført som et af de lande, der har skærpet meget strenge love mod journalister;

Akademisk frihed

BP.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 6. oktober 2020 i sag C-66/18, Kommissionen mod Ungarn (videregående uddannelse), fastslog, at Ungarn ved at vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, litra a) og b), i lov nr. CCIV af 2011 om nationale videregående uddannelser, som ændret, havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, artikel 14, stk. 3, og artikel 16 i chartret, artikel 49 i TEUF og artikel 16 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked(16) samt aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen; der henviser til, at Det Centraleuropæiske Universitet var nødt til at flytte fra Budapest;

BQ.  der henviser til, at den ungarske regering i oktober 2018 besluttede at lade kønsstudier udgå af en liste over kandidatuddannelser, der er berettiget til akkreditering og offentlig finansiering;

BR.  der henviser til, at det ungarske parlament den 2. juli 2019 vedtog ændringer til en række love om det institutionelle system for og finansieringen af forskning, udvikling og innovation og derved fratog Videnskabsakademiet dets autonomi; der henviser til, at ledelsen på Universitetet for Teater og Filmkunst (SZFE) den 31. august 2020 sagde op i protest over at blive påtvunget en regeringsudpeget bestyrelse; der henviser til, at ministeriet for teknologi og innovation udpegede fem medlemmer til den nye bestyrelse og afviste medlemmer, der blev foreslået af universitetets senat; der henviser til, at to tredjedele af de 33 fonde for forvaltning af aktiver af offentlig interesse, der udfører offentlige opgaver, som er oprettet siden slutningen af 2021, skal administrere videregående uddannelsesinstitutioner, der tidligere var styret af staten;

BS.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 2. juli 2021 om de forfatningsmæssige ændringer, der blev vedtaget af det ungarske parlament i december 2020, fremhævede nødvendigheden af at genoverveje artikel 7 i det niende ændringsforslag vedrørende forfatningens artikel 38 og indførelsen i grundloven af fonde til forvaltning af offentlige aktiver, som udfører offentlige opgaver; der henviser til, at Venedigkommissionen foreslog, at disse fonde snarere burde reguleres ved en almindelig lov med en klar angivelse af alle relevante forpligtelser med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med forvaltningen af deres midler (offentlige og private) samt passende garantier for uafhængighed med hensyn til bestyrelsens sammensætning og funktion; der henviser til, at Venedigkommissionen også nævnte, at der i disse love skulle tages hensyn til universiteternes vigtige rolle som steder, hvor man frit kan tænke og argumentere, og fastsættes alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en passende beskyttelse af den akademiske uafhængighed og institutionelle autonomi;

BT.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed i sin erklæring efter besøget i Ungarn den 15.-22. november 2021 indtrængende opfordrede myndighederne til reelt at beskytte den akademiske frihed og respektere professorers og studerendes rettigheder i betragtning af de risici for akademikernes autonomi, der er forbundet med privatiseringen af offentlige universiteter;

Religionsfrihed

BU.  der henviser til, at der den 21. december 2018 blev bekendtgjort en omfattende ændring af kirkeloven fra 2011; der henviser til, at ændringen ifølge den ungarske regering ville åbne lovlige muligheder for religiøse samfund for at ansøge ved Byretten i Budapest om status som kirkesamfund, registreret kirke eller kirke med status som juridisk person; der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Magyar Keresztény Mennonita Egyház m.fl. mod Ungarn, som fastslog, at der var tale om en krænkelse af retten til foreningsfrihed set i lyset af retten til religionsfrihed som følge af afregistreringen af kirker, endnu ikke er afsluttet;

BV.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 2. juli 2021 om de forfatningsmæssige ændringer, der blev vedtaget af det ungarske parlament i december 2020, henstillede, at det offentlige skolesystem skulle stille et objektivt og pluralistisk pensum til rådighed, som undgik indoktrinering og forskelsbehandling uanset årsag og respekterede forældrenes overbevisning og deres frihed til at vælge mellem religiøse og ikkereligiøse klasser;

BW.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 anførte, at der fortsat er pres på civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at flere civilsamfundsorganisationer den 27. juli 2022 anførte, at det lovforslag, som regeringen havde forelagt, og som ville ændre reglerne om offentlig høring "med henblik på at nå frem til en aftale med Kommissionen", kun foregiver, at finde løsninger; der henviser til, at Kommissionen også påpegede, at en styrkelse af offentlighedens deltagelse i lovgivningsprocessen er et vigtigt mål, men først og fremmest vil kræve reel regeringsvilje, meningsfuld gennemførelse af eksisterende love og langt mere effektive garantier end dem, der er indeholdt i lovforslaget;

Foreningsfrihed

BX.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 18. juni 2020 i sag C-78/18, Kommissionen mod Ungarn (gennemsigtighed i foreninger), konkluderede, at Ungarn ved at vedtage bestemmelserne(17) i lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed i organisationer, der modtager støtte fra udlandet, havde indført diskriminerende og uberettigede begrænsninger på udenlandske donationer til civilsamfundsorganisationer i strid med sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i TEUF og artikel 7, 8 og 12 i chartret; der henviser til, at Kommissionen den 18. februar 2021 besluttede at sende en åbningsskrivelse til de ungarske myndigheder i betragtning af, at de ikke havde truffet de fornødne foranstaltninger for at efterkomme dommen; der henviser til, at Kommissionen den 20. juli 2021 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2021 anførte, at det ungarske parlament havde ophævet loven og indført nye regler om lovlighedskontrol for civilsamfundet, og at regeringskritiske civilsamfundsorganisationer fortsat var under pres; der henviser til, at den systematiske afvikling af retsstaten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder har begrænset råderummet for oppositionspartier, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og interessegrupper, så der ikke længere er plads til social dialog og høring;

BY.  der henviser til, at der ikke fandt nogen form for offentlig høring sted forud for vedtagelsen af den nye lov, og at NGO'er heller ikke blev hørt direkte – i strid med Venedigkommissionens henstilling i dens udtalelse af 20. juni 2017 om, at den offentlige høring så vidt muligt burde inddrage alle civilsamfundsorganisationer, hvis status, finansiering eller operationsområder ville blive berørt som følge af lovgivningens ikrafttræden; der henviser til, at disse organisationer i henhold til den nye lov nu kan underlægges regelmæssig finansiel kontrol foretaget af statsrevisionen; der henviser til, at civilsamfundsorganisationerne er bekymrede for, at statsrevisionen, som har til hovedopgave at overvåge anvendelsen af offentlige midler og ikke private donationer, vil blive brugt til at lægge større pres på dem; der henviser til, at civilsamfundsorganisationerne har advaret om, at staten med den nye NGO-lov vil gribe ind i foreningsfriheden for organisationer, der er oprettet på grundlag af organisationsretten, og i privatlivets fred for borgere, der forsvarer almenhedens interesse, og at loven er til skade for udøvelsen af ytringsfriheden og for den demokratiske offentlighed som helhed; der henviser til, at statsrevisionen indledte kontroller af snesevis af NGO'er den 17. maj 2022 og anmodede om deres regnskabs- og likviditetsstyringspolitikker;

BZ.  der henviser til, at det den 23. juli 2021 blev meddelt, at ikke var opnået enighed blandt donorlandene bag tilskuddene fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Norge – Island, Liechtenstein og Norge – om at udpege en fondsforvalter til at forvalte midlerne til civilsamfundet i Ungarn; der henviser til, at der som følge heraf ikke vil blive gennemført nogen programmer i indeværende finansieringsperiode, og at de 214,6 mio. EUR, der var afsat til Ungarn, dermed er annulleret;

CA.  der henviser til, at Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR i deres fælles udtalelse af 17. december 2018 vedrørende sektion 253 i lov XLI af 20. juli 2018 om ændring af visse skattelove og andre relaterede love og vedrørende den særlige immigrationsafgift anførte, at afgiften på 25 % på den finansielle støtte til en immigrationsstøttende aktivitet, som gennemføres i Ungarn, eller på den finansielle støtte til driften af en organisation med en afdeling i Ungarn, som udfører immigrationsstøttende aktiviteter, ikke opfylder kravet om lovlighed og udgør et uberettiget indgreb i de berørte NGO'ers ytrings- og foreningsfrihed;

CB.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i sin rapport af 21. maj 2019 efter et besøg i Ungarn den 4.-8. februar 2019 understregede, at de lovgivningsmæssige foranstaltninger havde stigmatiseret og kriminaliseret aktiviteter i civilsamfundet, som burde anses for fuldt lovlige i et demokratisk samfund, at de havde en fortsat afskrækkende effekt på NGO'er, og at nogle af lovbestemmelserne var usædvanligt vage og vilkårlige og ikke blev gennemført i praksis;

CC.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder i sin rapport af 11. maj 2020 efter et besøg i Ungarn den 10.-17. juli 2019 bemærkede, at civilsamfundsorganisationer, som arbejdede med migranters rettigheder i Ungarn, havde oplevet mange forhindringer i forbindelse med udførelsen af deres lovlige og vigtige arbejde som følge af lovgivningsmæssige ændringer, finansielle restriktioner og andre operationelle og praktiske foranstaltninger truffet af de relevante myndigheder; der henviser til, at FN's særlige rapportør også bemærkede, at en række civilsamfundsorganisationer var blevet udsat for smædekampagner, som i nogle tilfælde var blevet efterfulgt af administrative eller strafferetlige undersøgelser;

Retten til ligebehandling, herunder LGBTIQ-rettigheder

CD.  der henviser til, at Kommissionen den 13. juli 2022 i landekapitlet om Ungarn i rapporten om retsstatssituationen 2022 anførte, at den ungarske kommissær for grundlæggende rettigheder havde fået flere beføjelser, men at hans akkreditering blev nedgraderet som følge af bekymringer vedrørende hans uafhængighed; der henviser til, at Den Globale Alliance af Nationale Menneskerettighedsinstitutioner i rapporten og henstillingerne fra den virtuelle samling i dens Underudvalg for Akkreditering, som blev afholdt den 14.-25. marts 2022, anbefalede, at kommissæren for grundlæggende rettigheder blev nedgraderet til B-status, eftersom underudvalget ikke havde modtaget den skriftlige dokumentation, der var nødvendig for at godtgøre, at kommissæren reelt udøvede sit mandat i relation til udsatte grupper som f.eks. etniske mindretal, LGBTIQ-personer, menneskerettighedsforkæmpere, flygtninge og migranter eller i relation til vigtige menneskerettighedsspørgsmål som f.eks. mediepluralisme, civilsamfundsmæssigt råderum og domstolenes uafhængighed; der henviser til, at underudvalget var af den opfattelse, at kommissæren agerede på en måde, som i alvorlig grad bragte overholdelsen af Parisprincipperne om kriterierne for standarder for nationale menneskerettighedsinstitutioner i fare; der henviser til, at underudvalget også bemærkede problemer i forbindelse med udvælgelses- og udnævnelsesprocessen og med samarbejdet med civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere;

CE.  der henviser til, at det ungarske parlament den 15. juni 2021 vedtog en lov, som oprindeligt havde til formål at bekæmpe pædofili, men som efter ændringer foreslået af parlamentsmedlemmer fra det regerende Fidesz-parti nu indeholder bestemmelser, der forbyder afbildning af homoseksualitet og kønsskifte over for mindreårige; der henviser til, at loven forbyder, at homoseksualitet og kønsskifte indgår i seksualundervisning og foreskriver, at denne form for undervisning nu kun kan udføres af registrerede organisationer; der henviser til, at ændringer af loven om virksomheders annoncering og af medieloven kræver, at annoncer og indhold med LGBTI-personer skal klassificeres som kategori V (dvs. anbefales ikke til mindreårige); der henviser til, at associeringen af seksuel orientering og kønsidentitet med kriminelle handlinger såsom pædofili er uacceptabel og fører til yderligere diskrimination og stigmatisering af seksuelle minoriteter; der henviser til, at den ungarske regering som en konsekvens af de nationale regler, der forbyder eller begrænser adgang til indhold, som illustrerer den såkaldte "afvigelse fra en persons identitet svarende til dennes køn ved fødslen, kønsskifte eller homoseksualitet", for unge under 18 år, udstedte et dekret, der pålægger forhandlere af børnebøger at pakke bøger og medier, der afbilder homoseksualitet, ind i "lukket emballage" og forbyder salget af bøger eller medier, der skildrer forhold mellem personer af samme køn eller kønsskifte, i en omkreds af 200 meter fra en skole eller kirke; der henviser til, at dette dekret blev anvendt på en børnebog med titlen "Fairyland is for everyone" udgivet af Labriz;

CF.  der henviser til, at Kommissionen den 2. december 2021 besluttede at sende en begrundet udtalelse til de ungarske myndigheder i betragtning af, at Ungarn ved at indføre en forpligtelse til at give oplysninger om fravigelse af "traditionelle kønsroller" begrænser forfatteres og bogforlæggeres ytringsfrihed (artikel 11 i chartret), på uberettiget vis forskelsbehandler på grund af seksuel orientering (artikel 21 i chartret) og anvender EU-reglerne om urimelig handelspraksis i direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(18) forkert;

CG.  der henviser til, at Kommissionen den 15. juli 2022 besluttede at indbringe Ungarn for EU-Domstolen vedrørende Ungarns nationale regler, der har til formål at forbyde eller begrænse adgangen til indhold, som illustrerer den såkaldte "afvigelse fra en persons identitet svarende til dennes køn ved fødslen, kønsskifte eller homoseksualitet" for personer under 18 år; der henviser til, at Kommissionen navnligt konkluderede, at disse regler er i strid med direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester(19), direktiv 2000/31/EF om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked(20), samt den menneskelige værdighed, ytrings- og informationsfriheden, retten til respekt for privatlivet og retten til ikkeforskelsbehandling, som er fastsat i henholdsvis artikel 1, 7, 11 og 21 i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at Kommissionen også anførte, at de anfægtede bestemmelser på grund af alvoren af disse overtrædelser også er i strid med de fælles værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU; der henviser til, at 18 EU-medlemsstater den 22. juni 2021 i forbindelse med mødet i Rådet for almindelige anliggender tilsluttede sig en erklæring, som opponerede mod vedtagelsen af loven;

CH.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i sin rapport af 21. maj 2019 efter et besøg i Ungarn den 4.-8. februar 2019 beskrev, hvordan Ungarn gør tilbageskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, at kvinders repræsentation i politik er påfaldende lav, at emner, der vedrører kvinder, i regeringens politik knyttes tæt til familieanliggender, og at myndighederne har standset gennemførelsen af en særlig strategi for ligestilling mellem kønnene;

CI.  der henviser til, at FN's uafhængige ekspert i beskyttelse mod vold og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet i en udtalelse, som blev offentliggjort den 29. april 2020, indtrængende opfordrede Ungarn til at droppe foreslået lovgivning, som ville fratage transpersoner og personer med et andet kønsudtryk retten til juridisk anerkendelse og selvbestemmelse;

CJ.  der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder den 3. marts 2020 i sine afsluttende bemærkninger til Ungarns sjette periodiske rapport opfordrede den ungarske regering til at skride til handling, vedtage en strategi og sørge for oplysning og støtte til udsatte børn, herunder særlige foranstaltninger rettet mod piger, romabørn, asylsøgende børn og migrantbørn samt homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle børn; der henviser til, at komitéen også udtrykte alvorlig bekymring over, at børn med handicap berøves deres familier og bor på institutioner, over de utilstrækkelige tiltag fra de ungarske myndigheders side for at bringe institutionaliseringen til ophør og fremme adgang til sundheds- og rehabiliteringstjenester og andre inklusionsaktiviteter, over tilfælde af seksuelt misbrug og mishandling af børn med handicap på institutioner, manglende oplysning om situationen for romabørn med handicap og den fortsatte stigmatisering, som børn med handicap udsættes for;

CK.  der henviser til, at det ungarske parlament den 5. maj 2020 vedtog en beslutning om at afvise at ratificere konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen);

CL.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 16. juli 2020 i sagen Rana mod Ungarn fastslog, at der var tale om en krænkelse af retten til respekt for privatlivet i en sag om en transseksuel mand fra Iran, som havde fået asyl i Ungarn, men som ikke lovligt kunne ændre sit køn og navn i dette land; der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sin afgørelse af 10. juni 2022 om det forestående skærpede tilsyn med gennemførelsen med bekymring bemærkede, at de ungarske myndigheder ikke har truffet nogen foranstaltninger til at skabe en passende løsning for lovligt fastboende tredjelandsstatsborgere, der ansøger om juridisk anerkendelse af køn; der endvidere henviser til, at det ungarske parlament i maj 2020 vedtog lovgivning, der gjorde retlig anerkendelse af køn umulig for ungarske transpersoner;

CM.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i en udtalelse, som blev offentliggjort den 14. juni 2021, indtrængende opfordrede de ungarske parlamentarikere til at forkaste ændringsforslag, der forbyder drøftelser om seksuel og kønsmæssig identitet og mangfoldighed; der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 13. december 2021 om foreneligheden af lov LXXIX fra 2021 om ændring af visse retsakter til beskyttelse af børn med de internationale menneskerettighedsstandarder konkluderede, at ændringerne vanskeligt kunne betragtes som forenelige med den europæiske menneskerettighedskonvention og de internationale menneskerettighedsstandarder, og indtrængende opfordrede de ungarske myndigheder til at ophæve en række bestemmelser;

CN.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 2. juli 2021 om de forfatningsmæssige ændringer, der blev vedtaget af det ungarske parlament i december 2020, henstillede, at forfatningsændringen vedrørende ægteskab som foreningen af én mand og én kvinde og tilføjelsen om, at "moderen skal være en kvinde, faderen skal være en mand", ikke burde benyttes som anledning til at trække eksisterende love om beskyttelse af personer, der ikke er heteroseksuelle, tilbage eller til at ændre disse love til ulempe for dem; der henviser til, at Venedigkommissionen også henstillede, at fortolkningen og anvendelsen af de forfatningsmæssige ændringer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesbestemmelserne, burde ske på en sådan måde, at princippet om ikkeforskelsbehandling på alle områder, herunder på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet, blev omhyggeligt gennemført; der henviser til, at den endvidere bemærkede, at ændringen "Ungarn beskytter børns ret til en selvopfattet identitet, som svarer til deres køn ved fødslen", burde ophæves eller ændres for at sikre, at den ikke fører til, at transseksuelle berøves deres ret til juridisk anerkendelse af deres erhvervede kønsidentitet;

CO.  der henviser til, at Venedigkommissionen i sin udtalelse af 18. oktober 2021 om ændringerne af loven om ligebehandling og fremme af lige muligheder og af loven om kommissæren for grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget af det ungarske parlament i december 2020, anførte, at der var risici forbundet med sammenlægningen af ligestillingsorganerne med de nationale menneskerettighedsinstitutioner, herunder, men ikke begrænset til, forskellige traditioner, retlige procedurer og tilgange, som disse institutioner måtte have, og bemærkede, at sammenstødet mellem de beføjelser, som kommissæren allerede havde i medfør af lov CXI, og dem, der blev erhvervet i vedkommendes egenskab af efterfølger for den ungarske ligestillingsmyndighed, var et klart bevis på en risiko, der kunne undergrave effektiviteten af arbejdet med at fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling;

CP.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i en udtalelse, som blev offentliggjort den 13. januar 2022, bekræftede, at den ungarske regerings beslutning om at gennemføre en national folkeafstemning om børns adgang til oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitetsspørgsmål samme dag som parlamentsvalget var dybt beklagelig, idet den fremmede instrumentaliseringen af LGBTIQ-personers menneskerettigheder; der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission den 29. juli 2022 i sin endelige rapport fremhævede, at de retlige rammer for folkeafstemningen i vid udstrækning er utilstrækkelige og ikke sikrer lige vilkår for folkeafstemningskampagner, idet de ikke lever op til de vigtigste anbefalinger i henhold til international god praksis, og at regeringen i henhold til en ændring fra 2018 har alle kampagnerettighederne, når den er initiativtager til en folkeafstemning, hvilket er i strid med international god praksis, og at myndighederne ikke er forpligtet til at give vælgerne objektive oplysninger om folkeafstemningens spørgsmål eller fortalernes og modstandernes holdninger, hvilket udfordrer vælgernes evne til at træffe et informeret valg; der henviser til, at folkeafstemningen mod LGBTIQ-personer, som blev afholdt i Ungarn den 3. april 2022, var ugyldig, idet ingen af valgmulighederne ("ja" eller "nej") opnåede 50 % af stemmerne; der henviser til, at folkeafstemningen i vide kredse er blevet kritiseret for at krænke princippet om ikkeforskelsbehandling;

CQ.  der henviser til, at OSCE's internationale valgobservationsmission den 29. juli 2022 i sin endelige rapport fremhævede, at mindre end 20 % af alle kandidater var kvinder, hvilket i væsentlig grad begrænsede mulighederne for at ændre den lave repræsentation af kvinder i national politik i Ungarn; der henviser til, at andelen af kvinder i det ungarske parlament, der blev valgt i 2022, er 14 %;

CR.  der henviser til, at FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap i sine afsluttende bemærkninger af 25. marts 2022 til Ungarns kombinerede anden og tredje rapport udtrykte bekymring over, at personer med handicap ikke har en mekanisme til at træffe en selvstændig beslutning, og henstillede, at Ungarn ændrede sin lovgivning for at sikre, at støttet beslutningstagning respekterer handicappedes værdighed, selvstændighed, vilje og præferencer, når de gør brug af deres rets- og handleevne; der henviser til, at komitéen også henstillede, at Ungarn omformede sine foranstaltninger og omdirigerede sine budgetter til samfundsbaserede støttetjenester såsom personlig bistand med henblik på at yde støtte til personer med handicap, så de kan leve uafhængigt og på lige fod i samfundet;

Rettigheder for personer, som tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtalelser mod sådanne mindretal

CS.  der henviser til, at Kommissionen den 9. juni 2021 besluttede at sende en åbningsskrivelse til Ungarn, da landets nationale lovgivning ikke fuldt ud overholdt EU-reglerne om forbud mod forskelsbehandling i henhold til direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(21) og direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(22), som pålægger medlemsstaterne at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner mod forskelsbehandling; der henviser til, at der skete en afgørende ændring i juli 2020, da Ungarn ændrede den nationale sanktionsordning, som pålagde domstolene kun at give moralsk oprejsning for forskelsbehandling på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet i form af uddannelses- eller undervisningstjenester, og ikke i form af et engangsbeløb; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret medlemsstaterne til at bekæmpe sigøjnerhad ved hjælp af effektive lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger;

CT.  der henviser til, at Kommissionen den 2. december 2021 sendte en åbningsskrivelse vedrørende gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(23), eftersom de ungarske retlige rammer ikke kriminaliserer offentlig accept, benægtelse eller grov bagatellisering af internationale forbrydelser og ikke sikrer, at racistiske og fremmedfjendske motiver betragtes som en skærpende omstændighed, eller at nationale domstole tager sådanne motiver i betragtning i forbindelse med enhver begået forbrydelse;

CU.  der henviser til, at FN's Racediskriminationskomité den 6. juni 2019 i sine afsluttende bemærkninger til Ungarns kombinerede 18. til 25. periodiske rapporter anførte, at den var dybt foruroliget over udbredelsen af racistisk hadefuld tale mod romaer, migranter, flygtninge, asylansøgere og andre mindretal, som giver næring til had og intolerance og til tider tilskynder til vold mod sådanne grupper, navnlig fra ledende politikere og medier, herunder på internettet; der henviser til, at komitéen især var dybt foruroliget over rapporter om, at offentlige personer, herunder på højeste niveau, var kommet med udtalelser, der kunne fremme racehad, navnlig som led i regeringens kampagne mod indvandrere og flygtninge, der blev indledt i 2015, og over tilstedeværelsen og funktionen af organisationer, der fremmer racehad; der henviser til, at komitéen, selv om den noterede sig oplysningerne om de foranstaltninger, der var truffet for at forbedre romaernes situation, bl.a. inden for sundhed og uddannelse samt gennem den nationale strategi for social integration fra 2011, stadig var meget bekymret over den vedvarende forskelsbehandling af romaer og den udskilning og ekstreme fattigdom, de oplever;

CV.  der henviser til, at Europarådets rådgivende udvalg for rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal i sin femte udtalelse om Ungarn, som blev vedtaget den 26. maj 2020, anførte, at selv om Ungarn havde bibeholdt sin politik om at støtte nationale mindretal, som var baseret på en solid lovgivningsramme, var det fortsat nødvendigt at gøre noget ved de strukturelle vanskeligheder, som romaerne oplever på alle områder af det offentlige og private liv, herunder uddannelse, beskæftigelse, bolig og adgang til sundhedspleje; der henviser til, at udvalget understregede nødvendigheden af at træffe hasteforanstaltninger for at afhjælpe romaernes situation, bekæmpe skolefrafald og fremme inkluderende uddannelse af høj kvalitet, herunder i områder, der var udskilt fra det omkringliggende samfund; der henviser til, at det endvidere påpegede, at der i ugunstigt stillede regioner var behov for større komplementaritet mellem nationale og lokale politikker for at tilvejebringe langsigtede løsninger på beskæftigelses- og boligproblemerne, samtidig med at adgangen til sundhedspleje og sociale tjenester stadig var forbundet med alvorlige praktiske hindringer, navnlig til skade for romakvinder og -børn;

CW.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sin afgørelse af 10. juni 2022 om det forestående skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser i sagen Horváth og Kiss mod Ungarn mindede om, at den pågældende sag vedrørte diskriminerende fejlanbringelse og overrepræsentation af romabørn i specialskoler for børn med mentale handicap, og at staten havde en positiv forpligtelse til at undgå at fastholde diskriminerende praksis; der henviser til, at udvalget på det kraftigste gentog sin opfordring til myndighederne om at fremlægge eksempler, der viste, at de administrative og retlige klagemuligheder var effektive i forhold til ekspertudvalgenes konklusioner og om at supplere de statistiske data, der er fremlagt i denne forbindelse, opfordrede myndighederne til at supplere de statistiske oplysninger med etisk opdelte data, der viser antallet af klager indgivet i sager om romabørn, og gentog på det kraftigste deres opfordring til myndighederne om at fremlægge yderligere oplysninger om alle relevante procedurer for kommissæren for grundlæggende rettigheder;

CX.  der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser i sagen Balázs mod Ungarn vedrørende overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling sammenholdt med forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling på grund af myndighedernes manglende gennemførelse af effektive undersøgelser af spørgsmålet om mulige racemæssige motiver til den mishandling, som politifolk har påført de sagsøgende romaer, stadig ikke er afsluttet;

CY.  der henviser til, at Parlamentets ledere af politiske grupper den 29. juli 2022 vedtog en erklæring, der fordømte premierminister Viktor Orbáns åbenlyst racistiske erklæringer om, at de ikke ønskede at blive et "folk af blandet race", og understregede, at disse erklæringer er i strid med vores værdier, som også er nedfældet i EU-traktaterne;

Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder

CZ.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 19. marts 2020 i sag C-564/18, Bevándorlási és Menekültügyi Hivatal (Tompa), fastslog, at direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse(24) udelukker national lovgivning, som giver mulighed for, at en ansøgning om international beskyttelse kan afvises med den begrundelse, at ansøgeren er ankommet til medlemsstatens område via en stat, hvor den pågældende person ikke har været udsat for forfølgelse eller risiko for alvorlig skade, eller hvor der er garanteret en tilstrækkelig grad af beskyttelse; der henviser til, at EU-Domstolen konkluderede, at direktivet også udelukker national lovgivning, som fastsætter en tidsfrist på otte dage, inden for hvilken en domstol, der behandler en klage over en afgørelse om afvisning af en ansøgning om international beskyttelse, skal træffe afgørelse, når denne domstol ikke inden for en sådan frist er i stand til at sikre, at de materielle regler og processuelle garantier, som ansøgeren har i henhold til EU-retten, er effektive;

DA.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 2. april 2020 i de forenede sager C-715/17, C-718/17 og C-719/17, herunder Kommissionen mod Ungarn (midlertidig ordning for flytning af ansøgere om international beskyttelse), fastslog, at Ungarn, ved ikke med regelmæssige mellemrum og mindst hver tredje måned at oplyse et passende antal af ansøgere om international beskyttelse, der hurtigt kan flyttes til landets område, siden den 25. december 2015 har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601(25) og derfor ikke har opfyldt sine efterfølgende flytningsforpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 4-11, i nævnte afgørelse;

DB.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 14. maj 2020 i de forenede sager C-924/19PPU og C-925/19 PPU, Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság Dél-alföldi Regionális Igazgatóság and Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság, fastslog, at direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(26) og direktiv 2013/33/EU om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse(27) indebærer, at den forpligtelse, der pålægges en tredjelandsstatsborger til permanent at forblive i et afgrænset og lukket transitområde, inden for hvilket denne statsborgers bevægelser begrænses og overvåges, og som den pågældende ikke lovligt kan forlade frivilligt i nogen retning, synes at udgøre en berøvelse af frihed, der er kendetegnende for en "frihedsberøvelse" i disse direktivers forstand; der henviser til, at EU-Domstolen anførte, at EU-retten udelukker en række af bestemmelserne i den ungarske lovgivning;

DC.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 17. december 2020 i sag C-808/18, Kommissionen mod Ungarn (modtagelse af ansøgere om international beskyttelse), fastslog, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2008/115/EF, 2013/32/EU og 2013/33/EU ved: i) at fastsætte, at ansøgninger om international beskyttelse fra tredjelandsstatsborgere eller statsløse kun kunne indgives i transitområderne Röszke og Tompa, idet den samtidig havde begrænset antallet af ansøgere, der dagligt fik tilladelse til at indrejse i disse transitområder, drastisk ii) at indføre en generaliseret ordning om frihedsberøvelse af ansøgere om international beskyttelse i transitområderne Röszke og Tompa uden at overholde de betingelser og garantier, der følger af disse bestemmelser iii) at tillade udsendelse af alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på dets område, uden at overholde de procedurer og garantier, der er fastsat i gældende EU-ret og iv) gøre ansøgere om international beskyttelses udøvelse af deres ret til at forblive på dets område til genstand for betingelser, som var i strid med EU-retten; der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) den 27. januar 2021 meddelte, at det indstillede sine operationer i Ungarn efter EU-Domstolens afgørelse; der henviser til, at Kommissionen den 12. november 2021 besluttede at anlægge sag mod Ungarn ved EU-Domstolen for ikke at have efterkommet dommen og krævede, at EU-Domstolen pålagde landet at betale bøder (Sag C-123/22);

DD.  der henviser til, at Kommissionen den 9. juni 2021 besluttede at sende en åbningsskrivelse og en begrundet udtalelse til de ungarske myndigheder, fordi de ikke fuldt ud havde gennemført direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, for så vidt angik bestemmelser om personlig samtale, lægeundersøgelse, garantier for uledsagede mindreårige og teenagere og om proceduren for asylsagsbehandlingen;

DE.  der henviser til, at Kommissionen den 15. juli 2021 besluttede at anlægge sag mod Ungarn ved EU-Domstolen, da den anså den nye asylprocedure for at være uforenelig med artikel 6 i direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, fortolket i lyset af artikel 18 i chartret (sag C-823/21, Kommissionen mod Ungarn);

DF.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 16. november 2021 i sag C-821/19, Kommissionen mod Ungarn ("Kriminalisering af hjælp til asylansøgere"), fastslog, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til: i) artikel 33, stk. 2, i direktiv 2013/32/EU ved at tillade, at en ansøgning om international beskyttelse kunne afvises med den begrundelse, at ansøgeren var ankommet til landets område via en stat, hvor den pågældende person ikke havde været udsat for forfølgelse eller risiko for alvorlig skade, eller hvor der var garanteret en tilstrækkelig grad af beskyttelse ii) artikel 8, stk. 2, og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU og artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33/EU ved i sin nationale lovgivning at kriminalisere handlinger foretaget af enhver person, der i forbindelse med en organisatorisk aktivitet yder bistand i form af indgivelse eller indsendelse af en asylansøgning på sit område, når det kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, at den pågældende person var klar over, at ansøgningen ikke kunne accepteres i henhold til den pågældende lovgivning, og iii) artikel 8, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU og artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33/EU ved at forhindre enhver person, der mistænkes for at have begået en sådan lovovertrædelse, i at nærme sig dets ydre grænser;

DG.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder i sin rapport af 21. maj 2019 efter besøget i Ungarn den 4.-8. februar 2019 konstaterede, at den holdning, som regeringen havde indtaget over for indvandring og asylansøgere siden 2015, havde resulteret i en lovgivningsramme, der underminerede modtagelsen af asylansøgere og integrationen af konventionsflygtninge som foreskrevet i internationale menneskerettighedsforpligtelser;

DH.  der henviser til, at Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf den 17. marts 2020 i sin rapport efter et besøg i Ungarn i 2018 fremhævede, at der ikke var gjort noget siden komitéens ad hoc-besøg i 2017 for at indføre effektive beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre mishandling af personer, der blev tilbagesendt af ungarsk politi gennem grænsehegnet mod Serbien, og at det også var tydeligt, at der stadig ikke var nogen retsmidler, der kunne yde sådanne personer effektiv beskyttelse mod tvangsmæssig tilbagesendelse og/eller refoulement, herunder "kæde-refoulement";

DI.  der henviser til, at FN's Komité for Afskaffelse af Racediskrimination i sine afsluttende bemærkninger af 6. juni 2019 om Ungarns kombinerede 18.-25. periodiske rapport udtrykte bekymring over den stærkt foruroligende situation for asylansøgere, flygtninge og migranter og over rapporter om, at non-refoulement-princippet ikke blev overholdt fuldt ud i lovgivningen og i praksis; der henviser til, at komitéen også var dybt foruroliget over den rapporterede overdrevne brug af magt og vold fra retshåndhævende myndigheders side mod tredjelandsstatsborgere, som blev fundet hvor som helst i Ungarn, samtidig med at dem, der blev fundet tæt på grænsen til Serbien blev "presset tilbage", hvilket førte til kvæstelser og legemsbeskadigelse;

DJ.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 2. marts 2021 i sagen R.R. m.fl. mod Ungarn fastslog, at manglen på mad til den første ansøger (R.R.) og de øvrige ansøgeres (en gravid kvinde og børn) opholdsbetingelser havde ført til en overtrædelse af forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling; der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen også fandt, at ansøgernes ophold i transitområdet havde udgjort en de facto frihedsberøvelse, og at fraværet af en formel afgørelse fra myndighedernes side og en procedure, hvorved lovligheden af deres tilbageholdelse hurtigt kunne have været afgjort af en domstol, havde ført til krænkelser af retten til frihed og sikkerhed; der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen nåede frem til lignende konklusioner i sine domme af 24. februar 2022 i sagen M.B.K. m.fl. mod Ungarn og 2. juni 2022 i sagen H.M. m.fl. mod Ungarn; der henviser til, at det skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af disse domme endnu ikke er afsluttet;

DK.  der henviser til, at FN's særlige rapportør for migranters menneskerettigheder i sin rapport af 11. maj 2020 efter et besøg i Ungarn i 2019 gentog sin opfordring til den ungarske regering om at foretage en meningsfuld revurdering af den nuværende situation og dens migrationspolitikker og anførte, at Ungarn burde bringe den såkaldte krisesituation, som ikke svarede til virkeligheden og havde alvorlige negative indvirkninger på migranters og asylansøgeres menneskerettigheder, civilsamfundsorganisationers frihed og domstolenes beføjelser, til ophør og ophæve alle andre restriktive foranstaltninger med lignende karakteristika og konsekvenser;

DL.  der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 8. juli 2021 i sagen Shahzad mod Ungarn fastslog, at ansøgeren havde været genstand for en "kollektiv" udvisning, eftersom hans individuelle situation ikke var blevet undersøgt af myndighederne, som ikke havde sørget for reelle og effektive måder at komme ind i Ungarn på, udsendelsen ikke havde været et resultat af ansøgerens adfærd, og ansøgeren ikke havde haft adgang til et passende retsmiddel; der henviser til, at det skærpede tilsyn med fuldbyrdelsen af den pågældende dom endnu ikke er afsluttet;

DM.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité den 2. december 2021 i sin afgørelse om det igangværende styrkede tilsyn med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Ilias og Ahmed mod Ungarn, mindede om, at denne sag vedrørte en overtrædelse af den proceduremæssige forpligtelse i henhold til artikel 3 til at vurdere risikoen for mishandling, før de asylansøgere, der havde ansøgt om asyl, blev udsendt til Serbien på grundlag af en generel formodning om et "sikkert tredjeland", og noterede sig med dyb beklagelse, at der ikke var taget skridt til at foretage den nødvendige revurdering af den lovgivningsmæssige formodning om et "sikkert tredjeland", for så vidt angik Serbien, og på det kraftigste gentog sin anmodning om, at en sådan revurdering blev foretaget uden yderligere forsinkelse og i overensstemmelse med kravene i Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, og om at begrundelserne for og resultatet heraf blev fremlagt; der henviser til, at komitéen også bemærkede med alvorlig bekymring, at praksissen med tvangsmæssig tilbagesendelse uden en ordentlig procedure var fortsat til trods for de bekymringer, den havde givet udtryk for i sin tidligere afgørelse, og på det kraftigste gentog sin opfordring til de ungarske myndigheder om fuldt ud at efterleve de krav, der fulgte af Menneskerettighedsdomstolens dom, og at sikre, at tvangsmæssige tilbagesendelser skete inden for rammerne af velordnede procedurer og beskyttelsesforanstaltninger, navnlig angående enhver persons ret til at søge asyl som fastsat i folkeretten;

DN.  der henviser til, at tilsynet med fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser i sagen Nabil m.fl. mod Ungarn vedrørende overtrædelser af asylansøgernes ret til frihed og sikkerhed i kraft af deres frihedsberøvelse, indtil deres asylansøgninger er blevet undersøgt, stadig ikke er afsluttet;

DO.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i sit indlæg af 12. august 2022 til Europarådets Ministerkomité anførte, at adgangen til asylproceduren og til en konkret og individuel risikovurdering er blevet praktisk talt umulig i Ungarn på grund af de på hinanden efterfølgende og overlappende foranstaltninger, som regeringen har truffet siden 2015; der henviser til, at potentielle asylansøgere enten nægtes lovlig indrejse på området eller med få undtagelser er forpligtet til at forlade Ungarn og gennemgå en forudgående screening gennem ambassadeproceduren, inden de kan indgive en ansøgning om international beskyttelse; der henviser til, at denne gradvise afvikling af asylsystemet konsekvent er blevet ledsaget og næret af en hård debat mod migranter, som den ungarske regering har vedtaget, og som yderligere undergraver modtagelsen og beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere i landet;

Økonomiske og sociale rettigheder

DP.  der henviser til, at Rådet i sin henstilling af 12. juli 2022 om Ungarns nationale reformprogram og i forbindelse med afgivelsen af en udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2022 henstillede, at integrationen på arbejdsmarkedet af de mest sårbare grupper fortsættes, navnlig gennem opkvalificering, og at arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed forlænges for at forbedre den sociale bistands tilstrækkelighed og sikre adgang til basale tjenester og passende boliger for alle; der henviser til, at det anbefalede at forbedre uddannelsesresultaterne og øge deltagelsen af dårligt stillede grupper, navnlig romaer, i almindelig uddannelse af høj kvalitet og forbedre adgangen til forebyggende og primære sundhedsydelser af høj kvalitet;

DQ.  der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder i sine afsluttende bemærkninger af 3. marts 2020 til Ungarns sjette periodiske rapport henstillede, at Ungarn fortsat skulle investere i foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom med særligt fokus på romabørn og børn, der bor i socioøkonomisk dårligt stillede områder, og gav udtryk for alvorlig bekymring over antallet af elever, der forlader skolen tidligt, de fleste af dem fra ressourcesvage baggrunde, tildelingen af offentlige skoler til religiøse samfund, hvilket kan bidrage til udskilning på grundlag af religion og tro, den fortsatte udskilning af romabørn i uddannelsessystemet, uddannelseskløften mellem romabørn og ikkeromabørn, manglen på officielle data om romabørn under uddannelse, mobning, misbrug og udstødelse af børn i skoler, navnlig LGBTI-børn, og brugen af disciplinære metoder i skoler, der ikke beskytter børn mod fysisk og psykisk vold;

DR.  der henviser til, at den ungarske regering den 11. februar 2022 udstedte et nødretsdekret, som fastsatte de "nødvendige minimumstjenesteydelser", der skal stilles til rådighed under en strejke i henhold til strejkeloven, og fortolkede disse så bredt, at det blev gjort umuligt at strejke; der henviser til, at dekretet begrænsede rettighederne for lærere, der havde bekendtgjort planer om at strejke den 16. marts 2022;

DS.  der henviser til, at flere almindelige domstole, efter at der blev indført forbud mod at have sædvanligt opholdssted i det offentlige rum, har anmodet forfatningsdomstolen om at omstøde denne lov med påstand om, at den er forfatningsstridig af mange grunde; der henviser til, at forfatningsdomstolen efter en langvarig forsinkelse afviste alle anmodninger fra de almindelige domstole på ethvert grundlag og afviste at tage indlæg, der ikke støttede regeringens ræsonnement, med i sin vurdering; der henviser til, at det sociale sikringssystem primært fokuserer på at erklære det for ulovligt for hjemløse at opholde sig på offentlige områder og på sanktioner i stedet for social inklusion;

1.  gentager, at Parlamentets bekymringer vedrører følgende spørgsmål i Ungarn:

   forfatnings- og valgsystemets funktionsmåde
   domstolenes og andre institutioners uafhængighed og dommernes rettigheder
   korruption og interessekonflikter
   beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse
   ytringsfrihed, herunder mediepluralisme
   akademisk frihed
   religionsfrihed
   foreningsfrihed
   retten til ligebehandling, herunder LGBTIQ-rettigheder
   rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtalelser mod sådanne mindretal
   migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
   økonomiske og sociale rettigheder;

2.  mener, at kendsgerningerne og tendenserne som belyst i Parlamentets beslutninger samlet set udgør en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i TEU og udgør en klar fare for en grov overtrædelse heraf; udtrykker dyb bekymring over og fordømmer den ungarske regerings bevidste og systematiske bestræbelser på at undergrave Unionens grundlæggende værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; fremhæver, at disse tendenser er blevet væsentligt forværret, siden artikel 7, stk. 1, i TEU blev taget i anvendelse; understreger, at den ungarske regering bærer ansvaret for at genindføre overholdelsen af EU-retten og de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og udtrykker dyb beklagelse over, at manglen på håndfast indgriben fra Unionens side har bidraget til, at demokratiet, retsstaten og de grundlæggende rettigheder er blevet nedbrudt i Ungarn, hvilket ifølge de relevante indekser har gjort landet til et hybridstyre med valgautokrati;

3.  beklager dybt, at Rådet har været ude af stand til at gøre meningsfulde fremskridt med den igangværende procedure i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at der mindst én gang under hvert formandskab afholdes høringer under de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, og til også at adressere nye udviklinger, der påvirker retsstaten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; opfordrer Rådet til at offentliggøre en udførlig protokol efter hver høring; understreger, at der ikke er behov for enstemmighed i Rådet, hverken for at fastslå en klar risiko for en grov overtrædelse af Unionens værdier i henhold til artikel 7, stk. 1, eller for at rette konkrete henstillinger til de pågældende medlemsstater og fastsætte frister for gennemførelsen af disse henstillinger; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette og understreger, at enhver yderligere forsinkelse med hensyn til at tage sådanne skridt vil være ensbetydende med, at Rådet selv overtræder retsstatsprincippet; understreger, at medlemsstaterne har pligt til at handle i fællesskab og sætte en stopper for angrebene på de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at rette henstillinger til Ungarn for at afhjælpe de problemer, der er nævnt i dets resolution af 12. september 2018 og i denne beslutning, og anmode landet om at gennemføre alle de nævnte domme og henstillinger, herunder dem der vedrører valget, som blev afholdt den 3. april 2022; insisterer på, at Parlamentet i forbindelse med alle sager vedrørende artikel 7 i TEU bør have mulighed for at forelægge sit begrundede forslag for Rådet og deltage i høringer i henhold til artikel 7 i TEU og bør underrettes hurtigt og fuldt ud i alle faser af proceduren;

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at være mere opmærksomme på den systemiske nedbrydning af retsstaten og på samspillet mellem de forskellige overtrædelser af EU's værdier, som er klarlagt i Parlamentets beslutninger; understreger, at hvis der ikke gribes ind over for overtrædelser af retsstatsprincippet, undermineres de demokratiske institutioner, og i sidste ende påvirker det menneskerettighederne og livet for alle i det land, hvor overtrædelserne finder sted; understreger, at Unionen bør forsvare alle de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, med samme grad af beslutsomhed;

5.  opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af de værktøjer, den har til rådighed, for at imødegå den klare risiko for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på, navnlig fremskyndede traktatbrudsprocedurer og begæringer om foreløbige forholdsregler ved EU-Domstolen og foranstaltninger vedrørende manglende gennemførelse af EU-Domstolens domme; minder om betydningen af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet og glæder sig over beslutningen om at tage den i anvendelse over for Ungarn, om end efter en lang forsinkelse og med et begrænset anvendelsesområde; opfordrer Kommissionen til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i henhold til forordningen med hensyn til andre overtrædelser af retsstatsprincippet, herunder dem der vedrører domstolenes uafhængighed og andre begrundelser, der blev taget op i den skrivelse, som Kommissionen sendte til Ungarn den 19. november 2021; understreger det forhold, at anvendelsen af forordningen om konditionalitet er et redskab, der supplerer artikel 7-proceduren, finder direkte anvendelse i alle medlemsstater og har kunnet håndhæves siden januar 2021, og opfordrer Kommissionen til at tage alle nødvendige skridt til at sikre, at den håndhæves på effektiv vis; bemærker risikoen for misbrug af midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten og gentager sin opfordring til Kommissionen om at undlade at godkende Ungarns plan, indtil landet fuldt ud har efterkommet alle landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester på retsstatsområdet, og indtil det har gennemført alle relevante domme fra EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen; forventer, at Kommissionen, inden den godkender partnerskabsaftaler og programmer inden for rammerne af samhørighedspolitikken, udelukker enhver risiko for, at programmer under samhørighedspolitikken bidrager til misbrug af EU-midler eller til overtrædelser af retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at anvende forordningen om fælles bestemmelser(28) og finansforordningen(29) mere stringent for at tackle enhver form for misbrug af EU-midler i politisk øjemed; mener, at anvendelsen af disse instrumenter til beskyttelse af de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, er endnu mere presserende i en tid, hvor disse værdier er truet af Ruslands krig mod Ukraine og de foranstaltninger, det træffer over for Unionen;

6.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at sikre, at slutmodtagere eller tilskudsmodtagere ikke fratages EU-midlerne, såfremt der anvendes sanktioner i henhold til mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at finde måder, hvorpå EU-midler kan fordeles via lokale myndigheder og NGO'er, hvis den pågældende regering ikke samarbejder angående manglerne i forbindelse med gennemførelsen af retsstatsprincippet;

7.  opfordrer Kommissionen til at støtte det uafhængige civilsamfund i Ungarn, som beskytter de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, navnlig ved at anvende programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage en omfattende civilsamfundsstrategi til beskyttelse og udvikling af det civilsamfundsmæssige råderum i Unionen, som integrerer alle eksisterende værktøjer og skitserer en række konkrete foranstaltninger, der kan beskytte og styrke det civilsamfundsmæssige råderum;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af en interinstitutionel aftale, herunder en permanent politikcyklus mellem EU-institutionerne;

9.  glæder sig over konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, navnlig konklusionerne i forslag 25 om retsstatsprincippet, demokratiske værdier og europæisk identitet, og gentager, at der er behov for at styrke proceduren for beskyttelse af de værdier, som Unionen bygger på, og for at tydeliggøre beslutsomheden og konsekvenserne af overtrædelser af grundlæggende værdier;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og De Forenede Nationer.

(1) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66.
(2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 91.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0204.
(4) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 218.
(5) Dom af 24. juni 2019, Kommissionen mod Republikken Polen, C-619/18, ECLI:EU:C:2019:531, præmis 42.
(6) Domstolens udtalelse af 18. december 2014, Udtalelse afgivet i medfør af artikel 218, stk. 11, TEUF, 2/13, ECLI:EU:C:2014:2454, præmis 168.
(7) Dom af 27. februar 2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117, præmis 32.
(8) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.
(9) EUT C 282 af 26.8.2020, s. 107.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).
(11) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(12) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.
(13) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243.
(14) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(15) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.
(16) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(17) Bestemmelser, der pålægger bestemte kategorier af civilsamfundsorganisationer, der direkte eller indirekte modtager støtte fra udlandet, som overstiger en vis tærskel, forpligtelser til registrering, selvangivelse og offentliggørelse, og som giver mulighed for at anvende sanktioner over for organisationer, der ikke opfylder disse forpligtelser.
(18) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(19) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
(20) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(21) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(22) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(23) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(24) EFT L 180 af 29.6.2013, s. 60.
(25) Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 80).
(26) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.
(27) EFT L 180 af 29.6.2013, s. 96.
(28) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.
(29) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

Seneste opdatering: 1. marts 2023Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik