Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 4, 162, 174, 175, 176, 177, 178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(1) (habitatdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(3) (fugledirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(4),

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 8. februar 2017 med titlen "Manglende transportforbindelser i grænseregioner"(5),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 29. maj 2018 om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng (en europæisk grænseoverskridende mekanisme) (COM(2018)0373),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2018 om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. april 2020 med titlen "Retningslinjer for EU's nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen" (C(2020)2153),

–  der henviser til Kommissionens offentlige høring fra den 22. juli til den 11. oktober 2020 om fjernelse af grænseoverskridende hindringer(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Achieving the European Education Area by 2025" (opnåelse af det europæiske uddannelsesområde inden 2025) (COM(2020)0625),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/2228 af 23. december 2020 om et europæisk år for jernbanetransport (2021)(9),

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 5. februar 2021 med titlen "Grænseoverskridende offentlige tjenester i Europa"(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2021 med titlen "En strategi for et fuldt fungerende og robust Schengenområde" (COM(2021)0277),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter(12) (Interreg-forordningen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen "EU's grænseregioner: levende laboratorier for europæisk integration" (COM(2021)0393),

–  der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) særrapport med titlen Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, offentliggjort den 7. august 2021(13),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven(14),

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs resolution af 29. oktober 2021 om en vision for Europa: fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde(15),

–  der henviser til de tre temapublikationer fra Kommissionen og Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab af 9. december 2021 om hindringer og løsninger for grænseoverskridende samarbejde i EU med titlerne "More and better cross-border public services"(16), "Vibrant cross-border labour markets"(17) og "Border regions for the European Green Deal"(18),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen og Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab af 9. december 2021 med titlen "B-solutions: Solving Border Obstacles. A Compendium 2020-2021"(19),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2021 om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (COM(2021)0891),

–  der henviser til IPCC's rapport af 4. april 2022 med titlen Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0222/2022),

A.  der henviser til, at EU og dets nærmeste naboer i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) har 40 interne landegrænser og interne grænseregioner, og at disse regioner dækker 40 % af EU's område, tegner sig for 30 % af EU's befolkning, producerer næsten en tredjedel af EU's BNP og har et betydeligt potentiale til at styrke deres økonomier yderligere;

B.  der henviser til, at grænseregionerne, navnlig dem med lav befolkningstæthed og særligt landdistrikterne, har en tendens til at opleve ringere udviklingsvilkår og generelt klarer sig økonomisk mindre godt end andre regioner i medlemsstaterne, og at deres økonomiske potentiale ikke udnyttes fuldt ud;

C.  der henviser til, at der på trods af den indsats, der er gjort, fortsat er mange administrative, sproglige og juridiske hindringer, som hæmmer den bæredygtige vækst, den socioøkonomisk udvikling og samhørigheden mellem og inden for grænseregionerne; der henviser til, at der er behov for mere og mere dybtgående samarbejde mellem myndighederne i nabomedlemsstaterne; der henviser til, at grænseregioner ville have gavn af et supranationalt retsligt instrument, som er i stand til at omgå de negative konsekvenser, der kan opstå som følge af medlemsstaters handlinger, der splitter det indre marked;

D.  der henviser til, at det anerkendes, at en ægte bottom up-model i den europæiske samhørighedspolitik fortsat skal styrkes, og at de institutioner og aktører, som er tættest på borgerne, såsom de europæiske grupper for territorialt samarbejde, bør betros en mere direkte forvaltning af midler fra EU's samhørighedspolitiks budget; der henviser til, at mindre og grænseoverskridende projekter spiller en vigtig rolle i at føre mennesker sammen og derved baner vejen for nye muligheder for bæredygtig lokal udvikling og samarbejde på tværs af landegrænser;

E.  der henviser til, at visse sektorer står over for helt specifikke hindringer, som nødvendiggør en bedre koordinering på EU-plan, sådan som det er tilfældet med sektoren for vin og spiritus, der er underlagt omstændelige administrative procedurer i forbindelse med markedsføring i nabolande; der henviser til, at praktiske løsninger som kvikskranker bør gøres tilgængelige for de erhvervsdrivende, når det er muligt;

F.  der henviser til, at covid-19-pandemien har forstærket disse hindringer, og at grænsearbejdere dagligt står over for forskellige og kontraproduktive sundhedsbestemmelser på begge sider af grænserne;

G.  der henviser til, at nationale grænselukninger som følge af covid-19-pandemien har afsløret Europas grænseoverskridende regioners unikke sårbarhed og indbyrdes afhængighed; der henviser til, at forstyrrelser af den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og vigtigt medicinsk udstyr har haft skadelige økonomiske konsekvenser;

H.  der henviser til, at den midlertidige lukning af grænseoverskridende offentlige tjenester og sundhedsydelser truede grænsearbejderes livsgrundlag og resulterede i økonomiske vanskeligheder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i grænseregioner; der henviser til, at covid-19-krisen var ansvarlig for fremkomsten af nye retlige og administrative udfordringer i grænseregioner såsom telearbejde, og der henviser til, at telearbejdere står over for problemer med social beskyttelse og skattelovgivning;

I.  der henviser til, at covid-19-pandemien også har givet anledning til bemærkelsesværdige solidaritetshandlinger mellem nabomedlemsstater, både på nationalt og lokalt plan;

J.  der henviser til, at nogle grænseregioner står over for hidtil usete kritiske infrastrukturudfordringer i tilknytning til den flygtningekrise, som er forårsaget af Ruslands igangværende militære aggression i Ukraine; der henviser til, at den nye situation efter covid også bidrager til deres sårbarhed;

K.  der henviser til, at nationale grænser stadig alt for ofte fragmenterer naturområder, hvilket gør deres beskyttelse og forvaltning mindre effektiv, navnlig henset til at der gælder forskellige retlige rammer;

L.  der henviser til, at masseudvandring fra grænseregioner, navnlig af unge og af faglært arbejdskraft, er udtryk for mangel på økonomiske muligheder i disse regioner og ydermere gør dem endnu mindre attraktive med hensyn til ansættelse og bæredygtig økonomisk udvikling; der henviser til, at der er mangel på muligheder for at lære sprog samt på initiativer, som oplyser om fordelene for indbyggere i grænseregioner ved at lære et nabosprog; der henviser til, at ikke alle administrative dokumenter er blevet oversat til grænsemedlemsstaternes sprog; der henviser til, at medlemsstaterne bør tage skridt til at afhjælpe denne situation, og at Kommissionen bør rådgive dem i denne proces;

M.  der henviser til, at grænseregionerne med den nye forordning om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) 2021-2027 nu har en klar ramme for finansiel støtte til bedre grænseoverskridende forvaltning med henblik på at stimulere den økonomiske genopretning, skabe fælles miljøforanstaltninger og afbøde virkningerne af klimaændringer;

N.  der henviser til, at indgåelsen af partnerskabsaftaler i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027 halter bagefter, hvilket undergraver tildelingen af afgørende ressourcer i de områder, der har behov for dem;

O.  der henviser til, at et opsplittet og utilstrækkeligt grænseoverskridende samarbejde kan føre til øget sårbarhed over for naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold i grænseregioner;

P.  der henviser til, at EU også består af maritime grænseoverskridende regioner, navnlig i form af øerne i Middelhavet, men også i form af de afsidesliggende regioner i Atlanterhavet og Det Indiske Ocean; der henviser til, at nogle europæiske øers geografiske afstand sammen med deres position som grænseregioner udsætter dem for en kombination af begrænsninger på arbejdsmarkedet og på transportområdet og inden for sundhedspleje, som hæmmer deres vækstpotentiale alvorligt;

Q.  der henviser til, at det er anerkendt, at grænseregioners særlige sårbarhed kræver ændringer af finansieringsmetoderne i grænseregioner for langt om længe at skabe lige konkurrencevilkår for grænseregioner i forhold til de centrale landområder; der henviser til, at det endvidere anbefales, at disse ændringer omfatter fradrag af en inflationsjusteret "borderland billion" (grænselandsmilliard) fra Unionens samhørighedsbudget og øremærkning heraf specifikt til grænseregioner;

R.  der henviser til, at det skønnes, at vedtagelse af forslaget om en forordning for en europæisk grænseoverskridende mekanisme, som blev fremsat af Kommissionen i maj 2018 efter anbefaling fra det dengang luxembourgske rådsformandskab, ville have bidraget til at fjerne mindst 30 % og sandsynligvis sågar 50 % af de anerkendte hindringer for grænseoverskridende samarbejde;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse (2021) med titlen "EU's grænseregioner: levende laboratorier for europæisk integration", som giver præcise oplysninger om de hindringer, som EU's grænseregioner står over for;

Særlige kendetegn ved grænseregioner

2.  bemærker, at artikel 174 i TEUF anerkender grænseregionernes udfordringer og præciserer, at EU i sine tiltag til at styrke EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed bør lægge særlig vægt på disse regioner;

3.  understreger, at de udfordringer, som grænseregionerne står over for – navnlig regioner udelukkende med søgrænser, som er særlige grænser med specifikke fordringer, såvel som landdistrikter og tyndt befolkede områder – varierer fra region til region afhængigt af de retlige, administrative, sproglige, kulturelle, socioøkonomiske, miljømæssige, demografiske og geografiske forhold, der gør sig gældende; understreger behovet for virkningsfuld anvendelse og bedre koordinering af EU-midler for at sikre en mere omfattende tilgang til ovennævnte udfordringer; opfordrer til inddragelse af lokale myndigheder og lokalsamfund og særlige tilgange, der er integrerede, skræddersyede og regionsspecifikke, som led i en ramme for flerniveaustyring; understreger behovet for at tage hensyn til de udfordringer, som nogle grænseregioner står over for i tilknytning til Ruslands fortsatte aggression i Ukraine;

4.  anbefaler et EU-initiativ med henblik på at tilbyde sprogkurser i nabosprog til en lav deltagerpris i alle NUTS-3-regioner, hvis område grænser op til en nabomedlemsstat; opfordrer indtrængende til, at dette EU-initiativ også kombineres med oplysning om fordelene ved at lære nabosproget;

5.  understreger, at der bør kompenseres for uforholdsmæssige byrder såsom de iboende strukturelle ulemper, som alle grænseregioner står over for, med en særskilt ordning for regionalstøtte, som udformes specifikt til grænseregioner;

6.  anmoder om, at 0,26 % af EU's budget for samhørighedspolitikken øremærkes til udvikling af grænseregioner ved begyndelsen af hver ny programmeringsperiode, begyndende med perioden 2028-2034 ("grænselandsmilliarden"); foreslår endvidere, at hvis disse midler ikke indkræves til anvendelse i grænseregionerne, bør det resterende beløb tilbageføres til EU's samhørighedsbudget;

7.  foreslår, at "grænselandsmilliarden" tildeles direkte til de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) eller til regioner, hvor der findes lignende strukturer; opfordrer til, at EGTS'erne eller lignende strukturer får en høj grad af autonomi med hensyn til anvendelsen af midler og udvælgelsen af projekter;

8.  anmoder om, at medlemsstaterne fjerner eksisterende hindringer og giver EGTS'erne en større grad af autonomi med hensyn til udvælgelsen af projekter og anvendelsen af midler, navnlig ved at betragte EGTS'er som forvaltningsmyndigheder for Interregprogrammer i overensstemmelse med artikel 45, stk. 4, i Interregforordningen, styrker EGTS'ernes institutionelle og finansielle kapacitet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i Interregforordningen eller udpege EGTS'er som støttemodtagere, der forvalter midler for mindre projekter, i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i Interregforordningen; foreslår, at Kommissionen skaber incitamenter for medlemsstaterne til at gøre brug af ovennævnte muligheder for at give EGTS'er en mere væsentlig rolle med henblik på en reel gennemførelse af politikmålsætning 5 i EU's samhørighedspolitik for 2021-2027: et Europa, der er tættere på borgerne

9.  anbefaler, at der foretages ændringer i EU's retningslinjer for regionalstøtte; foreslår, idet halvdelen af EU's samlede befolkning er berettiget til at modtage regionalstøtte samtidig, at grænseregionerne skal prioriteres under denne regel;

Modstandsdygtighed gennem et tættere institutionelt samarbejde

10.  glæder sig over de fremskridt, som Kommissionen hidtil har gjort med gennemførelsen af sin handlingsplan for 2017, navnlig gennem initiativet "b-solutions" – som har gjort det muligt at yde juridisk og administrativ støtte til myndigheder i grænseregioner og at løse 90 tilfælde af hindringer for interaktion – og som gennem støtte har lettet adgangen til beskæftigelse, fremmet flersprogethed i grænseregionerne og gøre sundhedsressourcer fælles;

11.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt grænseregioner om muligheden for støtte fra Kommissionen gennem initiativet b-solutions; understreger, at deling af viden om vellykkede b-solutions kan bidrage til at fjerne administrative og juridiske barrierer og forhindre, at nye opstår;

12.  understreger dog, at b-solutions alene ikke kan udgøre et passende og effektivt svar på de juridiske og administrative barrierer, som grænseregioner er berørt af;

13.  anerkender den vigtige rolle, som makroregionerne, euroregionerne, nonprofitorganisationerne og foreningerne spiller med hensyn til at fremme almenvellets interesser og for grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en dybtgående analyse af makroregionale strategier med henblik på at evaluere deres sammenhæng med EU's fornyede miljømæssige og digitale prioriteter;

14.  minder om, at der på trods af den indsats, der er gjort, fortsat er mange administrative, sproglige og juridiske hindringer, som hæmmer den bæredygtige vækst, den socioøkonomisk udvikling og samhørigheden mellem og inden for grænseregionerne;

15.  bemærker, at de fleste barrierer for grænseoverskridende samarbejde er af lovgivningsmæssig art og skyldes forskellige nationale love eller generel EU-lovgivning; minder derfor om, at Kommissionen i 2018 fremsatte et forslag til forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng (COM(2018)0373);

16.  påpeger, at adgangen til offentlige tjenesteydelser er afgørende for de 150 millioner indbyggere i EU's grænseregioner, og at adgangen til disse tjenester ofte hæmmes af en række juridiske og administrative barrierer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at gøre deres yderste for at fjerne disse barrierer, især på områderne sundhedsydelser, transport, uddannelse, arbejdskraftmobilitet og miljø;

17.  understreger, at forordningen om den europæiske grænseoverskridende mekanisme, der er foreslået af Kommissionen, ville have bidraget til at fjerne mere end 50 % af disse hindringer, herunder dem, der skyldes manglen på grænseoverskridende offentlig transport og begrænset adgang til beskæftigelse, uddannelsestjenester, kultur og fritidstjenester; beklager i denne forbindelse Rådets fastfrysning af lovgivningsprocessen vedrørende forordningen om den europæiske grænseoverskridende mekanisme; minder om, at denne mekanisme har til formål at lette samarbejdet mellem grænseregioner om fælles projekter på en række forskellige områder (infrastruktur, sundhedspleje, arbejdskraft osv.) ved at give en af dem mulighed for at anvende nabomedlemsstatens regler, hvis anvendelse af dens egne love indebærer retlige hindringer;

18.  bemærker, at forslaget om den europæiske grænseoverskridende mekanisme fik støtte fra et stort flertal i Parlamentet i februar 2019 og under debatten i plenarforsamlingen efter den mundtlige forespørgsel til Rådet i oktober 2021; minder om, at Parlamentets førstebehandlingsholdning til denne forordning omfattede specifikke formuleringer, der ville have sikret en frivillig anvendelse af forordningen og dermed imødegået medlemsstaternes bekymringer;

19.  opfordrer Kommissionen til at ændre det nuværende forslag under hensyntagen til konklusionerne fra Rådets og Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste med henblik på at finde en balance mellem de to lovgiveres respektive holdninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette forslag tager hensyn til at styrke de grænseregioner og foregriber de forventede tab i de grænseregioner, der vil blive mest påvirket af konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine; opfordrer Kommissionen til at genoptage forhandlingerne med medlemsstaterne med henblik på at opnå en snarlig vedtagelse af et system til at overvinde de juridiske eller administrative grænsehindringer med det formål at gøre livet lettere for indbyggerne i de grænseoverskridende regioner;

20.  glæder sig over vedtagelsen af pilotprojektet Cross-Border Crisis Response Integrated Initiative (CB-CRII) med den ambition at styrke grænseregionernes modstandsdygtighed over for fremtidige kriser; opfordrer indtrængende Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik til at gennemføre projektet(20);

21.  fremhæver, at grænseregionerne sideløbende med de skader, der er forårsaget af covid-19, og navnlig de grænselukninger, som pandemien førte med sig, står over for konsekvenserne af brexit, hvilket skaber nye hindringer for den frie handel og alvorlige forstyrrelser af den grænseoverskridende handel mellem EU og Det Forenede Kongerige og dermed forværrer situationen for virksomheder og borgere i grænseregioner; glæder sig i denne forbindelse over den aftale, der er indgået om brexittilpasningsreserven med henblik på at yde finansiel og juridisk støtte til medlemsstater og regioner, der er berørt af brexit;

Flere og bedre grænseoverskridende offentlige tjenester

22.  bemærker med interesse, at Kommissionens nylige offentlige høring om fjernelse af grænsehindringer (2020) viste, at de største vanskeligheder for personer, der bor i grænseregioner, bl.a. var manglen på pålidelige grænseoverskridende offentlige transporttjenester, manglen på digitale tjenester og deres begrænsede interoperationalitet på tværs af grænsen, hindringer direkte forårsaget af sprogforskelle, og hindringer i forbindelse med lovgivningsprocedurerne og økonomiske forskelle;

23.  noterer sig, at grænseområdernes tiltrækningskraft med hensyn til levestandard og investeringer i høj grad afhænger af livskvaliteten, tilgængeligheden af offentlige og kommercielle tjenester for borgere og virksomheder og kvaliteten af transport – betingelser, som kun kan opfyldes og opretholdes gennem et tæt samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder samt virksomheder på begge sider af grænsen;

24.  understreger den afgørende rolle, som investeringer i offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet har for opbygning af social robusthed og for at overkomme økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser;

25.  minder om, at indførelsen af bedre grænseoverskridende offentlige tjenester ikke blot vil forbedre livskvaliteten for grænseborgere, men også gøre disse tjenester mere omkostningseffektive;

26.  understreger, at koordineringen af transporttjenester i grænseoverskridende regioner fortsat er utilstrækkelig, delvis på grund af manglende eller nedlagte forbindelser, hvilket hæmmer mobiliteten og grænseoverskridende udviklingsperspektiver; understreger også, at udviklingen af bæredygtig, grænseoverskridende transportinfrastruktur hæmmes af de komplekse retlige og administrative bestemmelser;

27.  understreger, at det er dyrt og miljømæssigt udfordrende at etablere yderligere grænseoverskridende transportinfrastruktur, og at dette muligvis ikke altid er den bedste løsning; understreger derfor muligheden for bløde foranstaltninger til at fremme grænseoverskridende transportforbindelser såsom bedre koordinering af køreplanerne for offentlig transport, herunder planlægning og brug af skræddersyede innovationer hos de grænseoverskridende lokale og regionale myndigheder, som gives tilstrækkelig autonomi til at forfølge fælles mål; fremhæver, at udviklingen af ny offentlig transportinfrastruktur bør leve op til kravene om bæredygtighed og omkostningseffektivitet; opfordrer derfor til rettidig tildeling af Fonden for Retfærdig Omstilling for at sikre, at grænseregioner spiller en aktiv rolle med hensyn til at opnå målene for den europæiske grønne omstilling;

28.  fremhæver samhørighedspolitikkens rolle med hensyn til at tackle de vigtigste udfordringer, som Unionens transportsektor står over for, herunder udvikling af et velfungerende fælles europæisk transportområde, sammenkobling af Europa gennem moderne, multimodale og sikre transportinfrastrukturnet og omstilling til lavemissionsmobilitet, bl.a. gennem støtte til færdiggørelsen af manglende små grænseoverskridende jernbaneforbindelser, hvorved der bidrages til den europæiske integration af grænseregioner;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en stærkere og klarere retlig ramme med henblik på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester; understreger i denne forbindelse, at den kortlægning af manglende forbindelser i jernbanesektoren, som Kommissionen har udarbejdet, er et vigtigt redskab til at komme videre i denne retning;

30.  understreger behovet for at opnå en reel effektiv politisk virkning af det europæiske år for jernbanetransport, navnlig i de grænseoverskridende regioner; minder om, at den europæiske og den grænseoverskridende dimension ved jernbanetransport får borgerne tættere på, giver dem mulighed for at opleve hele Unionen med al dens diversitet og fremmer den socioøkonomiske og territoriale samhørighed, navnlig ved at sikre en bedre intern forbindelse samt forbindelse med dens geografiske periferi, også gennem regionale og grænseoverskridende forbindelser; glæder sig over indførelsen af partnerskaber for udvikling af fælles serviceorganer, herunder integreringen af køreplaner og billetter i visse grænseoverskridende regioner; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte initiativer af denne art og anmoder Kommissionen om at fremme transport af cykler på grænseoverskridende tog;

31.  opfordrer til øget digitalisering af offentlige tjenester og forstærkede politikker for interoperabilitet med henblik på at sikre, at digitale offentlige tjenester som standard er interoperable og grænseoverskridende; fremhæver vigtigheden af støtte til digital innovation ved offentlige tjenester og virksomheder i grænseregioner og hilser i denne forbindelse de europæiske digitale innovationscentre (EDIH) velkommen;

Dynamiske grænseoverskridende arbejdsmarkeder

32.  glæder sig over de mange og vigtige foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de socioøkonomiske asymmetrier i grænseregioner; beklager imidlertid manglen på specifikke vurderinger og komparative statistikker, der gør det muligt at få et samlet overblik over den socioøkonomiske situation for SMV'er i grænseregionerne, hvilket er så meget desto mere beklageligt, eftersom SMV'er tegner sig for 67 % af den samlede beskæftigelse og næsten 60 % af EU-merværdien;

33.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af de socioøkonomiske forhold for grænseoverskridende SMV'er ved at indsamle specifikke vurderinger og sammenlignelige statistikker;

34.  påpeger, at Interreg-indikatorer ifølge den 8. samhørighedsrapport(21) viser, at kun 68 % af 2023-målene for grænseoverskridende arbejdskraftmobilitet var nået ved udgangen af 2020, mens målene på andre områder var nået med op til 495 %; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte ad denne vej med henblik på at nå 2023-målene;

35.  anerkender betydningen for medlemsstaterne af at sikre skatteindtægter, socialsikringsordninger og mangfoldigheden af nationale skatter; støtter og forpligter sig til nøje at overvåge gennemførelsen af Kommissionens skattepakke af 15. juli 2020, der har til formål at sikre en retfærdig, effektiv, bæredygtig og digitaliseringsvenlig beskatning;

36.  understreger imidlertid, at den veluddannede arbejdsstyrke i mangel af tilstrækkeligt udbud af arbejdspladser eller andre økonomiske muligheder og i lyset af de lave lønninger har tendens til at migrere til regioner, hvor der er et tilstrækkeligt udbud af sådanne muligheder, hvilket gør situationen i fjerntliggende grænseområder endnu mere udfordrende;

37.  mener, at samhørighedspolitikken bør være mere gearet til at investere i mennesker, eftersom økonomierne i grænseregionerne kan fremmes ved en virkningsfuld blanding af investeringer i innovation, menneskelig kapital, god forvaltning og institutionel kapacitet;

38.  mener, at de grænseregioner, der oplever særlige udfordringer, bør modtage skræddersyet støtte (f.eks. via synergier mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen) til at udvikle og gennemføre langsigtede strategier baseret på økonomisk diversificering og omskolingspolitikker for afskedigede arbejdstagere;

39.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at deltage fuldt ud i Kommissionens bestræbelser på at gennemføre det europæiske uddannelsesområde, som i synergi med den europæiske dagsorden for færdigheder og det europæiske forskningsrum vil sikre adgang til målrettet uddannelse på begge sider af grænsen ved at tilbyde fælles uddannelsestjenester ved at sikre gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, færdigheder og kvalifikationer samt ved at tilskynde til læring;

40.  opfordrer til at fremme programmerne for samarbejde mellem EU's grænseregioner ved Unionens ydre grænser og grænseregionerne i nabolandene; anerkender udfordringerne ved dette samarbejde som følge af reguleringsmæssige forskelle mellem disse regioner; mener, at dette samarbejde er et vigtigt redskab til at fremme EU's udvidelsespolitik; fremhæver, at fremme af grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner kan bidrage væsentligt til at imødegå store udfordringer, der berører Unionen (f.eks. sikring af en bæredygtig fremtid for Middelhavet, Østersøen og andre havområder; sikring af en bæredygtig fremtid for Alperne, Pyrenæerne, Karpaterne og andre bjergområder; sikring af en bæredygtig fremtid for de store flodområder omkring Rhinen, Donau, Maas);

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af relevant EU-lovgivning om grænsearbejderes og grænsegængeres rettigheder for at fremme deres beskæftigelses-, arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår og for at imødegå behovet for at revidere den eksisterende lovramme, herunder forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger(22), med henblik på at styrke muligheden for at overføre rettigheder og sikre passende koordinering af de sociale sikringsordninger samt at gennemgå den rolle, som vikarbureauer og rekrutteringsagenturer samt andre mellemled og underleverandører spiller, med henblik på at afdække huller i beskyttelsen med afsæt i ligebehandlingsprincippet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at anerkende de reelle vanskeligheder forbundet med det øgede telearbejde og sikre, at de arbejdstagere, der udfører telearbejde fra deres bopælsland, har adgang til sociale sikringsrettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder og skatteordninger samt vished for, hvilken myndighed der er ansvarlig for dækningen af dem;

42.  anerkender, at der i grænseregioner er behov for hurtigere og mere omfattende anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer, der er opnået efter endt uddannelse, forbedret sundhedspleje, udvidelse af lokal- og langdistancetransport og bedre adgang til oplysninger om ledige stillinger; understreger behovet for flere midler til at fremme en bedre koordinering mellem nabolandes nationale lovmæssige og administrative systemer, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger om gældende ret for arbejdstagere og indsamling af data om grænsearbejdere med henblik på at lukke huller i national praksis, opnå bedre adgang til tilgængelige oplysninger og skabe et forudsigeligt og tilgængeligt indre arbejdsmarked; understreger, at disse problemer udgør en endnu større trussel for grænsearbejdere, som kommer til og fra ikke-EU-lande;

43.  mener, at digitalisering udgør en hidtil uset mulighed for at fremme arbejdskraftens mobilitet og samtidig gøre overholdelsen af gældende EU-bestemmelser hurtigere og lettere at kontrollere; opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed snarest muligt at fremsætte et lovforslag om et europæisk socialt sikringspas for alle mobile arbejdstagere og ikke-EU-borgere, som er omfattet af EU's regler om arbejdskraftmobilitet i EU, hvilket vil give de relevante nationale myndigheder og arbejdsmarkedsparter et instrument til at sikre reel identifikation, sporbarhed, optjening og overførbarhed af sociale sikringsrettigheder og forbedre håndhævelsen af EU's regler om arbejdskraftmobilitet og koordinering af den sociale sikring på arbejdsmarkedet på en retfærdig og virkningsfuld måde med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår i EU;

44.  minder om, at der i dag ikke findes nogen gensidig anerkendelse af status som person med handicap mellem EU-medlemsstaterne, hvilket skaber vanskeligheder for personer med handicap, eftersom deres nationale handicapkort muligvis ikke anerkendes i de andre medlemsstater; mener, at en sådan mangel især skaber en begrænsning for grænseoverskridende arbejdstagere og studerende med handicap og udhuler deres ret til passende tjenester; anerkender værdien af EU-handicapkortet, der sikrer gensidig anerkendelse af handicapstatus i alle medlemsstater, der i dag deltager i projektet; glæder sig over, at Kommissionen vil foreslå indførelse af et EU-handicapkort inden udgangen af 2023, således at kortet anerkendes i alle medlemsstater;

Grænseregioner for den europæiske grønne pagt

45.  minder om, at der allerede findes en vigtig EU-retlig ramme, navnlig med "fugle- og habitatdirektiverne" og EU's vandrammedirektiv(23) samt EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som skal gennemføres fuldt ud, systematisk og i fællesskab af medlemsstaterne i de grænseoverskridende regioner; minder om, at natur, klima, naturkatastrofer og sygdomme ikke stopper ved de nationale grænser, og opfordrer til en koordineret og sammenhængende beskyttelse af Natura 2000-områder for at sikre mere integrerede gennemførelsesforanstaltninger; tilskynder medlemsstaternes nationale regeringer til at arbejde hen imod en større grad af harmonisering og koordinering af anvendelsen af disse og andre direktiver; understreger, at planlægningen af katastroferisikostyringen er et område, hvor grænseoverskridende samarbejde er vigtigt; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge komponenten vedrørende de grænseoverskridende områder i de nationale eller regionale strategier for tilpasning til klimaforandringerne og til at træffe særlige foranstaltninger til fremme af passende modsvar;

46.  påpeger, at klimaændringer også har en alvorlig indvirkning på grænseregionerne, bl.a. ved at forpligte dem til at udvikle fælles grænseoverskridende, skræddersyede og forebyggende foranstaltninger i forbindelse med naturkatastrofer; minder om, at naturkatastroferne, der fandt sted i 2021, påvirkede flere grænseregioner i Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland; fremhæver, at medlemsstaterne i henhold til EU-civilbeskyttelsesmekanismen er forpligtet til jævnligt at gennemføre risikovurderinger og analyser af katastrofescenarier, som omfatter grænseoverskridende samarbejde samt rapportering om centrale risici, som har en grænseoverskridende indvirkning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge samarbejdet og udveksling af oplysninger om risikostyring i forbindelse med katastrofer, med henblik på at forbedre tidlige varslingssystemer i grænseregioner; hilser i denne forbindelse Interreg-projekterne langs Rhinen og Maas velkommen, som omhandler offentlig sikkerhed, dataindsamling, grænseoverskridende flodforvaltning og administrativt samarbejde inden for geografisk planlægning med henblik på at mindske risikoen for oversvømmelser;

47.  mener, at gensidig tillid, politisk vilje og en fleksibel tilgang på flere niveauer blandt interessenter, inklusive civilsamfundet, er afgørende for at overvinde hindringer og fremme bæredygtig vækst og udvikling i grænseregionerne; opfordrer derfor til bedre koordinering og dialog og til yderligere udveksling af bedste praksis mellem myndigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dette samarbejde; opfordrer også medlemsstaterne til at sikre, at de respektive lokale og regionale myndigheder har passende funktionel og finansiel autonomi; understreger yderligere, at alle grænseområder skal spille en afgørende rolle med hensyn til at håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer i koordinerede aktioner med deres omgivende regioner;

48.  bemærker, at grænseregionerne drager for lidt fordel af udbredelsen af cirkulær økonomi, vedvarende energi og foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten; opfordrer Kommissionen til bygge på de reguleringsmæssige fremskridt, der allerede er gjort, og finansiere en større andel af de grænseoverskridende projekter vedrørende produktion og deling af energi fra vedvarende kilder samt lagring heraf; finder det nødvendigt at udnytte de eksisterende samarbejdsmuligheder mest muligt inden for den retlige ramme, der finder anvendelse i EU, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre koordineringen i de grænseoverskridende regioner med henblik på at gennemføre EU's strategi for integrering af energisystemet; understreger tyndtbefolkede grænseområders potentiale til at udvikle bæredygtig og grøn økonomi og dermed tilføre merværdi til lokal udvikling ved at etablere nye grønne job;

49.  understreger, at samarbejde mellem nabomedlemsstater vil være et centralt element i opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt, og opfordrer medlemsstaterne til at få mest muligt ud af de eksisterende muligheder for samarbejde under den relevante EU-lovramme;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, til Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (2) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27. (3) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7. (4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (5) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 19. (6) EUT C 28 af 27.1.2020, s. 40. (7) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 24. (8) https://ec.europa.eu/regional_policy/en/newsroom/consultations/border-2020/ (9) EUT L 437 af 28.12.2020, s. 108. (10) EUT C 106 af 26.3.2021, s. 12. (11) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60. (12) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94. (13) https://www.ipcc.ch/report/sixth-assessment-report-working-group-i/ https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_Full_Report.pdf. (14) EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1. (15) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 6. (16) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, G. Brustia, A. Dellagiacoma, C. Cordes, m.fl., More and better cross-border public services: obstacles and solutions to cross-border cooperation in the EU, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2776/912236 (17) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, G. Brustia, A. Dellagiacoma, C. Cordes, m.fl., Vibrant cross-border labour markets: obstacles and solutions to cross-border cooperation in the EU, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2776/094950 (18) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, G. Brustia, A. Dellagiacoma, C. Cordes, m.fl., Border regions for the European Green Deal: obstacles and solutions to cross-border cooperation in the EU, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2776/475773 (19) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, G. Brustia, A. Dellagiacoma, C. Cordes, m.fl., B-solutions, solving border obstacles: a compendium 2020-2021, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2776/625110 (20) https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/214920/budg2021-doc6-tab-en.pdf (21) Europa-Kommissionen, "Samhørighed i Europa frem mod 2050 – Den 8. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed", af 9. februar 2022. (22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1). (23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).