Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 151, 152, 153, stk. 1, og 2, samt artikel 173, der vedrører EU's industripolitik, og som bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 5, stk. 3, og til dens protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "Europas digitale fremtid i støbeskeen" (COM(2020)0067),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen "En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa" (COM(2020)0301),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" COM(2021)0350,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet" (COM(2021)0550),

–  der henviser til udtalelse af 19. januar 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Industrielle økosystemer, strategisk autonomi og velfærd",

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 2. december 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning"(1),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. maj 2021 om den årlige rapport om det indre marked 2021 ("Annual Single Market Report 2021") (SWD(2021)0351),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 5. maj 2021 om strategiske afhængighedsforhold og kapaciteter ("Strategic dependencies and capacities") (SWD(2021)0352),

–  der henviser til arbejdsdokument af 5. maj 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Towards competitive and clean European steel" (På vej mod konkurrencedygtigt og rent europæisk stål) (SWD(2021)0353),

–  der henviser til 2019-rapporten fra Kommissionens højniveaugruppe om energiintensive industrier med titlen "Masterplan for a competitive Transformation of EU energy Intensive Industries – Enabling a Climate-neutral, Circular Economy by 2050" (Masterplan for en konkurrencedygtig omstilling af EU's energiintensive industrier, der muliggør en klimaneutral cirkulær økonomi senest i 2050),

–  der henviser til Det Internationale Energiagenturs særrapport fra 2021 med titlen "Net Zero by 2050: A Roadmap for the Global Energy Sector" (Nettonul inden 2050: En køreplan for den globale energisektor),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. november 2018 om "en fremtidig strategi for EU's industripolitik",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2019 om en strategi for EU's industripolitik: en vision for 2030,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2020 om en genopretning, der fremmer omstillingen til en mere dynamisk, modstandsdygtig og konkurrencedygtig europæisk industri,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. december 2020 om en cirkulær og grøn genopretning,

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om en ny industristrategi for Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2020 om en ny strategi for europæiske SMV'er(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om en europæisk strategi for brint(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om en europæisk strategi for energisystemintegration(8),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2021 om en europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning(9),

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Et nyt EFR for forskning og innovation" (COM(2020)0628),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2020 med titlen ”En lægemiddelstrategi for Europa” (COM(2020)0761),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2022 med titlen: ”En europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti” (COM(2022)0027),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 8. april 2019 om teknologiinfrastrukturer (SWD(2019)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(10),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 med titlen "Energieffektivitet først: Retningslinjer for og eksempler på gennemførelsen af princippet i beslutningstagningen inden for energisektoren og andet”

–  der henviser til FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringers rapport af 4. april 2022 med titlen "Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0214/2022),

A.  der henviser til, at det er afgørende at sætte industrien i stand til at gennemføre den dobbelte omstilling, idet man samtidig skaber arbejdspladser af høj kvalitet, sikrer konkurrenceevnen og dens kapacitet til at udvikle og producere rene produkter, tjenester og produktionsprocesser;

B.  der henviser til, at målet med industristrategien også skal være at styrke det indre marked og fremme teknologiske gennembrud med henblik på at gøre EU til førende på verdensplan inden for grønne og digitale teknologier;

C.  der henviser til, at industri- og fremstillingsprocesser udgør rygraden i EU's arbejdsmarked og bør fremme skabelsen af job af høj kvalitet;

D.  der henviser til, at det i en geopolitisk verden i forandring er afgørende at styrke den strategiske autonomi og reducere EU's afhængighed af råstoffer, produkter, energiproduktionskapacitet og teknologier, samtidig med at en økonomi, der er så åben som muligt og så lukket som nødvendigt, opretholdes;

E.  der henviser til, at den russiske angrebskrig mod Ukraine endnu en gang har vist, at EU er stærkt afhængig af energiforsyning fra tredjelande; der henviser til, at EU er nødt til at omlægge sine industri- og energipolitikker med henblik på at diversificere sine energikilder så hurtigt som muligt, øge energibesparelser og energieffektivitetsforanstaltninger samt anvende massive mængder vedvarende energi og vedtage en meget stærkere tilgang til cirkulær økonomi på tværs af industrier baseret på modstandsdygtige og bæredygtige forsyningskæder;

F.  der henviser til, at en høj grad af afhængighed af energiforsyning, f.eks. fra Rusland, og høje energipriser kan være til skade for europæiske virksomheders produktionskapacitet; der henviser til, at tilgængeligheden af materialer og komponenter og af produktionskapacitet i Europa er afgørende for at undgå at erstatte EU's energiafhængighed med en øget afhængighed af forsyninger af sjældne jordarter, andre kritiske metaller, udstyr eller produktionskapacitet;

G.  der henviser til, at EU er hjemsted for verdens førende forskningsinstitutter, virksomheder og uddannede personer og har potentiale til at blive førende på verdensplan inden for industriel innovation;

H.  der henviser til, at Kommissionen efter at have kortlagt sine strategiske afhængigheder i de mest følsomme industrielle økosystemer har bebudet, at den vil foreslå konkrete systemiske (økonomiske og lovgivningsmæssige) foranstaltninger til at reducere disse afhængigheder, herunder ved at sikre og fremme produktion og investeringer i Europa;

I.  der henviser til, at EU er nødt til at tage fat på forsyningskædernes modstandsdygtighed og samtidig skabe et attraktivt og innovativt fremstillings- og forsyningsøkosystem af høj værdi, der er i overensstemmelse med Europas mål for forskning og udvikling (FoU), innovation, klima og miljø;

J.  der henviser til, at industrien har registreret en nedgang i sine CO2-emissioner på 35 % siden 1990, delvis på grund af udflytning af produktionssteder;

K.  der henviser til, at det anslåede økonomiske potentiale for at reducere det endelige energiforbrug inden 2030 sammenlignet med status quo er på 23,5 % for den europæiske industri(11);

L.  der henviser til, at Kommissionen har anerkendt, at flere økonomiske sektorer såsom sundhedssektoren, landbrugsfødevaresektoren, minedrifts- og råstofudvindingsindustrien og den digitale teknologiindustri er afgørende for at opnå EU's strategiske autonomi;

M.  der henviser til, at Kommissionen i den nye opdaterede industristrategi har erkendt, at ikkebæredygtige markedspolitikker, herunder vedrørende offentlige udbud, kan føre til en konsolidering af markedet;

1.  glæder sig over ajourføringen af industristrategien; understreger, at hvis den grønne pagt skal være en ægte bæredygtig og gennemgribende vækststrategi, mindske afhængigheden og opretholde lige vilkår for den europæiske industri under den dobbelte omstilling, skal den ledsages af en ambitiøs industripolitik for at blive en konkurrencedygtig frontløber i en drivhusgasneutral og bæredygtig økonomi og skabe synergier mellem virksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nystartede virksomheder, og at den skal understøttes af en ambitiøs FoU-politik og SMV-venlige rammer; understreger, at dette behov er steget betydeligt som følge af den igangværende klima- og energikrise og Ruslands angrebskrig i Ukraine; fremhæver i denne forbindelse behovet for målrettede hjælpeforanstaltninger for sårbare kunder i en industriel kontekst, navnlig sårbare SMV'er og mikrovirksomheder, som også er blevet hårdt ramt af virkningerne af covid-19-pandemien;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje konsekvenserne af den russiske aggressionskrig mod Ukraine for den europæiske industri og dens kapacitet i nuværende og fremtidige initiativer og mål og til at anlægge en helhedsorienteret tilgang, når den skaber incitamenter til at støtte strategiske industrisektorer og deres forsyningskæder, som står over for en kraftig stigning i omkostningerne for energi, transport og råstoffer; anerkender, at der findes talrige foranstaltninger, der kan bidrage til at mindske disse virkninger, samtidig med at drivhusgasemissionerne og luftforureningen reduceres;

3.  understreger, at et velfungerende europæisk indre marked er et vigtigt aktiv til at styrke den industrielle modstandskraft, Europas attraktivitet som investeringssted samt EU's konkurrenceevne samt til at styrke den dobbelte omstilling som grundlag for ny vækst i industrisektorerne;

4.  understreger, at EU ikke må være afhængig af lande uden for EU for så vidt angår produkter, energi fremstillingskapacitet og teknologier, der er afgørende for vores økonomi og for vores samfund i fremtiden; understreger, at EU er nødt til at genvinde en stærk position i afgørende globale værdikæder og sikre forsyningen af kritiske råvarer i krisetider, også gennem øget anvendelse af modeller for cirkulær virksomhedsdrift; fremhæver fordelene ved kortere forsyningskæder for vores økonomis modstandsdygtighed og for opfyldelsen af EU's klimaambitioner;

5.  understreger betydningen af internationalt samarbejde, ligestillede partnerskaber og åben global retfærdig handel for den europæiske økonomi og bemærker, at en af de mest effektive måder til at styrke den europæiske industris modstandsdygtighed og mindske afhængigheden er at diversificere forsyningskæderne gennem ambitiøse handelspolitiske foranstaltninger, herunder strategiske handels- og investeringsaftaler;

6.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at skitsere klare og videnskabeligt velfunderede omstillingsprocesser for det industrielle økosystem, herunder ved at fastslå, hvad en vellykket omstilling kræver for så vidt angår infrastruktur, teknologier og færdigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng, koordinering og synergier på tværs af alle initiativer, mål, finansierings- og reguleringsinstrumenter, der vil støtte industrien gennem omstillingen; fremhæver behovet for overensstemmelse mellem omstillingsprocesserne, køreplanerne for industriteknologien og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for de europæiske partnerskaber under Horisont Europa; opfordrer til årlig overvågning og rapportering om konkurrenceevnen, teknologiske fremskridt og modstandsdygtigheden i vores industrielle økosystemer og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til de enkelte sektorers omstillingsforløb, herunder deres overensstemmelse med EU's klimamål, således at instrumenterne hurtigt kan tilpasses, når det er nødvendigt; understreger, at alle interessenter i værdikæden, herunder civilsamfundet, den akademiske verden, forbrugerorganisationer, fagforeninger og det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer, bør inddrages på en gennemsigtig måde i omstillingsprocessen, der sikrer en løbende, videnskabeligt baseret overvågning af fremskridt;

7.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en strategi med fokus på omstillingen til de mest energiintensive industrier, som vil gøre det muligt for dem at bevare deres konkurrenceevne og samtidig støtte større strategisk autonomi for EU, da disse industrier ofte er af strategisk betydning;

8.  minder om, at Europas industrielle konkurrenceevne i høj grad er afhængig af dets kapacitet for innovation; bemærker, at EU overgås af andre økonomiske magter med hensyn til udgifter til forskning og udvikling (FoU) i procent af BNP; gentager, at det er vigtigt at have et ambitiøst niveau for investeringer i FoU for at forbedre EU's konkurrenceposition i verden; beklager, at målet om at investere 3 % af BNP i FoU stadig ikke er nået i langt de fleste medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at koordinere medlemsstaternes indsats for stræbe efter endnu højere nationale investeringsmål for FoU, navnlig for national offentlig og privat finansiering af industriel innovation og forskning med henblik på at bevæge sig i retning af forskning baseret på nysgerrighed og lav teknologisk parathed for at bevare og forbedre det vidensgrundlag, der understøtter Europas industrielle innovation; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som partnerskaber inden for åben videnskab kan spille; opfordrer Kommissionen til at sikre, at investeringerne i FoU også er rettet mod mikrovirksomhedernes deltagelse;

9.  påpeger behovet for, at Horisont Europas arbejdsprogrammer og de offentlig-private partnerskaber tager hensyn til de nye omstændigheder, der er opstået som følge af den russiske invasion af Ukraine, navnlig klynge 4 og 5 om "industri, det digitale område og rummet" og "klima, energi og mobilitet", og at fokusere industriorienteret FoU på erstatning af fossile brændstoffer og på at mindske EU-industriernes afhængighed af energiimport;

10.  opfordrer Kommissionen til at bidrage til lukning af investeringskløften i forhold til globale konkurrenter inden for centrale støtteteknologier; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til en europæisk mikrochipforordning og oprettelsen af den europæiske alliance for industrielle data og edge- og cloudteknologier; opfordrer Kommissionen til hurtigt at iværksætte det forsinkede arbejde, som er udført af den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier; opfordrer Kommissionen til hurtigt at udvide disse initiativer til andre forsknings-, udviklings- og innovationsinstrumenter (FUI) og til centrale støtteteknologier såsom batterier, kunstig intelligens, cybersikkerhed, automatisering og robotteknologi, bioteknologi, edge computing, fotonik og kvantedatabehandling og -teknologi;

11.  glæder sig over Kommissionens indsats med hensyn til det europæiske halvlederøkosystem, herunder øget lokal produktionskapacitet, pilotlinjer og første produktionssteder for avanceret chipteknologi, chip og systemdesign; understreger behovet for at sikre, at finansieringen af European Chips Act (forordningen om europæiske mikrochips) ikke vil føre til lavere finansiering til andre eksisterende relaterede EU-programmer; glæder sig over det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager European Chips Act (SWD(2022)0147); opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse, herunder miljøpåvirkningen, og en omfattende analyse af de fremtidige behov for chips, forskellige typers konkurrencemæssige fordele og potentialet for chipproduktion i Europa;

12.  fremhæver betydningen af at gennemføre den gældende strategiske forsknings- og innovationsdagsorden fra fællesforetagendet for centrale digitale teknologier fuldt ud, da dette er en afgørende dagsorden for Unionens strategiske autonomi inden for adskillige vigtige støtteteknologier; mener, at omdirigering af fællesforetagendet for centrale digitale teknologiers finansiering til forskning, som er specifikt rettet mod mikrochips, primært bør finde sted inden for rammen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden;

13.  understreger behovet for at styrke "Made in EU" og fremskynde indførelsen af Industri 4.0-teknologier, navnlig i (SMV'er); opfordrer Kommissionen til at integrere "Made in Europe" -partnerskabet kraftigt i Horisont Europa-programmet og til at gøre dette ved at fremme SMV'ers samarbejde med universiteter og forsknings- og teknologiorganisationer; understreger, at "Made in Europe" ikke kun bør stå for kvalitet og innovation, men også for yderst bæredygtige og socialt retfærdige industriprodukter, -processer og -tjenester og fremme genopretningen af kvalitetsbeskæftigelse og produktionsmuligheder i hele Unionen med henblik på at støtte en afbalanceret og bæredygtig udvikling i alle EU's regioner;

14.  understreger betydningen af det industriforum, der blev oprettet i henhold til industristrategien, og bemærker, at ud af de fem taskforcer, der blev oprettet, har én direkte relevans for det indre marked og analyserer de horisontale aspekter af det indre marked og fjernelsen af hindringerne, mens en anden har særligt fokus på avanceret fremstilling som en horisontal katalysator for en lang række økosystemer;

15.  understreger betydningen af Unionens ambition om nulforurening og af en fuldt integreret cirkulær økonomi for at skabe en effektiv og dekarboniseret industri; opfordrer Kommissionen til at udarbejde analyser af genanvendelse og genindførelse i produktcyklussen; opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på finansierings- og udbudsmuligheder for projekter fra virksomheder, der er innovative frontløbere i den cirkulære økonomi, samt på behovet for at stimulere udviklingen af førende markeder; mener, at affaldsforebyggelse og reduktion af affaldsrelateret energi- og ressourceforbrug samt lukket genanvendelse i hele industrisektorer er uundværlige for en cirkulær økonomi; understreger endvidere betydningen af standarder, mandater til indkøb, kvoter, bæredygtighed og mulighed for reparation som standard ved at fremme genanvendelse og genbrug af vigtige (kritiske) råmaterialer samt ved at øge produkters anvendelse og levetid;

16.  glæder sig over Kommissionens meddelelse, der udsteder retningslinjer for offentlige indkøb, og dens indsats med hensyn til gensidighed i adgangen til disse kontrakter; understreger, at offentlige indkøb er et vigtigt instrument for den nationale og økonomiske sikkerhed, industripolitik, social og miljømæssig bæredygtighed og for at støtte udbredelsen af og efterspørgslen efter bæredygtige produkter og tjenester; understreger, at offentlige indkøbsmekanismer bør støtte omstillingen af Europas industri yderligere ved at fremme produktionen af økoinnovative, omkostningseffektive og bæredygtige varer og tjenesteydelser og øge efterspørgslen efter sekundære råmaterialer, der stammer fra udrulningen af cirkulære produktionsprocesser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere reglerne for offentlige indkøb og konkurrenceregler, hvor det er nødvendigt, idet man sikrer et velfungerende indre marked; minder om betydningen af de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet for, hvordan medlemsstaterne bør medtage resultatmål og kvalitetskriterier samt kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige bud (MEAT) i de tildelte kontrakter; opfordrer Kommissionen til at sikre adgang for SMV'er og til at bekæmpe udbudskriterier, der fastsætter krav eller kvalifikationer ud over de centrale elementer i den indkøbte tjenesteydelse eller de indkøbte varer, således at SMV'er har en rimelig chance for at deltage i det betydelige marked for offentlige indkøb; opfordrer til størst mulig agtpågivenhed over for ikkeeuropæiske aktørers erhvervelse af kritisk infrastruktur;

17.  minder om den rolle, som bæredygtige indkøbspraksisser spiller i relation til at forhindre medicinmangel og sikre forsyningssikkerhed og sikkerhed for investeringer i fremstilling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne ved at udvikle målrettede EU-regler om indkøb af lægemidler i henhold til det gældende direktiv om offentlige udbud med det formål at sikre langsigtet bæredygtighed, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og stimulere investeringer i fremstilling;

18.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de fælles udbud, der blev lanceret i forbindelse med udbruddet af covid-19, for at sammenligne dem med den avancerede købsaftale og udnytte den opnåede erfaring med sigte på at forbedre dette værktøj ved at undgå forstyrrelser på det indre marked;

19.  fremhæver betydningen af at medtage uddannelse, opkvalificering og omskoling i omstillingsforløb som vigtige redskaber i omstillingen af EU's industri og i bestræbelserne på at opnå højere produktivitet under hensyntagen til behovene på arbejdsmarkedet i regionerne i den økonomiske genoplivningsproces for at forhindre, at regioner bliver fattige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en strategi for partnerskaber inden for erhvervsuddannelse og erhvervsrettet uddannelse sammen med arbejdsmarkedets parter, navnlig inden for regionale industriklynger, for at fremme færdigheder og øge SMV'ers anvendelse af markedsorienteret innovation og ved at skabe incitamenter for SMV'er til at uddanne og forbedre deres personales og arbejdstageres færdigheder, navnlig inden for digitale færdigheder; fremhæver behovet for at styrke samarbejdet mellem FoU og industrien, navnlig i form af teknologiske overførelser til SMV'er; understreger, at fremme af kønsligestilling, kønsmainstreaming, lige muligheder og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og i iværksætteri bør sikres;

20.  understreger betydningen af proaktive uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, som fremmer rekruttering og fastholdelse af talenter i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte verdensklasseforskere og -undervisere i EU for at tage styring i relation til dagsordenen for uddannelse, forskning, udvikling og erhvervsuddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke og for at øge samarbejdet mellem uddannelses- og erhvervsuddannelses-, forsknings- og erhvervssektoren;

21.  understreger behovet for, at medlemsstaterne gennemfører pagten for færdigheder og Unionens andre initiativer, der har til formål at skabe omskolings- og opkvalificeringsmuligheder for arbejdsstyrken, udstyrer enkeltpersoner med de nødvendige færdigheder, der fører til faglig diversificering, og for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder og fremskynde omskoling og opkvalificering af arbejdstagere og arbejdsløse, navnlig de arbejdstagere, der er mest sårbare med hensyn til omstillingen; fremhæver behovet for at gennemføre de initiativer, der har til formål at styrke det europæiske forskningsrum, det europæiske uddannelsesområde og de europæiske innovationsøkosystemer med henblik på at opbygge et stærkt europæisk indre marked for forskning og innovation;

22.  gør opmærksom på, at de mindst kvalificerede arbejdstagere er særlig sårbare; understreger Fonden for Retfærdig Omstillings relevans i den henseende til trods for dens begrænsede rækkevidde;

23.  understreger, at SMV'er og nystartede virksomheder spiller en central rolle i EU's industrielle økosystemer, navnlig i digitaliseringen af EU, og er en afgørende kilde til bæredygtige og socialt ansvarlige forretningsmodeller og produktinnovation; understreger behovet for at forbedre deres adgang til national finansiering og EU-finansiering, navnlig i traditionelle sektorer, hvor digitaliseringen endnu ikke er blevet udviklet; beklager finansieringskløften for iværksættere, som skyldes køn, seksuel orientering eller oprindelse; fremhæver den rolle, som Det Europæiske Innovationsråd spiller med hensyn til at fremme et europæisk økosystem for nystartede virksomheder og investeringer, der i højere grad stimulerer udviklingen af deep tech-innovationer med høj risiko og højt udbytte;

24.  er af den holdning, at initiativerne for at nå målet om det digitale årti vil bidrage til den digitale omstilling i de virksomheder, især SMV'er, som fortsat sakker bagud i forhold til store virksomheder med hensyn til digitale færdigheder og digitaliseringen af deres drift;

25.  fremhæver behovet for at tage hånd om eksisterende hindringer på det indre marked, som hæmmer væksten for SMV'er og nystartede virksomheder i Europa, samt behovet for en forbedret retlig og regulatorisk ramme og følgelig for at indføre SMV-venlige politikker;

26.  understreger behovet for at modernisere og fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer for at sikre lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed, som fremmer innovation, investeringer, godkendelse af innovative produkter og tjenesteydelser og muliggør omstillingen til en drivhusgasneutral økonomi, og for at sikre Europas konkurrenceevne og arbejdspladser af høj kvalitet, samtidig med at der tages hensyn til de økonomiske, miljømæssige, kønsrelaterede og sociale aspekter; opfordrer Kommissionen til at lade omstillingsprocesserne omfatte køreplaner med bindende kvantitative og kvalitative mål, efter at der er gennemført en konsekvensvurdering, og for at reducere de uberettigede administrative byrder for europæiske virksomheder, navnlig SMV'er; minder om "én ind, én ud" -princippet;

27.  fremhæver nødvendigheden af at mindske den unødvendige administrative byrde for virksomhederne, navnlig for SMV'er og nystartede virksomheder, idet man fastholder de højeste standarder for forbrugere, arbejdstagere, sundhed og miljøbeskyttelse; understreger, at Europa har nået et vendepunkt som følge af den russiske angrebskrig i Ukraine og konsekvenserne af covid-19-pandemien; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om nye lovgivningsforslag vil pålægge virksomhederne unødige reguleringsmæssige eller administrative byrder;

28.  minder om den rolle, som offentlig administration spiller med hensyn til at sikre et erhvervsvenligt økonomisk miljø og reducere de unødvendige administrative byrder for virksomheder, samtidig med at de højeste standarder for gennemsigtighed og arbejdstageres sikkerhed sikres; mener, at e-forvaltningsværktøjer, politikker for digital innovation og forbedringen af digitale færdigheder bør fremmes i den offentlige sektor og blandt dens medarbejdere;

29.  understreger industripolitikkens nationale og regionale dimension og den rolle, som de regionale strategier for intelligent specialisering spiller, navnlig for så vidt angår beskæftigelse og økonomisk og industriel udvikling på hele medlemsstatsområdet; opfordrer i denne henseende til en analyse af resultaterne af intelligente specialiseringsstrategier som en platform for fremtidige foranstaltninger på regionalt niveau; understreger nødvendigheden af, at alle lokale interessenter deltager, herunder repræsentanter for civilsamfund og lokalsamfund, i udarbejdelsen og gennemførelsen af regionale strategier for intelligent specialisering; opfordrer Kommissionen til at medtage instrumenter til at øge anvendelsen af "Made in EU" på regionalt plan;

30.  opfordrer Kommissionen til at bygge på regionale økosystemer, der omfatter deres egen intelligente specialisering, bidrage til at overvinde regionale forskelle og inddrage den offentlige forvaltning, højere uddannelsesinstitutioner, videnskabsfolk, civilsamfundet og industrien i at kombinere deres viden og være med til at skabe indhold, kontekst og læringserfaringer;

31.  insisterer på behovet for at sikre den sociale retfærdighed i den industrielle omstilling og på at udvikle tilstrækkelige foranstaltninger, der kan støtte genindustrialisering i regioner under omstilling via strategiske interregionale investeringsprojekter og gennem planer for nyudvikling af sårbare regioner, især landdistrikter og afsidesliggende områder;

32.  understreger nødvendigheden af en omfattende omlægning af vores europæiske energipolitik som reaktion på Ruslands voldelige invasion af Ukraine; opfordrer til en betydelig reduktion af EU's energiafhængighed, navnlig af russisk gas, olie, kul og nukleart brændsel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde produktionskapaciteten for bæredygtig, prismæssigt overkommelig, sikker og rigelig vedvarende og midlertidig kulstoffattig energi og til at øge energibesparelserne og energieffektivitetsforanstaltningerne; opfordrer Kommissionen til mere effektivt at støtte udviklingen af energikilder, som kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet, og øge koordineringen af planlægningen og finansieringen af den nødvendige infrastruktur, navnlig for den nødvendige elektricitet, intelligente net, brint, CO2 og opvarmning/køling;

33.  fremhæver, at hvis det europæiske industrielle økosystem skal fungere korrekt, kræves en stabil energiforsyning; advarer om de skadelige virkninger, som en indskrænkning af energiudbuddet vil få for produktionsapparatet; fremhæver i den forbindelse behovet for et koordinationssystem, der systematisk skulle overvåge tilgængeligheden af gas i krisetider med henblik på at kunne udarbejde fælleseuropæiske strategier til håndtering af krisen;

34.  påpeger, at opvarmnings- og kølingsprocesserne stadig er nogle af de mest betydelige energianvendelser i industrisektoren; understreger, at det for at fremskynde reduktion af drivhusgasemissionerne i industrien er nødvendigt, at energieffektivitetspotentialet for industriopvarmning og -køling udnyttes fuldt ud; understreger behovet for bedre anvendelse af uundgåelig affaldsvarme og -kulde samt industrielle klynger og symbioser, der tilbyder væsentlige synergier og energibesparelsespotentiale i mange sektorer, herunder tekstil-, kemikalie-, fødevarebehandlings- og maskinforarbejdningssektoren;

35.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats med hensyn til at udnytte den cirkulære bioøkonomis potentiale på de områder, hvor der anvendes bæredygtige og vedvarende ressourcer, med henblik på at fremme konkurrencedygtige og modstandsdygtige industrier på lang sigt; fremhæver i denne forbindelse, at anvendelsen af biomasseaffald effektivt kan erstatte fossile brændstoffer, samtidig med at CO2-fodaftrykket reduceres; tilskynder derfor EU-myndighederne samt de nationale og lokale myndigheder til at fremme en sådan cirkulær tilgang i alle politikker;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i væsentlig grad at reducere den tid, der er nødvendig for at udstede tilladelser, og skabe hurtige tilladelsesprocedurer for infrastruktur, der støtter industrien i omstillingen til en kulstofneutral cirkulær økonomi, uden at dette berører de nuværende procedurers gennemsigtighed, legitimitet og lovlighed; understreger i denne forbindelse behovet for at udvikle en brintrygrad i Europa, videreudvikle sammenkoblingerne på tværs af vores kontinent og støtte den udbredte anvendelse af energibesparende teknologier såsom installation af højeffektive lokale anlæg til produktion af vedvarende energi og kraftvarmeproduktion, navnlig for SMV'er;

37.  gentager behovet for lovrammer, der giver mulighed for at udvikle en bæredygtig mobilitet og støtte sektorforbindelse;

38.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af alle EU's FUI, infrastrukturprogrammer og digitale programmer og instrumenter på en intelligent og selektiv måde, herunder vigtige projekter af fælles europæisk interesse, der er rettet mod markedssvigt, og industrielle alliancer samt teknologiske infrastrukturer til at teste, validere og opskalere nye teknologiske løsninger, navnlig dem, der udvikler de innovative banebrydende teknologier, der er nødvendige for den dobbelte omstilling, navnlig dem, der vedrører energiproduktion, brændstoffer og centrale støtteteknologier, og til gennemførelse af en effektiv cirkulær økonomi såsom rent stål, ren luftfart, e-brændstoffer, rene gødningsstoffer og e-cracking;

39.  understreger, at en hurtig vurdering af ansøgninger om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) fra Kommissionens side er afgørende for den europæiske industris modstandsdygtighed; opfordrer Kommissionen til at fastlægge klare, effektive, enkle og omfattende retningslinjer for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse; understreger igen vigtigheden af risikobegrænsning af finansiering, såsom gennem InvestEU eller innovationsfonden, der er afgørende for at forbedre EU's fremstillingsfærdigheder i vigtige strategiske sektorer, såsom solenergiindustrien, så der kan genopbygges en solid europæiske fremstillingsbase;

40.  fremhæver det store potentiale i CO2-differencekontrakter som et afgørende instrument til at udløse emissionsreduktioner og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i industrien; mener, at de navnlig er vigtige for sektorer, der er svære at reducere, med henblik på at opskalere teknologier og støtte deres udbredelse inden for de enkelte sektorer; understreger, at CO2-differencekontrakterne bør være forholdsmæssige, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og forenelige med WTO, og at de ikke bør føre til unødige forvridninger af EU's indre marked;

41.  glæder sig over Kommissionens analyse af strategisk afhængighed og kapacitet i overensstemmelse med målet om strategisk autonomi; opfordrer Kommissionen til at færdiggøre analyserne og industrielle teknologikøreplaner så hurtigt som muligt og foreslå foranstaltninger til at mindske afhængigheden af de identificerede kritiske produkter, herunder genanvendelses- og ressourceeffektivitetsforanstaltninger, og forsyninger, herunder energileverandører; fremhæver betydningen af at sikre, at vigtigt medicinsk og sundhedsrelateret udstyr har uafbrudt adgang til EU's indre marked, i forlængelse af erfaringerne fra de indledende mangler ved begyndelsen af covid-19-pandemien; fremhæver nødvendigheden af en strategi baseret på en yderligere dybdegående analyse af gensidig afhængighed for at styrke EU's kapacitet i kritiske værdikæder og produktion; går samtidig fortsat kraftigt ind for multilateralisme og frihandel;

42.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en holistisk tilgang, der tager udgangspunkt i værdikæden, når den analyserer strategisk afhængighed på tværs af 14 kritiske industrielle økosystemer, som den har udpeget i sin årlige rapport over det indre marked for 2021; anbefaler, at disse dybdegående analyser udvides til alle de sektorer, der anses for at være strategiske; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til indvirkningen af ekstraterritoriale foranstaltninger, der træffes af lande uden for EU, over for EU's industrier, navnlig med hensyn til eksportkontrol; påpeger, at den nye industristrategi for at forhindre en ny afhængighed og nye sårbarheder bør drives af europæiske ressourcer og teknologisk kapacitet;

43.  understreger, at genanvendelse skal spille en kritisk rolle med hensyn til at øge forsyningen med råstoffer og sekundære stoffer, for dermed at reducere EU's afhængighed af import fra lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at fremme støtteforanstaltningerne for at begrænse stigningen i efterspørgslen efter primære råstoffer som f.eks. fremme af den cirkulære økonomi, støtte til FoI til materialesubstitutioner, herunder bæredygtige forsyninger i handelsaftaler, og gennem strategiske partnerskaber for råstoffer;

44.  opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for observationscentret for kritiske teknologier til at omfatte løbende overvågning, evaluering og rapportering om indikatorer for modstandsdygtighed for EU's industrier, såsom gensidig afhængighed inden for centrale teknologier, produktionskapacitet, et tidligt varslingssystem for potentielle mangler, strategisk afhængighed og udenlandske subsidier i strategiske sektorer;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe ad hoc-incitamenter for investeringer i produktionen af kritiske varer såsom vigtige lægemidler, for at opnå dens åbne strategiske autonomi samt for fremstillingsteknologien i forbindelse med en hvilken som helst krise, herunder krige, samtidig med at modstandsdygtige forsyningskæder sikres på lang sigt;

46.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de i EU-lægemiddelstrategien foreslåede foranstaltninger sikrer EU’s rolle som innovatør i FoU samt garanterer konkurrenceevnen, tilvejebringer pålidelig forsyning til overkommelige priser og adgang til moderne medicin, og at de fortsat stimulerer innovation og investeringer i FoU; bemærker, at tiltrækning af en stærk forskningsbaseret medicinalindustri til EU også vil støtte EU's modstandsdygtighed; understreger behovet for at støtte dedikerede investeringer i FoI, fremstilling af medicin og aktive ingredienser i EU og bevare aktive forskningsbaserede anlæg og produktionsanlæg på Unionens område;

47.  er stærkt bekymret over illoyal konkurrence, investeringer og overtagelser foretaget af ikke-EU-statsfinansierede virksomheder på det indre marked, navnlig i strategiske sektorer, såsom den energiforsyning, der er behov for med henblik på at sikre Unionens uafhængighed og energisikkerhed; opfordrer Kommissionen til at analysere denne indblanding, at sikre lige vilkår, navnlig for SMV'er, udvikle passende og juridisk forsvarlige foranstaltninger for at forhindre indblanding, samtidig med at det generelt sikres, at den veletablerede ramme for EU's konkurrencepolitik ikke undermineres, og at fair konkurrence fremmes blandt både virksomheder uden for EU og EU-virksomheder, der opererer på EU's indre marked;

48.  glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre lige behandling af europæiske og ikkeeuropæiske virksomheder; understreger nødvendigheden af at bevare europæiske virksomheders konkurrenceevne på eksportmarkedet med disse forslag;

49.  opfordrer Kommissionen til med henblik på den næste revision at udvide anvendelsesområdet og definitionerne af rammen for udenlandske direkte investeringer for at imødegå virkningen af udenlandske subsidier på den økonomiske sikkerhed i EU og af teknologioverførsler fra EU-virksomheder i lande uden for EU i strategiske sektorer;

50.  opfordrer Kommissionen til at fremme overførslen af miljøteknologier til udviklingslande for at fremme den grønne omstilling på globalt plan;

51.  er bekymret over den stigende afhængighed af ikke-EU-producenter af sikkerhedsudstyr i vitale og følsomme dele af vores samfund, såsom sikkerhed (med hensyn til grænser, cyberspace og forsvar); understreger behovet for at øremærke sikkerhedsteknologi og -udstyr som en strategisk sektor; opfordrer til en handlingsplan til at styrke denne EU-industri, herunder gennem tilpassede regler for offentlige indkøb;

52.  fremhæver konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets beretning om forsinkelser i gennemførelsen af 5G-net og de risici, der er forbundet med leverandører uden for EU(12); opfordrer Kommissionen til at stimulere en koordineret udrulning af 5G i EU og mindske eksterne afhængigheds- og interferensrisiciene inden for 5G- og 6G-kommunikationsteknologi gennem koordineret støtte for at gøre europæiske aktører i stand til at opbygge FoU-kapacitet til 6G-systemer og udvikle førende markeder for 5G-infrastruktur som grundlag for den digitale og grønne omstilling; opfordrer Kommissionen til at sikre et passende niveau af konkurrenceevne på området for 5G-teknologier, samtidig med at sikkerheden af 5G-netværkene sikres;

53.  fremhæver, at de kulturelle og kreative industrier og sektorer er centrale for den nye europæiske Bauhaus-bevægelse, som vil være et afgørende initiativ; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer er en drivkraft for innovation og udvikling i Europa; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for de kulturelle og kreative sektorer;

54.  glæder sig over Kommissionens forslag om en dataforordning og udviklingen af et fælles initiativ vedrørende europæiske dataområder; understreger den rolle, som interoperable, konkurrencedygtige og EU-dækkende dataområder spiller for adskillige industrisektorer, herunder udviklingen af kunstig intelligens, mobilitet, miljø, sundhed og intelligent produktion; fremhæver, at der er behov for en differentieret tilgang, der tager hensyn til den enkelte sektors særlige kendetegn; mener, at ikke-EU/EØS-virksomheders førende rolle i EU's datarumsinitiativer kan udvande målet om at styrke EU's teknologiske suverænitet; understreger vigtigheden af dataøkonomien og anmoder Kommissionen om at fremskynde alle datarelaterede initiativer og understøtte frembringelsen af et europæisk datarumsøkosystem baseret på troværdighed, konkurrenceevne og interoperabilitet samt fremme oprettelsen af fælles europæiske infrastrukturer til at lette anvendelsen og udvekslingen af data på tværs af industrisektorer, styrke data, cloud- og edge-økosystemer og styrke investeringer i højhastighedskommunikation; understreger i denne forbindelse betydningen af retssikkerhed, som er afgørende for EU-virksomheders innovationskapacitet;

55.  fremhæver, at der er behov for at sikre kommunikationsnetværkenes modstandskraft og datarummenes sikkerhed, hvilket fremmer en hurtig udrulning af fibernet, som kan sikre flere muligheder og modstandsdygtighed over for fysiske angreb og cyberangreb;

56.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den digitale omstilling gør brug af de nyeste metoder og bedste praksis for at reducere drivhusgasemissioner, beregningsmæssig kompleksitet, øge energieffektiviteten og effektiviteten af systemernes data i produktiv anvendelse; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af en metode til at medtage en miljømæssig bæredygtighedsvurdering i den digitale omstilling, herunder af energiforbruget, i hele produkters og systemers livscyklus;

57.  opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger til at forhindre, at ikke-EU-lande ejer bemyndigede organer i EU, som er udpeget af et EU-land til at vurdere visse produkters overensstemmelse, inden de bringes i omsætning;

58.  glæder sig over Kommissionens initiativ til en europæisk standardiseringsstrategi, der har til formål at støtte den digitale og grønne omstilling, og deler ambitionen om at anlægge en mere proaktiv tilgang til fastlæggelsen af strategier for standarder, herunder på internationalt plan, med centrale handelspartnere;

59.  bemærker, at EU for at opnå strategisk autonomi må udvikle sin forsvarskapacitet; understreger betydningen af at udstikke politiske retningslinjer og udvikle ambitiøse offentlige programmer til støtte for og fremme af investeringer i rumfarts- og forsvarsindustrien; mener, at det er yderst vigtigt at operationalisere et pålideligt, beskedent og effektivt europæisk marked for forsvarsmateriel med en høj grad af teknologisk suverænitet;

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;

(1) EUT C 97 af 28.2.2022, s. 43. (2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2. (3) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2. (4) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 43. (5) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 2. (6) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11. (7) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 56. (8) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 45. (9) EUT C 224 af 8.6.2022, s. 22. (10) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28. (11) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2022/02: "Energieffektivitet i virksomheder. Der er opnået visse energibesparelser, men der er svagheder i planlægningen og projektudvælgelsen" , https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR22_02/SR_Energy-effic-enterpr_DA.pdff. (12) Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 03/2022: 5G-udrulningen i EU: Udrulningen af net er forsinket, og der er stadig uafklarede sikkerhedsspørgsmål", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2022.