Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2022/2829(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B9-0384/2022

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/09/2022 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0330

Vedtagne tekster
PDF 202kWORD 62k
Torsdag den 15. september 2022 - Strasbourg
Konsekvenserne af tørke, brand og andre ekstreme vejrfænomener: en øget EU-indsats for at bekæmpe klimaændringer
P9_TA(2022)0330RC-B9-0384/2022

Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2022 om konsekvenserne af tørke, brand og andre ekstreme vejrfænomener: en øget EU-indsats for at bekæmpe klimaændringer (2022/2829(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 herom(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og til Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 herom(4),

–  der henviser til jord til bord-strategien for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020)0381) og til sin beslutning af 20. oktober 2021 om denne(5),

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og navnlig Parisaftalen fra 2015, som trådte i kraft den 4. november 2016,

–  der henviser til den globale vurderingsrapport om katastrofeforebyggelse, "Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction" (GAR), særrapport om tørke 2021 fra FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse,

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev aftalt i 2015, navnlig mål nr. 15,

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

–  der henviser til særudgaven fra 2021 af Global Wetland Outlook offentliggjort af sekretariatet for konventionen om vådområder,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionens Fælles Forskningscenter med titlen "Drought in Europe – August 2022" (Tørke i Europa – August 2022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 med titlen "Ny EU-skovstrategi for 2030" (COM(2021)0572),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. november 2021 med titlen "EU's jordbundsstrategi for 2030: Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima "(COM(2021)0699) og til Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse(7),

–  der henviser til det europæiske charter om vandressourcer,

–  der henviser til FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) rapport med titlen "Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability" (Klimaændringer 2022: Virkninger, tilpasning og sårbarhed),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010, der anerkender menneskers ret til vand og sanitet,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand(8),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport nr. 17/2020 med titlen "Water and agriculture: towards sustainable solutions" (Vand og landbrug: mod bæredygtige løsninger),

–  der henviser til World Resources Institutes rapport af 21. januar 2020 med titlen "Achieving Abundance: Understanding the Cost of a Sustainable Water Future" (Opnåelse af rigdom: forståelse af omkostningerne ved en bæredygtig fremtid for vand),

–  der henviser til EEA's rapport af 14. oktober 2021 med titlen "Water resources across Europe – confronting water stress: an updated assessment" (Vandressourcer i Europa - vandstress: en opdateret vurdering),

–  der henviser til Kommissionens kvalitetskontrol i 2019 af vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, direktivet om miljøkvalitetskrav og oversvømmelsesdirektivet (SWD(2019)0439),

–  der henviser til vurderingsrapporterne og særrapporterne fra IPCC,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" (COM(2021)0082),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser)(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden(10),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF)(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ifølge det europæiske tørkeobservatorium var 64 % af kontinentet i august 2022 omfattet af tørkevarsel (med 17 % omfattet af tørkealarm); der henviser til, at foreløbige data tyder på, at den nuværende tørke er den værste i mindst 500 år; der henviser til, at gennemsnitstemperaturen i Europa i 2022 var den højeste nogensinde i både august og perioden juni-august(12); der henviser til, at tørrere forhold end normalt forventes at vare ved i de kommende måneder i store dele af Europa, og at hedebølger og tørke forstærker hinanden;

B.  der henviser til, at det ifølge IPCC er klart, at klimakrisen gør ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser, storme og varme hyppigere og mere intense, hvilket betyder, at nedbør og storme bliver tungere, hedebølger bliver varmere, og tørke bliver længere og mere alvorlige;

C.  der henviser til, at klimaændringerne allerede har dramatiske konsekvenser for økosystemer, befolkninger og mennesker levegrundlag; der henviser til, at det europæiske kontinent ifølge IPCC opvarmer hurtigere end andre dele af verden med en temperaturstigning på 2 °C i 2019 sammenlignet med den førindustrielle tidsalder, mens den globale gennemsnitlige temperaturstigning var på 1,1 °C; der henviser til, at dette års rekordstore tørke er den seneste i en række ekstreme klimahændelser, der er ved at blive det nye normale, og som vokser i mængde og omfang; der henviser til, at i takt med, at vandkredsløbet intensiveres med klimaændringerne, vil tørke, storme og oversvømmelser blive hyppigere og mere intense;

D.  der henviser til, at der er behov for en hurtig indsats for at modvirke klimaændringer ved at reducere drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskab og i kombination med en betydelig optrapning af indsatsen for tilpasning og modstandsdygtighed på tværs af alle sektorer for at reducere og kontrollere de kort-, mellem- og langsigtede indvirkninger på økonomien, miljøet, velfærden og sundheden;

E.  der henviser til, at Instituttet for Verdens Ressourcer fandt, at seks EU-lande (Cypern, Belgien, Grækenland, Spanien, Portugal og Italien) står over for en høj grad af vandstress, og forventer, at der i 2030 vil være en forskel på 56 % mellem vedvarende global vandforsyning og -efterspørgsel(13); der henviser til, at EEA anslår, at vandstress allerede påvirker 20 % af det europæiske område og 30 % af dets befolkning, og anslår omkostningerne ved tørke i Europa til mellem 2 mia. EUR og 9 mia. EUR om året(14);

F.  der henviser til, at klimaændringerne har ændret Europas vind- og vejrmønstre, således at højtrykssystemerne varer ved, hvilket har resulteret i lange perioder med ringe eller ingen nedbør, der har ført til, at afgrødernes vækstsæsoner er blevet tørrere; der henviser til, at jordfugtighed bidrager til grundvandsdannelse, jordstruktur og biota og jordtemperaturer, og at vandmangel bl.a. fører til jorderosion og lavere afgrødeproduktion; der henviser til, at jordfugtighedsanomalier fortsat er markant negative i det meste af Europa på grund af manglende nedbør og de hedebølger, der er set i de seneste måneder sammenlignet med juni 2022;

G.  der henviser til, at EU's udbytteprognoser for kernemajs, sojabønner og solsikke er mest påvirket, og at reduktionerne i forhold til gennemsnittet for de seneste fem år anslås til henholdsvis -16 %, -15 % og -12 %; der henviser til, at andre afgrøder sandsynligvis vil blive hårdt ramt, navnlig foder; der henviser til, at alvoren af konsekvenserne af tørke og hedebølger for landbrugsproduktionen stort set er tredoblet i løbet af de seneste 50 år(15); der henviser til, at disse lavere produktionsniveauer er særligt bekymrende i betragtning af konsekvenserne for fødevare- og fodermarkedet af den igangværende konflikt i Ukraine;

H.  der henviser til, at ikkebæredygtige landbrugspraksisser, skovrydning og intensiv urbanisering forværrer risikoen for, at der sker naturkatastrofer, og hvor alvorlige de bliver;

I.  der henviser til, at mere end 75 % af jordens landareal ifølge det seneste verdensatlas over ørkendannelse allerede er forringet, og at over 90 % kan blive forringet i 2050; der henviser til, at ørkendannelse på EU-plan berører 8 % af området, hovedsagelig i Syd-, Øst- og Centraleuropa, og dækker 14 mio. hektar; der henviser til, at 13 medlemsstater har erklæret sig berørt af ørkendannelse som defineret af UNCCD; der henviser til, at ørkendannelse bl.a. skyldes jorderosion, overgræsning og tab af plantedække, navnlig træer, forsaltning, tab af organisk materiale i jorden og biota samt forringelse af biodiversiteten; der henviser til, at EU og medlemsstaterne i 2015 forpligtede sig til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU inden 2030;

J.  der henviser til, at det i vandrammedirektivets(16) artikel 4, litra b), nr. ii), fastsættes, at "medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand [...] senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden"; der henviser til, at 22 år senere er kun 40 % af de overvågede søer, flodmundinger, floder og kystvande i den "gode" eller "meget gode" økologiske tilstand, der kræves i henhold til vandrammedirektivet; der henviser til, at kvalitetskontrollen i henhold til vandrammedirektivet viste, at næsten 50 % af vandområderne er omfattet af en undtagelse, hvilket er utilfredsstillende; der henviser til, at der tidligere er blevet gennemført dårlige forvaltningspraksisser og -foranstaltninger med en ødelæggende indvirkning på jordens vandbinding, såsom: udretning af floder og/eller overdækning af flodlejer, intensivering af arealanvendelsen og udtørring af damme og vådområder;

K.  der henviser til, at vand er et væsentligt element i fødevarekredsløbet; der henviser til, at god kvalitet og tilstrækkelige mængder af grundvand og overfladevand er nødvendigt for at opnå et retfærdigt, sundt, miljøvenligt og bæredygtigt fødevaresystem som beskrevet i fra jord til bord-strategien; der henviser til, at tilstrækkelige mængder af rent vand er afgørende i forbindelse med gennemførelsen og opnåelsen af en reel cirkulær økonomi i EU; der henviser til, at forordningen om strategiske planer(17) under den fælles landbrugspolitik fastsætter målet om at "fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemikalier";

L.  der henviser til, at landbruget er afhængigt af tilgængeligheden af vand; der henviser til, at kunstvanding bidrager til at beskytte landbrugerne mod klimavariabilitet og øger udbyttet, men også lægger et betydeligt pres på vandressourcerne; der henviser til, at kun 6 %(18) af EU's landbrugsjord i 2016 blev kunstvandet, men tegnede sig for 24 % af al vandindvinding i EU; der henviser til, at gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik ifølge Den Europæiske Revisionsrets særberetning om bæredygtig vandanvendelse i landbruget ikke er blevet konsekvent tilpasset EU's vandpolitik, og at manglende forbedring heraf kan føre til øget pres på vandressourcerne;

M.  der henviser til, at den nye fælles landbrugspolitik, som træder i kraft i 2023, begrænser investeringer i udvidelse af kunstvandede arealer i områder, hvor vandområdernes tilstand er "mindre end god";

N.  der henviser til, at vandindvinding fra åbent vand og grundvand til drikkevand, industri og landbrug, der forværres af ekstremt høje temperaturer og mangel på nedbør, medfører øget koncentration af forurenende stoffer og næringsstoffer og dermed tilfælde af giftige algeblomstringer og patogener, som opleves på tværs af Europas flodsystemer, flodmundinger og vandområder, hvilket resulterer i stort tab af ferskvand og fiskedød, kollaps i fiskeriet og forsvindende eksistensgrundlag; der henviser til, at høje vandtemperaturer også reducerer iltindholdet med dramatiske konsekvenser for fisk; der henviser til, at mindsket flodgennemstrømning kombineret med opmudring frigiver koncentrerede toksiner, der er akkumuleret i sedimenter, med stor indvirkning på nedstrøms vandlevende organismer og fiskeri;

O.  der henviser til, at 60 % af vandområderne befinder sig i grænseoverskridende regioner, hvilket betyder, at et effektivt grænseoverskridende samarbejde er af afgørende betydning; der henviser til, at 20 europæiske lande er afhængige af andre lande i forbindelse med mere end 10 % af deres vandressourcer, mens fem lande er afhængige af, at over 75 % af deres ressourcer kommer fra udlandet via floder(19); der henviser til, at manglende overholdelse af direktivet om rensning af byspildevand(20) i grænseområder medfører forringelse af grænseoverskridende vandforekomster som omhandlet i vandrammedirektivet, hvilket gør det umuligt at nå vandrammedirektivets mål i den modtagende medlemsstat; der henviser til, at selv om vandrammedirektivet nævner "relevante økoregioner", er samarbejdet om vand i praksis dårligt; der henviser til, at de fælles vandområders hydropolitiske kompleksitet forventes at stige på grund af ressourceknaphed;

P.  der henviser til, at vedvarende vandressourcer pr. indbygger er faldet med 17 % i EU i løbet af de seneste 60 år; der henviser til, at flere EU-lande har været nødt til at rationere drikkevand i de seneste måneder på grund af tørke, og at f.eks. kommuner er afhængige af drikkevand, der leveres af lastbiler; der henviser til, at vandlækager tegner sig for 24 % af det samlede vandforbrug i Unionen;

Q.  der henviser til, at 20-40 % af det vand, der er til rådighed i Europa, går til spilde på grund af bl.a. lækager i vandforsyningssystemet, utilstrækkelige installationer af vandbesparende teknologier, overdrevne og unødvendige kunstvandingsaktiviteter og dryppende vandhaner;

R.  der henviser til, at de årlige flodgennemstrømninger er faldende i Syd- og Sydøsteuropa og er stigende i Nord- og Nordøsteuropa; der henviser til, at vandkraftproduktion og kølesystemer til kraftværker er hårdt ramt; der henviser til, at projektet "Adaptive Management of Barriers in European Rivers" (AMBER) viste, at Europas floder blokeres af over 1 mio. barrierer med over 85 % små strukturer, der er i dårlig stand eller inaktive; der henviser til, at alle barrierer påvirker floders sundhed og vandkredsløbet, ændrer en flods naturlige gennemstrømning og blokerer fisks migrationsruter;

S.  der henviser til, at reducerede vandniveauer og -mængder har haft alvorlige konsekvenser i den fossil-, atom- og hydrobaserede energisektor og på kølesystemer; der henviser til, at denne sommers tørke forværrede det alvorlige pres på energimarkedet, som Europa oplever; der henviser til, at efterfølgende virkninger yderligere kan påvirke akvatiske økosystemer, der allerede kæmper med hedebølger;

T.  der henviser til, at mange turistaktiviteter er afhængige af floder; der henviser til, at vandmangel i øjeblikket berører 17 % af EU's område, mens situationen er mere bekymrende omkring Middelhavet, hvor ca. 50 % af befolkningen lever under konstant vandstress om sommeren, og mange turistattraktioner måtte indstille deres forretningsaktiviteter på grund af tørken;

U.  der henviser til, at manglen på nedbør og massive vandudtag til kunstvanding har haft en indvirkning på flodtransporten og skabt forsyningsvanskeligheder for tunge materialer, navnlig i Rhindalen, hvilket har en negativ indvirkning på mange erhvervssektorer; der henviser til, at der i store europæiske vandveje, navnlig Rhinen, Donau og Po, har været meget lave niveauer med konsekvenser for landbrug, drikkevand, økosystemer og handel;

V.  der henviser til, at skove bliver mere og mere sårbare over for konsekvenserne af klimaforandringer, navnlig den stigende forekomst af skovbrande; der henviser til, at flere års tørke og forringelse har skabt ideelle betingelser for spredning af naturbrande; der henviser til, at Europa oplever dramatiske skovbrande;

W.  der henviser til, at mere end 5 mio. hektar skov er brændt i de 10 år mellem 2011 og 2021, primært på grund af tørke; der henviser til, at skovbrande alene mellem den 4. juni og den 3. september 2022 resulterede i et samlet brændt areal på 500 000 hektar(21), og at EU's kapacitet til at bekæmpe skovbrande nåede sine grænser; der henviser til, at naturbrande på hele EU's territorium har ødelagt værdifulde områder såsom naturparker og UNESCO's geoparker, hvilket har forårsaget tab af biodiversitet, afgrøder og græsningsarealer;

X.  der henviser til, at tørke og hedebølger i forbindelse med klimaændringer har gjort det vanskeligere at bekæmpe brande, da disse forhold gør det lettere for brande at sprede sig hurtigt og øger deres alvor; der henviser til, at klimaændringerne vil øge hyppigheden af skovbrande og deres destruktive potentiale, og at Europas skovbrandssæson sandsynligvis vil begynde tidligere og slutte senere på året; der henviser til, at der bør tages hensyn til disse hidtil usete ændringer i medlemsstaternes brandberedskabspraksis;

Y.  der henviser til, at stabile, skove med træer af forskellig alder og af forskellige arter og med stor biodiversitet og kontinuerligt dække giver mange sidegevinster, navnlig tørke- og varmeafbødning; der henviser til, at skovlandbrugssystemer og træer, der indgår i landbrugsøkosystemer, også giver mange fordele, herunder produktivitet og modstandsdygtighed;

Z.  der henviser til, at hedebølger og tørke har en negativ indvirkning på landbrugernes indkomst, hvilket kan føre til nedlæggelse af landbrug; der endvidere henviser til, at nedlæggelse af landbrug kan skabe gunstige betingelser for udbrud af naturbrande;

AA.  der henviser til, at FN anslår, at 35 % af vådområderne på verdensplan er forsvundet siden 1970, hvilket er tre gange hurtigere end skove, til trods for at de giver mange fordele; der henviser til, at vådområder langs kysterne såsom mangrover binder kulstof op til 55 gange hurtigere end tropiske regnskove; der henviser til, at tørvemoser, som kun dækker 3 % af jordens jordoverflade, kun kan lagre 30 % af alt jordbaseret kulstof, når de er våde, og absorbere overskydende vand for at forhindre oversvømmelser og tørke; der henviser til, at omkring to tredjedele af de vådområder i EU, der eksisterede for 100 år siden, ifølge Kommissionen er gået tabt;

AB.  der henviser til, at FN's Generalforsamling den 28. juli 2010 anerkendte retten til vand og sanitet som en menneskeret; der henviser til, at rent drikkevand er afgørende for alle menneskerettigheder; der henviser til, at 1 884 790 borgere underskrev det europæiske borgerinitiativ med titlen "Right2Water" i 2013 om retten til vand og sanitet; der henviser til, at 1 millioner EU-borgere i dag ikke har adgang til vand, og at 8 millioner ikke har nogen sanitet;

AC.  der henviser til, at tørken forværrer folks levevilkår på grund af varme og mangel på vand; der henviser til, at de socialt dårligst stillede rammes uforholdsmæssigt hårdt; der henviser til, at der er en overdreven dødelighed i de europæiske lande, der er hårdest ramt af tørken; der henviser til, at tørke skader de mest skrøbelige bygninger, hvilket forringer indbyggernes livskvalitet;

AD.  der henviser til, at tørke og andre virkninger af klimaændringerne også har en indvirkning på den mentale sundhed og forstærker angst, navnlig blandt unge;

AE.  der henviser til, at EU's Solidaritetsfonds (EUSF) budget ikke er tilstrækkeligt til at reagere på passende vis på naturkatastrofer af større omfang og udvise europæisk solidaritet med de regioner, der rammes af en katastrofe;

AF.  der henviser til, at tørke kan have kaskadevirkninger, og at tabene som følge af tørke i EU skønnes at være på 9 mia. EUR om året; der henviser til, at til en analyse foretaget af Det Fælles Forskningscenter viser, at virkningerne af tørke på den europæiske økonomi kan nå op på over 65 mia. EUR om året i 2100(22); der henviser til, at hvis de globale temperaturer overstiger Parisaftalens temperaturmål, forventes tørke at ske dobbelt så ofte, og det absolutte årlige tørketab i Europa vil stige til 40 mia. EUR om året(23); der henviser til, at omkostningerne ved ikke at handle langt overstiger omkostningerne ved at investere i ambitiøse klimaforanstaltninger i dag(24);

AG.  der henviser til, at klimakrisen forværrer de eksisterende uligheder; der henviser til, at lavindkomsthusholdninger og sårbare personer er særligt berørt af klimakrisen og har behov for særlig støtte for at kunne tilpasse sig klimaændringerne; der henviser til, at det er nødvendigt at beskytte arbejdstagerne mod de negative virkninger af klimakrisen på arbejdspladsen;

1.  udtrykker sin dybeste sympati for og solidaritet med familierne til dem, der har været ofre for de seneste ekstreme vejrforhold, og med indbyggerne i de ødelagte områder, og glæder sig over engagementet hos de fuldtidsansatte brandmænd og de frivillige brandmænd og reddere samt nationale, regionale og lokale myndigheder, der har været involveret i nødhjælpsindsatsen, såvel som borgere, der forsøgte at redde mennesker og forhindre spredningen af brande, ofte med fare for deres eget liv;

2.  understreger betydningen af bæredygtig vandforvaltning for at garantere fødevaresikkerheden og opfordrer Kommissionen til at afstå fra at foreslå yderligere EU-lovgivning, der bringer eller risikerer at bringe vores fødevaresikkerhed i fare;

3.  mener, at disse ekstreme vejrforhold er et tegn på behovet for en mere ambitiøs indsats med hensyn til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; mener, at EU bør spille en ledende rolle i denne proces og styrke sin indsats i alle sektorer; minder om, at EU i overensstemmelse med EU's klimalov og Parisaftalen samt den bedste tilgængelige videnskab bør intensivere sin klimaindsats både med hensyn til afbødning, begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og tilpasning for at fremme modstandsdygtighed; opfordrer EU til at ajourføre sit nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen og øge sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner inden den 27. samling i partskonferencen under UNFCCC (COP27) i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskab; opfordrer til det højeste ambitionsniveau med hensyn til "Fit for 55" -pakken;

4.  udtrykker bekymring over konklusionerne i FN's miljøprograms rapport fra 2021 om emissionskløften, navnlig det forhold, at de forventede emissioner på trods af mere ambitiøse klimatilsagn i det seneste år efterlader verden på vej mod en temperaturstigning på 2,7 °C, hvis disse nationale tilsagn gennemføres fuldt ud, hvilket vil få alvorlige konsekvenser i hele verden; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at engagere sig stærkt i EU's grønne pagt og til at intensivere indsatsen for EU's modvirkning af, tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaændringer, idet der lægges særlig vægt på ekstreme vejrfænomener;

5.  forventer, at Kommissionens forslag til en EU-lov om naturgenopretning(25) vil være en mulighed for at forbedre synergierne mellem modvirkning af klimaændringer, tilpasning, katastrofeforebyggelse og naturgenopretning; forventer, at den skaber en ramme for genopretning af tørkerobuste økosystemer, herunder genopretning af skove med træer af forskellig alder og af forskellige arter og med stor biodiversitet og naturligt dække, vådområder, naturligt vegetationsdække, oversvømmelsesområdedynamikker og naturlig infiltration i hele landskabet samt forbedringer af modstandsdygtigheden i vandløbsoplande;

6.  støtter Kommissionens hensigt om at bidrage til en overordnet køleeffekt ved at oprette en EU-platform for grønnere byer; opfordrer Kommissionen til at fastsætte ambitiøse og specifikt bindende mål for biodiversitet i byområder, naturbaserede løsninger, økosystembaserede tilgange og grøn infrastruktur, der er til gavn for både mennesker og vilde dyr og planter og bidrager til de overordnede biodiversitetsmål; fremhæver behovet for at medtage foranstaltninger såsom en minimumsandel af grønne tage på nye bygninger, støtte til bylandbrug, herunder anvendelse af produktive træer, hvor det er relevant, sikring af, at der ikke anvendes kemiske pesticider, og reduktion af brugen af gødning i grønne byområder i EU samt forøgelse af antallet af grønne områder i overensstemmelse med antallet af indbyggere;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere og identificere kort-, mellem- og langsigtede genopretningsforanstaltninger for forringede økosystemer som følge af ekstreme vejrforhold; opfordrer endvidere til, at der udarbejdes EU-retningslinjer for genopretningsplaner efter katastrofer med henblik på at identificere prioriterede områder for genopretnings-, rehabiliterings- og genopbygningsfaserne efter katastrofer forårsaget af oversvømmelser, skovbrande, hedebølger eller tørke, herunder henstillinger om at øge modstandsdygtigheden og revitaliseringen af eksistensgrundlag, økonomier og det berørte miljø;

8.  anmoder Kommissionen om at tilvejebringe vejledning, som interessenter kan anvende til at øge både menneskers og økosystemers modstandsdygtighed over for tørke; understreger, at der også er behov for en koordineret indsats på europæisk plan inden for forskning og overvågning mellem allerede eksisterende enheder såsom Det Europæiske Tørkeobservatorium, Det Europæiske Miljøagentur, Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten og andre relevante interessenter; understreger, at der på finansieringsområdet bør findes passende finansiel støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, de nationale genopretnings- og resiliensplaner og andre regionale fonde;

9.  anerkender Middelhavslandenes særlige sårbarhed og betydningen af at anvende specifikke mekanismer og ressourcer til at håndtere risiciene ved og virkningerne af disse ekstreme hændelser i disse regioner; fremhæver, at tørke og andre vejrfænomener i klimakrisen ikke kun har indvirkning på miljøet, men også har sociale, kulturelle, økonomiske og politiske konsekvenser, hvilket øger risikoen for at forværre de sociale uligheder;

10.  understreger den negative indvirkning, som naturkatastrofer har på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU, hvilket hindrer gennemførelsen af Unionens samhørighedspolitik; understreger, at over 100 mia. EUR i midler fra samhørighedspolitikken vil blive investeret i energiomstilling, dekarbonisering og vedvarende energi senest i 2030; anerkender den særlige sårbarhed i de områder, der er nævnt i artikel 174 i TEUF, navnlig øer og bjergområder, og i artikel 349 i TEUF;

11.  gentager sin tilslutning til EU's tilpasningsstrategi; beklager imidlertid, at tilpasningsstrategien ikke fastsætter konkrete, målbare og tidsbundne mål for, at EU og dets medlemsstater bliver klimarobuste, og minder om Europa-Parlamentets opfordring til bindende og kvantificerbare mål; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en omfattende, ambitiøs og juridisk bindende europæisk klimatilpasningsramme, herunder passende lovgivningsværktøjer, med særlig vægt på de mest sårbare regioner;

12.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en omfattende EU-dækkende klimarisikovurdering, hvor der lægges særlig vægt på risiciene for tørke, skovbrande, sundhedstrusler, økosystemsårbarheder og virkninger på kritisk infrastruktur og netværksknuder med henblik på at indpasse og prioritere indsatsen for tilpasning og modstandsdygtighed på kort, mellemlang og lang sigt; opfordrer navnlig til, at der pr. sommeren 2023 gennemføres en EU-stresstest af den kritiske infrastrukturs modstandsdygtighed over for klimaforandringer;

13.  påpeger, at klimakrisen forværrer de eksisterende uligheder; understreger, at lavindkomsthusholdninger og sårbare personer er særligt berørt af klimakrisen og kræver særlig støtte for at kunne tilpasse sig klimaforandringerne; glæder sig over socialpolitikker i alle medlemsstater, der beskytter arbejdstagerne mod de negative virkninger af klimakrisen på arbejdspladsen, og opfordrer medlemsstaterne til at integrere klimatilpasning i deres arbejdsmarkeds- og socialpolitikker;

Civilbeskyttelse og katastrofeindsats

14.  fremhæver betydningen af at videreudvikle og gøre fuld brug af EU‑civilbeskyttelsesmekanismen i forbindelse med skovbrande og andre naturkatastrofer; opfordrer Kommission til at indsamle og formidle viden i medlemsstaterne om, hvordan skove kan tilpasses til de aktuelle og forventede klimaforandringer i overensstemmelse med EU's nye tilpasningsstrategi; opfordrer Kommissionen til at udarbejde risikovurderinger og -kort for skovbrande på grundlag af forbedrede Copernicus-produkter og andre telemålingsdata for at støtte forebyggende foranstaltninger; fremhæver betydningen af at styrke den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme for at sikre tilstrækkelig kapacitet til bekæmpelse af skovbrande i EU;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde etableringen af den nye, permanente RescEU-luftflåde til brandslukning fra luften og opfordrer dem indtrængende til at sikre tilstrækkelig finansiering hertil og til at udvide det eksisterende sæsonbestemte europæiske sikkerhedsnet så hurtigt som muligt;

16.  noterer sig med bekymring begrænsningerne i den nuværende ramme for katastrofeberedskab på EU-plan baseret på en frivillig pulje af på forhånd bevilgede indsatsressourcer fra medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at udvide EU's katastrofeberedskabskapacitet og -kompetencer i lyset af de stadig hyppigere og alvorlige klimakatastrofer, navnlig gennem oprettelse af en permanent EU-civilbeskyttelsesstyrke;

17.  opfordrer til en udvidelse af den nuværende frivillige brandslukningsreserve under RescEU og opfordrer alle medlemsstater til at overveje at placere en del af deres nationale brandvæsener i en europæisk reserve; anmoder Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan for at øge EU's reaktionskapacitet;

18.  støtter moderniseringen af civilbeskyttelsesaktiver gennem nye fælles offentlige udbud, således at udstyr og jord- og luftaktiver er bedre tilpasset de forskellige EU-områders geografi;

19.  opfordrer til en styrkelse af den sæsonbestemte forudgående udstationering af brandfolk i brandrisikozoner på grundlag af det vellykkede pilotprogram, der blev gennemført i Grækenland i sommers;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i forskning og innovation og til at støtte oprettelsen af et europæisk ekspertisecenter inden for civilbeskyttelse, navnlig for at fremme uddannelse af aktører i bekæmpelse af brande og krisestyring, og til at tilskynde til udveksling af bedste praksis;

21.  minder om, at Solidaritetsfonden er blevet ændret flere gange for at udvide dens anvendelsesområde, og at fondens budget for 2022 allerede er blevet fuldt udnyttet på grund af stigningen i antallet af naturkatastrofer; opfordrer til en betydelig forhøjelse af budgettet for fonden for at hjælpe regionerne med at foregribe og afbøde virkningerne af klimaforandringerne og til, at anvendelsesområdet for fonden udvides, således at den også kan anvendes til at støtte en mere klimarobust genopretning eller anlæggelse af offentlig og privat infrastruktur; fremhæver, at alvoren af visse naturkatastrofer i nogle tilfælde skyldes menneskeskabte faktorer, herunder uforsigtig fysisk planlægning, der fører til opførelse af boliger og infrastruktur på flodsletter eller i områder, hvor der er risiko for jordskred; gentager i denne forbindelse, at godtgørelser fra Solidaritetsfonden bør fremme en stærkere modstandsdygtighed og bæredygtighed med finansiering af økosystembaserede løsninger (f.eks. genplantning af skov, jordskælvssikret genopbygning);

22.  påpeger, at det er af afgørende betydning, at bistand og midler sendes til de berørte regioner så hurtigt, nemt og fleksibelt som muligt, og understreger, at synergier mellem Solidaritetsfonden, EU's civilbeskyttelsesmekanisme, klimatilpasningskomponenten i Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og territoriale samarbejdsprogrammer er afgørende for at skabe en omfattende indsats- og resilienspakke;

23.  opfordrer Kommissionen til at fremme civilsamfundets deltagelse i forebyggelse og håndtering af konsekvenserne af tørke og klimaforandringer; opfordrer Kommissionen til at foreslå et EU- initiativ om aktivt medborgerskab og til at fremme frivillige initiativer vedrørende katastrofeberedskab;

Landbrug

24.  opfordrer Kommissionen til at foretage en indgående vurdering af konsekvenserne af den vedvarende tørkesituation for EU's fødevareproduktion i indeværende år og for fødevareforsyningen til befolkningen i løbet af den kommende vinter; opfordrer endvidere Kommissionen og Rådet til at overveje, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kan træffes, og hvilken støtte der kan gives for at sikre, at primære fødevareproducenter, der lider under produktionstab som følge af varme- og tørkeskader, straks kan genstarte nye produktionscyklusser for vigtige fødevareforsyninger;

25.  understreger vigtigheden af at gå videre end kortsigtede foranstaltninger og afbødning af den nuværende krise; understreger, at EU skal fortsætte med at tilpasse sine fødevaresystemer for at gøre dem mere modstandsdygtige på lang sigt;

26.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at investere i forskning og innovation for at formidle indførelse af sorter og praksisser, der er mere modstandsdygtige over for tørke og klimaforandringer;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gennemføres med henblik på at gøre landbruget mere vandeeffektivt i den hensigt at reducere vandforbruget og fremme større modstandsdygtighed over for tørke og samtidig reducere det samlede hydromorfologiske pres, under hensyntagen til konklusionerne i Revisionsrettens særberetning om bæredygtigt vandforbrug i landbruget; glæder sig over indførelsen af nye økoordninger, som bør lette overgangen til et mere modstandsdygtigt og grønt landbrug;

28.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge andelen af landbrugsstøtte til forebyggelse og styring af risici i landbruget og til at overveje at udvide brugen af offentlige klimaforsikringsordninger; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af god praksis om dette og om andre afbødende foranstaltninger;

29.  opfordrer desuden Kommissionen til at identificere finansielle ressourcer til at støtte bedrifter, kompensere for tab som følge af tørkeskader eller andre hændelser forårsaget af klimakrisen, til at skabe incitamenter til højnelse af modstandsdygtighed over for klimaforandringer og af klimabæredygtighed samt til at sikre, at denne krise ikke fører til definitiv afvikling af bedrifter;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere oprettelsen af reservelagre af strategiske foderstoffer og fødevarer som et middel til at afbøde de mest skadelige aspekter af tørke, herunder store udsving i udbyttet fra år til år, og opfordrer Kommissionen til at adressere dette på internationalt plan ved at tilstræbe etablering af fødevareoplagring som et stabiliserende redskab i lyset af klimaforandringernes indvirkning på landbruget og fødevareforsyningen;

31.  understreger behovet for mere effektive og målrettede kunstvandingssystemer i landbruget samt vandlagringskapacitet og en generel rekalibrering af kunstvanding for at opnå bæredygtig anvendelse af vandressourcerne; minder om, at investeringer i kunstvandings- og vandlagringskapacitet kun støttes, hvis de fører til vandbesparelser; understreger, at investeringer i genopretning af økosystemer og produktionsmetoder, der omstiller sig til agroøkologi, bør prioriteres;

32.  noterer sig den beslutning, der blev truffet i forbindelse med den nye reform af den fælles landbrugspolitik vedrørende investeringer i kunstvanding i områder, hvor vandområdernes tilstand er "mindre end god"; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til investeringer i disse områder, der fører til vandbesparelser på en måde, der imødegår strukturel vandknaphed og mindsker påvirkningerne af vandområderne;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte indførelsen af kunstvandingssystemer, der ikke anvender overfladevand eller grundvand, såsom regnvandslagring og genanvendelse af spildevand, kombineret med bestræbelser på at reducere det samlede vandforbrug; anmoder Kommissionen om snarest muligt at præcisere fortolkningen af de nye EU-bestemmelser om investeringer i kunstvanding inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik med henblik på at fjerne enhver usikkerhed; anmoder Kommissionen om at forbedre de eksisterende retningslinjer til medlemsstaterne vedrørende investeringer i kunstvanding inden for rammerne af de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik;

34.  fremhæver den positive rolle, som agroøkologi, skovlandbrugssystem og økologiske produktionssystemer spiller med hensyn til at beskytte vandmængden og vandkvaliteten ved at øge ressourceanvendelsens effektivitet og cirkularitet, forbedre bedrifternes modstandsdygtighed ved at reducere input og diversificere produktionen og dermed sprede risikoen, hvilket er særlig vigtigt for at undgå fuldstændig misvækst; minder om, at plantning af hegn og træer, sikring af jorddække, undgåelse af overgræsning, reduktion af kompaktering og opbygning af jordens indhold af organisk materiale og humusniveauer er nyttige foranstaltninger for landbrugerne;

35.  fremhæver i lyset af de ekstreme klimabegivenheder i de seneste måneder behovet for en hurtig gennemførelse af jord til bord- og biodiversitetsstrategien med henblik på at opfylde ambitionen om en grønnere og mere bæredygtig landbrugssektor under hensyntagen til de forskellige klimapåvirkninger af forskellige former for landbrugsproduktion; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at engagere sig stærkt i EU's grønne pagt og til at intensivere indsatsen for EU's modvirkning af, tilpasning til og modstandsdygtighed over for klimaforandringer, idet der lægges særlig vægt på ekstreme vejrfænomener;

36.  understreger betydningen af jordbundens sundhed for vandbinding og -filtrering; opfordrer Kommissionen til at gøre vandbindings- og filtreringskapaciteten samt jordfugtigheden til en central søjle i udkastet til den EU-lov om jordbundssundhed, der skal fremlægges i 2023; understreger, at tørvemoser har et enormt potentiale som kulstofdræn og spiller en væsentlig rolle med hensyn til at filtrere vand og afbøde oversvømmelser, tørke og naturbrande;

37.  opfordrer til en EU-målsætning om neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU senest i 2030 for at sikre, at det tilsvarende mål under FN's verdensmål for bæredygtig udvikling opfyldes fuldt ud i EU, eftersom EU i øjeblikket ikke vil kunne nå at indfri målene for bæredygtig udvikling, som fremhævet i Revisionsrettens særberetning fra 2018 om ørkendannelse;

38.  fremhæver landbrugernes ansvar for at holde jord- og vandressourcerne i god stand samt nødvendigheden af at øge kulstofbindende dyrkningspraksisser; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme denne praksis gennem de nye økoordninger og gennem udvikling af kulstofbindende dyrkning, som også vil skulle integrere andre miljøelementer, såsom vandforvaltning, for at øge incitamenterne for producenterne; glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremsætte et forslag om certificering af bæredygtige kulstofkredsløb;

39.  fremhæver behovet for hurtigt at reducere forureningen af grundvand og overfladevand, navnlig med nitrater og pesticider;

40.  opfordrer til, at alle initiativer og foranstaltninger vedrørende forebyggelse og afbødning af tørke, oversvømmelser og hedebølger og deres virkninger fuldt ud integrerer hensynet til det naturlige miljø, navnlig skove, biodiversitet og økosystemtjenester;

Skovbrande

41.  opfordrer til en integreret reaktion på skovbrande for at beskytte EU's skove mod ødelæggelser forårsaget af ekstreme klimahændelser; understreger, at "megabrande" vokser i intensitet og hyppighed på verdensplan; er bekymret over den anslåede ekspansion af brandudsatte områder og længere sæsoner med høj risiko for brande i de fleste europæiske regioner, navnlig i scenarier med høje emissioner; minder om, at et mangfoldigt landskab med mangfoldige skove udgør en bedre barriere mod store og ukontrollerbare skovbrande;

42.  fremhæver, at genopretning og genplantning af forskelligartet skov vil være til gavn for brandforebyggelse og inddæmning; understreger behovet for flere ressourcer til og udvikling af videnskabeligt baseret brandforvaltning og kapacitetsopbygningsstøtte gennem rådgivningstjenester for at tackle virkningerne af klimaforandringer i skovene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at fremme og gøre brug af det integrerede brandhåndteringskoncept og bemærker, at dette kan fordre bedre reguleringskapacitet i medlemsstaterne, styrkelse af offentlige tjenester og målrettet støtte og øget samarbejde om katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats;

43.  er bekymret over risikoen for, at der opstår pyrocumulus i forbindelse med skovbrande, og de skadelige virkninger heraf for stratosfæren og ozonlaget; opfordrer derfor til, at forsætlige brande og træafbrænding i skovene reduceres mest muligt;

44.  henleder opmærksomheden på de sundhedsmæssige konsekvenser af naturbrande og den dermed forbundne luftforurening og udtrykker bekymring over, at Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) forudser, at disse forventes at stige, selv i et scenarie med lave emissioner(26); bemærker, at skovbrande og den dermed forbundne luftforurening – selv i et scenarie med lave emissioner – forventes at stige i takt med planetens opvarmning, og bemærker, at dette i tillæg til konsekvenserne for menneskers sundhed også vil påvirke økosystemerne, da luftforurenende stoffer fra atmosfæren ender på jordens overflade; påpeger, at klimakrisen har indvirkning på biodiversiteten og reducerer økosystemernes modstandsdygtighed og de efterfølgende konsekvenser for folkesundheden, og insisterer derfor på vigtigheden af en "One Health"-tilgang;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fortsat beskyttelse af vores skove og til at beskytte arealer mod at blive omlagt til ikke-skovarealer efter en skovbrand, da dette kan tilskynde til påsætning af brande med henblik på at kunne bruge arealerne til andre anvendelser, der ikke var tilladt før branden; opfordrer Regionsudvalget og Kommissionens tjenestegrene til at sikre samarbejde med de lokale myndigheder og undersøge historikken vedrørende omlægning af arealer efter skovbrande;

46.  anmoder om, at Rådets direktiv 2003/96/EF om beskatning af energiprodukter og elektricitet(27) bliver revideret med henblik på at indføre en fritagelse for den interne forbrugsafgift på energiprodukter til brandfolk i forbindelse med udførelsen af deres opgaver;

Vand

47.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende EU-vandstrategi, herunder tilrettelæggelse af en europæisk vandkonference sammen med medlemsstaterne med henblik på hurtigt at udvikle retningslinjer for forvaltningen af tværnationale fælles vandløbsoplande, navnlig i tilfælde af flerårige tørker, og for at sikre en afbalanceret prioritering mellem vandanvendelser;

48.  opfordrer Kommissionen til at koordinere udviklingen af omfattende regionale eller nationale planer fra god til endelig anvendelse med henblik på at tackle vandlækage og udsivning på grund af infrastruktur af lav kvalitet eller dårligt vedligeholdt infrastruktur, herunder på vandløbsopland-, by- og bedriftsniveau, og til at udveksle bedste praksis til dette formål;

49.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes øgede bestræbelser på at øge brugen af teknikker til genbrug af vand, vandbesparende vandingsteknologier og -praksisser, grønne tagteknologier, intelligente brusere og toiletter, i vandsektoren, herunder forsyning, sanitet og forvaltning af stormvand, og på tværs af alle vandkredsløb og anvendelser i industrien, boliger og erhverv; opfordrer til lovændringer for at tilskynde til genbrug af vand i industrier, der anvender meget vand, samtidig med at de strengeste kvalitetskriterier overholdes, såvel som i kontorer og hjem ved at genbruge gråt vand; minder om, at vandforvaltning er af afgørende betydning for at minimere klimaforandringernes negative konsekvenser, beskytte vand- og fødevaresikkerheden samt biodiversiteten og sikre sund jord;

50.  påpeger, at energisektoren er en stor forbruger af vand i Europa, og at vandsektoren selv forbruger meget energi til vandindvinding, pumpning, opvarmning, køling, rengøring og afsaltning; påpeger den indvirkning, som lave vandniveauer har haft på energisektoren og visse industrier; fremhæver, at forbedret vandeffektivitet kan have en direkte indvirkning på reduktionen af energiforbruget og klimaforandringerne;

51.  understreger behovet for at inddrage borgerne i vandforvaltningen; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre adgang til vand beregnet til sårbare og marginaliserede grupper i overensstemmelse med direktivet og til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre forsyningen af ledningsvand; minder om staternes forpligtelser til at sikre menneskers ret til drikkevand, navnlig i hedebølger og perioder med tørke, hvilket f.eks. indebærer oprettelse af en deltagelsesmekanisme, herunder gennemførelse af frit forudgående og informeret samtykke (FPIC) for energiinfrastruktur i stor skala og udvindingsindustrier; understreger betydningen af systematisk anerkendelse af sædvaneretten til drikkevand og tilvejebringelsen af retsmidler (gennem en klagemekanisme) i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

52.  understreger betydningen af at forhindre spekulation i vand for at sikre retfærdig adgang til vand og god ressourceforvaltning; opfordrer til et forbud mod handel med vand som en råvare på de finansielle markeder;

Den internationale og sociale dimension

53.  understreger, at mange mennesker i hele Europa lever i forældede og nedslidte boliger og utilfredsstillende levevilkår, hvilket gør dem mere sårbare over for virkningerne af ekstreme vejrmønstre; minder om, at det er en grundlæggende rettighed at have en passende bolig; opfordrer til en hurtig vedtagelse af en ambitiøs social klimafond med henblik på at støtte de dårligst stillede grupper, navnlig for at øge energieffektiviteten i deres hjem, dekarbonisere deres opvarmnings- og kølingssystemer, og herunder ved at integrere energi fra vedvarende energikilder, hvilket vil sætte dem i stand til at sænke deres energiregninger og også forbedre deres livskvalitet;

54.  understreger det presserende behov for at optrappe den globale indsats både for at reducere drivhusgasemissionerne og for at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaforandringer som fremhævet i klimaaftalen fra Glasgow, der blev vedtaget i 2022; opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i den igangværende proces med at fastlægge et globalt mål for tilpasning og med hensyn til at sikre, at målet for international klimafinansiering opfyldes, herunder en balance mellem afbødnings- og tilpasningsfinansiering; opfordrer endvidere EU til at engagere sig aktivt i Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse for at træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte udviklingsmæssige gevinster mod risikoen for naturkatastrofer;

55.  minder om, at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed hører under EU's kompetence, og at arbejdstagerne i henhold til direktiv 89/391/EØF(28) bør beskyttes mod enhver form for risiko, herunder mod fremspirende risici; opfordrer Kommissionen til grundigt og hurtigst muligt at vurdere de nye og fremspirende risici i forbindelse med klimaforandringer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med henblik på bedre at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for højere temperaturer, naturlig ultraviolet stråling og andre relaterede farer og sikkerhedsrisici, navnlig inden for bygge- og anlægssektoren, landbrugssektoren og sektoren for offentlige tjenesteydelser; påpeger, at kønsdifferentierede roller også medfører forskelle i kvinders og mænds sårbarhed over for klimaforandringernes virkninger, og at klimaforandringernes virkninger forstærker kønsuligheden.

56.  minder om behovet for, at medlemsstaterne arbejder hen imod en "nulvisionstilgang" til arbejdsrelaterede dødsfald i overensstemmelse med EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027; understreger i den forbindelse behovet for at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for alt indsats- og redningsmandskab, herunder brandfolk, som er særligt eksponeret for kræftfremkaldende stoffer under deres arbejde; understreger betydningen af at medtage regelmæssig uddannelse i sikkerhed og risikostyring for beredskabsfolk samt af at sørge for passende værnemidler og beskyttelsesmaterialer i medlemsstaternes nationale strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af disse foranstaltninger;

57.  udtrykker sin dybeste sympati med det pakistanske folk, som har lidt under de dødbringende konsekvenser af klimakrisen, og anerkender, at Pakistans eget bidrag til klimakrisen er yderst ringe; bemærker, at EU i første omgang har afsat 1,8 mio. EUR i humanitær bistand til ofre for oversvømmelser, men anerkender, at dette ikke står i et rimeligt forhold til en passende opfyldelse af behovene hos de berørte mennesker og samfund;

58.  understreger betydningen af at fremme den fulde gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; glæder sig over ministererklæringen fremsat i sommer på Det Politiske Forum på Højt Plan om Bæredygtig Udvikling, hvori det hedder, at tørke og oversvømmelser er problemer med en global dimension, som har kraftigst indvirkning på udviklingslandene og på udsatte mennesker, navnlig oprindelige folk og lokalsamfund; minder de udviklede lande om behovet for at udvise solidaritet med udviklingslandene, navnlig de mest sårbare;

59.  henviser til, at 2021-2030 er FN's årti for genopretning af økosystemer, og forventer, at dette årti vil være kendetegnet ved genopretning af naturen i EU; opfordrer alle parter i konventionen om den biologiske mangfoldighed til hurtigst muligt at gennemføre naturgenopretningsforanstaltninger på deres territorier;

60.  bemærker, at lande rundt om i verden også er blevet ramt af alvorlige og rekordstore tørkeperioder, herunder en rekordstor tørke i Kina; opfordrer til et tættere samarbejde med internationale partnere om tørke, naturbrande og andre virkninger af klimaforandringer; opfordrer EU til at stræbe efter en styrket dialog på disse områder, herunder i COP27-regi, med henblik på at udveksle viden og gensidigt forbedre håndteringen af tørker;

61.  understreger, at systemer for tidlig varsling er afgørende for en effektiv tilpasning, navnlig i forbindelse med skovbrande og oversvømmelser, men at man i mange dele af verden ikke råder over sådanne systemer; støtter Den Meteorologiske Verdensorganisations initiativ til tidlig varsling og håber, at det vil blive gennemført hurtigt for at redde så mange liv som muligt og så tidligt som muligt fra virkningerne af klimakrisen; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle teknologi til systemer for tidlig varsling;

62.  understreger, at tørken på Afrikas Horn ifølge FN har bragt 22 millioner mennesker i fare for at sulte; bemærker, at problemerne med adgang til fødevarer og sult i lande uden for EU forværres af både klimakrisen og geopolitiske kræfter; opfordrer EU til at prioritere menneskerettighedsbaserede og sammenhængende politikker for fødevare- og ernæringssikkerhed; påpeger, hvordan klimakrisen forværrer humanitære kriser rundt om i verden, navnlig i Afghanistan, hvor tørke er en medvirkende faktor til, at 20 millioner afghanere ikke kan få deres daglige brød;

63.  understreger, at EU skal være forberedt på klimaforanlediget fordrivelse, og anerkender, at det er nødvendigt at træffe passende foranstaltninger til at beskytte menneskerettighederne for befolkninger, der trues af virkningerne af klimaforandringer; mener, at en sådan fordrivelse bør løses på internationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om udformning af internationale rammer for håndtering af klimaskabt fordrivelse og migration både i internationale fora og i EU's optræden udadtil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om at støtte personer, der er blevet fordrevet på grund af klimaforandringer, og som ikke længere er i stand til at bo i deres hjem; understreger, at FN's Menneskerettighedskomité har fastslået, at stater, når de overvejer at udvise asylansøgere, skal tage hensyn til de menneskerettighedsmæssige konsekvenser af klimakrisen i hjemlandet;

64.  opfordrer til øgede investeringer i uddannelse og bevidstgørelse af de europæiske borgere angående naturkatastrofer; opfordrer til synlige EU-initiativer til at promovere den internationale dag for forebyggelse af naturkatastrofer;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.
(2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(3) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.
(4) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
(5) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.
(6) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 156.
(7) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38.
(8) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 99.
(9) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.
(10) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.
(11) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(12) Copernicus "klimaændringstjeneste, "Surface air temperature for August 2022".
(13) World Resources Institute, "Achieving abundance: understanding the cost of a sustainable water future", 21. januar 2020.
(14) Det Europæiske Miljøagentur "Water resources across Europe — confronting water stress: an updated assessment", 14. oktober 2021.
(15) Mekonen, Zelalem A. et al., "Wildfire exacerbates high-latitude soil carbon losses from climate warming" (Skovbrande optrapper jordens kulstoftab ved høje breddegrader som følge af klimaopvarmning", Environment Research Letters,, bind 17, nr. 9, september 2022.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
(18) Den Europæiske Revisionsret, "Særberetning 20/2021: Bæredygtig vandanvendelse i landbruget: Midler under den fælles landbrugspolitik vil nok snarere fremme en øget end en mere effektiv vandanvendelse ", 2021.
(19) Baranyai, G., ‘Transboundary water governance in the European Union: the (unresolved) allocation question‘, Official Journal of the World Water Council, Vol. 21, No 3, 2019.
(20) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
(21) Copernicus Atmosphere Monitoring Service, ‘Europe’s summer wildfire emissions highest in 15 years’, 6. september 2022.
(22) Det Fælles Forskningscenters nyheder, "Global warming could more than double costs caused by drought in Europe, study finds" 10. maj 2021.
(23) Det Fælles Forskningscenters konklusioner on the projection of economic impacts of climate change in sectors of the EU based on a bottom-up analysis.
(24) Meddelelse fra Kommissionen af 17. september 2020 om "Intensivering af Europas klimaambitioner for 2030. Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" (COM(2020)0562),
(25) Kommissionens meddelelse af 22. juni 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning (COM(2022)0304).
(26) World Meteorological Organization,WMO Air Quality and Climate Bulletin highlights impacts of wildfires, 7. september 2022.
(27) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
(28) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

Seneste opdatering: 18. januar 2023Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik