Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 19 og 48, artikel 67, stk. 4, samt artikel 153, 165, 168 og 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 3, 21, 24, 26, 34, 35, 41 og 47,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap ("handicapkonventionen") og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap(1),

–  der henviser til de generelle bemærkninger til handicapkonventionen, der er udarbejdet af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap, som den autoritative vejledning om dens gennemførelse, og navnlig den generelle bemærkning nr. 2 om artikel 9: Tilgængelighed, vedtaget den 11. april 2014;

–  der henviser til adfærdskodeksen mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(2),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap af 2. oktober 2015 om Den Europæiske Unions indledende rapport,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen overvåger EU-midler, som anvendes til at fremme rettigheder for personer med handicap og ældre og deres mulighed for at føre en selvstændig tilværelse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426, "direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling") og Parlamentets holdning hertil af 2. april 2009(3),

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om den europæiske handicapstrategi efter 2020(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester(6) (den europæiske retsakt om tilgængelighed),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 af 6. april 2022 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (omarbejdning)(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021)0118),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789),

–  der henviser til den nye forbrugerdagsorden (COM(2020)0696), der blandt sine fem prioriteter har de specifikke behov hos visse forbrugergrupper, herunder personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(11) (direktiv om offentlige udbud),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(12),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2018/254 af 15. februar 2018 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde eller synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap(13),

–  der henviser til de tilgængelighedsstandarder, der følger af Kommissionens mandat 376, 554, 420 og 473,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004(15),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91(17),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0209/2022),

A.  der henviser til, at personer med handicap har rettigheder på lige fod med andre på alle livets områder, herunder umistelige rettigheder til værdighed, ligebehandling, en selvstændig tilværelse, autonomi og fuld deltagelse i samfundet, hvilket er til gavn for alle samfundsniveauer;

B.  der henviser til, at mere end 87 millioner mennesker i Unionen har en eller anden form for handicap, og at der skal tages hensyn til befolkningens aldring i Unionen;

C.  der henviser til, at tilgængelighed er en afgørende forudsætning for, at personer med handicap til fulde kan udøve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at deltagerstaterne i henhold til handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed – for at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold – skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at disse personer på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og -systemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne skal sikre, at tilgængelighed integreres på alle niveauer, ikke kun i offentlige bygninger og transport, men også inden for sundhed og uddannelse, og at mobiliteten for og integrationen af personer med handicap øges;

E.  der henviser til, at handicapkonventionen definerer "universelt design" som udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning, uden at dette udelukker hjælpemidler til særlige grupper af personer med handicap; der henviser til, at tilgængelighed er et af handicapkonventionens overordnede principper, og at EU og medlemsstaterne er juridisk bundet af handicapkonventionen i henhold til afgørelse 2010/48/EF; der henviser til, at det i generel bemærkning nr. 2 til handicapkonventionen understreges, at deltagerstaterne er forpligtet til at vedtage handlingsplaner og strategier for at fastslå eksisterende hindringer for tilgængelighed, fastsætte tidsrammer med specifikke frister og tilvejebringe både de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at fjerne hindringerne; der henviser til, at tilgængelighed er afgørende for, at personer med handicap kan nyde godt af retten til privatlivets fred, ikkeforskelsbehandling, beskæftigelse, inklusiv uddannelse, politisk deltagelse og andre rettigheder, der er nedfældet i handicapkonventionen;

F.  der henviser til, at lokale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af socialpolitikker, herunder politikker vedrørende handicap og tilgængelighed, gennem analyse af behovene på stedet og gennemførelse af specifikke foranstaltninger;

G.  der henviser til, at sikring af hjælpemiddelteknologier af høj kvalitet til overkommelige priser vil fremme fuld inklusion af personer med handicap i samfundet og gavne både personer med handicap og udbyderne af disse teknologier samt samfundet som helhed; der henviser til, at hjælpemiddelteknologier vil bidrage til at mindske forskellene mellem medlemsstaterne, og at disse teknologier kun kan fungere i tilgængelige miljøer;

H.  der henviser til, at højere beskæftigelsesniveau for personer med handicap, større tilgængelighed og større inddragelse af denne gruppe i arbejdsstyrken har et klart økonomisk potentiale;

I.  der henviser til, at Unionen har etableret en omfattende retlig ramme for tilgængelighed på det indre marked, navnlig med vedtagelsen af specifik tilgængelighedslovgivning såsom den europæiske retsakt om tilgængelighed, og medtager tilgængelighedsforpligtelser i forskellig sektorspecifik lovgivning, herunder i forordningerne om EU-midler; der henviser til, at den europæiske retsakt om tilgængelighed, som vil finde anvendelse fra den 28. juni 2025, indfører væsentlige nye krav med hensyn til varers og tjenesteydelsers tilgængelighed;

J.  der henviser til, at en korrekt gennemførelse af politikker vedrørende handicap vil bidrage positivt til konkurrenceevnen på EU's indre marked og derfor udgør en integreret ressource for EU's økonomi;

K.  der henviser til, at evalueringen af den europæiske handicapstrategi 2010-2020 viste, at dens bidrag forbedrede situationen på en række områder, men også fremhævede, at personer med handicap stadig møder betydelige hindringer for adgang til sundhedspleje, uddannelse, transportmuligheder, det byggede miljø, IKT, beskæftigelse og fritidsaktiviteter samt for deltagelse i det politiske liv og andre livsområder;

1.  bifalder Kommissionens meddelelse "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" ("strategien"), hvis mål er at sikre, at alle personer med handicap i Europa kan udøve deres rettigheder, deltage i samfundet og økonomien på lige vilkår og ikke længere være udsat for forskelsbehandling, idet der tages hånd om de betydelige barrierer, der fremhæves i den europæiske handicapstrategi 2010-2030;

2.  glæder sig over Kommissionens initiativ, der blev bebudet i strategien, om at oprette et AccessibleEU-center ("centret"); konstaterer, at centret sigter mod at skabe større sammenhæng i de harmoniserede tilgængelighedspolitikker, støtte deres gennemførelse og lette adgangen til relevant viden og relevante færdigheder, fremme en kultur med lige muligheder og fuld deltagelse i samfundet for personer med handicap, herunder i erhvervslivet, gennem en samarbejdsplatform for offentlige forvaltninger, repræsentanter for erhvervslivet, civilsamfundsorganisationer med fokus på handicap, tilgængelighedseksperter og brugere;

3.  bemærker, at målsætningen om øget tilgængelighed i samfundet kun kan opfyldes, hvis centret følger princippet om "universelt design"; understreger behovet for at sikre, at der tages behørigt hensyn til denne samlede tilgang til tilgængelighed, navnlig vedrørende det fysiske miljø, transportmuligheder, information, kommunikation, tjenesteydelser og i forbindelse med offentlige udbud og indkøbsprocedurer; mener, at denne tilgang også indebærer effektiv deltagelse af alle interessenter og rettighedshavere i deres procedurer;

4.  fremhæver, at EU har etableret en omfattende retlig ramme for tilgængelighed i det indre marked på grundlag af handicapkonventionens mandat, som bl.a. omfatter den europæisk retsakt om tilgængelighed, webtilgængelighedsdirektivet, direktiverne om audiovisuelle medietjenester og elektronisk kommunikation og tekniske specifikationer for jernbanestationer og køretøjer; minder om, at aspekter af denne rammes gennemførelsesfrister ligger ude i fremtiden, og tilskynder til yderligere bestræbelser på at opnå en hurtig gennemførelse; beklager, at gennemførelsen af denne afgørende lovgivning, selv hvor den allerede er påkrævet, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og generelt ikke har været tilfredsstillende, hovedsagelig på grund af manglen på kvalificerede tilgængelighedseksperter; understreger derfor behovet for at forbedre den generelle viden om samt den praktiske og teoretiske ekspertise inden for tilgængelighedspolitikker blandt offentlige forvaltninger, erhvervsdrivende og i samfundet generelt for at hjælpe med at finde passende, bæredygtige og økonomisk overkommelige løsninger i hver enkelt medlemsstat og derved forbedre gennemførelsen af eksisterende og fremtidige tilgængelighedskrav; understreger i den forbindelse, at centret bør fungere som en vigtig kilde til denne slags viden og støtte medlemsstaterne i gennemførelsesfasen;

5.  erkender betydningen af nedsættelsen af ad hoc-arbejdsgrupper til gennemførelse af visse former for lovgivning om tilgængelighed; mener imidlertid, at manglen på en koordinerings- og samarbejdsramme mellem EU, medlemsstaterne, navnlig offentlige myndigheder, som overvåger eller håndhæver tilgængelighedslovgivning, og de relevante interessenter, der støtter tværgående løsninger, dvs. personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer, tilgængelighedsspecialister og den private sektor, udgør en yderligere hindring for gennemførelsen af tilgængelighedslovgivning og for en harmoniseret håndhævelse heraf i hele EU;

6.  opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige ressourcer, både med hensyn til finansiering og menneskelige ressourcer, til oprettelse og drift af centret; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nødvendige ressourcer til gennemførelse og håndhævelse af tilgængelighedspolitikker, herunder gennem EU-midler; understreger, at en tilstrækkelig finansiering er af afgørende betydning for gennemførelsen af effektive offentlige politikker om tilgængelighed samt for at opnå fremskridt på en lang række områder såsom øget kendskab gennem kommunikationstiltag, navnlig over for organisationer, der repræsenterer personer med handicap, anerkendelse af usynlige handicap og harmonisering af nationale handicapkort og tilgængelighedsstandarder;

Struktur

7.  opfordrer Kommissionen til at oprette et sekretariat og et forum til at styre og lede centrets arbejde; understreger, at forummet bør sikre en afbalanceret deltagelse af interessenter fra den offentlige og private sektor og rettighedshavere med passende erfaring på tilgængelighedsområdet; fremhæver, at kønsfordelingen bør sikres; understreger, at deltagelse af organisationer, der repræsenterer personer med handicap, skal sikres som en væsentlig del af centrets arbejde for at sikre den højest mulige grad af gennemsigtighed i dets aktiviteter; mener, at centret bør offentliggøre et årligt arbejdsprogram og inddrage medlemmer af Europa-Parlamentet i forummet;

8.  fremhæver de specifikke udfordringer, der er forbundet med bestemte områder af tilgængelighedspolitikken såsom det byggede miljø, offentlige udbud, digitale teknologier, medier og kultur, transportmuligheder, nye teknologier og hjælpemiddelteknologier og de produkter og tilbud, der er åbne for offentligheden; opfordrer Kommissionen til at nedsætte specialiserede undergrupper af eksperter på visse områder; er overbevist om, at disse grupper bør arbejde tæt sammen med centret, medlemsstaterne, personer med handicap og organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at sikre en bedre vurdering, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af tilgængelighedsrelateret lovgivning;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale tilgængelighedscentre, som kan omfatte kontaktpunkter og tilsvarende ekspertgrupper, der kan arbejde hånd i hånd med centret om gennemførelse, overvågning og håndhævelse af tilgængelighedslovgivning; er af den opfattelse, at de nationale tilgængelighedscentre bør lette udveksling og koordinering mellem relevante interessenter og rettighedshavere, herunder erhvervsdrivende, organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og nationale myndigheder med ansvar for tilgængelighed og gennemførelse af sektorspecifik lovgivning; er af den opfattelse, at centrets fageksperter bør yde vejledning og uddannelse til alle relevante interessenter; mener, at sådanne grupper kan bidrage til at finde tilgængelighedsløsninger, der tager hensyn til de særlige nationale forhold;

Mandat

10.  mener, at centret bør fungere som et knudepunkt, der løbende kan yde bistand og ekspertise vedrørende tilgængelighedspolitikker og tekniske krav til relevante EU-institutioner og -organer og til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten; mener, at centret bør etablere og koordinere en samarbejdsramme, der samler de relevante nationale organer og EU-organer og alle brugergrupper, navnlig organisationer, der repræsenterer personer med handicap, civilsamfundsorganisationer, den akademiske verden, virksomheder og fagfolk fra alle tilgængelighedsområder samt forbrugerrettigheder, med henblik på at støtte en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse i hele EU, yde vejledning og uddannelse og inspirere til politikudvikling og innovation på nationalt plan og EU-plan, herunder gennem udpegning og deling af bedste praksis på tværs af sektorer samt gennem udvikling af værktøjer, der har til formål at lette gennemførelsen af EU-retten; mener endvidere, at centret kan øge samarbejdet mellem ovennævnte organer og organisationer og meget innovative interessenter for at fremme udviklingen af hjælpemiddelteknologier; mener, at centret også bør yde rådgivning, herunder retningslinjer, til relevante EU-institutioner og -organer og medlemsstaterne om deres interne tilgængelighedspolitikker og -praksis;

11.  understreger de potentielle fordele ved centret med hensyn til at støtte Kommissionens arbejde, bl.a. ved at udpege og hjælpe med at afhjælpe mangler og inkonsekvenser i den nuværende lovgivning, fremsætte politiske anbefalinger til opdatering og udvikling af tilgængelighedslove, integrere tilgængelighed i alle relevante politikker, som hører under Kommissionens forskellige generaldirektoraters ansvar, herunder ved at udpege prioriterede områder, hvor tilgængelighed bør fremmes, gennemføre projekter, der undersøger innovative måder at implementere tilgængelighed på, bistå med udarbejdelsen af tekniske specifikationer for tilgængelighed og hjælpe EU-agenturer og -organer med tilgængelighedsrelaterede spørgsmål;

12.  er af den opfattelse, at centret bør generere nyttig viden om tilgængelighed gennem brugen af forskning og undersøgelser, som det bør stille til rådighed for både Kommissionen og medlemsstaterne, og at det bør indsamle og konsolidere specialiserede og sammenlignelige oplysninger og fuldt tilgængelige data, herunder feedback om gennemførelsen af tilgængelighedslove; fremhæver, at disse foranstaltninger vil bidrage til, at tilgængelighedspolitikkerne bliver solidt funderet i brugernes behov og erfaringer; understreger, at centret bør bidrage til at afhjælpe mangler i indsamlingen af statistiske data på nationalt plan om situationen for personer med handicap, og at der bør etableres et samarbejde med relevante statistiske organer, navnlig med Eurostat;

13.  mener, at centrets rolle vil være afgørende for at give Kommissionen og medlemsstaterne, interessenterne og rettighedshaverne viden og yde støtte til gennemførelsen, overvågningen og håndhævelsen af tilgængelighedspolitikker, herunder gennem uddannelse og vejledningsdokumenter på alle EU's officielle sprog og affattet på et tilgængeligt, forståeligt og letlæseligt sprog;

14.  understreger, at centret bør bidrage til at overvinde uoverensstemmelser mellem handicapkonventionen og EU's politikker og dermed hjælpe medlemsstaterne med at nå det primære mål om at øge beskæftigelsesniveauet blandt personer med handicap; påpeger, at denne integration skal inddrage EU og medlemsstaterne, også gennem et tæt samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og andre civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder og den private sektor;

15.  bemærker, at gennemførelsen af tilgængelighedspolitikker kræver en høj grad af teknisk ekspertise og ikke i tilstrækkelig grad indgår i videregående uddannelsesprogrammer, hvilket fører til mangel på kvalificerede tilgængelighedseksperter i den offentlige og private sektor på mange områder; understreger, at centret bør støtte medlemsstaterne i udviklingen af særlige uddannelsesprogrammer vedrørende tilgængelighedsrelaterede spørgsmål og bør tilbyde uddannelse til fagfolk, EU-tjenestemænd og nationale embedsmænd samt relevante interessenter og rettighedshavere med henblik på at øge bevidstheden om disse spørgsmål;

16.  beklager, at standardiseringssystemet ikke i tilstrækkelig grad giver personer med handicap og deres repræsentative organisationer mulighed for at deltage på lige fod med andre interessenter i de europæiske og nationale standardiseringsorganers aktiviteter, når de udarbejder standarder for tilgængelighed; opfordrer derfor til bedre repræsentation inden for standardiseringssystemet og til en afbalanceret repræsentation blandt udpegede eksperter med henblik på at sikre et rimeligt resultat af Unionens lovgivning og standarder om tilgængelighed; mener, at centret bør spille en væsentlig rolle i standardiseringssystemet og kunne yde ekspertise til Kommissionen, når den deltager i arbejdet i standardiseringsudvalgene, herunder gennem rådgivning fra standardiseringseksperter fra organisationer, der repræsenterer personer med handicap, og om muligt bistå Kommissionen med at udarbejde tekniske specifikationer og anmodninger om europæiske standarder og standardiseringspublikationer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012(19), herunder gennem inddragelse af alle relevante interessenter og rettighedshavere; mener, at inddragelsen af centret vil medføre klare fordele for personer med handicap med hensyn til bevægelighed i EU og sætte dem i stand til at udøve deres ret til at arbejde, bo og rejse frit;

17.  opfordrer Kommissionen til inden for fem år efter oprettelsen af centret at foretage en vurdering for at evaluere dets effektivitet og merværdi med hensyn til at forbedre tilgængelighedspolitikkerne i EU; understreger, at Kommissionen på grundlag af denne vurdering bør tage passende skridt til at opdatere og forbedre centret, herunder vurdere muligheden for at oprette et agentur, hvis målene i dets mandat ikke er blevet nået; opfordrer Kommissionen til at overvåge centrets arbejde og resultater gennem årlige rapporter, der skal forelægges for Parlamentet;

o
o   o

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35. (2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11. (3) EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68. (4) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 8. (5) EUT L 172 af 17.5.2021, s. 1. (6) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70. (7) EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1. (8) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36. (9) EUT L 115 af 13.4.2022, s. 1. (10) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (11) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65. (12) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (13) EUT L 48 af 21.2.2018, s. 1. (14) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1. (15) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1. (16) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1. (17) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1. (18) EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110. (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).