Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–  der henviser til erklæringen af 25. september 2022 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne og erklæringen af 19. september 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om Mahsa Jina Aminis død,

–  der henviser til erklæringen fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 22. september 2022 med krav om ansvarliggørelse for Mahsa Jina Aminis død og en opfordring til at sætte en stopper for vold mod kvinder,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 18. juni 2022, af 13. januar 2022 og af 11. januar 2021,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 16. juni 2022 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til den erklæring, som FN's generalsekretær, António Guterres, fremsatte den 27. september 2022,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og til Irans ratificering heraf i juni 1975,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer af 8. december 2008 vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den 22-årige iransk kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini den 13. september 2022 blev arresteret i Teheran af Irans moralpoliti for påstået manglende overholdelse af loven om obligatorisk slør; der henviser til, at moralpolitiet ifølge øjenvidner pressede Mahsa Jina Amini ind i en politivogn og slog hende ned under overførslen til Vozara-tilbageholdelsescentret i Teheran, hvor hun kort efter faldt i koma og den 16. september 2022 døde på et nærliggende hospital, mens hun var i politiets varetægt; der henviser til, at de iranske myndigheder har fastholdt, at hun døde af naturlige årsager; der henviser til, at der ikke er foretaget en ordentlig efterforskning, og at myndighederne har nægtet at udlevere hendes lægejournal og obduktionserklæring til familien;

B.  der henviser til, at der efter drabet på Mahsa Jina Amini udbrød landsdækkende demonstrationer i 120 byer i næsten alle Irans 31 provinser, hvori hundredtusindvis af iranske borgere fra alle dele af samfundet deltog; der henviser til, at demonstrationerne blev startet af kvinder, der krævede, at de skyldige bag Mahsa Jina Aminis død blev stillet til ansvar, og opfordrede til at sætte en stopper for vold og diskrimination mod kvinder i Iran, navnlig med hensyn til det obligatoriske slør; der henviser til, at kvinders protester har inspireret mænd til at udvise solidaritet og har udløst en pan-iransk reform- og protestbevægelse; der henviser til, at studerende på mange universiteter i hele landet, navnlig på Sharif University of Technology i Teheran, protesterer ved at boykotte deres undervisning og demonstrere mod undertrykkelse;

C.  der henviser til, at de iranske sikkerheds- og politistyrkers reaktion på demonstrationerne har været voldelig, vilkårlig og hæmningsløs og har resulteret i betydelige tab af menneskeliv samt et stort antal kvæstede personer; der henviser til, at FN har bekræftet, at iranske styrker har anvendt skarp ammunition, fuglehagl, tåregas og metalkugler mod demonstranterne; der henviser til, at iranske sikkerhedsstyrker den 2. oktober 2022 angiveligt dræbte hundredvis af fredelige demonstranter, der demonstrerede mod drabet på Mahsa Jina Amini, og sårede og arresterede hundredvis, heriblandt menneskerettighedsforkæmpere, studerende, advokater, civilsamfundsaktivister og mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, som var den første journalist til at rapportere om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse;

D.  der henviser til, at Amnesty International har dokumenteret myndighedernes plot om at slå de aktuelle demonstrationer ned ved at indsætte Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), de paramilitære Basij-styrker, den retshåndhævende styrke i Den Islamiske Republik Iran, uropolitiet og civilklædte sikkerhedsagenter; der henviser til, at der er dokumentation for, hvordan hovedkvarteret for de væbnede styrker udstedte en ordre til de øverstbefalende i alle provinser om at bekæmpe fredelige demonstranter ved at lade sikkerhedsstyrkerne gøre brug af dødbringende magt og skydevåben;

E.  der henviser til, at mange udlændinge, herunder EU-borgere, ifølge rapporter er blevet arresteret i de seneste dage på grund af deres påståede involvering i protesterne;

F.  der henviser til, at de iranske myndigheder bevidst lukker for internettet og mobilnettet og i alvorlig grad begrænser sociale medieplatforme for at forhindre de iranske borgere i at tilgå kommunikationsteknologier på en sikker og privat måde og organisere fredelige forsamlinger; der henviser til, at der har været forlydender om, at SMS-beskeder, der indeholder "Mahsa Amini" på farsi, er blevet blokeret; der henviser til, at regimet ved at afbryde og lukke internetforbindelsen i store dele af Iran forsøger at forhindre udsendelse og udbredelse af nyheder om og billeder af demonstrationerne og forhindre internationale og lokale organisationer i at dokumentere menneskerettighedskrænkelserne;

G.  der henviser til, at den iranske regering indførte obligatorisk brug af slør i 1983; der henviser til, at den obligatoriske hijab er blevet et redskab til at undertrykke kvinder og fratage dem deres frihed og rettigheder i Iran; der henviser til, at kvinder, der ses i offentligheden uden hovedtørklæde, ofte chikaneres, fængsles, tortureres, piskes og sågar dræbes for at trodse disse undertrykkende regler;

H.  der henviser til, at moralpolitiets chikane af og vold mod kvinder og piger er blevet skærpet siden begyndelsen af præsident Ebrahim Raisis valgperiode i 2021; der henviser til, at Irans regering har presset på for indførelse af lovgivning og lovforslag, der tilskynder til undertrykkelse af kvinder; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini er en del af et større mønster med indskrænkning og tilbagerulning af de allerede stærkt begrænsede rettigheder for kvinder i Iran, herunder gennem en ny lov, der blev vedtaget i 2021, som i alvorlig grad begrænser kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket er en direkte krænkelse af kvinders menneskerettigheder i henhold til folkeretten; der henviser til, at indførelsen af "hijab- og kyskhedsprojektet" ville indebære brug af overvågningskameraer til at opspore kvinder uden slør og idømme dem bøder;

I.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran til stadighed forværres; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini illustrerer den igangværende menneskerettighedskrise i Iran, som forstærkes af den systemiske straffrihed for den iranske regering og dens sikkerhedsapparat, der har tilladt omfattende tortur samt udenretslige henrettelser og andre ulovlige drab; der henviser til, at mere end 40 menneskerettighedsforkæmpere er blevet arresteret siden den 18. september 2022, og at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i særdeleshed og i særlig voldelig grad er blevet ramt i forbindelse med disse anholdelser, overfald og razziaer fra de iranske styrkers side; der henviser til, at de iranske LGBTQI-rettighedsforkæmpere Zahra Sedighi Hamedani, som er 31 år, og Elham Chubdar, som er 24 år, blev dømt til døden af Urmias Revolutionsdomstol på baggrund af anklager om "korruption på jorden gennem fremme af homoseksualitet";

J.  der henviser til, at EU har truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud for personer og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og et forbud mod eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse og af udstyr til overvågning af telekommunikation; der henviser til, at disse foranstaltninger, som EU første gang indførte den 12. april 2011, regelmæssigt ajourføres og forbliver i kraft;

K.  der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, i sin erklæring af 25. september 2022 fordømte drabet på Mahsa Jina Amini og de iranske sikkerhedsstyrkers overdrevne magtanvendelse og meddelte, at EU ville overveje alle de muligheder, det har til rådighed, forud for næste møde i Rådet for Udenrigsanliggender med henblik på at behandle drabet på Mahsa Jina Amini og den måde, hvorpå de iranske sikkerhedsstyrker har reageret på de efterfølgende demonstrationer;

1.  fordømmer på det kraftigste Mahsa Jina Aminis død efter den voldelige anholdelse af, overgreb på og mishandling af hende begået af Irans moralpoliti; udtrykker sin medfølelse med hendes familie og venner og med familierne til alle dem, der er blevet dræbt under de seneste demonstrationer i Iran;

2.  opfordrer den iranske regering til at tillade en uafhængig kompetent myndighed at foretage en uafhængig og effektiv efterforskning af Mahsa Jina Aminis tragiske død og af påstandene om tortur og mishandling;

3.  udtrykker sin støtte til og solidaritet med de unge iranske kvinder, der leder og deltager i demonstrationerne på trods af de vanskeligheder og personlige konsekvenser, de står over for; støtter de demonstrationer på tværs af landet, som på fredelig vis protesterer mod Mahsa Aminis drab, den systemiske og stigende undertrykkelse af kvinder og de alvorlige og massive krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

4.  støtter kraftigt det iranske folks ambitioner om at leve i et frit, stabilt, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; er dybt bekymret over forlydender om belejring, anholdelser og skydning af et stort antal studerende, der var låst inde på Sharif University of Technology i Teheran den 2. oktober 2022 af IRGC, Basijstyrkerne og politiet;

5.  anerkender, at den iranske kvindebevægelse går videre end til forsvaret af kvinders rettigheder og slår til lyd for en sekulær stat i Iran i stedet for et voldeligt og reaktionært teokrati;

6.  fordømmer på det kraftigste de iranske sikkerhedsstyrkers udbredte, forsætlige og uforholdsmæssige magtanvendelse mod fredelige demonstranter og opfordrer de iranske myndigheder til at standse deres fortsatte, systematiske og uacceptable vold mod deres egne borgere; kræver, at de iranske myndigheder tillader, at der iværksættes en evidensbaseret, hurtig, upartisk og effektiv undersøgelse af drabene på alle demonstranter, og herunder retsforfølger de ansvarlige;

7.  kræver, at de iranske myndigheder øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader og frafalder alle anklager mod enhver, der er fængslet udelukkende for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed i forbindelse med demonstrationerne; understreger, at grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed altid skal respekteres, og opfordrer de iranske myndigheder til at leve op til deres internationale forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til omgående at løslade alle EU-borgere, der er blevet arresteret, og til at frafalde alle anklager mod dem; er stærkt bekymret over anholdelsen af mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, den journalist, der først rapporterede nyheden om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse, og opfordrer de iranske myndigheder til straks at løslade dem; opfordrer Iran til at respektere ytrings- og trosfriheden for alle, der bor i Iran, navnlig kvinder og piger, som er særligt undertrykte;

8.  fordømmer Den Islamiske Republik Irans systemiske forskelsbehandling af kvinder og andre sårbare grupper gennem love og bestemmelser, der i alvorlig grad begrænser deres frihedsrettigheder og rettigheder, herunder den nedværdigende lov om obligatorisk slør og den urimelige håndhævelse af denne, de alvorlige begrænsninger af kvinders seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder og krænkelser af kvinders politiske, sociale, økonomiske, kulturelle og personlige rettigheder; kræver, at de iranske myndigheder hurtigt ophæver love, der pålægger kvinder og piger at bære slør, til at afskaffe moralpolitiet og til at sætte en stopper for systemisk forskelsbehandling af kvinder på alle livets områder;

9.  fordømmer på det kraftigste Irans praksis med at lukke internettet og mobilnettet i forbindelse med demonstrationer i landet, som forhindrer kommunikationen og den frie informationsstrøm for iranske borgere; understreger, at sådanne handlinger er en klar overtrædelse af folkeretten; glæder sig over USA's beslutning om at tillade private virksomheder at stille deres digitale tjenester til rådighed for det iranske folk under de aktuelle demonstrationer;

10.  afviser kategorisk de iranske embedsmænds beskyldninger i de statskontrollerede iranske medier, der beskylder Tysklands og andre europæiske landes diplomatiske repræsentationer for at være de formodede initiativtagere til demonstrationerne;

11.  fordømmer på det stærkeste den stadig forværrede menneskerettighedssituation i Iran, bl.a. for personer, som tilhører etniske og religiøse mindretal, herunder kurdere, baluchier, arabere samt ikke-shiitiske og ikke-muslimske religiøse mindretal, herunder bahai og kristne; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere etniske og religiøse mindretals grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer de iranske myndigheder til at afskaffe alle former for forskelsbehandling;

12.  opfordrer indtrængende den iranske regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet fængslet for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings- og trosfrihed; opfordrer den iranske højesteret til at omstøde de domme, som er blevet afsagt mod LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere Zahra Sedighi-Hamadani og Elham Choubdar på grund af krænkelser af retten til en retfærdig rettergang; opfordrer den iranske regering til at indstille sine angreb på alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran og til under alle omstændigheder at garantere, at de kan udføre deres legitime menneskerettighedsaktiviteter uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder retslig chikane;

13.  beklager anvendelsen af systematisk tortur i de iranske fængsler og opfordrer til, at alle former for tortur og mishandling af alle tilbageholdte øjeblikkeligt bringes til ophør; fordømmer praksis med at nægte tilbageholdte adgang til telefonopkald og familiebesøg; udtrykker alvorlig bekymring over de tilbageholdte personers manglende mulighed for at få adgang til advokatbistand under afhøringer; opfordrer den iranske regering til at behandle fanger med respekt som følge af menneskets naturlige værdighed og værdi;

14.  beklager dybt de manglende fremskridt i sagerne vedrørende personer med både EU-statsborgerskab og iransk statsborgerskab, der tilbageholdes i Iran, herunder Ahmadreza Djalali, som er blevet dømt til døden på grund af falske spionageanklager;

15.  fordømmer på det kraftigste de iranske myndigheders stigende brug af dødsstraf i de seneste år og beklager den alarmerende optrapning af anvendelsen af dødsstraf mod demonstranter, systemkritikere og medlemmer af minoritetsgrupper; gentager sin opfordring til Irans regering om at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af at afskaffe denne, og til at omstøde alle dødsdomme;

16.  anmoder de iranske myndigheder om at tillade besøg af repræsentanter for alle særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd og navnlig om at sikre, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran får lov til at rejse ind i landet;

17.  opfordrer FN, navnlig Menneskerettighedsrådet, til straks at iværksætte en omfattende undersøgelse af de hændelser, der har fundet sted i de seneste uger, under ledelse af FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran; anmoder FN's Menneskerettighedsråd om at oprette en international undersøgelses- og ansvarlighedsmekanisme for menneskerettighedskrænkelser begået af den iranske regering;

18.  anmoder EU og dets medlemsstater om at bruge alle kontakter med de iranske myndigheder til at kræve, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den voldelige undertrykkelse af demonstrationer og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der er blevet arresteret for at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, opfordre til en uafhængig efterforskning af Mahsa Jina Aminis og snesevis af demonstranters død, indtrængende opfordre til genetablering af adgangen til internettet og kommunikationskanaler og tilskynde til afskaffelse af brugen af obligatorisk slør for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at opbevare, bevare og dele tilgængeligt bevismateriale i overensstemmelse med Eurojusts nye regler, der kan bidrage til efterforskning, herunder samarbejde med og støtte til Den Internationale Straffedomstols arbejde;

19.  opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til at tilføje iranske embedsmænd, herunder alle, der har tilknytning til moralpolitiet, som anses for at være medskyldige i eller ansvarlige for Mahsa Aminis død og vold mod demonstranter, på EU's liste over personer, over for hvem der er truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran; gentager, at sanktionerne mod IRGC's ledelse ikke må ophæves; glæder sig over Rådets vedtagelse af EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner som et vigtigt instrument for EU til at sanktionere krænkelser af menneskerettighederne;

20.  opfordrer EU, herunder NF/HR, til fortsat at rejse menneskerettighedsspørgsmål over for de iranske myndigheder i bilaterale og multilaterale fora og til at anvende alle planlagte kontakter med de iranske myndigheder til dette formål, navnlig i forbindelse med den politiske dialog på højt plan mellem EU og Iran; bekræfter endnu engang, at overholdelsen af menneskerettighederne er et centralt element for så vidt angår udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran;

21.  tilskynder de EU-ambassader, der er krediteret i Teheran, til at koordinere deres indsats nøje; opfordrer indtrængende alle medlemsstater med en diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er omhandlet i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at støtte og beskytte disse personer, navnlig kvinderettighedsforkæmpere og EU-borgere med dobbelt statsborgerskab, bl.a. gennem hastetilskud under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa og Den Europæiske Demokratifond samt gennem udstedelse af nødvisa, offentlige erklæringer, overvågning af retssager og fængselsbesøg;

22.  opfordrer Kommissionen til under streng overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet at overveje at give EU-baserede kommunikationsudbydere mulighed for at tilbyde værktøjer, herunder videokonferencer, e-læringsplatforme, webkort og cloudtjenester, til personer i Iran for at sikre, at de har adgang til de onlineværktøjer og ‑platforme, de har brug for til at udøve deres menneskerettigheder;

23.  udtrykker bekymring over reaktionære islamistiske sammenslutningers fortsatte lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, hvilket kan udgøre udenlandsk indblanding i vores demokratier;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Islamiske Rådgivende Forsamling, Den Islamiske Republik Irans regering, Den Islamiske Republik Irans øverste leder og Mahsa Jina Aminis familie.