Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030"(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 24. juni 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's internationale dagsorden for havforvaltning: Med kurs mod en bæredygtig blå planet (JOIN(2022)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380), herunder målet heri om at etablere et overensstemmende netværk af 30 % af beskyttede havområder i EU pr. 2030 og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 desangående(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om havaffalds indvirkning på fiskeri(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2022 med titlen "mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016(8) og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge(9),

–  der henviser til Kommissionens projekt under Horisont Europa-programmet, "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) som opfølgning på forhandlingerne efter Cotonou,

–  der henviser til ratificeringen og ikrafttrædelsen af den internationale konvention om farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen), der blev vedtaget i 2010 som ændring af et tidligere instrument af 1996,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning, "Forandring af vores verden: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling", vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York den 25. september 2015, og henviser navnlig til mål 14 på dagsordenen, der tilskynder til bevaring og bæredygtig udnyttelse af have og marine ressourcer,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) og til Parisaftalen fra 2015, som trådte i kraft den 4. november 2016,

–  der henviser til UNFCCC’s klimaaftale fra Glasgow, der blev vedtaget den 13. november 2021,

–  der henviser til konventionen om biologisk mangfoldighed, som trådte i kraft den 29. december 1993,

–  der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) undertegnet i Montego Bay i Jamaica den 10. december 1982 og trådte i kraft den 16. november 1994,

–  der henviser til mandatet for Den Internationale Havbundsmyndighed, der er oprettet ved UNCLOS, og til aftalen fra 1994 om gennemførelsen af Del XI i UNCLOS,

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra den 24. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–  der henviser til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling (2021-2030) som proklameret af FN,

–  der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

–  der henviser til ASEAN-topmødet i Brest i Frankrig den 9.-11. februar 2022,

–  der henviser til resolutionen vedtaget af FN's Miljøforsamling i Nairobi den 2. marts 2022 med titlen "End plastic pollution: towards an international legally binding instrument",

–  der henviser til, at FN’s Generalforsamlings resolution af 24. december 2017 om et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

–  der henviser til FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af verdensmål 14 (FN's havkonference), der blev afholdt i Lissabon fra den 27. juni til den 1. juli 2022, og til den efterfølgende vedtagelse af Lissabonerklæringen,

–  der henviser til den syvende konference på højt plan under overskriften "Vort ocean", som Republikken Palau og USA var værter for den 13.-14. april 2022,

–  der henviser til FN's biodiversitetskonference (COP15), der skal afholdes i Montreal den 5.-17. december 2022,

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om at bringe skadelig fiskeristøtte til ophør, som blev vedtaget på WTO's 12. ministerkonference den 17. juni 2022,

–  der henviser til Bizerte-erklæringen, der blev vedtaget på verdenshavforummet i september 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 20/2022 af 26. september 2022 med titlen "EU's foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri – Kontrolsystemerne er på plads, men svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede kontroller og sanktioner",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje (COM(2020)0741),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om en europæisk strategi for vedvarende offshoreenergi(10),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2020 af 26. november 2020 med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om havvindmølleparkers og andre vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret klima- og miljøkrise og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe de fornødne foranstaltninger til at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaforandringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

B.  der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse; der henviser til, at blot 23 % af arterne og 16 % af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus;

C.  der henviser til, at havet dækker 71 % af Jordens overflade, producerer halvdelen af vores ilt, absorberer en tredjedel af CO2-emissionerne og 90 % af den overskydende varme i klimasystemet(13) og udfylder en enestående og afgørende, klimaregulerende funktion i forbindelse med klimakrisen;

D.  der henviser til, at verden oplever en klima- og miljøkrise, som kræver globale løsninger, der indkredser fælles udfordringer, synergi og samarbejdsområder;

E.  der henviser til, at dybhavet menes at have den højeste biodiversitet på Jorden med omkring 250 000 kendte arter og mange flere, som endnu ikke er opdaget, og at mindst to tredjedele af verdens marine arter stadig ikke er identificeret(14);

F.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater udgør verdens største maritime område under hensyntagen til de oversøiske landes og territoriers havområder;

G.  der henviser til, at havet også bidrager til fødevaresikkerhed og sundhed ved at udgøre en primær proteinkilde for mere end 3 mia. mennesker, levere vedvarende energi og mineralressourcer samt skabe arbejdspladser i kystsamfund og fungere som vektor for transport af vores varer og lette vores internetkommunikation;

H.  der henviser til, at havet i øjeblikket er under stærkt pres fra menneskelige aktiviteter, herunder overfiskeri og skadelige fangstmetoder såsom bundfiskeri, forurening, industrielle udvindingsaktiviteter og klimakrisen, hvilket fører til uoprettelige skader såsom opvarmning af havene, stigende vandstand, forsuring, afiltning, kysterosion, havforurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, tab og forringelse af levesteder og biomassereduktion, hvilket også har konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed og sikkerhed samt for andre organismer;

I.  der henviser til, at den marine biodiversitet ifølge Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer er alvorligt truet; der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet; der henviser til, at marine kritiske steder såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaforandringer og forurening;

J.  der henviser til, at manglende opfyldelse af målene i Parisaftalen vil medføre enorme miljømæssige konsekvenser og økonomiske omkostninger, herunder øge sandsynligheden for at nå det punkt, hvor tendenserne kammer over, så temperaturniveauerne vil begynde at begrænse naturens evne til at absorbere kulstof i havet;

K.  der henviser til, at hvaler øger økosystemernes produktivitet og spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opfange kulstof fra atmosfæren; der henviser til, at hver større hval i gennemsnit binder 33 ton CO2 i sin levetid; der henviser til, at det ifølge beregninger fra Den Internationale Valutafond vil medføre en betydelig forøgelse af klimapositiv fytoplankton, hvis hvalbestandene får mulighed for at vende tilbage til deres størrelse før hvalfangsterne begyndte, hvilket ville resultere i en yderligere opsamling af hundredvis af millioner ton CO2 om året, svarende til en pludselig fremvækst af 2 mia. træer(15); der henviser til, at beskyttelsen af hvaler bør være en prioritet i den internationale havforvaltning;

L.  der henviser til, at havene bør anerkendes på internationalt plan som en global fælled og bør beskyttes i lyset af dets unikke og indbyrdes forbundethed og de essentielle økosystemtjenester, som det leverer, og som nuværende og kommende generationer er afhængige af for deres overlevelse og trivsel;

M.  der henviser til, at EU's regioner og øer i den yderste periferi takket være deres geografiske karakteristika og særlige forhold hjælper EU med at drage fordel af de geostrategiske, økologiske, økonomiske og kulturelle dimensioner af havet og give det ansvarsopgaver; der henviser til, at regionerne og øerne i den yderste periferi er blandt dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer, navnlig med hensyn til bæredygtig udvikling, sammenlignet med resten af EU og resten af den industrialiserede verden;

N.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur har defineret havforvaltning som "forvaltning og udnyttelse af verdens have og deres ressourcer på måder, der holder dem sunde, produktive, sikre og modstandsdygtige"(16);

O.  der henviser til, at EU's blå økonomi skaber 4,5 mio. direkte arbejdspladser og omfatter alle industrier og sektorer med tilknytning til havene og kysterne såsom skibsfart, passagerskibstransport, fiskeri og energiproduktion samt havne, skibsværfter, kystturisme og landbaseret akvakultur; der henviser til, at havrelaterede økonomiske spørgsmål er et vigtigt element i pakken om den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen, og at udviklingen af en bæredygtig blå økonomi med hensyn til marine økosystemer i høj grad kan fremme den økonomiske udvikling og jobskabelsen, navnlig i kyst- og ølande og -regioner og i regionerne i den yderste periferi(17);

P.  der henviser til, at Frankrig og Colombia på One Ocean-topmødet i Brest i februar 2022 lancerede en global koalition for blåt kulstof, og at den ambitiøse BBNJ-koalition også blev lanceret;

1.  opfordrer EU til at tage føringen i indsatsen for at beskytte havene, genoprette marine økosystemer og øge bevidstheden om den afgørende rolle, som havene spiller for at kunne værne om planetens evne til at understøtte menneske- og dyreliv såvel som de mange fordele, de bibringer vores samfund; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at forbedre vores forhold til havet; opfordrer Kommissionen til at fremme bedre integration af havbevaringsspørgsmål på andre politikområder, herunder på kommende klima- og biodiversitetskonferencer, navnlig COP15 og COP27;

2.  udtrykker skuffelse over, at den femte regeringskonference i sidste ende ikke vedtog nogen højsøtraktat, men anerkender samtidig, at der blev gjort fremskridt; mener, at det er bydende nødvendigt at sikre beskyttelse af biodiversiteten uden for de nationale jurisdiktioner for at beskytte, bevare og genoprette livet i havet og udnytte vores fælles havressourcer på en retfærdig og bæredygtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at genoptage forhandlingerne om traktaten om det åbne hav med henblik på at vedtage en ambitiøs tilgang til forhandlingerne om en BBNJ-traktat, der garanterer en ambitiøs, virkningsfuld og fremtidssikret international ramme, som er afgørende for at nå målet om at bevare mindst 30 % af havene på verdensplan;

3.  understreger, at konferencen mellem parterne i traktaten bør have fuld kompetence til at vedtage konkrete forvaltningsplaner og foranstaltninger for beskyttede havområder, og er af den faste overbevisning, at enhver form for fritagelsesmekanisme vil undergrave indsatsen for at beskytte havmiljøet; understreger endvidere, at traktaten også bør omfatte en retfærdig og retfærdig mekanisme for adgang til og deling af fordelene ved marine genetiske ressourcer og tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til støtte for traktatens centrale funktioner samt finansiel, videnskabelig og teknisk støtte til stater, der har behov for det, gennem kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for, at konceptet om havene som en global fælled begreb medtages i præamblen til fremtidige erklæringer og internationale traktater, navnlig BBNJ;

4.  understreger, at de kommende konferencer om klima (COP27) og biodiversitet (COP15) vil være afgørende for at stille havene som midtpunkt i kampen mod klimaforandringer og for fuldstændig indfrielse af målene i Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anerkender, at sunde tilstande i havene er afgørende for at bevare deres rolle med hensyn til at modvirke klimaforandringer og for at holde sig inden for Parisaftalens temperaturmål; gentager sin opfordring til EU om at presse på for en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020 på COP15 med mål for at standse og vende biodiversitetstabet, herunder gennem retligt bindende globale mål for genopretning og beskyttelse på mindst 30 % inden 2030;

Forbedring af EU's og den internationale havforvaltning

5.  mener, at bekæmpelsen af havforringelsen fordrer en betydelig fælles indsats; opfordrer til global, systemisk, integreret og ambitiøs styring;

6.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et internationalt moratorium for dybhavsminedrift(18);

7.  fremhæver betydningen af at gøre status over forbindelserne mellem land og hav i de europæiske politikker, herunder kvælstof- og fosforudsivning som følge af intensivt landbrug samt plastforurening; understreger endvidere betydningen af at sikre, at One Health-tilgangen integreres, idet forbindelserne mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed anerkendes;

8.  gentager sin bekymring over, at sektorstøtte gennem partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri ofte ikke gavner det lokale fiskeri og kystsamfundene i tredjelande direkte; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, EU's miljøforpligtelser og målene for EU's fælles fiskeripolitik; opfordrer indtrængende EU til at øge gennemsigtigheden, dataindsamlingen (navnlig om fangster, fartøjsregistreringer og arbejdsvilkår) og rapporteringskravene i fiskeripartnerskabsaftaler og oprette en central socioøkonomisk database for alle EU-fartøjer, uanset hvor de opererer;

9.  understreger behovet for at integrere hensynet til arbejdstager- og menneskerettigheder til søs i den globale forvaltning af havene; opfordrer Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at fremme standarder for anstændigt arbejde i den globale fiskeriindustri i erkendelse af forbindelsen mellem krænkelser af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder og ikkebæredygtige og destruktive fangstmetoder, navnlig ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

10.  opfordrer Rådet og dets skiftende formandskaber til at udvikle og gennemføre en langsigtet strategisk vision for maritime spørgsmål med henblik på at gøre EU til en global leder inden for bæredygtig udvikling af vores have og navnlig med hensyn til at beskytte havet og dets økosystemer med henblik på at håndtere de nuværende miljø- og klimakriser;

11.  gentager princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til, og som har til formål at minimere modsigelser og skabe synergi mellem forskellige EU-politikker; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som EU's udviklingspolitikker spiller, og som bør hjælpe partnerlandene med at nå ovennævnte fælles mål for havene og menneskeheden;

12.  understreger betydningen af at beskytte hvalbestandene, både ud fra et biodiversitets- og klimaperspektiv; støtter kraftigt op om fortsat opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og forbuddet mod international handel med hvalprodukter; opfordrer Japan, Norge og Island til at indstille deres hvalfangst; opfordrer EU til at tackle de livstruende farer, som hvaler og andre arter af hvalordenen svæver i, herunder kollision med skibe, indfiltring i fiskenet, plastaffald og støjforurening;

Bevaringsindsats i lyset af klima- og miljøkriser

13.  gentager som tilkendegivet i biodiversitetsstrategien, at det kraftigt tilslutter sig EU's mål om at beskytte mindst 30 % af EU's havområder og om skærpet beskyttelse af mindst 10 % af EU's havområder; forventer, at EU's nye naturgenopretningslov vil sikre genopretning af forringede marine økosystemer i betragtning af, at sunde marine økosystemer kan beskytte og genoprette biodiversiteten og afbøde klimaforandringer ved at levere flere økosystemtjenester; gentager sin opfordring til et mål om genopretning af mindst 30 % af EU's land- og havområder, hvilket indebærer mere end blot ren beskyttelse;

14.  gentager sin fulde tilslutning til oprettelsen af to nye beskyttede havområder, der dækker mere end 3 mio. km² i det østlige Antarktis og Weddellhavet(19); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at realisere dette mål;

15.  tilslutter sig EU's ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd; opfordrer til øget beskyttelse af Arktis, herunder et forbud mod olieefterforskning og, hurtigst muligt, mod gasefterforskning;

16.  gentager, at det går ind for et forbud mod al miljøskadelig aktivitet inden for udvindingsindustrien såsom minedrift og udvinding af fossile brændstoffer i havbeskyttelsesområder; gentager sin opfordring til, at EU iværksætter og finansierer videnskabelig forskningsprogrammer for kortlægning af kulstofrige marine leveområder i EU's farvande som grundlag for at udpege sådanne områder som havbeskyttelsesområde med henblik på at beskytte og genoprette de marine kulstofdræn i overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og på at beskytte og genoprette økosystemer, navnlig økosystemer på havbunden, i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet og beskytte dem mod menneskelige aktiviteter, der vil kunne forstyrre og frigive kulstof i vandsøjlen, herunder bundslæbende fiskerimetoder;

17.  fastholder, at fiskeri og akvakultur på verdensplan skal være miljømæssigt bæredygtigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. understreger, at indsamling af videnskabelige og socioøkonomiske data er afgørende for en bæredygtig forvaltning af fiskeriet; beklager, at Kommissionens nylige gennemførelsesforordning (EU) 2022/1614 af 15. september 2022 blev vedtaget på grundlag af utilstrækkelige data og utilstrækkelig høring af interessenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere sin afgørelse i lyset af den kommende rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, der skal offentliggøres i november 2022, og af en socioøkonomisk konsekvensanalyse, når en sådan foreligger;

18.  Understreger det afgørende behov for at strømline integrationen af de blå kulstoføkosystemer ved kysterne (mangrover, tidevandssaltenge og havgræs) i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på at indkredse solide, gennemsigtige og videnskabeligt baserede metoder til korrekt bogføring af kulstoffjernelse og emissioner fra disse økosystemer på en måde, der ikke skader andre biodiversitetsmål;

19.  fremhæver, at regionerne og øerne i den yderste periferi er afgørende for at tackle de havrelaterede problematikker, og opfordrer EU til at styrke disses rolle med hensyn til løsninger på tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af havets biodiversitet og overgangen til en bæredygtig blå økonomi, herunder ved at fremme økosystembaserede løsninger; opfordrer EU til i højere grad at inddrage regionerne i den yderste periferi i havstrategierne, herunder inden for den integrerede havpolitik;

20.  minder om, at det er vigtigt og presserende at reducere og undgå havaffald, da plastaffald tegner sig for 80 % af al havforurening, og plast i havet skønnes at udgøre omkring 75-199 mio. ton, som vil kunne tredobles inden 2040 uden konkret effektive foranstaltninger i henhold til FN's miljøprogram(20); glæder sig over det igangværende arbejde med forhandlinger om en global traktat om plastforurening og opfordrer FN's medlemsstater til at nå frem til en ambitiøs og konkret aftale senest i 2024; understreger nødvendigheden af at bekæmpe plastforurening ved at reducere affald ved kilden, prioritere nedskæring i anvendelsen og forbruget af plast og ved at øge cirkulariteten; udtrykker endvidere sin tilslutning til oprydningsforanstaltninger; påpeger plastøkonomien og dens eksponentielle stigning i produktionen i de seneste årtier; opfordrer til en systemisk tilgang med henblik på på passende vis at løse op for plastforureningen af miljøet, herunder mikroplast; opfordrer til internationale skridt til at sætte en stopper for nukleart og militært affald i havene og til praktiske løsninger for at begrænse deres eksisterende miljø- og sundhedsvirkninger;

21.  glæder sig over den nyligt vedtagne WTO-aftale om fiskeristøtte, som alle parter hurtigt bør ratificere, men beklager, at der ikke blev indgået en aftale om at begrænse subsidier, der øger overfiskning og flådeoverkapacitet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at nå frem til en aftale i WTO; understreger, at fiskeri skal foregå på en bæredygtig måde, der sikrer, at dets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at det undgås, at miljøet forringes, hvilket er et af målene for den fælles fiskeripolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod overkapacitet og overfiskning, herunder forbud mod støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning;

22.  understreger, at IUU-fiskeri udgør en betydelig trussel mod bæredygtigt fiskeri og de marine økosystemers genoprettelsesevne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at følge en nultolerancetilgang over for IUU-fiskeri, men bemærker med bekymring konklusionen i Revisionsrettens særberetning nr. 20/2022 om, at effektiviteten af de kontrolsystemer, der er indført til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, reduceres som følge af medlemsstaternes uensartede anvendelse af kontroller og sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af EU's IUU-forordning(21) og til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger og sikre afskrækkende sanktioner mod ulovligt fiskeri;

23.  er endvidere bekymret over tilfælde af IUU-fiskeri uden for EU-territorialfarvande; opfordrer til et stærkt globalt system med afskrækkende sanktioner og en flerstrenget tilgang til bekæmpelse af IUU-fiskeri; understreger behovet for at begrænse bekvemmelighedsflag og omflagning og til at imødegå omladning til søs; opfordrer Kommissionen til reelt at fremme gennemsigtighed med hensyn til det reelle ejerskab af virksomhedsstrukturer og opfordrer EU til mere generelt at styrke kapacitetsopbygningen til bekæmpelse af korruption ved at fremme samarbejdet mellem nationale agenturer, øge det internationale samarbejde, forbedre tilsynet med fiskeriagenter i udviklingslandene med støtte fra EU og støtte regionale overvågnings-, kontrol- og overvågningscentre og taskforcer;

Fremme af en bæredygtig blå økonomi

24.  anerkender, at sunde have er afgørende for den langsigtede bæredygtighed af mange aktiviteter, lige fra fiskeri og turisme til forskning og skibsfart; glæder sig over potentialet i en fuldt ud bæredygtig blå økonomi for bæredygtig udvikling og jobskabelse og understreger, at det er afgørende at støtte disse sektorer i at blive mere bæredygtige og tilpasse sig de nye standarder i den europæiske grønne pagt;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om maritim fysisk planlægning under hensyntagen til alle maritime økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, offshoreenergianlæg, søtransportruter, trafikadskillelsesordninger, havneudvikling, turisme og akvakultur gennem en integreret og økosystembaseret tilgang, der sikrer beskyttelse af marine økosystemer; gentager, at der er behov for en yderligere indsats for en sammenhængende gennemførelse af direktivet, som opfordrer medlemsstaterne til at anvende en "økosystembaseret tilgang" i deres planlægning for at foregå med et godt eksempel for den globale indførelse af maritim fysisk planlægning;

26.  minder om, at dekarboniseringen af søtransport ud over CO2 og NO2 bør omfatte metanemissioner, eftersom metan er mere end 80 gange kraftigere end CO2 over en 20-årig periode, hvilket gør den til den næstvigtigste drivhusgas, der bidrager til omkring en fjerdedel af den aktuelle globale opvarmning;

27.  påpeger, at sodpartikler både er et luftforurenende stof og kortlivet klimapåvirkende stof, der dannes sammen med partikler ved en forbrændingsproces og har en betydelig opvarmningseffekt, og som er den næststørste bidragyder til den klimaopvarmning, der forårsages af skibe; fremhæver betydningen af at beskytte Arktis, navnlig mod emissioner fra skibsfart og partikler, og minder om, at EU i en fælles meddelelse af 13. oktober 2021 forpligtede sig til at "fremme en emissions- og forureningsfri skibsfart i Det Nordlige Ishav i overensstemmelse med målsætningerne i den grønne pagt og Fit for 55-pakken"(22); opfordrer EU til at presse på internationalt og arbejde hen imod vedtagelse af konkrete foranstaltninger til at opnå nulemissions- og nulemissionsskibsfart i Arktis;

28.  udtrykker bekymring over undervandsstøj forårsaget af søtransport, nedramning og andre marine aktiviteter samt over kollisioner mellem hvaler og skibe, som har en negativ indvirkning på de marine økosystemer og de marine arters velfærd; opfordrer Kommissionen til at indkredse og foreslå løsninger på disse problemer;

29.  understreger, at alle vandområder er sårbare over for offshore-boring efter fossile brændstoffer; understreger, at anvendelsen af fossile brændstoffer vil bidrage yderligere til og fremskynde klimaforandringerne; er af den opfattelse, at EU skal samarbejde med internationale partnere for at opnå en retfærdig omstilling væk fra offshore-boring efter fossile brændstoffer;

30.  gentager sine holdninger til forordningen om overvågning, rapportering og verifikation (MRV)(23) og direktivet om emissionshandelssystemet(24) om oprettelse af en havfond til forbedring af skibes energieffektivitet og støtte til investeringer, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af søtransport, såsom vindfremdrift, herunder i nærskibsfart og havne;

31.  understreger behovet for hurtig udbredelse af bæredygtige projekter for vedvarende offshoreenergi, samtidig med at der tages hensyn til deres indvirkning på økosystemer, herunder migrerende arter, og de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser; understreger, at EU vil have gavn af at opbygge et stærkt hjemmemarked for havvindkraft, så Europa kan udvide sin teknologiske førerposition på dette område yderligere og dermed skabe nye globale eksportmuligheder for den europæiske industri;

32.  understreger, at EU bør gå foran med et godt eksempel ved at vedtage ambitiøse retlige krav til dekarbonisering af søtransport og gøre den mere bæredygtig og samtidig støtte og presse på for foranstaltninger, der som minimum er sammenlignelige i ambitionsniveauet i internationale fora såsom Den Internationale Søfartsorganisation, og gøre det muligt for søtransportsektoren at udfase sine drivhusgasemissioner globalt og i overensstemmelse med Parisaftalen; understreger, at hvis Den Internationale Søfartsorganisation vedtager sådanne foranstaltninger, bør Kommissionen undersøge ambitioner og den overordnede miljømæssige principfasthed indeholdt heri, herunder deres generelle ambition i forhold til målene i Parisaftalen, EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030 og opnåelsen af klimaneutralitet senest i 2050; mener, at Kommissionen, hvis det skønnes nødvendigt, bør fremsætte efterfølgende forslag for Parlamentet og Rådet, der bevarer den miljømæssige integritet og effektivitet af EU's klimaindsats og anerkender EU's suverænitet til at regulere sin andel af emissionerne fra internationale skibsfarter i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen;

33.  glæder sig over den rolle, som de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) spiller; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af forhandlingerne om en RFFO-konvention at sikre, at de godkendte forvaltnings- og bevaringsforanstaltninger er i overensstemmelse med ambitionerne i eller mere ambitiøse end dem, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, ved at give EU-flåden harmoniserede regler, uanset hvilket geografisk område de opererer i, og skabe lige vilkår for alle flåder, der fisker i henhold til disse internationale konventioner; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af nye RFFO'er og til at fremlægge ambitiøse mandater til at forbedre beskyttelsen af fiskebestandene og den bæredygtige forvaltning af fiskeressourcerne, til at reducere udsmid og til at forbedre de tilgængelige data, overholdelsen af reglerne og gennemsigtigheden i beslutningstagningen; opfordrer til en bredere anvendelse af samlede tilladte fangstmængder og kvotemekanismer, navnlig i forhandlingerne om en RFFO-konvention og i partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en effektiv global bevarelse af fiskeressourcerne;

34.  understreger behovet for fuldt ud at tage hensyn til de sociale behov i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig blå økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte omskoling og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samt tiltrække nye mennesker til arbejdsstyrken med de nødvendige færdigheder til bæredygtig økonomisk praksis;

35.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og bygge videre på eksisterende socioøkonomiske analyser af de udfordringer, som fiskersamfundene i EU står over for, med henblik på at indkredse passende støtteforanstaltninger og diversificering for at sikre en retfærdig og retfærdig omstilling;

Bevidstgørelse, fremme af forskning og viden

36.  understreger behovet for at støtte forskning og innovation inden for tilpasning til havenes klima og vedvarende havenergi for at gøre EU til forkæmper for grønne skibe, fiskerfartøjer og havne; mener, at der også bør afsættes midler til dybhavsøkosystemer og biodiversitet; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald; opfordrer EU til at spille en ledende rolle i etableringen af grønne korridorer og forbindelser mellem grønne havne på verdensplan for at styrke og opskalere den grønne omstilling i den maritime sektor; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald;

37.  mener, at udviklingen og produktionen af bæredygtige skibsbrændstoffer bør øges eksponentielt i de kommende år, og at EU og dets medlemsstater bør investere i forskning i og produktion af bæredygtige skibsbrændstoffer, da de udgør både en miljømæssig og en industriel mulighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et EU-forskningscenter for bæredygtige skibsbrændstoffer og -teknologier, der kan bidrage til at koordinere indsatsen fra interessenter, der er involveret i udviklingen af bæredygtige skibsbrændstoffer;

38.  udtrykker sin opbakning til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling og Kommissionens "‘Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters", der har til formål at accelerere videns- og dataindsamling og udvirke regenerering af havene og fremme en kredsløbsbaseret vision for regenerering af havene og floderne gennem konkrete, regionale pilotprojekter;

39.  anerkender behovet for at inddrage forskerkredse for at koordinere indsatsen for en bæredygtig fremtid for havene, der fremmer nye måder at frembringe og dele viden på; opfordrer derfor EU til at slå til lyd for oprettelsen af et internationalt panel for havbæredygtighed baseret på modellen fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer med henblik på at skabe grundlaget for fremtidig regeringsførelse og forvaltning af havene;

40.  støtter den indsats, der gøres af den mellemstatslige højambitiøse koalition for natur og mennesker under ledelse af Costa Rica, Frankrig og Det Forenede Kongerige; glæder sig over Kommissionens medlemskab af denne koalition; minder om EU's tilsagn om at opnå bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer, jf. verdensmål 14 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2. (2) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9. (3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (4) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19. (5) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135. (6) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 14. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0135. (8) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 123. (9) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 30. (10) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 66. (11) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 214. (12) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 88. (13) FN's klimaindsats, "The ocean – the world’s greatest ally against climate change". (14) Marine Biodiversity and Ecosystems Underpin a Healthy Planet and Social Well-Being, UN Chronicle, nr. 1-2, bind LIV — Our Ocean, Our World, maj 2017. (15) Den Internationale Valutafond, En strategi til beskyttelse af hvaler kan begrænse drivhusgasserne og den globale opvarmning, december 2019. (16) Det Europæiske Miljøagentur, Ocean governance, 5. maj 2022. (17) Som anført i Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 med titlen "mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle". (18) Se Kommissionens rapport, EU Blue Economy Report 2022, af 3. maj 2022. (19) Der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav. (20) Se FN's Miljøprograms koordinerende organ for havene i Østasien (COBSEA), Marine Litter and Plastic Pollution, og FN's miljøprograms sammenfatning, From pollution to solution: a global assessment of marine litter and plastic pollution, 2021. (21) EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1. (22) Fælles meddelelse af 13. oktober 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis", s. 9 (JOIN(2021)0027). (23) Holdning af 16. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug (EUT C 385 af 22.9.2021, s. 217). (24) EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3.