Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(2) ("finansforordningen"),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3) ("FFR-forordningen") og de fælles erklæringer, der er opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i den forbindelse(4), samt de dertil knyttede ensidige erklæringer(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine – styrkelse af EU's handleevne(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640) og dens beslutning herom af 15. januar 2020(9),

–  der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særberetning om global opvarmning på 1,5 °C, dets særberetning om klimaændringer og landarealer og dets særberetning om havet og kryosfæren i et klima under forandring,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (”Parisaftalen”),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 22/2021: "Bæredygtig finansiering. EU bør gøre en mere konsekvent indsats for at omdirigere finansiering i retning af bæredygtige investeringer",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 09/2022: "Klimaudgifter i EU-budgettet for 2014-2020 – Ikke så store som rapporteret",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 10/2021: "Integration af kønsaspektet i EU-budgettet: Det er på tide at omsætte ord til handling",

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer(10),

–  der henviser til forslag af 22. april 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (COM(2022)0184) og betænkning A9-0230/2022 herom, som blev vedtaget den 8. september 2022 af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget og godkendt under Parlamentets mødeperiode den 12.-15. september 2022,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder og til sin beslutning herom af 19. januar 2017(11),

–  der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(12),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2022 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2023, Sektion III – Kommissionen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2023(14),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023, som blev vedtaget af Kommissionen den 1. juli 2022 (COM(2022)0400) ("BF"), og til ændringsskrivelse nr. 1/2020 (COM(2022)0670),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2023, vedtaget af Rådet den 6. september 2022 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 9. september 2022 (12108/2022 – C9-0306/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94,

–  der henviser til udtalelser fra de berørte udvalg,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0241/2022),

Generel oversigt over afsnit III

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 5. april 2022 om de generelle retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet for 2023 opstillede klare politiske prioriteter for budgettet for 2023; bekræfter på ny sit stærke engagement i disse prioriteter og fremsætter nedenstående holdning for at sikre et passende finansieringsniveau til at kunne levere resultater; mener, at Unionen skal udstyres med alle de budgetmidler, der er til rådighed, for at kunne reagere på aktuelle kriser og fokusere på folks behov;

2.  der henviser til, at Den Europæiske Unions budget bør fremme offentlige investeringer ved at støtte produktive og strategiske sektorer, offentlige tjenester, skabelse af jobs med rettigheder, bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og ulighed, miljøbeskyttelse og fuld udnyttelse af hvert lands og hver regions potentiale, samt bestræbe sig på at udvikle eksterne forbindelser baseret på solidaritet, samarbejde, gensidig respekt samt fremme og bevarelse af fred;

3.  understreger, at Unionen står over for en usædvanligt kompleks række af udfordringer, herunder de direkte og indirekte konsekvenser af krigen i Ukraine, høj inflation, stigende fattigdom, høje energipriser og risici for forsyningssikkerheden, forværrede økonomiske udsigter, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og de mest sårbare husstande, behovet for at sikre en retfærdig, inkluderende og bæredygtig genopretning efter pandemien, kriser i mange andre dele af verden, teknologiske ændringer, herunder øget digitalisering, manglende ligestilling mellem kønnene samt det stadig mere påtrængende behov for at gøre noget ved klimaforandringerne og biodiversitetskrisen og fremskynde en retfærdig omstilling, bl.a. gennem investeringer i energieffektivitet; mener, at Unionens budget bør bidrage til at tackle disse udfordringer og yde passende støtte til alle, og udtrykker samtidig bekymring over de usædvanligt begrænsede margener, som er ca. en tredjedel af sidste års, eller for udgiftsområde 6's vedkommende fraværet af en margen, og den begrænsede fleksibilitet og kriseberedskabskapacitet, der er indbygget i budgettet; mener, at det er absolut nødvendigt, navnlig i en tid med krig, at sætte skub i investeringerne og bekæmpe arbejdsløshed og skabe grundlaget for en mere modstandsdygtig og bæredygtig Union, samtidig med at der også fokuseres på konkrete foranstaltninger til at håndtere krigens konsekvenser i verden; beklager, at BF’et er et utilstrækkeligt svar på de aktuelle udfordringer; minder om, at den flerårige finansielle ramme (FFR) ikke blev fastlagt med henblik på at imødegå en pandemi, en krig, høj inflation, høje energipriser, et stort antal flygtninge, nye tiltrædelser, fødevareusikkerhed og en humanitær krise;

4.  beklager Rådets holdning til BF, hvori der skæres 1,64 mia. EUR af forpligtelsesbevillingerne og 530 mio. EUR af betalingsbevillingerne til FFR-udgiftsområderne i forhold til Kommissionens forslag; mener, at de nedskæringer, som Rådet har foreslået, hverken afspejler alvoren af de ovennævnte udfordringer, som Unionen og dens borgere står over for, eller er drevet af en objektiv vurdering af hverken gennemførelsestendenser eller absorptionskapacitet, og at de er i strid med centrale fælles politiske prioriteter, hvilket bringer Unionens evne til at gennemføre sine vigtigste politiske mål og prioriteter i fare; mener, at Rådet bør undlade at gå efter programmer, som nyder godt af den justering, der gives mulighed for i artikel 5 i FFR-forordningen, til "genskabelse af balance og stabilisering", da dette vil være i modstrid med målet for denne artikel, som var at styrke specifikke politiske prioriteter; minder navnlig om, at denne artikel ikke sørger for "supplerende bevillinger" som Rådet giver indtryk af; konkluderer, at Rådets holdning er langt fra Parlamentets forventninger; beslutter derfor generelt at genopføre bevillingerne på alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, til niveauet i BF for både aktionsudgifter og administrationsudgifter og at anvende BF som udgangspunkt for Parlamentets holdning;

5.  fastholder de bevillinger, der er opført i BF til de tematiske særlige instrumenter, nemlig solidaritets- og nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Afskedigede Arbejdstagere og brexittilpasningsreserven; mener, at fleksibilitetsinstrumentets fulde beløb bør anvendes i betragtning af de uforudsete, ekstraordinære og hidtil usete udfordringer, som Unionen står over for; mener i betragtning af de aktuelle alvorlige indbyrdes forbundne kriser, at det er nødvendigt at mobilisere 2021-margenerne under segment a) i det fælles margeninstrument og yderligere bevillinger under segment c) i samme instrument;

6.  minder om sin mangeårige holdning om, at nye politiske prioriteter eller opgaver bør ledsages af nye midler; agter at følge denne tilgang i forbindelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (COM(2022)0046) og forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027 (COM(2022)0057); glæder sig i den henseende over, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (COM(2022)0349) ikke indebærer omfordeling fra eller øremærkninger inden for andre programmer;

7.  mener, at Unionens budget på grund af dets størrelse, struktur og regler har en meget begrænset kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på de udfordringer, som Unionen står over for, eller til i tilstrækkelig grad at finansiere og gennemføre de nye fælles EU-politiske ambitioner eller initiativer, som blev bebudet i kommissionsformandens tale om Unionens tilstand i 2022; minder navnlig om, at stats- og regeringscheferne har beskrevet den russiske angrebskrig som en "tektonisk forskydning i europæisk historie", og at Kommissionen har erklæret, at "de uforudsete behov, der er opstået som følge af krigen i Europa, ligger langt ud over de midler, der er til rådighed i den nuværende flerårige finansielle ramme", hvilket nødvendiggør nye finansieringskilder; understreger, at Unionen bør indtage en ledende rolle med hensyn til at stille tilstrækkelig, rettidig og pålidelig støtte til rådighed for Ukraine sammen med internationale partnere; er af den opfattelse, at dette er en yderligere demonstration af det presserende behov for en betydelig revision af FFR'en, som skal forelægges hurtigst muligt og senest i første kvartal af 2023, bl.a. for at gøre den mere fleksibel, hæve lofterne, hvor det er nødvendigt for at afspejle nye behov og nye prioriteter og for at løse de problemer, der opstår ved at medtage finansieringsomkostningerne under EU-genopretningsinstrumentet i udgiftsområde 2b;

8.  understreger, at reelle fremskridt med hensyn til nye egne indtægter er afgørende for både tilbagebetalinger inden for rammerne af NextGenerationEU (NGEU) til dets gennemførelse og for den finansielle robusthed og gennemførelsen af den nuværende FFR og fremtidige FFR'er; opfordrer Kommissionen til at sikre rettidig indførelse af nye egne indtægter i overensstemmelse med køreplanen i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 og til at fremskynde forslaget til den anden kurv; opfordrer indtrængende Rådet til at respektere den aftalte tidsplan og til at gøre de nødvendige fremskridt med hensyn til de egne indtægter, der er indeholdt i den første kurv, som Kommissionen foreslog den 22. december 2021, med henblik på en hurtig gennemførelse heraf;

9.  understreger, at det er nødvendigt at reagere på konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og covid-19-pandemien, den stigende inflation og energi‑ og fødevaresikkerhed på EU-plan; understreger navnlig, at der er behov for tilstrækkelige grønne investeringer for at styrke Unionens energiuafhængighed og gennemføre den grønne pagt; minder om, at samhørigheds- og landbrugspolitikken ikke må være den primære kilde til finansiering af presserende prioriteter, hvilket bringer gennemførelsen af langsigtede mål i fare, og fremhæver behovet for støtte til regioner, der er hårdt ramt af pandemien og energikrisen; opfordrer Kommissionen til i lyset af de begrænsede midler fra Unionens budget til at reagere på de høje energipriser, at se på eventuelle fleksibilitetsmuligheder og supplerende midler, inklusive eventuelle ubrugte midler, herunder fra FFR'en for 2014-2020, for at støtte SMV'er og sårbare husstande;

10.  mener, at Unionen bør gøre en samordnet indsats for at tackle energikrisen, og foreslår meget betydelige ekstra investeringer på dette område; minder om, at der vil være behov for yderligere finansielle midler ud over 2023-budgettet for at nå dette mål; minder derfor om vigtigheden af at yde ekstra finansiel støtte gennem REPowerEU; opfordrer til en hurtig aftale om og gennemførelse af REPowerEU, således at midlerne kan frigives så hurtigt som muligt med henblik på hurtigt at øge Unionens energiuafhængighed gennem strategiske investeringer, herunder støtte til SMV'er og sårbare husstande;

11.  glæder sig over Kommissionens arbejde med en ny klassificering til måling af de kønsspecifikke virkninger af Unionens udgifter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne klassificering fokuserer på en nøjagtig og omfattende repræsentation af programmernes indvirkning på ligestilling mellem kønnene med henblik på at få den bedste indvirkning på ligestillingen mellem kønnene fra programmer, der i øjeblikket kategoriseres som nul (stjerne), og til at lære af erfaringerne med henblik på udformningen af programmerne; opfordrer endvidere til, at denne klassificering udvides til at omfatte alle FFR-programmer med henblik på at påvise resultater for 2023-budgettet; understreger i denne forbindelse behovet for systematisk indsamling og analyse af kønsopdelte data; forventer, at al kønsrelevant rapportering foretages på grundlag af omfanget og ikke antallet af foranstaltninger;

12.  udtrykker dyb bekymring over, at Kommissionen for nylig har finansieret eller medfinansieret kampagner til fremme af hijab med påstande såsom "i hijab er der frihed"; understreger, at Unionens budget ikke fremover bør bruges til at finansiere kampagner, der kan fremme hijab;

13.  forventer, at målene for integration af klima og biodiversitet nås; glæder sig i denne forbindelse over bestræbelserne på at opnå mere gennemsigtig og omfattende rapportering og understreger, at det er nødvendigt at gennemføre tilstrækkelige efterfølgende evalueringer og arbejde med detaljeringsgraden af de tilgængelige data; opfordrer endnu en gang Kommissionen til at tage hensyn til Den Europæiske Revisionsrets konklusioner om overvurderede klimaudgifter; glæder sig ligeledes over rapporteringen om biodiversitetsrelaterede udgifter; udtrykker ikke desto mindre alvorlig bekymring for, at 2026- og 2027-målene muligvis ikke bliver nået, og opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at nå målene; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de beløb og andele af udgifterne, der vil bidrage til både biodiversitets- og klimamål pr. program, når den fremlægger budgetforslaget; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade og træffe fornødne korrigerende foranstaltninger, hvis og når det er nødvendigt;

14.  gentager, at det er nødvendigt, at 2023-budgettet afspejler gennemførelsen af de anbefalinger, der blev godkendt af konferencen om Europas fremtid;

15.  fastsætter derfor det samlede niveau af bevillinger til 2023-budgettet (alle sektioner) til 187 293 119 206 EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgør en forhøjelse på 1 702 055 778 EUR i forhold til BF; beslutter desuden at stille et beløb på 836 090 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed som følge af frigørelser foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3; fastsætter det samlede niveau af bevillinger til 2023-budgettet (alle sektioner) til 167 612 834 087 EUR i betalingsbevillinger;

Udgiftsområde 1 – Det indre marked, innovation og det digitale område

16.  fremhæver det betydelige bidrag fra udgiftsområde 1 til at imødegå konsekvenserne af krigen i Ukraine og til at nå Unionens klima‑ og energimål, bl.a. til at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer, herunder fra Rusland, ved at støtte forskning og investeringer i bæredygtige energi- og transportsektorer; gentager, at programmerne under dette udgiftsområde har potentiale til at forankre Ukraine i det indre marked, infrastrukturnetværket og forskningsområdet;

17.  støtter forslaget i BF om at stille 78,8 mio. EUR i frigørelser til rådighed for de tre klynger, der henvises til i den relevante fælles politiske erklæring, der er knyttet som bilag til forordningen om Horisont Europa(15); bemærker imidlertid, at de resterende frigørelser af forskningsmidler i 2020 beløber sig til 836,09 mio. EUR; insisterer på baggrund af de begrænsede disponible midler og de betydelige behov på, at dette uventet høje beløb af frigørelser af forskningsmidler, som Kommissionen ikke forudså i forbindelse med FFR-forhandlingerne, bør stilles til rådighed i deres helhed under Horisont Europa i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i finansforordningen; minder om dette programs meget høje EU-merværdi og fremragende gennemførelsesgrad; er derfor af den faste overbevisning, at de resterende beløb bør give betydelige forhøjelser til meget vigtige forskningsprioriteter som sundhed (herunder senfølger efter covid og livet efter covid, f.eks. kliniske forsøg), klima, mobilitet og energi, kultur og kreativitet, herunder til videreudvikling af det nye europæiske Bauhaus, og fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer og miljø med henblik på at tackle de presserende udfordringer, som Unionen står over for, og yde yderligere støtte til forskere gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, herunder forskere fra Ukraine, med særligt fokus på den europæiske grønne pagt, den digitale dagsorden og på at gøre Europa stærkere i verden;

18.  understreger sin dybe bekymring over den foreslåede forvaltningsmetode for Det Europæiske Innovationsråds fond og opfordrer Kommissionen til at indlede en åben dialog med Parlamentet om fondens forvaltningsmetode for at sikre en korrekt budgetgennemførelse;

19.  annullerer de omfordelinger, som Kommissionen har foreslået til finansiering af mikrochipforordningen og programmet for sikker konnektivitet, i overensstemmelse med sin holdning om, at nye initiativer bør finansieres med nye midler, og sletter Rådets reserver i tilknytning hertil og sikrer derved et passende niveau af finansiering til prioriteter inden for Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa og Unionens rumprogram; gør forskningsfrigørelserne tilgængelige igen for at kompensere for øremærkningen under Horisont Europa til mikrochipforordningen og programmet for sikker konnektivitet, således at disse nye forslag ikke forringer eksisterende forskningsprioriteter; understreger, at absorptionen af midler fra NGEU ikke kan bruges som begrundelse for ikke at gennemføre finansforordningens artikel 15, stk. 3, og undlade at anvende betydelige frigørelser i krisetider;

20.  minder om, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) er afgørende for at anspore til investeringer i udviklingen af højtydende og bæredygtige transeuropæiske net; understreger, at CEF skal spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af Unionens økonomi ved at støtte infrastruktur for alternative brændstoffer og vedvarende energi og dermed fremskynder den grønne omstilling og øger Unionens energiuafhængighed og ‑sikkerhed og fremmer sammenkobling på tværs af Unionens område, herunder med Den Iberiske Halvø og med fjerntliggende, tyndt befolkede områder; understreger, at Ruslands uhørte og uprovokerede militære angreb på Ukraine kræver øjeblikkelig støtte til transportinfrastrukturen i og mod Ukraine "solidaritetsbaner) for at muliggøre transport af kritiske varer i begge retninger; foreslår derfor at forhøje finansieringen til indsatsområderne transport og energi under CEF med et samlet beløb på 90 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i BF;

21.  understreger, at et velfungerende indre marked er centralt for Unionens genopretning og langsigtede konkurrenceevne; understreger vigtigheden af at bevare og tilpasse det i en situation med utallige udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte de nødvendige forslag, herunder inden for rammerne af ændringsskrivelsen, for at bygge bro mellem ikrafttrædelsen af retsakten om digitale tjenester og inddrivelsen af tilsynsgebyrerne;

22.  understreger, at virksomheder, og navnlig SMV'er, som udgør rygraden i den europæiske økonomi, er blevet hårdt ramt af de aktuelle kriser, herunder virksomheder inden for turismesektoren og de kulturelle og kreative sektorer, som har lidt under en alvorlig afmatning af økonomien, og af konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine, navnlig høje energipriser; støtter en forhøjelse på 10 mio. EUR over BF til SMV-delen af klyngen for det indre marked; foreslår også en forhøjelse på 1 mio. EUR over BF for at støtte det igangværende arbejde i Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) med hensyn til at udforme rapporteringsstandarder af høj kvalitet på betingelse af, at EFRAG vedtager en arbejdsplan, som skitserer de foranstaltninger, der skal sikre en passende gennemsigtig, retfærdig procedure og offentligt tilsyn samt en afbalanceret repræsentation af interessenter;

23.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 1 med 663 650 000 EUR over BF (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter; stiller desuden et samlet beløb på 836 090 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til rådighed for udgiftsområdet svarende til de frigørelser, der er foretaget i henhold til finansforordningens artikel 15, stk. 3, hvorved de frigørelser, der genopføres, forhøjes med 677 278 157 EUR i forhold til BF;

Underudgiftsområde 2a – Økonomisk, social og territorial samhørighed

24.  fremhæver samhørighedspolitikkens centrale rolle som et vigtigt instrument for Unionens investeringspolitik og konvergens med hensyn til at fremme bæredygtig vækst og støtte en overordnet harmoniske udvikling i medlemsstaterne og deres regioner, herunder mellem og inden for regionerne; forventer, at gennemførelsen bør tage fart i 2022 efter en forsinket start på programmeringsprocessen i de første to år af FFR'en for 2021-2027; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremskynde programmeringsprocessen for at gøre det muligt at påbegynde gennemførelsen af samhørighedsfondene i 2023, hvilket vil bidrage til at afhjælpe sociale, økonomiske og territoriale uligheder og sætte skub i Unionens økonomi og hjælpe den offentlige og private sektor, SMV'erne og borgerne i disse vanskelige tider; understreger, at der er risiko for, at projekter forsinkes på grund af pandemien og krigen i Ukraine; anmoder Kommissionen om at vurdere alle projekter og, hvor det er relevant, foreslå de nødvendige politiske tilpasninger og støtteforanstaltninger for at sikre en fortsat og fuldstændig gennemførelse af dem;

25.  opfordrer til, at EU-programmer prioriterer projekter, der fremmer og opretholder skabelse af job med rettigheder, herunder stabile og regulerede lønniveauer og ansættelsesforhold;

26.  accepterer Rådets holdning med hensyn til underudgiftsområde 2a;

Underudgiftsområde 2b – Resiliens og værdier

27.  gentager, at refinansieringsomkostningerne betales inden for underudgiftsområde 2b til trods for Parlamentets krav om at NGEU placeres uden for lofterne; bemærker, at der sandsynligvis vil være fuldt brug for den budgetpost, der er afsat til NGEU-finansieringsomkostningerne, og at behovene meget vel kan overstige det budgetterede beløb i lyset af den uforudsete situation på de finansielle markeder som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som fortsat påvirker Unionens økonomi negativt og bringer den ind på en kurs mod lavere vækst, højere inflation og stigende rentesatser; beklager, at dette de facto har indvirkning på programmer under samme udgiftsområde ved at begrænse Kommissionens mulighed for at foreslå styrkelser ud over den finansielle programmering, hvor der er behov for dem; bemærker, at finansieringsomkostningerne til NGEU ikke bør tages fra særlige instrumenter, der har til formål at tackle uforudsete udfordringer såsom konsekvenserne af krigen i Ukraine og energikrisen;

28.  foreslår derfor 200 mio. EUR over BF til flagskibsprogrammet Erasmus+ med fokus på læringsmobilitet på uddannelsesområdet – i overensstemmelse med det behov, som Kommissionen har påpeget for at yde støtte til ukrainske studerende og undervisningspersonale samt til alle studerende, så de kan klare den høje inflation; understreger, at disse bevillinger også vil bidrage til at udjævne den stærkt udskudte finansielle profil for Erasmus+ og give mere konsekvent årlig finansiering til et program med en stabil efterspørgsel fra år til år; understreger endvidere, at øgede midler vil bidrage til de igangværende bestræbelser på at gøre programmet grønnere og mere inkluderende og muliggøre arbejde, som skal fremtidssikre det europæiske ungdomsår 2022; henviser til kommissionsformand Ursula von der Leyens bekendtgørelse i hendes tale om Unionens tilstand af, at 2023 bør være det europæiske år for færdigheder, hvilket vil kræve støtte i 2023-budgettet;

29.  minder om, at Erasmus+ under indsatsområdet "idræt" støtter almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle idrættens europæiske dimension og fremme spørgsmål af relevans for breddeidrætten. fremhæver den afgørende rolle, som idræt spiller i bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af social inklusion; støtter derfor en nødvendig og målrettet forhøjelse af idrætsbudgetposten på 10 mio. EUR for at gøre det muligt for programmet at støtte Special Olympics, som finder sted i Berlin i 2023;

30.  understreger, at Det Europæiske Solidaritetskorps hjælper unge med at opnå praktisk erfaring i en anden medlemsstat og dermed øger deres beskæftigelsesegnethed og muligheder i livet; understreger endvidere, at Det Europæiske Solidaritetskorps finansierer frivilligt humanitært arbejde, der udføres gennem det frivillige europæiske korps for humanitær bistand, som kan yde vigtig humanitær bistand uden for konfliktområder; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til Det Europæiske Solidaritetskorps med 8 mio. EUR over BF;

31.  understreger, at covid-19-pandemien endnu ikke er overstået, og fremhæver, at det er nødvendigt at opretholde støtten til sundhedssystemer for at forbedre deres modstandsdygtighed og styrke beredskabet gennem EU4Health-programmet; fremhæver endvidere den centrale rolle, som programmet spiller med hensyn til at støtte kræfthandlingsplanen, lægemiddelstrategien for Europa og den nyoprettede Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet; annullerer derfor den uforholdsmæssigt store og uberettigede nedskæring, som Rådet har foreslået, og styrker programmet med 25 mio. EUR over BF, bl.a. for at støtte foranstaltninger til at opnå universel sundhedsdækning i hele Unionen, herunder kvalitetspræget adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

32.  fremhæver de stadig flere og mere alvorlige naturkatastrofer i Europa, som det senest er set med de rekordstore naturbrande i sommeren 2022; beklager, at klimaforandringerne gør, at sådanne ekstreme vejrhændelser, som ofte resulterer i katastrofer, vil blive intensiveret og mangedoblet; beslutter derfor og i overensstemmelse med det tilsagn, som Kommissionens formand gav i sin tale om Unionens tilstand i 2022, at styrke EU-civilbeskyttelsesmekanismen med 20 mio. EUR for at styrke Unionens indsatskapacitet og beskytte borgerne bedre, herunder kapacitet til mobilisering af medicinske enheder i nødsituationer, og understreger, at det er nødvendigt at investere i modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i særligt sårbare regioner;

33.  minder om, at de kulturelle og kreative sektorer, ofte små virksomheder, individuelle kunstnere og nonprofitorganisationer i lokalsamfundet, er blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien og de dermed forbundne folkesundhedsmæssige foranstaltninger; fremhæver den centrale rolle, som Et Kreativt Europa spiller med hensyn til at støtte genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer, fremme mediekendskab og bekæmpe desinformation; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til programmet for 2023 med 12 mio. EUR over BF;

34.  understreger, at der er behov for at fremme respekten for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; fremhæver den afgørende rolle, som programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier spiller med hensyn til at styrke EU’s værdier, unionsmedborgerskab og demokrati, lighed og kønsligestilling og retsstatsprincippet i Unionen og med hensyn til at støtte ofre for kønsbaseret vold; annullerer derfor Rådets nedskæringer af programmet; beslutter endvidere at forhøje indsatsområdet Daphne med 2 mio. EUR over BF for at bekæmpe den kønsbaserede vold, som er blevet forværret siden pandemien, og alle former for vold mod flygtninge, børn, unge og andre udsatte grupper, som LGBTIQ+-personer, personer med handicap og indsatsområdet "borgernes engagement og deltagelse" med 1,5 mio. EUR over budgetforslaget, navnlig for at sikre en ordentlig opfølgning på konferencen om Europas fremtid;

35.  er dybt bekymret over de mange oplysninger, der gør opmærksom på finansieringen af foreninger med forbindelser til radikale religiøse og politiske organisationer såsom Det Muslimske Broderskab; opfordrer Kommissionen til at garantere, at EU-midler kun finansierer organisationer, der nøje respekterer alle europæiske værdier, herunder tankefrihed, ytringsfrihed og ligestilling mellem mænd og kvinder, navnlig gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; anmoder derfor Kommissionen om at pålægge modtagerorganisationerne at undertegne et charter, der forpligter dem til at respektere disse værdier, inden de stiller midler til rådighed;

36.  minder om vigtigheden af at støtte social dialog og arbejdstageres uddannelse og sikre en stabil finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre en god udnyttelse af de dertil knyttede budgetter;

37.  mener, at der bør være tilstrækkelige bevillinger til budgetposten for det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik på at bidrage afgørende til fortsættelsen og intensiveringen af det arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, og på at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv;

38.  bemærker, at mange dokumenter og meddelelser fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer kun foreligger på engelsk; bemærker også, at der afholdes arbejdsmøder uden mulighed for tolkning; kræver, at Rådet overholder de principper, rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder og i forordning nr. 1/1958 samt i interne retningslinjer og beslutninger såsom kodeksen for god forvaltningsskik; opfordrer derfor Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer til at tilvejebringe de nødvendige menneskelige ressourcer til at sikre respekten for flersprogethed ved at øge antallet af ansatte inden for oversættelse og tolkning;

39.  understreger, at det er vigtigt at beskytte Unionens budget mod svig, korruption og anden forbudt adfærd, som har en negativ indvirkning på Unionens budget og de nationale budgetter; fremhæver i den forbindelse den centrale rolle, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) spiller med hensyn til at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder hvad angår anvendelsen af NGEU-midlerne, og sikre overholdelse af retsstatsprincippet; beslutter derfor at gøre brug af målrettede forstærkninger til EPPO og øge dets personaleniveau for at gøre det muligt for organet at opfylde sit mandat og derved styrke indsatsen mod svig, korruption, hvidvask og organiseret kriminalitet; opfordrer alle medlemsstaterne til at tilslutte sig EPPO og sikre en bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser; minder om vigtigheden af at overholde den generelle ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget;

40.  mener, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig og stabil finansiering til institutionel kommunikation for at sætte Unionen i stand til at gå i dialog med borgerne, herunder på lokalt plan, bekæmpe desinformation og lette borgernes deltagelse i det demokratiske liv, hvilket er endnu mere presserende i lyset af Ruslands krig mod Ukraine; genopfører derfor niveauet i BF for de relevante budgetposter;

41.  styrker underudgiftsområde 2b med i alt 272 821 707 EUR over BF i forpligtelsesbevillinger (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter;

Udgiftsområde 3 – Naturressourcer og miljø

42.  udtrykker sin alvorlige bekymring over indvirkningen af Ruslands krig mod Ukraine og dens økonomiske konsekvenser samt de ekstreme vejrforhold, herunder alvorlige og langvarige tørkeperioder, for produktion og distribution i landbrugssektoren og på fødevaremarkederne; understreger den strategiske rolle, som landbruget spiller med hensyn til at undgå en fødevarekrise ved at levere sikre fødevarer af høj kvalitet til overkommelige priser i hele Europa; minder om, at 2023 er det første år i den nye fælles landbrugspolitik, som vil støtte Unionens landbrugere, der spiller en afgørende rolle med hensyn til at opretholde landdistrikternes økonomiske modstandsdygtighed ved at lette gældsbyrden for unge landbrugere og hjælpe dem med stigende udlånsrenter og højere inputomkostninger; mener, at krisesituationen berettiger den delvise mobilisering af den nye landbrugsreserve med mindst 10 mio. EUR til unge landbrugere; opfordrer Kommissionen til at udarbejde relevante ekstraordinære foranstaltninger i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i basisretsakten og til, hvor det er relevant, at forhøje det beløb, der skal mobiliseres;

43.  gentager vigtigheden af LIFE-programmet med hensyn til at støtte klimaindsatsen og miljøbeskyttelsen og dets centrale rolle med hensyn til at udforme eksemplarisk intervention og katalysere foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt til at standse tabet af biodiversitet; opfordrer til, at niveauet for budgetstøtte til LIFE-programmet forhøjes på tværs af de forskellige programområder; fremhæver, at enhver årlig styrkelse af LIFE-programmet vil betyde, at der gøres fremskridt hen imod mainstreamingsmålene og ambitionerne på områderne for klima og biodiversitet; mener, at de nuværende omstændigheder berettiger, at der lægges særlig vægt på artiklen om omstillingen til ren energi;

44.  understreger, at det er nødvendigt at forhøje budgettet for Det Europæiske Miljøagentur betydeligt for at tilvejebringe tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at muliggøre en fuldstændig gennemførelse af den europæiske grønne pagt og de dermed forbundne politikker som en af de vigtigste søjler til omstilling af Unionens økonomi til en retfærdig, inklusiv, bæredygtig, modstandsdygtig og kulstofneutral økonomi; mener, at Kommissionen for enhver pris bør undgå at bringe gennemførelsen og håndhævelsen af miljøpolitikker og -lovgivning i fare;

45.  understreger den vigtige rolle, som planerne for retfærdig omstilling spiller, og nødvendigheden af rettidig godkendelse af disse i den nuværende økonomiske og geopolitiske situation for at sikre de nødvendige investeringer og den nødvendige vækst i Unionen; understreger nødvendigheden af at sikre en gnidningsløs gennemførelse af Fonden for Retfærdig Omstilling som et vigtigt redskab til at øge Unionens energiuafhængighed og innovative kapacitet og tackle socioøkonomiske udfordringer og energiomstillingen som reaktion på klimamålene;

46.  styrker udgiftsområde 3 med 61 240 000 EUR i forpligtelsesbevillinger over niveauet i budgetforslaget (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres ved at anvende den disponible margen;

47.  minder om, at en ændringsskrivelse traditionelt stadig vil fuldende billedet med hensyn til de disponible EGFL-midler, og at tilgangen til ændringer inden for udgiftsområde 3 kan tilpasses i overensstemmelse hermed i løbet af forligsproceduren;

Udgiftsområde 4 – Migration og grænseforvaltning

48.  bemærker, at det i 2022 som følge af krigen mod Ukraine var nødvendigt at yde yderligere finansiering på 150 mio. EUR til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for at støtte medlemsstater, der tager imod mennesker, der flygter fra konflikten; glæder sig over beslutningen om at udløse direktivet om midlertidig beskyttelse(16), som på grund af konfliktens karakter og medlemsstaternes bestræbelser på at beskytte kvinder og børn mod menneskehandel, herunder menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, vil medføre et langsigtet finansielt engagement og kræve løbende budgetstøtte til medlemsstaterne; beslutter derfor at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med 100 mio. EUR over BF i 2023;

49.  minder om, at det i 2022 også var nødvendigt at yde supplerende finansiering til instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) for at gøre det muligt at yde yderligere støtte til medlemsstater, der er i frontlinjen i forbindelse med krigen, samt for at yde støtte til integrationen af Rumænien, Bulgarien og Kroatien i Schengenområdet; beklager endvidere, at Kommissionen gentagne gange har foreslået at udhule den vedtagne finansieringsramme for IGFV med henblik på at finde ressourcer til agenturer inden for retlige og indre anliggender med udvidede mandater, herunder Europol, i BF; beslutter på grundlag af ovenstående betragtninger at forhøje IGFV med 25 mio. EUR over BF i 2023;

50.  minder om den afgørende rolle, som Den Europæiske Unions Asylagentur spiller med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med asylprocedurer og internationale beskyttelsesprocedurer, og bemærker, at agenturets arbejdsbyrde er steget, både som følge af krigen mod Ukraine og på grund af de nye opgaver, som det er blevet pålagt i henhold til dets udvidede mandat; beslutter derfor at øge agenturets personale;

51.  fremhæver behovet for en yderligere forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne og personalet til eu-LISA i overensstemmelse med agenturets konstaterede behov, således at det kan fortsætte gennemførelsen af en række kritiske EU-projekter vedrørende intern sikkerhed og grænseforvaltning i 2023;

52.  fremhæver vigtigheden af et effektivt europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning (Frontex), der kan bistå medlemsstaterne med at forvalte Unionens fælles ydre grænser og sikre en integreret grænseforvaltning under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder; bemærker, at det fortsat er vanskeligt for Frontex at absorbere den kraftige stigning i bevillingerne fra år til år og rekruttere det nødvendige yderligere operationelle personale; opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af sagen for at forbedre gennemførelsen under Parlamentets kontrol; beslutter derfor at støtte Rådets foreslåede nedskæring på 50 mio. EUR til Frontex i 2023; understreger ikke desto mindre nødvendigheden af at sikre, at Frontex har de nødvendige budgetmidler til at opfylde sit mandat og sine forpligtelser;

53.  styrker udgiftsområde 4 med i alt 130 430 664 EUR over Rådets holdning og med 80 430 664 EUR over BF, der skal finansieres ved at anvende en del af den disponible margen;

Udgiftsområde 5 – Sikkerhed og forsvar

54.  understreger betydningen af at styrke det europæiske samarbejde på forsvarsområdet under hensyntagen til den russiske angrebskrig mod Ukraine og det meget ustabile internationale miljø; mener, at et sådant samarbejde ikke blot gør Europa og dets borgere sikrere, men også fører til større effektivitet og potentielle besparelser; opfordrer i den forbindelse til at øge finansieringen til kapacitetsudviklingsdelen af Den Europæiske Forsvarsfond med henblik på at fremme et innovativt og konkurrencedygtigt forsvarsindustrielt grundlag, der vil bidrage til Unionens strategiske autonomi;

55.  foreslår også at forhøje bevillingerne til militær mobilitet for at hjælpe medlemsstaterne med at handle hurtigere og mere effektivt; bemærker, at der er brug for tilstrækkelige midler til at støtte missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem foranstaltninger såsom finansiering af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse og forenkling af diplomatiske tilladelser og toldregler; bemærker, at den militære mobilitet også kan øges som følge af Rumæniens, Bulgariens og Kroatiens presserende tiltrædelse af Schengenområdet; minder om, at den manglende løsning af dette spørgsmål har en skadelig økonomisk og geostrategisk indvirkning; understreger nødvendigheden af at genopføre niveauet i budgetforslaget for Fonden for Intern Sikkerhed for at sikre tilstrækkelig finansiering til bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og cyberkriminalitet;

56.  styrker udgiftsområde 5 med i alt 81 192 700 EUR over BF´et, som skal finansieres ved at anvende den disponible margen og gennem mobilisering af de særlige instrumenter;

Udgiftsområde 6 – Naboområder og verden

57.  bemærker med dyb bekymring, at den russiske aggression mod Ukraine og dens globale konsekvenser har øget behovet for humanitære nødhjælpsforsyninger drastisk, og at dette behov allerede var under pres på grund af finansieringskløfter og mangedoblingen af kriser og konflikter i verden; anmoder om en markant forhøjelse af den humanitære bistand med henblik på at adressere den hidtil usete kløft mellem behov og tilgængelige ressourcer; beklager, at udgiftsområde 6 ikke har nogen margen og derfor ikke er velegnet for så vidt angår den nuværende situation og ej heller til at tackle nye krisesituationer; mener, at loftet for udgiftsområde 6 bør forhøjes hurtigst muligt; beklager, at BF ikke er i stand til i det mindste at opretholde det nuværende indsatsniveau, selv om de humanitære behov og nødsituationer samtidig stiger i hele verden, navnlig forværringen af fødevareusikkerheden som følge af konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine, som intensiverer konsekvenserne af klimaændringerne og af de stadig mere alvorlige klimaskabte katastrofer og nye konflikter; er dybt bekymret over, at der selv med de forhøjelser, som Parlamentet har foreslået, ikke vil være tilstrækkelige ressourcer til at dække behovet for humanitær bistand i 2023;

58.  opfordrer til at fortsætte med at yde betydelig støtte til de østlige nabolande, navnlig til lande, der hjælper flygtninge, der flygter fra Ukraine, og som står over for inflation og høje energi- og fødevarepriser; mener, at det er nødvendigt at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer og civilsamfundsaktører, navnlig menneskerettigheds- og demokratiaktivister, civilsamfundsorganisationer, der forsvarer kvinders rettigheder og LGBTIQ+-samfundets rettigheder eller yder bistand til forfulgte personer og politiske fanger, sammen med ukrainske og moldoviske organisationer, der er blevet tvunget til at omstrukturere deres aktiviteter som følge af Ruslands angrebskrig, organisationer, der bidrager til bekæmpelsen af korruption, og uafhængige medier, der bidrager til at afsløre desinformation og propaganda;

59.  anmoder om, at der afsættes yderligere midler til de sydlige nabolande med henblik på at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer; glæder sig over den nylige meddelelse om Unionens fortsatte engagement i flerårig finansiering til UNRWA; understreger, at stigningen i bevillingerne til de sydlige nabolande navnlig har til hensigt at sikre forudsigelig finansiering af UNRWA i lyset af den afgørende rolle, organisationen spiller med hensyn til at beskytte og sikre de palæstinensiske flygtninges grundlæggende behov og bidrage til deres menneskelige udvikling;

60.  styrker tematiske programmer og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion under NDICI – et globalt Europa (NDICI-GE), navnlig gennem særprogrammet "Mennesker", med henblik på at imødegå konsekvenserne af krigen i Ukraine, udvikle mere robuste sundhedssystemer og lukke huller i adgangen til vigtige sundhedstjenester samt finansiere foranstaltninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer gennem programmet "Planet" og gennem anvendelse af budgetposten Resilience for at fremme synergier mellem humanitær bistand, udvikling, offentlige investeringer og fredsforanstaltninger, navnlig i lande, der er kandidater til tiltrædelse, men som endnu ikke nyder godt af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

61.  understreger, at der er behov for at øge finansieringen til landene i Vestbalkan inden for rammerne af IPA for at støtte økonomisk vækst og beskæftigelse og også som en geopolitisk prioritet, navnlig i forbindelse med Ruslands uprovokerede aggression mod Ukraine, som har haft en betydelig virkning i hele regionen, men insisterer på konditionalitetskravene vedrørende retsstatsprincippet for hver euro, som der indgås forpligtelser for i 2023-budgettet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at anvende en del af de supplerende midler til Erasmus+-programmeringen til øget finansiering til videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på et nyt stipendieprogram for studerende fra landene på Vestbalkan;

62.  opfordrer til snarest muligt at inkludere Ukraine og Republikken Moldova i anvendelsesområdet for IPA og til at forhøje finansieringsrammen for programmet tilsvarende; mener, at det er nødvendigt at yde støtte til Ukraine og Moldova som nye EU-kandidatlande og til Georgien som kommende ansøger på deres vej mod EU-medlemskab; opfordrer til at yde yderligere finansiel bistand under IPA III for at fremme den internationale dimension af Erasmus+-programmet.

63.  beslutter at forhøje støtten til strategisk kommunikation, navnlig til foranstaltninger til bekæmpelse af global desinformation gennem systematisk sporing og afdækning af desinformation, der udbredes af statslige og andre aktører;

64.  understreger den centrale rolle, som EU's makrofinansielle bistand til Moldova, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Ukraine spiller med hensyn til at fremme investeringer og støtte genopretningen efter covid-19-krisen og efter følgerne af krigen;

65.  styrker i alt udgiftsområde 6 med 465 000 000 EUR over BF, der skal finansieres ved mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 7 – Europæisk offentlig forvaltning

66.  mener, at Rådets nedskæringer inden for dette udgiftsområde – som har til formål at undgå anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet som foreslået i BF – er uberettigede og ikke vil gøre det muligt for Kommissionen at udføre sine opgaver; genopfører derfor budgetforslaget for Kommissionens administrationsudgifter, herunder med hensyn til dens kontorer;

67.  fremhæver risiciene for Unionens indre sikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine; glæder sig i den forbindelse over lanceringen af støtteknudepunktet for intern sikkerhed og grænseforvaltning i Moldova og opfordrer Kommissionen til at lette og fremskynde den fulde drift af knudepunktet ved at yde logistisk og finansiel støtte gennem samarbejde med GD HOME og GD JUST samt med Unionens eksperter fra Unionens relevante RIA-agenturer i Moldova;

68.  understreger, at det er vigtigt at sikre, at Kommissionen har tilstrækkeligt personale til at udføre sine opgaver, herunder dem, der vedrører nye initiativer og nylig vedtaget lovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at den har det ekstra personale, der er nødvendigt for en produktiv og effektiv gennemførelse; fremhæver i denne forbindelse virkningen af lovgivningsforslagene inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, retsakten om det digitale marked og retsakten om digitale tjenester og øgede EU-udgifter som følge af NGEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten på personalebehovene i visse tjenester, navnlig Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV), Generaldirektoratet for Konkurrence (GD COMP), Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); udtrykker bekymring over, at Kommissionen ikke råder over det nødvendige personale til at udføre det nødvendige arbejde; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til sådanne personalebehov uden at undergrave personaleniveauet i andre dele af institutionen;

69.  opfordrer til en hurtig vedtagelse af den målrettede revision af finansforordningen, som Kommissionen har foreslået i forbindelse med behandlingen af morarenter i forbindelse med forsinket tilbagebetaling af annullerede eller reducerede bøder på konkurrenceområdet for at undgå pres på udgifterne under udgiftsområde 7;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

70.  minder om vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; vedtager en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter, efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og give feedback om deres performance og resultater på stedet;

Betalinger

71.  understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger i 2023-budgettet, og beslutter derfor som hovedregel at reversere Rådets nedskæringer og forhøje betalingsbevillingerne på de budgetposter, hvorpå der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde programgennemførelsen for at undgå et betalingsefterslæb i anden halvdel af FFR-perioden;

Øvrige sektioner

Sektion I – Europa-Parlamentet

72.  fastholder det samlede niveau for sit budget for 2023, der er fastsat til 2 268 777 642 EUR, i overensstemmelse med dets overslag over indtægter og udgifter, der blev vedtaget af plenarforsamlingen den 7. april 2022 og ajourført den 3. maj 2022 efter anmodning fra Kommissionen som følge af en ændring i den anslåede indekseringssats; beslutter at medtage 98 stillinger i sin stillingsfortegnelse på en kunstig og budgetneutral måde for kun ét år for at gøre det muligt at integrere de personer, der har bestået en intern udvælgelsesprøve, i lyset af anvendelsen af artikel 29, stk. 4, i personalevedtægten, i lighed med hvad der er gjort i budgettet for 2020; ajourfører anmærkningerne til fem budgetposter for også at tilføje muligheden for at godtgøre andragernes udgifter til deltagelse, herunder rejse- og opholdsudgifter og dermed forbundne udgifter, under Udvalget for Andragenders officielle tjenesterejser uden for Parlamentets bygninger;

73.  anerkender den vigtige rolle, som Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (EPP/F) spiller for gennemsigtigheden, den forsvarlige økonomiske forvaltning og mangfoldigheden i det politiske system ved at sikre, at EPP/F'erne anvender fælles regler; bemærker, at myndigheden, selv om dens budget er opført under sektion I – Europa-Parlamentet, er et uafhængigt EU-organ; beslutter derfor at oprette en særskilt konto for vederlag og godtgørelser til det personale, der arbejder for myndigheden, og en særskilt budgetpost i Parlamentets stillingsfortegnelse til dækning af dets stillinger uden yderligere bevillinger i forhold til BF´et;

74.  anmoder Præsidiet om at sikre tilstrækkelige midler til artikel 3 2 3 – Støtte til demokrati og styrkelse af de parlamentariske kapaciteter i tredjelande, således at Parlamentet kan bidrage effektivt til tilrettelæggelsen af tredje udgave af konferencen på højt plan under Global Campus of Human Rights, såfremt dette er nødvendigt og muligt, herunder ved hjælp af en betalingsanmodning fra Parlamentets administration i løbet af budgetgennemførelsesåret;

75.  der henviser til sin ovenstående beslutning af 7. april 2022 om overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2023 og til generalsekretærens svar af 20. juli 2022 og

76.  opfordrer Parlamentet til at fortsætte med at foretage regelmæssige vurderinger af organiseringen af dets personalebehov, til at omfordele stillinger mellem direktoraterne i overensstemmelse med skiftende prioriteringer for i videst muligt omfang at udføre nye opgaver med et konstant personaleniveau, samt til at vurdere de risici, der er forbundet med at ansætte et stigende antal kontraktansatte, herunder faren for at skabe en todelt personalestruktur i Parlamentet; understreger i betragtning af Parlamentets retlige forpligtelser, at det i en inflationstid bliver stadigt vigtigere at foretage en omprioritering af ressourcerne;

Øvrige sektioner (sektion IV-X)

77.  understreger det pres, som den høje inflation har på udgifterne for de øvrige institutioner; fremhæver, at størstedelen af deres budgetter er fastsat i lovbestemte eller kontraktlige forpligtelser, der påvirkes af inflation, og at de ikke har nogen kontrol over inflationsraterne og stigende energipriser; påpeger behovet for, at institutionerne har tilstrækkeligt personale til at opfylde deres mandat; glæder sig over institutionernes fortsatte bestræbelser på at omfordele personale og finde yderligere effektivitetsgevinster, men anerkender begrænsningerne i denne tilgang i den nuværende situation, når de samtidig kombineres med øgede ansvarsområder; beklager, at Kommissionen ikke bevilgede nogen af de yderligere stillinger, som de øvrige institutioner havde anmodet om, uanset deres nye opgaver; fordømmer Rådets horisontale tilgang til at forhøje nedskæringssatsen med 1,8 procentpoint i hver institution og mener, at den ikke er berettiget; minder om, at en forhøjelse af nedskæringssatsen ville tvinge de andre institutioner til at beholde et større antal ledige stillinger og dermed reducere deres arbejdsstyrke og evne til at reagere på borgernes bekymringer og opfylde deres mandat;

78.  beslutter derfor at genopføre niveauet for budgetforslaget for Det Europæiske Regionsudvalg; ændrer i overensstemmelse med gentlemanaftalen ikke resultatet af Rådets behandling for så vidt angår Rådet og Det Europæiske Råd;

79.  forhøjer i følgende behørigt begrundede tilfælde niveauet af bevillinger eller personale over niveauet i BF for at give institutionerne tilstrækkelige ressourcer til at udføre det stigende antal opgaver fra deres mandat på passende, virkningsfuld og effektiv vis og være rustet til de kommende udfordringer, navnlig med hensyn til cybersikkerhed; understreger i den forbindelse, at Unionen ikke er godt nok forberedt på at bekæmpe cybertrusler, der i årenes løb er blevet stadig hyppigere og mere komplekse; mener, at alle EU-institutionerne bør tildeles passende midler og personale til at imødegå disse trusler både internt og inden for rammerne af det interinstitutionelle samarbejde; foreslår derfor:

Vurdering af ændringsskrivelsen

80.  noterer sig, at ændringsskrivelse nr. 1 til forslaget til det almindelige budget for 2023 har en samlet nettovirkning på udgifterne på yderligere 758,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 394,9 mio. EUR i betalingsbevillinger, herunder en meget betydelig stigning i betalingsbevillingerne som følge af FAST-CARE; noterer sig også, at Kommissionen samlet set foreslår at anvende fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 822,1 mio. EUR til udgiftsområde 2b, 5 og 6;

81.  bemærker, at ændringsskrivelsen kun omfatter nogle af Parlamentets bekymringer og prioriteter som fastsat i denne beslutning, såsom styrkelsen af humanitær bistand, EU-civilbeskyttelsesmekanismen og Erasmus+ og større støtte til forsvar; udtrykker ikke desto mindre bekymring over, at de foreslåede forhøjelser er utilstrækkelige, og at nogle af de foreslåede forhøjelser er fremrykket i stedet for yderligere bevillinger;

82.  noterer sig de foranstaltninger og tiltag, der hidtil er truffet for at støtte Ukraine siden krigens begyndelse, og opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger; beklager, at Kommissionens budgetforslag for 2023 ikke giver en passende reaktion på de brede konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; mener, at behovene for 2023 er meget højere end det, der foreslås i ændringsskrivelsen;

83.  noterer sig forslaget om at anvende det fælles margeninstrument med et beløb på 450 mio. EUR til dækning af finansieringsomkostningerne i forbindelse med NGEU; fremhæver, at de faktiske beløb, der kræves til NGEU-finansieringsomkostninger i et givet årligt budget, afhænger af rentesatserne for lån, hvilket skaber en betydelig grad af usikkerhed i de årlige budgetforhandlinger; understreger, at disse omkostninger aldrig bør ske på bekostning af finansieringen af programmer; understreger, at anvendelsen af det fælles margeninstrument til finansiering af NGEU også begrænser budgettets allerede meget begrænsede fleksibilitet og snævre margener og dermed evnen til at reagere på eksisterende og nye behov; minder om, at det haster med at revidere FFR væsentligt, og at Parlamentet kræver, at EU-genopretningsinstrumentet kommer over FFR-lofterne;

84.  noterer sig det justerede bevillingsniveau for de øvrige sektioner under hensyntagen til det nuværende skøn over tilpasningen af vederlagene for 2022, som er lavere end forventet i BF 2023, og overførslen af bevillinger fra de øvrige institutioner til CERT-EU med henblik på at forbedre Unionens cybersikkerhedskapacitet og dermed reducere niveauet for andre institutioners bevillinger med 45 mio. EUR;

o
o   o

85.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1. (2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (4) EUT C 444 I af 22.12.2020. (5) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. december 2020 om udkast til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, bilag 2: Erklæringer (Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0357). (6) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (7) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219. (9) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005. (10) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 158. (11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010. (12) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1. (13) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0106. (14) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0127. (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1). (16) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).