Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2022/0318(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0280/2022

Indgivne tekster :

A9-0280/2022

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 23/11/2022 - 4.1

Vedtagne tekster :

P9_TA(2022)0402

Vedtagne tekster
PDF 128kWORD 47k
Onsdag den 23. november 2022 - Strasbourg
Forslag til ændringsbudget nr. 5/2022: Yderligere foranstaltninger til håndtering af konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine - Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen - Nedsættelse af betalingsbevillinger og ajourføring af indtægter - Andre tilpasninger og tekniske ajourføringer
P9_TA(2022)0402A9-0280/2022

Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2022 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2022 for regnskabsåret 2022 - Yderligere foranstaltninger til håndtering af konsekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine, styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, nedsættelse af betalingsbevillinger og ajourføring af indtægter, andre tilpasninger og tekniske ajourføringer (14832/2022 – C9-0388/2022 – 2022/0318(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), særlig artikel 44,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2022, endeligt vedtaget den 24. november 2021(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2022, vedtaget af Kommissionen den 5. oktober 2022 (COM(2022)0351),

–  der henviser til den fælles tekst, som Forligsudvalget enedes om den 14. november 2022, om det almindelige budget for regnskabsåret 2023, som også omfatter vedtagelsen af forslag til ændringsbudget nr. 5/2022,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2022, vedtaget af Rådet den 21. november 2022 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (14832/2022 – C9-0388/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0280/2022),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2022 dækker ajourføringer på både udgifts- og indtægtssiden og omfatter ændringer af Sektion III (Kommissionen) og øvrige sektioner;

B.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2022 indeholder, men ikke er begrænset til, tilpasninger med henblik på at imødegå konsekvenserne af den russiske krig i Ukraine;

C.  der henviser til, at ændringsbudget nr. 5/2022 er knyttet til finansieringen af det nye instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA), styrkelse af nødforanstaltningerne under indsatsområdet "Fødevarekæden" i programmet for det indre marked, frontloading og styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, styrkelse af EU-bidraget til Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, styrkelse af administrationsudgifter og pensioner på grund af høj inflation og tilbageførsel af beløbet fra reserven under det nye initiativ "ReFuelEU Aviation" til transportbudgetposten for Connecting Europe-faciliteten på grund af dets forsinkede vedtagelse; der henviser til, at de resterende margener under udgiftsområde 2b og 5 er fuldt opbrugt;

D.  der henviser til, at personalevedtægtens artikel 64 og 65 har til formål at holde udviklingen i EU-tjenestemænds købekraft på linje med udviklingen i de nationale tjenestemænds købekraft; der henviser til, at den forventede lønreguleringssats, der skal anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2022, var på 2,5 % i det vedtagne budget for 2022 (virkning i seks måneder), mens den sats, der er afspejlet i forslaget til ændringsbudget nr. 5/2022, er på 6,9 %; der henviser til, at den endelige sats er fastsat til 7,0 % i Eurostats rapport om lønreguleringen for 2022 af 24. oktober 2022(6);

E.  der henviser til, at niveauet for betalingsbevillinger til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og EU4Health nedskæres med henholdsvis 775 mio. EUR og 129,2 mio. EUR;

F.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2022 også omfatter to justeringer på indtægtssiden, nemlig en ajourføring af overslagene over traditionelle egne indtægter og den anslåede virkning af valutakursforskelle; der henviser til, at indtægtsoverskuddet anslås til 3,0 mia. EUR;

G.  der henviser til, at nettovirkningen af forslaget til ændringsbudget nr. 5/2022 på udgiftssiden beløber sig til en forhøjelse på 447,5 mio. EUR af forpligtelsesbevillingerne og en nedskæring på 741,1 mio. EUR af betalingsbevillingerne; der henviser til, at den samlede virkning på indtægtssiden (bestående af indtægtsoverskuddet og nedskæringen af betalingerne) er en nettoformindskelse af BNI-bidragene på 3 779 mio. EUR;

H.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for den opfattelse, at et forslag til ændringsbudget kun bør have ét formål;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 5/2022 som forelagt af Kommissionen;

2.  minder om, at Forligsudvalget med hensyn til det almindelige budget for regnskabsåret 2023 grundet den sene vedtagelse af retsgrundlaget for EDIRPA besluttede ikke at opføre noget beløb i forpligtelsesbevillinger i reserven til dette formål og ikke at oprette en tilhørende budgetpost for regnskabsåret 2022;

3.  fremhæver, at EU-civilbeskyttelsesmekanismen har haft behov for betydelige forstærkninger siden starten af dens gennemførelse, navnlig fordi konsekvenserne af barske vejrforhold, der forårsager oversvømmelser, brande og tørke, er omsiggribende i Europa, og med henblik på at etablere en permanent brandslukningsstyrke til bekæmpelse af skovbrande i hele Europa; anfører derfor, at den foreslåede frontloading/backloading af EU-civilbeskyttelsesmekanismen vil skulle revurderes på grundlag af behovene, navnlig i forbindelse med den kommende revision af FFR'en;

4.  advarer om risikoen for et stadig større betalingsefterslæb som følge af de bekymrende forsinkelser i programgennemførelsen og behovet for at imødegå denne risiko i forbindelse med revisionen af FFR'en;

5.  understreger, at der er et samlet fald på 3,8 mia. EUR i medlemsstaternes BNI-bidrag, og at nogle medlemsstater nyder godt af store supplerende betalinger, eftersom deres faste rabatter justeres årligt med den faktiske BNP-prisdeflator – og ikke på grundlag af den automatiske deflator på 2 %, der er fastsat i FFR'en;

6.  gentager, at Kommissionen for i højere grad at respektere budgetmyndighedens beføjelser bør forelægge et forslag til ændringsbudget udelukkende med ét formål og afholde sig fra at kombinere flere formål i ét forslag til ændringsbudget;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2022;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 5/2022 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(2) EUT L 45 af 24.2.2022, s. 1.
(3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
(4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
(5) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1.
(6) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Eurostat Report on the 2022 annual update of remuneration and pensions of EU officials", offentliggjort den 24.10.2022.

Seneste opdatering: 1. marts 2023Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik