Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. maj 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig handelsliberalisering som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (COM(2022)0195 – C9-0159/2022 – 2022/0138(COD))

P9_TA(2022)0208 A9-0146/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0195),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0159/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. maj 2022 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0146/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. maj 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/870.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. maj 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust (COM(2022)0187 – C9-0155/2022 – 2022/0130(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0187),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0155/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. maj 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. maj 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår sikring, analyse og opbevaring i Eurojust af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/838.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. maj 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1628 for så vidt angår forlængelse af Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter (COM(2022)0113 – C9-0119/2022 – 2022/0080(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0113),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0119/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. maj 2022(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. maj 2022 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. maj 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) 2016/1628 for så vidt angår forlængelse af Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/992.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om den årlige gennemførelsesbetænkning om EU's associeringsaftale med Republikken Moldova (2021/2237(INI))

P9_TA(2022)0211 A9-0143/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 8 og til afsnit V, navnlig artikel 21, 22, 36 og 37, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til del V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova (i det følgende benævnt "Moldova") på den anden side, som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) og trådte fuldt ud i kraft den 1. juli 2016,

–  der henviser til indførelsen af en visumfri ordning for moldoviske statsborgere i marts 2014 som følge af Europa-Parlamentets og Rådets ændringer til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001(1),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i juni 2020,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 13. oktober 2021 fra Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om associeringsgennemførelsesrapporten om Republikken Moldova (SWD(2021)0295),

–  der henviser til resultatet af det sjette møde i associeringsrådet mellem EU og Moldova den 28. oktober 2021,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, senest erklæringen af 15. december 2021 i Bruxelles,

–  der henviser til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles arbejdsdokument med titlen "Recovery, resilience and reform: post 2020 Eastern Partnership priorities" (Genopretning, resiliens og reform: prioriteterne for Det Østlige Partnerskab efter 2020) af 2. juli 2021 (SWD(2021)0186),

–  der henviser til aftalememorandummet mellem Georgiens udenrigsministerium, Republikken Moldovas ministerium for udenrigsanliggender og europæisk integration og Ukraines udenrigsministerium om etablering af et styrket samarbejde om europæisk integration – "Associeringstrioen", der blev undertegnet den 17. maj 2021,

–  der henviser til den fælles erklæring fra stats- og regeringscheferne fra associeringstrioen – Georgien, Republikken Moldova og Ukraine efter det 6. topmøde i Det Østlige Partnerskab den 15. december 2021,

–  der henviser til Moldovas ansøgning af 3. marts 2022 om tiltrædelse af Den Europæiske Union,

–  der henviser til skrivelse af 16. marts 2022 fra Moldovas premierminister til Europa‑Parlamentets formand med anmodning om en forhøjelse af den makrofinansielle bistand til Moldova,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 26. februar 2018 om Republikken Moldova,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 26. januar 2021 med titlen "Judges in Poland and in the Republic of Moldova must remain independent" (Dommere i Polen og Republikken Moldova skal forblive uafhængige)(2),

–  der henviser til udtalelser og henstillinger fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) og Europarådets Venedigkommission, navnlig af 15. marts 2018 om valgreform i Moldova, af 24. juni 2019 om den forfatningsmæssige situation med særlig henvisning til muligheden for opløsning af parlamentet, af 14. oktober 2019 om lovforslaget om reform af højesteret og anklagemyndigheden og af 13. december 2021 om ændringerne af 24. august 2021 til loven om anklagemyndigheden,

–  der henviser til den juridiske analyse af loven om ændring af loven om audiovisuelle medietjenester i Republikken Moldova, som blev forelagt af OSCE's repræsentant for mediefrihed den 14. januar 2022,

–  der henviser til resultatet af den 12. dialogrunde om menneskerettigheder mellem Den Europæiske Union og Moldova, der blev afholdt den 13. september 2021 via videokonference,

–  der henviser til henstillinger fra og aktiviteter i Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Moldova, Den Parlamentariske Forsamling Euronest, Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum, civilsamfundsplatformen EU/Moldova og andre repræsentanter for civilsamfundet i Moldova,

–  der henviser til den nationale strategi for regionaludvikling (SNDR) for 2022-2028, der er vedtaget af Moldovas regering,

–  der henviser til regeringens nye handlingsplan for 2020-2023,

–  der henviser til konklusioner af 11. juli 2021 fra Europa-Parlamentets valgobservationsmission til det tidlige parlamentsvalget i Moldova, som blev integreret i den internationale valgobservationsmission under ledelse af OSCE/ODIHR,

–  der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant, Josep Borrell, og kommissær Olivér Várhelyi om parlamentsvalget, der blev udsendt den 12. juli 2021,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger vedrørende Moldova, navnlig beslutning af 20. oktober 2020 om gennemførelsen af EU's associeringsaftale med Moldova(3), beslutning af 5. juli 2018 om den politiske krise i Moldova efter underkendelsen af borgmestervalget i Chișinău(4), beslutning af 4. juli 2017 om makrofinansiel bistand til Republikken Moldova(5) og beslutning af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0143/2022),

A.  der henviser til, at den uprovokerede, uberettigede og ulovlige russiske krig mod Ukraine, der blev erklæret den 24. februar 2022, i uforholdsmæssig høj grad har påvirket Moldova som en nabostat, der på to uger modtog over 360 000 flygtninge fra Ukraine, hvoraf over 100 000 er forblevet i landet, hvilket har sat landets ressourcer under enormt pres;

B.  der henviser til, at der har været bekymring over potentielle operationer under falsk flag i Moldova siden begyndelsen af Ruslands krig mod Ukraine;

C.  der henviser til, at generalmajor Rustam Minnekajev, der er næstkommanderende for Ruslands centrale militærdistrikt, den 22. april 2022 erklærede, at et af målene for Ruslands fortsatte invasion af Ukraine er at skabe en landkorridor til Transdnestrien-regionen; der henviser til, at generalmajor Minnekajev også fejlagtigt hævdede, at der var blevet observeret undertrykkelse af den russisktalende befolkning i Transdnestrien;

D.  der henviser til, at topmødet i Det Østlige Partnerskab anerkendte de berørte partneres europæiske ambitioner og europæiske valg og tilskyndede til fuld gennemførelse af associeringsaftalerne og deres DCFTA'er;

E.  der henviser til, at Maia Sandu efter en periode med politisk ustabilitet og demokratiske tilbageskridt vandt præsidentvalget med 57,75 % af stemmerne den 15. november 2020, og at partiet Aktion og Solidaritet fik 52,8 % af stemmerne og vandt 63 af de 101 mandater i Moldovas parlament ved det tidlige parlamentsvalg den 11. juli 2021, hvilket demonstrerede det moldoviske folks stærke engagement i demokratiet, retsstatsprincippet og landets europæiske fremtid og gav partiet Aktion og Solidaritet et stærkt mandat til et ambitiøst reformprogram;

F.  der henviser til, at associeringsaftalerne/de vidtgående og brede frihandelsområder er baseret på de fælles værdier, som EU bygger på – nemlig demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet – og at disse værdier også udgør kernen i den politiske associering og økonomiske integration som fastsat i associeringsaftalen/DCFTA-aftalen;

G.  der henviser til, at 71,6 % af borgerne i Moldova ifølge nylige meningsmålinger støtter målet om at integrere deres land i Europa;

H.  der henviser til, at deltagerne på det 11. møde i Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Moldova, der blev afholdt den 6.-7. april 2022, noterede sig Moldovas præsidents, regerings og parlamentariske flertals tilsagn om nøje at gennemføre associeringsdagsordenen mellem EU og Moldova og dermed skabe håndgribelige forbedringer af de moldoviske borgeres liv;

I.  der henviser til, at de konkrete resultater af det sjette møde i Associeringsrådet EU-Moldova den 28. oktober 2021 har givet fornyet fremdrift til et tættere og styrket samarbejde på centrale områder;

J.  der henviser til, at den økonomiske genopretningsplan for Moldova blev foreslået som en del af den fornyede dagsorden for genopretning, resiliens og reformer for landene i Det Østlige Partnerskab, understøttet af en økonomisk plan og investeringsplan for socioøkonomisk genopretning og langsigtet modstandsdygtighed efter covid-19 under mottoet "bedre genopbygning"; der henviser til, at den økonomiske plans og investeringsplanens flagskibsinitiativer for Moldova omfatter investeringer i energieffektivitet, infrastruktur og konnektivitet, men ikke i omstillingen til ren energi;

K.  der henviser til, at det nuværende covid-19-nødprogram for makrofinansiel bistand til Moldova er blevet gennemført med den første tranche på 50 mio. EUR udbetalt i november 2020 og en anden på 50 mio. EUR den 7. oktober 2021, efter at der var gjort betydelige fremskridt med at opfylde de politiske betingelser i aftalememorandummet,

L.  der henviser til, at Moldova rangerer som nr. 105 ud af 180 lande i korruptionsindekset for 2021 (en fremgang fra 115. pladsen i 2020), og at manglen på væsentlige forbedringer i bekæmpelsen af korruption på trods af regeringsændringerne giver anledning til stor bekymring, da korruption i årevis har påvirket statsapparatet i alvorlig grad, hæmmet den økonomiske vækst og moderniseringen samt undermineret demokratiet;

M.  der henviser til, at den nye regering stadig skal afhjælpe de kritiske mangler i retsvæsenet og vedrørende retsstatsprincippet, som fortsat er en hindring for den demokratiske regeringsførelse i Moldova;

N.  der henviser til, at Moldova rangerer som nr. 89 ud af 180 lande i det internationale pressefrihedsindeks for 2021 (en fremgang på to pladser sammenlignet med det foregående år), og at der fortsat er bekymring over koncentrationen af medieejerskab, monopoliseringen af reklamemarkedet, manglen på redaktionel uafhængighed og den kontrol, som økonomiske og politiske grupper har over medieinstitutioner;

O.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer fortsat opfordrer til øget gennemsigtighed i beslutningstagningen i parlamentet og blandt andre offentlige myndigheder og gentager deres forslag fra 2016 og 2017 vedrørende den lovgivningsmæssige ramme for adgang til oplysninger;

P.  der henviser til, at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet fortsat er sporadisk og stort set ikke institutionaliseret;

Q.  der henviser til, at Kommissionen i sin seneste gennemførelsesrapport udpegede centrale problemer i forbindelse med retten til adgang til sundhedspleje og information af offentlig interesse, retten til arbejde og et anstændigt liv, fri bevægelighed og ytringsfrihed;

R.  der henviser til, at kvinder fortsat oplever manglende ligestilling, og at deres deltagelse i beslutningstagningen er begrænset på grund af kønsstereotyper og -normer;

S.  der henviser til, at den retlige ramme ikke længere forbyder adgang til visse erhverv, men at gennemførelsen af rammen stadig er langsom, og at kvinder fortsat støder på faktiske hindringer såsom manglende adgang til økonomisk overkommelige pasnings- og plejetjenester;

T.  der henviser til, at hadefuld tale fortsat giver anledning til bekymring og primært er rettet mod kvinder og LGBTI‑personer;

U.  der henviser til, at Kommissionen i sin gennemførelsesrapport påpeger alvorlige problemer såsom børnedødelighed, børnearbejde, herunder forbindelser til menneskehandel og seksuel udnyttelse, den særlige situation for romabørn og børn, der efterlades af deres forældre, det stagnerende antal spædbørn og børn med handicap på plejeinstitutioner og den utilstrækkelige kvalitet af sociale tjenester til støtte for familier i sårbare situationer;

V.  der henviser til, at Moldova importerer ca. 80 % af sin energi, og at vind, sol og små vandkraftværker kun tegner sig for ca. 1 % af Moldovas energimiks;

W.  der henviser til, at biomasse er Moldovas eneste betydelige indenlandske energikilde og bidrager med 19 % af den samlede energiforsyning;

X.  der henviser til, at Moldova i henhold til Parisaftalen har forpligtet sig til at reducere emissionerne med 70 % i 2030 i forhold til 1990;

Fælles værdier og generelle principper

1.  glæder sig over de historiske resultater af præsidentvalget i 2020 og parlamentsvalget i 2021, hvorved Moldovas befolkning gav et overvældende flertal til reform- og EU‑venlige politiske kræfter, som nu er fuldt ud ansvarlige for staten; opfordrer EU‑institutionerne og Moldovas politiske lederskab til at gribe denne enestående mulighed for at samarbejde om at gennemføre længe tiltrængte reformer og fremme Moldovas europæiske integration baseret på de fælles værdier demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet;

2.  glæder sig over, at Moldova den 3. marts 2022 indgav sin ansøgning om tiltrædelse af EU, hvilket bekræfter, at landet har valgt en europæisk vej; bemærker, at dette skridt yderligere understreger behovet for en intensiveret politisk dialog på højt plan med de moldoviske myndigheder for at opnå håndgribelige og holdbare fremskridt i gennemførelsen af de vigtigste reformer; opfordrer EU‑institutionerne til at tildele Moldova sammen med Ukraine og Georgien status som EU‑kandidatland i overensstemmelse med artikel 49 i TEU og på grundlag af merit og til i mellemtiden fortsat at arbejde hen imod dets integration i EU's indre marked; opfordrer Kommissionen og EU‑Udenrigstjenesten til yderligere at øge deres samarbejde med deres moldoviske modparter og til at maksimere deres politiske, tekniske og finansielle støtte til Moldova i denne afgørende periode for at give yderligere fremdrift til fremskridt og sikre tilstrækkelig absorptionskapacitet for EU's bistand; understreger behovet for at undersøge, hvordan de moldoviske offentlige institutioners kapacitet kan konsolideres og styrkes i denne henseende, herunder et fælles projekt mellem EU og Moldova om oprettelse af en videregående uddannelsesinstitution til uddannelse af menneskelige ressourcer til Moldovas offentlige forvaltning, sikring af den størst mulige gennemsigtighed i udvælgelses- og forfremmelsesproceduren og ydelse af EU-støtte til de nødvendige supplerende lønninger til tjenestemænd i Moldovas regering, der arbejder inden for centrale områder af de europæiske integrationsreformer;

3.  påpeger, at Den Europæiske Union burde være mere strategisk i sin støtte, og opfordrer til, at der på kommissionsniveau oprettes en støttegruppe for Republikken Moldova baseret på modellen for støttegruppen for Ukraine (SGUA) som fastsat i SGUA's oprindelige mandat; understreger, at en sådan gruppe kan spille en central rolle med hensyn til en bedre strømlining af EU's finansielle og tekniske støtte og ydelse af mangesidet bistand til de moldoviske myndigheder med henblik på at fremme reformer på centrale områder som retsvæsen, bekæmpelse af korruption og offentlig forvaltning, gennemførelse af de økonomiske planer og investeringsplaner for landene i Det Østlige Partnerskab og den økonomiske genopretningsplan for Moldova samt bistå Moldova med forberedelserne til de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger;

4.  opfordrer Kommissionen til at bistå Moldova med at udarbejde en troværdig førtiltrædelsesstrategi for EU‑medlemskab; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage regelmæssige årlige omfattende rapporter, der vurderer gennemførelsen af reformer på grundlag af klare benchmarks og anvender den samme metode som dem, der anvendes på landene på Vestbalkan;

5.  understreger, at Ukraines, Moldovas og Georgiens ansøgninger om EU‑medlemskab har åbnet et nyt kapitel i deres europæiske integration, som bør være kendetegnet ved en styrket indsats for at gennemføre de relevante associeringsaftaler/DCFTA'er og en mere strategisk EU‑tilgang til at støtte disse lande;

6.  glæder sig over resultaterne af det sjette topmøde i Det Østlige Partnerskab, der blev afholdt den 15. december 2021, og som bekræftede de betydelige resultater af samarbejdet i dette format og skitserede en ambitiøs kurs for det fremtidige samarbejde baseret på fælles værdier og med fokus på genopretning, modstandsdygtighed og reformer;

7.  glæder sig over, at topmødet anerkendte Moldovas, Georgiens og Ukraines initiativ til at styrke deres samarbejde som EU's tre associerede partnere ("associeringstrioen") og deres europæiske ambitioner og europæiske valg; opfordrer de tre lande til at arbejde sammen om at nå deres erklærede mål om EU-medlemskab ved yderligere at fremme reformdagsordenen og udveksle bedste praksis om god regeringsførelse og gennemførelsen af associeringsaftalerne/DCFTA'erne som grundlag for meritbaseret fremtidig tiltrædelse af EU; opfordrer Kommissionen til at vurdere Moldovas ansøgning om tiltrædelse af EU og i mellemtiden reagere på de associerede landes interesse i at uddybe sektorsamarbejdet med EU på områder af fælles interesse, samtidig med at princippet om inklusivitet opretholdes;

8.  glæder sig over Moldovas konstruktive bidrag til samarbejdet inden for det østlige partnerskab, navnlig inden for rammerne af de associerede lande, og udtrykker håb om, at erklæringerne om landets ambitiøse dagsorden og sektorintegration inden for transport, energi og andre områder vil føre til konkrete beslutninger og tiltag fra både de moldoviske myndigheders og Unionens side;

9.  opfordrer EU-institutionerne til at analysere muligheden for at inddrage Moldova som observatør i arbejdet i de udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 291 i TEUF og forordning (EU) nr. 182/2011(7), samt på møderne i Rådets arbejdsgrupper og udvalg, for at vise EU's engagement i yderligere integration og styrkelse af landenes reformorientering og administrative knowhow;

10.  anerkender, at krigen i Ukraine har påvirket Moldovas økonomi uforholdsmæssigt hårdt som følge af tabte import- og eksportmuligheder, højere transportomkostninger, hurtigt stigende energipriser og behovet for at håndtere en kritisk humanitær situation på grund af det store antal flygtninge, der ankommer fra Ukraine; roser det moldoviske folk og de statslige institutioner for deres ekstraordinære engagement i håndteringen af det store antal flygtninge fra Ukraine, der kommer ind i landet, hvilket har resulteret i, at Moldova er det land, der har det største antal flygtninge fra Ukraine pr. indbygger; understreger, at dette betyder, at Moldovas behov også er steget drastisk med hensyn til økonomisk støtte, herunder makrofinansiel bistand; opfordrer EU og Moldovas andre internationale partnere til hurtigst muligt at revidere deres politikker i overensstemmelse hermed og øge deres støtte til landet med henblik på at stabilisere dets socioøkonomiske situation og sikre dets fortsatte udvikling;

11.  glæder sig over EU's og dets medlemsstaters afgørende indsats som "Team Europe" for at afbøde covid-19-pandemiens socioøkonomiske konsekvenser gennem vaccinationsdonationer og finansiel støtte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at bistå de moldoviske myndigheder gennem East StratCom‑taskforcen og Den Europæiske Unions delegation i Republikken Moldova med at bekæmpe misinformation om covid‑19‑vacciner og fremme en social dialog med henblik på at nå målet om at vaccinere mindst 70 % af befolkningen;

12.  understreger, at den økonomiske genopretningsplan for Republikken Moldova til en værdi af op til 600 mio. EUR er et centralt element i Moldovas genopretning, som udgør en enestående mulighed for at fremskynde strukturelle reformer, omstrukturere økonomien, bekæmpe fattigdom og sociale uligheder, fremme den grønne og digitale omstilling og forberede landet på andre fremtidige udfordringer; glæder sig over den første udbetaling af et tilskud på 36,4 mio. EUR til Moldova som led i den økonomiske genopretningsplan for fortsat at støtte politireformen og landets kamp mod covid‑19;

13.  glæder sig over Moldovas nye økonomiske reformprogram, der blev godkendt af Den Internationale Valutafond i december 2021, og som har banet vejen for Kommissionens nye forslag til en makrofinansiel bistandspakke til Moldova til en værdi af op til 150 mio. EUR; glæder sig over Parlamentets og Rådets hurtige vedtagelse af den nye makrofinansielle bistand; understreger den afgørende betydning af streng konditionalitet, der primært er knyttet til demokratiske reformer snarere end økonomiske faktorer, hvilket også gælder for al anden EU-finansiering til dets partnere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er teknisk bistand til rådighed for de moldoviske myndigheder med henblik på en passende gennemførelse af de aftalte reformer i forbindelse med makrofinansiel bistand;

Reformer og institutionelle rammer

14.  glæder sig over Natalia Gavrilița-regeringens hidtil usete ambitiøse reformdagsorden og de første fremskridt, der allerede er gjort vedrørende gennemførelsen heraf, navnlig med hensyn til bekæmpelse af korruption, stigende gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, fremskridt inden for reformerne vedrørende retsstatsprincippet og digitalisering, forbedring af levestandarden for de mest sårbare befolkningsgrupper og forbedring af erhvervsklimaet i landet; gentager, at tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at gennemføre aftalte reformer er en afgørende forudsætning for fortsat finansiel støtte fra EU og anvendelsen af "mere for mere"‑princippet;

15.  opfordrer kraftigt Moldovas regering til at fortsætte sit arbejde med uigenkaldeligt at bringe landet på linje med Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende både myndighederne og oppositionen til at samarbejde konstruktivt om at omdanne deres land til en velfungerende stat, der er i stand til at tilbyde sine borgere muligheder og skabe forbedringer på alle de områder, det er ansvarligt for, da dette vil have en positiv indvirkning på levestandarden i Moldova og overtale moldovere, der bor i udlandet, til at vende tilbage til deres hjemland;

16.  understreger, at den moldoviske befolknings høje forventninger skal opfyldes ved at skabe håndgribelige forbedringer af deres tilværelse, genoprette deres tillid til statslige institutioner og bekæmpe korruption og oligarkiske strukturer;

17.  bemærker, at præsidentvalget og det tidlige parlamentsvalg ganske vist var velforvaltede og konkurrencedygtige, men at valgkampagnen bragte splittelse og blev gennemført på en negativ måde med intolerant retorik og personlige angreb; understreger, at de resterende mangler skal afhjælpes ved at gennemføre henstillingerne fra Europarådets Venedigkommission og OSCE/ODIHR, herunder ved at styrke de retlige rammer for valg i overensstemmelse med OSCE‑forpligtelserne og andre internationale standarder, foretage øjeblikkelige og grundige undersøgelser af troværdige påstande om stemmekøb og ulovlig påvirkning af vælgere, bekæmpe misbrug af statsmidler, øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med kampagnefinansiering, foretage en strengere håndhævelse af de eksisterende bestemmelser i kodeksen for audiovisuelle medietjenester om upartisk dækning under kampagner og tilvejebringe bedre garantier for, at domstolene er frie fra politisk pres og forbliver fuldstændig upartiske, når de behandler valgrelaterede sager; opfordrer indtrængende den moldoviske regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at moldoviske statsborgere, der bor uden for landet, kan deltage i valg på en inklusiv, gennemsigtig og retfærdig måde uden udenlandsk indblanding;

Energimæssig sikkerhed og modstandsdygtighed

18.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at stille 60 mio. EUR til rådighed for Moldova gennem et nyt budgetstøtteprogram med henblik på at håndtere en gasforsyningskrise, som Gazprom kunstigt har skabt, og afbøde virkningerne af de stigende priser på de mest sårbare personer; glæder sig over bl.a. Polens, Rumæniens og Ukraines bestræbelser på hurtigt at levere alternative gasforsyninger; påpeger, at energi er den vigtigste ressource i Ruslands budgetmæssige, militære og sociale programmer, og at Gazprom anvendes som et redskab til at fremme Kremls økonomiske og geopolitiske interesser i udlandet; glæder sig over, at EU‑delegationen i Chișinău som et supplement til den bistand, som EU allerede har ydet i forbindelse med energikrisen, har mobiliseret 5 mio. EUR til at yde støtte til de sårbare grupper, der er hårdest ramt af de stigende energipriser; erkender ikke desto mindre, at der er behov for mere omfattende støtte i betragtning af de konstant stigende energipriser;

19.  bemærker, at Ruslands krig mod Ukraine og dets brug af energiressourcer som våben yderligere understreger den geostrategiske betydning af at gennemføre reformer i energisektoren, som vil fjerne afhængigheden af russisk gas og fremme diversificeringen af energiforsyninger og -ruter, opbygge langsigtet modstandsdygtighed gennem en omstilling til vedvarende energikilder og investere i opgradering og etablering af ny infrastruktur og energieffektivitet, herunder inden for energiproduktion, transport og husholdninger, og derved forbedre konnektiviteten, samtidig med at der sikres miljømæssig bæredygtighed; bemærker, at dette også kan bidrage til at opbygge modstandsdygtighed over for ethvert potentielt forsøg fra tredjeparters side på at anvende energi som en geopolitisk løftestang;

20.  understreger, at det er uacceptabelt at gøre gasforsyning fra Rusland til et våben for at lægge politisk pres på Moldovas regering for at få landet til at ændre sin geopolitiske orientering og dermed ikke kunne leve op til de legitime ønsker fra vælgerne i Moldova; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at medtage Moldova i EU's planer om at søge uafhængighed vedrørende energiforsyning fra Rusland og øge EU's finansielle og tekniske støtte til Moldova, hvilket er nødvendigt for at sikre Moldovas modstandsdygtighed over for en sådan ekstern indblanding og mindske landets store afhængighed af russisk energi; anmoder EU om at udvise større energisolidaritet med Moldova i overensstemmelse med associeringsaftalen ved at øge de indbyrdes forbindelser på energiinfrastrukturområdet mellem EU og landene i regionen; understreger betydningen af hurtigst muligt at gennemføre alle nødvendige investeringer og vedligeholde den europæiske energiinfrastruktur, således at EU-medlemsstaternes lagerfaciliteter og samkøringslinjer kan muliggøre gastransmission i tilstrækkeligt omfang fra EU til partnerlandene; opfordrer de moldoviske myndigheder til på lang sigt at fastholde landets tilsagn som medlem af Energifællesskabet om at gennemføre EU's tredje energipakke, navnlig adskillelsen af transmission og distribution af gas og elektricitet;

21.  understreger behovet for at øge elproduktionskapaciteten i Moldova, som i øjeblikket er 80 % afhængig af elektricitet produceret i Transdnestrien-regionen; glæder sig over den vellykkede synkronisering af Moldovas og Ukraines elnet med det kontinentale europæiske net den 16. marts 2022, hvilket vil bidrage til at sikre deres stabilitet og forsyningssikkerhed; roser det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) for dets arbejde med at nå denne milepæl under ekstraordinære omstændigheder; anmoder Kommissionen om fortsat at støtte Moldovas og Ukraines integration med det europæiske kontinentale elnet og hurtigst muligt oprette en særlig struktur inden for sin administration til dette formål; glæder sig over de skridt, der er taget for at sammenkoble Moldovas elektricitetssystem med EU via Rumænien; opfordrer alle myndigheder til at opfylde målet om at forbinde Moldova med Rumæniens elnet inden 2024 med støtte fra EU; opfordrer Kommissionen til at medtage Moldova i de stresstest, der gennemføres for det indre energimarked; bemærker, at støtte til og fremme af et styrket EU-samarbejde med associerede lande i Det Østlige Partnerskab i disse sektorer også vil skabe økonomisk vækst og styrke regionens modstandsdygtighed på energiområdet;

22.  glæder sig over indledningen af dialogen på højt plan om energi mellem EU og Moldova i forbindelse med nødsituationen i Moldovas gassektor; opfordrer Kommissionen til at overveje at indlede lignende dialoger på højt plan med EU for at styrke samarbejdet på andre områder såsom retfærdighed eller klima/den grønne pagt, hvilket vil bidrage til at nå målene inden for AA/DCFTA;

23.  opfordrer Moldova og EU til at forbedre Moldovas konnektivitet med Sortehavsområdet og Karpaterregionen, at fremme arbejdet med de moldoviske dele af det udvidede transeuropæiske transportnet (TEN-T) for landene i Det Østlige Partnerskab, til at støtte reformer af jernbanesektoren og til sammen med medlemsstaterne og internationale finansielle institutioner at undersøge mulighederne for at opgradere jernbaneforbindelserne mellem EU og Moldova og samtidig sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Moldova til at gøre fremskridt med gennemførelsen af den relevante gældende EU-ret og opfordrer til øget samarbejde og gradvis integration af Moldova i EU's transportmarked og transportfællesskab;

24.  opfordrer EU til at tilvejebringe en investeringsplanlægningsplatform for Moldova med henblik på at gennemføre en dagsorden for infrastrukturkonnektivitet i stor skala, navnlig ved at øge Moldovas absorptionskapacitet og yde den nødvendige tekniske bistand, således som det er gjort for landene på Vestbalkan under investeringsrammen for Vestbalkan (WBIF), en kapacitetsbistandsplatform, der forvaltes af Kommissionen;

25.  glæder sig over og støtter Moldovas interesse i at fremme samarbejdet med EU inden for digitalisering og telekommunikation; opfordrer indtrængende EU og Moldova til gensidigt at afskaffe roamingtakster mellem Moldova og EU;

26.  glæder sig over de moldoviske myndigheders bestræbelser og fortsatte fremskridt med hensyn til yderligere at forbedre Moldovas sikkerhedstilsynssystem og gennemføre internationale luftfartssikkerhedsstandarder, hvilket har ført til fjernelse af alle luftfartsselskaber, der er certificeret i Moldova, fra EU's liste over luftfartssikkerhed, og opfordrer de moldoviske myndigheder til at sikre gennemførelsen af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Moldova;

Samarbejde inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og fremskridt med at løse konflikten i Transdnestrien

27.  glæder sig over aftalen mellem EU og Moldova om indledning af en politisk og sikkerhedsmæssig dialog på højt plan og det fornyede engagement i sikkerhed og FSFP gennem bilaterale politiske konsultationer på medarbejderniveau; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Moldova til at gøre fuld brug af disse platforme for at fremme samarbejdet om sådanne spørgsmål, men ikke begrænset til bekæmpelse af hybride trusler, styrkelse af modstandsdygtigheden, styrkelse af cybersikkerheden og beskyttelse af kritisk infrastruktur og styrkelse af strategisk kommunikation; opfordrer Moldova til at fortsætte arbejdet med at tilpasse sine holdninger til FUSP-holdningerne og til at fortsætte og øge sit bidrag til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og dennes missioner; opfordrer EU og Moldova til at finde måder, hvorpå dette samarbejde kan udvides, navnlig i betragtning af den ustabile sikkerhedssituation i de østlige nabolande;

28.  udtrykker alvorlig bekymring over de seneste udviklinger i Transdnestrien-området og fordømmer dem som farlige provokationer i en meget ustabil sikkerhedssituation; maner til besindighed for at varetage befolkningens sikkerhed og velfærd på begge sider af floden Nistru og i nabolandene; glæder sig i denne forbindelse over, at myndighederne i Chişinău reagerede på en rolig og behersket måde;

29.  afviser og udtrykker bekymring over erklæringen af 3. marts 2022 fra myndighederne i den besatte Transdnestrien-region i Moldova om at bringe konfliktløsningsprocessen til ophør og fremsætte en fornyet opfordring til anerkendelse af Transdnestriens såkaldte uafhængighed; gentager sin støtte til en omfattende og fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien gennem 5+2-forhandlingsprocessen baseret på Moldovas suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser med en særlig status for regionen Transdnestrien i en levedygtig moldovisk stat; understreger, at enhver løsning på spørgsmålet om Transdnestrien skal respektere Moldovas suveræne ret til at vælge sin egen forsvars- og udenrigspolitik; støtter bestræbelserne på at udvide fordelene ved DCFTA og den visumfri ordning til Transdnestrien-regionen, hvilket vil muliggøre en betydelig vækst i mobiliteten og handelen med regionen;

30.  bemærker, at EU's grænsebistandsmission i Moldova og Ukraine spiller en meget vigtig rolle med hensyn til at harmonisere grænseforvaltning og toldordninger med Unionens, også med hensyn til at bekæmpe organiseret kriminalitet og smugling og bidrage til en fredelig løsning på det transdnestriske problem gennem tillidsskabende foranstaltninger og som en overvågningstilstedeværelse ved Transdnestrien-segmentet af grænsen mellem Moldova og Ukraine; opfordrer den moldoviske regering til fortsat at fremme et klima, der er gunstigt for bilæggelse af konflikter, og støtte aktiviteter, der øger tillid og mellemfolkelige kontakter på tværs af konfliktsplittede samfund; mener, at en konstruktiv afslutning på spørgsmålet om Transdnestrien vil skabe stabilitet og velstand ikke blot for Moldova, men også for det bredere område;

31.  opfordrer Moldova, Den Russiske Føderation, EU's medlemsstater og andre internationale partnere til at samarbejde om fuldstændig fjernelse og destruktion af ca. 20 000 ton gammel ammunition fra Sovjettiden, der er oplagret på ammunitionsdepotet i Cobasna, hvilket udgør en alvorlig fare for menneskers sikkerhed og miljøet på begge bredder af floden Dniester, eftersom den er langt efter dens udløbsdato; udtrykker sin bekymring over de adskillige militære øvelser, som de russiske militære styrker har gennemført i Transdnestrien, og opfordrer Den Russiske Føderation til fuldstændigt og betingelsesløst at trække sine militære styrker og sit forsvarsmateriel tilbage fra Transdnestrien-regionen på en velordnet måde i overensstemmelse med de moldoviske myndigheders gentagne anmodninger og med respekt for Moldovas suverænitet og territoriale integritet;

32.  udtrykker sin bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Transdnestrien-regionen, navnlig forfølgelsen af personer, der er kritiske over for de facto-administrationen og indsættelsen af den russiske hær, og restriktioner for lokale NGO'ers offentlige forsamlinger og aktiviteter; minder Den Russiske Føderation om det ansvar, den har med hensyn til respekt for menneskerettighederne i Transdnestrien-regionen, som bekræftet i flere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; opfordrer de russiske myndigheder til at fuldbyrde alle Menneskerettighedsdomstolens domme vedrørende krænkelser af menneskerettighederne og retten til frihed og sikkerhed i Transdnestrien-regionen;

33.  roser de moldoviske myndigheder for den støtte, der tilbydes Transdnestrien-regionen i forbindelse med covid-19-pandemien, herunder gennem donation af 10 % af dens vaccineforsyning, uddannelse af sundhedspersonale og behandling af covid-19-test;

34.  glæder sig over Rådets beslutning om at yde 7 mio. EUR i bistand under den europæiske fredsfacilitet til Moldovas væbnede styrker til erhvervelse af medicinsk udstyr og udstyr til bortskaffelse af eksplosive anordninger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Rådet til yderligere at udvide samarbejdsområderne med Moldova og støtte styrkelsen af forsvarssektorens kapacitet gennem bistandsforanstaltninger under dette instrument;

35.  opfordrer de moldoviske myndigheder til at gøre yderligere brug af potentiel bistand fra den europæiske fredsfacilitet i efterfølgende årlige programmer med henblik på at konsolidere landets kapacitet til at imødegå cybertrusler og hybride trusler; opfordrer EU-institutionerne til at inddrage Moldova i nye former for samarbejde om cybersikkerhed, hybride trusler og undersøgelser af cyberkriminalitet, herunder ved at inddrage det nye europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed i disse bestræbelser;

Retsstaten og god regeringsførelse

36.  gentager den grundlæggende betydning af en reform af retsvæsenet, navnlig styrkelse af retsvæsenets uafhængighed og kompetencer og bekæmpelse af korruption; anerkender omfanget af den udfordring, som myndighederne står over for, og opfordrer dem til at fokusere på fastlagte prioriteter; noterer sig, at præsident Maia Sandu og Natalias Gavriliţas regering har forpligtet sig til at basere deres politikker på afgørelser fra den moldoviske forfatningsdomstol; opfordrer til fremskyndelse af den igangværende reform af retsvæsenet, herunder gennemførelsen af de ændringer af forfatningens bestemmelser om retsvæsenet, som det moldoviske parlament vedtog den 23. september 2021, samt af strategien for sikring af retsvæsenets uafhængighed og integritet 2022-2025;

37.  understreger, at EU skal tilbyde mere støtte, herunder øgede finansielle bevillinger, til den komplekse reform af retssystemet i Moldova; anerkender behovet for gennemgribende reformer af retssystemet med henblik på at opnå retsvæsenets effektivitet og fulde og reelle uafhængighed, genvinde offentlighedens tillid til retsvæsenet og det offentlige forvaltningssystem, afbryde forbindelserne til postkommunistiske uformelle netværk og oligarker og bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge, også på højeste politiske plan og i erhvervslivet; støtter kraftigt målet om at fjerne personer fra retssystemet, hvis integritet er i tvivl, og foretage omfattende ændringer, der vil skabe et stærkt grundlag for retsstatsprincippet i landet;

38.  understreger betydningen af at sikre en meritbaseret og gennemsigtig udvælgelsesproces for udnævnelse af dommere; opfordrer de moldoviske myndigheder til at fortsætte samarbejdet med Europarådet og Den Europæiske Union om reform af retsvæsenet, herunder om initiativer vedrørende den ekstraordinære evaluering af dommere og anklagere (undersøgelse) og evalueringen af integriteten af kandidater til stillingen som medlemmer af det øverste retsråd og det øverste anklageråd (forudgående undersøgelse); gentager betydningen af at høre og gennemføre Venedigkommissionens henstillinger inden for rammerne af reformen af retsvæsenet;

39.  er overbevist om, at omfattende korruption er et af de største problemer, der hæmmer Moldovas fremskridt; opfordrer den moldoviske regering til at øge effektiviteten af den retlige og institutionelle antikorruptionsinfrastruktur; glæder sig over oprettelsen af det uafhængige rådgivende udvalg for bekæmpelse af korruption, som skal undersøge korruption i landets finans- og banksektor og dets statslige institutioner;

40.  opfordrer den moldoviske regering til at øge gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol og ansvarligheden på tværs af beslutningsprocesserne og til at arbejde tæt sammen med civilsamfundet for at give mulighed for tilstrækkelig offentlig kontrol med og inklusivt input til disse processer; gentager betydningen af at sikre bæredygtig finansiering til civilsamfundet, navnlig i betragtning af de betydelige budgetnedskæringer under pandemien; understreger den generelle betydning af regeringens aktive åbne dialog med civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, erhvervssammenslutninger og oppositionen i og uden for parlamentet for at sikre en inklusiv og deltagelsesbaseret beslutningsproces;

41.  noterer sig de skridt, som myndighederne har taget, og opfordrer dem indtrængende til at fortsætte deres bestræbelser på at løse problemet med grundløse asylansøgninger og tilpasningen af Moldovas visumpolitik til EU's lister over tredjelande, for hvilke der kræves visum;

42.  opfordrer den moldoviske regering til at fortsætte bestræbelserne på at afpolitisere de retshåndhævende myndigheder og offentlige antikorruptionsinstitutioner og til at investere i at opbygge øget tillid mellem borgerne og de retshåndhævende myndigheder;

43.  opfordrer til en konsekvent gennemførelse af politireformen; glæder sig over stigningen i antallet af kvinder i politiet; opfordrer til øget samarbejde mellem de retlige myndigheder og de håndhævende myndigheder i Moldova og medlemsstaterne med henblik på at mindske grænseoverskridende kriminalitet, navnlig ulovlig handel med narkotika og mennesker, da Moldova desværre fortsat er en kilde til menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og arbejde, der begås af både moldoviske og internationale kriminelle netværk; glæder sig over undertegnelsen af aftalen mellem EU og Moldova om operationelle aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i Moldova, og indsættelsen af Frontex-personale for at støtte de moldoviske myndigheder i grænseforvaltningsaktiviteter; opfordrer til øget samarbejde med Europol, Interpol og toldorganisationer såsom Verdenstoldorganisationen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings antikorruptionsnetværk;

44.  opfordrer Kommissionen og de moldoviske myndigheder til at samarbejde, koordinere og træffe hasteforanstaltninger for at beskytte flygtninge fra Ukraine, som opholder sig i eller rejser gennem Moldova, navnlig kvinder og børn, som er i risiko for menneskehandel, og som udgør størstedelen af flygtningene fra Ukraine;

45.  opfordrer myndighederne til at sikre retten til en retfærdig rettergang og respekt for menneskerettighederne i tilbageholdelsesfaciliteter, herunder ved at tage hånd om utilstrækkelige sundhedsbestemmelser, samt til at undgå at administrere selektiv og politisk motiveret retfærdighed; understreger behovet for at udrydde tortur og mishandling og undersøge påstande om tortur og andre menneskerettighedskrænkelser begået af politi og andre retshåndhævende myndigheder;

46.  understreger betydningen af at bekæmpe økonomisk svig, hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet gennem omfattende lovgivning og effektiv gennemførelse; glæder sig over planerne om at vedtage retlige ændringer i Moldovas parlament med henblik på at forbedre de retlige rammer for at gøre det muligt at gennemføre mekanismen for udvidet konfiskation af aktiver, der er akkumuleret gennem korruption;

47.  opfordrer til en klar og effektiv politik for inddrivelse af midler, som er tilegnet gennem underslæb, og aktiver, som er opnået på svigagtig vis, ved at etablere et internationalt samarbejde med fokus på bedre forbindelser med Europol og Eurojust; opfordrer de moldoviske myndigheder til at opbygge en ramme for strategisk samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed med henblik på at sikre en bedre forvaltning af undersøgelser af svig og bekæmpelse af korruption;

48.  tilskynder til et løbende og tæt samarbejde mellem anklagemyndigheden i Chișinău og Eurojustkontoret, herunder regelmæssig udstationering af moldoviske repræsentanter til Eurojustkontoret som et forberedende skridt i opbygningen af en taskforce, der skal inddrive midler, som er tilegnet gennem underslæb, og aktiver, som er opnået på svigagtig vis;

49.  understreger det presserende behov for at fremskynde undersøgelsen af den banksvindel, der blev afsløret i 2014, eftersom der stadig ikke er væsentlige resultater med hensyn til retsforfølgelse af de ansvarlige og inddrivelse af tabte aktiver; understreger, at denne mangel på fremskridt har en alvorlig negativ indvirkning på Moldovas internationale omdømme og især retssystemets troværdighed i ikke kun Moldovas befolknings øjne, men også i landets internationale partneres øjne; opfordrer til en intensivering af processen med at afslutte straffesager mod personer, der er involveret i det russiske "møntvaskerisvindel" og banksvindelen; opfordrer i denne forbindelse til et styrket samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og de moldoviske myndigheder om efterforskning af banksvindelsagen for at sikre den rettidige inddrivelse af stjålne aktiver;

50.  gentager sin opfordring til, at den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner udvides til også at omfatte korruption som en strafbar handling, hvilket vil gøre det muligt at straffe de ansvarlige for banksvindelsagen fra 2014 og hindre lignende korruptionsforbrydelser;

Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

51.  glæder sig over, at Moldovas parlament den 14. oktober 2021 ratificerede Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold imod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); noterer sig, at Venedigkommissionen den 10. og 11. december 2021 efter anmodning fra Moldovas forfatningsdomstol udstedte et juridisk notat om de forfatningsmæssige konsekvenser af ratificeringen af Istanbulkonventionen; opfordrer til, at der sikres en effektiv gennemførelse af Istanbulkonventionen på alle niveauer med henblik på at forbedre kvinders og pigers situation, og opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at opnå ligestilling mellem kønnene, især med hensyn til at forbedre kvinders adgang til arbejdsmarkedet, tackle kønsbestemte lønforskelle, aldersbaseret forskelsbehandling og kvinders repræsentation og sikre ligebehandling på alle niveauer af det politiske og samfundsmæssige liv;

52.  understreger betydningen af yderligere at styrke den retlige ramme for ligestilling og ikkeforskelsbehandling, navnlig ved at lukke de eksisterende huller i lovgivningen med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet, effektivt modvirke hadforbrydelser og hadefuld tale og yderligere beskytte rettighederne for mindretal, herunder romaer, LGBTI-personer og indvandrere; opfordrer Moldova til at afskaffe det forfatningsmæssige forbud mod ægteskab mellem personer af samme køn, der blev indført i 1994, og til at indføre foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTI-personer;

53.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at integrere ligestilling mellem kønnene i alle deres politikker, programmer og aktiviteter vedrørende Moldova; opfordrer den moldoviske regering til at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af lovgivningen om menneskerettigheder og bekæmpelse af forskelsbehandling, der er tilpasset EU's standarder, og til at gøre det muligt at opfylde disse rettigheder gennem velfungerende og uafhængige domstole;

54.  opfordrer den moldoviske regering til i sin reaktion på covid-19-pandemien at lægge særlig vægt på bekæmpelse af ulighed mellem kønnene, kønsbaseret vold og forskelsbehandling af marginaliserede grupper, der er blevet forværret af pandemien; opfordrer indtrængende myndighederne til at tackle stigningen i volden mod børn og børnefattigdom som følge af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe dette;

Handel og økonomisk samarbejde

55.  gentager betydningen af en effektiv gennemførelse af de reformer, der er nødvendige for fuldt ud at drage fordel af DCFTA'en, for at opnå fremskridt med hensyn til yderligere økonomisk integration med EU's indre marked og for at øge den moldoviske økonomis diversificering og konkurrenceevne, især når det gælder varer med høj merværdi; opfordrer Moldova til fuldt ud at gennemføre kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i DCFTA'en og til at overholde dets internationale forpligtelser, især Parisaftalen og reglerne fastsat af Verdenshandelsorganisationen (WTO); opfordrer til en berigtigelse af den nationale handelslovgivning, der er i strid med Moldovas forpligtelser i henhold til DCFTA's og WTO's bestemmelser;

56.  fremhæver den positive virkning, som DCFTA'en mellem EU og Moldova har på handelen mellem de to parter, idet der er sket en stigning på over 33 % i den samlede handel mellem 2015 og 2020, over 61 % af Moldovas eksport går til EU-markedet, og over 70 % af de moldoviske virksomheder, der er beskæftiget med eksportvirksomhed, eksporterer til EU-markedet; bemærker, at EU-markedet vil blive endnu vigtigere for Moldova på grund af de handelsforstyrrelser, der er forårsaget af Ruslands krig mod Ukraine; glæder sig over, at Unionen er den største investor i landet; opfordrer til yderligere fremskridt på områder såsom toldkodeksen, beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, forbedring af sundheds- og plantesundhedsstandarder, forbedring af markedsforholdene inden for energi, offentlige udbud og adgang til finansiering for SMV'er;

57.  understreger, at Moldovas eksport kan stige gennem udvidet produktion, omprioritering af eksporten og tilpasning af kvalitetsstandarderne; gentager, at de vigtigste kategorier af varer til eksport fortsat er animalske og vegetabilske produkter, der er de mindst rentable produkter, som Moldova kan tilbyde medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at bistå Moldova med at diversificere sin eksport til EU, herunder gennem en bedre overholdelse af landets toldkontingenter for højprofitprodukter;

58.  opfordrer Kommissionen til at indlede processen med at integrere landene i Det Østlige Partnerskab i EU's indre marked ved at tage det første skridt gennem analyser af deres tilpasning ud fra et juridisk, økonomisk og teknisk perspektiv og udvikling af regler og standarder, der har til formål at forberede partnerlandene på økonomisk integration i et fælles marked;

59.  bemærker Kinas øgede interesse for at investere i Moldovas økonomi, bl.a. i energi-, telekommunikations- og lægemiddelsektoren; minder om, at Kina har til hensigt at opbygge en betydelig transportinfrastruktur i Moldova som en del af dets bredere "ét bælte, én vej"-initiativ; gentager, at "ét bælte, én vej"-initiativet er kernen i Kinas udenrigspolitik og er i sagens natur et geopolitisk projekt;

60.  roser de prodemokratiske reformer, som Moldovas regering allerede har gennemført; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe og fremme flere EU-investeringer i Moldova på grundlag af "mere for mere"-princippet og til at tilskynde Moldova til at være proaktiv i forhold til at nærme sig EU's og de europæiske finansielle institutioner;

61.  anerkender de fortsatte bestræbelser på at opbygge en ægte digital markedsøkonomi, herunder fremskridtene med udvikling af åbne data, udvidelse af adgangen til adgangsstyringssystemer for digitalt tv og virtuelle nettjenester og forøgelse af antallet af elektroniske kommunikationstjenester for borgere og af offentlige registre; støtter digitaliseringen af de økonomiske processer og udviklingen af særlige mekanismer for IT-virksomheder, navnlig innovationsvirksomheder og nystartede virksomheder, der har problemer med at finde finansieringskilder og som følge heraf ikke er i stand til at støtte deres omstillings- og vækstprocesser; understreger, at der skal gøres en yderligere indsats for at sikre, at moldoviske borgeres rettigheder og behov er beskyttet, når de benytter internettet, og at kravene om det digitale indre marked gennemføres fuldt ud;

62.  glæder sig over tilnærmelsen af 499 (hvoraf 152 delvist) ud af 681 EU-retsakter i Moldovas nationale lovgivning som fastsat i AA/DCFTA og understreger betydningen af fortsatte reformer af den offentlige forvaltning og banksystemet og af at sikre retsvæsenets uafhængighed; opfordrer Moldova til at fortsætte sin lovgivningsmæssige tilnærmelse til den gældende EU-ret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå Moldovas institutioner og dets offentlige forvaltning med den nødvendige ekspertise og tekniske og økonomiske bistand; opfordrer de moldoviske myndigheder til at gøre hurtigere fremskridt med tilnærmelsen til AA/DCFTA;

63.  tilskynder til at harmonisere de nationale kvalitetsstandarder med EU's; understreger, at moldoviske iværksættere og virksomheder står i en ugunstig situation, der skyldes det store antal forskellige standarder, som de skal opfylde for at kunne eksportere til medlemsstaterne, og understreger behovet for en politik, der udelukker standarder, som ikke er i overensstemmelse med eller er i direkte modstrid med de europæiske standarder;

64.  mener, at DCFTA ved at garantere toldfri adgang til EU's markeder for transdnestriske virksomheder, der er registreret på vestbredden af Dnestr-floden, og som har været genstand for moldoviske embedsmænds toldkontrol, har resulteret i et massivt omsving i handelsstrømmen fra Den Eurasiske Økonomiske Union til EU; opfordrer de moldoviske myndigheder til at gøre yderligere fremskridt i retning af handel og samarbejde med EU's markeder med henblik på at øge markedsadgangen, gennemsigtigheden og god forretningspraksis og reducere oligarkers mulighed for markedsmanipulation og ‑monopolisering;

65.  glæder sig over EU's støtte til den økonomiske genopretning af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; opfordrer de ansvarlige EU-institutioner og moldoviske institutioner til at sikre, at denne tekniske og økonomiske støtte er skræddersyet til behovene hos moldoviske mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, dækker hele landet, herunder også Transdnestrien-regionen, og styrker både mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders kapacitet og deres deltagelse i EU's indre marked;

66.  glæder sig over de nye regler på området for offentlige udbud, men understreger behovet for offentlig overvågning af udbudsprocesserne og betydningen af klarere og permanente rapporter til den brede offentlighed; opfordrer til en forenkling af de mekanismer, hvormed repræsentanter for civilsamfundet kan deltage i udbudsprocesserne, og understreger behovet for at erstatte bureaukratiske processer med gennemsigtige processer, der fjerner hindringer og genskaber tilliden til tildelingen og anvendelsen af offentlige budgetmidler;

67.  anerkender Moldovas tilsagn om at fortsætte tilnærmelsen til EU's landbrugslovgivning med henblik på at øge eksporten til EU og åbne nye handelsmæssige muligheder for lokalsamfund; opfordrer de moldoviske myndigheder til at gøre hurtigere fremskridt med tilnærmelsen til AA/DCFTA for så vidt angår dyresundhed og fødevaresikkerhed;

68.  fremhæver betydningen af at modernisere de nationale laboratorier med ansvar for sundheds- og plantesundhedskrav, muliggøre eksport af animalske produkter og afhjælpe manglen på kvalificeret laboratoriepersonale;

69.  understreger behovet for større gennemsigtighed med hensyn til resultaterne af de revisionsbesøg, som Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed aflægger, og understreger behovet for at udvide og styrke netværket af laboratorier for sundheds- og plantesundhedsanalyser, samtidig med at uddannelsen af inspektører og specialister, der arbejder i disse laboratorier, intensiveres for at opnå en bedre gennemførelse af bestemmelserne på plantesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet;

70.  opfordrer Moldova til at gøre fuld brug af de præferentielle eksportmuligheder til EU gennem en mere effektiv og bæredygtig dyrkning af landbrugsjord og mere demokratisk adgang til og anvendelse af jord og derved generere landbrugsprodukter, der øger Moldovas relative landbrugsfordele;

71.  opfordrer indtrængende Moldova til at intensivere sit infrastruktursamarbejde med EU og landene i regionen og til at gennemføre gennemgribende strukturreformer i energisektoren, herunder ved at diversificere energiforsyningen, øge energieffektiviteten, tiltrække investeringer i vedvarende energi og forbedre konnektiviteten, samtidig med at der sikres miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Moldova til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser i henhold til energifællesskabstraktaten;

72.  opfordrer EU-institutionerne til at yde konkret støtte til Moldova, således at det kan opfylde alle de krav, der er nødvendige for at tilslutte sig det fælles eurobetalingsområde;

73.  opfordrer den moldoviske regering til også at fokusere på den sociale dimension af handel og bæredygtig udvikling ved at respektere og håndhæve arbejdsstandarder, ratificere og fuldt ud gennemføre alle Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og fjerne de resterende mangler i arbejdstilsynssystemet;

74.  bemærker anvendelsen af biomasse og vandkraft i Moldovas diversificeringsbestræbelser, men minder om behovet for at sikre deres bæredygtighed, effektivitet og de relevante miljøkrav; understreger, at udviklingen af vedvarende energikilder er et afgørende element i bestræbelserne på både at gå over til ren energi og uafhængighed på energiområdet og samtidig bidrage til lokal jobskabelse, luftkvalitet og borgernes sundhed;

75.  understreger den vigtige rolle, som regionalt samarbejde spiller med hensyn til at modernisere landet og øge bestræbelserne på at gennemføre associeringsaftalen; opfordrer til en styrkelse af det regionale samarbejde, både mellem de forskellige regioner i Moldova og mellem Moldovas og EU's regioner; opfordrer Kommissionen og de respektive EU-agenturer til at fremme denne proces i tæt samarbejde med den moldoviske regering;

76.  glæder sig over godkendelsen af den nationale strategi for regionaludvikling for årene 2022-2028 og opfordrer til administrative og territoriale reformer med fokus på at styrke konkurrenceevnen og den bæredygtige udvikling; understreger nødvendigheden af en afbalanceret social og økonomisk vækst i alle Moldovas regioner og en effektiv gennemførelse af de nationale politikker for regional udvikling;

77.  opfordrer de moldoviske myndigheder til at værne om principperne om lokalt demokrati og lokalt selvstyre i overensstemmelse med den europæiske konvention om lokalt selvstyre ved at stille passende beføjelser og tilstrækkelig finansiering til rådighed for de lokale myndigheder og sikre, at de fungerer effektivt, herunder gennem yderligere forbedringer af respekten for retsstatsprincippet og gennemførelsen af principperne for god regeringsførelse på alle niveauer;

78.  opfordrer de moldoviske myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at de muligheder, der ligger i AA/DCFTA og EU's bistand og programmer, når ud på lokalt plan, herunder de afsidesliggende dele af landet og især landdistrikterne, således at indbyggerne får mulighed for at presse på for at opnå positive forandringer; opfordrer til øget og bedre formidlet EU-støtte til udviklingsprojekter i Den Autonome Territoriale Enhed Gagausien;

Sektorsamarbejde

79.  glæder sig over Moldovas associering med Horisont Europa, EU's forsknings- og innovationsprogram for 2021-2027, som åbner nye muligheder for, at landets videnskabs- og innovationssamfund kan indgå partnerskaber med deres modparter i EU, og Moldovas deltagelse i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier;

80.  opfordrer til et bedre samarbejde mellem alle EU-institutionerne, medlemsstaterne og de moldoviske myndigheder, når de oplyser Moldovas borgere om fordelene ved AA/DCFTA og EU's bistand; understreger betydningen af en institutionel ramme og et konsekvent sæt af offentlige politikker til bekæmpelse af desinformation, herunder EU-fjendtlig desinformation, informationsmanipulation, falske nyheder og propaganda samt enhver ondsindet udenlandsk indblanding, navnlig gennem strategisk kommunikation og modstandsdygtighed over for indenlandske og udenlandske aktørers desinformation og informationsmanipulation, både online og offline; opfordrer de moldoviske myndigheder og Kommissionen til at samarbejde om programmer og reformer, der fremmer mediekendskab og informationskendskab i forbindelse med den nuværende digitale tidsalder, og til at opgradere sektorsamarbejdet i den digitale økonomi;

81.  gentager, at styrkelse af mediepluralisme og ‑uafhængighed bør være en prioritet for både Unionen og Moldova; opfordrer Kommissionen til at øge sin støtte til de uafhængige medier, herunder uden for hovedstaden, og bestræbelserne på at levere troværdige oplysninger til Moldovas borgere i alle dele af landet; opfordrer Den Europæiske Demokratifond til at støtte disse bestræbelser yderligere;

82.  opfordrer indtrængende Moldova til at yde yderligere støtte til frie og uafhængige medier ved at opbygge et nationalt medieudviklingsprogram for at revidere de retlige rammer og imødegå koncentrationen af medieejerskab, monopoliseringen af reklamemarkedet, manglen på redaktionel uafhængighed og økonomiske og politiske gruppers kontrol med medieinstitutioner og hindringerne for adgang til information samt angreb på og intimidering af journalister;

83.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge mediesektoren i Moldova; håber, at det omdannede radio- og tv-råd vil udføre sine opgaver som en uafhængig medievagthund effektivt og afhjælpe de mangeårige mangler i medielandskabet, bl.a. spørgsmålet om det offentlige radio- og tv-selskabs politiske uafhængighed; gentager, at det er vigtigt at sikre fuld gennemførelse af den audiovisuelle lov;

Institutionelle bestemmelser

84.  glæder sig over undertegnelsen den 29. november 2021 af aftalememorandummet mellem Europa-Parlamentet og Moldovas parlament om en fælles ramme for parlamentarisk demokratistøtte, som åbner mulighed for at styrke landets institutionelle kapacitet og derved parlamentarisk demokrati i Moldova gennem tættere bilaterale institutionelle forbindelser;

85.  opfordrer Moldovas parlament til at gennemføre alle de demokratistøtteaktiviteter, det har til rådighed, herunder en Jean Monnet-dialog og et Simone Veil-program, på grundlag af en gensidigt aftalt køreplan;

86.  fremhæver den vigtige rolle, som Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Republikken Moldova og Den Parlamentariske Forsamling Euronest spiller med hensyn til at fremme bilateralt og regionalt samarbejde med EU og udveksling af erfaringer og god praksis med moldoviske parlamentarikere; opfordrer til, at det strukturelle samarbejde mellem medlemmerne af Europa-Parlamentet og medlemmerne af Moldovas parlament uddybes med henblik på at samarbejde om at støtte reformer og overvåge deres gennemførelse;

87.  gentager sin støtte til at inddrage civilsamfundet, herunder fagforeninger, i beslutningsprocesser med henblik på at øge den offentlige kontrol med reformer og fremme deres gennemsigtighed og befolkningens accept; understreger den merværdi, som forskellige organisationer giver i forbindelse med vigtige spørgsmål af offentlig interesse i Moldova; er bekymret over det relativt beskedne samarbejde mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet, på trods af at der findes en strategi og handlingsplan om udvikling af civilsamfundet; er også bekymret over faldet på 17 % i tilskud til civilsamfundsorganisationer;

88.  opfordrer EU og Moldova til yderligere at forbedre de mellemfolkelige kontakter og udvekslinger med henblik på at opbygge gensidigt positive billeder af hinanden blandt deres respektive befolkninger gennem fælles projekter udviklet på civilsamfundsniveau, bl.a. ved at yde støtte til unge studerende og fagfolk, således at de kan deltage i EU's uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer såsom Erasmus+; anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide visse EU-programmer til også at omfatte borgerne i Moldova og andre lande i Det Østlige Partnerskab; understreger, at en udvidelse af programmer såsom "DiscoverEU" til også at omfatte Moldova kan styrke den proeuropæiske følelse i landet yderligere;

Sociale rettigheder

89.  bemærker, at omfanget af underbeskæftigelse og usikre ansættelsesforhold fortsat er stort i Moldova, og at befolkningen i den erhvervsaktive alder er sårbar over for økonomiske chok; opfordrer til, at der vedtages en genopretningsstrategi, der opfylder befolkningens behov og omfatter den grønne omstilling og bæredygtig udvikling;

90.  er bekymret over moldoviske borgeres omfattende udvandring, som forstærker den negative demografiske udvikling og udgør en alvorlig trussel mod Moldovas fremtid; opfordrer den moldoviske regering til at gennemføre yderligere foranstaltninger for at forebygge og imødegå dette fænomen, især ved at skabe muligheder og forbedre vilkårene og lønningerne for unge arbejdstagere;

91.  opfordrer regeringen til at være yderst opmærksom på den moldoviske ombudsmands anmodninger om at forbedre adgangen til sundhedspleje, retten til at arbejde og retten til fri bevægelighed og ytringsfrihed;

92.  opfordrer den moldoviske regering til at styrke sundhedssystemet, afhjælpe manglen på arbejdskraft, der svækker det, og forbedre sanitetsstandarderne, navnlig på hospitaler; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og Moldova til at øge samarbejdet om modstandsdygtighed på folkesundhedsområdet, til at udveksle bedste praksis og til at samarbejde med civilsamfundet om fastlæggelse af epidemistrategier med fokus på de mest sårbare grupper i samfundet;

93.  støtter det fortsatte samarbejde mellem Moldova og EU om håndteringen af covid-19-pandemien og dens konsekvenser og om styrkelsen af det langsigtede samarbejde på folkesundhedsområdet; opfordrer indtrængende de moldoviske myndigheder til at gribe muligheden og anvende covid-19-genopretningsmidlerne til at modernisere hospitaler og forbedre kvaliteten af og adgangen til lægehjælp, navnlig i regionerne;

94.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af afgørelsen om ækvivalens mellem covid-19-certifikater udstedt af Moldova og EU's digitale covidcertifikat og opfordrer medlemsstaterne til fortsat at sikre anvendelsen heraf;

95.  bemærker, at manglerne i arbejdsretten fører til misbrug, navnlig daglige arbejdstider, som i nogle tilfælde er overdrevent lange, lave lønninger og delvist papirløse ansættelsesforhold; er bekymret over den delvise anvendelse af de regler, der har til formål at forhindre en sådan praksis;

96.  bemærker, at arbejdsmarkedsdialogen er blevet forværret i de seneste år og er blevet helt suspenderet under covid-19-pandemien; opfordrer regeringen til at sikre, at der etableres en reel arbejdsmarkedsdialog, som resulterer i inddragelse af alle arbejdsmarkedets parter i genopretningsprocessen efter pandemien;

97.  glæder sig over de fremskridt, som Moldova har gjort i processen med at afinstitutionalisere børnepasningssystemet, og over de skridt, der er taget for at udvikle et nyt program og en ny handlingsplan vedrørende beskyttelse af børn for 2022-2026;

98.  glæder sig over Moldovas tilsagn inden for miljø og klimaændringer; opfordrer Moldova til yderligere at styrke sit engagement i kampen mod klimaændringer og opfordrer Kommissionen til at lette Moldovas deltagelse i den europæiske grønne pagt og sikre, at DCFTA ikke er i strid med de miljømål og -initiativer, der er fastsat heri;

99.  støtter en bedre politik for integration af miljøpolitikker i de forskellige økonomiske sektorer og borgernes bredere deltagelse i processen med at udarbejde miljøbeskyttelsespolitikker; opfordrer til en mere intensiv tilgang til partnerskaber med civilsamfundet for at sikre, at affaldsindsamlings- og genanvendelsesaktiviteterne fungerer bedre, og til større fokus på skovrejsning, reduktion af jordforringelse og forbedring af vandkvaliteten;

o
o   o

100.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til Republikken Moldovas præsident, regering og parlament.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1). (2) Resolution 2359 (2021). (3) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 136. (4) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 109. (5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 199. (6) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 82. (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2021 (2021/2180(INI))

P9_TA(2022)0212 A9-0139/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, artikel 4, stk. 3, og artikel 5, 6, 7, 11, 19 og 49,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artiklerne vedrørende respekt for og beskyttelse og fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i Unionen, herunder artikel 70, 258, 259, 260, 263, 265 og 267,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis, navnlig afgørelserne i sag C-156/21, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union(1), og sag C-157/21, Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union(2), om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. juli 2021 om retsstatssituationen 2021 – Retsstatssituationen i EU (COM(2021)0700),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(5) (forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014(6),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's instrumenter om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, henstillingerne og rapporterne fra FN's universelle regelmæssige gennemgang samt retspraksis i FN's traktatorganer og Menneskerettighedsrådets særlige procedurer,

–  der henviser til henstillingerne og rapporterne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, højkommissæren for nationale mindretal, repræsentanten for mediefrihed og andre organer under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE),

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den europæiske socialpagt, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheders retspraksis og til konventioner, henstillinger, resolutioner, udtalelser og rapporter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Ministerkomitéen, menneskerettighedskommissæren, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, styringskomitéen for bekæmpelse af forskelsbehandling, inklusion og mangfoldighed, Venedigkommissionen og andre organer under Europarådet,

–  der henviser til aftalememorandummet af 23. maj 2007 mellem Europarådet og Den Europæiske Union og Rådets konklusioner af 8. juli 2020 om EU's prioriteter for samarbejdet med Europarådet 2020-2022,

–  der henviser til Kommissionens begrundede forslag i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, til Rådets afgørelse af 20. december 2017, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet (COM(2017)0835),

–  der henviser til EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme 2020-2025, "En Union med lighed", der blev iværksat den 18. september 2020 (COM(2020)0565),

–  der henviser til rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 9. november 2021 med titlen Antisemitism: Overview of antisemitic incidents recorded in the European Union (Antisemitisme: overblik over registrerede antisemitiske hændelser i Den Europæiske Union),

–  der henviser til rapporten af 22. september 2021 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen Protecting civic space in the EU (beskyttelse af civilsamfundets råderum i EU) og dets andre rapporter, data og værktøjer, navnlig Den Europæiske Unions informationssystem for grundlæggende rettigheder (EFRIS),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(7),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om Kommissionens beslutning om at tage artikel 7, stk. 1, i TEU i anvendelse i forbindelse med situationen i Polen(8),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2018 om behovet for en omfattende EU‑mekanisme til beskyttelse af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(11),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Bulgarien(13),

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(14),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(15),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om situationen vedrørende grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union – årsberetning 2018-2019(16),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020(17),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om udarbejdelse af retningslinjer for anvendelsen af den generelle konditionalitetsordning for beskyttelse af Unionens budget(18),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament(19),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 om LGBTIQ-rettigheder i EU(20),

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 om mediefrihed og yderligere forværring af retsstatsprincippet i Polen(21),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering(22),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om retsstatskrisen i Polen og EU-rettens forrang(23),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om styrkelse af demokrati og mediefrihed og ‑pluralisme i EU: uberettiget brug af civil- og strafferetlige foranstaltninger til at bringe journalister, NGO'er og civilsamfundet til tavshed(24),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om etårsdagen for de facto‑abortforbuddet i Polen(25),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om evaluering af forebyggende foranstaltninger til undgåelse af korruption, regelstridige udgifter og misbrug af EU‑midler og nationale midler i forbindelse med nødfonde og kriserelaterede udgiftsområder(26),

–  der henviser til sin beslutning 16. december 2021 om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i Slovenien, navnlig den forsinkede indstilling af EPPO-anklagere(27),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(28),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 09/2021 af 3. juni 2021 med titlen "Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet på Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Retsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0139/2022),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på de fælles værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal – værdier, der er fælles for EU's medlemsstater, som kandidatlande skal tilslutte sig for at kunne blive medlem af Unionen som en del af Københavnskriterierne, og som ikke kan ignoreres eller genfortolkes efter tiltrædelsen; der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er gensidigt forstærkende værdier, og at undergravning af dem kan udgøre en systemisk trussel mod Unionen og unionsborgernes rettigheder og friheder; der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet er bindende for Unionen som helhed og for dens medlemsstater på alle forvaltningsniveauer, herunder subnationale enheder;

B.  der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU pålægger Unionen og medlemsstaterne en forpligtelse til at bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne, med fuld gensidig respekt, og at medlemsstaterne er forpligtet til at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger, almindelige eller særlige, for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne;

C.  der henviser til, at den årlige gennemgang af retsstatsprincippet er en velkommen tilføjelse til de redskaber, der er til rådighed for at værne om værdierne i artikel 2 i TEU, idet den anskuer situationen i alle EU's medlemsstater i en rapport med udgangspunkt i fire søjler med direkte indflydelse på respekten for retsstatsprincippet;

D.  der henviser til, at rapporten om retsstatssituationen i mangel på konkrete henstillinger og en effektiv opfølgning måske ikke vil formå at sikre forebyggelse, opdagelse eller effektiv og rettidig imødegåelse af de systemiske udfordringer og tilbageskridt for retsstatsprincippet, som har kunnet iagttages i flere EU-medlemsstater i de senere år;

E.  der henviser til, at medlemsstaterne har truffet nødforanstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien; der henviser til, at disse for at være lovlige skal overholde principperne om nødvendighed og proportionalitet, når de indskrænker de grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder; der henviser til, at man i nogle medlemsstater har set en negativ tendens med hensyn til retsstatsprincippet, idet regeringerne har brugt de ekstraordinære foranstaltninger som en undskyldning for at svække de demokratiske kontrolmekanismer;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke og strømline de eksisterende mekanismer og udvikle en fælles omfattende EU-mekanisme til at beskytte demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder effektivt og sikre, at værdierne i artikel 2 i TEU overholdes i hele Unionen og i kandidatlandene, om end med forskellige overvågningsordninger, således at medlemsstaterne forhindres i at udvikle national lovgivning, der er i strid med beskyttelsen af værdierne i artikel 2 i TEU;

G.  der henviser til, at retten til ytringsfrihed og oplysning og retten til offentlig deltagelse hører til demokratiets grundpiller;

H.  der henviser til, at Europarådets ekspertkomité om bekæmpelse af hadefuld tale har udarbejdet et udkast til Ministerkomitéens henstilling om bekæmpelse af hadefuld tale, som indeholder ikkebindende vejledning om håndtering af fænomenet, og som skal vedtages i 2022(29); der henviser til, at den nyetablerede ekspertkomité om bekæmpelse af hadefuld tale har fået til opgave inden udgangen af 2023 at udarbejde et udkast til Ministerkomitéens henstilling om hadforbrydelser;

I.  der henviser til, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier giver mulighed for direkte fleksibel støtte til civilsamfundsaktører, der fremmer og beskytter de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, på lokalt, nationalt og europæisk plan;

Rapporten om retsstatssituationen 2021: generelle betragtninger

1.  hilser Kommissionens anden årlige rapport om retsstatssituationen velkommen; bemærker, at Parlamentet løbende bruger denne årlige rapport som kilde til oplysninger og input, når det drøfter retsstatssituationen i en specifik medlemsstat; beklager, at Kommissionen ikke fuldt ud har behandlet de henstillinger, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 24. juni 2021 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020, navnlig udvidelsen af rammerne til at omfatte alle de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, sondringen mellem systemiske og enkeltstående overtrædelser og en mere dybdegående og gennemsigtig vurdering, herunder foranstaltninger som reaktion på overtrædelser; mener, at disse henstillinger fortsat er gyldige og gentager dem;

2.  bifalder, at retssystemernes funktionsevne, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og visse institutionelle spørgsmål vedrørende kontrolmekanismer, herunder til en vis grad civilsamfundets råderum, alle indgår i Kommissionens årlige rapport; beklager imidlertid, at det ikke var alle retsstatsspørgsmål, der blev dækket på en tilstrækkeligt detaljeret og omfattende måde i 2021-rapporten; foreslår Kommissionen at analysere retsstatsspørgsmål inden for de enkelte søjler set i forhold til alle de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, og grundlæggende rettigheder som omhandlet i chartret; opfordrer til, at der i den årlige rapport medtages andre vigtige elementer fra Venedigkommissionens tjekliste over retsstatskriterier fra 2016, såsom forhindring af magtmisbrug, lighed for loven, ikkeforskelsbehandling og adgang til domstolsprøvelse, herunder aspekter af retten til en retfærdig rettergang; gentager sin opfordring til Kommissionen om i fremtidige rapporter at medtage en evaluering af fængselsforholdene;

3.  bemærker med tilfredshed, at rapporten indeholder landespecifikke kapitler; roser Kommissionens bestræbelser på at gå i dialog med nationale regeringer, nationale parlamenter og Europa-Parlamentet såvel som civilsamfundet og andre nationale aktører; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde proaktivt med Kommissionen og offentliggøre deres skriftlige bemærkninger for at gøre det muligt for uafhængige eksperter og civilsamfundsgrupper at foretage faktatjek af og reagere på bemærkningerne og at sikre fuld gennemsigtighed; opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at udbygge analysen og opfordrer Kommissionen til at sikre passende ressourcer hertil, herunder menneskelige ressourcer, i et forsøg på at række ud til et bredt og forskelligartet udsnit af interessenter; mener, at der bør afsættes mere tid Kommissionens landebesøg, navnlig in situ-besøg, og at de bør tillægges større betydning; opfordrer Kommissionen til at øge offentlighedens kendskab til disse besøg for at fremme en retsstatskultur på nationalt plan; glæder sig over Kommissionens besøg i nationale parlamenter for at forelægge rapportens konklusioner;

Metode

4.  understreger, at alle medlemsstater undersøges ud fra de samme indikatorer og under anvendelse af den samme metode uden forskelsbehandling af nogen medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at udvikle de indikatorer, der anvendes til at vurdere retsstatssituationen i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at indføre en uge for EU's værdier hvert år i september, hvorunder rapporten forelægges samtidigt for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og integreres bedre i EU's resultattavle for retslige anliggender, rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og observatoriet for mediepluralisme; er af den opfattelse, at rapporten om retsstatssituationen i øjeblikket fungerer som en beskrivende dokumentation af situationen i medlemsstaterne, men bør være et analytisk og præskriptivt instrument for at opfylde sine forebyggende og afbødende formål; understreger, at en grundig analyse af, hvor langt man er kommet i medlemsstaterne, kræver en overordnet analyse og vurdering af retsstatssituationen i medlemsstaterne; understreger, at fremlæggelse af mangler eller tilsidesættelser af en anden karakter eller alvorsgrad risikerer at trivialisere de alvorligste tilsidesættelser af retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at differentiere sin rapportering ved at sondre klarere og mere forståeligt mellem systemiske og bevidste tilsidesættelser af retsstatsprincippet og enkeltstående tilsidesættelser;

5.  beklager, at rapporten ikke klart anerkender den bevidste proces med svækkelser af retsstatsprincippet i lande, der er omfattet af igangværende procedurer i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, navnlig Polen og Ungarn, og ikke indkredser mangler på retsstatsområdet i en række medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, at medlemsstater kan være ude af stand til at opfylde alle de kriterier, der kendetegner et demokrati, og blive til autoritære regimer, når værdierne i artikel 2 i TEU over en længere tidsperiode systematisk, bevidst, groft og permanent krænkes;

6.  beklager, at Kommissionen flere gange i den sammenfattende rapport måtte nævne, at flere medlemsstater, navnlig Ungarn og Polen, giver anledning til bekymring, og at der ikke er sket konkrete forbedringer efter offentliggørelsen af rapporten; minder om, at Parlamentet siden juni 2021 også har behandlet retsstatssituationen i Ungarn, Polen og Slovenien i beslutninger vedtaget på plenarmøderne; minder endvidere om, at overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder under Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget også har drøftet problemer i adskillige medlemsstater; understreger, at det, efter at der er gennemført flere ad hoc-delegationsbesøg i nogle af disse medlemsstater, har vist sig, at det står langt værre til med retsstatsforholdene, demokratiet og de grundlæggende rettigheder end beskrevet i Kommissionens rapport; mener, at Kommissionen for bedre at kunne indkredse de lande, hvor der sker tilbageskridt, bør gennemføre en mere omfattende vurdering af de samme elementer i alle landespecifikke kapitler;

7.  opfordrer Kommissionen til at afslutte hvert landekapitel med en vurdering af medlemsstaternes resultater i forhold til de enkelte søjler i rapporten med angivelse af, i hvilket omfang betingelserne i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er blevet opfyldt; opfordrer derfor Kommissionen til ved siden af den kvalitative vurdering at udvikle et retsstatsindeks for de forskellige søjler baseret på et objektivt, tilgængeligt, gennemsigtigt, læseligt og ikke-diskriminerende system for præsentation og komparativ analyse, som skal udføres af uafhængige eksperter, og som kan udtrykke graden af respekt for retsstatsprincippet i medlemsstaterne;

8.  mener, at den årlige rapport bør udpege tværgående tendenser på EU-plan, herunder mulige systemiske sårbarheder; anmoder Kommissionen om at identificere tilfælde, hvor foranstaltninger eller praksisser, der underminerer retsstatsprincippet i én medlemsstat, bliver eller risikerer at blive forbilleder for andre; fremhæver, at de bevidste angreb på minoritetsgruppers rettigheder i nogle medlemsstater er slået igennem andre steder, hvilket illustreres af tilbageskridt med hensyn til kvinders, LGBTIQ-personers og andre minoritetsgruppers rettigheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremhæve de negative konsekvenser, som overtrædelser af retsstatsprincippet kan have for Unionen som helhed;

9.  mener endvidere, at rapporten bør være andet og mere end årlige øjebliksbilleder og give et evolutionært og dynamisk billede af respekten for eller tilbageskridtene med hensyn til retsstatsprincippet i alle medlemsstaters retssystemer; roser bestræbelserne i 2021-rapporten på at sammenligne situationen med den i 2020-rapporten; mener, at det er nødvendigt klart at udpege positive og negative tendenser med hensyn til retsstatssituationen og give en analyse af de underliggende årsager hertil;

10.  mener, at det ville være ønskværdigt med et særskilt nyt kapitel om EU-institutionerne til vurdering af situationen med hensyn til magtdeling, ansvarlighed og kontrolmekanismer;

Vurdering og henstillinger

11.  mener, at 2021-rapporten kunne have indeholdt klarere vurderinger med angivelse af, om der forelå mangler, risiko for grov tilsidesættelse eller reel tilsidesættelse af værdierne i artikel 2 i TEU inden for hver af de søjler, der analyseres i landekapitlerne; opfordrer Kommissionen til at medtage en vurdering af alle retsstatsforanstaltninger, der er gennemført i det forgangne år, ledsaget af en analyse af deres effektivitet og forslag til, hvordan de vil kunne forbedres; opfordrer til en mere integreret analyse af de indbyrdes forbindelser mellem de fire søjler og af, hvordan kombinerede mangler kan udgøre overtrædelser eller risici for overtrædelser af værdierne i artikel 2 i TEU; gentager, at det er vigtigt at anvende et direkte og utvetydigt sprog og klart understrege det foreliggende spørgsmål i overensstemmelse med Kommissionens holdning;

12.  bifalder, at Kommissionen agter at medtage landespecifikke henstillinger i 2022-rapporten; opfordrer Kommissionen til at lade sådanne henstillinger ledsage af frister for gennemførelse, mål og konkrete foranstaltninger, der skal træffes; opfordrer Kommissionen til i de efterfølgende rapporter at medtage oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelse af henstillingerne, og desuden at gøre det til en del af den strukturerede dialog med Parlamentet i årets løb; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i dens årlige rapporter også er fokus på eventuelle relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester, navnlig dem, der vedrører domstolenes og den offentlige anklagers uafhængighed, bekæmpelse af korruption og sikring af gennemsigtighed og integritet;

13.  henstiller, at Kommissionen ved siden af hver af sine henstillinger anfører en ikkeudtømmende liste over de værktøjer, som EU-institutionerne passende kan anvende, såfremt manglerne ikke afhjælpes; opfordrer Kommissionen til ikke at tøve med at anvende disse værktøjer, navnlig når der ikke er tillid til en hurtig gennemførelse af henstillingerne, eller der er risiko for yderligere forværring, uden at vente på næste årlige rapporteringscyklus;

Afgrænsning

14.  beklager, at både 2020-rapporten og 2021-rapporten ikke i fuldt omfang dækker de værdier i artikel 2 i TEU, der drejer sig om demokrati og grundlæggende rettigheder, og som straks bliver berørt, når lande begynder at slække på retsstatsprincipperne; minder om, at retsstaten, demokrati og grundlæggende rettigheder er uløseligt forbundne;

Retsvæsen

15.   understreger, at retsvæsenets ansvarlighed, anklagemyndighedens og retsvæsenets uafhængighed og fuldbyrdelsen af retsafgørelser er afgørende elementer i retsstatsprincippet; beklager de alvorlige og strukturelle problemer med hensyn til retsvæsenets uafhængighed i visse medlemsstater; understreger den grundlæggende rolle, som de juridiske erhverv spiller med hensyn til at sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og styrke retsstatsprincippet; opfordrer alle medlemsstater til at beskytte dommere og anklagere mod politiske angreb og pressionsforsøg, der har til formål at undergrave deres arbejde, og fastholder, at medlemsstaterne fuldt ud skal leve op til EU-retten og folkeretten for så vidt angår domstolenes uafhængighed; opfordrer Kommissionen til at medtage konkrete henstillinger i sin 2022-rapport med henblik på at sikre domstolenes uafhængighed i alle medlemsstater og til også at dække advokaters og advokatsammenslutningers uafhængighed i den årlige rapport, da de er afgørende for uafhængige retssystemer;

16.  minder om EU-rettens forrang for national ret, uanset hvordan det nationale retsvæsen er udformet; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de nationale domstoles afgørelser for så vidt angår EU-rettens forrang for national ret og navnlig uforeneligheden af visse af traktatens artikler med de nationale forfatninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre konkrete, øjeblikkelige og passende reaktioner på afvisninger af at gennemføre og respektere EU-Domstolens afgørelser og til at melde tilbage til Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende;

17.  understreger den vigtige rolle, som domstolsråd spiller med hensyn til at beskytte domstolenes uafhængighed; påpeger, at flere medlemsstater har langvarige problemer med sammensætningen af deres domstolsråd og med udnævnelsen af dommere, der sommetider er sårbare over for utilbørlig politisk indblanding; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at høre Venedigkommissionen, hvis den søger at tilpasse disse organers sammensætning og funktionsmåde og til at følge op på disse anbefalinger; anser det for nødvendigt, at Kommissionen evaluerer denne opfølgning i den årlige rapport;

18.  påpeger, at anklagemyndigheden er et centralt element i bekæmpelsen af kriminalitet, korruption og magtmisbrug; understreger behovet for indførelse af sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at opretholde anklagemyndighedens og de enkelte anklageres uafhængighed, således at de ikke udsættes for utilbørligt politisk pres, især fra regeringen, og samtidig opfylder nødvendige betingelser for ansvarlighed med henblik på at forhindre misbrug eller forsømmelse; udtrykker sin fuldstændige solidaritet med og fulde støtte til alle ofre for kriminalitet;

19.   påpeger, at strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP'er) ikke blot i alvorlig grad undergraver retten til effektiv adgang til domstolsprøvelse for SLAPP-ofre og dermed retsstatsprincippet, men også udgør et misbrug af medlemsstaternes retssystemer og retlige rammer, navnlig ved at hæmme medlemsstaternes evne til med held at tackle eksisterende udfordringer såsom retssagernes varighed, retssystemernes kvalitet samt sagsbehandlingen og efterslæbet af sager;

Rammer for korruptionsbekæmpelse

20.  gentager sit synspunkt om, at korruption er en alvorlig trussel mod demokratiet, EU-midler og retsstaten; er dybt bekymret over det stigende korruptionsniveau og den forværring, som er iagttaget i visse medlemsstater, den stadige afsløring af korruptionssager, som omfatter højtstående embedsmænd og politikere, og infiltrationen af organiseret kriminalitet i økonomien og den offentlige sektor; glæder sig i denne forbindelse over oplysningerne i rapporten om retsstatssituationen 2021 om dette emne og opfordrer til større klarhed i fremtidige rapporter med hensyn til, om EU-midler er blevet påvirket;

21.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre og styrke Unionens politik og instrumenter til bekæmpelse af korruption, herunder ved at fastsætte en ensartet definition af korruption og skabe fælles standarder og benchmarks og sikre, at disse gennemføres og håndhæves korrekt; minder om, at det er vigtigt, at EU-medlemsstaterne går i dialog med EPPO og aktivt støtter dets opgaver; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at tilslutte sig EPPO; glæder sig over, at Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til næsten samtlige medlemsstater for manglende gennemførelse af direktivet om whistleblowerbeskyttelse(30);

Ytrings- og informationsfrihed, mediefrihed og -pluralisme

22.  minder om, at mediefrihed og -pluralisme, herunder bæredygtigt og gennemsigtigt finansierede og uafhængige nyhedsmedier af høj kvalitet, både traditionelle og digitale, uafhængige journalister, faktatjekkere og forskere samt stærke public service-medier er afgørende for demokratiet og udgør en garanti mod magtmisbrug og det bedste middel mod desinformation; udtrykker bekymring med hensyn til mediernes politiske uafhængighed i nogle medlemsstater, idet redaktionelle linjer afspejler den stærke polarisering af den politiske scene;

23.  er foruroliget over det stadigt mere fjendtlige miljø, hvori journalister og medieaktører opererer i mange medlemsstater, navnlig når deres arbejde fokuserer på magtmisbrug, korruption, krænkelser af grundlæggende rettigheder og kriminel aktivitet; minder om, at journalister og medieforetagender i nogle medlemsstater i stigende grad udsættes for intimidering, trusler (herunder på sociale medier), strafferetlige anklager, fysiske angreb, voldelige overgreb og mord; fordømmer de undertrykkende strategier, der anvendes af visse medlemsstaters regeringer, såsom brugen af SLAPP'er og smædekampagner samt øget statslig kontrol med offentlige medier, civilsamfundet og akademiske institutioner, hvilket fører til selvcensur og tiltagende forringelse af mediefriheden og den akademiske frihed; minder om, at den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia, da hun blev myrdet, stod anklaget i 47 civile og strafferetlige injuriesager, og at hendes familie fortsat må kæmpe med mange af dem; der henviser til, at denne uacceptable udvikling kan have en afskrækkende virkning på ytrings- og pressefriheden og ikke bør få lov til at danne skole hverken i Unionen eller i kandidatlande og potentielle kandidatlande;

24.  beklager, at 2021-rapporten ikke afspejler alvoren af disse tendenser, navnlig for så vidt angår visse EU-medlemsstaters statskontrol, strategiske retssager og smædekampagner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre de medierelaterede kapitler ved at give en vurdering af effektiviteten af de nationale rammer for beskyttelse af mediefrihed, mediepluralisme og gennemsigtigheden af medieejerskab, indføre EU-lovgivning mod brugen af SLAPP'er med fastsættelse af minimumsstandarder og fremlægge en ambitiøs retlig ramme for at modvirke den voksende politisering af medierne i visse medlemsstater i den kommende retsakt om mediefrihed; understreger, at rapporten bør indeholde en grundig vurdering af uafhængigheden af medlemsstaternes audiovisuelle medietjenesters tilsynsmyndigheder, som i henhold til EU-retten skal være uafhængige af deres respektive regeringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere og mere fleksibel finansiering af uafhængig undersøgende journalistik i EU;

25.  understreger vigtigheden af redaktionelt uafhængige public service-medier med hensyn til at sikre en upartisk og fri dækning af høj kvalitet af offentlige anliggender, navnlig i forbindelse med valg; opfordrer medlemsstaterne til at sikre stabil, åben, gennemsigtig, bæredygtig og tilstrækkelig finansiering af public service-medier på et flerårigt grundlag for at garantere deres kvalitet og uafhængighed af pres fra statsligt, politisk eller andet hold; beklager, at public service-medier er udeladt af den årlige rapport; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig gennemgang af public service-medier i sine fremtidige rapporter;

26.  bemærker, at falske nyheder og den deraf følgende desinformation rettet mod EU's borgere udgør en trussel mod demokratiet og retsstatsprincippet i Unionen, da udbredelsen af desinformation polariserer og svækker vort demokrati; glæder sig over Kommissionens beskrivelse i årsrapporten af politisk pres og indflydelse på medierne og opfordrer Kommissionen til mere klart at beskrive de systematiske desinformationskampagner og den udenlandske indblanding, hvis formål er at mindske offentlighedens tillid til statslige institutioner og til de uafhængige medier; anerkender, at globale onlineplatforme kan have en kolossalt forstyrrende indvirkning på mediesektoren; understreger i den forbindelse, at den nuværende lovgivning ikke fuldstændigt sikrer et retfærdigt miljø i onlineøkosystemet, f.eks. i kampen mod desinformation og for algoritmisk ansvarlighed; mener, at vedtagelsen af relevant lovgivning, navnlig retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder, var et skridt i den rigtige retning, men at der i den europæiske medielov skal gøres mere for at skabe retfærdige vilkår i lyset af den digitale omstilling af mediesektoren og udbredelsen af onlineplatforme;

27.  understreger, at mediefrihed er nært forbundet med kunstnerisk og akademisk frihed; beklager, at den kunstneriske frihed, ytrings- og forsamlingsfriheden i nogle medlemsstater er stærkt indskrænket og begrænset; understreger, at uddannelsessystemernes uafhængighed er truet, når institutionernes selvstændige organisatoriske struktur ikke er garanteret; opfordrer Kommissionen til at medtage alle aspekter af ytringsfrihed i sin rapport om retsstatssituationen;

Demokrati og kontrolmekanismer

28.  forsvarer det synspunkt, at princippet om magtdeling er afgørende for, at en stat kan fungere effektivt, herunder at retssystemerne i hele EU kan fungere effektivt, uafhængigt og upartisk, og kræver, at institutioner, navnlig politiske og økonomiske, afholder sig fra at udøve nogen form for pres på dommere og anklagere;

29.  understreger, at frie og retfærdige valg er blandt de absolutte minimumsstandarder for et fungerende demokrati, og at enhver valgproces i Unionen bør foregå uden utilbørlig påvirkning og uregelmæssigheder; understreger, at der, hvis OSCE observerer, at valgene ikke har fundet sted på en retfærdig og fri måde, skal træffes konkrete foranstaltninger, herunder i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, når det konstateres, at der er risiko for manipulation af valg i en EU-medlemsstat, uanset om det er statslige, udenlandske eller private aktører, der står bag;

30.  minder om, at udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til at udtrykke kritik offentligt, er et centralt element i et frit og demokratisk samfund; udtrykker sin bekymring over det indskrænkede civilsamfundsmæssige råderum i forskellige medlemsstater, som kommer til udtryk gennem anvendelsen af SLAPP'er mod og overvågning af medier og journalister, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktører, aktivister og politiske modstandere; glæder sig over, at Kommissionen har påtaget sig at foreslå et direktiv om bekæmpelse af uberettigede retssager mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere, og understreger, at det skal være bredt nok til at omfatte alle rettighedsforkæmpere, herunder individuelle aktivister;

31.  understreger, at medlemsstaternes ulovlige brug af Pegasus og tilsvarende spyware mod journalister, advokater, oppositionspolitikere og andre personer udgør en direkte trussel mod demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at vurdere misbruget af overvågningsværktøjer og dets indvirkning på de demokratiske processer i Unionen samt potentielle overtrædelser af værdierne i artikel 2 i TEU og chartret;

32.  mener, at situationen for det civile råderum i medlemsstaterne fortjener et særskilt kapitel i rapporten og oprettelse af et "europæisk indeks for det civile råderum" i betragtning af civilsamfundets centrale betydning for opretholdelsen af et fuldt demokratisk og inklusivt samfund baseret på respekt for menneskerettighederne og i betragtning af de udfordringer, som civilsamfundet i forskellige medlemsstater står over for, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, begrænset adgang til finansiering og smædekampagner;

33.  anbefaler Kommissionen at udvikle årsberetningens fjerde søjle om "andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med demokratisk kontrol og balance" til en søjle om demokrati og kontrolmekanismer, der vurderer elementer såsom potentielle trusler mod demokratiske processer i Unionen og medlemsstaterne, herunder manipulation af valg;

Covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder

34.  minder om den stærke indvirkning, som foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien, herunder undtagelsestilstande og lovdekreter, har haft på demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Unionen, navnlig på områderne retfærdighed, mediefrihed og bekæmpelse af korruption;

35.  beklager karakteren og den umådeholdne brug af nødforanstaltninger under covid-19-pandemien kombineret med nogle nationale parlamenters manglende efterfølgende kontrol af disse foranstaltninger, samt at parlamenterne i talrige medlemsstater sågar blev lukket under pandemien, hvilket har øget regeringernes magt og ført til manglende ansvarlighed og gennemsigtighed hos den udøvende magt;

36.  minder om, at pandemien havde en negativ indvirkning på både adgangen til domstolsprøvelse og de nationale domstoles effektivitet, herunder den delvise nedlukning af de nationale domstole; fremhæver, at den ekstraordinære situation, som pandemien har medført, har vist, at der er et presserende behov for at modernisere de retlige procedurer og indføre digitale elementer for at øge retssystemernes effektivitet og lette adgangen til retshjælp og -information;

37.  glæder sig over, at rapporten indeholder et afsnit om covid-19-pandemiens indvirkning på retsstatsprincippet; understreger, at overvågningen af anvendelsen og proportionaliteten af disse foranstaltninger bør fortsætte, indtil alle foranstaltninger uden undtagelser er ophævet; bemærker i denne forbindelse risikoen for misbrug af midler fra EU's genopretnings- og resiliensfacilitet; gentager, at disse midler først kan fordeles, når disse bekymringer er ryddet fuldstændigt af vejen; opfordrer Kommissionen til på sigt at undersøge, om de foranstaltninger, som medlemsstaterne traf, rent faktisk var tidsbegrænsede og forholdsmæssige samt underlagt demokratisk kontrol; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger for at hjælpe medlemsstaterne med at afbøde pandemiens negative indvirkning på områderne retfærdighed, bekæmpelse af korruption og mediefrihed;

Grundlæggende rettigheder og lighed

38.  understreger med bekymring, at kvinder og personer i sårbare situationer, herunder personer med handicap, børn, religiøse mindretal – navnlig i en tid med stigende antisemitisme, sintifjendtlighed og antimuslimsk had i Europa – romaer, personer af afrikansk og asiatisk afstamning og andre personer, der tilhører etniske og sproglige mindretal, migranter, asylansøgere, flygtninge, LGBTIQ+-personer og ældre, navnlig personer i marginaliserede bosættelser, stadig oplever, at deres rettigheder ikke respekteres fuldt ud i hele Unionen og fortsat udsættes for diskriminerende praksis; understreger den åbenlyse forbindelse mellem forværrede standarder på retsstatsområdet og krænkelser af grundlæggende rettigheder og mindretalsrettigheder såsom retshåndhævende myndigheders overdrevne magtanvendelse i forbindelse med demonstrationer og ved Unionens grænser; minder om, at medlemsstaterne under visse omstændigheder bevidst griber til foranstaltninger, der er angribelige set fra en retsstatssynsvinkel, såsom lovgivning vedtaget gennem hasteprocedurer uden offentlige høringer eller endog undtagelsesvis forfatningsændringer som en metode til at legitimere diskriminerende politikker, der ellers ikke ville kunne lovfæstes, såsom bestemmelser der specifikt er rettet mod LGBTIQ-personer, eller indførelse af et næsten fuldstændigt abortforbud; minder om, at medlemsstaterne har et ansvar over for borgere, der er blevet bragt i en sårbar situation, og bør sørge for deres sikkerhed og beskytte dem mod diskrimination; gentager på det kraftigste sin opfordring til Kommissionen om at lade fremtidige rapporter omfatte en dybtgående vurdering af de vedvarende krænkelser af de grundlæggende rettigheder i hele Unionen, herunder ligestilling og rettigheder for personer, der tilhører mindretal; opfordrer EU-institutionerne til i mellemtiden at læse de årlige rapporter om retsstatssituationen i lyset af de rapporter om grundlæggende rettigheder, som EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har offentliggjort;

39.  beklager, at nogle medlemsstater ikke fuldt ud og på korrekt vis har indarbejdet Rådets rammeafgørelse om racisme og fremmedhad(31) i national ret, og at bestemmelserne i direktivet om racemæssig lighed(32) stadig ikke er gennemført fuldt ud i alle medlemsstater; anbefaler en større grad af opmærksomhed om politisk diskurs og mediediskurs, der giver næring til had mod mindretal, og den direkte indvirkning, dette har på vedtagelsen af diskriminerende love eller praksisser, der nedbryder retsstatssituationen for alle, herunder på det terrorbekæmpelses- og sikkerhedspolitiske område, i lyset af George Floyd-beslutningen(33), som Parlamentet vedtog i 2020;

40.  udtrykker særlig bekymring over forværringen af situationen hvad angår kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder i nogle medlemsstater, herunder indførelsen af stærkt restriktiv abortlovgivning, og de fortsatte og systematiske angreb på LGBTIQ-personers grundlæggende rettigheder, som forstærkes af den forværrede retsstatssituation i flere medlemsstater; beklager, at denne udvikling ikke afspejles konsekvent i Kommissionens rapport om retsstatssituationen; opfordrer Kommissionen til systematisk at behandle disse spørgsmål i alle relevante landerapporter og i den sammenfattende rapport;

41.  glæder sig over de traktatbrudssager, som Kommissionen har indledt mod Ungarn og Polen som led i traktatbrudspakken fra juli 2021 vedrørende overholdelsen af LGBTIQ-personers menneskerettigheder og overtrædelser af EU-retten; bemærker, at dette er første gang, Kommissionen specifikt har indledt traktatbrudsprocedurer for at beskytte LGBTIQ-personers rettigheder;

42.  noterer sig med bekymring de talrige beretninger om betydelige og systematiske krænkelser af indvandreres og asylansøgeres grundlæggende rettigheder i hele Unionen og navnlig ved dens ydre grænser; beklager, at flere medlemsstater har vedtaget national lovgivning, som i alvorlig grad begrænser asylansøgeres rettigheder og i nogle tilfælde endog udgør en trussel mod nonrefoulementprincippet og retten til effektive retsmidler; beklager, at Kommissionen trods opfordringer fra Parlamentet ikke har afsluttet sin vurdering af, hvorvidt talrige nationale lovforanstaltninger på asyl- og migrationsområdet er forenelige med EU-retten; gentager, at respekten for grundlæggende rettigheder såsom retten til asyl og retten til effektive retsmidler er en integreret del af en fuldt fungerende retsstat;

Kilder

43.  opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke sin regelmæssige, inkluderende og strukturerede dialog med regeringer og nationale parlamenter, NGO'er, nationale menneskerettighedsinstitutioner, ombudsmands- og ligestillingsorganer, faglige sammenslutninger og andre interessenter og til større gennemsigtighed for så vidt angår de kriterier, den anvender til at udvælge oplysninger fra disse interessenter i forbindelse med udarbejdelsen af de årlige rapporter; mener, at civilsamfundsorganisationer bør inddrages tæt i alle faser af gennemgangscyklussen igennem en gennemsigtig proces baseret på klare kriterier; fremhæver, at tematisk strukturerede høringer ville øge processens effektivitet og mængden af værdifuld feedback; glæder sig over, at spørgeskemaet i forbindelse med høringen nu giver interessenterne mulighed for at indberette aspekter, der ligger uden for det område, som Kommissionen havde fastsat, og opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at tilpasse de nationale rapporters struktur; opfordrer Kommissionen til at revidere og forbedre onlineværktøjerne til input fra interessenter og til at være fleksibel med hensyn til begrænsninger af den plads, der er til rådighed;

44.  mener, at tidsrammerne for høring af civilsamfundet tidligere har været for korte eller dårligt timede og bør være tilstrækkeligt tilpassede og fleksible med henblik på at muliggøre et fuldstændigt og omfattende input; påpeger, at dette har gjort det vanskeligere for interessenterne at udarbejde og tilrettelægge deres bidrag og oplysningsaktiviteter i betragtning af deres begrænsede kapacitet og finansielle ressourcer, navnlig hvis høringen er sammenfaldende med årlige ferier; opfordrer Kommissionen til at give civilsamfundet mulighed for at blive hørt året rundt i stedet for primært at fokusere på tidsbegrænsede muligheder for at komme med input; glæder sig over, at Kommissionen tillader indlæg på alle officielle EU-sprog; opfordrer Kommissionen til på forhånd at fastlægge og offentliggøre en tidsplan for kommende rapporter med datoer for de forskellige trin i processen, herunder en tidsplan for landebesøg samt datoen for offentliggørelsen af rapporten; bemærker, at høringen kan underbygges yderligere og tilskynder Kommissionen til opfølgning med civilsamfundets aktører vedrørende det input, de har givet;

45.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af processen med den årlige rapport at sikre behørig opfølgning på andragender og andre tilkendegivelser af individuelle borgeres bekymringer og vidneudsagn om mangler på retsstatsområdet; mener, at der med henblik på at styrke retsstatskulturen og EU-institutionernes dialog med borgerne bør oprettes fora og strukturer for borgerinddragelse med henblik på at identificere tendenser og i højere grad at synliggøre trusler mod, mangler med hensyn til og overtrædelser af de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, i hele Unionen;

46.  minder om, at Kommissionen fortsat systematisk bør tage hensyn til relevante oplysninger fra relevante kilder og anerkendte institutioner; minder om, at relevante internationale organers konklusioner, herunder i FN-, OSCE- og Europarådsregi, bør tages i betragtning; opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til data og resultater fra relevante indekser såsom projektet vedrørende de verdensomspændende indikatorer for regeringsførelse (Worldwide Governance Indicators (WGI)), World Justice Projects retsstatsindeks eller projektet Varieties of Democracy (V-DEM);

47.  glæder sig over Rådets aftale om at ændre mandatet for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) som et skridt i den rigtige retning; opfordrer Kommissionen til at anmode FRA om – ud over de bidrag, som agenturet allerede leverer, f.eks. gennem EFRIS, og dets rapporter om civilsamfundets råderum – at yde metodologisk rådgivning og gennemføre komparative undersøgelser med henblik på at tilføje detaljer til vigtige områder i den årlige rapport, eftersom retten til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed og andre grundlæggende rettigheder er uløseligt knyttet til retsstatsprincippet;

48.  mener, at samarbejde med Europarådet og andre internationale organisationer er af særlig relevans for fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i EU; opfordrer Kommissionen til systematisk at analysere oplysninger om manglende efterlevelse af domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN's traktatorganers vurderinger vedrørende individuelle meddelelser;

Mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

49.  beklager, at Kommissionen og Rådet tøver med at reagere positivt på den opfordring, som Parlamentet kom med i sin beslutning af 7. oktober 2020 om en fælles EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og som skulle omfatte alle værdierne i artikel 2 i TEU; gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om straks at indlede forhandlinger med Parlamentet om en interinstitutionel aftale;

50.  minder om sin holdning med hensyn til at inddrage et panel af uafhængige eksperter til at rådgive de tre institutioner i tæt samarbejde med FRA; anmoder Præsidiet om – i lyset af Kommissionens og Rådets tøven – at afholde en offentlig udbudsprocedure med henblik på nedsættelsen af et sådant panel i Parlamentets regi i overensstemmelse med det tilsagn, som Parlamentet afgav i sin beslutning af 24. juni 2021 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020, med henblik på at yde rådgivning til Parlamentet om overholdelsen af værdierne i artikel 2 i TEU i de forskellige medlemsstater og foregå med et eksempel på, hvordan et sådant panel kan fungere i praksis;

51.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at overveje en mere omfattende og ambitiøs revision af FRA-forordningen(34); opfordrer derfor Kommissionen til på lang sigt at undersøge det fulde potentiale med hensyn til at udvikle FRA i overensstemmelse med principperne vedrørende de nationale institutioners status og funktionsmåde til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne (Parisprincipperne), således at det bliver et fuldstændigt uafhængigt organ, der tilkendegiver upartiske og offentligt tilgængelige holdninger til landespecifikke situationer inden for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; understreger, at en sådan udvikling bør gå hånd i hånd med en forøgelse af de disponible ressourcer;

Komplementaritet med andre retsstatsinstrumenter

52.  gentager, at den årlige rapport skal kunne tjene som en vigtig kilde og et referencedokument til at afgøre, hvorvidt ét eller flere relevante instrumenter skal bringes i anvendelse, f.eks. artikel 7 i TEU, forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, andre instrumenter, der er til rådighed i henhold til EU's finansielle lovgivning og de gældende sektorspecifikke og finansielle bestemmelser til beskyttelse af EU's budget, retsstatsrammen eller traktatbrudsprocedurer, herunder fremskyndede procedurer, begæringer om foreløbige forholdsregler ved EU-Domstolen og foranstaltninger vedrørende manglende efterlevelse af EU-Domstolens domme; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at koble disse instrumenter til konstaterede eller mulige retsstatsrelaterede problemer i rapporten; opfordrer institutionerne til at aktivere sådanne værktøjer og instrumenter, herunder mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, hurtigst muligt med henblik på at yde proaktiv støtte til at opretholde retsstatsprincippet og tackle demokratiske tilbageskridt i Unionen, eftersom Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2021 indeholder adskillige og detaljerede eksempler på overtrædelser af retsstatsprincippet, som falder ind under anvendelsesområdet for forordningen om konditionalitet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at skabe en direkte forbindelse mellem de årlige rapporter om retsstatssituationen og konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet;

53.  minder om, at traktatbrudsprocedurer er det vigtigste instrument til at beskytte og forsvare EU-retten og de fælles værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU; bemærker med bekymring, at antallet af traktatbrudsprocedurer, som indledes af Kommissionen, er faldet støt siden 2004; er overrasket over, at traktatbrudsprocedurer ikke systematisk udløses, i det mindste så snart den relevante overtrædelse er dokumenteret i den årlige rapport; beklager, at Kommissionen tøver med aktivt og systematisk at overvåge gennemførelsen af EU-retten og udtømme mulighederne for traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne som det instrument, der er bedst egnet til at løse problemerne effektivt og uden forsinkelse; bemærker, at denne tøven har resulteret i opfordringer til medlemsstaterne om at indlede mellemstatslige sager i overensstemmelse med artikel 259 i TEUF; er bekymret for, at traktatbrudsprocedurernes forebyggende evne falder, hvis de ikke anvendes systematisk og rettidigt; opfordrer til i rapporten for hver medlemsstat at medtage en oversigt over alle de håndhævelsesforanstaltninger, som Kommissionen har truffet, herunder igangværende traktatbrudsprocedurer, samt status med hensyn til efterlevelse af EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols midlertidige foranstaltninger og afgørelser, med henblik på en omfattende anvendelse af EU's resultattavle for retlige anliggender;

54.  minder om vigtigheden af præjudicielle afgørelser om retsstatsprincippet; er af den opfattelse, at EU-Domstolens relevante retspraksis har bidraget til en yderligere definition af retsstatsprincippet og af Kommissionen kan anvendes til yderligere finpudsning af dens benchmarks til vurdering af situationen med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne;

55.  er bekymret over, at nogle medlemsstater, heriblandt Polen og Ungarn, fortsat ikke har fuldbyrdet domme afsagt af nationale domstole, EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, hvilket bidrager til at nedbryde retsstatsprincippet; understreger, at manglende fuldbyrdelse af domme kan føre til, at krænkelser af menneskerettighederne går ustraffet hen; fremhæver, at dette kan skabe en opfattelse i offentligheden af, at man kan lade hånt om domme, hvilket undergraver domstolenes uafhængighed og den generelle tillid til styrken af retfærdig domfældelse; opfordrer Kommissionen til i de respektive landekapitler fortsat at rapportere om medlemsstaternes gennemførelse af domme i tilfælde af delvis eller manglende gennemførelse; tilskynder Kommissionen til at samarbejde med myndighederne for at finde passende løsninger med hensyn til fuld gennemførelse og til at ajourføre oplysningerne årligt; minder om, at den manglende fuldbyrdelse af EU-Domstolens Coman og Hamilton-dom(35) betød, at sagsøgerne måtte henvende sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få godtgjort deres legitime krav;

56.  minder om vigtigheden af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet i tilfælde, hvor overtrædelser af retsstatsprincippet påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; glæder sig over EU-Domstolens domme af 16. februar 2022 og dens fastslåelse af, at EU rent faktisk har kompetencer med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og afvisning af Ungarns og Polens søgsmål mod forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i medfør af forordningen, et instrument, der har været gældende siden januar 2021;

57.  mener, at den årlige rapport er det mest hensigtsmæssige sted at afsætte et afsnit til udførelse af en relevant analyse inden for rammerne af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; noterer sig, at Kommissionen den 27. april 2022 endelig indledte den formelle procedure mod Ungarn i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet ved at sende en skriftlig meddelelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte den procedure, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordningen, i det mindste for så vidt angår Polen; minder om, at forordningens anvendelighed, formål og anvendelsesområde er klart defineret og ikke behøver at blive underbygget af yderligere forklaringer; fordømmer Kommissionens beslutning om fortsat udarbejdelse af retningslinjer, selv efter EU-Domstolen med sin dom har bekræftet forordningens lovlighed og gyldighed; opfordrer Kommissionen til, eventuelt ved hjælp af et lovforslag, at sikre, at anvendelsen af artikel 6 i forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet hverken direkte eller indirekte påvirker borgerne, i betragtning af at de ansvarlige for overtrædelser af retsstatsprincippet er regeringsrepræsentanter eller statsoverhoveder, og at lokale offentlige institutioner eller private enheder kan have direkte adgang til de resterende midler i Unionens konsoliderede budget; opfordrer Kommissionen til en mere stringent anvendelse af forordningen om fælles bestemmelser og finansforordningen med henblik på at bekæmpe den diskriminerende anvendelse af EU-midler, navnlig enhver politisk motiveret anvendelse, og til at undersøge det fulde potentiale, som disse instrumenter og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet rummer med hensyn til at beskytte demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og herigennem sikre imod, at EU-midler anvendes til initiativer, der ikke er i overensstemmelse med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU, og samtidig respektere endelige, ike-offentlige modtageres interesser;

58.  er bekymret over konklusionerne i Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2021 om, at statsstøttet chikane og intimidering af LGBTIQ-organisationer i nogle lande påvirker deres muligheder for at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at foretage en nærmere vurdering af spørgsmålet og til med de fornødne midler at sikre, at princippet om ikkeforskelsbehandling i forbindelse med adgang til EU-midler overholdes fuldt ud overalt i EU; mener, at disse konklusioner styrker Parlamentets mangeårige holdning om, at retsstatsrapporten bør udvides til at dække alle værdierne i artikel 2 i TEU;

59.  finder det stærkt beklageligt, at Rådet har været ude af stand til at gøre reelle fremskridt i forbindelse med de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU; opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at der mindst én gang under hvert formandskab afholdes høringer vedrørende de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU, og til også at adressere nye udviklingstendenser, der indvirker på retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at der ikke kræves enstemmighed i Rådet for hverken at fastslå en klar risiko for en alvorlig tilsidesættelse af Unionens værdier i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU, eller rette konkrete henstillinger til de pågældende medlemsstater og fastsætte frister for gennemførelsen af disse henstillinger; gentager sin opfordring til Rådet om at gøre dette og understreger, at enhver yderligere udskydelse heraf er ensbetydende med, at Rådet selv overtræder retsstatsprincippet; insisterer på, at Parlamentets rolle og beføjelser skal respekteres;

60.  noterer sig de landespecifikke drøftelser, der har fundet sted i Rådet (almindelige anliggender) på grundlag af Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen inden for rammerne af Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet; foreslår, at der ved disse drøftelser i første række fokuseres på de medlemsstater, der har de mest presserende retsstatsrelaterede problemer, men at praksissen med alfabetisk rækkefølge fastholdes; understreger, at øget gennemsigtighed ville fremme dialogen om retsstatsprincippet i EU, og opfordrer derfor Rådet til at offentliggøre disse landespecifikke drøftelser, herunder detaljerede offentligt tilgængelige konklusioner;

61.  fordømmer på det kraftigste, at myndigheder i medlemsstaterne nægter at deltage i Kommissionens årlige dialog om retsstatsprincippet; mener, at en sådan afvisning er tilstrækkelig grund for Kommissionen til at fremskynde og intensivere undersøgelsen af retsstatssituationen i de pågældende lande yderligere; forfægter kraftigt det synspunkt, at retsstatscyklussen kun kan være effektiv, hvis princippet om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU, overholdes og anvendes i lige høj grad af EU-institutionerne og medlemsstaterne;

62.  opfordrer Kommissionen til aktivt at deltage i offentlige debatter på lokalt, regionalt og nationalt plan og investere mere i bevidstgørelse om Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og anvendelige redskaber, herunder den årlige rapport, navnlig i de lande, hvor der er alvorlige problemer; understreger betydningen af strategisk kommunikation for at bekæmpe antidemokratiske narrativer og af at imødegå disse narrativer ved bedre at forklare Unionens foranstaltninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at arrangere kommunikationskampagner om vigtigheden af at overholde retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et særligt program, der støtter innovative initiativer med det formål at fremme formel uddannelse, navnlig blandt juridisk personale, samt uformel uddannelse vedrørende retsstatsprincippet og demokratiske institutioner blandt EU-borgere i alle aldre;

63.  forpligter sig til at indlede regelmæssige høringer af medlemsstaternes regeringer og parlamenter om den årlige rapports resultater; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres repræsentanter på det højest mulige niveau deltager i drøftelser med Europa-Parlamentet om retsstatsprincippet; beklager dybt den polske Sejms afvisning af at mødes med Europa-Parlamentets delegation med deltagelse fra flere udvalg i februar 2022 og manglende reaktion på den officielle indbydelse, hvilket er direkte i strid med artikel 9 i protokollen (nr. 1) til EU-traktaterne om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;

64.  understreger, at interne retsstatsmangler kan have en skadelig indvirkning på troværdigheden af EU's udenrigspolitik, navnlig over for EU's umiddelbare naboer og kandidater og potentielle kandidater til EU-medlemskab;

65.  understreger, at demokratiske kontrolmekanismer på EU-plan også bør vurderes uafhængigt; forpligter sig med henblik herpå til at anmode Venedigkommissionen om en undersøgelse af centrale demokratiske principper i EU's forvaltning, navnlig magtdeling, ansvarlighed og kontrolmekanismer;

o
o   o

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Domstolens dom af 16. februar 2022, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, sag C-156/21, ECLI:EU:C:2022:97. (2) Domstolens dom af 16. februar 2022, Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, sag C-157/21, ECLI:EU:C:2022:98. (3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (4) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69. (5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1. (6) EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1. (7) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162. (8) EUT C 129 af 5.4.2019, s. 13. (9) EUT C 390 af 18.11.2019, s. 117. (10) EUT C 433 af 23.12.2019, s. 66. (11) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 45. (12) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 91. (13) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 63. (14) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2. (15) EUT C 415 af 13.10.2021, s. 36. (16) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 107. (17) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 27. (18) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 146. (19) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 218. (20) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 218. (21) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 151. (22) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0428. (23) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0439. (24) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0451. (25) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0455. (26) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0502. (27) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0512. (28) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0064. (29) Udkast til Ministerkomitéens henstilling om bekæmpelse af hadefuld tale er tilgængelig på https://rm.coe.int/draft-recommendation-on-combating-hate-speech-public-consultation-v-18/native/1680a2ef25; Nyhed annonceret på; Nyhed bekendtgjort på https://www.coe.int/en/web/committee-antidiscrimination-diversity-inclusion/-/the-cdadi-finalised-important-deliverables-at-its-fourth-plenary-meeting. (30) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). (31) Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55). (32) Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22). (33) Europa-Parlamentets beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død (EUT C 362 af 8.9.2021, s. 63). (34) Foreløbig rapport af 25. marts 2021 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (COM(2020)0225). (35) Dom af 5. juni 2018, Relu Adrian Coman m.fl. mod Inspectoratul General pentru Imigrări og Ministerul Afacerilor Interne, sag C-673/16, ECLI:EU:C:2018:385.

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Nordmakedonien (2021/2248(INI))

P9_TA(2022)0213 A9-0133/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Nordmakedonien på den anden side(1),

–  der henviser til Nordmakedoniens ansøgning af 22. marts 2004 om medlemskab af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III)(2),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. juni 2003 samt Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan,

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at give Nordmakedonien status som kandidat til EU-medlemskab,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. oktober 2019,

–  der henviser til traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde mellem Bulgarien og Nordmakedonien, der blev undertegnet den 1. august 2017 og ratificeret i januar 2018,

–  der henviser til den endelige aftale om løsning af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen af 1995 og indgåelsen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og Nordmakedonien af 17. juni 2018, også kaldet Prespaaftalen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om styrkelse af samarbejdet med partnerne på Vestbalkan på migrations- og sikkerhedsområdet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, 25. marts 2020 og 14. december 2021 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen – Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien" (COM(2020)0315),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 med titlen "EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben" (COM(2020)0608),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021 med titlen "2021-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2021)0644), som er ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "North Macedonia 2021 Report" (SWD(2021)0294),

–  der henviser til Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme,

–  der henviser til den endelige rapport af 2. oktober 2020 fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa om valgobservationsmissionen til Nordmakedoniens fremrykkede parlamentsvalg den 15. juli 2020 og til den endelige rapport af 25. marts 2022 om kommunalvalget den 17. og 31. oktober 2021,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 18. oktober 2021 om lovforslaget om undtagelsestilstanden og til de tidligere udtalelser,

–  der henviser til topmøderne mellem EU og Vestbalkan i Sofia, Zagreb og Brdo pri Kranju i 2018, 2020 og 2021 og til deres respektive erklæringer,

–  der henviser til Sofiatopmødet af 10. november 2020, herunder erklæringen om det fælles regionale marked og erklæringen om den grønne dagsorden for Vestbalkan,

–  der henviser til Sofiaerklæringen fra topmødet mellem EU og Vestbalkan af 17. maj 2018 og den prioriterede Sofiadagsorden, der var vedføjet denne erklæring,

–  der henviser til det 8. Berlinprocestopmøde den 5. juli 2021,

–  der henviser til det 8. civilsamfundsforum for Vestbalkans endelige erklæring dateret den 1. oktober 2021,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer",

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien(3),

–  der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 med titlen "Styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle"(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på det vestlige Balkan(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(7),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nordmakedonien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0133/2022),

A.  der henviser til, at EU's integration repræsenterer nordmakedonske borgeres forhåbninger om demokrati og velstand og fungerer som en stærk katalysator for reformer, der forbedrer de statslige institutioners funktion og livskvaliteten og bidrager til økonomisk vækst og regionalt samarbejde; der henviser til, at udsigten til Nordmakedoniens meritbaserede medlemsskab er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse;

B.  der henviser til, at Nordmakedonien er en troværdig partner, der løbende har gjort konstant fremskridt på sin vej mod medlemskab af EU og mod at opfylde og herefter opretholde de nødvendige betingelser for indledning af tiltrædelsesforhandlinger og samtidig tilslutte sig EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, herunder sanktionerne mod Rusland;

C.  der henviser til, at EU skal skabe en klar vej for lande, der ønsker at blive medlem af EU;

D.  der henviser til, at Nordmakedonien har været et kandidatland siden 2005; der henviser til, at Kommissionen løbende har anbefalet, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger siden 2009, og at landet har udvist et målrettet engagement på sin vej mod tiltrædelse af EU, hvilket har ført til Rådets afgørelse af 26. marts 2020 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger;

E.  der henviser til, at Prespaaftalen og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde er skelsættende aftaler, som udgør en model for stabilitet og forsoning i hele den vestlige Balkanregion og har styrket ånden af godt naboskab og regionalt samarbejde;

F.  der henviser til, at Nordmakedonien har opretholdt et stabilt og beslutsomt tempo med hensyn til at fremme EU-reformer med fokus på de grundlæggende forhold og bør fortsætte med at fastholde reformtempoet og demonstrere den bedste demokratiske overgang i hele den vestlige Balkanregion;

G.  der henviser til, at misbruget af tiltrædelsesprocessen til bilæggelse af kulturelle og historiske tvister skaber en farlig præcedens for fremtidige tiltrædelsesprocesser og bringer Unionens troværdighed, virkning og forandringskraft i fare;

H.  der henviser til, at NATO-medlemskab markerer et klart skridt i retning af større stabilitet, interoperabilitet og forsvarsmæssig integration i det euro-atlantiske samfund;

I.  der henviser til, at EU fortsat er fast besluttet på at støtte Nordmakedoniens strategiske mål om EU-integration på grundlag af retsstatsprincippet og gode naboskabsforbindelser og fortsat er Nordmakedoniens langt største handels- og investeringspartner, navnlig gennem IPA III, den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og makrofinansiel bistand; herunder betydelig støtte til håndtering af covid-19-pandemien;

J.  der henviser til, at europæisk integration er et effektivt udenrigspolitisk instrument, der bidrager til fremme af fred og udbredelse af EU's grundlæggende værdier, som er respekt for demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og ytringsfrihed;

K.  der henviser til, at ondsindet udenlandsk direkte og indirekte indblanding og desinformation har til formål at så splid, anstifte vold og skabe spændinger mellem etniske grupper og destabilisere hele regionen;

1.  gentager sin klare støtte til Nordmakedoniens engagement i demokrati og retsstatsprincippet, understøttet af dets strategiske proeuropæiske orientering, urokkelige engagement i europæiske værdier, EU-relaterede reformer og EU-integrationsprocessen samt gode naboskabsforbindelser og inklusivt regionalt samarbejde;

2.  beklager, at Rådet ikke officielt har indledt længe ventede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien; understreger sin fulde solidaritet og sympati med landenes borgere og mener, at denne fiasko, som undergraver offentlighedens holdninger til EU og udgør en alvorlig fare for EU's udvidelsespolitik som helhed, der skader EU's omdømme som en pålidelig partner og en alvorlig geopolitisk aktør; opfordrer Bulgarien og Nordmakedonien til at løse deres kulturhistoriske stridigheder adskilt fra Nordmakedoniens tiltrædelsesproces og til straks at tillade afholdelsen af den første regeringskonference, da Nordmakedonien har opfyldt alle officielle kriterier;

3.  bekræfter på ny Nordmakedoniens og hele Vestbalkanregionens geostrategiske betydning og deres fremtid som en del af EU; minder medlemsstaterne om, at udvidelsespolitikken skal være baseret på objektive kriterier; gentager, at EU's udvidelsespolitik har været Unionens mest effektive udenrigspolitiske instrument, og at fuld integration af Vestbalkan er i EU's politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser som en geostrategisk investering i en stabil og blomstrende Union; understreger, at den officielle indledning af tiltrædelsesforhandlinger vil være en investering i EU's troværdighed samt i stabilitet, velstand og igangværende forsoningsprocesser i regionen;

4.  opfordrer EU til at tage konkrete skridt til integration af Vestbalkan i en bredere strategisk og sikkerhedsmæssig kontekst, herunder de sikkerhedsmæssige konsekvenser af den russiske aggression mod Ukraine, mulig russisk indflydelse i regionen og ondsindede aktiviteter, der har til formål at undergrave den politiske stabilitet og EU-integrationen af landene på Vestbalkan; minder om den transformerende karakter af de tiltrædelsesforhandlinger, der skal føres i henhold til den reviderede udvidelsesmetode;

5.  minder om, at EU bygger på at overvinde regionale tvister og en vanskelig fortid med henblik på at arbejde hen imod en bedre, fredelig og fremgangsrig fremtid; opfordrer Bulgarien og Nordmakedonien til hurtigt at nå frem til en aftale, der løser bilaterale spørgsmål, for at forhindre yderligere forsinkelser og hindringer for tiltrædelsesfremskridt;

6.  opfordrer indtrængende Rådet til at udvise fuldt politisk engagement i udvidelsen og til at fremskynde tempoet i og styrke troværdigheden af EU's integration ved officielt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, navnlig i forbindelse med de geostrategiske forbindelser med Rusland og dets aggression mod Ukraine, eftersom begge lande har opfyldt de nødvendige betingelser og leveret vedvarende resultater, herunder på tværs af de grundlæggende områder;

7.  roser Nordmakedonien for sit stabile fremskridt på vejen mod EU-medlemskab, sit engagement i gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen med henblik på at sikre multikulturalisme og interetnisk harmoni samt sine fortsatte positive og sammenhængende bestræbelser på at løse igangværende bilaterale spørgsmål; glæder sig over den strategiske tilgang til EU-relaterede reformer, herunder under "Europe at home"-dagsordenen og det nationale program for overtagelse af regelværket;

8.  understreger, at tempoet i EU-tiltrædelsen bør bestemmes af fremskridt i forhold til, at de demokratiske institutioner fungerer korrekt og baseres på retsstatsprincippet, god regeringsførelse og grundlæggende rettigheder; roser Nordmakedonien for sin vedvarende indsats for at styrke retsstatsprincippet, retsvæsenets uafhængighed og minoriteters rettigheder, bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet, reformere den offentlige administration og konsolidere mediefriheden; opfordrer landet til at opretholde og intensivere disse bestræbelser;

Fungerende demokratiske institutioner

9.  glæder sig over, at Nordmakedonien fortsat udviser de bedste demokratiske omstillingsresultater på det vestlige Balkan, med en markant forbedring inden for gennemsigtighed, politisk dialog og fair valgproces;

10.  glæder sig over alle bestræbelser på at reducere polarisering og øge den konstruktive politiske dialog og opfordrer indtrængende de politiske partier til at spille en mere konstruktiv rolle i denne forbindelse, hvilket vil bidrage til at styrke de demokratiske institutioner ved yderligere at forbedre deres forvaltning, integritet og ansvarlighed;

11.  bekræfter behovet for at opretholde et konstruktivt engagement mellem regeringen og oppositionen og en bred, tværpolitisk konsensus vedrørende EU-relaterede reformer ved yderligere at styrke den lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og budgetmæssige kapacitet hos Nordmakedoniens parlament (Sobranie); glæder sig over Nordmakedoniens fortsatte politiske engagement i Jean Monnet-dialogprocessen (JMD), der styrker de politiske lederes evne til at udvikle en ægte dialog mellem partierne og opbygge den konsensus, der er nødvendig for at skabe tillid og en demokratisk parlamentarisk kultur; opfordrer indtrængende lovgiverne til hurtigt at gennemføre tilsagnet om at revidere sin forretningsorden som led i JMD og til at intensivere dialogen med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;

12.  glæder sig over Sobranies øgede gennemsigtighed og ansvarlighed og opfordrer det indtrængende til at forbedre lovgivningens kvalitet, herunder ved at gennemføre passende høringer og konsekvensanalyser af central lovgivning, begrænse anvendelsen af hasteprocedurer til et absolut minimum og mindske den parlamentariske polarisering; glæder sig over støtten på tværs af partierne til vedtagelse af love om forebyggelse af og beskyttelse mod forskelsbehandling, vold mod kvinder og vold i hjemmet og ændringer af loven om børns rettigheder;

13.  understreger behovet for at færdiggøre valgreformerne på en rettidig, gennemsigtig og inklusiv måde i overensstemmelse med de udestående henstillinger fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og Venedigkommissionen; glæder sig over den gnidningsløse og konkurrenceprægede afvikling af lokalvalgene den 17. og 31. oktober 2021, som blev afholdt på en fri og retfærdig måde;

14.  opfordrer Nordmakedoniens politiske partier til at gøre partifinansieringen mere gennemsigtig og styrke det kompetitive intrapartiske demokrati og integritet;

15.  opfordrer til en fortsat reform i retning af en meritbaseret, ansvarlig offentlig forvaltning med forbedret faglig uafhængighed og ansvarlighedslinjer, en strømlinet institutionel ramme og koordinering inden for tjenestegrenene af EU-integration og relaterede reformer, forenklede administrative procedurer og forbedret lokal forvaltning; anerkender de skridt, der er taget for at øge effektiviteten og kvaliteten af tjenesteydelser og udrydde korruption gennem digitalisering;

16.  glæder sig over afholdelsen af folketællingen i 2021 i overensstemmelse med de relevante FN-standarder og EU's statistiklovgivning, hvilket bør føre til bedre evidensbaseret beslutningstagning; glæder sig over offentliggørelsen af resultaterne og ser frem til deres gennemførelse i den politiske beslutningsproces;

17.  opfordrer til yderligere tiltag med henblik på at sikre de offentlige institutioners systemiske ansvarlighed gennem hensigtsmæssige høringer af offentlige interessenter og glæder sig over fremskridtet på området indtil nu;

18.  opfordrer Nordmakedoniens regering til at sikre fyldestgørende finansiering og konsekvent gennemførelse af uafhængige organer og agenturers beslutninger og anbefalinger såsom ombudsmandens;

19.  glæder sig over oprettelsen af kommissionen for forebyggelse af og beskyttelse mod forskelsbehandling og dens igangværende arbejde; opfordrer indtrængende regeringen til at afsætte de ressourcer, der er nødvendige, for at den kan være fuldt funktionsdygtig;

Medierne og civilsamfundet

20.  minder om behovet for yderligere, på en inklusiv og gennemsigtig måde, at tilpasse de retlige rammer for online- og offlinemedier i overensstemmelse med gældende EU-ret og EU-standarder i samarbejde med faglige sammenslutninger, civilsamfundet og eksperter for at styrke deres uafhængighed af politisk, privat og anden ekstern indblanding og sikre gennemsigtighed med hensyn til ejerskab, finansiel bæredygtighed og selvregulering; opfordrer Nordmakedoniens regering til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre professionalisering og uafhængighed af det offentlige radio- og tv-selskab;

21.  gentager sine opfordringer til at modernisere reglerne for statsfinansiering og reklamer for politiske partier i medierne med henblik på at sikre en retfærdig og ligelig fordeling af den offentlige støtte og sikre fair konkurrence og redaktionel uafhængighed;

22.  opfordrer til hurtige tiltag med henblik på at øge de offentlige radio- og TV-tjenesters og medietilsynets redaktionelle og økonomiske uafhængighed, upartiskhed og professionalisme og glæder sig over den stadige modernisering af disse to organer;

23.  opfordrer til gennemførelse af foranstaltninger, der øger de professionelle mediefolks sikkerhed og håndterer forsøg på at intimidere dem; understreger betydningen af at håndhæve en nultolerancetilgang til intimidering, trusler og voldshandlinger mod journalister; bemærker, at det er nødvendigt at efterforske og retsforfølge sådanne forsøg og forbedre journalisters arbejdsvilkår for at sikre journalistik af høj kvalitet;

24.  minder om behovet for at styrke uafhængig undersøgende journalistik, upartisk faktatjek og mediekendskab som middel til at bekæmpe hadefuld tale, desinformation og udenlandske indgrebskampagner, som er blevet intensiveret under covid-19-krisen og den russiske krig mod Ukraine; understreger betydningen af institutionelt samarbejde om at etablere en effektiv ramme for bekæmpelse af manipulerende desinformation; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at sikre mediepluralisme og -uafhængighed og for at fremme et mediemiljø, der er frit for ydre påvirkninger og befordrende for professionel medieadfærd i Nordmakedonien; udtrykker støtte til fremme af medier og kulturel pluralisme med henblik på at fremme kulturel bevidsthed og udveksling og forbedre den gensidige forståelse;

25.  roser regeringens bestræbelser på at forbedre involveringen af civilsamfundet og opfordrer til at etablere rammer, der sikrer civilsamfundsorganisationernes økonomiske bæredygtighed, herunder dem, der repræsenterer og forsvarer de forskellige etniske samfunds rettigheder; minder om, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre en mere rettidig, meningsfuld og gennemsigtig høringsproces med civilsamfundet i denne henseende; glæder sig over positive eksempler på synergi mellem civilsamfundet og institutionerne, såsom oprettelsen af den tværpolitiske parlamentariske gruppe om LGBTI+‑rettigheder;

Grundlæggende rettigheder

26.  bemærker den bedre sikring af kvinders rettigheder og kønsspecifikke politikker; glæder sig over vedtagelsen af loven, der skal forebygge vold mod kvinder og vold i hjemmet, og opfordrer landet til at udvide gennemførelsen af den nationale handlingsplan til gennemførelse af Istanbulkonventionens bestemmelser; opfordrer indtrængende Nordmakedonien til at fortsætte alle bestræbelserne rettet mod ligestilling og kvinders rettigheder, herunder ved at prioritere integrering af kønsaspektet og øge samarbejdet med civilsamfundet, navnlig kvindeorganisationer;

27.  opfordrer Nordmakedonien til at tage skridt til at sikre en passende repræsentation af kvinder i alle beslutningstagende stillinger og til yderligere at adressere den manglende gennemførelse af kvindelige arbejdstageres rettigheder og bekæmpe kønsstereotyper, den kønsbestemte ubalance og løngabet mellem mænd og kvinder i arbejdsstyrken; påpeger betydelige kønsforskelle med hensyn til deltagelse og jobkvalitet, utilstrækkelige tiltag over for seksuel chikane på arbejdspladsen, forskelsbehandling i juridiske bestemmelser vedrørende barselsorlov og manglen på kapacitet inden for børnepasning og dagtilbud; anerkender ændringerne af loven om børns rettigheder og afslutningen af afinstitutionaliseringsprocessen;

28.  opfordrer til løbende tiltag med henblik på at opbygge yderligere tillid mellem befolkningsgrupperne og i et velfungerende multietnisk samfund og demokrati og minder om vigtigheden af at opretholde alle befolkningsgruppers rettigheder og effektivt håndtere al diskrimination; opfordrer regeringen til at sikre lige forfatningsmæssig beskyttelse af alle etniske befolkningsgruppers rettigheder, om nødvendigt gennem lovgivningsmæssige ændringer, og til at beskytte og fremme deres kulturarv, sprog og traditioner gennem lige, inklusiv og ikkediskriminerende adgang til uddannelse og medier;

29.  opfordrer myndighederne til at udvikle en ny strategi for at løse de problemer, som romasamfundet står over for, og erstatte den tidligere strategi, der udløb i 2020, og til at genoverveje beslutningen om at reducere budgettet til integration af romaer, som faktisk bør øges;

30.  glæder sig over succesen med den anden Skopje Pride, der blev afholdt i 2021; opfordrer Nordmakedoniens parlament til hurtigst muligt at vedtage en national handlingsplan om LGBTI+‑spørgsmål og til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dens gennemførelse; opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at ændre loven om civilregistret og sikre en hurtig og uhindret juridisk anerkendelse af køn på grundlag af selvbestemmelse;

31.  opfordrer til yderligere forbedringer af håndhævelsen af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder selvidentificering og inklusiv tværkulturel uddannelse; understreger betydningen af at ajourføre og vedtage uddannelseslove, der fjerner diskriminerende og stigmatiserende indhold og er harmoniseret med loven om forebyggelse af og beskyttelse mod forskelsbehandling;

32.  understreger behovet for yderligere fremskridt for at sikre, at rettighederne for personer med handicap respekteres; glæder sig over den mekanisme til overvågning af gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap, der er oprettet inden for Ombudsmandens kontor; understreger behovet for at bekæmpe den forskelsbehandling, som personer med handicap udsættes for, både direkte og indirekte, som følge af infrastrukturrelaterede hindringer, mangel på information og tjenester, diskriminerende holdninger og social udstødelse; opfordrer indtrængende myndighederne til straks at afslutte afinstitutionaliseringsprocessen; understreger behovet for tilstrækkelige ressourcer og infrastruktur til at opretholde nødvendig social beskyttelse og sikre anstændige levevilkår for personer med handicap i Nordmakedonien;

33.  opfordrer indtrængende de relevante organer til proaktivt at forebygge og systematisk retsforfølge alle tilfælde af hadefuld tale, hadforbrydelser og intimidering, grundigt at efterforske relaterede overfald og at garantere ofrenes sikkerhed, det være sig journalister, mindretal eller andre udsatte grupper; gentager sin opfordring til de relevante myndigheder om at forbedre den institutionelle kapacitet til at forebygge og bekæmpe hadefuld tale, hadforbrydelser og forskelsbehandling af enhver art i overensstemmelse med internationale standarder;

34.  opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at sætte en stopper for og fordømme hadefuld tale, smædekampagner og chikane af uafhængige civilsamfundsorganisationer og opfordrer de kompetente myndigheder til at håndhæve en nultolerancetilgang til intimidering, trusler og voldshandlinger mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere og sikre, at gerningsmændene retsforfølges;

35.  er bekymret over den kraftige stigning i misinformation og diskriminerende tale mod LGBTI+‑personer og menneskerettighedsforkæmpere i medierne og den politiske debat; fordømmer chikane, hadefuld tale, hadforbrydelser og dødstrusler rettet mod LGBTI+‑personer og ‑rettighedsforkæmpere og opfordrer indtrængende til en fuldstændig undersøgelse og sanktionering af disse hændelser;

36.  minder om behovet for at styrke politiets uafhængige tilsyn, forebygge og sikre ansvarliggørelse for straffrihed for politiet over for marginaliserede samfund såsom romaer og forbedre behandlingen af tilbageholdte og fængselsforholdene gennem fuld gennemførelse af de relevante henstillinger;

37.  glæder sig over Bulgariens og Nordmakedoniens myndigheders igangværende bestræbelser på at opbygge et respektfuldt forhold baseret på gensidig tillid, tilnærmelse og tættere mellemfolkelige kontakter; fordømmer på det kraftigste den provokerende retorik og opfordrer indtrængende til en styrkelse af de gensidige bestræbelser på at forebygge og retsforfølge alle tilfælde af hadefuld tale og hadforbrydelser baseret på national eller etnisk oprindelse;

38.  glæder sig over Nordmakedoniens medlemskab af International Holocaust Remembrance Alliance;

39.  minder om, at det er nødvendigt at åbne de jugoslaviske efterretningstjenesters (UDBA's) og den jugoslaviske Folkehærs efterretningstjenestes (KOS') arkiver i hele regionen med henblik på at foretage en grundig forskning i og bekæmpe forbrydelser og kriminelle organisationer fra kommunisttiden; er af den opfattelse, at en gennemsigtig behandling af totalitære forbrydelser, herunder åbning af disse arkiver, er et skridt i retning af mere demokratisering, ansvarlighed og institutionel styrke;

40.  opfordrer EU til at styrke sine støtteforanstaltninger til humanitær bistand og grænseforvaltning i regionen under fuld respekt for de grundlæggende rettigheder; roser Nordmakedoniens indsats for at modtage flygtninge og den fortsatte konstruktive rolle, som landet spiller i håndteringen af irregulær migration; gentager sin opfordring til landet om at forbedre adgangen til asyl- og modtagelsesforhold og indføre et ordentligt migrationsforvaltnings- og registreringssystem; minder om behovet for at vedtage en systematisk tilgang til bekæmpelse af menneskesmugling og håndtering af irregulær migration, glæder sig over det internationale samarbejde i denne henseende og bemærker, at statusaftalen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) endnu ikke er blevet undertegnet på grund af udestående bilaterale spørgsmål;

Retsstatsprincippet

41.  understreger, samtidig med at det anerkender de fremskridt, der er gjort, behovet for at fremme retsstatsreformen som rygraden i den demokratiske omstilling og sikre retssikkerhed, gennemsigtighed, adgang til domstolsprøvelse og ikkeforskelsbehandling;

42.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre henstillingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 1/2022 for at sikre en effektiv indvirkning på retsstatsprincippet af den finansielle bistand på Vestbalkan, herunder i Nordmakedonien;

43.  glæder sig over, at der er taget yderligere skridt til at konsolidere resultaterne med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og domstolsprøvelse af sager om korruption og organiseret kriminalitet, herunder på højt plan, og styrkelse af uafhængige tilsynsinstitutioner og retssystemer;

44.  minder om, at ajourføringerne af straffeloven bl.a. bør omfatte bestemmelserne om vold mod kvinder, økonomisk kriminalitet, hvidvaskning af penge, korruption, konfiskation af aktiver og udbredelse af desinformation og bør intensivere bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder ulovlig skovhugst;

45.  understreger behovet for yderligere at fremme reformen af retsvæsenet og dermed styrke dets institutionelle uafhængighed, finansiering, kvalitet, koordinering og gennemsigtighed og dets selvstyreorganers funktionsmåde; opfordrer indtrængende de politiske kræfter til hurtigt at nå til enighed om udnævnelse af dommere ved forfatningsdomstolen for at sikre, at den fungerer korrekt;

46.  glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort, og støtter de foranstaltninger, der håndhæves med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, såsom under "Action 21"-planen for bekæmpelse af korruption, herunder gennem proaktive undersøgelser foretaget af den statslige kommission for forebyggelse af korruption og anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet og korruption, som har prioriteret domfældelser og konfiskation af kriminelle aktiver i sager på højt plan; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det grænseoverskridende retlige samarbejde med landene på det vestlige Balkan, hvad angår kriminalsager, samtidig med at de centrale principper i EU's databeskyttelseslovgivning beskyttes;

47.  opfordrer til færdiggørelse af reformforanstaltningerne for sikkerheds- og efterretningssektoren for at sikre sektorens uafhængighed og meningsfuld parlamentarisk kontrol; opfordrer til, at mekanismen til beskyttelse af whistleblowere ajourføres, hvilket forbedrer tilpasningen til og gennemførelsen af EU's direktiv om whistleblowere(8) og Europarådets henstilling CM/Rec (2014)7 om beskyttelse af whistleblowere og sikrer en effektiv gennemførelse af den nyligt ændrede lov om lobbyvirksomhed;

48.  understreger betydningen af fortsat at etablere juridisk ansvarlighed, herunder i alle større retssager vedrørende embedsmisbrug, straffrihed for politiet, korruption, angrebene i Nordmakedoniens parlament i 2017, ulovlig aflytning og afpresning;

49.  understreger betydningen af en konsekvent og proaktiv efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i sager om korruption på højt niveau;

50.  opfordrer til, at der gøres en målrettet indsats mod hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet gennem øget koordinering, herunder med Europol, under fuld tilpasning til og respekt for gældende EU-ret på dataområdet; opfordrer til at styrke de retshåndhævende myndigheders kapacitet til at bekæmpe organiseret kriminalitet, terrorisme og radikalisering; opfordrer myndighederne til at vedtage og gennemføre den nødvendige lovgivning for at regulere kontoret for inddrivelse af aktiver og øge effektiviteten af det nationale system til inddrivelse af aktiver;

51.  glæder sig over det fortsatte fremskridt, som bør føre til systemiske forbedringer i håndteringen af handel med mennesker, stoffer, skydevåben og varer samt IT-kriminalitet og overvågning, voldsforbrydelser, ekstremisme og terrortrusler; roser efterforskningen af og det igangværende bilaterale og internationale samarbejde om at optrevle tværnationale kriminelle netværk, herunder med internationale og EU's agenturer for retlige og indre anliggender, såsom Europol, Eurojust og Frontex, der dækker den intensiverede indsats mod handel med mennesker, narkotika og ulovlige våben og faren for radikalisering; noterer sig Nordmakedoniens politiske, operationelle og logistiske støtte til Frontex og medlemsstaternes grænse- og kystvagttjenester; opfordrer Nordmakedonien til at blive mere modstandsdygtig over for hybride trusler, desinformation og falske nyheder; beklager de cyberangreb, der er gennemført mod landets institutioner;

Socioøkonomiske reformer

52.  noterer sig de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen og udtrykker sin støtte til den række af foranstaltninger, som myndighederne har truffet for at beskytte folkesundheden og afbøde krisens socioøkonomiske konsekvenser, herunder en god udnyttelse af den betydelige støtte, som EU yder i form af finansiel bistand, medicinsk udstyr og vacciner; glæder sig over Nordmakedoniens opsving i 2021, der kom hurtigere end forventet, og landets øgede økonomiske vækst;

53.  anbefaler, at Nordmakedonien fortsætter med at tage skridt til at forbedre erhvervsklimaet og infrastrukturen i henhold til finansieringsplanen for vækstfremskyndelse, bekæmpe skatteunddragelse, modernisere uddannelse, udvide socialsikringsdækningen, fremme den digitale omstilling og reformere energi- og transportmarkederne ud over kortsigtede foranstaltninger til at afbøde virkningerne af pandemier og stigende energi- og fødevarepriser;

54.  glæder sig over de skridt, der er taget for at etablere et system for direkte personlig beskatning baseret på progressive satser; bemærker, at man er gået tilbage til et skattesystem med fast skat; opfordrer regeringen til at modernisere skattelovgivningen med henblik på at rette større fokus på progressive satser på indkomst og beskatning af ejendom og miljømæssige faktorer for at sikre tilstrækkelig værdi til at gennemføre sociale reformer og bekæmpe ulighed;

55.  opfordrer myndighederne til at reducere fattigdom og social udstødelse ved at forbedre universel adgang til sociale ydelser, uddannelse og sundhedsydelser, navnlig for dårligt stillede befolkningsgrupper og sårbare grupper;

56.  opfordrer Nordmakedonien til fortsat at gøre fremskridt med gennemførelsen af reformer vedrørende ungdom og uddannelse; opfordrer til en revision af loven om videregående uddannelse gennem en inklusiv proces, der inddrager eksperter, fagfolk og civilsamfundet, idet der lægges særlig vægt på rettigheder blandt studerende med handicap;

57.  opfordrer Nordmakedonien til fortsat at udnytte digitaliseringens potentiale til at modernisere administrative, valgmæssige, retlige, sociale, sundhedsmæssige, skattemæssige og økonomiske processer, øge gennemsigtigheden og ansvarligheden og bekæmpe korruption og den uformelle økonomi i overensstemmelse med gældende EU-ret; understreger behovet for at øge EU's støtte til retsstatsprincippet, bæredygtig grøn vækst, biodiversitet, innovation, konkurrencedygtighed og ejendomsretten samt til at standse hjerneflugten og vende den demografiske tilbagegang; understreger behovet for at øge investeringerne i styrkelse af unges indflydelse og inklusion samt foranstaltninger til at nedbringe den høje ungdomsarbejdsløshed;

58.  glæder sig over gennemførelsen af ungdomsgarantien i Nordmakedonien som et program til nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden, navnlig i betragtning af den økonomiske usikkerhed og de reducerede jobmuligheder for unge som følge af covid-19-pandemien; gentager betydningen af midler, der stilles til rådighed gennem den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan til flagskibsprojekter såsom ungdomsgarantien i Nordmakedonien;

59.  minder om, at EU-finansiering under IPA III og den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, der er instrumenter, som det glæder sig over, er baseret på streng konditionalitet; understreger, at IPA III tager højde for, at finansieringen skal tilpasses eller endda suspenderes i tilfælde af en betydelig tilbagegang eller vedvarende mangel på fremskridt inden for "de grundlæggende elementer", navnlig på retsstatsområdet og de grundlæggende rettigheder, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, samt mediefrihed; understreger, at det er i EU's egne sikkerhedsinteresser og dets ansvar at garantere, at EU-midler ikke bidrager til korruption; opfordrer EU og landene på Vestbalkan til i denne forbindelse at styrke det grænseoverskridende retlige samarbejde og etablere en ramme for et effektivt samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed, navnlig med hensyn til IPA III-midler; understreger behovet for at forbedre synligheden af EU's finansiering og sikre, at enhver investering er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og EU's dekarboniseringsmål;

60.  glæder sig over vedtagelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen og den grønne dagsorden for Vestbalkan, der har til formål at fremme den langsigtede økonomiske genopretning i regionen, støtte en grøn og digital omstilling og fremme regional konnektivitet og integration og konvergens med Den Europæiske Union; minder om potentialet for europæisk samarbejde på områder som vandforvaltning, spildevands- og affaldsbehandlingsteknologier, vedvarende energi, landbrugs- og fødevareforarbejdningsteknologier, IKT, lægemidler og medicinsk udstyr; understreger betydningen af øget koordinering med internationale organisationer såsom FN's miljøprogram i forbindelse med håndtering af klimaændringer og opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling;

Miljø, energi og transport

61.  opfordrer indtrængende regeringen til at øge sine ambitioner betydeligt og øge den politiske vilje til at gennemføre sidste års anbefalinger vedrørende den grønne omstilling, navnlig i forbindelse med den grønne dagsorden for Vestbalkan, og udnytte potentialet i den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan i denne henseende;

62.  glæder sig over Nordmakedoniens ajourførte klimatilsagn om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 82 % inden 2030, men opfordrer samtidig til gennemførelse af Parisaftalen, herunder ved at vedtage en omfattende klimastrategi og en lov, der er i overensstemmelse med EU's klima- og energiramme for 2030; minder om, at der er behov for en yderligere indsats for at nå målene for energieffektivitet, vedvarende energi, forsyningssikkerhed og emissionsreduktioner; opfordrer indtrængende EU til at intensivere sin støtte med henblik på at modvirke, at den bæredygtige omstilling fra kul og gradvise udfasning af fossile energikilder hindres af den globale energikrise; opfordrer indtrængende myndighederne til at tilpasse miljø- og klimaændringslovgivningen til den gældende EU-ret og sikre, at den bliver håndhævet;

63.  understreger det akutte behov for at forbedre luftkvaliteten, navnlig i byområder; opfordrer kraftigt myndighederne til at styrke deres indsats vedrørende biodiversitet, vand, luft og klimabeskyttelse samt regional affaldsforvaltning, herunder gennem omfattende konsekvensanalyser, korrekt gennemførte offentlige høringer, forbedret tværsektoriel koordinering, øgede finansielle ressourcer og grundig retsforfølgelse af miljøkriminalitet;

64.  opfordrer indtrængende myndighederne til i væsentlig grad at forbedre kvaliteten af deres strategiske miljøvurderinger og til at gennemføre og håndhæve SMV-direktivet(9) med henblik på effektivt at forebygge en negativ miljøpåvirkning og udrydde korruption i sektoren; opfordrer myndighederne til fuldt ud at tage hensyn til anbefalingen fra miljøorganisationer og uafhængige eksperter om de foreslåede ændringer af loven om urbanisering;

65.  opfordrer Kommissionen til at tilbyde Nordmakedonien fuld støtte til udarbejdelsen og gennemførelsen af en handlingsplan, der har til formål at mindske afhængigheden af energikilder, der importeres fra Rusland, med henblik på at øge modstandsdygtigheden og energisikkerheden samt sætte landet i stand til at opfylde EU's ambitioner om klimaneutralitet; anerkender landets øgede tilpasning til EU's tredje energipakke og opfordrer indtrængende til, at adskillelsen af gastransmission færdiggøres, og at lovgivningen om energieffektivitet gennemføres;

66.  opfordrer indtrængende landet til at intensivere bestræbelserne på at opgradere transport- og energiinfrastrukturen samt den regionale konnektivitet; gentager betydningen af en hurtig afslutning af store regionale infrastrukturprojekter under fuld overholdelse af de korrekte procedurer for de nødvendige omfattende konsekvensanalyser, herunder jernbane- og vejkorridorer VIII og X, gassammenkoblinger med Bulgarien, Grækenland, Kosovo og Serbien og elsammenkoblingen med Albanien;

67.  glæder sig over åbningen af en luftforbindelse mellem Skopje og Sofia og tilskynder til forbedring af andre transportforbindelser og åbning af nye grænsekontrolsteder med nabolande;

68.  bifalder afskaffelsen af roamingtakster mellem Nordmakedonien og fem andre stater på Vestbalkan pr. 1. juli 2021; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at der udarbejdes en hurtig køreplan for at reducere og fjerne roamingtaksterne i alle medlemsstater;

Regionalt samarbejde og udenrigspolitik

69.  opfordrer EU til kritisk at vurdere historisk vigtige sikkerhedsmæssige konsekvenser for stabiliteten og enheden på det europæiske kontinent og på Vestbalkan i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvise europæisk enhed ved officielt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien under hensyntagen til både geopolitiske konsekvenser og opfyldelsen af officielle kriterier som en investering i tillid, stabilitet, velstand og igangværende forsoningsprocesser i regionen;

70.  glæder sig over Nordmakedoniens engagement i solidaritet, multilateralisme og gode naboskabsforbindelser; udtrykker sin støtte til EU's integration og de fortsatte bestræbelser på at fremme både mellemfolkelige kontakter på tværs af Sydøsteuropa og inklusiv regional integration, der bringer hele regionen tættere på EU, gennem udviklingen af det fælles regionale marked; udtrykker sin støtte til inklusive regionale økonomiske samarbejdsordninger, der etablerer samarbejde på lige fod mellem alle seks lande, der styrker tilpasningen til EU's standarder og gældende EU-ret og der bidrager til EU's integrationsprocesser;

71.  ser frem til Nordmakedoniens formandskab for OSCE i 2023 som et udtryk for landets internationale ansvar og pålidelighed som NATO-medlem og kommende EU-medlemsstat og som et bidrag til fremme af OSCE's grundlæggende principper inden for sikkerhed, menneskerettigheder og demokrati; roser Nordmakedoniens eksemplariske hurtige integration i NATO's strukturer og fremhæver landets strategiske sikkerhedsvalg, hvilket bidrager til og skaber stabilitet på Vestbalkan;

72.  glæder sig over Nordmakedoniens fortsatte engagement i den euroatlantiske sikkerhedsramme; roser landets fulde tilpasning til EU's fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik; glæder sig over dets fortsatte bidrag til EU's krisestyringsmissioner og NATO-ledede operationer; roser dets hurtige tilpasning til de sanktioner, der er indført i forbindelse med den russiske aggression, der har til formål at undergrave Ukraines territoriale integritet og suverænitet, og dermed øge landets udenrigspolitiske tilpasning til 100 %;

73.  bemærker risikoen for øget økonomisk og energimæssig afhængighed af Kina og Rusland i hele regionen; er bekymret over den sårbarhed og afhængighed, der opstår som følge af investeringslån finansieret af Kina; glæder sig over Nordmakedoniens tilsagn om at garantere grænsesikkerheden sammen med databeskyttelse og datasikkerhed under initiativet "Clean Network";

74.  glæder sig over den igangværende proces med at styrke gode naboskabsforbindelser med nabolandene og et styrket regionalt samarbejde, der er forankret i Prespaaftalen med Grækenland og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde med Bulgarien; appellerer til alle parter om fortsat at føre en konstruktiv dialog for at sikre, at de gennemføres fuldt ud og konsekvent i god tro, samtidig med at de afholder sig fra handlinger, der kan underminere EU's integration og EU's bredere interesser i lyset af udenlandsk indblanding; opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremme dialogen og dermed bane vejen for en levedygtig og bæredygtig aftale;

75.  opfordrer Bulgarien og Nordmakedonien til at finde en gensidigt acceptabel løsning på udestående bilaterale spørgsmål; glæder sig meget over den politiske fremdrift til et vidtrækkende og konstruktivt engagement mellem begge parter, der søger et nyt fælles grundlag på flere områder af fælles interesse i stedet for at trække på yderligere splittelse; opfordrer partnerne til at fremskynde dette engagement i god tro og i overensstemmelse med traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde og til at indlede tiltrædelsesforhandlinger og samtidig løse de udestående bilaterale spørgsmål, der er indeholdt i "4+1-foranstaltningerne", som skal gennemføres og behandles i tilstrækkelig grad under EU's integrationsproces; opfordrer indtrængende partnerne til at stræbe efter oprigtigt at nå frem til gensidigt acceptable, afbalancerede og bæredygtige løsninger på udestående bilaterale spørgsmål så hurtigt som muligt; glæder sig over genoptagelsen af arbejdet i den fælles tværfaglige ekspertkommission for historiske og uddannelsesmæssige spørgsmål i Bulgarien og Nordmakedonien, hvorved samfundene bringes tættere på hinanden ved at muliggøre en fælles fremtid i EU, uden at det har nogen indflydelse på Nordmakedoniens tiltrædelsesproces;

76.  gentager sin opfordring til historisk forsoning baseret på den fastlagte fælles historie som fastsat i traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde;

77.  gentager sin fulde støtte til en konsekvent og fremskyndet gensidig gennemførelse af Prespaaftalen med Grækenland som et vigtigt element i de bilaterale forbindelser, herunder den forestående ratificering af de aftalememoranda, der er undertegnet mellem de to lande;

78.  lykønsker Nordmakedonien med indledningen af Prespa-forumdialogen som en regional platform til at inspirere og fremme dialog, forsoning, gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde i en ånd af EU-integration;

79.  opfordrer igen alle regionale politiske ledere til at oprette den regionale kommission, der har til opgave at finde frem til fakta om alle ofre for krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået på det tidligere Jugoslaviens område, (RECOM), med udgangspunkt i det betydelige arbejde, der er udført af Koalitionen for RECOM;

80.  opfordrer indtrængende til, at arbejdet med udarbejdelse af historiebøger til brug i skolerne i Bulgarien og Nordmakedonien genoptages; understreger, at teksterne bør afspejle fortolkningen af historiske fakta og tal fra begge folks fælles historie på grundlag af ægte historiske dokumenter/kilder; mener, at dette skal danne grundlag for de to landes forbindelser, og at forholdet mellem de kommende generationer i Nordmakedonien og Bulgarien vil afspejles af uddannelsesprocesserne i de to lande;

81.  fordømmer ethvert forsøg på at erstatte historiske monumenter og/eller kunstgenstande, herunder ødelæggelse af autentisk kulturarv og ethvert forsøg på at omskrive historien; understreger, at sådanne hændelser giver anledning til alvorlig bekymring, herunder i forbindelse med den manglende gennemførelse af traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde fra 2017;

o
o   o

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Nordmakedoniens præsident, regering og parlament.

(1) EUT L 84 af 20.3.2004, s. 13. (2) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1. (3) EUT C 202 af 28.05.2021, s. 86. (4) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 129. (5) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 28. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0506. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0064. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Albanien (2021/2244(INI))

P9_TA(2022)0214 A9-0131/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side(1),

–  der henviser til Albaniens ansøgning af 24. april 2009 om medlemskab af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)(2),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. juni 2003 samt Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26.-27. juni 2014, som indeholdt en afgørelse om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 17.-18. oktober 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, 25. marts 2020 og 14. december 2021 om udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien" (COM(2020)0315),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 med titlen "EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben" (COM(2020)0608),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2021 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2021" (COM(2021)0644), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Albania 2021 Report" (SWD(2021)0289),

–  der henviser til Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme,

–  der henviser til Europarådets rapport fra november 2021 med titlen "Beyond Definitions: a call for action against hate speech in Albania – a comprehensive study",

–  der henviser til den endelige rapport af 26. juli 2021 fra valgobservationsmissionen under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om Republikken Albaniens parlamentsvalg den 25. april 2021,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 14. december 2021 om forlængelse af embedsperioden for de overgangsorganer, der er ansvarlige for reevalueringen af dommere og anklagere,

–  der henviser til den fælles udtalelse fra Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR af 11. december 2020 om ændringerne af den albanske forfatning af 30. juli 2020 og af valgloven af 5. oktober 2020,

–  der henviser til alle andre udtalelser fra Venedigkommissionen om Albanien,

–  der henviser til Sofiatopmødet af 10. november 2020, herunder erklæringen om det fælles regionale marked og erklæringen om den grønne dagsorden for Vestbalkan,

–  der henviser til Sofiaerklæringen af 17. maj 2018 fra topmødet mellem EU og Vestbalkan og den prioriterede Sofiadagsorden,

–  der henviser til topmødet mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i Zagreb den 6. maj 2020, og erklæringen herfra,

–  der henviser til topmødet mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i Brdo pri Kranju den 6. oktober 2021, og erklæringen herfra,

–  der henviser til det 8. topmøde om Berlinprocessen den 5. juli 2021,

–  der henviser til ministerkonferencen om retlige og indre anliggender mellem EU og Vestbalkan i Brdo pri Kranju den 1.-3. december 2021 og den fælles pressemeddelelse herfra,

–  der henviser til sluterklæringen fra det 8. civilsamfundsforum for Vestbalkan af 1. oktober 2021,

–   der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer",

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien(3),

–  der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om styrkelse af mediefrihed: beskyttelse af journalister i Europa, hadefuld tale, desinformation og platformenes rolle(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på det vestlige Balkan,(6)

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(7),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0131/2022),

A.  der henviser til, at udvidelse er et af EU's mest effektive udenrigspolitiske instrumenter, da det bidrager til at udbrede Unionens grundlæggende værdier, nemlig frihed, demokrati, retsstatsprincippet, fredsopbygning og respekt for menneskerettigheder og den menneskelige værdighed;

B.  der henviser til, at europæisk integration repræsenterer albanske borgeres forhåbninger om demokrati og velstand og fungerer som en stærk katalysator for reformer, der vil forbedre de statslige institutioners funktion og livskvaliteten;

C.  der henviser til, at udsigten til Albaniens meritbaserede medlemsskab er i Unionens egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse;

D.  der henviser til, at Albanien har været kandidatland siden 2014, og at Kommissionen siden 2018 har anbefalet, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger, og endelig den 1. juli 2020 forelagde et udkast til forhandlingsramme for Albanien;

E.  der henviser til, at EU skal skabe en klar og pålidelig vej for lande, der ønsker at blive medlem af EU; der henviser til, at kvaliteten af et lands nødvendige reformer bør være bestemmende for tidsplanen for tiltrædelsen; der henviser til, at Albanien har øget sin indsats og leveret håndgribelige og bæredygtige resultater på centrale områder, som Rådet har udpeget som nødvendige for vedtagelsen af forhandlingsrammen forud for den første regeringskonference;

F.  der henviser til, at Albanien skal fortsætte arbejdet med at konsolidere demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, samt bekæmpelsen af korruption som centrale benchmarks for vurderingen af fremskridtene hen imod tiltrædelse af EU;

G.  der henviser til, at EU fortsat er fast besluttet på at støtte Albaniens strategiske valg vedrørende EU-integration baseret på gode naboskabsforbindelser og fortsat er Albaniens langt største handels- og investeringspartner og dets største yder af finansiel bistand, der henviser til, at landet siden 2007 har nydt godt af 1,24 mia. EUR i EU-førtiltrædelsesbistand under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) I og IPA II;

H.  der henviser, til, at EU har vist sit engagement i det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og har mobiliseret 3,3 mia. EUR til at afhjælpe den umiddelbare sundhedskrise og afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien;

I.  der henviser til, at ondsindet udenlandsk direkte og indirekte indblanding og desinformation har til formål at så splid, anstifte vold og skabe spændinger mellem etniske grupper og destabilisere hele regionen;

J.  der henviser til, at Albanien fortsat er en vigtig geopolitisk allieret og en pålidelig udenrigspolitisk partner i fuld overensstemmelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og med landets bestræbelser på at fremme regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser;

K.  der henviser til, at Albanien tilsluttede sig EU's bestræbelser på at støtte Ukraine ved at sanktionere Rusland, tilpasse sig EU-medlemsstaternes stemmer i FN's Generalforsamling og arbejde i sin egenskab af medlem af FN's Sikkerhedsråd;

L.  der henviser til, at Albanien har gjort en vedvarende indsats for at opfylde alle betingelserne for planlægningen af den første regeringskonference, som det allerede blev bekræftet i Parlamentets betænkning om Kommissionens rapport om Albanien 2019-2020, og gør fremskridt i tiltrædelsesprocessen;

M.  der henviser til, at albanske borgere har nydt godt af visumfri indrejse i Schengenområdet siden december 2010 og har kunnet deltage i udveksling af studerende, akademikere og unge under Erasmus+-programmet siden 2015;

1.  gentager sin klare støtte til Albaniens demokratiske omstilling, der understøttes af landets strategiske orientering og urokkelige engagement med hensyn til europæisk integration samt gode naboskabsforbindelser og inklusivt regionalt samarbejde; bekræfter på ny Albaniens og hele Vestbalkanregionens europæiske fremtid;

2.  beklager, at det ikke lykkedes at indlede de længe ventede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien; understreger sin fulde solidaritet og sympati med landenes borgere og mener, at denne fiasko, som undergraver offentlighedens holdning til EU, er en alvorlig fare for EU's udvidelsespolitik som helhed, der skader EU's omdømme som en pålidelig partner og en alvorlig geopolitisk aktør;

3.  opfordrer indtrængende Rådet til at opretholde troværdigheden i den europæiske integration ved straks at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien, således som Kommissionen løbende har anbefalet, eftersom begge lande har opfyldt de betingelser, som Det Europæiske Råd har fastsat, og fortsat leverer vedvarende resultater på tværs af grundlæggende områder; opfordrer medlemsstaterne til at udvise fuldt politisk engagement i udvidelsen og skabe troværdig fremdrift til reformbestræbelserne i andre udvidelseslande ved at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien;

4.  anerkender den gennemgribende karakter af de tiltrædelsesforhandlinger, der skal føres under den reviderede udvidelsesmetode inden for en bredere geostrategisk kontekst, herunder ondsindede aktiviteter, der har til formål at undergrave en dybere EU-integration af Vestbalkan og stabiliteten i landene på Vestbalkan;

5.  minder om, at Albaniens endelige tiltrædelse af EU afhænger af varige, dybtgående og uigenkaldelige reformer på grundlæggende områder, begyndende med retsstatsprincippet og de demokratiske institutioners funktionsmåde; understreger, at tempoet i dets meritbaserede EU-tiltrædelse bør bestemmes af fremskridtene med hensyn til at sikre, at samtlige institutioner fungerer korrekt, og være baseret på retsstatsprincippet, god regeringsførelse og grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Albanien til at støtte og intensivere bestræbelserne på at styrke retsvæsenets funktion, styrke demokratiet, retsstatsprincippet og økonomien, styrke civilsamfundet, bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet, sikre mediefrihed og garantere beskyttelsen af mindretals rettigheder, herunder LGBTI+-samfundet; minder om, at kandidatlandene gennemgår dybtgående forandringer for at opfylde kriterierne for medlemskab under tiltrædelsesforhandlingerne, som varer så længe, det er nødvendigt for at gennemføre de nødvendige reformer;

Demokratiske institutioner, medier og civilsamfundet

6.  bekræfter på ny Albaniens politiske kræfters fælles ansvar for at styrke konstruktiv politisk dialog og samarbejde, således at landets demokratiske institutioner kan fungere effektivt ved fortsat at forbedre regeringsførelse, gennemsigtighed og pluralisme og ved at muliggøre civilsamfundets aktive deltagelse; udtrykker sin alvorlige bekymring over det polariserede politiske klima og manglen på bæredygtigt samarbejde på tværs af partierne, som fortsat hæmmer den demokratiske proces; minder om betydningen af at opbygge den nødvendige konsensus mellem alle politiske aktører for at styrke Albaniens demokratiske parlamentariske kultur, konstruktive parlamentariske tradition, tillid og en ægte dialog mellem partierne; tilskynder til anvendelse af Jean Monnet-dialogen i denne henseende;

7.  glæder sig over alle de bestræbelser, der blev gjort for at mindske polariseringen forud for parlamentsvalget i 2021, hvilket bragte oppositionspartierne tilbage i den politiske proces i parlamentet; beklager det regerende flertals ikke-konsensuelle ændringer af forfatningen og valgloven inden parlamentsvalget; opfordrer Albaniens politiske partier til at udvise politisk modenhed i behandlingen af spørgsmål af offentlig interesse og til at styrke et konkurrencedygtigt demokrati og integritet i partierne som et springbræt for pluralisme og demokratisk omstilling;

8.  minder om behovet for at afhjælpe de resterende mangler i forbindelse med valget i overensstemmelse med OSCE/ODIHR's og Venedigkommissionens henstillinger i god tid inden det næste parlamentsvalg ved yderligere at forbedre adgangen til og integriteten af valget og forhindre stemmekøb og misbrug af administrative ressourcer, herunder gennem digitalisering, gennemsigtighed, databeskyttelse, lige adgang til medier samt revideret lovgivning og regler om finansiering af politiske partier og deres funktion; bemærker, at parlamentsvalget i 2021 på trods af disse mangler og problemer generelt var velorganiseret, og at der var flere forskellige kandidater; beklager manglen på endelige domfældelser i sager om stemmekøb på højt niveau; foreslår, at der sendes en EU-valgobservationsmission til Albanien forud for det næste parlamentsvalg;

9.  udtrykker bekymring over den vedvarende provokerende retorik, herunder fra højtstående politikere, offentligt ansatte og andre offentlige personer, som fremmer intimideringskulturen, smædekampagner, vold og optøjer; opfordrer indtrængende de politiske aktører til at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at fremme den samfundsmæssige dialog og opfordrer til, at der sikres en endelig domfældelse af dem, der angriber journalister;

10.  understreger behovet for at intensivere inddragelsen af det albanske parlament (Kuvendi) i EU-integrationsprocessen for yderligere at fremme dets lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og budgetmæssige kapacitet; opfordrer indtrængende Kuvendi til at gøre fremskridt med hensyn til valgreformer og territoriale reformer og glæder sig over oprettelsen af de relevante parlamentariske udvalg;

11.  opfordrer regeringen til at fremskynde de administrative forberedelser til de kommende tiltrædelsesforhandlinger og til at gøre bedst mulig brug af den relevante bistand og knowhow fra EU's medlemsstater; understreger betydningen af at have sammenhængende og effektive regeringsstrukturer til effektivt at koordinere EU-integrationsspørgsmål, der involverer civilsamfundet og relevante interessenter, samtidig med at der sikres gennemsigtighed over for den brede offentlighed;

12.  understreger behovet for at forbedre den interne koordinering, evaluering og overvågning af EU-relaterede reformer, at fremme decentralisering, landsdækkende modernisering og afpolitisering af den offentlige tjeneste og at skabe betingelser for gennemførelsen af den kommende folketælling i overensstemmelse med internationale standarder for gennemsigtighed og fortrolighed, således at alle nationale mindretal kan tælles nøjagtigt uden frygt for intimidering; gentager behovet for yderligere at konsolidere den territoriale administrative reform som led i den bredere decentraliseringsdagsorden for at sikre lokal finanspolitisk autonomi og give kommunerne mulighed for at levere offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet;

13.  minder om de nationale og lokale myndigheders ansvar for at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og inklusiviteten ved at gennemføre foregribende, meningsfulde og regelmæssige offentlige interessenthøringer og styrke det nationale råd for civilsamfundets kapacitet til at give udtryk for civilsamfundsorganisationernes prioriteter; opfordrer til, at der etableres passende offentlige høringer og dialog med offentligheden, herunder unge og mindretal, der bl.a. omfatter miljøspørgsmål og genopbygnings- og urbaniseringsprojekter; understreger behovet for at styrke deltagelsesdemokratiet, herunder ved at vedtage en afbalanceret folkeafstemningslov; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre tilstrækkelig finansiering til og effektiv og upartisk funktion af uafhængige organer og agenturer og en konsekvent gennemførelse af deres afgørelser og henstillinger;

14.  gentager behovet for at fremme ansvarlighedskulturen, upartisk adgang til offentlig information og kontrol af offentlige institutioner, navnlig gennem et gunstigt finanspolitisk og sikkerhedsmæssigt miljø og samarbejde med medierne og civilsamfundet; opfordrer til yderligere håndgribelige fremskridt med hensyn til at forbedre den juridiske og finansielle bæredygtighed og selvregulering i den ikke-statslige sektor og mediesektoren, herunder onlinemedierne;

15.  bemærker, at der er behov for en hurtig forbedring af ytringsfriheden, mediernes uafhængighed og pluralisme, og er bekymret over de manglende fremskridt på dette område, da Albanien siden 2018 er rykket otte pladser tilbage på Journalister uden Grænsers "World Press Freedom Index";

16.  anmoder om, at myndighederne gennemfører en nultolerancepolitik og træffer afgørende foranstaltninger mod marginalisering og intimidering af og vold mod uafhængige medier og journalister ved at gribe ind over for strategiske retssager mod offentlig deltagelse, smædekampagner og indirekte politisk og økonomisk pres, der alvorligt kvæler mediefriheden, ansporer til selvcensur og i alvorlig grad undergraver bestræbelserne på at afsløre kriminalitet og korruption og rapportere uafhængigt; opfordrer indtrængende politiske personer til at standse verbale angreb, smædekampagner og intimideringshandlinger, såsom injuriesager rettet mod journalister, der har til formål at undergrave eller miskreditere betydningen af journalistik og mediernes uafhængighed;

17.  gentager sine opfordringer til at forbedre journalisters arbejdsvilkår ved at styrke beskyttelsen af albanske journalisters arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder og til at vedtage regler, der øger gennemsigtigheden og offentliggørelsen af medieejerskab, finansieringskilder og offentlig reklame;

18.  minder om, at enhver revision af medielovgivningen foretaget af Kuvendi bør være i overensstemmelse med Venedigkommissionens henstillinger og bør finde sted på en gennemsigtig og inklusiv måde i samråd med medieorganisationer med henblik på at forbedre mediefriheden og selvreguleringen og reducere mediekoncentration, misbrug, ekstern indblanding og selvcensur; gentager sin alvorlige bekymring over den tidligere foreslåede pakke til bekæmpelse af ærekrænkelse og glæder sig over, at Kuvendi har indledt en proces med henblik på at revidere de nuværende love vedrørende rammerne for bekæmpelse af ærekrænkelse;

19.  minder om behovet for at styrke undersøgende journalistik, faktatjek og mediekendskab som middel til at bekæmpe hadefuld tale, desinformation og falske nyheder; tilskynder til støtte til en selvregulerende mekanisme for medier og understreger behovet for at sikre en upartisk reguleringsfunktion for myndigheden for audiovisuelle medier; opfordrer til en reform af public service-radio- og tv-selskabet for at styrke dets redaktionelle og finansielle uafhængighed, upartiskhed og professionalisme;

20.  understreger, at det nyoprettede medie- og informationsagentur bør øge gennemsigtigheden og decentraliseringen og på ingen måde må hindre journalisters lige adgang til information fra statslige kilder; opfordrer regeringen til at forbedre adgangen til rapportering og kontrol af dens arbejde via officielle og formelle kanaler såsom pressekonferencer og interviews;

21.  opfordrer indtrængende Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at forbedre koordineringen og adressere desinformation og hybride trusler, som har til formål at underminere EU-perspektivet, ved mere strategisk at fremhæve EU's relevans for borgerne på Vestbalkan;

Grundlæggende rettigheder

22.  opfordrer indtrængende de relevante organer til systematisk og proaktivt at forebygge, hurtigt og grundigt efterforske og retsforfølge alle tilfælde af hadefuld tale offline og online, hadforbrydelser, verbale og fysiske angreb og intimidering, herunder mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere og personer, der tilhører sårbare grupper og minoritetsgrupper såsom LGBTI+ eller romaer, for at garantere deres sikkerhed; opfordrer kommissæren for beskyttelse mod forskelsbehandling til at være mere proaktiv i bekæmpelsen af diskriminerende hadefuld tale, navnlig mod LGBTI+-personer, og til at udvikle opdelt dataindsamling om emnet; opfordrer regeringen til at overveje at definere hadefuld tale i sin straffelov;

23.  glæder sig over fremskridtene med at sikre lige muligheder og opfordrer til yderligere forbedringer i håndhævelsen af ligestilling mellem kønnene, ejendomsrettigheder, databeskyttelse, rettigheder for personer med handicap og mindretalsrettigheder på områderne uddannelse, sprog, selvidentifikation og beskyttelse af kulturarv; opfordrer myndighederne til at sikre ligebehandling af LGBTI+-personer og romamindretal og bekæmpe den tværsektorielle forskelsbehandling, som disse grupper udsættes for, gennem en systemisk og effektiv institutionel tilgang; glæder sig over vedtagelsen af bestemmelserne om mindretalsuddannelse og opfordrer regeringen til hurtigt at vedtage den resterende gennemførelseslovgivning vedrørende rammeloven fra 2017 om beskyttelse af nationale mindretal, herunder med hensyn til selvidentifikation og brug af mindretalssprog; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre ikkediskriminerende adgang til uddannelse og opfordrer Albanien til at sikre en effektiv beskyttelse af alle etniske og nationale mindretals ejendomsrettigheder og kulturarv og til at sikre, at mindretalsgrupper har lige muligheder og passende repræsentation i det politiske og kulturelle liv, de offentlige medier, forvaltningen og retsvæsenet;

24.  opfordrer til en yderligere indsats for at sikre og beskytte den fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap, som var blandt de hårdest ramte af covid-19-pandemien; beklager, at personer med handicap under valget i april 2021 stødte på hindringer med hensyn til at stemme; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at bekæmpe vold mod personer med handicap, forbedre den generelle tilgængelighed (herunder tjenesteydelser og information) og fremme beskæftigelsen; påpeger, at kvaliteten af uddannelse for handicappede børn, navnlig døve børn, fortsat giver anledning til bekymring; bemærker, at Albanien ikke har ratificeret den valgfrie protokol til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

25.  mener, at den rapporterede fordobling af hiv-infektioner siden sidste år er yderst bekymrende; minder om, at den nationale strategi for hiv-smittede udløb i 2020; opfordrer regeringen til i samarbejde med civilsamfundet at træffe passende foranstaltninger til at imødegå det stigende antal hiv-infektioner og sikre adgang til sundhedspleje for de mest sårbare;

26.  roser vedtagelsen af den nye nationale handlingsplan for LGBTI+ 2021-2027 og opfordrer til fuld gennemførelse heraf og korrekt budgettering via et koordinerings- og overvågningsorgan, der fører tilsyn hermed; minder om behovet for at udrydde udbredt forskelsbehandling, aggression og hadefuld tale og sikre lige rettigheder for LGBTI+-personer, navnlig med hensyn til adgang til sundhedspleje, uddannelse, retfærdighed, beskæftigelse og boliger;

27.  opfordrer Albanien til fuldt ud at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger ved at fremme en omfattende reform af jordsektoren gennem en gennemsigtig konsolidering af ejendomsregistrering og kompensation;

28.  udtrykker alvorlig bekymring over de massive lækager af personoplysninger; opfordrer de albanske myndigheder til at styrke det forebyggende arbejde, sikre ansvarlighed for misbrug af data og fremskynde tilpasningen til EU's regler om beskyttelse af personoplysninger;

29.  anerkender de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Istanbulkonventionen; opfordrer myndighederne til at intensivere forebyggelsen af og reaktionerne på kønsbaseret vold og kvindedrab, øge den finansielle støtte, reintegrationsstøtten og den juridiske støtte til overlevende og øge finansieringen til relevante ikke-statslige kvindeorganisationer; understreger behovet for at fremme retsforfølgningen af sager om chikane, vold i hjemmet og vold mod børn, herunder ved at øge antallet af behørigt uddannede retshåndhævelsesmedarbejdere og dommere, der tager højde for kønsaspektet; opfordrer indtrængende myndighederne til at gribe ind over for alle former for seksuelt misbrug, navnlig af børn, særligt ekstremt sårbare flygtninge- og migrantbørn og børn med handicap, da størstedelen af alle tilfælde af seksuelt misbrug i Albanien begås mod piger; opfordrer også indtrængende myndighederne til at styrke systemet til overvågning og bekæmpelse af børnearbejde og andre former for udnyttelse; bemærker, at repræsentationen af kvinder i offentlige embeder skal forbedres yderligere;

30.  minder om behovet for reelt at sikre retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger uden vilkårlige og diskriminerende foranstaltninger og bemærker betydningen af at adressere påstande om politiets embedsmisbrug og efterforske og retsforfølge uforholdsmæssig magtanvendelse; udtrykker sin støtte til den uafhængige undersøgelse af højtstående politifolk og foreslår, at Albanien overvejer at indføre regelmæssige integritetskontroller af politifolk; opfordrer til fremskridt i reformen af fængselsvæsenet for yderligere at forbedre fængselsforholdene og behandlingen af fanger i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Europæiske Komite til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf; minder om behovet for at tage fat på forbrydelser fra kommunisttiden, efterforske tvungne forsvindinger, retsforfølge de ansvarlige og yde erstatning til overlevende og deres familier;

31.  glæder sig over Albaniens mangeårige dokumenterede engagement i at huse flygtninge; minder om myndighedernes forpligtelse til at sikre en retfærdig asylprocedure og til at imødekomme flygtninges, asylansøgeres og migranters behov; opfordrer EU til at styrke sine støtteforanstaltninger til humanitær bistand og migrationsstyring i regionen; glæder sig over Albaniens beslutning om midlertidigt at huse afghanske og ukrainske borgere, der søger tilflugt efter at have forladt deres lande;

Retsstatsprincippet

32.  understreger, at retsstatsreformer og reformer af retsvæsenet er rygraden i en demokratisk omstilling og sikrer retssikkerhed, gennemsigtighed, adgang til domstolsprøvelse og ikkeforskelsbehandling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 og sikre, at EU's støtte fremmer retsstatsprincippet i Vestbalkan, herunder i Albanien:

33.  understreger de albanske myndigheders forpligtelse til fortsat at udrydde korruption og kriminelle aktiviteter fra alle områder af det offentlige liv, herunder i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer og finansiering af politiske partier; bemærker, at Albanien siden 2016 er gået 27 pladser tilbage på Transparency Internationals korruptionsindeks for 2021; udtrykker bekymring over den svækkede overvågning og ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb og udgifter til udenlandsk bistand under pandemien og opfordrer indtrængende til en hurtig afhjælpning af manglerne;

34.  roser de konstante fremskridt med gennemførelsen af en omfattende reform af retsvæsenet, som understøttes af den styrkede lovgivningsmæssige ramme og den helt nye undersøgelsesproces, som fortsat leverer håndgribelige resultater; glæder sig over den tværpolitiske støtte, der gør det muligt for Kuvendi at forlænge undersøgelsesorganernes mandat indtil den 31. december 2024, og opfordrer indtrængende alle parter til at fremskynde afslutningen af undersøgelsesprocessen; understreger behovet for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fjerne sideeffekterne ved undersøgelsesprocessen, såsom langvarige procedurer, en lav gennemførelsesprocent og et stort efterslæb af sager; glæder sig over, at forfatningsdomstolen og højesteret har genoprettet deres funktion, hvilket bør forbedre borgernes adgang til domstolsprøvelse og fremskynde retssager;

35.  minder om, at det er af afgørende betydning yderligere at fremme og konsolidere retssystemets kapacitet til at sikre et uigenkaldeligt skift i retning af ansvarlige, uafhængige og funktionelle retlige institutioner og forvaltningsinstitutioner; understreger behovet for at sikre tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer samt retsvæsenets og de retshåndhævende institutioners finansielle og operationelle uafhængighed; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre retsvæsenets professionalisme, upartiskhed og ansvarlighed, og som har til formål at sikre dets uafhængighed af utilbørlig påvirkning og håndtere det stigende efterslæb af sager; minder om forpligtelsen til at sikre, at de retslige selvstyreorganer fungerer effektivt;

36.  glæder sig over det arbejde, der udføres af den særlige struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, herunder dens domstole, med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet; bemærker, at der er behov for en supplerende indsats for yderligere at øge beslaglæggelsen og konfiskationen af kriminelle aktiver, der stammer fra korruptionsrelaterede lovovertrædelser, og for at udvikle en resultatliste for sager på højt plan; beklager, at dommene i sager, der involverer højtstående embedsmænd, stadig er begrænsede, hvilket fremmer en kultur præget af straffrihed;

37.  glæder sig over vedtagelsen af ti love, der har til formål yderligere at styrke retssystemets effektivitet, og understreger betydningen af yderligere foranstaltninger såsom gennemførelsen af køreplanen for retsvæsenet, et nyt integreret sagsforvaltningssystem og et styrket juridisk uddannelsessystem; fremhæver, at reformen af retssystemet under den nye køreplan over retsvæsenet bør tage hensyn til interessenternes synspunkter og de socioøkonomiske forhold for sårbare grupper og forbedre adgangen til domstolsprøvelse og en retfærdig rettergang;

38.  understreger betydningen af at træffe afgørende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ved at sikre konsekvente resultater med hensyn til proaktiv efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse for korruption på højt niveau og konfiskation af kriminelle aktiver; opfordrer til en hurtig afhjælpning af mangler i forbindelse med håndteringen af Den Finansielle Aktionsgruppes handlingsplan og Moneyval-henstillingerne og fuld gennemførelse af den nyligt ændrede lovgivning, der er tilpasset de relevante EU-regler;

39.  minder om digitaliseringens enorme potentiale til at tjene retsvæsenet og udrydde kriminelle aktiviteter og interessekonflikter gennem offentliggørelse og kontrol af aktiver og interesser; opfordrer regeringen til at gennemføre foranstaltninger til at mindske den uformelle økonomi, hvor det er muligt;

40.  opfordrer Albanien til at afstå fra at oprette en ordning for statsborgerskab gennem investeringer, hvilket kan udgøre en alvorlig risiko med hensyn til sikkerhed, hvid af penge, korruption og skatteunddragelse;

41.  glæder sig over USA's fornyede konstruktive engagement på Vestbalkan, herunder deres fokus på bekæmpelse af korruption; fremhæver i denne forbindelse det amerikanske dekret om gennemførelse af sanktioner over for personer, der bidrager til den destabiliserende situation på Vestbalkan, samt USA's indsats rettet mod enkeltpersoner og enheder på grund af deres betydelige korruptionshandlinger; opfordrer EU til grundigt at vurdere en eventuel tilpasning til sådanne foranstaltninger;

42.  glæder sig over de igangværende bestræbelser, der bør føre til systemiske forbedringer i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel, stoffer, skydevåben og kulturgenstande og andre varer samt cyberkriminalitet, voldsforbrydelser, ekstremisme og terrortrusler; roser det igangværende bilaterale, regionale og internationale samarbejde om at optrevle tværnationale kriminelle netværk, herunder med EU's agenturer for retlige og indre anliggender, såsom Europol, Eurojust og Frontex, der dækker den intensiverede indsats mod fremstilling og organiseret handel med narkotika, ulovlige våben og mennesker;

43.  fremhæver, at Albanien er det eneste land i regionen, der har undertegnet samarbejdsaftaler med alle EU's agenturer for retlige og indre anliggender, og at den første fuldt udbyggede fælles operation med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) uden for EU blev gennemført ved den græsk-albanske grænse i maj 2019; roser, at Albanien har givet EU-medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder mulighed for at overvåge fremstillingen af narkotika; anbefaler, at Albanien ajourfører lovgivningen om narkotikaprækursorer;

44.  udtrykker bekymring over den store udbredelse af skydevåben i Albanien; understreger behovet for at forbedre standardprocedurer og -mekanismer til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben og for at intensivere efterforskningen og retsforfølgningen af ulovlig handel hermed;

45.  understreger Albaniens afgørende bidrag til forvaltningen af Unionens ydre grænser og forebyggelsen af grænseoverskridende kriminalitet, som fortsat skal være en prioritet og skal gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i gældende internationale og regionale love og principper;

46.  bemærker, at landene på Vestbalkan fortsat er en migrationstransitrute, og at de store strømme af flygtninge, asylansøgere og migranter udgør en udfordring for regionen og EU's medlemsstater; bemærker, at Albanien fortsat oplever et stigende antal ankomster af primært irregulære migranter i transit; opfordrer til en øget indsats for at beskytte sårbare migranter, herunder ved at bekæmpe menneskesmugling, navnlig uledsagede mindreårige; bemærker den fortsatte reduktion af ubegrundede asylansøgninger fra albanske statsborgere, hvilket stadig kræver en yderligere indsats fra de albanske myndigheders side, og noterer sig opfyldelsen af benchmarks for visumliberalisering;

Socioøkonomiske reformer

47.  fremhæver EU's finansiering af en bæredygtig genopretning efter jordskælvet og efter pandemien og støtter de igangværende bestræbelser hen imod Albaniens demokratiske, grønne og digitale omstilling; glæder sig over EU's støtte til genopbygning, herunder genopbygningen af skoler og børnehaver og kulturarvssteder efter donorkonferencen Together4Albanien i kølvandet på det ødelæggende jordskælv i november 2019; understreger behovet for at øge EU's støtte og finansiering til styrkelse af retsstatsprincippet og tilskynder til bæredygtig grøn vækst, biodiversitet, innovation, konkurrenceevne, ejendomsrettigheder og indsatsen for at vende den demografiske tilbagegang;

48.  understreger, at en forenkling og modernisering af skattesystemet og en forbedret skatteopkrævning vil lette forvaltningen af de offentlige udgifter og underskuddet i lyset af de stigende energi- og fødevarepriser;

49.  understreger, at forbedret forvaltning, gennemsigtighed, retssikkerhed, inklusion og social dialog er afgørende for at stimulere udenlandske direkte investeringer og fastholde kvalificerede arbejdstagere; opfordrer til en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet og andre relevante interessenter i debatten om politiske tiltag;

50.  understreger betydningen af at styrke de unge og glæder sig over udpegelsen af Tirana til Europæisk Ungdomshovedstad 2022; understreger betydningen af programmet for Vestbalkan som en mulighed for at fremme værdierne europæisk integration og gode naboskabsforbindelser mellem unge fra hele Europa, samtidig med at den kulturelle og sproglige mangfoldighed fremmes;

51.  opfordrer de albanske myndigheder til at mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse ved at forbedre adgangen til sociale ydelser, uddannelse og sundhedsydelser, navnlig for dårligt stillede befolkningsgrupper, såsom romaer og egyptere, minoritetsgrupper, personer med handicap og fattige; opfordrer indtrængende til, at der fastsættes en minimumslevestandard som et middel til at mindske risikoen for fattigdom; beklager, at budgetbevillingen for 2021 til uddannelse kun udgjorde 2,7 % af Albaniens BNP; opfordrer til øgede investeringer i moderniseringen af uddannelsessystemet for at sikre dets kvalitet og rummelighed;

52.  opfordrer indtrængende Albanien til at øge bestræbelserne rettet mod ligestilling og kvinders rettigheder, herunder ved at prioritere integrering af kønsaspektet og øge samarbejdet med civilsamfundet, navnlig kvindeorganisationer; opfordrer lovgiverne i Albanien til at tage skridt til at sikre en passende repræsentation af kvinder i alle beslutningstagende stillinger og til yderligere at adressere den manglende gennemførelse af kvindelige arbejdstageres rettigheder, kønsstereotyper, den kønsbestemte ubalance og løngabet mellem mænd og kvinder i arbejdsstyrken; glæder sig i denne forbindelse over den nuværende regering, som er den første med et flertal af kvinder; påpeger betydelige kønsforskelle med hensyn til deltagelse og jobkvalitet, utilstrækkelige tiltag over for seksuel chikane på arbejdspladsen, forskelsbehandling i juridiske bestemmelser vedrørende barselsorlov og mangel på kapacitet inden for børnepasning og dagtilbud;

53.  anerkender betydningen af IPA III og den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan med hensyn til at støtte reformprocessen, bæredygtig konnektivitet, menneskelig kapital, konkurrenceevne og inklusiv vækst samt styrke det regionale og grænseoverskridende samarbejde; understreger, at alle investeringer skal være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og EU's mål for dekarbonisering;

54.  minder om, at IPA III indeholder strenge betingelser, i henhold til hvilke finansieringen skal tilpasses eller suspenderes i tilfælde af en betydelig tilbagegang eller vedvarende mangel på fremskridt inden for "grundprincipperne", navnlig på retsstatsområdet og de grundlæggende rettigheder, herunder bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, samt mediefrihed; understreger, at det er i EU's egne sikkerhedsinteresser og er dets ansvar at garantere, at EU-midler ikke bidrager til korruption; opfordrer i denne forbindelse EU og landene på Vestbalkan til at styrke det grænseoverskridende retlige samarbejde og etablere en ramme for et effektivt samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed, navnlig med hensyn til IPA III-midler;

55.  understreger nødvendigheden af at forbedre synligheden af og kommunikationen vedrørende EU's støtte i Albanien; minder i denne forbindelse om den betydelige støtte, som EU har ydet til Vestbalkan til at bekæmpe covid-19-pandemien og inddæmme de deraf følgende økonomiske konsekvenser;

Miljø, energi og transport

56.  opfordrer indtrængende myndighederne til at intensivere foranstaltningerne vedrørende biodiversitet, vand, luft, klimabeskyttelse og regional affaldshåndtering, herunder gennem omfattende miljømæssige og strategiske konsekvensanalyser, passende offentlige høringer, gennemsigtige procedurer inden for alle økofølsomme sektorer og streng retsforfølgning af miljøkriminalitet;

57.  glæder sig over udpegelsen af Vjosa-floden som naturpark(8), samtidig med at de albanske myndigheder indtrængende opfordres til hurtigst muligt at etablere Vjosa-nationalparken(9), der dækker hele floden, herunder dens fritflydende bifloder;

58.  udtrykker bekymring over revisionen af kortet over beskyttede områder, som ikke bør bidrage til miljøforringelse i Albaniens truede biodiversitetsrige kyst- og vådområder;

59.  opfordrer myndighederne til at prioritere overvågning og årlig rapportering af luftforurening, støjforurening og overfladevandets kvalitet; bemærker, at det er nødvendigt regelmæssigt at informere befolkningen om status for miljøforureningen;

60.  opfordrer til en revision af den nationale affaldshåndteringsstrategi for 2018-2035 og til igen at fokusere på de mest sofistikerede genanvendelsesmetoder i overensstemmelse med EU-standarder; understreger behovet for at anvende moderne filtreringsteknologi til forbrændingsanlæg, indtil der er etableret en fuldstændig genanvendelsesstrategi, med henblik på at reducere faren for menneskers sundhed og miljøet;

61.  opfordrer til en yderligere indsats inden for landbrug og udvikling af landdistrikter, herunder ved at etablere et solidt system for høring af forskellige interessegrupper i landdistrikterne; understreger behovet for at udvikle moderne, økologiske, klimavenlige små og mellemstore landbrug, der sikrer landbrugeres livsgrundlag og beskyttelse af Albaniens naturressourcer samt biodiversitet;

62.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at gøre fremskridt med gennemførelsen af den grønne dagsorden for Vestbalkan, som afspejler prioriteterne i den europæiske grønne pagt og Brdoerklæringen, der blev vedtaget på topmødet mellem EU og Vestbalkan i Brdo pri Kranju den 6. oktober 2021;

63.  minder om, at der er behov for en betydelig indsats for at håndhæve målene vedrørende effektivitet, sikkerhed, diversificering og grønnere energiforsyning og transport gennem gennemførelse af den europæiske klimalov(10), udvikling af CO2-prissætningsinstrumenter og bekæmpelse af energifattigdom; minder om nødvendigheden af at øge vandkraftens miljømæssige bæredygtighed, minimere dens negative indvirkning og standse dens udvikling i beskyttede områder;

64.  glæder sig over lanceringen af investeringspakken på 3,2 mia. EUR under EU's økonomiske plan og investeringsplan for Vestbalkan og fremhæver disse investeringers forandringsskabende rolle; bemærker med tilfredshed, at et af de finansierede projekter vil være det første flydende solkraftværk i Albanien i Vau i Dejës-reservoiret; bekræfter på ny den rolle, som den fremtidige jernbaneforbindelse mellem Tirana-Podgorica, Elbasan-Bitola-elsammenkoblingen og Fier-Vlora gasrørledningen spiller med hensyn til at forbedre den regionale og transeuropæiske konnektivitet; glæder sig over indledningen af arbejdet med sammenkoblingen af eltransmissionssystemerne i Nordmakedonien og Albanien; minder om, at infrastrukturprojekter, herunder i havnen i Durrës, skal overholde de EU-standarder for offentlige indkøb, der er indeholdt i stabiliserings- og associeringsaftalen;

65.  bifalder afskaffelsen af roamingtakster mellem de seks stater på Vestbalkan; tilskynder alle relevante parter til at forhandle sig frem til en plan, der vil føre til en eventuel afskaffelse af roamingtakster mellem Albanien og EU's medlemsstater;

Udenrigspolitik og sikkerhed

66.  roser den kendsgerning, at Albanien fortsat er en pålidelig og engageret ekstern politisk partner, der fuldt ud tilpasser sig EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og aktivt bidrager til EU's krisestyringsmissioner og -operationer;

67.  roser Albaniens stærke reaktion og hurtige tilpasning til EU med hensyn til at sanktionere Den Russiske Føderation og dets politiske lederskab for dens aggression mod Ukraine, herunder forbuddet mod indrejse i dets luftrum; glæder sig over den fortsatte fuldstændige tilpasning til EU's restriktive foranstaltninger;

68.  understreger Albaniens afgørende bidrag som NATO-medlem til beskyttelsen af EU's ydre grænser og opfordrer EU til at intensivere sin støtte til grænsesikkerheden i regionen;

69.  glæder sig over landets engagement i solidaritet og multilateralisme, herunder gennem dets medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2022-2023;

70.  opfordrer EU til kritisk at vurdere historisk vigtige sikkerhedsmæssige konsekvenser for stabiliteten og enheden på det europæiske kontinent og på Vestbalkan i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvise europæisk enhed ved officielt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien under hensyntagen til både geopolitiske konsekvenser og deres opfyldelse af officielle kriterier;

71.  minder om, at ondsindede udenlandske aktører har tendens til at udnytte etniske spændinger på Vestbalkan, herunder i Albanien, blandt andet ved at afprøve informationsmanipulation og hybride krigsmetoder, der har til formål at undergrave EU; anbefaler, at EU og Albanien i højere grad udveksler bedste praksis og koordinerer foranstaltninger vedrørende udenlandsk indblanding og desinformation; understreger behovet for, at EU og USA styrker deres partnerskab og koordinering på Vestbalkan;

72.  opfordrer den albanske regering til fortsat at fremme gode naboskabsforbindelser og fremme inklusiv regional integration, der etablerer lige samarbejde mellem alle seks lande, samtidig med at tilpasningen til EU's standarder og gældende EU-ret styrkes yderligere ved at gennemføre og udvikle det fælles regionale marked og dermed bygge videre på det regionale økonomiske områdes resultater med hensyn til at forbedre regional konnektivitet og integration; glæder sig over Albaniens vedtagelse af tillægsprotokoller til den centraleuropæiske frihandelsaftale;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Albaniens præsident, regering og parlament.

(1) EUT L 107 af 28.4.2009, s. 166. (2) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1. (3) EUT C 202 af 28.5.2021, s. 86. (4) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 129. (5) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 28. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0506. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0064. (8) Udpeget som kategori IV: Forvaltningsområde for habitater/arter under Den Internationale Naturværnsunion (IUCN). (9) IUCN Kategori II Nationalpark (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om retsforfølgning af oppositionen og tilbageholdelse af fagforeningsledere i Belarus (2022/2664(RSP))

P9_TA(2022)0215 RC-B9-0270/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Belarus,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21.-22. oktober 2021,

–  der henviser til de nylige redegørelser fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Belarus, navnlig dem af 10. november 2021 om situationen ved Den Europæiske Unions grænse og af 28. februar 2022 om folkeafstemningen om forfatningen,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds rapport af 4. marts 2022 om menneskerettighedssituationen i Belarus forud for og umiddelbart efter præsidentvalget i 2020,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til samtlige menneskerettighedskonventioner, som Belarus er tiltrådt,

–  der henviser til præamblen i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) statut om behovet for anerkendelse af princippet om foreningsfrihed, til ILO's konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og til ILO's konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger,

–  der henviser til artikel 36 og 41 i Republikken Belarus' forfatning for så vidt angår foreningsfrihed og retten til at danne fagforeninger,

–  der henviser til erklæringen af 29. april 2022 fra talsmanden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om nye undertrykkende foranstaltninger i Belarus, der udvider mulighederne for at anvende dødsstraf,

–  der henviser til rapport af 4. maj 2021 fra Anaïs Marin, FN's særlige rapportør, om menneskerettighedssituationen i Belarus til FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til G7-erklæringen af 14. maj 2022 om Ruslands krig mod Ukraine,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Lukasjenkaregimet i Belarus direkte muliggør den russiske militære aggression mod Ukraine, bl.a. ved at tillade Rusland at angribe Ukraine, herunder gennem affyring af ballistiske missiler fra belarusisk territorium, muliggøre stationering og transport af russisk militærpersonel, opbevaring og transport af militært udstyr og våben, herunder tunge våben, ved at tillade russiske militærfly at flyve over det belarusiske luftrum ind i Ukraine og ved at stille tankstandere til rådighed;

B.  der henviser til, at Belarus den 27. februar 2022 gennemførte en såkaldt folkeafstemning i en atmosfære af undertrykkelse, der godkendte en ny forfatning, som svækkede landets neutralitet, gav afkald på dets ikkenukleare status og tilkendte præsidenten livsvarig immunitet fra retsforfølgelse, når han er fratrådt sit embede;

C.  der henviser til, at EU den 2. december 2021 vedtog femte pakke af sanktioner mod Belarus på grund af fortsatte krænkelser af menneskerettighederne og instrumentalisering af migranter.

D.  der henviser til, at EU i 2022 vedtog en række foranstaltninger som reaktion på Belarus' involvering i Ruslands uprovokerede, uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, herunder individuelle og økonomiske sanktioner;

E.  der henviser til, at de tilstødende medlemsstater Polen, Letland og Litauen er udsat for en form for hybrid krigsførelse på grund af Belarus' statsstøtte til ulovlige passager ved EU's ydre grænser, som har til formål yderligere at intimidere og destabilisere EU;

F.  der henviser til, at Republikrådet den 4. maj 2022 godkendte en ændring af artikel 289 i straffeloven, der indfører dødsstraf for "forsøg på terrorhandlinger", hvilket er i modstrid med den globale tendens til at afskaffe dødsstraf, mens mere end 30 politiske fanger er blevet anklaget eller idømt lange fængselsstraffe i henhold til samme bestemmelse i straffeloven, og at andre repræsentanter for den demokratiske opposition eller politiske aktivister eftersøges på grundlag af anklager om "terrorisme"; der henviser til, at Belarus er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf;

G.  der henviser til, at de belarusiske myndigheder har nedlukket mindst 275 civilsamfundsorganisationer og blokeret flere uafhængige medier for krigsrapportering med henvisning til udbredelsen af "ekstremistisk materiale" og "falske oplysninger"; der henviser til, at Belarus' offentlige anklager den 5. april 2022 meddelte, at Human Rights Watchs websted var blevet blokeret; der henviser til, at Aljaksandr Lukasjenka har udbygget sin kampagne mod menneskerettighedsaktivister og journalister ved at fængsle Andrzej Poczobut, en fremtrædende journalist og aktivist for det polske mindretal, der blev offer for en propagandakampagne baseret på falske historier; der henviser til, at mere end 60 medierepræsentanter retsforfølges i straffesager; der henviser til, at 26 er bag tremmer;

H.  der henviser til, at præsidentkandidat Vіktar Babaryka den 6. juli 2021 blev idømt 14 års fængsel, og lederen af hans præsidentkampagne og modtager af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed 2020, Maryja Kalesnіkava, og hendes advokat Maksim Znak blev idømt henholdsvis 11 og 10 års fængsel;

I.  der henviser til, at ledende belarusiske oppositionsledere Sjarhej Tsіkhanouskі og Mіkola Statkevіtj, modtagere af Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed 2020, og Ihar Losik, Artsjom Sakau, Uladzіmer Tsіkhanovіtj og Dzmitry Papou den 14. december 2021 blev idømt lange fængselsstraffe på grundlag af opdigtede anklager om at forsøge at gribe magten, tilskynde til had og social uro samt ekstremisme; der henviser til, at Sjarhej Tsіkhanouskі, der blev arresteret i maj 2020 efter at have meddelt, at han havde til hensigt at stille op til præsidentposten mod Belarus' mangeårige diktator Aljaksandr Lukasjenka, og som har været tilbageholdt lige siden, blev idømt 18 års fængsel; der henviser til, at Mіkola Statkevіtj, en veteranpolitiker, der leder det uregistrerede politiske parti Narodnaya Hramada og stillede op til præsidentvalget i 2010, blev idømt 14 års fængsel, og Ihar Losik, Artsjom Sakau, Uladzіmer Tsіkhanovіtj og Dzmitry Papou blev idømt henholdsvis 15, 16, 15 og 16 års fængsel på baggrund af lignende beskyldninger;

J.  der henviser til, at fagforeninger spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre et velfungerende demokrati, repræsentation af borgere og arbejdstagere og forsvar af deres rettigheder;

K.  der henviser til, at mindst 18 fagforeningsledere og repræsentanter for Belarus' uafhængige fagforeningsbevægelse blev anholdt den 19. april 2022 og anklaget i henhold til artikel 342 i straffeloven for tilrettelæggelse og forberedelse af handlinger, der groft krænker den offentlige orden, eller aktiv deltagelse i sådanne handlinger, hvilket enten førte til anholdelse, frihedsberøvelse i to til fem år eller fængsel i op til fire år; der henviser til, at de anholdte bl.a. er Aljaksandr Jarasjuk, formand for den belarusiske sammenslutning af demokratiske fagforeninger (BKDP), som også er næstformand for Den Internationale Faglige Sammenslutning og medlem af ILO's styrende organ, Sjarhej Antusevitj, næstformand i BKDP, Aleh Padalinskij, BKDP's internationale sekretær, Alena Jaskova, advokat i BKDP, og Mikalaj Sjarakh, formand for den belarusiske frie fagforening;

L.  der henviser til, at angrebene på fagforeningsaktivister og -ledere i de seneste to måneder er intensiveret, primært i forhold til mange af dem, der har kæmpet mod Belarus' støtte til den russiske aggressionskrig mod Ukraine samt deres mangeårige støtte til demokrati og opposition mod Lukasjenkaregimet; der henviser til, at det seneste angreb på den uafhængige fagforeningsbevægelse fandt sted den 19. april 2022; der henviser til, at der er foretaget ransagninger på BKDP's kontor og dens tilknyttede forbunds kontorer – den belarusiske frie fagforening, den frie fagforening for metalarbejdere (SPM) og den belarusiske fagforening for radio- og elektronikarbejdere (REP) – i Minsk og i de omkringliggende regioner samt i fagforeningslederes og aktivisters private hjem;

M.  der henviser til, at Maksіm Paznjakou den 17. maj 2022 blev anholdt af de belarusiske statslige myndigheder; der henviser til, at BKDP-repræsentanternes Råd forud herfor – den 13. maj 2022 – havde valgt Paznjakou (formand for den uafhængige belarusiske fagforening for minearbejdere og arbejdstagere i den kemiske industri) til næstformand for BKDP, som vedtægtsmæssigt gjorde ham til fungerende formand for BKDP; der henviser til, at Rådet for BKDP den 13. maj 2022 udarbejdede en offentlig erklæring for endnu en gang at fordømme anholdelserne af deres kammerater, og at det i en erklæring, der blev undertegnet af Paznjakou og offentliggjort den 16. maj 2022, meddelte, at BKDP på trods af disse anholdelser ville fortsætte sit arbejde;

N.  der henviser til, at forfølgelsen af uafhængige fagforeninger og fagforeningsledere for nylig har været af systemisk karakter og er eksempler på den igangværende kampagne mod fagforeninger, hvilket Parlamentet også understregede i sin beslutning af 7. oktober 2021;

O.  der henviser til, at flere fagforeningsfolk fortsat er varetægtsfængslet, heriblandt formanden og næstformanden for den førende uafhængige fagforeningssammenslutning BKDP, med kun begrænset retlig beskyttelse og uden adgang til deres advokater, familiemedlemmer eller fagforeningskolleger; der henviser til, at de tilbageholdte personer ikke kan se deres familier eller fagforeningskollegaer, og at deres sikkerhed, sundhed og psykiske velbefindende fortsat giver anledning til stor bekymring;

P.  der henviser til, at den uafhængige fagforeningsbevægelse i Belarus har været under alvorligt angreb i mange år; der henviser til, at fagforeningslokaler er under overvågning, at arbejdstagerrettighedsaktivister udsættes for chikane, ulovlige afskedigelser og anholdelser, og at fagforeningsmedlemmer intimideres til at træde tilbage; der henviser til, at lederes og medlemmers private hjem er blevet ransaget, og at nogle fagforeninger for nylig er blevet udpeget af KGB (Komitet Gosudarstvennoy Bezopasnosti – den belarusiske komité for statssikkerhed) som "ekstremistiske grupper", herunder REP den 7. april 2022;

Q.  der henviser til, at de belarusiske myndigheder har ophævet den retlige status for organisationerne under den belarusiske uafhængige fagforening (BITU, et medlem af BKDP) på olieraffinaderierne Grodno Azot, Naftan og Mozyr, hvilket yderligere har frataget arbejdstagerne deres repræsentation og beskyttelse; der henviser til, at formanden for den uafhængige fagforening på OJSC Naftan-olieraffinaderiet, Olga Britikova, er blevet dømt for femte gang i træk;

R.  der henviser til, at Belarus' uafhængige fagforeningsbevægelse i en lang periode har stået i spidsen for kampen for demokrati og dialog i Belarus; der henviser til, at tilbageholdelsen af fagforeningsledere vil have en indvirkning på udøvelsen af fagforeningsrettigheder i Belarus og en afdæmpende virkning på arbejdstagerne;

S.  der henviser til, at regimet i Minsk til stadighed retsforfølger borgere af politiske grunde, herunder for antikrigsdemonstrationer, og til, at fredelige demonstranter fortsat tilbageholdes, og at der påtvinges vilkårlige tilbageholdelser for at vise hvid-rød-hvide symboler, herunder i private hjem og områder; der henviser til, at omkring 1 200 personer i Belarus i maj 2022 ifølge menneskerettighedscentret Viasna betragtes som politiske fanger; der henviser til, at over 40 000 personer er blevet tilbageholdt siden august 2020, og at der er blevet rejst mere end 5 500 anklager mod belarusiske borgere, mens der ikke er indgivet et eneste anklageskrift mod de personer, der er ansvarlige for eller meddelagtige i de systematiske menneskerettighedskrænkelser;

T.  der henviser til, at strafferetlig forfølgelse er en alvorlig form for undertrykkelse og fortsat er vilkårlig og udbredt i Belarus; der henviser til, at retsvæsenet er blevet et effektivt instrument til undertrykkelse af rettigheder og frihedsrettigheder i Belarus, og at dommere er aktivt involveret i undertrykkelse; der henviser til, at opdigtede beviser ikke underkastes en objektiv kritisk evaluering, at udemokratisk lovgivning anvendes blindt, og at tiltalte selektivt idømmes den strengeste straf; der henviser til, at den udbredte straffrihed for menneskerettighedskrænkelser fastholder det belarusiske folks desperate situation;

U.  der henviser til, at den undersøgelse, som FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder foretog, viste, at enkeltpersoner blev angrebet og udsat for et konsekvent mønster af unødvendig eller uforholdsmæssig magtanvendelse, anholdelser, tilbageholdelse – herunder isolationsfængsling – tortur eller mishandling, voldtægt og seksuel og kønsbaseret vold, og systematisk nægtelse af retten til en retfærdig rettergang; der henviser til, at tusindvis af belarusere er blevet tvunget til eller på anden måde har følt sig nødsaget til at forlade deres hjemland og søge sikkerhed i udlandet;

V.  der henviser til, at en belarusisk domstol den 6. maj 2022 idømte den studerende ved European Humanities University og russisk stataborger, Sofja Sapega, som blev tilbageholdt, efter at flyet på den erhvervsmæssige flyvning, hun tog mellem to hovedstøder i EU, blev tvunget til at lande i Belarus sidste år, seks års fængsel for at tilskynde til socialt had;

W.  der henviser til, at Belarus har iværksat den kommercielle drift af det belarusiske kernekraftværk i Astravets uden at efterkomme alle sikkerhedsanbefalingerne i EU's stresstestrapport fra 2018; der henviser til, at den belarusiske side ikke er gennemsigtig og ikke giver pålidelige oplysninger om begivenhederne på kernekraftværket, hvilket bekræfter, at det belarusiske kernekraftværk er usikkert og udgør en alvorlig trussel mod den nukleare sikkerhed for befolkningen i Belarus, nabolandene og hele Europa;

1.  bekræfter på ny sin solidaritet med det belarusiske folk, som fortsat kæmper for et suverænt, frit og demokratisk Belarus, og kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og alle personer, der vilkårligt tilbageholdes, anholdes eller idømmes straf af politisk motiverede grunde, og til, at alle anklager mod dem frafaldes, samt til, at de får fuld rehabilitering og økonomisk kompensation for de skader, de har lidt som følge af deres ulovlige tilbageholdelse; kræver, at der sættes en stopper for statslig vold;

2.  fordømmer Lukasjenkaregimets systematiske undertrykkelse af civile, som siden det stjålne valg den 9. august 2020 har tvunget tusindvis af belarusere til at flygte fra landet; gentager, at den igangværende systematiske undertrykkelseskampagne og tvangsfordrivelsen af civile udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

3.  opfordrer til, at der afholdes nye, frie og retfærdige valg under international observation fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); minder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater ikke anerkendte resultatet af præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende forfalskninger og svindel og ikke anerkender Aljaksandr Lukasjenka som Belarus' præsident;

4.  minder Belarus om dets forpligtelser i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning og insisterer på behovet for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, retsstatsprincippet og et velfungerende uafhængigt retsvæsen i Belarus; opfordrer indtrængende de belarusiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud med de relevante internationale organer såsom FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, OSCE og ILO, herunder ved at give uhindret adgang og gennemføre henstillinger, og til at overholde deres forpligtelser i henhold til national ret og folkeretten; insisterer på, at det er nødvendigt at standse al undertrykkelse, forfølgelse, mishandling, seksuel og kønsbaseret vold, tvungne forsvindinger og tortur; opfordrer til, at forskelsbehandlingen af kvinder og sårbare grupper, herunder personer med handicap og LGBTQI-personer, bringes til ophør;

5.  beklager dybt, at politisk motiverede retssager holdes bag lukkede døre og uden retfærdig rettergang og dermed er i strid med landets internationale forpligtelser og tilsagn, hvilket resulterer i de barske og uberettigede domme, der er afsagt over oppositionsledere, navnlig Sjarhej Tsіkhanouskі, Mіkola Statkevіtj, Viktar Babaryka, Maryja Kalesnіkava, Maksim Znak, Ihar Losik, Artsjom Sakau, Uladzіmer Tsіkhanovіtj og Dzmіtry Papou; bemærker de umenneskelige forhold i belarusiske tilbageholdelsesfaciliteter, herunder fysiske og psykologiske overgreb, og overfyldte og uhygiejniske celler;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte og beskyttelse til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet i Belarus, som nu vil stå over for alvorlige anslag, herunder ved at udstede nødvisa, så det bliver muligt at udrejse af Belarus om nødvendigt;

7.  opfordrer de belarusiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle fagforeningsledere og -repræsentanter, der er blevet tilbageholdt, og til at frafalde alle anklager mod dem; kræver, at der sættes en stopper for intimideringen af uafhængige fagforeningsledere og -aktivister og for, at uafhængige fagforeninger i Belarus forhindres i deres virke; insisterer på, at de belarusiske myndigheder skal fjerne alle hindringer, både af juridisk og praktisk art, for organisationen af og medlemsskabet af uafhængige fagforeninger; opfordrer de belarusiske myndigheder til at bringe landets lovgivning i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser vedrørende arbejdsret, de relevante konklusioner fra ILO's ekspertudvalg om anvendelsen af konventioner og ILO's udvalg om foreningsfrihed og til at samarbejde med ILO om fuld og omgående gennemførelse af henstillingerne fra undersøgelseskommissionen;

8.  fordømmer de belarusiske myndigheders nylige anholdelse og tilbageholdelse af fagforeningsledere og repræsentanter samt det angreb, det udgør på både menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i internationale konventioner, herunder ILO's konventioner vedrørende arbejdstagernes ret til at organisere sig og deltage i offentlige tiltag;

9.   opfordrer de belarusiske myndigheder til at give klare oplysninger om opholdssted og sundhedssituationen for de tilbageholdte, der er anholdt af politiske grunde, til straks at løslade dem og til at sikre deres adgang til uafhængig domstolsprøvelse;

10.  gentager, at retten til at demonstrere og strejke er en grundlæggende rettighed, og opfordrer Belarus til at ophæve alle restriktioner i lovgivning og praksis, der hindrer disse friheder, og til straks at genetablere den retlige status for de uafhængige fagforeninger, som for nylig er blevet frataget denne status i flere selskaber, herunder i olieraffinaderierne Grodno Azot, Naftan og Mozyr, og til at trække klassificeringen af REP som en ekstremistisk organisation tilbage;

11.  opfordrer fagforeninger på tværs af medlemsstaterne til yderligere at styrke kontakterne med deres belarusiske modparter, udveksle oplysninger om udviklingen i situationen for fagforeningsaktivister i Belarus og om regimets undertrykkelse, lette samarbejdet og yde dem materiel og psykologisk støtte;

12.  opfordrer Kommissionen til at øge kapacitetsopbygningsstøtten til Belarus’ uafhængige fagforeninger, frie medier, civilsamfundet og prodemokratiske aktivister både i Belarus og i eksil;

13.  fremhæver, at de belarusiske myndigheders handlinger over for uafhængige fagforeninger udgør en overtrædelse af landets nationale lovgivning og dets internationale forpligtelser; opfordrer ILO til at suspendere medlemskabet af de belarusiske regeringsvenlige fagforeninger, da de hverken repræsenterer arbejdstagernes uafhængige stemme eller beskytter deres rettigheder;

14.  understreger den vigtige koordinerende rolle, som BKDP spiller med hensyn til at repræsentere medlemmer af uafhængige belarusiske fagforeninger i nationale og internationale institutioner, og opfordrer de belarusiske myndigheder til at sætte en stopper for deres undertrykkelse og opbygge et samarbejde med demokratiske og uafhængige fagforeninger baseret på social dialog som et middel til at opbygge dialog mellem myndigheder, statslige institutioner, arbejdsgivere og arbejdstagere og civilsamfundet generelt;

15.  udtrykker dyb bekymring over de risici, der er forbundet med, at Belarus opgiver sin neutralitet, huser russiske væbnede styrker og gennemfører fælles militærøvelser; noterer sig Ruslands øgede rolle i Belarus, herunder dets finansielle indflydelse, hvilket rejser alvorlig tvivl om Belarus’ evne til at træffe suveræne beslutninger;

16.  er forfærdet over støtten fra Lukasjenkas regime til Ruslands uprovokerede krig i Ukraine, herunder gennem den såkaldte folkeafstemning, der genindfører landets nukleare status, men også ved at tillade bevægelser af tropper og våben, brug af landets luftrum, optankning og oplagring af militær ammunition;

17.  fordømmer på det kraftigste det russiske militærs brug af belarusisk territorium; fordømmer Belarus’ og de belarusiske væbnede styrkers og efterretningstjenesters støtte til Ruslands ulovlige, uberettigede og uprovokerede aggressionskrig mod Ukraine; mener, at Belarus ligeledes er ansvarlig for angrebet og bærer alle de juridiske konsekvenser, der følger af folkeretten;

18.  understreger, at folkeafstemningen om forfatningen den 27. februar 2022, som blev administreret af de illegitime belarusiske myndigheder i en situation med udbredte menneskerettighedskrænkelser, brutal undertrykkelse og bevidst brug af desinformation, ikke kan betragtes som det belarusiske folks legitime demokratiske udtryk for det belarusiske folks vilje eller til at legitimere Aliaksandr Lukashenkas fortsatte illegitime virke som præsident; opfordrer de belarusiske myndigheder til at gennemføre henstillingerne fra den uafhængige ekspertmission under Moskvamekanismen;

19.  fordømmer desinformationskampagner og udbredelsen af Kremls krigspropaganda i Belarus;

20.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de nødvendige foranstaltninger er på plads for at styrke modstandsdygtigheden over for alle former for udenlandsk indblanding, der kan iværksættes af Lukashenkas regime, herunder, men ikke begrænset til, cyberangreb og desinformation i forbindelse med Ruslands fortsatte aggression mod Ukraine;

21.  bemærker med bekymring den fortsatte integration mellem Rusland og Belarus på flere områder, ikke mindst den gradvise militarisering af Belarus og den større region, der udgør en udfordring for sikkerheden og stabiliteten på det europæiske kontinent og navnlig for lande i EU's østlige nabolande, som Rusland allerede er i konflikt med;

22.  udtrykker påskønnelse af og støtte til de belarusiske borgere, der gik ud i gaderne og protesterede, og som risikerede deres egen sikkerhed, for at fordømme den krig, som Den Russiske Føderation havde indledt med støtte fra Belarus’ illegitime diktator, og til dem, der udførte sabotageoperationer for at forhindre og forstyrre russisk militær logistik på Belarus’ territorium;

23.   beklager, at Belarus i øjeblikket er det eneste land i Europa, der stadig håndhæver dødsstraf, og har udvidet mulighederne for at anvende den; fordømmer ændringen af den belarusiske straffelov, der indfører dødsstraf for "forsøg på terrorhandlinger"; mener, at det let kan misbruges af regimet til at likvidere sine politiske modstandere; minder om, at mange politiske fanger er blevet anklaget eller allerede er blevet idømt lange fængselsstraffe i henhold til bestemmelserne om terrorisme i den belarusiske straffelov; opfordrer de belarusiske myndigheder til omgående at afskaffe dødsstraffen permanent;

24.   understreger betydningen af at imødegå de trusler mod den nukleare sikkerhed, som det belarusiske kernekraftværk i Astravjets udgør; insisterer på, at Belarus skal engagere sig i spørgsmålet om den nukleare sikkerhed i det belarusiske kernekraftværk i fuld åbenhed og forpligte sig til fuld gennemførelse af anbefalingerne i den peerevaluering, som Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder har foretaget af kraftværket; støtter, indtil dette er tilfældet, forbuddet mod import af energi fra det belarusiske kernekraftværk til EU-markedet og går ind for, at denne position skal afspejles i EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme; opfordrer til, at der indføres effektive sikkerhedsforanstaltninger mod direkte eller indirekte salg til EU's markeder af belarusisk elektricitet produceret på atomkraftværket i Astravjets, samt at der sættes en stopper for EU-medlemsstaternes investeringer i energiinfrastrukturprojekter i Belarus;

25.  glæder sig over Kommissionens forslag til en sjette sanktionspakke mod Rusland og Belarus og opfordrer Rådet til at sikre en omfattende og hurtig gennemførelse heraf; opfordrer til, at alle sanktioner mod Rusland nøje gentages mod Belarus og gennemføres på passende vis, herunder i alle fremtidige sanktionsrunder;

26.  understreger, at der er behov for en omfattende undersøgelse af de forbrydelser, som Lukashenkas regime har begået over for befolkningen i Belarus; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at anvende princippet om universel jurisdiktion og forberede retssager mod belarusiske embedsmænd, der er ansvarlige for eller meddelagtige i vold og undertrykkelse, herunder Aliaksandr Lukashenka;

27.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med internationale partnere som OSCE's Moskvamekanisme og FN's Menneskerettighedsråd samt menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet på stedet, for at sikre overvågning og dokumentation af og rapportering om menneskerettighedskrænkelser og efterfølgende ansvarsstillelse og retfærdighed for ofrene;

28.  opfordrer EU-institutionerne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger i internationale institutioner og procedurer og ved Den Internationale Straffedomstol eller andre relevante internationale domstole for at støtte efterforskningen og retsforfølgningen i forbindelse med den russiske aggressionskrig mod Ukraine af de handlinger, der udføres af de politisk ansvarlige i Belarus, navnlig Aliaksandr Lukashenka, som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

29.  roser det systematiske og konsekvente arbejde, som belarusiske demokratiske kræfter udfører i Belarus og i eksil, navnlig den demokratiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja, koordinationsrådet og den nationale krisestyring; gentager det presserende behov for at opretholde og udvide kontakterne og samarbejdet med disse kræfter; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte den demokratiske politiske opposition i Belarus ved at yde den nødvendige hjælp til at styrke deres kapacitet;

30.  beklager, at medlemsstaterne ikke handlede på en fælles koordineret måde, da de tilbagekaldte deres diplomatiske repræsentationer fra Belarus;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater til at øge den direkte støtte til den belarusiske opposition, civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsrepræsentanter og uafhængige medieorganisationer i og uden for Belarus; understreger betydningen af at opretholde forbindelserne med disse personer, overvåge situationen og retssager mod individuelle politiske fanger på stedet, lempe visumkravene, forbedre asylprocedurerne og sørge for midlertidig indkvartering i EU's medlemsstater for dem, der søger tilflugt fra Belarus; forpligter sig til at intensivere sine egne demokratistøtteaktiviteter; gentager sin opfordring til et målrettet EU-bistandsprogram for at hjælpe civilsamfundet, uafhængige medier, den akademiske verden, herunder gennem løbende bistand til European Humanities University, som en uddannelsesbase for belarusiske studerende og den belarusiske opposition i eksil samt ofre for politisk undertrykkelse og politivold og dem, der flygter fra det undertrykkende regime;

32.  støtter forberedelserne til en EU-ledet international donorkonference for at bistå Belarus’ demokratiske kræfter; opfordrer EU til at samarbejde på operationelt plan med repræsentanter for de demokratiske kræfter i Belarus med henblik på at afslutte arbejdet med vedtagelsen af en køreplan med henblik på gennemførelsen af den økonomiske pakke og investeringspakke på 3 mia. EUR, som Kommissionen allerede har planlagt som et middel til at indfri det belarusiske folks demokratiske forhåbninger; opfordrer til politisk dialog mellem EU og Hvideruslands demokratiske kræfter med henblik på at søge en fælles vision for den nævnte støtteplan; fremhæver behovet for en omfattende offentlig debat med henblik på at opbygge offentlig støtte til et betydeligt engagement fra EU's side;

33.  gentager betydningen af etableringen af Belarus' folkeambassader på verdensplan og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde yderligere støtte til beskyttelse af de belarusiske borgeres rettigheder og interesser i udlandet og et demokratisk Belarus' interesser, f.eks. ved at undersøge mulighederne for at finansiere Belarus' folkeambassader;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres samarbejde om grænseforvaltning, bekæmpelse af menneskehandel og andre sikkerhedsmæssige udfordringer, som det belarusiske regime har skabt eller forværret;

35.  opfordrer Kommissionen, Rådet, NF/HR og medlemsstaterne til fortsat at rejse spørgsmålet om situationen i Belarus i alle relevante europæiske og internationale organisationer, navnlig OSCE, FN og dets specialiserede organer og ILO, med henblik på at styrke den internationale kontrol med krænkelserne af menneskerettighederne, styrke den internationale indsats over for situationen i Belarus og overvinde Ruslands og andre landes hindringer for en sådan indsats;

36.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at afholde regelmæssige topmøder med højtstående repræsentanter for Belarus’ demokratiske kræfter; mener, at dette vil være befordrende for vedtagelsen af fælles politiske retningslinjer for fremtiden for EU's forbindelser med et demokratisk Belarus;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, myndighederne i Republikken Belarus og repræsentanterne for den belarusiske demokratiske opposition.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. maj 2022 om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen (COM(2021)0823 – C9-0040/2022 – 2021/0433(CNS))

P9_TA(2022)0216 A9-0140/2022

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0823),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0040/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0140/2022),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 6 (6)  Det er nødvendigt at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, som medlemsstaterne har vedtaget, på en sådan måde, at den holder sig så tæt som muligt til den globale aftale. Dette direktiv følger nøje de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forhold til indhold og struktur. For at sikre forenelighed med den primære EU-ret og mere præcist med etableringsfriheden bør dette direktivs bestemmelser finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, samt ikkehjemmehørende enheder i et moderselskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette direktiv bør også finde anvendelse på meget store rent nationale koncerner. På denne måde vil de retlige rammer være udformet med henblik på at undgå enhver risiko for forskelsbehandling mellem grænseoverskridende og indenlandske situationer. Alle enheder, herunder moderselskaber der anvender reglen om indkomstintegration, som er hjemmehørende i en medlemsstat, der er lavtbeskattet, vil blive pålagt denne ekstraskat. Ligeledes vil de koncernenheder tilhørende samme moderselskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, der er lavtbeskattet, blive pålagt denne ekstraskat. (6)  Det er nødvendigt at gennemføre de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget, som medlemsstaterne har vedtaget, på en sådan måde, at den holder sig så tæt som muligt til den globale aftale. Aftalens succes kommer til at afhænge udelukkende af gennemsigtig og konsekvent gennemførelse i Unionen og på verdensplan. Dette direktiv følger generelt de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forhold til indhold og struktur, men afviger på visse områder, herunder i relation til anvendelsen af visse regler i Unionen. For at sikre forenelighed med den primære EU-ret og mere præcist med etableringsfriheden bør dette direktivs bestemmelser finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, samt ikkehjemmehørende enheder i et moderselskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette direktiv bør også finde anvendelse på meget store rent nationale koncerner. På denne måde vil de retlige rammer være udformet med henblik på at undgå enhver risiko for forskelsbehandling mellem grænseoverskridende og indenlandske situationer. Alle enheder, herunder moderselskaber der anvender reglen om indkomstintegration, som er hjemmehørende i en medlemsstat, der er lavtbeskattet, vil blive pålagt denne ekstraskat. Ligeledes vil de koncernenheder tilhørende samme moderselskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, der er lavtbeskattet, blive pålagt denne ekstraskat. Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 7 (7)  Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres, bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på mindst 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering9. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde. Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også udelukkes fra anvendelsesområdet, når de befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom indkomsten for disse såkaldte gennemstrømsenheder beskattes på ejerniveau. (7)  Selv om det er nødvendigt at sikre, at skatteundgåelse forhindres, bør negative virkninger for mindre multinationale koncerner i det indre marked undgås. I den forbindelse bør dette direktiv kun finde anvendelse på enheder, der er hjemmehørende i Unionen, og som er medlemmer af multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der opfylder den årlige tærskel på 750 000 000 EUR i konsolideret omsætning. Denne tærskel vil være i overensstemmelse med tærsklen for eksisterende internationale skatteregler, såsom reglerne om landeopdelt rapportering9, og bør derfor respekteres af alle medlemsstater. Kommissionen bør overvåge, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaterne anvender de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget på mindre enheder, og træffe passende foranstaltninger, såfremt de anvender dem på en måde, der er i strid med EU-rettens principper eller undergraver det indre markeds integritet. Enheder, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, kaldes koncernenheder. Visse enheder bør udelukkes fra anvendelsesområdet på baggrund af deres særlige formål og status. Udelukkede enheder vil være dem, der ikke er drevet af profit og udfører aktiviteter af almen interesse, og som af disse grunde sandsynligvis ikke vil være skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. For at beskytte disse særlige interesser er det nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, almennyttige organisationer og pensionskasser fra dette direktivs anvendelsesområde. Investeringsfonde og ejendomsinvesteringsselskaber bør også udelukkes fra anvendelsesområdet, når de befinder sig øverst i ejerskabskæden, eftersom indkomsten for disse såkaldte gennemstrømsenheder beskattes på ejerniveau. __________________ __________________ 9 Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3. juni 2016, s. 8) [DAC 4]. 9 Rådets direktiv (EU) 2016/881 af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 146 af 3. juni 2016, s. 8) [DAC 4]. Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 13 (13)  For at gøre det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af de ekstra skatteindtægter, der opkræves for de lavtbeskattede koncernenheder, som er hjemmehørende på deres område, bør medlemsstaterne kunne vælge at anvende et system for indenlandsk ekstraskat. Koncernenheder i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som har valgt at gennemføre regler svarende til reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i sit eget nationale skattesystem, bør betale ekstraskatten til denne medlemsstat. Samtidig med at medlemsstaterne opnår en vis fleksibilitet med hensyn til den tekniske gennemførelse af systemet for indenlandsk ekstraskat, bør et sådant system sikre en effektiv minimumsbeskatning af kvalificeret indkomst eller tab for koncernenhederne på samme eller tilsvarende måde som reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i dette direktiv. (13)  For at gøre det muligt for medlemsstaterne at drage fordel af de ekstra skatteindtægter, der opkræves for de lavtbeskattede koncernenheder, som er hjemmehørende på deres område, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge at anvende et system for indenlandsk ekstraskat. Koncernenheder i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som har valgt at gennemføre regler svarende til reglen om indkomstintegration og reglen om underbeskattede betalinger i sit eget nationale skattesystem, bør betale ekstraskatten til denne medlemsstat. Samtidig med at medlemsstaterne opnår en vis fleksibilitet med hensyn til den tekniske gennemførelse af systemet for indenlandsk ekstraskat, bør Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) nøje overvåge anvendelsen af denne skat. Kommissionen bør yde bistand i denne henseende. Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 14 (14)  For at sikre en forholdsmæssig tilgang bør denne øvelse tage hensyn til visse specifikke situationer, hvor risiciene ved BEPS mindskes. Derfor bør direktivet omfatte en substansundtagelse baseret på lønomkostninger og værdien af materielle aktiver i en given jurisdiktion. Dette vil i et vist omfang gøre det muligt at håndtere situationer, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern udøver økonomiske aktiviteter, som kræver reel tilstedeværelse i en jurisdiktion med lav skat, da BEPS-praksisser i så fald sandsynligvis ikke vil kunne blomstre. Det specifikke tilfælde i forbindelse med multinationale koncerner, der befinder sig i de første faser af deres internationale aktivitet, bør også overvejes for ikke at modvirke udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter for multinationale koncerner, der nyder godt af lavbeskatning i deres nationale jurisdiktion, hvor de overvejende driver virksomhed. Sådanne koncerners lavtbeskattede indenlandske aktiviteter bør således udelukkes fra anvendelsen af reglerne i en overgangsperiode på fem år, forudsat at den multinationale koncern ikke består af koncernenheder i mere end seks andre jurisdiktioner. For at sikre ligebehandling af store nationale koncerner bør indkomsten fra sådanne koncerners aktiviteter også udelukkes i en overgangsperiode på fem år. (14)  For at sikre en forholdsmæssig tilgang bør denne øvelse tage hensyn til visse specifikke situationer, hvor risiciene ved BEPS mindskes. Derfor bør direktivet omfatte en substansundtagelse baseret på lønomkostninger og værdien af materielle aktiver i en given jurisdiktion. Dette vil i et vist omfang gøre det muligt at håndtere situationer, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern udøver økonomiske aktiviteter, som kræver reel tilstedeværelse i en jurisdiktion med lav skat, da BEPS-praksisser i så fald sandsynligvis ikke vil kunne blomstre. Det specifikke tilfælde i forbindelse med multinationale koncerner, der befinder sig i de første faser af deres internationale aktivitet, bør også overvejes for ikke at modvirke udviklingen af grænseoverskridende aktiviteter for multinationale koncerner, der nyder godt af lavbeskatning i deres nationale jurisdiktion, hvor de overvejende driver virksomhed. Sådanne koncerners lavtbeskattede indenlandske aktiviteter bør således udelukkes fra anvendelsen af reglerne i en overgangsperiode på tre år, forudsat at den multinationale koncern ikke består af koncernenheder i mere end seks andre jurisdiktioner. For at sikre ligebehandling af store nationale koncerner bør indkomsten fra sådanne koncerners aktiviteter også udelukkes i en overgangsperiode på tre år. Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 16 (16)  For at opnå en balance mellem målene for reformen vedrørende den globale minimumsskattesats og den administrative byrde for skattemyndighederne og skatteyderne bør dette direktiv fastsætte en de minimis-undtagelse for multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der har en gennemsnitlig omsætning på under 10 000 000 EUR og en gennemsnitlig kvalificeret indkomst eller et gennemsnitligt kvalificeret tab på under 1 000 000 EUR i en jurisdiktion. Disse multinationale koncerner eller store nationale koncerner bør ikke betale en ekstraskat, selv om deres effektive skattesats er under minimumsskattesatsen i den pågældende jurisdiktion. (16)  I overensstemmelse med den aftale, som OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS er nået til enighed om, fastsætter dette direktiv en de minimis-undtagelse for multinationale koncerner eller store nationale koncerner, der har en gennemsnitlig omsætning på under 10 000 000 EUR og en gennemsnitlig kvalificeret indkomst eller et gennemsnitligt kvalificeret tab på under 1 000 000 EUR i en jurisdiktion. Disse multinationale koncerner eller store nationale koncerner bør ikke betale en ekstraskat, selv om deres effektive skattesats er under minimumsskattesatsen i den pågældende jurisdiktion. Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 18 (18)  For at systemet kan anvendes effektivt, er det afgørende, at procedurerne koordineres på koncernniveau. Det vil være nødvendigt at benytte et system, der sikrer en uhindret strøm af oplysninger inden for den multinationale koncern og til de skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er hjemmehørende. Det primære ansvar for indgivelse af selvangivelsen med oplysninger bør ligge hos koncernenheden selv. Et sådant ansvar bør imidlertid fraviges, hvis den multinationale koncern har udpeget en anden enhed til at indgive og udveksle selvangivelsen med oplysninger. Det kan enten være en lokal enhed eller en enhed fra en anden jurisdiktion, som har en gældende aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende. I de første 12 måneder efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen tage det op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med den aftale, der er indgået inden for den inklusive ramme vedrørende indberetningskravene efter gennemførelsesrammen for de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. I betragtning af de overensstemmelsesjusteringer, som dette system kræver, bør koncerner, der bliver omfattet af dette direktivs anvendelsesområde for første gang, indrømmes en frist på 18 måneder til at opfylde oplysningskravene. (18)  For at systemet kan anvendes effektivt, er det afgørende, at procedurerne koordineres på koncernniveau. Det vil være nødvendigt at benytte et system, der sikrer en uhindret strøm af oplysninger inden for den multinationale koncern og til de skattemyndigheder, hvor koncernenhederne er hjemmehørende. Det primære ansvar for indgivelse af selvangivelsen med oplysninger bør ligge hos koncernenheden selv. Et sådant ansvar bør imidlertid fraviges, hvis den multinationale koncern har udpeget en anden enhed til at indgive og udveksle selvangivelsen med oplysninger. Det kan enten være en lokal enhed eller en enhed fra en anden jurisdiktion, som har en gældende aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende. I de første 12 måneder efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen ved hjælp af relevante delegerede retsakter tage direktivet op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med den aftale, der er indgået inden for den inklusive ramme vedrørende indberetningskravene efter gennemførelsesrammen for de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. I betragtning af de overensstemmelsesjusteringer, som dette system kræver, bør koncerner, der bliver omfattet af dette direktivs anvendelsesområde for første gang, indrømmes en frist på 18 måneder til at opfylde oplysningskravene. Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 19 (19)  I betragtning af fordelene ved gennemsigtighed på skatteområdet er det opmuntrende, at der vil blive indgivet en betydelig mængde oplysninger til skattemyndighederne i alle de deltagende jurisdiktioner. Multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, bør forpligtes til at give omfattende og detaljerede oplysninger om deres overskud og effektive skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har koncernenheder. En sådan omfattende rapportering kan forventes at øge gennemsigtigheden. (19)  I betragtning af fordelene ved gennemsigtighed på skatteområdet er det opmuntrende, at der vil blive indgivet en betydelig mængde oplysninger til skattemyndighederne i alle de deltagende jurisdiktioner. Multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, bør forpligtes til at give omfattende og detaljerede oplysninger om deres overskud og effektive skattesats i enhver jurisdiktion, hvor de har koncernenheder. En sådan omfattende rapportering kan forventes at øge gennemsigtigheden. Større gennemsigtighed for så vidt angår finansielle oplysninger medfører fordele for skatteforvaltningen og større sikkerhed for skatteyderne. I den forbindelse vil Rådets direktiv 2011/16/EU1a spille en rolle med hensyn til at lette gennemførelsen af dette direktiv, og den fremtidige revision af direktiv 2011/16/EU vil blive genstand for en konsekvensanalyse, der skal være gennemført inden den 31. december 2022. ___________ 1a Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1). Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 19 a (ny) (19a)   Potentielt skadelige og forvridende foranstaltninger, der har til formål at kompensere for den potentielle stigning i selskabsskatten, bør overvåges, og Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne bør ajourføres efter behov. Ændring 9 Forslag til direktiv Betragtning 19 b (ny) (19b)   Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) bør løbende overvåge udviklingen af regnskabsstandarderne og deres anvendelse i relation til minimumsbeskatning. Den bør om fornødent fremsætte forslag til justering af reglerne for fastsættelse af overskud. Kommissionen bør yde bistand i denne henseende. Ændring 10 Forslag til direktiv Betragtning 20 (20)  Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens globale gennemførelse. Det er derfor afgørende, at alle EU's vigtigste handelspartnere anvender enten en kvalificeret regel om indkomstintegration eller et tilsvarende sæt regler om minimumsbeskatning. I den forbindelse og til støtte for retssikkerheden og effektiviteten af de globale minimumsskatteregler er det vigtigt yderligere at afgrænse betingelserne, hvorefter reglerne gennemført i en tredjelandsjurisdiktion, der ikke gennemfører reglerne i den globale aftale, kan ligestilles med en kvalificeret regel om indkomstintegration. Med henblik herpå bør dette direktiv indeholde bestemmelser om Kommissionens vurdering af ækvivalenskriterierne baseret på bestemte parametre sammen med en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste vil blive ændret ved en delegeret retsakt efter en eventuel efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en tredjelandsjurisdiktion har gennemført i sin nationale lovgivning. (20)  Virkningsfuldheden og rimeligheden af reformen vedrørende den globale minimumsskattesats afhænger i høj grad af dens hurtige og konsekvente gennemførelse på verdensplan og af medlemsstaterne inden udgangen af 2023. Det er derfor afgørende, at alle Unionens vigtigste handelspartnere anvender enten en kvalificeret regel om indkomstintegration eller et tilsvarende sæt regler om minimumsbeskatning. I den forbindelse og til støtte for retssikkerheden og effektiviteten af de globale minimumsskatteregler er det vigtigt yderligere at afgrænse betingelserne, hvorefter reglerne gennemført i en tredjelandsjurisdiktion, der ikke gennemfører reglerne i den globale aftale, kan ligestilles med en kvalificeret regel om indkomstintegration. Med henblik herpå bør dette direktiv indeholde bestemmelser om Kommissionens første vurdering af ækvivalenskriterierne baseret på bestemte parametre sammen med en liste over tredjelandsjurisdiktioner, der rettidigt opfylder ækvivalenskriterierne. Denne liste vil blive ændret ved en delegeret retsakt efter en eventuel efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en tredjelandsjurisdiktion har gennemført i sin nationale lovgivning. Gennemførelsen af dette direktiv vil kræve øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstats- og tredjelandsjurisdiktioner. Med henblik herpå bør direktiv 2011/16/EU revideres i overensstemmelse med OECD's fremtidige arbejde om en aftale mellem kompetente myndigheder, som skal udarbejdes inden udgangen af 2022. Ændring 11 Forslag til direktiv Betragtning 21 a (ny) (21a)  De globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget vil sandsynligvis blive ændret, navnlig safe harbour-reglerne, som har til formål at forenkle indberetningskravene for koncernenheder. Dette direktiv bør sikre, at der er indført tilstrækkelige garantier for kontrollen med disse enheder. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at sikre, at nærværende direktiv fortsat er i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser Ændring 12 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny) (23a)  Der indføres en revisionsklausul i dette direktiv for at sikre, at anvendelsen af dette direktiv underkastes en grundig evaluering fem år efter dets ikrafttræden. Denne revision bør vurdere og genoverveje fremgang med den globale gennemførelse af OECD-aftalen/de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget samt visse undtagelser og fritagelser, navnlig med hensyn til skattesystemer for udbytte og substansbaseret indkomstudelukkelse, relevansen af tærsklen for multinationale koncerner og store indenlandske virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, og indvirkningen på udviklingslandes skatteindtægter. Som led i revisionen kan ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget om nødvendigt også integreres i EU-retten. Ændring 13 Forslag til direktiv Betragtning 24 a (ny) (24a)   Inden for rammerne af OECD/G20's inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), i tillæg til to regler, der skal indføres i national indenlandsk skattelovgivning, består den såkaldte søjle 2 af en traktatbaseret regel, nemlig skattepligtsreglen (STTR), som giver kildelande mulighed for at pålægge visse nærtstående parters betalinger, som er underlagt en skat, der er lavere end en minimumssats, en begrænset kildeskat. Kommissionen bør anbefale, at medlemsstaterne ændrer deres bilaterale skatteaftaler med lavindkomstlande med henblik på at inkludere denne regel. Ændring 14 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 En koncernenhed, som ikke er en gennemstrømsenhed, anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes for at være skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af dens driftssted, etableringssted eller lignende kriterier. En koncernenhed, som ikke er en gennemstrømsenhed, anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes for at være skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af dens effektive driftssted, nemlig stedet, hvor de centrale ledelses- og forretningsmæssige beslutninger, der er nødvendige for forretningsdriften, træffes, etableringssted eller lignende kriterier, som afspejler reelle økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med dette direktiv og de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 15 Forslag til direktiv Artikel 4 a (ny) Artikel 4a Omgåelsesregler 1.   Med henblik på beregning af ekstraskatten ser medlemsstater bort fra enhver ordning eller rækker af ordninger, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med dette direktiv, og som således ikke er reel, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. En ordning kan omfatte mere end et trin eller en del. 2.   Med henblik på stk. 1 skal en ordning eller række af ordninger anses for ikke at være reel, hvis den ikke er indført af velbegrundede forretningsmæssige årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. 3.   En ordning eller en række af ordninger, der i henhold til stk. 1 ses bort fra, skal med henblik på at beregne skattegrundlaget behandles ved at henvise til dens økonomiske substans. 4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at fastsætte mere detaljerede regler for skatteundgåelse, navnlig for at tage hensyn til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 16 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 3 3.  Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat, der tages i betragtning ved beregningen af den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, jf. artikel 26, for et regnskabsår, ikke er blevet fuldt indbetalt inden for de tre efterfølgende regnskabsår, lægges den indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 3. 3.  Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat, der tages i betragtning ved beregningen af den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, jf. artikel 26, for et regnskabsår, ikke er blevet fuldt indbetalt inden for det efterfølgende regnskabsår, lægges den indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 3. Ændring 17 Forslag til direktiv Artikel 13 – stk. 8 a (nyt) 8a.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne i denne artikels stk. 5 og 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 18 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 8 b (nyt) 8b.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre formlen i nærværende artikels stk. 5 for at tage hensyn til tilsvarende ændringer i de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 19 Forslag til direktiv Artikel 15 – stk. 11 a (nyt) 11a.   Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for på at ændre en eller flere af definitionerne fastsat i nærværende artikels stk. 1 eller ændre en eller flere af de elementer, der kan tilpasses i medfør af nærværende artikels stk. 2, 3, 6, 7, 10 og 11, navnlig under hensyntagen til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 20 Forslag til direktiv Artikel 19 – stk. 3 a (nyt) 3a.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 21 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 7 – afsnit 1 En udskudt skatteforpligtelse, som ikke betales eller tilbageføres inden for de fem efterfølgende regnskabsår, genbeskattes i det omfang, den er medregnet i koncernenhedens samlede udskudte beløb justeret for skat. En udskudt skatteforpligtelse, som ikke betales eller tilbageføres inden for de tre efterfølgende regnskabsår, genbeskattes i det omfang, den er medregnet i koncernenhedens samlede udskudte beløb justeret for skat. Ændring 22 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 7 – afsnit 2 Beløbet for den ansatte genbeskattede udskudte skatteforpligtelse for regnskabsåret, behandles som en nedsættelse af den omfattede skat i det femte forudgående regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår genberegnes, jf. artikel 28, stk. 1. Beløbet for den ansatte genbeskattede udskudte skatteforpligtelse for regnskabsåret, behandles som en nedsættelse af den omfattede skat i det tredje forudgående regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår genberegnes, jf. artikel 28, stk. 1. Ændring 23 Forslag til direktiv Artikel 21 – stk. 8 a (nyt) 8a.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre et hvilket som helst af de elementer, der er omfattet af en periodiseringsundtagelse i henhold til nærværende artikels stk. 8, navnlig under hensyntagen til fremtidige ændringer af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 24 Forslag til direktiv Artikel 27 – stk. 9 a (nyt) 9a.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter yderligere præcisere betydningen af begreberne, der anvendes i definitionerne i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52a. Ændring 25 Forslag til direktiv Artikel 29 – stk. 5 a (nyt) 5a.  Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 52 for at ændre beløbene i denne artikels stk. 1, navnlig for at tage hensyn til fremtidige ændringer i de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget. Ændring 26 Forslag til direktiv Artikel 31 – stk. 4 – indledning 4.  Hvis en og samme multinationale koncern spaltes i to eller flere koncerner (hver en "udskilt koncern"), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af hver af de udskilte koncerner, hvis den rapporterer: 4.  Hvis en og samme multinationale koncern spaltes i to eller flere koncerner (hver en "udskilt koncern"), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af hver af de udskilte koncerner i mindst seks år efter udskillelsen, og hvis den rapporterer: Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 41 – stk. 1 1.  Efter den indberettende koncernenheds valg kan en ejer af en investeringsenheds koncernenhed anvende en skattepligtig fordelingsmetode med hensyn til dens ejerandel i en investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen. 1.  Efter den indberettende koncernenheds valg kan en ejer af en investeringsenheds eller en forsikringsinvesteringsenheds koncernenhed anvende en skattepligtig fordelingsmetode med hensyn til dens ejerandel i en investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen. Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 42 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt) Hvor der ikke er udpeget nogen koncernenhed af andre koncernenheder i den multinationale koncern, skal den udpegede lokale enhed med ansvar for at indberette oplysningerne om ekstraskat være den største enhed i den multinationale koncern, der er beliggende i den samme medlemsstat, for så vidt angår årlig omsætning i de seneste to på hinanden følgende år. Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 42 – stk. 7 a (nyt) 7a.  Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre indberetningsforpligtelserne i henhold til dette direktiv og sikre den nødvendige udveksling af oplysninger. Ændring 30 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 1 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, nedsættes til nul i de første fem år af den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, nedsættes til nul i de første tre år af den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. Ændring 31 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 2 2.  Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 2, til nul i de første fem år af den indledende fase af denne multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. 2.  Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 2, til nul i de første tre år af den indledende fase af denne multinationale koncerns internationale aktivitet til uanset kravene i kapitel V. Ændring 32 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 4 – afsnit 1 Den i stk. 1 og 2 omhandlede periode på fem regnskabsår begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Den i stk. 1 og 2 omhandlede periode på tre regnskabsår begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Ændring 33 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 7 – afsnit 2 For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1 omhandlede femårsperiode at løbe den 1. januar 2023. For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1 omhandlede treårsperiode at løbe den 1. januar 2023. Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 47 – stk. 7 – afsnit 3 For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede femårsperiode at løbe den 1. januar 2024. For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede treårsperiode at løbe den 1. januar 2024. Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 50 – stk. 1 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 49, nedsættes til nul i de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret hvor den store nationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. 1.  Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 49, nedsættes til nul i de første tre år, fra den første dag i regnskabsåret hvor den store nationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang. Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 50 – stk. 2 2.  For store nationale koncerner, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, når det træder i kraft, begynder ovennævnte femårsperiode den 1. januar 2023. udgår Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 2 2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. 2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. Ændring 38 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 3 3.  Den i artikel 51, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 3.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Ændring 39 Forslag til direktiv Artikel 52 – stk. 5 5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 51, stk. 3, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelser inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ. 5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a, stk. 4, artikel 13, stk. 8b, artikel 15, stk. 11a, artikel 21, stk. 8a, artikel 29, stk. 5a, og artikel 51, stk. 3, træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ. Ændring 40 Forslag til direktiv Artikel 52 a (ny) Artikel 52a Udvalgsprocedure 1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Ændring 41 Forslag til direktiv Artikel 53 – stk. 1 Europa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af en delegation af beføjelser. Europa-Parlamentet skal i behørig tid underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af en delegation af beføjelser. Ændring 42 Forslag til direktiv Artikel 53 a (ny) Artikel 53a Vurdering Senest den ... [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] vurderer Kommissionen dette direktivs anvendelse og aflægger rapport om dets funktionsmåde for Rådet. Rapporten skal undersøge, om der er behov for at ændre dette direktiv som følge af ændringer og udviklingen på skatteområdet i en international kontekst, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget uden for Unionen og udviklingen af andre unilaterale tilgange til effektiv minimumsbeskatning af multinationale koncerner. Den bør også fokusere på anvendelsen af undtagelser og fritagelser og deres indvirkning på sammenhængen på det indre marked. Rapporten skal vurdere, hvordan den substansbaserede bestemmelse om indkomstintegration, gennemførelsen af den valgfrie kvalificerede indenlandske ekstraskat og behandlingen af beskatningssystemer for udbytte indvirker på effektiviteten af at sikre en effektiv minimumsskattesats. Rapporten skal tage stilling til direktivets indvirkning på de mindst udviklede landes indtægter, medlemsstaternes skatteindtægter, virksomhedernes investeringsbeslutninger samt Unionens konkurrenceevne i den globale økonomi. Den skal vurdere virkningen af en reduktion af tærsklen for multinationale koncerner og store indenlandske virksomheder. Rapporten skal ledsages af et forslag til retsakt, såfremt det er relevant. Ændring 43 Forslag til direktiv Artikel 53 b (ny) Artikel 53b Afgrænsningsbestemmelse 1.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes anvendelse af nationale eller overenskomstbaserede bestemmelser, der har til formål at sikre et højere beskyttelsesniveau for indenlandske selskabsskattegrundlag, og som vedrører reglen om kontrollerede udenlandske selskaber som omhandlet i artikel 7 i Rådets direktiv (EU) 2016/11641a, navnlig hvor den strengere regel om kontrollerede udenlandske selskaber følger anbefalingerne i den endelige rapport fra 2015 om aktion 3 i OECD/G20's projekt om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. 2.  Dette direktiv berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser om alternative former for minimumsbeskatning af nationale koncerner eller selskaber. _________ 1a Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 - mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø (2022/2568(RSP))

P9_TA(2022)0217 B9-0266/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og til protokol nr. 2 til traktaterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2020 med titlen "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" (COM(2020)0274),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport fra december 2020 med titlen "A European approach to micro-credentials – output of the micro-credentials higher education consultation group" (En europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser — resultater fra høringsgruppen for mikroeksamensbeviser for videregående uddannelser),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang(2),

–  der henviser til forespørgsler til Kommissionen og Rådet om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 - mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø (O-000011/2022 – B9‑0013/2022 og O‑000012/2022 – B9‑0014/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til beslutningsforslag fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

A.  der henviser til, at adgang til god og inkluderende uddannelse og livslang læring i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder er en grundlæggende menneskeret for alle og spiller en afgørende rolle for erhvervelse og bevarelse af færdigheder, fuld og aktiv deltagelse i samfundet og sikring af effektiv adgang til et arbejdsmarked under udvikling;

B.  der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at etablere det europæisk uddannelsesområde senest i 2025;

C.  der henviser til, at ændringer på arbejdsmarkedet har gjort færdigheder hurtigere forældede og har ført til stigende efterspørgsel efter fleksible læringsmuligheder; der henviser til, at motivation, tid og finansiering er centrale faktorer i opkvalificering og omskoling;

1.  glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø som en del af det europæiske uddannelsesområde inden 2025, hvilket vil bidrage til at gøre læringsforløb mere fleksible, udvide læringsmulighederne, uddybe den gensidige anerkendelse, skabe forbindelser til den digitale og grønne omstilling og styrke den rolle, som både videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner spiller i livslang læring;

2.  fremhæver, at mikroeksamensbeviser og individuelle læringskonti kan være vigtige for personer, der ønsker at opkvalificere eller omskole sig og opnå officielt anerkendte kvalifikationer for at holde trit med de hurtige ændringer i samfundet og et stadig mere digitaliseret arbejdsmarked, samt for personlig udvikling eller opadgående social mobilitet;

3.  opfordrer Rådet til at vedtage en fælles definition af det europæiske uddannelsesområde for mikroeksamensbeviser og fælles standarder, som kan danne grundlag for kvalitetssikring, anerkendelse, gennemsigtighed og portabilitet;

4.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et robust instrument, der motiverer medlemsstaterne til at gennemføre mikroeksamensbeviser, som fortsat bør være frivillige; bemærker, at dette i øjeblikket ikke indgår i forslaget til Rådets henstilling, og fremhæver i denne forbindelse den vellykkede styring af initiativet Europauniversiteter som model;

5.  insisterer på betydningen af at stille brugervenlige og regelmæssigt ajourførte nationale registre til rådighed, som bør være synlige og let tilgængelige via en EU-portal, med henblik på at sikre kvaliteten af mikroeksamensbeviser og gøre mikroeksamensbeviser tilgængelige i et digitalt format for at støtte opkvalificering, omskoling og erhvervelse af nye kompetencer, øge gennemsigtigheden og forbedre grænseoverskridende og international mobilitet, udvekslinger og samarbejde;

6.  fremhæver, at europæiske mikroeksamensbeviser er særligt nødvendige for den tværsektorielle og grænseoverskridende anerkendelse af kortere læringsperioder, hvilket er afgørende for at fremme større mobilitet i hele Europa; anmoder Kommissionen om at vurdere og rapportere om brugen af mikroeksamensbeviser i anerkendelsen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet gennem europæisk læringsmobilitet og aktivt medborgerskab under programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps;

7.  understreger den understøttende rolle, som mikroeksamensbeviser bør spille med hensyn til at forbinde uformel og ikkeformel læring med formel uddannelse; opfordrer indtrængende til, at der udvikles og gennemføres en fælles ramme for anerkendelse af færdigheder, kompetencer og metoder, der er erhvervet gennem uformel og ikkeformel læring;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en fælles tilgang til psykosociale og bløde færdigheder i overensstemmelse med de definitioner, der er vedtaget af Verdenssundhedsorganisationen og UNESCO; understreger, at denne tilgang bør være inspireret af igangværende initiativer og projekter, der finansieres under EU-programmer, og af Kommissionens Fælles Forskningscenters politikrapport om livslang kompetence(3) og bør udformes i samråd med medlemsstaterne, uddannelsesinstitutionerne, lærerne og arbejdsmarkedets aktører med henblik på bl.a. at tage fat på de praktiske aspekter af gennemførelsen;

9.  påpeger, at automatisk gensidig anerkendelse af mikroeksamensbeviser inden for det europæiske uddannelsesområde kan være et skridt i retning af at lette den automatiske anerkendelse af kvalifikationer mere generelt; mener, at oprettelsen af et sammenhængende europæisk system for mikroeksamensbeviser, der inddrager relevante interessenter, ville være et skridt fremad med hensyn til at styrke Europas uddannelsesmagt og globale konkurrenceevne;

10.  minder de offentlige myndigheder om deres afgørende rolle med hensyn til at sikre balance i de færdigheder, der tilbydes voksne, og påpeger navnlig, at grundlæggende, tværgående, psykosociale og bløde færdigheder er lige så vigtige for den grønne og den digitale omstilling som tekniske færdigheder;

11.  opfordrer de videregående uddannelsesinstitutioner til at udvikle mikroeksamensbeviser for at tilbyde lærende socialt engagerede og inkluderende erfaringer af høj kvalitet, herunder frivilligt arbejde, mentorordninger og ungdomsarbejde under deres studier;

12.  fremhæver betydningen af at tilvejebringe ressourcer til vejlednings- og rådgivningstjenester for at hjælpe voksne og unge med at kortlægge og certificere de færdigheder og kompetencer, de allerede har erhvervet gennem uformel læring, og lede dem i retning af muligheder for yderligere at udvikle deres færdigheder, således at mikroeksamensbeviser bliver værktøjer til inklusion i stedet for at fastholde eller konsolidere eksisterende uligheder i adgangen til opkvalificering og omskoling; insisterer på, at der anvendes mikroeksamensbeviser på bachelorniveau for at sikre, at de primære støttemodtagere ikke er lærende fra grupper, der allerede nyder godt af fordele med hensyn til uddannelse og erhvervsmæssig status;

13.  glæder sig over, at individuelle læringskonti sammen med mikroeksamensbeviser er udformet med henblik på at gøre livslang læring mere inklusiv, tilgængelig og økonomisk overkommelig; minder om, at disse initiativer skal være for alle uanset alder, køn, beskæftigelsesstatus, indkomst eller uddannelsesniveau; fremhæver behovet for at fremme en tankegang om livslang læring blandt unge;

14.  insisterer på, at de valg, der er til rådighed gennem individuelle læringskonti, ikke bør være for snævert begrænset til arbejdsmarkedets behov, men bør tjene til at styrke borgerne ved at give dem mulighed for at træffe individuelle valg og åbne op for muligheder for selvstændig virksomhed og iværksætteri;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere uddannelsesrettigheder i individuelle læringskonti for lavtuddannede voksne, personer med handicap, dårligt stillede lærende, personer fra sårbare eller marginaliserede grupper, flygtninge og personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter, og til at fastsætte klare kriterier for deres tildeling;

16.  advarer om, at gennemførelsen af mikroeksamensbeviser og individuelle læringskonti ikke bør skabe utilsigtede hindringer for voksne lærende, som skal dække omkostningerne ved mere langsigtede og/eller formelle uddannelsesprogrammer;

17.  mener, at læring for et bæredygtigt miljø bør integreres i læseplanerne i hele EU med et livslangt læringsperspektiv, herunder gennem undervisning i europæisk og globalt medborgerskab, for at sætte de lærende i stand til at blive aktive fortalere for mere inklusive og bæredygtige samfund;

18.  fremhæver de potentielle mange fordele ved alle tre initiativer, da øget deltagelse i voksenuddannelsesprogrammer er forbundet med bedre miljøkundskaber, større borgerdeltagelse, et bedre forhold til miljøet, større fornemmelse af trivsel og større tilfredshed med livet;

19.  fremhæver betydningen af at inddrage de kulturelle og kreative sektorer for at fremme en tankegang, der er gearet til bæredygtig udvikling i genopretningen af den økonomiske virkelighed, som det er eksemplificeret med visse europæiske kulturhovedstæder og de nye muligheder, som det nye europæiske Bauhaus giver;

20.  insisterer på, at disse initiativer skal være særdeles synlige på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder deres europæiske dimension og merværdi, således at europæerne klart kan konstatere de mulige fordele og blive bevidste om fordelene ved et europæisk uddannelsesområde;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0452. (3) Det Fælles Forskningscenter, Science for Policy Report, LifeComp: The European Framework for Personal, Social and Learning to Learn Key Competence (Den europæiske ramme for personlige, sociale og læringsmæssige nøglekompetencer), Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020.

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser i Ukraine (2022/2655(RSP))

P9_TA(2022)0218 RC-B9-0281/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger og betænkninger om Ukraine og Rusland,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil,

–  der henviser til Haagerkonvention 1899 og 1907,

–  der henviser til FN's konvention af 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab og tillægsprotokollerne hertil,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998 og Kampala-ændringerne fra 2010 om aggressionsforbrydelser,

–  der henviser til de folkeretlige principper, der er anerkendt i Nürnberg-domstolens charter og i domstolens dom (Nürnberg-principperne), som er udviklet af FN's Folkeretskommission, og hvori det er fastlagt, hvad der udgør en krigsforbrydelse,

-  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (fra 2008) om seksuel vold som krigsvåben og resolution 1888 (fra 2009) om oprettelse af den særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter,

-  der henviser til den definition af "voldtægt" i krigstider, der blev fastlagt i 1998 af Det Internationale Tribunal for Rwanda og Det Internationale Tribunal for Jugoslavien,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolutioner af 2. marts 2022 om aggressionen mod Ukraine og af 24. marts 2022 om de humanitære konsekvenser af aggressionen mod Ukraine,

–  der henviser til FN's resolution vedtaget af Menneskerettighedsrådet den 4. marts 2022 om menneskerettighedssituationen i Ukraine som følge af den russiske aggression, hvori Menneskerettighedsrådet besluttede at nedsætte en uafhængig international undersøgelseskommission,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 28. april 2022 om Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine: sikring af ansvarliggørelse for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret og andre internationale forbrydelser,

–  der henviser til Versailleserklæringen af 11. marts 2022,

–  der henviser til formand Metsolas besøg i Ukraine den 1. april 2022 og hendes erklæring om de internationale krigsforbrydelser, der bliver begået i Ukraine,

-  der henviser til erklæringen af 4. april 2022 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på EU's vegne om russiske grusomheder begået i Butja og andre ukrainske byer,

–  der henviser til erklæringen af 2. marts 2022 fra Den Internationale Straffedomstols anklager, Karim A.A. Khan QC, om "The situation in Ukraine: Receipt of Referrals from 39 States Parties and the Opening of an Investigation" (situationen i Ukraine: der er modtaget anmeldelser fra 39 deltagerstater, og der er indledt en undersøgelse),

–  der henviser til rapporten af 13. april 2022 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) om krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, og om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der er begået i Ukraine siden den 24. februar 2022,

–  der henviser til aftalen fra 2006 mellem Den Internationale Straffedomstol og Den Europæiske Union om samarbejde og bistand,

-  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/638 af 13. april 2022 om ændring af afgørelse 2014/486/FUSP om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine)(1), som ændrede mandatet for EUAM Ukraine med henblik på at yde støtte til de ukrainske myndigheder og lette efterforskningen og retsforfølgelsen af internationale forbrydelser begået i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine,

-  der henviser til Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust (COM(2022)0187),

–  der henviser til rapporter fra Human Rights Watch om Ukraine af 3. april og 21. april 2022 og til Amnesty Internationals rapport af 6. maj 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at siden den 24. februar 2022, hvor Rusland indledte en ny fase i den uprovokerede, uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine, har dets militære styrker og deres håndlangere gennemført vilkårlige angreb på civile, herunder bortførelser, udenretslige henrettelser og tortur i både de nyligt invaderede og de allerede besatte områder i Ukraine;

B.  der henviser til, at tusindvis af mennesker har mistet livet eller er blevet såret, at omkring 7,7 millioner ukrainske borgere er blevet internt fordrevet og næsten 6 millioner er flygtet til nabolande; der henviser til, at 400 000 ukrainske civile, herunder mere end 200 000 børn, ifølge det ukrainske parlaments menneskerettighedskommissær siden den 24. februar 2022 er blevet tvangsdeporteret fra Ukraine til Den Russiske Føderation; der henviser til, at russiske styrker og deres håndlangere flere gange har forhindret etableringen af humanitære korridorer og dermed blokeret eller hindret evakueringen af civilbefolkningen fra de besatte områder;

C.  der henviser til, at de grusomheder, der er begået af de russiske tropper og deres håndlangere, nåede et nyt lavpunkt med opdagelsen søndag den 3. april 2022 af ligene af civile, der lå i gaderne i Butja, som er en by, der har været utilgængelig for den ukrainske hær i næsten en måned; der henviser til, at der er rapporter fra en række tidligere besatte ukrainske byer, herunder Butja, Irpin, Hostomel og Ivankiv, og fra andre steder, der nu er blevet befriet af de ukrainske væbnede styrker, om massegrave med hundredvis af personer, og om lig af civile, der ligger i gaderne, herunder kvinder, børn og ældre, hvoraf nogle er bagbundet; der henviser til, at lignende grusomheder med høj sandsynlighed med jævne mellemrum også vil finde sted i andre ukrainske byer og landsbyer, der er blevet invaderet og stadig er besat af Rusland og dets håndlangere, og at krigsforbrydelsernes reelle omfang sandsynligvis er meget større end hidtil dokumenteret;

D.  der henviser til, at talrige rapporter, suppleret med fotos og videoer, dokumenterer vilkårlige henrettelser af civile under den russiske besættelse af landsbyer og byer, anholdelser af civile uden behørig procedure og med mishandling, der udgør tortur, tilfælde af voldtægt af civile, herunder børn, begået af de russiske militære styrker og deres håndlangere, og brug af ustyret artilleri, klyngeammunition og personelminer under russiske angreb i befolkede områder; der henviser til, at Rusland anvender seksuel vold som krigsvåben til at nedbryde den ukrainske moral og som en form for tortur for at opnå tilståelser gennem voldtægt, tvungen eksponering og trusler om seksuel vold mod børn, kvinder og mænd eller deres slægtninge; der henviser til, at voldtægt som krigsforbrydelse er den vanskeligste forbrydelse at dokumentere på en måde, der kan bruges i en retssag og vil holde i retten; der henviser til, at ofre for seksuelle krigsforbrydelser kan have flere risici for diskrimination og stigmatisering ud over den fysiske skade; der henviser til, at tiden er af afgørende betydning for indsamlingen af bevismateriale og vidneudsagn og for ydelsen af medicinsk og psykologisk bistand til ofre for seksuel vold;

E.  der henviser til, at russiske væbnede styrker og deres håndlangere har tilbageholdt, bortført, kidnappet, målrettet og dræbt journalister, borgmestre og menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at journalister og mediefolk er beskyttet i henhold til den humanitære folkeret ved artikel 79 i tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne; der henviser til, at mindst ti ukrainske og internationale mediefolk er blevet dræbt og mange andre såret ifølge Europarådets platform for beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed;

F.  der henviser til, at russiske tropper og deres håndlangere har været involveret i plyndring af civil ejendom, herunder mad, tøj, husholdningsapparater, brænde og en stor mængde korn, og i ødelæggelse af civile infrastrukturer, herunder dem, der opfylder sårbare sociale gruppers behov, beboelsesejendomme, skoler, vuggestuer og hospitaler; der henviser til, at Den Russiske Føderations væbnede styrker og håndlangere systematisk har fjernet kunstgenstande, artefakter og andre genstande af høj kulturel værdi; der henviser til, at Ukraine har beskyldt Rusland for at stjæle flere hundrede tusinde ton korn, og at FN har bekræftet, at der er voksende beviser for, at russiske tropper har plyndret lagre af ukrainsk korn og ødelagt kornlagre, hvilket har forværret den globale fødevarekrise og bidrager til en mulig hungersnød i Ukraine; der henviser til, at næsten 25 mio. ton korn fortsat er fanget i Ukraine på grund af Ruslands ødelæggelse af logistisk infrastruktur og havblokaden; der henviser til, at også de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af krigen vil være ødelæggende og langsigtede;

G.  der henviser til, at de fire Genèvekonventioner og tillægsprotokol I, som Ukraine og Den Russiske Føderation er parter i, fastslår, at alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret sammen med alvorlige overtrædelser udgør krigsforbrydelser; der henviser til, at enhver, der beordrer eller begår sådanne handlinger eller støtter og tilskynder til dem, er ansvarlig for krigsforbrydelser;

H.  der henviser til, at Rusland i november 2016 trak sin undertegnelse af Romstatutten tilbage; der henviser til, at Ukraine ikke er part i Romstatutten, men at landet to gange har udøvet sine beføjelser til at acceptere Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion over påståede forbrydelser i henhold til Romstatutten, der har fundet sted på dets område, jf. statuttens artikel 12, stk. 3;

I.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols anklager den 2. marts 2022 meddelte, at han havde indledt en undersøgelse af situationen i Ukraine på grundlag af de henvisninger, der var modtaget fra deltagerstater(2);

J.  der henviser til, at Ukraine den 3. marts 2022 med støtte fra 45 deltagende stater påberåbte sig OSCE's Moskvamekanisme med henblik på, at krænkelserne af menneskerettighederne og de humanitære konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine kunne blive undersøgt;

K.  der henviser til, at den ukrainske anklagemyndighed i de første tre måneder af krigen indledte mindst 9 300 efterforskninger og identificerede hundredvis af mistænkte fra Rusland for påståede krigsforbrydelser, herunder plyndringer, mord, tortur og voldtægt;

L.  der henviser til, at statslige og internationale retslige organer har taget initiativ til en række bestræbelser på at gøre ansvar gældende, herunder indledning af en formel undersøgelse fra Den Internationale Straffedomstols side og strafferetlige undersøgelser i henhold til princippet om universel jurisdiktion i Frankrig, Tyskland, Litauen og Sverige;

M.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd den 4. marts 2022 stemte for at oprette den internationale undersøgelseskommission om Ukraine med mandat til at undersøge krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine i 2022; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd er lammet af situationen i Ukraine, fordi Rusland kan nedlægge veto mod enhver substantiel handling;

N.  der henviser til, at Polen, Litauen og Ukraine den 25. marts 2022 annoncerede oprettelsen af et fælles efterforskningshold med henblik på at indsamle bevismateriale og efterforske krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med støtte fra Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og med deltagelse af Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed, som meddelt offentligt den 25. april 2022; der henviser til, at koordinering mellem Den Internationale Straffedomstols og de statslige organers og andre mekanismers undersøgelser er afgørende med henblik på en hurtig retsforfølgelse;

O.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol ikke har jurisdiktion over aggressionsforbrydelser i denne situation, da hverken Ukraine eller Den Russiske Føderation har ratificeret Romstatutten og ændringerne hertil om aggressionsforbrydelser; der henviser til, at denne mangel bør afhjælpes ved at oprette en særlig international domstol, som så får mandat til at efterforske og retsforfølge de påståede aggressionsforbrydelser begået mod Ukraine af Ruslands politiske ledere og militære øverstbefalende samt dets allierede;

1.  fordømmer i de kraftigste vendinger Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod og invasion af Ukraine og gentager sit krav om, at Rusland øjeblikkeligt indstiller alle militære aktiviteter i Ukraine og betingelsesløst trækker alle styrker og militært udstyr tilbage fra hele Ukraines internationalt anerkendte territorium, som Den Internationale Domstol beordrede den 16. marts 2022;

2.  udtrykker sin dybeste forfærdelse og forargelse over rapporterede grusomheder, herunder den vilkårlige beskydning af byer og landsbyer, tvungne deportationer, brug af forbudt ammunition, angreb på civile, der forsøger at flygte fra konfliktområder via på forhånd aftalte humanitære korridorer, henrettelser af civile, seksuel vold, tvangsfordrivelse og bevidst plyndring af og angreb på boligområder og civil infrastruktur, såsom hospitaler, sundhedsfaciliteter, skoler, beskyttelsesrum og ambulancer, hvilket alt sammen udgør grove krænkelser af den humanitære folkeret og kan udgøre krigsforbrydelser fra Den Russiske Føderations og dens håndlangeres side i Ukraine, og som alle indtil videre ikke er blevet retsforfulgt og straffet;

3.  fordømmer på det kraftigste de russiske væbnede styrkers og deres håndlangeres forfærdelige og systematiske brug af seksuel og kønsbaseret vold som krigsvåben og bekræfter under henvisning til FN's resolution 1820 (2008) om seksuel vold som krigsvåben, at voldtægt og andre former for seksuel vold kan udgøre krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller et gerningsindhold med hensyn til folkedrab og derfor bør retsforfølges i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeretten og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, navnlig artikel 7 og 8; beklager de begrænsede fremskridt med hensyn til effektiv retsforfølgelse af seksuelle og kønsbaserede forbrydelser inden for Den Internationale Straffedomstol; er af den opfattelse, at sagerne om ofrene for den ulovlige invasion af Ukraine kan danne præcedens i denne henseende; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte integration af kønsaspektet i alle igangværende og fremtidige undersøgelser;

4.  udtrykker sin fulde støtte til den efterforskning, som anklageren ved Den Internationale Straffedomstol har iværksat af de påståede krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, der bliver begået i Ukraine, til arbejdet i FN's højkommissær for menneskerettigheders undersøgelseskommission og til det uafhængige civilsamfundsorganisationers bestræbelser på at indsamle og opbevare beviser for krigsforbrydelser; understreger betydningen af et hurtigt arbejde og fremskridt for at sikre det nødvendige bevismateriale til efterforskning og retsforfølgning af alle dem, der er ansvarlige for at tillade, begå og skjule krigsforbrydelser og andre krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; påpeger den alvorlige risiko for, at bevismateriale vedrørende krigsforbrydelser på grund af de igangværende fjendtligheder bliver ødelagt og ikke kan indsamles og opbevares sikkert med henblik på efterforskning af krigsforbrydelser i Ukraine; mener, at det er af afgørende betydning at handle hurtigt med henblik på at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de, der har begået menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser i Ukraine, bliver draget til ansvar;

5.  opfordrer til, at der ydes støtte til anklageren ved Den Internationale Straffedomstol i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af formodede gerningsmænd til krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og eventuelt folkedrab ved at yde politisk støtte, stille alle beviser i deres besiddelse til rådighed, herunder efterretninger fra åbne kilder, oplysninger og data, satellitbilleder og aflytninger af kommunikation, og ved at stille tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed for Den Internationale Straffedomstols almindelige budget med henblik på fuldt ud at beskytte dens uafhængighed og upartiskhed;

6.  glæder sig over og støtter fuldt ud de ukrainske anklageres og efterforskeres bestræbelser på at retsforfølge dem, der er ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og opfordrer EU's medlemsstater, det internationale samfund og relevante institutioner til fuldt ud at bistå de ukrainske myndigheder i denne proces;

7.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at yde al nødvendig bistand for at styrke Ukraines retlige kapacitet og ressourcer til effektivt at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til de ukrainske myndigheder med henblik på at nå de vigtigste benchmarks for bekæmpelse af straffrihed for alvorlige internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, på nationalt plan;

8.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger i internationale institutioner og procedurer og ved Den Internationale Straffedomstol eller andre relevante internationale domstole eller domstole for at støtte retsforfølgelsen af de russiske og belarusiske regimer for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og aggressionsforbrydelser; opfordrer endvidere til, at disse efterforskninger og efterfølgende retsforfølgelse også bør finde anvendelse på alle russiske militærpersonel og regeringsembedsmænd, der er involveret i krigsforbrydelser; glæder sig derfor over det undersøgelses- og efterforskningsarbejde, som flere medlemsstater har iværksat i henhold til princippet om universel jurisdiktion og til støtte for det arbejde, der udføres af Den Internationale Straffedomstol; glæder sig ligeledes over EUAM Ukraines ændrede mandat, som vil gøre det muligt for den at støtte de ukrainske myndigheder i efterforskningen og retsforfølgelsen af alle internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine;

9.  opfordrer de russiske myndigheder til straks at sætte en stopper for tvangsfordrivelsen af ukrainske statsborgere og til at give de ukrainske statsborgere, der er tvangsfordrevet til Den Russiske Føderations territorium, mulighed for at vende sikkert tilbage til Ukraine;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle bevismateriale og støtte en efterforskning af Den Internationale Straffedomstols anklager med henblik på at fastslå, om de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der er begået af russiske styrker og deres håndlangere i Ukraine, udgør folkedrab;

11.  insisterer på behovet for at øge koordineringen af de forskellige mekanismer, der er etableret til bekæmpelse af straffrihed for krigsforbrydelser i Ukraine, herunder gennem et internationalt møde, der har til formål at koordinere indsamlingen af beviser og dermed forbedre effektiviteten af ansvarlighedsprocesserne; opfordrer EU-institutionerne til at støtte disse koordineringsbestræbelser;

12.  opfordrer EU-institutionerne, navnlig Kommissionen, til at støtte udarbejdelsen snarest muligt af et passende retsgrundlag, med støtte fra etablerede multilaterale fora såsom FN og Europarådet, for at gøre det muligt at oprette en særlig international domstol til at straffe aggressionsforbrydelser, som de politiske ledere og militære øverstbefalende i Rusland og dets allierede har begået mod Ukraine; opfordrer EU-institutionerne, navnlig Kommissionen, til så hurtigt som muligt at tilvejebringe alle de nødvendige menneskelige og budgetmæssige ressourcer såvel som administrativ, efterforskningsmæssig og logistisk støtte til oprettelsen af denne domstol;

13.  opfordrer EU-institutionerne, navnlig Kommissionen, til fra ligesindede internationale partnere og organisationer, især FN's Generalforsamling, at søge politisk støtte til oprettelsen af denne domstol;

14.  glæder sig over, at Litauen, Polen og Ukraine har oprettet et fælles efterforskningshold, som koordineres af Eurojust, og hvori Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed vil være førstegangsdeltager med henblik på at lette efterforskning og retsforfølgning i de deltagende stater samt dem, der kan indbringes for Den Internationale Straffedomstol; opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig det fælles efterforskningshold;

15.  glæder sig over Kommissionens forslag af 25. april 2022 om at udvide Eurojusts mandat og operationelle funktioner med hensyn til analyse, opbevaring og deling af bevismateriale til støtte for efterforskning og retsforfølgning af centrale internationale forbrydelser, navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og dermed forbundne strafbare handlinger(3); opfordrer Eurojust til at anvende disse nye beføjelser til at støtte medlemsstaternes kompetente myndigheder med analyser af bevismateriale for at bidrage til at sikre, at sådant bevismateriale efterfølgende opfylder betingelserne for antagelse ved nationale eller internationale domstole eller tilsvarende mekanismer; understreger, at udvidelsen af mandatet bør kombineres med en passende forhøjelse af finansieringen til Eurojust;

16.  understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater gør fuld brug af deres kapaciteter og tilgængelige lovlige muligheder for at drage gerningsmændene til krigsforbrydelser til ansvar; glæder sig i denne forbindelse over, at Europol er parat til at støtte et fælles efterforskningshold, og opfordrer Europol til at arbejde tæt sammen med Eurojust, hvis der anmodes herom;

17.  minder om, at princippet om universel jurisdiktion har til formål at undgå straffrihed for krigsforbrydere ved at gøre det muligt for alle stater at gøre deres pligt til at retsforfølge og straffe gerningsmændene; mener, at det er vigtigt at give de retshåndhævende og retslige myndigheder i medlemsstaterne passende redskaber til, at de har en reel mulighed for at indsamle det nødvendige bevismateriale, for at krigsforbrydere kan blive dømt; opfordrer medlemsstaterne til at gøre effektiv brug af princippet om universel jurisdiktion i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydelser i Ukraine og til at intensivere deres indbyrdes samarbejde med en koordinerende og fremmende rolle for Kommissionen;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en EU-handlingsplan om straffrihed, og til at den får et særligt kapitel om Ukraine;

19.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Den Internationale Straffedomstol og Eurojust under dens reviderede mandat om dokumentation for voldtægt, misbrug og andre former for seksuel vold under krigen i Ukraine, herunder ved at indsamle statistisk eller anden dokumentation, der viser et mønster, fra relevante eksperter, lægejournaler og farmaceutiske registre og ved at søge efter og dokumentere regnskaber for krigsrelateret voldtægt i Ukraine, der optræder online i pressen og på de sociale medier, og som kan lede efterforskere til ofre for voldtægt og seksuel vold; opfordrer til, at dette arbejde suppleres af lignende bestræbelser i flygtningelejre og, når det er muligt, på stedet i Ukraine; opfordrer EU og værts- og transitlandene til at sikre adgang til tjenesteydelser på området for seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, navnlig nødprævention, profylaktisk behandling efter eksponering samt abortydelser, herunder til ofre for voldtægt;

20.  opfordrer det internationale samfund til også alvorligt at efterforske og straffe miljøkriminalitet, navnlig massiv miljøforurening, herunder grænseoverskridende miljøskader, da Rusland fortsat målrettet angriber industri- og brændstofanlæg, elforsyning, vandforsyning, kloaksystemer og andre anlæg, hvilket skaber udbredt forurening og ødelæggelse af vådområder, skove, nationalparker, beskyttede områder, herunder 30-kilometers-udelukkelseszonen om Tjernobyl, samt udsatte og truede arters habitat med alvorlige konsekvenser på lang sigt;

21.  opfordrer indtrængende til, at der foretages en undersøgelse af påstandene om de russiske styrkers og deres håndlangeres plyndring og destruktion af fødevareoplagringsfaciliteter samt en meningsfuld vurdering af de globale konsekvenser heraf, navnlig for de fødevareimporterende udviklingslande;

22.  understreger betydningen af store IT-systemer i EU for at sikre, at krigsforbrydere ikke kan forsvinde og ubemærket rejse ind på EU's territorium; er overbevist om, at den igangværende reform af EU's retlige ramme for udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder vil fremskynde indsamlingen af relevante oplysninger, der findes om krigsforbrydere i politiets databaser i forskellige medlemsstater;

23.  beklager, at statutterne for INTERPOL ikke giver mulighed for at suspendere et medlemsskab, og opfordrer INTERPOL til i det mindste midlertidigt at nægte Ruslands nationale centralbureau adgang til INTERPOLs databaser;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte aktiviteter, der fremmer uddannelse og bevidstgørelse af menneskerettighedsforkæmpere samt dommere og anklagere, om digitalt bevismateriale og digital registrering af menneskerettighedskrænkelser med henblik på at øge klarheden om kriterierne for antagelighed ved nationale og internationale domstole;

25.  glæder sig over Verkhovna Radas vedtagelse af lovforslag nr. 7304, som giver Den Internationale Straffedomstol adgang til at arbejde i Ukraine, og opfordrer de ukrainske myndigheder til at støtte bestræbelserne på ansvarlighed i forbindelse med alvorlige internationale forbrydelser ved hurtigst muligt at ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og formelt blive medlem af Den Internationale Straffedomstol; opfordrer de ukrainske myndigheder til at tilpasse Ukraines nationale lovgivning og procedurer til folkeretten og derved styrke de nationale retlige mekanismer til bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser, harmonisere den nationale lovgivning, navnlig straffeloven, med den internationale strafferet og den humanitære folkeret, og til at vedtage en klar og praktisk ramme for samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol og andre organer, der efterforsker forbrydelser begået i Ukraine; minder om behovet for, at alle parter i en konflikt nøje overholder den humanitære folkeret;;

26.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at stille øgede finansielle ressourcer og teknisk bistand til rådighed til indsamling og opbevaring af den enorme mængde beviser på krænkelser af den humanitære folkeret, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine; opfordrer i denne forbindelse EU til at støtte denne proces gennem øgede midler fra instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa;

27.  hilser sanktionspakkerne mod Rusland velkomne og understreger, at en fuldstændig og effektiv gennemførelse af dem i hele EU og fra EU's internationale allieredes side skal være en prioritet nu; opfordrer til en hurtig vedtagelse af den sjette sanktionspakke; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette et retligt instrument, der gør det muligt at konfiskere indefrosne russiske aktiver og midler, således at de kan anvendes som krigsskadeerstatning og til genopbygning af Ukraine;

28.  udtrykker sin dybe påskønnelse af og respekt for det ukrainske civilsamfunds arbejde og engagement, herunder dets arbejde med at dokumentere igangværende krænkelser i Ukraine og dets fortalervirksomhed til støtte for bekæmpelsen af straffrihed i Ukraine; bemærker, at der er mange ikkestatslige organisationer på ukrainsk område, der gør en indsats for at dokumentere krigsforbrydelser, herunder massevoldtægter i krigstid, og at deres indsats skal støttes og konsolideres; opfordrer alle internationale og nationale ansvarlige aktører til at arbejde tæt sammen med civilsamfundet om at bistå retslige processer, herunder ved at forbedre adgangen til oplysninger og opsøgende arbejde over for ofre og berørte lokalsamfund, sikre offentlighed, gennemsigtighed i processen og civilsamfundets engagement som reaktion på de grusomheder, som Den Russiske Føderation har begået;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, herunder gennem deres deltagelse i FN's Generalforsamlings 5. Komité, og FN til at sikre, at FN's Menneskerettighedsråds undersøgelseskommission har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udføre alle aspekter af sit mandat på uafhængig vis;

30.  beklager dybt beslutningen om at lukke OSCE's særlige observatørmission i Ukraine efter den manglende konsensus i OSCE's Permanente Råd den 31. marts 2022 om forlængelse af missionens mandat og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge alle muligheder for at genetablere dens mandat;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Ukraines præsident, regering og parlament, Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed.

(1) EUT L 117 af 19.4.2022, s. 38. (2) Den 1. marts 2022 modtog kontoret en anmeldelse fra Republikken Litauen. Den 2. marts 2022 indgav følgende koordinerede gruppe af deltagende stater en fælles anmeldelse: Republikken Albanien, Forbundsstaten Australien, Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Canada, Republikken Colombia, Republikken Costa Rica, Republikken Kroatien, Republikken Cypern, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Estland, Republikken Finland, Den Franske Republik, Georgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Ungarn, Island, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Fyrstendømmet Liechtenstein, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, New Zealand, Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Republikken Slovenien, Kongeriget Spanien, Kongeriget Sverige, Det Schweiziske Forbund og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. (3) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 for så vidt angår indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Eurojust (COM(2022)0187).

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine – styrkelse af EU's handleevne (2022/2653(RSP))

P9_TA(2022)0219 RC-B9-0267/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 7. april 2022 om konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2022, herunder den seneste udvikling i krigen i Ukraine og EU's sanktioner mod Rusland og gennemførelsen heraf(1),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2022,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" (COM(2022)0108),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 om identifikation af Europas genopretningsbehov (SWD(2020)0098),

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds rapport af 22. april 2022 om regionale økonomiske udsigter med titlen "Europe: War Sets Back the European Recovery",

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2022 om konsekvenserne af krigen mod Ukraine for kvinder(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om revision af de makroøkonomiske lovgivningsrammer for en bedre indvirkning på Europas realøkonomi og større gennemsigtighed i beslutningstagningen og den demokratiske ansvarlighed(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Rusland siden den 24. februar 2022 har ført en ulovlig, uprovokeret og uberettiget aggressionskrig mod Ukraine;

B.  der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine udgør en voldsom humanitær krise, der berører millioner af mennesker og uundgåeligt vil resultere i et alvorligt økonomisk chok af ukendt varighed og omfang i EU;

C.  der påpeger, at den primære konsekvens af krigen i Ukraine er tabet af menneskeliv og den humanitære krise som følge af det enorme antal mennesker, der er under belejring eller fordrevet; der henviser til, at mere end 5,7 millioner mennesker pr. 5. maj 2022 var flygtet fra Ukraine ifølge data fra FN's Højkommissær for Flygtninge, og at over 85 % af dem i øjeblikket opholder sig i et EU-land; der henviser til, at byrden i forbindelse med den humanitære krise i vid udstrækning bæres af de medlemsstater, der grænser op til Ukraine;

D.  der henviser til, at de miljømæssige konsekvenser af konflikten som følge af bombninger, olie- og gaslækager og hændelser på kemiske fabrikker eller atomkraftværker giver anledning til stor bekymring for befolkningen i både Ukraine og EU; der mener, at EU skal bidrage til at beskytte mod og afhjælpe miljøskader forårsaget af krigen og sanktionere miljøforbrydelser, da de uundgåeligt vil få langvarige konsekvenser;

E.  der henviser til, at Rusland ensidigt har besluttet at afbryde gasforsyningen til Bulgarien og Polen; der henviser til, at et stigende antal EU-medlemsstater allerede har givet udtryk for deres støtte til gennemførelsen af en fuldstændig energiembargo mod Rusland for at undgå denne afpresning;

F.  der henviser til, at sanktionerne har alvorlige følger for den russiske økonomi (ifølge IMF: et fald i BNP på 8,5 % og en inflation på 21,3 % i 2022); der påpeger, at Europa ved at købe fossile brændstoffer fra Rusland og betale op til 800 mio. EUR om dagen for disse leverancer fortsætter med at give regimet penge, der hjælper det med at finansiere krigen; der henviser til, at Kommissionen har fremlagt en ambitiøs plan om at forbyde import af russisk olie inden for seks måneder og af raffinerede produkter inden årets udgang;

G.  der påpeger, at den økonomiske kontekst kombineret med virkningerne af de nødvendige sanktioner vil få alvorlige konsekvenser for den sociale og økonomiske situation, herunder for EU’s arbejdsmarkeder og levevilkår; der påpeger, at krisen som følge af krigen risikerer at påvirke væksten og beskæftigelsen negativt, herunder i kraft af følgerne for de finansielle markeder, energiknaphed og yderligere energiprisstigninger, vedvarende flaskehalse i forsyningskæden og tillidsvirkninger;

H.  der henviser til, at forbrugerprisinflationen i EU har nået et niveau, der ikke er set siden 1970'erne i mange lande, og som lå på 7,5 % i april 2022, hvilket er det højeste niveau siden indførelsen af euroen og hovedsagelig skyldes stigninger i priserne på fossil energi; der henviser til, at dette har ført til øgede landbrugspriser; der henviser til, at inflationen (HICP) ifølge ECB's seneste prognose for euroområdet forventes at falde fra gennemsnitligt 5,1 % i 2022 til 2,1 % i 2023 og 1,9 % i 2024;

I.  der henviser til, at stigende inflation og særligt hurtige stigninger i fødevare- og energipriserne i hele EU påvirker de mest udsatte befolkningsgrupper, skaber yderligere ulighed og forværrer fattigdommen, herunder energifattigdommen; der henviser til, at lønningerne ikke forventes at stige så hurtigt som inflationen, og at arbejdstagerne derfor mister købekraft og kan opleve en forværring af deres levevilkår i de kommende måneder; der påpeger, at dette også vil medføre et større pres på den socialpolitiske kapacitet og på automatiske stabilisatorer såsom nationale arbejdsløshedsordninger; der henviser til, at det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), som Kommissionen har indført, har været en succes;

J.  der henviser til, at den globale vækst ifølge IMF's globale økonomiske prognose fra april 2022 forventes at falde fra skønsmæssigt 6,1 % i 2021 til 3,6 % i 2022 og 2023, hvilket er 0,8 og 0,2 procentpoint lavere for henholdsvis 2022 og 2023, end man forudså i prognosen i januar; der henviser til, at væksten i euroområdet forventes at falde fra skønsmæssigt 5,3 % i 2021 til 2,8 % i 2022 og 2,3 % i 2023;

K.  der henviser til, at den udbredte anvendelse af ordninger for fastholdelse af arbejdspladser under pandemien ifølge Kommissionens forslag til en fælles beskæftigelsesrapport 2022 bidrog til den relativt begrænsede stigning i arbejdsløsheden på kun 0,4 % i 2021 mod 6 % i 2020(6);

L.  der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i højere grad end store virksomheder må kæmpe for at opnå finansiering; der henviser til, at administrative procedurer gør det særlig vanskeligt for SMV'er at få adgang til offentlige midler; der påpeger, at enhver betingelse for SMV'ers adgang til finansiel støtte derfor bør tage hensyn til den nødvendige forenkling af procedurerne;

M.  der påpeger, at Europa står over for fremvoksende vanskeligheder såsom tiltagende uligheder mellem generationerne, forringede sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige muligheder og ressourcer, territoriale forskelle og ulige adgang til grundlæggende social- og sundhedsydelser, beskæftigelse og forretningsmuligheder og til social infrastruktur; der henviser til, at 96,5 millioner mennesker i EU i 2020 var truet af fattigdom eller social udstødelse, svarende til 21,9 % af EU's befolkning; der henviser til, at fattigdommen og den sociale udstødelse er faldet i det seneste årti; der påpeger, at der er behov for en yderligere reduktion; der påpeger, at EU og medlemsstaterne er fælles om ansvaret for at mindske uligheden; der påpeger, at der bør tages fat på de grundlæggende årsager til langsigtede økonomiske og sociale ubalancer;

N.  der henviser til, at omkring 34 millioner europæere i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019 angav, at de ikke var i stand til at varme deres hjem tilstrækkeligt op i 2018, og at 6,9 % af EU's befolkning erklærede, at de ikke havde råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt;

O.  der påpeger, at robuste sociale beskyttelsessystemer er afgørende for social modstandsdygtighed i krisetider; der påpeger, at den vigtigste sociale konsekvens i Europa er en stigning i leveomkostningerne og fordyrelse af varer og tjenesteydelser, hvilket udgør en trussel mod grundlæggende rettigheder såsom adgangen til mad, en bolig, tøj og uddannelse, gunstige arbejdsvilkår og beskyttelse mod arbejdsløshed samt adgang til lægebehandling;

P.  der henviser til, at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter et mål for EU om at reducere antallet af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, med mindst 15 millioner, og der i planens regi er vedtaget en række forslag med henblik på at nå dette mål inden 2030; der påpeger, at det i den nuværende situation bliver vanskeligere at nå målet i betragtning af den forventede stigning i fattigdommen og arbejdsløsheden i de kommende måneder; der påpeger, at de sociale sikringssystemer er under alvorligt pres for at afbøde de sociale konsekvenser af krisen, yde støtte til flygtningene og sikre anstændige levevilkår for alle såvel som adgang til basale ydelser af tilstrækkelig kvalitet på bl.a. sundheds-, skole- og boligområdet;

Q.  der henviser til, at Det Internationale Energiagentur har anslået, at den overskydende fortjeneste vil beløbe sig til 200 mia. EUR(7) i 2022; der henviser til, at IEA også har fastslået, at uventede fortjenester via midlertidige skattemæssige foranstaltninger kunne stilles til rådighed for staten for delvist at kompensere for højere energiregninger; der henviser til, at Kommissionen i marts 2022 foreslog retningslinjer for indførelse af midlertidige skatteforanstaltninger for uventede fortjenester(8);

R.  der påpeger, at den russiske krig i Ukraine har vist EU's beslutsomhed, enhed og styrke med hensyn til at forsvare demokratiske værdier; der påpeger, at den også har vist, at der er behov for økonomiske, sociale og institutionelle reformer af EU for at håndtere de globale konsekvenser af Ruslands militære aggression; der påpeger, at der er et absolut behov for at fastholde Unionens hidtil imponerende enhed og solidaritet bag anvendelsen af alle tilgængelige ikke-militære redskaber til at bringe den russiske aggression mod Ukraine til ophør og ved hjælp af kollektive midler at imødegå de umiddelbare virkninger inden for EU og fastholde den aktuelle lovgivningsmæssige dagsorden med det formål at forbedre Unionens sociale, økonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed på trods af Putins ønske om at splitte os og afspore disse bestræbelser;

S.  der påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at den sociale markedsøkonomi og det indre marked fungerer, herunder i krisetider, for at udnytte deres fulde potentiale til gavn for de europæiske forbrugere og bidrage til at øge produktiviteten, de europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabelsen af kvalitetsjob;

T.  der henviser til, at Kommissionen har fremlagt konkrete foranstaltninger for at gøre REPowerEU til en realitet;

U.  der finder, at EU skal blive en reel magt på verdensplan med kapacitet til selv at handle og træffe beslutninger, navnlig med hensyn til forsvar, energi, landbrug, akvakultur og industri;

V.  der henviser til, at også adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder bliver stadig vanskeligere for de flygtninge, der ankommer til EU; der minder om, at EU har forpligtet sig til at fremme, beskytte og opfylde den enkeltes og enhver kvindes og piges ret til at have fuld kontrol over og til frit og ansvarligt at kunne bestemme i spørgsmål vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive rettigheder uden at blive udsat for diskrimination, tvang og kønsbaseret vold;

Overordnede betragtninger

1.  stiller sig solidarisk med det ukrainske folk og anerkender, at aktiv krig ved EU's umiddelbare grænser har alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for Europa; er fuldt ud klar over, at demokrati og frihed ikke kan udtrykkes i nogen økonomisk term eller i social tryghed; gentager på det kraftigste sin fordømmelse af Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede militære aggression mod og invasion af Ukraine og af Belarus' medvirken hertil;

2.  fremhæver, at den russiske militære aggression mod Ukraine og EU's begrundede sanktioner mod Rusland og Belarus påvirker EU's økonomiske genopretning efter pandemien og udgør en alvorlig trussel mod dets genopretnings- og resiliensstrategi samt mod det indre markeds integritet;

3.  understreger, at den nuværende krig mod Ukraine har forværret en allerede stærk energipriskrise i hele Europa, som har en direkte negativ indvirkning på alle EU-borgeres købekraft og på SMV'er; minder om, at dagens høje gas- og elpriser påvirker de fleste medlemsstater, om end i forskellig grad og på forskellige tidspunkter, og at den nuværende prisstigning kræver en hurtig indgriben for at kunne identificere, undgå og forebygge de socioøkonomiske konsekvenser gennem koordinerede økonomiske og socialpolitiske modtræk;

4.  understreger vigtigheden af at sikre energisuverænitet og uafhængighed af russiske leverancer og mere strategisk autonomi og energisikkerhed ved at opgradere og sikre store investeringer i EU's energiinfrastruktur, herunder i sammenkoblinger og grænseoverskridende infrastruktur til produktion af vedvarende energi og energieffektivitet;

5.  er overbevist om nødvendigheden af yderligere at styrke Unionens solidaritetskapacitet i krisetider; opfordrer Kommissionen og Rådet til at stå klar, hvis de negative virkninger af krisen ikke i tilstrækkelig grad kan afhjælpes gennem eksisterende programmer, og til at reagere målrettet, samlet og hurtigt og i solidaritet med dem, der er ramt af denne nye alvorlige krise, med henblik på at hjælpe husholdninger og virksomheder, navnlig SMV'er; understreger, at en målrettet, koordineret og solidarisk europæisk reaktion er afgørende for at begrænse krisens omfang ved at identificere, forebygge og afbøde dens økonomiske og sociale konsekvenser og dermed fastholde de europæiske borgeres støtte såvel til de foranstaltninger, der træffes mod Rusland, som til de andre tiltag, der er nødvendige for at hjælpe ukrainerne med at forsvare sig; opfordrer EU-institutionerne til at tildele Ukraine status som EU-kandidatland i overensstemmelse med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union og på grundlag af landets fortjenester;

6.  fremhæver sin uindskrænkede støtte til Ukraine og det ukrainske folk; fremhæver betydningen af, at Det Europæiske Råd godkender de fem pakker af sanktioner mod Rusland, og opfordrer til, at de gennemføres hurtigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage den sjette pakke af sanktioner, herunder et forbud mod import af russisk olie, som foreslået af Kommissionen; gentager sin opfordring til en øjeblikkelig og fuldstændig embargo mod import fra Rusland af olie, kul, nukleart brændsel og gas og til, at Nordstream 1 og 2 helt opgives; opfordrer til en hurtig vedtagelse af foranstaltninger til begrænsning af sanktionernes skadevirkninger for at sikre, at arbejdstagere og husholdninger ikke kommer til at betale prisen for disse politiske beslutninger;

7.  støtter de globale bestræbelser på at hjælpe Ukraine, navnlig gennem G7, og opfordrer til gældslettelse for Ukraine; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stå i spidsen for arbejdet med oprettelse af en solidaritetsfond for Ukraine og strategien for genopbygning af Ukraine efter krigen; minder om, at Parlamentet igennem længere tid har ytret ønske om at blive inddraget fuldt ud i oprettelsen af og tilsynet med EU's trustfonde og den hermed forbundne operationelle beslutningstagning;

8.  opfordrer Rådet til at udvide listen over personer, der er direkte omfattet af EU's sanktioner, herunder russiske oligarker, og til i den forbindelse at tage hensyn til den liste på 6 000 personer, som Navalnyys fond har fremlagt; opfordrer til en udvidelse af listen over EU-sanktionerede medieenheder med tilknytning til Rusland, der opererer i EU, navnlig det såkaldte GRU-affilierede "nyhedsbureau" InfoRos;

9.  bemærker, at tidligere politikere såsom Esko Aho, Francois Fillon og Wolfgang Schüssel for nylig er trådt tilbage fra deres stillinger i russiske virksomheder, og kræver på det stærkeste, at andre, såsom Karin Kneissl og Gerhard Schröder, gør det samme; opfordrer endvidere Rådet til at udvide listen over personer, der er omfattet af EU's sanktioner, til de europæiske medlemmer af bestyrelserne i større russiske virksomheder og til politikere, der fortsat modtager russiske penge;

Koordineret håndtering af den økonomiske og sociale krise

10.  er overbevist om, at en effektiv reaktion på kort sigt er at bidrage til at mindske de høje energipriser for husholdninger og virksomheder og opretholde købekraften, kvalitetsbeskæftigelse og offentlige tjenester, samtidig med at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og den retfærdige, digitale og grønne omstilling fortsættes, samt at handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder styrkes; opfordrer til en styrkelse af det indre energimarked med henblik på at fjerne de områder, hvor EU er afhængigt, uden at skabe nye;

11.  understreger endnu en gang vigtigheden af diversificering af energiressourcer, ‑teknologier og ‑forsyningsruter, samtidig med at man undgår lock in-effekter, sideløbende med udarbejdelse af en storstilet plan for offentlige og private investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtige langsigtede offentlige investeringer i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer og energiforsyningsproblemet; opfordrer derfor Kommissionen til at øge koordineringen af planlægningen og finansieringen af energieffektivitet og vedvarende energi, navnlig grøn brint; opfordrer til en hurtig udfasning af subsidier til fossile brændstoffer;

12.  gentager, at Kommissionen skønner, at der er behov for årlige offentlige ekstrainvesteringer på et trecifret milliardbeløb(9) med henblik på at imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling, den grønne, retfærdige omstilling og den økonomiske og sociale genopretning; understreger derfor, at et øget investeringsniveau skal stabiliseres og konvergeres i opadgående retning i EU i mange år frem;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre offentlige investeringer og finansiel støtte, herunder offentlig finansiel støtte til virksomheder, der ydes inden for rammerne af fleksibiliseringen af statsstøttereglerne, betinget af relevante krav knyttet til offentlige politiske mål, navnlig sociale, miljømæssige og finansielle krav, som støttemodtagerne bør opfylde, så længe de modtager offentlig støtte, samtidig med at der sikres fair og åben konkurrence baseret på lige grundvilkår mellem vores virksomheder og respekt for de grundlæggende principper, som vores indre marked er baseret på;

14.  påpeger, at det for at kunne holde fattigdomsraterne nede er afgørende at afbøde virkningerne af stigninger i energipriserne for sårbare husstande; opfordrer medlemsstaterne til at være effektive og målrettede, når det kommer til deres øgede sociale udgifter, herunder indkomststøtte, til at afbøde virkningerne af de stigende energipriser, navnlig for lavindkomsthusstande, og ved finansieringen af offentlige politikker til højnelse af energieffektiviteten og udbredelsen af vedvarende energi; understreger, at lønstigninger bør tage højde for den langsigtede inflation og produktivitetsvækst for at opretholde husstandenes købekraft;

15.  tilslutter sig Rådets opfordring til Kommissionen om at forelægge forslag, der effektivt afhjælper problemet med uforholdsmæssigt høje elpriser, samtidig med at det indre markeds integritet bevares; minder om de nuværende muligheder på kort sigt, som Kommissionen har fremlagt (direkte støtte til forbrugerne gennem vouchers, afgiftsnedsættelser eller gennem en "aggregeringsmodel/enkelt køber", statsstøtte, beskatning, prislofter, reguleringsforanstaltninger såsom differencekontrakter) med henblik på at mindske konsekvenserne af de usædvanligt høje priser for borgere og virksomheder, samtidig med at den afsmittende virkning på elmarkederne imødegås; er bekymret over potentielt markedsmisbrug; opfordrer Kommissionen til at vurdere gasprisernes indvirkning på elmarkedets funktion, navnlig på gasprisens afgørende rolle for den endelige pris;

16.  er dybt bekymret over konsekvenserne af den russiske krig mod Ukraine for EU's fødevaresikkerhed; understreger det presserende behov for at styrke EU's tilgang til fødevaresikkerhed og om nødvendigt øge den bæredygtige produktionskapacitet med henblik på at mindske EU's fødevaresystems generelle afhængighed og opbygge øget modstandsdygtighed i fødevareforsyningskæden; påpeger den store indvirkning på landbrugsfødevaresektoren som følge af den kraftige stigning i produktionsomkostningerne, som beskrevet i Parlamentets beslutning af 24. marts 2022 om behovet for en hurtig EU-handlingsplan for at sikre fødevaresikkerheden i og uden for EU i lyset af den russiske invasion af Ukraine; advarer om, at de eksportrestriktioner, som mange lande har bebudet, kan føre til prisstigninger, destabilisere markederne, bidrage til sult og give næring til spekulativ praksis;

Integration af personer, der midlertidigt er fordrevet fra Ukraine

17.  understreger, at krigen i Ukraine og den efterfølgende stigning i leveomkostninger og risiko for arbejdsløshed yderligere kan forværre situationen for familier, flygtninge, kvinder, børn truet af fattigdom og social inklusion eller med behov for adgang til kyndig pleje, hvis der ikke gennemføres passende supplerende beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere deres indsats på gennemførelsen af den europæiske børnegaranti ved at sikre adgang til gratis kvalitetstjenester for børn, der flygter fra Ukraine, på lige fod med EU-jævnaldrende i værtslandene og til hurtigst muligt at øge finansieringen af den europæiske børnegaranti med et passende budget;

18.  mener, at adgang til uindskrænket sundhedspleje for alle, navnlig kvinder og børn, der er ofre for krigsforbrydelser, og som er flygtninge i EU, skal garanteres i alle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe midlertidigt fordrevne kvinder fra Ukraine ved at garantere universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje af god kvalitet og uden forskelsbehandling, tvang eller overgreb, og til at afklare spørgsmålet om retslige klagemuligheder og forebygge krænkelse af disse personers menneskerettigheder; glæder sig over Kommissionens meddelelse om 1,5 mio. EUR til et særligt projekt til støtte for De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA) med henblik på at bistå kvinder og piger i Ukraine ved at levere seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på situationen for uledsagede mindreårige børn, børn, der er blevet adskilt fra deres forældre, og børn i institutionel pleje fra Ukraine for at sikre, at deres umiddelbare behov opfyldes, at de identificeres og spores på passende vis, og at data udveksles mellem medlemsstaterne med henblik på at genforene dem med deres familier eller senere reintegrere dem i det ukrainske samfund, samtidig med at de sikres beskyttelse mod misbrug og menneskehandel, navnlig for så vidt angår unge kvinder og piger;

20.  fremhæver, at covid-19-krisen har vist, at migrantarbejdstagere yder et afgørende bidrag til at støtte de europæiske økonomier; advarer imidlertid om, at migrantarbejdstagere meget ofte oplever dårlige arbejds- og levevilkår, manglende social beskyttelse, nægtes foreningsfrihed og arbejdstagerrettigheder, forskelsbehandles og oplever fremmedhad, og er bekymret over de indberettede tilfælde af udbytning af ukrainske arbejdstageres arbejdskraft; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere disse sager og sikre, at ukrainske arbejdstagere er beskyttet og at deres integration sker under behørig iagttagelse af loven, lighed og ikkeforskelsbehandling; mener, at fagforeninger og civilsamfundsorganisationer i hele EU også skal støttes i deres indsats for at beskytte flygtninges grundlæggende arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder og i at organisere dem fagligt, optage dem i fagforeninger og styrke deres rettighedsmæssige stilling;

21.  opfordrer Kommissionen til også at yde finansiel bistand til medlemsstater, der overholder reglerne for modtagelse og den sociale og beskæftigelsesmæssige integration af flygtninge, herunder med hensyn til plejetjenester, boliger, fødevarer, materiel bistand, uddannelsesprogrammer og offentlige arbejdsformidlinger; understreger behovet for at tilbyde specialiseret beskyttelse og pleje til personer med handicap, der kommer fra Ukraine; opfordrer medlemsstaterne til at støtte nationale myndigheder, modtagelses-, uddannelses- og beskæftigelsescentre, NGO'er og velgørende organisationer i anvendelsen af EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler;

22.  påpeger, at Europas psykiatriske sundhedssystemer bør finansieres bedre, og det kan være en udfordring for den brede befolkning at få adgang til pleje, og at denne bør forbedres; påpeger, at det er en endnu større udfordring for flygtninge og andre migranter; mener, at det vil være afgørende, at der sker en betydelig forøgelse af finansieringen til de psykiatriske behandlingssystemer for at hjælpe flygtninge med at håndtere traumer, i kombination med ikke-kliniske tilgange i partnerskab med skoler, lokalsamfundsbaserede organisationer m.fl.;

En ny pakke om modstandsdygtighed for Europa

En pakke om social modstandsdygtighed for borgerne

23.  understreger, at det forventes, at den økonomiske og sociale situation i EU vil blive yderligere forværret i de kommende måneder og vil blive skærpet på grund af en kombination af endnu højere energipriser og således højere omkostninger til opvarmning og en højere inflation for andre varer og tjenester; gentager, at der fortsat bør holdes øje med sundhedsrelaterede risici; mener, at det vil være vigtigt for EU at foregribe dette og indføre en politisk ramme og konkrete initiativer for medlemsstaterne, der bør være målrettet til at støtte til de mest sårbare befolkningsgrupper inden sommeren 2022; tilslutter sig Rådets opfordring til medlemsstaterne og Kommissionen om med henblik på næste vintersæson hurtigst muligt at etablere de nødvendige solidaritets- og kompensationsmekanismer og til at samarbejde om fælles foranstaltninger;

24.  opfordrer til, at der etableres en midlertidig europæisk pakke om social modstandsdygtighed, der koordinerer en række foranstaltninger og midler til at styrke sociale velfærdssystemer og sociale beskyttelsessystemer i EU, herunder videreførelse og refinansiering af SURE, så længe de socioøkonomiske konsekvenser af krigen fortsat har en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet, og en social beredskabsfacilitet med øget offentlig støtte til eksisterende instrumenter, der er rettet mod de fattigste i vores samfund; opfordrer desuden til en hurtig vedtagelse af Den Sociale Klimafond; opfordrer til en styrkelse af investeringerne i sociale klimaforanstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at overveje en midlertidig suspension af nationale huslejeindekseringsordninger, hvor det er relevant;

25.  opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge en opfølgning af det sociale topmøde i Porto med deltagelse af EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter for at drøfte vanskelighederne i forbindelse med den ekstraordinære situation, vi står over for, med stigende inflation og dens sociale konsekvenser, navnlig hvad angår levevilkår, en retfærdig omfordeling af velstanden mellem forskellige grupper i samfundet og anstændige lønninger, og opfordrer den til at arbejde på at ajourføre handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for at sikre, at planens mål opfyldes ved om nødvendigt at vedtage yderligere forslag og/eller finansielle midler;

26.  fremhæver, at Kommissionen vil forelægge en henstilling fra Rådet om rammer for minimumsindkomstordninger med henblik på at sikre retten til et anstændigt liv, udrydde fattigdom og håndtere spørgsmålene om tilstrækkelighed og dækning, herunder en klausul om forbud mod forringelser, da dette må anses for presserende vigtigt; minder om, at Kommissionen har anbefalet mindsteindkomstordninger i de landespecifikke henstillinger og har erklæret, at ikke alle medlemsstater har fastlagt deres over fattigdomsgrænsen; opfordrer desuden til, at der vedtages tilskudsordninger, der kan sikre kvalifikationer til alle økonomisk trængte mennesker, der ønsker at deltage i erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, ved at dække uddannelsesudgifter og essentielle behov;

27.  minder om, at unge er blevet særlig hårdt ramt af covid-19-krisen med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og mental trivsel; er bekymret over, at de økonomiske konsekvenser af den nuværende krise som følge af den russiske aggression i Ukraine risikerer at gøre mange flere unge arbejdsløse i Europa med langvarige socioøkonomiske konsekvenser til følge;

28.  minder om, at retten til en passende levestandard, herunder bolig, er medtaget i verdenserklæringen om menneskerettigheder; advarer om, at boligmarkedet i Europa vil blive sat under endnu større pres, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod at sikre adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger for alle gennem nationale planer for boliger til overkommelige priser, der indgår i de nationale reformprogrammer; glæder sig i denne forbindelse over den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed;

29.  advarer om konsekvenserne af den igangværende krig for globale fødevareforsyningskæder og fødevarepriser og konsekvenserne for købekraften; fremhæver i lyset af stigningen i fødevarepriserne den vedtagne øgede minimumstildeling til foranstaltninger til social inklusion i den nye ESF+ samt de 3 % herudover til foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, og opfordrer medlemsstaterne til at tildele mere end de minimumsbeløb, der kræves i overensstemmelse med ESF+;

Økonomisk hjælpepakke for virksomheder

30.  gentager sine opfordringer til en samordnet EU-indsats til håndtering af de økonomiske og sociale konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine og af de pålagte sanktioner; foreslår, at der oprettes en økonomisk hjælpepakke for virksomheder, herunder med økonomiske, budgetmæssige og lovgivningsmæssige elementer, til SMV'er og offentlige investeringer, uden at det går ud over EU's klimamål for 2030 og 2050; mener, at en sådan pakke som minimum bør omfatte:

31.  understreger Rådets nylige konklusioner, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til fortsat at gøre bedst mulig brug af statsstøtteværktøjskassen, herunder de nye midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtte; understreger i denne forbindelse den fuldstændige mangel på bæredygtighed og sociale betingelser i den ramme for statsstøtte, som Kommissionen har forelagt; insisterer på, at EU-institutionerne og medlemsstaterne sikrer, at offentlig finansiel støtte til virksomheder, der har til formål at bekæmpe de økonomiske virkninger af pandemien og krigen, gøres betinget af, at finansieringen anvendes til fordel for ansatte, og at modtagervirksomhederne afstår fra at udbetale bonusser til deres ledelse, fra skatteunddragelse samt fra at udbetale udbytte eller tilbyde aktietilbagekøbsprogrammer, så længe de modtager en sådan støtte;

32.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens kommende vedtagelse af et nødinstrument for det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med en sådan rammelovgivning at indføre stresstest af virksomheders modstandsdygtighed i lighed med stresstestene for finansielle institutioner, som kan kortlægge, vurdere og give mulige svar på deres risici i forsyningskæden, herunder eksterne virkninger samt sociale, miljømæssige og politiske risici;

33.  minder om betydningen af et velfungerende indre marked som rygraden i EU's økonomi; understreger, at den russiske invasion af Ukraine har fremhævet en række udfordringer for EU's modstandsdygtighed med hensyn til udbud og efterspørgsel, hvilket påvirker dets industrier og fragmenterer det indre marked; anmoder Kommissionen om at fremsætte nye forslag for at tilskynde private aktører til at investere i EU og navnlig til at styrke det indre marked for tjenesteydelser, gøre fremskridt med kapitalmarkedsunionen og bankunionen og gøre brug af nye former for offentlig-private partnerskaber, hvor staten påtager sig begrænsede finansieringsrisici for at tiltrække flere private investeringsaktiviteter såsom covid-19-støtteordningerne for SMV'er;

Styrkelse af EU's handleevne

34.  fremhæver, at europæiske borgere fandt, at EU i sin reaktion på coronakrisen beskyttede dem og åbnede perspektiver, navnlig gennem oprettelsen af SURE-programmet og NextGenerationEU (NGEU); understreger, at hverken NGEU-fonden, dens genopretnings- og resilienskomponent eller fleksibiliteten under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er tilstrækkelige til fuldt ud at dække de finansielle behov, der er opstået som følge af krigen i Ukraine; minder om, at disse instrumenter ikke var udformet eller udmålt med henblik på at imødegå de nye vanskeligheder opstået som følge af den russiske aggression og invasion og samtidig opretholde investeringer i EU's programmer og politikker, herunder vigtige prioriteter såsom den retfærdige, grønne og digitale omstilling;

35.  opfordrer Kommissionen til at gøre optimal brug af de eksisterende finansieringsmuligheder, fleksibilitet og andre bestemmelser i FFR-forordningen og finansforordningen; er imidlertid overbevist om, at der er behov for yderligere fleksibilitet i EU-budgettet, herunder mulighed for fuld udnyttelse af frigørelsesbeløb, for at kunne reagere på uforudsete og presserende behov; opfordrer Kommissionen til at foretage en dybdegående undersøgelse af, hvordan den nuværende FFR fungerer, og til dernæst at fremlægge et lovforslag om en omfattende revision af FFR så snart som muligt og senest i første kvartal af 2023; forventer, at en sådan revision vil tage højde for de langsigtede konsekvenser af krigen i Ukraine og for de trufne nødforanstaltninger;

36.  minder om, at det er rede til at mobilisere alle tilgængelige EU-budgetinstrumenter med henblik på at yde den mest robuste finansielle støtte mulig til flygtninge fra krigen i Ukraine, og advarer om, at en sådan mobilisering ikke bør være til skade for eksisterende programmer og foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at indkredse yderligere ikke-tildelte ressourcer, navnlig fra tidligere programmeringsrunder, som kan afsættes til støtte til Ukraine og håndtering af krigens følger;

37.  glæder sig over Kommissionens udkast til en plan i det nye program REPowerEU om at gøre Europa uafhængigt af russiske fossile brændstoffer længe før 2030, begyndende med gas, i lyset af Ruslands invasion af Ukraine; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan dette program kan anvendes sammen med de nationale genopretnings- og resiliensplaner til at fremme investeringer i energiomstillingen, herunder til finansiering af multinationale projekter inden for energisikkerhed;

38.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig på energiområdet, både på nationalt og europæisk plan; er af den faste overbevisning, at dette bør øge EU's strategiske autonomi;

39.  minder om, at der stadig er over 200 mia. EUR i lån til rådighed, der ikke er blevet brugt; opfordrer derfor medlemsstaterne til i overensstemmelse med forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten at anvende lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der ikke er anmodet om, til at dække de aktuelle negative økonomiske og sociale omkostninger som følge af krigen;

40.  noterer sig IMF's konklusioner om, at finanspolitikken er bedre egnet til at håndtere nye chok end pengepolitikken, og at det bør gøres muligt for automatiske finanspolitiske stabilisatorer at fungere frit, samtidig med at der bør afsættes yderligere udgifter til bl.a. humanitær bistand til flygtninge og til overførsler til lavindkomsthusstande samt til målrettet støtte til sårbare, men levedygtige virksomheder;

41.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om de finanspolitiske retningslinjer for 2023(10) og dens opfordring til at opretholde en støttende finanspolitik og samtidig være klar til at kunne reagere på den økonomiske udvikling; forventer, at Kommissionen fremlægger en række finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på økonomiske slag og den markant stigende fattigdom; forventer desuden i denne henseende, at den generelle undtagelsesklausul forbliver aktiveret, så længe der er grundlag herfor; mener, at en tilbagevenden til de finanspolitiske regler under de nuværende omstændigheder kan få utilsigtede konsekvenser for EU's økonomi og for medlemsstaternes evne til at modstå den nuværende krise;

42.  benytter lejligheden til, her midt i de igangværende globale geopolitiske fortrædeligheder såsom coronapandemien og den russiske invasion af Ukraine, at genoverveje EU's økonomiske styring med henblik på at øge Unionens modstandskraft over for slag og kriser samt styrke dens sociale og energimæssige dimension; opfordrer Kommissionen til at modernisere den omfattende økonomisk-politiske reaktion på den nuværende krise for effektivt at tackle økonomiske og sociale uligheder på baggrund af enorme investeringsbehov;

43.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en revision af EU's finanspolitiske regler; bemærker, at revisionen af rammerne for økonomisk styring skal tage hensyn til konsekvenserne af pandemien, krigen og konsekvenserne for energiomstillingen;

44.  opfordrer til, at der oprettes en ny, målrettet EU-fond (en fond for strategisk autonomi for Europa) til finansiering af grænseoverskridende energiinfrastruktur, for således at undgå fastlåsningsvirkninger på fossile brændstoffer, og produktion af vedvarende energi og energieffektivitet, der styrker bestræbelserne i retning af den europæiske grønne pagt, såvel som cybersikkerhed, industriel konkurrenceevne, den cirkulære økonomi, fødevaresikkerhed og bæredygtig udvikling, og dermed sikrer Europas autonomi og beskytter velfungerende offentlige tjenesteydelser i de kommende årtier; fastholder, at enhver sådan ny fond bør oprettes efter den almindelige lovgivningsprocedure og fungere under fuldt tilsyn af Europa-Parlamentet og direkte forvaltning af Kommissionen; understreger, at det samlede beløb bør fastsættes på grundlag af en klar vurdering af omkostninger og investeringsmangler; anmoder om, at det hele baseres på erfaringerne fra NGEU;

45.  understreger, at der sideløbende hermed er behov for yderligere nye egne indtægter for som minimum at dække NGEU's tilbagebetalingsomkostninger (hovedstol og renter) og sikre en bæredygtig finansiering af EU-budgettet på lang sigt for at undgå, at nye EU-prioriteter finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; er fast besluttet på nøje at overvåge gennemførelsen af den aftalte og retligt bindende køreplan for egne indtægter fra december 2020; opfordrer indtrængende Rådet til at fremskynde forhandlingerne om den første kurv af EU's egne indtægter, som omfatter indtægter fra CO2-grænsetilpasningsmekanismen, emissionshandelssystemet og en andel af overskuddet for de største og mest rentable multinationale selskaber med henblik på at nå frem til en aftale inden afslutningen af budgetproceduren for 2023; gentager sit krav om uden yderligere forsinkelse at indføre den anden kurv af nye egne indtægter, herunder en afgift på finansielle transaktioner, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag inden december 2023; fremhæver behovet for at træffe yderligere foranstaltninger, hvis de foreslåede nye egne indtægter ikke bliver vedtaget eller ikke vil generere det forventede indtægtsniveau for EU-budgettet; påpeger betydningen af den regelmæssige dialog om egne indtægter mellem de tre institutioner i denne henseende;

46.  fremhæver, som understreget af Det Europæiske Råd, at midlertidig beskatning af eller lovgivningsmæssige indgreb over for uventede fortjenester kunne være en kilde til national offentlig finansiering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne udformningen af ordningerne for beskatning af uventet fortjeneste eller andre lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at anvende dem til at afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af krigen i Ukraine;

47.  fremhæver det presserende behov for en hurtig gennemførelse af OECD's søjle II-aftale om effektiv minimumsbeskatning i tilgift til gennemførelsen af søjle 1, idet der sættes fokus på en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene med hensyn til de største multinationale selskaber, herunder dem i den digitale sektor(11);

48.  gentager, at det haster med at bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning gennem yderligere reformer, herunder i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger; opfordrer Rådet til at nå til enighed om Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet(12) og til, at direktivet fastsætter regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål(13) efter Parlamentets udtalelse;

49.  glæder sig over den gennemførlighedsundersøgelse, som Kommissionen har anmodet om vedrørende et EU-register over aktiver som følge af en specifik anmodning fra Parlamentet; bemærker, at en sådan ordning kunne give myndighederne rettidig adgang til oplysninger om ejerskab af aktiver og varer af høj værdi i hele EU og derved effektivt dæmme op for forsøg på at omgå målrettede finansielle sanktioner samt bekæmpe hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skattesvig; mener desuden, at Kommissionen bør anmode jurisdiktioner uden for EU om at offentliggøre oplysninger om ejerskab af aktiver for personer og enheder, der er omfattet af sanktioner i deres jurisdiktion;

50.  gentager sin opfordring til at lukke eksisterende smuthuller, der gør det muligt at skjule fordelagtige ejerskabsstrukturer, inden for rammerne af forhandlingerne om lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og til at sikre, at alle aktiver i EU, der ejes af russiske oligarker på EU-listen, konfiskeres i overensstemmelse med EU's retlige rammer; anerkender det arbejde, der udføres af Kommissionens Freeze og Seize-taskforce i denne forbindelse;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0121. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0099. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0206. (4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (5) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 191. (6) Kommissionens forslag af 24. november 2021 til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2021)0743). (7) https://www.iea.org/reports/a-10-point-plan-to-reduce-the-european-unions-reliance-on-russian-natural-gas (8) Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" (COM(2022)0108), (9) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 27. maj 2020 om identifikation af Europas genopretningsbehov (SWD(2020)0098), s. 16. (10) Kommissionens meddelelse af 2. marts 2022 om finanspolitiske retningslinjer for 2023 (COM(2022)0085). (11) Se svaret fra kommissær Gentiloni den 15. februar 2022 som svar på skriftlig forespørgsel E‑005563/2021 om medlemsstaternes og EU's skatteindtægter efter OECD-aftalen. (12) Kommissionens forslag af 14. juli 2021 til Rådets direktiv om omstrukturering af EU-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (COM(2021)0563. (13) Kommissionens forslag af 22. december 2021 til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål (COM(2021)0565).