Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af covid-19-pandemien (COM(2022)0334 – C9-0225/2022 – 2022/0214(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0334),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0225/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2022(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 for så vidt angår midlertidig lempelse af reglerne om slotudnyttelse i Unionens lufthavne som følge af en epidemiologisk situation eller militær aggression

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2038.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om menneskerettighedssituationen i Haiti, navnlig hvad angår bandevold (2022/2856(RSP))

P9_TA(2022)0349 RC-B9-0427/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Haiti, navnlig beslutningen af 20. maj 2021 om situationen i Haiti(1),

–  der henviser til resultatet af FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Haiti fra den 4. juli 2022,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2645 (2022) af 15. juli 2022,

–  der henviser til rapporterne fra 2022 fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender om Haiti, navnlig rapporten af 23. september 2022 om konsekvenserne af social uro for den humanitære situation,

–  der henviser til den tale, som udenrigsminister Jean Victor Généus holdt til FN's Generalforsamling den 24. september 2022,

–  der henviser til rapporten af 15. februar 2022 fra FN's generalsekretær for FN's integrerede kontor i Haiti,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om civile og politiske rettigheder af 16. december 1966,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 18. december 1979,

–  der henviser til den amerikanske menneskerettighedskonvention af 22. november 1969,

–  der henviser til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder og dens tre valgfrie protokoller,

–  der henviser til FN's grundlæggende principper for retsvæsenets uafhængighed af 6. september 1985,

–  der henviser til den universelle dommerstatut af 17. november 1999 og statutten for den iberoamerikanske dommer fra maj 2001,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000(2) (Cotonou-aftalen),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 om en fælles partnerskabsstrategi for EU og Caribien (JOIN(2012)0018),

–  der henviser til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side(3),

–  der henviser til Republikken Haitis forfatning fra 1987,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at den humanitære situation i Haiti løbende er blevet forværret i de seneste år på grund af den fortsatte usikkerhed i landet; der henviser til, at bander siden mordet på præsident Jovenel Moïse i juli 2021 har tilranet sig betydelig mere magt, hvilket har skabt en allestedsnærværende følelse af usikkerhed blandt den haitianske befolkning; der henviser til, at den stigende vold og de eskalerende menneskerettighedskrænkelser berører 1,5 millioner mennesker og har forårsaget yderligere 19 000 internt fordrevne og 1,1 millioner med behov for hjælp; der henviser til, at denne samfundspolitiske og økonomiske krise sammen med den generelle usikkerhed og krise med bander udmunder i en humanitær katastrofe; der henviser til, at der angiveligt har været en stigning i omfanget af voldsanvendelse fra de officielle politistyrkers side;

B.  der henviser til, at den haitianske regering den 11. september 2022 meddelte, at den ville reducere brændstoftilskud med ca. 400 mio. USD i bestræbelserne på at øge indtægterne til sociale programmer, hvilket førte til øgede uroligheder og bandeforbund, der overtog kontrollen med vigtig infrastruktur; der henviser til, at landet har været plaget af benzinknaphed i flere måneder; der henviser til, at adgangen til Varreux-olieterminalen, der udgør 70 % af benzinlagrene, kontrolleres af væbnede bander; der henviser til, at næsten 86 % af den elektricitet, der produceres i landet, er baseret på olieprodukter; der henviser til, at hospitaler og sundhedsklinikker som følge heraf har måttet reducere eller endog indstille deres arbejde som følge af manglen;

C.  der henviser til, at der huserer op mod 200 bander i Haiti, herunder i Port-au-Prince, som kontrollerer vigtige havne og veje; der henviser til, at disse bander, hvoraf nogle har forbindelser til statslige aktører og angiveligt forbindelser til politikere, truer med at destabilisere regeringen, idet de råder over flere ressourcer og våben; der henviser til, at nogle haitianske politikere og forretningsfolk angiveligt har stillet penge og våben til rådighed for bander og andre kriminelle grupper til gengæld for at undertrykke regeringsfjendtlige demonstrationer; der henviser til, at bander har taget magt og kontrol over flere områder, adgangen til brændstof og levering af humanitær bistand, har anfægtet det haitianske nationale politis og andre statslige institutioners myndighed og har lagt hindringer i vejen for det nationale politis evne til at bekæmpe narkotikahandel og andre forbrydelser;

D.  der henviser til, at der ifølge FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder fra januar til udgangen af juni 2022 skete 934 mord, 684 kvæstelser og 680 kidnapninger i Port-au-Prince; der henviser til, at i juli 2022 resulterede en bølge af bandevold i mere end 470 drab, hvoraf næsten halvdelen fandt sted i Cité Soleil-kvarteret; der henviser til, at de fleste ofre ikke var direkte involveret i bander, men var direkte udset som mål af bandefolk; der henviser til, at der blev begået flere tilfælde af gentagne voldtægter mod kvinder og piger, hvilket bekræfter den systematiske brug af kønsbaseret vold; der henviser til, at snesevis af kvinder og piger ifølge en rapport fra Haitis nationale netværk for menneskerettighedsforsvar i august 2022 har været ofre for massevoldtægtskampagner begået af bander i Port-au-Prince;

E.  der henviser til, at bander overtog kontrollen med retsbygningen den 10. juni 2022; der henviser til, at retsbygningen i vid udstrækning havde været ude af drift siden 2018 på grund af sikkerhedsrisici, hvormed adgangen til domstolsprøvelse hindres i landet; der henviser til, at sagsakter indeholdende afgørende dokumentation for indtil flere massakrer begået af bander siden 2018, er blevet stjålet eller ødelagt og ikke vil kunne genskabes;

F.  der henviser til, at Haitis meget ustabile sikkerhedssituation vanskeliggør kritiske humanitære operationer, som sårbare mennesker er afhængige af; der henviser til, at den fuldstændige blokering af vejen til den sydlige halvø, som har fundet sted siden 2021, har isoleret de 3,8 millioner indbyggere, der bor i de sydlige dele af Port-au-Prince; der henviser til, at denne situation har forhindret FN-organisationer og humanitære organisationer i at hjælpe befolkningen i disse områder, idet FN anslår, at 1,1 millioner mennesker har brug for hjælp;

G.  der henviser til, at bander med overlæg er gået efter og har plyndret lagre med fødevarebistand, herunder den 15. september 2022, hvor et lager under Verdensfødevareprogrammet (WFP) i Gonaïves, der indeholdt 1 400 metrisk ton fødevarer beregnet til at brødføde næsten 100 000 skolebørn og særligt udsatte familier, blev plyndret; der henviser til, at FN og andre NGO'er i 2022 har mistet for mindst 6 mio. USD i forsyninger, som kunne have hjulpet mere end 410 000 mennesker;

H.  der henviser til, at 4,4 millioner haitianere, som udgør mere end en tredjedel af befolkningen, ifølge Verdensfødevareprogrammet (WFP) står over for fødevareknaphed, og at 217 000 børn lider af moderat til alvorlig fejlernæring; der henviser til, at Haiti er særlig sårbar over for globale fødevare- og brændstofmarkedsudsving, fordi landet importerer 70 % af sit korn; der henviser til, at Haiti derfor som følge af Ruslands krig mod Ukraine allerede oplever en inflation på 26 %, hvilket gør det vanskeligt for familier at have råd til fødevarer og andre fornødenheder eller at sælge afgrøder på lokale markeder;

I.  der henviser til, at journalister har været særlig udsat for vold; der henviser til, at de to journalister Tayson Latigue og Frantzsen Charles den 11. september 2022 blev skudt og dræbt i Cité Soleil og deres lig efterfølgende brændt af;

J.  der henviser til, at eftersom menneskerettighedssituationen og den humanitære situation fortsat forværres hurtigt, er haitianske asylansøgere blevet efterladt med begrænset adgang til international beskyttelse og står over for en række krænkelser af menneskerettighederne i værtslandene, herunder tilbageholdelse, ulovlig udvisning og afpresning; der henviser til, at 25 765 personer ifølge Den Internationale Organisation for Migration mellem den 1. januar og den 26. februar 2022 blev udvist eller deporteret tilbage til Haiti fra nabolandene; der henviser til, at adskillige NGO'er har advaret om, at haitianske asylansøgere udsættes for vilkårlig tilbageholdelse og diskriminerende og ydmygende behandling; der henviser til, at udvisningen og hjemsendelse af haitianske migranter bidrager til forværringen af den humanitære situation i landet;

K.  der henviser til, at den haitianske regering på grund af den forværrede sikkerhedsmæssige og økonomiske sociale situation besluttede at udsætte begyndelsen af skoleåret fra den 5. september til den 3. oktober 2022, og at det nye skoleår stadig er uvist; der henviser til, at en halv million børn i Port-au-Prince ifølge FN's Børnefond (UNICEF) angiveligt ikke går i skole, og at 1 700 skoler i hovedstaden har måttet lukke; der henviser til, at omkring halvdelen af haitianere i alderen 15 år og derover er analfabeter, at landets uddannelsessystem er meget uligt, at kvaliteten af den tilgængelige uddannelse er lav, og de høje gebyrer, der opkræves for uddannelse, udelukker de fleste børn fra lavindkomstfamilier;

L.  der henviser til, at landets mest sårbare lokalsamfund er ramt af dramatiske oversvømmelser og jorderosion som følge af storstilet skovrydning, hvilket fører til reduceret landbrugsproduktivitet; der henviser til, at over en tredjedel af befolkningen mangler adgang til rent vand, og at to tredjedele har begrænset eller ingen adgang til sanitet; der henviser til, at mere end halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og at mange lever af selvforsyningslandbrug; der henviser til, at landet er stærkt afhængigt af indtægter udefra; der henviser til, at Haiti er blandt de lande, der ifølge det globale indeks for klimarisici for 2021 i løbet af de seneste 20 år er blevet hårdest eksponeret for klimarisici;

M.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i høj grad påvirker målene for EU's engagement i Haiti, herunder gennemførelse af en udviklingsdagsorden medfokus på bæredygtige og forandringsskabende resultater, om spørgsmål som uddannelse og fødevaresikkerhed samt indsatsen fra Kommissionens afdeling for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger;

N.  der henviser til, at Restavek-systemet, en moderne form for slaveri, stadig praktiseres i Haiti; der henviser til, at børn fra fattige hjem – oftest piger – ved denne praksis af deres forældre sendes bort for at bo og arbejde for familier i byområder; der henviser til, at disse børn senere kan blive udsat for gadekriminalitet eller sexhandel af kriminelle bander;

O.  der henviser til, at FN's humanitære beredskabsplan for Haiti, der beløber sig til 373 mio. USD, kun er blevet 14% finansieret; der henviser til, at antallet af mennesker, der har behov for humanitær bistand, ifølge FN anslås til ca. 1,5 millioner;

P.  der henviser til, at Haiti har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er et væsentligt element i samarbejdet mellem EU og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet;

1.  fordømmer på det kraftigste de voldshandlinger og ødelæggelser, som bander i Haiti begår, og beklager på det kraftigste plyndringer af fødevarer og nødhjælp og anslag mod humanitære hjælpearbejdere; fordømmer navnlig de voldshandlinger, der blev begået i Cité Soleil,-området i Port-au-Prince, i juli 2022, og den fortsatte vold, der undergraver borgernes grundlæggende rettigheder; fordømmer på det kraftigste bandernes seksuelle overgreb mod kvinder og piger og brugen af mindreårige til bandeaktiviteter; minder om, at kvinder og piger kræver særlig opmærksomhed og hjælp til at få adgang til sundhedspleje og blive beskyttet mod seksuel vold;

2.  understreger vigtigheden af, at de haitiske myndigheder sikrer bedre forvaltning på alle niveauer af statsapparatet og samfundet, herunder bekæmpelse af korruption; understreger den afgørende betydning af et fungerende og troværdigt retsvæsen; minder om, at haitiske myndigheder skal tage fat på de grundlæggende årsager til bandevold, herunder gennem en reform af retssystemet, og retsforfølge de ansvarlige ved retfærdig rettergang; understreger, at det haster med ansvarsplacering, og fremhæver vigtigheden af behørig støtte og kompensation til ofre og vigtigheden heraf for varig fred og stabilitet; tilslutter sig erklæringen fra den særlige repræsentant Helen La Lime på FN's Sikkerhedsråds samling om FN's integrerede kontor i Haiti af 16. juni 2022, hvori der redegøres for hvorledes sikkerhedssituationen forbedres;

3.  opfordrer til en retshåndhævelsestilgang til bandeproblemet, hvorved man forbedrer indsatsen mod ulovlige våben og med socioøkonomiske projekter og reintegrationsaktiviteter, der har til formål at skabe beskæftigelse og indtægter i de kvarterer, der er mest berørt af bandevold; fastholder på det kraftigste, at de haitiske myndigheder skal bringe de ansvarlige for domstolene ved retfærdig rettergang, og gentager behovet for, at retshåndhævelsespersonel overholder internationale normer og standarder for magtanvendelse i forbindelse med demonstrationer; minder om den forfatningsmæssige ret til fredelig demonstration. understreger nødvendigheden af, at den haitianske regering bekæmper bandevold på alle mulige ledder, herunder gennem sociale programmer, sundheds- og uddannelsesprogrammer samt vand- og sanitetsforsyning, katastrofehjælp og genopretning;

4.  kræver, at bandevolden og de kriminelle aktiviteter omgående bringes til ophør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger, herunder indefrysning af aktiver og rejseforbud, gennem den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner mod dem, der er involveret i eller støtter bandevold, kriminelle aktiviteter eller menneskerettighedskrænkelser, herunder korruption;

5.  fremhæver betydningen af de vigtigste aktører i civilsamfundet, herunder kirker, fagforeninger, ungdoms- og menneskerettighedsorganisationer, landbrugs- og kvindebevægelser samt NGO’er; opfordrer til at genoprette de offentlige institutioners magt og legitimitet, genvinde befolkningens tillid, sætte en stopper for de straffrie tilstande og afholde frie og gennemsigtige valg efter en periode på to år;

6.  opfordrer alle aktører i Haiti til at nå frem til en varig, tidsbunden og bredt accepteret løsning på den nuværende politiske hårdknude for at muliggøre inklusive, fredelige, frie, retfærdige og gennemsigtige parlaments- og præsidentvalg i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, så snart sikkerhedsforholdene og de logistiske rammer tillader det; understreger, at dette skal være haitiansk ledet med fuld og lige deltagelse af kvinder, unge, civilsamfundet og andre relevante interessenter, så magtens suverænitet atter placeres hos det haitianske folk og demokratiske institutioner genoprettes, og så der kan tages skridt til at imødegå økonomiske og sociale problematikker;

7.  udtrykker alvorlig bekymring over situationen for de haitianske asylansøgere i de værtslande, som de er flygtet til; opfordrer myndighederne i værtslandene til at indstille alle udvisninger og deportationer til Haiti, så længe den forværrede menneskerettighedssituation og den humanitære krise pågår, og til hurtigst muligt at give haitianere adgang til beskyttelse, uden forskelsbehandling, og foretage rimelige evalueringer af flygtningestatus i overensstemmelse med både FN's konvention om flygtninges retsstilling og Cartagena-erklæringen om flygtninge;

8.  opfordrer de lande, der modtager haitianske asylansøgere, til at overholde de kriterier, der er fastsat i internationale konventioner om asyl og tilbagesendelse; minder om, at tilbagevenden til Haiti er ekstremt usikkert og vil fortsat være livsfarligt, så længe sikkerhedsforholdene i Haiti ikke forbedres;

9.  tilskynder Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at fortsætte det tætte samarbejde med FN's integrerede kontor i Haiti, FN's indsatshold i Haiti, regionale organisationer og international finansieringsinstitutioner med henblik på at bistå Haiti med at løfte ansvaret for at opnå varig stabilitet, bæredygtig udvikling og økonomisk selvtilstrækkelighed;

10.  opfordrer medlemsstaterne, internationale finansielle institutioner og andre størrelser til at øge bidragene til basket-finansiering af sikkerhedsbistand til Haiti med henblik på at støtte koordineret international bistand; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sørge for fortsat kapacitetsopbygning, teknisk støtte og uddannelse til nationale toldmyndigheder, grænsekontrol og andre relevante myndigheder;

11.  opfordrer indtrængende de haitianske myndigheder og det internationale samfund til at støtte programmer, der har til formål at udrydde fattigdom og sikre skolegang og adgang til sociale tjenester, navnlig i fjerntliggende områder af landet;

12.  glæder sig over, at EU yder 17 mio. EUR til at støtte de mest sårbare i Haiti og andre lande i Caribien; opfordrer Kommissionen til fortsat at prioritere humanitær bistand til Haiti og til at sikre, at ydelsen af humanitær bistand til Haiti hænger effektivt sammen med landets udviklingsstrategi, og at den kommer de nødlidende befolkningsgrupper direkte til gode;

13.  insisterer på, at der i lyset af den alvorlige fødevarekrise bør lægges særlig vægt på fødevarenødhjælp, idet indkøb af lokale fødevarer prioriteres, således at denne bistand ikke bidrager til at udrydde landets mindre landbrugere og bæredygtige lokale landbrugsmetoder;

14.  anmoder om, at Kommissionen systematisk sikrer, at al bistand, herunder humanitær bistand, overvåges effektivt for at sikre, at den anvendes til de specifikke projekter, som den er beregnet til; gentager sin anmodning, som fremsat i sin beslutning af 20. maj 2021, som endnu ikke er blevet gennemført, om en revision og beretning fra Den Europæiske Revisionsret om den måde, hvorpå EU-midler anvendes i Haiti; opfordrer til, at der foretages en undersøgelse af gennemsigtigheden og effektiviteten af fordelingen af støtten;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær, Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet, Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU, Cariforumlandenes institutioner og den haitianske regering og det haitianske parlament.

(1) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 161. (2) EUT L 317 af 15.12.2000, s. 3. (3) EUT L 289 af 30.10.2008, s. 3.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om undertrykkelsen af mediefriheden i Myanmar, navnlig sagerne om Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint og Nyein Nyein Aye (2022/2857(RSP))

P9_TA(2022)0350 RC-B9-0431/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar/Burma,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/243 af 21. februar 2022 om ændring af afgørelse 2013/184/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Myanmar/Burma om indførelse af en fjerde runde af sanktioner på baggrund af den fortsatte alvorlige situation og intensivering af krænkelserne af menneskerettighederne i Myanmar/Burma(1),

–   der henviser til artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som fastslår retten til ytrings- og informationsfrihed,

–  der henviser til den mundtlige opdatering af 26. september 2022 fra FN's fungerende højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Myanmar til FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til erklæringen af 29. september 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om den seneste domfældelse af statsrådgiveren Daw Aung San Suu Kyi,

–  der henviser til paragraf 505 (a) i Myanmars straffelov,

–  der henviser til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers fempunktskonsensus af 24. april 2021,

–  der henviser til artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966, der omhandler ytrings- og meningsfrihed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.   der henviser til, at Myanmars militærjunta, kendt som Tatmadaw, ulovligt tog magten den 1. februar 2021 og fjernede de legitime myndigheder med magt;

B.  der henviser til, at militærjuntaens øverstbefalende, Min Aung Hlaing, i august 2021 meddelte, at han ville udnævne sig selv til premierminister, og at undtagelsestilstanden ville blive forlænget indtil august 2023;

C.  der henviser til, at den legitime præsident Win Myint og statsrådgiver Aung San Suu Kyi siden militærkuppet er blevet tilbageholdt på grundlag af en række grundløse og politisk motiverede anklager og allerede er blevet idømt flere år i fængsel og arbejdslejre; der henviser til, at statsrådgiveren Aung San Suu Kyi, hvis hun bliver dømt for alle 11 anklager mod hende, risikerer fængsel i op til 102 år;

D.  der henviser til, at mere end 15 500 mennesker siden kuppet den 1. februar 2021 er blevet arresteret og mere end 2 300 dræbt af juntaen, herunder mindst 188 børn;

E.  der henviser til, at militærregimet siden militærkuppet er forsat med at undergrave mediefriheden og krænke menneskerettighederne for journalister i landet; der henviser til, at Myanmar ligger nr. 176 ud af 180 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2022; der henviser til, at Myanmars militære myndigheder begrænser adgangen til sociale medier, internettet og andre uafhængige informationskilder;

F.  der henviser til, at Tatmadaw den 14. februar 2021 indførte ændringer af straffeloven og strafferetsplejeloven, som er blevet de primære retlige bestemmelser, der anvendes til at retsforfølge journalister, studenterledere, embedsmænd og andre, der modsætter sig militærregimet; der henviser til, at den nyligt indførte paragraf 505 (a) i straffeloven, som forbyder at skabe frygt, sprede falske nyheder og tilskynde til forbrydelser mod en regeringsansat, hvilket altsammen straffes med op til tre års fængsel, anvendes af militæret til at rejse strafferetlige anklager mod bl.a. journalister; der henviser til, at militærdomstolene i Myanmar gennemfører retssager bag lukkede døre;

G.  der henviser til, at juntaen siden kuppet i 2021 har forbudt eller tvunget medieforetagender til at forlade Myanmar for at rapportere om militærets handlinger; der henviser til, at mange af de forbudte medieforetagender spillede en grundlæggende rolle i rapporteringen om situationen i Myanmar; der henviser til, at befolkningen i Myanmar og i udlandet er stærkt afhængige af disse medier;

H.  der henviser til, at mindst fire journalister er blevet dræbt, herunder fotograferne Soe Naing og Aye Kyaw, som begge døde i fængslet efter angiveligt at være blevet tortureret, og den lokale redaktør Pu Tuidim, som angiveligt blev henrettet summarisk af militæret efter at være blevet brugt som et menneskeligt skjold; der henviser til, at der har været adskillige rapporter om tortur og overgreb;

I.  der henviser til, at en bølge af anholdelser af journalister fulgte efter kuppet i februar 2021; der henviser til, at mindst 140 journalister er blevet arresteret, at 53 mediefolk i øjeblikket tilbageholdes i Myanmars fængsler, og at næsten 25 journalister er blevet dømt siden militærkuppet; der henviser til, at Myanmar har verdens næststørste antal fængslede journalister;

J.  der henviser til, at journalisterne Htet Htet Khine og Sithu Aung Myint blev arresteret i august 2021, seks måneder efter kuppet;

K.  der henviser til, at freelancejournalisten fra BBC Media Action Htet Htet Khine den 27. september 2022 blev idømt tre års fængsel med hårdt arbejde; der henviser til, at Htet Htet Khine allerede den 15. september 2022 havde fået sin første treårige dom med hårdt arbejde for angiveligt at have overtrådt straffelovens paragraf 505 (a), som kriminaliserer anstiftelse af uro og udbredelse af falske nyheder;

L.  der henviser til, at Sithu Aung Myint stadig afventer en retssag på grundlag af anklager om "anstiftelse af uro" og "oprør" gennem artikler, der er kritiske over for Myanmars militær, og muligvis står over for en samlet dom på 23 års fængsel; der henviser til, at Sithu Aung Myints helbred er blevet forværret, og at fængselsmyndighederne nægter ham lægehjælp;

M.  der henviser til, at Nyein Nyein Aye, en freelancer, der også er kendt under pseudonymet Mabel, den 14. juli 2022 blev dømt af en militærdomstol i Yangons Insein-fængsel; der henviser til, at Nyein Nyein Aye i henhold til straffelovens paragraf 505 (a) blev idømt tre års fængsel for "at skabe frygt, sprede falske nyheder og tilskynde til forbrydelser mod en regeringsansat"; der henviser til, at Nyein Nyein Aye er den 24. journalist, der har modtaget en fængselsstraf siden kuppet i 2021;

N.  der henviser til, at freelancer Maung Maung Myo den 1. august 2022 blev idømt seks års fængsel på grund af en terroranklage for angiveligt at besidde billeder og interviews med medlemmer af "People’s Defence Force", som er en række oprørsgrupper, der kæmper mod Myanmars militærregering;

O.  der henviser til, at en domstol den 7. juli 2022 idømte Aung San Lin, journalist for the Democratic Voice of Burma, seks års fængsel med hårdt arbejde for anstiftelse af uro og udbredelse af "falske nyheder" efter at have offentliggjort en rapport med påstand om, at de militære styrker havde sat ild til tre tilhængeres hjem i Wetlet Township af the National League for Democracy, som var blevet væltet af kuppet;

P.  der henviser til, at Myanmars militærregime i juli genaktiverede dødsstraffen for at henrette tidligere medlem af parlamentet Phyo Zeya Thaw, fremtrædende aktivist Kyaw Min Yu, almindeligt kendt som "Ko Jimmy", samt Aung Thura Zaw og Hla Myo Aung; der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på det kraftigste har fordømt "disse politisk motiverede henrettelser, som udgør endnu et skridt i retning af en fuldstændig afskaffelse af retsstatsprincippet og en yderligere åbenlys krænkelse af menneskerettighederne i Myanmar";

Q.  der henviser til, at forholdene under frihedsberøvelse, hvor der er dokumenteret overfald og kønsbaseret vold, giver anledning til alvorlig bekymring for de tilbageholdte personers sikkerhed og velfærd;

R.  der henviser til, at militæret fører en voldelig krig mod etniske mindretal og dræber et stort antal civile og tvinger millioner af mennesker til at flygte for at søge tilflugt; der henviser til, at militærhelikoptere for nylig affyrede skud mod en grundskole i Sagaingregionen og dræbte mindst seks voksne og syv børn; der henviser til, at forholdene ifølge en nylig erklæring fra den FN-udnævnte uafhængige menneskerettighedsekspert Tom Andrews er gået fra dårlige til værre til forfærdelige for et uoplyst antal uskyldige mennesker i Myanmar;

S.  der henviser til, at juntaen i Myanmar nægter at foretage en seriøs undersøgelse af menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyaerne og stille gerningsmændene til ansvar; der henviser til, at de mest fremtrædende militærfolk, som førte tilsyn med angrebene mod rohingyaerne, fortsat bestrider deres stillinger; der henviser til, at myndighederne nægter at samarbejde med FN-mekanismerne; der henviser til, at straffrihed er dybt rodfæstet i Myanmars politiske og retlige system;

T.  der henviser til, at Rusland og Kina har gjort mange politiske, militære og økonomiske bestræbelser på at legitimere juntaen; der henviser til, at Rusland og Myanmars militære junta for nylig har undertegnet en køreplan for samarbejde om fredelig anvendelse af kerneenergi for 2022-2023; der henviser til, at såvel Moskva som Beijing, i deres egenskab af de største våbenleverandører til landet, har forbindelser til Myanmars væbnede styrker; der henviser til, at begge lande gentagne gange har blokeret for forsøg på at nå til enighed om FN's Sikkerhedsråds erklæringer om situationen i Myanmar;

U.  der henviser til, at militærjuntaen den 24. april 2021 med lederne af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) nåede til enighed om en fempunktskonsensus, hvor det første skridt var et øjeblikkeligt stop for volden i landet;

1.  fordømmer på det kraftigste militærjuntaens voldelige og illegitime styre i Myanmar og dens forsøg på at underminere befolkningens stærke tilknytning til demokrati, eftersom styret er baseret på et ulovligt kup mod den civile regering og har ført til en særlig alarmerende humanitær situation og menneskerettighedskrise i landet, præget af udbredt straffrihed; fordømmer på det kraftigste alle former for forfølgelse af uafhængige journalister;

2.  opfordrer til et øjeblikkelig ophør af den ulovlige undtagelsestilstand i landet, genoprettelse af det civile styre, tilbagevenden til demokrati og en hurtig åbning af parlamentet med deltagelse af dets valgte repræsentanter; støtter den nationale samlingsregerings bestræbelser på at bevæge sig i retning af en fredelig og demokratisk fremtid;

3.  opfordrer militærjuntaen til betingelsesløst at løslade præsident Win Myint, statsrådgiver Aung San Suu Kyi og alle andre, der er blevet arresteret på grundlag af grundløse beskyldninger, til at overdrage magten til de legitime myndigheder, til at respektere retsstatsprincippet og mediefriheden og til straks at sætte en stopper for de militære angreb, luftangrebene og volden mod Myanmars befolkning;

4.  opfordrer indtrængende militærjuntaen til at droppe alle politisk motiverede anklager mod medlemmer af pressen og mediefolk og betingelsesløst løslade alle journalister, der tilbageholdes uretmæssigt, herunder Htet Htet Khine, Sithu Aung Myint, Nyein Nyein Aye, Maung Maung Myo, Thurin Kyaw, Hanthar Nyein, Than Htike Aung, Ye Yint Tun, Tu Tu Tha, Soe Yarzar Tun og Aung San Lin; opfordrer juntaen til at yde den nødvendige lægebehandling til Sithu Aung Myint, hvis sundhedstilstand giver anledning til stor bekymring;

5.  fordømmer undertrykkelsen af arbejdstagere og nægtelsen af retten til at strejke; fordømmer alle virksomheder og mærker, der direkte eller indirekte ydede eller er i færd med at yde støtte til militæret og politiet, der undertrykker og udsteder arrestordrer mod fagforeningsledere;

6.  opfordrer indtrængende militærjuntaen til øjeblikkeligt at sætte en stopper for sine overgreb, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, tortur, seksuel vold og anden mishandling samt uretfærdige retssager mod journalister og mediefolk; understreger, at advokater, menneskerettighedsforkæmpere og familiemedlemmer bør gives effektiv adgang til at besøge tilbageholdte personer; understreger, at ethvert dødsfald i varetægtsfængslet øjeblikkeligt skal rapporteres til personens familie, passende dokumentation skal forevises, liget skal returneres, og de ansvarlige for forseelser holdes ansvarlige; opfordrer til, at der foretages uafhængige internationale undersøgelser af alle påstande om tortur og mishandling og til, at de ansvarlige drages til ansvar; understreger, at såkaldte oplysninger, der er opnået gennem tortur og mishandling, under ingen omstændigheder bør bruges som bevismateriale i retssager;

7.  insisterer på, at mediefrihed er afgørende for, at frie og demokratiske samfund kan fungere effektivt, og at den er afgørende for beskyttelsen af alle andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at journalister har brug for et sikkert miljø for at kunne udføre deres uafhængige arbejde;

8.  opfordrer den nationale samlingsregering til klart at give udtryk for sin holdning til rohingyaernes status, navnlig deres ret til statsborgerskab og lige anerkendelse som en etnisk gruppe i Myanmar samt deres ret til at vende tilbage til landet;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde i Myanmar; opfordrer EU-delegationen i Myanmar og medlemsstaternes ambassader til nøje at overvåge sagerne om journalister, der i øjeblikket tilbageholdes og fængsles, samt politiske ledere og andre; opfordrer repræsentanterne for EU-delegationen og medlemsstaterne i Myanmar til at deltage i retssagerne mod journalister, mediefolk, bloggere og menneskerettighedsforkæmpere i landet, når der gives adgang hertil; anmoder de diplomatiske missioner og internationale donorer om at yde støtte til og mulig beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og mediefolk, der risikerer forfølgelse, herunder ved at stille sikre tilflugtssteder til rådighed på ambassader og ved at udstede nødvisa til dem, der har behov for beskyttelse;

10.  opfordrer Kommissionen til at påvise, at "alt undtagen våben"-ordningen ikke på nogen måde gavner juntaen, og, hvis den skulle gøre det, trække sig midlertidig tilbage fra denne mekanisme;

11.  anmoder EU og dets medlemsstater om at øge den internationale og finansielle bistand til og støtte udviklingsprojekter til gavn for Myanmar/Burma og sikre, at dette ikke gavner militæret og ikke bidrager til flere krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer til, at der ydes grænseoverskridende humanitær bistand og direkte støtte til lokale civilsamfundsorganisationer, navnlig etniske organisationer;

12.  glæder sig over de sanktioner, som Rådet har pålagt medlemmer af Tatmadaw og deres virksomheder; opfordrer NF/HR, medlemsstaterne og Kommissionen til at pålægge de ansvarlige for de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne i landet yderligere målrettede sanktioner; opfordrer Rådet til at tilføje våbenhandlerne Naing Htut Aung, Aung Hlaing Oo og Sit Taing Aung til sanktionslisten på grund af deres rolle med hensyn til at levere våben og udstyr til militærregimet; opfordrer Kommissionen til at overveje alle nødvendige sanktioner mod Myanmars regime; opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt til at sikre, at disse sanktioner ikke negativt påvirker arbejdstagerne og befolkningen som helhed;

13.  er bekymret over undtagelser fra sanktionerne, som giver aktører mulighed for at gennemføre finansielle transaktioner med Myanma Oil and Gas Enterprise; slår til lyd for bedre international koordinering af sanktioner, herunder koordinering med regionale partnere;

14.  opfordrer indtrængende Rådet til at medtage Statsforvaltningsrådet som en enhed i tillæg til dets individuelle medlemmer på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, for at sikre, at alle enheder, der kontrolleres af Statsforvaltningsrådet er omfattet af denne betegnelse, og at finansielle strømme fra Den Europæiske Union til deres fordel forbydes;

15.  understreger, at lokale og multinationale virksomheder, der opererer i Myanmar/Burma, skal respektere menneskerettighederne og ophøre med at give gerningsmændene mulighed for at udføre deres overgreb; opfordrer i den henseende indtrængende EU-baserede virksomheder til at sikre, at de ikke har nogen tilknytning til Myanmars/Burmas sikkerhedsstyrker, deres individuelle medlemmer eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, og at de hverken direkte eller indirekte bidrager til militærets undertrykkelse af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer EU-baserede virksomheder, herunder moder- og datterselskaber, til hurtigst muligt at suspendere alle forbindelser med virksomheder, der har tilknytning til militæret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere og vedtage passende foranstaltninger til at identificere, forhindre, stoppe, modvirke og afhjælpe potentielle eller faktiske menneskerettighedskrænkelser, som virksomheder, der opererer i Den Europæiske Union, forårsager, bidrager til eller er direkte forbundet med i Myanmar i lyset af den nuværende situation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i det foreslåede direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering at indføre skærpede og specifikke due diligence-forpligtelser for virksomheder, der opererer i højrisikoområder, herunder områder, der er berørt af konflikter, og områder, der er miljømæssigt følsomme;

16.  opfordrer medlemsstaterne og de associerede lande til at opretholde embargoen mod direkte og indirekte levering, salg og overførsel, herunder transit, forsendelse og mæglervirksomhed, af alle våben, ammunition og andet militær-, sikkerheds- og overvågningsudstyr og -systemer samt levering af uddannelse, vedligeholdelse og anden militær og sikkerhedsmæssig bistand; fremhæver behovet for, at Den Internationale Straffedomstol foretager en yderligere undersøgelse af situationen;

17.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge presset på FN's Sikkerhedsråd for at forhandle om et stærkt udkast til resolution om indførelse af en omfattende global våbenembargo mod Myanmar;

18.  tilskynder FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i Myanmar til fortsat at beskæftige sig med forfølgelsen af journalister og til at træffe foranstaltninger, der kan sætte en stopper for denne alarmerende tendens; opfordrer FN til at medtage krænkelser af mediefriheden i anvendelsesområdet for sin uafhængige undersøgelsesmekanisme for Myanmar og til at fremme ethvert muligt initiativ til at sanktionere militærregimet og drage de ansvarlige for de forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne, der i øjeblikket finder sted i landet, til ansvar;

19.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at undersøge alle muligheder for retfærdighed og ansvarlighed for de alvorlige internationale forbrydelser, der er begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået i kølvandet på kuppet, samt forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab begået i Rakhine og andre etniske regioner i årtier, ved at støtte en henvisning af situationen fra Sikkerhedsrådets side til Den Internationale Straffedomstol;

20.  beklager dybt henrettelsen af oppositionsmedlemmer og gentager sin stærke fordømmelse af dødsstraf;

21.  opfordrer på det kraftigste militærjuntaen til at ophæve enhver lovgivning, der kan bringe mediefriheden i fare, og til såvel online som offline at sætte en stopper for dens hindring af retten til ytringsfrihed, som omfatter friheden til at søge, modtage og videregive oplysninger;

22.  bemærker, at fempunktskonsensussen ikke har ført til resultater, og opfordrer ASEAN til at anerkende, at Min Aung Hlaings junta ikke er en pålidelig partner; opfordrer indtrængende ASEAN og dens medlemmer til med den nationale samlingsregering at forhandle en ny aftale om krisen i Myanmar på plads og til at forsyne denne nye aftale med håndhævelsesmekanismer med henblik på at opnå en bæredygtig og demokratisk løsning på krisen i fremtiden;

23.  fordømmer Rusland og Kina for at have givet deres politiske, økonomiske og militære støtte til Myanmars junta;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til den fungerende præsident Duwa Lashi La og Myanmars nationale samlingsregering, det udvalg, der repræsenterer Pyidaungsu Hluttaw, statsrådgiveren i Myanmar, Tatmadaw, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, medlemsstaterne i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, generalsekretæren for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Den Mellemstatslige Kommission for Menneskerettigheder i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers og FN's generalsekretær.

(1) EUT L 40 af 21.2.2022, s. 28.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om den aktuelle humanitære situation og menneskerettighedssituation i Tigray, Etiopien, navnlig for så vidt angår børn (2022/2858(RSP))

P9_TA(2022)0351 RC-B9-0429/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Tigray og Ethiopien, navnlig beslutningerne af 26. november 2020(1) og 7. oktober 2021(2),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid og tillægsprotokollerne fra 1977 og 2005,

–  der henviser til FN's flygtningekonvention fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til rapporten af 3. november 2021 fra den etiopiske menneskerettighedskommission/FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder om deres fælles undersøgelse af påståede overtrædelser af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og flygtningeretten begået af alle parter i konflikten i Tigray i Den Føderative Demokratiske Republik Etiopien og den etiopiske menneskerettighedskommissions rapport af 11. marts 2022 om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået i regionerne Afar og Amhara i Etiopien fra september til december 2021,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 17. december 2021 om oprettelsen af en international kommission af menneskerettighedseksperter med henblik på gennemførelsen af en grundig og upartisk undersøgelse af påstandene om krænkelser og overgreb begået siden 3. november 2020 af alle parter i konflikten i Etiopien,

–  der henviser til rapporten af 19. september 2022 fra den internationale kommission af menneskerettighedseksperter for Etiopien,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen),

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at denne 23 måneder lange konflikt har udløst en menneskeskabt krise og medført omfattende og helt unødvendige menneskelige lidelser; der henviser til, at den humanitære situation i hele Etiopien fortsat er dramatisk på grund af konflikten, tørke og omfattende interne fordrivelser; der henviser til, at den etiopiske føderalstats militærfly den 24. august 2022 bombede en børnehave i Mekelle i Tigray, hvilket resulterede i at flere børn omkom;

B.  der henviser til, at Etiopiens forbundsregering efter at have erklæret en humanitær våbenhvile i marts 2022 delvist ophævede den humanitære belejring af Tigray, men at der fortsat mangler vigtige forsyninger, herunder af fødevarer, lægemidler og brændstof;

C.  der henviser til, at sårbare grupper, navnlig kvinder og børn, lider mest under den igangværende konflikt i Tigray og har et presserende behov for beskyttelse; der henviser til, at børnene i Tigray er blevet hårdt ramt af følgerne af hungersnød, vold, mangel på lægehjælp og uddannelse, brudte familier, tvangsforflyttelser og konstante traumer;

D.  der henviser til, at Den Afrikanske Union den 1. oktober 2022 indbød både Etiopiens regering og myndighederne i Tigray til fredsforhandlinger i Sydafrika den 8. oktober 2022; der henviser til, at disse fredsforhandlinger skal fremmes af AU's særlige repræsentant, Olusegun Obasanjo, med støtte fra Kenyas tidligere præsident, Uhuru Kenyatta, og Sydafrikas tidligere vicepræsident, Phumzile Mlambo-Ngcuk; der henviser til, at Etiopiens regering den 5. oktober 2022 accepterede denne indbydelse;

E.  der henviser til, at kvinder og børn fortsat er mål for tilsigtede og utilsigtede bombninger, skyderier, drab og andre voldshandlinger i forbindelse med krigen og den etniske vold, der begås af alle konfliktens pater;

F.  der henviser til, at voldtægt og anden seksuel vold mod kvinder og piger fortsat anvendes i vid udstrækning af alle krigsførende parter ud over dødstrusler, brug af etniske krænkelser og indespærring med henblik på seksuelt slaveri; der henviser til, at internt fordrevne flygtningekvinder og ‑børn har en øget risiko for at blive bortført og handlet med henblik på seksuel udnyttelse;

G.  der henviser til, at den eneste konstant under hele denne konflikts udvikling har været de mange påståede grove krænkelser af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og flygtningeretten begået af alle parter i konflikten; der henviser til, at næsten en halv million etiopiere er døde som følge af vold og hungersnød, og at mere end 1,6 millioner mennesker er blevet fordrevet på grund af denne konflikt; der henviser til, at hundredtusindvis af civile siden krigens begyndelse er blevet tvangsfordrevet, vilkårligt henrettet eller udsat for seksuel og kønsbaseret vold, vilkårlig massetilbageholdelse, plyndring, bortførelse og nægtelse af humanitær bistand og basale tjenester, plyndring af bistand og omdirigering af bistand til soldater;

H.  der henviser til, at hver tredje tigrayanske barn under fem år og halvdelen af alle gravide og ammende kvinder er underernærede; der henviser til, at omkring 20 millioner mennesker har behov for humanitær bistand i Etiopien, hvoraf næsten tre fjerdedele er kvinder og børn; der henviser til, at Etiopien har oplevet den værste tørke siden 1981, hvilket betyder, at omkring 7,4 millioner mennesker står over for alvorlig fødevareusikkerhed;

I.  der henviser til, at andelen af børn i Tigray, der modtager rutinemæssige vacciner, er styrtdykket på grund af forsyningsknaphed som følge af den blokade, de etiopiske styrker har gennemført; der henviser til, at dødelige sygdomme såsom mæslinger, stivkrampe og kighoste bliver stadig mere udbredte;

J.  der henviser til, at i alt 1,39 millioner børn i Tigray ikke går i skole på grund af den etiopiske borgerkrig; der henviser til, at Tigrays uddannelsessektor er blevet permanent skadet af antallet af dødsfald og omfanget af ødelæggelser i skolesystemet; der henviser til, at der er blevet dræbt 346 mænd og 1 798 kvinder, i alt 2 164 personer, i uddannelsessektoren, herunder studerende;

K.  der henviser til, at humanitære organisationers adgang til konfliktområder siden konfliktens begyndelse systematisk er blevet hindret på trods af de gentagne opfordringer fra det internationale samfund og humanitære organisationer til at sikre uhindret, vedvarende og sikker adgang for relevante interessenter; der henviser til, at humanitære hjælpearbejdere er mål for vold for alle konfliktens parter; der henviser til, at mindst 23 humanitære hjælpearbejdere er blevet dræbt, siden konflikten begyndte;

L.  der henviser til, at adgangen til realtidsoplysninger er blevet alvorligt hæmmet af restriktioner pålagt af regeringen, herunder afbrydelser af kommunikation og forhindring af rapportering om begivenheder i Tigray samt i regionerne Afar og Amhara, som konflikten har spredt sig til; der henviser til, at disse kommunikationsafbrydelser og begrænsninger i den fysiske adgang for uafhængige observatører til områder, der er berørt af konflikten, i alvorlig grad har hæmmet dokumentationen af menneskerettighedskrænkelser;

M.  der henviser til, at FN's internationale kommission af menneskerettighedseksperter for Etiopien den 19. september 2022 offentliggjorde en rapport, hvori det konkluderes, at der er rimelig grund til at antage, at konfliktens parter har begået krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne;

N.  der henviser til, at Eritrea har spillet en meget ødelæggende rolle i denne konflikt og har bidraget til at optrappe den ved at gå ind i konflikten i Tigray; der henviser til, at der siden slutningen af september 2022 har været medieforlydender om en fornyet indtrængen i den nordlige del af Tigray;

O.  der henviser til, at Tigrays Befrielsesfront og den etiopiske regering i september 2022 har tilkendegivet deres støtte til en fredsproces under ledelse af Den Afrikanske Union;

1.  gentager sin indtrængende opfordring til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne og en våbenhvile i Tigray og naboregionerne uden forhåndsbetingelser;

2.  opfordrer til øjeblikkelig, fuldstændig, sikker og vedvarende humanitær adgang til alle dem, der er berørt af konflikten i regionen;

3.  glæder sig meget over AU's indbydelse til fredsforhandlinger i Sydafrika den 8. oktober 2022; opfordrer alle parter til at takke ja til denne indbydelse og til at indlede disse forhandlinger i god tro og i en ånd af dialog, forsoning og fred;

4.  opfordrer til en øjeblikkelig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden og til oprettelse af en mekanisme til overvågning af våbenhvilen; udtrykker sin støtte til alle diplomatiske bestræbelser på at afslutte den igangværende konflikt i Etiopien, navnlig gennem mægling i AU;

5.  fordømmer på det kraftigste alle de krigsførende parters bevidste angreb på civile og visse krigsførende parters rapporterede rekruttering af børn; minder om, at forsætlige angreb på civile, angreb på børn og rekruttering og brug af børnesoldater udgør krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

6.  fordømmer de eritreiske styrkers invasion af Tigray; fordømmer de eritreiske styrkers krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser under krigen i Etiopien; opfordrer indtrængende Eritreas regering til at trække sine styrker tilbage fra Etiopien med øjeblikkelig og permanent virkning og til at sikre, at de ansvarlige for krigsforbrydelser retsforfølges;

7.  opfordrer alle myndigheder i Etiopien, navnlig den føderale regering og de regionale regeringer i Tigray, Amhara og Afar, til at overholde de højeste menneskerettighedsstandarder, til som en prioritet at imødegå de grusomme krigsforbrydelser, der er begået mod de mest sårbare, navnlig børn og kvinder, og til at beskytte landets unge i overensstemmelse med børnekonventionen;

8.  er forfærdet over forlydender om voldtægter og seksuelle overgreb mod børn, kvinder og mænd, der er blevet begået i et rystende omgang af alle krigsførende parter; er dybt bekymret over og opfordrer til øjeblikkelig opmærksomhed på forlydender om drab på og lemlæstelse af børn fra Tigray-, Amhara- og Afar-regionerne af etniske grunde, hvilket udgør krigsforbrydelser og etnisk udrensning;

9.  gentager sin opfordring til styrker på alle sider om at respektere de internationale menneskerettigheder, den humanitære folkeret og flygtningeretten; opfordrer den etiopiske forbundsregering og den tigrayanske regionale regering til at sikre ansvarliggørelse af gerningsmændene til krigsforbrydelser begået under den igangværende konflikt; insisterer på, at der er behov for samarbejde mellem lokale og internationale aktører, navnlig den etiopiske menneskerettighedskommission og FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), om at sikre erstatning til overlevende og ofre for alle former for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

10.  kræver, at alle piger og kvinder i Etiopien har adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge støtten til SRSR-tjenester og navnlig prævention og adgang til sikker abort med særlig vægt på at sikre adgang i regioner i Etiopien, der er ramt af krig og humanitære katastrofer; opfordrer den etiopiske regering til at opfylde sit tilsagn om at undersøge de mange alvorlige tilfælde af kønsbaseret vold i konflikten, som er begået af alle krigsførende parter;

11.  er bekymret over forlydenderne om en stigning i børneægteskaber og børnearbejde, menneskehandel og transaktionsbaseret sex som et desperat middel til at overleve i de regioner i Etiopien, der er ramt af krig og humanitære katastrofer;

12.  opfordrer til, at der gøres en indsats mod bortførelse, menneskehandel og seksuel udnyttelse af flygtninge og internt fordrevne i Tigray, Amhara, Afar og Eritrea, og til, at der ydes bistand og beskyttelse til alle ofre uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, nationalitet, handicap, alder, køn eller seksuel orientering;

13.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at øge støtten til nødhjælpscentre for kvinder og børn, herunder børn født som resultat af voldtægt, som beskytter og rehabiliterer overlevende efter kønsbaseret vold, menneskehandel og seksuel udnyttelse; understreger betydningen af at yde husly, psykosociale tjenester og erhvervsuddannelse for overlevende og opfordrer til yderligere støtte til eksisterende krisecentre;

14.  minder om, at udenretslige henrettelser, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling, tvangsfordrivelse, seksuel og kønsbaseret vold, voldtægt og gruppevoldtægt, angreb på hjælpearbejdere, angreb på civil infrastruktur såsom skoler og hospitaler samt ødelæggelse og plyndring af offentlig og privat ejendom udgør krigsforbrydelser i henhold til folkeretten;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte nationale ansvarlighedsinitiativer, som udelukkende er baseret på klare, gennemsigtige, effektive og målbare benchmarks, der sikrer uafhængig og upartisk retfærdighed og ansvarlighed for ofre og overlevende;

16.  fordømmer på det kraftigste brugen af udsultning som et led i krigsførelsen; minder om, at hindring af leveringen af fødevarer og sundhedspleje og en nægtelse af adgang til disse tjenester udgør forbrydelser mod menneskeheden; minder om, at humanitær støtte og bistand er baseret på principperne om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed;

17.  gentager sin opfordring til fuldt ud at genetablere grundlæggende offentlige tjenester såsom elinfrastruktur, banktjenester, skoler og hospitaler samt til omgående at ophæve restriktionerne for telekommunikation i Tigray;

18.  opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at sikre, at internt fordrevne og flygtninge har ret til på frivillig basis at vende sikkert tilbage til deres hjem eller opholdssted, og til at oprette en retfærdig, tilgængelig og uafhængig mekanisme til at yde kompensation for tab eller skader på boliger, ejendom og jord; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bistå og støtte tilrettelæggelsen og overvågningen af tilbagesendelser;

19.  fordømmer på det kraftigste, at undtagelsestilstanden har ført til etnisk motiverede anholdelser, chikane, overfald og angreb på journalister; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle journalister, der tilbageholdes vilkårligt, og til, at ytrings- og talefriheden sikres; opfordrer de krigsførende parter til at sikre fri adgang til pressen og give journalister mulighed for at udføre deres arbejde på en sikker måde

20.  udtrykker bekymring over sikkerheden og velfærden for uafhængige humanitære hjælpearbejdere i regionen; fordømmer på det kraftigste alle angreb på humanitære hjælpearbejdere og kritisk infrastruktur og de fortsatte beslaglæggelser af FN's humanitære forsyninger;

21.  gentager sin opfordring til den etiopiske regering til at undertegne og ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; understreger, at der er behov for en uafhængig og upartisk mekanisme til at adressere igangværende krænkelser og ansvarlighed;

22.  opfordrer alle de stridende parter til øjeblikkeligt at bringe fjendtlighederne til ophør og til at nå frem til en formel våbenhvileaftale uden forhåndsbetingelser; gentager sin opfordring om, at den nationale dialog skal være så inklusiv, bred og gennemsigtig som mulig, herunder med repræsentanter for civilsamfundet og oppositionspartier, for at opfylde målet om at blive en reel katalysator for forsoning; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at engagere sig fuldt ud i fredsprocessen for at sikre, at der nås troværdige fremskridt;

23.  noterer sig visse positive udviklinger i landet, såsom den humanitære våbenhvile af 24. marts 2022 og løsladelsen af visse politiske fanger, øget humanitær adgang under våbenhvilen samt navnlig offentlige erklæringer fra den etiopiske regering og den tigrayanske ledelse om, at de vil forpligte sig til AU-ledede fredsforhandlinger;

24.  glæder sig over fornyelsen af mandatet for Olusegun Obasanjo som AU's højtstående repræsentant for Afrikas Horn; forventer yderligere foranstaltninger efter erklæringer om den forventede udnævnelse af en trio af højtstående AU-mæglere med henblik på at prioritere en aftale om en permanent våbenhvile, uhindret humanitær adgang til alle områder og øjeblikkelig tilbagetrækning af eritreiske styrker og at fremme ansvarlighed og intern forsoning; opfordrer til, at disse mæglere udnævnes så hurtigt som muligt;

25.  gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettighederne og til at vedtage sanktioner mod gerningsmændene til menneskerettighedskrænkelser gennem den globale ordning for menneskerettighedssanktioner;

26.  understreger, at situationen for flygtninge i regionen fortsat forværres; tilskynder i denne forbindelse EU og alle dets medlemsstater til at styrke genbosætningen fra regionen, udstede humanitære visa til dem, der er i fare, og lette familiesammenføring; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre reel adgang til international beskyttelse i EU og sikre respekt for de grundlæggende rettigheder for personer, der søger international beskyttelse i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten;

27.  støtter, at Kommissionen siden december 2020 har udsat budgetstøtteudbetalingerne til den etiopiske regering; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin livreddende støtte til regionen rettet mod civilsamfundet og uafhængige humanitære organisationer og til at intensivere sine bestræbelser på at garantere børns sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin begrænsning af budgetstøtte til gennemførelse af foranstaltninger for at muliggøre den fortsatte gennemførelse af udviklingsprojekter uden for konfliktområdet;

28.  beklager dybt, at FN's Sikkerhedsråd ikke har håndteret situationen i Etiopien og regionen på en effektiv måde; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opfordre FN's Sikkerhedsråd til at afholde regelmæssige offentlige møder om Etiopien og regionen og til at træffe meningsfulde og afgørende foranstaltninger for at sikre uhindret humanitær adgang, gøre det muligt at beskytte civile, bringe alvorlige krænkelser af folkeretten til ophør og fordømme disse og sikre ansvarliggørelse for grusomhederne;

29.  minder om, at UNHRC i sin beslutning S-33/1 om menneskerettighedssituationen i Etiopien, der blev vedtaget den 17. december 2021, besluttede at oprette en international kommission af menneskerettighedseksperter om Etiopien (ICHREE); opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at støtte FN's tildeling af tilstrækkelige midler til ICHREE og opfordrer den etiopiske forbundsregering til at fremme uhindret adgang for ICHREE; opfordrer UNHRC til at forny ICHREE's mandat og give den tilstrækkelig tid samt den nødvendige tekniske bistand og de nødvendige budgetmidler til at udføre sit mandat uden at begrænse dens tidsmæssige eller geografiske anvendelsesområde;

30.  anerkender resultaterne af UNCHR's rapport fra den internationale kommission af menneskerettighedseksperter om Etiopien (A/HRC/51/46) af 19. september 2022, som dokumenter krigsforbrydelser; opfordrer Kommissionen til at evaluere og anvende konklusionerne og henstillingerne og de etiopiske myndigheder til at anerkende disse resultater i et forsøg på at genoprette beskyttelsen af menneskerettighederne og arbejde hen imod erstatning for ofre for krigsforbrydelser; opfordrer endvidere alle parter i konflikten til at tilslutte sig henstillingerne fra den fælles undersøgelse foretaget af FN's menneskerettighedsansvarlige og den etiopiske menneskerettighedskommission;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Etiopiens forbundsregering og overhus, de tigrayanske myndigheder, Staten Eritreas regering, regeringerne i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, Den Afrikanske Union og dens medlemsstater, Det Panafrikanske Parlament og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 132. (2) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 205.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Mahsa Jina Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran (2022/2849(RSP))

P9_TA(2022)0352 RC-B9-0434/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

–  der henviser til erklæringen af 25. september 2022 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne og erklæringen af 19. september 2022 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om Mahsa Jina Aminis død,

–  der henviser til erklæringen fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 22. september 2022 med krav om ansvarliggørelse for Mahsa Jina Aminis død og en opfordring til at sætte en stopper for vold mod kvinder,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 18. juni 2022, af 13. januar 2022 og af 11. januar 2021,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 16. juni 2022 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,

–  der henviser til den erklæring, som FN's generalsekretær, António Guterres, fremsatte den 27. september 2022,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og til Irans ratificering heraf i juni 1975,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer af 8. december 2008 vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den 22-årige iransk kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini den 13. september 2022 blev arresteret i Teheran af Irans moralpoliti for påstået manglende overholdelse af loven om obligatorisk slør; der henviser til, at moralpolitiet ifølge øjenvidner pressede Mahsa Jina Amini ind i en politivogn og slog hende ned under overførslen til Vozara-tilbageholdelsescentret i Teheran, hvor hun kort efter faldt i koma og den 16. september 2022 døde på et nærliggende hospital, mens hun var i politiets varetægt; der henviser til, at de iranske myndigheder har fastholdt, at hun døde af naturlige årsager; der henviser til, at der ikke er foretaget en ordentlig efterforskning, og at myndighederne har nægtet at udlevere hendes lægejournal og obduktionserklæring til familien;

B.  der henviser til, at der efter drabet på Mahsa Jina Amini udbrød landsdækkende demonstrationer i 120 byer i næsten alle Irans 31 provinser, hvori hundredtusindvis af iranske borgere fra alle dele af samfundet deltog; der henviser til, at demonstrationerne blev startet af kvinder, der krævede, at de skyldige bag Mahsa Jina Aminis død blev stillet til ansvar, og opfordrede til at sætte en stopper for vold og diskrimination mod kvinder i Iran, navnlig med hensyn til det obligatoriske slør; der henviser til, at kvinders protester har inspireret mænd til at udvise solidaritet og har udløst en pan-iransk reform- og protestbevægelse; der henviser til, at studerende på mange universiteter i hele landet, navnlig på Sharif University of Technology i Teheran, protesterer ved at boykotte deres undervisning og demonstrere mod undertrykkelse;

C.  der henviser til, at de iranske sikkerheds- og politistyrkers reaktion på demonstrationerne har været voldelig, vilkårlig og hæmningsløs og har resulteret i betydelige tab af menneskeliv samt et stort antal kvæstede personer; der henviser til, at FN har bekræftet, at iranske styrker har anvendt skarp ammunition, fuglehagl, tåregas og metalkugler mod demonstranterne; der henviser til, at iranske sikkerhedsstyrker den 2. oktober 2022 angiveligt dræbte hundredvis af fredelige demonstranter, der demonstrerede mod drabet på Mahsa Jina Amini, og sårede og arresterede hundredvis, heriblandt menneskerettighedsforkæmpere, studerende, advokater, civilsamfundsaktivister og mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, som var den første journalist til at rapportere om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse;

D.  der henviser til, at Amnesty International har dokumenteret myndighedernes plot om at slå de aktuelle demonstrationer ned ved at indsætte Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), de paramilitære Basij-styrker, den retshåndhævende styrke i Den Islamiske Republik Iran, uropolitiet og civilklædte sikkerhedsagenter; der henviser til, at der er dokumentation for, hvordan hovedkvarteret for de væbnede styrker udstedte en ordre til de øverstbefalende i alle provinser om at bekæmpe fredelige demonstranter ved at lade sikkerhedsstyrkerne gøre brug af dødbringende magt og skydevåben;

E.  der henviser til, at mange udlændinge, herunder EU-borgere, ifølge rapporter er blevet arresteret i de seneste dage på grund af deres påståede involvering i protesterne;

F.  der henviser til, at de iranske myndigheder bevidst lukker for internettet og mobilnettet og i alvorlig grad begrænser sociale medieplatforme for at forhindre de iranske borgere i at tilgå kommunikationsteknologier på en sikker og privat måde og organisere fredelige forsamlinger; der henviser til, at der har været forlydender om, at SMS-beskeder, der indeholder "Mahsa Amini" på farsi, er blevet blokeret; der henviser til, at regimet ved at afbryde og lukke internetforbindelsen i store dele af Iran forsøger at forhindre udsendelse og udbredelse af nyheder om og billeder af demonstrationerne og forhindre internationale og lokale organisationer i at dokumentere menneskerettighedskrænkelserne;

G.  der henviser til, at den iranske regering indførte obligatorisk brug af slør i 1983; der henviser til, at den obligatoriske hijab er blevet et redskab til at undertrykke kvinder og fratage dem deres frihed og rettigheder i Iran; der henviser til, at kvinder, der ses i offentligheden uden hovedtørklæde, ofte chikaneres, fængsles, tortureres, piskes og sågar dræbes for at trodse disse undertrykkende regler;

H.  der henviser til, at moralpolitiets chikane af og vold mod kvinder og piger er blevet skærpet siden begyndelsen af præsident Ebrahim Raisis valgperiode i 2021; der henviser til, at Irans regering har presset på for indførelse af lovgivning og lovforslag, der tilskynder til undertrykkelse af kvinder; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini er en del af et større mønster med indskrænkning og tilbagerulning af de allerede stærkt begrænsede rettigheder for kvinder i Iran, herunder gennem en ny lov, der blev vedtaget i 2021, som i alvorlig grad begrænser kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, hvilket er en direkte krænkelse af kvinders menneskerettigheder i henhold til folkeretten; der henviser til, at indførelsen af "hijab- og kyskhedsprojektet" ville indebære brug af overvågningskameraer til at opspore kvinder uden slør og idømme dem bøder;

I.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran til stadighed forværres; der henviser til, at drabet på Mahsa Jina Amini illustrerer den igangværende menneskerettighedskrise i Iran, som forstærkes af den systemiske straffrihed for den iranske regering og dens sikkerhedsapparat, der har tilladt omfattende tortur samt udenretslige henrettelser og andre ulovlige drab; der henviser til, at mere end 40 menneskerettighedsforkæmpere er blevet arresteret siden den 18. september 2022, og at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i særdeleshed og i særlig voldelig grad er blevet ramt i forbindelse med disse anholdelser, overfald og razziaer fra de iranske styrkers side; der henviser til, at de iranske LGBTQI-rettighedsforkæmpere Zahra Sedighi Hamedani, som er 31 år, og Elham Chubdar, som er 24 år, blev dømt til døden af Urmias Revolutionsdomstol på baggrund af anklager om "korruption på jorden gennem fremme af homoseksualitet";

J.  der henviser til, at EU har truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med krænkelser af menneskerettigheder, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud for personer og enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og et forbud mod eksport til Iran af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse og af udstyr til overvågning af telekommunikation; der henviser til, at disse foranstaltninger, som EU første gang indførte den 12. april 2011, regelmæssigt ajourføres og forbliver i kraft;

K.  der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, i sin erklæring af 25. september 2022 fordømte drabet på Mahsa Jina Amini og de iranske sikkerhedsstyrkers overdrevne magtanvendelse og meddelte, at EU ville overveje alle de muligheder, det har til rådighed, forud for næste møde i Rådet for Udenrigsanliggender med henblik på at behandle drabet på Mahsa Jina Amini og den måde, hvorpå de iranske sikkerhedsstyrker har reageret på de efterfølgende demonstrationer;

1.  fordømmer på det kraftigste Mahsa Jina Aminis død efter den voldelige anholdelse af, overgreb på og mishandling af hende begået af Irans moralpoliti; udtrykker sin medfølelse med hendes familie og venner og med familierne til alle dem, der er blevet dræbt under de seneste demonstrationer i Iran;

2.  opfordrer den iranske regering til at tillade en uafhængig kompetent myndighed at foretage en uafhængig og effektiv efterforskning af Mahsa Jina Aminis tragiske død og af påstandene om tortur og mishandling;

3.  udtrykker sin støtte til og solidaritet med de unge iranske kvinder, der leder og deltager i demonstrationerne på trods af de vanskeligheder og personlige konsekvenser, de står over for; støtter de demonstrationer på tværs af landet, som på fredelig vis protesterer mod Mahsa Aminis drab, den systemiske og stigende undertrykkelse af kvinder og de alvorlige og massive krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

4.  støtter kraftigt det iranske folks ambitioner om at leve i et frit, stabilt, inkluderende og demokratisk land, der respekterer de nationale og internationale forpligtelser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; er dybt bekymret over forlydender om belejring, anholdelser og skydning af et stort antal studerende, der var låst inde på Sharif University of Technology i Teheran den 2. oktober 2022 af IRGC, Basijstyrkerne og politiet;

5.  anerkender, at den iranske kvindebevægelse går videre end til forsvaret af kvinders rettigheder og slår til lyd for en sekulær stat i Iran i stedet for et voldeligt og reaktionært teokrati;

6.  fordømmer på det kraftigste de iranske sikkerhedsstyrkers udbredte, forsætlige og uforholdsmæssige magtanvendelse mod fredelige demonstranter og opfordrer de iranske myndigheder til at standse deres fortsatte, systematiske og uacceptable vold mod deres egne borgere; kræver, at de iranske myndigheder tillader, at der iværksættes en evidensbaseret, hurtig, upartisk og effektiv undersøgelse af drabene på alle demonstranter, og herunder retsforfølger de ansvarlige;

7.  kræver, at de iranske myndigheder øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader og frafalder alle anklager mod enhver, der er fængslet udelukkende for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed i forbindelse med demonstrationerne; understreger, at grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed altid skal respekteres, og opfordrer de iranske myndigheder til at leve op til deres internationale forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til omgående at løslade alle EU-borgere, der er blevet arresteret, og til at frafalde alle anklager mod dem; er stærkt bekymret over anholdelsen af mere end tyve journalister, navnlig Niloofar Hamedi, den journalist, der først rapporterede nyheden om Mahsa Jina Aminis anholdelse og hospitalsindlæggelse, og opfordrer de iranske myndigheder til straks at løslade dem; opfordrer Iran til at respektere ytrings- og trosfriheden for alle, der bor i Iran, navnlig kvinder og piger, som er særligt undertrykte;

8.  fordømmer Den Islamiske Republik Irans systemiske forskelsbehandling af kvinder og andre sårbare grupper gennem love og bestemmelser, der i alvorlig grad begrænser deres frihedsrettigheder og rettigheder, herunder den nedværdigende lov om obligatorisk slør og den urimelige håndhævelse af denne, de alvorlige begrænsninger af kvinders seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder og krænkelser af kvinders politiske, sociale, økonomiske, kulturelle og personlige rettigheder; kræver, at de iranske myndigheder hurtigt ophæver love, der pålægger kvinder og piger at bære slør, til at afskaffe moralpolitiet og til at sætte en stopper for systemisk forskelsbehandling af kvinder på alle livets områder;

9.  fordømmer på det kraftigste Irans praksis med at lukke internettet og mobilnettet i forbindelse med demonstrationer i landet, som forhindrer kommunikationen og den frie informationsstrøm for iranske borgere; understreger, at sådanne handlinger er en klar overtrædelse af folkeretten; glæder sig over USA's beslutning om at tillade private virksomheder at stille deres digitale tjenester til rådighed for det iranske folk under de aktuelle demonstrationer;

10.  afviser kategorisk de iranske embedsmænds beskyldninger i de statskontrollerede iranske medier, der beskylder Tysklands og andre europæiske landes diplomatiske repræsentationer for at være de formodede initiativtagere til demonstrationerne;

11.  fordømmer på det stærkeste den stadig forværrede menneskerettighedssituation i Iran, bl.a. for personer, som tilhører etniske og religiøse mindretal, herunder kurdere, baluchier, arabere samt ikke-shiitiske og ikke-muslimske religiøse mindretal, herunder bahai og kristne; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at respektere etniske og religiøse mindretals grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer de iranske myndigheder til at afskaffe alle former for forskelsbehandling;

12.  opfordrer indtrængende den iranske regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet fængslet for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings- og trosfrihed; opfordrer den iranske højesteret til at omstøde de domme, som er blevet afsagt mod LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere Zahra Sedighi-Hamadani og Elham Choubdar på grund af krænkelser af retten til en retfærdig rettergang; opfordrer den iranske regering til at indstille sine angreb på alle menneskerettighedsforkæmpere i Iran og til under alle omstændigheder at garantere, at de kan udføre deres legitime menneskerettighedsaktiviteter uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder retslig chikane;

13.  beklager anvendelsen af systematisk tortur i de iranske fængsler og opfordrer til, at alle former for tortur og mishandling af alle tilbageholdte øjeblikkeligt bringes til ophør; fordømmer praksis med at nægte tilbageholdte adgang til telefonopkald og familiebesøg; udtrykker alvorlig bekymring over de tilbageholdte personers manglende mulighed for at få adgang til advokatbistand under afhøringer; opfordrer den iranske regering til at behandle fanger med respekt som følge af menneskets naturlige værdighed og værdi;

14.  beklager dybt de manglende fremskridt i sagerne vedrørende personer med både EU-statsborgerskab og iransk statsborgerskab, der tilbageholdes i Iran, herunder Ahmadreza Djalali, som er blevet dømt til døden på grund af falske spionageanklager;

15.  fordømmer på det kraftigste de iranske myndigheders stigende brug af dødsstraf i de seneste år og beklager den alarmerende optrapning af anvendelsen af dødsstraf mod demonstranter, systemkritikere og medlemmer af minoritetsgrupper; gentager sin opfordring til Irans regering om at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af at afskaffe denne, og til at omstøde alle dødsdomme;

16.  anmoder de iranske myndigheder om at tillade besøg af repræsentanter for alle særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd og navnlig om at sikre, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran får lov til at rejse ind i landet;

17.  opfordrer FN, navnlig Menneskerettighedsrådet, til straks at iværksætte en omfattende undersøgelse af de hændelser, der har fundet sted i de seneste uger, under ledelse af FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran; anmoder FN's Menneskerettighedsråd om at oprette en international undersøgelses- og ansvarlighedsmekanisme for menneskerettighedskrænkelser begået af den iranske regering;

18.  anmoder EU og dets medlemsstater om at bruge alle kontakter med de iranske myndigheder til at kræve, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den voldelige undertrykkelse af demonstrationer og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der er blevet arresteret for at udøve deres ret til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, opfordre til en uafhængig efterforskning af Mahsa Jina Aminis og snesevis af demonstranters død, indtrængende opfordre til genetablering af adgangen til internettet og kommunikationskanaler og tilskynde til afskaffelse af brugen af obligatorisk slør for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at opbevare, bevare og dele tilgængeligt bevismateriale i overensstemmelse med Eurojusts nye regler, der kan bidrage til efterforskning, herunder samarbejde med og støtte til Den Internationale Straffedomstols arbejde;

19.  opfordrer Rådet for Udenrigsanliggender til at tilføje iranske embedsmænd, herunder alle, der har tilknytning til moralpolitiet, som anses for at være medskyldige i eller ansvarlige for Mahsa Aminis død og vold mod demonstranter, på EU's liste over personer, over for hvem der er truffet restriktive foranstaltninger i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran; gentager, at sanktionerne mod IRGC's ledelse ikke må ophæves; glæder sig over Rådets vedtagelse af EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner som et vigtigt instrument for EU til at sanktionere krænkelser af menneskerettighederne;

20.  opfordrer EU, herunder NF/HR, til fortsat at rejse menneskerettighedsspørgsmål over for de iranske myndigheder i bilaterale og multilaterale fora og til at anvende alle planlagte kontakter med de iranske myndigheder til dette formål, navnlig i forbindelse med den politiske dialog på højt plan mellem EU og Iran; bekræfter endnu engang, at overholdelsen af menneskerettighederne er et centralt element for så vidt angår udviklingen af forbindelserne mellem EU og Iran;

21.  tilskynder de EU-ambassader, der er krediteret i Teheran, til at koordinere deres indsats nøje; opfordrer indtrængende alle medlemsstater med en diplomatisk tilstedeværelse i Teheran til at anvende de mekanismer, der er omhandlet i EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, til at støtte og beskytte disse personer, navnlig kvinderettighedsforkæmpere og EU-borgere med dobbelt statsborgerskab, bl.a. gennem hastetilskud under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa og Den Europæiske Demokratifond samt gennem udstedelse af nødvisa, offentlige erklæringer, overvågning af retssager og fængselsbesøg;

22.  opfordrer Kommissionen til under streng overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet at overveje at give EU-baserede kommunikationsudbydere mulighed for at tilbyde værktøjer, herunder videokonferencer, e-læringsplatforme, webkort og cloudtjenester, til personer i Iran for at sikre, at de har adgang til de onlineværktøjer og ‑platforme, de har brug for til at udøve deres menneskerettigheder;

23.  udtrykker bekymring over reaktionære islamistiske sammenslutningers fortsatte lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne, hvilket kan udgøre udenlandsk indblanding i vores demokratier;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Islamiske Rådgivende Forsamling, Den Islamiske Republik Irans regering, Den Islamiske Republik Irans øverste leder og Mahsa Jina Aminis familie.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om Ruslands eskalering af sin angrebskrig mod Ukraine (2022/2851(RSP))

P9_TA(2022)0353 RC-B9-0430/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland,

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975,

–  der henviser til erklæringerne fra medlemmerne af Det Europæiske Råd og G7-udenrigsministrene af 30. september 2022 om Ukraine,

–  der henviser til erklæring af 28. september 2022 fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om Ruslands ulovlige proformafolkeafstemninger i regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporіzjzja,

–  der henviser til pressemeddelelsen fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af 28. september 2022 om en ny pakke af restriktive foranstaltninger over for Rusland og budskabet fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, af 30. september 2022 om Ruslands ulovlige annektering af ukrainske regioner,

–  der henviser til erklæring af 22. september 2022 fra den højtstående repræsentant på vegne af Den Europæiske Union om Ruslands angrebskrig mod Ukraine og af 28. september 2022 om lækager i Nord Stream-gasrørledningerne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at alle stater ifølge FN-pagten og folkerettens principper har samme suverænitet og i deres mellemfolkelige forhold skal afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt, det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed; der henviser til, at enhver annektering af en anden stats territorium som følge af trussel om magtanvendelse eller brug af magt udgør en overtrædelse af FN-pagten og folkerettens principper; der henviser til, at dette princip for nylig blev bekræftet af FN's generalsekretær, António Guterres;

B.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har et særligt politisk ansvar for at opretholde fred og sikkerhed i verden, men vedvarende har tilsidesat FN-pagtens principper gennem sine angreb på Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og åbent har trodset det internationale samfund ved at bebude sine ulovlige handlinger, som er i strid med FN-pagten, under FN's Generalforsamlings samlinger;

C.  der henviser til, at Den Russiske Føderation har fortsat sin ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine i de seneste måneder; der henviser til, at en vellykket ukrainsk modoffensiv, der blev iværksat i begyndelsen af september 2022, førte til, at Rusland mistede en betydelig del af de områder, landet havde besat i Ukraines Kharkiv-region og andre regioner i det østlige og sydlige Ukraine; der henviser til, at denne befrielse har ført til afsløring af nye beviser på de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser, som er begået af russiske styrker og deres stedfortrædere, såsom massegrave med mere end 440 lig i Izjum;

D.  der henviser til, at tusindvis af civile allerede er blevet myrdet og mange flere torteret, chikaneret, udsat for seksuelle overgreb, kidnappet eller tvangsfordrevet; der henviser til, at denne umenneskelige adfærd fra de russiske styrkers og deres stedfortræderes side fuldstændig tilsidesætter den humanitære folkeret;

E.  der henviser til, at de russiske styrker har mistet titusindvis soldater, som enten er blevet dræbt i kamp eller meldt savnet, siden invasionen begyndte, og at deres militære hardware er blevet ødelagt;

F.  der henviser til, at det internationale samfund fortsat støtter Ukraine med moderne udstyr, ammunition, uddannelse og udveksling af efterretninger, og at den amerikanske Kongres for nylig har vedtaget et lovforslag, der vil yde mere end 12,3 mia. USD i bistand;

G.  der henviser til, at den ukrainske hær ifølge ukrainske embedsmænd har brug for moderne kampvogne, flere jord-til-luft-systemer og jord-til-jord-systemer, pansrede mandskabsvogne samt yderligere uddannelsescentre og yderligere bidrag i form af ammunition;

H.  der henviser til, at der fra den 9. til den 11. september 2022 blev afholdt regionale og lokale valg i Rusland og også i den ulovligt annekterede ukrainske Autonome Republik Krim og byen Sevastopol, som EU ikke anerkender;

I.  der henviser til, at hastigt organiserede proformafolkeafstemninger fandt sted mellem den 23. og 27. september 2022 i de delvis russiskbesatte områder i Ukraine i regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporіzjzja og blandt tvangsdeporterede ukrainere i Rusland, og at de russiske myndigheder bebudede forud fastsatte og urealistisk høje procentsatser for valgdeltagelse og vælgertilslutning for Ruslands annektering; der henviser til, at afstemningsprocessen omfattede systemiske krænkelser af menneskerettighederne og intimidering, navnlig tilstedeværelsen af væbnede russiske soldater; der henviser til, at proformafolkeafstemningerne mindede om den folkeafstemning, som Rusland afholdt på Krim, efter at landet havde besat halvøen i begyndelsen af 2014; der henviser til, at Rusland den 30. september 2022 bekendtgjorde den formelle ulovlige annektering af disse territorier, som blev efterfulgt af Statsdumaens og Føderationsrådets enstemmige godkendelse;

J.  der henviser til, at Vladimir Putin den 21. september 2022 bebudede Ruslands første mobilisering siden Anden Verdenskrig; der henviser til, at mobiliseringen ifølge medierne omfatter mellem 300 000 og 1,2 millioner reservister, der indkaldes til de væbnede styrker; der henviser til, at der rapporteres om, at der – i modstrid med den officielle meddelelse om, at myndighederne ville indkalde borgere, der for nylig havde gjort tjeneste i hæren og havde kamperfaring – også indkaldes folk uden nogen militær erfaring, navnlig fra fattigere og mere fjerntliggende regioner og etniske minoriteter, og at folk indkaldes som en undertrykkende foranstaltning, som f.eks. på det besatte Krim, hvor over 1 500 krimtatarer er blevet indkaldt; der henviser til, at der også rapporteres om tvungen mobilisering fra de nyligt annekterede regioner i Ukraine; der henviser til, at der er forlydender om, at nye rekrutter næsten øjeblikkeligt sendes til frontlinjen;

K.  der henviser til, at meddelelsen om Ruslands mobilisering indtil videre har ført til protester, hvor de russiske myndigheder har anholdt mere end 2 400 demonstranter; der henviser til, at flere hundrede tusinde russere er flygtet fra Rusland efter meddelelsen om mobilisering for at undgå at blive indkaldt; der henviser til, at de russiske myndigheder har oprettet værnepligtscentre ved flere grænseovergangssteder med henblik på at forkynde indkaldelser på stedet og afskrække borgere fra at forlade landet;

L.  der henviser til, at russiske styrker fortsat besætter Zaporizjzja-kernekraftværket (ZNPP); der henviser til, at Ihor Murasjov, generaldirektør for ZNPP, blev bortført af russiske styrker den 30. september 2022 og senere løsladt; der henviser til, at ZNPP er det største kernekraftværk i Europa, og at dets sidste reaktor blev lukket ned i begyndelsen af september 2022 på grund af kampe i og omkring kraftværket; der henviser til, at der imidlertid stadig er risiko for en nuklear katastrofe;

M.  der henviser til, at Vladimir Putin i en TV-tale den 21. september 2022 advarede om, at hvis Ruslands territoriale integritet blev truet – hvormed han mente de ulovligt annekterede ukrainske områder – ville landet "uden tvivl gøre brug af alle de midler, vi har til rådighed, for at beskytte Rusland og vores befolkning"; der henviser til, at ordene "alle de midler, vi har til rådighed" er slet skjult nuklear afpresning;

N.  der henviser til, at der den 26. og 27. september 2022 blev konstateret et dramatisk fald i trykket i Nord Stream 1- og 2-rørledningerne på grund af lækager, der mistænkes for at være resultatet af forsætlige undersøiske eksplosioner, der sandsynligvis er fremkaldt af en statslig aktør; der henviser til, at det er vanskeligt at måle den nøjagtige mængde metan, der slipper ud i atmosfæren, men at mængden sandsynligvis være betydelig og have en skadelig indvirkning på miljøet;

O.  der henviser til, at præsident Volodymyr Zelenskyj den 30. september 2022 meddelte, at Ukraine officielt havde ansøgt om medlemskab af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO);

1.  minder om Den Europæiske Unions urokkelige støtte til Ukraine og dets suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet inden for internationalt anerkendte grænser; fordømmer på det kraftigste Ruslands uberettigede, uprovokerede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine; minder om, at Rusland bærer det fulde ansvar for krigen, at krigen omgående skal standses, og at alle styrker og stedfortræderstyrker skal trækkes tilbage fra alle internationalt anerkendte territorier, der tilhører Ukraine;

2.  roser det store mod, som det ukrainske folk har udvist ved at bringe enorme ofre for at forsvare deres land og europæiske værdier som frihed, værdighed og demokrati; minder om Ukraines legitime ret til i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten at forsvare sig mod Ruslands angrebskrig med henblik på at genvinde fuld kontrol over hele sit territorium inden for dets internationalt anerkendte grænser; roser de ukrainske væbnede styrkers mod og deres meget effektive handlinger både i kamp og ud fra et moralsk synspunkt og anerkender det betydelige bidrag, de yder til europæisk sikkerhed;

3.  opfordrer alle lande og internationale organisationer til utvetydigt at fordømme Ruslands angrebskrig og dets forsøg på at erhverve territorium med magt og gennem dets proformafolkeafstemninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at samarbejde med de mange regeringer, der har indtaget en neutral holdning til Ruslands aggression mod Ukraine, med henblik på at opbygge en stærk international modstand mod enhver ændring af Ukraines grænser med magt og forsvare folkeretten;

4.  fordømmer på det kraftigste de massive og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de krigsforbrydelser, der er begået af de russiske væbnede styrker, deres stedfortrædere og besættelsesmyndighederne, som Rusland har indsat i Ukraine; insisterer på, at de ansvarlige regeringsembedsmænd og militære ledere og gerningsmændene til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab, drages til ansvar;

5.  opfordrer medlemsstaterne og andre lande, der støtter Ukraine, til massivt at øge deres militære bistand, navnlig i de områder, hvor den ukrainske regering har anmodet om den, for at give Ukraine mulighed for at genvinde fuld kontrol over hele sit internationalt anerkendte territorium og med succes forsvare sig mod enhver yderligere aggression fra Ruslands side; opfordrer til, at muligheden for en militær lånefacilitet for Ukraine overvejes; opfordrer navnlig de tøvende medlemsstater til at yde deres rimelige andel af den militære bistand, der er nødvendig for at afkorte krigen; minder om, at tøven blandt dem, der støtter Ukraine, kun forlænger krigen og koster uskyldige ukrainere livet; opfordrer EU's ledere til at opbygge et varigt sammenhold mellem medlemsstaterne og ligesindede lande til fuldt ud og betingelsesløst at støtte Ukraine mod den russiske angrebskrig;

6.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at koordinere våbenleverancer gennem EU-Udenrigstjenestens clearingmekanisme, herunder et EU-initiativ til levering af avancerede våbensystemer såsom Leopard-kampvogne; opfordrer medlemsstaterne til straks at begynde at uddanne ukrainske soldater i den henseende;

7.  fordømmer utvetydigt som ulovlige og illegitime de proformafolkeafstemninger, der blev afholdt med en pistol for panden for at annektere regionerne Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporіzjzja; minder om, at folkeafstemningerne blev afholdt i strid med FN-pagten og folkeretten; afviser og anerkender ikke de forfalskede resultater af folkeafstemningerne og den efterfølgende indlemmelse af disse områder i Rusland; anser resultaterne for ugyldige; mener, at den bebudede annektering udgør en farlig og uansvarlig eskalering og en åbenlys krænkelse af folkeretten og FN-Pagten, der garanterer international fred, sikkerhed, territorial integritet og alle staters suverænitet, og som hverken kan eller vil forblive ubesvaret af det internationale samfund;

8.  fordømmer det russiske præsidentielle dekret af 29. september 2022 om anerkendelsen af de ukrainske regioner Khersons og Zaporizjzjas "uafhængighed" samt de ulovlige traktater om indlemmelse i Den Russiske Føderation, der blev undertegnet den 30. september 2022; udtrykker sin urokkelige støtte til EU's politik om ikkeanerkendelse af Ruslands ulovlige handlinger mod Ukraine, herunder annektering, og opfordrer derfor Rådet til at vedtage yderligere strenge sanktioner som reaktion på disse handlinger;

9.  hilser Kommissionens forslag til en ottende sanktionspakke mod Rusland velkommen; opfordrer alle medlemsstaterne til hurtigt at godkende sanktionspakken, undgå eventuelle forsinkelser som følge af egne interesser og gennemføre sanktionerne grundigt; opfordrer til, at sanktionerne udvides til at omfatte nye områder, herunder at fratage Gazprombank, Alfa Bank, Rosbank, Tinkoff Bank, Sankt Petersborg Bank, Ruslands regionale udviklingsbank og Far Eastern Bank adgangen til SWIFT, samtidig med at sanktionerne mod kryptoaktiver og kryptovalutaer styrkes yderligere; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde EU's enhed og øge presset på Kreml, blandt andet gennem yderligere sanktionspakker, herunder et forbud mod eksport af alle højteknologiske produkter og strategiske varer og andre sanktioner, der har til formål strategisk at svække den russiske økonomi og det russiske industrigrundlag, navnlig det militær-industrielle kompleks; støtter vedtagelsen af individuelle sanktioner mod personer og enheder, der er direkte involveret i tvungen udvisning og adoption af ukrainske børn og i tilrettelæggelsen og overvågningen af de ulovlige proformafolkeafstemninger, samt alle medlemmer af de Dumapartier, der beklæder embeder i valgte parlamenter på alle niveauer, herunder på regionalt og kommunalt plan; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at forebygge, efterforske og retsforfølge enhver omgåelse af sanktionerne; opfordrer Kommissionen og medlovgiverne til at arbejde hurtigt for at færdiggøre retsgrundlaget for konfiskation af aktiver, der er indefrosset som følge af sanktionerne;

10.  opfordrer på ny til en øjeblikkelig og fuldstændig embargo mod russisk import af fossile brændstoffer og uran og til, at rørledningerne Nord Stream 1 og 2 helt opgives med henblik på at standse finansieringen af Putins krigsmaskine med EU-midler; opfordrer til et yderligere forbud mod køb, import og transport af titan, aluminium, kobber, nikkel, palladium, rhodium samt både slebne og uslebne diamanter fra Rusland eller gennem Rusland til EU og mod import af jern- og stålprodukter med oprindelse i Rusland eller eksporteret fra Rusland, herunder jernmalm og halvfabrikata, med henblik på at minimere Ruslands indtægter; opfordrer til, at Ruslands adgang til grundlæggende industrielle ressourcer, teknologier og tjenester minimeres, navnlig dem, som aggressorstatens militære industri har brug for;

11.  advarer Aljaksandr Lukasjenkas regime mod at medvirke i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder Ruslands mobiliseringsbestræbelser og i forbindelse med at huse værnepligtige på belarusisk jord; opfordrer Kommissionen og Rådet til at inddrage Belarus i den nye bølge af sanktioner, der er knyttet til mobiliseringen;

12.  fordømmer mobiliseringen i Rusland og opfordrer til et øjeblikkeligt ophør med ufrivillig værnepligt; fordømmer de foranstaltninger, der tvinger indbyggere i de midlertidigt besatte områder i Ukraine til at gøre tjeneste i Ruslands væbnede styrker eller hjælpestyrker, hvilket er forbudt i henhold til den fjerde Genèvekonvention; appellerer kraftigt til alle russere om at undgå at lade sig trække ind i denne krig, som er i strid med folkeretten, og som et stort flertal af lande derfor har fordømt, som alene er blevet indledt for at befæste et ikke-demokratisk kleptokratisk regime i Rusland, og som vil ende med at ødelægge den russiske økonomi og det russiske folks udsigter til en fremtid med sikkerhed og velstand; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udstede humanitære visa til russiske borgere, der har behov for beskyttelse, såsom dem, der er udsat for politisk forfølgelse;

13.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Kommissionens retningslinjer for generel visumudstedelse med hensyn til russiske ansøgere og kontrol af russiske statsborgere ved de ydre grænser i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og til at sikre, at alle asylansøgninger fra bl.a. systemkritikere, desertører, militærnægtere og aktivister behandles individuelt under hensyntagen til værtsmedlemsstatens sikkerhedsmæssige betænkeligheder og i overensstemmelse med EU's asylregler; opfordrer Rådet og Kommissionen til nøje at overvåge situationen med hensyn til russiske visa;

14.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge støtten til lande i Sydkaukasus og Centralasien, som modtager et betydeligt antal russiske borgere, navnlig Georgien, Kasakhstan, Usbekistan, Armenien og Kirgisistan, for at opretholde stabiliteten i disse regioner;

15.  fordømmer det russiske præsidentielle dekret af 5. oktober 2022, der betegner Zaporizhzhia NPP som "føderal ejendom" og pålægger den russiske regering at overtage kontrollen med det; kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af russisk militærpersonel fra og omkring ZNPP og oprettelse af en demilitariseret zone omkring det; minder om, at kampene omkring anlægget kan føre til en betydelig katastrofe med uoverskuelige konsekvenser;

16.  fordømmer de nylige russiske trusler om at anvende kernevåben mod Ukraine som uansvarlige og farlige; opfordrer medlemsstaterne og internationale partnere til at forberede en hurtig og beslutsom reaktion, hvis Rusland gennemfører et atomangreb mod Ukraine; opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at indstille sine trusler om en nuklear eskalering i betragtning af de globale konsekvenser af enhver nuklear katastrofe for menneskeliv og miljøet i de kommende årtier; minder om, at ethvert forsøg fra Ruslands side på at fremstille angreb på besatte områder som et angreb på Rusland og dermed som begrundelse for et atomangreb er ulovligt og grundløst og ikke vil afskrække Den Europæiske Union fra yderligere bistand til Ukraine i dets selvforsvar;

17.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge støtten til og samarbejdet med civilsamfundet og de frie medier i Ukraine og Rusland; understreger, at Ukraines modstandsdygtighed og kapacitet til at modstå den russiske angrebskrig kræver øget fokus og støtte til humanitære aktører i Ukraine, herunder et særligt fokus på dem, der støtter kvinder; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fortsætte med at yde midlertidig husly i EU til personer, der flygter fra krigen, og til at hjælpe med udstedelsen af midlertidige rejsedokumenter, der gør det muligt for ukrainske borgere, der er fanget i Rusland uden deres identitets- eller rejsedokumenter, at forlade landet, hvis de ønsker det; fordømmer systematiske forsøg fra russisk side på at bremse ukrainske flygtninges indrejse i EU ved de estiske og lettiske grænser, hvilket snart kan føre til en alvorlig humanitær krise; opfordrer medlemsstaterne og deres grænsekontrol til ikke at hindre sådanne flygtninge i at rejse ind i EU;

18.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på en omfattende genopretningspakke for Ukraine, som bør fokusere på landets umiddelbare, mellem- og langsigtede bistand, genopbygning og genopretning, samt yderligere bidrage til at styrke væksten i økonomien, så vidt muligt med det samme; minder om, at genopretningspakken bør forvaltes i fællesskab af EU, internationale finansielle institutioner og ligesindede partnere; opfordrer til, at genopretningspakken understøttes af den nødvendige EU-budgetkapacitet;

19.  udtrykker sin påskønnelse af de russiske borgere, der fordømmer krigen; fordømmer de russiske myndigheders anholdelse af tusindvis af fredelige demonstranter og opfordrer til, at de løslades omgående;

20.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at begynde at overveje, hvordan man kan samarbejde med Rusland i fremtiden, og hvordan landet kan hjælpes med en vellykket overgang fra et autoritært regime til et demokratisk land, der giver afkald på revisionistiske og imperialistiske politikker; mener, at et første skridt vil være, at EU-institutionerne samarbejder med russiske demokratiske ledere og civilsamfundet og mobiliserer støtte til deres dagsorden for et demokratisk Rusland; støtter oprettelsen af et demokratisk knudepunkt for Rusland, som Europa-Parlamentet skal være vært for;

21.  minder om, at undervandseksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne fandt sted, samtidig med at den nye rørledning Baltic Pipe, der forbinder Norge med Polen via Danmark, blev indviet; mener, at undervandseksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne ikke er et sammenfald, og at der er voksende spekulationer om, at de var resultatet af en koordineret og bevidst handling af en statslig aktør; mener, at eksplosionerne ved Nord Stream-rørledningerne viser, hvor farlig politikken med stigende afhængighed af russiske fossile brændstoffer var, og at anvendelsen af energi som et våben er blevet bragt op på et nyt niveau; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere og prioritere beskyttelsen af kritisk europæisk infrastruktur, herunder offshore-rørledninger og ‑kabler, og til at øge dens modstandsdygtighed over for eksterne angreb og yderligere støtte modstandsdygtigheden hos EU's partnere i Østeuropa og Vestbalkan; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en undersøgelse af sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne; anser de bevidste undersøiske eksplosioner for at udgøre et miljøangreb på EU;

22.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med internationale organer om at indsamle bevismateriale og støtte Den Internationale Straffedomstols efterforskning af krigsforbrydelser begået på Ukraines område fra den 20. februar 2014 og fremefter;

23.  opfordrer til, at der oprettes en international ad hoc-domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, hvor Putin og alle russiske civile og militære embedsmænd og deres stedfortrædere med ansvar for planlægning, indledning og gennemførelse af krigen i Ukraine skal retsforfølges;

24.  fordømmer Ruslands flerstrengede strategi for at indføre, forstærke og sprede falske og fordrejede fortællinger og den nyimperialistiske Russkij Mir-ideologi rundt om i verden; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sanktionere russiske enheder, enkeltpersoner og andre stedfortrædere, der spreder russisk desinformation, og til at træffe yderligere foranstaltninger til at håndtere Ruslands brug af information som våben;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration, Den Internationale Røde Kors Komité, Den Internationale Straffedomstol, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament samt de belarusiske myndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling (2022/2692(RSP))

P9_TA(2022)0354 B9-0415/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens uofficielle dokument af 26. februar 2018 med titlen "Feedback and way forward on improving the implementation and enforcement of Trade and Sustainable Development chapters in EU Free Trade Agreements" (Feedback og vejen til forbedring af gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i EU's frihandelsaftaler) (15-punktshandlingsplanen),

–  der henviser til Europa-Kommissionens meddelelse af 22. juni 2022 med titlen "Handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig økonomisk vækst" (COM(2022)0409),

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) grundlæggende konventioner,

–  der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer, herunder Parisaftalen fra 2015,

–  der henviser til vurderingsrapporterne fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

–  der henviser til konventionen af 1992 om den biologiske mangfoldighed,

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter fra 1975,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2022 om anstændigt arbejde på verdensplan for en global retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning (COM(2022)0066),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om revision af EU's handelspolitik(1) og til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" COM(2021)0066),

–  der henviser til forespørgsel fra Udvalget om International Handel til Kommissionen af 16. januar 2018 om kapitler om handel og bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler (O-000098/2017 – B8-0617/2017),

–  der henviser til det uofficielle dokument af 8. maj 2020 fra Nederlandene og Frankrig om handel, socialøkonomiske virkninger og bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 om menneskerettigheder og demokrati i verden i og Den Europæiske Unions politik på området – årsberetning 2021(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler(3),

–  der henviser til EU's kønshandlingsplan III, der blev offentliggjort den 25. november 2020 (JOIN(2020)0017), og til Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 herom(4),

–  der henviser til Kommissionens årlige rapporter om gennemførelsen og håndhævelsen af EU's handelsaftaler,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 20. oktober 2021 med titlen "Næste generation af handel og bæredygtig udvikling – Revision af 15-punktshandlingsplanen",

–  der henviser til det uofficielle dokument fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fra oktober 2021 med titlen "Strengthening and Improving the Functioning of EU Trade Domestic Advisory Groups" (Styrkelse og forbedring af funktionen af EU's nationale rådgivende grupper for handel),

–  der henviser til ILO's og Kommissionens håndbog om vurdering af arbejdsmarkedsbestemmelser i handels- og investeringsordninger, der blev offentliggjort i 2017,

–  der henviser til håndbogen om gennemførelsen af kapitlet om handel og bæredygtig udvikling i handelsaftalen mellem EU og Ecuador, der blev offentliggjort i 2019,

–  der henviser til rapporten fra maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid, særlig forslag 19.4 heri,

–  der henviser til spørgsmålet til Kommissionen om resultatet af Kommissionens kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling (O‑000029/2022 – B9‑0021/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,

A.  der henviser til, at EU er engageret i et åbent og regelbaseret handelssystem, der er retfærdigt, inklusivt og bæredygtigt; der henviser til, at EU's handelspolitik er et vigtigt geoøkonomisk redskab; der henviser til, at en positiv og proaktiv handelsdagsorden er afgørende for Europas økonomiske velstand, konkurrenceevne, innovation og skabelse af nye arbejdspladser af høj kvalitet;

B.  der henviser til, at EU, som er verdens største handelsblok, er i en enestående position til at samarbejde og engagere sig på globalt plan og bilateralt med partnerlande for at øge respekten for internationale arbejdsstandarder og miljøregler gennem sin handelspolitik og handelsaftaler;

C.  der henviser til, at alle moderne EU-handelsaftaler omfatter kapitler om handel og bæredygtig udvikling; der henviser til, at 15-punktshandlingsplanen siden 2018 har været retningsgivende for deres gennemførelse og håndhævelse; der henviser til, at Parlamentet systematisk har opfordret til forbedring af gennemførelsen og den effektive håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling og til muligheden for at anvende sanktioner som en sidste udvej;

D.  der henviser til, at Kommissionen i juni 2021 iværksatte en dybdegående kritisk gennemgang af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling med det formål at styrke handelsaftalernes evne som helhed til at kæmpe for bæredygtig handel i samarbejde med handelspartnere;

E.  der henviser til, at EU gennem sin handelspolitik og optræden udadtil sammen med Parlamentet gennem sine lovgivningsmæssige aktiviteter og sit parlamentariske diplomati har konsolideret idéen om, at de vilkår, hvorunder varer og tjenesteydelser produceres med hensyn til menneskerettigheder, miljø, arbejdskraft og social udvikling, er lige så vigtigt som handelen med disse varer og tjenesteydelser;

1.  glæder sig over offentliggørelsen af resultatet af den kritiske gennemgang af handlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling; fremhæver, at en omfattende kritisk gennemgang og et stærkere fokus på gennemførelse og håndhævelse af kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling har været et mangeårigt krav fra Parlamentets side; noterer sig, at Kommissionen har konstateret muligheder for forbedring inden for seks politiske prioriteter;

2.  noterer sig med tilfredshed Kommissionens hensigt om at styrke kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling som samarbejdsinstrumenter og gøre brug af tidlige analyser af mangler til at fastlægge landebaserede gennemførelsesprioriteter med inddragelse af civilsamfundet; bemærker, at ILO, FN's miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler bør høres i forbindelse med fastlæggelsen af mangler i gennemførelsen; mener, at detaljerede, tidsbestemte køreplaner for gennemførelse er et nyttigt redskab til at opnå de ønskede resultater;

3.  gentager, at der er behov for en grundig screeningsundersøgelse forud for indledningen af nye forhandlinger om frihandelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at medtage indhold, der er relevant for kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, i denne screeningsundersøgelse;

4.  støtter Kommissionens plan om at strømline bæredygtigheden i alle frihandelsaftaler med henblik på at bidrage til en kulstofneutral økonomi og prioritere markedsadgang for miljøvarer og ‑tjenester samt adgang til råstoffer og energiprodukter, der er afgørende for en kulstofneutral økonomis funktion, forudsat at de respekterer bæredygtig praksis og ikke skader menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet i tredjelande og overholder FN's princip om frit, forudgående og informeret samtykke; opfordrer til omfattende bæredygtighedsvurderinger med henblik på at indkredse bestemmelser ud over kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, der åbner muligheder for eller kan udgøre en udfordring for at nå bæredygtighedsmålene;

5.  minder om, at Parlamentet har opfordret til, at EU-delegationernes rolle i overvågningen af gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling styrkes; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til EU-delegationerne med henblik herpå, og til et strømlinet arbejde på tværs af Kommissionens tjenestegrene for at sikre et passende engagement i handelsrelaterede bæredygtighedsspørgsmål og til koordinering og gennemførelse af kapacitetsopbygningsprogrammer med henblik på at fremme bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Team Europe-tilgangen for at sikre koordinering og sammenhæng, når de samarbejder med partnerlande om handelsrelaterede bæredygtighedsspørgsmål;

6.  glæder sig over oprettelsen af funktionen som den øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler og det ændrede fælles kontaktpunkt som vigtige skridt til at styrke gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling; minder om Kommissionens tilsagn om at tillægge påståede overtrædelser af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling samme betydning som påståede overtrædelser af markedsadgangsforpligtelser; bemærker, at der hidtil kun er indgivet én klage vedrørende overtrædelser af aftaler om handel og bæredygtig udvikling via det fælles kontaktpunkt; understreger betydningen af at medtage klare og præcise forpligtelser i fremtidige kapitler om handel og bæredygtig udvikling;

7.  støtter en stærkere struktureret rolle for nationale rådgivende grupper i alle faser af handelsaftalernes livscyklus og opfordrer indtrængende til, at de tildeles en overvågningsrolle vedrørende den konkrete gennemførelse af alle spørgsmål, der påvirker bæredygtigheden i frihandelsaftaler, herunder at føre tilsyn med køreplaner for gennemførelsen; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer og teknisk bistand til de nationale rådgivende grupper for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver korrekt; understreger, at Parlamentets Udvalg om International Handel (INTA) har forpligtet sig til at afholde en årlig debat med repræsentanter for de nationale rådgivende grupper; mener, at en tættere udveksling mellem Parlamentets overvågningsgrupper og faste ordførere på den ene side og de nationale rådgivende grupper på den anden side er af betydelig værdi for begge parter; opfordrer til, at der også oprettes fungerende nationale rådgivende grupper i partnerlande og ‑regioner i overensstemmelse med henstillingerne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og udtalelserne fra EU's nationale rådgivende grupper; glæder sig over, at nationale rådgivende grupper også kan indgive kollektive klager, og at en EU-baseret klager kan fremlægge bekymringer vedrørende handel og bæredygtighed hos en enhed, der er beliggende i et partnerland; opfordrer Kommissionen til at sikre, at civilsamfundsorganisationer ud over de nationale rådgivende grupper også kan indgive kollektive klager;

8.  understreger, at en yderligere tilpasning af håndhævelsen af aftaler om handel og bæredygtig udvikling til den generelle mellemstatslig tvistbilæggelsesordning og udvidelse af overholdelsesfasen til tvister under kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling vil resultere i en bedre gennemførelse og håndhævelse af ekspertpanelets anbefalinger; er af den opfattelse, at de nationalt bestemte bidrag – som håndgribelige forpligtelser fra parterne i Parisaftalen – bør være en væsentlig faktor ved vurderingen af, om der er sket en overtrædelse af Parisaftalen; opfordrer til, at voldgiftsmænd med ansvar for sådanne tvister har dokumenteret ekspertise på de relevante områder;

9.  understreger, at det er vigtigt at foretage efterfølgende vurderinger af de miljømæssige og sociale virkninger af alle bestemmelser i frihandelsaftaler og at foretage kritisk gennemgang af effektiviteten af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;

10.  glæder sig over, at Parlamentets mangeårige opfordring til at anvende handelssanktioner som sidste udvej i tilfælde af alvorlige overtrædelser af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling, navnlig ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, og af væsentlige overtrædelser af Parisaftalen, er medtaget i slutdokumentet; håber, at betingelserne vil blive opfyldt på den 15. partskonference under konventionen om den biologiske mangfoldighed i december 2022 for at gøre det muligt at håndhæve konventionen, sådan som det er planlagt i meddelelsen om kritisk gennemgang af handel og bæredygtig udvikling;

11.  bemærker, at Kommissionen ikke har fremlagt en model for kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, samtidig med at den anerkender, at alle elementer i meddelelsen om kritisk gennemgang af handel og bæredygtig udvikling skal udvikles på en skræddersyet måde afhængigt af den pågældende handelspartner;

12.  forventer, at principperne for resultatet af den kritiske gennemgang af 15-punktshandlingsplanen for handel og bæredygtig udvikling afspejles i alle EU's handelsaftaler, der er under forhandling, og i fremtidige handelsaftaler, der forelægges Parlamentet til godkendelse, samt i moderniseringen af alle gældende frihandelsaftaler ved hjælp af de særlige revisionsklausuler i eksisterende aftaler eller andre passende procedurer;

13.  mener, at resultatet af den kritiske gennemgang af handel og bæredygtig udvikling er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at handelsaftaler opfylder Parlamentets mangeårige krav og civilsamfundets og borgernes forventninger, samtidig med at det sikres, at EU's handelsaftaler fortsat kan forhandles og er attraktive for partnerne;

14.  er fortsat fast besluttet på løbende at intensivere det parlamentariske arbejde med at kontrollere forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling og deres gennemførelse i hele handelsaftalernes livscyklus, herunder gennem særlige overvågningsgrupper, Europa-Parlamentets specifikke parlamentariske missioner og eventuelle fælles parlamentariske overvågningsudvalg med partnerlande; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet gennem INTA-udvalget eller de særlige overvågningsgrupper om de fremskridt, der er gjort med hensyn til forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling og partnerlandenes gennemførelse heraf;

15.  understreger, at hvis de økonomiske muligheder, der skabes af handelsaftaler, skal være til gavn for både kvinder og mænd, er det nødvendigt at integrere kønsaspektet i hele processen fra bæredygtighedsvurdering til gennemførelse, herunder via særlige kønskapitler;

16.  gentager, at alle fremtidige EU-frihandelsaftaler som anført i den kritiske gennemgang af handelspolitikken bør indeholde et kapitel om bæredygtige fødevaresystemer, der er knyttet til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling;

17.  understreger, at EU som verdens største handelsblok er nødt til at være ambitiøs i sin indsats, der skal være forenelig med Verdenshandelsorganisationen, når det udformer yderligere autonome instrumenter til at støtte den globale klimaindsats, bekæmpelsen af tab af biodiversitet og skovrydning, forbedre dyrevelfærden, fastsætte regler om virksomheders bæredygtighed, due diligence og tvangsarbejde, fremme den cirkulære økonomi og omstillingen til grøn energi og sikre anstændigt arbejde på verdensplan og tilskynde sine handelspartnere til at overholde dem ved hjælp af dialog og toldpræferencer; opfordrer Kommissionen til at anvende kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling til at fremme ratificeringen af ILO-konventionerne i erklæringen om multinationale virksomheder;

18.  understreger, at en multilateral indsats er den bedste måde at opnå den globale omstilling til en kulstofneutral, inklusiv og bæredygtig økonomi, hvor arbejdstagernes rettigheder respekteres, og opfordrer indtrængende EU til at intensivere sit arbejde på multilateralt plan med henblik herpå, navnlig inden for Verdenshandelsorganisationen, og ved at fremme et tættere samarbejde med ILO, FN's miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Internationale Arbejdsorganisation, De Forenede Nationers Miljøprogram og de multilaterale miljøaftaler.

(1) EUT C 425 af 20.10.2021, s. 155. (2) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 191. (3) EUT C 162 af 10.5.2019, s. 9. (4) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 150.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om en EU-tilgang til rumtrafikstyring – Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring (2022/2641(RSP))

P9_TA(2022)0355 B9-0423/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 15. februar 2022 med titlen "En EU-tilgang til rumtrafikstyring – Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring" (JOIN(2022)0004),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. november 2020 om retningslinjer for det europæiske bidrag til fastlæggelsen af nøgleprincipper for den globale rumøkonomi,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2021 med titlen "Handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne" (COM(2021)0070),

–  der henviser til FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rums retningslinjer for langsigtet bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum af 20. juni 2019,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om rumtrafikstyring (O-000035/2022 – B9‑0022/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

A.  der henviser til, at rumtrafikstyring er af strategisk betydning for Unionen og bidrager til at sikre sikker og uafhængig adgang til, tilbagevenden fra og brug af rummet, til at sikre det ydre rums langsigtede bæredygtighed og til at fremme og sikre EU's rumindustris fortsatte konkurrenceevne;

B.  der henviser til, at antallet af rumoperationer og satellitter i kredsløb og mængden af rumaffald er steget betydeligt i de senere år; der henviser til, at denne udvikling har ført til en eksponentiel stigning i sikkerhedsrisikoen, når det kommer til rumoperationer i kredsløb og bæredygtigheden af det ydre rum; der henviser til, at dette risikerer at kompromittere de tjenester, der leveres af komponenterne i Unionens rumprogram;

C.  der henviser til, at der er opstået nye industrielle tendenser, hvilket har affødt tilgange til brugen af rummet, der er mere kommercielle, og til, at der er nye ikkeoffentlige aktører, der kommer ind i rumsektoren, at der sker planlagte og igangværende opsendelser af såkaldte megakonstellationer i lavt kredsløb om jorden og til fremkosten af andre kommercielle tendenser, som f.eks. minedrift i rummet;

D.  der henviser til, at en række teknologier tilbyder pålidelige løsninger, når det kommer til rumtrafik, trængsel og risici for sammenstød; der henviser til, at der er udviklet en række EU-innovationer og private og offentlige initiativer til identifikation og sporing af affald; der henviser til, at (automatiseret) forebyggelse af sammenstød mellem rumfartøjer, undgåelse, afbødning og oprydning af rumaffald samt teknikker til fjernelse heraf er effektive værktøjer, der nødvendiggør en passende regulerings- og gennemførelsesramme;

E.  der henviser til, at Unionens rumprogram omfatter en komponent til kendskab til situationen i rummet, som indeholder en delkomponent til overvågning og sporing i rummet (SST), der udgør den operationelle søjle for rumtrafikstyringen;

F.  der henviser til, at rumtrafikstyring i modsætning til andre (transport)sektorer ikke i samme omfang har et omfattende internationalt regelsæt med detaljerede regler og tekniske specifikationer, men er begrænset til frivillige retningslinjer;

1.  glæder sig over de planlagte foranstaltninger, der er skitseret i den fælles meddelelse med titlen "En EU-tilgang til rumtrafikstyring – Et EU-bidrag til en løsning på en global udfordring";

2.  glæder sig over den seneste udvikling i rumsektoren, hvor nye virksomheder er kommet ind på markedet, og over markedsudbredelsen af de tjenester, der leveres af de forskellige komponenter i Unionens rumprogram;

3.  understreger, at stigningen i rumoperationer, antallet af rumaktører og den hidtil usete forøgelse af satellitkonstellationens størrelse er kvantitative aspekter, der udgør alvorlige udfordringer, som det er nødvendigt at tackle, navnlig gennem forebyggende foranstaltninger samt udvikling og anvendelse af avancerede, automatiserede teknikker såsom automatiseret forebyggelse af sammenstød; fremhæver i den forbindelse, at kunstig intelligens, højtydende databehandling og maskinlæring udgør støtteteknologier for nødvendige automatiserings- og sporingsprocesser;

4.  påpeger, at en korrekt forvaltning af rumtrafikken er betinget af data baseret på kvantitative parametre og måleværktøjer, og at der med henblik herpå også er behov for flere sensorer af højere kvalitet, robust datadeling og fremskridt på affaldsområdet;

5.  understreger, at udviklingen af rumsektoren forudsætter en EU-tilgang, der er strategisk og ambitiøs, og som omfatter lovgivningsmæssige aspekter, den internationale dimension og SST-tjenester;

6.  understreger behovet for at fremme en internationalt anerkendt definition af rumtrafikstyring, så der sikres en fælles forståelse af alle parametre og dermed bidrages til sikkerheden af rumoperationer i det stadig mere trængte ydre rum;

7.  mener, at der med henblik på sikkerheden af rumoperationer er behov for et klart regelsæt for rumaktiviteter, der kan danne grundlag for lige vilkår i hele EU for rumaktiviteter og en omfattende ramme for bindende europæisk lovgivning om rummet; opfordrer Kommissionen til at udvikle et sæt regler, standarder, tekniske specifikationer og retningslinjer på EU-niveau og til aktivt at fremme disse regler på internationalt plan;

8.  understreger, at der lige fra designfasen skal tages hensyn til sikkerhed, at rumopsendelser og -aktiver skal baseres på bæredygtighed gennem design, og understreger, at nuværende bedste praksis og retningslinjer ikke anvendes i tilstrækkelig grad, og fragmentering ikke fremmer en storstilet effektiv tilgang; understreger, at disse ændringer bør udformes på en klar og omhyggelig måde for at støtte en hurtig international udbredelse og forhindre uforholdsmæssigt store administrative byrder for rumindustrien;

9.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til såvel civile som forsvarsmæssige/sikkerhedsmæssige behov, til at evaluere virkningen af rumtrafikstyringsudvikling på europæiske offentlige og private interessenter og til også at høre interesserede parter uden for EU;

10.  opfordrer Kommissionen til at nå ud til tredjelande og internationale organisationer, uden at dette berører Unionens autonomi;

11.  opfordrer Kommissionen til at styrke Unionens SST-tjenester med hensyn til indsamlede data og genindtrængnings- og fragmenteringsanalyser og til at videreudvikle EU's SST-database, herunder opdagede, katalogiserede og forudsagte bevægelser af rumobjekter;

12.  understreger behovet for at støtte udviklingen af forbedrede SST-kapaciteter og fremme forskning og innovation inden for rumtrafikstyring;

13.  understreger, at rumaffald er et presserende problem, og at der er behov for rumaffaldsoperationer; opfordrer derfor Kommissionen til at investere yderligere i forskning i og udbredelse af teknologier til reduktion af affald ved at udnytte alle muligheder for EU-finansiering af forsknings- og innovationsaktiviteter gennem Horisont Europa, Cassini-Huygens rumforskningsmissionen, pilotprojekter, herunder synergi mellem og blanding af forskellige EU-programmer og nationale fonde, og – for så vidt det er muligt – midler fra Den Europæiske Rumorganisation;

14.  opfordrer Kommissionen til at sætte alle politiske og diplomatiske sejl til, herunder at indgå i et samarbejde med FN, for at udvikle en omfattende international tilgang til anvendelsen af fælles standarder og regler og gennemførelsen af konkrete rumtrafikstyringsløsninger på globalt plan;

15.  tilskynder Kommissionen til at lette EU's deltagelse i FN's redningsoverenskomst(1), konvention om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande(2) og konvention om registrering af genstande, der sendes ud i det ydre rum(3);

16.  opfordrer Kommissionen til inden 2024 at foreslå lovgivning vedrørende rumtrafikstyring, herunder om systemstyring og ansvarsopgaverne for det foreslåede EU-agentur for rumprogrammet, og til på grundlag af midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og Unionens nuværende rumprogram at integrere rumtrafikstyring i det næste rumprogram;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Overenskomst om bistand til astronauter, hjemsendelse af astronauter og tilbagelevering af genstande opsendt i det ydre rum fra 1967. (2) Konvention om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande fra 1971. (3) Konvention om registrering af genstande, der sendes ud i det ydre rum fra 1974.

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2022 om momentum for havet til at styrke havforvaltning og biodiversitet (2022/2836(RSP))

P9_TA(2022)0356 B9-0426/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(1),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 10. november 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid" (JOIN(2016)0049),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 med titlen "International havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030"(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 24. juni 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's internationale dagsorden for havforvaltning: Med kurs mod en bæredygtig blå planet (JOIN(2022)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380), herunder målet heri om at etablere et overensstemmende netværk af 30 % af beskyttede havområder i EU pr. 2030 og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 desangående(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om havaffalds indvirkning på fiskeri(6),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2022 med titlen "mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016(8) og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge(9),

–  der henviser til Kommissionens projekt under Horisont Europa-programmet, "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (COM(2007)0575),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) som opfølgning på forhandlingerne efter Cotonou,

–  der henviser til ratificeringen og ikrafttrædelsen af den internationale konvention om farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen), der blev vedtaget i 2010 som ændring af et tidligere instrument af 1996,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings beslutning, "Forandring af vores verden: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling", vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York den 25. september 2015, og henviser navnlig til mål 14 på dagsordenen, der tilskynder til bevaring og bæredygtig udnyttelse af have og marine ressourcer,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) og til Parisaftalen fra 2015, som trådte i kraft den 4. november 2016,

–  der henviser til UNFCCC’s klimaaftale fra Glasgow, der blev vedtaget den 13. november 2021,

–  der henviser til konventionen om biologisk mangfoldighed, som trådte i kraft den 29. december 1993,

–  der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) undertegnet i Montego Bay i Jamaica den 10. december 1982 og trådte i kraft den 16. november 1994,

–  der henviser til mandatet for Den Internationale Havbundsmyndighed, der er oprettet ved UNCLOS, og til aftalen fra 1994 om gennemførelsen af Del XI i UNCLOS,

–  der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra den 24. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–  der henviser til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling (2021-2030) som proklameret af FN,

–  der henviser til den globale rapport om biodiversitet og økosystemydelser fra maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser,

–  der henviser til ASEAN-topmødet i Brest i Frankrig den 9.-11. februar 2022,

–  der henviser til resolutionen vedtaget af FN's Miljøforsamling i Nairobi den 2. marts 2022 med titlen "End plastic pollution: towards an international legally binding instrument",

–  der henviser til, at FN’s Generalforsamlings resolution af 24. december 2017 om et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

–  der henviser til FN's konference på højt plan til støtte for gennemførelsen af verdensmål 14 (FN's havkonference), der blev afholdt i Lissabon fra den 27. juni til den 1. juli 2022, og til den efterfølgende vedtagelse af Lissabonerklæringen,

–  der henviser til den syvende konference på højt plan under overskriften "Vort ocean", som Republikken Palau og USA var værter for den 13.-14. april 2022,

–  der henviser til FN's biodiversitetskonference (COP15), der skal afholdes i Montreal den 5.-17. december 2022,

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om at bringe skadelig fiskeristøtte til ophør, som blev vedtaget på WTO's 12. ministerkonference den 17. juni 2022,

–  der henviser til Bizerte-erklæringen, der blev vedtaget på verdenshavforummet i september 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 20/2022 af 26. september 2022 med titlen "EU's foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri – Kontrolsystemerne er på plads, men svækkes på grund af medlemsstaternes uensartede kontroller og sanktioner",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. november 2020 med titlen En EU-strategi for udnyttelse af potentialet i offshore vedvarende energi med en klimaneutral fremtid for øje (COM(2020)0741),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om en europæisk strategi for vedvarende offshoreenergi(10),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 26/2020 af 26. november 2020 med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om havvindmølleparkers og andre vedvarende energisystemers indvirkning på fiskerisektoren(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret klima- og miljøkrise og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe de fornødne foranstaltninger til at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaforandringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

B.  der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse; der henviser til, at blot 23 % af arterne og 16 % af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus;

C.  der henviser til, at havet dækker 71 % af Jordens overflade, producerer halvdelen af vores ilt, absorberer en tredjedel af CO2-emissionerne og 90 % af den overskydende varme i klimasystemet(13) og udfylder en enestående og afgørende, klimaregulerende funktion i forbindelse med klimakrisen;

D.  der henviser til, at verden oplever en klima- og miljøkrise, som kræver globale løsninger, der indkredser fælles udfordringer, synergi og samarbejdsområder;

E.  der henviser til, at dybhavet menes at have den højeste biodiversitet på Jorden med omkring 250 000 kendte arter og mange flere, som endnu ikke er opdaget, og at mindst to tredjedele af verdens marine arter stadig ikke er identificeret(14);

F.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater udgør verdens største maritime område under hensyntagen til de oversøiske landes og territoriers havområder;

G.  der henviser til, at havet også bidrager til fødevaresikkerhed og sundhed ved at udgøre en primær proteinkilde for mere end 3 mia. mennesker, levere vedvarende energi og mineralressourcer samt skabe arbejdspladser i kystsamfund og fungere som vektor for transport af vores varer og lette vores internetkommunikation;

H.  der henviser til, at havet i øjeblikket er under stærkt pres fra menneskelige aktiviteter, herunder overfiskeri og skadelige fangstmetoder såsom bundfiskeri, forurening, industrielle udvindingsaktiviteter og klimakrisen, hvilket fører til uoprettelige skader såsom opvarmning af havene, stigende vandstand, forsuring, afiltning, kysterosion, havforurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, tab og forringelse af levesteder og biomassereduktion, hvilket også har konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed og sikkerhed samt for andre organismer;

I.  der henviser til, at den marine biodiversitet ifølge Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer er alvorligt truet; der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet; der henviser til, at marine kritiske steder såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaforandringer og forurening;

J.  der henviser til, at manglende opfyldelse af målene i Parisaftalen vil medføre enorme miljømæssige konsekvenser og økonomiske omkostninger, herunder øge sandsynligheden for at nå det punkt, hvor tendenserne kammer over, så temperaturniveauerne vil begynde at begrænse naturens evne til at absorbere kulstof i havet;

K.  der henviser til, at hvaler øger økosystemernes produktivitet og spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opfange kulstof fra atmosfæren; der henviser til, at hver større hval i gennemsnit binder 33 ton CO2 i sin levetid; der henviser til, at det ifølge beregninger fra Den Internationale Valutafond vil medføre en betydelig forøgelse af klimapositiv fytoplankton, hvis hvalbestandene får mulighed for at vende tilbage til deres størrelse før hvalfangsterne begyndte, hvilket ville resultere i en yderligere opsamling af hundredvis af millioner ton CO2 om året, svarende til en pludselig fremvækst af 2 mia. træer(15); der henviser til, at beskyttelsen af hvaler bør være en prioritet i den internationale havforvaltning;

L.  der henviser til, at havene bør anerkendes på internationalt plan som en global fælled og bør beskyttes i lyset af dets unikke og indbyrdes forbundethed og de essentielle økosystemtjenester, som det leverer, og som nuværende og kommende generationer er afhængige af for deres overlevelse og trivsel;

M.  der henviser til, at EU's regioner og øer i den yderste periferi takket være deres geografiske karakteristika og særlige forhold hjælper EU med at drage fordel af de geostrategiske, økologiske, økonomiske og kulturelle dimensioner af havet og give det ansvarsopgaver; der henviser til, at regionerne og øerne i den yderste periferi er blandt dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer, navnlig med hensyn til bæredygtig udvikling, sammenlignet med resten af EU og resten af den industrialiserede verden;

N.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur har defineret havforvaltning som "forvaltning og udnyttelse af verdens have og deres ressourcer på måder, der holder dem sunde, produktive, sikre og modstandsdygtige"(16);

O.  der henviser til, at EU's blå økonomi skaber 4,5 mio. direkte arbejdspladser og omfatter alle industrier og sektorer med tilknytning til havene og kysterne såsom skibsfart, passagerskibstransport, fiskeri og energiproduktion samt havne, skibsværfter, kystturisme og landbaseret akvakultur; der henviser til, at havrelaterede økonomiske spørgsmål er et vigtigt element i pakken om den europæiske grønne pagt og genopretningsplanen, og at udviklingen af en bæredygtig blå økonomi med hensyn til marine økosystemer i høj grad kan fremme den økonomiske udvikling og jobskabelsen, navnlig i kyst- og ølande og -regioner og i regionerne i den yderste periferi(17);

P.  der henviser til, at Frankrig og Colombia på One Ocean-topmødet i Brest i februar 2022 lancerede en global koalition for blåt kulstof, og at den ambitiøse BBNJ-koalition også blev lanceret;

1.  opfordrer EU til at tage føringen i indsatsen for at beskytte havene, genoprette marine økosystemer og øge bevidstheden om den afgørende rolle, som havene spiller for at kunne værne om planetens evne til at understøtte menneske- og dyreliv såvel som de mange fordele, de bibringer vores samfund; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at forbedre vores forhold til havet; opfordrer Kommissionen til at fremme bedre integration af havbevaringsspørgsmål på andre politikområder, herunder på kommende klima- og biodiversitetskonferencer, navnlig COP15 og COP27;

2.  udtrykker skuffelse over, at den femte regeringskonference i sidste ende ikke vedtog nogen højsøtraktat, men anerkender samtidig, at der blev gjort fremskridt; mener, at det er bydende nødvendigt at sikre beskyttelse af biodiversiteten uden for de nationale jurisdiktioner for at beskytte, bevare og genoprette livet i havet og udnytte vores fælles havressourcer på en retfærdig og bæredygtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at genoptage forhandlingerne om traktaten om det åbne hav med henblik på at vedtage en ambitiøs tilgang til forhandlingerne om en BBNJ-traktat, der garanterer en ambitiøs, virkningsfuld og fremtidssikret international ramme, som er afgørende for at nå målet om at bevare mindst 30 % af havene på verdensplan;

3.  understreger, at konferencen mellem parterne i traktaten bør have fuld kompetence til at vedtage konkrete forvaltningsplaner og foranstaltninger for beskyttede havområder, og er af den faste overbevisning, at enhver form for fritagelsesmekanisme vil undergrave indsatsen for at beskytte havmiljøet; understreger endvidere, at traktaten også bør omfatte en retfærdig og retfærdig mekanisme for adgang til og deling af fordelene ved marine genetiske ressourcer og tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til støtte for traktatens centrale funktioner samt finansiel, videnskabelig og teknisk støtte til stater, der har behov for det, gennem kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for, at konceptet om havene som en global fælled begreb medtages i præamblen til fremtidige erklæringer og internationale traktater, navnlig BBNJ;

4.  understreger, at de kommende konferencer om klima (COP27) og biodiversitet (COP15) vil være afgørende for at stille havene som midtpunkt i kampen mod klimaforandringer og for fuldstændig indfrielse af målene i Parisaftalen og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anerkender, at sunde tilstande i havene er afgørende for at bevare deres rolle med hensyn til at modvirke klimaforandringer og for at holde sig inden for Parisaftalens temperaturmål; gentager sin opfordring til EU om at presse på for en ambitiøs global ramme for biodiversitet efter 2020 på COP15 med mål for at standse og vende biodiversitetstabet, herunder gennem retligt bindende globale mål for genopretning og beskyttelse på mindst 30 % inden 2030;

Forbedring af EU's og den internationale havforvaltning

5.  mener, at bekæmpelsen af havforringelsen fordrer en betydelig fælles indsats; opfordrer til global, systemisk, integreret og ambitiøs styring;

6.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et internationalt moratorium for dybhavsminedrift(18);

7.  fremhæver betydningen af at gøre status over forbindelserne mellem land og hav i de europæiske politikker, herunder kvælstof- og fosforudsivning som følge af intensivt landbrug samt plastforurening; understreger endvidere betydningen af at sikre, at One Health-tilgangen integreres, idet forbindelserne mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed anerkendes;

8.  gentager sin bekymring over, at sektorstøtte gennem partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri ofte ikke gavner det lokale fiskeri og kystsamfundene i tredjelande direkte; gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, EU's miljøforpligtelser og målene for EU's fælles fiskeripolitik; opfordrer indtrængende EU til at øge gennemsigtigheden, dataindsamlingen (navnlig om fangster, fartøjsregistreringer og arbejdsvilkår) og rapporteringskravene i fiskeripartnerskabsaftaler og oprette en central socioøkonomisk database for alle EU-fartøjer, uanset hvor de opererer;

9.  understreger behovet for at integrere hensynet til arbejdstager- og menneskerettigheder til søs i den globale forvaltning af havene; opfordrer Kommissionen til at gøre en målrettet indsats for at fremme standarder for anstændigt arbejde i den globale fiskeriindustri i erkendelse af forbindelsen mellem krænkelser af arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder og ikkebæredygtige og destruktive fangstmetoder, navnlig ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

10.  opfordrer Rådet og dets skiftende formandskaber til at udvikle og gennemføre en langsigtet strategisk vision for maritime spørgsmål med henblik på at gøre EU til en global leder inden for bæredygtig udvikling af vores have og navnlig med hensyn til at beskytte havet og dets økosystemer med henblik på at håndtere de nuværende miljø- og klimakriser;

11.  gentager princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til, og som har til formål at minimere modsigelser og skabe synergi mellem forskellige EU-politikker; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som EU's udviklingspolitikker spiller, og som bør hjælpe partnerlandene med at nå ovennævnte fælles mål for havene og menneskeheden;

12.  understreger betydningen af at beskytte hvalbestandene, både ud fra et biodiversitets- og klimaperspektiv; støtter kraftigt op om fortsat opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og forbuddet mod international handel med hvalprodukter; opfordrer Japan, Norge og Island til at indstille deres hvalfangst; opfordrer EU til at tackle de livstruende farer, som hvaler og andre arter af hvalordenen svæver i, herunder kollision med skibe, indfiltring i fiskenet, plastaffald og støjforurening;

Bevaringsindsats i lyset af klima- og miljøkriser

13.  gentager som tilkendegivet i biodiversitetsstrategien, at det kraftigt tilslutter sig EU's mål om at beskytte mindst 30 % af EU's havområder og om skærpet beskyttelse af mindst 10 % af EU's havområder; forventer, at EU's nye naturgenopretningslov vil sikre genopretning af forringede marine økosystemer i betragtning af, at sunde marine økosystemer kan beskytte og genoprette biodiversiteten og afbøde klimaforandringer ved at levere flere økosystemtjenester; gentager sin opfordring til et mål om genopretning af mindst 30 % af EU's land- og havområder, hvilket indebærer mere end blot ren beskyttelse;

14.  gentager sin fulde tilslutning til oprettelsen af to nye beskyttede havområder, der dækker mere end 3 mio. km² i det østlige Antarktis og Weddellhavet(19); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at realisere dette mål;

15.  tilslutter sig EU's ansøgning om observatørstatus i Arktisk Råd; opfordrer til øget beskyttelse af Arktis, herunder et forbud mod olieefterforskning og, hurtigst muligt, mod gasefterforskning;

16.  gentager, at det går ind for et forbud mod al miljøskadelig aktivitet inden for udvindingsindustrien såsom minedrift og udvinding af fossile brændstoffer i havbeskyttelsesområder; gentager sin opfordring til, at EU iværksætter og finansierer videnskabelig forskningsprogrammer for kortlægning af kulstofrige marine leveområder i EU's farvande som grundlag for at udpege sådanne områder som havbeskyttelsesområde med henblik på at beskytte og genoprette de marine kulstofdræn i overensstemmelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og på at beskytte og genoprette økosystemer, navnlig økosystemer på havbunden, i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet og beskytte dem mod menneskelige aktiviteter, der vil kunne forstyrre og frigive kulstof i vandsøjlen, herunder bundslæbende fiskerimetoder;

17.  fastholder, at fiskeri og akvakultur på verdensplan skal være miljømæssigt bæredygtigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målsætningerne om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden. understreger, at indsamling af videnskabelige og socioøkonomiske data er afgørende for en bæredygtig forvaltning af fiskeriet; beklager, at Kommissionens nylige gennemførelsesforordning (EU) 2022/1614 af 15. september 2022 blev vedtaget på grundlag af utilstrækkelige data og utilstrækkelig høring af interessenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere sin afgørelse i lyset af den kommende rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, der skal offentliggøres i november 2022, og af en socioøkonomisk konsekvensanalyse, når en sådan foreligger;

18.  Understreger det afgørende behov for at strømline integrationen af de blå kulstoføkosystemer ved kysterne (mangrover, tidevandssaltenge og havgræs) i den europæiske grønne pagt og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på at indkredse solide, gennemsigtige og videnskabeligt baserede metoder til korrekt bogføring af kulstoffjernelse og emissioner fra disse økosystemer på en måde, der ikke skader andre biodiversitetsmål;

19.  fremhæver, at regionerne og øerne i den yderste periferi er afgørende for at tackle de havrelaterede problematikker, og opfordrer EU til at styrke disses rolle med hensyn til løsninger på tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af havets biodiversitet og overgangen til en bæredygtig blå økonomi, herunder ved at fremme økosystembaserede løsninger; opfordrer EU til i højere grad at inddrage regionerne i den yderste periferi i havstrategierne, herunder inden for den integrerede havpolitik;

20.  minder om, at det er vigtigt og presserende at reducere og undgå havaffald, da plastaffald tegner sig for 80 % af al havforurening, og plast i havet skønnes at udgøre omkring 75-199 mio. ton, som vil kunne tredobles inden 2040 uden konkret effektive foranstaltninger i henhold til FN's miljøprogram(20); glæder sig over det igangværende arbejde med forhandlinger om en global traktat om plastforurening og opfordrer FN's medlemsstater til at nå frem til en ambitiøs og konkret aftale senest i 2024; understreger nødvendigheden af at bekæmpe plastforurening ved at reducere affald ved kilden, prioritere nedskæring i anvendelsen og forbruget af plast og ved at øge cirkulariteten; udtrykker endvidere sin tilslutning til oprydningsforanstaltninger; påpeger plastøkonomien og dens eksponentielle stigning i produktionen i de seneste årtier; opfordrer til en systemisk tilgang med henblik på på passende vis at løse op for plastforureningen af miljøet, herunder mikroplast; opfordrer til internationale skridt til at sætte en stopper for nukleart og militært affald i havene og til praktiske løsninger for at begrænse deres eksisterende miljø- og sundhedsvirkninger;

21.  glæder sig over den nyligt vedtagne WTO-aftale om fiskeristøtte, som alle parter hurtigt bør ratificere, men beklager, at der ikke blev indgået en aftale om at begrænse subsidier, der øger overfiskning og flådeoverkapacitet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at nå frem til en aftale i WTO; understreger, at fiskeri skal foregå på en bæredygtig måde, der sikrer, at dets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres, og at det undgås, at miljøet forringes, hvilket er et af målene for den fælles fiskeripolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod overkapacitet og overfiskning, herunder forbud mod støtte, der bidrager til overkapacitet og overfiskning;

22.  understreger, at IUU-fiskeri udgør en betydelig trussel mod bæredygtigt fiskeri og de marine økosystemers genoprettelsesevne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at følge en nultolerancetilgang over for IUU-fiskeri, men bemærker med bekymring konklusionen i Revisionsrettens særberetning nr. 20/2022 om, at effektiviteten af de kontrolsystemer, der er indført til bekæmpelse af ulovligt fiskeri, reduceres som følge af medlemsstaternes uensartede anvendelse af kontroller og sanktioner; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af EU's IUU-forordning(21) og til at følge op på Revisionsrettens anbefalinger og sikre afskrækkende sanktioner mod ulovligt fiskeri;

23.  er endvidere bekymret over tilfælde af IUU-fiskeri uden for EU-territorialfarvande; opfordrer til et stærkt globalt system med afskrækkende sanktioner og en flerstrenget tilgang til bekæmpelse af IUU-fiskeri; understreger behovet for at begrænse bekvemmelighedsflag og omflagning og til at imødegå omladning til søs; opfordrer Kommissionen til reelt at fremme gennemsigtighed med hensyn til det reelle ejerskab af virksomhedsstrukturer og opfordrer EU til mere generelt at styrke kapacitetsopbygningen til bekæmpelse af korruption ved at fremme samarbejdet mellem nationale agenturer, øge det internationale samarbejde, forbedre tilsynet med fiskeriagenter i udviklingslandene med støtte fra EU og støtte regionale overvågnings-, kontrol- og overvågningscentre og taskforcer;

Fremme af en bæredygtig blå økonomi

24.  anerkender, at sunde have er afgørende for den langsigtede bæredygtighed af mange aktiviteter, lige fra fiskeri og turisme til forskning og skibsfart; glæder sig over potentialet i en fuldt ud bæredygtig blå økonomi for bæredygtig udvikling og jobskabelse og understreger, at det er afgørende at støtte disse sektorer i at blive mere bæredygtige og tilpasse sig de nye standarder i den europæiske grønne pagt;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivet om maritim fysisk planlægning under hensyntagen til alle maritime økonomiske aktiviteter, herunder fiskeri, offshoreenergianlæg, søtransportruter, trafikadskillelsesordninger, havneudvikling, turisme og akvakultur gennem en integreret og økosystembaseret tilgang, der sikrer beskyttelse af marine økosystemer; gentager, at der er behov for en yderligere indsats for en sammenhængende gennemførelse af direktivet, som opfordrer medlemsstaterne til at anvende en "økosystembaseret tilgang" i deres planlægning for at foregå med et godt eksempel for den globale indførelse af maritim fysisk planlægning;

26.  minder om, at dekarboniseringen af søtransport ud over CO2 og NO2 bør omfatte metanemissioner, eftersom metan er mere end 80 gange kraftigere end CO2 over en 20-årig periode, hvilket gør den til den næstvigtigste drivhusgas, der bidrager til omkring en fjerdedel af den aktuelle globale opvarmning;

27.  påpeger, at sodpartikler både er et luftforurenende stof og kortlivet klimapåvirkende stof, der dannes sammen med partikler ved en forbrændingsproces og har en betydelig opvarmningseffekt, og som er den næststørste bidragyder til den klimaopvarmning, der forårsages af skibe; fremhæver betydningen af at beskytte Arktis, navnlig mod emissioner fra skibsfart og partikler, og minder om, at EU i en fælles meddelelse af 13. oktober 2021 forpligtede sig til at "fremme en emissions- og forureningsfri skibsfart i Det Nordlige Ishav i overensstemmelse med målsætningerne i den grønne pagt og Fit for 55-pakken"(22); opfordrer EU til at presse på internationalt og arbejde hen imod vedtagelse af konkrete foranstaltninger til at opnå nulemissions- og nulemissionsskibsfart i Arktis;

28.  udtrykker bekymring over undervandsstøj forårsaget af søtransport, nedramning og andre marine aktiviteter samt over kollisioner mellem hvaler og skibe, som har en negativ indvirkning på de marine økosystemer og de marine arters velfærd; opfordrer Kommissionen til at indkredse og foreslå løsninger på disse problemer;

29.  understreger, at alle vandområder er sårbare over for offshore-boring efter fossile brændstoffer; understreger, at anvendelsen af fossile brændstoffer vil bidrage yderligere til og fremskynde klimaforandringerne; er af den opfattelse, at EU skal samarbejde med internationale partnere for at opnå en retfærdig omstilling væk fra offshore-boring efter fossile brændstoffer;

30.  gentager sine holdninger til forordningen om overvågning, rapportering og verifikation (MRV)(23) og direktivet om emissionshandelssystemet(24) om oprettelse af en havfond til forbedring af skibes energieffektivitet og støtte til investeringer, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af søtransport, såsom vindfremdrift, herunder i nærskibsfart og havne;

31.  understreger behovet for hurtig udbredelse af bæredygtige projekter for vedvarende offshoreenergi, samtidig med at der tages hensyn til deres indvirkning på økosystemer, herunder migrerende arter, og de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser; understreger, at EU vil have gavn af at opbygge et stærkt hjemmemarked for havvindkraft, så Europa kan udvide sin teknologiske førerposition på dette område yderligere og dermed skabe nye globale eksportmuligheder for den europæiske industri;

32.  understreger, at EU bør gå foran med et godt eksempel ved at vedtage ambitiøse retlige krav til dekarbonisering af søtransport og gøre den mere bæredygtig og samtidig støtte og presse på for foranstaltninger, der som minimum er sammenlignelige i ambitionsniveauet i internationale fora såsom Den Internationale Søfartsorganisation, og gøre det muligt for søtransportsektoren at udfase sine drivhusgasemissioner globalt og i overensstemmelse med Parisaftalen; understreger, at hvis Den Internationale Søfartsorganisation vedtager sådanne foranstaltninger, bør Kommissionen undersøge ambitioner og den overordnede miljømæssige principfasthed indeholdt heri, herunder deres generelle ambition i forhold til målene i Parisaftalen, EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner for hele økonomien for 2030 og opnåelsen af klimaneutralitet senest i 2050; mener, at Kommissionen, hvis det skønnes nødvendigt, bør fremsætte efterfølgende forslag for Parlamentet og Rådet, der bevarer den miljømæssige integritet og effektivitet af EU's klimaindsats og anerkender EU's suverænitet til at regulere sin andel af emissionerne fra internationale skibsfarter i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen;

33.  glæder sig over den rolle, som de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) spiller; opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af forhandlingerne om en RFFO-konvention at sikre, at de godkendte forvaltnings- og bevaringsforanstaltninger er i overensstemmelse med ambitionerne i eller mere ambitiøse end dem, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik, ved at give EU-flåden harmoniserede regler, uanset hvilket geografisk område de opererer i, og skabe lige vilkår for alle flåder, der fisker i henhold til disse internationale konventioner; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til oprettelse af nye RFFO'er og til at fremlægge ambitiøse mandater til at forbedre beskyttelsen af fiskebestandene og den bæredygtige forvaltning af fiskeressourcerne, til at reducere udsmid og til at forbedre de tilgængelige data, overholdelsen af reglerne og gennemsigtigheden i beslutningstagningen; opfordrer til en bredere anvendelse af samlede tilladte fangstmængder og kvotemekanismer, navnlig i forhandlingerne om en RFFO-konvention og i partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en effektiv global bevarelse af fiskeressourcerne;

34.  understreger behovet for fuldt ud at tage hensyn til de sociale behov i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig blå økonomi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte omskoling og opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke samt tiltrække nye mennesker til arbejdsstyrken med de nødvendige færdigheder til bæredygtig økonomisk praksis;

35.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og bygge videre på eksisterende socioøkonomiske analyser af de udfordringer, som fiskersamfundene i EU står over for, med henblik på at indkredse passende støtteforanstaltninger og diversificering for at sikre en retfærdig og retfærdig omstilling;

Bevidstgørelse, fremme af forskning og viden

36.  understreger behovet for at støtte forskning og innovation inden for tilpasning til havenes klima og vedvarende havenergi for at gøre EU til forkæmper for grønne skibe, fiskerfartøjer og havne; mener, at der også bør afsættes midler til dybhavsøkosystemer og biodiversitet; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald; opfordrer EU til at spille en ledende rolle i etableringen af grønne korridorer og forbindelser mellem grønne havne på verdensplan for at styrke og opskalere den grønne omstilling i den maritime sektor; opfordrer til en helstøbt indsats for at bekæmpe forurening fra skibe og ulovlig udtømning af affald;

37.  mener, at udviklingen og produktionen af bæredygtige skibsbrændstoffer bør øges eksponentielt i de kommende år, og at EU og dets medlemsstater bør investere i forskning i og produktion af bæredygtige skibsbrændstoffer, da de udgør både en miljømæssig og en industriel mulighed; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette et EU-forskningscenter for bæredygtige skibsbrændstoffer og -teknologier, der kan bidrage til at koordinere indsatsen fra interessenter, der er involveret i udviklingen af bæredygtige skibsbrændstoffer;

38.  udtrykker sin opbakning til tiåret for havvidenskab for bæredygtig udvikling og Kommissionens "‘Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters", der har til formål at accelerere videns- og dataindsamling og udvirke regenerering af havene og fremme en kredsløbsbaseret vision for regenerering af havene og floderne gennem konkrete, regionale pilotprojekter;

39.  anerkender behovet for at inddrage forskerkredse for at koordinere indsatsen for en bæredygtig fremtid for havene, der fremmer nye måder at frembringe og dele viden på; opfordrer derfor EU til at slå til lyd for oprettelsen af et internationalt panel for havbæredygtighed baseret på modellen fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer med henblik på at skabe grundlaget for fremtidig regeringsførelse og forvaltning af havene;

40.  støtter den indsats, der gøres af den mellemstatslige højambitiøse koalition for natur og mennesker under ledelse af Costa Rica, Frankrig og Det Forenede Kongerige; glæder sig over Kommissionens medlemskab af denne koalition; minder om EU's tilsagn om at opnå bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havene og de marine ressourcer, jf. verdensmål 14 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

o
o   o

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2. (2) EUT C 458 af 19.12.2018, s. 9. (3) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (4) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19. (5) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135. (6) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 14. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0135. (8) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 123. (9) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 30. (10) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 66. (11) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 214. (12) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 88. (13) FN's klimaindsats, "The ocean – the world’s greatest ally against climate change". (14) Marine Biodiversity and Ecosystems Underpin a Healthy Planet and Social Well-Being, UN Chronicle, nr. 1-2, bind LIV — Our Ocean, Our World, maj 2017. (15) Den Internationale Valutafond, En strategi til beskyttelse af hvaler kan begrænse drivhusgasserne og den globale opvarmning, december 2019. (16) Det Europæiske Miljøagentur, Ocean governance, 5. maj 2022. (17) Som anført i Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 med titlen "mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle". (18) Se Kommissionens rapport, EU Blue Economy Report 2022, af 3. maj 2022. (19) Der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2021 om etablering af beskyttede havområder i Antarktis og bevarelse af biodiversiteten i Det Sydlige Ishav. (20) Se FN's Miljøprograms koordinerende organ for havene i Østasien (COBSEA), Marine Litter and Plastic Pollution, og FN's miljøprograms sammenfatning, From pollution to solution: a global assessment of marine litter and plastic pollution, 2021. (21) EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1. (22) Fælles meddelelse af 13. oktober 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis", s. 9 (JOIN(2021)0027). (23) Holdning af 16. september 2020 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at tage passende hensyn til det globale system til indsamling af data om skibes fuelolieforbrug (EUT C 385 af 22.9.2021, s. 217). (24) EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3.