Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 20. oktober 2022 - Strasbourg
Særlige bestemmelser for samarbejdsprogrammerne for 2014-2020 i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen ***I
 Undladelse af accept af russiske rejsedokumenter udstedt i Ukraine og Georgien ***I
 Retsstatsprincippet i Malta, fem år efter mordet på Daphne Caruana Galizia
 Stigende mængde hadforbrydelser mod LGBTIQ-personer i hele Europa i lyset af det nylige homofobiske mord i Slovakiet
 FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27)
 Kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles beredskabsmekanisme til kulturel genopretning i Europa
 Situationen i Burkina Faso efter statskuppet

Særlige bestemmelser for samarbejdsprogrammerne for 2014-2020 i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen ***I
PDF 120kWORD 53k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen (COM(2022)0362 – C9-0289/2022 – 2022/0227(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0362),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0289/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. september 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om særlige bestemmelser for de samarbejdsprogrammer for 2014-2020, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument og under målet om europæisk territorialt samarbejde, i tilfælde af forstyrrelser af programgennemførelsen

P9_TC1-COD(2022)0227


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2192.)


Undladelse af accept af russiske rejsedokumenter udstedt i Ukraine og Georgien ***I
PDF 182kWORD 54k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 20. oktober 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ikkeanerkendelse af russiske rejsedokumenter udstedt i besatte udenlandske regioner (COM(2022)0662 – C9-0302/2022 – (2022/0274(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRING
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/... om undladelse af accept af russiske rejsedokumenter udstedt i Ukraine og Georgien

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Som reaktion på Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol i 2014 og dens fortsatte destabiliserende handlinger i det østlige Ukraine har Den Europæiske Union allerede indført økonomiske sanktioner som svar på Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, forbundet med den ufuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne, sanktioner over for handlinger, der undergraver eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, samt sanktioner som svar på Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol.

(2)  Som underskriver af Minskaftalerne har Den Russiske Føderation haft et klart og direkte ansvar for at arbejde hen imod at finde en fredelig løsning på konflikten i overensstemmelse med disse principper. Med beslutningen om at anerkende de ikkeregeringskontrollerede regioner i det østlige Ukraine som uafhængige enheder har Den Russiske Føderation klart overtrådt Minskaftalerne, som fastsætter, at disse områder fuldt ud skal føres tilbage under den ukrainske regerings kontrol.

(3)  ▌Denne beslutning og den efterfølgende beslutning om at sende russiske tropper til disse områder undergravede Ukraines suverænitet og uafhængighed yderligere og er en alvorlig overtrædelse af folkeretten og internationale aftaler, herunder FN-pagten, Helsingforsslutakten, Parischartret og Budapestmemorandummet.

(3a)  Den 24. februar 2022 fordømte Det Europæiske Råd sammen med sine internationale partnere på det kraftigste Ruslands uprovokerede og uberettigede militære angreb på Ukraine og udtrykte Unionens fulde solidaritet med Ukraine og dets befolkning. Derudover bad Det Europæiske Råd Rusland om øjeblikkeligt at indstille sine militære aktioner, foretage en betingelsesløs tilbagetrækning af alle styrker og alt militært udstyr fra hele Ukraines område og fuldt ud at respektere Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed inden for dets internationalt anerkendte grænser(2) Denne holdning blev gentaget af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022, den 31. maj 2022 og den 24. juni 2022.(3)

(4)  En ▌ militær aggression, som finder sted i et land, der grænser op til Den Europæiske Union, således som det er sket i Ukraine, og som har givet anledning til restriktive foranstaltninger, berettiger foranstaltninger, der har til formål at beskytte Den Europæiske Unions og dens medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.

(5)  Siden den ulovlige annektering af Krimhalvøen den 18. marts 2014 har Rusland udstedt russiske internationale pas til indbyggere på Krim. Den 24. april 2019 undertegnede præsidenten for Den Russiske Føderation et dekret om forenkling af proceduren for at opnå russisk statsborgerskab for indbyggere i ikkeregeringskontrollerede områder i regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine, herunder udstedelse af russiske internationale pas til disse indbyggere. Ved dekretet af 11. juli 2022 har Den Russiske Føderation udvidet praksis med at udlevere almindelige russiske internationale pas i andre ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine, navnlig regionerne Kherson og Zaporizjzja. I maj 2022 indførte Den Russiske Føderation en forenklet russisk naturalisationsprocedure for forældreløse børn fra den såkaldte "Folkerepublik Donetsk" og den såkaldte "Folkerepublik Luhansk" samt Ukraine. Dekretet finder også anvendelse på børn uden forældreomsorg og juridisk umyndiggjorte indbyggere fra disse to besatte regioner. Den systematiske udstedelse af russiske pas i disse besatte regioner udgør en yderligere overtrædelse af folkeretten og Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. Med hensyn til Georgien fordømte Det Europæiske Råd den 1. september 2008 på det kraftigste Ruslands ensidige beslutning om at anerkende Abkhasiens og Sydossetiens uafhængighed og opfordrede indtrængende andre lande til ikke at anerkende deres uafhængighed.(4)

(5a)  Unionen og dens medlemsstater samt Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein har ikke anerkendt den ulovlige annektering og har fordømt Den Russiske Føderations ulovlige besættelse af regioner og områder i Ukraine. Dette gælder navnlig annekteringen af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol, besættelsen af regionerne Donetsk og Luhansk, men også yderligere ulovlig besættelse i Ukraines østlige og sydlige regioner, nemlig regionerne Kherson og Zaporizjzja. Russiske rejsedokumenter, der er udstedt i disse regioner, anerkendes ikke eller er i færd med ikke at blive anerkendt af medlemsstaterne samt af Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein. Det samme gælder rejsedokumenter udstedt i de georgiske områder Abkhasien og Sydossetien, som i øjeblikket ikke er under den georgiske regerings kontrol ("udbryderområder").

(6)  ▌For at sikre en fælles visumpolitik og en fælles tilgang til kontrol af personer, der passerer de ydre grænser, bør alle russiske rejsedokumenter udstedt i eller til personer med bopæl i besatte ▌ regioner eller områder i Ukraine eller udbryderområder i Georgien, der er opført på listen i bilaget til denne afgørelse ikke ▌accepteres som gyldige rejsedokumenter med henblik på udstedelse af visum eller passage af de ydre grænser. Medlemsstaterne bør kunne gøre en undtagelse for personer, der var russiske statsborgere på den dato, hvor de russiske dokumenter begyndte at blive udstedt i den pågældende besatte region eller det pågældende besatte område eller i et udbryderområde, eller for sådanne personers efterkommere.

(6a)  Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til anerkendelsen af rejsedokumenter.

(6b)  Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør Kommissionen med bistand fra medlemsstaterne udarbejde en liste over ikkeaccepterede russiske rejsedokumenter pr. region eller område. Den liste, som Kommissionen skal udarbejde, bør omfatte de startdatoer, fra hvilke disse russiske rejsedokumenter blev udstedt i de pågældende regioner eller områder, og fra hvilke rejsedokumenter, der er udstedt efter disse datoer, ikke bør accepteres.

Listen bør vedtages ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og optages på den liste over rejsedokumenter, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU(5), og anføres i den ledsagende tabel over rejsedokumenter, der er udstedt af tredjelande og territoriale enheder, og som er offentligt tilgængelig online.

(10)  Denne afgørelse berører ikke unionsborgeres og deres respektive familiemedlemmers ret til fri bevægelighed, herunder sådanne familiemedlemmers mulighed for at indrejse på medlemsstaternes område uden et gyldigt rejsedokument i betydningen i navnlig direktiv 2004/38/EF og aftalerne om fri bevægelighed for personer, der er indgået mellem Unionen og medlemsstaterne på den ene side og visse tredjelande på den anden side. I henhold til direktiv 2004/38/EF er det tilladt på de heri specificerede betingelser at indføre restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og folkesundheden.

(11)  Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne afgørelse påvirker ikke retten til asyl.

(12)  Som nævnt i Kommissionens meddelelse om fastsættelse af operationelle retningslinjer for forvaltningen af de ydre grænser for at lette grænsepassagen ved grænserne mellem EU og Ukraine kan medlemsstaterne frit tillade indrejse for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399 (indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere), på deres område af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller folkeretlige forpligtelser. Denne brede undtagelse bør anvendes under den nuværende krise for at tillade indrejse for alle personer, der flygter fra konflikten i Ukraine. Medlemsstaterne bevarer muligheden for at tillade indehavere af de rejsedokumenter, der er omfattet af denne afgørelse, som ikke har udøvet deres ret til at ansøge om international beskyttelse, i individuelle tilfælde at indrejse på medlemsstaternes område, som fastsat i artikel 25 og 29 i forordning (EF) nr. 810/2009 og artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399.

(12a)  For at tage hensyn til den relevante retlige og politiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at tilføje eller fjerne regioner eller områder, der er opført i bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(6). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(12b)  For at sætte Unionen i stand til at reagere hurtigt i en situation, der udvikler sig hurtigt, bør der fastsættes bestemmelser om øjeblikkelig anvendelse af den relevante delegerede retsakt om ændring af bilaget til denne afgørelse, hvis det er påkrævet af særligt hastende årsager. Når hasteproceduren følges, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder høringer på ekspertniveau.

(13)  Formålet med denne afgørelse er at styrke den måde, hvorpå den fælles visumpolitik og Schengenområdet fungerer. Dette mål kan ikke opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Det er derfor nødvendigt på EU-plan at indføre en forpligtelse til ikke at ▌ acceptere visse rejsedokumenter med henblik på udstedelse af visum og passage af de ydre grænser. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(15)  Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i(7); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(16)  For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF(9).

(17)  For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(10), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF(11).

(18)  For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne(12), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU(13).

(19)  For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne afgørelses artikel 1, litra a), en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, mens artikel 1, litra b), udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(20)  På grund af sagens hastende karakter og Ruslands fortsatte ulovlige tilstedeværelse i udenlandske regioner bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Russiske rejsedokumenter udstedt i eller til personer med bopæl i russisk besatte ▌regioner eller områder i Ukraine eller udbryderområder i Georgien▌, der er opført på listen i bilaget, accepteres ▌ ikke som gyldige rejsedokumenter til følgende formål:

a)  udstedelse af et visum i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009

b)  passage af de ydre grænser i overensstemmelse medforordning (EU) 2016/399.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 2a med henblik på at ændre bilaget ved at tilføje eller fjerne områder eller territorier, når det er nødvendigt for at tage hensyn til den relevante retlige og politiske udvikling.

Når det i forbindelse med en situation i hurtig udvikling er påkrævet af særlig hastende årsager, finder proceduren i artikel 2b anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

Artikel 1a

Uanset artikel 1 kan et russisk rejsedokument som omhandlet i artikel 1 accepteres:

—  hvis indehaveren var russisk statsborger inden de datoer, der er angivet i gennemførelsesretsakten, der er omhandlet i artikel 2. Dette gælder også efterkommere af en sådan russisk statsborger.

—  hvis indehaveren var et barn eller en juridisk umyndig person på det tidspunkt, hvor indehaveren erhvervede Russisk statsborgerskab gennem den forenklede procedure for naturalisation i henhold til russisk lovgivning.

Medlemsstaterne kan tillade indehavere af de rejsedokumenter, der er omfattet af denne afgørelse, at indrejse på medlemsstaternes område, jf. artikel 25 og 29 i forordning (EF) nr. 810/2009 og artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399.

Denne afgørelse berører ikke gældende EU-ret på asylområdet og navnlig ikke retten til at ansøge om international beskyttelse.

Artikel 2

Kommissionen ▌udarbejder med bistand fra medlemsstaterne en liste pr. region, område eller udbryderområde, der er anført i bilaget, over de ▌rejsedokumenter, der er omhandlet i artikel 1. Listen skal angive de datoer, fra hvilke disse rejsedokumenter begyndte at blive udstedt i de besatte regioner eller områder, herunder udbryderområder.

Denne liste vedtages ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og optages ▌på den liste over rejsedokumenter, der er opstillet i henhold til afgørelse 1105/2011/EU.

Artikel 2a

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, tillægges Kommissionen for en periode på to år.

3.  Den i artikel 1 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 2b

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 2a, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Ukraine

Den autonome republik Krim og byen Sevastopol

Donetskregionen

Luhanskregionen

Khersonregionen

Zaporіzjzjaregionen

Georgien

Abkhasien

Sydossetien

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (C9-0302/2022).
(2)Det Europæiske Råds konklusioner af 24. februar 2022.
(3)Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2022, 31. maj 2022 og 24. juni 2022.
(4)Formandskabets konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. september 2008 (12594/2/08 REV 2).
(5)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille denne liste (EUT L 287 af 4.11.2011, s. 9).
(6) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(7)Denne afgørelse er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(9) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(10) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(11) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(12) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(13) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


Retsstatsprincippet i Malta, fem år efter mordet på Daphne Caruana Galizia
PDF 144kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om retsstatsprincippet i Malta fem år efter mordet på Daphne Caruana Galizia (2022/2866(RSP))
P9_TA(2022)0371B9-0470/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 7, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”),

–  der henviser til sine beslutninger af 15. november 2017(1), 28. marts 2019(2), 16. december 2019(3) og 29. april 2021(4) om retsstatssituationen i Malta,

–  der henviser til de høringer, drøftelser og delegationsbesøg, som overvågningsgruppen om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har foretaget siden den 15. november 2017,

–  der henviser til brevvekslingen mellem formanden for overvågningsgruppen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og Maltas premierminister,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2293 (2019) af 26. juni 2019 med titlen "Daphne Caruana Galizia's assassination and the rule of law in Malta and beyond: ensuring that the whole truth emerges",

–  der henviser til rapporten om opfølgningen på resolution 2293 (2019) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, godkendt af Den Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder den 8. december 2020,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse nr. 993/2020 af 8. oktober 2020 om ti love og lovforslag til gennemførelse af lovgivningsforslag, der var genstand for kommissionens udtalelse CDL-AD(2020)006,

–  der henviser til rapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra dennes besøg i Malta den 11.-16. oktober 2021,

–  der henviser til skrivelsen af 23. september 2022 fra Europarådets menneskerettighedskommissær til Maltas premierminister og til svaret fra Maltas premierminister af 4. oktober 2022,

–  der henviser til Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2022 (COM(2022)0500),

–  der henviser til missionsrapporten fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) efter delegationen om retsstatsprincippets besøg i Valletta, Malta, den 23.-25. maj 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Unionen bygger på de fælles værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU, nemlig respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal – værdier, der er fælles for EU's medlemsstater, som kandidatlande skal tilslutte sig for at kunne blive medlem af Unionen som en del af Københavnskriterierne, og som ikke kan ignoreres eller genfortolkes efter tiltrædelsen; der henviser til, at demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er gensidigt forstærkende værdier, og at undergravning af dem kan udgøre en systemisk trussel mod Unionen og unionsborgernes rettigheder og friheder;

B.  der henviser til, at retsstatsprincippet og respekten for demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og de internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater og skal overholdes;

C.  der henviser til, at chartret udgør en del af EU's primære ret; der henviser til, at princippet om ytringsfrihed og princippet om mediernes frihed og mediepluralisme er nedfældet i artikel 11 i chartret og i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK);

D.  der henviser til, at princippet om retsvæsenets uafhængighed er nedfældet i artikel 19, stk. 1, i TEU, i artikel 47 i chartret og i EMRK's artikel 6 og ligeledes er et centralt krav i det demokratiske princip om magtens tredeling;

E.  der henviser til, at journalister, herunder bl.a. undersøgende journalister, i stigende grad både i og uden for EU udsættes for såkaldte "strategiske sagsanlæg for at hindre offentlig deltagelse" (SLAPP), som udelukkende har til formål at lægge hindringer i vejen for deres arbejde, undgå offentlig kontrol og forhindre, at myndighederne drages til ansvar; der henviser til, at dette har en afdæmpende virkning på mediefriheden;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne bør tilskynde til etablering af mekanismer for tidlig varsling og hurtig reaktion for at sikre, at journalister og andre medieaktører har umiddelbar adgang til beskyttelsesforanstaltninger, når de er truet; der henviser til, at sådanne mekanismer bør være underlagt et meningsfuldt civilsamfundstilsyn og sikre beskyttelse af whistleblowere og kilder, der ønsker at forblive anonyme;

G.  der henviser til, at medlemsstaterne for at undgå straffrihed har pligt til at tage alle nødvendige skridt til at retsforfølge gerningsmændene til forbrydelser mod journalister og andre medieaktører; der henviser til, at efterforskning og retsforfølgning bør tage hensyn til alle de forskellige – faktiske og potentielle – roller i disse forbrydelser, såsom forfattere, anstiftere, gerningsmænd og medskyldige, og det strafferetlige ansvar, der følger af hver af disse roller;

H.  der henviser til, at den maltesiske undersøgende journalist og blogger Daphne Caruana Galizia, der kæmpede mod korruption, den 16. oktober 2017 blev myrdet i et bilbombeangreb; der henviser til, at hun havde været udsat for omfattende chikane og intimidering i form af truende telefonopkald, breve og tekstbeskeder, ligesom hendes hus havde været genstand for et brandattentat; der henviser til, at den selverklærede lejemorder i retten den 16. marts 2021 erklærede, at der allerede to år før mordet på Daphne Caruana Galizias havde været et separat komplot om at myrde hende med en AK-47-riffel; der henviser til, at de to øvrige tiltalte lejemordere på den første dag af deres retssag den 14. oktober 2022 erklærede sig skyldige i retten og blev idømt 40 års fængsel;

I.  der henviser til, at mordefterforskningen under ledelse af de maltesiske myndigheder og bistået af Europol har ført til identifikation og tiltale af samt en igangværende retssag mod flere mistænkte og én af de potentielle bagmænd bag mordet – ejeren af det Dubai-baserede selskab 17 Black Ltd. og tidligere bestyrelsesmedlem i ElectroGas Malta Ltd., der producerer størstedelen af Maltas elektricitet – som blev arresteret den 20. november 2019 i et åbenlyst forsøg på at flygte fra Malta; der henviser til, at Federal Bureau of Investigation (FBI) i USA også var involveret i efterforskningen;

J.  der henviser til, at De Forenede Arabiske Emirater blev brugt til at skjule transaktioner, der angiveligt var forbundet med den korruption, som Daphne Caruana Galizia var i færd med at afsløre, da hun blev myrdet;

K.  der henviser til, at det Dubai-baserede selskab 17 Black Ltd. var opført som en virksomhed, hvorfra Panama-baserede virksomheder, der var ejet af den tidligere stabschef for Maltas tidligere premierminister og den tidligere minister for turisme, forhenværende energiminister, skulle modtage midler; der henviser til, at der fortsat er forbindelser mellem 17 Black Ltd. og talrige offentlige projekter i Malta;

L.  der henviser til, at stabschefen for Maltas tidligere premierminister og den tidligere minister for turisme, forhenværende energiminister, og deres familier er blevet udpeget af det amerikanske udenrigsministerium som følge af deres indblanding i betydelig korruption og derfor er blevet nægtet indrejse i USA;

M.  der henviser til, at Daphne Caruana Galizia afslørede Pilatus Bank som den foretrukne bank for mistænkelige transaktioner, der involverer politisk eksponerede personer fra Malta og Aserbajdsjan; der henviser til, at Maltas politikommissær i august 2020 offentligt erklærede, at tiltaler mod dem, der var involveret i kriminelle aktiviteter i Pilatus Bank, var umiddelbart forestående; der henviser til, at der 26 måneder senere kun er blevet rejst tiltale mod én person, og at efterforskningen synes at være gået i stå; der henviser til, at de involverede fik lov til frit at rejse ind og ud af landet, selv om der var udstedt arrestordrer; der henviser til, at en tidligere compliance officer ved Maltas spillemyndighed fik lov til at forlade Malta, mens han var på ferie med Maltas tidligere premierminister, til trods for at der var en europæisk arrestordre i kraft mod ham, og der henviser til, at han efterfølgende blev pågrebet ved ankomsten til Italien;

N.  der henviser til, at to partnere i det Mossack-Fonseca-tilknyttede firma Nexia BT, som nu er opløst, og som blev afsløret af Daphne Caruana Galizia og i Panama-papirerne for at have udformet hvidvaskstrukturer med henblik på fremme af korruption, kun er blevet tiltalt for nogle af de påstande, der er fremsat mod dem, bortset fra ElectroGas-skandalen;

O.  der henviser til, at aftalen om forsyningssikkerhed for flydende naturgas mellem ElectroGas Malta Ltd. og Maltas regering, der blev undertegnet af den tidligere minister for turisme, som dengang i 2015 var energiminister, blev hemmeligholdt i årevis og først afsløret i september 2022 af Daphne Caruana Galizia Foundation og et medieforetagende; der henviser til, at den nuværende statsadvokat er blevet kritiseret for at have gjort det lettere at undertegne denne kontrakt uden yderligere godkendelse fra kabinettet eller parlamentet i dennes tidligere egenskab af vicestatsadvokat; der henviser til, at Daphne Caruana Galizia, da hun blev myrdet, var i færd med at undersøge en stor mængde interne dokumenter fra ElectroGas Malta Ltd;

P.  der henviser til, at en af de påståede medskyldige samt visse optagelser, der er fremlagt under retssagen, har impliceret den tidligere stabschef for Maltas premierminister i planlægningen og finansieringen af mordet; der henviser til, at han sammen med flere af sine forretningspartnere den 20. marts 2021 blev arresteret og anklaget for hvidvask af penge, svig, korruption og forfalskning i en særskilt sag, som havde været genstand for Daphne Caruana Galizias arbejde;

Q.  der henviser til, at en uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia blev afsluttet den 29. juli 2021; der henviser til, at bestyrelsen for den offentlige undersøgelse offentliggjorde en rapport med en række konklusioner og henstillinger om styrkelse af retsstatsprincippet, respekt for pressefriheden, ytringsfriheden og beskyttelsen af journalister, om retlige reformer på forfatningsniveau og om lovgivningsforslag vedrørende mediefrihed; der henviser til, at bestyrelsen også fastslog, at "selv om der ikke var noget bevis for, at staten som sådan spillede en rolle i mordet på Caruana Galizia [...], bør staten bære ansvaret for mordet ved at skabe et klima af straffrihed, der stammer fra de højeste niveauer i Castille-administrationen(5), og sprede sine fangarme til andre enheder såsom til reguleringsinstitutioner og politiet, hvilket førte til retsstatsprincippets kollaps";

R.  der henviser til, at Maltas regering har foreslået en række reformer for at adressere nogle af disse henstillinger, herunder et udkast til lovgivning til styrkelse af mediefriheden og et forslag til en lov om bekæmpelse af SLAPP; der henviser til, at gennemførelsen af de reformer af det maltesiske retssystem, som blev indledt i 2020, er blevet fortsat;

S.  der henviser til, at observatoriet for mediepluralisme senest vurderede niveauet for den overordnede risiko for mediepluralismen i Malta til "middel", men vurderede niveauet for risikoen for redaktionel autonomi og politisk uafhængighed som "høj";

T.  der henviser til, at offentlige myndigheder har anlagt 40 særskilte retssager over for det uafhængige maltesiske nyhedsmedie The Shift News mod aktindsigtsbegæringer vedrørende offentlige udgifter;

U.  der henviser til, at reformen af retsvæsenet, som de maltesiske myndigheder har gennemført, blev nævnt i talen om Unionens tilstand i 2021;

V.  der henviser til, at Ekspertkomitéen for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme (Moneyval) har anerkendt Maltas betydelige fremskridt med hensyn til overholdelsen af Den Finansielle Aktionsgruppes standarder og vurderet, at Malta overholder reglerne, og at Malta således efter tolv måneder på den grå liste er blevet fjernet fra denne;

W.  der henviser til, overvågningsgruppen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder under Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i sin missionsrapport efter LIBE-delegationens besøg i Malta fra den 23.-25. maj 2022 udtrykte bekymring over de langsomme fremskridt i opfølgningen på mordet på Daphne Caruana Galizia og gennemførelsen af henstillingerne fra den offentlige undersøgelse, idet den anerkendte, at retssagen stadig verserer;

1.  hylder Daphne Caruana Galizia fem år efter mordet på hende og hylder hendes vigtige arbejde med at afsløre korruption, organiseret kriminalitet, skattesvig og hvidvask af penge og for at drage de involverede i sådanne ulovlige aktiviteter til ansvar; fordømmer på det kraftigste kriminaliseringen af og angrebene og mordene på journalister for at have udført deres arbejde, herunder mordet på Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová den 21. februar 2018, på Viktoria Marinova den 6. oktober 2018, på den græske journalist George Karaivaz den 9. april 2021 og på den nederlandske journalist Peter R. de Vries den 15. juli 2021, og understreger den afgørende rolle, de spiller med hensyn til at afsløre sandheden, beskytte demokratiet og sætte en stopper for straffrihedskulturen; hylder endvidere alle de journalister, der er blevet myrdet i Europa i løbet af de seneste år; gentager, at uafhængige medier og et aktivt civilsamfund er af altafgørende betydning som grundlæggende søjler for retfærdighed, demokrati og retsstatsprincippet; bemærker, at mord på journalister ikke kun berører én medlemsstat, men Den Europæiske Union som helhed; er af den faste overbevisning, at beskyttelsen af det demokratiske retsstatsprincip er et fælles ansvar, som går ud over nationale grænser og partiskel;

2.  anerkender de fremskridt, der er gjort i de igangværende retssager om mordet på Daphne Caruana Galizia, men beklager dybt, at de indtil videre kun har ført til tre domfældelser i forbindelse med udførelsen af mordet, efter at de tre lejemordere erklærede sig skyldige; gentager derfor sin opfordring om at afslutte efterforskningen af de centrale motiver bag mordet og afslutte straffesagen så hurtigt som muligt, således at de personer, der er involveret i mordet, uanset på hvilket niveau de befinder sig, stilles for en domstol; gentager sin opfordring til, at Europol inddrages fuldt ud og løbende i alle aspekter af efterforskningen af mordet og alle tilknyttede efterforskninger;

3.  anerkender, at Maltas nuværende premierminister offentligt undskyldte statslige fejl, som kan have bidraget til mordet på Daphne Caruana Galizia;

4.  er bekymret over, at processen med at gennemføre dens henstillinger er utilstrækkelig ét år efter offentliggørelsen af rapporten om den offentlige undersøgelse; bemærker, at den maltesiske regering med henblik på at imødekomme nogle af disse henstillinger har fremlagt en række reformer, herunder lovgivningsforslag; bemærker, at Europarådets menneskerettighedskommissær anførte, at de maltesiske myndigheder skal sikre, at det lovgivningsarbejde, der iværksættes i henhold til den offentlige undersøgelsesrapport, er i overensstemmelse med internationale standarder og fuldstændig åben for offentlig kontrol og deltagelse; opfordrer den maltesiske regering til at gennemføre alle henstillingerne i den offentlige undersøgelsesrapport uden yderligere forsinkelse;

5.  glæder sig over Maltas Financial Intelligence Analysis Unit’s indsats og understreger, at det er afgørende, at højtprofilerede finansielle og økonomiske forbrydelser, navnlig korruption og hvidvask af penge, retsforfølges meget omhyggeligt; er imidlertid forfærdet over de manglende fremskridt med hensyn til retsforfølgelse i de sager om korruption og hvidvask af penge, som Daphne Caruana Galizia var i færd med at efterforske på mordtidspunktet, hvilket involverede mistænkte på højeste politiske niveau; er også foruroliget over den institutionelle mangel på retshåndhævelse og justits i Malta og opfordrer indtrængende de ansvarlige myndigheder til at retsforfølge samtlige enkeltpersoner, der er involveret i én eller flere af de talrige sager, der i øjeblikket efterforskes eller indrapporteres; er stærkt bekymret over de seneste afsløringer af gentagne tilfælde af passivitet i forbindelse med europæiske arrestordrer mod personer med tilknytning til højtstående politiske embedsmænd; opfordrer de maltesiske myndigheder til at adressere udfordringerne i forbindelse med længden af efterforskningerne af korruptionssager på højt niveau, herunder ved at udarbejde en solid resultatliste over endelige domme; understreger, hvor vigtigt institutionel uafhængighed er for en velfungerende retsstat; opfordrer de maltesiske myndigheder til at gøre fremskridt i efterforskningen af sager om mulige forsøg fra offentlige embedsmænds side på at skjule bevismateriale og hindre efterforskninger og retssager;

6.  er foruroliget over de manglende fremskridt i efterforskningen og retssagen mod funktionærer i Pilatus Bank og over de maltesiske myndigheders bestræbelser på at sinke procedurerne; noterer sig de midlertidige foranstaltninger fra Det Internationale Center til Bilæggelse af Investeringstvister af 14. september 2022(6), som forsinker de maltesiske myndigheders undersøgelser; opfordrer de maltesiske myndigheder til at stille yderligere ressourcer til rådighed til at undersøge årsagerne til forsinkelsen og til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest; opfordrer de relevante europæiske organer til nøje at overvåge fremskridtene i Pilatus Bank-sagen; er også foruroliget over de manglende fremskridt mod de to Nexia BT-partnere og opfordrer Kommissionen og Moneyval til at overvåge sagen; udtrykker endvidere bekymring over påstandene om hvidvask af penge og korruption i forbindelse med ElectroGas-aftalen og opfordrer Kommissionen til at anvende alle de redskaber, den har til rådighed, til at vurdere, om den gældende EU-lovgivning er blevet overholdt;

7.  glæder sig over de yderligere kapaciteter, der stilles til rådighed til efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet generelt, den reformerede procedure for udnævnelse af dommere og reformen af statsadvokatens kontor og rolle; opfordrer det maltesiske parlament til at nå til enighed om at afpolitisere udnævnelsen af retspræsidenten og til at inddrage den dømmende magt i proceduren, idet der skal tages hensyn til europæiske standarder for udnævnelse af dommere og Venedigkommissionens udtalelse;

8.  beklager forringelsen af det maltesiske retssystems effektivitet og opfordrer til, at der findes løsninger, der kan reducere sagsbehandlingstiden;

9.  bemærker vigtigheden af de oplysninger, som De Forenede Arabiske Emirater er i besiddelse af vedrørende transaktioner foretaget af virksomheder i korruptionsøjemed, og vigtigheden heraf for igangværende efterforskninger; bemærker, at Den Finansielle Aktionsgruppe som følge heraf har grålistet De Forenede Arabiske Emirater; forpligter sig til at overvåge det igangværende samarbejde mellem De Forenede Arabiske Emirater og Malta for at sikre behørig anmodning om og videregivelse af de oplysninger, som er nødvendige med henblik på retsforfølgning, og bemærker, at dette samarbejde bør have konsekvenser for De Forenede Arabiske Emiraters anseelse hos tilsynsorganer for bekæmpelse af hvidvask af penge; gentager sin opfordring til Kommissionen og de maltesiske myndigheder om at anvende alle de redskaber, de har til rådighed, til at sikre, at myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater samarbejder og yder passende retlig bistand i forbindelse med al efterforskning; opfordrer De Forenede Arabiske Emirater til at samarbejde hurtigt med de maltesiske myndigheder og med EU generelt for at lette efterforskningen;

10.  glæder sig over den nylige henvisning af sager fra den maltesiske regering til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO); mener imidlertid, at det samlede antal sager fortsat er relativt lavt sammenlignet med andre medlemsstater, og at det maltesiske system til afsløring, efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser fortsat er uigennemsigtigt;

11.  udtrykker dyb bekymring over rapporter om, at de maltesiske myndigheder ikke samarbejder med EPPO i verserende sager; bemærker navnlig påstande om den igangværende efterforskning af et EU-finansieret projekt, hvor den påståede bagmand bag mordet på Daphne Caruana Galizias og ejeren af virksomheden 17 Black Ltd., der er baseret i Dubai, er involveret;

12.  udtrykker bekymring over den straffrihed, der gives til nøglepersoner i den tidligere premierministers administration, herunder den tidligere premierminister selv, hans stabschef og den tidligere minister for turisme, som tidligere var energiminister;

13.  anerkender de adskillige forslag, som den maltesiske regering har fremsat for at forbedre situationen med hensyn til mediefrihed; opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til at sikre, at de foreslåede reformer opfylder de europæiske og internationale standarder for beskyttelse af journalister, navnlig med hensyn til forebyggelse og sanktionering af trusler mod og chikane af journalister, både offentligt og online, og til hurtigt at gennemføre dem; opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til også at indføre yderligere foranstaltninger og andre sikkerhedsforanstaltninger for at forbedre miljøet for kritisk og uafhængig journalistik i Malta samt politikernes og embedsmændenes ansvarlighed;

14.  er bekymret over, at der fortsat er hindringer for mediefrihed og -pluralisme, f.eks. med hensyn til adgangen til aktindsigt vedrørende regeringen samt potentielt diskriminerende finansiering af medieforetagender; beklager, at statslige enheder har indgivet en række klager over de 40 positive afgørelser, som databeskyttelseskommissæren har truffet til fordel for anmodninger om aktindsigt fra The Shift News, og mener, at appellerne kan sende et afskrækkende budskab til medieaktører og borgere; opfordrer den maltesiske regering til straks at trække disse appeller tilbage;

15.  udtrykker bekymring over rapporter, der antyder, at den maltesiske regering – selv om udvalget af eksperter på medieområdet, som fik til opgave at rådgive om ændringer i mediesektoren, ganske vist omfattede visse repræsentanter for medierne – ikke gennemførte en offentlig høring; opfordrer de maltesiske myndigheder til at sikre en bred offentlig høring vedrørende mediesektoren, således som Maltas premierminister efter det internationale civilsamfunds, Maltas mediesamfunds og Europarådets fortalerindsats gav tilsagn om den 13. oktober 2022, og navnlig vedrørende begrænsningen af anvendelsen af SLAPP; opfordrer det maltesiske parlament til som en prioritet at vedtage relevant lovgivning, herunder ændringer af forfatningen;

16.  beklager, at journalister og familiemedlemmer til Daphne Caruana Galizia i øjeblikket stadig er et mål for SLAPP, og gentager sin indtrængende opfordring til de personer, der indledte sagerne, herunder tidligere regeringsembedsmænd, om at droppe dem;

17.  glæder sig over de nuværende forslag om, at der ikke vil blive betalt afgifter for sager om ærekrænkelse efter den indledende fremlæggelse af den sagsøgte journalists svar, og over, at de maltesiske domstole har mulighed for at betragte sagsanlæg om ærekrænkelse som "åbenbart grundløse" og dermed afvise dem; opfordrer de maltesiske myndigheder til at gennemføre Kommissionens henstilling og vedtage effektive politikker til beskyttelse af journalister; glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om bekæmpelse af SLAPP (COM(2022)0177);

18.  opfordrer den maltesiske regering til endvidere at adressere de eksisterende bekymringer vedrørende mediefrihed og de offentlige mediers uafhængighed af politisk indblanding, herunder en ramme, der skal sikre gennemsigtighed i statsreklamer, og den stigende brug af hadefuld tale på sociale medier;

19.  glæder sig over ændringen foretaget i 2021 til Maltas lov om beskyttelse af whistleblowere fra 2013 og over landets tilsagn om senest ved udgangen af 2024 at oprette en database til indsamling af oplysninger om whistleblowing;

20.  udtrykker bekymring over, at der ikke er fundet nogen løsning på udnævnelsen af en ny ombudsmand, og at ingen kvinder er blevet udnævnt til kommissær med ansvar for administrative undersøgelser; opfordrer de maltesiske myndigheder til at oprette en mekanisme til håndtering af stemmelighed i forbindelse med parlamentariske udnævnelser og til som en prioritet at vedtage og arbejde hen imod oprettelsen af en menneskerettigheds- og ligestillingskommission i overensstemmelse med Parisprincipperne og EU's ligestillingslovgivning;

21.  gentager sin opfordring til de maltesiske myndigheder om fuldt ud at gennemføre alle udestående henstillinger fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, Venedigkommissionen, Sammenslutningen af Stater mod Korruption og Moneyval; opfordrer de maltesiske myndigheder til at anmode Venedigkommissionen om en udtalelse om overholdelsen af dens henstillinger;

22.  understreger, at den maltesiske ordning for tildeling af statsborgerskab til investorer (CBI) fortsat giver anledning til stor bekymring; minder om sin holdning om, at unionsborgerskab ikke er til salg, og opfordrer til, at der indføres et øjeblikkeligt forbud mod ordningen i Malta og i hele EU; glæder sig over Kommissionens indsats for at indbringe traktatbrudssagen for EU-Domstolen og afventer Domstolens endelige afgørelse;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, De Forenede Arabiske Emiraters regering og parlament og Republikken Maltas præsident.

(1) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 29.
(2) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 107.
(3) EUT C 255 af 29.6.2021, s. 22.
(4) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 64.
(5) Bygningen "Auberge de Castille" i Valletta har siden marts 1972 dannet rammen for Maltas premierministers kontor.
(6) https://icsid.worldbank.org/cases/case-database/case-detail?CaseNo=ARB/21/36


Stigende mængde hadforbrydelser mod LGBTIQ-personer i hele Europa i lyset af det nylige homofobiske mord i Slovakiet
PDF 149kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om tiltagende hadforbrydelser mod LGBTIQ+-personer i hele Europa i lyset af det nylige homofobiske mord i Slovakiet (2022/2894(RSP))
P9_TA(2022)0372B9-0477/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hermed forbundne retspraksis,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(1) (direktivet om ofres rettigheder),

–  der henviser til evalueringen af gennemførelsen af direktivet om ofres rettigheder i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene — Evaluering (SWD(2022)0180)(2) og resuméet heraf(3) af 28. juni 2022,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen "Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser" og dets respektive bilag (COM(2021)0777),

–  der henviser til resultaterne af EU's LGBT-undersøgelse fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2019,

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone(5),

–  der henviser til Europarådets henstilling af 20. maj 2022 fra Ministerkomiteen til medlemsstaterne om bekæmpelse af hadefuld tale (CM/Rec(2022)16)(6),

–  der henviser til Europarådets henstilling af 31. marts 2010 fra Ministerkomiteen til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet (CM/Rec(2010)5)(7) og til dens 2020-rapport om gennemførelsen(8),

–  der henviser til den generelle politiske henstilling nr. 15 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) om bekæmpelse af hadefuld tale(9),

–  der henviser til ECRI's landeovervågningsrapport om Den Slovakiske Republik(10),

–  der henviser til en kommentar om menneskerettigheder fra Europarådets menneskerettighedskommissær med titlen "Pride vs. indignity: political manipulation of homophobia and transphobia in Europe"(11),

–  der henviser til rapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra hans besøg i Den Slovakiske Republik den 15.-19. juni 2015,

–  der henviser til Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2022,

–  der henviser til Generaldirektoratet for Interne Politikkers studie af 20. maj 2022 om højreekstremisme i EU(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at en højreekstremistisk bevæbnet mand, inspireret af hvide højreekstremistiske terrorister, brutalt dræbte to unge, Matúš Horváth og Juraj Vankulič, og sårede en anden person onsdag den 12. oktober 2022 i det centrale Bratislava i Slovakiet; der henviser til, at skudepisoden fandt sted uden for den velkendte homobar Tepláreň, der er et af de meget få LGBTIQ+‑steder i byen; der henviser til, at skudepisoden var et bevidst og planlagt angreb, der udtrykkeligt var rettet mod LGBTIQ+‑samfundet, og at han havde til hensigt at dræbe flere mennesker, herunder højtstående embedsmænd; der henviser til, at det slovakiske politi klassificerede handlingen som et terrorangreb, og at efterforskningen stadig er i gang; der henviser til, at hvis det bekræftes som et terrorangreb, vil det være det første terrorangreb på LGBTIQ+‑samfundet i EU;

B.  der henviser til, at morderen, en radikaliseret 19-årig studerende fra Bratislava, var på flugt i flere timer efter angrebet; der henviser til, at han aktivt kommunikerede om hændelsen før, under og efter skudepisoden via forskellige sociale medier; der henviser til, at et antijødisk manifest og et anti-LGBTIQ+‑manifest dukkede op på hans konto nogle timer før skyderiet; der henviser til, at den samme konto viser den formodede morder uden for baren Tepláreň i midten af august 2022; der henviser til, at kontoejeren en halv time efter drabene tweetede ordene "hatecrime" (hadforbrydelse), "gaybar" (homobar) og "feeling no regrets" (fortryder intet); og at der på kontoen kort før midnat stod: "bye, see you on the other side" (farvel, vi ses på den anden side); der henviser til, at den radikaliserede 19-årige studerende dukkede op på fotografier, der forbinder ham med den internationale antifeministiske og kvindefjendske "incel"-ideologi og ‑bevægelse;

C.  der henviser til, at LGBTIQ+‑samfundet i Slovakiet har været udsat for hadefuld retorik og vold, som også er drevet af mange slovakiske politikere; der henviser til, at verbale og fysiske angreb på LGBTIQ+‑samfundet i Slovakiet ofte er udbredte og forhindrer dem i at føle sig sikre og accepteret af samfundet; der henviser til, at hadefulde bemærkninger, der retfærdiggør eller motiverer mordene, dukkede op på de sociale medier efter den tragiske begivenhed;

D.  der henviser til, at klimaet af had, intolerance og intimidering af LGBTIQ+‑samfundet i Slovakiet ikke kun er blevet dyrket af yderligtgående højreorienterede og ekstremistiske bevægelser, men også af repræsentanter for kirken og den politiske elite, som ofte har opfordret til yderligere restriktioner for LGBTIQ+‑personer i deres erklæringer; der henviser til, at nationalrådet i juni 2014 ændrede landets forfatning for udtrykkeligt at nægte par af samme køn retten til at indgå ægteskab og efterfølgende retlig beskyttelse; der henviser til, at der blev afholdt en folkeafstemning mod LGBTIQ+‑samfundet i februar 2015, efter at den konservative kirkestøttede gruppe Alliance for Family havde indsamlet 400 000 underskrifter, der opfordrede til en afstemning om strengere lovgivning mod LGBTIQ+‑personer; der henviser til, at et medlem af det regerende koalitionsparti i maj 2022 foreslog en lov, der har til formål at forbyde regnbueflaget fra statsejede og offentlige bygninger; der henviser til, at et andet lovforslag blev fremsat af parlamentsmedlemmer i september med henblik på at forbyde al omtale af queersamfundet i skoler, reklamer og fjernsyn; der henviser til, at alderssvarende omfattende parforholds- eller seksualundervisning ikke er obligatorisk i slovakiske skoler;

E.  der henviser til, at et stort antal mennesker, herunder den slovakiske præsident og premierminister, den 14. oktober 2022 deltog i marchen i Bratislava for at fordømme had mod LGBTIQ+‑personer; der henviser til, at der blev afholdt lignende arrangementer i hele landet og i flere andre medlemsstater for at fremme LGBTIQ+‑samfundets rettigheder i Slovakiet; der henviser til, at den slovakiske præsident gentog sin mangeårige opfordring til politikere om ikke at sprede had; der henviser til, at præsidentpaladset for første gang hejste regnbueflaget ved siden af det slovakiske og det europæiske flag, og at parlamentets kontor oplyste Bratislava Slot for at mindes mordofrene;

F.  der henviser til, at forbrydelser, der er motiveret af fordomme, kendt som hadforbrydelser eller fordomsmotiverede forbrydelser, ikke kun vedkommer de berørte personer, men også fællesskaber og samfundet som helhed; der henviser til, at medlemsstaterne har en positiv forpligtelse til at sikre, at retten til menneskelig værdighed, integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf beskyttes og håndhæves i praksis;

G.  der henviser til, at der er en stigende normalisering af ekskluderende og stigmatiserende retorik mod LGBTIQ+‑personer baseret på fordomme, hvilket fører til yderligere vold og dehumanisering og til, at de skyldige heri uhæmmet ytrer sig med god samvittighed;

H.  der henviser til, at EU's LGBTI Survey II fra 2019 viste et dystert billede i EU med hensyn til forskelsbehandling af LGBTIQ+‑personer, og at der kun var gjort beskedne fremskridt i årene siden den første LGBTI Survey i 2012; der henviser til, at der i 2019 allerede havde været et fald siden 2012 i antallet af personer, der anmelder de hyppigste hadmotiverede tilfælde af fysiske eller seksuelle angreb til politiet; der henviser til, at procentdelen af respondenter i Den Slovakiske Republik, der havde oplevet et hadmotiveret overfald, udgjorde 1 ud af 10 personer; der henviser til, at ECRI i sin landeovervågningsrapport fra 2020 om Den Slovakiske Republik anførte, at undersøgelser tyder på, at omkring 1-8 % af befolkningen i Den Slovakiske Republik er LGBTI-personer; der henviser til, at ECRI anerkendte politikkens rolle med hensyn til at styrke anti-LGBTIQ+‑retorik, navnlig gennem anti-LGBTIQ+‑kampagner, en forfatningsændring, der forhindrer lige ret til ægteskab og andre politiske initiativer, der åbent diskriminerer LGBTIQ+‑personer; der henviser til, at ECRI med beklagelse har bemærket den negative dynamik i de seneste år samtidig med de begrænsede fremskridt med hensyn til LGBTIQ+‑ligestilling;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en række nylige domme i sager vedrørende hadforbrydelser mod LGBTIQ+‑personer: i sagen Stoyanova mod Bulgarien vedrørende det grufulde mord på en 26-årig homoseksuel mand i en offentlig park, der kræver, at Bulgarien reformerer sin straffelov med henblik på at anerkende, at sådanne voldsforbrydelser (motiveret af opfattet eller faktisk seksuel orientering) "forværres"(13), i sagen Sabalić mod Kroatien om hadforbrydelser mod en lesbisk kvinde, idet det erkendes, at medmindre myndighederne står fast, vil fordomsfyldte handlinger blive mødt med en ligegyldighed, der svarer til et officielt samtykke til eller endog accept af hadforbrydelser(14), og i sagen Beizaras og Levickas mod Litauen, der anerkender, at staten havde en forpligtelse til at undersøge homofobiske kommentarer online, som udgjorde tilskyndelse til had og vold(15);

J.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i 2022 vedtog en henstilling om bekæmpelse af hadefuld tale og i øjeblikket er i færd med at udarbejde en henstilling til bekæmpelse af hadforbrydelser for 2023; der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i 2010 vedtog en skelsættende henstilling til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet;

K.  der henviser til, at Europarådets menneskerettighedskommissær i 2021 advarede om, at udpegelse af LGBTIQ+­minoriteter til syndebukke er en taktik, der anvendes af ultrakonservative og nationalistiske politikere, der udgør forkæmpere for såkaldte "traditionelle værdier" for at styrke deres base og opnå eller forblive ved magten; der henviser til, at dette giver anledning til stærk bekymring over politikernes legitimering af had til gengæld for en potentiel politisk gevinst; der henviser til, at udpegelse af LGBTIQ+‑personer til syndebukke ifølge menneskerettighedskommissæren er et symptom på udbredt modstand mod og et angreb på menneskerettighederne og retsstatsprincippet, som begge er centrale EU-værdier;

L.  der henviser til, at rapporten om retsstatssituationen 2022, som Kommissionen offentliggjorde i juli 2022, giver udtryk for fortsat bekymring over finansieringen af civilsamfundsorganisationers aktiviteter i spørgsmål vedrørende ligestilling mellem kønnene og LGBTIQ+‑rettigheder og over verbale angreb på menneskerettighedsforkæmpere på disse områder samt over udbetalingen af midler gennem offentlige støtteordninger, som fortsat udelukker organisationer, der arbejder med disse spørgsmål;

M.  der henviser til, at direktivet om ofres rettigheder kræver, at ofre for hadforbrydelser skal underkastes en individuel vurdering, og at det bør identificere specifikke beskyttelses- og støttebehov, f.eks. med hensyn til deres seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk, og identificere ofre for hadforbrydelser som særligt sårbare ofre;

N.  der henviser til, at Kommissionen i december 2021 offentliggjorde et forslag til Rådets afgørelse om at tilføje hadefuld tale og hadforbrydelser til listen over strafbare handlinger i EU som kodificeret i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som kræver enstemmighed i Rådet; der henviser til, at Ungarn, Polen og Tjekkiet stadig tilbageholder deres støtte til denne afgørelse;

O.  der henviser til, at FN's uafhængige ekspert i seksuel orientering og kønsidentitet i 2020 i forbindelse med pandemien bemærkede, at "omfanget af hadefuld tale, der tilskynder til vold mod LGBT-personer, har været stigende", og indtrængende opfordrede landene til at beskytte LGBTIQ+-personer mod vold og diskrimination og retsforfølge gerningsmændene(16); der henviser til, at FN's strategi og handlingsplan for hadefuld tale i 2019 identificerede hadefuld tale som "en trussel mod demokratiske værdier, social stabilitet og fred"(17);

1.  fordømmer på det kraftigste den feje terrorhandling mod LGBTIQ+-samfundet og mordet på Matúš Horváth og Juraj Vankulič i Slovakiet; beklager dette ideologisk motiverede højreekstremistiske angreb; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier;

2.  roser det slovakiske civilsamfunds og de slovakiske borgeres øjeblikkelige, massive og positive reaktion på mordene, som manifesterer sig i optog landet over og i udlandet, og udtrykker sin solidaritet med LGBTIQ+-samfundet i landet;

3.  fordømmer på det kraftigste alle former for had og vold og enhver form for fysiske eller verbale angreb mod personer på grund af deres køn, seksuelle orientering, kønsidentitet eller -udtryk og kønskarakteristika i både Slovakiet og EU; minder om, at der er ikke skal være plads til had, racisme eller diskrimination mod LGBTIQ+-personer i vores samfund; opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Råd og Rådet til at træde fast og beslutsomt op mod had, vold og retskrænkelser i EU;

4.  opfordrer den slovakiske regering og Den Slovakiske Republiks Nationalråd til at udvise ægte engagement i at gøre meningsfulde fremskridt med hensyn til at beskytte LGBTIQ+-personer mod enhver form for hadforbrydelser og homofobi i tæt samarbejde med LGBTIQ+-samfundet og til offentligt at tage kraftigt afstand fra krænkelser af LGBTIQ+-personers menneskerettigheder;

5.  opfordrer indtrængende de slovakiske myndigheder til effektivt at bekæmpe desinformationskampagnerne mod LGBTIQ+-personer, tilskynde til faktuel, objektiv og professionel rapportering fra medierne om LGBTIQ+-personer og spørgsmål vedrørende seksuel orientering, kønsidentitet eller -udtryk og kønskarakteristika og til at efterforske hadforbrydelser og hadefuld tale mod medlemmer af LGBTIQ+-samfundet, der bor i Slovakiet;

6.  udtrykker dyb bekymring over den hyppige brug af fornærmende, aggressiv og homofobisk sprogbrug over for LGBTIQ+-samfundet i Slovakiet, herunder fra tidligere og nuværende medlemmer af regeringen og Den Slovakiske Republiks Nationalråds side, såvel som fra flere tidligere premierministres side; opfordrer til, at man sætter en stopper for den yderligere polarisering af samfundet i Slovakiet og afviser enhver form for samarbejde med højreekstremistiske kræfter;

7.  opfordrer den slovakiske regering og Den Slovakiske Republiks Nationalråd til at sikre lige rettigheder for LGBTIQ+-personer, der bor i Slovakiet, på grundlag af chartret og garantere respekt for alle rettigheder, navnlig privatliv og familieliv, herunder juridisk anerkendelse af par af samme køn; opfordrer til, at de igangværende drøftelser om en reform af den juridiske kønsanerkendelse, der overholder internationale og europæiske standarder, afsluttes, og opfordrer til en hurtig vedtagelse heraf;

8.  udtrykker sin dybeste bekymring over den diskrimination, som finder sted i Slovakiet mod regnbuefamilier og navnlig deres børn, som berøves grundlæggende menneskerettigheder på grund af seksuel orientering, kønsidentitet eller -udtryk eller forældres eller partneres kønskarakteristika; opfordrer regeringen til at overvinde denne diskrimination og fjerne alle de hindringer, som LGBTIQ+-personer står over for, når de udøver den grundlæggende ret til fri bevægelighed inden for EU; opfordrer indtrængende regeringen til at overholde sine forpligtelser i henhold til folkeretten og EU-retten og sikre alle personers grundlæggende rettigheder;

9.  noterer sig ECRI's landeovervågningsrapport om Den Slovakiske Republik; minder om, at ECRI fremsatte flere henstillinger til de slovakiske myndigheder, f.eks. om udvikling og gennemførelse af en handlingsplan for LGBTI-personer i tæt samråd med civilsamfundet, vedtagelse af en ny handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af racisme, homofobi og transfobi, navnlig i form af hadefuld tale, sikring af, at internetudbydere og sociale netværksoperatører hurtigt og systematisk fjerner hadefuld tale fra deres systemer og videresender beviserne til de retslige myndigheder, og revision af straffeloven for at sikre, at racistiske, homofobiske eller transfobiske motiver er "skærpende omstændigheder" i forbindelse med alle almindelige lovovertrædelser; støtter fuldt ud ECRI's henstillinger og opfordrer de slovakiske myndigheder til straks at gennemføre foranstaltningerne;

10.  er dybt bekymret over den straffrihed, som anti-LGBTIQ+-grupper, navnlig højreekstremistiske grupper, opererer med i nogle medlemsstater, og understreger, at denne følelse af straffrihed er blandt de underliggende årsager til den alarmerende stigning i antallet af voldelige handlinger fra visse højreekstremistiske organisationers side og stigningen i antallet af trusler mod mindretal, herunder LGBTIQ+-samfundet;

11.  er dybt bekymret over, at de yngre generationer i Europa og andre steder er stadig mindre bekymrede over fascismen, herunder det had og den diskrimination mod LGBTIQ+-personer, etniske mindretal og den jødiske befolkning, der er forbundet hermed; understreger, at en historisk bevidsthed er en af forudsætningerne for at forhindre sådanne forbrydelser i at opstå i fremtiden og skal være et vigtigt element i opdragelsen af de yngre generationer; understreger behovet for at afsætte mere plads i historielæseplaner til objektiv og faktuel læring om forskellige ideologier, deres form og deres oprindelse, herunder fascisme, samt deres konsekvenser og levninger heraf i nutiden;

12.  understreger at hadefuld tale og hadforbrydelser er udbredt i hele Europa og har været tiltagende i de seneste år; understreger, at hadefuld tale fra offentlige personer, navnlig politikere, opfattes som en legitimering af had af dem, der begår forbrydelsen; anser det for nødvendigt at tackle disse former for ytringer, som ansporer til, spreder eller fremmer had og strider mod principperne for et demokratisk og pluralistisk samfund; er bekymret over den stigende forekomst af LGBTIQ+-fobisk retorik fra højreekstremistiske, alt-right- og ultrakonservative partier; opfordrer de offentlige myndigheder og navnlig de lokale myndigheder til at hjælpe med at stoppe den bølge af intolerance, der omgiver disse og andre former for angreb;

13.  mener, at EU bør iværksætte kampagner mod anti-LGBTIQ+-narrativer, herunder højreekstremisme på EU-plan, og udvikle og finansiere langsigtede programmer til støtte for lokale græsrodsorganisationer og borgerinitiativer på lokalt plan for at bidrage til at udvikle befolkningens modstand mod højreekstremisme; opfordrer Kommissionen til også at prioritere opfølgningen på LGBTIQ+-narrativer i deres indsats over for desinformation;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at sikre, at uddannelse fremmer samfundsværdierne accept, tolerance, mangfoldighed, lighed og respekt i forbindelse med spørgsmål om seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika, f.eks. gennem systematisk uddannelse i menneskerettigheder og oplysningskampagner; fremhæver behovet for at tackle de grundlæggende årsager til ekstremisme gennem skræddersyede forebyggende foranstaltninger i samarbejde med skoler og familier;

15.  fordømmer på det kraftigste de regeringer i Europa, der baserer sig på aktiv eller passiv støtte fra højreekstremistiske og andre LGBTIQ+-/fobiske politiske partier for at komme til magten og blive siddende og legitimere deres narrativer;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte civilsamfundet på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, da de spiller en vigtig rolle, navnlig i de medlemsstater, hvor vi i stigende omfang oplever højreekstremistisk ideologi og hadefuld tale;

17.  opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for den årlige rapport om retsstatssituationen til systematisk at omfatte grundlæggende rettigheder, herunder LGBTIQ+-rettigheder;

18.  understreger behovet for, at medlemsstaterne bekæmper had mod LGBTIQ+-personer med alle mulige midler, herunder ved at gennemføre henstillingerne fra Europarådets Ministerkomité, som opfordrer dets medlemsstater til at sikre effektive, hurtige og upartiske efterforskninger og retsforfølgelse af dem, der er ansvarlige for sådanne forbrydelser, til at anerkende, at et motiv baseret på fordomme vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet kan tages i betragtning som en skærpende omstændighed, til at sikre, at ofre og vidner tilskyndes til at indberette hadmotiverede hændelser, og at retshåndhævelsesstrukturerne har den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at yde bistand til dem; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe tilskyndelse til had på internettet;

19.  minder om, at den manglende gennemførelse af domstolsafgørelser udgør en udhuling af retsstatsprincippet;

20.  opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at vedtage Rådets afgørelse om udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU i artikel 83, stk. 1, i TEUF, så den kommer til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser, og opfordrer indtrængende Ungarn og Polen til at ophøre med at blokere for vedtagelsen af afgørelsen, og opfordrer indtrængende Tjekkiet til som den nuværende indehaver af det roterende rådsformandskab at tage yderligere skridt i denne sag og opnå enighed herom snarest muligt;

21.  understreger medlemsstaternes individuelle ansvar for at bekæmpe hadforbrydelser mod LGBTIQ+-personer og roser dem, der ensidigt har besluttet at forbedre beskyttelsesniveauet ved udtrykkeligt at anerkende motiverne seksuel orientering, kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika som "skærpende omstændigheder" og udvikle aktører inden for støtte til ofre, uddannelses- eller retsvæsenet og særlige retshåndhævende myndigheder med henblik på at adressere sådanne forbrydelser; opfordrer alle medlemsstater til at udveksle bedste praksis og gå foran med et godt eksempel på området;

22.  understreger, at direktivet om ofres rettigheder er et nyttigt redskab til at yde bistand til personer, som har overlevet had og vold; bemærker med bekymring, at LGBTIQ+-ofre ofte ikke anmelder forbrydelser på grund af manglende garantier eller åbenhed fra de retshåndhævende myndigheders side, mangel på uddannet personale eller frygt for repressalier, og anerkender, at der kan gøres mere for at opbygge tillid til de offentlige myndigheder;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Europarådet.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(2) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/law/swd_2022_179_evaluation_rep_en.pdf
(3) https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/law/swd_2022_180_resume_evaluation_rep_en.pdf
(4) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2.
(5) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 140.
(6) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=0900001680a67955#_ftnref1
(7) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=09000016805cf40a
(8) https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectId=09000016809f9ba0#_Toc2764960
(9) https://rm.coe.int/ecri-general-policy-recommendation-no-15-on-combating-hate-speech/16808b5b01
(10) https://rm.coe.int/ecri-6th-report-on-the-slovak-republic/1680a0a088
(11) https://www.coe.int/en/web/commissioner/-/pride-vs-indignity-political-manipulation-of-homophobia-and-transphobia-in-europe?inheritRedirect=true
(12) Studie – "Right-wing extremism in the EU", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling C – Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, 20. maj 2022.
(13) https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-217701, 79.
(14) https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-207360, 95.
(15) https://hudoc.echr.coe.int/fre?i=001-200344, 129.
(16) https://www.ohchr.org/en/statements/2020/10/statement-victor-madrigal-borloz-un-independent-expert-protection-against
(17) https://www.un.org/en/genocideprevention/hate-speech-strategy.shtml


FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27)
PDF 231kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27) (2022/2673(RSP))
P9_TA(2022)0373B9-0461/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til den 26. partskonference under UNFCCC (COP26), den 16. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP16) samt den tredje samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA3), som afholdtes i Glasgow, Det Forenede Kongerige, fra den 31. oktober til den 13. november 2021, og til Glasgowklimapagten, der blev vedtaget den 13. november 2021,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om FN's klimakonference 2021 i Glasgow, Det Forenede Kongerige (COP26)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(2),

–  der henviser til Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC's) særrapport om global opvarmning på 1,5 °C, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring og panelets sjette vurderingsrapport (AR6),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030(4),

–   der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. september 2020 om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove(8),

–  der henviser til UNFCCC's sammenfattende rapport af 17. september 2021 om nationalt bestemte bidrag i henhold til Parisaftalen,

–  der henviser til FN's miljøprograms (UNEP's) rapport om emissionskløften af 26. oktober 2021 med titlen "The Heat Is On", dets rapport om emissionskløften af 1. november 2021 med titlen "The Gathering Storm" og dets rapport om produktionsgabet af 20. oktober 2021,

–  der henviser til Det Internationale Energiagenturs (IEA's) rapport fra marts 2022 med titlen "Global Energy Review: CO2 Emissions in 2021",

–   der henviser til IEA's rapport fra maj 2021 med titlen "Net Zero by 2050 – A Roadmap for the Global Energy Sector" og dets rapport fra 2020 om perspektiverne for energiteknologi,

–  der henviser til rapporten fra sekretariatet for FN's Skovforum om de globale mål for skove fra 2021,

–  der henviser til Santiago Network on Loss and Damage,

–   der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030,

–  der henviser til rapporten fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) fra april 2021 om det globale klimas tilstand i 2020 og fra maj 2022 om det globale klimas tilstand i 2021,

–   der henviser til rapporten fra FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse (UNDRR) fra 2022 med titlen "Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction (GAR2022)",

–  der henviser til rapporten fra UNFCCC's stående udvalg for finansiering fra 2021 med titlen "First report on the determination of the needs of developing country Parties related to implementing the Convention and the Paris Agreement",

–   der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) af 31. maj 2019 og til dets workshoprapport af 29. oktober 2020 om biodiversitet og pandemier,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 21. februar 2022 om EU-klimadiplomati: fremskyndelse af gennemførelsen af Glasgowresultaterne,

–   der henviser til sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse(9),

–   der henviser til FN's Kommission for Kvinders Status' (CSW66's) aftalte konklusioner fra 2022 med titlen "Achieving gender equality and the empowerment of all women and girls in the context of climate change, environmental and disaster risk reduction policies and programmes",

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. oktober 2022 om klimafinansiering med henblik på UNFCCC's 27. partskonference (COP27) i Sharm El-Sheikh den 6.-18. november 2022,

–   der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2021 om vand i EU's optræden udadtil,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" (COM(2021)0082),

–   der henviser til rapporten af 18. februar 2021 fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) med titlen: "Making Peace with Nature: a scientific blueprint to tackle the climate, biodiversity and pollution emergencies",

–   der henviser til rapporten af 6. maj 2021 fra UNEP med titlen: "Global Methane Assessment: Benefits and Costs of Mitigating Methane Emissions",

–   der henviser til dets beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse og opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling(10),

–   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv(11),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020)0663),

–   der henviser til IPBES' og IPCC's fælles workshoprapport af 10. juni 2021 om biodiversitet og klimaændringer,

–  der henviser til forespørgsler til Kommissionen og Rådet om FN's klimakonference 2022 i Sharm el-Sheikh, Egypten (COP27) (O-000041/2022 – B9-0027/2022 og O-000042/2022 – B9-0028/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016; der henviser til, at 193 ud af de 197 parter i UNFCCC pr. september 2022 havde deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN;

B.   der henviser til, at FN har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise, og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe de konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe og inddæmme denne trussel, inden det er for sent; der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaændringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er nødvendigt, at de straks bliver håndteret sammen;

C.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater den 17. december 2020 forelagde deres ajourførte nationalt bestemte bidrag (NDC) for UNFCCC, som forpligter EU til et bindende mål om en nettoreduktion på mindst 55 % af EU's egne drivhusgasemissioner i økonomien som helhed inden 2030 i forhold til 1990-niveaurne uden bidrag fra internationale kreditter; der henviser til, at dette mål blev indskrevet i EU-retten med forordning (EU) 2021/1119;

D.  der henviser til, at de forpligtelser, som underskriverne af Parisaftalen hidtil har indgået, ifølge UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 ikke vil være tilstrækkelige til at nå dens fælles mål og vil resultere i en global temperaturstigning på 2,7 °C inden udgangen af dette århundrede, hvilket indikerer, at verden stadig er på farlig vildspor i forhold til at opfylde ambitionerne i Parisaftalen; der henviser til, at naturlige feedbackprocesser kan forværre den globale opvarmning yderligere; der henviser til, at stadig hyppigere hedebølger, tørkeperioder og oversvømmelser allerede overskrider planters og dyrs tolerancetærskler, hvilket fører til massedød, bl.a. af træer og koraller; der henviser til, at disse ekstreme vejrforhold forekommer samtidigt og har kaskadevirkninger, der bliver stadig vanskeligere at håndtere(12); der henviser til, at mange nationale klimaplaner udsætter indsatsen indtil efter 2030, og at mange parter i UNFCCC endnu ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til overhovedet at være på vej mod opfyldelsen af deres nationalt bestemte bidrag;

E.  der henviser til, at en begrænsning af opvarmningen til omkring 1,5 °C uden nogen overskridelse ifølge IPCC's sjette vurderingsrapport kræver, at de globale drivhusgasemissioner senest topper inden 2025, og at de reduceres med 43 % under 2019-niveauerne inden 2030, samtidig med at metan også skal reduceres med ca. en tredjedel; der henviser til, at selv det mest optimistiske scenario for begrænsning af den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5 °C ville have uoprettelige negative konsekvenser for menneskelige systemer og økosystemer og hurtigt ville overhale og reducere deres tilpasningsmuligheder, hvilket ville føre til tab og skader; der henviser til, at der ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation nu er næsten 50 % risiko for en midlertidig overskridelse af 1,5 °C i perioden 2022-2026; der henviser til, at den globale økonomiske genopretning efter covid-19-krisen ifølge IEA ikke har været den ønskede bæredygtige genopretning; der henviser til, at stigningen i 2021 i de globale CO2-emissioner på over 2 mia. ton var den største årlige stigning i historien i absolutte tal, og at den mere end udlignede det foregående års fald i emissioner på grund af den ringere økonomiske aktivitet under pandemien; der henviser til, at kul tegnede sig for over 40 % af den samlede vækst i de globale CO2-emissioner i 2021;

F.   der henviser til, at hovedparten af emissionerne fra syntetisk kvælstofgødning optræder efter, at det er tilført jorden, og kommer ud i atmosfæren som dinitrogenoxid (N2O) – en persistent drivhusgas med et over 265 gange større globalt opvarmningspotentiale end CO2; der henviser til, at produktionen af syntetisk kvælstofgødning tegnede sig for 35,2 % af de samlede emissioner i forbindelse med syntetisk kvælstofgødning, mens emissioner fra markerne tegnede sig for 62,4 % og transport for de resterende 2,4 %; der henviser til, at de fire største udledere (Kina, Indien, USA og EU) tilsammen stod for 63 % af de genererede emissioner;

G.  der henviser til, at det ifølge IEA's rapport om energiteknologiske perspektiver vil kræve en væsentlig acceleration af udviklingen og implementeringen af rene teknologier ("cleantech") at opnå nettonulemissioner; der henviser til, at halvdelen af den nødvendige dekarbonisering inden 2050 vil komme fra teknologier, som i dag er under udvikling i laboratorie- eller demonstrationsfasen;

H.  der henviser til, at energikrisen har sat fokus på problemet med energisikkerhed og behovet for reduktion af efterspørgslen efter energi og for et diversificeret energisystem, der skaber større efterspørgsel efter eksisterende og snarligt tilgængelig vedvarende energi og energieffektive løsninger; der henviser til, at den ulovlige russiske militærinvasion af Ukraine og dens konsekvenser har gjort behovet for en hurtig omstilling af det globale energisystem endnu mere presserende; der henviser til, at den overdrevne afhængighed af fossile brændstoffer og ustabiliteten på de globale energimarkeder understreger behovet for at prioritere investeringer, både i Europa og på verdensplan, i energieffektivitet og energitilstrækkelighed, dekarbonisering, langvarig energilagring, udbredelse af innovativ ren teknologi, vedvarende energi, intelligente netløsninger og bæredygtige nulemissionsteknologier og for at udvikle en socioøkonomisk model, der er forenelig med et sundt miljø for fremtidige generationer og inden for planetens grænser; der henviser til, at forskning med henblik på innovation og udvikling af nye, grønne teknologier bør støttes, da disse kan spille en vigtig rolle i modvirkningen af klimaændringer og for bæredygtig økonomisk vækst og EU's konkurrenceevne;

I.   der henviser til, at IPCC indtrængende har opfordret verden til at holde den globale opvarmning under 1,5 ºC, men i 2020 lå opvarmningen allerede på ca. 1,2 ºC over det førindustrielle niveau; der henviser til, at det ifølge IPCC står klart, at menneskelig indflydelse har opvarmet atmosfæren, havene og landjorden, og at konsekvenserne af menneskeskabte klimaændringer kan mærkes i form af øget forekomst af ekstreme vejrforhold, herunder hedebølger, tørkeperioder, oversvømmelser, vinterstorme, orkaner og skovbrande; der henviser til, at mellem 2000 og 2019 påvirkede oversvømmelser, tørkeperioder og storme alene næsten 4 milliarder mennesker i hele verden og kostede over 300 000 liv; der henviser til, at forekomsten af disse ekstreme hændelser repræsenterer en drastisk ændring i forhold til perioden 1980-1999 med en stigning i hyppigheden af oversvømmelser på 134 %, af storme på 40 % og af tørkeperioder på 29 %(13);

J.  der henviser til, at der er videnskabeligt beviste sammenhænge mellem sundhedskriser, miljøkriser og klimakriser; der henviser til, at ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet, jordforringelse og vandknaphed fører til fordrivelse af mennesker og har en dramatisk indvirkning på deres sundhed; der henviser til, at klimaændringer ifølge Verdenssundhedsorganisationen er den største enkeltstående trussel mod menneskers sundhed, og de vil være årsag til omkring 250 000 yderligere dødsfald om året mellem 2030 og 2050(14); der henviser til, at omkring 7 millioner tilfælde af for tidlige dødsfald på verdensplan skyldes luftforurening, og at de direkte omkostninger i forbindelse med sundhedsmæssige skader, herunder mental sundhed, anslås at stige til mellem 2 mia. og 4 mia. USD om året inden 2030;

K.   der henviser til, at UNDRR's globale vurderingsrapport (GAR 2022) viser, at mellem 350 og 500 middelstore til store katastrofer fandt sted hvert år i løbet af de seneste to årtier, og antallet af katastrofer forventes at nå 560 om året inden 2030 – eller én og en halv katastrofe om dagen;

L.  der henviser til, at klimaændringer er hoveddrivkraften bag miljøforringelser, har en negativ indvirkning på fødevare- og vandforsyningssikkerheden og adgangen til naturressourcer og skader menneskers sundhed; der henviser til, at vandknaphed, oversvømmelser og tørkeperioder er centrale risici i Europa, og at vandmangel påvirker flere sektorer i hele EU gennem kaskadevirkninger og afsmittende virkninger; der henviser til, at forbedret vandeffektivitet er en central tilpasningsløsning; der henviser til, at digitale løsninger bør udbredes for at sikre et modstandsdygtigt og grønt samfund i og uden for Europa; der henviser til, at alle interessenter og sektorer bør inddrages for at opnå et vandmæssigt intelligent samfund ved samtidigt at tage fat på tilpasningen til klimaændringerne, fødevare- og vandsikkerheden, beskyttelsen af biodiversiteten og en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi; der henviser til, at EU og medlemsstaterne også bør udvikle denne tilgang inden for den europæiske naboskabspolitik, EU's optræden udadtil og FN-dagsordener;

M.  der henviser til, at klimarelaterede risici for sundhed, livsgrundlag, fødevaresikkerhed, vandforsyning og økonomisk vækst anslås at være meget større med en global opvarmning på 2 °C; der henviser til, at begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C sammenlignet med 2 °C anslås at ville kunne mindske indvirkningerne på land-, ferskvands- og kystøkosystemer og bevare flere af deres tjenester til menneskers brug; der henviser til, at det som følge heraf er afgørende, at der efterstræbes foranstaltninger, som kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau;

N.  der henviser til, at præamblen til Parisaftalen anerkender vigtigheden af at sikre økosystemers, herunder havenes, integritet, og at artikel 4, stk. 1, litra d), i UNFCCC betoner, at parterne til konventionen skal fremme bæredygtig forvaltning, bevarelse og forøgelse af dræn og reservoirer for alle drivhusgasser, herunder biomasse, skove og verdenshave såvel som andre terrestriske og marine økosystemer samt kystøkosystemer; der henviser til, at man i IPBES' globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemtjenester understreger, at bæredygtig anvendelse af naturen vil være afgørende for tilpasning til og modvirkning af farlig menneskeskabt interferens i klimasystemet;

O.  der henviser til, at bevarelsen af havene er afgørende for deres rolle i klimasystemet, herunder optagelse og omfordeling af naturlig og antropogen CO2 og varme samt økosystemstøtte; der henviser til, at IPCC's særrapport fra 2019 om havet og kryosfæren i et klima under forandring viser, at havene siden 1970 er blevet stadigt varmere og har optaget mere end 90 % af overskudsvarmen i klimasystemet; der henviser til, at opvarmningen af havene påvirker kystøkosystemerne, hvilket fører til intensiverede marine hedebølger, forsuring, iltsvind, saltvandsindtrængning og stigende havniveauer;

P.  der henviser til, at Glasgowklimapagten anerkender den vigtige rolle, som interessenter, der ikke er parter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk, lokalsamfund, unge, børn, lokale og regionale regeringer og andre interessenter, spiller med hensyn til at bidrage til fremskridt mod at nå Parisaftalens mål, og fremhæver det presserende behov for samarbejde om tiltag på flere niveauer;

Q.  der henviser til, at klimaændringer direkte eller indirekte truer den fulde udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til liv, vand og sanitet, fødevarer, sundhed og boliger; der henviser til, at menneskers evne til at tilpasse sig til klimaændringerne er uløseligt forbundet med deres adgang til grundlæggende menneskerettigheder og med sundheden af de økosystemer, som de er afhængige af for deres livsgrundlag og trivsel; der henviser til, at mere end 200 millioner mennesker ifølge Den Internationale Organisation for Migration kan blive tvunget til at migrere på grund af virkningerne af klimaændringerne; der henviser til, at omfanget af intern klimamigration vil være størst i de fattigste og mest klimamæssigt sårbare regioner; der henviser til, at globale klimatiltag til reduktion af drivhusgasemissioner kunne reducere stigningen i antallet af interne klimamigranter med helt op til 80 % inden 2050(15);

R.  der henviser til, at de seneste syv år (2015-2021) var de varmeste år, der hidtil er målt; der henviser til, at vandstanden i havene også nåede en ny højderekord i 2021; der henviser til, at vandstanden i havene globalt steg med i gennemsnit 4,5 mm årligt fra 2013-2021, og at havniveauet i flere regioner stiger "væsentligt hurtigere" end det globale gennemsnit, ifølge WMO; der henviser til, at der i 2021 for første gang nogensinde blev registreret regn på det højeste punkt på indlandsisen på Grønland;

S.  der henviser til, at den rigeste 1 % af verdens befolkning fortsat forventes at have forbrugsudledninger i 2030, som er 30 gange større end det globale gennemsnit pr. person, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning forventes at have et fodaftryk, som fortsat vil ligge mange gange under dette niveau(16);

T.  der henviser til, at de fleste udviklingslande bidrager minimalt til drivhusgasemissioner i atmosfæren, der forårsager klimaændringer; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne i udviklingslandene er steget; der henviser til, at de ressourcer, de kan mobilisere til tilpasningsforanstaltninger til at imødegå de negative virkninger af klimaændringerne og opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer og bæredygtig udvikling, helt klart er utilstrækkelige;

U.  der henviser til, at det i UNFCCC's første rapport om fastlæggelse af udviklingslandsparters behov anføres, at udviklingslandenes behov med henblik på af gennemføre deres nationalt bestemte bidrag beløber sig til mellem 5,8 billioner USD og 5,9 billioner USD, hvoraf 502 mia. USD er identificeret som behov, der kræver internationale finansieringskilder;

V.  der henviser til, at organisationen Global Witness i 2020 registrerede 227 drab på jord- og miljøforkæmpere, hvoraf 71 % arbejdede for at forsvare verdens skove mod skovrydning og industriudvikling, mens andre måtte lade livet for deres arbejde med at forsvare floder, kystområder og have; der henviser til, at volden mod jord- og miljøforkæmpere i 2020 i overvældende grad var koncentreret i lande i det globale syd, og at mindre end 1 % af alle registrerede dødelige angreb blev dokumenteret i det globale nord; der henviser til, at over en tredjedel af alle dødelige angreb i 2015-2019 var rettet mod oprindelige folk, selv om de oprindelige samfund kun udgør 5 % af verdens befolkning(17);

1.  minder om, at klima- og biodiversitetskriserne er nogle af de største udfordringer, som menneskeheden står over for, og at alle regeringer og aktører i hele verden omgående skal gøre deres yderste for at tackle disse to kriser som tæt forbundne; understreger, at det er nødvendigt med internationalt samarbejde, inddragelse af regionale og lokale regeringer, virksomheder samt andre ikkestatslige aktører, solidaritet, en retfærdig omstilling, sammenhængende foranstaltninger, der underbygges af videnskab og et vedvarende tilsagn om at øge ambitionerne og tilpasse politikkerne til disse ambitioner, hvis vi skal kunne leve op til vores kollektive ansvar for at begrænse den globale opvarmning og forhindre tab af biodiversitet og dermed beskytte hele kloden og alle nulevende og fremtidige generationers trivsel;

2.  udtrykker bekymring over konklusionerne i UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 og i tillægget hertil, der blev offentliggjort den 4. november 2021, navnlig at de forventede emissioner til trods for mere ambitiøse klimatilsagn, der blev erklæret før og under COP26, efterlader verden på vej mod en temperaturstigning på 2,7 °C, hvis de annoncerede nationale 2030-klimamål gennemføres fuldt ud i kombination med andre afbødende foranstaltninger, hvilket er langt over Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C og sigte efter 1,5 °C; er foruroliget over, at emissionerne stadig stiger, og at emissionskløften bliver stadig større; understreger, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C kræver hurtige, vidtgående og vedvarende reduktioner af de globale drivhusgasemissioner, herunder en reduktion af de globale CO2-emissioner med 43 % inden 2030 i forhold til 2019-niveauet; minder om, at alle parter ved at vedtage Glasgowklimapagten anerkendte, at en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer betydeligt;

3.  understreger, at reduktion af metanemissioner fra fossile brændstoffer og affalds- og landbrugssektoren ifølge UNEP's rapport om emissionskløften fra 2021 kan bidrage til at lukke emissionskløften og reducere opvarmningen på kort sigt, men understreger, at for at dette kan ske, er der et akut behov for regler, der er klart definerede og sigter mod at opnå faktiske emissionsreduktioner, samtidig med at de understøttes af ordninger, der gør det muligt at spore fremskridt og skabe gennemsigtighed;

4.  fremhæver det stigende antal lande, der forpligter sig til nulemissionsmål inden midten af århundredet, men understreger, at disse forpligtelser hurtigst muligt skal omsættes til robuste kortsigtede mål, politikker og tiltag, der bakkes op af finansielle ressourcer og afspejles i de reviderede nationalt bestemte bidrag i form af højere klimamål for 2030, således at de globale emissioner kan toppe hurtigst muligt; erklærer sig enig i UNEP's vurdering, at mange nationale klimaplaner udsætter indsatsen til efter 2030, og at mange af de langsigtede tilsagn om nettonulemissioner indeholder mange uklarheder og mangler gennemsigtighed;

5.  bemærker med dyb bekymring WMO's seneste klimastatusrapport, der viser, at fire vigtige klimaindikatorer – havniveaustigning, varmeindhold i havet, havforsuring og drivhusgaskoncentrationer – slog nye rekorder i 2021;

Glasgowklimapagten og COP27 i Sharm El-Sheikh

6.  noterer sig de fremskridt, der er gjort under COP26 og i Glasgowklimapagten; understreger imidlertid, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C kun kan opnås, hvis der træffes hasteforanstaltninger i dette kritiske årti frem til 2030; understreger, at COP26 anmodede parterne om at genoverveje og styrke 2030-målene i deres nationalt bestemte bidrag, da det er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med Parisaftalens mål inden udgangen af 2022, under hensyntagen til de forskellige nationale omstændigheder; opfordrer indtrængende alle parter i UNFCCC til at øge deres nationalt bestemte bidrag inden COP27 for at lukke ambitionskløften og tilpasse deres politikker til en kurs, der er forenelig med denne ambition; opfordrer EU og alle G20-landene til at vise globalt lederskab i denne forbindelse;

7.  glæder sig over COP26's beslutning om at etablere et arbejdsprogram for hurtigst muligt at øge ambitionen om modvirkning af klimaændringer og sikre en hurtig gennemførelse i løbet af dette kritiske årti på en måde, der supplerer den globale statusopgørelse, årligt at ajourføre den sammenfattende rapport om nationalt bestemte bidrag før hvert COP-møde og at indkalde til årlige rundbordsdrøftelser på ministerplan om ambitionerne frem til 2030; opfordrer kraftigt COP27 til at vedtage dette arbejdsprogram og sikre en årlig revision af ambitionen, så den afspejler den bedste tilgængelige viden og parternes højest mulige ambitionsniveau; understreger, at parterne vil være nødt til at revidere og øge deres nationalt bestemte bidrag, indtil de er i overensstemmelse med en kurs, der er forenelig med begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C;

8.  glæder sig over færdiggørelsen i Glasgow af Parisaftalens regelsæt; understreger, at gennemførelsen af regelsættet skal sikre en stærk miljømæssig integritet og opfylde det højeste ambitionsniveau;

9.  glæder sig over, at Glasgowklimapagten understreger vigtigheden af tilpasning og behovet for at gøre en større indsats for at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer; bemærker i den forbindelse, at 47 lande har indsendt meddelelser om tilpasning eller nationale tilpasningsplaner i det seneste år, og forventer, at andre lande indsender deres meddelelser i overensstemmelse med Parisaftalen; glæder sig over oprettelsen af en ny Glasgowdialog om tab og skader, som bør fokusere på finansieringsordninger for at undgå, minimere og imødegå tab og skader forbundet med de negative virkninger af klimaændringer;

10.  noterer sig de klimafinansieringstilsagn, der blev givet under COP26, men beklager, at gennemførelsesplanen for klimafinansiering fra 2021 viste, at det nuværende globale mål på 100 mia. USD sandsynligvis først forventes opnået i 2023, tre år efter den oprindelige tidsfrist; peger på det voksende finansieringsgab, navnlig i forbindelse med tilpasning; opfordrer indtrængende de industrilandene, herunder EU og dets medlemsstater, til at sikre, at klimafinansieringsmålet på 100 mia. USD kan nås og udbetales allerede fra 2022, og at et tilsvarende beløb udbetales hvert år i gennemsnit i perioden 2020-2025, og til yderligere at præcisere vejen frem for det nye klimafinansieringsmål for perioden efter 2025; understreger, at finansiering fra de industrilande, der er ansvarlige for en stor del af de historiske emissioner, også vil være afgørende for at kunne genopbygge tilliden og føre en mere ambitiøs dialog om mål for modvirkning af klimaændringerne;

11.  fremhæver, at værtslandet for COP27 ligger i en af de regioner i verden, der er mest påvirket af klimaændringer; bemærker, at Middelhavsområdet bliver opvarmet 20 % hurtigere end gennemsnittet på verdensplan, og at regionen er et af de primære hotspot for klimaændringer i verden, hvor 250 millioner mennesker skønnes at ville blive ramt af "vandfattigdom" i løbet af de næste 20 år(18); understreger, at Middelhavet er ved at blive det hurtigst opvarmede hav i verden(19), hvilket har konsekvenser for vigtige økonomiske sektorer og hele havøkosystemet, da det medfører uoprettelige ændringer i økosystemet og dets arter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at handle og samarbejde med sine partnere i Middelhavsområdet om at udvikle ambitiøse tilpasningsforanstaltninger og til at gå forrest i indsatsen for at modvirke klimaændringerne;

12.  støtter den ukrainske regerings initiativ til at skabe en global platform for vurdering af de miljøskader, der forårsages under væbnede konflikter;

13.  minder om, at det er vigtigt, at alle parter inddrages fuldt ud i UNFCCC's beslutningsprocesser; understreger, at den nuværende beslutningsproces under UNFCCC kan forbedres, så den giver de delegerede fra udviklingslandene og de mindst udviklede lande (LDC) og repræsentanter for civilsamfundet mulighed for fuld deltagelse; mener, at det er afgørende, at perspektiverne for de lande, der lider mest under klimaændringer, bliver hørt, og at man handler på denne baggrund; opfordrer derfor COP27-formandskabet og de kommende formandskaber til at undersøge yderligere muligheder for at sikre en effektiv og meningsfuld inddragelse af udviklingslandene og til at afsætte yderligere ressourcer hertil; minder om sine tidligere holdninger til menneskerettighedssituationen i Egypten; bemærker, at et stort antal civilsamfundsorganisationer har udtrykt bekymring over marginaliseringen af civilsamfundet under COP-mødet i Egypten og de hindringer, der er blevet lagt for protester og civilsamfundets deltagelse; opfordrer UNFCCC og de egyptiske myndigheder til at sikre borgere og civilsamfundsorganisationer rimelig adgang til og fuld deltagelse i COP27;

14.  gentager sin opfordring til at løslade alle personer, der tilbageholdes vilkårligt i Egypten, og understreger det særligt presserende tilfælde med menneskerettighedsforkæmperen Alaa Abd El-Fattah; opfordrer de egyptiske myndigheder til at udnytte momentum fra COP27 til at forbedre menneskerettighedssituationen i landet og til at værne om de grundlæggende frihedsrettigheder under og efter COP27, navnlig i forbindelse med ytringsfrihed og fredelig forsamling; støtter kraftigt opfordringen fra FN's eksperter til UNFCCC's sekretariat om at udvikle menneskerettighedskriterier, som lande, der er vært for fremtidige partskonferencer, skal forpligte sig til at opfylde som led i værtsaftalen;

15.  glæder sig over, at Glasgowklimapagten anerkender den vigtige rolle, som interessenter, der ikke er parter, herunder civilsamfundet, oprindelige folk, lokalsamfund, unge, børn, lokale og regionale regeringer og andre interessenter, spiller med hensyn til at bidrage til fremskridt mod at nå Parisaftalens mål; anerkender den vigtige rolle, som de unge spiller i kampen mod klimaændringerne; opfordrer derfor indtrængende alle parter og interessenter til at sikre en meningsfuld inddragelse og repræsentation af unge i multilaterale, nationale og lokale beslutningsprocesser; minder om, at især byerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at reducere drivhusgasemissioner, og glæder sig over, at et stigende antal byer og regioner rundt omkring i verden forpligter sig til mål om nettonulemissioner, og navnlig de tilsagn, der er givet af de 100 europæiske byer, der deltager i EU's mission om klimaneutrale og intelligente byer, der skal være klimaneutrale senest i 2030 og blive innovationsknudepunkter, som skal give alle EU's byer og deres naboområder mulighed for at følge efter inden 2050;

16.  understreger, at der er behov for effektiv deltagelse fra alle parter for at forfølge målet om at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C, hvilket kræver, at der tages hånd om spørgsmålet om materielle eller modstridende interesser; udtrykker navnlig bekymring over, at nogle store forurenere har brugt deres tilstedeværelse på partskonferencerne til at undergrave målene i Parisaftalen; er alvorligt bekymret over UNFCCC's manglende indsats med hensyn til endelig at tage fat på spørgsmålet om interessekonflikter i forbindelse med inddragelsen af interessenter, som ikke er parter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i spidsen i denne proces for at beskytte UNFCCC's beslutningsproces mod interesser, der strider mod målene i Parisaftalen;

17.  bifalder forbedringen af Marrakeshpartnerskabet for globale klimaforanstaltninger som et forum, der tilskynder ikkestatslige aktører og subnationale offentlige myndigheder til at træffe øjeblikkelige klimaforanstaltninger, og glæder sig over vedtagelsen af partnerskabets arbejdsprogram for 2022; anerkender initiativerne "Race to Zero" og "Race to Resilience" som vigtige platforme for at understøtte bottom up-forvaltning, hvor rapportering og statusopgørelse på subnationalt plan fremmes;

En ambitiøs EU-klimapolitik

18.  forventer, at Fit for 55-lovgivningspakken og politikkerne under den europæiske grønne pagt leverer de nødvendige foranstaltninger til opnåelse af EU's 2030-mål og sætter EU og dets medlemsstater på en kurs mod klimaneutralitet senest i 2050 og understreger Parlamentets holdning til disse; minder om, at EU i overensstemmelse med EU's klimalov og Parisaftalen samt den bedste tilgængelige videnskab bør intensivere sin klimaindsats både med hensyn til modvirkning af klimaændringer, begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau og tilpasning for at fremme modstandsdygtighed; opfordrer EU til at ajourføre sit nationalt bestemte bidrag og øge sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner inden COP27 på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab; opfordrer til det højeste ambitionsniveau i Fit for 55-pakken for at sende et klart signal til alle andre parter om, at EU er rede til at bidrage til at lukke det hul, der er nødvendigt for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C på en retfærdig, socialt afbalanceret, rimelig og omkostningseffektiv måde, samtidig med at der tages hensyn til aspekter af global retfærdighed og lighed og EU's historiske og nuværende ansvar for de emissioner, der forårsager klimakrisen;

19.  fremhæver, at EU's overordnede emissionsmål for 2030, der er fastsat i den europæiske klimalov og i "Fit for 55"-lovforslagene, vil reducere EU's emissioner med mere end dets nuværende nationalt bestemte bidrag med en reduktion af nettoemissionerne på 55 %; understreger endvidere, at Parlamentets holdninger til disse forslag og målene i REPowerEU-planen yderligere vil hæve EU's klimaambitioner op over dette niveau, og opfordrer Rådet til at godkende Parlamentets holdninger i denne henseende; opfordrer EU til at ajourføre sine emissionstilsagn i overensstemmelse hermed for at afspejle dette i lyset af beslutningen i Glasgowklimaaftalen om at revidere 2030-målene;

20.  understreger, at den aktuelle geopolitiske situation viser, hvor presserende det er at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, og at der er behov for at sætte skub i anvendelsen af vedvarende energikilder; påpeger, at situationen også udgør en mulighed for at optrappe EU's lederskab i denne henseende;

21.  gentager, at det er nødvendigt at integrere klimaambitioner i alle EU's politikker og de foranstaltninger, der gennemfører dem, og understreger, at artikel 6, stk. 4, i den europæiske klimalov pålægger Kommissionen at vurdere, hvor godt udkast til foranstaltninger eller lovforslag, herunder budgetmæssige forslag, stemmer overens med EU's klimamål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre denne bestemmelse fuldt ud, når den foretager konsekvensanalyser på alle EU's politikområder; understreger behovet for også at revurdere Unionens og dens medlemsstaters nuværende politikker og bringe dem i overensstemmelse med disse målsætninger og forventer, at det nyetablerede europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer bidrager til denne vurdering; glæder sig over udnævnelsen af de 15 medlemmer af det nyligt oprettede europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer; opfordrer det rådgivende organ til så hurtigt som muligt at offentliggøre sin vurdering af et EU-drivhusgasbudget, der er foreneligt med målet om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C, og forventer, at Kommissionen fuldt ud tager hensyn til rådene fra organet, når den fastlægger Unionens vejledende drivhusgasbudget og dens klimapolitiske mål for perioden efter 2030;

22.  minder om en nylig afgørelse fra en forfatningsdomstol i en medlemsstat, som fastslog, at beskyttelsen af klimaet ikke er en politisk skønsbeføjelse, og at forfatningens bestemmelse om miljøbeskyttelse pålægger staten en forfatningsmæssig pligt til at opnå klimaneutralitet;

23.  påpeger den stærke opbakning fra EU-borgerne til at intensivere klimaindsatsen, da næsten hver anden europæer (49 %) ifølge det seneste Eurobarometer betragter klimaændringerne som den største globale udfordring for EU's fremtid;

24.  understreger, at alle klimapolitikker bør forfølges i overensstemmelse med princippet om en retfærdig omstilling til klimaneutralitet og i tæt samarbejde med civilsamfundet og arbejdsmarkedets og økonomiske parter; mener derfor, at et styrket og mere gennemsigtigt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og større inddragelse af civilsamfundet på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan er absolut nødvendigt for at opnå kulstofneutralitet i alle samfundssektorer på en retfærdig, inklusiv og socialt bæredygtig måde;

Tilpasning og tab og skader

25.  glæder sig over de nye finansielle tilsagn, der blev givet i Glasgow til Tilpasningsfonden og Fonden for de Mindst Udviklede Lande; bemærker imidlertid, at støtten til modvirkning fortsat er større end støtten til tilpasning, og støtter kraftigt opfordringen til de industrilandene om inden 2025 mindst at fordoble deres kollektive tilvejebringelse af tilpasningsfinansiering i forhold til 2019-niveauet i overensstemmelse med Glasgowklimapagten og med henblik på at opnå en bedre balance; beklager, at det globale mål for tilpasning stadig ikke er defineret syv år efter Parisaftalen; glæder sig over arbejdsprogrammet for Sharm el-Sheikh om det globale mål for tilpasning, der blev fastlagt og lanceret på COP26; understreger betydningen af tilskudsbaseret tilpasningsfinansiering; opfordrer indtrængende EU til at øge andelen af tilpasningsfinansiering, der ydes gennem NDICI – et globalt Europa, år for år fra 2021 til 2027; fremhæver behovet for at intensivere bestræbelserne på at omsætte tilpasningsmålet til målbare resultater, som bl.a. bør give en grundig forståelse af klimarisici og de tilknyttede tilpasningsbehov og omkostninger på flere niveauer, lette adgangen til sammenhængende og sammenlignelige data, fastlægge og styrke udbuddet af og adgangen til midler til gennemførelse, herunder finansiel og teknologisk støtte, og udarbejde et fælles sæt af kvantitative og kvalitative parametre, metoder og tilgange til at spore fremskridt i retning af at nå målet over tid; fremhæver i denne forbindelse Sendairammen for katastrofeforebyggelse og dens overvågnings- og rapporteringssystem;

26.  gentager, at tilpasningstiltag på kort, mellemlang og lang sigt er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative konsekvenser af klima- og biodiversitetskriserne og opnå modstandsdygtighed over for klimaændringer og bæredygtig udvikling; bemærker den særlige sårbarhed over for klimaændringernes konsekvenser i udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande og de små østater blandt disse; påpeger, at tilpasningstiltag kan generere mange flere fordele i form af bl.a. forbedret landbrugsproduktivitet, innovation, sundhed og trivsel, fødevaresikkerhed, bedre livsgrundlag og bevaring af biodiversiteten samt mindskelse af risici og skader; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere tilpasningstiltagene ved hjælp af obligatoriske tilpasningsplaner, vurderinger af klimasårbarheden og klimastresstest på lokalt, regionalt og nationalt plan og gennem støtte til lokalt ledede tilgange og engagement med de lokale myndigheder og det lokale civilsamfund for fuldt ud at opfylde tilpasningsmålene i Parisaftalen og sikre, at EU's tilpasningspolitikker i tilstrækkelig grad beskytter lokalsamfundene og økosystemerne i EU mod virkningerne af klimaændringerne; opfordrer til yderligere fremskridt med EU's nye tilpasningsstrategi og understreger betydningen af dens forbindelser med EU's biodiversitetsstrategi og den nye lovgivningsmæssige ramme for tilpasning, der følger af den europæiske klimalov; gentager sin opfordring til en ambitiøs gennemførelse af disse, herunder af deres internationale komponenter;

27.  understreger, at klimaændringerne er et globalt problem, men at de enkelte regioner allerede berøres forskelligt, og at de lokale myndigheder, som befinder sig tættere på befolkningen, er afgørende aktører med hensyn til at fremme tilpasningen til klimaændringer; understreger, at en bedre kanalisering af finansielle ressourcer til lokalsamfundene er nødvendig for at opnå effektive, målrettede løsninger, og bifalder i denne henseende missionen om tilpasning til klimaændringer, som vil hjælpe mindst 150 europæiske regioner og lokalsamfund med at opnå modstandsdygtighed over for klimaændringerne senest i 2030; opfordrer til støtte til en regional og decentraliseret tilgang til imødegåelse af virkningerne af klimaændringer og adgang til klimafinansiering i udviklingslandene for at give lokale myndigheder, lokale civilsamfundsorganisationer og miljøforkæmpere en større rolle i håndteringen af virkningerne af klimaændringer og nå ud til de mest sårbare;

28.  understreger, at EU's tilpasningsstrategi, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. februar 2021, er udtryk for Kommissionens mål om at opskalere ressourcer og mobilisere yderligere tilpasningsfinansiering i stor skala, og at der er behov for særlig opmærksomhed for at sikre, at finansielle ressourcer når ud til de mest sårbare samfund i udviklingslande;

29.  understreger, at systemer for tidlig varsling er afgørende for at sikre effektiv tilpasning, men at de kun er tilgængelige for mindre end halvdelen af WMO's medlemmer; støtter WMO's forslag, der skal godkendes på COP27, om at sørge for, at systemerne for tidlig varsling når ud til alle i løbet af de næste fem år; håber, at dette initiativ vedrørende tidlig varsling vil blive gennemført hurtigt, navnlig med henblik på at redde så mange liv som muligt;

30.  understreger, at grøn infrastruktur bidrager til tilpasning til klimaændringer og mindskelse af risikoen for katastrofer gennem naturbeskyttelse og beskyttelse af økosystemer, bevaring og genopretning af naturtyper og arter, god økologisk tilstand og forvaltning af vandområder og fødevaresikkerhed; bemærker, at udviklingen af grøn infrastruktur er en af de mest effektive foranstaltninger til klimatilpasning, som kan gennemføres i byer, eftersom den modvirker de negative virkninger af klimaændringerne og de stadig hyppigere ekstreme vejrfænomener, f.eks. hedebølger, skovbrande, ekstreme regnskyl, oversvømmelser og tørkeperioder, og udligner ekstreme temperaturer og forbedrer livskvaliteten for de mennesker, der bor i byerne, bl.a. deres mentale og fysiske sundhed;

31.  fremhæver de ødelæggende miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af ørkendannelse på mellemlang og lang sigt, der fører til affolkning i visse områder, og behovet for fælles tilgange til passende forebyggelse af og tilpasning til dette fænomen samt til overvindelse af problemet; minder derfor om den afgørende betydning af vandforvaltning for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, men også for at beskytte vand- og fødevaresikkerheden, beskytte biodiversiteten og bidrag til en sund jordbund; understreger derfor behovet for en hurtig og fuldstændig gennemførelse af EU's vandrammedirektiv med henblik på at nå dets mål og sikre en bedre forvaltning af EU's vandressourcer; understreger behovet for, at genbrug af vand og effektiv anvendelse af vand i kraft af cirkulære processer implementeres fuldt ud i vores økonomi og samfund for at udnytte vandets værdi og garantere vandsikkerhed for alle med hensyn til både kvantitet og kvalitet; understreger, at digitale løsninger kan bidrage til tilpasning til klimaændringer ved at forbedre evnen til at forudsige vandknaphed, oversvømmelser og vandforurening, og støtter anvendelsen af disse værktøjer;

32.  understreger, at klimaændringer og miljøforringelse er væsentlige drivkræfter bag fordrivelse af mennesker og udgør trusselsmultiplikatorer, der påvirker menneskers sikkerhed og samfundets stabilitet; understreger, at en utilstrækkelig kapacitet til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer kan føre til væbnede konflikter, fødevaremangel, naturkatastrofer og klimarelaterede fordrivelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende behovene og sårbarheden hos personer, der er berørt af klimarelaterede fordrivelser, og opfordrer til en styrkelse af EU's udviklingssamarbejde og humanitære politikker og deres respektive finansielle instrumenter for at støtte tilpasningen til klimaændringer i udviklingslandene, opbygge modstandsdygtighed, styrke katastroferisikoreduktion og reagere på humanitære nødsituationer i tider med voksende behov;

33.  bemærker, at det i artikel 8 (om tab og skader) i Parisaftalen hedder, at parterne bør anlægge en samarbejdsbaseret tilgang til tab og skader i forbindelse med de negative virkninger af klimaændringerne; fremhæver derfor betydningen af en understøttende global indsats i områder, der er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, såsom kystområder og øer, og områder, hvor tilpasningskapaciteten er begrænset; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at agere brobyggere mellem industrilandene, udviklingslandene og de mindst udviklede lande og til at intensivere arbejdet i den højambitiøse koalition for så vidt angår både modvirkning, tilpasningsfinansiering og tab og skader; anerkender, at disse er afgørende komponenter i global klimaretfærdighed;

34.  udtrykker sin taknemmelighed over for IPCC og værdsætter i høj grad det arbejde, der er udført i forbindelse med den 6. vurderingsrapport; glæder sig over den solide vurdering af tab og skader i den nylige rapport fra IPCC's arbejdsgruppe II og påpeger, hvordan den anerkender tab og skader som et område af stigende betydning i både den internationale klimapolitik og klimavidenskaben; opfordrer IPCC til at bygge videre på dette arbejde og udarbejde en særberetning, der specifikt omhandler tab og skader;

35.  gentager, at de internationale institutioner har behov for at styrke deres organisation, samarbejde og krisestyring, så de er bedre forberedt på klimaændringer på lokalt og globalt plan som det næste skridt i retning af institutionel klimatilpasning;

Klima- og biodiversitetskriserne

36.  understreger vigtigheden af at beskytte, bevare og genoprette naturen og økosystemerne for at nå Parisaftalens målsætninger; minder desuden om den afgørende rolle, som biodiversitet spiller med hensyn til at sætte mennesker i stand til at bekæmpe og tilpasse sig den globale opvarmning og øge deres modstandsdygtighed; mener, at naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange er centrale redskaber, der kan bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt beskyttelse og genoprettelse af biodiversitet og skove og katastroferisikoreduktion; understreger, at hvis man genopretter skadede økosystemer så hurtigt som muligt og på en effektiv og retfærdig måde bevarer 30-50 % af jordens land-, ferskvands- og havhabitater, og samtidig garanterer og styrker menneskerettighederne og oprindelige folks rettigheder, kan samfundet drage fordel af naturens evne til at absorbere og lagre kulstof; understreger behovet for at fremskynde fremskridt i retning af bæredygtig udvikling, men påpeger, at tilstrækkelig finansiering og politisk støtte er afgørende herfor;

37.  understreger de afgørende og indbyrdes afhængige roller, som skove, biodiversitet og bæredygtig arealanvendelse spiller for at gøre det muligt for verden at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger derfor det presserende behov for at standse og vende udviklingen inden for skovrydning og forringelse af jorden som et middel til at bidrage til reduktionen af de årlige nettodrivhusgasemissioner;

38.  minder om tilsagnet fra regeringerne i 141 lande, der er hjemsted for mere end 3,6 mia. hektar skov, om at standse og vende udviklingen inden for skovrydning inden 2030;

39.  gør på ny opmærksom på, at en streng bevarelse og genopretning af kulstofrige økosystemer er en løsning med en øjeblikkelig virkning og en bred vifte af modvirknings- og tilpasningsfordele; anerkender skovenes nøglerolle med hensyn til beskyttelse af klimaet og biodiversiteten; fremhæver, at skovene bidrager til bestræbelserne på at modvirke og tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringerne;

40.  understreger, at der er behov for, at sektorpolitikker og klimapolitikken for jordbrugssektoren, herunder for vigtige primære produktionsaktiviteter i landbrug og skovbrug, arbejder i synergi med de naturlige og halvnaturlige økosystemers naturlige tilpasningskapacitet og i videst muligt omfang forbedrer de overejende kulturprægede landskabers tilpasningskapacitet; fremhæver den nylige dom i en sag, hvor skovteknikere sagsøgte staten for dens nationale skovbrugspolitik, som effektivt forhindrer dem i at forbedre forvaltede skoves modstandsdygtighed, bl.a. ved at fjerne incitamenter for naturlig foryngelse(20);

41.  minder om, at ifølge IPCC's femte vurderingsrapport er oprindelige, lokale og traditionelle former for viden en vigtig ressource for bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bevarelse af biodiversitet og tilpasning til klimaændringer; understreger behovet for at styrke lokalsamfunds rettigheder til jord og ressourcer for at modvirke klimaændringerne som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention nr. 169 og for at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke;

42.  understreger i forbindelse med forretningsaktiviteter, at det er nødvendigt at beskytte jord- og miljøforkæmpere ved at sikre effektiv og solid reguleringsmæssig beskyttelse af miljøet, arbejdstagerrettigheder, jordrettigheder, oprindelige folks rettigheder, livsgrundlag og kulturer, herunder princippet om retten til frit, forudgående og informeret samtykke; glæder sig i den henseende over EU-initiativerne om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed og den foreslåede forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse; opfordrer parterne til at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået på COP27 om at gennemføre Parisaftalen, er i overensstemmelse med de allerede eksisterende internationale forpligtelser og standarder med hensyn til menneskerettigheder, der gælder for erhvervsvirksomhed;

43.  minder om, at klimaændringer er en af de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet og jordforringelse; understreger, at klimaændringernes negative indvirkning på naturen og biodiversiteten, økosystemerne, havene, sundheden og fødevaresikkerheden forventes at blive afgørende i de kommende årtier; understreger, at der er behov for en stærkere, bindende og mere ambitiøs international ramme for at beskytte den globale biodiversitet, standse de aktuelle tab og så vidt muligt genoprette biodiversiteten; anerkender i den forbindelse betydningen af konferencen om biodiversitet i Montreal, Canada, i december 2022; opfordrer IPCC og IPBES til at fortsætte og styrke deres samarbejde og fælles indsats for at kunne give politikerne den nyeste videnskabelige viden om den dobbelte klima- og biodiversitetskrise og om, hvordan de kan håndtere dem; opfordrer desuden UNFCCC til i partnerskab med FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (UNCBD) og FN's udviklingsprogram (UNDP) at arbejde for en sammenhængende ramme for klimaneutralitet og modstandsdygtighed, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig udvikling;

44.  opfordrer parterne til i overensstemmelse med Glasgowklimaaftalen at anlægge en integreret tilgang til håndtering af biodiversiteten i politiske og planlægningsmæssige beslutninger på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer i den forbindelse UNFCCC til i partnerskab med UNCBD og UNDP at arbejde for en sammenhængende ramme for klimaneutralitet og modstandsdygtighed, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig udvikling; glæder sig over Edinburgherklæringen om den globale ramme for biodiversitet efter 2020, der er et eksempel på en inkluderende samlet tilgang på tværs af ministerier og myndigheder;

45.  opfordrer parterne til at fortsætte arbejdet med dialogen om have og klimaændringer ("Ocean and Climate Change Dialogue") ved at fastsætte konkrete, handlingsorienterede mål, der bl.a. behandler de mest relevante og presserende forhold vedrørende forbindelsen mellem hav og klima, og opfordrer landene, navnlig kystlandene, til at medtage tilsvarende forpligtelser i deres opdaterede nationalt bestemte bidrag, nationale tilpasningsplaner, langsigtede strategier og globale statusopgørelsesindberetninger;

Bæredygtig klimafinansiering

46.  fremhæver, at EU og dets medlemsstater er de største ydere af offentlig klimafinansiering; anerkender betydningen af klimafinansiering til en vellykket klimaindsats, især eftersom mange udviklingslande har betingede nationalt bestemte bidrag, hvis opnåelse er afhængig af tilstrækkelig finansiel støtte; glæder sig derfor over, at der senest i 2025 vil blive fastsat et nyt kollektivt kvantificeret mål for klimafinansiering, der bør gå langt videre end det årlige mål om 100 mia. USD fra 2020, og som tager højde for udviklingslandenes behov og prioriteter med hensyn til yderligere og tilstrækkelig klimafinansiering; er af den opfattelse, at enkeltstående mål for modvirkning, tilpasning og tab og skader bør undersøges som led i dette nye kollektive kvantificerede mål for klimafinansiering; understreger, at de fremtidige klimafinansieringsmål bør tage hensyn til udviklingslandenes behov og princippet om retfærdighed i Parisaftalen i forbindelse med fastsættelse af parternes bidrag; understreger i den forbindelse behovet for klart at prioritere tilskudsbaseret klimafinansiering for at sikre, at klimafinansieringen ikke bidrager til uholdbare gældsniveauer i udviklingslandene; gentager sin opfordring til en dedikeret EU-mekanisme for offentlig finansiering, der giver supplerende og hensigtsmæssig støtte, så EU kan bidrage med en fair andel af det internationale klimafinansieringsmål; minder også om sin holdning af 22. juni 2022 til CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM)(21), i henhold til hvilken Unionen bør finansiere de mindst udviklede landes bestræbelser på at dekarbonisere deres fremstillingsindustrier med et årligt beløb, der mindst svarer til indtægterne fra salg af CBAM-certifikater;

47.  understreger betydningen af at operationalisere det globale mål om tilpasning og mobilisere omfattende nye midler til tilpasning i udviklingslandene; bemærker med bekymring, at tilpasningsomkostningerne og -behovene stiger, og at de er 5-10 gange større end de nuværende internationale offentlige finansieringsstrømme til tilpasning, hvilket fører til et voksende finansieringsgab i forbindelse med tilpasning; bemærker de iboende vanskeligheder ved at rette privat finansiering mod tilpasning; påpeger, at de nuværende globale finansieringsstrømme er utilstrækkelige med hensyn til at gennemføre nødvendige tilpasningsforanstaltninger, navnlig i udviklingslandene, bl.a. fordi en væsentlig del af tilpasningsmidlerne ydes i form af lån; bemærker, at 50 % af EU's samlede klimafinansiering i 2020 var ydet i form af tilskud, og opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge den tilskudsbaserede finansiering, særlig for tilpasning og især for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til en betydelig stigning i de tilpasningsmidler, de yder, og medbringe en klar plan til COP27 om, hvordan målet i Glasgowklimapagten om at fordoble tilpasningsmidlerne senest i 2025 sammenlignet med 2019-niveauerne kan opnås;

48.  erkender, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til finansiering, der skal imødegå tab og skader; opfordrer parterne til at nå til enighed om nye, tilstrækkelige og supplerende offentlige finansieringskilder, der klart prioriterer tilskud med henblik på at imødegå tab og skader i forbindelse med de negative virkninger af klimaændringer; bemærker de vanskeligheder, der er tæt forbundet med at lede privat finansiering hen mod tab og skader; opfordrer indtrængende EU til forud for COP27 at involvere sig konstruktivt i udviklingslandenes forslag om at oprette en facilitet til finansiering af tab og skader på COP27, bl.a. ved at undersøge de nærmere bestemmelser for en sådan facilitet og under hensyntagen til eksisterende institutionelle ordninger; opfordrer til, at tab og skader gøres til et fast punkt på dagsordenen for fremtidige klimakonferencemøder, så der er et klart forhandlingsrum, hvor der kan foretages overvågning og gøres fremskridt på dette område, og til at sikre en fuldstændig operationalisering af Santiagonetværket for effektivt at kunne katalysere teknisk bistand til på passende vis at kunne imødegå tab og skader;

49.  minder om, at alle parter skal gøre finansieringsstrømme – offentlige og private, interne og internationale – forenelige med vejen til 1,5 °C-målet i Parisaftalen; gentager, at det er nødvendigt hurtigst muligt at sætte en stopper for subsidier til fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier i EU og på verdensplan; fremhæver Glasgowklimapagtens tilsagn om at fremskynde bestræbelserne på gradvist at reducere uformindsket kulkraft og ineffektive subsidier til fossile brændstoffer; er bekymret over den manglende definition af, hvad "ineffektive subsidier til fossile brændstoffer" er, og over, at de i alvorlig grad bringer troværdigheden af sådanne tilsagn i fare; bemærker, at subsidier til fossile brændstoffer i EU stadig beløber sig til omkring 55-58 mia. EUR om året; minder Kommissionen og medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til det 8. miljøhandlingsprogram om at sætte en frist for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer i overensstemmelse med ambitionen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og om at udarbejde en bindende EU-ramme til overvågning og rapportering af medlemsstaternes fremskridt hen mod at udfase subsidier til fossile brændstoffer, baseret på en aftalt metodologi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage konkrete politikker, tidshorisonter og foranstaltninger med henblik på at udfase alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer så hurtigt som muligt og allersenest i 2025; opfordrer andre parter til at træffe lignende foranstaltninger og arbejde på at udarbejde en traktat om ikkespredning af fossile brændstoffer; glæder sig over G7-landenes tilsagn om at stoppe finansieringen af udviklingen af fossile brændstoffer i udlandet inden slutningen af 2022 og understreger samtidig, at dette tilsagn også bør finde anvendelse internt i disse lande; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre, at EU's ramme for CO2-prissætning ikke tilskynder til industriforurening; fremhæver Innovationsfondens rolle;

50.  anser det for afgørende, at de store internationale finansielle institutioner hurtigt vedtager og udvikler grøn finansiering for at opnå en vellykket dekarbonisering af den globale økonomi; minder om Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) rolle som EU's klimabank og dens nyligt vedtagne klimabankkøreplan og dens ajourførte energiudlånspolitik samt Den Europæiske Investeringsfonds (EIF's) forøgede bestræbelser på at være spydspids for klimainvesteringer; glæder sig over den kendsgerning, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vedtog at indarbejde klimahensyn i dens pengepolitiske rammer; opfordrer indtrængende multilaterale udviklingsbanker, herunder EIB, og udviklingsfinansieringsinstitutioner, som typisk leverer finansiel støtte i form af gældsskabende instrumenter, til at indføre ansvarlige udlåns- og låneprincipper og tilpasse deres porteføljer til Parisaftalen samt indsamle og anvende data af høj kvalitet om klimarisici, sårbarhed og effekter for at lede tildelingen af midler i retning af investeringer, der er forenelige med målet om 1,5 °C; anerkender betydningen af etableringen af "Glasgow Financial Alliance for Net Zero" (global finansiel alliance vedrørende nettonulemissioner) og dens forpligtelse til at støtte vækstøkonomiernes omstilling til nettonul; glæder sig i den forbindelse over EU's aftale om virksomheders bæredygtighedsrapportering, der er afgørende for at tilvejebringe økonomisk støtte;

51.  støtter det arbejde, der udføres af koalitionen af finansministre i forbindelse med klimaindsatsen, og opfordrer alle regeringer til at tilslutte sig koalitionens tilsagn om at tilpasse alle politikker og praksisser inden for finansministeriernes ansvarsområde til målene i Parisaftalen og til at vedtage effektive CO2-priser som fastsat i Helsinkiprincipperne;

52.  glæder sig over arbejdet i International Sustainability Standard Boards med at udvikle en global basislinje af oplysninger om bæredygtighed for kapitalmarkeder med henblik på at lede mere kapital mod rene teknologier og klimainvesteringer;

En tværsektoriel indsats

53.  minder om, at den europæiske klimalov omfatter en forpligtelse til at fremme sektorspecifikke klimadialoger og -partnerskaber ved at bringe centrale interessenter sammen på en inkluderende og repræsentativ måde for at tilskynde sektorerne selv til at udarbejde vejledende, frivillige køreplaner og planlægge deres omstilling hen imod at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050; fremhæver, at disse køreplaner kan yde et værdifuldt bidrag til at bistå sektorer med at planlægge de nødvendige investeringer i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og også kan bidrage til at styrke sektorengagementet i bestræbelserne på at finde klimaneutrale løsninger;

54.  opfordrer alle parter til omgående at træffe foranstaltninger mod metanemissioner; glæder sig over det globale metantilsagn, som EU, USA og en række andre lande har tilsluttet sig på COP26, og som sigter mod at reducere alle metanemissioner forårsaget af mennesker med 30 % inden 2030 i forhold til 2020-niveauerne, hvilket er første skridt i retning af den reduktion på 45 %, som UNEP(22) har foreslået; opfordrer indtrængende alle signatarerne til at sikre, at de reducerer metanemissionerne på deres område med mindst 30 % inden 2030, og til at vedtage nationale foranstaltninger med henblik på at nå dette mål; bemærker, at ca. 60 % af den metan, der på nuværende tidspunkt udledes på verdensplan, stammer fra kilder som eksempelvis landbrug, deponeringsanlæg, spildevandsanlæg samt produktion og rørledningstransport af fossile brændstoffer; minder om, at metan er en kraftig drivhusgas, som er 28 gange kraftigere end CO2 med hensyn til dens indvirkning på klimaet set over en 100-årsperiode og 80 gange kraftigere set over en 20-årsperiode; fremhæver i den forbindelse, at en større indsats for at reducere metanemissioner er en af de mest omkostningseffektive måder til at reducere drivhusgasemissioner på kort sigt; bemærker, at der allerede findes mange teknologier og praksisser, som kan modvirke metanemissioner på omkostningseffektiv vis, med lave omkostninger eller med negative omkostninger; bemærker, at metanemissioner i landbruget primært er drevet af det stigende antal husdyr, og at husdyremissioner fra husdyrgødning og tarmgæring udgør omtrent 32 % af de menneskeskabte metanemissioner; noterer sig i den forbindelse det forslag om at reducere metanemissioner i energisektoren, som Kommissionen fremsatte i december 2021; opfordrer til vedtagelse af yderligere bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at håndtere emissioner i andre udledende sektorer, bindende EU-mål for reduktion af metanemissioner og medtagelse af metan blandt de regulerede forurenende stoffer i direktivet om nationale emissionsreduktionstilsagn; gentager sin opfordring til at tage fat på husdyrtætheden i EU for at sikre ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne i denne sektor; gentager sin holdning om, at der er behov for en ændring af forbrugsmønstrene i retning af sundere fødevarer, kost og livsstil, herunder et øget forbrug af bæredygtigt og regionalt producerede planter og plantebaserede fødevarer, og at overforbruget af kød og ultraforarbejdede produkter skal imødegås;

55.  mener, at bæredygtige landbrugsproduktionsmodeller kræver, at der sættes en global standard ved at bruge en tværsektoriel, multidisciplinær "One Health"-tilgang(23) for at sikre overgangen til bæredygtige fødevaresystemer og opfylde Parisaftalens og Glasgowklimapagtens forpligtelser;

56.  anerkender, at klimaændringer vil bidrage til øget antibiotikaresistens, og opfordrer derfor til, at parterne indgår en global aftale om at reducere brugen af antimikrobielle stoffer og bekæmpe risikoen for resistens;

57.  fremhæver, at transportsektoren er den eneste sektor, hvis emissioner på EU-plan er steget siden 1990, og at dette ikke er foreneligt med EU's klimamål, som kræver større og hurtigere reduktioner af emissioner fra alle samfundssektorer, herunder luftfarts- og søfartssektoren; mener, at parterne for at sikre, at de nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med de forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, kraftigt bør tilskyndes til at medtage emissioner fra international skibsfart og luftfart i deres nationalt bestemte bidrag og vedtage og gennemføre foranstaltninger på internationalt, regionalt og nationalt plan for at nedbringe emissionerne fra disse sektorer, herunder luftfartens andre virkninger end CO2-emissioner; minder endvidere om, at alle nye personbiler, der markedsføres på verdensplan, ifølge IEA skal være nulemissionskøretøjer senest i 2035 for at opnå nettonulemissioner senest i 2050;

58.  fremhæver inklusion af emissioner fra luftfart og søfart under EU's emissionshandelssystem (ETS), der også vil kunne tjene som en rollemodel for andre lande, og som vil støtte højere ambitioner på internationalt plan, herunder i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO); er bekymret over de langsomme fremskridt, som IMO og ICAO har gjort med hensyn til at håndtere emissioner fra international søfart og luftfart; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart, samtidig med at EU's lovgivningsmæssige autonomi i forbindelse med gennemførelsen af ETS-direktivet beskyttes; glæder sig over IMO's igangværende arbejde med at opdatere dens drivhusgasstrategi og emissionsreduktionsmål og vedtage konkrete tiltag; opfordrer dog indtrængende IMO til hurtigt at komme videre med at vedtage kort- og langsigtede mål og tiltag, som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål;

59.  påpeger de enorme klimapåvirkninger fra brugen af private jetfly, idet et enkelt privat jetfly er i stand til at udlede to metriske ton CO2 på blot én time(24); understreger betydningen af, at ledere går foran med et godt eksempel, og beklager derfor, at nogle af verdens ledere og delegerede rejste til COP26 med privat jetfly; opfordrer indtrængende alle deltagere i COP27 til at vælge den mindst forurenende transportmetode til at nå frem til deres destination; bemærker med bekymring, at anvendelsen af private jetfly i Europa skønnes at være steget med 30 % i forhold til niveauet før pandemien(25), og opfordrer derfor medlemsstaterne til straks at træffe foranstaltninger til at begrænse brugen af private jetfly på deres område;

60.  glæder sig over lanceringen af initiativet Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA) på COP26 og understreger vigtigheden af dets målsætning om at begrænse udbuddet af fossile brændstoffer og bringe olie- og gasproduktion til ophør; minder om, at fossile brændstoffer er den vigtigste årsag til klimaændringer og tegner sig for over 75 % af alle drivhusgasser, og at de nuværende planer vil medføre, at der produceres ca. 240 % mere kul, 57 % mere olie og 71 % mere gas, end hvad der harmonerer med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C; bakker op om en socialt retfærdig og rimelig global omstilling med fokus på at bringe olie- og gasproduktionen i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; opfordrer alle medlemsstaterne og de øvrige parter i Parisaftalen til at tilslutte sig dette initiativ;

61.  udtrykker bekymring over, at investorer i fossile brændstoffer i forbindelse med investeringsaftaler anlægger sag mod regeringer ved investeringsdomstole for at føre politikker om klima, for udfasning af fossile brændstoffer eller for en retfærdig omstilling; opfordrer til sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale investeringsaftaler og internationalt aftalte klimamål ved at udelukke beskyttelse af investeringer i fossile brændstoffer;

62.  minder om, at IPCC's sjette vurderingsrapport (AR6) viser, at modvirkningsmuligheder, der koster 100 USD pr. ton CO2 eller mindre, kan reducere globale drivhusgasemissioner med mindst halvdelen af 2019-niveauet inden 2030; understreger derfor, at indførelsen af en effektiv CO2-pris som led i en bredere politiksammensætning kan bidrage til en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og fremme af innovation inden for ren teknologi; opfordrer EU til at påtage sig en ledende rolle med hensyn til at fremme CO2-prissætning kombineret med effektiv og socialt inklusiv anvendelse af indtægterne for at fremme en hurtigere og mere retfærdig omstilling; opfordrer også EU til at undersøge forbindelser og andre former for samarbejde med eksisterende CO2-prissætningsmekanismer i lande og regioner uden for EU, at fremskynde omkostningseffektive og socialt retfærdige emissionsreduktioner på verdensplan og samtidig reducere risikoen for kulstoflækage, hvilket alt sammen bør bidrage til at sikre lige vilkår på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver sammenkædning med EU's emissionshandelssystem fortsat vil give supplerende og permanente afbødningsbidrag og ikke vil undergrave EU's interne forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner;

63.  opfordrer Kommissionen til sammen med andre større CO2-udledere at oprette en international klimaklub, der er åben for alle lande, som er indstillet på at vise vejen i retning af høje klimaambitioner og effektiv CO2-prissætning, og som har fælles mål om reduktion af drivhusgasemissioner og opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050;

Klimaændringer og ligestilling

64.  advarer om, at mennesker påvirkes af klimaændringer på forskellige måder afhængigt af faktorer såsom køn, alder, handicap, etnicitet og fattigdom; mener, at omstillingen til et bæredygtigt samfund skal ske på en inkluderende, retfærdig og lige måde, og at kønsbalancen er et centralt element i denne omstilling; glæder sig derfor over vedtagelsen på COP26 af den afgørelse, som hjælpeorganet for gennemførelse om køn og klimaændringer anbefalede, om at sikre en bedre integration af kønsdimensionen i de nationalt bestemte bidrag og om at sikre, at klimafinansieringen er kønsorienteret; beklager imidlertid, at omkring halvdelen af parterne endnu ikke har udpeget og ydet støtte til et nationalt knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med henblik på klimaforhandlinger samt gennemførelse og overvågning af foranstaltninger;

65.  fremhæver UNFCCC's forbedrede Limaarbejdsprogram om kønsaspektet og den tilhørende ligestillingshandlingsplan, hvori det anerkendes, at der fortsat er behov for at fremme og fremskynde ligestillingen mellem kønnene som en tværgående prioritet i politikken om klimaændringer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udforme en konkret handlingsplan for opfyldelse af forpligtelserne i den nye ligestillingshandlingsplan og til at oprette et permanent EU-knudepunkt for kønsspørgsmål og klimaændringer med tilstrækkelige budgetressourcer til at gennemføre og overvåge en kønsansvarlig klimaindsats i EU og på globalt plan(26); opfordrer EU til at integrere kønsaspektet i alle klima- og miljøpolitikker; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at sikre kønsretfærdige nationale klimahandlingsplaner og en meningsfuld inddragelse af alle køn i udformningen og gennemførelsen heraf og om at styrke kvinders og kvindeorganisationers rolle inden for forvaltning og beslutningstagning og deres adgang til finansiering og til programmer, der støtter kvinders rolle i klimaforvaltningen;

66.  understreger, at udviklingslandene i henhold til Parisaftalen forventes at rapportere, hvor kønsorienteret finansieringen er, og om den ydede finansiering tager overvejelser med hensyn til køn med i betragtning; udtrykker bekymring over, at kønsmærkningen af projekter stadig med tydelighed er utilstrækkelig, og opfordrer EU til at intensivere indsatsen i den henseende; anbefaler, at der anvendes kønsspecifikke analyser til at fastslå de forskellige behov og interesser i samfundet samt de forskellige niveauer af adgang til finansieringsmekanismer i samfundet; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en konkret handlingsplan med henblik på at opfylde forpligtelserne i den nye kønshandlingsplan, der blev vedtaget på COP25, med tilstrækkelige budgetmidler til at gennemføre og føre tilsyn med en kønsorienteret klimaindsats i EU og globalt; mener, at dette bør fungere som et eksempel for andre parter og få dem til at vedtage lignende foranstaltninger;

Industri, SMV'er og konkurrenceevne

67.  anser COP27 for at være et meget vigtigt skridt siden undertegnelsen af Parisaftalen i 2015, idet Unionen har lanceret sin Fit for 55-pakke, REPowerEU-pakke og andre foranstaltninger med henblik på ikke blot at reducere sine drivhusgasemissioner og opnå klimaneutralitet senest i 2050, men også for at omdanne sit energisystem; mener, at økonomisk velstand, social samhørighed, jobskabelse, bæredygtig industriel udvikling og klimapolitik bør være gensidigt forstærkende; fremhæver, at bekæmpelse af klimaændringer bør sigte mod at mindske energifattigdom og dermed øge modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen og giver EU's industri og SMV'er muligheder, som kan realiseres, hvis lovgiverne forpligter sig til en rettidig, skræddersyet, solidaritetsbaseret og passende politisk reaktion; anser det for yderst vigtigt, at Unionen sikrer en pionerfordel og går foran med et godt eksempel og samtidig beskytter det indre marked mod illoyal konkurrence fra tredjelandes side og sikrer lige vilkår for de europæiske industrier på globalt plan;

68.  understreger, at Unionen bør gøre sit yderste for at bevare sine industriers og SMV'ers førende position og globale konkurrenceevne i omstillingen til en økonomi med nulemission af drivhusgasser; påpeger, at man bør anvende tilgængelige og innovative politiske værktøjer til at opretholde og udvide EU's lederskab; understreger, at det er nødvendigt hurtigt at dekarbonisere den europæiske industri yderligere og fortsætte Unionens støtte til denne indsats, navnlig til løsninger, der står i et rimeligt forhold til målet, så SMV'erne også kan være med; glæder sig over de initiativer, der er taget for de strategiske værdikæder; anerkender de positive virkninger for de europæiske industrier, herunder SMV'er, som skyldes vedtagelsen af tidlige strategier for at bekæmpe klimaændringer og det forhold, at Unionen går foran med et godt eksempel med hensyn til at opnå klimaneutralitet, hvilket baner vejen for mindre udviklede eller mindre ambitiøse lande og kan sikre en yderst fordelagtig konkurrencefordel for EU's industrier og SMV'er; understreger behovet for at udarbejde retskraftige multilaterale og bilaterale aftaler mellem EU og dets partnere med henblik på at eksportere Unionens miljøstandarder og sikre lige vilkår inden for handel og investeringer; understreger behovet for at forhindre den europæiske industris og SMV'ers udflytning af produktion og investeringer på grund af mindre ambitiøse klimaforanstaltninger uden for Unionen og opfordrer derfor de internationale partnere til at ensrette indsatsen for at bekæmpe klimaændringer; mener på den anden side, at produktion og investeringer i Europa vil styrke EU's industrielle værdikæde og strategiske autonomi i lyset af en ustabil global kontekst;

69.  anerkender den afgørende rolle, som SMV'er, navnlig mikrovirksomheder og nystartede virksomheder, spiller med hensyn til at fremme og levere resultater inden for beskæftigelse og vækst samt med hensyn til at føre an i den digitale og grønne omstilling; minder om, at SMV'er er en afgørende del af den europæiske økonomiske og sociale struktur og skal støttes og tilskyndes i denne omstilling fra lovgivernes side, navnlig ved at sikre adgang til finansiering af bæredygtige teknologier, tjenester og processer og forenkle de administrative procedurer; er bekymret over, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til SMV'ers muligheder og sårbarheder i alle EU-politikker, der vedrører det indre marked, herunder i forbindelse med fremme af digitaliseringen og den grønne omstilling;

70.  glæder sig over det engagement, den indsats og de fremskridt, som de europæiske borgere, lokalsamfund, kommuner, byer, regioner, industrier og institutioner indtil videre har lagt for dagen for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen;

71.  glæder sig over, at flere af EU's handelspartnere har indført CO2-handel eller andre CO2-prissætningsmekanismer, og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme denne og lignende politikker på globalt plan; ser frem til en hurtig aftale med Rådet om forslaget om en socialt retfærdig EU-mekanisme for CO2-grænsetilpasning, som omfatter en effektiv CO2-lækagemekanisme, og dens virkning med hensyn til at tilskynde til en global CO2-pris, som vil bidrage til at reducere de globale CO2-emissioner og opfylde Parisaftalens mål;

72.  mener, at omstillingen til en bæredygtig økonomi er nødt til at blive kombineret med opretholdelse af Europas konkurrenceevne og jobskabelse, og at det er afgørende for den europæiske grønne pagts succes, at det indre marked forbliver omkostningseffektivt, når det tilpasses nye lovgivningsmæssige rammer.

73.  understreger behovet for at fremme konkurrencedygtige markeder for råvarer og sjældne metaller, der er afgørende for den grønne omstilling, eftersom verdens råvareressourcer ejes af meget få lande; fremhæver, at en fortsat afhængighed af nogle få leverandører vil modvirke nogle af de nuværende politiske foranstaltninger såsom REPowerEU-planen og de ofre, som EU-borgerne har bragt;

74.  fremhæver behovet for kompetencegivende programmer for at omskole arbejdsstyrken, så de kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for energieffektivitet, vedvarende energi og grønne teknologiløsninger; opfordrer alle medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre, at den europæiske arbejdsstyrke nu og i fremtiden får alle de færdigheder, der er nødvendige for at forvalte, gennemføre og forny den grønne omstilling;

Energipolitik

75.  glæder sig over alle initiativer til at mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer, herunder til at mindske og i sidste ende fjerne afhængigheden af alle russiske fossile brændstoffer og relaterede produkter, eftersom Rusland bruger sine naturressourcer som våben og på grund af landets invasion af Ukraine; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen og Rådet til at udarbejde en investeringsplan for energieffektivitetsforanstaltninger og vedvarende energi med henblik på at styrke energiuafhængigheden; minder om, at Kommissionen anslår, at der er behov for 300 mia. EUR for at udfase vores energiafhængighed af Rusland inden 2030; noterer sig EU's igangværende arbejde med internationale partnere for at diversificere energiforsyningen; bemærker, at Kommissionens analyse til støtte for REPowerEU forudser, at nogle af de fossilbaserede kapaciteter på grund af nye omstændigheder desværre må anvendes længere end oprindeligt forventet;

76.  fremhæver den igangværende revision af energilovgivningen under Fit for 55-pakken for at bringe den i overensstemmelse med Unionens øgede mål om at reducere emissionerne med mindst 55 % inden 2030 med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050; opfordrer imidlertid til, at der fortsat arbejdes på at fastsætte mere ambitiøse mål, f.eks. for vedvarende energi og energieffektivitet, navnlig i betragtning af at Unionen fortsat bør gå foran med et godt eksempel;

77.  fremhæver den centrale rolle, som energieffektivitet og vedvarende energi spiller i omstillingen til en klimaneutral økonomi; minder om, at den grønnest mulige energi er den energi, vi ikke bruger, og især om den rolle, som energieffektivitetsværktøjer kan spille i forbindelse med fremme heraf; anerkender fremskridtene med udbygningen af vedvarende energikilder; opfordrer samtidig til yderligere udbygning af energieffektive foranstaltninger såsom sektorintegration og genbrug af overskudsvarme; påpeger, at opvarmning udgjorde 50 % af det globale energiforbrug i 2018(27), og at opvarmning i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først med fordel kan genbruges og reintegreres som en bæredygtig varmekilde, der ville være til gavn for alle lande, eftersom der genereres overskudsvarme i alle lande; anerkender imidlertid betydningen af at tilpasse målene for vedvarende energi og energieffektivitet for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og overholde Parisaftalen og målene for REPowerEU ved at udnytte mulighederne ved de aktuelle faldende omkostninger til vedvarende energi og oplagringsteknologier; anerkender, at et øget ambitionsniveau for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 bør være foreneligt med den nødvendige forøgelse og udbredelse af elektrificering, brint, e-brændstoffer (e-fuels) og andre rene teknologier, der er nødvendige for den grønne omstilling;

78.  minder om behovet for en massiv opskalering og fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi under hensyntagen til EU's naturlovgivning, herunder biodiversitetslovgivningen, og inddragelse af alle relevante interessenter i kortlægnings- og planlægningsprocessen;

79.  minder om Unionens engagement i princippet om energieffektivitet først, der tager højde for omkostningseffektivitet, systemeffektivitet, lagringskapacitet, fleksibilitet på efterspørgselssiden og forsyningssikkerhed; understreger betydningen af at integrere og gennemføre princippet i al relevant lovgivning og alle relevante initiativer og på tværs af alle sektorer, hvor det er relevant; påpeger det uudnyttede potentiale for energieffektivitet i sektorer som industri(28), informationsteknologi, transport og bygninger, herunder opvarmning og køling; glæder sig over renoveringsbølgeinitiativet og relaterede konkrete regulerings- og finansieringsforanstaltninger samt understøttende foranstaltninger med det formål som minimum at fordoble den årlige energirenoveringsprocent for bygninger senest i 2030, fremme gennemgribende renoveringer og fremme e-mobilitet i Fit for 55-pakken med henblik på at afbøde energifattigdom; minder om den afgørende rolle, som SMV'er i bygge- og renoveringssektoren vil spille i forbindelse med renoveringsbølgen, der vil gøre det muligt at reducere bygningers energi- og klimapåvirkning;

80.  glæder sig over REPowerEU-planen og opfordrer alle EU's medlemsstater til at overveje IEA's 10-punktsplan, som har potentiale til, hvis den gennemføres korrekt, at nedbringe gasimporten fra Rusland med et godt stykke over halvdelen og dermed mindske Unionens afhængighed af russisk naturgas;

81.  fremhæver vigtigheden af at udfase alle fossile brændstoffer hurtigst muligt; bemærker, at dette mål skal opfyldes, samtidig med at den positive indvirkning på Unionens energisikkerhed, den industrielle konkurrenceevne og borgernes velfærd maksimeres; opfordrer G7-landene til at foregå med et godt eksempel i energiomstillingen og indstille alle nye investeringer i udvinding af fossile brændstoffer; glæder sig over G7-landenes tilsagn om at dekarbonisere deres energisektorer inden 2035 og om at indstille finansieringen af de fleste oversøiske projekter vedrørende fossile brændstoffer inden årets udgang; fremhæver betydningen af internationalt samarbejde om at udfase fossile brændstoffer såsom BOGA og Powering Past Coal Alliance;

82.  beklager, at subsidier til fossile energikilder i Unionen har været stabile siden 2008 på omkring 55-58 mia. EUR om året, hvilket svarer til ca. en tredjedel af alle energisubsidier i Unionen, og at 15 medlemsstater i øjeblikket yder mere støtte til fossile brændstoffer end til vedvarende energi; mener, at subsidier til fossile brændstoffer undergraver målene i den europæiske grønne pagt og forpligtelserne i Parisaftalen; understreger, at det er afgørende at tilvejebringe mere konsekvente prissignaler på tværs af energisektorerne og medlemsstaterne og undgå, at de eksterne omkostninger internaliseres; bemærker, at visse medlemsstater for nylig har truffet foranstaltninger til at beskytte forbrugerne mod de direkte virkninger af stigende energipriser, navnlig for husholdningerne, og insisterer på, at en sådan praksis fortsat skal være ekstraordinær og midlertidig; opfordrer medlemsstaterne og de øvrige parter i COP26 til at prioritere investeringer i grøn energi og infrastruktur og til at udfase direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer;

83.  mener, at Unionen for at opnå klimaneutralitet bør sikre, at dets energisystem integreres og baseres på et kaskadeprioriteringssystem med udgangspunkt i gennemførelsen af princippet om energieffektivitet først, der er baseret på omkostningseffektivitet, systemeffektivitet, lagringskapacitet, forsyningssikkerhed og fleksibilitet på efterspørgselssiden understøttet af intelligente net, der fører til energibesparelser, efterfulgt af direkte elektrificering af slutbrugersektorer fra vedvarende energikilder, anvendelse af brændstoffer fra vedvarende energikilder og brændstoffer baseret på vedvarende energikilder, herunder brint, til slutbrugeranvendelser og, i en overgangsfase, bæredygtige og sikre kulstoffattige brændstoffer til anvendelser, der ikke har et andet alternativ, samtidig med at energitilgængeligheden, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden opretholdes gennem udvikling af et cirkulært, særdeles energieffektivt, integreret, sammenkoblet, modstandsdygtigt og multimodalt energisystem;

84.  minder om vigtigheden af at tage højde for mangfoldigheden af nationale energisystemer og udfordringer; fremhæver behovet for en retfærdig omstilling og gentager det løfte, der er skitseret i den nye grønne pagt om, at ingen må lades i stikken; er bekymret over, at omkring 50 millioner husstande i Unionen stadig lever i en situation med energifattigdom, og mener, at EU bør øge sin indsats for at forebygge og minimere den; understreger vigtigheden af den sociale dimension af højere klimaambitioner; understreger, at renovering af bygninger er nøglen til at reducere bygningers energiforbrug, nedbringe emissionerne og reducere de stigende energiregninger; understreger, at energipolitikker skal føres i overensstemmelse med princippet om en retfærdig omstilling samt i tæt samarbejde med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter; mener derfor, at offentlige politikker, et styrket samarbejde med arbejdsmarkedets parter og større inddragelse af civilsamfundet på lokalt, nationalt plan og EU-plan er absolut nødvendige forudsætninger for at opnå kulstofneutralitet i alle samfundssektorer på en retfærdig, inklusiv og socialt bæredygtig måde;

85.  glæder sig over vedtagelsen af EU-brintstrategien, der kræver installation af mindst 6 GW vedvarende brintelektrolysører i Unionen senest i 2024 og 40 gigawatt senest i 2030; opfordrer i den forbindelse Unionen og medlemsstaterne til at lette integrationen af brint i sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne;

86.  glæder sig over EU's offshorestrategi og dets ambition om en kapacitet på mindst 60 GW senest i 2030 og 340 GW inden 2050, som Parlamentet i sin egen initiativbetænkning anmodede om at øge til op til en kapacitet på 450 GW(29), og solenergistrategien, der sigter mod at installere solceller med en kapacitet på 320 GW senest i 2025 og 600 GW senest i 2030; understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af strategien er til gavn for hele Unionen, herunder indlandsmedlemsstater; fremhæver, at europæiske virksomheder er førende på verdensplan og industrielle pionerer inden for vedvarende offshoreenergi, og at sektoren har et uudnyttet potentiale for yderligere jobskabelse (både direkte og indirekte), vækst og eksport; opfordrer til europæisk lederskab inden for sektoren for vedvarende energi og dens forsyningskæder som led i EU's industripolitik; bemærker med stor tilfredshed den fælles erklæring, der blev undertegnet i maj 2022 af Belgien, Danmark, Tyskland og Nederlandene på Nordsøtopmødet i Esbjerg (Danmark), og som vil gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter for Europa;

87.  er overbevist om, at det er nødvendigt at skabe betingelserne for, at forbrugerne får større viden og flere incitamenter til at vælge mere bæredygtige energiformer og være mere aktive; opfordrer Kommissionen til at vurdere den netkapacitet, der er nødvendig for integrationen af løsninger for vedvarende energi og elektrisk opvarmning, og til at identificere de resterende hindringer for at lette udviklingen af VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, navnlig dem i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husstande;

88.  bakker op om det igangværende arbejde med at revidere energibeskatningsdirektivet med henblik på at tilpasse beskatningspolitikkerne til energi- og klimamålene for 2030 og 2050 og samtidig vurdere konsekvenserne, bl.a. for forbrugere, energifattigdom og transportfattigdom;

89.  understreger, at det på trods af, at Europa arbejder hen imod at nå sine ambitiøse mål, vil kræve en koordineret global indsats at nå opnå global CO2-neutralitet senest i 2050; fremhæver, at udviklingslandene vil kræve international bistand for at opnå deres grønne omstilling; understreger betydningen af at styrke det tætte grænseoverskridende samarbejde og udvekslingen af bedste praksis med internationale partnere inden for politikudformning og videnskab, herunder teknologioverførsel, med henblik på at fremme energieffektivitet og investeringer i bæredygtige energiteknologier og -infrastrukturer; bemærker Kommissionens nylige vedtagelse af dens meddelelse om EU's eksterne energisamarbejde, hvori EU er fast besluttet på at samarbejde med tredjelande i hele verden for at "tilskynde partnerlandene til at øge deres klimaambitioner og fastlægge deres veje til klimaneutralitet, men også til at etablere langsigtede forbindelser, der er til gensidig gavn, navnlig på energiområdet";

90.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at vedtage en handlingsplan i 2022 for digitalisering af energisektoren med henblik på at placere EU som teknologisk førende og muliggøre et mere integreret energisystem med intelligente løsninger i specifikke sektorer og med forbedret finansiering for perioden 2021-2027; minder om betydningen af, at cybersikkerhedsrisici i energisektoren håndteres for at sikre energisystemernes modstandsdygtighed;

Forskning, innovation, digitale teknologier og rumpolitik

91.  glæder sig over Horisont Europa-programmets rolle og dets bidrag til klimaneutralitet; er af den opfattelse, at partnerskaberne under Horisont Europa, herunder fællesforetagenderne, vil fremme samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor med det formål at bidrage til gennemførelsen af den grønne omstilling og samtidig sikre, at innovationer er bæredygtige, til rådighed, tilgængelige og økonomisk overkommelige; understreger, at det er vigtigt at forbedre SMV'ernes adgang til og deltagelse i Horisont Europa-indkaldelser og kommunikere bedre med og inddrage borgerne vedrørende resultaterne af europæiske FoU-projekter og nye teknologier, herunder fyrtårnsprojekter, med henblik på at øge den offentlige udbredelse og gøre Unionens rolle mere synlig for borgerne;

92.  glæder sig over den rolle, som Copernicusprogrammet og det nye EU-videncenter for jordobservation til overvågning af land, atmosfære og havmiljø spiller; understreger vigtigheden af satellitobservationskapacitet til at overvåge, udforme, forudsige og støtte politikudformningen vedrørende klimaændringer;

93.  fremhæver behovet for at tiltrække flere investeringer, både offentlige og private, i forskning, innovation og udbredelse af nye bæredygtige teknologier, herunder i arbejdskraftintensive industrier, i nødvendige nye infrastrukturnetværk og projekter, der bidrager til målene i den europæiske grønne pagt og Parisaftalen; understreger, at fremtidig forskning og teknologi bør tage højde for bæredygtighed og cirkularitet; understreger samtidig betydningen af grundforskning samt samarbejdsbaserede og tværfaglige tilgange inden for forskning og innovation (FoI) med henblik på at løse klimaudfordringerne; påpeger endvidere, at det er nødvendigt at støtte social innovation, der er afgørende for at imødekomme uopfyldte samfundsmæssige behov og udfordringer, og samtidig give borgerne større indflydelse i den grønne omstilling;

94.  understreger betydningen af at sikre sammenhæng og konsekvens i incitamenterne til at fremme innovative teknologier med henblik på at nå 2030- og 2050-målene og håndtere udbredelsen af allerede modne teknologier samt investeringer i nye teknologier, der skal udvikles for at nå Unionens mål om klimaneutralitet senest i 2050;

95.  understreger, at der er behov for en dobbelt omstilling, hvor den digitale og den grønne omstilling går hånd i hånd; understreger den grundlæggende rolle, som digitale teknologier kan spille med hensyn til at støtte Unionens grønne omstilling; minder om, at Unionens genopretning kræver, at der skabes stabile lovgivningsmæssige rammer, som fremmer fremskridt, der bl.a. er markedsdrevne, i forskning, innovation og udvikling inden for bæredygtige teknologier og passende betingelser for finansieringen heraf;

96.  understreger, at digitalisering er en af de vigtigste faktorer i forbindelse med integrationen af energisystemet, da den kan muliggøre dynamiske og indbyrdes forbundne strømme af energibærere, gøre det muligt at sammenkoble forskelligartede markeder og tilvejebringe de nødvendige data til at matche udbud og efterspørgsel; fremhæver de digitale teknologiers potentiale til at øge energieffektiviteten og dermed reducere de samlede drivhusgasemissioner; fremhæver, at det er nødvendigt at sikre en sikker lovramme med ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til og transmission af energidata; minder om, at Kommissionen anslår, at IKT's miljøaftryk tegner sig for mellem 5 % og 9 % af det globale elforbrug og mere end 2 % af de globale drivhusgasemissioner; understreger, at datacentre og datatransmission ifølge en undersøgelse fra 2018 om kunstig intelligens fra Kommissionens Fælles Forskningscenter kan udgøre mellem 3 % og 4 % af Unionens samlede elforbrug; fremhæver, at Kommissionen forventer en stigning i datacentrenes forbrug på 28 % mellem 2018 og 2030; understreger, at 47 % af de digitale CO2-emissioner skyldes forbrugerudstyr såsom computere, smartphones, tablets og andre netforbundne produkter; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til at reducere IKT-sektorens CO2-fodaftryk ved at sikre energi- og ressourceeffektivitet med hensyn til netværk, datacentre og forbrugerenheder, og fremhæver på ny målet om at gøre datacentre klimaneutrale og meget energieffektive senest i 2030 som anført i den digitale strategi;

97.  minder om betydningen af FoI's bidrag til at nå de mål, der er fastsat i Parisaftalen, og målene i den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og innovation og en samlet forhøjelse af EU's og de nationale budgetter til FoI inden for bæredygtige og sikre energiteknologier og innovation; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere at støtte teknologier og innovative løsninger, der vil bidrage til et klimasikret og integreret energisystem, herunder dem, hvor Europa har globalt lederskab og indenlandsk baserede værdikæder; finder det afgørende, at centrale segmenter af værdikæder for vedvarende energi er placeret i Unionen, for at nå klimamålene og tilvejebringe betydelige økonomiske fordele for europæerne, og opfordrer til at træffe passende foranstaltninger til at støtte den rolle, som europæisk indhold spiller i forsyningskæden og lovgivningen for vedvarende energikilder;

Klimaændringer og udvikling

98.  bekræfter på ny EU's engagement i gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens, navnlig inden for industri-, landbrugs-, fiskeri-, handels- og investeringspolitikken; insisterer på en sammenhængende tilgang til gennemførelsen af Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i både interne og eksterne politikker;

99.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt andre G7-lande til at udforme og indføre partnerskaber om retfærdig energiomstilling med udviklingslande og sikre nye og supplerende investeringer for at sikre en retfærdig omstilling under udfasningen af fossile brændstoffer i udviklingslande; mener, at disse partnerskaber primært bør benytte sig af finansieringsinstrumenter, som ikke genererer gæld;

100.  understreger betydningen af en menneskerettighedsbaseret tilgang til klimaindsatsen for at sikre, at alle foranstaltninger overholder og støtter menneskerettighederne for alle mennesker; opfordrer indtrængende parterne i UNFCCC til at integrere menneskerettighedsdimensionen i deres nationalt bestemte bidrag, deres meddelelser om tilpasning og deres nationale tilpasningsplaner;

101.  opfordrer til, at udviklings- og klimapolitikken skal håndtere ulighed, allerede eksisterende gældsudfordringer og fattigdom, som forværres af klimaændringernes negative indvirkning;

Europa-Parlamentets rolle

102.  mener, at Parlamentet, eftersom det skal give sin godkendelse af internationale aftaler og indtager en central rolle som medlovgiver i den EU-interne gennemførelse af Parisaftalen, bør udgøre en integreret del af EU-delegationen; forventer derfor at få lov til at deltage i EU-samordningsmøderne på COP27 i Sharm el-Sheikh og blive sikret adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o
o   o

103.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og sekretariatet for UNFCCC med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle konventionens kontraherende parter uden for EU.

(1) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 118.
(2) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28.
(3) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 156.
(4) EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22.
(5) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 167.
(6) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.
(7) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(8) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 10.
(9) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38.
(10) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0263.
(11) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
(12) IPCC's tilpasningsrapport, 2022.
(13) FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, "The human costs of disasters: an overview of the last 20 years 2000-2019", https://www.undrr.org/media/48008/download
(14) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/climate-change-and-health#:~:text=Climate%20change%20affects%20the%20social,malaria%2C%20diarrhoea%20and%20heat%20stress
(15) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, "Groundswell, Acting on Internal Climate Migration, Part II", 2021 https://openknowledge.worldbank.org/handle/10986/36248.
(16) Institute for European Environmental Policy (IEEP) and Oxfam, "Carbon Inequality in 2030", november 2021 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bitstream/handle/10546/621305/bn-carbon-inequality-2030-051121-en.pdf
(17) Global Witness, "Last Line of Defence, The industries causing the climate crisis and attacks against land and environmental defenders", september 2021 https://www.globalwitness.org/en/campaigns/environmental-activists/last-line-defence/
(18) Eksperter i klima og miljøændringer i Middelhavet, "Risks associated to climate and environmental changes in the Mediterranean region", 2019, https://ufmsecretariat.org/wp-content/uploads/2019/10/MedECC-Booklet_EN_WEB.pdf
(19) WWF Mediterranean Marine Initiative, "The Climate Change Effect in the Mediterranean – Six stories from an Overheating Sea", Rom, Italien, 2021.
(20) https://www.klimazaloba.cz/wp-content/uploads/2021/04/Klimaticka%CC%81-z%CC%8Caloba.pdf
(21) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0248.
(22) UNEP Global Methane Assessment 2021.
(23) https://www.who.int/health-topics/one-health#tab=tab_1
(24) Transport & Environment, Private jets: can the super rich supercharge zero‑emission aviation?, april 2021.
(25) Idem
(26) Beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208).
(27) IEA, "Market analysis and forecast from 2019 to 2024", https://www.iea.org/reports/renewables-2019/power
(28) minder om, at det skønnes, at det økonomiske potentiale ved at reducere industriens endelige energiforbrug inden 2030 er på 23,5 % sammenlignet med status quo;
(29) Beslutning af 16. februar 2022 om en europæisk strategi for vedvarende offshoreenergi (EUT C 342 af 6.9.2022, s. 66).


Kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles beredskabsmekanisme til kulturel genopretning i Europa
PDF 139kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles beredskabsmekanisme til kulturel genopretning i Europa (2022/2759(RSP))
P9_TA(2022)0374B9-0473/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig præamblen hertil, artikel 3 i den og til dens protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til præamblen i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine(1),

–  der henviser til sin henstilling af 8. juni 2022 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine(2),

–  der henviser til erklæringerne af 16. og 24. februar 2022 om Ukraine fra Parlamentets ledere,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. maj 2021 om den kulturelle og kreative sektors genopretning, modstandskraft og bæredygtighed,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om kulturel solidaritet med Ukraine og en fælles katastrofeberedskabsmekanisme for kulturel genopretning i Europa (O-000030/2022 — B9-0026/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til beslutningsforslaget fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

A.  der henviser til, at Ruslands krig mod Ukraine er et forsøg på at udrydde en suveræn nations identitet og kultur, også gennem strategiske og målrettede ødelæggelser på kulturarvssteder(5), der udgør en krigsforbrydelse i henhold til Haagerkonventionen fra 1954(6), som begge lande har undertegnet;

B.  der henviser til, at angrebet på Ukraine også er et angreb på vores fælles europæiske identitet, vores værdier og levevis, der er kendetegnet ved åbne samfund baseret på demokrati, respekt for menneskerettighederne, værdighed, retsstatsprincippet og kulturel mangfoldighed; der henviser til, at de ekstremt skadelige konsekvenser mærkes af millioner af mennesker i hele verden, og rækker fra tab af menneskeliv til fødevaremangel, faldende globale energiforsyninger og stigende inflation og migrationsstrømme; der henviser til, at Rusland anvender disse tilsigtede konsekvenser som politiske og strategiske trusler;

C.  der henviser til, at den russiske invasion af Ukraine også bringer kunstnere og kulturarbejdere, journalister og akademikere i fare og spreder et klima af frygt og utro til skade for friheden for kunst, kvalitetsnyheder, mediernes uafhængighed og adgang til information, akademisk frihed og ytringsfrihed i bredere forstand;

D.  der henviser til, at den ulovlige ødelæggelse af kulturarven og plyndringen og smuglingen af kulturgenstande og kulturgenstande udgør en alvorlig trussel mod alle ukraineres og mindretals identitet i landet og vil hæmme den nationale forsoning efter konflikten;

E.  der henviser til, at de vidtrækkende konsekvenser af covid-19-pandemien har haft betydelige konsekvenser for alle aspekter af vores liv og levevilkår, navnlig for hele det kulturelle økosystem, som allerede er kendetegnet ved skrøbelige organisatoriske og finansielle strukturer og ofte usikre arbejdsvilkår samt trusler mod den kunstneriske ytringsfrihed; der henviser til, at de kulturelle og kreative sektorer og industrier stadig ikke har genrejst sig fuldt ud efter covid-19-krisen;

F.  der henviser til, at disse store kriser ikke blot har udfordret Unionens strategiske autonomi, men også har afsløret dens store potentiale til at skabe en stærk følelse af at høre til Europa, til at komme med fælles svar på presserende behov og til at konsolidere støtten til den europæiske integration;

G.  der henviser til, at kultur fortsat er en vigtig vektor for gensidig forståelse og fredsbevarelse blandt befolkningerne;

Styrke støtten til og solidariteten med Ukraines kulturelle økosystem

1.  glæder sig over EU's og dets medlemsstaters generelle stærke støtte til Ukraines kulturelle og kreative sektorer og industrier og den hurtige mobilisering af finansielle instrumenter fra Kommissionen, statslige aktører, ikkestatslige organisationer (NGO'er) og civilsamfundet for at støtte kunstnere og kulturarbejdere, der flygter fra krigen, kulturelle organisationer i de lande, der modtager ukrainske flygtninge, samt beskyttelsen af kulturarven; glæder sig navnlig over initiativerne til hurtig reaktion såsom den kulturelle solidaritetsfond for Ukraine;

2.  udtrykker sin oprigtige solidaritet med udøvende kunstnere, kunstnere, skabere, forfattere, forlag, deres virksomheder og alle andre kulturelle skabere og arbejdstagere, herunder amatørskabere, da kunst og kultur vil spille en afgørende rolle i forbindelse med heling og genopbygning af Ukraine; glæder sig navnlig over den indsats, som er gjort af de ukrainske kunstnere og skabere, der har handlet i modstand mod den russiske invasion ved at praktisere deres kunst;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage kultur- og kulturarvssektorernes akutte behov i EU's humanitære støtte til Ukraine; er af den faste overbevisning, at der i overensstemmelse med Det Europæiske Råds historiske beslutning af 23. juni 2022 om at give Ukraine status som EU-kandidatland også bør tildeles målrettet støtte inden for rammerne af den fremtidige trustfond for Ukraine, som blev godkendt af stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. marts 2022;

4.  opfordrer indtrængende EU til at tilbyde målrettet støtte til ukrainske kulturelle aktører, små og mellemstore virksomheder, NGO'er, lokale kulturelle aktiviteter, universiteter og civilsamfundet i forbindelse med udformningen og udviklingen af landets køreplan for genopbygning og genopretning;

5.  mener, at EU bør tilbyde sin støtte til de ukrainske myndigheder, navnlig på lokalt og regionalt plan, sammen med civilsamfundet som en konstruktiv partner i genopbygningen af landet og navnlig i forbindelse med restaureringen af kultursteder; understreger i den forbindelse, at EU bør tilskynde dem, der er involveret i genopbygningen, til at overveje at anvende de højeste kvalitetsstandarder; anerkender, at det nye europæiske Bauhaus har potentiale til at bidrage til genopretningen efter krigen med inddragelse af Ukraines kulturelle og kreative sektorer og industrier;

6.  mener, at der skal lægges særlig vægt på de kulturelle og historiske værker, der findes i Ukraine, og på beskyttelsen af landets kulturarv; bekræfter, at Den Europæiske Union er villig til at deltage i bevarelsen af kunstværker og kulturarv gennem anvendelse af alle retlige redskaber til beskyttelse og forebyggelse af ulovlig handel med eller ulovlig eksport af kulturarv i krigstider;

7.  understreger, at det haster med at støtte Ukraine i grundigt at dokumentere alle angreb på kulturarven, navnlig dem, der udgør potentielle krigsforbrydelser og begås mod kulturarv, der er beskyttet af internationale konventioner; minder om, at EU ud over den fysiske beskyttelse af monumenter og genstande yderligere bør styrke støtten til digitalisering og digital dokumentation af kulturarven;

8.  mener, at enhver finansiel støtte til Ukraine på det kulturelle område ikke bør bringe de midler, der stilles til rådighed for de kulturelle og kreative sektorer og industrier i Den Europæiske Union gennem programmet Et Kreativt Europa, i fare;

Støtte til modstandsdygtigheden og genopretningen efter krisen af EU's kulturelle økosystem som helhed

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte fokus på kultur i alle centrale EU-politikker og -prioriteter såsom klimaindsatsen, den digitale omstilling, økonomisk genopretning og internationale forbindelser; opfordrer Kommissionen til at gøre yderligere brug af de kulturelle og kreative sektorer og industriers flerdimensionelle potentiale for velfærden for samfund og borgere i Europa og til proaktivt at fremme den offentlige kulturelle debat med henblik på at inddrage så mange mennesker som muligt i dannelsen af den offentlige mening og fremme internationalt kulturelt samarbejde;

10.  fremhæver behovet for at støtte og koordinere tiltag på alle forvaltningsniveauer og med både offentlige og private interessenter, herunder civilsamfundet og filantropiske aktører, hvilket omfatter målrettet støtte til de kulturelle, kreative og kulturelle økosystemer og til rimelige arbejdsvilkår for deres arbejdstagere;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres innovationskapacitet med hensyn til samarbejde og offentlig-private partnerskaber med henblik på at øge modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser, der påvirker de kulturelle og kreative sektorer og industrier; opfordrer i den forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme digitaliseringen af de kulturelle og kreative sektorer og industrier og sikre bred digital adgang til kunstneriske og kulturelle frembringelser;

12.  opfordrer Kommissionen til at afsøge muligheden for at oprette eller fungere som partner i en beredskabs- og genopretningsmekanisme i EU-regi, der specifikt er rettet mod kultur, kulturarv og kreative miljøer, baseret på en multiinteressenttilgang; opfordrer Kommissionen til at foreslå de retlige og finanspolitiske rammer for en sådan mekanisme og udarbejde en liste over associerede strategiske partnere fra alle berørte sektorer, offentlige eller private, herunder filantropiske partnerskabsmodeller, i fuld overensstemmelse med additionalitetsprincippet med henblik på at muliggøre en strategisk samling af ressourcer og dermed styrke den offentlige finansiering og optimere støtten til de kulturelle og kreative sektorer og industrier;

o
o   o

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 125 af 18.3.2022, s. 2.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0235.
(3) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 152.
(4) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 88.
(5) Pr. 21. september 2022 har UNESCO verificeret skader på 192 steder siden den 24. februar 2022 — 81 religiøse steder, 13 museer, 37 historiske bygninger, 35 bygninger dedikeret til kulturelle aktiviteter, 17 monumenter og 10 biblioteker. https://www.unesco.org/en/articles/damaged-cultural-sites-ukraine-verified-unesco
(6) Jf. Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, artikel 8, stk. 2, litra b), nr. ix).


Situationen i Burkina Faso efter statskuppet
PDF 172kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2022 om situationen i Burkina Faso efter statskuppet (2022/2865(RSP))
P9_TA(2022)0375RC-B9-0464/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 19. december 2019 om krænkelser af menneskerettighederne, herunder religiøse frihedsrettigheder, i Burkina Faso(1), af 16. september 2020 om sikkerhedssamarbejdet mellem EU og Afrika i Sahelregionen, Vestafrika og Afrikas Horn(2) og af 17. februar 2022 om den politiske krise i Burkina Faso(3),

–  der henviser til erklæring fra kommissæren med ansvar for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, på vegne af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der blev fremsat i Europa-Parlamentet i Strasbourg den 4. oktober 2022 og den efterfølgende debat herom,

–  der henviser til erklæringerne fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. og 5. oktober 2022 om statskuppet i Burkina Faso og situationen i landet,

–  der henviser til erklæringerne fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) af 30. september, 1. oktober og 2. oktober 2022 om situationen i Burkina Faso og ECOWAS' mission til Burkina Faso den 4. oktober 2022,

–  der henviser til erklæringen af 30. september 2022 fra formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, der fordømmer den anden magtovertagelse i Burkina Faso,

–  der henviser til erklæringen fra FN's generalsekretærs talsperson af 1. oktober 2022 om situationen i Burkina Faso,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 7. oktober 2022 om situationen i Burkina Faso,

–  der henviser til ECOWAS-protokollen om demokrati og god regeringsførelse,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 9. marts 2020 med titlen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" (JOIN(2020)0004),

–  der henviser til beslutning af 11. marts 2021 fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling for Gruppen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS) og EU om demokrati og respekt for forfatninger i EU- og ACS-landene,

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig verdensmål 16 om at støtte retfærdige, fredelige og inkluderende samfund med henblik på bæredygtig udvikling,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Republikken Burkina Fasos forfatning,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev underskrevet i Cotonou den 23. juni 2000(4) (Cotonouaftalen),

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om beskyttelse af og bistand til internt fordrevne i Afrika,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til FN's flygtningekonvention fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at medlemmer af militæret i Burkina Faso under ledelse af kaptajn Ibrahim Traoré den 30. september 2022 gennemførte et statskup, der væltede præsidenten, oberstløjtnant Paul-Henri Sandaogo Damiba; der henviser til, at den tidligere præsident Damiba den 24. januar 2022 havde taget magten ved et kup, som væltede præsident Roch Kaboré, der var blevet demokratisk valgt i november 2020; der henviser til, at den nuværende præsident Traoré ligesom tidligere præsident Damiba begrundede kuppet med myndighedernes manglende evne til at bremse forværringen af sikkerhedssituationen;

B.  der henviser til, at militæret efter kuppet i januar 2022 under ECOWAS' mægling nåede til enighed om en overgangsperiode indtil juli 2024, hvor der skal afholdes demokratiske valg; der henviser til, at EU kraftigt støttede ECOWAS i deres mæglingsbestræbelser og gjorde en betydelig indsats for at styrke samarbejdet, herunder om forsvar og sikkerhed; der henviser til, at ECOWAS har fordømt kuppet i Burkina Faso i september 2022 og finder det uhensigtsmæssigt i lyset af de fremskridt, der er gjort i bestræbelserne på at sikre en velordnet tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden senest den 1. juli 2024; der henviser til, at statskuppet i september 2022 også er blevet fordømt af Den Afrikanske Union, EU og FN;

C.  der henviser til, at den tidligere præsident Damiba ifølge en desinformationskampagne havde søgt tilflugt under fransk beskyttelse, hvilket de franske myndigheder og både den tidligere præsident Damiba selv og den nuværende præsident Ibrahim Traoré omgående og på det kraftigste benægtede; der henviser til, at der efter kuppet blev iværksat demonstrationer mod Frankrig og til fordel for øget militært samarbejde med Rusland; der henviser til, at den franske ambassade og det franske konsulat i Ouagadougou samt Institut Français' kontorer i Ouagadougou og Bobo Dioulasso blev udsat for hærværk; der henviser til, at der er konstateret adskillige andre angreb i landet mod europæiske institutioner og symboler;

D.  der henviser til, at den tidligere præsident Damiba den 2. oktober 2022 efter mægling med traditionelle stammeledere meddelte at han trådte tilbage som præsident; der henviser til, at han knyttede syv betingelser til sin tilbagetræden, herunder at aftalen med ECOWAS skulle opretholdes i en overgangsperiode på 24 måneder; der henviser til, at den nuværende præsident Ibrahim Traoré accepterede alle disse betingelser;

E.  der henviser til, at ECOWAS den 4. oktober 2022 udsendte en mission til undersøgelse af statskuppet i september 2022 og førte drøftelser med den nye ledelse; der henviser til, at præsident Traoré efter et møde med ECOWAS-delegationen erklærede, at han havde til hensigt at respektere den tidsplan for overgangen til demokrati, der var aftalt mellem hans forgænger og ECOWAS; der henviser til, at præsident Traoré også forpligtede sig til at opfylde Burkina Fasos internationale forpligtelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at kaptajn Ibrahim Traoré den 15. oktober 2022 enstemmigt blev udnævnt til præsident af den "nationale høring", og at overgangschartret blev vedtaget;

G.  der henviser til, at forfatningen, der først blev sat ud af kraft efter den 30. september 2022, blev genindført ved den grundlæggende lov, som Den Patriotiske Bevægelse for Sikkerhed og Genoprettelse (MPSR) vedtog den 5. oktober 2022, og som garanterer respekt for de internationale traktater og aftaler, som Burkina Faso er part i, og garanterer statens kontinuitet indtil den efterfølgende vedtagelse af overgangschartret;

H.  der henviser til, at præsident Traoré den 7. oktober 2022 mødtes med alle de diplomatiske korps i Ouagadougou for at bekræfte sin vilje til at samarbejde med alle Burkina Fasos partnere; der henviser til, at præsident Traoré har fremsat erklæringer om, at Burkina Faso anser EU for blot at være "en af mange" partnere;

I.  der henviser til, at Jevgenij Prigozjin, lederen af den russiske private militære virksomhed Wagnergruppen, bifaldt kuppet i september; der henviser til, at Wagnergruppen fortsætter med at udvide sine aktiviteter i Sahel og Vestafrika, og at man ved, at den har begået adskillige krigsforbrydelser i regionen;

J.  der henviser til, at Burkina Faso siden 2015 har oplevet en eskalerende bølge af vold, der tilskrives forskellige væbnede grupper såsom JNIM (Gruppen til Støtte for Islam og Muslimer), som er tilknyttet al-Qaeda, og ISGS (Islamisk Stat i Storsahara), der har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden; der henviser til, at 37 mennesker den 26. september 2022 blev dræbt i et angreb på en forsyningskonvoj i nærheden af Gaskindé; der henviser til, at en gruppe med tilknytning til al-Qaeda påtog sig ansvaret for angrebet, der betragtes som en af de udløsende faktorer for det nylige kup, og i forbindelse med hvilket 70 lastbilchauffører – ifølge deres fagforening – forsvandt; der henviser til, at omkring 40 % af Burkina Fasos område i øjeblikket er ramt af vold begået af væbnede oprørsgrupper og mangel på mad, vand, elektricitet og grundlæggende sundhedspleje som følge af den blokade, som disse grupper har indført; der henviser til, at dele af befolkningen og visse politiske ledere har rejst tvivl om operation Barkhane i Sahel;

K.  der henviser til, at 1,9 millioner mennesker er blevet fordrevet som følge af den forværrede sikkerhedssituation i landet, hvoraf mere end halvdelen er børn; der henviser til, at blandt de internt fordrevne er særligt kvinder og unge i farezonen, bl.a. for at blive ofre for seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse, kønsbaseret vold, tvangsrekruttering og menneskehandel; der henviser til, at tilstedeværelsen af internt fordrevne og flygtninge kan føre til konflikter med lokalbefolkningen om knappe naturressourcer, hvis der ikke træffes passende foranstaltninger til at tilvejebringe boliger, beskæftigelse og mad;

L.  der henviser til, at uddannelse af burkinsk personel blev gennemført i forbindelse med EU's uddannelsesmission i Mali og EU's kapacitetsopbyggende mission i Sahel, men blev suspenderet efter kuppet i september 2022 og ikke har nået sit primære mål;

M.  der henviser til, at 4,9 millioner mennesker pr. oktober 2022 havde behov for humanitær bistand i Burkina Faso, herunder 3,4 millioner mennesker, der står over for alvorlig fødevareusikkerhed;

N.  der henviser til, at utilfredsheden og kritikken har været stigende på grund af de tidligere regeringers manglende kapacitet til at tackle de enorme sikkerhedsmæssige, sociale og økonomiske udfordringer i Burkina Faso som følge af de mange terrorangreb;

O.  der henviser til, at der for perioden 2014‑2020 er blevet tildelt over 1 mia. EUR til Burkina Faso gennem alle EU's finansieringsinstrumenter; der henviser til, at EU's støtte under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde er planlagt til at beløbe sig til 384 mio. EUR for perioden 2021‑2024;

P.  der henviser til, at det, der sker i Sahel, har betydning og konsekvenser både for resten af Afrika og for Europa; der henviser til, at Burkina Faso er af central regional betydning, da landet er strategisk placeret som en bro mellem Sahel og de vestafrikanske kyststater;

1.  fordømmer militærkuppet den 30. september 2022 i Burkina Faso; beklager, at dette kup underminerer de nylige fremskridt hen imod en velordnet tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden;

2.  opfordrer den næste regering til at leve op til sit løfte om at opfylde landets internationale forpligtelser, herunder dem, der vedrører fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; opfordrer indtrængende den næste regering til at give folk, herunder alle mindretal, mulighed for at udøve deres borgerlige og politiske rettigheder, herunder deres forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed; er yderst bekymret over, at der fortsat rapporteres om menneskerettighedskrænkelser;

3.  kræver en øjeblikkelig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden, herunder at man omgående vender tilbage til en civil regering; opfordrer den næste regering til at opfylde sit tilsagn om at overholde den tidsplan, der er aftalt, om en hurtig tilbagevenden til den forfatningsmæssige orden og gennemførelsen af inklusive og gennemsigtige valg senest den 1. juli 2024; udtrykker sin fulde støtte til ECOWAS og Den Afrikanske Union i forbindelse med deres mæglingsbestræbelser i Burkina Faso og erklærer sig rede til at støtte disse bestræbelser, hvor det er muligt; opfordrer det internationale samfund, herunder EU, til at bakke op om disse bestræbelser og tilbyde sin støtte til at garantere en sikker overgang; udtrykker sin støtte til valgobservatører i Burkina Faso og en EU-valgobservationsmission;

4.  opfordrer indtrængende den næste regering til at fremme en ægte, ærlig, gennemsigtig og inklusiv national dialog med aktiv og effektiv deltagelse af alle dele af civilsamfundet med henblik på at skitsere en klar fremtidsvision for det burkinske demokrati og fremme et mere inklusivt og sammenhængende samfund; opfordrer til øget inddragelse og aktiv deltagelse af kvinder i beslutningstagningen og i forbindelse med fredsopbygnings- og forsoningsbestræbelser;

5.  opfordrer indtrængende den næste regering til i fuldt partnerskab med det internationale samfund at omdefinere sin sikkerhedsindsats på en måde, der respekterer retsstatsprincippet, beskytter menneskerettighederne og genopbygger offentlighedens tillid; understreger i denne forbindelse, at den igangværende nationale høring er en mulighed for at gennemføre væsentlige reformer af sikkerhedssektoren;

6.  udtrykker sin sympati og medfølelse med Burkina Fasos befolkning, som har været udsat for alt for mange voldelige angreb, ofte begået af jihadistgrupper; understreger, at EU står sammen med Burkina Faso og dets befolkning og er rede til at øge sit engagement; understreger, at Burkina Fasos ledelse må skabe de betingelser, der vil muliggøre et sådant styrket partnerskab;

7.  fordømmer angrebene på den franske ambassade og det franske konsulat, Institut Français og andre europæiske institutioner og symboler i hele Burkina Faso under og efter kuppet; opfordrer indtrængende den næste regering til at respektere landets internationale retlige forpligtelser til at beskytte diplomatiske repræsentanter og bygninger og til at garantere sikkerheden for udenlandske statsborgere, der bor i landet; udtrykker sin bekymring over stigningen i russiske desinformationskampagner mod EU-missioner og ‑operationer i Afrika;

8.  opfordrer indtrængende alle relevante parter til at respektere presse- og mediefriheden og til at tillade journalister og medieorganisationer at udføre deres arbejde frit og i sikkerhed, herunder dokumentere situationen for internt fordrevne og sikkerhedsstyrkernes operationer;

9.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer i forbindelse med udøvelsen af deres mandat; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere i Burkina Faso; fordømmer brugen af seksuel vold og alle former for intimidering i forbindelse med konfliktsituationer;

10.  opfordrer indtrængende den næste regering til at foretage hurtige, grundige og upartiske undersøgelser af alle dødsfald og kvæstelser i forbindelse med kuppet, herunder dem, der opstod under plyndringer og demonstrationer, og sikre uafhængig og upartisk retfærdighed og ansvarlighed for ofre og overlevende;

11.  er dybt bekymret over Wagnergruppens aktiviteter i regionen; anbefaler på det kraftigste, at den næste regering afholder sig fra enhver form for partnerskab med Wagnergruppen; er af den faste overbevisning, at inddragelsen af private sikkerhedsvirksomheder, der anklages for grove krænkelser af menneskerettighederne, vil være i strid med målet om at skabe fred, sikkerhed og stabilitet i Burkina Faso; påpeger de meget negative resultater af Ruslands engagement i Mali, hvor befolkningen som følge af straffrihed og mislykkede militærtaktikker nu lider under øgede terrortrusler og lejesoldaters menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende EU og landene i Afrika til at sikre retlige skridt, herunder strafferetlige sanktioner, for krænkelser af menneskerettighederne som følge af private militære virksomheders og sikkerhedsvirksomheders aktiviteter;

12.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres finansielle støtte og humanitære bistand for at opfylde de presserende behov hos befolkningen i Burkina Faso, navnlig behovene hos fordrevne personer og flygtninge i nabolandene; opfordrer den næste regering til at støtte og fremme humanitære organisationers indsats i Burkina Faso ved at sikre uhindret humanitær adgang; udtrykker bekymring over sikkerhedstruslernes indvirkning på effektiviteten af den humanitære bistand og udviklingssamarbejdet;

13.  anmoder EU og dets medlemsstater om, når de udformer deres politikker for Sahel, at tage hensyn til det grundlæggende behov for at støtte god regeringsførelse, civilsamfundet, udvikling og investeringer med henblik på at skabe positive fremtidsudsigter for samfundene i Sahel og til at gennemføre en konsekvensanalyse af G5 Sahel; mener, at EU og dets medlemsstater skal arbejde sammen med ECOWAS, overgangsmyndighederne og alle interessenter i Burkina Faso for at styrke sikkerhedssamarbejdet og udviklings-, uddannelses- og klimatilpasningsbestræbelserne med henblik på at bekæmpe fattigdom og forebygge yderligere radikalisering;

14.  opfordrer det internationale samfund, herunder EU, til i samarbejde med deres internationale partnere og relevante internationale institutioner hurtigst muligt at evaluere alle tilgængelige midler for at undgå enhver misligholdelse af gæld i Burkina Faso;

15.  bemærker et fald i støtten til EU's fredsopbygnings- og udviklingssamarbejdsaktiviteter i regionen; opfordrer Kommissionen til at styrke sin støtte til samarbejde om menneskerettigheder, humanitært samarbejde og udviklingssamarbejde og til at øge synligheden af disse aktiviteter;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres internationale forpligtelser til at implementere et grundigt kontrol- og sporingssystem i forbindelse med deres eksport af våben for at undgå misbrug heraf og give næring til menneskerettighedskrænkelser;

17.  opfordrer indtrængende EU til at støtte Burkina Fasos ret til fødevaresuverænitet som et middel til at opnå ernæringssikkerhed og fattigdomsbekæmpelse, idet der lægges særlig vægt på kvinde- og familielandbrug med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer;

18.  udtrykker sin bekymring over, at den øgede politiske og sikkerhedsmæssige ustabilitet og den alvorlige socioøkonomiske og humanitære situation i Burkina Faso giver terrorgrupper mulighed for at skabe ravage og har vidtrækkende internationale konsekvenser; understreger, at terrorisme og ustabilitet i Sahel er en udfordring og undergraver den demokratiske konsolidering og retsstatsprincippet; minder om, at det er afgørende at tage fat på den strukturelle dynamik bag de nuværende udfordringer for at styrke demokratisk valgte regeringers folkelige legitimitet; opfordrer det internationale samfund, herunder EU, til at øge samarbejdet og støtten i forbindelse med håndteringen af alle disse udfordringer;

19.  anerkender og hylder de religiøse og traditionelle ledere i Burkina Faso, som har spillet en central mæglerrolle og har været aktive med hensyn til at tale imod vold og had under de mange kriser i landet; opfordrer Burkina Fasos ledelse til at øge beskyttelsen af mindretal, herunder religiøse mindretal;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, myndighederne i Republikken Burkina Faso, G5 Sahels sekretariat, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU og Det Panafrikanske Parlament, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling og Den Afrikanske Union og dens institutioner.

(1) EUT C 255 af 29.6.2021, s. 45.
(2) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 24.
(3) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 290.
(4) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik