Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om vejgodstransport (11050/2022 – C9-0299/2022 – 2022/0200(NLE))

P9_TA(2022)0376 A9-0263/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11050/2022),

–  der henviser til udkastet til aftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine om vejgodstransport (10151/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0299/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0263/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Ukraines regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport (11052/2022 – C9-0304/2022 – 2022/0201(NLE))

P9_TA(2022)0377 A9-0262/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11052/2022),

–  der henviser til udkastet til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova om vejgodstransport (10152/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har fremsendt, jf. artikel 91 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9-0304/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0262/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Republikken Moldovas regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale om ændring af listerne over specifikke forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser med henblik på at inkorporere bilag 1 til erklæringen om afslutning af forhandlingerne om indenlandsk regulering af tjenesteydelser af 2. december 2021 (09982/2022 – C9-0224/2022 – 2022/0174(NLE))

P9_TA(2022)0378 A9-0257/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09982/2022),

–  der henviser til udkastet til aftale om ændring af listerne over specifikke forpligtelser i henhold til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser med henblik på at inkorporere bilag 1 til erklæringen om afslutning af forhandlingerne om indenlandsk regulering af tjenesteydelser af 2. december 2021 (09982/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, stk. 4, første afsnit og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0224/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9-0257/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til Verdenshandelsorganisationen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021)0223 – C9-0167/2021 – 2021/0114(COD))

P9_TA(2022)0379 A9-0135/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0223),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 207 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0167/2021),

–  der henviser til udtalelse af 20. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juli 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0135/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

3.  noterer sig Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2560.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Unionen er fortsat engageret i et åbent og regelbaseret multilateralt handelssystem med et moderniseret WTO i centrum og i yderligere at øge effektiviteten af den multilaterale ramme for subsidier. Den bekræfter på ny sit tilsagn om at støtte modernisering af WTO-reglerne for at imødegå fordrejninger af samhandelen og konkurrencen. Unionen vil navnlig engagere sig i at modernisere reglerne om industrisubsidier for at forbedre den korrekte funktion af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (SCM-aftalen) og for at fremme overholdelse og håndhævelse.

Erklæring fra Europa-Kommissionen om præciseringer med hensyn til anvendelsen af forordning (EU) 2022/2560(3) i henhold til dennes artikel 46

Kommissionen giver tilsagn om at præcisere anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 om forekomst af en fordrejning forårsaget af udenlandske subsidier på det indre marked, anvendelsen af afvejningstesten, jf. artikel 6 i denne forordning, og vurderingen af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure, jf. artikel 27, stk. 1, i denne forordning.

Kommissionen vil offentliggøre disse indledende præciseringer senest 12 måneder efter datoen for anvendelse af nævnte bestemmelser.

Retningslinjer udstedt i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2022/2560 kan erstatte disse indledende præciseringer.

Erklæring fra Europa-Kommissionen om multilaterale regler for at imødegå fordrejende udenlandske subsidier i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) 2022/2560(4)

Den 30. juni 2022 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen til enighed om forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked(5). Denne forordning supplerer de nuværende europæiske og internationale bestemmelser om subsidier og subsidiekontrol. Den omhandler fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier på Unionens indre marked.

Subsidier kan have negativ indvirkning på den internationale handel og føre til konkurrencefordrejning inden for både traditionelle sektorer og nye teknologier. I nogle tilfælde kan ukontrollerede subsidier også føre til overkapacitet på bekostning af en sund markedsdynamik. EU er nødt til fortsat at udnytte fordelene ved internationale muligheder og samtidig udvikle redskaber til at imødegå urimelig handelspraksis, både internt og eksternt(6). Denne forordning bør bidrage til at forbedre modstandsdygtigheden på EU's indre marked, navnlig når det drejer sig om at beskytte det mod fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier. På denne måde supplerer Unionen sin redskabskasse med henblik på at nå målene for Unionens åbne strategiske autonomi.

Med henblik på at imødegå de negative indvirkninger af subsidier og i erkendelse af, at WTO's regler måske ikke er tilstrækkeligt effektive til at imødegå de negative afsmittende virkninger af statslig indgriben i økonomien, herunder for visse industrisektorer, er Europa-Kommissionen fortsat engageret i yderligere at øge effektiviteten af den multilaterale ramme for subsidier og er fast besluttet på at presse kraftigt på for at opnå en retlig ramme, som er godt rustet til at imødegå fordrejninger af samhandelen og konkurrencen, og for lige konkurrencevilkår(7). Kommissionen er navnlig engageret i at modernisere reglerne om industrisubsidier for at forbedre den korrekte funktion af og fremme overholdelsen af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (SCM-aftalen). I denne forbindelse minder Europa-Kommissionen om sit igangværende trilaterale samarbejde med Japan og USA.

Regler om subsidier er navnlig fastsat i SCM-aftalen, som fastsætter forbud mod visse subsidier og foranstaltninger til imødegåelse af negative virkninger af subsidier i forbindelse med varehandel. For så vidt angår Unionen er disse regler, for så vidt som de vedrører udligningssubsidiering, gennemført ved forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(8). Anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1037 bestemmes af anvendelsesområdet for SCM-aftalen.

Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, herunder navnlig dem, der følger af SCM-aftalen. Europa-Kommissionen vil sikre, at enhver foranstaltning, der træffes i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, er i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser.

Kommissionen agter at gøre fuld brug af denne nye forordning for at imødegå fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier på det indre marked.

(1) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 87. (2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 4. maj 2022 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0143). (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1). (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1). (5) Europa-Kommissionen, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, COM(2021)0223. (6) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik", COM(2021)0066. (7) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik", COM(2021)0066. (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (COM(2021)0189 – C9-0147/2021 – 2021/0104(COD))

P9_TA(2022)0380 A9-0059/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0189),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 50 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9-0147/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 7. september 2021 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9‑0059/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2464.)

(1) EUT C 446 af 3.11.2021, s. 2. (2) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 51.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 (COM(2020)0595 – C9-0304/2020 – 2020/0266(COD))

P9_TA(2022)0381 A9-0341/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0595),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9-0304/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 4. juni 2021 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 24. februar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0341/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2554.)

(1) EUT C 343 af 26.8.2021, s. 1. (2) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 38.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF, 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 (COM(2020)0596 – C9-0303/2020 – 2020/0268(COD))

P9_TA(2022)0382 A9-0340/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0596),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 53, stk. 1, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0303/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 4. juni 2021 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 24. februar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0340/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  foreslår, at retsakten betegnes "DORA-direktivet";

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/... om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2556.)

(1) 1 EUT C 343 af 26.8.2021, s. 1. (2) 2 EUT C 155 af 30.4.2021, s. 38.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020)0823 – C9-0422/2020 – 2020/0359(COD))

P9_TA(2022)0383 A9-0313/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0823),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0422/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. april 2022(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2021(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. juni 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0313/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/... om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2555.)

(1) EUT C 233 af 16.6.2022, s. 22. (2) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 170.

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) 2021/1060, forordning (EU) 2021/2115, direktiv 2003/87/EF og afgørelse (EU) 2015/1814 (COM(2022)0231 – C9-0183/2022 – 2022/0164(COD))(1)

P9_TA(2022)0384 A9-0260/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER(2)

P9_TA(2022)0384 A9-0260/2022

til Kommissionens forslag

P9_TA(2022)0384 A9-0260/2022

---------------------------------------------------------

P9_TA(2022)0384 A9-0260/2022

2022/0164(COD)

P9_TA(2022)0384 A9-0260/2022

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) 2021/1060, forordning (EU) 2021/2115, direktiv 2003/87/EF og afgørelse (EU) 2015/1814

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, artikel 177, stk. 1, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 322, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(5) har hidtil usete geopolitiske begivenheder, der er udløst af Ruslands uprovokerede og ulovlige militære invasion af Ukraine, og deres direkte og indirekte socioøkonomiske konsekvenser i betydelig grad påvirket Unionens samfund og økonomi, dens befolkning og dens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Navnlig er det blevet tydeligere end nogensinde, at Unionens energisikkerhed og energiuafhængighed er uundværlig for en vellykket, bæredygtig og inklusiv genopretning efter covid-19-krisen, da den også yder et vigtigt bidrag til den europæiske økonomis modstandsdygtighed.

(2)  På grund af den direkte sammenhæng mellem en bæredygtig genopretning, opbygningen af Unionens modstandsdygtighed og Unionens energisikkerhed, idet afhængigheden af fossile brændstoffer, navnlig fra Rusland, reduceres, og dennes betydning for en retfærdig og inklusiv omstilling er genopretnings- og resiliensfaciliteten et velegnet instrument i forbindelse med Unionens reaktion på disse nye udfordringer, samtidig med at det sikres, at EU-lovgivningen(6)a og eksisterende internationale forpligtelser overholdes.

(3)  I Versailleserklæringen af 10.-11. marts 2022 har stats- og regeringscheferne opfordret Kommissionen til inden udgangen af maj at foreslå en REPowerEU-plan om at udfase afhængigheden af importen af fossile brændstoffer fra Rusland, som efterfølgende blev gentaget i Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. marts 2022. Dette bør gøres i god tid inden 2030 på en måde, der er i overensstemmelse med EU's grønne pagt og klimamålene for 2030 og 2050, der er nedfældet i "den europæiske klimalov". Forordning (EU) 2021/241 bør derfor ændres for at styrke muligheden for herigennem at støtte reformer og investeringer, der har til formål at diversificere energiforsyningen, navnlig fossile brændstoffer, samt gøre energisystemet mere sikkert, prismæssigt overkommeligt, tilgængeligt og bæredygtigt, navnlig med udbredelse af vedvarende energi, energieffektivitet og øget energilagringskapacitet, og hermed styrke Unionens strategiske uafhængighed sammen med en åben økonomi. Der bør også ydes støtte til reformer og investeringer, der øger energieffektiviteten og energibesparelserne i medlemsstaternes økonomier gennem bedre sammenhæng med direktivet om vedvarende energi, direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter.

(3a)  Udfasningen af afhængigheden af import af russiske fossile brændstoffer bør føre til en reduktion af Unionens samlede energiafhængighed. I overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten bør REPowerEU-kapitlerne i genopretnings- og resiliensplanerne bidrage til at øge og styrke Unionens strategiske autonomi uden i for høj grad at øge dens afhængighed af råvarer fra tredjelande.

(4)  For at opnå størst mulig komplementaritet, overensstemmelse og sammenhæng mellem de politikker og tiltag, som Unionen og medlemsstaterne iværksætter for at fremme uafhængighed og sikkerhed og bæredygtighed i Unionens energiforsyning, bør disse reformer og investeringer på energiområdet etableres gennem et særligt "REPowerEU-kapitel" i genopretnings- og resiliensplanerne.

(4a)  For at fremme målene i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed bør medlemsstaterne med henblik på udarbejdelsen af REPowerEU-kapitlerne sikre, at midlerne fordeles hensigtsmæssigt mellem regionerne, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte regioners behov og udfordringer.

(4b)  Der bør tages særligt hensyn til fjerntliggende, perifere og isolerede regioner og øer, som allerede oplever yderligere begrænsninger.

(5)  For at få den størst mulige rækkevidde af Unionens indsats bør det kræves, at alle medlemsstater, der indgiver en genopretnings- og resiliensplan efter denne forordnings ikrafttræden, i deres plan medtager et kapitel om REPowerEU. Dette krav bør af hensyn til det ajourførte maksimale finansielle bidrag navnlig gælde for reviderede planer, som medlemsstaterne indgiver fra den 30. juni 2022. Unødvendige administrative byrder bør undgås.

(6)  Kapitlet om REPowerEU bør omfatte nye reformer og investeringer, der bidrager til REPowerEU's mål og tackler virkningerne af den krise, der er forårsaget af den russiske militære aggression mod Ukraine. Desuden bør kapitlet indeholde en oversigt over andre foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af andre kilder end genopretnings- og resiliensfaciliteten og bidrager til de energirelaterede mål, der er skitseret i betragtning 3. Oversigten bør omfatte foranstaltninger, der skal gennemføres mellem den 1. februar 2022 og den 31. december 2026, som er den periode, hvor målene i denne forordning skal nås. Det er bydende nødvendigt hurtigt at øge investeringerne i energieffektivitetsforanstaltninger, såsom udbredelse af bæredygtige og effektive opvarmnings- og kølingsløsninger, der udgør en bæredygtig og effektiv måde til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer med hensyn til energiforsyning og energiomkostninger. I betragtning af den sociale indvirkning af vedvarende høje og volatile energipriser og i henhold til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder bør der lægges særlig vægt på at tackle energifattigdom ved at støtte energifattige og sårbare forbrugere. For så vidt angår naturgasinfrastruktur bør investeringerne og reformerne relateret til REPowerEU-kapitlerne med henblik på at dreje forsyningen væk fra Rusland og diversificere denne bygge på de behov, der aktuelt er identificeret gennem den vurdering, der er gennemført og vedtaget af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG), der er oprettet i en ånd af solidaritet med hensyn til forsyningssikkerhed, og tage hensyn til de skærpede beredskabsforanstaltninger, herunder lagring af energi, der er truffet med henblik på tilpasning til nye geopolitiske trusler samt give et langsigtet bidrag til den grønne omstilling ved at være brintklar. Der bør være en betydelig andel af foranstaltningerne i kapitlet, som har grænseoverskridende eller multinationale dimensioner eller virkninger, og som bl.a. bidrager til europæisk merværdi. Endelig bør REPowerEU-kapitlerne indeholde en redegørelse for og en kvantificering af de samlede virkninger af de reformer og investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de andre foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af andre kilder end genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(6a)  En effektiv omstilling til grøn energi og hurtig reduktion af energiafhængigheden bør tage højde for de nye udfordringer, som husholdninger og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, navnlig de mest sårbare, står over for. Sådanne udfordringer vedrører energifattigdom, dvs. en husholdnings manglende evne, forbundet med prismæssig uoverkommelighed, til at opfylde de grundlæggende forsyningsbehov og manglende adgang til væsentlige energitjenester for at sikre et mindsteniveau af komfort og sundhed, en ordentlig leve- og sundhedsstandard, herunder tilstrækkelig opvarmning, varmt vand, køling, belysning og energi til elapparater, i den relevante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker, forårsaget af høje energiudgifter og boligers og bygningers ringe energieffektivitet.

(6b)  Den nuværende geopolitiske kontekst kræver, at Unionen skrider til handling for at bevare sin energisikkerhed, dvs. konstant og uafbrudt adgang til energi, forsyningssikkerhed og teknisk sikkerhed, hvilket kan opnås gennem forbedring af effektiviteten og interoperabiliteten af transmissions- og distributionsnet, fremme af systemfleksibilitet, undgåelse af overbelastning, sikring af modstandsdygtige forsyningskæder, cybersikkerhed samt beskyttelse og klimatilpasning af al infrastruktur og især kritisk infrastruktur, samtidig med at strategisk energiafhængighed mindskes.

(7)  Der bør tilføjes et relevant vurderingskriterium, som kan danne grundlag for Kommissionens vurdering af de reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU-kapitlet, og for at sikre, at reformer og investeringer er egnede til at nå de specifikke mål, der vedrører REPowerEU. Der bør kræves en A-rating i henhold til dette nye vurderingskriterium, for at den pågældende genopretnings- og resiliensplan kan vurderes positivt af Kommissionen.

(7a)  Den effektive omstilling til grøn energi og en hurtig reduktion af energiafhængigheden på en inklusiv måde kræver foranstaltninger til at øge energieffektiviteten og -besparelserne i bygninger og hurtigere dekarbonisere industrier. For at fremskynde Europas grønne omstilling er det nødvendigt, at andelen af bæredygtig og vedvarende energi i energimikset øges, og at der træffes foranstaltninger til at afhjælpe infrastrukturflaskehalse og mangel på arbejdskraft og kvalifikationer. Potentialet i digitale færdigheder og teknologier til at tjene den grønne omstilling bør udnyttes.

(8)  Investeringer i infrastruktur og teknologier alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre en reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer. Der bør afsættes ressourcer til omskoling og opkvalificering af mennesker for yderligere at udstyre arbejdsstyrken med grønne færdigheder. Dette er i overensstemmelse med målsætningerne for Den Europæiske Socialfond Plus, som skal støtte medlemsstaterne i at kvalificere arbejdsstyrken og gøre denne modstandsdygtig og klar til fremtidens arbejdsmarked. I lyset heraf bør midler, der anmodes om fra Den Europæiske Socialfond Plus' rammebeløb til at støtte REPowerEU-målene, bidrage til at støtte foranstaltninger til omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken. Kommissionen vil vurdere, om foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne bidrager væsentligt til at støtte en omskoling af arbejdsstyrken i retning af grønne færdigheder.

(9)  Anvendelsen af denne ordning bør ikke berøre alle andre retlige krav i henhold til forordning (EU) 2021/241, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(9a)  Foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlerne bør ikke undergrave det overordnede grønne og digitale ambitionsniveau i Rådets allerede vedtagne gennemførelsesafgørelser om godkendelse af genopretnings- og resiliensplanerne.

(10)  Genopretnings- og resiliensplanen, herunder kapitlet om REPowerEU, bør bidrage til effektivt at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder de landespecifikke henstillinger, der skal vedtages i forbindelse med 2022-semestercyklussen, og som bl.a. henviser til de energiudfordringer, som medlemsstaterne står over for.

(11)  En effektiv omstilling til grøn energi og en reduktion af energiafhængigheden indebærer betydelige digitale investeringer. I lyset af forordning (EU) 2021/241 bør medlemsstaterne redegøre for, hvordan foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, herunder foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU, forventes at bidrage til den digitale omstilling eller til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de tegner sig for et beløb, der bidrager til de digitale mål, på grundlag af metoden til digital tagging. I betragtning af den hidtil usete hastende karakter og betydning af de energiudfordringer, som Unionen står over for, bør de reformer og investeringer, der indgår i kapitlet om REPowerEU, imidlertid ikke tages i betragtning ved beregningen af planens samlede tildeling med henblik på anvendelsen af kravet vedrørende de digitale mål i forordning (EU) 2021/241. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne bestræbe sig på i videst muligt omfang at medtage foranstaltninger i kapitlet om REPowerEU, der bidrager til de digitale mål, på grundlag af metoden til digital mærkning.

(11a)  Den uforholdsmæssigt lange varighed af administrative procedurer er en af de største hindringer for udbredelsen af projekter for vedvarende energi i overensstemmelse med de mål, der er fastsat for investeringer i vedvarende energi. Disse hindringer omfatter de gældende reglers kompleksitet i forbindelse med udvælgelse af lokaliteter og administrative tilladelser til projekter, kompleksiteten i og varigheden af vurderingen af projekternes miljøvirkninger eller mangel på tilstrækkeligt personale hos de tilladelsesudstedende myndigheder. Det er nødvendigt yderligere at forenkle og afkorte de administrative tilladelsesprocesser, herunder kortere og klarere frister for de kompetente myndigheders afgørelser, for at sikre, at Unionen når sine energi- og klimamål. For at fremskynde tilladelsesprocesserne bør Kommissionen støtte medlemsstaterne i at udpege områder, der er særligt egnede til gennemførelse af projekter om vedvarende energi, samtidig med at de relevante miljøbestemmelser anvendes fuldt ud, og fristerne kan være kortere.

(12)  I henhold til artikel 18, stk. 4, litra q), i forordning (EU) 2021/241 bør medlemsstaterne også fremlægge en detaljeret rapport fra den obligatoriske og hensigtsmæssige høringsproces, der er gennemført med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt NGO'er og andre relevante interessenter for opnåelsen af REPowerEU-målene, herunder fra landbrugssektoren, hvis det er relevant, for så vidt angår reformer og investeringer, der indgår i kapitlet om REPowerEU. Sådanne sammenfatninger bør beskrive disse høringers tidsplan og faser, indeholde en oversigt over de hørte interessenter, omfatte en redegørelse for resultatet af disse høringer og en oversigt over, hvordan de modtagne input afspejles i REPowerEU-kapitlerne, hvilket input der ikke var afspejlet og af hvilken grund, og hvordan de lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter vil blive inddraget i gennemførelsen af REPowerEU-kapitlet og overvågningen heraf. Med forbehold af de nationale retlige rammer opfordres medlemsstaterne til at inddrage de nationale parlamenter i drøftelserne om ændring af planerne. EU-standarder for offentlig deltagelse og navnlig adfærdskodeksen for partnerskab vil kunne tjene som inspiration for de nationale myndigheder, når de gennemfører høringsprocessen.

(13)  Anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade er afgørende for at sikre, at de investeringer og reformer, der foretages som led i genopretningen efter pandemien, gennemføres på en bæredygtig måde. Det bør fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, der støttes af faciliteten, med én særlig og snævert udformet undtagelse i forbindelse med reformer og investeringer, som skal være i funktion inden den 31. december 2024 for at beskytte EU's umiddelbare energisikkerhed, forudsat at der gælder en serie kumulative forudsætninger. De samlede midler til reformer og investeringer, der nyder godt af denne undtagelse, bør være begrænset til et maksimumsbeløb, der skal fastsættes af Kommissionen efter en omfattende behovsbaseret vurdering af de umiddelbare infrastrukturbehov. En sådan vurdering bør ajourføre Kommissionens skøn fra maj 2022, ifølge hvilke det for at importere tilstrækkeligt med LNG og rørledningsgas fra andre leverandører vil være nødvendigt med investeringer, der anslås til 10 mia. EUR, inden 2030, for at sikre et tilstrækkeligt niveau af gasinfrastruktur, herunder LNG-importterminaler, rørledninger, til at forbinde underudnyttede LNG-importterminaler og EU-nettet samt kapacitet til tilbagegående strømme.

(13a)  REPowerEU-kapitlerne bør være i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplaner og med Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.

(13b)  REPowerEU-kapitlet bør omfatte foranstaltninger, der har en grænseoverskridende eller multinational dimension eller virkning. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i hele processen. Desuden bør medlemsstaterne opfordres til hurtigst muligt at samarbejde med hinanden om at udvikle foranstaltninger, der har en grænseoverskridende dimension eller virkninger, og som skal medtages i REPowerEU-kapitlerne.

(14)  Der bør indføres yderligere incitamenter for medlemsstaterne til at anmode om lån gennem en præcisering af proceduren for tildeling af lån. I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241 kan medlemsstaterne anmode om lån indtil den 31. august 2023, under forudsætning af at de har underrettet Kommissionen om deres hensigt om at anmode om en sådan lånestøtte. En hensigt om at indgive en låneanmodning bør meddeles Kommissionen 30 dage efter nærværende forordnings ikrafttræden, således at omfordelingen af de resterende midler kan foregå på en velordnet måde, og så medlemsstaterne kan anmode om en sådan støtte. Når medlemsstaterne giver udtryk for deres hensigt om at anmode om lånestøtte, og når de indgiver en sådan låneanmodning, bør de handle i god tro og, så vidt det er muligt, reelt anmode om en sådan støtte for at sikre omfordelingens forudsigelighed og effektivitet. Kommissionen bør samtidig på lige fod og hurtigst muligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om status for låneanmodningerne og den foreslåede tildeling af lånestøtte.

(14a)  Medlemsstaterne opfordres til at forelægge REPowerEU-kapitlerne så hurtigt som muligt og helst senest to måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden for at fremme synergier mellem REPowerEU-kapitlerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner. For at sikre en hurtig gennemførelse bør Kommissionen og Rådet afslutte vurderingen og godkendelsen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner med medtagelse af REPowerEU-kapitlerne så tidligt som muligt og helst inden for en måned efter denne ændringsforordnings ikrafttræden. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres indtrængende til ligeledes at indgå operationelle ordninger senest en måned efter vedtagelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse. Med henblik herpå opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på erfaringerne fra de forudgående forhandlinger om de operationelle aftaler, der allerede er indgået.

(15)  For at tilskynde til et højt ambitionsniveau for de reformer og investeringer, der skal medtages i REPowerEU-kapitlet, bør der desuden tilvejebringes nye særlige finansieringskilder.

(15a)  Kommissionen vedtog et forslag til Rådets forordning om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, der omfatter et solidaritetsbidrag for den fossile industri, som gælder i alle medlemsstater. En andel af de indtægter, der genereres af dette nye bidrag, kunne gøres tilgængelig i form af eksterne formålsbestemte indtægter til fordel for REPowerEU-kapitlerne, idet der tages hensyn til behovene for at nå REPowerEU-målene.

(16)  ▌ Den nuværende økonomiske og geopolitiske situation kræver, at Unionen mobiliserer tilgængelige midler for hurtigt at diversificere EU's energiforsyning og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030. I den forbindelse bør Europa-Parlamentets og Rådets ▌ direktiv 2003/87/EF(7) ændres med henblik på at fremskynde auktioneringen af kvoter fra loftet til reformer og investeringer, der bidrager til REPowerEU-målene, inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I overensstemmelse med målene i direktiv 2003/87/EF bør sådanne indtægter ikke finansiere investeringer i infrastruktur eller faciliteter til fossile brændstoffer.

(16a)   Det er nødvendigt at forlænge den nuværende tilførselsrate for kvoter til markedsstabilitetsreserven for på lang sigt at forhindre en betydelig stigning i overskuddet af kvoter i handelen med drivhusgasemissionskvoter inden for Unionen. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814(8)a og direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres med henblik på at forlænge fordoblingen af tilførselsraten på 24 % til markedsstabilitetsreserven indtil 2030 og sænke den øvre tærskel og buffer-tærsklen i forhold til reduktionen af den EU-dækkende kvotemængde fra 2025.

(16b)  Kommissionen bør finde yderligere kilder til at supplere finansieringen af REPowerEU-kapitlerne, herunder ved at sikre fleksibilitet i forhold til ubrugte midler.

(16c)  Med henblik på tildelingen af de maksimale finansielle bidrag, der stammer fra de nye indtægter til REPowerEU-kapitlerne, bør metoden i [bilag I/II/II] opdateres for at tage hensyn til den nye geopolitiske situation og de ændrede omstændigheder. Sådanne indikatorer kan omfatte et eller flere af følgende elementer: energiafhængighedsgrad, navnlig afhængighed af tredjelande, især Rusland; stigning i husholdningernes energirelaterede omkostninger til basale varer og tjenester; andelen af fossile brændstoffer i det indenlandske bruttoenergiforbrug.

(17)   Med henblik på at give medlemsstaterne og regionerne tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere de nye udfordringer bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060(9) ændres for at give mulighed for at anmode om op til 7,5 % af midlerne under programmer under delt forvaltning til at bidrage til REPowerEU-målene som fastsat i forordning (EU) 2021/241 ved hjælp af støtteforanstaltninger som omhandlet i nævnte forordnings artikel 21c, stk. 1, litra b), med undtagelse af fossilfri brint, artikel 21c, stk. 1, litra c), med undtagelse af anlæg til transport af fossile brændstoffer, og artikel 21c, stk. 1, litra d), samtidig med at procedurekravene i forbindelse med programgennemførelsen forenkles, i tillæg til den eksisterende overførselsmulighed på op til 5 %, forudsat at sidstnævnte er opbrugt fuldt ud. En sådan ▌mulighed begrundes med behovet for at dække REPowerEU's mål og give medlemsstaterne og regionerne yderligere fleksibilitet, som er afgørende for at imødekomme disse presserende behov, og den bør være begrundet i et større finansielt behov i forbindelse med de yderligere ▌investeringer, der indgår i kapitlet i forordning (EU) 2021/241.

(17a)   EU ETS blev oprettet for at skabe et effektivt, forudsigeligt og markedsdrevet system til reduktion af emissioner og håndtering af klimakrisen. Selv om ændringen af direktiv 2003/87/EF er begrundet i en ekstraordinær situation, er det fortsat vigtigt ikke at undergrave tilliden til EU ETS-markedet gennem kortsigtede indgreb, og denne ændring bør derfor betragtes som en engangsforanstaltning, som ikke vil blive gentaget.

(17b)  For at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet med hensyn til omfordeling af midler med henblik på skræddersyede reaktioner på energikrisen bør Kommissionen vurdere, om der kan gives mulighed for finansielle overførsler under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse mellem EFRU, ESF og Samhørighedsfonden for begge programmeringsperioder.

▌

(19)  Udbetalinger under REPowerEU foretages i overensstemmelse med reglerne for genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil udgangen af 2026. Betalinger i forbindelse med de midler, der anmodes om i henhold til artikel 26a i forordning (EU) 2021/1060, foretages i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2021/1060 og de respektive fondsspecifikke forordninger og er betinget af, at der er midler til rådighed, som er godkendt i det årlige EU-budget.

(20)  En anmodning om en særlig finansiering til REPowerEU-foranstaltninger, herunder kvoter til bortauktionering under EU ETS med hovedvægten i begyndelsen af perioden i henhold til artikel 26a i forordning (EU) 2021/1060 ▌, skal være begrundet i et større finansielt behov i forbindelse med de yderligere reformer og investeringer, der indgår i kapitlet om REPowerEU.

(20a)  Et beløb på op til 20 % af de yderligere midler til finansiering af en medlemsstats REPowerEU-kapitel kan, såfremt en medlemsstat anmoder herom sammen med REPowerEU-kapitlet i en revideret genopretnings- og resiliensplan, udbetales i form af forfinansiering inden for to måneder efter Kommissionens vedtagelse af de retlige forpligtelser, i det omfang dette er muligt og afhængigt af tilgængeligheden af midler, med henblik på at sikre, at finansielle støttemidler implementeres med hovedvægt i begyndelsen af perioden for bedre at imødegå den nuværende energikrise.

(21)  Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de reformer og investeringer, der er skitseret i REPowerEU-kapitlet, og deres bidrag til REPowerEU-målene som fastsat i forordning (EU) 2021/241.

(22)  De seneste geopolitiske begivenheder har i betydelig grad påvirket priserne på energi, fødevarer og byggematerialer og også forårsaget mangler i de globale forsyningskæder, hvad der har resulteret i øget inflation og skabt nye vanskeligheder, herunder risikoen for energifattigdom og højere leveomkostninger. Denne udvikling kan have en direkte indvirkning på muligheden for at gennemføre foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. I det omfang medlemsstaterne kan påvise, at en sådan udvikling gør det helt eller delvist umuligt at nå en bestemt milepæl eller et bestemt mål, kan sådanne situationer påberåbes som objektive omstændigheder i henhold til artikel 21. Endvidere kan sådanne situationer, i det omfang medlemsstaterne kan dokumentere, at opnåelsen af en specifik milepæl eller et specifikt mål er i konflikt med opnåelsen af facilitetens målsætninger, herunder REPowerEU-målsætningerne, påberåbes som objektive omstændigheder i henhold til artikel 21. Desuden bør ingen anmodning om ændringer undergrave den overordnede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne. Medlemsstaterne bør også sikre, at forslag om at ændre deres genopretnings- og resiliensplaner er indrettet på at imødegå udfordringer, der skyldes de seneste geopolitiske begivenheder.

VEDTAGET DENNE FORORDNING —

Artikel 1

I forordning (EU) 2021/241 foretages følgende ændringer:

(1)  Artikel 4, stk. 1, affattes således:"

"1. På linje med de seks søjler, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, de sammenhænge og synergier, de skaber, og i forbindelse med covid-19-krisen er det facilitetens overordnede mål at fremme Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at forbedre medlemsstaternes resiliens, kriseberedskab, tilpasningsevne og vækstpotentiale, ved at afbøde denne krises sociale og økonomiske indvirkning, navnlig på kvinder, ved at bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, ved at støtte den grønne omstilling, ved at bidrage til opnåelsen af Unionens 2030-klimamål fastsat i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2018/1999, ved at opfylde målet om EU-klimaneutralitet senest i 2050 og om den digitale omstilling og ved at øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens energisystem gennem en betydelig mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer og gennem forøgelse af ibrugtagningen af vedvarende energi, energieffektivitet og energilagringskapacitet og diversificering af energiforsyningen på EU-plan ("REPowerEU-mål") og på den måde medvirke til øget økonomisk og social konvergens, genoprettelse og fremme af bæredygtig vækst og integration af Unionens økonomier samt fremme jobskabelse af høj kvalitet og bidrage til Unionens strategiske autonomi sammen med en åben økonomi og skabe europæisk merværdi."

(1a)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 13a

REPowerEU-forfinansiering

Genopretnings- og resiliensplanen, dersom den indeholder et REPowerEU-kapitel, kan ledsages af en anmodning om forfinansiering. Kommissionen foretager under forudsætning af Rådets vedtagelse af den i artikel 20, stk. 1, og artikel 21, stk. 2, omhandlede gennemførelsesafgørelse senest den 31. december 2023 en forfinansieringsbetaling af et beløb på op til 20 % af den yderligere finansiering, der kræves for at finansiere dets REPowerEU-kapitel, i henhold til artikel 12 og artikel 21a."

(2)  I artikel 14 foretages følgende ændringer:

(-a)  Stk. 2 affattes således:"

"En medlemsstat kan anmode om lånestøtte samtidig med indgivelsen af en genopretnings- og resiliensplan omhandlet i artikel 18, eller på et andet tidspunkt indtil den 31. august 2023, i reglen forudsat at den har underrettet Kommissionen om, at den har til hensigt at anmode om en sådan lånestøtte inden for 30 dage efter [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. I sidstnævnte tilfælde skal anmodningen vedlægges en revideret genopretnings- og resiliensplan med yderligere milepæle og mål. Kommissionen kan yde lån til en medlemsstat, der ikke har udtrykt at have til hensigt at anmode om en sådan støtte inden for 30 dage efter [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] under forudsætning af, at der er midler til rådighed efter godkendelse af de lånanmodninger, som medlemsstaterne har indgivet inden for 30-dage efter [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].";

(a)  I stk. 3 indsættes følgende litra efter litra b):"

"ba) hvor det er relevant, reformer og investeringer i overensstemmelse med artikel 21c, stk. 1"

(b)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Lånestøtten til den pågældende medlemsstats genopretnings- og resiliensplan må ikke være større end forskellen mellem de samlede omkostninger til genopretnings- og resiliensplanen, som revideret, hvor det er relevant, og det maksimale finansielle bidrag omhandlet i artikel 11, herunder, hvor det er relevant, den indtægt, der er omhandlet i artikel 21a, samt, hvor det er relevant, midler under programmer med delt forvaltning til støtte for REPowerEU's mål som omhandlet i artikel 21b."

(c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Uanset stk. 5 kan lånestøttebeløbet under ekstraordinære omstændigheder øges, hvis der er midler til rådighed, under hensyntagen til den anmodende medlemsstats behov samt anmodninger om lånestøtte, der allerede er indgivet eller planlægges indgivet af andre medlemsstater, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes. For at lette anvendelsen af disse principper meddeler medlemsstaterne senest 30 dage efter [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] Kommissionen, om de agter at anmode om lånestøtte. Når en medlemsstat giver udtryk for sin hensigt om at anmode om lånestøtte, underretter Kommissionen uden unødigt ophold Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt og på lige vilkår. Kommissionen meddeler inden for 60 dage efter [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] samtidigt og på lige vilkår Europa-Parlamentet og Rådet den foreslåede tildeling af lånestøtten til de medlemsstater, der har givet udtryk for denne hensigt."

(2a)  Artikel 17, stk. 2, affattes således:"

"2. Foranstaltninger, der iværksættes fra den 1. februar 2020 og fremefter, er støtteberettigede, forudsat at de opfylder kravene i denne forordning, med undtagelse af foranstaltninger i REPowerEU-kapitlerne, som først kan iværksættes fra den 1. februar 2022."

(2b)  Artikel 18, stk. 4, litra h), affattes således:"

"h) angivelse af, om foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen omfatter grænseoverskridende projekter eller flerlandeprojekter. For så vidt angår REPowerEU-kapitlerne, en bekræftelse af, at mindst 35 % af de tilskud og mindst 35 % af de lån, der skal anvendes i henhold til REPowerEU-kapitlet, tildeles foranstaltninger, der har en grænseoverskridende dimension eller virkning for flere lande, selv om de gennemføres af én medlemsstat, og skal bidrage til at nå målene i artikel 21c, stk. 1, medmindre medlemsstaten indrømmes en undtagelse i henhold til artikel 21c, stk. 1a"

(2c)  I artikel 18, stk. 4, indsættes følgende litra:"

"da) en redegørelse for, at foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, litra a), opfylder betingelserne i artikel 21c, stk. 4 og 4a"

(3)  I artikel 18, stk. 4, litra q), indsættes følgende punktum:"

"q) med henblik på udarbejdelse og, hvor den er tilgængelig, gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, en udførlig rapport om høringsprocessen, som skal være obligatorisk, tilstrækkelig og gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter, og hvordan interessenternes input afspejles i genopretnings- og resiliensplanen; den udførlige rapport om høringsprocessen skal navnlig vise tidsplanen og etaperne for resultatet af høringerne med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, NGO'er og alle andre interessenter, der er relevante for at kunne indfri REPowerEU-målene, angive de hørte interessenter, forklare resultaterne af disse høringer om reformer og investeringer, der indgår i kapitlet om REPowerEU, give en oversigt over, hvordan de modtagne input afspejles i kapitlet om REPowerEU, hvilke input der ikke blev afspejlet og hvorfor, og hvordan de lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter inddrages i gennemførelsen af REPowerEU-kapitlet og overvågningen heraf"

(4)  I artikel 19, stk. 3, indsættes følgende litraer:"

"da) hvorvidt de reformer og investeringer, der er omhandlet i artikel 21c, stk. 1, effektivt bidrager til energisikkerhed, en diversificering af Unionens energiforsyning, øget energilagringskapacitet eller en betydelig reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030, til indfrielse af EU's 2030-mål, herunder energieffektivitet og vedvarende energi og mod EU's mål om klimaneutralitet"

"fa) hvorvidt mindst 35 % af de tilskud og mindst 35 % af de lån, der skal anvendes i henhold til REPowerEU-kapitlet, tildeles foranstaltninger, der har en grænseoverskridende eller multilateral dimension eller virkning, også selv om de gennemføres af én medlemsstat, og bidrager til at nå målene i artikel 21c, stk. 1, medmindre medlemsstaten indrømmes en undtagelse i henhold til artikel 21c, stk. 1a"

"ka) hvorvidt høringsprocessen i artikel 18, stk. 4, litra q), i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, er tilstrækkelig, og hvorvidt de relevante input fra de relevante interessenter afspejles korrekt i indholdet af REPowerEU-kapitlet samt hvorvidt sammenfatning af høringsprocessen viser tidsplanen og etaperne for høringerne, angiver de hørte interessenter, forklarer resultaterne af disse høringer og beskriver, hvordan de modtagne input blev afspejlet i REPowerEU-kapitlet, hvilke input der ikke blev afspejlet og hvorfor, og hvordan de relevante interessenter inddrages i gennemførelsen af REPowerEU-kapitlet og overvågningen heraf"

(4a)  Artikel 21, stk. 1, affattes således:"

"1. Hvor den pågældende medlemsstat på grund af objektive omstændigheder, herunder krisen forårsaget af den russiske militære aggression mod Ukraine, ikke længere, helt eller delvist, kan opfylde sin genopretnings- og resiliensplan, herunder relevante milepæle og mål, eller hvor nye foranstaltninger kræves til at håndtere virkningerne af krisen, kan den pågældende medlemsstat rette en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om at ændre eller erstatte de gennemførelsesafgørelser fra Rådet, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3. Med henblik herpå kan medlemsstaten foreslå en ændret eller ny genopretnings- og resiliensplan. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte til forberedelsen af et sådant forslag under instrumentet for teknisk støtte."

(4b)  Artikel 21, stk. 2, affattes således:"

"2. Hvor Kommissionen finder, at den begrundelse, som den pågældende medlemsstat gør gældende, berettiger en ændring af den relevante genopretnings- og resiliensplan, vurderer Kommissionen den ændrede eller nye genopretnings- og resiliensplan i overensstemmelse med artikel 19 og fremsætter et forslag om en ny gennemførelsesafgørelse fra Rådet i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, inden for en måned efter den officielle indgivelse af anmodningen. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen kan om nødvendigt aftale at forlænge denne frist med et rimeligt tidsrum. Rådet vedtager som hovedregel den nye gennemførelsesafgørelse inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag. "

(5)  Artikel 23, stk. 1, affattes således:"

"Når Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i artikel 20, stk. 1, indgår Kommissionen en aftale med den berørte medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse som omhandlet i finansforordningen. For hver medlemsstat må den retlige forpligtelse ikke overstige summen af det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), for 2021 og 2022, det ajourførte finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, for 2023, og det beløb, der er beregnet i henhold til artikel 21a, stk. 2."

(6)  Følgende kapitel indsættes efter kapitel III:"

"KAPITEL IIIa

REPowerEU

Artikel 21a

"Artikel 21b

Artikel 21c

Artikel 21ca

Overnational vurdering af energisikkerhedsbehov

1.  Kommissionen foretager en vurdering af behovet for at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed forud for godkendelsen af enhver genopretnings- og resiliensplan, der indeholder REPowerEU-kapitlet. Formålet med denne vurdering er at give et overnationalt perspektiv på Unionens energisikkerhedsbehov for at lette den mest effektive anvendelse af ressourcerne med henblik på at nå målene for REPowerEU. Med henblik herpå udarbejder Kommissionen senest [en måned efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] en rapport, hvori den udpeger og evaluerer de mest presserende infrastruktur- og investeringsbehov for at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed, herunder hovedsagelig grænseoverskridende projekter eller projekter med flere lande.

2.  Den i første afsnit omhandlede rapport skal som minimum omfatte:

3.  Medlemsstaterne bidrager til udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede rapport ved at give oplysninger om nationale behov for energisikkerhed og projekter som krævet af Kommissionen.

Artikel 21d

7)  Bilag V ændres som angivet i bilag I til denne forordning.

Artikel 2

I forordning (EU) 2021/1060 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 11, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"e) hvis det er relevant, opdelingen af de finansielle midler pr. regionskategori, jf. artikel 108, stk. 2, og de tildelinger, der foreslås anmodet om i henhold til artikel 26a eller overført i henhold til artikel 26 eller i henhold til artikel 111, herunder en begrundelse"

2)  I artikel 22, stk. 3, litra g), tilføjes følgende nummer:"

"i) en tabel med angivelse af de samlede finansielle tildelinger for hver fond og, hvis det er relevant, for hver regionskategori for hele programmeringsperioden og pr. år, herunder eventuelle beløb, der er anmodet om i henhold til artikel 26a eller overført i henhold til artikel 26 eller i henhold til artikel 27"

2a)  I artikel 24 tilføjes følgende stykke:"

7a. For programmer, der støttes af EFRU, Samhørighedsfonden eller ESF+, kan medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden indtil den 31. december 2025 anmode om et beløb på op til 7,5 % af budgettet for den oprindelige nationale tildeling til finansiering af foranstaltninger til støtte for REPowerEU-målene som omhandlet i artikel 21c, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/241, med undtagelse af fossilfri brint, i artikel 21c, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/241, med undtagelse af anlæg til transport af fossile brændstoffer, og i artikel 21c, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/241. For programmer, der støttes af EFRU, Samhørighedsfonden eller ESF+, må sådanne bidrag kun ydes inden for rammerne af samme program og forudsætter, at der foreligger en afgørelse fra Kommissionen om ændring af programmet. De skal overholde alle de lovgivningsmæssige krav og godkendes på forhånd af overvågningsudvalget. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen de reviderede finansieringsoversigter og det reviderede program.

3)  I artikel 26, stk. 1, indsættes følgende efter slutningen af første afsnit:"

"Hvis partnerskabsaftalen er blevet godkendt, og et eller flere programmer endnu ikke er vedtaget, kan der anmodes om overførsel til genopretnings- og resiliensfaciliteten i overensstemmelse med denne artikel ved meddelelse om en revision af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c), e) og h), i overensstemmelse med artikel 69, stk. 9."

4)  I artikel 26, stk. 1, indsættes følgende nye afsnit:

▌"

"3. Hvis partnerskabsaftalen er blevet godkendt, og der anmodes om overførsel som en del af en programindgivelse, tages den deraf følgende uoverensstemmelse ikke i betragtning ved vurderingen af programmet i henhold til artikel 23, stk. 1."

5)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 26a

5a)  I artikel 112 tilføjes følgende stykke:"

6a. Hvor en medlemsstat beslutter at anmode om midler i henhold til denne forordnings artikel 26a, kan der uanset artikel 112, stk. 3 og 4, anvendes en medfinansieringssats på op til 100 % på udgifter, der er angivet i betalingsanmodninger i den regnskabsperiode, der begynder den 1. juli 2022 og slutter den 30. juni 2026, for en eller flere prioritetsakser i et program, der støttes af EFRU, ESF+ eller Samhørighedsfonden, til finansiering af foranstaltninger til støtte for REPowerEU-målene som omhandlet i artikel 21c, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/241, med undtagelse af fossilfri brint, i nævnte forordnings artikel 21c, stk. 1, litra c), med undtagelse af anlæg til transport af fossile brændstoffer, og i nævnte forordnings artikel 21c, stk. 1, litra d).

En anmodning om ændring af medfinansieringssatsen skal indgives som en ændring af et program i overensstemmelse med artikel 24 og være ledsaget af et ændret program.

6)  Bilag II og V ændres som angivet i bilag II til denne forordning.

Artikel 2a

I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 60 tilføjes følgende stykker:"

2a. Uanset artikel 60, stk. 1, og artikel 120, stk. 3, første og fjerde afsnit, kan der efter anmodning fra en medlemsstat anvendes en medfinansieringssats på 100 % på udgifter til fremme af energikriseberedskabet i overensstemmelse med "REPowerEU-målene" og til støtte for sårbare husholdninger og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder fra den 1. februar 2022 for en eller flere prioritetsakser i et program, der støttes af EFRU, ESF eller Samhørighedsfonden.

Anmodninger om ændring af medfinansieringssatsen skal indgives efter proceduren for ændring af programmer fastsat i artikel 30 og skal ledsages af et ændret program eller ændrede programmer.

Medfinansieringssatsen på 100 % anvendes kun, hvis den relevante ændring af det operationelle program godkendes af Kommissionen inden indgivelsen af den endelige ansøgning om en mellemliggende betaling i overensstemmelse med artikel 135, stk. 2.

2b.  Som reaktion på energikrisen som følge af den russiske aggression mod Ukraine kan de midler, der er til rådighed for programmeringsperioden 2014-2020 til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, efter anmodning fra en medlemsstat overføres mellem EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, uanset de procentsatser, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a)-d). Med henblik på disse overførsler finder kravene i artikel 92, stk. 4, ikke anvendelse.

Midler, der overføres mellem EFRU, ESF og Samhørighedsfonden i henhold til nærværende stykke, behandles i overensstemmelse med reglerne for den fond, som de overføres til.

▌

Artikel 4

I direktiv 2003/87/EF foretages følgende ændringer:

-1)   I artikel 10, stk. 3, indsættes følgende afsnit efter det første afsnit:"

"Som en undtagelse fra dette stykkes første afsnit og som en ekstraordinær engangsforanstaltning trækkes i perioden frem til den 31. december 2025 et antal kvoter fra den kvotemængde, der skulle auktioneres fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2030 af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, med henblik på at aktionere dem i perioden frem til den 31. december 2025 i overensstemmelse med artikel 10e, indtil indtægterne fra en sådan auktionering når 20 mia. EUR."

1)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 10e

Artikel 5

Ændring af afgørelse (EU) 2015/1814

I artikel 1 i afgørelse (EU) 2015/1814 foretages følgende ændringer:

Stk. 5, første afsnit, ▌affattes således:"

"Hvis den samlede mængde kvoter i omsætning i et givet år er mellem 700 millioner og 921 millioner kvoter, trækkes et antal kvoter svarende til forskellen mellem den samlede mængde kvoter i omsætning som anført i den seneste offentliggørelse som omhandlet i stk. 4 i denne artikel, og 700 millioner fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Hvis den samlede mængde kvoter i omsætning overstiger 921 millioner, trækkes et antal kvoter svarende til 12 % af den samlede mængde kvoter i omsætning fra den kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og overføres til reserven i en periode på 12 måneder fra den 1. september i det pågældende år. Uanset sidste punktum fordobles procentsatsen indtil den 31. december 2030. Fra 2025 reduceres de tærskler, der er omhandlet i dette afsnit, i forhold til reduktionen af den samlede EU-kvotemængde, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF, i det samme år.

▌

Artikel 5a

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

I bilag V til forordning (EU) 2021/241 foretages følgende ændringer:

a)  I punkt 2 tilføjes følgende punkter:

"2.12. Foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1 og 2, forventes effektivt at bidrage til hele Unionens forsyningssikkerhed, navnlig gennem en diversificering af energiforsyningen, en forøgelse af energilagringskapaciteten eller en reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030, idet lagerkapaciteten øges, hen imod Unionens 2030-mål, herunder energieffektivitet og vedvarende energi samt hen imod EU's mål om klimaneutralitet. Hvor det er relevant, skal foranstaltningerne i REPowerEU-kapitlet give tilstrækkelig prioritet til behovene hos dem, der er berørt af energifattigdom, samt til mindskelse af sårbarheder i den nærmeste vintersæsoner."

Ved vurderingen af foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, ud fra dette kriterium tager Kommissionen hensyn til følgende elementer:

Anvendelsesområde

—  Gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger forventes at bidrage væsentligt til at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed vedrørende gas, herunder LNG, og navnlig at muliggøre diversificering af forsyningen i hele Unionens interesse, samtidig med at det sikres, at den relevante infrastruktur er brintklar,

eller

—  gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger forventes at bidrage væsentligt til at fremme energieffektiviteten og energibesparelser i bygninger, herunder ved hjælp af investeringsordninger rettet mod sårbare husholdninger, SMV'er og mikrovirksomheder

eller

—  dekarbonisering af industrien, forøgelse af energilagringskapaciteten, øget produktion og udbredelse af bæredygtig biomethan, vedvarende energi, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO), vedvarende eller fossilfri brint og fremskyndelse af godkendelsesprocesser for anlæg, der producerer vedvarende energi, herunder forbedring af den relaterede elproduktion og anden infrastruktur, herunder ved at fremskynde tilladelsesprocedurerne

eller

—  bekæmpelse af energifattigdom, navnlig ved hjælp af foranstaltninger, der gavner sårbare husstande og lavindkomsthusstande

eller

—  tilskyndelse til reduktion af energiefterspørgslen, herunder ved at opskalere eksisterende energibesparelsesløsninger

eller

—  gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger forventes at afhjælpe infrastrukturflaskehalse, herunder tilslutning af net til nye vedvarende energikilder, navnlig ved at etablere grænseoverskridende forbindelser med andre medlemsstater, eller støtte nulemissionstransport og dennes infrastruktur på en retfærdig og inklusiv måde, herunder jernbaner, og således bidrage til at sikre prisoverkommelig energiforsyning og transport i Unionen

eller

—  gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger forventes at bidrage væsentligt til at støtte en omskoling af arbejdsstyrken til grønne og de dertil knyttede digitale færdigheder og energiomstilling, herunder med henblik på den administrative gennemførelse af disse mål, samt støtte værdikæder inden for centrale materialer og teknologier, der er knyttet til den grønne omstilling og anvendelsen af bæredygtige byggematerialer og -produkter, og derved mindske afhængigheden af primære kritiske råstoffer, der er relevante for energiomstillingen

og

—  om foranstaltningerne og redegørelsen i artikel 21c, stk. 1, supplerer hinanden og sammen med foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 2, litra a) og b), bidrager væsentligt til at opnå energisikkerhed, diversificering af Unionens energiforsyning, forøgelse af energilagringskapaciteten eller væsentlig reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030 hen imod Unionens 2030-mål, herunder energieffektivitet og vedvarende energi samt hen imod EU's mål om klimaneutralitet.

Rating

A – I høj grad

B – I moderat grad

C – I ringe grad"

2.12a.  Høringsprocessen som omhandlet i artikel 18, stk. 4, litra q), i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, er fyldestgørende, og de relevante input fra de relevante interessenter afspejles korrekt i indholdet af REPowerEU-kapitlet.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen af dette kriterium

Anvendelsesområde:

—  høringsprocessen i artikel 18, stk. 4, litra q), i forbindelse med foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, er tilstrækkelig

og

—  den detaljerede høringsrapport viser tidsplanen og faserne i høringerne, noterer sig de hørte interessenter og forklarer resultatet af disse høringer

og

—  de relevante input fra de relevante interessenter afspejles korrekt i indholdet af kapitlet om REPowerEU

og

—  medlemsstaten har givet oplysninger om, hvilket input der ikke er afspejlet, og af hvilken grund

og

—  medlemsstaten har givet oplysninger om, hvordan de lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter vil blive inddraget i gennemførelsen af REPowerEU-kapitlet og overvågningen heraf.

Rating

A – I høj grad

B – I moderat grad

C – I ringe grad"

2.12b.  Medmindre medlemsstaten indrømmes en undtagelse i henhold til artikel 21c, stk. 1a, tildeles mindst 35 % af de tilskud og mindst 35 % af de lån, der skal anvendes i henhold til REPowerEU-kapitlet, alt efter hvad der er relevant, til foranstaltninger, der har en grænseoverskridende dimension eller virkning, også selv om de gennemføres af én medlemsstat, og skal bidrage til at nå målene i artikel 21c, stk. 1.

Rating

A — Mindst 35 % af tilskuddene og mindst 35 % af de lån, der skal anvendes i henhold til REPowerEU-kapitlet, alt efter hvad der er relevant, tildeles foranstaltninger, der har en dimension eller virkninger, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, medmindre der indrømmes en undtagelse

C — Mindre end 35 % af tilskuddene eller mindre end 35 % af lånene, alt efter hvad der er relevant, der skal anvendes under REPowerEU-kapitlet, tildeles foranstaltninger, der har en dimension eller virkninger, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, uden at der indrømmes en undtagelse

2.12c.  De foranstaltninger i artikel 21c, stk. 1, litra a), der lever op til de kumulative betingelser i artikel 21c, stk. 4, opfylder kravene i artikel 21c, stk. 4a.

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen af dette kriterium

Anvendelsesområde:

–  der findes ikke et passende alternativ til ren teknologi med hensyn til omkostninger eller tidsplan for gennemførelsen til at nå REPowerEU-målene i henhold til artikel 21c, stk. 1, litra a)

og

–  den potentielle skade på EU's miljømål som fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 er begrænset til det strengt uundgåelige

og

–  den potentielle skade på EU's miljømål afbødes af ledsageforanstaltninger eller andre foranstaltninger, der bidrager til REPowerEU-målene, og fuldstændigheden af EU's klimamål for 2030 og 2050 bringes ikke i fare

og

–  foranstaltningen skal være i kraft senest den 31. december 2024.

Rating

A – alle foranstaltningerne i artikel 21c, stk. 1, litra a), der lever op til de kumulative betingelser i artikel 21c, stk. 4, opfylder kravene i artikel 21c, stk. 4a.

C – én eller flere foranstaltninger i artikel 21c, stk. 1, litra a), der lever op til de kumulative betingelser i artikel 21c, stk. 4, opfylder ikke kravene i artikel 21c, stk. 4a."

b)  I punkt 3 affattes den del, der begynder med ordene "På grundlag af vurderingsprocessen og under hensyntagen til ratingen" således:

"På grundlag af vurderingsprocessen og under hensyntagen til ratingen:

a)  Genopretnings- og resiliensplanen opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis:

hvis scoren i den endelige rating for kriterierne under punkt 2 er:

—  A for kriterium 2.2, 2.3, 2.5, 2.6, 2.12, 2.12a, 2.12b og 2.12c;

og for de øvrige kriterier:

—  all A'er,

eller

—  ikke flere B'er end A'er og ingen C'er.

b)  Genopretnings- og resiliensplanen opfylder ikke vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis:

hvis scoren i den endelige rating for kriterierne under punkt 2 er:

—  ikke A for kriterium 2.2, 2.3, 2.5, 2.6, 2.12, 2.12a, 2.12b og 2.12c;

og for de øvrige kriterier:

—  flere B'er end A'er,

eller

—  mindst ét C."

BILAG II

▌

2)  I punkt 3.1 i bilag V til forordning (EU) 2021/1060 foretages følgende ændringer:

a)  Følgende indsættes:

"Ref.: artikel 14, 26, 26a og 27 i forordningen om fælles bestemmelser"

b)  i tabellen foretages følgende ændringer:

c)  I fodnote 1 tilføjes følgende:

" Finder kun anvendelse på programændringer i overensstemmelse med artikel 14, 26 og 26a, undtagen supplerende overførsler til FRO i overensstemmelse med artikel 27 i forordningen om fælles bestemmelser. ▌"

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0260/2022). (2) * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; Udgået tekst er markeret med symbolet ▌. (3) EUT C af , s. . (4) EUT C af , s. . (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17). (6) a Rådets direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF, direktiv 2000/60/EF, forordning (EF) nr. 1367/2006, forordning (EU) 2021/1767 og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning (COM(2022)0304). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). (8) a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Kroatien (10624/2022 – C9-0222/2022 – 2022/0806(NLE))

P9_TA(2022)0385 A9-0264/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (10624/2022),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2012, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0222/2022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. oktober 2019 vedrørende kontrollen af, at Kroatien fuldt ud anvender Schengenreglerne (COM(2019)0497),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 9. december 2021 om opfyldelse af de nødvendige betingelser om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien (14883/21),

–  der henviser til artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der opretter et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og som fastsætter, at Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser,

–  der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEUF og artikel 45 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der sikrer borgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til sine beslutninger af 8. juli 2021(1) og 30. maj 2018(2) om årlig rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer, samt sine beslutninger af 11. december 2018(3), af 13. oktober 2011(4) og af 8. juni 2011(5) om Schengenudvidelsesprocessen,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (15670/18 og 43115/18),

–  der henviser til den årlige rapport fra den uafhængige overvågningsmekanisme til kontrol af de tiltag, der udføres af politibetjente i Republikken Kroatiens indenrigsministerium på området for ulovlig migration og international beskyttelse fra juli 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0264/2022),

1.  godkender Rådets udkast som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Rådets udkast   Ændring Ændring 1 Udkast til afgørelse Betragtning 4 (4)  Den 22. oktober 2019 offentliggjorde Europa-Kommissionen en meddelelse5 vedrørende kontrollen af, at Kroatien fuldt ud anvender Schengenreglerne, som konkluderede, at "Kommissionen finder, at Kroatien har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne er opfyldt. Kroatien er nødt til konsekvent at fortsætte indsatsen med at gennemføre alle igangværende foranstaltninger, navnlig på området forvaltning af de ydre grænser, for at sikre, at disse betingelser fortsat opfyldes". (4)  Den 22. oktober 2019 offentliggjorde Europa-Kommissionen en meddelelse5 vedrørende kontrollen af, at Kroatien fuldt ud anvender Schengenreglerne, som konkluderede, at "Kommissionen finder, at Kroatien har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne er opfyldt. Kroatien er nødt til konsekvent at fortsætte indsatsen med at gennemføre alle igangværende foranstaltninger, navnlig på området forvaltning af de ydre grænser, for at sikre, at disse betingelser fortsat opfyldes". Kroatien bør underrette Europa-Parlamentet og Rådet skriftligt senest ... [seks måneder efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden] om de opfølgningsforanstaltninger, som er blevet gennemført i kølvandet på aktionsplanen på området for forvaltningen af de ydre grænser, og om gennemførelsen af alle foranstaltninger i relation hertil, herunder om den uafhængige mekanisme til overvågning af politibetjentes tiltag. __________________ __________________ 5 COM(2019)0497 af 22.10.2019. 5 COM(2019)0497 af 22.10.2019. Ændring 2 Udkast til afgørelse Betragtning 4 a (ny) (4a)  Efter denne afgørelses ikrafttræden bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets forordning (EU) 2022/922 i sit årlige evalueringsprogram medtage enten en periodisk eller en tematisk evaluering af Kroatiens anvendelse af Schengenreglerne på området for forvaltning af de ydre grænser, herunder bekymringer for situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder. I lyset af rapporter og påstande om mishandling og tilbagedrivelser af migranter ved grænserne bør denne evaluering omfatte et besøg i Kroatien samt en årlig opfølgning af den genoprettede uafhængige overvågningsmekanisme ved de ydre grænser. Kommissionen bør fremsætte passende henstillinger til tiltag, der har til formål at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler, og give klar og regelmæssig information om disse. Ændring 3 Udkast til afgørelse Betragtning 5 (5)  Den 9. december 2021 konkluderede Rådet, at Kroatien har opfyldt betingelserne for anvendelse af alle dele af de relevante gældende regler6. (5)  Den 9. december 2021 konkluderede Rådet, at Kroatien har opfyldt betingelserne for anvendelse af alle dele af de relevante gældende regler6, og opfordrede Kroatien til fortsat at arbejde konsekvent med gennemførelsen af Schengenreglerne og med de forpligtelser, der er knyttet til Schengenreglerne. __________________ __________________ 6 ST 14883/21. 6 ST 14883/21.

(1) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 158. (2) EUT C 76 af 9.3.2020, s. 106. (3) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 18. (4) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 13. (5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160.

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. november 2022 om forslag om udnævnelse af formanden for Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0068/2022 – C9-0352/2022 – 2022/0905(NLE))

P9_TA(2022)0386 A9-0259/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. oktober 2022 om udnævnelse af Dominique Laboureix til formand for Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0352/2022),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0259/2022),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at formanden for Den Fælles Afviklingsinstans som omhandlet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra a), udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre kønsbalance i topstillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 28. september 2022 fastlagde en endelig liste med kandidater til hvervet som formand for Den Fælles Afviklingsinstans;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 12. oktober 2022 vedtog et forslag om at udnævne Dominique Laboureix til formand for Den Fælles Afviklingsinstans og sendte dette forslag til Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som formand for Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 24. oktober 2022 afholdt en høring med Dominique Laboureix, som efter at have holdt et oplæg besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Dominique Laboureix til formand for Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1. (2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105. (3) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 113.

Europa-Parlamentets afgørelse af 10. november 2022 om forslag om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0067/2022 – C9-0351/2022 – 2022/0904(NLE))

P9_TA(2022)0387 A9-0258/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. oktober 2022 om udnævnelse af Tuija Tao til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0351/2022),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0258/2022),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre kønsbalance i topstillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 28. september 2022 fastlagde en endelig liste med kandidater til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 12. oktober 2022 vedtog et forslag om at udnævne Tuija Taos til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans og sendte dette forslag til Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 24. oktober 2022 afholdt en høring med Tuija Taos, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Tuija Taos til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1. (2) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 105. (3) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 113.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. november 2022 om E-sport og videospil (2022/2027(INI))

P9_TA(2022)0388 A9-0244/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 6 og 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som præciserer Unionens kompetencer og aktioner på sportsområdet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013(1), og særligt mediedelen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013(2) og navnlig kapitlet om sport heri,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020)0825),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 15. december 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder)(COM(2020)0842),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020: "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering" (COM(2020)0784,

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om udformning af digital uddannelsespolitik(5),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering"(6),

–  der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 med titlen "EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem"(7), og navnlig sin opfordring til EU-institutionerne om at indlede en debat om fremtiden og om mulighederne for e-sport og om at indsamle data med henblik på at vurdere denne sektor og fremlægge en undersøgelse af dens sociale og økonomiske virkninger,

–  der henviser til Rådets resolution af 1. marts 2002 om beskyttelse af forbrugere, især unge, ved mærkning af visse videospil og computerspil efter aldersgruppe(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. april 2022 om fastlæggelse af en europæisk strategi for de kulturelle og kreative industriers økosystem(9),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. maj 2022 "Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+)" (COM(2022)0212),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om situationen for kunstnere og den kulturelle genopbygning i EU(11),

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens beslutning om at medtage spilleforstyrrelser i den 11. revision af den internationale klassifikation af sygdomme (ICD-11),

–  der henviser til Den Internationale Olympiske Komités beslutning om at lancere De Olympiske Virtual Series (OVS),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa(12),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "E-sports"(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0244/2022),

A.  der henviser til, at videospiløkosystemet er blevet en førende kulturel og kreativ industri i hele verden med en anslået størrelse på det europæiske marked på 23,3 mia. EUR i 2021(14) med mere end 4 900 spilstudier og mere end 200 spiludgivere(15), og at det har et stort vækstpotentiale og et stort potentiale for innovation, kreativitet og for at skabe positive ændringer i hele sektoren; der henviser til, at denne industri er en af de få sektorer i de kulturelle og kreative industrier, der har oplevet omsætningsvækst under covid-19-krisen(16);

B.  der henviser til, at videospiløkosystemet er en integreret del af den kulturelle og kreative industri, som med succes har inspireret mange andre kreative og kulturelle industrier, f.eks. film og bøger;

C.  der henviser til, at videospil har vist sig at være et kraftfuldt medium på tværs af sektorer, som bygger på erfaringerne fra forskellige kunstneriske teknikker og forener dem med innovative teknologier;

D.  der henviser til, at EU-Domstolen har anerkendt, at videospil er komplekse kreative værker med en unik og kreativ værdi, der er beskyttet af både direktiv 2009/24/EF(17) om retlig beskyttelse af edb-programmer og direktiv 2001/29/EF(18) om ophavsret;

E.  der henviser til, at succesen for europæiske videospilstreamere og e-sportsklubber og turneringer viser, at den unge generation af europæiske borgere aktivt søger at deltage i den nye kreative økonomi, som drives af videospil; der henviser til, at nationale, regionale og globale e-sportsturneringer kan opfattes som en drivkraft for kulturel udveksling, som fremmer europæisk kultur og europæiske værdier;

F.  der henviser til, at videospilindustrien beskæftigede ca. 98 000 mennesker i Europa i 2020(19), hvoraf kun ca. 20 % er kvinder(20); der henviser til, at der er en stærk ubalance mellem kønnene inden for e-sport; der henviser til, at det bør betragtes som en strategisk prioritet at få flere kvinder ind i videospil og e-sport;

G.  der henviser til, at halvdelen af alle europæere betragter sig selv som videospilspillere, hvoraf næsten halvdelen er kvinder, og at gennemsnitsalderen for en videospilspiller i Europa er 31,3 år; der henviser til, at over 70 % af de unge i alderen 6-24 år i EU spiller videospil, selv om størstedelen af spillerne er over 18(21);

H.  der henviser til, at videospilindustrien samler en bred vifte af færdigheder og knowhow med hensyn til skrivning, design, kunstnerisk skabelse, digital udvikling, udgivelse, distribution og lokalisering; der henviser til, at et videospil først og fremmest er et værk af intellektuel ejendomsret (IP), som værdikæden er baseret på; der henviser til, at spørgsmålet om IP-ejerskab og -kontrol gør økosystemets juridiske struktur mere komplekst og skaber nye juridiske udfordringer for streamere, udviklere, udgivere og eksterne ejere af indhold;

I.  der henviser til, at den europæiske videospilindustri hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) af vital betydning for den europæiske økonomi og navnlig for den kulturelle og kreative sektor;

J.  der henviser til, at videospil- og e-sportsøkosystemerne stærkt påvirkes af forskning og teknologisk og kreativ innovation og hele tiden skal genopfindes; der henviser til, at sektorens innovative værdi bør anerkendes lige så meget som dens kulturelle merværdi;

K.  der henviser til, at disse økosystemer stadig mangler de harmoniserede data, definitioner og retlige rammer, der er nødvendige for, at de kan indfri deres fulde potentiale;

L.  der henviser til, at videospiløkosystemet hovedsageligt er privatejet, men det nyder godt af foranstaltninger og incitamenter på nationalt plan og EU-plan; der henviser til, at denne støtte nogle gange er direkte, som i forbindelse med programmet Et Kreativt Europa, eller som del af et større program for forskning og innovation gennem Horisont Europa; der henviser til, at offentlige politikker til fordel for videospil ofte integreres i det audiovisuelle område;

M.  der henviser til, at videospil og e-sportssektoren først og fremmest baserer sig på et stærkt internationaliseret marked med få hindringer for bevægelighed for varer og tjenesteydelser; der henviser til, at adgang til den seneste hardware og software er afgørende for de europæiske videospil- og e-sportøkosystemers dynamik og konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at selv om EU er en stor aktør inden for videospiløkosystemet, er industrien i vidt omfang domineret af aktører uden for EU; der henviser til, at markedet omfatter mange forskellige aktører i hele værdikæden, som hovedsagelig drives gennem ikke-EU-platforme, der også fungerer som formidlere i distributionen af europæiske spil på verdensplan;

O.  der henviser til, at videospil og e-sport anvender avancerede teknologier såsom AI og virtual reality og har påbegyndt skabelsen af alternative virtuelle rum såsom metaverser;

P.  der henviser til, at e-sport er konkurrencer, hvor enkeltpersoner eller hold spiller videospil – typisk foran tilskuere – enten personligt eller online, med henblik på underholdning, præmier eller penge; der henviser til, at definitionen omfatter et menneskeligt element i form af spillere, et digitalt element i form af spillene og et konkurrencemæssigt element; der henviser til, at e-sport ikke kun kan betragtes som en del af videospilsektoren, men også som en del af kultur- og mediesektoren;

Q.  der henviser til, at e-sport stadig er et ungt fænomen med stor kapacitet til at udvikle sig og transformere andre sektorer på EU-plan og nationalt plan, og udvikler sig forskelligt i medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at e-sport adskiller sig fra sport, idet det pr. definition er digitalt; der henviser til, at e-sport er et fænomen, der hovedsagelig drives af private enheder, idet IP-rettighederne tilhører spiludgiveren og konkurrenceretten tilhører enten spiludgiveren eller foregår på kontraktbasis;

S.  der henviser til, at e-sport er en underholdningsaktivitet med voksende popularitet, der er kendetegnet ved både mange videospillere og et lille antal professionelle spillere og hold; der henviser til, at e-sport starter på amatørniveau, men det kan også udøves på semiprofessionelt eller professionelt niveau af hold og spillere;

T.  der henviser til, at videospil og e-sport har et stort potentiale for at blive anvendt i EU's uddannelsespolitikker og i forbindelse med livslang læring; der henviser til, at brugen af videospil i klasseværelset ofte tilskynder de lærende til at forfølge karrierer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), og at e-sport kan bidrage til at udvikle flere færdigheder, som er af væsentlig betydning i et digitalt samfund; der henviser til, at videospil og e-sport er bredt tilgængelige og kan anvendes til at øge inklusion og diversitet i læringsmiljøer som f.eks. klasseværelser og gennem hele livet;

U.  der henviser til, at videospil kan bringe skolemiljøet tættere på elevernes hverdagsvirkelighed, hvor videospil ofte har en fremtrædende plads; der henviser til, at der er tegn på, at lærere, som har anvendt videospil i klasseværelset i grundskolen, i nogle tilfælde har observeret en markant forbedring af flere centrale færdigheder såsom problemløsning og analytiske, sociale og intellektuelle færdigheder, fysisk koordinering og teamwork samt øget koncentration; der henviser til, at e-sport også kan integreres i uddannelse og bidrage til erhvervelse af digitale kompetencer og færdigheder;

V.  der henviser til, at mange videospillere er unge, som er midt i deres intellektuelle, mentale, sociale og fysiske udvikling; der henviser til, at de udfordringer, som covid-19-pandemien har medført, såsom en forværring af niveauet af fysisk aktivitet, øget angst eller andre former for psykiske lidelser, har påvirket disse unge; der henviser til, at videospil og e-sport ikke desto mindre kan give betydelige mentale sundhedsfordele for mange aktører og har kapacitet til at udbrede positive værdier, som især bør forfølges for det yngre publikum;

W.  der henviser til, at videospilsektoren tilbyder et stigende antal jobmuligheder for mange kulturelle skabere; der henviser til, at arbejdstagere i videospilsektoren ligesom i mange kreative sektorer er særligt udsat for en meget høj arbejdsfrekvens forud for frigivelsen af et spil, også kendt som "crunch", herunder overarbejde, der ofte ikke betales; der henviser til, at disse vilkår kan være skadelige for arbejdstagerne;

X.  der henviser til, at e-sport og videospil også udgør udfordringer for det europæiske samfund på det digitale område; der henviser til, at nogle af disse udfordringer omfatter snyd, negative indvirkninger på den miljømæssige bæredygtighed, onlinefunktioner, der kan misbruges til vold eller chikane på internettet, navnlig over for kvindelige aktører, og desinformation;

Y.  der henviser til, at monetarisering af videospil gennem mikrotransaktioner i spilvalutaer og loot boxes, der indeholder tilfældigt indhold i spillet, er almindelig i nogle videospil; der henviser til, at loot boxes undertiden også kan betales med reelle penge; der henviser til, at aggressiv udformning potentielt kan have skadelige finansielle konsekvenser for aktører, navnlig mindreårige eller dem, der er mest sårbare, gennem uønskede eller ukontrollerede udgifter; der henviser til, at loot boxes i nogle tilfælde kan betragtes som en "pay-to-win" -mekanisme; der henviser til, at der er behov for en ensartet EU-tilgang for at sikre en solid forbrugerbeskyttelse;

Videospil og e-sport: udfordringer, muligheder og en europæisk strategi

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende værdien af videospiløkosystemet som en vigtig kulturel og kreativ industri med et stort potentiale for yderligere vækst og innovation; opfordrer til, at der udvikles en sammenhængende, langsigtet europæisk videospilstrategi, som bør gavne alle involverede aktører på retfærdig og passende vis, samtidig med at der tages hensyn til e-sport og den nuværende afhængighed af import, og som bygger på eksisterende nationale strategier med henblik på at støtte EU-aktører og nystartede EU-virksomheder i disse sektorer;

2.  understreger, at Kommissionen i sit arbejde med den nye videospilstrategi bør bygge videre på målene i sin meddelelse om det digitale kompas 2030 med henblik på at forbedre adgangen til talent og finansiering, afhjælpe manglen på digitale færdigheder og tilvejebringe pålidelig infrastruktur og konnektivitet samt sikre, at de relevante interessenter inddrages i processen; påpeger, at strategien bør tage hensyn til fremtidige udfordringer og de hurtige ændringer i sektoren;

3.  mener, at skabelsen af en virkelig integreret europæisk videospilsektor afhænger af, at antallet af videospilproduktioner og samproduktioner fra europæiske aktører bliver forøget; glæder sig over, at programmet Et Kreativt Europa og programmet Horisont Europa finansierer den europæiske videospilsektor, herunder forskning og innovation, gennem specifikke udbud med europæisk merværdi; beklager imidlertid det lave beløb, der hidtil er afsat til finansiering, og den omstændighed, at støttekriterierne ikke altid er tilpasset til sektorens behov, specielt for SMV'er; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte til og investering i forskning og udvikling (FoU) og uddannelse med henblik på at maksimere mulighederne for spilskabelse i alle medlemsstater og tilskynde til udvikling og fastholdelse af europæiske talenter; opfordrer Kommissionen til at støtte offentlige og private initiativer, som bidrager til at udvikle et mere konkurrencepræget europæisk videospillandskab;

4.  understreger, at nationale incitamenter og støtte til lokal udvikling af videospil, herunder SMV'er, bør fremmes og lettes gennem de europæiske statsstøtteregler såsom den generelle gruppefritagelsesforordning;

5.  understreger betydningen af at fremme og støtte handel med og markedsføring af videospil, der er skabt i Europa; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at kortlægge og definere den europæiske videospilindustri og til at overveje at skabe et "europæisk videospil"-mærke og fremme andre initiativer på nationalt og europæisk plan for at lette opdagelsen af videospil og fremme udbredelsen og anerkendelsen af videospil, der er skabt i Europa, herunder på verdensplan;

6.  understreger lokaliseringsprocessens betydning for en vellykket cirkulation af et spil på et flersproget marked som Den Europæiske Union og for at fremme den sproglige mangfoldighed; mener, at det ville være hensigtsmæssigt med en stærk støtte fra Den Europæiske Union på dette område;

7.  understreger, at harmoniserede og pålidelige data fra industrien om de europæiske videospil og e-sportsektoren er afgørende for at kunne levere evidensbaserede vurderinger og anbefalinger, herunder om mangfoldighed og inklusion; opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk observatorium for videospil med henblik på at støtte og forsyne beslutningstagere og interessenter med harmoniserede data, vurderinger og konkrete anbefalinger med henblik på at udvikle sektoren; mener, at et sådant europæisk observatorium for videospil kunne blive brugt som et vidensnetværk til støtte for dialogen om en mere integreret sektor;

8.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af de relevante koder i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE) for at sikre, at udviklere af videospil, forlæggere og e-sport gennemgås, tydeliggøres og strømlines og dermed tager de udfordringer op, som sektoren står over for, og forbedrer den nuværende statistiske nomenklaturs utilstrækkelighed;

9.  understreger, at intellektuel ejendomsret (IP) er afgørende for videospil og udgør en central faktor for vækst og investeringer; fremhæver behovet for at udvikle en europæisk strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med videospil, der både udnytter skabelsen af nye og oprindelige intellektuelle ejendomsrettigheder og fremme af eksisterende europæiske frembringelser og intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at grænseoverskridende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for spiludviklere og kunstnere skal beskyttes på passende vis og sikre et rimeligt vederlag;

10.  glæder sig over Rådets holdning til en europæisk strategi for det kulturelle og kreative industrielle økosystem, navnlig vedrørende definition, beskyttelse og fremme af vores strategiske kulturelle aktiver; erklærer sig rede til at gå videre med dette spørgsmål, navnlig med hensyn til europæiske videospilstudier og videospilkataloger; er af den opfattelse, at yderligere europæiske investeringer bør kanaliseres til sektoren, og at InvestEU og Media Invest kan bidrage til at sikre, at deres finansieringsbehov opfyldes;

11.  glæder sig over pilotprojektet "Understanding the value of a European Video Games Society" (forståelse af værdien af et europæisk videospilsamfund), som Europa-Parlamentet har taget initiativ til, og som tilstræber at udvikle en bedre forståelse af videospilsektorens værdi og dens indvirkning på en række politikområder og på samfundet som helhed; opfordrer Kommissionen til at fortsætte denne proces ved at fremme tværfaglig forskning i videospil og e-sport, offentliggøre en meddelelse om dette emne og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger under hensyntagen til behovet for at beskytte unge spillere, navnlig mindreårige;

12.  erkender, at det er nødvendigt at beskytte e-sport mod problemer med aftalt spil, ulovlig gambling og præstationsforbedring, herunder doping; understreger nødvendigheden af at forhindre doping og aftalt spil i professionelle spil og at uddanne spillerne i disse spørgsmål samt at beskytte konkurrencernes integritet;

13.  opfordrer Kommissionen til at undersøge synergier mellem videospilsektoren og dens innovationsstrategi, navnlig i forbindelse med forskning i metaverse, under hensyntagen til beskyttelse af privatlivets fred og cybersikkerhedsudfordringer; uden at glemme e-sportfænomenet;

14.  fremhæver, at videospil og e-sport på grund af det brede publikum og den digitale komponent har et betydeligt socialt og kulturelt potentiale til at forbinde europæere i alle aldre, af alle køn og med forskellige baggrunde, herunder ældre medborgere og personer med handicap; anerkender den indsats, som videospilsektoren har gjort for at forbedre tilgængeligheden af deres produkter i overensstemmelse med principperne om lighed og ikke-forskelsbehandling; mener imidlertid, at disse fremskridt skal fortsætte;

15.  fremhæver fordelene ved videospil på tværs af platforme både for brugeroplevelsen, idet de gør det muligt for spillerne at kontakte hinanden via forskellige platforme på en enkel måde, og for spiludviklerne, og opfordrer videospilindustrien til efter bedste evne at arbejde for at udnytte denne mulighed så meget som muligt;

16.  understreger, at videospil og e-sport har et stort potentiale til yderligere at fremme europæisk historie, identitet, kulturarv, værdier og mangfoldighed gennem immersive oplevelser; mener, at de også har potentiale til at bidrage til EU's bløde magt;

17.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte initiativer til fremme af europæiske videospil, der viser europæiske værdier, historie og mangfoldighed, men også industriens knowhow, samtidig med at man uddanner folk og øger bevidstheden om fordelene ved videospil for udviklingen af færdigheder og generel viden; mener, at disse initiativer kan føre til oprettelsen af et europæisk videospilakademi;

18.  understreger, at videospil er en integreret del af den europæiske kulturarv, og at den derfor bør bevares og fremmes; foreslår, at der ydes støtte til i samarbejde med industrien at oprette et arkiv, der bevarer de mest kulturelt betydningsfulde europæiske videospil og sikrer deres spilbarhed i fremtiden; fremhæver i den forbindelse behovet for at bygge på allerede eksisterende projekter såsom den internationale computerspilsamling (ICS) og talrige museer for videospil i hele EU;

19.  insisterer på, at videospil og e-sport kan være et værdifuldt undervisningsredskab til aktiv inddragelse af lærende i en læseplan og til at udvikle digitale færdigheder, bløde færdigheder og kreativ tænkning; mener, at udbredelsen af videospil i skolen bør ske sideløbende med at øge lærernes bevidsthed om, hvordan de bedst anvender videospil i deres undervisning; fremhæver, at lærerne bør inddrages tæt i beslutningstagningen omkring anvendelsen af videospil til undervisningsformål; understreger, at dette vil kræve bedre udstyr og konnektivitet i skolerne;

20.  understreger betydningen af livslang læring og understreger, at lærere skal være tilstrækkeligt uddannet til at undervise i IKT og computerfærdigheder; understreger, at lærernes opkvalificering i arbejdstiden er afgørende for at sikre en vellykket integration af IKT og spil i undervisningen;

21.  minder om betydningen af europæiske uddannelseskurser om videospilerhvervene, herunder om de kreative, tekniske, juridiske og økonomiske aspekter af værdikæden; understreger behovet for at udvikle førende uddannelsesprogrammer i Europa, herunder i offentlige institutioner og universiteter, og slå bro over kløften mellem de eksisterende europæiske læseplaner og det nødvendige sæt af viden og færdigheder til videospilprofessioner og føre en proaktiv politik til fremme af ligestilling mellem kønnene og inklusion i sektoren;

22.  glæder sig over det arbejde, som organisationer såsom Pan European Game Information (PEGI) har udført for at informere videospilspillere og forældre om indholdet af videospil og for at beskytte mindreårige mod potentielt uhensigtsmæssigt indhold; opfordrer industrien, vurderingsbureauer og forbrugerorganisationer til at fortsætte oplysningskampagner om sådanne systemer; minder om, at forældrenes rolle er afgørende for at sikre, at børn spiller videospil sikkert, og at de har værktøjer til deres rådighed såsom funktioner til forældrekontrol; understreger den vigtige rolle, som oplysningskampagner, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, spiller med hensyn til at uddanne og informere forældre og skoler, herunder om, hvordan videospil anvendes hensigtsmæssigt;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende videospilsektoren som en vigtig sektor til at opdage og udvikle nye kreative talenter samt til at bidrage til opkvalificering og omskoling af alle kulturelle skabere og andre fagfolk, navnlig i forbindelse med den digitale omstilling, da den europæiske spilindustri aktuelt kæmper med en kronisk mangel på talenter;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at forbedre arbejdsvilkårene for alle, der er involveret i udviklingen af videospil, og til at sørge for rimelige kontrakter, og til at nationale regler og EU-regler om arbejdstagerrettigheder, retfærdig løn og fysisk og psykisk sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver overholdt; beklager de gentagne rapporter om såkaldte "crunch"-arbejdstider og ubetalte overtimer, og understreger, at videospiludviklerne og videospiludgiverne har ansvar for at sikre sunde og fair arbejdsvilkår for deres arbejdstagere;

25.  mener, at på trods af de bestræbelser, der er gjort med hensyn til en nøjagtig, lige og ikke-stereotyp repræsentation af kvinder i videospil, skal fremskridtene fortsætte og gå hånd i hånd med opnåelsen af større ligestilling for kvinder i alle stillinger i værdikæden samt fremskridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug og forskelsbehandling;

26.  glæder sig over Kommissionens retningslinjer om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne; fremhæver behovet for større gennemsigtighed omkring loot boxes, herunder med hensyn til chancerne for at vinde, og en harmoniseret europæisk tilgang; understreger, at hvor der anvendes loot boxes, skal det gøres helt tydeligt og gennemsigtigt for alle spillere, navnlig mindreårige og deres forældre, for at forhindre risikabel adfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvor det er relevant, for at løse problemer i forbindelse med fænomenet "in-game monetisation", såsom spilelementer, der baserer sig på held, og "pay-to-win" -systemer, idet der tages hensyn til alle mulige midler til at beskytte de aktører, der er mest sårbare over for aggressive design, såsom mindreårige;

27.  understreger, at rettidig og fuldstændig gennemførelse af al EU-lovgivning vedrørende de kulturelle og kreative industrier er af allerstørste betydning;

E-sport: fair konkurrencepræget videospil inden for en europæisk ramme

28.  mener, at e-sport og sport er forskellige sektorer, ikke mindst fordi de videospil, der anvendes til konkurrenceprægede spil eller e-sport, spilles i et digitalt miljø og tilhører private enheder, der har fuld juridisk kontrol og alle eksklusive og ubegrænsede rettigheder over selve videospillene; mener imidlertid, at begge sektorer kan supplere og lære af hinanden og fremme lignende positive værdier og færdigheder såsom fairplay, ikkeforskelsbehandling, teamwork, lederskab, solidaritet, integritet, antiracisme, social inklusion og ligestilling mellem kønnene;

29.  mener, at Den Europæiske Union på grund af disciplinens grænseløse karakter er det rette niveau til at tackle udfordringerne i forbindelse med e-sport; opfordrer til, at der indføres en europæisk kortlægning af e-sportsaktører på lokalt, regionalt og nationalt plan, som gør det muligt for europæerne at komme i kontakt med strukturer, der er tæt på dem, samt letter afholdelsen af konkurrencer og fremmer amatørsport; understreger, at kortlægning kan bidrage til at øge bevidstheden om og fremme e-sport;

30.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et charter til fremme af europæiske værdier i forbindelse med sportskonkurrencer i samarbejde med forlag, teamorganisationer, klubber og arrangører af turneringer; glæder sig i denne forbindelse over anvendelsen af værktøjer såsom industriens vejledende principper om e-sportsengagement og nationale adfærdskodekser for e-sport med henblik på at fremme e-sport, der er sjovt, fair og nydes af spillerne og arrangører rundt om i verden i et åbent og inklusivt miljø;

31.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at skabe en ramme for harmoniserede og omfattende retningslinjer vedrørende beskæftigelsesstatus for professionelle e-sportsaktører;

32.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje at indføre et visum til e-sportspersonale på grundlag af de Schengen-kultur- og sportsvisa, der kunne gælde for alt personale, der er involveret i at afholde og deltage i e-sportskonkurrencer, og til at overveje foranstaltninger til at lette visumprocedurerne for at gøre det muligt for videospilarbejdere at komme til EU;

33.  advarer om, at intensive videospil i sjældne tilfælde kan føre til afhængighed og giftig adfærd, sådan som det er anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen; understreger, at e-sportsspillere kan lide under mangel på motion og høje stressniveauer på grund af manglen på adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv, og at karrieren for professionelle e-sportsspillere ofte er kort, hvilket skaber problemer, når det drejer sig om at skifte til en anden karriere; mener, at EU bør anlægge en ansvarlig tilgang til videospil og e-sport ved at promovere dem som led i en sund livsstil, herunder fysisk aktivitet og social interaktion i det virkelige liv og kulturelt engagement;

34.  anerkender potentialet i sportsvideospil og virtuelle sportsgrene med hensyn til at udforske nye former for fanengagement og øge unges deltagelse i fysiske aktiviteter; tilskynder til indgåelse af partnerskaber mellem alle relevante interessenter i videospilsektoren og videosportssektoren med henblik på at skabe nye projekter, der skaber merværdi for spillere og publikum;

35.  understreger, at videospil og e-sport spiller en dobbelt rolle i den grønne omstilling både som en industri, som tilstræbe at blive mere klimavenlig, og som et medium til at øge spillernes bevidsthed om klima- og miljøspørgsmål; glæder sig over de initiativer, som videospilindustrien har taget for at beskytte miljøet og for at forbedre energieffektiviteten i sine spilenheder og tjenester; opfordrer i denne forbindelse til, at der gøres en større indsats for at forbedre energieffektiviteten og mindske de miljømæssige virkninger af e-sportstjenester;

36.  fremhæver, at videospil kan være en social aktivitet, der gør det muligt for brugerne at socialisere og tilbringe tid sammen; understreger, at stigmatisering omkring e-sport og videospil stadig er udbredt i hele samfundet og bør imødegås;

37.  fremhæver den vigtige rolle, som byer og regioner kan spille med hensyn til at give adgang til infrastruktur, der er i stand til at huse e-sportsarrangementer eller lette adgangen til videospil for alle; understreger i denne forbindelse, at offentlige rum såsom biblioteker kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme videospilkultur og give adgang til videospil og videospilenheder for alle uanset socioøkonomiske forhold under overholdelse af EU's ophavsretslovgivning; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til offentlige steder såsom biblioteker for at støtte en sådan rolle;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34. (2) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1. (3) EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69. (4) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 152. (5) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 2. (6) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 71. (7) EUT C 224 af 8.6.2022, s. 2. (8) EFT C 65 af 14.3.2002, s. 2. (9) EUT C 160 af 13.4.2022, s. 13. (10) EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39. (11) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 88. (12) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36. (13) T.M. Scholz og N. Nothelfer (2022), Forskning for CULT-udvalget – Esports, Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, Bruxelles. (14) ISFE, Europe’s Video Games Industry, ISFE-EGDF Key Facts, 2021. (15) EY, Rebuilding Europe: the cultural and creative economy before and after the COVID-19 crisis (den kulturelle og kreative økonomi før covid-19-krisen), januar 2021. (16) EY, Rebuilding Europe: the cultural and creative economy before and after the COVID-19 crisis (den kulturelle og kreative økonomi før covid-19-krisen), januar 2021. (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16). (18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10). (19) ISFE, Europe’s Video Games Industry, ISFE-EGDF Key Facts, 2021. (20) Ibid. (21) Ibid.

Europa-Parlamentets beslutning af 10. november 2022 om racemæssig retfærdighed, ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme i EU (2022/2005(INI))

P9_TA(2022)0389 A9-0254/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1) (direktivet om racelighed),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2) (direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(4) (direktivet om ofres rettigheder),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier(5),

–  der henviser til nedsættelsen i juni 2016 af EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af hadefuld tale og hadforbrydelser,

–  der henviser til retningslinjerne for forbedring af indsamlingen og anvendelsen af ligestillingsdata udarbejdet af undergruppen om ligestillingsdata under Kommissionens gruppe på højt plan vedrørende ikke-forskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed 2018 og offentliggjort i 2021,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen: "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025"("EU-handlingsplanen mod racisme") (COM(2020)0565),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101) og til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af EU og alle dets medlemsstater,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder dens tredje princip om lige muligheder, og til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. marts 2021 om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse(6),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 19. marts 2021 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") og Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet") (COM(2021)0139),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 19. marts 2021 om ligebehandlingsorganer og gennemførelsen af Kommissionens henstilling om standarder for ligebehandlingsorganer (SWD(2021)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: "EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)" (COM(2021)0615),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4. marts 2022 om bekæmpelse af racisme og antisemitisme,

–  der henviser til Kommissionens fælles vejledende principper for nationale handlingsplaner mod racisme og racediskrimination fra marts 2022,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig protokol nr. 12 hertil, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til de generelle politiske henstillinger fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), navnlig den generelle politiske henstilling nr. 5 (revideret) om forebyggelse og bekæmpelse af antimuslimsk racisme og forskelsbehandling og den generelle politiske henstilling nr. 9 (revideret) om forebyggelse og bekæmpelse af antisemitisme, dens udtalelse om begrebet racialisering, der blev vedtaget i december 2021, og dens køreplan for reel ligestilling af 27. september 2019,

–  der henviser til rapporten fra Europarådets styringskomité for bekæmpelse af diskrimination, mangfoldighed og inklusion (CDADI) med titlen "COVID-19: an analysis of the anti-discrimination, diversity and inclusion dimensions in Council of Europe member states"(7),

–  der henviser til resolution 2389 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 24. juni 2021 om bekæmpelse af afrofobi eller racisme mod sorte i Europa,

–  der henviser til resolution 2413 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 26. november 2021 om forskelsbehandling af romaer og omrejsende på boligområdet,

–  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og til de generelle henstillinger fra FN's Racediskriminationskomité,

–  der henviser til rapporterne og undersøgelserne fra EU's agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA),

–  der henviser til rapporten om mangfoldighed i Europa-Parlamentets Generalsekretariat – Status og køreplan 2022-2024, der blev vedtaget af Parlamentets Gruppe på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed den 22. november 2021,

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om grundlæggende rettigheder for mennesker af afrikansk afstamning i Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration: bekæmpelse af negative holdninger til personer med romabaggrund i Europa(9),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om protesterne mod racisme efter George Floyds død(10),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene(11),

–  der henviser til dens beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2022 om den rolle, som kultur, uddannelse, medier og idræt spiller i bekæmpelsen af racisme(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0254/2022),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i chartret, og som skal overholdes fuldt ud; der henviser til, at EU-lovgivningen forbyder forskelsbehandling og chikane på grund af race eller etnisk oprindelse;

B.  der henviser til, at begrebet "race" er en social konstruktion; der henviser til, at anvendelsen af begrebet "racialisering" ifølge ECRI har potentiale til at fremme forståelsen af de processer, der ligger til grund for racisme og racediskrimination(14); der henviser til, at racialiserede grupper tildeles visse karakteristika og egenskaber, der præsenteres som værende medfødte for alle medlemmer af hver berørt gruppe, baseret på karakteristika såsom hudfarve, etnisk eller national oprindelse eller religion eller formodet tilhørsforhold til en specifik gruppe;

C.  der henviser til, at EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 er det første politiske EU-instrument til anerkendelse af den strukturelle dimension af racisme, som har historiske rødder, der går tilbage til kolonialisme, slaveri, tidligere forfølgelse og folkedrab; der henviser til, at disse rødder er mere indgroede og har en større indvirkning i nogle medlemsstater end i andre; der henviser til, at strukturel racisme også kan påvirkes af andre faktorer; der henviser til, at handlingsplanen er et første, vigtigt skridt i retning af at bekæmpe racisme og racediskrimination i EU, men at den mangler opfølgningsmekanismer, ambitiøse benchmarks og klare mål;

D.  der henviser til, at EU-handlingsplanen mod racisme henviser til strukturel racisme som en diskriminerende adfærd, der kan være forankret i sociale, finansielle og politiske institutioner, og som derved har indflydelse på forskellige magtniveauer og politikudformningen; der henviser til, at strukturel forskelsbehandling kan ses som hindringer for, at grupper eller enkeltpersoner opnår de samme rettigheder og muligheder, som flertallet af befolkningen har;

E.  der henviser til, at der er rapporteret tilfælde af kriminalisering og institutionel vold mod racialiserede grupper og civilsamfundet; der henviser til, at dette problem bør adresseres i kampen mod strukturel racisme, i enhver handlingsplan mod racisme og i sikkerheds- og migrationspolitikker(15);

F.  der henviser til, at racediskrimination og racistisk chikane ifølge FRA fortsat er udbredt i hele EU(16); der henviser til, at FRA også rapporterer om en høj grad af forskelsbehandling og racisme mod racialiserede grupper på grund af deres etniske baggrund eller indvandrerbaggrund, såsom romaer(17) og personer med nordafrikansk baggrund eller baggrund i Afrika syd for Sahara(18), samt mod muslimer(19) og jøder(20); der henviser til, at racistiske, fremmedfjendske og homofobiske/transfobiske bevægelser og ekstremistiske ideologier, navnlig højreekstremistiske følelser, er på fremmarch og fortsat udgør alvorlige trusler mod demokratiske samfund i EU og mod racialiserede gruppers sikkerhed;

G.  der henviser til, at vedtagelsen af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling har været blokeret i Rådet siden 2008;

H.  der henviser til, at strukturel og institutionaliseret racisme også afspejles i socioøkonomisk ulighed og fattigdom, og at disse faktorer interagerer og styrker hinanden; der henviser til, at forskelsbehandling og racisme undergraver den menneskelige værdighed, livsmulighederne, velstanden, trivslen og ofte sikkerheden; der henviser til, at racemæssige og etniske mindretal i EU oplever segregering på visse områder i dagligdagen, herunder med hensyn til boliger, sundhedspleje, beskæftigelse, uddannelse og retssystemer; der henviser til, at mange medlemmer af racemæssige og etniske mindretal i EU oplever utilstrækkelig adgang til basale fornødenheder såsom drikkevand, sanitet og elektricitet, hvilket kan forværres yderligere af klimaændringerne, og til, at dette afspejles på arbejdsmarkedet, hvor racialiserede mennesker er overrepræsenteret med hensyn til arbejdsløshed og usikre job af lav kvalitet såsom dem i gig-økonomien; der henviser til, at racemæssige uligheder ikke kan bekæmpes, uden at der foretages store investeringer i bekæmpelsen af fattigdom;

I.  der henviser til, at en horisontal og tværgående tilgang til EU's politikker og foranstaltninger - som beskrevet i strategierne for køn og LGBTIQ - er afgørende for at bekæmpe racediskrimination; der henviser til, at minoritetsgrupper, herunder, men ikke er begrænset til romaer, muslimer, jøder, mennesker af afrikansk og asiatisk afstamning og samer, er berørt af flere former for forskelsbehandling;

J.  der henviser til, at flere tilfælde af dobbeltstandarder og forskelsbehandling ved EU's grænser på grund af hudfarve, herunder for nylig mod visse mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, fremhæver behovet for at sikre ligebehandling ved EU's grænser;

K.  der henviser til, at kvinder, som befinder sig i usikre situationer, navnlig racialiserede kvinder, er betydeligt overrepræsenterede blandt prostituerede, hvilket både er en konsekvens af og viderefører sexisme og racisme;

L.  der henviser til, at der er hindringer for adgang til domstolsprøvelse for ofre for racediskrimination; der henviser til, at ligestillingsorganerne i mange medlemsstater mangler menneskelige og finansielle ressourcer og/eller den nødvendige uafhængighed til at slå bro over denne kløft, blandet andet på grund af utilstrækkelig politisk vilje; der henviser til, at EU's regelsæt til bekæmpelse af forskelsbehandling er uensartet gennemført i medlemsstaternes lovgivning, hvilket begrænser ligestillingsorganernes effektivitet;

M.  der henviser til, at der i hele EU er rapporteret om adskillige tilfælde af racisme, strukturel forskelsbehandling, chikane, vold og racemæssig og etnisk profilering begået af politi, retshåndhævende myndigheder, dommere og advokater i strafferetlige systemer(21); der henviser til, at der findes strukturelle bias mod racialiserede grupper i de fleste medlemsstaters retssystemer(22); der henviser til, at politivold og uforholdsmæssig magtanvendelse fra de retshåndhævende myndigheders side aldrig bør tolereres; der henviser til, at ansvarlighed og uafhængigt tilsyn er afgørende for at bekæmpe institutionel racisme i forbindelse med retshåndhævelse; der henviser til, at manglerne i strafferetssystemerne forværrer denne situation;

N.  der henviser til, at romakvinder, racialiserede kvinder og indvandrerkvinder, herunder dem med handicap, står over for intersektionel ulighed og forskelsbehandling i EU; der henviser til, at mange også har været udsat for strukturel vold og krænkelser af deres integritet og kropslige autonomi og har været ofre for tvungen sterilisering, prævention og abort, som er skadelige praksis og former for kønsbaseret vold med rod i eugeniske overbevisninger;

O.  der henviser til, at systemer med kunstig intelligens (AI-systemer) allerede anvendes til at skabe forudsigelser, profiler og risikovurderinger, der påvirker menneskers liv; der henviser til, at nye teknologier og den digitale omstilling kan skabe nye udfordringer for racelighed og ikke-forskelsbehandling ved at reproducere sociale bias og strukturelle uligheder, men kan også blive et effektivt redskab til bekæmpelse af racisme og strukturel forskelsbehandling;

P.  der henviser til, at den måde, hvorpå mennesker, uanset race, religion eller etnisk baggrund, fremstilles i medierne, kan forstærke negative stereotyper med racemæssige konnotationer;

Q.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i bevarelsen og gennemførelsen af EU's værdier og grundlæggende rettigheder og i gennemførelsen af EU's politikker og strategier; der henviser til, at der sker en vedvarende forringelse af civilsamfundets råderum i hele EU, og at mange civilsamfundsorganisationer kæmper for at overleve og har problemer med finansieringen;

R.  der henviser til, at direktivet om racelighed ikke er blevet anvendt i tilstrækkelig grad af de fleste medlemsstater; der henviser til, at direktivet ikke omfatter alle former for og grunde til forskelsbehandling såsom intersektionel og strukturel forskelsbehandling, og at det derfor bør ajourføres for at tage hensyn til nye udviklinger såsom AI og algoritmisk beslutningstagning, navnlig den potentielle risiko for at reproducere racemæssige bias; der henviser til, at nogle medlemsstater ikke har gennemført Rådets rammeafgørelse om racisme og fremmedhad fuldt ud eller korrekt; der henviser til, at Kommissionen bør overvåge dette og sikre, at medlemsstaterne overholder EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at EU-institutionerne er nødt til at tage konkrete skridt til at sikre bæredygtige ændringer i retning af en fuldt ud inklusiv og respektfuld arbejdsplads; der henviser til, at forskelsbehandling ofte er flerdimensionel, og at kun en tværsektoriel tilgang kan bane vejen for bæredygtige forandringer, der er i stand til at fjerne racistiske praksis og politikker, som er dybt forankrede i samfundet; der henviser til, at enkeltpersoner fra racialiserede grupper og grupper i sårbare situationer, som er udsat for intersektionelle former for forskelsbehandling, er underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger;

T.  der henviser til, at racediskrimination kan være et yderligere lag af sårbarhed for racialiserede personer, der har overlevet kønsbaseret vold, og kan hindre deres adgang til den støtte, de ressourcer og den sundhedspleje, de har brug for;

U.  der henviser til, at organisationer, der finansieres med EU-midler, ikke bør fremme fremmedfjendske eller racistiske synspunkter;

V.  der henviser til, at hadefuld tale og hadforbrydelser er blandt de alvorligste former for racisme og fremmedhad; der henviser til, at der er sket en støt stigning i hadefuld tale og hadforbrydelser i Europa; der henviser til, at covid-19-pandemien har været en af de faktorer, der har bidraget til denne stigning(23); der henviser til, at hadefuld tale kan føre til hadforbrydelser; der henviser til, at op til ni ud af ti hadforbrydelser og hadmotiverede angreb i EU ifølge FRA ikke indberettes og derfor ikke sanktioneres(24);

1.  understreger det presserende behov for, at Unionen udvikler og anvender en solid, inklusiv, omfattende og mangesidet tilgang til effektiv bekæmpelse af alle former for racisme og forskelsbehandling, herunder strukturel og institutionel racisme, af alle årsager og på alle områder i EU; insisterer på, at Unionen og dens institutioner skal gå foran med et godt eksempel i denne kamp;

2.  opfordrer til mere og fortsat politisk lederskab på højeste niveau i denne kamp, herunder gennem faste og hurtige reaktioner mod hadefuld tale og hadforbrydelser, og til personlig deltagelse i topmøder om bekæmpelse af racisme;

3.  opfordrer Kommissionen til fortsat at evaluere gennemførelsen af EU's nuværende retlige ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, hadefuld tale, hadforbrydelser og andre former for intolerance med henblik på at afgøre, hvordan den kan forbedres, hvor det er nødvendigt, og til at deltage i en regelmæssig dialog og udveksling af bedste praksis med medlemsstater, lokale og regionale myndigheder, racialiserede grupper og andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt, herunder traktatbrudsprocedurer i tilfælde af, at medlemsstaterne overtræder EU-retten;

4.  opfordrer Kommissionen og alle forvaltningsniveauer i EU til at integrere lighed og racemæssig retfærdighed i alt deres politikarbejde, herunder ved finansiering af projekter på medlemsstatsplan, regionalt og lokalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre en nultolerancepolitik for EU-støtte til projekter i eller uden for EU, der direkte eller indirekte fremmer fremmedfjendske eller racistiske synspunkter; minder om, at EU's finansforordning(25) og forordningen om fælles bestemmelser for EU-finansierede programmer(26) under den nuværende flerårige finansielle ramme indeholder flere bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling, navnlig vedrørende race eller etnisk oprindelse, religion eller tro; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt anvendelse af disse bestemmelser;

5.  minder om dets mangeårige opfordring til vedtagelsen af det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som har været blokeret i Rådet siden 2008; opfordrer Rådet til at etablere en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene og lighed for at muliggøre drøftelser på højt plan om disse spørgsmål, herunder strukturel og intersektionel forskelsbehandling, i et regelmæssigt og permanent forum og sikre, at bekæmpelse af racisme og kønsaspektet integreres i alle politikker; opfordrer Kommissionen til at ajourføre forslaget til et EU-direktiv om ligebehandling, der bygger på Parlamentets holdning, ved også at behandle intersektionel forskelsbehandling og udtrykkeligt forbyde forskelsbehandling af enhver kombination af grunde som anført i chartret;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse og effektiv overvågning af direktivet om racelighed og direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet; fordømmer på det kraftigste, at racemæssige, etniske, religiøse og sproglige mindretal og migranter, herunder LGBTIQ-personer, udsættes for strukturel racisme, forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale, vedvarende socioøkonomiske uligheder på områder som f.eks., men ikke begrænset til, bolig-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet og andre essentielle tjenester såsom mental sundhed og seksuel og reproduktiv sundhedspleje samt oplever større vanskeligheder med at få adgang til retssystemet, hvilket skal anerkendes som store hindringer for fuld udøvelse af grundlæggende rettigheder og en væsentlig hindring for inklusion og lighed, der fører til fattigdom og social udstødelse;

7.  beklager, at flere medlemsstater 14 år efter vedtagelsen af rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad endnu ikke har gennemført dens bestemmelser fuldt ud og korrekt i national ret; opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere racistiske hadforbrydelser og hadefuld tale og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et racistisk eller fremmedfjendsk motiv betragtes som en skærpende omstændighed, eller alternativt at domstolene kan tage et sådant motiv i betragtning ved strafudmålingen; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indføre relevante standarder og foranstaltninger vedrørende beskyttelse af vidner til og ofre for hadforbrydelser før, under og efter strafferetlige undersøgelser og sager i overensstemmelse med EU-direktivet om ofres rettigheder og udveksle bedste praksis om foranstaltninger, der har vist sig at være effektive med hensyn til at tilskynde til anmeldelse, såsom hotlines og sikre rum; beklager, at der i dag i EU stadig er tilfælde, hvor retshåndhævelsespersonale ikke tager anmeldelser om racistisk motiverede forbrydelser alvorligt, og opfordrer til, at alle sager efterforskes ordentligt(27); understreger betydningen af specialiseret uddannelse i bekæmpelse af racisme, ikkeforskelsbehandling og hadforbrydelser for de retshåndhævende og retlige myndigheder, navnlig for korrekt at kunne identificere og registrere hændelser;

8.  er dybt bekymret over tilfælde af politivold mod racialiserede personer i flere medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at folk har adgang til uafhængige og velfungerende politiklagemekanismer, som kan anvendes til at indlede efterforskning af sager om vold, forseelser og misbrug fra politiets side, og til at sikre menneskers ret til at dokumentere disse sager;

9.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 9. december 2021 med titlen "Et mere inklusivt og beskyttende Europa: udvidelse af listen over strafbare handlinger i EU til hadefuld tale og hadforbrydelser" (COM(2021)0777); opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed om vedtagelsen af denne afgørelse; glæder sig over bestemmelserne i retsakten om digitale tjenester (COM(2020)0825), som vil sikre, at det, der er ulovligt offline, også er ulovligt online, hvilket burde bidrage til bekæmpelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de centrale vejledende principper for tilskyndelse til anmeldelse af hadforbrydelser, som blev udviklet i marts 2021 af EU-arbejdsgruppen om registrering af hadforbrydelser, dataindsamling og tilskyndelse til anmeldelse; tilskynder til udveksling af bedste praksis mellem relevante myndigheder, herunder om alternative straffe såsom samfundstjeneste eller obligatorisk uddannelse;

10.  anerkender, at AI kan bidrage til at identificere og mindske virkningen af menneskelige bias, og at AI-software kan anvendes på datasæt til at kortlægge grupper, der udsættes for forskelsbehandling; er imidlertid bekymret over risikoen for, at AI kan styrke den eksisterende forskelsbehandling og forværre eksisterende uligheder og social udstødelse; understreger, at det er vigtigt at anvende data af høj kvalitet i forbindelse med udviklingen af algoritmer, da AI-systemers standarder bygger på de data, der anvendes til at træne dem; understreger betydningen af at adressere potentielle risici og sikre, at de nødvendige garantier for de registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er på plads i forbindelse med anvendelsen af AI-værktøjer, navnlig når de anvendes af de retshåndhævende myndigheder, og at sikre, at AI-systemer styres af principperne om gennemsigtighed, forklarlighed, retfærdighed og ansvarlighed, samt at der gennemføres uafhængige revisioner for at forhindre, at disse systemer forværrer forskelsbehandling, racisme, udstødelse og fattigdom;

11.  kræver, at medlemsstaterne sætter en stopper for enhver form for racemæssig eller etnisk profilering; opfordrer medlemsstaterne og EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse til at stille yderligere oplæring til rådighed i, hvordan ulovlig profilering undgås i en retshåndhævelsessammenhæng, og til at bistå med at skabe forståelse og eliminere bias; minder om, at det i overensstemmelse med EU-retten er forbudt at foretage profilanalyser, der fører til forskelsbehandling af fysiske personer på grundlag af personoplysninger, som i sagens natur er særligt følsomme i forhold til grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som fastsat i direktiv (EU) 2016/680(28) og forordning (EU) 2016/679(29);

12.  anerkender, at racialiserede grupper er uforholdsmæssigt repræsenteret i de nederste indkomstlag i den europæiske befolkning, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at imødekomme racialiserede gruppers specifikke behov på områder som f.eks. uddannelse, bolig, sundhed, beskæftigelse, politiets behandling, socialydelser, retssystemet samt politisk deltagelse og repræsentation; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte børnegarantien i fuld udstrækning til også at bekæmpe strukturel racisme mod racialiserede børn og udarbejde nationale programmer rettet specifikt imod at bryde fattigdomscirklen, som i overvældende grad rammer racialiserede børn;

13.  glæder sig over EU's reaktion over for de mennesker, der flygter fra Ukraine, og aktiveringen af direktivet om midlertidig beskyttelse(30); er bekymret over rapporter om diskriminerende og racistiske episoder ved grænserne mod farvede personer og mindretal såsom romaer og minder medlemsstaterne om den enkeltes ret til at søge asyl og blive behandlet med respekt i henhold til folkeretten(31); gentager, at migrationskontrol og grænsekontrol ikke må gå forud for menneskers sikkerhed, rettigheder og liv, og opfordrer Kommissionen til at integrere racelighedsdimensionen i EU's retlige og politiske ramme for migration;

14.  beklager, at romasamfundene fortsat er nogle af de mest diskriminerede og sårbare grupper i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse, der blev vedtaget den 12. marts 2021, samt EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse og til at udnytte de tilgængelige midler fuldt ud; opfordrer medlemsstaterne til officielt at anerkende romafjendtlighed som en særlig form for racisme mod romaer;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for den bekymrende stigning i antisemitismen i EU; bemærker, at den jødiske befolkning i EU er faldet i de seneste år, og at 38 % af jøderne har overvejet at forlade EU i de seneste fem år på grund af bekymring for deres sikkerhed(32);

16.  fordømmer praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse, ægteskabeligt fangenskab og "æresforbrydelser", som især rammer kvinder, og opfordrer til, at gerningsmændene drages til ansvar for sådanne praksisser; opfordrer til øget bevidsthed og fortalervirksomhed for at sætte en stopper for sådanne former for skadelig praksis i EU, både på nationalt plan og EU-plan;

17.  fremhæver, at mange kvinder af afrikansk afstamning og andre racialiserede kvinder, der udsættes for racediskrimination, oplever fattigdom og udstødelse fra generation til generation og konsekvent optræder blandt de grupper, der har mindst adgang til sundhedstjenester, oplever forskelsbehandling i forbindelse med fødsels-, barsels- og børnetjenester(33);

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sundhedstjenesterne er parate til at tage fat på specifikke sundhedsspørgsmål, der overvejende kan berøre mennesker af afrikansk, mellemøstlig, latinamerikansk og asiatisk afstamning, herunder ved at tilvejebringe den nødvendige uddannelse og ajourføring af læseplanerne for lægeuddannelsen i overensstemmelse hermed;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger til at bekæmpe kønsstereotyper og udrydde forskelsbehandling og uligheder samt at bekæmpe kønsbestemt vold mod racialiserede kvinder, herunder ved at vedtage det foreslåede direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022)0105), ved at tilføje kønsbestemt vold på listen over EU-forbrydelser og ved at kriminalisere tvangssterilisering og tvangsabort samt tilvejebringe retsmidler, støtte og erstatning til ofre;

20.  understreger betydningen af uddannelse, kultur og sport for at bekæmpe racemæssige og etniske stereotyper og fremme ligestilling og social inklusion; har den holdning, at medlemsstaterne bør bekæmpe racisme og forskelsbehandling på et tidligt tidspunkt og integrere inkluderende undervisning i alle officielle læseplaner; insisterer på betydningen af at anerkende og undervise i de historiske rødder til racisme og antisemitisme, herunder med henblik på at fremme en bedre forståelse af migration i nutiden; er bekymret over den indvirkning, som racisme og forskelsbehandling har på den fysiske og mentale sundhed hos børn og unge med indvandrerbaggrund og andre racialiserede personer ved at hindre deres inklusion i samfundene; insisterer på, at disse skævheder har en langsigtet indvirkning på deres voksenliv; fordømmer i stærke vendinger enhver racemæssig eller etnisk adskillelse i skoler, som stadig sker i EU, og som uforholdsmæssigt påvirker børn fra racemæssige og etniske mindretal; advarer om, at sådan praksis fører til marginalisering, fastholder strukturel forskelsbehandling og hæmmer lige adgang til livskvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre eller styrke inklusive politikker til forebyggelse af social udstødelse samt til at tage konkrete skridt til at støtte børn fra racemæssige og etniske mindretal;

21.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tage fat på intersektionel forskelsbehandling i EU's lovgivning og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og til at fremme en EU-ramme for emnet i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de berørte grupper;

22.  understreger behovet for at sikre meningsfuld deltagelse af alle grupper, der er berørt af intersektionel forskelsbehandling, i politikudformning på EU-plan, nationalt og lokalt plan, særligt mindretalsgrupper;

23.  opfordrer alle EU's medlemsstater til at indsamle sammenlignelige og solide opdelte ligestillingsdata for i fuld udstrækning at forstå og for at dokumentere forskelsbehandling, analysere sociale problemer og bekæmpe ulighed på en holistisk måde baseret på frivillig deltagelse, selvidentificering og informeret samtykke, samtidig med at anonymitet og fortrolighed beskyttes, hvorved der sikres deltagelse af samfundsgrupper ved fastlæggelse af kategorier, analyse og evaluering, under overholdelse af nøgleprincipperne i EU's databeskyttelseslovgivning og grundlæggende rettigheder og under overholdelse af national lovgivning; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle en fælles metode til dette med medlemsstaterne for at sikre sammenligneligheden, nøjagtigheden og pålideligheden af de indsamlede data; støtter FRA's arbejde med at analysere disse data og glæder sig over den videre udvikling på dette område i overensstemmelse med dets nye mandat og ved hjælp af struktureret og tæt samarbejde med agenturer for retlige og indre anliggender og berørte grupper;

24.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at vedtage nationale handlingsplaner mod racisme og forskelsbehandling inden udgangen af 2022, der tager højde for de historiske rødder til racisme og skaber en kultur for historiebevidsthed, som fastsat i EU's handlingsplan mod racisme; opfordrer Kommissionen til øget åbenhed og deltagelse af racialiserede grupper i arbejdet i undergruppen for nationale handlingsplaner mod racisme, herunder ved at tilvejebringe information om nationale kontaktpunkter; fremhæver behovet for at fortsætte EU-handlingsplanen mod racisme efter 2025 og udvikle den hen imod en fuldgyldig EU-strategi og tilskynder Kommissionen til at sikre, at der fortsættes med dette arbejde inden udløbet af dens nuværende mandat;

25.  understreger behovet for en overvågnings- og ansvarlighedsmekanisme for at sikre en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's lovgivning og politik mod racisme og mod forskelsbehandling og minder om vigtigheden af civilsamfundsorganisationernes deltagelse i denne proces; opfordrer til vedtagelse af en henstilling fra Rådet om nationale handlingsplaner mod racisme og forskelsbehandling med henblik på at styrke forpligtelses- og overvågningsmekanismen i de fælles vejledende principper og efterfølgende indikatorer for fremskridt;

26.  minder om sin støtte til civilsamfundsorganisationer, navnlig inden for bekæmpelse af racisme, bekæmpelse af forskelsbehandling og tolerance; fastholder, at racismebekæmpende menneskerettighedsforkæmpere skal beskyttes og støttes i deres arbejde; minder om behovet for øremærkede og tilstrækkelige EU-midler til civilsamfundsorganisationer; understreger desuden vigtigheden af en regelmæssig og struktureret dialog med civilsamfundsorganisationer, som arbejder med raceretfærdighed og -lighed på EU-plan samt på nationalt og lokalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til med inddragelse af civilsamfundsorganisationer og berørte grupper at udvikle og gennemføre offentlige bevidstgørelseskampagner for at imødegå de stereotyper og bias, der er fremherskende i den brede befolkning; opfordrer til mere relevante finansieringsmidler i henhold til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier på området for bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det permanente forum for civilsamfundsorganisationer mod racisme formelt inddrages i udarbejdelsen af relevante politikker og lovgivning; beklager dybt angreb af forskellige former (herunder hadefuld tale, ufordelagtige skatteordninger, strategiske retssager mod offentligt engagement og angreb på kontorer eller de mennesker, der arbejder der) mod civilsamfundsorganisationer, der stiller støtte til rådighed for borgere og ekspertise for politiske beslutningstagere på disse områder;

27.  understreger vigtigheden af repræsentation og mangfoldighed som værktøj for udviklingen af inklusive samfund; minder om, at medierne har et ansvar for at afspejle samfund i al deres mangfoldighed, og beklager den nuværende mangel på mangfoldighed på alle niveauer; fordømmer den racistiske retorik i visse medier, der stigmatiserer racialiserede samfund; understreger endvidere betydningen af kønsbalanceret deltagelse samt racialiserede personers deltagelse i medierne for at sikre passende repræsentation og skabe positive rollemodeller for børn af racialiserede grupper;

28.  understreger den afgørende betydning, som mediedannelseskampagner og -initiativer kan have ved at modvirke racediskriminerende fremstillinger, der udbredes gennem desinformation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på udvikling af kritisk tænkning, mediedannelse og digitale færdigheder for at bekæmpe racisme og forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at opspore og analysere aktiviteterne under og finansieringskilderne til ekstremistiske grupper i EU, der spreder had, herunder dem med tætte forbindelser til Rusland, som anvendes til at destabilisere EU og undergrave dets enhed, og til at tage yderligere skridt til at bekæmpe disse organisationers aktiviteter i EU;

29.  glæder sig over Kommissionens initiativ til minimumstandarder for ligestillingsorganer, hvilket har til formål at sikre lige beskyttelse mod forskelsbehandling i EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag i den henseende; opfordrer Kommissionen til at vedtage konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i medlemsstaterne, og til at sikre, at de har tilstrækkelig finansiering til at udføre deres arbejdsopgaver, især med hensyn til bedre indsamling af data med henblik på at kortlægge forskelsbehandling og ulighed i EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle ligestillingsorganers mandat omfatter alle former for forskelsbehandling, herunder viktimisering og hadefuld tale;

30.  beklager dybt, at der fortsat forekommer strukturel racisme i EU's samfund; opfordrer EU's institutioner til at tage hånd om det inden for dets strukturer og tage hånd om underrepræsentationen af racialiserede grupper og andre grupper, som er udsat for forskelsbehandling, især på beslutningsposter, og til hurtigst muligt at vedtage en strategi for arbejdsstyrkens mangfoldighed og inklusion; understreger, at personer bør ansættes baseret på fortrin, kvalifikationer og kompetencer; minder om, at hadefuld tale i henhold til artikel 10 i Parlamentets forretningsorden er forbudt sammen med ærekrænkende ytringer og tilskyndelse til forskelsbehandling, og opfordrer dets formand og udvalgsformænd til at gennemføre disse regler korrekt og sikre passende undersøgelser af og opfølgning på sager, hvor det konstateres, at denne regel er blevet overtrådt;

31.  glæder sig i den forbindelse over vedtagelsen af Parlamentets diversitetsstrategi og dens køreplan for 2022-2024; understreger, at det også er de respektive politiske gruppers ansvar at håndhæve denne strategi i deres respektive strategier for menneskelige ressourcer;

32.  glæder sig over Kommissionens udnævnelse af den første koordinator mod racisme i 2021 og den fortsatte genudnævnelse siden 2015 af koordinatoren for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv; opfordrer Kommissionen til hurtigt at udnævne koordinatoren for bekæmpelse af antimuslimsk had; beklager, at stillingen har været ledig siden juli 2021; minder om, at disse stillinger bør være permanente, og at koordinatorerne derfor bør opretholdes og støttes økonomisk; understreger den centrale rolle, som koordinatoren mod racisme og EU-gruppen på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og intolerance har i forbindelse med at integrere etnisk ligestilling i alle EU-politikker;

33.  er bekymret over den fortsatte udbredelse af racistiske og fremmedfjendske konspirationsteorier, der tilskynder til had og vold, herunder hadforbrydelser rundt om i verden; er stærkt foruroliget over, at disse teorier, såsom den såkaldte "store erstatningsteori", er en integreret del af den politiske tale blandt en række politikere fra den yderste højrefløj i medlemsstaterne, og understreger, at dette er en trussel mod Unionens grundlæggende og fælles værdier;

34.  minder om sin holdning til Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen og navnlig sin opfordring til at integrere et særligt afsnit om civilsamfundsorganisationer og dække grundlæggende rettigheder, herunder ikkeforskelsbehandling på grund af race, farve eller etnisk oprindelse; opfordrer desuden til en sammenfatning af gennemførelsen af EU's handlingsplan mod racisme i rapportens landekapitler;

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22. (2) EUT L 303 af 2.12.2000, s. 16. (3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55. (4) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57. (5) EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1. (6) EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1. (7) https://rm.coe.int/prems-126920-gbr-2530-cdadi-covid-19-web-a5-final-2774-9087-5906-1/1680a124aa (8) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 2. (9) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 104. (10) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 63. (11) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 150. (12) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 2. (13) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 15. (14) ECRI, Opinion on the concept of ‘racialisation’, 8. december 2021. (15) Europa-Parlamentet, undersøgelse udarbejdet af LIBE-udvalget, Protection against racism, xenophobia and racial discrimination, and the EU Anti-racism Action Plan, maj 2022. (16) FRA, Fundamental Rights Report 2022, 8. juni 2022, s. 84. (17) Betegnelsen "romaer" omfatter forskellige grupper, herunder romaer, kaléer, manouches, ashkalier, omrejsende, lovari, rissende, boyash, domare, kalderash, romanichels og sintier. (18) FRA, Second European Union Minorities and Discrimination Survey – Main results, 6. december 2017. (19) FRA, Second European Union Minorities and Discrimination Survey Muslims – Selected findings, 21. september 2017. (20) FRA, Experiences and perceptions of antisemitism - Second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU, 10. december 2018. (21) Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder, Justice Denied: Roma in the criminal justice system, 2. marts 2022. (22) Det Europæiske Netværk Mod Racisme, 2014–2018 ENAR Shadow Report on racist crime and institutional racism in Europe, 11. september 2019. (23) FRA, Fundamental Rights Report 2022, 8. juni 2022, s. 84. (24) FRA, Encouraging hate crime reporting – The role of enforcement and other authorities, 2021. (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1). (26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159). (27) Det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR), Justice Gap:Racism pervasive in criminal justice systems across Europe, 12. september 2019. (28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89). (29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (30) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12). (31) FRA, The war in Ukraine – Fundamental rights implications within the EU, den 19. maj 2022, og FRA, EU-Ukrainian border checkpoints: First field observations, den 23. marts 2022. (32) FRA opinions - Experiences and perceptions of antisemitism. (33) Equinox, Towards Gender Justice – Rethinking EU Gender Equality Policy from an Intersectional Perspective, maj 2021.