Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2022 om den foreslåede udnævnelse af Keit Pentus-Rosimannus til hvervet som medlem af Revisionsretten (C9-0316/2022 – 2022/0808(NLE))

P9_TA(2022)0390 A9-0272/2022

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0316/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 129,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9‑0272/2022),

A.  der henviser til, at Rådet ved skrivelse af 20. september 2022 hørte Parlamentet om udnævnelsen af Keit Pentus-Rosimannus til hvervet som medlem af Revisionsretten;

B.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; der endvidere henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae fra kandidaten samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C.  der henviser til, at udvalget den 8. november 2022 afholdt en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Keit Pentus-Rosimannus til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2022 om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2020 (2022/2903(RSP))

P9_TA(2022)0391 B9-0488/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2020, med agenturernes svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2020 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2022 om meddelelse af decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2020 (06003/2022 – C9-0101/2022),

–  der henviser til sin afgørelse af 4. maj 2022(3) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2020 og svarene fra den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning,

–  der henviser til sin afgørelse af 18. oktober 2022(4), hvori det nægtede at meddele den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning decharge for regnskabsåret 2020,

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(5), særlig artikel 70,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624(6), særlig artikel 116,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046(7), særlig artikel 105,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2020;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. (2) EUT C 439 af 29.10.2021, s. 3. (3) EUT L 258 af 5.10.2022, s. 406. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0362. (5) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (6) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1. (7) EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed om de generelle principper for dens deltagelse i EU-programmer (12669/2019 – C9-0115/2021 – 2019/0164(NLE))

P9_TA(2022)0392 A9-0253/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12669/2019),

–  der henviser til protokollen til Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed om de generelle principper for dens deltagelse i EU-programmer(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 209, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0115/2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A9-0253/2022),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Palæstinas regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 121 af 8.4.2021, s. 3.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (10521/1/2022 – C9-0354/2022 – 2012/0299(COD))

P9_TA(2022)0393 A9-0275/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10521/1/2022 – C9-0354/2022),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0614)),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 58,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A9‑0275/2022),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 225.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM(2020)0829 – C9-0421/2020 – 2020/0365(COD))

P9_TA(2022)0394 A9-0289/2021

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2020)0829),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0421/2020),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 1. juli 2021 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. september 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0289/2021),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2557.)

(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 170. (2) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 99.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande (COM(2021)0356 – C9-0254/2021 – 2021/0176(COD))

P9_TA(2022)0395 A9-0206/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0356),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0254/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. oktober 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9‑0206/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

3.  noterer sig Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2495.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Europa-Parlamentets og Kommissionens erklæring om fiskeri i Den Engelske Kanal

Kommissionen og Europa-Parlamentet noterer sig situationen vedrørende fiskeriet i Den Engelske Kanal og de bekymringer, som lokale og regionale fiskeriinteressenter, herunder fiskere, har givet udtryk for med hensyn til talrige fartøjers anvendelse af flyshootervod.

Kommissionen og Europa-Parlamentet tilskynder til et tæt samarbejde mellem disse interessenter og initiativer fra dem og opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at følge op med forelæggelsen af fælles henstillinger. Kommissionen vil følge op med foranstaltninger, hvor det er relevant, herunder tekniske foranstaltninger, på grundlag af høringer af interessenter og en vurdering fra de relevante videnskabelige organer, herunder en vurdering af de socioøkonomiske virkninger. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at der er midler til rådighed til videnskabelig forskning og rådgivning.

Erklæring fra Kommissionen om revisionen af forordningen om den fælles fiskeripolitik

Skulle Kommissionen beslutte at tage forordningen om den fælles fiskeripolitik op til fornyet overvejelse, vil den foretage en konsekvensanalyse i overensstemmelse med principperne om bedre regulering. Kommissionen vil stille konsekvensanalysen til rådighed for de to lovgivere på det tidspunkt, hvor et sådant forslag fremsættes.

Alternativt påregner den at aflægge rapport om gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik senest i 2032.

(1) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 123.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1025/2012 for så vidt angår beslutninger truffet af europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer (COM(2022)0032 – C9-0033/2022 – 2022/0021(COD))

P9_TA(2022)0396 A9-0205/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0032),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C9-0033/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 26. august 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. oktober 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0205/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om ændring af forordning (EU) nr. 1025/2012 for så vidt angår beslutninger truffet af europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2480.)

(1) EUT C 323 af 26.8.2022, s. 43.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (kodifikation) (COM(2021)0034 – C9-0008/2021 – 2021/0018(COD))

P9_TA(2022)0397 A9-0267/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0034),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0008/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 24. februar 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 109 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0267/2022),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling,

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 22. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/… om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2022/2561.)

(1) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 78. (2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (07910/2022 – C9-0296/2022 – 2022/0098(NLE))

P9_TA(2022)0398 A9-0273/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07910/2022),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (07911/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0296/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0273/2022),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. november 2022 om udkast til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2015/2169 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (12600/2022 – C9-0343/2022 – 2022/0257(NLE))

P9_TA(2022)0399 A9-0277/2022

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12600/2022),

–  der henviser til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side,

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 167, stk. 3, artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C9‑0343/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 114, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A9‑0277/2022),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2022 om gennemførelsen af låntagningsstrategien til finansiering af Next Generation EU, Unionens genopretningsinstrument (2021/2076(INI))

P9_TA(2022)0400 A9-0250/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 5, stk. 3, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1) (afgørelsen om egne indtægter),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(4), herunder de fælles og ensidige erklæringer, der er vedtaget som en del af den flerårige finansielle ramme (FFR),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en ny finansieringsstrategi til finansiering af NextGenerationEU (COM(2021)0250),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelsen om egne indtægter (COM(2021)0570),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 herom(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A9-0250/2022),

A.  der henviser til, at afgørelsen om egne indtægter giver Kommissionen beføjelse til i perioden 2021 og 2026 at låne midler på op til 750 mia. EUR i 2018-priser på kapitalmarkederne på vegne af Unionen med det ene formål at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen gennem NextGenerationEU (NGEU), som er EU's genopretningsinstrument; der henviser til, at 360 mia. EUR i 2018-priser kan anvendes til at yde lån til medlemsstaterne, og at 390 mia. EUR kan anvendes direkte til EU's udgifter;

B.  der henviser til, at tilbagebetalingen af de lånte midler og de tilhørende renter skal afholdes af Unionens budget og planlægges på en sådan måde, at der sikres en stabil og forudsigelig nedbringelse af forpligtelserne indtil senest den 31. december 2058: der henviser til, at lofterne for egne indtægter er blevet forhøjet med 0,6 % for at dække alle Unionens forpligtelser som følge af låntagning inden for rammerne af NGEU;

C.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog en juridisk bindende køreplan for indførelsen af nye egne indtægter med henblik på at generere tilstrækkelige midler til at dække de forventede udgifter i forbindelse med tilbagebetalingen af de lånte midler inden for rammerne af NGEU, således at der ikke er behov for at reducere finansieringen af EU-programmer og -foranstaltninger;

D.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til afgørelsen om egne indtægter regelmæssigt skal underrette Parlamentet og Rådet fuldt ud om alle aspekter af sin gældsforvaltningsstrategi, herunder en udstedelsestidsplan med forventede udstedelsesdatoer og -mængder for det kommende år og en plan for forventede afdrags- og rentebetalinger;

E.  der henviser til, at det samlede beløb, der er programmeret til NGEU, og betalingen af periodisk kuponrente og indløsning på forfaldsdatoen (tilbagebetalingsomkostningerne inden for rammerne af EURI) er blevet fastsat til 14,7 mia. EUR for perioden 2021-2027;

Begrundelse for låntagning inden for rammerne af NextGenerationEU

1.  understreger, at NGEU er det største fælles EU-låneprogram og det første, som ikke kun yder lån til medlemsstaterne, men også finansierer direkte udgifter fra Unionens budget, der er indlejret i egentlige EU-programmer og -politikker; understreger, at fælles EU-gæld, der forvaltes af Kommissionen, øger størrelsen, virkningen og merværdien af Unionens budget og dermed støtter genopretningen efter covid-19 og opfylder EU's langsigtede prioriteter, især i forbindelse med den grønne og digitale omstilling;

2.  påpeger, at NGEU-låneprogrammet med en gennemsnitlig årlig låntagning på 150 mia. EUR frem til 2026 gør Unionen til en central aktør på de finansielle markeder, bringer den på lige fod med andre store europæiske statslige udstedere og gør den til den største overnationale udsteder og den største udsteder af grønne obligationer;

3.  understreger, at låntagningsstrategiens succes vil blive bedømt på dens evne til at rejse de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af NGEU på kapitalmarkederne på en rettidig og relativt omkostningseffektiv måde, og til senest i 2058 at tilbagebetale gælden på baggrund af en profil, der er både jævnlig og forudsigelig, uden at fortrænge etablerede programudgifter under FFR-lofterne og bringe fremtidig EU-indsats i fare; understreger, at EU's udstedelse ikke bør påvirke lånevilkårene for andre europæiske udstedere og endda bør spille en positiv rolle på kapitalmarkederne, navnlig ved at imødekomme investorernes efterspørgsel efter eurodenominerede aktiver og nye produkter såsom grønne obligationer;

Beskrivelse og vurdering af den nuværende status for NextGenerationEU-låntagningsstrategien

4.  bemærker, at Kommissionen har udviklet og indført et nyt og stort finansieringsprogram og opbygget sin gældsforvaltningskapacitet hurtigt og effektivt; glæder sig over det forhold, at udstedelser er forløbet i et støt tempo siden de første udstedelser i 2021, og at alle har været stærkt overtegnede, hvilket afslører stor investorinteresse og gør det muligt for Kommissionen at opfylde sine finansieringsmål; bemærker med tilfredshed, at EU-produkter, i overensstemmelse med Unionens AAA-rating, er blevet handlet til attraktive rentesatser på lige fod med andre store europæiske og overnationale udstedere;

5.  anerkender, at den finansieringsstrategi, som Kommissionen har vedtaget, er diversificeret og tilbyder en bred vifte af produkter (obligationer og veksler) og løbetider (fra tre måneder til 30 år) gennem forskellige udstedelsesmetoder (syndikerede transaktioner og auktioner) efter en regelmæssig tidsplan;

6.  noterer sig Kommissionens beslutning om at forlade sig på et stort net af primary dealere, som udgør vigtige partnere med hensyn til at sikre velfungerende primære og sekundære markeder og rapportere til Kommissionen om markedsvilkårene; minder Kommissionen om betydningen af at sikre, at bankerne opfylder deres retlige krav, og af at søge en bedre geografisk balance både med hensyn til medlemskab af netværket af primary dealere og den ledende rolle, som syndikerede transaktioner spiller; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemmerne af nettet af primary dealere har tilstrækkelige incitamenter og forpligtelser til at spille deres rolle;

7.  noterer sig de årlige lånebeslutninger og finansieringsplaner, som Kommissionen hidtil har offentliggjort; understreger, at gennemsigtighed med hensyn til Kommissionens låntagningsstrategi og -transaktioner er afgørende for at opnå en vellykket samordning med andre markedsaktører og for at sikre ansvarlighed, især over for Parlamentet, samt bevidsthed og ejerskab blandt beslutningstagere og den brede offentlighed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til hurtigt og systematisk at underrette Parlamentet ved at tilvejebringe opdelte data om alle gebyrer, der er påløbet i forbindelse med udstedelse af EU-gæld, herunder Kommissionens gebyrer til EURI som administrative omkostninger samt de omkostninger, som medlemsstaterne pådrager sig, når de optager lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

8.  bemærker, at Kommissionen i overensstemmelse med den årlige lånebeslutning og de halvårlige finansieringsplaner havde rejst mere end 113 mia. EUR på de finansielle markeder fra juni 2021, herunder 23 mia. EUR i form af grønne obligationer og obligationer med kort-, mellem- og langfristede løbetider; noterer sig de oplysninger, der er givet med hensyn til fordelingen af investortype og geografisk fordeling; opfordrer til fortsat gennemsigtig kommunikation om udviklingen i obligationsauktioner og syndikeringer;

Potentielle positive virkninger og udfordringer af låntagning inden for rammerne af NextGenerationEU

9.  mener, at NGEU ved at gøre Unionen til en af de største obligationsudstedere i Europa kan få en positiv indvirkning på EU's kapitalmarkeders stabilitet og likviditet, forbedre EU's økonomiske udsigter, supplere euroområdets makroøkonomiske struktur og styrke euroens internationale rolle; bemærker, at NGEU er juridisk begrænset i størrelse og tid og kan spille en endnu mere indflydelsesrig rolle som kilde til sikre aktiver og bidrage til at integrere EU's finansielle markeder og styrke Unionens modstandsdygtighed, forudsat at der tages behørigt hensyn til erfaringerne; bemærker endvidere, at både den midlertidige karakter og omfanget af NGEU-låneprogrammet begrænser EU-obligationernes potentiale til at blive ægte sikre aktiver, tjene de finansielle markeders evne til at fungere efter hensigten eller forbedre Den Økonomiske og Monetære Unions stabilitet; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan man kan fastholde den udestående mængde NGEU-obligationer efter 2027 for at forhindre et fald i likviditeten kort efter, at toppunktet er nået ved afslutningen af NGEU-udgiftsfasen;

10.  bemærker den store efterspørgsel efter og gnidningsløse integration af EU's gæld på kapitalmarkederne; opfordrer Kommissionen til at konsolidere status for EU's gæld ved at diversificere investorprofilen, stimulere sekundære markeder og fjerne tekniske hindringer;

11.  fremhæver navnlig, at Unionen som verdens største udsteder af grønne obligationer samt ved at diversificere sit investorgrundlag og sikre lavere låneomkostninger kan opstille benchmarks for bæredygtige investeringer; understreger den vigtige rolle, som grønne obligationer spiller med hensyn til at finansiere de aktiver, der er nødvendige for omstillingen til en lavemissionsøkonomi; glæder sig over, at Kommissionens ramme for grønne obligationer anvender høje bæredygtighedsstandarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forhindre enhver form for grønvaskning og til at sikre rapportering af høj kvalitet om anvendelsen af indtægterne for ikke at bringe den grønne præmie i fare; bemærker, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade fungerer som standard for udgifter, der finansieres under NGEU; understreger, at medlemsstaterne og Kommissionen ved at udstede en del af NGEU-gælden som grønne obligationer har et ansvar for at gøre deres yderste for at sikre, at de forpligtelser, der er indgået over for investorer med hensyn til klimaudgifter, opfyldes, og forventer, at Kommissionen fuldt ud lever op til sit tilsagn om at udelukke problematiske projekter fra at blive finansieret af grønne obligationer, så snart der rejses behørigt begrundet mistanke om grønvaskning; glæder sig over NGEU's resultattavle for grønne obligationer, som er en interaktiv webside med oplysninger om investeringer, der finansieres via de grønne obligationer(6);

12.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør anvende solide revisionsforanstaltninger for at sikre en korrekt gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig for at mindske risikoen for enhver form for grønvaskning, og i betragtning af NGEU's unikke konfiguration, hvor Kommissionen rejser midler på kapitalmarkederne og er ansvarlig over for investorer, men medlemsstaterne faktisk bruger pengene; opfordrer derfor medlemsstaterne til at holde sig til de forpligtelser, de har indgået i deres genopretnings- og resiliensplaner, gennemføre disse forpligtelser korrekt og fuldt ud og aflægge grundig rapport til Kommissionen om gennemførelsen af milepæle og mål;

13.  bemærker, at NGEU på trods af sit omfang hidtil har formået at mindske risikoen for fortrængning af efterspørgslen efter andre europæiske statsobligationer; understreger, at NGEU-udstedelse ved at gøre euroområdets statsgældsmarked mere attraktivt, navnlig for investorer uden for EU, kan have en positiv indvirkning på efterspørgslen efter værdipapirer udstedt af andre europæiske markedsaktører; opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde tæt sammen med medlemsstaternes gældsbureauer og med Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og den europæiske stabilitetsmekanisme; gentager betydningen af at sprede handelen med EU's gæld gennem andre EU-børser i overensstemmelse med principperne for kapitalmarkedsunionen;

14.  fremfører endvidere, at NGEU har en positiv indvirkning på tiltrækningskraften og bæredygtigheden af medlemsstaternes gæld ved at tilbyde alle medlemsstater AAA-vurderede lånebetingelser gennem lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket bidrager til betydeligt lavere statsobligationsafkast og diskonterer tilskud fra beregningen af den nationale gæld samt sender et stærkt budskab til de finansielle markeder om euroområdets og EU's modstandsdygtighed og samhørighed;

15.  mener, at NGEU viser fordelene ved en mere ambitiøs, kollektiv og demokratisk kriserespons på EU-niveau; mener, at en mulighed for EU-borgere for at købe EU-obligationer direkte kan øge deres følelse af at høre til EU; anmoder Kommissionen om at udvikle en enkel og gennemsigtig mekanisme i den henseende; bemærker, at denne praksis allerede findes i flere medlemsstater; mener, at de økonomiske fordele vil være betydelige og opveje gennemførelsesomkostningerne; bemærker, at den betydelige krisestøtte, der finansieres af fælles gældsudstedelse, har styrket tilliden til EU's og dets medlemsstaters modstandsdygtighed, og at deltagerne på det finansielle marked i vid udstrækning anerkender, at den europæiske finansielle struktur er mere robust; understreger, at den vellykkede gennemførelse af NGEU viser, at EU har givet en passende reaktion på de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen; opfordrer derfor alle EU-institutioner til at sikre, at EU lever op til sine løfter, herunder ved at tilbyde en mere langsigtet politisk vision;

16.  bemærker med bekymring de nye udfordringer, der er forbundet med den manglende sikkerhed i det globale miljø som følge af Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine og de kraftige stigninger i inflationen og rentesatserne, som påvirker statslige udstedere; advarer om, at finansieringsomkostningerne er steget betydeligt på grund af de udfordrende markedsvilkår, og at der forventes massiv usikkerhed omkring langsigtede renter; forventer, at dette vil påvirke tilbagebetalingsposten inden for rammerne af EURI i EU-budgettet; bemærker med bekymring, at refinansieringsomkostninger, der er højere end programmeret, allerede har en indvirkning på de disponible midler under udgiftsområde 2b og endda gør indhug i de begrænsede disponible midler til de særlige instrumenter i løbet af den årlige budgetprocedure; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge situationen og regelmæssigt underrette budgetmyndigheden; anerkender, at Kommissionen er nødt til at operere på et meget usikkert marked ud over 99 %-konfidensintervallet; minder om, at alle betalinger af finansielle bidrag til medlemsstaterne bør foretages senest den 31. december 2026 som fastsat i forordningen om EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, men at der kan foretages ændringer af denne frist; understreger, at sådanne ændringer vil kræve, at både forordningen om EU-genopretningsinstrumentet og forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ændres;

17.  mener, at NGEU's fulde potentiale kun kan frigøres, hvis alle nationale genopretnings- og resiliensplaner gennemføres effektivt og rettidigt; er bekymret over flere medlemsstaters manglende finansielle absorptionskapacitet; beklager den dynamik, der er opstået i nogle medlemsstater, hvor gennemførelsen af traditionelle EU-midler er blevet forsinket for at absorbere midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten hurtigere; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld og konsekvent brug af de lån, der ydes under NGEU;

18.  understreger, at der vil være behov for yderligere investeringer i EU-politikker for at styrke EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og strategiske autonomi, navnlig med hensyn til industri og klimaindsats; mener, at permanente omfordelinger ikke er en holdbar langsigtet løsning til finansiering af EU's prioriteter, og understreger behovet for yderligere ressourcer; minder om, at klimaændringer og den igangværende krig i Ukraine understreger det presserende behov for at sætte en stopper for Unionens afhængighed af tredjelande inden for vigtige sektorer af dens økonomi såsom energi, råstoffer, industri og landbrug; mener i denne forbindelse, at meddelelsen fra Kommissionens formand Ursula von der Leyen om oprettelsen af en europæisk suverænitetsfond er i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 19. maj 2022(7) og Formandskonferencens erklæring af 30. juni 2022 om Kommissionens arbejdsprogram for 2023; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid yderligere at overveje fælles låntagning på EU-plan med henblik på at skabe gunstigere lånevilkår, samtidig med at der opretholdes ansvarlige finanspolitikker på medlemsstatsniveau; beklager den systematiske oprettelse og anvendelse af instrumenter, fonde og fælles låneprogrammer, herunder NGEU, uden for EU-budgettets anvendelsesområde og uden budgetmyndighedens kontrol; opfordrer derfor til, at låntagnings- og långivningstransaktioner og alle fremtidige EU-programmer eller -instrumenter opføres på budgettet; anmoder om, at Parlamentet inddrages fuldt ud i alle sager gennem den fælles beslutningsprocedure;

Unionens budget og nye egne indtægter

19.  påpeger, at de særlige forhold, der gør sig gældende ved låntagning inden for rammerne af NGEU, i årtier fremover vil få direkte konsekvenser for tilbagebetalinger fra Unionens budget; insisterer derfor på, at gældsbetjeningen optimeres, og at der sikres en fleksibel gældsprofil med henblik på at fordele den fremtidige byrde ligeligt;

20.  understreger, at EU's låne- og udlånskapacitet er steget betydeligt med NGEU; insisterer på, at det er nødvendigt at inddrage budgetmyndigheden i alle faser af lånoptagelses- og långivningsprocessen; minder om, at Kommissionen i henhold til afgørelsen om egne indtægter er forpligtet til at offentliggøre en regelmæssigt ajourført plan for forventede afdrags- og rentebetalinger, som skal drøftes med Parlamentet og Rådet på de regelmæssige interinstitutionelle møder om NGEU;

21.  gentager sit resolutte krav om, at budgetbevillingerne til tilbagebetalingsomkostningerne inden for rammerne af EURI bør opføres på EU-budgettet ud over FFR-lofterne for at sikre margener og fleksibilitetsmekanismer til deres tilsigtede formål; opfordrer til, at der foretages relevante ændringer af FFR-forordningen i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR;

22.  er af den faste overbevisning, at NGEU's ultimative succes, og navnlig troværdigheden og bæredygtigheden af instrumentets finansiering, også vil blive vurderet på baggrund af Unionens evne til at tilbagebetale den fælles gæld med nye egne indtægter i miljø- og erhvervssektoren snarere end med øgede BNI-baserede bidrag fra medlemsstaterne;

23.  fremhæver, at nye egne indtægter er en vigtig katalysator for, at Unionen kan gennemføre sine politiske prioriteter, til dels på grund af behovet for øgede investeringer for at tackle energiuafhængighed og bidrage til at afbøde de sociale konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og med henblik på at fremskynde omstillingen til grøn energi; understreger, at indførelsen af nye egne indtægter vil forhindre, at der skal foretages nedskæringer i Unionens programmer i fremtiden, som ville underminere selve formålet med og de langsigtede fordele ved genopretningsplanen; mener, at indførelsen af nye egne indtægter som aftalt i den juridisk bindende interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 vil give varige fordele, ikke blot med hensyn til at gennemføre EU-politikker, men også med hensyn til at sikre Unionens status som en troværdig og intelligent gældsudsteder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gå frem så hurtigt som muligt og fremskynde forhandlingerne om den første kurv af den såkaldte nye generation af EU's egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem, CO2-grænsetilpasningsmekanismen og søjle I i OECD's internationale aftale om minimumsbeskatning af multinationale selskaber som skitseret af Kommissionen den 22. december 2021; opfordrer indtrængende Rådet til at godkende den første kurv af egne indtægter inden udgangen af 2022;

24.  bemærker imidlertid, at de anslåede indtægter fra disse tre egne indtægtskilder ikke ville være tilstrækkeligt til at dække NGEU's låntagning; gentager derfor sit krav om, at Kommissionen fremsætter et forslag til den anden kurv af nye egne indtægter inden december 2023, herunder et forslag om en afgift på finansielle transaktioner, for at sikre tilstrækkelige ressourcer til tilbagebetaling af NGEU-gæld; understreger den juridisk bindende køreplan, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale; anmoder imidlertid Kommissionen om i lyset af de seneste økonomiske udfordringer at være endnu mere ambitiøs og ikke at udelukke muligheden for at tilføje egne indtægter, der er innovative, nye og – helst – reelle;

o
o   o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1. (2) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23. (3) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28. (4) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11. (5) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2. (6)  https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/eu-borrower-investor-relations/nextgenerationeu-green-bonds/dashboard_en (7) Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2022 om de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af den russiske krig i Ukraine – styrkelse af EU's handleevne (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0219).

Europa-Parlamentets beslutning af 22. november 2022 om oprettelsen af Det Europæiske Innovationsråd (2022/2063(INI))

P9_TA(2022)0401 A9-0268/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig afsnit XIX,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021, der opretter Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling(1),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2021/764 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(3),

–  der henviser til Det Europæiske Innovationsråds (EIC's) arbejdsprogrammer for 2021 og 2022,

–  der henviser til Effektrapport om EIC for 2021,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2018 om "Midtvejsevaluering af Horisont 2020: Maksimering af virkningen af EU's programmer for forskning og innovation" (COM(2018)0002),

–  der henviser til konsekvensanalysen af 7. juni 2018, der ledsager Kommissionens forslag til Horisont Europa (SWD(2018)0307),

–  der henviser til EIC-Udvalgets redegørelse af 16. august 2022 til drøftelse i Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi vedrørende gennemførelsen af EIC(4),

–  der henviser til EIC-Udvalgets redegørelse af 9. februar 2022 om EIC's arbejdsprogram for 2022 og EIC-fondens fremtid(5),

–  der henviser til Kommissionens pressemeddelelse af 5. august 2022 med titlen "EIC Accelerator implementation update"(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0268/2022),

EIC's overordnede målsætninger og struktur under Horisont Europa

A.  der henviser til, at EIC er EU's flagskibsprogram for innovation med henblik på at udpege, udvikle og opskalere banebrydende teknologiske innovationer, navnlig deep tech-innovationer; der henviser til, at EIC vil fremme og styrke netværksdannelse og samarbejde og skabe synergier mellem forskellige innovationsfællesskaber i EU, navnlig med EIT, og sikre bred geografisk dækning; der henviser til, at det blev oprettet for at fremme Europas teknologiske strategiske autonomi og forbedre det europæiske venturekapitalmarkeds funktionsmåde;

B.  der henviser til, at forordning (EU) 2021/695 beskriver EIC som "en centralt forvaltet one-stop-shop", der "hovedsageligt fokuserer på banebrydende og disruptiv innovation og [især] stiler efter markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation";

C.  der henviser til, at det i forordning (EU) 2021/695 fastsættes, at EIC fungerer på grundlag af klar EU-merværdi, autonomi, evne til at løbe en risiko, effektivitet, gennemslagskraft, gennemsigtighed og ansvarlighed;

D.  der henviser til, at Rådets afgørelse (EU) 2021/764 fastsætter, at EIC har to formål: for det første at udpege, udvikle og udrulle højrisikoinnovationer af enhver art, herunder inkrementelle innovationer, og støtte hurtig opskalering af innovative virksomheder både på EU-plan og på internationalt plan hele vejen fra idé til markedsføring;

E.  der henviser til, at EIC gennemføres gennem tre hovedsøjler: EIC Pathfinder, EIC Transition og EIC Accelerator;

F.  der henviser til, at Pathfinder yder tilskud til banebrydende højrisikoprojekter, der udforsker nye og højteknologiske områder med henblik på at udvikle potentielt radikale innovative teknologier i fremtiden og nye markedsmuligheder;

G.  der henviser til, at Accelerator hovedsagelig støtter små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med en ambition om at udvikle banebrydende deep tech-innovationer, som er afgørende for Europas fremtidige vækst og åbne strategiske autonomi;

H.  der henviser til, at Accelerator hovedsagelig gennemføres ved at anvende EIC's blandede finansiering, der tildeles gennem en enkelt, klar og gennemsigtig proces og via en enkelt afgørelse, hvor den støttede innovator får et samlet tilsagn om finansielle midler, som skal dække de forskellige innovationsfaser frem til markedsføringen, herunder fasen før massekommercialisering;

I.  der henviser til, at Horisont Europa-lovgivningen giver Unionen mulighed for at bære den indledende risiko for den valgte innovation alene;

J.  der henviser til, at Rådets afgørelse (EU) 2021/764 pålægger Kommissionen at oprette et SPV-selskab til at gennemføre EIC's blandede finansiering og til at forvalte alle operationelle elementer af Accelerator-projekter;

Resultater af pilotprojektet

K.  der henviser til, at EIC-pilotprojektet og det styrkede EIC-pilotprojekt med succes viste gennemførligheden af EIC som et fuldgyldigt program som skitseret i de overordnede konklusioner i evalueringsundersøgelsen fra 2022, der blev offentliggjort af Kommissionen(7), trods nogle indledende problemer, herunder uklar kommunikation med støttemodtagerne om investeringsbetingelserne for virksomheder;

L.  der henviser til, at EIC-pilotprojektets gennemslagskraft var under pres på grund af lave succesrater;

M.  der henviser til, at EIC-pilotprojektet finansierede 330 Pathfinder-projekter mellem 2018 og 2020 under forslagsindkaldelser med høje ansøgertal;

N.  der henviser til, at den geografiske spredning af deltagelsen, og navnlig koordineringen af Pathfinder-pilotprojektet, var koncentreret i EU-15 og associerede lande; der henviser til, at et lands position på den europæiske resultattavle for innovation syntes at være afspejlet i antallet af ansøgninger og i dets innovatorers succes i Pathfinder-pilotprojektet: de førende inden for innovation havde de højeste succesrater, og nye innovatorer havde de laveste succesrater;

O.  der henviser til, at EIC-fonden fungerede hensigtsmæssigt under sin oprindelige struktur, som blev fastlagt i 2020 under EIC-pilotprojektet, og som på det tidspunkt var accepteret af Kommissionen; der henviser til, at der blev truffet 140 afgørelser om egenkapitalinvesteringer på trods af de tilbagevendende forsinkelser og problemer med underskrivelsen af instrumentet for blandet finansiering; der henviser til, at disse afgørelser havde en løftestangseffekt på en faktor 2,7, hvilket viser, at EIC-fonden i sin oprindelige struktur var i stand til at tilvejebringe betydelig saminvestering;

P.  der henviser til, at evalueringsundersøgelsen konkluderer, at EIC-fonden understøttes af velbegrundede mål for den offentlige politik og markedsbehov, og at et omstridt punkt vedrørende fondens struktur drejer sig om fortolkningen af to støtteberettigelsesregler: ikkebankacceptable projekter og saminvestering;

Q.  der henviser til, at due diligence-proceduren som fastlagt under EIC-pilotprojektet har været særligt vellykket, da den har leveret due diligence-vurderinger af høj kvalitet, hvilket bekræftes af, at flere af disse vurderinger blev anvendt til at tiltrække eksterne investorer, hvilket tyder på, at investorerne baserer deres investeringsbeslutninger på due diligence af tilstrækkelig kvalitet;

R.  der henviser til, at den strukturerede professionelle investeringsrådgivning, der blev ydet af Investeringsudvalget og det team fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der var inkorporeret i EIC, samt Forvaltningsorganet for SMV'er (EISMEA), var i stand til at levere due diligence af høj kvalitet takket være det unikke samarbejde mellem EISMEA og EIB i kombination med investeringsekspertise fra de eksterne eksperter, herunder serieinvestorer og venturekapitaludbydere, i Investeringsudvalget;

Status med hensyn til gennemførelsen af EIC under Horisont Europa

S.  der henviser til, at den kommenterede standardtilskudsaftale for Horisont Europa blev offentliggjort ekstremt sent, hvilket skabte betydelig usikkerhed blandt ansøgerne, herunder potentielle ansøgere under EIC;

T.  der henviser til, at indførelsen af programledere har potentiale til at øge EIC's gennemslagskraft; der henviser til, at der er udpeget yderligere ni programledere;

U.  der henviser til, at programledernes arbejde stadig mangler synlighed og af interessenterne anses for at mangle gennemsigtighed;

V.  der henviser til, at EIC er en ny type program, som indebærer en større finansiel risiko end Unionens traditionelle udgifter, og som kræver en særlig revisionsstrategi;

W.  der henviser til, at der under arbejdsprogrammerne for 2021 og 2022 blev stillet henholdsvis 1,55 mia. EUR og 1,71 mia. EUR til rådighed for EIC; der henviser til, at ca. 430 mio. EUR stammede fra budgettet for Next Generation EU i begge disse år og alle blev stillet til rådighed for EIC's tilskudskomponenter; der henviser til, at omkring 52 % af det disponible budget blev afsat til åbne bottom-up-indkaldelser under de åbne indkaldelser; der henviser til, at 65 % af de disponible midler blev afsat til EIC's tilskudskomponenter, mens 35 % blev afsat til investeringskomponenterne; der henviser til, at næsten 70 % af de disponible midler blev tildelt Accelerator-indkaldelserne, og 20 % gik til Pathfinder-indkaldelserne;

X.  der henviser til, at Pathfinder Open-indkaldelsen havde en succesrate på 6,45 % og 7 % i henholdsvis 2021 og 2022; der henviser til, at der under Pathfinder Challenges-indkaldelsen fra 2021 blev indgivet 403 forslag, og 39 forslag fik tildelt støtte, hvilket svarer til en succesrate på 9,7 %;

Y.  der henviser til, at der for Accelerator-indkaldelsen var to skæringsdatoer i henholdsvis 2021 og 2022;

Z.  der henviser til, at den eneste finansiering, der indtil september 2022 blev overført til Accelerators støttemodtagere, var forudbetalinger af tilskud, for hvilke tidsrummet frem til tildelingen var 12 måneder, at ingen midler blev overført som en del af (den delvise) egenkapitalstøtte, og at der kun blev truffet én investeringsafgørelse, hvilket førte til en ventetid på investeringen på langt over et år; der henviser til, at Kommissionen først begyndte at underskrive termsheets i sommeren 2022 for de støttemodtagere, der var udvalgt i 2021, og at de fleste af dem først vil blive underskrevet efter sommeren(8);

Grundlæggende spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen

Forvaltning af EIC-fonden og overvejelser om omstrukturering af fonden

1.  er dybt bekymret over meddelelsen i begyndelsen af 2022 om ændringer af fondens struktur i forhold til situationen under EIC-pilotprojektet, når virksomhederne fra de første to skæringsdatoer fra 2021 allerede var blevet udvalgt til finansiering;

2.  minder om, at EIC-fonden er oprettet for at støtte startupvirksomheder og SMV'er, der udvikler deeptech-innovationer; fremhæver, at pengestrømme er afgørende for startupvirksomheder og SMV'er, og at store forsinkelser i modtagelsen af forventet finansiering kan få denne form for virksomheder til at gå konkurs; understreger derfor vigtigheden af, at EIC-fonden er i stand til at investere inden for markedskonforme tidsrammer; beklager dybt de tilfælde, hvor EIC-fonden ikke opfyldte dette mål, og hvor EIC-fondens oprindelige investeringsafgørelse endte med at blive irrelevant på grund af den lange forsinkelse og virksomhedens udvikling i denne periode;

3.  er bekymret over forsinkelserne i gennemførelsen af aktionerne med blandet finansiering under Accelerator; understreger, at forsinkelserne udelukkende skyldtes divergerende synsvinkler på gennemførelsen af EIC som følge af modstridende fortolkninger i forskellige afdelinger af Kommissionen af de relevante retsakter vedrørende forvaltningen af EIC-fonden; bemærker, at uoverensstemmelserne kun vedrørte egenkapitaldelen af projektet og derfor ikke burde have påvirket tilskudsaftalerne; beklager, at disse interne konflikter i Kommissionen bragte 96 europæiske deep tech-virksomheder i fare; er dybt bekymret over, at EIC-fonden, bortset fra én ekstraordinær investeringsafgørelse, ikke har truffet nogen afgørelser om faktiske investeringer;

4.  minder om, at EIC's blandede finansiering bør tildeles gennem en enkelt proces og via en enkelt afgørelse, der omfatter begge komponenter – både tilskuddet og det finansielle instrument; påpeger, at Kommissionen bør forvalte alle de operationelle elementer i Accelerator-projekterne;

5.  anerkender, at Kommissionen har givet udtryk for bekymring over forvaltningen af EIC-fonden for så vidt angår de personalemæssige konsekvenser og Kommissionens potentielle omdømmemæssige ansvar for investeringerne;

6.  anerkender de personalemæssige bekymringer, som Kommissionen har bragt op, med hensyn til forvaltningen af EIC-fondens investeringsportefølje; anerkender, at bemandingen i EIC-fonden skal være passende, og at dette betyder, at et betydeligt antal medarbejdere med væsentlig erfaring er påkrævet; mener imidlertid, at direkte ansættelse af disse personer ikke er den eneste løsning; påpeger, at det oprindelige Investeringsudvalg sammen med EIB havde udarbejdet en alternativ plan for at løse personaleproblemet; konkluderer derfor, at den personalemæssige udfordring ikke er nogen grund til at omstrukturere fonden;

7.  noterer sig Kommissionens argumentation om, at artikel 11, stk. 3, i Rådets afgørelse (EU) 2021/764 kræver, at Kommissionen undersøger indirekte forvaltning, og at dette resulterer i ændringer i EIC-fondens struktur;

8.  minder om, at ordlyden af artikel 11, stk. 3, blev medtaget i Kommissionens forslag til Horisont Europa og aldrig blev anfægtet under lovgivningsproceduren; fremhæver, at dette betyder, at Kommissionen burde have haft fuldt kendskab til denne tekst, da den oprettede EIC-fonden i 2020; understreger, at Kommissionens afgørelse om oprettelse af EIC-fonden, som omfattede den oprindelige struktur, blev vedtaget af kommissærkollegiet og havde opbakning fra hele Kommissionen; understreger, at det samme gælder for EIC's arbejdsprogram for 2021, som ikke nævner noget om, at det er nødvendigt at omstrukturere EIC-fonden; konkluderer, at spørgsmålet om overholdelse af artikel 11, stk. 3, blev rejst internt i Kommissionen i sommeren 2021, efter at programmet allerede var påbegyndt; mener, at det at rejse et så grundlæggende spørgsmål under gennemførelsen af et igangværende program – efter at have forspildt adskillige muligheder for at rejse spørgsmålet i de tre år, der gik forud for programmets start – som et minimum er et eksempel på dårlig forvaltning og et udtryk for modvilje mod at acceptere en ny måde at arbejde på, som den lovgivende myndigheds to parter har fundet på;

9.  fremhæver, at artikel 11, stk. 3, kun er et enkelt punktum, der skal læses i sammenhæng med Rådets fulde afgørelse; understreger i denne forbindelse også, at bilaget til ovennævnte rådsafgørelse bemyndiger Kommissionen til at "oprette en special purpose vehicle" (SPV-selskab) uden at fastsætte andre betingelser; understreger endvidere, at EIC's blandede finansiering som omhandlet i artikel 11, stk. 3, og defineret i punkt 1.1.2 i bilag I til Rådets afgørelse omfatter både tilskud og støtte til investeringer i form af egenkapital eller andre tilbagebetalingspligtige former; konkluderer derfor, at kravet om indirekte forvaltning ikke kan fortolkes således, at det kun finder anvendelse på investeringsdelen af blandet finansiering, og at denne artikel ikke kan fortolkes således, at de to komponenter er adskilt i gennemførelsen;

10.  noterer sig vigtigheden af, at en investeringsbeslutning forberedes på professionel vis; fremhæver derfor den rolle, som EIC-fondens investeringsudvalg, der er udpeget af Kommissionen, spiller, samt den værdifulde støtte til due diligence fra EIB gennem Eismea; beklager imidlertid, at EIC-fondens yderligere beslutninger, f.eks. deltagelse i en investeringsrunde efter den oprindelige investeringsbeslutning eller fastlæggelse af en begrundelse for en investering, synes at tage for lang tid, til dels på grund af den tid, det tager EIB at give sit input;

11.  bemærker, at både EIC's investeringsudvalg og EIC-fondens bestyrelse i henhold til EIC-fondens oprindelige struktur omfattede både repræsentanter for Kommissionen og eksterne eksperter, hvilket sikrede en passende balance mellem politikkohærens og professionelle investeringsbeslutninger;

12.  bemærker, at Kommissionen i oktober 2022 havde vedtaget og gennemført en "overgangsordning", i henhold til hvilken EIC-fonden fortsat ejes af Kommissionen, mens en ekstern fondsforvalter vil træffe fondens investeringsbeslutninger; fremhæver, at den eksterne fondsforvalter også vil ansætte personale til investeringsudvalget, hvilket betyder, at der ikke længere vil være uafhængige eksperter, som leverer uvurderlig ekspertise, i udvalget, og ingen repræsentanter for Kommissionen til at sikre politikkohærens; noterer sig beskrivelsen af denne ordning i EIC's arbejdsprogram for 2022;

13.  bemærker med bekymring, at indtil den overgangsordning for investeringerne, der blev bebudet i EIC's arbejdsprogram for 2022, er på plads, skulle alle samlede afgørelser om støtte og alle betydelige investeringsbeslutninger godkendes af kommissærkollegiet, hvorfor de var forbundet med en anden grad af kontrol; betragter dette som en uacceptabel situation, fordi beslutningsprocessen derved bliver endnu længere, mere kompleks og indebærer større usikkerhed for ansøgerne;

14.  bemærker med dyb bekymring, at alene oprettelsen af overgangsordningen for EIC-fonden tog over et år på grund af løbende interne drøftelser mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene; bemærker, at Kommissionen i juni 2022 begyndte at behandle tilskudskomponenterne i de Accelerator-projekter, der var blevet udvalgt i juni 2021, hvilket tyder på, at der var blevet gjort så store fremskridt med at indføre overgangsordningen, at det var muligt at begynde at gennemføre blandede finansieringsprojekter; bemærker, at de fleste af de tilskudsaftaler for støttemodtagere, der blev udvalgt frem til skæringsdatoen i juni 2021, blev undertegnet i sommeren 2022, hvilket betyder, at det tog mere end et år at modtage tilskuddet; bemærker, at Kommissionen i maj 2022 meddelte, at tilskudskomponenterne til modtagerne af EIC's blandede finansiering fra skæringsdatoen i oktober 2021 ville blive afsluttet inden udgangen af maj eller i begyndelsen af juni(9); bemærker, at Kommissionen i løbet af sommeren 2022 måtte underrette disse støttemodtagere om, at tilskuddene ikke ville være klar i juli, og at de sandsynligvis ville skulle vente til oktober 2022; konkluderer, at tidsrummet frem til tildelingen også for denne skæringsdato vil være mindst ét år;

15.  fremhæver, at finansforordningens artikel 216, stk. 1, udtrykkeligt giver Kommissionen beføjelse til at forvalte investeringer direkte (artikel 216, stk. 1, litra b)) eller at gennemføre dem gennem "en særlig investeringsmekanisme" (artikel 216, stk. 1, litra a)); understreger, at denne form for gennemførelse giver mulighed for større fleksibilitet og flere strategiske overvejelser i forbindelse med investeringsbeslutninger og porteføljeforvaltning end indirekte forvaltning; afviser tanken om, at overdragelsen af forvaltningen af fonden til EIB og en ekstern fondsforvalter vil muliggøre den fleksibilitet og strategiske overvejelse, der er påkrævet for at gøre EIC til en succes; er bekymret for, at EIC-fonden blot skal blive endnu en EIB-støttet venturekapitalfond;

16.  understreger, at EIC-Udvalgets strategiske rådgivning skal indarbejdes grundigere i EIC's arbejde, herunder dets anbefalinger om at øge diversiteten og inddragelsen af deltagere fra en lang række lande for at udnytte potentialet hos innovatorer i hele Europa og fremme praktisk samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT);

EIC-fonden som eneste investor

17.  er dybt bekymret over EIC-fondens åbenbare politik om aldrig at være den ledende investor i en egenkapitalrunde, navnlig i kombination med kravet om, at virksomheder skal sørge for matchning af saminvesteringer fra eksterne investorer; mener, at dette er i strid med de strategiske mål for og hovedlogikken bag EIC; fremhæver, at dette ikke var politikken i begyndelsen af EIC-pilotprojektet, og at denne politiske ændring blev indført med tilbagevirkende kraft for ansøgninger, der var blevet indgivet før den politiske ændring; er dybt bekymret over, at dette skabte likviditetsproblemer for mange ansøgere, og at kun en tredjedel af de forpligtede egenkapitalinvesteringer rent faktisk har ført til betalinger til virksomheder; understreger, at saminvestering ikke bør være et forudgående krav for projekter, men snarere et mål for EIC-fonden i tilskudsprojektets løbetid;

18.  minder om, at EIC kan være den eneste investor, der påtager sig hele risikoen ved en investering i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695; bemærker, at denne rolle kun synes at blive gennemført ved, at der ydes konvertible lån og samtidig kræves tilsvarende saminvesteringer for alle egenkapitalinvesteringer; bemærker, at mere end 50 % af alle investeringer under egenkapitalkomponenten hidtil har været i form af konvertible lån; fremhæver, at en af årsagerne til oprettelsen af EIC var, at Europa mangler risikokapitalinvestorer og navnlig risikokapitalinvestorer med ekspertise på markederne for deep tech; bemærker i den forbindelse, at et dårligt fungerende marked ikke fuldt ud kan anvendes som en effektiv mekanisme til at styre EIC's investerings- og exitbeslutninger; advarer i denne forbindelse om, at et krav om kvalificeret saminvestering kan forværre det markedssvigt, som EIC blev sat i verden for at afhjælpe;

19.  bemærker, at praksis med at kræve saminvestering gør EIC til en opfølgende investor, hvilket bringer den i fare for enten at:

20.  er foruroliget over praksissen med at konvertere konvertible lån til egenkapital for virksomheder, der ikke har formået at tiltrække yderligere investeringer, på grundlag af en værdiansættelse, der blev fastlagt på tidspunktet for ydelsen af lånet og ikke på grundlag af en værdiansættelse på tidspunktet for konverteringen af lånet; påpeger i den forbindelse, at EIC blev oprettet for at lette udviklingen og opskaleringen af startupvirksomheder netop i den fase, hvor værdiansættelserne kan stige hastigt, fordi risiciene ved en teknologi hurtigt mindskes, og markedsadgangen er nærmere forestående; konkluderer derfor, at det er i strid med EIC's mål at basere sig på en gammel værdiansættelse; påpeger endvidere, at EIC-fonden egentlig skulle tage risici, men at størstedelen af risikoen ved at anvende konvertible lån i det væsentlige skubbes over på ansøgeren;

21.  anerkender, at en ekstern ledende investor skaber merværdi, fordi denne ledende investor kan have højt specialiseret viden om det markedssegment, der er relevant for en specifik investering, og at EIC-fonden på grund af sin størrelse og generelle karakter måske ikke er i stand til at matche denne specialiserede viden; bemærker derfor, at den specialiserede ledende investor kan have en større merværdi for virksomhedens udvikling end EIC-fonden; anerkender endvidere, at en ekstern ledende investor garanterer, at værdiansættelsen og andre investeringsbetingelser fastsættes af markedet;

22.  afviser på det kraftigste idéen om, at EIC-fonden ikke kan være den eneste investor eller ledende investor; understreger, at evnen til at investere, selv når markedet ikke er parat til det, er en af de vigtigste begrundelser for EIC's eksistens; konkluderer, at EIC-fondens investeringspolitik udtrykkeligt bør give mulighed for, at:

23.  bemærker, at EIC-fonden i henhold til punkt 1.2.3 i bilag I til Rådets afgørelse (EU) 2021/764 skal fastlægge og gennemføre en exitstrategi for sine investeringer; bemærker, at der ikke synes at eksistere en sådan strategi;

Mangler ved gennemførelsen

Ansøgningsprocedure

24.  understreger vigtigheden af, at ansøgningsproceduren for et program, der har til formål at tiltrække de mest ambitiøse innovatorer, er tilgængelig og effektiv; bemærker, at proceduren stadig kan forbedres efter følgende retningslinjer:

25.  bemærker med bekymring, at evalueringseksperterne sender blandede signaler til interessenterne med hensyn til, om risikoen ved og bankegnetheden af forslag til EIC Accelerator er passende, hvilket især påvirker deltagelsen af underrepræsenterede regioner og virksomheder ledet af kvinder; minder om, at et af de centrale principper for EIC er evnen til at løbe risici; minder endvidere om, at det i punkt 1.1.2 i bilag I til Rådets afgørelse (EU) 2021/764 fastslås, at ydelse af finansiering til projekter, der ikke er bankegnede, er et centralt mål for EIC Accelerator; er fuldt overbevist om, at EIC Accelerator kun kan blive en succes, hvis der er en klar politik og kommunikation med hensyn til, om risikoen ved og bankegnetheden af EIC Accelerator-projekter er passende;

26.  er bekymret over den åbenlyse mangel på gennemsigtighed i forvaltningen af programmet som rapporteret af interessenterne; fremhæver interessenternes to vigtigste bekymringer:

27.  understreger vigtigheden af et pålideligt løfte med hensyn til tidsrummet frem til tildelingen; fremhæver i denne forbindelse, at evalueringen af indkaldelserne til Pathfinder Open i 2021 tog over end fem måneder, selv om det i artikel 31 i forordning (EU) 2021/695 kræves, at ansøgerne bliver underrettet om resultatet af evalueringsprocessen inden for fem måneder;

28.  udtrykker bekymring over EIC Accelerators indgivelsesprocedure, som er blevet længere og mere kompleks med flere trin og sin egen EIC-platform uden for den officielle portal for finansierings- og udbudsmuligheder; mener, at indsendelses- og evalueringsprocessen for et EIC Accelerator, som er rettet mod innovatorer, bør være let at forstå for iværksættere og videnskabsfolk, kræve et minimum af investeret tid, være retfærdig og gennemsigtig og stemme overens med branchens standarder;

29.  er dybt bekymret over måden, hvorpå AI-platformen fungerer; bemærker i denne forbindelse, at både ansøgere og evaluatorer har givet udtryk for bekymring over platformen;

30.  fremhæver, at onlineformularen er tidskrævende, ikke har nogen fleksibilitet med hensyn til at præsentere oplysningerne (ingen mulighed for formatering eller billeder) og anvender unødig jargon; bemærker, at den deraf følgende "forretningsplan" ikke synes at være i overensstemmelse med branchestandarder og ikke er i et format, som er brugervenligt for evaluatorer eller projektledere;

31.  henleder især opmærksomheden på det øgede antal sider (120-200 sider), sammenlignet med EIC-pilotprojektet (50 sider) og påpeger, at evaluatorerne har 36 minutter til at evaluere et fuldstændigt forslag (anden fase); bemærker, at det er en af grundene til, at interessenterne er utilfredse med evalueringens kvalitet;

32.  bemærker med bekymring, at et enkelt "No Go" i den anden fase af evalueringsprocessen er tilstrækkelig til, at en ansøgning afvises; mener, at dette er uforholdsmæssigt, i betragtning af at tre evalueringseksperter vurderer forslaget og hver især giver et Go/No-Go på grundlag af tre forskellige evalueringskriterier;

33.  glæder sig tillige med de fleste interessenter over indførelsen af indsigelsesproceduren, da det potentielt bidrager til at forbedre evalueringsproceduren; bemærker imidlertid, at der er behov for forbedringer, da mange interessenter oplyser, at det er uklart, hvad der sker med indsigelser fra ansøgere, og at ansøgerne har meget lidt tid til at forberede deres indsigelser; understreger, at indførelsen af indsigelsesproceduren er blevet anført som en af grundene til, at der går længere tid, inden tilskuddet udbetales; opfordrer Kommissionen til at forbedre indsigelsesproceduren og gøre den mere meningsfuld ved at gøre det muligt at afslutte den inden for en kortere tidsramme af hensyn til fristen for tildeling af tilskuddet, samtidig med at der afsættes tilstrækkelig tid til at forberede indsigelsen;

34.  er bekymret over ansøgernes stigende behov for at hyre konsulenter til at tage sig af ansøgningsproceduren på grund af dens kompleksitet;

35.  anerkender, at personer, der er ansat af forskningsorganisationer, for at fremme tempoet i EIC's beslutningstagning og udvikling af nystartede deep tech-virksomheder bør kunne anvende resultaterne af forskningsprojekter til at skabe startupvirksomheder; glæder sig i denne forbindelse over indførelsen af konceptet "EIC Inventor" i standardtilskudsaftalen og arbejdsprogrammet for 2022; beklager den usikkerhed om de juridiske konsekvenser af dette koncept for forskningsinstitutioner, som knytter sig hertil;

Andre individuelle spørgsmål, som er blevet rejst

36.  understreger, at konceptet "EIC Inventors" bør føre til en effektiv anvendelse af forskningsresultater til at udvikle økonomiske aktiviteter; konkluderer derfor, at det ikke bør hindre, at resultaterne anvendes af andre eksperter inden for forskningsinstitutionen eller af forskningsinstitutionen selv til at udvikle økonomiske aktiviteter; mener, at omfattende adgangsrettigheder uden tidsbegrænsning for en EIC Inventor kun er berettigede i tilfælde, hvor forskningsorganisationerne ikke yder den fornødne støtte til at sikre, at de enkelte forskere kan anvende resultaterne til at udvikle økonomisk aktivitet; mener derfor, at disse adgangsrettigheder bør tildeles fra sag til sag, når en EIC Inventor åbenlyst mangler den fornødne støtte inden for forskningsorganisationen;

37.  beklager, at programmets lave succesrate (6-10 %) fører til, at for mange forslag af høj kvalitet ikke modtager finansiering; fremhæver, at lave succesrater udgør et tab for så vidt angår innovationer med et stærkt forandringspotentiale, der ikke udvikles yderligere, og med hensyn til tab af tid og penge, der er investeret i udarbejdelsen af forslag; opfordrer i denne forbindelse til om nødvendigt at anvende ansøgninger i to tempi for at begrænse tab af tid og penge, der investeres i udarbejdelsen af forslag;

38.  understreger, at Europas innovationskapacitet, økonomiske vækst og modstandsdygtighed undergraves på grund af kvinders lave deltagelse i startup- og venturekapitalmiljøet; glæder sig i denne forbindelse over de bestræbelser, som EIC har gjort for at fremme kvinders lederskab og deltagelse i startupvirksomheder og med hensyn til venturekapital; beklager, at dette endnu ikke har resulteret i tilstrækkelige ændringer; påpeger i denne forbindelse, at kun 1,8 % af investeringerne i europæiske startupvirksomheder i 2021 blev hjemtaget af startupvirksomheder, der udelukkende var grundlagt af kvinder, og at kun 9,3 % blev hjemtaget af virksomheder med både kvindelige og mandlige stiftere(10);

39.  påpeger EIC-udvalgets betydning som primær rådgiver for Kommissionen med hensyn til gennemførelse af EIC samt udvikling af en bredere innovationspolitik, navnlig med hensyn til at forbedre innovationsøkosystemet i Europa og identificere strategisk relevante teknologier; understreger, at EIC-Udvalget bør informeres fuldt ud og rettidigt, både af Eismea og andre involverede tjenestegrene i Kommissionen, om enhver udvikling i gennemførelsen af EIC og modtage alle de oplysninger vedrørende EIC, det anmoder om;

40.  bemærker, at EIC Transition formelt er en del af EIC Pathfinder, selv om den gennemføres som en særskilt programdel; mener, at forslagsindkaldelserne vedrørende Transition udgør mindre end 10 % af EIC's budget til arbejdsprogrammerne for 2021 og 2022; påpeger, at forslagsindkaldelserne vedrørende Transition er de eneste, hvor fast track-proceduren til forskning og innovation anvendes; støtter anvendelsen af denne procedure i forbindelse med forslagsindkaldelser vedrørende Transition; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsen af denne procedure til flere Pathfinder-indkaldelser;

41.  fremhæver, at der i arbejdsprogrammet for 2022 henvises til princippet om ikke at gøre væsentlig skade både som et evalueringskriterium for EIC Accelerator og som et udvælgelseskriterium for EIC generelt; er foruroliget over dette krav om at overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade som fastsat i forordning (EU) 2020/852, kendt som taksonomiforordningen, da det finder anvendelse på alle forslagsindkaldelser uanset indhold og modenhed; anerkender nytten af princippet som rettesnor for udvælgelsen af projekter i forbindelse med forslagsindkaldelser, hvis indhold direkte har relation til Unionens miljømål, og hvis markedsudbredelse er nært forestående; understreger, at der ikke er noget retsgrundlag for en generel anvendelse af dette ekstra støtteberettigelseskriterium på alle forslagsindkaldelser;

42.  hilser bestræbelserne inden for EIC på at udvikle en passende ramme til evaluering af EIC's resultater velkommen; fremhæver, at EIC's unikke karakter kræver en skræddersyet tilgang til overvågning af resultater samt anvendelsen af resultaterne af denne overvågning til at sikre, at EIC er en topaktør på markedet;

Henstillinger

43.  opfordrer Kommissionen til at revurdere sin gennemførelse af EIC-fonden inden for rammerne af Horisont Europa-programmet og til at finde en ny, formålsegnet forvaltningsmetode, der afspejler EIC's ambitiøse og transformerende karakter som referenceinvestoren for banebrydende innovation i Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inkludere følgende principper i denne nye tilgang:

44.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede en åben dialog med Parlamentet, det relevante programudvalg og EIC-Udvalget med henblik på at udvikle en alternativ langsigtet løsning for EIC-fondens struktur, som fuldt ud respekterer den relevante EU-lovgivning og ovennævnte principper; anbefaler at foretage en grundig vurdering af, hvordan EIC's gennemførelse kan forbedres, idet det overvejes at oprette et uafhængigt EU-organ i henhold til artikel 187 i TEUF som den primære enhed med ansvar for gennemførelsen af EIC; understreger behovet for at sikre, at ansøgere altid behandles ens, og at gennemførelsen sikrer gennemsigtighed, ansvarlighed og forebyggelse af interessekonflikter; anbefaler at oprette et sådant organ hurtigst muligt, hvis en grundig vurdering viser, at det vil være den bedste institutionelle løsning til gennemførelsen af Accelerator i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer;

45.  opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på at fremme kvinder i hele innovationssektoren og samtidig stræbe efter ligestilling mellem kønnene på alle relevante poster samt geografisk balance blandt EIC-støttemodtagere på tværs af Unionens regioner; anmoder navnlig om, at Kommissionen i EIC's arbejdsprogrammer medtager specifikke foranstaltninger til at adressere begge spørgsmål inden for EIC;

46.  anbefaler at overveje muligheden af et InvestEU-segment uden for EIC-fonden for virksomheder, der blot har brug for medfinansiering for at kunne gennemføre deres ekspansionsrunder;

47.  opfordrer Kommissionen til at præcisere regler og procedurer vedrørende fortolkningen af kriterier for ikke-bankegnethed og saminvestering, forbedre kommunikationen og i højere grad inddrage de nationale kontaktpunkter;

48.  opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om ikke at gøre væsentlig skade ved indkaldelser, hvis indhold direkte vedrører Unionens miljømål, og hvis markedsudbredelse er nært forestående, men afholde sig fra at anvende dette princip som et ekstra horisontalt støtteberettigelseskriterium for alle EIC-projekter;

49.  opfordrer Kommissionen til at tilpasse standardtilskudsaftalen, så den indeholder en klar definition af "EIC Inventor", og til at fastlægge en klar politik for disses adgangsrettigheder, så de kun får omfattende adgangsrettigheder, når en forskningsorganisation ikke har en aktiv politik og struktur til at støtte anvendelsen af forskningsresultater til økonomiske aktiviteter;

50.  opfordrer Kommissionen til at indføre et system med løbende og smidig evaluering af EIC's og navnlig Accelerators resultater;

51.  opfordrer Kommissionen til at medtage en grundig og løbende vurdering af evalueringsproceduren, idet der seriøst tages hensyn til klager fra ansøgere, der påpeger klare inkonsekvenser i vurderingen af deres forslag; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om, hvordan den behandler individuelle klager, der viser klare fejl fra evalueringseksperternes side;

52.  opfordrer de relevante EU-organer, herunder Den Europæiske Revisionsret og EIC-udvalget, til at udvikle en særlig revisionsstrategi for EIC, som afspejler EIC's særlige karakter;

53.  opfordrer Kommissionen til at medtage foranstaltninger til at forbedre SMV'ers deltagelse og til at gøre EIC Accelerator tilgængelig og attraktiv for innovative SMV'er ved at forenkle ansøgningsprocessen med det formål at mindske hindringerne for SMV'er;

54.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at instrumentet støtter en bred vifte af projekter med hensyn til deres omfang, således at små virksomheder, der udvikler og opskalerer innovationer med stor slagkraft, kan få lige adgang til det;

55.  opfordrer Kommissionen til at revidere EIC Accelerators nuværende indsendelsesproces og tidsrummet frem til tildelingen og tilpasse EIC-platformen til evalueringskriterierne for EIC Accelerator; mener, at en sådan revision bør sigte mod et hurtigt og enkelt instrument, der er tilpasset europæiske deep tech-startupvirksomheders behov, med et mål for tidsforbrug i forbindelse med tildeling af tilskud på 4-5 måneder;

56.  opfordrer Kommissionen til at forbedre synergierne og samarbejdet med EIT; opfordrer EIT og EIC til at etablere en gensidig og systematisk udveksling af information samt til at have et fælles medlem i deres respektive bestyrelser med henblik på at undgå siloer og overlapning af indsatser og strategier;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1. (2) EUT L 167 I af 12.5.2021, s. 1. (3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1. (4) https://eic.ec.europa.eu/news/statement-eic-board-discussion-european-parliament-itre-committee-eic-implementation-2022-08-16_en (5) https://eic.ec.europa.eu/system/files/2022-02/Statement%20by%20the%20EIC%20Board%20on%20the%20EIC%20Work%20Programme%20for%202022%20and%20future%20of%20the%20EIC%20Fund.pdf (6) https://eic.ec.europa.eu/news/eic-accelerator-implementation-update-2022-08-05_en (7) Europa-Kommissionen, "Evaluation study on the European Innovation Council (EIC) Pilot", 2022. (8) https://eic.ec.europa.eu/news/eic-accelerator-implementation-update-2022-08-05_en (9) https://sciencebusiness.net/news/commission-says-european-innovation-council-grant-logjam-end-june (10) https://europeanwomeninvc.idcinteractive.net/