Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2022 om udkast til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (14471/2022 – C9‑0386/2022 – 2022/0369(APP))

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets forordning (14471/2022),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C9-0386/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 92, artikel 105, stk. 1 og 4, og artikel 163,

1.  godkender udkastet til Rådets forordning;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode (COM(2022)0596 – C9-0374/2022 – 2022/0370(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0596),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 322, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0374/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. november 2022 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. november 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/... om ændring af forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for så vidt angår fastlæggelsen af en diversificeret finansieringsstrategi som generel lånemetode

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) 2022/2434.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +) (COM(2022)0597 – C9-0373/2022 – 2022/0371(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0597),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0373/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. november 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/... om oprettelse af et instrument med henblik på at yde støtte til Ukraine i 2023 (makrofinansiel bistand +)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2463.)

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ikkeanerkendelse af russiske rejsedokumenter udstedt i besatte udenlandske regioner (COM(2022)0662 – C9-0302/2022 – 2022/0274(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0662),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0302/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. november 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/... om ikkeaccept af Den Russiske Føderations rejsedokumenter udstedt i Ukraine og Georgien

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/2512.)

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 20.10.2022 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0370.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af politikprogrammet for 2030: "Vejen mod det digitale årti" (COM(2021)0574 – C9-0359/2021 – 2021/0293(COD))

P9_TA(2022)0414 A9-0159/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0574),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0359/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. januar 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. juli 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0159/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Europa‑Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/... om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2022/2481.)

(1) EUT C 194 af 12.5.2022, s. 87.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. november 2022 om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. oktober 2022 om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 for så vidt angår midlertidige nødforanstaltninger vedrørende krav til sikkerhedsstillelse (C(2022)7536 – 2022/2908(DEA))

P9_TA(2022)0415 B9-0491/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2022)7536),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 25. oktober 2022, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 17. november 2022 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 46, stk. 3,

–  der henviser til det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) forelagde den 14. oktober 2022 i henhold til artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

A.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013(2) bl.a. fastsætter minimumsniveauerne for initialmarginer og listen over anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012;

B.  der henviser til, at de seneste politiske og markedsmæssige udviklinger har ført til betydelige prisstigninger og øget volatilitet på energimarkederne, hvilket har udløst efterspørgsel efter betydelige marginindkald ("margin calls") fra de centrale modparters side for at dække de dermed forbundne eksponeringer; der henviser til, at disse marginindkald har skabt et likviditetspres på ikkefinansielle modparter, f.eks. energiselskaber, som typisk har færre likvide aktiver til opfyldelse af marginkravene, hvilket tvinger disse til enten at reducere deres positioner eller lade dem være utilstrækkeligt afdækket og udsætter dem for yderligere prisudsving;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 13. september 2022 (ved brev Ares (2022) 6980063) anmodede Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om, hvorvidt de gældende bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 bør tilpasses midlertidigt for at lette en del af den byrde, som energiselskaber som ikkefinansielle modparter står over for med hensyn til at afdække deres kommercielle aktiviteter på de finansielle markeder, samtidig med at det overordnede mål i forordning (EU) nr. 648/2012 om at bevare den finansielle stabilitet fastholdes; der henviser til, at ESMA den 22. september 2022 (ved brev ESMA24-436-1414) anførte, at kun bankgarantier uden sikkerhedsstillelse bør overvejes for midlertidige og begrænsede ændringer på visse betingelser; der henviser til, at ESMA i sin endelige rapport forelagde sit udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder (ESMA91-372-2466), herunder ændringer med henblik på midlertidigt at udvide puljen af belånbar sikkerhed til usikrede bankgarantier for ikke-finansielle modparter, der fungerer som clearingmedlemmer, og til offentlige garantier for alle typer modparter;

D.  der henviser til, at Kommissionen derfor har vedtaget den delegerede forordning, som midlertidigt ændrer listen over anerkendt sikkerhedsstillelse, der kan stilles hos centrale modparter i Unionen (CCP'er), til bankgarantier uden sikkerhedsstillelse samt til offentlige garantier i en periode på 12 måneder;

E.  der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt for at lette det øgede likviditetspres på ikke-finansielle modparter, der handler på gas- og elregulerede markeder og clearing via EU-baserede CCP'er;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. november 2022 om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 18. oktober 2022 om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 for så vidt angår tærsklen for clearinggrænseværdien for positioner i OTC-råvarederivataftaler og andre OTC-derivataftaler (C(2022)7413 – 2022/2899(DEA))

P9_TA(2022)0416 B9-0490/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2022)7413),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 25. oktober 2022, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 17. november 2022 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 10, stk. 4, tredje afsnit,

–  der henviser til det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) forelagde den 3. juni 2022 i henhold til artikel 10, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

A.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013(2) bl.a. fastsætter tærsklerne for clearinggrænseværdierne med henblik på clearingforpligtelsen; der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 10, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012 regelmæssigt skal tage tærsklerne for disse clearinggrænseværdier op til revision og foreslå reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at ændre dem; der henviser til, at der for nogle tredjelandsjurisdiktioner endnu ikke er vedtaget en afgørelse om ækvivalens, hvorfor kontrakter, der gennemføres på markeder i disse tredjelandsjurisdiktioner, betragtes som OTC-kontrakter og, selv om de cleares af anerkendte centrale modparter (CCP'er), medregnes i clearinggrænseværdierne;

B.  der henviser til, at råvarepriserne på det seneste er steget, hvilket er blevet betydeligt forværret af Ruslands militære aggression mod Ukraine; der henviser til, at stigende priser og ekstrem volatilitet på energiderivatmarkederne for nylig har ført til højere marginindkald ("margin calls") fra CCP'er med hensyn til energiselskabers dækning af de dermed forbundne eksponeringer; der henviser til, at denne situation har skabt likviditetspres for ikke-finansielle modparter, såsom energiselskaber, da sikkerhed stillet til EU-CCP'er normalt stilles kontant; der henviser til, at energiselskaber, der ofte har mindre likvide aktiver til at opfylde marginkrav, kan blive tvunget til enten at reducere deres positioner eller efterlade dem utilstrækkeligt sikrede, hvilket udsætter dem for yderligere prisudsving; der henviser til, at energiselskaber bør opretholde den finansielle kapacitet og likviditet til at sikre forsyninger og køb af energiprodukter på mellemlang sigt – samtidig med at den finansielle stabilitet bevares – med henblik på at gavne Unionens husholdninger og virksomheder;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 13. september 2022 (ved skrivelse Ares(2022)6980063) anmodede ESMA om at overveje, om delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 bør ændres midlertidigt for at lette nogle af disse byrder; der henviser til, at ESMA den 22. september 2022 (ved skrivelse ESMA24-436-1414) oplyste, at myndigheden havde forelagt sit udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder (ESMA70-451-114) om clearinggrænseværdien for råvarer den 3. juni 2022 for Kommissionen, der foreslog at forhøje clearinggrænseværdien for råvarer med 1 mia. EUR, hvilket bringer den op på 4 mia. EUR; der henviser til, at ESMA bekræftede hensigtsmæssigheden af den foreslåede forhøjelse og opfordrede Kommissionen til at vedtage denne foranstaltning så hurtigt som muligt;

D.  der henviser til, at Kommissionen derfor har vedtaget den delegerede forordning, som forhøjer den clearinggrænseværdi for positioner i OTC-råvarederivater, der er fastsat i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013, fra 3 mia. EUR til 4 mia. EUR;

E.  der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt for at lette det øgede likviditetspres på energiselskaberne;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1. (2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register, adgang til en handelsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 11).

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om menneskerettighedssituationen i Afghanistan, navnlig forværringen af kvinders rettigheder og angreb på uddannelsesinstitutioner (2022/2955(RSP))

P9_TA(2022)0417 RC-B9-0506/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, særlig beslutningerne af 16. september 2021(1) og af 7. april 2022(2) om situationen i Afghanistan,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. november 2022 om kvinder, fred og sikkerhed og af 15. september 2021 om Afghanistan, som skitserede fem benchmarks for EU's engagement med de Talibanledede de facto-myndigheder,

–  der henviser til redegørelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) om Afghanistan,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Afghanistan, herunder resolution 2626 (2022), 2596 (2021), 2543 (2020) og 2513 (2020),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 10. november 2022 om situationen i Afghanistan,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 8. juli 2022 om menneskerettighedssituationen for kvinder og piger i Afghanistan,

–  der henviser til rapporten af 9. september 2022 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Afghanistan,

–  der henviser til rapporten af 20. juli 2022 fra FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA), der skitserer menneskerettighedssituationen i Afghanistan i de ti måneder, der er gået siden Talibans magtovertagelse,

–  der henviser til Talibans meddelelse af 7. september 2021 om dannelsen af en overgangsregering i Afghanistan,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), og FN's konvention om barnets rettigheder, der begge er ratificeret af Afghanistan,

–  der henviser til konventionen om flygtninges status, som blev undertegnet i Genève den 28. juli 1951, og den tilhørende protokol fra 1967,

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 18. februar 2017 om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Den Islamiske Republik Afghanistan på den anden side,

–  der henviser til EU's tematiske retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere, om fremme og beskyttelse af børns rettigheder og om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Taliban tog magten i Afghanistan den 15. august 2021 efter tilbagetrækningen af NATO's og dets allieredes tropper; der henviser til, at det genoprettede Det Islamiske Emirat Afghanistan og udnævnte en midlertidig regering, som udelukkende består af mænd, herunder medlemmer fra Talibanstyret i 1996-2001, hvoraf nogle er efterlyst på grundlag af anklager om terrorisme; der henviser til, at EU fastholder en solid holdning til ikkeanerkendelse af Talibans de facto-regering;

B.  der henviser til, at Taliban ruller de fremskridt, der er gjort i de seneste 20 år, tilbage; der henviser til, at Taliban har genoprettet det tidligere ministerium for udbredelse af dyd og forebyggelse af usædelighed og lukket ministeriet for kvindeanliggender, Afghanistans uafhængige menneskerettighedskommission og andre lokale strukturer, der yder støtte til kvinder og piger, afskaffet tidligere håndhævede love om beskyttelse af kvinder og pålagt strenge begrænsninger af kvinders rettigheder; der henviser til, at Taliban har udelukket kvinder fra administrationen og ikke har medtaget kvinder i deres nye ikkeanerkendte regering;

C.  der henviser til, at kvinder og piger har oplevet stigende begrænsninger af deres grundlæggende rettigheder siden Talibans magtovertagelse, navnlig med hensyn til adgang til uddannelse og beskæftigelse og fri bevægelighed; der henviser til, at kvinder stort set er blevet slettet fra alle områder af det offentlige liv;

D.  der henviser til, at piger over 12 år bliver nægtet en uddannelse i Afghanistan; der henviser til, at de facto-myndighederne i Afghanistan den 15. januar 2022 lovede at give piger mulighed for at vende tilbage til skolen på alle niveauer efter begyndelsen af det nye skoleår i anden halvdel af marts 2022; der henviser til, at kvindelige studerende har forbud mod at gå i 7. klasse og derover; der henviser til, at dette er en krænkelse af alle børns grundlæggende ret til uddannelse som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at afghanske piger og kvinder modigt har afholdt fredelige protester i landet og krævet, at deres ret til uddannelse bliver respekteret; der henviser til, at der er sket en kraftig stigning i antallet af børneægteskaber;

E.  der henviser til, at Taliban for nylig har intensiveret deres systemiske undertrykkelse af kvinder og piger ved en bølge af anholdelser af menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at Alia Azizi, direktør for Herat-kvindefængslet, har været savnet siden oktober 2021; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer mistænker hende for at være forsvundet med magt; der henviser til, at Taliban den 3. november 2022 afbrød en pressekonference om dannelsen af den afghanske kvindebevægelse for ligestilling og arresterede en kvinde, Zarifa Yaqobi, og fire af hendes mandlige kolleger; der henviser til, at Taliban den 11. november 2022 arresterede den fremtrædende aktivist Farhat Popalzai, der er en af grundlæggerne af den spontane bevægelse af afghanske kvinder; der henviser til, at en anden kvinderettighedsforkæmper, Humaira Yusuf, den 13. november 2022 blev tilbageholdt af Taliban;

F.  der henviser til, at der dagligt rapporteres om menneskerettighedskrænkelser, herunder anholdelser, tilbageholdelse, bortførelse, tortur, trusler, afpresning, drab og angreb på menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer; der henviser til, at der fortsat er en fuldstændig mangel på ansvarliggørelse for sådanne krænkelser; der henviser til, at Taliban for nylig har beordret dommere til fuldt ud at gennemføre Talibans fortolkning af sharialovgivningen, hvilket potentielt kan føre til grusomme og umenneskelige straffe, hvilket igen giver anledning til frygt for yderligere krænkelser af menneskerettighederne;

G.  der henviser til, at Talibans magtovertagelse har ført til stigende angreb på minoritetsgrupper, navnlig hazaraer, hinduer, sikher og kristne; der henviser til, at Islamisk Stat i Khorasanprovinsen og andre aktører siden Talibans magtovertagelse har gennemført et stort antal angreb mod Hazara-samfundet, der hovedsagelig er et shiitisk mindretal; der henviser til, at disse angreb og den historiske forfølgelse af Hazaraer kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at deres religiøse samlingssteder og uddannelses- og lægecentre siden august 2021 systematisk er blevet angrebet og deres medlemmer vilkårligt arresteret, tortureret, summarisk henrettet, udsat, marginaliseret og i nogle tilfælde tvunget til at flygte fra landet; der henviser til, at flere uddannelsescentre i 2021 og 2022 blev angrebet i det overvejende Hazara-distrikt Dasht-e Barchi, Kabul, navnlig Sayed ul Shuhada, Abdul Rahman Shahid, Mumtaz og Educational Center Kaaj; der henviser til, at angrebene efterlod hundredvis af døde og sårede; der henviser til, at Talibanstyrkerne angiveligt åbnede ild og brugte fysisk vold til at bryde demonstrationerne mod angrebene op;

H.  der henviser til, at den humanitære situation i Afghanistan hurtigt forværres, og i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder og piger; der henviser til, at de nye politikker, som Talibanregeringen har indført, i alvorlig grad har mindsket kvinders evne til at arbejde, herunder som hjælpearbejdere, hvilket også har haft en negativ indvirkning på kvinders mulighed for at få adgang til humanitær bistand; der henviser til, at begrænsning af kvinder fra at deltage i arbejdsstyrken har skubbet kvinder yderligere ud i fattigdom og har bragt ca. 850 000 piger i risiko for økonomisk og seksuel udnyttelse samt børneægteskaber; der henviser til, at mindre end en ud af fire kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbage i Afghanistan, har rapporteret, at de har adgang til nogen form for humanitær bistand, finansiel og juridisk bistand;

I.  der henviser til, at UNAMA anslår, at 59 % af befolkningen havde behov for humanitær bistand pr. juli 2022, en stigning på 6 mio. mennesker i forhold til begyndelsen af 2021; der henviser til, at 28 millioner mennesker, hvoraf 13 millioner er børn, forventes at have behov for humanitær bistand i 2023; der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet anslår, at 18,9 millioner afghanere står over for akut fødevareusikkerhed; der henviser til, at 4,3 millioner afghanere er internt fordrevne, og at 5,6 millioner er blevet fordrevet til nabolandene; der henviser til, at Iran og Pakistan huser en stor andel af afghanske flygtninge, idet de tilsammen tegner sig for 2,2 millioner registrerede afghanske flygtninge;

J.  der henviser til, at et ødelæggende jordskælv ramte det østlige Afghanistan i juni 2022 og dræbte mere end 1 000 mennesker og sårede mere end 6 000 mennesker; der henviser til, at der faldt kraftige regnskyl i august 2022 i flere dele af Afghanistan og forårsagede oversvømmelser, styrtfloder og jordskred, der ifølge medierne dræbte mere end 180 mennesker og sårede mere end 250 mennesker; der henviser til, at jordskælv, oversvømmelser, tørke samt konsekvenserne af covid-19-pandemien og stigende råvarepriser som følge af Ruslands invasion af Ukraine har forværret den allerede alvorlige humanitære situation;

K.  der henviser til, at EU i oktober 2021 iværksatte en humanitær bistandspakke på 1 mia. EUR til Afghanistan for at støtte sårbare afghanere, der bor i landet og regionen; der henviser til, at G20 som en del af dets nye humanitære bistandspakke på 210 mio. EUR i fødevarebistand til de mest sårbare på verdensplan planlægger at udbetale 75 mio. EUR til Afghanistan til håndtering af den dramatiske fødevaresikkerhedssituation i landet;

L.  der henviser til, at spillerummet for uafhængige medier og civilsamfundet er skrumpet drastisk under Taliban; der henviser til, at forskrifter udstedt af forskellige Talibanorganer i høj grad har begrænset journalistisk aktivitet og ført til en stigning i vilkårlige anholdelser af journalister;

1.  beklager dybt den fortsatte forværring af den politiske, økonomiske, humanitære, menneskerettighedsmæssige og sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, navnlig for kvinder og piger, siden Talibans magtovertagelse i august 2021; gentager sin urokkelige solidaritet med og engagement over for det afghanske folk;

2.  fordømmer den voldsomme tilbagegang i kvinders og pigers udøvelse af deres rettigheder under Taliban, hvilket er en situation, der i øjeblikket kan betegnes som et kønsapartheid; fordømmer de yderligere begrænsninger af kvinders frie bevægelighed, som Taliban indfører; opfordrer Afghanistans de facto-myndigheder til at sikre, at alle kønsbaserede restriktioner for kvinder ophæves, og at de igen kan deltage aktivt i det offentlige liv i Afghanistan; understreger, at dette skal være en central betingelse for enhver forbindelse mellem det internationale samfund og Taliban;

3.  fordømmer det grusomme forbud mod uddannelse på sekundærtrinnet for piger, som er i direkte strid med deres universelle ret til uddannelse; minder om Talibans løfter om, at kvinders adgang til uddannelse ville blive genindført; kræver derfor, at Taliban nu opfylder sine egne forpligtelser, ophæver forbuddet og genoptager undervisningen hurtigst muligt og sikrer, at UNESCO's uddannelsesmål nås; opfordrer indtrængende EU til at øge sin støtte til afghanske grupper, der arbejder for at forsvare kvinders og pigers rettigheder, herunder alternative uddannelsesmuligheder for piger, og til at finansiere specifikke bistands- og beskyttelsesprogrammer, herunder ved at finansiere stipendier og sikre hurtig udstedelse af visa til afghanske studerende og akademikere, der tildeles EU-stipendier;

4.  fordømmer de utrættelige angreb på menneskerettighedsforkæmpere, journalister og andre civilsamfundsaktører, LGBTIQ+‑personer, dissidenter, dommere samt den brutale undertrykkelse af fredelige protester og tilkendegivelser af uenighed i hele landet; fordømmer anholdelsen af kvinde- og menneskerettighedsforkæmpere, herunder Zarifa Yaqobi og hendes kolleger, Farhat Popalzai og Humaira Yusuf; og kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af dem; opfordrer indtrængende EU til at øge sin politiske og finansielle støtte til afghanske kvinder og menneskerettighedsforkæmpere og til at garantere deres sikkerhed samt til kvinder i eksil ved at tilbyde uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet;

5.  er forfærdet over de stigende angreb på og marginalisering af minoritetsgrupper, herunder det nylige angreb i Kaaj Educational Center i Kabul; udtrykker medfølelse med ofrenes familier og solidaritet med de overlevende; opfordrer de facto-myndighederne til at retsforfølge de ansvarlige for disse angreb og til at drage dem til ansvar;

6.  udtrykker dyb bekymring over situationen for hazaraer, hinduer, sikher, kristne og andre mindretal siden Talibans magtovertagelse og de systematiske angreb og bredere diskrimination mod dem, herunder vilkårlige anholdelser, tortur og anden mishandling, summariske henrettelser og tvungne forsvindinger; minder om, at de facto-myndighederne har ansvaret for at forbyde og forebygge forskelsbehandling af alle etniske og religiøse samfund og for at beskytte deres religiøse samlingssteder og uddannelses- og lægecentre;

7.  beklager dybt, at adgangen til oplysninger siden Talibans magtovertagelse er blevet stadig mere vanskelig, journalistisk uafhængighed er blevet betydeligt indskrænket, og civilsamfundsorganisationerne har været udsat for stigende pres fra de facto-myndighederne; opfordrer indtrængende Taliban til at skabe et gunstigt miljø for journalister, medier og civilsamfundsorganisationer, så de kan udføre deres aktiviteter uden hindringer og frygt for repressalier;

8.  giver endnu en gang udtryk for sin dybe bekymring over den forværrede humanitære situation; opfordrer indtrængende landene til at optrappe og koordinere deres humanitære bistand med FN-agenturer og ikkestatslige organisationer; opfordrer de facto-myndighederne til at fjerne alle restriktioner og hindringer for ydelse af humanitær bistand og understreger behovet for at give tilstrækkelig adgang til de organisationer, som yder denne bistand; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage fat på de økonomiske faktorer, der ligger til grund for den igangværende humanitære krise, ved at gøre alt for at øge den humanitære bistand, hvilket bør omfatte et kønsperspektiv;

9.  udtrykker sin bekymring over de ødelæggende konsekvenser af klimaændringer og miljøforringelse for Afghanistan, som af FN er klassificeret som nr. seks af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimarelaterede trusler; opfordrer til en hurtig indsats fra det internationale samfunds side for at hjælpe afghanerne med at håndtere denne dramatiske situation, som i uforholdsmæssig høj grad rammer sårbare grupper såsom kvinder og piger;

10.  glæder sig over og støtter det arbejde, der udføres af FN's mission og FN's særlige rapportør om Afghanistan, idet det er afgørende at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i landet; opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme den politiske og finansielle støtte til deres arbejde;

11.  glæder sig over genoptagelsen af Den Internationale Straffedomstols undersøgelse af forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Afghanistan; opfordrer EU til at øge sin støtte til informationsudveksling, forskning, overvågning og tilsyn med henblik på øget ansvarlighed;

12.  minder om, at EU har en stærk holdning til ethvert politisk engagement med Taliban, som er styret af tematiske benchmarks for engagement baseret på principperne om overholdelse af menneskerettighederne for alle og retsstatsprincippet; fremhæver, at disse benchmarks siden den 15. august 2021 kun er blevet tydeligt forværret, hvilket betyder, at ingen form for legitimering af Talibanmyndigheder kan retfærdiggøres; påpeger, at de nuværende benchmarks skal ajourføres med henblik på at fastlægge en langsigtet EU-strategi for Afghanistan i lyset af den nuværende situation og Talibans manglende evne til at leve op til nogen af deres oprindelige løfter;

13.  opfordrer EU til at søge at udvide listen over målrettede foranstaltninger over for Talibans ledelse, der er ansvarlige for den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen;

14.  opfordrer de facto-myndighederne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe vold mod kvinder og piger, herunder tvangsægteskaber og partnervold, og til straks at drage gerningsmændene til ansvar; opfordrer de facto-myndighederne til at genåbne det landsdækkende støttesystem for ofre;

15.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at øge deres støtte til afghanske menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige journalister i landet og uden for landet, herunder ved at strømline genbosættelsen for menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med EU's retningslinjer på området;

16.  opfordrer til, at der oprettes en repræsentativ og valgt regering, der inddrager kvinder og mindretal i beslutningsprocessen på alle niveauer;

17.  opfordrer til, at FN's Menneskerettighedsråd opretter en supplerende, løbende ansvarlighedsmekanisme til at efterforske alle påståede krænkelser og overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen, der udgør forbrydelser i henhold til folkeretten, navnlig vold mod kvinder og piger;

18.  bemærker, at der er behov for en yderligere international indsats for at støtte kvindeledede interne afghanske dialoger og afghanske kvindenetværk både i og uden for landet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til yderligere at inddrage Parlamentet og de øvrige EU-institutioner i forummet for afghanske kvindelige ledere; opfordrer HR/NF, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre afghanske kvinders deltagelse i politiske dialoger om Afghanistan;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU's særlige udsending til Afghanistan.

(1) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 133. (2) EUT C 434 af 15.11.2022, s. 86. (3) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 70.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om den fortsatte undertrykkelse af den demokratiske opposition og civilsamfundet i Belarus (2022/2956(RSP))

P9_TA(2022)0418 RC-B9-0508/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Belarus,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til samtlige menneskerettighedskonventioner, som Belarus er tiltrådt,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. oktober 2020,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 21. og 22. oktober 2021,

–  der henviser til rapporter udarbejdet af internationale og uafhængige belarusiske menneskerettighedsorganisationer,

–  der henviser til rapporterne af 4. maj 2021 og 20. juli 2022 fra Anaïs Marin, FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Belarus, til FN's Menneskerettighedsråd og til opfordringen fra FN's eksperter den 10. oktober 2022 til øjeblikkelig løsladelse af en fængslet nobelprisvinder og andre rettighedsforkæmpere i Belarus,

–  der henviser til rapport af 4. marts 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Belarus forud for og efter præsidentvalget i 2020,

–  der henviser til G7-udenrigsministernes erklæring om Belarus af 4. november 2022,

–  der henviser til erklæringen af 13. juli 2022 fra repræsentanten for mediefrihed under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) om vedvarende fængsling af journalister og mediefolk i Belarus,

–  der henviser til erklæringen af 7. oktober 2022 fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om en domstolsafgørelse mod uafhængige medierepræsentanter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at det belarusiske regimes systematiske undertrykkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere har til formål at bringe alle tilbageværende uafhængige stemmer i Belarus til tavshed; der henviser til, at det anslås, at over 10 000 belarusere på et eller andet tidspunkt har været tilbageholdt som straf for at protestere mod regimet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, oppositionspolitikere, repræsentanter for civilsamfundet, kunstnere, uafhængige journalister, fagforeningsledere og -medlemmer og andre aktivister systematisk udsættes for voldelig undertrykkelse og tvinges til at flygte;

B.  der henviser til, at krænkelserne af menneskerettighederne i Belarus er eskaleret siden august 2020 med over 1 400 politiske fanger pr. november 2022, herunder modtageren af Nobels fredspris 2022, Ales Bialiatski; der henviser til, at listen over indsatte omfatter mindreårige, personer med handicap, pensionister og alvorligt syge personer; der henviser til, at retssagerne mod politiske fanger er fortsat, og at der er afsagt domme i et hidtil uset omfang;

C.  der henviser til, at der foretages et stadigt stigende antal overgreb på Belarus' bredt støttede prodemokratiske oppositionsbevægelse; der henviser til, at den regionale domstol i Hrodna i oktober 2022 afsagde en 25-årig dom over den politiske aktivist Mikalai Autukhovich på grundlag af fuldt ud fabrikerede anklager, der omfattede højforræderi; der henviser til, at dette er den længste fængselsstraf nogensinde, der er idømt en modstander af Lukasjenkaregimet; der henviser til, at Autukhovich, der gik i sultestrejke i løbet af sommeren, er blevet slået og tortureret, siden han blev fængslet;

D.  der henviser til, at 11 andre tiltalte i sagen sammen med Autukhovich benævnes "Autukhovichs tolv" og blev idømt tilsammen 169,5 års fængsel, nemlig Paval Sava, Halina Dzerbysh, Volha Mayorava, Viktar Snehur, Uladzimer Hundar, Syarhey Razanovich, Paval Razanovich, Lyobov Razanovich, Iryna Melkher, Anton Melkher og Iryna Harachkina; der henviser til, at nogle af de tilbageholdte personer gentagne gange blev anbragt i isolation, efter at deres familier havde rapporteret om voldelig behandling og endda tortur af fangerne fra fængselsvagternes side;

E.  der henviser til, at de belarusiske domstole har afsagt mange hundrede uretfærdige og vilkårlige domme i politisk motiverede retssager i sagen om "runddans", hvor retsmøderne ofte blev afholdt bag lukkede døre, uden retfærdig rettergang og uden adgang for EU-diplomater til at observere retssagerne;

F.  der henviser til, at Belarus' undersøgelsesudvalg har indledt særlige procedurer in absentia mod ledere af den demokratiske belarusiske opposition og medlemmer af koordinationsrådet, nemlig Sviatlana Tsikhanouskaya, Pavel Latushka, Volha Kavalkova, Maria Maroz, Siarhei Dyleuski, Dmitry Navosha, Valeria Zanemonskaya, Daniil Bogdanovich, Yanina Sazanovich, Volha Vysotskaya, Aleksandra Gerasimova, Aliaksandr Opeikin og Dmitry Soloviev, blandt andre;

G.  der henviser til, at ledere og repræsentanter for de demokratiske oppositionspartier, herunder Pavel Seviarynets, Mikalai Kazlou, Antanina Kavaleva, Aksana Alyakseeva, Tatsiana og Dzmitry Kaneuski, Ihar Salavei, Pavel Spiryn, Uladzimir Niapomniashchykh, Aliaksandr Agraitsovich, Pavel Belavus, Andrei Kudzik, Mikolai Siarhienka, Ramuald Ulan, Aliaksandr Nahela, Andrei Kabanau, Artur Smaliakou, Andrei Asmalouski, Dziana Charnushyna, Mikola Statkevich, Siarhei Tsikhanouski, Viktar Babaryka, Maryia Kalesnikava, Maksim Znak, Ihar Losik og Sergey Sparish, fortsat er fængslet under umenneskelige forhold;

H.  der henviser til, at det belarusiske regime ikke efterforsker de tusindvis af rapporter om politibrutalitet; der henviser til, at den i stedet fremmer og belønner de ansvarlige for disse handlinger; der henviser til, at den udbredte straffrihed for menneskerettighedskrænkelser fastholder det belarusiske folks desperate situation; der henviser til, at fraværet af retsstatsprincippet hindrer deres ret til en retfærdig rettergang;

I.  der henviser til, at Belarus er det eneste land i Europa, der anvender dødsstraf, og at der for nylig er bebudet henrettelser af politiske modstandere af regimet; der henviser til, at den belarusiske straffelov i januar 2022 blev ændret og derefter undertegnet af Lukasjenka i maj 2022 for at udvide dødsstraffen til at kunne anvendes efter "forsøg på terrorhandlinger" med det endelige formål at ramme politiske systemkritikere og indføre retssager in absentia af "ekstremistiske" eller "terroristiske" årsager;

J.  der henviser til, at tortur stadig anvendes af Lukasjenkaregimet, og at politiske fanger fortsat rapporterer om forværrede helbredsforhold, ydmygelse og umenneskelig og grusom behandling; der henviser til, at Lukasjenka har udvidet sin kampagne mod menneskerettighedsaktivister og journalister efter at have fængslet Andrzej Poczobut, en fremtrædende journalist og aktivist for det polske mindretal i Belarus, som blev føjet til dets "terroristliste"; der henviser til, at den uacceptable forfølgelse af det polske mindretal og andre mindretal er blevet intensiveret, herunder de belarusiske myndigheders nylige beslutninger om at afskaffe uddannelse på polsk og litauisk, foretage ransagninger i polske lederes huse og ødelægge polske kirkegårde og gravene, hvor der ligger digtere, forfattere, oprørere og soldater fra hjemmehæren; der henviser til, at myndighederne har opsagt kontrakten, der tillader, at det romersk-katolske sogn af St. Simon og St. Helen gratis kan bruge den røde katolske kirke, og at de derefter måtte fjerne deres ejendom kirken;

K.  der henviser til, at universitetsstuderende ifølge den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Belarus udsættes for vilkårlig tilbageholdelse, uberettiget afskedigelse og udvisning fra studier, hvilket klart truer deres akademiske frihed;

L.  der henviser til, at Belarus har trukket sig ud af Århuskonventionen, som har været til stor nytte med hensyn til at styrke adgangsrettigheder, bæredygtig udvikling og miljødemokrati;

M.  der henviser til, at myndighederne ofte benytter sig af overvågning, onlinecensur og desinformation og anvender teknologier til at kontrollere befolkningen; der henviser til, at denne undertrykkende praksis udgør endnu et skridt i retning af digital autoritarisme og undertrykkelse af menneskers digitale rettigheder i Belarus, hvilket resulterer i en eskalerende intimidering af borgerne og indskrænkning af civilsamfundets råderum; der henviser til, at ytringsfriheden derfor ikke længere eksisterer;

N.  der henviser til, at uafhængige medier den 14. november 2022 rapporterede om den strafferetlige forfølgelse af Irena Valius og Renata Dzemanchuk, ledere af sammenslutningen af polakker i Belarus;

O.  der henviser til, at Lukasjenkaregimet i Belarus fortsat muliggør Ruslands uberettigede angrebskrig mod Ukraine ved at tillade Rusland at anvende belarusisk territorium til militære angreb mod Ukraine;

P.  der henviser til, at de belarusere, der har sluttet sig til antikrigsbevægelsen, udsættes for repressive foranstaltninger, anholdes administrativt eller anklages for strafbare handlinger, herunder advokat Alexander Danilevich, som står over for strafferetlige anklager i forbindelse med sin undertegnelse af et offentligt andragende mod krigen i Ukraine og tre belarusiske borgere, Dzianis Dzikun, Dzmitry Ravich og Aleh Malchanau, som står over for terroranklager for sabotage af jernbaneinfrastruktur for at forhindre transport af russisk militært udstyr;

Q.  der henviser til, at menneskerettighedscentret Viasna står over for en række strafferetlige efterforskninger, og at der er rejst tiltale mod bl.a. Ales Bialiatski, Valiantsin Stefanovich, Uladzimir Labkovich, Marfa Rabkova, Leanid Sudalenka, Tatsiana Lasitsa og Andrei Chapiuk;

R.  der henviser til, at mere end 600 ikke-statslige organisationer (NGO'er) er blevet afviklet eller er ved at blive afviklet, herunder næsten alle menneskerettighedsgrupper, der arbejder i landet; der henviser til, at forfølgelsen af uafhængige fagforeninger stadig er i gang, og at deres ledere og aktivister, herunder Aliaksandr Yarashuk, Henadz Fiadynich, Siarhei Antusevich, Mikhail Hromau, Iryna Bud-Husaim, Yanina Malash, Vasil Berasnieu, Zinaida Mikhniuk, Aliaksandr Mishuk, Ihar Povarau, Yauhen Hovar, Artsiom Zhernak og Daniil Cheunakou, fortsat er fængslet; der henviser til, at Belarus' højesteret i juli afviklede den belarusiske kongres af demokratiske fagforeninger, som er en paraplyorganisation for uafhængige fagforeninger, for at lukke og dermed effektivt forbyde alle uafhængige fagforeninger;

S.  der henviser til, at journalister fortsat er en af de grupper, som regimet mest målrettet går efter, herunder Katsiaryna Andreyeva, Iryna Slaunikava, Siarhei Satsuk, Ihar Losik, Ksenia Lutskina og Andrei Kuznechyk; der henviser til, at den regionale domstol i Minsk den 6. oktober 2022 idømte tre journalister fra det forbudte uafhængige medie BelaPAN, nemlig Iryna Leushyna, chefredaktør, Dzmitry Navazhylau, direktør, Andrei Aliaksandrau, vicedirektør, samt en uafhængig journalist Iryna Zlobina, fængselsstraffe på mellem 4 og 14 år;

T.  der henviser til, at retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger til stadighed krænkes; der henviser til, at der ikke er blevet godkendt nogen gadedemonstrationer fra oppositionen siden det svigagtige præsidentvalg i august 2020;

U.  der henviser til, at Lukasjenka fortsætter sin politik med at russificere Belarus og presser på for at marginalisere og ødelægge udtryk for belarusernes nationale identitet, herunder med hensyn til sprog, uddannelse og kultur, gennem vilkårlige anholdelser, tilbageholdelse og navnlig brutal behandling af kulturelle personligheder;

1.  fastholder sin stærke solidaritet med det belarusiske folk samt med medlemmerne af den demokratiske opposition og civilsamfundet, som fortsat kæmper for et frit, suverænt og demokratisk Belarus;

2.  minder om, at EU og dens medlemsstater ikke anerkendte resultatet af præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende forfalskninger og svindel og ikke anerkender Aljaksandr Lukasjenka som Belarus' præsident; opfordrer til fortsat støtte til den belarusiske demokratiske opposition og det uafhængige civilsamfund, herunder medlemmer af de europæiske politiske familier; glæder sig over dannelsen af Belarus' fælles overgangsregering under ledelse af Sviatlana Tsikhanouskaya, hvilket følger oprettelsen af koordineringsrådet og den nationale krisestyring; opfordrer oppositionens demokratiske kræfter til at opretholde og fremme enhed baseret på målet om et frit, demokratisk og uafhængigt Belarus; bemærker, at mange belarusere betragter Sviatlana Tsikhanouskaja som vinder af præsidentvalget i 2020;

3.  gentager sin urokkelige støtte til den belarusiske demokratiske opposition og civilsamfundet og opfordrer dem til fortsat at handle i det belarusiske folks interesse og til at udarbejde en plan for reform af landet; bemærker, at Ukraines sejr vil fremskynde demokratiske forandringer i Belarus; gentager, at det belarusiske folks legitime krav om demokrati baseret på menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, velstand, suverænitet og sikkerhed i overensstemmelse med OSCE's principper skal imødekommes; gentager sine tidligere opfordringer til nye frie og retfærdige valg under international observation fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder;

4.  fordømmer på det kraftigste de uberettigede og politisk motiverede domme, der er afsagt over medlemmer af "Autukhovichs tolv" samt over de mere end 1 400 politiske fanger, der tilbageholdes; kræver, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for volden og undertrykkelsen samt betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger og alle personer, der vilkårligt tilbageholdes, arresteres eller dømmes af politisk motiverede årsager, og at alle anklager mod dem frafaldes; kræver også fuld rehabilitering og økonomisk kompensation for de skader, de har lidt som følge af deres ulovlige tilbageholdelse; understreger i mellemtiden, at der er behov for oplysninger om deres opholdssted og forholdene under frihedsberøvelsen samt for, at de har adgang til advokater efter eget valg og lægehjælp og for at sikre deres kommunikation med familiemedlemmer; kræver, at Lukasjenkaregimet gør det muligt at observere og overvåge retssagerne mod alle politiske fanger, herunder prodemokratiske aktivister, medlemmer af den demokratiske opposition, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og fagforeningsfolk;

5.  fordømmer på det kraftigste Belarus' engagement i Ruslands uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine; fordømmer den nye deployering af russiske væbnede styrker i Belarus; fordømmer de belarusiske embedsmænds ondsindede og trusselsbaserede retorik mod Ukraine; bemærker, at Lukasjenka og dem, der er knyttet til ham, er lige ansvarlige for krigsforbrydelserne i Ukraine og bør drages til ansvar ved den internationale domstol og ICC;

6.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med internationale partnere som OSCE's Moskvamekanisme og FN's Menneskerettighedsråd samt menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet på stedet, for at sikre overvågning og dokumentation af og rapportering om menneskerettighedskrænkelser og efterfølgende ansvarsstillelse og retfærdighed for ofrene; glæder sig over og støtter oprettelsen af den internationale ansvarlighedsplatform for Belarus; gentager, at det er vigtigt at fortsætte den diplomatiske isolation af Belarus, mindske EU's og dets medlemsstaters diplomatiske tilstedeværelse i landet og fortsætte isolationen af Belarus i internationale organisationer;

7.  opfordrer indtrængende de belarusiske myndigheder til at indstille al undertrykkelse, forfølgelse, tortur og mishandling af befolkningen, herunder vold mod kvinder og sårbare grupper og tvungne forsvindinger; fordømmer fortsat de umenneskelige fængselsforhold, de voldsomme ydmygelser og de forværrede helbredsforhold for de politiske fanger;

8.  udtrykker bekymring over at leverandører til store EU-baserede virksomheders angiveligt bruger tvangsarbejde af indsatte i belarusiske straffelejre; opfordrer alle EU-baserede virksomheder til at udvise særlig omhu og afslutte deres forbindelser med alle belarusiske leverandører, der anvender tvangsarbejde i deres forsyningskæder, undertrykker deres ansattes borgerlige og politiske rettigheder eller åbent støtter det voldelige regime; opfordrer Rådet til at indføre sanktioner over for alle belarusiske eller internationale virksomheder, der opererer i Belarus, og som anvender tvangsarbejde i deres forsyningskæder, undertrykker deres ansattes borgerlige og politiske rettigheder eller åbent støtter det voldelige regime; opfordrer indtrængende Lukasjenkaregimet til at sætte en stopper for sin praksis med at anvende tvangsarbejde i straffelejre;

9.  fordømmer Lukasjenkas bestræbelser på at undergrave belarusisk kultur, herunder mindretalskulturer, og russificere nationen; opfordrer EU til at støtte belarusiske uafhængige kulturelle organisationer såsom teatre, kor, skoler, folkesanggrupper og kunstnere; beklager det belarusiske indenrigsministeriums beslutning om at stemple landets patriotiske motto "Zhyve Belarus!" ("Længe leve Belarus!") som et nazistisk motto;

10.  fordømmer på det kraftigste det russiske militærs brug af belarusisk territorium til dets aggression mod Ukraine; glæder sig over de foranstaltninger, som det belarusiske samfund har truffet for at modsætte sig brugen af Belarus' territorium til at lette den russiske invasion af Ukraine; udtrykker sin støtte til Kastuś Kalinoŭski-regimentet og Pahonia-regimentet, som støtter Ukraine i dets forsvar mod den russiske angrebskrig; tilslutter sig den belarusiske demokratiske oppositions og civilsamfundets holdning om, at Belarus bør anerkendes som et besat eller de facto besat område, og tilslutter sig deres opfordring til øjeblikkelig tilbagetrækning af russiske tropper fra Belarus og Ukraine;

11.  gentager sin opfordring til Rådet og Kommissionen om at forhindre omgåelse af sanktioner og opfordrer til en streng afspejling af de sanktioner, der er udstedt mod Rusland, til også at gælde over for Belarus, og til en passende anvendelse heraf i forbindelse med alle fremtidige sanktionsrunder; opfordrer Kommissionen, medlovgiverne og medlemsstaterne til at færdiggøre den retlige ordning, der giver mulighed for konfiskation af aktiver, der er indefrosset af EU, hvilket også vil gøre det muligt at konfiskere aktiver tilhørende Lukasjenka, hans familie og den indre cirkel, der muliggør regimets eksistens, herunder dommere, anklagere, propagandister, medlemmer af militsen, KGB og sikkerhedsaktører, der er involveret i undertrykkelse, domfældelse, ulovlig tilbageholdelse og tortur, og at kanalisere disse ressourcer til at støtte ofrene og den belarusiske demokratiske opposition;

12.  glæder sig over tildelingen af Nobels fredspris 2022 til menneskerettighedsadvokaten, grundlægger af menneskerettighedscentret Viasna og modtageren af Sakharovprisen 2020, Ales Bialiatski; fordømmer den fortsatte fængsling af Ales Bialiatski, Valiantsin Stefanovic og Uladzimir Labkhovich på politisk motiverede anklager om menneskesmugling og finansiering af kollektive handlinger, der krænker den offentlige orden, som medfører en straf på op til 12 års fængsel efter domfældelse, og opfordrer til, at de løslades omgående og betingelsesløst; tilslutter sig opfordringen fra formanden for den norske Nobelkomité til Lukasjenkaregimet om at sikre løsladelse af Ales Bialiatski forud for overrækkelsen af Nobels fredspris den 10. december 2022;

13.  glæder sig over oprettelsen af en kontaktgruppe i Europarådet i samarbejde med de belarusiske demokratiske kræfter og civilsamfundet; opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og internationale organisationer til at styrke det systemiske samarbejde med de demokratiske repræsentanter for Belarus;

14.  glæder sig over, at EU og medlemsstaterne, navnlig Polen og Litauen, har ydet støtte og beskyttelse til belarusere, der er tvunget til at flygte fra landet; opfordrer medlemsstaterne til at opretholde deres solidaritet med mennesker, der flygter fra Belarus, og opfordrer Kommissionen til at støtte disse bestræbelser yderligere;

15.  glæder sig over Kommissionens omfattende plan for økonomisk støtte til et demokratisk Belarus, men kræver, at disse midler skal være umiddelbart tilgængelige for at støtte det vigtige arbejde, der udføres af civilsamfundet, uafhængige medier, fagforeninger og den belarusiske opposition i eksil, samt dem, der flygter fra det undertrykkende regime; opfordrer de europæiske politiske partier og fonde til at yde direkte støtte til deres belarusiske partimedlemmer og til den bredere opposition; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte uafhængige nyhedsmedier, navnlig nye medier såsom Nexta, der på trods af et bredt publikum i Belarus hidtil ikke har modtaget nogen finansiel støtte fra EU;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at bistå den demokratiske opposition, civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsrepræsentanter og uafhængige medier i Belarus og i udlandet med henblik på at forberede sig på landets fremtidige demokratiske overgang; roser næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) for hans regelmæssige indbydelser til Sviatlana Tsikhanovskaya til møder i Rådet for Udenrigsanliggender, herunder til rundbordsdialogen den 14. november 2022; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af missionen for demokratisk Belarus Bruxelles;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde regler og procedurer til håndtering af sager, hvor menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktivister fratages deres statsborgerskab i Belarus, samt til at yde støtte til de belarusere, der er bosiddende i EU, og hvis identitetsdokumenter udløber, og som ikke har mulighed for at forny dem, da de ikke kan vende tilbage til Belarus;

18.  opfordrer Rådet og den højtstående repræsentant/næstformanden til at undersøge yderligere foranstaltninger ud over sanktioner og til at udvikle en sammenhængende og omfattende langsigtet tilgang til Belarus, der koordineres tæt med ligesindede lande og internationale organisationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gå forrest i koordineringen af en sammenhængende politik med medlemsstaterne og andre EU-institutioner;

19.  fordømmer Belarus' beslutning om at trække sig ud af Århuskonventionen, navnlig i forbindelse med opstarten af Astravjets-atomkraftværket (NPP), uden fuldt ud at gennemføre henstillingerne om stresstest, og beklager yderligere forsømmelighed med hensyn til overholdelse af de højeste regler for nuklear sikkerhed på Astravjets-atomkraftværket; fordømmer det belarusiske regimes brutale forfølgelse af miljøforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er, der rejser spørgsmål om nuklear sikkerhed;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, myndighederne i Republikken Belarus og Den Russiske Føderation og repræsentanterne for den belarusiske demokratiske opposition.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om tvangsfordrivelsen af mennesker som følge af den eskalerende konflikt i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DRC) (2022/2957(RSP))

P9_TA(2022)0419 RC-B9-0507/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Republik Congo (DRC),

–  der henviser til rapporten af 10. oktober 2022 fra FN's generalsekretær om børn i væbnet konflikt i Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder af 18. december 1979 (CEDAW),

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid og tillægsprotokollerne fra 1977 og 2005,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

–  der henviser til OHCHR-MONUSCO-rapporten fra juli 2020 om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af Alliancen af Demokratiske Kræfters væbnede gruppe og af medlemmer af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne i Beniterritoriet, Nordkivuprovinsen, og Irumu- og Mambasaterritorierne, Ituriprovinsen, mellem den 1. januar 2019 og den 31. januar 2020,

–  der henviser til erklæringen af 4. juli 2022 fra Kommissionens næstformand / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, om situationen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa(2),

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) fortsat forværres, navnlig i den nordøstlige del af landet, på grund af væbnede udenlandske og indenlandske grupper, herunder M23 med forbindelser til Rwanda; der henviser til, at nogle oprørsgrupper har forbindelser til Uganda og Burundi samt angiveligt loyalitet over for ISIS og har været involveret i talrige massakrer, hvilket har ført til fordrivelse af tusindvis af civile, og at der er forlydender om, at væbnede grupper har rekrutteret børn og begået udbredt seksuel og kønsbaseret vold;

B.  der henviser til, at M23's fremrykninger siden den 20. oktober 2022 har ført til fordrivelse af tusindvis af mennesker fra Rutshuru til Kanyaruchinya og Kibati, nord for byen Goma, og til Luberoterritoriet, hvilket skal lægges til de seks millioner mennesker, der allerede er internt fordrevne;

C.  der henviser til, at det anslås, at 183 000 mennesker, hovedsagelig kvinder og børn, er blevet fordrevet siden den 20. oktober 2022, hvilket bringer det samlede antal civile op på mere end 232 000 civile i den østlige del af landet; der henviser til, at 2.4 millioner congolesiske børn under fem år lider af global akut fejlernæring; der henviser til, at mange børn er blevet adskilt fra deres forældre og værger, i forbindelse med at folk flygter fra oprørernes angreb; der henviser til, at det anslås, at 7.5 millioner mennesker i øjeblikket har brug for bistand og ikke har adgang til vand og sanitære faciliteter;

D.  der henviser til, at DRC's østlige provinser Ituri og Kivu har været udsat for to årtiers cykliske konflikter, der er kendetegnet ved massakrer på civile og vold begået af væbnede grupper, mens regeringsmyndighederne ikke har formået at drage ikkestatslige grupper til ansvar for tidligere forbrydelser;

E.  der henviser til, at det i oktober 2022 blev rapporteret, at de congolesiske hærenheder og deres allierede under den nylige konflikt med M23-oprørsstyrkerne var ansvarlige for massive krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at der også er rapporteret om alvorlige overgreb såsom børnearbejde;

F.  der henviser til, at journalister, der dækker konflikten, udsættes for stigende chikane, trusler og anholdelser;

G.  der henviser til, at Luandaprocessen, der fremmes af Angola, har til formål at mægle mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda vedrørende konflikten i det østlige DRC; der henviser til, at Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF), som DRC blev medlem af i marts 2022, har indledt en tosporet proces med henblik på at bringe den ustabile situation i det østlige Congo til ophør, og at denne proces omfatter politiske drøftelser med oprørsgrupper, der har udtrykt vilje til at standse kampe og afvæbning, kombineret med deployering af en østafrikansk militærstyrke;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over optrapningen af volden og den alarmerende og forværrede humanitære situation i DRC, som navnlig er forårsaget af de væbnede konflikter i de østlige provinser; beklager dybt tabene af menneskeliv og udtrykker sin medfølelse med befolkningen i DRC; beklager, at konflikten har bevirket, at ca. 27 millioner congolesere har behov for humanitær bistand, og at antallet af internt fordrevne i DRC er stigende, idet op til seks millioner skønnes at være blevet fordrevet, herunder 515 000 flygtninge;

2.  opfordrer EU og andre internationale partnere til at yde humanitær bistand til regionen; insisterer på, at EU-finansieret humanitær bistand bør målrettes mod at hjælpe sårbare personer såsom ofre for seksuel vold og forbedre de sociale faktorer, der er afgørende for sundheden; opfordrer EU til fortsat at øge sin udviklingsbistand og humanitære bistand til DRC for programmeringsperioden 2021-2027; opfordrer indtrængende alle parter til at tillade og lette humanitær adgang for alle, der har behov for det, og gøre det muligt for fordrevne personer frivilligt og sikkert at vende tilbage;

3.  fordømmer på det kraftigste væbnede gruppers vedvarende brutale angreb; opfordrer den væbnede gruppe M23 til at trække sig tilbage fra sine stillinger og lægge våbnene og til, at alle væbnede grupper i regionen igen tilslutter sig den interne congolesiske dialog (Nairobiprocessen) som forberedelse til afvæbning, demobilisering og reintegration i lokalsamfundene; opfordrer alle statslige aktører i regionen til at indstille alt samarbejde med M23 og andre væbnede grupper i regionen; opfordrer indtrængende alle berørte regeringer til at sikre, at en eventuel politisk løsning ikke omfatter amnesti for dem, der er ansvarlige for alvorlige forbrydelser i henhold til folkeretten, og at øverstbefalende for M23, der har begået overgreb, ikke får lov til at blive integreret i DRC's væbnede styrker;

4.  opfordrer indtrængende Rwanda til ikke at støtte M23-oprørerne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at indføre sanktioner mod gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelser i det østlige DRC gennem den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner; opfordrer til, at sanktionerne mod højtstående M23-ledere opretholdes og udvides til at omfatte dem, der for nylig er blevet fundet ansvarlige for alvorlige overgreb, såvel som højtstående embedsmænd fra hele regionen, der er medskyldige i den væbnede gruppes overgreb;

5.  udtrykker sin dybe bekymring over hele spektret af trusler, menneskerettighedskrænkelser og overgreb, som kvinder og piger udsættes for i væbnede konflikter, og anerkender, at kvinder og piger er særligt udsatte, da man ofte går målrettet efter dem, og at de er i øget risiko for vold i konflikt- og postkonfliktsituationer, hvilket forhindrer dem i at deltage i fredsprocesser; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at fremskynde sine bestræbelser på at udrydde svøben af seksuel og kønsbaseret vold i væbnede konflikter i den østlige del af DRC, beskytte ofrene, sætte en stopper for straffrihed for gerningsmændene og sikre adgang til domstolsprøvelse, erstatning og oprejsning for de overlevende;

6.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til at tage konkrete skridt til at standse den vedvarende vold, navnlig ved at tilskynde til fremme af dialog og ikkevoldelige løsninger og ved at støtte den regionale mæglingsproces, Luandaprocessen, som Angolas præsident, João Lourenço, har taget initiativ til; understreger, at alle deltagerstater i Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF), Southern African Development Community (SADC) og den internationale konference om De Store Søers Område (ICGLR) skal overholde de principper, der er opnået enighed om på de østafrikanske statsoverhoveders hemmelige møde og gennem Luanda-mæglingsprocessen; understreger kraftigt, at der er behov for samarbejde på tværs af grænserne i De Store Søers Område i Afrika;

7.  opfordrer til, at der oprettes en formel kontrolmekanisme som led i indsatsen for en bredere reform af sikkerhedssektoren til at undersøge, om kandidater bliver fjernet, og sikre, at sikkerhedsstyrkerne handler på en måde, der er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og humanitære folkeretlige standarder;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU's medlemsstater til at sikre, at den kommende EU-strategi for De Store Søers Område i Afrika i tilstrækkelig grad afspejler de talrige og alvorlige menneskerettighedsmæssige og humanitære udfordringer på både nationalt og regionalt plan, navnlig i DRC;

9.  opfordrer de lande, der grænser op til DRC, til at intensivere indsatsen for at bekæmpe smugling af konfliktmineraler gennem deres lande og den ulovlige handel med naturressourcer, der giver næring til konflikten; understreger vigtigheden af at gøre en yderligere indsats for at afskære finansieringen af væbnede grupper, der er involveret i den ulovlige handel med naturressourcer, herunder guld og produkter fremstillet af vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne og effektiviteten af forordning (EU) 2017/821 i forbindelse med sin gennemgang af denne forordnings funktion og effektivitet;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Afrikanske Union, ACS-EU-Ministerrådet, Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU, FN's generalsekretær samt Den Demokratiske Republik Congos og de andre lande i Det Østafrikanske Fællesskabs regeringer og parlament.

(1) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1. (2) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om den fremtidige europæiske finansielle udviklingsstruktur (2021/2252(INI))

P9_TA(2022)0420 A9-0270/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til fælleserklæringen af 30. januar 2008 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, med titlen "Den europæiske konsensus om humanitær bistand"(1),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. april 2014 med titlen "Tool‐box – A rights‐based approach, encompassing all human rights for EU development cooperation" (EU's værktøjskasse: En rettighedsbaseret tilgang til EU's udviklingssamarbejde, der omfatter alle menneskerettighederne) (SWD(2014)0152),

–  der henviser til FN's resolution af 21. oktober 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York, og til de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene),

–  der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba den 13.-16. juli 2015, og til Addis Abeba-handlingsplanen,

–  der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til den fælles erklæring af 30. juni 2017 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid"(2),

–  der henviser til rapporten fra Vismandsgruppen på Højt Plan fra oktober 2019 om EU's finansielle udviklingsstruktur med titlen "Europe in the World – The future of the European Architecture for Development" (Europa i verden – fremtiden for den europæiske finansielle udviklingsstruktur),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. april 2021 om muligheder for at styrke den fremtidige europæiske finansielle udviklingsstruktur,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. juni 2021 om styrkelse af den europæiske finansielle udviklingsstruktur,

–  der henviser til Kommissionens køreplan for en forbedret europæisk finansiel udviklingsstruktur og statusrapport 2021 af 24. marts 2022 (COM(2022)0139),

–  der henviser til EIB's og EBRD's fælles rapport af 25. november 2021 om de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af Rådets konklusioner vedrørende den europæiske finansielle udviklingsstruktur (EFAD),

–  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 7/2020 af 11. september 2020, der ledsager Kommissionens beretning om gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en ny EU-Afrika-strategi – et partnerskab for bæredygtig og inklusiv udvikling(3),

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2021 om gennemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet(4),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 med titlen "Global Gateway" (JOIN(2021)0030),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009(5),

–  der henviser til det 6. topmøde mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union den 17.-18. februar 2022 og den tilhørende sluterklæring med titlen "A Joint Vision for 2030" (en fælles vision for 2030),

–  der henviser til artikel 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er knyttet som bilag til traktaterne, og som fastsætter, at EIB er EU's finansieringsinstitution, ejes eksklusivt af alle EU's 27 medlemsstater og har til opgave at bidrage til gennemførelsen af EU's udviklingspolitik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til Budgetudvalgets og Udenrigsudvalgets udtalelser,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A9-0270/2022),

A.  der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret det allerede betydelige finansieringsgab med hensyn til verdensmålene og forårsaget et samlet fald i ressourcer på 700 mia. USD og samtidig en behovsstigning på 1 billion USD, hvilket har medført en såkaldt saksevirkning, således at det årlige finansieringsgab vedrørende verdensmålene i udviklingslandene, som før pandemien var på 2,5 billioner USD, forventes at stige med 70 % til 4,2 billioner USD (3,7 billioner EUR) efter covid-19-pandemien(6);

B.  der henviser til, at der er et årligt finansieringsgab på 148 mia. USD i lav- og lavmellemindkomstlande i forhold til at nå verdensmål 4 fra nu og frem til 2030; der henviser til, at yderligere omkostninger som følge af covid-19-relaterede skolelukninger risikerer at øge dette finansieringsgab med op til en tredjedel;

C.  der henviser til, at Ruslands militære aggression i Ukraine drastisk har forværret situationen med hensyn til verdensmålene i Ukraine og dets nabolande; der henviser til, at den igangværende russiske militære aggression i Ukraine vil påvirke den verdensomspændende gennemførelse af verdensmål, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af fattigdom og sult, hvilket øger risikoen for voksende civile uroligheder, konflikter og irregulær migration; der henviser til, at de ødelæggende konsekvenser af Putins kriminelle krig i betydelig grad har omdirigeret de allerede knappe ressourcer til udviklingsbistand; der henviser til, at de langsigtede konsekvenser af denne krig endnu ikke kendes; der henviser til, at den store mangel på finansiering af verdensmålene og virkningerne af covid-19-pandemien, som har haft ødelæggende virkninger i alle udviklingslande, kræver en ekstraordinær og vedvarende reaktion fra alle EU-aktører og en systemdækkende revision af EFAD;

D.  der henviser til, at EU's nuværende politiske og finansielle lederskab og bestræbelser ikke er nok til at nå verdensmålene og målene i Parisaftalen og til at håndtere andre akutte globale udfordringer, navnlig forværringen af klimaændringerne, partnerlandenes dramatisk øgede gældsbyrde og konsekvenserne af covid-19 og voldelige konflikter, og at der derfor er behov for et fælles engagement på internationalt plan for at sikre, at EFAD er i stand til at reagere på disse nye udfordringer;

E.  der henviser til, at der for faktisk at nå verdensmålene og overvinde covid-19-pandemien er et presserende behov for politikkohærens og tæt samarbejde mellem alle officielle udviklingsfinansieringsinstitutioner, deres statslige aktionærer, EU-institutionerne og alle eksisterende partnere for at sikre, at knappe offentlige midler anvendes så effektivt og virkningsfuldt som muligt; der henviser til, at vellykket mobilisering af yderligere kapital, både privat og offentlig, ud over officiel udviklingsbistand (ODA) og andre eksisterende former for udviklingsfinansiering er afgørende og skal bringes i overensstemmelse med udviklingspolitiske mål, navnlig med henblik på at mindske uligheder og fattigdom som det første mål i 2030-dagsordenen;

F.  der henviser til, at det også med henblik på en bæredygtig udvikling af det globale syd er yderst vigtigt, at verdens energistrømme omorganiseres i fremtiden, og at det afrikanske kontinent spiller en vigtig rolle; der henviser til, at en styrkelse af dets rolle med hensyn til bæredygtig energiproduktion, -anvendelse og -eksport vil give mulighed for en fremtidsorienteret og bæredygtig økonomisk udvikling og vil kunne forbedre levevilkårene for det brede flertal af befolkningen;

G.  der henviser til, at fødevareusikkerhed er en væsentlig hindring for at nå verdensmålene, navnlig i Afrika, hvor to ud af ti mennesker er underernærede; der henviser til, at denne udfordring kun vil blive mere akut som følge af befolkningstilvæksten; der henviser til, at EU i sit samarbejde med partnerlande er nødt til at tackle denne udfordring effektivt og på en bæredygtig måde;

H.  der henviser til, at EU-institutionerne og de 27 EU-medlemsstater tilsammen er udviklingslandenes største donor og tegner sig for ca. 46 % af al ODA, som ydes af alle OECD's medlemslande til udviklingslandene;

I.  der henviser til, at etableringen af Team Europe-tilgangen som EU's globale svar på covid-19-krisen kan hjælpe med at skabe en fælles strategisk koordineringsramme for EU's eksterne svar på pandemien og andre større udfordringer, eksempelvis konsekvenserne af Ruslands militære aggression i Ukraine, for at støtte partnerlande; der henviser til, at denne tilgang er en lovende proces, eftersom den muliggør yderligere samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og de europæiske bilaterale og multilaterale udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), og løbende øger EU's kollektive effektivitet og synlighed;

J.  der henviser til, at ikrafttrædelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) med et samlet budget på 79,5 mia. EUR udgør en historisk ændring i EU's udenrigs- og udviklingspolitik, fører til rationalisering og konsolidering af EU's udviklingsudgifter og giver nye impulser til øget samarbejde mellem europæiske aktører på udviklingsområdet; der henviser til, at NDICI – Et globalt Europa i væsentlig grad ændrer rammen for eksterne investeringer ved at samle blandet finansiering og garantier under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) – garanti for foranstaltninger udadtil; der henviser til, at EFSD+ i betydelig grad udvider dens forgængers, EFSD's, geografiske anvendelsesområde og finansieringsramme og gennem garantien for foranstaltninger udadtil vil kunne garantere transaktioner på op til 53,4 mia. EUR; der henviser til, at princippet om "politik først", som er centralt i NDICI – Et globalt Europa, udgør et skift i retning af samarbejde drevet af politiske mål og sikrer, at anvendelsen af EU's budgetgarantier er omfattet af programmeringsprocessen;

K.  der henviser til, at EFSD+, der er oprettet under instrumentet NDICI – et globalt Europa, yder finansiering til blandings- og budgetgarantitransaktioner, som skal gennemføres af berettigede partnere i en åben og samarbejdsbaseret tilgang;

L.  der henviser til, at artikel 36 i forordningen om NDICI – et globalt Europa fastsætter EIB's specifikke rolle inden for dette instrument;

M.  der henviser til, at de EU-virksomheder og -finansieringsinstitutioner, der har opereret i udviklingslandene i det seneste årti, i stigende grad har været udsat for illoyal konkurrence fra globale aktører, som opererer uden for det multilaterale udviklingsfinansieringssystem, der indeholder et internationalt sæt af regler og bestemmelser, såsom specifikke krav til ODA, offentligt støttede kreditter, bæredygtig långivning og gældsbæredygtighed, forbud mod eksportsubsidier og internationale standarder til bekæmpelse af bestikkelse og korruption;

N.  der henviser til, at en velfungerende udviklingsvenlig politikkohærens og støtte til mobilisering af indenlandske ressourcer er en integreret del af en forsvarlig økonomisk forvaltning og har til formål at øge bistandseffektiviteten gennem konkrete initiativer såsom støtte til bekæmpelse af korruption, udvikling af progressive skattesystemer og bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse;

O.  der henviser til, at rapporten fra Vismandsgruppen på Højt Plan, der blev offentliggjort i oktober 2019, blandt sine anbefalinger medtog oprettelsen af en europæisk bank for klima og bæredygtig udvikling (ECSDB), noget som medlemsstaterne straks afviste, med henvisning til at det var for dyrt og ville tage for lang til at gennemføre inden for den nye budgetperiode; der henviser til, at Rådet i stedet valgte en anden mulighed end dem, som Vismandsgruppen på Højt Plan havde foreslået, kaldet status Quo+, som ikke grundlæggende ændrer de eksisterende strukturer, men opfordrer til, at de forbedres; der henviser til, at status Quo+-modellen forudser følgende forbedringer uden yderligere omkostninger for medlemsstaterne: forbedring af EIB's tilstedeværelse på stedet og ændring af dens forretningsmodel i retning af en mere udviklingsbankorienteret model, som gradvist udvider EBRD's indsatsområde til Afrika syd for Sahara og øger kapaciteten i Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne;

P.  der henviser til, at medlemsstaterne har opfordret europæiske udviklingsbanker og finansielle institutioner til at øge deres samarbejde og koordinering, både indbyrdes og med andre multilaterale og internationale finansielle institutioner, ved at bygge på den enkelte institutions styrker og ekspertise og herigennem øge EFAD's effektivitet, synlighed og virkning, og ved at tilskynde til yderligere mobilisering af den private sektor og samtidig fortsat supplere og støtte den offentlige sektors engagement;

Principper og mål for den europæiske finansielle udviklingsstruktur

1.  noterer sig Rådets konklusioner om styrkelse af EFAD og Kommissionens køreplan for en forbedret europæisk finansiel udviklingsstruktur og statusrapport 2021 (COM(2022)0139) af 24. marts 2022; understreger den centrale rolle, som NDICI – et globalt Europa, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil spiller med hensyn til at tilvejebringe en strategisk ramme for blandet finansiering, nedbringelse af risikoen for investeringer og garantier og for mobilisering af ressourcer fra den private sektor med støtte fra EU-budgettet, navnlig i lyset af den stigende geopolitiske og økonomiske konkurrence;

2.  understreger, at EFAD bør sikre en effektiv, virkningsfuld, sammenhængende og inklusiv struktur, der understøttes af princippet om "politik først" som rygraden i EFAD's struktur og er i overensstemmelse med EU's strategiske interesser og værdier; insisterer på, at alle gennemførelsespartnere, der er en del af EFAD og har adgang til EU-budgetmidler under EFSD+, skal anvende hele spektret af EU's sociale, menneskerettigheds-, udbuds-, gennemsigtigheds- og miljø- og retsstatsstandarder og ditto politikker og procedurer; opfordrer Kommissionen til at vurdere, overvåge og rapportere tilbage om overholdelsen af disse EU-regler; understreger, at den på princippet om "politik først" baserede EFAD bør være styret af principperne og målene i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og Addis Abeba-handlingsplanen og bør bidrage til opnåelsen af verdensmålene; gentager, at projekter, der involverer EFAD-aktører, skal være underlagt kontrol med hensyn til klimamæssig, miljømæssig og social bæredygtighed for at minimere eventuelle skadelige virkninger og maksimere fordelene for den klimamæssige, den miljømæssige og den sociale dimension i overensstemmelse med EU's og dets medlemsstaters forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen; insisterer på det kraftigste på, at operationer under den nye EFAD skal bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; insisterer endvidere i denne forbindelse på, at operationer, der involverer EFAD-aktører, ikke finansierer sektorer, der forstærker klimakrisen, men i stedet bidrager til omstillingen til en bæredygtig energiproduktion; minder om, at EU's politiske engagement bør manifestere sig i dets flerårige finansielle ramme og afspejles fuldt ud i dets europæiske finansielle udviklingsstruktur;

3.  insisterer på det kraftigste på, at EFAD skal styrke de strategiske partnerskaber mellem EU og dets globale udviklingspartnere; gentager, at sådanne partnerskaber altid bør bygge på gensidig respekt og værdighed, fælles interesser og værdier, navnlig menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, miljømæssig, social og klimamæssig ansvarlighed, sundhed og sikkerhed, med det sigte at mindske uligheder og fattigdom; gentager, at disse partnerskaber altid bør etableres i overensstemmelse med og i et forsøg på at nå verdensmålene; peger i denne forbindelse på Putin-regimets flerdimensionelle indflydelse på det afrikanske kontinent og den støtte, det modtager herfra, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at række ud til disse afrikanske partnerlande og etablere pålidelige partnerskaber; opfordrer Kommissionen til at inddrage civilsamfundsorganisationer og NGO'er, herunder lokale organisationer, i etableringen og gennemførelsen af sådanne partnerskaber; understreger, at en forudsætning for de partnerskabsprojekter, der finansieres gennem EFAD, er at sikre udvikling og finansiel additionalitet samt ejerskab hos landene og udviklingseffektivitet; går ind for EU-politikker og -initiativer, der støtter koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne på det udviklingspolitiske område, og for EU-foranstaltninger, der supplerer og støtter medlemsstaternes initiativer; understreger, at udryddelse af fattigdom (verdensmål 1), fremme af sundhed og trivsel (verdensmål 3), sikring af adgang til uddannelse af høj kvalitet for alle (verdensmål 4), mindsket ulighed (verdensmål 10) og fremme af klimaindsatsen (verdensmål 13) med særligt fokus på de mest marginaliserede grupper og på ikke at lade nogen i stikken er særligt akutte udfordringer i verden i dag; insisterer endvidere på, at der bør træffes flere foranstaltninger for at opfylde investeringsbehovene for bæredygtige havindustrier, eftersom verdensmål 14 om "livet i havet" fortsat er et af de mest underfinansierede af samtlige verdensmål;

4.  understreger den indbyrdes forbindelse mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fred; fremhæver den rolle, som udvikling spiller med hensyn til at forhindre konflikter, sikre holdbare afslutninger på konflikter og styrke krisestyring; insisterer på vigtigheden af yderligere at udvikle en veludformet tredobbelt tilgang med fokus på en menneskecentreret, strukturel og bæredygtig langsigtet genopretning med henblik på at adressere kompleksiteten af langvarige og forudsigelige kriser og voldelige situationer; minder om, at uden fred og sikkerhed er udvikling og fattigdomsudryddelse ikke mulig, men at der samtidig ikke uden udvikling og fattigdomsudryddelse kan skabes holdbar fred, menneskelig eller statslig sikkerhed; bemærker endvidere, at manglende sikkerhed forværrer de allerede eksisterende sårbarheder i udviklingslandene og øger finansieringsgabet med hensyn til at nå verdensmålene; noterer sig, at sikkerhed, retsstatsprincippet og modstandsdygtige institutioner er afgørende for investeringer og bæredygtig udvikling; noterer sig lokale interessenters, herunder lokale regeringsorganers, civilsamfundsorganisationers, arbejdsmarkedsparters og trosbaserede organisationers, aktiviteter inden for konfliktløsning og -styring, der bidrager til fred og sikkerhed; minder om, at ODA altid bør ydes i overensstemmelse med internationalt aftalte udviklingsmål og NDICI – et globalt Europa;

5.  understreger betydningen af en kollektiv, sammenhængende EU-tilgang, der støttes og bifaldes af alle EU's medlemsstater, som er politisk velgennemtænkt og skræddersyet til de særlige omstændigheder i partnerlandet, og som kan være effektiv med hensyn til at fremme udbredelsen af sociale beskyttelsessystemer, der er i overensstemmelse med de relevante ILO-konventioner, og af grundlæggende offentlige tjenester i udviklingslandene; påpeger, at en sådan EU-tilgang ville bidrage til at gøre social beskyttelse til en af grundpillerne i den sociale kontrakt og bane vejen for øget modstandsdygtighed; mener, at blandet finansiering er en mulighed fra værktøjskassen for udviklingsfinansiering, som kunne supplere offentlige investeringer i en situation med budgetstramninger; opfordrer til at begrænse blandingsoperationer til områder, hvor de kan tilføre den lokale økonomi værdi, og opfordrer i den forbindelse til at foretage en omhyggelig vurdering, navnlig når målet er de mindst udviklede lande, med henblik på at begrænse gældsbyrden, beskytte vigtige offentlige tjenester såsom sundhed, uddannelse og social beskyttelse og ikke øge de eksisterende uligheder;

6.  understreger, at sammenhæng på tværs af alle EU-politikker, -strategier, -initiativer og -finansieringsinstrumenter, navnlig det nye instrument NDICI – et globalt Europa, Team Europe-initiativet og den nye Global Gateway-strategi, samt tæt tilpasning til EU's strategi for udviklingsvenlig politikkohærens og politikkohærens for bæredygtig udvikling er afgørende for at maksimere EU's globale indsats for bæredygtig vækst, udvikling og fred; mener, at EFAD bør forbedre EU's synlighed og virkningen af dets udviklingsfinansiering i verden for at sikre, at opfattelsen af EU's rolle i verden står mål med omfanget af dets støtte;

7.  er dybt foruroliget over måden, hvorpå covid-19-pandemien har afdækket de langvarige strukturelle drivkræfter bag sundhedsmæssige uligheder; mener, at EFAD bør bidrage til investeringer i modstandsdygtige offentlige sundhedssystemer, sundhedspleje og sundhedstjenester, i forskning i og udvikling af nye sundhedsteknologier samt i vacciner og behandlinger, idet der fokuseres på sygdomme, som er tilbagevendende i udviklingslandene; opfordrer til at undersøge muligheden for at skabe en platform til deling af innovation, uddannelse, viden og ekspertise, hvilket vil støtte partnerskaber med flere interessenter, fremme dialogen mellem den offentlige og den private sektor og udforske innovative forretningsløsninger for at fremskynde bæredygtig udvikling; understreger offentlige og private investeringers og offentlig-private partnerskabers rolle samt vigtigheden af mobilisering af indenlandske ressourcer i partnerlandene og en mere effektiv udnyttelse af EU-midler for at kunne lukke finansieringshullet på 2,5 billioner USD med hensyn til at nå verdensmålene inden 2030, samtidig med at god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse styrkes;

Udfordringer, som der skal findes løsninger på

8.  understreger, at udviklingslande og udviklede lande har et fælles ansvar for at nå verdensmålene; understreger, at EU's finansielle bidrag til bæredygtig udvikling i partnerlandene bør sætte disse i stand til at bidrage til deres egen økonomiske og sociale udvikling og til at nå verdensmålene; understreger den altafgørende betydning, som indenlandsk ejerskab spiller i denne forbindelse; mener, at EFAD og den længe ventede EU-strategi for verdensmålene skal afspejle og lette et koordineret og sammenhængende sæt af interne og eksterne EU-politikker og -forpligtelser herunder gennem de eksisterende udviklingspolitiske værktøjer; understreger, at offentlig og privat finansiering skal være i overensstemmelse med verdensmålene og Parisaftalen; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen endnu ikke har udviklet en integreret og helhedsorienteret strategi for gennemførelse af verdensmålene, hvilket udgør en betydelig udfordring med hensyn til ambitionen om at opnå politikkohærens, da der mangler klare, målelige og tidsbundne EU-omfattende mål for alle verdensmål som referencebenchmarks;

9.  mener, at EFAD bør baseres på den ekspertise og de eksisterende netværk, som alle dens aktører (dvs. EIB, EBRD, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner og andre) råder over; anerkender de fremskridt og forbedringer, der er gjort med hensyn til den fremtidige EFAD siden Rådets konklusioner, men bemærker, at den nuværende status quo stadig er kendetegnet ved manglende politisk styring og koordinering samt ved fragmentering, overlapning og uhensigtsmæssig konkurrence mellem førnævnte aktører; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at gøre det nuværende system mere effektivt, samarbejdsbaseret og fokuseret på at sikre en optimal anvendelse af ressourcer, der udnytter centrale partneres relevante geografiske, sektorspecifikke og finansielle ekspertise til at opnå et bedre afkast af EU-skatteydernes penge og en stærkere udviklingseffekt;

10.  anerkender behovet for at styrke og forbedre EU's institutionelle struktur og afhjælpe dets "udviklingseffektivitetsunderskud" for at mindske den tunge bureaukratiske koordinering og styrke den institutionelle fleksibilitet med henblik på at maksimere EFAD's potentiale og øge dens udviklingseffekt;

11.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på en effektiv styring af Global Gateway-strategien, som skal fremmes under Kommissionens formands overordnede ledelse, og til i den forbindelse nøje at koordinere med næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Parlamentet; understreger, at strategien bør være i overensstemmelse med EFAD, og at det ikke er hensigtsmæssigt at ty til NDICI – et globalt Europas stødpude til nye udfordringer og prioriteter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om sin beregning af den nyligt bebudede EU-Global Gateways gearingsgrad for investeringstransaktioner;

12.  er bekymret over det systematiske fravær af de centrale elementer i princippet om politikkohærens for bæredygtig udvikling (PCSD) i EU's lovgivningsmæssige initiativer; understreger, at der er behov for flere bestræbelser for fuldt ud at opfylde PCSD-principperne for at nå målene vedrørende bistandseffektivitet; insisterer på, at der i EFAD skal forankres mekanismer til sikring af PCSD; opfordrer til flere forudgående konsekvensanalyser og etablering af et system for tidlig varsling af manglende politikkohærens i EU's delegationer; anbefaler, at alle relevante EU-institutioner og medlemsstater, herunder på højeste politiske niveau, anvender PCSD mere systematisk og effektivt og integrerer det i udformningen og gennemførelsen af alle varianter af EU-politikker for at sikre, at de ikke indvirker negativt på opfyldelsen af verdensmålene; minder om, at PCSD-mekanismer også bør gennemføres af EIB, EBRD, udviklingsfinansieringsinstitutioner og deres formidlere; understreger, at PCSD skal integreres, navnlig i EU's eksterne politikker, og inddrages med henblik på opfyldelse af verdensmålene;

13.  anerkender Kommissionens bestræbelser på bedre regulering med henblik på at skabe langsigtede bæredygtige investeringer, der fremmer både menneskers og planetens sundhed og trivsel og beskytter menneskerettighederne; forlanger, at EFAD skal være i overensstemmelse med EU's fremtidige lovgivning om due diligence og virksomheders sociale ansvar, så det sikres, at virksomheder efterlever menneskerettighedsstandarder og lovgivningsmæssige udviklinger, obligatorisk due diligence og overholder internationale forpligtelser om erhvervslivet og menneskerettigheder; understreger, at EFAD skal opfylde de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer EFAD-medlemmerne til at styrke due diligence i deres operationer, sikre meningsfuld høring af lokalbefolkningen under hele gennemførelsen af projekterne, udvikle deres udviklingsekspertise og særlige kapacitet og menneskelige ressourcer på stedet yderligere, integrere kønsaspektet og beskytte menneskerettighederne i alle operationer, være udstyret med solide ansvarlighedsmekanismer for de berørte samfund og nøje overvåge og rapportere om manglerne i deres involvering og om deres formidleres rolle i projekter, som har haft en negativ indvirkning på lokalbefolkningerne i udviklingslandene;

14.  fastslår på ny, at alle gennemførelsespartnere og finansielle formidlere, der er involveret i projekter knyttet til EU-garantier eller finansieret over EU-budgettet, fuldt ud skal respektere EU's standarder, politikker, regler og procedurer på det sociale og det miljø-, skatte- og gennemsigtighedsmæssige område samt med hensyn til bekæmpelse af svig og korruption; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til i fuldt omfang at kontrollere og regelmæssigt rapportere om operationer, der støttes af garantier fra EU-budgettet, og afhjælpe enhver mangel i sine arbejdsmetoder, som i øjeblikket forhindrer den heri; understreger betydningen af, at der til sin tid foretages en uafhængig evaluering af EFSD+ og Team Europe-tilgangen med henblik på at vurdere deres effektivitet, resultater og udviklingseffekt;

15.  bemærker, at Team Europe-tilgangen opstod som en reaktion på covid-19-pandemien; mener, at Team Europe-tilgangen bør spille en vigtig rolle i en yderligere forbedring af det strategiske samarbejde og den globale koordinering, sammenhæng og effektivitet af den udviklingsmæssige indsats, især på partnerlandeniveau samt på EU- og medlemsstatsplan, herunder på regionalt forvaltningsplan; forventer en stærkere strategisk kurs og fokus og stærkere mekanismer for kommunikation og synlighed for så vidt angår instrumentet EFSD+/NDICI – et globalt Europa; insisterer endvidere på en passende gennemførelse af Europa-Parlamentets kontrolmekanisme for at give Team Europe-aktiviteterne demokratisk legitimitet;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en stærk strategisk kurs for EU's udviklingspolitik og koordinere EFAD på en måde, der muliggør yderligere tilpasning af EU's udviklingsfinansieringsinstitutters aktiviteter til den nye åbne, samarbejdsbaserede, gennemsigtige og inklusive struktur med henblik på at nå EU's udviklingspolitiske mål, styrke tætte partnerskaber med regioner og bidrage til deres udvikling;

17.  understreger, at programmeringsprocessen for NDICI – et globalt Europa giver mulighed for at øge anvendelsen af EU's budgetgarantier, navnlig EFSD+; understreger, at den fremtidige finansielle arkitektur bør gøre det muligt for alle interesserede aktører inden for udviklingsfinansiering, herunder små og mellemstore aktører og udviklingsbanker og interessenter i tredjelande, at deltage; opfordrer i denne forbindelse til solide, ensartede konkurrencevilkår med hensyn til forvaltning af EFSD+ og adgang til EU-midler; understreger vigtigheden af en passende ramme for risikostyring og for effektiv forvaltning af og tilsyn med gennemførelsen af udviklingsfinansieringsinstrumenter; opfordrer Kommissionen til at udnytte sine eksisterende bankekspertise-ressourcer og finansielle og tekniske kapaciteter mere effektivt;

18.  hilser offentliggørelsen af Kommissionens første køreplan for en forbedret europæisk finansiel udviklingsstruktur og statusrapport 2021 velkommen; minder om, at NDICI – et globalt Europa kræver, at Kommissionen oplyser Rådet og Parlamentet om den tekniske vurderingsgruppes sammensætning, mandat og forretningsorden og sikrer upartiskhed og fravær af interessekonflikter hos gruppens medlemmer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre lignende foranstaltninger til sikring af gennemsigtighed og upartiskhed i ekspertgruppen på højt plan, som vil give Kommissionen anbefalinger om yderligere fremskyndelse af strømmen af privat kapital til lav- og mellemindkomstlande;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EFAD forfølger målet om at genoprette det multilaterale udviklingsfinansieringssystem for at bidrage til at sætte en stopper for den uholdbare udlånspraksis i visse lande, der opererer uden for dette system, en praksis, som ikke blot truer de lige konkurrencevilkår for EU og andre lande, der overholder reglerne, men også drastisk øger den allerede høje udlandsgæld i mange udviklingslande, som covid-19-pandemien gjorde endnu mere sårbare; fremhæver på denne baggrund, at Ruslands militære aggression i Ukraine yderligere forværrer gældsbyrden i mange udviklingslande; fremhæver, at de mindst udviklede lande ikke er i stand til at gennemføre verdensmålene uden finansiel støtte, og opfordrer derfor kraftigt til foranstaltninger til gældslettelse i overensstemmelse med bæredygtighedsforpligtelserne;

20.  mener, at EU-klassificeringssystemet bør bidrage til at omdirigere kapitalstrømmene i retning af bæredygtige investeringer og indføre bæredygtighed blandt de kriterier, der skal tages hensyn til i forbindelse med risikostyring; opfordrer Kommissionen til at udvikle EU's taksonomi yderligere og tilskynde udviklingsfinansieringsinstitutioner på både EU- og medlemsstatsplan samt private aktører, der er aktive inden for udvikling, til at bringe deres aktiviteter, navnlig i udviklingslandene, i overensstemmelse med verdensmålene og målene i Parisaftalen;

Europæiske og nationale finansieringsinstitutioner

21.  bekræfter Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) specifikke rolle – som fastsat i artikel 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 36 i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa; fremhæver EIB's vigtige rolle med hensyn til EU-investeringer og partnerskab med Kommissionen om gennemførelsen af Global Gateway-strategien;

22.  anerkender EIB's flagskibsrolle i den europæiske grønne pagt og dens vigtige bidrag til EU's økonomiske reaktion på covid-19-pandemien; opfordrer EU til at maksimere EIB's potentiale som et værktøj til at udnytte EU's strategiske autonomi og fremme dets eksterne politiske interesser og prioriteter i dens forbindelser med ikke-EU-lande; opfordrer EIB til at forbedre sine politikker og praksisser og sin gennemsigtighed, navnlig ved at gennemføre Den Europæiske Ombudsmands henstillinger om at "træffe flere gennemsigtighedsforanstaltninger for at gøre det lettere for offentligheden at se de potentielle miljøvirkninger af de projekter, den finansierer", som det hedder i sag 1065/2020/PB, 1251/2020/PB og 1252/2020/PB;

23.  glæder sig over oprettelsen af EIB Global, der af EIB defineres som en særlig udviklingsgren inden for EIB-Gruppen, og som har været i gang siden den 1. januar 2022; opfordrer EIB til at styrke sin tilstedeværelse på området og samtidig udnytte mulige synergier med EU-Udenrigstjenesten, EU's delegationer, EBRD og andre europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner; påpeger, at manglen på oplysninger om, hvordan EIB Global finansieres, bringer dets mandat i fare fra starten, også set i lyset af denne nye enheds forpligtelser med hensyn til udviklingsmål; opfordrer derfor til, at det nye EIB Global får et konkret og stærkt udviklingsmandat; forventer, at denne nye struktur og dens rådgivende udvalg, mål og budgetbestemmelser, enhedens organisatoriske funktion og specifikke mål samt dens koordineringsmekanismer med andre finansielle udviklingsinstitutioner er fuldstændigt gennemsigtige, herunder ved at den proaktivt offentliggør dokumenter og sikrer en meningsfuld repræsentation af modtagerlandene og ved regelmæssige udvekslinger med Europa-Parlamentet og åben dialog med interessenter, navnlig civilsamfundsorganisationer og lokale aktører;

24.  tilskynder EIB til fortsat at arbejde aktivt på at udvikle planlægning, overvågning og evaluering på landeplan, hånd i hånd med EU-delegationerne og gennem samfinansiering med udviklingsfinansieringsinstitutioner; opfordrer til en større grad af koordinering mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne for at lette drøftelser og samarbejde med relevante aktører på stedet med henblik på identificere de projekter, der bedst opfylder målene for udviklingseffektivitet;

25.  tilskynder EIB og EBRD til yderligere at styrke deres komplementaritet og deres forretningsmodeller gennem initiativer til at skabe større gensidig tillid, da behovet er større end deres forenede ressourcer; opfordrer EIB og EBRD til at koordinere deres arbejde ad forskellige spor og definere deres arbejdsdeling klart, således at den enkelte bank kan fokusere på sine respektive kernekompetencer og derved undgå dobbeltarbejde og underbud; bemærker, at der er behov for at tilpasse EIB's og EBRD's arbejdsmetoder og værktøjer til investeringsbehovene i Afrika, navnlig for at lette store investeringer, og samtidig opretholde EU's støtte til mindre omfattende lokale projekter; påpeger, at det er afgørende, at europæiske investeringer ledsages af en synlig EU-tilstedeværelse og fortsat politisk dialog; bemærker, at EFAD skal maksimere fordelene ved de eksisterende europæiske udviklingsbankers og finansielle institutioners forskellige strukturelle baggrunde og arbejdsmetoder med henblik på at øge effektiviteten af EU's bidrag til bæredygtig udvikling; forventer, at EIB, EBRD og andre europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner sikrer og leverer dokumentation – i form af forudgående konsekvensanalyser – for, at alle projekter, og navnlig projekter med blandet finansiering, herunder dem, der vedrører de mindst udviklede lande, bidrager til EU's udviklingsmål og opfylder internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer Kommissionen, EIB, EBRD og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at sikre, at deres rådgivnings- og tekniske bistandsteam er rustede til at fremme ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling;

26.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, EIB, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og de øvrige europæiske udviklingsbanker og finansielle institutioner, herunder mindre udviklingsfinansieringsinstitutioner, til at styrke deres samarbejde, navnlig inden for rammerne af NDICI – et globalt Europa og dettes mål, samt til globalt at nå målene i 2030-dagsordenen, til at tilskynde dem til at samle ressourcer og finansiering og til at styrke koordinering og kommunikation inden for fælles projekter ved at trække på deres respektive finansielle ekspertise; opfordrer Kommissionen til at spille en større rolle med hensyn til at yde teknisk bistand til projekter og bistå udviklingsfinansieringsinstitutioner og andre udviklingsaktører med koordinering; opfordrer til en inklusiv tilgang over for medlemsstaternes mindre udviklingsfinansieringsinstitutioner med hensyn til at få adgang til midler under den europæiske udviklingsfinansieringsstruktur;

27.  understreger vigtigheden af en mere effektiv udnyttelse af synergier og bedre harmonisering af EBRD's, EIB's og andre udviklingsfinansieringsinstitutioners finansieringsinitiativer, der er rettet mod europæiske naboskabslande, idet der lægges særlig vægt på EU-kandidatlande; minder på baggrund af den igangværende krig i Ukraine om, at europæisk finansiering i naboskabs- og kandidatlande er et uundværligt element i de reformer, der kræves for at opfylde tiltrædelseskriterierne, i overensstemmelse med EU's udenrigspolitiske interesser;

28.  opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank og til at vurdere fordelene ved at oprette et fælles datterorgan efter gennemførelsen af den igangværende handlingsplan for partnerskabet mellem EIB og Den Afrikanske Udviklingsbank; opfordrer EIB til at aflægge rapport til Parlamentet om de næste skridt, der tages; understreger behovet for at finansiere langsigtede investeringer, der fremmer bæredygtig udvikling, og for at bygge videre på det hidtidige samarbejde med henblik på udvikling af yderligere bæredygtige udviklingsmuligheder for det afrikanske kontinent; tilskynder til oprettelse af projekt- og rådgivningsknudepunkter, der drives i fællesskab af EIB og Den Afrikanske Udviklingsbank, for at skabe effektive kontaktpunkter for lokale aktører i forbindelse med rådgivning og projektstart og for bedre at kunne matche de lokale udviklingsbehov samt forbedre det lokale ejerskab til fælles udviklingsprojekter; opfordrer i denne forbindelse til at yde støtte til udvikling af den lokale private sektor i Afrika, navnlig ved at tilvejebringe flere midler til afrikanske mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

29.  understreger i den forbindelse, at der generelt er behov for lokalt ejerskab og en samarbejdsorienteret og inkluderende tilgang, som bør understøttes af en stærk ramme for systematiske lokale høringer af interessenter og støttemodtagere for at opnå en varig udviklingseffekt; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan rammerne for systematiske lokale høringer af interessenter og støttemodtagere kan forbedres yderligere;

30.  opfordrer medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutioner til yderligere at udvide den finansielle inklusion for at støtte adgangen til bæredygtig finansiering for dem, der har størst behov, herunder kvinder, da det bidrager til deres økonomiske selvstændiggørelse; opfordrer i den forbindelse EFAD til at bidrage til den fulde gennemførelse af EU's tredje kønshandlingsplan; minder om målet om, at mindst 85 % af foranstaltningerne skal have ligestilling mellem kønnene som et primært eller væsentligt mål, hvoraf mindst 5 % bør have ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status som et primært mål; opfordrer til at indføre en forpligtelse for alle EFAD-operationer til at indsamle kønsopdelte data og inkludere forudgående og efterfølgende kønsspecifikke konsekvensanalyser;

31.  opfordrer alle udviklingsbanker og -institutioner til at indgå forpligtelser vedrørende bæredygtighed og modige investeringer i overensstemmelse med udviklingspolitikkens mål, navnlig med hensyn til reduktion af uligheder og udryddelse af fattigdom, snarere end i form af investeringsafkast; anerkender derfor vigtigheden af at tilskynde til mere risikobetonede investeringer i mere udfordrende udviklingsmiljøer såsom sårbare eller konfliktramte lande og i underforsynede sektorer såsom klima-, biodiversitets-, uddannelses- og sundhedssektoren; understreger samtidig behovet for at minimere eventuelle tilknyttede risici for EU-budgettet såsom øget efterspørgsel efter EU's budgetgarantier, og for at bevare EIB's høje kreditvurdering; tilskynder udviklingsfinansieringsinstitutioner til at løbe større risici i deres investeringsprogrammer gennem EFSD+ for også at nå ud til de mest skrøbelige økonomier; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at spille en større rolle med hensyn til at sikre målbare og yderligere udviklingsmæssige virkninger uden at forvride det lokale marked eller på urimelig vis konkurrere med lokale økonomiske aktører og med hensyn til at bidrage til at udvikle udbudssiden af projekterne ved at yde støtte til projektforberedelse og hjælpe udviklingsfinansieringsinstitutionerne med koordinering, samtidig med at integrationen af mindre udviklingsfinansieringsinstitutioner sikres;

32.  anerkender vigtigheden af og potentialet ved medlemsstaternes udviklingsbanker inden for EFAD's struktur; er imidlertid bekymret over den rolle, som formidlere, der indgår partnerskaber med udviklingsfinansieringsinstitutioner, spiller, navnlig med hensyn til rapporterede krænkelser af menneskerettighederne; understreger den vigtige rolle, som udvikling af den lokale private sektor i Afrika syd for Sahara kan spille med hensyn til at sætte partnerlandene i stand til selv at slå ind på en kurs mod bæredygtig udvikling;

33.  opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge rapport om Team Europe-initiativer på grundlag af kvantitative og kvalitative indikatorer inden for rammerne af NDICI – et globalt Europa, og samtidig evaluere de mobiliserede ressourcer, udviklingsplanlægningen og virkningen, harmoniseringen og anvendelsen af EU-standarder, EU-integrationsperspektivet og inddragelsen af medlemsstaterne; insisterer på, at en sådan rapportering skal deles med Parlamentet og gøres offentligt tilgængelig; understreger, at Parlamentet har en central rolle at spille med hensyn til at undersøge Team Europe-initiativernes politiske mål og forventede resultater, både generelt og på projektniveau, og sikre, at Team Europe-initiativerne fungerer parallelt med eksisterende mekanismer og komplementerer snarere end supplerer de flerårige vejledende programmer;

34.  gentager, at institutionel kontrol med EU's finansiering fremmer den demokratiske debat og er med til at styrke EU's troværdighed og gennemsigtighed; fremhæver Parlamentets vigtige rolle og dets kontrolrolle inden for rammerne af NDICI – et globalt Europa i så henseende; opfordrer til forpligtelser, der sikrer passende synlighed i gennemførelsen af EFAD; opfordrer Kommissionen til at reagere passende og rettidigt, hvis disse forpligtelser ikke opfyldes; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til regelmæssigt at udarbejde rapporter om gennemførelsen af EFAD, som vil blive offentliggjort og udmønte sig i politiske anbefalinger, herunder om foranstaltninger, der skal træffes med henblik på forbedringer; beklager manglen på information af den brede offentlighed om EU's rolle med hensyn til at tilbyde støtte til lokalsamfund og opfordrer til bedre kommunikation med offentligheden;

35.  opfordrer Kommissionen og EFAD-institutionerne til at sikre gennemsigtighed i deres udbudsprocedurer; minder om, at EU-virksomheder bør være i stand til at konkurrere på lige fod med virksomheder fra lande uden for EU;

36.  understreger, at det for at kunne måle fremskridt og faktiske resultater og fastslå, om EU's udviklingsfinansiering har været effektiv og fungeret som supplement til anden finansiering, er afgørende at modtage relevante, konsekvente og sammenlignelige oplysninger rettidigt; beklager manglen på en ensartet ramme for rapportering og resultatmåling med sammenlignelige indikatorer for EFSD+; opfordrer Kommissionen til at udvikle en sådan ramme for at gøre det muligt at harmonisere resultatstyringen; opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentet om indholdet og gennemførelsen af denne ramme;

37.  ser frem til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om programmering af udviklingsbistand, som vil indeholde en vurdering af, om EU's udviklingsbistand for 2021-2027 er blevet tildelt i henhold til en veldefineret strategi; understreger vigtigheden af at vurdere additionaliteten af blandet finansiering for at kunne afgøre, om disse instrumenter er effektive med hensyn til at opnå udviklingsresultater og politiske mål baseret på EU's værdier; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at overveje at foretage en sådan vurdering;

Udviklingsfinansiering

38.  insisterer på, at medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelse til at bruge 0,7 % af deres bruttonationalprodukt på ODA; er foruroliget over, at højtudviklede økonomiers ODA i 2020 i gennemsnit kun udgjorde 0,32 % af deres BNI – under halvdelen af tilsagnet på 0,7 %, som kun fire medlemsstater har opfyldt; fremhæver, at indvirkningen af Ruslands militære aggression i Ukraine på de offentlige udgifter verden over vil sætte bistandsbudgetterne, som allerede er lave, under yderligere pres; bemærker, at de medlemsstater, der tiltrådte EU efter 2002, forpligtede sig til at bestræbe sig på at øge deres ODA/BNI til 0,33 %; glæder sig over den indsats, som disse og andre medlemsstater hidtil har gjort for gradvist at øge deres udgifter til ODA; opfordrer dem til at fortsætte ad denne vej; fremhæver ODA's vigtige rolle som katalysator for forandring og som løftestang for mobilisering af andre ressourcer; finder, at EU bør stræbe efter at fastholde sin position som førende på verdensplan med hensyn til ODA; minder om, at mindst 93 % af udgifterne under NDICI – Et globalt Europa skal opfylde kriterierne for ODA;

39.  fremhæver vigtigheden af EU's tilsagn om at mobilisere ressourcer til klimaforanstaltninger og af EIB's og andre EFAD-medlemmers rolle med hensyn til at gøre fremskridt på dette område; noterer sig Rådets tilsagn om at styre EFAD i retning af at nå 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, verdensmålene og Parisaftalen med henblik på at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C; minder om, at NDICI – et globalt Europa som skitseret i den flerårige finansielle ramme har et globalt klimaudgiftsmål på 30 % og et mål om, at 7,5 % af BNP skal bruges på biodiversitet senest i 2024; beklager, at Kommissionen ikke har givet mere specifikke tilsagn om klimapolitiske mål i sin køreplan, og forventer, at der vil blive rådet bod herpå i et kommende programmeringsdokument; opfordrer til forbud mod alle operationer, der finansierer sektorer, som bidrager til klimakrisen, navnlig industrien for fossile brændstoffer; anerkender, at EFAD bør være tilgængelig for alle regioner og partnerlande, idet det dog må erkendes, at en betydelig andel af investeringerne går til Vestbalkan og de østlige og sydlige naboskabslande;

40.  anerkender den rolle, som lokale mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, andelsforetagender, inklusive virksomhedsmodeller og forskningsinstitutioner spiller som motorer for vækst, beskæftigelse og lokal innovation, hvilket senere vil bidrage til at nå verdensmålene; understreger behovet for at forenkle adgangen til finansiering, styrke inklusiviteten og støtte mindre aktører, herunder ved at forbedre adgangen til relevante offentligt tilgængelige data; understreger, at lokale SMV'er derfor må have let adgang til finansielle tjenesteydelser inden for rammerne af EFAD; bemærker, at EU's politikker skal tilskynde til samarbejde mellem virksomheder og selskaber, navnlig SMV'er, for at spille en aktiv rolle i initiativer, der bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslandene;

41.  opfordrer Kommissionen til at etablere en forbindelse mellem mulige risikobegrænsende aktiviteter og økonomisk støtte til adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig med det formål at etablere passende infrastruktur og uddannelse for lærere under NDICI – et globalt Europa med henblik på at gøre det lettere at nå verdensmål 4;

42.  bemærker, at EU-investeringer inden for bæredygtigt landbrug, herunder agroøkologiske praksisser, er særligt vigtige, hvor der mangler private og offentlige investeringer; understreger, at lokale landbrugere, mindre landbrugere og familielandbrug skal have adgang til finansielle tjenesteydelser og navnlig til mikrofinansiering;

43.  bemærker, at den manglende markedsadgang som følge af konnektivitetsproblemer er en af de vigtigste hindringer for fødevaresikkerheden i mange regioner i Afrika; mener, at EU-investeringer på dette område vil kunne få en stærk indvirkning;

44.  noterer sig løsningen med to søjler til tackling af de skattemæssige udfordringer ved digitaliseringen og globaliseringen af økonomien, således som medlemmerne af OECD/G20's inklusive ramme vedrørende BEPS har aftalt; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at den aftalte globale minimumsselskabsskattesats på 15 % for multinationale virksomheder faktisk anvendes; understreger, at denne minimumsskattesats forventes at indbringe omkring 150 mia. USD i yderligere globale skatteindtægter på årsbasis;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme internationalt samarbejde på skatteområdet for at bekæmpe skatteunddragelse, ulovlige finansielle strømme og korruption med henblik på at fremme målrettet og bæredygtig udviklingsfinansiering, der bidrager til at mindske uligheder og fattigdom;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og De Forenede Nationer.

(1) EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1. (2) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1. (3) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 80. (4) EUT C 132 af 24.3.2022, s. 88. (5) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1. (6) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om resultatet af moderniseringen af energichartertraktaten (2022/2934(RSP))

P9_TA(2022)0421 RC-B9-0498/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til energichartertraktaten (ECT), der blev undertegnet i 1994, og som trådte i kraft i 1998,

–  der henviser til moderniseringen af energichartertraktaten, som blev indledt i 2017, og til EU's forslag hertil,

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(1),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 med titlen "Energieffektivitet først: fra principper til praksis"(2) og de dertil knyttede retningslinjer,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (direktivet om vedvarende energi)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(4),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig dens udtalelse 2/15 af 16. maj 2017 om frihandelsaftalen mellem EU og Republikken Singapore(5), dens dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV)(6), dens udtalelse 1/17 af 30. april 2019 om den samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater(7), dens dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC)(8) og dens dom af 26. oktober 2021 i sag C-109/20 (præjudiciel afgørelse om Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl)(9),

–  der henviser til det mandat, som arbejdsgruppe III under FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) fik i 2017 til at arbejde på en reform af bilæggelsen af tvister mellem investorer og stater (ISDS),

–  der henviser til Italiens beslutning om at trække sig ud af ECT fra den 1. januar 2016,

−  der henviser til lovforslaget om ophævelse af ECT, der blev vedtaget af den polske regering den 10. august 2022 og henvist til det polske parlament den 25. august 2022,

−  der henviser til meddelelser fra den spanske regering af 12. oktober 2022, fra den nederlandske regering af 19. oktober 2022, fra den franske regering af 21. oktober 2022, fra den slovenske regering af 10. november 2022, fra den tyske regering af 11. november 2022 og fra den luxembourgske regering af 18. november 2022 om deres hensigt om at udtræde af ECT,

–  der henviser til aftalen om ophævelse af bilaterale investeringsaftaler mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, der blev undertegnet den 5. maj 2020(10),

−  der henviser til sine seneste beslutninger, navnlig beslutningerne af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik(11) og af 20. oktober 2022 om FN's klimakonference 2022 i Sharm El-Sheikh, Egypten (COP27)(12),

−  der henviser til, at Rådet ikke har opnået kvalificeret flertal for moderniseringen af ECT som grundlag for EU's holdning på Energicharterkonferencens 33. møde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2022 om en aftale mellem medlemsstaterne, Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab om fortolkningen af energichartertraktaten (COM(2022)0523),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ECT er en international aftale; der henviser til, at traktaten blev undertegnet i december 1994 og trådte i kraft i april 1998; der henviser til, at der er 53 signatarer og kontraherende parter i ECT, herunder Den Europæiske Union og Euratom og alle dens medlemsstater med undtagelse af Italien, som trådte ud i 2016; der henviser til, at EU og dets medlemsstater repræsenterer over halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer af ECT;

B.  der henviser til, at det oprindelige mål med ECT var at skabe et forum for politisk samarbejde mellem øst og vest inden for energi, investeringsbeskyttelse, handel og transit; der henviser til, at traktatens bestemmelser om investeringsbeskyttelse ikke er blevet ajourført siden 1990'erne og er forældede i forhold til de nye standarder, der er fastsat i EU's reformerede tilgang til investeringspolitik; der henviser til, at der indtil 2018 ikke var gjort noget forsøg på at integrere det presserende behov for at modvirke klimaændringer og udfase investeringer i fossile brændstoffer;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne har omkring 1 500 bilaterale investeringsaftaler, der er indgået før Lissabontraktaten, og som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer, omfatter den gamle ISDS-model og indeholder forældede bestemmelser og mekanismer, der er uforenelige med EU's værdier og retsprincipper; der henviser til, at ingen af de nye internationale investeringsaftaler, som er forhandlet på plads efter den moderne tilgang, som EU har fulgt siden Lissabontraktatens ikrafttræden, er trådt i kraft;

D.  der henviser til, at afværgelse af alvorlige klimakriser og beskyttelse af vores energisikkerhed vil kræve en fremskyndelse af processen med udfasning af fossile brændstoffer og en hurtig omstilling til vedvarende energi;

E.  der henviser til, at den europæiske grønne pagt sigter mod at reagere på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse; der henviser til, at alle EU-politikker skal bidrage til dette mål, herunder investeringspolitikken;

F.  der henviser til, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer beskrev ECT som "en alvorlig hindring for modvirkning af klimaændringer" i sin rapport fra 2022 om modvirkning af klimaændringer, der blev offentliggjort i april 2022;

G.  der henviser til, at energiomstillingen kræver en fremskyndelse af de globale investeringer i ren energi og incitamenter for europæiske energiselskaber til at investere i vedvarende energi;

H.  der henviser til, at der i betragtning af den voksende juridiske og politiske bekymring over ECT blev indledt en moderniseringsproces drevet af EU og dets medlemsstater i november 2018 med fokus på investeringsbeskyttelsesstandarder samt på begrænsning af den beskyttelse, der ydes fossile brændstoffer, og på fremme af bæredygtig udvikling; der henviser til, at Energicharterkonferencen den 27. november 2018 godkendte listen over moderniseringsemner; der henviser til, at Rådet gav Kommissionen mandat til at forhandle om en modernisering af ECT i juli 2019; der henviser til, at EU i maj 2020 forelagde et forslag til modernisering af ECT; der henviser til, at EU den 15. februar 2021 forelagde sekretariatet for energichartret et supplerende forslag om at behandle spørgsmålet om definitionen af økonomisk aktivitet i energisektoren, også kendt som "fossil fuel carve out" (undtagelse for fossile brændstoffer);

I.  der henviser til, at de kontraherende parter den 24. juni 2022 nåede til principiel enighed om moderniseringen af ECT; der henviser til, at ændringer af traktaten omfatter ændringer af ECT's standarder for investeringsbeskyttelse og en henvisning til landenes ret til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger af årsager såsom miljøbeskyttelse eller klimaindsats;

J.  der henviser til, at den juridiske tekst til den endelige aftale endnu ikke er blevet formelt offentliggjort, hvilket ikke lever op til graden af gennemsigtighed i andre af EU's handels- og investeringsaftaler;

K.  der henviser til, at Tyskland, Frankrig, Spanien, Nederlandene, Polen, Slovenien og Luxembourg, som tilsammen repræsenterer mere end 70 % af EU's befolkning, siden afslutningen af forhandlingerne har meddelt, at de agter at trække sig ud af ECT; der henviser til, at Italien forlod ECT i 2016; der henviser til, at andre medlemsstater stadig overvejer muligheden for at forlade ECT;

L.  der henviser til, at Rådet ikke har opnået et kvalificeret flertal for moderniseringen af ECT, på grundlag af hvilken moderniseringen af Energicharterkonferencen af november 2022 kunne vedtages, der henviser til, at moderniseringen som følge heraf blev taget af dagsordenen for Energicharterkonferencen;

M.  der henviser til, at EU har et antal stemmer, der svarer til antallet af dets medlemsstater, der er kontraherende parter i traktaten; der henviser til, at kun hvis EU afstår fra at udøve sin stemmeret, kan EU-medlemsstaterne udøve deres; der henviser til, at ratificering af de EU-medlemsstater, der er parter i ECT, skal ske i overensstemmelse med deres nationale ratifikationsregler og med kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne;

N.  der henviser til, at Parlamentet i overensstemmelse med Kommissionens politiske retningslinjer vil skulle godkende moderniseringen af ECT, før EU kan begynde foreløbigt at anvende den moderniserede traktat; der henviser til, at Parlamentet vil skulle godkende, at EU forlader ECT;

O.  der henviser til, at et alarmerende antal investeringskrav er rettet mod miljøforanstaltninger; der henviser til, at forskellige lande, herunder EU-medlemsstaterne, bliver sagsøgt i forbindelse med klimapolitikker eller retfærdig omstilling; der henviser til, at ECT er den aftale om investeringsbeskyttelse, der har givet anledning til flest retstvister; der henviser til, at der i øjeblikket verserer mere end 40 EU-interne investeringsvoldgiftssager; der henviser til, at der pr. 1. juni 2022 ifølge sekretariatet for energichartret er blevet indledt mindst 150 investeringsvoldgiftssager under ECT, heraf en tredjedel i forbindelse med investeringer i fossile brændstoffer, og 70 % af disse er EU-interne ECT-baserede investeringsvoldgiftssager;

P.  der henviser til, at ECT for øjeblikket er uforenelig med EU-traktaterne, da den gør det muligt for investeringsdomstole at fortolke og anvende EU-retten uden at indføre de nødvendige garantier, der bevarer EU's reguleringsmæssige autonomi, og da den har en negativ indvirkning på EU-institutionernes funktion i overensstemmelse med EU's forfatningsmæssige rammer;

Q.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 6. marts 2018 i sag C-284/16 (præjudiciel afgørelse om Den Slovakiske Republik mod Achmea BV) fastslog, at voldgiftsklausuler i internationale aftaler indgået mellem EU's medlemsstater er i strid med EU-traktaterne og som følge af denne uforenelighed ikke kan anvendes efter den dato, hvor den sidste af parterne i en bilateral investeringsaftale inden for EU blev en EU-medlemsstat; der henviser til, at EU-Domstolen under anvendelse af de samme principper i sin dom af 2. september 2021 i sag C-741/19 (præjudiciel afgørelse om Republikken Moldova mod Komstroy LLC) fastslog, at artikel 26, stk. 2, litra c), i ECT skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på tvister mellem en EU-medlemsstat og en investor fra en anden EU-medlemsstat vedrørende en investering foretaget af sidstnævnte i førstnævnte medlemsstat; der henviser til, at det er veletableret, at EU-Domstolens domme finder anvendelse ex tunc; der henviser til, at voldgiftsmænd har ignoreret disse domme fra EU-Domstolen i deres forhandlinger;

R.  der henviser til, at EU har indtaget en førerposition inden for reformer af investeringspolitik; der henviser til, at EU siden Lissabontraktatens ikrafttræden og efter krav fra og med støtte fra Parlamentet har indført en reformeret model for investeringsbeskyttelse og besluttet at erstatte ISDS med investeringsdomstolssystemet, indledt forhandlinger om en multilateral investeringsdomstol, vedtaget lovgivning til regulering af udenlandske subsidier, der forvrider det indre marked, og vedtaget lovgivning om screening af udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at denne udvikling udgør vigtige skridt i den rigtige retning for en moderniseret og bæredygtig investeringspolitik; der henviser til, at der stadig skal gøres meget mere for at fremme denne reformdagsorden;

S.  der henviser til, at EU støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III og oprettelsen af investeringsdomstolen;

1.  påpeger, at ECT er blevet stærkt kritiseret som en hindring for omstillingen til vedvarende energi og for beskyttelsen af energisikkerheden i EU og dets medlemsstater; mener, at ECT er et forældet instrument, som ikke længere tjener Den Europæiske Unions interesser, navnlig med hensyn til målet om at blive klimaneutral senest i 2050;

2.  glæder sig over EU's og dets medlemsstaters bestræbelser på at sætte skub i moderniseringen af ECT; roser Kommissionens forhandlingsbestræbelser for at opnå tilpasning af ECT til det mandat, den har fået fra Rådet til at bevare EU's evne til at udvikle offentlige politiske foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, målene i den europæiske grønne pagt og Europa-Parlamentets prioriteter;

3.  erkender, at forhandlingerne om den moderniserede ECT bør betragtes som en reaktion på det stærke krav fra EU-medlemsstaternes side siden november 2018; understreger, at en ændring af ECT kræver enstemmighed blandt alle kontraherende parter, der stemmer på den årlige ECT-konference;

4.  gentager sine bekymringer over, at mange kontraherende parter, herunder industrialiserede højindkomstlande, tilsyneladende ikke deler EU's ambitioner vedrørende modernisering af ECT, modvirkning af klimaændringer, fremme af bæredygtig udvikling og støtte til energiomstillingen, selv om de også alle har undertegnet Parisaftalen;

5.  understreger, at den endelige tekst til den moderniserede ECT indeholder elementer af det forhandlingsmandat, der blev tildelt Kommissionen, men ikke i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med Parisaftalen, EU's klimalov og målene i den europæiske grønne pagt, ikke opfylder de mål, som Parlamentet fastsatte i dets beslutning af 23. juni 2022 om fremtiden for EU's internationale investeringspolitik, herunder navnlig det umiddelbare forbud mod, at investorer i fossile brændstoffer kan sagsøge de kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, den betydelige afkortning af tidsrammen for udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer og fjernelsen af ISDS-ordningen; understreger, at Parlamentet har givet udtryk for den holdning, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; gentager, at investeringsdomstolen, hvis den oprettes, kan finde direkte anvendelse på alle igangværende bilaterale og multilaterale investeringsaftaler – herunder ECT – for de lande, der tilslutter sig den;

6.  glæder sig over EU's og Det Forenede Kongeriges hensigt om at undtage investeringer i fossile brændstoffer fra beskyttelse under ECT; glæder sig over, at for EU og dets medlemsstater forventes de fleste nye investeringer i fossile brændstoffer at miste beskyttelse pr. 15. august 2023;

7.  bemærker, at forslaget til en moderniseret ECT opretholder beskyttelsen af eksisterende investeringer i fossile brændstoffer i mindst 10 år; bemærker, at nedtællingen på 10 år ville begynde fra ikrafttrædelsen af den moderniserede ECT, en periode, der ville begynde den 15. august 2023, hvis EU, dets medlemsstater og de øvrige kontraherende parter blev enige om foreløbigt at anvende aftalen, og at den i modsat fald først ville begynde, når tre fjerdedele af de kontraherende parter havde ratificeret traktaten, hvilket ville forlænge beskyttelsen af investeringer i fossile brændstoffer i en periode tæt på de 20 år, der er fastsat i udløbsklausulen i ECT; bemærker, at den moderniserede ECT fastsætter en skæringsdato i 2040, hvorefter ingen investeringer i fossile brændstoffer vil være beskyttet, hvis de kontraherende parter vælger at tilslutte sig denne undtagelse; udtrykker stor bekymring over, at denne tidsplan er i strid med den nuværende viden om hastigheden af den udfasning af fossile brændstoffer, der er nødvendig for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og at den vil undergrave EU's klimamål; minder om, at Parlamentet har indtaget den holdning, at ECT "straks [skal] forbyde investorer i fossile brændstoffer at sagsøge kontraherende parter for at føre politikker til udfasning af fossile brændstoffer i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen"; bemærker, at definitionen af eksisterende investeringer omfatter projekter i efterforskningsfasen og deres potentielle fremtidige udnyttelse;

8.  beklager, at de fleste kontraherende parter i henhold til den moderniserede ECT har besluttet at opretholde beskyttelsen af investorer i fossile brændstoffer på ubestemt tid;

9.  understreger, at den moderniserede ECT kun kan anvendes som grundlag for nye krav, efter at den er trådt fuldt ud i kraft, og hvis både investorens værtsstat og de indstævnede stater anvender den moderniserede ECT foreløbigt; beklager dybt den manglende klarhed, som denne situation skaber, da den skaber en fragmenteret gennemførelse og forsinkelser og risikerer at forlænge anvendelsen af den gamle ECT;

10.  glæder sig over, at den moderniserede ECT indeholder nye bestemmelser, der giver retningslinjer for fortolkningen af traktaten, navnlig bestemmelser om retten til at regulere af hensyn til legitime offentlige politiske mål, det presserende behov for effektivt at bekæmpe klimaændringer, de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til multilaterale miljø- og arbejdsaftaler, herunder Parisaftalen, deres tilsagn om at fremme energiinvesteringer på en måde, der vil bidrage til bæredygtig udvikling og ansvarlig virksomhedsadfærd; bemærker, at der er medtaget en forligsbaseret mekanisme til bilæggelse af tvister vedrørende bæredygtig udvikling;

11.  minder om sin holdning om, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne eller ratificere aftaler om investeringsbeskyttelse, der omfatter ISDS-ordningen; beklager, at den moderniserede ECT fastholder denne forældede tvistbilæggelsesordning, og understreger de betydelige beviser på, at investeringsvoldgiftsmænd ser bort fra staternes hensigt om at beskytte deres offentlige politiske mål, navnlig når det drejer sig om at udfase fossile brændstoffer eller beskytte miljøet;

12.  støtter de igangværende forhandlinger i UNCITRAL's arbejdsgruppe III, hvor EU og dets medlemsstater arbejder på at oprette en investeringsdomstol, som vil blive dens kompetente retslige organ til at løse internationale investeringstvister; gentager, at investeringsdomstolen, hvis den oprettes, vil finde direkte anvendelse på alle igangværende bilaterale og multilaterale investeringsaftaler – herunder ECT – for de lande, der tilslutter sig den; minder om, at investeringsdomstolssystemet i henhold til artikel 30, stk. 3, i Wienerkonventionen om traktatretten fra 1969 derfor vil have forrang for ISDS-ordninger for de lande, der tilslutter sig det; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at afslutte forhandlingerne i UNICITRAL's arbejdsgruppe III med et vellykket resultat;

13.  opfordrer Kommissionen til bl.a. inden for rammerne af UNCITRAL udtrykkeligt at støtte en ordning, hvorved stater reelt kan trække deres samtykke til ISDS tilbage fra deres traktater eller ophæve deres traktater;

14.  er bekymret over, at udløbsklausulen på 20 år i tilfælde af udtrædelse forbliver uændret i den moderniserede tekst, og beklager, at dette ikke var en del af EU's forhandlingsmandat, og at den dermed stadig fratager de lande, der fortsat er parter i ECT, muligheden for let at forlade traktaten, hvis voldgiftsmændene fortsat undergraver staternes evne til at regulere; understreger, at kontraherende parter, der udtræder af ECT, stadig vil være omfattet af ECT's 20-årige udløbsklausul, hvorved alle eksisterende investeringer, der ikke er omfattet af en indbyrdes aftale, fortsat vil være beskyttet i henhold til reglerne i den ikke-moderniserede ECT; glæder sig imidlertid over, at beskyttelsen ville ophøre umiddelbart efter udtrædelsen for alle nye investeringer; bemærker, at de fleste nye investeringer i fossile brændstoffer i henhold til en moderniseret ECT ikke længere ville være beskyttet pr. 15. august 2023;

15.  beklager, at den moderniserede ECT ikke tager fat på det kritiske spørgsmål om værdiansættelsesteknikker, der gør det muligt at tilkende erstatningsbeløb, der langt overstiger de investerede beløb; bemærker, at de foreslåede ændringer af bestemmelserne om tilkendelse af erstatning kun ville have ringe virkning, da voldgiftsmænd har tendens til at fortolke begrebet "tab" meget bredt og medtage forventet fremtidig fortjeneste; bemærker, at disse metoder er yderst kontroversielle på grund af deres meget vide skønsmargen og afhængighed af meget komplekse og i sagens natur spekulative antagelser;

16.  glæder sig over Domstolens præcisering af, at ISDS-bestemmelserne i ECT ikke finder anvendelse i tilfælde af tvister inden for EU, samt over medtagelsen i den moderniserede ECT af princippet om, at ISDS-bestemmelserne ikke finder anvendelse blandt medlemmer af samme regionale organisation for økonomisk integration; udtrykker imidlertid bekymring over muligheden for, at voldgiftsmænd stadig kan beslutte at behandle tvister inden for EU, og at sager i henhold til reglerne for Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister stadig håndhæves ved domstole i andre lande; bemærker med bekymring, at Achmea-dommen ikke har afskrækket voldgiftsmænd fra fortsat at ignorere dommen og behandle investeringstvister mellem EU-lande; glæder sig over Kommissionens udkast til en indbyrdes aftale, der præciserer, at ECT og dens udløbsklausul ikke finder og aldrig har fundet anvendelse i en EU-intern sammenhæng; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at ratificere sådanne aftaler så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at række ud til partnerlande og foreslå endnu en aftale, som gør det muligt for kontraherende parter i ECT, der ikke er EU-medlemsstater, at trække sig ud for at ophæve udløbsklausulen på et gensidigt grundlag;

17.  noterer sig, at der ikke er et kvalificeret flertal af EU-medlemsstater, der er villige til at støtte moderniseringen af ECT, hvilket har ført til, at moderniseringsbestræbelserne er brudt sammen; er af den opfattelse, at hverken EU eller dets medlemsstater kan forblive part i den nuværende ECT på grund af dens uforenelighed med EU-retten og EU's politik;

18.  minder om, at Parlamentet har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at forberede en koordineret udtræden af ECT og en aftale, der udelukker anvendelsen af udløbsklausulen mellem villige kontraherende parter; minder om, at EU kun kan ratificere den moderniserede ECT med Parlamentets endelige godkendelse, og at Parlamentet vil overveje sine tidligere holdninger og manglerne ved moderniseringen, hvis det anmodes om at godkende den; mener, at Parlamentet bør støtte EU's koordinerede udtræden af ECT, når det anmodes om at godkende den;

19.  glæder sig over meddelelsen fra den polske, spanske, nederlandske, franske, slovenske, tyske og luxembourgske regering om, at de agter at udtræde af ECT, og bemærker, at beslutningen i de fleste tilfælde er truffet på grundlag af resultatet af moderniseringsprocessen;

20.  understreger behovet for at handle på en koordineret måde for at være stærkere i udtrædelsesforhandlingerne og for at begrænse de negative virkninger af udløbsklausulen og for på effektiv vis at forhindre tvister inden for EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til øjeblikkeligt at indlede processen med en koordineret udtræden af ECT for EU, og opfordrer Rådet til at støtte et sådant forslag; mener, at dette er den bedste løsning for EU for at opnå retssikkerhed og forhindre, at ECT bringer EU's klima- og energisikkerhedsambitioner i yderligere fare;

21.  understreger, at Kommissionen hverken har været tilstrækkelig forberedt på denne koordinerede udtræden eller udvekslet oplysninger om den på trods af Parlamentets gentagne krav siden indledningen af moderniseringsforhandlingerne, som et alternativ i tilfælde af et utilfredsstillende resultat, eller at moderniseringsprocessen mislykkedes;

22.  henleder opmærksomheden på den manglende sammenhæng mellem nogle medlemsstaters holdninger til ECT og deres bilaterale investeringsaftaler, som stadig beskytter investeringer i fossile brændstoffer og forældede bestemmelser, der er i strid med EU's mål og værdier;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, sekretariatet for energichartertraktaten samt regeringerne i medlemslandene i energichartertraktaten.

(1) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1. (2) EUT L 350 af 4.10.2021, s. 9. (3) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82. (4) EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210. (5) Udtalelse af 16. maj 2017, ECLI:EU:C:2017:376. (6) Dom af 6. marts 2018, Den Slovakiske Republik mod Achmea BV, sag C-284/16, EU:C:2018:158. (7) Udtalelse af 30. april 2019, ECLI:EU:C:2019:341. (8) Dom af 2. september 2021, Republikken Moldova mod Komstroy LLC, sag C-741/19, ECLI: EU:C:2021:655. (9) Dom af 26. oktober 2021, Republikken Polen mod PL Holdings Sàrl, sag C-109/20, EU:C:2021:875. (10) EUT L 169 af 29.5.2020, s. 1. (11) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0268. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0373.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om vurderingen af Ungarns overholdelse af betingelserne vedrørende retsstatsprincippet i henhold til forordningen om konditionalitet og status for den ungarske genopretnings- og resiliensplan (2022/2935(RSP))

P9_TA(2022)0422 B9-0511/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, artikel 4, stk. 3, og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget(1) (forordningen om konditionalitet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik(3),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 3. juni 2021 i sag C-650/18 med afvisning af Ungarns annullationssøgsmål til prøvelse af Parlamentets beslutning af 12. september 2018, som indleder den procedure, hvorved det kan fastslås, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på(4),

–  der henviser til landekapitlerne om Ungarn i Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen, navnlig for 2021 og 2022,

–  der henviser til EU-Domstolens retspraksis,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 15. september 2022 om forslag til Rådets afgørelse om på grundlag af artikel 7, stk. 1, i TEU at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på(5), af 9. juni 2022 om retsstatsprincippet og den potentielle godkendelse af Polens nationale genopretningsplan(6), af 5. maj 2022 om igangværende høringer inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende Polen og Ungarn(7), af 10. marts 2022 om retsstatsprincippet og konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse(8), af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament(9), af 10. juni 2021 om retsstatssituationen i Den Europæiske Union og anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om konditionalitet(10),

–  der henviser til den skriftlige meddelelse, Kommissionen sendte til den ungarske regering den 27. april 2022 i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordningen om konditionalitet,

–  der henviser til de afhjælpende foranstaltninger, som den ungarske regering forelagde Kommissionen ved skrivelse af 22. august 2022,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 18. september 2022 til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn (COM(2022)0485),

–  der henviser til Ungarns placering i World Justice Projects indeks for retsstatsprincippet for 2022 (nr. 73 ud af 140 lande og sidst i regionen EU, Den Europæiske Frihandelssammenslutning og Nordamerika),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i TEU og som afspejlet i chartret og nedfældet i de internationale menneskerettighedstraktater; der henviser til, at disse værdier, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne frit har tilsluttet sig, udgør grundlaget for de rettigheder, der tilkommer dem, der bor i Unionen;

B.  der henviser til, at foranstaltningerne i henhold til forordningen om konditionalitet kan gennemføres af Kommissionen, når tilsidesættelser af retsstatsprincippet direkte påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionen;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 18. september 2022 fremlagde budgetbeskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet gennem et forslag til en gennemførelsesafgørelse fra Rådet, der sikrer beskyttelse af EU's finansielle interesser mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn, med suspension af 65 % af forpligtelserne for tre programmer under samhørighedspolitikken eller, hvis det er relevant, godkendelse af de tre programmer samt et forbud mod at indgå retlige forpligtelser over for truster af offentlig interesse for programmer, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning;

D.  der henviser til, at de afhjælpende foranstaltninger, som den ungarske regering har vedtaget, ikke er tilstrækkelige til at bevise, at der ikke længere sker tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn, der påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, og heller ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe det begrænsede antal mangler, som Kommissionen valgte at adressere i udkastet til Rådets gennemførelsesafgørelse, og der henviser til, at det forekommer usandsynligt, at selv en fuldstændig gennemførelse af de pågældende foranstaltninger vil være tilstrækkelig til at afhjælpe tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der påvirker eller i alvorlig grad risikerer at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet i Ungarn; der henviser til, at disse afhjælpende foranstaltninger ikke vil afhjælpe andre tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn uden for forordningens anvendelsesområde;

E.  der henviser til, at Ungarn har besluttet ikke at deltage i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed;

1.  glæder sig over beslutningen om at udløse mekanismen i forordningen om konditionalitet i Ungarns tilfælde, om end efter en lang forsinkelse og i et for begrænset omfang;

2.  er af den opfattelse, at de 17 foranstaltninger, som Kommissionen og den ungarske regering har forhandlet sig frem til, ikke er tilstrækkelige til at imødegå den eksisterende systemiske risiko for EU's finansielle interesser;

3.  opfordrer Kommissionen til at påpege den fortsatte risiko i sin vurdering og fastholde behovet for afhjælpende foranstaltninger for at give Rådet grundlag for med kvalificeret flertal at godkende Kommissionens forslag af 18. september 2022 til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn;

4.  opfordrer Rådet til at vedtage foranstaltningerne i henhold til forordningen om konditionalitet som foreslået af Kommissionen den 18. september 2022 og til først at ophæve de vedtagne foranstaltninger efter at have set dokumentation for, at betingelserne for vedtagelse af foranstaltningerne ikke længere er opfyldt, dvs. at de afhjælpende foranstaltninger, som den ungarske regering har vedtaget, har haft en varig virkning i praksis, og navnlig at der ikke er registreret nogen tilbageskridt hvad angår allerede vedtagne foranstaltninger; understreger, at hvis disse foranstaltninger rulles tilbage i fremtiden, bør Unionen foretage finansielle korrektioner;

5.  opfordrer Kommissionen til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet med hensyn til andre overtrædelser af retsstatsprincippet, navnlig vedrørende domstolenes uafhængighed og andre forhold, der blev taget op i den skrivelse, som Kommissionen sendte til Ungarn den 19. november 2021;

6.  beklager, at de ungarske myndigheder fortsat misbruger EU's regel om enstemmighed til at blokere for afgørende beslutninger med det formål at presse Kommissionen og Rådet til at frigive EU-midler og dermed forsinker bistandspakken på 18 mia. EUR til Ukraine og den globale minimumsselskabsskattesats; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at dette ikke har nogen indvirkning på deres afgørelser i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten og konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet;

7.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at sikre, at slutmodtagere eller tilskudsmodtagere ikke fratages EU-midlerne, såfremt der anvendes foranstaltninger i henhold til mekanismen for konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordningen om konditionalitet; opfordrer Kommissionen til at finde måder, hvorpå EU-midler kan fordeles via lokale myndigheder og NGO'er, hvis den pågældende regering ikke samarbejder angående manglerne i forbindelse med retsstatsprincippet;

8.  minder om, at formålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten er at styrke genopretningen og modstandsdygtigheden i EU og dets medlemsstater, herunder Ungarn; beklager, at midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten på grund af den ungarske regerings handlinger endnu ikke er nået ud til Ungarns befolkning og regioner, lokale myndigheder eller civilsamfundsorganisationer, mens de 26 andre genopretnings- og resiliensfacilitetsplaner er blevet godkendt; bemærker, at der er risiko for misbrug af midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at afholde sig fra at give en positiv vurdering af Ungarns plan, indtil landet fuldt ud har efterkommet alle henstillinger på retsstatsområdet, og indtil det har gennemført alle de relevante domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; forventer, at Kommissionen udelukker enhver risiko for, at programmer under samhørighedspolitikken bidrager til misbrug af EU-midler eller til overtrædelser af retsstatsprincippet, inden den godkender partnerskabsaftaler og programmer inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

9.  beklager manglen på videregivelse af oplysninger til Parlamentet om forhandlingerne mellem Kommissionen og de ungarske myndigheder; forventer, at Kommissionen underretter Parlamentet hurtigt og regelmæssigt om enhver relevant udvikling; bemærker, at det også er vigtigt med gennemsigtighed for de europæiske borgere, herunder de ungarske borgere, for hvem der er utrolig meget på spil;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1. (2) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17. (3) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159. (4) Dom af 3. juni 2021, Ungarn mod Parlamentet, C-650/18, ECLI:EU:C:2021:426. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0324. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0240. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0204. (8) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 168. (9) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 218. (10) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 86.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa (2022/2952(RSP))

P9_TA(2022)0423 RC-B9-0503/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv COM(2020)0380),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien(2),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)(3),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bernkonventionen)(4),

–  der henviser til Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2021 med titlen Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (C(2021)7301),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der i mange dele af Europa kan konstateres en udvidelse af habitat for eller en genkolonisering med visse meget store rovdyrsarter, især ulve og bjørne, der har været forsvundet fra disse områder i længere tid, og som nu kommer i karambolage med menneskelige aktiviteter, navnlig ekstensiv fåre- og kvæghold på græsning; der henviser til, at rov på hjorder har betydelige omkostninger for vandrende hyrder, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne med hensyn til foranstaltninger, og i nogle tilfælde mangel på samme, til at støtte landbrugere og mellem de offentlige midler, som stilles til rådighed til kompensation og tilpasning;

B.  der henviser til, at lovgivningsmæssige tiltag såsom EU's habitatdirektiv og internationale traktater såsom konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter og naturlige levesteder (Bernkonventionen) har bidraget til genopretningen af bestanden af store rovdyr, herunder ulven, den brune bjørn, den europæiske los og jærven; der henviser til, at antallet af store rovdyr på det kontinentale Europa i 2012 udgjorde 9 000 losser, 17 000 brune bjørne, 1 250 jærve og 12 000 ulve; der henviser til, at antallet af ulve er steget betydeligt i de seneste ti år, og er på 17 000 ifølge en vurdering foretaget i 2018(5), mens antallet af andre arter fortsat er det samme; der endvidere henviser til, at det samlede antal ulve i EU-27 på grundlag af de bedste foreliggende data i 2022 sandsynligvis vil være i størrelsesordenen 19 000 og sandsynligvis vil overstige 21 500 i det geografiske Europa(6); der henviser til, at der i de seneste 10 år er rapporteret om en stigning på over 25 % af ulveleveområder i Europa ifølge en vurdering fra 2022 om ulvens (Canis lupus) bevaringsstatus i Europa(7); der henviser til, at Den Internationale Naturbeskyttelsessammenslutning (IUCN) har klassificeret tre ud af ni ulvebestande, tre ud af 10 brune bjørnebestande og tre ud af 11 losbestande i Europa som mindst udryddelsestruede; der henviser til, at begge jærvbestande i Europa fortsat er truet, og at den iberiske los stadig er truet;

C.  der henviser til, at ulvebestanden har potentiale til at stige eksponentielt med ca. 30 % om året;

D.  der henviser til, at de negative konsekvenser af den voksende ulvebestands angreb på husdyr er voksende; der henviser til, at ulve stadig hyppigere kommer tæt på mennesker, navnlig i tætbefolkede områder;

E.  der henviser til, at antallet af ulveaflivede husdyr i Østrig alene steg med 230 % til 680 i 2021; der henviser til, at der også kan konstateres en lignende udvikling i ulveangreb i andre medlemsstater, hvor antallet af dræbte husdyr i 2020 var på 11 849 i Frankrig, 3 959 i Tyskland, 616 i Tjekkiet, 139 i Belgien og 98 i regionen Sydtyrol i Italien;

F.  der henviser til, at den hastige stigning i ulvebestanden og i angrebene på husdyr gør det vanskeligt for de nationale forvaltere at handle effektivt og beslutsomt med de værktøjer, de i øjeblikket har til rådighed;

G.  der henviser til, at landbrugere, der selv oplever angreb fra store rovdyr, føler sig desperate, misforståede og magtesløse; der henviser til, at de store rovdyrs angreb allerede har omfattet menneskelige ofre;

H.  der henviser til, at de fleste bestande af store rovdyr i Europa er grænseoverskridende; der henviser til, at individuelle bestande kan dække store geografiske områder på tværs af forskellige lande i og uden for EU, hvilket fører til situationer, hvor den samme bestand i én region kan anses for at være under gunstig bevaringsstatus, mens den i en naboregion kan klassificeres som havende behov for skærpet beskyttelse;

I.  der henviser til, at overvågningsmetoderne varierer meget, hvilket fører til uensartet kvalitet og kvantitet af data om bestandene af store rovdyr;

J.  der henviser til, at Life-programmet allerede har støttet talrige projekter til afhjælpning af konflikter med vilde dyr og til at fremme langsigtet sameksistens med store rovdyr; der henviser til, at der mellem 1992 og 2019 i gennemsnit blev brugt 3,6 mio. EUR om året på projekter, der fokuserer på foranstaltninger til afbødning af store rovdyrs skader gennem LIFE-programmet, og at der blev bevilget yderligere 36 mio. EUR til igangværende projekter, der gav kontekstspecifik vejledning om effektiviteten af afbødningsforanstaltninger såsom elektriske hegn, aktivt hyrdevirke og brug af vagthunde i mange forskellige regioner i EU; der henviser til, at der er behov for yderligere projekter i regioner og projekter om arter af store kødædere, som hidtil har været ladt ude af betragtning;

K.  der henviser til, at husdyr, navnlig på græsningsarealer og i åbne græsningssystemer, er udsat for større risiko for angreb (afhængigt af de indførte foranstaltninger og disses effektivitet) som følge af den stigende forekomst af store rovdyr; der henviser til, at dette især gælder i bjergegne og tyndt befolkede områder, hvor græsning er nødvendig for at bevare disse prioriterede levesteder; der henviser til, at der i nogle tætbefolkede områder med få naturlige byttearter til store rovdyr også kan være en større risiko for rov af husdyr;

L.  der henviser til, at offentlighedens holdning til store rovdyr varierer meget fra land til land og blandt forskellige interessegrupper, navnlig i regioner, hvor store rovdyr har været fraværende i længere tid; der henviser til, at frygten for angreb og manglen på tilstrækkelig støtte fra myndighederne til at undgå skader kan føre til ulovlige drab på fredede arter;

M.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren, der er den mest sårbare i forhold til angreb fra store rovdyr, allerede har været under økonomisk pres i flere årtier som følge af bredere socioøkonomiske årsager; der henviser til, at denne skrøbelige sektor kan skabe miljømæssig merværdi gennem ekstensiv græsning, ved at bidrage til bevarelsen af biodiversiteten i åbne landskaber i mange områder med naturbetingede begrænsninger eller lav frugtbarhed, såsom alpine græsningsarealer, og ved at bidrage til at bekæmpe fænomener såsom erosion og skovbrande;

N.  der henviser til, at traditionelle alpine græsgange og græsarealer i enge i stigende grad opgives som følge af miljømæssige, landbrugsmæssige og socioøkonomiske udfordringer;

O.  der henviser til, at det af LIFE-projekter i visse EU-regioner fremgår, at forebyggende foranstaltninger til at undgå sameksistenskonflikter er vellykkede metoder til at reducere skader forårsaget af store rovdyr; der henviser til, at effektiviteten af disse foranstaltninger imidlertid kan blive påvirket af geografiske betingelser og lokale forhold; der henviser til, at disse foranstaltninger kan føre til mere arbejde og større udgifter for landbrugerne, navnlig i regioner, hvor store rovdyr vender tilbage eller ekspanderer; der henviser til, at forebyggende foranstaltninger til at undgå sameksistenskonflikter kan kombineres for at øge effektiviteten; der henviser til, at kompensationsbetalinger, som reguleres på nationalt plan, er forskellige inden for EU, og at der ikke altid ydes fuld kompensation for den skade, som er forvoldt;

P.  der henviser til, at tab af og skader på domesticerede dyr som følge af store rovdyrs angreb ikke blot rammer landbrugere og opdrættere økonomisk, men også har betydelige følelsesmæssige konsekvenser for ejerne;

Q.  der henviser til, at traditionel husdyravl med høj beskyttelse af husdyr mod rovdyr såsom brug af hyrder, hyrdehunde og opstaldning om natten for at sikre direkte og løbende opsyn med græssende husdyr er blevet anvendt i århundreder i Europa, men gradvist er blevet opgivet på grund af langt færre angreb fra rovdyr; der henviser til, at det i nogle regioner kan vise sig vanskeligt fuldt ud at vende tilbage til disse gamle praksisser i stor skala på grund af ændringerne i arealanvendelsen med en mere multifunktionel tilgang i landbrugsområderne, turismens øgede betydning og det aktuelle socioøkonomiske pres på landbruget i EU med betydelige fald i antallet af landbrugere og lønninger, som ligger under gennemsnittet; der henviser til, at det er nødvendigt at finde innovative løsninger for at tilpasse det moderne landbrug til tilstedeværelsen af ulve;

R.  der henviser til, at der er behov for konstruktiv sameksistens mellem store rovdyr og husdyravl, som tillader, at bevaringsstatussen for store rovdyr kan fortsætte med at udvikle sig positivt, og samtidig giver landbrugerne adgang til redskaber og tilstrækkelig finansiering til at imødegå og forebygge angreb på husdyr; der henviser til, at alle forvaltningsbeslutninger bør baseres på videnskab og solide data og bør inddrage økologiske, sociale og økonomiske perspektiver; der henviser til, at der vil være behov for yderligere drøftelser mellem interessenter og landbrugere i områder, hvor store rovdyr har været fraværende i årtier, og at der vil være behov for en yderligere indsats med hensyn til udveksling af bedste praksis for at støtte udbredelsen af forebyggende foranstaltninger og opnåelse af adgang til finansiering; der henviser til, at den øgede forekomst af store rovdyr kan have en positiv indvirkning på økosystemernes funktion og modstandsdygtighed, bevarelsen af biodiversitet og økologiske processer og bl.a. bidrage til at regulere bestande af vilde hovdyr; fremhæver også, at tilstedeværelsen af store rovdyr, navnlig i nationalparker, bidrager til skovenes rekreative værdi og den stadigt stigende naturbaserede turisme;

S.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2021 udsendte en ny vejledning om streng beskyttelse af dyrearter i henhold til habitatdirektivet, herunder ulve, med det formål at hjælpe EU-medlemsstaterne med at forbedre gennemførelsen af habitatdirektivet i praksis og navnlig sikre en fuldstændig, klar og præcis gennemførelse af direktivets artikel 16;

1.  noterer sig de positive resultater af biodiversitetspolitikkerne med hensyn til genopretning af store rovdyrarter i EU og noterer sig deres indvirkning på økosystemernes funktion og modstandsdygtighed, bevarelse af biodiversitet og økologiske processer samt husdyravl; understreger vigtigheden af at sikre en afbalanceret sameksistens mellem mennesker, husdyr og store rovdyr, navnlig i landdistrikter, og fremhæver behovet for at anerkende, at ændringer i størrelsen af bestandene af visse arter kan medføre en række miljømæssige, landbrugsmæssige og socioøkonomiske udfordringer; anerkender, at habitatdirektivets artikel 2, stk. 3, allerede indeholder den fornødne fleksibilitet til effektivt at håndtere disse synergier og afvejninger og anses for at være egnet hertil; bemærker, at denne fleksibilitet bør undersøges nærmere;

2.  beklager den indvirkning, som angreb begået af store rovdyr har på dyrevelfærden, herunder skader, aborter, nedsat fertilitet, tab af dyr eller hele besætninger og dræbte vagthunde, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at forhindre lidelse hos og skader på husdyr;

3.  opfordrer Kommissionen til fortsat at vurdere fremskridtene med hensyn til at opnå en gunstig bevaringsstatus for arter på grundlag af videnskabelig dokumentation med henblik på at foretage en korrekt vurdering og overvågning af udbredelsen og størrelsen af bestandene af store rovdyr, herunder deres indvirkning på naturen og biodiversiteten; understreger behovet for at tage hensyn til arternes høje grænseoverskridende mobilitet, da bevaringsstatussen for forskellige bestande af samme art kan variere fra region til region; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at intensivere det grænseoverskridende samarbejde og understreger, at overvågningen bør koordineres ved hjælp af en harmoniseret metode, der tager hensyn til tværnationale bestande og (bio)geografiske regioner, hvis det er relevant; opfordrer Kommissionen til at øremærke midler til biodiversitetsundersøgelser, f.eks. under Horisont Europa, med henblik på at ajourføre fordelings- og tæthedskortene over store rovdyr; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne anvender passende overvågningsmetoder for hver af de forskellige store rovdyrarter, som gør det muligt at indsamle sammenlignelige og standardiserede data af høj kvalitet med henblik på en effektiv vurdering af bestandsstørrelser;

4.  glæder sig over, at punktet "Forslag til ændring: Nedlistning af ulve (Canis lupus) fra bilag II til bilag III til konventionen" er blevet sat på dagsordenen for det 42. møde i det stående udvalg under Bernkonventionen; understreger, at ulvens bevaringsstatus på paneuropæisk plan retfærdiggør en lempelse af dens beskyttelsesstatus og dermed vedtagelsen af den foreslåede ændring;

5.  anerkender, at angreb fra store rovdyr er tiltagende i hele Europa og allerede har kostet menneskeliv og skabt negative konsekvenser for husdyravlere; understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne også indsamler oplysninger og indberetter om skader som følge af angreb fra store rovdyr; understreger, at god overvågning af tendenser i forekomsten af skader hos husdyravlere er en grundlæggende forudsætning for vellykkede politikker, men at medlemsstaterne anvender forskellige inspektions- og overvågningsmetoder; understreger vigtigheden af standardiserede rapporteringsformater og understreger, at dette også bør gælde for overvågning af effektiviteten af programmerne til afbødning af skader, herunder kompensation og forebyggelse; opfordrer til, at resultaterne af overvågningen og den benyttede metode gøres tilgængelige for offentligheden rettidigt og på en gennemsigtig måde; fremhæver, at Kommissionen bør koordinere dataindsamlingen og udføre analyserne;

6.  understreger betydningen af at forbedre overvågningen af vildtsundheden, navnlig med hensyn til hybridisering mellem hunde og ulve, som bør opdages proaktivt på et tidligt tidspunkt; opfordrer til en standardiseret strategi til identificering af hybrider og en gennemsigtig tilgang, herunder generel grænseoverskridende udveksling af prøver af ulve-DNA mellem forskningsinstitutioner;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå regioner, der oplever sameksistenskonflikter, med at finde ud af, hvordan der på passende og ansvarlig vis kan gøres brug af den fleksibilitet, der allerede findes inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 16, stk. 1; noterer sig Kommissionens ajourførte vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet af 12. oktober 2021(8); understreger, at det er Kommissionens ansvar at præcisere de eksisterende retningslinjer og om fornødent ajourføre sin vejledning, herunder med hensyn til fortolkningen af artikel 12 og 16, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende de eksisterende retningslinjer bedre og agere effektivt for at forebygge, afbøde og kompensere for skader, der forårsages af store rovdyr, idet der tages hensyn til grænseoverskridende bestande, samt til at fastlægge en effektiv retlig og institutionel ramme til støtte for landbrugere og opdrættere med henblik på at muliggøre denne sameksistens;

8.  opfordrer Kommissionen til at foretage regelmæssige vurderinger af de videnskabelige data for at gøre det muligt at justere arters beskyttelsesstatus, så snart den ønskede bevaringsstatus er nået, i overensstemmelse med artikel 19 i habitatdirektivet;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at organisere muligheder for forskellige interessenter, herunder aktører i landdistrikterne, til at drøfte store rovdyrs indvirkning; opfordrer dem indtrængende til at fremlægge oplysninger om praktiske løsninger og finansieringsmuligheder til forebyggende foranstaltninger mod angreb på husdyr og at gennemføre en klar oplysningskampagne; understreger vigtigheden af at udvikle interessentplatforme om sameksistens med store rovdyr på EU-plan, nationalt og lokalt plan, såsom EU-platformen om sameksistens mellem mennesker og store rovdyr, og af at fremme dialog, udveksling af erfaringer og samarbejde om tackling af konflikter mellem mennesker og beskyttede arter; opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af koordinerede tilgange på tværs af medlemsstaterne;

10.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om indvirkningen af den voksende tilstedeværelse af store rovdyr i Europa på levedygtigheden af husdyravl, biodiversitet, landbosamfund og landboturisme, herunder generationsskiftet i landbruget, i lyset af de socioøkonomiske faktorer, der påvirker husdyravlens levedygtighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere den indvirkning, som angreb begået af store rovdyr har på dyrevelfærden og på landbrugernes velfærd, indkomst og højere arbejds- og materialeudgifter, idet der også tages hensyn til, hvorvidt der er blevet gennemført forebyggende foranstaltninger, og hvor effektive de var;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en solid og omfattende vurdering af alle relevante trusler og pres på hver af de store rovdyrarter og deres levesteder på europæisk plan og i de enkelte medlemsstater, hvad enten det er naturbetingede eller menneskeskabte faktorer; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til også at kortlægge prioriterede områder med forbindelse til hinanden for bestande af store rovdyr og udpege de vigtigste økologiske korridorer, spredningsbarrierer, vejstrækninger med høj dødelighed og andre vigtige landskabstræk, der vedrører den fragmenterede fordeling af store rovdyr, med henblik på at undgå fragmentering af levesteder;

12.  understreger, at husdyrbrug i bjergområder, herunder navnlig Alperegionen, er særligt sårbare over for stigende skader forårsaget af store rovdyr; påpeger, at bedrifter i disse områder er små og har høje ekstraudgifter og bør beskyttes og fremmes, eftersom de kan bidrage til beskyttelse af bjerglandskaber og bevarelse af biodiversiteten i ugæstfrie områder; påpeger, at områder såsom artsrigt græsland med Nardus på kalkfattig jordbund i bjergegne og alpint og subalpint græsland på kalkholdig bund er særligt bevaringsværdige i henhold til habitatdirektivet; bemærker, at disse levesteder er blevet skabt under tilstedeværelse af vilde rovdyr, og påpeger, at en afgørende faktor for bevarelsen af disse områder er ekstensiv afgræsning, f.eks. af kvæg og heste eller hjorde, der vogtes af hyrder; opfordrer Kommissionen til at beskytte og bevare traditionelle landbrugsformer såsom pastoralisme, modellen med overvåget afgræsning, praksissen med hyrdedrift, der er anerkendt af UNESCO, og kvægavleres levevis gennem konkrete løsninger; anerkender, at visse af disse driftsformer kan være omfattet af den foreslåede liste over potentielle landbrugsdriftsformer, der finansieres af bioordninger;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at de forebyggende foranstaltninger, der i øjeblikket er til rådighed, herunder hegn og vagthunde, som har vist sig vellykkede i visse EU-regioner, kan medføre yderligere finansielle og arbejdsmæssige byrder for landbrugerne, ikke altid støttes af EU-midler eller nationale midler og har en varierende grad af effektivitet afhængigt af de lokale forhold(9)(10); understreger i denne forbindelse, at finansiel støtte til forebyggende foranstaltninger bør ledsages af rådgivningsstøtte for at sikre en omfattende og rettidig gennemførelse heraf; fremhæver, at terrænets beskaffenhed, de geografiske forhold, historien med hensyn til sameksistens med store rovdyr og andre fremherskende faktorer såsom turisme, der ofte er afgørende for de pågældende områder, skal tages i betragtning, når der gennemføres forebyggende foranstaltninger, og når der overvejes undtagelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tilfælde, hvor bestandene af store rovdyr er i tiltagende, at anerkende vigtigheden af proaktivt at udvikle og gennemføre afbødningsstrategier i overensstemmelse med habitatdirektivet på grundlag af videnskabelig dokumentation;

14.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opnå bevaringsstatus for arter i biogeografiske områder og/eller bestande i hele EU, og insisterer på, at Kommissionen hurtigst muligt udvikler en vurderingsprocedure for at gøre det muligt at ændre beskyttelsesstatus for bestande i bestemte regioner, så snart den ønskede bevaringsstatus er nået, i overensstemmelse med artikel 19 i habitatdirektivet;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til videnskabeligt at identificere og støtte de bedst mulige forebyggende foranstaltninger til at mindske angreb og skader på husdyr forårsaget af store rovdyr og samtidig tage hensyn til de regionale og lokale forhold i medlemsstaterne, og til at støtte landbrugerne med hensyn til at ansøge om disse forebyggende foranstaltninger, så de kan mangfoldiggøres og udbredes; opfordrer også til effektiv inddragelse af dem i rådgivnings- og konsulenttjenester; opfordrer til en forhøjelse af LIFE-finansieringen til projekter, der har til formål at sikre sameksistens med store rovdyr, og til samtidig at opretholde finansieringen til artsbeskyttelse; opfordrer til prioritering af små projekter, der har til formål at udveksle og udvikle bedste praksis for sameksistens med store rovdyr, og opfordrer Kommissionen til at fastlægge passende krav til måling og rapportering af effektiviteten af de skadebegrænsende foranstaltninger, der afprøves i projekter, som finansieres af EU, f.eks. gennem LIFE-programmet, idet objektive og kvantitative vurderingsmetoder prioriteres;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre omfattende artshandlingsplaner eller bevarelses- og/eller forvaltningsplaner, hvis der ikke allerede foreligger sådanne, under hensyntagen til befolkningstæthed, landskabsstrukturer, husdyrhold, bevaringsstatus, andre relevante menneskelige aktiviteter og bestande af vilde hovdyr;

17.  fremhæver behovet for regelmæssig overvågning af bestande af store rovdyr med henblik på strategisk planlægning af bevaringsforanstaltninger, for at gennemføre forebyggende ordninger til at mindske konflikter og for at evaluere resultaterne af alle foranstaltninger; bemærker, at overvågningen bør baseres på en solid metode, bør fremme og lette forskellige interessenters deltagelse, og at resultaterne regelmæssigt bør formidles til samfundet og de vigtigste interessentgrupper;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udpege passende og langsigtede finansieringsmuligheder til passende forebyggende foranstaltninger og passende kompensation til landbrugere, ikke blot for tab og omkostninger som følge af angreb af store rovdyr, men også for de afbødende foranstaltninger, der er gennemført, med henblik på at sikre sameksistensen mellem store rovdyr og bæredygtige praksisser for husdyravl; understreger, at kompensationsordninger, der er udformet på en sådan måde, at husdyravl og tilstedeværelsen af store rovdyr ikke betyder, at landbrugerne mister fortjeneste, bør dække direkte og indirekte udgifter i forbindelse med rovdyrangreb og bør kombineres med forebyggende foranstaltninger for at opnå den størst mulige effektivitet; fremhæver vigtigheden af på retfærdig og omfattende vis at kompensere for tab af husdyr forårsaget af store rovdyr, herunder hybridarter; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at forbedre adgangen til økonomisk kompensation; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at det stigende antal angreb begået af store rovdyr betyder, at både de ressourcer, der afsættes til beskyttelse af domesticerede dyr og til betaling af kompensation, også er stigende; beklager, at den kompensation, der betales til husdyravlere efter et angreb, er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer Kommissionen til at overveje at ændre sine landbrugsretningslinjer, så kompensation for skader forvoldt af store rovdyr lettere kan gives som statsstøtte;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (2) EUT C 356 af 4.10.2018, s. 38. (3) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. (4) EFT L 38 af 10.2.1982, s. 3. (5) IUCN's røde liste over truede arter, "Canis lupus (Grey Wolf)", tilgået den 23. november 2022. (6) Large Carnivore Initiative for Europe – Specialist Group of the IUCN Species Survival Commission for the Standing Committee of the Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats, ‘Assessment of the conservation status of the Wolf (Canis lupus) in Europe‘, 2. september 2022. (7) https://rm.coe.int/inf45e-2022-wolf-assessment-bern-convention-2791-5979-4182-1-2/1680a7fa47, idem. s. 2. (8) Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2021 med titlen Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (C(2021)7301). (9) 1 Cortés, Y. et al., "A decade of use of damage prevention measures in Spain and Portugal", Carnivore Damage Prevention News, 2020. (10) Oliveira, T., et al., "The contribution of the LIFE program to mitigating damages caused by large carnivores in Europe", Global Ecology and Conservation, bind 31, 2021.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om arven for det europæiske ungdomsår 2022 (2022/2953(RSP))

P9_TA(2022)0424 B9-0512/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)(1),

–  der henviser til artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4, i TEUF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022)(2),

–  der henviser til Bratislavakøreplanen af 16. september 2016,

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017,

–  der henviser til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder af 4. marts 2021,

–  der henviser til Europarådets henstilling (CM/Res(2017)4 af 31. maj 2017 om ungdomsarbejde,

–  der henviser til Europarådets ungdomssektorstrategi 2030 af 23. januar 2020,

–  der henviser til Europarådets reviderede europæiske charter om unges medindflydelse i kommunalt og regionalt liv,

–  der henviser til Europarådets henstilling (CM/Res(2019)4 om støtte til unge flygtninge i overgangen til voksenlivet,

–  der henviser til resolution af vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027(3),

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan for det europæiske uddannelsesområde af 30. september 2020,

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om udformning af digital uddannelsespolitik(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner om intelligent ungdomsarbejde af 7. december 2017(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner om unge og fremtidens arbejde af 5. juni 2019(6),

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om digitalt ungdomsarbejde af 3. oktober 2019(7),

–  der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for fastlæggelse af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde(8) og gennemførelsen heraf via den såkaldte Bonnproces,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2020 om ungdomsgarantien(9),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling(10),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt(11),

–  der henviser til Kommissionens formands tale om Unionens tilstand af 15. september 2021,

–  der henviser til sin beslutning af 18. oktober 2022 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(12),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU's ungdomstest,

–  der henviser til konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid for så vidt angår uddannelse og ungdom,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det europæiske ungdomsår blev annonceret af Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i hendes tale om Unionens tilstand den 15. september 2021, hvor hun understregede unge europæeres betydning med hensyn til at opbygge en bedre fremtid – grønnere, mere inklusiv, bæredygtig og digital – og give dem flere og bedre muligheder ved at sikre, at deres stemmer bliver hørt, og ved at sætte dem i fokus efter covid-19-pandemien;

B.  der henviser til, at det europæiske ungdomsår blev udformet med henblik på at nå de fire generelle mål, nemlig at forny de positive perspektiver for unge og hjælpe dem med at overvinde pandemiens konsekvenser for deres liv; at støtte og sætte unge i stand til at blive aktive og engagerede borgere; at informere de unge generationer bedre om de muligheder, som offentlige politikker på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan giver dem; og at integrere ungdomspolitikken på tværs af alle relevante EU-politikområder;

C.  der henviser til, at disse mål bygger på en række allerede eksisterende EU-politiske initiativer, bl.a. den europæiske ungdomsgaranti, den europæiske ungdomsstrategi og EU's ungdomsdialog, den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde og udsigterne til et europæisk uddannelsesområde; der henviser til, at disse politikker har identificeret hårdt tiltrængte og presserende mål for effektivt at forbedre leve-, lærings- og arbejdsvilkårene for alle unge, men at gennemførelsen af dem fortsat i vid udstrækning er fragmenteret og ufuldstændig; der henviser til, at det europæiske ungdomsår derfor forventes at fungere som en accelerator til fuldt ud at gennemføre disse politikker gennem en koordineret tilgang, en solid metode og proces og give unge flere og bedre muligheder for at deltage som forandringsskabere i samfundet;

D.  der henviser til, at de unges mest almindelige forventninger til det europæiske ungdomsår med hensyn til demokrati er, at beslutningstagerne lytter mere til deres krav og reagerer på dem (72 %) og støtter deres personlige, sociale og faglige udvikling (71 %)(13);

E.  der henviser til, at ungdomsorganisationer er blandt de vigtigste redskaber til unges deltagelse i det offentlige liv og til adgang til udviklingsmuligheder gennem mobilitet og ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder; der henviser til, at det civilsamfundsmæssige råderum for mange ungdomsorganisationer indskrænkes i flere EU-medlemsstater(14);

F.  der henviser til, at der fortsat er forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, hvilket ofte har en negativ indvirkning på unge med færre muligheder fra landdistrikter eller fjerntliggende områder og unge fra alle typer mindretal med hensyn til muligheder for uddannelse, erhvervelse af færdigheder og arbejde; der henviser til, at alt for mange unge i Europa befinder sig i usikre levevilkår og står over for store finansielle risici for at kunne fortsætte deres studier og tilegne sig de færdigheder og erfaringer, der er nødvendige for at opnå en kvalitetsrig start på deres arbejdsliv;

G.  der henviser til, at unge er blandt dem, der er hårdest ramt af de økonomiske, psykologiske og sociale bivirkninger af covid-19-pandemien og de økonomiske og politiske spændinger, der er forårsaget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder stigende regninger som følge af den ødelæggende energikrise og de ondsindede udsigter i lyset af den stigende miljøforringelse, som bringer deres fysiske og mentale trivsel i fare;

H.  der henviser til, at de eksisterende værktøjer og ressourcer for unge og deres inddragelse i politikudformningen ofte ikke gøres tilgængelige og synlige for alle, og at mange unge og ungdomsledede organisationer derfor ikke er klar over dem, eller at de ikke i tilstrækkelig grad høres eller inddrages af beslutningstagerne i den politiske beslutningsproces;

I.  der henviser til, at det europæiske ungdomsårs succes i denne forbindelse ikke kun bør måles på baggrund af antallet af arrangementer, der afholdes, eller deltagelsen heri, men også på grundlag af de mekanismer og politikker, der er sat i gang eller fremmet med henblik på at få en positiv indvirkning på unges stilling og rolle i samfundet;

J.  der henviser til, at den ekstremt forhastede vedtagelse af afgørelsen har vist sig at være en stor udfordring for EU-institutionerne og interessenterne med hensyn til at forberede det europæiske ungdomsår på passende vis og med henblik på at nå de fastsatte mål; der henviser til, at det er desto mere beklageligt i betragtning af de presserende behov for at forbedre unges liv i Europa; der henviser til, at den tid, der var til rådighed under disse omstændigheder, ikke var tilstrækkelig til at gennemføre et meningsfuldt og virkningsfuldt europæisk ungdomsår; der henviser til, at der bør tages ved lære af disse erfaringer for fremtidige europæiske år;

K.  der henviser til, at det europæiske ungdomsår allerede er ved at blive afsluttet, og at forberedelserne er i gang for at sikre dets varige virkning;

Betingelser for etablering og anvendelse af europæiske år

1.  glæder sig over det europæiske ungdomsår 2022 som EU's stærke engagement i unge og kommende generationer; understreger, at unge under covid-19-pandemien blev hårdest ramt af sundhedsforanstaltningerne, hvilket påvirkede deres adgang til et socialt og kulturelt liv og skadede deres adgang til uddannelse;

2.  beklager dybt betingelsen for lanceringen af det europæiske ungdomsår, navnlig den forhastede tidshorisont for vedtagelsen af forordningen, som forsinkede gennemførelsen og finansieringen af mange projekter; beklager endvidere, at den påvirkede kommunikationen om det europæiske ungdomsår i medlemsstaterne og til ungdomsorganisationer og de unge selv; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forlænge det europæiske ungdomsår indtil den næste Europadag den 9. maj 2023, uden at dette berører starten på det europæiske år for færdigheder;

3.  beklager, at beslutninger om fremtidige europæiske år stadig kan være genstand for sene meddelelser, og opfordrer Kommissionen til at inddrage de relevante institutioner og det berørte civilsamfund fuldt ud i god tid forud for startdatoen for et fremtidigt europæisk år for at maksimere deres virkning; fremhæver, at annoncering af europæiske år kun få måneder før deres planlagte påbegyndelse ikke kan blive en ny norm, da dette bringer hele projektets styrke i fare; opfordrer Kommissionen til i fremtiden at sikre, at de europæiske år kan forberedes rettidigt for alle interessenter;

4.  glæder sig over den interinstitutionelle afsluttende konference om det europæiske ungdomsår med titlen "Claim the future" den 6. december 2022; glæder sig også over, at indholdet blev foreslået og arrangeret i fællesskab af unge; anerkender, at de valgte emner fokuserede på et inklusivt Europa gennem uddannelse, et digitalt Europa gennem uddannelse, europæisk trivsel gennem integration af mental sundhedspleje og europæisk trivsel gennem tilgængelig mental sundhedspleje; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage og afspejle disse emner og konklusioner i arven for det europæiske ungdomsår;

5.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en meddelelse, der beskriver opfølgningen på det europæiske ungdomsår med henblik på at nå dets fire mål, yde støtte til nye initiativer og give dem mulighed for at vokse, opnå fuld integration af EU's ungdomspolitikker på tværs af alle politikområder og iværksætte en vurdering og rapportere tilbage til Parlamentet om ungdomsårets konkrete bidrag til gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien 2019-2027 og EU's dagsorden for ungdomsarbejde;

6.  fremhæver, at en håndgribelig og konkret arv på den ene side bør bestå i gennemførelsen af en metode til at inddrage og lytte til unge i hele EU og på den anden side i gennemførelsen af nye europæiske og nationale politikker, der er direkte afledt af det europæiske ungdomsårs resultater;

7.  glæder sig over Kommissionens forskellige generaldirektoraters finansielle bidrag og initiativer; bemærker imidlertid, at nogle af de beskrevne aktiviteter under alle omstændigheder ville have fundet sted eller kun i ringe grad ville have noget at gøre med målene for det europæiske ungdomsår; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilke projekter der er nyoprettet inden for rammerne af det europæiske ungdomsår, og hvilke der allerede eksisterede og er blevet ommærket med henblik på det europæiske ungdomsår; insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne skal have et klart billede af den nøjagtige finansiering af det europæiske ungdomsår;

Sikring af meningsfuldt ungdomsengagement og en meningsfuld inddragelse af unge i politikudformning og beslutningstagning

8.  fremhæver, at en tredjedel af borgerpaneldeltagerne i konferencen om Europas fremtid var unge mellem 16 og 25 år; støtter de forslag, der blev fremsat på plenarforsamlingen for konferencen om Europas fremtid den 9. maj 2022, navnlig dem, der direkte eller indirekte opfordrede til at fremme politikker, der fokuserer på unge;

9.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en fuldt udbygget "EU-ungdomstest" for at sikre unges meningsfulde engagement, deltagelse og indsats i forberedelsen af alle EU-politikker, udarbejde en systematisk konsekvensanalyse af dens forslag for at sikre, at de fremmer og afspejler unges behov, og træffe afbødende foranstaltninger, hvis de har en negativ indvirkning; mener, at en sådan proces er afgørende for at tage hensyn til unges holdninger, forbedre EU-politikkernes positive indvirkning på dem og gøre dem klart synlige for dem, da den næste generation er direkte berørt af de politikker, der udformes i dag; understreger, at EU-ungdomstesten ikke blot skal blive en bureaukratisk tjekliste, men at den bør inddrage folk på en holistisk måde for at nå sit mål; mener, at testens resultater bør danne grundlag for og være forbundet med allerede eksisterende processer såsom EU's ungdomsdialog;

10.  foreslår en opfølgning på det europæiske ungdomsår med en regelmæssig struktureret dialog med unge i Kultur- og Uddannelsesudvalget med idéen om at foreslå en demokratisk platform for unges åbne og inklusive deltagelse i den politiske beslutningsproces på EU-plan;

11.  gentager sin anmodning til Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle og anvende moduler om globalt medborgerskab og unionsborgerskab i nationale læseplaner og erfaringer med læringsmobilitet for at bidrage til et mere aktivt og deltagelsesbaseret medborgerskab, et mere ungdomsinklusivt politisk system og bekæmpe racisme i alle dens former, forskelsbehandling og kønsbaseret vold med henblik på at udrydde fordomme og opbygge inkluderende samfund uden strukturel racisme, der fremmer tolerance, mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at stille de nødvendige værktøjer og muligheder til rådighed for lærere til aktivt at engagere sig i at skabe en fælles EU-ramme for undervisning i medborgerkundskab, f.eks. gennem Erasmus+-undervisningsakademier eller Jean Monnet-læreruddannelse;

12.  ser et stort potentiale i at få decentrale arrangementer til at bringe EU tættere på de unge og foreslår, at der oprettes en årlig EU-festival for kultur og idéer til fremme af lokale debatter og kulturelle aktiviteter om alle aktuelle emner, som de unge vælger omkring den symbolske dato den 9. maj;

Intensivering af foranstaltningerne til fremme af unges trivsel

13.  understreger forbindelsen mellem unges trivsel og de lærings- og arbejdsmuligheder og ‑evner samt levestandard, der er til rådighed for dem i deres bopælsland; bemærker med bekymring, at unge oplever stigende angst og psykiske lidelser som følge af bl.a. konsekvenserne af covid-19-pandemien, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, de øgede leveomkostninger og energifattigdom og klimakrisen;

14.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde en europæisk plan for beskyttelse af mental sundhed inden for uddannelse, herunder uformel og ikkeformel læring, med henblik på at pleje vores yngre generations trivsel i alle dens former; insisterer på betydningen af at yde regelmæssig psykologisk støtte til lærende, lærere og undervisere som en del af uddannelsessystemet; tilskynder til en intensivering af forbindelserne mellem uddannelsesinstitutioner og kultur-, ungdoms- og idrætsorganisationer samt netværk af psykologiske rådgivere for at tilbyde fritidsaktiviteter med henblik på at øge unges sociale engagement;

15.  er bekymret over de alvorlige konsekvenser af inflation, stigende bolig- og forsyningspriser og manglen på boliger i visse destinationslande for unges mobilitet, hvilket især hindrer unge med færre muligheder; fremhæver betydningen af at sikre, at EU-programmer yder tilstrækkelig finansiel støtte til unge og ungdomsledede organisationer til at gennemføre mobilitetserfaringer, hvad enten det er med henblik på læring, uddannelse eller solidaritet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til omhyggeligt at tilpasse omfanget af den finansielle støtte, der ydes til unge til mobilitetserfaringer, for at sikre den socialt inklusive dimension af EU-programmer;

Bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold blandt unge og en kvalitetsstart på arbejdsmarkedet

16.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at gennemføre børnegarantien for at sikre, at alle børn i nød har adgang til gratis og effektiv førskoleundervisning og børnepasning, kvalitetsuddannelse, herunder skolebaserede aktiviteter, sundhedspleje og effektiv adgang til sund ernæring og anstændige boliger; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gennemføre den styrkede ungdomsgaranti, der sikrer, at alle unge modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, lærlingeuddannelser og praktikophold i overensstemmelse med deres behov; glæder sig over Kommissionens indsats for at lette udvekslingen af god praksis og koordineringen af de nationale handlingsplaner i denne henseende og opfordrer den til at fortsætte indsatsen, indtil målene er nået fuldt ud;

17.  insisterer på ungdomsarbejdets afgørende rolle med hensyn til at tackle de udfordringer, som unge står over for, navnlig når det drejer sig om dets bidrag til personlig udvikling, trivsel og selvrealisering; opfordrer medlemsstaterne til bedre at anerkende værdien af ungdomsarbejde og til på bæredygtig vis at genopbygge og styrke strukturerne for ungdomsarbejde, hvor der er behov for det;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå en fælles retlig ramme for at sikre en rimelig løn for praktikophold og lærlingeuddannelser; insisterer på, at der bør sikres anstændige arbejdsvilkår og rimelig løn til alle praktikanter for at undgå udnyttende praksis;

19.  understreger, at overgangen fra skole til arbejde i høj grad afhænger af anerkendelsen af unges uddannelser, kvalifikationer eller læringsophold i udlandet; beklager, at der fortsat er hindringer på dette område, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en sådan anerkendelse automatisk og navnlig udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver; opfordrer medlemsstaterne til også at validere og anerkende de kompetencer og færdigheder, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring og ungdomsarbejde sideløbende med formel uddannelse i hele Unionen og uden for EU; gentager, at dette ikke bør undergrave retten til videregående uddannelse af høj kvalitet;

Investering i den næste generation gennem uddannelse

20.  fremhæver, at investeringer i unges læringsmuligheder har en direkte indvirkning ikke blot på unges fremtid som enkeltpersoner, men også på den økonomiske sundhed og samhørighed i samfundet som helhed; understreger behovet for at tackle de udfordringer, som unge, der forskelsbehandles eller har færre muligheder, står over for med hensyn til at få adgang til forskellige niveauer af formelle, uformelle og ikkeformelle uddannelsesrammer, bl.a. unge kvinder, unge medlemmer af LGBTIQ+-samfund, unge migranter, unge asylansøgere og flygtninge og lærende med handicap og funktionsnedsættelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til i væsentlig grad at øge de offentlige udgifter til uddannelse, herunder digital uddannelse, erhvervsuddannelse, opkvalificering og omskoling; opfordrer Kommissionen til at fremme fælles indikatorer med henblik på at vurdere virkningen af investeringer, herunder NextGenerationEU, og reformer med henblik på at fremme særlige ungdoms- og uddannelsespolitikker;

21.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om fuldt ud at gennemføre det europæiske uddannelsesområde senest i 2025; glæder sig derfor over de fremskridt, der allerede er gjort i visse medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at styrke deres digitale infrastruktur, konnektivitet og undervisningsplaner og til i tilstrækkelig grad at uddanne lærere og undervisere og til at udstikke retningslinjer for fremme af digitale færdigheder med henblik på at forbedre nye undervisningsmetoder og ruste unge til effektivt at få adgang til information, aflive desinformation og bekæmpe onlinevold såsom tilskyndelse til had, racisme, online seksuelt misbrug af børn, kønsbaseret vold, cybermobning og ghosting; minder om den eksisterende kønsbestemte uddannelsesmæssige kløft inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM) og behovet for korrigerende foranstaltninger for at udfylde dette hul; glæder sig til Kommissionens midtvejsevaluering af handlingsplanen for digital uddannelse (2012-2027);

o
o   o

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 202 af 7.6.2016, s. 47. (2) EUT L 462 af 28.12.2021, s. 1. (3) EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1. (4) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 2. (5) EUT C 418 af 7.12.2017, s. 2. (6) EUT C 189 af 5.6.2019, s. 28. (7) EUT C 414 af 10.12.2019, s. 2. (8) EUT C 415 af 1.12.2020, s. 1. (9) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 101. (10) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 75. (11) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 82. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0359. (13) 2022 ungdom og demokrati i det europæiske ungdomsår Eurobarometer-undersøgelse, offentliggjort den 6. maj 2022. (14) Shrinking space for civil society: its impact on young people and their organisations Resolution on Combating shrinking space with expanding opportunities for youth organisations, national youth councils and international non-governmental youth organisations Voicify: Part of Europe

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om forbedring af EU-forordninger om vilde og eksotiske dyr, der skal holdes som selskabsdyr i Den Europæiske Union gennem en EU-positivliste (2022/2809(RSP))

P9_TA(2022)0425 B9-0489/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til andragender nr. 0697/2020, 0744/2020 og 0786/2020,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 114, 191 og 192,

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

–  der henviser til Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH, grundlagt som OIE) sundhedskodekser for terrestriske og akvatiske dyr,

–  der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr og Europarådets resolution om hold af vilde dyr som selskabsdyr,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv"(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om beskyttelse af EU's indre marked og forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr(2),

–  der henviser til sin beslutning af den 15. september 2016 om EU's strategiske mål for det 17. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Johannesburg (Sydafrika) fra den 24. september til den 5. oktober 2016(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 med titlen "EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter" (COM(2016)0087) og til Rådets konklusioner af 20. juni 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(5) og til Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven")(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(8) (forordningen om invasive arter),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har modtaget andragende nr. 0697/2020, 0744/2020 og 0786/2020, som giver anledning til bekymring over de velfærds- og sundhedsrisici, der er forbundet med handel med vilde og eksotiske dyr i EU, og opfordrer til, at der vedtages en EU-positivliste, der definerer de dyr, der kan holdes som selskabsdyr;

B.  der henviser til, at biodiversitet er en integreret del af verdens kulturarv; der henviser til, at princippet om "One Health" afspejler, at menneskers sundhed, dyr og miljøet er indbyrdes forbundne; der henviser til, at de nuværende oplysninger har vist, at covid-19-pandemien kan være opstået fra et dyr(10), hvilket viser, at handelen med eksotiske dyr kræver større opmærksomhed, da den vedrører store sundhedsrisici for hele befolkningen;

C.  der henviser til, at 70 % af de patogener, der forårsager sygdomme hos mennesker, er af animalsk oprindelse, og at disse sygdomme, kendt som zoonoser, kan overføres af tamdyr eller vildtlevende dyr(11); der henviser til, at handelen med vilde dyr og planter øger kontakten mellem mennesker og vilde dyr og er en nøglefaktor i den potentielle udvikling af afsmittende virkninger, hvilket fører til spredning af virussygdomme, herunder nye sygdomme, til mennesker;

D.  der henviser til, at der ifølge skøn holdes mere end 100 millioner dyr i Europa som kæledyr, herunder små pattedyr, fugle, krybdyr, fisk og padder(12); der henviser til, at mange af disse arter blev indfanget i naturen og dermed udtømte de naturlige bestande;

E.  der henviser til, at vilde arter har særlige behov og lider meget, når de fanges, transporteres og anbringes i fangenskab; der henviser til, at et betydeligt antal vilde og eksotiske dyr ifølge de seneste data dør i løbet af det første år, hvor de er blevet kæledyr, og at langt størstedelen af dem er en følge af kvælning, sygdom, sult og dehydrering under transit, hvilket også fremgår af FN's miljøprogram;

F.  der henviser til, at der er et presserende behov for at øge offentlighedens bevidsthed om velfærden hos vilde og eksotiske dyr, der holdes som kæledyr, herunder de bekymrende sundhedsmæssige, adfærdsmæssige og veterinære problemer;

G.  der henviser til, at en ud af fire pattedyrarter og en ud af otte fuglearter ifølge Den Internationale Naturværnsunion (IUCN) er udsat for en høj risiko for udryddelse, mens én ud af tre padder er truet; der henviser til, at veldokumenteret dokumentation bekræfter, at handel med eksotiske kæledyr er en af de største trusler mod disse arters overlevelse;

H.  der henviser til, at invasive ikkehjemmehørende arter er en af de fem vigtigste årsager til tab af biodiversitet både i Europa og på verdensplan; der henviser til, at Kommissionen har anslået, at omkostningerne til kontrol og håndtering af skader forårsaget af invasive arter i EU beløber sig til 12 mia. EUR om året; der henviser til, at en række medlemsstater i strid med EU-retten stadig ikke har etableret et fuldt fungerende overvågnings- og kontrolsystem til overvågning af invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, hvilket har fået Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer mod dem;

I.  der henviser til, at mange vilde og eksotiske dyr, der holdes som selskabsdyr, udgør en alvorlig trussel mod menneskers sikkerhed som følge af deres naturlige adfærd og udviser aggressive eller rovdyrsmæssige træk, som forværres af den stress, de udsættes for i fangenskab;

J.  der henviser til, at de nationale regler, der pålægger restriktioner for hold af eksotiske selskabsdyr, varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat og i nogle tilfælde er modstridende, hvilket gør det yderst vanskeligt for medlemsstaterne at føre en sammenhængende politik på dette område på europæisk plan, og at der desuden er huller i den nuværende nationale lovgivning vedrørende eksotiske selskabsdyr(13); der henviser til, at lovbestemmelser enten kan forbyde opbevaring af visse dyrearter (en negativliste eller sortliste) eller kun tillade, at nogle arter holdes (en positiv- eller hvidliste), og at negativlisten er det mest almindeligt anvendte system til regulering af hold af eksotiske selskabsdyr,

K.  der henviser til, at den nuværende situation fastholder eksisterende hindringer, fragmenterer Unionens indre marked og skaber alvorlige forskelle mellem de medlemsstater, der har en positivliste i deres lovgivning, og dem, der ikke har det; der endvidere henviser til, at selv positivlister varierer mellem nogle medlemsstater og andre, herunder med hensyn til spørgsmål som f.eks. listeopførelse af arter, forskellige beskyttelsesniveauer eller forskelle i den måde, hvorpå risikovurderingen er blevet udført;

L.  der henviser til, at negativlistetilgangen i sagens natur er reaktiv og mindst forebyggende, da ethvert dyr, der ikke er opført på en negativliste, som standard kan holdes, hvilket medfører, at listen er temmelig lang; der henviser til, at de arter, der handles med, hele tiden ændrer sig på grundlag af de nuværende tendenser, således at enhver negativliste skal ajourføres regelmæssigt;

M.  der henviser til, at forskere med bekymring har fremhævet, at EU-listen over forbudte invasive ikkehjemmehørende arter, som er medtaget i forordningen om invasive arter, er utilstrækkelig til at imødegå den trussel, som invasive ikkehjemmehørende arter udgør for EU's biodiversitet;

N.  der henviser til, at manglen på en positivliste i hele EU over dyr, der kan holdes som selskabsdyr, undergraver både menneskers og dyrs velfærd og sundhed og udgør en trussel mod biodiversiteten;

O.  der henviser til, at det vil være nødvendigt med en passende grad af bevidsthed om ansvarlig hold af selskabsdyr for at forbedre effektiviteten af en positivliste og forbedre både kæledyrets og ejerens velfærd;

P.  der henviser til, at 19 medlemsstater har støttet holdningsdokumentet om en ny EU-lovgivningsmæssig ramme for en EU-positivliste for hold af selskabsdyr på vegne af Cypern, Litauen, Luxembourg og Malta som forelagt på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2022;

1.  gentager, at forebyggelse bør prioriteres højest som den mest omkostningseffektive, humane og miljømæssigt ønskelige foranstaltning; der henviser til, at EU skal udnytte muligheden for at indarbejde erfaringerne fra covid-19-pandemien i sine politikker; understreger Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at koordinere og støtte tilgangen "One Health" i EU;

2.  understreger, at handelen med eksotiske dyr kan udgøre en fare ikke blot for dyrevelfærden, men også for menneskers sundhed på grund af risikoen for zoonoser, og at EU derfor bør vedtage sammenhængende lovgivning, der forhindrer disse typer af potentielle sygdomme, der kan føre til folkesundhedsproblemer;

3.  minder om, at handelen med eksotiske vilde dyr allerede har vist, at den kan føre til tab af biodiversitet, både i det levested, som arten stammer fra, og i Unionens økosystemer; understreger, at den europæiske handelspolitik skal sikre, at praksis inden for handel med selskabsdyr ikke bringer vilde og eksotiske dyrs velfærd i fare eller bidrager til tab af biodiversitet, og at hold af sådanne dyr som selskabsdyr ikke bringer dyrets eller ejerens velfærd i fare;

4.  udtrykker sin bekymring over, at de nuværende bestemmelser i medlemsstaterne om handel med og hold af vilde og eksotiske dyr er fragmenterede og ikke konsekvente, ofte ikke omfatter dyreriget ved primært at tage hånd om pattedyr, samtidig med at der ses bort fra de store grupper af fugle, krybdyr, padder, insekter og prydfisk, som i øjeblikket er meget repræsenteret i handelen med selskabsdyr, og over, at de kan udgøre en fare for hjemmehørende arter og økosystemer, hvis de slippes ud;

5.  understreger, at inkonsekvent lovgivning gør det vanskeligt at indsamle nøjagtige data; understreger, at de EU-databaser, der er udformet til at spore handelen med dyr til og mellem medlemsstaterne, ikke registrerer kilderne til dyr, og at CITES kun vedrører den relative lille andel af dyrearter, der er opført i bilagene;

6.  fremhæver, at flere europæiske lande allerede har gennemført positivlister baseret på flere kriterier såsom dyrevelfærd, miljø, menneskers sundhed, opdræts- og opstaldningskrav og forsigtighedsprincippet; glæder sig også over, at flere andre er i færd med at udvikle positivlister eller forske i positivlister;

7.  bemærker med beklagelse, at bestemmelserne i EU-retten i øjeblikket er utilstrækkelige til at tackle dyrevelfærd, folkesundhed og sikkerhed og de invasionsrisici, der er forbundet med handel med og hold af vilde og eksotiske dyr som selskabsdyr; understreger, at EU's dyresundhedslovgivning ikke var udformet til at håndtere handel med eksotiske selskabsdyr, og at ingen af EU's retsakter om dyrevelfærd regulerer velfærden for dyr, der holdes og handles som selskabsdyr på EU's indre marked;

8.  fremhæver, at en positivliste ofte er en kortere, særskilt liste, der er af forebyggende karakter og skaber klarhed om, hvilke arter der må holdes i et land; påpeger, at en positivliste også er meget lettere at ajourføre end en negativliste, da alle arter, der ikke er opført på listen, som udgangspunkt er forbudt holdt, hvilket bidrager til at forenkle lovgivningen på europæisk plan og reducere de administrative omkostninger; understreger, at forskning i tilgangen med en positivliste viser, at den er effektiv med hensyn til at reducere handelen med vilde og eksotiske dyr og øge offentlighedens bevidsthed(14);

9.  afvejer fordelene ved en europæisk positivliste, der kan regulere handelen med vilde og eksotiske dyr og begrænse, at de holdes som selskabsdyr, som anført i de andragender, som Udvalget for Andragender har modtaget; noterer sig opfordringen fra nogle medlemsstater til at oprette en positivliste for hele EU under passende velfærdsbetingelser; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af merværdien og gennemførligheden af at opstille en sådan liste ved hjælp af et videnskabeligt baseret sæt kriterier til bestemmelse af, hvilke arter der er egnede som selskabsdyr, og herunder en omhyggelig analyse af forskellige kriterier, der allerede anvendes i de nationale positivlister, med henblik på at fastlægge de mest effektive kriterier, som eventuelt kan vedtages på en EU-dækkende positivliste baseret på medlemsstaternes bedste praksis, eksisterende erfaringer og indhøstede erfaringer; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse for at analysere dette spørgsmål i forbindelse med en streng og rettidig gennemførelse af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter;

10.  understreger, at det er af afgørende betydning for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, at alle medlemsstater uden yderligere forsinkelse udarbejder og gennemfører effektive handlingsplaner til håndtering af de mest invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, og sikrer, at der etableres fuldt fungerende strukturer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014 med henblik på at gennemføre passende kontroller med henblik på at forhindre utilsigtet og forsætlig introduktion og spredning i Unionen af invasive ikkehjemmehørende arter;

11.  noterer sig, at hold af selskabsdyr ikke er reguleret på EU-plan, men på nationalt plan, og at nogle medlemsstater har opstillet positivlister for dyrearter; understreger, at den internationale handel med vilde dyr og planter og den tilsvarende lovgivning til regulering heraf bør være baseret på videnskabelig dokumentation;

12.  mener, at revisionen af EU's handlingsplan for forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter bør føre til øget bevidsthed om ulovlig handel og have en positiv indvirkning på dyrevelfærd og på velfærden for eksotiske og vilde dyr, der kan holdes som selskabsdyr i EU;

13.  understreger, at de dyr, der er opført på en positivliste, ikke må udgøre en særlig fare for menneskers sundhed, skal være lette at håndtere og skal holdes under forhold, der respekterer deres grundlæggende fysiologiske, etologiske og økologiske behov; understreger, at ingen eksotiske og vilde dyrearter bør opføres på listen, hvis der er klare tegn på, at de, hvis de slipper ud eller udsættes i naturen, vil være i stand til at overleve og dermed udgøre en risiko for de hjemmehørende økosystemer og dermed ændre de hjemmehørende arters underhold ved at blive invasive arter, når de først er blevet udsat i det naturlige miljø;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (2) EUT C 294 af 23.7.2021, s. 40. (3) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 136. (4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 117. (5) EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1. (6) EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1. (7) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1. (8) EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35. (9) EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1. (10) Briefing om coronavirus og handel med vilde dyr og planter, Europa-Parlamentet,Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, 4. maj 2020. (11) WOAH,Konceptet om "One Health", den 14. januar 2013. (12) Rådet for Den Europæiske Union, "Holdningsdokument om en ny EU-lovgivningsramme for en EU-positivliste for hold af selskabsdyr på vegne af Cypern, Litauen, Luxembourg og Malta", 16. maj 2022. (13) Som det fremgår af undersøgelsen "Analysis of national legislation related to the hold and sale of exotic pets in Europe" (Analyse af national lovgivning vedrørende hold og salg af eksotiske selskabsdyr i Europa), som blev offentliggjort i juni 2020 af Eurogruppen for dyr. (14) World Animal Protection, "Think positive – An overview of national and international Positive Lists", september 2020.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om menneskerettighedssituationen i Egypten (2022/2962(RSP))

P9_TA(2022)0426 RC-B9-0505/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten,

–  der henviser til erklæringerne om Egypten fra talsmanden for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

–  der henviser til EU's naboskabspolitik og til fælles meddelelse af 9. februar 2021 med titlen "Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – en ny dagsorden for Middelhavsområdet" (JOIN(2021)0002),

–  der henviser til det 13. interparlamentariske møde mellem EU og Egypten, som blev afholdt den 29. september 2022,

–  der henviser til det aftalememorandum mellem EU, Egypten og Israel om samarbejde vedrørende handel med samt transport og eksport af naturgas til Den Europæiske Union, som blev undertegnet i Kairo den 15. juni 2022,

–  der henviser til den seneste erklæring fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder om Egypten,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Egypten for 2019-2020,

–  der henviser til erklæringen af 8. november 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, hvori der opfordres til øjeblikkelig løsladelse af Alaa Abdel Fattah,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, vedrørende tortur, vedrørende ytringsfrihed, vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, vedrørende vold mod kvinder og piger og vedrørende LGBTI-personers rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder og det arabiske charter om menneskerettigheder, som alle er ratificeret af Egypten,

–  der henviser til Egyptens forfatning, navnlig artikel 52 om forbud mod alle former for tortur, artikel 73 om forsamlingsfrihed og artikel 93 om den bindende karakter af den internationale menneskerettighedslovgivning,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Egypten var vært for den 27. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP27) i Sharm El-Sheikh; der henviser til, at denne internationale begivenhed satte fokus på Egyptens indenlandske undertrykkelse af fredelige og legitime stemmer i civilsamfundet;

B.  der henviser til, at Egypten i 2021 lancerede sin nationale menneskerettighedsstrategi og sin nationale dialog, som officielt havde til formål at forbedre dets resultater på menneskerettighedsområdet og skabe et mere inkluderende politisk miljø; der henviser til, at det egyptiske præsidentielle benådningsudvalg blev nedsat i april 2022 og har til opgave at gennemføre civilsamfundsorganisationers undersøgelser af sager om fanger, hvis situation ikke er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder; der henviser til, at udvalget har set bort fra alvorlige tidligere og igangværende menneskerettighedskrænkelser, og at der ikke er sket væsentlige ændringer et år efter lanceringen af den nationale menneskerettighedsstrategi og Egyptens nationale dialog; der henviser til, at Underudvalget vedrørende Politiske Spørgsmål, Menneskerettigheder og Demokrati same Internationale og Regionale Spørgsmål, der udspringer af associeringsaftalen mellem Egypten og Den Europæiske Union, fungerer som en ramme for drøftelse af menneskerettighedsspørgsmål mellem de to parter; der henviser til, at det næste møde i dette underudvalg er berammet til den 8. december 2022 i Kairo;

C.  der henviser til, at Egypten ikke ændrede nogen relevant retsakt forud for sit værtskab for COP27, heller ikke vedrørende retten til ytringsfrihed, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og mediefrihed, selv om det at give plads til plads til civilsamfundet er en fælles forpligtelse, der er nedfældet i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten og fastsat i den egyptiske forfatning; der henviser til, at den undtagelsestilstand, som har været i kraft siden 2017, ikke er blevet ophævet; der henviser til, at masseretssagerne og massetilbageholdelserne fortsætter, og at militær- og statssikkerhedsrelaterede nødretsdomstole dømmer titusinder af civile; der henviser til, at FN's særlige rapportører om forsamlings- og foreningsfrihed, om menneskerettighedsforkæmpere og om beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme den 8. juli 2021 i fællesskab gav udtryk for deres bekymring over Egyptens lov om ikkestatslige organisationer (NGO'er) fra 2019, dets lov om bekæmpelse af cyber- og informationsteknologiforbrydelser fra 2018, loven om terrorenheder fra 2015 og loven om offentlige møder og fredelige demonstrationer fra 2013; der henviser til, at den egyptiske regering ifølge den egyptiske kommission for rettigheder og frihedsrettigheder tilbageholdt næsten 734 personer i 18 guvernorater mellem den 1. oktober og den 14. november 2022;

D.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Alaa Abdel-Fattah, som har været vilkårligt tilbageholdt i det meste af de seneste ti år på grundlag af ubegrundede anklager, i november 2022 afbrød sin sultestrejke, som han havde indledt i april 2022, efter at han blev tvangsfodret, da han var døden nær i sin fængselscelle; der henviser til, at han siden begyndelsen af COP27 også var ophørt med at drikke vand; der henviser til, at Alaa stadig ikke har haft konsulær adgang til britiske embedsmænd, og at hans advokat blev nægtet at besøge ham; der henviser til, at Alaas familie tidligere har fået sporadisk lov til at besøge ham efter internationalt pres;

E.  der henviser til, at den egyptiske regering har udelukket uafhængige menneskerettighedsgrupper fra at deltage i COP27 ved hjælp af en hemmelig regeringskontrolleret registreringsproces, som frasorterede grupper, der er kritiske over for den egyptiske regering, uberettigede begrænsninger af friheden til at deltage i fredelige forsamlinger uden for bygningen, hvor COP27 blev holdt, og ubegrundede forsinkelser i udstedelsen af visa til personer, der kommer fra udlandet; der henviser til, at kun nogle uafhængige menneskerettighedsgrupper og menneskerettighedsforkæmperen Sanaa Seif var i stand til at deltage takket være hjælp fra internationale organisationer;

F.  der henviser til, at kvinderettighedsforkæmpere, LGBTIQ+-personer og forkæmpere for kopternes rettigheder stadig chikaneres, intimideres, anholdes og tilbageholdes, som f.eks. i sagen om Patrick George Zaki, som stadig er underlagt rejseforbud og afventer en retssag for en statslig nødret efter at have kritiseret sin regerings politik over for koptiske kristne, og sagen om de kvindelige influencere på de sociale medier, Haneen Hossam og Mawada Al Adham, som blev idømt hhv. tre og to års fængsel for opdigtede moralske anklager i 2020 efter at have danset afslappet i videoer på TikTok;

G.  der henviser til, at parterne på det niende møde i Associeringsrådet mellem EU og Egypten den 20. juni 2022 og de partnerskabsprioriteter for 2021-2027, der blev vedtaget den 19. juni 2022, gentog begge parters tilsagn om at fremme demokrati, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene og lige muligheder;

H.  der henviser til, at Egypten er en af EU's mangeårige strategiske partnere med fælles mål om at skabe stabilitet, fred og velstand i Middelhavsområdet og i Mellemøsten og til, at landet spiller en vigtig rolle for stabilitet i regionen; der henviser til, at EU er Egyptens største økonomiske partner og dets vigtigste kilde til udenlandske investeringer; der henviser til, at EU og Egypten i juni 2022 vedtog partnerskabsprioriteter på mange områder, herunder sikkerhed, terrorbekæmpelse og reform af retsvæsenet; der henviser til, at Egypten støttede den FN-resolution, der fordømmer Ruslands annektering af områder i Ukraine, og fortsat støtter EU's og internationale aktørers bestræbelser på at få standset den russiske angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Egypten har undertegnet et aftalememorandum med EU og Israel for at reducere gasimporten fra Rusland efter dets angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Kommissionen har afsat 100 mio. EUR til Egypten fra fødevare- og resiliensfaciliteten for at hjælpe det med at tackle de fødevaremangler, der skyldes angrebskrigen mod Ukraine;

1.  beklager dybt det fortsatte fravær af grundlæggende politiske rettigheder og frihedsrettigheder i Egypten, herunder i forbindelse med afholdelsen af FN's klimakonference COP27 i Sharm El-Sheikh; beklager, at COP27 ikke førte til en forbedring af menneskerettighedssituationen;

2.  fordømmer i de kraftigste vendinger de egyptiske myndigheders censur mod, chikanering og intimidering af repræsentanter for det egyptiske civilsamfund, der sågar har fundet sted i FN's internationale bygninger, og den nye bølge af anholdelser og tilbageholdelser i forbindelse med COP27; giver udtryk for sin opbakning til den tyske regering, som den 13. november 2022 indgav en klage over de egyptiske myndigheder over den overdrevne sikkerhedsovervågning af deltagerne i den tyske pavillon ved COP27; beklager, at uafhængige egyptiske NGO'er blev nægtet en engangsregistrering på COP27, og at det kun lykkedes en håndfuld at deltage og kun takket være den omstændighed, at internationale organisationer gav dem deres egne adgangskort; beklager de egyptiske myndigheders udvælgelse af civilsamfundsorganisationer, der ikke kritiserer myndighederne; understreger, at lokalsamfund og NGO'er fra Sinaihalvøen som legitime interessenter burde have haft lov til at deltage i COP27, eftersom den fandt sted på Sinaihalvøen; beklager Egyptens hemmelige proces, hvor der blev anvendt fortrolige udvælgelseskriterier til at udelukke kritiske menneskerettigheds-NGO'er; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til ikke at træffe nogen gengældelsesforanstaltninger over for de egyptiske menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, der offentligt gav udtryk for bekymring over Egyptens menneskerettighedskrænkelser under COP27;

3.  fordømmer på det kraftigste den fortsatte vilkårlige tilbageholdelse og varetægtsfængsling af titusindvis af samvittighedsfanger i Egypten, hvoraf mange tilbageholdes under umenneskelige forhold uden adgang til en retfærdig rettergang eller grundlæggende rettigheder, som det er bevist i Egyptens politiske fængsler i Wadi Natroun og Badr; bemærker, at en begrænset andel af Egyptens politiske fanger blev løsladt eller benådet af det præsidentielle benådningsudvalg i april 2022, hvor mellem 800 og 1 000 fanger blev løsladt fra vilkårlig varetægtsfængsling; fremhæver, at mindst 1 953 egyptere ifølge egyptiske NGO'er og Amnesty International er blevet vilkårligt arresteret og tilbageholdt siden da;

4.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til omgående at løslade Mohamed "Oxygen" Ibrahim, Mohamed Adel og Alaa Abdel Fattah og de tre advokater, som er modtagere af menneskerettighedsprisen 2020 fra Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union, Ibrahim Metwally Hegazy, Mohamed El Baqer og Hoda Abdelmoniem, samt Ezzat Ghoneim, Ahmed Amasha, Abdel Moneim Aboul Fotouh, Mohamed El Kassas, Ziad Abu El Fadl, Aisha El Shater, Mohamed Abo Houraira, Manal Agrama, Marwa Arafa, Hala Fahmy, Safaa El Korbagy, Tawfik Ghanim, Seif Thabit, Safwan Thabit, Sherif al Rouby, Anas El-Beltagy, Ahmed Douma, Mohamed Adel Fahmy, Nermin Hussein, Haneen Hossam, Mawadda el-Adham, Ismail Iskandarani, Seif Fateen, Hisham Genena, Omar Mohammed Ali, Aymen Moussa, Omar el Hout, Ahmed Moussa Abd El Khaleq og Ahmed Fayez, blandt mange andre, der er uretmæssigt tilbageholdt; understreger, at disse kvinder og mænd er egyptiske menneskerettighedsforkæmpere, journalister, fredelige aktivister, politikere, kvindelige influencere på de sociale medier eller forretningsmænd, der har nægtet at sælge deres aktiver til militæret; opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophæve rejseforbuddet mod Patrick George Zaki og Mahinour Al Masry;

5.  opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade den britisk-egyptiske menneskerettighedsforkæmper og fredelige aktivist Alaa Abdel-Fattah, som har modtaget en pris fra Deutsche Welle og Journalister uden Grænser, og som i det meste af de seneste ti år har været vilkårligt tilbageholdt på grundlag af ubegrundede anklager som følge af hans fredelige og legitime krav om flere rettigheder og frihedsrettigheder, og som langt fra er et enestående tilfælde, og tillade ham straks at rejse til Det Forenede Kongerige; fremhæver, at både Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har opfordret til hans løsladelse;

6.  gentager sin allerstærkeste fordømmelse af den udbredte brug af tortur i Egyptens sikkerhedsapparat; minder om, at Egyptens revolution den 25. januar 2011 begyndte som en offentlig protest mod politiets straffrihed efter tortur og drab på blandt andre bloggeren Khaled Said; opfordrer indtrængende Egypten til at samarbejde fuldt ud med de italienske myndigheders efterforskning af mordet på den italienske ph.d.-studerende Giulio Regeni, som blev tortureret til døde af sikkerhedsembedsmænd i 2016; gentager navnlig sin opfordring til at underrette general Tariq Sabir, oberst Athar Kamel Mohamed Ibrahim, oberst Uhsam Helmi og major Magdi Ibrahim Abdelal Sharif om retssagen mod dem i Italien; fordømmer på det kraftigste den dødbringende tortur mod økonomen Ayman Hadhoud, der døde den 5. marts 2022 efter at være blevet bortført med magt og tilbageholdt af sikkerhedsembedsmænd efter sin kritik af den økonomiske politik, og beklager dybt fraværet af en uafhængig obduktion og en troværdig efterforskning fra Egyptens anklagemyndigheds side;

7.  opfordrer indtrængende Egypten til at løslade alle 21 journalister, der i øjeblikket er fængslet for at udføre deres arbejde, som dokumenteret af Journalister uden Grænser og Komiteen til Beskyttelse af Journalister; understreger, at alle egyptere har ret til at få adgang til information uden deres regerings censur; bemærker beslutningen, der blev truffet under pres ved COP27-konferencens begyndelse, om at give adgang til nogle menneskerettigheds-NGO'ers og uafhængige avisers websteder, f.eks. Medium, Mada Masr eller Human Rights Watch; understreger imidlertid, at sådanne websteder altid bør være tilgængelige for egypterne selv efter konferencen;

8.  opfordrer derfor indtrængende de egyptiske myndigheder til at løslade alle journalister, der er blevet tilbageholdt siden november 2022: Khaled Abdelwahab Radwan, Ahmed Fayez, Alaa Abdelfattah, Ismail Alexandrani, Mohamed Ibrahim (også kendt som Mohamed Oxygen), Ahmed Allaam, Hamdi al-Zaeem, Tawfik Ghanem, Rabie al-Sheikh, Adallah Shusha, Khaled Sahloob, Bahaa al-Din Ibrahim Nemat Allah, Hisham Abdel Aziz, Mohamed Said Fahmy, Badr Mohamed Badr, Raouf Ebeid, Mostafa Saad, Mohamed Mostafa Moussa, Mahmoud Saad Diab og Amr Shnin;

9.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at sætte en stopper for forskelsbehandling og sikre alle egyptere reel lighed for loven og i praksis, som det er foreskrevet i forfatningen, uanset deres religion eller tro; påpeger den mangeårige forskelsbehandling af mindretal såsom det koptiske mindretal og folk, der bekender sig til Baháʼí-troen; opfordrer Egypten til at revidere sine blasfemilove for at sikre beskyttelse af samvittighedsfriheden og religiøse mindretals rettigheder;

10.  opfordrer indtrængende Egypten til at overholde grundlæggende internationale standarder for foreningsfrihed og til at ophæve sin undertrykkende NGO-lov nr. 149/2019, som underlægger alle aktiviteter regeringskontrol; deler de bekymringer, som FN's menneskerettighedseksperter har givet udtryk for, med hensyn til Egyptens juridiske arsenal til at indskrænke forenings-, ytrings- og pressefriheden og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger under påskud af at bekæmpe terrorisme; opfordrer indtrængende Egypten til også at ændre eller ophæve sin lov om bekæmpelse af cyber- og informationsteknologiforbrydelser fra 2018, sin lov om terrorenheder fra 2015 og loven om offentlige møder og fredelige demonstrationer fra 2013; opfordrer endnu en gang de egyptiske myndigheder til at afslutte sag nr. 173/2011, kendt som "sagen om udenlandsk finansiering", og ophæve alle rejseforbud og indefrysning af aktiver mod 31 ansatte i menneskerettigheds-NGO'er;

11.  opfordrer det egyptiske parlament til at fremskynde sin vedtagelse af en omfattende lov om vold mod kvinder, navnlig æresdrab; opfordrer de egyptiske myndigheder til at gentage deres modstand mod kvindelig kønslemlæstelse og effektivt retsforfølge dem, der fortsætter med at praktisere det; henstiller, at de egyptiske myndigheder forstærker deres samarbejde med EU om at finde nye måder til yderligere at beskytte kvinder mod seksuelt misbrug og kønsbaseret vold; udtrykker sin stærkest mulige fordømmelse af kønsbaserede drab;

12.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at sætte en stopper for anholdelser og retsforfølgninger af voksne for at indgå i konsensuelle seksuelle forhold, herunder forhold mellem personer af samme køn eller forhold baseret på kønsudtryk, og til straks at løslade LGBTIQ+‑personer, der fortsat tilbageholdes vilkårligt, ofte under umenneskelige forhold;

13.  glæder sig over de seneste juridiske ændringer, som Egypten har foretaget vedrørende børnearbejde og børneægteskaber; opfordrer imidlertid de egyptiske myndigheder til yderligere at styrke gennemførelsen af loven om børneægteskaber og til at styrke skolesystemerne og de offentlige børnebeskyttelsestjenester, så de kan forebygge og reagere på børnemishandling for i højere grad at beskytte børn herimod;

14.  opfordrer indtrængende Egypten til at afskaffe dødsstraffen og erklære et øjeblikkeligt moratorium for brugen heraf; beklager, at Egypten i løbet af det seneste årti har udviklet sig til en af verdens værste syndere med hensyn til dødsstraf, herunder til mindreårige lovovertrædere;

15.  gentager sin opfordring til alle EU's medlemsstater og EU-delegationen om at overvære retssagerne mod egyptiske og udenlandske menneskerettighedsforkæmpere, journalister og fagforeningsfolk og besøge dem, der frihedsberøves;

16.  opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til i FN's Menneskerettighedsråd at støtte en mekanisme til overvågning og rapportering af alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Egypten; minder om, at EU bør integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle sine drøftelser på højt plan med egyptiske embedsmænd, herunder i Associeringsrådet EU-Egypten; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at understrege den indbyrdes sammenhæng mellem demokratisk udvikling og vækst; opfordrer FN til at fastsætte kriterier for værtslande om adgang for civilsamfundet og ytringsfrihed på fremtidige COP-møder og lignende FN-konferencer;

17.  gentager sin opfordring til en dybtgående og omfattende gennemgang af EU's forbindelser med Egypten i lyset af de meget begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til Egyptens resultater på menneskerettighedsområdet, og dets undertrykkelse af dissens på trods af fortsat støtte fra europæiske partnere; opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indtage en håndfast offentlig holdning angående nødvendigheden af, at Egypten løslader politiske fanger, gør konkrete fremskridt på menneskerettighedsområdet, sætter en stopper for og efterforsker tortur og opgiver den massive misbrug af varetægtsfængsling og rejseforbud til at slå ned på reel eller formodet dissens, som en nødvendig forudsætning for at forbedre EU's forbindelser og samarbejde med Egypten; gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at overveje at indføre målrettede sanktioner mod dem, der er hovedansvarlige for den brutale undertrykkelse i landet; opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til alle former for finansiel støtte eller uddannelse, der leveres til Egypten af EU, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank;

18.  opfordrer indtrængende alle EU's medlemsstater til fuldt ud at overholde EU-Rådets konklusioner af 21. august 2013 om suspension af eksportlicenser for alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder overvågningsteknologi, der anvendes til at finde frem til kritiske stemmer;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens regering.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om menneskerettighedssituationen i forbindelse med VM i fodbold i Qatar (2022/2948(RSP))

P9_TA(2022)0427 RC-B9-0538/2022

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2022 om et strategisk partnerskab med Golfregionen,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen med titlen "Et strategisk partnerskab med Golfstaterne" (JOIN(2022)0013),

–  der henviser til den fjerde runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Qatar, som blev afholdt i Bruxelles den 12. september 2022,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Qatar af 7. marts 2018,

–  der henviser til FN's internationale konvention af 18. december 1990 om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder,

–  der henviser til Det Internationale Fodboldforbund FIFA's meddelelse af 2. december 2010 om valget af Qatar til værtsskabet for VM i fodbold 2022,

–  der henviser til lov nr. 17, 18 og 19, som Qatars regering vedtog i 2020, om fri bevægelighed og en mindsteløn for migrantarbejdere,

–  der henviser til Human Rights Watch-rapporten af 24. oktober 2022 med titlen "Qatar: Security Forces Arrest, Abuse LGBT People" (Qatar: Sikkerhedsstyrkerne anholder og begår overgreb mod LGBT-personer),

–  der henviser til artikel 285 i Qatars straffelov og lov nr. 17 fra 2002 om beskyttelse af samfundet,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1984,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf,

–  der henviser til statusrapporten af 31. oktober 2022 om det tekniske samarbejdsprogram, der er aftalt mellem Qatars regering og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Qatar ratificerede den 21. maj 2018,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Qatar, navnlig sin beslutning af 21. november 2013 med titlen "Qatar: Situationen for vandrende arbejdstagere"(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Qatar er det første land i regionen, der er vært for VM i fodbold; der henviser til, at FIFA i 2010 tildelte Qatar VM uden at udføre due diligence med hensyn til menneskerettigheder eller miljø og uden at fastlægge betingelser for beskyttelse af migrantarbejdere; der henviser til, at Qatar vandt budgivningsprocessen i forbindelse med tildelingen af værtskabet for VM på baggrund af troværdige påstande om bestikkelse og korruption, der førte til retslige undersøgelser;

B.  der henviser til, at der anslås at opholde sig mere end 2 millioner udenlandske statsborgere i Qatar, og at de udgør omkring 94 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at migrantarbejderne fortrinsvist er beskæftiget inden for byggeri, servicefag og husligt arbejde; der henviser til, at det er blevet rapporteret, at arbejdstagernes rettigheder er blevet krænket i disse sektorer; der henviser til, at Qatar med dette tal har verdens højeste rate af migrantarbejdere i forhold til egen befolkning;

C.  der henviser til, at mange arbejdstagere for at arbejde i Qatar blev tvunget ud i gæld af rekrutteringsvirksomheder, som ulovligt opkrævede dem gebyrer, og at mange af dem blev udsat for løntyveri og blev udsat for forfærdelige arbejdsvilkår i ekstrem varme, som gjorde dem udsatte med hensyn til risikoen for sygdom, skader og død;

D.  der henviser til, at tusindvis af migrantarbejdere angiveligt er døde – og mange flere skadet – under byggearbejdet i forbindelse med VM i Qatar;

E.  der henviser til, at nogle europæiske virksomheder ifølge ILO har nægtet at deltage i de blandede udvalg, hvis mål er at samle ledelse og arbejdstagerrepræsentanter for at drøfte, forebygge og løse konflikter på arbejdspladsen;

F.  der henviser til, at Den Internationale Faglige Samarbejdsorganisation (IFS) forud for de reformer, der blev vedtaget i Qatar, i 2014 indgav en klage mod Qatar til Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vedrørende landets manglende overholdelse af konventionen om tvangsarbejde fra 1930 og konventionen om arbejdstilsyn fra 1947; der henviser til, at lovgivningen i Qatar ifølge IFS er blevet ændret, og at landet fortsat gør fremskridt med gennemførelsen af disse ændringer;

G.  der henviser til, at Qatar er det første land i Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), der har åbnet et ILO-projektkontor; der henviser til, at Qatar har undertegnet en række partnerskaber med ILO, FN-organisationer og EU-medlemsstater, såsom et aftalememorandum med Sverige i januar 2020 og med Frankrig i marts 2022, for at forbedre arbejdstagernes rettigheder; der henviser til, at ILO har noteret sig mærkbare fremskridt i de fem år forud for VM i fodbold i 2022, navnlig inden for styring af arbejdskraftmigration, håndhævelse af arbejdsretten og adgang til domstolsprøvelse samt styrkelse af arbejdstagernes stemme og den sociale dialog; der henviser til, at det ifølge ILO stadig ikke er lovligt for migrantarbejdere at melde sig ind i eller danne fagforeninger;

H.  der henviser til, at arbejdstagere i Qatar tidligere skulle have tilladelse fra deres arbejdsgivere til at skifte job eller forlade landet; der henviser til, at disse krav udgjorde de mest problematiske karakteristika ved kafalasystemet (sponsorering), da de gjorde arbejdstagerne alt for afhængige af deres arbejdsgivere og dermed skabte muligheder for udnyttelse og tvangsarbejde; der henviser til, at arbejdsministeriet som følge af disse ændringer har godkendt omkring 420 000 ansøgninger fra migrantarbejdere om at skifte job i de to år, der er gået, siden disse reformer blev indført; der henviser til, at mange arbejdstagere imidlertid stadig står over for hindringer i forbindelse med at forlade deres job og flytte til et nyt, bl.a. gengældelse fra deres arbejdsgivere;

I.  der henviser til, at Qatar i marts 2021 blev det første land i Golfregionen, der indførte en ikkediskriminerende mindsteløn, der gælder for alle arbejdstagere af alle nationaliteter, i alle sektorer, herunder husligt arbejde; der henviser til, at i alt 13 % af arbejdsstyrken – 280 000 personer – ifølge ILO har oplevet, at deres lønninger er steget til den nye minimumstærskel, siden den nye lovgivning blev indført;

J.  der henviser til, at den nye lovgivning giver arbejdstagerne i Qatar større beskyttelse mod varmebelastning;

K.  der henviser til, at Qatar har taget skridt til at forbedre arbejdstagernes adgang til domstolsprøvelse ved at oprette en ny onlineplatform for arbejdstageres indgivelse af klager og oprette nye arbejdsdomstole til bilæggelse af tvister;

L.  der henviser til, at nogle af de diskriminerende praksisser i forbindelse med udenlandske arbejdstagere imidlertid fortsat findes i Qatar og andre GCC-lande såsom vilkårlige fradrag i og manglende betaling af lønninger og tilbageholdelse af rejsedokumenter;

M.  der henviser til, at der i artikel 285 i Qatars straffelov står, at sex uden for ægteskab, herunder forhold mellem personer af samme køn, straffes med op til syv års fængsel; der henviser til, at vilkårlige anholdelser af LGBTQ+-personer angiveligt er baseret på lov nr. 17 af 2002 om beskyttelse af fællesskabet, som if. Human Rights Watch giver mulighed for varetægtsfængsling uden sigtelse eller retssag i op til seks måneder, hvis der er velunderbyggede grunde til at antage, at tiltalte kan have begået en forbrydelse, herunder "krænkelse af den offentlige sædelighed", hvilket ofte fører til overgreb mod LGBTQ+-personer; der henviser til, at en VM-ambassadør fra Qatar offentligt har udbredt en homofobisk erklæring; der henviser til, at syv fodboldforbund, herunder i Europa, har besluttet, at deres spillere kan bære et regnbuefarvet "OneLove"-armbind; der henviser til, at FIFA ikke desto mindre besluttede, at spillere kan få et gult kort eller blive udvist for at vise dette armbind, da det anses for at være en politisk erklæring;

N.  der henviser til, at FIFA i 2016 tilsluttede sig FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, som tvinger FIFA til at afstå fra at gribe ind i menneskerettighederne og at afhjælpe de negative virkninger af sine aktiviteter på menneskerettighedsområdet;

O.  der henviser til, at EU i en tid med usikkerhed og betydelige udfordringer for den regelbaserede internationale orden både i Europa og i Golfregionen, og da verden står over for konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine og covid-19-pandemien samt den presserende nødvendighed af den grønne og digitale omstilling, har meget at vinde ved et stærkere og mere strategisk partnerskab med GCC og dets medlemsstater, herunder Qatar; der henviser til, at de diplomatiske forbindelser mellem Qatar og Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten blev genoptaget i 2021;

P.  der henviser til, at samarbejdsaftalen mellem EU og Qatar, der blev undertegnet i 2018, udgør en ramme for politiske og sektorspecifikke konsultationer på områder af fælles interesse; der henviser til, at Qatar er en vigtig partner for EU, og at deres forbindelser dækker en lang række vigtige områder; der henviser til, at Qatar spiller en central rolle i gennemførelsen af den europæiske energisikkerhedsstrategi; der henviser til, at engagementet mellem EU og Qatar er intensiveret betydeligt, hvilket har ført til åbningen af en EU-delegation i Doha i 2022; der henviser til, at Qatar var medsponsor for en resolution fra FN's Generalforsamling i februar 2022, hvori Rusland blev opfordret til at trække sig ud af Ukraine, og stemte for resolutioner, der fordømte den russiske invasion af Ukraine;

Q.  der henviser til, at den fjerde runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Qatar fandt sted den 12. september 2022; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen udgør et afgørende øjeblik for engagement med henblik på at fremme menneskerettighederne;

1.  beklager dybt, at tusindvis af migrantarbejdere er døde eller kvæstet under forberedelserne til VM; udtrykker sin medfølelse med disse arbejdstageres familier og kræver ansvarlighed;

2.  opfordrer indtrængende Qatar til fuldt ud at gennemføre sin nye lovgivning om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og til at afvikle de resterende dele af kafala-sponsorsystemet, såsom sanktioner for arbejdstagere, der udebliver fra arbejde og forsvinder;

3.  understreger, at EU er fast besluttet på at støtte menneskerettighederne i sine forbindelser med Qatar, herunder de problemstillinger, der blev rejst i forbindelse med VM; er bekymret over forlydender om, at hundredtusindvis af migrantarbejdere stadig udsættes for diskriminerende love og praksis i Qatar; beklager den manglende gennemsigtighed og den klare mangel på en ansvarlig risikovurdering, der karakteriserede tildelingen af VM til Qatar i 2010; minder om sit mangeårige synspunkt om, at korruption inden for FIFA er galoperende, systemisk og dybt rodfæstet, og mener fortsat, at organisationen i alvorlig grad har skadet den globale fodbolds image og integritet på trods af forsøg på at reformere den, f.eks. ved indførelse af menneskerettighedskrav;

4.  opfordrer indtrængende offentlige myndigheder, idrætsforbund og -organisationer til at værne om de universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, når de tildeler værtskabet for store sportsbegivenheder samt i forbindelse med valg af sponsorer; anmoder om, at der fastsættes klare kriterier og et charter med stærke værdier i denne henseende; opfordrer til, at der forud for afholdelsen af sådanne store sportsbegivenheder lægges særlig vægt på beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, lighed og ikkeforskelsbehandling, og til, at der udarbejdes uafhængige og troværdige miljøkonsekvensvurderinger;

5.  opfordrer EU's medlemsstater, navnlig dem med store nationale fodboldligaer, bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, til at lægge pres på UEFA og FIFA for at få sidstnævnte til at gennemføre grundlæggende reformer, herunder indførelse af demokratiske og gennemsigtige procedurer for tildeling af fodboldverdensmesterskaber og streng gennemførelse af menneskerettigheds- og bæredygtighedskriterier for værtslande; opfordrer indtrængende til, at krænkelser af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, navnlig åbenlys systematisk kønsbaseret vold, bliver et bindende udelukkelseskriterium for tildeling af internationale sportsbegivenheder med henblik på at beskytte idrætsudøvere og fans og sætte en stopper for "sportswashing"; opfordrer til, at efterforskningen og retsforfølgningen af tildelingen af VM-værtskaber, der er sværtet af korruption, fortsættes; opfordrer EU's medlemsstater til at tillade adgang til arkiverede oplysninger om tildelingen af værtskabet for VM i 2022;

6.  anerkender migrantarbejderes vigtige bidrag til Qatars økonomi og VM i 2022; opfordrer indtrængende Qatars myndigheder til at foretage en fuldstændig undersøgelse af migrantarbejdernes død, attestere migrantarbejderes dødsfald samt yde erstatning til familier i tilfælde, hvor arbejdstagere er døde på grund af deres arbejdsvilkår; støtter Qatars bestræbelser på at forbedre deres arbejdsvilkår og respekten for deres rettigheder, som det internationale samfund har gjort opmærksom på; opfordrer til fuld gennemførelse af de vedtagne reformer; glæder sig over Qatars samarbejde med ILO; opfordrer Qatar til fortsat at samarbejde med ILO om reformer; understreger, at virksomhedernes ansvar, herunder europæiske virksomheders ansvar, kræver respekt for arbejdstagernes rettigheder og den samme standard for due diligence, der kræves i EU;

7.  anerkender ikke desto mindre, at ILO og IFS anser de reformer, der er gennemført i Qatar, for at være et forbillede for Golfregionen;

8.  understreger, at ofre for menneskerettighedskrænkelser har retlige muligheder for at søge retfærdighed og drage EU-baserede virksomheder til ansvar i henhold til eksisterende due diligence-love i nogle medlemsstater; noterer sig det igangværende arbejde på EU-plan med direktivet om virksomheders due diligence for bæredygtighed, som yderligere vil udvide sådanne retlige muligheder; mener, at de relevante virksomheder ikke fuldt ud har overholdt deres forpligtelser i henhold til direktiv 2014/95/EU(2) og de forpligtelser, der følger af internationalt anerkendte menneskerettighedskonventioner;

9.  fordømmer på det kraftigste europæiske virksomheders deltagelse i enhver krænkelse af vandrende arbejdstageres rettigheder, som de har forårsaget, bidraget til eller draget fordel af, navnlig i bygge- og finanssektoren, under forberedelsen af FIFA's VM i 2022;

10.  glæder sig over, at Qatars regering ifølge ILO har tilbagebetalt 320 mio. USD til ofre for løntyveri gennem arbejdstagernes støtte- og forsikringsfond; beklager imidlertid, at fonden først blev operationel i 2018, hvilket resulterede i, at millioner af arbejdstagere og deres familier fortsat var udelukket fra at gøre brug af den; opfordrer indtrængende Qatar til at foretage en grundig gennemgang af sine dataindsamlings- og undersøgelsesstandarder for tilfælde af arbejdsrelaterede kvæstelser eller dødsfald; opfordrer til, at fonden udvides til at omfatte alle ofre siden påbegyndelsen af arbejdet i forbindelse med VM i 2022, herunder alle dødsfald og andre krænkelser af arbejdstagernes menneskerettigheder i forbindelse med forberedelserne til VM såsom løntyveri, kvæstelser og alle uefterforskede dødsfald, hvor der ikke er udbetalt erstatning; opfordrer FIFA til at bidrage til et omfattende afhjælpningsprogram for arbejdstageres familier som kompensation for de arbejdsvilkår, de har været udsat for;

11.  glæder sig over de reformer, som Qatars myndigheder har vedtaget i samråd med ILO med henblik på håndtering af arbejdskraftmigration, håndhævelse af arbejdsretten og adgang til domstolsprøvelse samt styrkelse af arbejdstagernes stemme og den sociale dialog; bemærker, at disse ændringer allerede har forbedret arbejds- og levevilkårene for hundredtusindvis af arbejdstagere; beklager imidlertid, at mange arbejdstagere stadig ikke drager fordel af disse reformer, da de støder på hindringer i forbindelse med adgangen til disse forbedringer og gengældelse fra deres arbejdsgivere; gør opmærksom på sin bekymring over dokumenterede og gentagne påstande om, at migrantarbejdere, der er beskæftiget med husarbejde, udsættes for overgreb og udnyttelse;

12.  opfordrer Qatar til at afskaffe enhver lovgivning, der giver virksomheder mulighed for at pålægge udenlandske arbejdstagere ansættelsesgebyrer;

13.  glæder sig over Qatars nye lovgivning mod hede på byggepladser; opfordrer alle lande i Golfstaternes Samarbejdsråd til at vedtage lignende lovgivning og gennemføre den fuldt ud;

14.  opfordrer på ny Qatar til at ratificere FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

15.  opfordrer indtrængende Qatar til i samarbejde med ILO at sikre, at alle arbejdstagere og arbejdsgivere kan drage fordel af kafalareformerne om arbejdskraftmobilitet, til at strømline adgangen til domstolsprøvelse og inddrivelse af skyldige lønninger og til fuldt ud at gennemføre loven om husarbejderes rettigheder; glæder sig i denne forbindelse over, at mere end 420 000 arbejdstagere har skiftet job i Qatar, og at mere end 300 000 har nydt godt af indførelsen af mindstelønnen;

16.  henleder opmærksomheden på, at foreningsfriheden og retten til organisering bør anerkendes for alle arbejdstagers vedkommende, herunder for migrantarbejderes; opfordrer regeringen i Qatar til at sikre, at arbejdstagere har foreningsfrihed uden gengældelse, og at de har sikker adgang til domstolsprøvelse, herunder ved at melde sig ind i og danne nationale fagforeninger;

17.  bifalder EU's fortsatte engagement med Qatar om menneskerettigheder, herunder gennem menneskerettighedsdialogen mellem EU og Qatar, som bør intensiveres, og ved at styrke den institutionelle struktur for samarbejdet mellem EU og Qatar; understreger, at Qatars nationale menneskerettighedskomité har etableret et regelmæssigt samspil med EU-institutionerne, og Qatar har opfordret EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at besøge landet; understreger, at migrantarbejderes rettigheder, arbejdsmarkedsreformer, kvinders rettigheder og ytringsfrihed er tilbagevendende emner;

18.  opfordrer medlemsstaterne og EU's delegation i Qatar til nøje at overvåge Qatars sociale reformer med særlig vægt på den konkrete gennemførelse af landets lovgivning, herunder af europæiske virksomheder i Qatar, og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til regelmæssigt at underrette Parlamentet om fremskridtene med disse reformer; glæder sig i denne forbindelse over Qatars arbejdsminister Ali Bin Samikh Al Marris samarbejde med Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder om de igangværende reformer og de resterende huller, der skal lukkes, og noterer sig hans tilsagn om at yde kompensation til alle arbejdstagere eller deres familier, som ikke har modtaget, hvad der skyldes dem;

19.  opfordrer Qatars myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at sikre, at den nationale menneskerettighedskomité fuldt ud overholder principperne om nationale institutioners status til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, og at komitéen er i stand til at udføre sit mandat fuldt ud, effektivt og uafhængigt, herunder ved at fremme pluralisme og mangfoldighed blandt sine medlemmer og medarbejdere;

20.  opfordrer Qatars myndigheder til fuldt ud at håndhæve den eksisterende lovgivning, der forbyder tortur og mishandling;

21.  minder om sin støtte til en verdensomspændende afskaffelse af dødsstraffen og opfordrer Qatars myndigheder til at vedtage et moratorium i den henseende;

22.  opfordrer indtrængende Qatars myndigheder til at styrke foranstaltningerne til sikring af ligestilling mellem kønnene, herunder ved at afskaffe de resterende bestemmelser om værgemål for kvinder, og samtidig intensivere deres bestræbelser på at opnå en ligelig repræsentation af kvinder på det formelle arbejdsmarked og i den offentlige og politiske sfære, herunder i Shura-rådet og de udøvende organer, navnlig i beslutningstagende stillinger, og til at behandle kvinder og mænd ens som familieforsørgere; opfordrer Qatars myndigheder til at ændre loven om statsborgerskab for at sikre, at qatarske kvinder og mænd har lige ret til at videregive deres nationalitet til deres børn og deres udenlandske ægtefæller; opfordrer Qatar til at sikre, at der indsamles data om vold mod kvinder, at alle tilfælde af vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet, efterforskes grundigt, og at gerningsmændene retsforfølges og, hvis de dømmes, straffes med passende sanktioner;

23.  bemærker den globale tendens til afkriminalisering af samstemmende seksuelle forhold mellem personer af samme køn; opfordrer Qatar til at ophæve artikel 285 i straffeloven og alle andre beslægtede love, der anvendes til at kriminalisere seksuelle forhold mellem samtykkende personer af samme køn, og til at indføre lovgivning mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet eller -udtryk; beklager dybt meldingerne om mishandling af LGBTQ+-samfundet begået af Qatars styrker fra den forebyggende sikkerhedsafdeling og deres anvendelse af lov nr. 17 af 2002 om beskyttelse af fællesskabet, som giver mulighed for varetægtsfængsling uden sigtelse eller retssag i op til seks måneder; er i denne forbindelse forfærdet over FIFA's afgørelse vedrørende "OneLove"-anførerbindene;

24.  opfordrer Qatars myndigheder til at sikre respekt for menneskerettighederne for alle personer, der deltager i VM i 2022, herunder internationale gæster og dem, der bor i landet, herunder deres religions- og trosfrihed;

25.  bemærker og glæder sig over Qatars dybe bekymring efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine; glæder sig over Qatars vigtige beslutninger om at stemme for alle relevante FN-resolutioner om spørgsmålet i modsætning til visse GCC-medlemmer;

26.  bifalder samarbejdet og dialogen mellem EU og Qatar og med andre Golfstater, hvilket er afgørende for at nå EU's centrale mål, navnlig: en fredelig og velstående Golf- og Mellemøstregion, en stærk økonomisk genopretning, bæredygtige og sikre energiforsyninger til en overkommelig pris, et stærkt samarbejde om den grønne omstilling og en stærk indsats med hensyn til globale humanitære og udviklingsmæssige behov; bifalder i denne forbindelse normaliseringen af forbindelserne mellem Qatar og dets naboer; roser Qatars rolle i forbindelse med evakueringen af titusindvis af mennesker fra Afghanistan efter Talibans voldelige magtovertagelse i september 2021;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Staten Qatars regering og parlament, Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og FN's højkommissær for menneskerettigheder.

(1) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 42. (2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).