Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2021/0434(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0293/2022

Indgivne tekster :

A9-0293/2022

Forhandlinger :

PV 16/01/2023 - 15
CRE 16/01/2023 - 15

Afstemninger :

PV 17/01/2023 - 5.4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2023)0004

Vedtagne tekster
PDF 217kWORD 75k
Tirsdag den 17. januar 2023 - Strasbourg
Regler for at forhindre misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål
P9_TA(2023)0004A9-0293/2022

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. januar 2023 om forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM(2021)0565 – C9-0041/2022 – 2021/0434(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2021)0565),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0041/2022),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 82,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9‑0293/2022),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
1)   Sikring af en retfærdig og effektiv beskatning i det indre marked og bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse er fortsat høje politiske prioriteter i Unionen. Selv om der i de seneste år er sket betydelige fremskridt på dette område, navnlig med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2016/116410 om bekæmpelse af skatteundgåelse og udvidelsen af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2011/16/EU11 om administrativt samarbejde, er der behov for yderligere foranstaltninger for at tackle specifikt identificerede former for skatteundgåelse og skatteunddragelse, som ikke fuldt ud er omfattet af Unionens eksisterende retlige rammer. Navnlig opretter multinationale koncerner ofte virksomheder uden et minimum af indhold for at sænke deres samlede skattepligt, herunder ved at flytte overskud væk fra visse højt beskattede medlemsstater, hvor de udøver økonomisk aktivitet, og skabe værdi for deres virksomhed. Dette forslag supplerer de fremskridt, der er gjort med hensyn til virksomhedernes gennemsigtighed gennem de krav om oplysninger om reelle ejere, der er indført ved rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og som omhandler situationer, hvor virksomheder oprettes for at skjule det reelle ejerskab, hvad enten det drejer sig om selve virksomhederne eller om de aktiver, de forvalter og ejer, f.eks. fast ejendom eller ejendom af stor værdi.
(1)  Sikring af en retfærdig og effektiv beskatning i det indre marked og bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse er fortsat høje politiske prioriteter i Unionen. Selv om der i de seneste år er sket betydelige fremskridt på dette område, navnlig med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2016/116410 om bekæmpelse af skatteundgåelse og udvidelsen af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2011/16/EU11 om administrativt samarbejde på skatteområdet, er der behov for yderligere foranstaltninger for at tackle specifikt identificerede former for skatteundgåelse og skatteunddragelse, herunder gennem misbrug af skuffeselskaber, som ikke fuldt ud er omfattet af Unionens eksisterende retlige rammer. I den forbindelse berettes der i afsløringerne i Pandorapapirerne om dannelsen af skuffeselskaber med det formål at flytte penge mellem bankkonti, undgå skatter og begå økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask af penge, og omgå Unionens sanktioner over for russiske oligarker. Navnlig opretter multinationale koncerner ofte virksomheder uden et minimum af økonomisk indhold for at sænke deres samlede skattepligt, herunder ved at flytte overskud væk fra visse højt beskattede medlemsstater, hvor de udøver økonomisk aktivitet, og skabe værdi for deres virksomhed. Dette forslag supplerer de fremskridt, der er gjort med hensyn til virksomhedernes gennemsigtighed gennem de krav om oplysninger om reelle ejere, der er indført ved rammen for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og som omhandler situationer, hvor virksomheder oprettes for at skjule det reelle ejerskab, hvad enten det drejer sig om selve virksomhederne eller om de aktiver, de forvalter og ejer, f.eks. fast ejendom eller ejendom af stor værdi.
__________________
__________________
10 Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
10 Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
11 Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
11 Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Der kan være gyldige grunde til at anvende virksomheder med et minimum af økonomisk indhold. Det er derfor vigtigt at sikre en forholdsmæssig retlig ramme, der beskytter stillingen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som anvender retlige strukturer til at fremme investeringer, overholde national lovgivning eller operere på forskellige nationale markeder, samtidig med at der konkret lovgives om misbrug af skuffeselskaber for at undgå beskatning. Datakvalitet og fuldstændighed af data er derfor afgørende for at høste de største fordele af dette direktiv.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 1 b (ny)
(1b)  Det forhold, at der ikke findes et internationalt instrument vedrørende misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål skaber et betydeligt smuthul i den globale indsats for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Desuden skaber det ulige vilkår for virksomhederne. Manglen på et sådant instrument bekræfter betydningen af de retlige standarder, som er fastlagt i dette direktiv. Det er vigtigt at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, er forholdsmæssige og effektive ud fra et skattemæssigt synspunkt, og at konkurrenceevnen for Unionens virksomheder bevares.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 1 c (ny)
(1c)  Misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål fører til en reduktion af skattebyrden og til tab af skatteindtægter i Unionen. Det er derfor afgørende, at dette direktiv fastsætter ambitiøse og forholdsmæssige standarder for fastlæggelsen af fælles krav vedrørende minimumsindhold for at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem de nationale skattemyndigheder og for at afskrække mod brugen af skuffeselskaber, som fremmes af visse formidlere.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 2
2)   Det anerkendes, at virksomheder, der ikke har noget minimum af indhold, kan oprettes i en medlemsstat med det hovedformål at opnå en skattefordel, navnlig ved at udhule beskatningsgrundlaget i en anden medlemsstat. Nogle medlemsstater har udviklet en lovgivningsmæssig eller administrativ ramme for at beskytte deres skattegrundlag mod sådanne ordninger, men de relevante regler har ofte en begrænset virkning, da de kun finder anvendelse på en enkelt medlemsstats område og ikke effektivt tager højde for situationer, der involverer mere end én medlemsstat. Desuden er de nationale regler, der gælder på dette område, meget forskellige i Unionen, mens nogle medlemsstater slet ikke har nogen regler til at bekæmpe misbrug af virksomheder uden eller med et minimum af indhold i skattemæssig henseende.
(2)  Det anerkendes, at virksomheder, der ikke har noget minimum af indhold, kan oprettes i en medlemsstat med det hovedformål at opnå en skattefordel, navnlig ved at udhule beskatningsgrundlaget i en anden medlemsstat, hvilket skaber et vindue af muligheder for aggressiv skatteplanlægning. Nogle medlemsstater har udviklet en lovgivningsmæssig eller administrativ ramme for at beskytte deres skattegrundlag mod sådanne ordninger, men de relevante regler har ofte en begrænset virkning, da de kun finder anvendelse på en enkelt medlemsstats område og ikke effektivt tager højde for situationer, der involverer mere end én medlemsstat. Desuden er de nationale regler, der gælder på dette område, meget forskellige i Unionen, mens nogle medlemsstater slet ikke har nogen regler til at bekæmpe misbrug af virksomheder uden eller med et minimum af indhold i skattemæssig henseende. Det er derfor vigtigt at skabe en EU-dækkende juridisk tilgang for at sikre en ramme for beskyttelse af det indre markeds integritet under fuld overholdelse af de højeste standarder for tilgængelighed, enkelhed og gennemsigtighed.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 3
3)   Det er nødvendigt at fastlægge en fælles ramme for at styrke medlemsstaternes modstandsdygtighed over for metoder til skatteundgåelse og skatteunddragelse i forbindelse med brug af virksomheder, der ikke udøver økonomisk virksomhed, selv om de formodentlig udøver økonomisk aktivitet og derfor ikke har noget eller kun har et minimum af indhold i skattemæssig henseende. Dette sker for at sikre, at virksomheder, der mangler et minimum af indhold, ikke anvendes som instrumenter til skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Da disse virksomheder kan være etableret i én medlemsstat, men kan anvendes med det resultat, at skattegrundlaget i en anden medlemsstat udhules, er det afgørende at nå til enighed om et fælles regelsæt til bestemmelse af, hvad der bør betragtes som utilstrækkeligt til skattemæssige formål i det indre marked, og til at afgrænse de specifikke skattemæssige konsekvenser, der er forbundet med et sådant utilstrækkeligt indhold. Hvis det er afgjort, at en virksomhed har tilstrækkeligt indhold i henhold til dette direktiv, bør dette ikke forhindre medlemsstaterne i fortsat at anvende regler til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-retten.
(3)  Det er nødvendigt at fastlægge en fælles ramme for at styrke medlemsstaternes modstandsdygtighed over for metoder til skatteundgåelse og skatteunddragelse i forbindelse med brug af virksomheder, der ikke udøver økonomisk virksomhed, selv om de formodentlig udøver økonomisk aktivitet og derfor ikke har noget eller kun har et minimum af indhold i skattemæssig henseende. Dette sker for at sikre, at virksomheder, der mangler et minimum af indhold, ikke anvendes som instrumenter til skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Da disse virksomheder kan være etableret i én medlemsstat, men kan anvendes med det resultat, at skattegrundlaget i en anden medlemsstat udhules, er det afgørende at nå til enighed om et fælles regelsæt til bestemmelse af, hvad der bør betragtes som utilstrækkeligt til skattemæssige formål i det indre marked, og til at afgrænse de specifikke skattemæssige konsekvenser, der er forbundet med et sådant utilstrækkeligt indhold. Hvis det er afgjort, at en virksomhed har tilstrækkeligt indhold i henhold til dette direktiv, bør dette ikke forhindre medlemsstaterne i fortsat at anvende strammere regler om minimumsindhold og andre regler til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-retten.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  For at nå målene i dette direktiv er det yderst vigtigt at øge skatteforvaltningernes kapacitet og forbedre udvekslingen af oplysninger i hele Unionen. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne udveksler de relevante oplysninger, som de har adgang til, indfører systemer til støtte for udvekslingen af disse oplysninger og som et sidste skridt håndhæver foreslåede sanktioner over for enheder, der ikke overholder reglerne. Til støtte for dette direktiv bør Kommissionen foreslå specifikke aktiviteter inden for Fiscalis-programmet.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4
4)   For at sikre en samlet tilgang bør reglerne finde anvendelse på alle virksomheder i Unionen, der er skattepligtige i en medlemsstat, uanset deres retlige form og status, så længe de har deres skattemæssige hjemsted i en medlemsstat og er berettiget til at opnå et certifikat for skattemæssigt hjemsted i den pågældende medlemsstat.
(4)  For at sikre en samlet og forholdsmæssig tilgang bør reglerne finde anvendelse på virksomheder i Unionen, der er skattepligtige i en medlemsstat, uanset deres retlige form og status, så længe de har deres skattemæssige hjemsted i en medlemsstat og er berettiget til at opnå et certifikat for skattemæssigt hjemsted i den pågældende medlemsstat. Dette brede anvendelsesområde indskrænkes af et sæt standarder for de økonomiske aktiviteter i de virksomheder, som er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 5
5)   For at sikre et velfungerende indre marked og eventuelle reglers proportionalitet og effektivitet vil det være ønskeligt at begrænse deres anvendelsesområde til virksomheder, der risikerer at mangle et minimum af indhold og anvendes med det hovedformål at opnå en skattefordel. Det vil derfor være vigtigt at fastsætte et gateway-kriterium i form af tre kumulative, vejledende betingelser for at konkludere, hvilke virksomheder der er tilstrækkeligt risikobehæftede som nævnt ovenfor til at begrunde, at de skal underlægges indberetningskrav. En første betingelse bør gøre det muligt at identificere virksomheder, der formodentlig hovedsagelig beskæftiger sig med geografisk mobile økonomiske aktiviteter, da det normalt er vanskeligere at identificere det sted, hvor sådanne aktiviteter faktisk udføres. Sådanne aktiviteter giver normalt anledning til store passive indkomststrømme. Virksomheder, hvis indkomst hovedsagelig består af passive indtægtsstrømme, vil således opfylde denne betingelse. Det bør også tages i betragtning, at enheder, der besidder aktiver til privat brug, såsom fast ejendom, lystyachter, jetfly, kunstværker eller egenkapital alene, måske ikke har indtægter i længere tid, men stadig giver mulighed for betydelige skattefordele ved at eje disse aktiver. Da rent indenlandske situationer ikke udgør en risiko for et velfungerende indre marked og bedst kan behandles på nationalt plan, bør en anden betingelse fokusere på virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter. Engagement i grænseoverskridende aktiviteter bør fastlægges under hensyntagen dels til arten af virksomhedens transaktioner, indenlandske eller udenlandske, dels til dens ejendom, da enheder, der kun besidder aktiver til privat, ikke-erhvervsmæssig brug, ikke nødvendigvis deltager i transaktioner i en længere periode. Desuden bør en tredje betingelse pege på de virksomheder, der ikke har nogen eller ikke har tilstrækkelige egne ressourcer til at udføre centrale ledelsesaktiviteter. I denne forbindelse har virksomheder, der ikke har tilstrækkelige egne ressourcer, tendens til at ansætte tredjepartsleverandører af tjenesteydelser inden for administration, ledelse, korrespondance og overholdelse af lovgivningen eller indgå relevante aftaler med tilknyttede virksomheder om levering af sådanne tjenesteydelser med henblik på at etablere og opretholde en retlig og skattemæssig tilstedeværelse. Outsourcing af visse accessoriske tjenester alene, såsom udelukkende bogføringstjenester, mens de centrale aktiviteter forbliver hos virksomheden, er ikke i sig selv nok til, at en virksomhed kan opfylde denne betingelse. Selv om sådanne tjenesteydere kan være reguleret til andre, ikkeskattemæssige formål, kan deres forpligtelser til sådanne andre formål ikke altid afbøde risikoen for, at de gør det muligt at oprette og opretholde virksomheder, der misbruges til skatteunddragelse og skatteundgåelse.
(5)  For at sikre et velfungerende indre marked og eventuelle reglers proportionalitet og effektivitet vil det være ønskeligt at begrænse deres anvendelsesområde til virksomheder, der risikerer at mangle et minimum af indhold, og som primært anvendes til at opnå en skattefordel. Det vil derfor være vigtigt at fastsætte et gateway-kriterium i form af tre kumulative, vejledende betingelser for at konkludere, hvilke virksomheder der er tilstrækkeligt risikobehæftede som nævnt ovenfor til at begrunde, at de skal underlægges indberetningskrav. Virksomhederne bør selv foretage gateway-testen i form af en selvevaluering. En første betingelse bør gøre det muligt at identificere virksomheder, der formodentlig hovedsagelig beskæftiger sig med geografisk mobile økonomiske aktiviteter, da det normalt er vanskeligere at identificere det sted, hvor sådanne aktiviteter faktisk udføres. Sådanne aktiviteter giver normalt anledning til store passive indkomststrømme. Virksomheder, hvis indkomst hovedsagelig består af passive indtægtsstrømme, vil således opfylde denne betingelse. Det bør også tages i betragtning, at enheder, der besidder aktiver til privat brug, såsom fast ejendom, lystyachter, jetfly, kunst eller egenkapital alene, måske ikke har indtægter i længere tid, men stadig giver mulighed for betydelige skattefordele ved at eje disse aktiver. Da rent indenlandske situationer ikke udgør en risiko for et velfungerende indre marked og bedst kan behandles på nationalt plan, bør en anden betingelse fokusere på virksomheder, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter. Engagement i grænseoverskridende aktiviteter bør fastlægges under hensyntagen dels til arten af virksomhedens transaktioner, indenlandske eller udenlandske, dels til dens ejendom, da enheder, der kun besidder aktiver til privat brug, ikke nødvendigvis deltager i transaktioner i en længere periode. Desuden bør en tredje betingelse pege på de virksomheder, der ikke har nogen eller ikke har tilstrækkelige egne ressourcer til at udføre centrale ledelsesaktiviteter. I denne forbindelse har virksomheder, der ikke har tilstrækkelige egne ressourcer, tendens til at ansætte tredjepartsleverandører af tjenesteydelser inden for administration, ledelse, korrespondance og overholdelse af lovgivningen eller indgå relevante aftaler med tilknyttede virksomheder om levering af sådanne tjenesteydelser med henblik på at etablere og opretholde en retlig og skattemæssig tilstedeværelse. Outsourcing af visse accessoriske tjenester alene, såsom bogføringstjenester, mens de centrale aktiviteter forbliver hos virksomheden, er ikke i sig selv nok til, at en virksomhed kan opfylde denne betingelse. Selv om sådanne tjenesteydere kan være reguleret til andre, ikkeskattemæssige formål, kan deres forpligtelser til sådanne andre formål ikke altid afbøde risikoen for, at de gør det muligt at oprette og opretholde virksomheder, der misbruges til skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 6
6)   En udelukkelse fra de påtænkte regler ville være rimeligt for virksomheder, hvis aktiviteter er underlagt en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed og derfor ikke udgør en risiko for manglende indhold i skattemæssig henseende. Virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel eller noteret på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, samt visse finansielle virksomheder, der er stærkt reguleret i Unionen, direkte eller indirekte, og som er underlagt øgede krav om gennemsigtighed og tilsyn, bør ligeledes udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Rene holdingselskaber, der er beliggende i samme jurisdiktion som det operationelle datterselskab og deres reelle ejer(e), kan sandsynligvis heller ikke tjene målet om at opnå en skattefordel. Tilsvarende er tilfældet med underholdingselskaber, der er beliggende i samme jurisdiktion som deres aktionær eller ultimative moderselskab. På dette grundlag bør de også udelukkes. Virksomheder, der beskæftiger et tilstrækkeligt antal personer på fuld tid og udelukkende med henblik på at udføre deres aktiviteter, bør heller ikke anses for at mangle et minimum af indhold. Selv om de ikke med rimelighed forventes at opfylde gateway-kriteriet, bør de udtrykkeligt udelukkes af hensyn til retssikkerheden.
(6)  En udelukkelse fra de påtænkte regler er rimelig og forholdsmæssig for virksomheder, hvis aktiviteter er underlagt en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed og skattemæssigt tilsyn og derfor ikke udgør en risiko for manglende indhold i skattemæssig henseende. Virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel eller noteret på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, samt visse finansielle virksomheder, der er stærkt reguleret i Unionen, direkte eller indirekte, og som er underlagt øgede krav om gennemsigtighed og tilsyn, bør ligeledes udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Rene holdingselskaber, der er beliggende i samme jurisdiktion som det operationelle datterselskab og deres reelle ejer(e), kan sandsynligvis heller ikke tjene målet om at opnå en skattefordel. Tilsvarende er tilfældet med underholdingselskaber, der er beliggende i samme jurisdiktion som deres aktionær eller ultimative moderselskab. På dette grundlag bør de også udelukkes. Denne udelukkelse gælder udtrykkeligt for virksomheder, der er regulerede, eller som kun frembyder ringe risiko for at mangle indhold. Udelukkelsen bør betragtes enhed-for-enhed og ikke udvides til at omfatte en hel koncern.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 8
8)   For at lette gennemførelsen af dette direktiv bør virksomheder, der risikerer at mangle indhold og anvendes med det hovedformål at opnå en skattefordel, i deres årlige selvangivelse angive, at de råder over et minimumsniveau af ressourcer såsom personer og lokaler i den medlemsstat, hvor de har skattemæssigt hjemsted, og fremlægge dokumentation herfor, hvis dette er tilfældet. Selv om det erkendes, at forskellige aktiviteter kan kræve et andet niveau af eller en anden type ressourcer, vil der under alle omstændigheder kunne forventes et fælles minimumsniveau af ressourcer. Denne vurdering bør udelukkende tage sigte på at identificere virksomhedernes indhold i skattemæssig henseende og sætter ikke spørgsmålstegn ved den rolle, som "udbydere af tjenester til truster og selskaber", som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84912, spiller i forbindelse med identifikation af hvidvaskning af penge, de dertil knyttede lovovertrædelser og finansiering af terrorisme. Omvendt kan manglen på et minimumsniveau af ressourcer anses for at være et tegn på en mangel på indhold, når en virksomhed allerede risikerer at blive anset for at mangle indhold i skattemæssig henseende. For at sikre forenelighed med relevante internationale standarder bør et fælles minimumsniveau bygge på de eksisterende EU-standarder og internationale standarder for væsentlig økonomisk aktivitet i forbindelse med præferentielle skatteordninger eller i mangel af selskabsbeskatning13 som udviklet inden for rammerne af forummet om skadelig skattepraksis. Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om fremlæggelse af dokumentation sammen med selvangivelsen til støtte for erklæringen fra virksomheden om, at den råder over et minimum af ressourcer. Det er også nødvendigt for at gøre det muligt for administrationen at danne sig et synspunkt baseret på virksomhedens faktiske forhold og omstændigheder og beslutte, om der skal indledes en revisionsprocedure.
(8)  For at lette gennemførelsen af dette direktiv bør virksomheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og som risikerer at mangle indhold og anvendes med det hovedformål at opnå en skattefordel, i deres årlige selvangivelse angive, at de råder over et minimumsniveau af ressourcer, dvs. personer og lokaler i den medlemsstat, hvor de har skattemæssigt hjemsted, og fremlægge dokumentation herfor, hvis dette er tilfældet. Kravet om lokaler i en medlemsstat bør tage hensyn til den stigende udbredelse af fjernarbejde, hvor lovlige virksomheder indskrænker deres lokaler og bevæger sig væk fra at beholde lokaler, som udelukkende er til rådighed for virksomheden. Selv om det erkendes, at forskellige aktiviteter kan kræve et andet niveau af eller en anden type ressourcer, vil der under alle omstændigheder kunne forventes et fælles minimumsniveau af ressourcer. Denne vurdering bør udelukkende tage sigte på at identificere virksomhedernes indhold i skattemæssig henseende og sætter ikke spørgsmålstegn ved den rolle, som "udbydere af tjenester til truster og selskaber", som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/84912, spiller i forbindelse med identifikation af hvidvaskning af penge, de dertil knyttede lovovertrædelser og finansiering af terrorisme. Omvendt kan manglen på et minimumsniveau af ressourcer anses for at være et tegn på en mangel på indhold, når en virksomhed allerede risikerer at blive anset for at mangle indhold i skattemæssig henseende. For at sikre forenelighed med relevante internationale standarder bør et fælles minimumsniveau bygge på de eksisterende EU-standarder og internationale standarder for væsentlig økonomisk aktivitet i forbindelse med præferentielle skatteordninger eller i mangel af selskabsbeskatning13 som udviklet inden for rammerne af forummet om skadelig skattepraksis. Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om fremlæggelse af dokumentation sammen med selvangivelsen til støtte for erklæringen fra virksomheden om, at den råder over et minimum af ressourcer. Det er også nødvendigt for at gøre det muligt for administrationen at danne sig et synspunkt baseret på virksomhedens faktiske forhold og omstændigheder og beslutte, om der skal indledes en revisionsprocedure.
__________________
__________________
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
12 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
12 Generalsekretariatet for Rådet, 9637/18 FISC 241 ECOFIN 555, Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning), Vejledning om fortolkningen af det tredje kriterium, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, Countering Harmful Tax Practices More Effectively, Taking into Account Transparency and Substance, Action 5: Final Report.
12 Generalsekretariatet for Rådet, 9637/18 FISC 241 ECOFIN 555, Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning), Vejledning om fortolkningen af det tredje kriterium, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, Countering Harmful Tax Practices More Effectively, Taking into Account Transparency and Substance, Action 5: Final Report.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 9
9)   Af hensyn til retssikkerheden på skatteområdet er det bydende nødvendigt at fastsætte fælles regler for indholdet af virksomhedernes angivelser. Virksomheder, der opfylder gateway-kriteriet og derfor er underlagt indberetningskrav, bør formodes ikke at have tilstrækkeligt indhold til skattemæssige formål, hvis de også erklærer ikke at besidde et eller flere af de elementer, der tilsammen udgør et minimum af indhold, eller ikke fremlægger den krævede dokumentation. Virksomheder, der erklærer at besidde alle elementerne i minimumsindholdet og fremlægger den krævede dokumentation, bør i stedet formodes at have et minimum af indhold i skattemæssig henseende og bør ikke pålægges yderligere forpligtelser og konsekvenser i henhold til dette direktiv. Dette bør dog ikke berøre gældende ret og administrationens ret til at foretage en revision, herunder på grundlag af den tilhørende dokumentation, og eventuelt nå frem til en anden konklusion.
(9)  Af hensyn til retssikkerheden og stabiliteten på skatteområdet er det bydende nødvendigt at fastsætte fælles regler for indholdet af virksomhedernes angivelser. Virksomheder, der opfylder gateway-kriteriet og derfor er underlagt indberetningskrav, bør formodes ikke at have tilstrækkeligt indhold til skattemæssige formål, hvis de også erklærer ikke at besidde et eller flere af de elementer, der tilsammen udgør et minimum af indhold, eller ikke fremlægger den krævede dokumentation. Virksomheder, der erklærer at besidde alle elementerne i minimumsindholdet og fremlægger den krævede dokumentation, bør i stedet formodes at have et minimum af indhold i skattemæssig henseende og bør ikke pålægges yderligere forpligtelser og konsekvenser i henhold til dette direktiv. Dette bør dog ikke berøre gældende ret og administrationens ret til at foretage en revision, herunder på grundlag af den tilhørende dokumentation. For at gøre det muligt for medlemsstaterne at fordele deres skattemyndigheders ressourcer på effektiv vis bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en periode, hvori virksomheden formodes at have et minimum af indhold, forudsat at virksomhedens faktiske og retlige omstændigheder forbliver uændrede i denne periode.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 10
10)   Det erkendes, at spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed faktisk udøver økonomisk virksomhed i skattemæssig henseende eller hovedsageligt tjener til skatteundgåelse eller skatteunddragelse, i sidste ende er et spørgsmål om faktiske forhold og omstændigheder. Dette bør vurderes fra sag til sag for hver enkelt virksomhed. Virksomheder, der formodes ikke at have et minimum af indhold i skattemæssig henseende, bør derfor have ret til at bevise det modsatte, herunder til at bevise, at de ikke primært tjener skattemæssige formål, og afkræfte en sådan formodning. Når de har opfyldt deres indberetningsforpligtelser i henhold til dette direktiv, bør de give yderligere oplysninger til administrationen i den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. Selv om de kan fremlægge yderligere oplysninger, som de finder hensigtsmæssige, er det vigtigt at fastsætte fælles krav til, hvad der kan udgøre passende supplerende bevismateriale, og som derfor bør kræves i alle tilfælde. Hvis medlemsstaten på grundlag af sådanne yderligere beviser finder, at en virksomhed har afkræftet en formodning om manglende indhold på tilfredsstillende vis, bør den kunne træffe afgørelse om at attestere, at virksomheden har et minimum af indhold i skattemæssig henseende i overensstemmelse med dette direktiv. En sådan afgørelse kan forblive gyldig i den periode, hvor de faktiske og retlige omstændigheder i virksomheden forbliver uændrede, og indtil seks år efter beslutningens udstedelse. Dette vil gøre det muligt at begrænse de ressourcer, der afsættes til sager, der bevisligt ikke udgør et skuffeselskab i henhold til direktivet.
(10)  Evalueringen af, hvorvidt en virksomhed faktisk udøver økonomisk virksomhed i skattemæssig henseende eller hovedsageligt tjener til skatteundgåelse eller skatteunddragelse, er i sidste ende et spørgsmål om faktiske forhold og omstændigheder. Dette bør vurderes fra sag til sag for hver enkelt virksomhed. Virksomheder, der formodes ikke at have et minimum af indhold i skattemæssig henseende, bør derfor have ret til at bevise det modsatte, herunder til at bevise, at de ikke primært tjener skattemæssige formål, og afkræfte en sådan formodning. Når de har opfyldt deres indberetningsforpligtelser i henhold til dette direktiv, bør de give de nødvendige oplysninger til administrationen i den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. Selv om de kan fremlægge yderligere oplysninger, som de finder hensigtsmæssige, er det vigtigt at fastsætte fælles krav til, hvad der kan udgøre passende supplerende bevismateriale, og som derfor bør kræves i alle tilfælde. Hvis medlemsstaten på grundlag af sådanne yderligere beviser finder, at en virksomhed har afkræftet en formodning om manglende indhold på tilfredsstillende vis, bør den kunne træffe afgørelse om at attestere, at virksomheden har et minimum af indhold i skattemæssig henseende i overensstemmelse med dette direktiv. En sådan afgørelse kan forblive gyldig i den periode, hvor de faktiske og retlige omstændigheder i virksomheden forbliver uændrede, og indtil fem år efter beslutningens udstedelse. Dette vil gøre det muligt at begrænse de ressourcer, der afsættes til sager, der bevisligt ikke udgør et skuffeselskab i henhold til direktivet.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 11
11)   Da formålet med dette direktiv er at forhindre skatteundgåelse og -unddragelse, der sandsynligvis vil trives gennem handlinger foretaget af virksomheder uden et minimum af indhold, og for at sikre skattemæssig sikkerhed og forbedre det indre markeds funktion, er det af afgørende betydning at give mulighed for fritagelse for virksomheder, der opfylder "gateway-kriteriet", men hvis mellemkomst ikke har nogen reel fordelagtig indvirkning på den samlede skattesituation for virksomhedens koncern eller den eller de reelle ejere. Derfor bør sådanne virksomheder have ret til at anmode administrationen i den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, om at træffe en afgørelse, som fritager dem for helt og på forhånd at overholde de foreslåede regler. En sådan undtagelse bør også være tidsbegrænset for at give administrationen mulighed for regelmæssigt at kontrollere, at de faktiske og retlige omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen om undtagelse, fortsat er gyldige. Samtidig vil en eventuel forlænget varighed af en sådan afgørelse gøre det muligt at begrænse de ressourcer, der afsættes til sager, der bør være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
(11)  Da formålet med dette direktiv er at forhindre skatteundgåelse og -unddragelse gennem handlinger foretaget af virksomheder uden et minimum af indhold, og for at sikre skattemæssig sikkerhed og forbedre det indre markeds funktion, er det af afgørende betydning at give mulighed for fritagelse for virksomheder, der opfylder "gateway-kriteriet", men hvis mellemkomst ikke har nogen reel fordelagtig indvirkning på den samlede skattesituation for virksomhedens koncern eller den eller de reelle ejere. Derfor bør sådanne virksomheder have ret til at anmode administrationen i den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, om at træffe en afgørelse, som fritager dem for helt og på forhånd at overholde de foreslåede regler, uden at det kræves, at virksomheden foretager en indholdstest, hvis den kan bevise, at den pågældende enhed ikke har opnået en skattefordel. En sådan undtagelse bør også være tidsbegrænset for at give administrationen mulighed for regelmæssigt at kontrollere, at de faktiske og retlige omstændigheder, der ligger til grund for afgørelsen om undtagelse, fortsat er gyldige. Samtidig vil en eventuel forlænget varighed af en sådan afgørelse gøre det muligt at begrænse de ressourcer, der afsættes til sager, der bør være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 13
13)   For at sikre effektiviteten af den foreslåede ramme er det nødvendigt at fastsætte passende skattemæssige konsekvenser for virksomheder, der ikke har et minimum af indhold i skattemæssig henseende. Virksomheder, der har opfyldt "gateway-kriteriet", og som formodes at mangle indhold i skattemæssig henseende, samtidig med at de ikke har fremlagt beviser for det modsatte eller beviser for, at de ikke har til formål at opnå en skattefordel, bør ikke kunne drage fordel af bestemmelserne i de aftaler og overenskomster om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og i givet fald kapital, som den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, er part i, og af alle andre aftaler, herunder bestemmelser i internationale aftaler om fremme og beskyttelse af investeringer, med tilsvarende formål eller virkning. Sådanne virksomheder bør ikke kunne drage fordel af Rådets direktiv 2011/96/EU14 og Rådets direktiv 2003/49/EF15.Med henblik herpå bør disse virksomheder ikke have ret til en attest for skattemæssigt hjemsted, for så vidt som dette tjener til at opnå disse fordele. Den medlemsstat, hvor virksomheden er skattemæssigt hjemmehørende, bør derfor nægte at udstede en attest for skattemæssigt hjemsted. Alternativt bør den pågældende medlemsstat kunne udstede en sådan attest, samtidig med at den ved hjælp af en advarsel angiver, at virksomheden ikke bør anvende den til at opnå skattefordele som nævnt ovenfor. Denne nægtelse af en attest for skattemæssigt hjemsted eller alternativt udstedelse af en særlig attest for skattemæssigt hjemsted bør ikke tilsidesætte de nationale regler i den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, for så vidt angår skattemæssigt hjemsted og relevante forpligtelser i forbindelse hermed. Det bør snarere tjene til at underrette andre medlemsstater og tredjelande om, at der ikke bør indrømmes fritagelse eller tilbagebetaling for transaktioner, der involverer denne virksomhed, på grundlag af en traktat med den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, eller EU-direktiver, hvis det er relevant.
(13)  For at sikre effektiviteten af den foreslåede ramme er det nødvendigt at fastsætte passende skattemæssige konsekvenser for virksomheder, der ikke har et minimum af indhold i skattemæssig henseende. Virksomheder, der har opfyldt "gateway-kriteriet", og som formodes at mangle indhold i skattemæssig henseende, samtidig med at de ikke har fremlagt beviser for det modsatte eller beviser for, at de ikke har til formål at opnå en skattefordel, bør ikke kunne drage fordel af bestemmelserne i de aftaler og overenskomster om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og i givet fald kapital, som den medlemsstat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, er part i, og af alle andre aftaler, herunder bestemmelser i internationale aftaler om fremme og beskyttelse af investeringer, med tilsvarende formål eller virkning. Sådanne virksomheder bør ikke kunne drage fordel af Rådets direktiv 2011/96/EU14 og Rådets direktiv 2003/49/EF15.Med henblik herpå bør disse virksomheder ikke have ret til en attest for skattemæssigt hjemsted, for så vidt som dette tjener til at opnå disse fordele. Den medlemsstat, hvor virksomheden er skattemæssigt hjemmehørende, bør derfor nægte at udstede en attest for skattemæssigt hjemsted og udstede en erklæring med angivelse af de årsager, der ligger til grund for afgørelsen. Denne nægtelse af en attest for skattemæssigt hjemsted bør ikke tilsidesætte de nationale regler i den medlemsstat, hvor virksomheden er hjemmehørende, for så vidt angår skattemæssigt hjemsted og relevante forpligtelser i forbindelse hermed. Det bør snarere tjene til at underrette andre medlemsstater og tredjelande om, at der ikke bør indrømmes fritagelse eller tilbagebetaling for transaktioner, der involverer denne virksomhed, på grundlag af en traktat med den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, eller EU-direktiver, hvis det er relevant.
__________________
__________________
14 Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).
14 Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8).
15 Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).
15 Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at disse skattemæssige konsekvenser formuleres på en ensartet måde i forhold til eksisterende bilaterale skatteaftaler, der er indgået mellem medlemsstaterne og tredjelande.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 15
15)   Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(15)  I lyset af, at der i direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde (DAC) er fastsat regler og procedurer for samarbejde mellem medlemsstaterne om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder, navnlig automatisk udveksling af oplysninger til skatteformål, bør dette direktiv derfor ændres i overensstemmelse hermed, således at medlemsstaterne automatisk kan udveksle de oplysninger, der modtages inden for rammerne af dette direktiv.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 16
16)   For at forbedre effektiviteten bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører dette direktiv. De bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. For at sikre skattemæssig sikkerhed og et minimumsniveau for koordinering på tværs af alle medlemsstater er det nødvendigt at fastsætte en minimumsbøde, der også tager hensyn til situationen i hver enkelt virksomhed. De påtænkte regler er baseret på virksomhedernes selvevaluering med hensyn til, om de opfylder gateway-kriterierne eller ej. For at sikre effektiviteten af bestemmelserne, tilskynde til tilstrækkelig overholdelse i hele Unionen og under hensyntagen til, at et skuffeselskab i en medlemsstat kan anvendes til at udhule en anden medlemsstats skattegrundlag, er det vigtigt, at enhver medlemsstat har ret til at anmode en anden medlemsstat om at foretage skatterevisioner af virksomheder, der risikerer ikke at opfylde kravet om et minimum af indhold som defineret i dette direktiv. For at styrke effektiviteten er det derfor afgørende, at den anmodede medlemsstat er forpligtet til at foretage en sådan revision og udveksle oplysninger om resultatet, selv når der ikke er fundet et skuffeselskab.
(16)  For at forbedre effektiviteten bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører dette direktiv. De bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. For at sikre skattemæssig sikkerhed og et minimumsniveau for koordinering på tværs af alle medlemsstater er det nødvendigt at fastsætte en minimumsbøde, der også tager hensyn til situationen i hver enkelt virksomhed. De påtænkte regler er baseret på en selvevaluering foretaget af virksomhederne for at fastslå, om de opfylder gateway-kriterierne eller ej. For at sikre effektiviteten af bestemmelserne, tilskynde til tilstrækkelig overholdelse i hele Unionen og under hensyntagen til, at et skuffeselskab i en medlemsstat kan anvendes til at udhule en anden medlemsstats skattegrundlag, er det vigtigt, at enhver medlemsstat har ret til at anmode en anden medlemsstat om at foretage fælles skatterevisioner af virksomheder, der risikerer ikke at opfylde kravet om et minimum af indhold som defineret i dette direktiv. Fælles revisioner gør det muligt at samle ekspertise og dermed sikre en fuldstændig fastlæggelse af de faktiske omstændigheder og fremme accepten af revisionsresultaterne. Rådets direktiv (EU) 2021/51416 skabte en ensartet ramme for fælles revisioner, og de bør derfor i relevante tilfælde anvendes.
________________
16 Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1).
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 18
18)   For at vurdere effektiviteten af de foreslåede nye regler bør Kommissionen udarbejde en evaluering på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre tilgængelige data. Kommissionens rapport bør offentliggøres.
(18)  For at vurdere effektiviteten af de foreslåede nye regler samt deres indvirkning på skatteindtægterne i medlemsstaterne og på skatteforvaltningernes kapacitet bør Kommissionen udarbejde en evaluering på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre tilgængelige data. Kommissionens rapport bør offentliggøres og, hvis det er relevant, ledsages af en revision med henblik på at øge direktivets effektivitet og af et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5
(5)  "reel ejer": reel ejer som defineret i artikel 6, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 "virksomhedens aktionærer":
(5)  "reel ejer": reel ejer som defineret i artikel 2, nr. 22), i [indsæt venligst henvisning – forslag til forordning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme – COM(2021)0420].
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)
(6a)  "skattefordel": en reduktion af en virksomheds obligatoriske forpligtelser over for den stat, hvor den har skattemæssigt hjemsted.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der opfylder følgende kriterier, indberetter følgende til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7:
1.  Medlemsstaterne kræver, at virksomheder, der opfylder følgende kumulative kriterier, indberetter følgende til medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 7:
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  mere end 75 % af virksomhedens indtægter i de to foregående skatteår er relevant indkomst
a)  mere end 65 % af virksomhedens indtægter i de to foregående skatteår er relevant indkomst
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b – nr. i
i)  mere end 60 % af den bogførte værdi af virksomhedens aktiver, der er omfattet af artikel 4, litra e) og f), var beliggende uden for virksomhedens medlemsstat i de to foregående skatteår
i)  mere end 55 % af den bogførte værdi af virksomhedens aktiver, der er omfattet af artikel 4, litra e) og f), var beliggende uden for virksomhedens medlemsstat i de to foregående skatteår
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b – nr. ii
ii)  mindst 60 % af selskabets relevante indkomst tjenes eller udbetales via grænseoverskridende transaktioner
ii)  mere end 55 % af selskabets relevante indkomst tjenes eller udbetales via grænseoverskridende transaktioner
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  i de to foregående skatteår har virksomheden outsourcet administrationen af den daglige drift og beslutningstagningen vedrørende væsentlige funktioner.
c)  i de to foregående skatteår har virksomheden outsourcet administrationen af den daglige drift og beslutningstagningen vedrørende væsentlige funktioner til en tredjepart.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
2.  Uanset stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at virksomheder, der henhører under en af følgende kategorier, ikke er underlagt kravene i artikel 7:
2.  Uanset stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at følgende virksomheder ikke er underlagt kravene i artikel 7:
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 – litra e
e)  virksomheder med mindst fem egne fuldtidsansatte eller medarbejdere, der udelukkende udfører de aktiviteter, der genererer den relevante indkomst
udgår
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra a
a)  virksomheden har egne lokaler i medlemsstaten eller lokaler udelukkende til brug for virksomheden
a)  virksomheden har egne lokaler i medlemsstaten, lokaler udelukkende til brug for virksomheden eller lokaler, der deles med enheder i samme koncern
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
b)  virksomheden har mindst én egen og aktiv bankkonto i Unionen
b)  virksomheden har mindst én egen og aktiv bankkonto eller e-pengekonto i Unionen, hvor den relevante indkomst modtages
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra c – nr. i – nr. 2
2)  er kvalificeret og bemyndiget til at træffe beslutninger i forbindelse med de aktiviteter, der genererer relevante indtægter for selskabet eller i forbindelse med virksomhedens aktiver
2)  er bemyndiget til at træffe beslutninger i forbindelse med de aktiviteter, der genererer relevante indtægter for selskabet eller i forbindelse med virksomhedens aktiver
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra c – nr. i – nr. 3
3)  anvender aktivt og uafhængigt regelmæssigt den i punkt (2) omhandlede tilladelse
udgår
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra c – nr. i – nr. 4
4)  er ikke ansat i en virksomhed, der ikke er et tilknyttet selskab, og de varetager ikke hvervet som direktør eller tilsvarende i andre virksomheder, der ikke er tilknyttede selskaber
udgår
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – litra c – nr. ii
ii)  størstedelen af virksomhedens fuldtidsansatte er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, hvor virksomheden er beliggende, eller er ikke længere væk fra denne medlemsstat, end at en sådan afstand er forenelig med en korrekt udførelse af deres opgaver, og disse arbejdstagere er kvalificerede til at udføre de aktiviteter, der genererer relevante indtægter for virksomheden.
ii)  størstedelen af virksomhedens fuldtidsansatte har deres sædvanlige opholdssted som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 i den medlemsstat, hvor virksomheden er beliggende, eller er ikke længere væk fra denne medlemsstat, end at en sådan afstand er forenelig med en korrekt udførelse af deres opgaver, og disse arbejdstagere er kvalificerede til at udføre de aktiviteter, der genererer relevante indtægter for virksomheden.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2 – litra g a (nyt)
ga)  en oversigt over virksomhedens og de tilknyttede virksomheders struktur og eventuelle væsentlige outsourcingaftaler, herunder rationalet bag strukturen beskrevet i et standardiseret format
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2 – litra g b (nyt)
gb)  en sammenfattende rapport om den dokumentation, der er forelagt i henhold til dette stykke, der navnlig indeholder:
—  en kort beskrivelse af arten af virksomhedens aktiviteter
—  antal ansatte udregnet i fuldtidsækvivalenter
—  fortjeneste eller tab før og efter skat.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 1
1.  En virksomhed, der erklærer at opfylde alle de indikatorer for et minimum af indhold, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og som fremlægger tilfredsstillende dokumentation i henhold til artikel 7, stk. 2, formodes at have et minimum af indhold i skatteåret.
1.  En virksomhed, der erklærer at opfylde alle de indikatorer for et minimum af indhold, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, og som fremlægger den krævede dokumentation i henhold til artikel 7, stk. 2, formodes at have et minimum af indhold i skatteåret.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 8 – stk. 2
2.  En virksomhed, der erklærer, at den ikke opfylder en eller flere af de indikatorer, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, eller ikke fremlægger tilstrækkelig dokumentation i henhold til artikel 7, stk. 2, formodes ikke at have et minimum af indhold i skatteåret.
2.  En virksomhed, der erklærer, at den ikke opfylder en eller flere af de indikatorer, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, eller ikke fremlægger den krævede dokumentation i henhold til artikel 7, stk. 2, formodes ikke at have et minimum af indhold i skatteåret.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at tillade virksomheder, der formodes ikke at have et minimum af indhold i henhold til artikel 8, stk. 2, at afkræfte denne formodning ved at fremlægge yderligere dokumentation for de forretningsaktiviteter, de udfører for at generere relevante indtægter.
1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at tillade virksomheder, der formodes ikke at have et minimum af indhold i henhold til artikel 8, stk. 2, at afkræfte denne formodning uden unødigt ophold og for store administrative omkostninger ved at fremlægge yderligere dokumentation for de forretningsaktiviteter, de udfører for at generere relevante indtægter.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 – litra a
a)  et dokument, der gør det muligt at fastslå det forretningsmæssige rationale bag virksomhedens etablering
a)  et dokument, der gør det muligt at fastslå det forretningsmæssige rationale bag virksomhedens etablering i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 2 – litra b
b)  oplysninger om medarbejderprofilerne, herunder deres erfaringsniveau, deres beslutningskompetence i den overordnede organisation, rolle og placering i organisationsplanen, typen af ansættelseskontrakt, deres kvalifikationer og ansættelsesvarighed
b)  oplysninger om medarbejderprofilerne, både på fuld tid, deltid og freelance, herunder deres erfaringsniveau, deres beslutningskompetence i den overordnede organisation, rolle og placering i organisationsplanen, typen af ansættelseskontrakt, deres kvalifikationer og ansættelsesvarighed, samtidig med at der sikres et højt niveau af databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)
3a.  En medlemsstat behandler en anmodning om afkræftelse af formodningen inden for en frist på ni måneder efter indgivelsen af anmodningen, og den anses for at være accepteret, hvis medlemsstaten ikke har svaret efter udløbet af denne frist på ni måneder.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 1
1.  En medlemsstat træffer passende foranstaltninger for at give en virksomhed, der opfylder kriterierne i artikel 6, stk. 1, mulighed for at anmode om fritagelse for sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, hvis virksomhedens eksistens ikke reducerer skattepligten for den eller de reelle ejere eller af den koncern, som virksomheden er medlem af.
1.  En medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at give en virksomhed, der opfylder kriterierne i artikel 6, stk. 1, mulighed for uden unødigt ophold og for store administrative omkostninger at anmode om fritagelse for sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, hvis virksomhedens eksistens ikke reducerer skattepligten for den eller de reelle ejere eller af den koncern, som virksomheden er medlem af.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 2
2.  En medlemsstat kan indrømme denne fritagelse i ét skatteår, hvis virksomheden fremlægger tilstrækkelige og objektive beviser for, at dens mellemkomst ikke fører til en skattefordel for den eller de reelle ejere eller koncernen som helhed, alt efter hvad der er relevant. Dokumentationen skal omfatte oplysninger om koncernens struktur og aktiviteter. Denne dokumentation skal gøre det muligt at sammenligne det samlede skattebeløb, som den eller de reelle ejere eller koncernen som helhed, afhængigt af virksomhedens mellemkomst, skal betale, med det beløb, der ville skulle betales under de samme omstændigheder, hvis virksomheden ikke eksisterede.
2.  En medlemsstat kan indrømme denne fritagelse i ét skatteår, hvis virksomheden fremlægger tilstrækkelige og objektive beviser for, at dens mellemkomst ikke fører til en skattefordel for den eller de reelle ejere eller koncernen som helhed, alt efter hvad der er relevant. Dokumentationen skal omfatte oplysninger om koncernens struktur og aktiviteter, herunder en liste over ansatte omregnet som fuldtidsbeskæftigede. Denne dokumentation skal gøre det muligt at sammenligne det samlede skattebeløb, som den eller de reelle ejere eller koncernen som helhed, afhængigt af virksomhedens mellemkomst, skal betale, med det beløb, der ville skulle betales under de samme omstændigheder, hvis virksomheden ikke eksisterede.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 10 – stk. 3 a (nyt)
3a.  En medlemsstat behandler anmodningen om fritagelse inden for en frist på ni måneder efter indgivelsen af anmodningen, og den anses for at være accepteret, hvis medlemsstaten ikke har svaret efter udløbet af denne frist på ni måneder.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 12 – afsnit 1 – indledning
Hvis en virksomhed ikke har et minimum af indhold i skattemæssig henseende i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, træffer denne medlemsstat en af følgende afgørelser:
Hvis en virksomhed ikke har et minimum af indhold i skattemæssig henseende i den medlemsstat, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, afviser denne medlemsstat enhver anmodning om en attest for skattemæssigt hjemsted til virksomheden til brug uden for denne medlemsstats jurisdiktion.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 12 – afsnit 1 – litra a
a)  afviser en anmodning om en attest for skattemæssigt hjemsted til brug uden for denne medlemsstats jurisdiktion
udgår
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 12 – afsnit 1 – litra b
b)  udsteder en attest for skattemæssigt hjemsted, hvoraf det fremgår, at virksomheden ikke er berettiget til fordelene ved aftaler og overenskomster, der foreskriver afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og, hvor det er relevant, kapital, og ved internationale aftaler med tilsvarende formål eller virkning, og ved artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2011/96/EU og artikel 1 i direktiv 2003/49/EF.
udgår
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 12 – afsnit 1 a (nyt)
Når medlemsstaten afviser en anmodning om en sådan attest, udsteder den en officiel erklæring, der behørigt begrunder denne afgørelse og angiver, at virksomheden ikke er berettiget til fordelene ved aftaler og overenskomster, der foreskriver afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og, hvor det er relevant, kapital, eller ved internationale aftaler med tilsvarende formål eller virkning, og ved artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2011/96/EU og artikel 1 i direktiv 2003/49/EF.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 12 – afsnit 1 b (nyt)
Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at disse skattemæssige konsekvenser er hensigtsmæssigt formuleret i forhold til eksisterende bilaterale skatteaftaler med tredjelande, således at de modtager oplysninger om de formodede skuffeselskaber.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 13 – afsnit 1 – nr. 2
Direktiv 2011/16/EU
Artikel 8ad – stk. 4 – litra b
b)  momsnummeret, hvis det foreligger, for den virksomhed, der skal indberette i henhold til artikel 6 i direktiv [OP]
b)  i tilfælde af, at der ikke findes et skatteregistreringsnummer, momsnummeret, hvis det foreligger, for den virksomhed, der skal indberette i henhold til artikel 6 i direktiv [OP]
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 13 – afsnit 1 – nr. 2
Direktiv 2011/16/EU
Artikel 8ad – stk. 4 – litra g
g)  resumé af den dokumentation, som virksomheden har fremlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.
g)  resumé af den erklæring og, hvor det er relevant, den dokumentation, som virksomheden har fremlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 13 – afsnit 1 – nr. 2
Direktiv 2011/16/EU
Artikel 8ad – stk. 6 a (nyt)
6a.  Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat i henhold til stk. 1, 2 eller 3 identificerer andre medlemsstater, der sandsynligvis vil blive berørt af virksomhedens indberetning, skal den i disse stykker omhandlede meddelelse indeholde en særlig advarsel til de medlemsstater, der anses for at være berørt.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 14 – afsnit 2
Medlemsstaterne sikrer, at disse sanktioner omfatter en administrativ bøde på mindst 5 % af virksomhedens omsætning i det pågældende skatteår, hvis den virksomhed, der skal indberette i henhold til artikel 6, ikke opfylder dette krav for et skatteår inden for den fastsatte frist eller afgiver en urigtig angivelse i selvangivelsen i henhold til artikel 7.
Medlemsstaterne sikrer, at disse sanktioner omfatter en administrativ bøde på mindst 2 % af virksomhedens indtægter i det pågældende skatteår, hvis den virksomhed, der skal indberette i henhold til artikel 6, ikke opfylder dette krav for et skatteår inden for den fastsatte frist og en administrativ bøde på mindst 4 % af virksomhedens indtægter, hvis den virksomhed, som skal indberette i henhold til artikel 6, afgiver en urigtig angivelse i selvangivelsen i henhold til artikel 7. I tilfælde af en virksomhed med ingen eller lave indtægter, der defineres som værende under en tærskel, der er fastsat af den nationale skattemyndighed, og som ikke ligger under en minimumstærskel fastsat af Kommissionen i en gennemførelsesretsakt, bør sanktionen baseres på virksomhedens samlede aktiver.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 14 – afsnit 2 a (nyt)
Den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i andet afsnit, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18a.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 15 – overskrift
Anmodning om skatterevision
Anmodning om fælles skatterevision
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 15 – afsnit 1
Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at en virksomhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, kan førstnævnte medlemsstat anmode den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat om at foretage en skatterevision af virksomheden.
Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at en virksomhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, kan førstnævnte medlemsstat under angivelse af disse grunde anmode den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat om at foretage en fælles skatterevision af virksomheden i henhold til de procedurer, der er fastlagt i artikel 12a i Rådets direktiv (EU) 2021/51417.
_____________________-
__________________--
17 Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1).
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 15 – afsnit 2
Den kompetente myndighed i den anmodede medlemsstat indleder skatterevisionen inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen og gennemfører den i overensstemmelse med reglerne for skatterevision i den anmodede medlemsstat.
Hvis den anmodende kompetente myndighed af juridiske grunde ikke er i stand til at gennemføre en fælles skatterevision, indleder den kompetente myndighed i den anmodede medlemsstat en national revision inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen og gennemfører den i overensstemmelse med reglerne for skatterevision i den anmodede medlemsstat.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 1 – litra f
f)  antal revisioner hos virksomheder, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1
f)  antal revisioner hos virksomheder, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, opdelt efter fælles revisioner og almindelige revisioner
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 17 – overskrift
Rapporter
Revision
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 1
1.  Senest den 31. december 2028 sender Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet.
1.  Senest ... [fem år efter dette direktivs gennemførelsesdato] forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af en revision med henblik på at gøre dette direktiv mere effektivt og af et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Rapporten skal indeholde en revision og vurdering af dette direktivs indvirkning på medlemsstaternes skatteindtægter, skatteforvaltningens kapacitet og navnlig af behovet for at ændre dette direktiv. Rapporten skal også vurdere, om det ville være hensigtsmæssigt at tilføje en indikator for et minimum af indhold baseret på overskud før skat pr. ansat i artikel 7 og at udvide forpligtelsen til at rapportere om indikatorer for et minimum af indhold i skattemæssig henseende som fastsat i nævnte artikel til regulerede finansielle selskaber og om nødvendigt revidere den fritagelse, de er blevet indrømmet i henhold til artikel 6, stk. 2b.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 2
2.  Ved udarbejdelsen af rapporten tager Kommissionen hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 15.
2.  Ved udarbejdelsen af rapporten tager Kommissionen hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 16.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 18 a (ny)
Artikel 18a
Udvalgsprocedure
1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Seneste opdatering: 11. april 2023Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik