Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. marts 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030 (COM(2021)0571 – C9-0325/2021 – 2021/0202(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0571),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0325/2021),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 8. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget(2),
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0045/2022),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 5. april 2022 (EUT C 434 af 15.11.2022, s. 92).
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. marts 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2023/... om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030