Europa-Parlamentets henstilling af 15. marts 2023 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om status over EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde og om et stærkere EU i verden (2021/2065(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 21, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det fastsættes, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal bistå Rådet og Kommissionen med at sikre sammenhæng mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil,
– der henviser til artikel 21, stk. 1, i TEU, hvori det hedder, at Unionens optræden på den internationale scene skal bygge på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden,
– der henviser til artikel 26, stk. 2, i TEU, der fastsætter, at Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal påse, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv,
– der henviser til artikel 35 i TEU, hvoraf det fremgår, at medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer skal bidrage til iværksættelsen af unionsborgernes ret til beskyttelse på tredjelandes område,
– der henviser til artikel 36 i TEU, hvori det hedder, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik regelmæssigt skal høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og de grundlæggende valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, underrette Parlamentet om udviklingen i disse politikker og sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter,
– der henviser til artikel 42 i TEU, som giver Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik beføjelse til at fremsætte forslag på området for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder indledning af missioner, med anvendelse af både nationale ressourcer og EU-midler,
– der henviser til artikel 167, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastlægger, at Unionen ved sin indsats skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats for at forbedre kendskabet til og formidle de europæiske folkeslags kultur og historie, bevare og beskytte den kulturarv, der er af europæisk betydning, og fremme ikke-kommercielle kulturudvekslinger, kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor,
– der henviser til artikel 167, stk. 3, i TEUF, der fastlægger, at Unionen og dens medlemsstater skal fremme samarbejdet med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet,
– der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1) (afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten), og navnlig artikel 9 og artikel 13, stk. 3, heri, hvori det fastsættes, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik senest halvvejs inde i 2013 skal foretage en gennemgang af, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, herunder bl.a. gennemførelsen af artikel 6, stk. 6, og artikel 6, stk. 8, om geografisk balance, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af afgørelsen,
– der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 14. november 2022,
– der henviser til erklæringen om politisk ansvarlighed af 20. juli 2010 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik(2) (NF/HR),
– der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(3),
– der henviser til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformanden for Kommissionens åbningstale på den årlige EU-ambassadørkonference 2022,
– der henviser til sin henstilling af 23. november 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's nye udvidelsesstrategi(4),
– der henviser til sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årsberetning 2022(5) og til sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årsberetning 2022(6),
– der henviser til EU's handlingsplan af 5. juli 2019 om kvinder, fred og sikkerhed (WPS) for 2019-2024,
– der henviser til EU's strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som blev vedtaget den 21. marts 2022,
– der henviser til forretningsordenens artikel 118,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0045/2023),
A. der henviser til, at traktaterne præciserer, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) har til opgave at bistå næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester(7); der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten skal høres af Kommissionen om spørgsmål vedrørende EU's optræden udadtil i forbindelse med udøvelsen af dens funktioner;
B. der henviser til, at EU for at nå det strategiske mål om at udvikle sin globale lederrolle fortsat skal gå forrest med hensyn til at styrke multilaterale partnerskaber om globale prioriteter, navnlig sit partnerskab med FN, og sit omfattende og åbne samarbejde med NATO, andre ligesindede lande og internationale organisationer, herunder ved at stræbe efter et forbedret og endnu mere omfattende, sammenhængende og åbent samarbejde med NATO, og med hensyn til at beskytte og fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder på globalt plan;
C. der henviser til, at tiden er moden til at reformere EU's beslutningstagning og dermed gøre fuld og mere effektiv brug af EU's hårde og bløde magtinstrumenter, herunder ved uden yderligere forsinkelse at indføre beslutningstagning med kvalificeret flertal på visse af EU's udenrigspolitiske områder såsom sanktioner, menneskerettigheder og beskyttelse af folkeretten, med undtagelse af beslutninger om at oprette militære missioner eller operationer med et udøvende mandat under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som stadig skal kræve enstemmighed, samtidig med at det sikres, at EU's eksterne og interne foranstaltninger hænger sammen på en konsekvent måde;
D. der henviser til, at EU fortsat bør arbejde hen imod sit eget selvstændige europæiske diplomati på alle områder, herunder bl.a. på det offentlige og kulturelle, økonomiske, klimarelaterede, digitale og cyberdiplomatiske område, anført af en diplomatisk EU-tjeneste, som understøttes af en fælles diplomatisk kultur baseret på et EU-perspektiv;
E. der henviser til, at det er af yderste vigtighed at styrke EU's internationale kulturelle forbindelser og kulturelle diplomati som broer, der kan fremme gensidig forståelse og forbindelser på verdensplan, da disse er blevet et nyttigt diplomatisk værktøj for EU og en fundamental del af EU's bløde magt;
F. der henviser til, at geopolitiske og humanitære kriser på verdensplan viser behovet for, at EU indhenter troværdig førstehåndsinformation om aktuelle og mulige eksterne trusler mod EU, således at det er i stand til at reagere hurtigt og effektivt samt for at beskytte sine interesser i udlandet bedre;
G. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke Unionens optræden udadtil og EU-Udenrigstjenesten i form af egne, selvstændige og permanente EU-instrumenter og -ressourcer inden for udenrigspolitik, beskyttelse og fremme af menneskerettigheder samt sikkerhed og forsvar for at sikre, at Unionen bliver en fuldgyldig og troværdig global aktør, samt for at den bedre kan forfølge og nå sine mål og forsvare sine værdier på verdensplan;
H. der henviser til, at EU-Udenrigstjenestens rolle er kernen i gennemførelsen af EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og bør vise vejen til en mere omfattende tilgang, der inkluderer Kommissionens generaldirektorater såsom Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA) og Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (GD NEAR); der henviser til, at NF/HR i sin tale på EU's ambassadørernes årlige konference i 2022 påpegede mangler i EU's diplomatiske tjeneste og EU's eksterne politikker som helhed og krævede, at de blev håndteret effektivt med henblik på at styrke dens kapacitet, effektivitet og politikkernes effektivitet; der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten står over for en forventet kapacitetsmangel og mangler beslutningsbeføjelser; der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten bør reformeres for at styrke EU's rolle som en mere proaktiv og modstandsdygtig aktør i den internationale orden;
I. der henviser til, at den højtstående repræsentant i henhold til artikel 9 i afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten skal sikre den overordnede politiske koordinering og enheden, sammenhængen og effektiviteten af Unionens optræden udadtil, mens EU-Udenrigstjenesten skal bidrage til programmerings- og forvaltningscyklussen for EU's eksterne finansieringsinstrumenter, herunder om landetildelinger og nationale og regionale vejledende programmer;
J. der henviser til, at Den Russiske Føderations uprovokerede, ubegrundede og ulovlige militære aggression mod Ukraine, der blev indledt den 24. februar 2022, er en åbenlys krænkelse af folkeretten, FN-pagten og principperne i Helsinki-slutakten fra 1975 samt Budapest-memorandummet fra 1994 og i alvorlig grad underminerer den europæiske og globale sikkerhed og stabilitet; der henviser til, at denne angrebskrig mod Ukraine grundlæggende ændrer sikkerhedslandskabet i Europa, herunder gennem øget ustabilitet i EU's nabolande; der henviser til, at denne nye virkelighed understreger det presserende behov for at prioritere effektiviteten af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at øge dens evne til at handle for at beskytte vores værdier og interesser og fremme de principper, der er nedfældet i artikel 21 i TEU; der henviser til, at De Forenede Nationers Generalforsamling har vedtaget adskillige resolutioner, der fordømmer den russiske aggression mod Ukraine; der henviser til, at det er afgørende at bekæmpe straffriheden blandt højtstående embedsmænd i Rusland og andre aktører, der har bidraget til angrebskrigen i Ukraine;
K. der henviser til, at ændringerne i den geopolitiske kontekst i de seneste år, herunder covid-19-pandemien og den russiske aggression i Ukraine, i væsentlig grad har øget kravet til EU om at mobilisere partnerlande og skabe regionale og globale alliancer omkring EU's strategiske prioriteter, samtidig med at det har understreget den ringe forståelse af EU's perspektiv i partnerlande i hele verden samt grænserne for EU's politiske indflydelse;
L. der henviser til, at EU, dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og FSFP i stadig større grad er mål for desinformationskampagner, hvilket kræver en stærkere strategisk kommunikationspolitik fra EU-Udenrigstjenestens side;
M. der henviser til, at Parlamentets beslutsomhed og vilje til at beskytte og forsvare Unionen og de værdier og principper, som den står for, herunder princippet om territorial integritet, national suverænitet og den regelbaserede internationale orden, skal modsvares af passende beslutningstagning og institutionelle strukturer for ekstern og interinstitutionel dialog og samarbejde og af politisk vilje;
N. der henviser til, at forvaltningen af EU's optræden udadtil bør reformeres med henblik på at opnå en fælles diplomatisk EU-kultur, overvinde den manglende klarhed og øge medlemsstaternes tillid ved at udnytte det pragmatiske rum, som de seneste kriser har skabt; der henviser til, at artikel 24, stk. 3, i TEU er afgørende for effektiviteten af EU's udenrigspolitik, idet den forpligter medlemsstaterne til at støtte Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivt og uforbeholdent i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og bakke op om Unionens indsats på dette område; der henviser til, at disse reformer bør gøre det muligt for EU at tilpasse sig den aktuelle geopolitiske kontekst, præcisere arbejdsdelingen mellem Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og de øvrige kommissærer med ansvar for eksterne forbindelser, mindske den vedvarende rivalisering mellem tjenestegrenene i Kommissionen og definere grænserne og kompetencerne for EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes strukturer på en måde, der i tilstrækkelig grad afspejler den særlige rolle, som den højtstående repræsentant har fået tildelt i EU's optræden udadtil, og som undgår overlapning i EU's optræden udadtil; der henviser til, at der er potentiale for forbedring af samarbejdet mellem NF/HR og dennes tjeneste med formanden for Det Europæiske Råd og dennes kontor, hvilket kan bidrage til at øge medlemsstaternes tillid til den rolle, som NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og formanden for Det Europæiske Råd spiller;
O. der henviser til, at forståelsen af, hvordan samfund formes og påvirkes af religioner og andre trosformer, er afgørende for en effektiv hensyntagen til religionsfrihed i EU's eksterne politikker; der henviser til, at EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed er et vigtigt værktøj for EU-Udenrigstjenesten i den forbindelse; der henviser til, at EU-delegationernes viden om og brug af retningslinjerne kan forbedres, navnlig til at tage hensyn til landespecifikke omstændigheder; der henviser til, at Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) for længst burde have foretaget en formel evaluering af retningslinjerne;
P. der henviser til, at EU-Udenrigstjenestens rolle og kapacitet i forbindelse med fastlæggelsen af de strategiske retningslinjer og bidraget til gennemførelsen af EU's eksterne finansielle instrumenter bør styrkes;
Q. der henviser til, at EU-delegationernes størrelse og personaleprofiler bør afspejle EU's overordnede strategiske interesser samt EU's specifikke interesser i et givet partnerland;
1. henstiller til, at Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:
a)
tager effektive skridt til at forbedre koordineringen og integrationen af EU's udenrigspolitik og den eksterne dimension af EU's interne politikker, navnlig migration, handel og energi; sikrer, at udviklingssamarbejde, handelspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik er i overensstemmelse med de overordnede mål for EU's FUSP og EU's FSFP, som nedfældet i artikel 21 i TEU, og EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser samt de værdier og principper, som Unionen bygger på
b)
styrker den strategiske koordineringsstruktur bestående af alle relevante kommissærer, NF/HR og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten for at sikre sammenhæng, synergi, gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's optræden udadtil, herunder i forbindelse med dets eksterne finansieringsinstrumenter, andre relevante politikker og programmer og udviklingsvenlig politikkohærens
c)
sikrer NF/HR's ledende rolle som brobygger mellem FUSP og EU's eksterne forbindelser med henblik på at sikre det højeste niveau af koordinering og sammenhæng i EU's optræden udadtil, herunder i NF/HR's tætte samarbejde med kommissærkollegiet med henblik på at koordinere den eksterne dimension af EU's interne politikker, og styrke koordineringen af medlemsstaternes optræden udadtil
d)
sikrer, at al Unionens optræden udadtil og alle dens politikker bidrager til den traktatbaserede forpligtelse til at konsolidere og støtte demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og principperne i folkeretten
e)
sikrer, at EU-Udenrigstjenesten har det overordnede ansvar og den ledende institutionel rolle i varetagelsen af alle EU's eksterne forbindelser, herunder i forbindelse med de interne politikkers eksterne dimension, og at den højtstående repræsentant har forrang i tilfælde af uoverensstemmelser i Kommissærgruppen om et Stærkere Europa i Verden
f)
ajourfører EU-Udenrigstjenestens afgørelse med henblik på at øge EU-Udenrigstjenestens indflydelse og dermed styrker den, skærper dens værktøjer og øger dens legitimitet; understreger, at ovennævnte ajourføring af afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten bør sigte mod at styrke dens autonomi fra et EU-perspektiv samt at styrke EU-Udenrigstjenestens struktur og øge dens ressourcer
g)
øger indflydelsen og effektiviteten af EU's udenrigspolitik ved at sikre fuld anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal på visse udenrigspolitiske områder såsom menneskerettigheder og beskyttelse af folkeretten og for at indføre sanktioner, og med undtagelse af beslutninger om at oprette militære missioner eller operationer med et udøvende mandat under FSFP, som stadig bør kræve enstemmighed som foreskrevet i traktaten; holder sig for øje, at målet selv under afstemninger med kvalificeret flertal bør være at opnå den bredest mulige konsensus og om muligt enstemmighed; undersøger andre muligheder, der kunne gennemføres i mellemtiden, såsom indførelsen af en "resultatpligt" med et krav om, at medlemsstaterne fortsætter med at drøfte et specifikt spørgsmål, indtil der er truffet en beslutning
h)
gør det muligt for EU og dets medlemsstater at tale med én stemme i FN og andre multilaterale fora; gentager, at Parlamentet er af den opfattelse, at EU for at værne om sine mål og interesser bør søge at nå frem til fælles holdninger til emner, der skal behandles i Sikkerhedsrådet, gennem koordinering i EU-Rådet og mellem EU-institutionerne; forbedrer funktionsmåden og den politiske gennemslagskraft af EU's repræsentation i internationale organisationer, herunder ved at opgradere deres institutionelle forankring, navnlig inden for FN's organer og særlige agenturer
i)
fremsætter fornuftige forslag til, hvordan man kan opnå og sikre, at Unionen får sit eget permanente sæde i tilgift til medlemsstaternes sæder i alle multilaterale fora, herunder i FN's Sikkerhedsråd, for at styrke EU's handlekraft, sammenhæng og troværdighed på verdensplan
j)
samarbejder med ligesindede partnere for at imødegå ikkedemokratiske landes dominans i nogle af de vigtigste organer i de internationale organisationer, herunder FN og dets agenturer; styrker den diplomatiske offensiv i alle de stater, der undlod at stemme eller ikke deltog i afstemningen om FN's Generalforsamlings resolutioner af 2. marts 2023 og 12. oktober 2022 for at forklare alvoren af den russiske aggression og behovet for en samlet reaktion fra det internationale samfunds side
k)
anerkender det parlamentariske diplomatis særlige rolle og værdi, når det gælder at supplere og styrke synligheden og gennemslagskraften af EU's optræden udadtil; sikrer, at Parlamentet deltager effektivt i alle EU's eksterne politikker og optræden som en integreret aktør i "Team Europe"
l)
overvejer og indleder reformer med henblik på at gøre beslutningstagningsprocessen for FSFP mere fleksibel og effektiv, enten ved at realisere det uudnyttede potentiale i traktaterne eller – hvor det er relevant – ved at foreslå traktatændringer, der besluttes på et konvent som opfølgning på konferencen om Europas fremtid
m)
udviser fleksibilitet og kreativitet for at undgå, at udtalelser eller andre former for foranstaltninger inden for EU's optræden udadtil blokeres af en medlemsstat eller en lille gruppe af medlemsstater
n)
styrker redskaberne ved at udvikle egne, selvstændige og permanente EU-instrumenter inden for EU's optræden udadtil og tilpasse al optræden udadtil til traktaterne, hvori det hedder, at EU skal opnå en stadig stigende grad af konvergens mellem medlemsstaternes tiltag, hvilket kræver, at EU-Udenrigstjenesten får en klarere rolle og aktivt påtager sig lederskab i forbindelse med forslag til politikudvikling, således at der kan udformes politikker, der udøves, fastlægges og gennemføres på grundlag af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne
o)
gør mere aktivt brug af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner; indfører en ny sanktionsordning, som er rettet mod personer og enheder, der er ansvarlige for omfattende korruption
p)
sikrer legitimitet af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne for at fremme deres aktive og uforbeholdne støtte til politikken samt loyalt samarbejde og gensidig solidaritet i overensstemmelse med principperne i artikel 24 i TEU
q)
fuldt ud støtter EU-delegationernes indsats og aktivitet med hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i tredjelande; sikrer, at medlemsstaterne og deres ambassader også er fuldt ud engagerede og prioriterer beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, som generelt ikke udelukkende bør varetages af EU-delegationer
Forøgelse af indflydelsen
r)
integrerer princippet om "mere for mere" fuldt ud i forbindelserne med tredjelande, hvorved EU vil udvikle stærkere partnerskaber med dem, der deler FUSP's og FSFP's principper og Unionens grundlæggende værdier; omvendt anvender "mindre for mindre"-princippet over for tredjelande, der åbenlyst tilsidesætter menneskerettighederne og folkeretten, og tilpasser niveauet og intensiteten af EU's engagement tilsvarende, navnlig når det gælder udviklingssamarbejde, handelsfordele og adgang til EU-programmer; sikrer, at kandidatlande fuldt ud tilpasser sig FUSP-politikken og EU's sanktioner, og sikrer, at EU's sanktioner ikke kan omgås
s)
ved fastsættelsen af finansielle tildelinger i programmeringen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) tager hensyn til partnerlandenes resultater med hensyn til at gennemføre internationale aftaler og forpligtelser, herunder 2030-dagsordenen, internationale menneskerettighedskonventioner og Parisaftalen samt deres respekt for eventuelle kontraktlige forbindelser med Unionen, og til at arbejde hen imod at udvikle stærkere partnerskaber og alliancer med lande, der deler EU's grundlæggende værdier og principper og bidrager til regelbaseret multilateralisme
t)
tilpasser EU-Udenrigstjenestens struktur med henblik på at udvikle strategiske prioriteter og gøre den i stand til at føre an i forbindelse med EU-aktioner, herunder den nye udvidelsespolitik, cybertrusler, hybride trusler og desinformation, udviklingen af forsvarsinstrumenter og andre nye udfordringer i lyset af den aktuelle og vigtige geopolitiske udvikling, som først og fremmest omfatter Ruslands angrebskrig mod Ukraine; tildeler ressourcer i overensstemmelse med disse prioriteter, samtidig med at det undgås at operere i siloer; styrker indsatsen for at bekæmpe udenlandsk indblanding i demokratiske processer i EU's partnerlande, herunder gennem spredning af manipulerende desinformation, og udvider ressourcerne og ekspertisen i EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne om klimadiplomati
u)
sikrer, at EU-Udenrigstjenestens struktur og personale i tilstrækkelig grad afspejler det fortsatte behov for at opbygge og fastholde geografisk ekspertise, herunder i hovedsædet, og stærke bilaterale forbindelser med lande over hele verden, da dette er hjørnestenen i at fremme effektive regionale og multilaterale alliancer og partnerskaber og gøre EU til en effektiv global aktør; træffer foranstaltninger for at sikre, at EU-Udenrigstjenestens indsats har et tilstrækkeligt informeret grundlag og bygger på både geografisk og tematisk ekspertise; sikrer, at hovedsædets geografiske afdelinger er optimalt bemandet til at levere kvalitet og rettidig ekspertise til skræddersyede tematiske foranstaltninger i hele verden
v)
sikrer, at EU-Udenrigstjenesten hævder sit lederskab på en effektiv måde i de strategiske skridt til den flerårige programmering af instrumenterne for optræden udadtil, herunder fastlæggelsen af landeallokeringer og regionale allokeringer samt udarbejdelsen af den kommende midtvejsevaluering heraf, og til dette formål, at EU-Udenrigstjenesten har strategiske visioner, ekspertise, personale og ressourcer til at føre an
w)
forbedrer EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes operationelle fleksibilitet og koordinering med henblik på at kunne reagere hurtigere og mere effektivt på nye spørgsmål og udfordringer; opretter et system for hurtig varsling, så EU-Udenrigstjenesten og Parlamentet kan blive behørigt informeret om situationer på stedet
x)
sikrer, at EU-Udenrigstjenesten er i stand til at udvælge og rekruttere sit fastansatte EU-diplomatiske personale; skaber et karriereudviklingssystem for EU-diplomater og -tjenestemænd inden for EU-Udenrigstjenesten med henblik på at opnå balance i de ledende stillinger i EU-Udenrigstjenesten
y)
vurderer de udfordringer, der opstår som følge af, at medlemsstaternes diplomater udstationeres midlertidigt til EU-Udenrigstjenesten og senere vender tilbage til deres nationale diplomatiske tjenester
z)
forbedrer den interne koordinering mellem EU-Udenrigstjenestens geografiske og horisontale tjenestegrene
aa)
sikrer, at de disponible finansielle ressourcer, politikkerne vedrørende medarbejderekspertise og -rekruttering, der omfatter strengere kvalifikationskrav for de vigtigste stillinger, svarer til ambitionsniveauet og støtter den operationelle fleksibilitet, der er nødvendig for give EU-Udenrigstjenesten mulighed for at reagere i realtid på nye geopolitiske udfordringer; sikrer den fulde overholdelse af artikel 9 i afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten, hvor der står, at den HR/VP skal sikre, at EU's optræden udadtil, navnlig via eksterne bistandsinstrumenter, fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv; sørger for, at EU-Udenrigstjenesten har tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at sikre en øjeblikkelig operationel reaktion i vigtige situationer
ab)
reviderer artikel 9 i afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten for at fjerne forældede henvisninger og tager hensyn til de instrumenter, der finder anvendelse i perioden 2021-2027, navnlig NDICI – et globalt Europa
ac)
styrker synligheden af EU's indsats og bistand i alle multilaterale fora og lokalt, f.eks. via "Team Europe"-programmet, der tacklede de ødelæggende virkninger af covid-19-krisen i partnerlande og -regioner, navnlig i Afrika
ad)
øger EU's synlighed og udbreder forståelsen af EU's interesser, holdninger og handlinger; hurtigst muligt udstyrer EU-Udenrigstjenesten, og navnlig EU-delegationerne, med værktøjer til at øge aktiviteterne vedrørende det offentlige og det kulturelle diplomati samt udvikler deres strategiske kommunikationskapaciteter, som vil sætte dem i stand til at kommunikere mere effektivt med både beslutningstagere og offentligheden i tredjelande, herunder navnlig for så vidt angår at bekæmpe desinformation og propaganda; tager hensyn til det stigende behov for at bekæmpe spionage og ondsindet udenlandsk indflydelse, som i stigende grad anvendes til at undergrave den demokratiske orden i Unionen og i lande i nærheden af Unionen; øger EU-delegationernes deltagelse i sociale medier, TV og debatter, herunder på lokale sprog, med henblik på at deltage i kampen om narrativerne for at foregribe desinformationskampagner; præciserer delegationernes rolle og hovedsædets rolle med hensyn til at nå dette mål; opbygger kapacitet til at garantere sikkerheden for EU-delegationernes personale, herunder deres familiemedlemmer, når de nævnes i propaganda eller udsættes for chikane og intimidering i udstationeringslandet; forbedrer informationsstrømmen og koordineringen mellem EU-Udenrigstjenestens hovedsæde og EU-delegationerne samt mellem delegationerne på regionalt plan
ae)
styrker samarbejdet med Europarådet, navnlig om den udvidede delvise aftale om Europarådets kulturruter, der ud over sin kulturelle og turistmæssige betydning for EU-landene også er et institutionelt redskab til at konsolidere de kulturelle forbindelser med tredjelande og til at bevare deres fælles kulturelle arv
Skærpelse af værktøjerne og styrkelse af værktøjskassen
af)
bringer overlappet mellem Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens personale, ressourcer og ansvar i EU-delegationerne til ophør; omdanner EU-delegationerne til egentlige EU-ambassader med én klar kommandovej for personalet, herunder Kommissionens tjenestemænd, under ledelse af EU-ambassadøren i hvert enkelt land og alene under EU-Udenrigstjenestens ansvar i tæt koordinering med medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; styrker koordineringen, samarbejdet og det fælles politiske arbejde med EU's særlige repræsentanter, FSFP-missioner eller Den Europæiske Investeringsbanks kontorer, hvilket bør følges op af øget koordinering i hovedkvarterer og fælles instrukser på stedet; styrker delegationschefernes beføjelser i forhold til delegationspersonalet uanset deres oprindelse, så de får mulighed for at omfordele opgaverne i henhold til EU's prioriteter; sikrer, at delegationerne har og kan anvende sektorspecifik ekspertise på de politikområder, der er relevante for de bilaterale forbindelser med det respektive partnerland i deres politiske arbejde; arbejder hen imod at samle EU-institutionernes ressourcer og sikre en samlet EU-tilstedeværelse i hvert enkelt land, hvor de forskellige tilstedeværende EU-aktører samles under samme tag; tilskynder til mere fælles arbejde og flere fælles initiativer på landeplan for at øge EU's politiske gennemslagskraft og synlighed i partnerlandene
ag)
styrker EU-delegationernes afdelinger for politik, presse og information i hele verden og sikrer, at de har tilstrækkeligt og passende personale, ekspertise og finansielle ressourcer til at levere rettidige politiske analyser af god kvalitet og rapportere til hovedkvarteret, engagerer sig meningsfuldt med lokale aktører, skaber stærke alliancer, herunder på regionalt og multilateralt plan, og øger forståelsen af EU samt EU's synlighed og politiske profil
ah)
giver EU-delegationerne i tredjelande de nødvendige ressourcer og den nødvendige ekspertise til at sikre udviklingseffektivitet ved at indgå i en ligeværdig dialog med partnerlandene, herunder civilsamfundet, idet man identificerer hvert lands specifikke udviklingsprioriteter og yder direkte støtte i overensstemmelse hermed gennem gennemførelse af udviklingssamarbejde
ai)
etablerer en konsulær funktion for EU-ambassaderne i tredjelande og styrker og sikrer samarbejde og koordinering mellem EU-medlemsstaternes ambassader og EU-delegationer i tredjelande, navnlig i lande, hvor medlemsstaterne ikke har nogen konsulær repræsentation; giver delegationerne tilstrækkelige midler til at kunne bistå EU-borgere mere effektivt, også i krisetider, bl.a. dem, der står over for en straffesag, og dem, der er i fængsel eller sidder på dødsgangen
aj)
sikrer, at EU-delegationerne sørger for en effektiv fortsættelse af EU-valgobservationsmissionernes arbejde, herunder opfølgningen på deres anbefalinger og overvågningen af lokale udviklinger, der er relevante for deres arbejde i alle perioder mellem missionerne
ak)
støtter EU-kriseresponscenteret i at koordinere EU's og medlemsstaternes ambassaders og delegationers reaktion og de tjenester, de tilbyder EU-borgere i krisetider
al)
sikrer, at EU-Udenrigstjenestens kriseresponscenter tildeles de rette ressourcer, herunder finansielle og menneskelige ressourcer, således at det sættes i stand til at nå sine mål på en effektiv og virkningsfuld måde, navnlig i betragtning af, at de tjenester, der ydes er af tidsfølsom karakter og kræver en hurtig indsats
am)
overvejer etableringen af et system for udveksling af efterretninger fra medlemsstaterne til EU-Udenrigstjenesten om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der opstår uden for Unionen; forbedrer sikkerhedsprotokollerne for de tjenester, der arbejder med efterretninger og/eller med følsomme oplysninger
an)
maksimerer samarbejdet og koordineringen med det roterende formandskab og medlemsstaternes udenrigsministre, herunder ved at betro dem specifikke opgaver og missioner på Unionens vegne, for at sikre EU passende politiske engagement, synlighed og helhed
ao)
tilpasser omfanget af og mandatet for Rådets relevante forberedende organer, som tager sig af udenrigspolitiske spørgsmål, til den højtstående repræsentants opgaver og EU-Udenrigstjenestens struktur; navnlig opretter et sådant organ til gennemførelsen af protokolrelateret praksis; opretter en særlig støttestruktur inden for EU-Udenrigstjenesten, der skal dække alle horisontale spørgsmål i forbindelse med EU's særlige repræsentanter, herunder repræsentanten for menneskerettigheder, EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed, EU's særlige udsending for arktiske anliggender og EU's særlige udsending for ikkespredning og nedrustning, og gennemførelsen af deres mandat; integrerer EU's særlige repræsentanter og udsendinge fuldt ud som EU-ambassadører inden for EU-Udenrigstjenestens struktur og placerer dem under den højtstående repræsentants enekompetence
ap)
overvejer at omplacere rollen for EU's snarligt udnævnte særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed, så den kommer til at henhøre under EU-Udenrigstjenestens kompetence, eller, hvis dette ikke er muligt, sørge for et usædvanlig tæt samarbejde mellem den særlige udsending og EU-Udenrigstjenesten
aq)
på passende vis styrker den enhed under EU-Udenrigstjenesten, der har ansvar for at overvåge overholdelsen af sanktionerne, med de nødvendige midler og det nødvendige personale i betragtning af deres voksende betydning i den nye geopolitiske kontekst
ar)
pålægger EU-Udenrigstjenesten at overveje at ajourføre den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 2016, og gøre status over EU's strategiske kompas og behovet for at handle på en integreret måde i forbindelse med FSFP; vedtager et arbejdsprogram med politiske prioriteter i begyndelsen af hver mandatperiode, som navnlig skitserer planerne om at integrere EU's udenrigspolitik og den eksterne dimension af EU's interne politikker; pålægger EU-Udenrigstjenesten at foretage en regelmæssig strategisk gennemgang af dokumentet
as)
øger effektiviteten af menneskerettighedsdialogmøderne ved at sikre civilsamfundets aktive deltagelse, ved at foreslå og nå til enighed om de næste skridt til at tackle udbredte krænkelser af menneskerettighederne og ved at foretage en omfattende vurdering af fremskridtene med tidligere forpligtelser
at)
forbedrer Den Europæiske Unions forebyggende diplomati som et proaktivt udenrigspolitisk værktøj til at forhindre tvister med og mellem tredjelande og for at begrænse konsekvenserne, når der udbryder konflikter
au)
sikrer, at EU-delegationerne følger op på Parlamentets uopsættelige beslutninger, opfordrer myndighederne til at tackle de problemer, der gøres opmærksom på, og yde støtte til civilsamfundet og andre aktører, hvis rettigheder er blevet krænket; styrker kapaciteten i EU-delegationernes kontaktpunkter for menneskerettigheder til dette formål
av)
styrker EU-Udenrigstjenestens aktiviteter vedrørende beskyttelse af kulturarv og interreligiøs dialog gennem delegationernes arbejde og i samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske missioner og nationale kulturinstitutter
aw)
udvikler et EU-instrument, der afspejler Unionens kulturelle ansigt på verdensplan gennem kulturelt diplomati og internationale kulturelle forbindelser baseret på en ramme for kulturelt samarbejde og medskabelse, der aktivt inddrager civilsamfundet og de kulturelle sektorer i tredjelande; tager hensyn til, at dette instrument kunne sigte mod at fremme EU i hele verden, yde EU-bistand til kapacitetsopbygning samt finansiel bistand til kulturelle, kreative og innovative sektorer i tredjelandes civilsamfund; sikrer, at dette instrument omfatter fremme af interkulturel dialog, kunstneres og kulturarbejderes mobilitet mellem EU og tredjelande og bekæmpelse af desinformation; sikrer, at denne værktøjskasse omfatter et tæt samarbejde med netværket af EU's nationale kulturinstitutter (EUNIC) samt ligesindede partnere og internationale organisationer såsom UNESCO, idet der trækkes på deres erfaringer
ax)
uden yderligere forsinkelse tilpasser tilrettelæggelsen af EU-Udenrigstjenesten og de tilsvarende tjenestegrene i Kommissionen til nye strategiske behov, der opstår som følge af den nye geopolitiske kontekst, med særlig vægt på Arktis og bl.a. med hensyn til EU's Global Gateway-strategi, klimadiplomati og digitalt diplomati, Latinamerika, Centralasien og den indopacifiske region; giver mulighed for fleksible mandater, så det er i stand til hurtigt at reagere på eksisterende og nye, fremspirende trusler
ay)
fuldt ud gennemfører mandatet for den højtstående repræsentant i dennes egenskab af næstformand i Kommissionen for at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil og EU-Udenrigstjenestens opgave med at støtte den højtstående repræsentant i denne rolle; med henblik herpå styrker EU-Udenrigstjenestens koordinerende rolle for at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil, herunder med hensyn til Kommissionens organisatoriske strukturer, med henblik på at mindske den institutionelle kompleksitet og overlapning og øge effektiviteten og sammenhængen i EU's udenrigspolitik; ændrer navnet på stillingen som NF/HR til kommissær for udenrigsanliggender
az)
i væsentlig grad og hurtigst muligt styrker Unionens Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC), der bør være den foretrukne kommando- og kontrolstruktur, herunder også for militæroperationer, navnlig for operationer under den kommende hurtige deployeringskapacitet; straks når op på MPCC's fulde operationelle kapacitet, inklusive en betydelig personaleforøgelse på op til 250 ansatte samt en opgradering af infrastruktur og udstyr i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. november 2018, hvori der blev fastsat en frist på 2020 for dette
ba)
sikrer, at "Team Europe" er mere end et slogan og fungerer i praksis; forbedrer samarbejdet og koordineringen mellem EU-delegationerne og EU's FSFP-missioner i et givet tredjeland; tager i betragtning, at Parlaments missioner i udlandet fuldt ud er en del af EU's udenrigspolitik og derfor bør have fuld støtte fra EU-delegationerne i udlandet
bb)
afsætter passende ressourcer til sektorspecifikke diplomatiområder med vigtige eksterne dimensioner, navnlig miljøbeskyttelse og kampen mod klimaændringer, køn og ligestilling, det digitale område, unge, kultur, videnskab og uddannelse, og også økonomisk og monetær styring, demokrati og retsstaten
Forøgelse af legitimiteten
bc)
reviderer erklæringen fra 2010 om politisk ansvarlighed og dermed giver Parlamentet midlerne til fuldt ud at udfylde sin rolle i Unionens optræden udadtil, herunder dets politiske kontrolfunktioner som fastsat i artikel 14, stk. 1, og artikel 36 i TEU
bd)
fortsætter indsatsen for at forynge EU-Udenrigstjenestens personale og udvikle et permanent, specialiseret diplomatisk EU-korps fra bunden ved hjælp af specialiserede og målrettede åbne udvælgelsesprøver, hvor der er fokus på rekruttering af unge kandidater med passende talent, færdigheder og potentiale
be)
giver EU-Udenrigstjenesten et ordentligt politisk mandat, som sikrer tjenesten en reel og væsentlig rolle for så vidt angår at udforme og gennemføre politikplanlægning, ud over dens aktuelle hovedfokus på den Bruxellescentrerede, konsensussøgende ledelsesrolle
bf)
fremmer fælles uddannelse og andre konkrete foranstaltninger til konsolidering af en fælles diplomatisk kultur i EU og et højere ekspertiseniveau blandt alt personale i EU-Udenrigstjenesten med forskellig diplomatisk, kulturel og institutionel baggrund, som bør omfatte uddannelse i ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders indflydelse og status og handlingsplanen om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i eksterne forbindelser 2020-2025 (GAP III), om kvinder, fred og sikkerhed (WPS), seksuel udnyttelse og misbrug, herunder seksuel chikane, i hovedkvarteret og EU-delegationerne med henblik på at modvirke ubevidst forudindtagethed og styrke ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed og inklusion; tilskynder til et tættere samarbejde med de diplomatiske tjenester og EU-medlemsstaternes nationale diplomater samt tilskynder til en praksis med fælles uddannelse og udveksling af erfaringer og god praksis som en del af deres løbende faglige udvikling og for at bidrage yderligere til et samlet billede af EU i de eksterne forbindelser
bg)
forbedrer EU-delegationernes personales uddannelse i EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, navnlig hvad angår et øget fokus på forståelsen af specifikke religiøse aspekter af det pågældende land, herunder også dets strukturelle elementer såsom forvaltningsstrukturer, retsvæsenet og retssystemet samt forbindelsen mellem stat og religion eller tro
bh)
sikrer EU-Udenrigstjenestens fulde funktionelle autonomi med hensyn til rekruttering og karrierer inden for dens struktur, herunder når det gælder poster i NF/HR's kabinet; tager skridt til at sikre, at medlemsstaternes udstationering af personale til EU-Udenrigstjenesten udgør et attraktivt karriereskridt
bi)
styrker og håndhæver reglerne om EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes personales beskæftigelse efter udtræden af offentlig tjeneste og udøver streng kontrol for at undgå interessekonflikter og svingdørsproblematikker; uden yderligere forsinkelse vedtager og gennemfører de selvstændige gennemførelsesbestemmelser om eksterne aktiviteter og opgaver, der skaber et sui generis-retsgrundlag for delegationscheferne med henblik på bedre at beskytte EU's image og omdømme som helhed; fremmer en integritetskultur i EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne ved at styrke personalets viden om og forståelse af de etiske regler; sikrer, at sådanne regler også gælder for nuværende og tidligere mandatindehavere, som står i spidsen for EU's eksterne forbindelser
bj)
sikrer, at udnævnelsen af EU's særlige repræsentanter, EU-udsendinge og EU-ambassadører kun kan bekræftes efter en positiv evaluering fra Parlamentets Udenrigsudvalg
bk)
fuldt ud støtter og udvikler pilotprojektet "Towards a European Diplomatic Academy", som er blevet forlænget med et år med henblik på at etablere disse funktioner inden for permanente organisatoriske strukturer; sikrer gennemsigtighed i rekrutteringskriterierne for deltagere i dette program og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til dette projekt for at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse, herunder også med henblik på arbejdet med at etablere en permanent struktur for det europæiske diplomatakademi; sikrer, at der oprettes en permanent struktur for det europæiske diplomatakademi, som bør fokusere på forskellige målgrupper som fremtidige deltagere; tager hensyn til, at et fremtidigt udvælgelsessystem til udvælgelse, rekruttering og uddannelse af europæere, der ikke er diplomater fra medlemsstaterne, og som har afsluttet en videregående uddannelse, ikke bør udelukkes, selv om akademiet i sin indledende fase måtte fokusere på faglig specialisering af nationale diplomater; fastlægger, hvordan kandidater fra det europæiske diplomatakademi kan komme ind i EU-Udenrigstjenesten, og hvordan de får mulighed for at blive fastansat personale i EU-Udenrigstjenesten
bl)
sikrer, at kandidater fra akademiet erhverver fælles færdigheder og kompetencer til at fremme og effektivt forsvare EU's principper og interesser i verden gennem undervisning i alle spørgsmål, herunder bl.a. offentligt og kulturelt og økonomisk diplomati, klimadiplomati, digitalt diplomati og cyberdiplomati, understøttet af en fælles diplomatisk kultur og en ægte korpsånd
bm)
giver NF/HR det nødvendige rum og den nødvendige støtte til at gennemføre EU's udenrigspolitik effektivt og rettidigt, således at denne EU-politik bliver mere end blot en sum af dens enkelte dele, og således, at den person, der varetager dette hverv, kan være EU's udenrigspolitiks fælles stemme rundt om i verden, bakket op af vægten af EU-institutionerne og medlemsstaterne
bn)
øger Parlamentets adgang til dokumenter, da en bedre formel udveksling af oplysninger vil forbedre samarbejdet og forståelsen mellem institutionerne; opdaterer den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(8); accepterer Parlamentets aktive deltagelse i EU's udenrigspolitik gennem dets specifikke instrumenter, betydningen og den unikke karakter af Parlamentets demokratiseringsprogrammer, såsom "Jean Monnet-dialogen", der har til formål at fremme og styrke parlamenternes arbejde; opfordrer alle EU-institutioner til at deltage i og samarbejde om aktiviteter, der tager sigte på at imødegå demokratiske tilbageskridt på verdensplan, herunder gennem valgobservation, mægling og dialogaktiviteter, konfliktforebyggelse, Sakharovprisoverrækkelsen og ‑netværket og parlamentarisk diplomati; fremmer en styrket ramme for de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten, herunder dens delegationer, via en rammeaftale, som vil kunne øge det parlamentariske diplomati og styrke EU's værktøjskasse for optræden udadtil
bo)
tager seriøse og holdbare skridt til at forbedre kønsbalancen i EU-Udenrigstjenesten, navnlig hvad angår toplederstillinger og politiske stillinger; sikrer en kønsorienteret og kønsbalanceret ledelse, der forøger antallet og procentdelen af kvinder i top- og mellemlederstillinger i EU-Udenrigstjenestens tjenestegrene ved hjælp af kønsorienterede rekrutteringsprocedurer, der aktivt sigter mod at reducere kønsskævheder i rekrutteringsprocesserne, og hvor kandidaterne til jobbet udvælges efter kønsbaseret præference, når de er lige kompetente
bp)
ajourfører EU-Udenrigstjenestens strategi for ligestilling og lige muligheder 2018-2023 ved at medtage konkrete, målbare og bindende politiske tilsagn om andelen af kvinder i ledende stillinger i overensstemmelse med målene og delmålene i kønshandlingsplan III samt ved at medtage mangfoldighedsmål, navnlig med hensyn til race, evner og etnisk baggrund
bq)
tager seriøse og holdbare skridt til at forbedre den geografiske balance i EU-Udenrigstjenestens personale på alle niveauer, navnlig hvad angår toplederstillinger og stillinger som EU-delegationschefer; træffer foranstaltninger til at sikre større geografisk mangfoldighed blandt personalet i alle afdelinger og EU-delegationer og forhindre overrepræsentation af nogle medlemsstater;
2. pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.