Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP21) under FN's rammekonvention om klimaændringer og den 11. partskonference, der tjente som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som blev holdt i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015, og Parisaftalen, som blev vedtaget ved afgørelse 1/CP.21, navnlig artikel 2 og artikel 6, stk. 2 og 4, deri,

—  der henviser til FN's biodiversitetskonvention (UNCBD),

—  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

—  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

—  der henviser til rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), navnlig dets særrapport af 8. oktober 2018 om global opvarmning på 1,5 °C, dets sjette vurderingsrapport (AR6) og dets sammenfattende rapport derom med titlen "Climate Change: 2021: The Physical Science Basis" (Klimaændringer 2021: det fysiske videnskabelige grundlag), offentliggjort den 9. august 2021,

—  der henviser til IPCC's rapporter med titlen "Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability" (Klimaændringer 2022: virkninger, tilpasning og sårbarhed), offentliggjort den 28. februar 2022, og "Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change" (Klimaændringer 2022: modvirkning af klimaændringer), offentliggjort den 4. april 2022, dets særrapport af 24. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring og dets særrapport af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2021 om bæredygtige kulstofkredsløb (COM(2021)0800),

—  der henviser til arbejdsdokument af 15. december 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Sustainable carbon cycles – Carbon farming" (Bæredygtige kulstofkredsløb – Kulstofbindende dyrkning) (SWD(2021)0450),

—  der henviser til arbejdsdokument af 15. december 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Sustainable carbon cycles for a 2050 climate-neutral EU" (Bæredygtige kulstofkredsløb for et klimaneutralt EU i 2050) (SWD(2021)0451),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(1) navnlig artikel 32 heri,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik(3),

—  der henviser til dets holdning(4) af 14. juli 2021 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (COM(2021)0554),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord‑strategi – for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381) og til Europa‑Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om denne(5),

—  der henviser til Kommissionens teknisk vejledende håndbog med titlen "Setting up and implementing result-based carbon farming mechanisms in the EU" (Etablering og gennemførelse af resultatbaserede kulstofbindende landbrugsmekanismer i EU), der blev offentliggjort den 29. april 2021,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om samme emne(6),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 om ny EU-skovstrategi for 2030 (COM(2021)0572),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020)0663) og til Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2021 om samme emne(7),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om samme emne(8),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen " Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" (COM(2021)0082) og til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om samme emne(9),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. marts 2021 med titlen "En handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion" (COM(2021)0141) og til Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om samme emne(10),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. november 2021 med titlen "EU's jordbundsstrategi for 2030 – Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima" (COM(2021)0699) og til Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om samme emne(11),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om samme emne(12),

—  der henviser til sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse(13),

—  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen,(14),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040" (COM(2021)0345),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Henstillinger til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik" (COM(2020)0846),

—  der henviser til Kommissionens skrivelser med bemærkninger om medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik,

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 12/2021 med titlen "Princippet om, at forureneren betaler: inkonsekvent anvendelse på tværs af EU's miljøpolitikker og foranstaltninger",

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 16/2021 med titlen "Den fælles landbrugspolitik og klimaet: Halvdelen af EU's klimaudgifter går til landbruget, men dets emissioner er ikke faldende",

—  der henviser til FN's miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2021, der blev offentliggjort den 26. oktober 2021(15),

—  der henviser til "Global Assessment Report on biodiversity and ecosystem services" (Den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser) af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)(16),

—  der henviser til "Manual for the Creation of Blue Carbon Projects in Europe and the Mediterranean" (Manual til skabelse af blå kulstofprojekter i Europa og Middelhavet) fra Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) fra 2021,

—  der henviser til undersøgelsen med titlen "Carbon farming – Making agriculture fit for 2030" (Kulstofbindende dyrkning – landbruget skal gøres parat til 2030), som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde anmodet om, og som blev offentliggjort den 30. november 2021(17),

—  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om genopretning af bæredygtige kulstofkredsløb (NAT/846-EESC-2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0066/2023),

A.  der henviser til, at omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagts ambitioner om klimaneutralitet senest i 2050 bør gøres til en central del af landbrugs- og fødevarepolitikkerne; der henviser til, at kulstofbindende dyrkning har potentiale til at bidrage til EU's klima- og biodiversitetsmål samt til at støtte bæredygtig fødevareproduktion;

B.  der henviser til, at forskellige kulstofkredsløb reagerer forskelligt og derfor bør behandles særskilt; der henviser til, at der skal gøres større brug af biologiske kulstofdræn på en måde, der fremmer biodiversitet og økosystemtjenester; der henviser til, at genopretning af naturen er af afgørende betydning for at kunne reagere på flere globale kriser; der henviser til, at ordninger for kulstofbindende dyrkning, som kan anvendes frivilligt af støttemodtagerne, kan bidrage til at opfylde klima- og biodiversitetsmålene og sikre, at gennemførelsen af dem er mindre bureaukratisk;

C.  der henviser til, at de frivillige kulstofmarkeder er ustabile og ikke har kunnet motivere arealforvaltere ved at tilbyde dem en rimelig pris pr. lagret CO2‑enhed;

D.  der henviser til, at forhindring af de værste konsekvenser af klimaændringerne først og fremmest afhænger af, at drivhusgasemissioner i atmosfæren minimeres mest muligt, herunder ved hjælp af teknologier som kulstofopsamling og -lagring (CCS), når andre løsninger ikke er mulige, og desuden af, at kuldioxid (CO2), der allerede befinder sig i atmosfæren, fjernes ved hjælp af teknologier som CO2‑fjernelse;

E.  der henviser til, at øget kulstoffjernelse er nødvendig for at opnå balance mellem EU-dækkende drivhusgasemissioner og fjernelse i EU senest i 2050 og for at opnå negative emissioner herefter; der henviser til, at der er brug for en kraftig reduktion af EU's afhængighed af fossile brændstoffer; der henviser til, at kulstoffjernelse fortsat er mere begrænset end absolutte reduktioner, men kan afbalancere de uundgåelige emissioner, når ingen løsninger til direkte emissionsreduktioner er tilgængelige;

F.  der henviser til, at det primære formål med landbrug og skovbrug er at sikre tilgængelige naturlige råvarer (dvs. fødevarer og biomasse);

G.  der henviser til, at biogene kulstofkredsløb er naturlige processer, som er stærkt påvirket af menneskelig indgriben, og som skal være bæredygtige for at fjerne kulstof fra atmosfæren; der henviser til, at politikker bør skelne mellem fossile og biogene kulstofkredsløb for at bringe emissionerne af fossilt kulstof tæt på nul så hurtigt som muligt;

H.  der henviser til, at fjernelse med en kort cyklus, baseret på terrestriske dræn, og fjernelse med en lang cyklus, baseret på geologisk lagring, har forskellige tidshorisonter for lagringen – fra årtier til århundreder for terrestriske dræn og fra årtusinder til millioner af år for geologisk lagring; der henviser til, at fjernelse med henholdsvis en kort og lang cyklus desuden er forbundet med forskellige risici vedrørende tilbageførsel, lækage, omkostninger og tidshorisonter for udbredelsen;

I.  der henviser til, at jordbunden er et meget komplekst økosystem, hvori mikroorganismer interagerer med hinanden og med planter på mange forskellige måder; der henviser til, at den seneste udvikling inden for jordbundslære har vist, at levende organismer i jorden er den primære drivkraft bag jordbundsfunktioner, herunder kulstofkredsløb; der henviser til, at jordbundsorganismer spiller en vigtig rolle i lagringen af kulstof i jordbunden;

J.  der henviser til, at der i øjeblikket er en foruroligende nedadgående tendens i hele EU for så vidt angår kulstoflagrene i jordbunden, hvilket skyldes flere faktorer; der henviser til, at en sund jordbund forbedrer kapaciteten til fødevareproduktion, vandfiltrering og kulstofoptag, hvorved den ikke blot bidrager til stabilisering af klimaet, men også til fødevaresikring og genoprettelse af biodiversitet;

K.  der henviser til, at det er meget vanskeligt at forudsige landbrugsjordens reelle kapacitet til modvirkning af klimaændringer på grund af de mange mulige scenarier, der skyldes kombinationen af forvaltningspraksisser, deres mulige anvendelsesområder og samspil med andre samfundsøkonomiske drivkræfter; der henviser til, at regenerativt landbrug som en tilgang til fødevareproduktion og arealforvaltning kan modvirke disse udfordringer og bidrage til omstillingen til et landbrugssystem, som er meget modstandsdygtigt på grundlag af en passende forvaltning af landområder og jord;

L.  der henviser til, at de vigtigste kulstofdræn i landbruget er permanente græsarealer og tørvemoseområder, og at disse arealer er i fortsat formindskelse, fordi den fælles landbrugspolitiks regler for krydsoverensstemmelse tillader, at 5 % af disse arealer kan pløjes op i hver programperiode, hvilket skyldes reaktualiseringen af referenceåret og en alt for overordnet forvaltning af denne foranstaltning;

M.  der henviser til, at modellen med familiebrug er afgørende for landbrugets og landdistriktssamfundenes fremtid i EU; der henviser til, at antallet af bedrifter i EU i den relativt korte periode mellem 2005 og 2016 faldt med omkring en fjerdedel, hvoraf langt størstedelen var små familiebrug;

N.  der henviser til, at kulstofbindingsmetoder som f.eks. kulstofbindende dyrkning kan bidrage til nye lokale jobmuligheder, udvikling i landdistrikterne og bedre social integration af landdistrikterne;

O.  der henviser til, at verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 12 om at "sikre bæredygtige forbrug- og produktionsmønstre" inden 2030 også omfatter mål om at reducere madspild på alle de forskellige trin i landbrugsproduktionen, forarbejdningen og håndteringen efter høsten og i forbindelse med lagring, distribution og forbrug;

P.  der henviser til, at hav- og ferskvandsøkosystemer, som er ynglepladser og levesteder for en lang række marine og terrestriske arter, spiller en vigtig økologisk rolle i forbindelse med næringsstof- og kulstofkredsløb, beskyttelse af kysterne, bevarelse af eksistensgrundlag og sikring af lokalsamfundenes trivsel;

Q.  der henviser til, at effektive og solide lovgivningsmæssige rammer og passende finansiering vil være nødvendige for at sikre rettidig markedsføring og udbredelse af teknologier til kulstofopsamling, ‑fjernelse og ‑lagring samt den nødvendige CO2‑infrastruktur;

R.  der henviser til, at Londonprotokollen(18) forbyder grænseoverskridende transport af CO2 ad søvejen; der henviser til, at kun fem medlemsstater har vedtaget ændringen fra 2009 vedrørende dette forbud;

I.Generelle betragtninger

1.  understreger, at de naturlige og industrielle kulstoffjernelsesløsningers indvirkning på afbalancering af drivhusgasemissioner er begrænset, og at disse løsninger ikke bør gennemføres på bekostning af ambitiøse mål for modvirkning af klimaændringer, som kræver en betydelig reduktion af emissionerne; understreger EU's mål om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge fjernelse ved hjælp af naturlige dræn i overensstemmelse med den europæiske klimalov; anerkender det potentiale, som initiativet vedrørende bæredygtige kulstofkredsløb har til at bidrage til EU's nettomål for kulstoffjernelse på mindst 310 megaton (Mt) senest i 2030, samtidig med at der tages hensyn til princippet om ikke at gøre væsentlig skade som nævnt i Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb og behovet for at undgå dobbelttælling og sikre miljømæssig integritet;

2.  advarer imod mange IPCC-scenarier, der i høj grad afhænger af fremtidig CO2‑fjernelse; mener, i lyset af de mange usikkerhedsmomenter, der er forbundet med disse teknologier, og de risici, som de fleste af dem indebærer for arealanvendelsen, vandressourcerne, beskyttelsen af biodiversiteten og fødevaresikkerheden, at de scenarier, der minimerer brugen af CO2‑fjernelse, såsom scenarier med en lav energiefterspørgsel, bør prioriteres; opfordrer EU's uafhængige rådgivende udvalg om klimaforandringer til at prioritere disse scenarier, når det vurderer, hvor stort EU's budget til drivhusgasemissioner bør være for at nå målet om 1,5 °C, og til nøje at overveje brugen af CO2-fjernelse og tilknyttede teknologier på en socialt, miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde;

3.  understreger, at EU bør sigte mod at opnå såvel negative emissioner som emissionsreduktioner for at undgå afhængighed af fremtidige negative emissioner, der måske aldrig opnås; fastholder, at klimaneutralitet ikke bør være EU's endelige klimamål, men i stedet bør være et springbræt for at opnå negative nettoemissioner; bifalder Kommissionens plan for, hvordan kulstoffjernelse kan bidrage til at opnå negative nettoemissioner; opfordrer Kommissionen til at opstille en liste over praksisser med det højeste optagspotentiale som et vigtigt input for landbrugerne og til at foretage yderligere investeringer i udviklingen af tilgængelige og økonomisk overkommelige teknologier til kulstoffjernelse; fastholder, at kulstoffjernelse bør tælle med i et særskilt mål for fjernelse for at sikre, at en sådan fjernelse ikke forsinker indsatsen for dekarbonisering af økonomien som helhed;

4.  understreger, at landbrug og skovbrug bør spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå EU's mål for kulstoffjernelse for arealanvendelsessektoren og, ligesom alle økonomiske sektorer, bør bidrage til EU's mål om klimaneutralitet; understreger, at sunde naturlige økosystemer kan udgøre en vigtig kilde til langsigtet kulstoffjernelse;

5.  bemærker, at nettokulstoffjernelsen fra terrestriske økosystemer i EU har været for nedadgående i det seneste årti, hovedsagelig som følge af forværringen af situationen i skovøkosystemerne som fremhævet i meddelelsen; bemærker, at det er absolut nødvendigt at fremme skov- og landbrugsøkosystemers modstandsdygtighed for at håndtere konsekvenserne af klimaændringerne i EU og fortsat have en chance for at nå vores klimamål;

6.  understreger, at hver sektor først og fremmest skal reducere sine egne CO2‑emissioner uafhængigt og primært anvende lagringskapaciteten i andre sektorer såsom landbrug og skovbrug til emissioner, der ikke kan reduceres, og midlertidigt for emissioner, der er meget vanskelige at reducere, for at nå klimamålene inden 2050 og kickstarte forretningsmodellerne for kulstofbindende dyrkning; mener, at sektorer og anlæg med emissioner, der ikke kan reduceres, kun kan være afhængige af andre sektorers lagerkapacitet til at hjælpe dem med at nå deres mål for klimaneutralitet, hvis der anvendes kulstoffjernelsescertifikater; understreger i den sammenhæng, at det er nødvendigt at forhindre, at industrier kompenserer for deres emissioner med kulstofcertifikater;

7.  understreger, at bæredygtig fødevareproduktion er et mål for landbruget for at garantere fødevaresikring, og at tilgængeligheden af bæredygtige vedvarende råstoffer er et mål for skovbrug og landbrug; understreger, at både klimaændringer og tab af biodiversitet i væsentlig grad påvirker disse sektorer og dermed fødevaresikringen; understreger, at tabet af biodiversitet og den manglende modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig klimaændringer allerede påvirker produktionskapaciteten i fødevaresystemet og i skovbruget i EU;

8.  understreger, at kulstoffjernelsesmetoder og -tiltag ikke bør krænke befolkningens ret til at leve i et sundt miljø, hvilket omfatter bevarelse af en sund jordbund; opfordrer Kommissionen til at udvikle klare politikker til beskyttelse af denne ret;

9.  opfordrer industrisektorerne til at fremlægge innovative løsninger og initiativer, der sigter mod at udfase fossilt kulstof og reducere kulstofemissioner; støtter yderligere fremme, f.eks. gennem økonomiske incitamenter, af teknologiske løsninger til kulstofopsamling og ‑anvendelse og produktion af bæredygtige syntetiske brændstoffer eller andre ikkefossile kulstofprodukter; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med industrisektorer og andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, der er involveret i kulstoffjernelsespraksis og ‑teknologier, at fremlægge konkrete løsninger og initiativer, der har til formål at erstatte fossilt kulstof med bæredygtige strømme af genanvendt kulstof;

10.  anerkender værdien af industrielle løsninger inden for kulstofbinding samt deres bidrag til at reducere kulstofemissionerne; understreger, at naturbaserede løsninger såsom mangfoldige skove med gamle vækster, genopretning af drænede vådområder og tørveområder, skovlandbrug og genopretning af skove bør prioriteres og fremmes, eftersom initiativer til kulstofbindende dyrkning ikke blot bør fremme industrielle landbrugsmodeller;

11.  understreger, at det er afgørende at sikre en sund jordbund for at forbedre jordens frugtbarhed, øge tilpasningsevnen og nedbringe drivhusgasemissionerne; understreger, at jordbundsbeskyttelse og -genopretning er afgørende for at opnå EU's og internationale klima- og biodiversitetsmål og omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer; understreger derfor, at der ikke må opstå forsinkelser i den foreslåede EU-lovgivning om en sund jordbund, eftersom de fælles lovgivningsmæssige rammer skal arbejde hen imod dette mål;

12.  understreger, at kulstofbinding i jordbunden, økosystemer og beskyttelse samt genopretning af biodiversitet er tæt forbundne og bidrager til øget modstandsdygtighed i jordbunden og klimatilpasning ved at forbedre jordbundsstrukturen, øge vandbindingskapaciteten og have en positiv indvirkning på planter og afgrøder, samtidig med at risikoen for jorderosion mindskes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre konsekvent jordbundsbeskyttelse i de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik;

13.  understreger, at det skaber flere fordele at øge mængden af kulstof i jordbunden, herunder bedre jordkvalitet og -frugtbarhed, øget modstandsdygtighed over for patogener, øget modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold og højere næringsværdi; bemærker endvidere, at øget organisk materiale i forringet jord vil levere tilstrækkelige næringsstoffer til at opretholde afgrødeudbyttet, og insisterer derfor på bæredygtig jordbundsforvaltning og minder om betydningen af agroøkologiske metoder, der forbedrer kulstofbindingen i jorden, såsom dækafgrøder, vekseldrift, økologisk landbrug, bevarelse af græsarealer (uden pløjning), omlægning fra dyrkede arealer til permanente græsarealer, ekstensivering af husdyrbrug i visse områder, blandet landbrug, der integrerer husdyr- og afgrødesystemer, og skovlandbrug;

14.  anerkender i denne forbindelse den høje CO2‑intensitet i produktionen af kunstgødning og opfordrer Kommissionen til at tillade og stimulere europæiske landbrugeres og medlemsstaters brug af naturlig eller behandlet gødning i stedet for kunstgødning;

15.  understreger, at en udvidet kulstoffjernelse i produkter skal bygge på solide kulstofopgørelsesmetoder, der fuldt ud tager højde for det indledende optag af biogent kulstof i biomasse; opfordrer til at tilskynde til anvendelse af innovative, bæredygtige, cirkulære og langtidsholdbare biobaserede kulstofprodukter, der modvirker klimaændringerne ved at opsamle kulstof i den cirkulære bioøkonomi, herunder, hvis det er relevant, ved på passende vis at ændre den gældende EU-lovramme og tage hensyn til indirekte emissioner og emissioner i forsyningskæden i forbindelse med binding, produktion af biomasse, transport, raffinering, opsamling og lagring af disse emissioner; opfordrer endvidere til, at denne støtte skal drage fordel af politikken til fremme af biomethan under RePowerEU – Kommissionens forslag om at bringe afhængigheden af russiske fossile brændstoffer til ophør inden 2030 – i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne og ved at anvende de fermentater, der opnås herved, til kulstoffjernelse; understreger, at den europæiske model for kulstofbindende dyrkning bør være realistisk og forholdsmæssig og omfatte relevante biobaserede og innovative produkter, herunder produkter fremstillet af bi- og restprodukter, når der er en reel videnskabeligt dokumenteret og påviselig langvarig kulstofbindende effekt, som bakkes op af en solid fond af fagfællebedømt videnskab; opfordrer Kommissionen til også at revidere metoden vedrørende produkters miljøaftryk, så den rettes ind efter globalt accepterede principper og gennemsigtigt afspejler fordele og kompromiser i alle faser af produkternes værdikæder;

16.  mener, at målet om, at andelen af bæredygtige ikkefossile kulstofkilder i kemiske produkter og plastprodukter skal ligge på 20 %, også bør finde anvendelse på importerede produkter;

II.Kulstofbindende dyrkning

17.  understreger, at den voksende interesse for kulstofbindende dyrkning bør være en mulighed for landbrugere for at ændre deres forretningsmodel og for bedre at belønne landbrugere, der deltager i en omstilling til agroøkologisk og bæredygtig skovlandbrugspraksis; opfordrer Kommissionen til at udvide sin definition af metoder til kulstofbindende dyrkning til at omfatte foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer på bedriftsniveau ud over foranstaltninger til kulstofbinding på markerne; understreger, at det er vigtigt at sikre den kulstofbindende dyrknings sociale, miljømæssige og økonomiske integritet for at garantere fødevaresikkerhed, en anstændig indkomst for landbrugerne og begrænsede miljøvirkninger; mener, at kulstofbindende dyrkning kan være en frivillig aktivitet, og at den finansielle belønning for kulstofbindende dyrkning derfor bør kompensere for landbrugeres og skovbrugeres yderligere indsats ud over deres forpligtelser i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning; bemærker, at initiativer vedrørende kulstofbindende dyrkning kan finansieres via den fælles landbrugspolitik og/eller andre offentlige finansieringsinstrumenter såsom statsstøtte, private initiativer såsom markedsbaserede løsninger, et system af omsættelige emissionskreditter eller gennem en kombination af disse finansieringsmuligheder med bidrag fra programmer for kulstofbindende dyrkning på det private marked; mener, at kulstofbindende dyrkning bør udvikles på grundlag af en troværdig og effektiv politisk ramme, der tager hensyn til behovet for et klart sæt regler for de landbrugere og skovbrugere, der beslutter at gennemføre kulstofbindende dyrkningsmetoder; fastholder, at en vellykket gennemførelse af kulstofbindende dyrkning afhænger af en holistisk forvaltning af alle kulstofpuljer i jordbunden, materialer og vegetation, som integrerer strømmene af CO2, metan og dinitrogenoxid for både jord og husdyr; understreger desuden betydningen af at sikre en rimelig pris ab landmand og godtgørelse; understreger, at incitamenter til kulstofbindende dyrkning ikke må føre til negative bivirkninger såsom land grabbing foretaget af store virksomheder, der har til hensigt at anvende jorden til CO2‑kompensationsformål og ikke til faktiske emissionsreduktioner; fremhæver det generelle princip om, at modtagere af betalinger for kulstoffjernelse bør holdes ansvarlige for deres drivhusgasemissioner;

18.  understreger behovet for at tage hensyn til det indledende arbejde og den indsats, som frontløberne har gjort på dette område, under hensyntagen til medlemsstaternes og landbrugernes forskellige udgangspunkter, og insisterer på at sikre lige muligheder for kulstofbindende dyrkning for landbrugere og skovbrugere i hele EU; understreger, at en effektiv ordning for kulstofbindende dyrkning ikke bør straffe dem, der forsøger at tage det første skridt i retning af mere bæredygtige kulstofbindende dyrkningsmetoder;

19.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til unge landbrugeres særlige situation, såsom manglende kapital og manglende adgang til landbrugsjord, for at undgå negative bivirkninger ved forslaget om kulstofbindende dyrkning, som kan være til skade for unges iværksætteri i landbrugssektoren og for generationsskiftet;

20.  understreger, at kulstofbinding i jordbund og biomasse, bør betragtes som et værdifuldt bidrag til håndteringen af de igangværende klimaændringer; understreger, at land- og skovbrugssektoren har en naturlig maksimal kulstoflagringskapacitet; påpeger, at kulstofbinding kan være underlagt mange eksterne faktorer, som landbrugerne ikke altid er herre over, og som kan bringe varigheden af optag i fare; gentager, at det er vanskeligt at beregne optag af drivhusgasser gennem naturlige kulstofdræn, og at optaget potentielt kan tilbageføres, samt at risikoen for, at optag tilbageføres gennem naturlige kulstofdræn, forværres yderligere af klimaændringerne; understreger behovet for at sikre en klar definition af varighed og regler for ansvar for eventuelle tilbageførsler;

21.  bemærker, at visse instrumenter under den fælles landbrugspolitik kan tilskynde til kulstofbindingspraksis; opfordrer til integration af kulstofbindende dyrkning i de kommende nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med medlemsstaternes vurderinger og behov for at sikre, at de lokale naturforhold og andre omstændigheder afspejles på passende vis; understreger, at kulstofbindende dyrkning skal gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med eksisterende og kommende lovgivning, lovgivning om naturgenopretning, EU-lovgivningen om en sund jordbund samt rammen for bæredygtige fødevaresystemer;

22.  opfordrer Kommissionen samt offentlige og private initiativer til at øge bevidstheden om de værdifulde miljømæssige sidegevinster, som kulstofbindende dyrkningsmetoder kan tilvejebringe; insisterer på, at kulstofbindende dyrkning kan bidrage til omstillingen til agroøkologisk kulstofbindende dyrkning på bedriftsniveau;

23.  anmoder Kommissionen om at gøre verificerede emissions- og fjernelsesdata baseret på en resultatbaseret tilgang på bedriftsniveau tilgængelige for arealforvaltere i god tid inden 2026, så de kan benyttes i forbindelse med det forventede lovgivningsmæssige forslag til bæredygtige fødevaresystemer samt i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik;

III.Blåt kulstof

24.  understreger, at den blå kulstoføkonomi har et stort potentiale til at bidrage til CO2‑lagring i kystområder efter omhyggelig forskning for at undgå at beskadige kystøkosystemet og bør give mange fordele; opfordrer Kommissionen til at indsamle flere data om blå kulstofopsamling og ‑lagring; opfordrer i denne forbindelse til, at den offentlige og den private sektor bidrager til dette og til genopretningen af havets biodiversitet;

25.  minder om behovet for at kortlægge hav‑ og ferskvandsøkosystemer og bemærker, at dette er af afgørende betydning for at overvåge politikkernes effektivitet og prioritere kommende tiltag, og at det er vigtigt at kunne fastlægge levestedets udvikling og dets udvidelse eller nedbrydelse ved at sammenligne det med referenceår;

26.  gentager Parlamentets holdning(19) om at udvide LULUCF-forordningens anvendelsesområde(20) til at omfatte drivhusgasemissioner og ‑optag fra hav-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, herunder vandområder i deltaer, baseret på den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme og deres årsager, og anvende specifikke mål på sådanne emissioner og optag;

27.  understreger, at en ambitiøs strategi for den cirkulære økonomi er en forudsætning for at opnå bæredygtige og klimarobuste kulstofkredsløb ved at holde kulstof i kredsløbet; understreger, at der er behov for en eksplicit definition af genanvendt kulstof; er bekymret over, at meddelelsen blander forsinkede emissioner, genanvendelse af kulstof og optag sammen uden tilstrækkelig klarhed med hensyn til deres forskellige roller og krav;

IV. CCS og CCU

28.  mener, at teknologier såsom direkte opsamling fra luften, der kombineres med permanent lagring, og som er videnskabeligt dokumenterede og miljømæssigt sikre, kan spille en rolle med hensyn til at bidrage til at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050; understreger, at emissionsreduktion ved kilden altid skal være en prioritet; understreger, at der skal gøres mere for i væsentlig grad at reducere de nuværende kulstofopsamlingsteknologiers miljøaftryk, navnlig hvad angår energi- og vandforbrug;

29.  understreger, at løsninger, der er baseret på kulstofopsamling og ‑lagring (CCS) og teknologier til kulstofopsamling og ‑anvendelse (CCU), kan spille en rolle for dekarboniseringen, navnlig hvad angår reduktion af procesemissioner i industrien, for de medlemsstater, der vælger denne teknologi;

30.  opfordrer Kommissionen til at etablere et effektivt og pålideligt system til sporing af opsamlet CO2, idet der skelnes mellem kulstofopsamling på stedet og fra atmosfæren for at undgå dobbelttælling og sikre integriteten af optag;

31.  bemærker, at kulstoflagring ikke er tilladt i alle medlemsstater, og at medlemsstaterne frit kan bestemme, om geologisk lagring af CO2 skal tillades på deres område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at dokumentere de langsigtede virkninger af kulstoflagring i regioner med geologisk lagringskapacitet og støtte forskning med henblik på at opnå flere data om den samlede miljøpåvirkning, energieffektiviteten, den social accept, de økonomiske omkostninger og risikoen for lækage og geologiske forstyrrelser inden deres udbredelse i stor skala; opfordrer kraftigt Kommissionen til at afklare spørgsmålet om ansvar i tilfælde af tilbageførsel af kulstofoptag, som medfører skader på menneskers sundhed, klimaet eller miljøet;

32.  glæder sig over Kommissionens plan om at undersøge behovet for grænseoverskridende CO2‑infrastruktur og at kortlægge relevante industrigrupper, der kan drage fordel af multimodale CO2‑transportnet med åben adgang til geologiske lagringslokaliteter; støtter Kommissionens initiativ til at etablere et grænseoverskridende netværk for udvikling af CO2‑infrastruktur på EU‑plan og på regionalt og nationalt niveau inden 2030 og derefter og involvere alle relevante offentlige og private interessenter i dette arbejde; opfordrer Kommissionen til at vedtage en køreplan med tydelige trin og milepæle for udvikling af den CO2‑lagrings- og transportinfrastruktur, som er nødvendig for at matche EU's langsigtede klimamål om at blive klimaneutral senest i 2050;

33.  mener, at skiftet fra fossile energikilder til industriel brug af biomasseenergikilder har afsmittende virkninger med en negativ indvirkning på mængden af kulstof, der lagres i sektoren for arealanvendelse; gentager, at stigningen i emissioner, ud fra et klimaændringsperspektiv, varer ved, indtil tilbagebetalingstiden er gået, hvilket for en energiafgrøde kan være flere århundreder; bemærker, at tilbagebetalingstider på over et årti, med hensyn til målene i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, er blevet irrelevante og virker mod hensigten(21); opfordrer til politiske foranstaltninger, der styrker kulstoffjernelse og ‑lagring i økosystemer ved at sikre konkurrencemæssige incitamenter for arealforvaltere;

34.  fremhæver, at sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, kan blive mindre afhængige af fossile kulstoffer gennem brugen af vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse; støtter og fremmer, at vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse skal være baseret på bæredygtige kilder og helst komme fra biogene affaldsmaterialer; støtter, at vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse anvendes som råvarer og ikke som brændstof i industrier, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne;

35.  anerkender, at anvendelsen af naturbaserede materialer i byggesektoren kan erstatte mere kulstofintensive konventionelle materialer; anerkender, at der er kompromiser, der skal tages i betragtning for at sikre, at disse materialers livscyklus ikke bringer det eksisterende kulstoflager i fare og ikke skader biodiversiteten;

V.Ny lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstoffjernelse

36.  noterer sig Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse(22), der har til formål at sikre kulstoffjernelse af høj kvalitet i EU og etablere et EU-forvaltningscertificeringssystem for at undgå grønvask ved på korrekt vis at anvende og håndhæve EU-rammekriterierne for kvalitet på en pålidelig og harmoniseret måde i hele Unionen;

37.  noterer sig Kommissionens hensigt om at indføre en ramme for identifikation af aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren; understreger, at denne nye ramme for overvågning, rapportering og verifikation bør – efter at have vist sin effektivitet og pålidelighed med hensyn til at levere bæredygtige og langsigtet fjernelse – danne grundlag for yderligere foranstaltninger, der tilskynder til disse nye typer af aktiviteter til kulstoffjernelse;

VI.Finansiering af kulstofkredsløb

38.  understreger, at foranstaltninger, der skal øge kulstoffjernelse, uanset om de er baseret på naturlige kulstrofdræn eller teknologier, kan finansieres af offentlige og/eller private midler; mener, at finansiering fra værdikæden kan udforskes;

39.  minder om, at offentlig finansiering under den fælles landbrugspolitik, indtægter fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og midler fra andre EU-programmer såsom Life-programmet, Samhørighedsfonden, Horisont Europa-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Fonden for Retfærdig Omstilling allerede kan støtte kulstofbinding og biodiversitetspositive tilgange i skove og landbrugsområder og bør målrettes yderligere mod dette formål;

40.  opfordrer Kommissionen til at revidere de nuværende finansieringsmuligheder med henblik på at belønne praksisser, som har klima- og miljømæssige fordele, der er videnskabeligt bevist og fører til en bæredygtig og langsigtet forøgelse af kulstofbinding i jordbunde og andre biogene kulstofpuljer og samtidig sikrer samfundsmæssige sidegevinster; understreger, at forskning og innovation vedrørende bæredygtige kulstofkredsløb bør fremmes og finansieres ved hjælp af forskellige EU-finansieringsinstrumenter såsom Life- og Horisont Europa-programmerne eller Innovationsfonden;

41.  glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks øgede interesse for at finansiere klima- og miljøinitiativer; opfordrer til, at der oprettes et særligt finansielt instrument, som skal være fuldt ud kompatibelt med målene i den europæiske grønne pagt, og som skal sikre bæredygtig, sikker, pålidelig og permanent kulstoffjernelse og tydelige resultater for genoprettelse af økosystemer, som både giver en række fordele og minimerer risici; opfordrer til, at dette instrument især rettes mod små aktører, da de generelt ikke har adgang til traditionelle finansielle ydelser;

VII.Videndeling og samarbejde

42.  fremhæver behovet for øget samarbejde og udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis mellem interessenter med henblik på at fremme en bedre viden og dybere forståelse af muligheder og risici i forbindelse med gennemførelsen af initiativer vedrørende kulstofkredsløb;

43.  opfordrer til, at rådgivningstjenester inden for skov- og landbrug, f.eks. det landbrugsfaglige viden- og innovationssystem (AKIS), bidrager med bredere viden og information for at støtte bæredygtig praksis, der øger kulstofbinding og samtidig fremmer biodiversitet og naturgenopretning, og sikre let adgang til disse oplysninger, herunder anvendelse af digitale løsninger, hvor det er relevant; opfordrer endvidere AKIS til at oprette en digital platform for videndeling, der yder teknisk rådgivning til arealforvaltere og giver feedback til medlemsstaterne;

44.  mener, at en håndtering af problemet med videnhuller, navnlig blandt landbrugere og skovbrugere, er afgørende for, at kulstofbindende dyrkning bliver effektiv og bæredygtig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme videnoverførsel gennem målrettede uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og adgang til særlige rådgivnings- og konsulenttjenester for at øge udbredelsen af kulstofbindende dyrkning blandt arealforvaltere, landbrugere og skovbrugere; understreger fordelene ved kooperativer i form af investeringer og synergier med henblik på at øge CO2‑fjernelse; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse hermed at tildele en passende mængde ressourcer til rådgivning og faglig bistand i deres planer for udvikling af landdistrikterne for 2023-2027; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremskynde tilvejebringelsen af rådgivning og teknisk vejledning, som skal tage hensyn til lokale forhold;

45.  insisterer på behovet for at styrke det internationale samarbejde med tredjelande og internationale institutioner for at fremme kulstoffjernelse på globalt plan og bidrage til målene i Parisaftalen; tilskynder til internationalt politisk samarbejde med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til beskyttelse og genopretning af økosystemer;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1. (2) EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22. (3) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0233. (5) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2. (6) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (7) EUT L 184 af 5.5.2022, s. 105. (8) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11. (9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 156. (10) EUT C 465 af 6.12.2022, s. 22. (11) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38. (12) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 75. (13) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38. (14) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28. (15) De Forenede Nationers Miljøprogram. Emissions Gap Report 2021. The Heat Is On – A World of Climate Promises Not Yet Delivered, Nairobi, 2021. (16) IPBES. Sammendrag af "Global Assessment Report on biodiversity and ecosystem services" (Den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser) til de politiske beslutningstagere fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, 2019. (17) Europa-Parlamentets undersøgelse "Carbon farming – Making agriculture fit for 2030" (Kulstofbindende dyrkning – landbruget skal gøres parat til 2030), Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 2021. (18) Protokollen fra 1996 til FN's konvention fra 1972 om forhindring af havforurening fra dumpning af affald og andre stoffer, (19) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0066. (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1). (21) EASAC, EASAC's Environmental Experts call for international action to restrict climate-damaging forest bioenergy schemes (EASAC's miljøeksperter opfordrer til en international indsats for at begrænse klimaskadelige bioenergiordninger i skovene). (22) Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse (COM(2022)0672).