Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling" (COM(2016)0179),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020(1),

–  der henviser til, at Tallinnerklæringen om digital forvaltning blev underskrevet på ministermødet under det estiske formandskab for EU-Rådet den 6. oktober 2017,

–  der henviser til FN's undersøgelse om digital forvaltning fra 2022,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) undersøgelse med titlen "E-Leaders Handbook on the Governance of Digital Government",

–  der henviser til Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning af 8. december 2020,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om virksomhedsrettede e-forvaltningstiltag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en europæisk strategi for data(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021)0118),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 28. juli 2022 med titlen "Digital Economy and Society Index (DESI) 2022" (SWD(2022)0205),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23. september 2019 om standardformularer til brug ved offentliggørelse af bekendtgørelser i forbindelse med offentlige udbud og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1986 ("e-formularer")(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning)(6) (direktivet om åbne data),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(9),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2020)0673),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring (datastyringsforordningen) (COM(2020)0767),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (COM(2021)0281),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af politikprogrammet for 2030: "Vejen mod det digitale årti" (COM(2021)0574),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen) (COM(2022)0068),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde (COM(2022)0197),

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport med titlen "GovTech Practices in the EU",

–  der henviser til forskningspapiret fra Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker med titlen "The digital single market and the digitalisation of the public sector: GovTech and other innovations in public procurement",

–  der henviser til rapporten fra vismandsgruppen fra marts 2022 om reformen af EU's toldunion,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning 04/2021 af 30. marts 2021 med titlen: "Toldkontrol: Utilstrækkelig harmonisering skader EU's finansielle interesser",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0065/2023),

A.  der henviser til, at effektiv digitalisering af den offentlige forvaltning øger produktiviteten og modstandsdygtigheden i den offentlige sektor(10), forbedrer kvaliteten af de offentlige tjenester, muliggør lavere omkostninger og frigør forretningspotentiale, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør rygraden i det indre marked;

B.  der henviser til, at offentlige tjenester fuldt ud bør imødekomme deres brugeres behov, være tilgængelige online, herunder for personer med handicap og ældre, og anvende letforståelige og brugervenlige værktøjer med høje standarder for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse;

C.  der henviser til, at hver medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten bør afsætte 20 % af bevillingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten til den digitale omstilling; der henviser til, at Kommissionen bør vurdere og måle resultaterne af og fordelene ved digitaliseringen for borgere og virksomheder korrekt;

D.  der henviser til, at en sikker digital identitet, der beskytter privatlivet, er vigtig for, at enkeltpersoner kan interagere med det offentlige og virksomheder i hele EU's indre marked;

E.  der henviser til, at det på trods af en positiv tendens anslås, at omkring 42 % af europæerne stadig mangler grundlæggende digitale færdigheder, hvilket gør det nødvendigt at tilrettelægge oplysningskampagner og uddannelse for borgerne;

F.  der henviser til, at de digitale foranstaltninger, som myndighederne traf under covid-19-pandemien for at organisere testning, vaccination og rejseregistrering, understregede, hvor afgørende det er, at alle har adgang til internettet og elektroniske offentlige tjenester;

G.  der henviser til, at offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser i 2019 tegnede sig for ca. 12 % af de offentlige udgifter i EU-27 eller 774 mia. EUR;

H.  der henviser til, at tilgængelige og interoperable data i forbindelse med offentlige udbud også vil bidrage til at bekæmpe svig og forbedre gennemsigtigheden, udbudsresultaterne og det grænseoverskridende samarbejde;

I.  der henviser til, at omkring 250 000 offentlige agenturer i EU bruger ca. 14 % af EU's BNP på offentlige indkøb;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning om e-forvaltning anbefaler, at Kommissionen styrker gennemførelsesrammen for at tilskynde medlemsstaterne til at fuldføre udbredelsen af e-forvaltningstjenester og udvikle en omfattende strategi for effektiv fremme af e-forvaltningstjenester;

Digital forvaltning på det digitale indre marked

1.  understreger, at det for at styrke det indre marked er nødvendigt at gennemføre en digital omstilling, der øger tilgængeligheden af offentlige onlinetjenester; minder om, at digital forvaltning bør forbedre leveringen af offentlige tjenester, forbedre borgernes engagement, øge gennemsigtighed i forvaltningen og skabe et datadrevet grundlag for større ansvarlighed hos myndighederne; minder om, at digital forvaltning letter forbindelserne mellem borgere, virksomheder, arbejdstagere og det offentlige, og glæder sig over oprettelsen af en europæisk digital identitet;

2.  understreger, at den digitale omstilling bør bidrage til bedre lovgivning i alle sektorer på det indre marked ved at muliggøre en evidensbaseret vurdering af de nuværende og planlagte bestemmelser og en mere effektiv identifikation af huller i lovgivningen og uberettigede hindringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte digitaliseringen og levere målbare indikatorer for virkningerne og resultaterne af projekterne, bestemmelserne og investeringerne;

3.  understreger, at digitalisering bør være en fuld og integreret del af alle offentlige politikker og administrative procedurer; mener, at digital forvaltning bør være den primære måde, hvorpå offentlige tjenester fungerer, samtidig med at det sikres, at offentlige tjenester er fuldt tilgængelige for alle;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige myndigheder, herunder gennem oplysningskampagner og uddeling af priser såsom "Prisen for deling og genbrug"(11);

5.  er af den faste overbevisning, at den videre udvikling af digitale offentlige tjenester i væsentlig grad kan bidrage til at mindske de administrative hindringer for iværksættere, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for yderligere at digitalisere de offentlige tjenester;

6.  minder om, at ifølge henstillingen fra OECD's Råd om åbne offentlige data (2017) kan deltagelse af interessenter i udformningen og leveringen af offentlige politikker og tjenester øge ansvarligheden hos myndighederne, styrke borgernes indflydelse på beslutninger, opbygge borgerkapacitet, forbedre evidensgrundlaget for politikudformning, reducere gennemførelsesomkostninger og udnytte bredere netværk og økosystemer til innovation inden for politikudformning og levering af tjenesteydelser;

7.  understreger behovet for at udveksle bedste praksis fra EU og andre lande om gennemførelse, implementering og overvågning af e-forvaltningsstrategier og ‑planer; opfordrer Kommissionen til at indsamle, analysere og offentliggøre bedste praksis for digital forvaltning fra medlemsstaterne og andre lande;

8.  mener, at digitale offentlige tjenester løbende bør opdateres, så de afspejler brugernes behov; understreger, at accept og anvendelse af brugerinput og ‑feedback bør være en standardiseret del af alle myndigheders arbejde;

9.  understreger, at leveringen af digitale offentlige tjenester indebærer anvendelse af personoplysninger, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger, navnlig følsomme oplysninger såsom medicinske data og valgdata, og sikre, at leveringen af digitale offentlige tjenester fuldt ud overholder den generelle forordning om databeskyttelse; understreger, at det højeste databeskyttelsesniveau er nødvendigt for at fremme tilliden til institutioner og digitale offentlige tjenester og for at fremme udbredelsen af disse tjenester;

10.  understreger, at det offentlige bør sikre de højeste cybersikkerhedsstandarder, når de behandler personoplysninger, for at beskytte enkeltpersoner mod misbrug eller lækage af sådanne data, navnlig i betragtning af den stadigt mere destabiliserede internationale politiske situation og målrettede angreb på statslige websteder; mener, at dette bør omfatte opdeling og kryptering af følsomme data såsom biometriske data;

11.  opfordrer Kommissionen til at indsamle og lette udvekslingen af teknologier, erfaringer og bedste praksis af relevans for digital forvaltning under covid-19-pandemien, navnlig i forbindelse med tilgængelighed og databeskyttelse, så man kan opbygge modstandsdygtige institutioner, der er forberedt på fremtidige kriser;

12.  understreger, at digitale løsninger, forenklede administrative processer og foranstaltninger, der blev indført og viste sig at være effektive under covid-19-krisen, bør fastholdes, hvor det er relevant, navnlig muligheden for at gennemføre administrative procedurer digitalt;

13.  understreger, at konnektivitet og stabil bredbåndsinternetdækning, navnlig på øer og i landdistrikter, er af afgørende betydning for udviklingen af digital forvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre den nødvendige infrastruktur for bredbåndsinternetadgang, herunder via fiber til hjemmet, i samarbejde med medlemsstaterne; minder om alle medlemsstaternes forpligtelser i henhold til afsnittet om forsyningspligt i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation til at sikre bredbåndsadgang for alle husstande; opfordrer medlemsstaterne til at benytte muligheden for at levere forsyningspligtydelser via udbydere af mobile internettjenester samt udbydere af fastnettjenester; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at beskytte deres infrastruktur, herunder undersøiske kabler;

14.  påpeger, at det europæiske digitale indre marked ikke kan opbygges uden forbedringer af de digitale færdigheder, navnlig for ældre, personer med handicap og personer fra økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en konsekvent gennemførelse af handlingsplanen for digital uddannelse, også ved at offentliggøre bedste praksis i de enkelte medlemsstater og andre lande og ved at skabe en ramme for sammenligning, overvågning og evaluering af politikker for digital uddannelse i EU; understreger betydningen af at matche uddannelsessystemer og ikkeformel læring på arbejdspladser med markedets og samfundets behov;

15.  minder om, at overvågning af digitaliseringen af offentlige tjenester, herunder digital forvaltning, også bør fokusere på dens indvirkning på brugerne og langsigtede ændringer i samfundet, og at digitalisering ikke bør være et mål i sig selv, men snarere et redskab til at levere bedre resultater for brugerne; påpeger, at digitaliseringen bør mindske bureaukratiet og levere hurtigere, mindre økonomisk krævende og mere effektive offentlige forvaltningstjenester;

16.  glæder sig over de ambitiøse digitale mål, der er fastsat i politikprogrammet for 2030 med titlen "Vejen til det digitale årti", og som tager hensyn til de forskellige nationale rammebetingelser i de forskellige medlemsstater; mener, at det vil være nødvendigt at sikre høring af interessenter og et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne for at nå disse mål; understreger betydningen af den årlige rapport om status over det digitale årti, navnlig oplysningerne om de relevante nationale politikker, programmer og initiativer og deres indvirkning på brugerne;

17.  mener, at e-sundhed rummer et uudnyttet potentiale, og glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at skabe et europæisk sundhedsdataområde; understreger endvidere, at e-patientjournaler kan være yderst nyttige til at stimulere grænseoverskridende forskning, levere grænseoverskridende sundhedsydelser og opfylde løftet til de europæiske borgere om, at de bør kunne få adgang til og udveksle deres sundhedsdata på tværs af grænserne; understreger behovet for at sikre det højeste databeskyttelsesniveau på dette område; mener, at det er nødvendigt at sikre, at e-sundhedstjenester opfylder høje sikkerhedsstandarder, og at dette kræver menneskelig overvågning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at måle resultaterne korrekt med henblik på at skabe fordele for den enkelte og skabe et grundlag for sammenligning og udpegning af bedste praksis;

18.  påpeger, at formålet med e-justice er at forbedre og forenkle adgangen til oplysninger på det retlige område samt at støtte digitaliseringen af grænseoverskridende retslige og udenretslige procedurer; bemærker imidlertid, at forbrugere og iværksættere under coronaviruspandemien havde begrænset adgang til domstolene; mener derfor, at den europæiske strategi og handlingsplan for europæisk e-justice 2019-2023 skal opgraderes med planer for yderligere digitalisering og tilpasning til eventuelle fremtidige kriser for at sikre uhindret, pålidelig og gennemsigtig adgang til retssystemerne, f.eks. gennem det digitale forvaltningssystem;

19.  understreger, at digitale løsninger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesprocedurer både kan reducere omkostningerne og fremskynde processen betydeligt; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan digitale løsninger kan reducere omkostningerne for forbrugerne ved fuldbyrdelsesprocedurer;

20.  anser det for nødvendigt at knytte deltagelse i offentlige høringsprocedurer til det digitale forvaltningssystem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre adgang til den offentlige høringsprocedure gennem digitale offentlige tjenester;

21.  påpeger, at mange er blevet vant til onlinekøb og ‑tjenester, hvor behovene kan opfyldes med kun nogle få klik; understreger, at der under covid-19-pandemien skete et skift, hvor næsten alle aktiviteter flyttede online, hvilket har ændret folks forventninger til offentlige tjenester, som de nu også forventer skal være tilgængelige online; mener, at borgernes kontakt med de offentlige myndigheder og offentlige tjenester bør leve op til disse forventninger, og at tjenesterne skal være bekvemme og effektive;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger for at give enkeltpersoner mulighed for at overvåge administrative processer, der involverer dem, og inddrage interessenter i udformningen og leveringen af digitale forvaltningstjenester;

23.  bemærker, at et stort antal mennesker i Europa bruger mobilt udstyr, og at mange ikke har en fast stationær computer eller en bærbar computer i fuld størrelse; understreger, at offentlige websteder og tjenester bør være fuldt kompatible med mobilbrowsere og den begrænsede skærmstørrelse på de fleste enheder; bemærker ligeledes, at stadigt færre mennesker ejer en printer, og anmoder myndighederne om at sørge for, at formularer kan udfyldes, underskrives og indsendes, uden at det er nødvendigt at udskrive dem;

24.  bemærker, at det på grund af manglen på fysiske kopier af forvaltningsdokumenter er nødvendigt at garantere en sikker cloudlagring af officielle dokumenter og sikre, at alle dokumenter opbevares så længe, der er et retsgrundlag herfor, og ikke slettes, medmindre borgerne gør det selv; understreger behovet for en lovlig måde, hvorpå familier kan få adgang til afdøde familiemedlemmers officielle dokumenter, herunder ejendomsdata, skatteoplysninger og andre vigtige optegnelser;

Den digitale forvaltnings rolle med hensyn til at stimulere erhvervsaktiviteter, navnlig for SMV'er

25.  fremhæver betydningen af at fjerne de resterende hindringer på det indre marked og understreger, at en forbedring af adgangen til finansiering vil fremme innovative virksomheders adgang til markedet og deres vækst og øge konkurrencen; mener, at den digitale forvaltning kan bidrage til at fremskynde denne overgang; understreger også vigtigheden af grænseoverskridende onlineadgang til information, administrative procedurer og bistandstjenester for EU's virksomheder og forbrugere; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre interoperabilitet for at undgå fragmentering og muliggøre en problemfri levering af digitale tjenester på hele EU's indre marked;

26.  påpeger, at matrikelregistre ikke er fuldt ud digitaliserede i medlemsstaterne, og at data fra matrikelregistre ofte ikke er tilpasset den faktiske status for fast ejendom, hvilket fører til problematiske juridiske transaktioner; opfordrer til en fuldstændig digitalisering af matrikelregistre så hurtigt som muligt;

27.  understreger den digitale forvaltnings rolle i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser; mener, at der bør gøres betydelige fremskridt med hensyn til at forenkle ansøgningsprocedurerne for byggetilladelser og afkorte fristerne for udstedelsen heraf i hver fase af byggeprojektet, fra byggetilladelse til sluteftersyn;

28.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til sammenkobling mellem alle medlemsstaternes virksomhedsregistre for at lette gennemsigtigheden og tilgængeligheden af ajourførte oplysninger og virksomhedernes regnskaber og oplysninger om de reelle ejere;

29.  minder om, at hidtil usete investeringer i digitalisering, herunder digital forvaltning, tiltrækker ulovlig adfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemsigtig og fri adgang til offentlige data, kontrakter, dokumenter og databaser, herunder fri adgang til virksomhedsregistre og virksomheders regnskaber og oplysninger om reelt ejerskab, hvilket vil bidrage til bekæmpelse af korruption, herunder misbrug af EU-midler;

30.  understreger den vigtige rolle, som GovTech spiller i udviklingen af innovation inden for digital forvaltning; fremhæver dens vigtigste aspekter, nemlig borgercentrerede offentlige tjenester, der er alment tilgængelige, en helhedsorienteret tilgang til omstillingen til digital forvaltning og enkle, effektive og gennemsigtige forvaltningssystemer; tilskynder medlemsstaterne til at oprette GovTech-programmer for at fremme gennemsigtighed, innovation og fordele for brugerne; glæder sig over initiativet til at udvikle det europæiske marked for GovTech under programmet for et digitalt Europa med et stærkt fokus på SMV'er og nystartede virksomheder;

31.  støtter en større automatisering af interne statslige tjenester og tjenester mellem stater, reguleringsmyndigheder og private virksomheder; understreger behovet for, at myndigheder opretter applikationsprogrammeringsgrænseflader, der giver mulighed for direkte indsendelse af data via automatiserede eller andre midler;

32.  støtter oprettelsen af forvaltningsmæssige sandkasser til afprøvning af nye måder at samarbejde med brugerne på og til udvikling af innovation inden for digital forvaltning;

33.  opfordrer til, at myndighederne bliver mere datadrevne og anvender tilgængelige data til bedre at forudsige og tilpasse sig brugernes krav og behov i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

34.  minder om, at medlemsstaterne i overensstemmelse med politikprogrammet for 2030 med titlen "Vejen mod det digitale årti" skal nå målet om 100 % onlinelevering af centrale offentlige tjenester til europæiske borgere og virksomheder, hvilket i betydelig grad vil mindske den administrative byrde for virksomhederne og øge kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester;

E-udbud og elektronisk told

35.  mener, at fuld adgang til data om offentlige udbud i væsentlig grad kan forbedre den offentlige redelighed, fremme innovation og støtte målene for det indre marked samt forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med offentlige udgifter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje at medtage offentlige udbud på listen over "datasæt af høj værdi" i henhold til direktivet om åbne data, samtidig med at de retlige forpligtelser, herunder kravene til databeskyttelse og forretningshemmeligheders fortrolighed, overholdes; opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af reglerne for offentlige udbud med hensyn til deres tidsmæssige effektivitet og til at offentliggøre bedste praksis i denne henseende;

36.  fremhæver, at et af målene med e-udbud bør være at forenkle de ordregivende myndigheders opgaver, når de gennemfører udbudsprocedurer, og at gøre det lettere for virksomhederne at deltage, samtidig med at effektiviteten og ansvarligheden i forbindelse med offentlige udbud øges; mener, at interoperabilitet mellem udbudssystemer og åbne datasystemer kan være nyttig i denne henseende;

37.  understreger behovet for at forbedre vurderingen af resultaterne, fremskridtene og virkningerne af åbne datapolitikker; bemærker, at det ud fra myndighedernes perspektiv fortsat er afgørende at støtte investeringer, der har til formål at sikre adgang til offentlige data af fornuftige forretningsmæssige grunde, at tilvejebringe klare værditilbud, at fremlægge de potentielle fordele ved at lette anvendelsen af åbne data og ved hjælp af værktøjer til efterfølgende evaluering at vise, hvordan disse fordele kan udnyttes;

38.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe et europæisk dataområde for offentlige udbud som en hjørnesten i den fremtidige strategi for offentlige udbud; mener, at forbedret offentliggørelse af udbudsdata over og under EU's tærskler samt bedre kvalitet og tilpassede datakilder og ‑formater især vil hjælpe Kommissionen med denne opgave;

39.  bemærker de 12 indikatorer for offentlige udbud under resultattavlen for det indre marked; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at udpege bedste praksis med henblik på at forbedre medlemsstaternes samlede score, herunder inden for e-udbud og digital innovation; understreger behovet for også at måle resultaterne af digitaliseringen på globalt plan med henblik på en korrekt vurdering af de opnåede fremskridt; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere den digitale forvaltningsstrategi i forhold til internationale indekser og udpege Unionens styrker og svagheder;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i den omfattende gennemførelse af e-formularer i Tenders Electronic Daily (TED), bl.a. ved at tilskynde medlemsstaterne til at anvende e-formularer til offentliggørelse af data om hele udbudscyklussen, herunder data under EU-tærskler og ud over det obligatoriske dækningsområde;

41.  understreger, at overgangen til et fuldt e-udbudssystem ud over etableringen af de rette tekniske infrastrukturer, værktøjer og standarder kræver investeringer i uddannelse og kapacitetsopbygning hos offentlige købere;

42.  anerkender vigtigheden af offentlige indkøb af innovationsløsninger og opfordrer medlemsstaterne til at integrere dem i den generelle ramme for e-udbud; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre interoperabiliteten mellem udbudssystemer, implementere avancerede teknologier, når det er nødvendigt, og sikre overholdelse af fremtidig lovgivning;

43.  bemærker, at misbrug af retten til at klage med det ene formål at forlænge en elektronisk offentlig indkøbsprocedure skaber retsusikkerhed og hæmmer investeringer på det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang dette retlige instrument misbruges, og overveje, hvordan det kan afhjælpes, samtidig med at klageretten garanteres fuldt ud;

44.  bemærker potentialet ved open source for Europas digitale suverænitet og med henblik på at forhindre fastlåsning til leverandører ved at tillade deling og genbrug af IT-løsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og dele oplysninger om brugen af open source-teknologier blandt de offentlige myndigheder;

45.  mener, at elektroniske toldprocedurer spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af offentlige tjenester, og at de derfor er til gavn for virksomheder, der opererer på det indre marked, og for forbrugerne; mener, at elektroniske toldprocedurer kan bidrage til et velfungerende digitalt indre marked og til en mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder;

46.  glæder sig over Kommissionens foreløbige evalueringsrapport om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen(12); opfordrer medlemsstaterne til at fjerne risici for en velordnet og rettidig indførelse af elektroniske systemer i forbindelse med indførsel og import af varer og af de transeuropæiske systemer for transit og eksport og til senest i 2025 at indføre og fuldt ud integrere de elektroniske systemer, der er fastsat i EU-toldkodeksen;

På vej mod en ny strategi for digital forvaltning

47.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe europæiske dataområder inden for forskellige sektorer, herunder sundhed, retsvæsen og offentlige udbud; mener, at det er afgørende, at disse dataområder bliver interoperable, således at forbrugere og iværksættere, navnlig SMV'er, kan udnytte deres fulde potentiale; påpeger, at dataområdernes interoperabilitet bør være udgangspunktet for alle fremtidige digitaliseringsstrategier; glæder sig i den forbindelse over Kommissionen lovgivningsforslag, der bør sikre interoperabilitet mellem dataområder i EU's indre marked;

48.  understreger, at digital offentlig forvaltning bør være inklusiv og som standard let og fuldt ud tilgængelig for personer med forskellige behov såsom ældre, personer med handicap, personer fra økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper og andre; understreger, at applikationer til digital forvaltning bør være fremtidssikrede, letforståelige og have funktionelle og enkle grænseflader; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at sikre, at ingen lades i stikken; minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til retsakten om webtilgængelighed, samtidig med at de tilskyndes til at gå videre end minimumsforpligtelserne heri;

49.  understreger vigtigheden af princippet om "digital betjening som udgangspunkt", der betyder, at offentlige myndigheder som den foretrukne løsning bør levere deres tjenester digitalt; understreger samtidig behovet for at støtte de brugere, der ikke er i stand til eller ikke er villige til at gennemføre alle administrative procedurer online; anmoder alle myndigheder om at sikre, at der er tjenester til rådighed, som kan hjælpe brugerne med at udføre administrative opgaver på trods af eventuelle begrænsninger; understreger, at digital forvaltning ikke bør føre til udelukkelse af nogen;

50.  understreger, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens (AI) i forbindelse med digital forvaltning kan rumme både risici og fordele; understreger, at mennesker fortsat skal stå centralt i beslutningstagningen, og at de skal kunne tilsidesætte eller omgøre automatiske beslutninger; bemærker, at borgerne bliver frustrerede over fejl i dataindtastningsformularer på offentlige websteder, som gør det umuligt for dem at indsende formularer online;

51.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at deres retlige rammer støtter og tillader anvendelse af digitale løsninger, hvor det er muligt, herunder anvendelse af digitale signaturer og indsendelse af digitale kopier af dokumenter i stedet for originale fysiske dokumenter;

52.  fremhæver betydningen af udviklingen af digitale offentlige tjenester, der er miljøvenlige, bæredygtige og interoperable; mener, at digitale forvaltningstjenester kan føre til miljømæssige fordele, hvis de er baseret på bæredygtige og energieffektive digitale infrastrukturer, processer og software;

53.  noterer sig konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om e-forvaltning, men især at Revisionsretten konkluderede, at Kommissionen ikke havde vurderet virksomhedernes kendskab til de tilgængelige e-forvaltningstjenester og ikke havde foretaget nogen analyse af behovene på dette område, selv om dette er et vigtigt skridt i udbredelsen af e-forvaltningstjenester; opfordrer Kommissionen til straks at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

54.  erkender, at der er behov for en analyse af gennemførelsen af EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020 for at få indblik i dens effektivitet og resultater; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af planen;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at følge op på deres politiske tiltag og femårige målsætninger i overensstemmelse med Tallinnerklæringen fra 2017; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fremskynde deres bestræbelser på at nå de mål, der endnu ikke er nået, med henblik på at styrke den fælles indsats og fremme den digitale udvikling;

56.  understreger betydningen af kontinuitet i de europæiske digitale forvaltningspolitikker; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny evidensbaseret langsigtet handlingsplan for digital forvaltning med en kvantificeret cost-benefit-analyse, indikatorer og mål for leveringen af resultater til den enkelte og sikre, at den moderne offentlige forvaltning er egnet til den digitale tidsalder;

57.  minder om, at de offentlige udgifter til digitaliseringen af offentlige tjenester bør være effektive og sikre den størst mulige værdi for brugerne; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge og forbedre principperne for god økonomisk forvaltning og planlægge, offentliggøre og overvåge nationale og europæiske udgifter til digitalisering;

58.  understreger, at det største antal interaktioner mellem brugere og myndigheder sker på lokalt og regionalt plan; mener, at der bør lægges særlig vægt på støtte til lokale myndigheder, som ofte ikke har midlerne til fuldt ud at indføre digitale forvaltningsløsninger; understreger, at dette bør være en central del af enhver fremtidig handlingsplan for digital forvaltning;

59.  mener, at den nye strategi for digital forvaltning bør sigte mod at indarbejde engangsprincippet, som vil forenkle kontakten med de offentlige myndigheder ved at give offentlige enheder mulighed for at udveksle data med hinanden, således at oplysningerne kun skal indtastes én gang; understreger, at engangsprincippet vil mindske de administrative byrder for både enkeltpersoner og virksomheder, da allerede leverede oplysninger kan genbruges, og de offentlige myndigheder vil være i stand til at kommunikere med hinanden og dermed fremme mere effektive procedurer generelt, men også på tværs af grænserne;

60.  bemærker problemet med manglen på eksperter inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige og myndighedernes konkurrence med den private sektor om disse faggrupper; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til dette og hjælpe med at finde måder, hvorpå man kan tilskynde IKT-fagfolk til at arbejde i den offentlige sektor;

61.  glæder sig over Kommissionens arbejde med "JoinUp"-platformen og den europæiske interoperabilitetsramme (EIF); mener, at delingen af værktøjer, bedste praksis og fælles softwareprojekter mellem forskellige myndigheder kan reducere omkostningerne og accelerere digitaliseringen; understreger, at EIF version 3 fra 2017 bør revideres, og at der snart bør foreslås en ny EIF version 4; glæder sig over arbejdet med en europæisk interoperabilitetsramme for intelligente byer og lokalsamfund (EIF4SCC);

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 2. (2) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 37. (3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65. (4) EUT L 272 af 25.10.2019, s. 7. (5) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1. (6) EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56. (7) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (8) EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1. (9) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17. (10) Se The E-Leaders Handbook on the Governance of Digital Government, 21. december 2021: https://www.oecd-ilibrary.org/docserver/ac7f2531-en.pdf?expires=1666604558&id=id∾cname=ocid194994✓sum=2918CC03A7580BA51981657D68E9F7AF. (11) https://ec.europa.eu/isa2/awards_en/. (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).