Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig kapitel 2, 2. afdeling om bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni 2000,

–  der henviser til det overordnede civile mål for 2008, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 17. december 2004,

–  der henviser til det nye overordnede civile mål for 2008, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 19. november 2007,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 11. december 2013 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" (JOIN(2013)0030),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. november 2018, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 14. november 2022,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. november 2020 med titlen "EU's kønshandlingsplan III – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017), til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018 og til den ledsagende handlingsplan af 4. juli 2019 samt til EU-Udenrigstjenestens strategi og handlingsplan af 21. december 2021 om styrkelse af kvinders deltagelse i civile FSFP-missioner 2021-2024,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil,

–  der henviser til Rådets køreplan for klimaændringer og forsvar af 9. november 2020,

–  der henviser til Rådets koncept for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed af 5. oktober 2021,

–  der henviser til det tredje årlige møde til gennemgang af den civile FSFP-aftale, der blev afholdt i Bruxelles den 19. november 2021,

–  der henviser til det fjerde og sidste årlige møde til gennemgang af den civile FSFP-aftale den 16. november 2022,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2021 om den civile FSFP-aftale,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009(1) (NDICI-forordningen),

–  der henviser til "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. december 2022 om den civile FSFP-aftale,

–  der henviser til rapporten fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om den opfølgende baselineundersøgelse om integration af menneskerettigheder og kønsspørgsmål i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 30. marts 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0091/2023),

A.  der henviser til, at civil krisestyring er blevet etableret som en central søjle i EU's FSFP siden 1999 inden for konfliktforebyggelse, stabilisering og fremme af bæredygtig fred; der henviser til, at der er gået 20 år, siden EU's civile politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina blev iværksat i 2003 som den allerførste FSFP-mission; der henviser til, at civil krisestyring har sit grundlag i traktaterne og Feira-prioriteterne fra 2000; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at stille kapacitet til rådighed for missionerne i henhold til artikel 42 i TEU; der henviser til, at EU i øjeblikket har gang i 12 civile missioner, og at det i løbet af sine 20 år med civil krisestyring har iværksat 24 missioner på tre forskellige kontinenter, hvilket viser, at efterspørgslen efter civil krisestyring er steget, også som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at civile missioner er en afgørende del af EU's bredere reaktion på sikkerhedsudfordringer ved hjælp af ikkemilitære midler, og at de kræver effektiv uddannelse og operationel kapacitet for at holde trit med udviklingen i trusselsmiljøet øst og syd for Europa; der henviser til, at det forværrede sikkerhedsmiljø og den humanitære krise i og omkring Den Europæiske Union har stillet større krav til FSFP-missioner og dermed belastet budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) betydeligt;

B.  der henviser til, at et af målene med EU's strategiske kompas er at styrke EU's civile og militære FSFP-missioner og -operationer ved at udstyre dem med mere robuste og fleksible mandater, fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces og sikre større økonomisk solidaritet; der henviser til, at EU's identitet i kraft af FSFP-missioner styrker EU som en legitim civil magt; der henviser til, at EU lægger vægt på at blive en mere assertiv og beslutsom sikkerhedsgarant, der er bedre forberedt til at tackle nuværende og fremtidige trusler og udfordringer og til at forsvare Europas og verdens sikkerhedsorden sammen med sine partnere; der henviser til, at den civile FSFP er et enestående instrument, som EU kan anvende til at reagere på de mest akutte kriser med civile midler; der henviser til, at FSFP's adgang til både planlægning, ressourcer og logistik giver den potentiale til at blive den primære leverandør af civil krisestyring i nødsituationer, og at den bør anvendes som et praktisk knudepunkt for samfundsmæssig modstandsdygtighed og genopretning i tilfælde af både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer; der henviser til, at FSFP-missioner og -operationer bør kunne tilpasse sig hurtigt til nye trusler og udfordringer og øge deres egen effektivitet, også i lyset af den nye sikkerhedssituation og vores strategiske konkurrenters øgede tilstedeværelse i operationsområderne; der henviser til, at der i den aktuelle geopolitiske situation er et påtrængende behov for en mere effektiv civil FSFP; der henviser til, at EU og medlemsstaterne aftalte at styrke den civile FSFP gennem en ny aftale, der giver mulighed for hurtigere indsættelse, også i komplekse miljøer;

C.  der henviser til, at man på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001 besluttede at indsætte 200 dommere og anklagere og en pulje af eksperter inden for området civil forvaltning og civilbeskyttelseshold på op til 2 000 personer; der henviser til, at man med det overordnede civile mål for 2010 tilføjede 285 eksperter i konfliktanalyse, retsopgør og dialog samt oprettede civile reaktionshold i form af en pulje bestående af 100 eksperter;

D.  der henviser til, at civil FSFP bidrager til den integrerede tilgang til konflikter og kriser på områder som politiarbejde, retsstatsprincippet, civil forvaltning, reform af sikkerhedssektoren (SSR) og overvågning i overensstemmelse med artikel 42 og 43 i TEU og ledsages af supplerende foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af EU's instrument for et globalt Europa og styrker den internationale sikkerhed;

E.  der henviser til, at vedtagelsen af den civile FSFP-aftale i 2018 var et betydeligt skridt fremad med hensyn til at styrke EU's civile krisestyringskapacitet, øge medlemsstaternes ejerskab, ansvar og bidrag af ressourcer; der henviser til, at der er behov for et højere niveau af politisk og teknisk engagement og af menneskelige og økonomiske ressourcer fra medlemsstaternes side for at nå de aftalte mål, der endnu ikke er opfyldt, og for at øge legitimiteten af disse missioner;

F.  der henviser til, at de civile FSFP-opgaver i årenes løb er blevet udvidet til bl.a. at omfatte retsopgør, mægling, dialog og konfliktanalyse, støtte gennemførelsen af reformer med praktisk rådgivning, uddannelse og udstyr, og til, at de straks skal tilpasse sig nye og fremspirende udfordringer såsom hybride trusler, herunder cyberangreb, instrumentalisering af migration, udenlandsk indblanding, påvirkning og informationsmanipulation, terrorisme og radikalisering, maritim sikkerhed, organiseret kriminalitet og beskyttelse af kulturarven; der henviser til, at EU's FSFP - missioner og - operationer også ofte er mål for hybride trusler, herunder desinformation, hvilket truer deres effektivitet med hensyn til at stabilisere det land, hvor de indsættes; der henviser til, at klimaændringer og miljøødelæggelser har alvorlige følger for krisestyringens operationelle miljø og kræver øget opmærksomhed ved planlægningen og gennemførelsen af civile missioner;

G.  der henviser til, at mange konfliktramte områder har en stor befolkningsgruppe af unge mennesker; der henviser til, at ungdommen bør engageres aktivt i at skabe bæredygtig fred og sikkerhed, bidrage til konfliktforebyggelse og fredsskabelse, herunder fremme af retsstatsprincippet, retfærdighed og forsoning; der henviser til, at EU lægger vægt på at fremme børns rettigheder i sine foranstaltninger udadtil, men at dette engagement endnu ikke implementeres fuldt ud i forbindelse med FSFP;

H.  der henviser til, at EU lægger vægt på at sætte kvinde-, freds- og sikkerhedsdagsordenen i centrum for sin fælles FUSP, og at medlemsstaterne har forpligtet sig til at fremme en øget repræsentation af kvinder i FSFP-missioner, men at den civile FSFP-aftale fra 2018 ikke omfatter et konkret mål for kvinders deltagelse i civile missioner og ikke indeholder nogen henvisninger til kønsligestilling;

I.  der henviser til, at andelen af kvinder i FSFP-missioner og -operationer forblev uændret i den femårige periode mellem 2015 og 2020; der henviser til, at kvinder i de civile strukturer i hovedkvarteret (direktoratet for den integrerede tilgang til sikkerhed og fred (ISPD), direktoratet for sikkerhed og forsvarspolitik (SECDEFPOL), og Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC)) udgør omkring 50 % af det samlede personale, men at de fortsat er underrepræsenteret i ledende stillinger (30 %);

J.  der henviser til, at det fra og med 2017 har været obligatorisk for alt personale at deltage i et kursus, der omfatter elementer af menneskerettigheder og kønsligestilling, forud for indsættelsen; der henviser til, at mere end en tredjedel af respondenterne i rapporten fra EU-Udenrigstjenestenom den opfølgende baselineundersøgelse om integration af menneskerettigheder og kønsspørgsmål i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ikke fik et sådant kursus;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne forventes at vedtage en ny civil FSFP-aftale senest i maj 2023 for at fortsætte bestræbelserne på at opnå mere effektive og kompetente civile FSFP-missioner, navnlig under hensyntagen til de stigende sikkerhedsudfordringer på globalt plan; der henviser til, at det ændrede geopolitiske landskab og det ændrede sikkerhedsmiljø, herunder konflikter rundt om Den Europæiske Union og på europæisk jord, samt Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, desinformation, terrorisme samt hybride og ondsindede trusler, kræver et fuldt engagement for at styrke den civile FSFP gennem en ny civil FSFP-aftale;

En forbedret strategisk vision for civil krisestyring

1.  understreger, at EU's civile krisestyring yder et vigtigt bidrag til international fred og sikkerhed og spiller en central rolle i gennemførelsen af EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser;

2.  minder om, at krisestyring er noget helt centralt for EU's FSFP, navnlig gennem de militære og civile missioner og operationer; minder om, at et vigtigt resultat af 2020-trusselsanalysen var behovet for at styrke EU's evne til at reagere hurtigt på kriser og for at styrke EU's overordnede beredskab; understreger derfor betydningen af de opgaver, som betros det personale, der arbejder med civile FSFP-missioner, som indebærer, at medlemsstaterne er nødt til at stille relevante profiler til rådighed for at øge de nationale bidrag til civile FSFP-missioner, mens EU-Udenrigstjenesten skal gennemføre en opmærksom HR-politik; bemærker, at EU også spiller en nøglerolle i at skabe job for internationale og lokale medarbejdere;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende den nye civile FSFP-aftale til at styrke deres strategiske vision for civil krisestyring ved at præcisere den civile FSFP's rolle, effektivitet og merværdi og ved at fastlægge et fælles ambitionsniveau for civil krisestyring;

4.  minder om, at trusselsanalysen forud for vedtagelsen af det strategiske kompas i 2022 var en enestående indsats for at ajourføre EU's sikkerheds- og forsvarsdoktrin: opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at udnytte denne analyse i deres diskussioner om fremtiden for civil krisestyring og den planlagte anvendelse af det civile FSFP-instrument;

5.  mener, at traditionelle civile FSFP-opgaver såsom politiarbejde, retsstatsprincippet, civilforvaltning, reform af sikkerhedssektoren og overvågning, nedrustning og demobilisering fortsat er vigtigere end nogensinde for så vidt angår at stabilisere og modernisere sikkerheds- og retssektorerne; understreger, at der er behov for fortsat at ajourføre og udvide opgaverne inden for rammerne af den integrerede tilgang og traktaterne i lyset af de nye risici og trusler, der er opstået, og dermed har ført til et nyt sikkerhedsmiljø; understreger behovet for at integrere og styrke tværgående spørgsmål, navnlig:

6.  understreger behovet for mere proaktivt at integrere begreberne menneskers sikkerhed, den lokale befolknings sikkerhedsbehov, kønssensitivitet, parlamentarisk kontrol, gennemsigtighed og den lokale sikkerhedssektors ansvarlighed i missionens mandat og operationer;

7.  fremhæver, at de civile FSFP-missioners succes i høj grad afhænger af åbenhed over for værtslandets perspektiver og ejerskab; tilskynder til anvendelse af skræddersyede tilgange, aktiv inddragelse af og samarbejde med værtsregeringen, civilsamfundet og lokalbefolkningen; understreger derfor betydningen af lokalt ejerskab gennem hele gennemførelsen af missionens mandat, fra udformning til gennemførelse, overvågning og evaluering; understreger nødvendigheden af, at personale i civile FSFP-missioner opbygger tillidsbaserede relationer med værtsregeringerne, civilsamfundet og lokalbefolkningen, hvilket kræver situationsbevidsthed, kulturel forståelse og kendskab til de lokale sprog; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens operationelle retningslinjer for proaktiv inddragelse af civilsamfundet i FSFP-missioner; minder om, at civile missioner skal være særligt opmærksomme på konfliktdynamikker, velfunderede risikovurderings- og -afbødningsprocesser og skal omfatte mere konsekvensbaseret overvågning og vurdering af FSFP-indgreb samt flere hørings- og feedbackmekanismer; anbefaler oprettelsen af sikre formelle, uformelle og anonyme kanaler til tilbagemeldinger og klager over missionerne fra civilsamfundet for at hjælpe EU med at få en bedre forståelse af operationernes effektivitet;

8.  bemærker, at de civile FSFP-missioners succes i nogle tilfælde bringes i fare, fordi værtsregeringerne ikke opfylder deres reformtilsagn; opfordrer derfor til et intensiveret samarbejde med værtslandene og til lige stor opmærksomhed på uddannelse og institutionelle reformer; opfordrer til, at EU's integrerede tilgang, der omfatter de civile FSFP-missioner og udviklingsbistanden, bruges til at give civile FSFP-missioner den nødvendige løftestangseffekt til at holde værtsregeringerne på rette spor mod opfyldelsen af deres forpligtelser og overholdelsen af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder; understreger betydningen af, at de civile FSFP-missioner koordinerer med andre internationale partnere, der beskæftiger sig med lignende aktiviteter i værtslandet; bemærker, at civile FSFP-missioner ofte finder sted i lande og regioner, der er omtvistede af statslige og ikke statslige aktører, der er parate til at undergrave EU's kapacitet og troværdighed som sikkerhedsgarant; understreger i den forbindelse, at alle EU's engagementer skal være troværdige i den lokale og regionale befolknings og myndighedernes øjne og være baseret på et tæt og ærligt samarbejde med værtsnationerne og skal omfatte hyppig kommunikation mellem missionspersonalet, de nationale myndigheder og befolkningen i bred forstand; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre deres strategiske kommunikation om civil krisestyring med henblik på at samle politisk opbakning inden for EU og i de lande, hvor missionerne finder sted, til at sørge for strategisk kommunikation, der er skræddersyet til den enkelte mission, hvori man fremhæver missionens mål og værdier og fordelene for lokalbefolkningen, samt til at støtte en mere effektiv rekruttering af kvalificeret personale til civile FSFP-missioner, herunder kvinder;

9.  mener, at den civile FSFP bør være en del af en bredere politisk strategi rettet mod de grundlæggende årsager til konflikter, herunder klimaændringer; minder om, at missioner bør baseres på klimafølsomme konfliktanalyser, og opfordrer til yderligere integration af klimaændringer og miljøødelæggelse i den civile krisestyring; understreger, at sammenhængen mellem klima og sikkerhed skal medtages i aftalens version 2.0 med en beskrivelse af, hvordan dette kan omsættes i praksis i forbindelse med civil krisestyring; gentager Rådets opfordring i sine konklusioner fra december 2022 om, at missioner og operationer skal tage konkrete skridt til at reducere deres miljøaftryk med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt;

10.  understreger betydningen af at vurdere den civile FSFP-indsats på specifikke områder, navnlig ved at håndtere de nye og fremspirende sikkerhedsudfordringer såsom instrumentalisering af migration, maritim sikkerhed og organiseret kriminalitet; beklager de fortsatte mangler i EU's kapacitet til at foregribe og opdage hybride trusler, navnlig manipulation af information, som påvirker den vellykkede gennemførelse af civile FSFP-missioner direkte; glæder sig over beslutningen om at udvikle en hybrid EU-værktøjskassekasse med henblik på en koordineret reaktion på hybride kampagner; glæder sig endvidere over den fælles meddelelse om en EU-cyberforsvarspolitik og bemærker betydningen af cyberrobusthed for FSFP-missioner og understreger samtidig behovet for at videreudvikle EU's cyberforsvarspolitik og -kapacitet, herunder oprettelsen af hurtige reaktionshold mod cybertrusler og udvidelsen af disse til at støtte civile FSFP-missioner; gentager, at der er et presserende behov for at udvikle deres strategiske kommunikationskapacitet, herunder sikre kommunikationssystemer, som trækker på EU's program for sikker konnektivitet, såvel som for at inkludere en fælles platform til videndeling, herunder mellem CPCC og operationer i felten, med brug af teknologisk innovation, idet man samtidig styrker FSFP-missionernes cyberbevidsthed og cyberrobusthed; opfordrer til, at cyberrobustheden af de overordnede CPCC-strukturer og FSFP-missioner forbedres;

11.  opfordrer medlemmerne og EEAS til at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og til at slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder;

12.  opfordrer til, at den nye civile FSFP-aftale anvendes til at stræbe efter fuld, lige og meningsfuld deltagelse af kvinder i den civile FSFP; fremhæver kvinders betydningsfulde bidrag til FSFP-missioners og -operationers succes og som drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden; minder om, at EU's kønshandlingsplan III (2020-2024) kræver en systematisk integration af et kønsperspektiv i alle EU-politikker og eksterne foranstaltninger, herunder FSFP; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at fremme en forøgelse af antallet af kvinder i FSFP-operationer, herunder som et første skridt at sigte mod at øge kvinders deltagelse til mindst 40 % på tværs af missioner og på alle niveauer senest i 2024; anbefaler, at medlemsstaterne godkender CPCC's strategi- og handlingsplan for at styrke kvinders deltagelse i civile FSFP-missioner i perioden 2021-2024; opfordrer derfor EU-medlemsstaterne til at forpligte sig til gradvist at opnå en ligelig kønsfordeling ved udpegelsen af missionschefer og andre stillinger i den øverste ledelse; tilskynder til et tæt samarbejde med aktører i det lokale civilsamfund om at fremme kønsligestilling og integration af ligestillingsaspektet, hvor det er muligt;

13.  opfordrer til en effektiv operationalisering af beskyttelsen af børn og dagsordenen for børn i væbnede konflikter samt dagsordenen for unge, fred og sikkerhed inden for civil krisestyring, til at inddrage unge aktivt i udformningen og gennemførelsen af missioner og operationer og til at anvende en ungdomsfølsom tilgang til konfliktanalyse;

14.  understreger, at foregribelse af fremtidige ændringer i sikkerhedsmiljøet er afgørende for at sikre, at den civile krisestyring når sine strategiske mål; opfordrer til, at den nye civile FSFP-aftale gennemfører mere scenariebaseret planlægning, strategisk fremsynethed og konfliktanalyse og tidlig varsling i beslutningstagningen om missioner og mandater;

15.  opfordrer CPCC, EUMCC og EU's Militærstab til at udvikle en model til skabelse og deling af bedste praksis for fælles koncepter for kampagne- og/eller missionsplanlægning på det tidligst mulige stadium med partnere, der er af central betydning for en vellykket kampagne;

16.  opfordrer CPCC og EU's Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) til at fremhæve den professionelle civile og militære uddannelse af alt personale i FSFP-missioner ved at anvende Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi til at bidrage til at forme ekspertisen hos civile og militære fagfolk med henblik på at sikre, at FSFP-personale bedre er i stand til at genkende og reagere på kompleksiteten af åbenlyse sikkerhedsudfordringer i de lande, hvor de indsættes;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenestens, MPCC's, CPCC's og FSFP's hovedkvarterer til at fremme en ny kultur med forståelse mellem civile og militære partnere baseret på styrkede institutionelle forbindelser og fælles bevidsthed og vurdering i et forsøg på at udvikle en omfattende planlægningsramme og kultur;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en konkret plan for, hvordan den integrerede tilgang kan gennemføres, og det kan sikres, at alle relevante EU- og medlemsstatsinstrumenter (militær FSFP, et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand) anvendes på en sammenhængende måde og mere effektivt fører til opnåelsen af EU's overordnede mål; opfordrer til en yderligere indsats for at håndtere overgangen mellem EU's forskellige politiske og tekniske instrumenter;

19.  fremhæver betydningen af samarbejde, herunder en tættere mandatkoordinering med partnere såsom FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og NATO om håndteringen af nuværende og fremtidige sikkerhedstrusler og -udfordringer;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at involvere og inddrage EU-kandidatlande fra sag til sag, således at de kan bidrage til og deltage i civile FSFP-missioner; opfordrer til, at der ydes bistand til interesserede lande med henblik på at uddanne og forberede dem på en sådan deltagelse; minder i denne forbindelse om den merværdi, som partnerskaber med tredjelande kan tilføre civile FSFP-missioner; glæder sig over støtten fra tredjelandes i forbindelse med Ukraine og minder om, at lande som Norge, Island, Australien, Schweiz, USA, Canada, New Zealand og Det Forenede Kongerige også kan tilføre betydelige politiske og finansielle ressourcer til de civile FSFP-missioner; opfordrer Kommissionen til at revidere sine rammeaftaler for deltagelse med partnere i tredjelande, eftersom antallet af udstationerede eksperter fra tredjelande er faldet fra 200 til 10 siden 2010;

Gennemførelse af aftalen

21.  noterer sig resultaterne af aftalen fra 2018 med hensyn til at inddrage medlemsstaterne i udviklingen af deres nationale gennemførelsesplaner, herunder gennem struktureret dialog og udveksling af god praksis og indhøstede erfaringer, og yderligere bygge videre på dem gennem strukturerede og regelmæssige kapacitetsprocesser, der skal aftales nærmere, samt med hensyn til at fremme regionalt samarbejde og fælles aktioner mellem medlemsstaterne;

22.  støtter initiativer, der sigter mod at udvikle et uddannelses- og udstyrsinstrument til civile missioner med henblik på at styrke EU's kapacitet til at støtte tredjelande og reagere på deres konkrete forventninger og behov; opfordrer til, at disse bestræbelser fortsættes, at der fastsættes mere numeriske mål, og at der fastsættes tidsfrister for alle foranstaltninger, herunder udpegelse af de ansvarlige enheder;

23.  understreger de udfordringer, som civile FSFP-missioner kæmper med, f.eks. tilgængeligheden af kapaciteter og ressourcer, reaktionsevne, mangel på centrale resultatindikatorer, hurtigere beslutningstagning og mere skalerbare, fleksible, modulopbyggede missioner og klarere mandater, og at disse allerede blev fremhævet i den første aftale, hvilket har ført til øget fokus på civil FSFP, men ikke til fuld operationalisering og den tilsvarende forøgelse af medlemsstaternes deltagelse og ejerskab, hvilket der hurtigst muligt skal rettes op på i den nye civile FSFP-aftale;

24.  noterer sig antallet af langvarige civile FSFP-operationer, som gør det tydeligt, at der er behov for veldefinerede mål, både politiske og operationelle, og for exitstrategier og evaluering af disse; opfordrer til, at der indføres exitstrategier for civile missioner med parametre, der kan måle deres succes, således at missionerne kan afsluttes hurtigere, når de operationelle og politiske mål er nået, og også når de ikke er blevet opfyldt, eller når det ikke længere er muligt at opfylde de relevante sikkerhedsmæssige, politiske eller strategiske betingelser i etableringslandet; opfordrer derfor til en ærlig politisk drøftelse om afslutning af missioner, som ikke skaber den ønskede virkning, hvilket risikerer at legitimere manglen på fremskridt i værtslandet;

25.  bemærker, at de eneste vurderinger af mandaterne for civile FSFP-missioner, der i øjeblikket er på plads, er strategiske revisioner, der bidrager til fornyelsen, tilpasningen eller afslutningen af missionerne; understreger betydningen af at udvikle og etablere et system og en metode til at vurdere missionernes gennemførelse, deres effektivitet og deres økonomiske forvaltning; understreger i den forbindelse betydningen af en uvildig og uafhængig mekanisme til evaluering af missionernes indvirkning; glæder sig over optionspapiret om evaluering, som EU-Udenrigstjenesten har fremlagt med henblik på dette; minder om, at evalueringen af civile FSFP-missioner og deres effektivitet skal sikres på behørig vis, og at systematiske evalueringer skal anvendes i den politiske beslutningsproces vedrørende både nuværende og fremtidige missioner;

26.  glæder sig over de operationelle retningslinjer fra EU-Udenrigstjenesten og CPCC med henblik på at tilvejebringe værktøjer til, at civile FSFP-missioner kan være proaktive med hensyn til at samarbejde med civilsamfundsaktører som centrale partnere på alle niveauer og i alle faser af processerne; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens operationelle retningslinjer om integration af menneskerettighedsaspektet og due diligence på menneskerettighedsområdet og opfordrer til, at de gennemføres effektivt, navnlig ved at indføre tydelige interne procedurer for forvaltning af risici vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med støtte til sikkerhedssektoren;

At styrke og levere kapacitet til at matche aftalens ambitionsniveau

27.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og medlemsstaterne at udvikle en struktureret og regelmæssig civil kapacitetsudviklingsproces med henblik på at vurdere tilgængeligheden af medlemsstaternes kapacitetsbehov, udvikle krav, gennemføre en mangelanalyse og regelmæssigt gennemgå fremskridtene; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at undersøge muligheden for at skabe finansielle incitamenter til at støtte medlemsstaterne i deres kapacitetsudviklingsbestræbelser som anført i den civile aftale fra 2018 og samtidig minde medlemsstaterne om at fastholde et tilsagn i den nye aftale om at udvikle hele spektret af kapaciteter, der er nødvendige for at gennemføre og opretholde civile krisestyringsmissioner;

28.  beklager, at civile FSFP-missioner – til trods for, at de er en af de centrale forpligtelser i pagten – fortsat lider under, at medlemsstater ikke lever op til deres løfter om at stille tilstrækkeligt personale til rådighed, idet 10 medlemsstater i øjeblikket står for 78 % af det udstationerede personale og 17 medlemsstater kun for 22 %; opfordrer medlemsstaterne til at fastholde et tilsagn i den nye aftale om i fællesskab at øge antallet og andelen af udstationeret personale på tværs af alle missioner og på alle niveauer og samtidig sigte mod at stille udstationeret personale til rådighed til at besætte 100 % af alle operationelle stillinger og mindst 60 % af det udstationerede personale til ikke-operationelle stillinger; opfordrer medlemsstaterne til at harmonisere deres udstationering af personale for at mindske den disruptive virkning af ikkekoordineret udskiftning af personale på tværs af missioner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at udstationeret personale belønnes for deres deltagelse i EU-missioner gennem karriereudviklingspolitikker; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemgå den aktuelle situation og fastsætte indikatorer for medlemsstaterne, der måler udskiftningsprocenterne og belægningsprocenterne i henhold til jobkategori og ansættelsesform;

29.  understreger behovet for at reformere politikken for menneskelige ressourcer og forvaltningssystemet og for at sikre, at arbejdsvilkårene i civile FSFP-missioner bidrager til et sikrere og mere inklusivt miljø, navnlig for kvinder; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at afhjælpe svagheder i den støtte, der ydes til personale på missioner, herunder revisionen af adfærdskodeksen, med særligt fokus på menneskerettighedsprincipper, og på at udvikle en model til skabelse og deling af bedste praksis for koncepter for kampagne- og/eller missionsplanlægning understreger, at der er behov for at oprette et netværk af fortrolige rådgivere; opfordrer til en formaliseret, meningsfuld og systematisk høringsproces for repræsentanter for personale, der gør tjeneste i EU's civile sikkerhedsmissioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge, hvordan man kan reducere udskiftningen af personale og andelen af ubesatte stillinger, herunder bl.a. ved at forlænge udstationeringsperioden;

30.  beklager EU-Udenrigstjenestens belastede ressourcer inden for civil FSFP generelt, herunder CPCC, som i øjeblikket har 110 ansatte og yder støtte til 12 missioner med et personale på 2 200 personer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en hurtig udvikling af CPCC til et fuldt funktionsdygtigt operationelt hovedkvarter ved at sikre, at det har de nødvendige midler, det nødvendige personale og den nødvendige ekspertise til rådighed; understreger nødvendigheden af, at MPCC planlægger og udfører alle militære missioner med en klar kommandokæde, og at det forsynes med det nødvendige personale, de nødvendige midler og den nødvendige infrastruktur; understreger, at der er behov for at forøge den civil-militære koordinering og interaktion på EU-plan og øge komplementariteten og synergierne med den militære FSFP, samtidig med at de civile og militære kommandoveje holdes adskilt;

31.  understreger, at uddannelse er afgørende for effektiviteten, hvilket igen er afgørende for vellykkede civile FSFP-missioner; opfordrer til en omfattende vurdering af den overordnede civile FSFP-uddannelsesarkitektur med henblik på at indkredse behov, mangler og overlapninger inden for uddannelse i medlemsstaterne med henblik på at forbedre og harmonisere EU's uddannelsespolitik for FSFP, navnlig med fokus på lokalbefolkningens behov; mener, at de centrale elementer og koncepter inden for menneskerettigheder og integration af kønsaspektet systematisk bør indgå i uddannelse og introduktion forud for udsendelse; minder om, at uddannelse til civile FSFP-missioner skal udstyre personalet med viden, forståelse, færdigheder og holdninger, der er nødvendige i komplekse kulturelle miljøer, herunder vedrørende lokalbefolkningens behov, og derfor bør omfatte lektioner i humanitær folkeret, kønsligestilling, civilt-militært samarbejde, menneskers sikkerhed, konfliktfølsomhed, bekæmpelse af racisme og interkulturel kommunikation;

32.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, CPCC og MPCC til at tilpasse sig bedre til opbygningen af arbejdsgrupper på tværs af agenturerne, hvor øvelser og uddannelse anvendes til at bidrage til udvikling af bedste praksis for samarbejde mellem agenturerne og robuste tværfunktionelle personlige relationer, der er af kritisk betydning for civil-militære partnerskaber på steder såsom landene i Østpartnerskabet;

33.  understreger betydningen af at bekæmpe negativ desinformation mod civile FSFP-missioner; opfordrer endvidere til bedre uddannelse af missionernes personale i foregribelse, opdagelse og håndtering af hybride trusler, navnlig manipulation af information; bemærker et stigende samarbejde mellem EU-Udenrigstjenestens StratCom og EU-missionerne om at imødegå desinformationsoperationer rettet mod dem; opfordrer til at lade dette samarbejde omfatte alle EU-missioner i udlandet og til at sørge for, at der er veluddannet personale til rådighed til de enkelte missioner, som skal have ansvaret for at overvåge, rapportere og imødegå desinformation, hvor det er muligt; mener, at den storstilede desinformationsstrategi bør imødegås gennem en omfattende effektiv og koordineret handlingsplan for EU-Udenrigstjenesten og EU med aktiv støtte til missioner og delegationer;

34.  opfordrer til gennemførelse af bæredygtig og langsigtet kapacitetsopbygning og uddannelse, hvor det er muligt og påkrævet, såsom "train-the-trainer"-programmer med henblik på at sikre missionernes langsigtede levedygtighed og succes; opfordrer til, at mandaterne for FSFP-missionerne skal omfatte rådgivnings- og uddannelsesopgaver til håndtering af fremspirende teknologier;

35.  minder om, at videnforvaltning er af central betydning og udgør en væsentlig del af operationaliseringen af den integrerede tilgang; understreger betydningen af at udvikle en videnforvaltningsarkitektur for at bevare ekspertise, fremme bedste praksis og lære af erfaringer på en mere systematisk måde samt tilskynde til en læringskultur blandt det personale, der arbejder i og med civile FSFP-missioner; ser positivt på de aktuelle bestræbelser inden for EU-Udenrigstjenesten og CPCC i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne til at støtte etableringen af dedikeret videnforvaltning og evalueringseksperter i marken og i CPCC;

Sikring af fornyet og fokuseret opmærksomhed på igangværende missioner

36.  glæder sig over revisionen af mandatet for EU's rådgivende mission i Ukraine med henblik på gennemførelse af nye opgaver til støtte for Ukraine i lyset af Ruslands angrebskrig; minder om, at en stærk støtte til civil sikkerhed til Ukraine bliver af central betydning for genopbygningen og vil være en vej mod EU-medlemskab; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres støtte til civil kapacitetsudvikling i Ukraine, herunder bekæmpelse af korruption, indførelse af et effektivt retsstatssystem samt styrkelse af cyberrobusthed og imødegåelse af hybride trusler; roser arbejdet og den fysiske tilstedeværelse på ukrainsk område af de 79 medarbejdere i EU's civile mission (EUAM) i Ukraine; tilskynder missionen til at fortsætte sit arbejde til støtte for Ukraine gennem dokumentation og efterforskning af krigsforbrydelser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Ukraine så hurtigt som muligt at tage kontakt til EUAM Ukraine med henblik på at udnytte dets erfaring med sikkerhedsspørgsmål, dets langvarige partnerskab med de ukrainske myndigheder og dets stærke tilstedeværelse i marken; understreger den relevante støtte, som missionen tilfører i forbindelse med efterforskning af forbrydelser;

37.  glæder sig over den hurtige indsættelse af observatører fra Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) ved grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan som en vigtig stabiliserende foranstaltning til at mindske spændingerne mellem de to lande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde mellem civile FSFP-missioner på lignende vis; betragter dette som et positivt eksempel på modulære og skalerbare mandater, som anbefales i det strategiske kompas, som kan forbedres yderligere gennem brug af redskaber til hurtig reaktion såsom specialiserede hold og besøgende eksperter; understreger, at alle sådanne innovationer og forbedret fleksibilitet skal være baseret på en fuldt integreret tilgang til krisereaktionsforanstaltninger med henblik på at maksimere de konkrete virkninger og sikre effektiv udnyttelse af budgetterne;

38.  glæder sig over oprettelsen for nylig af Den Europæiske Unions civile mission i Armenien (EUMA), der har til formål at bidrage til stabilitet i Armeniens grænseområder, at opbygge tillid i praksis og at sikre et miljø, der fremmer normaliseringsbestræbelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan; opfordrer til, at missionen bidrager til enhver dialog og alle initiativer, der fører til øget fred og sikkerhed i regionen; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at give EUMA adgang til Lachin-korridoren for at vurdere situationen i marken og bidrage til en løsning;

39.  anerkender, at den kritiske støtte fra Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) på det seneste har bidraget til at mindske spændingerne og genoprette tilliden i det nordlige Kosovo; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til fortsat at støtte missionen ved at mobilisere og udsende stærkt tiltrængte formerede politienheder på jorden;

40.  understreger betydningen af EUAM Iraq, EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS), der i øjeblikket er indsat i Mellemøsten; opfordrer til alle mulige synergivirkninger mellem de to missioner, der er indsat i Palæstina;

41.  udtrykker bekymring over den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Libyen; opfordrer indtrængende de libyske myndigheder til at lette EUBAM Libyas arbejde med at gennemføre sit mandat og hele sit funktionsområde;

42.  udtrykker anerkendelse af resultaterne af de fem civile FSFP-missioner i Afrika og opfordrer til en fortsat gennemførelse af deres mandater; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje alle muligheder vedrørende Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Mali) og Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) i lyset af den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder gennem en beslutning om at afslutte dem; bemærker med bekymring den sikkerhedsmæssige udvikling i Sahel og Guineabugten; fordømmer den Kreml-støttede Wagner-gruppes militsers voksende tilstedeværelse i regionen og dens strategi, der sigter mod at monopolisere aktiverne i de lande, hvor gruppen er baseret, på bekostning af befolkningen, og fordømmer de grusomheder, der er begået mod den lokale befolkning; opfordrer til oprettelse af et netværk af sikkerhedsrådgivere inden for FSFP-missioner i afrikanske lande, der er villige til at samarbejde med EU om militære anliggender og sikkerhedsanliggender;

43.  minder om de ambitiøse mål om 5 000 politifolk, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Feira i 2000, og anerkender værdien af de overordnede civile mål, som blev aftalt fra 2008 og frem; opfordrer til omgående opfyldelse af disse mål, navnlig vedrørende en hurtig reaktionskapacitet og anvendelsen af multinationale formationer i forbindelse med artikel 44 i TEU; understreger betydningen af fuldt ud at gennemføre de mål, der er fastsat i det strategiske kompas for den civile FSFP (bl.a. om at kunne indsætte 200 eksperter inden for 30 dage) ved at bygge videre på EU's seneste indsats med henblik på at handle på en mere fleksibel, reaktionsbaseret og koordineret måde; glæder sig i den forbindelse over den hurtige beslutningsproces og lanceringen af EU's overvågningskapacitet i Armenien; understreger derfor behovet for at ændre beslutningsprocedurerne, herunder undersøgelsen af et skift til afstemninger med kvalificeret flertal for visse aspekter af missionerne; understreger behovet for at opstille beredskabsplaner for hver enkelt af de civile FSFP-missioner i koordinering med MPCC, CPCC og EU-kapaciteten til hurtig deployering for at foregribe eventuelle nødsituationer, hvor der kan blive behov for EU-kapaciteten til hurtig deployering;

Øget finansiering for at matche ambitionerne

44.  beklager, at FUSP-budgettet for civile FSFP-missioner kun er steget marginalt fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 til FFR 2021-2027 (fra et udgangspunkt på ca. 350 mio. EUR om året), samtidig med at antallet af missioner og missionernes opgaver er steget, sikkerhedsmiljøet er blevet mere udfordrende, omkostningerne til operationer er steget, inflationen er steget, og antallet af kontraktansatte er steget, hvilket begrænser muligheden for at udvide de nuværende missioners mandater eller oprette nye missioner for at imødekomme presserende sikkerhedsbehov; opfordrer også til, at strukturen for FSFP-budgettet ændres, og at der indføres en budgetpost pr. civil FSFP-mission med henblik på at give mulighed for bedre kontrol og øget gennemsigtighed;

45.  fremhæver behovet for at sikre et mere robust og realistisk FUSP-budget, der svarer til behovene i nye og igangværende civile FSFP-missioner; opfordrer til en betydelig forhøjelse af financieringen af FUSP-budgettet, samtidig med at der sikres en effektiv anvendelse af de midler, der er afsat til de civile FSFP-missioner, med henblik på at sikre, at de reagerer effektivt på krisesituationer og uforudsete begivenheder og til aktivt at udpege, hvor supplerende projekter og programmer kan finansieres over andre relevante EU-budgetter, idet der sikres forsvarlig økonomisk forvaltning og omhyggelig prioritering af eksisterende ressourcer;

46.  mener, at der er behov for at indføre en robust politik for det udstyr og de tjenester, som partnerlande, hvor civile FSFP-missioner finder sted, har behov for; opfordrer til oprettelsen af en særskilt FSFP-budgetpost i et generelt forøget FSFP-budget eller en "civil støttefacilitet" til at forsyne partnerlandene med udstyr og tjenester til at styrke deres civile kapacitet;

47.  glæder sig over, at EU's forsvarsudgifter på grund af den nuværende meget ustabile geopolitiske situation og krigens tilbagevenden til Europa for nylig er steget betydeligt, men beklager, at det samme ikke gælder for finansieringen af den civile FSFP;

48.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene til at fremlægge flerårige budgetprognoser, en vurdering af igangværende aktiviteter og klare skøn over missionernes udnyttelsesgrad; understreger, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at hjælpe med at forberede beslutninger om at nedgradere ineffektive aktiviteter, øge effektiviteten og fleksibiliteten gennem klare mandater og tilvejebringe klart definerede overgangs- og exitstrategier; minder om, at den operationelle og finansielle planlægning af missioner bør gå hånd i hånd allerede fra starten; opfordrer til konkrete forpligtelser fra medlemsstaterne om bidrag i form af personale i de indledende faser af godkendelsen af en mission;

49.  opfordrer til, at det nye strategiske kompas udstyrer FSFP-missionerne med de nødvendige politiske og strategiske ambitioner, kapaciteter og ressourcer til at kunne skabe positive forandringer; bekræfter på ny målet i det strategiske kompas om at skabe positive virkninger med hensyn til hurtigheden og robustheden af fælles reaktioner på globale konflikter;

50.  understreger Parlamentets grundlæggende rolle som budgetmyndighed og i kontrollen med FSFP, herunder civile FSFP-missioner; opfordrer derfor til, at Europa-Parlamentet i højere grad inddrages i beslutningsprocessen vedrørende civile FSFP-missioner; insisterer kraftigt på, at det får alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med traktaterne og over for sine borgere; insisterer i den forbindelse på, at det nuværende informationsniveau er utilstrækkeligt til, at Europa-Parlamentet kan udøve sit ansvar, og at man afventer revisionen af de interinstitutionelle aftaler fra 2002 om adgang til information på sikkerheds- og forsvarsområdet;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.