Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særligt artikel 44,

–  der henviser til handlingsplanen med titlen "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

–  der henviser til Versailleserklæringen af 11. marts 2022, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 24. og 25. marts samt 30. og 31. maj 2022,

–  der henviser til sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2022(2),

–  der henviser til den nordatlantiske traktat,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet i Wales af 5. september 2014, som blev vedtaget af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i Det Nordatlantiske Råds møde, og navnlig til foranstaltningerne for at give NATO's nye reaktionsstyrke (NRF) øget reaktionskapacitet,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet i Madrid, som blev vedtaget af de NATO-stats- og -regeringschefer, der deltog i Det Nordatlantiske Råds møde i Madrid den 29. juni 2022, og navnlig til det nye strategiske NATO-koncept, der blev vedtaget på dette topmøde,

–  der henviser til de fælles erklæringer om EU-NATO-samarbejdet, som blev undertegnet hhv. den 8. juli 2016 og den 10. juli 2018, og til de 74 forslag til fælles aktioner, der er godkendt af EU's medlemsstater og de allierede i NATO,

–  der henviser til rapporten af 9. maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid,

–  der henviser til resultaterne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender (forsvar)) den 15. november 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0077/2023),

A.  der henviser til, at EU siden 2003 har opnået omfattende erfaring med deployering af militære operationer og civile missioner for at fremme fred, sikkerhed, stabilitet og fremskridt i Europa og i verden, som er indhøstet gennem 19 afsluttede og 18 igangværende missioner; der henviser til, at disse operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) jævnligt opererer sammen med og supplerer missioner under medlemsstaterne, De Forenede Nationer, NATO og andre internationale organisationer og tredjelande; der henviser til, at mange EU-medlemsstater også er vigtige bidragydere til FN-ledede missioner og operationer; der henviser til, at den samtidige tilstedeværelse af mange aktører, missioner og operationer i ét konfliktområde tydeliggør vigtigheden af koordinering og arbejdsdeling med henblik på at forbedre sammenhængen og effektiviteten;

B.  der henviser til, at det geopolitiske landskab i Europa har ændret sig radikalt, efter at der er udbrudt krig på europæisk jord; der henviser til, at den internationale sikkerhedssituation er blevet forværret, og til, at Unionen er nødt til at være mere reaktiv og troværdig med hensyn til at tackle krisesituationer; der henviser til, at EU i over 20 år har bestræbt sig på at blive en effektiv sikkerhedsaktør, og tilskynder til samarbejde mellem EU-medlemsstaterne gennem en række forskellige strukturer og instrumenter såsom Det Europæiske Forsvarsagentur, kapacitetsudviklingsplanen, det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) med henblik på at forbedre kapaciteten, interoperabiliteten og omkostningseffektive løsninger for det europæiske forsvar; der henviser til, at resultaterne og effektiviteten af disse instrumenter stadig er temmelig begrænsede; der henviser til, at der er blevet igangsat 61 PESCO-projekter siden 2017, uden at der er opnået nogen håndgribelige resultater;

C.  der henviser til, at Sverige og Finland i fællesskab indgav deres ansøgninger om tiltrædelse af NATO den 18. maj 2022; der henviser til, at de NATO-allierede undertegnede tiltrædelsesprotokollerne for Finland og Sverige den 5. juli 2022;

D.  der henviser til, at Europa er en grundpille for fred og stabilitet i verden – en rolle, som kræver stærk støtte fra de europæiske borgere; der i den forbindelse henviser til, at der er opstået et behov for at bekæmpe fjendtlige desinformationskampagner og proaktivt kommunikere formålet med og målene for deployeringer via EU-kapaciteten til hurtig deployering (EU RDC) til de europæiske borgere, lokalbefolkningerne i værtslandene og det internationale samfund;

E.  der henviser til, at EU RDC er et centralt element i Den Europæiske Unions strategiske autonomi og i væsentlig grad bør forbedre vores sikkerheds- og forsvarsmæssige kapacitet til at agere uden for EU's område; der henviser til, at oprettelsen af EU RDC bør skabe nye sikkerhedsmæssige synergier og styrke operative kapabiliteter, herunder også i forbindelserne med vores partnere;

F.  der henviser til, at FSFP-missioner og -operationer ofte afhænger af en god operationalisering af EU's samlede tilgang, af en effektiv gennemførelse af internationale partneres missioner, pålideligt samarbejde, rettidig informationsudveksling samt af oprigtig institutionel og samfundsmæssig støtte fra værtsnationens side, ejerskab, respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og demokratiske standarder og gennemsigtighedsstandarder samt af medlemsstaternes politiske vilje til at sikre tilstrækkeligt personel og tilstrækkelige finansielle midler; der henviser til, at fraværet af et eller flere af ovenstående elementer kan bringe en vellykket gennemførelse af en FSFP-missions mandat i fare og i sidste ende kan føre til tilbagetrækning af EU-ledede styrker; der henviser til, at der i mandaterne bør fastsættes klart definerede mål for EU's missioner og operationer, herunder en tidsplan for deres gennemførelse, samt en omfattende exitstrategi;

G.  der henviser til, at der i lyset af nylige erfaringer i Sahel-regionen er behov for at tage ved lære og sætte lokalbefolkningens sikkerhedsinteresser i centrum for en ægte strategi for menneskelig sikkerhed;

H.  der henviser til, at en for tidlig afslutning af FSFP-missioner kan efterlade værtsnationerne og deres myndigheder i en sårbar position med hensyn til at beskytte deres befolkninger og dermed skabe magttomrum, der kan udnyttes af andre statslige og ikkestatslige aktører, inklusive terrorister og ekstremister, herunder dem, der er støttet af vores globale konkurrenter;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør stræbe efter koordination med ligesindede partnere, når de forbereder, udfører og opretholder FSFP-missioner og ‑operationer; der henviser til, at Unionen bør være i stand til hurtig deployering af multinationale, flerdimensionelle og modulopbyggede styrker, hurtig styrkelse af dem om nødvendigt, og opretholdelse af dem, så længe det er påkrævet, i samordning med ligesindede partnere, men uden at være afhængig af støtte fra tredjepart;

J.  der henviser til, at FSFP-missioner gennemføres ved hjælp af menneskelige ressourcer og kapabiliteter leveret af medlemsstaterne og afhænger af tilstrækkelige forsyninger af styrker og materiel; der henviser til, at medlemsstaterne ofte ikke stiller tilstrækkelige forsyninger af styrker og materiel til rådighed for FSFP-missioner og dermed bringer missionens virkningsfuldhed i fare; der henviser til, at medlemsstaters kapabiliteter anvendes til nationale formål og til deres bidrag til det kollektive forsvar og til missioner i udlandet; der henviser til, at kandidat- og associeringslandene også har bidraget til FSFP-missioner;

K.  der henviser til, at mange medlemsstater for så vidt angår det kollektive forsvar koordinerer deres indsatser og anvender deres styrker inden for rammerne af NATO; der henviser til, at mange medlemsstater også bidrager til missioner uden for EU inden for rammerne af FSFP;

L.  der henviser til, at opbygningen af kapaciteter og tilpasningen heraf til de militære behov kræver, at der udvikles en fælles strategisk kultur, en fælles trusselsopfattelse og fælles løsninger, og at disse kombineres i doktrin og koncepter, organiseringen og strukturen af styrker, regelmæssig individuel, kollektiv og multinational træning, hensigtsmæssig logistik, udvikling af forsvarsmateriel, indkøb og livscyklusstyring, udvikling af militært lederskab, rekruttering og udvikling af personel, forsvarsinfrastrukturer, -anlæg og -faciliteter, interoperabilitet og standardisering;

M.  der henviser til, at fælles indkøbsinitiativer er helt afgørende for at sikre EU's strategiske autonomi i et for øjeblikket ustabilt regionalt og internationalt miljø;

N.  der henviser til, at medlemsstaterne bør gøre noget ved kapacitetsmangler vedrørende strategiske katalysatorer og forpligte sig til at reducere kritiske mangler betydeligt senest i 2025, navnlig dem, som er forbundet med EU-kapaciteten til hurtig deployering;

O.  der henviser til, at øvelser bør tilpasses det nuværende trusselsbillede og mulige scenarier for deployering via EU RDC; der henviser til, at konvergerende uddannelses- og certificeringsstandarder baseret på princippet om ét sæt styrker kan forbedre interoperabiliteten mellem EU-medlemsstaternes disponible styrker; der henviser til, at fælles uddannelse af civile og militære embedsmænd i EU RDC kræver en gradvis tilpasning af den undervisning og uddannelse, der leveres af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi, som blev oprettet ved fælles aktion 2008/550/FUFP;

P.  der henviser til, at det strategiske kompas blev vedtaget den 21. marts 2022, ganske kort tid efter at Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine, og fastsætter foranstaltninger på EU-plan inden for mange af disse områder;

Q.  der henviser til, at medlemsstaterne i forbindelse med vedtagelsen af det strategiske kompas var enige om, at de kollektivt skal være i stand til at reagere på overhængende trusler eller reagere hurtigt på en krise uden for Unionen på et hvilket som helst stadie i konfliktcyklussen og til at udvikle en kapacitet til hurtig deployering, som vil gøre det muligt for EU hurtigt at indsætte en modulopbygget styrke, herunder land-, luft- og søfartskomponenter, såvel som de nødvendige strategiske aktiver;

R.  der henviser til, at det i det strategiske kompas foreslås, at EU's finansieringsinstrumenter, navnlig Den Europæiske Forsvarsfond, forbedres betydeligt og udnyttes fuldt ud, hvilket er nøglen til at styrke forsvarskapaciteten og også ruste medlemsstaternes styrker til at klare de fremtidige slagmarker;

S.  der henviser til, at Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) er et EU-instrument, der allerede er blevet anvendt, er udformet med henblik på at forbedre militære kapaciteter og omfatter styrkelse af industrigrundlagets konkurrenceevne;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Forsvarsfond og den europæiske fredsfacilitet allerede har været anvendt; der henviser til, at Den Europæiske Forsvarsfond er et instrument, der er udformet med henblik på at forbedre militære kapaciteter, mens den europæiske fredsfacilitet er udformet med henblik på at fremme operationel støtte, samarbejde og byrdefordeling uden for EU;

U.  der henviser til, at den foreslåede styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem forordningen om fælles indkøb (EDIRPA) og forordningen om det europæiske program for forsvarsinvesteringer (EDIP) bør fremme fælles indkøb, der involverer EU's medlemsstater i en ånd af ægte samarbejde, og dermed øger interoperabiliteten mellem de nationale væbnede styrker;

V.  der henviser til, at en reevaluering og passende forøgelse af den europæiske fredsfacilitets budget for at sikre en korrekt og rettidig finansiering af EU RDC under ethvert tænkeligt scenarie er helt afgørende; der henviser til, at disse forøgelser af finansieringen bør tage hensyn til behovet for at medfinansiere militær støtte til Ukraine, og at disse derfor bør forøges på en sådan måde, at budgettet for den europæiske fredsfacilitet kan dække udgifterne til dens planlagte aktiviteter og aktionsudgifterne til den hurtige deployeringskapacitet; der henviser til, at mere end 50 % af det oprindelige budget for den europæiske fredsfacilitet for 2021-2027 allerede er blevet brugt;

W.  der henviser til, at det bør overvejes, hvilke typer af aktionsudgifter forbundet med den hurtige deployeringskapacitet der kan finansieres over EU-budgettet i henhold til artikel 44 i TEU;

X.  der henviser til, at EU RDC er afgørende for FSFP, eftersom den er den eneste militærkapacitet, som er klar til udrykning til eventuelle operationer, og den bidrager til at øge effektiviteten af medlemsstaternes væbnede styrker;

Y.  der henviser til, at kampgruppekonceptet har bidraget til at udvikle det multinationale forsvarssamarbejde og interoperabiliteten såvel som til omstillingen af væbnede styrker til hurtig deployering og modernisering af dem;

Z.  der henviser til, at problemer i forbindelse med beslutningstagning og politisk vilje strukturelt har hæmmet deployeringen af EU's kampgrupper, siden de blev oprettet i 2007, og at de som følge heraf aldrig har været benyttet;

AA.  der henviser til, at medlemsstaterne generelt ikke har mobiliseret tilstrækkelig politisk vilje i årenes løb til at gøre vigtige instrumenter såsom kampgrupper til en pålidelig og velfungerende kapacitet;

AB.  der henviser til, at i tilfælde, hvor EU's kampgrupper ikke har været deployeret, har individuelle EU-medlemsstater i stedet lejlighedsvis handlet uden for EU's rammer, enten på eget initiativ eller sammen med andre EU- og ikke-EU-stater, hvilket uundgåeligt begrænser, om ikke underminerer, EU's erklærede ønske om "integration" af politiske redskaber, institutioner og aktører for at forfølge fælles interesser og værdier, også inden for udenrigspolitikken; der henviser til, at Parlamentet i disse tilfælde derfor ikke har kunnet udøve hverken formel eller uformel demokratisk kontrol;

AC.  der henviser til, at princippet om individuel afholdelse af egne udgifter til finansiering af kampgrupper ikke giver de medlemsstater, der bidrager med tropper, noget incitament til rent faktisk at deployere dem i deres standbyperiode; der henviser til, at dette har været en underliggende årsag til medlemsstaternes manglende vilje til at bidrage med tropper;

AD.  der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Råd formelt har anerkendt manglen på fælles finansiering af kampgrupperne som "den væsentligste hindring"; der henviser til, at dokumentation og tidligere eksempler tyder på, at det synes at være meget lettere at træffe en afgørelse, hvis der ikke er yderligere omkostninger for de involverede nationer;

AE.  der henviser til, at hver gang anvendelse af kampgrupper er blevet drøftet, men uden at der opnåedes enighed, er en negativ præcedens, som underminerer solidaritets- og samarbejdsånden, blevet forstærket;

AF.  der henviser til, at kampgruppernes tidlige år var præget af faldende momentum for FSFP, navnlig på grund af nedskæringer på forsvaret efter finanskrisen i 2008;

AG.  der henviser til, at der har været relativt begrænset reel konvergens mellem medlemsstaterne med hensyn til de trusselsprioriteter, som Den Europæiske Union har stået over for, og behovet for at kunne reagere hurtigt på dem; der henviser til, at det strategiske kompas gør betydelige fremskridt i den henseende gennem den fælles trusselsanalyse;

AH.  der henviser til, at en samlet tilgang er en forudsætning for at opnå holdbare resultater med hensyn til at øge sikkerheden og stabiliteten i konfliktområder; der henviser til, at EU's samlede tilgang giver mulighed for en sammenhængende anvendelse af forskellige instrumenter på forskellige konfliktstadier; der henviser til, at det også er hensigten, at den samlede tilgang skal prioritere forebyggelse og fremme menneskers sikkerhed for lokalbefolkningen;

AI.  der henviser til, at NATO fortsat er den centrale institutionelle ramme for euro-atlantisk sikkerhed;

AJ.  der henviser til, at Den Europæiske Union er nødt til hurtigt at påtage sig et større ansvar for sin egen sikkerhed ved at skride til handling i og uden for sit naboområde; der henviser til, at EU med henblik herpå skal forbedre sine egne sikkerheds- og forsvarskapaciteter for at sikre sin strategiske autonomi og sin evne til at beskytte sine egne værdier og interesser;

AK.  der henviser til, at Rådet den 14. november 2022 vedtog konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed, hvor punkt 7 og 14 udtrykkeligt fremhæver betydningen af kvinders meningsfulde lederskab igennem hele konfliktcyklussen og gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i forbindelse med FSFP-missioner og ‑operationer;

AL.  der henviser til, at fælles erklæringer om EU-NATO-samarbejdet bør definere samarbejds- og koordineringsområder, fastlægge de opgaver, der skal udføres inden for hver af rammerne, og ledsages af køreplaner for deres gennemførelse;

AM.  der henviser til, at der i det strategiske kompas fastlægges en klar køreplan for gennemførelsen af foranstaltninger på EU-plan, navnlig med hensyn til at omdanne ordningen for EU's kampgrupper, etablere en mere smidig og fleksibel EU-kapacitet for hurtig deployering, der bygger på betydeligt ændrede EU-kampgrupper og baner vejen for at lægge ansvaret for gennemførelsen af specifikke FSFP-opgaver på en gruppe af medlemsstater inden for EU's rammer i overensstemmelse med artikel 42, stk. 5, og artikel 44 i TEU;

AN.  der henviser til, at EU-kapaciteten til hurtig deployering er et vigtigt resultat af det strategiske kompas og derfor bør gennemføres af EU's medlemsstater hurtigst muligt og i betragtning af, hvor meget det haster; der henviser til, at EU RDC for at være fuldt operationel bør overvinde de hindringer, som kampgrupperne tidligere er stødt på, og undlade at gentage de samme fejl;

AO.  der henviser til, at EU RDC som anført i det strategiske kompas bør være baseret på foruddefinerede operative scenarier samt praktisk felterfaring med at anvende EU RDC og bl.a. bør tage hensyn til retningslinjerne i det strategiske kompas;

AP.  der henviser til, at artikel 44 i TEU aldrig har været anvendt og er upræcis med hensyn til, hvordan det ville fungere i praksis;

AQ.  der henviser til, at artikel 44 i TEU giver mulighed for at reagere på forskellige kriser inden for rammerne af EU på en hurtigere og mere fleksibel måde med henblik på at beskytte Unionens værdier og interesser; der henviser til, at efter at Rådet (der repræsenterer 27 medlemsstater) har besluttet at oprette en gruppe af medlemsstater i henhold til artikel 44 i TEU, kan medlemsstaterne i denne gruppe udøve deres beslutningsautonomi og nedlægge veto mod yderligere rådsafgørelser;

AR.  der henviser til, at den mulige gennemførelse af artikel 44 i TEU samt oprettelsen og driften af EU RDC bør anses for centrale aspekter af FSFP, som Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR) regelmæssigt skal rådføre sig med Parlamentet om;

AS.  der henviser til, at administrationsomkostningerne til EU RDC i overensstemmelse med artikel 41 i TEU og erfaringerne fra Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi bør afholdes over EU-budgettet med undtagelse af udgifter, der er omfattet af den europæiske fredsfacilitet, samtidig med at der stadig gives mulighed for, at de deltagende medlemsstater yder gratis bidrag til EU RDC;

AT.  der henviser til, at Petersbergopgaverne består af humanitære opgaver og redningsopgaver, konfliktforebyggelse og fredsbevarelse, kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse, fælles nedrustningsoperationer, militær rådgivning og bistand samt stabiliseringsopgaver efter konflikter;

AU.  der henviser til, at omfanget af fælles udgifter til EU RDC til missioner uden for Unionen derfor bør udvides; der henviser til, at det i disse henseender kan blive nødvendigt at ajourføre EU's afledte ret eller at foreslå nye EU-retsakter for at afspejle alt det ovenstående;

AV.  der henviser til, at MPCC i tråd med det strategiske kompas er den foretrukne kommando- og kontrolstruktur for EU RDC på det militærstrategiske niveau og bør nå op på sin fulde operationelle kapacitet snarest muligt i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. november 2018, hvori fristen herfor blev fastsat til 2020;

AW.  der henviser til, at de relevante EU-retsakter skal ajourføres, så de afspejler alt det ovenstående;

Etablering af en EU-kapacitet til hurtig deployering

1.  ser med tilfredshed på NF/HR's forslag, som er nedfældet i det strategiske kompas, der er godkendt af EU's udenrigs- og forsvarsministre og godkendt af Det Europæiske Råd, om etablering af EU RDC; understreger vigtigheden af, at EU har de nødvendige fleksible, robuste og troværdige instrumenter, kapabiliteter og kommando- og kontrolstrukturer til at kunne handle effektivt og reagere hurtigt og beslutsomt for at forhindre og håndtere kriser med henblik på at gøre sig gældende som en mere troværdig sikkerheds- og forsvarsaktør og tjene og beskytte Unionens borgere, interesser, principper og de værdier, der er nedfældet i artikel 21 i TEU overalt i verden; betragter EU RDC som afgørende for at kunne slå bro over kløften mellem EU's ambitionsniveau og dets faktiske kapabiliteter; understreger i denne forbindelse:

2.  tilskynder på det kraftigste NF/HR til at fremsætte forslag til en rådsafgørelse om en EU-kapacitet til hurtig deployering til at beskytte Unionens værdier og tjene Unionens interesser som helhed, reagere på overhængende trusler eller reagere hurtigt på en krisesituation uden for Unionen, herunder i ufremkommelige og fjendtlige miljøer og i alle faser af en konfliktcyklus, i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer, samtidig med at der tages hensyn til ændringer i den geopolitiske kontekst:

3.  opfordrer medlemsstaterne til at udvise politisk vilje og til at stille tilstrækkelige midler og personel til rådighed, så de kan træffe foranstaltninger så hurtigt som muligt for at gennemføre omdannelsen af EU's kampgruppeordning til et mere robust og fleksibelt instrument, der opfylder EU RDC's behov;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse de nationale procedurer for at muliggøre hurtige deployeringer, samtidig med at medlemsstaternes egen strategiske kultur, kapacitet og kompetencer inden for sikkerhed og forsvar anerkendes;

5.  understreger, at udviklingen af EU RDC bør bygge på erfaringerne fra EU-kampgrupperne, og at EU RDC ikke bør betragtes som en revideret udgave af konceptet for EU-kampgrupperne; mener, at konceptet for EU-kampgrupperne lider under strukturelle fejl i udformningen, som gjorde det muligt for medlemsstaterne at foretage nationale cost-benefit-beregninger, hver gang der blev fremsat en anmodning om indsættelse, og at gøre brug af deres vetoret og samtidig give alternative forklaringer på dette; bemærker, at det højere ambitionsniveau for EU RDC i forhold til kampgrupperne således primært er kvalitativt, fordi det løser ulemperne ved kampgrupperne; mener, at EU RDC har et stort potentiale til i betydelig grad at forbedre og bygge på erfaringerne fra kampgrupperne, styrke EU's strategiske autonomi og bidrage positivt til EU's samlede tilgang til sikkerhed og fred;

6.  fremhæver, at hurtig deployering kræver fleksibilitet i den politiske beslutningstagning og et tilstrækkeligt beredskab af militære moduler, hvilket ud over landstyrker omfatter de nødvendige luft-, sø- og specialoperationskomponenter og strategiske katalysatorer;

7.  fremhæver EU's utilstrækkelige fremskridt med strategiske katalysatorer i løbet af de seneste 20 år og opfordrer medlemsstaterne og de relevante EU-institutioner til hurtigst muligt at imødegå kapacitetsmangler og forpligte sig til i væsentlig grad at mindske kritiske mangler senest i 2025, navnlig dem, der er forbundet med EU's kapacitet til hurtig deployering og strukturelle mangler; understreger, at disse strategiske katalysatorer skal skræddersys til EU RDC's behov og prioriteres til dens brug; opfordrer yderligere Kommissionen og NF/HR til også at fastlægge de finansielle behov for at imødegå disse mangler; understreger i den forbindelse Den Europæiske Forsvarsfonds rolle med hensyn til at afhjælpe kapacitetsmangler; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til EU RDC's potentielle behov inden for eksisterende rammer såsom PESCO; bifalder Kommissionens initiativer til at fremme fælles indkøb som et supplerende instrument til at forbedre EU's kapabiliteter og interoperabilitet;

8.  fremhæver, at adgangen til europæiske strategiske katalysatorer skal forbedres, eftersom dette er en forudsætning for en fuldt operationel og tilstrækkeligt udrustet EU RDC, som omfatter solide, om muligt autonome, efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringskapaciteter, kapaciteter til strategisk transport og lufttransport, optankning i luften, satellitkommunikation, rumkommunikationsaktiver, lægebehandlings‑ og evakueringsenheder og cyberforsvarskapabiliteter, som kan foretage en korrekt vurdering af en krisesituation;

9.  understreger, at EU RDC bør gøres gradvist operationel til forskellige scenarier, afhængigt af dens strategiske katalysatorers udviklingsgrad, fra de mindst krævende operationer til de mest krævende;

10.  påpeger, at en større indsats vedrørende og flere investeringer i strategiske katalysatorer også vil bidrage til en bredere EU-støtte til NATO; understreger, at EU i vid udstrækning er afhængigt af USA med hensyn til tilvejebringelsen strategiske katalysatorer; understreger desuden, at EU's lovgivningsmæssige beføjelser på centrale områder såsom hybrid krigsførelse, cybersikkerhed og rumpolitik har væsentlig betydning for udviklingen af og adgangen til de strategiske katalysatorer, der er nødvendige for operationaliseringen af EU RDC; understreger derfor, at der er behov for horisontal koordinering på tværs af politikområderne i EU;

11.  understreger, at hurtig deployering kræver, at EU øger sit beredskab og samarbejde ved at forbedre den militære mobilitet; glæder sig over handlingsplanen for militær mobilitet 2.0, især det erklærede mål heri om at understøtte store bevægelser af militære styrker i hele EU, som er afgørende, for at EU kan anvende EU RDC med kort varsel;

12.  fremhæver, at ambitionerne i det strategiske kompas kun kan opfyldes, hvis medlemsstaterne formår at øge deres nationale forsvarsindkøbsprogrammer og forsvarskapabiliteter i tilstrækkelig grad; minder i den forbindelse om, at vedvarende investeringer i at imødegå EU's militære mangler bør tilstræbes gennem europæisk samarbejde, da det er en grundlæggende forudsætning for, at EU-kapaciteten til hurtig deployering kan udrulles effektivt og kan lykkes med at bidrage til at udvikle EU til en seriøs og troværdig geopolitisk aktør; glæder sig ydermere over Kommissionens initiativer til at fremme fælles indkøb som et supplerende instrument til at forbedre EU's kapabiliteter og interoperabilitet;

13.  mener, at EU-Satellitcentret bør stille sine tjenester og sin ekspertise til rådighed for EU RDC, og opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i fremtiden, herunder at det sikres, at der ydes tilstrækkelig finansiering til EU-Satellitcentret;

Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet

14.  påpeger, at EU RDC bør have permanente, fuldt udbyggede operationelle hovedkvarterer under MPCC og bør sikre sin effektivitet ved at tage højde for følgende:

15.  foreslår, at nationale operationelle hovedkvarterer holdes i "højt beredskab" som alternative EU-kommandomuligheder for at være beredt til scenarier, hvor der opstår flere kriser på samme tid;

16.  understreger, at NF/HR i henhold til artikel 36 i TEU regelmæssigt skal underrette Parlamentet og derfor bør gøre dette om de fremskridt, der er gjort i retning af at udvikle MPCC til en fuldstændig kommando- og kontrolstruktur, der er i stand til at planlægge, kontrollere og lede opgaver og operationer med og uden udøvende beføjelser, således at Parlamentet bliver i stand til at udøve kontrol, navnlig med hensyn til, om alle EU's foranstaltninger er tilstrækkeligt koordinerede til at maksimere sammenhængen og virkningsfuldheden;

Artikel 44 i TEU – handling på vegne af Den Europæiske Union

17.  understreger, at anvendelsen af artikel 44 i TEU kan give betydelige fordele, som f.eks. hurtighed, fleksibilitet og handlefrihed, samtidig med at man opretholder fælles EU-indsatser i situationer, hvor det er nødvendigt at deployere tropper hurtigt for at forhindre yderligere eskalering, og hvor risikoen for kamptropper ligger i den høje ende af skalaen; understreger, at beslutningstagning vedrørende anvendelsen af EU RDC på grundlag af artikel 44 i TEU også gør det muligt at inddrage tredjelande i EU RDC's missioner, hvis det er nødvendigt og ønskværdigt;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at handle på vegne af Den Europæiske Union, som Rådet har givet beføjelse til i henhold til artikel 44 i TEU, og til derfor at tage alle værktøjerne i traktaten i brug for at øge troværdigheden, fleksibiliteten og effektiviteten af EU's krisestyring:

19.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at handle i henhold til artikel 44 i TEU på grundlag af et forslag fra NF/HR, herunder hvis dette på forhånd er foreslået af en medlemsstat, efter at det har opnået enstemmig godkendelse i Rådet, hvilket kan opnås ved brug af konstruktiv afståelse; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der er blevet betroet at gennemføre opgaven, til at anvende afstemning med kvalificeret flertal i forbindelse med deres efterfølgende beslutninger;

20.  mener, at det er nødvendigt at ændre de politiske og økonomiske incitamenter for at forbedre udsigterne til, at artikel 44 i TEU tages i brug; opfordrer til, at medlemsstater, der anvender artikel 44 i TEU, får øget adgang til fælles finansiering til dækning af ekstraomkostninger, og at de gives større fleksibilitet i forbindelse med operative beslutninger og udarbejdelsen af krisestyringskoncepter og operative planer; foreslår, at der anvendes scenarier til på forhånd at simulere mulige anvendelser af artikel 44 i TEU og afklare metoderne hertil;

21.  opfordrer indtrængende NF/HR til regelmæssigt at underrette Parlamentet som krævet i artikel 36 i TEU og til at sikre, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter i NF/HR's forslag;

22.  understreger, at medlemsstaterne og EU RDC skal følge EU's samlede tilgang for at sikre en effektiv koordinering af en EU-indsats hele vejen igennem de forskellige faser af en krise eller konflikt ved at kombinere forsvars- og sikkerhedsmæssige aktiviteter med udviklingsindsatser og diplomatiske indsatser;

23.  understreger, at anvendelsen af artikel 44 i TEU giver betydelige fordele sammenlignet med, når medlemsstater handler uden for EU's rammer;

Opdatering af relevante retsakter

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå relevante ændringer af EU's finansforordning og personalevedtægt, af den relevante interinstitutionelle aftale om budgetspørgsmål og af andre EU-retsakter efter behov;

25.  opfordrer NF/HR til at udarbejde forslag til de nødvendige rådsafgørelser, sammen med Kommissionen, hvis det er relevant;

Køn, sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder

26.  fremhæver, at kvinders deltagelse i FSFP bidrager til missionernes effektivitet og er en drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lighed mellem kønnene i hele verden; opfordrer til en meningsfuld integration af ligestillingsaspektet ved udformningen af FSFP, navnlig gennem en bedre kønsbalance i FSFP-missionerne og ‑operationernes personel og ledelse og gennem særlig uddannelse af det udsendte personel; opfordrer til, at alt EU-udsendt militært personel uddannes tilstrækkeligt i ligestilling mellem kønnene og i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, og specifikt i, hvordan kønsperspektivet kan integreres i deres opgaver;

27.  bemærker, at EU's kapacitet til hurtig deployering vil bestå af styrker, der skal træne og arbejde sammen, og at de tropper, der tildeles EU RDC, bør have lige arbejdsmæssige og sociale rettigheder, så længe de er under EU's kommando;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0010.